Hojskolebladet Juni 2012

s. 1

juni 2012

siden 1876

Danmark i krig- innovation er våbnet

”Det’ en ommer, Einstein” Interview med Christian Stadil Plads til fornyelse Højskoleloven begrænser skolernes muligheder

s. 2

juni 2012

Få højskolen ind ad brevsprækken hver månedTegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 11 numre: 499,- (Studerende 299,-)

www.hojskolebladet.dk / tlf. 3336 4047

juli 2011

siden 1876

s. 3

juni 2012

INDHOLDjuni 2012

s. 4LederNutidens velfærdshelte

s. 5 Til tiden Social innovation skaber velfærd

s. 6

s. 10Tidsånden kortVed Vartovkollegiet

s. 11Højskolen for vindskibelighedIndspark v. Ove Korsgaard

s. 12 FotoDe bedste fra højskolerne

s. 14

s. 20BøgerPå kanten af boksen

HØJSKOLE

s. 22 Højskolen kort

s. 24

s. 26Plads til fornyelseHøjskoleloven begrænser

s. 28Debat og kommentarer s. 30Navne

Det’ en ommer, Einstein

Danmark i krig- Innovation er våbnet

Med remtræk til virkelighedenDer er kræft eddeme stort ’return of investment’ på en højskole.- tyge mortensen, forstander, ryslinge innovationshøjskole

-På job med Chistian Stadil

s. 4

juni 2012

debatLeder

kolofon

05/juni 2012. 137. årgang

udgiverFolkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)Formand: Helga Kolby KristiansenNytorv 7 - 1450 København Kwww.ffd.dk

redaktion [email protected] www.hojskolebladet.dkAndreas Harbsmeier (ansv.) Tlf. 3336 4047Sara Peuron-Berg Tlf. 3336 4267Amalie Vorting Kristensen Andreas Melholt Lundberg

redaktionsgruppeKarsten Wind Meyhoff Ane KollerupUffe StrandbyNeal Ashley ConradMette Bock Jonas MøllerIda Ebbensgaard

Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devi-sen: Vi læser det hele og trykker det bedste.

skribenterAndreas Melholt Lundberg Amalie Vorting Kristensen Sara Peuron-Berg Andreas Harbsmeier abonnementHøjskolernes HusRikke HansenTlf. 3336 4036@: [email protected]

annoncesalgDG MediaTlf.: 7027 1155www.dgmedia.dk

layoutKatrine Dahlerup, FFD

forsidePolfoto

trykDystan Grafisk Servicewww.dystan.com

udgivelsesplan for 2012:#6: 28. juni#7: 26. juli#8: 30. august#9: 27. september#10: 25. oktober#11: 29. november

Deadline 14 dage før udgivelses-datoen.

ISSN: 0018-3334

Nutidens velfærdshelte

Andreas HarbsmeierRedaktør

nutidensvelfærdshelteerdem,derkantænkeanderledes.Tænke ud over det bestående – udvikle, innovere, være kreative – eller tænke ”ud af boksen”, som nogen kalder det. Det er plusordene i en samfundsøkonomi, der i det store og hele er lagt an på at gøre Danmark så konkurrencedygtigt som mu-ligt i den globale kamp om velfærd og arbejdspladser. Historisk set har Danmark været rigtig god til at udvikle nye ideer (kreativi-tet) og omsætte dem til konkrete produkter, tjenester eller processer (innova-tion). Af samme grund er det paradoksalt, netop at sætte kreativiteten eller in-novationen på formel i form af central styring. For hvis kreativitet og innovation ikke blot er en mulighed, men bliver et krav for alle, er det indlysende, at nogen tabes på vejen. Et påbud om at være kreativ har sjældent ført netop det med sig. Heldigvis findes der også en virkelighed, der ikke er styret af politiske målsæt-ninger, af konkrete målbare resultater eller kan læses ud af formålserklæringer. En sådan virkelighed er højskolen i en vis forstand, hvis relative frirum netop giver gode betingelser for at ”tænke ud af boksen”. Det kan derfor virke indlysende, at netop højskolerne bør være højborge for kreativ og innovativ tænkning. Det har de sådan set altid været – selve etablerin-gen af højskolen var om noget en innovativ idé, der har haft markant betydning og indflydelse på den måde, Danmark har udviklet sig på de seneste 150 år. Selv om mange højskolefolk vægrer sig ved direkte at spille med på samfundsøkono-miske imperativer, sker det uvægerligt i disse år, hvor netop højskolens position som et alternativt rum går i spænd med samtidens fordring om kreativitet og nytænkning. Det er bare ikke alle, der har lagt mærke til det.

»Heldigvis findes der også en virkelighed, der ikke er styret af politiske målsætninger, af konkrete målbare resultater eller kan læses ud af formåls-erklæringer.

s. 5

tendensTil tiden

Social innovation skaber velfærd NYHED Social innovation er et begreb i udvikling. Lige nu arbejdes de på Danmarks første innovationsstrategi, og både studerende og virksomheder tager udfordringen op for at løse verdens sociale problemer.

af sara peuron-berg. foto: hope media

»Med social innovation menes som sagt, at man fokuserer på at løse et samfundsrelevant prob-lem på en økonomisk bæredygtig måde, og der-for er der som regel brug for andre aktører end udelukkende offentlige.- lasse zobel, dansic

danmarkeretafdelandeiver- denmedmestfokuspåinnova- tion.Fra regeringens side bliver der satset hårdt, og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregå-ende Uddannelser er netop nu ved at analysere innovationskapaciteten i blandt andet uddannelsessystemet, hvilket til oktober skal resultere i Danmarks første innovationsstrategi. Social innovationer kendetegnet ved en åben,social proces og et socialt mål, og ofte spiller uddannelsesinsti-tutioner en aktiv rolle i samarbejde med virksomheder i udviklingen af innovative løsninger. En gruppe studerende har netop startet Danish Social Innovation Club (DANSIC), en platform for social innovation. Lasse Zobel, medstifter af og formand for DANSIC, udtaler, at social innovation både kan finde sted i den private og offentlige sektor. ”Med social innovation menes, at man fokuserer på at løse et samfunds-relevant problem på en økonomisk bæredygtig måde, og derfor er der ofte brug for andre aktører end udeluk-kende offentlige,” udtaler Lasse Zobel. Han fortsætter: ”For universite-terne handler det om at bidrage til at få unge til at tage ansvar for at løse samfundets udfordringer, og til at få dem til at sætte deres rolle i samfundet i perspektiv. I praksis kan det eksem-pelvis være at give undervisningen et samfundsrelevant perspektiv og eventuelt lade undervisningen have et element af iværksætteri.” DANSIC afholdt i foråret en stor konference (DANSIC12) med blandt andet fokus på fremtidens velfærd

med minister Morten Østergaard som taler. Her blev også afholdt en konkur-rence om den bedste idé. Blandt vinderprojekterne på konfe-rencen var FreeBikes, et bæredygtigt reklamekoncept. Idéen bag projektet er, at man som studerende kan ansøge om en lækker, veldesignet cykel helt gratis. De giver en reklamecykel væk til en studerende, der kører på den som en rullende reklame i et år. Der er fx lavet aftaler med Berlingske Media, Sticks ’n’ Sushi og NNE Pharmaplan. Efterfølgende skal man aflevere cyklen tilbage, der så sendes til en afrikansk studerende i samarbejde med en lokal afrikansk aktør. Problemet for mange afrikanske studerende er, at der ofte er langt fra de små byer til uddannelsesin-stitutionerne. Det skader heller ikke, at transporten er miljøvenlig.

s. 6

juni 2012

tendensInnovation er våbnet

Polfoto

s. 7

Innovation er blevet tidens løsen – i en sådan grad, at man selv på vuggestue-niveau taler om at fremme ”innovative og kreative” kompetencer. Der er ikke noget galt med at være innovativ, mener lektor på DPU, Jens Erik Kristensen, vi er det bare på de forkerte præmisser

af andreas harbsmeier

Danmark i krig - Innovation er våbnet

”innovationeretvæsentligt elementibørnehavenspædago- gik”stårderpådenhjemmeside,hvor man kan læse om Børnehaven Mariekjær i Kolding. Det er ikke så underligt, for innovation er det Dan-mark skal leve af i fremtiden. Derfor skal børn allerede i børnehaven og nu også i vuggestuealderen forberedes bedst muligt til et arbejdsmarked, der fordrer kreativitet og innovation. Det samme gør sig gældende i det videre forløb – i folkeskolen, i gymnasiet, hvis de når så vidt, og endelig på universite-terne, hvor innovativ tænkning for så vidt altid har været i højsædet, man har blot tidligere kaldt det noget andet. Og vi har en uddannelsesminister, der siger, at vi lever ikke længere blot lever i et vidensamfund – nu hvor vi ellers lige havde lært at stave det rigtigt uden fuge-s –, men i et ”innovationssam-fund.” Man kunne få den mistanke, at der blot er tale om et modeord, der har gået sin sejrsrige gang fra den øko-nomiske tænkning via de politiske mål-sætninger hele vejen gennem uddan-

nelsessystemet. Men det er det ikke. Det er dødsens alvor. Indstiller vi os ikke alle sammen på det, er vi færdige i den globale konkurrence. Det har fået nogle til at tale om innovationstvang, frem for innovati-onstrang. Og det er ikke usædvanligt,

at folk bliver lidt stramme i betrækket, når innovation endnu en gang fremhæ-ves til løsningen på det hele. ”Men hvis man kan finde på at gøre tingene på en anden og bedre måde, så er der jo ikke i sig selv noget galt i det,” fortæller Jens Erik Kristensen, der er lektor i pædagogik på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, ”for innovation er den eneste resterende ressource, vi har. Det er en simpel ligning: Hvad kan vi konkurrere på globalt: Er det på løn? Er det på højteknologi? Eller kan vi konkurrere på produktivitet? Ingen af delene. Og så må vi konkurrere på det, vi historisk set har været rigtig gode til, nemlig at være innovative. Det er jo ikke forkert.” ”Derfor er det nærliggende,” for-klarer Jens Erik Kristensen, ”at vi laver den kortslutning, der siger: Ergo skal alle børn, unge og voksne udvikle krea-tive kompetencer, og det kan ikke gå hurtigt nok. Problemet er, at der ikke rigtig er nogen, der ved, hvad det vil sige at initiere udviklingen af kreative og innovative kompetencer.”

»Ergo skal alle børn, unge og voksne udvikle kreative kompetencer, og det kan ikke gå hurtigt nok. Problemet er, at der ikke rigtig er nogen, der ved, hvad det vil sige at initiere udviklingen af kreative og innovative kompetencer.

s. 8

juni 2012

Ifølge ham er innovationsbegrebets udbredelse et symptom på en ekstrem økonomisering af samfundspolitikken generelt. Det ligger i innovationsbe-grebet, at det ikke bare handler om at få gode nye ideer, det handler om at få gode, nye ideer, der kan omsæt-tes i praksis, så det skaber øget værdi. Det kan være både i velfærdsmæssig sammenhæng eller i økonomisk sam-menhæng. ”Det handler om, at færre skal gøre mere for flere, bare billigere og bedre. Det er den formel, der stort set kendetegner velfærdsdebatten i dag. I konkurrencestaten er velfærdspolitik-ken en integreret del af den økonomi-ske politik og konkurrencepolitikken, fordi velfærdspolitikken ikke længere er et spørgsmål om omfordeling og kompensation, men derimod en in-vesteringspolitik. Konkurrencestaten investerer i velfærd som den investerer i andre områder. Og det gør den af hensyn til konkurrenceevnen,” siger Jens Erik Kristensen. ”Det handler om at opretholde det velfærds- og velstandsniveau, vi har nu i lyset af den globale konkurrence. Fra at være en økonomisk underdisciplin, der handler om betydningen af teknologi-ske innovationer, så er innovation i dag blevet et selvopretholdelsesprincip, et imperativ på nationalt niveau og på alle niveauer af samfundet. Vi skal vænne os til, at plejer er død – eller måske snarere: Plejer er døden.”

historikkenInnovationsbegrebet har faktisk ca. 100 år på bagen. Dengang formulerede østrigeren Joseph Schumpeter sin økonomiske teori, men begrebet slog først igennem i slutningen af 70erne samtidig med globaliseringen. Fra at være et begreb, der primært havde med teknologisk udvikling at gøre, er det med tiden blevet udvidet til også at omfatte social innovation, der kort sagt handler om at finde nye løsninger på sociale problemer. I en vis forstand kan man sige, at innovation har erstattet de store for-

tællinger, mener Jens Erik Kristensen: ”Forestillingen om, at vi kan have et stort liberalt eller socialdemokratisk projekt findes ikke længere. Den type fortællinger blev allerede grundlæg-gende anfægtet i 70erne. Forestillingen om, at tingene kan blive bedre er for-svundet. I stedet har vi nu i virkelighe-den en forandringskonservatisme: Vi må for Guds skyld tilpasse os for ikke

tendensInnovation er våbnet

føres i dag, mener Jens Erik Kristen-sen. Derfor har retorikken indoptaget nærmest krigslignende metaforer: Vi er truet ude fra, og vi skal mobilisere for at kunne modstå truslen. ”Det minder om mobiliseringsstra-tegien op mod verdenskrigene. Selv en socialdemokratisk regering har været med til at udråbe syndebukkene i form at dem, der ikke gør nok for at være med. Vi er alle i samme båd – underfor-stået, landet er i krig, vi kalder det bare global konkurrence.”

højskolens rolleHeller ikke højskolen går fri – hvis den da overhovedet skal det – af innova-tionsdagsordenen. Den spiller ifølge Jens Erik Kristensen uafvidende med på logikken, selv om det udefra set kan se anderledes ud: ”Højskolen er vigtig for store dele af ungdomsårgangene, for det at tage et højskoleophold er meget firkantet sagt i sig selv kreativitets- og innova-tionsfremmende. Højskolen bør gøre en dyd ud af at holde sig fri af uddan-nelsessystemets imperialisering af alle de andre institutioner. Og det kan den gøre i dag, fordi den kan argumentere for, at den alligevel netop er et vigtigt bidrag, både menneskeligt og økono-misk, til den dagsorden, som resten af samfundet er underlagt.” Problemet er snarere, at højsko-len er ved at udvikle sig til at blive et luksusfænomen for akademikerbørn, der her får den dannelse, de ikke fik i gymnasiet. I en vis forstand er højsko-len blevet ulighedsskabende, mener Jens Erik Kristensen: ”Alligevel er det er en rigtig god ide at tage på højskole, fordi man der også oparbejder nogle af de kompetencer, der efterspørges. Dannelsen er beslæg-tet med størrelser som kreativitet og innovation, hvis man vel at mærke ikke instrumentaliserer dem på forhånd. Højskoletraditionen er jo også en eksportvare, der er skabt ud af en dansk innovativ idé. Hvis man er klog, så sælger man også højskolerne på den forudsætning.”

at få det ringere. Det er et godt gam-melt konservativt slogan, der er blevet benhård realitet. Vi skal innovere for ikke at gå til.” Med den franske politolog Domi-nique Moïsi mener Jens Erik Kristen-sen derfor, at håbet er forsvundet ud af horisonten, og den bærende drivkraft nu grundlæggende er frygten. ”Den østasiatiske verden er båret af håbet – det vil sige forestillingen om fremskridt i forhold til, hvordan de har levet tidligere. Den muslimske verden er båret af ydmygheden – der sker i realiteten ikke det helt store. Mens den vestlige verden er båret af frygten. Frygten for, at det, de andre håber på, kan blive en realitet,” fortæller han. Det er frygten for lavere levestan-dard og ringere velfærd, der ligger som grundstemning bag al den politik, der

Problemet er snarere, at højskolen er ved at udvikle sig til at blive et luksusfænomen for akademikerbørn, der her får den dannelse, de ikke fik i gymnasiet. I en vis forstand er højskolen blevet ulighedsskabende.

»

s. 9

Forstander Musik og Teaterhøjskolen, ToftlundEr du en markant og synlig leder, som elever, medarbejdere og lokalsamfund gerne vil arbejde sammen med? Musik og Teaterhøjskolen søger en forstander, der med stort engagement kan videreudvikle højskolen i spændingsfeltet mellem traditioner og fornyelse.

Der er store ambitioner om at fastholde, udvikle og udvide højskolens gode renommé i omver-denen og høje elevtal. Fagområderne musik, sang, lydteknik, teater, dans og elektronisk musik-komposition udgør tilsammen et udviklingspotentiale, som en velfungerende bestyrelse og kompetente medarbejdere brænder for at udnytte.

Ledelsesopgaven for den nye forstander omfatter:• Fagligogforretningsmæssigvidereudviklingafhøjskolen• Markedsføringogpositioneringafhøjskolenpålokalt,regionaltognationaltplan• Sikreetsolidtogtilstrækkeligtelevgrundlag• Personaleledelseafmedarbejderegennemdialog,nærværogsynlighed• Skaberammerforelevernestrivselogudvikling• Økonomistyringogadministrativledelse• Kompetentogprofessionelsparringforbestyrelsen

Der tilbydes attraktive vilkår, herunder en velindrettet 200 m2 forstanderbolig i tilknytning til skolen.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 25. Tiltrædelse 1. august 2012 eller efter nærmere aftale.

Ansøgningsfristen er mandag den 11. juni 2012, kl. 12.00. Ansøgningen mailes til [email protected] eller sendes til: Musik og TeaterhøjskolenHerrestedgade 6-86520 Toftlund

YderligereoplysningerkanfåshosbestyrelsesformandValdemarSchultz,tlf.61391201/74835387ellerhoskonstitueretforstanderHartvigDolbergtlf.60954638.

Sestillings-ogpersonprofilpå www.musikogteater.dk

s. 10

juni 2012

tendensTidsånden kort

Tidsånden kort

Midt i København ligger Vartovkollegiet, der huser 14 studerende og har eksisteret siden 1948. Med huset fuld af alt fra dybe diskus-sioner til festlig sang og fuldemandssnak er kollegiet det perfekte sted at gå på højskole - uden at gå på højskole.

RetrodiscountTeknologisk har vi aldrig været længere fremme end i dag. Vores iPhones, -Pods og -Pads kan tage billeder med højere opløsning end de fleste digitalkameraer og nemt udkonkurrere diverse spillekon-soller. Alligevel er det apps, der imiterer forældede polaroidkame-raer eller afspiller gamle arkade-spil, som især optager plads på de moderne vidundere.

Panfløjte på repeatKøbenhavn Rådhus ”panfløj-tende fjerdragts-indianere” burde forbydes. Om ikke andet, så burde turisterne forbydes at bidrage økonomisk til den nyligt indkøbte superforstærker, som dagligt holder liv i temaet fra Kate og Leonardos synkende romance. Ellers må et tolerabelt kompromis være et krav om udvidelse af repertoiret – Mens jorden driver roligt rundt?

Offentlig samtale

Talen i det offentlige rum kunne være meget mere samtale end enetale. Det sker tit, at busserne er fyldt med tale, men den kom-mer oftest fra telefontalerne og højtalerne. Bussen bliver et skøn-nere rum, når vi smider telefonen og fraværet væk, og i stedet sam-taler med vores medpassagerer.

Terror-ringenDet er ikke usædvanligt, at se Villy poppe en pibe eller Astrid og baby trisse lystigt forbi Søren og Lykke, der er kække på trappen i solen. Slet ikke usædvanligt. På Christiansborg går de folkevalgte nemlig frit omkring, og det er sgu noget særligt. Men nu skal det ter-rorsikres, for hvad nu hvis? Og dét er i sandhed en kedelig tendens.

ked

elig

tmer af det

mo

rsom

t burde forbydes

- ifølge Vartorvkollegiet

s. 11

debatHB’s kommentatorpanel

Højskolen for vindskibelighed

s. 11

Denne måned:Ove Korsgaard (f. 1942)Professor på Institut for Pædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

Rasmus Kjær Hans Hauge

Når jeg holder foredrag om Ove Mallings klassiske værk Store og gode handlinger af danske, norske og holstener, spidser deltagerne altid ører, når jeg omtaler vindskibelighed som en af de 18 dyder, børn og unge skal lære i sko-len. For hvad betyder vindskibelighed? Det fremgår af kapitel 15, men først et par ord om bogen som sådan. Mallings bog, der er udgivet i 1777, handler om borgerdyder, man kunne også – mere nutidigt – sige samfunds-sind. Bogens indhold består af en lang række fortællinger om, hvordan mænd og kvinder gennem historien har handlet som eksempel til efterfølgelse. Historiens kronologi er brudt op, og i stedet er bogen disponeret efter 18 borgerdyder. Øverst rangerer naturlig-vis den religiøse følelse, men umiddel-

bart herefter kommer “Menneskekær-lighed” og “Højmodighed”. Kapitel 15, der er et af bogens læng-ste, handler som sagt om “Vindskibe-lighed”. Her indleder Malling med at slå fast, at det ikke er mængden af guld og sølv, der gør et land rigt, ”men det er arbejde og mennesker.” Han beklager, at man let kommer til at overse betyd-ningen af vindskibelighed, idet dyden ofte har stået i skyggen af militære dyder som for eksempel tapperhed og mod. Men for Malling er det afgørende at få trukket vindskibelighed frem som en dyd af helt afgørende betydning for landets fremtid. Den norske fæstebonde Jon Brandt er en af hverdagslivets helte. Han har for store omkostninger og ved møj-sommeligt arbejde på gården Brevig “opført ordentlige og nette bygninger i stedet for faldefærdige huse.” Han har ved rydning, dræning og indhegning udvidet og forandret gården, så den ikke er til at kende. Jon Brandt var den første på egnen, “som har begyndt, og med fordel drevet kartoffelavl.” Og selv om han var tilflytter, har han søgt at opmuntre sine naboer ved at vejlede dem om brugen af denne nyt-tige plante og endda uddelt kartofler gratis til dem. Ifølge Malling findes der rundt om i riget mange af disse hverdagslivets helte, og han nævner navnene på en række personer, som har udvist vindskibelighed i håndværk, vindskibelighed i biavl, vindskibelig-

hed i fåreavl, og vindskibelighed inden for andre områder af samfundslivet. ”Hvor vindskibelighed øves, der stiger velstand og der kendes gerne munter-hed, sundhed, styrke og hæder tillige.” Vindskibelighed betyder driftighed, stræbsomhed og initiativrigdom. Da ordet desværre er gledet ud af sproget, har vi været nødt til at indføre nye begreber. Det har vi så gjort i form af ord som innovation, entreprenørship og kreativitet. Innovation er blevet tidens kampråb. Vi har fået en innova-tionspris, en minister for innovation og en højskole for innovation, Ryslinge Innovationshøjskole. Jeg har ikke principielt noget mod nye begreber, men når jeg hører ordet innovation bliver jeg alt andet end in-novativ. Jeg bliver træt i hovedet. Hvor Malling taler konkret om vindskibe-lighed i biavl, fåreavl og håndværk, tales der i dag ret så ukonkret om innovation, innovation, innovation. Al den snak om innovation lyder som et mantra uden mening. Hvis man i stedet for ordet innova-tion havde hentet inspiration hos Ove Malling, ville Morten Østergaard være minister for forskning, vindskibelighed og de videregående uddannelser, og Ryslinge Højskole ville hedde Høj-skolen for Vindskibelighed. Så ville vi i det mindste have spidset ører – og måske ligefrem tilsluttet os ideen om innovation som en dyd af afgørende betydning for landets fremtid.

INDSPARK Ove Korsgaard har ikke principielt noget mod nye begreber, men når han hører ordet innova-tion, bliver han alt an-det end innovativ. Han bliver træt i hovedet

Asser Amdisen

s. 12

juni 2012

tendensFoto

BilledligtFoto: Anna Trap, elev på Borup Højskole

For at tænke innovativt må man se verden fra nye vinkler.

Højskolebladet samarbejder med fotohold fra forskellige højskoler, der til hvert num-mer leverer et foto taget af en elev.

s. 13

s. 14

juni 2012

tendensPortrætinterview

Polfoto

Jeg er ikkeDet’ en ommer, Einstein

s. 15

”deterdejligtatværeheri kolding.erdernogen,derken- dermintanteannie,jeg skal spise middag med hende i aften? Så måske kunne jeg få nogle sjove historier om hende…” Christian Nicholas Stadil byder vel-kommen i det store auditorium på Kol-ding Kommunes Uddannelsescenter, hvor personalet og andre uddannelses-medarbejdere fra hele kommunen har fundet plads i de mørkerøde, polstrede stole. Som ejer af koncernen Thornico A/S, der blandt andet tæller firmaet Hummel og en række andre firmaer inden for fødevarer, teknologi og mode samt i kraft af sine poster i bestyrelser og advisory boards, holder Stadil i dag foredrag om kreativitet og innovation. Da han nævner sit ejerskab af Hum-mel, spotter han hurtigt Hummel-

trøjer rundt i salen, og peger og takker grinende: ”Mange tak for støtten. Det er vi meget glade for!” Han, ”praktikeren”, er ikke alene på scenen, for nu træder hans kvin-delige medspiller, psykologiprofessor Lene Tanggaard, præsenteret som ”il maestro”, ud på gulvet. ”Ja, Christian taler meget, så jeg prøver lige at erobre rummet,” siger hun smilende, idet hun tager et svømmetag ud i luften og træder et skridt frem. De to foredragsholdere har netop skrevet en bog med titlen: I bad med Picasso – Sådan bliver du mere krea-tiv. Stadil påpeger, at bogen ikke er udkommet endnu, og at de her vil dele deres 5 core findings, som han kalder bogens centrale pointer. For at engagere publikum stiller de bøger og billetter til bog-festen den 1. juni på

INTERVIEW Kreativitet og innovation er noget alle besidder, men det kræver hårdt arbejde, med-spillere og selvtillid. Mød den alternative forret-ningsmand Christian Stadil, der fortæller om Picassos badevaner, Einsteins ommere, ”tanke-mylder”, Hummel og en Great Idea Wall of Fame.

af amalie vorting kristensen

Jeg er ikkeDet’ en ommer, Einstein

s. 16

juni 2012


højkant til gode spørgsmål, og det sy-nes at virke, for under hele foredraget, der varer to timer uden pause, popper fingre og spørgsmål ivrigt op.

hverken prada eller cirkusMan kan ikke finde på nye ting ud af det blå, man skal tænke ”på kanten af boksen.” Stadil har et eksempel. Det handler om dengang de fik gennem-bruddet med deres nye sko-lancering. I 1999, da Stadil og firmaet Thornico købte Hummel, ændrede de brandet. Men sko var svært. ”Vi prøvede alle mulige designs à la Prada eller noget, der mindede om et cirkusagtigt multi-color design, der siden er set hos andre deignere, men det virkede ikke. Det var for langt væk fra udgangspunktet. Men så fandt vi en gammel model fra ’85, og kom tilbage til historie og sport – det blev en vinder.” Stadil spørger, om der er nogen i salen, der har sådan et par Hummelsko. Det er der, og Sta-dil takker endnu engang for støtten. ”Kreativitet er ikke at sidde på et loftsværelse i Paris og drikke absint, det er heller ikke noget, man bli-ver skænket af Gud eller Kosmos,” siger Stadil. Derimod mener de to foredragsholdere, at alle er født med kreativitet, men at det også kræver rammer, struktur og metoder at ”ud-forske sit kreative potentiale.” En anden pointe hedder ”Fake it until you make it.” Man skal turde lade lidt som om i starten, for at det, man har fokus på, vokser, siger Stadil og fortæller om en messe i L.A., hvor han og en kollega havde en stand med rul-op banner og kaffe. Ved siden af var en ”mothertrucker-stand med stripperstang og tatovør, og Tommy Lee og Pamela Anderson kom kørende ind på motorcykel. Og altså vi havde kaffe – uhhhh, hvor sejt,” siger han, idet han læner sig tilbage og vifter med hænderne og spiler øjnene op. Der bliver grint i salen. For Stadil er det ”at lykkes” eller at have succes dog ikke en fast ting. ”Jeg bruger faktisk aldrig rigtig ordet suc-ces. Verden er foranderlig, og succes

Christian Nicholas StadilF. 1971, student fra Her-lufsholm Kostskole i 1989. Fra 1990-92 sergent i Den Kongelige Livgarde og ju-rastuderende fra 1994-98.

Sammen med sin far, ad-vokat Thor Stadil, opkøbte Christian Stadil i 1999 firmaet Hummel og ejer nu den familieejede globale koncern Thornico A/S, der omfatter mere end 50 sel-skaber med interesser inden for fødevarer, teknologi, mode, shipping og ejen-domme.

Christian Stadil sidder i en række bestyrelser, advi-sory boards og tænketanke. Han er en hyppigt brugt foredragsholder interna-tionalt og har fx talt for Google. Han er også kendt for sin virksomhedsstrategi Company Karma, som kombinerer forretning med det at gøre en forskel ud fra en model, der tilsigter værdi for både virksomhed, medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Han er forfatter til bogen Company Karma fra 2007 (m. Steen Hildebrandt), og Personlig Karma - det er aldrig for sent at blive den du troede du skulle være (m. coach Sofia Manning) fra 2011 samt den netop udkomne I bad med Picasso-Sådan bliver du mere kreativ (m. Profes-sor Lene Tanggaard).

»Einstein lavede mange andre teorier, hvor hans venner sagde: ’Det er en ommer, Einstein,’ inden han kom på relativitets-teorien.

er ikke en statisk ting. Man tror, at alt er cool og så BANG!, så er der et eller andet, der rammer én. Det kan være privat, det kan være forretningsmæs-sigt, det kan være alt muligt. Det er work in progress, og det vil det nok være, til man dør,” fortæller Stadil over kaffen efter foredraget.

involvering og selvtillidIfølge de to forfattere, så er det de færreste, der får gode ideer alene. Så ”sammenspil” er nødvendigt. At invi-tere alle implicerede parter med rundt om bordet, når der skal idé-udvikles, er en kæmpe gevinst. Så kommer alle aspekter på bordet fra starten, og alle kan byde ind. ”En af de vigtigste ting er en høj involvering. Man skaber ejerskab på tværs, man tænker i silo-nedbrydnin-ger og i at rive interne ”skodder” ned i organisationen. Så har folk hånden på stegepladen. De føler sig mere passioneret, de brænder for processen og vil gerne gøre en forskel. Så har det også den effekt, at man afsøger nogle kanter, altså også i forhold til arbejds-organiseringer. En anden ting, som jeg også synes, har været rigtig vigtigt, er troen på, at det kan lade sig gøre. Selvtillid, det kræver simpelthen også kæmpe selvtillid. Både i sit private liv, som individ og organisatorisk. Selvtillid til at finde på og til kreative processer og det at turde gå ud og sige: Nu gør vi det her! Det er øretævernes

s. 17

holdeplads, men det er en del af det,” afslører Stadil. Han pointerer, at det kræver stort mod at være kreativ, og øretæverne har Stadil også helt bogstaveligt fået et par af på sin vej. Under foredraget fortæller han, hvordan han har gået på en af de sidste folkeskoler, hvor der stadig var korporlig afstraffelse, og på Herlufsholm Kostskole, hvor han selv valgte at tage sin gymnasiale uddannelse, nåede han også at få et par lussinger, inden det blev forbudt. I militæret, hvor Stadil var sergent i Livgarden, stiftede han også bekendt-skab med begrebet ”garder-pik”, det vil han dog skåne sit ellers storgrinende publikum for at gå i detaljer med.

tankemylder”Kvantitet avler kvalitet,” mener Sta-dil, og fx fik Einstein ikke kun én ge-nial ide. Han lavede flere afhandlinger som ikke var specielt succesfulde ller fandt genlyd. ”Einstein lavede mange andre teorier, hvor hans venner sagde: Det er en ommer, Einstein,” inden han kom på relativitetsteorien. Der skal mange ideer til for at få én god ide, og ofte skal man igennem mange forslag og videreudviklinger. Stadil mener, at hans egen kamp-gejst og vedholdenhed kommer fra at være enebarn og have ”tankemylder,” som han siger og skænker mere kaffe op. ”Hvis de andre spillede fodbold, så spillede jeg amerikansk fodbold. Hvis de andre gik med piger, så lavede jeg skyttegrave ude i haven. En gang kom jeg i skole i fuld kampuniform i 9. klasse. Hold kæft en nørd, ikk’? Noget andet er, at jeg altid har haft ret meget indre modstand. Jeg kalder det ’tanke-mylder’ eller ’abesind’. Så jeg er jo vant til at battle mig selv. Jeg er min egen største kritiker, og når jeg har battlet mig selv så meget og gjort det gennem hele mit liv, siger jeg bare: ”Bring it on motherfucker”. Det, der kommer udefra, kan aldrig være så ’bad’ som det, der jeg har budt mig selv.” Stadil skrev også i folkeskolen stile

på 30-40 sider med kollager ind imel-lem teksten, og hans store interesse for tegneserier, nye trends, TV, film og popkultur blev blandt andet opdyrket i USA, hvor han kom meget som barn hos sin onkel Bjørn. Ligesom tiden i militæret også var en aha-oplevelse. ”Jeg fandt ud af, at jeg egentlig var meget god til at stå foran en flok og motivere dem uden af råbe.” Ellers får Stadil sine ”break-throughs” i samarbejdet med andre. Fx blev Hummel nyeste ”go to market-strategi” opfundet i en bil i Sverige. I det hele taget roser Stadil sine kolleger meget og mener, at alt, hvad han har været med til at lave, er et produkt af samarbejde med utrolig dygtige kol-leger.

store brillerChristian Stadil er en person, man lægger mærke til. Hans farvestrålende tøj, store briller og tatovering er et kendetegn. Her i salen skiller han sig også ud i sin marineblå jakke og silke-tørklæde om halsen samt, selvfølgelig, Hummel sportssko. ”Jeg har jo været, som jeg altid har været, men når jeg kommer som hurtigsnakkende og un-derligt klædt københavner til en ældre jysk virksomhed, så opstår der også en eller anden visuel kant, og på den måde, så blev det måske også kropslig-gørelsen af det nye Hummel. Noget af det lidt skæve og anderledes, noget kaos. Nu har vi de her core values med fx Company Karma og Change the world through sports,” siger Stadil og forsætter: ”Og det kunne ikke lade sig gøre, hvis det kun var mig, for galskab kræver også struktur, så det var i mø-det mellem de to sfærer, at der skete nogle ting.” Han nævner nogle konkrete ting i ændringen af Hummels strategi, som har givet fremgang. ”Der var allerede rigtig mange gode ting. Der var lavet et stort solidt bål, før vi kom til, der manglede bare en gnist.” De lancerede Hummel til modebranchen og be-gyndte at tænke marketing anderledes, ligesom de etablerede nogle kernevær-

»Jeg bruger faktisk aldrig rigtig ordet succes. Verden er foranderlig, og succes er ikke en statisk ting. Man tror, at alt er cool og så BANG!, så er der et eller andet, der rammer én. Det kan være privat, det kan være forretningsmæssigt, det kan være alt muligt. Det er work in progress, og det vil det nok være, til man dør.

dier. ”Når vi laver noget designmæs-sigt, så skal vi kun ’change one thing’. Det vil sige, når vi laver noget med sport, fx sport-fashion, så skal vi ikke for langt væk fra vores udgangspunkt. En sko som den her,” siger han og viser sin sko, ”det er en sportssko. Vi kunne godt lave den i denim, fordi model-len er sport, men vi kunne ikke lave en højhælet støvlet i denim, så ville vi ’change two things.’ Vi begyndte også at se på ’why’, altså hvilken oplevelse skal folk have fra vores produkter. Vi begyndte at tænke og agere mere som en kreativ virksomhed.” I Thornico kåres årets bedste idé, der så bliver en del af Great Idea Wall of Fame, hvor de bedste og skæveste ideer bliver hængt op. Denne Wall of Fame er også noget, Stadil anbefaler sine tilhørere under foredraget. Folk nikker og griner i salen.

s. 18

juni 2012


s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

naturen og kommer tilbage til elemen-terne, havet eller bjergene. Man kom-mer tilbage til noget core og noget, der taler ind i ens reptilhjerne – ind i noget urbaseret. Specielt med det liv jeg lever, med mange mennesker hele

brusebad og bjergbestigningEn sidste finding er ”det kreative break”, og det er her, bogen henter sin titel I bad med Picasso. Picasso tog lange bade, for at få nye ideer. Badet, toilettet, gåture, løbeture, bilture mm. er ifølge Stadil steder, hvor man er isoleret, men hvor der sker noget, der er white noise og confined space. Hjernen er optaget af noget konkret andet, og så kan der pludselig komme en idé fra underbevidstheden. Det er et travlt liv at være kreativ, og der skal arbejdes hårdt for det, så foruden stor og praktisk hjælp fra andre, så er pauserne nødvendige, selvom de kan være svære at få presset ind, og Stadil har en stor passion for bjergbestigning. ”Man føler sig ydmyg, når man er i bjergene. Man er tæt på

»Kreativitet er ikke at sidde på et loftsværelse i Paris og drikke absint, det er heller ikke noget, man bliver skænket af Gud eller Kosmos.

tiden, og hvor jeg hele tiden er på.” Efter foredraget er der store klap-salver, og vinderne af de gode spørgs-mål får deres priser. Alle de medbragte bøger bliver solgt og signeret. Der er trængsel. Nogle bliver lyn-coach’ede omkring et konkret problem eller spørgsmål, andre får et anerkendende ord med på vejen. Stadil og Tanggaard skal efter foredra-get og vores efterfølgende kaffe, samtale og frokost videre i deres respektive tæt pakkede programmer, hvor de begge me-get gerne vil nå et løbe-break, og Stadil skal tage armbøjninger og spise middag med tante Annie. Der var en del i salen i Kolding, der kendte hende, men de ville ikke ud med nogle historier, så dem må Stadil selv finde på.

s. 19

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemtGlæd en ven eller et familiemedlem med hel eller delvis betaling af et højskoleophold. Gavekort udstedes på beløb fra 100 kr. Kontakt Højskolernes Hus på 3336 4040 eller bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort

Gavekort til højskolerne Er du vores nye super-rytmiske musiklærer?Pr. 15. august 2012, søger Rødding Høj-skole en engageret og dynamisk musik-lærer på fuld tid.

Se mere på www.roedding-hoejskole.dk under ledige stillinger.

Ansøgningen bedes sendt senest den 15. juni 2012 kl. 12.

Løgumkloster Højskole søger ny forstander pr. 1. august 2012.

Skolen er bl.a. kendetegnet ved: • To lange kurser med danske og internationale elever • Volontørkurser • Mange korte kurser med stor bredde

Vi forventer at vores forstander bl.a.: • har lyst og evne til at lede og videreudvikle højskolen • har respekt for skolens værdigrundlag • har pædagogisk og ledelsesmæssig evne/erfaring og administrativt overblik • har sans for økonomisk styring • har evne til samarbejde og kan skabe tillid med andre • kan inspirere elever, kursister og medarbejdere • har lyst til at engagere sig i højskolen som skoleformYderligere informationer på www.lkhojskole.dk Ansøgningsfrist: 15. juni 2012

Løgumkloster Højskole finder sit centrale værdi-grundlag i et grundtvig-koldsk skole- og menne-skesyn, som danner baggrund for en nutidig opta-gethed af tro, værdier og etik. Skolen ser faglighed, personlig udvikling, frihed og fællesskab som nøg-lebegreber og har således tradition for at ville møde verden, hvilket afspejler sig dels i en global profil, dels i samtaler om det nære i det fjerne og det fjerne i det nære. Løgumkloster Højskole - beliggende midt i Sønderjylland nær Vadehavet og den dansk-tyske grænse – er en aktiv del af det kulturelle/kirkelige liv i Løgumkloster og omegn.

Brorsonsvej 26240 Lø[email protected]

Højskoleforstander til Løgumkloster Højskole

s. 20

juni 2012

I bad med Picasso - Sådan bliver du mere kreativ

Af Lene Tanggaard ogChristian StadilGyldendal Business 2012289 sider, kr. 299,- (Vejl.)

debatBøger

”Det er taknemmeligt at skrive om kreativitet. På en måde er det ikke til at lade være med at holde af dette fænomen.” Sådan skriver professor i kreativitet Lene Tanggaard og erhvervsleder Christian Stadil i deres nyligt udkomne bog, I bad med Picasso, som tydeligvis er blevet til på baggrund af en fælles begejstring for emnet. Med bogen vil forfatterne øge kreativiteten for at styrke og videreudvikle en dansk tradition for at tænke nyt, organisere arbejdet fornuftigt samt udvikle nye produkter. Den fine idé bag bogen er at lade forskerens teoretiske viden gå i dialog med erhvervsmandens praktiske ledelseserfaring. Det er derfor natur-ligt, at forfatterne ikke skelner skarpt mellem kreativitet og innovation, da det netop er feltet mellem kunstnerisk skabelse og produktion, bogen vil undersøge. Ud over at videregive viden og erfa-ringer har forfatterne opsøgt en række personer, der selv arbejder kreativt el-ler er ledere af kreative arbejdspladser. Gennem disse cases vil Lene Tangga-ard og Christian Stadil samle konkrete tips og tricks til at arbejde innovativt. Blandt de interviewede er Bjarke In-gels, Jørgen Leth, Søren Rasted, Ingolf Gabold og Michael Christiansen. Bogens hovedpointe er, at kreati-vitet ikke handler om at tænke ud af boksen, som det ofte formuleres, men derimod om at tænke på kanten af boksen. Kreativitet opstår på kanten

På kanten af boksenANMELDELSE Lene Tanggaard og Christian Stadil har store ambitioner med deres bog om kreativitet. Desværre har de ikke efterlevet deres egen pointe: at kreativitet ikke alene udspringer af fri leg, men af fokuseret arbejde

af henrik rasmussen, grundtvigs højskole

af den eksisterende viden. Man opfin-der ikke nyt ud af intet, men udfor-sker grænserne for det kendte, man genskaber og omformer det eksiste-rende. Forfatterne vil gøre op med den opfattelse, at kreativitet er noget, som

Det virker ærligt talt, som om bogen er et resul-tat af den første del af den kreative proces, dér hvor ingen idéer skydes ned, og kvantitet er et mål i sig selv.

»

fagspecifik viden, mod, passion, tvivl og risikovillighed. Kreativitet udfolder sig mellem selvforglemmende leg og vedholdende arbejde, mellem maksi-mal udfoldelse og opgavens begræns-ninger. Den kreative leder skal sætte ram-merne ved at forstå, at det kreative arbejde er drevet af passion, at det kræver en vis langsommelighed og mulighed for kreative brud i arbejds-processen. Og så skal lederen kende til det, han leder. Den kreative leder skal, som Ingolf Gabold formulerer det, ”kunne få snablen ned i reptilhjernen. De skal være magtfulde. De er en slags erotiske orangutangledere.”

gentagelser og hurraordDen del af bogen, som handler om le-delse og kreativitet, er den mest vellyk-

de få er i besiddelse af. Kreativitet er, hævder de, ikke forankret i individet, men udspringer af en sammenhæng, af et materiale, af et behov, af et kollektiv af mennesker. Kreativitet er noget som opstår i et miljø, og her er det, at ledelse og kreativ skabelse mødes. For at sætte de rette rammer er det vigtigt at forstå, hvad der er drivkraften i det kreative arbejde, og her er det interviewperso-nerne kommer ind i billedet. Forfatter-ne opsummerer, at kreativitet kræver

s. 21På kanten af boksen

kede. Det er her, bogen giver sig mest tid til at komme ned i det praktiske arbejde og dermed realisere forfatter-nes ønske om en bog, der kan bruges i praksis. Der er også her, at forfatterne lader de interviewede komme mest til orde. For desværre har Lene Tanggaard og Christian Stadil en tendens til at overtage interviewet og oversætte det, de interviewede siger, til deres egne al-lerede formulerede pointer. Før hvert interview får læseren at vide, at den interviewede mener, man skal gå på kanten af boksen, i løbet af interviewet bliver de samme ord lagt i munden på personen, og til sidst opsummeres det, at den interviewede mente, at man skulle gå på kanten af boksen. Nu kan man som læser godt leve med et vist mål gentagelser. Værre er det, at forfatterne på intet tidspunkt udfordrer de interviewede og hverken forsøger at holde fast i, uddybe eller nuancere de pointer, der kommer frem i samtalerne. Tværtimod er der flere eksempler på, at forfatterne egentlig reducerer det, interviewpersonerne siger, til de meget få og enkle pointer, de på forhånd har formuleret. Samti-dig med at det hele leveres med den begejstrede tales forkærlighed for upræcise hurraord. ”Den historie er ikke bare tankevækkende, men også en interessant og lærerig historie,” som det hedder et sted. Hvis læseren ikke selv skulle have opdaget det. I bad med Picasso vil være en popu-lærvidenskabelig bog, en interview-bog, en debatbog og håndbog. Det er ambitiøst, men også at favne for bredt. Resultatet er en bog, som er ufokuse-ret, for løst struktureret, og som aldrig rigtig når ned i sit stof. Det virker ærligt talt, som om bogen er et resultat af den første del af den kreative proces, dér, hvor ingen idéer skydes ned, og kvantitet er et mål i sig selv. Næste fase, dér hvor man går kritisk til sine ideer, kasserer og fokuserer, dér, hvor idéer kondenseres og materialiserer sig i præcise formuleringer, er forfat-terne ikke nået til. Det er synd, for der er interessant stof og tegningen til en interessant bog. Søren Rasted fortæller, at når han står med en færdig cd med 12 numre, har der som udgangspunkt været 120 numre. Før arbejdet gik i gang. Det kunne godt have været blevet en god bog. På hundrede ”ikke bare tanke-vækkende, men interessante og lære-rige” sider. Nu må vi nøjes med første udkast.

Bogkort

Tankens MørkeIben Krogsdal:De måske kristneForlaget Anis 2012. 254 sider, kr. 249,- (e-bog kr. 149,-)

Iben Krogsdal er på sporet af noget ekstremt vigtigt i sin nyeste forskning. Vi skaber sammenhæng mellem livets hændelser gennem fortællinger, og Krogsdal finder gennem 40 interviews ud af, at det ikke er ligegyldigt, hvordan vi gør det. De unge ser indad, og hver eneste detalje – stor eller lille – ses som noget, der skal vendes og drejes og udvikle per-sonligheden; men dette gravearbejde fører dem snarere ind i mørket end ud af det. De gamle derimod har større forståelse for, hvordan ydre omstændigheder tilfældigt har påvirket livs-banen og deres personlighed – de virker mindre overtroiske – og det ser ud til, at de er kommet lettere gennem livet. Krogs-dals formål har været at undersøge, hvordan vores religiøsitet skaber sammenhænge, men det virkelig interessante er i mine øjne det rent psykologiske. Jeg håber, at Krogsdal fortsætter ad det spor, for der har hun fundet en nøgle til nogle af vor tids eksistentielle besværligheder.

ved lars andreassen

Hvad læser du?Hvad læser du i øjeblikket?Lige nu læser jeg Michael Böss’ Republikken Danmark, som jeg har haft stående noget tid. En vigtig bog, der forsøger at give et bud på, hvorfor værdidebatten ikke udelukkende bør dreje sig om indvandringen. Jeg er ikke helt færdig med den, men det tegner rigtig godt.

Hvilken bog vil du anbefale til dine højskolekolleger?Jeg holder meget af Erlend Loes roman Doppler. Forleden holdte jeg foredrag om den for Landsforeningen Dansk Seniordans – og der var den perfekt. Den handler om noget meget universelt – at tage stilling til sit eget liv. Den er også god i en højskolesammenhæng, fordi den gør grundigt grin med kompetence-begrebet.

Hvilken bog har betydet mest for dig?Det kan være flere. Men Axel Honneths Kamp om anerkendelse. Honneth analyserer et samfunds mest komplicerede sociale forhold på fantastisk vis og formår at forklare, hvordan menneskets jagt på selvrealisering og det gode liv i høj grad hænger sammen med vores kamp om anerkendelse.

/ah

OLE RAHBEKHøjskolelærer på Silkeborg Højskole, underviser i politik, sociologi, kommunikation og journalistik

s. 22

juni 2012

Presseklip

højskoleHøjskolen kort

Det sker Tørre tal

4567081 2

3

9årsmødeFFD’s årsmøde og generalforsamling 2012. Taler, oplæg, workshops og god mad.Løgumkloster Højskole 7.-8. juni

folkemødeFolkemøde på Bornholm. En lang række organisationer, medier, NGO’er og politikere mødes for at diskutere politiske emner og samfundsforhold. Allinge 14.-17. juni

sankt hansSankt Hans aften fejres på mange af landets højskoler. På Væksthøjskolen er spiritualiteten i højsædet, når der holdes båltale. Senere synger Søren Eppler og akkompagnerer til Midsom-mervisen.Væksthøjskolen 23. juni

korkoncertTre af Danmarks dygtigste kordirigen-ter Michael Bojesen, Frans Rasmus-sen og John Høybye giver sammen med korkursister og professionelle musikere en forrygende flerstemmig koncert.Grundtvigs Højskole 29. juni

”Ud med kristendom, livsoplysning og medborgerskab. Så enkelt kan det siges, når man konkluderer på regerin-gens udspil til ny læreruddannelse. […] De frie skoler og højskolebevægelsen har bidraget til et stærkt fokus på livsoplysning, så uddannelsesbegrebet i Danmark har været mere end fagskole. […] Denne hundredårige tradition lægger regeringen med ét slag op til at afskaffe. Det er rystende, at regeringen kan være så kultur- og historieløs i en tid, da ikke mindst globaliseringen fordrer kendskab til egen kultur og historie. De lærerstuderende skal derfor ikke have mindre dannelse og livsoplysning. De skal have mere.”Esben Lunde Larsen FM (V) til Jyllands-Posten, 26. april

”Det var med stor glæde og fornøjelse, jeg forleden læste et indlæg i Politiken af Torben Smidt Hansen, forstander på Vallekilde Højskole, med overskriften: ’Unge fejler mindre end vores uddan-nelsestilbud.’ […] Jeg må sige, at jeg er fuldstændig enig med Torben Smidt Hansen - det er skræmmende, at vi bruger så meget energi på at sygelig-gøre og medicinere børn og unge uden samtidig at finde frem til, hvilken sygdom vores uddannelsessystem har.”Renée Toft Simonsen i Femina, 2. maj

”Vi skal være stolte af vor højskole og dens kulturelle tradition for folkelig oplysning. Var det ikke noget for kron-prinsen at blive protektor for et folke-ligt foretagne ikke så langt fra Amalien-borg som så meget andet, han har gang i?”Bo Tao Michaelis i Politiken, 30. april

fortsat fremgangEn prognose lavet af Folkehøjskoler-nes Forening i Danmark viser fortsat fremgang på højskolernes lange kurser. Direkte adspurgt via e-mail har næsten alle højskoler meldt tilbage – og resul-tatet er forholdsvist entydigt: Frem-gangen fortsætter.

Sammenlignet med en lignende prog-nose fra sidste år er fremgangen på forårsholdet 2012 knap 4%. Da nogle få skoler ikke harikke alle skoler har svaret på undersøgelsen, bygger tallet på et defensivt estimat.

Ser man frem mod efteråret, er der også fremgang at spore. Tilmeldin-gerne til efterårsholdet, sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, er steget med knap 5%. Om tallene holder stik, vil dog først vise sig til næste år, hvor de endelige årselevtal foreligger.

Kilde: Folkehøjskolernes Forening i Danmark.

s. 23

Nyt med småtStressfri: Væksthøj-skolen lancerer nu kurser til stressede, udbrændte, deprimerede og andre på arbejdsmarkedet, der skal have hjælp til at håndtere personlige problemstil-linger, så de kan fastholdes i ansættelsen.

Udstilling: På Brenderup Højskole er 19 nationaliteter repræsenteret. De mange religioner har været inspira-tion til et projekt i kunstklas-sen, hvor eleverne i ler har modeleret smukt formede kirker fra deres hjemland. Kunstværkerne udstilles på Middelfart Bibliotek.

Donér din gamle cykel: Danaa Hafiz Gbabillana har været på Den Rytmiske Højskole og vil starte en højskole i Ghana med det formål at få unge væk fra krig og fattigdom og i stedet give dem venskaber og en uddannelse. I Dan-mark indsamler han brugte computere, mobiltelefoner, instrumenter og cykler til projektet.

Kreuzberg Hojskole: Frontløberne i Aarhus har været på besøg hos Johan Toft i Berlin, og hans projekt om en ny højskole er et skridt nærmere realiserin-gen. Højskolen får navnet Kreuzberg Hojskole efter det hippe kvarter i Berlin og forventer at åbne 3. september og har plads til 25 elever.

Bandekriminalitet: Grundt-vigs Højskole udsender en rapport som følge af et seminar om bandekriminal-itet, der blev afholdt sidste efterår. Kriminolog Anne Okkels Birk har skrevet rap-porten, som er henvendt til folk, både i DK og udlandet, der arbejder professionelt med bandekriminalitet.

Friluftsliv: Det første hold master-studerende i friluftsliv på Københavns Universitet bliver snart færdige. Masteren omhand-ler læring, pædagogik og didaktik med naturen i fokus og henvender sig bl.a. til højskolelærere.

Dispensation

Højskolen Østersøen har fået dispen-sation fra den lov, der siger, at 50% af eleverne på en dansk højskole skal være danske. Det er Kulturministeriet, der har givet højskolen dispensation til at videreføre deres projekt demo-CRAZY. ”Målet med demoCRAZY er at skabe et ligevægtigt samtalerum, hvor alle bliver hørt, og hvor diversitet regnes for en styrke. En forudsætning for at skabe et rum, hvor dette er muligt, er, at ingen samfundsopfat-telse, religion eller befolkningsgruppe er i overtal – heller ikke den danske,” skriver Højskolen Østersøen i deres pressemeddelelse. Formand for FFD, Folkehøjsko-lernes Forening, Helga Kolby Kri-stiansen, siger, at det ikke er noget de endnu har diskuteret i foreningen, men at hun personligt synes, det er fornuftigt. ”Østersøen er så vidt jeg ved det eneste eksempel, så det er ikke noget fænomen. Jeg betragter det som en udvikling af skoleformen, og som sådan synes jeg, det er en god idé,” siger hun og forsætter: ”Generel dispensation er vi ikke varme på, og det tror jeg heller ikke, ministeriet er. Det må ikke være støtteaktioner for at redde skolernes økonomi, men som udviklingsarbejde er det fint.” Hvad, dispensationen på Øster-søens Højskole vil føre med sig, kan læses i den rapport, som højskolen efterfølgende skal aflevere til Kultur-ministeriet.

/avk

Georg Gearløs på højskole

I sidste nummer af Højskolebladet kan man læse, at de fagspecifikke højskoler har stor fremgang. På Hadsten høj-skole ser elevtallene også gode ud med en samlet stigning på 33% i løbet af de sidste fem år, og for at fortsætte den gode udvikling lancerer højskolen et nyt naturvidenskabeligt fagområde. ”Fra efteråret 2012 kan Hadsten Højskole – som den første højskole – præsentere et helt nyt naturviden-skabeligt fagområde, der både er for de elever, der overvejer en uddannelse inden for det naturvidenskabelige fagområde, og for de elever, der ’bare’ har lyst til at arbejde med naturviden-skab på en sjov og aktiv måde,” siger forstander Jacob Kjærsgaard. I ”Opfinderens værksted” eks-perimenteres og bygges alverdens mærkværdige ting, der efterfølgende afprøves som i tv-programmerne ”Store Nørd” og ”Myth Busters”. I faget ”GenETIK” diskuteres genetikkens etiske dilemmaer, og timerne i ”Klima-House” handler om klimaforandringer, og hvad man hver især kan gøre for at ændre sit forbrug. Højskolens omkringliggende natur giver også mulighed for med faget ”Na-turkompagniet” at nærstudere og blive klogere på dyr, planter og økosystemer. I Andeby står en plade, som oplyser, at: ”Her fødtes Georg Gearløs, opfin-deren af den dybe tallerken og andet godt.” Gad vide, hvad der kommer til at stå foran Hadsten Højskole.

/avk

s. 24

juni 2012

højskoleTæt på

midtpåfynliggerryslingehøj- skoleivelholdte,hvidegård- bygninger,der bærer vidnesbyrd om en mere end 100 års stolt højsko-letradition i det idylliske midtfynske landskab. Her er forstander Tyge Mortensen i starten af dette år rykket ind med et helt nyt lærerkorps og en ambition om at skabe en ny måde at lave højskole på. Han ser højskolen som et ideelt rum til at træne den forandringsparathed og innovations-tankegang, som ifølge et bredt politisk flertal skal sikre Danmark fortsat vækst og velstand. Højskolebladet er taget til Ryslinge for at finde ud af hvordan. Til tonerne af Er lyset for de lærte blot samles eleverne i foredragssalen kl. 8.15 for første gang efter deres studietur

rundt i Europa. Som på højskolerne landet over: Eleverne brummer med, imens den sidste søvn gnides ud af øjnene. Men alligevel er alt ikke helt som andre steder. Morgensamling er blevet til morgen check-in. Der er ingen traditionelle faglinjer. I stedet arbejder eleverne primært med egne idéer og projekter. Begrebet innovati-onshøjskole vendes her imod sig selv, så også højskolens form og indhold bliver genstand for nytænkning.

åben højskoleUnder navnet ”Åben Højskole” invite-res lokalsamfundet indenfor på skolen i flere af skolens undervisningstimer. Her kan de lokale komme forbi og deltage i fx en time med morgenyoga, innovationscamps eller i et af de

mange foredrag med iværksættere, der kommer forbi og deler deres erfaringer. ”Konceptet med åben højskole er rigtig fedt. Selvom man selvfølgelig ikke helt kan undgå at ende i den oste-klokke, så interagerer vi med samfun-det,” fortæller Mette Mygind Madsen, der er elev på skolen. Tyge Mortensen har netop som ambition at genskabe en tæt relation til det omkringliggende samfund og ikke blot være den osteklokke, som højskoler ind imellem beskyldes for at være. ”Genskabe” påpeger han, for ”det er lidt at gå tilbage til rødderne. Hvor højskolen uddannede til livet, og livet var det, der var efter højskolen.” Derfor arbejder de i Ryslinge med at skabe en indstilling hos deres elever, der gør dem klar til det liv, der venter dem i et

Med remtræk til virkelighedenREPORTAGE Tag med til Fyn, hvor de i de gamle lokaler på Ryslinge Høj-skole er gået all in på at lave innovation i højskolens rumaf andreas melholt lundberg. foto: nicolai brix

s. 25

»”Der er kræft eddeme stort ’return of invest-ment’ på en højskole.” - forstander tyge mortensen

vores vanemønstre og tænke på nye måder.” Han kalder det innovativ dan-nelse. ”Det er evnen til at kunne fungere sammen med andre, at kunne få fæl-lesskabet til at fungere bedre og til at kunne arbejde i teams og netværk. Det

er en holdning, en personlig evne til at kunne se muligheder. Man gør det ikke nok i undervisningssystemet. Det er svært at undervise i. Skoler kan godt undervise om det, men ikke i det. Det kræver erfaring. Du skal selv opleve det. Du træner det mind-set, som det kræver, ved at gøre.” Og til det passer højskolens frie form ideelt, mener Tyge. Generelt har han et optimistisk syn på højskolernes fremtid og deres rolle i fremtidens samfund. ”Højskolen er blevet lidt glemt, men jeg tror, at den kommer tilbage og får en kæmpe renæssance. I mange afskygninger. Men også i den her form. Højskolen som et rum og form er et dansk klenodie, som virkelig bliver vækket til live igen. Den anden uddan-nelse lever ikke op til kravene i dagens samfund. Der er for stort et lærings-spild,” fortæller han med henvisning til det store fokus på tests, resultatorien-tering og detailstyring, der præger de fleste andre uddannelsesformer. ”Der bliver brugt for mange res-sourcer derovre på for lidt. Der er kræft eddeme stort ’return of invest-ment’ på en højskole. Højskolen giver netværkstænkningen og evnen til at begå sig i fællesskaber. Det, vi skal lave her på innovationshøjskolen, er et skabende fællesskab. Vi skaber ud fra et begreb om ’open innovation’. Det er det, der ser ud til at virke – når virksomheder åbner deres rum op for folk udefra. Derfra har vi skabt begre-bet ’Åben Højskole’. Konceptet er, at den hele tiden er i udvikling med det samfund, der er udenfor.”

samfund, hvor det eneste faste er, at alt er i forandring. ”Den eksponentielle digitale udvikling, hvor alting bare fordobles er et livsvilkår, vi som mennesker skal tilpasse os. Den udvikling er ustop-pelig. Vi tilpasser os, som vi tilpassede os Storebæltsbroen og mobiltelefonen. Vores arbejde er at uddanne til det liv, der bliver, så vi synes det er sjovt og ikke går ned på det,” forklarer undervi-ser Janne Wind, som har sluttet sig til vores samtale på forstanderkontoret, der ligger midt i de gamle gårdbyg-ninger – som et naturligt centrum og gennemgangsrum for eleverne, der løbende kommer forbi og får vejled-ning til deres projekter. Tyge supplerer: ”Udfordringen er at skabe et innovativt mind-set. Som udgangspunkt har man det ikke. Når man går ind i kreativitet og innovation, skal man tænke, at det kan godt være, at vi fejler, men vi gør.”

innovativ dannelseEleverne har ladet kreativiteten spire inden for forskellige felter, lige fra madlavning og møbelbyggeri over tea-tersport og musik til ingeniørarbejde, hvilket bl.a. har materialiseret sig i et nyt pop-up-restaurantkoncept, sofaer og nye velfærdsteknologier. ”Vi eksperimenterer og tør bryde

Tyge Mortensen beskriver det bil-ledligt med, at Ryslinge Højskole skal have et remtræk til virkeligheden. Et andet nyt tiltag kan også tjene som illustration. Skolen har overtaget en tom produktionshal i Ryslinge by og søsat projekt ”Fab Fyn”. Produktions-hallen fungerer nu som et mødested og værksted for både lokale iværksættere og skolens elever, der her kan udveksle og udvikle idéer. Ambitionen er at bruge det som platform til at skabe et nyt kreativt vækstcenter på Fyn.

iværksætterværktøjskasseI Ryslinge handler det nemlig ikke blot om at skabe et rum for kreativitet, selvudvikling og selvudfoldelse. Lige-som innovationsbegrebet pendulerer mellem kreativitet og iværksætteri, er projektledelse og realisering af elever-nes idéer og projekter den anden af de to søjler, som udgør skolens funda-ment. Idéer kan let drukne i mængden, uden de ”rette” mennesker får kend-skab til dem. Som en del af en større iværksætterværktøjskasse får eleverne derfor redskaber til bl.a. at networke, sælge deres idéer og bruge de sociale medier. Jacob Christian Eriksen, der i efteråret gik på Testrup Højskole, forklarer: ”Det er selvfølgelig også svært at skrive en tekst eller være skue-spiller, men det, man ikke tænker over, er, hvordan man får det ud bagefter. Det kan tage meget længere tid. Det er sådan nogle ting, jeg får her, men som jeg ikke fik på Testrup.” Han arbejder med sin egen blog, som han igennem længere tid har haft på tegnebrættet, men som har fået et ekstra skub i den rigtige retning i Ryslinge. Mette Mygind Madsen bakker ham op: ”Her er det ikke nok fx bare at male for sig selv. Man bliver også tvun-get til at finde ud af, hvordan man kan komme ud og udstille det. Hvordan kommunikerer jeg mine kreative idéer eller produkter ud til verden? Det gør det mere brugbart, også karrieremæs-sigt.” Fokus er på livet efter og samfun-det udenfor højskolen. Eleverne har fået resten af eftermid-dagen fri til at arbejde med deres egne projekter, så vi lister stille ud af døren og væk gennem de stille, snørklede fynske landeveje, som måske snart vil lægge asfalt til en øget trafik af idérige iværksættere med retning imod Fyns nye vækstcentrum.

s. 26

juni 2012

kravetomfornyelseognytænk- ningertilstedeoveralt.Også landets højskoler bliver mødt med politisk opfordring til nytænkning, ligesom elevtilstrømningen er betinget af den enkelte skoles evne til at forny sig i takt med de nye ungdomsårgange. Samtidig spiller højskolens egen histo-rie og tradition fortsat en stor rolle i den måde, der bliver bedrevet højskole på rundt om i landet, netop fordi høj-skolen i sin oprindelige form var et nybrud i måden at tænke dannelse og uddannelse på. Højskolen bevæger sig med andre ord i en konstant vekselvirkning mel-lem tradition og fornyelse. Højskole-bladet har lavet en rundspørge blandt landets forstandere for at se, om de selv mener, at der er en god balance mellem tradition og fornyelse.

mellem tradition og fornyelseMåske ikke så overraskende svarer knap 90% af forstanderne, at de er meget enige eller enige i, at deres egen

»Der er masser af vilje og tiltag til fornyelse på højskolerne, men en del inkarnerede højskole-folks forståelse af højs-koleinstitutionen som en helligdom er benspæn-dende. Højskolen i sig selv har ingen værdi ud over det, vi helt aktuelt putter i den.- højskoleforstander

højskoleHB undersøger

UNDERSØGELSE Skal man tro forstanderne på landets højskoler, balan-cerer skoleformen fint mellem tradition og fornyelse – men lovgivningen giver visse begrænsninger for nytænkning. Det viser en undersøgelse, Højskolebladet har lavet af andreas harbsmeier

skole bidrager til fornyelse og udvik-ling af skoleformen. Men når det kom-mer til en vurdering af, om skolefor-men bredt set er i stand til at forny sig eller er for bundet af skolens tradition, er billedet en anelse mere broget. ”Nogle hænger grundigt fast i det grundtvigske muld. Men mange andre har fat i nutidens ungdom og fornyr sig i takt med den,” skriver en for-stander og peger dermed på de store forskelle, der findes. Mens en anden mere pragmatisk mener, at fornyelsen er indlejret i traditionen: ”Højskolen er helt afhængig af den tradition, den er vokset ud af. Det er i min optik en tradition, der rummer fornyelsen i sig som en nødvendig forudsætning. De skoler, der ikke fornyer sig, lukker.” Et mere kritisk blik på traditions-bundetheden er også at finde: ”Der er masser af vilje og tiltag til fornyelse på højskolerne, men en del inkarnerede højskolefolks forståelse af højskolein-stitutionen som en helligdom er ben-spændende. Højskolen i sig selv har

For lidt plads til

eksperimenter

s. 27

»Hos alle de, der ikke kender en højskole, lever stadig billeder fra for-gangne årtier og måske århundreder, eller også er der bare sort skærm.- højskoleforstander

ingen værdi ud over det, vi helt aktuelt putter i den. Vi forholder os naturligvis til historie og tradition, men gør vi det dogmatisk, mister vi vores betydning.”

den brede anerkendelseMens højskolerne selv er i stand til at forny sig, kniber det ifølge forstander-ne noget med den brede anerkendelse. Med andre ord bliver den fornyelse, der finder sted på højskolerne, ikke anerkendt i tilstrækkelig grad. Enten fordi højskolerne ikke er i stand til at kommunikere deres aktualitet og værdi, eller fordi mange blot ikke har øje for højskolens evne til at følge med tiden. ”Hos alle de, der ikke kender en højskole, lever stadig billeder fra for-gangne årtier og måske århundreder, eller også er der bare sort skærm,” skri-ver en forstander, mens en anden også retter kritikken indad: ”Højskolerne imellem er vi måske for indforståede og selvfede. Vi må løbende aktualisere os selv og skærpe vores argumenter som bevægelse.” Et andet element i undersøgelsen er synet på højskoleloven. Giver den gode eller mindre gode betingelser for, at skoleformen kan udvikles og fornys? Her er billedet tvetydigt. Der er generel enighed om, at højskolerne skal være glade for den relative frihed, skolerne har. Men samtidig mener under halvdelen af alle forstandere, at den gældende højskolelov giver gode betingelser for udviklingen af skole-formen. Synderen i den forbindelse er Tvind-loven og ministeriets til tider noget snævre tolkning af UBAK-begre-bet (kravet om, at 50% af undervisnin-gen skal have bred almen karakter).” ”Der er alt for lidt plads til eksperi-

menter,” mener en forstander, mens en anden mener, at ”skoleformen (endnu) lider under en generel mistænkeliggø-relse efter det skærpede ministerielle tilsyn som følge af Tvind. Det er ikke helt godt, men det skal også siges, at det kunne være meget værre. Vi har i forhold til andre skoleformer prisvær-dige frihedsgrader, som vi må kæmpe for at holde fast i.” En ikke uvæsentlig del af høj-skoleloven vedrører størrelsen på tilskuddet. Mange skoler er pressede på økonomien og har behov for at have andre aktiviteter, der kan genere indtægt. Som en forstander formulerer det i undersøgelsen: ”Hvis tilskudsbe-tingelserne udvikler sig hen over de kommende år, bliver vi, som det ser ud nu, tvunget til at finde nye indtægts-muligheder, og det må loven justeres efter.”

Sådan blev undersøgelsen tilHøjskolebladet stillede samtlige forstandere på landets højskoler fem spørgsmål per e-mail med henblik på at kortlægge højskolens eget syn på skoleformens balance mel-lem tradition og fornyelse.

Skemaet blev sendt til 72 forstandere. 43 svarede. Svarprocent: 60 %Udvalgte svar:

Højskolen har en rimelig balance mellem tradition og fornyelseMeget enig: 21%Enig: 58%Hverken enig el. uenig: 9%Uenig: 5%Meget uenig: 0%Ved ikke: 7%

Min egen skole bidrager til fornyelse og udvikling af skoleformenMeget enig: 49%Enig: 40%Hverken enig el. uenig: 7%Uenig: 2%Meget uenig: 2%Ved ikke: 0%

Højskolen generelt an-erkendes bredt som en institution, der er i stand til at forny sig selvMeget enig: 2%Enig: 33%Hverken enig el. uenig: 30%Uenig: 23%Meget uenig: 5%Ved ikke: 7%

Den gældende højskolelov giver gode betingelser for, at højskolen kan udvikle sig som skoleformMeget enig: 19%Enig: 30%Hverken enig el. uenig: 28%Uenig: 19%Meget uenig: 2%Ved ikke: 2%

s. 28

juni 2012

debatKommentar

detharaltidundretmig,at mangehøjskolefolkopfatter højskolekonceptetsomsåenestående,at det dårligt lader sig forklare. Det skal opleves, siger man. Den tankegang stiller højskolerne i en meget ugunstig situation. Det er dertil nærmest blevet et dogme, at højskole rimer på bløde og svært definerbare værdier. Jeg er uenig. Semester efter semester gør de danske højskoler en verden til forskel for en masse menne-sker og det gennem masser af målbare resultater. Jeg kan dårligt komme i tanker om en institution i dette land, som har fingeren mere på de unges puls end netop højskolerne. Det er en enorm force, som vi ikke må glemme at kommunikere ud. Højskolekonceptet er sandelig unikt – uden tvivl. Og vi har så meget at byde på. På Brandbjerg bilder vi os ligefrem ind, at vi er med til at præge tiden i et vist omfang. En del af kon-ceptets enestående væsen ligger netop i de meget håndgribelige værdier, som selv udenforstående kan spejle sig i. Det er en af disse mange værdier, jeg bringer på banen her. Jeg håber, at flere vil bidrage til at formidle konkrete, forståelige og målbare værdier, så vi kan fremvise en hel perlerække af stærke tænder i højskolernes char-merende tandpastasmil. Den lukkede mund gemmer potentielt på rådne

Et særkende for højskolerDEBAT På trods af begrebsudvanding: Innovation kan være en unik høj-skoleværdi og et særkende for højskolerne

af simon lægsgaard, forstander på brandbjerg højskole

pløkker, og højskolernes smukke læber bliver kun noget værd, når nogen vil kysse dem.

en unik højskoleværdiJeg har her valgt at fokusere på innova-tion som unik højskoleværdi. Trods en del udvanding af begrebet er fordelen, at det genkendes af alle som en værdi-fuld kompetence, der eftertragtes i alle sammenhænge, det være sig erhvervs-livet, kirken, skolen, ja sågar ægteska-bet. Netop denne værdifulde egenskab har vækstbetingelser i et højskolemiljø, som næppe findes bedre noget andet sted. Men hvad er det egentlig, der gør højskolemiljøet til dette sunde og nærende miljø for ny betydning, og hvad er det egentlig de folk, vi sender videre fra et højskoleophold kan, som andre ikke kan? Mange mennesker forbinder inno-vationsbegrebet med erhvervsmæssig iværksætteri, og det er også ofte i den-ne sammenhæng ordet bruges, når det nævnes i forbindelse med højskolerne. Men erhvervslivet har ikke patent på innovation, og højskolernes formåen rækker til langt mere end til at få folk i arbejde. Begrebet handler i min for-tolkning om at udvikle tankemønstre, der sætter en i stand til ”at tænke nyt om det gamle” i livets mange forhold. Gennem indblik og udsyn kæmper man sig frem til nye erkendelser og

nye udkigsposter og opnår uvurderlige perspektiver til glæde og gavn. Det kræver mangfoldighed og tvær-faglighed at skabe denne grobund for udvikling af innovative kompetencer, og højskolerne er helt enestående i den henseende. I resten af uddannelses-systemet tilstræbes specialisering, men på højskolerne kan vi rumme mange

»Erhvervslivet har ikke patent på innovation, og højskolernes formåen rækker til langt mere end til at få folk i arbej-de. Begrebet handler i min fortolkning om at udvikle tankemønstre, der sætter en i stand til ”at tænke nyt om det gamle” i livets mange forhold.

s. 29

forskellige mennesker med mange forskellige interesser og verdenssyn i én stor pærevælling og langt hen ad vejen målrette undervisningen imod den enkelte elev. En af højskolernes store forcer er, at vi kan rumme såvel denne eksistentielle som den faglige udvikling. Vi er hos eleverne dag og nat, i udfordring og i begejstring, til hverdag og til fest, i oplevelse og indlevelse. Vi ved, hvad der bevæger sig i dem, hvilke krav, de finder svære, og ikke mindst, hvilke enorme ressourcer, de besidder. Vi ved også, at det er et håbløst projekt at søge faglig afklaring uden også at have berørt den personlige, eksisten-tielle afklaring. Vi ved, at man skal lære at træffe valg, og at de valg, man træffer, skal betyde noget for den, der træffer dem, og forud for betydning og afklaring går erkendelse og udvikling af værdigrundlag. I og med at man bliver klogere på sig selv, på andre og på samfundets forskelligheder, opøves evnen til at videndele, løse opgaver og udtænke nye løsninger på tværs af sociale og faglige interesser. Hele processen åbner således for nytænk-ningens mulighed, der igen understøt-ter en uerstattelig evne til at udvikle og skabe ny betydning. Og det er der brug for på alle niveauer.

af louise krage, journalist og underviser på grundtvigs høj-skole

Jeg troppede op på høj-skolens kontor, temmelig irritabel. En 84-årig dame tilmeldt på efter-årsholdet?

Klummen Fra bloggen

www.hojskolebladet.dk

du er dit sprogaf anne mathiasenJeg underviser til dagligt en gruppe unge flygtninge og ville da elske, hvis de havde muligheden for at tage et højskoleophold og således udvikle deres mundtlige sprog. Og selvfølgelig skal de unge lære de unges sprog! Og det kan og skal sprogcentrene rumme og bruge i undervisningen. Jeg ved, at der på flere sprogskoler arbejdes meget med undervisning i det mundtlige/autentiske sprog. Hvis man i sin under-visning anvender de mere ”task”-base-rede materialer, vil man da også hurtigt støde på opgaver, som omhandler de “uskrevne ting”, som eksempelvis “hvad siger du, når du ringer efter en pizza…” og lignende.

tal f…… ordentligtaf ella jallovRespekt for det andet menneske. Der begynder det, tror jeg. Tendensen til at ville nedgøre andre er – ifølge mig – tidligere erkendt som en måde IKKE at få den respekt, man måske inderst inde savner. Tillid og respekten for den anden er for mig nøgleord. Hvis den enkelte forsøgte at føle: “Hvordan ville jeg have det, hvis dette (denne ordflom, banden, nedgøring) gik ud over mig?”, tror jeg, at vi ville tale anderledes og opføre os anderledes over for den anden.

afsmagens sprogaf hanne lundDet er meget lettere, sjovere og mere givende, når vi kan fortælle hinanden, hvad vi synes om, og hvad vi gerne vil. At kunne formulere og erkende sine egne ønsker og behov kan formentlig føles både svært og mere blottende end at give udtryk for andres utilstræk-kelighed.

”Det mener I simpelthen ikke.” Jeg troppede op på højskolens kontor, temmelig irritabel. En 84-årig dame til-meldt på efterårsholdet? Sammen med en flok 19-20-årige. Lige dér glemte jeg den sang, jeg ellers altid synger - med violinunderlægning - om det spæn-dende ved højskolens mangfoldighed, rummelighed og fantaaaastiske mu-lighed for at nedbryde fordomme. Jeg stod som en fornærmet fjorten-årig, der ikke må tage til fest, og trampede i gulvet foran højskolens helt uskyldige sekretær. ”Kan I ikke se det for jer? Når de unger fester, larmer og roder?” Jeg blev træt bare ved tanken om det hav af konflikter, der ville opstå. Med garanti. Men så ankom hun. Direkte fløjet ind fra alderdomshjemmet i Canada. Iført kridhvidt hår, guldsmykker og smilerynker. Og så kondisko, der blev brugt i et tempo, der kunne gøre selv den mindst ungdoms-sløvsinds-ramte unge elev forpustet. Hun var vild med de unge. Og de med hende. Hun var nysgerrig, omsorgsfuld og skæg. Den første til morgensamling hver eneste morgen. Og på dansegulvet til festerne til midt på natten. Hun var alt andet end det, den forstokkede hystade på kontoret havde forventet. Så jeg blev klogere. Igen. Sæt strygerne i gang…

Uenig?Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

s. 30

juni 2012

højskoleNavne

Navne med småt

Ny forstander: Fra 1. juni tiltræder 51-årige Claus Bock som forstander på Højskolen Snoghøj. Claus Bock er i øjeblikket leder af Mellerup Fri- og Efterskole ved Randers, men glæder sig til at prøve kræfter med højskolen og undervise de voksne elever.

Fratrædelse: Forstander Ole Kamp fratræder som leder på Rønde Højskole og Efterskole. Stillingen er slået op med tiltrædelse per 1. august.

Fratrædelse: Idrætsshøj-skolen i Sønderborg skal også have ny leder. Forstander Jakob Vester-gaard opsiger sin stilling til sommer. Han vil alligevel hellere være håndbold-træner igen. Han ved endnu ikke hvor - enten herhjemme eller i udlandet.

Ny formand: Gert Karkov er ny formand for Rødding Højskole. Han har siddet i bestyrelsen siden 2010, og afløser nu Søren Vang Ras-mussen, der har siddet seks år på formandsposten.

Nyt job: Den tidligere forstander på Idrætshøj-skolen Bosei Erling Joensen tiltræder per 1. juni som forstander for Højer Efter-skole.

Nyt job: Søren Stein Brink, der indtil slutningen af 2011 var forstander på Idræts-højskolen i Sønderborg, bliver nu ny forretningsfører på Vejle Idrætshøjskole.

Ny viceforstander: Kunstner og keramiker Claus Domine Hansen tiltræder fra 1. juli stillingen som viceforstand-er på Engelsholm Højskole.

Bestyrelsesmedlem: Den tidligere forstander for Den Europæiske Filmhøjskole og tv-direktør i DR, Bjørn Erichsen, sidder nu i besty-relsen for Borups Højskole København.

Ny lærer: Fra 1. maj har Løgumkloster Højskole ansat Niels Kristian Trold-borg som højskolelærer i musikfagene band, e-musik og kor.

En jysk hjertesprogsdigter

Tilbageblik

koryfæerne – navnkundige folk i højskolehistorien:

aktuelt:

Digteren og højskolelæreren Jens Rosendal er netop fyldt 80 år. Han er især kendt for sine folkelige sange og politiske engagement. Tillige har han været redaktør for dette blad. Rosendal voksede op i et indremis-sionsk hjem i Vendsyssel, men det er det sønderjyske, der har domineret hans liv. Fra 1965-88 var han lærer på Løgumkloster Højskole og derefter på Jaruplund Højskole indtil 1995. Det jyske og højskolen har haft be-tydning for hans politiske engagement. Han var med til at stifte Nødven-digt Forum i 1990, og i 1994 var han kandidat for Folkebevægelsen mod

EF. Yderligere er han en del af partiet Dansk Samling, hvis mærkesager bl.a. er støtte til det danske mindretal i Sydslesvig og modstand mod EU. Kærligheden er en anden mærkesag for Rosendal. Du kom med alt det der var dig er skrevet som forelskelsessang til hans partner og er i dag en klassiker blandt højskoleelever. 13 sange har han med i Højskolesangbogen. Også tre salmer i Den Nye Danske Salmebog og flere ”evangeliesange” er det blevet til. I 1995 modtog Rosendal Den Folkelige Sangs Pris, der supplerer hans Ballum-pris, Linde-Diplomet og Johan Ottesens Pris til Danskhedens Fremme.

Når Vita og Bent Andreasen ser tilbage på næsten 16 år på Løgumklo-ster Højskole, ser de det som et stort privilegium at have fået lov til at præge højskolen gennem flere årtier. Mange ting har forandret sig i den forgangne tid. Løgumkloster Højskole fik blandt andet en ny global profil. Unge fra fire kontinenter mødtes på højskolen sam-men med danske unge forår og efterår, og unge studenter rejste ud i verden som volontører. En anden stor ændring skete i 2011, hvor der efter 40 års pause igen blev udbudt lange kurser om ef-teråret, sikkert den største forandring i

lang tid. Der kom ligeledes store foran-dringer ude fra med nedskæringen på de korte kurser, og en genopretnings-plan, der ramte højskoler med mange korte kurser hårdt. Vita og Bents engagement i højsko-lerne er stadig usvækket. De mener, at højskolerne kan være inspirations-steder for børn, unge og ældre - også på korte kurser. De tror og håber, at Løgumkloster Højskole og andre går en stor fremtid i møde. Højskolen kan noget, som vores globale verden har brug for, for i samværet med andre og får mod til at gå nye veje, mener de.

s. 31

Nyt fra FFDRedigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Foreningenskurser2012

7.-8. juniÅrsmøde og generalforsamlingLøgumkloster Højskole

10.-14. septemberHPU modul 1 - i samarbejde med Den Fri LærerskoleDen Fri Lærerskole, Ollerup 26.-28. septemberPro-kursus for pedeller, rengøringsansatte og oldfruerBrandbjerg Højskole

8.-12. oktoberHPU modul 2 - i samarbejde med Center for Ungdomsfor-skningGerlev Idrætshøjskole

24. oktoberFacebook-seminarBest Western Nyborg Strand, Hotel og Konferencecenter

5. novemberLærerkonference/”Højskolernes novembermøde”Sted: Endnu ikke fastlagt

6.-7. novemberKursus for sekretærer og forretningsførereBrandbjerg Højskole

21. novemberKursusdag om vejledning og mentorskabSted: Endnu ikke fastlagt

26.-30. novemberHPU modul 3Sted: Endnu ikke fastlagt

28.-29. novemberForstanderkonferenceSted: Endnu ikke fastlagt

2013

1. januar Kursus for nye lærereHøjskolernes Hus

28. januar-1. februar HPU modul 4 i samarbejde med DPU, Aarhus UniversitetSted: Endnu ikke fastlagt

4.-5. marts HPU modul 5Sted: Endnu ikke fastlagt

6.-8. maj HPU modul 6Sted: Endnu ikke fastlagt

6. juni Årsmøde og generalforsamlingAskov Højskole

Se mere på www.ffd.dk

Årsmøde og generalforsamlingLøgumkloster Højskole den 7. og 8. juni

Foruden selve generalforsamlingen kan man deltage i en workshop torsdag eftermiddag:

1. Hvad skal vi med de frie skoler? 2. Højskolen som afsæt for ny vejledningsforskning 3. Højskolen og det mellemfolkelige/internationale 4. Den private selvejende institution og højskolens egenart 5. Højskolefællesskab og sundhed med mening

Torsdag aften uddeles Den Folkelige Sangs Pris, og efter festmiddagen er der fest.

Fredag formiddag byder på to spændende foredrag:- Den femte revolution – sjælen er død, hjernen leve! v/ Lone Frank, videnskabsjournalist.- Fælledskab v/Tor Nørretranders, forfatter.

Alle bilag kan hentes på www.ffd.dk/aarsmode, hvor man også kan tilmelde sig.

Sidste frist for tilmelding er 31. maj.

Kontaktperson: Charlotte Schrøder, [email protected]

s. 32

juni 2012

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K B

Stærkt fagmiljø i nye rammer

Aarhus Universitet rummer fortsat Danmarks største fagmiljø inden for teologi og religionsvidenskab ...nu som en del af Institut for Kultur og Samfund.

Læs mere om det nye institut på: cas.au.dk

Nyt om teoLogi og reLigioN

Religionteologi

Højskolebladet Annonce 1_2012.indd 1 17-04-2012 14:40:21

Documents

Hojskolebladet Juni 2012