Habitat #10 November 2014

#10for en vild verdenDansk Zoologisk Selskabs magasin

10 ZOOLOGISKE HAVER Rollen i naturbevarelse

04 ØJENKONTAKT Portrætter af Afrikas vilde dyr

16 PÅ SPORET AF EVOLUTION Portræt af Alfred Russel Wallace

UDGAVE 10 / 20142 Habitat

HABITAT JUBILÆUMSNUMMER

UDGAVE #10 NOV 2014

UDGIVER DanskZoologiskSelskab(DZS)

C/oForlagetBIOSVennemindevej65kld.2100KøbenhavnØ.

www.dzs.dk

REDAKTION ClaudiaSick,DitteDahlLisbjerg,IdaHansenogKathrineSkeie

[email protected]

KORREKTURRedaktionen

SKRIBENTER MogensTrolle,MichaelO.Jørgensen,JakobWalløeHansen,ClaudiaSick,

ElmerTopp-Jørgensen,KathrineSkeie,IdaHansen,DennisLisbjerg,

TheunsHurter,DitteDahlLisbjerg

FORSIDEFOTO SortmanketløveFoto:MogensTrolle

DESIGN & LAYOUT TrineSejthen

[email protected]

ABONNEMENT Onlineviamedlemsskab:www.dzs.dk/medlem

ISSN: 1904-4585COPYRIGHT

HABITAT’sartikler&illustrationermåikkegengivesudenskriftligtilladelse

fraDanskZoologiskSelskab.

KATHRINE SKEIERedaktion

CLAUDIA SICKRedaktion

IDA HANSENRedaktion

DITTE DAHL LISBJERGRedaktion

TRINE SEJTHENLayout

ØKO-APOKALYPSE? Nogletalerspecieltværdatgrubleover.Nårvimenneskerf.eks.brugerressourcer,dersvarertil1,5planetomåret,såkunnedetvære,atlidtflereskullestoppeopogreflektereoverdetfaktum.Når25%afverdensdyreartererforsvundetpåkun40år,såburdedetværestoftilalvorligeftertanke.Storeartersomelefant,tiger,løveognæsehornvilværevækom10år,hvistingenefortsættersomnu.Vorenærmesteslægtninge,chimpanser,gorillaerogorangutanger,erpressettildetyderste.Dereslevestederforsvinderogfragmenteres,mensdyrenesnaturligeleve-forholdsamtidiginfiltreresafmennesketsaktiviteter.

Allederessourcer,derigennemvoresartsudviklingharværetfællesgoder,bliverhurtigtknappe,nårvierblevetsåmange,derbrugersåmeget.Detersomom,visletikkeharandreendosselvmediplanerneforvoresfremtid.Deoceaner,derførsyntessåuendeligstore,atvikunnesmidehvadsomhelstidemogglemmealtomdet,ernuikkelængerestorenoktilatskjulealtvoresaffald.

Vimenneskerharlængeværetsåoptagedeafvoresegenoverlegnein-telligensogermeddetmodernesamfundsbekvemmelighederblevetnæstenblindeoverfordetfaktum,atviogsåerdybtafhængigeafnaturenogdensydelser.

Vistårderformidtidensjettemasseudryddelse;dyrogplanterforsvinderfraplanetenmedenhastighed,derpågeologisktidsskalasvarertilden-gang,dinosaureneforsvandt.Katastrofendennegangforegårlangsomtognæstenumærkeligtforvorestidsopfattelse-mendenerikkemindrevirkelig.Viersamtidigpådettidspunktihistorien,hvordetervedatgåopforos,hvorkomplekseogavanceredemangearterer.Viervedatforstålidtmereafsamspilletmellemarter,f.eks.hvordanulveniYellow-stonekunnehavebetydningforantalletafsangfugleinationalparken.Viervedatforstå,atempatiikkeernoget,dererreserveretmennesket,menogsåfindeshosflereafdehøjereståendesocialeartersomf.eks.elefanten.

I2004blevDanskZoologiskSelskabtilsomenplatform,hvormankunneforankreaktiviteterogarbejdeforensagligdistributionafvidenomdyrsøkologi,adfærdoglevesteder.Tiårsenereerviherendnu,ogopgavenerikkemindre.Detervoresbegejstringfordenlevendeverdenogdefantastiskedyridenheldigvishellerikke.

http://www.dzs.dk

mailto:red%40dzs.dk?subject=

mailto:tsejthen%40gmail.com?subject=

http://www.dzs.dk/medlem


04 Øjenkontakt

10 Zoologiskehaversrolle inaturbevarelse

16 Påsporetafevolution

22 Ørnen,derbetødalt forræven

28 TheBigFiveiArktis

34 Fotokonkurrence

36 Verdenshotspotsafliv

44 Detvestafrikanske dyrelivforsvinder

52 Balancegangenmellem turismeognaturbevarelse

58 Hajenogmennesket, mennesketellerhajen

64 Topprædatorer Dyreverdenensblåblod

68 Nårhandelmedkæledyr truerdevildebestande

76 DanskZoologiskSelskabs kamerafælderiaktion

INDHOLD 68

58

22

36

FORSIDEFOTO: MOGENS TROLLE SORTMANKET LØVE - KGALAGADI TRANSFRONTIER PARK, SYDAFRIKA IKalahari-ørkenenshavafrødesandklitterleverdenmestimponerendeafalleløveformer,densort-mankedeløve,derstodallerøverstpåminfotografiskeønskelisteformitåridetsydligeAfrika.Denblevdetdyr,jegmåttearbejdehårdestforatfåikassen.FørstpåmintredjeturtilKalahariogeftersamletathavetilbragttreugeriområdetlykkedesdet.Enenormhan,denmestrespektindgydendekatjegnogensindeharsetinaturen,gikligeoptilogrundtomminbil,hvilketgavmigetparsekundertilatfotograferehampåkortafstandmedkursdirektemodmigogmedsolopgangenslysibeggehansøjne.


ØJENKONTAKT

OM MOGENS TROLLE

Mogens Trolle er zoolog med speciale i pattedyr. Han har rejst til Afrika i mere end 12 år, både som rejseleder og på egne fototure, og har forfattet bogen ”Afrikas dyreliv – safariguide”. I 2013 fik han et års orlov fra sit arbejde på Statens Naturhistoriske Museum i København og flyt-tede til Sydafrika for at fotografere dyreliv og deltage i et hvalforskningsprojekt. Det er der kommet fotoudstillingen ØJENKONTAKT ud af, som har været udstillet på Zoolo-gisk Museum og Valdemars Slot og er blevet set at over 75.000. Mogens Trolle har fotograferet dyr i 20 år og på alle syv kontinenter.

BLODSKUDTE ØJNEMOREMI GAME RESERVE, BOTSWANA

IMoremipåkantenafOkavango-deltaet,hvorvienlilleugestidkørterundtienfirhjulstrækkeradsmåsandspor,tilbragtevietpartimeriselskabmeddennehunleopard.Påettidspunktlagdedensigiskyggenafettræfemmeterfraos,hvilketgjordedetmuligtatfokuserepådensintense,blodskudteøjne.Nårmansidderderbagetåbentvindueogersåtætpåenstorkat,slårurinstinkternetil:Adrena-linenpumper,hårenekanrejsesigpåarmeneafen,ogtidenstårstille–mendetbliverikkemegetbedre.


Tekst og foto: Mogens Trolle

Zoolog og dyrefotograf Mogens Trolle brugte hele 2013 på at fotografere dyr i Afrika. Han kørte over 40.000 km – svarende til Jordens omkreds – igennem Sydafrika, Botswana og Namibia og kom hjem med 65.000 billeder i bagagen. Når Mogens Trolle fotograferer, forsøger han at komme så tæt på, at han kan fange dyrenes ansigts- udtryk og blik i øjnene. I artiklen her kan du se et udvalg af hans dyreportrætter.


ELEFANTJÆGERNESAVUTI, CHOBE NATIONAL PARK, BOTSWANAIBotswanasafsidesliggendeSavuti-sumplevernogleexceptioneltstoreløveflokke,derharspecialiseretsiginogetsåekstremtsomatjageenlige,halvvoksnehanelefanteroptiletpartonstunge.Vitilbragtehalvandendagmedenflok,dernetophavdenedlagtenunghanelefant.Menshunløvernevarigangmedkadaveret,komenflokelefantertætforbi;destoppedeopforatstirrepåløverne,ogløverneholdtindemedatædeogstirredetilbagepåelefanterne,meningenaggressionblevudvist.

MORGENGNAVENHLUHLUWE-IMFOLOZI PARK, SYDAFRIKA

Denafrikanskebøffelsigesatværedenmestfrygtedeaf”TheBigFive”pågrundafsinpostuleredehævngerrig-hed,menjegharkunhaftgodeoplevelsermedden.Hvismanladerværemedatpresseden,hardenetganskeroligtgemyt,ogmankanoftekommetætpåisinbiludenproblemer.Mendetværesagt,såhavdenetopdennegamlesværvægterafentyrsåmorgengnaventetudtryk,atjegefterathavetagetetparbilledertrakmigtilbage.

ENØRE ETOSHA NATIONAL PARK, NAMIBIA

Omdetsortenæsehornherkunharetørepga.enslåskamp,elleromdetermedfødt,kanmanblotgisneom,menunderalleomstændighederfårjegdetindtryk,atdetharværetudsatforlidtafhvertisitliv.Pådenmådekommerdetformigtilatsymboliseredehårdetider,somnæsehorneneståroverfor.Næsehornskrybskytterietergåetheltamokdesidsteparår,ogmangestedererderobustekæmpervedatforsvinde.IsærdetsortenæsehornsermanmegetsjældentiSydafrika.Såhvergangjegmødteetnæsehornpåminefotorejser,føltejegmigprivilegeretogtristpåengang.

GABKHWAI RIVER, MOREMI GAME RESERVE, BOTSWANA

Derergodgrundtilathaverespektforflodhestensgab.DenkaneftersigendebideentremeterkrokodillemidtoverogharryforatværedetstoredyriAfrika,derslårflestmenneskerihjel.Mensålængemansidderisitkøretøj,kanmansikkertobserveredegryntende,prustendeoggabendekæmperpåkortafstand.Jegharbrugtmangetimerpåatfotografereflodhestegab;detteerenestegang,jegharfangetto,dergabersynkront.

MORGENRITUALKLEIN KAROO, SYDAFRIKA Femgangevarjegudeforatfotograferesurikaternesmor-genritualiKleinKarooshalv-ørkenbjerge,ogdetvarenafdebedstedyreoplevelserjeghavdeiSydafrika.Enlokalsurikat-eksperthavdevedethalvtåritrækatsnakketilenfamilieafdeellersmegetskydyrvænnetdemtilmenneske-ligtnærvær.Indensolopgangsættermansigtilrettemidtidereskoloni,ogsomsolenvisersig,poppersurikaternefremfradereshullerijordenoggiversigtilatsolbade,fuldstændigupå-virketafobservatørerne.Somekspertenforklarededet,be-tragterdissehabitueredesurikatermenneskersom”endelafmøblementet”,ogdetgiverensjældenmulighedforattageportrætbillederafdeuimodståeligesmåvæsner.


TOHOVEDET IMPALA KRUGER NATIONAL PARK, SYDAFRIKA

Enimpalamodtagerengrundigansigtsbehandlingafenparasitædendeoksehakker.Antilopenskardemestkomiskeansigterogsåudsomom,atdenpåtrodsaffuglensskarpekløerogspidsenæbfandtnydelseibehandlingen.Hvismangiversigtidtilatobservereimpalaernenærmere,vilmanopdage,atdeofteharekspressiveansigtsudtryk,derkan

givesjoveogoriginaleportrætter.

GEPARDMØDE QUIVER TREE FOREST, NAMIBIA

INamibiasørkenfikjegchancenforatkommeindtiltogepardbrødreienstorindhegningmednaturligtlandskab.Detvarenheltsærligoplevelseatværesåtætpådeele-gantekatteogatkunnetageportrætbilledermedfokuspåderesintenseguleøjneigyldentmorgenlys.


Tekst: Michael O. Jørgensen, Zoofaglig konsulent. Bio/Zoo Information

”HVORDAN SER DET EGENTLIGT UD, OG HVILKE REDSKABER BRUGER DE ZOOLOGISKE HAVER I DERES ARBEJDE FOR AT BEVARE TRUEDE DYREARTER OG DERES NATURLIGE LEVESTEDER?"

Mange arter i zoologiske haver indgår i avlsprogrammer og stambøger. Dette er vigtig del af de zoologiske havers forpligtelse i naturbevarelse. Foto: Michael O. Jørgensen


ZOOLOGISKE HAVERS ROLLE I NATURBEVARELSE

De zoologiske haver har igennem mange år med større eller mindre succes forsøgt sig som medspillere i kampen for at bevare truede dyrearter. Det er i dag en vigtig del af formålsparagraffen for de zoologiske haver både i Danmark og udlandet. I Danmark er det tilmed at lovkrav for zoologiske haver og akvarier, at de bidrager til naturbevarelse.

Ofte er zoologiske haver blevet beskyldt for at anvende naturbevarelseskonceptet som et forgyldt eksistens- grundlag. Den massive markedsføring af konceptet får tillige en del mennesker uden for branchen til at tro, at alle dyr i zoologiske haver er udryddelsestruede.

Men hvordan ser det egentligt ud, og hvilke redskaber bruger de zoologiske haver i deres arbejde for at bevare truede dyrearter og deres naturlige levesteder?

enmodernezoologiskehave,somvikenderdenidagmedetvarieretudvalgafdyrearterudstilletiartstilpassedeanlægmedskilteogandreoplysnings-tiltagmedfaktaomdyreneogdereslevesteder,samtrekreativeaktiviteterogfacilitetersomzooscener,kioskeroglegepladser,tagerudgangspunktiatvilleværeenslagslevendemuseummedattraktiveeventsogoplevelser.Udoverattjenepengebidragerdetteogsåtilbefolkningensnaturforståelseogansvars-følelseoverfornaturen.

DerfindesiDanmarklidtover40zoologiskeanlæg,hvorafendelermindrezoologiskehavermedbe-grænsedeinvesteringsmulighederogetlangtfratil-strækkeligtbesøgsgrundlagtilatdriveenmoderne

zoologiskhave.Konkurrencenerstor,ikkealeneimellemdezoologiskeanlæg,somfølgeafantalletafanlæg,menogsåsomfølgeafandreattraktions-aktørerpåmarkedetsomforlystelsesparkerm.v.Nogleafdestørrehaverfårstatsligebidragfrafondesomekstramidler.

EndelafdedanskezoologiskehavererorganiseretiDAZA(red.DanishAssociationofZoosandAquaria),dendanskeorganisationforzoologiskehaverogakva-rieriDanmark.16aflandetszoologiskehaverogakvarierermedlemafDAZA.OgdetsammeantalermedlemafdenEuropæiskeorganisationforzoologiskehaverogakvarier,EAZA(red.EuropeanAssociationofZoosandAquaria).

Dezoologiskehavererforpligtedetilatopfyldeflerekravforatopnåogbibeholdetilladelsetildriftafan-lægget.DesudenerdetfundamentetformedlemskabafDAZAogEAZA.

Defireformålskraverforskning,naturbevarelse,for-midling,ogrekreation.

Tilnaturbevarelsesdelentællerdelsindgåelseiavls-projekteraftruededyrearter,menogsåenformid-lingsforpligtelseiforholdtilatskabeopmærksomhedomkringsåvellokalesominternationalenaturbevarel-sesproblematikker.Derudoverdeltagerenlangrækkezoologiskehaveriprojekteriind-ogudland,hvormandelsviabidragogdelsviareeltarbejdeifeltenermedtilatgøreenforskel.

BREED TO KILL

Endelzoologiskehaveribl.a.Danmarkharimangeårkæmpetforen”breedtokill”strategi,hvormankanavlemedindivider,someroverrepræsenteretistambogogavlsprogrammer.Detteskerudfraetdyre-


etisksynspunktforatgivedyrenemulighedforatformeresignaturligtmeddepositiveeffekterdetteharpåsåvelindivid-niveausompågruppe-niveau.Desudensikrerdetienvisudstrækning,atindivid-ernerentfaktiskkanformeresig,nårdeternød-vendigt.Dennepolitikeranerkendtizoobranchen,menendellandeharaflovgivningsmæssigeelleralmenenatursynsmæssigeårsagerikkemulighedforatafliveraskeindividerafzoodyr.Kritikerefrem-hævernaturligvis,atdettekanbliveenundskyldningforsæson-boostningafdyrebørneneogalenemedøkonomiskgevinstforøje.Breedtokillanvendesogsåforartersomikkeeromfattetafavlsprogram-merf.eksafrikanskløve.

IN-SITU ARBEJDE

Endelzoologiskehaverogakvarierdriverderesegneprojekterrundtomiverden.IDanmarkharRandersRegnskovimangeårstøttetindianerneiEcuadorikampenforatbevarederesnaturogkultur.

KøbenhavnsZoologiskeHaveeretafflagskibeneindenfornaturbevarelseblandtzoologiskehavermedenlangtraditionindenforområdet.KøbenhavnsZoodriverflereprojekterbl.a.gyldneløveaberiBrasilien,næsehorniSydafrika,skaberaktapiriMalaysiaogklokkefrøiDanmark.

KøbehavnsZoologiskHave,AalborgZoologiskeHave,GivskudZoo,OdenseZoo,ReePark,TerrarietVissen-

bjergogRandersRegnskoveralleinvolveretiflerenaturbevarelsesprojekterrundtomiverden-sedereshjemmesiderforatlæsemereherom.

DEN NEMME LØSNING

Nårpengeneikassenklinger,strakssjælenudafskærsildenspringer.Kanmanbetalesigfranatur-bevarelse?Ellerrettere:erdetnok,atmangiverenprocentafindtægternetilorganisationeretc.?

Kravetomdeltagelseinaturbevarelsefristerenkeltehavertilatbetaleenvissumafindtægterneidenzoologiskehavetilorganisationer,somarbejdermednaturbevarelse,hvilketkanværeudmærketsomsupplement,menharensmagafaflad.Detervigtigtfordezoologiskehaveratanvendepengenemålret-tettilprojekter,somdeselvvælger,ogsomkanan-vendesidenzoologiskehavesformidling,sådanatindsatsenersynligoglærendeforpublikum.Fokus-områdetkanværelokaleområderogområderibag-havensomsupplementtilinternationaleprojekter.

DET GODE PROJEKT

Detgodeprojekterbaseretpåsamarbejdemedlokalepartnere.Detgiverlokalbefolkningenudbytteafprojektet,f.eks.iformafarbejdeellermulighedforatindsamleressourcer.Mendetkanogsåværesikkerhedformenneskerogdyr,sommanserdetvedmangerovdyrprojekter.Detgodeprojekterogså

Isbjørnen er et eksempel på en art, der i høj grad vil blive påvirket negativt af klimaforandringer. Her kan de zoologiske haver bidrage med såvel bæredygtig drift, avlsprogrammer og formidling. Foto: Anja Helver Larsen


Internationale avlsprogrammer

Den europæiske zoo organisation (EAZA) driver en række stambøger og avlsprogrammer for udvalgte dyrearter. Disse avlsprogrammer kører på 3 niveauer:

• EEP (European Endangered species Programme) - bruges til at opretholde den genetiske variation i fangenskab. En artskoordinator sørger for data- indsamling og giver anbefalinger om overflyt- ninger af individer.

• ESB (European Stud Book) - bruges til arter som er sårbare i naturen, og hvor man ønsker at bevare en sund bestand i fangenskab af hensyn til den genetiske variation.

• Overvågning - udvalgte dyregrupper overvåges for at undersøge bestanden i fangenskab, avls-succes etc. En stambog eller et avlsprojekt kan evt. iværksættes på baggrund af overvågningen.

Alle tre niveauer drives af organisationen Taxon Advisory Groups (TAG) på området med EEP-komiteen som det øverste styrende organ for or-ganisationen. Hvert projekt kræver, at en indstillet og godkendt person varetager indsamling af data, vedligeholdelse af bestanden og anbefalinger til deltagere i programmet.

”EN DEL AF DE DANSKE ZOOLOGISKE HAVER ER ORGANISERET I DAZA, DEN DANSKE ORGANISATION FOR ZOOLOGISKE HAVER OG AKVARIER I DANMARK"

etlangtidssikretprojekt,dersikrer,atprojektetkankøretiltrodsforøkonomiskesvingningeriprojekt-områderneogidonorområderne.Desudenbørdetsåvidtmuligtsikresiforholdtilpolitiskeændringerilandene,hvilketimangetilfældeermegetsvært.Samtidigerdetvigtigtforformidlingsdelenogdenzoologiskehavesegetudbytteafprojektet,atdetbliverformidlet,sådetersynligtoggennemskue-ligt,hvadprojektetindeholder,oghvilketformåldethar.Resultaterneernaturligvisoplagteformidlings-elementer.Mendeterrimeligtuinteressant,atenzoologiskhavehargivetpengetilenvildtskoleietnavngiventskovområde,hvisformåletogresultatetikkevidereformidles.Ofteerderfleregevinsterendprojektetsoprindeligemål.

DE ZOOLOGISKE HAVERS STÆRKE SIDER

700millionermenneskerbesøgerhvertårzoologiskehaverrundtomiverden.Detbetyder,atmulighedenforatimponere,fascinereogformidlevedhjælpafoplevelsermedlevendedyrtilenstorgruppeafmen-neskerertilstede.Desudengenereresderetstortøkonomiskflowigennemdisseinstitutioner,som,af-hængigafdriftogkonjekturer,muliggørøkonomiskinvesteringinaturbevarelsesprojekterrundtomiverden.Dethartilligevistsig,atfællesindsamlingerdezoologiskeinstitutionerimellemkanrejserigtigtmangepengetilprojekter.Samtidighuserdezoolo-giskehaverenlangrækkekompetencer,sombidragertilprojekterialtligefraøkonomi,ledelse,forskning,veterinærmedicin,avloggenetiskmanagement.

Derudoverkommerdeavlssamarbejder,somforegårpåregionaltoginternationaltplan,hvormanviaavls-samarbejdeog-overvågningafarterpåpopulations-,arts-ogindividplanharmulighedforatlavereserverifangenskab,samtrenholdearternegenetiskidezoologiskehaver.

BAGHAVE-BEVARELSE

Dezoologiskehaverharenunikformidlingsmulig-hed,nårdetgælderdyr,dereslevestederogsam-eksistens.Dettebørogsåkommehjemmehørende

arteriDanmarktilgode.Deterklart,atdeterlet-tere,ogmåskeogsåmereattraktivt,atbeskrivestoremarkante,måskeendogeksotiske,dyreartersstatusogtrængslerderude.Hjemmehørendearterkansynesoverflødige,uinteressanteellerværefor-bundetmedpolitiskeogholdningsmæssigeudfor-dringer,somerlidttætterepå,endhvisdetheleforegårientropiskregnskoviSydamerika.Mendetervigtigt,atdendanskenaturogsåbliverendelafformidlingen,ogatdettilstræbes,atdergøresgavniforholdtildendanskenaturviabevarelsesprojekter.NoglezoologiskehaveriDanmarkharværetrigtigt


Succeshistorier i avlsarbejdet i forhold til naturbevarelse

Det er gennem tiden lykkedes at opdrætte og pleje bestande i zoologiske haver og efterfølgende udsætte eller genudsætte dem i naturen. I flere tilfælde har det faktisk mere eller mindre reddet arten. Nogle af de mest kendte eksempler er:

• Piere Davids hjort (Elaphurus davidianus)

• Europæisk bison (Bison bonasus)

• Arbisk oryx (Oryx leucoryx)

• Gylden løveabe (Leontopithecus rosalia)

• Round Island skink (Leiolopisma telfairii)

• Klokkefrø (Bombina bombina)

En del af naturbevarelsesformidlingen omhandler sam- eksistens mellem f.eks. rovdyr og lokalbefolkningen. Foto: Michael O. jørgensen

”VED HJÆLP AF BÆREDYGTIGE DRIFTSFORMER OG GOD FORMIDLING KAN DE ZOOLOGISKE HAVER VÆRE MED TIL AT INFORMERE DE BESØGENDE, MEN OGSÅ INSPIRERE TIL AT TAGE EJERSKAB"


Enkelte dyrearter er med succes blevet genudsat i naturen, f.eks. Przewalskii´s vildhest. Foto: Michael O. jørgensen

Enkelte danske zoologiske haver gør et stort arbejde for hjemmehørende arter som f.eks. odderen. Her i AQUA Akvarium & Dyrepark i Silkeborg. Foto: Michael O. Jørgensen

godetilattagedennedelmed.RandersRegnskovharf.eks.projektetmedVorupEnge,hvordeeraktiveaktøreribevarelsenogplejenafdetstorenaturom-råde,somstøderoptilRandersRegnskov.ÅlborgZoostøtterviasinnaturfondmangeprojekterinærom-rådet,bl.a.etnordjyskkirkeugleprojekt.AquaiSilkeborgharfrabegyndelsenhaftfokuspåodder-bevarelseognaturplejeiområdet.KøbenhavnsZooharudoverenaktivnaturvejledningogsåflereprojekterinaturenbl.a.avloggenudsætningafklokkefrøer,strandtudserogløgfrøer,samtnaturforbedringtilgavnfordissearteridetsydfynskeØhav.

Baghavebevarelseomfatterogsåfokuspåsimpletingsomøkologiihverdagen,affaldshåndtering,energi-besparelse,globalopvarmningm.v.-hvordezoolo-giskehavervedhjælpafbæredygtigedriftsformeroggodformidlingkanværemedtilatinformeredebesøgende,menogsåinspireretilattageejerskab.Detkrævernaturligvis,atdenzoologiskehavetagersitegetbidragtildetteseriøstogikkemindstsørgerforatformidledetiltag,deimplementerer.Zoologi-skehaverkanværemegetressourcekrævendeoghartilligeendelaffalds-ogCO2-mæssigeudfordringer.IDanmarkharÅlborgZooogKøbenhavnsZooværetforgangsmændpåmiljøområdet.

TRUEDE OG IKKE-TRUEDE ARTER SOM AMBASSADØRER FOR ARTSFÆLLER I NATUREN

Formidlingeneretafdevigtigesteformålfordezoologiskehaver,ognaturbevarelsesformidlingeridensammenhænguhyrevigtig.Denzoologiskehavekanviaskilte,interaktiveformidlingsformer,speakogfremvisningerskabeopmærksomhedogforståelsefordyreneslivinaturen,samtfordetrængslerdenenkeltedyreartstårielleroverfor.Mendetkræver,atformidlingenerattraktivogfængende.Deterikkemerenokmedetsimpeltskilt.Menhvisdetudføresprofessionelt,kanalledyrearterstortsetanvendessomambassadører,ikkekunstærktudryddelses-truedearter.Dettemuliggør,atallezoologiskean-lægogakvarier,hvisviljenogøkonomienertilstede,kanopfyldedennedelaflovkravet.

ANDRE POSITIVE, MEN OFTE OVERSETE, BIDRAG TIL NATURBEVARELSE

Managementafforskelligedyrearterifangenskabbidragertiløgetindsigtogudviklingafnyemanage-mentformer,somkankommeprojektertilgode.Desudenhardisciplinenmanagementafsmåpopu-lationerværetetanerkendtbidragtilbevarelseafpopulationerinaturen.Derudovereradfærds-ogveterinærforskningizoologiskehaverogakvarierstorebidragtilforståelsenogmanagementafendelafdedyrearter,somfårenhjælpendehåndinaturen.


PÅ SPORET AF EVOLUTION

Tekst:JakobWalløeHansen

Det er kun rimeligt at antage, at læseren af dette magasin kender til Charles Darwin og hans betydning for teorien om evolution gennem naturlig

selektion. Desværre kan man ikke nødvendigvis antage det samme om kendskabet til Alfred Russel Wallace (1823-1913)

- medopdageren af selvsamme teori. Denne artikel belyser den undertippede amatør, der efter

års utrolige bedrifter i Sydøstasiens regnskove var med til at kickstarte udviklingen af en af de mest banebrydende teorier, og som endte med

at være en højt respekteret og anerkendt forsker.

Et portræt af S Alfred Russel Wallace T


Alfred Russel Wallace – billedet menes at være taget omkring 1895. Foto: Wikimedia Commons, Public Domain


Rajah Brooke’s birdwing (Trogonoptera brookiana) lever i regnskovene i Sydøstasien. Sommerfuglen blev navngivet af Alfred Russel Wallace i 1855. Foto: Tom Houslay (Flickr, Creative Commons)

Akvarel af Wallace’s flying frog (Rhacophorus nigropalmatus) malet af Alfred Russel Wallace. Frøen kan svæve gennem luften, når fødderne var foldet ud. Wallace mente, at denne frø var en af de mest interessante reptiler, han havde set. Akvarellen kan ses på Natural History Museum i London. Foto: GrrlScientist (Flickr, Creative Commons)

“Natives of Aru shooting the Great Bird of Paradise” er et træsnit fra 1890 lavet af T. W. Wood, som stod for illustrationerne i Wallaces bog ”The Malay Archipelago”. Foto: Wikimedia Commons, Public Domain


LÆRETIDEN

Ringekårogmegenuheldgjorde,atWallaceientidligaldermåttedroppeskolenforattagedelibrorensarbejdesomlandmåler.Demangeårimarkenskulledogblivehansindgangtilnaturhistorien,deromnogetblevhansvirke.Deførsteårintroduceredehamforhansførstereelleinteresse;planterne-mendetskulleblivebillerne,dergjordeforskellen.WallacesmødemedHenryBatesi1844bevisteenfællesinteresseiatgøreenforskelindenfornaturhistorien,ogsammenendtedemedattagetilAmazonas’regnskove,somimidtenaf1800-talletmåhaveværetensamlersparadis.Efter4årvalgteWallaceatreturnere,ogmedsighavdehanenenormsamlingafdyrogplanter,somhjemmeiStorbritannienskullehavesikrethanogBatesanerkendelseogrigdom.DesværreledWallaceskibbrudpåvejenhjemogkunenlillesamlingaftegningerafRioGrandesfiskblevbevaret.SikkerihavnigengavWallacedogikkeopoverdentabteberømmelseogdetkæmpevidenstab,detmåhaveværet.Hvisdetikkekunneblivetilenpræsentationafensydamerikansktukan,måttedetblivetilnogetandet,ogefterblot2årvarWallacepåfartenigen.DennegangtilSydøstasiensregnskove.

SVENDEPRØVEN

De8åriøhavetomkringMalaysia,IndonesienogNyGuineavarenhårdtidforWallace,der,sygdomogandredårligdommetiltrods,varfastbe-sluttetpåatbevise,athanvarandetendblotensamler.DaWallacevendtehjemtilStorbritannieni1862,vardettilentilværelsesomaner-kendtnaturhistoriker,ogdetvarialtblevettilover25.000hjemsendteprøverafsommerfugle,biller,bløddyr,fugle,pattedyrmv.MankantakkeWallaceforidenperiodeathaveopdaget/fundet5.000nyearter,hvoraf200dendagidagbærerhansnavn.

Undervejsvardetmedskarppen,athannoteredesinemangebetragt-ninger,ogdemangenotesbøgerskabtegrundlagetforbl.a.hanshøjtanerkendteThe Malay Archipelago(1869),deridagstadigeratregneforenafdebedsterejsebeskrivelsertildato.Demangeåriøhavetkastedeendvidereetstortantalartiklerogværkerafsig,hvorafendelerafstorvigtighedforderesvidensområder.

SåsomdaWallacei1855rejstetilSulawesi.DårligetransportmulighedertvangWallacetilatøhoppefraBalitilLombok,hvorhanerfarede,atfaunasammensætningenvarradikaltanderledesenddenforBali.Denne,fornaturhistoriensudviklingenganskevigtigåbenbaring,ledtetilhansidentifikationaf2afverdensstorebiogeografiskeregioner,op-deltafdet,manidagkalderWallace-linjen.HansSarawak-artikel,baseretpådisseobservationer,argumenteredepådenmådefor,atgradvisegeologiskeforandringererdirekteforbundettilartsdistributionogdan-nedepådenmådegrundlagfordenmodernebiogeografi.Denneer-kendelseerekstraspektakulær,setilysetafatmanpådentidendnuikkekendtetilkontinentaldriftensmekanismer.DeterogsåiSarawak-artiklen,atWallaceførstegangnævnerbegrebetevolution–ienpræ-darwinistiskforstand.IartiklenhavdeWallacefaktiskstortsethalvdelenafteorienpåplads,menformåedealligevelikkeatvækkeopsigtmedsinpublikationhjemmeiStorbritannien.


WALLACE VS. DARWIN

Detvarderformedletbævren,athansendtesitTernate-brevafstedtilDarwini1858.IndtildahavdehanikkerådførtsigmedDarwin,oghankunneidettetilfældehavesendtDarwintiltællingvedatpublicerenotendirekte.DemangeWallace-lærdeerikkeenigeomdefølgendehændelser,ogsomdenWallace-kyndigeJohnvanWyherigtignokskriver,findervinokaldrigudafdet.Sikkerterdetdog,atWallacesbrevognoglehurtigesammenfatningeroverDarwinsidéerafbotanikerenJosephHookeroggeologenCharlesLyellblevlæstopietfællesnotatiTheLinneanSocietyden1.juli1858.ÅretefterudkomArternes Oprindelseogrestener,sommansiger,historie.

Deterherværdatbemærke,atWallacesogDarwinsstierigennemvi-denskabenadskiltesigfrahinanden,mendoghavdevissefællesholde-punkter.Igrundenvarderesmåldetsamme–enbeskrivelseafartersoprindelseogmekanismernebag–mentankerneogdetaljernevarfor-skellige.OmendDarwintilatstartemedhavdeværetmodstanderaftransmutation1,afhvilkenWallacefrastartafhavdeværetindædttil-hænger,vardeimidtenaf1800-talletbeggetilhængereafteorien,beggehavdedegjortogvarigangmedlængerevarendeogindgåendestudierifelten,ogbeggevardeblevetinspireretogfascineretafathavelæstøkonomenThomasMalthus’teoriompopulationstryk.

Darwinbrugtesenerehendomesticering2sometargumentfortrans-mutationafarter,hvorimodWallacepåvissepunktervarmeremod-erneisintilgangtilstoffet.Hansforstodbegrebetvariation,observerededetifeltenogbrugteteorienisitarbejde,overhvordanovergangs-formerforekommer.MensDarwinblevmereogmerelamarckistisk,blevWallacedetstikmodsatteogendtepådenmådemedde factoatblivedenførsteneo-darwinist.

EFTERTIDEN

IåreneeftersinhjemkomstredWallacepåenpopularitetsbølgeogfikpubliceretenlangrækkeartiklerogværker,hvorafflereudmærkersig.Eksempelvisvarhani1864megettætpåatdefinereartsbegrebet(sommanellersidagtillæggerErnstMayrærenfor),mentildenetableredestandafvidenskabsfolksstoreforargelse,tillagdeWallacedetmenne-skeligesindetandetophavendnaturligudvikling.

FlertalletskendskabtilDarwiner,somnævnt,givetvisnogetstørreendkendskabettilWallace,ogifølgeJamesT.CostablevWallacestankeromevolution–hansstørstevidenskabeligebidrag–ironisknokogsådet,dergjorde,athanrøgiglemmebogen.Hansbeskednepersonagegjorde,athankomtilatståsomdenandenbillesamler,tiltrodsforatdetvarhansopdagelse,dervarudslagsgivendefor,atDarwinpræsenteredesinteori.

1. Et begreb fra det 19. århundrede. Begrebet blev brugt til at beskrive den evolutionære forandring af en art til en anden art, inden Darwin udgav Arternes Oprindelse og introducerede naturlig selektion (red.).

2. At tilpasse en vild dyre- eller planteart til menneskelige behov og udnyttelse, f.eks. husdyr (red.).

3. Læren om den påståede sammenhæng mellem kraniets form og menneskelig adfærd (red).


Ogsåi1800-talletgjaldtdetforforskereomatkommeførstmedenop-dagelse–ogsåselvommanvarbritiskgentleman.Pådenmådeerdetærgerligt,atWallacevalgteatdroppesitegetudkasttilenbogoverevolution,dahanerfarede,atDarwinvarigangmedenoversammeemne.WallacevardogndforståetmeddetoghavdetidligtiprocessenanerkendtDarwinslangvarigearbejde.WallacehenvistesidenhenistortomfangtilDarwinsværkerogendtedaogsåmedatforfatteværketmeddenmundrettetitel,Darwinism(1889),derskullebliveenafhansmestanerkendteværkerogetafdevigtigstebidragtilevolutionsbiolo-gienpåligefodmednetopArternes Oprindelse.

TilhistorienomWallacesglemselhørerdogogså,athansenerehenisitvirkebegyndteatvigefradenrenestiindenforvidenskaben.Hangrebtilbrugenaffrenologi3,varmegetsocialistiskogtilligestorkvindesagsfor-kæmper.Ikkeligefremsager,dervarpopulæreidatidensStorbritannien.Lidthjalpdet,athanogsåkæmpedeforlandreformer,økonomisklige-stillingoghelelivetigennemskrevomlandskabspleje.Detsidstesømikistenvardog,atWallacebegyndteattytildetspirituelle.Dettegjordeudslagetformangeafhanssamtidige,selvvennenCharlesDarwin,derdistanceredesigfraham.Foreftertidenendtedetmed,atWallaceblotvarkætterenfraDarwinshof,somforfatterRossA.Slottenharkaldtham.

RETROSPEKT

Dettetiltrodsblevhanisentisitlivhædretforsitvirke.I1908fejredeTheLinneanSocietyofLondon50-åretforoplæsningenafDarwinsogWallacesnotat,ogidenforbindelseblevWallacetildeltDarwin-Wallace-medaljeniguld;tildatodeneneste,forhvemdetertilgået.Setilysetafnyforskningogstudierafkildematerialebørdetståklart,atAlfredRusselWallaceiligesåhøjgradsomCharlesDarwinfortjeneralhæderogrosforsitbidragtil,hvordanviidaganskuernaturen.Iår2023erdet200årsiden,atAlfredRusselWallaceblevfødt,ogtildentidvilmanforhåbentligikkelængereblotmindeshamsomdenandenbillesamler,mennoksnareresomenafdemestbeundringsværdigenaturviden-skabsfolk,dernogensindeharlevet.

”HANS BESKEDNE PERSONAGE GJORDE, AT HAN KOM TIL AT STÅ SOM DEN ANDEN BILLESAMLER, TIL TRODS FOR AT DET VAR HANS OPDAGELSE, DER

VAR UDSLAGSGIVENDE FOR, AT DARWIN PRÆSENTEREDE SIN TEORI"

Foreslået videre læsning:

• The Malay Archipelago. Af Alfred Russel Wallace• On The Organic Law of Change. Af James T. Costa• Alfred Russel Wallace: Letters from the Malay Archipelago. Af John van Wyhe• Dispelling the Darkness: Voyage in the Malay Archipelago and the Discovery of Evolution by Wallace and Darwin.

Af John van Wyhe• Alfred Russel Wallace: Explorer, Evolutionist and Public Intellectual – A Thinker for Our Own Times? Af Ted Benton• Wallace, Darwin, and the Origin of Species. Af James T. Costa


Ørnen, der betød alt for ræven

Tekst: ClaudiaSick


Den endemiske ø-ræv er en unik art for Channel Islands i Stillehavet ud for det sydlige USA. For kun få årtier siden

var denne særlige ræv på kanten af udryddelse. Og hvem havde troet, at det var

en helt bestemt ørneart, der skulle vise sig at

betyde liv og død for ø-ræven.

Conservation med succes

Ø-ræven består af i alt seks underarter, der lever på hver sin ø i Channel Islands ud for Californien. Her ses underarten, Urocyon littoralis santacruzae, der kun findes på findes på øen Santa Cruz. Foto: Morgan Ball


Urocyon littoraliserdenlatinskebetegnelsefordenheltsærligeogsjældneartIslandfox(herefter'ø-ræv'),derkunleverpåseksøer-hvermedsinegenunder-art-ikkelangtfradetsydligeCalifornienskyst.ArtenstammeroprindeligtfradenalmindeligeogiNord-amerikavidtudbredteGråræv(Urocyon cinereoar-genteus),ogmanmener,atø-rævenblevisoleretfradenkontinentalepopulationformellemca.11.400og16.000årsiden.Deteruklart,hvordanrævenoprinde-ligtnåedetilø-gruppen.Énteorigårpå,atenlillebestandafgråræv”raftede”dertilpåettidspunkt,hvorafstandenfrafastlandetvarmindre,ogderefterblevspredtvideretilflereaføerneafmennesker.Enandenteorier,atdenoprindeligeamerikanskebefolkningbragtedemhertil,måskesomhusdyrellertilbrugunderjagt.

PÅ ØER SKRUMPER DYR

Ligsomdetseshosmangeandrearter,derhartilpas-setsigø-livet,erø-rævenmindreendsinkontinentalefætter,gråræven.Fænomenetbetegnessom'insulardwarfism',ellerø-dværgvækst,hvorstørrearter,derisolerespåmindreøer–elleriandreisoleredeøko-systemer(f.eks.hulerellerbjergtoppe)-udviklersigtilenmini-udgave.Dværgvækstenpåøermenesatværeentilpasningtildemereaf-ogbegrænsederessourcerogkandesudenskyldes,atnaturligefjender,somkunfindespåfastlandet,ikkelængereudgørentrussel,hvormeddetikkeernødvendigtatafsætteressourcerpåatvoksesigstortilbedreatkunneforsvaresig.

Blandtdemestkendteeksemplerpåø-dværgvæksthosstørredyrermini-mammutten(Mammuthus cre-ticus)fraKreta,denplanteædendedinosaurogdværg-sauropodEuropasaurus holgerifraøer,somiJuratidenlå,hvordetnordligeTysklandidagligger,samtpyg-mæ-dovendyret(Bradypus pygmaeus),derstadigidaglever(menerkritisktruet)påøenIslaEscudodeVe-raguasudforPanama.Enaføerneidenselvsammeø-gruppe,somø-rævenfindespå,hardesudenhusetfortidensminiature-mammut(Mammuthus exilis).Ogsåblandthomonider,dvs.menneske-arter,erdværg-vækstpåøerset–nemlighospygmæ-folketHomo floresiensis,derlevedepådenindonesiskeøFloresindtilforca.13.000årsiden,ogsommenesatværeomkringblot1meterhøje–virkelighedenshobitter!

MENNESKEVANT

Ø-rævenergenereltikkeskyogmegetvanttilmen-nesker.Dennemangelpåskyhedogmuligvisendeci-derettiltrækningtilmenneskerskyldesformentlig,atcampisterefterladermadresterogmåskeenddaaktivtfodrerdyrene,ogræveneharderforlært,atmenneskererligmedføde.Detteerselvfølgeligsomudgangspunktenuheldigeffektafturisme,dadetkanændrebalanceniogpotentieltskadedetsår-

Fra de stejle klipper på øen Santa Cruz kan man være heldig at spotte nogle af Stillehavets hvaler, delfiner, sæler og havoddere. Foto: Claudia Sick


bareøkosystem.Mendetbetyder,atbesøgermanøerne,kanmanværeheldigatserævenebevægesigrundtmegettætpå.Ø-ræveneriøvrigtmegetadrætogkanklatreistorebuskeogtræerforatfåfatinaturligføde.

KATASTROFISK TILBAGEGANG

Opgennem1990'ernebegyndtedetatsesortudfordenendemiskeø-ræv,specieltforfireafdeseksunderarter.Densamledebestandfaldtfraca.6.000rævei1994tilunder1.500individeri2002.PåSanMiguelgikbestandentilbagefraenestimeret450tilblot15individeriperioden1994-99–entilbagegangpåover95%påkunfemår.LigeledespåSantaCruzgikbestandenkraftigttilbagefra1993-2001forvedårtusindeskiftetattællenedtilmåskeblot50individer(fraenbestandpå1.300-2.000rævei1993/94).VærstvardetpåøenSantaRosa,hvorbestandendecime-redesmedover99%isammeperiodemedblot15individertilbageiår2000.OgsåpåSantaCatalinaoplevedesenkraftigtilbagegang.Påenfemteø,SanClemente,oplevedeunderartenheriperiodenogsånogentilbagegang.De15individer,dervedårtusindeskiftethverfandtespåSanMiguelogSantaRosa,blevalleindfangetforbedstmuligtatbeskytteogavleviderepådem,ogogsåpådeandreøerblevendelindividerindfangetogavletpåifangenskabtilfremtidiggenudsættelse.

I ØRNENS ØJE

Manundredesoverdennekraftigetilbagegang,ogderblevigangsatstudier,derskulleløsemysteriet.EnrækkeindividerblevindfangetogudstyretmedGPS-halsbånd,så

manpådenmådekunnefølgederesbevægelses-mønstreogbedreholdeøjemedtruslermodbe-standen.

Ogdetskullevisesig,atenheltbestemttrusselfraluftenvarårsagentilrævensforsvinden.Kongeørnen(Aquila chrysaetos)varfør1990'ernekunensjældengæstpåø-gruppen.Årsagenhertilvartilstedeværelsenafenandenterritorielørneart–nemligHvidhovedethavørn(Haliaeetus leucocephalus),deroprindeligthavdeenfastogetableretpopulationpåø-gruppen.

Havørnensbestandgikkraftigttilbagealleredei1960'ernegrundetforgiftningmedDDT(pesticid),derforudenatdræbeinsekterpåafgrøder(somvarformåletmedatspredepesticidetpåøerne)havdeophobetsigihavørnensnaturligeføde,primærtfisk.Dahavørnenikkelængerevartalmæssigtstærknoktilatholdekongeørnenvæk,ogfordidersamtidigtvarrigeligtføderessourcer,fikkongeørnenmedtidenforalvorfodfæstepåøerneogetableredeendeci-deretynglendebestandher.

”DA MAN I STARTEN AF 1990'ERNE BEGYNDTE AT UDRYDDE DE SVIN, DER HAVDE ETABLERET SIG MERE ELLER MINDRE ”VILDT” PÅ VISSE AF

ØERNE [...] MISTEDE KONGEØRNEN EN STOR DEL AF SIT FØDEGRUNDLAG - OG DET SKULLE BLIVE FATALT FOR Ø-RÆVEN”

Ø-RÆVENS BIOLOGI

Størrelse: ca. 50 cm i længde (plus hale) Skulderhøjde 12-15 cm. Vægt 1-2,8 kg. Hannen er størst.

Social organisering: solitær men danner par i ynglesæsonen

Føde: frugt, insekter, fugle, æg, krabber, firben, gnavere, snegle, ådsler

Døgnaktivitet: primært nataktiv, men kan også være aktiv om dagen

Drægtighedsperiode: ca. 2 måneder

Kuldstørrelse: 1-5 (typisk 2-3) unger, der fødes i en underjordisk hule.

Kønsmodenhed: som 10 måneder gammel

Levealder: 4-6 år i naturen


Fødevalgetforhhv.kongeørnenoghvidhovedethav-ørnerervidtforskellige.Menshavørnenprimærtæderfiskoghavfugle,udnyttedekongeørnendeføderessourcer,sommenneskethavdebragtmedsigiformafbl.a.svinogStorørethjort(Odocoileus hermionus),forudenatæderævene.Damanistartenaf1990'ernebegyndteatudryddedesvin,derhavdeetableretsigmereellermindre”vildt”påvisseaføerne,meddetbevarelsesformålatgenetableredenoprindeligenatur,mistedekongeørnenenstordelafsitfødegrundlag-ogdetskulleblivefataltforø-ræven,somdablevudsatforetlangtstørreprædationstrykfrakongeørnen.Ø-rævenvariforvejenrelativtnaivoverfordennetrussel,eftersomdeoprindeligtud-vikledesigpåøerneudennogenprædationfraørne.Detændredefødevalghosdenintroduceredeørneart–somfølgeafhvaddervarmentsomenconserva-tionindsatstilgavnforøernessærligeplanterogdyr–varaltsånøglentilø-rævensdramatisketilbagegang.

FATALT SYGDOMSUDBRUD

HistorienvardogenheltandenøenSantaCatalina,hvorø-rævenogsåvarnærudryddelseiselvsammeperiode.Herskyldtesdenkraftigetilbagegangetsyg-domsudbrudafhundesygei1998-99,sandsynligvisforårsagetafeninficeretvaskebjørn,deruopdagetmåhavefåetetbådliftfrafastlandet.Daø-rævenermeresårbaroverforfremmedeparasitterogvirusmedbragtfrafastlandetiforholdtilsinkontinentaleslægtning,dræbtehundesygenhurtigtopmod98%afbestanden.Pådenneøreddedesbestandenpri-mærtvedenintensindsatsmedatindfangedetilbageværendeindivider,vaccineredemmodrabiesoghundesygeogtranslokeremangeindividerfradenvestligetildenøstligedelaføen,hvorsygdommen

havderamthårdest.IdagerbestandenpåSantaCatalinakommetheltovenpåigenogtælleridagover1.500individer.

ANDRE Ø-ARTER TÆT PÅ UDRYDDELSE

Ø-rævenerdogikkekunetoffer,menprædererogsåselvpåvissesjældneogendemiskearter,heriblandtenunderartafAmerikansktornskade(Lanius ludovi-cianus anthonyi),derkunleverpåøenSanClemente(øenejesafdenamerikanskeflåde,hvordeudførerøvelser).I1998varbestandenafdennesærligefuglpåblot14indvider,ogunderartenhardermedværetsærdelestætpåudryddelse.Efterenfokuseretind-satspåatforøgebestanden,blandtandetviaudryd-delseafintroduceredearterogenaftalemedflådenomvedskydeøvelseratsigteudenomrederne(!),erbestandengåetfrem,såledesatderi2013taltes70ynglendeparpåøen.Desværreforø-rævenblevogsådeforfulgt,indfangetogflyttet/aflivetafdenamerikanskeflådemeddetformålatforøgeover-levelseschancernefortornskaden.Detteerdogikkelængerepraksis,nuhvortornskadenigenharfundetfodfæste.

EN SUCCESFULD INDSATS

Ø-rævensdramatisketilbageganggjorde,atarteni2004blevvurderetogklassificeretsom'kritisktruet'påIUCNsrødliste.Sammeårblevfireafdeseksunderarterendeligtnationaltbeskyttetvedlov.

Foratgenetablerebestandenafdefireunderarter,dervarpåkantenafudryddelse,igangsattemanensamletbevarelsesstrategi,deromfattedeinitiativer

”FOR AT GENETABLERE BESTANDEN AF DE FIRE UNDERARTER, DER VAR PÅ KANTEN AF UDRYDDELSE, IGANGSATTE MAN EN SAMLET BEVARELSESSTRATEGI, DER OMFATTEDE INITIATIVER PÅ FLERE PLATFORME”

Kongeørnen er ikke kræsen, og den er i stand til at udnytte de føderessourcer, som mennesket havde bragt med sig til ø-gruppen. Foto: Jason Means (Flickr, Creative Commons)


påflereplatforme:1)udryddelseafintroduceredearter:svin,katte,får,gederogamerikanskbison(sidstnævnteangiveligtintroducerethertiliforbin-delsemedfilmningenenwestern-filmi1920'erne),2)flytningafkongeørnenfraøernetilfastlandet,3)genintroduktionafhvidhovedethavørniperioden2002-2006,4)etableringafetstørreavlsprogramforø-ræventilgenudsætningsforsøg(fra2003-08blevover300individeravletifangenskaboggenudsatpåfireøer),5)vaccinationsprogrammodhundesygeograbies,samtøvrigkontrolafintroduceredesyg-domme(kæledyrerf.eks.forbudtatmedbringetiløerne),6)øvriggenetableringafdetoprindeligeøko-system,og7)fortsatmonitoreringafræveneforatkunnefølgetrusler,dødsårsager,sygdommeogynglesuccesibestandene.

Ogdennestrategivirkede.Ø-rævenharmeddenfokuseredebevarelsesindsatsvundetstærktfrem,ogbestandenafunderartenpåSantaCruzømenesidagattælleca.1.300individer,mensSanMiguelogSantaRosa,hvorbestandenvarnæstenheltudryd-detmedblot15individertilbagevedårtusindeskiftet,idaghuserflerehundrederævehver.Densamledebestandforarteneridagnæstenpåniveaumeddet,denvarførtilbagegangen,ogbestandenerfortsatifremgang.

Ø-rævenersiden2013klassificeretsom'nær-truet'afIUCN(dogtætpåatvære'sårbar'ogdermedreelttruet),hvilketsætterdenudenforden'truede'kategori-menmeddetforbehold,atmanfortsatskalmonitorereogaktivtfovaltebestandene.

”Ø-RÆVEN HAR ALTSÅ IKKE BLOT OPLEVET EN KATASTROFISK OG

PLUDSELIG TILBAGEGANG, MEN EN LIGESÅ DRAMATISK FREMGANG INDEN

FOR EN MEGET KORT PERIODE”

NATURBEVARELSE BETALER SIG

Ø-rævenharaltsåikkeblotoplevetenkatastrofiskogpludseligtilbagegang,menenligesådramatiskfremgangindenforenmegetkortperiode.Udenderettestudier,derskulleløsemysterietomartenspludseligetilbagegang,ogenfokuseretindsatspådensbevarelse,varø-ræven(ihvertfalddeflesteafunderarterne)medstorsandsynlighedforsvundetfravoresplanetforaltid.Samtidigertilfældetmedø-rævenetpragteksempelpådetindirektesamspilmellemheltbestemtearter,betydningenafapex-prædatorer,oghvorledesetuniktøkosystemudgørenfinbalance,somkankollapse,hvisblotenenkeltnøgleartforsvinder.

Da den oprindeligt forekommende og territorielle hvidhovedet havørn for- svandt fra ø-gruppen, kunne kongeørnen for alvor finde fodfæste på øerne. Foto: Giorgio Quattrone (Flickr, Creative Commons)

Hvidhovedet havørn blev i perioden 2002-06 genudsat på øerne som del i den samlede indsats for ø-rævens bevarelse. Foto: Richard Fisher (Flickr, Creative Commons)

ISBJØRN – HVALROS - NARHVAL - MOSKUSOKSE – RENSDYR

THE BIG FIVE I

ARKTIS


Fangstdyreneharindtilsidsteårhundredeværetlivsgrundlagetforalledefolk,dererindvandrettilGrønland.Medudviklingenafdetgrønlandskesam-fundopstodnyemulighederforindtægter,f.eks.ud-bygningenafdetoffentligesystemmedadministrativekontorerogservicefunktioner,kommercialiseringaffiskerietogvissestederturisme,ognumedstorehåbtilmine-ogolieindustrien.Fangstdyreneudgørdogstadiglivsgrundlagetformangefamilieridemindrebygdermedmereend2.000erhvervsfangereudafenbefolkningpåca.56.000.Ligeledeserjagtstadigenvigtigdelafdenkulturelleidentitetforflertalletafbefolkningen.

Iårhundrederfulgtemenneskenefangstdyrene.Nårfangstlykkenforsvandtfraetområde,flyttedeboplads-entiletandet.Ogselvomfangstenililleskalavarforstor,hardenværetbæredygtigistorskalapågrundafdehårdelivsvilkår,dermedførteetlavtbefolknings-tal.Europæiskehvalfangere,etøgetbefolkningstal,derfulgteitaktmedudviklingenafdetgrønlandskesamfund,introduktionenafmereeffektivevåbenoghurtigtgåendemotoriseredejoller,derhargivetfang-ernestorrækkevidde,harmedførtetøgetprespåfangstdyrene.

Opgennemdetforrigeårhundredeoplevedesenstortilbagegangiflerebestandeafdestorekarismatiskearter,somviforbindermedGrønland.Etstigendeinternationaltpresogeninternerkendelseafbehovforreguleringførtetil,atGrønlandisidstedelaffor-rigeårhundredebegyndteatindførereguleringaffangsten.Detsketegradvistmedindføringenaffangstrapporteringskravi1987,fangstogjagtbeviseri1991ogenegentliglovomfangstogjagtfra1999.Dennelovdannedegrundlagfornyebekendtgørelserforalledestorepattedyr,deridagudnyttesiGrøn-land(bortsetframindretandhvaler;marsvinogsjæld-neregæstersomspækhugger,grind,døglingm.fl.).

PåbeskyttelsessidenfikGrønlandi2004ennaturbe-skyttelseslov(dogfandtesiforvejenenfredningslovfra1980),samtidigmedatGrønlandtiltrådteenræk-keinternationalekonventioner,derbl.a.sigterpåbæredygtigudnyttelseafnaturen(Biodiversitets-konventionen,CITESm.fl.).Endvidereerlandetidagmediflereinternationalerådgivnings-ogforvaltnings-samarbejderiNordatlantenogArktis(f.eks.JCNB,NAMMCO,ogmultilateralaftaleomisbjørne).

Tekst: Elmer Topp-Jørgensen

Fangst er en integreret del af den grønlandske kultur og udgør især i indre bygdesamfund en væsentlig del af livsgrundlaget. Foto: Elmer Topp-Jørgensen

Fangsten af isbjørne i Grønland er sandsynligvis ikke bæredygtig. Foto: Amanda Graham (Flickr, Creative Commons)

Hvalrosser ved Alaska. Foto: Myheimu (Flickr, Creative Commons)


Iartikelserien"TheBigFiveiArktis"(2012-2014)kig-gedeDanskZoologiskSelskabnærmerepåbæredyg-tighedenaffangstenaffemafGrønlandskultureltogjagtmæssigtsetvigtigstearter;Isbjørn,hvalros,narhval,moskusokseogrensdyr.Arterneshistoriskeudviklingogstatusblevgennemgåetiforholdtilbære-dygtighedogforvaltningenudsatforeteftersyn.

Dereringentvivlom,atGrønlandmedindførelsenaffangstreguleringerslåetindpådetrigtigespor,ogmedenkelteundtagelserfølgermanistorudstrækningdeanbefalinger,somleveresafGrønlandsNaturinstitutoginternationalerådgivningsorganer.Etgenereltpro-blemerdog,atvidensgrundlagetforrådgivningenofteerbegrænset,ikkeomfatterallebestandeellerkunopdateresmedmangeårsmellemrum(fornoglearter10-20årellermere).

GrønlandsNaturinstitutharfornyligtlavetenover-vågningsplan,somsætterretningslinjerfor,hvoroftemanønskeratopdaterevidenfordeforskelligearter/bestande.Denerdogikkefinansieretogindbefatterstadigikkeregelmæssigovervågningafallebestande.HvisGrønlandderforønskerattræffeforvaltningsbe-slutningerbaseretpåvidenombestandene,måSelv-styretstrikkeennationalstrategisammen,derkombi-nerernaturinstituttetsovervågningmedandreinfor-mationskilder(f.eks.lokaleovervågningsinitiativermedfangereogandrenaturinteresserede,fangst-statistik,indberetningafobservationerm.m.).

ISBJØRNEN – DEN HVIDE KÆMPE

Isbjørnen(Ursus maritimus)erudbredtoverheleArktis.Derfindesialt20.000-25.000isbjørne,som

leveri19mereellermindreadskiltebestande.ICanadaliggerdesydligstebestandesydligereendDanmark.Dennekæmpefinderprimærtsinfødepåhavisen,hvordenfindersælerlangsiskanten,vedderesåndehullerellervedopsnusningafringsælensynglehulerihavisen.Menellerserisbjørnenikkekræ-sen,ogideresmavererderfundetsporeftermindrehvaler,fisk,fugle,planterogtang.

Isbjørnenerblevetikon-artforklimaforandringer,hvordenfremstillessometafdeførsteofreforef-fekterneafdenglobaleopvarmning.Isensmelter,blivermindreiudbredelseogtykkelse,bliverdan-netsenereogsmeltertidligere.Detteforringeris-bjørnensmulighederforatfangesælerpåhavisen,ogforringerdermedoverlevelseschancernegenereltogisærunderdenlangevinter.Denmindrehavisbetyderogsåenøgettrusselfrafangere,derletterekankommeomkringimotorbådeogdermedafsøgeetstørreområde.Detbetyderogså,atbjørnenofteremåpålandhvilketførertilatderofterevilopståkonfliktermellemisbjørnenogmennesket.

I Habitat #5 kan du læse mere om isbjørnens udbredelse, tilbagegang, forvaltning og bæredygtighed.

Moskusoksernetrives i flere udsat- te områder, og overgræsning ud- gør en reel trussel for vegetationen og okserne selv. Foto: Elmer Topp-Jørgensen

Isbjørnens unger kommer frem om foråret, hvor der også er god fangst af sæler og deres unger. Foto: Trasroid (Flickr, Creative Commons)

http://dzs.dk/habitat-5



MOSKUSOKSEN – DEN LUNE GRÆSSER

Moskusoksen(Ovibos moschatus)ernaturligtforekommendeiNord-amerikaogØstgrønland.Denerkendtforathaveverdensvarm-estepels.Ogdeternødvendigt-moskusoksenkanudenproblemerklaretredagessnestormi-40oC.Denvenderbagenden,hvordetykkesteoglængstedækhårsid-der,opmodvindenogstårilætildetstilneraf.

Bestandsstørrelserogtæthedvarierermegetafhængigafføde-grundlagogklima.Generelterderbegrænsetvidenomdeflestebe-stande,mennoglestørrebestandeovervågesregelmæssigt.Grøn-landsNaturinstitutantager,atderer19.000-27.000moskusokseriheleGrønland,fordeltpåfleredelbestande.

Vinter-/forårsperiodenerafgørendefordyretsover-levelse,hovedsageligtfordiderermindretilgængeligføde.Fredogrofraforstyrrelseridenneperioderesul-tereriminimaltenergiforbrug(dagligbevægelser)ogmaksimaltidtilatspiseogfordøje.Menforstyrrelser,somf.eks.jagtfrasnescootere,øgerenergiforbruget(flugt),mensindtagogoptagaffødereduceres.Dettekanpåvirkedyreneskonditionogreproduktionnegativt.Derudoverhariagttagelserpåvist,atekstremtsnefaldellernedisningstærktpåvirkerdødelighedenogrekrutteringenafbl.a.moskusokser.Etforstortjagttrykkombineretmednoglehårdevintrekanhurtigtmedvirketilenbestandskollapselleruddøen.

Du kan læse mere om moskusoksen, dens udbredelse og forvaltning i Grønland i Habitat #6.

HVALROSSEN – HAVETS KLEPPERT

Hvalrossen(Odobenus rosmarus)erudbredtidetmesteafArktis,herunderiGrønland.Deterenordentligkleppert,somudgørenvigtigfødekildeforbådemen-neskerogslædehunde.Nårenhvalrosfanges,gårintettilspilde–udoverkødetanvendesogsåindvolde,skind,spækogkranie.

HvalrossenharenspredtforekomstiArktismedflereadskiltebestande.DenNordatlantiskeHavpattedyrsKommission(NAMMCO)beskrivertounderarter;Atlan-tiskhvalros(Odobenus rosmarus rosmarus),somfore-kommervedGrønland,ogdenlidtstørreStillehavs-hvalros(Odobenus rosmarus divergens),derfindesiområdetmellemAlaskaogRusland.

HvalrossenhartidligereværetmereudbredtogtalrigiGrønland,menjagtharreduceretbestandenebetyde-ligtiløbetafdetsenesteårhundrede.Reduktionenerpåoptilhenholdsvis64%og79%fortovest-grønlandskebestandeogpåomkring27%fordenøstgrønlandskebestand.

OmkringNuukforsvandthvalrossernefralandgangs-pladseri1930erne,ogderfindesikkelængereaktivelandgangspladseriVestgrønland.IØstgrønlanderhvalrossenogsåforsvundetfralandgangspladsertætvedbeboedeområder,mendyrenegårstadigpålandinationalparkeniNordøstgrønland.

I Habitat #7 kan du læse mere om hvalrossens udbredelse, fangst og bæredygtighed i Grønland.

Hvalrossen er i dag forsvundet fra alle landgangspladser i Vestgrønland på grund af jagt. Foto: Joel Garlich Miller, US Fish and Wildlife Service (Flickr, Creative Commons)

http://www.dzs.dk/habitat-6


http://www.http://dzs.dk/habitat-7

http://www.http://dzs.dk/habitat-7


De store rensdyrbestande i Vestgrønland reguleres med jagttider. Foto: Peupleloup (Flickr, Creative Commons)


RENSDYR – JULEMANDENS VEN

RensdyretslatinskenavnerRangifer tarandus,ogiGrønlandforekommerunderartengroenlandicus.MenrensdyrsesoverdetmesteafArktis,bådesomvildebestandeogsomhusdyr.Jagtstatistikkerfra1721ogfremtilidagviser,atrensdyrbestandeiArktisharoplevetflerestorebestandskollapser.Deharfulgtetmønster,hvorbestandeneførstøgesvoldsomtiantal,hvilketmedførerovergræsningafdetilgængeligeføde-ressourcer.Overgræsningenbetyder,atderikkeerfødenoktilalle,ogiløbetafganskefåårbliverbe-standenreduceretkraftigt.Manregnermed,atderidagfindesomkring3-5millionerindividerafrensdyr.

IGrønlanderrensdyretidag,medfåundtagelser,ud-bredtlangsvestkystenfranordtilsyd.RensdyrfandtesiØstgrønlandindtilca.år1900,hvorenrækkehårdevintreudryddedebestandene.BestandenesuddøeniØstgrønlandskyldtessandsynligvisenserietø-frosthændelser,somskabteetislagovervegetationen,dergjordedetsværtfordyreneatfindeføde.

Jagteretvigtigtforvaltningsredskab,derkansikre,atantalletafdyrpassertildetilgængeligeføderessour-cer,såmanundgårkollapsafbestandene.RensdyrjagesiGrønlandafbådeerhvervsfangereogfritids-jægere.Årligtnedlæggesetstedmellem12.000og16.000dyr.Naturinstituttetanbefalerentæthedpåomkring1.2rensdyrprkm2,foratfødegrundlagetkanunderstøttebestanden(forbestandeneiVest-grønland).Flereafdestorebestandeharidagtæt-hederpåellerover1.2dyr/km2.

UdoveratværejulemandensforetruknetrækdyrogenvigtigindtægtskildeformangeoprindeligefolkiArktis(f.eks.SameriSkandinavienogNenetteriRusland)er

rensdyrunikttilpassetlivetiArktisogholdessomhus-dyristoredeleafdensnaturligeudbredelsesområde.

Du kan læse mere om rensdyrets udbredelse og for-valtning i Grønland i Habitat #8.

NARHVALEN – ENHJØRNINGENS HEMMELIGHED

MytenomenhjørningenmedetspiralsnoethornipandenkansporestilbagetildetgamleGrækenlandogfindesimangeeuropæiskesagnoghistorier.Narhvalen(Monodon monoceros)eretafdeenestedyr,somkanhavegivetanledningtildennemyte.

Detersomregelkunhanner,dererudstyretmeddennelangeogkarakteristisketand,sombliverfleremeterlang.Derforerdetmestsandsynligt,atdenbrugestilatimponeredetmodsattekønog/ellerholdeandremindreveludrustedebejlerepåafstand.Denbliverihvertfaldikkebrugttilatspiddefiskellertildirektekampmedartsfæller.

NarhvalenfangesogspisesiGrønland.Denfantas-tisketandsælgesforfleretusindekroner,menogsåmattak’en(hudmedunderliggendespæklag)ereneftertragtetvare,dersælgestilenkiloprispåflerehundredekronerpr.kilo.

Denentandedehvalerenarktiskart,derlevertætknyttettilhavisen.DenkanfindesfradetcentraletiløstligeCanada,overGrønlandtilstoredeleafdenrussiskekystlangsdetArktiskeHav.Densamledeverdensbestandmenesidagatværeomkring75.000dyr.IGrønlandoptræderartenifleremereellermindreadskiltebestande,somforvalteshverforsig.

Læs mere om narhvalen i Habitat #9

Narhvalsfangsten anses i dag for at være bæredygtig. Foto: Wikimedia Commons





Krøltoppet pelikanFotograf: Jonathan Filskov

Sted: Københavns Zoo, Danmark

Dyrene var ikke så meget for at posere denne dag. Dog lykkedes det at forevige dette næsten fordømmende blik fra en Krøltoppet pelikan (Pelicanus crispus). For at viske baggrunden ud i fjerenes lyse farver, overeksponerede jeg billedet under optagelsen.

Denne art er den største af pelikanerne. Den er udbredt fra det sydøstligste Europa til det centrale Asien. Arten klassificeres af IUCN som ‘sårbar’ i naturen.

VINDER

#1


Det vildeste skud!Vinderne af Habitats fotokonkurrence

HavørnFotograf: Tonni Paibjerg - Sted: Ørnereservatet, Bindslev, Nordjylland, Danmark

At se en så stor rovfugl som denne havørn (Haliaeetus albicilla) i et dansk ørnereservat var en utrolig oplevelse for familien. At fange øjeblikket, hvor rovfuglen har vingerne spredt ud, er en stor udfordring for en fotograf.

Havørnen er Nordeuropas største rovfugl. Den forekommer i det sydvestlige Grønland samt i store dele af Europa og Asien. Arten er ikke truet i naturen.

GavialFotograf: Stella JørgensenSted: Madras Crocodile Bank Trust and Centre for Herpetology (MCBT), Chennai, Indien En ung gavial (Gavialis gangeticus) ligger et par meter fra mig. Gavialen spiser kun fisk, og artsfæller kæmper ikke indbyrdes, da deres kæber let risikerer at knække - så en utrolig skrøbelig og defensiv "krokodille".

Gavialen forekommer i dag kun med tre isole- rede populationer i Inden og Nepal, og arten er kritisk truet i naturen.

#2

#3


Sunda træleopard er en unik art for biodiversitetshotspottet "Sundaland". Den findes kun på Sumatra og Borneo. Foto: Spencer Wright (Flickr, Creative Commons)


VERDENS HOTSPOTS

AF LIVI tidligere udgaver af Habitat har vi bragt en artikelserie

om nogle af de steder i verden, hvor dyre- og plantelivet er særligt mangfoldigt og unikt – men under speciel stor trussel.

Her bringer vi et uddrag af serien, som fører dig til biologiske hotspots i Sydøstasien og Afrika.

Originaltekst: Kathrine Skeie, Sammenfatning: Claudia Sick og Ida Hansen


ordens plante- og dyrearter er i dag under så stort pres, at man taler om den sjette store ”masseuddøen” i Jordens historie. De primære katalysatorer for denne krise omfatter den vestlige verdens overforbrug af ressourcer, befolkningstilvækst og fattigdom.

I 1988 udviklede den britiske økolog, Norman Myers, konceptet ”Biodiversitets-Hotspot”, så man havde bedre mulig- hed for på global skala at prioritere naturbevarelsesind- satsen.

På verdensplan findes 34 biodiversitets-hotspots, der alle huser et usædvanligt stort antal endemiske arter; 50 % af verdens plantearter og 42 % af verdens landlevende hvirveldyr findes udelukkende i disse 34 områder, som tilsammen dækker bare 2,3 % af jordens landoverflade. For dem alle gælder, at de er stærkt truede af ødelæggelse.

SUNDALAND - REGNSKOVENS RIGDOMMEHotspottetSundalandudgøresaf17.000ækvatorialeøerienlilledelafdetsydligeThailand,næstenheleMalaysia,Singapore,heleBruneiDarussalam,denvestligehalvdelafIndonesien,samtNicobarerne.ISundalanderdenbiologiskemangfoldighedblandtdeabsoluthøjesteiverden,mendentropiskeregn-skoverundermassivtpresfrapalmeolie-,tømmer-ogpapirindustrier.

SelvomSundalandkundækkeromtrent1%afjordenslandoverflade,såerområdethjemstedforhele10%afverdensblomstrendeplanter,12%afallever-denspattedyrsarter,17%afverdensfuglearterogmereend25%afverdensfiskearter.

DE FLYVER, DE KRYBER, DE HOPPER, DE SVØMMER…

Sundalandharenfantastiskbiolo-giskdiversitetpåalleøkologiskeniveauer.

IsærétvæseniSundalandtil-trækkersigstoropmærksomhed.Orangutangenhørertilgruppenafmenneskeaber;mennesketsnærmestenulevendeslægtninge.Påmalaysiskbetyderordetoran-gutan”mennesketiskoven”.

Verdenssamledebestandaforan-gutangerudgøridagbare14%af

denbestand,dervartilstedeindtilmidtenafdet20.århundrede.Denstørstenedgangibestandenersketindenfordeseneste20år.

Sumatra-orangutangen,deridagudelukkendeleverinoglefåområderpåSumatra,klassificeressom”kritisktruet”afIUCNmedomkring6.600individertilbageinaturen(optællingfra2008).Borneo-orangutangentælleridagca.50.000individeridenfrinatur.Hoved-årsagentilorangutangernestilbagegangerfældning-enafdenregnskov,deleveri.Indenfordeseneste20årer80%aforangutangernesnaturligehabitatforsvundet.

MENNESKETS INDTOG I SUNDALAND

Sundalandsspektakulærefloraogfaunaeridramatisktilbagegangpågrundafdeneksplosiveinternationaleefterspørgselpåtropisktræ,træprodukterogpro-dukterfraplantagedrift-menogsåsomfølgeafdenillegale,internationalehandelmedtruededyrearter,derbl.a.omfattersalgafkropsdele,skindoghorn.Eksportenskerisåstoremængder,athandelenmåopregnesiton–hverdag.

Denstørstedelafskovrydningenharfundetstedindenfordesidste30år,somresultatafprimærtintensivproduktionafpalmeolieoggummi-ogpapir-masse,samtkommercielogillegaltømmerhugst.Skov-brandeerenandenalvorligtrussel.Noglebrandeopstårsomfølgeafkommercieltræfældning,mensandrebrandestiftesmedoverlægforatkonvertereskoventilpalmeplantager.I1997mistedeSumatra15.000km2skovogBorneo30.000km2somfølgeafbrand.

• 770 fuglearter optræder jævnligt i hotspottet - heraf er knap 150 arter endemiske og af dem er ca. 40 arter udryddelsestruede, f.eks. Balistæren (Leucopsar rothschildi).

• Padderne omfatter mere end 240 arter, hvoraf næsten 200 er endemiske.

• Af de over 450 reptilarter er 250 endemiske, f.eks.”Falsk gharial” (Tomistoma schlegelii) – en ferskvandskrokodille, der kan blive op til 4,7 meter lang.

• Over 1.000 ferskvandsfiskearter er identificeret i hotspottet, men man regner med, at der findes mindst 1.400 arter.

• Mere end 380 pattedyrsarter findes her, heraf er 170 arter endemiske.

• Her er omkring 25.000 forskellige plantearter (karplanter), hvoraf 60 % ikke findes noget andet sted på jorden.

J


Orangutangerne på både Borneo og Sumatra er hårdt presset, specielt grundet tab af levesteder. Foto: Christopher Chan (Flickr, Creative Commons)


Idagerdermindreend700.000km2skovtilbageiSundaland,svarendetil7%afdetoprindeligeskov-dække,hvorafstørstedelenerekstremtfragmenteret.Hvisdeskovområder,derendnuertilbageiSunda-land,skalbevaresforfremtiden,kræverdet,atreglervedrørendebeskyttelsesstatusimplementeresoghåndhæveseffektivt,ogatdergenereressåvelenstolthedsomengenerelforståelseilokalbefolkningenafnødvendighedenafatbevaredisseområder.

Læs hele artiklen i Habitat #4.

MADAGASKAR & ØERNE I DET INDISKE OCEANMadagaskar-hotspottetudgøresafenmængdeøeridenvestligedelafdetIndiskeOceanudforAfrikassydøst-kyst.Deteretafverdensvigtigstebiodiver-sitets-hotspots.OmrådetomfatterSeychellerne,ComorerneogMauritius,samtdefransketerritorierReunion,MayotteogIlesEparses.Dertilerdetalt-dominerendeelementMadagaskar.

Det,derisærgørhotspottettilnogetheltsærligt,erområdetsbiogeografiskehistorie.FordiMadagaskarogSeychellerneløsrevsigfradetforhistoriskesuper-kontinent,Gondwana,foromkring160millionerårsiden,erhotspottetidagetlevendeeksempelpå”evolutioniisolation”.SelvomafstandenfraøernetildetkontinentaleAfrikaikkeerstor,såforekommeringenafdetypiskeafrikanskedyregrupperpåøerne.

DEN VILDE DIVERSITET

Hotspotteterhjemstedforetekstremtvarieretdyreliv.Forudenartsrigdommen,erdetantalletafendemiskearter,dergørhotspottetfuldstændiguvurderligtogenestående.

DenmestfascinerendegruppeafpattedyriMadagas-karerudentvivllemurerne,derrepræsenteresaffemendemiskeprimat-familier.SmågrupperaflemurerkomtidligttilMadagaskar,sandsynligvissompas-sagererombordpå”tømmerflåder”afflydendevege-tation.PåMadagaskarogdenærliggendeøerudvik-ledeogdiversificeredelemurernesig,altimensdeirestenafverdengradvistblevudkonkurreretafenny-opståetogmere”avanceret”typeprimater;aberne.

OG SÅ KOM MENNESKET...

TilMadagaskar-hotspottetankomdeførstemenne-skerførstforomkring1.500-2.000årsiden.Dadesattederesbenpådeuberørteøer,mødtesdeafdyr,derikkenæredenogenfrygtformennesker,oghvorafmangeenddavardårligtudstyredetilflugt,eksempelvisdemangeikke-flyvendefugle.

ØernesbeliggenhedudforAfrikaskystgjordedemhurtigttilvigtigeposterpåskibeneshandelsruterogtilideelletilholdsstederforpirater.Mangedyre-arterfandtderesendeligtindenforenrelativkortperiodeefterdeførstemenneskersankomst.

• Hele otte plante-familier, fem fugle-familier og fem primat familier findes udelukkende her.

• Der findes mindst 13.000, måske helt op til 16.000, vaskulære plantearter (karplanter) i området – 90 % ikke findes noget andet sted i verden! Af dem er der 310 endemiske planteslægter og et væld af lokal-endemiske arter.

• 6 af verdens 8 baobabtræer (tilhørende slægten Adan-sonia) har sin oprindelse på Madagaskar.

• Over 300 fuglearter forekommer jævnligt i området – næsten 60 % findes ingen andre steder i verden!

• Omkring 90 % af de mere end 150 pattedyrsarter, der findes på øerne, findes ikke noget andet sted i verden, og nye arter opdages jævnligt. Lemurer er helt unikke for Madagaskar.

Foto: Gunvor Vestergaard



”DA DE SATTE DERES BEN PÅ DE UBERØRTE ØER, MØDTES DE AF DYR, DER IKKE NÆREDE

NOGEN FRYGT FOR MENNESKER, OG HVORAF MANGE ENDDA VAR DÅRLIGT

UDSTYREDE TIL FLUGT..."

Kun 10 % af det oprindelige skovdække står tilbage på Madagaskar. Skoven fældes til tømmer og for at gøre plads til landbrug og minedrift. Foto: Gunvor Vestergaard

Madagaskar-hotspottet er hjemsted for en lang række meget unikke dyr blandt både pattedyr, fugle og krybdyr. Foto: Gunvor Vestergaard


• Mere end 13.000 plantearter forekommer i hotspottet, og det huser ikke mindre end 193 endemiske planteslægter og seks endemiske plantefamilier.

• Hotspottet er hjemsted for 560 “højere” (kæbe-bærende) hvirveldyr.

• Kaplandets Floraprovins er på tredjepladsen hvad angår mangfoldigheden af vertebrater pr. områdeenhed af den oprindelige vegetation.

• Her findes ikke mindre end 111 endemiske hvirveldyr.

• Hotspottet huser mindst 90 pattedyrsarter, hvoraf fire er endemiske

• Området er kendt for sin mangfoldighed af mindre pattedyrsarter, bl.a. de truede, ende-miske Guldmuldvarpe (Chrysochloridae spp.).

• Omkring 320 fuglearter, hvoraf seks er ende-miske, forekommer regelmæssigt her.

”DEN HØJE ARTSDIVERSITET ER ET RESULTAT AF EN EKSTENSIV OG YDERST KOMPLEKS SAMMENSÆTNING AF HABITATTYPER SOM FØLGE AF DEN VARIEREDE SAMMENSÆTNING AF TOPOGRAFISKE,

JORDBUNDS- OG LOKALKLIMATISKE FORHOLD"

Protea'erne, her Protea suzannae, kommer i mange spektakulære former og farver. Foto: C.E. Timothy Paine (Flickr, Creative Commons)


Madagaskarscentraleplateaueridagsågodtsomfuldstændigafskovet–etlivløstmånelandskabafufrugtbar,rød,hårdbagtjord.Kunomkring10%afdenoprindeligeskovståridagtilbage.

KombinationenafekstremfattigdomogenhastigtvoksendebefolkninglæggervoldsomtprespåMada-gaskarsnaturressourcer.Udoverdetaltovervejendeubæredygtigelandbrugsåudgørjagt,tømmerhugst,samtindustrielogsmå-minedriftogsåvoksendetrusleriMadagaskarogdeøvrigeøer.Dertilkommertruslerfrainvasivearter,dererblevetintroduceretsomfødevarekilder,husdyrellertilskadedyrskontrol.Rotter,katteogdesmerdyrhardecimeretbestandeaffugleogsmåreptiler,ligesomkaniner,geder,griseoghjorteharafgræssetogblotlagtstorelandskabs-områder.HertilkommereksotiskeplanteartersåsomVandhyacint(Eichhornia crassipes),dertruerbiodiver-siteteniøernesferskvandsøkosystemer.

Læs hele artiklen i Habitat #5.

KAPLANDETS FLORAPROVINS - HVOR BIODIVERSITETEN BLOMSTRERDetafrikanskekontinenthuserialtottebiologiskehot-spots,hvorafheletrefindesiSydafrika.EtafdemerKaplandetsFlora-provins,derhardenhøjesteplante-artstæthediverden.

FLORARIGET PÅ SPIDSEN

KaplandetsFloraprovins,derliggervedAfrikassyd-ligstespidsmedetsamletarealpå78.555km2,eretepicenterfordiversitetogendemisme.Ideleafpro-vinsenerplanteartstæthedenperområdeenhedsåhøj,atdenovergårselvverdenstropiskeregnskove.69%afprovinsensplanteartererendemiske,og20%afalledeplantearter,derfindespådetafrikanskekontinent,findesher.DesværreharKaplandetsFlora-provinsogsådenhøjestekoncentrationaftruedeplantearteriverden.

DEN BLOMSTRENDE BIODIVERSITET

Denhøjeartsdiversiteteretresultatafenekstensivogyderstkomplekssammensætningafhabitattypersomfølgeafdenvarieredesammensætningaftopo-grafiske,jordbunds-oglokalklimatiskeforhold.Varia-tioneniområdetsvildebjergegne,frugtbarelavland,semi-tørrekratskovogkystnæreklitlandskaberkombi-neretmedetklima,deroverordnetsetharværetrelativtstabilt,harskabtnær-ideelleforholdforarts-udviklingidemangemikro-habitater.

Blandtplanternetiltrækkerprotea’ernesigsærligopmærksomhed,dadeforekommerimangespekta-kulæreformerogfarver.SærligtkendteerSydafrikasnationalblomst,Kongeproteaen(Protea cynaroides),denekstremtsjældneogudryddelsestruedeMarskrose(Orothamnus zeyheri)ogdetligeledestruedeSølvtræ(Leucadendron argenteum).

NATURBEVARELSE I KAPLANDET

IfølgeIUCNhuserKaplandetsFloraprovinsdenhøjestekoncentrationaftruedeplantearteriverden.Afdeover13.000plantearter,derfindesher,forekommer1.406arterpåIUCN’srødlisteovertruedeplanter,300arterbefindersigpårandenafudryddelse,og29artereralleredeuddødeidenvildenatur.

Denstørstetrusselimoddenbiologiskemangfoldig-hedihotspottetudgøresafinvasiveplantearterefter-fulgtaflandbrugsomf.eks.plantagedyrkningafRooi-bos(Aspalathus linearis),Honningbusk(Cyclopia spp.),te,dekorationsblomsterogvin.Ogsåbyudvidelseogurbanisering,navnligiområdetomkringCapeTown,truerhotspottet.

I2004fikotteområderiregionenUNESCOVerdens-arvsstatus,herunderKirstenboschBotaniskeHaveogTaffelbjergetvedCapeTown.Enafforhåbningerneer,atverdensarvstitlenvilværemedtilatøgeinteressenforbæredygtignaturturismeiregionenogderigen-nemfremmeenudvikling,dertagerhåndomdeteneståendeplante-ogdyreliviKaplandet.

Læs hele artiklen i Habitat #6

Kapsukkerfuglen (Promerops cafer) er blandt de mange endemiske arter for Kaplandets Floraprovins. Foto: Blake Matheson (Flickr, Creative Commons)

http://www.dzs.dk/habitat-5/



Savanneskov i det nordlige Ghana. Foto: Mikkel Willemoes Kristensen


DET VESTAFRIKANSKE DYRELIV FORSVINDER

Den afrikanske artsrigdom er støt faldende og har været det igennem de sidste 40 år. Værst ramt af de afrikanske regioner er Vestafrika. Her har der været et fald på 80 % i udbredelsen af pattedyr.

Tekst:Ida Hansen

VESTAFRIKAS BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED

Afrikaerkendtforsinekarakteristiskearter.Hvertårvalfartermillionerafturisterhertilforatoplevedennerigdomogfåenbidafdetafrikanskeeventyr.Detty-piskebilledepåAfrikaerdevidtstraktesteppermedpletterafakacietræer,hvorbøfler,gnuer,zebraeroggiraffergræsserfredeligtsideomside.Nuogdaaf-brydesfredenafdemajestætiskerovdyrsjagt.Enkampomlivetudspillersigforenkortstund,hvor-efterfredenigensænkersig.


Detafrikanskekontinenteretafdemestdiversepåkloden.Herfindesbådetundra,ørkner,fleretyperregnskoveogselvfølgeligdenvelkendtesavanne.Denvestafrikanskeregionersammensataftropiskskov,savanne-skovogørken.DenerogsåhjemforenafdeialtottehotspotsiAfrika–DeGuineanskeSkove.DisseskovestrækkersigfravestlangskystenfraGuineaogdensydligedelafSierraLeonetilCamerooniøst–denafbrydeskunafetsavanne-områdeiBeninogTogokaldetDahomeyGap.Diver-sitetenafarterogendemiskearterherermegethøjmedomkring9.000plantearter(20%erendemiske)og320pattedyrsarter(20,9%erendemiske).Dværg-flodhest(Hexaprotodon liberiensis)ogZebraDuiker(Cephalophus zebra)ernogleafdearter,derude-lukkendefindesidettehotspot.

DEN VESTAFRIKANSKE ARTSRIGDOMS TILBAGEGANG

DeGuineanskeSkoveeritilbagegang.Detoprindeligeareal,somdisseskovedækkede,var620.314km2.Mennuerkun93.047km2(15%)tilbage.Dettegørhotspottettiletafdemestfragmenteredehotspotsiverden.Mednedgangenivegetationerderbegræn-sedelevestederforregionensdyreliv,somderforogsåopleverenmassivtilbagegang.

Ensammenligningmellemdeafrikanskeregionervi-ser,atdenstørstereduktionipattedyrsarterersketiVestafrika.Etstudiefra2010viser,atudbredelsenafpattedyriVestafrikaerreduceretmed80%.Detgælderisærdearter,derhørertilpåsavannensomGiraf(Giraffa camelopardalis),Løve(Panthera leo)ogAfrikanskVildhund(Lycaon pictus).Derudovererdetogsåværdatbemærke,atudafdeialt18økoregi-

Geoffroy’s pied colobus (Colobus vellerosus) er truet af både tab af habitat og bushmeat-jagt. Den er kategoriseret som Sårbar på IUCNs Rødliste. Foto: Mikkel Willemoes Kristensen

Green Monkey (Chlorocebus sabaeus) er en relativt almindelig vestafrikansk abe, som kan findes i områder med træer. Foto: Allan Hopkins (Flickr, Creative Commons)


oneriVestafrikafindesfempåtop-20listenoverøko-regionermeddethøjesteprocentvisetabafhabitater.

Afdemangepotentielletrusler,sompåvirkereksi-stensenafDeGuineanskeSkoveogområdetsfauna,kannævnesafskovning,minedrift,omdannelseafjordtillandbrugogjagtpåområdetsdyreliv.

ØDELÆGGELSE AF LEVESTEDER

DetomestudbredteårsagertilfragmenteringeniDeGuineanskeSkoveerafskovningogjordomlæg-ning.Detoårsagergåroftehåndihånd.Afskovningforegåroverhelekloden,hvilketogsåsestydeligtidetvestafrikanskehotspot,hvordenoprindeligevegetationerreduceretmed527.267km2(85%).Etglobaltafskovningsstudiemedetobserverings-stediElfenbenskysten,ogaltsåidetvestafrikanskehotspot,viste,atdenårligeafskovningsratehervar1,1-2,9%.

DenprimæreårsagtilafskovningiVestafrikaertøm-merhugst.Dedirekteeffekteraftømmerhugsterblandtandetreduceretskovdækkeogændretsam-mensætningogstrukturaftilbageværendeskov.Medtømmerhugstfølgeranlæggelsenafnyevejetiltransportaftømmer.Dettemedførerikkekunyderligerefragmenteringafskoven,menogsåat

Areal i det sydvestlige Ghana er blevet ryddet for at gøre plads til en gummiplantage. Tidligere var det regnskov. Foto: Mikkel Willemoes Kristensen

Tilbageværende areal af hotspot

Forsvundet areal af hotspot

deråbnesfortidligereufremkommeligeområder.Derudoverfølgerdenuundgåeligeimmigrationafarbejdere,arbejdssøgendeogderesfamiliertiltidligereubeboedeegneelleregnemedsmåsam-fundafindfødtefolk.

EtstudieiCongomedformåletatundersøgekonse-kvenserneafåbningenafnyehugstområdervisteenbefolkningsvækstpå69%ideførste6år.Derudoverblevdissenybyggereiområdetogfortsattedyrkning-enafjorden,eftertømmerfirmaetvarflyttetvideretilnæstehugstområde.

SKOVHUGSTENS DOMINO-EFFEKT

Jagtenpåtømmermedførerogsåindirekteeffektersomf.eks.minedriftogskovrydning.Ogillegaleakti-vitetersombushmeat-jagtpåområdetsfaunaogjord-omlægningtilbebyggelse,landbrugogbrændselerofteenkonsekvensaftømmerhugst.OvenfornævntestudieiCongovisteenstigningiudbuddetafbush-meatpå64%iløbetafdesamme6år.Årsagentilstigningenertodelt.Pådenenesideændredesjagt-metoderne,datømmerarbejdernehavderådtilatkøbeskydevåbenogdermednemmerekunnesup-plerederesindtægter.Pådenandensideetableredesetmarkedforbushmeatpågrundafområdetshøjebefolkningstilvækst.


Bushmeat-jagtmenesatværedenvigtigsteindirekteeffektaftømmerhugst.Dennejagtkanhavevidtræk-kendekonsekvenser,daskovenesdyropfyldervig-tigefunktionerideresomgivelser.Nogleplanteædereholderbestemteplantearternede,såandreplante-arterkankommetil,mensandreplanteædereervigtigeforfrøspredningen.Skovensrovdyrpåvirkerdensamledeartsdiversitetvedatholdebestanden

afmindrerovdyr(meso-prædatorer)ogdominerendeplanteæderenede.

Dyrenespilleraltsåenvigtigrolleforskovensstrukturogsammensætning.Iværstefaldkanukontrolleretbushmeat-jagtføretil”tommeskove”–altsåskovehvorfaunaenervæksomfølgeaf”økologiskuddøen”.

Fraetsocialtperspektivertømmerhugstgavnligtforlokalsamfundene,dadetmedførerenudviklingaflokaløkonomienogforretningsmuligheder,samtfor-bedretinfrastrukturiformaff.eks.elektricitetoghospitaler.Tømmerhugst,hvisforvaltetordentligt,kanbidragepositivttilbeskyttelseafområderogbevarelsenafdyrearter.Etstudieharvist,atvissearterafdykkerantiloperreageredepositivtoverforforstyrrelser,ogatderestilstedeværelsevarhøjereiområdermedtømmerhugst.

ILLEGAL JAGT UDTØMMER POPULATIONERNE

Overordnetseterdertoforskelligebaggrundetilulovligjagtpådetvestafrikanskedyreliv.Mindrepattedyrartersomdykkerantiloperoggnaverejagesprimærtforderesernæringsmæssigeværdisomføde,mensstørrepattedyrsomelefanter,bøflerogrovdyrjagespågrundafdenøkonomiskeværdiafdereskropsdele,prestigenvedtrofæetogderesanvendelse

Vestafrikansk savanneelefant (Loxodonta cyclotis) fra Mole National Park i det nordlige Ghana. Foto: Mikkel Willemoes Kristensen

Bushmeat er en af årsagerne til, at det vestafrikanske dyreliv forsvinder. Forbruget af bushmeat menes at stige med befolkningsvæksten i de vestafrikanske lande. Foto: Ollivier Girard for Center for International Forestry Research (Flickr, Creative Commons)


itraditionelmedicin.Bushmeat-jagtog-handelharenstigendepåvirkningpånedgangenimangeafri-kanskedyrearter.

IVestafrikaharkødetfrapattedyraltidspilletenstorrolleidiæten.Etstudiepublicereti1990viser,at75%afdenghanesiskebefolkningjævnligtindtagerbush-meat,ogetstudie17årsenereviser,atdensammeprocentdelafdenliberiskebefolkningfårdetmesteafderesproteinviabushmeat.Deterdogikkekunpat-tedyr,menogsåinvertebrater,reptiler,fugleogæg,derbetragtessomenproteinkildeiVestafrika.Dermenesatværeenforbindelsemellembushmeat-jagtogmanglenpåalternativekildertilprotein(“proteinlimitationhypothesis”).

Forbrugetafbushmeatmenesatstigemedbefolk-ningsvækstenidevestafrikanskelande.Dererenstigendeefterspørgselpåbushmeat-ikkekunpålandetmenogsåibyerne.Detmedførerenkommer-cialiseringafbushmeat-industrien.Kombinationenafenvoksendebefolkningogdetstigendebehovforprotein,samtkommerciali-seringenafindustrienvilmedføreetøgetprespådetilbageværendepopula-tioner.IVestafrikaerartersomf.eks.KongeColobus(Colobus polykomos)ogAlmindeligFlodhest(Hippopotamus amphibius)regi-streretsomtruedepågrundafjagtenpåbushmeat.

Jagtenpåstørrepattedyrharmereatgøremedpre-stigeendføde.Etstudiefra2009viste,atjægerebetragterstørrearter,f.eks.SkovBøffel(Syncerus caffer nanus),sometmereimponerendebytteendmindrepattedyr.DennelegalejagtkandogogsåspilleenrolleinedgangenafpattedyriAfrika.Trofæ-jagtbetragtesiflereafrikanskelandesomengodindtægtskilde.Dererdognegativeaspekterafdenneformforjagt.Løverermegetpopulæreitrofæjagt,hvorhannerne,medderesimponerendemanker,nyderdenstørsteagtelseblandtjægerne.Nedskyd-ningenafhannerkandogføretilenøgetudskiftning

”BUSHMEAT-JAGT MENES AT VÆRE DEN VIGTIGSTE INDIREKTE EFFEKT AF TØMMERHUGST. DENNE JAGT KAN HAVE

VIDTRÆKKENDE KONSEKVENSER, DA SKOVENES DYR OPFYLDER VIGTIGE FUNKTIONER I DERES OMGIVELSER"

iflokkeogsvækkekoalitioner.Desudenreduceresenfloksreproduktivesucces,hvergangdendomine-rendehandræbes,ogennyhantrædertil.Ennytil-kommenhanvilnemligdræbedeeksisterendeungeriflokkenforhurtigstmuligtselvatkunneparresigmedhunnerne.

Trofæjagterdesudenogsåblevetendrivendefaktorforartersevolutionæreudvikling.Dadetsomregelerdestørsteogprægtigsteindivider,derjages,erdetogsånetopdegener,derforsvinderfragenpuljen.Detteerobserverethoselefanter(Loxodonta africanus),hvorkrybskytteriharførttil,atdererfærreindividermedstødtænder.Årsagenhertiler,atmangårefterdeindividermeddestørstestødtænder.Dettehøjeselektionstrykharførttil,atflereelefanterikkeud-viklerstødtænder.IQueenElizabethNationalPark,Uganda,harmanobserveretenstigningiantalletafelefanter,derfødesudenstødtænder.Fraomkring1%afbådehunneroghanneri1930’ernetil10%afhunnerneog9,5%afhannerne.Derudoverkan

jagtpåreproduktivehunnerføretilfærreavlsmodnekan-didaterogdermedennedsatreproduktion.Selvudentrofæ-jagtenpåvirkespopulationenafrovdyrnegativtsomfølgeafjagtpådyrlængerenedeifødekæden,dadetreducererbyttedyrspuljen.Netopdette

menesatværetilfældetforløver,denAfrikanskeGuldkat(Caracal aurata),Gepard(Acinonyx jubatus)ogLeopard(Panthera pardus).

Sidst,menikkemindst,jagesdestørrepattedyrogså,hvisdebetragtessomskadedyr.Elefanterbetragtesaflandmændsometskadedyr,dadevælterhegnoggræsserimarkerne.Ogsåløvenogleopardenfårdettestempel,nårdeundertidennedlæggerland-mændeneskvæg,oftesomkonsekvensafmangelpånaturligebyttedyr.

STIGENDE BEFOLKNINGSVÆKST OG FATTIGDOM

Detvestafrikanskedyrelivståroverforendnuentrus-

”VESTAFRIKA ER DEN REGION (I AFRIKA) MED DET LAVESTE

ANTAL BESKYTTEDE OMRÅDER"


sel,somvilfåstørrebetydningifremtiden.NemligdenstigendebefolkningsvækstiAfrika.Meddeneksi-sterendeårligerateibefolkningsvækstenforventesdenvestafrikanskebefolkningatværestegettildetdobbeltei2025.FNforventerf.eks.enstigningidenghanesiskebefolkningfra24,4millioneri2008til32,3millioneri2025.Konsekvensernevilværekravommerejordogflereressourcer,somvillæggeetyderligereprespådentilbageværendenatur.Ogsådentætterekontaktmellemmenneskerognaturenvilføretilmereforringelseogfleretabafnaturligelevesteder,samtyderligereisoleringafbeskyttedeområder.

StørstedelenafbefolkningeniVestafrikaleverunderFN’sfattigdomsgrænse($1,25perdag).Afdevest-afrikanskelandeharMauritaniensbefolkningdenlavesteandelunderdennegrænse(21,2%),mensLiberiahardenhøjesteprocentdel(83,7%).Dennefattigdomforventesatforværresmeddenstigendebefolkningstilvækst.Dahovedpartenafdenafrikanskebefolkningerbeskæftigetindenforlandbrugssek-toren,vildenøgedebefolkningmedføreetstørrebehovforlandbrugsjord.Detkanmedføreøgetaf-skovning,ogjordomlæggelsetillandbrugsjord,be-boelseogbrændsel,samtoverudnyttelseogforure-ningafnatur-ogvandressourcer.Derudovererderenrisikoforenøgetimmigrationvækfrakystområderneogindilandet,dadestigendeglobaletemperaturerfrygtesatmedføreenudtørringafdevestafrikanskekystområder.Dereduceredemulighederforfiskeriviltvingeenstordelafbefolkningenvækfrakysterneogindilandet,ogmanmåforventeetyderligereprespånaturområderneindeilandet.

MANGLENDE PRIORITERING AF BESKYTTEDE OMRÅDER

Derertilsyneladendemindrefokuspå-oginve-steringi-beskyttedeområderidetvestligeAfrikasammenlignetmeddetøstligeogsydligeAfrika.EnsammenligningafantalletafbeskyttedeområderiAfrikaviser,atVestafrikaerdenregionmeddetlav-esteantalbeskyttedeområder.Dettotaleantalbe-skyttedeområdermedenIUCN-kategoriiVestafrikaer120,mensantalletidetøstligeogsydligeAfrikaerhenholdsvis283og444beskyttedeområder.IfølgeFN’slisteoverbeskyttedeområderfra2003er14,6%aflandoverfladenafdetøstligeogsydligeAfrikabeskyttetfrakommercieludnyttelse,menskun8,7%afdetvestligeogcentraleAfrikaerbeskyttet.

Beskyttedeområderbetragtessomdenvigtigsteog

mestudbredtemetodetilatsikrebevarelsenafunikke,sensitiveogvigtigehabitaterogarter.Dennebe-tragtningerdogbaseretpåforvaltningsprocesserogikkepåfaktiskeøkologiskeresultater,f.eks.atud-bredelsenafarterikkereduceres.Enundersøgelsefra2010viserennedgangpå60%iudbredelsenafpopulationerindenforbeskyttedeområderiAfrika.Artsudbredelsenerfaldetmed80%iVestafrikaog50%iØstafrika,mensdenerstabilellerenddastig-endeidetsydligeAfrika.Ifølgeforskernebagdenneundersøgelseerdetindikationpå,atbeskyttedeom-råderidetsydligeAfrikagenerelterbedrefinansieretogdermedbedrebeskyttedeogmereeffektiveendideandreafrikanskeregioner.

DererettydeligtbehovformerefokuspåbevarelsenafarteroghabitateriVestafrika,hvisdennuværendetilstandskalvendestilenpositivudvikling.Hvisdet-teskallykkes,erdetnødvendigtmedenkoordineretogtværfagligindsatsbådeindenforregionenogmedhjælpfradetinternationalesamfund.

For kildeoplysninger se Habitat #6

Violet turaco (Musophaga violacea) fra det nordlige Ghana. Foto: Mikkel Willemoes Kristensen



Landbrug er en af årsagerne til tilbagegangen i det vestafrikanske dyreliv. Foto: P. Casier (CGIAR) (Flickr, Creative Commons)


Ensnorklermedkameraforsøger atfåetbilledeafenTrekantet kuffertfisk(Tetrasomus gibbosus). Foto:DennisLisbjerg


BALANCEGANGENMELLEM TURISME OG NATURBEVARELSE

- om tropiske havgræsområder, havskildpadder og søkøer

Når diskussionen om beskyttelse af havområder i troperne er fremme, vil de fleste tænke på de farverige koralrev og de

tusindvis af flotte fisk, som lever af og ved revet.

Men selvom revene er meget beskyttelsesværdige, så indeholder de tropiske have også andre vigtige habitater, herunder områder

med sand, hvor der vokser havgræsser

Tekst: Dennis Lisbjerg, havbiolog

Collector urchin (Tripneustes gratilla) ses ofte dækket af blade, småsten eller andet. Foto: Dennis Lisbjerg


Grøn havskildpadde (Chelonia mydas) har ofte følgeskab af fisk. Juvenile Gul hestemakrel (Gnathanodon speciosus) holdergerne til sammen med skildpadder for beskyttelse og holder øje med små dyr, som måtte blive gravet fri, når havskildpadden roder op i sandet. Foto: Dennis Lisbjerg

Søkoen (Dugong dugong) bevæger sig roligt rundt i havgræsområderne, hvor den lever af at grave rødder op fra sandet. Dyrene er et stort træk- plaster for turister, som er vilde efter at få en svømmetur i nærheden af det særprægede dyr. Foto: Claudia Sick

Plettet ørnerokke (Aetobatus narinari) er en graciøs svømmer, som med sine langsomme spidse vinger kan ses "flyve" gennem vandet. Foto: Dennis Lisbjerg


”FLERE STEDER ER MULIGHEDEN FOR AT SE SKILDPADDER OG SØKØER EN AF DE ATTRAKTIONER, DER FÅR TURISTER

TIL AT FLOKKES TIL OMRÅDERNE"

EN SÅRBAR GRÆS

Mangeharstiftetbekendtskabmeddetropiskehavepårejser,f.eks.tilRødehavetvedÆgyptenskyst.Deflesteharpåderessnorkel-ellerdykkerturfokuspåkoralrevetslodrettevægge,mendenfladesandbund,somfindesibugternetætvedland,kanogsåværespændende.Enrækkefiskoginvertebraterleverheledereslivimellemhavgræssernesblade,f.eks.densjoveTrekantedeKuffertfisk(Tetrasomus gibbosus),destik-kendesøpindsvin,CollectorUrchins(Tripneustes gratilla),dennæstenusynligefladfisk,Panterhvarren(Bothus pantherinus),ellerdeimponerendestorerokker,heriblandtNetmønstretPiskerokke(Himantura uarnak)ogPlettetØrnerokke(Aetobatus narinari).

Havgræsserneerblomsterplanter,somerforankredeihavbundenmedrødderpåsammemådesomplan-ternepåland.Deialtca.60forskelligehavgræsartererafhængigeafsollysforatvokse,ogdefindesderforpålavtvand.Græssernesmaksimaledybdegrænsebestemmesafvandkvalitetenogsvingerfra3til90metermedentypiskmaksimalgrænsepå15-30meter.Dethabitat,somhavgræsserneermedtilskabe,dan-nerlevestedforheltandrelivsformerendkoralrevs-områderne.

Havgræsområderneudgørisigselvetsårbarthabitat,somfortjeneropmærksomhed.Havgræssernekræverlysognæringforattrives.Menerderformegetnæ-ringivandet,bliverdeudkonkurreretafsmåtang-planterellerplanktoniskealger.Næringsstoffersomkvælstofogfosforenderivandetviaafløbfraf.eks.byerellerhotellerudenrensningsanlæg.Iførsteom-gangbliverhavgræssernedækketafsmåepifytter.

Epifytterneertangplanter,somsættersigpåhavgræs-serne,hvordeudnytternæringsstofferneogskyggerforlyset,såhavgræssernemistrives.Fortsætterpå-virkningen,forsvinderhavgræssernehelt,indtilderkunerplanktonalgertilbagetilatomsættenærings-stofferne.

TRUEDE HAVDYR PÅ GRÆS

Ligesompålandjordenfindesderogsåihavetmangeplanteædere,derleverafatgræsse.BlandtdemestspektakulæreafdestoremarinegræsædereerGrønHavskildpadde(Chelonia mydas)ogSøko(Dugong dug-ong),derbeggeerdybtafhængigeafdennæring,defårfrahavgræsserne.Beggearterertruededyrearter,derbl.a.erkarakteriseredevedderesstorestørrelseoglangsommevækst.

Dengrønnehavskildpaddekanblivemindst80årgam-mel(nøjagtighvorgammelerderingen,derved)ogkanbliveop1,5meterlangogveje150kilo.Hunnernekommerkunoppålandhvertandetårforatlæggeæg.Nåræggeneerklækkede,gårenstordelafdesmåungertilgrunde.Manestimerer,atkunénudafhundredeopnåratreproduceresig.Setilysetafatskildpadderidagerikraftigtilbagegangverdenover,erdettankevækkende,atdefaktisktilhørerenafdemestsuccesfuldedyregrupperiJordenshistorie.Imereend150millionerårharskildpadderne,udenatændreormellerlevevis,overlevetbådedinosaurerogutal-ligeandredyregrupper.IdagestimererInternationalUnionforConservationofNature(IUCN),atantalletafæglæggendehunnererfaldetmed48-67%gennem


”SØKØER, OGSÅ KALDET DUGONG, KAN VEJE OP TIL 1.000 KG OG BLIVE MERE END 4 METER LANGE. DE ER LANGSOMMELIGE SVØMMERE, DER LEVER PÅ LAVT VAND"

desidstetregenerationer,ogGrønHavskildpaddebetegnesderforsom”truet”(”Endangered”).

Søkøer,ogsåkaldetDugong,kanvejeoptil1.000kgogblivemereend4meterlange.Deerlangsomme-ligesvømmere,derleverpålavtvand,ogsomblandtandetspiserhavgræsser,hvisrødderdeivrigtgraveropafsandet.Søkøerkanbliveover70årgamle,oghunnernefødermaksimum6ungerihelederesleve-tid.Enhunerdrægtigica.1år,hvorefterdenføderénkalv,somdentagersigafidenæste5år.Denmegetlavereproduktionsrategørsøkøerneutroligsårbare.Gruppenafsøkøeromfatterogsåmanaterne,somfindeslangsAmerikaskyster,samtdennuud-dødeStellersSøko(Hydrodamalis gigas),derlevedeiBeringshavetogblevoptil8meterlang.Davesteuro-pæerneførstopdagedeStellersSøkoogindledteenjagt,gikderblot27årtildensidsteStellersSøkovardød!Voredagessøkøererogsåunderpres,idet

deblandtandetjagesfordereskødogolie.I2002udgavFNsmiljøprogramenstatusrapport,derviste,atmangelpådatagørdetumuligtatvurderestørrel-senafdugongbestanden,ogatsøkøernesudbredelseogstatusgenerelterunderdokumenteret.

TURISME KAN UDRYDDE LIVET I HAVGRÆSOMRÅDERNE

Bådehavskildpadderogsøkøerpåvirkesnegativtafmenneskeligeaktiviteter,blandtandetfordibeggegruppernaturligtflyttersigoverlangestrækninger,hvorveddeøgerrisikoenforatblivepåsejletafbådeellerkommeikarambolagemedfiskenet,hvoridefangesogdrukner.

Flerestederermulighedenforatseskildpadderogsøkøerenafdeattraktioner,derfårturistertilatflokkestilområderne.Mendebeskyttedebugte,hvorhavgræssernevokser,ersamtidigvelegnedetilan-lægningafhavne,ogsandstrandeneretyndetstedatplacereliggestoleoglæhegn.Demangemenne-skeligekonstruktionerogaktivitetergørdetumuligtforskildpadderneatfindeetuforstyrretstedatlæggederesæg.Snorkel-ogflaskedykkerekanogsåpå-virkedyrenesnormaleadfærd,hvilketblandtandetsesiAbuDabbabiMarsaAlam-området,hvorsø-køerneerblevetfortrængtfraderessædvanligeleveområde.Delokaledykkercentreforsøgeratværeopmærksommepåskildpaddernesudfordringer,

Søkøer opholder sig en stor del af tiden i på lavt vand langs kysterne. Her kan de være i konflikt med motorbåde og heraf få en del skrammer på kroppen. En del af skrammerne vil dog være naturlige og komme fra konflikter mellem artsfæller, specielt i forbindelse med reproduktion. Foto: Claudia Sick


ogselvbestaltedevagterdukkerderforofteopvedæglægningspladserne,nårenskildpadde,mereellermindretilfældigt,opdagespåland.

Dererenreelrisikofor,atturistersstigendeinteresseforRødehavetkanværemedtilatødelæggefunda-mentetfordegodeoplevelser,hvisderikkeindførestilstrækkeligkontrol.Heldigviserderenviserkendel-seafdetteiÆgypten.Menligesomsåmangeandrestederiverdengårnaturbeskyttelsesarbejdetforlang-somt,ogindsatsenerforbegrænsetiforholdtildenrivendesocio-økonomiskeudvikling,deridagfinderstediRødehavs-området.

Områdeterkarakteretvedatværeutroligtyndtbe-folket.Dereraltsåikkeenhistorisktraditionforatudnytteressourcerneiområdet.Selvfiskerietvarminimaltindtilfornyligt.Deterderforikkenødven-digtatskulletagestorehensyntiltraditionellevevisblandtlokalbefolkningenforatskaberammerneforgodnaturbeskyttelse.Menitaktmedudviklingenflytterfolktilogderopstårenstørreogstørrekon-fliktmellemtilflyttere,denyestoreinvesterings-interesserognaturbeskyttelsesbehov.

Læs mere om havskildpadder og et havskildpaddeprojekt i Australien i vores Nyhedsbrev #7 fra 2009

”DER ER EN REEL RISIKO FOR, AT TURISTERS STIGENDE INTERESSE FOR RØDEHAVET KAN VÆRE MED TIL AT

ØDELÆGGE FUNDAMENTET FOR DE GODE OPLEVELSER"

Bugt med bebyggelse langs hele stranden. Bebyggelse, liggestole, læhegn, lamper m.m. giver problemer for havskildpadder i deres søgen efter et egnet sted at lægge æg. Den menneskelige aktivitet, både på stranden og i vandet, kan forstyrre både havskildpadder og dugonger. Især hvis folk forsøger at røre dyrene, bliver de stressede Foto: Dennis Lisbjerg

http://dzs.dk/habitat/tidligere-nyhedsbreve/



HAJEN OG MENNESKET, MENNESKET ELLER HAJEN


Tekst:Theuns HurterOversættelse og redigering: Ida Hansen

Det estimeres at populationen af hajer reduceres med 500-700 hajer om året på grund af hajnet. Foto: Elias Levy (Flickr, Creative Commons)


SUPER-HAJENS ÆRA

Norgeerenverdenskendthvalfangernation,somi1908begyndtesinhvalfangstihaveneomkringSyd-afrika.Idenførstefangstsæson(marts-september)blev106hvalerindfangetogdræbtvedKwaZulu-Natalskyst.Detsiges,atdeflydende,ophuggedekadaverevedfangststationentiltraksåmangehajer,atingenturdesvømmeiområdet.I1912,barefireårefter,varderregistreret13hvalfangstfirmaer,ogNorgevarencentralaktøriSydafrikashvalindustrii67år.

Fåerklarover,hvormegethvalindustrieniKwaZulu-Natalpåvirkedepopulationenafhajeriområdet.Imensfangstbådenebugseredehvalernetilbagetilland,kunnehajernemæskesigihvalerne.Ikampenshedegikmangehvalertabtpåvejtilbagetilhval-fangststationerne,nårhajernebedigennemspæk-laget,såhvalerneikkelængerekunneflyde.Resultatetvarenabnormtstorpopulationafunaturligtstorehajerpåen20-30kmlangstrækningfraDurbani

Arter Før 1994 2006-2010

Havskildpadder(Chelonioidea) 80 62,4

Delfiner(Delphiniodea) 75 34,6

Hvaler(Cetacea) Ukendt 7,6

Rokker(Batoidea) 335 210,6

Det gennemsnitlige antal fredelige arter fanget per år i hajnet ved KwaZulu-Natals kyst

Kilde: Natal Sharks Board

nordogAmanzimtitoisyd.Menshvalindustrientoppede,vardetpåstrandelangsdennestrækning,dervardethøjesteantalhajangreb.

HvalfangsteniSydafrikasluttedei1975,delvistpågrundafetvoksendepresframiljø-ognaturforkæm-pere,ogiåreneefternormaliseredesantalletafhajervedKwaZulu-Natalskyst.Periodenmed”Super-hajer”varforbi.Menparadoksaltnokblevnaturforkæmperneefterladtmedetnytproblem.Desydafrikanskemyn-dighederogenstordelaflokalbefolkningenvargrundetdemangehajangrebåreneforindenblevetansporetikampenmodhajerneogderesbevarelse.

SORTE DECEMBER

Optegnelserviser,atdervartohajangrebpåmen-neskeri1930’ernevedKwaZulu-Natalskyst.Iårenefra1940til1952blev26angrebregistreret,hvor-afsyvresulteredeidødsfald.Panikkenspredtesigblandtlokalbefolkningenogturisterne,ogdesyd-afrikanskemyndighedergrebind.I1952blevderop-satsyv130meterlangenetudforDurbansstrande.Iløbetafdetførsteårblev552hajerfangetinet-tene.Netteneblevbetragtetsomensucces–men

ikkeforhajernederblevfangetogdræbtitusindvis.

Periodenfradecember1957tilpåskeni1958erkendtsom”SorteDecember”–på107dageblevfemmenneskeran-grebetogdræbtafhajer.Re-sultatetvarmennesketommestrandevedKwaZulu-Natal.Ietforsøgpåatforbedresitu-

Den sydafrikanske kyst ved KwaZulu-Natal har længe været en “slagmark”, hvor naturforkæmperes insisteren på hajernes

ret til livet krydser klinger med myndighedernes behov for tryghed blandt badende turister.


”PERIODEN FRA DECEMBER 1957 TIL PÅSKEN I 1958 ER KENDT SOM ”SORTE DECEMBER” – PÅ 107 DAGE BLEV FEM MENNESKER BLEV ANGREBET OG DRÆBT AF HAJER"

ationenblevdensydafrikanskeflådesatindmeddybvandsbomber.Bombernedræbtefåhajer,menmangefisk,dersåtiltrakendnuflerehajertilom-rådet.Etforsøgmedbur-lignendebarriererblevog-såhurtigtopgivet,dadetvistesig,atbureneikkekunnemodstådenkraftigebrænding.

I1962oprettederegeringenetstatsligtorgantilbe-kæmpelsenafhajerne(idagkendtsomKwaZulu-NatalSharksBoardellerNSB).Samtidigblevderopsatmodernehajnet,somibundoggrundvarstyrkedehildingsgarn,tilbeskyttelseafbadegæster.Toårsenereblevflereandrestoreferiestederlangskysteninkluderet.

HULLER I SIKKERHEDEN

Hajnetteterikkeenfysiskbarriere.Hajerogandreartereristandtilatbevægesigfritmellem,underogrundtomnettene,udenoverhovedetatkommeinærhedenafdem.Hajernekanofteseogundgånettene,hvilketofteerchokerendeforfolk,mendogingenhemmelighed.

Faktumer,atmangehajerfaktiskbliverfangetinettenepåvejtilbagetilhavet–altsåpåden”for-kerte”sideafnettene.Nettenesegentligefunktioneratreducerepopulationenafhajer,hvilketdegørmed500-700hajeromåret-meddetresultatatantalletafhajangreberfaldet.Enudbredtholdninger,atselvhvisallehajnetblevfjernet,villerisikoenforhajangrebikkestige,daantalletafhajererre-duceretsåmeget,somdeter.

Derkanargumenteresfor,atdetfaktiskermeresikkertatbadepåstrandeudendebeskyttendenet

Top 3 farligste hajer for mennesker

Denstorehvidehaj(Carcharodon carcharias),tiger-hajen(Galeocerdo cuvier)ogtyrehajen(Carcharhinus leucas)betragtes,inævnterækkefølge,somdefar-ligstehajerformennesker.Defindesalletreifar-vandetudforKwaZulu-Natal.Dissearterseksistenstruesalleafkommercieltfiskeriogsportsfiskeri.

Denstorehvidehajtruesblandtandetogsåafhajnetvedstrande,højepriserpådetsortemarked,samtkampagnerimedierneefterhajangreb.Hajenbliveroftestregistreretidesydafrikanskefarvande,hvordenpågrundafsitlaveantalerbeskyttet.ArtenerkategoriseretsomsårbarpåIUCNsrødliste.

Tigerhajenbliversandsynligvisvurderetsomdennæstfarligstehajpågrundafdensstorestørrelse.Netopderforerdenoftedetprimæremålforkam-pagnermodhajerogkontrolprogrammerverdenover.Derudovertruestigerhajenogsåafkommer-cieltfiskeriogsportsfiskeri,pågrundafdenslavereindholdafkviksølvendandrehajarter,ogfordidensfinnererenmegeteftertragtetspise.

Tyrehajenerkendtforatværeaggressiv,menogsåforatværeenafdeenestehajarter,derkanoverleveilængeretidiferskvand.Deteriferskvand,athajenermesttruet,idetdenherersårbaroverformen-neskersskadeligepåvirkningerafnaturen,samteristørstsandsynlighedforatkommeikarambolagemedmennesker.

Pånuværendetidspunkterderikkeregistreretnogenforvaltningellerbeskyttelseafdetosidstnævntearterpåtrodsaf,atbeggeerkategoriseretsomnærtruetpåIUCNsrødliste.


Hajnet

Deflestehajneter214mlange,6mdybeoghar51cm2strækmasker.Deersikredeihverendemedtoankrepåhver35kg.Netteneerplaceretitoparallellerækker10-14meternedeogcirka400meterfrakysten.Netteneerikkeenbarriere,derholderhajernefuld-stændigtude.

påhelligdageogiweekender.Årsagener,atnettenekunkontrollerespåhverdage,såpåhelligdageogiweekenderkandeværefyldtmedkadavere,dertil-trækkerhajer.Derforkanderværestørresandsyn-lighedforhajangrebpåstrandemeddebeskyttendenetpådissedage.

”DØDENS GAB” BIDER IKKE

Derermangemisforståelserogmyter,somharskabtogstyrketenurealistiskfrygtforhajer.Enafdestør-steårsagertildennefrygterfilmen”DødensGab”fra1975.Filmenharskabtmisforståelsenom,athajerstrejferopognedafkysten–kunpåjagtefter

mennesker.Frygtenforetangrebfrahavetsdyb,mensmansvømmer,snorkler,dykkerellersurfer,findeshosmangemennesker–menskyldesofteuvidenhed.Manhørerofte,athajereristandtilatlugteendråbemenneskeblodpåflerekilometersafstand.Mendetteerendnuikkeafgjortogdebat-teresstadigblandtforskereognaturforkæmpere.Hvadderersikkerter,athajertiltrækkesaffiske-blodogfiskeolie.Ogihøjgradafvibrationerogelektriskeimpulser.

Hajenssynderegisterbørdogsættesiperspektiv.Malariainficeredemygerhvertårårsagtil3millionermenneskersdød.StatistikkerfraUSAviser,atderergennemsnitligtpr.årer31dødsfaldforårsagetafhundeangrebog53somfølgeafbistik,menshajerkunerårsagtil1dødsfaldomåret.Altsåetrelativtmegetlilleantal.Påverdensplanerderfra1580til2013registreret2.881hajangreb,hvoraf569ermeddødeligudgang.ISydafrikaerderfra1990til2009registreret25uprovokeredeangrebpåmennesker,hvoraf2vardødelige.

Etgodtudgangspunktforathåndterefolksfrygtforhajereratsepåhajernesrolleforoceanerogmiljøet.Hajerernogleafhavetsstørsterovdyr.Nogleartererplaceretitoppenaffødekæden,mensandreervigtigeådselædere.Udendemvillehavetsøkosys-

Bøjeline med fangstkrog. Foto: Theuns Hunter

Den store hvide haj (Carcharodon carcharias) er en beskyttet art I de sydafrikanske farvande. Foto: Brook Ward (Flickr, Creative Commons)


Arter Før 1994 2006-2010

Storhvidhaj(Carcharodon carcharias) 20-50 28

Tigerhaj (Galeocerdo cuvier) 50 51,4

Tyrehaj(Carcharhinus leucas) 30-50 15

Kortfinnetmakohaj(Isurus oxyrinchus) 20 4,8

Javahaj(Carcharhinus amboinensis) 20 10

Mørkhaj(Carcharhinus obscurus) 150-350 138

Revlehaj(Carcharhinus plumbeus) 20-50 4,6

Kobberhaj(Carcharhinus brachyurus) 10-400* 9,6

Sorttippethaj(Carcharhinus limbatus) 100-200 67,4

Spinnerhaj(Carcharhinus brevipinna) 100-200 54,6

Storhammerhaj(Sphyrna mokarran) 20 0,6

ScallopedHammerheadShark(eng.navn)(Sphyrna lewini) 100-200 64

Almindelighammerhaj(Sphyrna zygaena) 50 34,4

Det gennemsnitlige antal hajer fanget per år i hajnet ved KwaZulu-Natals kyst

* Afhænger af om det er år, hvor sardinerne migrerer langs kysten

Kilde: Natal Sharks Board

temkommeudafbalancemedpotentiellekatastro-falekonsekvenser.

HAJ-STATUS

Idagerpopulationerneafhajeridesydafrikanskefarvandeinedgang.Detestimeres,atover33.000hajererblevetdræbtiKwaZuluNatalshajnetiløbetafdesidstetreårtier.Samtidigermereend8.000rokkerog2.000havskildpadderogdelfinerogsåblevetfangetogdræbtinettene.Nedgangenihaj-bestandensestydeligt,nårkadavereafhvaler,del-finerogdruknedemenneskerdriverilandnæstenurørteefterathaveliggetihavetifleredageelleruger.Tiden,hvordervaretbehovforhajnet,erovre.Nettenefangerdefrygtedehajer,mensamtidigogsåuskadeligeartersomdelfiner,rokkeroghvaler.Denfortsattebrugafnettenekanmedføreuopretteligeskaderpåhavetsøkosystemer.

Etalternativtilhajnetteneerfangstbøjer–altsåenbøjeogenlinemedkrogogmaddingforenden.Deudgørikkeenukritiskbarrierepåsammemådesomnettene.Pådenmådekanmanundgå,atfredeligeartersomdelfiner,hvaleroghavskildpadderendersombifangst.Fangstbøjernekunneerstattehajnet-tene,menbliveridagblotbrugtsometsupplement.

Pånuværendetidspunkterderopsatomkring17net,somhverer305mlange,vedDurban,sombetrag-tessomSydafrikasstørsteferiestedvedkysten.Hvor”beskyttet”strandeneervarierer.Noglestrandeerbeskyttetaftonet.Andreafetnetogfirefangst-bøjer.

Fremtidensalternativerenelektriskafskrækker,kaldet”TheSharkPOD”(ProtectiveOceanicDevice),sommedelektriskeimpulserskræmmerhajernevækfrabestemteområder.Menteknologientilenpålideligstrømkildemangleriskrivendestundstadig.

Skribenten, Theuns Hurter, er en sydafrikansk civilfor- kæmper for bevarelsen af hajer ved Sydafrikas østkyst. Han har i mange år, især via elektroniske medier, arbejdet for at øge kendskabet til hajernes situation og sætte fokus på deres ret til beskyttelse. I 1984 begyndte Theuns at dykke, og han har siden haft utallige møder med hajer uden nogensinde at have følt sig i fare. Bevarelsen af hajerne bliver alt for ofte glemt eller overset, mener Theuns, som siger: ”Ude af øje, ude af sind. Det er nemmere at bevare et næsehorn, som alle kan opleve, i modsætning til hajer, som kun opleves af dykkere”.



NÅR ULVEN VOGTER SANGFUGLE

Rovdyrforsvinderfraverdensøkosystemer,somdugforsvinderforsolenpåenvarmsommer-dag.Destorerovdyr,somerøverstifødekæden,harsidentidernesmorgenværetentrusselmodbådemenneskerogdereshusdyr,ogselvidagerforholdetmellemmenneskerogstorerovdyrstadiganstrengtmangesteder.

Samspilletmellemtopprædatorerogbyttedyrharværetgenstandformangestudier,menitaktmedatdestørsterovdyrforsvinderfraderesnaturligehabitater,tiltrækkerandreartersigopmærksomheden.Undertopprædatorenefindesenrækkemindrerovdyr,mesoprædatorer,derikkeerkræsneogharpotentialeforhøjepopulationstætheder.

Denlineærelogikmeddirektesammenhængmellemårsagogvirkningkanmåskekunund-tagelsesvisbrugespåøkosystemer.Nårtopprædatorerneforsvinder,kandethavemangeforskelligefølger,somikkealtidertilatforudsigeellergennemskuepåforhånd.Økosystemererpådenmådesuperkompleksestørrelser.Deerresultatafkonstantevekselvirkningermel-lemarter;dyr,planter,svampe,mikro-organismer-ogderesomgivelser.

Grå ulv (Canis lupus) fra Yellowstone NP udstyret med radio-halsbånd. Foto: US Fish and Wildlife Service

Tekst: Ditte Dahl LisbjergFoto: US Fish and Wildlife Service, og Tim Barrett


Daulvene(Canis lupus)tidligti1920’erneforsvandtfraYellowstoneNationalPark,USA,begyndtedenlokale,nordamerikanskekronhjort(Cervus canadensis)atlevemerefrygtløst.Udendenoverhængendefareforatbliveædt,kunnedenufouragereiåbentlandskab,ogdebegyndteatædeafpilogasplangsflodernesbredder.Medkrattetlangsflodenforsvandtethabitatformindrefugleogvigtigvegetation.Detresulteredeierosionafbrinkerne,ogatYellowstoneNPstilleogroligtbegyndteatbliveafskovet.

Detvarførstunderenudredningafdenmanglenderegenerationafskove,atmanfandtudaf,atdetvar,daulveneforsvandtfraYellowstoneNP,atogsåtræ-ernebegyndtatforsvinde.

Udenfordebeskyttedeområderforsvandtulveneog-så,dadeblevansetsomenfareformenneskerogsamtidignedlagdehusdyrsomkvægogfår.Daulvenforsvandt,gavdetpladstiletandetrovdyr,enmeso-prædator;prærieulven(Canis latrans),somuheldigvis

skullevisesigatværeenlangtstørrefåre-tyv,endulv-enevar,ogtilmedlangtvanskeligereatkommetillivs.

UlveneblevreintroduceredetilYellowstoneNPi1995,ogskovenerigenbegyndtatbredesig.Lokalefar-mersblevligefremgladeforulvene,derholderbe-standenafprærieulveiave.FarmernekanviaGPShalsbåndfølgeulveneogigodroogordentagederesforholdsregler.

.. OG LØVEN VOGTER KØKKENHAVER

IAfrikasydforSaharahartopprædatorersomløven(Panthera leo)væretunderpresilangtdenstørstedelafnyeretid.Endelafbestandenstilbagegangskyl-desdentiltagendekonfliktmellemløverogmenne-skeroverkvæg.IKenyadræbesløverneafungemaasai’er,hvisdeforgribersigpåstammenskvæg.Hvisikkemanfinderdenskyldigeløve,sådræbesenandenidenssted.

Bestanden af ræve er vokset, efter at ulvene nu regulerer antallet af prærieulve i parken. Foto: Tim Barrett


Nårtopprædatorerneforsvinderoggiverpladstildemindremesoprædatorer,betyderdetforeksempel,atbavianerkanbliveenpestforde,derleverlokaltiområderne.Deplyndrermarkerneogintimidererbefolkningenmedenadfærdsomenflokunge,re-spektløselømlermedhjørnetænderogfysiksomforvoksederottweilere.Bavianerneerisidsteende,ogistørreperspektiv,tillangtstørregeneenddetlejlighedsvisetabafkvægtilløverne.

Godtnoktagertopprædatorrnederesdelafbådevildtoghusdyr,mennårmellemregningerneergjortop,viserdetsig,attopprædatorer-modsatalmindeligopfattelse-kanhaveenpositivindvirkningpåvildt-bestandenevedogsåatregulerebestandeneafmesoprædatorer.

MORALEN ER BANAL, MEN ALLIGEVEL SJÆLDEN SET

Topprædatorernesbetydningforøkosystemetskalsåledesikkealenebedømmespå,hvilkeneffekt

Læs også artiklen “Ulven Kommer” i Habitat #7

Bevoksningerne langs brinkerne fik det også bedre efter ulvenes tilbagevenden. Foto: Tim Barrett

dyrenefysiskharpåderesomgivelserogantalletafbyttedyr.Deterbemærkelsesværdigt,atderogsåertaleomenadfærdsmæssigpåvirkningafbytte-dyrogmesoprædatoermedafgørendebetydningforøkosystemet.

ReintroduktionenafulveiYellowstoneNPharvist,atudviklingenfaktiskkanvendes,ogattopprædatorerkangenindtagetronenpåtoppenaffødekæden.

Økosystemererdynamiskestørrelser,organiseretimangeniveauerhvorimellemstofogenergicirkulerer.Ènartsforsvindenkanforårsageenkaskadeaffor-andringer,somvimenneskerikkealtidkanforudsige.Etskudpådetsidsterovdyrietområde,kansamtidigværeetskudifoden.



NÅR HANDEL MED KÆLEDYR

TRUER DE VILDE BESTANDE

andlen med dyr til privat hold er medskyldig i flere arters tilbagegang i naturen blandt både pattedyr, padder, krybdyr og fugle. Problematikken drives af et ønske om at få mere sjældne og eksotiske dyr, næsten uanset pris. Men hvilke dyr er egentlig blandt de hårdest ramte af kæledyrsmarkedet - i en grad hvor det truer artens overlevelse i naturen?

Historisk set har flere dyrearter levet tæt sammen med mennesker, som har kunnet bruge dem som bl.a. husdyr. Efterhånden har dyrene været isoleret så lang tid fra sine vilde artsfæller, at de har udviklet sig til en ny, selvstændig art. Eksempler herpå er hunden, der stammer fra ulven fra det sydlige Kina for over 15.000 år siden, og marsvinet, der i over 5.000 år er blevet avlet og ædt af lokalbefolkningen i Sydamerika, og senere blev til et kæledyr.

I nyere tid er en lang række nye arter kommet til i kæledyrsindustrien, heriblandt forskellige primater, rovdyr, papegøjer, frøer, skildpadder og slanger. Den øgede interesse for at holde eksotiske, sjældne og farvestrålende arter driver i dag fangsten af mange dyr, der tages direkte fra naturen.

Tekst: Claudia Sick

H


FordenafrikanskepapegøjeGråjaco(Psittacus erithacus)harkæledyrsindustrienbetydetenstornedgangibestandeninaturen.Foto:ReubenYau(Flickr,CreativeCommons)


EFTERSPØRGSEL OG UDBUD

Selvommangekæle-ellerhobbydyreravletifangen-skab,indfangesvissearterstadigfranaturenforatimødekommedenefterspørgsel,dererflerestederiverdeneftereksotiskeoganderledesdyr.Mangeek-sotiskedyr,derofteerfrededeinaturen,sælgesfordyredomme,ofteover50.000danskekronerperdyr.Detteøkonomiskeaspektgørdettilenattraktivogudbytterigforretningatindfangeogsælgevildedyr,påtrodsafatdetmedførerenrisikoforatblivetagetiulovligheden.Forvissearter,hvorpopulationerneiforvejenersårbareafandreårsager,kanhøstenafvildedyrtilkæledyrsindustrienværemedvirkendetil,atenartrisikereratuddø.

MENNESKETS NÆRMESTE SLÆGTNING SOM KÆLEDYR

Flereprimaterindfangesulovligtfranaturenogsælgessomkæledyr,heriblandtChimpanser(Pan troglodytes),gorillaer(Gorilla spp.),orangutaner(Pongo spp.),edder-kopaber(Ateles spp.),gibbonaber(Hylobates spp.),

makakaber(Macaca spp.)ogParyktamariner(Saguinus oedipus).Blandtprimaterneerbl.a.menneskeaberneogParyktamarinentruedeellertilmedkritisktruedeinaturen.Indfangningafrelativtfåindividerfranaturenviloftemedføreflereflokfællersdød,oghandlenkanderforhavealvorligeogstorekonsekvenserfordenvildebestandogværemedtilatdriveartenmodud-døeninaturen.

DE SLIMEDE OG SKÆLLEDE DYR BAG GLAS

Padderogkrybdyrereftertragtededyrifangenskab,ogflerearterharoplevetentilbagegangsomfølgeafdenneefterspørgsel.Ienhalvårigperiodei2010-2011blevideleafIndonesienialt5.370vildekrybdyrogpadderfordeltpå52arterindsamletalenetildetteformål.Herafvarknaphalvdelenulovligtindfanget.

Blandtarterneafsjældnepadder,somerpopulæreifangenskab,erenfarverigogtruetfrø-art(Scaphio-phryne gottlebei)endemiskforMadagaskar.Fleretusindeindividerindfangeshvertårtilfangenskabs-

Paryktamarinen(Saguinus oedipus)erenkritisktruetart,ogfangstaffåvildeindivider,bl.a.tilbrugsomkæledyr, harenenormbetydningforartensoverlevelseinaturen.Foto:BrianGratwicke(Flickr,CreativeCommons)


hold,ogindfangningafvoksne(ogdermedreprodu-cerende)individermenesatværeenmedvirkendeårsagtilbestandenstilbagegang.Udoverfangstenoghandlenisigselv,truerspredningenafsvampe-infektionen’chytriodiomycose’ogsåflerefrøerina-turen.Spredningenskervedudsætningellerundslip-penafinficeredeindividerfrafangenskabtilnaturenellervedathældeinficeretvandudinaturen.

RotiIslandsnake-neckedturtle(Chelodina mccordi)blevførstvidenskabeligtbeskreveti1994ogleverkunpådenindonesiskeøRoti.Efterdensopdagelseblevdensolgtforstoresummerpengepåkæledyrsmarkedet,ogarteneridagkritisktruetprimærtsomfølgeheraf.

Denegyptiskelandskildpadde(Testudo kleinmanni),derkunleveriLibyen,erligeledeskritisktruet,pri-mærtgrundetkæledyrsindustrien,menderudoverogsågrundetfangsttilbrugsomingrediensietlokaltfertilitetsfremmendemiddel.Bestandenergåettilbagemed85%desidsteca.15år,ogartenrisikereratuddøindenfordenæste20år,hvisfangstenogtabafleve-stederikkestoppes.

BlandtslangerneereksempelvisBurmesisktiger-python(Python bivittatus),derklassificeressom‘sårbar’inaturen,ibetydeliggradpåvirketafkæledyrsindu-strien,menderudoverogsåafbrugenafslangeartenimad,tekstilerogtraditionelmedicin.Sammenmedødelæggelseafleve-stedermenesdetteatværeårsagtilartenstilbageganginaturen.

Detsesrelativtofte,atetstortan-talkrybdyrkonfiskeresafmyndig-hederne,fordifangstenoghandlenerulovlig.Eksempelvisblevnæsten700sjældneogtruedePignosedturtles(Carettochelys insculpta),derkunfindesidetnordligeAustralienogsydligePapuaNyGuinea,kon-fiskeretienlufthavnidenindone-siskebyJakarta,ogdyrenemenesprimærtatskullesælgessomkæle-dyrtilEuropaogAsien.Forénafdemestsjældneogkritisktruedearteraflandskildpadder,Plough-share(pådansk:plovjern)land-

skildpadde(Astrochelys yniphora),blevgodt50individer,svarendetil10%afartensvildebestand,konfiskeretiThailandfrasmuglere,somformentligvillesælgedemsomeksotiskekæledyrtilenestimeretværdipåopmodUS$60.000perdyr.Enfortsatefterspørgselpådenneskildpaddesomkæledyrkanmegetvelbliveartensendeligtinaturen.

”MANGE EKSOTISKE DYR, DER OFTE ER FREDEDE I NATUREN, SÆLGES FOR DYRE DOMME, OFTE OVER

50.000 DANSKE KRONER PER DYR"

RotiIslandsnake-neckedturtle(Chelodina mccordi). Foto:SilvaindeMunck(Flickr,CreativeCommons)

Burmesisktigerpython(Python bivittatus). Foto:RalfNolte(Flickr,CreativeCommons)


”OGSÅ BLUE-THROATED MACAW ER BETYDELIGT PÅVIRKET AF KÆLEDYRSINDUSTRIEN, OG DEN MENES AT HAVE VÆRET EN MEDVIRKENDE FAKTOR TIL, HVORFOR ARTEN I DAG ER KRITISK

TRUET MED BLOT 110-130 INDIVIDER TILBAGE I NATUREN"

Blue-throathedmacaw(Ara glaucogularis). Foto: DavidFriel(Flickr,CreativeCommons)


FUGLEN ER IKKE FRI

Over1/3afallefuglearter,dvs.over3.300arter,handlesinternationalt,bl.a.somburfugletilkæle-dyrsindustrien.Ca.8%afdehandledearteransessomtruedeinaturen,heriblandtDobbeltgulhovedet,GrønkindetogFinsch’samazonpapegøje(Amazona oratrix, A. viridigenalis, A. finschi),Soldater-ogRødøretara(Ara militaris, A. rubrogenys),IndigoogHyacinintara(Anodorhynchus leari, A. hyacinthus).

Isærsydamerikanskefugleerefterspurgttilprivathold.Over22.000papegøjer(fra11arter)estimeredesatværeblevethandletulovligtikæledyrsindustrieni2004-2005iBoliviasstørsteby,SantaCruz.IMexicomenesoptilknap80.000papegøjeratfangesogsæl-gesulovligthvertår.OgsåiNicaraguaogBrasilienfangesmangevildtlevendepapegøjertilkæledyrsin-dustrien.

Desydamerikanskepapegøjer,hvisvildebestandeharværetmestpåvirketafhandlen,inkludererOrange-frontedparakeet(Aratinga canicularis;intetdansknavn),HvidpandetogFinsch’samazonpapegøje(Amazona albifrons, A. finschi)ogMexicanskspurvepapegøje(Forpus cyanopygius).Disseartersvildebestandeerreduceretmedenestimeret20-30%overdesidste10år.OgsåBlue-throatedmacaw(Ara glaucogularis;intetdansknavn)erbetydeligtpåvirketafkæledyrs-industrien,ogdenmenesathaveværetenmedvir-kendefaktortil,hvorforartenidagerkritisktruetmedblot110-130individertilbageinaturen.

Iandredeleafverdenerhandlenmedkæledyrlige-ledesentrusselmodmoddevildefuglebestande,heriblandtforRed-and-bluelory(Eos histrio;intetdansknavn)–ensjældenpapegøje-art,derleverpåfåindo-nesiskeøermedenestimeretpopulationpå5.500-14.000kønsmodneindivider.IAfrikaansesGråjaco(Psittacus erithacus)idagsomværendesårbar.Sam-menmedtabaflevestederharfangsttilkæledyrs-industrienværetogerstadigenafgørendefaktorforartenstilbagegang.

Efterspørgslenpåfuglesomkæledyrbetyder,atopmod800.000papegøje-ungerindfangesårligtfranaturen.Dareproduktionsratenerrelativlavhospapegøjer,erdevildebestandespecieltfølsommeoverforhøstenafvildeindivider.Selvomnoglear-gumenterer,atflereforbudblotvilintensiveredenulovligehandel,visteetlovmæssigttiltagfra1992omkringforbudmodimportaftruedepapegøje-artertilUSA(U.S.WildBirdConservationAct),atfangstenafpapegøjerreduceredesbetydeligt.Forbudsynesaltsåidettetilfældeumiddelbartatvirke.

Opmod75%afvildtfangnepapegøjermenesatdøafstress,sygdom,hårdhændethåndtering,kvælningellerdehydreringsomfølgeaffangstogtransport.Størstedelenaffangstenaffugleneerdermedisidsteendespildt.

EN AFTALE PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

CITES(ogsåkaldet’Washingtonkonventionen’pådansk)erenforkortelsefor’ConventiononInterna-tionalTradeinEndangeredSpeciesofWildFloraandFauna’.Detereninternationalaftalemellemforskel-ligelande,derhartilformålatsikre,atinternationalhandelmeddyre-ogplante-arterikketruerpopula-tionerneinaturen.

Idéenmedaftalenopstodi1960’ernefraIUCN(TheWorldConservationUnion),ogCITES-aftalenvarfærdigformuleretogunderskrevetafflerelandeimidtenaf1970’erne.Idaghar178stater/landeunderskrevetCITESogerdermedforpligtettilnatio-naltatoverholdeCITES’sregleromkringhandelmedtruededyr.Danmarkunderskrevaftaleni1977.StørstedelenafverdenslandeermediCITES,mendererundtagelser,heriblandtAngola,Nordkorea,Haiti,IrakogTurkmenistan.

Redandbluelory(Eos histrio)erensjældenindone- siskfugl,derholdessomburfugl.Foto:Wikimedia Commons,PublicDomain


CITESindebærerformedlemslandene,atnoglearter(bådedødeoglevende,samtheleogdeleaforganis-men)erheltforbudteathandleoverlandegrænser(listeI),mensderhosandrearterertilladtkontrollerethandelviafastsattekvoterogsærligetilladelserforind-ogudførsel(listeIIogIII).Hvilkenliste,denenkeltearteropførtpå,afhængeraf,hvortruetdenerinaturen.

CITESomfatteridagca.5.000dyrearterogca.28.000plantearter.Godt10%afdeomfattededyreartererpålisteIogerdermedtotalforbudteathandlemed,fordideerstærkttruedeinaturen.

IDanmarkadministreresCITESafNaturstyrelsen(dyrogdødeplanter)ogCenterforJordbrug,NaturErhverv-styrelsen(levendeplanter).Mankanfindeudaf,omenarteromfattetafCITESogpåhvilkenliste,deneropført,vedatsøgepåchecklist.cites.orgogfordesær-ligeEU-reglerpåwww.speciesplus.net

DANSK LOVGIVNING

UdoveratDanmarksommedlemafCITESharfor-pligtetsigtilatforbydehandelogimportafvissetruededyr,findesderogsåendanskbekendtgørelse,derforbyderprivatepersonersholdafvissedyrearter.Grundlagetfordennesærligelovgivninger,atvissedyrerfarligeog/ellervanskeligtkanholdespåendyre-velfærdsmæssigtforsvarligmåde.Idennebekendt-gørelsefremgårdet,atbl.a.næbdyr,koala,flagermus,skældyr,sæler,hvaler,vaskebjørn(tilføjeti2014),primater(silkeaber/egernaberundtaget),elefanter,pingviner,flamingoer,havskildpadder,hugorme,ti-gerpython,grønanakonda,komodovaran,flerehajer,blåringedeblæksprutterogmangeflereerforbudteforprivateatholde–ogsåselvomflereafdemikkeer

truedeogdermedikkeomfattetafCITES.Bekendt-gørelsenmeddenfuldelisteafforbudtearterkanfindesher:www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1447

FORBRUGERDREVEN NATURBEVARELSE

Udovertilkæledyrsindustrienindfangesoghandlestruedearterogsåividudstrækningtilandreforbruger-drevneformålsomgourmetmad(f.eks.hajfinne-ogskildpaddesuppe),tøjogtekstiler,souvenirsogitra-ditionelmedicin.Handelmeddyr(levendesomdeleafdødedyr)omsætterenormemængderafpengeårligtpåverdensplan,ogerdenmestværdifuldehandels-varenæstefternarkotika.Formangeartererhandeldenstørstetrusselmodderesoverlevelseinaturennæstefterødelæggelseaflevesteder.Enfortsatefter-spørgselpådissevarervilutvivlsomt–hvisdetikkeforegårpåetbæredygtigtgrundlag–fortsatværemedtilatudtømmeklodensvildedyreliv.

Løsningenliggerihøjgradibedreoplysningtildenbredebefolkning.Såledesfåsenbedreogstørrefor-ståelseforogvidenom,hvordanvoresforbrugsvanerpåvirkerdyrelivet,økosystemerne,ogisidsteendedelivsvigtigeydelser,somenvelfungerendenaturgivermenneskehedeniformafbl.a.rentvand,madogetklima,vikantåle–ikkeatforglemmemulighedenforatopleveogfascineresafvoresplanetsheltfantas-tiskedyre-ogplanteliv.

Denne artikel er et uddrag af en artikel bragt tidligere i Habitat - læs hele artiklen i Habitat #7.

”FOR MANGE ARTER ER HANDEL DEN STØRSTE TRUSSEL MOD DERES OVERLEVELSE I NATUREN NÆSTEFTER ØDELÆGGELSE AF LEVESTEDER"

http://checklist.cites.org

http://www.speciesplus.net

http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1447




Finsch'samazonpapegøje(Amazona finschi)erblandt desydamerikanskepapegøjer,hvisvildebestandehar væretmestpåvirketafhandlenmedkæledyr. Foto:CharlesKaiser(Flickr,CreativeCommons)


Et tilbageblikDansk Zoologisk Selskabs

kamerafælder i aktionTekst:Ida Hansen

En bavianunge undersøger nysgerrigt DZS’ fotofælde. Foto: Claudia Sick


De fleste vilde dyr undgår menneskers nærhed. Derfor kan det være svært at finde ud af, hvilke dyr der er i et bestemt område. Kamerafælder er en glimrende metode til at undersøge dette – uden at dyrene har en mistanke om det.

Dansk Zoologisk Selskab (DZS) har gennem årene selv brugt og udlånt kamerafælder til bl.a. projekter i Afrika, miljømonitorering i Rumænien og under-søgelser af det lokale dyreliv i Danmark.

Læs artiklerne med brug af DZSs fotofælder i Nyhedsbrev #5 og #7 samt Habitat #3, #4 og #9.

KIPINI EKSPEDITIONEN

2007varåret,hvorDZShavdesindebutmedkamera-fælder.Detvarogsååret,hvorDZSledteetstudieafbiodiversiteteniWituskoven,Kenya.Formåletmedprojektetvaratdokumenteredyrelivet,herundertil-stedeværelsenaftruedearter,vurderegradenafudnyttelsenafskovensressourcerogmulighederneforbeskyttelseogforvaltningafskoven.

DanskZoologiskSelskabsottekamerafælderblevbrugttilatdokumentere,hvilkearterdervariskoven,såderkunnelavesenkompletlisteoverarterne.Afdeottekamerafældervardesyvmedalmindeligblitz,mensenenkeltvaretinfrarødkamera,somblevbrugttilatdokumenteredemereskydyr,derkunneskræm-mesafblitzen.Udoverkamerafælderneblevderbrugttransektundersøgelsertilatestimerebestandsstørrel-senafskovenstrearterafskovensantiloper.

Læs Kipini-rapporten og se billederne her: dzs.dk/aktiviteter

DYRELIV I NAMIBIA

DanskZoologiskSelskabsegenClaudiaSicktilbragtei2009seksmånederiNamibiashalvørkenmedatstuderebavianer,somendelafhendesspecialevedKøbenhavnsUniversitet.

Selvomhovedformåletvaratstuderebavianersmøn-streisocialpelspleje,vardetjoetoplagttidspunktatbrugenogleafDZS’kamerafældertilatdokumen-teredetøvrigefascinerendedyreliviområdet.Ogdetmåsigesathaveværetensucces.Medfotofældernelykkedesdetatdokumentereogbekræfte,atbl.a.leoparder(Panthera pardus)forekommeriområdetogdermedudgørenreeltrusselforbl.a.bavianerne.

LØVEBESTANDEN I SELOUS GAME RESERVE

I2006startedeSelousLøveprojekt.Formåletmedpro-jekteterenregelmæssigovervågningafudviklingenafløvebestandeniSelousGameReserveiTanzania.Istørstedelenafreservatetertrofæjagtpåløvertilladt.Derforerdetvigtigtatovervågeløvebestan-densudvikling.Udendenneovervågningereffektivogbæredygtigforvaltningumulig,daenbæredygtigudnyttelseafløvernekræverpålideligevurderingerafantalletafløveriområdet,ogombestandeneritilbagegang,fremgangellerstabil.

DanskZoologiskSelskabudlåntekamerafældertilprojektet,ogkamerafældernekunnebrugespåtoforskelligemåder.Pådenenesidekunnedebrugestilatvurderebestandenafløveriområder,somersværttilgængeligeformennesker.Ogpådenandensidekunnedebrugestilatundersøgeændringerifore-komstenafløvernesbyttedyr.

DET LOKALE DYRELIV I RUMÆNIEN

Iforåret2011havdeDZSudlånttrekamerafældertilLouiseHolstHemmingsen,somvarprojektansattilatlavemiljømoniteringafetområdemedlandbrugs-arealerogskoviRumænien.Formåletvarenregistre-ringafbiodiversiteteniområdet.Denneregistreringvillegøredetmuligtatsikreenbæredygtigdriftaf

Fordelen ved kamerafælder er, at man kan dokumenteretilstedeværelsen af sky og nataktive dyr som denne galago. Foto: Martin R. Nielsen, Claudia Sick





http://www.dzs.dk/aktiviteter


arealerne,samtidigmedderblevtagethensyntildetomkringle-vendedyreliv.

Detrekamerafælderblevopsativarierendenatur–enietstørrelandbrugsområde,enandenpågrænsenmellemtætskovogetstørrelandbrugsarealogdensidsteietvildtskovområde.Idenførsteugehavdekamera-fældernekunregistreretrådyr,menforventningernevarhøje.Desværreforsvandtdeneneaffotofæl-dernesporløstefterenuge,hvorefterfolkenebagregistreringenvalgteattagedeandrekamerafælderned.

TEST AF NYE KAMERAFÆLDER

SenestharkamerafælderneværetpåspilheriDan-mark.I2013blevDZS’nyindkøbtekamerafældertestetidendanskenatur–bådeiskovogbaghave.DenførstetestforegikivinterenssidstedageienskovpåMidtsjælland.Herdokumenteredekamera-

fældenvigtighedenafatholdesinhundisnor,nåryngleperiodenstarterforskovensvildedyr.

Senerepååretblevkamerafældentestetietsommer-husområdeiNordsjælland.Udenforsæsonenerdetikkemenneskene,menområdetsvildedyr,derind-tagerbaghaverne.EnafDZS’kamerafælderregistre-rede,atbaghavenblevbrugtflittigtafbl.a.rådyr,ræveogmår.

ANDRE METODER TIL AT UNDERSØGE ET OMRÅDES DYRELIV

Direkteobservationererselvfølgeligenmådeatfindeudaf,hvilkearterdererietområde.Ulemperneveddennemetodeerdogsåstore,atdensjældentbruges

Ved hjælp af DZS' kamerafælder kunne sky og særegne dyr som jordsvin, hulepindsvin og leopard dokumenteres i det centrale Namibias halvørken. Også de truede bjergzebraer blev fanget i linsens øje. Foto: Claudia Sick


alene.Denafhængerudelukkendeaftilfældigeobser-vationerafdyreneogertidskrævende.Derudovererderstørstsandsynlighedforatobserverestørrearter,somerikkeernataktiveellerskyoverformennesker.Metodenerderforlangtfraomkostningseffektiv.

Fangstmetodenerenandenmådeatundersøgeetområdesdyr.Ligesommeddirekteobservationererdetentidskræv-endemetode,dadetkræverendelforberedelse,hvormangespørgsmålskalbesvarespåfor-hånd,f.eks.hvilkenstørrelseburskalderbruges,hvadslagslokke-madskalbrugesoghvorerderetegnetområdetilburet.Derudoverskalburettjekkesmindsttogangeomdagen,dadetermegetstres-sendefordyretatværefangetogligefremkanværelivstruendefordet.Hvisdyretskalundersøges,målesogeventuelthaveenchip,førdetslippesløsigen,kandet

krævespecialpersonaletilf.eks.bedøvelse.Sommeddirekteobservationererdetenpartiskmetode,dabestemtlokkemadmedførerbestemtedyr.

Enmindreforstyrrendemådetilatundersøge,hvilkearterdererietområde,erspor.Dyrefterladerspor,somkanbrugestilatidentificeredem.Detkanværealtfrafodsporogpelstotterdersættersigfastive-getationentilfæcesogmærkerpåvegetationenefterfourageringellerskrabemærker.Detkandogværesomatskullefindeennålienhøstak,hvismanikkeiforvejenharenideom,hvilkearterdereriområdet.Deterderforentidskrævendemetode.Menogsåenmetodederkræverspecialvidenforatkunneidentifi-cere,hvilkearterderharefterladtsigetgiventspor.

Luftfotos,entenviaflyellerdroner,erenikke-forstyrrendemetode,somkanbrugestilatbestemmehvilkedyr,dererietområde.Mendeterenmetodemedbegræns-ninger.Densættervissekravtilområdetsvegetation,størrelsenafarterneogomdisseerdag-ellernataktive.Derudovererdetendyrmetode,dadenentenkræverdetnyesteindenfor

teknologielleretflymedenkvalificeretpilot.

EnnyeremetodetilartsidentificeringervedhjælpafDNA.Metodenerblevetbrugttilatidentificeretil-stedeværelsenafarteribådeferskvand(Amerikanskoksefrø,Rana catesbeiana)ogisne(Isbjørn,Ursus mariti-mus).Itilfældetmedisbjørnenharforskereharfundet,atdenmængdehudmateriale,derefterladesfrapo-tenietspor,ernoktilatlaveDNA-analyserpå.DNAbevaresrelativtgodtibådevandogsne.Metodenkanbrugestilatpåvisetilstedeværelsenafarter,derellerservanskeligeatopdage.Itilfældetmedisbjørneneogandrearterisneklædteområdererdetenmetode,sompåingenmådeforstyrrerdyrene,ogdermedud-sætterdemforunødigstress.Håbeter,atdetvilvisesigatværeenmereomkostningseffektivmetodeenddenuværende.

Dererselvfølgeligfordeleogulempervedalledissemetoder–ogsåmedkamerafælder.Dettiltrækkendevedkamerafælderneerdog,atdekanbrugesnatogdag,ogdeertidsbesparendeogomkostningseffektive.Efterhåndensomteknologienharudvikletsig,erka-merafælderneblevetmindre,batterilevetidenlængere,billedkvalitetenbedreogvigtigstafalt–deerblevetbilligere.Påtrodsafallekamerafældensfordeleerderogsåulemper–somderervedenhvermetode.Deterelektroniskemaskiner,somkangåistykkerifelten,ogreparationerkanværedyre.

Rådyr bruger flittigt haverne i sommerhusområder, når de menneskelige beboere ikke er der. Foto: Elmer Topp- Jørgensen

Læsar-tiklernemedbrug

afDZSsfotofælderiNy-hedsbrev#5og#7samtHabitat#3,#4og#9


VI ARBEJDER FOR EN VILD OG MANGFOLDIG FREMTID

Selskabet består primært af fagmedlemmer, heriblandt personer med viden om zoologi, makroøkologi, geografi, adfærdbiologi, naturforvaltning mv., men vi har også støtte- medlemmer, der ønsker at slutte op om foreningens arbejde. Selskabet drives af en frivillig indsats fra vores engagerede medlemmer.

Siden foreningens start i 2004 har DZS haft fokus på at formidle emner inden for dyreliv, biodiversitet og naturbevarelse gennem vores hjemmeside, Facebook og maga- sinet Habitat. Fra tid til anden afholder vi også arrange- menter om dyr og naturbevarelse.

Vi er også med i felten og bidrager selv til at øge viden om biodiversitet og naturens bevarelse. DZS bistod eksempelvis via Kipini-ekspeditionen med kortlægning af den biologiske

Dansk Zoologisk Selskab (DZS) er en faglig netværksorganisation med fast fokus på bevarelse af vildtlevende dyr og deres levesteder

i de områder i verden, hvor naturen er under særligt stort pres.

mangfoldighed i Witu-skoven i Kenya, ligesom vi har været aktive i bevarelsen af løver i Masai Mara reservatet i Kenya.

Vi arbejder hele tiden for at styrke netværket mellem danske biologer, deres viden og arbejde, samt organisationer i udviklingslande - derfor er vi også med i paraplyorgani- sationen CISU.

Vi byder nye medlemmer meget velkomne i DZS.

Sponsorater og andre bidrag til foreningens arbejde vil blive modtaget med stor værdsættelse og tak. Kontakt os, hvis du eller dit firma ønsker at donere penge til foreningen.

Læs meget mere og meld dig ind på vores hjemmeside www.dzs.dk og kontakt os på [email protected]

...og følg os på Facebook og LinkedIn

http://www.dzs.dk

mailto:info%40dzs.dk?subject=

https://www.linkedin.com/company/1820576?trk=prof-0-ovw-curr_pos

https://www.facebook.com/groups/zoolog/

https://www.linkedin.com/company/1820576?trk=prof-0-ovw-curr_pos


http://www.dzs.dk/habitat

Documents

Habitat #10 November 2014