HRN_02_2002

Hærnyt

22002

Det er i sig selv udfordrende at være i FN-tjeneste i f. eks. Golan. Men udfordringenbliver endnu større, når kokken er kineserog OP-hunden er forsvundet. Læs majorKim Reisz’ oplevelser side 10.

Danske Division er blevet »voksen« og harrundet de 50. Hendes Majestæt DronningMargrethe II besøgte Haderslev kaserne iden anledning. Samme dag fik divisioneni øvrigt sin embedsfane. Side 6

Hærens Operative Kommando og Hærens Materiel-kommando har i fællesskab været på kontaktbe-søg på Balkan. Rapporterne lyder på, at det gårrigtig godt dernede. Side 21.

HÆRNYT 2-2002Side 2

Redaktion:

Ansvarhavende redaktør:Oberstløjtnant Jens KofoedHærens Operative Kommando

Redaktionsgruppe:

Kaj-Ivan Bæk, DJ, red. chefMajor Jan Brinck, PIO/HOKLisbeth Norre, fuldmægtig, HMAK

Layout/Pre-press:Kaj-Ivan Bæk, ComPress

Foto:Hvor fotografens navn ikke erangivet tilhører ophavsretten for-fatteren eller redaktionen.

Oplag: 8500.

Hærnyt udkommer fire gangeårligt.Årsabonnement kr. 125,-.

Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

ISSN 0901 - 2540

Tryk:Scanprint a/s. Vegeta-bilske farver på CyclusPrint. Svanemærkelicens nummer 241 055.

Hærnyt udgives afHærens Operative KommandoPostboks 59, 7470 Karup J

Hærens MaterielkommandoArsenalvej 55, 9800 Hjørring

Lokalforsvarsregion Bornholm har fået sinenye fane til afløsning for den omtrent 25 årgamle. Hendes Majestær Dronningen slogdet første søm i fanen og håbede, at Grif-fen fortsat må være et samlingsmærke,og at Dannebrog vedvarende må væredét, vi samles omkring med varme følel-ser, respekt og glæde.Side 5.

Danske Division har net-op fejret sin 50-års fød-selsdag og gjorde detnæsten på dato med øvel-sen KLAR IGEN. Læsgeneralmajor G. Langesvurdering af divisionensrolle i en ny tid.Side 17.

HÆRNYT 2-2002 Side 3

Læs desuden om:Hærnyts leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4PX’erne blev »civile« . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Fælles markering på Dybbøl Banke . . . . . . . . 8Ingeniører tog forsmag . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Legater til efterladte og sårede . . . . . . . . . . . 16Rapport fra et krigshærget land . . . . . . . . . . 25Nyt materiel på vej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Dansk hjælp til lettisk officersskole . . . . . . . 29Fane til DANILOG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Besøg HOK’s hjemmeside på Internettet på:www.hok.dk

Kommentarer eller ideer til Hærnyt samt evt.forsendelse kan rettes til redaktionen på9710 1550 - lok. 7029 eller på email til [email protected]

Nummer 2

2002Juni

Presse - HOK kan støtteForhold overfor pressen er krævende. Både når pressen skal inviteres, og hvis pressenpludselig dukker uanmeldt op.Presse- og Informationscentret (PIC) ved HOK har en stab af professionelle mediefolk,der kan bistå med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af pressearrange-menter.PIC er også til rådighed, hvis der opstår situationer, der kræver en hurtig medieindsats.Kontakt major Jan Brinck på telefon 9710 1550 - 7025, eller på e-mail: [email protected] yderligere oplysninger.

Kastelskoncerterne gennemføres i år fortyvende gang – og med voksende succes.Af det resterende program kan nævneskoncert med US Air Force Band 6. juli ogStore Tappenstreg 5. september. Side 24.

Chefskifte i HOK27. september får Hærens Operati-ve Kommando ny chef. General-major Jan Scharling udnævnes tilgeneralløjtnant og forsættes tilchefposten i Joint HeadquartersNortheast, Karup, samt Chef For-svarets Operative Styrker.

Samtidig udnævnes oberst PoulKiærskou til generalmajor og for-sættes til chefstillingen for HærensOperative Kommando.

Side 4 HÆRNYT 2-2002

Kvalitet i uddannelse til gavn for soldater, førere og enheder

Af generalmajor Jan Scharling, Chef for Hærens Operative Kommando

Løsning af Hærens opgaver, herunder ikkemindst løsning af de internationale opga-ver, stiller store krav til soldater, førere ogenheder. Danske soldater i internationaltjeneste er uhyre anerkendte for deres pro-fessionalisme og omtanke i såvel civilbe-folkningen som blandt kollegaer fra andrelande. Vi gør det faktisk ganske godt.

En af forklaringerne til de generelt goderesultater er de veluddannede soldater. Vier alle vokset op med og opdraget til, atkvaliteten i uddannelsen skal være i top. Vier ligeledes vant til at indhente og evaluereerfaringer. Formålet med dette arbejde erhele tiden at forbedre uddannelsen ogopnå de bedst mulige resultater til gavn forsoldater, førere og enheder. Men resultater-ne skabes ikke ud af ingenting. De dannesgennem en stor og målrettet indsats afHærens personel.

Igennem en årrække har økonomien satgrænser og begrænsninger for vores virk-somhed. Økonomien har således virketaktivitetsdæmpende, så personellet perio-devis ikke har været helt så hårdt spændtfor.

I det seneste år er økonomien forbedret.Det giver mulighed for at forbedre og opti-mere rammerne for uddannelsen. Aktivi-tetsmønstret kan tilpasses. Flere aktiviteterbevirker imidlertid, at størrelsen af optjentmerarbejde, antallet af afspadseringsdageog antallet af indkommanderingsdage sti-ger. Bevidst eller ubevidst resulterer ethøjere aktivitetsniveau i større belastning afde begrænsede personelressourcer, isærnår vi i dag råder over færre myndighederog færre aktiverede enheder end for blotfor år siden. Jeg finder derfor, at tiden erinde til at fokusere på ambitionsniveauet.

Spørgsmålet er, om flere aktiviteter ogeventuel rovdrift på dele af personellet i sigselv giver den ønskede, langsigtede effektpå uddannelsen?

Hærens Operative Kommando har taget enrække initiativer for at fastholde den rettebalance mellem aktiviteter og personelres-sourcer, således at kvaliteten i uddannelsenkan bevares. Hærens Blivende Bestemmel-ser for Uddannelsen er ved at blive juste-ret. Forbedringerne skal tilsikre, at deropstilles en realistisk ramme om uddannel-sen, så kvaliteten i uddannelsen kan beva-res på et tilfredsstillende niveau. DanskeDivisions tilsvarende arbejde med imple-mentering af standardaktiviteter og stan-darduddannelsesforløb vil ligeledes medvir-ke til at skabe ensartede rammer foruddannelsen, et tilfredsstillende uddan-nelsesniveau og et bedre afstemt ressource-forbrug. Hærens Operative Kommando harendvidere – i samarbejde med Hærensskoler – gennemført en analyse af skolernesbehov for enheder til støtte for skolernesgrund- og videreuddannelser, og som resul-tat heraf reduceret skolernes behov ganskebetragteligt. Det er endvidere hensigten atrevurdere ressourceforbruget til bl. a. tiløvelsesvirksomhed, så afgivelsesbyrden kanafstemmes til aktiviteterne.

Med de anviste initiativer vil vi fortsat fast-holde kvaliteten i den fremadrettedeuddannelse til gavn for soldater, førere ogenheder. Vi skal fortsat gøre det godt. Detkræver imidlertid, at vil tillige sætter fokuspå anvendelsen af vores personelressour-cer. Måske skulle vi begynde at overveje,om vi skal til at budgettere med personel-ressourcer i stedet for penge.


Ny fane til BornholmTekst og foto: Preben Rasmussen

- 25 år er der gået omtrent på denne dato, siden dentidligere fane blev indviet. 25 år er lang tid, men enlille del af den tid, Dannebrog har været samlings-mærke for vort folk.

Sådan sagde Hendes Majestæt Dronning MargretheII, da hun slog det første søm i LokalforsvarsregionBornholms nye fane, der blev indviet den 25. maj.

Majestæten fortsatte:- Det er en stor glæde, i dag, her på Store Torv, igen

at skulle give en fane til bornholmerne. Jeg håber, atGriffen fortsat må være et samlingsmærke, og at Dan-nebrog vedvarende må være dét, vi samles omkringmed varme følelser, respekt og glæde.

Det andet søm blev slået i fanen af forsvarschefen,general H. J. Helsø. Det var iøvrigt hans første em-bedsgerning som chef.

- Indvielsen af fanen markerer, at endnu en milepæler nået. Lokalforsvarsregionen er unik på mere endén måde – for det første er det en enhed direkte un-derlagt Hærens Operative Kommando, og for det an-det har den en helt særlig sammensætning og egen-art. Oprettelsen af Lokalforsvarsregionerne skal med-virke til en effektiv udnyttelse af forsvarets samlederessourcer, bl. a. i forbindelse med totalforsvaret,hvilket naturligvis må forankres i lokalforsvarsregio-nerne.

Det tredje søm blev slået i fanen af Chefen forHærens Operative Kommando, generalmajor JanScharling, der i sin korte tale understregede, at Born-holm er et af de steder i Danmark, hvor der er størstopbakning bag forsvaret.


Embedsfaneog jubilæumhos divisionen1. juni fik Danske Division en embedsfane over-rakt af Forsvarschefen, general H. J. Helsø. Ved o-verrækkelsen sagde generalen:

- Indtil i dag har det kun været regimenter ogflyvestationer, der har haft faner. Disse faner er al-le kongeligt indviede, og sådan skal det fortsat være.

Det har imidlertid længe været indtrykket i For-svarets Øverste Ledelse, at også embeder har etbehov for at have et samlingsmærke, som en fanejo er.

En Embedsfane er ikke kongeligt indviet, mentildeles af Forsvarschefen.

Jeg er sikker på, at Danske Division og denschef vil forstå at føre og ære fanen på værdig vis,hvorfor jeg med glæde overdrager fanen til Che-fen for Danske Division, generalmajor Gunnar Lan-ge.

Derefter blev fanen ført i kvarter og erstattet afTelegrafregimentets fane. Baggrunden var, at Hen-des Majestæt Dronning Margrethe II senere skullebesøge divisionen, der fyldte 50, og til den lejlig-hed skulle den kongeligt indviede fane føres frem.

Også Forsvarsminister Svend Aage Jensby vargæst ved divisionens jubilæum.

Af Kaj-Ivan Bæk (MJ/PIC/HOK)Foto Jørgen Kølle (KN/PIC/HOK)

Af Lisbeth Norreinformationsmedarbejder Hærens Materielkomman-dos Centralledelse

Hærens Operative Kommando(HOK) og Hærens Materielkom-mando (HMAK) udliciterede primofebruar i år driften af kantinerne –populært betegnet PX’erne – i dedanske lejre på Balkan til firmaetDanish Camp Supply (DCS).

HOK og HMAK har i foråret eva-lueret projektet på baggrund af totilfredshedsundersøgelser, der erforetaget i november-december2001 og igen i marts-april 2002.

TilfredshedUndersøgelserne – som var ensammenligning af den militært be-mandede og den civilt udlicitere-de kantinedrift – viste, at der ge-nerelt var en stigende tilfredshedvedrørende udbud af varer, kvali-teten af de nye indkøbsfaciliteterog åbningstider. Derimod var dergenerelt en stigende utilfredshedvedrørende prisopfattelse, dele afpersonalebetjeningen samt vente-tid i kasselinien.

Beskeden ændring i priserneHOK og HMAK har under hele for-løbet lagt vægt på, at soldaterneikke skulle opleve en markant æn-dring i prisniveauet i forbindelsemed en udlicitering af driften. Der-for er der da også indarbejdet denklausul i kontrakten, at DCS ikkemå have en bruttoavance på mereend 16%. Det Danske Internationa-le Logistik Center (DANILOG) harholdt øje med de enkelte varersudsalgspriser. Det viser sig, at denreelle prisstigning har været retbeskeden og helt i overensstem-melse med kontrakten.

- Vi har ikke i det daglige ople-vet, at soldaterne har været særligtutilfredse med prisudviklingen, si-ger Hjalte Heramb, der er en af defem ansatte i PX’en ved SFOR i Do-boj.

- Siden DCS overtagelse har manarbejdet på at udvide og ombyggeforretningen, så den er mere til-passet soldaternes faktiske efter-spørgsel og behov, fortsætter han.

Stigende omsætningPå trods af soldaternes prisopfat-telse i brugerundersøgelsen fast-

slog DCS allerede i maj, at denomsætning, som blev forudsat daman indgik kontrakten, sandsynlig-vis vil blive det dobbelte af detskønnede. Et tydeligt tegn på, atforretningen går godt, og soldater-nes købelyst ikke er faldende.

Projektet er en succes Med brugerundersøgelsen og defaktiske salgs- og omsætningstal inmente, konkluderer HOK og HMAK,at projektet nu er implementeretpå tilfredsstillende vis. Udliciterin-gen startede som et pilotprojekt,som nu kan afsluttes. Det betyderdog ikke, at man ikke stadig vil hol-de et vågent øje med driften.HMAK og DANILOG vil løbendeovervåge økonomien så de ting,der er aftalt i kontrakten overhol-des. Eksempelvis klausulen omhøjeste avance. Herudover vilHMAK til efteråret gennemføre ensidste tilfredshedsundersøgelse.

Side 7HÆRNYT 2-2002

PX’erne blev »civile«


Slaget ved Dybbøl – en fælles dansk-tysk sag

Af Kaj-Ivan Bæk, journalist PIC/ST/HOK Foto: Jørgen Kølle, PIC/ST/HOK

I forbindelse med Dybbøl-dagen havdeHistoriecenter Dybbøl Banke efter cere-monien arrangeret en demonstration,hvor man blandt andet kunne se, hvorhurtigt (eller langsomt) man kunne sky-de med henholdsvis forladergevær ogforladerkanon. (til venstre)Danske og tyske soldater står æresvagtved det tyske mindesmærke på DybbølBanke (herunder).


Dybbøldagen – den 18. april

– var i år noget ganskesærligt for både tyske ogdanske deltagere i min-

deceremonien på Dybbøl Banke.Den var på sin vis lige så historisksom det slag i 1864, alle minderneskal erindre om. Det var nemlig før-ste gang, at danske og tyske solda-ter markerede det afgørende slag i1864 sammen. Ikke blot på sammetid, men i en fælles ceremoni.

Baggrunden for mindehøjtide-ligheden burde være velkendt.

Efter Danevirkes rømning trakden danske hær sig tilbage til Alsog ti skanser, der trods deres man-gelfulde stand skulle holde standmod de preussiske tropper. I seksuger holdt den danske hær standmod beskydningen fra fronten ogfra Broager, indtil de sønderskudteskanser blev stormet den 18. aprilog blev indtaget efter tappertdansk forsvar. Den danske hær traksig tilbage til Als. Dybbøls skanserog Dybbøl Mølle blev efter kampe-ne et fredet nationalt symbol.

- Tyske og danske har hidtil min-det slaget på Dybbøl Banke hverfor sig og på forskellige tidspunk-ter, fortæller aktivitetsleder påHistoriecenter Dybbøl Banke, BjørnØstergaard.

- I 2001 deltog for første gangtyske soldater, men stadig adskiltfra den danske ceremoni. Det skyl-des nok ikke det danske nederlagfor 138 år siden, men den senerehistorie. Sønderjyllands 56 år un-der tysk styre. Katastrofen underverdenskrigen 1914-18. Og – sik-kert som det sværeste – den tyskebesættelse af Danmark 1940-45 ogspændingen mellem danske og ty-ske i grænseregionen. Ældre nule-vende husker stadig den tid, sigerBjørn Østergaard.

Ret til at mindesPå selve Dybbøldagen talte chefenfor Hærens Sergentskole, oberst-løjtnant J. P. Rasmussen på DybbølBanke til både danske og tyske sol-dater. Han fandt det helt naturligt,at ceremonien havde både danskog tysk deltagelse.

- Vi holder mindehøjtidelighe-den for at vise de soldater, der faldti kampene på Dybbøl i 1864 denærbødighed og respekt, der helt na-turligt tilkommer mennesker, derkæmper for et lands frihed og uaf-hængighed.

Forud for Dybbøldagen var dersom nævnt en del polemik i medi-

erne om arrangementet. Om dettesagde J. P. Rasmussen.

- Der har i den syddanske pres-se været skrevet en del om, at deri år sker en forsoning på Dybbøl.Det er efter min opfattelse ikke rig-tigt. Forsoning mellem danskereog tyskere er sket for mange år si-den. Det, der er formålet med den-ne fælles mindehøjtidelighed, erat demonstrere forsoning, fred ogsammenhold. Dette er i høj grad ak-tuelt specielt i lyset af begivenhe-derne 11. september 2001, hvormange fik øjnene op for nødven-digheden af, at alle nationer må ar-bejde sammen i kampen mod ter-rorisme. Ved denne lejlighed skaldet også nævnes, at tyske og dan-ske soldater i det daglige arbejdersammen i fredens tjeneste i Afgha-nistan, og at begge nationer for ny-lig sammen har mistet soldater iden forbindelse.

- Nu står vi her midt på slagmar-ken og kan prøve at forestille osden militære situation for nøjagtig

138 år siden. Det var nemlig 18. aprilkl. 10, at ca. 10.000 preussere i énbølge stormede frem mod de ca.4200 danske soldater i hele stillin-gen her på Dybbøl.

- Stormen 18. april kostede 1800danske og 1200 tyske soldater li-vet.

- Det kraftige forsvar under dårli-ge militære betingelser gjorde Dyb-bøl til et begreb for mange danske,et symbol på dansk tapperhed,udholdenhed og trofasthed. Dyb-bøl blev – og bliver fortsat – af nog-le kaldt en bastion for danskheden.

- Dette er der ingen grund til atændre opfattelse af, selv om vi nu138 år efter stormen på Dybbøl hargennemført en mindehøjtidelig-hed med repræsentanter fra dentyske side.

- Det er mit håb, at denne dagmå blive husket som en sejr for for-ståelsen mellem landene og forsoldaternes ret til at mindes vorefaldne sammen med andre, slutte-de J. P. Rasmussen.

Dansk og tysk honnør for de faldne danske i 1864.

Danske officerer indgår på lige fodmed observatører fra 22 andre na-tioner i United Nations Truce Su-pervision Organisation, UNTSO’smission i det sydlige Libanon, påGolan højderne samt i Sinai ørke-nen.

Naturens idyl forstyrres dog indimellem af alarmsirenen, der beor-drer »shelter alert«, lydmursbragetfra et kampfly, der trænger ind imodpartens luftrum samt brag fraartilleri og kampvogne, der skyder

mod fjendtligt territorium, hvorvedden barske virkelighed i dette uro-lige hjørne af verdenen igen visersit sande jeg bag de fascinerendeomgivelser.

I alle disse situationer er obser-vatørens rolle umiddelbart temme-lig passiv, i den forstand at hansopgave er at observere og rappor-tere og ikke at forsøge at stoppefjendtlighederne. Det kan være retfrustrerende – specielt hvis mantidligere har gjort NATO-tjeneste

på Balkan. Alligevel er det tilfreds-stillende at vide, at ens meldingerdanner grundlag for FN’s dispositi-oner i området, og at disse ikkebygger på gensidige beskyldnin-ger fra de involverede parter.

Militære OP’er (observationspo-ster) er normalt bemandet med to-fire mand.

Dagene går primært med patrul-jering og observation, men der bli-ver også tid til en enkelt kop kaffemed den lokale borgmester, gen-


Og da vi kom hjemvar OP-hunden væk– og den kinesiskekok havde et smørretgrin om munden…

Af Kim Reiszmajor, p.t. Libanon

Jydske Dragonregiment

darmeriofficer eller ganske almin-delige indbyggere, der gæstfritbyder indenfor, når observatører-ne opererer i området f. eks. i. f. m.undersøgelse af en hændelse.

På tjeneste i GolanOP’erne ligger i og om »Area ofSeparation« (AOS) (Den Demilita-riserede Zone), som faktisk tilhørerSyrien. OP’erne er ellers fint indret-tet med en nydelig beboelsescon-tainer, udmærkede køkken-, bade-og toiletfaciliteter samt et beskyt-telsesrum og en udkigsplatform.

Rundt om hele molevitten er deropstillet pigtrådshegn, så der ikkekommer uventede besøg, indbrudm.v.

Den primære opgave er at ob-servere og rapportere, om våben-hvileaftalens betingelser overhol-des. Som man nok kan forstå, erdet en meget isoleret og stille til-værelse, totalt anderledes fra althvad man hidtil har oplevet i ettravlt job derhjemme – og derforogså lidt af en psykologisk udfor-dring.

Golan Højderne er i øvrigt et me-

get betagende område – kæmpe-mæssige, gule vidder med spar-som bevoksning og forholdsvisøde med kun få kibbutzer og småbyer spredt over et stort område.Der er mange steder udsigtsmulig-heder på op mod 30-40 km bl. a.ind over det syriske plateau – somom dagen virker meget øde, menom aftenen er fyldt med tusindvisaf lys fra de små landsbyer.

En anden meget smuk udsigt erder også fra observatørernes boli-ger på bjergsiden ovenover Tiberi-as, hvorfra der kan ses henover Ti-


Der skal selvfølgelig også være tidtil en stop tobak på patruljen – også er Golan jo ikke det værstested at gøre rast.

Det er ikke alle patruljer, der forløber lige fredeligt.Ind imellem bliver det til ophidset diskussion, mensom regel falder de lokale til ro igen. Heldigvis da.

berias by og sø (Genezereth Sø)samt op mod Golan højderne, somrejser sig i baggrunden.

Nye udfordringer i LibanonI januar 2001 flyttede familien tilden nordisraelske by, Nahariyaved Middelhavskysten, hvor Ob-server Group Lebanon (OGL) erstationeret.

Det er en totalt anden mission,hvor der ikke eksisterer nogen af-taler mellem parterne. FN har dogfastsat en »Blue Line«, som israe-lerne bør være syd og øst for, mensFN- observatørerne har til opgaveat overvåge den fra libanesiskside, samtidig med at vi skal følgeden generelle udvikling i Sydliba-non.

Israel har også her etableret etteknisk hegn, så bortset fra enkel-te, tilbagevendende episoder erder faktisk meget fredsommeligt ivores operationsområde.

Enkelte gange skærper vi dogvores sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. når »Mr. Nasrallah«, leder afHizbollah, beskylder os for at op-træde som spioner for Israel. Såindprenter og øver vi vores »HI-JACK emergency drills« endnu engang – for alle tilfældes skyld.

Og så den om hunden…OP’erne bemandes normalt af firemand, hvoraf de tre på skift pa-truljerer fra morgen til aften, mensden fjerde bliver på OP.

Der opstår næsten altid spøjseepisoder, fordi vi er fra vidt for-skellige kulturer. En enkelt episo-de kan måske belyse det, så bådeden militære side og den mere fre-delige del forenes:

En hård dags patrulje kan væreen dag med israelsk indtrængen ilibanesisk luftrum (flyene besky-des normalt uden succes med letluftværn af Hizbollah; men projek-tilerne falder ned i Israel, så vi fryg-ter for konsekvenserne, den dagde rammer nogle civile). Derudo-ver forekommer jævnligt små de-monstrationer og stenkastepiso-der fra libanesisk side, samt »Ope-rational Warnings« på grund af Hiz-bollah overfald med israelsk gen-gældelsesbeskydning til følge. En-delig kan tæt tåge og slibrige vejei det bjergrige område med dårligeveje ofte besværliggøre gennem-førelsen af patruljen.

Da vi forleden kom hjem fra ensådan patrulje bl. a. i bjergene tætpå Chebaa Farms, var den mindsteOP-hund deserteret fra OP’en; ogda det var kineseren, der var på OPog kok, var russeren – trods kok-

kens benægtelser – i lang tid seri-øst overbevist om, at det var hun-den, der lå i gryden og simrede o-ver en svag ild på komfuret.

Tvivlen var efterhånden også be-gyndt at nage en anelse i os andre,da måltidet blev serveret, og detgik faktisk lidt udover den indled-ningsvise appetit. Stor var derforlettelsen og latteren – tillige meden genvunden appetit – da hun-den kort tid efter kom til syne vedindgangen.

Hvilket slags kød vi i øvrigt fikserveret den aften, fremgik aldrighelt klart af kokkens svævende for-klaringer.

Siden maj 2001 har jeg dog pri-mært virket som »Training Officer«i OGL stab og forestår dermed ud-dannelsen af nyankomne observa-tører samt for gennemførelse affortsat uddannelse og øvelser med»OGL Teams« i hele Sydlibanon.

Det er et herligt selvstændigt ogfrit job, hvor jeg fortsat skal holdefingeren på pulsen i hele operati-onsområdet samt hjælpe til i UNT-SO Hovedkvarter i Jerusalem.

Situationen i IsraelSom det jo nok er alle bekendt, ermissionen hernede for nærværen-de kendetegnet ved, at der her-sker en del uro i vores bagland. Såvores morgenbriefinger i OGL erderfor ret omfattende med infor-mationer, vurderinger og advarslersåvel vedr. forholdene mellem Is-rael og Libanon som internt i Isra-el.

I øjeblikket lyder det måske ikkesærligt tillokkende at have famili-en med i dette urolige hjørne afverdenen; men hvis man tager sine


Her er det forfatteren himself, der står foran et OP i Libanen i det tidlige forår. Him-len er blå, og det er korte-bukser-tid.

forholdsregler og sørger for at und-gå de mest udsatte områder, er detfaktisk ikke så slemt, som det serud til i verdensmedierne.

Dog fik vi en slem overraskelse,– da en »selvmordsbomber« den9. september 2001 dræbte tre ogsårede 30 på byens jernbanestati-on, og vi erkendte, at terroraktio-nerne nu også havde ramt voresby, Nahariya.

Bente og jeg selv var faktisk påshopping 75 m fra sprængstedet,da selvmorderen udløste sin bom-be. Det gav et ordentligt brag, menheldigvis var vi for langt væk ogbeskyttet af bygninger, til at derkom spræng-/menneskestykker ivores retning.

Hjælpen var til alt held hurtigtfremme; men selvfølgelig herskerder altid lidt kaos i starten, og isådan en situation kunne mangodt tænke sig at forstå lidt mereaf de informationer og anvisninger,der bliver givet af politiet.

Vi kom dog alligevel væk fra ste-det i god ro og orden, tog en »gip-pernakker« til frokost, da vi komhjem og drog så i øvrigt til stran-den.

Siden har vi i dagligdagen tagetyderligere forholdsregler med hen-blik på at undgå sådanne situatio-ner uden dog at lade os skræmmefra at se og opleve noget – men derer jo ingen grund til at gå på ind-køb i Haifa, når den israelske sik-kerhedstjeneste udsender »stora-larm«. Så går turen en anden ret-ning den weekend.

Det sociale livNå, men nok om politik og tjenestefor denne gang, for jeg må indrøm-me, at det sociale liv og samvær in-ternt i UNTSO udgør en meget væ-sentlig del af vores tilværelse her-nede.

Først og fremmest foregår dernormalt en masse organiseredefællesaktiviteter; festligholdelse afNational Days, Happy hours, Stati-on dinners, Wine evenings, Chil-drens’ parties, arrangerede sight-seeingture osv. osv. Det er normaltnogle meget festlige dage og afte-ner, hvor nationerne på skift haransvaret og derved præger arran-gementerne med deres særkenderi form af mad, drikke, skikke og mu-sik. Som eksempel herpå kan næv-nes den new zealandske »HappyHour«, hvor vi alle sammen kyssernæser og danser maoriske krigs-danse.

Ved siden af disse arrangemen-ter kommer så alt det private ogimproviserede, hvor man mødes påvores »sydhavsøstrand« (med althvad dertil hører), tager på ture el-ler spiser en uformel gang barbe-cue sammen.

Alt sammen vældigt hyggeligt ogfornøjeligt, men efterfølgende bli-ver man nødt til at løbe en vældigmasse kilometer, hvis man vil und-gå at bule alt for voldsomt ud p.g.aal den vellevned.

Rejser i områdetVed siden af alle disse sociale akti-viteter, prøver man så også at få tidtil lidt kulturinput. Der jo mangesteder, man må se: Jerusalem, Ma-sada, Jaffa, Damaskus, Krak Des

Chevalier, Cairo, Luxor, Beirut, Am-man, Petra osv. osv. Så hver gangdet lykkes at få samlet nogle frida-ge sammen, rejser man rundt i om-rådet – nyder den flotte natur, seralle de fantastiske oldtidsminderfra vores civilisations start, samt op-lever områdets meget fremmedar-tede kulturer og levemåder – ogaltid vender man hjem mættet afindtryk og souvenirs.

Det har i øvrigt været bemærkel-sesværdigt at notere sig så posi-tivt, som beduinerne omtaler ti-den, hvor Sinai var besat af Israel,samtidig med at de understreger,at de bestemt ikke føler sig somægyptere (eller for den sags skyldsynes, at de bliver behandlet sær-ligt godt af dem).

Når jeg tænker over det, svarerdet faktisk til hvad, mange druseresiger i Golan, en del libanesere(også muslimer) siger i det stille iSydlibanon, samt hvad de flesteIsrael-arabere mener om deres til-værelse i Israel, hvor de frit kandyrke deres egen levevis, religion,sprog og traditioner normalt udenproblemer med omgivelserne ogde israelske myndigheder.

Det kan altså tilsyneladendegodt lade sig gøre at leve fredsom-meligt sammen hernede – hvis vil-jen ellers er til det!


Fritiden bruges i høj grad til at se noget af landet. Her er vi på picnic ved Det RødeHav.

Ja, såmænd! Dansk Nationaldag har viogså.


Af Christian Fløkaptajn, Ingeniørregimentet

I slutningen af sidste år fik 1Panseringeniørkompagni iSkive en forsmag på dengrundlæggende indføring ifredsbevarende operationer(GRIFO). Uddannelsen erendnu ikke en del af denførste samlede uddannelse,men forventes indført i nær-meste fremtid. Det er enkoncentreret praktisk ind-føring i den daglige tjenestesom udsendt i internationa-le tjeneste.

Kompagniet gennemførte ud-dannelsen som en del af den fort-løbende rekruttering til Den Dan-ske Internationale Brigade, hvorder forud for GRIFO var gennem-ført fire orienteringer om forholde-ne som udsendt, ved hhv. en tidli-gere udsendt konstabel, sergentog officer, der fortalte om og vistebilleder fra den daglige tjenestesom udsendt ingeniørsoldat.

Oplægget til soldaterne forud forGRIFO var derfor, at soldaterne nuselv skulle prøve i praksis, hvad detidligere kun havde hørt om. For atgive et mere realistisk billede afopgaverne skulle der være et prak-tisk ingeniørteknisk islæt ved si-den af uddannelsen i observations-post (OP), checkpoint (CP) og pa-truljevirksomhed.

UddannelsenDer blev indledningsvist planlagtpå anvendelsen af fem dage til ud-dannelsen. Indholdet skulle væreOP- og CP-tjeneste, patruljevirk-somhed, minesøgning under inter-national tjeneste, samt bekæm-pelse af større uroligheder.

Desværre var det ikke muligt atgennemføre sidstnævnte, hvorforvarigheden blev justeret til tre da-ge.

240 soldater på tre hold var formange til en effektiv uddannelse,så derfor blev uddannelsen opdelt,så der var to hold pr. dag – et idagstimerne og et om aftenen –dermed blev et ønske om uddan-nelse i mørke også opfyldt.

Uddannelsen ved mobile og sta-tionære kontrolposter blev gen-nemført som en to-turnus, hvorholdet omfattede øvelsestagere

og momentstyrke. Momentstyrkenblev iført en blanding af civil ogmilitær udrustning og blev instrue-ret i tre momenter: 1) som fulde ik-ke-fjendtlige personer, 2) somikke-venlige personer og som 3)direkte fjendtlige.

Soldaterne blev meget overra-skede over hvor grundig man skalvære ved gennemsøgning af et kø-retøjhvis undersøgelsen skal væreeffektiv.

For at give det hele et mere rea-listisk præg var delingerne blan-det, så momenterne på stationer-

Ingeniører fik forsmag påinternational tjeneste

En af de »fredelige« opgaver var at byg-ge et OP. Og det er jo ingen sag, nårman er ingeniør. Sagen ser da også væl-dig solid ud.

ne kunne bestå af andre soldater,end dem øvelsestagerne normalttaler mest med.

Uddannelsen ved OP’et blevgennemført efter samme princip-per, men efter en tre-turnus, da enaf delopgaverne var at bygge no-get så simpelt som en trappe til entoilet-container og samling af enbeboelsescontainer.

Konstruktionen af trapperne ogsamlingen af beboelsescontaine-ren skulle vise, hvilke opgaver deudsendte ingeniørsoldater ogsåkan blive sat til at løse. Beggeopgaver blev løst entusiastisk – na-turligvis, da det var ingeniørsolda-ter!

Tjenesten ved OP’et tog ud-gangspunkt i et OP-tårn etableretaf konstruktionssektionen og inde-holdt en instruktion i anvendelsenaf materiellet, hvilket bl.a. var sa-tellittelefon samt termisk- og lys-forstærkende natobservationskik-kerter.

Sammen med uddannelsen i pa-truljevirksomhed blev der gen-nemført en orientering og fremvis-ning af udenlandske miner, herun-der vist film fra skarpe rydningsop-gaver i det tidligere Jugoslavien.

Desuden deltog soldaterne i mi-nesøgning iklædt minerydderdrag-ten, for at prøve denne belastning.

Erfaring nødvendigAf erfaringer, der blev gjort, var devigtigste, at der skal etableres derette fysiske rammer for uddannel-sen. Det er et absolut krav fra sol-daterne, at der er lagt de nødven-

dige ressourcer i uddannelsen forat skabe den rette motivation.

Det er ligeledes væsentligt, at in-struktørerne selv har erfaringer fratidligere udsendelser at trækkepå, så kvaliteten og engagementetøges.

At gennemføre GRIFO kræver fle-re kræfter end den øvrige merenormale uddannelse. Primært for-di meget af materiellet ikke er i or-ganisationen og derfor skal bestil-les eksternt, afhentes, anvendes,vedligeholdes og afleveres, delsfordi der skal anvendes mange in-struktører med international erfa-ring, samtidigt med at de organisa-toriske førere bør optræde sam-men med deres delinger.

Godt grundlagAlle tilbagemeldingerne fra de me-nige i kompagniet var så godt sompositive, og generelt var holdnin-gen til uddannelsen, at den – sam-men med de tidligere orienterin-ger – har givet et bedre grundlagfor at træffe et kvalificeret valgvedrørende evt. kontrakttegningmed Den Danske InternationaleBrigade.


1 Panseringeniørkom-pagni er i krigstid endispositionsenhedunder 1 Jyske Brigadeog er i fredstid en del af2 Ingeniørbataljon vedIngeniørregimentet.Kompagniet uddannes iSkive og består af treingeniørdelinger, enparkdeling, en kon-struktionssektion og enkommandodeling, i alt240 soldater.

En af erfaringerne ved GRIFO er, at det er væsentligt for motivationen, at instruktørerne er meget vel inde i deres stof og helst kantrække på personlige erfaringer fra tidligere udsendelser.

Af Kaj-Ivan Bækjournalist/PIC/HOK

De tre sårede soldater samt pårø-rende til de tre soldater, der om-kom ved eksplosions-ulykken i Af-ghanistan den 6. marts, fik først imaj overrakt en samlet legatporti-on på 290.000 kr. fra henholdsvisGlashof's Legat og Hærens Regi-menters Hjælpefond.

Uddelingen af legatportionernefandt sted ved en ceremoni på

Hærens Officersskole på Frede-riksberg Slot.

Chefen for Hærens Operative Kom-mando, generalmajor Jan Schar-ling, overrakte legaterne til de tresårede overkonstabler, Kim RobinPoulsen, Jens Riise Lassen og Den-nis Ulberg Bro.

Også pårørende til de tre omkom-ne soldater, oversergent ThomasKruse Butzkowsky samt overkons-tablerne Kim Carlsen og Brian JuulNørlev Andersen, blev betænkt.

Ved ceremonien fik to af de så-rede overkonstabler hver overrakt30.000 kroner fra Glashof’s Legat og5000 kroner fra Hærens Regimen-ters Hjælpefond.

Overkonstabel Dennis UlbergBro fik tildelt 70.000 kroner fra Gla-shof’s Legat og 12.500 kroner fraHærens Regimenters Hjælpefond.

Desuden blev Villy Butzkowsky,far til den omkomne oversergentThomas Kruse Butzkowsky, på veg-ne af familien tildelt 30.000 kronerfra Glashof’s Legat.

Det samme beløb tildelte Glas-hof’s Legat Peter Juul Andersen,der er far til den omkomne Brian

Juul Nørlev Andersen, mens HelleCarlsen, enke efter den omkomneoverkonstabel Kim Carlsen, fik til-delt 60.000 kroner fra Glashof’sLegat og 17.500 kroner fra HærensRegimenters Hjælpefond.


Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Jan Scharling, overrækker legatportionerne til efterladte og pårørendeved en ceremoni på Hærens Officersskole. Foto: John Kreiner.

Afghanistan-katastrofen:

Legater tilomkomneog efter-ladte

Glashof's Legater indstiftet af bankdirektørKristoffer Ejnar ChristophersenGlashof og hustru Ulla Glashof.Legatet skal yde støtte til per-soner, der har udført opgaveraf national karakter, eller givessom hæderspris som anerken-delse for en allerede ydet ind-sats af vidererækkende betyd-ning.

Hærens Regimenters Hjælpefond har blandt andet til formål atstøtte fastansatte, der er inval-iderede i forbindelse med til-skadekomst i tjenesten eller tilunderstøttelse af efterladte,der har mistet en forsøger i for-bindelse med en ulykke i tje-nestetiden.


Af Gunnar Lange generalmajor Chef for Danske Division

I 50-året for divisionsniveauetsindførelse i den dan-ske Hær spiller Dan-ske Division en fort-sat betydelig og vig-tig rolle. Det gælderbåde for uddannel-sen af Hærens en-heder og førings-struktur, som etuundværligt funda-ment for vore styrke-indsættelser, og forHærens fremadrette-de udvikling på bådetroppeenhedsniveauog lavere.

I denne artikel for-søger jeg, som cheffor Danske Division,at give et indblik i,hvordan jeg ser divi-sionens fremadrette-de udfordringer, densorganisation og struk-tur, uddannelse og ø-velsesaktiviteter samtmærkesager.

Historisk tilbageblik 1. juni 1952 blev 3.Division oprettet iÅbenrå med chef ogfem stabsofficerer. 1.september 1961 blevJyske Divisionskom-mando oprettet, regi-onerne udskilt ogbrigaderne blev selv-stændige, idet ind-ledningsvis kun 1.Jyske Brigade (1JBDE) var fuldt aktiv.I 1973-74 overveje-des en flytning afdivisionsstaben tilHaderslev eller Sø-gård. På det tids-punkt bestod staben

af ialt 17 officerer. I 1975 flytterdivisionsstaben dog til Fredericia.I 1985 ændres navnet til JyskeDivision. I 1997 ændres navnet tilDanske Division, 2. Jyske Brigadenedlægges og 1. Sjællandske Brig-

ade underlægges divisionen. Sta-ben består på det tidspunkt af ca.30 stabsmedlemmer. Med dennuværende forsvarsaftale af 25.maj 1999, der gælder for perioden2000-2004, oprettes divisionens

kampgruppe, og2. Artilleriafdelingoverføres til divi-sionsartilleriet. 1.januar 2001 mod-tager divisionensit nye opga-vespektrum fraHærens OperativeKommando, og 1.februar 2002 flyt-ter divisionssta-ben til Haderslev.

OpgaverMed Polens ind-træden i NATO ogoprettelsen af Mul-tinational CorpsNorth East (MNCNE) i 1999 blevrammerne forDanske Divisionsoperative opgave-løsning væsentligtændret.

Med seks må-neders varsel,herunder gen-nemførelse af denresterende ud-dannelse, og i for-længelse heraf enop til 1500 kilo-meter lang for-skydning, skalDanske Divisionsammen med 12.Polske Division,14. Tyske Divisionog en række korps-tropper kunnekæmpe og gen-nemføre såveloffensive somdefensive operati-oner under korp-sets vinger i ram-

Danske Division 50 år:

Forandringsberedt – i pagt med tiden

Chefen for Danske Division, generalmajor Gunnar Lange, foran sit hoved-kvarter på Haderslev Kaserne. Foto: Jørgen Kølle.


men af enten Joint SubregionalCommander North East (JSRC NE -Karup) eller Joint SubregionalCommander Center (JSRC C - Hei-delberg) i forsvaret af alliancenindenfor et område, der strækkersig mellem Østersøen og Alperne.

Denne opgave er ikke alene enstor udfordring for divisionen selv,men også for hæren som sådan.Med vore erfaringer fra internatio-nale styrkeindsættelser ved vieksempelvis, at en sådan indsæt-telse vil kræve endog særdelesmeget af vores personel og mate-riel og dermed vores logistiskestruktur.

MNC NE er under opbygning,og heri spiller DDIV en betydeligrolle. Både med henblik på at nyt-tiggøre de mange gode erfaringerfra Corps LANDJUT i Rendsburgog for at præge udviklingen afkorpset i den for dansk forsvarbedste retning.

1. januar 2001 fik Danske Divi-sion en revideret opgaveformule-ring fra Hærens Operative Kom-

mando (HOK). DDIV skal i dagmed Chef og Stab/Danske Divi-sion samt Chefer og Stabe fra dis-positionsenhederne også deltagei øvelsesaktiviteter inden foreventuelle Fredsstøttende Opera-tioner samt Humanitære og Kata-strofe Operationer. Det vil skebåde med henblik på at støtteuddannelsen af Hovedkvarteret iMNC NE, og også for at udnyttedisse aktiviteter til uddannelse af

chefer og stabe på brigade- ogdivisionsniveau. På baggrund afde seneste års øvelsesaktiviteterved divisionen, vurderer jeg, atdivisionen indenfor alle missions-typer i dag er i stand til med fast-sat varsel at udsende Chef plusStab/Brigade som kernen i et mul-tinationalt SECTOR Hovedkvarteraf Brigade-størrelse til afløsningfor Hovedkvarteret/Den DanskeInternationale Brigade eller andet

Selv om der skal føres krig, så er der specielt under »papirkrige« tid til at få udvekslet nyheder med kolleger, som det sker hermellem en enkelt jyde og hovedkvarter 1 Sjællandske Brigade under Klar Igen i år. Foto: Henning Hansen.

Vagtholdene er godt sammenarbejdet,alle kender opgaverne og de løses vedanvendelse af den nyeste teknologi –men papir og blyant indgår stadig i pak-ningen. Foto: Henning Hansen.


tilsvarende hovedkvarter. Samti-dig vil vi kontinuerligt kunneuddanne Chef plus Stab/Brigadetil afløsning i en turnusordning.

Divisionen er i dag også i standtil at udsende kernestabe inden-for funktionsområderne til afløs-ning af tilsvarende kernestabe i etmultinationalt hovedkvarter på di-visionsniveau eller tilsvarende.

Heri ligger divisionens første udfor-dring.

Den operative og taktiske udviklingVi må dog ikke glemme det funda-ment, som vi bygger vort forsvarpå, selv om vore aktuelle og kort-sigtede tanker går til vore mangestyrkeindsættelser i det fremme-de. Forsvaret, Hæren og Divisio-nen skal først og fremmest kunnekæmpe.

Forudsætningen for, at vi ogsåefter implementeringen af detnuværende forsvarsforlig og tilstadighed kan udsende hærenhe-der i internationale operationerpå et niveau som hidtil (bataljons,brigadeog divisionsniveau) er, atsåvel føringsstruktur som enheds-struktur er veluddannede til i densidste ende at varetage en ultima-tiv forsvarsopgave.

Med nedlæggelse af Østre Land-kommando er Danske Division idag den eneste operative myn-dighed, der intensivt beskæftigersig med bevarelsen og udviklin-gen af føringseksperticen indenfor alle disse niveauer i Hæren.

Heri ligger divisionens anden udfor-dring.

Ændret kamppladsKamppladsen, som DDIV skalkunne kæmpe på, har ligesom op-gaven for divisionen igennem desenere år ændret sig væsentligt.Den stadigt stigende digitaliseringaf kamppladsen vinder nu ogsåind på hærens område, som følgeaf den kolossale informationstek-nologiske udvikling, hvor kun øko-

nomien sætter grænserne. Samti-dig fragmenteres kamppladsenyderligere ved indførelse af sta-digt mere mobile, fleksible og ef-fektive våbensystemer.

Ved indførelsen af Danish ArmyCommand Control and Informati-on System (DACCIS) vil divisioneni løbet af årene frem blive i standtil at føre og håndtere sit instru-ment bedre, hurtigere og skarperepå et kvalitativt langt bedrebeslutningsgrundlag. Dermed vildet være muligt for divisionen atvære langt hurtigere i tanke oghandling end modstanderen påden moderne kampplads. Forhvad nytter det at have modernevåbenplatforme og indhentnings-midler – i form af panserværnshel-ikoptere, droner, raketkastersyste-mer, opdaterede F-16-fly til CloseAir Support, kampvogne m. v. –hvis ikke føringssystemet kanhåndtere disse meget fleksibleværktøjer hurtigt og effektivt?

De ændrede opgaver og vilkå-

rene på kamppladsen betyder og-så, at divisionen må revurdere sitføringskoncept for stadigt at kun-ne kæmpe effektivt (»på nydansk«hedder det at optimere sin virk-somhed). Danske Division skalsåledes ikke alene omstille sig tilden virkelighed, som allerede nuer en realitet, men også fortsatvære forandringsberedt og tilpas-se sig den stadigt omskifteligeverden.

Heri ligger divisionens tredje udfor-dring.

Organisation og strukturOrganisatorisk og strukturelt kandivisionen i dag leve op til disseudfordringer. Som Hærens enestereelle troppeenhed besidder divi-sionen elementer fra samtligevåbenarter, og divisionen kan -igennem en fleksibel troppeind-deling – orkestrere og skræddersyegne dispositionsenheder præcisttil pålagte opgaver. Med imple-menteringen af det seneste For-

Major Larsen og oberstløjtnant Schwen-sen sætter lige et par ting på plads.Foto: Henning Hansen.

Brug af stadigt mere elektronisk udstyrud over radio kræver masser af strøm.Og back up til det faste net, hvis manikke er »en rigtig mand«. Foto: Henning Hansen.

HÆRNYT 2-2002

svarsforlig er divisionen nu også irimelig balance med hensyn til atkunne gennemføre en synkronise-ret dybdekamp, kontaktslag ogbaglandsoperationer.

Materielmæssigt har divisionengennem de seneste 15-20 år gen-nemgået en betydelig udvikling.Indførelsen af Leopard-kampvog-ne, panserværnshelikoptere,MLRS-raketkastere, nye luftværns-missiler m. v. betyder blandtandet, at Danske Division i dagkan måle sig med de fleste lande– om end ikke på 1. klasse – sådog på et rimeligt niveau trodsenkelte materielmæssige manglerpå især kommunikationsområdet. Hærens, og dermed divisionens,udfordring består fremadrettet i atfå opfyldt et realistisk materielan-skaffelsesmæssigt ambitionsni-veau. Sagt med andre ord skal op-gaver, mål og midler være i balan-ce.

Uddannelse og øvelserSom en integreret del af HOK ud-dannelseskoncept gennemførerDanske Division uddannelsen afførings- og enhedsstrukturen »topdown« til og med underafdelings-niveauet i hele opgavespektret.Det er her vigtigt at fastholde, atden enkelte enhed (division, brig-ade, bataljon, underafdeling) uan-set opgave ikke kæmper i isola-tion, men altid i rammen af foresatmyndighed. Kendskab til chefensoperationskoncept er derfor etubetinget krav, og divisionen sø-ger gennem opstilling af krav ogstandarder for alle niveauer ogudarbejdelse af blivende bestem-melser at styrke uddannelsesni-veauet inden for sit ansvarsområ-de.

Med dette som basis gennem-fører divisionen en række stan-dardaktiviteter for hele divisions-strukturen i samklang med denøvelsescyklus, man har i MNC NE,og i overensstemmelse med ud-dannelsesdirektivet fra HærensOperative Kommando. Det er etforløb, som er baseret på mangeårs uddannelseserfaringer, og sommålrettet og trinvist opbyggerførings- og enhedsstrukturen til atkunne levere de rigtige kapacite-ter rettidigt og til en rimelig pris.

Hærens øvrige virksomhed børtilpasses disse logisk sammen-hængende uddannelser og aktivi-teter for at leve op til vor fællesmålsætning bedst muligt og underoptimal udnyttelse af vore res-sourcer.

MærkesagerDanske Division er i dag, someneste operative myndighed pådette niveau, involveret i ikke ale-ne Hærens virksomhed i den ope-rative struktur, men også i drifts-strukturens virksomhed, som ska-ber forudsætningerne for denoperative strukturs virke. Divisio-nen har derfor – ligesom mangeandre myndigheder – prioriteretsin virksomhed blandt andet vedat fokusere på en række områder,man kunne kalde Danske Divi-sions mærkesager. Prioriteringensker bl. a. på baggrund af divisio-nens erfaringer fra uddannelsesin-spektioner, bearbejdede uddan-nelsesrapporter og egne øvelses-erfaringer.

Divisionen prioriterer uddan-nelsen af føringsstrukturen højestud fra princippet om, at chefen ogstaben på et niveau skal være fø-

ringsmæssigt veluddannet ogsamarbejdet i rammen af foresatmyndighed, før de kan gennem-føre enhedsuddannelse på dereseget niveau. Bevarelsen af førings-ekspertisen på bataljons-, briga-de- og divisionsniveau er forud-sætningen for gennemførelse aftilsvarende enhedsuddannelse ogdermed sikring af enhedskapaci-teter på underafdelings, bataljonsog troppeenhedsniveau.

Divisionen prioriterer sammen-hængen i uddannelsen højt. Sam-menhængen mellem uddannelsenved regimenterne og uddannel-sen i operativ sammenhæng ervigtig, men sammenhængen medde strukturbestemte uddannelser,afgivelser, anvendelse af skyde-og øvelsesterræn samt den øvrigeden af driftsstrukturen, som ska-ber rammerne for uddannelses-miljøet, er nødvendig.

Divisionen prioriterer også sam-menhængen mellem opgaver, målog midler højt. Vore ambitionsni-veauer må på alle områder være ibalance med tildelte ressourcer.

Endeligt prioriterer divisionensamarbejdet i MNC NE regi – her-under samarbejdet med vore pol-ske og tyske kollegaer i korpsho-vedkvarteret og vore søster-divisi-oner – samt korpstropperne højt.

KonklusionDer er for mig ingen tvivl om, atudfordringen for Danske Divisionbestår i at få skabt en tilstrække-lig sammenhæng mellem de for-skellige opgavetyper, mellem»dual eller triple role capabiliti-es« som det blandt andet er an-ført i Danske Divisions nye opga-vespektrum og i pagt med Forsva-rets Vision 2010. Dette gælderikke kun administrativt og res-sourcemæssigt, men i mindst ligeså høj grad doktrinært, organisato-risk og uddannelsesmæssigt.

Kun gennem en sådan effektivi-sering har vi en reel chance for atskabe sammenhæng mellem op-gaver, mål og midler baseret pådet fundamentale princip om, aten soldat og en enhed kun kanløse deres del af »viften af opga-ver« under en konflikts uforudsi-gelige eskalationstrin, hvis de påforhånd er uddannet til at kunnekæmpe den ultimative kamp (arti-kel 5), og hvis føringsstrukturen ogføringsuddannelsen er på plads.

Danske Division er Forandringsberedt– i pagt med tiden.

Side 20

Divisionen er i gear og forandringsbe-redt. Både det faste personel og reser-vepersonellet kender betydningen af ethøjt kvalitetsniveau. Foto: Henning Hansen.

Af Lisbeth Norreinformationsmedarbej-der Hærens Materielkom-mandos Centralledelse

Den operative, den faglige og denlogistiske: Hærens Operative Kom-mando, Hærens Materielkomman-do og Det Danske InternationaleLogistik Center.

Tre myndigheder, der umid-delbart er meget forskellige, menalligevel har en del til fælles: Ser-vicering af de udsendte fredsbe-varende styrker. Og det er i denånd, de tre myndigheder hvert hal-ve år mødes for at rejse på tek-nisk og fagligt kontaktbesøg vedde udsendte enheder i Kosovoog Bosnien.

Målet er problemløsningKlokken er 12 en tirsdag i april.Stedet er Wiens lufthavn, og hol-det, som tæller 15 mand, er sam-let for at have sit første indleden-

de koordinationsmøde. Hvilkeopgaver og hvilke problemområ-der skal holdet forvente at blivemødt med dernede, og hvilke em-ner og budskaber er vigtige at fågivet videre.

Holdet er velforberedt, og ind-trykket er, at intet er overladt tiltilfældighederne.

- Målet er at løse så mange afenhedernes problemer med detsamme, mens vi er dernede, sigerkaptajn Nilsjohan Ryttergaard-Sunke, som er én af Hærens Ope-rative Kommandos repræsentan-ter.

- Det er den direkte dialog, derer fundamentet for, at vi får løstproblemer i fællesskab og medde specialister, som til daglig sid-der med sagsbehandlingen hjem-me i Danmark, fortsætter majorFinn P. Nielsen, chef for Logistik-sektionen ved Det Danske Inter-nationale Logistik Center. Han ersamtidig leder af holdet. Hele for-

målet med kontaktbesøget er kortog godt at højne serviceniveauet.

Direkte kontakt er effektivtDet har en væsentlig betydningfor de udsendte soldater, at detre myndigheder er tilstede, kanarbejde sammen og i fællesskabløse problemerne. Problemer, dermåske hjemme fra Danmark ikkesynes så store og væsentlige, somde opleves i missionsområdet.

- Det er vigtigt, at vi tager ud-gangspunkt i den enkelte bruger/-soldats behov. Det er soldaten,der har den reelle oplevelse afen given situation og kan hjælpeos som anskaffende myndighedtil at justere og effektivisere vo-res faglige og logistiske system,mener kaptajn Christian Neerdal,der til daglig sidder i Logistikdi-visionen som sagsbehandler vedHærens Materielkommando.


MJ Finn P. Nielsen, der er leder af kontaktholdet, briefer KFOR om kontaktbesøgets formål og forløb.

Uden kommunikation– ingen operation

Den operative opgave kommer førstProgrammet for besøget, som dæk-ker henholdsvis KFOR og SFOR, erstramt. Tiden udnyttes optimalt ogmed stor hensyntagen til soldater-nes operative opgave.

– Vi er besøgende, den operati-ve opgave må altid komme i førsterække, siger Finn Nielsen.

De enkelte delinger, kompagni-er og detachementer besøges énfor én, og det er her, der er mulig-hed for at fremlægge alle deemner og forhold, som de menerbør ændres. Møderne foregår ufor-melt og på baggrund af input, derer sendt til holdet inden afrejsen.Langt de fleste problemer bliverløst umiddelbart, også selvom det

kræver en telefonopringning hjem. - Vi oplever besøgene som ef-

fektive, forklarer seniorsergent J. Si-monsen, som er næstkommande-rende i Telegrafdelingen ved KFOR.Han mener, den personlige kon-takt giver nogle andre muligheder.

- Vi kan vise materiel, som ersvært at beskrive. Omvendt har viogså forventninger til, at der faktisk


Telegrafdelingen ved KFOR får her lej-lighed til at "skyde" på repræsentanterfra hhv. HOK, HMAK og DANILOG (påbilledet ses fra venstre mod højre KNChristian Neerdal (HMAK), MJ Finn P.Nielsen (DANILOG), CSG Henning S.Jacobsen (HMAK) og SSG J. Simonsen(KFOR)).

Der bliver gået til makronerne ved de udsendte enheder på Balkan. Her i mere fysisk forstand ved en RIOT CONTROL øvelse,som foregik på samme tid som kontaktbesøget.

bliver taget fat om de problemom-råder, der tages op, slutter han.

Også hos SFOR har man set fremtil besøget.

- Besøgene er vores mulighed forat påpege konkrete problemstil-linger og gå i en dialog, som ikke ermulig over en telefon, siger »Quar-ter Master« konstabel Kenneth Han-sen.

Statistikken viser effektivitetDet er med rette, at forventninger-ne til løsninger stilles. I sagens na-tur er det jo dét, som er kontaktbe-søgets essens. Produktionsmåleter, at 90% af alle de aktioner, somer sat i gang fra ét kontaktbesøg,skal være afsluttet inden det næ-ste. Det viser sig da også at væretilfældet. Sidste gang var 99% afalle aktioner iværksat, og heraf var90% afsluttede.

- Det er vigtigt, at soldaten heltkonkret kan konstatere, at der skernoget, og at der kommer noget o-perationelt ud af besøgene. Selv-om de er to – tre måneder inde irotationen, når besøgene gennem-føres, bør der være håndgribeligeresultater inden det næste holdstarter, mener major Finn Nielsen.

Små og store aktioner Som dagene skrider frem dukkerbåde store og små aktioner op. Li-ge fra diskussionen om, hvilke TV-

kanaler man skal kunne se, når af-tenerne bliver lange til mere om-fattende aktioner som opog om-normeringer eller organisationsju-steringer. Aktionslisten er den en-delige dokumentation, som place-rer problemområdet, angiver hvaddet omfatter, og hvem der haransvaret for at få det løst. Dennegang indeholdt aktionslisten 140punkter for KFOR og 84 for SFOR.

Nu kunne man forledes til at tro,at antallet af punkter er et termo-meter for, hvordan patientens til-stand er, men der er flere faktorer,som er afgørende. Det spiller ogsåind, at enhederne har været ual-mindeligt godt forberedte på kon-taktbesøget, og har taget alt medaf stort og småt. Alt i alt er aktio-nerne ikke steget i kompleksitet, ogder er kun få områder, som kræversærlig opmærksomhed.

- Nogle vil måske tro, at succes-kriteriet er nul aktioner på listen,men det er ikke tilfældet. Nye holdhar og skaber nye krav og behov itakt med, at den operative situa-tion og omverdenen generelt heletiden ændrer sig, siger major FinnNielsen.

Det går godt – rigtig godtSom afslutning på hvert besøg gi-ver holdet missionen som helhedden endelige tilbagemelding. Herbliver de punkter på aktionslisten,

som holdet vurderer særlig inter-essante trukket frem og diskuteret.Samtidig er det også en mulighedfor enheden at vurdere, hvordan deoplever servicen hjemmefra. Om-vendt giver kontaktholdet en vur-dering af, hvordan de helt overord-net oplever missionernes tilstand.

- KFOR og SFOR er logistisk indei en god og sikker gænge, der gør,at de kan gennemføre missionernegenerelt uden logistiske proble-mer, forklarer major Finn P. Niel-sen, og det betyder, at vi med til-fredshed kan konstatere, at det gårgodt – rigtig godt.

Adspurgt har de to missioner gi-vet udtryk for, at de er godt tilfred-se med det serviceniveau, de op-lever hjemme fra Hærens Operati-ve Kommando, Hærens Materiel-kommando og Det Danske Interna-tionale Logistik Center.

Begge missioner havde store for-ventninger til kontaktbesøgene ogden direkte dialog, og begge mis-sioner fik dem indfriet.

Sat på en spids, må den fælleskommunikation siges at have gjorten succesfuld operation mulig.

Efter en lang, men givtig uge, ven-der holdet således igen næsenmod Danmark, og med i bagagenligger mange timers arbejde medat få sat de mange aktioner i gang.


En af fordelene ved kontaktbesøget er, at holdet kan få syn for sagn. Her er det de nye SISU ambulancekøretøjer ved SFOR, derbliver taget i øjesyn.

Af Kaj-Ivan Bækjournalist, PIC/ST/HOK

Kastelskoncerterne gennemføres iår på tyvende år i moderne tid. Ilighed med tidligere medvirkerder en række danske og udenland-ske musikkorps. Også i år indgårStore Tappenstreg i koncertpro-grammet.

Kastellets Kirkeplads og Prin-sessens Bastion har langt tilbage itiden dannet rammen om militærekoncerter. Fra foråret 1866 at reg-ne, spillede Regimentsmusikkenher hver søndag eftermiddag. Dis-se koncerter virkede i mange årsom et stort trækplaster på såvelældre som yngre københavnere. Ifint vejr var Fæstningen fyldt medsøndagsklædte og glade menne-sker, der familievis promenerede ihovedgaden og i de to gader langsKirkepladsens langsider, mens denød de inciterende marcher og desmægtende valsemelodier.

I 1850’erne blev der spillet kon-cert i Prinsessens Bastion – engangogså betegnet Flagbastionen, daFæstningens dannebrogsflag vaje-de her fra en meget høj flagstang.

Søndagsmusikken i Kastellet fort-satte langt ind i vort århundrede. Ibegyndelsen af trediverne overtogdet frivillige Kongens LivjægerKorps’s musikkorps koncertopga-ven, indtil dette og øvrige frivilligekorps blev nedlagt ved lov i 1937.

Herefter ophørte Fæstningens go-de musikalske traditioner, indtilKommandantskabet i Kastellet i1983 fandt tiden inde til igen atkombinere Kastellets fæstnings-og kulturhistoriske miljø med denkulturarv som militærmusikken ud-gør.

Den nu 338 år gamle FæstningsKirkeplads – en af Hovedstadenssmukkeste barokpladser – omgi-vet af de karakteristiske røde stok-ke og magasiner og af den guleKommandantgård og Kastelskirken

– danner en herlig ramme om godmilitær musikudøvelse.

Dette er Kastelskoncerternes sto-re stampublikum bekendt med ogdet påskønnes også af mange an-dre af Hovedstadens borgere og afden store mængde af turister, somlægger turen over Kastellets broer– ind bag de indbydende, grønnevolde.

Kastelskoncerterne indledtes iår først i juni, og der har alleredeværet afviklet fem koncerter.

Det resterende program for i årser sådan ud:

6. juli, US Air Force Band,18. august, Hjemmeværnets Mu-

sikkorps, Fyn,25. august, Hemvärnets Musik-

kår i Eslöv,1. september, Slesvigske Musik-

korps,5. september, Store Tappenstreg

med Prinsens Livregiments Musik-korps.


Kastelskoncerterfor tyvende gang


Rapport fra AfghanistanA

f m

ajo

r B

ent

Agger

»Man kan ikkeskabe fred hoset folk, der ikkevil fred!«


I begyndelsen afdecember 1992 sad jegpå taget af et hus iKabul. Jeg havde et benpå hver side af tagryg-gen og ryggen modskorstenen. Jeg talte deindkommende og deudgående granater, ogjeg noterede mig deresretning. De granatersom var for udadgåendevar der ikke nogetophidsende ved.

Jeg fortsatte med at tælle grana-ter til den 6. december, hvor FNbeordrede sine militærrådgivereud af Kabul. Vi var fire oberstløjt-nanter fra henholdsvis Canada, Ne-pal , Polen og Danmark, hvorfra jeghavde fået lov til at pynte mig medlånte fjer.

Situationen var, at den af Sovjet-

unionen indsatte præsident, Naji-bullah, havde måttet afgive sinmagt i april samme år. Grunden her-til er ikke kedelig. Hans allierede,den usbekiske krigsherre Rashid Do-stum, var ophørt med at støttepræsidenten, fordi Najibullah hav-de bebrejdet Dostum, at dennes sol-dater ikke ville tilbagelevere noglepiger, som de havde taget med sigefter at have raseret et bordel.

Derefter faldt Najibullah fra mag-tens tinde.

Han blev taget i en slags FNbeskyttelsesarrest, hvor jeg havdeden tvivlsomme glæde at drikke temed ham engang imellem.

Najibullah sagde engang til mig,at han følte sig som et får, der blevfodret op, således at det kunne sefint ud, den dag det skulle ofres.

Han fik i øvrigt ret, for han blevhængt, da Taleban tog magten i 1996.

Mens Sovjet var besættelses-magt i Afghanistan var der etable-ret en Afghansk eksilregering i Pes-hawar i Pakistan. Denne regeringbestod af repræsentanter for deforskellige mujahideen grupperin-ger, hvoraf især syv af de mangegrupper var dominerende.

OpløsningNæppe var Najibullah faldet, føreksilregeringen gik i opløsning ogde enkelte grupper hastede modKabul for at sætte sig på magten,og dermed var borgerkrigen i Af-ghanistan i gang.

I Kabul kunne se graffiti på nog-le af byens mure. Der stod »Helle-re én okse end syv æsler«. En klarhenvisning til, at man i Kabul nokhellere ville have den ro, der eksi-sterede under Najibullah, end deevige kampe mellem de rivalise-rende fraktioner.

Ved hele tiden at skifte side, varRashid Dostum i øvrigt med til atsikre, at ingen kunne sætte sig påmagten. Han gik simpelthen medpå den side, der betalte bedst oglovede ham mest.

Te og artilleriVi havde fuld bevægelsesfrihed iKabul, og jeg besøgte de forskelli-ge fraktioner. Herunder også denfør omtalte Dostums artilleri. Vidrak te ved et bord i det fri, menda der begyndte at falde granateromkring os, inviterede de mig ven-ligt ind i beskyttelsesrummet. Der-

De soldater, der hjalp os med at beskytte Najibullah. Foto: Bent Agger.


efter gik jeg i en ildpause over tilHekmatyars tropper, og de togsåmænd også pænt imod mig medte.

BeskudtDer blev skudt efter mig et pargange. Første gang mens jeg var u-de i landet og gjorde holdt ved envejgaffel. Jeg var ikke sikker på,hvilken vej jeg skulle vælge og lag-de mit kort på bilens køler. Pludse-ligt kom et skud tæt forbi, jeg kig-gede mig lidt rundt, derefter komendnu et skud. Jeg pakkede pæntkortet sammen, gik ind i bilen ogkørte væk fra stedet.

Jeg havde fået et vink med en vogn-stang om, at jeg var uønsket, og atdet var et dårligt sted at stå.

En anden gang var, da jeg sam-men med den canadiske oberstløj-tnant Mark Skidmore stod på tagetaf den tyske ambassade. Vi varblevet bedt om at finde ud af, hvorstor skade der var sket, efter at denvar blevet ramt, således at denstakkels dame, som havde fået tilopgave at holde øje med am-bassaden, mens den var rømmet,kunne rapportere til Bonn.

Formentlig har nogen troet, at vivar artilleriobservatører, og derforønskede os ned fra taget. Igen blevder dog kun skudt lige ved siden af.

Vi fire militærrådgivere prøvedehårdt at få de stridende parter tilat holde pauser og tale sammen –gerne gennem os – men ingen varinteresserede, og man kan ikke ska-be fred hos et folk, der ikke vilfred.

Det er min klare overbevisning,at Afghanistan er uregerligt. Detbedste man vil kunne håbe på, eren central administration fra Kabulmed fælles pengevæsen og andrenaturligt centrale opgaver, mensde 29 regioner skal have udstraktselvstyre, hvis ikke landet igen skalødelægges af krig. Vi må håbe på,at en Loya Jirga – en forsamlingmed omkring 840 deltagere – vilkunne tale sig til rette, men detbliver et langt og sejt træk for fre-den i landet.

Flygtningestrøm Samme dag som jeg blev bombetud af Kabul, fandt der et kup stedi det nordlige naboland Tajikistan,og et par hundrede tusinde flygte-de ud af landet. De fleste af demover floden Panj og af alle stedertil det Afghanistan, som jeg lige hav-de forladt.

Efter Afghanistan blev jeg af FN sendt tilnetop Tajikistan – men det er en heltanden historie.

Krigens virkelige tabere!Foto: Bent Agger.

Af J. K. Klausenkaptajn, UDSTOF/USEKHærens Officersskole

Efter at Letland blev uafhængigtfor ca. ti år siden har landet bl. a.haft som udenrigs- og sikkerheds-politisk mål at blive medlem afNATO. I den forbindelse vurderesden lettiske officersskoles (theNational Defence Academy (NDA))nære samarbejde med HærensOfficersskole (HO) gennem de sid-ste fire år, at være en vigtig hjørne-sten i opnåelsen af dette mål, daen effektiv og god uddannelse af etlands officerer er nødvendig medhenblik på at få uddannet og op-bygget et effektivt nationalt for-svar, der kan tåle sammenligningmed andre lande i NATO.

Den 13. februar fyldte den nyelettiske officersskole 10 år, og den-ne festdag gav mulighed for at se,hvor langt NDA er kommet i op-bygning og udvikling siden opret-telsen i 1992.

Der har selvfølgelig eksisteret enofficersskole i Letland før 1992.

Den første krigsskole blev såle-

des oprettet i 1919 med en seksmåneders officersuddannelse, dersenere i 1923 blev ændret til en treårs officersuddannelse.

Ved den sovjetiske besættelseaf Letland 17. juni 1940 blev denlettiske officersskole imidlertid ned-lagt, idet uddannelsen af officerertil den Røde Hær skulle finde stedved de sovjetiske officersskoler.

Efter Letlands opnåelse af selv-stændighed i 1991 blev det NDA –som kendes i dag – oprettet 13.februar 1992.

Startede med udvekslingDe første egentlige kontakter mel-lem NDA og HO blev skabt i 1998.Det blev indledningsvis aftalt, atder i de efterfølgende år skulle gen-nemføres en gensidig udvekslingaf en officer og fem kadetter – affem dages varighed – med henblikpå at skabe en forståelse for, hvor-dan kadetter i respektive lande le-ver militært, socialt og kulturelt.

Forud for dette havde to eleverfra Letland i en periode fra 1996 til1999 deltaget i undervisningen påhenholdsvis OGU og VUT I på HO,

da den fornødne uddannelseska-pacitet ikke var til stede i Letland.

Desuden har HO og NDA siden1998 deltaget i Baltic Sea MilitaryAcademy Conference (MS MAC),hvor man drøfter fælles og aktuelleemner.

I 1999 blev der, udover den gen-sidige kadetudveksling, gennem-ført en egentlig »Fact Finding«,hvor kimen til det fremtidige tættesamarbejde blev lagt.

HO blev som konsekvens heraf iår 2000 bl. a. anmodet om – sam-men med de svenske og engelskeofficersskoler – at evaluere den let-tiske officersuddannelse. Formåletmed evalueringen var at støtteNDA i at blive sidestillet med an-dre højere civile uddannelsesinsti-tutioner.

DonationerMed henblik på at få målrettetstøtten til de baltiske lande var deti 1999 fra ministeriel side besluttetat samle støtten i deciderede pro-jektplaner. De tre baltiske landefik i princippet hvert et stort pro-jekt samt et antal mindre. De store


HO inspirator for denlettiske officersskole

projekter var for Estlands vedkom-mende donationen af »Beskytte-ren«, Litauen fik LITART, der er do-nation af tre artilleriafdelinger med105 mm trukne pjecer og Letlandfik støtte til NDA. Målet med HO’sprojektplan med NDA er at støtteden lettiske udvikling af kapacite-ten til at gennemføre officersud-dannelser for hærens personel i o-verensstemmelse med de nationa-le direktiver og bestemmelser påområdet samt, nok så vigtigt, i o-verensstemmelse med NATO stan-darder på området.

I 2000 blev HO derfor af HærensOperative Kommando (HOK) på-lagt at udarbejde en projektplanfor samarbejdet med samt støttentil NDA. Denne opgave var for-holdsvis let at gå til, da HO havdeafsluttet evalueringen samme år.

Projektplanen gælder perioden2001-2006.

ProjektplanTilvejebringelse af de nødvendigesprogkundskaber var et naturligtsted at begynde, idet en stor del atden lettiske befolkning, inkl. offi-cerspersonellet, ikke taler andetend russisk og lettisk. HO beslut-tede derfor indledningsvis i 2001at beskrive, hvordan HO formidler

engelskundervisning til kadetterog elever.

Officerskorpset er meget »ungt«i Letland, har mange af lærernehar kun en teoretisk erfaring, hvor-for det var en naturlig konsekvensat studere det praktiske taktiskevirke.

Dette blev effektueret ved et

tre-ugers lettisk besøg i 2001 ved2/III JDR, hvor to lettiske taktiklæ-rere fulgte en DF hhv. EC virke før,under og efter en øvelse.

På NDA har hver faggruppe siteget lille uddannelsesmateriel-kontor (UMAK), hvilket ikke er såhensigtsmæssigt for en skole afdenne størrelse. Derfor var det


Et af de steder, hvor dansk hjælp vil være både særdeles gavnlig og meget synlig er etablering af et cafeteria, der ikke står umid-delbart over for at blive lukket af sundhedsmyndighederne, som det er tilfældet med det nuværende cafeteria (efter danske for-hold).

»Taktikgangen« er navnet på denne del af skolen. Som det ses trænger alt til enmeget kærlig hånd.

naturligt for HO i år 2001 at invite-re repræsentanter fra NDA til at se,hvorledes vi indretter et centraltUMAK.

Det har medført, at oprettelsenaf et centralt UMAK ved NDA nu ermedtaget i renoveringen af den 1.sal, der i maj 2002 skal huse taktik-afdelingen, inklusive nødvendige un-dervisningsfaciliteter. En renove-ring, hvor Danmark ligeledes yderøkonomisk støtte i form af borde,stole, tavler m. m. Det er hensig-ten, at de øvrige fire etager i den-ne bygning også skal renoveres dekommende år med støtte fra Dan-mark.

Mål og midlerI år 2001 fik HO ligeledes lejlighedtil at anskueliggøre overfor NDA,hvorledes vi gennemfører taktikun-dervisning, og faggruppe Idræt fiklejlighed til at gennemgå både denteoretiske og praktiske passage atden nyetablerede lettiske forhin-dringsbane.

Et andet vigtigt projekt i år 2001var hjælp til forståelse af sammen-hængen mellem mål og midler i envestlig verden, herunder overgan-gen fra planøkonomi til markeds-økonomi.

År 2001 var også året, hvor FAKCFU videregav den danske modelfor udarbejdelse af fagplaner tilden resterende del at lærerkolle-giet på NDA samt påbegyndte o-versættelsen af Undervisning iPraksis (UIP).

I 2001 gennemførtes endelig den

normale gensidige kadetudvek-sling. BI. a. deltog den lettiske offi-cersskole i feltøvelsen for kadet-terne på våbenkursus I i april meden lærer og fem kadetter. Tilsva-rende havde HO en delegationved NDA i august dette år.

Fra sovesal til dobbeltværelseAf andre interessante projekterkan nævnes, at NDA med danskstøtte i de sidste år har forbedretdele af indkvarteringsforholdenepå officersskolen. Således er deførste tre etager af en femetagesbygning allerede nu færdig og deresterende to etager skal værefærdige inden udgangen at 2002.Dette vil medføre, at der i fremti-den kun vil blive indkvarteret tokadetter i hvert rum – så sent somi 1999 blev ind kvarteringen gen-nemført i sovesale med plads til 40kadetter!

Ligeledes er den taktiske trænerblevet gjort færdig. Det er sketmed hjælp fra Hærens Kampskole.Det er i princippet det lettiske for-svars træner, men af uddannelses-mæssige årsager er det mest hen-sigtsmæssigt, at den er placeret påNDA.

Hidtil har det dog mest været de32 »hjemmeværnsbataljoner«, derhar brugt træneren.

De fleste af de nævnte projektervil fortsætte og blive udbyggetfrem til 2006. Desuden håber HO,at det bliver muligt at støtte denlettiske officersskole i om- og op-bygningen at et nyt cafeteria, idet

de nuværende faciliteter på NDAlangt fra er tilfredsstillende. Detnuværende cafeteria er i to etagermed et samlet areal på ca. 1000kvadratmeter. De hygiejniske for-hold i cafeteriet er så dårlige, atder fra dansk side øjeblikkeligt vil-le blive udstedt forbud mod an-vendelse at dette til bespisning afsoldater. Fra dansk side læggerman megen vægt på, at også deydre rammer for uddannelsen afofficerer er af høj standard, så der-for håber HO, at Danmark kan væremed til at etablere et cafeteria,hvor standarden er høj. Det vil igivet fald være et meget synligtbevis på den store støtte fra Dan-mark til det lettiske forsvar.

NDA har allerede opnået mangeog gode resultater, bl. a. takket væ-re NDA’s store beslutsomhed ogindsats kombineret med en mål-rettet dansk støtte. Omstillingenfra den sovjetiske styreform medplanøkonomi til demokrati og mar-kedsøkonomi er en stor omvælt-ning, som kræver tid, indsats ogtålmodighed.

NDA er imidlertid godt på vej ogHO er overbevist om, at med fort-sat dansk støtte samt rådgivningfrem til projektets afslutning i 2006vil NDA i fremtiden kunne uddan-ne de lettiske officerer i overens-stemmelsen med de nationale di-rektiver og cirkulærer samt NATOstandarder på området, hvilket vilvære med til at forbedre Letlandsmuligheder for at blive medlem afNATO.


En helt ny forhindringsbane eret af de projekter, der er gen-nemført med støtte fra danskside. Støtten fortsætter efterplanen frem til 2006.

I løbet af dette forår er der sket enrække tiltag på uniformsområdet,som måske ikke syner af meget,men som de fleste brugere vil fin-de er små skridt i den rigtige ret-ning. Der er indført en ny nationali-tetsafmærkning, som i sig selv ikkeer helt ny, med det nye er, at deuniformsgenstande, hvorpå mær-ket skal bæres, fremover vil væreforsynet med dette mærke vedudleveringen. Mærket bæres påfølgende uniformsgenstande:

Kampuniformsjakke -a og – bM/84 (til hhv. tjeneste- og kampu-niform), Let kampuniforms-jakke,ørken, jungle, Balka, Kampvogns-dragt M/69 og M/96, Fragmentati-onsvest, Regnjakke M/96, MC-dragt, camouflage, RegnjakkeM/92, motorordonnans, Garni-sonsjakke M/69, TjenestejakkeM/80 (K), Sommerjakke M/61, Som-merjakke M/80 (K), Skjorte M/84,olivengrøn, lange ærmer, SkjorteM/84, olivengrøn, korte ærmer,Skjorte M/84, gråbeige, korteærmer, Skjorte M/69, Skjortebluse,Grå (Faconsyet), Sweater M/84,M/85 og M/84, Pullover M/98.

I modsætning til den tidligerenationalitetsafmærkning så skalden nye afmærkning bæres såvel iudlandet som herhjemme.

Der er også blevet indført et nytnavneskilt, som fremover vil bliveleveret med stiks. Dette navneskilter udført i sort plastik med hvidgraveret skrift. I forbindelse med anlæggelse aftjenestedsmærker, er der hidtilblevet udleveret en klar plasti-cstrip, således at tjenestedsmær-ket kunne bæres på skjorte M/69,Skjorte M/84 og Jakke M/69’s ven-stre springfold. Det har imidlertidvist sig, at stort set alle tjenestederlokalt fremstiller og udleverer ensort læderstrip som alternativ her-til. Det er nu besluttet fremover atlade disse læderstrips fremstillegennem HMAK. Enhver soldat får sammen med

udleveringen af uniform M/69udleveret et strikket slips. Detteslips vil fremover blive afløst af etsort, glat slips, der udleveres tilalle, der er iklædt uniform M/69.Uniform M/69 er oprindeligt frem-

stillet til mænd. Uniform M/80 eren version af M/69, som er specieltsyet til det kvindelige personel.Ved implementeringen af uniformM/80 valgte man imidlertid at fast-holde anvendelse af skjorte M/69.Det har imidlertid ikke vist sighensigtsmæssigt, hvorfor man nuhar valgt at implementere faconsy-et Skjortebluse, grå med sløjfe

som et tilbud og alternativ tilSkjorte M/69. Skjorteblusen vilsåledes fremover kunne udleverestil det kvindelige personel i stedetfor skjorte M/69.De fleste har sikkert bemærket, atet stort antal soldater i den sene-ste tid har anvendt støvler af for-skellige andre mærker end kamps-tøvle M/58. Dette er ikke et udslagaf almindelig ulydighed over foruniformsbestemmelserne, menderimod en brugerprøvning, derfor tiden finder sted. I alt 1560 parstøvler, fordelt på 4 forskelligetyper, er ude til afprøvning.


Her er det nationalitetsmærke vistanlagt på skjorte M/84

De 4 typer Kampstøvler, der er under afprøvning. I den forbindelse afprøves ligeledes fire forskellige typer sokker. Den egentligebrugerafprøvning er nu ved at være afsluttet, hvorefter resultatet af brugererfaringerne og de forskellige tekniske prøver skal mun-de ud i, at vi ved samme tid næste år vil se de første støvler på depotet.

Nyt materiel påvej og alleredetaget i brug

Fane afløser kampfane Af John Kreinerkaptajn/journalistPIC/ST/HOK

Under overværelse af blandt andre forsvarsminister Svend AageJensby, forsvarschefen, general Jesper Helsø og chefen forHærens Operative Kommando, generalmajor Jan Scharling hardronningen overdraget en ny fane til Det Danske InternationaleLogistik Center – DANILOG. Fanen blev ved en parade på kaser-nen i Vordingborg overdraget til chefen for DANILOG, oberstBjarne Hesselberg. - Må denne fane blive et samlingsmærke for DANILOG i denhjemlige tjeneste, såvel som i tjenesten ude, sagde dronningenblandt andet, da hun slog det første søm i fanen. Faneoverrækkelsen er i virkeligheden snarere en udskiftning afregimentets hidtidige fane, idet DANILOG’s hidtidige faneegentlig er FN-afdelingens gamle fane, der siden 1988 har fulgtde danske styrker i udlandet. DANILOG modtog denne fane somregimentsfane i 2001. FN-afdelingens og DANILOG’s tidligere fane blev efter paradenleveret tilbage til Kongehuset. Under denne fane er der siden 1988 blevet dræbt 20 og såret 27danske soldater i tjenesten. De største tab skete i perioden1993-1996 i Kroatien, hvor kroaterne blandt andet angreb dedanske lejre. Fanen blev leveret tilbage til dronningen af premierløjtnantDerek Ean Damgaard, Valby, der selv har været såret i tjenestenunder denne fane. Premierløjtnant Damgaard har senere modta-get den kongelige belønningsmedalje af 1. grad i guld med kro-ne af dronningen for sin indsats i Kroatien. Premierløjtnantenleverede fanen tilbage til dronningen sammen med overkonsta-bel Kenneth Czichelski, Næstved, der reddede fanen fra at bliveerobret af kroaterne under de voldsomme angreb mod de dan-ske lejre i Kroatien i 1995. Det var prins Henrik der, som protektor for FN-Museet i Frøslev-slejren, på dronningens vegne, overrakte fanen til formanden forFN-Museet, Per Kofoed.

Foto: Per A. Rasmussen, FOV

Documents

HRN_02_2002