Højskolebladet Juli 2012

s. 1

juli 2012

siden 1876

Jagten på fritiden er sat indDen frie tid er blevet fredløs

Hobby uden prestige Mød tre entusiaster

Uffe Elbæk freder de korte kurser

s. 2

juli 2012

Få højskolen ind ad brevsprækken hver månedTegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 11 numre: 499,- (Studerende299,-)

www.hojskolebladet.dk/tlf.33364047

juli 2011

siden 1876

s. 3

juli 2012

INDHOLDjuli 2012

s.4LederLevetidsfordrivet

s.5Til tiden Meretidtilrengøringogmindretidtilosselv

s.6

s.10Tidsånden kortv.TimPohle

s.11Nu må det jo ikke blive for sjovtIndsparkv.AsserAmdissen

s.12FotoDebedstefrahøjskolerne

s.14

s.18BøgerMerværdi–tilhverdagellerfest?

HØJSKOLE

s.20Højskolen kort

s.22

s.24Det ømtålelige emneKortekursertildebat

s.26Debat og kommentarerFormandensberetnings.30Navne

Hobby uden prestige-Mød tre entusiaster

Jagten på fritiden er sat ind- Den frie tid er blevet fredløs

Uffe Elbæk på årsmødetVi overvejer overhovedet ikke at gå ind og kigge på den bevillingsmodel, der ligger omkring de korte kurser i dag. Jeg synes de korte kurser har et stort potentiale, fordi man kan tiltrække nogle andre målgrupper.- kulturminister uffe elbæk

s. 4

juli 2012

debatLeder

kolofon

06/juli2012.137.årgang

udgiverFolkehøjskolernesForeningiDanmark(FFD)Formand:HelgaKolbyKristiansenNytorv7-1450KøbenhavnKwww.ffd.dk

redaktion redaktion@hojskolebladet.dkwww.hojskolebladet.dkAndreasHarbsmeier(ansv.)Tlf.33364047SaraPeuron-BergTlf.33364267AmalieVortingKristensenAndreasMelholtLundberg

redaktionsgruppeKarstenWindMeyhoffAneKollerupUffeStrandbyNealAshleyConradMetteBockJonasMøllerIdaEbbensgaard

Redaktionenmodtagergerneuopfordredeindlægudfradevi-sen:Vilæserdetheleogtrykkerdetbedste.

skribenterJohannesHenriksenSaraPeuron-BergAndreasHarbsmeierAmalieVortingKristensenabonnementHøjskolernesHusRikkeHansenTlf.33364036@:[email protected]

annoncesalgDGMediaTlf.:70271155www.dgmedia.dk

layoutKatrineDahlerup,FFD

forsidePolfoto

trykDystanGrafiskServicewww.dystan.com

udgivelsesplan for 2012:#7:26.juli#8:30.august#9:27.september#10:25.oktober#11:29.november

Deadline14dageførudgivelses-datoen.

ISSN:0018-3334

Leve tidsfordrivet

drophelligdagen.deterforslagetfraflerepartier,fagforeninger ogøkonomer.deterspildafgodarbejdstid,derkanløfteosudaf krisen.DanmarkeretafdelandemedkortestarbejdsugeogmestferieiheleEuropa.Ferieistedetforhelligdageerprisenforetsekulærtsamfund. Sandt–derernokikkemange,derbrugerStoreBededagtilatgåikirke.Menalligevelerderoprørovertankenomatfjerneenhelligdag.Omsådeerhellige-religiøseellerej.Udover,atderepræsentererenkristenkulturarv,skyldesbal-ladenmåskeogså,athelligdageeren(ofteglemt)fridag,hvormanertvungettilatslappeaf.Denindskudtefridagerikkeenferie,hvormanskalrejseallemuligestederhen.Deflestebutikkeroginstitutionererlukkede,sådeterhellerikketiden,hvormanligekankøbeind,ringetillægenogordnedetderandetarbejde. JohannesMøllehaveskrevformangeårsidenomudtrykket”atslåtidenihjel”.Deteretmærkeligtudtryk,forvislårikketidenihjel,denslårosihjel.Netopderforerdetvigtigt,hvadvibrugertidentil–ellerfordrivertidenmed.Detertrodsaltkunvisseprivilegerede,derkankaldederesjobforenhobby.Formangeerfritidenforbundetmedenandenslagsværdi,ogdetformålsløsetidsfordriv,derikkeoptimererossommedarbejdere,tjenermåskeethøjereformålendmarkedsøkonomien.Detertidtilatreflektere,meditereogrestituere. ForminskyldkandegodtdroppeStoreBededag.Mensåskaldetilgengældindføreenfri-til-at-lave-absolut-ingenting-dag.FormedKierkegaardsord,såerdetveldetallerlatterligsteathavetravlt.

»For mange er fritiden forbundet med en anden slags værdi, og det formålsløse tidsfordriv, der ikke opti-merer os som medarbejdere, tjener måske et højere formål end markedsøkonomien.

Sara Peuron-BergMedredaktør

s. 5

tendensTil tiden

Mere tid til rengøring og mindre tid til os selvFORSKNING Vi har mere fritid, men vi bruger også mere tid på fx husholdning, kropspleje og at spise med vores børn, viser nye undersøgelser. Den tid, hvor vi ikke laver noget, er næsten vækaf sara peuron-berg

»For den almindelige børnefamilie er der således ikke meget mere fritid nu end i 1964.

viharsåtravltidag,synesvi. ogdeterdelvistsandt.Viarbej- dermindre,menvibrugerfxmeretidpåatspisemedvoresbørn,drageomsorg,købeindogplejevoresudse-ende.Denfrietidnedprioriteres.NyforskningfraRockwoolFondenviser,atsiden1964erarbejdstidenfaldetdrastisk.I2009havdevisåledesmerefritid,menforbrugetaftidpåhusholdningerstadiglangtstørreendførdemodernehusholdnings-maskiner,fra2timerog27minutteromdagentil2timerog47minutteromdagen.Detteerretoverraskende,modernehjælpemidlerogfastfoodtagetibetragtning.Detkanmuligvisforklaresved,atviharstørrehjem,vaskeroftere,brugermeretidpåmad,plejeogbørneomsorg.

mere fritid, mindre fri tidFra1964-2009stigerfritidensåledesialtmedlidtoverentimeomugen,mensamtidigsesenstigningitidbrugtpåhusholdningen.Yderligereerdersiden1964sketendemografiskændringafmedflereældre,hvilketforklarerhalvdelenafstigningenifritiden. Fordenalmindeligebørnefamilieerdersåledesikkemegetmerefritidnuendi1964.Denekstrafritid,vihar,bliveridagbrugtpåmangeting.Ifølgeenældreundersøgelsefra2003erdentid,vibrugerpåvoresbasalebehovsomspisning,toiletteogsøvn,steget

mednæsten40minutterperdag. Samletsetharvimindreafdenfrietid.Dentid,hvorviikkelavernoget.Denerstortsetforsvundetfra1987-2001.Tidtilfritidssysleroghobbyergåetfra30minuttertil9minutteromdagenforkvinder. Mendentid,hvorviikkelavernoget,ervigtig.Tidsfordrivogventenkangavnedinkreativitet,sagdepro-fessorilæringogfilosofivedAalborgUniversitetLarsQvortruptidligerepåårettilP1.”Denkommer,hvismanlæggersigpågræsplænenensom-merdagogkiggeropihimlenogserskyernedriveindtilnogetfalderén

Polfoto

ind.Deterderfor,detersågodtatslukkemobilenogholdesommerferie.Jomereskemalagtdintider,jomindretidhardujotilatgørenogetoriginalt.”

s. 6

juli 2012

tendensDen fredløse fritid

på fritiden er sat indJagten

Polfoto

s. 7

TENDENS Fritiden er blevet fredløs. I dag skal alle kunne legitimere, hvad de bruger deres fritid til. For alt, hvad vi gør og ikke gør, er en del af projektmenneskets fortælling om sig selv

af johannes henriksen

deteregentligikkefordi,han ertrætafsitarbejde.Menfor 34-årigePeterBrodersenerdetbarevigtigereathavetidtilatgørealtdet,hanharlysttil:Rejse,besøgevenner,sefilm,slappeaf.Derforharhanind-rettetsitarbejdesomIT-programmørpåenmåde,såhansjældentbehøveratarbejdemereend15-20timeromugen. ”Formighandlerdetomatgøre,hvadjegharlysttil.Ogsålængejegikkeerforpligtettilattjeneenmassepengeforatholdehusoghjem,prio-ritererjegathavesåmegetfritidsommuligt.Ogsåselvommangeundrersigoverdet,”sigerPeterBrodersen. Idagerjagtenpåfritidennemligsatind.Senestafpolitikernesomsamstemmendesiger,atviskalarbejdemere.Sidsteårvardet12minutteromdagen.Iårerdethelligdagene,somskalinddrages. Menfaktiskerpolitikernesreform-iverikkedenstørstetrusselmodfritiden.Denkommeristedetfranutidensfordringom,atalt,hvadviforetageros,ogikkemindstaltdet,vi

ikkeforetageros,ermedtilatskabefortællingenomosselv.

projektsamfundetProjektsamfundet,somfilosoffenAndersFoghJensenkalderdet.Isinbogafsammenavnbeskriverhanetsamfund,hvorprojektformenprægerallelivetsområderogertrængtindisamfundetsgrundlæggendestruktur.Ennaturligkonsekvensafprojektsam-fundeterifølgeAndersFoghJensen,atfritidiklassiskforstandtrængesibaggrunden. ”Fritiderenkategorifraettidligeresamfund,hvordervararbejdstid,fri-tid,spisetidogsengetid.Iprojektsam-fundetfindesfritidenikke,foralthvaddulaver–ogsåudenforarbejdstid–erendelafprojektet:Løbetureneretsundhedsprojekt,biograftureneretlæringsprojektosv.,”sigerAndersFoghJensen. Hanerselvligeblevethøjskolelærerogfortæller,hvordanarbejdeogfritidogsåforhamselverbegyndtatflydesammen.

s. 8

juli 2012

”Nårjegunderviser,dyrkerjegmininteresseforfilosofi,ognårjegsåomaftenensidderogserfjernsyn,erdetoftemedhenblikpåatfindeemner,jegkanbrugeiundervisningen,”sigerhan.DenstørstedanskeundersøgelseafforholdetmellemarbejdeogfritidblevlavetafetnologenThomasHøjruptilbagei1983.Herdefineredehantregrundlæggendelivsformer,somhverisærvarbestemtafforholdetmellemarbejdeogfritid. Deselvstændigeslivsformvarken-detegnetvedikkeathavenogenklaropdelingmellemarbejdeogfritid.Ettypiskeksempelvardenselvstændigelandmand,hvordetatpassegårdenudgjorderammenomlivet-morgen,

middagogaften. Lønarbejderlivsformenvarderimodkarakteriseretved,atdenenkelteløn-modtagerarbejdedeforatfårådtilatholdefri.Modsatdenkarrierebundnelivsform,hvormanholdtfriforatladeoptilatkunnearbejdenogetmere. Itaktmed,atdendanskebefolk-ningharfåetlængereuddannelserogflerepengemellemhænderne,erkar-rierelivsformenblevetmereudbredt,sigerBellaMarckmann,eksternlektorvedSociologiskInstitut,KøbenhavnsUniversitet.Hununderstregerdogsamtidig,atalletrelivsformerfortsaterudbredtidetdanskesamfund. ”Iudlægningenafprojektsamfun-detskonsekvenserglemmermanofte,atderfortsaterenmegetstordelafbefolkningen,somgårpåarbejdefra8til16,ogsomikketagerarbejdetmedhjem.HeleDanmarktilhørerikkedenkreativeklasse.Deerblotstærktrepræsenteretimedierne,”påpegerhun. Alligevelmenerhungodt,mankantaleom,atfritidenharændretkarak-teritaktmed,atdanskerneharfåetflerepengemellemhænderne. ”Viharsimpelthenfåetrådtilatdyrkefritidsaktiviteter,derkosternoget,hvadentendetgælderwind-surfing,sejladsellercyklingpåendyrracercykel.”

refleksivitetenOgsådenyeteknologiskemulighederspillerencentralrollefor,hvordanvibrugervoresfritid,påpegerhun.Ikkemindstinternettetslugeridagenstordelaffolksfrietid.Blandtandetfordidethargivetfolkmedsærinteresserlangtbedremulighederforatfindesammenendtidligere. ”HvisjegerdenenesteiDanmark,somsamlerpåmodelflyfra1950erne,såharjegmedinternettetpludseligfåetmulighedforatfindeetfællesskabomnetopdenhobbymedfolkiSve-rige,TysklandellerAustralien,”sigerBellaMarckmann. Denstørsteændringhængerdogifølgehendesammenmeddet,socio-

tendensDen fredløse fritid

logernekalderrefleksiviteten,somerblevetetgrundvilkåridetmodernesamfund.Detforholdatdenenkelteheletidenerbevidstom,atmanaltidkunnegørealtmuligtandet. DeterisærdenengelskesociologAnthonyGiddens,somharbeskre-vetmodernitetensomprægetafeninstitutionelrefleksivitet,derpåvirkersåvelsamfundsmæssigeinstitutionersomhverdagsliv,personlighedogiden-titet.Selvetbliveretrefleksivtprojekt,sombeståriatopretholdesammen-hængende,menkonstantrevideredefortællingeromsigselv. Fraværetaftraditionerogfastefor-mertvingerdetenkeltemennesketilheletidenattræffeegnevalgaflivsstil,sombliverstadigvigtigereioprethol-delsenafenselvidentitet. ”Idaggøresdetenkeltemenneskeilangthøjeregradendtidligerean-svarligforsinevalg.Dereraldrigkun

Det bliver stadigt van-skeligere at legitimere ikke at have gang i projekter eller selvdan-nelse. Men fraværet af egentlig fritid kommer ikke kun af, at andre forlanger noget af dig. Det er ofte også noget, den enkelte tager på sig, fordi det er sjovt og udfordrende. - anders fogh jensen, forfatter og højskolelærer

»

»For mig handler det om at gøre, hvad jeg har lyst til. Og så længe jeg ikke er forpligtet til at tjene en masse penge for at holde hus og hjem, prioriterer jeg at have så meget fritid som muligt. Også selv om mange undrer sig over det.- peter brodersen, it-programmør

s. 9énmådeatgøretingenepå,ogmanstøderheletidenpånogen,dermener,manburdegørenogetheltandet,enddetmanfaktiskgør,”sigerBellaMarckmann. For,somhunsiger:”Derkanjobilledligttaltaltidkommeenfrafjern-synetogspørge,hvorformangårherogspillerfodbold.Oghvadmanfårudafdet?” NogettilsvarendegjordesiggældendeforAndersFoghJensen,dahansidstevinterrejste2½månedtilArgentina.Udenandetformålendatslappeafogslippevækfravinterkul-denhjemmeiDanmark.Dergikikkelangtid,førhanløbindienbygeafspørgsmål–ikkemindstfraeuropæ-ere–om,hvadhansformålmedrejsenegentligvar.

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

Hurtigtgikdetopforham,atdetikkevartilstrækkeligtatsvare,athanjoskulleværeetellerandetstediuniverset.Såhanendtemedatopdigteenhistorieom,athanvarigangmedatforbedresinespanskkundskaber. ”Detbliverstadigtvanskeligereatlegitimereikkeathavegangiprojekterellerselvdannelse.Menfraværetafegentligfritidkommerikkekunaf,atandreforlangernogetafdig.Deterofteogsånoget,denenkeltetagerpåsig,fordidetersjovtogudfordrende.Derformåmanogsåselvhaveevnentilatsigefra,”sigerAndersFoghJensen. OgsåervitilbagevedPeterBroder-sen.Påmangemådererhanetrigtigtprojektmenneske.Deflestejobsharhanhaftforétåradgangen,indtilhanblevselvstændigforniårsiden.

Menforhamhandlerprojekttilværel-senikkeomatrealiseresigselv.Dethandlerderimodomikkeatbindesig-foratværefritilatgøredet,hanharlysttil.Ogligenuerdetihvertfaldikkeatarbejdemere.Deter,trodspolitikernesønsker,blevethansselvfortælling. ”ImorgentagerjegfiredagetilSverigeforatbesøgeengodven.Jegkunnesagtenshavearbejdetdedage,menjeghavdealtsålysttilnogetandet.Detkangodtvære,detikkepasserindipolitikernesregneark.Menjegtror,politikerneharforregnetsig,”sigerhan.

s. 10

juli 2012

tendensTidsånden kort

Tidsånden kort

tim pohleFødt og opvokset i Flens-borg som en del af det dan-ske mindretal i Sydslesvig. Efter at have studeret musik og historie ved Aalborg Universitet har han siden 2007 været højskolelærer på Rønshoved Højskole, hvor han bl.a. underviser i musik, sejlads og “Få styr på dit liv”.

Studier i DanmarkHvismankanstuderemusikudenatkunnenoderellertyskvedatlæseGoetheiengelskoversæt-telse,såerdetdatragikomisk-isærnåringenherhjemmetaleromproblemet,mendiskussionenderimodbliverførtiFrankfurterAllgemeineZeitung.

Overdreven anglofiliEtseminariumskvalitetblivernuikkebedreafatkaldedet“UniversityCollege”,ligesommanikkeermerededikeret,blotmaner“committed”.Menegentligbryderjegmigikkeomforbud,sånuviljegtageibyenogfåmigen”tallskinnylatteto-go”og”chille”lidtmedmine”buddies”.

RygningSelvsomikke-rygermenerjeg,atdetstatsligeformynderiogdetail-styringafborgerneslivefterhån-dengåraltforlangt.Jeghåber,atdesundhedsskadeligestearinlysogsåsnartbliverforbudt-detvillejoværeforfærdeligtatdø,mensmanhyggersig.

Discount mentalitetHvadermeningeniathaveenmasseilavestekvalitetfremforathavelidtmindreihøjkvalitet?Altsåudoverenmasseaffald...Merekvalitet,hvadentendetermedier,fødevarerelleropdra-gelse,tak!

ked

elig

tmer af det

mo

rsom

t burde forbydes

- ifølge Tim Pohle

s. 11

debatHB’s kommentatorpanel

Nu må det jo ikke blive for sjovt

s. 11

Denne måned:Asser Amdisen (f. 1972)Tidligere højskoleforstander

Rasmus KjærOve Korsgaard Hans Hauge

Nogentusindegævemenneskervælgerhvertåratbrugederesfritidpåattagepåkortekurserpålandetshøjskoler.Medmegetjævnemellemrumdukkerderendebatopipressenellerandresteder,somsætterspørgsmålstegnved,omdekortekursererligesågodhøj-skolesomdelangekurser–omdeerligesåberettigedetiltilskudfrastatensomdelangekurser. Nuharjegselvsomhøjskoleforstan-derværetmidtietsådantstormvejr,hvorfadølogklaphattefløjgennemluftensammenmedundervisnings-ministerensspindoktorer,forsiderfraEkstraBladet,forskræmtehøjskole-

folkogenforargetoffentlighed. Nårjegidagkiggertilbagepådetstorehurlumhej,stårentingtilbage.Det,somvirkeligforargededenda-værendeminister,EkstraBladetogsåmændogsåendelhøjskolefolk,var,atkursisternepådekortekurserhavdedetforsjovt.Devillesåmændgernegivestatsstøttetilældreellerandre,dervillepåhøjskole,mensåskulledesørmeogsåkedesigforpengene.Detforekommerurkomisk,atGrundt-vigsgamleambitionom,atpåhøjsko-lenskulleelevenkunnemødelærdom(ikkedengoldeogkedeligelærdom,mendenlevendeogvedkommendelærdom),nuerblevettil,atnårdettemålfaktiskopnås,såbørstatsstøttenogsåfjernes.Mankunnevelføredetvi-deretilandrefelterogfxbestemme,athvismuseerfaktiskvarspændendeogrelevante,såkunnedeikkeoppebæreetstatstilskud. Detteskriverjegikkeforatagiterefor,athvadsomhelstskalkunnegivestatstilskud.Højskolekurser–uan-setomdetmarkedsføressomgolf-,bridge-,ellerfodboldkurser–skalnaturligvisværerelevanteoglødige.Detfindesderogsåganskeudmærkedesystemertilatsikre.Barefordigolfernoget,somelevernebrænderfor

ogsynesersjovt,diskvalificererdetjopåingenmådealledeøvrigepositiveaspekterafopholdet. Detatværepåkortkursuspåenhøjskoleerfornoglemenneskeråretshøjdepunkt.Deterder,derbliverhøjttilloftet,oghvordesammenmedandremenneskerkanfåluftundervingerne.Dekortekurserudfylderendemokratiskfunktion,fordideermedtilatdiskutereogreflektereoverdenverden,vileveri.Dettegælderforallekurserne,forhvisdissekravikkeerop-fyldt,kanministerietsembedsmændudenyderligerediskussionfjernetilskuddetfrakurset.Sådekurser,derafvikles,erselvfølgeligjuridiskogindholdsmæssigtiorden. Alligevelkommerderafogtilenhistoriefraenellerandensensations-hungrendejournalist,derkanfåenlillefjertilatblivetilfemhøns.Detmåmansåreagerepå.Højskolebevægel-senkan,somdetersettidligere,flygteipanik,stikkehovedetibuskenogselvbegyndeatangribedekurser,somvivedergodeognyttige.Alternativtkunnemanogsåretteryggenogbrugedissedummesagertilatgøreop-mærksompådensamfundsnyttigeoggavnligeopgave,somhøjskolerneløsermeddekortekurser.

INDSPARK Højskole-bevægelsen kan, som det er set tidligere, flygte i panik, stikke hovedet i busken og selv begynde at angribe de kurser, som vi ved er gode og nyttige

s. 12

juli 2012

tendensFoto

BilledligtFoto: Ida Marie Jacobsen, elev på Nørgaards Højskole

SpilletMeget af højskoleelevers fritid går med at spille pool. Eleverne Heidi og Johanne repræsenterer hver i sær poolspillets action, koncen-tration og seriøsitet. Ræven derimod er symbol på snuhed og kløgt, hvilket be-stemt også er en afgørende del af spillet.

Højskolebladet samarbejder med fotohold fra forskellige højskoler, der til hvert num-mer leverer et foto taget af en elev.

s. 13

s. 14

juli 2012

tendensPortrætinterviews

INTERVIEW Når danskerne har fri – hvad bruger de så deres fritid på?

af sara peuron-berg og andreas harbsmeier. foto: mathias olander

derfindesmangefritidsaktivi- teter.Menhvadblevderegentlig afdengodegamlehobby?Nogetmanikketjenerpengepåellerbliverkendtfor.Denmanharheltforsinegenskyldogsomikkeharetegentligtformålsomsådan.Somandremåskevillekaldetidsspilde. Højskolebladettegnertreportræt-teraftreforskelligehobbyerogdeentusiaster,derbrugerderesfritidpådem.Forudenforståendekandetværesværtatforstå,hvorfornoglebrugermangepenge,megentidogmegenenergipåfrimærker,fugleellermodel-jernbaner.Menfordem,derharinte-ressen,erdetåbenlystvedkommende,fordideterenlillebrikisamfundets,historiensellerlivetspuslespil. Møddendentidligerehøjskolefor-stander,derikælderenhyggersigmedsinemodeltog.Lytmeddenungepas-sioneredefuglekiggerTroels,derlæsertilgymnasielærer,menbrugeralsinfri-tidudenformedenkikkertrettetmodfuglene.Ogkigmedoverskulderenpådenfrimærkesamlendehistoriker,dermedlupogpincetudforskerheleverdenpåenpapirlap.

Jeg er ikke

Det gode spild af tid

s. 15

”Se,enstenpikker,”sigerfuglekiggerTroelsPetersen.”Deynglerherude.” VibefinderospåStubben,enlillepletiNordhavn.Troelserpassioneret”birder”,dvs.hankiggerefterfugle,isærsjældnefugle.”Dethandleromatværeden,deropdagernoget.Deterikkevigtigtatrejserundtefterandresfugle.”Troelserpraktiskklædtpåmedgummisko,Fjällräv,kameraogenkik-kert.KikkertenharhankøbtbrugtafenafDanmarksmestkendtefuglekig-gere,sådenharensærligbetydning. Hanbegyndteatbrugesinfritidpåfugleforsyvårsiden,dahanvar20år.”Deterfascinerede,atdehersjældnefuglekandukkeophvorsomhelstognårsomhelst–ogdetbehøverikkeværevedenidylliskskovsø.Ognårmanbliverbedretildet,kanmanbåde

Opdagelsen

På vej tilbage peger Troels pludselig og siger: en tornsanger! ”Hvis vi havde set en stendrossel, havde det været en god fredag”.

seoghøredem.” HobbyentagerenstordelafTroels’tid,afhængigafsæson.Itrækfuglesæ-sonenapril/majogseptember/oktoberbrugerhanoptil15timeromugen.Dagenførvimødtes,havdehanforladtsinetimerpåuniversitetetogtagetcyklenmedimetroenforatdrøneudpåVestamager,hvorensjældenfuglvarblevetspottet.Hannåededaogsåatseden–mensammenmed20andre”birder’e”.Hanuploadedealligeveletbilledeaffuglenogenkommentarpåapp’enBirdAlarm.App’enerdenene-stegrundtil,athanharensmartpone.”Deterdetnæstværste:hvismansernoget,ogandresåikketrorpådet.” Vejretspillerenstorrolle.”Deteregentligenlidtforkraftigvestenvindidag,”fortællerTroels.Hvisdetregner,

sidderhanderhjemmeogforbereder,hvilkefugledeterrealistiskatseifor-holdtilårstidoglokalitet.”Sjældnebe-tyderikkenødvendigvisfåtallige,menfxtrækfugle,dererkommetudafkursogikkeplejeratværeher.”Blæstenharogsåbetydningfor,ommankanhørefugleneoggenkendedereslyde.Noglegangegårhanpålisteskorundti1-1½timeoglytter.Troelsogenventagerogsåpåbilligrejsertilbl.a.Israelforatøvesigiatgenkendefuglefløjt,sådeerforberedte,hvisderkommerénforbiDanmark. PåvejtilbagepegerTroelspludseligogsiger:entornsanger!”Hvisvihavdesetenstendrossel,havdedetværetengodfredag,”sigerhan.

s. 16

juli 2012

Iengammelsejbrunlæderkuffertfra50ernegemmersigJanusClausenshobby.Hanskærestegiderikkekiggepådet,ogderforermappernemedfri-mærkerneskubbetindundersengen.Kunnoglefåbøgerireolenafslørerham. Detvarsom8-årig,atJanusbe-gyndteatinteresseresigforfrimærker.Detvarfaren,deroprindeligtsamledeoggavinteressenvidere,ogdetogsammentilbyttedage.Dengangkomfrimærkerneligeindadbrevsprækken.Albummenestodpåreoleniforskel-

Verdenshistorienligefarvermedgamletryktedymo-strimlerpåryggenopdeltefterlande.MåskederforforetrækkerJanusnationaltforankredefrimærker,somdemmedflag.”Deterenmådeatopdageverdenpå,”forklarerhan.Frimærkerneerblevetbrugtpolitisk,menogsåkulturhistoriskfortællerdeenhistorie.”Etbrev,derersendti1900påtværsafkontinenter,detharjostemplerogaltmuligt.Deterbådenostalgiskogromantiskatforestillesigdenmåde,detharrejstpå:måskemeddampskiboverAtlantenogmedjernbaneoverAmerika.”Derudgårogsåpersonligefortællingerfradesmåfirkantedestykkerpapir.”Indtilforetparårsidenvardetnormaltatslikkepåfrimærket–såsenderduditegetspytudiverden.Detersomatsendeetkys.”Mendagensklistermærkerfjernerritualet,ogfrimærketsværdieridagvedatforsvinde. Etyndlingsfrimærkekanikkeudpeges.”Kanmanvælgemellemsinebørn?”sigerhanogsmiler.”Mendeældsteafdemer160årgamle,sådetgælderomatpassegodtpådem.”Detgørmanmedalbums,sådeikkebliverkrølledeogenpincet,derskånerforsvedfrahænderne.”Såerderselvføl-geligstereotypen,atmanskalhaveenlup,hvismanskalkiggepådetaljerne:mådendeertryktpå,vandmærkeipa-piretogtakkerne.”Helstismålukkederum. Derfindesklubberogauktioner,mendetharJanusikketidtil,selvomdetsocialemedandrefilatelisterervigtigt.Sådetblivermestderhjemme.”Derblivermanstereotypen:dencigarrygende,ostemadspisendegamlemandietlillemørktrum.”Hanvillehelstkunnebrugeetpartimerhverweekend.”Deterengodmådeatbrugeenregnfuldsøndageftermiddagpå,”fortællerhanoverbevisende.Hanlukkernænsomtkuffertenigen.

“Indtil for et par år siden var det normalt at slikke på frimærket - så sender du dit eget spyt ud i verden. Det er som at sende et kys.”

tendensPortrætinterviews

s. 17

FranckJohnsenretterpåhattenogskænkergodrødvinopiglassene.Dethørerogsåmed.KælderlokaletiAn-delsboligforeningenKræmmerhusetpåNørrebroharingenvinduer.Denenehalvdelaflokaleteroptagetafensolidtrækonstruktionmedomfat-tendeskinnesystem,ogvæggeneerbeklædtmedstorebillederafKøben-havnstageogetbjerglandskabetstediSydeuropa,mensdenandenhalvdelharpladstilenlilleudstillingafgamleMärklin-toge,dererforgamletildetnyedigitalesystem. SammenmedsinsønRasmus,Kjeld,somFranckkenderfrafagbe-vægelsenogtideniVS,ogKjeldsvenFritzstartededefortoethalvtårsidenbyggerietafdentemmeligstoremo-deljernbane.Skinnenetteterfærdigt,menforandemliggerarbejdetmedat

Drengedrømmen

”Vi har fået en del mere respekt for DSB. Det med at få togene til at køre i en fuldautomatisk køreplan er meget vanskeligt”

byggehuseogetablerelandskaberne.ToområdererforbundetafennøjagtigkopiafFemernsundbroen,somFranckvurderer,dethartaget,hvaddervillesvaretiltougersfuldtidsarbejdeatlave. ”Deterenrealiseringafendren-gedrøm,derharliggetibaghovedetheletiden.Dajegvarenlilledrengønskedejegmigetelektrisktoghvertenesteår.Mendethavdedegamleikkerådtil.Denganglåderenlegetøjsfor-retningindepåStrøget,ogderstodjegtitogkiggede,”forklarerFranck.Start-skuddettildennebanevar,dasønnenRasmusarvedesinmorfarsgamlemodejernbane.Denerblevetopdate-retbetragteligt,fordeterenkomplekssag,atfåmodellentilatfungere.Altforegårdigitalt.Franckfremviserentysksprogetmanualpågodthundrede

sider,deharmåttetsættesigindiblotforatfåprogrammet,derstyrertogenetilatfungere. ”ViharfåetendelmererespektforDSB.Detmedatfåtogenetilatkøreienfuldautomatiskkøreplanermegetvanskeligt.”Ligenufungerercompu-terenikke,ogvikanikkesebanenifunktion. ”Dereringenafos,dererblevetvoksne.Sålænge,manleger,såermanbarn.Pådenmådepasserdetjofintindhososfra6.Vierjoblevetvedmedatværeunge.Dengangvardetdeunge,derhavderet.Såmanmåjoholdesiglidtung.” Dereringentidsplanfor,hvornårdeskalværefærdige,forderskalogsåværepladstilrødvin,nårdrengedrøm-menrealiseresienkælderpåNørre-bro.

s. 18

juli 2012

Mere end en skole De danske efterskolers historie Af Johs. Nørregaard Frand-sen, Knud Bjarne Gjesing, Harry Haue Syddansk Universitetsforlag 2012. Gennemillustreret i farver. 513 sider, kr. 498,-

debatBøger

Forfatternetildetomfattendeværkomdedanskeefterskoler-deresop-rindelseogudviklingshistoriefremtilidag-harværetpåhårdtarbejde.Deharleveretetimponerendeværk,somskolefolk,studerende,bestyrelser,po-litikere,forskerem.fl.burdelæse.Defriekostskoler,sombl.a.indbefatterefterskoleroghøjskoler,harmedMere end en skole fåetnedskrevetfortællin-genomderesskoleform. Efterskoleforeningenbesluttedeiforbindelsemed100års-jubilæeti2008atsøgeetableretforskningiskoleformenshistorie,fordidevarvedat”bliveblinde”.Antalletafefterskolerersiden1970ernevoksetstøt,ogdeerblevetenmereogmereintegreretdelafuddannelsessystemetforunge.Måskeerfarveskalaenoverskoler-negennemåreneblevetenanelseudjævnet,sådetkanværevanskeligtatseforskelpådenmangfoldighedafskoler,skolesyn,livssynogpædagogi-skeopfattelser,somdefriekostskolerersativerdenforatværneomogudvikle.Heledetkompleksespindel-vævaflove,”djøfisering”,politiskeogfinansiellemodydelser,demografiogelevtilgangerandreting,derpresserskoleformensidentitet.Sådererman-gegrundetilatstilleetparrelevantepågåendespørgsmål:Hvorkomvifra,hvorstårvi,oghvorervipåvejhen? Fortællingenomskoleformenerbyggetopover17kapitler,somforfat-terneharfordeltimellemsig.Knud

Merværdi - til hverdag eller fest?ANMELDELSE De danske efterskolers historie fortælles grundigt og omfattende i en ny bog. Tilbage står spørgsmålet, om skoleformen fortsat er “mere end en skole”af laust riis-søndergaard, seminarielærer ved den frie lærerskole og tilknyttet nationalt videncenter for frie skoler

BjarneGjesingskriveromhyggeligtkapitlerne1-10,deromhandlerdenspædeopstartimidtenaf1800-tal-letogudviklingshistorienfremtilca.1950.HarryHaueogJohannesNørre-gaardFrandsenharfordeltderesteren-

Det forekommer rele-vant at spørge, om der også eksisterer en levende folkelighed og et poli-tisk landskab, der har et oprigtigt ønske om frie skoler, der ikke blot er skoler, men dertil også ”mere end skoler”.

»

oversigtoverforeningensformændsiden1908.Enfølgegruppeaferfarneefterskolefolkharværetsparringspart-nereiprocessen.Læsernefårikapitel1enoversigtoverdenomfattendeogforskelligartedelitteratur,deralleredeeksistereromefterskoleformen.Iden-nesammenhængkunnedetdogværerart,hvisdervarblevetudarbejdetetselvstændigtmetodeafsnit,sålæsernekunnefåindsigtiarbejdsprocesserne,afgrænsningerogprioriteringer.

tidens nye brudflader Forfatterneharvalgtdenfortællen-de,narrativestilogikkeenformelakademisktilgangtilprojektet.Detgørbogenletlæselig,ogdenvilnokpådettegrundlagfåenstørreudbredelse.Bogenermegetvirkelighedsnærogerfaringsmættet.Denkommertætpå

deinteressantekapitlermellemsig.DetreforfattereermedarbejderevedIn-stitutforLitteratur,KulturogMedierogInstitutforFilosofi,PædagogikogReligionsstudiervedSyddanskUniver-sitet,somtogdenudfordrendeopgavepåsig.Udoverde17kapitlererderetsystematisknotesystemsamtskole-ogpersonindeks,billedreferencerogen

Johs. Nørregaard Frandsen, Knud Bjarne Gjesing og Harry HaueJohs. Nørregaard Frandsen

Knud Bjarne Gjesing

Harry Haue Mere end en skoleDe danske efterskolers historie

Efterskolerne spiller en helt særlig og markant rolle både i dansk uddannelsestradition og for de tusindvis af unge, som hvert år søger dem. Det er nok værd at fortælle en historie om.

I Mere end en skole fortæller vi således historien om skoleformens oprindelse og etablering i midten af 1800-tallet, dens fremvækst i en mangfoldig skov af enkeltskoler, de ideologiske kampe, de store personer, der tegnede skolerne, og det samfund, de spejlede og stadig spejler. Vi fortæller om en skoleform og en tradition, der er dybt forankret i det folkelige Danmark, og som samtidig er en væsentlig spiller i offentlig, herunder statslig, skolepolitik.

Vi trækker på et væld af kilder til denne unikke skoles vækst gen-nem mere end 150 år, men vi har først og fremmest forsøgt at give skolen sin egen stemme. Det er i øvrigt ikke muligt, for efter-skolerne i Danmark har mange stemmer. Det er næsten det mest fascinerende ved historien.

Vi har desuden tilrettelagt vores fremstilling på en sådan måde, at der gerne skulle dannes en rude til fremtiden: Hvor går eftersko-len hen? Hvem er de unge, og hvad vil de?

Mere end en skole

De d

anske efterskolers h

istorie

S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T S F O R L A G

I S B N 978-87-7674-598-1

9 788776 745981

89976_cover_mere end en skole_r1.indd 1 8/2/12 11:23

s. 19

personerogdepersonligesynspunkter,hvilketermegetinteressant.Andetvillenæstenogsåværeutænkeligt.Efterskoleformen-jagrundlagetforheledenfrieskoletænkning-erdetpersonligeincitamentogengagement.Defrieskolererbåretafdrømmenomatanviseenandenvejenddengængse.Herkommerforskelstænkningenind,herskærpessproget,ogherskillesvan-dene,medmindrevierpragmatikereoglurepassere,derblottilpasserosdeforskelligetidersuddannelsespolitiskevindretninger. Ibogenfindesmangeeksemplerpådebrudflader,derharværetiskolefor-menshistorie.Deterbrudflader,hvorderskulletagesstillingtilnyepriori-teringer,mødetmednyeelevgrupper,nyepædagogiskeeksperimenterognyeskoleinitiativer,somforrykkededenetableredeselvforståelse.Herinddra-gerbogenbl.a.Tvindbevægelsen,somstartedeibegyndelsenaf70erneogdensskæbneiretssystemeti90erne. Imodsætningtilhøjskolerne,derkanstadfæstederesoprindelsetilop-rettelsenafRøddingHøjskolei1844,kanefterskoleformenikkepåtilsva-rendevispræcistsige,hvornårdethelestartede.Udviklingenafefterskolerneersketietroligttempoogoftesomenreaktionpåandrebegivenhederidendanskeskoleverdenogidagogsåglobalt. Efterskolerneoghøjskolerneharfællesudfordringeriatfortolkedet,derliggerbagbogenstitel:”Mereendenskole”.Hvaderdette”mere”forno-get?Hvordanudmønterdetsig?Kandersættesordpådennedimension,ogkandetfortællestilnyegenerationerafelever,forældreoglærere?Ermer-værdienkunnoget,dertalesomvedfestligelejligheder?Bogengårtætpådehistoriskeperioder,hvordobbelt-hedenmellemfrihedognødvendighedblevtrukketskarptopognoglegangeogsåmeddybepersonligekonsekven-sertilfølge. Etandetforhold,somdetoskole-formerharsomenfællesudfordring,er,atdeerdeleafenfolkeligfunderetbevægelse,derigennemtidernehargi-vetnæringtiletmeningsfyldtarbejdeidefrieskoler.Derermangeefterskoleroghøjskoleridag.Alligevelforekom-merdetrelevantatspørge,omderogsåeksistererenlevendefolkelighedogetpolitisklandskab,derharetoprigtigtønskeomfrieskoler,derikkebloterskoler,mendertilogså”mereendskoler”.

Bogkort

Senil ulydighedNiels Grønkjær og Henrik Brandt-Pedersen (red.):Senil ulydighed Festskrift til Hans Hauge på 65-årsdagenForlaget Anis, 276 sider, kr. 249,-

Det er ikke enhver nulevende akademiker forundt at få tilegnet sig et seminar i eget navn. Ikke desto mindre gav Hans Hauges 65-års dag anledning til netop det – på Testrup Højskole i maj måned. Fødselsdagen har også givet anledning til et festskrift for manden, der ellers er notorisk vanskelig at sætte i bås. Ikke alle festskrifter er lige interessante for udenforstående, men dette er undtagelsen. Måske fordi de fleste af bidragene faktisk handler om manden. At man kan have så mange por-trætartikler i samme festskrift uden gentagelser, vidner om, at Hauges position ikke sådan lige lader sig bestemme. Og det er selv om de forskellige bidragydere – folk som Jørgen Carlsen, Frederik Stjernfeldt, Arno Victor Nielsen – forsøger så vidt mu-ligt at tegne et billede af den sammensatte figur, hvis bidrag til samfundsdebatten og til de litterære diskussioner altid er af høj kvalitet og ofte overraskende og provokerende.

ved andreas harbsmeier

Hvad læser du?Hvad læser du i øjeblikket?På mit natbord ligger p.t. Den skjulte gudstjeneste (netop genudgivet) af litteraturprofessor Erik A. Nielsen, som retter en skarp kritik mod folkekirkens gudstjeneste, men som samtidig undrer sig over, hvornår moderne danskere mon finder ud af, at kristendommen er mindst lige så fascinerende, sublim og hemmelighedsfuld som de andre verdensreligioner.

Hvilken bog vil du anbefale til dine højskolekolleger?For den historie- og samfundsinteresserede vil jeg anbefale Det europæiske hus, bind 1 af Søren Mørch, som på en underholdende og stærkt øjen-åbnende måde fører os ind i de særlige træk, der kendetegner den vestlige kultur. Til inspiration og moralsk backup til højskolernes mundtlige fortæl-letradition kan jeg anbefale Fortælling og etik af Svend Bjerg. Og endelig: Genlæs H. C. Andersens Nattergalen. Tænk – den er skrevet på mit sprog – det gør mig lidt stolt.

Hvilken bog har betydet mest for dig?Den bog, der har betydet mest for mig, er nok Brødrene Karamazov af Dostojevskij. Det er en lidt tung roman, men så tæt pakket med livsindsigt og livsvisdom, at jeg ofte tager den frem og genlæser et kapitel, selv om det nu er 30 år siden, at jeg læste den første gang.

/al

ARNE GARBØLUnderviser på Gymnastikhøjskolen i Ollerup i fagene “Mig og Verden”, Sang og Kor, dansk og samfundsfag

s. 20

juli 2012

Presseklip

højskoleHøjskolen kort

Det sker Tørre tal

4567081 2

3

9bo sammenForfatterCamillaGammelfortællerunderoverskriften”Bosammen”omatbosammenmedudgangspunktidetårhusianskekollektivAnholtsgade.11. juli på Vestjyllands Højskole

livet vil os kun det bedsteErikW.Pedersenharflereverdensre-korderiforskelligeformerforstuntsmedbilogmotorcykel.Hanfortælleromdetufatteligepotentiale,allemen-neskerrummer,ogsomhanselvhararbejdetintenstmedatudvikleefterenalvorligulykkesom30-årig.16. juli på Vejle Idrætshøjskole

gospelkoncertKorkoncertmedkordirigentJulieSmedJensen.SangensættesilegmedkomponistenMartinLutz.Hanskompositionerharrødderiameri-kansksouljazz,afrikanskjazz(M.L.eropvoksetidetdetsydligeAfrika)ogdenmerelyriske,nordisketone.20. juli på Grundtvigs Højskole

sangaftenEnrækkeonsdageijuliogaugusterderhøjskolesangaftenmedenblandingafsangoganekdoteririgtighøjskole-ånd,ogderkankøbeskaffeogkage.25. juli på Samsø Højskole

”Hvisderkunerénmanualforatværesammen,viljegudfordreden.Jeganer-kender,atderkanværetryghediritualer,ogatdeervigtigeifølsommetideriensliv-isæromkringdøden,menogsåvedbryllupogdåb.Dererdetvigtigt,attingkanhåndteres.Mendererogsåenskyg-gesidevedhøjskolerne.Detkanbliveforfærdelignationalistiskogselvforher-ligende-istedetforatinkluderebliverdetekskluderende.”Kulturminister Uffe Elbæk i Jyllands-Posten, 26. maj

”Detkanværesværtatse,hvilkefor-andringerderskyldes“rettidigomhu”iforholdtilfremtidensudfordringer,oghvilkederskyldesutidiguforstandogvarmluft.Mendeter,somommanikkekantilladesigatværeforbehol-den,skeptiskogkritiskoverforforandringerne.Atværeimoderikkeenmulighed.Deterdennebetændtestemning,[Hansred.]Haugerammermedsitbegreb[Senilulydighedred.].”Nils Gunder Hansen i Kristeligt Dagblad, 25. maj

”AserBfastpåhanshøjskole.DethelebliverproblematiskforA,dadennyeCerpåbesøg.Aved,atBventerpå,athanskalkommeopiseng.DetproblemløserAsåvedatsendesinvenind.PådennemådekanAsovemedC,ogsamtidigerhansikret,atBikkeklager,fornuharhunjofåetnoget.[…]Viserikkelængeredem,viersammenmed,menpåpræcissammemådesomviopfatterbloggere,realitystjernerogsåvidere:Somunderholdningudenrelationtilvoreshjerte.”Astrid Kretzschmar Løkke i Infor-mation, 24. maj

derfor tager de på højskoleIfølgeenspørgeskemaundersøgelselavetafFolkehøjskolernesForeningiDanmarkblandteleverpåhøjskoler-nesforårshold,erdetpersonligudvik-lingoguddannelsesvalg,dermotivererdeflestetilatvælgeethøjskoleophold.

Foratblivefagligtdygtigerejf.videregåendeuddannelse 22%___________________________________

Foratforberedemigtilvideregåendeuddannelse 24%___________________________________

Foratafklaremituddannelsesvalg 40%___________________________________

Foratlærenogetheltnyt 63%___________________________________

Foratmødenyemennesker 73%___________________________________

Foratmødemennesker,derbrænderfordetsammesomjeg 40%___________________________________

Foratudviklemigpersonligt 77%___________________________________

Foratholdepausefraenungdomsuddannelse 16%___________________________________

Foratholdepausefraenvideregåendeuddannelse 10%___________________________________

Foratholdepausefraarbejdsmarkedet 12%___________________________________

Udennogensærliggrund 1,5%

Kilde: Info-Eva. Spørgeskemaundersøgelse blandt højskoleelever, foretaget i maj 2012. I alt svarede 986 elever på spørgeskemaet.

s. 21

Nyt med småtJubilæum: Den 3. juli har Grønlands ældste højskole Knud Rasmussenip Højskolia 50 års jubilæum. I januar modtog højskolen 5 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustrus Fond og 2 mio. kr. fra Augustinus Fonden som støtte til renovering.

God økonomi: Årsregn-skabet for Vestjyllands Højskole viste 165.000 kr. i overskud. Og oven i købet har højskolen fået nyt tag. For at fortsætte den gode udvikling planlægger skolen som noget nyt et besøg hos søsterhøjskolen i Ungarn, ligesom deres økologiske iværksætterlinje fornyes og gøres mere projekt-orienteret.

Ingen børnehave: Placerin-gen af en eventuel børne-have på Idrætshøjskolen Bosei er af bestyrelsen blevet ændret, efter Erling Joensen fratrådte stillingen som forstander, og initia-tivgruppen har nu opgivet projektet.

Velgørenhed: Eleverne på Silkeborg Højskole har forårssemestret igennem raslet med indsamlings-bøsser, afholdt auktioner, luget ukrudt og malet stakit for at samle penge ind til velgørenhed i den tredje verdens lande. Det er blevet til 120.000 kr. i alt eller 1.000 kr. per elev. Elever fra Gymnastik og Idrætshøj-skolen ved Viborg hjalp i et samarbejde med Viborg Hospitals børneafdeling udsatte familier med alt fra havearbejde til børne-pasning, og på Brandbjerg Højskoles M+linje (Musiker med Mening) donerer elever overskuddet fra spillejobs til gode formål.

Særlige møder: Krogerup Højskole og de lokale repræsentanter for brugs-foreningerne har med deres fælles interesser som cen-trale aktører i lokalsamfun-det besluttet, at Krogerup og FDB (Forenede Danske Brugsforeninger) vil afholde fire debatarrangementer i fællesskab om året.

Gratis højskole

Midtvejsevalueringenpåetpilotpro-jektpåBornholmsHøjskolevisergoderesultater.Projektet,dereretsam-arbejdemellemhøjskolen,UTA(detkommunaleprojektUddannelseTilAlle)ogDetlokaleBeskæftigelsesråd,giverethalvtårsgratishøjskoleopholdtilsærligtsårbareunge,derharsværtvedatfindejobelleruddannelse. Deungeharfulgthøjskolensun-dervisningogharværetfordeltpåtrelinjefag:billedkunst,glasogkeramiksamtpåvalgfagene:kokkenskøkken,smykkerogmusik.Dererogsåblevetarbejdetmegetmedatskriveansøg-ningertildiverseungdomsuddannel-ser,oghverelevharhaftenmentor,derharbrugtmegettidpåattalemedeleverneoghjælpedemmedatkommevidere. HenrySchouMadsen,formandforbeskæftigelsesrådet,sigertilBorn-holmsTidende,atdeikkekangøreordningenpermanent,dadeteretpilotforsøg,menatmanselvfølgeligifxjobcentretskalsepå,hvordanmankankøredetvidere:”Detvarforatafprøve,omdetvarnoget,voresledigeungeborgerehavdegavnaf,ogdetvistesig,atdetvardét.Evalueringensiger,atdefaktiskkommervidere,ogatdeogsåharfåetsøgtenmassejobs.”Projektetfortsættertilseptem-ber,hvoretnytholdfårmuligheden.

/avk

Genstart aflærerforening

EnflokyngrehøjskolelærerevilpusteliviHøjskolernesLærerforening,derharværetpassivinogleår.Nuerderkommetnyekræftertil.”Dererarran-gerettomøderden3.og10.septemberkl.19påhenholdsvisSilkeborgHøj-skoleogGerlevIdrætshøjskole.Alleervelkomne,ogmanbehøverikkeværemedlemafforeningen,”sigerOleBuchRahbek,dererunderviserpåSilkeborgHøjskole. ForeningenarbejdersammenmedFolkehøjskolernesForeningiDanmark(FFD)ogstøttesafbestyrelsen.”Vivilsikre,athøjskolernefortsatkanfastholdeogtiltrækkekvalificeredehøjskolelærere,”sigerRahbek.Højsko-lernesLærerforeningvilsamarbejdeomindholdetafennystrategi,somFFDharmeddelt,devilsenærmerepåiforholdtillærerne. PåFFD’sårsmødeistartenafjuniopfordredeOleBuchRahbekallelæreretilatværemedilærerforenin-gen.Forudendetomøderiseptembererderplanlagtengeneralforsamlinginovember.

/avk

Ole Buch Rahbek

s. 22

juli 2012

højskoleÅrsmøde

derermuligvisetbilligttrick –mendetvirker.Kulturminister UffeElbækmedbragteengodnyhedtilhøjskolernesårsmødeiLø-gumklostertildenhåbefuldeforsam-ling:DensåkaldteCirius-ordning,derellersudløbermedudgangenafdetteår,fortsætter.Pengeneerfundet,lødmeldingenfratalerstolen.Detbetyderfortsatstøtte,ikkebaretiløsteuropæi-ske,mentilalleeuropæiskeeleverpådedanskehøjskoler.Begejstringenvarmærkbarblandtdefremmødte. Såvardengodestemningligesomlagt.Ogdettiltrodsfor,atderhar

væretenudtaltutilfredsmed,atdennuværenderegeringikketilbageførtedenbesparelsepådekortekurser,dervaretresultatafdenforrigeregeringsgenopretningsaftale.Selvomdetvarblevetlovet.TildetsagdeUffeElbæk: ”Højskolernegikigennemenstorudfordringi90ernemedfaldielev-ogskoletal.MenIharåbenbartsvaretrigtigtpånogleafdenævnteudfor-dringer.Detgårgodtforjer.Mendererisærenudfordringfordeskolermedmangekortekurser.Genopretnings-pakken,somkommeddentidligere

ÅRSMØDE Kulturminister Uffe Elbæks første møde med højskolerne gjorde det tydeligt, at han kommer med fred og sågar en smule penge…af andreas harbsmeier

»Vi overvejer overho-vedet ikke at gå ind og kigge på den bevil-lingsmodel, der ligger omkring de korte kurser i dag.- kulturminister uffe elbæk

Minister freder de korte kurser

s. 23

»Genopretningspak-ken, som kom med den tidligere regering, blev som bekendt ikke rullet tilbage for højskolerne, selvom det blev lovet. Jeg er bare lidt træt af den retorik om løfte-brud. Man skal være ven med virkeligheden. Vi fik en økonomisk udfordring overdraget, og virkeligheden er, at vi står over for en finansiel udfordring og krise. Der var simpelthen ikke en mulighed for at rulle be-sparelserne tilbage. Det var der ikke økonomi til.- kulturminister uffe elbæk

potentiale,fordimankantiltrækkenogleandremålgrupper.Detbliverhøjskolesomsamværsformogsomlæ-ringsrum.Derermasserafmulighederidet.Derermangeafos,dergernevilprioriteretidogøkonomitilattagepåetkortkursus.Mendetkræverogså,athøjskolerneblivervedmedatudvikledet,detilbyder.” Serdudelangekursersomhøjsko-lensprimæreopgave? ”Detviljegsletikkegåindoglaveenprioriteringpå.Dekortekurserharogsåderesberettigelse,ogdetgør,athøjskolenogsååbnersigopfornoglenyemålgrupper,somfåradgangtilaltdetgode,somhøjskolenstårfor.Denfleksibilitet,derliggeriforholdetmel-lemdelangeogdekortekurser,kanjegpersonligtgodtlide.Derernogetmusikalitetidet,dererrigtigfint.”

Ligenubelønnesungeforatkommehurtigereigennemsystemet.Detblo-kererjodirekteforattænkehøjskolenindsometmeningsfuldttrinietud-dannelsesforløb.Hvaderdinholdningtildet? ”Højskolerneerjoetgodteksempelpåenkvalificerettænkepause.Det,somregeringenerbekymredefor,er,atmangårårefterårudenatkommeigang.Detinteressantevedhøjskolener,atmanumiddelbartefterendtung-domsuddannelsekankommeindogfåethalvtår,hvormanbliverinspireretframangesiderogdermedogsåblivermereklarpå,hvadmanvil,istedetforbareatgåigangmedenuddannelseogsåtoårhennefindeudaf,atdetikkeligevardet,manville.Højskolenkanværemedtilatkvalificerevalget.Dererbrugforenbegavetrefleksionspau-se.Sådanserjeghøjskolen.Kunnemanforestillesigatgivebedrebetingelserforethøjskoleophold?Foreksempelvedatgøreethøjskoleop-holdpointgivendeforoptagelsepåenvideregåendeuddannelse? Minspontanereaktioner,atdetly-derrigtigfornuftigt.Hvisdeternogen,derharnoglegodeideer,skaldebarekommemeddem.Jomerebegavetdeterformuleret,ogjomereunderbyggetdeter,destostørrechancererderfor,atdetblivertænktind. Derliggerogsåenrækkelovmæs-

regering,blevsombekendtikkerullettilbageforhøjskolerne,selvomdetblevlovet.Jegerbarelidttrætafdenretorikomløftebrud.Manskalværevenmedvirkeligheden.Vifikenøkonomiskudfordringoverdraget,ogvirkelighedener,atviståroverforenfinansieludfordringogkrise.Dervarsimpelthenikkeenmulighedforatrullebesparelsernetilbage.Detvarderikkeøkonomitil.”

ingen fare for de korte kurserHøjskolebladetfikefterministerenstalelejlighedtilatspørgeindtilhansholdningtildekortekurser,derjoeretsærdelesomdiskuteretfelt.Skalhøjskolerneværenervøsefortilskuddettilkortekurser?”Viovervejeroverhovedetikkeatgåindogkiggepådenbevillingsmodel,derliggertilgrundfordekortekurseridag.Detharværetenudfordringfornogleafdehøjskoler,derharbaseretderesvirksomhedpåmangekortekurser,atdersketeennedskæring.Jegsynes,atdekortekurserharetstort

sigebarriereriforbindelsemedopstartafnyehøjskoler.HvorlangterIiovervejelserneiforbindelsemeddet?Jegvillefantastiskgerne,atvikunnenedbrydenogleafdebarrierer,derliggertilhindringfor,atnye,lovendeinitiativerblivertilvirkelighed.Pådenandensideerderogsåengrundtil,atmantrafdenbeslutningisintid,hvormanlavedeenlovgivning,derpræci-seredeiforholdtilTvind,såsystemetikkeblevudnyttetuhensigtsmæssigt.Visidderalleredenuogkiggerpådet,menjegkanikkelove,hvornårvibliverfærdigemeddet.

s. 24

juli 2012

løgumklosterhøjskolessmukke salmedgrafiskesortelamper dannedeiårrammenomgene-ralforsamlingen.Denforløbfredeligtogudenstørredramatik.Måskeenddamindreendmankunnehaveforventetmedtankepåetafdeoptagedeemner. Eninitiativgruppepåtiidrætshøj-skoleranførtafLouisMogensenfraNordjyllandsIdrætshøjskoleogUffeStrandbyfraOlleruplagdenemligoptilendebatomkringtilskuddettildekortekurser.Deunderstregede,atdetvaretoplægtilendebatogikkeetforslag,derblevlagtpåbordet.Mendetvarbegrænset,hvorivrigdebat-tenblev.BortsetfraFFD’sformandHelgaKolbyKristiansensreplikvarderikkedenstorediskussionslyst.Detforblevprimærtenping-pongmellemformandogforslagsstiller.

fra tilskud til elevstøtteLouisMogensensoplægfratalersto-lengikpåatflyttetilskuddetfradekortekursertildelange.Pengeneskalsåkonverterestilgodgammeldagselevstøtte.Dettevilforhåbentligværemedtilatgivefleremulighedforatkommepåhøjskole.Detkanværemedtilatfåetmerevarieretelevbilledeogsupplerealle4.g.’ere(eleverdirektefragymnasietpåvejtiluniversitetet).Dennedsattebetalingpådelangekurservilsåledesværemedtilatbidragetil

»Når de lange halter, kan vi skrue op for de korte og omvendt. Den mulighed skal vi ikke give fra os. Når pengene er væk, kommer de ikke tilbage.- helga kolby kristiansen

højskoleÅrsmøde

bådedelangeogdekortekursersomhøjskolensopgave,fordihøjskolenskalrækkeudoverungeogudannelse. ForstanderpåOureIdrætshøjskoleCarstenPeterseneregentligenig,menmener,atdeterennødvendigdiskus-sionalligevel.”Delangekurserervoreskerneydelse.Vibrugerdekortekursertilatrekrutteretildelange,ogvierrigtiggladeforvoreskortekurser,mennoglegangemåmanindtagehelikop-terperspektivet.Hvordangørmanhøjskolenbæredygtig?Hvilkenstatusskalvihavesomskoleform?Ogharvimeddekortekurserengodsagoverforpolitikerne?Deternogleafdeting,

ÅRSMØDE Flyt tilskuddet fra de korte til de lange kurser. Det var debat-oplægget fra idrætshøjskolerne på årets generalforsamling. Men debatten ude-blev…af sara peuron-berg. illustration: katrine dahlerup

ensocialretfærdighed,menerLouisMogensen. Etandetargumentforatflyttetil-skuddetgårblandtandetpåatkommepolitikerneseventuellenedskæringeriforkøbet.Hertilbemærkerformanden,atmanmuligvisblotgiverregeringenpengenetilatbrugepå”cirius-ordnin-gen”.”Ellersgivervibareministerenbesparelserneselv.Viernødtilathavetobenatgåpå,”sagdehun.”Nårdelangehalter,kanviskrueopfordekorteogomvendt.Denmulighedskalviikkegivefraos.Nårpengeneervæk,kommerdeikketilbage.” Meninitiativgruppenpåpegedeogså,atdetpådetsenesteikkekunerhøjskoler,derudbyderkortesommer-kurser,menbådeoplysningsforbund,GrundtvigskForum,efterskolerogandreerblevetkonkurrenterpådetmarked.Hertilerformandenskom-mentar,atpengeikkeerneutrale.Deter,sagdehun,måsketværtimodengrundtilatbeholdesommerkurserne,forselvomandregernemåkaldesighøjskole,hardeikkestatskroneriryggensomgarantiforværdien.Stats-støttenerenanerkendelseafdekortekursersfolkeoplysendeværdi.

højskolernes kerneydelseDiskussionenhandlerihøjgradomhøjskolenshovedopgave.HelgaKold-byKristiansenmener,atvihelstskalse

Det ømtålelige emne

s. 25

vigernevildiskutere.” Flerefrainitiativ-gruppenunderstregerogså,atdeselvvilbliveramtafenensådanændring,damangeafdepågældendeidrætshøjsko-lerharkortekurser.Flereafdemvildaogsåfortsættemedathavekortekurser,menblotsættebetalingenop.Ogderblevogsåforeslået,atderkunneværesærligevilkårforseniorhøjskolerne,derselvfølgeligoperererunderandrebetingelser.Menkritikkenvilnokalligevelvære,atflerevilbliveramthårdt,somafgåendeforstanderforLøgumklosterHøjskoleVitaAndreasenpåpegede.”Såvilviforsvinde,”pointeredehun.

brug for debat?Initiativgruppenopfordredeforenin-gentilatkommemednogletal,somkandannegrundlagforfremtidigestrategiskeovervejelser.Formandensvarede,athunvillesamlenogletalangåendeomkostningerafdekortekurser.Derefterkunneinitiativgrup-penstilleetforslag,hvisdeville.Tallenekanfindestilnæstemedlems-mødeiforåret,ogderkanevt.stillesetforslagtilnæstegeneralforsamlingd.6.junipåAskov.Hunopfordrerdoginitiativgruppenogandretilatvente.

”Deterpositivtmedflereungepådelangekurser,menvimåventepåsvarangåendefleksuddannelserne,”afslut-tedeformanden. ”Deteretemne,derharmangefacetterogerlidtømtåleligt.Jegopfat-ter,atFFDikkeønskeratdebatteredet-dvs.atmanfraofficielsideharbesluttet,atdendiskussionikkeskaltagesligenu.Derkansagtensværenogetidetpolitiskelandskab,somjegikkekendertil,dergør,atdeterenfornuftigdisposition,detskaljegikkekunnesige,”afslutterCarstenPetersenfraOureIdrætshøjskole. Pågeneralforsamlingenkomderellersingenstørrereaktionellerdebat

Uenig?Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

udafinitiativet.Hvisdetteskalud-viklesigtilendiskussionafhøjskoler-nesprimæreopgaverogøkonomiskeudfordringer,såkræverdetmereendenironiskkommentartilfestmidda-gen.

s. 26

juli 2012

debatKommentar

I år sætter vi dagsordenenÅRSMØDE En ny højskolelov, to ministeriers opmærksomhed og forplig-tende fællesskaber. Det er de vigtigste udfordringer for højskolen det næste år

somethvertelevholdfårsin egenfarveogidentitet,sådan tageretforeningsårogsåfarveafdeudfordringerogdearbejdsopga-ver,dertrængersigpå.Idetteårharviihøjeregradselvsatdagsordenen.Ikkemindstharvifåetennystrategi,etnytministeriumogfokuspåhøjsko-lerneskerneopgaver. Bestyrelsenhartilladtsigatværesåambitiøseidennyestrategiatforeslå,atvigårefterenrenhøjskolelov.Viønskerenstærkfrihedsbeskyttendelovmedforståelsefor,atfrihedenogsåbeskyttesafklarerammer.Derforerdetikkeligegyldigt,hvemderisidsteinstanseransvarligforenskolesværdi-grundlagogorganisering.Derforskalennylovogsåklartudtrykke,atdeterdenenkelteskolesfolkeligebagland,derergaranterfor,hvordanenskolesidéudfoldesifrihed.Deterdettebag-landderisidsteendeerhøjskolerneslegitimitet.

mellem to ministerierHøjskolerneharlængetænktuddan-nelseogdannelsesammen.Vihardoghaftenskærpetopmærksomhedpå,atderfraundervisningsministeriethar

lydttoneriretningaf,atdenmåle-ogevalueringskultur,dergennemsyrerhelesamfundet,ogsåvilgenereresærligekravtilhøjskolerneom,atfleretilskudskronerbliverøremærketløs-ningenafbestemtesamfundsmæssigeopgaverogpolitiskeprojekter.IdensammenhængerdetmåskeudmærketatskiftetilKulturministeriet,dertællerenlangrækkeinstitutionermedtraditionfordannelseogtilværelsesop-lysning–udenskarptfokuspåmålogvægt.Etsærligtfokuserdog,atvistadigerilovfællesskabmedeftersko-lerneogdefriefagskolerogdermedenudfordringiforholdtilatskullearbejdeitoministerier.

lovgivningen både hjælper og begrænser Etvigtigtlovgivningspunktermulig-hedenfortilskudtilinternationaleelever,ogherervimegettilfredsemedkulturministerenstilsagnomfortsatstøtteiforlængelseafCirius-ordningen. Etandetinteressantfelterhøjsko-lernesengagementiinternationaltudviklingsarbejde,somienperiodeharværetnedprioriteretsomforeningsan-

af helga kolby kristiansen, formand for ffd

s. 27

liggende.MenFFDharviaenhøjskolemodtagetenhenvendelsefraDanidasOplysningsudvalg,somspørgertil,omhøjskolernekanbidragetilatfornyogkvalificereoplysningsarbejdetomdanskudviklingsbistand.FFDgårselv-følgeligindiprojektet,ogviharnetopmodtagetkr.150.000tiletpilotpro-jekt. Højskolerneharidesenesteårhaftfremgangpåelevtallet,mendennefremgangersketienperiode,hvorantalletafskolererfaldet.Faktumer,atderidagerflereeleverpåfærreskoler.Setfraetøkonomiskperspektivmedønskeomrentabilitetkandetlydefornuftigt,mendettænderogsånogleadvarselslamper,nårdergennemdesidstefemtilseksårerlukketniskolerogkuntrenyeerkommettil.Detbetyderfærremødesteder,mindremangfoldighedogisidsteendeensmallerefolkeligforankring.Derforbliverdetogsåenvigtigdelaflovarbej-detatfålempetpådeskrappekravtilatrejsenyeskoler.

tæt forbindelse til uddannel-sessystemetRegeringenharfortsatenambitionomatfåunge”hurtigereigangogigen-nem”uddannelserneogudpåarbejds-markedet.Deterselvfølgeligglædeligt,atdersatpengeaftiluddannelse,mendersynesatværenogleveldokumente-redemellemregninger,politikerneharvalgtatsehenover.Detertal,derklartfortæller,atdesædvanligepolitiskeslagordom”hurtigtigangogigennem”ikkealtidbidragertilbedreuddan-nelse.HvisDanmarkskalgenererekvalificeretarbejdskraft,børpolitiskeinitiativerrettesitfokusmod,hvordanungebliverfærdigemeduddannelse,bådeitidogikvalitet.Detensidigepreshartydeligvisspilletfallit.Frahøjskolernessidevilviargumen-terefor,atevt.nyeincitamentsfrem-mendeinitiativerindenforSU-syste-

»Højskolerne kan være den ”træningslejr”, hvor eleverne øver sig i at gå ind i samtalen og stille kritiske spørgsmål og ikke acceptere over-fladiske svar. Og hvis ikke vi i højskolerne skulle og kunne det, hvem så - nu hvor efter-spørgslen efter fællesska-bet lyder igen?

Uenig?Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

metikkebørstraffedeunge.Derforforeslårvi,atdetskalværemuligtatgennemføreethøjskoleopholdudenatblivestraffet,såledesatdenperiodeforlænges,indenforhvilkendetermuligtatgangesiteksamensresultatmed1,08,og/ellerethøjskoleopholdskaludløsepointiforbindelsemedstudieoptagligesomiNorge. Etandetemneerfleksuddannelsen,somkangivemulighedfor,atogsåan-dreendderessourcestærkeungekankommepåhøjskole.Ennyfleksibelungdomsuddannelsemedhøjskolernesommedspillerernævntiregerings-grundlaget.Menderskalogsåappel-lerestil,atfleksuddannelsenbliverenmulighedfordemangeunge,deridagstårudenforarbejdeelleruddannelse.Deternu,atregeringenharmulighedforattænkeuddannelses-,arbejdsmar-keds-,beskæftigelses-ogsocialpolitiksammen.

fællesskabet og folkestyre Detersomom,”fællesskaber”igenefterspørgesfrafleresider.Viserdetidenpædagogiskedebat,hvorderspørgestil,omviikkeijagtenpådenenkelteelevsresultaterharindholds-ogkulturtømtpædagogikken.Bådedanskeoginternationaleforskerepegerpå,atbørnlærermereogbedreietfællesskab,ogatdeterstærkefæl-lesskaber,derskaberdestærkesteindi-vider.Ikkeomvendt!Derforefterlyserenrækkedanskesamfundsforskereetmerenuanceretvækstbegrebmedøjeforfællesskabetskræfter. Deternæppetilfældigt,atdissetankerkommerpåsammetidfraforskelligside.Vækstogvelfærd.Uddannelseogdannelse.Fællesskabogdemokrati.Tilsammenudtrykkerdeenoverbevisningom,atudenengenindsættelseaffællesskabetbliverdetsværtathåndtereenforanderligogkompliceretverdensudfordrin-ger.Højskolernekangiveelevernemulighedforatøvesigifællesskabpåetdemokratiskgrundlag,hvordefårerfaringermedatbidrageklogtienkompliceretverden. Højskolerneharidetheletagetenopgaveiatbindeforpligtendefællesskabogfolkestyresammenogfastholdebådeosselvogpolitikernepå,atfolkestyretgrornedefra.Heraffinderdendemokratiskesamtalesigikkemedudvekslingafpolitiskeskudsikrepåstande,menharaltidsomudfordringatværepolitiskmedansvar-ligforverdensgangogværeuenigepåenanstændigogbefrugtendemåde. Højskolernekanværeden”træ-ningslejr”,hvoreleverneøversigiatgåindisamtalenogstillekritiskespørgsmålogikkeacceptereoverfladi-skesvar.Oghvisikkeviihøjskolerneskulleogkunnedet,hvemså-nuhvorefterspørgslenefterfællesskabetlyderigen?

s. 28

juli 2012

HøjskoleNekrolog

Detvarmeddybsorg,atvipåHadstenHøjskoleden28.majfikmeddelelsenomGretheBrunsbjergsdød.Etvarmtogklogtmenneske,derharhaftsåstorbetydningforhøjskolen,erherikkemere,ogdeteretstortsavn. GretheBrunsbjergvaransatpåHadstenHøjskolei42år,førstsomlærerogsidensammenmedsinmand,OleBrunsbjerg,somforstander.Hunbegyndtesomlæreri1962,oghendeslivvarsidentætforbundetmedhøj-skolen-ogsåefterhungikpåpensioni2004.Hunvaraltidlevendeoptagetafhøjskolensideogvirke. GretheBrunsbjerg,dengangkaldetfrøkenOdde,varmegetung,

dahunbegyndtesomhøjskolelærerpåHadstenHøjskole,kun23årgammel,påaldermedeleverne.HunhavdeenuddannelsefraKertemindeHåndar-bejdsseminariumoghøjskoleopholdpåhenholdsvisDanebodogAskovbagsig. EnhøjskolebaggrundhavdeGretheogsåfåetisitbarndomshjem,enslægtsgårdvedFaaborg,derhavdestærkeforbindelsertilfynskeogsøn-derjyskehøjskolekredse. PåhøjskoleopholdenemødtedenungeGretheOddeenbegejstringfortilværelsensmangfoldighed,somvandtgenklangihende.Vinteren58/59varhunelevpåAskovHøjskoleogblev

blandtandetgennemsitmødemedpersonlighedersomforstanderKnudHansenogvævelærerIngeBjørnklarover,athunønskedeatfortsætteihøj-skoleverdenenefterendtuddannelse. Ieftersommeren1962kørteGrethepåstillingssamtale-turneiJyllandogblevefterfølgendetilbudtstillingerpåbådeSkalsHåndarbejdsseminarium,Uldum,VestbirkogHadstenHøjskole.DetblevheldigvisHadstenHøjskole,hunvalgte. Grethearbejdedegennemårenesomendygtigoginspirerendelærerimangeforskelligefag:dansk,litteratur,plantefarvning,batik,silkemalingogikkemindstsitspeciale,vævning.

MINDEORD for Grethe Brunsbjergpå vegne af hadsten højskole, nuværende og tidligere medarbejdere margit bruvik-hansen og kirsten hjorth »

Hendes sans for det kunst-neriske og det dekorative var legendarisk, og hun skabte med sit talent for kunst, rum, farver, design og blomster en atmosfære på skolen, der var meget behagelig at opholde sig i – og man oplevede den æstetiske form som forbun-det med en etisk dimension.

Farvel til frøken Odde

Grethe Odde Brunsbjerg sammen med sin mand Ole Brunsbjerg

s. 29

af kasper søegaard, redaktør på radio 24syv og lærer på borups højskole

Selvoptagethed i stedet for selvstændighed. Kender du de tanker?

Klummen Fra bloggen

www.hojskolebladet.dk

skolen for den kollektive indi-vidualismeaf zeki laurent sadic (ansat på hellerup skole siden 2002)Fordomsfuldartikelsomintetharmedvirkelighedenatgøre.HvorharIfxfra,atHellerupSkoleskullehave“pædagogiskeidealerforbeholdtrigefolksbørn.”HvorharIfra,at“Hel-lerupSkoleharindtagetrollensomdendanskefolkeskolesforetrukneprügelknabe?”Tværtimoderskolenenaffrontrunnerne,nårdetdrejersigominklusionafalleelever.

vrå højskoleaf gunnar eskildsenSøren.DuogVråHøjskoleharfatinogetafdetrigtige.Holdfastidet.Fortsatheldoglykkemedjeresgodehøjskolearbejde.

PådenkristneCaféRetroersøndagugensmestinteressantedag.Ungekristnesmileraltid.Ogomsøndagengrinerdeosse.Detergodtatkiggepå,hvismanhængerlidtmedskuffen.Såvælgerjegattropåsmilene,Gudogdethele.Sågårjegmed.Udenyderligere. Ognårjegunderviser,forsøgerjegogsåatgåmed.Ogjegsmilerogsådetmesteafvejen.Jegforsøgeratgåmedeleverneogønskeratladedemværecentrumforundervisningen.Atagereenformforvejleder,inspiratorogfacilitator,derbyggerscenerummetopforatladedemspillehovedrollerneistykket.Jegtænker,atfølelsenafatværeicentrumforegenlæringerheltafgørende,mensåkommertvivlenpludseligdaskende. Burdejegselvihøjeregradgriberummet?Trængereleverneivirkelig-hedenmeretilanvisningeroghardcorerammer,fordipladsenicentrumforegenlæringblotermedtilatudviklejeg-er-den-vigtigste-i-verden-genetendnumere? Selvoptagethedistedetforselv-stændighed.Kenderdudetanker?Jegveddetikke,ogmerenårvihellerikkenu.Klokkener10.Jegskalikirke.

Højskolennødogsåpåandenmådegodtafhendeskreativeevner,ogHadstenHøjskolevilleikkehaveværetsåvelholdtogsåsmuktindrettet,hvisikkehunhavdetagetsigkærligtafden.Hendessansfordetkunstneriskeogdetdekorativevarlegendarisk,oghunskabtemedsittalentforkunst,rum,farver,designogblomsterenatmosfærepåskolen,dervarmegetbehageligatopholdesigi–ogmanoplevededenæstetiskeformsomforbundetmedenetiskdimension. I1985overtogGretheogOleBrunsbjergforstanderjobbet,ogGrethefikencentralfunktioniforholdtilallemedarbejdergrupper.Hunblevankerkvindepåstedet,ogdetvigtigearbejdemedatsamleallehøjskolenstrådeudførtehunmedmegenvarmeogomsorg.Hunfikstyrpåarbejdsplaner,kalenderogskema-etarbejde,derkrævedekontantlogisktænkning,somhunkombineredemedsitstorekend-skabtildeforskelligemedarbejdereogmedethensyntildenenkelte,somhunaltidstraktesigvidtforattage.Hendesevnetilatfåmenneskertilatfølesigvelkomneoggodttilpasblevoplevetafalle,derkompåskolen-afeleverne,medarbejdernemedderesfamilier,højskolekredsen,kursusdeltagereogbestyrelsesmedlemmer–enevnederudsprangafenægteinteressefordetenkelteindividogfordenmenneskeligemangfoldighed. Grethevartilstadighednysgerrigoverfordetnyeogletatbegejstre,dynamiskogfremadrettetarbejdedeogtænktehunpåhøjskolensudviklings-muligheder. LivetblevidesenesteårsværtforGrethe,dahunkæmpedemodsinkræftsygdom,menlivsmodetforsvandtikke.Hunmaledeogudstillede,oghendesinteresseogomsorgforsinenærmesteogforvennerne–ogdevarmange-varintakt. ”Livetskalvindeshverdag,manskalbearbejdedetheletiden,kunpådenmådeskerderenudvikling.Deterdetfascinerende,deterdet,derholderénigang,”sagdeGrethevedsin60årsfødselsdag-ogdetblevhunvedmedatleveefter.

ÆreværeGrethesminde!

s. 30

juli 2012

højskoleNavne

Navne med småt

Tale: 1000 mennesker var mødt op for at høre statsministerens tale, da Helle Thorning-Schmidt grundlovsdag besøgte Høj-skolen Marielyst.

Ny formand: Kresten Bjerre er ny bestyrelsesformand for Odder Højskole. Efter 12 år på posten stopper Kirsten Eriknauer. I samme omgang blev hendes søn Kristian Eriknauer valgt ind i bestyrelsen. Mette Bjerglund forlod også bestyrelsen, hun blev afløst af museumsleder Klaus Markmann Jensen.

Kraks Blå Bog 2012: er udkommet med 312 nye navne. Heraf er 38% kvinder. Det er det største antal samtidigt optagne kvinder nogensinde. I blandt dem er Birgitte Stoklund Larsen, akademileder og redaktør ved Grundvigsk Forum.

Prisuddeling: På årsmødet i juni for Folkehøjskolernes Forening i Danmark modtog Knud Torben Grabow Chris-tensen alias Sebastian ”Den Folkelige Sangs Pris”.

Ny lærer: Marius Stokkeland Clausen er ansat som ny lærer i ”Økologisk Iværk-sætteri” på Vestjyllands Højskole med tiltrædelse til september.

Livsglad landmand

Kaldet

koryfæerne – ved lars thorkild:

aktuelt:

”Ka´duikkeligeåbnedøren,Johan-nes?”varbeskeden,dersattedenny-konfirmeredeJohannesStrædeigang.SammenmedbestyrelseniVellingUngdomsforeninghjalpden15-årigeungemandmedattændelysenevedåretsjuletræsfestiforsamlingshuset.Daaltvarklart,badformandenhamomatlukkedørenop,såallekunnekommeindisalen.SådanbeskriverJohannesStrædesitførstetillidshvervogsinlivsopgave:atværeetledietfællesskabogatglædeandre. Detlåikortene,atStrædeskulleværelandmand.HankompåLadelundLandbrugsskole,mendetvarophol-denepåGerlev,OllerupogAskov,derblevbestemmende.Som32-årigafsluttedehansinuddannelsepåDenfrieLærerskoleiOllerupoggiftedesig

medpræstedatterenMarthaLomholt.DefikansættelsepåViborgGymna-stikhøjskole. DethistoriskeogfolkeligeharaltidgennemsyretStrædesvirke,hvilketisærkomtilatpåvirkehanstidsomforstanderpåGerlev1957-71.OgsåsomforvaltningschefiRosenholmKommunefikStrædelovtilatsættesitsærligeprægpåudviklingenindenforkulturogfritidefter”deglade60ere”. Strædeharhaftenstorforedrags-virksomhed,oghansstærkefolkeligeengagementharførttiludgivelsenaf17bøgeromalmeneogbilledkunst-neriskeemner.GennemenårrækkevarhanfastskribentiHøjskolebladet.JohannesStrædefyldte92årSanktHansaften.

BørkopHøjskolemarkeredesigfornylig,dadelavedeDanmarksstørsteRQ-kodepå500m2. Eventenmarkereretskift,forper1.augustfårskolennytforstanderpar.ErikBackPedersenogMargitSkovPedersenharværetiefterskoleverde-neni33årogharundervejsformåetatvendetoskolersnedgangtilopgang,senestFrøstruphaveEfterskole.Pla-nenvaregentlig,atfortsætteetparårendnu,ogsågåpåefterløn. Mensåfikdeetkald,somErikBackPedersenudtrykkerdet:”NårvifåretkaldfraGudogmennesker,såstillerviostilrådighed.HvisGudgi-vervelsignelsen,sågivervikræfterne.”Detbliverenudfordring,daskolenhardårligøkonomioglavtelevtal,menarbejdeterbegyndtealleredeiforåret. ”Jeghararbejdetsammenmeden

event-magerognogledygtigeungefolk.Viharlavetnoglereklamestunts,ogsålancererviennymusiklinjeogenadventurelinje,”sigerPedersen.Endelafdekommendeeleverkenderhanfraefterskolenogkanafsløre,athanhåberefteråretselevtalvilliggepådetdobbelteafsidsteårs.

s. 31

Nyt fra FFDRedigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Foreningenskurser2012

10.-14. septemberHPU modul 1 - i samarbejde med Den Fri LærerskoleDen Fri Lærerskole, Ollerup 26.-28. septemberPro-kursus for pedeller, rengøringsansatte og oldfruerBrandbjerg Højskole

8.-12. oktoberHPU modul 2 - i samarbejde med Center for Ungdomsfor-skningGerlev Idrætshøjskole

24. oktoberFacebook-seminarBest Western Nyborg Strand, Hotel og Konferencecenter

5.-6. novemberKursus for køkkenledereVestjylands Højskole

6.-7. novemberKursus for sekretærer og forretningsførereBrandbjerg Højskole

7. novemberLærerkonference/Højskolernes novembermødeSted: Endnu ikke fastlagt

7.-9. novemberKursus for nye forstandereVallekilde Højskole

21. novemberKursusdag om vejledning og mentorskabSted: Endnu ikke fastlagt

26.-30. novemberHPU modul 3Sted: Endnu ikke fastlagt

28.-29. novemberForstanderkonferenceSted: Endnu ikke fastlagt

6 decemberKursus f. viceforstandereHøjskolernes Hus, København

2013

1. januar Kursus for nye lærereHøjskolernes Hus

28. januar-1. februar HPU modul 4 i samarbejde med DPU, Aarhus UniversitetSted: Endnu ikke fastlagt

Se mere på www.ffd.dk

Sebastian får Den Folkelige Sangs PrisPå højskolernes årsmøde fik Sebastian overrakt prisen for sine ”sange, der er så universelle, dybe og poetiske, at de kan nydes og synges af folk i alle aldre”.

I forbindelse med overrækkelsen af prisen, der fandt sted torsdag aften under årsmødet i Folkehøjskolernes Forening i Danmark på Løgum-kloster Højskole, motiverede Søren Launbjerg, forstander på Den Internationale Højskole, overrækkelsen til Sebastian bl.a. med formul-eringen:

“Der står altid noget på spil, der hvor han indtager scenen - en nys-gerrighed, en poetisk-musikalsk følsomhed og en stor kunstnerisk udtryksfuldhed. Sange med et særegent og rigt samspil mellem melodi, tekst og harmonik, som på én gang er utrolig rørende og sangbare - og samtidig umiskendeligt danske.”

Om Den Folkelige Sangs PrisDen Folkelige Sangs Pris bliver uddelt hvert år af Folkehøjskolernes Forening i Danmark i forbindelse med foreningens årsmøde. Prisen er på 25.000 kr. og gives til en eller flere personer, der på den ene eller anden måde har bidraget til udbredelsen af, kendskabet til og dermed fastholdelsen af den enestående kulturarv, den folkelige sang i almin-delighed og Højskolesangbogen i særdeleshed er.

Prismodtageren bliver udpeget af et udvalg bestående af højskolelærer Ditte Rønn Poulsen, Den Rytmiske Højskole, højskoleforstander Jørgen Carlsen, Testrup Højskole, og højskoleforstander Søren Launbjerg, Den Internationale Højskole.

Blandt tidligere prismodtagere finder man blandt andre Johannes Møllehave, Alberte Winding, Jens Rosendal, NHØP, Niels Hausgaard, Annisette, Benny Andersen & Poul Dissing.

s. 32

juli 2012

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K B

Stærkt fagmiljø i nye rammer

Aarhus Universitet rummer fortsat Danmarks største fagmiljø inden for teologi og religionsvidenskab ...nu som en del af Institut for Kultur og Samfund.

Læs mere om det nye institut på: cas.au.dk

Nyt om teoLogi og reLigioN

Religionteologi

Højskolebladet Annonce 1_2012.indd 1 17-04-2012 14:40:21

Documents

Højskolebladet Juli 2012