Guide til studerende og undervisere om PBL - …esdhweb.ucl.dk/207780.Guide_til_pbl_studerende_og_undervisere.pdf · SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I SVENDBORG Inger Jensen November 2010

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I SVENDBORG

Inger Jensen November 2010 1

Guide til studerende og undervisere om PBL

Indhold

1. Grundlæggende principper i PBL

2. Hensigten med brug af PBL som pædagogisk tænkning og metode

3. Problemorientering

4. Eksemplariske situationer

Casetyper

5. Deltagerstyring

Studerendes opgaver og roller

Underviseres opgaver og roller

6. Læringsmiljø

7. Tilrettelæggelse af PBL

8. Studieredskaber

Gruppekontrakt

Læringsmål og plan

Model for caseåbning

Modeller for videndeling

Læringsportfolio

9. PBL i de enkelte moduler



1. Grundlæggende principper i PBL

Problem Baseret Læring (PBL) er valgt som gennemgående didaktisk koncept, idet det kan

understøtte den kompetenceudvikling, der er ønsket og nødvendig. Ved didaktisk koncept

forstås en bestemt måde at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning og uddannelse på

(Pettersen 1997;18)

Den grundlæggende tanke i PBL er, at kommende professionsudøvere udvikler bedre og mere

relevante kompetencer ved at blive konfronteret med problemsituationer fra praksis i stedet

for at blive udelukkende at blive konfronteret med lærebogsstof i sorterede portioner og

veltilrettelagte sekvenser (Andersen & Larsen 2004).

Undervisning i form af formidling af færdigformuleret kundskab kan ikke i tilstrækkelig grad

understøtte den studerendes forudsætninger for at kunne anvende intuition, udvise omsorg og

empati samt at være kreativ, analytisk og takle problemer i uprøvede situationer

(Værdigrundlag og dannelsesideal 2007; Pædagogisk tilrettelæggelse af sygeplejefaget 2009).

PBL som didaktisk koncept giver derved mulighed for at motivation skabes og fastholdes,

samt at brede og personlige kompetencer kan udvikles parallelt med de faglige kompetencer

(Nilas 2001;3605).

Udgangspunktet er at PBL tilrettelægges ud fra de tre grundlæggende principper:

problemorientering, deltagerstyring og eksemplariske situationer og gennemføres i et

læringsmiljø, der er karakteriseret ved anerkendelse og høj faglighed. Herudover er lærernes og

de studerendes aktiviteter forbundet med vejledning og studieaktiviteter i PBL-grupper.

2. Hensigten med brug af PBL som pædagogisk tænkning og metode

Hensigten med PBL er at understøtte den studerendes læreprocesser og opnåelse af

læringsudbytte mht. viden, færdigheder og kompetencer. I det sygeplejefaglige værdigrundlag

og dannelsesideal for UCL Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg beskrives særligt

fokus på, at udgangspunktet for at udøve sygepleje og omsorg er sygeplejerskens egen

sansning, refleksion og faglige skøn. Det faglige skøn udspringer af en særlig situation, hvor

såvel patientens oplevelser som sygeplejerskens faglige viden og erfaringer er betydningsfuld.

Kommunikation, omsorg og lindring af lidelse er betydningsfulde forhold, som indgår i

relationen mellem patient og sygeplejerske. Sygeplejersken skal kunne skelne mellem den rette

nærhed og distance i enhver menneskelig relation karakteriseret ved ligeværd og respekt.

Kunsten i sygeplejen er at balancere omsorg, autonomi og egenomsorg.

Den studerende skal gennem uddannelsesforløbet udvikle kompetencer i sygepleje. Centralt

er: sansning, empati, omsorg, kropslige handlinger, identifikation af behov, problemstillinger,

målrettethed, kommunikation, respekt, ligeværdighed, moralsk ansvarlighed, argumentation,

videnskabelighed, fagidentitet som professionsudøver, refleksion med forskellige formål og

med inddragelse af forskellige kundskabsområder. For at opnå sådanne kompetencer må der

vælges forskellige undervisningsformer, der tilgodeser personorienterede og teoretiske

læringsaktiviteter samt læringsaktiviteter, der udvikler den lærendes studie - og erhvervsrettede

handlekompetence.



Opsummeret kan jf. Pettersen (1997) siges om PBL:

Der er høj grad nærhed og lighed mellem læresituationen og praksissituationer som den

studerende vil møde senere i sin erhvervsudøvelse. Dette betyder, at kundskabsbasen læres

på en måde, der gør den lettere at genkalde i praktiske. Der bliver således større

sandsynlighed for, at kundskaben ’udløses’ i praktiske situationer.

PBL tager udgangspunkt i og bygger på tidligere kundskaber, oplevelser, erfaringer og

kompetencer. Der er fokus på at rekonstruere gammel kundskab i forhold til ny kundskab.

Der via PBL læres klinisk ræsonnement og problemløsning. Der opnås erfaringer med og

træning i at tænke som en sygeplejerske

I PBL tilrettelægges læringsituationer, der fremmer de studerendes færdigheder inden for

selvstyret læring, altså at tage medansvar for egen læring

PBL virker fremmende på den studerendes motivation og lyst til at arbejde videre med

læring.

PBL omfatter principper som studentercentreret læring, problembasering og

gruppebaseret læring og undervisning

PBL karakteriseres metodisk ved at rumme en problemorienteret, opdagende og

eksemplarisk undervisningsform

3. Problemorientering

I PBL sammenhænge er det væsentlig at være opmærksom på, at problemorientering skal

opfattes, som en problemstilling eller en problemsituation, hvor mange sammenvævede

forhold og mønstre indgår. Der er tale om en udfordring, der eksisterer i en specifik og

kompleks kontekst. Et sådan problemfelt eller en sådan problemsituation er pædagogisk

potent fordi den kan vække undren, pirre nygerrighed eller kalde på forklaringer (Andersen &

Larsen 2004).

I PBL hentes ’problemerne’ ind fra virkelige og arbejdsforbundne sammenhænge. Det er

hensigten at skabe grundlag for, at den studerende kan eksperimentere, bringe

sygeplejevirkeligheden i dialog med egne erfaringer og herigennem forholde sig reflekterende

og kritisk til den ’virkelighed’ som hun på sigt skal udøve sin virksomhed i. Det er ikke

hensigten, at praktikkens sociokulturelle læringskontekst skal eller kan genskabes i

’klasseværelset’. Her er så at sige et frirum til at eksperimentere og at fejle, da der ikke er

samme handletvang og kvalitetskrav, som i en konkret klinisk situation, hvor der udøves

sygepleje til patienter/borgere.

At arbejde med problemer kan indeholde forskellige perspektiver: Forklarende, hvor årsager er

det interessante; Beskrivende, hvor iagttagelse og forståelse er vigtig; Problemløsende, hvor

den fremadrettede handling er mest betydningsfuld.

4. Eksemplariske situationer

Eksemplariske situationer er situationer, der er centrale, væsentlige, repræsentative og som kan

eksemplificere fagområdet og sygeplejens praksis. De eksemplariske situationer rummer en

tilpas mængde viden, så det er muligt for de studerende at bearbejde det eksemplariske



grundigt, Den eksemplariske udvælgelse indebærer også, at det udvalgte har en generel værdi

og åbner op for et fags centrale begreber og elementer. Betegnelsen case er samlebetegnelse

for forskellige eksemplariske situationer.

Case kan f. eks. være:

- Situationsbeskrivelser

- Kasuistikker

- Tekst og/eller tegning eller foto

- Tekstudsnit

- Filmklip

- Statistikker

5. Deltagerstyring

Deltagerne i PBL er studerende og underviserne. Organiseringen er det område hvor

deltagernes styring kan varieres, idet det som regel vil være ret underviserstyret i begyndelsen

af uddannelsen og efterhånden bevæge sig i en mere og mere studenterstyret retning eftersom

de studerende opnår erfaring og fortrolighed med at arbejde med PBL.

5.1 Studerendes opgaver og roller

Den studerendes læring er en integreret proces, der omfatter dels samspillet mellem person og

omgivelser og dels den personlige tilegnelses- og forandringsproces. Disse delprocesser er

uadskillelige i praksis og påvirker gensidigt hinanden.

Kvalitet opnås når studerende (jf. God Undervisning):

Udviser respekt for medstuderendes læreproces

Indgår i ligeværdigt samarbejde og åben dialog med hinanden og underviseren

Er deltagende i undervisningen og har vilje til at lære

Er opsøgende og undersøgende i forhold til ny viden og professionens praksis

Får mulighed for at knytte det faglige indhold til egne erfaringer og oplevelser

Oplever sammenhæng mellem læringssituationerne og målene samt en stigende grad af

udfordringer gennem uddannelsen

Har mulighed for at reflektere over egne læringserfaringer samt kontinuerlig at modtage

feedback og vejledning

Deltager i evaluering af undervisningen

Kort sagt indebærer PBL for den studerende at være deltager frem for modtager.

5.2 Underviseres opgaver og roller

Undervisning er en social proces og målrettet aktivitet, der har til hensigt at støtte, strukturere

og udfordre de studerendes læring.



Kvalitet opnås når underviserne (jf. God Undervisning):

Samarbejder, underviser og vejleder studerende med anerkendelse og respekt for deres

læreproces & med åbenhed og ligeværdighed

Støtter og udfordrer studerende i deres læreproces

I dialogen stiller autentiske spørgsmål, følger op på de studerendes udsagn, respekterer de

studerendes ord og viser vilje til at lytte.

Baserer undervisningen på en kombination mellem dialog og monolog, der stemme

overens med undervisningens intentioner og de studerendes forudsætninger

Er engageret i professionen, faget og dets udvikling, samt holder sine faglige kompetencer

ajour

For underviseren betyder PBL en vægtning af vejledning frem for formidling.

6. Læringsmiljø

Den studerendes udvikling af kompetence til at lære samt etablere, vedligeholde, udvikle og

afslutte relationer på en ligeværdig og respektfuld måde forudsætter, at læringsmiljøet rummer

muligheder for, at den studerende kan videreudvikle disse personlige kompetencer.

Dette betyder at der skal være overensstemmelse mellem på den ene side de krav, som der

stilles til den studerende og på den anden side lærernes måde at agere på i forbindelse med

mødet med den studerende samt i tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af

undervisning, vejledning og eksamener. Ifølge Lauersen (2006) og Pettersen (1997;45)

fremmes læring og dannelse ved engagerede læreres dialog med de studerede, og i deres forsøg

på at inspirere dem til at lære.

Den studerendes læring fremmes når der er:

Et anerkendende læringsmiljø, som er kendetegnet ved gensidig respekt, fælles ansvar og

omsorg for hinanden, studerende – underviser og studerende – studerende imellem

Et læringsmiljø, hvor de fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige til at

støtte de studerendes læring, og således at det er muligt for studerende at opnå det

forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er fx bibliotek, it-

udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber

Et stimulerende miljø, som fremmer de studerendes læring gennem faglig dialog,

refleksion og innovative studieformer

Det gode læringsmiljø er præget af kreativ spænding (Pettersen, 2001), hvor der er balance

mellem udfordringer/krav og den kapacitet de(n) studerende har. Dette beskrives som at

være i flydezone – se modellen



(Pettersen, 2001, s. 108)

7. Tilrettelæggelse af PBL

PBL tilrettelægges så den studerende har mulighed for at fremme sin selvstændige læring. Det indebærer at den studerende i stigende grad bliver i stand til at besvare spørgsmålene:

Hvad kræver denne opgave?

Hvad skal jeg kunne/vide?

Hvad skal jeg LÆRE?

Hvordan kan man lære det?

Hvordan vil JEG lære det?

Hvad fik jeg LÆRT?

Hvor GOD er min præstation?

Indenfor de uddannelsesmæssige temaer i modulerne udvælger underviserne de cases der skal arbejdes med. Dette sker i samarbejde med praksis for at sikre at det bliver virkelighedsnært Undervisningen tilrettelægges således at de studerende i grupper selvstændigt arbejder med at kombinere teoretisk viden med praksiserfaringer, autentiske patientsituationer etc. Arbejdet er organiseret dels i PBL grupper på 10 – 14 studerende og i læringsgrupper, som kan være fra 2 – 4 studerende.



De 7-trin kan kort og frit fortolket ud fra Pettersen (1997;74) beskrives på følgende vis (se også bilag 1): 1. Problemidentification

På dette trin handler det om at erkende, at der foreligger en problemsituation som

repræsenterer en udfordring eller en forhindring – og som er mere eller mindre uklar og

flertydig.

2. Afgrænsning og definering af problemet

På dette trin handler det om at analysere situationen. Hvad er problemet? Er der et eller flere

problemer? Hvad består det/de i? Hvor er de/det lokaliseret? Hvilken sammenhæng

indgår de i? Hvilket problemområde/problem er mest centralt?

3. Analyse af problemet

På dette trin handler det om at identificere mulige forklaringer, sammenhængende årsager,

måder at forstå på, konsekvenser og mulige løsninger. Dermed frembringes eksisterende

viden, ideer, forståelser, erfaringer og associationer knyttet til det/de problem(er) og

problemområder, som er afgrænset og valgt.

4. Systematisk vurdering, strukturering og redigere

På dette trin handler det om bearbejdning af viden, forskellige forklaringer, teorier og

løsningsforslag som fremkommer under det tredje trin. Hvad kan vi? Hvad ved vi? Hvad

er vores kundskab og kompetence på dette område?

5. Planlægning og valg af strategi/ tiltag

På dette trin rejses spørgsmålet om vi har nok viden for at kunne mestre, forstå og evt. løse

den foreliggende problemsituation, eller om vi må søge mere information. Vi vurderer, om

det vi allerede ved, er tilstrækkeligt. Hvis ikke: Hvad kræves yderligere for at den valgte

strategi, gennemførelse eller løsning bliver bedst mulig?

6. Gennemførelse

På dette trin realiseres planlægningen, som inkluderer indhentning af nødvendig viden eller

træning af færdigheder.

7. Vurdering og evaluering

På dette trin vurderes og evalueres processen og den kundskab og kompetence som er

indhentet, udviklet og erhvervet i arbejdet. Der beskrives læringsmæssige konsekvenser i

forhold til fremtidig læring.

PBL tilrettelægges i forløb som indeholder mål, tema, fag og evaluering.



Modellen viser sammenhængen i PBL forløbet og integration af flere fag (egen model frit efter

Andersen & Larsen 2004)

7.1. Vejledning

I vejledningen mødes studerende og underviser. Dette møde kan være planlagt eller ad hoc.

8. Studieredskaber

8.1. Gruppekontrakter

Gruppekontrakter kan være nyttige redskaber til at få overblik og fastholde såvel det faglige

arbejde som hvordan gruppeprocesserne tænkes udformet og optimeret.

Her er forskellige modeller som kan anvendes. For det første en samlet plan som viser PBL

gruppens aftaler (bilag 2). De tjener primært til at alle medlemmerne i PBL gruppen kender det

samlede arbejde og kan inspirere hinanden undervejs i arbejdet i læringsgrupperne, desuden er

det brugbart ved videndelingen altså trin 7. For det andet er her forskellige modeller for

udformning af aftaler med vægtning på samarbejdet i gruppen eller på læreplanen og det

faglige arbejde (bilag 3, 4 & 5).

Gruppekontrakten understøtter især arbejdet i trin 5.

8.2. Model for caseåbning

Caseåbningen finder sted i PBL gruppen sammen med underviser. Den indbefatter trin 1-4.

Den enkeltes studerende kan på forhånd forberede caseåbningen ud fra modellens spørgsmål

(bilag 6).

8.3. Modeller for videndeling

Videndelingen udgør trin 7 og finder som regel sted på hele holdet afhængigt af det

hensigtsmæssige ift. formen.

Kan f.eks. være:



Skriftligt materiale (lagt på it-medie) med mundtlig præsentation og drøftelse

Posters

Videooptagelser af øvelser

Rollespil

Afholdelse af fiktiv behandlingskonference

8.4. Læringsportfolio

Portfolio er en mappe indeholdende materiale, som er udvalgt og udarbejdet af den

sygeplejestuderende, og dokumenterer udviklingen og det opnåede læringsudbytte.

Portfolio kan være et styrings- og læringsredskab og et evalueringsredskab, alt efter det formål

den skal opfylde.

Brugt som styringsredskab kan den studerende planlægge og fastholde sin indsats i forhold til

egne læringsmål, målene i studieordningen, sortering i arbejdsopgaver, studiebesøg, temaer og

litteratur mm. Som læringsredskab kan den medvirke til at den studerende bevidstgøres om

egne læreprocesser, samt afdækker hvor der er behov for støtte og vejledning (se eksempel i

bilag 7). Portfolien kan bruges som evalueringsredskab i forhold til formativ og summativ

evaluering.

Formålet bestemmer, hvilken form man bruger.

Når portfolien bruges som styrings- og læringsredskab er der oftest tale om en

arbejdeportfolio, som den studerende bruger i det daglige arbejde og den er så et personligt

redskab, som den studerende har frihed til at konstruere i forhold til egen læringsstil. Brugt

ved evaluering er der tale om en dokumentationsportfolio, som er underlagt fastlagte rammer

og krav.

9. PBL i de enkelte moduler

10. Referencer

Guiden hviler på flg. arbejdsmateriale

National studieordning https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114493 Lokalt materiale: God undervisning UCL http://ucl.dk/media(3837,1030)/God_undervisning%2C_teoretisk_uddannelsen_2008.pdf Værdigrundlag og dannelsesideal http://ucl.dk/media(2494,1030)/V%C3%A6rdigrundlag_og_dannelsesideal.doc

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114493

http://ucl.dk/media(3837,1030)/God_undervisning%2C_teoretisk_uddannelsen_2008.pdf

http://ucl.dk/media(2494,1030)/V%C3%A6rdigrundlag_og_dannelsesideal.doc



Pædagogisk tilrettelæggelse af sygeplejefaget UCL/Odense & Svendborg http://ucl.dk/media(4721,1030)/p%C3%A6dagogisk_tilrettel%C3%A6ggelse_af_sygeplejefaget_februar_2009.pdf Portfolio som læringsredskab UCL/sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg http://ucl.dk/media(165,1030)/Portfolio.pdf

Litteraturliste

UCLillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. Portfolio som læringsredskab. Senest

ændret december 2008

Projektgruppen: Ny Studieordning Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg.

Værdigrundlag og dannelsesideal. Senest justeret juni 2007

UCLillebælt Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg. Pædagogisk tilrettelæggelse af

sygeplejefaget. Februar 2009

Pettersen C. Roar. Problemet først: Problembaseret læring som pædagogisk ide og strategi.

Tano Achehough. 1997

Pettersen C. Roar. Problembaseret læring: for elever, studerende og lærere. En grundbog i

PBL. Dafolo 2001

De sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige

professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. 2008

Andersen Ole Dibbern & Larsen Verner. Problembaseret læring: en anden måde at tænke på.

DEL publikationer 2004. Findes kun elektronisk.

http://www.delud.dk/dk/publikationer/PBL/index.html

Nilas, Lisbeth. Problembaseret læring i medicinstudiet. I: Ugeskrift for læger. 2001;163(26)

http://ucl.dk/media(4721,1030)/p%C3%A6dagogisk_tilrettel%C3%A6ggelse_af_sygeplejefaget_februar_2009.pdf

http://ucl.dk/media(4721,1030)/p%C3%A6dagogisk_tilrettel%C3%A6ggelse_af_sygeplejefaget_februar_2009.pdf

http://ucl.dk/media(165,1030)/Portfolio.pdf

http://www.delud.dk/dk/publikationer/PBL/index.html





Bilag 2

Modul y 1

Hold z

Oversigt over gruppens samlede læreplan

Navn: Emne + spørgsmål + læringsmål



Bilag 3

Lærekontrakt – Roar C. Pettersen (s. 74)

Dato:

Læringsmål for

gruppen:

Opgave Form Frist

Studerende 1

Studerende 2

Studerende 3

Studerende 4

Fælles for alle:



Bilag 4

Gruppekontrakt 1

Ambitionsniveau og målsætning

Forventninger

• Sig selv

• Gruppen

Andre forpligtelser og interesser

Læringsmål

• Studieordningen

• Personlige læringsmål

Rammer og redskaber

• Referater

• Dagbog

• Planer

• Fronter-mappe

Forpligtelser og ansvarsfordeling

• Individuelt ansvar ift. gruppen

• Gruppens ansvar ift. den enkelte

• Indbyrdes ansvar mellem gruppemedlemmerne

• Fordeling af særlige funktioner

Evaluering – hvordan og hvornår

Hvad gør vi hvis én ikke lever op til

forventningerne

• Støttemuligheder

• Sanktioner



Skabelon til gruppekontrakt Bilag 5

Aftaleemne Aftalt af gruppens medlemmer

Gruppens formål

Gruppens målsætninger

Hvert gruppemedlems målsætning

Hvilke kompetencer ønsker gruppen at udvikle?

Gruppens strategi

(Hvordan vil gruppen sørge for at hvert enkelt

medlem udvikler de ønskede kompetencer)

Hvor mange timer dagligt vil gruppen arbejde

sammen og hver for sig?

Forventninger til vejleder

Hvordan vil gruppen gribe opgaverne/projektet

an?

Og samle arbejdet til fælles resultater?

Hvilke irritations-momenter kan opstå i gruppe

arbejdet?

Hvordan vil gruppen tackle problemerne, hvis

gruppearbejdet går i hårdknude?

Hvilke barrierer (forudsigelige, uforudsigelige)

kan hindre gruppen i at nå sine mål for

projektet?

Hvordan vil gruppen gardere sig mod

ovenstående?

Hvordan vil gruppen til sidst i projektforløbet

evaluere sit samarbejde og sin evne til at nå sine

mål?

Hvilke fordele ønsker gruppen at høste af at

have lavet samarbejds-aftalen?



Bilag 6

Model for åbning af case i PBL gruppen

Hvad handler casen om?

Hvilke problemer er der?

Hvad ved vi om det?

Hvordan er den viden vi har? (faglig viden eller hverdagsviden)

Hvad skal vi vide mere om?

Formulering, prioritering og valg af problemstillinger (interesse og modulets/temaets

rammer)

Beskrivelse af PBL gruppens samlede læreplan



Bilag 7

Læringsportfolio

Refleksioner og den skriftlige del af arbejdsportfolien kan indeholde flg. trin:

Før undervisningen:

1. Læringsopgave/læremål

Hvad skal litteraturen og undervisningen hjælpe mig med at udvikle?

2. Erfaringstilknytning

Hvilke erfaringer fra klinisk praksis eller andet kan have/har sammenhæng med det

faglige indhold i undervisningen?

Hvilke erfaringer kan jeg blive klogere på?

3. Teoretisk kobling

Hvordan kan teori og litteratur hjælpe mig?

Efter undervisningen:

4. Analyse

Hvordan kan jeg forstå det lærte/temaet fra undervisningen gennem en systematisk

kobling mellem praksis og teori?

5. Evaluering

Hvad fik jeg ud af undervisningen i relation til min læringopgave/læremål?

6. Perspektivering

Hvordan kunne jeg arbejde videre med fordybelse i dette tema?

Hvilke yderligere spørgsmål kunne jeg ønske besvaret?

Documents

Guide til studerende og undervisere om PBL - …esdhweb.ucl.dk/207780.Guide_til_pbl_studerende_og_undervisere.pdf · SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I SVENDBORG Inger Jensen November 2010