Vejledning til underviser

GtilP.dk

GUIDEN TIL PRAKTIKPLADSVejledning til underviser

2. udgave, april 2013.

ISBN: 978-87-929-1728-7

Udgiver: Ministeriet for Børn og UndervisningFrederiksholms Kanal 261220 København Kwww. uvm.dk.dk

Udvikling: Ramanan Balasubramaniam, IntegrationsministerietSvend Erik Sørensen, Integrationsministeriet

Udarbejdet i samarbejde med: Chanette S. Laursen, Handelsskolen København NordKirsten Dahl, Handelsskolen København NordFlemming Egelund, TEC – Teknisk Erhvervsskole CenterOle Foss Andersen, TEC – Teknisk Erhvervsskole Center

Redaktion: Marianne Corydon Kragh, EF Digital

Grafisk produktion:EF Digital

Introduktion 01

GtilP.dk er et nyt interaktivt, webbaseret øvelsesværktøj til praktikpladssøgning. Det er udviklet med udgangspunkt i bogen ”Guiden til praktikplads”, som i 2004 blev udgivet af Brug for alle unge. Bogen havde særlig fokus på grundforløbselever med tosproget bag­grund, der havde brug for vejledning og hjælp til at målrette deres praktikplads søgning. Den nye elektroniske udgave erstatter den trykte bog, som i alt udkom i et oplag på 20.000 stk.

Fastholdelseskaravanen, der er et fælles projekt mellem Integrationsministeriet og Under­visningsministeriet samt en selvstændig del af Brug for alle unge, har på grund af den udbredte brug valgt at modernisere, videreudvikle og digitalisere Guiden til praktikplads, således at den bliver et elektronisk praktikpladssøgningsværktøj, der henvender sig til alle elever. Der er dog fortsat fokus på, at de tosprogede elever kan få råd og vejledning i at søge og optimere deres praktikpladssøgning.

Introduktion 02

Værktøjet er udformet som en hjemmeside, der blandt andet indeholder skabeloner til cv og ansøgning med videre. Vejledningen på hjemmesiden er opdelt i logiske faser og foregår blandt andet via små videosekvenser, der guider eleven i at komme i gang med praktikpladssøgningen.

Denne vejledning i anvendelsen af GtilP.dk henvender sig til dig, der som lærer/praktik­pladskonsulent eller på anden måde rådgiver erhvervsskoleelever i at finde praktikplad­ser. Fastholdelseskaravanens ambition og mål med vejledningen er at øge og styrke din viden om værktøjet og de mange muligheder, værktøjet har, så du målrettet kan bruge det i undervisningen eller på anden måde understøtte de praktikpladssøgende elever, når de anvender værktøjet. Vejledningen er udarbejdet for at gøre dig mere fortrolig med værk­tøjet og for at styrke din rolle som igangsætter, motivator og vejleder i praktikpladssøg­ning. Vejledningen er tænkt både som en vejledning i anvendelsen af GtilP.dk og som en pædagogisk håndbog med inspiration til at strukturere elevernes praktikpladsopsøgende arbejde samt til at motivere dem og øge deres engagement med udgangspunkt i hjem­mesiden. Vejledningen indeholder derfor også en pædagogisk vejledning med eksempler på, hvordan man kan bruge værktøjet samt på, hvordan man kan arbejde med såvel den engagerede som den mindre engagerede praktikpladssøgende elev. For at sikre bedst mulig reference til hjemmesidens rammer og kontekst er vejledningen bygget op med samme kategorier, hovedmenuer og struktur som hjemmesiden.

Der findes nu en GtilP-app, som er inspireret af og tager udgangspunkt i værktøjet www.gtilp.dk. Appen er tilpasset den mobile platform, og alle vejledninger og rådgivning findes i tekst, lyd og videoformat. Derudover kan man finde eksempler på ansøgninger og CV i appen. Den er tænkt som et supplement til www.gtilp.dk.

Vejledningen til underviser er udarbejdet i samarbejde med undervisere og konsulenter fra TEC ­Teknisk Erhvervsskole Center samt Handelsskolen København Nord.

Pædagogik 03

Overordnet pædagogik

GtilP.dk er opbygget med en helhedsorienteret og pædagogisk tilgang med anvisninger til, hvordan man bruger hjemmesidens forskellige redskaber over for de praktikplads­søgende erhvervsskoleelever.

Vejledningen til underviser er opbygget efter samme struktur. Den er et hjælpemiddel til dig, der som lærer eller praktikpladskonsulent underviser i praktikformidling eller på anden måde vejleder eleven. Vejledningen er tænkt og udformet som en form for ”pædagogisk brugsanvisning”, der med udgangspunkt i GtilP.dk styrker dit arbejde med praktikplads­søgende erhvervsskoleelever.

Uanset om eleven skal sende en skriftlig ansøgning eller opsøge en mester personligt (mundtligt), skal eleven have de grundlæggende færdigheder for at komme i betragtning eller for at efterlade et godt indtryk efter samtalen. Eleverne skal kende deres egne stærke sider, og de skal kunne sætte ord på deres kvalifikationer og beskrive deres personlighed. Det er ikke alle elever, der kan sætte ord på egne egenskaber uden at være forberedt enten i forbindelse med at skrive en ansøgning, eller når de skal til en jobsamtale. Derfor er en grundig forberedelse nødvendig og afgørende for, om eleven får en praktikplads. GtilP.dk bygger på en metode og model, hvor eleven lærer at arbejde med sig selv med henblik på at reflektere over sine færdigheder og kvalifikationer, inden eleven påbegynder ansøgning, uanset om den er skriftlig, eller de skal opsøge en mester. Det er vigtigt, at du arbejder systematisk med eleven, der er praktikpladssøgende, for at øge og styrke elevens engagement og involvering. Føler eleven, at der er en voksen, der interesserer sig for hans/hendes opsøgende arbejde, styrkes lysten til at søge. Det giver også eleven kompetencer til at søge praktik i virksomheder.

I de første to områder arbejder eleven med at finde og beskrive sine færdigheder. Resul­tatet bruger eleven i de efterfølgende områder, hvor der arbejdes med cv, ansøgning og forberedelse til jobsamtale.

Hvert område rummer en beskrivelse af formålet samt af de kompetencer, som eleven tilegner sig i arbejdet med området. Områderne indeholder forskellige hjælpeværktøjer som for eksempel skabeloner til ansøgning og cv samt en række instruktionsvideoer, hvor hjemmesidens to værter giver gode råd og anvisninger på, hvordan eleverne bør agere og hvad de skal huske, når en mester skal besøges, eller hvordan man som elev bør præsentere sig for en mester igennem telefon.

Eleverne er forskellige. Der er elever, der er selvstændige og ”selvkørende”. Det er ikke sik­kert, de har brug for meget hjælp til at komme i gang med deres cv og ansøgning, men de skal måske have vejledning og råd til at finpudse deres ansøgning og til at forberede jobsam­talen. Andre elever har behov for mere sparring og systematisk vejledning. De har behov for vejledning til at komme i gang og til at beskrive deres personlighed og færdig heder. GtilP.dk er et fleksibelt værktøj, som du kan anvende i din undervisning og til rådgivning/vejledning, både til den elev, der er motiveret, og til den elev, der har behov for systematisk vejledning.

Pædagogik 04

GtilP.dk lægger op til, at læreren kan tilpasse sin undervisning efter den enkelte elevs niveau, men i mange tilfælde opnås det bedste resultat ved at følge et struktureret forløb gennem hjemmesidens instruktioner, opgaver og inspirationsvideoer.

GtilP.dk indeholder inspirationsvideoer med interviews fra forskellige brancher såvel med arbejdsgivere som med elever, som har praktikpladser. Disse kan understøtte og supplere værtvideoerne. Det kan også være en god ide at starte med at se et par videoer med en elev og en arbejdsgiver, for at eleven får et indtryk af, hvad der forventes, inden han/hun begynder at arbejde med cv og ansøgning. Det kan skærpe elevernes forståelse for, hvorfor de skal arbejde med deres ansøgning, cv, fremtoning og personlige udtryk. Elever, der er mindre engagerede eller virker uinteresserede, kan til at begynde med motiveres med udvalgte inspirationsvideoer. Det er vigtigt, at eleverne forstår, at deres interesse for praktikpladssøgning er afgørende. Det kan for eksempel gøres ved at vise dem, hvad arbejdsgiverne forlanger, og hvordan andre elever har skaffet sig en praktikplads. Disse elever skal ikke altid starte med at skrive cv og ansøgning.

De mange inspirationsvideoer er samlet under området Inspirationsvideoer. I den kom­mende tid vil disse videoer blive suppleret med en række nye videoer. Efter aftale med Region Hovedstaden har vi også integreret de lidt satiriske og karikerede videoer af sam­talesituationer, som er produceret af Region Hovedstaden. Videoerne er specielt veleg­nede til at få en debat i gang i klassen for at få eleven til at fokusere på, hvordan man agerer i en samtalesituation, og hvad man skal undgå i en ansøgning. Du kan også starte din praktikpladsundervisning med at vise nogle af disse videoer for at fange elevens inte­resse og skabe en blød og humoristisk introduktion til undervisningen.

GtilP.dk tager højde for forskellige elevtyper og forskellige måder at søge på afhængig af branche eller virksomhedstype, størrelse med mere. Det betyder, at du kan gennemføre din undervisning om praktikpladssøgning differentieret og tilpasset brancheforskelle og elevtyper.

Hvad kan jeg? 05

Hvad kan jeg?

Formål:I området Hvad kan jeg? arbejder eleven med at finde og beskrive sine faglige kvalifika­tioner, arbejdserfaringer, fritidsinteresser og private oplysninger.

Målet er, at eleven gennem arbejdet med totalliste og cv dels erkender og kortlægger re­levante faglige kompetencer og dels får taget hul på at udarbejde et cv. Eleven lærer cv’et at kende og forstår formålet med at udarbejde cv’et.

Metode: Eleven skriver alle oplysninger ned i en totalliste, som er det første udkast til et cv. Fra totallisten vælger eleven de væsentligste oplysninger ud til cv’et.

For nogle elever kan det være svært at se forskellen på en totalliste og et cv, fordi det er begrænset, hvor meget de kan fylde på. Alligevel er det for de fleste elever nemt og over­skueligt at udfylde skabelonen til totalliste og cv. Eleven kan downloade skabelonerne til sin egen pc og arbejde videre med dem der. Øvelsen sætter gang i elevens refleksioner over egne erfaringer og færdigheder.

Hvad kan jeg? 06

Brancheforskelle betyder, at eleven i nogle tilfælde ikke behøver at aflevere en skriftlig ansøgning, men øvelsen i at udarbejde totalliste og cv er stadig en udmærket ide, fordi eleven ofte bliver spurgt om arbejdserfaringer og fritidsinteresser til praktikpladssamtalen.

For den usikre elev, der er langt fra en praktikplads, er det en rigtig god ide at starte med totalliste og cv, fordi alle elever har input til dette. Har eleven allerede udarbejdet gode ansøgninger og cv’er, kan man overveje at springe dette over. Eleven kan i stedet se instruktionsvideoerne for at vurdere sin egen ansøgning og cv ud fra videoens gode råd.

Find rundt:

I teksten er nogle af ordene under­streget. Før musen hen over ordene og få forklaret, hvad de betyder.

Klik her for at se et eksempel på en totalliste.

Hvad kan jeg? 07

I vinduet til venstre ligger to instruk­tionsvideoer, der understøtter emnet. Klik på en titel og få vist videoen.

Videoen Hvad kan jeg? giver en kort instruktion i, hvordan eleven fin­der sine kompetencer.

Videoen Hvordan laver jeg en to­talliste? instruerer i at oprette en to­talliste og et cv.

I værktøjskassen er der link til en skabelon, der gør det nemmere at udarbejde en totalliste eller et cv.

Hvad kan jeg? 08

Cv-skabelonen består af foruddefi­nerede felter til personlige oplysnin­ger, erhvervserfaring, uddannelser, kurser, sprog, it, klubber og forenin­ger samt fritekstfelter, hvor eleven kan skrive om sine fritidsinteresser og private informationer.

Klik her for at danne en ny linje. Det er også muligt at slette linjer.

Spring fra felt til felt med Tab­tasten.

Klik her for at gemme som en wordfil på elevens egen pc.

Logoerne i top og bund kommer ikke med i wordfilen.

Hvad kan jeg? 09

Tips og gode råd:

• For visse elevgrupper kan det for overskuelighedens skyld være en fordel at springe total listen over.

• Eleven kan motiveres til at skrive cv’et, da det peger bagud og kan laves, selvom ele­ven er uafklaret omkring sine jobønsker.

• Eleverne kan sjældent huske detaljer om tidligere ansættelser. Lad dem nøjes med måned/år eller bare årstal – for overskuelighedens skyld.

• Fælles gennemgang af cv­eksempler fra sitet eller andre eksempler på gode elev­cv’er er en fordel, inden eleverne går i gang.

• Under næste område, Hvem er jeg?, ligger videoen CV, hvor værterne fortæller om at oprette et cv samt forskellen på et funktionsopdelt og et kronologisk cv. Det er en god ide at vise denne video under dette afsnit.

• Samme skabelon anvendes til at udarbejde såvel totalliste som cv.

• Vær opmærksom på, at cv’et, når det ligger som word-fil, fortsat er i kolonner. Redige­ring foregår kolonnevis.

• Den enkelte elev skal opfordres til at gøre sit cv personligt, da alle ellers ligner skabe­lonen (billede, overskrifter, skrifttype/størrelse etc.).

• Bemærk, at skabelonen tømmes, når eleven logger af sin pc. Det er derfor vigtigt at gemme i word og senere tilføje/rette der.

Inspirationsvideoer:

Elever:• Melissa Hansen, kontorelev i Århus Kommune.

• Balein Rasoul, elev i Jysk.

Arbejdsgiver:• Lene Vestbirk, elevansvarlig i Undervisningsministeriet.

• Søren Schmidt, ejer, De blå mænd/Schmidt VVS.

• Henrik Pedersen, indehaver, Din bilpartner.

• Søren Fischer, direktør for Tandhjulsfabrikken.

• YIT – HR-Chef Gregers Pedersen.

Hvem er jeg? 11

Formål:

I området Hvem er jeg? arbejder eleven med at beskrive sine personlige egenskaber så præcist og ærligt som muligt. Virksomhederne ansætter ”hele mennesker”, og derfor kan overensstemmelse mellem det, eleven skriver om sig selv i ansøgningen, og det, eleven viser til samtalen, gøre hele forskellen.

Målet er, at eleven blandt andet gennem PAR-historier erkender personlige egenskaber og ressourcer. Eleven får indsigt i, hvordan viden om de personlige kompetencer kan an­vendes i praktikpladssøgningen både i forbindelse med udarbejdelsen af cv, ansøgning og selve samtalen. Ved slutningen af afsnittet har eleven udarbejdet et cv.

Metode:

PAR-historier står for Problem – Aktion – Resultat og går ud på at lade eleven fortælle om et problem, hvad eleven gjorde for at løse problemet, samt hvad resultatet blev. Med bag­grund i historien kan eleven definere de personlige egenskaber, der var i spil.

PAR-historier giver eleven mulighed for at reflektere over sin personlighed herunder også de ”mindre heldige sider” samt hvilke udfordringer og udviklingsområder, eleven har. Ele­ven bliver bevidst om sine stærke og mindre stærke sider, så han/hun er forberedt, hvis en arbejdsgiver kommer ind på den vinkel i en samtale.

Hvem er jeg?

Hvem er jeg? 12

Klik på en titel for at få vist en instruktionsvideo.

Videoen Hvilke personlige egen­skaber har du? fortæller, hvad per­sonlige egenskaber er, og hvorfor de er vigtige at få beskrevet.

Videoen CV forklarer forskellen på et funktionsopdelt og et kronologisk cv.

PAR-historier kan angribes fra to vinkler. Nogle elever kan starte med at sætte ord på deres egenskaber og så arbejde sig ”baglæns” for at kreere historier til at underbygge de­res egenskaber. Andre elever begynder med at fortælle en historie til underviser eller en anden elev, som derefter nævner, hvilke egenskaber han/hun syntes, historien vidner om.

Find rundt:

Hvem er jeg? 13

Eleven kan nu udfylde skabelonen.Klik her for at gemme PAR-historien på elevens egen pc.

Når de personlige egenskaber er be­ skrevet, er eleven klar til at udarbej­de sit cv.

Klik her for at komme ind på under­siden, hvor eleven kan arbejde med sit cv.

Klik her for at komme ind på under­siden, hvor eleven kan arbejde med PAR-historier.

Klik her for at se eksempler på PAR-historier.

Klik her for at åbne skabelonen til PAR-historier.

Hvem er jeg? 14

Klik her for at se eksempler på cv’er.

Klik her for at åbne skabelonen til cv’et.

På siden findes et eksempel på en stillingsannonce.

Klik her for at se en større udgave af annoncen.

Klik her for at se eksempler på total­liste og cv, der er tilpasset stillings­annoncen.

Tips og gode råd:

• Det er vigtigt at gøre det tydeligt for eleven, hvad PAR-historier skal bruges til (bygge historier op omkring personlige egenskaber, som skal bruges til jobsamtalen).

• Eksemplerne på siden er velegnede til at tage udgangspunkt i. Brug eventuelt storytel­ling, hvor lærer/praktikpladskonsulent med fordel kan fortælle egen historie eller elev­historie som inspiration.

• Lad eleverne arbejde alene eller to og to.

• Overvej, hvordan du sætter eleverne sammen i par. Fortrolighed er vigtigt for nogle ele­ver. For andre kan det virke motiverende at blive matchet med en, der er forskellig fra dem selv.

• Det er vigtigt, at eleverne får tid til refleksion og ”kikken ud af vinduet”.

• Få enkelte elever til at fortælle deres PAR-historier som inspiration til dem, som har svært ved at komme i gang.

• I området Øvelser ligger jobannoncen, ”Campus Horsens”, som man med fordel kan lade eleverne analysere. Det anbefales at vise annoncen via projektor, så eleverne i fællesskab kan være med til at opremse de personlige og faglige kvalifikationer, der er i spil i jobbet.

Hvem er jeg? 15

• I øvelsen ”Kontorelev til Campus” skal eleven udarbejde sit cv som et udpluk af total­listen. Det kan betyde, at der kommer huller i kronologien i cv’et. Det skal eleven være bevidst om, så eleven ikke bliver usikker, hvis der bliver spurgt til dette ved en samtale.

• Eleverne skal opfordres til at være kritiske omkring deres niveauer. Hvor god er du til it? Hvilke programmer? På hvilket niveau behersker du dansk eller engelsk? Vær ærlig frem for alt!

• Under Hvem er jeg? kan cv’et bearbejdes, så det bliver personligt med hensyn til lay­out, billede, skrifttype med mere. Vis de forskellige eksempler på cv fra Værktøjskas­sen via projekter for eleverne for at forebygge, at elevernes cv’er bliver for ens.

• Det er en god ide, at eleverne gemmer deres PAR-historier i word i deres jobsøgnings­folder.

Inspirationsvideoer:

Arbejdsgiver:• Rasmus Lorentzen, butikschef Tøjeksperten.

• Smedemester Finn Ørum Christensen giver gode råd om, hvordan et kortere praktikop­hold på en virksomhed kan åbne muligheder for eleven til at opnå en varig praktikplads.

• Søren Schmidt, ejer, De blå mænd/Schmidt VVS.

• Kristian Kronvad, Ældrechef i Ålborg Kommune.

Elever:• Michael Slyngborg Larsen, kontorelev i Undervisningsministeriet.

• Halime Bozkurt, kontorelev i Integrationsministeriet.

Hvem Er Jeg? 16

Hvad vil jeg? 17

Formål:

I området Hvad vil jeg? arbejder eleven med at finde sine grundlæggende værdier, der for eksempel kan handle om, hvor meget tryghed eleven har brug for, hvor afvekslende hverdagen skal være, eller hvor stor betydning fritiden og vennerne har. En grundlæg­gende værdi har rigtig stor betydning for eleven og kan have afgørende indflydelse på, hvor bredt eleven søger efter en praktikplads.

Målet er, at eleven gennem arbejdet med sine personlige, grundlæggende værdier bliver i stand til at erkende sine ønsker til praktikpladsen. Men det er lige så vigtigt, at eleven ud­fordres i forhold til sine ønsker og i forhold til sin faglige og geografiske mobilitet, så han/hun forstår, at det er nødvendigt at prioritere sine ønsker og udarbejde en plan B. Eleven skal kunne træffe en aktiv beslutning om, at der er mange typer af praktikpladser, der er bedre end sofaen derhjemme.

Metode:

Eleven arbejder med skabelonen Grundlæggende værdier, der består af tre step. I step 1 krydser eleven alle de udsagn af, der passer på eleven. I step 2 udvælges de 5 vigtigste, og i step 3 skal eleven beskrive, hvad de 5 vigtigste udsagn betyder for valget af fremtid.

Hvad vil jeg?

Hvad vil jeg? 18

Øvelsen i at finde de grundlæggende værdier giver stort udbytte, fordi den skaber en rød tråd mellem elevens privatliv og arbejdsliv. Eleven får overblik over vigtige prioriteter som for eksempel, om virksomheden skal være stor eller lille eller graden af menneskekontakt.

Når de grundlæggende værdier er på plads, skal der udarbejdes en personlig plan for jobsøgning. Øvelsen skaber refleksion og får eleven til bevidst at prioritere, hvilke virk­somhedstyper/brancher han/hun gerne vil søge i. For at få overblik anvendes skabelonen Ønskelisten. Øvelsen målretter eleven og åbner samtidig for, at der findes alternativer til ”ønskepraktikpladsen”. Eleven kan løbende opdatere ønskelisten, så der hele tiden er alternativer klar.

Find rundt:

Klik på en titel for at få vist en instruktionsvideo.

Videoen Fold dine muligheder ud for tæller, hvor vigtigt det er, at eleven både bliver bevidst om sine ønsker og samtidig bliver bevidst om at bre­de mulighederne mest muligt ud.

Videoen Hvilke forventninger har du? giver en kort instruktion i arbej­det med Ønskelisten.

Skabelonen Ønskelisten er nærme­re beskrevet på side 21.

Hvad vil jeg? 19

Klik her for at åbne skabelonen Grundlæggende værdier.

Klik her for at komme ind på under­siden, hvor eleven kan arbejde med sine grundlæggende værdier.

Hvad vil jeg? 20

I step 1 skal eleven sætte flueben ved alle de udsagn, som han/hun synes passer. Man kan sætte så mange flueben, man vil, men der skal mindst være 5 i hver kolonne.

Klik på Vis de valgte udsagn for at komme videre til step 2.

Skabelon til Grundlæggende værdier – 3 step

I step 2 skal eleven udvælge de 5 vigtigste udsagn.

Klik på Vis de valgte udsagn for at komme videre til step 3.

I step 3 skal eleven for hvert udsagn beskrive, hvad værdien betyder for valget af fremtid.

Når alle felter er udfyldt, kan doku­mentet gemmes som en wordfil.

Hvad vil jeg? 21

Gå tilbage til området Hvad vil jeg?

Klik her for at åbne skabelonen Ønskelisten.

Ønskelisten kan eleven bruge til at få overblik over de praktikpladser, det vil være relevant at søge. Listen er delt op i ønskepraktikplad­sen, OK­praktikpladsen og hellere­end­praktikpladsen. Opdelingen skal gøre eleven bevidst om, at der findes alternativer til ønskepraktikpladsen.

Hvad vil jeg? 22

Tips og gode råd:

• Introduktion til øvelsen er vigtig. Hvad er en grundlæggende værdi?

• Lærer/praktikpladskonsulenten kan med fordel gennemarbejde tre­trins­processen (se side 19­20) med egne værdier på forhånd – eller gøre det for klassen via projektor, og derved anskueliggøre de tre trin, inden eleverne slippes løs ved tastaturet.

• Øvelsen er væsentlig, da eleven kan benytte friteksten (trin 3) til at nuancere ansøgnin­gen og gøre den unik til den enkelte virksomhed.

• Værdiøvelsen kan for nogle elever være meget personlig. Lad derfor eleverne arbejde individuelt eller to og to efter ønske og i eget tempo:

• Den selvkørende elev vil ikke have vanskeligheder med at udføre øvelsen og udar­bejde brugbare fritekster.

• Den usikre elev vil have behov for støtte og vejledning, og der vil i selve udvælgel­sen af grundlæggende værdier være begreber, som kan volde vanskeligheder som f.eks. kulturelle aktiviteter, mobilitet, lokalsamfundet eller igangsætter.

• Når de grundlæggende værdier er blevet valgt, skal den usikre elev igen have stor støtte i udarbejdelsen af friteksten.

• Mind eleverne om at gemme deres grundlæggende værdier og personlige jobsøgnings­plan i word­format i deres jobsøgningsmappe på pc’en.

• Ligesom PAR-øvelsen kan også værdiøvelsen give eleverne input til deres ansøgning og til samtalen. De finder frem til vigtige udsagn om sig selv.

• Husk at sige til eleverne, at de ikke skal vise deres værdiøvelse til nogen. Det er deres personlige dokument.

• Elever, som er meget i tvivl, kan afsøge mulige jobs på ug.dk under ”Jobkompasset” eller på praktikpladsen.dk.

Inspirationsvideoer:Arbejdsgiver:• Butikschef i JYSK, Michael Holm, fortæller om at have en plan B og om at holde flere

muligheder åbne.

• HR-ansvarlig i en frisørkæde, Lisbeth Pjedsted, kommer ind på modenhedskriterier i frisørfaget.

Elever:• Smedelærling Jacob Zimmer, der først var uafklaret, men senere bliver målrettet om­

kring sit uddannelsesvalg.

• Tømrerlærling Omar Mohamud har en utrolig energi, som han brugte til at skaffe sig en praktikplads. Han fortæller i videoen om sine drømme.

Hvad gør jeg? 23

Formål:

I de foregående områder har eleven arbejdet med at finde og beskrive sine faglige og personlige kompetencer samt sine grundlæggende værdier. Tilsammen giver det eleven den basale viden om sig selv, der er nødvendig for at søge en praktikplads.

I området Hvad gør jeg? arbejder eleven med at få en forståelse for, hvordan stillings­markedet i Danmark er bygget op, og hvordan man konkret søger en praktikplads, hvad enten det er skriftligt eller mundtligt.

Målet er, at eleven skal kende det formelle praktikpladsmarked, der omfatter alle stillinger, som bliver slået op officielt i aviser og på internettet – for eksempel på Praktikpladsen.dk. Herudover er det vigtigt, at eleven har forståelse for det uformelle praktikpladsmarked, fordi det er her, langt de fleste praktikpladser findes. Det uformelle praktikpladsmarked kan være uopfordrede ansøgninger og kontakt til familie, venner og bekendte. Eleven skal ligeledes kende de forskellige branchers krav til ansøgninger og være i stand til at vurdere, om en ansøgning skal være mundtlig, skriftlig eller en kombination.

Ved at arbejde med de forskellige former for søgning, vil eleven danne sig en mening om, hvad der passer til ham/hende og til den type praktikplads, der søges. Ved afslutningen af dette afsnit har eleven udarbejdet en ansøgning.

Hvad gør jeg?

Hvad gør jeg? 24

Metode:

Det er vigtigt for eleven at få skabt et overblik over, hvor han/hun vil søge. Her er Ønske-listen fra forrige afsnit et godt værktøj.

Den største udfordring for mange elever er at få skabt overskuelighed, fordi en ansøgning kan virke som en stor mundfuld. Skabelonen Ansøgning skaber overskuelighed, fordi den giver eleverne en stram struktur/opbygning af ansøgningen.

Eksempler på ansøgninger og Eksempler på cv’er anvendes som inspiration og til at vise vigtigheden af flow og den røde tråd gennem ansøgningen. Det vil for eksempel sige, om ansøgningen er målrettet, om eleven får fortalt om sine faglige kvalifikationer og per­sonlige egenskaber, og om afslutningen er proaktiv. Eksemplerne kan også bruges til en diskussion med eleven om, hvor meget der kan kopieres fra ansøgning til ansøgning samt om vigtigheden af, at ansøgningen bliver personlig.

Skabelonen Tjeklisten hjælper eleven med at bevare overblikket over, hvor og hvornår der er søgt, samt hvilke svar der er modtaget fra virksomhederne.

Det største arbejde venter hos ”den usikre elev” og ”den motiverede men uafklarede elev”. Her er der brug for individuel vejledning og opfølgning hos lærer/praktikpladskon­sulent – både under og efter jobsøgningskurset og i løbet af søgeprocessen.

Find rundt:

Under vinduet ligger 4 instruktions­videoer. Klik på en titel for at få vist videoen.

Videoen Hvad gør jeg? opsumme­rer kort de emner, eleven har været igennem i de foregående afsnit.

Videoen Stillingsmarkedet er som et isbjerg! fortæller om det formelle­ og det uformelle praktikpladsmarked.

Hvad gør jeg? 25

Klik her for at komme ind på under­siden, hvor eleven kan arbejde med sin ansøgning.

Brug scrollbaren for at få vist de næste 2 titler.

Videoen Hvordan søger jeg uopfor­dret? giver tip til, hvornår det er en god ide at søge uopfordret og hvor­dan man gør.

Videoen At ringe uopfordret fortæl­ler om forberedelserne, før man rin­ger uopfordret til et praktiksted.

Uopfordret praktikpladssøgning er be­skrevet i et separat afsnit på side 31.

På undersiden ligger der to instruk­tionsvideoer. Klik på en titel for at få vist videoen.

Videoen Hvad er en god ansøg­ning? fortæller om indholdet i en ansøgning, der skal sælge elevens personlige og faglige kompetencer. Ansøgningen skal give svar på an­noncen.

Videoen Hvordan ser en pæn an­søgning ud? introducerer eleven til skabelonen Ansøgning, der hjælper med at få en pæn og struktureret op­sætning af ansøgningen.

Hvad gør jeg? 26

Eleven kan nu udfylde skabelonen til ansøgningen.

Ansøgningen kan gemmes som en wordfil i elevens jobsøgningsfolder.

Klik her for at åbne tjeklisten.

Tjeklisten kan bruges til at holde styr på, hvilke ansøgninger eleven har sendt og hvad status er.

Listen er delt op i ansøgninger efter stillingsannoncer, jobdatabaser, uopfordrede ansøgninger samt netværk.

Klik her for at åbne skabelonen til ansøgningen.

Hvad gør jeg? 27

Undersiden indeholder 1 eksempel på en ansøgning, der er respons på en stillingsannonce, samt 11 eksempler på uopfordrede ansøgninger inden for en lang række brancher.

Klik her for at se eksempler på cv’er.

Undersiden indeholder 3 eksempler på færdige cv’er.

Klik her for at se eksempler på an­søgninger.

Hvad gør jeg? 28

Tips og gode råd:

Forberedelse: • Mind eleverne om at bruge deres ugepraktik med omtanke. Det er en stor styrke at

kunne henvise til et veloverstået forløb, når ansøgningen skal skrives.

• Mind eleverne om at være opmærksomme på brancheforskelle, når de skal forberede deres ansøgning.

• Lad eleverne forberede uopfordrede ansøgninger ved at se præsentationsvideoerne Hvordan søger jeg uopfordret? og At ringe uopfordret. Videoerne er omtalt på side 25.

• Eleven kan selv tilføje linjer i Ønskelisten og Tjeklisten.

• Brug diverse jobportaler (se ”sitemap” nederst på forsiden, klik på ”links” så der frem­kommer en liste).

• Generelt bør eleverne opfordres til at bruge deres netværk. Det kan være en ide at lade eleverne udarbejde et mindmap med alle deres kontakter: Venner, familie, na­boer, sportsklub, gamle klassekammerater og venner på facebook.

• På praktikpladsen.dk kan man finde virksomheder, der er godkendte som praktikvirk­somheder, men som ikke har elever.

• Videoen Isbjerget illustrerer det uformelle jobmarked – tal med eleverne om de mu­lige jobs, som ikke bliver slået op. Se introduktionsvideo til dette afsnit. At søge på det uformelle jobmarked (f.eks. Krak, Google, De Gule sider) kræver et vist branchekend­skab.

Ansøgning og cv:• Den uopfordrede ansøgning ­ skriftlig eller personlig – stiller krav til elevens evne til at

planlægge kontakten og til at præsentere sig selv. Læs mere på side 31.

• Enhver ansøgning bør tilpasses og målrettes virksomheden. En ”copy­paste” kan være uhensigtsmæssig. For nogle elever er det at lave en ansøgning dog så stor en udfor­dring, at blot det at skrive én er en stor sejr. Diskuter og vurder hver enkelt elevs/bran­ches forventninger.

• Brug fritekster fra ”Værdiøvelsen”. Ved at benytte friteksterne vil ansøgningen blive mere personlig og unik.

• Der er forskellige krav/forventninger til ansøgningens længde og indhold alt efter bran­che. På det tekniske område kræves der ofte blot et cv, mens der på det merkantile om­råde, især inden for kontor, også forventes en skriftlig ansøgning.

Hvad gør jeg? 29

• Gem ansøgningen under ”virksomhedens navn”, så den samme ansøgning ikke sendes til alle.

• Opfordr eleven til i ansøgningen at henvise til, hvem eleven har talt med og hvornår. Og henvis gerne til praktikforløb.

• Diskussion omkring foto og @­adresser på ansøgninger og cv. Og tal om facebook­profil – vigtigt på det merkantile område. Overvej hvad jeg finder, når jeg googler dig?

• Eleven kan gemme ansøgningen som en wordfil og arbejde videre eller rette til efter behov.

• Begræns mængden af bilag som medsendes. Og husk at navngive dem korrekt efter indscanning.

• Gør eleven opmærksom på vigtigheden af at notere navn og telefonnummer på kontaktperson i virksomheden.

• Husk at eleverne skal printe stillingsopslaget, inden det tages af diverse jobportaler (skal benyttes som forberedelse til samtalen).

Aflevering:• Gør eleven opmærksom på at aflevere ansøgningen til den rette person. Så vidt mu­

ligt en beslutningstager.

• Eleven bør opfordres til at overveje fordele og ulemper ved at aflevere sin ansøgning personligt. Det vil ofte være en fordel, når det drejer sig om de tekniske uddannelser og inden for detail. Vær opmærksom på, at flere og flere af de store kæder også for­venter, at ansøgning og cv oploades på deres hjemmeside.

• Det er en god ide at registrere ansøgningen i Elevplan for at sikre elevens mulighed for optag i skolepraktik.

Hvad gør jeg? 30

Inspirationsvideoer:

Praktikpladskonsulenter:• Praktikpladsvejleder Charlotte Andersen fortæller om søgeprocessen og om, hvad

skolens vejledere og konsulenter kan bruges til.

Elever:• Kontorelev Yacin Yuksel fortæller om at skrive ansøgninger og om ikke at miste modet

ved afslag.

• Murerlærling Hasan Özkul fortæller i videoen om, hvordan han fandt en praktikplads ved at køre på mesteren på den gode måde.

• Mansur Sheik, ejer en murervirksomhed.

• Tanja Gwinner.

• Teeb Aboud.

Arbejdsgivere:• Butikschef Jan Christensen taler bl.a. om, hvordan man søger uopfordret.

• Butikschef Rasmus Lorentzen opfordrer eleven til at aflevere sin ansøgning personligt og om personlig fremtoning og ansvarlighed.

• Byggeleder Svend Lange fortæller om, hvordan eleven kan forberede sig til samtalen.

• Direktør og køkkenchef Thomas R. Rasmussen fortæller om de unges baggrund og værdien i, at de møder personligt op og præsenterer sig selv. Han lægger vægt på, at de praktikpladssøgende elever har tænkt igennem, at det er det, de vil.

• Elevansvarlig Anita Jørgensen taler om den gode skriftlige ansøgning og om forbere­delse til samtalen.

• Søren Schmidt, ejer, De blå mænd/Schmidt VVS.

Satire- og diskussionsfilm:• Ansøgningen.

Hvad gør jeg? 31

Uopfordret praktikpladssøgning

Uanset branche og uddannelse skal eleverne opfordres til at søge uopfordret. Mange un­dersøgelser peger på, at rigtig mange elever finder en praktikplads enten ved at aktivere deres netværk eller ved at søge uopfordret.

Derfor er det vigtigt, at du som lærer/praktikpladskonsulent har fokus på at forberede ele­verne, så de føler sig klar og trygge i forhold til at søge uopfordret.

Det er ikke lige meget, hvordan man søger uopfordret. Nogle virksomheder tager kun imod skriftlige ansøgninger. Andre steder skal eleven opsøge virksomheden med en kort ansøgning i hånden. Det kan være en grænseoverskridende oplevelse for nogle elever at opsøge en mester uden at kende ham og virksomheden. Eleverne skal derfor trænes i at finde og opsøge potentielle praktikvirksomheder samt trænes i at præsentere sig selv. I værtsvideoerne, der er beskrevet på side 25, giver værten gode råd om, hvornår eleven skal opsøge en mester eller hvornår eleven skal tage kontakt pr. telefon, samt hvordan man bedst agerer i de to sammenhænge. Der er også inspirationsvideoer både med arbejdsgivere og med unge, der fortæller, hvad de forventer af en elev, hvis man søger uopfordret.

Det vigtigste er, at eleven forbereder sig grundigt, inden han /hun går i gang med at søge uopfordret. Det er ikke nok, at eleven sender ansøgningen uopfordret eller opsøger virk­somheder uanmeldt. Eleven skal også blive bedre til at lave opfølgning på sin ansøgning ved at kontakte virksomheden igen.

Nogle elever bliver forskrækkede, hvis de får negativ eller ingen respons fra arbejdsgi­vere. De bliver passive eller får et chok. Derfor kan det være en god ide at lave netværks­møder for disse elever løbende, så de kan komme af med deres dårlige erfaringer og lære af andre, der har gjort gode erfaringer.

Samtalen 33

Formål:

I området Samtalen arbejder eleven med at forberede sig til ansættelsessamtalen. Ele­ven er blevet kaldt til samtale, fordi han/hun har nogle kompetencer, som en virksomhed gerne vil høre mere om, men for mange elever er det første gang, de skal til en samtale, og for de fleste er det en grænseoverskridende oplevelse.

Målet er, at eleven bliver trænet i, på en ærlig og engageret måde, at give et korrekt bil­lede af de kvalifikationer og egenskaber, eleven har skrevet i sin ansøgning. Gennem arbejdet med kropssprog, påklædning, materialer med mere skal eleven opnå at føle sig godt forberedt og dermed føle sig mere tryg ved den egentlige samtale.

Metode:

Eleverne kan, som forberedelse til samtalen, bruge de personlige egenskaber, de fandt frem til om sig selv, da de arbejdede med PAR-historierne (under Hvem er jeg?).

Eleven kan forberede en kort mundtlig præsentation med det formål, at han/hun altid kort og præcist kan præsentere sig selv og fremhæve sine stærke sider.

Samtalen

Samtalen 34

Det er vigtigt at være opmærksom på, at elevernes roller kan blive byttet om, når det dre­jer sig om at gå til samtale. Den ”selvkørende elev” bliver for eksempel pludselig usikker, mens den ”usikre elev” har selvtilliden i orden, når det drejer sig om at sælge sig selv. Mange af eleverne har brug for en individuel snak hos lærer/praktikpladskonsulenten – især inden den første samtale.

Klik her for at komme ind på under­siden Det første indtryk.

Her kan eleven se en video, der gen­nemgår, hvordan man klæder sig til en samtale. Videoen retter sig primært mod det merkantile område, men det er også et godt afsæt for undervise­ren til en snak om at være passende/upassende klædt, at være soigneret/usoigneret eller hvordan man giver hånd og ser en i øjnene.

Instruktionsvideoen gennemgår, hvad eleven skal forberede sig på inden samtalen. Værterne gennemgår præ­sentationstalen, påklædningen – og hvordan man agerer under samtalen.

Samtalen 35

Tips og gode råd:

Forberedelse: • Det er en god ide at gennemføre prøvesamtaler i klassen – inddrag gerne en ekstern

gæst eller en kollega, som eleverne ikke kender. Så virker det pludselig mere autentisk.

• Brug eleverne! Mange af dem har allerede været til samtaler og kan bidrage med både skrækhistorier og gode oplevelser. Eleverne kan give eksempler på, hvad der spørges om og hvordan man reagerer, når man er nervøs.

• Forbered eleverne på, at de temmelig sikkert vil blive spurgt til deres udviklingsom­råder – eller ”svage sider” – stort set alle udviklingsområder kan med lidt snilde om­formuleres til en stærk side: f.eks.: stædig = vedholdende, indadvendt = tænksom/reflekterende, temperament = engagement.

• Tal med eleverne om, at nervøsitet er en naturlig ting. Ofte vil virksomheden se det som et tegn på, at eleven virkelig gerne vil have jobbet.

• Det er oplagt at tale med eleverne om ønsker og forventninger i de forskellige bran­cher og virksomhedstyper. Hvilke signaler sender eleven med sin påklædning, smyk­ker, makeup, frisure etc.? Se videoen Førstehåndsindtrykket, som du finder under området Inspirationsvideoer/Satire- og diskussionsfilm:

• Bed eleverne forberede sig grundigt, blandt andet ved at søge relevant information om virksomheden. Tjek virksomhedens hjemmeside.

• Eleverne bør altid medbringe kopi af stillingsopslag, ansøgning og cv til samtalen. Det afhænger af den enkelte branche, hvad der forventes og er behov for.

Under samtalen:• Tal med eleverne om deres håndtryk og det at kunne have øjenkontakt.

• Elevernes nysgerrighed er vigtig. Spørg ind til virksomheden og uddannelsen – det viser interesse for jobbet og virksomheden.

• Sig ja tak, hvis du bliver tilbudt vand eller kaffe. Også selvom du ikke får drukket noget af det.

Opfølgning: • Selvom eleven opnår at komme til samtale, vil samtalen ofte resultere i et afslag.

GtilP.dk vejleder kun lidt i denne situation, men da det er vigtigt, at du som lærer/ prak­tikpladskonsulent hjælper eleven med at finde motivationen igen og komme videre i søgeprocessen, har vi valgt at behandle Afslag i et selvstændigt afsnit sidst i manua­len – se side 38.

Samtalen 36

Inspirationsvideoer:

• ”Hvad skal du ha’ på – Hot og Not” Modespecialist Maja Hejselbæk, især relevant for det merkantile område.

• Under titlen satire- og diskussionsfilm ligger 9 videoer, der, som en form for parodi på samtaleprocessen, viser både alvorlige og morsomme scener for eksempel om første-håndsindtryk, ansøgning og samtale. Videoerne er placeret under området Inspira­tionsvideoer.

Arbejdsgiver: • Elevansvarlig Lise Christensen, om personlig fremtoning og adfærd under samtalen.

• Elevansvarlig Lene Vestbirk, om at passe ind i virksomheden og om at møde velfor­beredt op.

• Malermester Per Vangekjær giver gode råd til eleverne om, hvorfor man skal være ærlig over for en ny arbejdsgiver, og om hvorfor entusiasme er vigtig.

• Køkkenchef Peter Husum berører aspekterne omkring en ansættelsessamtale og kommer ind på de forventninger, han har til eleven.

• Konduktør Kenneth W. Jensby fortæller, hvad han lægger vægt på, når elever søger praktikplads.

Elever:• Halime Bozkurt taler om at sælge sig selv og om at være godt forberedt.

• Smedelærling Jacob Zimmer fortæller om at gå til samtale og om, hvordan du viser, at det er DET HER, du vil.

Satire- og diskussionsfilm:• Praktikpladssamtalen

• Førstehåndsindtrykket

• Hvordan er det lige du ser ud?

Samtalen 37

Forbered mødet med arbejdspladsen

Det er afgørende, at eleven er forberedt på at møde arbejdspladsen, så opholdet bliver positivt og lærerigt. For eksempel er det vigtigt at kende de regler, der gælder for god ad­færd på en arbejdsplads. Det gælder også ved virksomhedsforlagt undervisning og ved ugepraktik, fordi det ofte kan blive indgang til en ordinær praktikplads.

Eleven skal vejledes i at agere bedst muligt på arbejdspladsen. Her kan det anbefa­les at læse Mehmet Yüksekkayas bog ”Uskrevne regler på det danske arbejdsmarked”, ArtPeople 2007.

Eksemplerne herunder er hentet fra bogen, der i alt omtaler 30 uskrevne regler:

• Udvis tilbageholdenhed i begyndelsen• Deltag i det sociale samvær• Hils på dine kolleger, når du kommer og går• Husk, at din religion er en privat sag• Kend kommandovejen på din arbejdsplads• Overhold mødetider og dine aftaler• Tal dansk på jobbet• Spørg, hvis du er i tvivl• Vær en god ambassadør for din arbejdsplads• Vær selvstændig• Vær fleksibel og omstillingsparat

Samtalen 38

Afslag

Når eleverne har fået afslag, er det vigtigt at du som lærer/praktikpladskonsulent samler eleverne op og hjælper dem videre, fordi et afslag for mange elever betyder, at de mister motivationen til fortsat at søge praktikplads. Det er svært for alle, uanset etnicitet, at få af­slag, når man søger job eller praktikplads, men nogle tosprogede elever opfatter afslaget som udtryk for diskrimination. Det bliver let en negativ spiral, som bliver demotiverende og dræner eleven for lyst til at fortsætte praktikpladssøgningen. Nogle elever opgiver derfor at fortsætte søgningen. Andre overvejer at skifte uddannelse, fordi de ikke tror, det læn­gere kan betale sig at søge en praktikplads inden for de brancher, hvor de har afsluttet deres grundforløb.

Når du og skolen skal hjælpe eleverne videre efter afslag, er det afgørende at arbejde med deres engagement og motivation. Eleverne skal lære ikke at tage afslaget personligt, og så skal de igennem samtale og coaching hjælpes til at finde motivationen og komme i gang igen. Det kan gøres på mange måder. En metode kan være tæt opfølgning og hyp­pige samtaler om deres fortsatte arbejde med at søge praktikplads, hvor fx en handlings­plan for søgning kan være et af de redskaber, man som lærer/praktikpladskonsulent kan tage i brug. Desuden kan man overveje at afholde løbende netværksmøder for elever, der har fået afslag. Det kan skabe fælles forståelse og fortsat motivation fordi de, på tværs af brancher og etnicitet, kan dele deres oplevelse med andre elever i samme båd. Det kan være med til at lette det personlige pres og den følelse af nederlag, som nogen opfatter afslaget som.

Eleverne skal trænes i at acceptere, at praktikpladssøgning er en proces, der kan tage tid. Eleverne skal forstå, at det er deres fremtid, det drejer sig om. De skal vide og erkende, at deres egen indsats og engagement er afgørende for, om de får en praktikplads. Det er for de fleste nødvendigt at ændre den negative indstilling, der påvirker dem for eksempel ved brug af positive fortællinger og ved at få dem til at fokusere på de fremskridt, der trods alt er gjort i forhold til at komme i betragtning. Det kan være, at de har været til en samtale, eller at de har fået et svar. Der er elever, der har behov for en tæt og personlig sparring med læreren/praktikpladskonsulenten for at genfinde gejsten og motivationen. Derfor er din indstilling og vejledning betydningsfuld for, om eleven kommer i gang igen.

Inspirationsvideoer:

• Afslag efter praktikpladssamtalen

• Afslag efter ansøgning

• Mansur Sheik, ejer en murervirksomhed.

• Mansur Sheik, ejer af en murervirksomhed og tidligere elev på en teknisk skole.

GtilP.dk

Erhvervsskolernes Forlag

Er du underviser, konsulent eller rådgiver du på anden måde erhvervsskoleelever i at finde praktikplads, kan du med denne lærervejledning få øget og styrket din viden om det elektroniske værktøj til praktikpladssøg-ning gtilp.dk.

Lærervejledningen er udarbejdet for at gøre dig mere fortrolig med værktøjet og for at styrke din rolle som igangsætter, motivator og vejleder i praktikpladssøg-ning.

Denne vejledning sætter dig i stand til at give en syste-matisk og pædagogisk introduktion af værktøjet til ele-verne.

EF D

IGIT

AL