Højskolebladet Juli 2011

s. 1

juli 2011

siden 1876

MøllehaveFolkeeje og formidler

Forargelseskultur: Da Irma-pigen blev homofob og von Trier nazist

Et folkemøde for eliten

s. 2

juli 2011

Få højskolen ind ad brevsprækken hver månedTegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik 11 numre: 499,- (Studerende 299,-)

www.hojskolebladet.dk / tlf. 3336 4047

juli 2011

siden 1876

s. 1

Farvel til fyrtårnet

februar 2011

siden 1876

s. 1

april 2011

siden 1876

Den alternative dagsorden Valgkampen som den kunne have set ud

s. 1

maj 2011

siden 1876

SupertaberenDanmark producerer supertabere i stor stil - gruppen af unge uden job og uddannelse er i hastig vækst

s. 1

juni 2011

siden 1876

”Jeg er ikke særlig god til at være politiker”Krarup takker af

Evalueringskulturen har sejret - ad helvede til

Unge flygtninge fanget i paradoksal lovgivning

s. 3

juli 2011

INDHOLDJuli 2011

s. 4LederNår der går højskole i den

s. 5 Djævlens advokat og Møllehave-wanabee

s. 10Tidsånden kortHot & not ved Gitte Rosenqvist

s. 11Danmarks dyreste realityshowPanelet: Asser Amdisen

s. 6

s. 12FotoDet bedste fra Das Büro

s. 14

s. 20 Bøger Sørlanders etiske forplig-telse

HØJSKOLE

s. 22 Højskolen, kort

s. 24Ikke et (klart) ord om BetalingslovenDet er ikke nemt at være embedsmand s. 26

s. 28 Debat og kommentarerOpgør med tidsånden

s. 30 Navne Vita Storborg runder de 70

Da Irma-pigen blev homofob og von Trier nazist- er forargelseskulturen er en realitet?

Er denne mand folkelig? - interview med formidleren Møllehave

Folkemøde eller elitetræf ?

”Jeg ser Folkemødet som en insisteren på, at politik er for vigtigt til at blive overladt til politikerne.”- lars løkke rasmussen

s. 4

juli 2011

debatLeder

kolofon

6/2011, juli. 136. årgang

udgiverFolkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)Formand: Helga Kolby KristiansenNytorv 7 - 1450 København Kwww.ffd.dk

redaktion Andreas Harbsmeier (ansv.)Tlf.: 3336 4047

Charlotte Kjærholm PedersenTlf.: 3336 4267

Camilla Roed Simpson

@: [email protected] www.hojskolebladet.dk

redaktionsgruppeIda Ebbensgaard Ane Kollerup Karsten Wind Meyhoff Jes Fabricius MøllerUffe StrandbyNeal Ashley Conrad

Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devi-sen: Vi læser det hele og trykker det bedste.

skribenterKatrine Sekjær Johs Lynge Camilla Roed Simpson Charlotte Kjærholm Pedersen Andreas Harbsmeier

korrekturSofie Vestergaard Jørgensen abonnementHøjskolernes HusRikke HansenTlf. 3336 4036@: [email protected]

annoncesalgDG MediaTlf.: 7027 1155www.dgmedia.dk

layoutKatrine Dahlerup, FFD

forsidePanikfoto

trykDystan Grafisk Servicewww.dystan.com

udgivelsesplan for 2011:#7 : 28. juli#8 : 25. august#9 : 29. september#10 : 27. oktober#11 : 24. november

Deadline 14 dage før udgivelses-datoen.

ISSN: 0018-3334

Når der går højskole i den

Andreas HarbsmeierRedaktør

folkemødet på bornholm tidligere på måneden lignede en succes. Der var bred opbakning og almindelig begejstring for det, der lignede en genoplivning af en debat, der handler om politik og indhold, og ikke så meget om personer og taktik. Herligt befriet for kommentatorveldets forfladigelse – hvor mennesker, meningsdannere og politikere (tilsyneladende) rent faktisk siger noget, fordi de mener det, og ikke af hensyn til en eller anden subtil spinnet dagsorden. Og det blev det også en succes til en vis grad, eller kan i hvert fald blive det på sigt. Selv om der var der grænser for, hvor mange repræsentanter, der var for den lidt løse kategori ”folket”. Og selv om det foregik på hverdage, hvor almindelige mennesker går på arbejde. Og selv og det fandt sted på Bornholm, som nogen synes er meget langt væk fra det hele. Forrest stod Bertel Haarder og repræsenterede reminiscensen af det, der engang var højskolevenstre. For det, der foregik, var jo i grunden højskole i sin ideale form. En masse mennesker med forskellige baggrunde mødes for at være sammen og for at tale og diskutere væsentlige emner i et frit og fordomsfrit rum. Det er længe siden, at det har været udtryk for noget positivt, når nogen sagde, at ”der gik højskole i den.” Af samme grund var det selvfølgelig lidt pudsigt, at højskolerne – hvis man ser bort fra den lokale Bornholms Højskole – glimrede så aldeles ved deres fravær. Så ofte sker det alligevel ikke, at et stort anlagt offentligt arrangement ligefrem markedsfører sig på at være folkeligt og i tråd med højskoletanken. Hvis Folkemødet viser sig at være levedygtigt og en regulært fornyelse, burde højskolerne være selvskrevne deltagere. Lad os håbe, at der næste år ikke kun går højskole i den, men at højskolerne også tør gå til den.

»Hvis Folkemødet viser sig at være levedygtigt og en regulært fornyelse, burde højskolerne være selvskrevne deltagere. Lad os håbe, at der næste år ikke kun går højskole i den, men at højskolerne også tør gå til den.

s. 5

debatDjævlens advokat

Djævlens advokat - og Møllehave-wanabee

Erik Lindsø, tidligere høj-skolemand og forfatter til den nyligt udkomne Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder.

Ja! Jeg sidder på hoved-stolen, den brænder mig i røven. Det er som at sidde på en vulkan, der trutter

»

Erik Lindsø

af anne-marie donslund, forfatter og leder af forfatter-linjen på vallekilde højskole

Det er Djævlens Advokat. Er det Johannes Møllehave?Nej, det er Erik Lindsø.

Er det så Møllehave, der er inden i dig?Jeg tror nok, jeg sidder og putter et sted inde i Møllehave. Jeg kunne mærke det den nat på d’Angleterre. Jeg drømte, at jeg havde bestilt suiten til min kæreste. Men nu er de ved at bygge om, og så koster den 40.000 pr. nat.

Vil du så nøjes med at blive ugens brandert?Nej, jeg er rædselsslagen for håndjern. Jeg vil hellere ind til det roterende kagebord.

Er du langtidsskuffet over at blive kaldt den ny Møllehave?Jeg er aldrig skuffet.

Hvem er så de langtidsskuffede?De er alle steder, hvor der er mænd. Og kvinder, som ikke har fået børn. De snakker om deres pensionsopsparing, og hvis man siger, at himlen er smuk, sukker de: ”men der kommer mere frost”.

Hvorfor er de sådan?De er ikke poetiske, de synger ikke, de læser ikke digte.

Halvdelen af din egen bog er citater. Hvorfor digter du ikke selv? Og fortæller flere af dine egne historier? Øh… det er vist den der hovedstol.

Er du bange for hovedstolen?Ja! Jeg sidder på hovedstolen, den brænder mig i røven. Det er som at sidde på en vulkan, der trutter.

Er du en vulkan?Min livshistorie er en vulkan. Nogle gange spyr den lava op. Det er det, der er galt

med de langtidsskuffede. De får hældt beton ned i vulkanen, når de tegner livsforsikringer og pensionsopsparinger. Jeg er skrækslagen, når jeg skal til møde i banken. Halvlunken kaffe i kopper, der står Sydbank på. Og der er så lidt på de opsparinger, at man ikke en gang kan komme til at sove på d’Angleterre... Hvor-for snakker vi egentlig om det her…?

Øh…Hvem er nu djævel, og hvem er advokat?

Hvem vil du helst være?Jeg vil helst være djævel. Advokat er noget, man bliver, hvis man ikke vil hjælpe andre.

Kommer djævlen nogen til hjælp?Ja, når den stikker hovedet frem hos de langtidsskuffede. Så bliver man mindet om, at der er noget, der er bedre.

Som at tage imod de danse, man bliver budt op til?I overført betydning. Jeg har aldrig lært at danse, jeg er vokset op i et indremissionsk hjem. Det er et traume.

Kommer du en dag til at danse ud af d’Angleterre? Jeg kommer aldrig ind på d’Angleterre. Jeg gider ikke stå ved et roterende kage-bord sammen med nogle, der har betalt 40.000 for at sove der. Så kommer jeg til at gøre barnlige ting - som at bøvse.

Ved kagebordet?Ja, jeg bliver barnlig af de kapitalister. Ude på Amager Fælled kom der pludselig et hegn op midt på min løberute. Royal Golf Center skulle have 18 huller. Det kostede 100.000 at blive medlem af den golfklub! Så blev jeg knotten og gik op og sked i hul nummer seks.

s. 6

juli 2011

tendensKrænkelseskulturen

Da Irma-pigen blev homofob og von Trier nazist

TENDENS Er vi ved at udvikle en forar-gelseskultur, hvor alle, der føler sig forurettede, har krav på en uforbeholden undskyldning, eller lever vi i en krænkelseskultur, hvor vi bruger ytringsfri-heden til at håne andre, fordi vi har lov til det?

af kat. sekjær

s. 7

jeg havde godt bemærket den. endda studset over den – irma- reklamen, der indtil for kort tid siden stod foran min hoveddør, men jeg var aldrig kommet videre end til første del af teksten: ” Hej Skat, Alarm!!! Emil vil gå til ballet. Vi må have gjort noget forkert (…)”. Den fik mig til at tænke på en historie, min svigermor fortalte om et mandligt medlem af den ydre svigerfa-milie: Mandens mor havde passet hans søn og havde efter for mange bleskift set sig nødsaget til at give den to-årige dreng et par af storesøsterens lyserøde strømpebukser på. Dét skulle hun aldrig have gjort. Da drengens far så sin søn i lyserøde strømpebukser, blev han så stjernerasende, at han skældte sin mor hæder og ære fra. Hvis hun nogensinde, og han mente nogensinde, skulle passe hans søn igen, var det sidste gang, hun havde klædt ham på som en pige. Denne lille episode illustrerer et smukt samspil, hvor bedstemoderlige gode intentioner og/eller ubetænk-somhed kan føre til faderlig krænkelse, der igen kan føre til stigmatisering, stereotyper og fordomme. For det blev svigermors konklusion: Hold da kæft for en utaknemmelig og homofobisk bonderøv. Men i Irma-reklamen var det hverken svigermor eller sønnike, der fik den lyserøde røv på komedie. Den friske tekst afslørede Irma-pigens frygt for, at hendes dreng skulle blive balletdan-ser, underforstået ikke-maskulin, for i reklamen opfordrer hun Emils far til at lave nogle ’mandeting’ med drengen, så

Da Irma-pigen blev homofob og von Trier nazist

»Vi vil være fri til at gøre, som vi vil, men vi vil også være fri for de andre – Rune Lykke-berg, redaktør på Dag-bladet Information

han kan blive bragt ud af piruetternes vildfarelse. Det fik lektor og kønsforsker ved RUC, Kenneth Reinicke til at reagere: »Irma har reproduceret nogle tåbe-

udvikle en humorforladt og puritansk indstilling, hvor man i den politiske korrektheds navn tilstræber plura-lisme, men i forsøget på at beskytte minoriteterne kommer til at ensrette og censurere hele samfundet.

at være fri … og fri for de andreSpørgsmålet er altså, om vi på den ene side lever i en forargelseskultur uden tålelig promillegrænse og på den anden side har udviklet en krænkelseskultur, hvor vi bruger vores ytringsfrihed til at sige hvad som helst, fordi vi har lov til det. Rune Lykkeberg, samfundsdebat-tør, politisk kommentator og redaktør på Dagbladet Information ser begge reaktioner som et udtryk for, at vi le-ver i en kollision mellem to forskellige frihedsformer: ”Den ene er frihed til at gøre, som vi synes er rigtigt, altså frihed til at udfolde og realisere os selv. På den måde er vi alle sammen romantikere – vi er forpligtet på vores hjerter og på vores liv som et projekt, som vi har en absolut frihed til. På den anden side har vi frihed fra de andre: Vi vil ikke have deres røg, deres skidt, vi vil ikke have deres kroppe, deres lugte – alt ubehaget ved de andre. Vi vil være fri til at gøre, som vi vil, men vi vil også være fri for de andre.” Lykkeberg ser det som en funda-mental konflikt og giver som eksem-pel, at vi på den ene side vil være frie til at have en seksualitet, som man personligt kan forfølge, som man vil. På den anden side er vi vanvittigt bange for de andres lyster, siger han:

lige steretyper, men reaktionerne har vist, at tiden ikke er til det. Der er en grænse for, hvor mange kønsstereo-typer man kan slippe af sted med på tryk.«Reinicke mener, at hvis Irma, der ellers etisk og moralsk søger at have en vis standard, legitimerer reklamens ud-sagn, er de med til at skabe forestillin-gen om, at ’balletdrenge bare er nogle bøsserøve, at de ikke er rigtige mænd’. Klagerne væltede da også ind fra rasende og stødte kunder, såvel som fra balletstjerner og politikere. Men ikke så snart havde Irma trukket sin reklame tilbage, før et tilsvarende kor af debattører med forargede udtalel-ser tog til genmæle: Er der ikke en bagatelgrænse for, hvad folk kan tillade sig at blive krænkede over, råbte de og beklagede, at Danmark er ved at

s. 8

juli 2011

tendensKrænkelseskulturen

»At have en identitet er at have en grænse, og når andre træder over den, bliver vi krænkede. Det næste spørgsmål er så, om grænsen for, at man bliver krænket, er rimeligt sat, så de andre også kan få lov til at være der - Kathrine Lilleør, sognepræst og debattør

”Vi er bange for, at de er pædofile, og bange for, hvad de vil gøre, hvis de forfølger deres frihed. Problemet er, at der er en tillid til, at ’min frihed er god, men de andres kan blive ond’. Det vil sige, at vi ikke kan universalisere vores eget standpunkt. Vi kan ikke ønske , at alle gør, som vi selv gør. Derfor får vi hele tiden nogle konflikter, der handler om, at ’vi skal fandme sige, hvad vi har lyst til, men det skal den og den ikke’.” De to yderpunkter eksisterer ifølge Lykkeberg samtidigt med hinanden: Man kan godt både være en frihedsel-skende romantiker på den ene side og et puritanskfrihedsforskrækket men-neske på den anden.

what can i say? En anden sag, der for nylig satte Danmark på verdenskortet, var, da filminstruktøren Lars von Trier under et pressemøde i Cannes på sit brov-tende dansk-engelsk fik udtalt: ”What can I say? I understand Hitler … but I think, he did some wrong things …” Det første spørgsmål, fik Trier hurtigt svar på: Der er grænser for, hvad man kan sige om Hitler, når verdenspressen er samlet. Men også her delte reaktionerne sig i to: De, der forarget krævede Trier bandlyst og frataget sin filmstøtte, og de, der trak på skuldrene og så det som en kunstners kejtede forsøg på at være morsom. Sognepræst og debattør Kathrine Lilleør skrev på sin blog:”Det er ikke forbudt at kunne lide Hitler, det er heller ikke forbudt at være nazist, men fordi noget ikke er forbudt behøver det ikke at være i orden. Selvom loven ikke trækker en grænse, må andre gerne gøre det.” Lil-leør ser krænkelsestendensen som et udtryk for menneskets natur, forklarer hun: ”At have en identitet er at have en grænse, og når andre træder over

den, bliver vi krænkede. Det næste spørgsmål er så, om grænsen for, at man bliver krænket, er rimeligt sat, så de andre også kan få lov til at være der. Dét er hele diskussionen, og det er derfor, vi har ytringsfrihed.”Hvis der ikke er et meget stort friheds-rum for at kunne ytre sig i et civiliseret samfund, udvikles der en totalitær styring, som igen betyder, at vi ikke kan leve frit, siger Lilleør: ”Det er friheden, det gælder – dy-best set åndsfriheden. Den åndsfrihed, vi har tradition for her i landet, går først og fremmest ud på, at alle ideolo-gier må diskuteres. Man kan gå ind for dem eller lade være, for eksempel Lars von Triers udtalelse om nazismen. Det er hans frie ret. Men man har også ret til at kritisere nazismen, uden at der er nogle, der kan tillade sig at blive sure.” I modsætning til Reinicke forstår

Irmas reklame-kampagne

Foråret 2011Post-it-sedler med små beskeder: “Hej Skat, Alarm!!! Emil vil gå til ballet! Vi må ha’ gjort noget forkert. Kan du ikke gøre nogle mande-ting. Gå i takt. Lav et bål. Skal vi grille i aften? Når du går i Irma, så tag deres blad ‘Krydderiet’. Kys”Reklamen mødte massiv kri-tik, som blandt andet gik på, at reklamen var anstødelig, homofobisk, stigmatise-rende og fordomsfuld. Alexander Kølpin var blandt dem, der gik til medierne med kritik: ”Irma prøver åbenbart at opnå Lars von Trier-effekten ved at få dårlig omtale, hvor de sætter lighedstegn mellem dansere og bøsser, men de får fremstillet sig selv som ignoranter. Reklamen angriber jo både homosek-suelle og drenge, som danser ballet.”Irma undskyldte og trak reklamen tilbage.

s. 9hun ikke, at Irma-reklamen har vakt så stor forargelse. Det er et udtryk for manglende ånd, hvis man ikke synes, det er skønt, at ens søn danser ballet, siger Lilleør, der ikke kan se, at rekla-men har noget med homoseksualitet at gøre: ”Men det kan være, fordi jeg er vant til det. Mange mennesker vil jo også sige: ’Hvad har vi gjort galt: Vores søn går i kirke!’ Skulle jeg så føle mig krænket over det?” Efter Triers optræden i Cannes forsvarede Christian Monggaard, film-redaktør for Dagbladet Information, ham i en artikel og skrev, at hvis Trier var nazist, havde han lyst til i solida-ritet at erklære, at så var han det også – ’og intet kunne ligge mig fjernere’, tilføjede han. Der er forskel på, om det er en kunstner eller en indkøbskæde, der ytrer sig. Irma har ikke et kunstnerisk udsagn eller et sigte mod for eksempel at flytte vores fordomme ved at kon-frontere os med dem; Irma skal bare sælge varer, siger Monggaard: ”Trier er en kunstner, der udtrykte sig klodset. I virkeligheden forsøgte han at forklare, hvad han står for som kunstner. I sine mere velformule-rede interviews har han sagt, at for at undgå, at ondskaben får frit spil som i nazi-tiden, bliver vi nødt til at forstå den og sætte et menneskeligt ansigt på den.”Altså summa summarum: For at komme problemerne til livs bliver vi nødt til at kunne tale frit, sætte ord på det forbudte med fare for at støde andre. Her kommer nogle af demokratiets grundidealer i konflikt, siger Rune Lykkeberg: ”Man har på den ene side en klage-sang over nye grænser og på den anden side en klagesang over grænseløshe-den. De to ting er samtidige fænome-

Lars von Triers pressemøde

Cannes 2011Trier udtalte blandt andet følgende:”(…)Hvad skal jeg sige? Jeg forstår Hitler, men jeg tror, at han gjorde nogle forkerte ting, ja, absolut. (…) Han er ikke, hvad du vil kalde en god fyr, men jeg forstår ham langt hen ad vejen. Jeg sympatiserer en smule med ham. Men altså, jeg går ikke ind for anden verdenskrig, og jeg er ikke imod jøder. Jeg holder meget af jøder. Nej, ikke alt for meget for Israel er enormt irriterende.(…)Hvordan kommer jeg ud af denne sætning. Jeg kan egentlig meget godt lide Albert Speer. Ok, jeg er nazist.”Lars von Trier blev mødt med rasende kritik, fra både kunstnere, politikere og forskellige interessegrupper overalt i verden, og han blev erklæret ’persona non grata’ på festivalen. Lars von Trier undskyldte senere på dagen gennem en pressemeddelelse med ordene:”Hvis jeg har såret nogen her til morgen med de ord, jeg sagde ved pressemødet, så beklager jeg det dybt. Jeg er ikke antisemit og har på ingen måde nogen racefordomme, og jeg er heller ikke nazist.”

ner, som handler om det helt grund-læggende: Hvordan forvalter man fælles grænser, når frihed er normen? Man kan også sige, at det, vi lærer, er, at demokrati er et problem og ikke en løsning. Demokratiet er oppe imod sig selv.” Den politiske liberalisme giver os tale-, tanke- og trykkefrihed, mulig-heden for at tale på egne – men også på andres – vegne. I kampen for at beskytte de svage, der ikke kan svare for sig selv, fordeler den politiske magt sig på en sådan måde, at man får det, Lykkeberg kalder krænkelsesfunda-mentalisme: ”Problemet med den politiske liberalisme er, at den mynddiggør det umyndiggjorte individ, altså at det svage individ bliver det stærke individ: Du kan først politisere dig selv, når du er blevet et offer. Du kan først blive subjekt, når du har været objekt. Du kan først handle politisk, når du er ble-vet krænket på en eller anden måde.”Derfor får man en bizar aktionsform, som handler om, at ’vi er nogen, der fø-ler os snydt her’, forklarer Lykkeberg: ”Det er den politiske liberalismes grundproblem, at den beskytter hvert enkelt individ med rettigheder for eksempel mod et overgreb. Men det betyder på den anden side også, at man opnår kapital ved at kontrollere et overgreb. Man vil beskytte indivi-det, men man kommer til at gøre det socialt svage individ til det politisk stærke individ. Derfor får man en klagesangs- eller krænkelsesfundamen-talisme.”

s. 10

juli 2011

debatTidsånden kort

Hot & notNOT

nem-idi really, really hate it. Det er really really not hot. Så tror man, at man kan komme ind i sin netbank og den of-fentlige sektor med det samme – altså nemt. Det kan man bare ikke, og det er SÅ nederen. Så skal man også have digital signatur, og så skal man lige aflevere både blod- og spytprøve, men SÅ virker det også. Indtil næste gang.

strømspareknappen på min computer er virkelig latterligDer er to indstillinger: spare + og spare++. Hvis jeg vælger spare +, går computeren i dvale efter 15 sekunders inaktivitet. Så trykker jeg på alle knap-per for at få den i gang igen og bruger faktisk rigtig meget energi på det. Ikke meget sparet der. Når jeg rigtig vil spare og vælger spare ++, bliver skær-men sort med det samme.Det er som et computerspil, hvor der hele tiden er Game Over. Nederen.

dét med kørekortet Jeg har det ikke stadig ikke og bliver jævnlig spurgt om, hvilke fremskridt jeg gør. Jeg gør ingen rigtig lige nu. Spejl, spejl, skulder.

dr. begyndHan er bare så not hot. Så holder man op med at ryge med god hjælp og støtte fra Rygestopdoktoren, Dr. Stop, som sender en mail hver uge om, hvor godt det går med ikke-rygningen. Og man bliver helt sikkert glad og stolt over ikke at ryge – og man sparer millioner af kroner. Så lidt efter kom-mer der mail fra Dr. Begynd. Og han skriver bare HELE tiden. På sådan en lidt pushy måde. Og så begynder man at ryge igen.

græspollenDe skal bare tage og skride hjem, skal de.

HOT

store bogstaver i mailsDet er ligesom at RÅBE, og det gør jeg alt for sjældent. Når man selv får en mail med store bogstaver, ved man med det samme, at afsenderen nok er lidt sur, og at man skal tage mailen MEGET alvorligt. Eller også er afsen-deren virkelig skør. Underholdnings-værdien er høj uanset hvad. Det synes jeg er HOT.

hyldeblomstsaftDer er mange, der ikke ved, hvor hot det er. I 90’erne skulle man hele tiden have det, når man var på café, og når jeg tænker over det, synes jeg egentlig ikke, det var særlig hot. Men det er faktisk mega hammer hot. Altså, når man selv laver det. Jeg laver det for eksempel selv.

anne-marie donslund er hotOg sjov. Og en fantastisk kollega. Vi leger kontor sammen, og hun er klart den bedste til det, selvom det er mig som har mest erfaring på det område – tror jeg. Det er bare lidt uhot at jeg ikke har lært A-M at kende for mange år siden – der er så meget, vi skal indhente.

tour de france er såååååå hot Jeg elsker det. Det kan godt være, de er dopede hele banden, men det er en helt vidunderlig begivenhed, og på et tidspunkt er jeg nødt til at tage ned og se både en bjergetape, og når rytterne kommer i mål i Paris. De ser pissegodt ud alle sammen – især Jørgen Leth. De har gode ben – især Jørgen Leth.

»af gitte rosenqvist, førstedame i vallekilde

På et tidspunkt er jeg nødt til at tage ned og se både en bjergetape, og når rytterne kommer i mål i Paris. De ser pisse-godt ud alle sammen – især Jørgen Leth. De har gode ben – især Jørgen Leth.

s. 11

debatHB’s kommentatorpanel

Danmarks dyreste realityshow- eller Lars vs Helle

s. 11

Nu varer det ikke længe før vi skal have folketingsvalg i Danmark. Et valg var engang en stor ting, hvor samfun-dets fremtid var på spil. Og i denne tid burde vi sidde og ryste af spænding fordi nu skal verdensanskuelser brydes og ideologier sættes i spil, men jeg tror desværre, at vi står over for en skuffelse. Valget kommer kun til at handle om Helle eller Lars. En kvik elev kaldte det engang for Danmarks dyreste realityshow, hvilket er et fremragende billede. Engang var venstre et liberalt parti og socialdemokratiet et socialistisk, men lige nu kramper de sig sammen i et socialliberalt miskmask, hvilket gør at det er umuligt, at påvirke noget gen-nem sin stemme. Som en god ven - og radikal folketingskandidat engang sagde - så er Danmark et demokrati, fordi vi

her kan stemme på lige præcis det socialliberale parti, vi har lyst til. Virkeligheden er vel, at der var større holdningsmæssig forskel på de mange partier i DDR, end der er på de opstil-lede partier i Danmark. Egentlig kunne det vel være lige meget, hvis alle var enige om, at de temaer, der er til debat, er de væsent-ligste, og at embedsmænd og eksperter er de bedste til at finde løsninger til disse problemer, men sådan er det jo ikke.Efterhånden som persondyrkelsen overtager den politiske scene, bliver det eneste tilbageværende reelle po-litiske tema den økonomiske politik, som der i parentes bemærket også er stort set enighed om, men hvor en lille del af det overskud, vi har som samfund, under stor mediebevågenhed kan deles ud til forskellige grupper, som politikerne forventer kan tippe

balancen mellem Lars og Helle. Det er derfor, at vi diskuterer efterløn og børnecheck i stedet for at diskutere sult i Afrika. Det er derfor, at Helles Gucci-taske og Lars’ fadøl får mere opmærksomhed end de 15.000 unge, der bliver efterladt uden for systemet uden fremtid. Det er derfor, at tre pen-sionister, der bliver slået ned af polske forbrydere, får mere opmærksomhed end danske bombefly, der smadrer Tripoli. Måske har vi de politikere, vi har fortjent, men som overbevist demo-krat er det svært ikke at mene, at demokratiet efter Murens fald, Blairs tredje vej, 2001 og new public manage-ment trænger til et seriøst servicetjek, inden det falder helt fra hinanden.Måske er det på tide, at vi forsøger at gøre noget ved bjælken i vort eget øje, inden vi forsøger at bombe splinten ud af de andres.

Denne måned:Asser Amdisen (f. 1972)Forstander på Ryslinge Højskole

Ove Korsgaard Rasmus Kjær

s. 12

juli 2011

tendensFoto

BilledligtFotograf: Ulrik Jantzen

Den bedste 4-års fødsels-dagsgave til Kaj Viggo: Et dykkersæt med svømme-fødder. Det skal på med det samme, selvom der er 100 meter til stranden. Så må man bare gå baglæns hele vejen...

Højskolebladet samarbejder med fotografselskabet DAS BÜRO, der til hvert nummer leverer et foto af forskellige fotografer.

Se mere på www.dasburo.dk

s. 13

s. 14

juli 2011

tendensPortrætinterview

MøllehaveINTERVIEW: Johannes Møllehave blev den oplagte modtager af dette års Folkelige Sangs Pris. Her fortæller han om folkelighed, og hvad det vil sige at formidle.

af andreas harbsmeier. foto: panikfoto

s. 15

for et par år siden lavede høj- skolebladet en top 10-liste over, hvem de var de største inspirationskilder for forstandere på landets højskoler. Møllehave kom ind på en sikker fjerdeplads. Nogle ville mene, at det ikke er så impone-rende at blive nummer fire. Men når de tre første pladser er besat af de herrer Grundtvig, Kierkegaard og Løgstrup, er det måske ikke så skidt endda. At de alle sammen også hører til blandt Møl-lehaves helte gør det kun bedre. Møllehave er tilsyneladende i gang det meste af tiden. Ganske impone-rende af en mand, der næste år fylder 75 og i de senere år har været præget af sygdom. Men døgnet er også langt for Møllehave. Han står op kl. fem om morgenen. Således også morgenen ef-ter, at han har modtaget Den Folkelige Sangs Pris på højskolernes årsmøde i Silkeborg. Derfor finder interviewet sted kl. 7 på Hotel Dania i Silkeborg midtby. Aftenen forinden har han under-holdt højskolefolket med anekdoter og vittigheder i en lind strøm. For sådan er Møllehave. Han underholder og formidler i et væk. Det er blevet hans særkende i så udpræget grad, at manden er blevet rent folkeeje. Når man interviewer ham med en båndoptager, som det er tilfældet denne morgen, skal man afspille den på halv hastighed, når interviewet skal skrives, hævder Møllehave. Og han taler ganske rigtig temmelig hurtigt – og i alle mulige retninger. Fra den ene association til den næste. Men han vender altid tilbage til udgangspunk-tet. Af en mand, der taler så meget som Møllehave, siger han forbløffende lidt sludder. Der er faktisk altid noget at komme efter. Det giver ikke megen mening at give sig til at opliste Møllehaves meritter. I år alene bliver det til fem bogudgivelser. Fordi der hele tiden er noget, der skal ud. Den fungerer sådan, at Møllehaves niece Marianne skriver ned og redigerer, mens Møllehave dik-terer. Og det er ganske forskellige ting, han leverer. I år har han fx også lavet tekster til en MC Einar-plade. Og det er i høj grad det, Møllehave kan. Han

Møllehave

kan tale og skrive, så alle er med. Og det ser han også som sin fornemmeste opgave. Møllehave holder ikke længere foredrag. Det holder helbredet ikke til. Ikke desto mindre har interviewet nok mere til fælles med foredragsgenren, end samtalen. Han skal blot have lidt indspil. Hvordan ser Møllehave sin rolle som folkelig formidler, vil vi vide.

”Det er vigtigt, at det, vi har lært på universitet, kan formidles til alle. Hvis jeg var producer på fjernsynet eller radioen, ville jeg sige til en mand, der fortalte om fx biologi, at der er nogen ord, jeg ikke forstår. Kan du ikke lave det om, du skal tale til mange forskel-lige. Den tradition er en af de bedste traditioner i Danmark, der faktisk går tilbage til Holberg. Da Erasmus Montanus kommer hjem efter at have været på universitetet, spørger broderen, Jakob: ’Hvad har du egentlig lært på universitet?’ ’Det kan jeg ikke forklare dig,’ siger Erasmus, ’du kan jo ikke latin’. ’Vil det sige, at du har lært noget på latin, du ikke kan oversætte.’ Så griner Jakob i ti minutter. Og det er den mest lykkelige latter i dansk litteratur. For det er da vanvittigt, at man lærer noget, som man ikke bruger, når man kommer hjem. Det er virkelig komisk.”

”Derfra går det til Georg Brandes, der siger, at det må kunne forstås i hjemmene, hvad vi siger på universite-tet. Man laver en avis, der skal kunne læses. Jeg har selv arbejdet i et fængsel. Og det lærte jeg utroligt meget af. Når jeg talte og fx sagde: ’det er lidt komplekst’. Så sagde de indsatte: ’Hvad mener du med komplekst’, og så sagde jeg, at jeg mener lidt det samme som sammensat. ’Hvorfor siger du så ikke det?’ var deres svar. Jeg tænkte; selvfølgelig. Der er jo ingen grund til at stå og oversætte fremmedord.”

”Da jeg kom ud af universitet, var jeg opsat på at lyde så klog som muligt – så ingen kunne forstå det. I dag taler jeg forhåbentligt mere til hjertet end til hjernen.”

s. 16

juli 2011

tendensPortrætinterview

”Jeg skal kunne formidle Sartre, Kier-kegaard og Heidegger for nogle, der sidder i fængsel. De skreg af grin, før-ste gang, jeg var i fængslet. De spurgte, om jeg ville fortælle de indsatte om Kierkegaard, og det ville jeg gerne. Jeg fortalte nogle folkelige ting om, hvor-når han var født, hvad man mente om ham osv. Så var der nogle der spurgte: Ved De også noget om, hvad Sartre mener om mennesket? Så siger jeg det dummeste, jeg kunne sige – nogle sad på livstid – jeg sagde: Sartre mener, at mennesket er dømt til at være frit. Så skreg de af grin. En meget uheldig definition.”

”Kierkegaard talte for den menige mand. Og Grundtvig gør det samme. Fx læser Grundtvig Shakespeares Som man behager, tredje akt, tredje scene, hvor der er en filosof, der træffer en hyrde og siger: ’Sådan en som dig ved vel ikke noget om livet? Du har jo ikke gået på universitetet.’ ’Næ. Men jeg ved da fx, at det er koldere at ligge ude på marken om natten end om dagen. Jeg ved da fx, at der forskel på lys og mørke. På godt og ondt. Jeg ved, at der er forskel på, om jeg har mine lam, eller om der kommer en ulv og tager dem.’ Så siger Grundtvig, da han har læst det og grinet af det: ’Lad os kalde alle landets fårehyrder hjem.’ Og det blev så til højskolen. De ved noget. Sådan en mand som Hegel, der havde et hoved på størrelse med Risø-værket, sad og sagde, er ondt og godt egentlig ikke det samme? Det hele var det samme. Men han ved jo godt, at der er forskel på lys og mørke. Det er da elementært – i stedet for at lade sig snyde af nogle ord. Man skal bruge sin hverdagserfaring.”

”Og jeg har lært utrolig meget af Habakuk. Han lærte mig, at det jeg skrev, var for indviklet, når vi lavede revyviser. ’Hvad mener du egentligt?’, spurgte han. ’Hvorfor skriver du så ikke det? Det skal ikke forklares, det skal synges i Cirkusbygningen. Der

sidder en dreng på otte år. Han skal kunne følge med. Og så sidder der en lidt tunghør bedstefar. Og så synger du ’Over skrævs på husets tag, sidder Jensen med et flag.’ Så tænker man, nå, han er blevet sindssyg. ’Nærmest ved sit dueslag, der er væddeløb i dag. Han har sat sin sidste tier på sin due Kassimir, den har sat sig på et spir, der lader det til, den bli’r. Kom hjem, kom hjem.’ Så enkelt skal det være. Linje for linje forstår vi det. Langsomt forstår vi, hvad det handler om. Jeg kan godt lide, når man rykker ved noget, alle kender.”

”I dag laver man en masse ligegyldig folkeoplysning som geni for en aften eller noget i den stil. Jeg anser Poul Henningsen for en af de store betyd-ningsfulde personer. PH havde en så stor respekt for det folkelige, at det, der ikke kan forstås i en kronik, det kan synges i en revysang. Havde det ikke været for PH, havde jeg ikke brugt fire år af mit liv på at lave revy hver lørdag. Det var en måde at skrive kronikker eller klummer på - bare i en anden form. Og det blev set.”

”Poul Henningsen er et stort forbille-de, fordi han kunne skrive på moderne dansk. Han skriver ikke ’kunne’, men ’ku’. Det er hverdagssproget, han benytter i stedet for det akademiske sprog. Revyforfatteren Carl Erik Sørensen gør det også i allerhøjeste grad. Det er en af hemmelighederne ved hans sprog, at han i den grad kom-munikerer, så det er til at forstå. Og så er der hans rim. Jeg ville give ti år af mit liv for at kunne lave hans rim. Han siger fx: ’Hvorfor synes nogen, at der kommer for mange fremmede? Jeg er da stolt af, at det er en mand fra Paki-stan, der gør min kloak i stand’. Det er da godt fundet på.”

”Alt skal helst kunne formidles til alle. Det skulle det helst. Noget, der er så vigtigt som Einstein, eller som Freud eller som Jung, det skal da formidles. Men en meget vigtig ting er, at man

Johannes Møllehave (f. 1927) Præst og forfatter. Efter teologisk embeds-eksamen 1963 var Johannes Møllehave præst i 28 år, og han har sideløbende praktiseret som forfatter, oversætter og foredrags-holder i alle medier. Han begyndte i revyen og var fra 1966 på DR’s satiriker-hold; nogle af hans og Paul Hammerichs tekster derfra foreligger i Med næbbets futteral (1973).

Kernen i Johannes Mølle-haves forfatterskab er en række erindringsbind og et stort antal prædikens-amlinger samt inciterende litteraturlæsninger og nogle romaner. De første erin-dringer — På myrens fodsti (1975) — er kommet i mere end tyve oplag. Elsket foredragsholder om forskellige emner som Ki-erkegaard, Shakespeare og meget mere. Møllehave har tre sange i Højskolesangbogen og to salmer i Salmebogen. I 2011 modtog han højskolernes Den Folkelige Sangs Pris.

Kilde: Den store danske Encyklopædi

s. 17

Højskolens PrisJohannes Møllehave takkede for æren med et digt, han kaldte for “Højskolens Pris - i anledning af en højskole-pris”:

Hvis din skoletid var langSå prøv højskolen engangHer bliver selv det svære nemtHer bliver glædens tone stemtHer bliver nye indblik tilLær at bruge din forstand:Kan du ikke, hvad du vil,Skal du ville, det du kan!

Døden er os dagligt nærVenter på os hver isærDerfor vælg alternativet:Vælg at leve livet - hele livet!

Tæl ikke dine tårer, når du græderDu skal hel’re tælle din glæder!Husk, at du får endorfinerNår du griner

Her får du et fingerpegOm hvad der lå gemt i digFind de skatte, der lå gemtHer bliver selv det svære nemt Vind i livets svære spilVi vil lære dig hvordanKan du ikke, hvad du vil,Skal du ville, det du kan! Døden er os dagligt nærVenter på os hver isærDerfor vælg alternativet:Vælg at leve livet - hele livet!!Husk, at du får endorfinerNår du griner

Det er livets elixir for guder:Endorfiner får du ikke, når du tuderDerfor er de lattermildNærmere ved livets kildeDerfor kan man næsten sigeDe der aldrig ler er latter-lige

s. 18

juli 2011

Samsø Højskole - Skolebakken 10, Kolby - 8305 Samsø - www.samsohojskole.dk - tlf. 8659 0411

Et godt sted at starte Livsstilskurserog spændende korte kurser...

Livsstilskurser:Find mulighederne og skab dit liv!5, 12 eller 17 uger - nu også 1 eller 2 uger!

Korte kurser - 1 uge:Digital foto, fluefiskeri, golfkurser, male-kurser, vandre- og cykelkurser, Qi Gong, scrapbooking, kajakkurser, cirkus, famlie-kurser, zumba, korsang og meget mere.

skal have respekt for dem, man taler til. Det lærte jeg af Løgstrup. Han hav-de altid respekt. Hvis der var en, der stillede en dumt spørgsmål, sagde han: ’Nå, mener De det?’ Og hvis der var en, der stillede et super dumt spørgsmål, sagde: ’Nå, mener De virkelig det?’ Men Løgstrup var selvfølgelig ikke så folkelig. Når han sagde, at ’mistilliden er tillidens deficiente modus’, så er det ikke ligefrem folkeligt.”

”For mig er det en meget vigtig ting i Danmark, at vi kan formidle gentek-nologi eller noget helt andet. Ellers kan vi ikke være et demokrati. Derfor skal vi have tv, der dækker det og radio, der dækker det, og folkelige foredrag. Det er misforstået folkelighed at gøre tingene nemmere. Det gør det plat. Sproget bliver fattigere.”

”Jeg har ingen planer om at holde op. Så længe jeg lever, så længe mit hjerte slår. Men det er ikke nok, at hjertet banker. Det skal helst banke for noget eller for nogen. Det sidste jeg hørte fra Halfdan Rasmussen, inden han døde, var et brev, hvor der stod: ’Du må undskylde, at det blev så kort, men det eneste, jeg har på hjerte, er fedt og kalk.’”

Klokke er blevet godt otte, og Møl-lehaves tanker er nu tilsyneladende forsvundet hen mod den dåbssamtale, han skal have senere på dagen i Kø-benhavn. Eller på den roman, han og Marianne skal færdiggøre i et sommer-hus på Langeland i næste uge. Foredra-get er slut, og Møllehave ønsker alt det bedste til højskolerne.

»Da jeg kom ud af uni-versitet, var jeg opsat på at lyde så klog som muligt – så ingen kunne forstå det. I dag taler jeg forhåbentligt mere til hjertet end til hjernen.

s. 19s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 20

juli 2011

Den politiskeforpligtelseKai SørlanderDen Politiske Forpligtelse. Det Filosofiske Fundament for Demokratisk Stilling-tagen

Informations Forlag 2011. 280 sider. Kr. 299,-

debatBøger

af lars andreassen, egå ungdoms-højskole

demokratiets slagmarkDer findes kun én form for politisk styre, der kan sikre din frihed, og det er demokrati. Men demokrati er ikke en selvfølge, og derfor er din frihed det heller ikke. Det kan synes som et dilemma, at din frihed følges af en forpligtelse. Af noget, du skal; og ikke blot på egne vegne, men også på andres. Så meget er sikkert, når man læser Den Politiske Forpligtelse. Og det er godt at få det på plads. Ud over det er det ikke meget, Sørlander sætter på plads, snarere får læseren redskaber til selv at forsøge at sætte tingene på plads, hvilket gør det vanskeligt at fælde en hurtig dom over bogen. Der er ingen leflen for læseren, der er ingen klar partipolitisk stillingtagen eller sædvanlige meningstilkendegivelser, som man ellers kan forvente af politi-ske udgivelser – kun en klar position for demokrati. Til gengæld diskuterer Sørlander positionerne på demokra-tiets slagmark med en forbilledlig ren argumentation, klare præmisser og streng logik. Dem kan man så gå i clinch med. Det kræver en indsats, men det er en del af den politiske for-

KRITIK: Smag på ordet forpligtelse. Tyg lidt på det, og sæt det i forbindelse med begrebet frihed – og helt konkret din egen frihed. Hvis du synes, de to ord smager underligt sammen, så glem alt om restaurant Noma og gå videre til nærmeste boghan-del. Du befinder dig nemlig med al sandsynlighed i filosoffen Kai Sørlanders målgruppe

pligtelse at vurdere andres argumenter i stedet for blot at afvise dem, så det må vi tage med – i frihedens navn. Bogen igennem bevæger Sørlander sig på det principielle niveau, men aldrig i de rene abstraktioner. Politik har indflydelse på vores dagligdag, og Sørlander har hele tiden fingeren i jorden, hvilket betyder, at læseren har mulighed for at konkretisere den prin-cipielle gennemgang af demokratiets problemkomplekser med eksempler fra mediernes daglige Christiansborg-dækning. I otte kapitler gennemgås ulemper, goder og potentielle farer fra det re-ligiøse domæne, de juridiske bestræ-belser på at sikre religionsfriheden; det økonomiske liv; ytringsfriheden; faren ved at insistere på etnicitet og kulturelle særtræk frem for universelle værdier; forskellen på civil ulydig-hed og terror; hvor og under hvilke betingelser tortur kan være berettiget; hvad vi skal stille op med videnska-ben og den teknologiske udvikling; og endelig, hvilke forhold der gør sig gældende, når kunsten ikke længere spiller samme perspektivgivende rolle, som den engang gjorde. Disse kapitler er gode og gennemtænkte, kvaliteten er høj, og de er forholdsvis letlæste.

demokratiets etiske fundamentSet fra den filosofiske vinkel er det imidlertid nok Kai Sørlanders forsøg på at begrunde den politiske for-pligtelse og demokratiets rationelle grundlag, der er det mest interessante. Det gør han i bogens indledende kapitler. I første omgang afviser han, at demokratiets grundlag kan findes i 1) forfatninger: Da vores forfatning er demokratisk vedtaget, må demokratiet gå forud. 2) dernæst afvises religion som grundlag, da vi til enhver tid kan afvise en religions autoritet (såfremt religionsfriheden håndhæves). 3) demokratiet kan heller ikke hvile på traditioner, da der findes utallige andre

Den etiske slagmark

s. 21

Bogkort

Opråb til venstrefløjen fra desillusioneret venstrefløjskrigerHenrik Dahl: Spildte kræfter. Hvorfor venstrefløjen i virkeligheden er fortabtGyldendal 2011, 152 s. Kr. 179,-

Venstrefløjen er gået i stå. Tankerne er få om vitale områder som sikkerhedspolitik, økonomisk politik, velfærdsstatens rolle og indvandring. Venstrefløjskrigeren Henrik Dahl har skiftet ham og retter i Spildte kræfter skytset mod egne ræk-ker. Opråbet til venstrefløjen er udformet som selvbiografisk skitse, og det er beskrivelsen af Dahls politiske udvikling fra idealistisk medlem af Kommunistisk Forbund af Neo-Spar-takister i ungdomsårene til desillusioneret idémand på den etablerede venstrefløj, der er bogens mest læseværdige del. Under miseren rumler spørgsmålet: Hvorfor blev jeg egentlig venstreorienteret? Og hvorfor er jeg det stadig? - Karsten Wind Meyhoff

Generøse erindringerNiels Gunder Hansen: Lille dreng med rejseskrivemaskineKristeligt Dagblads Forlag 2011, 269 s. Kr. 249,-

Hansens erindringer er fortællingen om et liv som intellektuel skrivekugle i Danmark fra starten af 1970’erne og frem til i dag. Skildringen af tiden på det stærkt venstreorienterede danskfag ved Odense Universitet og litteraturvidenskab i København er et uforglemmeligt tidsbillede. Det samme er beretningen om den unge læse- og pigeglade mand fra Tønder, der vokser op i et kulturradikalt hjem, men ikke desto mindre tiltrækkes af teologien. Læseren får også et portræt af Hansens virke som redaktør på de borgerlige aviser Kristeligt Dagblad og Berlingske Tidende de seneste årtier. Som i de bedste erindringsværker formår Hansen at beskrive, hvordan tilværelsen formes af møder, impulser og tilfældigheder, og han får dermed givet et fornemt billede af det stof, et liv i virkeligheden er gjort af. - Karsten Wind Meyhoff

Magten bag facaden Susanne Hegelund og Peter Mose: Javel, hr. minister. Topembedsmænds magt og ministres afmagtGyldendal 2011, 287 s. Kr. 299,95

Hegelund og Moses seneste opus er en oplysende indføring i embedsværkets mysterier. De velskrivende forfattere fortæller den altid aktuelle historie om indretningen og forvaltningen af den politiske magt i Danmark. Og hvis man tror, det altid er politikerne, der bestemmer og sætter dagsordenen, bør man læse ekstra grundigt i Javel, hr. minister! Bag politikernes udmeldinger til borgerne er der et komplekst system af re-lationer, strategiske beslutninger og magtspil, hvor topem-bedsmænd styrer og hjælper politikerne med at træffe de ”rigtige” beslutninger. Forfatterne er kort sagt velinformerede guider til virkeligheden bag facaden i det danske magtap-parat. - Karsten Wind Meyhoff

»I stedet for at finde demokratiets grundlag i store idékomplekser må vi finde det i det etiske domæne: ansigt til ansigt. Vi er som person-er i stand til at handle med viden om handlin-gens konsekvenser.

traditioner end de demokratiske. Foruden disse umuligheder findes der en række inkonsistente positioner, så-som relativisme og multikulturalisme, som i førstnævntes tilfælde ikke kan insistere på noget som helst og derfor på ingen måde vil kunne sikre demo-kratiet og din frihed fra andre ”lige så gode” styreformer. Multikulturalismen lider af nogenlunde samme skavank, da den hellere vil forsvare en kulturs eller etnisk minoritets besynderlige tradi-tioner, frem for at sikre rettighederne for minoritetens individer. I stedet for at finde demokratiets grundlag i store idékomplekser må vi finde det i det etiske domæne: ansigt til ansigt. Vi er som personer i stand til at handle med viden om handlingens konsekvenser. Dernæst skal de normer, vi sætter for vores handlinger, kunne gælde for andres. På dette grundlag hviler det rationelle demokrati. Heraf springer den politiske forpligtelse. For at den ene (gruppe) f.eks. ikke skal kanøfle den anden, er vi nu forpligtede til at sætte os ind i diverse problem-komplekser, således at vi diskuterer os frem til de bedste løsninger på vores fælles problemer. Alt i alt en demokra-tiholdning, der minder om Hal Kochs, og som derfor ikke ligger langt fra højskolens. Den Politiske Forpligtelse er dejligt stimulerende og meningsfuld, både i form af Sørlanders bog og i forbindelse med dagligdagens overvejelser over, hvordan livet og samfundet kan gøres bedre.

s. 22

juli 2011

højskoleKort og godt

Sidste weekend i maj havde Den Rytmiske Højskole fuldt hus. Skolen havde i samarbejde med ”Smiley Days” inviteret 33 unge fra landets asylcentre på weekend, hvor der blandt andet stod dans, sang, fodbold, bordtennis og musik på programmet. Søren Børsting, der er forstander på Den Rytmiske Højskole, var med gennem hele weekenden, men det var elever fra skolen, som styrede aktivite-terne. Han fortæller, at det var en stor oplevelse: ”De besøgende fra asylcentrene var primært uledsagede flygtninge under 18 år. Mange af dem har ikke set andet end de centre, de bor i, hvorfor de var meget begejstrede for at se, hvordan vi gør tingene her. De ville rigtig gerne lære, og humøret var meget højt. Både under aktiviteterne og om aftenen, hvor vi så Champions League-finalen.” Elever fra Den Rytmiske Højskole optrådte sidste forår og i efteråret med musik på nogle af landets asylcentre i samarbejde med ”Smiley Days”.”Smiley Days” er en frivillig organisa-tion, ”der skaber glade dage for børn og unge på sjællandske asylcentre”.

/cp

Vestjyllands Højskoles tidligere for-stander, Steen Espensen, og nuværen-de lærer, Jens Bredholdt, har sammen skrevet og illustreret bogen Vandringer i Vestjylland. Med udgangspunkt i 14 vandreture i det vestjyske fortælles der om egnens kultur og natur. Bogen kan nemt bruges til inspiration, hvis man selv skal ud og udforske naturen i området, da der forefindes beskrivelser samt kortmateriale til alle turene./cp

5,2 millioner blev salgsprisen for ejendommen, hvor Kunsthøjskolen Thorstedlund holdt til. Efter lang tids uenighed om skolens fremtid er ejendommene nu blevet solgt. Det skete under en tvangsauk-tion, hvor bygningen ellers var blevet vurderet til det tredobbelte. Jensen Group A/S er navnet på firmaet, der købte ejendommen. Jørn Jensen, bestyrelsesformand for og stifter af Jensen Group A/S, var i sin tid selv med til at opstarte højskolen og ydermere medlem af dens bestyrelse til det sidste. Jørn Jensen begrunder købet af ejendommen med, at han har støttet højskolen økonomisk og gerne vil have sine penge igen. Der er ikke lagt planer for brugen af bygningen, men de nye ejere tager gerne imod forslag. /cp

Musik med kulturmøde

Illustreret natur på bog

Solgt for 1/3 af prisen

Vallekilde Højskole og den nye radio-kanal, Radio 24syv, der går i luften til november, indleder et samarbejde. Eleverne får mulighed for at præge radiokanalen med idéer og koncepter. Og for dem, der har talent, er der job-muligheder hos den nye radiokanal. Forstander for Vallekilde, Torben Smidt Hansen, har selv en baggrund inden for radio. Blandt andet som chef for Mikael Bertelsen på ungdomspro-grammet P4 i P1. Og det er netop Mikael Bertelsen, der er kanalchef for Radio 24syv. ”Jeg er taknemmelig for, at jeg fik en chan-ce for at lave professionel radio som 19-årig, fordi der var nogen, der troede på mig. Den chance vil Radio24syv gerne give andre, og måske finder vi nogle af fremtidens radiostjerner på Vallekilde”, siger Mikael Bertelsen til Fagbladet Journalisten.

/cs

Fra elev til radiostjerne

s. 23PresseklipDet sker Tørre tal

”Vi skal ikke alene værne om demo-kratiet. Vi skal også bruge det. Det er derfor, jeg står her i dag. Og det er derfor, jeg er socialdemokrat”Helle Thorning-Schmidt i sin grundlovstale på Rødding Højskole. I Jydske Vestkysten 6. juni.

”I et halvdødt demokrati breder uligheden sig på lighedens bekostning. Der er få idémæssige uenigheder i den demokratiske debat.”Forstander for Rude Strand Senior-højskole, Aage Augustinus i Jydske Vestkysten 6. juni.

”Grundtvig var altså en del af et lille, rabiat og højreorienteret mindretal. Når jeg putter min søn om aftenen, synger jeg som regel et par sange fra Højskolesangbogen. Min yndlings-salme er ’ Nu falmer skoven trindt om land’. Den er skrevet af Grundtvig. Fantastisk smuk høstsang. Ingen kan tage fra fyren, at han var en glimrende digter. Men som politiker var han håbløs. Derfor trænger vi danskere til et opgør med den mand. Hvis vi absolut skal have en landsfa-der som krykke, for at den nationale stolthed kan gå med rank ryg gennem globaliseringens tidsalder, så vil jeg anbefale en anden gammel politiker, der også havde talibanskæg, nemlig Thorvald Stauning.”Mattias Tesfaye kritiserer Grundt-vig. I Ekstra Bladet 6. juni.

4567081 2

3

9storm p i centrum Journalist og forfatter Peter Borberg fortæller om Storm P under titlen: Storm P ser rødt.Foredrag 5. juli På Askov Højskole. Entré er 50 kroner

musik på solskinsøenBjarke Mogensen og Rasmus Kjøller, der til sammen udgør Mythos, spiller koncert på Bornholms Højskole. Koncert på Bornholms Højskole14. juli kl. 20.00. Billetterne koster 130 kroner.

bliv klog i odder På Odder Højskole er der foredrag ved hjerneforsker Mikkel Wallentin omhandlende: ”Hvor i hjernen sidder sproget?”. Foredrag 25. juni på Odder Højskole kl. 15.30. Entre er gratis.

koncert med 3 x dissing I det midtfynske afholder Dissing, Dissing, Las og Dissing koncert midt på sommeren. Koncert 19. juli på Ryslinge Højskole kl. 19.30.

kirkekoncert I Nordsjælland kan man opleve en opførelse af ”Deutsche Messe”. Det er resultatet af et højskoleprojekt på Grundtvigs Højskole, hvor amatørkor-sangere er samlet for at synge. Det er gratis at komme ind og høre koncerten.Korsang 22. juli i Ullerød Kirke kl. 16:30

1037 elever fra 42 højskoler har svaret på FFD’s årlige spørgeskemaunder-søgelse. Højskolebladet giver her en indsigt i tallene, både de helt høje og de meget lave.

Aldersmæssigt er det de unge, der i høj grad præger billedet. Hele 98% er under 30. 72,3% har gået på gymnasiet mod 0,5%, der har taget SOSU uddannelse. Langt størstedelen har arbejdet umiddelbart inden deres højskoleop-hold, og i forlængelse heraf betaler 71,2 % selv for deres ophold. 0,3 % får deres ophold betalt af deres A-kasse og 1,7 % kommer direkte fra at have afsluttet en videregående uddannelse. 49,9% har fået anbefalet et højsko-leophold af deres venner mod 0,2%, der har fået en anbefaling gennem studievalgscenter og 0,5% af en sagsbe-handler fra deres jobcenter. I forhold til ny faglig viden har ca. 70% fået deres forventninger indfriet ”i høj” eller ”meget høj” grad. Kun 0,8% synes slet ikke, at de lærte noget på dette område. Ca. 75% har ”i høj” og ”meget høj” grad fået indfriet deres forventninger til sammenligning med 1 %, der slet ikke synes opholdet var tilfredsstil-lende. Samlet set er 91, 1% i ”meget høj” eller ”høj grad” tilfredse med deres højskole”ophold og 0,1% har svaret, at de slet ikke fik indfriet deres forvent-ninger.

/cs

s. 24

juli 2011

højskoleHB undersøger

Det kan ikke være nemt at være embedsmand i Undervisningsmi - nisteriet. I hvert fald ikke, hvis man har med højskolerne at gøre. Det var den klare fornemmelse, man fik på højskolernes årlige generalforsamling i Silkeborg i juni. For et særligt prekært emne var den såkaldte betalingslov. Ikke umiddel-bart det mest sexede emne. Alligevel var det det, der optog flest talere under generalforsamlingen. Problemet hand-ler om, hvem der skal betale – stat eller kommune – når kontanthjælpsmod-tagere skal på højskole. Her kommer Betalingsloven i spil. Loven handler kort fortalt om, at kommunerne skal betale for bl.a. kon-tanthjælps- og dagpengemodtagere, når de er på højskole, hvis de er omfat-tet af betalingsloven. Er de det, bety-der det, at kommunerne skal afholde hele udgiften til højskoleopholdet. Det vil de ikke. Kommuner og jobcentre vil pr. definition ikke vil støtte et højsko-leophold, fordi de finder, at det bliver for dyrt for dem.

Ikke et (klart) ord om betalingslovenÅRSMØDE: Det er ikke nemt at være embeds-mand i Undervisningsministeriet i disse dage. FFD venter på sjette måned på svar på spørgsmål om Betalingsloven. Det var det mest dramatiske på et årsmøde, der ellers var præget af fordrageligaf andreas harbsmeier

»Jeg har overbragt et brev, da jeg kom, med et svar, der betyder, at Undervisningsminis-teriet stiller likviditet til rådighed, ind til der er enighed mellem de for-skellige ministerier om fortolkningen af betal-ingsloven.- troels lund poulsen, undervis-ningsminister

Problemet er så, at det er uklart, hvornår elever er omfattet af betalings-loven. Sagen er central for højskolerne, fordi man har som ambition, at unge, der er på kontanthjælp eller modtager dagpenge gerne skal hjælpes videre med en uddannelse eller til at komme ud på arbejdsmarkedet. Højskolerne har gode erfaringer med at hjælpe unge med at komme videre i uddannelsessy-stemet. Betalingsloven blokerer i vidt omfang for, at højskolerne kan gøre netop det.

Uklarhed om reglerneI begyndelsen af i år rettede Folkehøj-skolernes Forening på foranledning af et par højskoler i henvendelse til Undervisningsministeriet for at få spørgsmål på en række principielle spørgsmål, men har intet svar fået. Fra embedsværket havde man lovet svar inden generalforsamlingen. Som sagt, så gjort. Få minutter inden undervisningsminister Troels Lund Poulsen gik på talerstolen til generalforsamlingen for at give udtryk

s. 25

w

Ikke et (klart) ord om betalingsloven

for både sine gode intentioner og give tilsagn om tilskud til renovering af bygninger og højskolernes engagement i Kierkegaard-året 2013, afleverede han et brev til FFD’s formand Helga Kolby Kristiansen. Indholdet af brevet gjorde Troels Lund Poulsen rede for fra talerstolen: ”Jeg har overbragt et brev, da jeg kom, med et svar, der betyder, at Undervis-ningsministeriet stiller likviditet til rådighed, ind til der er enighed mellem de forskellige ministerier om fortolk-ningen af betalingsloven.” I praksis altså intet svar på forenin-gens spørgsmål. Formanden følte sig heller ikke videre oplyst af brevet og skærpede tonen i sin beretning: ”Nu er tålmodigheden brugt op. Nu vil og kan vi ikke vente længere – vi må have et klart regelgrundlag, så vi kan rådgive skolerne,” sagde hun fra talerstolen. Men på det tidspunkt havde ministe-ren forladt forsamlingen. I den efterfølgende debat var en række forstandere på talerstolen og ef-terlyste også klarhed om reglerne. Ole

Lauth fra Egmont Højskolen sagde blandt andet, at ”betalingsloven har direkte diskriminerende konsekvenser. Bestyrelsen skal arbejde videre med at få ændret og klarlagt lovgrundlaget.” I mellemtiden havde FFD’s general-sekretær haft lidt tid til at læse brevet ordentligt igennem, og kunne lidt tøvende konkludere: ”I det principielle svar fra ministeriet har vi fået svar på noget at det, vi spurgte om. FFD sender en vejledning ud, der baserer sig dels på svaret fra ministeriet, men også på vores egen vurdering, i det vi ikke har fået endeligt svar på de nøjagtige rammer. Det ligger dog fast, at vælger man selv kontanthjælp fra, er man ikke omfattet af betalingsloven.” Siden årsmødet er der ikke kom-met yderligere afklaring på området. Hverken Undervisningsministeriet el-ler Arbejdsmarkedsstyrelsen har givet entydige svar på, hvorledes højskolerne skal forholde sig. Det er derfor ikke det sidste, der er sagt i den sag.

s. 25

»Nu er tålmodigheden brugt op. Nu vil og kan vi ikke vente længere – vi må have et klart regelgrundlag, så vi kan rådgive skolerne- helga kolby kristiansen, for-mand for ffd

Spørgsmålet om Betalingsloven giver anledning til frustrationer i både ministeriet og FFD.

s. 26

juli 2011

tæt påFolkemødet

mange samfundsanalytikere har på det seneste stillet en række diagnoser, der peger i samme retning: Demokratiet som livsform lider under forskellige dårligdomme. Hvilket underbygges fra forskellige perspektiver i aktuelle debatbøger fra for eksempel retorikprofessor Chri-stian Kock (De svarer ikke – Fordum-mende i uskikke i den politiske debat), CBS-professoren Ove Kaj Pedersen (Konkurrencestaten), Statskundskabs-professoren Tim Knudsen (Fra folke-styre til markedsdemokrati), historie-lektoren Michael Böss (Republikken Danmark – Oplæg til en værdipolitisk debat) og den samfundsfaglige forfat-ter Lars Olsen (Eliternes triumf). På Bornholm afholdt man i midten af juni politikfestival for første gang med en dagsorden, der falder i forlæn-gelse heraf. Der er hentet inspiration hinsidan fra det folkemøde, man kan opbyde ved Almedals-ugen på Gotland. Et alsidigt, svensk arrange-ment, som åbenbart har gjort indtryk på højskolebarnet Bertel Haarder, der i et interview sidste år i Information udtrykte sin begejstring herfor og efterlyste en efterligning hertillands. På Bornholm, hvor Information ellers ikke er til at opdrive, læste regions-

Folkemøde eller elitetræf?REPORTAGE: Den demokratiske kultur er i manges øjne i forfald. Grundtvigianske begreber om folke-lighed og oplys-ning og Hal Kochs sam-fundsidealer om samtale og samvirke forekommer stadigt fjernere. Det skulle der rystes op i på Born-holm

af johs lynge

kommuneborgmester Winni Grosbøll med, greb bolden og tog Bertel Ha-arder på ordet. Resten er en historie, der fandt sin forløsning for nylig under massiv mediedækning på udkantsøen, hvor politikere, organisations- og kommunikationsfolk, meningsmagere, analytikere og journalister kom hinan-den lidt ved.

taler og smagsprøver Men der var ikke alene dømt elitært socialt samvær – eller mediemingling og networking som det hedder på nu-dansk - ved de 250 arrangementer, som havde mellem 5- og 8.000 besøgende. Besøgstallet er som bekendt svært at opgøre, når der er fri adgang til alt på festivalområdet, der strakte sig over Allinge-arealet på det turist-rutinerede Nordbornholm. Her var der ikke blot fri entré men også oceaner af gratis mad og drikke. Man kunne snildt spise sig mæt og få slukket tørsten i smagsprøver og ødsle udskænkninger hos diverse partier og organisationers gavmilde repræsentanter. Mens bygerne kom og gik - og solen også bidrog - gik folkemødet sin uformelle gang med konstante strømme ud og ind af debatteltene. Ved den udendørs hovedscene var der

alt mellem flere hundrede og en lille håndfuld tilhørere alt efter vind og vejr – og måske også talerens position i det politiske hierarki. I hvert fald overvæ-rede hundreder statsministerens tale, hvor Lars Løkke holdt en lejlighedstale med en erklæret ambition om at hæve sig over den daglige politiske trumme-rum mellem blokkene: ”Jeg glæder mig både som stats-minister og Venstres formand meget over at deltage i noget, som kunne være fødslen af en ny tradition i dansk politik. En tradition, hvor afstanden mellem Folketinget og folket bliver lidt mindre, og hvor befolkningen er i centrum. Hvis jeg skal sætte ord på, så ser jeg Folkemødet som en insisteren på, at politik er for vigtigt til at blive overladt til politikerne”. Talen adresserede kulturelle og strukturelle problemer, som velfærds-staten, samtaledemokratiet og det aktive medborgersamfund står over for med forskellige eksempler og overord-nede betragtninger. Oppositionslede-ren Helle Thornings-Schmidts tale var tilsyneladende ikke skrevet til lejlig-heden. I hvert fald ikke ifølge hendes tidligere taleskriver og nuværende lederskribent på Politiken, Kristian Madsen. Han konstaterede, at det

s. 27

var en gang ”uinspireret ruskomsnusk af hendes grundlovs-, første maj- og afslutningsdebattaler, der var så tam, at den socialdemokratiske pressetje-neste nægtede at udgive den på tryk, og kødranden af journalister stod med blanke blokke efter 23 minutters kritik af regeringens økonomiske kurs”.

efterkritikkenPå Gæstgivergården i uphill-Allinge, hvor Politiken havde indlogeret sig og var vært ved en lang række events, ironiserede Margrethe Vestager i et uformelt buffetaften-causeri lidt over festivalnavnet Folkemøde. Det er hun ikke ene om i debatten om den nyfødte festival. Mange stemmer i of-fentligheden har ytret sig forbeholdent om den folkelige forankring - også debattører der ikke vader der selv. Men Politiken-redaktøren Lars Trier Mogensen, som anlagde festivalskæg til lejligheden, udlægger på lederplads sagerne således: ”Folkemødet på Bornholm blev en succes fra første dag. Ideen om at samle landets toppolitikere, lokale borgere, organisationsfolk og journali-ster levede mere end op til forventnin-gerne: Det lykkedes Danmarks første politiske festival at skabe en ny ramme for uformel og tværpolitisk debat, som med garanti vil blive en fast tradition. Som afslutning på folketingsåret og startskud på sommerferien vil Folkemødet fremover kunne blive en begivenhed, der sætter dagsordenen for debatten i en periode, der ellers er præget af agurketid”. Og en anden af Politikens topfigu-rer, kulturredaktøren og eksil-bornhol-meren Anita Bay Bundegaard, tilslutter sig sin medredaktørs optimisme: ”Demokratiet opstår, hvor folk mødes, konkret og fysisk, hvor der er nærvær, lytten, diskussion og engage-ment. I Allinge var der stort set ikke den kro eller café, isbar eller havnekaj, græsplæne eller fortrappe, hvor der ikke blev diskuteret valgkamp, miljø, udenrigspolitik, udviklingspolitik,

menneskerettigheder, kunst og erhvervsliv”. Men skeptikere angående evaluerin-gen og fremtidsudsigterne for Fol-kemødet findes også i den offentlige debat. For eksempel i skikkelse af Cevea-direktøren og avisblogge-ren Jens Jonatan Steen, der selv var tilstede: ”De eneste repræsentanter for fol-ket ved Folkemødet på Bornholm er de mennesker, der gør rent på hotel-lerne, laver maden og slår de telte op, som den politiske elite skal bruge til deres debatter. Folkemødet er således blevet til en slags Roskilde Festival for teknokrater, der kan rose hinanden for hvor dygtige de er til at råde og regere over resten af befolkningen”. Og de generelle samfundsperspek-tiver ser han i samme omgang således: ”At vores samfund engang byggede tanken om Danmark for folket og Grundtvigs idealer om folke-lighed, hvor alle borgere blevet inddraget og sikret adgang til de politiske beslut-ninger, er ved at være en saga blot. Det levende demokrati lever udeluk-kende for den uddannede overklasse, der er ved at tage monopol på den politiske beslutningskompetence”.

»Demokratiet opstår, hvor folk mødes, konkret og fysisk, hvor der er nærvær, lytten, diskus-sion og engagement. I Allinge var der stort set ikke den kro eller café, isbar eller havnekaj, græsplæne eller for-trappe, hvor der ikke blev diskuteret valg-kamp, miljø, udenrig-spolitik, udviklingspoli-tik, menneskerettigheder, kunst og erhvervsliv.

- anita bay bundegaard, kulturredaktør, politiken

s. 28

juli 2011

debatKommentarer

Uenig?Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

”Højskolerne vil til at mene noget igen”. Sådan stod der at læse på forsi-den af en landsdækkende avis for godt en måned siden. Efterfulgt af ordene: ”Efter at være næsten forsvundet ud af den offentlige debat gennem årtier begynder højskolerne nu igen at blande sig”. Den konkrete anledning var, at nogle højskoler havde deltaget i politiske happenings, samt at 49 højskoleforstandere samlet havde sagt fra over for pointsystemet i den nye udlændingelov. Min første reaktion var, da journa-listen ringede og spurgte mig, om det var rigtigt, at højskolerne igen ville til at mene noget, om han ikke lige kunne sige mig, hvornår det var, vi var holdt op med at mene noget? Hver eneste dag debatteres, dis-kuteres og meningsudveksles der på højskolerne. Politikere og meningsdan-nere, samfundsforskere og kunstnere har vel her landets bedste talerstole. På højskolerne giver det stadig mening at sætte demokrati og samtale i sam-menhæng, og her opleves hver dag mennesker, der ville have forsvoret, at de kunne lære noget af hinanden, være i dyb samtale om livets store spørgsmål og den fremtid, som vi fælles hænger på. Om samfundets indretning og fæl-lesskabets udvikling, både nationalt og globalt. Derfor ved vi også, at nutidens

Opgør med tidsåndenKOMMENTAR: Højskolerne skal gå imod tid-sånden og være det sted, hvor der er tid til de lang-somme svar, frem for at bidrage til den tendens, der vil forklare nutidens kompleksitet og uoverskue-lighed med hurtige svar og formstøbte holdninger, mener FFD formand Helga Kolby Kristiansen helga kolby kristiansen, formand for ffd

»Højskolerne kan være det sted, hvor der er tid til den tvivl, som kom-mer af modsætningen mellem ønsket om at finde ægte værdier og den totale mangel på sikkerhed, om de findes.

kompleksitet og uoverskuelighed ikke kan modsvares af enkle løsninger og formstøbte holdninger og de 3 hurtige skud fra hoften, som journalister og politikere har viklet hinanden ind i. Måske er den fornemmeste opgave derfor i dag, hvor alt skal være så klap-pet og klart, at give plads til tvivlen og til famlen efter svar.

kampretorikken er en anakronismeDet synes som om, at der har udviklet sig en pligt til klarhed - og foragt for tilstanden: jeg-ved-ikke-lige-hvad-jeg-skal-mene. Det paradoksale og gådefulde i tilværelsen tillægges ringe værdi. Verden fremstilles alt for ofte, som noget der kan forklares med fakta og færdige meninger, og tidsånden ac-cepterer ikke den tvivl, der kommer af vor tids kompleksitet. Derfor kan højskolerne være det sted, hvor der er tid til den tvivl, som kommer af modsætningen mellem ønsket om at finde ægte værdier og den totale mangel på sikkerhed, om de findes. På højskolerne møder vi de mange unge, der gerne vil gerne gøre en forskel, men de levnes meget lidt tid til at finde ud af hvor og hvordan.Min ungdoms kamp-retorik og enkle verdensforestilling, der var både vind- og vandtæt over for tvivlen, men som

i dag høres som et krav til de unge, er anakronistisk og burde for en tid læg-ges på is. En højskoleelev, Astrid, formulerer det således: ”Jeg kan ikke vælge side i alle verdens konflikter, og jeg forlanger det i grunden heller ikke af mig selv, men jeg tror derimod, at min pligt som verdensborger er at følge med. Hvis jeg ved, hvad der foregår, er jeg ikke nær så nem at føre bag lyset.” Højskolen kunne være det sted, hvor der gives tid - tid til den kritiske eftertanke som et boldværk mod spind og manipulation. Jeg ved, at det er dybt umoderne, for tidsånden fortæller os uafladeligt, at vi er bagefter. Men højskolens opgave består vel ikke blot i at være tidssvarende? Men

først og fremmest i at være tidsansvar-lig! Hvis udfordringen i dag består i at holde sig orienteret, så er der stadig brug for livsoplysning og folkelig op-lysning. Så er udfordringen ikke ”klar-parat-til-svar”, men at vi - i solidaritet med vores elever - lykkes med, at et højskoleophold giver mulighed for at fritskrabe et felt, hvorfra de og vi kan forstå verden.

s. 29

af anne-marie donslund, forfatter og leder af forfatter-linjen på vallekilde højskole

Engang nægtede en mand at lade mig betale min egen mad på en restaurant. Derfor lavede han en kæk afbrænding af mine pengesedler. Mens jeg forlod selskabet, tænkte jeg på det, min idéhistorielærer Hans Jørgen Thomsen engang havde sagt: Pengeøkonomi opstod samtidig med filosofi. Penge og filosofi er evnen til at tænke abstrakt. Penge er en abstraktion over tuskhan-del, mens filosofi er en abstraktion over livet.

I dag er penge en vare på linje med en dåse makrelsalatI Efesos gik Heraklit således rundt og filosoferede over, hvordan alting fly-der; både menneskelig væren, pøllerne i fællestoilettet og pengene i folks hænder. Det var abstraktion på mange niveauer, der gjorde sig gældende. I dag er penge en vare på linje med en dåse makrelsalat. Vores evne til at forstå penge er ikke ensbetydende med, at vi kan reflektere. Derfor synes det, som om de sande filosoffer er dem, der afskaffer pengene. Ude i Nevadas ørken kommer hvert år 50.000 mennesker til burning man festival. De bygger en by, medbringer kunst, musik, mad, vin og skøre idéer. Men ingen penge. For man må og kan ikke købe. Man må og kan kun give og dele. Sammen bygger de en statue af en mand og brænder ham af efter en uge. Så rydder de op, samler deres affald sammen og kører ud af ørkenen igen uden at efterlade et eneste spor. Måske var manden fra restauranten en burning man. Måske var han bare en nar.

Her kan du give din holdning til kende. Du kan debattere og kommentere artikler og debatindlæg, lige-som du kan holde dig opdateret med, hvad der sker i højskole-verdenen.

Hojskolebladet.dk

Bliv fan af Højskolebladet på Facebook, og hold øje med, hvad der sker i højskoleverdenen. facebook.com/hojskolebladet

Donslundde luxe...

Replik tilPer Øhrgaard HB

Bloggen

af kasper støvring

Per Øhrgaard (PØ) anmelder i det seneste nummer af Højskolebladet min nye bog Villy Sørensen og kultur-konservatismen. Ligesom adskillige andre anmeldere polemiserer PØ imod mit forehavende, som har været at tolke en kulturradikal forfatter som konservativ. Det har faktisk overrasket mig, hvor voldsomt min bog har delt vandene. Mine grunde til at nyfortolke Sørensen har for det første været den for mig åbenlyse, at der er mange flere indsigter at hente i hans konservatisme end i hans radikalisme. For det andet, at jeg ved at nyfortolke dette kano-niserede forfatterskab har ønsket at aktualisere det, så det igen bliver læst. For PØ, der er en udmærket kender af forfatterskabet, har desværre ret i, at det i dag nærmest negligeres. PØ mener, at jeg er ensidig i mit forsøg på at vise, at Sørensen også var konservativ. Men jeg skjuler ikke, at Sørensen også var kulturradikal. Det ligger allerede i hans hverken-eller-pro-gram, som jeg behandler i begyndelsen af bogen. Jeg mener jo bare ikke, at jeg kan tage forbehold, hver gang jeg ka-rakteriserer hans tænkning som kon-servativ. Og mange gange lærer man jo mere af ”stærke” læsninger, selv om alt jo ikke er sagt i den slags læsninger. PØ skriver: ”[…] hvis Villy Sørensen selv havde ment, at han var kultur-konservativ, så havde han vel sagt det – men det sagde han ikke.” I 1994 knytter Sørensen faktisk an til en ”god-artet” kulturkonservatisme, hvilket PØ også anerkender. Men der er efter min mening ikke tale om, at Sørensen skifter mening. At konservatismen hele tiden har været til stede i forfat-terskabet, er netop det, jeg prøver at vise i min bog.

s. 30

juli 2011

højskoleNavne

Navne med småt

Fag: Stefan Kvamm er fra august ny linjeleder på elek-tronisk musik på højskolen Performers House.

Hjælpere: Pr. 10. juni og et år frem har Børkop Høj-skole ansat Birgitte Mach Christensen og Thomas Kildeholm Jensen som ungdomsmedarbejdere. Deres primære funktion bliver at forøge rekrutte-ringen til de lange kurser på skolen.

Godtgørende: Tidligere forsvarsminister Søren Gade afholdt et foredrag på Hadsten Højskole. Intægter-ne fra foredraget gav han til Kræftens Bekæmpelse i Favrskov.

Forvandling: Fra efteråret er Esbjerg Højskole ikke længere bare højskole, men innovationshøjskole.

Inge Boje, tidligere sekretær i Højskolernes Sekretariat, er død, 69 år gammel.

Englene synger på Djursland

“At fortælle eventyr”koryfæerne – navnkundige folk i højskolehistorien:

aktuelt:

Vita Storborg grundlagde i 1996 Væksthøjskolen på Djursland og er på trods af lige at være fyldt 70 år stadig en aktiv og engageret forstander. Væksthøjskolen er ikke en højskole, som de fleste. Det er en skole med højt til loftet i mere end en forstand. Åbenhed og kærlighed præger skolen, der specialiserer sig inden for det spiri-tuelle og selvudvikling. Men Storborg har heller ikke haft et helt traditionelt forstanderliv. Gen-nem hele sit liv har hun haft visioner så klare og stærke, at de ikke kunne afvises. Åndelighed fylder meget i beskrivelser af og aktiviteter omkring Storborg – og visionerne og drøm-mene føres ud i virkeligheden. I 1982 udkom den første bog fra hendes hånd. Her havde Vita Storborg en vision om virkningen af projektioner. Visionen fortalte Vita Storborg, hvordan lidelse kun skabes ved, at vi overfører vores egen energi og egenskaber til an-dre, og denne energi ikke cirkulerer tilbage. Virkningen af dette uddyber

Storborg i sin bog Projektioner (2010). Bogen indeholder bl.a. forklaringer på, ”hvordan had forvandles til kærlighed for de forskellige arketyper, kunsten at undgå at blive andres skraldespand og meget andet, herunder redskaber og øvelser til forvandling og til at skabe et lykkeligt liv.” Med mange udgivelser og et i øvrigt højt niveau af aktivitet i Storborgs professionelle liv kunne man fristes til at tro, at Storborg ikke har haft tid til familieliv. Men Vita Storborg har ikke mindre end 10 børnebørn og tre børn fra to ægteskaber. Den ene dat-ter, Maria Zelina Storborg, er at finde ved Vitas side som viceforstander på Væksthøjskolen. /cs

Kristen Kold (1816-1870) er født og opvokset i Thisted. Hans far var skomager og hans mor ud af en bon-defamilie. Kold voksede op sammen med seks søskende. Som for så mange andre drenge i sin samtid forventedes det, at Kold gik i sin fars fodspor, men Kristen Kold blev ingen god skomager. Derimod husker han sin mors fortæl-linger med stor glæde og har berettet om erindringer, der måske har sået frøene til den levevej, Kold senere hen skulle følge: ”Det var en halv snes gamle koner i min fødeby Thisted, hvoraf et par fortalte spøgelseshisto-rier, en anden fortalte forskrækkelige lange eventyr, og min gamle faster for-talte legender; det var for mig, som om solen skinnede meget klarere i disse huse end i andre, det forekom mig,

som om kaffen, jeg fik der, var meget bedre end den jeg fik andet steds; jeg syntes, at der var så varmt og hyggeligt i de huse, hvor historier blev fortalte, medens der derimod i de andre var så sort og koldt”. Kold er blandt de største og første i højskolernes historie. For 160 år siden opstartede han Danmarks første højskole i Ryslinge. Kold var stærk modstander af datidens udenadslære og talte i stedet for den mundtlige fortælling som undervisningsmetode. Kolds uvurderlige inspiration til det danske skolesystem ses bl.a. i Folke-skoleloven, hvor der i paragraf 1, stk. 3 står: ”skolens virke skal […] være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.” /cs

s. 31

Nyt fra FFDRedigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Foreningenskalender

2011

5.-7. oktoberPRO-kursusBornholms Højskole

18. oktoberInformationskursus: Tekst-tjekEuropean Film College

9.-10. novemberKursus for sekretærer og forretningsførereVejle Idrætshøjskole

15.-17. novemberForstanderuddannelse modul 1Nørgaards Højskole

24.-25. november Forstandermøde med medlemsmødeÅrhus Idrætshøjskole

2012

24.-26. januarForstanderuddannelse modul 2Nørgaards Højskole

28.-29. martsInformationsseminar: Målgrupper og ungdomskulturEngelsholm Højskole

17.-19. aprilForstanderuddannelse modul 3Nørgaards Højskole

April-majSpille til fællessangUkendt sted

7.-8. juniÅrsmøde og generalforsamlingLøgumkloster Højskole

Se mere på www.ffd.dk

Informationsevaluering 2011

FFD har i foråret foretaget den årlige spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne på forårsholdene. 1.037 elever fordelt på 42 skoler har valgt at svare. Besvarelserne giver både foreningen og de enkelte skoler et godt indblik i elevernes baggrund og oplevelse af opholdet, ligesom vi får værdifuld viden til bedre at kunne planlægge vores informationsind-sats bedst muligt.

Her er et par udtræk fra statistikken: Fordelingen af mænd og kvinder er ca. 40/60. Langt hovedparten af eleverne på lange ophold er mel-lem 19 og 25 år og kommer primært fra gymnasiet. Flere elever end tidligere har arbejdet inden og selv sparret sammen til højskoleophold-et. Flere elever end tidligere har bemærket højskolernes synlighed på uddannelsesstedet, caféer, i aviser, magasiner, plakater og i offentlige transportmidler. Den mest markante forskel skyldes outdoor-kampag-nen i november 2010, hvor 18 % har set annonceringen imod før 4 %. Der er en stigning i antallet af elever, som ønsker at forberede sig til en videregående uddannelse og afklare deres studievalg. Langt de fleste vælger fortsat at tage på højskole for at møde nye mennesker (78 %) og udvikle sig personligt (85 %). 98,8 % af eleverne er tilfredse med deres højskoleophold. 99,4 % vil anbefale et højskoleophold til andre.

MaratonSang - Vartov, København - 21. juni 2011

For andet år i træk var FFD med som samarbejdspartner omkring Maraton-sang i Vartov. Sangværter som bl.a. Peter Aalbæk og Hella Joof samt en masse tidligere højskoleelever i alle aldre medvirkede til en frydefuld dag, hvor der blev sunget højskolesange fra morgen til sen aften.

s. 32

juli 2011

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K B

TEOLOGI - mere end du tror!

Teologi er indblik, udblik, overblik – måske mere end du tror! På teologi beskæftiger du dig med historie, religion, samfund, antropologi, etik, kultur, sprog og kommunikation. Du bliver ekspert i den rolle kristendommen spiller i Danmark og resten af verden, i dag og førhen, på det politiske, psykologiske og filosofiske plan. Derudover byder uddannelsen på et spændende og engageret studiemiljø. Interesseret? Læs mere om teologi i Aarhus på bachelor.au.dk/teologi

M r nd t r

Højskolebladet Annonce 6_2011.indd 1 20-06-2011 13:28:24

Documents

Højskolebladet Juli 2011