Embed Size (px)
Citation preview
Hvad kan jeg som UKYL sætte i værk, der gør uddannelseslæger dygtigere?
Mads Skipper Sekretariatschef Videreuddannelsesregion Nord UKYL-dagen Yngre Læger 30.oktober 2019
Program
1. Hvad er jeg som UKYL en del af? 2. UAO’en opgaver og ansvar 3. Hvem leder også uddannelsen? 4. Arbejdspladslæring
Hvad er jeg som UKYL en del af?
Organisering/ledelse af lægelig videreuddannelse • i afdelingen • på hospitalet • Regionalt & nationalt
Opbygningen af speciallægeuddannelsen Uddannelsesopgaven i daglig praksis
• Arbejdsbaseret læring Uddannelses- og læringsklima
• Vigtige elementer
SPECIALLÆGEUDDANNELSEN FUNDAMENTET anno 2004 Arbejdspladsbaseret læring
• Den moderne mesterlære De 7 lægeroller
• Den gode læge – kontrakten med samfundet Målstyret uddannelse
• Kompetencer • Viden, færdigheder og holdninger
Kompetencevurdering
• Vurdering af kompetence i praksis = licens to • Dokumentation i logbog = autorisation
MEDICINSKEKSPERT /
LÆGEFAGLIG
P R O F E S S I O N E L
KOMMUNIKATO
R SA
MAR
BEJD
ER
LEDER
SUNDHEDSFREMM
ER AKADEMIKER
ADMINISTRATOR
FORSKER
ORGANISATOR
UNDERVISER
84-40-33-18 0-20-100-15
Uddannelsesansvaret på hospitalet
DriftAfdelingsledelsen
Patientbehandling Forskning Uddannelse
Forskningsansvarligoverlæge
Uddannelsesansvarligoverlæge(UAO)
Uddannelseskoordinerendeyngrelæge(UKYL)
Funktionsledere/specialeansvarlige
overlæge
”Topledelsen” Uddannelseskoordinerendeoverlæge(UKO)
Professor PKL
Uddannelsesansvaret i almen praksis
8/4 (RM/RN) AMU (Almen Praksis Uddannelseskoordinatorer) 3 DYNAMU’er (Den Yngre Almen Medicinske Uddannelseskoordinator)
i hver region
3 Almen medicinske PKL’er i RM. Én i henholdsvis øst, midt og vest 1 i RN
Den enkelte praksis
I den enkelte praksis er der en uddannet tutorlæge, som er formelt udpeget af det Regionale Råd. Denne varetager uddannelsen lokalt, under hensyntagen til uddannelsesprogram og målbeskrivelse.
Uddannelsesledelse i afdelingen - delegeret til UAO
Kliniske vejledere, andre personalegrupper
VejlederforaHovedvejledere
Allespeciallæger
Andre?
”Uddannelsesteamet”
UAO’ens opgaver og ansvar
Ø Administrative opgaver Ø Uddannelsesprogrammer Ø Introduktion Ø Planlægning og organisering af uddannelsen i afdelingen
Ø Lederopgaver Ø Lede nye initiativer – vise vej Ø Opfølgning på yngre lægers forløb Ø Kvalitetssikring Ø Supervisere vejlederne Ø Udvikle vejledere og andre personalegrupper Ø Oversætte regler til daglig praksis Ø Tage sig af uhensigtsmæssige forløb
Malling 2007, Wermuth 2008)
Uddannelseslægens perspektiv
Daglig klinisk vejleder
Uddannelsesansvarlig overlæge
Ledende overlæge
Topledelsen
Hovedvejleder
Uddannelses- Koordinerende yngre læge
U K O
Uddannelseslægen
Forsknings- vejleder
Andre
Mentor
HVEM LEDER OGSÅ UDDANNELSEN?
Ledende lektor
PKL
Speciale specifikt uddannelsesudvalg
UAO + UKYL + vejledere
Regionsråd
Sundhedsstaben
Hospitalsledelsen/ Psykiatriledelsen
Afdelingsledelse/klinik ledelse
Pædagogisk ansvar Drifts ansvar
SST &
Specialerne Uddannelsesudvalg
VUS
Fagligt ansvar
DRRLV
Regionale udvalg
Udd. råd
DNRLV
Center for Sundhedsvidenskabelige
Uddannelser
Aarhus Universitet
MidtSim NordSim
Lægevidenskabeligeselskaber
Aalborg Universitet
En illustration af hvem der bestemmer overordnet?
Aktører/beslutningstagere - nationalt/regionalt
Finans-ministeriet
SST Direktør Søren
Brostrøm
Danske Regioner Stephanie Lose
Sundheds & ældre ministeriet
Magnus Heunicke
De Regionale Råd LV
Lone Winther Jensen
DNRLV Søren
Brostrøm
PKL Charlotte og
Mark
Speciale-selskaberne
- DASEM
Pædagogiske rådgivere
Beslutningskompetence Betænkninger Drift
Hospitaler
Eriksen, 2010; Malling 2011 VUS
Mads Skipper
SPØRGSMÅL
?
HVAD ER JERES MULIGHEDER? HVAD ER JERES UDFORDRINGER?
Sum 2 & 2
Arbejdspladslæring
- AT UDDANNE DYGTIGE LÆGER - AT GØRE DYGTIGE LÆGER DYGTIGERE
Jeres opgave og udfordring er at være med til få det, der står på ”papiret” til at fungere i praksis
Dilemmaer – udfordringer Målstyret uddannelse
- i klinisk ”kaos”
Målstyret uddannelse Klare mål, der kan evalueres
(kompetencevurdering) Fastlagte rammer Stift og meget struktureret
system Udgangspunkt i 7 roller
Klinisk arbejde / uddannelse Kan ikke planlægges Fleksibelt system Styret af tilfældigheder Opportunistiske læringssituationer Tager udgangspunkt i arbejdssituationer ikke roller
(Mennin 2010, Malling, 2011) Malling 2017 (udlånt)
Tænk på Jeres afdeling, hvor har uddannelseslæger og ”mestrene”
krydspunkter i det daglige?
”the product of participation in social practice through engagement in workplace activities and access to support and quidance” ”Billett”
Spændingen mellem ”service” og ”education”
Uddannelses – og arbejdstilrettelæggelse
Supervision/Feedback/ Kompetencevurdering
• Ambulatorier • Operationsstuen • Stuegang • Konferencer • Akutafdelingen/vagten
Specifikke aktiviteter • Introduktion • Vejledersamtaler • Færdighedstræning • Fokuserede ophold • Dagens case • Journal club mm
Interessenter • Yngre læger • Speciallæger • Ledelsen/hospitalet • Samarbejdsparterne • Patienter • Regionerne
Sikre rammer for læring
Etablere og udnytte krydspunkter Samarbejdsrelationer og planlægning
Overblik og koordination
Arbejdstilrettelæggelse • Arbejdsgange • Opgaveløsning • Tidsforbrug • Vagt – hvem? • Teamorganisering • Tværfaglige opgaver
Nogle forudsætninger for læring Læring sker på arbejdspladsen
- i en lang række forskellige læringssituationer - under supervision af en række forskellige ”mestre”
Teunissen et al 2007, Med Educ
”Teaching residents is a teamwork” Holmboe et al 2011 Acad Medicine
Kræver en vedvarende form for supervision og en klar udmelding om, hvad der forventes - standarden for den professionelle praksis kendes
Teunissen PW. 2011
En effektiv vejledning - Er mere end at vise ”hvordan” - Skal have fokus på at skabe refleksion
Vejledning af læger under uddannelse – Eika et al 2015
HVAD ER JERES MULIGHEDER? HVAD ER JERES UDFORDRINGER?
Sum 2 & 2
Rigtig god fornøjelse!
… og spørg os undervejs J videreuddannelsen-nord.dk
”Op på ølkassen!”- Hvordan du får gennemslagskraft som UKYL -
v/ Jane Søgård Hansen, cand.mag., cert. coach, chefkonsulent i LEAD A/[email protected]
Hvad kendetegner en person med gennemslagskraft?
Mød Sanne…• Sanne er UKYL på et mellemstort hospital
• Hun er ny UKYL og har glædet sig meget til at træde ind i rollen, som hun synes er meget vigtig
• Hun har ikke fået en funktionsbeskrivelse, og hendes UAO har ikke så meget tid til at sætte hende ind i opgaven
• Hun oplever heller ikke at få støtte fra den ledende overlæge i afdelingen
• Hun er faktisk ret forvirret over de mange interessenter, der påvirker funktionen: TR, AMR, vagtplanlæggeren… Hvem skal hun fokusere på for at skabe mest mulig værdi og uddannelse?
• Så hun er generelt faktisk lidt i tvivl om, hvordan hun kan lykkes i funktionen, for det virker ærlig talt som om, der ikke rigtig er behov for rollen….
4R-modellen:Sanne er udfordret i alle ender:
RETNING
RELATIONER
RÅDERUMRAMMER
RetningAfdelingens eller hospitalets strategi, mål, prioriteter og værdier.
RammerTidsplaner, krav til opgaveløsning, økonomi etc.
RelationerRelationer og interaktion med patienter, kolleger, interessenter samt ledelse - roller og samspil - hvordan samarbejder vi for at løse vores opgaver bedst?
RåderumUdfoldelse af beslutnings- og handlemuligheder inden for de rammer, der udgør banen.
Kilde: Molly-Søholm, Juhl m.fl. 2010
Mine egne erfaringer med min egen gennemslagskraft
”Jeg leder opad”
”Jeg gi’rfeedback”
”Jeg stiller mindst ligeså mange
spørgsmål, som jeg svarer”
• Jeg er chefkonsulent i LEAD
• Jeg arbejder med ledelses-og organisationsudvikling
• Jeg coacher ledere og underviser i personlig gennemslagskraft og det personlige lederskab
1. Grænser er noget vi gør – og kan udfordres, hvis du tør lede opad og udad med blik for helheden
2. Læn dig ikke tilbage og vent på de rette rammebetingelser – bidrag aktivt til at skabe dem med fokus på din indflydelseszone
3. Byg broer og etabler samarbejdsrum, hvor der måtte være barrierer og territorialkampe, som fra dag til dag forhindrer et effektivt tværgående samarbejde.
Mine konkrete råd og dine key take aways fra mit oplæg i dag:
Headline here Page 7
Ledelse opad, udad, nedad og indad
Indflydelsestrekanten: Hvor kan du booste og hvordan?
FORMELMAGT
DISKURSIVMAGT
PERSONLIG MAGT
• Hvordan øger du din magt, indflydelse og råderum?
• Hvad er ”tidens momentum”?
Buzzwords: Kompleksitet og ”wicked problems”
Øget kompleksitet må modsvares af øget fokus på etablering af gode betingelser for tværgående samarbejde og innovation – ellers lykkes vi ikke med kerneopgaven
• Effektiv ressourceudnyttelse• Kvalitetssikring gennem tværgående videndeling og samarbejde• Trivsel og engagement gennem oplevelsen af at lykkes med tværgående opgaver• Frigøre kreativitet og innovationskraft
UKYL må kunne arbejde agilt på tværs af hierarki, matrix og netværksorganisering
Leadership is changing. The traditional image of the leader as hero, saviour, or white knight is slowly being replaced with a new image; that of a collective group of people exerting influence and taking action
(Yukl, 1999)
Nye perspektiver på ledelse trænger sig på = momentum for UKYL!
”Ledelse er noget, vi producerer sammen”
Ledelse som samskabelse af direction, alignment og commitmet (DAC).
Involverer ikke nødvendigvis formelle ledere, følgere og fælles mål, men kan gøre det.
“It is the presence of direction, alignment, and commitment (DAC) that marks the occurrence of leadership. Leadership is how people who share work in collectives produce direction, alignment, and commitment. It may or may not involve leaders and followers”.
(Drath, 2008)
Hvad er grænsekrydsende ledelse?
Grænsekrydsende ledelse = evnen til at skabe direction, alignment og commitment på tværs af organisatoriske grænser til understøttelse af højere visioner og mål (Ernst & Chrobot-Mason, 2011 s.2).
- Direction handler om at skabe forståelse og mening i forhold til fælles overordnede mål og strategier.
- Alignment har at gøre med relationel koordinering af ressourcer og aktiviteter.
- Commitment handler om at skabe en dedikation til den kollektive succes, der er mindst lige så stærk som dedikationen til ens egen personlige og ens egen gruppes succes.
Organisatoriske grænser
Vertikale grænser på tværs af hierarkiske niveauer i organisationen
Horisontale grænser på tværs af organisatoriske funktioner og enheder
Interessentgrænser på tværs af organisationens ydre rammer til samarbejdspartnere, patienter, netværk etc.
Demografiske grænser på tværs af forskelle i køn, alder, etnicitet, nationalitet
Geografiske grænser på tværs af lokaliteter, regioner, lande og tidszoner
• Hvilke grænser er du mest udfordret af i dit arbejde som UKYL – og hvornår/i hvilke situationer lykkes du med at overskride dem/gøre dem mindre vigtige?
• Tal sammen to og to ved bordene
Hvordan producerer man ledelse på tværs af grænser, hierarkier og logikker?
Definer opgaven sammen
Skab et fælles engagerende mål
Sæt det rigtige hold til opgaven
Tydeliggør mulige interessekonflikter og aftal hvordan de skal håndteres
Skab mening og ejerskab til den fælles opgave og mål
Byg fælles værdier og identitet
Etabler tillidsfulde, tværgående relationer
Håndter konflikter, frustration og usikkerhed
Tydeliggør roller og ansvar
Etabler tværgående mødestrukturer
Koordiner prioriteter, tidsrammer og ressourcer
Aftal spilleregler for tværgående kommunikation
Seks metoder for grænsekrydsende ledelse
Agerer buffer, der etablerer tryghed og tillid mellem personer og grupper.
Reflekterer og opfordrer til videndeling og perspektivbevidsthed – reflekterer over grænser fra begge sider – skaber grundlag for øget forståelse og respekt mellem personer og grupper.
Bygger broer på tværs af adskilte praksisfællesskaber – fx skabe attraktive åbne mødestrukturer
Ernst & Chabot-Mason, 2011
Seks metoder for grænsekrydsende ledelse
Mobiliserer fælles mening og identitet på tværs af personer og grupper –skaber meningsfulde fælles mål og værdier, der kan samle
Knytter bånd – arbejder med balancen mellem intern forskellighed, integration og tydeliggørelse af gensidig afhængighed til omverdenen
Bringer den ydre verden ind – bringer forskellige personer og grupper sammen, og arbejder kontinuerligt på at udvide gruppens horisont og helhedsforståelse gennem at undersøge grænseflader og samarbejdsrum
Ernst & Chabot-Mason, 2011
• Hvilke af de 6 metoder kan du se dig selv udfolde/undersøge som UKYL?
• Hvor er de lavt-(lavere-)hængende frugter?
• Tal sammen ved bordene
Bekymringscirkel
Indflydelsescirkel
Vi har en række bekymringer, hvoraf ikke alle falder indenfor vores indflydelsescirkel
“Proaktive mennesker fokuserer på det, der falder indenfor
deres indflydelsescirkel – dette får cirklen til at udvide sig”
“Reaktive mennesker fokuserer på bekymringscirklen. Den negative energi, det
skaber, forårsager, at indflydelsescirklen skrumper”
Du kan vælge dit sprog
Reaktiv:
“Jeg skal...”
“Hvis bare...”
“De har besluttet, at jeg skal...”
“Hvis jeg bare havde...”
Proaktiv:
“Jeg foretrækker...”
“Jeg vil...”
“Jeg vælger...”
“Jeg kan være...”
Inspiration: Brené Brown: Dare to Lead (2018)
Brené Brown:
“Its not fear that gets in the way of daring leadership. It’s our armor”
The habits
of highly effective people
Inspiration2:
INDEPENDENCE
7 GODE VANER
Mød Sanne 2.0…
• Sanne arbejder nu med at udfordre de organisatoriske grænser, hun møder– hun er begyndt at lede opad mod sin UAO og sin LO og til siden mod TR og AMR med blik for den fælles opgave: udvikling og kvalitetssikring af afdelingens uddannelse
• Sanne har erkendt, at hun nok ikke får de ideelle rammebetingelser eller mandat lige foreløbig, så hun arbejder aktivt med at påvirke eget råderum med fokus på det, der ligger indenfor hendes indflydelseszone, og hun er startet med
• Hun har skabt et fælles samarbejdsrum med de vigtigste interessenter med udgangspunkt i afdelingens økonomiske situation og et ønske om at optimere – hun fandt ud af, at det var vigtigere at få samlet alle end at få uddannelse som sådan på agendaen
Tak for jeres tid og god fornøjelse med workshops!
(og kom så op på den ølkasse! ☺)
Samarbejdspartnere for UKYL
Nynne Lykke Christensen. Chefkonsulent. Yngre Læger
Sinatur. Nyborg
30. oktober 2019
Program
De oplagte samarbejdspartnere
Øvrige interessenter
Typiske arbejdsopgaver
SOAR-analyse
Strengths
Opportunities
Aspirations
Results
Pair & share - plenum
Samarbejdspartnere - primære
Uddannelsesansvarlig overlæge
(Hoved)vejlederne
Vagtplanlæggeren
Tillidsrepræsentanten
Arbejdsmiljørepræsentanten
Uddannelseslægerne på afdelingen
Uddannelsesudvalg – på afdelingsniveau
Afdelingsledelse, UAO, UKYL, evt. repræsentanter for uddannelseslæger
Find ud af, hvem der er til noget – på uddannelsesområdet ☺
Øvrige samarbejdspartnere
Uddannelseskoordinerende overlæge
Afdelingsledelsen
Uddannelsesråd – hospitalsniveau
Sygehusledelse, evt. UKO, UAO og UKYL
Professor – ansvar for medicinsk pædagogik
PKL – postgraduate kliniske lektorer (Nord og Øst)
PUF – pædagogisk udviklende funktion (Syd)
Uddannelsesudvalg/følgegruppe for det enkelte speciale
UAO, UKYL m.fl.
Sygeplejersker
Find ud af, hvem der er til noget – på uddannelsesområdet ☺
Typiske arbejdsopgaver for UKYL … medvirke til at
Sikre at uddannelse og arbejdstilrettelæggelse sammentænkes
Løbende tage temperaturen på gruppen af uddannelseslæger (UL)
Løbende følge op på den enkelte UL´s mulighed for progression
Løbende følge op på, at alle UL får supervision og vejledning
Udarbejde uddannelsesprogrammer – og sikre at de individuelle uddannelsesplaner implementeres
Udarbejde, vedligeholde og gennemføre introduktionsprogrammer –for studerende, KBU-, I- og H-læger
Planlægge uddannelse af lægegruppen
Implementere metoder til optimering af læring på afdelingen
Medvirke til en positiv udvikling af afdelingens uddannelseskultur
Andre relevante arbejdsopgaver – igen forslag
Få uddannelse integreret i driften
Matche hovedvejledere og uddannelseslæger (UL)
Samarbejde med skemalæggerne, så vejleder og UL så vidt muligt er på arbejde samtidig
Sætte medicinsk uddannelse på dagsordenen, sikre at alle komme med til relevante operationer, stuegang, ambulatorier etc
Sætte gang i kollegial sparring, fx refleksion over egen læring/mestring
Bidrage til et godt uddannelsesmiljø i afdelingen
Videregive inspiration fra andre afdelinger
Initiere fælles uddannelse på tværs af specialer – hvor det giver mening
SOAR-analyse. Kim Cameron
Strengths
Hvilke styrker har vi?
Hvad gør vi godt?
Opportunities
Hvilke muligheder kan vi gribe?
Hvem er de mest oplagte samarbejdspartnere?
Aspirations
Hvad vil vi gerne tage fat på?
Hvilken rolle ønsker vi at spille
Hvordan ser den ønskede fremtid ud?
Results
Hvad er nødvendigt at gøre for at nå målet? Målbare resultater?
Hvordan ved vi, at vi er kommet i mål?
SOAR-analyse. Kim Cameron
Strengths
Hvilke styrker har vi?
Hvad gør vi godt?
Hvad kan vi gøre, som andre ikke har mulighed for?
Opportunities
Hvilke muligheder kan vi gribe?
Hvilke opgaver er det bedst at tage fat på?
Hvem er de mest oplagte samarbejdspartnere?
Aspirations
Hvad vil vi gerne tage fat på?
Hvilken rolle ønsker vi at spille
Hvordan ser den ønskede fremtid ud?
Results
Hvad er nødvendigt at gøre for at nå målet?
Kan/skal resultaterne måles?
Hvordan ved vi, at vi er kommet i mål?
Strengths Opportunities
Aspirations Results
SOAR
Pair & share – mulighedernes rum
Tal først sammen 2 og 2 ved bordene
Tal og det/de indsatsområder, hvor I umiddelbart ser muligheder
Del derefter jeres overvejelser med de øvrige ved bordet
Skriv jeres forslag ned på SOAR-papiret – vær opmærksom på, at der er forskellige muligheder på de forskellige afdelinger
Drøft hvilke forslag, I vil dele her i mulighedernes rum- minimum 2 forslag fra hvert bord
Plenum – deling af muligheder
Relevante links
Yngre læger, UKYL-side www.laeger.dk/ukyl
Yngre Læger, uhensigtsmæssige uddannelsesforløbwww.laeger.dk/node/4769
Funktionsbeskrivelse for UKYL – eksempel fra AUHwww.auh.dk/fagfolk/forskning-og-uddannelse/lagelig-videreuddannelse/for-uao-og-ukyl/for-ukyl/
Funktionsbeskrivelse for UKYL – eksempel fra OUH (åbner i dokument)www.ouh.dk/vw447973
Kollegial sparring er et supplement til supervision i en afdeling
Supervision Kollegial sparring
ForskelRelationer, roller, metoder
og måske indhold
Mødes regelmæssigt og sparrer med hinandenom deres lægeliv
Hvorfor praktisere kollegial sparring?
Oplevelse af alenehed i den praktiske hverdag
At skabe et kollegafælleskab i en supervisionsgruppeKollegavenner
Læring, refleksion og støtte
Skabe et rum for psykologisk sikkerhed
Erfaringer fra kollegial sparring – temaer fra sparringsprojekt i pædiatrien 2016 - 2018
Afdelingskultur
oFag
personlige
Lægefaglig kerneopgave
0 Arbejdsmiljø
Uddannelse/læring
Fremtid
Privatliv
DilemmaerTvivlSpørgsmålErfaringerOplevelserØnsker
Glæder
Belastninger
Grublerier
Kollegial Sparring – adskiller sig fra gode snakke/samtaler
Det er faglige dialoger i en kollegagruppen med klare aftalte roller
Roller - kan skifte fra møde til møde
Tovholder – styrer forløbetFokusperson – TEMA-ejer
Team – kolleger der reflekterer over emnet og et til for fokusperson
Kollegial Sparring Kan måske umiddelbart føles ubekvem i forhold til gode samtaler
Fokusperson – TEMA-ejer
En særlig relation:Som udgangspunkt en asymmetrisk relation
Roller
Er til for fokus-
personen
Er i centrum
i samtalen
Tovholder og kollegateam
En asymmetrisk samtale/ ”spille den anden god”
Emne: Når du lykkesNår du ser på dit lægeliv – hvad er du glad for, at der er sket i dag/ i den sidste uge. Stort eller småt – noget, hvor du er tilfreds/glad – måske begejstret.Hvad skete der?Hvilken andel havde du i det skete?Hvilken betydning har det for dig?
ASparrings-partner
BFokusperson
Kom godt i gang
Eget ønske at være i en gruppe/frivillighedTryghed og tillid i gruppenMod til at tage emner opRespekt for hinanden
Struktur på møderne – roller og dialoger
Mulighed for at møder opRegelmæssige møder
Psykologisk skikkerhed
Kom godt i gang
ForventningsafstemningØnsker til sparringsgruppenMål/formål Form og indholdTidsrammeMødehyppighedMødested(er)
Et sparringsmøde med tovholderGruppen lander
Bordet rundt: Hvad er deltagerne optaget af ift. lægelivet (bredt)
Deltagerne melder temaer ind til sparring
Sparring
Uformelle drøftelser slut på mødet
Næste møde
Tema til sparring
Overvejelser
Hjælp til egen refleksion ift. udfordringer, dilemmaer eller tvivl ved lægelivet
Læsse af
Få et rådFå feedback
Fokusperson Tovholder &kollegateam
Mini kollegial sparring
Gå sammen 5 og 5
Find en fokusperson i gruppen med et TEMA fra lægelivet (bredt) Et TEMA man ønsker mere klarhed overEt TEMA der fylder – man måske grubler overEt TEMA som man forestiller sig kolleger kan give input til
Tidsstyret sparring i gruppe1) TEMA
Fokusperson præsenterer en problemstilling/
et dilemma/ en tvivl fra eget lægeliv
Hvad vil du gerne have respons på? 3 min
2) Gruppen stiller afklarende spørgsmål 3 min
3) Gruppen drøfter TEMA og problematik og kommer med
umiddelbare input
Fokusperson lytter 6 min
4) Fokuspersonen reflekterer over gruppens overvejelser
Hvad tager jeg med mig? 3 min
Kollegial supervisionGruppebaserede dialoger om lægelivProfessionelle samtaler med klare roller og struktur
Arbejdsmiljøperspektiv
FokuspersonTema-ejer
Tovholder og kollegateam
Overvejelser
Gruppe
Tale forventninger og rammer ift. vilkår
Mødes og justere og evaluere, hvad virker, hvad fungerer ikke
Kan evt. få hjælp via Yngre Læger: Kurset kollegial sparringOpstart af en gruppe
Kollegial sparring
Tak for jeres opmærksomhed
