veng hæfte 1

Borgernes Hus

Landsbyernes mødested

DGI Projekt- og landskabsværkstedTegne- og legestueArkitekt MAA. Finn RefslundKonsulent Bo FiskerKonsulent Ole BrændgaardCand. polit. Kirsten BrusgaardArt Director Erik ReinertKnebel 2010

Hæfte 1

ForordDanskernes idræts- og motionsvaner udvikles og forandres markanti disse år. Flere og fl ere ønsker at dyrke idræt udendørs og forskelligeaktivitetsformer i uderummet øges. Landsbyudviklingen peger iretning af et tæt samarbejde mellem de mange mindre landsbyer,hvis der stadig skal være forskellige kultur og service tilbud ilandsbyerne.

I lyset af disse tendenser er det ikke uvæsentligt at skabe meresamarbejde på kryds og tværs i lokalområderne.

I dag er det at dyrke idræt noget vi gør, når det passer ind i dentravle hverdag også selvom vi bor udenfor de store byer. Samtidighar vores frivillighedskultur udviklet sig. Det stiller krav til, hvordande nye kulturelle mødesteder udformes og hvordan vi organiserer os.

En bred vifte af tilbud til folk i alle aldre kan være med til at “lokke”folk til. Vi skal ikke bare tænke etableret idræt, men også den idræt,der kan udøves når som helst og hvor som helst. Kombineres dennetendens med det mere organiserede tilbud og fl ere forskelligekulturtilbud kan der skabes mere liv og dermed aktivitet.

Pilotprojektet viser nogle pejlemærker for, hvordan et samarbejdendelandsbynetværk kan skabe et fælles mødested for kultur ogidræt med muligheder for borgernære servicefunktioner.

indhold• Forord• Indhold• Baggrund Opgaven Projektdesign Projektorganisering Projektplan

• Nuværende forhold Borgernes Hus og de udendørs arealer Stedets rum og placering Stedets funktion og forbindelse Stedets lag Stedets billeder Borgernes hus

• Perspektivering og opsummering Landdistriktsudvikling Et multifunktionelt mødested Sundhed, bevægelse og de grønne områder

Baggrund

PilotprojektProjektet skal udvikle grundlaget og visionen for at samle midler og lo-kale frivillige kræfter til et projekt, som skal gøre Borgernes Hus til et multifunktionelt fremtidssikkert samlingssted for områdets beboere.

Opgave• Indsamle ideer og ønsker fra borgerne, foreningerne og brugerne af huset• Undersøge mulighederne for andre aktiviteter i huset• Foretage en borgeranalyse med henblik på afklaring af forventninger og ønsker til huset• Udarbejde idè- oplæg• Afholde borgermøder med statusopgørelse vedr. projektet• Udarbejde konkrete projekt eksempler• Afklare mulighederne vedr. fi nansiering af delprojekter• Afholde afslutningsmøde med præsentation af pilot-projekt

”vi skal se hvad der skal til for at vores sted kan fungerer de næste 20 år, udgangspunktet i projektet er Borgernes Hus, som er vores hal – forsamlingshus – ungdomsklub - juniorklub, som er en samlet enhed, dette sted ligger i forbindelse med vores skole, som er en lille landsbys-kole med ca 170 elever, samt en børnehave med ca 60 børn. – disse ting er fælles for 6 landsbyer med opland, ca 1300 borgere, stedet er placeret ude på landet.Sikre at Borgernes Hus også i fremtiden er et multifunk-tionelt samlingssted for lokalsamfundets institutioner, foreninger og borgere”

Projekt Borgernes hus

Projektet:

Formål: At sikre at Borgernes hus også i fremtiden er et multifunktionelt samlings sted for

lokalsamfundet, både i kraft af institutioner, foreninger og borger.

Arbejdsgruppe :

Formål : Indsamle ideer og ønsker fra brugerne af huset.

Ud fra indsamlede ønsker og ideer samt gruppens eget arbejde, udarbejdes et eller flere

projektforslag for Borgernes hus.

Deltager: Repræsentanter fra brugerne

Hårby Idræts klub af 1981 er fast formand i arbejdsgruppen.

Opgaver: Indsamle ideer og ønsker fra bruger af huset.

Undersøge muligheden for andre aktiviteter i huset.

Foretage en borger analyse, med henblik på afklaring af forventninger og ønsker til huset i

nærområdet (skoledistrikt/sogn)

Bearbejde idé materialet.

Afholde borgermøde med præsentation af projektet status.

Udarbejde konkrete projekt eksempler med økonomiske konsekvenser.

Afklare muligheder for, samt søge midler.

Afholde borgermøde med præsentation af projektet.

Økonomi: Hårby Idræts klub har søgt midler fra Velfærdsministeriets Landdistriktspulje 2008, og har

fået tildelt 130.000,00.

Disse midler tilfalder arbejdsgruppen / projektet i det omfang de anvendes i

overensstemmelse med grundlaget i ansøgningen.

Der arbejdes fortsat på at søge midler til projektet.

Hårby den 09.06.2008

Projekt Borgernes hus

Projektet:

Formål: At sikre at Borgernes hus også i fremtiden er et multifunktionelt samlings sted for

lokalsamfundet, både i kraft af institutioner, foreninger og borger.

Arbejdsgruppe :

Formål : Indsamle ideer og ønsker fra brugerne af huset.

Ud fra indsamlede ønsker og ideer samt gruppens eget arbejde, udarbejdes et eller flere

projektforslag for Borgernes hus.

Deltager: Repræsentanter fra brugerne

Hårby Idræts klub af 1981 er fast formand i arbejdsgruppen.

Opgaver: Indsamle ideer og ønsker fra bruger af huset.

Undersøge muligheden for andre aktiviteter i huset.

Foretage en borger analyse, med henblik på afklaring af forventninger og ønsker til huset i

nærområdet (skoledistrikt/sogn)

Bearbejde idé materialet.

Afholde borgermøde med præsentation af projektet status.

Udarbejde konkrete projekt eksempler med økonomiske konsekvenser.

Afklare muligheder for, samt søge midler.

Afholde borgermøde med præsentation af projektet.

Økonomi: Hårby Idræts klub har søgt midler fra Velfærdsministeriets Landdistriktspulje 2008, og har

fået tildelt 130.000,00.

Disse midler tilfalder arbejdsgruppen / projektet i det omfang de anvendes i

overensstemmelse med grundlaget i ansøgningen.

Der arbejdes fortsat på at søge midler til projektet.

Hårby den 09.06.2008

Projektdesign

Områdets forskellige aktører, aktiviteter og sammenhæng med landområdet skaber livet i og omkring Borgernes Hus. Bygninger, pladser og grønne områder er rammerne for livet. En udviklingsproces i forbindelse med Borgernes Hus må derfor være med til at skabe et kendskab til området, dets aktiviteter og forskellige aktører. Samt ikke mindst en forståelse for de mangfoldige behov og forskelligartede ønsker.

Borgerne, foreningerne, institutionerne er projektets aktører kreds, som hver dag indtager området.Borgernes Hus er bygget op af stedets liv, områdets rum, områdets aktivitetstilbud, områdets indre struktur og dialogen mellem de forskellige aktører. Noget kan ændres her og nu andet tager lang tid at ændre.

Pilotprojektet skal vise forandringsmulighederne for Borgernes Hus, som ramme for et mangfoldigt landsbyliv for fl ere mindre landsbyer.

?

Det er borgerne, der skal udfylde rammerne og det eri samspillet mellem borgerne, rammerne og organiseringen at visionens udviklingskvalitet bestemmes. Udgangspunktet byder både på begrænsninger og muligheder. Disse skal afdækkes og synliggøres sideløbende med igangsættelsen af udviklings- og forandringsprocessen for området.

Derfor indgår der forskellige undersøgelser og analyser af stedets lag – kultur, sideløbende med udarbejdelsen af skitseprojekter af de fysiske rammer for området. Undersøgelsesfeltet indeholder• Borgernes Hus`s identitet• Huset med beboernes øjne• Husets profi l og dialog med det omgivende samfund• Husets tilbud af aktiviteter set med beboernes øjne• Borgernes forventninger til husets udvikling

Lever Borgernes Hus op til de værdier, som fortælles, at det har?Er visionen kendt og accepteret af beboerne og byen?Er vision og kultur anderledes end andre som det kan sammenlignes med?Hvordan er omdømmet?Betyder omdømmet noget for beboerne, foreningerne, institutionerne og de nærliggende landsbyer?Hvad forventer beboerne af fremtidens hus?Fortæller Borgernes Hus effektivt sin vision til beboerne, foreningerne, institutionerne og de nærliggende landsbyer?Hvordan skabes der mere aktivitet og synergi i området?Hvordan bruger beboerne, foreningerne, institutionerne og de nærliggende landsbyer området i dag?

Pilotprojektet skal være med til at danne et billede af området og være med til at pege på forskellige handlemuligheder for aktørerne i forbindelse med deres ønsker om udvikling af Borgernes Hus.

UndersøgelsesmetoderBorgerne, foreningerne, institutionerne og de nærliggende landsbyers anvendelse, oplevelse og fremtids ønsker af områdets rum, rammer og aktiviteter belyses ved en række metoder.

Kvalitative metoder• Interview/samtaler med aktører for at skabe et billede af tilfredsheden og mulighederne med og for områdets indretnings- og aktivitetskvalitet• Egne oplevelser og observationer på stedet• Interview med udvalgte grupper for at afdække hvad de anvender, hvad de synes om og hvad de savner

Kvantitative metoder - registrering af...• fotoregistrering af pladser, arealer og bygninger• registrering af aktivitetsudbud• spørgeskemaundersøgelse

Derudover fortages der en statusopsamling af tidligere igangsatte fællesmøder og interne undersøgelser, samt kommunes politiske udmeldinger vedr. landsbyudvikling.

Kilder:Borgermøder og foreningsseminar- referaterHIK 81 og skolen har i samarbejde arbejdet med tanken om en sammenkoblingen mellem Landsbyordningen, Borgernes Hus og naturen. Besøg af bevægelseskonsulenten Mads Brodersen, Mads Brodersens rapportHIK – rapport -brugernes ønsker og forventninger til Borgernes Hus Kommunens landsbykatalogIndtastning af ”forny din hal analyse”Arkitektfi rmaet KAMP. Borgernes Hus - ombygning 31.10.2007

AnalysemetodeFølgende modeller er blive sat i spil i forbindelse med analysen af området nuværende tilstand og oplevet tilstand med udgangspunkt i de indsamlede data.

AktantmodelAktørmodelOmråde/fortætningsmodellerSamspilsmodel

ProduktPilotprojektet afsluttes med fem hæfter, som ind-går i en samlet afrapportering og fremlægges på et fællesmøde.

Hæfte 1. Borgernes Hus – landsbyernes mødestedHæftet indeholder baggrund for projektet, de nuværende forhold og en perspektivering.

Hæfte 2. Borgernes Hus – borgerperspektivHæftet indeholder de forskellige analyser og undersøgelser.

Hæfte 3. Borgernes Hus – helhedsplanHæftet indeholder skitseprojekter af bygningsmassen og de udendørs arealer samt en problematisering af organiseringsformen af området.

Hæfte 4. Borgernes Hus – ideèr og arbejdsskitserHæftet indeholder forskellige arbejdsskitser og forarbejder udarbejdet i forbindelse med pilotprojektet.

Hæfte 5. Borgernes Hus – resume

Borgernes Hus

Landsbyernes mødested

DGI Projekt- og landskabsværksted

Tegne- og legestue

Arkitekt MAA. Finn Refslund

Konsulent Bo Fisker

Konsulent Ole Brændgaard

Cand. polit. Kirsten Brusgaard

Art Director Erik Reinert

Knebel 2010

Hæfte 1

ProjektorganiseringStatusopgørelse v. Esben Overgaard -HIK81 den 25-2-2010

Det er ikke for at tingene har stået stille i Borgernes Hus tværtimod. HIK81 og skolen har arbejdet med tanken om en sammenkobling mellem Landsby-ordningen, Borgernes Hus og naturen omkring området. I den forbindelse har vi haft besøg af bevægelseskonsulenten Mads Brodersen, som så mange muligheder herude. Med baggrund i Mads Brodersens rapport og den HIK - rapporten, som blev fremvist på sidste møde om brugernes ønsker og forventninger til Borgernes Hus, gik HIK81 og skolen til DGI Østjyllands arkitekt- og landskabsværksted og lod dem bearbejde materialet.

Sideløbende med denne proces har HIK81 været aktiv med at etablere nye aktiviteter i hallen og har lavet tiltag, som kan sikre, at de etablerede idrætter kan bruge hallen fremover. Det er blandet andet sket ved, at vi har fået etableret 2 fl eksible net vægge i hallen, så der kan udøves fl ere slags idrætter i hallen samtidig. Af nye aktiviteter kan nævnes spinning og aerobic i foredragssalen om aften, samt ældre-gymnastik torsdag formid-dag, samt multiskole i sommerferien, som det eneste sted i Skanderborg kommune.

HIK81 og Landsbyordningen har bedt DGI’ landskabsværksted arbejde videre med materialet og hjælper os med at køre projektet til ende. Det store spørgsmål er så, hvad det skal ende med! Jf. vores projektoplæg skulle vi til sidst stå med en model som afspejler, hvad borgerne i nærom-rådet, samt brugerne af Borgernes Hus, tror der skal til for at bevare huset de næste mange år, som det foretrukne mødested i lokalområdet.

I forbindelse med den fortsatte projektafvikling har der været møder mel-lem projektstyregruppen og DGI Projekt- og landskabsværksted, hvor der er udarbejdet en ny tid og handlingsplan samt ansøgt om en forlængelse af projektperioden hos velfærdsministeriet. Projektperioden er forlænget til 1-9-2010.

Det er derefter aftalt at DGI Projekt- og landskabsværksted ved can. polit Kirsten Brusgaad, arkitekt Finn Refslund, konsulent Ole Brændgaard, de-signer Erik Reinert og projektleder Bo Fisker, udarbejder en helhedsplan for projektet. Helhedsplanen skal indeholder en opsamling af nuværende ideèr og viden, en undersøgelse og analyse samt en visualisering af projektet med udgangspunkt i den ansøgte projektbeskrivelse.

Der vil løbende være møder mellem projektgruppen og styregruppen, samt orientering af baggrundsgruppen. Derudover vil der løbende være information om projektet på HIK81, s hjemmeside.

Borgernes Hus

Helhedsplan


Tegne- og legestue


Konsulent Bo Fisker




Knebel 2010

Hæfte 3

Borgernes Hus

Borgerperspektiv


Tegne- og legestue


Konsulent Bo Fisker




Knebel 2010

Hæfte 2

Borgernes Hus

Ideér og arbejdsskitser


Tegne- og legestue


Konsulent Bo Fisker




Knebel 2010

Hæfte 4

Projektplan - Borgernes Hus febuar 2010 - september 2010

Februar Møde mellem konsulentgruppen og styregruppenFremlæggelse af proces og rev. projektplanKonsulentgruppen udarbejder projektplan som godkendes af styregruppenResearch, planlægning og analysearbejdeUndersøgelse, opsamling og skitsearbejdeKonsulentgruppen arbejder med skitseoplæg og overordnet planlægning/hovedgreb for området borgernes hus og landsbyernes mødestedKonsulentgruppen undersøgelse og indsamler data

MartsDialogmøde mellem styregruppen og konsulentgruppenKonsulentgruppen fremlægger foreløbig arbejde med skitseoplæg og overord-net planlægning/hovedgreb for områdetStyregruppen etablerer hjemmesideResearch, planlægning og analysearbejdeUndersøgelse, opsamling og skitsearbejdeKonsulentgruppen arbejder videre med skitseoplæg og den overordnede plan-lægning for området Konsulent gruppen udarbejder borgerundersøgelsesdesign

AprilDialogmøde mellem styregruppen og konsulentgruppenKonsulentgruppen fremlægger foreløbig arbejde med skitseoplæg og overordnet planlægning/hovedgreb for området Research, planlægning og analysearbejdeKonsulentgruppen arbejder med skitseoplæg og overordnet planlægning og hovedgreb for områdetKonsulentgruppen udarbejder borgerundersøgelse

MajDialogmøde mellem styregruppen og konsulentgruppenKonsulentgruppen fremlægger foreløbig arbejde herunder BorgerundersøgelsenResearch, planlægning og analysearbejdeIdentifi cere mulige fi nansieringskilderIndarbejder resultaterne fra borgerundersøgelsen i helhedsplanenDer udarbejdes aktivitetskalender for maj, juni og juli

JuniDialogmøde mellem styregruppen og konsulentgruppenKonsulentgruppen fremlægger foreløbig arbejde med skitseoplæg Research, planlægning og analysearbejdeKonsulentgruppen arbejder med skitseoplægDrift og økonomi vedr. projekt Identifi cere mulige fi nansieringskilder

JuliKonsulentgruppen arbejder med indhold

August og septemberMøde med styre- og baggrundsgruppenProjektafslutningKonsulentgruppen afl everer og præsenterer afrapporteringenOffentligt møde m. fremlæggelseProjektafslutningStyregruppen fremlægger og præsenterer rapporten m. hjælp fra konsulentgruppen

SeptemberStyregruppe og konsulentgruppe udarbejder evaluering til ministeriet

Nuværende forhold

LandsbynerværketsKultur- og idrætshus

ca. 5 km.

ca. 6 km.

ca. 4,5 km.

ca. 1,5 km.ca. 3,5 km.

ca. 2 km.ca. 3 km.

ca. 5 km.

Nuværende forhold Stedets rum, placering og funktioner

1

2

3

4

6

5

9

8

7

10

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

skole

legeområde

fodboldbaner

børnehave

privat område

p - plads

Borgernes Hus

spejder

løbebane

trampe sti

hoved forbindelses-linjer

rumindgange

Stedets forbindelseslinier og funktionsområder

STEDETS LAG

mødet

aktiv mødepassiv møde

kropsligmøderekreativmødeoffentligmøde

aktivitet

skolepasningsordningforeningslivkulturaktiviteter

bygnings-masse

skolen

hallen

klubhuset

bålhytte

cykel og

redskabsskur

kultur

instutionslivforeningsliv

voksen voksenbarn barnbarn voksen

landskab

det åbne landgræsarealethegnparken

punkter

skolenhallenp-pladsenskolegårdenfodboldbanerneudeområdet

karakter

landbrugs-landskabetfrivillighedenlandsbyernearbejdspladsen

linier

forbindelseslinjer til landsbyen, stiog vej gennemgående sti i området

landsbyudviklingskoleudviklingforeningsudviklingaktivitetsudviklingfacilitetsudvikling

aktiv mødemøde

bygnima

utionslivfoff reningsliv

ab

ne lareal

n

banerneudeområdet

lanarbejdspladsen

fortætningnetværk

samarbejde mødesteder

projektudvikling

Borgernes Hus

Landsbyernes Fælled

Borgernes Hus og Landsbyernes Fælled er et udviklingsprojekt, hvor vi skal se hvad der skal til for at vores sted kan fungerer de næste 20 år. Udgangspunktet i projektet er Borgernes Hus , som er vores hal-forsamlingshus-ungdomsklub-Juniorklub. Stedet ligger i forbindelse med skolen, som er en lille landsbyskole med ca 170 elever, samt en børnehave med ca 60 børn. Stedet og dets kultur er fælles for 4 landsbyer med et opland på ca. 1300 borger.

Stedets billeder...

... et mangfoldigt liv

Billeder registrering



StueplanEksisterende forhold

Adgangsvejene i stueplanet fra parkeringspladsen og idrætsanlæg til hallen og omklædningsrummene sker via trapperummet ved halhjørnet -

Adgang fra stueplanet til cafeteria og forsamlingshus på 1. sal sker via trapperummet

Hal

Parkering

Idrætsanlæg

Omklædning

Redskabsrum

Juniorklub

Spinning

Snit - Juniorklub - Køkken - Hal Snit - Hal - Redskabsrum - Omklædning - Cafeteria med kiosk

1. sals planEksisterende forhold

Adgangsvejen til 1. sals plan fra parkeringspladsen sker via en rampe

Adgangsvejen til forsamlingshuset sker via cafeteriaet

Adgangsvejen fra forsamlingshuset til toiletterne sker via cafeteriaet

Hal

Parkering

Idrætsanlæg

Kiosk

Køkken

Foyer

Forsamlingshus

Cafeteria

Juniorklub

Toiletter

Snit gennem cafeteria og forsamlingshus

Cafeteria Forsamlingshus Køkken

Redskabsrum DepotSFO

FacaderØst - vestEksisterende forhold

Adgangsvejen til 1. sals plan fra parkeringspladsen sker via en rampe

Adgangsvejen til omklædning sker via trapperum på 1. sals plan eller direkte fra idrætsanlægget

Adgangvejen til klubben sker via sydøsthjørnet i bygningskomplekset

Klub

Parkering

Parkering

Facade mod vest

Facade mod øst

Rampe 1. sal - kiosk og caféteria IdrætsanlægOmklædning

FacaderNord - sydEksisterende forhold

Adgangsvejen til omklædning sker via trapperum på 1. sals plan eller direkte fra idrætsanlæg

Adgangsvejen til 1. sals plan med cafeteria, kiosk og forsamlingslokalet med køkken sker via en rampe direkte fra parkeringspladsen

Adgangvejen til klub sker via sydøsthjørnet i bygningskompleksets

Klub

Parkering

Parkering

Facade mod syd

BORGERNES HUS

Facade mod nord

1. sal - kiosk og caféOmklædning

1. sal - kiosk og café

Omklædning - Idrætsanlæg

Klub

Perspektivering og opsummering

”

OpsummeringProjektet Borgernes Hus er omgærdet af stor interesse, hvilket understreges af igangsættelsen af projektet og de forskellige enkeltstående undersøgelser. Selvom projekt processen har været lang og haft op og nedture peger en samlet vur-dering i retning af, at visionen for Borgernes Hus, har interesse i lokalområdet.

De forskellige undersøgelser, analyser og vores samtaler med arbejdsgruppen og centrale aktører peger i retning af, at der er interesse for at udvikle området.

De forskellige undersøgelser og analyser peger på forskelligartede forventninger til Borgernes Hus i fremtiden. Det er vores klare opfattelse at større kulturel inte-grering er nødvendigt. En udvidelse af de kulturelle tilbud, en udvidelse af for-eningslivet, en udvidelse af tilgængeligheden og eksibiliteten samt en fokusering på alle aldersgrupper, kan være med til at skabe både den nødvendige lokale frivillige opbakning og den politiske - økonomiske opbakning.

Borgernes Hus og Veng Fællesskole er placeret centralt i det vi kalder et ”landsbynetværk”. De omkringliggende landsbyer ligger indenfor en afstand af 1,5 km. op til 6 km. Områdets skole, børnehave, idrætsforening, spejdergruppe og forsamlingshus m.m. er placeret i dette centrale områdePlaceringen skaber unikke muligheder for samarbejde ogsynergi mellem de enkelte landsbyer.

”ingen har det hele... men sammen kan vi alt. Projektet Borgernes Hus bør ikke kun fokuserer på hallens

udbygning og de aktiviteter der ndes her, men bør i fremtiden se på hele området i relation til det vi har

kaldt landsbynetværket”

Det er vores vurdering at grundlaget for at træffe de valg der skal fremme visionen om Borgernes Hus, som et central mangfoldigt kulturelt mødested for ”landsbynetværket” er til stede. Det er ikke ensbetydende med der ikke ndes barrierer for denne udviklings- og forandringsproces. Her vil vi pege på følgende udfordringer samt anbefalinger med udgangspunkt i vores undersøgelser:

Graden af kulturel integrering mellem hal, forsamlingshus, skole og foreningsliv skal afklares

Der skal skabes et effektivt samarbejdsforum mellem de forskellige kulturer

Organisationsformen for Borgernes Hus skal afklares Der bør skabes en fælles kommunikationsplatform Tilgængeligheden til og fra området bør udvikles Der bør udvikles et stærkt landsbynetværk omkring området Foreningslivet bør fortsætte deres udvikling af nye aktivitetstilbud Der skal skabes kultur og en rammer for andre kulturelle tiltag i området Der bør fokuseres på involvering og udvikling af frivillighedskulturen Der bør involveres flere forskellige foreningstyper

Det er vores vurdering at udarbejdelsen af dette undersøgelsesprojekt kun er første skridt på

vejen frem mod det fælles mødested. Vores undersøgelser peger på at der ndes et godt

grundlag for udviklingen af det fælles mødested. Samtidig vil visualiseringen og skitseprojektet til en udbygning af Borgernes Hus og det tilstødende ude område være med til at sætte billeder på hvad og hvordan området kan ud-vikles. Vi vil pege på at første skridt er en stærk fokusering på at udvikle og skabe en fælles mangfoldig kultur.

”Faciliteter skaber rum og rammer, mennesker skaber

kultur”

Borgernes Hus

- et netværk af landsbyer

Udstråling, stemning ogstolthed

Kulturskabelseog foreningsliv

Udsyn,indblik ogrisikovillighed

Rum, rammer ogmødesteder

Netværk ogdeltagelse

Ingen har det hele...tilsammen har vi alt

Danskernes idrætsdeltagelse på landet er under forandring Over en femtedel af Danmarks befolkning bor på landet, defi neret som landsbyer med op til 999 indbyggere, og de mange landsbyidrætsforeninger udgør i dag et ganske broget billede. Det er dog stadig sådan, at langt de største foreninger, medlems- og aktivitetsmæssigt i landdistrikterne, er de frivillige idrætsforeninger, som har præget foreningslivet på landet siden opkomsten af Skyttebevægelsen i 1867. Det er derfor noget af et paradoks, når idrætsforeningslivet i landdistrikterne stort set er fraværende i den pulserende, aktuelle debat om videreudvikling af landdistrikterne i Danmark.

I dagens landdistriktssammenhæng spiller foreningerne stadigvæk en betydelig rolle i landbefolkningens daglige tilværelse, hvor børn, unge og ældre året rundt mødes på idrætsanlægget, i klubhuset og i idrætshallens cafeteria til idræt og samvær omkring de idrætslige udfoldelser og andre fritidsaktiviteter, som idrætsforeningerne traditionelt står for ude på landet. Ganske mange forhold peger dog på, at nye og store udfordringer ligger lige om hjørnet for disse frivillige landsbyidrætsforeninger.

Danskernes idrætsdeltagelse er under forandring samtidig med, at livet på landet ændrer sig i retning af et samfund, hvor den funktionelle, økonomiske, sociale og kulturelle samhørighed mellem landbrug, landsby og landliv nu defi nitivt er opløst. Den større mobilitet betyder, at idrætsforeningslivet ikke nødvendigvis er et lokalt anliggende, men foregår der, hvor de bedste tilbud fi ndes Det er sikkert at tage munden for fuld at postulere, at gode idrætsforeninger, der følger med tiden og arrangerer en masse idræt, er

altafgørende for landsbyernes og landdistrikternes udvikling. Der er dog ingen tvivl om, at både idræt og idrætsforeninger spiller en ganske betydelig rolle i landsbyerne.

Dette betyder, at det lokale landsbyliv går i opløsning, når alle landsbyens folk pendler til og fra arbejde, de lokale butikker er lukket, børnene går på centralskolen 4 km væk i en større by og man fravælger den lokale idrætsforening til fordel for byernes fi tness centre eller uorganiseret idræt. Folk i landsbyerne er ligeså involveret som dem i byerne og fører også stort set den samme livsstil. Man kan vel sige, at nutidens landsbyfolk er bymennesker i forklædning. Derfor er det helt naturligt, at den større mobilitet, vi alle sammen lever med og af i dag, betyder at idrætsforeningslivet ikke nødvendigvis er et lokalt anliggende, men foregår der, hvor de bedste tilbud fi ndes.”

Nutidens udfordringer for idrætsforeningerne og idrætslivet på landet kan spændes ud mellem følgende fi re, og muligvis endda fl ere, forankringspunkter:

1. danskernes idræts- og motionsvaner er under forandring 2. de fysiske rum og rammer er utidssvarende, nedslidte og ufl eksible 3. foreningerne køres efter forældede organisationsformer 4. der er manglende opbakning fra lokalsamfundene

Men hvad kan man så gøre, for at imødekomme ovenstående problemstillinger?

Der fi ndes masser af folkelige kræfter, ubrugte og dårligt anvendte fysiske ressourcer for kulturel og idrætsaktiviteter i landsbyerne.

Det ligger lige for at etablere idræts - SFO’er, dagplejemødesteder, senioraktiviteter, IT – cafeer, teater og fi lm i alle afskygninger, ligesom man også i langt større omfang kan bruge hallerne/klubhusene, som udgangspunkt for både organiseret og uorganiseret idræt og anden kulturel aktivitet.

Idrætshallerne/klubhusene skal være mødestedet i landsbyerne og det skal være her, hvor folk er sammen i fritiden. Ikke nok med det, der skal både være plads til dem, der dyrker idræt for at vinde, dem der dyrker idræt med fokus på det sociale aspekt og dem der dyrker idræt i uorganiseret form. Der skal med andre ord være stor fl eksibilitet og multifunktionalitet. Hallerne skal opgraderes, udvides og tilføres nye aktiviteter og faciliteter, der samler idræt, sundhed og kulturelle tilbud, samt en eller fl ere kommunale servicetilbud. Det kræver at de lokale aktører går sammen og skaber nyt liv i landsbyens hal, det er mennesker der skaber kultur.

Foreningslivet i landdistrikterne og landsbyerne er væsentlige for civilsamfundets udvikling og netværk. Man må dog se i øjnene, at mange aspekter og udviklingstrends i samfundsudviklingen skaber store udfordringer for disse foreninger. At lukke øjnene for disse udfordringer vil være katastrofal, og nye måder at dyrke idræt på og nye måder at tilrettelægge foreningsarbejdet på, vil være oplagte temaer i en fremtids- og helhedsorienteret landdistriktspolitik og for det enkelte lokalråd/landsbyråd.

Kilde: Jørgen Møller. ”Når pilen vendes - Om idræt og idrætsforeninger som drivere for udvikling i landdistrikterne” i bogen ”Foreningsliv i landdistrikter” Syddansk Universitet 2008.

Landsbyfolk er bymennesker i forklædning

Det er forholdsvis let at bygge en hal, en facilitet eller et uderum – det er meget vanskeligere at skabe det indhold, der får faciliteten til at leve. Der rejses ofte mange penge til bygninger og faciliteter – men når de er færdig, viser det sig der ikke er penge til den daglige drift eller der mangler en kultur til at skabe det daglige indhold. Der er ingen der har planer om, hvad og hvordan det skal ske. Interessen fortaber sig når monumentet er færdigt.

Der er sammenhæng mellem indhold, form og organisering. Der drøftes ofte hvordan skal det se ud? Hvad vil det koste? Men det er lige så vigtigt at drøfte spørgsmålene hvem er det til glæde for? Hvad skal der ske? Og hvem skal være kulturskaber? Ved at tage disse spørgsmål alvorligt vil det kunne føre til at ideen, som ellers var god ændres, fordi ingen kan fi nde ud af, hvem den er god for og hvem der skal skabe kulturen omkring ideen. Modsat kan det skabe utraditionelle løsninger, nye anvendelsesmuligheder af eksisterende faciliteter og rum og spændende udvidelses perspektiver af eksisterende faciliteter.

Samt ikke at forglemme de spændende og udfordrende samarbejdsrelationer der kan opstå når idrætsforeningen går sammen med andre lokale aktører om at skabe synergi mellem forskellige kulturer i samme hus.

Det drejer sig om sammenhængen mellem faciliteten, organiseringsformen og de mennesker der skal skabe den daglige kultur. Mødet mellem de forskellige interesser og indfaldsvinkler til et projekt skaber dybde, tyngde og vægt i projektudviklingen.

For os er der en tæt sammenhæng mellem• facilitetsudvikling• aktivitets- og kulturudvikling• foreningsudvikling• og lokal borgerinvolveringnår der skal skabes grundlaget for et godt udviklingsprojekt.

Landsbyernes haller, skoler og stadionanlæg behøver ikke være verdener, som er adskilt fra resten af det omgivende samfundsliv. Disse anlæg, som ofte er specialiserede anlæg indrettet for bestemte funktioner, bør udvikles til mødesteder for et mangfoldigt kulturliv. Her går biblioteket, det lokalhistoriske arkiv, kropsudfoldelsen og skolelivet hånd i hånd med en mangfoldig tilgængelig fl eksibilitet.

Idrættens forskellige anlæg kan blive fremtidens mødesteder for kultur- og fritidsliv, hvis idrætten og anlæggenes monokulturelle funktioner nytænkes og indrettes til mere end et mødested for sig selv og deres egen kultur. Der bør skabes mødesteder for den mangfoldige kulturelle udfoldelse - steder vi vil opsøge for at blive udfordret og opleve sammen med andre mennesker.

Forenings- kultur- og facilitetsudvikling- en stærk treklang med musik i

Sundhedbevægelseog grønne områder

Vi rammes stadig af ”velfærdssygdomme” samtidig med at vi dyrker idræt og motion som aldrig før(Larsen, 2003). Et par gange motion og idræt om ugen kan ikke hamle op med vores inaktive hverdag. Alle ved det, bevægelse og fysisk aktivitet er godt og der skal mere fysisk aktivitet ind i dagligdagen.

I de seneste årtier er livsstilsrelaterede sygdomme tilta-get i takt med, at det moderne liv er blevet mere inak-tivt og stillesiddende. Fysisk inaktivitet medfører en øget risiko for udvikling af velfærdssygdomme. For alle disse sygdomme gælder, der er ’stærk’ eller ’moderat’ effekt af at dyrke fysisk aktivitet (Klarlund & Saltin, 2003, Skive, 2003). Samtidig har fl ere undersøgelser påvist, at ophold i grønne områder forebygger og risikominimerer sygdom-me. (Grahn & Stigsdotter 2003, Kaplan & Kaplan 1989) Samtidig underbygger andre undersøgelser, at grønne om-råder har en helbredende effekt i forbindelse med forskel-lige sygdomsforløb (Ulrich 1984 og 1991, Kaplan & Kaplan 1989, Harrtig 2003, Grahn 2005)

Sveriges Landbruksuniversitet (SLU) har i et spørgeskema undersøgt, hvordan tilfældigt udvalgte svenskere, fra ni større byer, oplever relationen mellem deres helbred og deres brug af grønne områder. Projektet, som gennemfør-tes af Patrik Grahn & Ulrika Stigsdottir (2003),konklude-rer, at fl ere grønne arealer i boligkvartererne, tæt på folk, kan have en væsentlig indvirkning på byboernes helbred. Særligt med henblik på at skabe stressrekreation. De op-fordrer lokale forvaltninger; sundhedsplanlæggere, by-planlæggere og landskabsarkitekter til, at udvikle et sund-hedsperspektiv på tværs af den sektoropdelte forvaltning. Fra Holland viser et forskningsprojekt fra 2003, at der kan dokumenteres en positiv sammenhæng mellem antallet af grønne områder i boligområder og den enkeltes helbred. De udenlandske erfaringer viser, at byens grønne områder bør bevares og udbygges samt gøres mere tilgængelige og nytænkes i et sundhedsperspektiv. De skal være mere attraktive for fl ere af byens beboere og indgå i bestræbel-serne på at forebygge velfærdssygdomme.

Svenske og danske spørgeskemaundersøgelser (Hansen 2005, Grahn & Stigsdottir 2003, Stigsdottir 2005, Berggren-Barring 1995, Holm & Jakobsen 2001)) har undersøgt barrierer for ophold i grønne områ-der. Der er fl ere forskellige forklaringer på opholdsfrekven-sen, også i forhold til forskellige målgrupper og længden af ophold i grønne områder. Blandt de vigtigste årsager er :

• Mængden af fritid• Afstand mellem grønt område og beboelse• Formål med besøg• Områdets kvaliteter og faciliteter

Sammenhængene mellem grønne områder og sundhed peger på at nærhed og kvantitet er vigtigst, medens områ-dets indhold eller kvalitet har mindre betydning for sund-hedseffekten. Men samtidig vil en sammenhæng mellem nærhed, kvantitet, indhold og kvalitet samt en aktiv kul-turskabelse have stor indvirkning på en samlet sundheds-strategi. Et sammenhængende system af grønne områder, med en aktiv kulturskabelse er vigtigere for byboernes sundhed end ét stor central aktivitetsanlæg, selvom den sidstnævnte måske foretrækkes af andre grunde, bl.a. by-ens branding, image og tiltrækningskraft. (De Vries 2004)

.

Fysisk aktivitet må tænkes ind i nye rammer. Flere og længere ophold i grønne omgivelser med fokus på natur og bevægelsesoplevelser og ikke bare som ‘sur forplig-tende sundhedsmotion’. Fysisk aktivitet skal direkte forbin-des med en positiv oplevelse. Overordnet er problemstil-lingen at en mere aktiv hverdag forudsætter vanskelige livsstilsændringer. Det er ikke gjort med div. projekter alene. Hvis forskningsresultaterne om fysisk aktivitet skal omsættes i ændret livsførelse, for den halvdel af befolk-ningen, som ikke bevæger sig mindst 30 min. om dagen, peger det i retning af ‘den grønne ressource’. Her er po-tentiale og ramme for et mere aktivt hverdagsliv. (Klarlund & Saltin, 2003) Resultaterne peger på at ophold i grønne områder har en positiv indvirkning på den enkeltes sund-hed bredt forstået. Hvis ’fysisk aktivitet og naturoplevelser’ sam-tænkes, kan vi måske fastholde og skabe muligheder for en mere aktiv livsførelse i hverdagen.

Der må skabes fl ere lettere tilgængelige og bedre sam-menhængende indholdsmæssigt attraktive grønne områ-der. Her fi nder vi grundlaget for at nytænke byens Idræt/friluftsliv i et sundhedsfremmendende perspektiv.Det betyder til gengæld at udformning og forvaltning af grønne områder må tillægges et nyt sundheds- og oplevel-sesperspektiv, samt opprioteres i den forebyggende stra-tegi.

Ole Brændgaard Finn RefslundKirsten Brusgaard Erik Reinert Bo Fisker

Tak for samarbejdet, med håb om at helhedsplanen kan være med til at fremme den fortsatte landsbyudvikling i og omkring Borgernes Hus

Borgernes Hus

- et netværk af landsbyer

Udstråling, stemning ogstolthed

Kulturskabelseog foreningsliv

Udsyn,indblik ogrisikovillighed

Rum, rammer ogmødesteder

Netværk ogdeltagelse

Ingen har det hele...tilsammen har vi alt

“selv modstridende syns-punkter kan forenes i en slags mangfoldighedens

harmoni”

Documents

veng hæfte 1