Højskolebladet - april

s. 1

april 2012

siden 1876

Demokrati på standbyEuropa er fanget i krisens logik

Jeg er ikke jubeleuropæer Interview med Connie Hedegaard

Unge stemmer er lig mere demokrati Valgretsalderen til debat

s. 2

april 2012

Få højskolen ind ad brevsprækken hver månedTegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 11 numre: 499,- (Studerende 299,-)

www.hojskolebladet.dk / tlf. 3336 4047

s. 3

april 2012

INDHOLDapril 2012

s. 4LederAfdemokratisering

s. 5 Til tiden Unge stemmer giver mere demokrati

s. 6Tidsånden kortVed Jasper Mortensen

s. 7Højskoler som eksportvare? Indspark v. Asser Amdisen

s. 8

s. 12 FotoDe bedste fra højskolerne

s. 14

s. 18BøgerFilosofisk aktivisme

HØJSKOLE

s. 20 Højskolen kort

s. 22Europæisk demokrati i praksis på Østersøen

s. 24

s. 26 Debat og kommentarer Frem til fortiden s. 30Navne

”Jeg er ikke jubeleuropæer”- Interview med Connie Hedegaard

Demokrati på standby - Europa er fanget i krisens logik

Østeuropæisk forbindelse sløjfes

Den norske, svenske og finske kultur ligner jo meget vores, hvorimod de østeuropæiske giver spændende sammenstød og en enorm kulturel udvikling. - søren winther larsen, forstander på odder højskole

s. 4

april 2012

debatLeder

kolofon

03/april 2012. 137. årgang

udgiverFolkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)Formand: Helga Kolby KristiansenNytorv 7 - 1450 København Kwww.ffd.dk

redaktion [email protected] www.hojskolebladet.dkAndreas Harbsmeier (ansv.) Tlf. 3336 4047Sara Peuron-Berg Tlf. 3336 4267Amalie Vorting KristensenAndreas Melholt Lundberg

redaktionsgruppeKarsten Wind Meyhoff Ane KollerupUffe StrandbyNeal Ashley ConradMette Bock Jonas MøllerIda Ebbensgaard

Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devi-sen: Vi læser det hele og trykker det bedste.

skribenterJesper HimmelstrupKristoffer Friis HecquetSara Peuron-Berg Amalie Vorting Kristensen Andreas Harbsmeier

korrekturSofie Vestergaard Jørgensen abonnementHøjskolernes HusRikke HansenTlf. 3336 4036@: [email protected]

annoncesalgDG MediaTlf.: 7027 1155www.dgmedia.dk

layoutKatrine Dahlerup, FFD

forsidePolfoto

trykDystan Grafisk Servicewww.dystan.com

udgivelsesplan for 2012:

#4: 26. april#5: 31. maj#6: 28. juni#7: 26. juli#8: 30. august#9: 27. september#10: 25. oktober#11: 29. november

Deadline 14 dage før udgivelses-datoen.

ISSN: 0018-3334

AfdemokratiseringAndreas HarbsmeierRedaktør

imadridgårdeungejævnligtpågadenforatdemonstreremodned- skæringer,forringede sociale vilkår og massiv mangel på lovende fremtids- udsigter. Før jul spurgte en journalist en af de unge, om det var udtryk for en øget politisk interesse blandt unge i Spanien. ”Nej,” svarede den unge mand, ”dette har intet med politik at gøre. Det drejer sig om virkelige problemer.” Historien illustrerer, hvor vanskeligt det er for Europas demokratisk valgte politikere at gennemføre reformer og samtidig bevare folkelig legitimitet. I EU blev en græsk politiker, der afblæser en folkeafstemning, gjort til Europas redningsmand. Demokratiet suspenderes til det fælles bedste. Og man har indsat rene teknokratiske regeringer flere steder i Sydeuropa for at få styr på økono-mien. Det står ikke klart, om den politiske legitimitetskrise er udtryk for en generel mistillid til, at demokratisk valgte politikere, der hele tiden har det næste valg i baghovedet, ikke har tilstrækkelig bevægelsesfrihed til at kunne træffe nødven-dige, men upopulære beslutninger i en krisesituation, eller om det er de selv-samme beslutninger, der skaber mistilliden. Men det synes at være et faktum, at demokratiet i Europa – både på nationalt og europæisk plan – har kendt bedre dage. Indtil nu har det mest handlekraftige svar på krisen været en form for umyn-diggørelse af de nationale parlamenter i det fælles bedstes navn. At det er en ganske kortsigtet løsning, burde være klart for enhver. Europa ligner lige nu mere et bureaukratiets Europa end et demokratiets Europa. Opmærksomheden ved dette års danske EU-formandskab, hvor ingen synes at være interesseret i andet end økonomi, viser med al tydelighed, at en debat om en europæisk identitet og et fælles værdigrundlag er en nødvendighed. Her ligger en folkeoplysningsopgave af dimensioner. Men hvem har mod på at tage den op?

»I EU bliver en græsk politiker, der afblæser en folkeafstemning, gjort til Europas redningsmand. Demokratiet suspenderes til det fælles bedste.

s. 5

tendensTil Tiden

Unge stemmer giver mere demokratiSTEMMERET Europarådet anbefaler alle medlemslande at arbejde for 16 års valgret. Men i Danmark sker der ikke meget. Det går ud over demokra-tiet, mener Dansk Ungdoms Fællesrådaf sara peuron-berg »

Både erfaringer fra udlandet og fra Dan-mark viser, at mange på 16 tager ansvar og er bevidste om det sam-fund, de lever i.- rabih azad-ahmad, byråds-medlem i aarhus (r)

ligenusamlerdenengelske valgretskoalitionvotes16 underskrifterindtil et forslag om stemmeret til 16-årige. Også i Skot-land arbejder regeringen på et forslag, der giver 16-årige ret til at stemme til folkeafstemninger allerede i 2014. Ar-gumenterne er bl.a., at en 16-årig i for-vejen har afsluttet en grundlæggende uddannelse, kan få arbejde og straffes på lige fod med voksne. Østrig, Norge og Tyskland m.fl. er også langt fremme med nedsat valgret til lokal-, regional-, national- og Europaparlamentsvalg. I Danmark er der derimod ikke umid-delbart udsigt til en nedsat valgalder. I 2009 lavede Aarhus Kommune sammen med 30 andre kommuner et prøvevalg, og det blev foreslået at ned-sætte en valgretskommission. Forsla-get blev nedstemt af Venstre, Konser-vative og Dansk Folkeparti, bl.a. pga. en lav stemmeprocent og økonomiske omkostninger.

tag de unge seriøstRadikale Venstre har foreslået, at 16-årige skulle have stemmeret i Aar-hus til kommunalvalget i 2013. Rabih Azad-Ahmad fra Radikale Venstre og Aarhus Byråd argumenterer: ”Der er unge på 16, der faktisk er meget modne, og som ved meget om det samfund, vi lever i. Modsat findes der voksne overalt, der slet ikke ved no-get.” Han fortsætter: ”Både erfaringer fra udlandet og fra Danmark viser, at mange på 16 tager ansvar og er bevidste om det samfund, de lever i. Der er en lang række lande, der har succes med, at 16-årige kan stemme.”

Rabih Azad-Ahmad bliver bakket op af en undersøgelse fra det østrig-ske forskningsinstitut SORA. Hele 77 % af de 16-18-årige stemte, kun 1 procentpoint mindre end resten af den samlede befolkning, og de havde endda en højere stemmeprocent end dem over 30. Signe Bo, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), forklarer den lave stemmeprocent til prøveval-gene: ”Vores oplevelser er, at de danske unge er meget engagerede, men det er også klart, at det kræver ekstra arbejde at lave prøvevalg. I de kommuner, hvor man gjorde et ekstra arbejde med oplysning, var valgdeltagelsen højere.”

forpligtelser og rettigheder følges adDUF er initiativtageren bag en valg-retskommission, der i december sidste år fremlagde 28 forslag til, hvordan unges deltagelse i demokratiet styrkes. Et af forslagene var valgret til 16-årige. DUF var i 1979 med til at sænke valg-retten til 18 år under mottoet ’Forplig-

telser og rettigheder følges ad’, og det er stadig et af hovedargumenterne. De mener yderligere, at der undgås en skævvridning af demokratiet. Stemmer på de unges interesser giver et mere repræsentativt demokrati. Et mindretal i valgretskommissio-nen fastholder dog, at man skal være 18 år for at kunne stemme. ”En ændring betyder også, at myndighedsalderen skal sættes ned,” siger Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti til TV2 Nyhe-derne i forbindelse med fremlæggelsen af de 28 forslag. Til det svarer formand for Dansk Ungdoms Fællesråd Signe Bo: ”Det er klart, at myndighedsalde-ren er et stort fokuspunkt. Historisk set har valgretsalderen og myndig-hedsalderen ikke fulgtes ad. Der er så mange andre grænser, at det udvander myndighedsbegrebet noget.” De borgerlige understreger dog også, at valgbarhed og valgretsalder følges ad, og derfor kræver det en ændring af Grundloven ved folkeaf-stemning.

Foto: Polfoto

s. 6

april 2012

tendensTidsånden kort

Tidsånden kort

af jasper g. mortensenkommunikations- og udviklingschef, sko-lerne i oure

Billigt lort… eller?Jeg har ikke direkte statistisk belæg for det, men mener at se en tendens her. Det er sgu da morsomt, at det ofte er et billigt produkt, der vinder i de evige forbrugerundersøgelser. Det forekommer mig sgu, at vi er lidt til grin her. Jeg morer mig i hvert fald kosteligt, når den billigste el-pisker til 195 kr. suverænt banker mærketingen til 1150 kr. Det er sgu da humor!

Reality?Her skal jeg naturligvis passe på ikke at lyde ældre og mere vrissen, end jeg i forvejen er. Men der er altså noget galt her. Vild med dans er væmmeligt nok, og så kan vi ellers følges ad down the drain! Big Brother, Paradis Hotel osv. Jeg tror mere og mere på, at den glo-bale krise stammer derfra. Forbyd skidtet, og lad os se på nogle løver, der leger i stedet!

Vågne medierDet er ikke altid fascinerende at læse aviser i disse nærmest ”topar-ti-tider”. Er det virkelig rigtigt, at vi kun elsker pressen, når den optræder som blodhund? Jeg tror, vi foretrækker en, så vidt muligt, objektiv, analyserende presse, der ikke fokuserer sin journalistik på personer, men på de sager, der har politisk substans – ring lige, når I ser noget, der minder om det!

Studieværter Jeg ved, at det er sagt før, men der er vel næppe noget, der indkapsler vores nutid som studieværters fo-kusering på deres ”spændende” liv, og at selv seriøse aviser skriver om det! Forleden kunne vi læse om en flink lyshåret vært ved navn Felix (kendt), der ifølge overskriften ”Prøver at holde op med at spise så meget”. Jeg mener, manden har ikke engang et vægtproblem!

ked

elig

tmer af det

mo

rsom

t burde forbydes

s. 7

debatHB’s kommentatorpanel

Højskoler som eksportvare?

s. 7

Denne måned:Asser Amdisen (f. 1972)Tidligere højskoleforstander

Rasmus KjærOve KorsgaardHans Hauge

For et par uger siden var jeg inviteret til en ret anderledes session på Den Frie Lærerskole i Ollerup. Jeg skulle interviewes til et projekt, som en af deres specialegrupper er ved at lave. Projektet handler helt banalt om, at de gerne vil vide, om Grundtvig og højskolen har noget at sige til resten af verden. Jeg var blevet inviteret som

bestyrelsesmedlem i Berlin Höjskole. Det er helt grundlæggende et rigtigt godt spørgsmål. Kan Grundtvig og den danske højskolebevægelse eksporteres, og i givet fald i hvilken ramme? Berlin er et særligt tilfælde. Den højskole, som gode mennesker arbej-der med dernede, er en dansk højskole med danske elever i en by, hvor der er mange danskere, men spørgsmålet er her, om man kan lave højskole for ikke-danskere i udlandet. Det oprindelige danske højsko-leprojekt, som jeg opfatter det, var demokratisk, praktisk og nationalt. Det demokratiske og det prakti-ske – hvordan man er en god dannet samfundsborger, og hvordan man er en god igangsætter i lokalsamfundet. Den gamle dannelse med de klassiske dannelsesfag og den nye dannelse med projektledelse, musik, journalistik og alt det andet gode, der undervises i på højskolerne, skulle uden store krum-spring kunne eksporteres. Problemet er det nationale. Den danske folkehøjskole bliver let til et nationalt projekt, der afgrænses af

fædrelandet og af vores danske optik på demokrati, på historie og på sam-fund. I Danmark tror vi ofte, at vores opfattelse af historien, af demokratiet og af menneskerettighederne er uni-verselle, hvilket gør, at vi forekommer arrogante og selvtilstrækkelige.

Hvis højskolen skal være en demokra-tisk spydspids i den tredje verden eller i Europa for den sags skyld, så kræver det en proces, hvor skoleformen dels skal åbne sig mere mod omverdenen, og dels blive mere lyttende i forhold til andres historier og traditioner. Samti-digt bliver det nok nødvendigt, at man adskiller formen (kostskole, demokra-ti, det levende ord) fra indholdet. Jeg tror, at en højskole i selv det fjer-neste udland skal bygges på værdier, men hvis den skal have den samme banebrydende og verdensforandrende funktion, som den har haft i Danmark, skal den bygge på lokale traditioner, lokale historier og lokale værdier.Kan den leve op til det, ja så kan vi næsten ikke tillade os at beholde den for os selv.

INDSPARK I Dan-mark tror vi ofte, at vores opfattelse af historien, af demokra-tiet og af menneskeret-tighederne er univer-selle, hvilket gør, at vi forekommer arrogante og selvtilstrækkelige

s. 8

april 2012

TENDENS I Europa er al snak om demokrati, identitet og fællesskab dalet betragteligt i takt med, at diskussioner om økonomi, gældskrise og eurozone er steget. Er teknokratindsatte regeringer i Italien og Grækenland reelt en trussel mod demokratiet - og er finanspagten i virkeligheden den seneste ammunition i kampen mellem plutokrati og demokrati?

af jesper himmelstrup

Demokrati på standby

tendensEuropas tabte folkestyre

Foto Polfoto

s. 9

detvarsombekendtioldtidens grækenland,atdemokratiet fødtesformereend2000årsi-den.Derfor er det ikke desto mindre paradoksalt, at det nu er Grækenlands demokrati, der er blevet sat under administration med en teknokratrege-ring og en finanspagt, der skal fungere som kontrolinstans, så den græske stat ikke ender på fattiggården.

»Derfor kan man også driste sig til at sige, at der er masser af de-mokratisk kontrol i EU – den foregår bare via den tyske forbundsstat- uffe østergaard, prof. i euro-pæisk og dansk historie ved cbs

»Jo mere globalisering og jo flere sammenhæn-gende problemer, jo mere kommer demokratiet under pres. Store enhed-er er simpelthen svære at styre demokratisk. Så dybest set tror jeg, der er et dilemma mellem stør-relse og demokrati - palle svensson, professor i statskundskab på aarhus univer-sitet

rie ved Copenhagen Business School, Uffe Østergaard. Han peger på, at de demokratiske udfordringer derimod ligger i, at de toneangivende stater i EU får for meget magt. Og ikke i, at EU er ved at udvikle sig til et teknokrati frem for et demokrati. ”Nej, tværtimod. Man kan sige, at de teknokratiske sider er begyndt at fungere dårligere, for EU-Kommissio-nen har mistet magt. Barroso (EU-kommissionsformand, red.) bliver ikke engang inviteret med til møder læn-gere. Der kan vi pludselig se, hvordan de store stater har taget over. Og det er skidt for de små stater,” understreger professoren. Han tilføjer, at selv om Barroso må-ske nok bestrider posten som formand for EU-Kommissionen, så er det i vir-keligheden den tyske kansler, Angela Merkel, der trækker i trådene. ”Ja, det er det. Det er der ikke tvivl om. Derfor kan man også driste sig til at sige, at der er masser af demokratisk kontrol i EU – den foregår bare via den tyske forbundsstat,” siger Uffe Øster-gaard. tilliden bliver svækketMen EU’s største udfordring er ikke for lidt demokrati. Det er, at be-folkningernes tillid til EU-projektet er blevet svækket, siger tidligere EU-vismand og nuværende MF for Venstre, Lykke Friis. ”Når grækerne fx reagerer mod Merkel ved at kalde hende for Hitler, så har vi da et problem. Og ser man på den folkelige opbakning i fx Tyskland, så er den faldet markant, fordi den tyske regering har følt, at den var nødt til at redde euroen. Men det har så betydet, at tyskerne er begyndt at spørge: Hvorfor skal vi egentlig betale til euroen – og hvad er idéen med det europæiske projekt fremover,” siger Lykke Friis og tilføjer: ”Der, hvor jeg ser problemet, er, at vi kommer til at gennemføre nogle økonomiske reformer, som kommer til at gøre kolossalt ondt. Her vil der være en fare for, at flere siger, at det er EU’s skyld,” understreger Lykke Friis.

økonomi og demokrati hænger sam-men. Og under alle omstændigheder kommer vi ikke uden om, at økonomi og demokrati hænger uløseligt sam-men, siger Uffe Østergaard. ”Demokrati er vanskeligt, fordi det er vanskeligt at dele en tilbagegang. Men økonomien presser til gengæld en europæisk identitet frem, fordi tysker-nes, hollændernes og finnernes fælles-skabsfølelse er blevet sat på prøve, når man skal have hænderne op af lommen for at hjælpe grækerne. Man kan lige så godt vende det om og sige, at nu er vi der, hvor det gør virkelig ondt,” siger professoren. Den økonomiske krise kan faktisk i sidste ende betyde en øget bevidsthed om, at vi er fælles om problemerne, siger Lykke Friis: ”Krisen har betydet en langt større forståelse af, at vi er i samme båd. En krise i Grækenland og Sydeuropa bliver vores alle sammens krise, fordi vi jo er flettet så meget sammen med Europa, når vi ser på de økonomiske investeringer. Men det er da en tydelig

Årsagen er som bekendt den økono-miske krise, som i tre og et halvt år har præget Europa. Slut med debat om identitet, demokratisk underskud og folkelig opbakning – ind med diskus-sioner om gældsbremser, arbejdsløshed og statsbankerotter. Men spørgsmålet er, om finanspag-ten og de indsatte teknokratregeringer i både Grækenland og Italien i virkelig-heden er en trussel mod de europæiske idealer om demokrati? ”Både ja og nej. Det er jo ikke at sætte demokratiet ud af kraft, at fx Mario Monti er blevet indsat af præ-sidenten i Italien, for han har stor op-bakning i parlamentet og i befolknin-gen. Man kan diskutere det lidt mere i Grækenland. Det er jo egentlig dejligt, at der er nogle udefrakommende, der kan presse ikke-kompetente typer som Berlusconi og alle de græske politikere. Men vi ved jo ikke, hvordan det kom-mer til at virke på længere sigt,” siger professor i europæisk og dansk histo-

s. 10

april 2012

tendensEuropas tabte folkestyre

fare i og med, at vi har så store økono-miske problemer, at det kan gå ind og anfægte vores demokratiske idealer,” siger Lykke Friis. størrelsen betyder nogetDemokrati eller ej - man kan stadig finde demokratiske skønhedspletter på Europakortet. I begyndelsen af marts underskrev 25 af EU’s 27 medlems-stater den finanspagt, som skal sørge for, at de enkelte stater ikke skejer for meget ud, men har orden i husholdnin-gerne på hjemmefronten. Problemet er bare, at pagten ikke er særlig demokratisk. Den kan nemlig kun genforhandles, hvis alle 25 stater, der har indgået den, er enige. Der-for kunne den tyske kansler Angela Merkel også efter underskrivelsen med sindsro i stemmen erklære: ”Gældsbremserne skal være bin-dende og gyldige for altid. De vil aldrig kunne ændres af et parlamentarisk flertal”. Og derfor er finanspagten set med demokratiske briller også temmelig flosset i kanten, siger professor i stats-kundskab på Aarhus Universitet, Palle Svensson. ”Det er bestemt et problem, at den danske regering og Folketinget binder selv sig og reelt svækker deres handle-frihed ved at indgå i finanspagten. Det her betyder, at de nuværende regerin-ger bestemmer, hvordan fremtidige re-geringer kan føre økonomisk politik,” understreger han. Til gengæld er den økonomiske krise et glimrende eksempel på, hvad det er for et dilemma, demokratiet står over for i sådanne situationer, siger Palle Svensson. ”Problemet er, at hvis du vil have løst nogle store problemer - som fx gæld eller miljø – der involverer mange lande, så bliver det sværere at opretholde demokrati og medbestem-

melse. Modsat kan små enheder med problemer, som ikke har konsekvenser for andre, i højere grad have demokrati og folkelig deltagelse. Jo mere globa-lisering og jo flere sammenhængende problemer, jo mere kommer demokra-tiet under pres. Store enheder er sim-

»Vi er langt fra i mål, hverken økonomisk eller med hensyn til den folkelige opbakning i EU. Men man skal huske på, at det Europa, vi har i dag, er væsentligt mere demokratisk end nogle af de Europa’er, vi nogen-sinde har haft før- lykke friis, tidl. eu-vismand og mf for venstre

Og det er den rigtige kurs at lægge, mener tidligere udenrigsminister og MF for De Konservative, Per Stig Møller, der ikke lægger skjul på, at den nuværende økonomiske krise på sigt kan blive en udfordring for demokra-tiet. ”Det er for mig at se et rigtigt træk. For man skal huske på, at demokratiet, som vi kender det i dag, ikke har mere end 65 år på bagen. Og vi har historisk set ikke før haft demokratier, der var udsat for længerevarende kriser,” understreger Per Stig Møller. Og Westerwelles tanker bakkes også op af tidligere EU-vismand, Lykke Friis. ”Der er jo tegn på, at vi har nogle demokratiske legitimitetsproblemer. Det er derfor, han siger, vi bliver nødt til at puste noget mere demokratisk liv i processen ved at styrke Kommis-sionen. Og selv om vi måske ønsker at styrke de nationale parlamenter, er det underordnet – bare man starter på en diskussion af demokratiet. Det er for mig at se det vigtigste,” siger Lykke Friis. Så selv om vi i Europa i øjeblikket snakker meget om økonomi og kontrol og knap så meget om demokrati i EU, så er begge folketingspolitikere fortrøstningsfulde, når det gælder demokratiets fremtid i Europa. ”Lykkes det at få reddet økono-mien, så kan EU rejse sig. Lykkes det ikke, så er der lang vej igen. Men jeg er sikker på, at demokratiet nok skal klare sig i en eller anden form,” siger Per Stig Møller. ”Vi er langt fra i mål hverken økonomisk eller med hensyn til den folkelige opbakning i EU. Men man skal huske på, at det Europa, vi har i dag, er væsentligt mere demokratisk, end nogle af de Europa’er, vi nogen-sinde har haft før,” understreger Lykke Friis.

pelthen svære at styre demokratisk. Så dybest set tror jeg, der er et dilemma mellem størrelse og demokrati,” siger Palle Svensson. demokratiet overlever Som et modsvar på de altoverskyg-gende økonomiske betragtninger understregede den tyske udenrigsmi-nister Guido Westerwelle i slutningen af marts måned, at vi nu har diskuteret krise i over to år – nu skal vi også huske på EU’s demokratiske legitimitet efter krisen.

s. 11

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemtGlæd en ven eller et familiemedlem med hel eller delvis betaling af et højskoleophold. Gavekort udstedes på beløb fra 100 kr. Kontakt Højskolernes Hus på 3336 4040 eller bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort

Gavekort til højskolerne

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

Søger du nye udfordringer?

Stevns Friskole søger ny skoleleder pr. 1. august 2012.

Tror du også på, at:

Et åbent fællesskab Et tæt skole/hjem-samarbejde Et positivt arbejds- og læringsmiljø

Skaber en tryg og udviklende skole og en sund arbejdsplads

Så se mere om stillingen på vores hjemmeside www.stevnsfriskole.dk

STEVNS FRISKOLE

Stevns Friskole er en veldrevet Grundtvig-Koldsk friskole, som har eksisteret siden 1977. Skolen har i dag 185 elever fordelt på 0. til 9. klasse og SFO.

Stevns Friskole er beliggende i Rødvig omgivet af den dejligste natur tæt på vand, strand og skov, og med den lange, høje klint mod øst.

Søger du nye udfordringer?Stevns Friskole søger ny skoleleder pr. 1. august 2012.

Tror du også på, at:• et åbent fællesskab• et tæt skole/hjem-samarbejde• et positivt arbejds- og læringsmiljø

- skaber en tryg og udviklende skole og en sund arbejdsplads?

Så se mere om stillingen på vores hjemmeside www.stevnsfriskole.dk

Stevns Friskole er en veldrevet Grundtvig-Koldsk friskole, som har eksisteret siden 1977. Skolen har i dag 185 elever fordelt på 0. til 9. klasse og SFO.

Stevns Friskole er beliggende i Rødvig omgivet af den dejligste natur tæt på vand, strand og skov, og med den lange, høje klint mod øst.

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

april 2012

tendensFoto

BilledligtFoto: Katrine Estrup, elev på Vrå Højskole

BorgenDemokrati kræver oplyste og engagerede borgere for at kunne fungere.

Højskolebladet samarbejder med fotohold fra forskellige højskoler, der til hvert num-mer leverer et foto taget af en elev.

s. 13

s. 14

april 2012

tendensPortrætinterview

INTERVIEW Da Connie Hedegaard var barn, så man EU som fredens projekt. I dag hører man kun om krisen og økonomi. Det er synd, mener hun, fordi selvom krisen har afsløret problemer kan vi ikke klare os uden demokratiet – tværtimodaf kristoffer friis hecquet

Jeg er ikke

jubeleuropæer

Foto: ©european parliament, 2010

s. 14

s. 15

»Det er klart, at mine børn, der er i gym-nasiealderen, tænker, hvad er det appellerende ved, at EU kræver det ene eller det andet af Grækenland? Der mang-ler noget for at få den unge generation til at opfatte EU som et fan-tastisk projekt.

selvom der er travlt under det danske formandskab, og selvom det mest er for familiens skyld, at klimakommissær Connie Hedegaard er i Danmark i udvalgte weekender, er det alligevel lykkedes at møde hende denne fredag formid-dag. Der er udsigt til solskinnet over Kongens Have fra mødelokalet i Kommissionens bygning i København, og Connie Hedegaard træder velop-lagt og velklædt ind ad døren, rede til at diskutere demokrati i Europa. For EU er i dag et helt andet sted, end det oprindeligt startede. ”Dengang der var afstemning i 1972, gik jeg i sjette klasse. Det, jeg hørte dengang hos mine forældre, og der, hvor jeg kommer fra, var, hvor fantastisk det skulle være at være med i dette fredens projekt. Nu skulle der aldrig mere være krig i Europa. Det var diskussionen i 70erne,” husker Con-nie Hedegaard. Hun fortsætter med at fortælle om 80erne, hvor hun sad i Folketinget. Det indre marked, told-barrierer og samhandel var kodeordene dengang. Dengang var et flertal af dan-skerne stadig bag. ”Så kom Murens fald i 1989. Jeg var i Østberlin i 3. g, og jeg oplevede at rejse fra lysene i Vest og så komme til Østberlin – man kunne slet ikke fatte, hvordan muren kunne falde. Og tænk, at man kan forene Europa. Det er utroligt, at man sidste år kunne have Polen som formandsland i EU. Jeg deltog i et uformelt miljømini-stermøde i Gdansk, hvor modstanden startede. Det er jo ufatteligt at tænke sig, at vi på så relativt kort tid kunne få Østeuropa indarbejdet i fælles-skabet.” Men entusiasmen har forladt Europa på det sidste. ”Det er klart, at mine børn, der er i gymnasiealderen, tænker, hvad er det appellerende ved, at EU kræver det ene eller det andet af Grækenland? Der mangler noget for at få den unge generation til at opfatte EU som et fantastisk projekt. Jeg tror, der er mange europæere, der ubevidst er klar over, at der findes et europæisk

Jeg er ikke

jubeleuropæerværdifællesskab. Men det glider totalt i baggrunden for de negative historier, som man hører nu.”

jeg er ikke jubeleuropæer Connie Hedegaard er en af de få danske politikere, som er beundret på begge sider af det danske politiske spektrum. Der var stor dansk folkelig opbakning, da hun blev udpeget som klimakommissær i november 2009 i forbindelse med hendes forberedelser

fokusere på nogle hovedprioriteter. Men forhåbentlig identificerer man samtidig nogle kerneområder, hvor det, også set fra et borgersynspunkt, giver merværdi. Jeg har selv været heldig med mit område. Folk kan godt se, at det giver mening at samarbejde om klima på europæisk plan. Men på andre områder er der mange, der siger: kunne vi ikke klare det bedre selv?” Det er tydeligt, at Connie Hedega-ard trods sin tilbageholdenhed er nødt til at tænke meget europæisk. Hun har ikke en valgkreds, der skal plejes, og hun er heller ikke valgt til at pleje danske interesser. Dette gør hendes rolle som politiker ganske speciel. ”Man er ikke forpligtet over for et parti eller en ideologi eller noget som helst andet end at finde den bedste løsning for Europa. Jeg føler mig meget forpligtet på ikke at være dansk konservativ, men at række ud til hele det danske samfund. Som kommissær tager man ikke imod ordrer fra nogen, heller ikke den nationale regering. Man skal være uafhængig.”

krisen afslører demokratiets problemerEuropas økonomiske krise fortsæt-ter med uformindsket styrke, og Euroens medlemmer kigger sig om i verden efter købestærke investorer. Samtidig vokser bekymringerne for, at krisen også har fået konsekvenser for demokratiets tilstand i Europa. Flere sydeuropæiske lande har fået teknokratregeringer til at rette op på økonomien, og Ungarns centraliserede styre vækker løftede øjenbryn i hele unionen. Connie Hedegaard er tidli-gere blevet citeret for, ”at demokrati er en del af problemet”. Dette afviser hun uden at blinke. Nej, problemet i demokratiet findes et andet sted. Og den økonomiske krise har ikke skabt problemet, men været med til at afsløre det. ”Demokratiet er ikke i vejen for at tage beslutninger. Demokratiet er en

af klimatopmødet COP15 i Køben-havn. Men at arbejde for EU har, ifølge hende selv, ikke gjort hende mere til europæer, end hun allerede var. ”At komme ind i Kommissionen har ikke gjort, at jeg er blevet tusind procent jubeleuropæer, der går ind for alle EU-tiltag. Jeg synes stadig, det er vigtigt, at EU kender sin begrænsning og kan vurdere, hvornår en sag kan overlades til lokale eller nationale kræfter, og lade være med at blande sig i irrelevante detaljer. I stedet skal EU

s. 16

april 2012

tendensPortrætinterview

forudsætning for det hele. Man kan tale om europæiske værdier til solen går ned, men man vil aldrig kunne komme uden om, når man har skrællet alt det andet fra, at den kerneværdi, der vil stå tilbage, vil være troen på folkestyret. Det er befolkningerne, der bestemmer.” ”Der findes en udfordring for de-mokratiet i Europa. Politikere bliver af frygt for deres egen befolkning bange for at tage de beslutninger, som politi-kerne godt ved skal tages. Problemet er, at for mange regeringer for længe har undladt at gøre, hvad de egentlig vidste, der burde gøres, af frygt for deres befolkning. I Sydeuropa, for eksempel i Italien, har man længe sagt, at her går det godt. Dette handler om repræsentative politikere, der ikke

turde gøre, hvad der burde gøres, men frygtede den befolkning, de repræsen-terede. Og så gik det galt, da krisen kom. Det er min overbevisning, at hvis du lægger tingene frem for veloplyste europæiske borgere, og investerer noget politisk kapital i det, kan man få befolkningen med til ganske meget. Fx efterlønsdebatten. Man måtte er-kende, at det ikke længere gik at love, love og love. Vi bliver færre og færre til at forsørge flere og flere. Det kan man som politiker godt få folkelig opbak-ning til.”

Er der ikke en systemisk krise for de politi-ske beslutningstagere, hvis man ser det i et bredere perspektiv i forhold til frygten for fx Kina? ”Markedet har internationaliseret sig, bankerne har internationaliseret sig, finansmarkederne og børserne har internationaliseret sig, og pga. den teknologiske udvikling kan man på sekunder træffe helt afgørende beslutninger. På den anden side har vi et politisk system, der slet ikke er fulgt med internationalt. Det internationale politiske system er ufatteligt svagt. Hvis man ikke mener, at markedet kan klare alting, så er det vigtigt at finde ud af, hvordan vi regulerer dette marked, men internationalt er det politiske system enormt svagt i forhold til både lokalt og nationalt niveau. Se fx FN. Dette er den systemiske krise, som vi befinder sig i.”

solidaritet er nødvendig Hvis man betragter den økonomiske pessimisme og talen om renationalisering og protektionisme i Europa, kan det være svært at se lys for enden af tunnellen. Er de europæiske lande ved at lukke sig om sig selv i stedet for at vælge fællesskabet? ”Jeg kan godt forstå frygten, men det, der er sket i løbet af de sidste 18 måneder, er jo egentlig helt utroligt. Tænk, at når et land som Græken-land kommer så langt ud, vil de andre lande – selvom der er krise – hælde milliarder af milliarder i landet. Og

»Demokratiet er ikke i vejen for at tage beslut-ninger. Demokratiet er en forudsætning for det hele.

foreløbigt slipper man af sted med det. Foreløbig bliver det accepteret af befolkningerne i Europa, af det franske og tyske vælgerkorps. Er det ikke en ret stærk solidaritetshandling? Denne krise har givet anledning til at vise, at når man siger, at man er et solidarisk fællesskab, så er det ikke kun tomme ord. Man har forpligtet sig til at vise, at det er man. Men vi mangler helt klart broen ud til vælgerne, så de kan se, at det faktisk var solidarisk.” Og solidaritet er nødvendig. Kon-kurrencen fra Kina og andre stærke nye økonomier er ikke til at tage fejl af, og de har ikke samme demokratiske værdier at kæmpe for som europæere. ”Vi er oppe imod nogle af de store nye fremmarchende økonomier, og det er jo ikke blot store økonomier – det er også nogle komplet andre værdisæt end vores. Hvis vi ikke har et eller an-det samlet bud på, hvordan vi kan stå op imod dette, så har jeg virkelig svært ved at se, hvordan europæiske værdier kan spille den rolle, de burde i det 21. århundrede.” Connie Hedegaard mener dog, at hvis europæerne gør en indsats i fæl-lesskab, har vi rent faktisk en chance. Selvom vi kun er en halv milliard ud af syv, bliver vi lyttet til. Fx da hun stod i spidsen for forhandlingerne i EU på klimakonferencen i Durban i decem-ber. ”Det, vi så i Durban, var i denne sammenhæng interessant. Her kunne

Connie Hedegaard (f. 1960) Cand.mag. i litte-raturvidenskab og historie. Nuværende klimakommis-sær i EU. Sad i Folketin-get for De Konservative fra 1984-89 og igen fra 2004-2009, hvor hun var først miljøminister og siden klima- og miljøminister. I mellemtiden arbejdede hun som journalist for Berlingske Tidende, Radioavisen på DR1 og Deadline på DR2. Stod i spidsen for FN’s klimakonference i 2009.

s. 17

RESPEKT Ð NY BOG, NYT FOREDRAG

Pia Fris Laneth er ganske enkelt en ypperlig fort¾ller, der med sit n¾rv¾r og store sprogtalent formŒr at tryllebinde sine tilh¿rere Ð ung som gammel. Folk kunne ganske enkelt ikke fŒ nok. Det var en sj¾ldent opl¿ftende og stemningsfuld h¿jskoleaften.

J¿rgen Carlsen,

forstander for Testrup H¿jskole

FO

TO

: S

ØR

EN

HA

RT

VIG

PIA FRIS LANETH

È100 Œrs dansk socialhistorie pŒ gadeplanÇ - Vi kommer ind under huden pŒ den ud-

d¿ende ¾gte arbejdermentalitet, som engang herskede pŒ Vesterbro.

ÈEn fantastisk historie om VesterbroÇ - É og en sk¿n historie om kampen mellem Indre

Mission og Socialdemokraterne omarbejdernes gunst.- Lokalavisen Vesterbro

ÈRespekt for Pia Fris Laneths grundige og interessante bogÇ - Foretagsomme pr¾ster,

l¾gm¾nd og l¾gkvinder fra Indre mission fŒr oprejsning i Pia Fris Laneths jubil¾umsbog

om Settlementet .... Som i hendes

Lillys Danmarkshistorie veksler den

store historie med den lille, og hun

taber aldrig mennesker af syne.

De er tilstede over alt i bogen

r¿rende, personlige historier.

- Pernille Stensgaard, Weekendavisen

ÈEn vigtig, omend ofte overset

del af danmarkshistorienÇ

Pia Fris Laneth har skrevet en

fremragende bog om ildsj¾le,

arbejdere, akademikere, arbejds-

l¿se og drukkenbolte. Med andre

ord om hundrede Œrs dansk

socialpolitik med afs¾t i

Vesterbro.

- Egon Clausen, Information

RESPEKT Ð historier fra Settlementet pŒ Vesterbro // 292 rigt illustrerede sider.

Kan bestilles via mail: [email protected] eller hos din boghandler

man se, at når EU’s 27 medlemsstater virkelig taler med en stemme, og uan-set hvem du spørger i de 27 lande, står man fast over for Kina, Indien og USA, og laver alliancer med en lang række udviklingslande, så kunne vi faktisk få gennemført ting, som ingen troede muligt, da vi tog til Durban. I mod-sætning til COP15 kunne vi her tvinge USA, Indien, Kina m.fl. til ting, de ikke ville. Man sagde, at de tektoniske plader rykkede sig rent geostrategisk.”

mere demokratiSåledes et bevis på EU’s potentielle styrke. Det kan dog samtidig misfor-stås, som om den europæiske befolk-ning ikke er blevet hørt, mener hun. Men demokratiet skinner igennem. ”At vi taler med en stemme i Euro-

pa, betyder ikke, at der ikke har været en forankring i medlemsstaterne. Der har været diskussion rundt om bordet imellem de 27 lande. Dette, kan man mildest talt ikke sige, var en mang-lende demokratisk proces. Det er en meget demokratisk proces. At vi bliver enige om et fælles standpunkt, går ikke ud over demokratiet, men vi kan få en enorm indflydelse, som vi ellers ikke kunne have fået.” ”Jeg er stor tilhænger af det repræ-sentative demokrati og synes, at ba-lancerne i EU-systemet, som de er, har den demokratiske legitimitet, der skal til. Fra et dansk synspunkt burde man endda ønske sig stærkere institutioner i EU, - hvis man er bange for, at de store lande skal bestemme for meget. I EU har hvert land én stemme.”

Den nuværende økonomiske krise er årsag til meget dårlig omtale. Der tages store beslutninger, og det virker svært at nå at forankre beslutningerne i befolkningen, da det skal gå hurtigt. Det er naturligvis et problem. Men det er ikke ensbetydende med, at demo-kratiet er i vejen for lovgivningen, eller at EU er udemokratisk, mener Connie Hedegaard. Europas demokrati er værd at kæmpe for.

s. 18

april 2012

Filosofiens verdenAf Peter KempTiderne Skifter 2012416 sider. kr. 299,-

debatBøger

I sin berømte 11. Feuerbachtese udtaler Karl Marx følgende: ”Hidtil har filosofferne kun fortolket verden forskelligt. Det kommer an på at forandre den.” Nogle har læst teksten som et forsøg på at plædere for praksis frem for at sidde begravet i teoretiske spekulationer. Men det er totalt skudt forbi at tro, at teori nu bare skal afløses af praksis. Selvfølgelig er det rigtigt, at man ikke kan gruble sig til en bedre verden. Der må nødvendigvis handling til. Ellers ender det som den filosofiske fodboldkamp hos Monty Python, hvor der lige præcis ingenting sker. Men for at kunne handle på en måde, der gør verden bedre, er det naturligvis nødvendigt at vide, hvor man skal hen, og hvad man skal gøre. Derfor er det stadigvæk nødvendigt at fortolke verden. Marx brugte som bekendt selv resten af sit liv på at fortolke verden uden at nå til vejs ende. Og så bør man i øvrigt huske på, at ”praksis” selv er en teoretisk kategori. Set i dette perspektiv rummer filosofisk virksomhed en aktivistisk dimension – især selvfølgelig når det drejer sig om socialfilosofisk tænkning. Nogle har ligefrem betegnet tænk-ningen som en tidsbetinget historisk handling. I stedet for at bygge filosofi-ske luftkasteller må samfundstænkeren

Filosofisk aktivisme ANMELDELSE Filosoffen Peter Kemp er den tænker i landet, der mest energisk forsøger at fast-holde et globalt perspektiv på menneskehedens fremtid. I Kemps optik har filosofien et ansvar for at gøre verden bedre. Det fremgår af hans nyeste bogaf jørgen carlsen, forstander, testrup højskole

engagere sig i den historiske virkelig-hed og forholde sig analyserende og kritisk, dvs. undersøgende, til sine omgivelser. På den måde kan en sam-vittighedsfuld og dybtgående kritisk tænkning faktisk gøre en forskel her i verden. Men guderne skal vide, at det er hårde odds, man er oppe imod. For denne verden regeres ikke af fornuf-ten. Det er ikke velovervejede, saglige og langsigtede politiske mål, der styres efter. At insistere på at tænke globalt og i overnationale sammenhænge skaber i sig selv et politisk handicap i forhold til de politiske magthavere, der taler om beskæftigelse, vækst og konkurrencedygtighed i den globale økonomi. Dette er ikke desto mindre Peter Kemps forehavende i hans seneste værk Filosofiens verden. Peter Kemp, som netop er blevet 75, er et sjæl-dent fænomen i den danske kreds af filosoffer. Han er en af de få, der livet igennem har insisteret på fastholdel-sen af den aktivistiske dimension i den filosofiske tænkning. For ham er filosofi ikke bare ørkesløs spekulation eller skolastiske spilfægterier. Filosof-fen har i sin tænkning et medansvar for at gøre verden bedre. Så enkelt er det. Og hurra for det!

den røde trådDer går en rød tråd gennem hele Kemps omfattende teologiske og filosofiske forfatterskab. Og tråden hedder: kritik, engagement og etik. I løbet af 60erne skiftede hans filosofi-ske optik fra eksistentielle, fænome-nologiske og livsfilosofiske temaer til et fokus på mere samfundsorienterede problemstillinger. Der var sådan set ikke tale om et brud med hans tidli-gere filosofiske observans, men snarere om en perspektivudvidelse. Kemp indså nødvendigheden af, at filoso-fien stillede sig i rapport til aktuelle samfundsspørgsmål. Det blev tydeligt i det lille skrift Ungdomsoprørets filosofi fra 1972. Selve titlen på hans disputats Engagementets poetik (udgivet på fransk i 1973) taler også sit tydelige sprog. Og denne filosofiske aktivisme har præget Kemps tænkning lige siden. På Aal-borg Universitet er der netop oprettet

s. 19Bogkort

en uddannelse i Anvendt filosofi. Præ-cis dette er, hvad Kemp har kæmpet for de sidste 40 år. I sine mange publikationer har Kemp med sin tænkning optrådt aktivt intervenerende i en lang række dagsaktuelle samfundsspørgsmål. Eti-ske overvejelser bliver ikke behandlet som interessante og underholdende spørgsmål i den filosofiske strikkeklub. De optræder som kritiske anfægtelser af herskende tilstande i samfundet: De ældres status i velfærdsstaten, den

Etiske overvejelser bliver ikke behandlet som interessante og un-derholdende spørgsmål i den filosofiske strikke-klub. De optræder som kritiske anfægtelser af herskende tilstande i samfundet

» Den danske arvKarin Röh: Statisterne. Erindringer fra Sydslesvig og tanker om den danske arv i landsdelen i dagSkriveforlaget 2012, 180 sider, kr. 130,-

Når dronningen holder sin nytårstale, sender hun altid en hilsen til de danske syd for grænsen, der trofast holder fast i dansk sprog og kultur. Men gør de nu også det, når sand-heden er, at der tales tysk i danske foreninger og hjem? Man påstår, at der findes 50.000 dansksindede syd for grænsen, men tallet beror på et skøn og er aldrig blevet bekræftet. Danmark til Ejderen er en drøm, der blev lagt i graven for mange år siden, men måske lever den endnu? Hvilke kræfter er det egentlig, der kan få Danmark til at yde en halv milliard om året i støtte til danske skoler, biblioteker, foreninger og en dansksproget avis? Hvad er det, der får A.P. Møller-fonden til at sponsorere et nyt gymnasium i Slesvig og bilde dronningen ind, at sydslesvigerne, “så smukt forstår at varetage deres danske arv”? Det spørger Karin Röh om. Hun er født i Slesvig og er blevet dansk gennem ferieophold og uddannelse. Nu bor hun i Danmark og mener, at det danske mindretal syd for grænsen holdes kunstigt i live af generøse tilskud fra Danmark. Bedst var det måske at skrotte det hele og bruge pengene på at udvikle regionen såvel nord som syd for grænsen. Bogen er særdeles vedkommende som debatoplæg.

SindelagKarin Johannsen-Bojsen: Sindelag. Forlaget Neffen 2011 (1977), i samarbejde med SSF Sydslesvigsk forening, 84 sider

Karin Johannsen-Bojsen er en meget kendt sydslesvigsk forfatter, der i mange år har været meget aktiv i det danske mindretal. Ved siden af sit virke som lokalpolitiker og lektor på Duborgskolen har hun også haft overskud til at skrive romaner, erindringer og artikler i dagspressen. Hun regnes for at have givet de bedste og mest indgående beskrivelser og analyser af sydslesvigernes særlige identitet mellem dansk og tysk i dag. I 1977 udgav hun en digtsamling med titlen Sindelag, der vakte berettiget opsigt for sine præcise formuleringer og sine helt usentimentale skildringer af en opvækst i Flensborg, hvor hun begyndte som tysker, men endte som dansker. Digtsamlingen er netop blevet genudgivet og kan anbefales på det varmeste. Ikke blot for skildringerne af en tid, der for længst er forbi, men også for sit suverænt gode sprog.

mangelfulde pleje og omsorg i hospi-talsverdenen, omgangen med menne-skeligt vævsmateriale i biomedicinsk forskning og mange andre sager. Sågar optøjerne på Nørrebro den 18. maj 1993 udløser en filosofisk reaktion fra Kemp. Det er interessant at forfølge, hvorledes denne røde tråd efterhån-den bliver vævet ind i en stadig mere omfattende global orientering. Peter Kemp er for mig at se den tænker her i landet, som mest energisk prøver at fastholde et globalt perspektiv på menneskehedens fremtid. I klimadis-kussionen er det en filosofisk dødssynd ikke at tænke globalt. Det siger næsten sig selv. Men nok så vigtigt er det, at det for Kemp også er en kongstanke at reaktualisere filosoffen Kants vision om dannelse af det enkelte menneske i et verdensborgerperspektiv. Den oplyste verdensborger er dannelsens ultimative mål. Den foreløbige kulmination i Peter Kemps heroiske bestræbelse på at tænke såvel i dybden som i bredden er hans netop udkomne værk Filosofiens verden. Læs det og bliv klogere. På verden. Og på dig selv.

ved egon clausen

s. 20

april 2012

højskoleHøjskolen kort

Kort og godt

første spadestikBorgmester Arne Boelt tog den 11. februar det første spadestik til to nye elevboliger på Vrå Højskole. Hjørring Kommune har stillet en garanti på 15,1 mio. kr. til renovering af højskolens kunstsal og elevboliger med i alt 64 senge. Den første bygning forventes klar, når sommerkursisterne starter.

den frie højskoleTidligere forstander på Ryslinge Højskole, Asser Amdisen, vil etablere en ny højskole. Den Frie Højskole kommer til at stå for rejser både af kunstnerisk og historisk art. Højsko-len vil også på tur ud til folks dørtrin, så de ikke skal rejse efter den. handicappolitik i japanEt projekt på Egmont Højskolen giver mennesker med handicap fra det nordlige Japan redskaber til at sætte handicappolitik på dagsordenen efter tsunamien den 11. marts 2011. Flere af deltagerne har som mange andre i det nordlige Japan oplevet, hvordan det kraftige jordskælv og den efterføl-gende tsunami ændrede deres liv for altid. På højskoleopholdet i Hov suger de viden til sig, som de kan bruge i opbygningsarbejdet.

/avk

Zzzzz…

Det kan føles som en fysisk umulighed at komme tidligt op om morgenen. Det ved eleverne på Egå Ungdomshøj-skole alt om. Men nu behøver de ikke længere kæmpe hver morgen. Mødeti-den er nemlig siden nytår blevet rykket fra kl. 8.30 til kl. 10 i et forsøg på at gøre noget ved elevernes høje fravær og lave energiniveau i morgentimerne. “Vi har lænet os op ad den forsk-ning, der er på området. Når vi har den samme oplevelse i hverdagen, som forskningen viser, hvorfor så ikke prøve det? De unge vil jo gerne. Det er ikke, fordi de er ugidelige eller dovne. Vi har set gennem årene, at de unge har en anden døgnrytme,” siger forstander Ulla Fisker. Ny forskning viser nemlig, ifølge Camilla Kring, der er stifter af organi-sationen B-Samfundet, at unges træt-hed er genetisk betinget. “På baggrund af hele den fysiologiske udvikling har unge et helt andet søvnmønster. Unge sover senere og står senere op. De har brug for ni-ti timers søvn,” siger hun. Eleverne kan tydeligt mærke for-skel. ”Man har en glæde ved at komme op. På den her måde stresser man ikke. Min selvtillid er vokset. Jeg føler, at jeg kan mere, og render ikke længere rundt som en zombie,” siger Kasper Servé på 18.

/avk

Modelfoto

Tvind-spøgelset

En forældet højskolelov spænder ben for nytænkning af højskolens fysiske rammer. Det mener forstanderen på den kommende Roskilde Festival Højskole, Jesper Elkjær Øland. Ifølge ham hjemsøges nye højskole-projekter af den forældede lovgivning: “… et spøgelse jager stadig de danske højskoler – Tvindspøgelset. Og for os, der prøver at komme med nye bud på, hvor højskolen skal hen, og på, hvor-dan den kan bidrage aktivt i forhold til at ændre dagsordenen fra ‘hvad kan jeg få’ til ‘hvad kan jeg give’, så er højskole-loven ude af trit.” Tvindloven blev i sin tid effektueret for at lukke de lovmæssige huller, som Tvindhøjskolerne udnyttede. I dag er den en alvorlig klods om benet på initiativtagere, der ønsker at etablere en ny højskole fra bunden. Det kan dog være, at en ændring af loven er inden for rækkevidde. Kul-turminister Uffe Elbæk har fokus på højskolerne og også Tvindloven, som man kunne høre ved det åbne samråd i Kulturudvalget den 22. februar, hvor han sagde: ”Jeg får en række henvendelser fra mennesker, der kunne tænke sig at lave nye højskoler, men som er blevet bundet af den problemstilling og de rammer, som er defineret af den tidli-gere Tvindlovgivning […] Det kunne være interessant at tage den diskussion og finde ud af: Er lovgivningen tids-svarende?” Så måske kan spøgelset endelig manes i jorden.

/avk

s. 21PresseklipDet sker Tørre tal

4567081 2

3

9inviolataInviolata er Skandinaviens eneste etablerede bratsch-accordeon-duo. Duoen udgøres af Andreas Borregaard og Asbjørn Nørgaard. De har ønsket at udforske det spændingsfelt, der opstår, når bratschens varme strygerklang mø-der accordeonets orgellignende klang.Søndag den 15. april på Brenderup Højskole

eliternes triumfEr folkestyret under pres? Over 70 % af de yngre folketingsmedlemmer er i dag akademikere eller studerende på akademiske uddannelser. For bare en generation siden var det anderledes. Lars Olsen beretter om dette skifte og dets konsekvenser. Mandag den 16. april på Højskolen Marielyst

modeskaberPeter Jensen, tidligere elev på Skals Højskole, har gjort stor karriere i den internationale modeverden. Peter Jen-sen vil fortælle om sit karriereforløb og vise et af sine shows.Torsdag den 26. april på Skals - højsko-len for design og håndarbejde

madens betydningMadens plads i højskolelivet, i samvæ-ret, i oplysningen og oplivningen er, hvad der skal diskuteres, når For-eningen for Folkehøjskolens Historie afholder sit årlige Forum med temaet Madens betydning i højskolens histo-rie og nutid. Lørdag den 16. juni på Suhrs Madaka-demiet

”Du kender næppe meget til N. F. S. Grundtvig. Men jeg har forstået, at du er blevet uddannet og oplært i det hemmelige russiske politi og efterret-ningsvæsen, helt tilbage i Sovjets tid, hvor der skulle herske kæft, trit og ret-ning i forhold til landets eneste parti, det kommunistiske, og der var sikkert ikke plads til megen selvstændig tænk-ning. […] Til slut vil jeg komme med en opfordring. På det kraftigste kan jeg anbefale dig at få oprettet grundtvig-ske folkehøjskoler overalt i Rusland.”Karl Maksten, pensioneret lærer fra Aalborg, har skrevet et brev til Pu-tin i Kristeligt Dagblad 10. februar.

”For at få adgang til jordemoderuddan-nelsen skal kvote 2-ansøgerne skrive en ansøgning, hvor der blandt andet læg-ges vægt på, at de har en studenterek-samen over middel, at de har minimum et halvt års relevant erhvervserfaring, og at de har haft et højskoleophold el-ler tilbragt længere tid i udlandet. […] Kvote 2-studerende er meget målret-tede, og undersøgelsen viser jo, at de har en højere gennemførelsesprocent. De har brugt tid på at blive modne og har sat sig ind i, hvad uddannelsen handler om.”I MetroXpress den 9. marts skriver Iben Mortensen og Gitte Bank Jen-sen om kvote 2-studerendes succes.

hvilke typer højskoler er mest populære?Nye tal fra Danmarks Statistik viser fordelingen af elever på de forskellige typer højskoler i skoleåret 2010/2011. De almene og grundtvigske højskoler står for langt de fleste af eleverne, men det er gymnastik- og idrætshøj-skolerne, der har oplevet den største fremgang.

Antal kursister på højskoler fordelt efter højskoletype:

Skoleåret 2010/2011

Almene og grundtvigske 3581 Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler 2084

Fagspecialiserede højskoler 1296

Livsstilshøjskoler 486

Ungdomshøjskoler 179

s. 22

april 2012

højskoleTæt på

solen skinner på de hvide lave bygninger, og vandet blinker blåt i aabenraa fjord. Foråret er på vej til det tidligere kyst-hotel, som nu er Højskolen Østersøen. Der er ikke langt fra Aabenraa til Tyskland, og netop derfor har højsko-len altid beskæftiget sig medtysk sprog og kultur. Men i år har højskolen åbnet dørene for hele Europa. I februar star-tede en flok elever på det nye forløb Democracy. Forstander Peter Burhmann vil meget gerne diskutere den europæiske identitet og fællesskab på sit kontor, hvor der er dækket op med hjemme-bagte sønderjyske småkager. Forlø-bet er et forsøg på at bidrage til en europæisk offentlighed ved at tage en klassisk højskoleværdi som samvær og udvide det til at omfatte hele Europa. ”Grunden til, at vi fandt på Demo-crazy, er, at vi ser så meget spaltning og splid i Europa og mange tegn på, at der mangler en fælles europæisk identitet. Eurokrisen er udtryk for en splid i Europa, som der ikke er identitetsfø-lelse nok til at lukke.” Han fortæller, at fordi Tyskland ligger lige rundt om hjørnet, tror vi tit, at vi er ens. Men det

er vi ikke. ”Man undres over, hvor store kulturforskellene egentlig er. I Europa er sprog- og kulturforskelle intensivt til stede i forhold til USA eller Kina. Derfor er det her grænseoverskridende arbejde meget vigtigt. Jeg synes, at det første sted, man er nødt til at starte, hvis man skal skabe en sådan identitet, er at få folk til at snakke sammen. Og der er højskoletanken optimal som platform.”

demokrati er teamwork Democrazy er tre måneder om demo-krati og samfundsforhold. To gange om ugen diskuteres et demokratisk emne i fællesskab. Ofte inviterer skolen en taler, der direkte arbejder med demokrati, senest den 34-årige Donia Amr Ahmed, der deltog i revolutionen i Egypten. Democrazy har elever fra Bulgarien, Slovakiet, Tjekkiet, Sydafrika, Tysk-land og Danmark. Zuzana Hlavkova på 22 år fra Slovakiet er taget til Danmark netop for at følge dette kursus. ”Jeg har længe villet tage til Danmark for at blive en del af det danske uddannel-sessystem. Det er meget mere åbent og handler mere om samarbejde. Det

handler ikke om at lære udenad fra a-z. I hvert fald for mig er det en bedre måde at lære på end at sidde til en forelæsning.” Når emnet er demokrati, må metoden være demokratisk. Forløbet lægger op til, at eleverne er medbe-stemmende i forhold til indhold og form. I tre af de tolv uger tilrettelæg-ger eleverne selv undervisningen, og

Europa c/o AabenraaREPORTAGE Democrazy er Højskolen Øster-søens nye forløb om demokrati. Med 12 forskellige nationaliteter, tre sprog og medbestemmelse i under-visningen giver det udfordringer for alle. Følg et europæisk demokrati i miniformat

af sara peuron-berg

»Grunden til, at vi fandt på Democrazy, er, at vi ser så meget spaltning og splid i Europa og mange tegn på, at der mangler en fælles europæisk iden-titet.- peter burhmann, forstander på højskolen østersøen

s. 23

lige nu planlægger de gruppevis en demokratidag. Samarbejdet på tværs af sprog og kulturer afslører, at demo-krati ikke er så let i praksis. ”Jeg tror overhovedet ikke, at nationalitet betyder noget. Det er per-sonligheden, der er afgørende. Det, vi gør lige nu, er virkelig en test, en rigtig udfordring. Det her er demokrati i praksis, når man arbejder i teams og virkelig skal lytte til alle og finde et kompromis. En gruppe har skændtes i to uger nu og er stadig ikke nået til enighed,” forklarer Zuzana. Men det er netop demokratiets vilkår. Selvom det kan gøre beslutningsprocesser langsomme og vanskelige, er det, ifølge Zuzana, stadig den bedste metode. ”Det er den anden side af demokratiet. Nogle gange når demokratiet til et punkt, hvor tingene står stille, og du ikke kan fortsætte. Så bliver du nødt til at finde en vej ud af konflikten.”

forskelligheder og fordommeSom dansker er man vant til demokrati og demokratiske processer i skolen, på arbejdet og i sin boligforening. Men på grund af holdets internationale sam-mensætning bliver de danske elever konfronteret med deres vaneindstilling til demokratiet. ”Det er spændende at se, hvordan tidligere kommunistiske lande bliver til et demokrati, fordi de har en anden indgangsvinkel,” fortæller Karen El-legaard, en dansk elev på kurset. En an-den, der ser blandingen af elever som en fordel, er Ulrike Patzke, underviser på Democrazy.” Især nogle af eleverne fra de østeuropæiske lande har på deres egen krop oplevet, hvordan det er at udvikle demokratiske og bureau-kratiske veje. De danske elever indser, at for dem er det indlysende at have en elevrepræsentant. Og på den måde kommer man i snak med hinanden.” Netop at komme i snak med hinanden er en nødvendig del af et demokratis måde at løse konflikter på. Med elever fra hele Europa må det nødvendigvis give nogle udfordringer.

Højskolen har altid fokuseret på det tyske sprog, både pga. beliggenheden, men også for at styrke bevidstheden om andre sprog i en stadig mere sprogligt anglificeret verden. På grund af det nye tiltag har skolen været nødt til at inddrage engelsk for at kunne undervise de internationale elever, og det er en svær forandring. For eleverne synes det dog ikke at spille en rolle. ”Ingen taler ordentligt engelsk her. Det er derfor, at vi forstår hinanden. Det er faktisk meget sværere at forstå folk, der har det som modersmål,” fortæller Zuzana Hlavkova grinende

efter højskolen. Dog betyder det ikke, at forløbet ikke er en succes. Peter Burhmann håber, at opholdet vil give Europa muligheden for en ligeværdig demokratisk samtale. Men ligeværd er ikke ensbetydende med, at alle skal være ens. ”Forskelle har forrang for enhed. Forskellene mellem mennesker og systemer gør, at der altid er fordele og ulemper, men det må vi både se i øjnene, arbejde med dem og have som grundlag. Democrazy er et forsøg på at bygge bro over nogle af de forskelle, der samtidig skal respekteres.” Ulrike Patzke er enig. ”Vi håber, at de bliver en slags ambassadører for en demokratisk grundholdning. Ikke så meget som en styreform eller en juridisk form. For hvis man vil have, at demokratiet styrkes, så skal man have mennesker, som lever i den demo-kratiske tanke. Demokrati fungerer kun, hvis den største del af folket eller samfundet engagerer sig. Vi vil gerne have, at folk, der går herfra, brænder for at tage stilling og have meninger og holdninger. Uanset hvad det så bliver for meninger og holdninger.” Solen går nu langsomt ned over fjorden og spejler sig i højskolens store vinduer. Om tolv forskellige natio-naliteter til sommer vil tale med én europæisk stemme, vil tiden vise.

»Vi vil gerne have, at folk, der går herfra, brænder for at tage stil-ling og have meninger og holdninger. Uanset hvad det så bliver for menin-ger og holdninger.

- ulrike patzke, underviser i de-mocrazy på højskolen østersøen

på engelsk. Selvom det engelske for-fladiger elevernes sproglige udtryk, da ingen har det som modersmål, er der ingen vej udenom. Og det er skolens udfordring ved at ville have hele Europa samlet i Aabenraa.

demokrati som livsholdningFormålet med Democrazy er, at eleverne går ud i verden og deltager i samtalen om den europæiske identitet. Hverken Zuzana Hlavkova eller Karen Ellegaard har umiddelbart tænkt sig at arbejde direkte med demokrati

s. 24

april 2012

detstarteroftemedhistorien omdendanskebondesøn, der bliver sendt på højskole for at blive dannet og uddannet til at tage del i det danske samfund. Højskolen blev en del af den nationale oprustning eller som professor Ove Korsgaard skrev i sin Kampen om lyset: ”Højskolen er tænkt som et danskinficeringsinsti-tut.” Selv om man stadig kan finde det synspunkt rundt omkring i højskole-landskabet, ser den faktiske virkelig-hed imidlertid noget anderledes ud i dag. Først begyndte højskolerne at lade rejser indgå som en central del af et højskoleophold. Mest berømt blev måske Tvinds Den Rejsende Højskole, hvor hovedvægten lå på elevernes selvoplevelse af levevilkår i U-landene. Flere højskoler bruger stadig rej-serne som en del af den internationale

højskoleHB undersøger

Østeuropæisk forbindelse sløjfes

INTERNATIONALT Selv om højskoler ofte be-tragtes som en specifik dansk institution, har de for længst åbnet sig mod verden. En stor del af eleverne er internationale og udlandsrejser er en selvfølge-lighed. Alligevel er det internationale sjældent på dagsordenen, og støtten til østeuropæiske elevers højskoleophold forsvinder måske i år

af andreas harbsmeier og andreas melholt lundbergfoto: ulrik jantzen

s. 24

s. 25

»Vi er ved at afsøge mu-lighederne for, hvordan vi fortsat kan under-støtte højskolernes ar-bejde med at tiltrække elever fra EU- uffe elbæk, kulturminister »

Internationale elever er interessant for højskole-formen, fordi vi jo, lidt fortærsket sagt, lever i en globaliseret verden. I forhold til hele dan-nelsesaspektet mener vi, at det er nødvendigt at være i stand til at kunne aflæse og forstå andre kulturer- søren winther larsen, forstander på odder højskole

skam for demokratiet i Europa. Det er en stor skam, fordi mange af vores elever tager tilbage til deres lande og fortæller om den danske kultur. Hvis Cirius forsvinder, vil de østeuropæi-ske elever få svært ved at komme på højskole i Danmark, da mange ikke har råd. Vi vil stadig, ud over de nordiske elever, få mange amerikanere, japanere og sydafrikanere, der har råd. Og det vil de have, uanset om Cirius vil spille en rolle eller ej. Men jeg håber, at man kan finde en ordning, der nedsætter egenbetalingen for nogle grupper,” afslutter Søren Winther Larsen.Der er en forhåbning om, at det lyk-kes at skabe en ny pulje på 2,9 mio. kr. – svarende til Cirius-ordningen –, som udenlandske elever kan modtage støtte fra. Ordningen har været en fast post på finansloven siden 2003. Om midlerne bruges til en ny pulje, afhænger dog af, om der findes politisk vilje og økonomisk råderum til at sætte penge af hertil igen i den kommende finanslov. Kulturminister Uffe Elbæk er bevidst om problemet. ”Jeg er godt klar over, at puljen udløber, og vi er ved at afsøge mulighederne for, hvordan vi fortsat kan understøtte højskolernes arbejde med at tiltrække elever fra EU. Men den økonomiske situation gør, at midlerne samlet set er meget knappe i disse år.” Den succesfulde kulturud-veksling imellem Øst- og Vesteuropa går en usikker fremtid i møde.

international dannelseOm Cirius kan fortsætte afhænger i høj grad af den politiske vilje til fortsat at bakke op om højskolernes interna-tionale orientering og funktion som arena for møder mellem danske og internationale elever, hvor dansk og andre kulturer mødes og udfordres. Men også internt skal der fokus på emnet. Det internationale spillede en meget lille rolle i de anbefalinger til højskolerne, som kom frem i det af Undervisningsministeriet nedsatte højskoleudvalgs rapport fra december 2004. Flere udtrykte herefter bekym-ring for, om højskolen ville ende som et ”frilandsmuseum for den danske

kulturudveksling. Siden er strømmen også begyndt at gå den anden vej, og internationale elever er blevet en fast del af mange højskoler. Især fra de nor-diske lande, men også fra Østeuropa og resten af verden.

farvel til østeuropaIsær østeuropæiske elever har de sidste ti år spillet en særlig rolle. ”Den norske, svenske og finske kultur ligner jo meget vores, hvorimod de østeuro-pæiske giver spændende sammen-stød og en enorm kulturel udvikling. Mange af vores rejser til udlandet går til Østeuropa, hvor tidligere elever

folkeoplysning”, som den radikale Ben-te Dahl i 2005 udtrykte det i et åbent brev til daværende undervisningsmini-ster Bertel Haarder. På trods af den manglende priori-tering af det internationale i en fælles strategi, har mange skoler det alligevel på dagsordenen. Adskillige skoler fra Den Internationale Højskole i Helsin-gør til Højskolen Østersøen i Aabenraa slår sig endda direkte op på at være henvendt til ikke-danske elever. Od-der Højskole har en bevidst internatio-nal orientering i deres værdigrundlag: ”Internationale elever er interessant for højskoleformen, fordi vi jo, lidt fortærsket sagt, lever i en globaliseret verden. I forhold til hele dannelses-aspektet mener vi, at det er nødven-digt at være i stand til at kunne aflæse og forstå andre kulturer,” udtaler Søren Winther Larsen, der ser den interna-tionale orientering som en naturlig udvikling af højskolens klassiske dan-nelsesidealer. Der findes ingen nøjagtig opgørelse over, hvor mange højskoleelever, der kommer fra andre lande end Danmark, men tallet menes at ligge i omegnen af 20%.

fungerer som kulturelle guider for vo-res nuværende elever. På denne måde har vi opbygget et stærkt netværk og gode kontakter på grund af Cirius-ord-ningen,” siger Søren Winther Larsen, forstander på Odder Højskole. Den såkaldte Cirius-ordning har siden 2003 banet vej for, at unge fra de nye EU-lande kan komme på et ophold på en dansk højskole med betragtelig økonomisk støtte. Men med udgan-gen af 2012 udløber den ordning, så fra årsskiftet vil østeuropæiske elever nok blive et noget sjældnere syn, end tilfældet er i dag. En opgørelse fra sidste år viser, at elever, der var under Cirius-ordningen, alene udgjorde 7 % af det samlede elevtal i skoleåret. ”Uden Cirius vil nogle elever ikke have mulighed for et højskoleophold, og det vil være en stor

s. 26

april 2012

debatKommentar

det er snart ti år siden, gen- tofte kommunes pædagogi- ske flagskib på tuborg havn, hellerup skole, blev indviet. Siden har mange lært i og af den. Selvom Johannes Henriksens artikel i Højskolebladet den 23. februar handler om læring, bliver man ikke meget klogere af at læse den. Det kunne have kvalificeret indlægget, hvis forfatteren havde ulejliget sig med at tale med arkitekterne bag Hellerup Skole eller nogle af de nuværende brugere. Det er nemlig meget uklart, hvor journalisten vil føre os hen, når han indlednings-vis kalder Hellerup Skole et skræk-eksempel på udfordringer for læring, hvorefter han citerer en professor, der udtaler, at man skal stoppe med at hakke løs på selvsamme skole. Professor Ning de Coninck-Smith har endvidere ifølge journalisten udtalt, at Hellerup Skole var ”temmelig kostbar”, hvilket ikke er korrekt, hvis der hentydes til byggeriet, som blev færdiggjort i sommeren 2002. Skolen blev bygget i et partneringsamar-bejde mellem bygherre, rådgivere og entreprenører, netop med fokus på at få mest muligt for pengene. Prisen for opførelsen var ca. 10.000 kr. pr. m2, hvilket også dengang var en ”normal” pris for skolebyggeri. Ning de Coninck-Smith citeres end-videre for at udtale, at dagens skoler repræsenterer en bestemt forestilling om fællesskabet. Hertil kan man kun sige, ja, det gør de, og det har de altid

Skræk- eller skoleeksempelDEBAT Hellerup Skole er ikke et skrækeksempel på moderne skolearkitektur – tværtimod. Projektlederen bag skolen svarer på kritikken i Højskolebladet

af arkitekt ulrik dybro, projektleder ved udviklingen og opførelsen af hellerup skole

gjort. En skolebygnings arkitektur er udtryk for den tid, den er opført i, og de holdninger til arkitektur og pædagogik, der er fremherskende på det gældende tidspunkt. Det gør ikke Hellerup Skole til et skrækeksempel, men snarere et skoleeksempel på en bygning, der afspejler sit indhold og gennem brug af industrielle materialer (facaden er beklædt med bølgeplader i aluminium) på beskeden vis tilpasser sig de omgi-velser, den integreres i – en stil, som absolut ikke kan kaldes monumental. Hellerup Skole blev for øvrigt kort efter sin færdiggørelse tildelt en pris af Foreningen til Hovedstadens Forskøn-nelse. Ærgerligt er det, at journalisten ikke ulejliger sig med at spørge Arkitema om baggrunden for sko-lens arkitektur, men i stedet lader en anden arkitekt forklare, hvilke fejl man har begået på Hellerup Skole. Kim Herforth fra 3XN klandrer Hellerup Skole for ikke at have taget akustikken seriøst, og det er ikke sandt. Akustik-ken blev ivrigt debatteret og analyseret allerede på et meget tidligt stadie i projekteringen af byggeriet. De akusti-ske beregninger viste, at støjniveauet ville blive højere end normalt, men dette skulle imødegås ved adfærds-mæssige tiltag og ved opsætning af akustikreguleringer, hvor de i praksis ville vise sig at være mest gavnlige. Og det er det, der løbende er sket, men det er vigtigt at erindre om, at der altid

sker en prioritering mellem optimal akustik og fleksibel indretning. Næsten patetisk bliver det, når arkitekt Kim Herforth fremhæver de fordele, som Ørestad Gymnasium har frem for Hellerup Skole, for netop tilpasningen til forskellige læringsstile og det centrale trapperum er elemen-ter, som 3XN har hentet inspiration til i Hellerup Skole. Også professor Lars Qvortrup

»Det kan vel ikke undre nogen, at de moderne skoler er mere individ-orienterede, da hele sam-fundet jo har taget en drejning i den retning. Hvis det har omkost-ninger for de svageste, er det jo helt klart et emne, som man må søge at afhjælpe i den videre udvikling af skolebyg-geriet.

s. 27

kommer til orde i artiklen. Han mener, at den moderne skolearkitektur er et symbol på en kollektiv individualisme, som har en negativ effekt på lærings-udbyttet. Det kan vel ikke undre nogen, at de moderne skoler er mere individorienterede, da hele samfundet jo har taget en drejning i den retning. Hvis det har omkostninger for de sva-geste, er det jo helt klart et emne, som man må søge at afhjælpe i den videre udvikling af skolebyggeriet. Der skal dog ikke herske tvivl om, at de store åbne rum, som ses fx i Hel-lerup Skole, tager udgangspunkt i at løse en lang række andre pædagogiske udfordringer, som det gammeldags klasselokale ikke var svaret på. Vi må tage hatten af for, at Gen-tofte Kommune er gået så langt, som de er, i forhold til at prøve at reformere en flere hundrede år gammel skolearki-tektur, uanset byrådets og regeringens politiske observans. Hellerup Skoles arkitektoniske grundstruktur er fleksi-bel, og indretningen kan til stadighed forandres i takt med kommunens ønsker. Tillykke med de ti år inden længe.

af mads eslund, forfatter og lærer på testrup højskole

Det er skønt, at Elmer ikke ved en skid om kønnede farvekoder.

Klummen Fra bloggen

www.hojskolebladet.dk

om ryslinge og erhvervslivetaf thyge herthoni hansenSådan set har jeg ikke noget imod, at erhvervslivet kommer ind på folke-højskolerne. Jeg kan ikke se, at det vil være den store forskel på det og dengang, der var bondehøjskoler og de Bjørnbakske højskoler. Hvis man skulle udelukke erhvervslivet fra folkehøjskolerne, ville det også være på sin plads at udelukke de videregående uddannelser. Jeg har mere imod, at man ændrer navn på højskolerne, thi har et navn bidt sig fast — og det har Ryslinge, vil jeg mene — så skal man selvfølgelig udnytte det navn, ellers mister man det goodwill, det gamle navn eventuelt har opnået. Ændrer man et navn på en høj-skole, så risikerer man at låse sig fast i det nye. Laver man fuldstændig om på alle fagene, er det efter min mening lettere at signalere ud ved hjælp af slo-gans og kampagner, end at ændre navn. At ændre navn koster penge på skilte, konvolutter og stempler. Hvis det viser sig efter et par år, at det ny tiltag ikke virker, så skal måske forsøge noget nyt, som igen involvere navneskifte.

Min søn Elmer på to år fik for nogle måneder siden et par aflagte lyserøde gummistøvler af sin kusine. Han har ikke villet gå i andet fodtøj siden. Forleden sendte Elin, min kone, mig et billede: I omklædningen efter babysvømning joskede knægten rundt i røjserne med bar røv og et skælmsk smil. Det billede gav mig en god griner den morgen. Jeg synes, det er skønt, at Elmer ikke ved en skid om kønnede farvekoder. Han digger de støvler, fordi han synes, de er flotte. Skam over lege- og børnetøjsin-dustrien, som fortæller os, at drenge bedst kan lide blå, og piger bedst kan lide lyserød. I sidste uge på Tranbjerg Bibliotek måtte familien vende om i børneafde-lingen ved synet af hylderne: Mest for drenge/Mest for piger. Og når vi køber gaver til andre unger, spørger ekspedi-enterne næsten altid, når de skal pakke gaven ind, om det er til en dreng eller pige. Man får altid lyst til at svare: Det er til et barn! Lige nu er jeg på barsel, jeg har anden halvdel af orloven med vores datter Polly, og at have barsel så længe som far er noget, folk studser over. De bliver overraskede, på en god måde, men det er altså ikke normen, fornemmer man. Elin oplever folk, som undrer sig over, at hun allerede er tilbage på arbejde. Vi lever ikke i en ligestillet verden.

s. 28

april 2012

debatKronik

KRONIK Udsigterne til et opgør med den her-skende konkurrencelogik er ikke gode, og kompe-tencebegrebet har begået overgreb på dannelses-begrebet ved at give det nyt indhold. Derfor er det højskolens fornemmeste opgave at bevare sit eget sprog, samtidig med at den fastholder og fornyer dannelsestankenaf jonas møller, lærer på silkeborg højskole

højskolen og verdenSpørgsmålet lyder derfor, hvordan højskolen skal stille sig an overfor den uddannelsespolitiske virkelighed ved formuleringen af en ny 5-årig stra-tegi. Skal vi positionere og formulere os som værende i opposition til det formelle uddannelsessystem og dets dannelsessyn, eller er der i højere grad brug for at tage de ord i munden, der gør det muligt at sidde med ved bordet for at sikre sig politisk indflydelse, fortsat statsstøtte og dermed over-levelse? Modspiller, medspiller eller både-og? Spørgsmålet har været aktuelt,

en af mine venner skrev forleden denne opdatering på facebook: ”Rendte på vej hjem ind i en mand, der stod og smed stakkevis af PISA-rapporter i affaldscontaineren. Det er nye tider.” Med den fyndige samtidsdiagnose afsluttede han sin øjenvidneberetning om den lodrette arkivering af et årtis uddannelsespolitik materialiseret i bunker af A4-papir fyldt med tal, sta-tistik og ranglister. Men er det sandt? Er det slut med en dannelses- og uddannelsestænkning, hvor omdrej-ningspunktet har været begreber som kompetenceudvikling, livslang læring, human resources, omstillingsparathed, og hvor PISA-undersøgelserne har fungeret som den altoplysende lede-stjerne? En nytteorienteret tænkning, hvor alt gøres op, måles og vejes ud fra nogle udvalgte parametre og mål for derefter at udstikke det meste af en hel verdens uddannelsespolitik i et blindt videnskapløb, hvor ingen ved, hvor målet befinder sig, men hvor alle er overbeviste om, at de, der ikke skynder sig, aldrig når frem. De når aldrig frem til fakturaen, til bundlinjen, hvor regnskabet gøres op og de kompetente og nyttige skilles fra de inkompetente og unyttige.

nye tider?Men gør det nu rent faktisk en forskel, at Danmark har fået en ny regering, og at højskolerne har fået et nyt ministe-rium og en ny og anderledes minister i Uffe Elbæk? Jeg tillader mig at have min tvivl, for meget tyder på, at den nye regering ikke grundlæggende har tænkt sig at gøre op med den uddan-nelsespolitik, der rent faktisk tog fart under den forrige røde regering i 90erne med Margrethe Vestager som undervisningsminister. Hvorfor ikke? Fordi den ikke længere blot er en po-litik, men har afsat sig som en diskurs; et sprog, der definerer de rammer, in-den for hvilke vi – i hvert fald politisk – kan tale om og forstå begreber som læring, viden, uddannelse og dannelse. Et sprog, der fra politisk hold stort set ikke udøves kritik imod længere, hvorfor begreber som kompetence-udvikling og ‘den globale vidensøko-nomi’ er blevet selvfølgeligheder, som politikerne hverken behøver at gøre rede for indholdet af eller diskutere det formålstjenestelige ved. Videns-samfundet og den globale konkurrence fremstår som uomgængelige vilkår, og kompetenceudvikling er vejen, ad hvilken Danmark skal klare sig og forhåbentlig bliver verdens bedste.

Overgreb på

Illustration: Katrine Dahlerup

s. 29»Man kan være enig eller uenig i, at Højskolen skal underkastes videns-samfundets præmisser, men man har efter min mening ikke forstået rækkevidden og dybden af dets logik, når man samtidig fastholder, at det kan ske, uden at man mister dannelsen og livs-oplysningen undervejs.

ses i 1970erne, hvor højskolerne ifølge udvalget blev rene dannelsesskoler eller æstetiske højskoler med fokus på det kreative, kropslige, musiske og det personligt udviklende. Uddan-nelsesdimensionen forsvandt dermed fra højskolerne i en årrække, men i 2004 ser udvalget en mulighed for at genindføre den og dermed tilbagerulle ‘syndefaldet’.

De formulerer dog selv betingelsen: ”Skal forbindelsen mellem dannelse og uddannelse reetableres på folkehøjsko-len, skal det ske på videnssamfundets præmisser.” I forlængelse af dette slås det fast, at dannelsen, ved siden af uddannelsesdimensionen, stadig skal være skoleformens hovedsag. Det er her, at kæden hopper af; man kan være enig eller uenig i, at Højskolen skal underkastes videnssamfundets præmisser, men man har efter min mening ikke forstået rækkevidden og dybden af dets logik, når man samtidig fastholder, at det kan ske, uden at man mister dannelsen og livsoplysningen undervejs. I videnssamfundets diskurs er der sket en tavs forskydning af begreber som dannelse, uddannelse, kvalifi-kationer, kundskaber, der alle kan oversættes til kompetencer, som på den måde dækker over det hele. Kompetencebegrebet begår overgreb på et begreb som dannelse ved at give det et nyt indhold. Et forskudt dan-nelsesbegreb kan overleve sammen med videnssamfundets uddannelses-dimension, men vi må holde fast ved, at Grundtvig med sit syn på dannelse, oplysning og uddannelse mente noget andet, nemlig at individuel og social eller folkelig dannelse forudsætter hinanden, og at livsoplysningen er et mål i sig selv. Hvilket ikke er tilfældet i det per definition individualiserede og instrumentelle kompetencebegreb.

tidens strømMin kritik af Højskoleudvalgets rap-port går ikke på indholdet, som jeg tror, på mange måder har været Høj-

lige så længe, der har været højskoler, og gennem tiden er der blevet givet forskellige svar, som har udpeget kursen. Sidst, der blev givet et sam-menhængende svar, var i 2004, da det af regeringen nedsatte højskoleudvalg udarbejdede en rapport med en analyse af Højskolen i tiden og forslag til dens fremtidige rolle i et videnssamfund. I rapporten lægges der op til, at Højskolen, der i en årrække har haft nedgang i elevtallet, i højere grad integreres i det formelle uddannelses-system for at varetage nye opgaver, bl.a. muligheden for at følge kompe-tencegivende undervisning. Dette legitimeres historisk ved at pointere, at højskolen fra starten og frem til 1970 altid har bevæget sig i et dob-beltspor med dannelse på den ene side og uddannelse på den anden; ved siden af kerneydelsen, den almene dannelse, har eleverne altid også lært noget ‘nyt-tigt’ – kvalifikationer eller kundskaber i form af håndværk, landbrug, regning, dansk osv. Men denne dualisme oplø-

Kronik-konkurrenceI oktober 2011 udskrev Folkehøjskolernes Forening en kronikkonkurrence under overskriften ”Højskolen i verden”. Højskolebladet bringer de vindende bidrag.

Vinderne af konkurrencen (og 5.000 kr.) blev Allan Jakobsen, tidligere høj-skoleelev og studentermed-hjælper i Højskolernes Hus (bragt i marts). Andenprisen (på 3.000 kr.) gik til Jonas Møller, lærer på Silkeborg Højskole (bringes i dette nummer) og tredjeprisen (på 2.000 kr.) til Frederik Kulager, elev på Rønde Højskole (bringes i det kom-mende nummer)

skolen til gavn og samfundet til nytte, men på den diskurs, man har underlagt sig i formuleringen og legitimeringen af dette indhold. Får denne diskurs magten, forskyder Højskolen sig ud af sit idégrundlag. Hvad jeg appelle-rer til her, er altså ikke, at Højskolen skal isolere sig fra omverdenen, lægge armene over kors og fornægte ethvert samarbejde med det formelle uddan-nelsessystem. Jeg kan kun støtte op om det arbejde, FFD har gjort de sidste fem år. Hvad jeg til gengæld finder livsnødven-digt, er, at vi i en kommende strategi ikke – i et forsøg på at blive uddan-nelsespolitisk stuerene – underkaster os præmisserne og sproget fra et videnssamfund, der er uden tanke for begreber, der bunder i et andet livssyn end dét, hvor alt kan operationaliseres, måles og vejes ud fra en nytteværdi. Lad os i stedet lægge en strategi for, hvordan højskolerne på en gang kan fastholde og forny dannelsestanken, så den ikke drukner i tidens strøm, men kan være med til at føre den frem.

s. 30

april 2012

højskoleNavne

Navne med småt

Åndsfrihed: ”Mennesket skal frit kunne lade sig forpligte af religiøse, ideologiske eller etiske overbevisninger. Ægte overbevisning kan kun tilegnes i frihed.” Sådan lyder den første af de 21 teser om åndsfrihed, som bl.a. forstander på Testrup Højskole, Jørgen Carlsen, har været med til at udfær-dige. Efterfølgende har bl.a. forstander for Silkeborg Højskole og bestyrelsesfor-mand i FFD, Helga Kolby Kristiansen, og forstander for Luthersk Missions Højskole, Henrik Nymann, underskrevet teserne.

Ny forstander: Perfor-mers House har fået ny forstander. Lene Byrialsen tiltræder den 15. april. Hun har en lang karriere inden for biblioteksvæsenet bag sig. Senest har hun været ansat som stadsbibliotekar i Odense Kommune gennem otte år. Den kommende forstander ser livslang læring, folkeoplysning og demokratiske værdier som grundlag for både bibliotek-er og højskoler. Ny leder: Christina Hede-gaard Lüthi har sat sig i chefstolen på Nationalt Videnscenter for Frie Skoler. Rødding Højskole: Alslev Rådgivende Ingeniører og arkitektfirmaet Frank Maali & Gemma Lalanda vandt arkitektkonkurrencen om ombygningen af Rødding Højskole.

Socialdemokrat med værdier

Afvikling og udvikling

koryfæerne – navnkundige folk i højskolehistorien:

aktuelt:

I 1950 var europæisk humanisme, menneskerettigheder og demokrati ikke noget, højskoleelever var vant til at blive undervist i. Men det var netop, hvad Knud Børge Andersen (1914-1984) gjorde sammen med Hal Koch. Tidligt i Danmark blev der i Dansk Ungdomssamvirke arbejdet for en lederhøjskole, fordi de mente, at der var brug for kvalificerede ledere i det lokale arbejde. Og således startede Krogerup Højskole i 1946 med Hal Koch som forstander og K.B. Ander-sen som højskolelærer. Skolen blev i første omgang ikke budt velkommen i højskolebevægelsen på grund af dens karakter af en ’medborgerskole’. Skolen lagde op til, at demokratiet og det gode samfund ikke skabes af poli-

tikere og eksperter, men af engagerede borgere. K. B. Andersen kom selv fra det miljø, der kritiserede skolen – det konservativ-grundtvigske miljø. Det kan man læse i Jes Fabricius Møllers biografi om Hal Koch fra 2009.Fra 1950 var K.B. Andersen forstander på Arbejderhøjskolen i Roskilde, og fra 1953 var han redaktør på Socialde-mokratiets tidsskrift Verdens Gang. I politik opnåede han både at blive undervisnings-minister og udenrigsmi-nister i 70erne. Som socialdemokratisk udenrigsminister engagerede han sig meget i tredjeverdenslande og var desuden en ivrig debattør i Højskole-bladet.

/spb

Cand.polit, kaospilot og kommunika-tionsuddannet Rune Gregers Meyer er også stifter af firmaet BusinessInnova-tor.org og indtil for nylig forstander på den nu lukkede Esbjerg Højskole. Det er ifølge innovatøren meget vemodigt at være forstander på en højskole, der lukker: ”Det er meget trist! Det er selvsagt sjovere at være forstander på en højskole i udvikling end i afvikling,” siger han og betoner afskedigelsen af personalet som det hårdeste. Hvis Rune Gregers Meyer skal give et godt råd til andre forstandere, siger han: ”Få ryddet ud i passive omkost-ninger. Strukturer, der ikke bidrager, men er reminiscenser fra en fortid.” Nye vaner og nye perspektiver er et mantra for Meyer: ”Old habit creates

old solutions...new habit creates new solutions ...need to say more?,” lyder overskriften på hans personlige blok. Og der er nye løsninger på vej. Ideen om en innovationshøjskole og et tæt samarbejde med erhvervslivet er stadig aktuel. ”Jeg kan endnu ikke løfte sløret for noget konkret. Pt. bistår jeg kuratoren med at rydde op på højskolen, og så skal jeg lige sunde mig lidt. Men det er mit ønske at skabe en ny højskole, hvor Innovationshøj-skolen kan realiseres. Højskoleformen er unik til formålet, da man virkelig er på forkant med udviklingen. Esbjerg Højskole er død, men Innovationshøj-skolen lever”, slutter Meyer. /avk

s. 31

Nyt fra FFDRedigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Årsmøde 2012 Årsmøde og generalforsamling foregår i år på Løgumkloster Højskole den 7.-8. juni.

Kulturminister Uffe Elbæk deltager, og på generalforsamlingen vil forslag til en ny strategi for FFD være i fokus.

Torsdag eftermiddag vil der være en række workshops under overskrifterne:- Hvad skal vi med de frie kostskoler? Om højskolens frihed og dens samfundsmæssige nytte - Refleksion og fællesskab: Højskolen som afsæt for ny vejlednings- forskning - Højskolen og det mellemfolkelige/internationale - Den private selvejende institution og højskolens egenart - Højskolefællesskab og sundhed med mening

Torsdag aften uddeles Den Folkelige Sangs Pris.

Om fredagen er der to foredrag:- Lone Frank: Den femte revolution – sjælen er død, hjernen leve! - Tor Nørretranders: Fællesskab

Indbydelse sendes til alle medlemmer i begyndelsen af maj.

Foreningenskurser

2012

20. april Dialogmøde om uddannelses-frafald - JyllandOdder Højskole

26.-27. april KunstlærerkursusHolbæk Kunsthøjskole

27. april Dialogmøde om uddannelses-frafald – SjællandGrundtvigs Højskole

30. april - 2. majKursus for nye forstandereVallekilde Højskole

10.-11. maj Spil til fællessangDen Rytmiske Højskole

7.-8. juni Årsmøde og generalforsamlingLøgumkloster Højskole

10.-14. september HPU modul 1 - i samarbejde med Den Fri LærerskoleDen Fri Lærerskole, Ollerup 26.-28. september Pro-kursus for pedeller, rengøringsansatte og oldfruerBrandbjerg Højskole

8.-12. oktober HPU modul 2 - i samarbejde med Center for UngdomsforskningGerlev Idrætshøjskole

24. oktober Facebook-seminarBest Western Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter

5. november Lærerkonference/”Højskolernes november-møde”Sted: Endnu ikke fastlagt

5.-6. novemberKursus for køkkenledereVestjyllands Højskole

6.-7. novemberKursus for sekretærer og forretningsførereBrandbjerg Højskole

7.-9. novemberKursus for nye forstandereVallekilde Højskole

Se mere på www.ffd.dk

Løgumkloster Højskole

s. 32

april 2012

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K B

Fås også som

e-boge-bog»Tavshedens smerte er højaktuel læsning, ikke kun for dens vedkommende bidrag til samfundsdebatten om indvandring, assimilation og islam, men i lige så høj grad for dens historie om tro, skønhed, forræderi og tab af uskyld.« Jyllands-Posten

»Hvis man kunne lide Khaled Hosseinis beslægtede ’Drageløberen’, vil man også stryge igennem ‘Tavshedens smerte’.« Kristeligt Dagblad

»Udråbt til en af de mest spændende udgivelser i mange år om kultursammenstødet mellem øst og vest.«

Børsen

Anna Gruen o v e l l e r

Fås også som

e-bog

»Anna Grue kan se det overordnede problem og skildre menneskers handlinger, så vi føler, at vi står der selv. Det er godt ramt.« Berlingske tidende

»Fin novellesamling fra Anna Grue, der har evnen til at holde sig lige i sporet i en stramt komponeret historie. Der venter udsøgte læseoplevelser.« Jyllands-Posten

»Man griner højlydt, fordi det hele på en og samme tid er både komisk og tragisk! … En herlig kort-formsdebut.« Fyens Sti� stidende

HØJAKTUELTLÆSESTOF TIL HØJSKOLEFOLKET

P O L I T I K E N S F O R L A G . D Kjyllandspostensforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk


ekstrabladetsforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk jyllandspostensforlag.dk







ekstrabladetsforlag.dk jyllandspostensforlag.dk



FÅ S O G S Å S O M E - B Ø G E R

Documents

Højskolebladet - april