Online nr. 3, 2007

E T M A G A S I N O M K O M M U N I K A T I O N I H V E R D A G E N 8. ÅRGANG • NR. 3 • 2007

... Altsammen i dette OnLine ...

Lyslederkabel, side 10 Søkabel, side 8 Buuarsikkut, side 19Lyslederkabel, side 10 Søkabel, side 8 Buuarsikkut, side 19

Husstandsomdelt blad i Grønland

Udgiver:TELE Greenland A/S • Postboks 1002

3900 Nuuk • Tlf.: 34 12 55

E-mail:[email protected]

Hjemmeside:www.tele.gl • www.post.gl • www.stamps.gl

Redaktion:Brian Buus Pedersen (ansvarshavende redaktør),

Dorit Olsen (redaktør), Mads H. Mathiassen, Malînánguaq M. Mølgaard, Malene Burghardt

& Maria Toft

Fotos:TELE-POST, Essence Library, Inuk Media, Bee-Line foto,

Grønlands Naturinstitut m.fl.

Grafisk produktion:Malene Burghardt, TELE Greenland A/S

Tryk:Nunatta Naqiterivia A/S

Annoncer:Annoncer er gældende fra

23. november 2007 - 31. januar 2008 eller så længe lager haves.

Ansatte i TELE-POST kan ikke deltage i konkurrencer.

Forbehold for leveringssituation, trykfejl og prisændringer tages.

ISSN: 1600-9215

Forsidefoto: Essence Library & TELE-POST

Kærelæser

TMA

0708

06 m

b

Den bedste fællesnævner for aktiviteterne ibåde TELE og POST i 2007 har været foran-dringer.

POST er i 2007 gået målrettet til værks for atsætte handling bag sine mange nye strategi-ske beslutninger. Som i alle andre lande erPOST under hårdt økonomisk pres, fordi om-sætningen på kerneområderne breve, beta-lingsformidling og filateli falder med stor fart.Alene brevmængderne er faldet med 24 % si-den 2000.

Den udvikling kan kun imødegås ved atskabe nye indtægter og ved at rationalisere. IPOST har vores dygtige medarbejdere været istand til at gøre begge dele og sikre, at POSTogså i 2007 ender med et flot økonomisk re-sultat. Samtidigt blev der i 2007, sat fornyetfokus på bedre kundebetjening, udvikling afnye servicetilbud og mange andre strategiskeinitiativer, der vil gøre POST rustet til at hånd-tere de kommende års udfordringer.

Indsatsen i POST fortsætter, og det skal ikkevære nogen hemmelighed, at også Grønlandstår over for nogle af de svære valg, der skaltræffes, når teknologi, kunder og marked for-andrer sig, og intet længere er som det plejer.

I TELE har store investeringer i radiokæde ogmobilsystem været første skridt i den gen-nemgribende modernisering af teleinfrastruk-turen, som til næste år kulminerer med etab-leringen af et søkabel til Island og Canada. I2008 tages desuden fat på den første oggradvise udskiftning af radiokæderne til byg-derne – også et vigtigt bidrag til vores visionom Grønland i verdens centrum.

Nyinvesteringerne - alene i 2007 og 2008 -udgør mere end 1 mia. kr. og baner vejen forGrønlands udnyttelse af IT og telekommuni-kation i de næste mange år:

• Et moderne samfund har ikke råd til ned-brud i telekommunikation: Med en søkabel-forbindelse til både Europa og Nordamerikaopnår Grønland den bedst mulige forsy-ningssikkerhed.

• Mangel på kapacitet vil være dyrt og uac-ceptabelt for alle: Med den nyeste fibertek-nologi i søkablet får vi så meget kapacitet,at ingen i dag kan forestille sig, at der over-hovedet de næste 20 år kan opstå kapaci-tetsmangel til og fra Grønland.

• Informationsteknologi skal være med til atskabe økonomisk vækst i Grønland: Søkab-let betyder bedre kvalitet og højere hastig-heder og er forudsætningen for, at Grøn-land kan få samme adgang til de mangenye produkter og tjenester som andre ud-viklede lande.

Grønland begyndte som et af de første landei verden digitaliseringen af radiokæden forca. 15 år siden. TELE´s beslutning om digitali-seringen blev den afgørende forudsætning forbåde højere kvalitet og konstant faldende pri-ser i de efterfølgende år. På samme måde bli-ver de nye igangværende og planlagte inve-steringer helt afgørende, hvis vi skal fortsættemed at øge kvaliteten og sætte priserne ned.

Derfor: Grønland har ikke råd til at lade væremed at investere i ny teknologi.

På vegne af TELE-POST ønsker jeg alle voreskunder en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Med venlig hilsen

Brian Buus PedersenAdm. direktør

2 OnLine nr. 3•2007

I år er det ikke julenisser, der skal findes, menderimod vores lille nuan smiley. Han er lumsk.Han gemmer sig de utroligste steder – i bille-der, i annoncer, i tekst og måske i sidetallet?

Kan du finde ham? Han ser ud som ham her,men bare meget mindre, og uden nissehue.Der er lækre præmier på spil, så du kan baregå på jagt.Alle 10 små nuan smileys skal findes. Udfyldpostkortet, frankér det og send det med po-sten.

Der trækkes kun lod blandt originale postkort.

Vi trækker vinderne d. 14. december 2007og de vil blive offentliggjort på www.tele.gl

Ansatte i TELE-POST kan ikke deltage i kon-kurrencen. Postkortet kan ikke afleveresuden porto i TELE-POST Centrene.

Find de 10 små

1. præmieMotorola z8+ LA Galaxy fodboldtrøje + headset

2. -5. præmieLA Galaxy fodboldtrøje

6.-10. præmie:Headset fra Motorola

De 10 nuan smiley’s gemmer sig på flg. sider:

TELE-POSTAtt: MarketingsafdelingenBox 10023900 Nuuk

Påklæbfrimærke

her

1.

2.

3.

4.

5.

Navn:

Adresse:

6.

7.

8.

9.

10.


BY BREVE PAKKER3900 Nuuk (Godthåb) 17. dec. 14. dec.3905 Nuussuaq 17. dec. 14. dec.3910 Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord) 17. dec. 14. dec.3911 Sisimiut (Holsteinsborg) 17. dec. 14. dec.3912 Maniitsoq (Sukkertoppen) 17. dec. 14. dec.3913 Tasiilaq (Ammassalik) 11. dec. 11. dec.3920 Qaqortoq (Julianehåb) 17. dec. 11. dec.3921 Narsaq 17. dec. 11. dec.3922 Nanortalik 17. dec. 11. dec.3923 Narsarsuaq 18. dec. 11. dec.3930 Kangilinnguit (Grønnedal) 1) 1)3940 Paamiut (Frederikshåb) 11. dec. 11. dec.3950 Aasiaat (Egedesminde) 17. dec. 14. dec.3951 Qasigiannguit (Christianshåb) 12. dec. 12. dec.

BY BREVE PAKKER3952 Ilulissat (Jakobshavn) 17. dec. 14. dec.3953 Qeqertarsuaq (Godhavn) 12. dec. 12. dec.3955 Kangaatsiaq 10. dec. 10. dec.3961 Uummannaq 12. dec. 11. dec.3962 Upernavik 12. dec. 11. dec.3970 Pituffik (Thule Air Base) 11. dec. 11. dec.3971 Qaanaaq (Thule) 11. dec. 11. dec.3980 Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) 12. dec. 05. dec.

Afsendelsestidspunkterne er vejledende. Vejrforhold og tekniske for-hold mv. kan lægge hindringer i vejen, således at forsendelserne forsin-kes.1) Der er p.t. ingen officelle flyafgange fra Kangilinnguit i dec. måned.

Indleveringsfrister for julepost med FLY fraGrønland til Danmark 2007

Kender du det med at finde den helt rigtigegave til dine børn eller børnebørn? Men duved ikke, hvad der er ”in”? Du køber en – sy-nes du selv – fed cd, og tænker ”Aha, lille Idaer jo kun 12 år, hun kan nok stadig godt lide”Bamses Billedbog” på cd?”Moden skifter så hurtigt, så hvad der varsmart til Idas fødselsdag i august, kan megetvel vise sig at være yt i december.

Vi har gaveidéen, hvis Ida har en mobil!

Den er godt nok ikke pakket ind i fint gavepa-pir, men vi kan næsten garantere dig for atgaven falder i Idas smag. Nemlig en TUSASSoptankning på www.tele.glPå vores hjemmeside er der et link i højreside, hvor du kan købe taletid på mobilen. Dukan købe for kr. 100, 200 eller 500 kr.

At købe taletid via vores hjemmeside kræver,at du kan betale enten med Dankort, Visa/-Dankort eller Visa Elektron. Har du ikke et afde ovennævnte kreditkort, kan du købe skra-bekort i f.eks. samtlige TELE-POST Centre.

Glædelig jul

TUSASSGiv dine børn eller din nærmeste en kontant julegave

www.barista.gl er en populær hjemmeside, hvor du kan væremed til de vildeste spil, blandt andet aktion-spillet Counter Strike Source!Der er også kommet det nye Team Fortress 2,som helt sikkert vil få din puls til at stige!

Hvordan kommer jeg i gang?Når du går ind på www.barista.gl går du indunder fanen ”Nethouse” - der vælger du hvil-ket spil du vil spille.

Gratis at spille med!Det er gratis at spille med på www.barista.gl,det eneste du betaler for at spille med restenaf Grønland, er dit forbrug på nettet.

Populære spil– Kæmp med i Counter-Strike Source lige meget om du befinder dig i Nuuk, Tasiilaq eller Qaanaaq!

optankning på nettet

5OnLine nr. 3•2007

guiden

Nu er det juletid, og tid til at blænde opfor endnu en omgang af vores populæremobil-guide. Mobiltelefoner i dag er et vidtbegreb, nogle foretrækker måske blot atden skal kunne ringe, andre er hoppet påden fede GPRS-bølge og surfer hjemmesi-

der via mobilen, og andre igen går måskemere op i, om deres mobil er et fedt lillekamera, som tilfældigvis også kan ringe...Det kan være svært at vælge sin mobil, imange tilfælde spiller prisen også en afgø-rende rolle. Men du kan være ganske rolig:

Man kan finde mange gode og fancy mo-biler, når blot man ved lidt om hvad detegentlig er, man gerne vil have.Vi håber herfra redaktionen at du her påmobil-guiden finder lige netop dén tele-fon, der passer til dig.

Find den rigtige mobil

E-mail-klient Bluetooth

Kalender T9

GPS GPRS

MP3 W-lan

MMS

Nokia 7500 Prism

Pris kr. 1899,-


Kalender T9

GPS GPRS

MP3 W-lan

MMS

Sony Ericsson K850i

Pris kr. 3399,-


Kalender T9

GPS GPRS

MP3 W-lan

MMS

LG KE800

Pris kr. 1899,-

Sony Ericsson W580i

Pris kr. 1999,-


Kalender T9

GPS GPRS

MP3 W-lan

MMS

HTC TyTN II

Pris kr. 4999,-


Kalender T9

GPS GPRS

MP3 W-lan

MMS

Samsung U600

Pris kr. 2499,-


Kalender T9

GPS GPRS

MP3 W-lan

MMS

Sonim Xperience One (XP1)

Pris kr. 2199,-


Kalender T9

GPS GPRS

MP3 W-lan

MMS

Motorola Q9

Pris kr. 3499,-


Kalender T9

GPS GPRS

MP3 W-lan

MMS

Samsung I600

Pris kr. 3699,-


Kalender T9

GPS GPRS

MP3 W-lan

MMS


Man hører sneens knitren når man går, nord-lyset bevæger sig som om det danser, gladeog forventningsfulde børn tæller dagene tiljul. Man kan ikke længere se solen, den kom-mer nemlig først til januar, men på husenesvinduer kan man se julestjerner og mangefarvestrålende lys. Nej, hvor er det dejligt.

I Qeqertarsuaq er der også nogen der glædersig. Familien Mølgaard er nemlig i fuld gang

med juleforberedelserne. Danny på 8 år, Markpå 13 år, samt moderen Najattannguaq ogfaderen Lars Peter. Den ældste af børneneLuusi på 18 år går på GU i Aasiaat, men skalhjem på juleferie.

Faderen Lars Peter har 6 hunde og kører hun-deslæde sammen med børnene i deres fritid.Han ernærer sig som fisker og fanger, hvori-mod moderen arbejder på kontor.

Danny glæder sig meget til jul, og da hanblev spurgt hvilke juleforberedelser de laver,siger han: ”Når julen nærmer sig, tager vi overtil farmor Eva og bager småkager. Dagen førjul er det svært at falde i søvn, så spændendeer det. Julemorgen konkurrerer vi om hvemder først vågner, for den der vågner først,tænder julestjernen og juletræet. Der plejer atvære mange julegaver under træet. Sidste år fik jeg en større radiostyret bil.

Dejlig jul i NordgrønlandNajattaannguaq, datteren Luusi, Mark, og Danny. Faderen Lars Peter er ude at sejle.


Når vi har pakket gaver ud hjemme, plejer viat tage til vores onkel og konen, og dereftertil bedstefar og bedstemor Rosa og Peter”.

Når Danny og familien har spist sammen i ju-ledagene, plejer Danny sammen med sinekammerater at gå rundt og synge julesalmerudenfor husene. De tager en pose med til allede godter de får de forskellige steder. Da jegspurgte ham om han kører hundeslæde, sigerhan: ”Jeg plejer at køre med mine kammera-ter og asasa (det kalder han sin storebror). Viplejer som regel at have tre hunde og hunde-nes navne er Angussuaq, Malamuk og Pluto”.De plejer at tage til den østlige del af byen ogkører over Røde elv, når den er frosset til.

Danny er god til at stå på ski, og han haroven i købet fået en hæderspris som lovendeidrætsmand i Qeqertarsuaq i år. Han var medi grønlandsmesterskaberne for første gang,da han var 6 år, og der blev han nr. 2. Hanspiller også fodbold og har været med til bør-nemesterskaber i Ilulissat og Aasiaat.

Mark skal konfirmeres næste år, og derfor toghan sammen med sin far og familie til Isortoqpå rensdyrsjagt – han skød rensdyr, som deindbudte gæster skal spise. Danny var ogsåmed på jagten.

Mark siger om forbedelserne til jul: ”Vi plejerat lave julepynt og bage småkager. Vi laverogså julegaver til vores forældre og gemmerdem indtil jul. Sidste år lavede jeg en lille reoltil min storesøster og et tøjstativ af træ. Detjeg bedst kan lide ved jul er, når man vågnerjulemorgen, alle er glade og når vi spiser sammen med familien. Vi plejer også at kon-kurrere om, hvem der finder mandelen i ri-sengrøden og den der finder den, får engave”.

Mark har også andet at lave til daglig. Nårhans far rejser, er det ham der sørger for, atfodre deres hunde. Udover det plejer han athjælpe sin familie f.eks. sin onkel. Han plejerogså at tage med på sælfangst. Eller også ta-ger de på rypejagt – sidste gang fangede handog en hare. Mark og hans familie plejernemlig at fange og samle ind til jul. Hvad defanger og samler ind afhænger af årstiden.

Hans mor Najattaannguaq Mølgaard forbere-der sig også til jul:”I år var det første gang, jeg startede så tidligtmed at købe julegaver. Allerede i begyndelsenaf oktober har jeg købt halvdelen af julega-verne, og det er meget godt. Jeg har ogsåsamlet lyng, som jeg kan lave krans af, deplejer nemlig at dufte så godt. Når den førsteadvent nærmer sig, bager jeg småkager sam-men med børnene. Aftenen for jul, begyndervi først at pynte op når børnene er lagt i seng,så børnene først ser juletræet, når de vågnerjulemorgen.

En af de ting som jeg holder af er, når nogen i familien kommer og kigger ind til os, mens vipynter. Og hvis vi ikke er blevet færdige hjæl-per de til”, siger Najattaannguaq.

”Som børn plejede vi at vågne op julemorgentil slik og frugt f.eks. appelsiner og æbler, lagti en underkop til mig og min storebror. Vi fikogså sodavand. Men det er først når morhavde sagt, at nu kunne vi gå ned i stuen frasoveværelset, at vi ilede afsted”. Denne tradi-tion har hun ført videre, og på denne mådefår børnene lov til at spise slik og sodavandfra morgenstunden, den ene dag om året.

”Det vigtigste for mig er det familiemæssigesammenhold, og når man kigger tilbageer det tydeligt, hvor vigtigt det er at holdesammen. At gå i kirke i juledagene og hørekorsang er også en vigtig del. Det hører medtil julen og gør julen endnu mere dejlig,” sigerNajattaannguaq Mølgaard.

Grin og knips løs – med MMSNytåret står for døren, I har måske leget nytårsleg, hvor man harsmå glas som ”øjne” i hovedet, mærkelige tænder klippet ud afen paptallerken, plasticposer i håret og store ører af andre pap-tallerkener. Man sidder og griner, for man ser så skør og morsomud.

Gem øjeblikket, tag mobilen, knips dig selv og dine venner ogsend det til hinanden som MMS. Det koster kun 2 kr.

I kan også fotografere det flotte fyrværkeri og ønske hinandenGodt Nytår.

118-Find det nummer du ligestår og mangler. Ring 118.(NB! Gælder ikke bingo,lotto o. lign.)

Det vigtigste for mig er det familiemæssige

sammenhold, og når mankigger tilbage er det tydeligt,

hvor vigtigt det er at holde sammen.


Nu er tiden kommet til det næste teknologi-skift, hvor satellitkommunikationen ind og udaf Grønland skal afløses af et søkabel medden nyeste lysleder-teknologi.Et søkabel fra Nuuk til Island og Canada meden afgrening ind til Qaqortoq vil ud fra et ka-pacitets- og sikkerhedsmæssigt synspunktvære en god fremtidssikret løsning for udvik-lingen af erhverv og industri i Grønland.Teleforbindelsen mellem Grønland og voresomverden startede i 1925 med en radiotele-grafiforbindelse fra Qeqertarsuaq. Det næsteteknologiskift kom i 1979, hvor den første IN-TELSAT satellitjordstation blev sat i drift iNuuk.

Greenland Connect Cable SurveyEt søkabel gennem de grønlandske farvandehar altid været en stor udfordring, hvilket GNStore Nord måtte erkende, da de drev CAN-TAT kablet mellem Island og Canada med enlanding i Sydgrønland til varetagelse af dentransatlantiske flysikkerhedstjeneste. Isbjer-gene, der kommer rundt Kap Farvel, klippedeofte kablet over ind til Narsarmiut. GN StoreNord’s erfaring var, at kabler langs den grøn-landske kyst skulle bores ned gennem klip-perne, så kablet først kom ud på havbunden

ved en vanddybde på mindst 200 meter.Der er i dag en meget begrænset erfaringmed at nedlægge søkabler i grønlandske far-vande, hvorfor kortlægningen og undersøgel-sen af bundforholdene for kabelruten er afden største vigtighed. En omhyggelig og godforundersøgelse vil være én af de væsentlig- ste faktorer for at få en søkabelforbindelse

med en stor driftsikkerhed og dermed en langlevetid.TELE Greenland har indgået en kontrakt meddet italienske selskab Elettra til at kortlæggeden kommende kabelrute for lyslederkablet”Greenland Connect”. Elettra har til at gen-nemføre forundersøgelsen hyret forsknings-skibet R/V OGS EXPLORA og selskabet MSS(Mediterranean Survey and Services).Foruden besætningen på 16 mand, var der 12teknikere til kortopmålingen, og TELE Green-land havde én teknikker og én repræsentantombord. I alt var vi 30 personer. Vi skal herhuske på, at opmålingen foregik i alle døg-

Fremtidens teleforbindelse – Greenland ConnectAf: Anton M. Christoffersen TELE’s repræsentant på R/V OGS EXPLORA

Teknikerne fra det italienske selskab Elettra gør her Side Scan Sonaren klar til undersøgelse afhavbunden.

Et tredimensionelt billede af havbunden påvej ind til Qaqortoq. På billedet ses en under-søisk dal, hvor søkablet kan graves ned ogvære beskyttet for bl.a. isbjerge.

På vanddybder over 1.700 m lægges kablet frit på havbunden, hvorfiskeredskaber og isbjerge ikke kan ødelægge det.


nets 24 timer, hvor alle arbejdede i to- ellertreholdskift.TELE Greenland har besluttet, at søkablet, forat være bedst beskyttet, skal nedpløjes i hav-bunden indtil en vanddybde på 1.700 m. Påvanddybder over 1.700 m lægges kablet fritpå havbunden, hvor fiskeredskaber og is-bjerge ikke kan ødelægge det.Opmålingen af havbunden foregår i fleretempi. Først gennemsejles hele den planlagterute, hvor en stor Multi Beam Ecco Sounder,der er fastmonteret under bunden af EX-PLORA, opmåler havbunden, således at derkan tegnes to- og tredimensionelle kort afhavbunden med en højdekurve for hver me-ter. Studier af disse kort giver nu mulighed forat finjustere kabelruten, således at man for-søger at undgå at lægge kablet over undersø-iske fjeldtoppe med stigninger og fald på over11 grader.På vanddybder ned til 1.700 m gennemsejlesruten tre gange, hvor man med en Side ScanSonar, der slæbes ca. 10 m over havbunden,måler beskaffenheden af havbunden. Resul-tatet af disse målinger giver detaljerede op-lysninger om, hvorvidt havbunden består afklipper, grus, hårde eller bløde sedimenter.Oplysningerne om beskaffenheden af hav-bunden er meget vigtige for kabelskibet, dergerne skal pløje kablet mindst én meter ned ihavbunden eller lægge det frit på havbunden,hvor en nedpløjning ikke er mulig.

Aftaler med isbjergeneIsbjergene er afgjort den største fare for sø-kablet, for med dem kan man ikke lave afta-

ler. Det kan man med skibsfarten, hvor ankreog fiskeredskaber også kan være til fare foret søkabel. Søkabelruten ind til Nuuk og Qaq-ortoq er nok de mest udsatte steder, men herer vi så heldige, at der begge steder er enmeget dyb undersøisk dal mellem fiskeban-kerne, hvor kablet kan nedpløjes i bunden afden undersøiske dal beskyttet for isbjergeneog til dels for fiskernes redskaber.

Den Midtatlantiske HøjderygSøkablet til Island skal også krydse Den Mid-tatlantiske Højderyg, hvor kablet kommer fraen vanddybde på 3.000 m og skal op overhøjderyggen med en vanddybde på kun 800m. Et helt spektakulært undersøisk bjergland-skab, som søkablet skal føres igennem.På samme måde er søkabelruten ind til Islandsyd for vulkanøen Surtsey også helt speciel.Her passerer kablet gennem områder, hvorder er synlige kratere af udslukte vulkaner.

AfslutningI oktober måned færdiggøres surveyet ind tilMilton på Newfoundland, men her er forhol-dene til forskel for Grønland meget ideelle foret søkabel.Det har været en helt fantastisk sommer, hvorjeg to gange har fået lejlighed til at passereKap Farvel i godt vejr, og TELE Greenland harfået gennemført en god forundersøgelse somgrundlag for en udlægning af det fremtidigesøkabel, der i mange år skal sikre telekom-munikationen mellem Grønland og vores om-verden.

118Det eneste telefonnummer du virkelig behøver at huske er 118 – DIN nummeroplysning

Pas på dinejulegaver!

Glædelig jul&

Godt nytår

Det er meget vigtigt, at manemballerer sine forsendelserpå forsvarlig vis. Så sikrer duogså, at din pakke når hel ogubeskadiget frem. TELE-POST har et stort udvalg afkvalitetsemballage, som dukan benytte, når du senderårets julegaver.

Du kan enten gå ind påwww.post.gl og bestille pap-kasser og boblekonvolutteronline, eller du kan gå ind pådit lokale TELE-POST Cen-ter og købe den ønskede em-ballage.

Vi vil altid meget gernehjælpe dig, såfremt du er itvivl om, hvordan du skalemballere en forsendelse.

Kan købes i dit lokale TELE-POST Center

Kr.1.299,-

SL560 SiemensGigaset BT


Den 21. aug. 2007 blev det første lyslederka-bel i TELE’s historie ”blæst”. Det foregik un-der Nuuk’s stadion. Lyslederkabelet (mikrofi-berkabel) er 500 meter langt og var 10 mi-nutter om at nå TELE-POST bygningen på denanden side af fjeldet. At ”blæse” et kabel vilsige, at det ved hjælp af trykluft blæses gen-nem en i forvejen nedlagt ”kanal”, et kobber-kabel.

Forsøget ved Nuuk stadion lykkedes, selvominstruktør Morten Tygesen var spændt på omde mange bakker og ujævnheder i det grøn-landske landskab ville gøre det svært at nåbestemmelsesstedet. Afdelingschef i Linietek-nisk sektor Kristian Thygesen fortæller, at lys-lederkabelet er købt i Sverige, hvor det bl.a.også bruges i de arktiske områder.

Siden sidste år har der været omfattende ud-

skiftning af kablerne i byerne og bygdernelangs hele kysten. I den forbindelse er derlagt ekstra kabler, der, i tilfælde af nyt søkabelog merforbrug af nettet, skal kunne brugesved hjælp af denne teknik, d.v.s. blæsning aflyslederkabel. Fordelen ved dette er, at manpå den måde kan undgå de store udgravnin-ger til kablerne.

Lyslederkablet har meget større kapacitet endet kobberkabel og det fylder mindre. Et mi-krofiberkabel er ikke tykkere end et menne-skehår. Til gengæld er det mere sårbart endkobber, og derfor er det vigtigt, at det er pak-

ket solidt ind. Hvis lyslederkabelet i fremtidenkommer i brug i Grønland, bliver det f.eks.muligt at kunne se mange flere TV kanaler, ogIP-telefoni og Internetforbindelserne bliverogså meget hurtigere end i dag.

Hvert år holder telefonselskaber i Norden etstort møde kaldet NORSAM, hvor de udvek-sler erfaringer.”Disse møder er meget vigtige for os alle,fordi vi udveksler erfaringer. Vi snakker f.eks.om hvilke materialer der er bedst at bruge ide arktiske egne, og hvilke fejl man børundgå. I år foregik mødet i Danmark og næ-ste år er det vores tur at arrangere et mødeher i landet. Disse møder har vi indtil nu dra-get megen nytte af her i Grønland,” siger Kri-stian Thygesen.

Fremtidig hurtig-forbindelse:

lyslederkabler

Den 21. aug. 2007 blev det første lyslederka-bel i TELE’s historie ”blæst”. Det foregik un-der Nuuk’s stadion. Lyslederkabelet (mikrofi-berkabel) er 500 meter langt og var 10 mi-nutter om at nå TELE-POST bygningen på denanden side af fjeldet. At ”blæse” et kabel vilsige, at det ved hjælp af trykluft blæses gen-nem en i forvejen nedlagt ”kanal”, et kobber-kabel.

Forsøget ved Nuuk stadion lykkedes, selvominstruktør Morten Tygesen var spændt på omde mange bakker og ujævnheder i det grøn-landske landskab ville gøre det svært at nåbestemmelsesstedet. Afdelingschef i Linietek-nisk sektor Kristian Thygesen fortæller, at lys-lederkabelet er købt i Sverige, hvor det bl.a.også bruges i de arktiske områder.

Siden sidste år har der været omfattende ud-

skiftning af kablerne i byerne og bygdernelangs hele kysten. I den forbindelse er derlagt ekstra kabler, der, i tilfælde af nyt søkabelog merforbrug af nettet, skal kunne brugesved hjælp af denne teknik, d.v.s. blæsning aflyslederkabel. Fordelen ved dette er, at manpå den måde kan undgå de store udgravnin-ger til kablerne.

Lyslederkablet har meget større kapacitet endet kobberkabel og det fylder mindre. Et mi-krofiberkabel er ikke tykkere end et menne-skehår. Til gengæld er det mere sårbart endkobber, og derfor er det vigtigt, at det er pak-

ket solidt ind. Hvis lyslederkabelet i fremtidenkommer i brug i Grønland, bliver det f.eks.muligt at kunne se mange flere TV kanaler, ogIP-telefoni og Internetforbindelserne bliverogså meget hurtigere end i dag.

Hvert år holder telefonselskaber i Norden etstort møde kaldet NORSAM, hvor de udvek-sler erfaringer.”Disse møder er meget vigtige for os alle,fordi vi udveksler erfaringer. Vi snakker f.eks.om hvilke materialer der er bedst at bruge ide arktiske egne, og hvilke fejl man børundgå. I år foregik mødet i Danmark og næ-ste år er det vores tur at arrangere et mødeher i landet. Disse møder har vi indtil nu dra-get megen nytte af her i Grønland,” siger Kri-stian Thygesen.

- På billedet ses fra venstre mod højre: Liniemontør Jørgen Boassen, Instruktør Morten Tygesen,og Afdelingschef Kristian Thygesen.

Blæsning af lyslederkabel er en spændendeaffære, men der er også plads til lidt sjov. Niels Gudmandsen (yderst t.v.) smiler, mensJørgen Boassen og Åge Olsen laver kaninører.


SMS TelefonbogenVed du ikke, hvem 34 12 55 er?Send en sms med teksten“TBOG 341255” til 1920, og få svaret!

ServicemålPO

ST

Serv

icem

ålPO

ST

By/Ventetid 0:05:00 0:10:00 0:15:00

IlulissatEkspederet i % 82,2% 95,0% 98,6%

NuukEkspederet i % 83,6% 94,6% 98,1%

QaqortoqEkspederet i % 87,7% 97,5% 99,2%

SisimiutEkspederet i % 77,6% 93,1% 97,8%

AasiaatEkspederet i % 59,6% 78,6% 88,3%

Servicemål 85,0% 95,0% 100,0%

Få en skræddersyet

løsningMed TELE-POST's nye HENT & BRING serviceskal du slet ikke tænke på posten – det klarervi for dig.

Breve og pakker leveres på aftalte tidspunkterdirekte på firmaadressen.

En løsning skræddersyet til din virksomhed.

Kontakt POST Erhverv for nærmere information på tlf. nr. 34 18 35

Besøg vores hjemmeside www.post.glD I N S I K K E R H E D F O R

H U R T I G L E V E R I N G

Her ses ventetiderne for de 5 TELE-POST Centre fra 1. januar til ogmed 30. september 2007:

TELE-POST har fået etableret kundenummer-systemer ved TELE-POST Centrene i Nuuk, Si-simiut, Ilulissat, Aasiaat og Qaqortoq. Vi harbesluttet fremover at offentliggøre venteti-derne og ikke mindst vores fastsatte mål forventetider i Online.

Det er TELE-POST's servicemål, at 85 % afkunderne skal ekspederes indenfor 5 minut-ter, 95 % af kunderne skal være ekspederetindenfor 10 minutter - og 100 % af kunderneskal være ekspederet indenfor 15 minutter.


Selvom meget af det er ren fiktion, er der fak-tisk eksempler på at spækhuggere og menne-sker har påvirket hinanden til hinandens bed-ste. En berømt episode, der kan fortælles korther i Online er, at en flok spækhuggere i detsydvestlige Australien hjalp nogle hvalfangeremed at fange bardehvaler. Denne episodefandt sted i 1920erne. Det siges at spækhug-gerne, ledet af en gammel spækhugger-hankaldet ”Old Tom” gennede bardehvalerne indi en bugt, hvorefter hvalfangerne kunnedræbe bardehvalerne. Udover at genne bar-dehvalerne ind i den lille bugt, informeredespækhuggerne også hvalfangerne om barde-hvalernes tilstedeværelse. Til gengæld for athave hjulpet menneskene med fangsten, fikspækhuggerne lov til at tage tunger og læberfra bardehvalerne, hvorefter de lod restenligge til fangerne.

Klikkene finder fødenSpækhuggeren (Orcinus orca) er den størstedelfin, der findes. Men på de fleste sprog og idaglig tale kalder man den for en hval. Ge-ografisk er spækhuggeren det næstmest ud-bredte pattedyr i verden, de findes både i ark-

tiske og antarktiske regioner og i de varmetropiske have. I Grønland holder spækhugge-ren til langt til havs. De lever her hele året,men er et relativt sjældent syn i kystnære om-råder. Spækhuggeren er et rovdyr, der spiserbåde fisk, fugle, skildpadder, sæler, bardehva-ler, hajer og endda andre tandhvaler. Spæk-huggere er meget akustisk aktive dyr. De haren utrolig variation af klik- og fløjtelyde, somde bruger under jagt og til at kommunikeremed. De bruger også kliklyde til at ekkolokali-sere med. Ekkolokalisering er evnen til atfinde objekter ved at lytte til det reflekteredeekko af klikkene. Spækhuggere bruger ekko-

lokalisering til navigering og til lokalisering afgruppemedlemmer og byttedyr.

TeamworkNår spækhuggere jager, jager de typisk i flok.Nogle af de islandske og norske spækhug-gere har specialiseret sig i at jage sild, og føl-ger fiskens vandrerute.For spækhuggere kan sild være et svært bytteat fange. Dels er det en hurtig og adræt fisk,som kan dykke til dybder dybere end spæk-huggere er i stand til at jage. Og dels har deen veludviklet hørelse, som gør dem i stand tilat høre spækhuggerne over lange afstande

Spækhuggeren – snakkesaligt dyrHusker du filmen om den deprimerede spækhugger Willy, der holdes fanget i enforlystelsespark? Her møder han den unge forældreløse rod Jesse og de bliverhinandens bedste venner og redning og hele filmen ender lykkeligt?

Teflonpander, fjernsyn, mobiltelefoner, smarte tryk på vores tøj ... Alt det, der gør livet nemtog sjovt for os, indeholder farlige kemikalier, der ender i kroppen hos mennesker og dyr. Nårspækhuggerhunner får deres første kalv, dør ungen ofte inden for seks måneder, fordi denbliver forgiftet af mælken fra moderen. Alle de miljøgifte, kemikalier og pesticider, som mo-deren har ophobet i kroppen, ender simpelthen i kalven. Da spækhuggeren er i toppen affødekæden ophober den store mængder tungmetaller og giftstoffer, som er ophobet, opgennem fødekæden i spækhuggerens byttedyr. De norske sildespisende spækhuggere ernogle af de mest forgiftede dyr og overgår selv isbjørnen som er et andet rovdyr i toppen affødekæden.

FOTO: FERNANDO UGARTE

og dermed søge i skjul i dybden. Jagten fore-går med en speciel teknik, som kaldes karru-sel-spisning, hvor spækhuggerne samarbej-der om at drive sildene sammen i tætte sti-mer nær overfladen. Det gør spækhuggerneved hjælp af deres hvide bug og luftboblerfra åndehullet. Hvalerne svømmer rundt omsildestimen og skræmmer dem med denhvide farve, og luftboblerne gør også sit til atsildene bliver bange og stimer sig tætteresammen. Spækhuggerne bruger også lyde tilat jage sildene sammen i tætte stimer. Som-metider drives sildene så tæt sammen nærhavoverfladen at vandet ser ud som om det“koger” af fisk. Når stimen er tætpakket slårhvalerne med halefinnen ind i stimen med ethøjt brag. Trykket fra halefinnen er så stort atfiskene bliver dræbt på stedet eller bedøvetstærkt. Så er der ædegilde!

Fløjt-fløjt – skal det være os to?Spækhuggerflokke består af familiegrupper,ledet af familiens ældste hun. Hver flok harderes egen dialekt af kald, som består af enrække specielle kald. Alle medlemmer af flok-ken kender kaldene og de er oplært. Jo mere

dialekterne af to grupper ligner hinanden, jotættere beslægtet er de to grupper. Man me-ner at et af formålene med dialekterne er, atundgå indavl. En dialekt vil som regel beståaf mellem 7-17 slags kald. En forelsket spæk-huggerhun vil hurtigt vide, om den mage hungodt kunne tænke sig, er for nært beslægtetmed hende. Det finder hun ud af ved at”snakke” med den udkårne eller hans fami-lie. Er lydene meget ens, vil spækhuggerhun-nen vælge en anden mage, som har anderle-des og dermed mere tiltrækkende lyde.

Spækhuggeren (Orcinus orca) har en ty-delig farvemarkering, med en sort ryg,hvidt bryst og hvide sider, og en hvid pletover og bag øjet. De har en stor krop ogrygfinne med en mørkegrå "saddel" vedrygfinnens bagside. Hanner kan blive optil 9,5 meter lange og vejer typisk over 6tons. Hunnerne er mindre med enlængde på op til 8,5 meter og en vægtpå omkring 5 tons.

Kalve fødes med en vægt på ca. 180 kgog er omkring 2,4 meter lange. Spæk-huggeren er den største art af delfiner.Modsat de fleste andre delfiner er luf-ferne på en spækhugger store og runde– mere en pagaj end andre delfinarters.Hannerne har betydeligt større luffer endhunnerne. Rygfinnen på hannerne er optil dobbelt så store som hunnernes, op til1,8 meter høje, og mere trekantet. Hun-nernes er kortere og mere afrundede.

(Kilde: da.wikipedia.org/wiki/Spækhug-ger & Pinngortitaleriffik / Grønlands Na-turinstitut)

Gamle damerHunnerne bliver kønsmodne omkring 15-års-alderen. Dieperioden varierer fra 15til 18 måneder. Mødrene får en kalv om-kring hvert femte år. Kalve kan kommepå alle tider af året, men vintermåne-derne er de mest populære. Hunnernekan få kalve indtil ca. 40-års-alderen, såde kan i gennemsnit opfostre fem unger.Hunnerne bliver typisk op til 50 år, menkan i ekstreme tilfælde blive over 80 el-ler 90 år gamle.

Hanner bliver kønsmodne ved 15-års-al-deren, men reproducerer typisk ikke, førde bliver 21 år. Hanner lever til de bliverca. 35 år, men har en stærkt faldendegennemsnitlig levealder. De kan dogogså, i ekstreme tilfælde, blive lige sågamle som de ældste hunner.

(Kilde: da.wikipedia.org/wiki/Spækhug-ger & Pinngortitaleriffik / Grønlands Na-turinstitut)


Den nye prisfolder 2008 kan allerede NU downloades frawww.post.gl

Du kan også hente den i dit lokale TELE-POST Center.

Nye priserFra d. 14. januar 2008 reguleres priserne påpostale gebyrer og tillægsydelser. Det berører

bl.a. postopkrævningsforsendel-ser og indbetalingskort.

Det betyder at gebyret for atforetage en indbetaling på etTELE-POST Center stiger fra kr.21,- til kr. 23 ,- samt at tillægsy-delsen for afsendelse af en post-opkrævningsforsendelse internt iGrønland stiger fra kr. 20,- til kr.23,-.

Til gengæld er priserne for af-sendelse af almindelige breveog postpakker uændrede.

FOTO: MALENE SIMON


Hvis du vil være rigtig mobil, når du er ude atrejse, så tag din mobiltelefon med:Et GSM abonnement (-post-paid) kan du brugei mange lande. Til at tale i, til at SMS’se medog efterhånden også anvende GPRS på.

Med GPRS kan du bl.a. gå på hjemmesider,læse mails og sende MMS’er alt efter hvad duselv ønsker at sætte det op til.

Du kan ikke bruge TUSASS i udlandetTELE-POST Greenland har aftaler med mereend 60 operatører rundt om i verden.Denne kreds udvides stadig og 30-40 nye erpå vej.På TELE-POST’s hjemmeside www.tele.gl kandu se hvilke lande vi har roamingpartnere i ogdu kan på hver enkelt operatørs hjemmesidese hvilken dækning de har.

Når man bruger sin telefon i udlandet betalerman også for at modtage kald.Man skal også være opmærksom på, at det erden udenlandske operatør der fastsætter pri-sen for at have vores abonnenter på besøg.Der er betydelig forskel i de priser operatørernetager. Såvel samtaletakster, som prisen for atsende data, kan være mere end 10 gangestørre end vore hjemlige takster og priser. Manskal derfor altid nøje overveje om man f.eks. vilbibeholde automatiske opdateringer.Du kan rette henvendelse til TELEs Kundecen-ter på 808080 hvis du vil høre mere om roa-mingtaksterne i det land du skal besøge.

Hvis du oplever, at roamingforbindelsen ikkevirker fuldt ud er det væsentligt for TELE-POSTat du fejlmelder det. Hvis du har mulighed fordet, må du meget gerne fejlmelde det alleredemens du er i udlandet.Mailadressen er [email protected]

I TELE-POST er vi i år begyndt af få foretageteksterne kvalitetsmålinger på levering af lo-kale breve i de grønlandske byer.I uge 11 og uge 12 2007 havde vi såledesbrevtests i Nuuk og Sisimiut. Kvalitetsmålin-gerne viste dengang, at i Nuuk var 95,80 %af alle breve afleveret til modtageren rettidigt,og i Sisimiut var tallet 94,20 %.Ved en aflevering skal forstås, at brevet erlagt ind i en postboks eller lagt i brevkasse/brevindkast ved kundens bopæl.

POST under lupNår TELE-POST får lavet kvalitetsmålinger,sker det ved hjælp af et uvildigt firma. I år har

det været Grønlands Revisionskontor A/S, derhar foretaget de uvildige kvalitetsmålinger.De enkelte TELE-POST Centre er naturligvisuvidende om, hvornår der bliver foretagetmålinger i deres by.Der vil komme endnu en uvildig undersøgelseher i sidste kvartal af 2007, hvor fire af voresTELE-POST Centre vil blive målt.I TELE-POST måler vi på kvaliteten af brevefor at yde en god service til vores kunder, deter vores stolthed, at vi kan levere professionelservice og produkter og tjenester af høj stan-dard.TELE-POST ønsker at være kundernes og sam-fundets garant for, at adgangen til postal lo-

gistik i Grønland kan bidrage til produktivitet,økonomisk vækst og skabelse af nye kompe-tencegivende arbejdspladser og virksomhe-der. Det er vores ønske at være anerkendt ogrespekteret som en veldreven virksomhed.

Breve til tiden

POST Greenlands servicemål på breve er jvf.vores "Forretningsbetingelser for Breve -Indland":1. Breve (A) omdeles som minimum 2 gange

om ugen pr. husstand.2. Omdeling finder alene sted i byerne Aa-

siaat, Ilulissat, Maniitsoq, Nanortalik, Nar-saq, Nuuk/Nuussuaq, Paamiut, Qaqortoq,Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Sisimiut, Ta-siilaq, Upernavik samt Uummannaq.

3. Der foretages ikke omdeling i bygder,yderdistrikter, områder uden for kommu-nal inddeling, fåreholdersteder, fangst-pladser, sommerbopladser o.lign.

4. Breve (A) til postbokskunder i byer opsor-teres i postboks straks efter ankomst tilposthuset på hverdage mellem kl. 08.00 -17.00, og på lørdage mellem kl. 08.00 -12.00.

5. Lokale Breve prissættes som Økonomi-

breve (B). Lokale breve til postbokskun-der indleveret til posthuset på hverdagefør kl. 15.00 skal opsorteres i postbokssamme dag.

6. Almindelige breve kan afhentes hosPOST Greenlands samarbejdspartnere ide byer og bygder, hvor omdeling af al-mindelige breve ikke finder sted.

Tag din telefon med ud atrejse – bliv mobil

SMS Telefonbogen Kan du ikke lige huske hvad nummer Lars

Hansen har? SMS “TBOG Lars Hansen” til 1920, så kan din mobil finde ud afdet for dig.

Tag din telefon med ud atrejse – bliv mobil

15OnLine nr.3•2007

Det er mørkt, det er koldt og orange jule-stjerner lyser op overalt – i boligblokke, ifamiliehuse, mange mennesker smiler lidtmere i julen og mange søde dufte fylderens næsebor. Lad dig inspirere af det.Køb en stak julekort, et ark med de smukkejulefrimærker, en stak kuverter – måskemed julemotiv, og sæt dig ned med en kopdampende varm cacao eller gløgg, stearin-lys på bordet og find din bedste kuglepenfrem. Tænk på de mennesker du ikke harhørt fra længe – kontakter, der måske skalfornys, mennesker du tænker på med etsmil. Glæd dem. Med et håndskrevet jule-kort fra dig og din familie.

Vi ved godt, at det er tusinde gange nem-mere at klikke sig ind på en julehjemme-side og sende kortene elektronisk. Men idenne fortravlede verden må man ogsåkunne sætte sig ned af og til – slukke com-puteren og fordybe sig i skriftens vidunder-lige verden.Det kan være guld værd selvom det måskeer en smule besværligt, for i sidste endedrejer det sig om at sprede glæde – og détgør et håndskrevet julekort.

Du kan f.eks. klippe dette kort ud og sendetil en, du holder af.


Sluk computeren – og skriv!

Påklæbfrimærke

her

VIND EN MOBILTIL EN VÆRDI AF

kr. 2.999,-

Deltag i vores spørgeskemaundersøgelsepå www.tele.gl, og vind

en lækker HTC Touch mobiltelefon!

Læs mere på www.tele.glTE

LE-P

OST

, pos

tbox

100

2, 3

900

Nuu

k w

ww

.tel

e.gl

w

ww

.pos

t.gl

w

ww

.sta

mps

.gl

n

uan.

gl

K A N K Ø B E S I D I T L O K A L E T E L E - P O S T C E N T E R

LinksJulen står for døren, og har du svært ved at finde den perfekte gave, kan dui ro og mag surfe hjemmesider med de skønneste julegave ideer. Vi bringeret par sider her og ønsker jer en glædelig jul og et godt nytår.

http://atlanticmusicshop.gl/Alt i musik, musikinstrumenter m.m. Leverer til hele Grønland.Online cd-shop med musik-nostalgi for feinschmeckere.

http://www.arcticoptik.gl/– Fører de vildeste kontaktlinser til de store fester. Få øjne som en kat, enslange, eller skift din øjenfarve for en aften.

http://www.huntinglife.gl/Alt i jagtudstyr kan du købe her.

http://www.sika-mut.dk/Flotte produkter i sælskind og moskusuld, tørklæder m.m. Find den perfektejulegave her.

http://www.unik.glGaveartikler, sy og strik, the, ure, Groenlandica og meget mere finder du her.

http://www.atuagkat.com/Find den gode bog her. Atuagkat er Grønlands største online boghandel.

FantastiskeGoogle Earth

http://earth.google.com/Vi har vidst i et stykke tid, at man kan følge isbjørnenes vandring medGoogle Earth, og det har også vist sig at være ganske underholdende at sehvor man bor henne, eller hvor ens ven bor via Google Earth. Jeg brugerbl.a. også selv Google Earth til at se de steder jeg godt kunne tænke mig atrejse hen på ferie ...

Leg Kamikaze pilot og gør luftrummet usikkertMen Google Earth er mere end et smart kortværktøj. Indbygget i GoogleEarth er et stykke legetøj, nemlig en flysimulator, hvor man kan lege pilotmed hele verden som arbejdsplads. Du kan for eksempel selv vælge, hvilkenlufthavn, du vil lette fra, hvor du vil lande, du kan vælge at være et F16 ja-gerfly eller et SR22 fly. Programmet er meget virkelighedstro, fordi den er ba-seret på Google Earths satellitfotos.Hvis du skal op at flyve med Google Earth og lette fra f.eks. Kennedy Airport,skal du blot installere den seneste version af Google Earth. Du bruger ta-sterne Ctrl + Alt + A til at starte din flysimulator med.God fornøjelse – og pas på i luften ... :0)

Vi er her fra Onlines redaktion meget stolte ogglade over at kunne præsentere Buuarsikkut af Ro-bert Holmene.Buuarsikkut vil komme i hver Online og vil med sinpragtfulde snørklede humor gøre os lidt klogere påkommunikation i Dagens Grønland.

Buuarsikkut så dagens lys i 2001, hvor han var fastgæst på Nuuk Ugeavis.

Robert Holmene tegner for Sermitsiaq, og påwww.sermitsiaq.gl kan du også finde ”Buuarsik-kut, hvor han er fast inventar.

Robert Holmene, født i 1969. Beskæf-tigelse: Områdeleder for kunsthånd-værk og husflid hos Pilersuisoq A/S.

Se mere om Robert Holmene påwww.holmene.net

Alletiders Buuarsikkut i Online

Julen er stemning. Den stemning manfornemmer, når sneens knirken underfødderne lukker larm og stress ude. Denstemning man fornemmer, når man op-dager alle lysene i mørket, og pludseliglægger mærke til alle de søde dufte oglyde fra butikkerne i byen. Man glemmerfor en stund, at det er mørkt, når mangår på arbejde, og mørkt, når man gårhjem igen. Julen er stemning – hyggeligstemning.

Helt særligt for Grønland er de mangeorange julestjerner, som hænges op i vin-duer overalt i byen. Hyggelige og stem-ningsfulde, det er de. Sammen med allelysene bringer de minder om barndom-men og om alt, hvad julen betyder. Menjulen er også en tid, hvor man føler sorg.Et menneske mærker i julen meget stær-kere end ellers tabet af sine kære, måskefordi julen handler om traditioner, ogman husker hvad man lavede sidste jul,og hvem man var sammen med. Der ernærmest noget åndeligt over julen; vi vedikke præcist hvorfor, men vi glædes ogføler sorgen på én og samme tid, hvergang det bliver jul.Motivet på Ivalu Risagers smukke julefri-mærker er de orange stjerner og stearin-lysene, som symboler på hele den stem-ning, vi forbinder med julen i Grønland.Typografi af Dorit Olsen.

Glædelig jul Glædelig jul

[email protected] • Tlf: 98 11 55

Documents

Online nr. 3, 2007