Højskolebladet November

s. 1

november 2009

siden 1876

Højskolens koldkrigere Om dengang højskolen var rigtig rød

s. 2

november 2009

!"#$%&$'"$()*'$+,

!"#$%#&%'(&)*+,#*'%-.#*%/01#2+*#%34%2+*1#*5-(./'0/(1$23%/445(67%020*$"

!6#1$#&1$7,,#%08%#*%9:;%<<<<%!"#$%"&'"()*"&+%,"&+-.+/(0"#$%"&'"(&12+"$&+(32(4".+()'"&('"+(,-&'"4-'/('"$(*5(3#+"(4-$(#3$4%&'$"+(67%&'"4%*+3$%"&(%(-+(0.%7"(.8*+(-#(&"+39('"(,8&'/('"$(4-7'"(0$)2(#3$('"+:;-(!'"$(./'0/8$'5(9:)*$(;$)2*:)2$"

!6:.+;%8:&$=22+*;%%<<<<%<%-(=$%*(>-&"+4*(*+3$"(#-,%.%"6$1&%6"(3,(67%&'"$&"(%(?$"(2"&"$-+%3&"$("$("&(*+3$*.5"+/(*)0@"6+%7+("$%&'$"+/(4%*+3$%*6(0".8*+(32(,"'$%7"&'"(#3$7-&'.%&2*6)2."/(473$%(47"$'-2/(#1'*."$(32('1'/('$1,,"(32(0$%*+"'"(%..)*%3&"$/(+$3(32(*6%#+"&'"(,3$-.()'*9%.."$(*%2:;-(<0'8022$(67))0"85(="47'#/207"

!"#$%&'(")*+(,

*-+$.+"/)0$.

forfatter til Lillys Danmarkshistorie

!"#$%&"'$(#)*+,$%-&+.((*&$/01$2&'$3#)4#&5',"'+-&"*$'-4$*)$4*3&"6*)3*$%#4"("*5&7)"5*$6#&"8,*3$9:;$+"4*&$<<$%-&*3&#8*+$5#)$,-(3*'$-6*&#(+$"$(#)3*+

YPPERLIG FORTÆLLER=3$"'$-2**-."&(7-$(#A.'+(+%.(0$%*+"9)&6+"+(,"'(

41@*63.""."7"$(32(#3.6(#$-(.36-.*-,#)&'"+:(B.'"$*C*9$"'&%&2"&(2%6(#$-(DE(+%.(F%$6-(GH/(32(-.."(*-'(4".+(#$",,"(95(*+3."&(32(.A++"'"(+%.("+(*+A66"(."7"&'"(

32(7"'63,,"&'"('-&,-$6*4%*+3$%"/('"$(95(,"*+"$.%2(7%*(0.-&'"'"("+(*.82+*4%*+3$%*6(*93$(,"'(

'"&(*+3$"(4%*+3$%*6"()'7%6.%&2('"(*%'*+"(DIH(5$:

<%-(=$%*(>-&"+4("$(2-&*6"("&6".+("&(A99"$.%2(#3$+8.."$/('"$(,"'(*%+(&8$78$(32(*+3$"(*9$32C

+-."&+(#3$,5$(-+(+$A.."0%&'"(*%&"(+%.41$"$"(J()&2(*3,(2-,,".:(=3.6(6)&&"(2-&*6"("&6".+(%66"(#5(&36:(

K"+(7-$("&(*@8.'"&+(39.1#+"&'"(32(*+",&%&2*#).'(41@*63."-#+"&:

!"#$%&'()#*+%&,'-.#+/)&0%#'-.#'1%+/#23'4"5+6.*%

Nu trykt i 2

8.000 eksemplarer

12345647)'85)*98:)!53;4<)=)058>7)?85@98:>53;4<ABC58>DE2C)=)%;>;@237)FFGHGIIJ)=)'2:47)05B32>85K;L)MHN)FOOO)*78+'200#)$'-#)'79**:+';)&<)#6+=9+/.#9%'3>'???@39)-#9+*)&%/=@06'

A%'B%#%')-'C9)'D#9+'7)&%/=+'-.#%0#)$E'???@+.$&%)-/%&@06'.$'-.#%0#)$+*9+/%&'3>'???@6#9+/%*9$/F0)$G*)0@06

FO

TO

: S

ØR

EN

HA

RT

VIG

!"#$%&$'"$()*'$+,

!"#$%#&%'(&)*+,#*'%-.#*%/01#2+*#%34%2+*1#*5-(./'0/(1$23%/445(67%020*$"

!6#1$#&1$7,,#%08%#*%9:;%<<<<%!"#$%"&'"()*"&+%,"&+-.+/(0"#$%"&'"(&12+"$&+(32(4".+()'"&('"+(,-&'"4-'/('"$(*5(3#+"(4-$(#3$4%&'$"+(67%&'"4%*+3$%"&(%(-+(0.%7"(.8*+(-#(&"+39('"(,8&'/('"$(4-7'"(0$)2(#3$('"+:;-(!'"$(./'0/8$'5(9:)*$(;$)2*:)2$"

!6:.+;%8:&$=22+*;%%<<<<%<%-(=$%*(>-&"+4*(*+3$"(#-,%.%"6$1&%6"(3,(67%&'"$&"(%(?$"(2"&"$-+%3&"$("$("&(*+3$*.5"+/(*)0@"6+%7+("$%&'$"+/(4%*+3$%*6(0".8*+(32(,"'$%7"&'"(#3$7-&'.%&2*6)2."/(473$%(47"$'-2/(#1'*."$(32('1'/('$1,,"(32(0$%*+"'"(%..)*%3&"$/(+$3(32(*6%#+"&'"(,3$-.()'*9%.."$(*%2:;-(<0'8022$(67))0"85(="47'#/207"

!"#$%&'(")*+(,

*-+$.+"/)0$.


!"#$%&"'$(#)*+,$%-&+.((*&$/01$2&'$3#)4#&5',"'+-&"*$'-4$*)$4*3&"6*)3*$%#4"("*5&7)"5*$6#&"8,*3$9:;$+"4*&$<<$%-&*3&#8*+$5#)$,-(3*'$-6*&#(+$"$(#)3*+


41@*63.""."7"$(32(#3.6(#$-(.36-.*-,#)&'"+:(B.'"$*C*9$"'&%&2"&(2%6(#$-(DE(+%.(F%$6-(GH/(32(-.."(*-'(4".+(#$",,"(95(*+3."&(32(.A++"'"(+%.("+(*+A66"(."7"&'"(

32(7"'63,,"&'"('-&,-$6*4%*+3$%"/('"$(95(,"*+"$.%2(7%*(0.-&'"'"("+(*.82+*4%*+3$%*6(*93$(,"'(

'"&(*+3$"(4%*+3$%*6"()'7%6.%&2('"(*%'*+"(DIH(5$:

<%-(=$%*(>-&"+4("$(2-&*6"("&6".+("&(A99"$.%2(#3$+8.."$/('"$(,"'(*%+(&8$78$(32(*+3$"(*9$32C

+-."&+(#3$,5$(-+(+$A.."0%&'"(*%&"(+%.41$"$"(J()&2(*3,(2-,,".:(=3.6(6)&&"(2-&*6"("&6".+(%66"(#5(&36:(

K"+(7-$("&(*@8.'"&+(39.1#+"&'"(32(*+",&%&2*#).'(41@*63."-#+"&:

!"#$%&'()#*+%&,'-.#+/)&0%#'-.#'1%+/#23'4"5+6.*%

Nu trykt i 2

8.000 eksemplarer


A%'B%#%')-'C9)'D#9+'7)&%/=+'-.#%0#)$E'???@+.$&%)-/%&@06'.$'-.#%0#)$+*9+/%&'3>'???@6#9+/%*9$/F0)$G*)0@06

FO

TO

: S

ØR

EN

HA

RT

VIG

!"#$%&$'"$()*'$+,

!"#$%#&%'(&)*+,#*'%-.#*%/01#2+*#%34%2+*1#*5-(./'0/(1$23%/445(67%020*$"

!6#1$#&1$7,,#%08%#*%9:;%<<<<%!"#$%"&'"()*"&+%,"&+-.+/(0"#$%"&'"(&12+"$&+(32(4".+()'"&('"+(,-&'"4-'/('"$(*5(3#+"(4-$(#3$4%&'$"+(67%&'"4%*+3$%"&(%(-+(0.%7"(.8*+(-#(&"+39('"(,8&'/('"$(4-7'"(0$)2(#3$('"+:;-(!'"$(./'0/8$'5(9:)*$(;$)2*:)2$"

!6:.+;%8:&$=22+*;%%<<<<%<%-(=$%*(>-&"+4*(*+3$"(#-,%.%"6$1&%6"(3,(67%&'"$&"(%(?$"(2"&"$-+%3&"$("$("&(*+3$*.5"+/(*)0@"6+%7+("$%&'$"+/(4%*+3$%*6(0".8*+(32(,"'$%7"&'"(#3$7-&'.%&2*6)2."/(473$%(47"$'-2/(#1'*."$(32('1'/('$1,,"(32(0$%*+"'"(%..)*%3&"$/(+$3(32(*6%#+"&'"(,3$-.()'*9%.."$(*%2:;-(<0'8022$(67))0"85(="47'#/207"

!"#$%&'(")*+(,

*-+$.+"/)0$.


!"#$%&"'$(#)*+,$%-&+.((*&$/01$2&'$3#)4#&5',"'+-&"*$'-4$*)$4*3&"6*)3*$%#4"("*5&7)"5*$6#&"8,*3$9:;$+"4*&$<<$%-&*3&#8*+$5#)$,-(3*'$-6*&#(+$"$(#)3*+


41@*63.""."7"$(32(#3.6(#$-(.36-.*-,#)&'"+:(B.'"$*C*9$"'&%&2"&(2%6(#$-(DE(+%.(F%$6-(GH/(32(-.."(*-'(4".+(#$",,"(95(*+3."&(32(.A++"'"(+%.("+(*+A66"(."7"&'"(

32(7"'63,,"&'"('-&,-$6*4%*+3$%"/('"$(95(,"*+"$.%2(7%*(0.-&'"'"("+(*.82+*4%*+3$%*6(*93$(,"'(

'"&(*+3$"(4%*+3$%*6"()'7%6.%&2('"(*%'*+"(DIH(5$:

<%-(=$%*(>-&"+4("$(2-&*6"("&6".+("&(A99"$.%2(#3$+8.."$/('"$(,"'(*%+(&8$78$(32(*+3$"(*9$32C

+-."&+(#3$,5$(-+(+$A.."0%&'"(*%&"(+%.41$"$"(J()&2(*3,(2-,,".:(=3.6(6)&&"(2-&*6"("&6".+(%66"(#5(&36:(

K"+(7-$("&(*@8.'"&+(39.1#+"&'"(32(*+",&%&2*#).'(41@*63."-#+"&:

!"#$%&'()#*+%&,'-.#+/)&0%#'-.#'1%+/#23'4"5+6.*%

Nu trykt i 2

8.000 eksemplarer


A%'B%#%')-'C9)'D#9+'7)&%/=+'-.#%0#)$E'???@+.$&%)-/%&@06'.$'-.#%0#)$+*9+/%&'3>'???@6#9+/%*9$/F0)$G*)0@06

FO

TO

: S

ØR

EN

HA

RT

VIG

s. 3

Indhold november 2009

november 2009

s. 8 tema - koldkrigerne

Højskolens KoldkrigereOm dengang højskolen var rigtig rød

s. 22 tema - koldkrigerne

Barbarerne ved portenMurens fald var ingen happy ending, siger økonomen Loretta Napoleoni

s. 4 debat Leder

s. 5 tema - koldkrigerne 10 skarpeTil Jørgen Dragsdahl

s. 6 højskole Hvad sker der lige nu på højskolearenaen?

s. 14 højskole Hot & not Af Anne-Marie Donslund

s. 15 debat Mildt sagt Thorhauge/Conrad/Højlund

s. 16 højskole Skriv og vindGrundtvig i spidsen for årets julekalender på DR

s. 18 debat KommentarerDonslund de luxe

s. 26 tendens Modenhedens milde magtEssay af Henrik Hartvig

s. 28 tema - koldkrigerne Bogkritik Den kolde krig i retro-spektiv

s. 30 højskoleNavne

s. 4

november 2009

debatLeder

kolofon

udgiverFolkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)Formand: Helga Kolby KristiansenNytorv 7 - 1450 København Kwww.ffd.dk

redaktion Andreas Harbsmeier (ansv.)Tlf.: 3336 4047 Mob.: 2991 1522

Charlotte Kjærholm PedersenTlf.: 3336 4267

@: [email protected] www.hojskolebladet.dk

redaktionsgruppeIda Ebbensgaard Ane Kollerup Karsten Wind Meyhoff Jes Fabricius Møller Søren Schultz JørgensenUffe StrandbyNeal Ashley Conrad

Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra de-visen: Vi læser det hele og trykker det bedste.

skribenterKarsten Wind Meyhoff Charlotte Kjærholm Pedersen Andreas Harbsmeier

korrekturTobias V. Rose

abonnementHøjskolernes HusRikke HansenTlf. 3336 4040@: [email protected]

annoncesalgDG MediaTlf.: 70 27 11 55

layoutKatrine Dahlerup, FFD

forsidefotoPolfoto

trykDystan Grafisk Servicewww.dystan.com

Næste nummer udkommer d. 9. december. Deadline d. 25. november.

Medlem af Dansk Fagpresse.

ISSN: 0018-3334

Andreas HarbsmeierRedaktør

De røde skoler

i denne måned er det 20 år siden berlinmuren faldt - og dermed af- sluttede den kolde krig. En periode, der var karakteriseret ved en udpræget politisk polarisering på mange fronter. Højskolen havde også en ikke helt uvæsentlig rolle i den periode som samlingssted for progressive kræfter, der kritisk tog fat på det samfund, der omgav dem. I dag ligger de politiske kon-flikter et andet sted - og højskolen har fundet nye veje. Men på flere måder er der visse ligheder i den måde, der bliver diskuteret politik på i dag i Danmark, og den måde de ideologiske kampe blev kæmpet på i 70erne. Fronterne er lige så skarpt trukket op, blot uden det mere eller mindre massive ideologiske tankegods. Det er erstattet af værdipolitiske markeringer, der hverken kan placeres til højre eller venstre i det politiske spektrum. Skellet går i stedet mellem dem, der er kritiske over for en åben verden, og dem, der søger åbenheden. På denne front er det vanskeligt at placere højskolerne. Enten fordi højskolerne ikke aktivt har taget stilling i værdidebatten, eller fordi denne stillingtagen har været usynlig. Om det er det ene eller andet: Måske kunne man lære noget af engagementet på de røde skoler under den kolde krig. På trods af ideologiske forbiere og forkerte alliancer. Den del af højskolens historie rummer alt andet lige et andet drive end den evige søgen tilbage til forfædrene. Det er jo ikke fordi, der ikke er konflikter nok at engagere sig i og tage stilling til.

s. 5

debat10 skarpe

10 skarpe til Jørgen Dragsdahl

01Det er 20 år siden, at muren faldt og den kolde krig ophørte. Skrives den historie rigtigt?Det kommer an på, hvem der skriver den, for der er en bred vifte af bud på histo-rieskrivning om den kolde krig.Debatten er domineret af få, som til gengæld har stærke meninger og hold-ninger.

02Hvorfor er diskussionen så subjektiv?Danmark er et aparte og primitivt land, hvad angår sikkerhedspolitisk viden. Grun-den er blandt andet, at det er et meget lille land, hvor få folk har mulighed for at blive toneangivende. PET-kommissionen og adskillige historikere har lavet udmær-ket beretninger om den kolde krig, men massemedierne har kun interesse for den primitive version, der bliver vist.

03Men er det ikke farligt? Jeg ved ikke, om det er farligt, måske nærmere ubehageligt. Det farlige er, at der går en direkte forbindelse mellem den overfladiske opfattelse i massemedierne af den kolde krig til de ulykker, som Danmark har rodet sig ud i i Afghanistan og Irak. Overfladisk og misvisende historieskriv-ning om den kolde krig fører til, at man involverer sig hovedløst i Irak og end ikke kan få en kvalificeret debat om det. Fordi Danmark angiveligt svigtede under den kolde krig, skal vi i Irak og Afghanistan demonstrere loyalitet med USA og NATO, udvise viljestyrke. Et lille land fokuserer på abstrakte spørgsmål, som ”er det rigtig

eller forkert at være i Afghanistan?” – og ”var det rigtigt eller forkert, at man under den kolde krig var med eller imod Sovjetunionen?” Det ledes ikke hen til centrale problematikker, som hvordan man bekæmper Sovjet, eller hvordan man vinder krigen.

04Hvis skyld er det?Det er svært at snakke om skyld, men dy-best set handler det jo om en befolkning, som bliver spist af med overfladisk snak og accepterer det. Siden 1864 har Dan-mark ikke rigtig lidt tab i krig, og derfor er der en høj grad af ansvarsløshed over for krig i landet. Folk kan have moralske holdninger, men realpolitik er ikke noget, som interesserer hverken befolkningen eller dens politikere.

05Er det overhovedet vigtigt at tale om den kolde krig, og hvem der blev overvåget?Da det blev vedtaget i Folketinget, at man åbnede PET-arkivet for udvalgte historik-ere, blev det endnu et eksempel på, hvor ansvarsløse politikerne og befolkningen er. Man skaber en uhyre farlig situation for efterretningstjenesten, som ikke længere kan love folk fortrolighed, og man tramper på folks frihedsrettigheder ved at give adgang til nogens privatliv.

06Er problemet så, at PET-arkivet blev åbnet, eller at det blev åbnet for bestemte personer?Hovedproblemet er, at de mennesker, som er omtalt, ikke har fuld adgang til det, mens staten tillader sig at udskrive en licens til udvalgte personer, som den synes om. Regeringen hævder, at den fører en værdikamp, men eksemplet viser egentlig bare, at Danmark er langt nærmere den kommunistiske totalitære stat, hvor staten ejer borgerne i modsætning til eksem-pelvis USA, hvor borgerne ejer staten. Menneskets frihed bygger på egenkontrol med oplysninger om sig selv. Det hedder ”privatlivets fred”. Man giver i Danmark nogle borgere en frihedsstraf uden dom.

07Er der et politisk regnskab, som fra re-geringens side skal gøres op? Det er med enorme omkostninger, man gør det. Rent politisk er det brugbart for de borgerlige partier at føre krig med Socialdemokraterne ved at straffe dem for den såkaldte fodnotepolitik.

Gennem arbejdet som journalist og korrespon-dent i Sovjetunionen gennem 80erne blev Jørgen Dragsdahl over-våget af PET. Han mener, at den politiske debat i dag er præget af ansvarsløshed og mang-lende forståelse for den enkeltes frihed.

charlotte kjærholm pedersen

08Hvad er din holdning til, at du er blevet overvåget – er det i orden? Det var helt i orden. Det er ikke noget problem, at PET efterforsker anklager. Problemet er, at det bliver offentliggjort selektivt, og man giver ikke mig adgang til det.

09Har Danmark lært noget af den kolde krig – historieskrivning og eftertiden? Spørgsmålet er nærmere, om man har lært det rigtige? Man vil fortsat ikke beskæftige sig dybtgående med konsekvenser af en politik. Under den kolde krig var borger-lige politikere dumme og dovne i forhold til sikkerhedspolitik, og med få undtagel-ser satte de sig ikke ind i sikkerhedspolitik. I dag forsøger de dog at snakke sikker-hedspolitik – og det gjorde de ikke før. Men danske soldater betaler en høj pris for engagementer, der ikke er gennemtænkte og dårligt forberedte.

10Men de er stadig dumme?Det har jeg ikke sagt. Jeg siger, at de var dumme og dovne under den kolde krig, i dag er de ikke længere dovne.

Jørgen Dragsdahl er født i 1949. Han har arbejdet på forskellige dagblade med fokus på sikkerheds- og udenrigspolitik. Fra 1983 til 1985 blev han overvåget af PET. Dette skrev koldkrig-sekspert og historiker, Bent Jensen, om til Jyllands-Posten i 2007, hvor han bl.a. citerede fra PET-arkivet, som ikke er tilgængelig for offentligheden. Der hersker uenighed om, hvorvidt det var efterforskerens egen personlige holdning eller PET’s der citeredes, hvilket resulterede i en injuriesag, som endnu ikke er afgjort, hvorfor Jørgen Dragsdahl ikke kan udtale sig om den.

s. 6

november 2009

højskoleNotitser

Gode tal for tredje år i trækLavkonjunktur betyder gode tider for højskolerne. Den påstand synes be-kræftet af de seneste tal fra Undervis-ningsministeriet. De viser, at der i året 2008/09 var knap 4 % flere årselever end året før. En årselev svarer som be-kendt til en elev i fyrre uger. Dem var der i år 4.954 af ifølge de seneste tal. Samme tid sidste år, var det tilsvarende tal 4.773 årselever./ah

Højskole-bygninger til salgTilsyneladende er efterskoler et større hit end højskoler. I hvert fald bliver der flere steder lavet efterskole, når højskolerne ikke længere kan tiltrække elever nok. Bygninger i Støvring, som i de seneste mange år har lagt hus til højskoledrift, skal sælges efter at høj-skolen er lukket. Håbet har været, at køberen vil bruge lokalerne til en form for undervisning, da det er vedtaget i lokalplanerne for området. Og allerede nu er der lagt billet ind på bygninger. En gruppe vil nemlig etablere en idrætsefterskole. Grup-pens talsmand, Michael Portefée Lex, fortæller til Nordjyske Stiftstidende, at gruppen har arbejdet på en overtagelse siden juli, hvor højskolen lukkede. /cp

Bestyrelsen svarer igenDiskussionerne er gået højt i den lille by Græse Bakkeby nær Frederikssund efter, at det blev offentligt kendt, at Kunsthøjskolen Thorstedlund til jul lukker ned. Problemet lå hos de nye købere - en kurdisk-tyrkisk eftersko-lekreds, som til sommer vil genåbne bygninger som efterskole. Men nu sy-nes det bevist, at beslutning, som blev taget af bestyrelsen, ikke kan omgøres. I hvert fald har de i en ny redegørelse til medlemmerne af skolekredsen fast-holdt deres beslutning om, at de ikke kan se mulighed for at drive højskolen videre. Derudover er de nu sikre på, at det flertal, som på to tidligere generalfor-samlinger har stemt for lukningen, er nok til at fastholde beslutningen. De lægger foruden også afstand til de borgermøder, som har fundet sted i byen, som har kaldt den nye efterskole for muslimsk. Foreningen for Kunsthøjskolen Thorstedlunds Bevarelse har valgt at indkalde til ekstraordinær general-forsamling i nærmeste fremtid. Hvad planerne for generalforsamling er, vides endnu ikke. /cp

Ny kommunika-tionsstrategi vedtagetHøjskolerne skal kommunikere bedre og mere præcist. På foranledning af FFD har kommunikationsbureauet København med Sune Bang gen-nemført et forløb med inddragelse af mange højskoler landet over. Formålet har været at finde ind til en kort og præcis definition på, hvad højskolens kerne er - og derefter lave en egentlig kommunikationsstrategi. Den første del af processen er gen-nemført, og stemningen var overor-dentlig positiv på det seneste forstan-dermøde. Her præsenterede Sune Bang både processen og resultatet med kampagne-elementer, der under pay-off ’et ”Find det, du er god til” skal tiltrække de unge elever, der ellers ville fravælge et højskoleophold./ah

1www.hojskolerne.dk

?de gi ns

kk mo

z nou z kn

ou z k mou zei

mno q

u zkn ze i o q

ux ouu

bd

efh

i

l pqr s

tx

iæbd eeee eefjl pr s tx y

ac d

eef

ghi l

pqr sv

æc d fh l pq tv

yæ bd efhi l p t xxx

yæ øc bd fh l p

r stv yø

a cb

de

ffg

hij

lo

pr stu

væ

ac

bf

gh

jk

lm n o

p qrs

t u vvyyz æøa

cb d ghjm np

rs t

vy zæøa c d

g ijm

no

prs

tu

vyzæø

aac

befg hij

kl

mno

p q rs tuvx xy æ

ø

ac d

g ijk m np qrss t

ttxx

yz z

zæø

abb g

gij j

mnn o q qqrrrrr

ss

txx

æøø øø

Lange ophold 2-10 måneder - 2010

Find det, du er god til

1www.hojskolerne.dk

?de gi ns

kk mo

z nou z kn

ou z k mou zei

mno q

u zkn ze i o q

ux ouu

bd

efh

i

l pqr s

tx

iæbd eeee eefjl pr s tx y

ac d

eef

ghi l

pqr sv

æc d fh l pq tv

yæ bd efhi l p t xxx

yæ øc bd fh l p

r stv yø

a cb

de

ffg

hij

lo

pr stu

væ

ac

bf

gh

jk

lm n o

p qrs

t u vvyyz æøa

cb d ghjm np

rs t

vy zæøa c d

g ijm

no

prs

tu

vyzæø

aac

befg hij

kl

mno

p q rs tuvx xy æ

ø

ac d

g ijk m np qrss t

ttxx

yz z

zæø

abb g

gij j

mnn o q qqrrrrr

ss

txx

æøø øø

Lange ophold 2-10 måneder - 2010

Find det, du er god til

Find det, du er god til- ta’ på højskole

s. 7

Presseklip ”Jeg har undret mig meget over Viborg Kommune. Vi kan via kombinati-onsprojektet tilbyde tre måneders højskoleophold med alt betalt til 9000 kroner, og samtidig sikrer projektet, at de unge kommer i gang med en uddan-nelse. Det betyder, at kommunen på sigt vil spare penge, fordi de unge for eksempel ikke ender på kontanthjælp.” Vibeke Hundborg, forstander på Nørgaards Højskole, Viborg Folke-blad den 16. oktober.

”Jeg elsker egentlig Højskolesangbo-gen, men jeg har efterhånden fået det dårligt med at synge de sange. Det samme med Dannebrog: Jeg har heller ikke lyst til at hejse flaget. Jeg har det fint med at være dansker, men jeg har ikke lyst til at være en del af et folk, der gør nar ad muslimer og ikke gider at sige undskyld, når man træder over deres grænser.” Iben Dorner, skuespiller i stykket Grenzen, som vises på teatret Mun-go Park, til Urban den 27. oktober.

”Havde Grundtvig levet i dag, var han politisk at finde i Det Konservative Folkeparti. Grundtvig var liberalist og repræsenterer de konservative kerne-værdier, som i dag er lige så gyldige, som de var i hans tid.” Michael Størzer, byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti i et læserbrev til Fyns Stiftstidende den 23. oktober.

/cp

Klima på Borups Højskole Klimatopmødet i København nærmer sig med hastige skridt, og COme 2gether indleder den sidste højskole-aktivitet i forbindelse med klimatop-mødet. Det kommer til at foregå på Borups Højskole som vil ligge hus til alverdens aktiviteter under navnet The COme 2gether Café. Berit Asmussen, projektleder på COme 2gether, forklarer: ”Det bliver en højskole med mange forskellige in-put. Det bliver varierede og anderledes arrangementer, som er lavet af mange forskellige slags mennesker.” Og man kan deltage i det omfang, man ønsker: ”Man kan komme ind fra gaden og deltage på det niveau, man nu engang er på. Arrangementerne er både meget folkelige, men henven-der sig også til folk på et højt fagligt niveau.” The COme 2gether Café løber af stablen fra den 6. december til den 12. december. Se hele programmet på hjemmesiden www.klimahøjskolen.dk./cp

Sebastian hædretSpil Dansk Dagen blev afsluttet på Ideal Bar i København med en hæder til musikeren Sebastian. Han fik nem-lig overrakt eksemplar nr. 200.000 af Højskolesangbogen, 18. udgave. Begrundelse var hans mangeårige mu-sikalske bidrag og tekster på dansk. Sebastian blev meget beæret, men mente nu nok, at det må betyde flere sange af ham i næste udgave af Højsko-lesangbogen. /cp

s. 8

november 2009

temaHøjskolens koldkrigere

s. 9

hver søndag lavede man skyde- øvelser med sovjetiske våben, og der var planer om at danne en grup-pe, der ikke stod tilbage for Baader-Meinhoff-gruppen, hvad angår radi-kalitet og aktivitet. Sådan lød PET’s vurdering af, hvad der foregik på den nu hedengangne Tidens Højskole. På Tvind - Den rejsende højskole - var det især personen Mogens Amdi Petersen og det forhold, at man angiveligt havde kontakt til udenlandske terrororgani-sationer, der påkaldte sig opmærksom-hed fra efterretningstjenesten. En række højskoler kendt som ”de røde højskoler” fik stor opmærksom-hed og trak mange elever til i løbet af 70erne og den første del af 80erne. Heriblandt Assens Højskole, Store Re-strup, Kolding, Tvind, Tidens Højsko-le og Den Røde Højskole i Svendborg. De betjente sig af en venstresnoet revolutionær retorik og var stærkt optagede af solidaritet med tredje-verdenslande, i særdeleshed Vietnam. Sympatien var hos den realeksiste-rende socialisme i Sovjetunionen, Kina, Cuba og Vietnam, og revolu-tionære bevægelser rundt omkring i verden - herunder også RAF’s aktioner i Vesttyskland, mens hovedfjenden var kapitalismen og det imperialistiske Vesten. Op gennem 80erne fik de røde højskoler det sværere og svæ-rere, og den kolde krigs ophør med Berlinmurens fald i 1989 markerede også endegyldigt afslutningen på den relativt korte, men markante tendens inden for højskolebevægelsen.

kampen om den kolde krigNu er kampen om den kolde krig - kampen om, hvordan historien skal skrives - i fuld gang. I dag, i 20-året for Murens fald, har interessen næppe været større. Nye bøger om PET, den yderste venstrefløj, fodnotepolitik og Danmarks rolle i årene 1945-89 ud-kommer i en lind strøm. De højskoler,

Højskolens koldkrigereHer i 20-året for Murens fald er kampen om den kolde krig godt i gang, men hvem skal skrive historien? En række højskoler spillede en central rolle særligt i 70ernes ideologiske kam-pe og var genstand for en del opmærksomhed fra PET. Højskolebladet er taget en tur tilbage til dengang, højskolen var rigtig rød

af andreas harbsmeier

der deltog i den globale ideologikamp på den røde side, har til gengæld ikke været genstand for påfaldende opmærksomhed blandt journalister og historikere, som de ellers var det op gennem 70erne og 80erne hos efter-retningstjenesten. Nu var højskolerne jo ikke på nogen måde ene om at repræsentere mere eller mindre venstreradikale hold-ninger, men en vis energi samlede sig på enkelte skoler og inspirerede igen andre til en markant politisk profil. Inspirationen fra socialistiske tænkere var utvivlsomt stor på mange skoler - også dem, der ikke var erklærede ”røde”. Ejvind Larsen, der havde været omkring Askov Højskole, og var med til at grundlægge Den Røde Højskole, formulerede på et tidspunkt i starten

Ejvind Larsen, der havde været omkring Askov Højskole, og var med til at grundlægge Den Røde Højskole, for-mulerede på et tidspunkt i starten af 70erne gan-ske klart på lederplads i Dagbladet Information, hvad højskolen skulle: ”Højskolens formål er at bekæmpe kapitalismen og indføre socialismen”.

»

s. 10

november 2009

af 70erne ganske klart på lederplads i Dagbladet Information, hvad høj-skolen skulle: ”Højskolens formål er at bekæmpe kapitalismen og indføre socialismen”.

debatklimaetI dag er fløjene trukket hårdt op i den offentlige debat. På den ene side har man en gruppe af historikere - primært omkring den kontroversielle Bent Jensen og journalisten Bent Blüdnikow. De slår på, at venstreorienterede grup-peringer, der mere eller mindre direkte sympatiserede med socialistiske tota-litære regimer eller illegale oprørsbe-vægelser, skal stilles til ansvar for deres holdninger dengang. På den anden side har man en større gruppe historikere og politikere, der mener, at der bliver politiseret for meget, og at historien om den kolde krig bliver brugt som del af den aktuelle kulturkamp. For det er vanskeligt at skrive samtidshistorie. Særligt når mange af de involverede personer stadig lever og mener, at de nok også har noget at skulle have sagt i debatten. Debatten er til tider meget po-litiseret og skarp. Også PET’s rolle i forbindelse med overvågningen af forskellige politiske grupperinger har været gransket, og tidligere på året udkom den længe ventede rapport om PET’s arbejde under den kolde krig. Historiker Rasmus Mariager har været medforfatter til PET-kommissi-onens rapport om ”PET’s overvågning af den anti-imperialistiske venstrefløj 1945-1989”. Og han har netop udgivet en bog om PET sammen med to kolle-ger. Bogen er et forsøg på at fremlægge reel viden om nogle centrale sager hos PET og den måde, den arbejder på, for på den måde at kvalificere debatten. For som han siger: ”holdningsniveauet ligger langt over vidensniveauet” i den brede befolkning. Når debatten så ydermere ofte bliver ført i de brede medier, er det vanskeligt at få detal-jerne med: ”Enkelte historikere publicerer ofte

deres stof direkte i medierne i stedet for i fagtidsskrifter, som det ellers længe har været praksis. Det gør, at synspunkterne er strammet op, og to-nen er meget hård og ofte unuanceret. Der er nok enkelte historikere, der ser det som en mulighed for at profilere sig i medierne for på den måde at fremme deres karrierer. Det er ikke godt for den lødige diskussion af et historisk emne.”

overvågningRasmus Mariager har været med til at skrive den del af kommissionens rapport, hvor PET’s overvågning af primært Tvind og Den Røde Højskole fremlægges. Om højskolens samlede rolle i PET’s overvågning i perioden siger han: ”Man tog spørgsmålet om Tvind meget alvorligt. Det fremgår også af rapporten, at det var en meget vanskelig sag, fordi Tvind havde stor opbakning langt ind i det politiske liv, herunder fra Ritt Bjerregaard. Tvind modtog statsstøtte, også under under-visningsminister Bertel Haarder, og derfor var det kontroversielt, at skolen blev overvåget.” Generelt var Tvind genstand for en stor opmærksomhed fra PET’s side. Relativt omfattende telefonaflytninger blev fulgt op af placeringen af en kilde på skolen. Ekstra Bladet fandt imidler-tid ud af, hvad PET var i gang med og lancerede en serie, der satte overvåg-ningen i et meget dårligt lys. Og det skabte en mindre skandale, så PET var nødsaget til at trække sig fuldstændig ud af den sag. Også Tidens Højskole i Hørsholm var genstand for PET’s opmærksom-hed. Forstanderen på højskolen den-gang hed Poul Simonsen, og han blev noget overrasket, da han for nylig læste en kilde i PET berette om, hvad PET mente, der foregik på højskolen. Han blev så forarget, at han med det samme skrev et brev til PET, hvori han beder om at få indsigt i mappen om ham selv: ”Det er rystende. PET er jo en rygte-

Det er rystende. PET er jo en rygtebørs og ikke en efterretningstjeneste. Tænk, hvis fremtidens terrorsigtede bliver dømt på lignende mate-riale fra PET? Hvis et samfund mener, man har nogle farlige fjender, må aflytning og registrering i det mindste ske på et kvalificeret grundlag. Det må aldrig ske på baggrund af rygter.- poul simonsen i dagbladet arbejderen

»


s. 11

børs og ikke en efterretningstjeneste. Tænk, hvis fremtidens terrorsigtede bliver dømt på lignende materiale fra PET? Hvis et samfund mener, man har nogle farlige fjender, må aflytning og registrering i det mindste ske på et kvalificeret grundlag. Det må aldrig ske på baggrund af rygter,” sagde han til Dagbladet Arbejderen tidligere i år. Til det siger Rasmus Mariager: ”PET’s egne rapporter bliver jo netop ikke skrevet med henblik på at blive gransket af en kommission eller lagt frem i offentligheden.” Og heri ligger jo det grundlæggende problem med en efterretningstjeneste. Når den finder ud af noget, der kan forhindre kriminalitet af en eller anden slags, er det i orden, og der er politisk opbakning. Men hvis dens mistanke viste sig ikke at holde stik, har man begået overgreb mod de mennesker, man har overvåget. I den konkrete sag var der da heller ingen, der blev straffet, endsige ankla-get.

den røde højskoleOplysninger om Den Røde Høj-skole i kommissionens rapport er ikke overvældende, men man kan blandt en del andet læse, at PET havde fået op-lysninger om, at Danmarks Kommuni-stiske Arbejderparti (DKP) havde del-taget i et kursus på Assens Højskole, hvor der angiveligt var blevet undervist i sabotage. Og den type kurser var vist ikke så usædvanlige. PET forsøgte også at placere en kilde som kursist på Den Røde Højskole i Svendborg, der arbejdede ud fra et entydigt marxistisk grund-lag. Tiltaget var dog ikke den store succes, da kilden måtte forlade skolen igen allerede den første dag, fordi han genkendte en gammel klassekammerat blandt de øvrige kursister og var bange for at blive afsløret. Ole Hjorth var i en periode fra starten af 80erne, ind til han ryk-kede videre for at grundlægge Oure, underviser og forstander på Den Røde

Højskole. Han var desuden distrikts-formand for den fynske afdeling af DKP. Og det var den forbindelse, PET var særligt interesseret i. Ifølge Hjorth var de på Den Røde Højskole overbe-viste om, at de blev overvåget, men tog det nærmest som et kompliment: ”I modsætning til Tvind, var vi hele tiden en åben skole. Enhver kunne se, hvad der foregik. Vi foretog os på intet tidspunkt noget ulovligt, selv om vi følte os som revolutionære.” Kun på et tidspunkt blev Hjorth nervøs. Journalist og forfatter Arne Herløv Petersen blev i 1981 anklaget for spionage. Han blev aldrig dømt, men tilkendt tiltalefrafald. Det vil sige, at han ikke blev straffet, men erkendt skyldig i at have udleveret oplysninger til den sovjetiske efterretningstjeneste KGB. En aften i en ordentlig brandert ringede Herløv, der flere gange havde været på Den Røde Højskole, til Ole Hjorth og sagde, at han faktisk var spion for russerne. Det var det eneste tidspunkt, Ole Hjorth var alvorligt nervøs for, om der nu var nogen, der lyttede med på telefonen. For her var der tale om en person, der om ikke andet så i hvert fald var anklaget for noget ganske alvorligt. PET-kommissionens rapport fortæller også, at Den Røde Højskole i starten af 80erne afholdt et såkaldt BZ-kursus, hvor der på program-met blandt andet stod, at man skulle ”diskutere oprøret” og ”diskutere nye aktionsformer”. Ole Hjorth fortæller: ”Højskolen var dengang såmænd ikke så meget anderledes end i dag. Vi skulle jo også skaffe elever, og BZ-kulturen havde i en periode stor opbakning, så vi ville gerne tiltrække nogle af de unge fra København med et BZ-kursus.” For de havde de sjovt på de røde skoler. De rejste til Cuba og Sovjet. De var kritiske, men blev aldrig dogmati-ske. Men de havde det vanskeligt med det øvrige højskolelandskab:”Når vi var sammen med højskolefolk, kom vi altid til at sidde i samme hjørne

Man tog spørgsmålet om Tvind meget alvor-ligt. Det fremgår også af rapporten, at det var en meget vanskelig sag, fordi Tvind havde stor politisk opbakning, jo blandt andet fra Ritt Bjerregaard. Tvind var et statsstøttet foreta-gende, og derfor var det kontroversielt, at skolen blev overvåget.- historiker rasmus mariager

»

som dem fra Tvind, fordi alle de andre var grundtvigianere. Men desværre var dem fra Tvind altid så kedelige.” opgørNogle vil nok mene, at man også i høj-skolesammenhæng burde granske lidt i mere i den nære fortid for at finde ud af, hvor radikale de røde højskoler egentlig var. Men PET-kommissionens rapport har på sin vis frikendt de røde højskoler for mistanken om ulovlig virksomhed - hvis man ser bort fra Tvind. Ole Hjorth mener heller ikke, at der er grund til selvransagelse, eller til at være bitter over, at han blev overvåget af PET, selv om han på intet tidspunkt har foretaget sig noget ulovligt. Tvært-imod kan han godt finde på at prale lidt over for sine yngre kolleger: At han

s. 12

november 2009

de frie skolers advokat ®

de frie skolers advokat ®

Danmarks førende advokatfirma når det gælder

rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

Alle ansatte ved frie skoler kan benytte os

med 20 % rabat

Danmarks førende advokatfirma når det gælder

rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

Alle ansatte ved frie skoler kan benytte os med

20 % rabat

www.frieskolerlaw.dk

www.frieskolerlaw.dk

var vigtig nok til at blive overvåget af efterretningstjenesten. ”Jeg vil meget gerne være med til at diskutere vores ideologiske grundlag dengang. Men jeg vil ikke være med til helt urimelige sammenligninger mellem den ideologi, som vi dyrkede, og så en ideologi som den nazistiske. Socialismen bygger jo dybest set på den samme europæiske oplysningstra-dition, som det liberale demokrati. At der så er blevet begået store forbry-delser i socialismens navn er en anden ting. Den periode betød for mig, at jeg blev styrket i min demokratiske overbevisning. Derfor er jeg på sin vis også stolt af, at demokratiet kunne rumme sådan nogen som os. Vi var unge og voldsomme. Vi syntes jo, at vores eget system var råddent, og vi var kritiske. Og det er vigtigt at holde fast i. Jeg har mødt mange ’religiøse’

mennesker i højskolebevægelsen, både kommunister og grundtvigianere, der var overbeviste om, at de sad inde med den eneste sandhed. Det blev jeg træt af. Jeg blev venstreorienteret, fordi der var en platform for samfundskritik. Ikke for at låse mig selv og andre fast i nogle helt bestemte forestillinger og sandheder. Det kan man sagtens tage med videre i højskolen i dag.”

Diskussion om, hvordan historien om den kolde krig skal skrives, er uden tvivl ikke forbi, ligesom diskussionen om, hvilken rolle PET har haft og skal have i forhold til lovlig politisk virk-somhed, heller ikke er det. Det sidst kapitel i den historie er ikke skrevet endnu. Og mon ikke også højskolerne skal høre mere om den sag.


Højskolen var dengang såmænd ikke så meget anderledes end i dag. Vi skulle jo også skaffe elever, og BZ-kulturen havde i en periode stor opbakning, så vi ville gerne tiltrække nogle af de unge fra København med et BZ-kursus.- ole hjorth

»

s. 13Giv et abonnement og få en GRATIS

HøjskolesangbogHvis du giver ét års abonnement på Højskolebladet til en ven for 499,- så får du et gratis eksemplar af Højskolesangbogens 17. udgave tilsendt.Gå ind på www.hojskolebladet.dkeller ring til os på 3336 4040

Tilbuddet gælder 2009 eller så længe lager haves.

[email protected]

s. 14

november 2009

højskoleTidsånden kort

Hot & not

HOT

banaliteterIndimellem er det flovt, at ens liv består af banaliteter. Dagligdagsba-naliteter og dramatiske banaliteter. Men banaliteter. Du står op, går på badeværelset, spiser morgenmad, går på arbejde, siger din mening eller lader være, forelsker dig, føler dig ensom, skriver et digt, ser fjernsyn, græder, griner, elsker, skider, tjekker din mail, går i seng. I virkeligheden betyder banal: det fælles. Eller de fælles regler, der vedrører alle. Af og til må man så gøre oprør mod det banale, selvom det også er banalt, for der er altid nogen, der har gjort det før dig. Til gengæld er der aldrig nogen, der har levet livet banalt på lige nøjagtig DIN måde. Og det er jo en trøst.

tine bryldJeg vil være ligesom Tine Bryld, jeg vil kæmpe for de svage, jeg vil have to grønlandske fanger (ikke fra Nuuk men fra Herstedvester) boende, jeg vil låne min bil ud til en, der aldrig kommer tilbage med den, jeg vil lytte til titusind unge, der trænger til at snakke, jeg vil have mine mørke sider, jeg vil skrive bøger, som rækker hånden ud mod dem, der kæmper med identiteten, jeg vil drikke et glas rødvin og se Colombo for at falde ned, jeg vil forstå alting i verden, alle opturene og alle nedtu-rene, og jeg vil kende det hele fra mig selv.

anders andÉn gang om ugen fik jeg Anders And som barn, og én gang om ugen får mine børn bladet. Det er som at have fået en gammel ven tilbage, og selvom det ikke er Carl Barks niveau det hele, så er den and mit idol. Ingen andre af dine ven-ner kan få lov til at opføre sig så dumt, tåbeligt og barnligt uden du holder mindre af dem af den grund.

orlovFFD har givet mig orlov i tre måne-der for otte års tro tjeneste i standen. Kunne godt tænke mig, at det blev en tradition hvert år ved denne tid. Så kunne jeg bo på Haiti om vinteren og være Jørgen Leths genbo og bedste ven. Vi kunne snuppe en drink i skum-ringen og ryge en cerut og tale om livets pikanterier.

NOT

sorte hullerNår jeg har sagt min mening stærkt, kontant og altid spontant, føler jeg først en lettelse, en styrke i rygra-den, for nu blev der klare linjer. Men bagefter er det som om, der er opstået et sort felt, et sort hul i universet, og det er som om, man aldrig mere kan trække noget tilbage, der først er endt dér. Det, der ér, holder op med at være. Det, der er skabt og bygget op, bliver revet ned og dør i et snuptag. Ved ét enkelt udsagn. Én skråsikker udtalelse. Big Bang-maskinen er oppe at køre igen. Men mysteriet om de sorte huller mellem os, det kender vi dybest set godt selv.

meningsløshedMeningsløsheden er meningsløs. Kunne den i det mindste have retning. Eller form. Eller i det mindste en lugt. Måske har den en lugt: Indelukket søn-dag mellem 13 og 14. Der er ikke andet at gøre end at få de vinduer op.

nejEngang fik min mor et julekort fra vores familie i Haslev, som skrev, at det var vigtigt, hun sagde nej til det, hun ikke magtede. Det var vigtigt, hun sagde fra. Især når nogen ville have hende til noget, når nogen krævede noget af hende. Som hendes børn. De meget krævende børn. Jeg har aldrig forstået, hvorfor det skulle være vigti-gere at sige fra end at sige til. Men det er der jo nogen, der går meget op i.

dannebrogJeg er ked af det, men jeg kan ikke læn-gere med dannebrog. Kun til børne-fødselsdage køber jeg stadig en pakke med 20 flag oppe i SuperBrugsen. Hvis jeg ellers hejser et flag, signalerer jeg, at jeg er et utolerant og nationalistisk fjols.

af anne-marie donslund

Kun til børnefødsels-dage køber jeg stadig en pakke med 20 flag oppe i SuperBrugsen. Hvis jeg ellers hejser et flag, signalerer jeg, at jeg er et utolerant og nationalis-tisk fjols.

»

s. 15

debatMildt sagt

s. 15Mildt sagt - det er vigtigt at tænke positivt

FranskmændMan må ikke generalisere, men ikke desto mindre er følgende en grov ge-neralisering, som jeg håber på vil blive accepteret sit positive budskab taget i betragtning. Jeg vil nemlig gerne slå et slag for franskmænd. For det har de brug for. Deres ry er mildest talt lidt nedslidt: sure, ubehøvlede, ostelugten-de, arrogante typer, som ikke engang gider snakke engelsk. Men jeg vil gerne lette lidt på hatten for dem. De har mange kvaliteter, selvom engelskkund-skaber ikke er én af dem. Franskmænd er udadvendte. De er livsnydere og passer deres pladser un-der caféernes varmelamper hele året, så de kan få alle gadens indtryk med. De gider ikke bare sidde derhjemme og ’hygge’. De vil ud og hygge med mennesker, de ikke kender endnu. Du kan altid falde i snak med folk på en fransk café. Held og lykke med samme manøvre i Danmark, hvor det ind i mellem forekommer mig, at vi har så travlt med at lade os beundre, at vi glemmer at snakke med andre men-nesker. Franskmænd - chapeau!

Gertrud Thisted Højlund

The BossBruce Springsteen er min helt. Det har han været i 25 år! - så længe, at jeg ikke længere kan udsætte det; bogen om hans sanges betydning skal skrives. Der findes ikke en eneste bog her-hjemme af værdi om manden og hans tekster. Det holder ikke, slet ikke nu hvor han lige er fyldt 60 år og er still rocking out there! Hans tekster handler om mænd i alle mulige situationer og inddrager hele tiden sider af sig selv. Han er en sand working class hero, der ikke er kommet sovende til sin status som The Boss - eller Chefen, som jeg kalder ham. Hans status som en af rockhisto-riens mest karismatiske performere er ubestikkelig. Det gælder også hans evner som sangskriver som den lille mands fortolker. Soloplader som Ne-braska, The Ghost of Tom Joad, Tunnel of Love og Devils and Dust består af uhyre tankevækkende sangskrivning. Såvel alene som sammen med sit uopslideli-ge The E. Street Band, har Springsteen bestandigt the american life, ensomhe-den, kærligheden, fortvivlelsen, døden, værdighed og drømmen på dagsor-denen, uden på noget tidspunkt at glemme at takke livet for det mirakel, det er - ”it ain´t no sin to be glad you are alive”, ligesom han heller aldrig er bleg for at stå ved sine egne forbilleder fra Woody Guthrie til Suicide. For Chefen er rockmusik liv eller død, den er selve eksistensbeviset.

Neal Ashley Conrad

Rune LykkebergRedaktøren fik sat denne pen alvorligt på prøve, da det sædvanlige opdrag om bidende ironi blev erstattet med et øn-ske om utvetydig ros af en almen kendt person og dertil: ”Gerne en politiker!”. Man burde herefter vælge redaktøren selv som offer, da det med en politiker jo næppe går an i en valgmåned. Eller også skulle det være Svend Auken, men han er vist blevet rost nok på det og sit sidste. Udfordringen er nærmest, at de, der roses bør, sjældent rosen ønsker. Sikkert heller ikke Rune Lyk-keberg. Men han bør fremhæves for sine Apropos, som man kan nyde hver anden weekend i Dagbladet Infor-mations tillæg Refleks. Her udsættes liberale for liberal kritik, socialister for socialistisk, konservative for konser-vativ. Med et blik som Foucault, en indignation som Habermas, og som habil læser af ny litteratur på de store europæiske sprog, bringer han nyt fra et dannelsens Europa, som var vi stadig i Oplysningens spæde fødsel. Særligt vil jeg fremhæve hans sene-ste skriv fra oktobers sidste weekend, hvor emnet er det svære forhold mel-lem kollektiv moralisme og individuel vilje. Løsningen bliver, ved Kierke-gaards mellemkomst, ironien som åndehullet i kampen om sandhederne. For kun med ironien kan man undgå ”så latterligt meget alvor”.

Svend Thorhauge

s. 16

november 2009

højskoleTæt på

når startskuddet den 1. december lyder til dr’s nye julekalender, Pagten, er Grundtvigs tanker og salmer stærkt repræsenteret i de 24 afsnit. Ifølge forfatteren bag serien, Maya Ilsøe, er Grundtvig og hans tanker om fællesskab særdeles væsentlige i dag for de problemstillinger, som hun finder vigtige. ”Grundtvigs tanker er superrelevan-te. Ideen med julekalenderen var, at den skulle handle om sociale relatio-ner mellem børn såsom mobning og fællesskaber. Forsøget med serien er, at i dette minikosmos - klasseværel-set - sker der nogle ting, som sker alle steder. Mobning foregår jo ikke kun i folkeskolen, det sker overalt i samfun-det.” Hun forklarer videre, at valget af Grundtvig og hans tanker ikke var om-drejningspunktet, da hun skulle skrive serien, men at de helt naturligt blev en

Skriv og vind Grundvigs tanker og salmer ligger til grund for både årets julekalen-der på DR, Pagten, og en konkurrence, hvor højskoleelever har mu-lighed for at give deres bud på, hvordan de forstår Grundtvig i dag

charlotte kjærholm pedersen

del af serien. ”Grundtvig blev ikke bare et ele-ment, som skulle opfylde nogle public service-krav. På et tidspunkt var han ude af historien, men kom ind igen. Jo mere jeg læste mig ind i det, han har skrevet, jo mere relevant synes jeg faktisk, hans tanker blev for historien. Især hans tanker om fællesskab, det levende ord, mødet med andre, hans syn på det nationale og det nordiske er spændende.”

højskolerne og grundtvigDet er ikke kun DR’s julekalender, som henter inspiration og nyfortolker Grundtvig. DR har i denne sammen-hæng også udskrevet konkurrencen ”Grundtvig i pagt med tiden”, hvor både efterskolerne og højskolerne bliver opfordret til at nyfortolke fem af Grundtvigs salmer. På Vallekilde Højskoles forfatter-linje har man valgt at tage udfordrin-

gen op, og eleverne har haft mulighed for at diskutere, analyse og forsøge at skrive nyfortolkninger af de udvalgte salmer. Det er blevet grebet meget forskelligt an, men ligesom Maya Illsøe er der blandt eleverne enighed om, at Grundtvig og hans tanker er relevante i dag. Sigurd på 20 år, som følger forfat-terlinjen på Vallekilde, har skrevet en nyfortolkning af ”Dejlig er den himmel blå”. Nyfortolkningen er ikke en lov-prisning og hyldest, men derimod en ironisk tilgang til det danske samfund i dag. ”I Danmark tales der meget om, at vi er det lykkeligste samfund i verden, og der er meget fokus på økonomisk velfærd. Jeg er skam glad for at bo i Danmark, men nogle gange bliver der fokuseret på de forkerte ting.” Han forklarer nærmere: ”Fx at man tager den kriminelle lavalder op til re-vision og helt seriøst taler om at sætte

s. 17

Grundtvig kan man i dag bruge til at finde nogle værdier, som er almengyldige. Han er vigtig for at forstå bag-grunden med højskolen. Højskolen skal ikke kun være sjov og ballade, der skal jo også ligge et oply-sende i element, hvor der er plads til historien og til en tænker som Grundtvig.- nore, 19 år, vallekilde højskole

»

Om konkurrencenGrundtvig i pagt med tiden er en konkurrence lavet af DR. De udfordrer elever på efterskolerne og højskol-erne: Hvordan ville Grundt-vigs salmer lyde i dag?

Kravene: Vælg en af de fem sange og lav en ny tekst og evt. også melodi. Teksten kan være en nyfortolkning af en Grundtvig-tekst - eller den kan være en helt ny tekst inspireret af Grundt-vig. Melodien skal enten være den oprindelige - eller en ny melodi inden for en genre, hvor der er plads til fællessang.

De fem Grundtvigsalmer der konkurreres om: 1. Dejlig er den himmel blå 2. Hvad er det min Marie 3. Lille Guds barn hvad skader dig 4. Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord 5. Er lyset for de lærde blot

Dommere:Michael Bojesen, dirigent for DR Pigekoret.Jørgen Carlsen, forstander på Testrup Højskole.Thomas Buttenschøn, sanger og sangskriver.

Frist for indsendelse er 15. november. Læs mere: www.dr.dk/Undervisning/Syngelyst/Grundtvig

PagtenDR’s julekalender har en klassisk opbygning, hvor omdrejningspunktet er, at pagten, som Grundtvig og nissen Saia har lavet, er forsvundet. Den skal findes inden jul, og de to hoved-personer, Malte og Lyda, går en masse prøvelser igennem for, at det kan lykkes. Det er et juledrama med en real-istisk verden og en magisk verden, som bliver forenet i klasseværelset på skolen i den lille by Thyregod, hvor Malte går i skole - og bliver mobbet.

den ned til 11 år.” Ideen med nyfortolkninger har, fra hans side, været at ruske op i Danmark og den vestlige levevis, som danskere sværger til. ”Jeg gør lidt grin med det vestlige paradigme, som præger det danske samfund i dag.”

leg med sprogetEn anden og mere klassisk tilgang har Iben, som ligeledes går på forfatterlin-jen på Vallekilde. Hun har omskrevet Lille guds barn hvad skader dig med en ny tekst og melodi. På holdet disku-terede de, om man skulle lave sproget meget moderne med udtryk som ”nice”, men Iben synes, at det er mere udfordrende, at sproget har nogle dimensioner, hvor der er mulighed for at fortolke. ”Jeg synes godt om sange, hvor sproget er ligesom at pakke gaver op - at man ikke lige med det samme kan fornemme, hvad der står. Det giver en mulighed for at fortolke i den retning og på den måde, man har lyst. Det er jo ikke sikkert, at alle forstår det samme med teksten, som jeg gør.” Om tankerne bag teksten siger hun: ”I stedet for at skrive om Gud, har jeg valgt et udtryk, som er meget mere re-levant i dag - med fokus på kærlighed - som jeg synes, den religiøse tone står for. Den står for menneskets evighed i hinanden, og det er netop det tema, som jeg har forsøgt at skrive om.” Nore på 19 år supplerer Iben i hen-des syn på, hvad salmen handler om. ”For mig handler salmen om et vig-tigt aspekt, nemlig tillid til at være en del af verdenen. Salmen har et religiøst præg, men jeg synes, man i stedet kan tale om fællesskab og evighed i hinan-den - altså det menneskelige fællesskab - og de handlinger, man foretager sig.”

i dagNore synes derudover, at Grundtvig er et vigtigt element, når man går på højskole: ”Grundtvig kan man i dag bruge til at finde nogle værdier, som er almen-gyldige. Han er vigtig for at forstå baggrunden for højskolen. Højskolen skal ikke kun være sjov og ballade, der

skal jo også ligge et oplysende element, hvor der er plads til historien og til en tænker som Grundtvig.” Det underbygges af julekalender-forfatteren, Maya Illsøe, som mener, Grundtvigs tanker ikke kun er vigtige for højskoler, men for selve indstillin-gen til andre mennesker: ”Den åndelige og sociale indstilling blandt mennesker i dag er vigtig at tage fat på. Jeg ønsker, at serien skal ramme børn såvel som voksne. Serien rejser spørgsmål om, hvordan fælles-skabet fungerer bedst. Serien kommer med forslag, men håbet er jo, at det sætter nogle tanker i gang hos folk, der ser den. Jeg tager jo ikke patent på Grundtvigs holdninger, men tillader mig en slags kunstnerisk egenfortolk-ning, for jeg synes hans pointer er vigtige i dag.”

Læs de nyskrevne tekster og meget andet på www.hojskolebladet.dk

s. 18

november 2009

debatKommentarerFra bloggen

www.hojskolebladet.dk

Den nye generationAf Søren Ottzen”Det, de giver udtryk for i det seneste nummer af Højskolebladet, er efter vores mening noget pubertetsforvrænget non-sens. At give udtryk for at de med deres alder bedre forstår de unge, højskolen og verden end os gamle på over halvtreds er da det rene og skære aldersfacisme. Til det har vi kun at sige: ’Der er intet, der kan slå erfaring.’”

Den nye generation IIAf Louis Mogensen1. Fortæl os, hvad det er vi skal. Jo hår-dere og jo mere markant, jo bedre. 2. Lad os aftale, at vi ikke gider gøre op med fortiden. Lad os derfor aftale, at vi kun nævner fyrtårne, poeter og præster ved navn, hvis vi kan bruge det til noget fremadrettet.

Den nye generation IIIAf Helga Kolby KristiansenMåske kommer jeg ind i debatten lidt for sent, men det skyldes, at jeg har gået og grundet over, om det var bedst at forhol-de sig helt i ro, når jeg måske burde have forladt højskolen for 8 år siden, sådan som opfordringen lød i Højskolebladet.

Thorstedlund IAf Birgit Ostermann”Skrækkeligt at Dansk Folkeparti har fundet sammen med fordomsfyldte naboer i højskolens nærhed. De sidste er ikke blot forskrækkede over udsigten til unge efterskoleelever. De er skræmte over udsigten til en flok unge tyrkere/kurdere. Måske er de i virkeligheden allermest skræmte over, at der kunne dukke muslimer op i det pæne nabolag. I hvert fald forlyder det, at indkaldelsen til et såkaldt (lokalt) borgermøde var begrundet i modstand mod oprettelsen af ”en muslimsk efterskole”. Det kaldte initiativtagerne derefter i TV Lorry ”kær-lighed til kunsthøjskolen”. Mage til slet skjult dagsorden!!”

Thorstedlund IIAf Torben West”I skulle skamme jer deroppe i Græse. Jeg gik på et aldeles fremragende langt kursus på Kunsthøjskolen for 10 år siden. Dengang lærte jeg om demokrati, frisind og rummelighed. Det kunne ”naboerne” sandelig trænge til at lære noget om. Byd nu den efterskole velkommen med åbne arme. Der har jo været tømt for lange elever på højskolen de sidste mange år.”

af anders lundbeck rasmussen, tidligere højskoleelev på askov

”Betragter månens bue, den kun er halv at skue,men er dog hel og rund, så er vel flere sager, som nu vort hjerte vrager, fordi vi halvt dem skue kun.”

Sådan, fortæller digteren Søren Ulrik Thomsen, sang hans far for ham i salmen; ”Sig månen langsomt hæver”, når han som barn skulle sove. Her lå den kommende poet i svøb, på et uopvarmet loftsværelse, under en kak-kelovnsopvarmet dyne og faldt i søvn til lyden af sin fars stemme, der med salmens poesi forkyndte, at der er ting i tilværelsen, som er uudgrundelige for fornuften. Og de ting er poesiens emne. Ordet poesi betyder skabelse. Og dér i børneværelset blev der også skabt noget. Noget vigtigt blev vide-regivet fra far til søn - uden at hverken far eller søn dengang tænkte over det. Et andet ord for at videregive noget, der er vigtigt, er ordet tradition. I oktobernummeret af Højskole-bladet var der et interview med tre re-præsentanter for den yngre generation af højskolefolk: De tre herrer; Øland, Høy og Mortensen. Af dem er det tilsyneladende kun en enkelt - Øland - som mener, at højskolens tradition og historie kan bruges til noget i dag. Høy hævder, at han slet ikke taler om åndelighed, om folkelighed, om høj-skole. Men om ”100 pct. ansvarlighed”. Hvad det så end betyder, ud over; ”at lægge cigaretskoddet i askebægeret”,

Blomsten af Danmarks højskoleungdomsom han siger. Høy giver udtryk for, at hans egen generation er klogere, mere belæst og indsigtsfuld end den ældre generation. Og Mortensen taler om traditionen, som noget man ikke kan bygge på, fordi den altid er genstand for fortolkning og en kilde til strid (og det er ikke noget godt). De er ikke kri-tiske over for traditionen. De forkaster den. Jeg selv er så nogenlunde på samme alder som de tre, tidligere højskoleelev og nuværende bestyrelsesmedlem på en højskole, på tredje år. Så der er to år til jeg efter Høys mening bør lade mig pensionere. Men inden den tid kom-mer, vil jeg sige, at jeg synes den tradi-tionsforkastende holdning er et udtryk for det, som Søren Ulrik Thomsen har kaldt ”Provinsialisme i tid”, og som er; at se sin egen tids måde at betragte livet på som den eneste rigtige. For mig at se er ”ånd” og ”høj-skole” bl.a. en samtale om tilværelsens grundvilkår. Kærligheden. Livet og døden. Hvorfor eksisterer vi? Hvad er godt og ondt? Hvad er meningen med livet? Og hvordan skal vi leve det? Det kan vi ikke svare på engang for alle, og vi er ikke nødvendigvis klogere på det end Platon, Paulus eller Pascal, eller end det som den gamle højskolemand Poul Engberg kaldte Poesien med stort P: Den skabende kraft som historie, myter og poesi gemmer på. Fx den nordiske mytologis fortælling om, at mennesket er bestemt til mere end erhvervskarriere og efterløn. Det er bestemt til at leve og kæmpe sammen med guderne for ”det sande, det gode og det skønne”, imod alle livsødelæg-gende jættekræfter i sind og i samfund. For det er bedre for et menneske at leve og kæmpe nu, som det engang skal gøre det med guderne i Valhal end at leve en skyggetilværelse, som i Hels riger, hvor alt er gråt i gråt. Eller den bibelske fortælling om mennesket, der er skabt i Guds billede,

Den nye generation I

s. 19

Donslund de luxe på OlympenDa Adolf H. byggede det Olympiske stadion i Berlin, drømte han om at komme ind i evigheden. Måske ville de tværgående bjælker forstøve, men dem, der rakte op i himlen, ville stå der til alle tider. Jeg sidder blandt 13.134 tilskuere og ser Hertha Berlin tabe til Herenveen. En af spillerne springer over banden og forlader stadion i vrede. Han ser ikke, at dommeren vinker med et rødt kort. Hvad der gjorde ham sur, lagde jeg ikke mærke til, for jeg sad og forestillede mig, hvordan her var, da folk gik amok i heilen til førertribunen, og jeg undrer mig over, at selv idioter kan tænke smukke tanker. Om tusind år har folk glemt uhyret, så er der kun imperiets storhed, folkevogne og søjler tilbage. ”Hvis Hitler var en græsk Gud på Olympen, hvem tror du så, han ville være?” hvisker jeg til min ven Zarathustra. Han nipper til sin alkoholfrie Fassbier og kipper med flaget. ”Hera,” smiler han og tørrer skum af læberne. “Hera var ligeså jaloux som nazisterne og Stasi tilsammen!”

Selv smed jeg min eks-mands mobil i toilettet efter at have rodet hans ting igennem og fundet fældende beviser for utroskab.

Jeg kommer i tanke om min ungdom-skæreste, der udspionerede mig fra tage og træer, og som svingede mellem (megalo)manisk charme og svigtende selvværd. Senere blev han indlagt. Bare tanken om kærlighedssvigt ødelægger drømmen om evighed, og det er ubær-ligt. Selv smed jeg min eksmands mobil i toilettet efter at have rodet hans ting igennem og fundet fældende beviser for utroskab. Hver gang jeg hørte trafikradio efter bruddet, ønskede jeg, at han fik det røde kort i Ishøj-sammenfletningen. Jeg tror ikke, Zarathustra nogensinde har haft det så gement. Måske er det derfor, Orienten er morgenlandet, og vi er aftenlandet, der forstøver i rædsel over mørkets magt. I Orienten ved de jo godt, at solen ikke står op, men at evigheden bare går i ring.

Anne-Marie Donslund er forfatter

Blomsten af Danmarks højskoleungdomog i modsætning til alle andre levende væsener har ansvar og evne til at skabe, tænke og tro nyt, i stedet for at efter-abe de andre. Hvad angår ”folkelighed”, som in-gen af de tre unge højskole folk vil ken-des ved, kunne man måske i dag tænke det som viljen til fællesskab med dem, der ikke ligner en selv, og ikke deler ens egne meninger, værdier og holdninger. Det er vel også en del af meningen med tre af de store fællesskaber i vores samfund, som historisk set har skabt sammenhængskraft og dannet kultur, og hvor alle, der ville, kunne være med: Folkeskolen, folkekirken og (folke?)-højskolen.

oktober 2009

Den nye generation Fremtidens højskole tegnes af Øland, Mortensen og Høy

Højskolebladets forside, oktober 2009

s. 20

november 2009

debatKommentarer

Den nye generation II

af else mathiasssen, forstander ”kraftværk” vestjyllands højskole

illustration: katrine dahlerup

Gamle patriarker skiftet ud med drengerøve?

Jeg vil begynde uden for højskoleverde-nen. Som bestyrelsesmedlem i en virk-somhed har jeg oplevet, hvor svært det er med ligestillingen i bestyrelser. Den verserende debat om kvoter til besty-relser kommer ikke ud af den blå luft. Vi var 3 mænd og 2 kvinder i bestyrel-sen. Den ene mand gik på pension, og vi skulle finde et nyt medlem. Det stod alle frit for at komme med forslag. Selvfølgelig ville jeg gerne at firmaet skulle gå foran i kvindekampen, så jeg satte mig for at finde en kvinde. Jeg kom på arbejde. Hvor jeg end forhørte mig, dukkede mandenavne op. Til sidst fandt jeg lige den rigtige kvinde til posten, men havde jeg ikke været kvinde - kvindesagskvinde, havde jeg for længst givet op. Sådan er det i for-retningsverdenen. Og i højskoleverdenen? I FFD’s bestyrelse har vi en kvindelig formand, men ellers en bestyrelse bestående kun af mænd. Jeg har ofte tænkt, at jeg skulle ruske lidt op i kvinderne i FFD, for at få dem til at gå ind i bestyrel-sesarbejdet, men da jeg selv er blevet opfordret til at stille op og takkede nej, synes jeg, at krudtet var lidt vådt. Dernæst tænkte jeg, at de mænd, jeg kendte i højskoleregi, er så nuance-rede, at det ikke var helt så vigtigt, om det nu biologisk set var en mand eller kvinde, der repræsenterede højsko-lerne - også selvom de ikke har været i stand til at finde kvindelige oplægshol-dere om lederskab på det nye lederkur-sus. Så kom oktobernummeret af Højskolebladet, og jeg blev sørgmo-dig. Nej, jeg blev vred. Tre poserende drenge på forsiden. Det kunne have været en fornøjelse, men attituderne udstrålede en moderne udgave af

Der er forskel på mænd og kvinder, og det kan jeg bestemt også mærke i dagligdagen, hvor mandlige og kvindelige kolleger har forskellig tilgang til tingene. Jeg har som kvindelig for-stander valgt en mand-lig viceforstander, ikke kun fordi han var mand, men fordi han som mand lægger vægt på andre ting end jeg.

»

patriarkernes mangel på åbenhed. Nu kender jeg den ene af modellerne og ved, at han faktisk er alt andet en stiv-net i en kliché, så min første tanke var, at de tre gutter var blevet manipuleret af fotografen og redaktøren og fik lidt ondt af dem. Men kun nogle sekunder, for så kom jeg i tanke om at de alle arbejder med billeder og PR. De ved altså, hvad de gør.

Som meget ung højskolelærer dristede jeg mig i patriarkernes tid op på taler-skolen på en generalforsamling. Det var dengang, Søren Bald var formand. Efter at have lyttet til den ene ældre mand efter den anden, sagde jeg, at man skulle tro, at man skulle være mand og over 40 for at tage ordet. Jeg fik tæsk, men glædede mig i de følgende år over, at hele formen på ge-neralforsamlingerne blev meget mere rummelig, og mange flere røster blev hørt. Der kom workshops, senest som en del af dagsordenen. Mere kvindeligt kan det næsten ikke være. Her er plads til, at også uerfarne i store forsamling-er kan komme med deres mening. Der er også kommet langt flere kvindelige forstandere, og de kvindelige højskole-lærere kender deres værd i dag. Vi skal forny os og ruske op i højskolebevægelsen, så det netop bliver bevægelse og ikke stilstand, der kendetegner os. Der er liv og visioner i den gamle bevægelse. Skønt at festen på en pløjemark i Roskilde kan udvikle sig til højskole. Godt for de gamle golfspillende mænd i det sydfynske, at de har en ung pr-chef, og fint at fiktio-nens verden kan finde sin form på en filmhøjskole, men hvordan Højskole-bladet kan finde på at lave en forside om fornyelse i 2009, der lige så godt

s. 21

kunne være lavet i 1909, bortset fra at der i nutidens udgave, ikke er et slips om halsen på de udstillede, det forstår jeg ikke. Der er forskel på mænd og kvinder, og det kan jeg bestemt også mærke i dagligdagen, hvor mandlige og kvin-delige kolleger har forskellig tilgang til tingene. Jeg har som kvindelig forstan-der valgt en mandlig viceforstander, ikke kun fordi han var mand, men fordi han som mand lægger vægt på andre ting end jeg. Som historieprofes-sor Jens Engberg udtrykte det, da han blev spurgt om mandlige studerende er dygtigere end kvindelige: ”Jeg har bemærket, at der i hvert fald er to køn

Den svim-lende videnDen nye generation III

af kristian kjær, højskolen på helnæs

Mine første skoleår på landet i Jyl-land var hver anden dag og også om lørdagen. Vi måtte ikke have skjorten uden for bukserne. Derfor har jeg med stor interesse og opmærksomhed læst Højskolebladets interview med Øland, Høy og Mortensen. Til Høy særligt, ham med de blin-kende lygter i overhalingsbanen, et lille digt fra Peter Laugesens seneste samling Fotorama (2009), som han nok har læst. Dertil kan Høy synge Højskole-sangbogens nummer 173.

At have den svimlende viden man har når man er ung den absolutte sikkerfryd at alt hvad man gør er rigtigt Senere når man ved bedre og hånden løber af sig selv ved man ikke mere hvad der er sandt og om der er mening Det er styrken hos de unge døde at de kun kender tvivlens form ikke dens indhold at de taler frit De ved de har ret og de gamle kan sådan set bare sige hvad deres gamle hjerter kan ryste ud gennem hånd og mund af tvivl De unge er svimle af det de ved

s. 1

oktober 2009

siden 1876

Den nye generation Fremtidens højskole tegnes af Øland, Mortensen og Høy

på studiet, og at de løser opgaven på hver deres måde.” Det handler om at få løst opgaven med at forny højskolen, og i god højskoleånd få inddraget en mangfoldighed af perspektiver. Som en af ”de gamle” støtter jeg, at ”de nye” kommer til orde. Så kære redaktør-gruppe, prøv også at tjekke listen over nye - uanset alder - kvindelige højskoleforstandere, når I forbereder en forside eller en skarp artikel næste gang. Så vil både forside og indhold blive beriget af anderledes idealer.

Bo, Møgeltoft og Trinskjær

Sådan kunne Højskolebladets forside, oktober 2009, have set ud.

s. 22

november 2009

tema - koldkrigerne Tendensinterview

Barbarerne ved porten

s. 22

»Faktum er, at prostitu-tionen og alle de andre lyssky fænomener er blevet globaliseret, nøj-agtig ligesom Starbucks og McDonalds er det.

Polfoto

s. 23

i vesten tror vi, at det var den frie verdens demokratiske pres, der i sidste ende førte til Berlin-murens fald og sammenbruddet af Østblokken. Men i virkeligheden var det ikke sådan. Muren faldt af sig selv, fordi systemerne i øst ikke var stærke nok til at overleve. Det var en fejl. Det mener den italienske økonom og journalist Loretta Napoleoni, der for nylig gæstede Danmark. I Napoleonis optik er Berlinmurens fald ikke den lykkelige historie om et genforenet Europa og den vestlige kapitalismes universelle sejrsgang. Det er historien om en ekspansiv vækst i fænomener som prostitution, menneskehandel og organiseret kriminalitet i det hele taget. ”Alt dette skete i direkte forlængel-se af Murens fald. Da Muren var der, var verden opdelt i to geopolitiske og kulturelle blokke. Selvfølgelig klarede den østlige del sig ikke så godt, men i det mindste regulerede landene i vidt omfang selv deres økonomier. Men pludselig faldt Muren, og der var ingen i Østblokken, som tænkte på, hvad en overgangsperiode ville betyde for for-holdet mellem politik og økonomi. Fra den ene dag til den anden bevægede man sig fra en gennemreguleret til en fri og grænseløs økonomi.” Der er særdeles god grund til at være bekymrede for denne udvikling, da den eksplosive udvikling i krimina-litet og korruption de sidste to årtier ifølge Napoleoni er symptomer på, at Vestens globale dominans for alvor er ved at gå på hæld: ”Før Murens fald havde man prak-tisk talt ingen kriminalitet i østblok-kens lande. Der var ingen mafia. Jeg boede selv i Ungarn i starten af 80erne. Et kommunistisk regime kontrollerer alt, så det kontrollerer selvfølgelig også kriminaliteten. Men med Murens fald opstod et tomrum, som kriminalite-ten kunne udfylde. I dag, 20 år efter, virker det fuldkommen indlysende,

Der er ingen grund til at juble. Muren faldt af sig selv - den var ikke en nødvendig demokratisk udvikling. Det siger den italienske økonom Loretta Napoleoni, der beskæftiger sig med den kriminelle økonomi, der først blev mulig, efter at den kolde krig var forbi.

af karsten wind meyhoff og andreas harbsmeier

»Før Murens fald havde man praktisk talt ingen kriminalitet i østblok-kens lande. Der var ingen mafia. Jeg boede selv i Ungarn i starten af 80erne. Et kommunis-tisk regime kontrollerer alt, så det kontrollerer selvfølgelig også krimi-naliteten. Men med Mu-rens fald opstod et tom-rum, som kriminaliteten kunne udfylde.

at det måtte gå sådan. Ikke mindst nu hvor alle ved, at det meste af den russiske økonomi er kontrolleret af mafiaen. Men uden nationalgrænser er det uhyre vanskeligt at fange disse mennesker og stoppe deres aktiviteter. I den forstand har globaliseringen haft en enorm negativ virkning.”

fra kontrol til nostalgiNapoleoni har boet 30 år i London og har tidligere arbejdet for en række store banker og EBRD (European Bank for Reconstruction and Develop-ment). De sidste årtier har hun forsket i international organiseret kriminalitet og dens stigende udbredelse. Hun har

»

s. 24

november 2009

Det er ifølge Napoleoni en del af forklaringen på den nostalgi over for tiden før 1989, der hersker mange steder i den tidligere østblok: ”Da Muren var der, havde folk en identitet. De kunne ikke gøre, hvad de ville, men de havde en identitet, et hjem og et job. Nu har mange af dem intet. Især de ældre generationer. Og al snakken om et forenet Europa og fæl-les værdier kan de ikke bruge til særlig meget i dagligdagen. Derfor kommer nostalgien. Det frie marked er et hårdt sted at være, hvis du ikke er vinderen. Og disse mennesker er ikke vinderne.” I stedet kan de iagttage en ureger-lig økonomisk aktivitet, som rege-ringslederne ikke længere er i stand til at kontrollere. Det er de samme regeringsledere, som skal skaffe dem arbejde og social sikkerhed. Men det er de blot ikke i stand til. For meget af den reelle økonomiske magt er havnet hos mennesker, der ikke bekymrer sig om demokrati, det folkelige fællesskab og borgerlige rettigheder. Rusland står som skræmmeeksemplet på den udvikling. ”Historien om oligarkernes over-tagelse af Ruslands rigdomme siger i denne sammenhæng det hele. De brød ingen love. De var ikke kriminelle, for der var ingen regler at bryde. Men det er vigtigt at huske på, at det netop er under store transformationsprocesser, at de kriminelle aktiviteter blomstrer og alting begynder at gå i opløsning. Når staten mister kontrollen med bare en lille del af økonomien, så skal der ikke særligt meget til, før den hurtigt mister grebet om større og større dele. Rusland er nutidens bedste eksempel på dette.” Men det er langt fra kun i Rusland, at den økonomiske kriminalitet er dominerende. Også i Danmark er eksempelvis prostitutionen vokset hastigt, men vi vil ikke rigtig erkende

blandt andet kortlagt den økonomiske finansiering og de institutionelle for-hold bag nutidens globale terrorisme i bogen Terror Incorporated (2005). Senest har hun i bogen Rogue Economics (2008) beskrevet den nye økonomi efter Murens fald og især fokuseret på karakteren og intensiveringen af de mange former for kriminalitet, hun ser opstå i forlængelse af en mere global og dereguleret økonomi. Hun kan ikke bidrage til det romantiske billede af Murens fald som en fredelig revolu-tion: ”Det er en illusion at tro, at det var de vestlige demokratiske lande, der væltede muren. Man kan lave en sam-menligning mellem østblokkens forfat-ning og Irak inden Den anden Golfkrig eller Irakkrigen. Bush troede, at det var tilstrækkeligt at invadere Irak for at skabe demokrati. I virkeligheden kunne det lade sig gøre, fordi landets infrastruktur på en lang række områ-der ikke fungerede. Man rykker ind, og så går det op for en, at infrastrukturen ikke fungerer, at landet allerede ligger i ruiner og er klar til en systemomvælt-ning. Økonomien imploderede kort sagt indefra. Der er mange ligheder mellem Murens fald og Irak.” For Napoleoni er motiverne hos de demokratiske nationer i Europa i det hele taget langt fra kun idealistiske og sikkerhedspolitiske. Det handler i vidt omfang også om at pleje egne økono-miske interesser. ”EU støttede deres egne erhvervs-folk, så de kunne tage til Østeuropa og tjene penge. Jeg arbejdede for EBRD, før den blev startet og sad med ved alle møderne med repræsentanterne for de forskellige lande. Og de mennesker talte ikke om at genopbygge Østeuro-pa. De talte om, hvor mange af deres egne firmaer, der kunne rykke ind og gøre sådan og sådan. Det er langt fra tale om nogen Marshall-plan!”

Loretta Napoleoni (F. 1956) Italiensk økonom, journalist og forfatter. Har arbejdet ved London School of Economics og IMF, og har været korrespondent ved flere italienske aviser. Napo-leoni har markeret sig med sit feministiske og politiske engagement. Har fået bred anerkendelse for romanen Dossier Baghdad og for sin nyeste bog, Rogue Econom-ics, om grænseløs krimi-nalitet efter Murens fald.

tema - koldkrigerne Tendensinterview

s. 25

problemets omfang: ”Det er ikke nemt at se kriminalite-tens massive tilstedeværelse i øjnene, for det vil bare lægge endnu en fiasko oven i alle de andre fiaskoer, som regeringer rundt omkring for tiden har præsteret: Økonomien er i krise, arbejdsløsheden stiger, folk er utrygge, vi er ved at miste vores rolle som ver-dens økonomiske drivkraft til Kina - et kommunistisk land! Vi er blevet angre-bet af en gruppe mennesker, der bor i huler i Afghanistan. Det lykkedes dem jo at vælte Twin Towers og sætte en ny verdenspolitisk dagsorden. Klarer vi det godt? Nej, vi klarer os rigtig dårligt. Skulle man så oven i købet indrømme, at vores økonomi og samfund er ved at blive kriminaliseret? Det ser ikke godt ud. Men faktum er, at prostitutionen og alle de andre lyssky fænomener er blevet globaliseret, nøjagtig ligesom Starbucks og McDonalds er det.”

vestens dekadenceI Napoleonis øjne er den manglende vilje til at se den tiltagende krimina-lisering i øjnene et tegn på Vestens dekadence, som hun sammenligner med dekadencen i perioden før Ro-merrigets fald. ”Mens barbarerne stod ved grænsen til riget, havde man travlt med at diskutere om guldstatuen af kejseren skulle stå til højre eller venstre for indgangen til kejserpaladset. Vi er lige så blinde som dem, fordi vi tror, at vi er uovervindelige. Romerriget faldt dog ikke, fordi barbarerne kom, men fordi romerne selv var blevet barbarer og havde glemt alle de ting, der engang gjorde romerriget stort. Og vi er i mine øjne i samme situation. I dag er vi selv blevet barbarer.” For Napoleoni handler Vestens dekadence om, at vi ikke vil indse, at den globale dominans, vi har nydt godt af de sidste mange århundreder, for

alvor er ved at på hæld, og vi langsomt, men sikkert, vil miste magt og indfly-delse i fremtidens geopolitiske spil. For Napoleoni befinder vi os midt i en overgang fra at være verdens førende magt til at blive en geopolitisk spiller blandt andre. ”De sidste mange århundreder har vi koloniseret verden med magt. Men nu er vi nået til vejs ende. Det betyder ikke, at vi vender tilbage til stenalderen. Men man kan jo også leve for meget mindre, end vi gør i dag. Måske er det slet ikke så dårligt endda. Kriminalitet, prostitution og alle de andre fænomener er netop symptomer på et omfattende moralsk og kulturelt forfald, der er i fuld gang i Vesten lige nu. De nye magter er Kina, Brasilien og Rusland. Det er den nye verden. Vi kommer til at være en del af den, men ikke i centrum. Vi må acceptere det. For så kan vi tilpasse os. Vi må erkende problemet, men det gør vi ikke.”

»Det er ikke nemt at se kriminalitetens massive tilstedeværelse i øjnene, for det vil bare lægge endnu en fiasko oven i alle de andre fiaskoer, som regeringer rundt omkring for tiden har præsteret: Økonomien er i krise, arbejdsløsheden stiger, folk er utrygge, vi er ved at miste vores rolle som verdens økono-miske drivkraft til Kina - et kommunistisk land! Vi er blevet angrebet af en gruppe mennesker, der bor i huler i Afghani-stan. Det lykkedes dem jo at vælte Twin Tow-ers og sætte en ny ver-denspolitisk dagsorden. Klarer vi det godt? Nej, vi klarer os rigtig dårligt.

s. 26

november 2009

tendensNedslag

”Hvis modenhedens milde magt, af livet selv du lærte, da slår bag falmet rosendragt, dit røde hybenhjerte.”

(Alex Garff 1949)

Hyben er for mig indbegrebet af efterår. Mangen en søndag blev i min barndom brugt til trasken langs et hy-benhegn med plovmuld under fødder, hybentorne i fingrene og hybenkerner vanvittigt kløende, fastklemt under uldtrøjens strammende manchet. Vi tjente 25 øre pr. liter hyben vi pluk-kede - hyben der skulle bruges til mine forælders vinproduktion. En fantastisk ravfarvet lumsk vin, der smagte sød, blød og tilforladelig, men var over-raskende stærk som hedvin. Begrebet ”at møde den lille hybenmand med den store gummihammer” var berømt og berygtet i det sønderjyske.

Efteråret bærer eftertænksomt frugten. Resultatet af blomstring, bestøvning og drægtighed. Vi svælger i saftige og kraftige frugter - i år en sand overflod af mirabeller, blommer, æbler og pærer. Vi samler forråd, styrker os med hele skalaen af vitaminer, der gør vores fremadstræbende rejse mulig. Vi har hele tiden behov for alle former for brændstoffer, for at kunne løse de opgaver vi står overfor, hvilket ikke burde være noget problem. Lad bare efterårets enormt mange fold af frugt være et billede på, hvor rige vi er. Der burde være nok til alle. Mangfoldighed og ønsket herom burde være ligefrem proportionalt med det menneskelige overskud, som et rigt samfund burde ose af. Medmenneskeligheden burde være i første række når vores næste står ved køkkendøren og skriger om

Modenhedens milde magtESSAY: Monokulturen med ensretning og protek-tionisme gør os fattigere og fattigere

af henrik hartvig, forstander ærø højskole

hjælp. Og alligevel skal vi trækkes med småtskåret, snæversynet smalhals, når der skal deles ud af velvilligheden. Dogmatisk, stålsat jernvilje til at håndhæve rigide regler og forordnin-ger - til at dæmme op for bestemte medmennesker med bestemte religiøse opfattelser - tegner et beskæmmende, beklageligt og bedrøveligt billede af os. Grundtvigcitatet: Menneske først - kristen så!, kunne meget vel bruges her til at komme i hu, at før alt andet kom-mer mennesket. Det er der heldigvis nogen der husker på eksemplarisk vis. Der er heldigvis nogen der ikke bare snakker om det, men bogstaveligt sæt-ter mennesket på førstepladsen - lader tro komme i anden række, og uden at blinke rækker hånden og hjertet frem til anderledes troende og tænkende. En kæmpe hyldest til Brorsons Kirke og til alle de præster over det ganske land der har mod og mandshjerte til at praktisere rettidig medmenneskelig omhu og lader deres røde hybenhjerte overlyse deres sorte og hvide klæde-dragt.

knippelsuppe og forårsfrøÆrgerligt er det, og bittert må vi sande at ”modenhedens milde magt” ikke skinner igennem hos lovgiverne. Vold-somt og modbydeligt ser det ud, når der uddeles knippelsuppe til sagesløse af den lille politimand med den store gummiknippel, og den hårdhændede behandling skal selvfølgelig kritiseres. Men ansvaret herfor ligger højere oppe hos de politikere der ”flyver som et forårsfrø” - som vinden blæser - i slipvinden på trodsige tørklædefor-skrækkede medløbere, hvis populisti-ske fokus er lige så kortsynet, blændet og tilsløret som verdenen set gennem en burka.

Ærgerligt er det, og bittert må vi sande at ”modenhedens milde magt” ikke skinner igennem hos lovgiverne. Voldsomt og modbyde-ligt ser det ud når der uddeles knippelsuppe til sagesløse af den lille politimand med den store gummiknippel

»

s. 27s. 25

Den unge rug af mulden gror Med grønne lyse vinger, Men storken længst af landet fór Med sol på sine vinger

… hvilket man ikke kan fortænke den i, da den omsiggribende monokultur har fjernet storkens fødegrundlag og gjort natur- og kulturlandskabet fat-tigere. Lad dette være et skræmmende eksempel på, hvordan ensretning og protektionistiske tiltag mod mang-foldigheden kun gør os fattigere og fattigere og fattigere og fattigere og…

Husk at du som medlem af

folkeHøjskolernes forening i danmark gratis kan få trykt

dit navn på forsiden af din nye

Højskolesangbog

med

GulD tryk

www.hojskolesangbogen.dkwww.ffd.dk/medlem

s. 28

november 2009

debatBogkritik

Den kolde krig fascinerer. Ikke mindst dens hemmeligheder. Og i takt med at efterretningstjenester i Europa, Rusland og USA giver offentligheden adgang til dele af deres arkivmateriale, ser flere og flere af de mange dunkle affærer dagens lys. Det er uhyre vig-tigt at disse ufortalte hændelser fra omkring 40 års historie kommer for dagen. Dels fortæller de et tragisk og brutalt kapitel i Europas nyere historie og vidner endnu engang om, hvad men-nesker er villige til at gøre mod men-nesker i ideologiens, men også frygtens og apatiens navn. Dels handler disse begivenheder om virkelige mennesker og familiers liv, og de store konsekven-ser efterretningsvæsnets kamp mod den indre fjende havde for tusindvis af individer på begge sider af jerntæp-pet. At fortælle disse historier, at

Et kapitel i den kolde krigs hemmelige historie

ANMELDELSE : Niels Barfoed er taget tilbage til 80ernes Tjek-kiet for at kigge efter sig selv i de nyligt åbnede arkiver. Resultatet er et spændende, men noget ujævnt bidrag til histo-rien om den kolde krig

af karsten wind meyhoff

dokumentere, hvordan de fandt sted, i hvilket omfang, hvem der gjorde det, og hvad de betød, kan måske forhindre noget tilsvarende i at ske igen. Niels Barfoeds nye bog Timos-A. Mit hemmelige liv bag jerntæppet er et bidrag til historien om den Tjekkoslo-vakiske Socialistiske Republik (CSSR) og dens dubiøse forhold til kritikere af styrets officielle kurs. Sammen med et filmhold drager Barfoed i 2009 tilbage til Prag, hvor han i oktober 1986 var på mission bag jerntæppet for at over-række en frihedspris på 75.000 kr., indstiftet af Politiken og den svenske dagblad Dagens Nyheter, til forfatte-ren Vaclav Havel. Den senere præsi-dent Havel var et af de fremtrædende medlemmer af oppositionsgruppen Charta 77, der i næsten ti år havde kæmpet for en revision af de politiske forhold i Tjekkoslovakiet og i sidste ende indførelsen af demokrati i landet.

indblik i arkiverneCharta 77’s ihærdige og omkost-ningsfulde indsats skulle belønnes, og Barfoed blev af chefredaktørerne udvalgt til at tage af sted til Prag. I hovedstaden kommer han imidlertid hurtigt i søgelyset hos den tjekkiske efterretningstjeneste StB (Korpset til Nationens Sikkerhed), der overvåger, aflytter, pågriber, afhører og udviser Barfoed af landet ved at gelejde ham til den tyske grænse. Turen varer i alt kun 5 dage, så er han i København igen. I forlængelse af de åbnede arkiver i den tjekkiske hovedstad har Barfoed nu, 23 år efter episoden, fået adgang til efter-retningstjenestens version af forløbet. Rapporten, hvor Barfoed har fået navnet Tomis-A, indeholder en minuti-

Tomis-A Mit hemmelige liv bag jerntæppet

Niels Barfoed Gyldendal 232 sider. Er udkommet Kr. 249,-

s. 29

Bogkort

ved andreas harbsmeier

øs redegørelse for den danske ”turists” whereabouts under opholdet i Prag. I sig selv er brudstykkerne af rapporten monoton læsning, men giver dog et indtryk af et stykke efterretningsprosa fra den virkelige historie. Fremstil-lingens stil er holdt i en monoton og desinteresseret tone, der alligevel har et nærmest fetichistisk overvågnings-blik på detaljer som påklædning og fortæring. Det mest forunderlige ved rapporten er, at mere end 30 efterret-ningsfolk tilsyneladende har været del af overvågningen. I betragtning af at Barfoeds ophold er forbavsende begi-venhedsløst ud af til, vidner rapporten måske frem for alt om et gigantisk ressourcespild fra StBs side på et besøg, der til trods for sin i situationen rystende karakter for Barfoed alligevel må betragtes som en parentes i den store historie. Og var det ikke for de mange, mange menneskelige tragedier, der var den direkte konsekvens af efterretningstjenesters monstrøse og paranoide aktiviteter, så måtte man ryste på hovedet i dyb undren over den massive indsats. Havde de virkelig ikke andet at give sig til?

mere faktaBarfoed har en god pen og får under-vejs knyttet en lang række episoder om tjekkiske forhold fra dengang og de to efterfølgende årtier sammen til en informativ mosaik, som giver et ud-mærket indtryk af nogle af de skæbner og individer, der var offer for styrets kamp mod den indre fjende. Bogen har dog mere karakter af personlig erindringsbog end detaljeret historisk redegørelse. Og fremstillingen er mere kauserende end analyserende. Undervejs var det svært for denne læser at undgå at ønske en fremstil-ling med flere fakta, mere research og en mere dybtgående redegørelse for StBs arbejde dengang og i dag samt en uddybning af de østeuropæiske efter-retningstjenesters forhold til KGB i Sovjetunionen. Charta 77’s historie og arbejde kunne også behandles mere ekstensivt. Med andre ord giver Bar-foed et første kig ind i et dunkelt tjek-kisk kapitel, men det store billede skal man finde andetsteds. Barfoeds bog er ikke desto mindre et godt bidrag til den aktuelle genskrivning af den kolde krigs hemmelige historie, og man kan håbe på, at andre førstehåndsvidner vil gribe pennen og lade sig inspirere til at give deres version af deres erfaringer.

De andre mente”Barfoed skriver godt nok veloplagt og sigter efter den delvis forudsætning-sløse læser, for hvem den kolde krig og livet på den anden side af Jerntæppet er en blind plet i erindrin-gen, men historien bliver for sporadisk, måske fordi kendskabet til sproget og den verden, han skriver om, er begrænset.”Flemming Rose i Weeken-davisen

“Barfoed er en fremragende formidler af tjekkoslovakisk og østeuropæisk historie. Det er en fornøjelse at have ham som fortæller. Bogens problem er, at dramaet udebliver. Der kommer ikke mere historie ud af det, end der var i første runde.”David Rehling i Information

Det mest forunderlige ved rapporten er, at mere end 30 efterretningsfolk tilsyneladende har været del af overvågnin-gen. I betragtning af at Barfoeds ophold er forbavsende begiven-hedsløst ud af til, vidner rapporten måske frem for alt om et gigantisk ressourcespild fra StBs side på et besøg, der til trods for sin i situation-en rystende karakter for Barfoed alligevel må betragtes som en parentes i den store historie.

»

PET Af Regin Schmidt, Rasmus Mariager & Morten Heiberg Gyldendal

Efterretningstjenester besidder en indly-sende fascinationskraft. Således også for disse tre historikere, der beskriver PET’s arbejde og metode under den kolde krig. Konkrete begivenheder og sager hvirvles op, og PET’s rolle i staten Danmark skitseres i en noget tør, men bestemt interessant bog.

Tyskland. Europas hjerte Af Per ØhrgaardGyldendal

For 20 år siden faldt Berlinmuren, og studerende i Danmark strømmede til tyskstudiet. Sådan er det ikke længere, men professor Per Øhrgaards nye bog om Tysklands nyeste historie burde være pligtlæsning for alle. Og efter endt læsn-ing kan det undre, at ikke flere er inter-esserede i Danmarks nærmeste nabo og suverænt største handelspartner.

s. 30

november 2009

højskoleNavne

Historien om dine højskolesangesanghåndbogen indeholder viden om alle højskolesangbogens 572 sange og salmer - leveret af 85 bidragsydere med særligt kendskab til de enkelte sange.

kan bestilles på www.hojskolesangbogen.dk eller ring 3336 4040.

Pris: 298,-

Musik og teaterhøjskolen har 25 års jubilæum den 24. november.

Forstander på Idræthøjsko-len Ikast, Ib Møller Peder-sen, har valgt at opsige sin stilling. I 2004 åbnede en efterskole i sammenhæng med højskolen, og ifølge bestyrelsen er forstanderen kørt sur i de administra-tive opgaver, der har været forbundet med sammen-lægningen.

Statsministersøn, kommunal-politiker og højskolekokNår der den 17. november i landets kommuner skal stemmes om, hvem der skal være fremtidens beslutnings-tagere på rådhusene, er kokken på Ærø Højskole gennem de seneste 2 år, Peter Hansted, blandt kandidaterne. Han stiller op for Socialdemokraterne til kommunalvalget. Selvom det er i en lidt sen alder, som 53-årig, at Peter Hansted er gået ind i politik, så er det nu langt fra noget nyt at diskutere - forholde sig - til politik. Hans far var nemlig ingen ringere end tidligere statsminister Jens Otto Krag så barndomshjemmet har altid været fyldt med politiske diskus-sioner: ”Det gør selvfølgelig noget ved

én, når ens far beskæftiger sig med politik på det plan, som han gjorde. Når vi så tv-avisen diskuterede vi altid, ligesom jeg altid har været med til 1. maj og i det hele taget har mødt mange politisk engagerede mennesker.” Det har dog ikke været et dybt ønske om at blive politiker, men mere et skridt på vejen til at lave nogle forandringer: ”Det har bare været en helt naturlig indfaldsvinkel for mig, da jeg blev tilpas træt af den borgerlige regering og Dansk Folkeparti.” Om Peter Hansted bliver valgt ind eller ej, så har han ingen planer om at stoppe med at lave mad på Ærø Høj-skole.

Peter Hansted

s. 31

nyt fra ffdforeningenskalender

23.-25. november 2009 Norsk / Dansk vejledertræf den internationale Højskole

2.-4. december 2009 Kursus for nye forstandere nørgaards Højskole

8.-10. december 2009 Lederuddannelsens 2. del brandbjerg Højskole

2.-4. februar 2010 Lederuddannelsens 3. del brandbjerg Højskole

26. februar 2010 Informationskursus ffd

11.-12. marts 2010 Forstandermøde ffd

21.-22. april 2010 Informationsseminar ffd

mere på www.ffd.dk

den

ne s

ide

redi

gere

s af

ffd

Elevtallet stigerNu foreligger årselevtallet for skoleåret 2008/2009. Undervisn-ingsministeriet oplyser, at der var 4.869 årselever i skoleåret mod 4.773 i 2007/2008. Det er en stigning på knap 4 % i forhold til foregående skoleår. Stigningen skyldes primært en vækst på de lange kurser. Klimakonferencen: God højskole på The COme 2gether CaféDen længe varslede levende oplysning på Borups højskole under FN’s klimakonference i december har nu fået et navn: The COme 2gether Café. The COme 2gether Café bliver et folkeligt åndehul midt i Køben-havn, hvor det vil være let at deltage uden at kende nogen på forhånd. Caféen bliver et uformelt og inspirerende rum, hvor der er plads til alle, både de stærkt klimafaglige og dem der ikke ved så meget, og hvor vil kunne finde både debatter, foredrag, kreative og kunstneriske kommentarer til klima-spørgsmålene. Man vil også kunne nøjes med at finde en kop kaffe og så kigge lidt. Dagene bliver inddelt i forskellige ”lommer” med indhold, som vil appellere til forskellige målgrupper. De vil være fyldt med ”god højskole” - leveret af en mangfoldighed af højskoler, andre organisationer og mennesker og initiativer, der på den ene eller anden måde har klimaet på sinde. Se programmet her: www.klimahøjskolen.dk

Lærerkonferencen 2010Lærerkonferencen i 2010 bliver onsdag d. 24. og torsdag 25. marts på Vejle Idrætshøjskole. Vægten bliver lagt på at styrke lærernes faglige netværk, og på konferencen bliver der mulighed for at vælge sig ind på ét af temaerne. På det nyligt afholdte ”Kursus for nye lærere” i oktober 2009 blev der lagt op til, at faggruppetemaerne fx kunne være inden for 1. Filosofi, litteratur, religion, 2. Politik og samfundsudvikling, 3. Kunst og håndværk. Der bliver derudover et foredrag fælles for alle deltagere, nyt fra FFD og mulighed for erfaringsudveksling. Kursusoversigt for 2010Husk, at du allerede nu kan planlægge dit skema efter, hvilket eller hvilke kurser, du ønsker at deltage i, idet der allerede nu lig-ger plan for FFD’s kurser på http://www.ffd.dk/uddannelse

s. 32

november 2009

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K B

NYT

Linda Woodhead fra Lancaster University i England er blevet udnævnt til adjungeret professor i Religionsvidenskab.

ARRANGEMENTER 9. novemberMenneskets klimaforandringer: Hvorfor og hvad nu? Foredrag v/ Jens H. Christensen.

11. novemberJesus og Kristus: Den historiske Jesus vs. kristendommens Kristus-skikkelser.Foredrag v/ Per Bilde.

17. novemberKoranen som historisk kilde. Foredrag v/ Patricia Crone.

17. novemberReligion og medier. The Changing nature of the self online.Foredrag v/ Charles Ess.

20. novemberÅbning af Netværk for historisk religionsforskning.

29. novemberPå sporet af religion på Færøerne.Foredrag v/ Janna Egholm Hansen.

7. decemberJorden brænder - om klima, værdier og religion. Foredrag v/ Mickey Gjerris.

Velkommen til et godt miljø på Aarhus Universitet. Vi lægger vægt på at være et levende sted med gode faciliteter, engagerende undervisning og spændende arrangementer.

NYT OM TEOLOGI OG RELIGION

Det Teologiske Fakultet i Århus er Danmarks største fagmiljø inden for teologi, religionsvidenskab samt arabisk- og islamstudier. Se mere om vores uddannelser, forskning og aktuelle arrangementer på www.teo.au.dk

AUDET TEOLOGISKE FAKULTETAARHUS UNIVERSITET

Annonce 10 Højskolebladet.indd 1 27-10-2009 12:17:01

Documents

Højskolebladet November