Højskolebladet Oktober 2011

s. 1

oktober 2011

siden 1876

Højskolen er:

SamfundetssamvittighedsværkstedJørgen Carlsen giver svar på tiltale

Stopfodret med uddannelse Eksperter: 95%-målsætningen er en illusion

Overskud i højskolebusiness

s. 2

oktober 2011

Få højskolen ind ad brevsprækken hver månedTegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 11 numre: 499,- (Studerende 299,-)

www.hojskolebladet.dk / tlf. 3336 4047

juli 2011

siden 1876

s. 1

Farvel til fyrtårnet

februar 2011

siden 1876

s. 1

april 2011

siden 1876

Den alternative dagsorden Valgkampen som den kunne have set ud

s. 1

maj 2011

siden 1876

SupertaberenDanmark producerer supertabere i stor stil - gruppen af unge uden job og uddannelse er i hastig vækst

s. 1

juni 2011

siden 1876

”Jeg er ikke særlig god til at være politiker”Krarup takker af

Evalueringskulturen har sejret - ad helvede til

Unge flygtninge fanget i paradoksal lovgivning

s. 3

oktober 2011

INDHOLDoktober 2011

s. 4LederOppositionstænkning

s. 5 Til tiden 95%-målsætningen er en illusion

s. 6”Man” er statenPanelet v. Hans Hauge

s. 7Tidsånden kortHot & not ved Tim Pohle

s. 8

s. 12FotoDet bedste fra Das Büro

s. 14

s. 20 Bøger Mao Light

HØJSKOLE

s. 22 Højskolen kort

s. 24HøjskolebusinessHøjskolernes finanser i bedring s. 26

s. 28 Debat og kommentarer ”Grundhumanismens” problemer s. 30 Navne

For meget uddannelse- Unge kuldsejler i politiske ambitioner

Samfundets samvittighedsværksted - Replik fra Jørgen Carlsen

”Grundhumanismens” problemer

”Højskolens og rød bloks ’grundhumanisme’, der er nært knyttet til 1960ernes eurocentriske modernitet og optimistiske fremskridtstro, har i dag svært ved at finde troværdige svar på tidens globale udfor-dringer. ” - ole vind, dr. phil., grundtvigs højskole

s. 4

oktober 2011

debatLeder

kolofon

9/2011, oktober. 136. årgang

udgiverFolkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)Formand: Helga Kolby KristiansenNytorv 7 - 1450 København Kwww.ffd.dk

redaktion Andreas Harbsmeier (ansv.)Tlf.: 3336 4047

Charlotte Kjærholm Pedersen

@: [email protected] www.hojskolebladet.dk

redaktionsgruppeIda Ebbensgaard Ane Kollerup Karsten Wind Meyhoff Jes Fabricius MøllerUffe StrandbyNeal Ashley Conrad

Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devi-sen: Vi læser det hele og trykker det bedste.

skribenterCharlotte Kjærholm Pedersen Jørgen Carlsen Andreas Harbsmeier

korrekturSofie Vestergaard Jørgensen abonnementHøjskolernes HusRikke HansenTlf. 3336 4036@: [email protected]

annoncesalgDG MediaTlf.: 7027 1155www.dgmedia.dk

layoutKatrine Dahlerup, FFD

forsideIllustra

trykDystan Grafisk Servicewww.dystan.com

udgivelsesplan for 2011:#10 : 27. oktober#11 : 24. november

Deadline 14 dage før udgivelses-datoen.

ISSN: 0018-3334

Oppositionstænkning

Andreas HarbsmeierRedaktør

højskolerne skal droppe oppositionslogikken i forhold til det øvrige uddannelsessystem, sagde rektor stefan hermann i det forrige nummer af bladet. I dette nummer tager Jørgen Carlsen til genmæle: Højsko-len skal være i opposition til det øvrige uddannelsessystem. For højskolens egen skyld, men også for resten af uddannelsesverdenens skyld. Med Folketingsvalget overgik knap 80 procent af de ansatte på landets højsko-ler fra at være i politisk oppositionen til at støtte den siddende regering. Men med den nye regering lander også et nyt syn på højskolen. I skrivende stund vides det ikke, hvem der bliver ny undervisningsminister. Givet er det dog, at socialdemokraterne kommer til at have en god del indfly-delse på området. Og givet er det, at man hos socialdemokraterne har en positiv indstilling over for højskolerne. Givet er det imidlertid også, at i hvert fald dele af Socialdemokratiet ser højskolen som et væsentligt element i uddannelsessyste-met. Nemlig som et centralt led i opfyldelsen af 95 %-målsætningen. Højskolen skal med andre ord hjælpe det øvrige uddannelsessystem med at gøre de unge bedre rustede. Det gør højskolen i høj grad allerede. En lang række initiativer og projekter har både dokumenteret og sandsynliggjort, at unge, der har været på højskole, er mere motiverede og i det hele taget bedre rustede til at gennemføre en uddannelse. Det er i udgangspunktet ganske positivt. Men faren består nu i, at højskolens politiske legitimitet bliver betinget af dens evne til at fodre uddannelsessystemet med studiedygtige unge. For i det øje-blik den politiske dagsorden ændrer sig, eller arbejdsmarkedet ser anderledes ud, vil højskolerne være overflødiggjort. Derfor har oppositionstænkningen stadig sin berettigelse. Uanset hvilken farve regeringen har.

»Faren består nu i, at højskolens politiske legitim-itet udelukkende bliver betinget af dens evne til at fodre uddannelsessystemet med studiedygtige unge.

s. 5

debatNyhed

95 %-målsætningen er en illusionUNGE Ungepakker og målsætningen om, at 95 % af alle unge skal gennem-føre en ungdomsuddannelse, betyder umotiverede elever på uddannelserne. Målsætninger og krav om uddannelse giver ingen mening, mener eksperter

af charlotte kjærholm pedersen

»De unge, der er placeret i et tilbud, ser måske godt ud på papiret, fordi det holder dem væk fra arbejdsløshedsstatistik-ken – og det er ofte af-gørende for kommunen og for regeringen.- erik laursen, professor

erhvervsskolerne lider under ungepakkerne og målsætningen om, at 95 % af de unge skal gen-nemføre en ungdomsuddannelse. Det mener Peter Koudahl, der har evalueret højskolernes kombinations-projekt. Han beskæftiger sig med er-hvervsskolerne, og fra dem hører han, at skolerne har mærket en stigning i antallet af umotiverede unge: ”Meldingen fra erhvervsskolerne er, at der i højere grad kommer elever, der ikke er motiveret til at gå der, men er på skolen, fordi de skal. Man bør overveje, hvor hensigtsmæssigt det er at tvinge unge til at skulle træffe valg, de slet ikke er parate til. Det er ikke det samme som at sige, at de skal ligge hjemme på sofaen og drive den af. Men her er eksempelvis kombinationspro-jektet en god mulighed, fordi det giver den pause, som de unge beskriver som værende afgørende for at træffe et kvalificeret valg,” siger Peter Koudahl. Han bakkes op af Erik Laursen, der er professor på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. Han mener, at unge bliver ofre for en stati-stik, som skal se god ud udadtil:”De unge, der er placeret i et tilbud, ser måske godt ud på papiret, fordi det holder dem væk fra arbejdsløsheds-statistikken – og det er ofte afgørende for kommunen og for regeringen. Men hvad er perspektivet i det – hvor

bringer det dem hen om ti år – uddan-nelsesmæssigt og jobmæssigt? Det er tendenser, der er bekymrende, også hvis vi sammenligner med de lande, vi skal konkurrere med,” siger Erik Laursen. Han mener, at uddannelsessystemet på mange måder ikke er tilstrækkeligt indstillet på fremtiden, men at flere tiltag derimod er præget af kortsigtede løsninger: ”På børne- og ungeområdet ser vi undertiden eksempler på kassetænk-ning fra kommunal side. Det vil sige, at man vælger det, der er optimalt for

den kommunale økonomi, i stedet for det, der objektivt burde være det bedste for barnet eller den unge. Man har kunnet se eksempler på dette inden for anbringelsesområdet, hvor det styrende af og til ikke så meget bliver barnets tarv, men derimod de tilbud, kommunen har valgt at levere. Det er problematisk, at man på den måde lader kortsigtede interesser få indflydelse på et følsomt område med så langtrækkende konsekvenser som unges uddannelse,” siger han. Der viser sig da også en kedelig tendens netop i forhold til frafaldet på erhvervsskolerne. Klaus Nielsen, for-sker fra Aarhus Universitet, er i gang med en undersøgelse om frafald på ungdomsuddannelser. Undersøgelsen er nedsat af Det Strategiske Forsk-ningsråd under Videnskabsministeriet, og de foreløbige resultater viser, at op mod 20 % falder fra på erhvervsuddan-nelserne. Det fortæller han til Jyllands-Posten og sætter samtidig spørgsmåls-tegn ved 95 %-målsætningen. Klaus Nielsen siger til Jyllands-Posten:”Politikerne har i realiteten sat almin-delige tekniske skoler og handelsskoler til at løse en tung socialpolitisk opgave med unge, som ikke er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det holder ikke. En målsætning på 85 pct. er mere realistisk, og en sådan burde man indføre.”

s. 6

oktober 2011

debatTidsånden kort

Hot & notNOT

djøfisering af samfundetHurra for flere love! Farvel til sund fornuft.

taxametertilskud i uddannelses-systemetPå alle måder den mest åndsforladte styringsform nogensinde - u(d)dan-nelsen længe leve!

powerpointSjældent har en teknologisk landvin-ding været så dræbende for god under-visning og levende foredrag.

afgift på „usunde“ fødevarerLivet er nu engang sjovest på toppen. Især toppen af kostpyramiden!

rodløshedØkologisme den ene dag, buddhisme den anden og SF den tredje. Hvad er der galt i at være forankret?

permanent grænsekontrolJa, den har vi vist hørt om før. Men hold op, den er NOT! (og i øvrigt helt uden virkning!)

techno-musikDet har altid været mig en gåde, at man kan synes godt om noget, der lyder som en fiskekuttermotor.

HOT

folketingsvalgetUanset hvem der vinder, er det en smuk bekræftelse af vores demokrati.

udkantsdanmarkFjernt fra storbyernes bling-bling er autenticiteten et sted derude i Tarm, Tylstrup og Tinglev.

beethovens sene kvartetterUforståelige, skøre og helt igennem vidunderlige.

nørderiLige meget om det er modelhelikop-tere eller middelalder - det handler om at være passioneret!

tillidssamfundetHvor er det smukt at kunne købe sine jordbær i vejkanten ved at smide en 10’er i et marmeladeglas.

tv2 som betalingskanalIkke ligefrem det største tab, ja, måske endda en velsignelse at slippe for deresligegyldighedsfyrværkeri.

»af tim pohlelærer på rønshoved højskole

Livet er nu engang sjovest på toppen. Især toppen af kost-pyramiden!

s. 7

debatHB’s kommentatorpanel

“Man” er staten

s. 7

Denne måned:Hans HaugeDr.phil. og lektor ved Afdeling for Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet. Fast kommen-tator på Jyllands-Posten

Asser AmdisenRasmus KjærOve Korsgaard

Et folketingsvalg minder os om, at sandheden i et demokrati altid er partisk, og fornuften partipolitisk. Der findes en socialdemokratisk og en konservativ fornuft. Det kan utallige faktatjek ikke rokke ved. Selv tal er fortolkninger, og økonomi er retorik. At deltage er jo at tage en del af det hele. Kun i totalitære samfund findes der én og kun én sandhed. Den slags samfund er ikke relativistiske. Folkehøjskolen ligner på den måde demokratiet. Og vi kan godt tage efterskolen med. Eller de gjorde. Jeg ved ikke, om det er fortid eller nutid. Disse skoler er ikke neutrale, sådan som folkeskolen burde være, men som den muligvis ikke er. Højskolen og lignende skoleformer deler sig efter anskuelser – og anskuelser kan være

mosaisk-kristne, indremissionske, grundtvigske, socialistiske, sportslige, journalistiske, transcendentalmedita-tive.

Det er et ideal, at statsskoler – folke-skoler, ungdomsuddannelser, univer-siteter – er neutrale. Hvis de ikke er, falder de uden for systemet og bliver frie eller private. Skolen er stadigvæk et ”ideologisk statsapparat”, som den strukturalistiske marxist Louis Althus-ser engang sagde. Er højskolen også? Når statsskoler kun måske er neutrale, skyldes det, at vi ikke kan være sikre på, at stater kan være neutrale eller hævet over interesser, kultur, politik, tradition og religion. Idealet for den liberale stat er ganske vist neutralitet. Tæt på dette ideal er den amerikanske, idet USA i sidst instans bygger på John Lockes liberale, politiske filosofi. Den danske stat er næppe neu-tral, fordi paragraf 4 siger, at staten understøtter folkekirken, hvis den er evangelisk-luthersk. Er den ikke dét, falder understøttelsen væk. Staten understøtter også højskolerne på samme måde, som den understøtter kunsten. Hvor den ene institution er partisk, er den anden det ikke. Ikke of-ficielt i al fald. Understøttelsen binder naturligvis højskoler og kunsten til staten på en eller anden måde. Ingen af dem vil hylde minimalstaten. Vi må i al fald konstatere, at højsko-

len ikke befinder sig i det civile sam-fund, skønt det var dér, at højskolerne opstod. Jeg kan kun huske én højskole, der var uden for det statslige system: Poul Erik Søes.

Jeg læste i et tillæg om efterskolen, som Politiken havde vedlagt den 17. sep-tember. Deri blev det diskuteret, hvad man skal med den. ’Man’ er staten. Hvis vi skal dømme efter den måde, som efterskolerne repræsenterer sig selv på, ser det ud til, at de næsten alle er ens. Plusordene er drama, perfor-mance, kreativitet, musik og så natur-ligvis ”global”- for har man sagt global, har man også sagt rejser. Og glemt det grønne islæt. Så var den en ung mand, en musiker, der kom med et bud på, hvad eftersko-lernes funktion er. De skal skabe natio-nalt sammenhold. Det har han helt ret i. Det er deres statslige funktion, der gør, at indholdet er underordnet. Det er derfor, de understøttes af staten. De har nemlig den rolle, som værnepligts-hæren havde før i tiden. På efterskolen kommer unge fra alle egne af landet. De bliver kærester og venner. Således skabes det forestillede fællesskab, der udgør nationen. Staten? Jo, men den er jo ikke neutral, men netop natio-nal. Gad vide om ikke højskolen har samme funktion som efterskolerne. Det har altid været statens opgave at skabe fællesskab, men ikke civilsamfund.

INDSPARK Staten understøtter højskolerne på samme måde, som den understøtter kun-sten. Hvor den ene institution er partisk, er den anden det ikke. Ikke officielt i al fald.

s. 8

oktober 2011

tendensFor meget uddannelse?

danmark skal være et viden- samfund, hvor der skal satses på højtuddannede.Sådan har det lydt fra alle hjørner af det politiske spekter i den netop overståede valgkamp, på trods af at uddannelsespolitik ikke har været et af de hotte emner. Og umiddelbart ser det da også ud til at gå fint i den retning. Aldrig er flere unge startet på en længere videregående uddannelse, og antallet af unge, der starter på en gymnasial ungdomsuddannelse, stiger jævnt år for år. Dog er der også en gruppe af unge, som ikke er afklaret med, hvilken ungdomsuddannelse de ønsker at tage, og til at hjælpe dem blev Ungepakke 2 en realitet. Et af punkterne i pakken er, at de unge mellem 15 og 17 år skal være i gang med en uddannelse eller i gang med at for-berede sig til en. Det er et kommunalt styret projekt, hvor unge, der ikke er parate til at påbegynde en ungdomsud-dannelse, sammen med UU-vejlednin-

Stopfodret med uddanelse

UNGE UDEN UDDANNELSE Når man har afsluttet grundskoleforløbet, skal man i gang med en ungdomsuddannelse. Ungepakker sørger for, at ingen overlades til sig selv. Men kan man få for meget uddannelse?

af charlotte kjærholm pedersen. illustration katrine dahlerup

gen og jobcenteret i den kommune, hvor de bor, skal udarbejde en plan for, hvad de så skal foretage sig. Jan Bauditz fra KL (Kommunernes Landsforening) forklarer, at kommu-nerne benytter sig af forskellige tilbud, men at man normalt tænker den enkelte unge ind i forløbet:”Kommunerne organiserer og arbejder med indsatser med Ungepakke 2, ligesom man har gjort tidligere. Særligt fokuserer man gennem vejledning og mentorbistand på at få de unge, der ikke er i gang med en ungdomsuddan-nelse, til at finde ud af, hvad de vil. De unge, som ikke er uddannelsesparate, tilbydes noget andet. Det kan være et ophold på en produktionsskole, en ungdomsskole, en højskole eller forskellige kombinationer af praktik og skoleundervisning. Man laver også tværsektorielle indsatser, hvor man kigger på sundhed og livsstil og mis-brug. Derved er målet at få et helheds-perspektiv,” siger han og pointerer,

at det handler om at finde det tilbud, der passer den enkelte unge.

stressPeter Koudahl fra DPU har netop evalueret kombi-nationsprojektet, som er højskolernes tiltag i forhold til at få flere unge til at gennemføre en ung-domsuddannelse, og ser netop kravet om, at unge skal være i gang med en form for uddannelse el-ler forberedelse hertil, som værende en stressfaktor for de unge. I den forbindelse har kombinationsprojektets største force været dets funktion som et afbræk fra alle de valg, der har skullet træffes. Alle uddannelsestilbuddene og kravet om at være i gang har i evalu-

s. 9

»Jeg mener, at vi ikke tænker utraditionelt nok. Struktureringen af de typer uddannelser, vi har, skal matche det fremtidige arbejds-marked. Det vil sige, at vi højst sandsynligt skal have en blanding af boglige og praktiske fær-digheder. Det vil være gældende for en række uddannelser, og de eksis-terer ikke i dag, hvor vi tænker for meget i mod-poler: Enten skal man i gymnasiet, ellers skal man have en praktisk orienteret uddannelse.– erik laursen

s. 10

oktober 2011

tendensFor meget uddannelse?

»Ungepakke 2 gør, at de unge skal være i ud-dannelse eller arbejde – vores undersøgelser viser, at mange unge foretager en række pseudovalg for at tilfredsstille UU-vejlederne eller sags-behandlerne, som gør deres arbejde i bedste mening og i henhold til lovgivningen. Men det kan blive et pres på de unge, og måske det ikke altid er hensigtsmæssigt – fordi det resulterer i en masse pseudovalg, som ofte ender i frafald.– peter koudahl

eringen af højskolernes kombinati-onsprojekt vist sig ikke at være helt uproblematisk: ”Vores undersøgelse viste, at mange af de unge kommer på højskole og får en pause, som gør det muligt for dem at foretage et kvalificeret valg. Og der kunne man stille spørgsmålet, om det er hensigtsmæssigt, at man presser en masse unge til at træffe nogle valg, de slet ikke er klar til. Ungepakke 2 gør, at de unge skal være i uddannelse eller arbejde. Vores undersøgelser viser, at mange unge foretager en række pseudovalg for at tilfredsstille UU-vejlederne eller sagsbehandlerne, som gør deres arbejde i bedste mening og i henhold til lovgivningen. Men det kan blive et pres på de unge, og måske er det ikke altid hensigtsmæssigt – fordi det resulterer i en masse pseudovalg, som ofte ender i frafald,” forklarer Peter Koudahl.

ekstraordinærtI Randers Kommune skal mindst 95 % have en ungdomsuddannelse. Ligesom i alle andre kommuner. De skal leve op til Undervisningsministeriets målsæt-ning fra 2006 om, at 95 % af alle unge i 2015 skal have en ungdomsuddannelse. Men modsat mange andre kommu-ner har man i Randers benyttet sig af højskoleophold til unge, der ikke er uddannelsesparate. Egentlig startede det med et par enkelte tilfælde, der viste sig at være en succes, fortæller Annette Holm, ungdomsvejleder fra UU i Randers: ”Højskoletilbuddet har været en del af 95 %-målsætningen. Vi fik en bevilling fra jobcenteret, da vi efter en række individuelle ansøgninger kunne se, at det var gavnligt med et ophold. Vi havde ligeledes gode erfaringer i forhold til EGU (erhvervsgrundud-dannelsen), hvor opholdene viste sig at være en stor succes. Derfor søgte vi jobcenteret om bevilling til enkelte

sager. Og på baggrund af tre-fire suc-cesfulde sager besluttede en visionær leder af jobcenteret, som kunne se, at det gav god mening at bruge penge på det her, at ansøge arbejdsmarkedsud-valget om penge til højskoleophold som en forebyggende foranstaltning,” forklarer hun om kommunens tiltag og fortæller, at det langtfra har været en form for løsning, som kommunen før har benyttet sig af.

s. 11

”Det har bestemt ikke været norma-len, at vi har haft midler til det. Men pengene blev bevilget af arbejdsmar-kedsudvalget, hvor man fandt midlerne fra kontanthjælp og anbringelse af unge uden for hjemmet. Højskoleop-hold skulle bruges som en forebyg-gende foranstaltning, og det har været UU, der har administreret midlerne,” siger Annette Holm.

fravælges Men i modsætning til Randers Kom-mune har de færreste kommuner benyttet sig af højskoletilbuddet. I en rundspørge har det vist sig, at 31 ud af 47 adspurgte unge efterfølgende er kommet i gang med en uddannelse. Men kommunerne har ikke vist stor interesse for projektet. Det var estime-ret, at 800 unge skulle benytte sig af tilbuddet, men indtil videre er antallet siden projektets begyndelse kun nået 200, og projektet afsluttes i slutningen af året. I forhold til hvor stor en succes det har været, er det ærgerligt, mener Peter Koudahl. Projektet viste sig at være en stor succes, og ordningen har vist uhyre gode resultater, men langtfra alle kom-muner benyttede sig, ligesom Ran-ders Kommune, af tilbuddet. Peter Koudahl konkluderer, at kommunerne i høj grad benytter sig af egne tilbud til at aktivere de unge, uden at kunne give et entydigt svar på, hvorfor kommu-nerne ikke benytter sig af eksempelvis kombinationsprojektet: ”Vi har ikke direkte haft fat i kommunerne, men derimod talt med eleverne. Der er mange kommuner, der har fravalgt projektet – om det er bevidst, er ikke til at sige – men de be-nytter sig ikke af det. Sædvanligvis har kommunerne ikke haft tradition for at tilbyde højskoleophold. Det er nogle få kommuner, der er rigtig gode til at bruge det. Problemet er økonomien, fordi et ophold koster penge. Og noget

Fakta omny initiativer

KombinationsprojektetKombinationsprojektet er et satspuljeprojekt, som er et led i regeringens målsæt-ning om uddannelse til alle. Det er henvendt til unge under 25 år, som er frafald-struede. Sammen med en UU-vejleder skal de lave en uddannelsesplan, der skal udmunde i en erhvervsud-dannelse.

Ungepakke 1Henvendt til unge mellem 18 og 26 år. 1,4 milliarder kroner, som blandt andet skal sikre, at alle unge under 30 år, der hverken har job eller uddannelse, skal have mulighed for at komme ud af ledigheden.

Strakstilbud til 18-19-årige:Ny chance til unge.Læse- og skrivekurser.Ekstra hurtig indsats i ud-valgte jobcentre.Udvidet mentorordning.

Ungepakke 2Henvendt til unge mellem 15 og 17 år. Jobcenteret skal i samarbejde med UU-vejledere sikre, at unge, der ikke er parat til en uddan-nelse, kommer i gang med et forløb.

Jobcenteret bliver involv-eret.Mentorordning.Samarbejdet mellem Ungdommens Uddannelses-vejledning, jobcentrene og kommunernes forvaltninger forbedres.

Kilde: Undervisningsministeriet

tyder på, at det er en barriere, som gør, at kommunerne vælger noget andet,” siger han.

fremtidens behovKommuners tænkning af unge og ungdomsuddannelse afspejler, at der på området generelt ikke tænkes visio-nært og fremtidsorienteret. Frem for kortsigtede økonomiske betragtninger kombineret med rituelle henvisnin-ger til 95 %-målsætningen burde man måske ofre lidt flere overvejelser på, hvilke kompetencer der egentlig er brug for i fremtiden. Det mener Erik Laursen, professor på Institut for Læring og Filosofi: ”Jeg mener, at vi ikke tænker utra-ditionelt nok. Struktureringen af de typer uddannelser, vi har, skal matche det fremtidige arbejdsmarked. Det vil sige, at vi højst sandsynligt skal have en blanding af boglige og praktiske færdigheder. Det vil være gældende for en række uddannelser, og de eksisterer ikke i dag, hvor vi tænker for meget i modpoler: Enten skal man i gymnasiet, ellers skal man have en praktisk orien-teret uddannelse,” siger han. Efter hans mening kommer det fremtidige arbejdsmarked til at se helt anderledes ud: ”Hvis vi fortsat skal have produkti-onsvirksomheder i dette land, skal en stor del af arbejdskraften også i frem-tiden besidde et miks af praktiske og teoretiske kompetencer. Men der vil sandsynligvis blive tale om nye former for både praktiske og teoretiske fær-digheder, og især vil der blive tale om nye måder at kombinere det boglige og det praktiske på. Vi skal ikke bare lære noget nyt, vi skal både lære det og beherske det på nye måder. Det stiller store krav, ikke mindst til ungdomsud-dannelserne, og kræver uddannelses-tilbud samt hertil matchende pæda-gogikker, vi endnu ikke har udviklet,” siger han.

s. 12

oktober 2011

tendensFoto

BilledligtFotograf: Ulrik Jantzen Venteværelse med tremmer.Dagene er lange og ensfor-mige. Selvom de indsatte i Statsfængslet i Vridsløselille både kan spille beachvolley og gå til lærredsmaling, så opfatter de fængslet som et venteværelse. Et vente-værelse, hvor man tæller timer, dage, uger, måneder og år.

Højskolebladet samarbejder med fotografselskabet DAS BÜRO, der til hvert nummer leverer et foto af forskellige fotografer.

Se mere på www.dasburo.dk

s. 13

s. 14

oktober 2011

tendensSamvittighedsværksted

s. 15

Jeg læste med stor interesse artiklen ”Opgør med oppositionslogikken” i sidste nr. af HB. Her var noget at forholde sig til. Dels fordi artiklen handlede om noget så vedkommende som højskolesyn. Dels fordi de over-vejelser, der blev bragt til torvs, var af en kvalitet og lødighed, som man må tage hatten af for. Det siger jeg ikke, fordi jeg er enig i alle de fremførte synspunkter. Det er jeg nemlig ikke. Jeg er faktisk uenig i det meste. Men artiklen fungerer fint som afsæt til en spændende og frugtbar diskussion om højskolens status og fremtid. Her kan en samtale begynde. Artiklen, som er et langt interview med Stefan Hermann, rummer en masse gode betragtninger. Højskolen skal præstere undervisning af høj kvalitet - ikke pædagogisk tygge-mad. Lærerne skal simpelt hen være velkvalificerede og dygtige til det, de gør. - Jeg kan ikke være mere enig. Jeg har altid set det som et højskolernes skræmmebillede, at højskolelæreren optræder som pædagogisk legeonkel og åndelig talt tager eleverne på skødet for indsmigrende at spørge dem, hvad de kunne tænke sig at lave i dag. Jeg ser hellere højskolelæreren som én, der tager eleverne i mesterlære, fuld af excellence og passion for faget. Egentlig betragter jeg højskolelæreren mere som kunstner end som pædagog. Lige som kunstneren står frit i forhold

Samfundets samvittighedsværkstedREPLIK Højskolen er selvkritisk, i permanent krise og bør være i opposition til det øvrige uddannelsessystem, skriver Jørgen Carlsen i sin replik til Stefan Hermann

af jørgen carlsen

og gøre sig fortjent til samfundets respekt, siger Stefan Hermann. Lige mine ord! Jeg har altid plæderet for fornem selvbevidsthed og høj cigarfø-ring blandt højskolerne. Hvis vi ikke selv kan rette ryggen og vise stolthed over skoleformen, så kan man næppe fortænke andre i at betragte os som pædagogiske lappeskræddere. Men så hører enigheden også op. Stefan Hermann fremsætter i interviewet en række påstande om højskoleverdenen. De tre vigtigste er 1) Højskolerne mangler selvkritik. 2) Det er forkert, at højskolerne ser sig i opposition til staten, de politiske magthavere og det øvrige uddannel-sessystem. 3) Højskolerne er for lidt nytænkende og forandringsparate. Selv har jeg æren af at blive omtalt som ”traditionalist”. Disse tre påstande vil jeg gerne kommentere. Men lad os al-lerførst rette blikket mod afsenderen.

afsenderenHvem er denne Stefan Hermann? Han er leder af Metropol. Det lyder lidt sexy. Men tag ikke fejl. Det er ikke en fancy café for hipsters. Det er heller ikke en biograf. I Hjørring har man et shoppingcenter med samme navn. Men igen skudt forbi. Næh, Metropol er en såkaldt professionshøjskole, som ligger i Hovedstaden. Her er Stefan Hermann rektor. Her befinder hans udkigspost sig. Herfra hans verden går.

»Højskolerne er altid i krise. For nogle skolers vedkommende er krisen af økonomisk karakter. Man kæmper en over-levelseskamp for at få tingene til at løbe rundt. Enkelte kæmper tappert en dødskamp på afgrun-dens rand. Men fælles for alle højskolerne - altså folkehøjskolerne, forstås - er, at de kæmper med deres egen legitimitet som en folkelig højskole.

til sit materiale, således står højsko-lelæreren frit i forhold til sit stof - så længe han eller hun vel at mærke kan få eleverne med på spøgen. Samtidig skal højskolerne udvise selvrespekt

s. 16

oktober 2011

»Vi er i opposition - og vi skal være i opposition - både for højskolens egen skyld men paradoksalt nok også for resten af uddannelsesverdenens skyld.

Når jeg fremhæver dette, er det blot for at understrege, at Stefan Hermann lige så lidt som andre er repræsen-tant for den rene og ubesmittede fornuft. Vi er alle sammen ganske pænt smudset til, afhængigt af hvilken muddergrøft vi befinder os i. Eller hvilket granathul vi har søgt dækning i på den uddannelsespolitiske slag-mark. Tidligere har han befundet sig i generalstaben i passende afstand fra fronten. Stefan Hermann var embeds-mand (chefkonsulent) i Undervisnings-ministeriet. Han har sikkert været en udmærket en af slagsen. Og mon ikke han med sin åbenlyse begavelse har væ-ret med til at sætte sit fingeraftryk på nutidens uddannelsessystem? Men nu er han altså draget i felten og har fået sin egen bastion: Metropol. Professionshøjskolen Metropol er naturligvis en del af det etablerede uddannelsessystem. Her tilbydes 15 forskellige uddannelser til bl.a. lærer, sygeplejerske, fysioterapeut, jordemo-der, laborant. Dertil kommer diverse efteruddannelsestiltag. Det er alt sam-men af vigtighed for det komplekse arbejdsmarked i et moderne samfund. Ingen tvivl om det. At professions-højskolen Metropol er til stor nytte for samfundet, er hævet over enhver tvivl. Derfor har Metropol heller ikke problemer med at legitimere sin tilstedeværelse. ”Well, well, well - det si’r sig selv”, som det hedder hos C.V. Jørgensen. Af samme grund er Metropol ikke plaget af den store uddannelsespoliti-ske selvransagelse. Det bliver tyde-ligt, når man opsøger institutionens hjemmeside. Ud over nogle fromme og sympatiske overvejelser a la ”vi vil skabe praksisnær viden og uddannel-ser, der udvikler velfærd for mennesker og samfund”, er målsætningen først og fremmest at øge virksomhedens STÅ-tal - både i forhold til optaget af studerende og deres gennemførelse af studiet. De strategiske prioriteter for institutionen er: konsolideret vækst, undgå frafald, oprette partnerskaber, sigte på procesoptimering og positio-

nering og lægge vægt på HR-strategi. Alt dette er udtryk for den stående dagsbefaling på stedet. Ønsker man en frontberetning fra den uddannel-sesmæssige slagmark, hvor Metropol sammen med andre udbydere af videregående uddannelser konkurrerer om de studerendes gunst, henvises man til den seneste årsrapport. Det er ikke, som man måske skulle tro, en slags årsskrift, som man kender det fra højskoleverdenen. Det er slet og ret et årsregnskab med tal og facts, garne-ret med indbydende billeder af unge, smukke og opvakte studerende. Her er højskolernes floromvundne bragesnak afløst af de nøgne kendsgerninger. Det er tallene, der tæller. Øverst i venstre hjørne af opslaget ser man Stefan Hermanns kontrafej over teksten: Vi er ikke i krise! Det må jo så stå til troende. Anderledes i højskoleverdenen. Højskolerne er altid i krise. For nogle skolers vedkommende er krisen af økonomisk karakter. Man kæmper en overlevelseskamp for at få tingene til at løbe rundt. Enkelte kæmper tappert en dødskamp på afgrundens rand. Men fælles for alle højskolerne - altså folke-højskolerne, forstås - er, at de kæmper med deres egen legitimitet som en folkelig højskole. Da de ikke tilhører det etablerede uddannelsessystem, kan de ikke påberåbe sig en indiskutabel praktisk nytteværdi for samfundet. Faktisk kan man spørge sig selv, om de overhovedet hører hjemme under Undervisningsministeriet. Og kends-gerningen er jo også, at de i perioder har været under Kulturministeriets beskyttende vinger. I en vis forstand er højskolerne underkastet den samme permanente legitimationskrise, som kunsten er det. Jeg vil gerne understrege, at denne legi-timationskrise ikke er noget, jeg bekla-ger. Den er sund og velgørende og lige så gammel som højskolebevægelsen er det. Denne legitimationskrise forhin-drer én i at falde i søvn eller blive dum og doven. Højskolerne lever institu-tionelt set livet med løs bagkant. De

Jørgen Carlsen

(F. 1949) Mag. art. i idéhis-torie, forstander for Testrup Højskole og medlem af Det Etiske Råd.


Uenig?Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

s. 17

må såvel i teori som praksis hele tiden reformulere deres eksistensberetti-gelse på en ny tids betingelser. Gør de ikke det, så henligger de som åndelige frilandsmuseer, og meget snart ringer dødsklokkerne. For intet nogenlunde opvakt ungt menneske gider arbejde i månedsvis som kassedame, pæda-gogmedhjælper eller lærervikar og spinke og spare for så at befinde sig i en kulturel tidslomme af halvmuggen, olmerdugsagtig fortid. Unge vil gerne udfordres og bringes i en overskuds-tilstand, hvor de er i stand til at stille noget op med deres egen tilværelse og det samfund og den verden, der omgi-ver dem. Derfor tager de på højskole. Her ligger højskolens fornemme ker-neydelse. Her anslås grundakkorden for enhver højskolevirksomhed. Oven på denne grundakkord kan der spilles utallige forskellige temaer, variationer og modulationer. Det er de over 70 højskoler, der i øjeblikket er i stand til at trække vejret, et levende bevis på.

1) højskolen mangler selvkritikNår Stefan Hermann derfor påstår, at højskolerne mangler kritisk selvreflek-sion, rammer han for mig at se helt ved siden af skiven. Jeg kender ikke nogen uddannelsesinstitution - eller for den sags skyld kulturinstitution - der uafladeligt underkaster sig så megen anfægtelse og selvrefleksion som netop højskolen. Hver eneste gang skolerne modtager et nyt elevhold, står forstanderen på talerstolen og prøver efter bedste evne at sige det uudsige-lige: Hvad er en højskole, hvad sker der på en højskole, hvorfor er det vigtigt

at fokusere på betydningen af den menneskelige tilværelse: hvad er godt, hvad er ondt, hvad er retfærdigt, hvad er uretfærdigt, hvad er betydnings-fuldt her i livet - og hvad er mindre betydningsfuldt? For mig at se helt nødvendige og livsvigtige spørgsmål. Og endnu mere vigtigt er det, at man ikke forventer et entydigt svar, men stiller sig tilfreds med at stå over for tilværelsens underforståede under. Det er helt tydeligt, at denne eksistentielt-metafysiske tale byder Stefan Hermann vældigt imod. Han vil hellere efterspørge reel oplysning om samfundet, naturen og verden. Dertil er vel bare at sige, at det sidste er så banalt og trivielt, at det under alle omstændigheder burde være en selv-følge - også på en højskole. Det første derimod: livsoplysningen, er præcis højskolens specialitet - kerneydelsen, grundakkorden. Det er lige præcis det, der adskiller en folkehøjskole fra en professionshøjskole. Lad mig sætte sa-gen på spidsen: Der er simpelt hen ånd til forskel! Og denne livsoplysning står vel at mærke ikke i modsætning til den kritiske oplysning i perspektivet fra Kant. Den har netop livsoplysningen som sit fundament - ellers ender kri-tikken i en sur grimasse og en ophøjet fornærmethed over tingenes tilstand. Oplysning i klassisk forstand er med andre ord ikke tilstrækkeligt. Vores viden skal være båret af en interesse i at tjene livsudfoldelsen - ellers kan det være det samme. Vi i højskoleverdenen kan netop ikke legitimere os på linje med det for-melle uddannelsessystem. Det skaber

et frirum og en mulighed for kritisk selvrefleksion, som overgår alt andet i den danske uddannelsesverden. Lad os bare se det i øjnene: Det etablerede uddannelsessystem er blevet stadig mere ideologisk ensrettet af neoliberal virksomhedstænkning. Heller ikke universiteterne er, hvad de var. De er lige som resten af uddannelsessystemet godt på vej til at blive uddannelses-mæssige servicestationer, der skal levere viden med højt oktantal til gene-rering af økonomisk vækst. Spørg bare det såkaldte Vækstforum - Lars Løkkes organ, der afløste Foghs såkaldte Glo-baliseringsråd. Det kan man alt efter temperament klappe i hænderne af. Eller man kan beklage det. Det er mit indtryk, at Stefan Hermann er på det første hold. Selv er jeg på det sidste. Jeg behøver bare nævne titlen på en af de-batbøgerne om universitetslivet i vore dage. Den er skrevet af Sune Auken og hedder såmænd ”Hjernedød”.

2) højskolerne ser sig i oppo-sition til staten og det øvrige uddannelsessystemHelt ærligt, Stefan Hermann, du kan vel ikke fortænke os højskoler i at være i opposition til den form for uddan-nelsestænkning? Eller forestiller du dig i fuldt alvor, at folkehøjskole og professionshøjskole skal ses som to alen ud af samme stykke? Netop det forhold, at højskolens undervisning ikke er underlagt formel meritering – eller skal vi sige med Walter Benja-min ”nyttens hoveri” – opretter jo en afgrundsdyb forskel, der bringer os i et modsætningsforhold til resten af ud-

s. 18

oktober 2011

»Jeg kender ikke nogen uddannelsesinstitution - eller for den sags skyld kulturinstitution - der uafladeligt underkaster sig så megen anfægtelse og selvrefleksion som netop højskolen.

dannelsessystemet. Jeg påstår ikke, at vi er bedre, og vil nødigt undvære syge-plejersker og folkeskolelærere. Men vi er modsatrettede størrelser. Vi er i op-position - og vi skal være i opposition - både for højskolens egen skyld, men paradoksalt nok også for resten af ud-dannelsesverdenens skyld. Af samme grund er jeg indædt modstander af alle forsøg på at ”normalisere” højskolen ind i det formelle uddannelsessystem.

med det gode nye. Er man traditiona-list, hvis man refererer til Grundtvig og synger nogle af hans sange? I så fald er dette at være traditionalist det samme som ikke at underkaste sig en histo-rieløs fordummelse. Er James Joyce traditionalist, når han skriver romanen Ulysses under inspiration fra et af de allerældste værker i den vesterlandske civilisation? Nej, han er modernist. Det er jeg også! Uden sammenligning i øvrigt. Hvad vil det sige at være moder-nist? Det vil først og fremmest sige at vedkende sig et kritisk, brudfyldt forhold til virkeligheden - modsat den lalleglade postmodernisme, som har smidt kompasset over bord og opererer med et afhierarkiseret betydningsunivers: Mozart, Madonna, Anders And og Moby Dick - det er alt sammen ét fedt. Det er at insistere på, at de store historier findes, uden at kunne tage patent på dem. Og det er at insistere på den moderne verdens brudfyldthed. Udvikling, fremskridt, vækst, oplysning, autonomi, frihed er orienteringsbegreber, som har mistet deres uskyld. Man bliver nødt til at for-holde sig kritisk-dialektisk til verden - ellers mister man sin dømmekraft og bliver dummere, end godt er. Det er at insistere på mening i en verden, der ofte kan forekomme absurd og meningsløs. Men det er også at afvikle enhver fundamentalisme og patetisk heroisme. Den homeriske helt Odys-seus er forvandlet til annonceagenten Leopold Bloom, som i princippet er hr. Jedermann, en af folket. Enhver. Se, det er en måde, indirekte, brudfyldt at nærme sig sandhedsspørgsmålet på. Grundtvig var i sit udviklingssyn naivt evolutionistisk. Den går ikke mere. Modernismens bruderfaringer har påpeget modernitetens tvetydig-hed. Modernismen i kunsten er den moderne verdens dårlige samvittig-hed. Måske kunne man forestille sig højskolens fremtidige opgave som den at være samfundets samvittigheds-værksted ?


Her blev døren som bekendt åbnet/sat på klem i højskoleloven af 2006. Det var ikke noget kønt syn, og sandheden er vel, at selv de højskolefolk, som var de varmeste fortalere for ideen, stort set alle har droppet den i praksis. Mig bekendt er der stort set ingen højsko-ler, der præsterer formelt kompetence-givende og meriterende undervisning. I modsat fald går de meget stille med dørene eller sniger sig langs panelerne. Jeg tror, de skammer sig. Og det er der en umanerlig god grund til: I det omfang, de markedsfører de samme varer som det formelle uddannelses-system, er de i færd med at afvikle sig selv som højskoler. Eller for at sige det på en anden måde: De er hverken buh eller bæh - de befinder sig i et limbo mellem folkehøjskoler og produktions-højskoler.

Hvad angår forholdet til staten, så tror jeg, at alle højskolefolk er enige om at være taknemmelige for det privilegium, det er at nyde politisk opbakning fra alle Folketingets partier og modtage betragtelige statstilskud, samtidig med at staten stort set er taktfuld nok til at holde sig på måtten. Staten betaler, men staten bestemmer ikke. Sådan skal det være! Det kalder jeg liberalstatsligt storsind! Men dette storsind skal altså ikke få højskolerne til at moderere deres holdning til de politiske magthavere på samme måde som f.eks. SF har modereret deres udlændingepolitik for at gøre sig rege-ringsduelig. 3) højskolerne er for lidt ny-tænkende og forandringsparateOg så er der endelig talen om højsko-lernes fortidsfiksering og mangel på nytænkning. Lad mig sammenfatte Stefan Hermanns karakteristik: Høj-skolerne - eller de fleste af dem - har dyrket metafysikken, bragesnakken om livet og dets betydning. Nu må det være på tide at indstille sig på de moderne tider og forlade Grundtvig. Lad ham dog hvile i fred. Jeg har bemærket, at Stefan Her-mann kalder mig traditionalist - un-derforstået: Jeg har et musealt forhold til de gode gamle dage og ser ikke nutiden og fremtiden i øjnene. Den karakteristik svarer mildest talt ikke til min selvforståelse. Den beskriver hel-ler ikke Testrup-elevernes opfattelse af deres højskole. Den har intet som helst med livet på Testrup Højskole at gøre. Kik forbi engang, så vil du kunne forvisse dig om det, Stefan Hermann. Hvis det var sandheden om Testrup Højskole, var vi gået nedenom og hjem for længe siden. Og med god grund. For hvis en højskole ikke forbinder sig med det faktisk levede liv, har den ikke sin gang på jorden. Men det betyder vel ikke, at man skal undlade at se dialektisk på sin samtid. Ikke alt nyt er godt - og ikke alt gammelt er dårligt. Kunststykket består vel i at forene det gode gamle

s. 19

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

Det du ikke lærer andre steder

Hermed udskriver Folkehøjskolernes Forening en kronik-konkurrence under overskriften ”Højskolen i verden”.

Historisk fremhæves højskolerne igen og igen som en central del af opbygningen af det danske demokrati – som en unik institution til fremme af folkeoplysning og demokrati. I dag er både højskolerne og folkeoplysningen over en bred kam tilsyneladende under pres. Formel uddan-nelse, dokumentation og rationalitet domine-rer over dannelse, livsoplysning og folkelig oplysning. Det rejser en række spørgsmål om højskolens rolle. Oplægget til kronikken lyder i forlængelse af den udvikling: Hvordan ser du højskolens nuværende og fremtidige rolle og samspil med det omgivende samfund? Konkurrencebidragene skal bl.a. indgå i bestyrelsens og foreningens arbejde med en ny

Kronik-konkurrencestrategi, der skal forelægges for foreningens gene-ralforsamling i juni 2012.

Førstepræmien er på 5.000 kr., 2. præmien på 3.000 kr. og 3. præmien på 2.000 kr.

Omfanget af kronikken: 6.500 tegn inkl. mellem-rum. Med indsendelse gives tilladelse til, at kronikken kan offentliggøres i Højskolebladet og på FFD’s hjemmeside. Dommerkomiteen består af foreningens bestyrelse.

Bidrag skal være modtaget senest:1. november 2011 og mailes til generalsekretær Niels Glahn: [email protected], skriv i emnelinjen: Kronik-konkurrence

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 20

oktober 2011

Uddannelse for de mangeOpskrift på en kultur-revolution. (m. efterord af Christine Antorini og Nanna Westerby)

Lars OlsenGyldendal, 181 sider.

debatBøger

Lars Olsen er en uddannelsespolitisk ualmindelig indflydelsesrig debattør, journalist og forfatter. Nu hvor S, SF og Det Radikale Venstre har trukket det længste strå ved Folketingsvalget, vil man i høj grad finde rationalerne i deres skolepolitik og politik for ungdomsuddannelserne i Lars Olsens bøger. Det er den ene grund til, at det er værd at læse hans bog. Den anden grund er, at den – som de foregående bøger Den nye ulighed (2005), Den sociale smeltedigel (2007) og Eliternes triumf (2010) – med enkelte virkemidler og et stærkt blik for uddannelsespolitikkens ømme tæer letforståeligt sætter en træfsikker dagsorden, der oven i købet favner bredt. Olsen kan omfavnes af såvel Bertel Haarder (V) som Nanna Westerby (SF), der begge som Olsen har det vanskeligt med det akade-miske. Den ene fra et Grundtvigsk perspektiv, den anden fra et skulle vi kalde det sen-arbejderistisk. Olsen får denne balancegang mellem det journalistiske i næsten jomfruelige reportager fra virkelighedens helte og heltinder, det analytiske i undersøgel-ser og det politiske med klare stand-punkter til at virke enkelt og ligetil. Det er det ingenlunde, omend det har sin pris eller rettere begrænsning. Olsens blinde øje er de videregående uddannelser, men måske også hans næste projekt? Som debattør og forfatter har Lars Olsen et klart projekt. Han er modsat kommentatorer, journalister og forskere altså ikke alene kritisk over

Mao lightANMELDELSE Journalisten Lars Olsen forsøger at forny centrum-venstre-kritikken af uddannelses-systemet i sin stædige kamp for taberne i ”alle med”-samfundet

af stefan hermann, rektor, professionshøjskolen metropol

for noget, men er også for noget. Olsen er for den udelte skole, der skal gøres mere virkelighedsnær i sin pædago-gik og fagforståelse og række ud til omverdenen, og han er dybt bekymret for den sociale sammenhængskraft i Danmark med uddannelses- og boligpolitikkens udvikling de seneste 10 år. Folkeskolen er blevet akademise-ret, eleverne skal formulere synopser, udråbes som ansvarlige for deres egen læring, sløjd bliver til materielt design på læreruddannelsen. Det skaber social ulighed. Drengene taber. Ikke mindst hvis de kommer fra uddannel-sesfremmede hjem eller hjem uden et samtalekøkken. Og indvandrerdren-gene taber i en mere og mere abstrakt og altid forhandlingsorienteret uddan-nelseskultur, når det i den fleksible skole er umuligt at kende afstanden til døren og højden til loftet. Det frie skolevalg har sammen med boligbob-len bidraget til seggregeringen mellem folkeskoler og privatskoler. Meget lysere er historien om ungdomsuddan-nelserne ikke. Det almene gymnasium er blevet ”pseudoakademiseret” med videnskabsteori, hermeneutiske cirkler og laaange hjemmeopgaver, som flekstids-forældrene bistår med, me-dens erhvervsuddannelserne er blevet holdeplads for nederlag, lavprestige og en pædagogik, der fjerner fagene fra virkeligheden, og uddannelsesfor-løb, der individualiserer og fremmer frafald. Det er Olsens forfaldshistorie, et forfald som er blevet legitimeret som

Olsen er en slags Mao light. Han foreslår dog ikke et stort spring fremad, men snarere de små, tålmodige skridts politik. Han viser med reportagen som værktøj, at lysene, engagementet og sejrene er derude. I Viborg, Herning og Vanløse

»

s. 21

Bogkortfremskridt med henvisning til viden-samfundet, der har fundet sine skrift-kloge hjemmelsmænd i en såkaldt uddannelseselite. Olsens analyse har meget for sig, store dele kan empirisk eftervises og analytisk sandsynlig-gøres langt videre, end Olsen selv gør. Olsen harcelerer således ingenlunde særligt mod den borgerlige regerings uddannelsespolitik, men søger at forny centrum-venstre-kritikken. Ikke med et antikapitalistisk udgangspunkt – sådan ville man have gjort for 25 år siden. Olsen er ikke antydningsvist i nærheden af klassisk social kritik, han er ude efter uddannelseseliten, der har skabt skolen i PH-lampens skær. Det er således en socialkritik, hvor økono-mien ikke er centralaksen i samfunds-forståelsen. Det er produktionen og fordelingen af kulturel og uddannelses-kapital, som den Pierre Bourdieu, alle elever på det almene gymnasium tak-ket være akademiseringen kender, ville have hævdet. Derfor vil Olsen heller ikke have en styringsrevolution, have flere ressourcer til skolen eller tvangs-fordele eleverne. Han vil en kultur-revolution, hvor alle får en murerske i hånden, billedligt talt. Åbningskapitlet hedder således også ”Den indre murer titter frem”. Olsen er en slags Mao light. Han foreslår dog ikke et stort spring fremad, men snarere de små, tålmo-dige skridts politik. Han viser med reportagen som værktøj, at lysene, engagementet og sejrene er derude. I Viborg, Herning og Vanløse. Her er ingen fikse løsninger, men en idé om, at bekendtgørelser og love gøres mere virkelighedsnære, der sættes gang i forsøgs- og udviklingsarbejder og etableres stærke partnerskaber og alliancer mellem uddannelsessystemets aktører, så forandringer kan virkelig-gøres. Olsen ved godt, at det ikke er Christiansborg, der alene kan forandre folkeskolen og ungdomsuddannelser-ne, men et netværk af kræfter. Derfor er hans kritik da også stedvist adresse-løs. Det er hans vision og projekt ikke. Hans stædige sisyfos-kamp gennem en række bøger sigter mod dem, som taber i det uddannelsessystem, der hylder enhed og alle-med, men som systematisk ekskluderer. Det har Lars Olsen skrevet en træfsikker debatbog om. En bog, som mest vil blive mødt med politisk lobhudling og lidt lav-mælt afvisning i den såkaldte uddan-nelseselite, selvom den fortjener debat og kritik.

ÅndfuldhedSørine Gotfredsen: Den åndløse danskerKristeligt Dagblads Forlag, 231 sider, 249 kr.

Præsten Sørine Gotfredsen har skabt sig en mediekarriere ved at mene, det hele går ad helvede til. Og hun er ganske ferm til det. Nu kører hun i bogform al sit kulturkonservative sortsyn i stilling mod en række navngivne personer, forfattere, journali-ster, politikere, der ifølge hende bidrager til åndløsheden. Det er muligt, at Gotfredsen har ret, når hun mener, at vi lever i en tid fattig på ånd – og at forfladigelse og ligegyldighed domi-nerer. Og der er da også en lang række skarpe iagttagelser. Problemet med bogen er blot, at Gotfredsen med sin kierkegaardske kulturkritik ikke selv formår at hæve sig op over det, hun kritiserer. I stedet bliver hun blot en del af det åndløse meneri, der er så meget af i disse tider.- Andreas Harbsmeier, redaktør

Tag ansvar!Lene Andersen: Det åbne samfund og dets venner Et svar til Stephane HesselDet andersenske forlag, 40 sider, 49 kr.

Lene Andersen er en original figur i dansk åndsliv. Blandt andet har hun med sin Kierkegaard-replik i 5-binds-mammut-værket “Både og” leveret et originalt bidrag til verdens-forståelsen. I sin anti-popper’ske “Det åbne samfund og dets venner” formulerer Andersen et positivt modsvar til Stephane Hessels kampskrift “Gør oprør”. Pointen er her, at det hele ikke er så skidt endda. Og at vi bliver nødt til at formulere fremad-rettede visioner, der opfordrer til ansvar og engagement i stedet for blot modstand og indignation. Med andre ord: Indignation og modstandsfølelse skal suppleres med omtanke, for at vi kan være i stand til at formulere og tænke, hvad der skal være i stedet for det bestående.- Andreas Harbsmeier, redaktør

Fra information til videnPelle G. Hansen og Vincent F. Hendricks: Oplysningens blinde vinklerForlaget Samfundslitteratur, 238 sider, 298 kr.

Der er en fundamental forskel på information og viden. Så selv om vi lever i et informationssamfund, hvor al information er tilgængelig hele tiden, bliver vi ikke stort klogere – tværtimod. For information har ringe værdi, hvis ikke den bliver set i sin rette sammenhæng. Den indeholder risikoen for manipula-tion og misbrug. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden søger indsigt i, hvordan informationer bliver til, og hvilke intentioner der ligger bag. Dette måske knap så originale stykke kulturkri-tik fra den allestedsnærværende filosof Vincent F. Hendricks og sociologen Pelle G. Hansen bliver behandlet kompetent, underholdende og konkret i en lækker lille bog, hvis publi-kum nok primært er dem, der i forvejen godt vidste, at det forholder sig sådan.- Andreas Harbsmeier, redaktør

s. 22

oktober 2011

højskoleHøjskolen kort

På tværs af lande og skoler

Få elever og dårligt ry

Isterød Efterskole og Højskole er luk-ket. Efter at have kæmpet med økono-misk underskud gennem lang tid, blev det den 1. august klart, at højskolens elevtal for skoleåret 2010/2011 ikke levede op til Undervisningsministeri-ets krav om at få tilskud. I pressemeddelelsen skriver skolens bestyrelse, at stor gæld fra tiden under Tvind samt et dårligt ry fra den tid har været skyld i økonomiske problemer for skolen. Efterskolen har været ramt af sidste års finanslov, som skar i støt-ten til forældrebetaling. Højskoleelever, som skulle være startet på politikurset i efteråret, er blevet tilbudt at starte på Grundtvigs Højskole i stedet.

/cp

Designer på Skals

Den nu et år gamle højskole Skals. Højskolen for håndarbejde og design, har dette efterår åbnet op for en ny linje. Den gamle håndarbejdsskole har kun skiftet skoleform og ikke fagret-ning. Det er nemlig en designlinje, som til forstander Helle Mogensens store glæde allerede er en succes. Linjen har maksimalt plads til 12 elever, og der er startet 11 elever fra Danmark, Island, Sverige og Japan. Hun forklarer, at kurset er tænkt som et forberedende kursus til at komme ind på Designskolen eller lignende skoler: ”Det er et kursus, hvor man bliver oplært inden for design, syning og kon-struktion, men det betyder dog ikke, at alle eleverne er sikre på at det er den vej, de vil gå. Der er også nogle, som har valgt linjen for at afprøve, om det er i den retning, de ønsker at uddanne sig,” forklarer hun. Linjen forsøger at vise alle mode-branchens facetter, og derfor vil kurset have mange gæstelærere, som har stort kendskab til branchen. I den faste stab vil Rikke Hvid fra Designskolen i Kolding være at finde, ligesom Helle Mogensen selv vil være fast underviser. Hun fortæller, at skolen nyder at være blevet højskole: ”Det er rigtigt dejligt. Vi er blevet en højskole, og vi har fået højskole-elever. Det er vi rigtig glade for,” siger hun. Skolen har i efteråret 28 elever på det lange kursus, og sideløbende en række korte kurser.

/cp

Det er ikke bare almindelig gymnastik-højskole, der det næste år skal drives i Ollerup. Skolen har nemlig modtaget 750.000 kroner fra EU i anledning af, at EU søger at øge samarbejdet mellem EU-lande og Kina med særligt henblik på unge. Skolen skal bruge pengene til et samarbejde på tværs af Kina og Danmark og andre EU-lande. Bo Busk Madsen er leder af pro-jektet og fortæller, at formålet er at samarbejde på tværs af lande såvel som organisationer: ”Projektet handler om udveksling mellem uddannelsesinstitutioner i Kina, Danmark og andre EU-lande. Det betyder, at både Ollerup og ISAC (International Sport and Culture As-sociation) er involveret. Håbet er, at unge fra alle dele af verden vil deltage. Formålet er at skabe en interkulturel forståelse blandt de unge gennem en nonformal uddannelse,” forklarer han. Det kommer blandt andet til at ske gennem en workshop, som de unge selv er med til at planlægge og selv skal deltage i. Projektet forløber fra december i år og et år frem, men det er primært næste efterår, der kommer til at foregå aktiviteter. Den afsluttende ugelange workshop er planlagt til at skulle foregå i Kina.

/cp

LUKKET LUKKET

s. 23PresseklipDet sker Tørre tal

4567081 2

3

9klassisk koncert Den klassiske pianist Katrine Gislinge, der har høstet international anerken-delse og regnes for et stort talent, spiller koncert på Musik og Teaterhøj-skolen i Toftlund. 14. oktober på Musik og Teaterhøj-skolen i Toftlund

kulturnat med sang Under kulturnatten kan syngelystne komme ind i Højskolernes Hus og blandt andet synge med Erik Lind-søe, Jakob Bonderup og Anne Marie Donslund. 14. oktober i Højskolernes Hus

dansk dagen lang På Engelsholm Højskole bliver ’Spil Dansk Dagen’ som sædvanlig fejret. Det er Jakob Bonderup, der står bag arrangementet.27. oktober på Engelsholm Højskole

fascinationen af menneskelivet Jørgen Leth, cykelsportskommentator, digter, dokumentarfilmsinstruktør og meget andet fortæller om sine erin-dringer, og hvordan de er kommet til udtryk i hans kunstneriske virke. 31. oktober på Rødding Højskole

Hvordan er den uddannelsesmæssige baggrund for elever på lange kurser på højskole? Højskolebladet undersøger, i hvilken uddannelsesmæssig tilstand elever på lange kurser på højskole ankommer.

Skolegang for elever på forårskurser i 2011:

Med ungdomsuddannelse 66%Uden ungdomsuddannelse 23%Andet/ved ikke 11%

Ud af de 66 % med ungdoms-uddannelse var fordelingen således:

Mænd under 25 år 36 % Mænd over 25 år 5 %

Kvinder under 25 år 52 % Kvinder over 25 år 7 %

Ud af de 23 % uden ungdoms-uddannelse var fordelingen således:

Mænd under 25 år 49 % Mænd over 25 år 6 %

Kvinder under 25 år 40 % Kvinder over 25 år 5 %

”Gennem de senere år har tanken om demokrati som konflikt tydeligvis vundet stærkt frem inden for politisk teori. Det er der uden tvivl flere grun-de til. En af dem er, at man dermed får et besnærende argument i hænde base-ret på følgende logik: Et multikulturelt samfund medfører konflikt, javel, men det gør demokratiet også. Demokrati lever af konflikt. Der er således ingen grund til at frygte konflikter i et multi-kulturelt samfund.” Ove Korsgaard om demokrati. I Berlingske Tidende den 20. august.

”De tendenser, som vi oplever i øje-blikket, bl.a. fra højskolefolk i Sønder-jylland, om, at hele området fra Konge-åen til Ejderen hverken skal være tysk eller dansk, men dansk og tysk, er før endt i fiasko. I 16-1700-tallet medførte det en katastrofe med overvældende tysk dominans, fordi den tyske kultur er langt, langt større end den danske. En landsdel uden grænser vil hurtigt få tysk overvægt, fordi den danske kultur er lille. Derfor handler det om at værne om den. Det gælder også den omdiskuterede sommerhusregel. Dan-mark er så lille, at ophæver vi denne særregel, rendes vi over ende, og vores kyststrækninger kommer prompte på udenlandske hænder”Ole Hyltoft om grænselandet og højskolernes forhold dertil. I Jyllands-Posten den 24. august.

s. 24

oktober 2011

højskoleHB undersøger

Overskud i højskolebusiness

Polfoto

s. 25Overskud i højskolebusinessNY RAPPORT Selv om godt 1/3 af alle landets højskoler i 2010 kørte med underskud, er der bed-ring at spore. Samlet set er der nemlig for første gang længe overskud i højskolebusiness, viser ny rapport om højskolernes samlede økonomi

af andreas harbsmeier

trods finanskriser, generel økonomisk afmatning og fra- taget statsstøtte, er højskolernes samlede økonomi i bedring. Flere ele-ver og større økonomisk påpasselighed har gjort, at højskolerne i regnskabs-året 2010 samlet set kom ud med et overskud på knap 30 millioner mod et underskud på lidt over én million året før. Det viser en ny rapport fra revi-sionshuset BDO, der repræsenterer en lang række højskoler. Det positive tal dækker dog over store forskelle skolerne imellem. At mange højskoler fortsat døjer med økonomien på den ene eller den anden måde, kommer næppe som en overraskelse for nogen. 23 højskoler ud af de 71, som er omfattet af undersøgelsen, eller knap en tredjedel, kom ud af 2010 med et underskud. Underskuddet hos de sko-ler er dog blevet mindre sammenlignet med året før, ligesom de 48 skoler, der havde overskud, har øget overskuddet. Ifølge rapporten skyldes det forbed-rede resultat ”dels øgede indtægter fra særtaksametre og øgede skolepenge og dels et lavere omkostningsniveau”.

den er gal med likviditeten Et gennemgående problem for mange højskoler er dog likviditeten. Selv sko-

ler, der kom ud med overskud sidste år, har en meget skrøbelig økonomi. Mere end en tredjedel af højskolerne har en likviditetsgrad på 25 og derunder. ”Den særlige fokus på skolernes li-kviditetsgrad skyldes, at det i de senere år er blevet betydeligt sværere at opnå nye eller udvidede kreditfaciliteter. For mange af de berørte skoler vil udgangs-punktet forringes yderligere med de aktuelle nøgletal. Dette betyder, at disse skal klare sig igennem krisen og udfordringerne ved egen hjælp - ved at forøge indtjeningen. Udfordringen bliver ikke mindre af, at statstilskuddet fremover stadig må forventes at blive fremskrevet med væsentlig mindre sats end stigningerne i skolens udgifter,” konkluderer rapporten.

lange kurser den bedste forretningSelv om forfatterne til rapporten ikke har haft mulighed for at analysere på forholdet mellem korte og lange kur-ser, er der en række forhold, der peger på, at skoler, der fortrinsvist får deres årselever gennem lange kurser, klarer sig bedst: ”Det bemærkes særligt, at de skoler, som klarer sig bedst har et markant lavere skolepengeniveau end de skoler, som realiserer de laveste resultater.

Regnskabstallene fra portalen giver ikke mulighed for at analysere på forholdet mellem årselever på korte og lange kurser. Imidlertid er det nærliggende at antage, at netop denne sammenhæng er den væsentligste forklaring på forskellen i skolepengeni-veauet,” heder det i rapporten.

Til trods for både gode og dårlige ny-heder, bliver mange højskoler pinedød nødt til at handle for at ikke at skulle være permanent nervøse for deres økonomi: ”Tallene viser, at mange højskoler bliver tvunget til at forbedre øko-nomien på flere fronter for at klare sig,” forklarer statsautoriseret revisor, Klaus Grønbæk Jakobsen. Han giver en række bud på mulige løsninger for de økonomisk trængte højskoler. I rapporten foreslår han således at højskolerne kan ”øge indtægterne gennem fx ikke godkendte kurser, udlejning mv.”. Desuden anbefales det blandt andet ”at øge klassekvotien-terne med den effekt, at det samlede lønudløsende timetal til skolens lærere mv. skæres ned,” og ”at sætte fokus på omkostningsminimering på alle relevante poster.”

s. 26

oktober 2011

debatKommentarer

Uenig?Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

på nordjyllands idrætshøj- skole roder vi en hel del med hovedsigtet, og det er på mange måder enkelt for os. Vi har valgt, at der næsten er lige så mange hoved-sigtetimer som idrætstimer. Det er vi glade for, fordi vi gerne vil have vore elever til at beskæftige sig med andet end vores store fælles interesse, idræt. Vi har fundet en model, som vi synes fungerer, og idrætstimerne kan nu være orienteret mod hovedsigtet; men de kan også være orienteret mod andre dannelsesaspekter og kun i meget lille grad er der tale om ren færdigheds-indlæring. Livsoplysning og folkelig oplysning er begreber, der giver god mening. Det handler jo dybest set om at forstå og forsøge at tolke det liv, vi lever, alene og i fællesskab. Men hvad er det med den demokratiske dan-nelse? Hvad går det ud på? Når man er i tvivl om den slags, kan man jo se på, hvad lovbemærkningerne peger på, og i dette tilfælde drejer det sig om at fastholde og udvikle en proces, der fører frem mod demokrati. Højskolen skal gerne danne eleverne til at være engagerede medborgere med lyst og evne til at være aktive i et demokratisk samfund. Endelig skal det afspejles i både emner og kursernes til-rettelæggelse. Det lyder jo både rigtigt og politisk korrekt; men hvad gør man?

træk stikketHøjskolen kan nok være demokratisk

Hjælp! Hvad er demokratisk dannelse? KOMMENTAR Louis Mogensen er i tvivl om, hvorvidt højskolerne skal lukke døren til samfundet, hvis vi virkelig skal udvikle demokrater. For alle de demokratiske dyder og etikken, moralen og ordentligheden, har svære kår ude i samfundetaf louis mogensen

Højskolens bedste bidrag til demokratisk dannelse er at trække stikket ud, låse døren, sælge Tv´et og brænde aviserne.

»i Hal Kochs forstand, men ikke i Alf Ross’, da eleverne ikke har specielle demokratiske rettigheder; så højskolen er en slags ”som om ”-demokrati. Vi må altså nøjes med at danne til noget, der findes udenfor, og der er jo nok at tage fat på. Vi må opdrage eleverne til at se ud over egen næsetip. Vi må sætte en åben, ærlig og undersøgende samta-lekultur på dagsordenen og stimulere den kritiske sans. Det er ikke tilfæl-digt, at jeg bruger verbet ”opdrage” i denne sammenhæng, for det er ingen-lunde nogen selvfølge, at det moderne menneske har disse demokratiske forudsætninger, og spørgsmålet er da også, om det er den ” skikkelige måde at være uenige på”, der kendetegner vores demokrati i dag. Jeg er i tvivl om, hvorvidt vi skal lukke døren til samfundet, hvis vi virkelig skal udvikle demokrater, for alle de demokratiske dyder og etikken, moralen og ordentligheden har svære kår ude i samfundet. Skal vi f.eks. som nogle gør, sikre, at eleverne ser Tv-avis? Er det demokratisk læring, eller er det qua den fremherskende perfide mediestil opdragelse til ikke-demokrati? Skal vi opfordre eleverne til at se valgprogrammer eller invitere til vælgermøder, vel vidende, at politi-kerne ikke hylder den samtalekultur, som skaber forståelse, men derimod er dopet med spin, hvor alle har lært, at undlade at svare på spørgsmål og at sætte fælder for hinanden? Skal vi evt.

se en tv-debat, der starter med, at en journalist spørger en politiker, om det at stå i en nedlagt bilfabrik, svarer til hans vådeste drømme, da han går ind for kollektiv trafik?

Jamen, lærer vi ikke netop, at magt er noget, man klamrer sig til, og samtale noget, man undgår? Handler medierne ikke primært om våde drømme og skandaler, og er det ikke det modsatte af en demokratisk debatform? Kan vi så bare vælge vore kilder og medier med omhu - nøjes med at læse Information og se DR2? Nej, for det er jo demokrati med filter. Derfor ender jeg faktisk med at synes, at højskolens bedste bidrag til demokratisk dannelse er at trække stikket ud, låse døren, sælge tv´et og brænde aviserne. Så kan vi i fred og ro øve os i at blive de demokrater, der kan og vil udfylde demokratiet. Hjælp os venligst med argumenter, ideer og gerne modsigelser.

s. 27s. 27

Du kom med alt, hvad der var dig

til minde om kachi e. ozumba

”… Vi er alle dybt optaget af en mand, der går frem og tilbage foran os og taler. Han er høj, kødfuld og kulsort, klædt i en smuk, gråhvid kjortel med et væld af broderede gyldne og røde mønstre. Hans stemme er lige så volu-minøs som hans ildhu og krop… Året er 1994. Vi er til seminar i Awudomo College, som blev grundlagt for flere årtier siden som en grundtvigsk høj-skole. Det er et kriseseminar…. Taleren hedder Ozumba og er lige ankommet efter en farefuld rejse fra det nordlige Nigeria. I det store borgerkrigs- og forbryderhærgede land har han skabt et Grundtvig Institute – et freds-sted med en landbrugs- og højskole, hvor de sammen skal genopbygge det mishandlede land… Han må være træt efter rejsen. Alligevel bobler han af det livsmod, han taler om. Da han er færdig, har alle glemt, at det er et kri-seseminar. Det er jo så soleklart rigtigt, hvad han siger. Han ikke bare siger det, han føler det – og gør det.”

Sådan indleder Ebbe Kløvedal sin bog ”Solskin og lyn” fra 2000. Den foredragsholder, han møder i Ghana, er Kachi E. Ozumba, der med inspira-tion fra den danske højskoletradition skabte Grundtvig Institute of Nigeria. I sit arbejde i undervisningsministeriet havde han længe været berørt af de

nekrolog: per warming

Dagen før Grundtvigs fødselsdag døde trubaduren Per Warming i sit hjem på Islands Brygge. Født i 1943 kom Per tidligt i forbindelse med folkehøjsko-len. Svigerfaderen Gustav Bengtson på Lollands Højskole kom til at præge Per på livstid. Som ung højskolelærer på Røns-hoved vandrede Per næsten dagligt på

besøg hos den urgamle Aage Møller, som boede ikke langt fra skolen. Hos begge lærte Per noget om kampens kald i fredstid. I 1979 genåbnedes den lille Elbæk Folkehøjskole med Per som forstander, men allerede midt i firserne blev det Per for småt, og nu begyndte Pers vel nok mest betydningsfulde virke som langhåret, fri og omrej-sende højskolelærer, samfundsrevser og trubadur i det meste af Norden.

mange velkvalificerede unge nigerian-ske studenter, der måtte forlade uni-versitetet uden eksaminer eller papirer, fordi en enkelt prøve gik galt, eller fordi familien mistede muligheden for at yde støtte. Grundtvig Institute i landsbyen Oba i det sydøstlige Nigeria blev til med det formål at give disse unge både livsmod og duelighed tilbage. På Insti-tuttet kunne de uddanne sig til forskel-lige håndværk og få glæde af de mange kvalifikationer, de allerede besad. Sammen med Danida og Foreningen af højskoler i Danmark byggede han på nigerianske præmisser i 1980’erne en skole, der dannede de fysiske rammer om instituttet. Borgerkrig i Nigeria gjorde det vanskeligt at opretholde forbindelsen til Danmark. For at sikre skolens overlevelse etablerede Kachi E. Ozumba en efterskole – eller kostskole efter engelsk forbillede i dele af bygningsmassen. Højskoledelen blev mindre og måtte delvist holdes i live af indtægterne fra efterskoledriften. Sådan fungerer det også i dag, hvor højskolen har fået nye bygninger uden for den oprindelige campus. Her stu-derer eleverne 1-2 år og bliver skræd-dere, køkkenassistenter, IT-kyndige eller sekretærer. Efter højskoleophol-det er de fleste i stand til at etablere sig som selvstændige eller få jobs i større virksomheder. Mange danske højskolefolk har nydt

gæstfriheden på Grundtvig Institute. Her har de boet i gæstehuset, mens de har været Kachi E. Ozumbas gæster. Sådan mødte jeg også i 2004 den gamle kæmpe, der 10 år tidligere havde været en af Ebbe Kløvedals Reichs vigtigste højskoleoplevelser. Hver aften var jeg gæst ved hans bord, hvor han trods kørestol efter en overstået blodprop udviste overvældende autoritet og karisma. For 4 år siden besøgte jeg igen Oba med en pengegave fra danske høj-skoleelever. Da var han stadig dagligt på sit kontor og udstak retningslinjer for den daglige drift på begge skoler.Kachi E. Ozumba skabte i Nigeria en skole, der har haft afgørende betydning for mange menneskers liv. Med den danske folkehøjskole som forbillede, byggede han på nigerianske præmisser en skole for livet, ”Education for life”. Når højskoleeleverne går til fælles-time, hedder det ”awareness hour”, og når de holder kulturcafé, hedder det ”Grundtvig hour”. Kachi E. Ozumba døde den 18. august efter kort tids sygdom. Grundt-vig Institute har mistet sin grundlæg-ger, og højskolebevægelsen har mistet en karismatisk og betydningsfuld international personlighed.

Ole Toftdahl, forstander, Ry Højskole

Grundtvig i Nigeria

På Rønshoved lavede Per melodier til vennen Rolf Garfield Mortensens ”Lottes Viser”, men gennembruddet som komponist kom i 1989 med øre-hængeren 509 i Højskolesangbogens 17. udgave. I 1996 modtog Per fortjent Den folkelige sangs pris. Per, du kom med alt det der var dig!

Kristian Kjær Nielsen

s. 28

oktober 2011

Højskolefolket stemmer på rød blok og repræsenterer en ”grundhuma-nisme” ifølge Højskolebladet 28. juli. Det er ikke overraskende, men at Ulrik Høy kan kalde det en form for ”tidløshed”, er udtryk for en kort tids-horisont. Indtil 1950’erne var højsko-len jo mest til blå blok som skole for landboungdom og kristelig landbokul-tur. Men siden 1960’erne, der betød den største omvæltning i højskolens historie, har den venstresnoede ’grund-humanisme’ domineret. Når dette kursskifte kunne lyk-kes, så skyldes det ikke et stort antal ”omvendte pittelkower”, men snarere, at mere traditionelle grundtvigske højskolefolk kunne støtte sig til tidens nytolkning af Grundtvig. I Kaj Tha-nings bøger blev Grundtvig fortolket som fortaler for en moderne, eksisten-tiel humanisme, ”Menneske først”, idet Thaning helt uhistorisk så bort fra alt det upassende i Grundtvigs syn. For Grundtvig var absolut ikke ”grundhumanist”! Og hans syn på det nationale, på kvindens gudskabte natur og hans afvisning af demokratiet er, ligesom hans bibelfundamentalisme og syn på islam, ikke just politisk korrekt i dag. Hvad angår islam, så fulgte han tidens tradition for korstogsretorik med ”tyrken” som fjendebillede, der

debatKommentarer

Højskolens grundhumanismeKOMMENTAR Højskolens ”grundhumanisme” kan ikke levere svar på tidens udfordringer. Men vejen frem er næppe en tilbagevenden til en mytisk “folkelighed” fra før 60erne

af ole vind, dr. phil., grundtvigs højskole

»Højskolens og rød bloks “grundhumanisme”, der er nært knyttet til 1960ernes eurocentriske modernitet og optimis-tiske fremskridtstro, har i dag svært ved at finde troværdige svar på tidens globale udfor-dringer.

fremhævede vores kristne idealer som kontrast til orientalsk despoti, grusomhed og overtro. Islam var dog for Grundtvig i ver-denshistorisk perspektiv et redskab i Forsynets hånd til støtte for kristen-heden. Nok var Muhammed en falsk profet og Koranen et ”stymperværk”, men islam blev efter romerrigets fald en nyttig spore til at styrke troen og samle kræfterne i kristenheden nord for Alperne - kulminerende med de frankiske korstog mod de vantro, ”de ædleste af alle krige under solen” ifølge Grundtvig.

den, der kommer for sent…Denne retorik har længe været glemt, men de seneste årtiers globalisering med migrations- og flygtningestrøm-me har sat kultursammenstød på dagsordenen og genoplivet korstogs-retorikken. Et ekstremt eksempel herpå så vi den 22. juli i år med norske Anders Breiviks såkaldte ”manifest” - 1518 sider på internettet med et rødt tempelridderkors på forsiden under det manende årstal 2083. Her havde han sammenflikket sin aktuelle samfundskritik med en histo-risk gennemgang af konflikterne mel-lem Europa og islam - fra korstogene over osmannerriget og Wiens belejring

i 1683 til muslimske ”parallelsamfund” i Vesteuropa i 2011. For så at iscenesætte sig selv som tempelridder til forsvar for det kristne Europa i kamp mod ”multikulturalister” og andre fjender indtil den endelige sejr og muslimernes deportation fra Europa senest 2083! Breivik kan fængsles, men korstogs-retorikken kan ikke spærres inde. Den kan kun imødegås med historisk oplys-ning. Til den bedste arv efter Grundt-

s. 29

af anne-marie donslund, forfatter og leder af forfatter-linjen på vallekilde højskole

Æbler hænger tungt i plantagen. Jeg hiver eleverne med ud, det er koldt, under træerne ligger de rådne æbler, dem med orm, og minder mig om den-gang, jeg var æbleplukker i en kibbutz. Jeg siger til mine elever, de skal skrive om det, de ser. Ikke hvordan de forestiller sig, et æbletræ ser ud, nej, de skal se, lugte og røre det, med hæn-derne, med kinden, med munden. De skal bide i barken, komme helt tæt på det træ, blive fortrolig med det, som var det deres elskede.

Israelerne kom løbende fra alle siderDa jeg selv var tyve og stod på stiger med æblespande, som hang i læder-stroppe på maven, var jeg ikke specielt fortrolig med natur. Der var slanger, vi skulle se os for og altid gå i støvler. Det var også her et sted, Eva mødte slangen, det var her, det viste sig, at forbud skaber kultur, og at overtræ-delse giver indsigt. Israelerne var pæne med krøllet hår og brune øjne, de smi-lede med hvide tænder i solbrændte ansigter, når de råbte Yella. Æblerne duftede, jeg var begyndt at få styr på det, solen bagte, klokken var hen ad ti. Så var det, jeg kiggede ned på min spand fuld af store røde æbler. En kæmpeorm var på vej ud af det øverste. Den var helt tæt på mit ansigt, og så skreg jeg. Israelerne kom løbende fra alle sider med kæppe og våben for at redde mit liv. Ormen kiggede over-rasket på mig og forsvandt ind i æblet igen. Det var som at være med i en teg-nefilm. Sådan er det ikke i dag. Mine elever står og spytter bark ud. Det er ægte natur, helt ind under huden.

Donslundde luxe...

Fra bloggen

vig hører, at vi skal lære af historien, men ikke hvad vi skal lære. Der er god grund til i højskolen at huske - men også at tage afstand fra - Grundtvigs national-kristelige historiesyn gennem en uddybet historisk oplysning, der omfatter hele kloden og ikke mindst tiden efter Grundtvigs død. Siden da er klodens kulturer og religioner bragt stadig tættere ind på livet af hinanden til voksende gensidig afhængighed gennem krige og grov udbytning, men også gennem handel og ny teknologi. Den globale multi-kulturalitet afspejles nu i stadig højere grad lokalt til udfordring for religioner, der som islam og kristendom er vant til at have monopol på sandheden. Derfor kan jihad- og korstogsre-torikken genoplives – fra bin Laden til Breivik. Men det er ikke islam, der truer Europa i dag, men vores egen åndløse dyrkelse af materiel vækst på en klode med begrænsede ressourcer. Det er ikke multikulturalismen, men den globaliserede kapitalisme, der undergraver miljøet, uddyber kløften mellem grotesk rigdom og dræbende fattigdom og øger de sociale spændin-ger til bristepunktet - og derudover. Højskolens og rød bloks ”grund-humanisme”, der er nært knyttet til 1960’ernes eurocentriske modernitet og optimistiske fremskridtstro, har i dag svært ved at finde troværdige svar på tidens globale udfordringer. Men at det, som efterlyst af Erik Jakob Peter-sen i Højskolebladet 24. august, skulle være vejen frem for højskolen at knytte an til en mytisk ’folkelighed’ fra før 1960’erne, er dog mere end tvivlsomt. Vi skriver 2011 - og den, der kom-mer for sent, straffes af livet, med et berømt citat fra oktober 1989 i Berlin.

www.hojskolebladet.dk

stefan hermannaf mogens molsDet sparker r.. det her. Lad os håbe, at der er ”mange”, der tager det til sig, vender det indad og gør op med vane-tænkningen. Og ikke som sædvanligt, når der kommer en positiv kritik, blot ”overser” det og lader det passerer. Uden kommentarer.

hvad er vel i grunden folk?af thue kjærhusDet sønderjyske spørgsmål var ikke primært et spørgsmål om det natio-nale, men i høj grad også et spørgsmål om, hvorvidt de sønderjyske landsdele skulle omfattes af grundloven. Det var dette demokratiske problem, som affødte Novemberforfatningen anno 1863. Novemberforfatningen er derfor ikke, som det har været ”comme il faut” i rigsdanske kredse, et udtryk for nationalisme, men(også) for demo-kratisk fordring. At Novemberforfat-ningen var taktisk uklogt at vedtage er så en anden sag. Grundloven anno 1849 var som antydet ikke gældende i Sønderjylland og det til trods for, at de første artikulerede folkelige krav om demokrati i den dansk-tyske helstat blev formuleret af de tysksindede på Angel og af de dansk sindede i det gamle Haderslev øst amt. Det var således ikke tilfældigt, at det andet Skamlingsbanke møde blev afholdt den 4. juli. Det jeg savner i debatten om 1848-50 og 1863-64 i rigsdansk regi er dels at vi ville af med land (Holsten), og dels at konflikten også var en forfat-ningssag.

s. 30

oktober 2011

højskoleNavne

Navne med småtNy lærer i Midtjylland: Silkeborg Højskole har pr. 1. august ansat cand. theol. og journalist Jacob Zakarias Larsen som højskolelærer. Han kommer fra en stilling som kommunikationsmedar-bejder og præst i FDF og skal undervise i u-landsstud-ier, kommunikation og me-dier samt projektledelse.

Forstanderkamp: Gennem længere tid har Istedrød Højskole og Nikolaj Traut-ner, tidligere forstander på skolen, kæmpet om rettens ord, om hvorvidt skolens uberettigede fyrede Trautner. Skolens konkurs medfører højst sandsynligt, at han aldrig får nogen erstatning.

Ud af højskolebusiness: Lærer på Silkeborg Højskole, Jacob Thorning, er blevet forstander på Gødvad Efterskole.

Pris: Højskolen Østersøen er blevet tildelt EU’s sprogpris for projektet Højskolen Plus, som er et sprogkursus i tysk med efterfølgende ansæt-telse i et tysksproget land.

Boglig dannelse

Fra “Fyns Firenze”

koryfæerne – navnkundige folk i højskolehistorien:

aktuelt:

Det er måske ikke et navn, der siger vanvittig mange særlig meget, men Aage Lauensgaard har drevet højskole. Ikke på den traditionelle måde – altså højskole med elever – derimod Bogens Højskole. Det hele startede under mottoet ”En god bogsamling i ethvert sønderjysk hjem!”. Konceptet var en biblioteksforening, hvor medlemmer-ne kunne udlåne bøger. Placeringen blev i Toftlund i en gammel stations-bygning, hvorfra bøgerne udlåntes. Navnet på denne organisation var Bogens Højskole, og den blev oprettet i 1921. Ved siden af dette oprettede den visionære Lauensgaard også masser af andre foreninger. Egentlig var han uddannet læge og gennem dette hverv, oplevede han fattigdom på nærmeste hold, hvorfor han oprettede Danske Børns Vel. Derudover var han også initiativtager til Grenen, en lokalavis

i sine unge år i Skagen og Danskeren med tilhørende forlag under sin tid i Bogens Højskole. Ved siden af sine innovative projek-ter, var han ligeledes idealistisk. Først i form af kærlighed til fædrelandet, hvorfor i første omgang var grunden til, at han flyttede til Sønderjylland for derefter en periode at flirte med nazis-men. Det fralagde han sig, og Borgens Højskole havde flere modstandsfolk blandt dens bestyrelse. På trods af Lauensgaards alder stop-pede han ikke med at tænke på nye ideer, og i sidste ende havde han svært ved at lægge ansvaret fra sig. Det gav rod blandt med oversigter og bøger og medlemmer, og skolen lukkede i 1957.

Lis Mikkelsens bog Bogen Højskole er netop udkommet./cp

Forhenværende forstander ved Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde, Folmer Bukh, er død 86 år gammel. Han kom til Kerteminde fra Ryslinge Højskole i 1952 og blev husflidshøjsko-lens forstander fra 1962 til 1987. Folmer Bukh prægede i markant grad i dansk husflidsbevægelses højborg i Kerteminde. Ikke blot nybyggede han skolen med spisesal, køkken, foredragssal og nye elev- og værkstedbygninger, lærer- og forstan-derbolig. Han udviklede uddannel-sesmulighederne for danske husflids-folk og kunsthåndværkere, så der ved hans afgang i 1987 var en velfungerende højskole, et håndarbejdsseminarium og 300 kursusister hvert år på sommerens fagkurser. Fra den spinkle begyndelse i 1952 til 1987 havde Folmer Bukh gjort Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde til kunsthåndværkes mekka – ”Fyns

Firenze”, som skolen blev kaldt ved 50-års jubilæet. Han vidste godt, at et folk ikke kan leve af at lave smukke ting, men han fastholdt, at et folk heller ikke kan leve foruden. I Dansk Husflidsselskab erobrede Folmer Bukh med årene en næsten høvdinge-agtig position. Han kendte husflidsfolkene over hele landet og havde væsentlig andel i bevægelsens sammenhold og handlekraft. Han var den afgørende person bag oprettelsen af Den danske Husflidsefterskole i Skjern i 1990 og var i en lang årrække skolens formand. Efterskolen har i dag 165 elever og er en af de mest søgte efterskoler i landet. Folmer Bukh havde gennem årene mange lokaler tillidsposter. Hans hjerte var knyttet til den grundtvigske verden, de frie skoler, frie menigheder, til frihed og frisind.- Frederik Christensen

s. 31

Nyt fra FFDRedigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Foreningenskalender

2011

26. september EuropanetværksmødeHøjskolernes Hus

5.-7. oktober PRO-kursusBornholms Højskole

27. oktober SensommerseminarGymnastikhøjskolen i Ollerup

8. november Fyraftensmøde for vejledereVejle Idrætshøjskole

9.-10. november Kursus for sekretærer og forretningsførereVejle Idrætshøjskole

24.-25. november Forstandermøde med medlemsmødeÅrhus Idrætshøjskole

25. november MedlemsmødeÅrhus Idrætshøjskole

2012

23. januar Kursus for nye lærereHøjskolernes Hus

28.-29. marts Informationsseminar: Målgrupper og ungdomskulturEngelsholm Højskole

April-maj Spille til fællessangUkendt sted

7.-8. juni Årsmøde og generalforsamlingLøgumkloster Højskole

Se mere på www.ffd.dk

Medlemsmøde den 25. novemberSom annonceret i sidste nummer er der medlemsmøde d. 25. novem-ber på Aarhus Idrætshøjskole. Mødet har fokus på udarbejdelsen af en foreningsstrategi for den kommende periode. Med henblik på at sikre fornøden tid til fælles drøftelse er det besluttet at ændre programmet. Professor Lene Tanggaard fra Ålborg Universitet vil give sit bud på ”Højskolen i Tidens strøm”, og efter debat er der planlagt to work-shops, således at der vil være lejlighed at drøfte både højskolens og foreningens mere overordnede formål og strategi og komme ind på mere specifikke indsatsområder, der skal satses på i de kommende år. Vi håber på stor og bred tilslutning til mødet.

Tilmelding her: http://webshop.hojskolerne.dk

Kulturnatten i København:Sang og fortælling i Højskolernes HusKom og hør fortælling v. Gravers Graversen, Anne-Marie Donslund og Erik Lindsø. Sang og musik v. Jakob Bonderup og Jesper Moesbøl. 14. oktober 2011, kl. 18:30 - 22:30

KULTURNATTEN14. OKTOBER 2011Du kan købe KulturKit på S-togstationer, museer og biblioteker i København og på Frederiksberg og på www.kulturnatten.dk

AFTERPARTY i samarbejde med thePocket, TAP1 og Visit Carlsberg

Scan koden og kom direkte til programmet!

Mangler du Skanner? SMS TAG2GO til 1220 Det koster alm. SMS takst.

s. 32

oktober 2011

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K B

ARRANGEMENTER

4. oktober Islamic creationismFrokostforedrag v/ Martin Riexinger.

6. oktoberFindes der en kristen etik?Debat mellem Thomas R. Rasmussen, Bjørn Rabjerg og Ulrik B. Nissen.

10. oktoberVildmarksmytologier - religion og den vilde natur Foredrag v/Laura Feldt.

12. oktoberProtestantisme og kætteriÅbent seminar.

18.-19. oktoberResearching Religion: Methodological Debates in Anthropology and the Study of ReligionInternational konference.

22.-23. oktoberLuther renaissance – past and present Delvist åbent seminar.

2. novemberRuts bog og kvindeligt forfatterskab Foredrag v/Michael Penzold.

BOGUDGIVELSER

Menneskets ondskab og livets godhedGratis formidlingsbog om Løgstrups tænkning.

NyT oM TeoLoGI oG ReLIGIoN

Aarhus Universitet rummer Danmarks største fagmiljø inden for teologi, religionsvidenskab samt arabisk- og islamstudier. Se mere om vores uddannelser, forskning og aktuelle arrangementer på www.teo.au.dk

Højskolebladet Annonce 4_2011.indd 1 19-09-2011 10:53:59

Documents

Højskolebladet Oktober 2011