HorYsont nr.5 2008

YY

KFUM og KFUK i Danmark

HORYSONTNummer 5 November 2008

Networkere i London Et nyt horYsont på vej Skabelsen garanterer gåsehud Salmer om menneskelivet

Kvinder i nutiden fejrede fortiden

- KFUK fyldte 125 år

Året hælder dybt - efteråret i ord og farver

UD MED TROEN - eller skal den være helt privat?

Religion og religiøse symboler i det offentlige rum

2

ÅRGANG 9 NOVEMBER 2008ISSN 1399-9117

Ansvarshavende redaktørAstrid Bjørg MortensenValby Langgade 192500 ValbyE-mail [email protected]. 36 14 15 37

Redaktionssekretær:Michelle U. QuitzauE-mail [email protected] Tlf. 26 13 31 14

Redaktionen:Bjarke FriisE-mail [email protected]. 33 15 13 31

Evan JohansenE-mail [email protected]. 97 12 12 01

Bibi SandegaardEmail: [email protected] Tlf: 24 60 19 12

Annonceredaktion:KFUM og KFUK i DanmarkValby Langgade 19, 2500 Valby Tlf. 36 16 60 33Mandag til torsdag 10.00-16.00Fredag 10.00-15.00

Abonnement for medlemmer af KFUM og KFUK: 200 kr.

De i artiklerne fremførte synspunk-ter er forfatterens og deles ikke nødvendigvis af redaktion og udgiver.

Deadlines:Nr. 1/2009: Lederblad - deadline 10. decemberNr. 2/2009: Magasin - deadline 1. februar 2009

Oplag: 4.500Layout: Pernille Rosenbak Hansen Tryk: Jørn Thomsen A/SPapir: Cyclus Print 100 g.Forsidefoto: Istock.com

HORYSONT

Side 4-5: InterviewLars Busk Sørensen er aktuel med en ny bog. Den 78-årige salmedigter har

samlet 30 nye salmer i den nye bog. I dette interview kan du komme tættere

på manden, der omsætter personlige refl eksioner til smukke salmer.

Side 6-12: TemaDet er in at tro, men det er yt at missionere, og vi bryder os ikke om at

blive konfronteret med de synlige tegn på religion, som for eksempel reli-

giøse symboler. Temaet tager denne gang fat på spørgsmålet om religion

og religiøse symboler skal have en plads i det offentlige rum - eller om det

er en privat sag.

Side 16-17: FotoreportageHer kan du lade tankerne svæve og få ny inspiration til en dejlig medita-

tiv andagt.

Side 28-29: KFUK 125 år - og stadig lige relevantMød præsidenten for KFUKs verdensbevægelse Susan Brennan, der

kæmper for ligestilling og kvinders rettigheder verden over.

HORYSONT November 2008

HENVISNINGER PÅ FORSIDEN:

Har du lyst til at skrive for horYsont og re-portere nyt fra KFUM og KFUK-landskabet? Så skriv en mail til redaktør Astrid Bjørg Mortensen på [email protected] og fortæl lidt om dig selv.

INDHOLD

Ud med troen: side 6-12.Religion og religiøse symboler i det offentlige rum: side 6-12.Kvinder i nutiden fejrede fortiden: bagsiden.Året hælder dybt: side 16-17.

3

”ÅRGANG 9 NOVEMBER 2008ISSN 1399-9117

KFUM og KFUK i Danmark


Af næstformand Tove Haunstrup Møller.

KFUM og KFUK er en børne- og

ungdomsbevægelse, som har til

formål at forkynde evangeliet om

Jesus Kristus.

Landskontor

Valby Langgade 19, 2500 Valby

tlf. 36 16 60 33, fax 36 16 08 18

Mail: [email protected]

www.kfum-kfuk.dk

giro 3 00 73 32

Åbningstider: mandag-torsdag

kl. 10.00-16.00, fredag kl. 10.00-15.00

Generalsekretær

Kirsten Lund Larsen

Administrationschef

Gorm Skat Petersen

Formand

Ole Thomsen

Unitas Forlag

Peter Bangs Vej 1D

2000 Frederiksbjerg

Tlf. 36 16 64 81


www.unitasforlag.dk

Forlagsdirektør: Henrik Nielsen

Unitas Rejser

Glarmestervej 20 A

8600 Silkeborg

Tlf. 86 82 56 11


www.unitas.dk

Direktør: Knud Erik Bjerre

Frivillige er guld

Børn og unge er med visionen for alvor kommet

på dagsordenen. I lokale aktiviteter og klubber

møder de unge og voksne, der brænder for at

videregive budskabet om at kunne tro på Gud, og

Gud tror på os. Måske er det muligt at nå endnu

fl ere?!

Frivillige må i denne sammenhæng betragtes

som guld! Flere lokale initiativer er allerede i

gang for at fi nde værdifulde lederkræfter.

På kommunikationsområdet vil vi om kort tid

også kunne mærke, at frivillige har høj prioritet.

I ni år har vi modtaget det velkendte horYsont,

der har givet stof til eftertanke, inspireret og

måske endda provokeret! Nu er det tid til at sige

farvel, men også velkommen. Fremover vil vi

kunne se i vores medlemsblad, at frivillige har

særlig betydning for vores organisation.

Du vil i 2009 modtage fem blade, hvoraf de tre

tjener den fornemme opgave at give ny energi til

det daglige arbejde med børn og unge. Bladene

vil have fokus på inspiration, ideer og erfaringer

til brug hos børn og unge i det lokale klubarbej-

de. Læs mere om de nye medlemsblade på side

15 i dette sidste nummer af horYsont.

God arbejdslyst og god læselyst i de nye med-

lemsblade.

Nu er det tid til at sige farvel,

men også velkommen.

4 HORYSONT November 2008

G ennem hele livet har Lars

Busk Sørensen sat ord sam-

men. I starten handlede det

ikke om salmer, men om digte. Digte

der til tider var meget samfundskriti-

ske. Lars Busk Sørensen var ung lærer

i tresserne, og var med i oprøret mod

det bestående.

”Jeg havde egentlig aldrig tænkt på, at

det skulle ende med salmer. Men på et

tidspunkt havde jeg nogle meget stærke

kampe i mig selv i forhold til kristen-

dommen. Jeg er vokset op i et indremis-

sionsk miljø på Ikast-egnen, men havde

svært ved at fi nde ud af det med Gud.

Det var så svært at tro. Jeg stillede

mange spørgsmål til troen, og tvivlen

var stærk. Så jeg begyndte at skrive om

det, og pludselig fi k jeg det, som Grundt-

vig kalder for sin mageløse oplevelse.

Min oplevelse handlede om, at jeg opda-

gede, at Gud kommer til os mennesker,

og pludselig var det slet ikke så svært,”

fortæller Lars Busk Sørensen.

Refl eksioner

Lars Busk Sørensen stiller stadig

spørgsmål til kristendommen, og det

præger hans salmer.

”Jeg tror aldrig, jeg holder op med at

stille spørgsmål. Der dukker hele tiden

tanker op, og så bruger jeg skriveriet

for at refl ekterer over livet, og det kom-

mer der så en salme ud af,” fortæller

Lars Busk Sørensen og fortsætter:

”I en periode var jeg meget optaget af

teolog og fi losof K. E. Løgstrup og ska-

belsesteologiske tanker, og det smitte-

de selvfølgelig af på det jeg skrev. Men

jeg synes, jeg kommer hele vejen rundt i

kristentroen, med det jeg skriver. Nogle

har ment, at jeg var alt for meget opta-

get af første trosartikel, men det holder

ikke, man kan jo bare læse min nye bog

”Gør os til mennesker Gud”, hvor fl ertal-

let af salmerne handler om Kristus.”

Menneskelivet

Lars Busk Sørensen har ikke nogen

faste ritualer, når han skriver salmer.

Ordene kommer til ham.

Personlige refl eksioner omsættes til salmerOplevelsen af at Gud kommer til os, satte gang i salmeskri-veriet hos 78-årige Lars Busk Sørensen. I dag beriger han mange med sine salmer.

Af Evan Johansen.

5 Interview | HORYSONT November 2008

GØR OS TIL MENNESKER, GUD

Lars Busk Sørensen har netop udgivet en ny bog på

Unitas Forlag. Bogen hedder ”Gør os til mennesker,

Gud” og indeholder 30 nyskrevne salmer. Melodierne

er komponeret af kendte danske sangkomponister,

og salmerne er krydret med salmedigterens egne

kommentarer.

Læs anmeldelsen side 31.

”Hvis jeg skulle sætte sig ned og vente

på, inspirationen kom, så tror jeg aldrig

det blev til noget. Jeg skriver ud fra det,

der kommer til mig, siger han.

Lars Busk Sørensen er ikke uddannet

teolog, og han er også blevet kritiseret

for, at hans salmer ikke holder teologisk.

”Egentlig har jeg aldrig forestillet mig

selv som salmedigter, men sådan er det

blevet. Hvad gør det, at mine salmer

ikke holder teologisk, for jeg skriver

poesi, og folk synger dem gladelig. Det

er måske på baggrund af det teologiske,

at jeg kun fi k tre salmer med i den nye

salmebog. Det er jeg lidt skuffet over,

men sådan er det jo. Så er det rart, at

de kan bruges i andre sammenhænge,

og det er også rart, at folk holder af

det, jeg skriver, og derfor ofte spørger,

om jeg vil skrive en lejlighedssalme til

en landslejr, et jubilæum eller lignende,”

siger Lars Busk Sørensen.

Samarbejde

Lars Busk Sørensen er ikke musikalsk

anlagt, så derfor har han brug for, at

andre sætter melodi til hans tekster.

- Jeg skriver ofte salmer på kendte

melodier, for så er jeg sikker på, at de

er gangbare, men i stort set alle tilfælde

får jeg en komponist til at skrive en ny

melodi. Nye salmer skal ikke synges

på gamle melodier, for så lægger man

ikke mærke til teksten,” siger Lars Busk

Sørensen.

En af dem, der ofte laver melodierne

er organist Willy Egmose. Men Lars

Busk Sørensen samarbejder med fl ere

andre, når det gælder melodierne.

En af de Lars Busk Sørensen-salmer

der slides mest på, er ”Menneske din

egen magt”. Selvom digteren har rundet

78 år, ligger han slet ikke stille, men for-

sætter arbejdet med at skrive moderne

tekster, der kan slides på, og mon ikke

fl ere af hans tekster fi nder vej til KFUM

og KFUKs nye sangbog, der dukker op

om et lille års tid.

�� FAKTA

Lars Busk Sørensen

78 år

Bor i Lemvig

Uddannet lærer

Salmedigter og foredragsholder


DEN HEMMELIGE FISK

Fisken er et af de

ældste symboler.

Det blev brugt

som hemmeligt

tegn af de første

kristne menighe-

der. Romerrigets offi cielle religion var

dyrkelsen af de gamle olympiske guder,

kristendommen var ikke tilladt før år 311.

Fra år 81 til 311 blev de kristne forfulgt,

tortureret eller henrettet, fordi de ikke

ville tilbede de romerske guder. Fisken

blev brugt som tegn mellem kristne,

så de kunne genkende andre kristne.

Bogstaverne i Jesus, Kristus, Guds Søn,

Frelser - ”Iesous Christos Theou Hyos

Soter” - danner det græske ord for

fi sk ICHTHYS. Men fi sken er også et

godt symbol, fordi det handler om

vand, liv og dåb og om at blive mæt.

Alle de kristne er fi sk i vandet, for

Jesus har kaldt disciplene for men-

neskefi skere.

I.N.R.I.

På latin danner begyndelses-

bogstaverne i ”Jesus fra Na-

zaret, jødernes konge”

forkortelsen I.N.R.I. Denne titel stod på

et skilt, som sad på korset over Jesu

hoved, da han blev korsfæstet. I dag

står bogstaverne på mange kors.

KORSET

Korset er kristendommens kendetegn

og symbol - eller som man vil sige i dag:

Kristendommens logo. Et kendetegn,

en enkel fi gur, der sammenfatter og

udtrykker en masse, som det vil være

svært at gøre med få ord. Som sådan

skal korset pege hen på og minde om

Jesu lidelse og død på korset, især når

der er en Jesusfi gur på. Men korset

fi ndes også som det tomme kors, og da

udtrykker det i stedet dødens over-

vindelse, sejr, opstandelse og nyt liv.

Der fi ndes mere end 400 forskellige

korsformer.

CHI RHO

Labarum eller Chi-Rho., de to første bog-

staver i græsk for Kristus.

Udtales [KI RO] er måske det ældste

monogram der er brugt for navnet Jesus

Kristus. Det blev fundet skrevet langs

væggene i katakomberne i det gamle

Rom. Chi og Ro er de første

To bogstaver i det græske ord for

Kristus. Ch er på græsk X og det græske

R var formet som et P. Som et tidligt kri-

stent symbol, betød Chi Ro held og lykke.

Debatten om mus-

limske kvinders

lov til at bære

tørklæde i det of-

fentlige rum blus-

ser op med jævne

mellemrum - for

det signalerer jo

hvad man tror på, og det er noget

man skal holde for sig selv i dette

land!

Samtidig bliver det mere og mere

moderne at få tatoveret kristne sym-

boler på sin krop. Men hvad handler

alt dette egentlig om: Hvorfor skal

religionen være en privat sag, kan

man forbyde religiøse symboler, og

hvorfor har vi pludselig større behov

for at vise, hvad vi tror på? Og hvad

stiller KFUM og KFUK op med dette

forsøg på at ignorere religionen i det

offentlige rum?

God læselyst på de næste sider.

Astrid Bjørg Mortensen

REDAKTIONENS KOMMENTAR:

Astrid Bjørg MortensenSymboler på kristendommenDe mest velkendte symboler på kristendommen er korset og fi sken, men der fi ndes faktisk andre.

Det er ganske vist ikke nogen vi støder på ofte i det offentlige rum, men her er nogle af dem:

T E M A : Symboler og religion i det offentlige rum

På latin danner begyndelsesbogstaverne i "Jesus fra Nazaret, jødernes konge"

forkortelsen I.N.R.I. Denne titel stod på et skilt, som sad på korset over Jesu hoved, da

han blev korsfæstet. I dag står bogstaverne på mange kors.

Korset

Korset er kristendommens kendetegn og symbol - eller som man vil sige i dag:

Kristendommens logo. Et kendetegn, en enkel figur, der sammenfatter og udtrykker en

masse, som det vil være svært at gøre med få ord. Som sådan skal korset pege hen på og

minde om Jesu lidelse og død på korset, især når der er en Jesusfigur på. Men korset

findes også som det tomme kors, og da udtrykker det i stedet dødens overvindelse, sejr,

opstandelse og nyt liv. Der findes mere end 400 forskellige korsformer.

Xp-monogrammet…

Chi Rho

Labarum eller Chi-Rho. , de to første bogstaver i , græsk for Kristus.

Udtales [KI RO] er måske det ældste monogram der er brugt for navnet Jesus Kristus. Det

blev fundet skrevet langs væggene i katakomberne i det gamle Rom. Chi og Ro er de

første to bogstaver i det græske ord for Kristus. Ch er på græsk X og det græske R var

formet som et P. Som et tidligt kristent symbol, betød Chi Ro held og lykke.

Trekant + cirkler + cirkel med fisk + evt. skjoldet hvis det er ok i opløsningen

Treenigheds-symbolet

Egentlig burde der stå symboler, for der er mange symboler på treenigheden. Trekanten

går igen i dem alle sammen, hvad enten det er som tre cirkler, der er flettet sammen, tre

fisk eller som en almindelig trekant. Cirklerne har ingen begyndelse og ingen ende, og det

symboliserer Guds evighed. Trekanten er formentlig et af de første symboler på

treenigheden, og de tre lige lange sider repræsenterer Gud i tre personer.

Y

så de kunne genkende andre kristne.

Bogstaverne i Jesus, Kristus, Guds Søn,

Frelser - ”Iesous Christos Theou Hyos

Soter” - danner det græske ord for

fi sk ICHTHYS. Men fi sken er også et

godt symbol, fordi det handler om

vand, liv og dåb og om at blive mæt.

Alle de kristne er fi sk i vandet, for

Jesus har kaldt disciplene for men-

neskefi skere.

I.N.R.I.

På latin danner begyndelses-

bogstaverne i ”Jesus fra Na-

zaret, jødernes konge”

Af Bjarke Friis og Astrid Bjørg Mortensen, foto: Istock.com, sxc.hu.

HORYSONT November 2008 7

NON EST

NON EST

FILIUS

DEUS

PATER

NON E

ST

EST EST

EST

SPIRITUSSANCTUS

Symboler på andre religionerAndre religioner har også symboler, der

er synlige, kendte og bærer en tradition

med sig. Det mest kendte og omdisku-

terede udtryk for islam er tørklædet,

og for jødedommen er det stjernen, der

har en lang historie bag sig.

TØRKLÆDE

I Fran krig er det

forbudt at bære

religiøse symbo-

ler i det offentlige

rum, det vil sige

i parlamentet,

i skoler og på

andre uddannel-

sesinstitutioner

med mere. Siden

1905 har Frankrig haft en skarp adskillelse

mellem kirke og stat. Historisk har det været et

opgør med krucifi kser og andre kristne symbo-

ler, men i dag anses forbuddet hovedsageligt at

være rettet mod muslimske kvinders tørklæ-

der. Tyrkiet har ligeledes et forbud mod at bære

tørklæder i skoler og offentlige bygninger. Det

diskuteres i øjeblikket om forbuddet skal ophæ-

ves.

JØDESTJERNEN

Fra omkring år 1200 dukkede jødestjernen op

som et almindeligt jødisk symbol. I Nazityskland

skulle jøderne bære en synlig jødestjerne. Det

kunne enten være et hvidt armbånd med en blå

jødestjerne eller en gul jødestjerne, der sad fast

på tøjet. Det blev brugt som et nedværdigende

symbol, så jøderne

kunne kendes i forbin-

delse med det systema-

tiske folkemord under

anden verdenskrig. I dag

er jødestjernen en del af

det israelske fl ag.

TREENIGHEDS-SYMBOLET

Egentlig burde der stå

symboler, for der er man-

ge symboler på treenig-

heden. Trekanten går

igen i dem alle sammen,

hvad enten det er som

tre cirkler, der er fl ettet

sammen, tre fi sk eller som en alminde-

lig trekant. Cirklerne har ingen begyndelse og ingen ende, og det symboli-

serer Guds evighed. Trekanten er formentlig et af de første symboler på

treenigheden, og de tre lige lange sider repræsenterer Gud i tre personer.

JESU MONOGRAM IHS

IHS er en forkortelse for Jesus, Ihsous på græsk, men fortolkes også

som en forkortelse af ”Iesous Hominum Salvator”, der betyder ”Jesus

menneskets frelser”.

”


D et er ikke nogen nyhed, at

religion på vore breddegrader

har mistet sin betydning de

fl este steder i samfundet. Religion spil-

ler ikke længere nogen væsentlig rolle

inden for jura, økonomi og

lovgivning. Religionssociolog

Lars Ahlin, der er lektor på

Aarhus Universitet, mener

ikke nødvendigvis, at det har

medført, at religion ikke er

til stede i det offentlige rum.

Tværtimod er der meget i dagens Dan-

mark, der peger i en anden retning.

Præster optræder i mange forskel-

lige sammenhænge, lige fra Etisk

Råd til debatprogrammer i tv og

sågar i offi cielle kommissioner, hvor

for eksempel biskop Kjeld Holm har

været formand for Nævnet for Etnisk

Ligestilling. Præster bliver opfattet

som repræsentanter for kirken, men

bruges i verdslige sammenhænge. En

anekdote om virksomhedspræster

illustrerer en almindelig opfattelse:

”Præster er velkomne, bare de ikke

snakker om Gud”.

Identitetsreligion

De sidste mange år har været ken-

detegnet ved, at religion har mistet

indfl ydelse, men Lars Ahlin peger på

en anden tendens.

”Religion oplever en genkomst, men

det er en anderledes religion, som ta-

ger udgangspunkt i jeg-et. Det betyder,

at religionerne ikke har grundlæggen-

de læresætninger som forudsætning,

men er præget af selv-identitet,” siger

Lars Ahlin.

Med andre ord sammensætter man

sin egen religion, så den passer til ens

identitet.

Forbud kan have forskellige effekter

Der er mange eksempler på forbud

mod religioner, og det har en blandet

effekt. Et eksempel er det tidligere

kommunistiske Østtyskland, hvor den

offi cielle statsideologi så skævt til

religion. Konsekvensen af det var, at

tilslutningen til religiøse fællesskaber

var nedadgående. I dag er det østlige

Tyskland stadig karakteriseret ved

markant fl ere ikke-troende

i sammenligning med det

vestlige Tyskland. Et andet

eksempel er Polen, hvor

tendensen er nærmest stik

modsat. Under kommunis-

men havde Polen samme of-

fi cielle statsideologi, men den katolske

kirke stod stærkt under kommunismen.

Enestående tilbud

Trods religionernes tilbagetog i det

moderne samfund er der stadig noget

der trækker. Sverige er et eksempel på,

at stat og kirke inden for de seneste år

er blevet adskilt, men i Sverige har man

ikke oplevet et dramatisk fald i antallet af

medlemmer.

”Kirken kan tilbyde noget, som ingen

andre kan, for eksempel kirkebryllup og

begravelse. Undersøgelser viser, at der

ikke fi ndes tilsvarende ritualer andre

steder end i kirken”, slutter Lars Ahlin.

Religion er privat

Privatiseringen af religion i dagens samfund betyder, at det er ok at tro, men det er ikke ok at

missionere. Religionerne er dog ikke blevet helt usynlige, men har nærmere ændret sig. Af Bjarke Friis, foto: Mary Gasho/Istock.com.

Der er mange eksempler på forbud

mod religioner, og det har en noget

blandet effekt”

T E M A


S amfundet er i forandring, og de

ting der er sket, er af sådan en

karakter, at der er behov for, at

der skal ske et nyt møde mellem kirken

og samfundet. Derfor skal kirken genop-

dage missionstanken”.

Det er hovedtanken i de ord Karsten

Nissen, der er biskop i Viborg Stift har

sat på tryk i sin bog En gammel folke-

kirke i en ny tid. Spændende tanker, som

vi har bedt biskoppen om at uddybe.

Forholdene i samfundet er anderledes

i dag end da kirken blev grundlagt, men

hvad er kirkens rolle i en ny tid?

”Folkekirken må ikke sygne hen i en mis-

forståelse af, at tingene er, som de altid

har været. Vi må forholde os til virkelig-

heden. Per tradition har der været en

syntese, der knyttede kirken og sam-

fundet sammen i den vestlige verden.

Sådan er det ikke mere. Snakken om

religion ud af det offentlige rum er et

ganske godt eksempel på, at samhørig-

heden har forandret sig. Derfor må vi

som kirke vende tilbage til udgangspunk-

tet og være i mission. Det er en nødven-

dighed, hvis der skal genetableres en

binding mellem kirken og den kultur, der

præger samfundet”, fastslår Karsten

Nissen og fortsætter:

”Missionsdimensionen i kirken skal

genopdages. Går vi tilbage til Det nye Te-

stamente, så er al teologien jo missions-

teologi. Det er mission, der er årsag til,

at den kristne kirke bredte sig og blev

den religion, den er i dag. Derfor må vi

tage missionsforpligtelsen på os.”

Kirken skal forstå kulturen

Som tingene er i dag, er der ikke læn-

gere en syntese mellem kirke og sam-

fund på samme måde som tidligere.

Hvordan skal kirken ændre på dette?

”Først og fremmest skal kirken blive

bedre til at forstå, hvad der sker i

samfundet, og kirken skal forstå,

at der ikke længere er en naturlig

syntese mellem folk og kirke. Kirken

var engang bindeleddet, det er den

ikke mere. Folkekirken står så tilbage

som et moment over noget, der var

en gang. Det skal vi have ændret på.

Vi skal ud af de lukkede rum, som vi

risikerer at stå i, hvis vi går ind i den

tanke, at der er for meget religion i det

offentlig rum. Kirken skal være i sam-

fundet. Det er det, Gud har skabt den

til. Vi skal som kirke se de muligheder,

der ligger i samfundet. Vi skal gøre

op med den tanke, at kun det der kan

bevises er sandt. Hvordan kan vi have

en etik og værdidebat, hvis vi glemmer

kristendommen?” Spørger Karsten

Nissen.

Mission - hvordan?

Kirken skal drive mission, men hvor-

dan?

”Jeg vil ikke komme med et svar på

det spørgsmål. Jeg slutter heller ikke

min bog med et stort og velovervejet

program. Det er helt bevidst, for det

er noget hver menighed skal diskutere.

Hvordan kan vi være menighed for vo-

res sogn? Hvordan kan vi gøre tærsk-

len til kirken lavere? Det er blot nogle

af de spørgsmål, der skal drøftes.

Mange sogne er måske lukket i forhold

til samfundet, og der skal der åbnes

op,” fastslår Karsten Nissen, der ikke

tror, det er for sent at kirken ændrer

sig i forhold til at møde mennesker. Han

henholder sig til, at Paulus heller ikke

spurgte, om det var for sent at forkyn-

de evangeliet, da han blev kaldet.

”Vi har en udfordring, og den må vi

som kirkefolk tage op,” slutter Karsten

Nissen.

Karsten Nissens tanker er uddybet i bo-

gen En gammel folkekirke i en ny tid, som

er udgivet på Aros Forlag tidligere i år.

Menigheden skal være i missionAf Evan Johansen, foto: Ole Blume.

Biskop Karsten Nissen fastslår, at mange menig-

heder skal ud af den lukkethed de i dag befi nder

sig i i forhold til det omgivende samfund. Religion

skal ikke ud af det offentlige rum - tværtimod!

”Missionsdimensionen i kirken

skal genopdages. Går vi til-

bage til Det nye Testamente,

så er al teologien jo missions-

teologi. Det er mission, der er

årsag til, at den kristne kirke

bredte sig og blev den religion,

den er i dag. Derfor må vi tage

missionsforpligtelsen på os.


T E M A

”


M an vil aldrig kunne fjerne

religion fra det offentlige

rum. Religion er en stærk

kraft, som man ikke kan lægge bånd på.

Ligesom når vandet koger,

så skal dampen altså ud et

sted,” så klart formulerer

Henrik Bang-Møller, der

er sognepræst i Skagen,

sin holdning til det han kal-

der, ”de snerpede løftede

pegefi ngre” om religion

skal være privat.

Henrik Bang-Møller er fortaler for, at

religion skal fylde mere i det offentlige

rum. Dels fordi religion har godt af at

blive afprøvet i en offentlig debat, og

fordi tiden kalder på en større interesse

for de eksistentielle og menneskelige

spørgsmål.

”Af mange grunde melder der sig en

større interesse for de store spørgsmål

om liv, død, kærlighed og Gud. Derfor

synes jeg, at politik bør fylde mindre i for-

hold til det, jeg kalder de grundmenneske-

lige spørgsmål, og det er religion. Politik

er rammen og det grundmenneskelige

er indholdet. Det trænger vi til at snakke

mere om” siger Henrik Bang-Møller og

påpeger ordet religions oprindelige betyd-

ning: at binde fast eller binde sammen.

”Religion er det, der binder tilværelsens

løse ender sammen, dem der opstår,

når man stiller de store spørgsmål. Re-

ligion giver svar på de spørgsmål, som

man ikke blot kan få svar på ved sund

fornuft og politik” siger han.

For Henrik Bang-Møller går det menne-

skelige og det religiøse hånd i hånd.

”Det menneskelige er gået til de steder,

hvor vi har forbudt religion og det gud-

dommelige, for eksempel de tidligere

kommunistiske stater,” forklarer han.

RELIGION SKAL AFPRØVES

Et andet argument for at religion ikke

skal privatiseres, er at religion skal

kunne tåle at se dagens lys, blive mod-

sagt og udsat for kritiske spørgsmål i

den offentlige debat.

”Så sker der nemlig det, at religionen

bliver nødt til at forklare sig ordentligt.

Kristendommen har også godt af at

komme ud og blive prøvet af, så det ikke

bare bliver påståelighed og et spørgs-

mål om følelser. Det giver ingen mening,

når fundamentalister vil forbyde kritik

af religion,” siger Henrik Bang-Møller og

henviser til ”Durban 2”, FNs antirascis-

me-konference til marts næste år.

SYNLIG RELIGION PROVOKERER

Når vi nu ser en tendens til, at religion

skal væk fra det offentlige rum, er det

ifølge Henrik Bang-Møller, fordi vi ser

muslimernes meget synlige religion. Det

provokerer os danskere så meget, at vi

snakker om at forbyde tørklæder som

et synligt tegn på religiøsitet.

”At forbyde tørklæder er

at lave en regel for et liv,

der ikke lader sig regulere.

Jeg er modstander af tør-

klæder, men et forbud vil

være et fremmedelement

i vores demokrati, der er

kendetegnet af en fri og

åben meningsudveksling,” siger Henrik

Bang-Møller og fortsætter:

”Det ligger i kristendommens væsen og

vores protestantiske arv ikke at være så

synlig. Og så er vi jo også danskere og

har en stor blufærdighed og ”ved jorden

at blive, det tjener os bedst”. Selv ville jeg

heller ikke bryde mig om en meget synlig

religion, jeg synes kristendommen mere

er en udlevet næstekærlighed. Men

tidligere havde man i missionshuset en

mere udvendig og tydelig religion.”

PRESSET UDEFRA ER

EN GAVE OG EN UDFORDRING

Det nye pres udefra øger behovet for at

kende mere til kristendommen og vide,

hvad vores egen religion betyder.

”Mine egne konfi rmander aner ikke,

hvad faste er, men de kender musli-

mernes ramadan. Det er da virkelig

tankevækkende. Det er en gave og en

udfordring til os, og det gælder om at

smede mens jernet er varmt” slutter

Henrik Møller-Bang.

Mere religion i det offentlige rumAf Astrid Bjørg Mortensen, foto: Joseph C./Istock.com, sxc.hu.

Det ligger i kristendommens væsen og vores

protestantiske arv, at religionen ikke skal

være så synlig… Islam er meget synlig og det

provokerer os danskere.”

Religion skal kunne tåle at være genstand for offentlig debat, og lige nu er der en øget interesse for

de store menneskelige spørgsmål. Derfor skal religion frem i lyset og ikke bare være et privat anlig-

gende, mener sognepræst Henrik Bang-Møller.

12

”


K FUM og KFUKs vision ”Børn og

unge skal vide, de kan tro på

Gud – og at Gud tror på dem”

er formuleret i en tid, hvor mission

nærmest er et politisk ukorrekt

fænomen. Alligevel vover KFUM og

KFUK at sige det højt: Vi har noget,

der er godt, og vi vil gerne fortælle

jer om det.

”Ja, hvad er mere naturligt? Hvis

man har noget, der er godt, hvis

man har fundet den bedste lille restau-

rant, det gode middel mod solskold-

ning, eller hvis man har læst en bog,

som har gjort et stort indtryk, er det så

ikke naturligt at fortælle det til andre?

Det er da en absurd tanke at skulle

holde det for sig selv,” siger Ole Thom-

sen, formand for KFUM og KFUK.

Ole Thomsen drager en parallel fra den

udtalelse til KFUM og KFUKs forplig-

telse til at forkynde:

”På samme måde er det vel med evan-

geliet og den tro, som beriger vores liv.

Når troen betyder noget for os, hvad

er så mere naturligt end at fortælle an-

dre om den? Vi er sendt til at fortælle

og vise, hvad vi tror på, og hvad der

har værdi for os.”

VIS HVAD DER ER VIGTIGT FOR DIG

Ole Thomsen mener afgjort ikke, at

religiøse symboler skal være usynlige:

”Hvis korset er et vigtigt symbol, og

man gerne vil gå med det om halsen –

ja, så skal man da gøre det. Og frem

for alt skal man have lov til at gøre

det. På samme måde med tørklædet

og alle mulige andre mere eller min-

dre religiøse, politiske og ideologiske

symboler. Når bare vi anerkender

den forskellighed og respekterer

hinanden for den, så behøver vi ikke

forsøge at pakke vores vaner, tradi-

tioner og religioner ned, når vi møder

hinanden i det daglige liv,” sige Ole

Thomsen.

Han mener, at vi har brug

for vores forskellige reli-

gioner og fortællinger, hvis

vi skal få samfundet til at

fungere. Vi har brug for

fortællinger om, hvad et

menneskeliv er, hvad der er

op og ned, og hvad der har værdi.

Derfor er missionsbefalingen og

KFUM og KFUKs vision også mere

relevant nu end nogensinde før.

”Det er vigtigt, vi er tydelige på det

felt og tør deltage i debatten og vise,

hvad vi tror på. Kristendomsprofi len

og visionen er måske også et produkt

af, at vi i højere grad må ud og vise,

hvad det er, der har værdi for os, og

hvad vi synes er godt i et samfund,

der både er angst og nysgerrig over-

for religion,” siger Ole Thomsen.

En vision om mission - holder den i dag?

KFUM og KFUKs vision og mission forpligter os til at fortælle andre, at vi tror, hvad vi tror på og

ligefrem også, at de kan tro på Gud. Men hvad stiller KFUM og KFUK op i et samfund med lige

dele forskrækkelse og fornægtelse af religion på den ene side og nysgerrighed og uvidenhed om

religion på den anden side? horYsont stillede det spørgsmål til formand Ole Thomsen.Af Astrid Bjørg Mortensen, foto: Rune Hansen.

Hvis korset er et vigtigt symbol, og man

gerne vil gå med det om halsen – ja, så

skal man da gøre det. Og frem for alt

skal man have lov til at gøre det.

T E M A


N Y T O M N AV N E

ÅRHUSIANER BAG RATTET I BØRNEBILEN Når Børnebilen fremover

kører rundt i KFUM-KFUK-

landskabet kan det være

Jens Barslev, der sidder ved

rattet. Jens Barslev er 24 år

og læser teologi på Aarhus

Universitet, og han er god til

at gøgle. Jens Barslev er aktiv

i bestyrelsen i Århus Midtby

og er også med til at starte

KFUM og KFUKs caféprojekt

Fairbar i Århus. Jens Barslev

og Kristina Anna Nielsen, der

skal have tid til at passe studi-

erne, vil skiftes til at sidde bag

rettet i Børnebilen.

SUPPLEANT IND I HBRikke Dorte Rottbøll fra København holder orlov fra

hovedbestyrelsen indtil september 2009, da hun skal

arbejde i udlandet.

I stedet for Rikke Dorte Rottbøll indtræder Trine Sch-

midt fra Sønderjylland. Trine Schmidt er 25 år, og har

de seneste år været lejrchef på Teensommerlejren i

Distrikt Syd og Trekanten. Før det har hun været leder

i en teenklub, deltager på adskillige kurser i KFUM og

KFUK, på Ung Uge og på YMCA

festivalen i Prag. Trine Schmidt

læser på sidste år til lærer på

Den frie Lærerskole i Ollerup på

Fyn. Hun er glad for at få chancen

i hovedbestyrelsen, og glæder sig

til at få indblik i organisationens

overordnede plan og være med

til at præge linierne i det overord-

nede arbejde.

NYT ANSIGT PÅ LANDSKONTORETKFUM og KFUK ansatte 1. oktober Birgitte Castberg Lar-

sen som bogholder på Landskontoret, hvor hun også skal

stå for kursusadministration og lønudbetaling. Birgitte

Castberg Larsen er 34 år, bor i Solrød syd for København

og har to børn på fi re og et år. Birgitte Castberg Larsen

har været grøn pigespej-

der i otte år, og hun har

en del års erfaring som

regnskabsassistent i

bil-fi nansieringsfi rmaer.

Hun afl øser Anette Tho-

rup Lange, der startede

på Unitas Forlag i juli

og Tanja Breitenkamp

Kreuger, der var ansat

meget kortvarigt, fordi

hun ikke matchede stil-

lingens profi l.

NY CAFÉLEDER I august bød Cafe K i

København velkommen

til en ny projekt/caféle-

der, der allerede er godt

i gang med at modtage

unge i caféen. Hun hed-

der Christine Toftdahl

Sørensen, er 30 år og

uddannet cand.mag. i

religionsvidenskab og

fransk. Før Christine Toft-

dahl Sørensen blev ansat

i Café K arbejdede hun

som ungdomskonsulent i

den danske kirke i Paris.

NYT JOB

Sine Hertz Bjerregaard,

der har været distrikts-

konsulent i Distrikt

Thy-Mors siden 2006,

har fået nyt job fra 1.

november 2008. Signe

Hertz Bjerregaard, der

er læreruddannet, skal

fremover undervise på

kursuscentret EUC Nord-

vest i Thisted.

JUBILÆUMUdviklingskonsulent Dorte

Hougaard Madsen har

den 1. december 2008

10 års jubilæum som

landsansat i KFUM og

KFUK. Der er dog tale om

et snarligt kobberbryl-

lup med bevægelsen, da

Dorte Hougaard Madsen

var kredssekretær i to år,

inden hun blev ansat på

landsplan. I dag arbejder

hun med børneområdet

og i forhold til bestyrelser

og lokale ansættelser.


· Flerstemmig sang for alle· Mini-kor for dig, der vil mere· Mulighed for soloundervisning i sang og musikinstrument· Veludstyret musiklokale

Få mere at vide på:

Fokus på

sang og musik

KFUM og KFUK nYheder

– de ligger i din mailboks

– husk at åbne den!! Farvel til det kendte horYsont - men goddag to nye horYsonter

farvel... ...goddag...

15

Farvel til det kendte horYsont - men goddag to nye horYsonter

Af Astrid Bjørg Mortensen.

I fl ere år er horYsont udkommet fem

gange om året til alle medlemmer af

KFUM og KFUK over 20 år. Det er imid-

lertid lidt af en kunst at lave et blad, der

skal ramme så bredt og være interes-

sant og relevant uanset, hvad man la-

ver i KFUM og KFUK. Derfor har hoved-

bestyrelsen besluttet, at horYsont tre

gange om året skal være et lederblad

og to gange et mere kristent magasin-

præget blad. Alle medlemmer får beg-

ge blade, der fortsat hedder horYsont.

Men det bliver alligevel tydeligt, om det

er lederbladet eller magasinet, der lig-

ger i postkassen, så du ved, hvad du kan

forvente, når du åbner bladet.

”Vi har fokus på foreningsudvikling,

klubarbejdet og lederpleje i disse år, og

det skal vores bladstruktur gerne af-

spejle. Derfor vil vi gerne have et blad,

der giver lederne ny inspiration og tager

emner op, som lederne synes, er vig-

tige. Det ligger i direkte forlængelse af

visionen om børn, unge og forkyndelse,

at vi skal have et medie, der understøt-

ter det”, siger Rikke Rottbøll, der som

medlem af hovedbestyrelsen arbejder

med kommunikationsområdet.

Lederbladet kommer hver gang til at

handle om børn, unge og forkyndelse,

pædagogik, psykologi, aktiviteter, leder-

uddannelse, foreningsudvikling samt

nyheder fra landsbevægelsen i et min-

dre omfang. Det første nummer af le-

derbladet udkommer 23. januar 2009.

Samtidig vil hovedbestyrelsen gerne

imødekomme de mange voksne med-

lemmer, der ikke har en lederfunktion

og ikke har mulighed for at være aktive

i lokale foreninger. Ligesom de mange,

der giver gaver til KFUM og KFUK også

skal have nyheder fra bevægelsen og

oplysninger om arrangementer og

stævner. Magasinet vil to gange om året

tage aktuelle temaer op, og magasinet

kommer til at indeholde interviews, de-

bat, portrætter, bognyheder og andet

stof til eftertanke.

”Det er meningen, at det skal være et

blad, der rækker længere end bare den

uge du har fået det. Ellers er der jo langt

imellem bladene, når der kun udkom-

mer to. Men der er stadig begrænsede

resurser, og udgangspunktet har væ-

ret, at det ikke må koste meget mere

end det gør nu,” siger Rikke Rottbøll, der

glæder sig til at se de nye blade.

Det første magasin udkommer i marts

måned 2009.

”””Vi har fokus på forenings-

udvikling, klubarbejdet og

lederpleje i disse år, og

det skal vores bladstruk-

tur gerne afspejle.

horYsont udkommer fremover som leder-blad tre gange om året og et mere magasin-præget blad til voksne to gange om året.

TIP TIL ANDAGT

Syng salmen. Vælg hver især et billede, som

siger jer noget særligt. Det kan være ud fra,

hvad I tænker, når I synger salmen, noget der

viser jer Guds nærvær eller Guds kærlighed.

Eller noget I bare er optagede af hver i sær. Del

det med hinanden og slut af med en bøn.

1. Dybt hælder året i sin gang,

snart ødes eng og lund.

Farvel med al din lyst og sang,

du korte sommerstund!

2. Snart sukker vinterstormens røst:

Alt visner og forgår!

Lad visne kun, jeg ved den trøst,

som ligefuldt består.

3. Lad solen korte af sin vej,

og natten vokse til,

Guds vældes arm forkortes ej,

hans visdom fór ej vild.

4. Lad gulne hvert et blad på kvist,

lad falme alle strå,

Guds kærlighed, jeg ved for vist,

omskiftes ikke så.

5. Jeg ved, hvor glæden har sit hjem,

når øde mark står hvid;

hint frydekor fra Betlehem

forstummer ingen tid.

6. Jeg ved, hvor håbet grønnes da,

når alting falmer her;

min frelsers træ på Golgata

en evig krone bær’.

7. Lad synke kun med løvets fald

hver markens blomst i rad;

min tro på ham bevare skal

sit friske hjerteblad!

8. Han lover mig en evig vår,

trods vinterstorm og død;

thi livet frem af graven går,

som Kristus gennembrød.

C.J. Boye 1833.

Dybt hælder året i sin gang - salme 732

Mel.: Johann Crüger 1653 - Udrust dig, helt fra Golgata

18 HORYSONT September 2008 | Landet rundt

Gør det nemt for dig selv! Beslut dig for, at du vil støtte KFUM og KFUK

Vælg et fast beløb og hvor ofte du vil give dette beløb

Tilmeld dig betalingsservice på www.kfum-kfuk.dk/pbs

Glemt alt om girokort eller indtastninger i netbanken.

Giver du mere end 500 kr. om året, opnår du endda skatte-

fradrag – og vi sørger for, at beløbet automatisk havner på din

selvangivelse!

Tak for din støtte til KFUM og KFUKs aktiviteter for børn

og unge.

Vi kan planlægge arbejdet endnu bedre, når vi kan budgettere

med faste indtægter.

Har vi dit cpr-nr?Fra årsskiftet skal du ikke længere selv oplyse

SKAT om dine gaver til KFUM og KFUK eller andre

organisationer. Det er fremover os, der sender

disse oplysninger til SKAT. Men det kræver, at vi

har dit cpr-nr. Har du ikke givet det til os tidligere,

så husk at gøre det.

Støt os når du handler på nettetBliv en moderne aktivist og få tusindvis

af online butikker til at støtte KFUM og KFUK i Danmark

– uden at det koster dig ekstra! Det er ganske enkelt.

Du skal blot downloade programmet

AidMaker fra www.engodsag.dk

Vi har brug for dig i fællesskabet! KFUM og KFUK arbejder for, at børn og unge i

Danmark skal opleve, at kristendommen giver

dem et godt sted at stå i livet. Vi skaber rammerne

for gode fællesskaber, hvor børn og unge erfarer,

at de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Det

er vores vision. Tak om du vil hjælpe os med, at

gøre visionen til virkelighed for flest mulige børn og

unge. Et hvert bidrag hjælper os.

I 2008 deltog 1.278 børn på tre dages Børnefestival i Ikast,

350 unge deltog i TeenEvenT i Lunderskov og hver uge har

flere tusinde børn og unge deltaget i KFUM og KFUKs mange

faste aktiviteter over hele landet.


K ingston & Wimbledon

YMCA er Europas

største KFUM forening. Her

er alt fra fi tnesscenter over

hostel for hjemløse til en kli-

nik, hvor områdets unge får

seksualundervisning og kan

blive undersøgt for kønssyg-

domme.

Amanda, en af de ansatte,

viser os rundt og fortæller,

at hun som kontaktperson

for nogle af de hjemløse

unge støtter dem i at vende

tilbage til en eller anden

form for skolegang. Der er

godt 100 sengepladser på

Kingston YMCA og i gen-

nemsnit er 20 af dem, der

benytter hostellet under 18

år. For Poul, der selv er 18

år og med i børneudvalget i

distrikt Skjern, er det svært

at kapere, at unge yngre end

ham selv ikke har et sted at

bo og må bo på et hostel.

Det gør stort indtryk på ham

at opleve, hvor meget for-

skelligt KFUM laver ude i den

store verden. Han konsta-

terer, at KFUM har en helt

anden berettigelse i London

i kraft af det store sociale

engagement. 17-årige Mette

fra Skjern supplerer:

”Jeg har virkelig fået øjnene

op for, hvor stor en bevægel-

se KFUM og KFUM er en del

af, og hvor vigtig et arbejde

foreningerne gør. Tænk

hvis nu KFUM ikke var her!

Den gør mange af de ting

som staten gør hjemme, for

eksempel sørger for bolig til

hjemløse og seksualunder-

visning til unge. Det får de

ikke i skolen.�

Lige netop aspektet med det

stærke sociale engagement

gør stort indtryk på Lon-

nie Sørensen, der til daglig

er pædagog i Vejle. Hun er

lejrchef på distrikt Trekan-

tens teenweekend og skal

være teenklubleder i Vejle

fra efteråret af.

�KFUM gør et kæmpe socialt

arbejde her, og de bliver be-

talt af samfundet for at gøre

det. Det er da en overvejelse

værd for KFUM og KFUM

hjemme. Når vi for eksem-

pel har nogle børn eller unge

med, som er henvist af kom-

munen, så får vi ikke noget

for det, selvom det er ekstra

ressourcekrævende,” siger

Lonnie Sørensen

STORE ØRER

OG MASSER AF CHIPS

Londons røde dobbeltdæk-

kere brummer forbi uden-

for, og en fl ok deltagere

har netop spredt posevis af

frugt, chips, slik og kiks ud

på bordet, hvor de også kan

forsyne sig med sodavand,

the og kaffe. Når deltagerne

har brug for det, henter

de et tilskud til blodsukke-

ret, mens Michael Bager

fra kursusudvalget med

fagter, øvelser og power-

points underviser i, hvordan

deltagerne kan støtte og

skabe netværk i de klub-og

bestyrelsessammenhænge,

de fungerer i til daglig.

I løbet af disse dage har

deltagerne lært om grup-

pers dynamik og projektsty-

ring. Deltagerne erfarede,

hvordan de med en aner-

kendende tilgang til netværk

kan skabe nye muligheder i

Tænk hvis KFUM ikke var her...

Af Lene Suh Nicolaisen.

I september var 15 unge i

London på et kursus sammen

med KFUM og KFUKs kursus-

udvalg. Kurset, det får støtte

fra internationalt udvalg, er en

Netværkspilotuddannelse� og

er arrangeret af Kursusudval-

get, lokaltansatte fra Herning,

distrikterne Syd, Trekanten og

Skjern.

FORMÅL MED UDDANNELSEN:

At deltagerne bliver opmærk-

somme på vigtigheden i at

have øje for alle i deres lokale

netværk.

At deltagerne kan bruge det i

klubber, lejre, events og unge

voksne og så videre.

At deltagerne er brobyggere

mellem ugen, det vil sige plejer

netværket ved blandt andet at

får folk til at snakke sammen.

At deltagerne kan være binde-

middel for et godt netværk.

foreningerne. Poul siger:

”Det er jo rart at vide noget om

faser i gruppers liv, og at nogen i

starten godt kan komme til at sige ja

til noget, de ikke får gjort, fordi de er

nye i gruppen.”

Udover at det var fedt at det var

i London lægger Mette vægt på,

at hun har fået nogle konkrete

redskaber med hjem, som hun

kan bruge i processen med at

starte børnedisko i Skjern. Lonnie

Sørensen slutter af med at slå

fast, at det er et undervisnings-

forløb som burde komme ud til

alle foreninger!

15 danske unge har

været på besøg hos

Europas største KFUM

forening for at blive un-

dervist i at navigere i

netværk. Her får du et

lille indtryk af de unges

mange oplevelser.

HORYSONT September 2008

Nyheder i medlemsbutikken

HUMMEL RETRODRAGTFåes i flere farver, både til damer og herrer.Pr. sæt 600,-

SOFTSHELL JAKKEFindes i farverne blå, grøn og sort. Både til damer og herrer.Pr. stk. 525,-

T-SHIRTFåes i flere farver,både til damer og herrer.Pr. stk. 125,-

Kirkens Adventskalender er forvandlet til en

sjov, indbydende og lærerig julekalender med

opgaver, skrabekalender og mange autenti-

ske historier om hverdagens helte i Afrika.

Ud med de gammeldags julekalendere med

låger, og ind med skrabekalender for børn,

aktivitetshæfter og inspirerende historier om

hverdagens helte i Afrika. Temaet for Kirkens

Adventskalender 2008 er ”Stjerner i Afrika”,

og børnene vil blandt andet møde 13-årige

Vialeth fra handicaphjemmet Mugeza Mseto

i Tanzania. Med et trendy og indbydende

design tager Kirkens Adventskalender børn

og unge med på et juleeventyr i Afrika, hvor

også julens stjerne, nemlig Jesus, rejser med

på eventyret. Kirkens Adventskalender er vel-

egnet som en tidlig julegave til børn og unge

mellem 6 og 12 år. Den lanceres af Afrika

InTouch og bestilles på [email protected]

eller telefon 8676 1864. Adventskalenderen

koster 15 kr. pr. stk. + forsendelse.

Sjov kirkelig julekalender for 6-12-årige

Landet Rundt

Landet rundt | HORYSONT November 2008 21

TØR DU?Rejse til en verden fuld af oplevelser?

Give en sommer af dit liv?

Opleve børn komme helt tæt på?

Så er det måske dig vi søger!

KFUM og KFUK tilbyder i sommeren 2009 en oplevelse,

du ikke kan sige nej til: Bliv counselor på Camp Duncan –

en YMCA lejr, der ligger nordvest for Chicago, i USA.

Vi søger en modig, udholdende, humoristisk, selvstændig,

entusiastisk og ikke mindst børne- og ungdomsglad livsny-

der, som drømmer om en oplevelse for livet.

Du vil sammen med andre counselors fra hele verden

indgå i et lederteam, der skal tage ansvar for de børn,

som er på sommerlejren. YMCA Camp Duncan er en lejr

for børn og unge mellem 7-16 år.

Du skal kunne rejse fra midt i maj til midt i august. Flybillet

tur-retur, visum samt forsikringer er betalt, så skynd dig

og send os en ansøgning!

Tør du tage denne udfordring – en gratis tur til USA –

og til gengæld komme hjem med oplevelser du sent vil

glemme?

Yderligere oplysninger kan fi ndes på:

http://www.kfum-kfuk.dk/internationalt/oplevelser/

camp_duncan_usa/

Vi ser frem til at læse din ansøgning!

Spørgsmål, kommentarer og ansøgninger sendes til:

[email protected]

Ansøgningsfristen er 1. december 2008, men send

gerne din ansøgning allerede i dag.

Jubilæum i OdenseKFUM og KFUK i Odense indbyder medlem-mer og venner til 125-års-jubilæum den 22. november 2008.

Jubilæet bliver fejret med en festgudstjeneste kl. 13:00 i

Munkebjerg Kirke og efterfølgende reception og sangfore-

drag ved Per Krøis Kjærsgaard og Suzette Munksgaard.

Tidsrum: Kl. 13.00 til kl. 17.00

Adresse: Munkebjerg Kirke, Østerbæksvej 87, Odense M

Tilmelding: Telefon 2460 1912 eller mail til

[email protected]

KFUM og KFUK har ikke et udvalg, der arbejder med unge. Men konsulent Dorthe Kjærgaard og de to hovedbestyrelsesmedlem-mer, Bjarke Buhl og Jakob Bjældager sørger for, at der alligevel sker noget for unge på landsplan i KFUM og KFUK.

Den 31. januar til 1. februar 2009 er der Visionsdag, og her skal der udarbejdes en vision for ungdomsar-bejdet frem til 2015. På visionsdagen skal repræ-sentanter fra alle distrik-ter og udvalg og projekt-grupper på ungeområdet

diskutere, hvor kræfterne skal lægges de kommende år, hvad de unge har brug for, og hvordan vi kan fast-holde dem.

Visionsdagen afholdes på Houens Odde ved Kolding.

Hold øje med www.kfum-kfuk.dk eller kontakt udvik-lingskonsulent på ungeom-rådet Dorthe Kjærgaard på [email protected] eller telefon 3614 1582, hvis du vil vide mere, har ideer, meninger eller kender nogen, du synes, der skal med på visionsdagen.

Visionsdag sætter fokus på unge

Unitas Rejser er for både krop og sjæl, hvor oplevelsen af kultur og historie er i højsædet. Vi tilbyder rejser med dansk rejseleder, hvor alt er tilrettelagt, og rejser på egen hånd, hvor du selv sætter programmet.Rejser i Latinamerika med dansk rejseleder

Bolivia & Peru

Andesbjergenes kulturskatte

20 dage – regnskov, eco-

tourismpark, unikt møde med

lokalbefolkningen, Titicaca-søen

og Machu Picchu.

Kr. 25.985,- afr. 3. april

Tropisk, eksotisk og uberørt natur

18 dage – storbypuls, Amazonas,

Iguazu-vandfaldene, kano- og

flodsejlads samt traditionelt

stammebesøg.

Kr. 30.800,- afr. 8. marts

Jævndøgnsfænomenet ved Kukulcan pyramiden

18 dage – Mexico City, indianer-

landsby, imponerende Mayaruiner,

farverige kolonibyer, frodig regn-

skov og en spændende kultur.

Kr. 19.990,- afr. 7. marts

BrasilienMexico

www.unitasrejser.dk 87 231 253

Kom og vær med til at fejre Frøstruphave Efterskoles

25 års jubilæum. 14. eller 15. november.

Se mere på www.frostruphave.dk


CAFÉ FAIRBAR NETOP ÅBNETDe seneste måneder

er det kun håndvær-

kerne, der har fået

serveret kaffe i ”Café

Fairbar” i Århus, men

i sidste uge slog café-

dørene op for første

gang. De første dage

var der fuld fart på

programmet i caféen,

og mange gæster

lagde vejen forbi til en

kop god kaffe, der er

handlet på retfærdig

vis. Caféen giver alt

overskuddet til inter-

nationale hjælpepro-

jekter og signalerer

også gennem salget af

Fairtrade-produkter, at

de lever op til navnet.

I Århus Distrikt ønskede

de at give børn en anderle-

des oplevelse med kreativ

forkyndelse, aktiviteter og

det fællesskab man mærker,

når mange er samlet om

noget fælles. Resultatet blev

KirkeKick for 100 minikon-

fi rmander den 5. oktober.

KirkeKick var fi re timer med

sceneshow, et væld af akti-

viteter og en gudstjeneste,

hvor minikonfi rmanderne

selv medvirkede.

”Der var god stemning og

stor opbakning. Tilbagemel-

dingerne var utrolig positive,

og fl ere gav udtryk for, at de

gerne ville med til næste år,

hvis det blev arrangeret,”

fortæller Helle W. Elmholdt,

der er informationsmedar-

bejder i Distrikt Århus.

Rygtet om det nye koncept,

der er inspireret af KFUM

og KFUKs børnefestival, er

allerede nået vidt omkring,

og udvalget er blevet spurgt,

om de rejser rundt med det.

”Det gør vi ikke, men det er

bare om at tage konceptet

til sig. Udvalget overvejer

at lave et konceptpapir, så

andre kan gøre dem kun-

sten efter. KirkeKick er god

reklame for KFUM og KFUK,

og så er det essensen af alt

det, vi er rigtig gode til på

børneområdet,” siger Helle

W. Elmholdt.

Bestyrelserne i Distrikt Thy-

Mors var den 4. oktober

indbudt til at blive klogere på

rollen som bestyrelse.

KFUM og KFUK i Distrikt Thy-Mors

holdt et en-dags bestyrelseskursus

med et meget tætpakket program,

men på den måde havde fl ere mulig-

hed for at deltage og lade sig uddanne,

udvikle og udfordre.

Elsa Højgaard, der er formand for

seniorforeningen i Thisted, mødte op

uden de store forventninger.

”Jeg var nok lidt skeptisk overfor

udbyttet. 12 timer er lang tid at tage

imod, og efter 20 års erfaring med

bestyrelsesarbejdet var det måske

også lidt svært at forestille sig, at man

kunne gøre en masse anderledes.”

Der gik dog ikke længe før Elsa Højga-

ard og de 10 andre kursusdeltagere var

opslugte af kurset, og de spørgsmål der

blev stillet: Hvordan er det lige, vores

bestyrelsesarbejde fungerer? Hvordan

forholder vi os til at være ledelsen i for-

eningen? Er der noget vi kan gøre bedre

og anderledes i forhold til mødeformer,

dagsordner, den demokratiske proces.

”Det var spændende at få fl ere vinkler

på bestyrelsesarbejdet, for eksempel

den del der handlede om de menneskeli-

ge relationer, og hvordan vi forholder os

til konfl ikter og konfl iktløsning. Teorien

og øvelserne med girafsprog og ulve-

sprog var rigtig gode til at pege på, at

man skal fi nde frem til, hvad den anden

egentlig siger – også uden ord. Og det er

altså svært at blive ved med at være ulv,

når man står overfor en god giraf!” siger

Elsa Højgaard.

Ahaoplevelser og nyt mod

Da deltagerne skulle sætte ord på

udbyttet af dagen lød det blandt andet:

”Det har været en ahaoplevelse, at

man skal dele sin energi så mindst

halvdelen af bestyrelsens arbejde

bruges på udvikling frem for drift”,

”Det har givet nyt mod på at være med

i bestyrelsen” ”Vi skal i hvert fald hjem

og kigge vores mødekultur efter i søm-

mene”.

Elsa Højgaard kunne sige, at hendes

skepsis var gjort til skamme.

”Vi fi k sat ord på nogle ting, vi måske

ikke bruger tid på i det daglige. Jeg vil

gerne give en anbefaling til både unge

og ældre om at tage på kursus. Det

er virkelig nogle dygtige instruktører,

der formår at lave et afvekslende og

spændende forløb, hvor man selv skal

være aktiv.”

KFUM og KFUK gav kirken et KickKFUM og KFUK i Århus indbød lørdag den 5. oktober minikonfi rmander

fra de fi re provstier i Århus til ”KirkeKick”. Godt 100 minikonfi rmander

fra 6 kirker deltog og fi k et Kick.

KÆRE MINIKONFIRMANDVil du have et KICK?

Kir

keki

ck-

logo:

Ole

Ste

en

Peders

en

, w

ww

.peders

en

-peders

en

.dk

Der vil være

masser af

gang i den!

Det

bliver

stort!

Nu kan du opleve, hvad kirke også kan være sammen med 350 andre minikonfirmander. Mød helte og heltinder, oplev en anderledes gudstjeneste specielt lavet til børn. Det bliver stort!

KirkeKick den 5/10 2008

Gode giraffer

Af Sine Hertz Bjerregaard.

Har dit distrikt brug for en saltvandsindsprøjtning i form af

et superkursus, så læs mere på www.kfum-kfuk.dk. Du kan

også vælge at kontakte Michael Bager, udviklingskonsulent

for kurser og lederuddannelse, eller Kamilla Bundgaard,

udviklingskonsulent for kristendomsområdet.


M ener de virkelig det alvorligt? Det

var den første tanke, som kom

til mig, da jeg så den store plakat

fra Israels turisme-ministerium klistret på

den høje betonmur. Jeg var endelig kommet

gennem checkpointet fra Betlehem (på Vest-

bredden) til Jerusalem sammen med mine

rejseledsagere. Det havde været meget bøvlet

at komme igennem, for de israelske vagter

kedede sig. De fordrev tiden med at gøre det

besværligt for os ved at dobbelttjekke alt.

Vi havde hjulpet en palæstinensisk bonde ved

navn Nassar med hans mandelhøst. Hans

gård ligger på en bakketop inde på Vestbred-

den. Han var meget glad for vores hjælp.

Generelt er han altid glad, når der kommer

internationale gæster, for han er fuldstæn-

dig afhængig af dem. På de fi re bakketoppe

rundt om hans gård ligger der israelske

bosættelser. Og disse bosættere ser meget

gerne, at han forsvinder, så de kan bygge

endnu en bosættelse på hans bakketop.

Derfor ligger Nassar i konstante retssager

med de israelske myndigheder, og bosæt-

terne saboterede i begyndelsen hans gård og

redskaber. Det er de heldigvis holdt op med,

for nu bor der altid tre-fi re frivillige internati-

onale observatører hos ham. Det har hjulpet,

for internationale observatører er nemlig

mere troværdige i verdens medier end en

almindelig palæstinensisk bonde.

Nassars gård har efterhånden udviklet sig

til et slags center for palæstinensisk kultur

og symbolet

på palæsti-

nensernes

kamp for de-

res eget land.

Fordi der altid

er unge in-

ternationale gæster, kalder man også hans

gård for ”Tent of Nations”. Ved porten ind til

Nassars gård står der på fl ere forskellige

sprog: ”Vi nægter at være fjender”. Nassar

fortalte os om en dag, hvor nogle israelske

bosættere var stoppet op ved hans port.

Han bød dem indenfor, men de skulle lægge

deres pistoler først. Det ville de ikke og gik

videre. De var egentlig meget nysgerrige

og ville gerne have besøgt ham, men der

er desværre så meget mistillid mellem is-

raelere og palæstinensere, at sådan nogen

møder er umulige.

Resten af dagen rumsterede plakaten inde

i hovedet på mig. Den mur er det ultimative

symbol på den mistillid, der hersker i Israel.

Ude af øje, ude af sind? Ej vel? Mistilliden er

svær at overse, selv om turisme-ministeriet

pynter den med et ønske om fred.

Læs om Nassars gård, Tent of Nations, på

www.tentofnations.org

Ude af øje, ude af sind?Af Morten Hougaard Sørensen.

MORTEN HOUGAARD

SØRENSEN deltog i som-

mer på en økumenisk

konference i Israel og

Palæstina om forsoning.

Konferencen var orga-

niseret af Sabeel, som

er et økumenisk center i

Jerusalem, der fokuserer

på konfl ikten.

Folk fra ni forskellige

lande deltog på konferen-

cen.

Se mere på www.sabeel.

org

Ved porten ind til Nassars gård står

der på fl ere forskellige sprog: ”Vi

nægter at være fjender”.

Fred være med dig. Venlig hilsen Turisme-ministeriet!Her ses Nas-

sar med en af bosættelserne i baggrunden. Hans gård er næsten omringet af bosættelser.

Et stemningsbillede ”Så er der myggene, trafi kken og de meget overfyldte skraldespande, som lugter rigtig fælt. For bedst som man sidder der i sin auto-rickshaw og nyder de hullede veje og forhindringsbanen mellem menneskemyldret, så de indre dele hopper og skvulper rundt (det er ikke nu man skal tisse!), kommer der til tider en dunst uden lige. Det er virkelig ulækkert, og det virker ikke til, at der bliver gjort noget ved det i lang tid, for både geder, køer og fl uer nyder godt af det. Heldigvis er det hurtigt videre, og lugten forsvinder hurtigt ud af næsen. På hvert gadehjørne ser man kvinder sidde og lave yasminkranse dag ud og dag ind. Kvinderne bruger kransene som pynt til håret, med den bonus at de duf-ter rigtig godt”.

Et stemningsbillede

I kan følge med i, hvad Henriette og Nicoline

laver på deres blog www.acrossindia.blogspot.

com. Skriv gerne kommentarer til dem, og book

allerede nu (på [email protected]) et foredrag

med dem, når de kommer hjem i foråret.

24

In te r na t i ona l t

Volontører i en anden verdenKFUM og KFUK har udsendt to volontører til Indien, Henriette og Nicoline. De er en del af vores inter-

nationale projekt og skal hjælpe os alle til at komme Ind I En anden verden. Her er nogle uddrag fra de-

res blog, skrevet af Nicoline fra en af deres arbejdsdage på en skole for mentalt handicappede børn.

skraldespande, som lugter rigtig fælt. For bedst som man sidder der i sin auto-rickshaw og nyder de hullede veje og forhindringsbanen mellem menneskemyldret, så de indre dele hopper og skvulper rundt (det er ikke nu man skal tisse!), kommer der til tider en dunst uden lige. Det er virkelig ulækkert, og det virker ikke til, at

Det lille smil”Efter et par timer på skolen var der frokostpause, og

det vil sige, at vi har fri. Jeg sagde farvel til Marvin - en

dreng der har spasmer. Han kan hverken gå eller stå

selv, så der bliver båret rundt på ham hele tiden. En ting

Marvin er specielt god til, er at smile, og det er ikke et

lille smil. Det er et smil, der går fra det ene øre til det

andet. Han har en fantastisk livsglæde og det er super

fedt”.

Det lille smil

Just another day at the office”For at få gang i deres led starter de mentalt handicap-

pede børn med 45 minutters yoga hver dag. Det er ikke

alle børnene, som kommer til tiden, for selv efter start

kommer de stille og roligt dryssende. For det meste er

det nogle smilende eller generte børn, man bliver mødt

af, når man stille sidder og kigger på, at de laver yoga.

De stiller pænt deres sko udenfor og løber ind og går

straks i gang, der hvor de andre er nået til. Her i dag

var jeg så heldig, at en sød dreng kom smilende hen og

sagde ”Hello” til mig, og mens ingen kiggede, gav han

mig et stille kys på panden. Så smilede han til mig og

gik ellers i gang med at lave yoga”.I kan følge med i, hvad Henriette og Nicoline

24

fedt”.

OM PROJEKTETInd I En anden verden er KFUM og KFUK’s internationale projekt 2008-2012.

Det er et indsamlings og oplysningsprojekt. Vi vil, at alle vores medlem-

mer skal vide, at verden er skæv. Der er etableret et samarbejde med

YMCA Madurai, hvor vi støtter en lektiecafe i et slumområde. Gennem

projektet vil vi også oplyse om FN´s 2015 mål (se www.2015.dk).



HVAD HAR I EGENTLIG GANG I?Projektet Ind I En anden verden, der arbejder med mange

ideer til de næste fire år, som projektet varer. Men der er

allerede nu gang i en masse ting:

• I efterårsferien 2008 var 10 unge i Madurai i Sydindien

hos vores YMCA partnere. Mange oplevelser rigere har de

nu betrådt dansk jord igen. Har I lyst til at høre om deres

oplevelser? Kontakt [email protected].

• Aktiviteter, sange og opskrifter lige til at hente ned til en

klubaften - du fi nder det hele på www.kfum-kfuk.dk/indien.

• Lej en aktivitetskasse i tre uger med et færdigt program

til tre klubaftener i børneklubben. Der er masser af farve-

rige indiske ting i kassen. Med disse ting er det ingen sag at

komme helt Ind I En anden verden. Book kassen hos lsn@

kfum-kfuk.dk.

• Har du lyst til at vide mere faktuelt om projektet eller få fat

i projektfolderen. Kontakt [email protected].

• Bliv volontør på Løgumkloster Højskole fra januar 2009.

Se mere på www.lkhojskole.dk/bliv-volontor.

• Bliv offi cielt venner med Ind I En anden verden på face-

book gruppen: Ind I En anden verden.

BØRN OG UNGE SKAL VIDE, VERDEN ER SKÆV Sådan lyder projektvisionen. Med visionen er der sat fokus

på, at vi selv skal guides ind i en verden med smukke farver,

mønstre, smage og dufte. Men det er også en skæv verden,

hvor få er rige, og fl ertallet lever i fattigdom. Det er vores

håb, at rigtig mange medlemmer vil høre om Indien, tage

fattigdomsproblematikker op til diskussion og overveje,

hvilket ansvar vi som kristne har.

OM INDIENIndien har verdens næststørste

befolkning med cirka 1,3 mia. indbyg-

gere.

Der tales cirka 200 forskellige sprog.

Kastesystemet er formeldt afskaf-

fet i Indien, men praktiseres i bedste

velgående især i landområderne. Der

er cirka 165 mil. kasteløse i Indien.

Der er en mangfoldighed af religioner

og religiøse trosretninger i Indien. De

tre mest udbredte religioner er hin-

duisme (80%), islam (12%) og kristen-

dommen (3%).

Cirka 75% af inderne bor på landet,

mens resten bor i de mange stærkt

voksende byer.

Kom Ind I En anden verden

Der er også brug for dig

gå til kamp mod nøden, smerten

slut dig ind på vores vej

det er ikke kun de største

der kan ændre verdens gang

du skal vide som det første

verden ændres med en sang

(Projektsangen)

Vanakam*

Vanakam velkommen

øjne, øre luk dig op

se hvad du ikke har set

hør hvad du ikke har hørt

Mangfoldighedens rige står

foran dig

Tag imod

luk det ind

Guds rige er stort

Mangfoldigheden skaber vi selv

min næste på min nethinde

jeg er i Indien – Indien er i mig

(Martin Kallesen)

*Tamil for goddag/velkommen


Garant e� t gåsehud

November 2008

Mit forslag til en sang/salme, der helt

klart må med i den nye sangbog, er ”Ska-

belsen”. Sangen er magisk på den måde,

at den giver mig gåsehud, hver eneste

gang jeg spiller den igennem. Om det er

melodien eller teksten, der rykker ved no-

get specielt i mig, er jeg ikke helt klar over.

Jeg tror netop, det er fordi de matcher så

perfekt. Historien fortælles af Ketty Dahl

på en måde, så man levede kan forestille

sig, hvor fantastisk og vildt skabelsen var.

Melodien af Bjarke Clausen er rigtig fl ot

og understreger det eventyrlige i skabel-

sen. I skulle prøve det: Spil og syng den

igennem – i får garanteret gåsehud!

Af Henriette Storbjerg Larsen, Sangbogsudvalget.


H vorfor sælger kirken ikke sine produkter bedre?

Hvorfor er det et græskar der gør halloween eller

allehelgen kendt? Hvorfor har kirken dog ikke grebet

chancen? Sådan lød det forleden fra en bekendt. Hendes

børn havde netop været til halloweenfest i skolen med græs-

karlygter og udklædning, og der havde de fejret helte og

heltinder i bedste keltiske stil. Den yngste var endda kommet

hjem og havde fortalt om, hvorfor der stod græskarlygter

ved husene. Han havde stolt berettet om, at det var fordi den

onde Jack-O-Latern havde været forbi. Jack var åbenbart så

ond, at han hverken kunne komme i himmelen eller helvede.

Afvisningen fra helvede skyldtes vist mest Jacks drillerier i

forhold til djævelen. Så nu vandrede Jack hvileløst rundt, og

skar græskarlygter af de græskar, han spiste.

Her stod min bekendte så og sagde: ”Hvorfor virker allehel-

gen eller halloween nu mere som en ny og kommerciel tra-

dition vi har adopteret fra amerikanske tv-serier, og hvorfor

det ikke kirken, der har formået at markere sig på den tra-

dition?” For faktisk stammer den kristne tradition omkring

All Hallows Eve eller Allehelgensdag fra Ludvig den frommes

tid. Han havde indset, at det ikke længere var muligt at give

alle helgener deres egen dag. Derfor besluttede han at lave

en fest for alle helgener den 1. november.

I dag fejres allehelgen den 31. oktober, og i mange kirker

mødes mennesker, der i løbet af det sidste år har mistet en,

de havde kær. Her bliver navnene på de afdøde ofte læst

op - derved skabes der mulighed for de pårørende til at få

”en helle midt i larmen” og plads til den sorg og smerte, som

et moderne liv i højt tempo slet ikke har tid til. Og netop den

plads har både børn og voksne brug for - og netop kirken

har højt nok til loftet til at rumme både glæden, smerten og

sorgen.

Glædelig allehelgens!

Kamilla Lundager Bundgaard Nielsen, kristendomskonsulent.

All Hallows Eve

”HORYSONT November 200828

S usan Brennan er forkvinde i en

international bevægelse, der

arbejder nationalt og lokalt. Og det er

vigtigt for hende, at det er det lokale

og nationale arbejde, der er i cen-

trum.

”YWCAs største styrke er det lokale

eller nationale arbejde. Det er ikke

en global organisation, der har sit

eget formål, løsrevet fra græsrød-

derne. Formålet er at støtte op om

det arbejde, kvinder laver i deres

lokale sammenhæng, hvad enten det

er bibelstudier, udviklingsprogram-

mer, mødregrupper eller andre ting

kvinder samles om. Vores vigtigste

formål er at forstå de forskellige

kontekster som de nationale YWCAs

arbejder i og hjælpe dem med at for-

mulere de forandringer, der skal ske

for kvinderne,” siger Susan Brennan.

Det vigtigste for hende er, at YWCA

refl ekterer de nationale sammen-

hænge og forskellige forudsætninger,

som YWCA arbejder under og for.

Det betyder også en respekt for, at

Ligestilling og kvinders rettigheder verden over ligger hende så meget på sinde, at hun gerne rejser klo-

den rundt for at holde tale om det. Mød australieren Susan Brennan, den yngste præsident for KFUKs

verdensbevægelse nogensinde, der var i Danmark til KFUKs 125 års jubilæumsfest den 4.-5.oktober.

Af Astrid Bjørg Mortensen / Lene Suh Nicolaisen.

Kloden rundt for kvinders rettigheder

Det, der er fælles i YWCA, er, at vi har rod

i den kristne tro og arbejder ud fra kristne

værdier - og at vores dagsorden er kvinders

lederskab. Vores vision afspejler retfærdig-

hed, tålmodighed, sundhed, frihed og vær-

dighed. Den slags værdier er meget natur-

lige i en kristen tradition,

Generalsekretær Kirsten Lund Larsen og Susan Brennan


organisationen i nogle lande har en

tydelig kristen identitet, og andre

steder lever den i mere sekulær sam-

menhæng. Ligesom man må have

respekt for, at der er nogle lande,

herunder Danmark, hvor KFUK er en

del af en fælles bevægelse.

”Mange af fællesbevægelserne er i de

dele af verden, hvor ligestillingen er

udviklet bedre end andre dele af ver-

den. Jeg forstår, det er lettere i den

kontekst at have en fælles bevægelse.

Men jeg mener, der er dele af verden,

hvor kvinders rettigheder er absolut

kritisable, og der vil det ikke være

muligt at have en fælles bevægelse”

siger Susan Brennan.

Glem ikke C’et

Selvom KFUK har mange ansigter

rundt om i verden, er der dog al-

ligevel noget, der binder det hele

sammen.

”Det, der er fælles i YWCA, er, at vi

har rod i den kristne tro og arbejder

ud fra kristne værdier - og at vores

dagsorden er kvinders lederskab.

Vores vision afspejler retfærdighed,

tålmodighed, sundhed, frihed og

værdighed. Den slags værdier er me-

get naturlige i en kristen tradition,”

mener Susan Brennan.

”De spændinger, der er i nogle dele

af verden, som har gjort, at man

ikke har koncentreret sig så meget

om C'et - det kristne - er en tabt

mulighed. Ikke for at omvende nogle,

men for at anerkende den åndelige

dimension i kvinders liv” siger Susan

Brennan, der selv er vokset op med

kirkegang og hurtigt følte sig hjemme

og på den helt rette hylde i YWCA.

Netværk af kvinder

Susan Brennans egen karriere i

YWCA startede i Australien, da

hun var 23 år og studerede inter-

nationale menneskerettigheder på

universitetet. Hun boede sammen

med en anden studerende, der var

aktiv i YWCA og derigennem havde

et netværk af unge kvinder fra hele

verden, og hun fortalte meget om

YWCAs arbejde for kvinder. På et

tidspunkt ledte YWCA efter unge

kvinder til deres bestyrelse, så da

studiekammeraten flyttede, sprang

Susan Brennan til og fik hendes

plads i bestyrelsen. Allerede da hun

var i slutningen af tyverne delte

hun formandsposten i det nationale

YWCA i Australien sammen med en

anden ung kvinde - det var første

gang, der var unge kvinder - og

endda flere af dem - på den post.

Når Susan Brennan engang forla-

der posten i verdensbevægelsen,

vil hun gerne have fået integreret

den næste generation og fået f lere

unge kvinder ind i arbejdet. Hun vil

også gerne have optrådt i rollen som

NGO, der har fokus på kvinders ret-

tigheder og kan fortælle de virkelige

historier om kvinders livsvilkår med

mulighed for forbedring. Og endelig -

eller selvfølgelig - vil hun gerne have

klædt de nationale organisationer

så godt på, at de kan kæmpe for de

forandringer, der er nødvendige for

verdens kvinder.

Når Susan Brennan engang forla-Når Susan Brennan engang forla-Når Susan Brennan engang forla-









unge kvinder ind i arbejdet. Hun vil unge kvinder ind i arbejdet. Hun vil


tigheder og kan fortælle de virkelige tigheder og kan fortælle de virkelige



eller selvfølgelig - vil hun gerne have

klædt de nationale organisationer

så godt på, at de kan kæmpe for de






unge kvinder ind i arbejdet. Hun vil unge kvinder ind i arbejdet. Hun vil unge kvinder ind i arbejdet. Hun vil unge kvinder ind i arbejdet. Hun vil unge kvinder ind i arbejdet. Hun vil unge kvinder ind i arbejdet. Hun vil unge kvinder ind i arbejdet. Hun vil

tigheder og kan fortælle de virkelige tigheder og kan fortælle de virkelige tigheder og kan fortælle de virkelige tigheder og kan fortælle de virkelige tigheder og kan fortælle de virkelige

historier om kvinders livsvilkår med historier om kvinders livsvilkår med historier om kvinders livsvilkår med historier om kvinders livsvilkår med

klædt de nationale organisationer klædt de nationale organisationer



mulighed for forbedring. Og endelig - mulighed for forbedring. Og endelig - mulighed for forbedring. Og endelig -

historier om kvinders livsvilkår med historier om kvinders livsvilkår med



historier om kvinders livsvilkår med historier om kvinders livsvilkår med historier om kvinders livsvilkår med







den næste generation og fået f lere den næste generation og fået f lere

Fra venstre: Formanden for europæisk KFUK, Muffi Anderson, Susan Brennan og KFUM og KFUKs internationale konsulent Lene Suh Nicolaisen til jubilæumsfesten

HORYSONT November 2008 | Anmeldelser 30

DOMMEDAG ER AFLYST!Denne letlæste og medrivende roman tager sit udgangs-

punkt i Sverige i 1950'erne. Vi følger den 7-årige fortæl-

lers opvækst med en far, som er prædikant med en

særlig interesse for de sidste tider. Fortælleren ønsker

at gå i farens fodspor, og han er derfor blandt andet be-

gyndt at øve sig på at skrive nekrologer. Moren derimod

gør, hvad hun kan for at give sønnen en tidssvarende

opdragelse og et styrkende udendørsliv.

Pludselig en dag forsvinder forældrene, og fortælleren

tilbringer derfor sommeren med overboen Viola. De

tager til Skåne, hvor Viola indleder en jagt på hendes

store idol, Dag Hammarskjöld. Fortælleren, som er af

den opfattelse, at de sidste tider nu er begyndt, må

efterhånden sande, at virkeligheden ikke stemmer helt

overens med de dystre dommedagsprofetier.

Alt i alt en spændende roman med humor og dybde,

som skildrer en religiøs opvækst set indefra og uden

fordømmelse.

Da tiden holdt op

Göran Sahlberg

Samlerens Forlag, 255 sider, 249 kroner.

Anmeldt af Helene Høg Friis.

FÅ FAT I DEN...Følg mig... er et forkyndelses- og inspirationsmateriale

for ledere, der har med 8-12-årige at gøre. Det er bygget

op over seks bibelske personer, der hver fortæller fem

historier. Til hver historie er der formuleret en bøn, og

der er aktivitetsforslag. Desuden er der skrevet en sang

til hver person.

Fortællingerne kan bruges både til oplæsning og som

inspiration til genfortælling. Personerne er skildret på

en levende og medrivende måde, og der er materiale til

rigtig mange andagter. Layoutet er indbydende, og bogen

er nem at komme i gang med.

”Hvis I også oplever tvivl på Gud, mangler en at snakke

med, har brug for hjælp eller bare vil sige tak, så prøv at

bede til Gud - jeg synes, det hjælper” (s. 83). - Sådan slut-

ter disciplen Thomas sin fortælling om bøn og Fadervor,

og sådan slutter alle andagterne med en kort opsumme-

ring af budskabet.

Følg mig... er en gennemført og god andagtsbog. Få fat i

den og brug den rundt i børneklubberne og også gerne i

børnefamilierne.

Følg mig...

Red. af Kamilla Lundager Bundgaard.

Unitas forlag 2008, 142 sider, 199 kroner.

Î Î Î Î Î Den kan du simpelthen ikke leve uden

Î Î Î Î Den er absolut værd at se/læse

Î Î Î Den vil ikke gøre nogen forskel i dit liv

Î Î Læs/se hvis du alligevel keder dig

Î Hold dig langt væk

Anmeldelser | HORYSONT November 2008 31

TAG HIMLEN NED PÅ JORDEn lørdag ledte jeg efter en fi lm, der kunne slå et par timer ihjel.

Mit blik faldt på et cover, hvor der stod: Oscarnomineret. Så kan

det da ikke være helt galt, tænkte jeg og købte Som i Himlen. Det

skulle vise sig, at være en god investering.

Den berømte dirigent Daniel Daréus vender tilbage til sin lille sven-

ske fødeby med et nedslidt hjerte. Han er ude efter fred og ro

efter mange år med en fyldt kalender, men bliver modvilligt leder

af byens lille kirkekor. Daniels drøm har altid været at åbne folks

hjerter gennem musikken, hvilket han aldrig rigtig er lykkedes

med, men i det kolde nord vender han, som en slags messias, op

og ned på alt. Han vækker følelser til live i alle, på godt og ondt.

Indestængte følelser og stridigheder kommer op til overfl aden.

I koret blomstrer livsglæden, mens de udenforstående bliver

bange, for de forandringer det bringer med sig.

Filmen tegner måske et lidt karikeret billede af kirken, som

dobbeltmoralsk og sort. Der er ingen tvivl om, at instruktørens

sympati ikke ligger hos kirkens prædiken om syndere. Præstens

kone udbryder da også efter et skænderi med sin mand: ”Der

fi ndes ingen synd. Det er noget kirken har opfundet for at holde

folk nede!” En oplagt fi lm til diskussion af kirken.

Budskabet? Brug den korte stund du har fået foræret her på

jorden og lev dit liv, så du mærker, at du lever. Jeg vil dog varmt

anbefale, at du bruger noget af din sparsomme tid på denne fi ne

fi lm!

Som i Himlen

Instruktør: Kay Pollak.

Produktionsår: 2004/Sverige.

Anmeldt af Bodil Christine Andersen.

MERE END TEOLOGI PÅ VERSGør os til mennesker Gud er en fl ot udgivelse, som forlaget

selv kalder ”pletskud i sangens år”. Den kan både læses som

digte, men fungerer også virkelig godt som sungen digtekunst.

Melodierne er gode og sangbare, og det er da også nogle af de

mest kendte komponister, blandt andet Willy Egmose og Erling

Lindgren, der står bag. Alt i alt er det god poesi, der lever på

egne præmisser og ikke bare teologi sat på vers, og med gode

hverdagsnære billeder!

Tanker og ideer fylder i salmerne – den grundlæggende ide,

som vi ikke fatter med vores menneskehjerner, men som vi

er givet alligevel, fordi vi er til. De efterfølgende forklaringer til

hver salmetekst er gode, fordi man som læser får et indblik i

Lars Busk Sørensens tanker bag salmen. Man kan diskutere,

om det er at være for pædagogisk og tage sin læser for meget

i hånden, men det fungerer godt langt hen ad vejen.

Den eneste reelle anke er, at det stadig er Lars Busk Sørensen

og hans generation, der står for den gennemslagskraftige nye

salmedigtning med enkelte undtagelser. Hver generation må

nyfortolke evangeliet, men så mange nye er der heller ikke at

tage af. Måske det var en opgave for blandt andet KFUM og

KFUK at lave nogle seminarer, hvor salmedigtningen var på

programmet for at fremme de nye digtere, der gerne skulle

være i stand til at tage over?

Gør os til mennesker, Gud

Lars Busk Sørensen.

Unitas Forlag, 88 sider, 199 kroner.

Anmeldt af Christian Hougaard-Jakobsen.

Afsender:Magasinpost BKFUM og KFUK i DanmarkValby Langgade 192500 ValbyID.nr.: 46678

FEST FOR EN ALDRENDE KVINDEKFUKs 125 års jubilæumsdøgn 4.-5. oktober i København

Documents

HorYsont nr.5 2008