Side 4

En investering som kommer tusindfold igen

Hærens Føringsstøtte Skole gjorde brug af de 1000 kroner,

der er til rådighed pr. fastansat i hæren, til medarbejderpleje

HærenNr. 1 | 2008 | 18. Årgang

Side 16

Pyt med sproget– bare man kan svæve

Faldskærmsundervisning på fransk

Besøg HOK’s hjemmeside på:

www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dkKommentarer eller idéer til Hæren samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7027 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

Side 12

Side 4

Side 24

Side 16

Side 9

RedaktionAnsvarhavende redaktør:

Oberstløjtnant Susanne G. S. Skov

Ledelsessekretariatet

Hærens Operative Kommando

Redaktionsgruppe:

Journalist Kaj-Ivan Bæk

Tlf. 97 10 15 50 tast 7029

Major Poul-Erik E. Andersen

Tlf. 97 10 15 50 tast 7023

Presseofficer Hans Vedholm

Tlf. 97 10 15 50 tast 7033

Layout | produktion GB Grafisk

Tryk CS Grafisk

ISSN 0901-2540

Hærens Operative KommandoPresse- og Informationssektionenwww.forsvaret.dk/hok

e-mail: hok-presse@mil.dk

Abonnement:

Seniorsergent/Red.sekr.

Ole Nielsen, tlf. 97 10 15 50 tast 7027

FotoHvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører

ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | UdgivelserUdkommer fire gang årligt - oplag 6.000 stk.

Årsabonnement kr. 125,-

Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

IndholdOperation Bedre Hverdag ............... side 3– som blev lanceret i oktober 2007

En investering som kommertusindfold igen ............................... side 4HFS arrangerede en tur til koncert

Idræt hjulpet på vej af ildsjæle........ side 6Idrætslederen tager over, hvor idrætsofficeren slap

Privat ”Falck-kasse” og slikkepind ... side 8Soldater i felten får nu sin helt private ”Falck-kasse”

Nye køretøjer ruller ud i lind strøm. side 9

Mindre mobil operationsstue ......... side 971 nye rygsække til læger i internationale operationer

Fjernarbejdspladser (FAP)............... side 10

15 civile i job................................... side 11Stor succes i forbindelse med nyansættelser

Hvad skal jeg efter værnepligten? ... side 12

MASH a la 2008.............................. side 13Deltagelse af kirughold fra det det danske forsvar

Pyt med sproget ............................. side 16– bare man kan svæve. Faldskærmskursus i Frankrig.

DATS på bosnisk ............................. side 20Uddannelse i Bosnien

Transportfly under pres .................. side 22En presset hverdag for transporteskadrille

Conduct After Capture (CAC) .......... side 24Ni timers teoretisk kursus i overlevelse

Hæren har brug for dig! .................. side 27– og det har vi også på redaktionen af bladet Hæren!

Kampvognsentusiaster i Aalborg .... side 28Jægerkorpset er genstand for en permanent specialudstilling

Nye bøger....................................... side 30

2 Hæren nr. 1 | 2008

Af Christian Arildsen, oberst,chef for Udviklingsdivisionen

-

ger. Ikke blot skal opgaverne i internatio-

-

nuerligt kan rekruttere, uddanne, udvikle

og fastholde dygtige og velmotiverede

medarbejdere er et fælles ansvar for alle

i hæren.

Operation Bedre Hverdag, som projektet

blev navngivet ved lanceringen i okto-

opgave. Projektets succes forudsætter

alle ansattes engagement for at tiltrække,

udvikle og fastholde dygtige kolleger –

om det er til nabosædet i den pansrede

en af hærens skoler eller til skrivebordet

hænder og hoveder kan hæren ikke løse

De omfattende tiltag, der gennemføres

for skabe en bedre hverdag, tager tid at

at i det store og hele kan hærens med-

arbejdere endnu ikke se en større effekt

oven i købet føles som om, arbejdsbyrden

Der er imidlertid en række synlige for-

bedringer lige om hjørnet. En stor del af

de nye civile administrative medarbejdere

til hærens underafdelinger er nu ansat

og i gang med at blive uddannet. I løbet

begynde at aflaste de militære admini-

strative medarbejdere.

Hæren har modtaget de første mobile

fjernarbejdspladser til Demars, og de

til at gennemføre sociale aktiviteter. Vi

øger uddannelsen af befalingsmænd og

officerer, hvilket har medført øget behov

Men allerede fra medio 2008 vil der be-

gynde at komme flere befalingsmænd ud

til hærens enheder end tidligere, hvilket

i 2009, for det tager tid at gennemføre

uddannelsen. Denne aflastning vil betyde

en markant bedre hverdag i enhederne.

Som medarbejder i hæren kan du følge

fastholdelsesportal (Intranet: http://ffi.

delprojekterne kan rettes til HOK-KTP-

som berører din hverdag. Hærens liste

over tiltag for en forbedret bemanding

indeholder lige nu 78 initiativer. En del

af tiltagene er HOK egne tiltag, men

OperationBedreHverdag

BedreHVERDAG

andre myndigheder har ansvaret for.

Listen udbygges blandt andet gennem

medarbejdernes forslag. Har du et kon-

struktivt forslag til, hvorledes vores fælles

hverdag forbedres, er du derfor ikke blot

velkommen, men forpligtet til at bidrage

til din egen og kollegers trivsel og frem-

sende dit forslag.

Bemandingssituation nødvendiggør, at vi

gør op med elementer af vanetænkning

og umoderne procedurer. Vi skal søge at

enhedernes muligheder for at løse opga-

-

og den dygtighed, jeg ser overalt i hæren,

viser, at de administrative procedurer kan

og skal begrænses til det absolut nød-

vendige for at sikre en hensigtsmæssig

anvendelse af ressourcerne.

-

melser og direktiver kan forenkles eller

input.

Blandt de mange nye materielgenstande, der lige nu strømmer ind i hæren, er de nye pansrede eller tillægsbeskyttede MAN-lastvogne.

Soldater vil og skal

3Hæren nr. 1 | 2008

Af Torben Ø. Sørensen,major-R og journalist

En tusindlap per mand. Alt efter tem-

investeringen tusindfold igen. Og for

tusinde kroner kan man faktisk komme

langt.

De 1000 kroner er en del af Operation

Bedre Hverdag, og de er øremærket til

arbejdspladsen.

Som den første enhed gjorde Hærens

Føringsstøtte Skole (HFS) brug af mid-

lerne. HFS arrangerede i januar en tur til

koncert i Tivoli med Slesvigske Musik-

For hver fastansat i hæren er der 1000 kroner til rådighed til medarbejderpleje-formål. Hærens Føringsstøtte Skole gjorde som første enhed brugaf midlerne og fik en kæmpe oplevelse med sig.

korps, Cæcilie Nordby og Basix samt

andre prominente gæsteoptrædende.

-

nerne, var der noget, man kaldte korps-

som vi forsøger at genskabe, fortæller

chefsergent John C. Skodsborg.

derfor blandt de første, som chefen for

HFS, oberst Ib Bager, satte i sving, efter

at han havde barslet med ideen.

- Vi er en svær enhed at holde sammen

-

sterejse, fortæller John C. Skodsborg.

Fokus på trivsel

Dertil kan lægges, at det videnskabeligt

adskillelse i form af en trappe er med til

-

civile arbejdspladser.

Dermed er det kun endnu sværere at

En investering somkommer tusindfold igen

BedreHVERDAG

4 Hæren nr. 1 | 2008

Operation Bedre Hverdag opererer

med beløb til brug for hver enkelt

ansats bedre hverdag.

til hver fastansat er 1000 kroner til

Til hver almindelig HBU er der

250 kroner. Til Livgardens vagt-

mens der til HBU ved Gardehusar-

regimentets hesteskadron er 750

tjeneste.

-

riske niveau (i princippet afdelings-

chefen), der principielt bestemmer,

Operation Bedre Hverdaghvad pengene skal bruges til, men i

praksis er det en opgave for samar-

bejdsudvalgene.

- Deltagelse i sportsaktiviteter (som

eksempelvis orienteringsløb, kvin-

deløb eller andet)

- Kulturelle aktiviteter (som eksem-

- Tasker, krus, jakker, kuglepenne

med videre med myndighedslogo.

- Grill-arrangementer med videre.

(Eksempelvis for udsendte enheder

Der er derfor et vidt spillerum for,

hvad pengene kan bruges til.

- Derfor ville vi have en social tur med

-

borg.

Turen til Tivoli startede fra morgenstun-

halvdele. Turen gik dernæst i bus til

København, hvor alle, der havde ønsket

Valgfrihed undervejs var højt prioriteret.

Forud for koncerten var der fælles spis-

ning, og selve koncerten blev et fest-

fyrværkeri med surprise-gæstesolisten

Et stort samtaleemne

En af de ting, som HFS gjorde brug af,

var muligheden for at benytte de militære

indkvarteringsmuligheder og andre

muligheder, som forsvarets organisation

rummer. Det var med til at holde prisen

At turen gav valuta for pengene, er alle

N. Nielsen, som er civilt ansat sekretær

- Det var jo en kæmpe oplevelse. Det

sociale i det var enormt givende, for vi er

-

for arbejdstid, og vi rigtig kan hygge os,

fortæller hun.

Og en af de store gevinster har været tu-

HFS-medarbejdere har mødt hinanden

som alder, grad og militær status.

BedreHVERDAG

- Det var en kæmpe

oplevelse. Det sociale i

det var enormt givende.

5Hæren nr. 1 | 2008

Oversergent Gitte Vinther er idrætsleder hos Jydske Dragonregiment i Holstebro. Her har man i mange år prioriteret idræt højt. Det har bl.a. ført til, at man har et særdeles velfungerende spinning-rum, som bliver flittigt brugt. Gitte Vinther har tilknyttet overkonstabel Benny Bendtsen som idrætsinstruktør.

Af Torben Ø. Sørensen,major-R og journalist

Idræt, kondition og medarbejdere i god

form er nærmest blevet et mantra for

-

ret. For med idræt skaber man bedre

livskvalitet for den enkelte, fordi en bedre

grundform giver et bedre liv generelt.

udenfor hegnet lyttet til. Forsvaret har

soldater uden kondition er ikke brugbare

soldater i skarpe missioner.

Men at idræt ligefrem har en afgørende

kendsgerning. Forsvaret giver medarbej-

derne mulighed for at gøre noget ved det,

for uden en aktiv indsats er der ingen

blev behovet for en idrætsleder erkendt

som et led i den samlede plan for en

Bedre Hverdag. Et projekt til cirka 100

til genoptræning.

Ildsjæle

-

kasernen i Holstebro, hvor oversergent

forlod, da hendes gamle job som idræts-

officer blev nedlagt.

- Der er et stort behov for et idrætskon-

tor med en idrætsleder og instruktør ved

et stort regiment som JDR, fortæller hun.

1. februar, hvor stillingen blev gjort aktiv

igen. Gitte Vinther er ikke alene om op-

gaven, for hun har overkonstabel Benny

Bendtsen tilknyttet som idrætsinstruktør.

Begge har idrætten med sig som altover-

skyggende interesse og er det, man uden

at overdrive kan kalde for ildsjæle. Gitte

i skydning, mens Benny Bendtsen gen-

militære fem-kamp landshold som aktiv

og senere som træner.

-

- Det er jo med til at gøre, at vi har den

viden, der er nødvendig og som gør, vi

kan tage initiativer til nye tiltag, forklarer

Gitte Vinther.

-

ning af en idrætsskadeterapeut samt en

Idræt hjulpet påvej af ildsjæle

BedreHVERDAG

Idrætslederen tager over

hvor Idrætsofficeren slap.

Et udtalt behov er grun-

den til, at Idrætslederen

igen er et aktiv på landets

kaserner for en bedre

hverdag.

6 Hæren nr. 1 | 2008

mod de fastansatte. Idrætsskadesterapeu-

ten er rekrutteret via de to idrætslederes

overkonstabel Jens Rasmussen, som har

forbedring i form færre skader, mindre

fravær og i det hele taget færre gener, for-

tæller Gitte Vinther.

- Initiativet er fostret og initieret af

regimentet. Idræt og skadesforebyggende

Andre potentielle initiativer er eksem-

pelvis rygestop-kurser eller kostvejled-

ønsker at tabe sig.

Projekter der virker

kan selv være med til at vejlede i brugen

af maskiner og udstyr og træningsmeto-

der. For forkert træning eller eksempelvis

forkerte løbesko gør ofte større skade end

gavn.

- Ved at der et idrætskontor, er der et

forkert indlæring eller bruges forkerte

træningsmetoder, siger Gitte Vinther.

-

vis nye spinning-rum, hvor der ugentlig

og sveder sig gennem træningstimerne

deltagere, som er civilt ansat, fortæller

Benny Bendtsen.

En af grundene til det er, at de to idræts-

Medvirkende til det er, at idrætsledere

skal brænde for sagen og kunne motivere.

De er ildsjæle, som folk anerkender og

genkender. Det giver tillid, og det giver

komme ordentlig i gang. Eller til, at man

kan prøve sit talent af i forhold til diverse

militære landshold. I bund og grund er

rang ikke et afgørende parameter for en

idrætsleder. Det handler om interesse for

- Hos JDR har idræt altid haft fokus.

og selv skabt gode rammer for bru-

gerne af faciliteterne. Det er sket i et tæt

samarbejde mellem regimentets ledelse,

bataljonerne, idrætsforeningen og idræts-

kontoret, siger Gitte Vinther.

- Idræt skal være sjovt og motiverende.

at de er hjemsendt, siger Gitte Vinther.

BedreHVERDAG

Pulje på ca. 100 millioner kr.-

dag.

Det omfatter bl.a. Idræt, hvor Forsvarets ansatte kan se frem til nyt idrætstøj,

Forsvaret har cirka 25.000 ansatte. Af disse er cirka 2000 enten i risikozonen

for at blive ramt af svækket livsstil og dertilhørende livsstilssygdomme - eller

allerede ramt, har Forsvarets Sundhedstjeneste gjort op.

Mange af Forsvarets ansatte ved ikke, hvordan de reelt har det. Derfor vil

ikke kun bliver ved snakken, oplyser Forsvarets Sundhedstjeneste.

Tilbuddene kan være et kursus i rygestop, genoptræning af ryggen, kostvej-

Genoptræning og skadesforebyggende indsats er afgørende for, at gener og fravær nedbringes. Hos JDR har idræts-kontoret arbejdet med problematikken gennem flere år og skabt et godt grundlag med behandlerrum og tilknyttet fysiote-rapeut og idrætsskadeterapeut. Vejledning er

idrætsledernes styrke. Idrætsleder Gitte Vinther og idrætsinstruktør Benny Bendtsen vejleder ofte solda-terne og de civilt ansatte hos Jydske Dragonregiment. Blandt brugerne af kasernens faciliteter er premierløjtnant Helle Reinhold.

7Hæren nr. 1 | 2008

-

hed for at yde førstehjælp til sig selv eller sine kammerater. Alle

Der er blevet indkøbt individuelle førstehjælpssæt i stor stil –

af en enkeltmandsforbinding. Det nye individuelle førstehjælps-

individuelt valg. Indholdet er beregnet til at behandle større

blødninger og smerter.

Der er forbindinger, herunder idealbind, som kan bruges ved

folietæppe, der ikke fylder ret meget i sammenpakket tilstand.

falder, for afkøling nedsætter blodets evne til at størkne.

Privat ”Falck-kasse”og slikkepind til soldaterne

-

En klædesaks er nyttig, hvis uniformen skal klippes op for bedre

førstehjælpssættet.

Sidst, men ikke mindst er der en medicinpakning i sættet, der

indeholder hovedpinepiller, og som noget helt nyt en Fentanyl-

syntetisk stof med en kraftig smertestillende virkning.

-

indhold.

indsatte enheder i internationale missioner. Yderligere 9500 sæt

BedreHVERDAG

Der er blevet indkøbt individuelle

Individual First Aid Kit – IFAK.

8 Hæren nr. 1 | 2008

Udleveringen af nye køretøjer til

hærens enheder er nu i fuld gang. Pi-

i Afghanistan, infanterikampkøretøjet

(IKK) CV9035 kører den indledende

uddannelse i Oksbøl, mens Eagle

IV og de nye pansrede lastvogne af

MAN-typen er ved at blive imple-

menteret.

Det sker alt sammen inden for det

bliver udleveret køretøjer til den næste

enhed, der forbereder udsendelse fra

Den Kongelige Livgarde, ligesom

førings- og kommunikationskøre-

til enhederne. I løbet af 2008 vil den

fortløbende udlevering af alle disse

nye systemer synligt ændre hverdagen

for mange af hærens soldater og give

Nye køretøjerruller ud i lind strøm

OP på ryggenDer er ganske vist ikke tale om en hel

mobil operationsstue, men mindre kan

hospital hjælp til soldater, der er kommet

til skade. Det er den hjælp, der kan gives

for eksempel et felthospital.

Den nye lægerygsæk skal erstatte det gam-

– dog læger i internationale missioner i

første omgang.

Den er udviklet i et samarbejde mellem

Forsvarets Sundhedstjeneste og Forsvarets

-

ken fungerer lidt populært sagt som en

i stand til at behandle svært kvæstede

soldater.

Den indeholder udstyr til avanceret luft-

vejsbehandling – heriblandt en transporta-

bel respirator. Derudover er der udstyr og

medicin, der kan stabilisere blodcirkulatio-

nen. Endelig er der medicin til at behand-

le en række akutte medicinske tilstande.

Det kræver en stærk ryg at transportere

rygsækken, den vejer ca. 15 kilo.

Prototypen er sendt tilbage til producen-

Der er bestilt 71 rygsække, som forventes

BedreHVERDAG

De nye lastvogne af typen MAN leveres, så de kan udstyres med f. eks.

lastcontainer eller beskyttet container til personeltransport.

Eagle IV kan som her udstyres med Overhead Weapon Station.

Høreværn til alle

er under indfasning. Alle fastansatte

og hærens reaktionsstyrke uddanne-

individuelt tilpassede høreværn, der

kan reducere impulsstøj, men stadig

muliggøre øvrig kommunikation. Alle

-

allerede modtaget deres nye høreværn

– og hovedparten af fast personel og

hærens reaktionsstyrke uddannede

-

tet have modtaget de nye høreværn.

De nye høreværn har en holdbarhed

-

Den ny lægeryg-sæk indeholder alt det, en læge skal bruge på et skadested for at give livreddende førstehjælp.

9Hæren nr. 1 | 2008

Moderne militært grej er meget dyrt, og som et eksempel kan nævnes, at den nye IR-lys/

-

materiel.

Ikke ”lir og gear” til alle

Fjernarbejdspladser (FAP) er klar til at

rykke med enhederne ud af garnison.

Dermed løses et af de problemer, som

blive hjemme for at taste eller tage med

ud og undlade at taste. Begge dele er

uacceptable.

Derfor øges antallet af fjernarbejds-

pladser fra de nuværende ca. 100 til 400.

200 fjernarbejdspladser bliver koblet op

-

administration. Det giver underafdelin-

gerne en større administrativ fleksibilitet.

Sideløbende med disse anskaffelser

arbejder Hærens Operative Kommando

sammen med Forsvarets koncernfælles

-

lig dækning af det mobile netværk.

De resterende 200 fjernarbejdspladser

skal ud til chefer og udvalgte sagsbe-

handlere for at give dem en mere fleksi-

bel hverdag.

Flaskehalse indenfor levering af bærbare

computere og især kryptokort medfører,

at vi skal lidt ind i 2008, før fjernarbejds-

men alle 400 fjernarbejdspladser vil blive

udleveret i 2008.

Udleveringen af fjernarbejdspladser til

underafdelinger har generel prioritet og

Hærens basisuddannelses og Hærens

reaktionsstyrkeuddannelses enheder vil

-

bejdspladser.

FAP til udebrug

BedreHVERDAG

Når FAP´erne er udleveret til enhederne, kan der tastes i felten, og et eventuelt tastemæssigt ”underskud” i DeMars kan minimeres.

Indkøber enlangvarigproces

at vedtagne indkøb ikke effek-

tiviseres i samme tempo, som

bag-in-box rødvinen dropper ned

i indkøbsvognen i Føtex. Men der

er flere aspekter, der gør proces-

sen vanskelig.

Ved større anskaffelser – ek-

sempelvis Infanterikampkøretøj

(IKK), Eagle 4, lastvogne og

lignende – er der en generel

Heldigvis er der situationer, hvor

-

teriel til internationale operatio-

ner har høj prioritet, og hvor det

er muligt, købes lige akkurat nok

til at dække det nuværende behov,

-

lig bliver leveret, er der kommet

en ny og forbedret version af det

som selvfølgelig er mere interes-

sant at investere i.

Set i lyset af den lange leve-

ringstid er det særligt vigtigt at

generelt lang tid, inden det kan

blive udskiftet med nyt.

10 Hæren nr. 1 | 2008

Professioneltforløb bragte 15 civile i job

BedreHVERDAG

Af Niels Sawman Brandt,kaptajn, Human Resources Officer, DANILOG

Et aldrig svigtende engagement har ken-

detegnet FPT PF4 under rekrutterings-

processen til DANILOG portion af de

konsulent og som rekrutteringskonsu-

konstatere, at FPT PF4 fuldt ud lever op

-

marked.

Jeg kan kun udtrykke min store respekt

Tempoet, engagementet og kvaliteten i

-

menligning med private konsulenthuse.

Hurtigt forløb

I midten af december 2007 blev jeg som

Human Resources Officer ved staben i

DANILOG inddraget i rekrutterings-

processen, som var resultatet af et af de

civile medarbejdere. Meningen med de

civile medarbejdere var, at de skulle tage

deres del af de administrative processer

i organisationen og dermed overlade de

dertegnede orienterede om DANILOG.

Den aktuelle kompagnichef orienterede

Derefter gennemførte jeg et kort in-

terview, hvor jeg afdækkede ansøgerens

kompetencer og væsentligste personlig-

hedsfaktorer, hvorefter FPT orienterede

Alle interviewene blev holdt i en god

stemning, og kandidatfeltet var stærkt og

kompetent.

stillingerne og gennemført forfrem-

melsesnævn for overassistenterne og

speditøren. Kandidaterne kunne dermed

af januar for at tiltræde deres nye stilling.

Fire af kandidaterne arbejdede allerede

ved DANILOG, resten kom udefra.

PS: En personlig tak til Anders Filtenborg og Conny Nowak Ventrup for deres store engagement.

Forsvarets Personel Tjene-ste (FPT) og Det Danske Internationale Logistikcen-ter (DANILOG) oplevede stor succes i forbindelse med nyansættelser.

Som civilt ansat ser man ind i en – for de flestes vedkommende – helt ny ”grøn” verden.Men det bliver hverdagen jo ikke mindre farverig af.

-

tært ansatte.

Samarbejdet blev hurtigt etableret med

FPT PF4 og opgaverne fordelt. Der

-

sistenter og en speditør, som alle blev

svarfrist uge tre 2008.

Ansøgningerne rullede ind i et støt

tempo, og ved svarfristens udløb havde vi

-

tørstillingen. Alle ansøgningerne skulle

pr. stilling.

Interviewene blev holdt ugen efter, alt

-

viewene blev alle holdt efter den samme

-

melsesgrundlag af ansøgerne. FPT orien-

terede kort om interviewprocessen. Un-

11Hæren nr. 1 | 2008

Hvad skal jeg efter værnepligten? Kan

Hvad er mine muligheder for uddannelse

i Hæren efter tjeneste i Vagtkompagniet

ved Den Kongelige Livgarde?

Hvordan kan jeg komme ud i interna-

tional tjeneste med en enhed fra Den

Kongelige Livgarde?

-

dannelse.

En uddannelse i hæren kan være et

springbræt for en videre karriere i

før gennemførelse af en civil uddan-

nelse. Nedenfor er nogle af mulighederne

beskrevet. De kan udgøre en støtte og

Efter værnepligtsuddannelsen

Efter endt værnepligtsuddannelse, som

omfattende tjeneste i Vagtkompagniet

ved Den Kongelige Livgarde og i Heste-

skadronen ved Gardehusarregimentet, er

der mange muligheder for videre uddan-

nelse i Hæren.

afprøvningen vurderes egnede til videre

-

tjenestesteder.

Normalt skal værnepligtige soldater, som

har ønske om at gennemføre Hærens

Reaktionsstyrkeuddannelse, prioritere tre

ønsker om fremtidigt tjenestested. Hvis

en soldat som første prioritet for eksem-

pel har et ønske om at fortsætte som

konstabelelev ved føringsstøttetropperne

i umiddelbar forlængelse af værnepligten,

kan han eller hun indlede en uddannelse

i

-

ricia,

-

neders Reaktionsstyrkeuddannelse er

der normalt mulighed for udsendelse til

international tjeneste.

En uddannelse i hæren kan være et springbræt til såvel en militær som en civil karriere. Derfor er denne artikel nær-mest ”pligtlæsning” for værnepligtige, der ikke vil stå i vejen for sig selv.

H v a d s k a l j e g e f t e r v æ r n e p l i g t e n ?

Få kam til dit hår efter

Efter værnepligten er der flere muligheder, hvis man vil blive i hæren. For eksempel kan man vælge at tage med ud i en international mission

efter forudgående grundig træning i blandt andet Brikby i Oksbøl.

12 Hæren nr. 1 | 2008

Hvad ellers?

Fire måneders værnepligt er imidlertid ikke eneste adgang til og

mulighed for videre uddannelse og tjeneste i hæren.

Er den værnepligtige soldat vurderet egnet til sergentuddannel-

se, kan han eller hun optages på sergentuddannelsen i Sønder-

borg eller militærpoliti sergentuddannelsen i Aalborg.

Der er andre adgange til sergentuddannelse. Soldater, som har

gennemført både Hærens Basisuddannelse og Hærens Reakti-

onsstyrkeuddannelse, og som vurderes egnede til sergentuddan-

nelsen efter at have været udsendt i international tjeneste, kan

ligeledes blive optaget på den afkortede sergentuddannelse på

Hærens Sergentskole.

Der er andre spændende udfordringer. Muligheden for at få en

Protection Team uddannelse på fire måneder eller uddannelse

som jæger ved Jægerkorpset kan også være et mål efter endt

udsendelse i international tjeneste.

Der er også andre adgange til videre uddannelse efter værneplig-

ten:

Efter endt tjeneste som værnepligtig i Vagtkompagniet eller

Hesteskadronen kan soldaten bl.a. komme til føringsstøtte-

tropperne. Et særligt sprogøre kan for eksempel give adgang

til Electronic Warfare Company, mens en teknisk indsigt og

værnepligten!

interesse kan give adgang til 1. Stabskompagni Brigade, 3.

Telegrafbataljon eller 5. Telegrafbataljon.

Kan godt ønske sig…

En værnepligtig, som har afsluttet sin uddannelse og tjene-

ste i Vagtkompagniet, kan have et brændende ønske om at

blive konstabel, men vil kun udsendes med enheder fra den

Kongelige Livgarde.

Han er således ikke afvisende overfor at vente og uddanne

sig i yderligere seks måneder for netop at få denne mulig-

hed.

Han eller hun vil derfor kunne ansættes som konstabel i

Stående Reaktionsstyrke ved I Bataljon ved Den Kongelige

Livgarde og udsendes med enheder herfra eller uddannes

og udsendes under II Bataljon.

Tidligere værnepligtige, der har gennemført minimum fire

måneders Hærens Basisuddannelse, kan efter en fraværs-

periode fra forsvaret, ligeledes have ønske om at komme

fortsættes side 14

Førstehjælp er en meget vigtig disciplin at beherske. På det seneste er der tilgået

betydelige forbedringer til det udstyr, den enkelte soldat er udstyret med.

Soldater skal kunne komme frem over alt også til vands,

selv om man er i hæren.

13Hæren nr. 1 | 2008

H v a d s k a l j e g e f t e r v æ r n e p l i g t e n ?

-

nepligtige enten uddannet som soldat i

Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse eller

Reaktionsstyrke.

Normalt vil værnepligtige, som har

forrettet tjeneste i Vagtkompagniet og

Hesteskadronen, have soldatermæssige

-

pligt i bagagen, men i de fleste tilfælde vil

de alle indlede deres uddannelse

-

nelsesforløbet. Soldaten

anciennitet for den gennem-

førte basisuddannelse.

militærpolitikonstabel. Uddannelsen

gennemføres i Aalborg og kræver en vis

modenhed, men kan være et springbræt

til videre karriere i hæren eller være ud-

gangspunkt for en senere ansøgning om

uddannelse i politiet.

Efter værnepligten er der endvidere mu-

lighed for, at man med et svendebrev kan

blive ansat og placeret i en faglig stilling

og her blive videreuddannet.

en lærlingekontrakt og en videre faglig

uddannelse i Hæren.

Soldat som konstabelelev

-

gang til soldatertilværelsen helt fra start

uddannelse gennemføres lokalt. Efter ni

soldat til konstabel.

Uddannelsens varighed er minimum

være længere afhængig af funktion og

I princippet indleder alle konstabelelever

-

styrke og de udsendes sammen med den

enhed, som de uddannes i.

-

lige konstabeluddannelseshold med ind-

kaldelse i henholdsvis august og februar.

-

pagnier som de værnepligtige. Herefter

fortsætter konstabelelevuddannelsen i

Stabskompagni Brigade, 3. Telegrafbatal-

jon eller 5. Telegrafbataljon.

III Bataljon ved Gardehusarregimentet.

kan konstablerne udsendes sammen med

deres enhed.

I forbindelse med konstabeluddannelsen

kan nogle af konstablerne efter de første

der er ledige pladser og efter afprøvning,

Efter sergentuddannelse

Efter sergentuddannelse er der nye mu-

ligheder for at skifte spor og søge nye ud-

dannelser. De egnede kan fortsætte som

Hærens Officersskole.

Der er sammenhæng mellem uddan-

nelsens varighed og kompetencer og

antallet af videre muligheder. Men uanset

uddannelsesretninger venter masser af

udfordringer for alle, der ikke ønsker at

sætte grænser for deres udvikling.

Kontakt

i STHOK eller PF 7 (KA2) Forsvarets

Rekruttering under FPT.

tilgang til soldatertilværelsen helt fra start

… eller man kan forberede sig på en fremtid i politiet ved at blive militærpo-litimand.

Men man kan også vælge at fortsætte i hæren og for eksempel uddanne sig til officer…

14 Hæren nr. 1 | 2008

Siden lukningen af Irak-missionen har

det canadisk ledede Role 3 MMU (mul-

beliggende ved Kandahar Air Field, Af-

af 1 anæstesilæge, 1 almen kirurg samt 1

ortopædkirurg og to sygeplejersker.

Hospitalets opgave er at redde liv, lem-

og tilskadekomne fra den afghanske

hær, det afghanske politi, det afghanske

grænsepoliti samt koalisionsstyrkerne.

IED (vejsidebombe eller selvmordsbom-

afghanere.

I disse omgivelser stiller canadierne en

ortopædkirurg, en almenkirurg, en anæ-

stesilæge, en intensivlæge, en neurokirurg

sygeplejersker med flere til at bemande

et hospital med to operationsstuer, fem

Kirurgi af høj kvalitet i et af verdens mest øde, støvede, støjende og til tider ildelugtende områder med deltagelse af kirurghold fra det danske forsvar.

intensivsenge og ca. ti almindelige senge.

Det kan modtage otte svært tilskade-

komne ad gangen og derudover gen-

nemføre almindelig lægetjeneste, idet der

som aktuelt kommer fra Canada, USA

samt Australien.

personskade er afhængigt af vejret, og i

takt med at det blev varmere og varmere

Det danske kirurghold skifter ca. hver

-

læge Lars Erik Larsen og ortopædkirurg

Inger Kjeldal, begge fra Esbjerg sygehus

og begge har kontrakt med det danske

almen kirurg fra Svendborg.

Den 17. februar modtog hospitalet 17

svært tilskadekomne afghanere fra en

selvmordsbombe i Kandahar by, som

MASHa la 2008

á la 2008

Tja, man skal jo ikke sætte sit lys under en skæppe.

Det er ikke alle modtagelser, der er skarpe. Men der trænes hele tiden på at blive så effektiv som muligt.

Kandahar Air Field er stor i udstrækning, så en ”læge-cykel” er praktisk at have.

15Hæren nr. 1 | 2008

bassade i Danmark. Vi var blevet tildelt

kurset som chefen for Danske Divisions

anerkendelse af en særlig indsats.

Sparsomme informationer

mange. Mængden af informationer om

kursus var yderst sparsomme, om end

DDIV ihærdigt rykkede den Franske

Ambassade for disse.

Umiddelbart før afrejse tilgik der, som

udrustning, der skulle medbringes.

udrustningsgenstande, der ikke eksisterer

tilsvarende i Danmark. Vores fransk-

vi drog fortrøstningsfulde til Frankrig i

visheden om, at selve kursus ville blive

blevet oplyst om).

Ved ankomst til skolen blev vi indkvar-

Spænding om ”dagens ret”

Spændte mødte vi det anviste sted næste

morgen. Vi blev fanget ind af Adjudant

Chef Ferreira (Kursusleder/Instructeur

ved Brigade de Formation au Brevet

Parachutiste), hvorefter vi blev fulgt til

skolens administration.

Instruktørernes engelskkundskaber var

enten meget mangelfulde tenderende til

manglende eller helt manglende. Ikke

-

Pyt med sproget – bare man kan svæve

Af Henrik Hansenmajor, Danske Division ogBo Christian Andersenpremierløjtnant, Jydske Dragonregiment

som vi to danskere i Paris umiddelbart

vore franskkundskaber.

kaldet Pat.

Det stod os nemlig lysende klart, at

vi have en tolk.

Arrangementet var kommet i stand via

Danske Divisions (DDIV) forbindelser

-

lille sted, men vi drog til Frankrig i visheden

Faldskærmsudspring

er en spændende disciplin.

Det kan dog tilsættes lidt

krydderi, som gør, at det bli-

ver næsten ubegribeligt. For

eksempel, når de kommende

udspringere forventer at blive

undervist på engelsk, der så

desværre viser sig

at være fransk!

Springene skulle have været foretaget fra en Transall, men måtte

tages fra en lidt mindre maskine.

Pyt medSPROGET

16 Hæren nr. 1 | 2008

Alle de mange sikkerhedsprocedurer øves til bevidstløshed på jorden, før

man kommer op at flyve.Spring fra tårnet foregår på en lidt anden måde end i Danmark. I Frankrig hænger springeren i sin sele, hvorefter springlederen udløser mekanismen, så springeren kører ned ad linen og ender med et landefald.

Pyt medSPROGET

17Hæren nr. 1 | 2008

Øvelseslister blev ikke anvendt og længden af undervisnings-

dagene var derfor ukendt. Dog forløb hovedparten af dagene

fra 07.50 til ca. 18.30 med indlagt frokostpause. Forplejning

foregik i lejrens cafeteria (Cercle Mess). Der fandt vi desuden,

-

genkender fra internationale missioner, og der var rig lejlighed

Tilbage til kursus

stod ustandselig ret og rør. Lektionerne synes næsten

ordret forud indstuderet af instruktørerne, hvorfor un-

dervisningsformen var noget fjern fra den danske.

kompetente og sikkerhed var i fokus (om end det

-

Heldigvis kunne vi overføre en del fra dansk faldskærmsgrund-

uddannelse samt fra kendskab til faldskærmsudspring/-grej fra

Der var under kursus ikke indlagt nogen fysiske prøver, der

-

trol er gennemført ved deltagernes enheder forud for kursus,

men under kursus var den eneste fysiske aktivitet, ud over den

relateret til spring, opvarmning forud for indøvelse af landefald.

Træne, træne, træne

-

Uddannelsen startede med gennemgang af faldskærm samt

iklædning af denne til spring efterfulgt af landefald. Der blev

trænet loading og exit fra forskellige flytyper.

-

meget.

Handling af skærm efter landing samt forhold i Drop Zonen

svævende i seletøjet, hvorefter instruktøren udløser systemet.

Springeren kører derefter ned af en wire for slutteligt at lave et

landefald (nogen gjorde det mere elegant end andre).

Man skal vide, hvordan man udløser sit seletøj, hvis man bliver grebet af en kraftig vind på jorden.

Pyt medSPROGET

ETAP blev oprettet i 1947 og varetager

i dag al uddannelse vedrørende lufttransport

herunder faldskærmsudspring.

18 Hæren nr. 1 | 2008

Efter første undervisningsdag blev vi

inviteret ind i kursusledelsens messe – de

var noget nysgerrige efter at finde ud af,

hvem de der danskere nu var for nogen.

Til vores store overraskelse blev vi tiltalt

på dansk af en franskmand. Det viste sig,

at hans mor var dansk, og hans danske lå

godt gemt, men sjovt var det.

Forholdet til de øvrige kursister blev, da

de havde set os an et par dage, rigtigt

godt. Dels skyldtes det de franske for-

hold officerer og befalingsmænd imellem

og dels – paradoksalt nok – den sproglige

barriere. Flere forsøgte sidst på kursus

på deres bedste engelsk at samtale, og vi

havde mange hyggelige stunder sammen

med de andre. Det gik ikke helt uden

vanskeligheder, men ved hjælp af tegn

og fagter, engelsk samt et par franske og

tyske gloser gik det udmærket, og vi fik

ofte et godt grin over diverse misforstå-

elser.

Dagen før vores hjemrejse fik vi vores

nummererede franske vinge samt ud-

dannelsesbevis. Vi fik fra kursusledelsen

tilbagemelding om, at de havde været

glade for vores deltagelse på grund af

vores humør og for altid at have et smil

på læben. Dette blev fra kursusledelsens

side vurderet til at have haft en positiv

virkning på resten af kursus.

Formålet med kursus var opnået. Vi

havde haft en overordentlig god ople-

velse, om end vi ofte følte os hensat til

rekruttiden igen, og ikke mindst kunne

vi rejse hjem som de stolte ejere af den

franske faldskærmsvinge, som de netop

ændrede uniformsbestemmelser nu giver

os lov til at bære. Ydermere var vores

franske ordforråd blevet udvidet en del.

Vindhastighed

– comme ci, comme ca

Faldskærms materiellet var i god stand

og vi følte os trygge ved at springe i

det. Hovedskærmen, der springes i, er

rund skærm og reserveskærmen er en

frontal rund reserve med en fjederudløst

pilotskærm. Hovedskærmen udløses via

static line. Seletøjet er væsensforskelligt

fra T10, som mange herhjemme kender.

Landingen var, sammenlignet med T10,

ganske blød ved lave vindhastigheder.

Vindgrænsen for spring var for kursus

seks meter pr. sekund (m/s) og for efter-

følgende spring otte m/s. Disse grænser

blev fastsat comme ci, comme ca, hvilket

Bo da også kunne mærke på egen krop.

Forskelligt fra T-10 er der på det franske

system fire ”styrehåndtag”, der kan dreje

skærmen om egen akse. Før landing

trækkes der i de to håndtag, der er i vin-

dens retning, og skærmen skulle derved

bremses.

Af specialiteter under springenes af-

vikling skal nævnes, at reserveskærmen

under andet spring skal udløses i fuld

bærende skærm, således at springeren

lander i to skærme. Det var en noget

speciel oplevelse, at udløse reserven hæn-

gende i en fuld bærende hovedskærm.

Færre spring end planlagt

For kursister fra udlandet med national

faldskærmsuddannelse var der plan-

lagt seks spring, idet den eftertragtede

faldskærmsvinge dog kan udleveres

allerede efter to spring. På grund af lidt

problemer med fly og dårligt vejr blev

det til henholdsvis to og tre spring for vi

to danskere, men det var jo så også lige

netop nok til ”vingen”.

Henrik Hansenog Bo Christian Andersen med deres „livline“.

Pyt medSPROGET

Kursetforegikpå ETAPKursus foregik på L’Ecole Des

Troupes Aeroportées (ETAP)

placeret på Camp d’Astra,

som ligger nær byen Pau i

det Sydvestlige Frankrig ved

Pyrenæerne.

Frankrig har tidligere haft op

til 18 faldskærmsregimen-

ter med stolte traditioner.

ETAP blev oprettet i 1947 og

varetager i dag al uddannelse

vedrørende lufttransport –

herunder faldskærmsudspring

– for hær, flyvevåben, søværn

og gendarmeri.

I 2004 blev der foretaget

35.000 faldskærmsudspring

ved skolens foranstaltning.

Mængden af uddannelses-

faciliteter/-materiel taget i

betragtning vurderes det, at

ETAP kan uddanne op til en

BTN ad gangen.

Selve Drop Zonen (Zone de

saut de Wright) og loading

area (Aire démbarquement)

ligger umiddelbart i nærhed af

skolen.

I tilknytning til kasernen lig-

ger Musée des Parachutistes,

som absolut også er et besøg

værd. Det drives af tidligere

faldskærmsjægere og entre er

gratis for kursister ved ETAP.

19Hæren nr. 1 | 2008

Af Michael Lollesgaard,brigadegeneral

29. februar afsluttede 4. bosniske brigade

dens første uddannelse i overvejelsesme-

todik i stabsregi. Uddannelsen blev fore-

som til daglig har til huse i Sarajevo.

Selve gennemførelsen var dog henlagt til

kasernen i Capljina i det sydlige Bos-

nien-Herzegovina, som til daglig huser

hovedkvarteret for 4. brigade. Kasernen

man som dansk officer underbringes et

og lidet spændende mad, der serveres i

konstatere, at vi hjemme i vores garniso-

ner er meget privilegerede.

rammer for den daglige tjeneste.

-

kompagni, tre infanteribataljoner og en

artillieribataljon. Øvrige enheder tildeles

situationsbestemt fra den taktiske støtte-

brigade (kampvogne, ingeniører med vi-

dere), logistikbrigaden samt luftforsvars-

brigaden. Der var naturligvis deltagelse af

repræsentanter fra disse enheder.

Herzegovina i gang med implemen-

tering af en større forsvarsreform, som

besluttede at danne et forsvar ud af de

to tidligere forsvar. For 4. brigade betød

reformen, at brigadestaben og artilleriba-

taljonen blev sammensat af personel fra

alle de tre etniske grupper (bosniakker,

bosniske kroater og bosniske

serbere), medens infanteriba-

det er tanken at rekruttere

soldater til disse enheder fra

De nye mixede enheder og de

nye samarbejdsrelationer har

medført, at der kun i begræn-

set omfang tales samme militære

hovedsageligt deres uddannelse i Beograd

i Serbien – i hvad vi grundlæggende i

mens Føderationens officerer i høj grad

blev støttet af amerikanske uddannere.

standardisere blandt andet stabsmetodik-

ken, og det forstærkes af, at der i de sidste

nogen stabsuddannelse.

Modtaget med kyshånd

PSOTC blev formelt dannet af de 12

sponsorlande i 2003, og i 2005 blev det

første stabskursus for yngre officerer

DATS på bosnisk

nnere. normale opgaveportefølje at gennemføre

træning. Men vi tilbød os, og tilbuddet

Uddannelsen af 4. brigade varede to uger,

og i midten af marts gennemføres en

Luka i april.

stabsarbejde og efter bosnisk ønske med

Forsvarsudvalgetorienteres.

20 Hæren nr. 1 | 2008

bataljonsstabe. Alle udtrykte stor til-

fredshed med træningen, som for manges

vedkommende var det første møde med

terminologi såsom ”mission command”,

”manoeuvrist approach” osv.

I begyndelsen havde deltagerne stor lyst

til detailstyring og centraliseret kontrol,

men det ændrede sig løbende. Uforstå-

eligt bureaukrati er et velkendt svøbe i

mange af de ex-jugoslaviske lande, og det

tager nok nogen tid at ændre adfærden,

så man mentalt er klar til at give de

underlagte frihed til løsning af en opgave

uden at fastlægge unødige bindinger.

I Bosnien-Herzegovina er brigaderne

direkte underlagt den operative kom-

mando, og det er nok tvivlsomt, om

denne i fremtiden vil have kræfter og

kapacitet til direkte at forestå uddannelse

af de underlagte myndigheder. Derfor er

dette initiativ vigtigt. I realiteten udfører

PSOTC nu en opgave, som i nogen grad

kan sammenlignes med den, der udføres

af DATS (Danish Advisory and Trai-

ning Staff ) i Baltikum. Vi hjælper med

professionaliseringen af brigaderne og

deres underlagte bataljoner, og vi støtter

dermed tilnærmelsen til NATO.

Klar med opfølgende uddannelse

Den daglige gennemførelse af kursus-

virksomhed på selve centeret fortsatte,

mens ”det mobile træningshold” var i

Capljina. PSOTC er også rede til at gen-

nemføre en opfølgende uddannelse med

større sværhedsgrad i rammen af et mere

komplekst scenarium. Der er foreløbigt

sat en uge af i efteråret til hver af briga-

derne, og set i lyset af brigadens forelø-

bige tilbagemelding, så er der bestemt et

ønske og et grundlag for en videreførelse

af dette initiativ.

Der er generelt set kun et spinkelt og

overfladisk kendskab til NATO-doktrin

i de nyligt oprettede enheder, hvorfor

nogen udefrakommende hjælp fortsat er

nødvendig for at tilvejebringe en dybere

forståelse.

PSOTC er dog i hovedsagen organi-

seret til kun at gennemføre en VUT

I-lignende uddannelse for 40 elever plus

nogle enkelte bredere kurser, så hvis

centeret blev bedt om at varetage en mere

permanent rolle i stabsuddannelse på en-

hedsniveau, skulle det dog nok overvejes,

om der var behov for en omorganisering.

Måske skulle der oprettes en selvstændig

sektion – f.eks. organiseret som DATS -

som udelukkende ville kunne støtte træ-

ningen af brigaderne og andre relevante

enheder.

Resultatet af træningen af 4.brigade? Ja,

der var virkelig god fremgang at spore

i løbet af de to uger. Der var en positiv

tilgang til at lære nyt, og den sidste dags

ordreudgivelse var for alle enheder gan-

ske tilfredsstillende.

De er på rette vej – og vi på PSOTC er

rede til fortsat at give en hjælpende hånd.

baggrund i den amerikanske tilgang til

overvejelsesmetodik. De to uger blev

indledt med noget teori, hvorefter der

gennemførtes en step-by-step gen-

nemgang af overvejelsesprocessen over

fire dage. De to uger afsluttedes med en

kortøvelse (MAPEX), hvor stabene blev

givet mulighed for selv at tilrettelægge

stabsarbejdet.

Der deltog ca. 80 officerer og befalings-

mænd repræsenterende brigadestab og

Dannelsen af nye brigader i Bosnien betyder uddan-

nelse af stabene. De skal lære at ”tale samme sprog”.

Der lyttes intenst efter instruktørerne, og de nyindvundne færdigheder afprøves i praksis på kortbordet.

21Hæren nr. 1 | 2008

Af Janni Møller Thomsen ogKathrine Bisgaard Vase

Du glæder dig til at se din familie og

-

ghanistan. Sandet er rystet ud af unifor-

mens lommer. Din taske er pakket. Du

motorer, der holder Hercules i luften.

I stedet for at høre den brummende lyd,

hører du stemmen fra en overordnet

-

videre. Hjemrejsen er udsat.

-

drille kan nikke genkendende til.

Kvalt i deres egen succes

Jublen ville ellers ingen ende tage, da

C-130J Hercules i 2004 blev indsat, men

2008, forklarer Karsten F. Jensen, chef for

Eskadrille 721.

Få trækker tungt læs

Fire fartøjschefer til tre fly, hvor de skulle

Det giver et sparsomt antal besætninger,

som gør planlægning endnu vigtigere –

mange sygemeldinger til, før aflysninger

eller ekstra arbejde for de resterende

TransportflyUNDER PRES

Transportfly under presPool-piloter, Dubai-drenge og privilegerede, er ord, der bruges i flæng om lufttransportpilo-terne, når de på grund af hviletidsbestemmelser må lande udenfor de danske grænser. Men rent faktisk kæmper piloterne i transporteskadrille 721 hårdt for at få enderne til at hænge sammen i en presset hverdag med mange opgaver og alt for få folk.

De store Hercules-fly er robuste og kan klare utrolige opgaver. Så mange, at der ikke hele tiden er besætninger nok til at udføre dem.

Vores ridser i image-lakken hænger en del sammen med, at vore passagerer kun har kendskab til den tur, de selv skal flyve. Hvor meget, vi har fløjet lige inden, ved de oftest ikke, siger kaptajn

Ulrik Lohmann Mikkelsen.

22 Hæren nr. 1 | 2008

eskadrillen.

En af dem er Ulrik Lohmann Mikkelsen

med pilotnavn LUR.

hvis der er sygdom hos dem, der har vag-

med en dag eller weekend sammen med

arbejdsliv, der ikke levner megen tid til

familien. Selv har Ulrik Lohmann Mik-

kelsen mindre end en uges fri i perioden

Ridser i image-lakken

Ulrik Lohmann Mikkelsen og hans

image hos brugerne af Hercules til

transport af personer og forsyninger er

en anelse flosset i kanten. Muligvis et

som følge af manglende kendskab til

besætningernes hviletidsbestemmelser.

transportflyene, ikke bliver overbelastede.

- Flyene giver en mulighed for at flyve i

rigtigt mange timer og for at flyve lange

missioner til blandt andet Grønland

og Afghanistan. Og der er et uendeligt

Besætningerne derimod skal have hvile

for at sikkerheden ikke sættes over styr,

forklarer Karsten F. Jensen.

Umiddelbart ligner det god logik.

har set frem til sin hjemrejse, eller man

-

verne.

Fysisk inaktivitet

Overlæge Jan Nybo Nielsen fra Forsva-

rets Sundhedstjeneste mener dog bestemt

ikke, der er grund til at lempe reglerne,

som de er nu. Tværtimod.

- Set ud fra et sundhedsfagligt syns-

punkt, er de nok endda for liberale.

I modsætning til jagerpiloterne, der

transportpiloterne udsat for en lang

periode med inaktivitet, som flyvesikker-

hedsmæssigt er noget af det allerfarligste,

forklarer han.

Karsten F. Jensen forklarer, at der ofte

-

ningsløse ture. Men dispensationerne

- Vi skelner mellem planlægning og

udførelse. Alt, vi gør i planlægningsfasen,

er i henhold til de gældende regler, ellers

reglerne er forkerte, vi vurderer dem bare

ofte undervejs i virkeligheden og tager

situationen. Risikoen skal bare være lig

gevinsten.

I blandt andet transporten af de irakiske

ofte i Afghanistan dispenserer man fra

reglerne og overskrider bestemmelserne.

Ser kun deres egen tur

Karsten F. Jensen mener, at en del af

eskadrillens image-problem bunder i

helheden hos de brugere, der bliver ramt

af konsekvenserne.

mission, har ikke set, hvor meget vores

besætning har fløjet dagen før, og at de

De ser kun den del, hvor de selv er med.

besætninger og brugere, selv om eskadril-

lechefen erkender, at det ikke er realistisk

-

ninger i 2009.

ni, forklarer han. I en tid med personel-

mangel i alle rækker er et nærliggende

fordoble antallet.

dem er accelerering af uddannelsen til

fartøjschef. Vi skal planlægge deres flyve-

-

nødvendige erfaring.

TransportflyUNDER PRES

Fakta om

hviletids-bestemmelser

og 20 minutter ad gangen.

en timebaseret optælling, har

afbrydelser i form af arbejde.

arbejdsdage.

-

stemmelser ændres i takt med

2008.

De lange flyvninger uden den store fysiske aktivitet i cockpittet udgør den største risiko for uheld. Derfor skal flyve-hviletidsbestemmelserne overholdes.

23

Af Jens Serup, kaptajn,CAC/HOK

- Er der nogen spørgsmål?

Jens, næstkommanderende ved Conduct

After Capture (CAC) Element ved

Hærens Operative Kommando (CAC-

ELM/HOK), har netop afsluttet et ni

timers teoretisk kursus i overlevelse som

tilbageholdt for et hold elever som er

ved Jægerkorpset.

-

uddannelses- og sikkerhedsbestem-

melserne for forsvarets CAC uddan-

praktiske del af overlevelsesuddannelsen

som tilbageholdt – eller sagt med andre

ord – hvordan man overlever som gidsel,

hvis de stridende parter ikke overholder

gældende konventioner og bestemmelser.

siger Jens, meget oplysende.

Uvished. Eleverne er netop blevet trænet

Uden at de ved det, er deres C-uddannel-

se allerede begyndt.

Chokstart

Et par uger efter sidder samme hold

elever i et klasselokale hos en civil virk-

somhed syd for Aalborg og modtager

undervisning af en civil ekspert. Hvad

eleverne ikke ved er, at de meget snart

-

nelse.

særligt uddannede CAC-instruktører

ved at gøre klar til at hente eleverne. I

den mørklagte bus, hvor instruktørerne

sidder med deres Balaclava-masker

Get your head down NOW!

Don’t make a fucking

C o n d u c t A f t e r C a p t u re ( CAC ) E l e m e n t

24 Hæren nr. 1 | 2008

move!ro og dyb koncentration, samtidig med at

stresshormoner pumper rundt i kroppen.

deres elever. Heldigvis er de trænet til at

CAC instruktørens virke.

De sidste tre dage har de været sammen

gennemføre. De har indøvet den karakter,

de skal bruge for at kunne gennemføre

undervisningen. De kender karakterens

komplette baggrundshistorie, opvækst,

skolegang, familierelationer og de interne

relationer mellem de forskellige karak-

terer.

De er klar. Jesper, leder af CACELM/

HOK giver klartegnet til instruktørerne

om, at det er nu, de skal sætte i gang og

hente deres elever.

Med et sparkes døren ind til klassevæ-

relset, hvor eleverne fra Protection Team

(PT) uddannelsen sidder. Klasseværelset

fyldes hurtigt med maskerede mænd og

Men deres kropssprog er klart, disse sort-

klædte mennesker vil ikke PT-eleverne

C uddannelsen – de er taget som gidsler

– og reelt vil instruktørerne, der er inde

bag de sorte klæder, ikke andet end godt

for deres elever, selvom de gør deres

bedste for at lade deres karakterer vise

det modsatte.

Overlevelse i de første minutter

Den virkelighed, som vores udsendte

soldater risikerer at møde i vores mis-

Sandheden er nemlig den, at modstan-

deren som gennemfører disse aktioner,

er dem, som vælger tid og sted for en

gidseltagning. Og det er det, eleverne

skal forberedes til. Hvordan man over-

-

gende hvordan man overlever de efter-

følgende mange timer, dage, uger eller

fra PT-holdet den rigtige adfærd. De

forbindelse med tilfangetagelsen – eller

CAC-instruktør sprog. De har vundet

-

kert adfærd kan hurtigt ændre dette.

give soldaterne værktøjer, som giver

dem mulighed for at handle og agere

at ende i rollen som viljeløst offer.

Uddannelsen skal højne overlevel-

seschancerne og mindske de efterføl-

gende fysiske og psykiske skader, der

er forbundet med at blive udsat for en

tilbageholdelse.

En reel trussel

I Afghanistan blev der i 2007 gen-

nemført mere end 100 kidnapninger/

gidseltagninger rettet mod udenland-

ske interesser, civile som militære. I

Irak er tallet langt højere. Dette er

virkeligheden og i erkendelse af, at

denne trussel er konkret og reel, har

forsvaret inspireret af og i samarbejde

med sine nærmeste allierede samar-

bejdspartnere udviklet CAC- kon-

ceptet. CAC-uddannelserne afløser

hovedsagen simulerede et koldkrigs-

scenarium udspillet med en statslig

aktør som modstander. Verden har

udviklet sig, og derfor er forsvaret

nødt til at give soldaterne en uddan-

nelse, som passer til nutiden og til

det trusselsbillede, som vores soldater

lever med i hverdagen.

CAC-konceptet indeholder ud over

beredskabsmæssige tiltag, som har til

-

delses- eller lignende krisesitua-

at udvikle og gennemføre CAC-

kurser og -uddannelser for forsvarets

for løbende at kunne optimere CAC-

koncepten i forhold til de givne

muligheder og forsvarets behov.

Herudover bidrager CACELM med

ressourcer til det nationale beredskab

i tilfælde af tilbageholdelser.

Instruktørkrævende uddannelse

CACELM organisation blev oprettet

underlagt Øvelsesafdelingen ved

stab HOK, men er til daglig fysisk

København. Den fysiske placering

i København tilgodeser de tætte

samarbejdsrelationer til myndigheder

under Forsvarsakademiet som for

eksempel Institut for Sprog, Insti-

tut for Militærpsykologi samt til en

25Hæren nr. 1 | 2008

række andre relevante civile institutio-

ner og statslige myndigheder placeret i

hovedstaden.

Udover nationale samarbejdspartnere

samarbejder CACELM med udenland-

ske organisationer, som arbejder indenfor

Personal Recovery (PR) samt Survival,

Evasion, Resistance and Escape (SERE)

fokuseret uddannelserne og opbygget

specialistviden inden for Survival og

udvikle CAC-konceptet og de relate-

Driften og den fortsatte udviklingen

af CAC konceptet kræver mange

instruktører. I 2007 gennemførte

CACELM CAC A- og B-uddannel-

ser (teorikurser) for mere end 3000

elever og praktiske kurser for godt

soldater fra alle værn og øvrige myn-

digheder indenfor Forsvarsministeriet

samt fra andre statslige myndigheder

og institutioner. For at gennemføre

disse mange kurser sættes der igen i

instruktører.

Instruktøruddannelsen sætter CAC

instruktøren (CACI) i stand til via

rollen som tilbageholder/gidseltager, at

uddanne, træne, rette og vejlede solda-

terne under endog særdeles stressende

omstændigheder samt efter uddan-

C o n d u c t A f t e r C a p t u re ( CAC ) E l e m e n t

anvendelse af overlevelsesværktøjerne.

De færdigheder, man som CACI

modtager under CAC-uddannelserne,

-

else om nuværende og kommende

i andre sammenhænge, for eksem-

pel der, hvor CACI har sin daglige

tjeneste.

Ser gerne flere faste folk

real-time tilbageholdelses-/gidselsce-

nario, hvorunder CACI gennem

træner soldaten i at agere i henhold til

indlærte CAC-færdigheder. Arbejdet

som CACI varetages som designeret

til CAC instruktørpuljen ved siden

af havende tjeneste eller civilt job. En

uddannet CACI skal forvente at være

Cirka 75 procent af alle CAC-

instruktører er folk fra reserven fra

alle værn. De gør et stort arbejde for

men CACELM ser gerne, at en større

-

ter den faste struktur i forsvaret. Det

er blandt andet vigtigt for at kunne

tilsikre udvidelse og fortsat beman-

ding af de faste stillinger i CACELM,

som alle kræver, at man er uddannet

indenfor CAC konceptet.

Personel Tjeneste og Hovedorganisa-

tionen af Personel af Reserven i Dan-

marks hjemmesider, hvor man kan

læse mere om CAC-instruktørkursus,

optagelseskrav, uddannelsesforløb, op-

tagelses- og ansøgningsprocedure mv.

Evt. interesserede officerer og befa-

lingsmænd af linjen eller reserven,

HOK-CAC02 eller hok-cac02@

CAC-instruktøruddannelserne. Sidste

ansøgningsfrist er 1. maj, og næste

kursus gennemføres i perioden 11.-29.

Hvis man skal overleve i et fjendtligt område, kan man godt blive sulten, og så må man lære at elske al slags mad (eller det, der ligner).

En af øvelserne går ud på at berøve eleven fornemmelsen af tid og sted, gerne i en ubekvem stilling.

26 Hæren nr. 1 | 2008

HÆREN

har brug for dig!

– og det har vi også på redaktionen af bladet Hæren!

(måske illustration af tre-fire hær-forsider hen over hinanden)

Vi vil gerne skrive bredt om, hvad der rører sig ved hærens enheder i Hærens Basisuddannelse, Hærens Reaktions-

styrkeuddannelse, i brigaderne, Danske Division, skolerne og hvor der ellers er levende soldater.

Derfor: Oplever du noget spændende, underholdende, mærkværdigt eller blot noget du synes, at andre absolut skal

høre om, så giv os et vink. Det er DIG derude, hvor fodtøjet hedder støvler, der kender de gode historier fra hærens

hverdag.

Kontakt os på

2441 0978

pic01@mail.dk

Redaktionen.

Kontakt oplysninger

Hærens Operative Kommando (HOK) www.hok.dk /hok@mil.dk

HOK Telefonavis Tlf. 7010 1071

DANILOGPostadresse til udsendte samt oplysninger om rotationsflyvninger m.m.

oplysninger om rotationsflyvninger.

www.danilog.dkwww.forsvaret.dk/danilog

Forsvarets PsykologerKrisevagttelefon

Tlf. 3915 1900 (9-15)Tlf. 4078 7730 (uden for normal arbejdstid ma-fr 19-21 og weekend/helligdage 13-15)

Imp@fak.dk

Socialrådgivning(Vagthavende Psykolog)

Tlf. 3915 1300 (DAG)Uden for normal arbejdstid (ma-fre 1900-2100 og weekend/helligdage 1300-1500)

Kammeratstøttelinien(De Blå Baretter)

Familienetværket / pårørende.(Hærens Konstabel- og Korporalforening)

www.hkkf.dk

Lægefaglig støtte

Gejstlig støtte

Kontakt hæren

Hæren har brug for dig!– og det har vi også på redaktionen af bladet Hæren!

Vi vil gerne skrive bredt om, hvad der rører sig ved hærens enheder i Hærens Basisuddannelse, Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse, i brigaderne, Danske Division, skolerne og hvor der ellers er levende soldater.

Derfor: Oplever du noget spændende, underholdende, mærkværdigt eller blot noget, du synes, at andre absolut skal høre om, så giv os et vink. Det er DIG derude, hvor fodtøjet hedder støvler, der kender de gode historier fra hærens hverdag.

Kontakt os på tlf. 24 41 09 78pic01@mail.dk

Redaktionen

27Hæren nr. 1 | 2008

Af Peter Jensen,journalist, HOK

En imponerende samling af militærgen-

stande grundlagt af major Kurt Gissel-

feldt danner grundlag for Forsvars- og

Garnisonsmuseet i Aalborg. En samling

vokset betragteligt.

Allerede i 1984 var der tanker fremme

om et garnisonsmuseum i Aalborg, men

først i 1999 skete der noget, da man

besluttede, at Civilforsvaret skulle rømme

vandflyverhangaren i Aalborg og koncen-

trere depotvirksomheden til Næstved.

- Som regimentschef for Dronningens

Uttrup Kaserne var jeg blandt de første,

Aalborg Kommune ejer hangaren, og

der er formand for museet og pensioneret

oberst.

Med Aalborg Lufthavns centrale rolle

i den tyske besættelse af Danmark og

Norge samt byens meget aktive rolle

benytte hangaren til museum oplagt.

Hangaren er bygget under krigen og blev

brugt af tyskerne til vandflyvere, som

opererede over Kattegat, Skagerrak og

Vesterhavet.

Kampvognsentusiasteri Aalborg

K a m p vo g n s e n t u s i a s t e r i A a l b o r g

Jægerkorpset er genstand for en permanent special-

udstilling, hvor besøgende mødes af en kendt hverveplakat

28 Hæren nr. 1 | 2008

med Orla Kops som formand og over 25

frivillige vedligeholder alle genstande i

-

monteret 20 millimeter Madsen maskin-

kanon i sidevognsaffutage

- Den kombination viste sig at være et

kampene i Sønderjylland, hvor det lyk-

kedes at ødelægge ni tyndhudede tyske

Orla Kops.

Hovedvægt på efterkrigstiden

-

ste garnison i Danmark, derfor fokuserer

perioden, kommer med børnebørnene,

Orla Kops.

-

nene og røre ved alt det, som ikke kan

oplevelse med derfra.

samling af panserkøretøjer og de øvrige

-

gen af museet faldt sammen med hans

egen pensionering fra hæren, og han

har siden lagt meget energi i samlingen.

historien bag det gamle materiel er han

en fremragende kustode.

- Vi har en svensk kampvogn, S103,

som var kraftigt inde i billedet, da hæren

valgte at købe den tyske Leopard I i

samarbejdet med Holland og Tyskland

i Slesvig-Holsten. Det samarbejde var

nyudviklet gevær fra Dansk Industrisyn-

sluttede en epoke i dansk industri, forkla-

rer Orla Kops.

Rigtige mandfolk

Jægerkorpset er genstand for en perma-

nent specialudstilling, hvor besøgende

mødes af en kendt hverveplakat fra

livagtig, camoufleret patruljelejr. Bogen

legende, major Anders Lassen.

- I 2005 havde vi stor succes med en

specialudstilling om major Anders Las-

var eneste ikke-britiske statsborger, der

modtog den britiske orden, Victoria

Cross i forbindelse med Anden Verdens-

krig, siger Orla Kops.

Uden for Danmark er majoren husket

mand fra Special Boat Service bandt

store tyske troppestyrker.

- Han er med rette et stort forbillede for

mange jægere, han var fremragende, siger

Orla Kops.

Specialudstillinger

fylder meget på museet

- I 2007 ville Dronningens Livregiment

lavede vi en udstilling om regimentet.

støvet, her sker altid noget, siger Orla

Kops.

kan bryste sig af.

Forsvars ogGarnisonsmuseethar åbent:

1. april – 31. oktober samt uge 7 og 8; kl.10.00 – 16.00 1. juni – 31. august; 10.00-17.00– Eller efter aftale for grupper; Tlf. 98 10 33 17

Yderligere information:

www.forsvarsmuseum.dk

info@forsvarsmuseum.dk

Tlf. 98 12 88 21

29Hæren nr. 1 | 2008

Bogudgave i seks bind om en enestående militær organisation, der i 350 år har bevogtet Danmarks kongehus og samtidigt har været en del af den danske felthær på godt og ondt i indland såvel som i udland

-

telsen af Den Kongelige Livgarde er et

seks-binds jubilæumsværk under udarbej-

delse. Der er siden 1858 udgivet bøger

ved Livgardens runde jubilæer. I anled-

er der er behov for en nutidig fremstil-

tjenesten for Kongehuset, afslutningen

operationer.

Bind 1 er en ny fremstilling af Livgar-

dens historie fra oprettelsen med vægt

Sverige, Storbritannien og Tyskland. Der

under 1. Verdenskrig, Mellemkrigstiden

og Besættelsen under 2. Verdenskrig

samt tiden efter 2. Verdenskrig.

-

tiden. Bindet vil rumme kapitler om vagt-

tjenesten ved de kongelige slotte og palæer,

de sjællandske kampgrupper, bataljonerne

I/Livgarden under de sjællandske brigader

og IV/Livgarden i det regionale forsvar af

København og Nordsjælland. Videre vil

der være kapitler om uddannelse, perso-

nel og logistik. Det største kapitel i bind

2 vil indeholde Livgardens omfattende

bidrag til nutidens internationale opera-

tioner. Med bind 2 vil beskrivelsen af Den

bragt frem til nutiden.

Bind 3 koncentreres om Den Konge-

lige Livgardes Musikkorps og Tam-

bourkorpset. Der vil være kapitler om

historien, musik for konge og fædreland,

vagtparaden, hverdagen, Musikkorpset

til fest, taffel og koncert og meget mere

samt oversigter over musikudgivelser og

musikere.

Bind 4 bliver fyldt med oversigter dæk-

kende slotsvagter, kaserner, lejre, unifor-

mer, udrustning, dekorationer, materiel,

fortegnelse over chefer, officerer og faldne

m.m.

Bind 5 vil rumme oversigter over

De Danske Garderforeningers fæl-

les historie, Garderbladet, skydning og

andre aktiviteter i den omkring 12.000

mand store organisation samt oversigter

ledende medarbejdere. Hovedindholdet

garderforeninger i Danmark og de ni i

udlandet.

udgave af en mindre publikation om

-

forbindelse med den første uddannelse.

Videre vil bindet være orienterende ka-

talog til Livgardens Historiske Samling,

over de øvrige bind i jubilæumsværket.

Den Livlige Kongegarde

Livgarde i samarbejde med Greens

som Chefen for Livgarden attesterer i

sit forord. Der er tale om et værk, der

naturligvis er sagligt, men sprog, redige-

ring og illustrationer viser, at Livgarden

fortsat er en moderne og interessant

virksomhed i trit med tiden. Med andre

ord: Der er tale om en god blanding af

historieskrivning, oplevelsesbeskrivelser,

anekdoter, m.v.

side en seriøs beskrivelse af Den Kon-

kunne betegne som den „Livlige Konge-

garde“.

Alt dette og mere til kan man læse om

i det store værk om Den Kongelige

Livgarde fra tiden under Enevælden til

Nyebøger

Den Kongelige Livgarde 350 år

30 Hæren nr. 1 | 2008

Nyebøger

nutidens moderne demokratiske

samfund med parlamentarisme og

konstitutionelt monarki. Bogen vil

være af interesse for et alsidigt pub-

likum, fagfolk samt tjenstgørende og

enhver, der interesserer sig for en af

Danmarks ældste institutioner, der

med respekt for traditionerne fortsat

løser sine opgaver i pagt med tiden.

Faktaom bogenTitel: Den Kongelige Livgarde 350

Bind 3 - Den Kongelige Livgardes

Musikkorps

Bind 4 - Domiciler, uniformer og

oversigter

Bind 5 - De Danske Garderfor-

eninger

Udgiver: Den Kongelige Livgarde

i samarbejde med Greens Forlag,

Sorgenfri.

-

lustreret.

Indbinding: Hardback – leveres i

samlekassette.

Udgives: Juni 2008.

Pris: -

udbetaling inden 15. maj 2008 +

Kr. 1200,00 herefter som vejledende

bogladepris.

Bestilling: www.livgarden350aar.dk

(bogværk).

Ny bog omog til pårørende

husker at medtænke baglandet.

har et ansvar for at sikre sig, at baglandet

er klar til at betale den pris, en mission

koster i form af afsavn, ekstra arbejde

for dem derhjemme og ikke mindst

bekymring og angst. Det er en høj pris,

og hvis der ikke er dækning for det rundt

omkring i hjemmene, bliver missionen

Rikke Høgsted har været tilknyttet

Forsvaret siden 1. januar 2007. Hun kom

Af Charlotte Knudsen,journalist, HOK

om andres oplevelser og se, at de ikke er

ene om at være i den situation at skulle

Bogens redaktør, Rikke Høgsted, er psy-

kolog ved Institut for Militærpsykologi.

Bogen vil for eftertiden blive udleveret til

kan forsvarets medarbejdere rekvirere

bogen gratis.

-

ensomhed, travle hverdage og gode, men

Historierne skiller sig ud fra hinanden

-

lige – forælder, bedsteforælder, søskende,

international tjeneste.

-

storier. De dækker over hele forløbet fra

forberedelserne i forbindelse med udsen-

delsen over gensynet ved hjemkomsten til

Som læser er det muligt, fordi hver

historie er temaopdelt, at springe rundt

i historierne og læse om det tema, som

- Det er at tydeliggøre og anerkende de

udsendes er en hel familie involveret,

skal huske, at man ikke kan tale om

meget mangfoldig gruppe og de strate-

er meget forskellige.

Fakta om BaglandetUdgiver: Forsvarsakademiet

Redaktør: Rikke Høgsted – psykolog ved

Institut for Militærpsykologi

Forord: Forsvarsminister Søren Gade

Fotograf: Morten Holtum

ISBN: 978-87-91-42138-9

104 sider

Forsvarets medarbejdere kan rekvirere

31Hæren nr. 1 | 2008

Hæren

Besøg også HOK’s hjemmeside på:

forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk

Næste

nummer af

Hæren

udkommer

medio juni

Forslag og idéer til Hæren rettes til redaktionen på

tlf. 97 10 15 50, lok. 7029eller på e-mailhok-presse@mil.dk