. HVAD ER ANARKISME? - Skrevet af anarkister i Stockholm - tidligere udgivet på Agenda-tryk 1982

ET BARNS GUIDE TIL ANARKI .. Fra bladet "Black Flag - organ of the anarchist black cross" - Tidligere ud­

givet på Afgrunds-tryk 1982

Udgivet september 1997 libertært Socialistisk forlag Info-cafe RAMA Kayerødsgade 10 st.th. 9000 Aalborg

. Har du/I ideer eller kommentarer til LSF er du/I meget velkommen til at kontakte os på ovenstående adresse

" ..

HVAD ER ANARKISME? Historisk er anarkismen en retning indenfor arbejderbevægelsen. I den periode hvor den internationale arbejderbevægelse tog form (1800-tallet), kæmpede to forskellige opfattelser mod hinanden: den marxi­stiske og den føderalistiske/anarkistiske. I spørgsmålet om det socialistiske mål var marxister og anarkister enige, men de adskilte sig med hens)'fi til taktikken. Marxisterne ville organisere sig politisk for en magtovertagelse og indføre socialismen oppe­

fra. Føderalisterne gik ind for økonomisk kamp, statens afskaffelse og socia­lismens indførelse nedefra. Den sidste opfattelse dominerede oprindeligt i

den internationale arbejderbevægelse, men voldsomme kampe mellem de to retninger ledte til Internationalens splittelse og opløsning. Marxismen blev senere spaltet op i en revolutionær retning som udmundede i den autoritære statssocialisme, og en reformistisk­demokratisk retning som førte til forsoning med kapitalismen. Også anarkismen blev splittet. Men den fortsatte med at dominere inden­for visse landes arbejderbevægelser, fremfor alt i Spanien, og kom til at spille en stor, men desværre midlertidig, rolle i vort århundre­des første store revolutioner: den russiske og den spanske.

I det følgende gør vi et forsøg på at sammenfatte den anarkistiske anskuelse, som i nutiden mere og mere kommer til at fremstå som et

nødvendigt alternativ til den på to måder afsporede marxisme. Vi holder os til det, vi udskiller som specifikt anarkistisk. Vi udelader altså den anarkistiske kritik af kapitalismen, som falder sammen med den marxistiske. Det samme gælder de socialistiske grund­vurderinger: dem deler anarkismen med de øvrige socialistiske retninger. For at få et bedre overblik over hvad den anarkistiske anskuelse indebærer, har vi delt emnet op i tre afsnit: I. Anarkismen er en livsanskuelse. 2. Anarkismen er en forestilling om hvordan samfundet burde være organiseret. 3. Anarkismen er en måde at handle på, det vil sige en taktik.

ANARKISMEN ER EN LIVSANSKUELSE Det som udskiller anarkismen, er dens konsekvente afstandtagen fra autoritetsprincippet. Franskmanden P. J. Proudhon var den første, som påviste autoritetstænkningens ødelæggende virkning på samfundslivet og menneskenes psyke. Fejlen ved alle statssystemer er, at de bygger på magtprincippet, på forestillingen om at der må være nogen som bestemmer og styrer, og andre som adlyder og udfører. I et demokratisk system siges de sty­rende at repræsentere folket, og i et statssocialistisk system er de magthavende til for at gennemføre og garantere socialismen, men det er i begge tilfælde et spørgsmål om magt og magtløshed, om overordning og underordning, om beslutninger der tages hen over hovedet på de mennesker, der bliver berørt af dem. Ifølge anarkistisk opfattelse må man gøre rent bord med alt dette og organisere samfundet nedefra med udgangspunkt i individet og dets naturlige samarbejdsgrupper. Vi kommer tilbage til dette under næste punkt. I vort nuværende samfund samvirker alt for at fastholde magtens og autoritetens princip. Fra barndom­men indoktrineres vi med den forestilling, at andre, som ved bedre, skal bestemme over os. Det område hvor vi kan bruge vores egen fælles dømmekraft og forstand og vores eget initiativ, er stærkt begrænset. Vi vænner os til at føje os efter "sagkundskaben" og at bøje os for "øvrigheden". Det begynder i fami­lien, fortsætter i skolen og på arbejdspladserne. De fleste mennesker får aldrig nogen chance for at befri sig fra vanen med at adlyde ordrer. Det er en vigtig opgave for anarkismen at modvirke autoritær opdragelse. Der skulle en særskilt undersøgelse til for at klarlægge, hvad den kristne moral har betydet for autoritets­indoktrineringen. Her kan kun antydes lidt. Den gammeltestamentlige gud er urtypen på en tyran. At lyde (frygte og elske) ham, den eneste, som ikke tåler nogen ved sin side, er det første kristne moralbud.

Kristendommen forbinder total underkastelse med kærlighed og skaber en slags masochistisk lydigheds­mystik, som er farlig. Også den, som for længe siden forlod religionens marker, har ofte svært ved at frigøre sig fra den kristne underkastelsespsykose. Hun/han finder måske en ny gud i en politisk leder. Anarkisten har befriet, eller stræber efter at befri sig fra den ødelæggende autoritetstænkning og autoritetsfølelse. Hunlhan anerkender i princippet ingen anden autoritet end individets egen dømmekraft baseret på erfaring og indsigt, og ingen anden moral end den individerne finder frem til gennem deres eget sociale samarbejde . .Individet og samarbejde udgør ikke modsætninger som de autoritære mener. Eftersom individet har et .:-.,.tJ n:~~ ::-:::::e .de .... ~b .. \l for ..'OCt2.!!: fæ!!~ss~b, ~r det ! f!th.yerl individs interesse at opretholde dette fæn~s­

skab med andre mennesker. Peter Kropotkin har stærkt understreget menneskets egen­skab som socialt væsen. Vi anser hans menneskeopfattelse for at være repræsenta­tiv for anarkismen. Kropotkin, som var naturvidenskabsmand, mente sig gennem antropologiske og sociologiske undersøgelser i stand til at påvise, at den "kooperative begyndelse" hos mennesket er stærk, at den rækker til at skabe et fungerende socialt system i frihed på lighedens grund. En magtstruktur bliver kun nødvendig, når en vis klasse anser sig for kaldet til at herske over de øvrige. Kropotkin undersøgte også solidaritetens funktion og forekomst. Den sociale drift til samarbejde er jo i og for sig bare en udvi­delse af den egoistiske kamp for tilværelsen. Den er så at sige økonomisk betinget. Solida-riteten strækker sig længere. Den indebærer villighed til at gå ud over og ind i mellem også se bort fra, hvad egen eller nærmeste gruppes fordel kræver. Den omfatter det udvidede perspektiv, som er forudsæt­ningen for, at et samfund i frihed skal kunne virkeliggøres. Kropotkin mente, at mennesket ejede en naturlig evne for solidaritet. Anarkisterne tror ikke, at man kan forandre samfundet fra grunden ved kun at forandre en faktor: den økonomiske struktur (Marx). Forandringen må gælde hele mennesket i dets relationer, og ikke bare i dets fysiologiske behovs tilfredsstillelse. Sammenfatning af l.: a. Anarkismen bekæmper autoriteten, hvis ene side er dominans og undertrykkelse, og hvis anden side er lydighed og underkastelse. b. Anarkismen anerkender ingen moralske normer eller påbud, pålagt af nogen gud eller myndig­hed. Moralen udgår fra menneskene selv. c. Anarkismen betragter mennesket som et socialt væsen. Den økonomisk betingede drift til samar­bejde sammen med den instinktive solidaritets bud er det naturlige grundlag for en samfunds­danneise.

ANARKISMEN ER EN FORESTILLING OM HVORDAN SAMFUNDET BURDE VÆRE ORGANISERET Der findes flere modeller for det anarkistiske samfund. Fælles for alle er princippet om organisering nedefra, decentralisering (eller anderledes udtrykt: centralisering gennem føderalisme), frie overenskom­ster i stedet for love og påbud. Føderalisme: Organisationen hviler på små enheder, som frit etablerer samarbejde med andre enheder. Kommunerne slår sig sammen regionsvis, regionerne danner større føderationer osv. Princippet er at hver enhed skal være selvstyrende i egne anliggender og kun delegere beføjelser til større sammenslutninger i spørgsmål, som er fælles for større områder (transport, distributionsproblemer osv.) Afskaffelsen af nationalgrænserne er en naturlig følge af den føderalistiske organisationsform. Selvfølge-

lig forudsættes privateejendommen afskaffet i det anarkistiske samfund. Produktionsmidlerne er fælles ejendom. Ind i mellem har kommunen haft den centrale plads i de anarkistiske forestillinger, ind i mellem derimod virksomheden. Landsby-anarkisterne foretrak kommunen, mens de som var aktive i større byer tænkte sig en organisation bygget på samordnede producent-kooperative (fællesejede) virksomheder. Der har befundet sig to hovedretninger indenfor anarkismen, som til tider har bekæmpet hinanden. Den ene er kollektivismen, som henviser til Mikael Bakunin. Den talte for et system, som ligner hvad man idag kalder "arbejdernes selvforvaltning". Den anden er de kommunistiske anarkister (anarko-kommu­nister), hvor Kropotkin er en af læremestrene. "Kommunistisk" indetiærer, i overensstemmelse med den tids definition, at også komsumtionen (forbru­get) er et socialt anliggende, mens "socialisme" betyder, at produktionsmidlerne og distributionsmidlerne er fælles ejendom. Kollektivisterne mente, at produkterne i princippet tilhørte de producerende (også selvom en vis del må afgives til almene formål), mens kommunisterne mente at alt, der blev produceret, tilhørte alle uanset arbejdsindsats og skulle fordeles "efter behov". I flere spanske landsbyer forekom allerede før 1936 forsøg på at indføre "den kommunistiske anarkisme" lokalt. For at få et mere konkret billede af det anarkistiske samfund er det hensigtmæssigt at se lidt på nogle af de ufuldstændige og til sidst knuste forsøg, som er blevet gjort på at indfære en sådan samfundsorden. Vi vælger Spanien. I Spanien blev der under borgerkrigen forsøgt en social revolution efter anarkistisk model. I de områder, hvor folket sejrede over oprørsgeneralerne, overtog arbejderne produktion. Fagforeningerne havde erklæret generalstrejke, men efter et par dage opfordrede de arbejderne til at gå tilbage til arbejdet og fortsætte på egen hånd. Det skete så. En del af virksomheds­ejerne var flyttet, andre blev fordrevet, nogle sluttede sig - mere eller mindre god­villigt - til revolutionen. Det samme skete i landsbyen med stor­godset: arbejderne overtog det. Små­brugerne slog sig sammen i kollektiver. Virksomhederne blev organiseret efter demokratiske principper. I hver virksomhed dannedes arbejderråd. Arbejderrådet valgte en komite til at lede arbejdet. Der blev indført bestemmelser som begrænsede komiteens muligheder for at etablere sig som permanent direktion. Samtlige arbejdendes "generalforsamling" forblev højeste besluttende organ i hver virksom­hed. Virksomhederne slog sig sammen branche­vis, og samtlige brancher dannede et fælles økonomisk råd for demokratisk planlægning.

Busserne vør et øf de omrider der hlev kollektiviseret under revolutionen· her ses ørhe;dere med husser mølet i CNT's rlld'sorte førver.

Rationaliseringer blev gennemført i brancher, hvor virksomhederne var små og ikke særligt lønsomme. Den statslige administration, som var sat ud af funktion gennem krigen og revolutionen, blev erstattet af et net af spontant dannede og spontant samarbejdende komiteer. I Daniel Guerins bog "Anarkismen" er der et kapitel, som sammenfattende, men alligevel ganske udfør­ligt, skildrer hvordan den spanske revolutions samfund fungerede, inden det blev knust militært (kapitlet vil senere blive udgivet på Libertært Socialistisk Forlag). Sammenfatning af 2.: Det er en udbredt misforståelse, at anarkisme indebærer organisationsfjentlighed eller mangel pa organisation. Anarkismen har egne, klare og bestemte organisatiom.principper. Disse kan antydes i en opremsning: selvbestemmelse, decentralisering,føderalisme, organisation nedefra,frie overens­komster.

ANARKISMEN ER EN MÅDE AT HANDLE PÅ Anarkisten el· opml·er og revolutionæ,: Hun/han modsætter sig det profitstyrede kapitalistiske samfund, dets U1·etfæ,·dige og dybe misforhold. Hun/han vil arbejde for skabelsen af et frit socialistisk samfund. Anarkisten er udenomsparlamentarikel·. Hun/han tror ikke på valgsedlens magt, ikke engang når det gælder reformer indenfor det bestående samfunds rammer. Uun/han hævder at forbedringer kun kan opnås geJIIlem folkets direkte kamp. Parlamen­tet kan i det højeste registere det, der allerede er blevet vundN i praksis (ex. 8-timersdagen). Anarkismens kampmetoder har vekslet og strakt sig fra oprør og sabotage til kooperativ virksomheder og praktiske samlivs­eksperimenter. Den kraftigste indflydelse har anarkisterne haft i de perioder, hvor de hovedsageligt arbejdede iIIdenfol· fagfol·eniJlgs­bevægelsen (anarko-sy"dikalismen). Fabriksbesættelserne i Italien 1920, det omfattende revolutionære eksperiment i Spanien 1936, kan nævnes som udslag af anarkisternes faglige aktivitet. l dllg har aktionsgrupper, strejkekomiteer, og lignende spontant dannede organisationer i stor udstrækning overtaget fagforeningernes kamprolle. Anarkisten mener, at handlingen har en større effekt, både SOm pl·opaganda og som påvirkningsmiddel, end det skrevne eller talte ord. Exempel: de engelske anarkister nøjes ikke med at skrive 0111

boligelendigheden i London. De hjælper hjemløse familier med at tage ubeboede huse i besiddelse og gennemfører symbolske besæt­telser af tomme lejligheder i nyopførte luksusbyggerier. En handling eller aktion bør udformes så den dels fører til praktiske resultater, dels fungerer som revolu­tionær samfundskritik eller propaganda, det vil sige viser heil mod en forandring af samfundssystemet. Anarkismens revolutionsopfattelse står i direkte modsætning til den leninistiske teori om, at et parti skal lede revolutionen. Revolutionen er en spontan folkerejsnin g og kan hverken fremkaldes eller ledes af anarkister eller andre revolutionære. Det eneste anarkisten kan gøre er i ord og handling at informere folket, så dets masser får en socialistisk indsigt og et revolutionært beredskab. Erfaringer viser, at hver revolution er anarkistisk i sin natur. En anarkists opgave i revolutionen er at medvirke til at den forbliver anarkistisk. ,'l'ammenfatning af 3.: Anarkismens taktiske princip er den direkte kamp. Samfil n dets forvandling må i h ver fase gennem­fores af de direkte berorte, og ikke af et parti som påstår Ut handle i folkets navn. Anarkisterne tilslutter sig arbejderbevægelsens oprindelige grundsætning (formuleret af Marx, som senere gik fra den), at "arbejderklassensfrigorelse må være dens eget værk".

ET BARNS GUIDE TIL ANARKI

TV -" .. og det ville være vejen til det rene anarki." barn -"Far, hvad er anarki?" far -"Det er at følge den vej, vi aldrig bør følge." barn -"Hvorfor det?" far -"Fordi den fører til kaos." barn -"Er der nogen, som følger den vej?" far -" Få, de er anarkister." barn _" Der el' altså nogle mennesker, der tror på anarki?" far - "Ikke ret mange, gudskelov!" barn -"De må væl'e mærkelige, hvad laver de?" far _" .. 0h ja, den eneste jeg kender, forsøger at synge som Bessie Smith eller at skriv om moderne

kunst." barn -"Hvem er Bessie Smith?" far _" En sort amerikansk sangerinde." barn _" Fulgte hun den vej, vi ikke må følge?" far -"Nej, hun sang tragiske sange meget smukt." barn _" Hvad er moderne kunst, far'?" far -" ... Oh, det er voksne, som forsøger at tegne som børn eller primitive folkeslag." barn _" Hvorfor ønsker de at tegne sådan'?" far -"Fordi børn og primitive mennesker er tættere på naturen." barn -"Tegneundervisningen i skolen søger at få os til at tegne som de voksne." far -"Det er jo netop hvad uddannelse drejer sig om." barn -"Far, hvis anarkisterne tror på kaos, hvorfor tegner og synger de så?" far -"Der er kun få, som gør det. Det er de acceptable. Dem har jeg intet imod, De er harmløse excen

trikere. " barn -"Hvad er en excentriker?" far -"Det er en, der er lidt skOl'." barn -"Som skøre rytmer? Elvis og rock and roll?" far -" .. 0h, lidt i den retning." barn -"Far, jeg kan ikke forstå hvorfor alle er bange for anarki, hvis det bare er en smule skørt." far -"Det er meget farligt og voldeligt. Ja, vold, anarkisme er terrorisme." barn -"Ligesom IRA?" far -"Næsten, de kaster bomber." barn -"Hvorfor det?" flU' -"For at frembringe kaos, de ønsker at ødelægge." barn _" Da ikke de skøre rytmemagere, vel?" far _" Nej, der findes få ikke-volds anarkister." barn _" Ikke-volds anarkister???" far -"Ja, det betyder, at selv de ved, at der findes voldelige anarkister." barn _" Har du nogensinde mødt en voldelig en?" far -"Jeg tror, at nogle af disse punkere er voldelige anarkister." barn -"Punkere???" far _" De har en masse energi." barn _" Rock er bedre." far -"Se, det var så grunden til at anarki el' farligt." barn _" Far, hvor mange af de voldelige anarkister findes der?" far _" Det ved jeg virkelig ikke. Jeg har aldrig mødt nogen."

barn -" Hvorfor er alle bange, når der kun findes få af dem." far -"De få er farlige. Anarki er en dårlig ide. Det underminerer samfundet." barn -"Med bomber? Booom" far -"Det er aldeles ikke sjovt. Bomber slår mennesker ihjel." barn -"Far ... øh .. hhhvordan laver man en bombe .. ? far -"Vær ikke dum. Lad os ikke snakke mere, men hellere se tv." barn -"Far, hvad er kaos???" far -"Det er, når der ikke er orden i sagerne." barn -"Som mit værelse?" far -"Sometider, lige før mor rydder op .. " barn -" .. så jeg ikke kan finde noget. Jeg tror, at jeg kan lide kaos og anarki, bare det er uden vold." far -"Nu er det nok om dette emne, i Spanien var anarkisterne organiserede og overtog alle fabrikkerne

og jorden." barn -"Det må ha' været kaotisk." far -"Det var en trussel mod civilisationen." barn -"Jeg kan ikke forstå, hvorfor du er så bange for dem. I skolen har enhver dreng, som ødelægger

andres ting, en masse fjender." far -"I Spanien havde de for meget succes. Vi må aldrig lade det ske igen." barn -"Jeg kan ikke forstå, hvordan kaos kan få succes, far." far -"Ja altså, i den revolutionære atmosfære organiserede anarkisterne kollektiver og overtog alt. barn -"Det er da ikke kaos. Du sagde, at anarkisterne troede på kaos. I alle tilfælde, hvad er et kollek

tiv?" far -" Det er et sted, hvor alle samarbejder." barn -"Far, hvordan kan anarki være samarbejdende mennesker, det er jo kaos .. ?" far -" Det er farligt." barn -"Hvorfor det?" far -"Fordi folk skal gøre, hvad de få r besked på." barn -"Jeg forstår det ikke. Først er der ikke-volds anarkister, som er harmløse, men som siger, at der

findes volds-anarkister, som har bomber og ønsker at ødelægge alt ... Så siger du, at de er farlige, ikke på grund af kaos, men fordi de organiserer og samarbejder. Jeg tror, at det er det, du er bange for."

far -"Jeg er bekymret over, at uautoriserede elementer skaffer sig magten." barn -"Hvad er uautoriseret, far?" far -"Det er mennesker, der ikke er i ledelsen." barn -"F.eks. anarkister?" far -"ja, f.eks." barn -"Hvordan kunne de få magten, når de ikke var med i ledelsen eller regeringen." far -"Fordi de fik støtte i befolkningen." barn -"Hvis folket støttede anarkisterne og ikke regeringen,

hvem er så autoriserede, far?" far -"Ledelsen, selvfølgelig!" barn _" Men far, de er jo ikke autoriseret af folket." far -"Nej, nej, nej og atter nej. Autoriteten ligger

hos ledelsen, forstået." barn -"Hvad så, hvis folket laver ledelsen om til

anarki?" far -"Det ville være en katastrofe, som straks

måtte afhjælpes." barn -"Hvordan?" far -"Med al nødvendig magt." barn -"Det er jo krig mod folket, far ... " far _" Nej da, det er bestytteIse af lov og orden." barn -"Men far .... det er at ødelægge folket, bare fordi de

ikke gør, som du ønsker, at de skal gøre."

far -"Nej . Det er at fastholde lovens regler." barn -"Hvems lov, far?" far -"Den etablerede ordens lov." barn -"Men den orden følger folket, og det er jo netop det, der bekymrer dig." far -"Det er dem eller os, kære, dem eller os." barn -"Hvem er vi, far?" far -"De civiliserede, normale mennesker, som støtter lov og orden." barn -"Indtil den bliver truet, far, så er det dem eller os, ehh?" far -" Vi vil ikke bare se :ii, [',: 2,, " ~ 'or civilisation bliver destrueret." barn -"Men far, hvis der kommer en krig mellem dem og os, bliver civilisationen da ødelagt." far -"Dertil må vi ikke komme. Vi må forhindre, at anarkiets kraft kommer i nærheden af den, de fik

etableret i Spanien." barn -"Vi skal standse dem, så de ikke kan samle sig om vejen til anarki, er det ikke rigtigt???" far -"Det er helt rigtigt, kære, du lærer ret hurtigt... Dette har været en frugtbar diskussion. Det er

godt, at du lærer ret fra falsk." barn -"Nu tror jeg, at jeg ved hvad anarki er, far. Vi kalder det kaos, men i virkeligheden er det folket,

som organiserer sig for at overtage samfundet og gøre en ende på al udbytning og undertrykkelse, begået af sådan nogle som OS!!!"

far -"Åååhh, nej ......

REBEL-KØBENHAVN .' I GRIFFENFELDSGADE .41 2200 KØBENHAVN. N., TLF: 35-37865

REBEL-ESBJERG . FINLANDSGADE 65, 1.TY. 6700 ESBJERG~ TLF: 75~120l02

;, , .c", . ~;,'L~'-' . ~

" REBEL~HORSENS -~:SMEØEG-~bE 1-7"

." ~., .-.-. ~." ,.' '" .. -... ;-::~-~~~ .~~,,~

· 8700 . H~R~ENS, TLF: 7S-6~S2S8 . . " ~ ... '

~ 1: - ~

"f.: .

. . ~.

REBEL-ÅRHUS GL. ·MUNKEGADE 7 . .

. 8000 ÅRHUS, TLF: 86-137182

I '