s. 1

Hvordan synes du selv, det går? - selvværdet er på retur

januar 2010

siden 1876

s. 2

januar 2010

Dyrk dine interesser på et kort kursus. Find det, du er god til på et langt ophold.

Bestil på tlf. 3336 4040 eller www.hojskolerne.dk

1

Korte kurser 1 -7 uger

2010

Højskolekataloger 2010

1www.hojskolerne.dk

?de gi ns

kk mo

z nou z kn

ou z k mou zei

mno q

u zkn ze i o q

ux ouu

bd

efh

i

l pqr s

tx

iæbd eeee eefjl pr s tx y

ac d

eef

ghi l

pqr sv

æc d fh l pq tv

yæ bd efhi l p t xxx

yæ øc bd fh l p

r stv yø

a cb

de

ffg

hij

lo

pr stu

væ

ac

bf

gh

jk

lm n o

p qrs

t u vvyyz æøa

cb d ghjm np

rs t

vy zæøa c d

g ijm

no

prs

tu

vyzæø

aac

befg hij

kl

mno

p q rs tuvx xy æ

ø

ac d

g ijk m np qrss t

ttxx

yz z

zæø

abb g

gij j

mnn o q qqrrrrr

ss

txx

æøø øø

Lange ophold 2-10 måneder - 2010

Find det, du er god til

SMS: HS KAT + navn/

adr. til 1272.

1 kr. + alm.

sms-takst

s. 3

Indhold januar 2010

januar 2010

s. 8 tendens

Hvordan synes du selv, det går?Selv unge med de bedste forudsætninger er hårdt ramt på selvværdet

s. 26 tendens

Videnskabens dyrkesMen hvad skal vi med den?

s. 4 debat Leder

s. 5 tema - 8 skarpeTil Chris MacDonald

s. 6 højskole Hvad sker der lige nu på højskolearenaen?

s. 14 tendens Hot & not Af Christian Dorph

s. 15 debat Mildt sagt Thorhauge, Kjærsgaard, Højlund

s. 16 debat KommentarerDonslund de luxe

s. 20 debat Bogkritik Det hele startede med Platon

s. 22 Tæt på Vestjylland blev Danmarks første CO2-neutrale højskole

s. 30højskoleNavne

s. 4

januar 2010

debatLeder

kolofon

udgiverFolkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)Formand: Helga Kolby KristiansenNytorv 7 - 1450 København Kwww.ffd.dk

redaktion Andreas Harbsmeier (ansv.)Tlf.: 3336 4047

Charlotte Kjærholm PedersenTlf.: 3336 4267

@: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk

redaktionsgruppeIda Ebbensgaard Ane Kollerup Karsten Wind Meyhoff Jes Fabricius Møller Søren Schultz JørgensenUffe StrandbyNeal Ashley Conrad

Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra de-visen: Vi læser det hele og trykker det bedste.

skribenterAndreas Tonnesen Charlotte Kjærholm Pedersen Søren Fonsbøl Andreas Harbsmeier

abonnementHøjskolernes HusRikke HansenTlf. 3336 4040@: post@hojskolebladet.dkwww.hojskolebladet.dk

annoncesalgDG MediaTlf.: 70 27 11 55www.dgmedia.dk

layoutKatrine Dahlerup, FFD

forsidefotoiStock

trykDystan Grafisk Servicewww.dystan.com

Næste nummer udkommer d. 11. februar. Deadline d. 28. januar.Medlem af Dansk Fagpresse.

ISSN: 0018-3334

Andreas HarbsmeierRedaktør

Sundhedens årti

2009 i danmark var ikke kun terrorens årti, var ikke kun dansk folkepartis årti. det var i lige så høj grad sundhedens årti. Aldrig før har vi vidst så meget om indholdet i maden, aldrig har vi brugt så mange timer med løbeskoene og i motionscentrene, aldrig har vi stillet så store krav til sund-hedsvæsenet. Et udtalt fokus på kost, motion, welness og ikke-rygning i medier, i hjemmet og på arbejdspladsen var resultatet. Både den fysiske og den psykiske velvære kom i centrum i hidtil uset grad. Og det kan jo alt sammen være meget godt. For kan der være noget galt i, at vi lever sundere, dyrker mere motion, ryger mindre, drikker mindre og er mere optagede af vores psykiske velbefindende? Ikke umiddelbart. Og dog. Tendensen har to sider. På den ene side er det den enkeltes eget ansvar at behandle egen krop fornuftigt, og på den anden gør man sig i hidtil uset grad umage fra statslig med at ”hjælpe” de usunde ved at udstede forbud og udstikke retningslinjer. Resultatet er, at de, der i forvejen har overskud, giver sig til at løbe maraton, mens de, der har overskud, må se sig selv længere og længere væk fra normen. Det betyder en noget ubehagelig marginalisering af dem, der ikke kan leve op til kravene. De ser ikke godt ud at være tyk, og det er udtryk mangel på selvkontrol og er i sidste ende et stempel. At der i Danmark stadig er noget, der minder om et klassesamfund, er ikke overraskende. At det efterhånden kan ses på kroppen, er skræmmende. Godt nytår.

s. 5

debat8 skarpe

8 skarpe til Chris Macdonald

01Hvis man kigger tilbage på 00’erne, har der været meget fokus på sundhed. Hvorfor, tror du?Primært er det fordi, at videnskaben med enormt meget forskning har bevist, at der er en sammenhæng mellem sund livsstil og et længere liv. Og fordi det er blevet slået fast, er der kommet fokus på, hvor-dan man kan leve sundere og behandle sin krop bedre og dermed forbedre sin livskvalitet.

02Synes du ikke, at det er gået lidt over gevind?Hvis man kigger på den videnskabelige del, så synes jeg det bestemt ikke. Men jeg synes, at man skal skelne mellem generel sundhed og wellnessbølger. Sundhed handler om motion, afbalanceret kost, søvn og stress, og det synes jeg, er vigtigt at oplyse om.

03Men der har vel altid været overvægtige og folk, der ikke gider motionere. Er det ikke blevet en dyrkelse af en helt bestemt måde at anskue ”det gode liv” og livskvalitet på?Nej, og det er her problemet ligger. Fx har der været en så drastisk stigning i antallet af fede mennesker, at WHO kalder det for en epidemi, og man mener, at mentale problemer som fx depression i 2020 vil være den hyppigste grund til sygemelding. Derudover er der også en markant stigning i tilfælde af hjerte-kar-problemer, ligesom flere og flere børn får diabetes 2 – den sygdom, man kalder gammelmandssukkersyge. Der er altså sket en udvikling, som gør det nødvendigt

00erne var sundhedens årti. Guruen Chris Macdonald fortsætter ufortrødent næste årti med motion, afbal-anceret kost og ingen stress. Han mener, at sundhedstrenden er kom-met for at blive. Men er det nu så godt alt sam-men? charlotte kjærholm pedersen

Udannet inden for fysiologi, ernæring og psykologi. Oprindelig fra USA, men har boet de seneste otte år i Danmark. Skriver og laver tv for Politiken og har derudover medvirket i adskillige tv-programmer om sundhed. Senest ”By på skrump” på DR.

at tage fat i sundhedsproblemer. Dermed ikke sagt, at man skal leve på en bestemt måde. Selvfølgelig skal folk selv have lov at bestemme, om de har lyst til at leve sundere, og de eneste, som er udsatte for en form for lovgivning, er rygere, og det er fordi, at det er farligt for dem, som sidder ved siden af.

04 De programmer på DR, hvor du har været med, bliver sundhed en public service-ydelse. Skal sundhed være det?Ja, for sundhed handler også om oplys-ning og information, så det er absolut public service. Derudover er det seernes mulighed for at opleve, at det godt kan lykkes at ændre livsstil. 05Men hvad med dem, som det ikke lykkes for – er der ikke en fare for, at de bliver stemplet som tabere, hvis det ikke lykkes for dem at tabe sig eller stoppe med at ryge? Forhåbentlig ikke. Jeg siger altid, når jeg starter, ”det her bliver rigtig svært”, for det er svært at lave om på gamle vaner, og det har jeg fuld forståelse for. Nogle gange skal der flere forsøg til, før det lykkes. Derfor synes jeg også, at det er vigtigt at motivere i stedet for at løfte pegefingre. Men det er vigtig at gøre forsøget, og når det lykkes, er der mange, som ærgrer sig over, at de ikke har gjort det noget før. Derudover synes jeg også, at det er vigtigt at kigge på årsagerne til vanerne. Hvorfor begynder folk at ryge – og hvordan kan vi forhindre, at de overhovedet starter? De unge skal aldrig tænde deres første ciga-ret, og motion skal på dagsordenen fra start, for så bliver det ikke en livsstil, som

skal ændres. Derved undgår vi også, at der er nogen, som føler sig som tabere. 06Hvis man kigger på de forskellige sund-hedstrends, så lader det jo til, at ideen om det sunde forandrer sig hele tiden. Handler det ikke om, hvad man kan få folk til at bruge penge på? Der er nogle helseeksperter, som sælger et kommercielt koncept, der går ud på, at det er rigtig let at tabe sig, og det er en fejl, for det er det ikke. Over for det står den videnskabelige verden. Der har for-skere været enige i mange år. Problemet er de kommercielle tilbud, som forsøger at tjene penge på et helt bestemt koncept, der ikke nødvendigvis er godt for krop-pen, eller i hvert fald ikke er videnskabeligt dokumenteret. 07Er der ikke fare for, at folk giver op med alle de tilbud?Jo, men der må man som forbruger også være kritisk i forhold til, hvor man henter sin information. Desværre har mennesker det med at være lidt utålmodige, så ”ti år yngre på ti uger” lyder bedre end ”resten af livet – og en forlængelse af livet på ti år”, selvom det kan lyde helt absurd.

08Tror du sundhedstrenden fortsætter i det nye årti? Ja, jeg håber, at man vil gøre mere ud af forebyggelse, så vi ikke behøver at skulle hjælpe folk ud af misbrug af nogen art. Men det er vigtigt, at man også tager et socialt ansvar på fx skolerne. Selvfølgelig en der en fare for, at det tipper over. Der er jo både for meget og for lidt.

s. 6

januar 2010

højskoleNotitser

Grundtvig på internettetGrundtvigcenteret, som er et samar-bejde mellem Århus Universitet og Vartov - og beliggende i Århus - er nu, med den nye finanslov, sikret et tilskud på 23 millioner til at digitalisere hele Grundtvigs forfatterskab. Lignende tiltag er sket i Norge med Holberg, og i Danmark er det allerede sket med Søren Kierkegaard. Ved at digitalisere kan man også indføre kommentarer til hans tekster, som kan gøre det nem-mere at forstå dem, og derudover er der bedre mulighed for at søge i hele hans forfatterskab. Man regner med at påbegynde digitaliseringen i 2010. /cp

Reddet af kommunenIdrætsskolerne i Ikast (ISI) er ramt af et stort økonomisk underskud. Heldigvis er Kultur- og Fritidsudvalget i Ikast Kommune gået ind i sagen og har hjulpet skolen med et lån. Det 3,2 millioner store underskud bliver dæk-ket med et lån, som både er rente- og afdragsfrit. Grundet til skolens underskud er ikke manglende elever. Der er faktisk fulde huse og ventelister. Af samme grund har kommunen krævet, at le-delsen i fremtiden bliver todelt, så der både er en økonomisk ansvarlig og en skoleansvarlig. /cp

Grønlandsk deroute De to grønlandske højskoler, Knud Rasmussenip Højskolia i Sisimiut og Sulisartut Højskoliat i Qaqortoq, er lukningstruet trods lange ventelister. Eleverne strømmer til de to skoler. Der har været hele 436 ansøgere, men kun 40 er blevet optaget. Problemet skal findes i økonomien, hvor der er røde tal på bundlinjen. Begge skoler har millionunderskud, og i Finansloven for 2010, som for nyligt blev vedtaget, var der ikke ekstra bevil-linger til højskolerne på budgettet. Tværtimod vil bevillingen falde med tre millioner i løbet af de næste par år. Hvorvidt skolerne kan lade deres forårskurser starte er endnu uvist. /cp

Tvind igen i søgelysetTvind er igen i mediernes søgelys med en mindre flatterende sag. Denne gang gør Tvind sig bemærket i USA, hvor en sag om økonomisk svindel lige nu ruller. Efter at have været på anklage-bænken i Danmark har dele af Tvind-ledelsen angiveligt bosat sig i en større kursusejendom i Mexico, hvorfra de driver den humanitære fond Humana samt underfirmaet, Planet Aid, som indsamler og sælger brugt tøj, som sen-des til forskellige lande i Afrika. Planet Aid får store tilskud fra den amerikan-ske stat, men overskuddet fra organisa-tionerne går ind på kontoer i Johannes-burg i Sydafrika, som ejes af Tvind selv. Tv-stationen Fox har undersøgt sagen og har fundet sammenhæng mellem de danske anklager mod Tvind-ledelsen og Planet Aid. Deres talsmand, Fred Olsson, benægter alt samenhæng med den danske retssag. Næsten samtidig blev Marlene Gunst, der betragtes som Tvinds regnskabschef, for nylig tilbageholdt i London, hvor hun blev bedt om at møde op til ankesagen mod Tvinds hu-manitære fond Humana ved Landsret-ten./cp

Endnu en skole må lukkeHaslev Udvidede Højskole mistede mellem efterårsholdet og forårsholdet livet, da det viste sig umuligt at udfylde det lange kursus her til foråret. Det har lang tid været svært for skolen at tiltrække elever nok, og i en presse-meddelelse siger skolens bestyrelses-formand, Mogens Larsen, at ”som følge af vigende elevtal igennem længere tid er dette desværre ikke længere muligt, og med beslutningen om at arbejde for en afvikling af højskolens aktiviteter ønsker bestyrelsen på ansvarlig vis at give mulighed for, at skolens rammer fremadrettet kan blive benyttet til lignende formål”. /cp

s. 7

Nordisk real- kompetence En arbejdsgruppe har gennem 2009 haft til opgave at udarbejde en rapport, som viser, hvordan de forskellige lande i Norden dokumenterer de realkom-petencer, der opnås i højskoleregi. Formålet har først og fremmest været at kortlægge, hvad der ligger i begrebet realkompetence i de nordiske lande og hvordan, de dokumenteres. Derudover har håbet været, at man kan lære noget af hinandens arbejdsmetoder. I rapporten er der desuden bidrag fra bl.a. forsker på RUC, Christian Helms, som sætter realkompeten-cebegrebet i en historisk og politisk kontekst. Rapporten har udarbejdet tre konkrete anbefalinger: At undervi-serne øger bevidstheden om, hvad de har i sinde at lære eleverne, at højskolerne samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner om at få klarlagt, hvad højskolens læringsrum kan – og indeholder – samt indarbejde realkompetenceprocesser i den almene undervisning. Hele rapporten kan læses på www.ffd.dk/nfr./cp

Presseklip”Igen i år er der stor interesse for vores julekursus, hvor deltagerne primært er fra 55 år og op efter. De har både børn og børnebørn, men de synes, det er mere afslappende at holde jul hos os, frem for en familiejul hvor der er mere tryk på.” Vibeke Hundborg, der er forstander på Nørgaards Højskole, til Newspaq 1. december.

”Jeg har tidligere refereret til en undersøgelse, der viser, at forstandere i gennemsnit ikke klarer mere end tre år på den post. Det har Vibeke så rigeligt idet hun har været forstander siden 2003, men vi har også i bestyrelsen et ønske om, at hun skal holde mange år endnu som forstander fra Nørgaards Højskole, og det tror vi, at en orlov vil hjælpe med til.” Else Krarup Pedersen. Midtjyllands Avis

”Folkeoplysning indebærer altid den selvmodsigende risiko, at den også kan være ekskluderende. Jeg forventer en modreaktion. Folk søger kulturfrie zoner simpelthen fordi, de konstant bliver bombarderet med tilbud, der skal gøre dem mere kulturelt dannede. Hvem gider blive konfronteret med sin mangel på kulturel dannelse hele tiden?” Peter Duelund, kultursociolog, til Information 3. december.

Meget peger på konkursGennem efteråret er der blevet ud-kæmpet en kamp om kunsthøjskolen Thorstedlund. Efter at bestyrelsen bedyrede lukning af højskolen og salg af bygningerne til en tyrkisk-kurdisk skolekreds, blev en forening, Kunst-højskolen Thorstedlunds Bevarelse, oprettet. De har ihærdigt kæmpet imod lukningen og har fået kommu-nalpolitisk støtte af Dansk Folkepartis Pia Adelsteen, som er imod en tospro-get efterskole. Bestyrelsen har dog fastholdt, at de har handlet i overensstemmelse med lovgivningen, da de på en general-forsamling oplyste om lukningen og derefter afholdte en afstemning, hvor beslutningen blev vedtaget. I december tog sagen imidlertid en ny drejning, da bestyrelsen i retten har fået tinglyst en stævning mod sig. An-klagen lyder, at skolen er blevet lukket ulovligt, hvorfor bygningerne ikke må sælges. Det har endvidere medført, at skolen er kommet ud i større økono-misk uføre, som kan ende med kon-kursbegæring. I hvert fald har skolen meddelt Undervisningsministeriet, at de ikke kan tilbagebetale den million, de har fået for meget i statsstøtte, da de med denne sagsøgning ikke har mulighed for at sælge bygningerne til den tyrkisk-kurdiske skolekreds. /cp

s. 8

januar 2010

tendensSelvværdet på retur

i starten af 1990erne døde en ung pige som et resultat af sine spiseforstyrrelser på en høj-skole. Dengang kendte man knap nok til fænomenet, men i dag er tendensen klar. Et stigende antal unge kæmper med selvværdet og har svært ved at overkomme hverdagen, og det vækker bekymring. For hvis de ikke kan klare de relativt trygge rammer på en høj-skole, hvor dagens aktiviteter er lagt tilrette, og de unge serviceres døgnet rundt, hvordan skal disse unge så klare sig videre i deres liv? Uffe Strandby har været i højskole-miljøet i omkring 20 år, i 12 af dem har han fungeret som forstander for Gym-nastikhøjskolen i Ollerup på sydfyn. Det var først med den unge piges tragi-ske død, at Uffe Strandby overhovedet blev bekendt med fænomenet. Inden da var det simpelthen ikke noget, han havde hørt om. Han er i årenes løb kommet tæt på mange unge. Igennem de sidste 10-15 år har han oplevet et stigende antal af især unge piger, der kæmper med et lavt selvværd. Flere og flere synes også at have et blufærdigt og til tider nærmest selvudslettende forhold til deres egne kroppe.

at blive setFænomenet er ikke nyt, men det er en markant tendens, der peger i den forkerte retning. En af forklaringerne kan være den flydende identitet, som de fleste unge er bekendte med. Man kan være den, man har lyst til, men risikerer ikke at blive nogen som helst – at forblive flydende i en uklar og angstprovokerende tilstand af retningsløshed.

Hvordan synes du selv, det går?Unge kæmper med selvværdet. Og det er ikke længere et socialt fænomen. Flere og flere unge med de ellers bedste forudsætninger har van-skeligt ved at sætte sig igennem i deres eget liv. De aner ikke, hvor de skal hen, men ved bare, at de helst skal være både lykkelige og have succes. Autoriteternes fald bærer en del af skylden af andreas tonnesen

»Hun har måske i en række år formået at leve op til omgivelsernes forventninger og har præsteret, men på et tidspunkt bliver presset for stort, og så resignerer hun.

På Krogerup Højskole i Nordsjæl-land sad Neal Ashley Conrad, ind til han forlod højskolen sidste år, med den samme oplevelse. Det stigende antal unge med lavt selvværd er i hans øjne en markant tendens, selvom det selvfølgelig er et komplekst problem. Igennem flere år har han haft et skri-veværksted, et meget intimt rum hvor man kommer under huden på hinan-den, og hvor man derfor virkelig kan tage temperaturen på det miljø, der præger de unge. Det er et miljø, hvor værdierne flimrer. Det er Conrads erfaring, at mange af højskoleeleverne har en tendens til at gemme sig og tro, at hvis man bare har gå-på-mod og kender tidens tegn, koder og talemå-der, så skal det nok gå. På den måde holder man, ifølge Neal, både sig selv og andre på afstand, fordi det hele tiden handler om at være på og blive set - for bliver man set og opnår den

s. 9Hvordan synes du selv, det går?

ydre opmærksomhed, er man nogen. Udadtil gælder det nemlig for de helt unge om at være ligeglade – at foregive at det intet betyder, hvis andre går imod én, ikke kan lide éns tøj eller atti-tuder, mens man bagved og indvendigt hele tiden er ved at bryde sammen og hader alt og alle. Der er en udpræget tendens til at fokusere på det ydre – på hvordan man tager sig ud, og om andre kan lide én – frem for på det indre, på de værdier, man tror på, og de tanker, man har. I følge Conrad er der også vitale sider ved den flimrende subjektive iden-titet, som unge har, nemlig at den er hurtig og omstillingsparat og i stand til at kombinere viden, muligheder og perspektiver på helt nye måder. Men det gælder altså kun for de bedst fun-gerende. Mange falder fra og falder fra sig selv – indvendigt uden at det bliver bemærket før langt senere, hvor der skal et større psykologisk forbyggelses-arbejde til for at kalde de unge tilbage og få dem på ret køl. Måske er netop højskolen et særligt gunstigt miljø til at aflæse sådanne ten-denser blandt unge, der ellers ofte har en skjult karakter og er svære at itale-sætte. Som et sted, hvor man er både dag og nat i en intens periode, udgør højskolen et særegent læringsmiljø, der

fordrer det personlige engagement – et engagement, der i høj grad afhænger af den enkeltes selvværd.

de stille og ensomme ungeMen ikke bare i højskoleverden synes et markant antal unge mennesker at kæmpe med et lavt selvværd. Ventilen er en frivillig organisation, der i de sid-ste 10 år har drevet en række mødeste-der for ensomme og stille unge. Og en del af de unge, der kontakter Ventilen, tager rent faktisk ofte et ophold på en højskole sidenhen. På Ventilen ser man højskolen som en god mulighed for at komme ud af en voksende ensomhed og for at opøve færdigheder i at skabe kontakt og socialisere. Selvom orga-nisationen oplever flere henvendelser, er det svært med nøjagtighed at sige om det skyldes en stigende ensomhed blandt de unge, eller om det hænger sammen med, at organisationen vokser og har fået en større kontaktflade med de unge. Medarbejderne på Ventilen kan til gengæld konstatere, at der ikke er nogen en entydig sammenhæng mel-lem forældrenes sociale klasse og de unges problemer med ensomhed. Med andre ord synes årsagerne til unges problemer med ensomhed og lavt selvværd ikke dækkende at kunne for-klares udfra en ’klassisk’ socialtfokuse-

rende sammenhæng. Også velstillede unge fra stabile hjem døjer gevaldigt med selvværdet. Afdelingsleder i Psykiatrifondens børne- og ungdomsafdeling, Hallur Thorsteinsson, oplever også, at proble-merne med manglende selvværd ram-mer mange forskellige unge. Børne- og ungdomsafdelingen faciliterer en række forskellige projekter, der søger at hjælpe de unge, der har det skidt på den ene eller anden måde. Årligt har de kontakt til et sted mellem 5.000 og 6.000 unge. Ifølge Hallur Thorsteinsson kan det være den flittige pige, som er rigtig kompetent og har klaret sig godt i skolen, der alligevel i al den tid har kæmpet med et lavt selvværd. Hun har måske i en række år formået at leve op til omgivelsernes forventninger og har præsteret, men på et tidspunkt bliver presset for stort, og så resignerer hun. Og selvom den udadfarende dreng – måske klassens klovn og ballade-mager – kan fremstå selvsikker, ofte fordi vi har en tendens til at forveksle selvtillid med selvværd, så kan også han ofte kæmpe med et lavt selvværd. Pigerne repræsenterer ofte en mere introvert attitude, hvor drengene er mere udadvendte. Men det er tit de samme selvværdsproblemer, de bærer

s. 10

januar 2010

rundt på. De bærer dem bare forskel-ligt. Selvom det er vigtigt at holde sig for øje, at problematikken er langt fra entydig, så hænger den ifølge Hallur Thorsteinsson heller ikke kun sammen med sociale klasser, men i høj grad mere bredt med en ungdomskultur, der omspænder alle på tværs i samfun-det. De unge lever i et præstationssam-fund og i en performancekultur. Det er derfor, at en følelse som skam fylder utrolig meget i de unges bevidsthed i dag. Man kan let blive belejret af fø-lelsen af ikke at kunne slå til i ens eget liv. For nogle bliver selvværdet så lavt, at det tipper over i egentlig selvforagt eller selvhad. Og der er det, at man typisk kan opleve, at de skader sig selv. En anden ting, som er sigende for nu-tidens unge, er angsten for at fremstå som svag. Man er ikke bange for at hjælpe andre, men man er til gengæld bange for selv at spørge om hjælp. Hal-lur Thorsteinsson understreger, at det er vigtigt ikke at sygeliggøre det lave selvværd. Men det lave selvværd kan føre til reel mistrivsel. Lavt selvværd er en alvorlig ting og skal forstås som en risikofaktor.

de kernesvages kulturEr fænomenet et udtryk for en bredere udvikling? Der bliver jo efterhånden talt ekstremt meget om depression som den nye folkesygdom. Blot ikke så meget blandt unge. Henrik Jensen er historiker og lektor ved Roskilde Universitetscenter. Han har i adskil-lige bøger og artikler på forskellig vis karakteriseret det moderne samfund som et massesamfund, hvor det nære sociale netværk er eroderet. Hvor man i stigende grad lever et monadeliv som eneboende singel og udvikler en

særlig forandringsmentalitet. Hvor identitetsdannelsen præges af en angstprovokerende risikokalkulering, og hvor man i hidtil uhørt grad dyrker iscenesættelsen af det individuelle.Den lave selvværdsfølelse blandt mange unge er i følge Henrik Jensen et komplekst problem med mange kom-ponenter. Men det spiller en stor rolle, at der er sket en erosion af det nære. Det er derfor ikke et uinteressant bil-lede, man bruger, når man siger, at man i dag ”bliver opdraget af fjernsynet”.Verden er blevet et kolossalt mulig-hedsrum, som den enkelte præsenteres for gennem medierne. Samtidig er der gennem en længere historisk proces sket en autoritetsvækkelse i samfun-det. Vores tid er på mange måder en rodløs tid, hvor de traditionelle fælles normer er blevet få og utydelige. Mulighedsverden er i én forstand en gave, men den stiller meget store krav til den enkeltes valg. Meget tyder på, at individet har brug for grænser. Græn-ser, som man bruger til at definere sin identitet – ikke nødvendigvis ved at gøre som ens forældre gjorde, det kan også være ved at sætte sig op imod de overleverede normer. Men når disse grænser ikke er til at finde og derfor ikke kan optages og internaliseres, kan det være svært at udvikle det, man med et gammeldags ord kaldte karak-ter. Derfor er der meget på spil, når vi snakker om unges lave selvværd og deres resignation i forhold til at træde igennem i deres egen tilværelse.Inden for psykiatrien såvel som psy-kologien er der en bred enighed om, at det grænseløse kan være en kilde til depression. Og ifølge Henrik Jensen lever vi netop i en individualiseret tid, der søger og dyrker det grænseløse – det frisatte individ. Det er derfor, at

»Mange falder fra og falder fra sig selv – indvendigt uden at det bliver bemærket før langt senere, hvor der skal et større psykolo-gisk forbyggelsesarbejde til for at kalde de unge tilbage og få dem på ret køl.- neal ashley conrad

tendensSelvværdet på retur

s. 11

neurosen, der i Sigmund Freuds samtid indtog pladsen som det centrale symp-tom på kulturens trykkende normer, i dag er blevet erstattet af depressionen. Depressionen er det mest fundamen-tale symptom på en nutidig kultur, der dyrker det grænseløse og er befolket af kernesvage individer. Henrik Jensen pointerer, at især unge mennesker har behov for at blive inddraget og have oplevelsen af at være forpligtede. Det behov giver vores samfund ikke i tilstrækkelig grad rum for. Der er en farlig tendens til, at de unge bliver frisat med et, ”hvad synes du selv?” og får at vide, at ”du er ikke nødvendig, gå du bare ud og leg”. Det

»De unge lever i et præs-tationssamfund og i en performancekultur. Det er derfor, at en følelse som skam fylder utrolig meget i de unges bevidst-hed i dag.

er det værste, man kan gøre for unge mennesker. Det er en af årsagerne til de mange subkulturer. For samfundet formår ikke at definere en fælles for-pligtelse – et fælles kulturelt funda-ment. Derfor er autoriteten så vigtig, og derfor sagde den tyske filosof Theodor W. Adorno – der ellers havde et tem-melig kritisk blik på autoritetens me-kanik – ”at hvis man ikke har det faste, myndiggørende blik på en, så bliver man ikke rigtig menneske”, påpeger Henrik Jensen. Det er interessant, at vi på det kulturelle felt dyrker det græn-seløse og i uddannelsessammenhænge skyr ethvert forbud og påbud, samtidig

Det er tabu at fremstå som svag. Det gælder om at holde masken.

s. 12

januar 2010

tendensSelvværdet på retur

»Det er interessant, at vi på det kulturelle felt dyrker det grænseløse og i uddannelsessam-menhænge skyr ethvert forbud og påbud, sam-tidig med at vi på det politiske område oplever en stadig fremvoksende skov af regelmenter og den ene stramning efter den anden.- henrik jensen

med at vi på det politiske område oplever en stadig fremvoksende skov af regelmenter og den ene stramning efter den anden. Det er netop, fordi de fælles kulturelle normer er i opløsning, at stramningstendensen svulmer op i det politiske. Men her fremstår det ikke længere som en positiv, karakter-dannende kraft, men derimod som et mangelsymptom.

at finde sit forbillede og vinde sig selvDet forekommer egentligt absurd, at det, at mange unge døjer med selv-værdet, resignerer og har svært ved at sætte sig igennem i deres eget liv, er en konsekvens af den individualisme og frihed, vi dyrker og værdsætter kulturelt. Men hvor skal de unge kigge hen i dag for at finde noget solidt at holde fast i? Hvordan ser forbillederne eller rollemodellerne ud i en virkelig-hed, hvor værdierne flimrer som evigt omskiftelige og uhåndgribelige glimt? Frem for alt må man nok konstatere, at der ikke foreligger nogen entydig end-sige nem opskrift. For tidens kulturelle

rum er et resultat af samfundsudvik-lingen som sådan, og den er langt fra styret og bevidst kontrolleret. Det er den, der virker tilbage på den enkelte med det evindelige frihedscredo: ”der er ingen anden værdi, end den du selv skaber”. Derfor er ensomheden en meget stærk tendens i vores tid, og den rammer bredt – både blandt unge og gamle. Men det er måske i ungdom-men, at den gør mest ondt. For Neal Ashley Conrad har det i undervisningssituationen været vigtigt at forsøge at pege på og gøre plads for et indre rum, hvor det fremmede, det mærkelige, angstfyldte, ensomheden og det anderledes kunne få lov til at blande sig med alt det, man i forvejen godt ved om sig selv. For ham er det også helt afgørende, hvordan de unge gør brug af deres forbilleder og med hvilken indstilling, de gør det. Forbil-leder, der er misbrugere, behøver ikke nødvendigvis at avle misbrug hos dem, der dyrker dem. Men det er indlysen-de, at man narrer sig selv grueligt, hvis man ikke forpligter sig på de udfor-dringer, forbilledet stiller én overfor.

s. 13de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk

Internationalt input- til din skoles globale udsyn

Den 28. januar kan du komme på omdrejningshøjde med højskolernes internationale projekter i 2010. Vi har samlet to spændende netværksmøder samme dag.

Kl. 10-12Fokus på Europa bl.a. Mission EuroPresident i april-maj

Kl. 13-15Fokus på verdenbl.a. Global Højskole - Globalt Ansvar i august-september

Frokost er inkluderet i møderne, som foregår i Højskolernes Hus, Nytorv 7, 1450 København KTilmelding til Torleif Jonasson på tj@ffd.dk

Læs mere om projekterne på www.ffd.dk/internationalt og www.ffd.dk/europa

Det du ikke lærer andre steder

s. 14

januar 2010

højskoleTidsånden kort

Hot & not

NOT

dovne højskoleeleverHvorfor ligger I ned hele tiden? Er I da syge, har I ondt i ryggen? Bliver det aldrig kedeligt at ligge og boble til op ad formiddagen? Er det sexet at have sovekammerøjne? Er det sejt ikke at have lavet sine ting og ikke skamme sig over det og endda blive en smule fornærmet over, at man ikke forstod, hvad man skulle, nå, var det det, jeg skulle … det kunne du bare have sagt. Kom nu, tag jer nu sammen, ikke, I er sjove og kloge, og selv om I synes, I kan se til alle sider, derfra hvor I ligger, er livet er altså … forbløffende kort.

at spise langsomtJeg skal ikke blande mig i, hvor hurtigt eller langsomt, folk spiser, men jeg gi-der ikke høre på, at det er meget bedre at spise langsomt, og at man skal tygge sine klidkiks og Special K 35 gange, som sundhedsstyrelsen anbefaler, vi er ikke drøvtyggere, vel, og hvem siger, man ikke både kan sluge maden og nyde den? Jeg hørte om en fra en høj-skole, der foreslog, at der skulle være et bord for de langsomt spisende for at danne kultur. Så kunne de sidde der og glo på hinanden og måske endda også tale langsomt. Muuhh.

klimaaktivisterKlimaproblemerne bliver ikke løst af gamle hippier, der kalder jorden for Gaya og mener, at vi alle sammen bør blive veganere og flytte ud i et frilands-museum i huse lavet af kolort og gamle coladåser. Nej, den globale opvarmning skal klares med bindende aftaler og hård konsensus på højeste politiske niveau og teknologiske fremskridt. Drop nu de bedagede utopier!

ordet rummelighedNyt bovlamt modeord, som embeds-mænd har fundet på for at dække over besparelser og statslig kontrol. Hvem kan være imod det? Nazister, satanister, Osama bin Laden? Men dem skal der vel også være plads til, ikke(!) En berømt lingvist har sagt, at hvis man har et søm, kan man råbe hammer nok så højt og længe, men det kommer sømmet ikke ned i træet af. Det samme gælder de her åndssvage hurragloser, man finder på hele tiden.

»af christian dorph, forfatter

Det er herre gam-meldags, og det er til grin på film, men i virkeligheden kan det noget, kysset.

HOT

at have travltDer er meget med, at folk har for travlt og får stress, og så bliver de udbrændte osv., og det skal tages alvorligt. Men det kan også være skønt at have ry-gende travlt og sætte gang i mange ting og projekter og se det blive til noget, arbejde igennem, skrive en hel nat fx, fordi man skal have en artikel eller en bog eller et tidsskriftsbidrag færdigt. At være en mand, der er rask til sin mad og rask til sin gerning, som man siger. Når jeg møder Lars Bukdahl, tænker jeg, der har vi Lars Bukdahl, og han har altid travlt. Hej Lars.

yeahsuiten af theis ørntoftFørst tænker man, den person, der har skrevet den her bog, er sgu en hustler, ikke, kunne han ikke have gjort sig bare lidt mere umage? Men så læser man igen og fuck, den er jo sjov, og den er sort og hård, hey, man skulle være 25 og rockstjerne og skrive sådan, jeg er nødt til at citere: ’jeg cykler lige igen-nem dagen/ bruger dagen på en dag, drikker vand af et glas vand/ Vibskov har klædt forstadsbørnene i lilla og lyseblå – det er flot”.

sneMan gik vemodigt og tænkte, at om få år kan man – undskyld – skyde en hvid pil efter den, og de næste generationer vil kun komme til at opleve sne i fjern-synsprogrammer om Sydpolen. Men så kom den alligevel, uventet, kold, et mirakel, midt under klimakonferen-cen, som naturens ironiske korrektiv til nedsmeltningen i Bella Centret og Lars Løkkes pinlige mødeledelse (tænk, at det skulle komme så vidt, at man ligefrem savner Anders Fogh!).

kysDet er herre gammeldags, og det er til grin på film, men i virkeligheden kan det noget, kysset. Det kan være som en let berøring, svævende og blid, det kan være æggende og svimlende, og det kan være hult, det kan være sødt, det kan være stjålent, og det kan være kræ-vende og langt og forvirrende, og det kan være besværgende og beseglende, og det kan være dødeligt jf. Judas og Godfather (Michael Corleone, der kys-ser sin bror på Cuba).

s. 15

debatMildt sagt

s. 15Mildt sagt - det er vigtigt at tænke positivt

Casper ChristensenEn rose er en rose er en rose. Og roser har som bekendt torne. Roser gives traditionelt til attråværdige personer, men etymologisk har ros og roser intet tilfælles. Blomstens navn kommer af det latinske rosa beslægtet med det græske rhodon, mens det at rose kom-mer af den oldnordiske betegnelse for at prise en person for det gode, denne gør. I dagens klumme forenes de to begreber dog i en og samme person. En der tør være ved, at ”a man is a man is a man”; én, som har torne, og en, der bør prises for sin indsats i sit virke. Dagens navn er Casper C, fordi han vil være ved sig selv og sit liv, og fordi han i sit arbejde ufortrødent udfordrer sit publikum. Undertiden er hans TV-shows blevet kritiseret i begyndelsen, men efterhånden, som de tager form, må enhver, der ikke har bundet sig selv op på uforanderlighed, give op og erkende, at den søgende form åbenba-rer nyt indhold. Casper C er work-in-progres for åben skærm og rullende kamera. Det er derfor ikke nødven-digvis godt hver gang, men når det er bedst, er det mere underholdende og mere vedkommende end alt andet. Det kræver mod og mandshjerte at sætte sig således på spil – og det fortjener dagens rose.

Svend Thorhauge

RegionsrådmandenAt Gødstrup en dag skulle komme på landkortet, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig i mine drengeår, da vi fiskede halvdøde hundestejlere op af svovlpølen ved Gødstrup sø. Men lige pludselig, midt i finanslovsforhandlingerne, hev Dansk Folkeparti en kanin op af hatten ved at sætte spørgsmålstegn ved beslutningen om, at et nyt midtjysk supersygehus skal ligge i Gødstrup ved Herning og ikke lidt længere vestpå ved Aulum. Så tågede kaninen forvirret rundt og gøgleriet tog fart, om end Kristian Thulesen Dahl fik røde øre, da han skulle forklare, hvorfor han ikke havde forholdt sig til en lignende situation i det fynske, hvor han er opstillet. Alt imens holdt regionsformand Bent Hansen, hovedrystende, stille og roligt fast i den saglige beslutning og demonstrerede dermed det vigtig-ste i hele forløbet. At politik bør og skal være mere end hvide kaniner og gøgleri – respekt for det og respekt for vælgernes refleks – Bent Hansen fik 72.665 personlige stemmer til region-rådsvalget.

Jacob Kjærsgaard

Mister PresidentMåske kommer den igen. Min kritiske sans. Men indtil videre er jeg stadigvæk i den fase, som vel ret beset hedder ’forelskelse’, og det betyder i sagens natur, at jeg ikke kan se skyggen af fejl ved den høje, flotte, kloge mand, som har indtaget det Ovale Kontor. I skrivende stund mellemlander han i USA mellem Nobel og COP15 – og jeg savner ham allerede. Jeg hører således heller ikke til den fløj, der synes, Fredsprisen var ufortjent. I Oslo troppede en demonstration op for at udtrykke utilfredshed, men de druknede i den store menneskemængde, der kom for at hylde ham under hotellets balkon. Og det er det, han kan. Det er den foran-dring, han bringer med sig. En ting er, at jeg tror, Obama med tiden kan ændre verden, men det, som jeg elsker ham for, er, at jeg tror, han ændrer os. Indefra. Jeg er ændret. I’m a believer. Når jeg tænker på verdens mægtigste mand, er det med ømhed, respekt og tro på, at han både vil og kan gøre verden til et bedre sted. Det håb kan jeg bygge meget på. Og jeg håber historien vil vise, at han fortjente mit håb.

Gertrud Thisted Højlund

s. 16

januar 2010

Fra bloggen www.hojskolebladet.dk

Gudløse hjerner, genbesøgt IAf Lars Andreassen”Det, der sker lige i øjeblikket, og som måske falder mange religiøse for brystet, er en nyformulering af moralens grundlag. At moral og normer, samt etik, langt hen ad vejen har været kodet af kristendommen her til lands, ændrer ikke ved det faktum, at mennesket kan være moralsk, før end det er religiøst. Men-neskets historie er som bekendt noget længere en kristendommens. Psykolo-gien og samfundsvidenskaberne ud-spørger, scanner og eksperimenterer på livet løs i disse år – og svarene tyder ikke på, at religion spiller afgørende ind på den menneskelige konstitution. Tværtom vidner de mange forskellige – og mere eller mindre private – fortolkninger af kristendommen på, at religion er noget man vælger efter for godt befindende, hvis altså ikke den religiøse opfattelse er noget, der kommer med opdragelsen. Fortolkningerne er så mange, at det nærmer sig det intetsigende.”

Gudløse hjerner, genbesøgt IIAf Lars Sandbeck”Hvis du (Paw Amdisen) havde læst vores bog ville du vide, at vi eksplicit undgår at vælge side i den unuancerede debat mellem kreationister og reduk-tionistiske naturalister. I stedet indtager vi selv ”den tredje position”, der vel egentlig svarer meget godt til det, du her præsenterer os for. Så du er altså enige med bogens anliggende - uden at vide det og uden at tro det.”

Thorstedlund – igenAf Jesper LundtoftJeg er selv højskolelærer, og en af de ting, jeg har noteret mig, er, at en ung dynamisk lærergruppe er rigtig vigtig idag. Dan Mølgård har indbudt mange unge og spændende gæstelærere i sin tid som forstander. Men hvad med den faste lærergruppe? Var de spændende? Det er vel trods alt dem, der skal trække læsset. Pia Fonnesbech skriver, at hun har arbejdet på Thorstedlund i over 10 år. Og Thorkild Nielsen, hvor mange år var du højskolelærer? 25? Er det ikke alt for lang tid? Var det her Mølgårds mod virkelig svigtede? Skulle han have fyret hele staben, og ansat nye unge kræfter?

debatKommentarer

I novembernummeret af Højskolebla-det bliver der spurgt, hvem der skriver om højskolernes deltagelse i freds-bevægelserne og de politiske kampe under den anden kolde krig. Jeg tror, at der bliver flere og meget forskellige personer om det job. En meget vigtig periode også for Højskolen. Og jeg tror, at den foreløbige påstand om, at det var de socialistiske højskoler, der to sig af det, hurtigt bliver nuanceret. I hvert fald var der andre end de nævnte i tidligere artikler. De socialistiske højskoler var ikke bannerførere som sådan for hele Højskolen, og ”Nytorv” var det heller ikke. Ud over de ’røde højskoler’ var der individuelle fyrtårne rundt omkring på højskolerne – blandt lærerkræfter og forskellige folkelige kredse med Radikale Venstre- og SF-synspunkter og partipolitiske tilknytninger og ”løsgående missiler”. For vi var dog nogle stykker, som var godt vrede på USA/USSR og vildt engagerede. Også på asfalten! Vi holdt sikkerheds- og forsvarspolitiske MF’ere til ilden i

Højskolen og Den 2. Kolde Krig Det var på ingen måde kun de røde højskoler, der engagerede sig poli-tisk under den kolde krig. En højskolemand gennem 35 år tilføjer et kapitel til Historien om højskolens koldkrigere

af rex o. schade,ryslinge højskole, 1974-2009

»De socialistiske højskol-er var ikke banner-førere som sådan for hele Højskolen, og ”Nytorv” var det heller ikke.

form af et utal af paneldebatter. Adskil-lige forsvars- og sikkerhedspolitiske ordførere fra Folketingets partier lærte i hvert fald Ryslinge Højskole at kende indefra. I den gamle foredragssal er der blevet talt med store bogstaver om atomoprustning og missilkendskab, om nedrustningsinitiativer og folkelig deltagelse i debatten! Vi var en lang række grundtvigske, almene højsko-ler med aktører, højskolelærere med samfundsfag og politik på højniveau, som blandt andet dannede ’Højskole-lærere for Fred’ 1), og som i mange år i 1980’erne før og efter NATO’s dob-beltbeslutning den 12. december 1983 havde sikkerhedspolitik og udenrigs-politik på skemaet!

Vi havde en ganske enkel ambition: at folkeliggøre sikkerhedspolitikken og fredsforskningen. Jeg håber, at det er muligt med dette indlæg at kunne give et af flere grundlag for at få skrevet den Historie. Det er jo som bekendt vanskeligt at skrive samtidshistorie (Andreas Harbsmeier i Højskole-bladet, november 2009), men da fx kontakten til de ”uofficielle freds-bevægelser” i Øst- og Centraleuropa overhovedet ikke er nævnt i artiklen ”Højskolens koldkrigere”, ønsker jeg at bidrage til den tidlige historieskriv-ning. Der blev udviklet kontakter og skabt netværk med udgangspunkt i

s. 17Højskolen og Den 2. Kolde Krig samarbejdet mellem nogle højskoler, grundtvigske, kirkelige kredse og an-tiatombevægelsen ’Nej til Atomvåben’ og dermed END-bevægelsen i Europa (European Nuclear Disarmament). END gik ind for ’detente’ eller som vi sagde dengang, atomnedrustning nedefra, lokalt. Det blev hurtigt til: detente alle steder fra: oppefra, nedefra og fra siderne.

at skrive samtidshistorieJeg ved ikke, om nogen ligefrem har sat sig for at skrive Historien om Højsko-len og Den 2. Kolde Krig (1979-89), i så fald vil jeg gerne bidrage. Da det er svært at skrive samtidshistorie, vil jeg bare i første omgang og på et tidligt tidspunkt, så vi får lidt balance i historien og får det folkelige lag med også i Øst og Centraleuropa, anføre en række aktiviteter jeg var involveret i i perioden. Jeg er i gang med en dokumentation om undervisning og engagement i europæiske og internationale emner og spørgsmål i perioden 1974 – 2009, hvor jeg var ansat på Ryslinge Højskole, og hvor Den 2. Kolde Krig var et afgø-rende tiår for mig personligt, privat og undervisningsmæssigt. Det følgende er en række indgange, som ved en senere lejlighed uddybes yderligere.

I Den 2. Kolde Krigs tid var jeg invol-veret i:

- etableringen og udviklingen af ’Nej til Atomvåben’ (NtA), en ny og uafhængig antiatom-våben kampagne, som var en del af END-bevægelsen i Europa! Den blev en vigtig spiller i den globale fredsbevægelse, som voksede frem i 80’erne. I NtA var der mange med, og her var en flok, en kernegruppe som holdt ud frem mod atomafrustnings-aftalerne, som fulgte efter 1989; bl.a. Erik Knudsen, Krogerup Højskole, Jørn Boye på Den Internationale

»På et tidspunkt tror jeg, at det blev for meget for bestyrelsen, fordi annon-ceringen af Fredsgrup-pen Midtfyns møder i Stiften og Amtsavisen og den lokale altid foregik på højskolen, så vi måtte flytte til det lokale bib-liotek efterfølgende; tilknytningen mellem en lærer på stedet og en lokal fredsgruppe iden-tisk med en anti-atom-bevægelse på nationalt og globalt plan blev for politisk.

Højskole, Poul Bangsgaard Båring Højskole og andre højskolefolk. Hvor-vidt de og jeg også havde de respektive højskoler bag os, skal jeg ikke her kunne afgøre. I kernegruppen deltog folk omkring ”Vandkunsten”, Kirsten Brunn, Søren Møller, Poul Villaume og bevægelsesfolk som Kaj Bollmann, Toni Liversage, Ole Wæver, Judith Winther, Niels Hass m.fl. NtA’s kerne-gruppe var på et tidspunkt suppleret af en britisk konflikt- og fredsforsker, Ni-gel Young, og fredsforsker Jan Øberg og Johan Galtung belærte os om visse teorier og systemer!

- jeg var med i NtA’s styringsgruppe i mange år og direkte involveret i et fæl-les europæisk og internationalt anti-atomvåben netværk, IPCC, og vi var med i planlægning og gennemførelse af de store europæiske (European Nu-clear Disarmament) demonstrationer og konferencer mod atomvåben, meget ofte på den årlige FN-dag den 24. ok-tober. Jeg deltog i Bonn, London, Den Haag og i aktioner ved mellemdistance atommissil baserne i Comiso (Sicilien) og Greenham Common (Oxford) – i årene før NATO dobbeltbeslutningen den 12. december 1983.

- på det regionale plan i Odense sloges vi altid med DKP og ’Samarbejdsko-miteen’ om parolerne og nationalt distancerede NtA sig af politiske og ideologiske grunde fra begyndelsen af 80’erne; men i den borgerlige presse blev vi jo alle slået i hartkorn, meget længe. Gæt selv hvilke prædikater, der blev anvendt, især i begyndelsen. Og der var vitterligt politikere og journa-lister, som var ’dovne’ og ikke satte sig ordentligt ind i substansen og mangfol-digheden i den fremvoksende europæi-ske og globale fredsbevægelse. (Her er jeg enig med Jørgen Dragsdahls 10 skarpe svar i november-nummeret af Højskolebladet).

Polfoto

s. 18

januar 2010

debatKommentarer

- I perioden efter 1983 var jeg fx NTA’s IPCC-repræsentant på en tre ugers folkelig bevægelses tur i USA i begyn-delsen af 1986 - kort tid efter Reagan-Gorbatjov mødet i Reykjavik, inviteret og medfinansieret af Kvækerne, Freeze Campaign, og nogle fonde i USA og andre ”none-alligned peace move-ments”. Bevægelser fra hele verden pressede på og krævede ved nogle store demonstrationer i Washington og New York forhandlinger i gang. Det var også en periode, hvor de såkaldte harbour-kampagner og lokale atomvåbenfrie zoner’s kampagne fyldte dagsordener-ne for fredsbevægelserne i Europa og USA. Via Lawyers for Peace i FN sad jeg med ved nogle møder i New York om fælles kampagne aktioner. Disse manifestationer og det politi-ske netværksarbejde, der fulgte, vil jeg påstå var en væsentlig forudsætning for gennemførelsen af TNF-traktaten den 1. juni 1989 2) og en af flere årsager til Murens fald!

- I nogle år (1984-87) rejste jeg sam-men med Judith Winther rundt til kontakter i Øst- og Centraleuropa, hvor vi skabte forbindelser mellem uafhængige i Vest og forbudte, såkaldte uofficielle, ”ikke-stats-godkendte” be-vægelser og græsrødder i DDR, Polen, Ungarn og daværende Tjekkoslovakiet; vi besøgte ”dissidenter” som Gere-mek, Vaclav Havel, George Konrad og polske Grønne Solidaritetsfolk (i flere tilfælde i forbindelse med besøg på polske højskoler).

- dette netværksarbejde faldt for mit vedkommende sammen med FFD’s internationale- og kulturelle kontakt-arbejde med den polske højskolebevæ-gelse og grøn solidaritet; i den periode var jeg med til at registrere og besøge 25 polske højskoler, som var grundlaget for en ny højskolebevægelse der. Sær-ligt vedrørende den kirkelige fredsbe-vægelse i Østberlin, Friedrichshein, var jeg direkte mellemled til danske, grundtvigske kirkefolk og Rainer Ep-pelmann, præsten i Samaritterkirche

i Østberlin og leder af en stor kirkelig fredsbevægelse, hvor mange forbudte aktiviteter blev organiseret. Jeg havde kontakten sammen med andre i NtA til Eppelmann fra 1982 frem til Berlin murens fald; også på dagen den 9. november 1989. Eppelmann blev forsvarsminister i overgangsregeringen efter 1989. Gad vide, om Muren var faldet og smuldret væk, hvis ikke de uofficielle omkring bl.a. Samaritter-kirche havde været på gaden og aktive under jorden i flere år?

- En interessant historie for mig i dag og som jo blev meget aktualiseret for nylig i 20 års fejringen i medierne omkring Murens fald; i forbindelse med Niels Barfoeds ’Tomis-A’, som blev vist på DR 2. Det bånd, der blev optaget i Havels lejlighed af overræk-kelsen af Politikens/Dagens Nyheters frihedspris, hentede Judith W. og jeg hos Havel kort tid efter (oktober 1986). Barfoed havde været der for at aflevere prisen; i skyndingen, hvor Niels Barfoed blev arresteret og kørt ud af landet, fik han ikke båndet med ud! Optagelsen blev vist i Dansk og Svensk TV i løbet af 1986/87 som et vigtigt dokument om, at modstanden, ’Charta 77’ og Havel levede, trods store vanskeligheder! Jeg brugte kopien i årevis på sikkerhedspolitik-holdene.

- Lokalt havde vi ’Fredsgruppen Midt-fyn, og da vi med NtA havde forskel-lige højskole- og kirkelige kontakter i Østeuropa, stod repræsentanter fra grundtvigske kirkefolk, bl.a. frimenig-hedspræst Niels Thomsen og Ryslinge Højskole sammen om afholdelse af flere årlige, ”Kirke, Fred Folkeligheds”-arrangementer, som var store konfe-rencer om folkelig dialog på tværs af Jerntæppet; med repræsentanter fra ’de uofficielle’ 3) og økonomisk støtte fra bl.a. Fredsfonden.

- vi havde på højskolen også besøg af DDR’s Fredsråd med chefen Drefald i spidsen. I forbindelse med et større Dialog arrangement i København

»Vi havde en ganske enkel ambition: at folkeliggøre sikkerhedspolitikken og fredsforskningen.

»Vi var en flok højskole-lærere, som i begyndelsen af 8o’erne etablerede “Højskolelærere for Fred”, som havde et lille projektkontor på Borups Højskole. Vi indsamlede erfaringer med under-visning i sikkerhed-spolitiske spørgsmål og handlemuligheder for almindelige mennesker.

s. 19

Donslund de luxe hos hestehviskerMin datter fik en pony sidste forår. En smuk nordbagge med Tina Turner-frisure, glimt i øjet og gode ben. Ideel lykke at se dem ride ud over marker og enge. Ikke noget med ridehus, dres-sur og nypudsede Cavallo ridestøver; det er naturheste med lang vinterpels og løftede hoveder. Men så stopper den økologiske Svanholmidyl også. For hverken hest eller pige er lavet af kartet uld og ravøjne. Alting ville ellers være nemmere, hvis man bare var et billede. Så kunne man bestille 10 nye jakkesæt hos en skrædder og tro, at det var nok til at træde ind på scenen som statsminister og førerhest i Danmarksfolden.

Det er en lille for-blæst kvinde, der ligner Ghandi og har opholdssted for både uvorne unge og umulige heste.

Der er bare noget, der hedder vilje til magt, og for både statsminister og hestepige gælder det, at slipper du taget et øjeblik, så bliver magten udfordret. Tina Turner stikker af med en forskræmt pige på ryggen, Lars Løkke bliver løbet over ende af oppositionen. Der er store kræfter på spil. Med Hegels tese kan man sige, at det er en kamp på liv og død, der ender med, at den ene er herre og den anden træl. Hvis hestepigen ikke er herre, er det et skrækscenarie. Måske har statsministeren lignende mareridt om natten? Nu ved jeg ikke, hvad Lars Løkke stiller op, men vi tager til hestehvisker. Des-værre er det ikke Robert Redford. Jeg har ellers taget min pæneste læbestift på. Det er en lille forblæst kvinde, der ligner Ghandi og har opholdssted for både uvorne unge og umulige heste. “Magt er to ting,” siger hun og klapper Tina Turner. “Du kan straffe, men det er ikke særlig effektivt, og så kan du bruge kærlighed. Det er kærlighed at vise, at du bestemmer.” Og så går de i gang med at hviske, hestepigen og Ghandi. Bag dem kommer John Lennon kørende med en trillebør. Jeg troede, han var død, men så er han gift med Ghandi. Anne-Marie Donslund er forfatter

skulle de lige ud og møde folket ude i græsrødderne. Det er helt sikkert om-talt i Stasis arkiver. En journalist ved Ekstrabladet gjorde mig opmærksom på det i 1989, men jeg fik det aldrig tjekket. Der var omtaler i Fyns Stifts-tidende, og journalist Jan Bo Hansen skrev om det i den københavnske presse, så mon ikke Stasi fulgte med (Stasi var sikkert repræsenteret i den rejsende delegation). Fredsrådet var her som led i Dialog med den Uafhæn-gige fredsbevægelse i Vesten; faktisk en trialog, der var gang i, hvor vi i NtA ved forskellige lejligheder repræsente-rede ’folket’ i øst over for de statslige fredsråd; bl.a. i DDR.

- Vi var en flok højskolelærere, som i begyndelsen af 8o’erne etablerede ’Højskolelærere for Fred’, som havde et lille projektkontor på Borups Høj-skole. Vi indsamlede erfaringer med undervisning i sikkerhedspolitiske spørgsmål og handlemuligheder for almindelige mennesker. Det mate-riale, vi fik samlet og erfaringsbehand-let, delte vi ud mellem os og gav til interesserede.

- I 1983 var jeg medforfatter på et FN-hæfte om ’Fredsundervisning’ (udgivet af FN-Forbundet).

Judith Winthers bog fra 1992 ’Poli-tik fra Neden’ (forlaget Edupax) er identisk med alt det arbejde, jeg var med i, og de repræsentative opgaver, jeg udførte. Ryslinge Højskole var kraftigt involveret i alt dette. I årenes løb afholdt vi mange paneldebatter med

repræsentanter fra Folketingets partier og med bevægelsesfolk. Jeg havde en ambition og et ønske om at folkeliggøre sikkerhedspolitik og fredsforskning. Eleverne fik mulighed for at involvere sig og tage stilling, også til store kom-plicerede spørgsmål. Jeg hyldede den holdning, at højskolerne naturligvis skulle deltage i den Globale, euro-pæiske debat. Arbejdet blev stærkt respekteret af daværende højskole-forstander Torben Rostbøll, selv om vi politisk var rivende uenige. Jeg var erklæret atompacifist. I lærergruppen var der selvfølgelig også delte menin-ger. Det oplevede elever og lokalbe-folkning som saft og kraft. Det var nemlig vigtigt, for ’meningerne brydes’ på Ryslinge Højskole På et tidspunkt tror jeg, at det blev for meget for bestyrelsen, fordi annon-ceringen af Fredsgruppen Midtfyns møder i Stiften og Amtsavisen og den lokale altid foregik på højskolen, så vi måtte flytte til det lokale bibliotek ef-terfølgende; tilknytningen mellem en lærer på stedet og en lokal fredsgruppe identisk med en anti-atombevægelse på nationalt og globalt plan blev for politisk. Jeg havde i perioden 1979 til 1990 sikkerheds-politiske hold, som udviklede sig til ‘International linje’ i 90’erne med ’Verdensklasse’ projekter og i 00’erne med ’EU-teams’. Det voksede simpelthen ud af de store hold i begyndelsen af 1980’erne. Af en elevflok på 130-150 elever havde jeg ofte et sikkerhedspolitik hold på 20-25 elever! På det ene lange ophold efter det andet igennem et tiår.

NOTER 1) ’Højskolelærere for Fred’ havde et projektkontor på Borups Højskole, med en enkelt deltids ansat, Lissie Struer (støttet af dav. Højskoleforstander Palle Brink Madsen).2) TNF (Theatre Nuclear Forces - ja, teatervåben blev de kaldt af militærets opfindere). Aftalen handlede om at fjerne de farligste mellemdistancemissiler fra Europa først, begynde at skære i top-pen af de daværende 60.000 kendte atomvåben.3) Omtalt i JW’s bog s. 186 under året 1981. Posthumt er udkommet ’Civilsamfundets udvikling og historie’ i 2006, et materiale hun arbejde på allerede i 1980’erne.

s. 20

januar 2010

debatBogkritik

Definitionen på et klassisk værk er, at det overlever sine fortolkninger. Der bliver altid noget tilbage – noget man ikke bare kan lægge bag sig. Det er grunden til, at man aldrig bliver færdig med Shakespeare, Kierkegaard og alle de andre store kanoner. De må for-tolkes, opføres, studeres igen og igen, ikke som en tvangsbestemt repetition, men som en gentilegnelse på en ny tids betingelser – en ny forløsning af et ved-kommende indhold. Det gælder selvfølgelig nogle forfat-tere mere end andre. Men det gælder i eminent forstand Platons forfatter-skab. Det er ligefrem blevet sagt, at den vesterlandske kultur kan ses som en række fodnoter til Platon. Måske er det at tage munden lige lovlig fuld, men rigtig er det, at Platons tænkning er af fundamental betydning. Den indgår i den vestlige civilisations konti-nentalsokkel. Platon anslår i sin tænkning nogle grundakkorder, som allerede i samti-den skaber en filosofisk polyfoni med variationer, medspil og modspil. Hans

En filologisk bedriftPlatons skrifter er evigt aktuelle – og første bind i glimrende ny dansk oversættelse minder os om, at vi her har at gøre med partituret for hele den vesterlandske tænkning

af jørgen carlsen, idéhistori-ker og forstander for testrup højskole

geniale elev Aristoteles frigør sig fra mesterens rigide dualisme mellem idé og fænomen og sammentænker dem i en spændingsfyldt ontologi. Ideerne er ikke transcendente størrelser, men op-træder i den foreliggende verden som indlejret i selve tingenes fremtrædelse. Kynikerne Antistenes og Diogenes udsætter til gengæld den platonske idealisme for en regulær filosofisk sa-botageaktion: Platons fejl er sådan set ikke, at han tænker forkert, men at han tænker for meget. Han er hallucineret af sit eget tankespin(d) og forråder den faktiske verden med sin bedrageriske tænkning. Ord og tanker er troløse. De koster nemlig ikke noget. Frygt sjælen og dyrk den ikke, for den ligner en last. Kun kroppene og det, de foretager sig, rummer sandhed. Hermed har vi partituret for hele den vesterlandske tænkning med nøglebegreber som sandhed, dyd, idé, virkelighed, sansning, fornuft, sjæl, legeme, ånd, materie, kosmos, kaos, menneske, verden, rum, tid, endelig-hed og uendelighed. Nu kan spillet begynde. Det er omkring 80 år siden, Platons samlede værker sidst blev udgivet i en original dansk nyoversættelse, og nu er tiden inde til at gentage kunststykket. Det mener i det mindste en gruppe klassiske filologer her til lands. Sjovt nok falder det sammen med lignende initiativer i Norge og Sverige i de se-nere år. Det sker ironisk nok på et tids-punkt, hvor faget oldtidskundskab og den klassiske dannelse i det hele taget er ved at blive kørt ud på historiens si-despor i uddannelsestænkningen. Det meste af den slags bliver nu betragtet som uproduktive vidensdomæner i et videnskabssystem, der mere og mere er anlagt på at generere økonomisk vækst i samfundet – jfr. videnskabsminister Helge Sanders herostratisk berømte slogan ”Fra forskning til faktura”. En række entusiastiske klassiske filologer står som sagt bag det mægtige

udgivelsesarbejde, som kommer til at bestå af mere end 3000 sider, fordelt på 6 bind. Hovedredaktørerne er Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen. De har allieret sig med ikke mindre end en snes kolleger, der på skift har påtaget sig arbejdet med at oversætte de forskellige tekster og kritisk at revidere de andres oversættelser. Desuden støtter man sig til en række fagfilosoffer. Der er med andre ord lagt op til et solidt gennemarbejdet udgivelsesprojekt, der ikke overlader meget til tilfældighederne. Første bind er netop udkommet i november 2009, og meningen er, at de resterende bind vil komme med et års mellemrum frem til 2014.

PLATON, Bind 1

Samlede værker i ny oversæt-telse

Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen (red.) Gyldendal 568 sider Kr. 450,- (vejl.)

s. 21

Bogkort

ved andreas harbsmeier

Niels Bohrs filosofiAf David FavrholdtInformations Forlag

De fleste vil nok ikke forbinde Niels Bohr med filosofi. Men manden var langt mere end kvantemekanik og an-det godt. David Favrholdt, der selv i sin tid var elev af Bohr, skriver origin-alt, bredt og vidende om den måske nok største danske videnskabsmand gennem tiderne. Blandt fagfilosoffer har Favrholdt den ubetingede fordel, at han kan skrive – også på en måde, så os, der ikke kan astronomien på fingrene, har fornøjelse af det.

UndtagelsestilstandAf Giorgio AgambenForlaget Philosophia

Det lille og idealistiske forlag Philoso-phia har med serien radikal filosofi gjort det til deres speciale at udgive markante, kritiske titler mod den herskende verdensorden. Og det gør de fortrinligt. Således også med udgivelsen af Giorgio Agambens Undtagelsestilstand, der ganske vist hører mest til Bush-æraen, men i sin udforskning af ingenmandslandet mellem politisk virkelighed of offent-lig ret levere en heftig kritik af det bestående.

»Det meste af den slags bliver nu betragtet som uproduktive videns-domæner i et viden-skabssystem, der mere og mere er anlagt på at generere økonomisk vækst i samfundet – jfr. videnskabsminister Helge Sanders herostrat-isk berømte slogan ”Fra forskning til faktura”.

Man kunne måske frygte, at udgivelsen kunne komme til at lide under alt for mange kokke, der fordærver maden. Men enhver skepsis af den art bliver gudskelov gjort til skamme, så snart man går om bord i teksten. Sproget er levende, legende let og ubesværet. Man fornemmer et nærvær og en forun-derlig samtidighed med de forskellige dialogparter hen over de næsten to et halvt årtusinde, der adskiller os. Der er bevidst lagt vægt på en mundtlig-hed i sprogtonen, som honorerer det faktum, at der dybest set er tale om dramatiske tekster. Platons dialoger er, når det kommer til stykket, filosofi-ske skuespil. Ganske vist er nogle af Sokrates’ replikker temmelig mono-logiske, men dette at teksterne har karakter af replikker mellem personer i et dramatisk rum, giver fremstillin-gen et motorisk drive. Mundtligheden i sprogtonen betyder også, at teksten er lykkeligt befriet for kalkulerede patetiske deklamationer. Der findes så at sige ingen dyre ordguirlander i fremstillingen. Ikke en-gang når Sokrates efter dødsdommen omtaler sig egen død, bevæger han sig op i det patetiske stilleje. Tværtimod er han nærmest übercool ironisk: ”Jeg har kun en enkelt ting at bede mine dommere om: Når mine sønner vokser op, så skal I, mine herrer, tage revan-che og plage dem på samme måde,

som jeg har plaget jer. Hvis de ser ud til at interessere sig mere for penge eller noget andet frem for at blive gode mennesker, og hvis de bilder sig ind, at de er noget uden at være det, så skal I irettesætte dem, fordi de ikke interes-serer sig for det, der er vigtigt, og fordi de tror, de er noget, selv om de intet er værd. Hvis I gør det, så vil det være gået både mine sønner og mig, som vi fortjener” (s. 121) Ikke bare er teksten fri for florom-vunden patos, den er også let at læse. I det antikke Hellas eksisterer der endnu ikke en filosofisk fagtermino-logi. Ganske vist grundlægger Platon omkring 387 f. Kr. sit Akademi uden for Athen, men endnu er der ingen uoverstigelig spaltning mellem det aka-demiske og det folkelige. Hovedperso-nen Sokrates kan begive sig i samtale med alle og enhver. De filosofiske ræsonnementer er nemlig henvist til at betjene sig af hverdagssprogets gloser. Det har man tydeligvis også villet un-derstrege i oversættelsen af den græske originaltekst. Det er f.eks. påfaldende, hvorledes oversættelserne viger til-bage med at bruge ordet ”idé” om det græske ord eidos. I stedet foretrækkes ordet ”form”, givetvis for at afværge en alt for dogmatiseret Platontilegnelse. Oversættes ordet eidos slavisk med ”idé” er man allerede sporet ind på en mere abstrakt sublimeret forståelse, end der strengt taget er belæg for. Man indlæser den Platonforståelse, som allerede er prædisponeret af de pædagogiske fremstillinger i diverse filosofihistoriske lærebøger: idéverden kontra fænomenverden osv. Egentlig betyder ordet eidos noget i retning af ”udseende, beskaffenhed” og er således langt mere ”konkret” i sine konnota-tioner. Derfor er oversættelsen ”form” velvalgt. Og så er det befriende at træffe på et så moderne ord som ”teenager” i et oldtidsskrift. En herlig påmindelse om, at der også var ungdom til i gamle dage, hvis man ellers skulle være så fordomsfuld at tro, at oldtidskund-skab mest af alt er antikveret åndeligt støvpusteri. I det hele taget er det en fornø-jelse at pløje sig igennem værket, der indledes med en kort og velskrevet in-troduktion af hovedredaktørerne. Der er ingen stopklodser for læselysten. Det går over stok og sten. Skal man bedømme projektet efter det netop udkomne første bind, er der tale om intet mindre end en filologisk bedrift.

s. 22

januar 2010

højskoleTæt på

s. 23So last yearVar der ét emne, som prægede 2009 - i medierne og i politik - var det klimaet. COP15 og foruroligende enighed blandt forskere om hastige klimafor-andringer forårsaget af mennesker gav Danmark og mange andre lande klimafeber. Nu siger kalenderen 2010, og topmødet er overstået. Forstummer snakken, eller er der sket en ændring af holdninger og tanker om klima? Hand-les der, eller er alt ved det gamle? Højskolen har også været til stede i klimaåret med deres bud på klimaløs-ninger i en folkelig kontekst. COme-2gether afholdte i sommeren klima-højskole og afsluttede med ”Klima for dummies” i forbindelse med COP15. På Krogerup vil man gennem en event gøre opmærksom på muligheden i at oprette en klimadomstol i FN, Den Internationale Højskole har rejst rundt på andre skoler med teater, hvor eleverne fortæller om klimaforandrin-gerne fra deres hjemland. Oplysning er der meget af, men de reelle tiltag og bud på, hvor man selv skal sætte ind, hvis man ønsker at ændre adfærd, er noget sværere at finde. De almene råd, som hvordan man med fordel – og fra dette år, som lovpligtig borger – kan skifte fra almindelig pærer til elsparepærer, hvordan man kan spare el ved at slukke for el-apparater, når de ikke er i brug, synes måske allerede kendte og ikke så pokkers brugbare, hvis man er ude på at gøre en forskel.

den grønne højskole - pragtek-semplet På Vestjyllands Højskole er man dog langt videre end at spare på vandet og skifte pærer. Her driver man ægte grøn højskole. De seneste mange år har man beskæftiget sig med økologi og alternative energikilder, og i løbet af efteråret tog man et nyt anlæg med

Vi troede, at det ende-lig var forbi, men det er først lige begyndt. Klima-kampen stoppede ikke med COP15. Nu skal ideerne omsættes til virkelighed. Det gør de på Vestjyllands Højskole, der er landets første CO2-neutrale højskole

charlotte kjærholm pedersen

jordvarme og solfanger i brug. I 2004 fik Vestjyllands Højskole Forundrin-gens Have, en økologisk have med krydderurter, grønsager, frugttræer og masser af blomster, og adskillige halm-huse. Gunnar Madsen, der arbejder som lærer på skolen, forklarer om det seneste tiltag: ”Vi har kastet os ud i mange ting. Senest et CO2-neutralt varmeanlæg, hvor vi bruger de midler, vi har adgang til. Det vil sige sol, vind og jordvarme. Vi havde en vindmølle i forvejen, og nu har vi 75 m2 solfangere og 5 kilometer rør i jorden. Her i Vestjylland blæser det jo altid om vinteren, så vindmøl-lestrømmen er næsten konstant. Ifølge vores beregninger kan vi nøjes med solfangeranlægget om sommeren, da vi der kun har behov for varmt vand til at bade i.” Han fortæller om udfordringerne ved de tiltag, de har påbegyndt. ”Så vidt vi ved, er dette anlæg det eneste fungerende af sin slags i Danmark, så vi er selvfølgelig spændte på, hvordan det kommer til at virke. Men vi er ret sikre på, at det bliver en succes. Dengang vi lavede halmhuse i 90’erne, lavede vi nogle fejl, som alle i dag ved er forkerte, men sådan er det, når man kaster sig ud i tingene og eksperimenterer. Det har givet os erfa-ringer. Og det synes jeg, er højskolens rolle: at afprøve og kaste sig ud i nye ting og give det videre.” Og alle investeringerne har gjort, at højskolen i Vestjylland som den første har fået et grønt flag.

hvad skal der til?Ifølge Gunnar Madsen behøver man ikke lave store investeringer for at blive bæredygtig, og han mener, at det er på tide, at folk kaster sig ud i en bæredygtig levevej. ”Der er brug for, at folk gør noget.

s. 24

januar 2010

I anledning af indvielsen af Anne Sofie, Vestjyllands Højskoles CO2-neutrale varme- og energianlæg.

Tekst: Gunnar Madsen. Melodi: Gunnar Madsen, Arrangement Kristian Skov

1

Vinden fangesMelodi - Gunnar Madsen

Arr. - Kristian Skov

instr.

Cm Cm/h Cm /b Cm /a A A /b E maj9 Fm F ø G Fm F ø G

= 60

Vinden fanges i vindmøllevingerVingerne, svinger og svinger og svingerVinden ta’r fat

Solen skinner i blinkede bølgerBølgerne blinker og blinker og blinkerSolen har fat

Månen spejler sig i dine øjneØjne er nøgne, er nøgne, er nøgneNu er det nat

Vinden fanges

Det er først nu, at det bliver tydeligt blandt befolkningen, at der skal forandringer til. Klima-forandringer skal først til at bekæmpes nu, så det handler om at få folk i sving.- berit asmussen, projektleder på come2gether

»Ofte er det ganske simple ting, som det vi har lavet, som kan løse en masse ting. En fra skolen spurgte en dag, hvornår vi gik i gang med at bruge anlægget – og der havde det kørt i to måneder. Bæredygtighed behøver ikke at betyde, at man må give afkald på varme bade og andre ting, man holder af. Det er vigtigt at skabe en forståelse for, at man bruger det, man har brug for, og så heller ikke mere.” Derudover pointerer Gunnar Mad-sen også den økonomiske fordel ved det: ”Vi har fået lavet et grønt regnskab, hvor man vægter økonomi over for bæredygtighed, så man kan vælge det, der gavner miljøet mest. Det er et red-skab, som vi gerne vil vise til andre og fortælle hvilken hjælp, det kan være. For det giver os et overblik over, hvad vi har råd til at gøre, og hvad der kan betale sig i det lange løb. Og så kan det sige noget om, hvor meget man kan

nedsætte sit CO2-udslip.”Det kan også ses i forhold til jordvar-meanlægget: ”Det er vores nuværende bygninger, som vi tager i brug på en bæredygtig måde. Og det gør jo hele projektet mere overskueligt. Vi er blevet CO2-neutrale på basis af nogle forholdsvis simple ændringer. Det betaler sig for klimaet, men økonomisk er der også en gevinst ved det. ”

nytteløst?Projektleder på COme 2gether, Berit Asmussen, som efter at have arran-geret sommer-camps og ”Klima for Dummies” under COP15 med det formål at bringe klimaspørgsmålet tæt-tere på en folkelig forankring, mener, at projektet sammen med mange andre med samme fokus har været en succes: ”Mange af de projekter, som har handlet om klima og folkeoplysning,

s. 25

Det er vores nuværende bygninger, som vi tager i brug på en bæredygtig måde. Og det gør jo hele projektet mere overskue-ligt. Vi er blevet CO2-neutrale på basis af nogle forholdsvis simple ændringer. Det betaler sig for klimaet, men økonomisk er der også en gevinst ved det. - gunnar madsen, lærer på vest-jylland højskole.

»

Jordvarmeanlæg.Hvad er det? Et jordvarmeanlæg består af en slange, som lægges i jorden – jo længere slangen er, jo mere energi opsamler den. Igennem slangen føres en form for frostvæske, som ved hjælp af en vandpumpe opsamler den solenergi, der er i jorden. Vandpumpen bruges også til at få ener-gien ud i radiatorer og til at varme vandet i vandhaner. Det er en stor investering, men i løbet af 5-10 år tjener det sig selv ind.

er der kommet en masse gode input ud af. Der er kommet en masse spillere på banen, som er blevet engageret. For eftertiden er det vigtig at holde fast i dem.” Hun mener desuden, at det først er nu – og det næste stykke tid, at den folkelige forankring slår ind. ”Det er først nu, at det bliver tyde-ligt blandt befolkningen, at der skal forandringer til. Klimaforandringer skal først til at bekæmpes nu, så det handler om at få folk i sving.” Hvis hun skal komme med forslag til, hvilke midler, man skal bruge, er hun enig med Gunnar Madsen i, at det økonomisk skal kunne betale sig: ”Det skal være fordelagtigt at skifte til større bæredygtighed. Jeg tror, at folk er klar til at gøre det, hvis der ikke er økonomiske tab i det. Det handler om, at politikerne skal holde deres løfter – at der bliver handlet på de ord og løfter, der er givet” Om man i fremtiden vil se ændrin-ger i de handlinger, som folk foretager, er stadig et åbent spørgsmål: ”Måske det er mig, som er naiv, men det tror jeg på. Det kommer til at tage tid, og de politiske rammer skal være der, men jeg tror på det.”

s. 26

januar 2010

tendensNedslag

Videnskaben dyrkes - mens moralen glemmes ESSAY:

På grund af viden-skabens kolossale suc-ces har vi givet den en stilling i samfundet, som den i virkeligheden ikke fortjener. Vi har dyrket videnskaben som det moderne samfunds nye religionaf søren fonsbøl

s. 27

»

s. 25»Den sanseløse ophob-ning af viden forekom-mer underligt menings-løs, når der ikke findes en overordnet åndelig autoritet, som kan ad-ministrere den – priori-tere opgaverne, vurdere resultaterne og sætte dem ind i en større sam-menhæng.

vi skal ikke skrue tiden tilbage og forkaste videnskaben. den har trods alt haft kolossal betydning for os. Men den skal ikke længere være samfundets højeste instans. Den må genindtage sin naturlige plads som visdommens tjener. For det er ikke i videnskaben, men i visdommen, tænkningen når sine højeste former. Videnskaben er kun en begrænset, en-sidig, raffineret og særpræget afledning af en langt større menneskeånd, hvis evige stræben mod stjernerne den nu prøver at hindre i sin snæversynede selvtilfredshed. Videnskaben er udar-tet til videnskabisme og har som en gøgeunge fortrængt visdommen. Den var jo usikker. Med videnskaben var man tilsyneladende på sikker grund. Men visdommen skal igen komme til ære og værdighed. Fordelen ved den er, at dens rækkevidde er langt større end videnskabens. ”Ulempen” er, at den er vanskeligt tilgængelig. Videnskabens fader, Aristoteles, belærte os om forholdet mellem mulighed og virkelighed. En moderne tekniker ser mulighederne for noget

nyt, f.eks. i et vandfald. Og så bygger han en dæmning. Vi har vænnet os til at se efter uudnyttede muligheder. Vores verden ville se noget anderledes ud uden denne aristoteliske vane. Men hvis udviklingen ikke styres af etik-ken, løber den løbsk. Aristoteles var også etiker. Hvis han kunne gå rundt iblandt os i dag, ville han rase imod den del af udviklingen, som er bestemt af det menneskelige hovmod, begæret og kynismen.

ophobning af videnVidenskabsteoretikeren Søren Brier har sagt, at vor videnskabsideologiske kultur står ved en korsvej: Vi er ikke kommet løsningen af de fundamentale oprindelses- og meningsspørgsmål nærmere end de tidligere og samti-digt eksisterende kulturer. Her ved slutningen af det 20. århundrede er vi ved at indse, at vi ikke kan undslippe metafysikken – heller ikke gennem na-turvidenskaben. Fysikken viser, at hele virkeligheden ikke lader sig indfange i den mekaniske videnskabsmodel. Men hermed har videnskaben selv indset

sine egne grænser, og dermed selv bidraget til at udrydde myten om sig selv. Videnskaben som ideologi eller religion (reduktionisme) er død. Man skal være glad for, at videnskaben nu ikke længere kan tillade sig at mene, at dens verdensbillede udgør en modsæt-ning til eller en uomgængelig hindring for enhver form for åndelighed. 1) Den sanseløse ophobning af viden forekommer underligt meningsløs, når der ikke findes en overordnet ånde-lig autoritet, som kan administrere den – prioritere opgaverne, vurdere resultaterne og sætte dem ind i en større sammenhæng. Hvor videnska-ben bliver sit eget mål, vil den før eller siden ødelægge sin kultur. Videnska-ben kan nemlig kun sige os, hvad vi kan gøre, men ikke hvad vi skal eller bør gøre. Den beskæftiger sig ikke med konsekvenserne af sine handlinger. I den forstand er den ansvarsløs. Vi har et godt eksempel i videnska-ber som bioetik og molekylærbiologi. Man diskuterer nu, om ikke forskerne på områder, som kan føre til natur-beherskelse – eller ligefrem ændring

s. 28

januar 2010

tendens Nedslag

af naturen, med de store risici, det indebærer, samtidig skal have en ud-dannelse i etik. Og politikerne, som skal lovgive på disse områder, føler sig hjælpeløse, fordi hele den åndelige virkelighed, herunder etikken, er ved at smuldre bort. Derfor må de søge råd hos de eksperter på området, som trods alt endnu findes (etisk råd). Et umiskendeligt symptom på et kultu-relt forfald. En højkultur uden etiske normer er en selvmodsigelse. I dag gør vi ting, som ville have været utænkelige for 30 år siden. Og om 30 år vil vi gøre ting, som er utænkelige i dag. Ingen ved, hvad det næste bliver, eller hvor grænsen går. – Vi ved ikke engang læn-gere, om der overhovedet skal være nogen grænser! Intuition er en umiddelbar anskuen af fænomenernes inderste væsen og dybere sammenhæng, uden brug af kunstige hjælpemidler som matematik, logik eller videnskab. Det har længe været god latin at henføre intuitio-nen til filosofiens område, endda kun den gamle filosofis. Allerhelst ville man fortrænge den helt til kunsten og mystikken. Men nu er vi omsider begyndt at forstå, at intuitionen også er en integrerende del af natur-videnskaben. Uden intuition ingen nyskabende tænkning – ingen store opdagelser. De er nemlig et produkt af åndelig virksomhed, som i videnska-ben blot benytter sig af hjælpemidler som beregning og eksperimenter. I videnskaben gælder det ikke kun om at notere iagttagelser – at samle på kendsgerninger. Det ville kun føre til forvirring og medføre et kolossalt spild af ressourcer. Først må der opstilles hypoteser, dvs. foreløbige teorier, som skal efterprøves. Og det er langt den vanskeligste del af det videnskabelige arbejde. Der findes nemlig ingen reg-ler, efter hvilke man kan opstille rigtige hypoteser. Det er her, intuitionen kommer ind i billedet. Men det bety-der, at man ikke længere kan sondre skarpt mellem videnskab og filosofi.

videnskabens fallitDe store videnskabelige revolutioner medfører ændringer af vor virkelig-hedsopfattelse (Aristoteles, Newton, Einstein). Med henvisning til viden-skabens historie har Kuhn vist, at hver gang videnskaben var kørt fast eller kommet ind i en krise, måtte den søge hjælp hos filosofien. Den hengav sig til uvidenskabelige spekulationer og tankeeksperimenter, for de store ånder i videnskaben var filosofisk interesserede og dybt religiøse. Det skete omkring den klassiske fysiks gennembrud i 1600-tallet, og igen ved relativitetsteoriernes og kvantefysik-kens gennembrud i første halvdel af 1900-tallet. 2) Det var Einsteins drøm at skabe en slags omfattende syntese, som kunne give os et nogen lunde afrundet billede af en ny virkelighed. Men det lyk-kedes ikke for ham. Man må medgive videnskaben, at den har givet os stor sikkerhed i vor viden, men det er sket på bekostning af rækkevidden. Den ”rene” videnskab kan aldrig blotlægge tingenes dybere væsen og indbyrdes sammenhæng eller udlede de naturlige processers iboende visdom. Tvært imod: den opløser, adskiller, isolerer. Først når vi inddrager det åndelige, kan vi blotlægge dybder af virkelighe-den, som må forblive uforståelige for den, som kun måler og vejer. Feyerabend tager skridtet fuldt ud og hævder, at videnskaben i virkelig-heden ikke er baseret på en bestemt metode, som kan garantere et sikkert fremskridt. Et virkeligt fremskridt kræver nye, utraditionelle ideer. Men hvis den videnskabelige metode blev ført ud i sin yderste konsekvens, ville nye ideer være udelukket, og viden-skaben ville forstene. Drømmen om absolutte videnskabelige sandheder er en illusion, og en videnskabelig hold-ning har ofte dækket over fordomme, snæversyn og opportunisme. En af de største farer for samfundet er, at dets styring overtages af videnskaben. 3) Friedell sagde, at videnskaberne ikke er andet end stenografiske refera-

Søren Fonsbøl Tidligere højskolelærer og selvlært samfundstænker. Har skrevet utallige kronik-ker og indlæg og arbejder som freelance-skribent.

s. 29

Noter Søren Brier: Verdensformlen der blev væk. Ålborg Universitetsforlag 1994 s. 123-28. Thomas S. Kuhn: Videnskabens revolutioner. Fremad 1973. Mogens Wegener: Videnskaben – vor tids myte. Højskolebladet nr. 12 1977. A. H. Maslow: Forskningens psykologi. Munksgaard 1977. Albert Schweitzer: Kulturens forfald og genrejs-ning. Geisler (uden årstal) s. 52-53.

»Vi skal ikke nødven-digvis vende tilbage til en fjern fortids historisk betingede dogmer og teorier, men nu, hvor vi nedprioriterer den åndelige dimension i tilværelsen, herunder menneskesynet og mo-ralen, har vi ikke læn-gere nogen kriterier eller målestokke, hvormed vi kan afgøre, hvad der er rigtigt eller forkert.

ter af vore fordomme! Steiner mente, at videnskaben ser på naturen ligesom en, der i en bog kun ser på de enkelte bogstaver, men ikke læser teksten eller forstår budskabet. – En forbløffende præcis beskrivelse. Det, videnskabs-mænd får nobelpriser for i dag, er at beregne vinkler og kurver i de enkelte bogstaver og analysere tryksværtens kemiske sammensætning – ikke at finde ord og sætninger – og da slet ikke hele tekster eller budskaber.

det videnskabelige bureaukratiNoget kunne tyde på, at det videnska-belige bureaukrati meget nemt kan glemme sit oprindelige formål og i stedet komme til at udgøre en hindring for den nyskabende tænkning. Bureau-kraterne kan ligefrem blive en slags skjulte fjender af genierne, ligesom de gejstlige i sin tid var fjender af mysti-kere og seere, siger Maslow. 4) Den forsker, som opstiller alt for utraditio-

nelle hypoteser, kan nok få svært ved at opnå de store bevillinger. Videnskaben er ikke blot blevet et villigt og effektivt redskab for den materialisme, som snart kun ser på de høje idealer med overbærenhed. Den har ladet sig integrere i materialismen i en sådan grad, at den må stå og falde med den. Derfor vil den også forsvare den. Det bør dog tilføjes, at de senere årtiers alvorlige og kvalificerede kritik af videnskaben er fremført af viden-skabsmænd, ikke mindst fysikere. Albert Schweitzer siger et sted: ”I dag har tænkningen ikke mere nogen gavn af videnskaben, fordi denne er blevet selvstændig og indifferent over for tænkningen. En videnskabsmand kan i dag udmærket godt have den nyeste viden og den tankeløseste verdensanskuelse. Videnskaben påstår, at dens opgave kun består i at fast-slå enkeltheder, da man kun her er sikker på saglig videnskabelighed. At sammenfatte erfaringerne og at gøre konsekvenserne af dem gældende for verdensanskuelsen er, siger man, ikke videnskabens sag. Tidligere var hvert videnskabeligt menneske samtidig en tænker, der betød noget i sin gene-rations almindelige åndelige liv. Vor tid er nået til at kunne skelne mellem videnskab og tænkning. Derfor findes der hos os endnu videnskabelig frihed, men næsten ikke mere nogen tæn-kende videnskab. 5). systemtænkningen Den etablerede tænkemåde i det moderne samfund er en systemtænk-ning, som i høj grad betjener sig af hjælpemidler som matematik, logik og manipulation med symboler, og som splitter menneskeånden op i syste-mer og kategorier og jager sjælene i landflygtighed. Jo mere komplicerede systemerne er, jo mere beundrer vi dem! Den tænkning, som ikke kan pas-

ses ind i det etablerede system, afviser vi som meningsløs, f.eks. den religiøse tænkning, som indebærer en højere visdom, profeti, åbenbaring og mystik, og det, som i vor tids nyere åndsviden-skabelige retninger kaldes klarsyn. Systemtænkningen skal ikke afvises. For den er ikke forkert i sig selv. Den har faktisk haft stor praktisk betyd-ning for os. Men den skal kende sin plads og holde sig til de områder, hvor den er kompetent. Når det gælder en dybere forståelse af virkeligheden, kan den ikke være med. For den hører til en lavere kategori i bevidstheden. Da den i praksis begyndte at fortrænge den åndelige dimension i tilværelsen, blev den et fængsel, hvor menneskeån-den blev lænket, så den ikke længere kunne svæve op mod stjernerne – mod sit guddommelige ophav? Opgaven må nu være at bryde lænkerne – at forstå systemtænkningens begrænsning, så vi ikke på forhånd afviser den idealistiske tænkning, eller måske ligefrem håner den, men i det mindste igen begynder at lytte til den – ikke ukritisk, men med et åbent sind. Vi skal ikke nødvendigvis vende tilbage til en fjern fortids historisk betingede dogmer og teorier, men nu, hvor vi nedprioriterer den åndelige dimension i tilværelsen, herunder menneskesynet og moralen, har vi ikke længere nogen kriterier eller målestok-ke, hvormed vi kan afgøre, hvad der er rigtigt eller forkert. Kun hvor det ån-delige afgrænser det materielle, kan vi styre udviklingen. Hvor det materielle afgrænser det åndelige, vil udviklingen ødelægge os. Det er præcis situationen i dag. Men det kommer næppe til at stå i resolutionen fra klimatopmødet!

Essayet er et uddrag fra bogen Materia-lismens sammenbrud, der er udkommet på forlaget Siesta.

s. 30

januar 2010

højskoleNavne

Historien om dine højskolesangeSanghåndbogen indeholder viden om alle højskolesangbogens 572 sange og salmer - leveret af 85 bidragsydere med særligt kendskab til de enkelte sange.

Kan bestilles på www.hojskolesangbogen.dk eller ring 3336 4040.

Pris: 298,-

På Engelsholm Højskole er man startet det nye år uden den sædvanlige forstander. Karen Friis Hersleb har forladt skolen på grund af personlige årsager, og bestyrelsesformand Jørgen Bruhn beklager opsigelsen, som sker efter kun halvan-det år på posten – Karen Friis Hersleb blev ansat den 1. august 2008. Skolen skal styres af tre medarbejdere, indtil der er fundet en ny forstander. Jakob Bond-erup er konstitueret som forstander.

Filminstruktør og skuespiller Jørn Faurschou er blevet ansat på Krogerup, hvor han skal varetage skolens nye linje. Det er en filmlinje, som afsluttes med en tur til Hol-lywood. I foråret starter det første hold.

Rikke Mandrup, projekt-koordinator og Düncan Ünkap, projektmedarbejder, begge på EMPH – Etniske Minoriteter På Højskole i Folkehøjskolernes Forening – er stoppet, da projektet for fremtiden skal styres af skolerne selv.

Også Line Ellemann-Jens-en, projektmedarbejder på klimaprojektet COme2geth-er, stopper ved udgange af januar, da projektet er afsluttet.

Erik Boel

Erik Boel har været en de mere markante figurer i det danske højsko-lelandskab. Og fra tid til anden også kontroversiel én af slagsen. Som flittig skribent i diverse dagblade – og som genstand for en del opmærksomhed i øvrigt. I december blev han fyret fra sin stilling som forstander på Europa-højskolen på Kalø, efter at have været ansat i halvandet år. Grunden til opsi-gelsen var, at der med forstanderjob-

En kontroversiel figurbet lå en forventning om en stigning i elevtallet, hvilket ikke er lykkes – og bestyrelsen besluttede derfor at finde nye kræfter til posten. Erik Boel gjorde sin entre i høj-skoleverdenen, da han blev ansat som forstander på Krogerup, hvorefter han fik jobbet på Europahøjskolen på Kalø. Et job, som umiddelbart lød perfekt for den 55-årige Boel, som er uddannet cand.scient.pol fra Århus Universitet og har arbejdet med EU-relaterede emner siden. Bl.a. som Socialdemokra-ternes internationale sekretær fra 1992 til 2002 og i Udenrigsministeriet. Han står derudover også bag udgivelserne Den demokratiske udfordring - Social-demokratisk Debat og medforfatter til Tyrkiet - på vej gennem EUs nåleøje og Europa i alle palettens farver - 11 Essays Om Europæiske Værdier. Så erfaring, kontakter og masse ideer har det ikke skortet på, det har det derimod på elevtallet.

s. 31

De

T DU Ikke lÆReR ANDRe sTeDeR

Nyt fra FFD Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Foreningenskalender20. januar 2010Kursus om sårbare ungeUldum Højskole

28. januar 2010Netværksmøde 1Endnu uvist

2.-4. februar 2010Lederuddannelsens 3. delBrandbjerg Højskole

26. februar 2010 Workshop om Facebook marketingFFD 11.-12. marts ForstandermødeNørgaards Højskole

24.-25. martsLærerkonference Idrætshøjskolen i Vejle

13.-14. april 2010 VårkonferenceNordiska folkhögskolan i Kungälv

21.-22. aprilInformationsseminar FFD

22. aprilNetværksmøde 2Endnu uvist 26. april – 9. majMission EuroPresident Europa

3.-4. juni ÅrsmødeIdrætshøjskolen Bosei

Mere på www.ffd.dk

HøjskolebevisI forbindelse med foreningens og skolernes arbejde med realkompetence-vurdering af opnåede kompetencer og færdigheder er der nu blevet udviklet et Højskolebevis, som kan benyttes af alle danske folkehøjskoler. Med beviset i hånden har højskoleleverne nu en bedre mulighed for at synliggøre og skabe anerkendelse af de mange kompetencer, som de har tilegnet sig gen-nem deres højskoleophold - og som kan være yderste relevante i forhold til deres videre studie- og arbejdsliv. Mere information samt bestilling af materialer til Højskolebeviset kan fås ved henvendelse til Højskolernes Hus på kontor@ffd.dk.

Navn:

Cpr. nr:

Højskole:

Periode:

(Kontaktperson):

Beskrivelse af skolen:Reet vel eu feuipsummy nonsequatet, quip ex esequip sustrud tet nosto consaequisi blandre ex etumsan utatis eugueros nibh er in ulput velit wissequis amet la feum veliscipit praessequam acing et inim et, sum quis er iusto dunt eum dolore esequip sustrud tet nosto consaequisi blandre ex etumsan utatis eugueros nibh er in ulput velit wissequis amet la

Fag og ugentlige antal lektioner:Reet vel eu feuipsummy nonsequatet,quip ex esequip sustrud tet nosto consaequisi blandre ex etumsan utatis eugueros nibh

Beskrivelse af udvalgt(e) fag fx hovedfag/linjefag: Reet vel eu feuipsummy nonsequatet, quip ex esequip sustrud tet nosto consaequisi blandre ex etumsan utatis eugueros nibh er in ulput velit wissequis amet la feum veliscipit praessequam acing et inim et, sum quis er iusto dunt eum dolore esequip sustrud tet nosto consaequisi blandre ex etumsan utatis eugueros nibh er in ulput velit wissequis amet la feum veliscipit praessequam acing et inim et, Reet vel eu feuipsummy nonsequatet, quip ex esequip

Andre aktiviteter:

Ekskursioner:

Studierejser:

Andre aktiviteter:

Højskolebevis

Hermed bekræftes at:Reet vel eu feuipsummy nonsequatet,

Har gennemført et højskoleophold på: Reet vel eu feuipsummy nonsequatet, quip ex esequip sustrud tet nosto consaequisi I perioden:

Reet vel eu feuipsummy nonsequatet, quip ex

______________________________________________ ________

Dato og skolens underskrift

Højskolelogo

Højskolelogo

HøjskoleBevIs

Højskolebeviset består af et mappeomslag, hvor beviset lægges i.Word-skabeloner til beviset kan downloades på www.ffd.dk/hojskolebevis. Der er også plads i mappen til andet relevant materiale.

Det du ikke lærer andre steder

s. 32

januar 2010

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K B

BesøgTEOMed konceptet “BesøgTEO” inviterer vi dig og dit højskolehold til foredrag og diskussion på Det Teologiske Fakultet i Århus. Her vil I kunne møde forskere inden for fakultetets tre fagretninger, og vi kan langt hen ad vejen skræddersy et program, der passer til de emner, I allerede arbejder med. Endvidere kan vi være behjælpelige med at etablere kontakten, hvis I vil supplere foredragene med et besøg hos en religiøs gruppe i lokalområdet.

Se mere på www.teo.au.dk/skoler

NYT OM TEOLOGI OG RELIGION

Det Teologiske Fakultet i Århus er Danmarks største fagmiljø inden for teologi, religionsvidenskab samt arabisk- og islamstudier. Se mere om vores uddannelser, forskning og aktuelle arrangementer på www.teo.au.dk

AUDET TEOLOGISKE FAKULTETAARHUS UNIVERSITET

Annonce A Højskolebladet.indd 1 05-01-2010 14:13:45