32
Y ”Vågn op og glem alt om medlemstal!” - Interview med Mogens Mogensen KFUM og KFUK i Danmark Ole Thomsen: Det vigtigste arbejde sker lokalt DetmedGud.dk 2.0 er i luften Årsregnskab godkendt med underskud HOR Y SONT Nummer 3 Juni 2007 Ny sangbog skal afløse alle andre - Tema om sang og musik Ung Uge nærmer sig - se koncertlisten

horYsont nr.3 2007

Embed Size (px)

DESCRIPTION

horYsont er et medlemsblad udgivet af KFUM og KFUK i Danmark

Citation preview

Page 1: horYsont nr.3 2007

Y

”Vågn op og glem alt om medlemstal!”- Interview med Mogens Mogensen

KFUM og KFUK i Danmark

Ole Thomsen: Det vigtigste arbejde sker lokalt � DetmedGud.dk 2.0 er i luften � Årsregnskab godkendt med underskud

HORYSONTNummer 3 � Juni 2007

Ny sangbog skal afløse alle andre- Tema om sang og musik

Ung Uge nærmer sig - se koncertlisten

Page 2: horYsont nr.3 2007

HORYSONT Juni 2007 | 2

Side 6-12 Tema: Da de Unges blev de gamles...Vi sætter fokus på arbejdet med den nye sangbog, der skal

afløse Teensangbogen, De Unges Sangbog og Y’s Mens

sangbog.

Side 16-17Plads til alle på CaféKI hjertet af København ligger ungdomscafeen CaféK.

Hver dag kommer unge forbi til hygge, samvær og måske en

snak med en af de frivillige voksne.

Side 29Kronik: Farvel til den stressede hverdagTre måneder på 32 m2 var det, der skulle til for at få familien

Fyhring til at være mere sammen.

Side 30Anmeldelse: Med Ikonen i lommenDen svenske retræteguru og langsomhedsapostel Owe Wiks-

tröm skriver om det postmoderne menneskes problem med

at finde stilhed og ro til at lytte til Gud.

åRgaNg 8 JUNI 2007 ISSN 1399-9117

Ansvarshavende redaktørBessie RauffValby Langgade 192500 ValbyTlf. 36 14 15 37E-mail [email protected]

Redaktionssekretær:Emil Rottbø[email protected] Tlf. 28 92 17 90

Redaktionen:Bjarke [email protected]. 33 15 13 31

Lone Sø[email protected] Tlf. 86 25 94 47

Per Køhler [email protected]. 87 40 06 56

Evan [email protected]. 97 12 12 01

Annonceredaktion: HORYSONT KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 . 2500 Valby Tlf. 36 16 60 33 Mandag – torsdag 10.00-16.00 Fredag 10.00-15.00

Abonnement for medlemmer af KFUM og KFUK: 200 kr.

De i artiklerne fremførte synspunk-ter er forfatterens og deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion.

Deadlines:horYsont nr. 4/2007 udkommer ultimo september. Deadline er 10. august.

Oplag: 4.500 Layout: Pernille Rosenbak Hansen

Tryk: Reklametryk Herning Forsidefoto: Asbjørn LaurbergAsbjørn Laurberg

HORYSONT

Indhold ��

Page 3: horYsont nr.3 2007

3 | HORYSONT Juni 2007

ӌRgaNg 8 JUNI 2007 ISSN 1399-9117

Landskontor

Valby Langgade 19, 2500 Valby

tlf. 36 16 60 33, fax 36 16 08 18

Mail: [email protected]

www.kfum-kfuk.dk

giro 3 00 73 32

Åbningstider: mandag-torsdag

kl. 10-16, Fredag kl. 10-15

Generalsekretær

Kirsten Lund Larsen

Mail: [email protected]

Administrationschef

Gorm Skat Petersen

Mail: [email protected]

KFUM og KFUK i DanmarkFormand for KFUM og KFUK

Ole Thomsen

Hammershusvej 47, 4 th.

8210 Århus V

Tlf. 86 24 33 76

Mail: [email protected]

Unitas Forlag

Peter Bangs Vej 1D

2000 Frederiksbjerg

Tlf. 36 16 64 81

Mail: [email protected]

www.unitasforlag.dk

Forlagsdirektør: Ruth Bredal Juul

Unitas Rejser

Højbovej 1F, 8600 Silkeborg

Tlf. 86 82 56 11

Mail: [email protected]

www.unitas.dk

Direktører: Knud Erik Bjerre og

Anker Olsen

KFUM og KFUK er en børne- og

ungdomsbevægelse, som har til

formål at forkynde evangeliet om

Jesus Kristus.

”Syng Herren en ny sang”Af Werner Fischer-Nielsen

”Teensangbogen afspejler alt det nye

på sang- og salmeområdet”

Man kan ikke forestille sig

KFUM og KFUK uden en

Teensangbog.

Som sang- og musikkonsulent

(1979-82) var jeg med til at

undfange og udføre ideen om

en Teensangbog, som opsam-

lede noget af den salmeforny-

else, som fandt sted i KFUM

og KFUK. Siden er den blevet

en del af os.

Jeg glæder mig over, at den

er blevet udskiftet så mange

gange. Fire udgaver er det

blevet til, og en femte er

på vej. Teensangbogen har

afspejlet alt det nye, der har

set dagens lys på sang- og

salmeområdet.

Teensangbogen er et resultat

af salmefornyelsen i KFUM og

KFUK og har samtidig været

med til at formidle og videre-

føre den.

Den har betydet meget indad-

til i KFUM og KFUK. Men den

har også givet meget til Den

Danske Folkekirke i alminde-

lighed. Salmefornyelsen er

blevet en del af kirken, og

mange af ”vore” nye salmer

kom med i den nye salmebog.

Og ikke mindst: Fotokopier

Werner Fischer-Nielsen er en af

fædrene til den første Teensangbog.

og powerpoint med tekster

er blevet en del af kirkens og

gudstjenestens hverdag. Jo,

salmefornyelsen i KFUM og

KFUK har sat sig frugtbare

spor i hele kirken.

Page 4: horYsont nr.3 2007

4

”KFUM og KFUK skal give kirken modspil”KFUM og KFUK er for sløve til at samarbejde med Folkekirken, mener Mogens Mogensen. I en ny

bog forklarer han, hvorfor kirken mere end nogensinde har brug for de kirkelige organisationers

ekspertise.

HORYSONT Juni 2007 | Interview

Interview ��

Tekst og foto: Evan Johansen

”Tidligere råbte organisatio-

ner højt om, at de gerne ville

i samspil med kirken. Da var

kirken ikke parat, men nu

hvor den er det, er organi-

sationerne blevet lidt træge

i samspillet.” Det mener

Mogens Mogensen, der netop

har skrevet en bog om emnet.

I dag har præster og menig-

hedsråd langt mere brug for

KFUM og KFUK, end vi har set

før. Minikonfirmandundervis-

ning, børnearbejde, sognemø-

der, diakoni og mission er en

ny verden for kirken, men ikke

for de kirkelige organisatio-

ner. Her ser Mogens Mogen-

sen en oplagt mulighed for et

partnerskab.

”Men det er vigtigt, at organi-

sationerne ser ud over deres

egen lille verden i det samspil.

Mange kirkelige organisa-

tioner, og deriblandt også

KFUM og KFUK, har måske

svært ved at omstille sig til

den situation. Man har altid

snakket om medlemskab, hvis

der var tale om for eksempel

børneklubber. Men kirken er

ikke gearet til at lade sig binde

foran en bestemt vogn eller

kirkelig retning. Derfor må

organisationerne nytænke,”

konkluderer Mogens Mogen-

sen.

Page 5: horYsont nr.3 2007

5

Blå Bog ��

Mogens Mogensen

57 år

Cand.mag. i historie og kristendom

Ph.d. i Missionsvidenskab

Tidl. Missionær i Nigeria

Tidl. Generalsekretær i Sudanmissionen

Konsulent i interkulturelle emner

www.intercultural.dk

Forfatter til bogen ”Den danske model – samspillet mellem Folkekirken og

organisationerne”, der udkommer til august på Unitas Forlag.

Interview | HORYSONT Juni 2007

”Sælg ekspertisen”

Han mener, man kan løse pro-

blemet ved at udleje konsulen-

ter, som vi kender det fra det

private erhvervsliv.

”Organisationer skal til at

sælge deres ekspertise til

Folkekirken, som selvfølgelig

skal betale for det, så organi-

sationerne kan overleve. Side-

løbende med deres aktiviteter

skal de give tilbud om hjælp.

Folkekirken er vant til at skulle

betale for eksperthjælp, og det

vil også være naturligt, at købe

en konsulent fra for eksempel

KFUM og KFUK, når det gæl-

der minikonfirmandundervis-

ning eller hjælp til start af en

børneklub,” forklarer Mogens

Mogensen.

Han ser det nye eventmedlem-

skab som et skridt i den rigtige

retning til at binde kirken i et

løst samarbejde.

”Som kompensation for

eksperthjælpen, kan event-

Man tænker alt for meget i medlemstal,

når det handler om samarbejde.

medlemskab være et tilbud

om videre hjælp, så kirkens

børneklubber kan få del i de

store tilbud som landslejre og

festivaler.”

Historisk skift

Det er et historisk skift i folke-

kirkens arbejde, der har ført til

det nye forhold mellem kirken

og organisationerne.

”Folkekirken har siden sidste

verdenskrig været i foran-

dring,” fortæller Mogens

Mogensen.

”Den er blevet meget mere

bevidst om det indre liv i kir-

ken. Tidligere var det sådan, at

præster og menighedsråd kun

beskæftigede sig med de ydre

rammer i kirken, og lod organi-

sationerne mere eller mindre

tage sig af livet i kirken, eller

vel snarere udenfor. Det har

forandret sig, og derfor står

organisationerne over for en

stor udfordring i dag.”

Page 6: horYsont nr.3 2007

Tema ��

Én sangbog for alle

Page 7: horYsont nr.3 2007

7 TEMA: Sang og musik | HORYSONT Juni 2007

Gudstjenestens klassikere side om side med engelsksprogede pophits. En ny sangbog skal favne hele KFUM og KFUK og omhandle alle livets aspekter.

Af Astrid Bjørg MortensenFoto: Per Bæk

KFUM og KFUK skal have ny

sangbog. Slut med ”dine, mine

og vores” sangbøger. Den

nye sangbog skal afløse

Teensangbogen, De Unges

Sangbog og Y’s Mens

sangbog, mens Børne-

sangbogen forbliver

den samme.

Det vedtog Ho-

vedbestyrelsen i

november 2006,

og nu er et nyt

sangbogsud-

valg ved at

blive nedsat i

samarbejde

med Unitas

Forlag.

”Sagen er, at der er utroligt

mange gengangere i de tre

sangbøger, så det giver mu-

lighed for at lave en stærkere

udgivelse, der bliver brugt

rigtig mange steder og virkelig

kommer til at kendetegne sal-

me- og sangkulturen i KFUM

og KFUK,” siger Christian Hou-

gaard Jakobsen fra Hovedbe-

styrelsen. Som musiklærer og

organist har han været med til

at udarbejde kommissoriet for

det nye udvalg.

Ideen er, at forsiden og en del

af den nye sangbog skal va-

riere efter brugeren. På den

måde er der plads til særlige

Y’s Men sange til nogle og

kitsch til andre.

Men grundstammen vil være

den samme.

Sangbogen skal være til teen-

agere og voksne i KFUM og

KFUKs arbejde, til høj- og ef-

terskolerne og til andre orga-

nisationer inden for den brede

KFUM og KFUK-familie. Alle er

repræsenteret i udvalget.

Den nye sangbog vil byde på

omkring 250 titler og noder.

Den skal efter planen være

klar til udgivelse i foråret

2009.

”Så selvom vi går i gang nu,

er den nye sangbog altså ikke

lige rundt om hjørnet,” siger

Christian Hougaard-Jakobsen.

Af Bessie Rauff

Hver fugl synger med sit næb

”Stik mig en sangbog”, udbryder

Kim på otte år.

”Jamen Kim, du kan da ikke

læse!”

”Nej, men jeg kan da

synge…!”

Jeg har det lige omvendt.

Jeg kan godt læse, men

jeg kan ikke synge. Al-

ligevel pipper jeg trodsigt

med, når chancen byder

sig.

Det er en af styrkerne

ved at åbne sangbo-

gen i et fællesskab. Her kan

evnerne supplere hinanden.

Og midt i samhørigheden kan

man heller ikke høre mig så

godt.

Når der er noget, jeg ikke er

særlig god til, synes jeg, at

det er dejligt at opleve andre,

der kan det til fulde. Jeg var

således til min første opera-

forestilling for nylig. Til min

store overraskelse synes

jeg, at det var helt fantastisk.

Jeg sad tilbagelænet og nød

hvert et sekund, og tre en

halv time se-

nere gik jeg ud

af salen – som

nyetableret opera-

fan og glad og let om hjertet.

Og det er netop det, musik

kan. Musikken kan vække

minder, følelser og skabe

stemninger. Om det så er

en pompøs operaforestilling

eller en fredfyldt andagt,

så skaber musikken liv og

perspektiv.

Gengangere

I alt rummer Børnesangbo-

gen, Teensangbogen, De

Unges Sangbog og Y’s Mens

sangbog 770 forskellige

sange. I gennemsnit går

mere end hver 7. sang igen i

flere sangbøger:

Alene mellem De Unges

Sangbog og Y’s Mens sangbog

er der et sammenfald på 107

sange.

Så mange gange står den

samme sang i flere bøger:

To gange: 110 sange

Tre gange: 30 sange

Fire gange: 10 sange

Page 8: horYsont nr.3 2007

Tema ��

8 HORYSONT Juni 2007 | TEMA: Sang og musik

Hundredvis af mennesker

står stimlet tæt sammen.

Samlet om sangen. Trækker

vejret på samme tid, udtaler

ordene på samme tid og

skaber den samme melodi.

Sangen giver dem en følelse

af at være én krop, én stem-

me, ét fælles budskab.

Alsangsstævnerne under

2. Verdenskrig skabte et

stærkt fællesskab, som folk

kunne støtte sig til i mørke

tider.

Men også under andre

forhold kan fællessang få

os til at føle samhørighed.

Sang gør noget ved os, som

man ikke kan opnå med ord

alene. Det fortæller Helga

Fangel, der har forsket i fæl-

Af Bjarke FriisFoto: Per Bæk, Mads Damgaard Nielsen

Fællessang skaber fællesskabFællessang kan give et sus, knytte sig til specielle oplevelser og sprede lyk-kehormoner i kroppen. Men ligesom man kan synge sig ind i fællesskab, kan man også synge sig ud.

lessang med udgangspunkt i

højskoletraditionen.

”Rent kropsligt betyder den

dybe vejrtrækning, som

sangen kræver, at vi kan

komme i kontakt med ’dy-

bere lag’ i os selv, dér, hvor

følelserne ofte gemmes

hen,” fortæller hun.

Det skaber en følelsesmæs-

sig forening, der endda

strækker sig ud over de

mennesker, vi synger med

her og nu.

”Under fællessang synger

vi os ind i en tradition, både

indholdsmæssigt og akti-

vitetsmæssigt. Det gælder

for eksempel når vi synger

”Påskeblomst, hvad vil du

her”. Så synger vi os ind i et

fællesskab med andre krist-

ne både i ind- og udland,”

forklarer Helga Fangel.

”Netop dét at tænke sig ind

i en hel tradition, et helt folk

eller en hel trosretning, gør

kun fællessangsoplevelsen

endnu stærkere: Dét at fæl-

lesskabet strækker sig langt

videre end det fællesskab,

vi rent fysisk oplever.”

Gospel spreder glæde

Det lyder lidt som gospel?

”Ja, gospel er et godt

eksempel, hvor mange

elementer falder sammen:

Fællesskab, sang, musik,

fællesskabsfølelse, den

kropslige del og religiøse

følelser, samtidig med den

power, der er i musikken.”

Hvad så med individuel

sang?

”Individuel sang, der i de

seneste par år har fået

en større popularitet, har

også den kropslige del med

ligesom i gospel eller fælles-

sang. Den store forskel er

dog, at fællessang skaber

samhørighed, og det er blot

en ekstra dimension i fæl-

lessang, som der ikke er til

stede i individuel sang”.

Bliver man glad af fælles-

sang?

”Den fysiologiske forklaring

er, at under fællessang

frigives der hormoner i

””I salmen synger vi

os ind i et fællesskab

med andre kristne

både i ind- og udland”

Page 9: horYsont nr.3 2007

TEMA: Sang og musik | HORYSONT Juni 2007 9

kroppen, som spreder glæde

– ligesom når man dyrker

sport, vinterbader eller dyr-

ker sex. Det er stimulerende

for lykkefølelsen”.

Fare for eksklusion

Men fællessang fylder vel

ikke så meget i dag som

tidligere?

”Fællessangstraditionen var

oprindelig ret bred, men er

i dag mest forbundet med

høj- og efterskoleverdenen.

Her får mange deres kær-

lighed til fællessange, og det

bliver stærkt forbundet med

det fællesskab, de oplevede

dér. Det er almen kendt, at

vi forbinder sange og anden

læring med den situation,

hvor indlæringen er sket.

Det vil sige, at vi mindes den

lejlighed, hvor sangen lærtes

eller blev sunget, når vi

hører den igen. Det gælder

i øvrigt i lige høj grad om

det er fællessang eller an-

den musik. En af de særlige

ting ved fællessangen er, at

aktiviteten foregår sam-

men med andre. Derfor

forbinder vi sangen

med det fællesskab og

de mennesker eller

den situation, hvor

vi var en del af det

fællesskab.

Er der generationsforskelle?

”Unge mennesker i dag

har en tendens til at vælge

kortere og mere midlertidige

fællesskaber. I forhold til

sang og musik, så kan de for

eksempel vælge dette ved

at tage til en koncert. Lidt

ældre mennesker derimod

vælger i stedet for fælles-

skaber, som det er svæ-

rere at blive en del af, og det

påvirker deres forhold til for

eksempel fællessang.”

Kan fællessang også få et

fællesskab til at virke lukket?

”Det har jeg ikke forsket

præcist i, men mine under-

søgelser viser, at folk elsker

at synge det, de kender.

Derfor formoder jeg, at det

er med fællessang som med

de fleste andre fællesskabs

dannende aktiviteter - der er

en fare for eksklusion. Hvis

indholdet i sangen eller stilen

synes for fjern fra ens kultur

eller selvbillede, kan man

ekskludere sig selv,” mener

Helga Fangel.

”Fællessang spreder glæde i kroppen på samme måde som vinterbadning og sport,” siger Helga Fangel.

Page 10: horYsont nr.3 2007

Tema ��

HORYSONT Juni 2007 | TEMA: Sang og musik10

Af Bjarke FriisFoto: Per Bæk

Hvem synger hvad?De Unges Sangbog er blevet til de gamles, og man kan sagtens bruge Teensangbogen, selv om man er fyldt 30.

Titlerne på KFUM og KFUKs sangbøger stemmer ikke altid overens med brugerne. Børne-

sangbogen benyttes både af børn og familier, mens de Unge Voksne bruger Teensangbogen

lige så meget som teenklubberne. Til gengæld er De Unges Sangbog kun for voksenafdelin-

gerne. Det er i hvert fald billedet hos de ti klubber, vi har spurgt.

MOK klubben på Bornholm

Synger efter: Den blå børne-

sangbog.

Synger ofte: ”Du som har

tændt millioner af stjerner”

MOK Sing i Hellerup

Synger efter: Børnesang-

bogen.

Favoritsange: ”Hvis nogen

har for store sko”, ”Måne og

sol”, ”Lille Ole i skoven”, ”Hos

en bager boede en bille”,

”Hvis du ser en krokodille”,

”Dagene er så korte og grå”

Risskov Konfirmandklub

Synger efter: Teensangbo-

gen.

Favoritsange: ”Nu går solen

sin vej”, ”Hvorfor er vi skabt

så forskellige Gud” og hits

og kitsch

”Da tiden er knap, så benyt-

ter vi ofte de sange, som

konfirmanderne kender i

forvejen. Vi synger hits og

kitch fordi, de unge kan lide

at synge dem”.

Tensing Doom i København

Synger efter: Teensangbo-

gen og nyere sange kopie-

res.

Synger ofte: ”Himmelhun-

den”

Unge Voksne på Vesterbro

i København

Synger efter: Teensangbo-

gen.

Synger ofte: Årstidssange,

nye salmer og nye aften-

sange

Unge Voksne i Gellerup

Synger efter: Teensangbo-

gen.

Favoritsange: ”Linedanser”,

”Jeg kender dit ansigt på

korset”, ”Se hvilket menne-

ske”, ”Fordi han kom og var

som morgenrøden”

”Vi synger faktisk meget

varieret. Men ofte vælger vi

sange, som vi synes er ind-

holdsrige og har et nutidigt

sprog”.

Familieklubben i Ålborg

Synger efter: Børnesang-

bogen.

Favoritsang: ”Nu går solen

sin vej”

Familiemylder i Ikast

Synger efter: Et hjemmela-

vet sanghæfte med børne-

sange.

Favoritsang: ”Vor Gud er så

stor”

Voksenafdelingen på Ve-

sterbro i København

Synger efter: De Unges

Sangbog og Højskolesang-

bogen

Synger ofte: Årstidssange

Y’s Mens Club i Skjern

Synger efter: Y’s Mens

sangbog

Page 11: horYsont nr.3 2007

TEMA: Sang og musik | HORYSONT Juni 2007 11

Listen er lang. Utallige

salmer er gennem årene

strømmet ud gennem fing-

rene på Arne Andreasen i

hans sangskriverværksted.

Alle har de et nutidigt indhold

og en melodi, folk kan synge

med på. Alligevel vil den ru-

tinerede digter ikke ud med

opskriften på en salme.

”Det svinger meget fra gang

til gang. Lige nu handler det

meget om, at jeg skriver

bestillingsopgaver, som for

Af Evan JohansenFoto: Arne Andreasen

”Det vigtigste er, at de kan synges”Salme- og sangdig-ter Arne Andrea-sen skriver altid i nutidssprog, så folk kan forstå, hvad de synger. Til gengæld bekymrer han sig ikke om, hvad der gør en sang til en salme.

eksempel en sang, jeg lige

har skrevet til Ung Uge, og

som min faste musikleve-

randør, Jens Nielsen, har

lavet melodien til. Når en

sådan sang bliver til, er jeg

jo rimeligt bundet af oplæg-

get fra kunden, siger Arne

Andreasen.

Til daglig er han lærer på

Haslev Udvidede Højskole,

og derfor har han ikke så

meget tid til at skrive salmer

og sange ud over dem, han

bliver bedt om.

”Men engang imellem drøm-

mer jeg da om at gemme mig

væk for at skrive. Det har

der ikke været plads til i min

travle hverdag, hvor højsko-

len fylder meget,” fortæller

Arne Andreasen.

Salmer på nutidssprog

Den midtsjællandske salme-

skriver bruger det moderne

sprog i alle sine sange.

”Det er vigtigt for mig, og

burde være det for alle an-

dre, at vi skriver i det nutids-

sprog, som kendes fra skrift

og tale. Det skal selvfølgelig

ikke være et plat sprog, men

det er vigtigt, at brugerne

af salmerne forstår det, de

synger. Jeg har det ikke så

godt med dem, der i vores

tid skriver salmer og sange

i et gammelt sprog, som folk

ikke forstår. Det er vigtigt,

at salmerne kan synges og

forstås. Derfor arbejder jeg

meget med sproget i det,

jeg laver,” forklarer Arne

Andreasen.

Men teksten er kun halvdelen

af salmen. Lige så vigtigt er

det, at melodien er sangbar.

”Melodien betyder meget for,

om en salme eller sang syn-

ges. Vi kan jo bare se, hvad

det betød for flere af Grundt-

vigs salmer, at nulevende

komponister turde lave en

ny melodi. Det gjorde, at de

unge synger dem igen,” kon-

staterer Arne Andreasen.

”Når jeg skriver en sang, gør

jeg det næsten altid på en

kendt melodi, og så lader jeg

Jens skrive en ny. Og som

regel bliver det den nye, jeg

vælger til teksten, men jeg

kan godt finde på, at bruge

den ”gamle” melodi, hvis ikke

lige den nye fænger”.

En sang eller salme

Hvornår en sang bliver en

salme, bekymrer ikke Arne

Andreasen specielt. I mangel

af bedre, peger han på den

gamle tese: ”En salme er en

sang, der handler om Gud”.

”Men egentlig er det kun

noget, man diskuterer, når

der skal laves en ny salme-

bog. Det betyder vel ikke så

meget, når det handler om

en ny Teensangbog eller

en ny version af De Unges

Sangbog. Her handler det

om, at det er sange, der kan

synges.”

Arne Andreasen vil gerne lave salmer, som hans elever på Haslev Udvidede Højskole gider spille.

Page 12: horYsont nr.3 2007

12 HORYSONT Juni 2007 | TEMA: Sang og musik

Det er ikke nemt at huske

en tekst, når man ikke kan

læse. Men når tegn og

fagter træder i stedet for

bogstaver, bliver sangen til

en leg.

”Det betyder så meget, at

børnene kan lave fagter til.

Det får ordene til at hænge

fast,” siger Henriette Stor-

bjerg Larsen.

Hun var ikke i tvivl, da bør-

neudvalget i KFUM og KFUK

spurgte hende, om hun ville

lave en fagtesangbog.

”Jeg sagde straks ja, for det

øger virkelig sangglæden

hos de mindste,” siger hun.

Det blev til sangbogen ”Han

er Supermand” fyldt med

nye sange, hvor Henriette

Storbjerg har skrevet de fle-

ste. En sangbog hvor fagter

fylder meget.

”Det er sange, der handler

om bøn og mange andre

kristne begreber, og san-

gene er blevet taget godt

imod. Jeg afprøvede dem

på min femårige søn, og

han blev meget begejstret

over at kunne synge og lave

fagter samtidig,” fortæller

hun.

Babysalmesang

Henriette Storbjerg er snart

færdiguddannet kandidat

i musik og idræt. Sin fritid

bruger hun i MOK Sing

Silkeborg og med at lave

sang- og musikaktiviteter

i familieklubber og andre

steder. Selv de mindste kan

man fange med sang.

”Babysalmesang er en rigtig

Tekst og foto: Evan Johansen

Fang børnene med fagter

Børnesangbogen bliver der ikke lavet om på. Men med fagter og rytmer kan du forny sangene og fange børnene helt ned til spædbørnsalderen.

Tema ��

god aktivitet for forældre

og børn. Babyer forstår

ikke sprog, men har alle

antenner ude i forhold til

stemning, lyde og klange.

Det mærkede vi, når vi sang

sammen med deres mødre.

De reagerede på sangene,

især når det var nogle af

dem, vi sang hver gang.

Allerede her kan man skabe

kontakt til børnene via sal-

mesang - og i høj grad også

til deres forældre,” fortæller

Henriette Storbjerg.

Rytmik med hverdagsting

Stomp er et andet populært

trick, som Henriette Stor-

bjerg bruger, når hun laver

sang og musik for børn.

Kort fortalt handler det om

at lave rytmer med forskel-

lige dagligdags ting. Det kan

være en gulvspand, plastic-

flasker med ærter i eller en

bog, der klappes sammen.

”Alle kan være med her,

også selvom man ikke er så

god til det med rytmer. Jeg

brugte det forleden som

præludium og postludium

på en børneweekend og

oplevede, at en flok drenge,

som ellers var lidt støjende,

faldt for stomp. Det kan

bruges som rytmer alene

eller som supplement til en

sang eller en historie. Igen

gør det, at ungerne får en

positiv oplevelse,” forklarer

Henriette Storbjerg, inden

hun griber en gulvspand

og slår en rytme til ære for

horYsonts udsendte.

Page 13: horYsont nr.3 2007

Barselsvikar for kommunikationskonsu-

lenten på Landskontoret

1. april begyndte Bessie Rauff som bar-

selsvikar for kommunikationskonsulent

Astrid Bjørg Mortensen. Bessie er 31 år

og nyuddannet journalist fra Danmarks

Journalisthøjskole. Hun har blandt andet

ansvaret for kommunikation, blade,

hjemmeside og PR omkring Ung Uge.

Vikariatet løber til 31. december 2007.

Af Bessie RauffNyt om navne

Fang børnene med fagter

KonsulenterDorte Mosbæk Kjeldsen:

Konsulent for Navigator og Unge Voksne,

Kontaktkonsulent for Randers-Djurs og

Hærvejsdistriktet

Nicolaj Stubbe Hørlyck:

Konsulent for internationalt arbejde, præst

samt Distrikt Sjælland Nord og København

Hanne Jul Jakobsen:

Kristendom, Distrikterne Midtjylland og

Århus

Birgitte Kastrup:

Indsamling/fundraising, medlemsarbejde,

distrikterne Nordvestjylland, Sydvestjylland,

Skjern, Fyn og Østersøen

Michael Bager:

Lederuddannelse, Projektarbejde, Distrik-

terne Vejle Amt og Syd

Dorte Hougaard Madsen:

Børneområdet og lokalt ansatte konsulenter

Bessie Rauff:

Kommunikation, blade og internet

Gorm Olesen:

Ten Sing, Y-movie og Unge

Distrikterne Nord, Himmerland og Thy-

Mors

Nye Foreningsformænd:

Dåstrup-Osted

Jørgen Anker Andersen

Bjarne Lorentzen (fratrådt)

Bedsted-Lø

Rune Møller

Torben Due Pedersen (fratrådt)

Outrup

Tina Jespersen

Torben J. Jensen (fratrådt)

Vrå

Kristina Weinkouff Knudsen

Bettina Jensen (fratrådt)

Konsulent tilbage fra Barsel

Hanne Jul Jakobsen vendte 15. maj

tilbage fra barselsorlov.

Vi byder hende velkommen tilbage

som Landskonsulent i distrikterne

Midtjylland og Århus.

Og takker for indsatsen fra hendes

barselvikar Karen Klemmed Lorentzen.

Kender du en person, der har jubilæum som medlem i

KFUM og KFUK, eller på anden måde fortjener at blive

omtalt i horYsont, er du altid velkommen til at skrive til

Bessie Rauff på e-mail [email protected] eller i brev til

Landskontoret.

13 | HORYSONT Juni 2007

Page 14: horYsont nr.3 2007

14 HORYSONT Marts 2007 | Reportage Voksenstævne 2007

tradition og liv

262 sider | Indbundet | 298,- kr.262 sider | Indbundet | 298,- kr.

Denne bog er en opdagel-sesrejse i vores tradi-tioner, som fx jul, påske, pinse, dåb, kon� rmation, midsommera� en og andre mærkedage. Bogen giver inspiration og idéer, når højtider og fester skal fejres, og indeholder både madopskri� er, fortællinger og forslag til aktiviteter.

www.unitasforlag.dk36 16 64 81

Find mening i dine højtider og gør dine

hverdage særlige

Page 15: horYsont nr.3 2007

Ungdomshus og KFUM er to

ord, der ikke plejer at ligge

i forlængelse af hinanden.

Men det gør de i Sverige,

hvor KFUM og KFUK laver

mange aktiviteter for unge,

der ikke er medlem.

I marts tog vi sammen med

13 andre unge fra forenin-

ger i hele landet og fire

På den anden side af sundet laver de KFUM og KFUK på en helt anden måde end os. Derfor tog 15

unge og fire konsulenter på inspirationstur til Stockholm og Jönköping. Her er deres reportage.

konsulenter til Sverige i tre

dage for at finde inspiration

til vores eget foreningsarbej-

de. Mange projekter var helt

anderledes, end vi kender

dem fra Danmark.

KFUM Ungdomshuset ligger

i Jönköping og har intet at

gøre med Jagtvej 69. Her

kan man klatre på indendørs

klatrevæg, skate og spille

volleyball. Hver anden week-

end er der også koncert

eller diskotek.

Skatehal og bederum

I Stockholm har de også et

KFUM Ungdomshus, bare

meget større. Det hedder

Fryshuset og er et 35.000

m2 stort aktivitetscenter,

som samler sport, et gym-

nasium og sociale tilbud

under et tag.

Et af deres projekter hed-

der ”Lungna gatan” - rolige

gader. Det handler om at

finde nogle seje fyre fra be-

lastede lokalområder, nogle

som har et kendt ansigt, og

som de unge ser op til. Dem

uddanner man til at tage fat i

KFUM og KFUK på svensk

de hårde drengegrupper og

få dem på ret kurs. Ud fra

det princip, at får man fat i

lederen af gruppen, så får

man også fat i den hale, der

følger efter.

Vi hørte også om Exit, som

hjælper afhoppede nynazi-

ster, og om United sisters,

som laver samtalegrup-

per for unge piger for at

opbygge deres selvtillid. På

stedet findes også to skate-

haller med omkring 5000

medlemmer.

I Fryshuset er der et stille

rum, hvor alle, der bruger

huset, har mulighed for at

sætte sig ned og bede uaf-

hængig af trosretning. Der

er også tilknyttet en præst,

som de unge kan tale med.

Hvad kan vi gøre?

Alle disse oplevelser fik os til

at diskutere vores måde at

lave KFUM og KFUK på i Dan-

mark. Hvor vigtigt er det, at

vi er synlige som forening?

Er det ikke nok, at ånden er

til stede i de aktiviteter, vi

laver? Hvorfor laver vi ikke

nogle huse som Fryshuset,

hvor der kommer rigtig

mange medlemmer, og hvor

aktiviteterne står i første

række og KFUM og KFUK

i anden? Disse og andre

spørgsmål tager vi hjem og

diskuterer i de enkelte KFUM

og KFUK-foreninger, og du

kan gøre det samme.

| HORYSONT Juni 2007 15

Af Katrine Juul og Helle Langborg HansenFoto: Christian Bendixen

Page 16: horYsont nr.3 2007

HORYSONT Juni 2007 | 16

I hver en krog i lokalerne i Skindergade er der placeret so-

faer eller gamle stole, der er klar til at tage imod de mange

forskellige unge, der kigger forbi CaféK i København.

Hver dag kommer der omkring 65 gæster. Nogle kommer

bare for at være sammen, for at høre koncerter eller må-

ske selv spille på cafeens lille scene. Andre unge kommer

for at få en snak med en af de frivillige voksne, der hver

eftermiddag tilbyder både slik, sodavand og samtaler.

Kamilla Lindskov Jørgensen er Cafe- og Projektleder siden

sommeren 2005. Hun har erfaret, at der kommer mange

unge, som har brug for en voksen, der interesserer sig for

dem, og som har tid til at tale om det, som rører sig i deres liv.

”Cafeen bliver brugt som base, hvorfra de unge kommer

og går. De kan lide at være her, fordi de oplever, at de bliver

genkendt og husket af de voksne frivillige. Vi taler med de

unge om alt lige fra mobning og problemer i hjemmet til

små og store konflikter med deres kammerater. De fleste

unge, der kommer i cafeen, har ikke før haft tilknytning

til KFUM og KFUK. Og når de opdager, at det er en kristen

cafe, åbner det op for mange interessante samtaler om tro

og om at være kristen,” fortæller Kamilla Lindskov Jørgensen.

Af Bessie RauffFoto: Asbjørn Laurberg

CaféK har åbent på hver-

dage 13-21. Ungdomscafe-

en er et aktivitets- og væ-

rested for unge mellem

13 og 19 år. Cafeen drives

med udgangspunkt i det

frivillige, folkekirkelige

børne-/ungdomsarbejde,

og den skal være med

til at gøre kirken synlig

blandt og for de unge gen-

nem dialog og samspil.

Citykirkerne, Y’s men,

samvirkende menigheds-

pleje, KFUMs Idræt og

KFUM og KFUK i Danmark

er med i samarbejdet.

– et mangfoldigt fællesskab

CaféK

Page 17: horYsont nr.3 2007
Page 18: horYsont nr.3 2007

18 HORYSONT Juni 2007 | Landet rundt

Koncertlisten er klar for Ung UgeNår det nye danske band Oh No Ono skyder Ung Uge i gang, bliver det

begyndelsen på en festival med alt fra sprøde discotoner til kristent

metalmusik.

Af Bessie Rauff

Oh No Oho LampshadeRidin’ ThumbSolárBarricadesCinnoberAmalie BruunRefractionibuyyouJustinTimeNuller Trio

Ung Uge betyder musik i

stride strømme. Festivalen

åbner med disco-poprytmer

fra Oh No Ono, der sidste år

vandt P3’s gennembruds-

pris og musikmagasinet

Gaffas pris som Ӂrets nye

navn”.

Ugen byder også på ben-

hård metal med Barricades,

der bag det lange hår og de

tunge guitarer gemmer på

tekster, der afspejler ban-

dets kristne tro.

Du kan læse mere om de

forskellige bands på

www.unguge.dk

Af Jens Christian Sandbjerg

Årsregnskab godkendt

Årsregnskabet for KFUM og KFUK i Danmark er blevet

godkendt uden bemærkninger fra revisionen. Resultatet

blev et underskud på godt 600.000 kr., hvilket er lidt

større end budgetteret. Indsamlingsindtægterne nåede

ikke det forventede niveau, men til gengæld har resulta-

tet i Unitas Rejser været særdeles flot.

En af de store udfordringer fremover bliver at få ind-

samlet midler til landsbevægelsens opgaver, og vi arbej-

der på at afprøve nye idéer og muligheder.

Årets resultat er ikke tilfredsstillende på grund af

underskuddet, og Hovedbestyrelsen vil derfor drøfte,

hvor store underskud vi på længere sigt kan leve med. I

længden er det ikke holdbart at være afhængig af flotte

overskud i vores tilknyttede forretninger.

KFUM og KFUK i Danmark har stadig en sund økonomi,

men det er hele tiden vigtigt at være opmærksom på de

udfordringer, der ligger lige om hjørnet. For eksempel

betyder nye regler i Dansk Ungdoms Fællesråd faldende

tilskud på det internationale område.

Hovedbestyrelsen følger den økonomiske udvikling tæt

igennem 2007 og takker for ethvert bidrag.

Tante Andante i Lemvig

1. september åbner et nyt børnehus. Det dri-ves af KFUM og KFUK,

men er åbent for alle.

Tante Andante er navnet

på en børnebog af Halfdan

Rasmussen. Bogen gav for

tyve år siden musikpæda-

gogen Benedicte Riis inspi-

ration til at opfinde et Tante

Andante-koncept.

Hendes ide er, at børn og

voksne skal afprøve musisk

læring, arbejdsglæde og leg

med viden gennem work-

shops. Hvert hus drives

af en lokal forening eller

arbejdsgruppe.

”Vi vil gerne bringe det

gode spraglede univers ind

i kirken og samarbejde med

kirken om børnegudstje-

nester, lave musicals,

happenings på gaden

og tilbyde anderledes

indslag til kristen-

domsundervisningen

i skolerne,” fortæl-

ler projektleder Elin

Knudsen.

Men med utilfredsstillende resultat.Af Bessie Rauff

Page 19: horYsont nr.3 2007

Oh No Oho LampshadeRidin’ ThumbSolárBarricadesCinnoberAmalie BruunRefractionibuyyouJustinTimeNuller Trio

Stort sus for børn på vej i 2008

Af Evan Johansen

Børnene kan godt begynde at glæde sig. Over 40 frivillige er i fuld

gang med at planlægge Børnefestival 08, som afholdes i Ikast fra

7. til 9. marts 2008.

Landet rundt | HORYSONT Juni 2007 19

Siden september måned

sidste år har over 40 frivil-

lige ledere fra det midtjyske

været i fuld gang med at

planlægge 2008’s store sus

for børn i og udenfor KFUM

og KFUK.

Det er Ikast KFUM og KFUK,

der har påtaget sig værtska-

bet for arrangementet, der

ventes at få op mod 1200

deltagere. Centrum for

Børnefestivalen bliver Hyld-

gaardsskolen i den sydlige

del af byen.

Chef for Børnefestival

2008 er Karen Krøjgaard,

Hammerum, og hun glæder

sig over, at arbejdet skrider

planmæssigt fremad:

”Det har været dejligt at

mærke det engagement,

alle udviser. Ikast KFUM og

KFUK fortjener stor ros,

fordi de for over et halvt år

siden havde de fleste udvalg

på plads. Det betyder meget

for planlægningen, at struk-

turen var på plads så tidligt.”

FællesSKAB

Temaet for næste års

Børnefestival er ikke helt på

plads, men det vil komme til

at handle om fællesskab og

venskab.

”Der ligger så mange gode

ting i de ord, og programud-

valget - eller programskabet

- er allerede i gang med at

tænke i synliggørelse af

temaet,” fortæller Karen

Krøjgaard.

”Skabe i alle afskygnin-

ger vil blive af en de ting,

deltagerne møder, når de

kommer til Ikast. Kioskerne

på skolerne vil selvfølgelig

hedde slikskabet, og skabe

vil også fylde scenen i den

ene hal, men mere vil jeg

ikke afsløre nu,” slutter den

travle festivalchef.

KFUM og KFUK i Herning søger konsulent pr. 1. oktober- se nærmere på www.kfum-kfuk.dk ellerwww.herning.kfum-kfuk.dk

Ny BUSK med posten

Midt i juni måned modtager alle lokale foreninger årets BUSK-

materiale. Igen i år er der tre gudstjenesteforslag: en familie-,

en konfirmand- og en ungdomsgudstjeneste.

Gudstjenesteforslagene kan bruges direkte, som de er beskre-

vet i hæftet eller som inspirationsmateriale og udgangspunkt

for det lokale gudstjenestearbejde. Mange steder i landet sam-

arbejder præster med de lokale børne- og ungdomsorganisatio-

ner om at lave en eller flere børne- og ungdomsgudstjenester.

Man kan også bestille materialet ved henvendelse hos FDF på

33 13 68 88 eller hente det på www.buskgudstjeneste.dk.

Men med utilfredsstillende resultat.

Af Bessie Rauff

Af Bodil Christine Andersen

Besøg Ung Uge 2007

Torsdag den 19. juli kl. 14-22 smækker vi dørene op for Ung

Uge Festival 2007. Her kan alle interesserede; familie, ven-

ner, kommende deltagere og andre nysgerrige møde op på

engen i Løgumkloster og få et indblik i, hvad Ung Uge er for

en størrelse.

Vi dækker op til det store, hjemmelavede sønderjyske kaf-

febord og giver de besøgende mulighed for at opleve en

ganske almindelig festivaldag med koncerter, aktiviteter og

forkyndelse.

Læs mere om dagen på www.unguge.dk

Page 20: horYsont nr.3 2007

HORYSONT Juni 2007 | 20

DIAKON på pædagoglinjenFORTALER FOR SAMFUNDETS SVAGESTE

Fokus: Børn, handicappede, socialt udsatte og misbrugere. Spændende praktikpladser.

Diakonuddannelsen er SU-berettiget.

Den diakonale videreuddannelse: DIAKON på Årskurset

Få en diakonal dimension på din uddannelse Faglig opkvalificering og personlig udvikling.

Diakonuddannelserne foregår i inspirerendehøjskolemiljø med kirkeligt fællesskab.

VELKOMMEN på besøg på skolen - eller ring/skriv for mere information:

Studiestart AUGUST og FEBRUAR(Årskurset har kun studiestart i August)

DIAKONHØJSKOLEN I ÅRHUSLyseng Allé 15 • 8270 Højbjerg

8627 4122 [email protected]

www.diakonhoejskolen.dk - når uddannelse er en hjertesag

Diakonhøjskolen i Århus

VOLONTØRcafémedarbejder med sociale funktioner

Du får værdifulde kompetencer, som alle spørger efter, vedrørende teamwork, åbenhed, kundekontakt, ansvarlighed, koordinering, økonomi og omstillings-parathed. Kost og logi hører normalt med til jobbet. Du kommer med i køkkenarbejde, ekspedition og rengøring samt i arbejdet for at udbrede evangeliet og for at skabe den gode menneskelige kontakt.

Søg direkte på www.kfums-soldatermisssion.dk eller kontakt medarbejderkonsulent, Torben Jensen på tel 214 50 513 eller [email protected]

www.kfums-soldatermission.dk

Page 21: horYsont nr.3 2007

Dit nye hjem er måske kun et klik væk

Landet rundt | HORYSONT Juni 2007

Højt humør, god snak, gen-

synsglæde og nye bekendt-

skaber.

Det var nogle af ingredien-

serne lørdag 10. marts, da i

alt 325 kvinder i alle alders-

grupper mødtes i Tåstrup,

Varde, Hjørring og Ikast til

landsdelsstævne i Kvindeligt

Voksenarbejde.

Men det vigtigste var

sangen og de inspirerende

oplæg og foredrag, som gav

noget med hjem at arbejde

med – både i hjertets al-

lerdybeste lag og i hjernens

tankebaner.

Stævnerne er en gammel

tradition, men er helt nuti-

dige i deres udformning.

Som altid ved arrangemen-

ter i KFUM og KFUK-regi

opstod den gode følelse af

fællesskab om en vigtig sag.

Det kunne man opleve under

den afsluttende gudstjene-

ste.

Stævnerne var flot arrange-

ret, men mange flere kan få

del i den gode oplevelse. Så

hold øje med, hvor stæv-

nerne foregår næste år i

marts. Alle Piger er nemlig

velkomne!

Af Bessie Rauff

Ny boligportal på www.kfum-kfuk.dk skal gøre det lettere for unge studerende

at finde et nyt hjem.

Er du aktiv i KFUM og KFUK? Og mangler du et godt sted at bo for eksempel ved stu-

diestart? Så skulle du kigge forbi www.kfum-kfuk.dk/boligportal. Her er der samlet en

liste over KFUM og KFUK-boliger i Danmark. Der er mange fordele ved at flytte ind i et

KFUM og KFUK-bofællesskab. Fælles for dem alle er, at de har en fin placering, billig

husleje og et aktivt lederfællesskab.

10 minutter fra centrum

Et af bofællesskaberne ligger i Sundbyerne på Amager. På fjerde sal deler syv unge

køkken, bad, stue og avis.

”Hvis man er aktiv i KFUM og KFUK, så er det fedt, at man kan ideudvikle på nye tiltag

henover morgenmaden. Man oplever, at man har andre KFUM og KFUKere at have et

fællesskab med, og som kan fastholde en i, at det er fedt! Der opstår en særlig gejst og

masser af nye ideer, når man bare hænger ud i et bofællesskab,” fortæller 21-årige Mik-

kel Christoffersen, der studerer teologi og har boet på Amager et lille års tid.

Læs mere om bofællesskaberne, og hvordan du også får et nyt hjem, på

www.kfum-kfuk.dk/boligportal

Kun for pigerAf Ketty Gravesen

Inspirationsstævne for Kvindeligt Voksenarbejde i KFUM og KFUK

Fredag d. 28. 9. kl. 17.00 – 21.30 i Lokaler ved Christianskirken i Fredericia.

Hvordan kan erfaringer og gode oplevelser i Kvindeligt Voksenarbejde gives videre til flere, og hvordan skal arbejdet udvikle sig? En aften både for dem, der er med i en gruppe, og for dem der har lyst til at være med i et kvindefællesskab under KFUM og KFUK.

Aftenen ledes af næstformand Karin Andreassen og Ketty Gravesen.

Aftenen starter med et let måltid. Deltagerpris: 85 kr. For ikke-medlemmer: 100 kr.

Alle er velkomne til at komme med indspil til, hvordan vi gør vores del af arbejdet i verdens største kvindebevægelse, KFUK.

Tilmelding: Senest 20. september til Landskontoret eller Ketty Gravesen, Rødlundvej 333, 8462 Harlev J., Tlf. 22962345, Mail: [email protected]

21

Page 22: horYsont nr.3 2007

kirke og kafé

HORYSONT Juni 2007 | 22

Af Hanne Jul Jakobsen

kirke og kaféKREUZ er mange ting med mange aktiviteter. Noget stort, noget sejt og noget, der bare er mærkeligt.

KREUZ KIRKEStilhedens Katedral danner rammen om en masse forskellige tilbud. Hver dag vil der være skiftende udstillinger og

aktiviteter med stof til eftertanke. Kom i kirken, hvis du har brug for at være stille, lytte til musik eller møde Gud.

Du kan også komme i kirken, hvis du vil lære noget om, hvad kristendom er, tale med en præst, se film eller male

graffiti på Jobs væg.

KREUZ KAFECaféen er festivalens luksus-hænge-ud-sted. Her kan du nyde en kop kakao og en hjemmebagt kanelsnegl i hyggelige

retro-genbrugsmøbler. Der er åbent det meste af tiden. Kom i caféen, hvis du vil hygge dig med dine venner, synes

præster er bedst til at lave latte, kan lide at debattere, gerne vil møde nogen med noget på hjerte. Du kan også male

ikoner, høre livemusik eller deltage i GPS-bibelløb...

DE VILDE Hvad har Ild, Gospel og Rock tilfælles med Salsa, Gøgl og Freestyle? Det er alle temaer for de vilde gudstjenester,

du kan gå til hver dag. Nogle bliver holdt i kirketeltet, andre i Løgumkloster kirke og andre igen ude midt på pladsen.

DE STILLE Løgumkloster emmer af atmosfære og historie. I forbindelse med Kirken finder du ”Kapitelsalen”. I det flotte rum

kan man nemt forestille sig omgivet af munke. Rummet i sig selv gør en stille og eftertænksom. Det er som om,

det er lettere at koncentrere sig om at bede til Gud, når man er her. Hver aften ved midnat bliver der mulighed for

at deltage i stille-andagter inspireret af klosteret i Taize og Iona. Hver morgen kan du deltage i morgenmeditation i

kirketeltet og hver aften tænder vi ild i Nikodemus-bålet. Her sidder en præst, som du kan tale med om det, du er

optaget af.

DE SKÆVEEvangeliet bliver udsat for dramatik. Deltag i debatten mellem en kristen og en muslim. GospelGroove giver koncert.

Mød en kristen og homoseksuel. Hellige præmier på højkant i bibelbanko. Sid med på en lytter til Ungdomsmonopo-

let. Mød en nonne. Lær at danse Salsa. Deltag i musikvideo-gudstjeneste. Smugl bibler til Rusland. Klap et kristent

får. Snup en tur på salmecyklen. Se hvor langt du kan gå på vandet. Bliv klogere med Explanation. Svar på De 10

plager. Deltag i dagens fotokonkurrence. Hos Kreuz.

Page 23: horYsont nr.3 2007

23 | HORYSONT Juni 2007

kirke og kafé

Af: KFUM og KFUKs detmedGud.dk redaktion

VERSION 2.0

2000 andagter og inspiration til forkyndelse

Bag detmedGud.dk står De grønne pigespejdere, FDF, KFUM-idræt,

KFUM og KFUK i Danmark, KFUM-spejderne og Teologisk Pædagogisk Center.

Hjemmesiden er støttet af Y’s Men Region Danmark.

INTERNATIONAL

KFUMsIdrætsforbund

VERSION 2.0

Inspiration til forkyndelse

detmedGud.dk er ikke længere den website, du tror,

du kender, for nu er

detmedGud.dk

VERSION 2.0 i luften

Det betyder, at du nu får:

- Helt nye andagter

- Bedre søgefunktion

- Farve- og emneopdeling, der gør sitet overskueligt og nemt at

finde rundt i

- Mulighed for at få ugens andagt

detmedGud.dk er nu opdelt i tre afdelinger

Forkyndelse

Viden

Inspiration

- så det er let for dig, at finde det, du søger.

detmedGud.dk version 2.0 er nu gået i luften. Efter en omstruktu-

rering, springer siden ud i cyberspace med en masse nye funk-

tioner. Søgefunktionen er blevet optimeret, så det er lettere for

dig som leder i Ten Sing eller i en Teenklub at finde en andagt om

præcis det emne, du søger.

De tre afdelinger på detmedGud.dk - Forkyndelse, Viden og In-

spiration - har hver deres farve, så det er nemt og overskueligt at

finde rundt. Der er rig mulighed for at finde meget andet end blot

andagter. Du kan for eksempel hente generel inspiration eller søge

viden om Bibelen, pædagogik og litteratur blandt mange forskellige

emner.

Få fat i den nye introfolder hos din formand eller klubleder!

Har du en god ide til en andagt eller noget materiale, andre skal

have glæde af via detmedGud.dk, så skriv til: [email protected]

Lad dig inspirere og få gode ideer til din næste andagt – velkommen til detmedGud.dk version 2.0

Page 24: horYsont nr.3 2007

24

Palæstina - din chance for at vise solidaritet

Hjælpen rykker hjem hos de Hiv-smittede

Tag med KFUM og KFUK på

rejse til Det Hellige Land og

besøg YMCA og YWCA i det

besatte Palæstina. Oplev

selv, hvordan palæstinen-

sernes levevilkår som følge

af besættelsen også påvir-

ker mulighederne for at lave

frivilligt foreningsarbejde,

som ellers skaber vilje og

Tekst og foto: Maria Haahr Jensen og Ea Christensen, Break the Silence volontører i Namibia

Home Based Care har nu eksisteret i et halvt år i Namibia.

Frivillige uddannes til at tage over, hvor de offentlige tilbud

stopper: hjemme hos de alvorligt syge.

En ond cirkel af sygdom,

fattigdom og uvidenhed

er hverdag for mange i

Namibia. Hiv-smittede har

ikke råd til at tage til lægen

eller forstår ikke, hvordan

de skal tage deres medicin.

Derfor bliver de for syge til

at arbejde og dermed endnu

fattigere.

Glæde Af Jonas Hejsel (deltager på Kenyaturen 2006)

Den lille hånd tager fat i minI det værste slumKenyas største fattigdomLigger samlet omkring digOg alligevel tager du fat i min hvide hånd

Bror og søster – sort og hvidFattig og rig – glæde og sorger

Du sidder i bussen på vej mod noget nytOg da du ser denFylder glæden dine øjneHvilke øjne!Og alligevel tænker jeg på om det er nok til dig!

Bror og søster – sort og hvidFattig og rig – glæde og sorger

Er ugentlig glæde nok for dig?Er slumkvarteret resten er dit liv?Hvordan virkede hoppeborgens ”rigdom” på dit sind?Glæden i dine øjneGjorde mig sikkerGlæde og leg – er også for dig!

Søster og bror – hvid og sortRig og fattig – sorger og GLÆDE

Det er grunden til, at YWCA

i Namibia har startet Home

Based Care projektet.

Grundideen i projektet er

at uddanne frivillige til at

hjælpe med at pleje syge

i hjemmet, at oplyse om

sygdomme og smitteveje og

at støtte i en meget svær

situation. Mange af de

frivillige i projektet er selv

Hiv-smittede.

De første 20 frivillige var på

kursus i oktober 2006 og i

marts 2007 var der kursus

for folk, som taler damara

– et af mange sprog i Nami-

bia, hvor langt fra alle taler

det officielle sprog, engelsk.

På sigt skal Home Based

Care projektet være til ste-

de i alle regioner i Namibia,

og mindst en person i hver

husstand skal have hørt om

projektet.

En af de frivillige, Saul Doëseb, med et Home Ba-sed Care Kit med de mest nødvendige sygeplejema-terialer, som de frivillige får udleveret til at tage med rundt på sygebesøg.

Ny Journey for Justice for unge i efterårsferien.

håb i en håbløs hverdag.

I efterårsferien (uge 42)

rejser vi ca. 10 unge af sted

på Journey for Justice. Vi

får base omkring Betlehem,

men skal rundt og se en del

af Vestbredden og snakke

med både palæstinensere

og israelere.

Efter rejsen vil du blive

involveret i KFUM og KFUKs

Palæstina-netværk, hvor du

kan realisere dine ideer til,

hvordan vi deler rejseople-

velserne med andre.

Hold øje med www.kfum-

kfuk.dk i løbet af sommeren

- her kommer der mere

information om ansøgning,

rejsedatoer og program. Du

kan også få direkte besked,

når der er mere nyt, ved at

sende en mail til rejseleder

Ulla Stilling Pedersen på

[email protected] eller

til Palæstina-netværket på

[email protected].

HORYSONT Juni 2007 | Verden rundt

Af Ulla Stilling Pedersen

Page 25: horYsont nr.3 2007

Bent Rasmussen er leder i Cafe Lyspunkt. Klubben henven-

der sig til gruppen, der ligger mellem børn og teenagere.

Men flere hænger ved i klubben, selv om de egentlig er for

gamle. De kan ikke undvære fællesskabet med de andre og

især lederne.

”Vi har forsøgt at skabe en klub, hvor der er plads til ak-

tiviteter, men i lige så høj grad fællesskab. Det er svært

for både ledere og klubmedlemmer at få tid til at komme

en gang om ugen, så derfor mødes vi kun hver 14. dag,”

fortæller Bent Rasmussen.

”Til gengæld er mødetiden udvidet, så vi er sammen fra

17.30 til 20.30. Det betyder, at vi altid starter med at spise

sammen, og det er dejligt. Medlemmerne hjælper med

madlavning, og vi får god tid til at snakke med dem, om det

de oplever. Faktisk bliver vi til en lille familie.”

Bent Rasmussen har mange års ledererfaring på bagen.

I en periode var han væk fra det daglige klubarbejde. Her

Af Evan JohansenFoto: Rune Hansen, Bent Rasmussen

Tid til fællesskab

brugte han tid på arbejdet i KFUM og KFUKs børneudvalg.

Hvad får dig til at blive ved?

”Jeg er leder, fordi jeg elsker at være sammen med en

flok klubbørn. Det giver mig så meget. Den tid, jeg bruger i

klubben, får jeg igen på en anden måde,” siger Bent.

”Jeg har også tit sagt, at hvis ikke jeg er klubleder og er

med til at opdrage ungerne til at være ledere, så er der

ingen klub, når mine egne børn får brug for det!”

Men samværet med de andre ledere trækker også i Bent.

”Det fællesskab kan jeg slet ikke undvære. Vi har det rigtig

godt sammen og hjælper hinanden med alle ting. Jeg er

skruet sådan sammen, at jeg får en masse ideer, ofte skø-

re ideer. Og hvis der ikke var andre ledere til at samle mine

ideer op, og måske også bremse mig engang imellem, så

ville det ende i kaos,” siger Bent med et stort grin.

Lederens blog:

Der er to ting,

der står som de største

oplevelser i m

in ledergerning. Den ene

er, da

vi startede MOK Sing op i Næstved. Det

gjorde vi med en kæmpe aktivite

tsdag midt i

byen. Det var fantastisk a

t se så mange bør

n

strømme til for at deltage. Nogle af

dem blev

også hængende i klubben.

Den anden ting er en

fredag aften i Hurup,

hvor jeg stod

på scenen og bød

velkommen til

Børnefestival 2004. Mange tim

ers arbejde

lå bag os, så det var fantastisk a

t stå der

og mærke bruset fra de mange bør

n i hallen,

da jeg sagde velko

mmen til. Det glem

mer jeg

aldrig.

Blå bog:Bent Rasmussen, Horsens

Leder i Cafe Lyspunkt – klub for førkonfirmanderTidl. medlem af KFUM og KFUKs børneudvalgChef for Børnefestival i Hurup – 2004

| HORYSONT Juni 2007 25

Hver uge bruger ledere landet over mange

timer på at give børn og unge i KFUM og KFUK

gode oplevelser og fortælle dem, at de har

mulighed for at tro.

I løbet af 2007 tegner horYsont portrætter af

forskellige ledere i KFUM og KFUK, og denne

gang er vi på cafebesøg i Horsens.

Page 26: horYsont nr.3 2007

HORYSONT Juni 2007 |

Landslotteri 2007

Tjen nemme penge til foreningenLæs på hjemmesiden, hvor mange lodder,

der skal sælges for at få de forskellige gaver.

GEVINSTER:2 gavekort til Unitas Rejser kr. 25.000,-

2 gavekort til Unitas Rejser á kr. 10.000,-

10 cykelgavekort á kr. 5.000,-

200 gavekort til BR á kr. 300,-

30 sportstasker á kr. 150,-

30 toilettasker á kr. 100,-

200 gavekort til FØTEX á kr. 150,-

Kr. 10,- pr. lodLandslotteri 2007

Skrabher!

Skrabher!

Skrabher!

KFUM og KFUK i Danmark

(Gevinst ved 3 ens)

Samtidig har vi sat prisen ned til kr. 10,- pr.

lodseddel. Det skulle gerne gøre det meget

nemmere at få lodsedlerne solgt. Foreningen

beholder lige knap 50% af salgsprisen.

Planlæg allerede nu at bruge en mødeaften

eller to på lodseddelsalg.

Salgsperioden er i år fra 03.09.2007 til

30.11.2007.

Bestil lodsedlerne nu på hjemmesiden.

Sælgergaver og ny pris

Nu bliver det lettere at sælge vores landslotteri.

Der uddeles mindre gaver til alle, der sælger lodsedler

ved min. 50 stk. pr. person.

Læs på hjemmesiden, hvordan fordelingen af gaver

er. Læs også samme sted, hvordan det vil foregå med

bestilling og fremsendelse af gaverne.

Der er igen i år et gavekort på kr. 1000,- til Medlems-

butikken til den forening, der sælger flest lodder pr.

indberettet medlem.

Nu kan I sammen med jeres børneklub opføre den nye

MOK sing musical om den lille Davids kamp mod kæmpen

Goliat.

På slagmarken står en masse israelske soldater og

ryster som espeløv, fordi kæmpen Goliat og hans hær af

Filistre har udfordret dem til kamp. Langt væk fra slag-

marken går David og passer får for sin far. David bliver

sendt ud med mad til sine brødre på slagmarken. Da han

kommer derud, ser han, hvordan de står og stirrer hjæl-

peløse på kæmpen. David beslutter at tage sagen i egen

hånd, og han går til Kong Saul. Her får David tilladelse til

selv at gå i kamp mod Goliat. Alt, hvad han har af våben,

er en lille stenslynge…

Materialet er lavet af MOK sing Hellerup og består af et

manuskripthæfte med replikker, sangtekster, noder med

becifringer, danseinstruktion, ideer til kulisser og kostu-

mer og forslag til forkyndelse. Dertil kommer en CD med

sangene i vokal version og 2 sing back versioner - mono

og stereo.

Musicalen henvender sig til børn i 3.-6. klasse, men i

manuskriptet er der ideer til, hvordan man kan bruge den

til yngre børn.

KFUM og KFUK i Danmark

Pris:

Manuskript 20,- kr.

CD 150,- kr.

Ny musical fra MOK Sing Hellerup

26

Page 27: horYsont nr.3 2007

Kender I det? Jeg havde

denne sang kørende i Cd-

afspilleren i bilen. Pludselig

måtte jeg spole tilbage

og høre den et par gange

ekstra, for at jeg fik det

hele præcist med. Nik og

Jay er skarpe i sangen, der

handler om et trafikuheld

set fra forskellige involve-

redes synspunkt lige inden

og lige i øjeblikket. Det er

meget tragisk og voldsomt.

Det er rammet ind af det lille

omkvæd.

Jeg har et billede i mit hoved

af ”Ingen tænder et lys og

sætter det ned i kælderen

eller ind under en skæppe;

man sætter det i en stage,

så de, der kommer ind, kan

se lyset.” (Luk 11,33)

I mit billede er det et stea-

rinlys og skæppen som en

beholder. Hvis du sætter

dit lys ind under en lille

beholder, vil ilten forsvinde

og lyset vil gå ud. Det er

der ikke meget ved. Du kan

også puste det ud og putte

det i lommen, men effek-

ten udebliver også her. Din

eneste chance for at få

fornøjelse af lyset er at lade

det skinne, med den risiko

Når et lys slukkesAf Niels Martin Sørensen, kristendomsudvalget

Helt normal dagHelt specielt livForsvinder på et øjeblikMen jeg tror på, at når et lys slukkes, så tændes der et nyt

det indebærer, at nogen vil

puste det ud.

”Se derfor til, at lyset i dig

ikke er mørke!” fortsætter

Lukasevangeliet. Her er et

link til Nik & Jay, for jeg tror

på, at når et lys eller et håb

slukkes, så tændes der et

nyt i dig. Jeg oplever det

gang på gang, når jeg ser et

håb slukkes, giver Gud mig

et andet i stedet.

På samme måde, når lyset i

os slukkes, og livet er forbi,

tror jeg også på, at der tæn-

des et nyt hos Gud.

Det der med, at musikken

bare går ind ad det ene øre

og ud af det andet, passer

ikke helt. Der er altid noget,

der bliver sorteret fra i hjer-

nemasserne og ikke bare

fiser ud igen, men lagrer

sig, bliver en del at det lys,

der skinner fra dig. I øvrigt

så HAR jeg prøvet at lytte til

musik med det ene øre og

holde en mikrofon op til det

andet – hos mig kommer

det ikke bare igennem. Det

bliver stoppet undervejs

– hvordan hos dig?

| HORYSONT Juni 2007 27

Page 28: horYsont nr.3 2007

HORYSONT � Juni 2007 | Debatstafetten

I horYsonts debatstafet bliver der stillet et spørgsmål til en

person, en forening, et udvalg eller andre – og når de svarer

sender de samtidig et spørgsmål videre. Sidste gang stil-

lede foreningen i Aalborg et spørgsmål til Generalsekretær

Kirsten Lund Larsen. Da hun har orlov, har Formandskabet,

Ole Thomsen og Karin Vestergaard, svaret.

Hvordan bliver foreningernes rolle i de kommende arbejds-

planer/strategier for landsbevægelsens arbejde og fokus-

områder, når de fem mål er opnået - eller udløber – næste år?

Formandskabet har sendt stafetten videre til Louise Freds-

gaard og Susanne Høj, Nr. Felding, og Helge Pilgård, Ejsing,

angående KFUM og KFUKs profil:

Debat

Hvad skal KFUM og KFUK være kendt for at have en holdning

til? Kirke, etik og politik? Og hvad skal holdningen være?

Hovedbestyrelsen og en visionsgruppe arbejder lige nu på

en fremtidsproces fra 2008. I de forslagsrunder og diskus-

sioner, vi hidtil har haft, har de lokale foreninger spillet en

væsentlig rolle. Der er faldet bemærkninger som: ”De loka-

ler foreninger skal styrkes”, ”Landsorganisationen skal give

skræddersyede tilbud om foreningsudvikling”, ”De lokale for-

eninger skal opleve, at arbejdsplanerne er præget af deres

behov” og ”Det er vigtigere at bakke de lokale foreninger op

der, hvor de er, end at lave store forkromede planer, som

ikke når ud i foreningerne”.

I De 5 Mål har vi et rigtig godt arbejdsredskab, og det

bruger vi frem til 2008. Da det er Landsmødet 2008, der

afgør, hvilken retning, vi skal gå i, er det endnu for tidligt at

sige, hvordan arbejdsplanerne bliver. Men Hovedbestyrel-

sen ønsker, at de lokale foreninger skal høres og skal spille

en væsentlig rolle. For det vigtigste arbejde sker jo ude i

foreningerne.

Det vigtigste arbejde sker i foreningerne

Derfor vil vi i efteråret arrangere en række møder omkring

i landet. Her vil foreningerne være inviteret til at komme

og høre Hovedbestyrelsens visioner, og frem for alt er de

inviteret til at give deres mening til kende, så visioner og

arbejdsplaner kan formes i en gensidig proces mellem lokal-

foreningerne og Hovedbestyrelsen.

Hovedbestyrelsen ønsker ikke blot at styrke de lokale

foreninger organisatorisk, men også på indholdssiden, så

vi bliver bedre til at udfolde kristendommen i vores forkyn-

delse og udfylde vores opgave i kirke og samfund.

Vi glæder os til at mødes med bestyrelser, ledere og andre

medlemmer, for at ”prøve visionerne af” sammen med jer.

Karin A. Vestergaard

Ole Thomsen

Formandsskabet i KFUM og KFUK i Danmark

28

Ole Thomsen og Karin Vestergaard

Page 29: horYsont nr.3 2007

29 | HORYSONT Juni 2007

Klokken nærmede sig midnat. Jeg var ved at rengøre fry-

seren, inden vi skulle afsted et par timer senere. Huset var

støvsuget, nøgler afleveret til familie og naboer, og bilen var

pakket.

Vores mål var Tandådalen vest for Sälen i Sverige, hvor

vi skulle bo og arbejde som skiguider for Unitas Rejser i 3

måneder.

Udover os to gamle tæller familien Mila på 14, Niels på 12 og

Betina på 6 år. De havde alle fået ekstraordinært lang tid fri

fra skole, og medbragte derfor et par kasser med skolebø-

ger, vinkelmålere, diktater og des lige.

Vel ankommet til skisportsstedet måtte vi erkende, at 32

m2 ikke er meget til en familie på fem, men det har dog den

fordel, at man får snakket meget sammen. Ingen kunne gå

ind for sig selv, hvis de var kede af det, så problemerne blev

løst på stedet.

Udover nydelsen ved at have sne lige uden for døren, var

Af Berith Fyhring, Vestervig KFUM og KFUK

Farvel til den stressede hverdag

Familien Fyhring ville være

mere sammen som fami-

lie. Derfor lukkede de ned

for det travle liv i Danmark

og tog til Sverige i 3 måneder som skiguider.

vores mål med turen at være mere sammen som familie

på godt og ondt - og i en mindre stresset hverdag. Det har

naturligvis givet nogle sammenstød og måske et par grå hår

mere, men når alt er gjort op, er der helt klart flest plusser.

Som forælder kan man godt fristes til dårlig samvittighed,

når man slæber sine børn væk fra deres venner i så lang

tid, men man bliver nødt til at tro på, at selv om det er et al-

vorligt indgreb i deres barndom, så vil de trods alt få en po-

sitiv oplevelse for livet og lære noget, som er svært definer-

bart, men som er med til at gøre dem til hele mennesker.

Vi er alle blevet opmærksomme på, hvilken luksus vi danske-

re egentlig lever i til daglig: stort tv og DVD, stereoanlæg,

vask- og opvaskemaskine, 2 toiletter og masser af plads.

Det tror jeg, vi alle vil sætte lidt mere pris på for fremtiden.

Nu har vi snart været hjemme en måned. Det har været

rigtig dejligt atter at være sammen med dem, vi holder af,

og børnene har nydt at komme i skole igen.

Men nu pakker vi endnu en gang, da vi om et par dage

rejser til Canada. Vi har stadig 3 måneders orlov, inden Bo

igen skal tilbage til Beredskabsstyrelsen i Thisted og jeg til

mit efterskolejob i Svankjær. Vi vil købe en bil og 5 brugte

mountainbikes i Vancouver, og så ellers bruge tiden på at

rejse rundt med telt og trangia-sæt i det nordvestlige

Canada og Alaska.

Det vigtigste arbejde sker i foreningerne

Page 30: horYsont nr.3 2007

HORYSONT Juni 2007 | Anmeldelser 30

Find ind til kernen af Guds hjerte

Advarsel: Du skal nu slå hjernen fra og lade hjertet tage

over. Lyder det for sjæleligt for en KFUM og KFUKer, så

spring denne anmeldelse over.

Dette er en bog om kærlighed. En bog om Guds kær-

lighed, om hans hjerte og den frihed, Han har skabt os

til at leve i. Vi har lært og hørt, at Gud elsker os, men

forstår vi Guds kærlighed? Har vi erfaret den, eller er

den bare teori for os?

”Kærlighed taler til de dybder i vores sjæl, hvor vi læn-

ges efter udfrielse fra vores isolation og hungrer efter

et tilhørsforhold, som vil forsikre os om, at vi endelig er

hjemme,” lyder et citat fra bogen.

Den er til dig, der vil arbejde med dig selv og finde ind

til kernen af Guds hjerte. Det er ikke en bog, du bare

læser uden refleksion og eftertanke. Undervejs bliver

du standset og udfordret til at blive stille og lytte til Jesu

ord til dig.

”Matt. 22, 1-14: læs disse ord som en invitation til bryl-

lupsfest, som om de var en invitation til dig om at tage

alle de lamme, nedbrudte og ængstelige dele af dig med

til denne kærlighedsfest… tillad disse forsømte dele af

dig at nyde varmen fra Guds kærlighed, mens han tager

dem under sin særlige og kærlige behandling.”

God læselyst og rejse!

David G. Benner; At overgive sig til kærligheden

Boedal forlag, 112 sider, 128,- kr.

Anmeldt af Marianne Christine Andersen

Tag den indre rejse med på den ydre

Den svenske retræteguru og langsomhedsapostel Owe

Wikström har begået endnu en bog om det postmoderne

menneskes problem med at finde stilhed og ro til at lytte

til Gud.

Med undertitlen, ”om indre og ydre rejser”, skriver Owe

Wikström til os fra cafeborde, hotelværelser og lufthavne,

på en moderne pilgrimsrejse, der fører ham rundt i Europa

på vej mod en ukendt destination.

Med en lille russisk rejseikon i lommen forsøger han at

give et billede af, hvorfor rejsen på den ene side er så til-

trækkende for os og på den anden side er med til at under-

strege den rastløshed og rodløshed, der præger menne-

sker i vor tid. Han er på charterrejse til De Kanariske Øer,

i Rom, Paris og Venedig, og hans observationer af folk på

gaden, kirker og monumenter blander sig med refleksio-

ner over det postmoderne menneskes rejselyst. En lyst på

ydre såvel som indre rejser. Kapitlerne er korte og bogen

til tider så fragmentarisk, at man savner lidt substans. Det

bliver dog bedre hen imod slutningen.

”Med ikonen i lommen” beder næsten om at blive læst som

rejselitteratur. Det lille handy format og de korte kapitler

gør den til en behagelig rejsekammerat på togturen, for-

retningsrejsen eller bare i hængekøjen.

Owe Wikström; Med Ikonen i lommen

Boedal forlag, 256 sider, 248,- kr.

Anmeldt af Nicolaj Stubbe Hørlyck

� � � �� � � �

Page 31: horYsont nr.3 2007

� � � � � Den kan du simpelthen ikke leve uden

� � � � Den er absolut værd at se/læse

� � � Den vil ikke gøre nogen forskel i dit liv

� � Læs/se hvis du alligevel keder dig

� Hold dig langt væk

Anmeldelser | HORYSONT Juni 2007 31

Anden del af McLarens trilogi om postmodernisme og

kristentro giver et bud på, hvordan disse to begreber kan

forenes. Handlingen udspiller sig primært i USA og på

Galapagos Øerne, og emnet kredser om skabelses- og

udviklingslæren.

Bogen er fiktion inspireret af virkelige samtaler – eller med

forfatterens egne ord: et dialogisk essay.

I bogen spilles der på den dobbelte betydning af ordet ’hi-

storie’. Begrebet skal både forstås som noget fra fortiden,

men også som noget levende i dag, som vi selv er med til

at forme. Når Gud skabte og skaber hver eneste dag, så

er det op til os at flette det skabende sammen med vores

egen historie.

Et af fortællingens minusser er, at bogen er skrevet i et

amerikansk univers, hvilket skinner meget igennem. Dens

kvalitet er til gengæld, at den kan være udgangspunkt for

videre tænkning.

Brian D. McLaren; Historien vi finder os selv i

Forlaget Boedal, 256 sider, 198,- kr.

Anmeldt af Bjarke Friis

Konfirmandundervisning for voksne

Jørgen Demant er præst i Lyngby, har undervist på Pasto-

ralseminariet og Det Teologiske Fakultet i København, og så

er han ”højmesse-nørd”. Han elsker højmessen og i bogen

”Søndag morgen – mødet mellem Gud og mennesker” øser

han ud af sin viden om højmessen. Bogen er tænkt som en

guide til højmessen, og som læser bliver man ledt igen-

nem samtlige af den traditionelle højmesses led, uden at

Demant fortaber sig i historiske udredninger eller højtra-

vende dogmatisk teologi.

Man præsenteres for en klar og ofte kortfattet udlægning

af ritualernes betydning. Tit får man serveret en lille palet

af forståelsesmuligheder, der er med til at understrege,

at man kan knytte an til højmessen på mange forskellige

måder.

Demants passion for højmessen og hans store viden om

liturgi og gudstjeneste skinner igennem, og sproget er

letfatteligt, trækker på de dagligdags erfaringer og er på

steder næsten poetisk.

Højmessen beskrives som et forunderligt og kraftfuldt

mødested mellem Gud og mennesker og til forvandling for

den, der tør indlade sig på det. Efter ”Søndag morgen” er

sanserne skærpede for gudstjenestens forvandlende kraft.

Bogen er ”konfirmandundervisning for voksne”, selv om

det er tvivlsomt, hvor mange ud over præster og andre

”højmessenørder” der vil indlade sig på 191 sider liturgiud-

lægning.

Jørgen Demant; Søndag morgen

Aros Forlag, 191 sider, 248,- kr.

Anmeldt af Nicolaj Stubbe Hørlyck

Vi er historien

� � �

� �

Page 32: horYsont nr.3 2007

Afsender:Magasinpost BKFUM og KFUK i DanmarkValby Langgade 192500 ValbyID.nr.: 15528

”Fra svundne tider”Frem af arkivets guldgruber hiver

vi denne opskrift på en festlig aften.

Den er fra 1947 men evig gyldig.

Redaktionen udlover en præmie til

den, der først løser bogstavlegen.