Hvad er bæredygtighed og hvordan fremmer vi den?

Johannesskolen, 14. november 2012

Hvordan bliver vi bæredygtige?

Christian Ege, sekretariatsleder

Oversigt

Klima

Biodiversitet

Kost og miljø

Transport

Kemikalier

Virkemidler

Det Økologiske Råd

Definition

Bæredygtighed: Brundtlandrapporten, 1987:

Vor Fælles Fremtid

Vi skal efterlade kloden i en tilstand, så

vores efterkommere får mindst ligeså gode

livsbetingelser som vi selv har haft

Bæredygtighed har 3 ben: det

miljømæssige, det økonomiske og det

sociale

Det Økologiske Råd Christian Ege

Drivhusgasser I de sidste 1000 år

• Exponential increase over the past 1000 years in CO2, CH4, and N2O is clear

• CO2 concentrations have increased by about 35% since pre-industrial times

• Methane concentrations have more than doubled

Source: 2001 IPCC report

CO2 Concentration in Ice Core Samples andProjections for Next 100 Years

150

200

250

300

350

400

450

500

550

600

650

700

Years Before Present(B.P. -- 1950)

CO

2 C

on

cen

tra

tio

n (

pp

mv

)

Vostok Record

IPCC IS92a Scenario

Law Dome Record

Mauna Loa Record

Current(2001)

Projected(2100)

0100,000200,000300,000400,000

CO

2 C

on

ce

ntr

ati

on

(p

pm

v)

Projected levels of atmospheric CO2 during the next 100 years

would be higher than at anytime in the last 440,000 yrs

Source: IPCC, 2001

Temperature change by 2100 with CO2

stabilization at 450 ppm

Source:

IPCC, 2001

Sundheden påvirkes også af klimaet

Iskalotten skrumper

Sea ice trends

Hvor lang tid har vi?

Nogle af konsekvenserne vil først vise sig om

100 eller 1000 år.

Men processen kan blive irreversibel inden for

10-20 år - fordi

-indskrænket isdække→ mindre refleksion af

sollys (albedo-effekt)

-varmere have kan opløse mindre CO2

-tundraen vil smelte og frigive metan og CO2

De rige lande skal reducere med 80-95% inden

2050


Hvordan løser vi klimakrisen?

Skal løses ved energibesparelser kombineret

med vedvarende energi

Energirenovering af bygninger

Vind, solceller og –varme, fjernvarme,

varmepumper, geotermi, måske bølgekraft

Kombination af handling globalt, regionalt

(Europa), nationalt og i kommuner

Lovgivning, afgiftspolitik, information

Grøn produktion kan skabe job og eksport

- En vinderstrategi Det Økologiske Råd

Bygningsreglement og huses

energiforbrug

V


Landbruget

Landbrugets udslip reduceret med 30%

siden 1990

- Bieffekt af vandmiljøplanerne

- Bedre kvælstofudnyttelse

- Halvering af kunstgødnings-forbrug

- Vi kan reducere langt mere

Landbruget kan blive leverandør af

vedvarende energi

Energiaftalen, marts 2012: 50%

bioforgasning af gylle mod 5% i dag


Klimagasser fra dansk landbrug

Det Økologiske Råd Christian Ege,

Danish agriculture climate gas emissions 2006

divided on sources

N-related

55% Art. fertiliser,

decomposition

9%

Manure, handling and

decompostion

22%

Leaching of nitrogen

15%

Ammonia evaporation

3%

crop residues, N-

fixation etc.

6%Animal digestion

20%

Carbon release

and fixation

8%

Energy consumption

17%

Synergi og dilemmaer

Klima og sundhed kan spille sammen

-Kostpyramiden og klimaeffekter

Hensyn til klima, vandmiljø, biodiversitet

kan forenes. Kræver ændring af

landbrugsstøtten

-Dilemma mellem klima og natur, idet køer

og får kan have naturplejeeffekt, hvis de går

ude – men det øger udslip af klimagasser

-Landbrugets klimaeffekt kan reduceres

med andre midler, f.eks. efterafgrøder og

udtagning af lavbundsjorde


Kødforbrug i udvalgte lande


Gå på to ben

Vi skal

1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes

2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavest

udslip


CO2-besparelser på varer

• De fire esser:

1) Reducer spildet af fødevarer.

2) Køb økologisk

(ofte mindst CO2-udslip).

3) Spis primært vegetabilsk kost.

4) Spis primært fisk,

kylling/svinekød.

Menuer fra kogebog

!

Det Økologiske Råd Christian Ege, formand

Menuer fra kogebog

!


Menuer fra kogebog

!


Menuer fra kogebog

!


Trafik og klima

Udgør ca. 25% af klimagasudslippet

Stigende indtil i dag

Langt mest fra biler

Desuden luftforurening, støj, trafikulykker.

Skal løses ved:

Trafikbegrænsning

Brændstofbesparende køretøjer

Elbiler, biogas til tunge køretøjer

Kollektiv trafik og cykling


CO2-reduktion på køretøjet

EU-regler for personbiler, lette varebiler. Mangler de

tunge. Venter på forslag fra Kommissionen

Det Økologiske Råd Christian Ege, Sekretariatsleder

Politik virker! Nye biler i 8 udvalgte EU lande


n Average CO2 emissions from new passenger cars

100

120

140

160

180

200

2000 2002 2004 2006 2008 2010

g C

O2 / k

m

Denmark Finland France Germany

Italy Portugal Sweden UK

NOX forurening i Danmark

Danmark udleder ca. 150.000 tons

NOx årligt

Andet

19%

Kraftværker

21%

Transport

47%

Virksomheder

13%

More bicycles improve safety


Truslen fra kemikalierne

Ca. 50.000 stoffer på markedet i EU

De fleste er utilstrækkeligt undersøgt


Har vi ”den rygende pistol?”

15-20% af os har allergi, f.eks. for parfume,

nikkel, farvestoffer

Sædkvaliteten falder, flere barnløse – 6% af alle

børn fødes ved kunstig befrugtning, flere

fosterskader, mere testikel- og brystkræft

Kemikalier kan være medvirkende:

Blødgørere i PVC, brandhæmmere i elektronik,

Allergi: Vaske- og rengøringsmidler, kosmetik


Hvad har alligatorer, fugle og fisk

tilfælles med danske mænd?

• Alle udsættes for de samme hormonlignende

stoffer i miljøet

•Symptomerne ses tydeligt hos alligatorer og

fisk

• Der er beskrevet 553 mistænkte hormonfor-

styrrende stoffer, heraf 118 sikre. Få er

reguleret i dag

Testikular cancer

Hypospadi Semen quality

Breast cancer

Are these induced by chemicals ?

Det Økologiske Råd Christian Ege – 15. november 2012

Det går for langsomt!

3 ”missing links:

• Hormonforstyrrende stoffer (EDC): ikke dækket

godt nok af lovteksten –kriterier mangler

• Man vurderer kun enkelt-kemikalier. Der tages

ikke højde for cocktaileffekter

• Nanomaterialer: utilstrækkelig registrering og

testning (kun >1 t/producent)

• REACH revision i 2012-13 er ændret til

gennemgang (review).

EU: REACH – 2006-nu

Kan vi gøre noget i Danmark?

- Green public procurement

- Taxes – i.e. on phthalates

- Preliminary bans (phthalates, bisphenol

A)


Kan vi gøre noget i Danmark?

Ja!

- Fremme miljømærkning - Svanen, blomsten

- Offentlige grønne indkøb

- Grønne afgifter – kan forberede et forbud mod

farlige stoffer

- Foreløbige danske forbud – som ftalatblødgørere


Andre virkemidler

Information/kampagner

Information er normalt ikke nok.

Forudsætter

- lettilgængelig viden hos forbrugerne,

f.eks. Mærkning

- Ikke for stor merpris – grønne afgifter

Det Økologiske Råd Christian Ege, formand – 25.1.2006

Hvorfor Grøn Skat? Medvirker til bæredygtigt samfund og

konkurrencedygtig økonomi

En nødvendig del af løsningen på en række

af tidens udfordringer: grøn vækst,

klimakrise, naturbevarelse,

miljøbeskyttelse, sundhed mm.

Mange tegn i dag på for lave grønne afgifter:

DK har et af verdens højeste kødforbrug

Én i hver bil

Supermarkeder med åbne kølediske, villaer

med udendørs helårs-spa, terrassevarmere

Det Økologiske Råd Christian Ege, formand – 29.1.2009

Hvad kan vi selv gøre?

Isolere vores huse bedre. Brug fjernvarme

Brug lavenergipærer, -køleskabe og –frysere

Spare på energikrævende produkter:

aluminium, stål, plast, papir

Spise mindre kød, især okse- og lammekød

Køre mindre i bil – cykle, gå, kollektiv trafik

Trappen i stedet for elevator

Godt for miljøet - og for sundheden!

Påvirke arbejdsplads/uddannelsessted:

indkøbspolitik, forbrug


Går op i en højere enhed!

• CO2-reduktioner går hånd i hånd med en sund og

økonomisk livsstil

• Sundhedsfremmende transport og sund mad.

• Lave udgifter til transport, varme, el og mad

• Billigt at cykle. Sparer tid i fitness!

Høj diskonteringsrente =

nedprioritering af børnebørnene!

Diskonteringsrenten er vigtig

Fastlægger prioritering mellem nuværende og

kommende generationer

Renten i DK 5% - langt højere end i lande vi

plejer at sammenligne os med

Daværende oppositionspartier foreslog i 2011

sænkning til 3-3,5%

Dette er også højt i klima- og

miljøsammenhæng

En lavere rente skal enten være specifik og

klima- og miljøprojekter

Eller aftage over tid, som i UK og Frankrig


Høj rente fremmer kortsigtede

investeringer

Klima- og miljøvenlige investeringer har ofte

- Højere investeringsomkostninger og lavere

driftsudgifter

- Benefits mange år ud i fremtiden

Både fremtidens lavere driftsudgifter og sparede

miljøomkostninger tilbagediskonteres

Derfor vil en høj diskonteringsrente favorisere

kortsigtede og ”sorte” investeringer

Sås bl.a. ved ”Copenhagen Concensus”

konferencerne: sult og AIDS-bekæmpelse altid bedre

end klima


Mere information

er tilgængelig på:

www.ecocouncil.dk

Tak for opmærksomheden!


http://www.ecocouncil.dk/

Documents

Hvad er bæredygtighed og hvordan fremmer vi den?