HRN_01_2005

Hærnyt

2005

1

TV2 havde for en tid si-den en særdeles popu-lær serie udsendelserbygget over hverdagen ibataljonen i Irak. Vi harværet med bag histori-en og cameraet og fulgtden komplicerede pro-cedure, det er at lave tvunder ekstreme for-hold.Side 12.

Hærens Basis Uddan-nelse er under vejs vedflere regimenter. Senesthar Jydske Dragonregi-ment gennemført denkombinerede uddannel-se med et godt resultat.De værnepligtige vilgerne og gør det godt.Side 16.

Forsvarets ammunitionsryddere har fået en betydeligt forynget udga-ve af den legendariske bomberobot »Rullemarie«. Den er ledningsløs,kan se og høre i mørke og radiostyret. Og der er god brug for den.Godt 300 gange om året bliver der kaldt på et EOD-team!Side 11.

HÆRNYT 1-2005Side 2

Redaktion:

Ansvarhavende redaktør:Oberstløjtnant H. R. SommerHærens Operative Kommando

Redaktionsgruppe:Kaj-Ivan Bæk, DJ, red. chefMajor Jens LønborgMajor Jan Brinck, PIO/HOKSeniorsergent Ole Nielsen, HOKLisbeth Norre, Info, HMAKPia Aa. Gadeberg, Info, HMAKLayout/Pre-press:ComPress, Holstebro

Foto:Hvor fotografens navn ikke erangivet tilhører ophavsretten for-fatteren eller redaktionen.

Oplag: 7000.

Hærnyt udkommer fire gangeårligt.Årsabonnement kr. 125,-.

Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

ISSN 0901 - 2540

Tryk:Scanprint a/s. Vegeta-bilske farver på CyclusPrint. Svanemærkelicens nummer 241 055.

Hærnyt udgives afHærens Operative KommandoPostboks 59, 7470 Karup J

Hærens MaterielkommandoArsenalvej 55, 9800 Hjørring

Forsvarsforliget er stille og roligt ved at falde på pladsved berørte myndigheder. Selv om mange endnu ikkekan overskue alle konsekvenser, så mener chefen forUdviklingsafdelingen ved Hærens Operative Kommando,at forliget er så godt, at hæren bør give det en ærligchance.Side 4.

- Ud fra et militært synspunkt og i betragtning af degeografiske forhold må forsvaret af Danmark ogSlesvig-Holsten med omliggende farvande betragtessom én opgave, og det er derfor naturligt og mågive det bedste resultat, at opgaven samles på énhånd. Det er begrundelsen for Enhedskommandoenmed én chef i toppen.Sådan sagde forsvarsminister Poul Hansen (S) i enredegørelse i folketingsmødet den 7. december1961.Vi har set på enheden i historiens lysSide 6.

Side 3HÆRNYT 1-2005

Besøg HOK’s hjemmeside på Internettet på:www.hok.dk

Kommentarer eller ideer til Hærnyt samt evt.forsendelse kan rettes til redaktionen på9710 1550 - lok. 7029 eller på email til [email protected]

Nummer 1

2005Marts

Læs inde i bladet:Danskere træner irakere . . . . . . . . . . . . . . . . . 5Anders Lassen legat til to Irak-soldater . . . . . 14Min far er soldat – børnebog . . . . . . . . . . . . . 15Dag 276 - orloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Bilsyn i forsvaret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Computerskærme gør gavn i Rumænien . . . 24Nye bøger / 60-års dagen for befrielsen . . . . 25Kort Nyt / Navne – . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Østsamarbejdet gør stadig gavn . . . . . . . . . . 28Jenser i orkan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Sejlsport i Forsvaret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Nyt fra DEOS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33Medaljens forside / DANCON-march . . . . . . . 34Nye flykendere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Logistik har det med at halte bagefter de operative planer – ganske enkeltfordi man ikke kender de logistiske behov, før opgaven er formuleret. Menhos HMAK er man efterhånden blevet ganske ferme til at gætte, hvad felt-enhederne skal bruge – og så handler man – hurtigt!Side 8.

CIMIC-arbejdet kan forekommeat være en ny oplevelse hvergang. Alligevel samler de enkeltehold erfaring, som bruges bådemilitært og i samarbejde med delokale myndigheder, organisatio-ner og enkeltpersoner så indsat-sen bliver stadig mere helstøbt.Side 20.

HÆRNYT 1-2005

Af Peter Bartramoberstløjtnant, chef for udvik-lingsafdelingen,Hærens Operative Kommando

Nu er hærens strukturstort set fastlagt, ogarbejdet med at overgåtil ’den nye hær’ erbegyndt.

Vi ønsker vel alle, at den transfor-mation af hæren, som forsvarsforli-get gør nødvendig, sker så hurtigtsom muligt. Så kan vi fokusere påde nye opgaver og de nye enhe-der. Men en lang række hensynskal drages ind i planlægningen oggennemførelsen. Set udefra kandet virke som en meget langsom-melig proces uden det store mo-mentum.

Man skal dog huske på, at enrække forudsætninger skal på plads,inden hæren kan blive transforme-ret. Både driftsstruktur, ansvarsfor-deling, økonomikoncept, bered-skabsforhold, uddannelsesansvarog personelforvaltningsregler kræ-ver justering. Arbejdet med disseforhold har taget tid, men proces-sen var nødvendig.

Markante tiltagPå denne baggrund er det vel na-turligt, at det, vi gerne vil gøre idag, i nogle tilfælde må vente til imorgen. Når det er sagt, er der fak-tisk allerede gennemført markanteændringer og tiltag:

Store dele af 2 Brigade er opret-tet og personel beordret i nye stil-linger

Hærens basisuddannelse er på-begyndt i sin endelige form, og re-aktionsstyrkeuddannelsen er klartil gennemførelse fra juni.

Ansvaret for at uddanne enhe-der er taget fra regimenterne oglagt over til Danske Division.

En række enheder er (forberedt)nedlagt, bl. a. Den Danske Interna-tionale Brigade.

De første forberedende tiltagmed henblik på sammenlægningaf Jydske Dragonregiment og Prin-sens Livregiment, henholdsvis Dron-ningens Artilleriregiment og Kon-gens Artilleriregiment er iværksat.

»Vækstenheder« for den nye

hær er udpeget og bliver tilført per-sonel og materiel

ImplementeringenHærens Operative Kommando harsat et større implementeringsar-bejde i gang, hvor hærens myndig-heder bliver inddraget i en rækkeprojektgrupper.

Midt i denne proces er der gi-vetvis mange, som endnu ikke haret klart billede af, hvor de skal for-rette tjeneste, eller som finder dennye struktur med de funktionelletjenester uoverskuelig. Måske næ-rer nogle endda skepsis over for,om de nye tanker kan gennemfø-res.

Det er min personlige opfattel-se, at systemet kan bringes til atfungere, og på mange områder erjeg overbevist om, at vi – når viførst har vænnet os til de nye orga-nisationer og den ændrede an-svarsfordeling – vil opleve, at dag-ligdagen bliver lettere og giverden operative struktur bedre mu-

ligheder og vilkår.

Giv hæren en chanceNaturligvis vil der være områder,som skal efterreguleres, enten for-di vi har vurderet situationen for-kert, fordi det nye koncept ændrerden måde, vi anvender vores res-sourcer på, eller fordi vores proce-durer skal justeres. Lad os dogikke skræmme af sådanne forestil-linger, men i stedet søge de mulig-heder, der byder sig for konstruk-tivt at justere hæren i takt med atbehovet opstår.

Jeg drøfter ofte forskellige as-pekter af »den nye hær« med kol-legaer. I mange tilfælde giver dia-logen anledning til at justere voresarbejde i positiv retning. Jeg håber,mange fortsat vil være engageret iarbejdet, vi har brug for hårdt ar-bejde, sagsbehandlere med »blod«i øjnene, erfaring og indsigt, menogså mental fleksibilitet og mod tilat give den nye hær en chance –det fortjener den!

Nyt forlig, og hvad så?

Hæren står over for nye opgaver, som kræver ikke så lidt tilpasning og justering. Menforliget er så godt, at Hæren virkelig fortjener en chance for at få det til at virke. Foto:Erik Johansen.

Side 4

Side 5 HÆRNYT 1-2005

Af HOK Presse

Danske eksperter er i gang med atuddanne officererne i den nye ira-kiske hær. Det danske bidrag tilNATO’s træningsmission i Bagdadomfatter ti danske officerer og be-falingsmænd, der sammen med an-dre landes rådgivere hjælper ira-kerne med at oprette de nødven-dige militære myndigheder og ud-danne et officerskorps til at be-mande dem.

Målet er at gøre irakerne »selv-kørende«. Med tiden skal de iraki-ske officerer selv kunne føre enhe-derne, uddanne soldaterne og ind-købe det nødvendige materiel.Men danskerne ved godt, at detkan tage tid. Sikkerhedssituatio-nen, økonomien og irakernes frem-skridt er nemlig svære elementerat forudsige.

- Fremdriften sker gradvist, så-dan at vi først overgår til fase to,når fase et er gennemført. På denmåde kan man sige, at missionener begivenhedsstyret frem for tids-styret, forklarer oberstløjtnant MaxNielsen, der er assistent for missi-onens danske næstkommanderen-de generalmajor Agner Rokos.

Fart på træningenDanskerne er indkvarteret ien lejr bag den amerikanskeambassade i Bagdad. De syvofficerer og tre be-falingsmænd skal bådevære med til at løse admini-strative opgaver og gennem-føre praktisk uddannelse afirakernes kommende mili-tære ledere.

Sydøst for Bagdad bliverdet gamle militærakademimoderniseret. Officererneskal bl. a. lære om effektivekommando- og kontrolsy-stemer. Der skal også oprettes enmaterielkommando, som bl. a. kanbeslutte, hvilke køretøjer, radioerog håndvåben de irakiske sikker-hedsstyrker får brug for. Endeligskal danskerne hjælpe til med atstable en uddannelseskommandopå benene, så der kommer fart påtræningen af de irakiske soldater,som skal overtage ansvaret for lan-dets sikkerhed.

Det er ikke meningen, at de mul-tinationale rådgivere skal trækkeløsninger ned over hovedet på ira-kerne.

- Irakerne deltager i beslutnin-

gerne. NATO rådgiver og hjælpermed modeller, finansiering ogundervisere, men endemålet ernaturligvis at gøre irakerne i standtil at styre det hele selv, fortællerMax Nielsen.

Danskere træner irakiske officerer

Chefsergent Karl Boysen ser ud over detfremmedartede område (oven for),mens generalmajor A. Rokos (nr. fire fravenstre) herunder diskuterer med briti-ske og irakiske officerer.


Da Enhedskommandoenkom til Karup i DanmarkAf Hans Vedholmoberstløjtnant-R, Chef for Presse- og InformationsCenter ved stab HOK

Der var kold krig ibegyndelsen af1960’erne, men oprettel-sen af en fælles kom-mando for Østersø-området styrkede Dan-mark.

- Ud fra et militært synspunkt og ibetragtning af de geografiske for-hold må forsvaret af Danmark ogSlesvig-Holsten med omliggendefarvande betragtes som én opga-ve, og det er derfor naturligt og mågive det bedste resultat, at opga-ven samles på én hånd. Det er be-grundelsen for Enhedskommando-en med én chef i toppen.

Sådan sagde forsvarsminister PoulHansen (S) i en redegørelse i fol-ketingsmødet den 7. december1961.

Umiddelbart efter folketingsde-battens afslutning blev den øverst-kommanderende for de fælles for-svarsstyrker i Europa, den ameri-kanske general Lauris Nordstad,underrettet om den danske god-kendelse og om, at regeringen vil-le udpege generalløjtnant Tage An-

dersen som Enhedskommandoenschef. Efter at sagen den 8. decem-ber havde været forelagt Det Nord-atlantiske Råd i Paris, kunne gene-ral Norstad samme dag udsendemeddelelse om, at Enhedskom-mandoen var blevet oprettet.

NATO-hovedkvarteret BALTAP iKarup var en realitet og begyndtesit praktiske virke den 8. januar1962.

Rigtig kold krigDen militære situation i slutningenaf 1950’erne og i begyndelsen af1960’erne var på mange måderfastlåst, og det var frygt og mis-tænksomhed, der prægede bådeNATO-landene og Warszawapag-tens medlemmer. Europa var delt.Det samme var Tyskland. Oprettel-sen af Forbundsrepublikken Tysk-land (Vesttyskland) i 1949 førte tiloprettelsen af Den Tyske Demo-kratiske Republik (DDR), og dervar blokade af Vestberlin.

I 1955 blev Vesttyskland optageti NATO, så vesttyskerne også kun-ne deltage i forsvaret af Vesteuro-pa. Der var nemlig en ikke ube-grundet frygt for, at Sovjetunionenvar parat til at starte et angreb påVesteuropa. Resultatet var en mili-tær oprustning på begge sider, ogdet eneste, som tilsyneladende kun-ne holde dem i skak, var, at beggeparter havde atomvåben.

Tre regionerI Europa var NATO opdelt i tre re-gioner. En syd-, en central- og ennordregion, og grænsen mellem cen-tral- og nordregionen var ved flo-den Elben, der løber gennem Ham-borg.

Det stod tidligt klart for de mili-tære planlæggere, at strædernegennem de danske farvande var afafgørende strategisk betydning forden sovjetiske flåde. Der måttederfor etableres et forsvar af denvestlige del af Østersøen og hertilskulle Vesttyskland naturligvis og-så bidrage. Derfor startede NATO

allerede i 1956 en planlægnings-gruppe, der skulle komme medforslag til, hvordan man kunne sam-ordne søstridskræfterne i Østersø-en. Det stod dog hurtigt klart, atder var behov for også at inddragehærstyrker og flystyrker i forsvaretaf området.

I Danmark var situationen præ-get af den politiske situation. Dervar direkte modstand mod atom-våben på dansk grund, og regerin-gen havde også afvist at stationerefremmede flystyrker i Danmark ifredstid. Men forstærkninger villevære nødvendige i en krigssituati-on, og hvis de skulle kunne nåfrem, så måtte der ske en planlæg-ning af, hvordan det kunne ske.

Tyske bekymringerI den nyoprettede vesttyske statbegyndte man også at stille krav.Hvis vesttyske tropper skulle væremed til at forsvare Jylland og even-tuelt trække sig tilbage gennemJylland, så måtte der etableres de-poter i Jylland med oplægning afammunition og materiel. Det var e-gentlig en national opgave, menbare tanken om tyske depoter iDanmark vakte voldsom harme ogmodstand, så løsningen blev, at derblev etableret depoter i NATO-re-gi.

De beskedne danske bidrag tilforsvaret frem til forsvarsordningenaf 1960 førte også til, at tyskernestillede sig tvivlende over for, omDanmark var i stand til at leve optil sine forpligtelser. Så hvis der ik-ke kunne findes løsninger på de-pot-sagen, så måtte grænsen mel-lem central- og nordregionen flyt-tes op til den dansk-tyske grænse.Den slags tanker blev ikke velmodtaget i København, og de varstærkt medvirkende til, at regerin-gen ønskede en løsning i NATO-regi.

ModstandI sommeren 1961 var tingene vedat falde på plads, og så kom der

Generalløjtnant Tage Andersen blev den første chef for Enhedskommandoen.NATO-hovedkvarteret i Karup begyndte sit virke 8. januar 1962.


uventet hjælp udefra. Den 31. au-gust startede DDR med at byggeen mur gennem Berlin, så Øst- ogVestberlin blev helt adskilte. Detskabte fornyet krisestemning ogmedvirkede til, at NATO-samarbej-det kom i omdrejninger.

Og i Danmark var der siden 1960en regering bestående af Socialde-mokratiet og Det Radikale Venstre.I 1960 havde regeringen med møjeog besvær fået vedtaget en for-svarsordning, som de radikale forførste gang havde stemt for. Nu varder så spørgsmålet om Enheds-kommandoen. De radikale var for-beholdne, men i Socialdemokrati-et forlangte man, at Det RadikaleVenstre skulle stemme for opret-telsen, hvis partiet ønskede atfortsætte i regeringen. Det blev af-gørende, for de fremtrædende ra-dikale ministre ønskede ikke atsprænge regeringen på det spørgs-mål og på netop det tidspunkt.

Debatten i Folketinget sluttedemed, at forslaget om oprettelse afen Enhedskommando blev vedta-get med 149 stemmer mod 13.

Lige inden afstemningen havdeformanden for Socialistisk Folke-parti, Aksel Larsen, stillet et dags-ordensforslag om, at spørgsmåletskulle sendes ud til folkeafstem-ning, men punktet bortfaldt medflertallets afgørelse.

MultinationalEnhedskommandoen var skabtmed en chef for de allierede styr-ker i den sydlige del af NATO’snordregion (COMBALTAP), som al-tid skulle være en dansk general.

Under sig skulle han have firechefer. En chef for flådestyrkerne(COMNAVBALTAP), der skulle væ-re skiftevis dansk og tysk og medhovedkvarter i Kiel. Chefen for fly-verstyrkerne (COMAIRBALTAP) skul-le altid være dansker og med ho-vedkvarter i Karup.

Chefen for landstyrkerne på Sjæl-land og Bornholm (COMLAND-ZEALAND) skulle altid være dan-sker og med en ren dansk stab.Endelig var der chefen for land-styrkerne i Jylland, på Fyn og iSlesvig-Holsten (COMLANDJUT),der skulle være skiftevis dansk ogtysk og med hovedkvarter i Rends-borg.

KritikAllerede den 12. og den 13. de-cember kom der kritik fra den sov-jetiske og den polske regering. Det

hed blandt andet, at den danskeregerings handlemåde forværrerforholdet mellem Sovjetunionenog Danmark og vanskeliggør Dan-marks neutrale naboers stilling.Den påtænkte henlæggelse afBornholm under Enhedskomman-doen strider også imod ånd ogbogstav i den danske regerings for-sikringer af 8. marts 1946 om, atDanmark er rede til med sine egnestyrker uden nogen som helst del-tagelse af udenlandske tropper atbesætte Bornholm og dér fuldt udoprette sin forvaltning.

Statsminister Viggo Kampmannafgav den 14. december en erklæ-ring, der var ganske skarp, og somafviste de fremførte synspunkter.

Det understregedes i erklæringen,at Danmarks deltagelse i NATOalene tjente defensive formål, atForbundsrepublikken Tysklandsdeltagelse i NATO ikke ændredealliancens rent defensive karakter,samt at den nu oprettede enheds-kommando var en NATO-komman-do og ikke som af Sovjetunionenhævdet et dansk-tysk arrangementmed tysk dominans. Og erklærin-gen fortsatte: Gennemførelsen afenhedskommandoen betyder in-gen ændring i den bestående til-stand, hvorefter der kun er danskestyrker på Bornholm under danskkommando.


Af LogistikafdelingenHærens Materielkommando

»NATO deployerede i går sin reak-tionsstyrke. Danmark er med ifront med pansrede biler, lette tel-te og et køkken på en trailer – klartil indsættelse!«

Sådan kunne pressen præsente-re en historie med fokus på mate-rielindholdet ved en udsendt danskstyrke. Historien vil dog næppeblive fortalt i den form, hvis vi ikkeselv gør det!

Hærens Materielkommando (HMAK)lever fint med i det daglige med atvære en forholdsvis anonym med-spiller i opstillingen af enheder ogstøtten til de udsendte. Ikke destomindre arbejder vi hele tiden sam-men med alle andre logistiskepartnere om at yde en tilfredsstil-lende logistisk støtte til kunderneinden for de givne rammer.

I vores virksomhed har vi øjnenestift rettet mod de højest priorite-rede kunder – de udsendte styrker– men har også fokus på enheder,som skal opstilles på højt bered-skab. I skrivende stund har vi i enperiode medvirket til opstilling afdet danske bidrag til NATO Re-sponse Force hold 4 (NRF-4). Det-te består primært af den 1 LetteOpklaringseskadron fra Bornholmsamt et nationalt støtteelement fraAalborg. Lad os kigge lidt nærmerepå denne opgave.

Tiden er kortEn af HMAK daglige logistiske ud-fordringer er den begrænsede tidtil indkøb og anskaffelser.

HMAK er over en bred kam medtil at udruste enheder med allere-de kendt såvel nyt materiel. Dettearbejde foregår ofte i kamp modtiden, fordi det formelle grundlag

for opstilling af enheder ofte kom-mer sent i forhold til det arbejdeog dermed den tid, som HMAKskal bruge i forhold til at indkøbemateriel og forhandle serviceydel-ser hos de civile leverandører,samt til at modificere materiel ogkøretøjer, indbygge udstyr m. m.

Der er sjældent mulighed foroplægning af materiel på lager,udover det materiel, der netop ernødvendigt for at kunne servicereeksisterende enheder i drift. Detteer for så vidt en ganske fornuftigforretningsfilosofi, når vi nu en ganger en virksomhed, der er kroniskafhængig af økonomiske midler tilinddækning af akutte materielbe-hov. Det betyder, at vi ofte skal udmed kort varsel og indkøbe mate-riel, når vi skal opstille enheder tilnye opgaver.

For at reducere tiden til at tilve-jebringe materiel henvender vi os

Aktiv Logistisk Føring – når HMAK følger trop

… om klargøringen af et bidrag til NATO-styrke

NATO Response Force hold 4 omfatter blandt andet 1. Lette Opklaringseskadron fra Bornholm. De har prøvet det mange gangeog er vant til at reagere med kort varsel.

HÆRNYT 1-2005 Side 9

til vore civile leverandører såsnart, at der foreligger et tilstræk-kelig sikkert grundlag om at udsen-de en enhed. Vi afventer ikke tilder foreligger et fuldstændigt op-stillingsgrundlag, hvor enhederneer normeret med materiel og ud-styr, som efterfølgende kan rekvi-reres i DeMars af de opstillenderegimenter. Nogle civile udbyderehar vi endog så fint et samarbejdemed, at vi rent faktisk kan lave for-håndsreservationer på materiel ogudstyr, som vi med sikkerhed ved,vi kan få brug for. Det sikrer en hur-tig levering, når behovet opstår.

Ved opstilling af NRF-4 bidragetgik vi allerede i gang, da der forelåen skitse over det væsentligstemateriel. Vi fik placeret ordrer vedleverandører og informeret denlogistiske fødekæde om de forven-tede leveringstider m. m. Side-løbende hermed blev det formelleopstillingsgrundlag oprettet i De-Mars, så opstillende regimenterkunne begynde at oprette rekvisi-tioner, gennemføre omlagringerosv. Uagtet, at der formelt set varflere led mellem den enhed, somskal udsendes og HMAK, sketedisse handlinger næsten samti-

digt. Det nedsatte tidsforbruget tilindkøb og til opstilling af NRF-4ganske betragteligt.

Vi vægter, at materiellet kan fun-gere i alle situationer. Afgørendefor vores indkøb er, at vi har kend-skab til det geografiske miljø ogklimaforholdene i missionsområ-det. Vi søger hele tiden at opdate-re erfaringer og oversigter, derviser de nødvendige modifikati-onsarbejder, klargøringstider samtomkostninger, der er forbundetmed at sende materiel og udstyrud til fjernere egne som f. eks. Afri-ka, Mellemøsten eller Afghanistan.

Hjælp til selvhjælpMen der var naturligvis også andetmateriel til NRF-4, som først kunnebehandles af HMAK, da det blevidentificeret i DeMars Format. Deter de materialer, vi kan kalde»småstumperne«, selvom de kanvære nok så vigtige for enheden.Efter det seneste NRF-4 kontakt-besøg kort før jul i Aalborg vedstøtteelementet og på Bornholmved eskadronen viste det sig, atder fortsat var materiel, som skullebringes på plads inden 14. januar2005, hvor den samlede enhed

skulle klarmeldes. For os i Hjørringbetød det, at alle andre indkøbkortvarigt blev suspenderet ogmerarbejde taget i brug for hurtigtat afslutte disse sidst indløbendeordrer og få leveringerne på pladsi en fart. I denne forbindelse er detvigtigt at anføre, at HMAK langtfraselv er i stand til at identificere al-le fejl eller misforståelser, der kangenereres i et så komplekst sy-stem som DeMars. Ændring af ma-terialenumre var bl. a. en kilde tilmisforståelser mellem kunder ogHMAK. Forkert valg af rekvireren-de fabrik og lager kan også væreen årsag. Men når vi og kunderneunder de løbende kontaktbesøgeller efter direkte henvendelser fårafdækket disse forhold, gør vi altfor at bringe sådanne ting ud afverden. Informationsudveksling ersåledes alfa og omega.

Andre er klar til at stå på nåle forat støtte. Hærens Hovedværkstedsinvolvering i arbejdet med opstil-ling af NRF-4 var bl. a. koncentreretom færdigbygning af kommunikati-onscontainere samt om produktionog montering af indbygningssæt tilradioer i enhedens køretøjer. Endel af dette arbejde henlagde Ho-vedværkstedet til enheden påBornholm for at tilgodese gennem-førelse af eskadronens øvelser oguddannelser. Ligeledes har Hæ-rens Parkområde forberedt planerom støtte med transport og pak-ning af enhedens ammunition.

RådVi søger også at rådgive andre påde områder, hvor vi råder over eks-pertviden. Vi samarbejder isærmed HOK og skolerne. Et godt ek-sempel er udviklingen omkring lejr-konceptet.

Efter nærmere studie af NRF-4opgavekompleks viste det sig, atdet fastforankrede lejrkoncept ba-seret på containere ikke kunne an-vendes i forhold til NRF-4. Der var

Et feltkøkken leveret på en trailer erogså en af de opgaver, der stiller krav tilat finde den rette leverandør eller måskeen kombination af flere leverandører.


brug for en mere fleksibel og letløsning, som skal matche indsæt-telse i bevægelige operationer. Envariant blev udviklet under be-nævnelsen: »Let Lejrkoncept«.

Løsningen omfatter klimaanlæg(og varmeenheder), som er tilpas-set de nye lette telte, med dertil-hørende el-forsyning. Det er ikke»lige til« og kræver beregninger –stadig med kundens behov somdet styrende parameter. Alene el-forsyningen kræver korrekt dimen-sionerede generatorer og el-forde-lere.

HMAK tilstræber at tilvejebrin-ge nyt materiel og udstyr fra leve-randører, som kan tilbyde leveringinden for kort tid. Der er normalttale om hyldevarer, som alt andetlige bidrager til en kort leverings-tid. Til NRF-4 er der bl. a. tale omhyldevarer som lette telte, oppus-telige liggeunderlag, bruseposerog en multifuel brænder til feltrati-oner for bare at nævne nogle styk-ker. Men der er også materiel medlængere leveringstid, som f.eks.køkkentrailer eller minirendegra-ver, der i nogle tilfælde giver me-get lidt tid til uddannelse.

Opfølgning undervejsEr kunderne tilfredse med produk-terne? Det søger vi at afklare vedat gennemføre besøg for at få over-leveret erfaringer med materielletog for at levere logistisk støtte tilenheden. Flere har sikkert ople-

vet, at Hærens Hovedværkstedmed kort varsel har udsendt meka-nikere for at støtte med at afhjæl-pe en eftersynspukkel eller hjul-pet med at efterse f. eks. generato-rer og kølecontainere. Andre harsikkert i en lejr set en repræsen-tant fra HMAK, som har ydetrådgivning omkring opbevaring afammunition, bistået med stærk-strømsindretning eller gennemførtforhandlinger med civile leve-randører. Men vi yder også dagligteknisk rådgivning fra Hjørring påmail, fax og telefon til fagligt perso-nel ved de udsendte.

Yde og nydeDet er ikke nyt for de fleste, at op-stillingsgrundlaget for enheder lø-bende kan udvikle sig. Men ogsåaftalegrundlaget kan være udsatfor påvirkninger.

I det sene efterår kunne et aflandene i NRF styrken pludseligtmeddele, at de ikke var i stand tilat tilvejebringe elektricitet og ind-kvartering som »Lead Nation« tilde øvrige nationers støtteelemen-ter. Derfor måtte vi omgående selvtage højde for dette aspekt. Multi-nationalt samvirke vil altid inde-holde en vis risiko for, at »nogen«løber af pladsen.

Vi anviste et alternativ omfatten-de Telt 2000, som indledningsvisvar blevet anskaffet til NRF-4, mensenere forkastet som følge afudviklingen af »lejrlet-konceptet«.

El-forsyningen blev hurtigt dimen-sioneret til Telt 2000, men vi måttealligevel ud på markedet og tilve-jebringe et større klimaanlæg –AC-M15 – for at kunne tilgodesekrav om ophold i ekstreme varmeeller tørre områder (HOT/DRY).

Danmark har selv som led i for-beredelserne af NRF-4 tilbudt atvære »Lead Nation« på en aftaleom levering af fødevarer, frugt oggrønt samt mejeriprodukter. Den-ne aftale skal sikre, at alle enhederi NRF styrken så vidt muligt inden-for 14 dage kan supplere feltratio-nerne med ferske fødevarer og ommuligt helt overgå til ferskvarefor-plejning. HMAK har i sagens naturhaft ansvaret for udarbejdelse afdele af denne aftale, og været an-svarlig for almindelig kommercieltudbud og kontrakttegning med detvalgte civile firma. Det er hensig-ten, at konceptet med levering affødevarer skal afprøves under enstørre øvelse med NRF-4 til for-året.

Erfaring til eftertankeVi er altid klar til fleksibelt at til-passe os de behov, som kundernemåtte have, og til de vilkår, somenhederne opererer under. Tidener dog ofte kort til indkøb og detøkonomiske råderum er begræn-set. Det er vores ramme. Vi vilbenytte erfaringerne fra NRF-4opstillingen til at optimere voresindsats til næste opgave.

Blandt de materielgenstande, som NRF-4 råder over, og som ikke er en hyldevare er minirendegravere.


Af Kaj-Ivan Bækmajor-R, journalist, PIC/HOK

Forsvarets ammunitionsryddere harnu snart et år arbejdet med en nytype »Rullemarie«, en robot, derkan uskadeliggøre mistænkelige ob-jekter.

Grundlæggende er det den sam-me type industrirobot som den tid-ligere, men der er opdateret pånogle væsentlige punkter.

- Den har f. eks. mistet sin navle-streng (den lange ledning, der sty-rede robotten, red.) og er nu heltradiostyret. Den har fået væsent-ligt bedre køreegenskaber og tek-

nikker, og så kan den forprogram-meres til forskellige opgaver. Dener desuden selv i stand til at sam-le værktøj op fra jorden og mon-tere det, fortæller seniorsergent K.S. Sørensen fra Ingeniørregimenteti Skive.

Det forhold, at en Rullemarie erledningsfri, gør, at den uden be-svær kan dirigeres ind og ud ogrundt i trange omgivelser, f. eks. etparkeringshus med mange tæt par-kerede biler. En Rullemarie kansøge langt ind i mørke rum og dre-je rundt om flere hjørner og stadig-væk have kontakt til rydderen, derstyrer den. Blandt andet er den nyRullemarie udstyret med et lytte-aggregat, så endnu en sans kanføjes til de redskaber, rydderenkan benytte sig af. Herudover kan»Marie« se i mørke ved hjælp afvideocameraer og infrarødt.

- En anden forbedring, som bådepolitiet og vi selv er glade for er, atrobotten nu ikke blot tager fastefotos af de mistænkelige genstan-de, men sender live ud til EOD-vognen. Herved kan vi lagre og vi-deresende fotos on-line, hvilketkan være af betydning både foropgaveløsning og senere bevis-førelse, siger K. S. Sørensen.

Næsten hver dagEOD-folkene har en travl hverdag.Hvert år skrives der godt 300 rap-porter om stort og småt. Mangegange er der tale om falsk alarm,som f. eks. i julen, da et gammeltbatteri og nogle ledninger, somstak ud bag nogle juledekorationeri IKEA i Odense, skabte en vis op-hedet stemning.

- Ikke engang personalet vidste,at det var der, men det var jo gan-ske uskadeligt, siger K. S. Søren-sen, hvis hverdag i dette forår erpræget af afhentning, opbevaringog bortskaffelse af (ulovligt!) fyrvær-keri, som er dukket op i kølvandetpå katastrofen i Seest.

Men det er en helt anden histo-rie…

En Rullemarie transporteres i en såkaldtEOD-vogn. EOD står for Explosive Ord-nance Disposal. Når robotten forladervognen kan alle dens funktioner fjern-styres fra en pult i EOD-vognen.Fotos: K-I. Bæk

Rullemarie erblevet let på tå

Rullemarie kan udstyres med forskellige»våben«. Her gøres klar til et »vand-skud«, som i langt de fleste tilfælde ernok til at uskadeliggøre et mistænkeligtobjekt. Andre gange må objektet sam-les op og gemmes i en såkaldt spræng-kugle og transporteres væk til bortspræng-ning andet steds.


Af Peter Scharling PedersenPresseofficer og forbindelsesoffi-cer til TV 2 holdet bag Bataljonen

Ideen til Bataljonen blev fostretunder en tur til Irak af MichaelDyrby, TV 2 Nyhedernes chef, somledsagede Forsvarschefen på etbesøg hos de danske styrker i Iraki april 2004. Kort tid efter blevførste del af holdet udpeget og deførste planer blev lagt.

TV 2 Nyhederne og Hærens O-perative Kommando (HOK) blev e-nige om nogle spilleregler for hvor-dan og hvorledes et sådant projektkunne gennemføres. Efter et mødei Slagelse d. 19. juli 2004, faldt desidste detaljer på plads. Det blevbl. a. aftalt, at tre mand skulle føl-ge de sidste forberedelser i Oks-bøl, at to mand rejste med solda-terne ned på første rotation d. 12.august for at følge de første dage i

Irak samt at »dagbogen« skullestarte d. 15. september. Fra d. 15.september og 10 uger frem boedeproduktionsholdet sammen medsoldaterne i Camp Danevang. Hol-det boede i de første fem uger i ettelt, hvor redigering skete i sammerum.

De sidste fem uger boede hol-det i to beboelsescontainere ogredigerede i en tredje.

KlargøringenHOK besluttede i juli, at der skulletilknyttes en forbindelses-/presse-officer som skulle tage sig af koor-dinationen mellem bataljonen ogTV 2 holdet. Opgaven bestod i, atfinde »tilbud« i form af patruljer ogandre aktiviteter i og omkring lej-ren, som redaktionslederen så be-sluttede sig for, hvilke han var in-teresseret i. Derefter tilbage til en-hederne for at koordinere tid og

sted for afgang. I starten deltogredaktionslederen også i morgen-briefingerne, således han selv kun-ne danne sig et indtryk af hvilkemuligheder der ville være de kom-mende dage. En anden rolle var ataflaste bataljonen, således at dervar et minimum af ekstra opgaversom følge af TV 2 holdets ophold ilejren. Det kan selvfølgelig ikkehelt undgås, at bataljonen mærke-de at holdet var der, det var jodem, de skulle filme. Men der varf. eks. en masse praktiske småtingi starten, som skulle koordineres.Det var alt lige fra ekstra strøm,opsætning af antenne, spisetiderm.v. som jeg koordinerede meddet Nationale Støtte Element(NSE), som var vores værter detførste stykke tid. Efterhånden somproduktionen skred frem, og TVholdet lærte flere og flere at ken-de, var der mange som selv hen-

Bataljonen – bag kameraet!Hvordan skete udvælgelsen af historierne? Hvordan blev dokumentarserienom de danske soldater i Irak til?

En af de absolut mest produktive videojournalister under optagelserne til »Bataljonen« var Rasmus Tantholdt. Her ses han medsit uundværlige DV-camera sammen med nogle af de danske soldater.


vendte sig med gode ideer og for-slag. Disse røg så med i puljen,som redaktionslederen kunnevælge imellem til næste uges pro-gram. Lad mig her fastslå, der ermange aktiviteter i og udenfor lej-ren, som ikke er blevet vist. Re-daktionslederen måtte træffe man-ge valg undervejs. Der har sågarflere gange været indslag, som harværet klippet færdig, men sommåtte vige for andre historier.

Hvordan blev dokumentarserienom de danske soldater i Irak til?

Produktionsmetoden var helt nyog uafprøvet. Holdet skulle produ-cere ti tv-programmer på sammetid, som mange andre tv-folk pro-ducerer ét program. Optagelsernetil en uge startede torsdag og slut-tede onsdag ugen efter. De varafhængige af, at de fik billeder oghistorier, som gik hjem hver dag.Holdet bestod af fire mand ad gan-gen. En klipper, en redaktionsle-der, en videojournalist (VJ) og enfotograf. For at kunne sprede sigmest muligt og få flest mulige hi-storier, kørte de næsten altid ale-ne. Derfor blev fotografen ogsåbrugt som videojournalist. Detbetød, at de hver dag havde tomand, som kunne tage ud på opga-ver. Redaktionslederen, som ogsåer videojournalist, kunne så evt.dække behovet i lejren. D.v.s. atman i starten af ugen havde tre»hold«. Sidst på ugen, når klippe-ren og redaktionslederen skullefærdiggøre programmet, betød detdog, at det kun var de to VJ’s somkunne tage ud på opgaver. Onsda-gen blev normalt ikke brugt somen del af programmet, men kun tilat lave introduktionen. De førstefem uger blev programmet sendtvia satellit fra Basrah og hjem tilDanmark. En lidt besværlig processom gjorde, at en mand fra Basrahkom til lejren for at hente båndetmed aftenens udsendelse, for atsende det hjem. Efter fem uger fikTV 2 deres eget udstyr ned, sombetød, at de kunne sende live fralejren samt at de kunne sende detugentlige program hjem fra lejren.Det gav nogle ekstra timer at pro-ducere i, og det betød at klipperenog redaktionslederen begyndte atfå noget søvn mellem tirsdag ogonsdag, hvilket ikke var tilfældetde første uger.

KonfrontationSamtidig prøvede TV-holdet no-get, som er sjældent for nyheds-

journalister. De skulle uge efteruge stå ansigt til ansigt med defolk, som de lavede tv om – noget,de normalt aldrig oplever. Der harværet mange reaktioner undervejs– både positive og negative. Der erheller ikke nogen tvivl om, atbevidst eller ubevidst, har detværet nødvendigt for TV-holdet atproducere noget som soldaternesyntes om. Noget som gjorde, atman følte, at man kunne stole pådem. Hvis de allerede i indslag tohavde behandlet nogen dårligt,kunne det have fået stor indflydel-se på soldaternes vilje til at med-virke i programmet. Noget somogså betød, at holdet blev nødt tilat informere ud til bataljonens per-sonel for undervejs at justere deforventninger, som nogle af solda-terne havde til projektet. Også for-di konceptet var blevet ændret iforhold til det oplæg, som solda-terne havde fået inden projektetsstart.

Man skal blot huske på, at pro-grammet aldrig har været tænktsom oplysning om Forsvaret og ejheller kun for de pårørende, somjo naturligvis gerne ville se ligenøjagtig deres soldat. Programmethar henvendt sig til ca. 500.000mennesker, som syntes, det harværet spændende at følge med idele af soldaternes hverdag. Jegved godt, at der er mange godehistorier, som ikke er fortalt endnu,men samtidigt er der blevet fortaltflere gode historier om Forsvaret,end der har været i mange år. Ogdet skal vi fra Forsvarets side væreglade for.

UdvælgelsenDer var hjemmefra et antal ideer tilhistorier, som de gerne ville brin-ge. Derudover dukkede der løben-de nye ideer op, efterhånden somman lærte soldaterne bedre atkende og hørte snakken omkring ilejren. Der var generelt stor velvil-

je i bataljonen til at medvirke, ogder kom også herfra mange godeideer til historier og vinkler somkunne bringes. Ideer og mulighe-der blev drøftet imellem TV 2 fol-kene og i sidste ende var det re-daktionsleder Kristian Frederik-sen, som besluttede hvad derskulle med i programmerne.

AfslutningDokumentar-serien »Bataljonen«blev indstillet til to priser vedårets TV-festival, som er en prisud-deling, der hylder de bedste pro-grammer indenfor tv-branchen.

I kategorien Årets aktualitets-program 2004, hvor de konkurrere-de med Profilen, Debatten og Re-portageholdet/Løkken amok, samtkategorien Årets Program 2004 ikonkurrence med bl. a. En familie ikrig, K-Notatet og Krøniken. Detblev Debatten og Krøniken somvandt priserne, men de må ogsåbegge siges at henvende sig til enbredere skare af seere end Batal-jonen.

TV 2 holdet har i hele forløbetarbejdet hårdt, på alle tider af døg-net på lige vilkår med soldaterneog med et fremragende resultat tilfølge. Ikke bare for Forsvaret, menforhåbentlig også for TV 2.

Jeg var fra starten af projektet o-verbevist om, at projektet ville væ-re godt for Forsvaret, men også forde pårørende samt beslutningsta-gerne i Danmark, som efter min me-ning alle har fået et bedre indblik ivores opgaver og hverdag i Irak.

De har skildret dagligdagen pågodt og ondt, og de har også bragthistorier, som vi normalt ikke selvville have annonceret med. Vi haraccepteret, at det var TV 2, somvurderede hvad som var interes-sant for seerne. Det at Forsvaretikke havde kontrol med og indfly-delse på indholdet, vurderes i højgrad at have styrket troværdighe-den bag programmet.

TV 2-holdet bag Bataljonen:

Kristian Frederiksen, redaktionsleder og videojournalist (10 uger).Karsten Søndergaard, klipper (10 uger).Rasmus Tantholdt, videojournalist. (5 uger).Simon Borg, fotograf og videojournalist. (5 uger).Uffe Bregendahl, videojournalist. (5 uger).Ole Pars, fotograf og videojournalist. (5 uger).

Peter Scharling Pedersen, Presseofficer og forbindelsesofficer for TV 2 (10 uger).


Af P-E E. Andersenmajor, Dronningens Artilleriregimentfor tiden til tjeneste ved HærensMaterielkommando

To soldater fra Den DanskeBataljon i Irak, hold 3 hædretmed legat for ekstraordinærindsats.

Det kan være svært at overbevisesig selv om, at man er udpeget tilat modtage et legat. Man vil sikkertsynes, at man bare har gjort somforventet, og at ens bedrift ellerbedrifter vel ikke er at regne fornoget i forhold til de andres andelaf opgaveløsningen. Ikke destomindre måtte to danske soldater,sergent ved Det Danske Internati-onale Logistikcenter, Ole Gretlund,og overkonstabel Thomas Huus-mann ved Den Kongelige Livgar-de, erkende, at deres bedrifter varkommet så meget i fokus, at de varindstillet til Anders Lassen-lega-tet.

Anders Lassen og fondenAnders Lassen var blandt de førstedanskere i udlandet, der i 1940valgte at tage kampen op mod dennazistiske besættelsesmagt. Hanmeldte sig til de britiske styrker ogblev optaget i den nyoprettedeenhed Special Boat Service (SBS).Han gjorde tjeneste her underhele krigen, indtil han faldt i Nord-italien, den 9. april 1945, på fem-årsdagen for Danmarks besættelse– kun 24 år gammel – i spidsen foren enhed. Major Anders Lassenblev højt dekoreret, bl. a. blev hantildelt tre Militærkors og blev forsin indsats hædret posthumt medVictoriakorset.

Det var i mindet om denne storepersonlighed og hans indsats forDanmark, at Anders Lassen Fon-den blev indstiftet med Hans kon-gelige Højhed Kronprinsen somprotektor.

Anders Lassen Fonden har ud-delt legater siden 1998, men derhar ikke hvert år været kandidatertil modtagelse.

LegatmodtagerneSergent Ole Gretlund blev tildeltfondens legat for den 8. maj 2004,som gruppefører for en panserin-fanterigruppe ved Den Danske Ba-taljon i Irak, hold 3, at have udvisteksemplarisk føring af sin enhedunder kamp med en fjendtlig styr-ke, samt under stort personligt modat have sikret en frigørelse af egnebundne styrker, så disse kunnebringes i sikkerhed.

For denne dåd modtog sergenten20.000 kr.

Overkonstabel Thomas Huus-mann blev tildelt fondens legat forunder tjeneste ved Den DanskeBataljon i Irak, hold 3, den 20. maj2004 og den 7. august, at have ud-vist helt ekstraordinært stort per-sonligt mod under kamp med fjendt-lige styrker. Overkonstablens lyns-nare og uselviske reaktion varstærkt medvirkende til at forhin-dre tab ved egne enheder.

For denne dåd modtog overkon-stablen 40.000 kr.

Anders Lassen-legattil to Irak-soldater

Fra receptionen på Amalienborg, fra højre Hans Kongelige Højhed Konprins Frederik, overkonstabel Thomas Huusmann, sergentOle Gretlund, chefen for Jægerkorpset, oberstløjtnant Henrik Højris Friis (i baggrunden) og major P.-E. E. Andersen.


»Min far er soldat« er titlen på denseneste udgivelse fra Forsvarsaka-demiet. Bogen er det nyeste skudpå stammen af initiativer, der skalhjælpe familie og pårørende til ud-sendte soldater.

De fire-syv-årige er normalt me-get langt fra Forsvarsakademietsnormale målgruppe. Men medbørnebogen håber Fakultetet forMilitærpsykologi, at udsendte sol-dater kan mindske de problemer,som børn får ved at undvære deresfar eller mor. Problemer, der bliverekstra store, når en forælder er ud-sendt til et konfliktområde.

Gennemsnitsalderen for ud-sendte danske soldater har de se-neste år ligget på omkring 28 år.Dermed er der mange af de ud-sendte, der har børn derhjemme.Mens der længe har været hæfterog pjecer, der beskriver forholdetmellem soldaten og partneren, såhar der været tomt på hylden medemner for børn.

Undersøgelser og erfaringer harvist, at der er et stort behov for in-formation til udsendte soldatersfamilier. For at opfylde informati-onsbehovet og give soldaterne ogpartneren et værktøj til at forklarebørnene om den omvæltning, derskal ske, er der også en række go-de råd og praktiske forslag til, hvor-dan man som forældre kan tacklesituationen.

»Min far er soldat« er skrevet afsociolog Christoffer Boserup Skov,der har været tilknyttet Forsvarsa-kademiet i de to måneder, det hartaget ham at skrive bogen. I hansresearch til historien har Christof-fer Boserup Skov talt med både

psykologer, udsendte soldater ogderes hjemmegående koner/kære-ster.

- Målet med bogen er at få be-skrevet situationen fra børnenesperspektiv. Hvordan oplever desituationen? Hvad er de glade forog hvad er de bange for? Hvilketanker har de gjort sig i forbindelsemed, at deres far skal udsendes?,forklarer Christoffer Boserup Skov.

Bogen er skrevet, så børn selvkan læse den eller forstå den, hvisden bliver læst højt. Illustrationer-ne er lavet af tegneren Cay Brøn-dum. Forsvarets Velfærdsfond ogHærens Konstabel og Korporalfor-ening har støttet trykningen afbogen.

»Min far er soldat« bliver distri-bueret, så den kan indgå i densamlede informationspakke, somsoldaterne får, inden de udsendes

i international tjeneste. Derudovervil den blive rundsendt til de dan-ske biblioteker.

For yderligere oplysninger kon-takt Sektionschef Birgitte Hommel-gaard, Fakultetet for Militærpsyko-logi, Ledelse og Pædagogik, For-svarsakademiet, Svanemøllens Ka-serne på telefon 3915 1941 eller4010 7515. Forfatter Christoffer Bo-serup Skov træffes på telefon 61794204.

Bestillingen af bogen: Børnebo-gen er gratis for udsendte soldaterog deres pårørende samt soldater,der skal udsendes og deres på-rørende. Andre interesserede kankøbe bogen for kr. 69,95 ved bestil-ling hos Det Kongelige Garnisons-bibliotek på telefon 3347 9525 el-ler online på:www.fak.dk/Default.asp?ID=579

Forsvaret udgiver børnebog:

Min far er soldat

Min far er soldat skal indgå i den samle-de informationspakke, som udsendtesoldater får før missionen. Den er gratisfor udsendte og deres pårørende –andre interesserede kan købe bogen.


Af Filip Ulrichsenkaptajn og journalistPresse og Information, HOK

Alt fra krigsforbrydere tilmiljøsvin kan begynde atryste i bukserne. JydskeDragonregiment produ-cerer universal-soldater,der kan sættes ind imodalt - både i krig og fred.

Så lød startskuddet for hærens nyebasisuddannelse (HBU) med ven-nesæl pædagogik og mindre fokuspå de krigeriske opgaver. 1. febru-ar strømmede værnepligtige ungemænd og frivillige kvinder ind adportene til en firemåneders smags-prøve ved hærens regimenter. Dennu 23-dage gamle dragon MariaNoer er en af dem.

- Det har været nogle hektiskedage. Der sker noget hele tiden, ogvi skal huske en frygtelig massenyt, fortæller hun fra sit skyttehul iøvelsesterrænet uden for kaser-nen i Holstebro.

Jydske Dragonregiment har væ-ret vant til at besejre fjenden med

koldt stål, hvad enten det sad pårytternes blanke sabler eller påfronten af en kampvogn. Nu skaluddannelsen skabe et blødere sik-kerhedspolitisk redskab: Totalfor-svarssoldaten, med evne til at ydeførstehjælp, slukke ildebrand oginddæmme miljøkatastrofer.

Barsk tur i feltenHos disse dragoner er der dog in-gen tegn på, at basisuddannelsener et kompromis med de klassiskesoldaterdyder. Beredskabsområ-det er sikret med maskingeværerog panserværnsvåben, mens sol-daterne hakker sig ned gennemøvelsesterrænets frosne skorpe.De bliver trænet som enkeltkæm-pere og skal kunne rense skov ogbryde ind i et hus sammen medmakkeren.

- Alt i alt får vi nogle mere bredtanvendelige soldater nu, end vi fikfra de gamle rekruthold, menerpremierløjtnant Claus Schmidt,der er næstkommanderende ved 2HBU-eskadron ved regimentets IIUddannelsesbataljon.

Det er første gang de nye drago-ner skal overnatte i felten, og eska-dronsledelsen har regnet ud, atvindfaktoren får kulden til at følessom minus 30 grader. Trods de bar-

ske feltforhold har Jydske Dragon-regiment haft nemt ved at nå måletom at rekruttere 20 procent af debasisuddannede soldater til denefterfølgende otte måneders reak-tionsstyrkeuddannelse. Fra efter-årsholdet, der også blev uddannetefter de nye principper, meldteomtrent halvdelen sig til videreuddannelse.

Nyt træningscenterDet kan til dels hænge sammenmed, at regimentet ikke har be-høvet at slå knuder på sig selv forat leve op til kravet om, at solda-terne skal behandles som kollegerfra første færd.

- Tonen har altid været god,mens jeg har været ved regimen-tet, mener Claus Schmidt. Hansdelingsførere nævner da ogsåmandskabsbehandlingen som denstore motiverende udfordring un-der basisuddannelsen.

Alligevel fornemmer man en visskuffelse over, at uddannelsenikke levner mulighed for at prøvesig af som taktisk fører.

- Tjenesten er da anderledesend den, jeg havde forventet, dajeg meldte mig som reserveofficer.Men nu håber jeg på at kunnefortsætte som delingsfører underreaktionsstyrkeuddannelsen ogkomme med på hold 7 til Irak, sigerløjtnant Dennis Sobol. Han har ligedrevet gæk med sine måbenderekrutter. Med en bundløs feltrati-ons-kasse placeret oven på et hul ijorden trak han den ene godbidefter den anden op af æsken. Førstda en halv liter cola og en oversizeslikblanding kom til syne, begynd-te enkelte af soldaterne at udvek-sle skeptiske blikke.

Regimentet tog et helt nyt træ-ningsområde i brug i september.RedningsuddannelsescenteretFladmose er bygget til de nye to-talforsvarsopgaver. Der er bl. a.containerplatform til nedfiring medbåre og to bassiner, der skal lære

Dragoner i nye roller

Uden mad og drikke – og uden relevantudrustning og materiel – dur hverkenen beredskabssoldat eller en kriger. Sådet hele skal prøves i den korte værne-pligt.Foto: Tommy Bruhn, JDR.


de værnepligtige at bygge endæmning med sandsække.

- Når vandet bag efter blivertømt i den ene side, kan jeg se, omarbejdet er gjort godt nok, fortæl-ler oversergent Claus Johansen,der sammen med regimentets øv-rige HBU-instruktører har været på14 dages kursus med Beredskabs-styrelsens eksperter.

Bedre borgereHan siger med en vis stolthed istemmen:

- Vi lærer folk at blive bedresamfundsborgere. Målet er, at denhjemsendte HBU-soldat kan hjæl-pe civilsamfundet under størreeller mindre katastrofer. Ser han envæltet gyllevogn, kører han ikkebare forbi, men standser op, yderførstehjælp til chaufføren og for-hindrer gyllen i at fosse ud i vand-løbet. Ved brand i en bygning harHBU-soldaten, før brandvæsenet su-ser ind, evakueret beboerne ogmåske reddet fastklemte menne-sker ud med særlige løfte- og mur-

brydningsteknikker. Premierløjtnant Anders Thilqvist

er ansvarlig for implementeringenaf HBU ved Jydske Dragonregi-ment. Han beskriver totalforsvars-soldatens kvaliteter sådan:

- Soldaten har på én gang engrøn, en blå og en orange profil -en krigsmæssig, en fredsbevaren-de og en civil.

Derfor er uddannelsen opbyggeti netop de tre moduler:

Modul A- Her er vi krigere med sløring i

hovedet og kniv mellem tænder-ne.

Modul B- Nu foregår det med FN-flag i

hånden, journalister siddende påden ene skulder og politikere påden anden.

Modul C- Så trækker vi i kedeldragt, ar-

bejdshandsker og sikkerhedssko.

Ikke en rekrutuddannelseIndtil nu er 2. eskadron kun nået tilden indledende feltuddannelse.

Anders Thilqvist håber, at eskadro-nen fortsat forstår, at HBU ikke skalsammenlignes med den gamlerekruttid.

- Man kan slide soldaterne i styk-ker, hvis man betragter soldaternesom rekrutter, der skal have hæg-tet store rygsække på. De fysiskeudfordringer skal nok kommesenere under reaktionsstyrkeud-dannelsen, mener han.

Ude ved skyttehullerne er derdelte meninger om belastningen.

- Jeg havde regnet med, at derville være mere idræt, og der erikke tid til at gå ned og løfte vægtei fritiden, lyder det lidt skuffet fradragon Jacob Nielsen. Men dragonCecilie Ishøi har den modsatteoplevelse.

- Det er hårdt, fordi vi ikke ervant til at grave og slæbe på tungeting, siger hun og kryber frem for atafprøve skydestillingen fra sit sne-slørede skyttehul.

Selv om den nye værnepligtige skal kunne klare både brand og redning skal de grundlæggende soldatermæssige færdigheder altsåogså være indarbejdet i rygraden i en vis udstrækning. Derfor skal der stadig graves nærforsvarshuller – også selv om det fryser15 grader. Foto: Tommy Bruhn, JDR.


Af Morten Fredslundjournalist, PIC/ST/HOK

En nyfødt nevø, vaccina-tioner, pokalfinalen iIshockey, en fødselsdags-fest, nytårsaften og enorkanagtig storm vente-de Claus Thordal Larsen,da han var hjemme påorlov fra tjenesten i Irak.

- Det har været et lækkert gensynmed familien og mine venner. Ogselvfølgelige var det en god for-nemmelse at komme hjem og semin nevø, som blev født 24 timerfør, jeg landede i Danmark. Jeghavde håbet at være hjemme, damin søster skulle føde, men 24 ti-mer er da til at leve med, sigerClaus Thordal Larsen, da vi be-søger ham og hans familie i detstore parcelhus i Søften lidt nord-vest for Århus.

Claus kom til Danmark den 29.december for at holde 20 dagesorlov. På sofabordet er dækket optil kaffe, og der serveres pandeka-ger med is. Claus' far er kok, hvil-ket den fornemt anrettede lækker-bisken bærer præg af.

- Det er gået slag i slag, og selvom jeg har fået slappet af, har jegegentlig ikke fået sovet ud. Det erkørt i et højt gear, siden jeg komhjem, fortæller Claus.

Egentlig havde han planer om,at 14 dage af orloven skulle haveværet brugt på en skiferie. Mendet er nu udskudt til efter hjem-sendelsen, hvor han i uge ni harplanlagt en skitur sammen med ni-ti kammerater fra Irak.

På rundrejse i DanmarkEfter at have indledt sit ophold iDanmark med et besøg hos søste-ren og den nyfødte i Aalborg, holdthan nytårsaften i Århus. Så gik tu-ren til København, hvor det gjaldtbesøg hos fætre og kusiner. Så ram-te orkanen Danmark og væltede ettræ i familiens have.

- Min far havde fødselsdag forle-den, og hele familien med mineforældre, fire søskende, to svogreog ikke mindst min lille nyfødte ne-vø var samlet her i Søften. Det varrart. Dagen efter tog vi ind at sepokalfinalen i Ishockey mellemAalborg og Rungsted, og i det heletaget har jeg haft rimelig travlt, for-tæller Claus, der også måtte en turtil Skive for at blive re-vaccineret.

- Inden jeg rejser igen, skal jegogså nå og besøge forældrene tilen af mine kammerater fra Irak. Ba-re lige for at fortælle, hvordan detgår dernede, selv om situationenfølges tæt i medierne her op til val-get, siger Claus og tilføjer:

- Jeg har ikke fulgt så meget medi medierne, mens jeg er herhjem-me. For jeg ved, at jeg vil få det rig-tig skidt med ikke at være til stedei delingen, hvis der sker noget der-nede, mens jeg er herhjemme.

Et omsorgs-genI den store hjørnesofa i den hygge-lig stue sidder udover Claus ogsåhans forældre og lillesøsteren Per-nille, mens lillebroderen Jacob errykket ind på sit værelse for atspille et pc-spil færdigt.

- Det er typisk for Claus. Han haret meget stort omsorgs-gen. Ogdet første han spurgte til, da vihentede ham var, hvordan hansnyfødte nevø havde det – og omvores to katte Mulle og Simba varok, siger Claus’ mor, Birthe Larsenmed et smil.

Faderen, Troels tilføjer:

- Ja, Claus er meget humant an-lagt. Han er også god til at snakkemed folk, og siden han kom hjem,har vi da heller ikke haft brug for atstille spørgsmål hele tiden. Isærde første par dage stod mundenikke stille på ham, og de første partimer efter vi havde hentet ham,talte han uafbrudt. Vi fik slet ikkelov til at spørge om noget. Det komhelt af sig selv, siger Troels Larsenog griner.

Et replay- Jeg synes der er så mange ting,jeg gerne vil fortælle om opholdetdernede. Men efter nogle dage,hvor jeg begyndte at møde flere ogflere mennesker, syntes jeg, at dethele blev et replay. Så nu vil jeggodt snakke om noget andet, oglytte noget mere til, hvad de her-hjemme har at fortælle de sidstedage, jeg er hjemme, indskyderClaus.

Birthe Larsen er natsygeplejer-ske på skadestuen på Århus Syge-hus og kender betydningen af, atman får lov til at fortælle det, manhar på hjerte.

- Jeg synes nu dine beretningerer kommet på en fornuftig måde.Og hvis vi spørger, får vi svar. Nårman har oplevet en masse, er detvigtigt, at man får det fortalt –ellers kommer det kun ondt igen,siger Birthe Larsen.

God orienteringNu hvor Claus kun har en månedstid tilbage af sin udsendelsesperi-ode, er begge forældre fortrøst-ningsfulde ved at skulle sendeClaus til Irak igen. De har deltageti to orienteringsmøder ved Prin-sens Livregiment – et før Claus blevudsendt og et midtvejs-møde.

- På midtvejsmødet var næst-kommanderende fra kompagniethjemme og fortælle om forholde-ne. Han var en fantastisk fortæller,og vi fik meget med derfra. Desu-den har vi altid følt, at det var heltok, hvis vi fik behov for at ringe tilregimentet med spørgsmål, sigerBirthe Larsen.

- Vi får en række orienterings-breve fra oberst Lund. Det synesjeg er glimrende og noget lidt u-vant, at man sådan får lange brevei ens egen postkasse. Stort set altforegår jo ellers via e-mail i dag, til-

Dag 276 – Orlov

For at Claus skulle føle lidt julestemninghavde hans far ladet en nisse sidde ifamiliens legehus til han kom hjem.Foto: Morten Fredslund.


føjer Troels Larsen.Da danske køretøjer blev ramt af

vejbomber i oktober var begge for-ældre også fortrøstningsfulde. Ogde nåede aldrig at blive ængsteli-ge, før Claus ringede hjem og for-talte, at han faktisk var involveret ibegge angreb, men uskadt.

- Oberst Lund har lovet at ringe,hvis der sker noget. Og hvis det eralvorligt, vil han selv møde op. Ogda det ikke skete, efter vi havdehørt nyheden om angrebene, var vioverbeviste om, at der ikke varsket Claus noget alvorligt. Jeg vardog lidt mere nervøs end ellers, dajeg kørte hjem fra arbejde kort tidefter, jeg havde hørt om angrebenei nyhederne. Men da vi ikke såskyggen af obersten, stolede vi påat der ikke var sket Claus noget.Lund virker meget troværdig, ogdet er en dejlig aftale at have, sigerTroels Larsen.

Senere ringede Claus hjem fraIrak og fortalte sine forældre omde to angreb. Ved det første an-greb havde han siddet i følgebilen,og ved angreb nummer to var han ien pansret ambulance, som varmeget tæt på eksplosionen.

- Mange forældre ville nok gårundt og være hundeangste. Mendet har vi permanent besluttet, atdet vil vi ikke være. Det nytter joikke noget. Der er jo rigtig meget,der er farligt her i livet. Claus haraltid klatret højt op i træerne, han

har sejlet kano og været på skituregennem Europa. Og så kan detikke nytte at gå rundt og væreængstelig hele tiden. Og de gangehan før har været af sted på egenhånd, har vi slet ikke fået den sam-me information, som vi får, menshan er i Irak, siger skadestuesyge-plejersken, Birthe Larsen.

- Jeg vågnede godt nok op omnatten med en grim tanke om,hvad der kunne være sket, indsky-der søsteren Pernille.

Ændring til det bedreSåvel Birthe, Troels som Pernillelægger ikke skjul på, at det de varmeste spændte på at se, da Clauskom hjem, var om han havde ænd-ret sig psykisk.

- Inden de blev sendt af sted,fortalte oberst Lund, at nogle godtkunne ændre adfærd. Men detgælder altså ikke Claus. Han bådesnakker og spiser lige så meget,som han altid har gjort. Og jeg følerogså, han er blevet lidt mere vok-sen. Jeg vil dog ikke pege på, hvisskyld det, siger Troels og Birthetilføjer:

- Jeg tror også forsvaret er blevetbedre til at udvælge dem, der sen-des af sted, så vi ikke så ofte sernogle med psykiske ar. Selvfølge-lig kan man komme fysisk til skade- men det kan alle, og jeg synes,det er en rigtig god måde for Claustil at få prøvet sig selv af på. Det

giver ham en god ballast, og hanlærer også at samarbejde medandre i et team. Soldaterne lærerat stole på hinanden. Jeg er over-bevist om, at han lærer utroligtmeget. Så jeg glæder mig på hansvegne, at han tog beslutningen. Jeghar tidligere selv haft planer om atblive udsendt som sygeplejerske -men det satte fem børn ligesom enstopper for, siger Birthe Larsen.

- Jeg tror nu også, det har enopdragende effekt, siger Pernille.

- Han er blevet bedre til at ryd-de af bordet, og forleden bad hanmig om at lægge et tæppe ordent-ligt sammen. Det er nye toner, gri-ner hun.

Huset for sig selvClaus rejste retur til Irak den 17.januar for at forrette de sidste 29dages tjeneste ved DANCON/Irak.

- Jeg tror det er godt for Claus, athan først kom på orlov så sent i for-løbet. Men nu har jeg det ogsåsådan, at nu, hvor der kun er enmåned til han kommer hjem, ja såmå der altså ikke ske ham noget.Og jeg glæder mig allerede til, athan kommer hjem næste gang,selv om vi godt nok er på skiferie iden uge, siger Birthe og Claustilføjer med et grin:

- Så har jeg huset for mig selv. Såbare rolig – det kommer ikke til atstå tomt.

Stormen væltede et træ i haven, mens Claus var hjemme. Her er familien samlet om vindfælden. Fra venstre Jacob, Troels, Claus,Pernille og Birthe Larsen. Foto: Morten Fredslund.


Af P.-E. E. Andersenmajor, Dronningens Artilleriregi-ment for tiden til tjeneste vedHærens Materielkommando

Er vores hjemlige opfattelse af detCivilt-Militære Samarbejde (CIMIC) ioverensstemmelse med den prak-tiske udførelse i Irak?

En gang imellem kan man godtspørge sig selv om, hvorvidt detman skriver og lærer under denhjemlige uddannelse nu også ergældende, når det drejer sig ompraktisk tjeneste under udsendel-se.

Civilt-Militært Samarbejde (CIMIC)er ingen ny foreteelse. Det var etbegreb og arbejdsform, som ame-rikanerne introducerede og an-vendte under 2. verdenskrig. Manmå jo nok sige, at det måske harfået en ny betydning eller måskeen renæssance i forbindelse medden kolde krigs ophør, og denefterfølgende deltagelse i freds-støttende operationer. Anvendel-se af CIMIC er ikke noget specielt

for det danske bidrag i Irak, og alli-gevel. Missionen i Irak har indtilvidere været kendetegnet ved, atNGO, GO og lign. ikke eller kun iringe grad har deltaget i arbejdetmed genopbygning af landet. I an-dre fredsstøttende operationer harder været et udpræget engage-ment fra de forskellige organisatio-ners side. I Irak har hele denneopgave stort set været pålagt koa-litionsstyrkerne og disses nationa-le regeringer. CIMIC-arbejdet un-der den fredstøttende operation iIrak har altså arbejdet efter nogen-lunde samme principper, somunder den regulære krig i Europafor mere end 50 år siden.

Man kan derfor spørge sig selvom den praktiske anvendelse afCIMIC i Irak samt de opnåede re-sultater giver anledning til ændrin-ger i den hjemlige opfattelse.

Grundlaget for CIMIC arbejdetCIMIC er i dansk militær sammen-hæng et forholdsvis nyt begreb.

Den danske policy og doktrin knyt-ter sig til de overordnede NATOdokumenter og er beskrevet i detrelativt nye reglement »Håndbogfor Civilt-Militært samarbejde«.Her defineres CIMIC som: "De mid-ler og foranstaltninger, som støtterforbindelserne mellem militærechefer og de nationale myndighe-der – civile og militære – samt ci-vilbefolkningen i et område, hvor mi-litære styrker er eller planlæggerat blive indsat. Sådanne foranstalt-ninger omfatter samarbejde medikke-statslige og internationale or-ganer, organisationer og myndig-heder«.

Tre øvrige faktorer understøtterCIMIC:

CIMIC aktiviteter udgør en del afchefens overordnede plan og gen-nemføres til støtte for den over-ordnede opgave. CIMIC kan derforbetegnes som en støttefunktion tilden militære opgaveløsning.

CIMIC-staben skal være en fuldtintegreret del af hovedkvarteret oghave fuldt overblik over CIMIC ak-

CIMIC i Irak – en nyoplevelse hver gang

Civil demonstration foran CIMIC House i Al Qurnah. Umiddelbart kunne man have forventet, at demonstrationen var negativ,men målet med den var at vise den positive stemning over for koalitionsstyrkerne i almindelighed og for en aktiv dansk tilstede-værelse i området i særdeleshed.


tiviteter i operationsområdet.I samarbejde med et potentielt

stort antal civile organisationerskal den militære styrke, så vidtmuligt og med egne ressourcer,støtte disse organisationers aktivi-teter. Det forudsættes, at støttentil civile organisationer ikke kom-promitterer den militære opgave,og at ansvaret for gennemførelse afcivile opgaver snarest muligt over-drages til relevante civile organisa-tioner.

CIMIC aktiviteter og CIMIC støttetil civile organisationer medvirkertil at reducere konflikter og spæn-dinger i civilbefolkningen, somofte opstår som følge af militæreoperationer. CIMIC aktiviteter skalvære simple og skal kunne støttesaf de rådige ressourcer, inklusivrådigt (CIMIC-)personel. En tidligkoordination og forhandling medcivile myndigheder kan tilsikre eneffektiv og succesrig operation.

Illustrationen ovenfor giver etbillede af CIMIC arbejdsområderog grænseflader:

Med denne definition og græn-sedragning betyder det, at CIMICreglementarisk kan opdele sinvirksomhed på tre hovedområder:Civile-Militære forbindelser (Civil-Military Liaison (CML)). Civile–-Militære forbindelser dækker for-bindelserne mellem militære styr-ker og civile myndigheder, organi-sationer og civilbefolkningen i detområde, hvor styrken er eller plan-lægges indsat.

Støtte til det civile samfund(Support to the Civil Environment(SCE)). Omfatter al støtte fra denmilitære enhed til civile myndig-heder, organisationer og civilbe-folkningen.

Støtte til den militære enhed

(Support to theForce (STF)).Dækker behovetfor civileressourcer tilstøtte for denmilitære opera-tion.

En operationeller mission ud-vikler sig overtid. Det kanvære til såvelden negativesom den positi-ve side. Det kanvære i forhold tildet eller de fast-satte mål, men

også afhængig af hvilke øjne, derser på den. Det betyder, at CIMICarbejdet i perioden februar til au-gust 2004 (under hold tre) sikkertikke er karakteriseret ved det sam-me, som er gældende for det for-udgående hold to eller det efter-følgende hold fire.

Civil demonstration foranCIMIC House i Al Qurnah Missionen i Irak bar præg af, at ko-alitionen, var gået ind i landet ogefterfølgende afsat det siddendestyre. Det var således ikke tale om,på linie med mange andre freds-støttende operationer, at der vareller tidligere havde været to ellerflere stridende parter involveret,som den fredsstøttende styrke såskulle adskille. Ligeledes havdeder ved en afsættelse af det tidli-gere styre været tale om, at manønskede at udskifte hele magtap-paratet og centraladministratio-nen, hvorfor arbejdet indlednings-vis alene havde nødvendiggjortkoordination med koalitionsstyr-kens indledende administration.

Internationale og ikke regerings-organisationer havde været nogeteller meget tilbageholdende i ar-bejdet med genopbygningen i Irakmed begrundelse i manglende sik-kerhed, anden politisk dagsorden,mandat o.s.v. Sammenfattende hardet været op til de enkelte koaliti-onslande og disses vilje at få på-begyndt genopbygningen af Irak,hvorefter arbejdet løbende skal/-har kunnet overdrages til den ny-opbyggede centraladministration.

Der har således ikke været no-gen form for indgriben eller påvirk-ning fra udefrakommende myndig-heder med dertilhørende politiskkontrol og ledelse.

I det danske ansvarsområde harman igennem længere tid forsøgtat etablere en demokratisk procesblandt andet ved etablering afbyråd m.m. Nu er en demokratiskproces ikke noget man indfører fraden ene dag til den anden. Det varderfor nødvendigt at lade de loka-le selv udpege en formand medtilhørende råd. Efterfølgende kun-ne man så begynde at snakke omdemokratiske valg. I denne mel-lemfaldende periode var der ikkelokale initiativer til koordinationmellem dommer, politimester, vand-værker m. m. Det betød, at de dan-ske styrker selv skulle etablere ogopretholde denne kontakt, indtildet lokale samfund selv var modentil at overtage. Først sidst påudsendelsen blev der indført loka-le valg, og intentionen var atfortsætte denne proces i overens-stemmelse med modenhed og detlandsdækkende valg i begyndel-sen af 2005.

Man kan således sige, at forbin-delsesarbejdet mellem den dan-ske enhed og de nyoprettede civi-le myndigheder og civilbefolknin-gen i høj grad afhang af de positiveresultater opnået ved CIMIC-arbej-det.

Varetagelse af daglige opgaverVed hold tre havde vi en lidt an-derledes organisation på CIMICsiden, end man ellers kender til. Vihavde indført en Stabschef for detcivile samarbejde. En funktion, derblev iværksat for at koordinere detoverordnede militære-civile sam-arbejde i missionsområdet samtvaretage kontakten til de hjemligemyndigheder, primært med hen-syn til lancering af Samtænkning.Om denne funktion skal indføres ifremtiden, tvivler jeg stærkt på,men det var en måde at løse etakut problem på. I selve staben var der på linie medde øvrige sektioner; en CIMIC-sek-tion (eller i daglig tale S5). Dennesektion havde til opgave at foreta-ge koordination af bataljonensCIMIC arbejder samt at fremlæggeprojekter til godkendelse. Sektio-nen bestod af fire medarbejdere,heraf én litauisk officer. I stabs- oglogistikkompagniet var der yderli-gere en CIMIC-deling (håndvær-kerne), der i det daglige var orga-niseret i CIMIC-teams efter funktio-nalitet. Disse CIMIC havde denorganisatoriske kontakt til deenkelte civile og militære elemen-


ter i missionsområdet, men kunneselvfølgelig ikke klare sig udenstøtte fra bataljonens øvrige orga-nisatoriske styrker og kapaciteter.

Som tidligere beskrevet var støt-ten til det civile samfund helt over-ladt til koalitionsstyrkerne. Dettebetød, at alle de lokale behov ogønsker om støtte alene kunne imø-dekommes fra bataljonen, og derkun i meget reduceres omfang kun-ne påregnes støtte udefra. Støttenkunne omfatte alle aspekter. Ligefra direkte økonomisk støtte, overpraktisk hjælp til ønsker ombistand i forbindelse med projek-tering m. v. Eksempler på disseformer var: Etablering af vandpum-pestationer og vandledninger forferskvand, projektering, finansie-ring og etablering af Roadblocksved politiets vejkontroller, hjælptil etablering af kontakter for trans-porthjælp til transport af rørled-ninger m. m. Projekterne var såle-des mangeartede, og kunne i peri-oder alene løses ved, at bataljo-nen indsatte nogle af sine kamp-ressourcer og ikke alene forlod sigpå den organisatoriske CIMIC-del.

Alt i alt kan man konkludere, atden støtte til det civile samfund,der blev udøvet af den militæreenhed, var af afgørende betydningfor opstarten af det nye Irak og envæsentlig medvirkende årsag tilbefolkningens positive attitudeoverfor koalitionsstyrkerne.

Hvordan gik det så med støttentil den militære enhed? Til dettespørgsmål skal man være klar over,at holdningerne er delt op i to flø-je: Den ene part mener, at CIMIC-arbejdet er en integreret del af demilitære operationer. Den andenfløj er af den opfattelse, at CIMIC-arbejdet udføres ved, at CIMIC-arbejdet er en selvstændig gren,der arbejder under den militæreenheds beskyttelse, men sam-menblanding må ellers ikke fore-gå. Når problematikken tages opher, er det fordi, at det civile sam-fund stort set ikke var i stand til atyde nogen form for støtte til demilitære operationer. Forholdetunder udsendelsen blev væsent-ligt bedret, men samfundets res-sourcer var meget begrænset. Det-te betød, at deres væsentligstestøtte under den militære opgave-løsning bestod i at bidrage medinformationer. Det er her proble-matikken med anvendelse af CI-MIC-enheder kommer ind. CIMIC-enheden har qua sin daglige kon-takt og forbindelse med de civilemyndigheder og enkeltpersonergode relationer med de civile kon-takter. Disse kontakter har denmilitære enhed god brug for undereller op til indsættelse. Man må nufra gang til gang nøje overveje,hvilke risici der tages for at kunnefortsætte det generelle arbejde pålængere sigt på den ene side og

operationsrisikoen på den anden.

Forudsætningerne for succesVed at sammenholde det skriftligefundament for CIMIC virke meddet praktiske arbejde og de op-nåede resultater, er der intet, dertyder på, at noget skal rettes. Deter alene den enkeltes holdning til,hvor omfangsrige »ringene« i defi-nitionerne for Irak missionen skalvære, der er afgørende for, om CI-MIC udfører deres arbejde i over-ensstemmelse med fundamentet.Ligeledes peger de opnåede re-sultater på, at uddannelse af detenkelte personel og midler til rå-dighed har været tilstrækkelige.Det man kan lære er, at en solidbasisuddannelse samt viljen ogevnen til omstillingsparathed i denakutte situation er forudsætninger-ne for succes. Man kan aldrig blivefor god. Der vil altid være områder,der kan forbedres, og ressourcernevil altid være knappe. CIMIC arbej-det i Irak har allerede nået betyde-lige resultater, men omvendt erder lang vej igen. Irak-missionen erpå mange områder væsentligt for-skellig fra de missioner, som detdanske CIMIC arbejde hidtil harbaseret sin viden og sine princip-per på. Alligevel er det lykkes atkomme godt fra start, og forudsæt-ningerne for en opbygning af detnye Irak er til stede.

Ind imelem er der også tid til at slappe af og nyde det gode vejr. Fra venstre konstabel Ronnie Theis Petersen, CH/CIMIC majorFlemming Brøste og premierløjtnant Kristian Søndergård.


Af F. U. SøgaardMajor, chef for Forsvarets Bilsynved Hærens Logistikskole

Chefen for Forsvarets Bilsyn har frajanuar fået domicil på Aalborg Ka-serner, og Forsvarets Bilsyn er her-ved blevet en del af Hærens Logi-stikskole. Udover en ny geografiskplacering er navnet blevet ændretfra Forsvarets bilsynstjeneste.

Organisationen består af femmilitære bilinspektører (MBI), derer officerer, og seks militære bilas-sistenter (MBA), der er SSG. Dettepersonel er placeret ved fem syns-centre fordelt med tre synscentre iJylland og to synscentre på Sjæl-land. Hvert synscenter er beman-det med 1 MBI og 1 eller 2 MBA.Førhen havde Forsvarets bilsyn-stjeneste været centralt placeretved Materielsektionen under Hæ-rens Operative Kommando i næ-sten ti år. Forud for denne place-ring har der været en varieretdecentral placering hos Militærre-gionerne, og før den tid havdehvert/hver regiment/flyvestation/-flådestation sine egne Motorsag-kyndige. Den historiske fortid for»Hærens Motorkøretøjstilsyn« kanføres tilbage til 1911. Denne insti-tutions oprettelse og opgaver kanlæses i Kundgørelse for Hæren B.14. af 20. juli 1911 og markereroprindelsen af det, der i dag ken-des som Forsvarets Bilsyn. Bogen»Automobilet i Hæren 1908-1983"«af oberstløjtnant Frank Pedersenbeskriver 75 års historie for auto-mobilet i Hæren. Denne bog be-skriver en række historiske køre-tøjer, som har været anvendt iHæren, men en række af de be-skrevne køretøjer har også væretanvendt i henholdsvis Flyvevåb-net og Søværnet. En mindre del afde beskrevne køretøjer er endnuden dag i dag i daglig drift ved for-skellige enheder i forsvaret.Deopgaver, der blev pålagt datidens»Motorkøretøjstilsyn« er fortsat ak-tuelle, men omfanget og indholdeter ændret væsentligt. Derudoverer der sket en revolutionerendeudvikling af motorkøretøjerne.Mangeartede elektroniske hjælpe-programmer, der hjælper førerenaf køretøjet i kritiske situationer, erefterhånden blevet almindelige ihyldevare-køretøjer. Denne udvik-

ling har medført en række ændre-de forhold i forbindelse med un-dersøgelser og analyser af færd-selsuheld.

Forsvarets Bilsyn har til disseundersøgelser og analyser fået til-delt midler til indkøb og uddan-nelse på PcCrash, som er et visua-liseringsprogram, der muliggør stu-die af sekvenser eller hele hæn-delsesforløb af færdselsuheld.Dette PcCrash program anvendes idag af en række civile og statsligevirksomheder og institutioner, derprofessionelt beskæftiger sig medlogistik, forsikring, færdselsuhelds-analyse eller virker indenfor trans-portsektoren. Programmet er rets-ligt anerkendt i en række Euro-pæiske lande og vil dermed ogsåkunne anvendes som dokumenta-tion i forbindelse med domfældel-ser.

Motorkøretøjernes passive sik-kerhed er ad åre blevet udbyggetvæsentligt, og i de seneste årtierer den aktive sikkerhed ligeledesvidereudviklet, og der forskes fort-sat ved de forskellige bilproducen-ter. Disse områder er delelemen-ter i de periodiske kontroller, dergennemføres på forsvarets køretøjs-park. Forsvarets Bilsyn gennemfø-rer registreringssyn og periodiskesyn efter de regler, der er anført i»Vejledningen for bilsyn«.

Ved at Forsvarets Bilsyn nu er enintegreret del af Hærens Logistik-skole, kan indsatsen for Færdsels-sikkerhed i Forsvaret udbyggesyderligere. Der opstår en naturlig

synergieffekt mellem Hærens Lo-gistikskoles arbejde som Forsva-rets hovedaktør indenfor hjulkøre-tøjer, som udgør størstedelen afforsvarets køretøjsmateriel, og deobligatoriske uddannelser, derindgår i den grundlæggende ud-dannelse samt efter- og videreud-dannelser af forsvarets personel.Endvidere kommer de observatio-ner og erfaringer, som ForsvaretsBilsyn oparbejder i forbindelsemed synsforretninger, og analyseraf færdselsuheld fra arbejdet medforsvarets køretøjerspark til at ind-gå i det fortsatte arbejde ved-rørende Færdselssikkerhed i For-svaret. Færdselssikkerheden i For-svaret skal således gerne profitereyderligere af, at forsvarets samle-de behandling af færdselssikker-hed nu er placeret ved Hærens Lo-gistikskole.

Nye tiltag, der vil blive dyrket ifremtiden, er konsulentbistand tiloperative myndigheder og ud-sendte styrker i missionsområder-ne. Konsulentbistanden vil omfat-te alle tekniske elementer, derrelaterer sig til personel- og mate-rielsikkerhed på færdselssikker-hedsområdet. Det er hensigten, atder til de kommende hold, der ud-sendes til nuværende og nye mis-sionsområder, skal have én militærbilinspektør tilknyttet. Denne mili-tære bilinspektør vil være ressour-ceperson i spørgsmål, der har rela-tion til personel- og materielsik-kerheden på færdselssikkerheds-området i udsendelsesperioden.

Bilsyn i hæren

Her er det forfatteren selv, der er på bilsyn i Irak.


Af Pia Aaholm Gadebergkommunikationsmedarbejder ,Hærens Materielkommando

Godt 1200 rumænske skoleeleverhar nu taget »nye« computerskær-me i brug. I november sendte denhumanitære forening – ForeningenRumænien 97 – med forsvaretshjælp en sættevogn af sted med85 kubikmeter forskelligt hjælpe-udstyr, heriblandt 73 gamle ogudfasede computerskærme fraHærens Materielkommando ogHærens Parkområde. Computer-skærmene skulle ellers have væretdestrueret, men i stedet for atbetale for en destruktion, valgteHærens Materielkommando at til-godese Foreningen Rumænien 97.

Foreningen Rumænien 97 er enupolitisk og ikke-religiøs forening,som udelukkende arbejder for hu-manitære formål, og udelukkendei Rumænien. Foreningen består afca. 20 familier fra Skive og omegn,som bruger en del af deres fritidpå at indsamle nødhjælp i form afgode skolemøbler, hospitalsud-styr, computere, brugt tøj o.s.v.Derudover sponsorerer de flestefamilier en rumænsk familie medet antal pakker med tøj og mad.Tre-fire gange om året sender fore-ningen en lastbil med alskens

hjælpeudstyr afsted til byen Turdai Rumænien. Det koster den nettesum af 29.000 kroner at sende last-bilen fra Danmark til Turda, ogdenne gang bliver transportenbetalt af penge fra tipsmidlerne.

Byen Turda ligger knap 200 kilo-meter fra den ungarske grænse iRumæniens nordvestlige hjørne.Byen er en lidt kedelig og gråindustriby med 70.000 indbyggere.Det vil sige, den er knap så grå,som den har været. Et firma fraSchweiz har opkøbt byens størstearbejdsplads, cementfabrikken oghar puttet mange penge i den,blandt andet til rensning af røg ogstøv, som tidligere kom fra fabrik-ken. Samtidig har man dog misteten del arbejdspladser, og byen hari dag ca. 40% arbejdsløse. Den no-get håbløse situation har medført,at mange er flygtet mod vest. Mender er stadig mange skæbner tilba-ge, som har svært ved at klare sigselv.

Nødhospital fra det danske forsvarHospitalet i Turda og mange priva-te familier har fået hjælp fra fore-ningen. Sammen med computer-skærmene har foreningen været såheldige at modtage et helt nødho-spital fra det danske forsvar med

alskens udstyr, så som blodtryks-apparater, stetoskoper, vaskefade,forbindinger, instrumenter og tand-lægeudstyr. Alt udstyret skal forde-les på forskellige afdelinger påhospitalet i Turda. Sygehuset har400 senge, men mangler stort setalt. På en afdeling med 30 sengehar man for eksempel kun et bæk-ken.

Forældede computere gør gavnFlere forskellige skoler har ogsåmodtaget bl. a. borde, stole, tavler,skabe og computere. Til senestetransport havde foreningen fåetgodt 100 computere fra TekniskSkole i Randers og 10 computerefra Vestsalling Sparekasse. Disse –efter danske forhold – forældedecomputere blev fordelt mellemflere skoler, men en del gør nugavn på den tekniske skole i Tur-da. Det er en skole med 1200 ele-ver og de trænger virkelig til mate-riel hjælp. De kunne nemt bruge500 gode skoleborde, 1000 godestole og mange tavler og compute-re. På det faglige område manglerde ingenting. Den tekniske skoleer nu indehaver af 73 udtjente com-puterskærme fra Hærens Materiel-kommando.

Udtjente computer-skærme fra HMAKgør gavn i Rumænien


Den 5.soldatEndnu en bog om britiske SpecialAir Service’ indsats i Irak i 1991. Tid-ligere har en anden deltager, AndyMcNab strevet selve boget »BravoTo Nul«. Nu kommer Mike Coburnsudgave af samme handlingsforløbunder navnet Den 5. soldat.

Bogen udkom den 20. januar påAschehougs forlag. Den er på 384sider og kan erhverves for 249,- kro-ner.

60 år i frihed60-året for Danmarksbefrielse fejres den 4.maj på blandt andetDragør havn. Det erHjemmeværnsdistriktAmager, der i samar-bejde med Dragørkommune har valgt atfestligholde selvedagen.

I den forbindelselaves der en udstillingmed blandt andet ve-teranfly, gamle mili-tærkøretøjer, besøg afMarinehjemmevær-nets Barsø-klassesamt afspilning af fri-hedsbudskabet, somdet lød den 4. maj1945 kl. 20.36.

Programmet kan sespå: www.hhdamg.dk.


NATO træning i IrakOberst, midlertidig brigadegeneralAgner Rokos blev den 17. januarbeordret til midlertidig tjenestesom Deputy Commander NATOTraining Implementation Mission/-Irak og er under tjenesten tillagtgrad som generalmajor.

Hærens ArtilleriskoleOberst Werner Poul Kahle, der erchef for Dronningens Artilleriregi-ment og garnisonskommandant iVarde, er fra 1. januar også chef forHærens Artilleriskole og Tjeneste-grensinspektør for artilleriet. Kort

nyt

HOKOberstløjtnant Henrik R. Sommertiltrådte den 1. november 2004 somchef for Ledelsessekretariatet i sta-ben ved Hærens Operative Kom-mando og er ny ansvarshavenderedaktør for Hærnyt.

TrænregimentetOberst Christian Mollerup Schmidt,chef for Hærens Logistikskole, erfra 1. februar tillige chef for Trænre-gimentet og Logistisk Støttegruppesamt garnisonskommandant i Aal-borg.

Danske DivisionOberst Lars Reinhardt Møller, tidli-gere chef for 1. Sjællandske Briga-de, er fra 1. januar stabschef vedDanske Division og garnisonskom-mandant i Haderslev.


Yakov Mun-kebo er soldat i sit hjerteHan begyndte som rekrut to dageefter han var fyldt 18 år. Tre gangehavde han søgt ind til forsvaret.Yakov elskede at være soldat.Måske fordi idealerne og de fasterammer var det, den unge mandhavde brug for efter en barndompræget af fraværet af faderen, dervar professionel soldat i den por-tugisiske hær.

Som 20-årig tog Yakov på sin før-ste mission i udlandet. Det krigs-hærgede Balkan var en barsk ople-velse og han kom hjem med størrepsykiske skrammer, end han umid-delbart ville erkende. Det gavmasser af problemer, som han varflere år om at arbejde sig ud af.Yakov blev imidlertid afklaret ogmeldte sig i perioden fra 2000-04til yderligere fire udstationeringer iudlandet. Han gjorde tjeneste iKosovo, Kirgisistan/Afghanistan ogsenest Irak.

Krig tur/retur er en eneståendeberetning om at være professionelsoldat i udlandet, om utroligt kam-meratskab og stærke oplevelser.Bogen skildrer også de mange pro-blemer, der kan opstå, hvis manikke gør sig klart, hvad man kom-mer ud for, når man er i krig. Bådesoldaten og omgivelserne skal vi-de, hvordan de tackler barske op-levelser.

Yakov medvirkede til at etablerekammeratstøtteordningen for hjem-vendte soldater. Han er 30 år, gift,nybagt far og bor i Ålborg.

Fra det historiske hjørne – I forbindelse med tømning af et dødsbo erHærnyt kommet i besiddelse af en række gamle tegninger med dati-dens militære humor. Faktisk er mange af tegningerne ganske gode ogmed ramsaltede bemærkninger – naturligvis fra mænnerne og rettetmod befalingsmænd og officerer. Hvis nogen skulle ligge inde med lig-nende samlinger hører vi gerne fra dem. Redaktionen.

Livlig fantasi:Sergenten: »Når Oberstens Hest løber løbsk, og Rekrut-ten ser, at Obersten er ved at falde af Hesten, hvad gjørda en Rekrut øjeblikkelig?«Rekrutten: »Han griner, Hr. Skesant!«


Af Henning Wilgaard major, Planlægningsafdelingenved Hærens Materielkommando

Østsamarbejdet er fra årsskiftetblevet til Forsvarets InternationaleSikkerhedssamarbejde (SIKSAM).Samarbejdet vil have et brederesigte og skal fremover koordineresmed forsvarets internationale ope-rationer og anden dansk indsats ide pågældende områder. Der vilstadig være et udbredt samarbej-de med de baltiske lande, mendet forventes nu, at de også ydernoget, ligesom der vil være et sam-arbejde med Rusland, Rumænienog Ukraine.

Snart vil det vestlige Balkan bli-ve et vigtigt område for SIKSAM,som her skal følge op på den dan-ske militære indsats over de sidste10-12 år.

Her tager man faktisk lidt hul påden nye dimension i SIKSAM, somhandler om at SIKSAM »tager o-ver«, hvor danske styrker har væ-ret indsat i internationale operati-oner. SIKSAM skal med andre ordvære med i planlægningen fra star-ten ved udsendelse af styrker til etnyt operationsområde, for at fast-lægge SIKSAM’s opgaver i en »Exit-

strategy«.Logistik spiller en stadig større

rolle i ethvert (civilt/) militærtsamarbejde og vil derfor være selvs-krevet i fremtidige SIKSAM. Det erderfor vigtigt, at MAK’erne over-drager SIK-SAM på fornuftig vis tilForsvarets Materieltjeneste.

LogistikseminarerHMAK har som tidligere beskreveti Hærnyt et stigende antal projek-ter og enkeltaktiviteter med enrække østlande.

Det største projekt er implemen-tering af materielregnskabssyste-met Concorde i de baltiske lande.Projektet blev oprindeligt startetfor at give mulighed for at holdestyr på de ret omfattende donatio-ner, som landene modtog. Somprojektet skred frem, blev det me-re og mere åbenlyst at man mang-lede det logistiske bestemmelses-grundlag for at udnytte Concordesmuligheder.

Dette medførte en øget efter-spørgsel på oplysninger om og vej-ledning i implementering af logi-stiske doktriner, principper og pro-cedurer. Man var herunder megetinteresseret i, hvordan Danmarkhar tilrettelagt logistikken, og man

ønskede på mange områder at ko-piere denne.

Dette har medført, at HMAK harudarbejdet et »Logistikkatalog«,som indeholder en række emnerHMAK er eksperter i, og som vi u-middelbart kan optræde med udenet større ressourceforbrug til forbe-redelse. De valgte emner dækkerrelevante mål for partnerlandene isamarbejdet med NATO.

HMAK har således i 2004 gen-nemført logistikseminarer med Lit-auen, Estland, Rumænien og Ukra-ine.

I fremtidens SIKSAM kunne ef-ternævnte »logistikpakker« foreslåstil at assistere opbygningen af endemokratisk sikkerhedsstruktur.

Såfremt et materielregistrerings-system udgør kernen i pakken, vilder som nævnt være visse forud-sætninger for, at sådanne systemerkan implementeres. Man må derforbegynde med en række logistikse-minarer, hvor modtagerlandet fåren grundig indføring i og mulighedfor at drøfte baggrunden for denlogistiske opbygning. Endvidereskal de gives mulighed for at fådrøftet og afprøvet deres ideer omgrundlaget og struktureringen afderes egen logistiske opbygning.

Donation bør være aktuelOverdragelse af materiel bør ske så snart det er udfaset hos os - her ved Kalbyris anlæggert i Næstved.


Seminarerne kan også omfatterådgivning og træning i specifikkeemner som kodificering etc.

Med dette som baggrund kanman starte opbygningen af materi-elregistreringssystemet med endonation af overvejende software.Endvidere skal der støttes meduddannelse af instruktører (trainthe trainer) samt råd og vejledningunder idriftsættelsesfasen. De bal-tiske lande vil her kunne yde etgodt bidrag med at levere instruk-tører efter princippet om, at landevi har hjulpet godt i vej, nu yder.Systemet skal gerne være »opera-tivt« før eventuelle donationer.

Donationer, som jeg vender til-bage til, skal tilrettelægges, så da-ta kan indføres elektronisk i mod-tagerlandets system, før materiel-let står på kajen.

Seminarer vil med fordel kunnefortsætte over hele samarbejdspe-rioden, idet der inddrages økono-misk planlægning og kontrol, ind-køb, samarbejde med Nato Main-tenance and Supply Agency i Lux-emburg (NAMSA) m. m.

Endemålet skal være, at modta-gerlandet har fået beskrevet delogistiske hensigter, bestemmel-sesgrundlaget og procedurene ogfår opbygget den logistiske struk-tur.

Endvidere skal materielregn-skabssystemet bidrage til, at denøkonomiske planlægning optime-res (man ved hvad man har – lagreholdes på et minimum etc.)

Materielregistreringssystemetskal ligeledes medvirke til, at in-ternationale aftaler og konventio-ner om våbenkontrol kan overhol-des.

Endelig vil partnerlandet vedgennemgang af processen opnåstørre interoperabilitet med vestli-ge lande og dermed bedre kunneyde et bidrag i samarbejdet medos (NATO) i internationale opga-ver.

Da partnerlande naturligt vil væ-re på forskelligt fagligt niveau skalen sådan logistikpakke være mo-dulopbygget, så man blot kan væl-ge fra hylden.

DonationerEn materieldonation kan også væ-re kernen, hvorom en sådan logi-stikpakke sammensættes. Donati-onen vil naturligt omfatte rådgiv-ning og uddannelse af kerneperso-nel for at kunne tage materiellet ibrug samt uddannelse i reparationog vedligeholdelse.

Donationer er, lidt negativt sagt,ofte først blevet gennemført, nårmateriellet har henstået uvirksomti længere tid. Dette har medførtforholdsvis store vedligeholdel-sesudgifter for at få materiellet ibrugbar stand igen. Magasinerin-gen har desuden krævet udgiftertil vedligeholdelse af bygnings-masse, skatter og afgifter, vagt ogtilsyn.

Med nedlæggelse at hærens mo-biliseringsstyrke får vi nu en ene-stående chance for at gennemføredonationer direkte fra operativ sta-tus.

Dette kræver dog, at man på for-skellige niveauer forbereder sig pådenne situation.

Danmark må gøre sig klart, un-der hvilke betingelser vi vil done-re. Er der bestemte våben ellerammunitionstyper, vi ikke ønskerat donere? Vil en donation af foreksempel kampvogne kunne ac-cepteres politisk i Danmark? Er

der lande, vi samarbejder med,som vi ikke vil donere visse mate-rielgenstande til. Er der materiel-genstande, hvor det ikke vil væremuligt at opnå ophævelse af »enduser« erklæringen?

Endvidere må vi være klar til attræffe hurtige beslutninger omudfasning eller partiel udfasningved varsel om nedlæggelse af en-heder, så materiel egnet for dona-tion kan udpeges. Dette er en for-udsætning for at efterspørgslenkan undersøges.

Ønskesituationen er, at materielgår direkte fra operativ status tildonation, anden afhændelse ellerdestruktion.

Donation – godt alternativSIKSAM kræver ressourcer, menman kan godt forsøge at drage for-del af det ved at være fremsynedeog beslutsomme med hensyn tiludfasning, så hylderne kan ryddesstraks og en eventuel donation kaniværksættes.

Donation af materiel eller ammu-nition er et godt alternativ til iværk-sættelse af en bekostelig tilintetgø-relse.

SIKSAM må godt kunnebetale sig – men det skalaltid være partnerlandenesbehov og ønsker, som skalvære styrende.

Alle materielgenstande, herunder ogsåkøretøjer, skal naturligvis være i fuldfunktionsduelig tilstand, før de afleve-res. Derfor konstante eftersyn i samar-bejde med modtagerlandene.


Af Filip Ulrichsenkaptajn, HOK Presse

Da stormfloden ramte Løgstør, såbyen ifølge Ekstra Bladet lignedeen krigszone, patruljerede militæ-re terrænkøretøjer de vandfyldtegader. Og da bilisten, som BT kald-te »Danmarks dummeste«, nærblev skyllet af den oversvømmedevej over Lundø, var det hærens pans-rede mandskabsvogne, der bistodFalck med at trække en rød BMWud af suppedasen.

Hundredvis af soldater fra hæ-ren og hærhjemmeværnet blevindsat mod orkanen 8. januar sam-men med politi og beredskabssty-relse. Naturkræfterne krævede firedødsofre og skader på legeme ogejendom for anslået fire milliarderkroner. For at begrænse skadevirk-ningerne arbejdede hen ved 1000grønne militærfolk mellem vælte-de træer, sammenstyrtede facaderog oversvømmede boligområderden turbulente vinteraften.

Lokalforsvarsregion Nord blevhårdest ramt med vindstød på op

til 46 m/s (ca. 170 km/t), og aleneHærhjemmeværnsdistrikt Himmer-land/Thy havde 106 mand indsat.

De mange ulønnede hjemme-værnsfolk kæmpede blandt andetfor at hjælpe så mange menneskerog redde så mange værdier som mu-ligt i den oversvømmede by, Løg-stør.

Hjemmeværnskompagniernehar kørt med den kommunalehjemmepleje, sikret bygninger iHanstholm, evakueret beboere i hav-neområdet ved Løgstør og mod-taget dem i den lokale sportshal.Farlige gader og bygninger er ble-vet afspærret, og gaderne afpatrul-jeret, selv om de lignede flodermed en vandstand på 1,2 meter.

Med vand til livet og tagsten fly-vende om ørerne skal der viljestyr-ke til at arbejde frivilligt for lokal-samfundet, mens man er usikkerpå, om orkanen i mellemtiden harjævnet ens eget hus med jorden.Det anerkender både politiet ogchefen for Hærhjemmeværnsdi-strikt Himmerland/Thy.

- Folk blev på deres plads til

trods for farer og usikkerhed. Di-striktet har fået tilbudt hjælp –men vi løste selv opgaverne – ogdet giver selvtillid og en oplevelseaf, at vi godt kan, siger en tilfredsdistriktschef, major Gert Kingo.

Politiet i Løgstør siger tak for hjæl-pen.

- Vi kunne ikke have løst opga-verne omkring Løgstør uden hjem-meværnets indsats. Beboerne kun-ne føle sig trygge ved at forlade de-res huse, fordi hjemmeværnsfolke-ne blev på deres poster og trodse-de det barske vejrlig. Det var im-ponerende, lyder det fra vicepo-litiinspektør Erling Østervig.

Vandet steg og stegHærhjemmeværnsdistrikt Holste-bro havde 286 mand i sving. Detvar ikke svært at få frivillige hjem-meværnsfolk op af lænestolene.

- Folkene er glade for at løsesamfundsnyttige opgaver, så dettog kun en time at finde de små300 mand, oplyser premierløjtnantMorten Nørsøller, der var udsendtsom distriktets forbindelsesofficer

Mange steder i Danmark var politihjemmeværnet i gang med afspærring til truede områder, opgaver som man let kan forestillesig hærens basisuddannede værnepligtige også kan indsættes i.

Soldater i stormflod


til Holstebro Politi. Dermed blevdet ikke nødvendigt at beordrehjemmeværnsfolkene i aktion, så-dan som hjemmeværnsloven givermulighed for, når der er tale omkatastrofesituationer.

Når vandet står 1,65 m over detnormale, opretter Skive Politi au-tomatisk en kommandostation medrepræsentanter fra Skive kommu-ne, brandberedskab og hjemme-værn. Chefen for den lokale garni-son, Prinsens Livregiment, oberstJens Christian Lund var med påtelefon, og han stillede bl. a. pans-rede mandskabsvogne til rådighedfor operationen.

Lørdag kl. 17.00 begyndte hjem-meværnet at varsle Skives beboe-re om stormflod og muligheden forat blive evakueret til det lokalekulturcenter. Vandstanden baresteg og steg. Skive Havn stod un-der en meter vand, og prognoser-ne fra Danmarks MeteorologiskeInstitut (DMI) sagde, at vandet vil-le komme til at fosse ind fra Lim-fjorden og dække et større boliga-real med halvanden meter vand.

GadepatruljerVed 19-tiden turde politiet ikke lø-be risikoen og gav ordre til at eva-kuere. Straks begyndte 60 hjem-meværnsfolk at rykke ud ad forbe-redte ruter for at banke på samtli-ge døre, få folk til at slukke tv-apparatet og sætte sig op i en mili-tær lastvogn. Det var chefen for Po-litihjemmeværnskompagni 2131Krabbesholm, kaptajn Lars Mikkel-sen, der havde kommandoen.

- Vi fik evakueret 300 menneskerfra området . Kun få ville ikke sam-arbejde, og dem nøjedes vi med atregistrere.

I mellemtiden var yderligere 50mand i fuld gang med at forstærkediger, og i Skive Havn arbejdedeborgerne på højtryk med at fyldesandsække ved hjælp af Ingeniør-regimentets maskiner.

Men selv om DMI’s ildevarslen-de prognoser havde holdt stik gen-nem det meste af aftenen, stegvandstanden kun til 180 cm overdet normale – og digerne holdt.

Men så længe der var tvivl, pat-ruljerede frivillige hjemmeværns-folk gaderne for at forhindre tyveri-er og for at være klar med sand-sække, i tilfælde af at vandet skul-le bryde igennem digerne. Imensarbejdede Ingeniørregimentets trerendegraverhold sammen med folkfra kommunen om at rense vejene

for væltede træer, afblæste husta-ge og nedstyrtede elkabler. I denstormomsuste nat blev en enkelthjemmeværns-pickup blæst af vej-banen, dog uden at føreren komnoget til.

Gratis morgenbrødEgentlig må totalforsvarets myn-digheder selv til lommerne for atfinansiere indsatsen under kata-strofer. Men i kampens hede vistebåde befolkning, myndigheder ogerhvervsdrivende sig ganske gene-røse.

- En bager i Skive uddelte gratisbrød, og kommunen, DK-tanken ogSkive Hallerne stillede med smø-rebrødsfade til de sultne politi- oghjemmeværnsfolk, fortæller lede-ren af Skive Politis kommandosta-tion, vicepolitikommissær Finn Or-la Jørgensen.

Det er langt fra første gang, hæ-ren og hærhjemmeværnet yderstøtte til civilsamfundet. Vinter ef-

ter vinter har de små firkantedemandskabsvogne overvundet is ogsnedriver, så fødende kvinder ogbekymrede boligejere med tons-tunge snedyner på tagene kunnefå den nødvendige assistance.

Under orkanen i 1999 var hjem-meværnet på plads, og efter fyr-værkeri-eksplosionen i Koldingvar der også soldater i aktion medkranvogne, motorsave og ammuni-tionsrydningsgrej.

Totalforsvaret i distrikterne vilfremover fortsætte med at holdejævnlige møder for at opretholdeet effektivt beredskab. Med vedbordet sidder politiet, kommunen,redningsberedskabet og rednings-korps samt selvfølgelig repræsen-tanter fra hjemmeværnet og egnensgarnison.

Når politiet beder om det, kan Forsvaret og hjemmeværnet yde mili-tær hjælp. Derfor ser man af og til flyvevåbnets helikoptere snurrerundt over de fartglade motorvejsbilister eller et hjemmeværnskom-pagni i spredt formation gennem en skov i søgen efter savnede per-soner. Når mistænkelige tasker bliver efterladt på banegården rykkerrobotten Rullemarie ud for at indsamle eller uskadeliggøre sprængfar-lige genstande.

Ved større lokale ulykker etablerer politimesteren en koordineren-de kommandocentral. Hvis katastrofen breder sig ud over flere poli-tikredses grænser, vil den regionalt koordinerende stab blive oprettetpå regions-politistationen. Det er op til politimesteren, om der skalerklæres et »katastrofeområde«.

I forbindelse med stormen den 8. januar 2005 var de regionale koor-dinerende stabe i tre ud af fem politiregioner samlet; og i alle tilfæl-de havde lokalforsvarsregionerne en forbindelsesofficer ved politietfor at rådgive om den støtte, militæret kan yde.

Frem overDer arbejdes på at omdanne lokalforsvarsregionerne til fem totalfor-svarsregioner fra 2006. Rigspolitiet forventes derefter at trække desamme streger på landkortet, når politiregionerne skal inddeles, såsamarbejdet i de regionalt koordinerende stabe bliver så gnidnings-frit som muligt.

Chefen forLokalforsvars-

regionen

Regionalkoordinerende

stabChefen

for Bered-

skabsregionen

Regionspolitilederen


Af Gunver Birgitte CarstensenInformationschef, LFR KBH

Hæren besætter fire pladserpå Forsvarets bruttolands-hold i sejlsport.

Sejlsport i Forsvaret er ikke kun foransatte i søværnet. Faktisk er del-tagelse i forsvarsmesterskaberne ikapsejlads åbne for alle ansatte,militære som civile fra alle værn. Idag besætter hæren således firepladser på det militære brutto-landshold i sejlsport; overkonsta-bel Mette Wass fra Dronningens Ar-tilleriregiment samt de tre inge-niører, kaptajn Lars Holm, kaptajnLars S. Pedersen og premierløjt-nant Erik Dalsgaard.

Rangfølgen faldt på plads vedForsvarsmesterskaberne i kapsejl-ads 2004, som blev holdt i farvan-det ud for Flådestation Frederiks-havn i sensommeren. Med ni be-sætninger fra ikke mindre end syvaf Hærens Operative Kommandosdispositionsenheder ud af 25 del-tagende besætninger fra alle for-svarets fire værn samt Forsvarsmi-nisteriet satte hæren sit grønnepræg på mesterskaberne.

Sejladserne blev gennemført un-

der nogle af de værste skybrud iNordjylland i mands minde medvoldsomme kastevinde, lyn, tor-den og total usigtbarhed på grundaf styrtregn, som til sidst afbrødsejladserne på førstedagen.

Derefter blev det vejrmæssigt etspørgsmål om at kunne læse hav-overfladens skiftende farver, krus-ninger og kattepoter, finde vinden,udnytte de talrige vindspring ogundgå at blive taget af den stærkenordgående strøm.

Der blev konkurreret i to bådty-per, Yngling og Folkebåd, idet kundeltagelse i ynglingeklassen kun-ne kvalificere til en plads på detmilitære landshold i sejlsport.

I folkebådsklassen tog HærensLogistik Skole (HLS) førstepladsenog blev dermed Forsvarsmester iFolkebåd med overkonstabel T. J.K. Olsen som skipper, mens Gar-dehusarregimentet kom ind på enflot andenplads med overkonsta-bel V. K. Klausen ved roret.

Det var første gang HLS deltog,og det var en hurtig beslutning mel-lem tre sejlsportsinteresserede ,overkonstabel T. J. K. Olsen, kap-tajn L. Jensen og kaptajn K. B. G.Nielsen, som førte til træningssej-ladser i fritiden i Hou Bådelaug.

- Spændingen var stor op til For-

svarsmesterskabet, fortæller K. B.G. Nielsen, men efter tre suveræneførstepladser i de fem første sej-ladser var grunden lagt til en sejr.Der skulle dog protestbehandling idommerkomiteen til, før end guld-medaljerne var sikre, slutter denglade Forsvarsmester, som kun kanopfordre andre til at gribe opfor-dringen og komme i gang med atsejle i militær regi.

I år deltog fra hæren i øvrigt be-sætninger fra Hærens Sergentsko-le, Jydske Dragonregiment, DANI-LOG og Lokalforsvarsregion Kø-benhavn, men LokalforsvarsregionSjælland og Lolland-Falster harallerede bekendtgjort, at de delta-ger i folkebådsklassen i Forsvars-mesterskaberne i år, som efter pla-nen finder sted 23.-5. august.

Der er oprettet sejlklubber vedDANILOG i Vordingborg og Hæ-rens Sergentskole i Sønderborg,men det er også muligt for alleansatte i hæren at lære at sejle ogdeltage i kapsejladser gennem Sø-værnets Idrætsforeninger, SIF, somhar afdelinger i København, Frede-rikshavn, Århus og Korsør.

Se mere på www.sif-idraet.dk el-ler www.ssu.svn.dk

Sport i hæren er også sejlsport

Forsvarsmesterskaberne i sejlads 2004 blev afviklet i farvandet ud for Frederikshavn. Vejret stillede store krav til havkendskab,men det gav samtidig nogle spændende sejladser og dyster.


Det kangodtlade siggøre!Af Jan B. Andersenmajor, Hærens Signalskole

Softwareudvikling fårmange til at tænke på f.eks. Arbejdsformidlin-gens Amanda-projekt.Udvikling af software påkort tid kan imidlertidgodt lade sig gøre. DEOSNMS soft-waren virkerog brugerne er tilfredse.

Dette er konklusionen af et samar-bejde mellem Hærens Materiel-kommando (HMAK), Hærens Sig-nalskole (HSS) og Systematic Soft-ware Engineering (SSE), hvor sidst-nævnte har udviklet et NetworkManagement System (NMS) tilDEOS. DEOS NMS kan støtte tele-grafenhedernes planlægning afindsættelse samt monitering afkommunikations-systemet.

Projektet startede med udarbej-delse af operative brugerkrav(OBK), der blev afleveret til HMAKi december 2002. Efter en udbuds-runde skrev HMAK kontrakt medSystematic i august 2003 på leve-ring af systemet. Kontrakten mel-lem HMAK og Systematic er ba-seret på princippet om Partnering.Dette indebærer, at både leve-randør og kunde har samme mål –et funktionsdueligt produkt, derleveres til tiden. Den gode stem-ning mellem leverandør og kundehar ligeledes været betegnendefor dette projekt, hvilket har vistsig i workshops og en næsten dag-lig kontakt.

Projektet har haft en stram pro-jektstyring og er planlagt gennem-

ført i to faser. 1. fase er netop her ijanuar overstået, hvor DEOS NMSbestod Field Acceptance Test(FIAT).

Situation fra FIATNæste fase af projektet vil bestå afen yderligere udvikling af NMS-funktionaliteter samt udveksling afdata og informationer med DanishArmy Command and Control Infor-mation System (DACCIS). Grundla-get for denne interoperablitet er etresultat af Danmarks flerårige del-tagelse i Multilateral Interoperab-lity Programme (MIP). I detteforum er der udarbejdet tekniskespecifikationer til informationssy-stemer, hvilke DACCIS også er ba-seret på.

DEOS NMS er det første Battlefi-eld Management System (BMS),der er baseret på MIP specifikatio-ner, og Hærens Operative Kom-mando (HOK) har besluttet, at derstilles samme interoperabilitets-krav ved anskaffelse af fremtidigeBMS til Hæren.

DEOS NMS kan derfor betegnessom »Proof of Concept«: To uaf-hængige leverandører (MaerskData Defence og SSE) har udvikletforskellige systemer, men eftersamme principper, der så ved sam-menkobling kan udveksle data.Dette ses samtidig som en ene-stående mulighed for, at de to fir-

maer kan demonstrere konceptetoverfor potentielle købere af deresrespektive løsninger.

Det er Hærens Signalskole (ifremtiden Hærens Føringsstøtte-skole (HFS)) der er pålagt ansvaretfor at tilsikre, at alle fremtidige in-formationssystemer er i stand til atudveksle data og informationerefter førnævnte koncept. Dette vilsåledes udgøre det teknologiskegrundlag for Netværks BaseredeOperationer i såvel internationaltsom nationalt regi.

I DEOS NMS-projektet er det frastarten overfor leverandøren ble-vet understreget, at man ikkeønskede at fastholde/-låse tidlige-re arbejdsgange. Systematic harhaft mulighed for at designe etsystem, hvor nye procedurer kun-ne blive en naturlig følge af de tek-niske muligheder systemet villebyde. Derfor har HSS gennemførten workshop med brugerne, hvorder blev skabt et foreløbigt kon-cept for føring og brug af DEOSNMS. Dette område anses også forløbende at ville udvikle sig, nårenhederne tager systemet i brugog kreativiteten folder sig ud.

.

Grafisk brugerflade i DEOS NMS. Fremtidsperspektivet vedrørende DEOS NMS er enudvikling mod håndtering af flere kommunikationssystemer som HF, VHF, SATCOMm.v. Samarbejde med andre nationer både på det signaloperative område og medhensyn til udvikling af DEOS NMS ligger også indenfor mulighederne, idet flere nati-oner allerede har vist interesse for det danske system.


Af Mads Rasmussenkaptajn-R, Telegrafregimentet

De fleste, der har gjort tjeneste imissionerne gennem tiden kendertil DANCON-marchen og dens tra-dition. Hjemme er man måskeknap så klar over, hvor fastgroet entradition marchen er blevet i livetude. Undertegnede faldt for nyligover en efterlysning i en ældre ud-gave af de Blå Baretters forenings-blad vedrørende en marchmedaljefra tiden i Gaza. Da traditionen så-ledes overraskende syntes at ræk-ke længere tilbage end missionenpå Cypern, fik det mig til at søge atafdække, hvor omfattende og fast-groet denne marchtradition egent-lig er blevet med tiden.

Denne artikel skal ses som enopfordring til alle med viden omemnet til at fremsende denne tilHærens Militærhistoriske Arbejderunder Hærens Operative Komman-do, således at traditionens historiesikres og traditionen fastholdes.

Medaljerne som hovedkildeMarchen og traditionens uofficiellestatus gør, at så godt som ingenautoriserede skrevne kilder synesat findes om emnet. Den eksakteviden herom ligger derfor hos dettjenestegørende og tidligere tje-nestegørende personel, der påeget initiativ gennem tiden haretableret og gennemført marcher-ne. Artiklen bygger derfor primærtpå det fingerpeg, et antal af forfat-teren identificerede marchmedal-

jer giver om emnet samt, forfatte-rens egne tildragne erfaringer i for-bindelse med gennemførelsen afen række DANCON marcher.

Ingen mission uden marchLad det være sagt straks, mednæsten 30 forskellige identificere-de marcher, så må traditionen i sigselv siges at være ganske omfat-tende. Har vi sendt et kontingenteller detachement til en mission etsted i verdenen, så har disse hur-tigt eller med tiden etableret eneller flere marcher, når forholdenehar tilladt dette. Det er nok ikkeforkert at påstå, at holdningen ogtraditionen er blevet til »Ingenmission uden march«.

Kimen til traditionen synes medovennævnte efterlysning at kunnespores tilbage til deltagelsen iUNEFI:

Dog vil mange nok betragte mar-chen ved DANCON/UNFICYP som»alle DANCON marchers moder«og som grundpillen i traditionensom den kendes i dag. I hvert faldtog kontingenterne ideen med sigfra Cypern til Namibia og Kuwait,og derefter i stort omfang til Bal-kan. Senest har missionerne i Eri-trea/Etiopien og Afghanistan samtIrak fastholdt og videreført såvelmarch som tradition.

Traditionen ved kontingenternehar yderligere virket som inspirati-on til gennemførelsen af marchar-rangementer i tillempet form vedUNGCI samt i enkelte af observa-tørmissionerne. Senest kan tiltag

som »dødsmarcherne« og halvma-raton på Balkan og i Eritrea/Etiopi-en ses som nyeste skud på stam-men. Hermed er traditionen ikkeblot omfattende, men må også si-ges at have søgt nye veje.

TraditionenMarchen synes at bygge på to ho-vedformål: et sportsligt og et soci-alt. Rent sportsligt er marchen etincitament til for alle at holde sig iform under udstationeringen medhenblik på at kunne gennemføremarcherne efter de for den enkeltemarch gældende kriterier. Socialtset giver marchen mulighed for atgennemføre et arrangement i stør-re eller mindre enhedsramme ogstyrke korpsånden samt, en mulig-hed for at invitere deltagere fra an-dre nationale kontingenter og civiltpersonel.

Formen har varieret fra marchenpå Cypern, der strakte sig over2×25 km på to dage til de på Bal-kan noget kortere NSE marcher.Generelt har marchen i dag tagetform af en éndagsmarch på 30-35km delvist henlagt til bjergrigt ter-ræn, og med hver deltager medfø-rende minimum 10 kg oppakning.Dog er visse marcher blevet juste-ret af hensyn til lokale klimatiskeeller andre forhold, som eksem-pelvis i Kuwait, Georgien og Eritrea-Etiopien.

Principielt finansieres marcher-ne af deltagerne selv, men støttes iet vist omfang logistisk af enhe-den. Af hensyn til operative og ad-

DANCON-marchen er en fast bestanddel af enhver mission – her dog med et par svenskere i têten i Georgien 2002.

Medaljens forside


Fra venstre: SSG K. U. Larsen, (UFS, instruktør), SSG F. Pedersen (FTK), MOKS B. J. Lindemann (SVN EK, bronze), MOKS M.Krapper (SVN EK), MSPC F. R. A. Jensen (SVN EK, guld), OKS-1 M. M. Mikkelsen (JDR, sølv), OKS-1 N. Amping (GHR, guld),OKS-1 H. Laursen (JDR, sølv). Foto: SSG S. Konradsen, UFS.

Nye flykendere

Faggruppe Fjernkending ved Un-dervandsvåben-, Fjernkendings-og Signalkursus (UFS) på Nyholmgennemførte i perioden 31. januar-18. februar endnu et værnsfællesinstruktørkursus i flytypekendskab.

De syv elever var fordelt med

tre fra Hæren, en fra Flyvevåbnetog tre fra Søværnet. Det såkaldteUFS 401-kursus sluttede med due-lighedsmærkeprøve, der medførtetildeling af to guld-, to sølv- og etbronzemærke ved Chefen for Kom-munikations- og Fjernkendingssek-tionen, orlogskaptajn H. E. Meincke.

Flykendingskurset omfatter ind-gående kendskab til 121 luftfartøjs-

typer, der af Flyvertaktisk Kom-mando er bestemt som relevantpensum for instruktører generelt iForsvaret. Også våbenkendskab ogorientering om ubemandede luft-fartøjer indgår. Kurset, der afviklesen til to gange årligt, kan søges afstampersonel og officerer fra alleværn, også fra Hjemmeværnet.

ministrative forhold holdes nor-malt to-tre marcher per hvert kon-tingent eller detachement.

MedaljerneMedaljerne har som nævnt uoffici-el status og bæringstilladelse kanikke opnås hjemme. Medaljerne erunikke med eget design for hverenkelt march. Enkelte er lavet i ud-landet, men ellers synes de flesteat være fremstillet ved Jørgen ReitzMedaljer (Silkeborg) og en mindredel ved M. W. Mørch og Søns Eftf.(København).

Sædvanligvis kan man deltage idet antal marcher, man ønsker oghar mulighed for, men marchme-daljen tildeles kun for den førstemarch. Deltager man i en marchunder et efterfølgende kontingentmodtages i stedet et tal til kryds-bånd og båndspænde. På dennemåde har marchmedaljen og tradi-tionen lagt sig op ad det system

der følger de officielle medaljer fordeltagelse i FN- og NATO-missio-ner.

I et enkelt tilfælde, nemlig UN-GCI marchen, udfærdigedes en for-gyldt version af marchmedaljen tildeltagere i mere end en march.

DANCON/UNFICYP betragtes af man-ge som »alle DANCON-marchers mo-der«, hvilket måske dog ikke er helt rig-tigt – men det er nok tæt på.

I år er der atter Åbent hus og Airshow på Flyvestation Karup. Det er mange årsiden, dette show har været henlagt til den midtjyske hede, men arrangørernelover, at det bliver al besværet (og larmen) værd at kigge forbi. Der er planlagtsåvel et overflødighedshorn af flyvende opvisninger som jordbaserede staticdisplays. Husk ørepropper og lad husdyrene blive hjemme denne dag!

Documents

HRN_01_2005