MAJ 2009

(2HF091-DAA)

T ema: Selviscenesættelse, i litteratur og på internettet

H æfte 1

Dette eksamenssæt bruges i Skriftlig dansk i hf i øvelse 1, 46, 65.

3

Prøvemateriale

Hæfte 1

SideTema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Opgaveformuleringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Fællestekster – udleveres kl. 9.00:1 . Per Theil: Det er min historie, sagde hun … . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 . Søren Bo Aggerbeck Larsen: Måden vi elsker os selv på . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 . Jens Blendstrup: Gud taler ud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Billeder:Side 10: Michael Kvium: Selvportræt, 1985 . Maleri (130x200 cm) .

Horsens Kunstmuseum Lunden .Side 11: Lilian Cuenca Rasmussen: EgoSong (billede fra kunstvideo, 5:13 min .,

2006)

Hæfte 2

Særtekster – udleveres kl. 10.30:4 . Erindringstekst af Tove Ditlevsen 5 . Uddrag af roman af Knud Romer 6 . Artikel af Flemming Christiansen og Ditte Giese

Ortografi og tegnsætning følger originalerne . Trykfejl er dog rettet .

082500.indd 3 07/07/09 7.23

4

Tema

Hæfte 1 og 2 handler om at bruge sit liv i fortællingen – og fortællingen i sit liv. Tekster og billeder giver eksempler på og diskuterer, hvordan personlige historier kan iscenesættes i litteratur og på internettet, og hvordan grænserne mellem fiktion og virkelighed kan være flydende.

Opgaveformuleringer

Du skal besvare én af opgaverne 1-3. Anfør opgavens nummer, og formuler en overskrift som led i din besvarelse.

Opgave 1Skriv et analyserende oplæg til et hf-hold om forfatteres fremstilling af sig selv i litteraturen .Som en del af besvarelsen skal du analysere og fortolke Tove Ditlevsens tekst (tekst 4) .Undersøg bl .a ., hvilket billede Tove Ditlevsen giver af sig selv .Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hæfte 1 .

Opgave 2Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en introducerende artikel om forholdet mellem liv og fortælling . Som en del af besvarelsen skal du karakterisere Knud Romers måde at fortælle sin barndomshistorie på (tekst 5) . Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hæfte 1 .

Opgave 3Skriv en argumenterende artikel til avisen om selviscenesættelse, på internettet og i litteraturen .Som en del af besvarelsen skal du gøre rede for, debattere og perspektivere synspunkterne i artiklen af Flemming Christiansen og Ditte Giese (tekst 6) .Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hæfte 1 .

Materialet i hæfte 1 og 2 forudsættes ikke kendt af dine læsere

082500.indd 4 07/07/09 7.23

5

1. Per Theil: Det er min historie, sagde hun ...Teksten er et uddrag af en artikel i Politiken d. 24. maj 2008. Per Theil, (f. 1960), dansk journalist.

For ikke så længe siden mødte jeg til et selskab en god bekendt . Han er ikke den flittigste læser af nyere dansk litteratur, for nu at sige det pænt, men var alligevel blevet grebet af læsefeber: »Jeg måtte lige se, om jeg var med« .

Sidste år havde han købt Helle Helles roman ’Rødby-Puttgarden’ (2005) til både sin mor og sig selv: »Og ved du hvad, jeg kan genkende de fleste af stederne og personerne« .

Var han så selv med? Næ, svarede han . På en gang skuffet og lettet . Han havde faktisk som dreng på Lolland mødt Helle, men da var hun bare en lille pige .

»Du kunne vel også skrive en sjov historie fra Lolland?«, foreslog jeg . Jo, tøvede han, men nu var han jo ikke forfatter . »Det er ikke noget problem . I dag er vi alle forfattere . Brug din egen barndom!

Og slår den ikke til, så digt lidt til . Kan du ikke skrive noget svinsk om naboerne, skolekammeraterne – og måske Helle Helle . . .«

»Du er lam i roen!«, udbrød han . Sådan hedder det åbenbart på Lolland . Vi skriver i disse år om hinanden som aldrig før . Stadig flere danskere er –

genkendelige eller fordrejede, de fleste gange uden tvivl mod deres bedste vilje – begyndt at optræde i tidens litteratur . Vi låner så at sige af hinanden . Historier om eksmænd og mødre og skolegang, om egne og andres liv: selvbiografier, romaner, og hvad der ellers rører sig af nye litterære nøgleformer og private utidigheder .

Knud Romers roman ’Den som blinker er bange for døden’ (2006) er et godt eksempel . Var det rigtig sket – alt det med den tyske mor og hans dårlige barn-dom; her med Nykøbing Falster som scenen og byens borgere som skurkene? Romer hævdede, at hvad der stod var sandt . Anmelderne troede ham . Men så begyndte protesterne at tikke ind fra folkene i Nykøbing: Lille Knud havde løjet .

Og hvordan var det nu med Erling Jepsens romaner fra barndommens Sønder-jylland om hans mor og far? Hele incesthistorien i ’Kunsten at græde i kor’, der bestemt ikke blev mindre af at blive filmatiseret . Romaner, og så alligevel ikke helt: »I stedet for at skrive mine erindringer, har jeg skrevet mine skjulte erindrin-ger . Der er vel 80 procent sandhed«, udtalte han i 2002 i Berlingske . Var det fak-tisk sandt? Det var det, man sad og tænkte på ved første gennemlæsning . Det er også det, som Jepsen har været rigtig god til at overbevise os om – ligesom Knud Romer – i diverse offentlige interview . Siden begyndte man at tvivle . . .

( . . .)Der var engang, hvor der var orden på kunsten og styr på verden . På min barn-

doms bibliotek gik man til højre, hvis det var skønlitteratur, man søgte, og til ven-stre, hvis det var sagprosa, man skulle låne . To verdener, digt og virkelighed – adskilt og ordnet . Det var så ligetil og overskueligt . Ikke blande!

Herman Bang stod til højre . Danmarkshistorien til venstre . En dag i slutningen af 1980’erne væltede så alle reolerne: Historie kunne lige så godt være litteratur,

5

10

15

20

25

30

35

082500.indd 5 07/07/09 7.23

6

som litteratur kunne være historie, hed det . Virkeligheden imploderede1 – siden har hverken biblioteket eller jeg rigtig været os selv . Vi farer i blinde, forføres og skuffes .

( . . .)Det er ikke blevet lettere at være menneske . Det er faktisk blevet temmelig

besværligt . At leve og at læse og ikke altid lige vide, hvilken kontrakt man nu skal indgå med virkeligheden – og med de historier, vi får fortalt . Hvis historie? Og med hvilken sandhed? Med hvilken ret til at fortælle den, som man gør? Det er et faktum, at Thomas Vinterbergs ’Festen’ (1998) byggede direkte på en tragisk historie, fortalt af en ung mand i radioen . Men var det fyrens egen historie eller bare en løgn, der så blev til en sandhed, som så igen voksede til et stykke illusion, først som film, siden som teaterstykke?

( . . .)Er man selv virkelig? Man kan godt komme i tvivl i disse år . Er der snart noget

at sige til, at man må dokumentere sig selv for at bevise sig selv: Kan man ikke googles, eksisterer man ikke, påstår nogen . Er virkeligheden, den gode gamle, skredet under fødderne på os, er nettet så meget mere blevet vores, nå ja, sikker-hedsnet . En garanti for, at vi er her! Face to facebook, og med alle de digitale for-tællinger, der på en gang forstærker følelsen af virkelighed og forstørrer afstanden til den . Og med en ikke ubetydelig risiko, i øvrigt, for at få stjålet ikke bare sine penge, men hele sin historie og identitet .

På nettet er det den mindste kunst .

1 Implodere: briste indvendigt

40

45

50

55

082500.indd 6 07/07/09 7.23

7

2. Søren Bo Aggerbeck Larsen: Måden vi elsker os selv på

Teksten er et uddrag af en kronik fra Information d. 10. maj 2008. Søren Bo Aggerbeck Larsen, studerende ved Københavns Universitet.

Jeg må hellere præsentere mig . Mit navn er John, John James, John James Jr . fak-tisk, og jeg er på Facebook1 . Jeg har selvfølgelig også et ’rigtigt’ navn – det er Søren Bo, og føles en smule prosaisk, det er f . eks . ham, der taler nu – men det handler egentlig om den anden . Det handler om John James . Det handler om mig som John James .

I forbindelse med identitetsdannelser i virtuelle2 rum og realityprogrammer3 hører man nu, at nutidens unge er ’narcissister’4 . Dette prædikat modtages af de ældre med en nikkende, indforstået mine, (som en sandhed man ikke kan forklare, men hellere må acceptere) og af de unge med en skuldertrækning . Men frem for ukritisk at sluge denne kollektive selvforelskelse som en mystisk X-faktor5, må man se på de psykologiske, og i dybere forstand kulturelle og økonomiske, deter-minanter6, der ikke bare fortæller, at jeg skal elske mig selv, men også hvordan jeg skal gøre det .

Et af de mest populære steder, hvor jeg kan få lov til at dyrke mig selv er Face-book . Når jeg vågner om morgenen, famler jeg mig hen til computeren og lader den starte . Kort efter tikker det ind med opdateringer på virtuelle begivenheder: nye ’venner’, min nuværende hotness-rank7, ’fællesskaber’ for det ene og mod det andet, nye tests jeg kan tage for at kende min personlighed bedre . Hver dag er der en lang række beslutninger, der skal træffes, og jeg føler mig som en romanforfat-ter til en uafsluttelig bog om mig selv .

I begyndelsen oprettede jeg et falsk navn: John James (What’s in a name, right?), men blev hurtigt klar over at dette ikke var normen . Tværtimod var det en anelse plat og useriøst . Frem for at blive betragtet som en sexet cyber-renegat, en digitaliseret8 James Dean9 med virtuel vind i håret, led min ’status’ under denne åbenlyse mangel på forståelse af Facebooks sociale kodeks10 .

Folk på Facebook er på trods af den åbenlyse selviscenesættelse ’bare sig selv ’, ifølge det sociale kodeks .

Man skulle naturligvis hedde sit ’rigtige’ navn, ganske som hele mit sociale net-værk havde valgt at gøre . Man er jo, som en ven forklarede mig, ’bare sig selv’, hvilket vil sige mere af sig selv – man bliver en slags mer-identitet, ’suppleret’, ’fyldt ud’, man opnår en art tabt ’helhed’ . Men hvilken?

1 Facebook: en af de mest benyttede hjemmesider på verdensplan, hvor brugere skaber netværk med hinanden

2 virtuelle : som er over Internettet3 realityprogrammer: tv-programmer, der omhandler virkeligheden og har mennesker, som ikke er

skuespillere, som medvirkende4 narcissister: personer, der er sygeligt selvoptagede5 X-faktor: stjernekvalitet 6 determinanter: bestemmende faktorer7 hotnessrank: status8 digitaliseret: omsat til elektroniske signaler9 James Dean: en amerikansk filmskuespiller10 kodeks: samling af regler

5

10

15

20

25

30

082500.indd 7 07/07/09 7.23

8

3. Jens Blendstrup: Gud taler udTeksten er to uddrag af romanen Gud taler ud, 2004, hvor forfatteren har brugt sin familiehistorie som stof. Jens Blendstrup, (f. 1968), dansk forfatter.

Gud er faldet i søvn i havesofaen ude i sin nye have . Gerd Lillian har flere gange været ude for at vække ham . Men Gud er bare sovet videre, så Gerd Lillian har været nødt til at dække ham med forskellige tæpper og Guds hvide bøllehat . Og det er ikke fordi det er koldt i vejret, tværtimod, det er hedebølge, og solen bager ned . Gud koger . Men er simpelthen ikke til at vække . Før han vågner af sig selv . Og mærker hvor forbrændt han er . Geeerd, råber han . Hvem har placeret mig her! Hvem har placeret mig så tæt på solen!? Stakkars1 Uffe, siger Gerd Lillian, du vil-le se stjernarna i morsje2 . Visse vasse, brøler Gud, aldrig har jeg hørt noget mere åndssvagt, skulle jeg ville se på stjernerne? Mage til galimatias! Men Gerd Lillian lyver aldrig, det er Guds hjerne der spiller ham et puds . Rør mig ikke, skriger Gud, som sandt at sige er forfærdelig rød . Tænd vandsprederen, kone . Og der sidder Gud så resten af dagen . Lindret af vandspreder og kodimagnyl . Mens de ældste sønner chikanerer ham med at folde vandslangen, så Guds ryg får færre livsvigtige drå-ber . Rasende udslynger Gud ordrer, men han kan ingenting gøre . Før mørket falder på . Før vinden bliver køligere . Før huden størkner igen . Og Gud kan træde ud af sin lerform .( . . .)Det er en sjappet tirsdag . Gud er endelig død . En uge på hospits3 var åbenbart nok . Det lå ligesom i kortene, siger sygeplejerskerne . Det er jo sådan det går .

Guds sønner sidder i en kælder på Amager . Det er snart tre år siden det skete .Gud er der også . Han hænger i en skifteramme på væggen . Lidt på afstand . Et

par timer endnu . De har ham også på bånd . Det er det om fattiggården . Den ene sidder i en lænestol og slår musikkens takt . Den anden er i færd med at arrangere noget natmad . Kælderen de sidder i er nyindrettet . Den var bare en kælder . Men nu er den fyldt med Guds ting . Guds malerier hænger på væggene . Tauscher4 i sko-ven og Guds eget maleri ”Til evig forfølgelse” som han malede på hele livet . Sto-len som Fyrsvampen5 ødelagde i et anfald af sindssyge står der også . På pladespil-leren kører den evige Joan Baez6 . Natten er klar . Sommeren hersker . Brødrene tænder for cigarer, og natmaden knitrer og stinker som den skal . 6000 bouillonter-ninger opløses midt om natten . Den yngste bærer Guds hjemmejakke som et trofæ . Det er den fra Guds farligste dage, dengang han pludselig kunne fare op og være nænsom . Den med de utallige huller efter cigaretter . Han ser godt ud i Guds hjem-mejakke . Om et par år vil han fylde den helt ud . Og når han runder de 45 kan det være han bliver indlagt på hospitalet for at forstyrre den offentlige ro og orden, og

1 stakkars: stakkels2 se stjernarna i morsje: se stjernerne i morges3 hospits: hospice4 Tauscher: Svend Aage Tauscher (1911-82): dansk maler5 Fyrsvampen: person i romanen6 Joan Baez: amerikansk folkemusiker (f . 1941)

5

10

15

20

25

30

082500.indd 8 07/07/09 7.23

9

i rapporten skal der stå, Midaldrende stærkt svedende mand, indlagt klokken to om natten, ligesom der stod i Guds rapport . Natten hænger så herligt velhængt dernede i kælderen . Røgen får det lille rum til at fremstå større . Lyset fra farfars hudlampe falder på den forfærdelige negermaske fra Belgisk Congo som Gud bar når han holdt rettergang over sønnernes bekendtskaber . Skulle det være en hurtig snaps? Eller måske en Arnbitter1? Naturligvis . Sønnerne drikker og danser i det røgede rum .

Natmaden syder og koger . De sværmer for de aflange timer efter midnat . Og på et tidspunkt krænger de alle sammen over og ser på hinanden og brøler og drejer ansigterne i profil . Daggryet er over dem, men de ser det ikke i den dunkle kælder . De ser det ikke . De danser og rører rundt i den gloende suppe og er stolte af det herlige kaos de står bag . Om et par timer kommer straffen og den lammende angst . Men det er sådan man lever, Niels! råber Jens .

1 Arnbitter: alkoholisk drik lige så stærk som snaps

35

40

45

082500.indd 9 07/07/09 7.23

10

Michael Kvium: Selvportræt, 1985 . Maleri (130x200 cm) . Horsens Kunstmuseum Lunden

082500.indd 10 07/07/09 7.23

11

Lilian Cuenca Rasmussen: EgoSong (billede fra kunstvideo, 5:13 min ., 2006)

082500.indd 11 07/07/09 7.23