20
Oktober 2015 DEJBJERGLUND EFTERSKOLE I N D H O L D : 2 Kalender 3 Nyt fra kontoret 6 Invitation til seniorstævne 7 Skoleåret indtil nu 8 Adventsmøde 9 Friluftstur 11 Nye medarbejdere 16 Fodbold 17 Nyt fra Elevforeningen 18 Sangaften – Sogneforening og Efterskole 19 Invitation til Stand Up - Elevforeningen En sensommerdag med luft under Sofies vinger En sensommerdag med luft under Sofies vinger

Her & Nu oktober 2015

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: Her & Nu oktober 2015

Oktober 2015

DEJBJERGLUND EFTERSKOLEI N D H O L D :

2 Kalender 3 Nytfrakontoret 6 Invitationtil

seniorstævne 7 Skoleåretindtilnu 8 Adventsmøde 9 Friluftstur 11 Nyemedarbejdere 16 Fodbold 17 Nytfra

Elevforeningen 18 Sangaften–

SogneforeningogEfterskole

19 InvitationtilStandUp-Elevforeningen

En sensommerdag

med luft

under Sofies vingerEn sensommerdag

med luft

under Sofies vinger

Page 2: Her & Nu oktober 2015

KA

LE

ND

ER

2015/1

6

JANUAR 2016 3. Eleverne møder ind kl. 19.30 til ”2. halvleg”.

Alle mødes til aktivitet kl. 19.30 7. Uddannelsesmøde om aftenen for elever og

forældre 8.-9. Gymnastikdag fra fredag kl. 16.00 til lørdag

kl. 12.00. 13. Åbent-Hus på Dejbjerglund Efterskole (kom og

se skolen), kl. 18.30 og fremefter. 18. Fridag for eleverne. uge 3 Skilejrskole til Østrig – afgang mandag aften

ca. kl. 22.00. 24. Forventet hjemkomst fra ski kl. 14.00. 25. Fridag for eleverne.

FEBRUAR Uge 5 Trivselssamtaler med eleverne 6. Generalprøve på årets gymnastikopvisning,

kl. 16.00 (for forældre og søskende) uge 6 OSO for 10. kl. og projektuge for 9. kl. uge 7 Vinterferie. 27. Seniorstævne – et stort gymnastikstævne på

Dejbjerglund for voksenhold.

MARTS 2. 6-kantsstævne i gymnastik på Dejbjerglund

Efterskole (lukket elevstævne for Brejninggaard, Staby, Lomborg, Vedersø, Bøvling og Dejbjerglund).

4.-6. Opvisningsweekend 11.-13. Opvisningsweekend 14. Frimandag for eleverne 18.-19. Opvisningsweekend 23. Bedsteforældredag I marts har vi ca. 12 opvisninger – se vores turplan på skolens hjemmeside. (kommer på omkring juletid).

OKTOBER 9. Motionsdag for eleverne – evt. med enkelte

forældrehjælpere. uge 42 Efterårsferie. 18. Ankomst tilbage fra ferien kl 19.30 til aktivitet 23. Talenttræning i gymnastik, kl. 17.00-18.30

(egnshold, U&I’ere, tidligere efterskoleelever, DE’ere) 23.-24. Kreativ weekend, mødepligt for eleverne.

Vi gør klar til teateruge. Fri lørdag kl. 15.00. 30.-31. Her har vi forældreweekenden, som kører fra

fredag aften kl. 19.00 til lørdag middag kl. 13.00. Program udsendes til forældrene.

NOVEMBER 2. Fridag for eleverne 6. Karakterer udleveres 6. musikere og teaterfolket har delvis obl. weekend 6. Talenttræning i gymnastik, kl. 17.00-18.30

(egnshold, U&I’ere, tidligere efterskoleelever, DE’ere) Uge 46 Teateruge 12. Forestilling 13. Forestilling 14. Regionsstævne i efterskolehåndbold – kval til

DM Uge 47 Brobygning for 10.kl. og Temadage for 9.kl. 20. Gymnastiktræning, spisning og foredrag

v/ Maja Lykke Christiansen, kl. 17.30-21.00 (Maja fortæller bl.a. om oplevelserne ved at rejse med DGI’s Verdenshold). Arrangementet er åbent for sogn, foreninger og skole.

22. Uddannelsesdag for for eleverne kl 16.00-20.30 24. Fagsamtaler for 9.kl. 26. Fagsamtaler 10. kl. 27. Talenttræning i gymnastik, kl. 17.00-18.30

(egnshold, U&I’ere, tidligere efterskoleelever, DE’ere)

DECEMBER 1. Morgenmad hos Gitte og Kjeld + Juleklip

Produktionsdag - her kan vi bruge hjælp i køkken og værksteder – det kan være fra støttekreds, en forældre eller en ”god bedste”.

3. Linjedag for 10. kl. og temadag for 9. kl. samt Springcup i Vedersø.

7. Adventsmøde på Dejbjerglund – se invitation i folderen

Uge 50 Terminsprøver. 10. Julearrangement i Dejbjerg Kirke 14. Fridag for eleverne. 19. Juletur med elevholdet 21. Julefest på Dejbjerglund for elever, bestyrelse og

personale 22. Kl. 15.00-17.00, juleafslutning for elever og

forældre. 22. Juleferien starter.

2 – OKTOBER 2015

Page 3: Her & Nu oktober 2015

Så er vi i gangDet 29. elevhold er nu godt i gang. Det er med-arbejdergruppen på 23 ansatte også. Vi er 132 elever fordelt på tre 9. kl og tre 10. kl. Fordelin-gen på piger og drenge er stort set halv/halv. Vi har lige to drenge flere end piger.

45 minutters lektionerSom noget nyt i år forsøger vi at køre 45 minut-ters lektioner i de boglige fag. Vi deltager i mange stævner og arrangementer, hvilket ofte betyder anderledes dage. Derfor er man som boglig lærer ”udsat”, hvis en dag med 1½ times lektioner bliver til en stævnedag. De kortere lektioner betyder flere ugentlige gentagelser, og derved er aflysningerne ikke så ”dyre”. Vi glæ-der os til at gennemføre og evaluere tiltaget.

Årgang 15/16Vores elevhold er en god blanding af gymna-ster og boldspillere – ja, rigtig mange befinder sig i begge lejre. Jeg har en idé om,

at boldspilleren skal lære gymnastik, og gym-nasten skal lære boldspil. Vores elever er bredt idrætsligt funderet, dog med en daglig gymna-stiktime som det grundlæggende.

Konsekvens og kærlighedKonsekvens og kærlighed går hånd i hånd på DE. Hvad betyder det i dag på vores skole? Helt grundlæggende er vi båret af, at vi holder meget af eleverne. Vi møder dem med positive

øjne. Der er aldrig et ungt menneske, vi ikke kan li’, men der kan være sider ved et ungt menneske, vi gerne vil ændre på. Eleverne skal komme til tiden – de skal lave deres lek-tier – de skal tale ordentlig til hinanden – de skal respektere hinandens forskelligheder – de skal være aktive og tage et medansvar – de skal passe på vores lokaler og vores sko-le – de skal have lyst til idræt og samvær - osv. Vi snakker nogle gange om, at det er vigtigt at have ”ja-hatten” på. Jo, vi sætter nogle klare rammer op for samvær, undervisning og opførsel, og dem forfølger vi. Hvis du f.eks. ikke ligger i din seng kl. 22.30 betyder det en lille konse-kvens i form af en løbetur på morgenløbs-ruten (1,4 km). Så slipper vi for evige dis-kussioner eller ”træls” skæld ud. Alle ved, det er det, der sker! ”Du var ikke i seng til

A F K J E L D L Y K K E C H R I S T I A N S E N

NYT F

RA KO

NTOR

ET Frost ”jammer” og ikke jamrer.

Find en grimasse, som kan passe.

Nyt fra kontoret

OKTOBER 2015 – 3

Page 4: Her & Nu oktober 2015

tiden. I løbetøjet og afsted”. Tavlen er visket ren bagefter, og læreren skal ikke gå irriteret ind til næste værelse på godnat-runden. Des-uden undgår vi dårlig samvittighed hos eleven. Når f.eks. løbeturen er overstået, er tavlen vi-sket rent, og vi er lige gode venner bagefter. Ved gentagende forsinkelser eller manglende lektielæsning i de boglige fag kan man være heldig at få en eftersidning og en snak. Det går jo ikke, at vi lærer vores unge mennesker, at det ingen betydning har at sløse med mødetider og lektier. ”Rettidigt omhu” er nu en fin egenskab at gå efter.

Dejbjerglund, en stor familieJeg opfatter næsten Dejbjerglund som en ”stor familie”. I en familie giver man til fællesskabet for at kunne få. I en familie respekterer man hinanden, i en familie hjælper man hinanden. I en familie er alle betydningsfulde. Her holder man af hinanden og hjælper, når der er noget, der driller! I en familie finder man tryghed.Det er store forventninger til medarbejdere og elever at være båret af familieagtige dyder. I bund og grund handler det om respekt for hinanden. Dejbjerglund Efterskole er nok boglighed og idrætslighed, men vi har tre nøglebegreber, som ligger øverst i hierarkiet: Tryghed, tillid og tolerance. Hvis ikke du er et ordentlig menneske, kan det være ligegyl-digt med fodboldfinter og dobbelt saltoer!

TeametTo barselsvikarer, en ny PR- og kommuni-kationsmedarbejder samt tre nye lærere gi-ver dynamik i medarbejderflokken. Godt

hjulpet på vej af de drevne, dygtige og erfarne DE-lærere er vi kommet rigtig godt i gang med skoleåret 2015/16.Eleverne er viljefaste og arbejdsomme i idrætstimerne. De går til den med krum hals i gymnastik, hjulpet godt på vej af Tobias, An-ders, Louise og Marlene. Der er 84 fodbold-spillende gutter og jenter, som nyder vores 5 dygtige fodboldlæreres seriøsitet – Esben, Si-gurd, Jesper, Marlene og Pia. I håndbold er Vikki og Mads på beatet – vi får både 2 dren-gehold og 2 pigehold i år – dejligt.Ninna og Sofie er praktikanter fra Frederiks-berg Seminarium (Metropol) bl.a. i gymnastik og håndbold lige pt, mens Thomas fra Silke-borg kommer i efteråret på gymnastik- og

idrætssiden.Henriette, Torben Sørensen og Gitte Lykke gi-ver de kreative kræfter bevågenhed, mens Chri-soffer, som årspraktikant fra Den Frie Lærer-skole i Ollerup, kommer med teatersport og gode historier. Trine Krogsgaard støder til i uge 43 som barselsvikar for Pia, det glæder vi os til.Ellers er Hanne, Mona, Jane, Zane og Cathrine flyvende i køkkenet, mens Torben og Lars kla-rer pedelsiden med hjælp nu og da fra Kjeld Andresen og Bjarne Hasager. På kontoret fik-ser Alice regnskaberne og servicerer eleverne, mens Gitte og Kjeld forsøger at få alle tråde til at nå sammen. Vi får rigtig god hjælp fra eleverne til køkken-opgaver, hjælp i park, på udeområder og dagli-

Marie: Sku’ det være svært.

Kagebager Maiken og Clara.

4 – OKTOBER 2015

Page 5: Her & Nu oktober 2015

ge gøremål generelt. Elevholdet er opmærk-somme og dygtige til at hjælpe frivilligt til, når der opstår behov for en ekstra hånd.

StatusHverdagen er nu velkendt. Der er altid ”små unoder”, vi skal have lukket ned for. En deo-bombe på et værelse er ingen katastrofe, men det stinker og ødelægger tøjet. Går ikke! Natterend bør ikke spænde ben for vagtens nat-tesøvn og ødelægge undervisningsparathe-den hos kammeraterne næste dag. Går ikke! Komme for sent op til morgenløb – går bare ikke! Vi skal gerne inden efterårsferien have en fælles forståelse for ”det god efterskoleliv” med alle de fantastiske muligheder, det lukker op for. Vi skal ikke spænde ben, men bakke op om DE’s herlige skolemiljø. Vi skal have et lille glimt i øjnene alle mand. Ja, det kommer an på øjnene, som ser. Det er en særlig evne at se og at foku-sere på det positive og slukke det negati-ve. Om en uge går vi på efterårsferie. Jeg er super optimist – vi har et godt elevhold og et stærkt medarbejderteam. En af de gode egenskaber ved vores elever er, ”at det de ikke kan, det vil de lære. Der knokles på!”. Man kan vel sige, at vi har et ambi-tiøst elevhold, som gerne vil hygge.

ByggeriVi er i gang med en gennemrenovering af vores fyrrum. Der etableres en ny træpilletank til ca. 30 tons træpiller. Vi installerer 2 nye træpillefyr samt en buf-fertank på 4000 liters varmt vand. Fyr-rummet skal fremadrettet ligne en ”gil-desal” – der skal være nymalet, god udluftning og en indbydende indret-ning. Pedellerne skal kunne servicere kedler og fyrrum i slips og jakkesæt frem for kedeldragt.Endelig er vores nye stadion taget i brug. Vi har afviklet 2 fodboldstævner ind til nu. Banen ligger dejligt i læ (øst for friluftspladsen). Det er skønt både ved træning og i kamp med træer som læskærm. Vi forventer at etablere ”bagnet” ved 2 af målene på vores sta-dionområde. Vi håber på at opføre sta-

dionbelysning på den nye bane – gerne i 16/17. Renovering af den gamle pigefløj skydes i gang enten i sommerferien 2016 eller 2017.

Mit ønske er, at medarbejdere, elever og forældre vælger

Dejbjerglund Efterskole fordi:

Meningen er at lære mere!

En god fortælling hører til på DE, ik’ Thomas.

Tunnel på Christian udført af driblesnedige Benjamin.

OKTOBER 2015 – 5

Page 6: Her & Nu oktober 2015

SENIORSTÆVNELørdag den 27. februar

25 års jubilæumsfest

2016SENIORSTÆVNELørdag den 27. februar

OPVISNINGSTIDEN ER:8 min. for ren rytme10 min. for rytme/springhold18 min. for større fælleshold

Følgende oplysninger skal vedlægges til-meldingen: Forening, holdets navn, antal fuldtidsdeltagere, antal gengangere på andre hold, ledernavne og opvisningstid.

Det er vigtigt, at det tydeligt fremgår, hvem næste information sendes til:navn – adresse – telefon – mail.

VI GLÆDER OS til at se jer til stævnet

Vi er i gang med forberedelserne til Seniorstævne, også kaldet ”Dejbjerglund Stævnet”. Seniorstævnet henvender sig til foreningshold for voksne (ikke aspiranthold og rephold).

Deltagerprisen er 200 kr. for heldagsdeltagere og 90 kr. for opvisningsdeltagere. I vil efter jeres tilmelding modtage yderligere informationer om stævnet.

Skulle der være tidligere DE-elever, der har lyst til at være hjælpere før/efter og under stævnet, kan I henvende jer til Kjeld Lykke Christiansen (tlf. 40383719 eller [email protected]).

PROGRAM (foreløbigt):Kl. 12.00 Velkomst og fælles startKl. 12.45 Opvisningerne starterKl. 15.30 Fælles kaffebordKl. 18.15 Opvisningerne slutterKl. 19.00 AftenfestKl. 01.30 Festen slutter

Der åbnes for tilmelding onsdag den 21.oktober kl. 12.00 på mail til: [email protected]

Man tilmeldes efter ”først til mølle-princippet”. Der bliver optaget 600 gymnaster.

Spørgsmål rettes til Louise Raunkjær (tlf. 61 27 23 15).

6 – OKTOBER 2015

Page 7: Her & Nu oktober 2015

OP

STA

RTOPSTART

årgang 2015/16

OPSTART

A F J E S P E R D A H L S Ø R E N S E N

2016

Da jeg ikke har den store erfaring i forhold til det at starte en ny årgang op på Dejbjerglund Efter-skole, var det med store forhåbninger, forvent-ninger, ønsker og ikke mindst en smule nervøsi-tet, at jeg mødte alle eleverne d. 12. august. Vi havde som medarbejdere haft nogle gode og hektiske forberedelsesdage inden eleverne an-kom. Jeg ved, at jeg taler for alle de ansattes veg-ne, når jeg skriver, at vi alle spændt glædede os til at starte det nye elevhold.

Starten var præget af et tætpakket program, spændte mere eller mindre tilbageholdende elever, kun med en lille smule hjemve. Elever-ne tog rigtig godt mod det tempofyldte start-program og sprang på med krum hals. Da vi nærmede os den første weekend, hvor Dej-bjerglund var valgfri, var det tydeligt at mærke, at opstarten havde kostet mange kræfter både fysisk og psykisk. Weekend var tiltrængt (også for medarbejdere). Selvom det var valgfrit, om man ville blive på skolen, var der dog en del, der blev – 44 elever.

Der er en klar tendens til, at eleverne bliver på skolen i weekenderne – vi var 84 i første week-end i september. Det er et tydligt tegn på, at ele-verne generelt trives på skolen.

Den almindelige skoledag på Dejbjerglund star-tede herefter stille og roligt, og selvom der også er et pakket program i hverdagen på Dejbjerg-lund, har mange elever givet udtryk for, at det er dejligt at have en fast rytme i hverdagen. Dog brydes hverdagen jævnligt af anderledes dage, såsom fodboldstævne, lederuddannelse, temadage, mm. Disse dage giver et godt break fra de normale dage. Specielt når vi er med ele-verne ude af huset, oplever vi et rigtig stærkt sammenhold i flokken. Hvad enten det er fod-bold, der konkurreres i, eller om en enkelt elev skal spise 12 flødeboller på tid mod andre elever fra andre efterskoler, er opbakningen fantastisk. Den opbakning og det sammenhold er virkelig en fornøjelse at opleve. Vi har stor fokus på at denne begejstring og sammenhold fremadrettet skal fortsætte, mens vi fortsat har for øje at hol-de det på et sobert niveau.

Årets friluftstur blev en våd en af slagsen, og blev derfor også noget af en prøvelse for alle. Både ansatte og elever oplevede at blive presset fysisk og psykisk. Men alle kom helskindet gen-nem, og jeg er ikke i tvivl om, at det har været med til at gøre sammenholdet endnu stærkere. Alle har i hvert fald oplevet hinanden være en smule på glatis, og derfor set sider hos hinanden, som endnu var uset. På en friluftstur dukker også nye styrkesider frem hos eleverne. Nogle færdes sikkert i naturen og kan begå sig i forhold til ”spejderliv”, hvilket andre får glæde af.

Hvis et elevhold kan modstå regn, blæst og mod-vind på friluftsturen, kan de også klare lidt mod-vind i skolelivet og i ungdomslivet generelt. En storm aftager altid på et tidspunkt!.Dejbjerglund 15/16 har indtil nu vist sig som en fremragende årgang!

Set fra en ny medarbejder

Undervisning i hyggeligt selskab kan godt være udbytterigt.

OKTOBER 2015 – 7

Page 8: Her & Nu oktober 2015

Vi håber på en hyggelig aften med stort fremmøde.

Med venlig hilsenElever og medarbejdere på Dejbjerglund Efterskole

og JuleMARKED ADVENTSMØDE

Mandag d. 7. december lukker vi for alvor julen ind på Dejbjerglund Efterskole

PROGRAM:kl. 18.30 – 19.30 Julemarked i Hallen

Salg af elevfremstillede juleting og godter.

kl. 19.30 Dørene åbnes til adventsmøde i Kulturhuset.

Adventstale Fællessange Kaffe Lucia

kl. ca. 21.30 Tak for i aften

Entré: 40 kr. for voksne (15+)

8 – OKTOBER 2015

Page 9: Her & Nu oktober 2015

I uge 38, var Dejbjerglund Efterskole på friluf-stur. Turene gik forskellige steder hen, jeg selv var så heldig at jeg skulle gå. Vi startede ud med gå omkring de 12-15 km om tirsdagen, og ved en 15-tiden endte vi ved vores destination, Pum-pestation Nord ved Stauning.

Efter vi havde fået slappet lidt i vores ben, skulle vi atter i gang. Med hjælp fra vores to lærere og hinanden, skulle vi forsøge at få lavet en bivuak til vores hold. Nemt gik det ikke, der var en strid vestenvind, det gjorde, at nogle af holdene sim-pelthen måtte give. Presenningerne fløj ud over det hele til stor besvær. Selvom vi var flere per-soner om at holde fast i dem, og smide os oven-på sådan at de ikke kunne flyve væk, så måtte vi opgive. Som alternativ var der to shelters, der

egentlig ikke var tiltænkt vi skulle sove i, men det blev vi med stor glæde nødt til. Dagen efter fortsatte vi til fods, vi gik ud mod fjorden og vandrede på de store buede diger. Fra digerne var der en flot udsigt ud over fjordens klare vand og de omkringliggende grønne mar-ker. Da vores lærere ikke selv havde gået turen før, vidste vi ikke helt hvor vi endte henne, men da vi kunne se byen Stauning, tænkte vi positivt, og tænkte at det nok skulle gå. Ganske rigtigt. Det gik nu helt godt, indtil vi pludselig stod inde i en stor hestefold, og var tvunget til at gå gennem den private ejendom. Ejerne af gården kom ud til os, og vores lærere måtte gå pænt hen og undskylde, og forklare hvorfor vi bare var vadet igennem deres heste-fold. Heldigvis tog de det meget pænt, og de øn-skede os en god tur videre mod Stauning.

Efter et par kilometer var vi nået hen til byen, hvor vi skulle holde frokostpause. Der var også tid til at smutte ind til en købmand og købe lidt lækkert til resten af turen.Turen forsatte et par kilometer ud for byen, hvor skulle slå os ned ved en jagthytte, og sove i bivuakker. Uheldigvis var vejret på ingen måde med os, og det stod ned med regn i stride strømme. Til sidst måtte min gruppe og jeg opgive tungsindet, vores presenning var sim-pelthen helt gennemblødt. Vores lærer forbar-mede sig over os, og tilbød os deres store, me-get vellykkede bivuak til os, og vi takkede selvfølgelig ja. Trods det trælse vejr, kom vi indenfor om aften, hvor vi alle sad foran en hyggelig pejs og kunne få varmen, før vi skulle ud og sove i de våde bivuakker. Klokken 00 om natten, vågnede jeg ved at

jeg var helt gennemblødt. Jeg havde lagt mig in-derst i bivuakken, og da regnen have gjort pre-senningen tung, lå den nu oven på mig, så jeg var blevet gennemblødt af alt det våde regn der trængte igennem. Det er en af de længste nætter, jeg har haft i mit liv, men den sidste dag var der heldigvis ikke langt hjem til Dejbjerg, og det var en stor trøst.

Det var lækkert at gennemføre. FORT

ÆLL

INGE

R

FriluftsturStauning, vandretur

A F L A R I S A M I D T G A A R D

OKTOBER 2015 – 9

Page 10: Her & Nu oktober 2015

FriluftsturStauning, cykeltur

FORTÆLLINGER

A F C A M I L L A H V I D

Vi startede med at sætte os på cyklerne tirsdag morgen. Allerede der skar vores kilotunge ta-sker ind i ryggen. Det skulle nok blive hårdt i længden at cykle med alt, men heldigvis var vejret stadig med os.

Vi cyklede afsted, og de 2 første kilometer gik ganske fint, men allerede i Lem, blev vi presse-de. Regnen silede ned i lange stænger. Vi nåede endelig vores første stop i Velling, og der fik vi lov til at få handlet en hel del og komme lidt i læ for regnen.Da vi ankom til lejren, mødte Kjeld os med en dejlig overraskelse. Vi piger fik lov at sove i shelters, mens drengene skulle bygge bivuak-ker. Der var simpelthen ikke nok tørre pladser til bivuakker. Derefter skulle vi til at lave mad. Den stod på ris og jægergryde. Vi var ved at være godt sult-ne, efter en lang dag. Jeg har været på frilufttur en del gange før, så jeg regnede ikke med, at det ville blive den helt store udfordring. Vores gruppes mad smagte forfærdeligt pga., den bitre eftersmag af sprit, og de halvkogte ris, så folk var ved at være godt trætte og sult-ne. Herefter skulle vi lave lejraktiviteter. Hel-

digvis endte jeg på holdet, der skulle ri-ste skumfiduser og pandekager på bål, så det passede mig helt fint, efter den dårlige aftensmad.

Derefter skulle vi lægge os til køjs. Den nat sov vi som sten.De næste par dage skulle vi lave en helt masse lejraktiviteter. Det blev først en kæmpe udfordring, da Freja og jeg på hjemturen punkterede, og måtte gå turen hjem fra Velling, 10 kilometer i strid modvind. 12 m/s.Jeg synes alligevel, det var en meget hyggelig tur, og jeg havde det meget godt. Vi hyggede os og lavede bål, spillede pløk og alle mulige andre lejraktiviteter. Det var godt vi ikke skulle have mobil med, fordi så var vi tvunget til at skulle snakke med hinanden i stedet for, at vi alle skul-le sidde med den fremme hele tiden. Turen styrkede vores fællesskab, og det har hjul-pet en hel del i hverdagen.

10 – OKTOBER 2015

Page 11: Her & Nu oktober 2015

Nye lærereMit navn er Sigurd W. Have, og jeg er skolens nye IT- og kommunikations-ansvarlige. Samti-dig underviser jeg i Kulturfag, mens jeg også triller bold med Esben og Jesper på fodboldba-nen.

Jeg har en bachelorgrad i idéhistorie og en kan-didatgrad i kommunikation. Siden jeg blev fær-dig i 2012 har jeg arbejdet som projektleder i Bolivia og med kommunikation i Danmark.

Jeg er 32 år, gift med Lærke og far til Edvard på 13 måneder. Jeg elsker kaffe, bor i Sunds nord for Herning og er kæmpe fan af den engelske fodboldklub Tottenham. Jeg er fodboldentu-siast, kører mountainbike og dyrker crossfit.

Mit navn er Vikki Toftgaard Agerbo, jeg er 35 år gammel, bor i Skjern med min mand og to børn. Jeg er opvokset på en lille gård i nærhe-den af Rk. Mølle. Lige nu læser jeg på Nørre Nissum seminar på mit fjerde & sidste år side-løbende med jobbet på Dejbjerglund. Jeg har selv været elev på Dejbjerglund i to år. Jeg er uddannet frisør og stylist, & har arbejdet som freelance tekniker rundt i Danmark. Jeg flyttede til USA i 13 mdr. i en alder af 18 år, hvor jeg var AuPair og gik på universitetet, hvor jeg læste engelsk samtidig. En stor del af min fritid bruger jeg sammen med min familie, venner, håndboldtræning – og en sejltur på fjorden. Desuden interesserer jeg mig meget for løb, svømning, MTB, skisport, håndbold & teater. Jeg er uddannet svømmelæ-rer. Jeg holder af at udfordre mig selv og prøve nye sportsgrene af. Jeg underviser i dansk, engelsk, håndbold, al-men idræt og teater/kreativ. Jeg vil betegne mig selv som meget energisk og engageret. Jeg er vild med efterskolelivet!

Vikki

Sigurd

OKTOBER 2015 – 11

Page 12: Her & Nu oktober 2015

Nye lærereMit navn er Jesper Dahl Sørensen. Jeg kommer oprindeligt fra en forstad til Randers, kaldet Hornbæk. Her er jeg født og opvokset. De se-neste fem år har jeg dog boet i Aarhus, hvor jeg har brugt fire af årene på at læse til lærer. Min interesse for efterskole stammer helt tilbage fra min egen tid på efterskole. Den oplevelse vil jeg rigtig gerne være med til at give andre. Det, at kunne være mere end ”blot” en lærer for eleverne, tiltaler mig meget. Jeg nyder at kunne undervise eleverne i matematik, naturfag og fy-sik/kemi i det ene øjeblik, for derefter at have eleverne til enten fodbold og badminton i det næste. Den afveksling i fagene, samt det at op-leve eleverne uden for undervisningssammen-hænge er meget givende for mig – og forhå-bentlig også for dem.

Hej! Mit navn er Marlene Kodal Bendtsen. Jeg er den heldige vinder af et barselsvikariat på Dejbjerglund Efterskole dette skoleår, hvor jeg underviser i gymnastik, pigefodbold og tysk. Jeg er født og opvokset på en gård i Faster ved Skjern, men efter at have været elev på Gymna-stikhøjskolen i Ollerup og ansat i et barselsvi-kariat på Lomborg Gymnastik- og Idrætsefter-skole, er jeg havnet i Dejbjergs eneste kollektiv sammen med to af mine mandlige kolleger. I min fritid er jeg aktiv som gymnast på Holste-bro rep. hold og instruktør i Stauning-Dejbjerg U&I, desuden nyder jeg løbeture og den korte afstand til Vesterhavet. Jeg glæder mig meget til at lære elevholdet 15/16 at kende, og ser frem til de mange ople-velser, som venter os.

Jesper

Marlene

12 – OKTOBER 2015

Page 13: Her & Nu oktober 2015

Nye lærereMit navn er Tobias Kobborg. Jeg er født og op-vokset i Holstebro-området, nærmere bestemt ude på landet med Mejrup som hjemby. Helt fra barns ben har jeg gået til gymnastik, som har udviklet sig til at jeg både har været udtaget til Holstebro Repræsentationshold samt DGI’s 10. Verdenshold. Derved ligger mange af mine interessetimer i gymnastikken, men er senere i livet også begyndt at interessere mig for foto-grafering. På DE underviser jeg i matematik, gymnastik, spring, tumbling, løb/grundtræning og almen idræt. Til hverdag kører jeg rundt i en bil, som faktisk er 2 år ældre end mig selv. Ved ikke om det si-ger mest om mig eller bilen?

Mit navn er Christoffer Kock. Jeg kommer op-rindeligt fra Billum, ved Varde, men bor i øje-blikket i Skjern. Inden jeg havnede på Dej-bjerglund Efterskole har jeg lavet radioreklamer i 11 år, gået på højskole i Ry, uddannet mig til serviceøkonom i København, og er nu i gang med læreruddannelsen på Den frie Lærerskole i Ollerup. I skoleåret 2015/2016 har jeg fået lov til at være i årspraktik på Dejbjerglund, inden jeg vender tilbage til skolebænken på Sydfyn. Un-der min uddannelse til serviceøkonom fandt jeg ud af, at i stedet for at se verden igennem et regneark, ville jeg hellere arbejde med menne-sker. Det kombineret med at jeg godt kan lide at formidle og fortælle historier, gjor-de at lærerfaget ikke virkede fjernt for mig. På Dejbjerglund underviser jeg i dansk, kulturfag, grundtræning og forskellige valgfag. I min fritid tager jeg af og til ånds-vage kostumer på, og spiller teatersport eller sejler i min båd og nyder naturen.

Tobias

Christoffer

OKTOBER 2015 – 13

Page 14: Her & Nu oktober 2015

Stortrampolinerne bruges flittigt.

Folkedans er giver gode betingelser for nærkontakt!.

Mikkel i et mbt-hop.

Ninna nyder en

guitarakkord.

Så er der bøf.

Dejbjerglund Efterskole

Et år der rykker

14 – APRIL 2015

Page 15: Her & Nu oktober 2015

Malthe viser klasse som førsteholdsmålmand.

Anders Bie med et dejligt smil – det smitter.

Malthe og Freja på skolebænken.Caroline*2 sammen med Sofie og Tobias leger med kemigas.

Koncentreret juleband ved afslutningen i december.

Gennembrud fra August, mens Martin, Christoffer og Bjørn tørres af i forsvaret.

Ninna nyder en

guitarakkord.

Dejbjerglund Efterskole

Et år der rykker

OKTOBER 2015 – 15

Page 16: Her & Nu oktober 2015

A F K J E L D L Y K K E C H R I S T I A N S E N

F dbold på Dejbjerglund

I år prøver vi af med tre mandlige fodboldlæ-rere. Både Esben Tang Hansen, Sigurd Have og Jesper Sørensen er på i begge ugentlige fodboldtræninger. Det betyder helt klart et løft rent træningsmæssigt. Nu er der ressourcer og tid til en målrettet træ-ning for både førstehold, andethold og tredje-holdsspillerne. 51 drenge har valgt fodbold. Fem spiller desuden i klub. Vi har haft to talent-træninger i samarbejde med RIF (Ringkøbing) og Skjern GF, hvor en FC Midtjyllandstræner har været gæsteunderviser for 8 DE-drenge og 12 klubdrenge.

Ud af de 51 fodboldspillende drenge, må vi vel sige at 40 eller endog flere både er gymna-stik- og fodboldinteresserede eller fodbold-

og håndboldinteresserede. På DE er idræt ”både og”.Det er derfor Dejbjerglund Efterskoles brede idrætslige profil i høj grad har sin berettigelse. Hos os kan du få lov til at være seriøs med din fodbold, mens du prøver af med springgymna-stik og spiller volleyball. Mange forskellige idrætslige oplevelser skaber helstøbte atleter. Ensrettet fordybelse kan resultere i overbelast-ninger eller monoton pligtidræt, som slukker sportsglæden. Jo flere forskelligartede idræt-sindtryk, du får, jo større idrætslig glæde og jo større kropslig intelligens. Specialtræning og ensrettethed kan voksne sportsfolk gøre. Men selv professionelle sportsfolk nyder afvekslen-de træning både på metode og indhold.

På pigesiden har vi 34 fodboldspillere og to trænere. Her udgør Pia og Marlene trænerteam-et. Tre af vores pigespillere følger klubben i RIF. Det er første gang i DE’s historie, at vi har fodboldpiger tilknyttet en klub.Fodboldspillere på klubaftale får i alt 3 ugentli-ge træninger samt kampe både i klubregi og i efterskoleregi.

Den daglige træning på DE opprioriterer spil-træning og taktik. Vi skal i løbet af 1 måneder have eleverne spillet sammen, så vi kan begå os i efterskoleturneringerne. Både vores piger og drenge er gået videre i skolernes pokalturne-ring. Vi nyder at komme ud og møde andre sko-ler. Det er altid spændende og se, om vi kan være med i år.

Ud over træning og kampe har vi også en idrætslig opdragende opgave. Alle efterskoler arbejder ud fra punkterne stående til venstre, i den grønne box, i forhold til fairplay. Når DE er afsted og møder andre hold skal vi som publi-kum og spillere leve op til de etiske regler.

Etisk regelsæt – fairplay (gældende for alle efterskoler i DK)

* Fair play – når man konkurrerer handler det om at gøre sit bedste og om at vinde – men ikke for enhver pris.

* Som tilskuer bakker man sin hold op ved at hep-pe på eget hold og ikke mod de andre – dvs. ska-be den gode stemning omkring kampe og idræts-begivenhederne, hvilket også betyder, at man ikke laver mishagsytringer og kommer med hå-nende kommentarer imod modstanderne eller dommeren, som hører ikke med til ”at skabe god stemning”.

* Vores elever skal forstå, at efterskolekampe og idrætsstævner ikke blot er for at dyste mod hin-anden, men også en mulighed for at møde efter-skoleelever på tværs af andre efterskoler.

* Når vi som idrætslærere coacher vores elever, er det vigtigt, at vi holder os for øje, at vi fungerer som rollemodeller for dem.

* Vi forventer at elever udviser den samme re-spekt for lærere og elever fra andre efterskoler på linje med respekten for lærere og kammerater fra egen skole

16 – OKTOBER 2015

Page 17: Her & Nu oktober 2015

Kontingent i Elevforeningen!Vi gør alle tidligere elever opmærksomme på, at 1 års medlemskab koster kr.140,-Til gengæld giver vi dig 5 års medlemskab for kun kr. 600,-

Er du ikke medlem af elevforeningen? Kunne du tænke dig at støtte op omkring elev-foreningens arbejde, modtage Årsskrift og

”Her & Nu” og få del i gode tilbud, så skriv en mail til: [email protected]

Alle tidligere elever er oprettet i Conventus. Derfor kan man fremadrettet selv ændre per-sonlige oplysninger, f.eks. ved adresseflytning.Du kan også ringe direkte til formand, Kasper Meldgaard på tlf. 2481 1704 vedrørende til-melding, kontingent og spørgsmål.

F dbold på Dejbjerglund

Nyt fra elevforeningen

April 2015

DEJBJERGLUND

EFTERSKOLEI N D H O L D :

2 Kalender

3 Nyheder

6 Igangmed128elever

7 Generalforsamling

8 Regnskab2014

9 Bestyrelsens

beretning

14 Idrætudafhuset

17 InvitationtilElevmødet

18 Nytfrabestyrelsen

19 Nytfodboldstadion

21 Småelevindlæg

April 2014

DEJBJERGLUND EFTERSKOLEI n d h o l d :

2 Kalender2014

3 Nyheder 6 Evalueringerimatematikog

dansk 7 Generalforsamling2014

8 Regnskab2013

9 Bestyrelsensårsberetning

11 Skolensprofil

12 Fundraising

14 Elevmøde 15 10.klassepåDejbjerglund

Efterskole 16 DEA–tænkeboks

17 Industriprojektetitredje

fase 18 Sportscampiuge32-2014

19 Gymnastikkursus

21 Cambridge-engelsk

22 Allthewaytohellandback

23 DEAinvitation

2141589_Her&Nu_april14.indd 1

03/04/14 08.15

Sept. 2014

DEJBJERGLUND EFTERSKOLEI N D H O L D : 2 Kalender 3 Nytfrakontoret 6 Skoleåretindtilnu 7 Byggeriafsluttet 8 Invitationtilseniorstævne 9 Adventsmøde 11 KreativUge 14 Praktikanterogtimelærere 14 Åbenthus

–rundvisningogsang 15 10.årmedsamarbejdsaftaleihåndbold 17 Dejbjerglundogmusik 18 Samarbejde 19 NytfraElevforeningen 21 Jagttegn 22 Weekender

Sept. 2013

DEJBJERGLUND EFTERSKOLEI n d h o l d : 2 Kalender 3 Nytfrakontoret 4 Skoleåretindtilnu–

suverænopstart 5 Nyemedarbejdere 6 Teater 7 Invitationtilseniorstævne 10 Adventsmøde11-12 Tankeromskoleåret,

enhårdoplevelse 13 Nytfraelevforeningen 13 Nytfrabestyrelsen 13 Praktikanter14-15 Visioner,Dejbjerglund2020

OKTOBER 2015 – 17

Page 18: Her & Nu oktober 2015

Invitation til

sangaftenFor hele sognet på efterskolen

mandag 19. oktober kl. 1930

Under ledelse af gitte, bliver der sunget nye og gamle sange + fortælling for alle.

rundvisning på skolen.

Kaffe og kage 40 kr. pr. person

18 – OKTOBER 2015

Page 19: Her & Nu oktober 2015

Invitation til

sangaftenFor hele sognet på efterskolen

mandag 19. oktober kl. 1930

Under ledelse af gitte, bliver der sunget nye og gamle sange + fortælling for alle.

rundvisning på skolen.

Kaffe og kage 40 kr. pr. person

Stand - up med

Årets komiker 2015

Christain Fuhlendorff &

DM vinder I stand-up Mikkel Rask

Fredag D. 27. november. 2015

Du er hermed inviteret til stand -up aften på Dejbjerglund Efterskole, hvor der er mulighed for at

gense hinanden og få en god aften fyldt med smil og latter.

Dørene åbner kl. 19:30 hvor der vil være cafe hygge inden komikerne kommer på.

Komikerne går på fra kl. 20:30-21:30.

Pris for aftenen er: 120,-

Vi ses. Hilsen Elevforeningen. Spørgsmål henvendes til [email protected] eller 24811704

Du er hermed inviteret til stand-up aften på Dejbjerglund Efterskole, hvor der er mulighed for

at gense hinanden og få en god aften fyldt med smil og latter.

Dørene åbner kl. 19.30 hvor der vil være cafe hygge inden komikerne kommer på.

Komikerne går på fra kl. 20.30-21.30.

Pris for aftenen er: kr. 120,-

Vi ses. Hilsen Elevforeningen. Spørgsmål henvendes til

[email protected] eller 24811704

OKTOBER 2015 – 19

Page 20: Her & Nu oktober 2015

Dejbjerglund EfterskoleUglbjergvej 10, 6900 Skjernwww.dejbjerglund.dk

Livet på Dejbjerglundefterskole