HOLDNINGER - DBU Jylland

DBU’sHOLDNINGERtil børne- og ungdomsfodbold

32

DANSK BOLDSPIL-UNION DANSK BOLDSPIL-UNION

3 Forord

4 Aldersinddelinger

4 Niveaudeling og selektion

7 Børnefodbold

8 Træning af børn

9 De 10 trænerbud

11 Kampe for børn

12 Fairplay og de 10 forældrebud

14 Ungdomsfodbold

16 Træning af unge

18 Politikker

For at sikre den bedst mulige udvikling for børnene anbefaler DBU nogle grundlæggende principper for børnefodbolden. Fx at der spilles med få spillere på banen på små områder, så hver enkelt spiller er mere involveret i boldspillet. Dermed sikres udviklingen af den enkelte spillers tekniske færdigheder i langt højere grad.

Samtidigt er der behov for at sikre optimale udfordringer for spillerne i en tidlig alder – også de bedste – hvis vi

vil blive endnu bedre til at uddanne flere og bedre spillere. Det betyder, at de spillere, der gerne vil have flere udfordringer end gennemsnittet, skal have mulighed for det.

DBU håber, at holdningshæftet kan fungere som et anvendeligt værktøj for klubber, ledere, trænere og forældre i bestræbelserne på at sikre den bedst mulige udvikling for børn og unge i hele fodbolddanmark.

FORORDINDHOLD

UDGIVERDansk Boldspil-Union

LAYOUT/DTPFormegonMarie Lauridsen, DBU Jylland Kommunikation

FOTODBUfoto.dkHenrik BjerregravSøren Palmelund

TRYKFormegon

OPLAG

54


ALDERSINDDELINGER

Børnefodbold op til og med U12

Ungdomsfodbold fra U13 op til og med U19

NIVEAUDELING OG SELEKTION

NiveaudelingDet er meget motiverende for børn at lykkes med nye ting. Derfor må vi sikre, at børnene en gang imellem også spiller kampe i et miljø, hvor de kan afprøve og lykkes med deres finter og driblinger.

De mindre dygtige nyder også godt af at spille med de dygtige en gang imel-lem. Her ser de mange rigtige løsninger og lærer mere, end hvis de hele tiden spiller med spillere på eget niveau. Det betyder også, at de dygtige børn på en

årgang en gang imellem bør træne eller spille kampe med endnu dygtigere børn, eventuelt fra årgangen over.

En fleksibel niveaudeling er den bedste løsning, både for de dygtige og mindre dygtige spillere. Nogle gange hører man udsagnet: Lige børn leger bedst. Men det er kun rigtigt en gang imellem. Bare kig på børnene og deres egne små fod-boldspil i fritiden. De viser, at det ikke er børnenes behov at blive delt op i gode og dårlige. Her laver børnene ikke første- og andethold, men jævnbyrdige hold, der spiller lige kampe. De ulige kampe stopper hurtigt, og børnene laver af sig selv nye og mere retfærdige hold. Det er sjovere, fordi der er meget mere konkurrence i de lige kampe. Derfor er der mere sandhed i udsagnet:

Lige hold leger bedst.

Konsekvent niveaudeling er en dårlig ide, ligesom det er en dårlig ide aldrig at niveaudele. Spørgsmålet om niveau-deling er altså ikke et spørgsmål om en-ten/eller, men snarere et spørgsmål om hvornår og hvordan. Vi skal niveaudele af hensyn til børnene og deres udvik-ling – ikke af hensyn til resultater.

Niveaudeling til kampI de yngste årgange er det altoverskyg-gende tema legen med bolden. Derfor gælder følgende:

• U7 og yngre: Ingen niveaudeling til kamp.

• Fra U8 og ældre: Begyndende niveaudeling.

Niveaudeling til træningFra og med U8 vil børnene have store færdighedsforskelle. Børn med tre-fire års fodbold i benene vil ofte have en mere udviklet teknik og også have en spirende forståelse for spillets taktiske udfordringer. Derfor har de børn nu andre udvik-lingsbehov i forhold til begynderne på dette alderstrin, og fra U8 træder 25-50-25 reglen i kraft: 25 procent af tiden bør spillerne udfordres af spillere under deres eget niveau, 50 procent af tiden af spillere på deres eget niveau og 25 procent af tiden af spillere over deres eget niveau. Denne tommelfingerregel har vist sig at kunne skabe et stimule-rende og udviklende miljø. I praksis anbefales en fleksibel niveau-deling i den daglige træning. U8 og U9 kan med fordel niveauinddeles i den daglige stationstræning, uden at de skal inddeles i faste/lukkede grupper i halve og hele sæsoner. Fra U10 vil det være naturligt at inddele børnene efter deres udviklingstrin. Hermed menes en mere fast niveaudeling. Udviklingen af hver enkelt spiller prioriteres fortsat, uanset niveau.

Ved tilmelding til stævner kan U8- og U9-spillere nogle gange inddeles efter niveau, og tilmeldes A-, B-, og C-stæv-ner, mens det andre gange er sundt at lave hold på tværs af spillernes niveauer og tilmelde eksempelvis alle hold til et B-stævne.

Ovenstående er anbefalinger. Ikke to klubber er ens, og børnene har krav på individuelle hensyn. Det vigtigste er, at barnet trives og udvikler sig i et sjovt og sundt miljø og bliver ved med at spille fodbold.

Niveaudeling er den proces, hvor spillerne til træning og kamp inddeles efter deres aktuelle niveau og parathed.

Selektion er den proces, hvor de bedste spillere udvælges til det/de bedste hold i området. Ofte i regionens største klub eller til et område- eller regionshold.

76


Træning vs. kampeFor børn, der spiller fodbold, gælder, at udviklingen af deres fodboldmæssige evner bedst sikres i den daglige træning.

Her er det DBU’s anbefaling, at der i denne aldersgruppe trænes og spilles stævner. På den måde får det enkelte barn bedst udbytte af tiden på fodboldbanen.

Spillerudvikling Fokus på resultatet af den enkelte kamp eller på placeringen i puljen er ofte alt for dominerende hos de voksne trænere, ledere og forældre i børnefodbolden.

DBU opfordrer ledere såvel som trænere og ikke mindst forældre til i højere grad at sætte fokus på barnets spillemæssige udvikling frem for på resultatet af kampene. Ophør af resultatformidling i al børnefodbold kan

hjælpe på vej. Samtidig er det vigtigt at fokusere på, at legen med bolden altid skal være i højsædet i dansk børnefodbold. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem børns spillemæssige udvikling og resultaterne af deres fodboldkampe.

Bredde eller elite I børnefodbold skelnes ikke mellem bredde og elite. Der kan være tale om gode og knap så gode spillere, men en opdeling i bredde og elite er ikke hensigtsmæssig i denne alder. Alle børn er pr. definition breddespillere.

Børn har ikke brug for at blive specialiseret for tidligt. Børn udvikler sig så forskelligt og på forskellige tidspunkter, at det stort set er umuligt at foretage en kvalificeret udvælgelse af de bedste og mest talentfulde i en tidlig alder.

BØRNEFODBOLD

SelektionSelektion foregår også i børnefodbold og er uheldigt af flere grunde. For det første fordi det er umuligt at forudsige, hvilke børn der vil nå det højeste niveau. Derfor kasseres mange børn efterhån-den, som de overhales af deres jævn-aldrende kammerater. Princippet med at kassere spillere og hente bedre til klubben tilhører den voksne og profes-sionelle fodboldverden og er ikke en anstændig måde at behandle børn på. Det opbygger for tidligt et præstations-miljø, hvor børnene forsøger at undgå at begå fejl.

For det andet resulterer denne mål-rettede opbygning af børneelitehold ofte i, at holdet ikke får en god match-ning i lokalområdet. Holdet bliver suve-rænt og vinder lutter storsejre. Derfor er det et meget bedre princip at udskyde selektionen af de bedste. Hvis de bedste spillere bliver i deres lokale klub, kan området mønstre flere dygtige hold og

bevare nogle spændende og jævnbyr-dige kampe. Senere ændrer børnenes behov sig, og disse varetages ofte bedst i en større klub med flere spillere og flere ressourcer. DBU mener derfor, at man kan starte med at selektere, når de unge nærmer sig U13. Så kan man også bedre – og med en mindre fejlmargin – selektere de mest talentfulde med det største potentiale. Under alle omstæn-digheder er det vigtigt, at der fortsat udvikles på alle spillere. Der er mange eksempler på, at de spillere, der når det højeste niveau, først opdages meget sent – nogle først som seniorspillere – så der er al mulig grund til at tilbyde kvalificeret træning til alle børn og unge – uanset niveau.

Vi skal niveaudele og selektere med omtanke og på de rigtige tidspunkter med henblik på at udvikle spillerne – ikke for at vinde børnefodboldkampe nu og her.

Børn udvikler sig så forskelligt og på forskel-

lige tidspunkter, at det stort set er umuligt

at foretage en kvalificeret udvælgelse af de

bedste og mest talentfulde i en tidlig alder.

98


Læring hos børn finder kun sted, hvis træningen matcher deres individuelle tekniske, taktiske, psykiske og fysiske niveau. Børn er meget forskellige, og det stiller store krav til træneren om at tilpasse træningen til hvert enkelt barns udviklingstrin.

I børnefodbold er decideret fysisk træning helt unødvendigt. Taktiske spille- og skabelon modeller er ligeledes uden værdi. Som børnetræner skal man fokusere på udviklingen af den enkelte spillers tekniske færdigheder samt mo-toriske og sociale evner.

Det er desuden vigtigt at udfor-dre den enkelte spiller psykisk. Der-med menes, at den enkelte spiller selv får muligheden for at finde løsninger i spilsituationer – såvel til træning som i kamp. Trænere og forældre skal ikke råbe løsninger til børnene men lade bør-nene finde løsningerne selv. Eller endnu bedre; stimulere børnene via spørgsmål under ophold i spillet. Det vil medvirke til at udvikle spilintelligensen hos det enkelte barn.

Nej tak til tidlig specialiseringIngen kan undværes på et fodbold-hold. Og ingen pladser er vigtigere end andre. Det betyder, at vi allerede fra starten opdrager børnene til at kunne spille flere pladser på holdet i en kamp, og at man ikke låser en spiller fast som målmand, venstre back eller andet.

Piger og drengeDer kan være stor forskel på at træne piger og drenge. Mange drenge tiltræk-kes i stor udstrækning af konkurren-

ceelementet i træning og kamp, mens pigerne i større udstrækning også til-trækkes af de sociale elementer.

For nogle af de bedste piger kan det være et problem, at de ikke matches til-strækkeligt på deres pigehold. For dem kan det være en mulighed at lade dem supplere træning med ekstra træning på ældre pigehold, på drengehold eller i forbindelse med åben træning en gang om ugen på tværs af alder og køn. Ikke alle steder tildeles drenge- og pigehold lige adgang til baner, omklædningsfaci-liteter, materialer, bolde, rejser etc. I be-stræbelserne på at løfte dansk pige- og kvindefodbold er det imidlertid nødven-digt, at klubber, ledere og trænere tager ansvar for at tilgodese pigefodbolden på lige vilkår med drengefodbolden.

Træningsmængde og frekvensDe fleste spillere vil gerne blive endnu bedre. Mange vil også gerne træne mere end en gang om ugen i det om-fang, tiden tillader det. Et godt træ-ningstilbud kunne derfor være to faste ugedage samt eventuelt et ekstra ugentligt tilbud om frivillig træning på tværs af årgange og eventuelt køn. Det væsentligste er, at klubberne arbejder på at blive i stand til at favne alle, lige fra den spiller der kun en gang i mellem har lyst til at træne, til den spiller der gerne vil træne tre-fire gange om ugen. Det vil i mange klubber kræve en langt mere fleksibel holdning og åben tilgang til eksempelvis at lade spil-lere fra nabo-årgange i klubben træne med og i nogle tilfælde at lade piger og drenge træne sammen.

TRÆNING AF BØRN DE 10 TRÆNERBUD

Den gode børnetræner sikrer sig altid:

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

At have udarbejdet et træningsprogramAl træning foregår med boldAt der er én bold til rådighed pr. spillerAt spilleren er i centrum

At der spilles på små områderAt træningen foregår i mindre grupperAt sikre mange boldberøringer

At forældrene har mulighed for at hjælpe til i træningenAt udvikle spilintelligens

At der er god stemning

Børnene har krav på en forberedt træner.

Mange boldberøringer styrker indlæringen af tekni-ske færdigheder.Til brug for blandt andet jonglering og boldkontrol, drible- og fintetræning.Hvert enkelt barn udvikler sig forskelligt, og alle børn har krav på et træningsprogram, der stimule-rer og udvikler barnet teknisk, psykisk og socialt. Et undervisningsprincip som vis-forklar-vis kan være fordelagtigt.Små fodboldben skal spille fodbold, ikke løbe fod-bold.Spil ikke mere end 6-10 børn i samme spil. Brug meget gerne stationstræning.Den bedste måde at udvikle spillerens tekniske færdigheder på er at have så mange boldberørin-ger som muligt.Ofte overværer mange forældre deres børns træ-ning. For mange trænere kan det være en stor hjælp at lade et par forældre stå for et par øvelser, når der praktiseres stationstræning.Stiller åbne spørgsmål, og lader spillerne finde svarene på banen. Mange voksne forsøger i bedste hensigt at vejlede børnene, men hvis børnene skal have en chance for at udvikle deres egen sans for spil- og rumopfattelse, bør såvel trænere som for-ældre undgå at råbe løsninger til børnene. Det kan sammenlignes med klasselokalet, hvor læreren vej-leder i stavning, matematik med mere, men lader børnene selv finde løsningerne.Børnene føler sig trygge i et godt miljø, hvor der er plads til masser af fejltagelser og vildskud, men absolut ikke til mobning.

Interesseret i træneruddannelse? Læs om DBU’s C-træneruddannelse for

børne og ungdomstrænere på dbu.dk/c-traener.

1110


Som tidligere beskrevet skal kampe ikke prioriteres højere end træning i børne-fodbold. Når børnene nu alligevel skal ud og spille kampe en gang imellem, er det vigtigt, at det foregår under forhold, der tilgodeser børnene og deres fysiske og udviklingsmæssige niveau.

Traditionelt har det været de voksne, der har bestemt hvad ’rigtig’ fodbold er – altså at spille 11 mod 11 på ’stor’ bane. Sådan har det været, allerede når man begyndte til fodbold som lille dreng el-ler pige. Der er dog intet, der tyder på, at det har nogen gavnlig effekt på ud-viklingen af børnene – tværtimod.

Det børnene har brug for, når de skal udvikle deres tekniske færdigheder, er at få så mange boldberøringer som overhovedet muligt. Det sikres bedst gennem:

• Så få spillere på banen som muligt• Et spilleareal tilpasset børnenes

udviklingstrin

Af samme årsag skal holdene tilmeldes den spilleform, som udbydes til deres årgang eller alternativt en spilleform med færre spillere på banen. Det giver ikke mening at tilmelde halve eller hele årgange til stævner og turneringer i en spilleform med flere spillere på banen, hvis vi gerne vil ud-vikle deres tekniske og taktiske evner bedst muligt.

Forældre og tilskuereForældre og andre tilskuere er meget velkomne, men skal udelukkende op-holde sig langs den ene sidelinje i god afstand til trænere og spillere. Forældre og øvrige tilskuere må alene komme med positive tilråb til børnene og skal afholde sig fra at ’instruere’.

HAK-princippetDBU anbefaler, at børnekampe spilles efter ’HAK-princippet’, så alle børn mini-mum spiller halvdelen af kampen.

Turneringsform fra U10 og yngreDer anbefales udelukkende stævner i stedet for turneringskampe.

Unions-, lands- og pokalmesterskaberDBU tager afstand fra alle former for unions-, lands-, og pokalmesterskaber indenfor børnefodbold, da det skaber en alt for tidlig fokusering på resultater. Dette gælder også i indendørs fodbold.

ResultatformidlingDer foretages ingen resultatformidling i børnefodbold. I børnefodbold registre-res point, men disse anvendes udeluk-kende af lokalunionerne til seedning ved ombrydning af en turnering efter en halvsæson. Resultaterne vil derfor ikke fremgå på nettet. Dette gælder også i indendørs fodbold.

KAMPE FOR BØRN

Det børnene har brug for, når de skal udvikle

deres tekniske færdigheder, er at få så mange

boldberøringer som overhovedet muligt.

1312


Fairplay for alleDet at spille fodbold i en forening skulle gerne betyde, at børnene blandt andet opnår kammeratskab med medspil-lerne. Samtidig er udbyttet ved at spille foreningsfodbold, at det også vil lære børnene, hvordan man skal opføre sig i både sjove og knap så sjove situatio-ner – som gode tabere og gode vindere. Desuden lærer man at have respekt for kampledere/dommere, medspillere, mod-spillere og trænere samt ikke mindst for de faciliteter og remedier, man benytter. Værdier, der styrker børnene i sociale sammenhænge også udenfor fodbold-banerne.

Til træningSom træner er det vigtigt at sikre et trygt miljø blandt børnene, hvor der er plads til alle uanset hudfarve, religion og evner. Børnene lærer af deres fejl, og i den daglige træning skal der også i den alder være plads til mange forsøg og fejl.

I kampSpillereSpillerne giver hinanden hånd i midter-cirklen inden kampen. Man mødes og stiller op på en lang række med kamp-lederen/dommeren i midten. Udeholdet går hen forbi kampleder/dommer og hjemmehold og giver hånd, mens hjem-meholdet efterfølgende giver hånd til kampleder/dommer.

Efter kampen mødes spillerne fra begge hold i midtercirklen og siger tak for kampen til kampleder/dommer og modspillere.

I børnefodbold skal børnene opdrages til at udvise fairplay og respekt for med- og modspillere samt kampleder/dommer i alle situationer.

TrænereTrænere og tilskuere har et meget stort ansvar for, at kampen afvikles i en god og ordentlig atmos fære. Træneren bør altid fremtræde positivt overfør børnene. Det er en misforståelse, at den

FAIRPLAY

gode børnetræner skal råbe til børnene under kampe. Tværtimod vil det være til børnenes fordel, at de selv i kampsi-tuationer får mulighed for at vælge løs-ninger uden indblanding fra forældre og trænere. Vi skal med andre ord have ro på sidelinjen, lade børnene spille fodbold og rette på de opståede fejl i pauser og til træning.

Kampledere/dommereKamplederen/dommeren er ansvarlig for, at proceduren med at hilse på hinanden før og efter kampen benyttes.

ForældreMange forældre forsøger – i bedste mening – at hjælpe deres børn og hold med tilråb under kampen. Men det er ikke hensigtsmæssigt.

Forældrene hjælper bedst deres børn ved ikke at råbe vejledninger ind til dem i kampene, men i stedet lade børnene selv finde frem til de muligheder de måtte have. På samme måde skal for-ældre naturligvis ikke råbe efter hver-ken trænere, kampledere/dommere eller modstanderholdets spillere eller deres forældre.

De 10 forældrebud

Mød op til træning og kamp – dit barn sætter pris på det.Forhold dig i ro på sidelinjen – lad børnene spille. Ophold dig kun langs den ene sidelinje – og i god afstand til trænere og spillere. Respekter trænerens beslutninger – vær positiv og støttende. Respekter dommerens beslutninger – se på dommeren som en vejleder.Skab god stemning ved kampene – byd f.eks. udeholdets forældre på kaffe. Spørg om kampen var spændende og sjov – ikke om resultatet. Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr – overdriv ikke. Bak op om holdets og klubbens arbejde – din indsats bliver værdsat, ikke mindst af dit barn. Husk på, at det er dit barn, som spiller fodbold, ikke dig!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

1514


TeenagereTeenagere kan være en udfordring at håndtere, specielt hvis man som klub og træner ikke er velforberedt. Teenagere har i dag rigtig mange muligheder for at dyrke idræt/motion af enhver art og er i færd med at udvikle sig til kritiske forbrugere. Med andre ord, hvis vi ikke tilbyder dem noget, der er godt nok, finder de unge et andet tilbud, som er bedre.

Samtidigt er teenagere interesseret i kammeraterne og de relationer, de sam-men opbygger og vedligeholder. Både i forhold til deres jævnaldrende kam-merater, men også i forhold til voksne. Mange klubber har oplevet, at afgang af ganske få spillere hurtigt starter en lavine, som kan ende med at holdet må trækkes.

For en fodboldklub er det derfor vig-tigt at afsætte gode ressourcer, blandt andet i form af trænere der har forstå-else for dette, hvis man ønsker at ved-ligeholde det arbejde, der forhåbentligt er lagt i børneårene. 10 års fremragende arbejde kan være spildt på mindre end en halv sæson, hvis spillerne søger væk fra klubben på grund af en oplevelse af et utilstrækkeligt tilbud.

Piger og drengeDer kan være stor forskel på at træne piger og drenge i ungdomsårene. Mange drenge tiltrækkes fortsat i stor udstrækning af konkurrenceelementet i træning og kamp, mens pigerne i større udstrækning tiltrækkes af de sociale elementer.

Fælles for dem er imidlertid interessen i at se hinanden til træning og kampe og dyrke de sociale relationer fra skoler, ungdomsskoler, klubber etc. Det vil der-for ofte være en fordel, at jævnaldrende drenge og piger har samme trænings-dage og –tidspunkter.

For nogle af de bedste piger kan det være et problem, at de ikke matches til-strækkeligt på deres pigehold. For dem kan det være en mulighed at lade dem supplere træningen med ekstra træning enten på ældre pigehold, på drengehold eller i forbindelse med åben træning en gang om ugen på tværs af alder og køn.

Ikke alle steder tildeles drengehold og pigehold lige adgang til baner, omklæd-ningsfaciliteter, materialer, bolde, rejser etc. I bestræbelserne på at løfte dansk pige- og kvindefodbold er det imidler-tid nødvendigt at klubber, ledere og

UNGDOMSFODBOLD

trænere tager ansvar for at tilgodese pigefodbolden på lige vilkår med dren-gefodbolden.

Overgang fra børnefodbold til ungdomsfodboldNår spillerne går fra at være børn til unge, stiller de i langt større grad spørgsmål ved trænerens dispositioner. Det er derfor vigtigt, at træneren er i stand til at forklare, hvad der skal ske og hvorfor og afsætte tid til dette både i forbindelse med træning og kamp.

Det er også ved denne overgang, at vejene i en del klubber for alvor skilles for de bedste og de næstbedste. De bedste spillere samles, og det medfører, at de andre unge føler sig fravalgt. Spe-cielt i sådanne overgangsfaser kan en glidende overgang være hensigtsmæs-sig, hvis breddeungdomsspillerne skal fastholdes i klubben. En glidende over-gang kunne eksempelvis indeholde ens træningstidspunkter i en periode samt udveksling af spillere mellem trupperne i større eller mindre omfang.

Overgang fra ungdomsfodbold til seniorfodboldSpecielt hos drengene har man, med indførelsen af årgangsopdelte hold de fleste steder i børne- og ungdomsfod-bolden, opnået et godt sammenhold og kammeratskab hos spillerne i den enkelte årgang. Årgangsopdelingen betyder dog, at spillerne ikke hvert år naturligt sæt-

tes sammen med den ældre eller yngre årgang, som man gjorde tidligere. Og når ungdomsspillerne så skal overgå fra en ’tryg’ tilværelse blandt kamme-rater, venner og måske en træner, de kender godt, til et seniorhold, hvor der kan være op til tyve års aldersforskel, er risikoen for frafald enorm.

Det er afgørende, at man i klubberne forbereder sig på, hvordan ungdoms-spillerne bedst integreres i seniorafdelin-gen, når den tid kommer, for at undgå frafald.

Der kan tænkes mange initiativer for at imødegå denne udfordring, blandt andet at:

• etablere ungseniorhold som indslus-ning.

• have en uddannet træner med interesse i de unge klar.

• holde de nyoprykkede spillere sam-men i grupper på seniorholdene.

• have arrangementer for U18/U19 og seniorer.

• sikre at det er sjovt at komme til træning.

Involvering i foreningenEn anden vinkel på at fastholde de unge i foreningen kan være at involvere dem som ledere, trænere, dommere etc. Jo stærkere bånd til foreningen, jo bedre kan man fastholde de unge, også hvis de i en periode skulle miste lysten til selv at spille fodbold.

1716


TrænerenTræneren er måske den, der har den største betydning for, om de unge fast-holdes, og nye spillere tiltrækkes. Den gode ungdomstræner involverer sig i øjenhøjde med sine spillere og interes-serer sig for, hvordan de har det – også når de ikke er i klubben. Træneren må meget gerne i sin planlægning af sæ-sonen sørge for jævnlige samtaler med de unge. Træneren skal involvere dem naturligt i sine overvejelser omkring træ-ningen og sociale arrangementer. End-videre skal træneren være klar til dialog med den unge, når hun/han har behov for en snak. Den gode ungdomstræner er i stand til både at være rummelig og fleksibel i forhold til den enkelte samt at få sat klare rammer, som både den en-kelte og hele truppen respekterer.

Mange klubber, ledere, trænere, for-ældre og spillere bedømmer fejlagtigt breddeungdomstræneren på de opnå-ede resultater i kampene og turnerin-gen. De klubber og hold, hvor der er gode breddeungdomstrænere, er også de klubber og hold, der er i stand til at holde på deres spillere, og som kan vise medlemsfremgang. Det kunne derfor være optimalt hvis klubberne vælger at fokusere på dette, idet kvalitet i trænin-gen og god træneradfærd ofte medfø-rer medlemsfastholdelse.

Træningsmængde og frekvensDe fleste breddeungdomsspillere vil gerne blive endnu bedre. Mange vil også gerne træne mere end en gang om ugen, så vidt tiden tillader det.

Det væsentligste er, at klubberne arbejder på at blive i stand til at favne alle, lige fra den spiller der kun en gang i mellem har lyst til at træne, til den spiller der gerne vil træne tre-fire gange om ugen. Det vil i mange klubber kræve en langt mere fleksibel tilgang, hvor man eksempelvis på holdene har en mere åben tilgang til at lade spillere fra nabo-årgange træne med og i nogle tilfælde at lade piger og drenge træne sammen.

TræningstidspunkterIkke alle klubber prioriterer bredde-ungdomsholdene og deres behov for acceptable træningstidspunkter tilstræk-keligt. De unge har en hverdag, der skal fungere, og det vil for de færreste være godt at skulle træne en hverdagsaften fra kl. 20.30 eller senere. Det er igen vigtigt at gå i dialog med de unge og lytte til, hvad de unge siger, og så vidt muligt prøve at efterkomme deres øn-sker. Især hvis man har et ønske om at fastholde dem.

TRÆNING AF UNGE

1918


Klubskifte Klubskifter må ikke finde sted efter for-udgående ’fiskeri’ – altså henvendelser direkte fra modtagerklub til barn/foræl-dre – men bør gå via spillerens nuvæ-rende klub.

Det er DBU’s holdning, at børn sag-tens kan udvikle sig i deres lokale klub-ber og dermed ikke bør søge udfordrin-ger i større klubber før ved overgangen til ungdomsfodbold (U13). Samtidig er det vigtigt, at et eventuelt klubskifte sik-rer en fortsat udvikling for den skiftende

ungdomsspiller. Der bør derfor lægges en plan for spilleren ved skiftet samtidig med, at det kan aftales, hvad der sker, hvis spilleren ikke slår til i den nye klub. Det kan være en aftale om at returnere til den afgivende klub, så spilleren er sikker på at være velkommen tilbage igen og dermed ikke falder fra som fod-boldspiller efter eventuelt ikke at have slået til på et højere niveau. DBU anbefaler denne procedure for klubskifter i børne- og ungdomsfodbold:

1 Overordnet set bør klubskifter ikke finde sted før ved overgang til ung-domsfodbold (U13).

2 Når en spiller opfordres til klubskifte, skal han/hun være god nok til at indgå på den modtagende klubs før-stehold.

3 Klubskifte kan med fordel indledes med en prøvetræningsperiode.

4 Interesse/henvendelse fra modtager-klub bør altid gå til den afgivende klubs ledelse.

5 I ungdomsrækkerne skal forældrene altid deltage i alle samtaler omkring klubskifte.

6 Klubskifter bør aldrig finde sted se-

nere end tre uger før turneringsstart.

7 Klubskifter bør ikke resultere i læn-gere rejsetid end 30 min. hver vej.

Følgende emner bør drøftes ved en ind-ledende samtale mellem de to klubber samt barnets forældre:

a Plan for spillerens virke og udvikling i den nye klub fremlægges for en to-årig periode.

b Transport/transporttid/økonomi samt

træningsmængde.

c Skolegang/uddannelse/lektier.

d Spillerens modenhed.

e Prøveperiode.

f Ny klub udarbejder talentbeskrivelse og udviklingsplan for spilleren.

g Evaluering af klubskiftet efter seks måneder hos ny klub, spiller og for-ældre.

POLITIKKER

DBU opfordrer alle klubber til at debat-tere, udarbejde og informere om klub-bens politik indenfor hvert af nedenstå-ende punkter. Nedenfor præsenteres uddrag af DBU’s politikker for børne- og ung-domsfodbold.

KostDet er vigtigt at spise sundt. Enhver fodboldklub, hvor der er adgang til at købe mad, bør derfor nøje overveje udvalget. Der bør til enhver tid være mulighed for at købe sund kost, ligesom det mest fedtholdige mad ikke bør fore-findes i en sportsklub.

RygningMed den seneste rygelov er det som udgangspunkt ikke længere tilladt at ryge indendørs på offentlige steder, hvil-ket i praksis vil sige i fodboldklubber og foreninger. DBU anbefaler, at der ikke ryges i nærheden af børn, uanset om man er træner eller forælder. Husk på at man som voksen har et stort ansvar som rollemodel for de børn, man omgås.

AlkoholDBU anbefaler, at der ikke indtages al-kohol eller andre rusmidler i umiddelbar forbindelse med virket som børne- og ungdomstræner.

PædofiliDBU følger de retningslinjer, som Dan-marks Idræts-Forbund har udstukket. Det indebærer blandt andet, at alle nyansatte trænere, der har med børn under 15 år at gøre i idrætsforeninger, skal kontrolleres for domme for pædofili i form af blufærdighedskrænkelser el-ler deciderede seksuelle overgreb mod børn under 15 år. Det er klubbernes ansvar, at det kontrolleres i Det Centrale Kriminalregister. Et tjek i kriminalregi-stret udgør dog ikke hele løsningen. Det handler også om forebyggelse og åben-hed over for hinanden, hvis man skal undgå seksuelle krænkelser af børn.

DIF har udarbejdet en omfattende guide til klubber og forældre, som kan ses på www.dif.dk. Alternativt kan DBU Børn og Ungdom kontaktes for uddyb-ning af reglerne på området, ligesom DIF har eksperter parat til rådgivning.

På dbu.dk kan du finde inspirationshæfter om træning af børn fra 5 til 14 år. Du kan også hente mere end 120 træningsøvelser i Øvelsesbanken i DBU’s fodbold app.

MÅLRETTET OG ALDERSSVARENDE TRÆNING AF BØRN OG UNGE

Documents

HOLDNINGER - DBU Jylland