Se det nye kursus-Se det nye kursus-katalog 2014 - ligekatalog 2014 - ligetil at tage medtil at tage medMidtersiderneMidtersiderne

Mangler du viden om Mangler du viden om §85-støtte til voksne §85-støtte til voksne med ADHD?med ADHD?Side 21Side 21

ADHD-foreningenADHD-foreningeninviterer tilinviterer tillandsmødelandsmødeSide 28Side 28

Læs om, hvad den nye Læs om, hvad den nye kontanthjælpsreform kontanthjælpsreform betyder for digbetyder for digSide 15Side 15

AAAADDDDHDAADADADDDHDHDDDDAADHDA DAAAADDDHDHHDHDDD fffo-forr-fo----fo-for ienininenineninningensgensensnsssgegengengenkurkuursrsrsskk ususkauskauu taloalogggg

AuguguguguA gust st tt tt til dil dl ddddl dl dl dddl d dececemcemmeceececeececeeeeeceeccce ecc berberrrbebebe201442014

Nummer 1 | Februar 2014 | ADHD-foreningen

§§§§§

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

Når et usynligt handicap

møder en usynlig fjende.........................................................4

Teenagere med ADHD .............................................................6

ADHD hos mænd og drenge ...............................................8

En mors indsats ............................................................................11

VIKAN - tilbud om netværksrådslagning ...............13

Et skridt videre - mestringsgrupper for voksne .13

Den nye kontanthjælpsreform ......................................15

Direktørens klumme ...............................................................19

§85-støtte til voksne ..............................................................21

Nyt om uddannelse .................................................................22

Kursuskataloget - kurser om ADHD

august-december 2014 ........................................................23

Livet med ADHD .........................................................................27

Invitation til landsmøde .....................................................28

Kære medlemmer .....................................................................31

Lokalafdelinger ............................................................................33

ADHD-foreningen .....................................................................45

Dansk Blad Service ApSVestergade 11 A,5540 Ullerslev, tlf. 7070 1225kl. 08.30-12.00 og 12.30-15.00info@danskbladservice.dk– hvortil alle spørgsmål vedr.annoncer bedes rettet

ANNONCETEGNING

Jette Myglegaard, formand

3

UDGIVET AFADHD-foreningen

Pakhusgården 50 . 5000 Odense C

Tlf.: 7021 5055

E-mail: info@adhd.dk

www.adhd.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØRAnja Jakobsen

Redaktionen modtager gerne artikler

til bladet på mail: redaktionen@adhd.dk

Artiklerne i bladet står for forfatternes

egen regning og udtrykker ikke nød-

vendigvis redaktionens eller forenin-

gens holdning. Redaktionen forbehol-

der sig ret til at redigere i indsendt

materiale og til at publicere det på

ADHD-foreningens hjemmeside: www.

adhd.dk

TRYKGlumsø Bogtrykkeri A/S

ISSN 1604-1186

Oplag: 8300

DEADLINE for blad nr. 2/201410. marts 2014.

Udkommer april.

Forsidefoto:

Modelfoto ”viden”

Se det nye kursus-katalog 2014 - ligetil at tage medMidtersiderne

§85-støtte til voksne med ADHD?Side 13

inviterer tillandsmødeSide 28

kontanthjælpsreform betyder for digSide 15

Nummer 1 | Februar 2014 | ADHD-foreningen

§§§§§

Efter megen ventetid fik vi her i starten af 2014

resultaterne af Kriminalforsorgens screeningspro-

jekt i forhold til psykisk sygdom blandt varetægts-

fængslede. Endnu en gang slås det fast, at ADHD er

en vigtig og kompliceret medspiller i det liv, som

kriminalforsorgen danner ramme om. Det vidste vi

godt allerede. Der er desværre mange med ADHD

og ADHD-lignende udfordringer, som kommer i

kontakt med den kriminelle verden. I en rapport fra

2011 identificerer Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd (SFI) ADHD som en højrisikofaktor for,

hvor kriminalitetstruet en ung er. I et screenings-

projekt i Norge er det vist, at hen ved en tredje-

del af de indsatte i norske fængsler viste tegn på

ADHD (symptomer). Det er et område, der ofte

drøftes mellem fagfolk, og medierne benytter sig

da også af enhver chance for, at referere til ADHD

når en kriminel handling på en eller anden måde

kan relateres til et menneske med ADHD. Men hvor

alvorligt er det rent faktisk, og hvor mange med

ADHD er i risikozonen for at havne i statistikkerne?

Jeg satte mig for at samle lidt af den evidens,

der er på området, og beklageligvis kan du godt

gøre dig klar til en heftig rutsjetur.

Undersøgelser viser, at 30-50% af alle børn med

ADHD i løbet af deres ungdom og tidlige voksen-

alder har været:

• Involveret i kriminalitet

• Haft kontakt med politiet

• Været arresteret flere gange eller blevet dømt

for noget kriminelt .

Holdes det op mod baggrundsbefolkningen, så er

tallet omkring 10-12%. Det bliver så ikke meget

bedre i voksenlivet, hvor voksne med svær ADHD

har fem gange højere risiko for at udføre en kri-

På kanten med ADHDminel handling end baggrundsbefolkningen. Unge

og voksne med ADHD bliver i overvejende grad

involveret i berigelseskriminalitet, herunder tyveri

og indbrud, men desværre også i personfarlig krimi-

nalitet. Ved sidst nævnte har både drenge og piger

med ADHD som voksne 12 gange højere risiko for

at blive dømt.

Der er jo ingen af disse tal, jeg oplever som

opløftende, tværtimod, og alligevel er der et enkelt

tal, der forskrækker mig mere end de andre.

Studie viser, at odds ratio for at være recidiv til

kriminalitet, er 38 ved ADHD sammenlignet med

individer uden ADHD. Lad mig lige oversætte denne

vanskelige sætning til brugbart dansk sprog. Der er

altså 38 gange større risiko for, at et menneske med

ADHD begår ny kriminalitet sammenlignet med et

menneske uden ADHD. Alt andet lige må ADHD

altså spille en negativ rolle i forhold til, hvorvidt

man gentagne gange overtræder loven.

Mine bekymringer retter sig mod samfundet og

tydeliggør, at vi har fejlet hvad angår tilrettelæg-

gelsen af indsatser for ADHD og kriminelle hand-

linger, afsoningen, udslusningen og ikke mindst

resocialiseringen. Forstå mig ret; det er aldrig i

orden at begå kriminelle handlinger, hvad enten

man har ADHD eller ej.

Men vi kan da ikke acceptere at lade stå til.

Vi kan da ikke acceptere at vi ikke gør noget

ved det.

ADHD-foreningen vil i 2014 slå et slag for at

forbedre indsatserne på området.

4

Når et usynligt handicap møder en usynlig fjende

Af Mai-Britt Beldam

Concept Developer Education

Ecophon A/S

Hver dag, hver nat er den derVi kan ikke se den, og ofte aner vi ikke, hvorfor

vi agerer uhensigtsmæssigt, når der er for

meget af den. Vi kan få varige skader, hvis den

er for vedvarende, men man bliver utilpas,

hvis den overhovedet ikke er til stede. Den

er skolens og kontorets paradoks – den er

både det vigtigste og det, som generer mest.

Det handler om lyd.

Med ADHD kæmper man mod en fjende,som ingen ser Med et usynligt handicap, ADHD, kæmper

man mod en fjende, som ingen ser. Lydens

akilleshæl er præcis den samme, som men-

nesket med ADHD – vi kan ikke se det! Når vi

går ind i et mørkt rum, tænder vi lyset – og

er solen for skarp, trækker vi gardinet for.

Men hvad når lyden er for høj, eller når der

bare er for meget af den? Vi tror, at vi væn-

ner os til det – men forskning viser, at det

gør vi så langt fra.

Forestil dig noget så simpelt at du går ud

i køkkenet for at hente et glas vand. Forestil

dig det så igen, samtidig med at du isoleret

registrerer alle de lyde, som du hører på din

vej: Dine trin (har du sko på lyder det ander-

ledes!), tøjet som gnider mod din krop og

lyden af dit åndedræt. Lyden fra skabet, når

det åbnes, og lyden når glasset fjernes fra

hylden. Måske rammer din bukseknap eller

lynlåsen køkkenelementet, når du tænder

vandhanen? Og endelig – vandet, der løber

fra vandhanen og ned i glasset.

Vores høresans er den første, der udviklesVores høresans er den første sans, som udvik-

les – og det er ikke kun ammestuesnak, når

nybagte mødre mener, at deres babyer fal-

der til ro, når de fx spiller samme musik for

barnet, som da det lå i maven. Græder børn,

reagerer vi ofte ved at udtale lyden: ”Schhhy,

schhhy’” – uanset hvor i verden vi bor og

uanset hvilket sprog, vi taler. Lyden ’schhhy’

er lyden fra livet i livmoderen – den første

lyd, vi registrerer, og vi forbinder den med

tryghed. Derfor gør vi det instinktivt.

Vores hørelse har ikke forandret sig siden

vi var urmennesker og levede vores liv uden-

for, og den tjente os et fornemt formål: Artens

overlevelse! Vores hørelse virker derfor både

når vi er vågne, og når vi sover, fordi den skal

hjælpe os til at reagere på og afværge fare:

• Var det en bjørn, som nærmede sig?

• Trækker uvejret denne vej?

• Trækker babyen stadig vejret?

Spamfilter til computeren – vores hjerne Ud over vores perifere høresystem er vi også

udstyret med et centralt sansesystem, som

befinder sig i lillehjernen, Reticular Activa-

ting System (RAS), hedder det. RAS kan bedst

sammenlignes med et godt spamfilter til

computeren, som kun lader det væsentlige

komme igennem, således at vi ikke bliver

bombarderet med unødvendig information.

Denne unødvendige information kunne i

vores tilfælde være kollegaens private tele-

fonsamtale ude på gangen eller græsslåma-

skinen i den nærliggende park. Hvis vores

computer – vores hjerne – på det ubevidste

plan udsættes for 40 millioner bits informa-

tioner/sek., så sikrer vores RAS, at vi på det

bevidste plan ”kun” skal bruge krudt på de 40

bits/sek., som er relevante for os. Eller gør det?

Har man ADHD oplever mannæsten alt omkring sigHar man ADHD, er man netop i stand til at

tage alt ind – og de 40 millioner bits infor-

mationer/sek. (!) drøner uden om spamfilteret

og videre til den fulde bevidsthed.

Dette betyder groft skitseret, at man

oplever næsten alt omkring sig. Isoleret og

tilsammen. Forestil dig nu igen, at du går

ud i køkkenet efter et glas vand – og denne

gang er du ikke er alene i dit hjem. Du er på

arbejde eller i skole – og tænk så over, hvilke

lyde du hører denne gang, samtidig med at

du udfører din handling.

Eller tænk på en mere ’lydkompliceret’

handling – du skal købe ind lørdag formid-

dag, du skal til børnefødselsdag – eller du skal

”bare” have 5.B. i historie! Er du meget træt,

når du kommer hjem? Mon ikke?

RAS er konstant på overarbejde, når man

forsøger at overleve i lydmiljøer, hvor der

er meget støj – det holder aldrig pause.

Når voksne udsættes for støj eller megen

uhensigtsmæssig lyd, påvirker det kredslø-

bet negativt og hjertefrekvensen kan gå op

samtidig med, at effektiviteten daler. Børn

som udsættes for det samme, vil have proble-

mer med at koncentrere sig om overhovedet

at modtage undervisning. Det er fakta. Men

hvad sker der derudover for mennesket med

ADHD, som er ubevidst om lydens påvirkning

og agerer uhensigtsmæssigt – hvordan bliver

han/hun mødt af omverdenen?

Barnet i skoleklassen, som ikke kan holde

lyden ud, og sætter sig under bordet eller

begynder at løbe rundt – eller kontormed-

arbejderen, som ikke evner at fastholde kon-

centrationen på opgaven eller konstant laver

Forestil dig noget så simpeltat du går ud i køkkenet for athente et glas vand.

5

fejl? Alle vil gøre det godt – hvis de kan, men

når det gælder støj – gør dårligt ondt værre!

ForskningDet Nationale Forskningscenter for Arbejds-

miljø afslørede med undersøgelsen ”Arbejds-

miljø og helbred i Danmark 2012”, at 42 %

af deltagerne mente, at de er udsat for for-

styrrende støj i mere end en fjerdedel af en

almindelig arbejdsdag. Dette er en stigning

på 9,6 procentpoint i forhold til en tilsva-

rende undersøgelse fra 2005. Dette sammen-

holdt med rapporten ”Indeklima og Fagligt

Udbytte” offentliggjort af Dansk Center for

Undervisningsmiljø d. 12. august 2013, som

viser, at halvdelen af danske skoleelever ople-

ver problemer med støj og larm i klassen –

fortæller, at vi har et generelt problem med

støj i Danmark.

Problemet med støj bunder i, at vi har

glemt, hvilket lydmiljø vi bedst trives i: Det

udendørs miljø – hvor lyden passerer vores

ører én gang og derefter forsvinder. Lydens

rejse er en helt anden, når vi tager den med

ind.

Lyden rejser med ca. 340 meter i sekun-

det, og den reflekteres på hårde overflader

igen og igen, inden den dør ud. I store loka-

ler bygges lyden op – og er der mange, der

taler på samme tid, vil ”Lombard effekten”

være en realitet. Lombard effekt betegner

den automatiske tendens, vi har til at hæve

vores stemmer, hvis vi enten ikke kan høre,

hvad vi selv siger, eller hvad der bliver sagt.

Helt uden at være bevidste om det, taler vi

højere og højere for at sikre, at budskabet

går igennem, og således vil støj avle støj – og

vores RAS-system kommer på overarbejde.

Lyd kan være det usynlige handicapsværste (usynlige) fjendeLigeså vel som vi behøver at huske samfun-

det på, at der skal tages hensyn til usynlige

handicaps bør vi også kræve, at lyd og akustik

er fokuspunkt i bygninger og lokaler, hvor

mennesker arbejder eller går i skole – da lyd

påvirker os alle sammen – og desværre kan

være det usynlige handicaps værste (usyn-

lige) fjende.

Vi hører tit, at det ”også er det inkluderede

barns skyld”, at skolen eller institutionen skal

renoveres – men når det gælder en renove-

ring til et bedre lydmiljø, kommer det ALLE til

gavn – børn som voksne og uanset diagnose!

Et godt lydmiljø påvirkervores adfærd i positiv retningEt godt lydmiljø påvirker vores adfærd i posi-

tiv retning og giver os mulighed for at tale og

forstå og fordybe os. Det modsatte udstiller

det usynlige handicap, uden forståelse fra

omverdenen – og dette allerede inden lyden

kan betegnes som høreskadende.

Det mest absurde er, at man relativt let

kan løse akustikproblemer – men det kræver

først og fremmest, at man er bevidst om lyd,

stiller krav og ikke accepterer støj. Tænk hvis

vi alle sammen kunne nøjes med at analysere

og bearbejde de 40 bits information/sek., som

er relevante for os, i stedet for 40 millioner?

Et godt lydmiljø påvirker os i positiv

retning og giver os mulighed for at

tale og forstå og fordybe os.

Alle vil gøre det godt – hvis de kan, men når det gælder støj – gør dårligt ondt værre!

6

At være teenager”At være teenager handler kort sagt om

at føle sig helt forkert, selvom man er helt

normal”. Sådan kan man beskrive de år, som

denne artikel handler om, nemlig den svære

rejse fra at være barn, til det begyndende vok-

senliv. En rejse mange af os har gjort, og som

vi kan tænke tilbage på med hovedrysten,

smil på læben, flovhed og måske endda gru.

Det er årene, hvor kroppen tager over,

hvor venskaber er centrale, samtidig med

at det sociale samspil bliver mere og mere

kompliceret.

Og så alt det svære, som teenageårene

ofte fører med sig:

• Ensomhed og angst

• Forelskelsens sus

• Bruddets fortvivlelse

• Fester og alkohol eller det der er værre

• Løsrivelse og selvstændighed

Kort sagt år, der er risikofyldte - selv for

unge uden ADHD.

Det er årene i ubalancens tegn. Når vi

så blander dette med unge med ADHD, så

risikerer vi en sprængfarlig cocktail.

At være teenager med ADHDADHD kan jo også beskrives som ubalance.

Børn og unge med ADHD har svært ved at

være ”lige tilpas” i forhold til omgivelsernes

forventninger. De er for lidt og for meget, ”on

and off” for vilde eller for stille og de er ofte

lidt, eller meget ved siden af omgivelsernes

forventninger.

Derfor er børn med ADHD også nogle af

de meget få børn, der simpelthen får skældud

for deres vanskeligheder. Altså når det bliver

svært for dem, så mødes de ofte med bebrej-

delser og måske ovenikøbet skæld ud, det gør

noget helt særligt ved disse børn.

Ingen ville nogensinde finde på, at iret-

tesætte det blinde barn, der går ind i noget,

med et ”se dig for”, men jeg har hørt masser

af voksne irettesætte det impulsive barn med

”nu må du styre dig!” Omgivelsernes mang-

lende forståelse og deres irettesættelser,

fortæller barnet med ADHD, at ”du er ikke

god nok” hvilket kan have meget store kon-

sekvenser for barnets selvværd og selvtillid.

Konsekvenser der kan have stor betydning,

når man starter sin teenagerejse.

Teenagere med ADHD er jo bare børn

med ADHD, der er blevet teenagere, men

sværhedsgraden og kompleksiteten i deres

liv er tiltagende svære og faldgrupperne mere

markante.

TeenagereTeenagere med ADHD med ADHD

Teenagere med ADHD er jo bare børn med ADHD, der er blevet teenagere

Af Jenny Bohr

Uddannet lærer, Master

i Specialpædagogik

og Advanced trainee, i

Collaborative Problem

Solving, Boston, Mass.

Mor til to piger, hvoraf

den yngste på 20 år

har ADHD. Læs mere på

www.jb-cps.dk

7

Marie 13 år”Fuck dig mor, jeg gider ikke æde den pille!

Mine venner siger jeg bliver kedelig, når jeg

spiser min medicin”.

Herefter forlod hun meget højrystet

hjemmet og smækkede med døren. Fra at

være et hyperaktivt, uopmærksomt og impul-

sivt barn, med en mangelfuld selvregulering,

var Marie på dette tidspunkt blevet, en hyper-

aktiv, uopmærksom og impulsiv teenager,

på vej ind i misbrug. Med den mangelfulde

selvregulering til at guide sig igennem en

selvstændighedsproces på kanten af, hvad

man kan forstille sig.

Frode 15 år Et andet sted i landet sidder Frode på 15 år

ved sin computer og kommer ikke ud. Først

droppede han sine fritidsinteresser, og nu

kan hans forældre slet ikke få ham ud ad

døren og hen i skolen - eller bare på en tur.

Mens Frode trækker sig fra det komplice-

rede sociale samspil i teenageårene og på sin

egen facon lukker af - så tiltrækkes Marie af

miljøer, hvor hun kan passe ind. Miljøer, hvor

hun føler hun hører til, og oplever anerken-

delse og respekt.

Nogen teenagere har for meget fart på, og nogen trækker sig fra det heleDisse eksempler er heldigvis ekstreme, men

de er sande begge to og beskriver yderpunk-

terne i det spektrum, der er gældende, når vi

taler teenagere med ADHD.

Marie har for megen fart på, og Frode har

trukket sig fra det hele. Inden for dette spek-

ter kan vi møde teenagere med ADHD. De

vilde og de stille, for lidt og for meget, alt eller

intet. Og som forældre eller andre omsorgs-

personer, bliver bekymringen næsten ubær-

lig. Det kan synes umuligt at nå dem, disse

vilde eller stille unge. Men vi er nødt til det,

vi er nødt til at vise vores ”rejsende” børn

tillid, gensidighed og kærlighed!

Det kan godt være:

• At de ikke vil tale, når vi vil.

Men vi må lytte til dem, når de taler og ikke

bare lytte og forklare. Men lytte refleksivt

med interesse, og spørge ind til det, der

betyder noget for dem.

• At de ikke er der for os i det omfang, vi ville

ønske det. Men vi må være der for dem,

når de ønsker det.

• At de synes, vi er åndsvage og irriterende,

men vi må møde dem med kærlighed og

respekt!

• At vi ikke kan styre dem eller trække dem

hen til det, vi gerne vil.

Men vi kan guide dem i en åben dialog og

gennem samarbejde. Og i stedet for at foku-

sere på alt det, som vi ikke bryder os om - og

fortælle dem det, kan vi fokusere på alt det

gode. Det der går godt - og så fortælle dem

det.

Vi kan fokusere på alt det gode. Det der går godt, og så fortælledem det

Årene er gået for Marie og Frode FrodeÅrene er gået og Frode er i dag 22 år og i

gang med en IT-uddannelse. Han møder på

sit studie, har få gode venner og har lige for

nylig fået en ”rigtig” kæreste.

Marie Marie er 20 år og bor i egen lejlighed. Hun

været ude af misbrug og hvad dermed følger

i fem år. Det er svært for Marie at finde en

vej i uddannelse eller arbejde, men hun har

en tålelig tilværelse og et rigtig godt forhold

til sine forældre og søskende. Marie har gode

venner, og selvom hun oplever nederlag, i

forhold til at klare sig selv, så oplever hun at

høre til og være med både hjemme og ude!

Det handler om at kommeigennem de svære år I bund og grund er det jo det det handler om.

At komme igennem de svære år med færrest

mulige skrammer og finde et sted, hvor man

hører til, og hvor man møder anerkendelse

og oplever at slå til. At man er en del af et

fællesskab, som den man er!

Det bedste jeg kan finde på at sige, er at

teenageårene er en rejse, en overgang og

at det går over. Vi må bare have tillid til, at

vores børn bliver voksne uden alt for mange

skrammer og ar på sjælen. Og at de finder en

plads sammen med andre, hvor de oplever

anerkendelse, og at der er brug for dem!

Er du forælder

til en teenager? - Så kan ADHD-foreningen tilbyde dig

dette kursus

Teenageliv med ADHD

- Et kursus for forældre til teenagere

med ADHD.

På kurset får du bl.a. indsigt i, hvordan

du kan støtte din teenager i forhold til

bl.a. sociale relationer, seksualitet, risi-

koadfærd, uddannelse mv.

Med dette kursus bliver du klædt

bedre på til at forstå og støtte dit teen-

agebarn, og til at I kan arbejde sammen

om et godt ungdomsliv med ADHD.

På kurset vil du bl.a. møde Jenny Bohr,

som er forfatter til ovenstående artikel.

Der er i skrivende stund endnu ledige

pladser til kurset, som afholdes den 5.-6.

april 2014.

Læs hele programmet og tilmeld

dig på www.adhd.dk under menupunk-

tet kurser (Kursus 10-14), eller kontakt

uddannelseskoordinator Betina Mozart

på mail: bm@adhd.dk eller telefon

5372 9900 /7021 5055.

8

ADHD hos drenge og mænd

- En dag i godt selskab

Tekst og foto: Susanne Ploug-Sørensen,

konsulent i ADHD-foreningen

Er der forskel på, hvordan ADHD kommer til udtryk hos henholdsvis mænd og kvinder? Hvordan kan vi skabe den bedst mulige forståelse for ADHD hos drengene og mændene, når vi tænker kønsrelaterede forhold ind i ligningen? Dette var udgangspunktet for et arrangement midt i decem-ber, hvor ca. 80 personer fra hele landet mødtes til en tema-dag om ADHD hos drenge og

mænd.

En dag på mændenes præmisserADHD-foreningen har tidligere været vært

for temadage om piger og kvinder med

ADHD. Og nu var det blevet tid til at sætte

fokus på nogle af de temaer, som er særligt

relevante for drengene og mændene med

ADHD. Som dagens eneste kvindelige ind-

slag kunne direktør Camilla Lydiksen derfor

byde velkommen til en dag på mændenes

præmisser.

Første oplægsholderpå dagen kom vidt omkring Første oplægsholder var terapeut, supervisor

og specialist i pædagogisk praksis Jan Have

Odgaard, som mange kender både fra ADHD-

foreningens kurser og fra dette blads spalter.

Jan har mange års professionel erfaring med

mennesker med ADHD og har desuden også

selv ADHD.

Med hurtig tale, illustrative figurer og

rammende eksempler kom Jan vidt omkring

i løbet af formiddagens program. Gennem

både sin faglige og sin personlige viden om

emnet gav Jan sit bud på, hvordan ADHD

føles, hvordan man kan arbejde med sin

ADHD, og hvordan omgivelserne kan hjælpe

én – hvad enten deres aktie i projektet er

personligt eller fagligt.

Et tema, som Jan vendte tilbage til gen-

tagne gange, var stressniveauet i hjernen

på et menneske med ADHD. Her talte han

naturligvis ud fra en generel forståelse af

ADHD. Stressniveauet er til dels et udtryk

for, at mennesker med ADHD har behov for

et vist stressniveau for at kunne fokusere.

Stress er i positiv forstand det, der sætter

os i stand til at reagere hurtigt og effektivt

på en potentielt truende situation. Stress er

som sådan ikke en negativ ting, men en måde

at håndtere udfordringer på.

Hjernen kan ikke holde til stress hele tiden Mennesker med ADHD har brug for at sætte

hjernen i stresstilstand for at kunne fokusere

og handle. Derfor går det sommetider hur-

tigt. De taler hurtigt, de opfatter alt omkring

sig hurtigt, og de er hurtigt videre til det

næste. Det kan være vanskeligt at følge med

for andre. Men det er et nødvendigt tempo

for et menneske med ADHD for overhovedet

at holde sig i gang. Men hjernen kan ikke hol-

de til stress hele tiden. Derfor bliver pauserne

så meget desto vigtigere. Og enhver, der har

prøvet at være stresset, ved, at det ikke er så

nemt ’bare’ at slappe af. For stress er reaktiv

og derfor i sig selv også selvopholdende.

Når vi er stressede, er vi ikkeså gode til at håndtere forandringerEn anden ting vi også alle sammen kender, er,

at hvis vi er stressede er vi ikke så gode til at

håndtere forandringer. Når far pakker bilen

til familiens sommerferie, skal mor ikke lige

pludselig beslutte, at vi også skal have cyk-

lerne med eller udsætte afgangstidspunktet,

fordi vi lige trænger til en kop kaffe, inden vi

kører! Det samme gør sig gældende for men-

nesker med ADHD, som har hjernen oppe i

stressmode. Det presser dem voldsomt med

pludseligt ændrede planer eller afbrydelser

og reaktionen bliver derefter.

En ung mand fortæller om egen ADHDDagens næste taler var Julian, en ung mand

på 21 med ADHD. Han fortalte om, hvor-

dan ADHD har været med til at forme hans

opvækst på godt og ondt. Han fortalte særligt

om, hvordan omgivelsernes forståelse og

accept har været helt afgørende for ham

og for, om han har kunnet trives i sin skole

og fritid.

Hans beretning illustrerede fint nogle af

dagens tidligere pointer om, hvordan ADHD

særligt er en udfordring i forbindelse med det

omgivende samfunds krav. Og om, hvordan

det at vælge uddannelse og karriere for et

ungt menneske i dagens Danmark kan være

en voldsom og uoverskuelig opgave. Men

Julian kunne heldigvis også berette om, hvor-

dan han er blevet mødt og set af mennesker

omkring sig. Mennesker, som har været med

til at støtte og hjælpe ham til at håndtere sin

ADHD på en positiv måde.

En god og opløftende melding at gå til

frokost på.

En kort introduktiontil at arbejde med mindfulnessEftermiddagen lagde ud med en kort intro-

duktion til at arbejde med mindfulness.

Simon Vittus Jasper Hansen, som arbejder

med mindfulness, forklarede tankerne bag

og berørte, hvordan man kan bruge mind-

fulness i arbejdet med at skabe nærvær og

fordybelse. Han sluttede af med et par små

øvelser. Her fik dagens deltagere at mærke

på egen krop og sind, hvordan man med

relativt enkle midler kan arbejde med fokus

og tilstedeværelse.

Nutidens samfundsstrukturergør det vanskeligt at have ADHDDernæst fik voksenpsykiater Flemming Tived

Mennesker med ADHD er langt oftere involveret i færd-sels overtrædelser og andre kri-minelle forhold end baggrunds-befolkningen

9

ordet. Også han betonede i særlig grad den

rolle, som det omgivende samfund har. Både

for, hvordan ADHD opleves og for, hvor stor

en funktionsnedsættelse, det udgør.

Nutidens samfundsstrukturer gør det van-

skeligt at have ADHD. Uro som begreb og

tilstand har sneget sig ind i mange samfunds-

sammenhænge. Denne tilstand af forstyr-

relse er med til at sætte rammen for hele det

moderne livs udfoldelse – og dermed også

for vores syn på og oplevelse af en diagnose

som ADHD.

Efter at have sat scenen med disse sam-

fundsbetragtninger leverede Flemming en

noget forstemmende tour de force gennem

nogle af de mange forskningsresultater, vi

har på ADHD-området. ADHD er først og

fremmest en neurobiologisk forstyrrelse,

som giver gennemgribende symptomer, der

sætter personen under et vedholdende pres

på en række områder.

Undersøgelser viser:

• At kun deprimerende 10% af børn/unge

med ADHD kommer til at klare sig rime-

ligt i sammenligning med normalbefolk-

ningen, og arveligheden er helt oppe på

mellem 60 og 80%

• At op mod 85% af alle med ADHD, har

mindst en diagnose mere, som f.eks. per-

sonlighedsforstyrrelse, depression, angst,

sprog- og indlæringsvanskeligheder eller

autisme

• At helt op mod 50-60% har i kortere eller

længere perioder været involveret i en

eller anden form for misbrug

Mennesker med ADHD er også markant mere

udsatte i forhold til at afbryde uddannelse,

få seksuelt overførte sygdomme og være

involveret i tidlige graviditeter. Og så er de

langt oftere involveret i en række færdsels-

overtrædelser og andre kriminelle forhold

end baggrundsbefolkningen.

Vi skal forsætte arbejdet for at skabeværdige livsvilkår for alle med ADHDSå mange var ordene. Og med en samlet

opfordring til, at vi alle sammen på tværs

af erhverv, geografi og andre forhold skal

fortsætte arbejdet for at skabe værdige livs-

vilkår for alle med ADHD, afsluttede vi dagens

program og gik hver til sit.

Og der er, som vi hørte i løbet af dagen,

nok at tage fat i. Og en indsats kan passende

starte med, at vi generelt øger forståelsen

for disse drenge og mænds (og piger og kvin-

ders) virkelighed og arbejder på at skabe et

samfund, hvor mennesker med ADHD har

større mulighed for at klare sig og få et godt

liv med ADHD.

• Temadagen var arrangeret af ADHD-

foreningens sekretariat og primært mål-

rettet professionelle, der arbejder med

drenge/mænd med ADHD. Alle interes-

serede var dog velkomne

• ADHD-foreningen arrangerer med jævne

mellemrum temadage som denne. De

annonceres via foreningens kommuni-

kationskanaler

• Vil du være sikker på at høre om lignende

arrangementer, så hold øje med vores

hjemmeside www.adhd.dk eller tilmeld dig

ADHD-foreningens ugentlige nyhedsmail,

hvor du også vil kunne læse nyt om forsk-

ning, debat og andet vedrørende ADHD-

området. Tilmelding til nyhedsmailen sker

via hjemmesiden.

Jan Have Odgaard fortæller om, hvordan ADHD føles, og hvordan man kan arbejde med sin

ADHD.

Vi skal arbejde på at skabe et samfund, hvor mennesker med ADHD har større mulighed for at klare sig og få et godt liv med ADHD

11

En mor har kontaktet ADHD-foreningen for at delagtiggøre os i hendes indsats for sit barn i forhold til indlæring. I denne spalte bringer vi derfor moderens historie.

Af: Ann Lilith Kongsbak Rasmussen,

mor til Silke

Foto: Thomas Simonsen

Jeg er mor til Silke. Silke er 10 år gammel,

går i 3. klasse i en almindelig folkeskole og

har ADHD. Hun har særlige udfordringer i

skolen, hvor blandt andet hendes manglende

koncentrationsevne har betydet, at hun rent

fagligt er kommet bagud i flere fag. Blandt

andet kunne hun halvvejs gennem 2. klasse

ikke læse og skrive, og jeg besluttede derfor

at undersøge, hvordan jeg som hendes mor

kunne hjælpe og støtte hende

Jeg opdagede en ny metode Ved et tilfælde opdagede jeg ALKALÆR-meto-

den, som har forandret alt for os. Metoden er

et system, som tager udgangspunkt i læse-

trappen. Læseprocessen deles op i trin, og

man bevæger sig ikke op på næste trin, før

det foregående mestres. Det handler også

om at arbejde 100% lydret, og at der arbejdes

med fonetik, altså bogstavernes lyde.

Metoden fokuserer på, at det skal være

sjovt at lære og læse og kombineres derfor

også med forskellige materialer, deriblandt

kopiark, læsebøger, musik-cd’er, sangbog m.

danselege og en APP til Ipad. Denne veksling

mellem forskellige materialer og redskaber

betyder, at der både er lagt op til læring på

traditionel vis, og kombinationen imellem leg

og læring. Som eksempel er Silke ikke særligt

begejstret for sangbogen, men sangene på

CD´en er hun meget glad for at lytte til og

synge med på.

Nu kan Silke læse ogstave ord på 10-12 bogstaver Da vi startede på metoden, kendte Silke ikke

navnene på alle bogstaverne, og vidste ikke,

hvordan de lød. Efter tre måneder kunne

hun læse bøger med ord på 4-5 bogstaver.

Nu læser og staver hun sig igennem ord på

10-12 bogstaver.

Silke er blevet dygtig til at:• Stave

• Læse vejskilte, som vi kører forbi

• Skrive små beskeder til mig på papir

• Sende SMS

Successen betyder, at Silke igen har fået mod

på at gå i skole. Hun børnestaver på livet løs,

og ofte er det ikke børnestavning, fordi hun

simpelthen er blevet så god, at det er helt kor-

rekt stavet. Silke kan bedre overskue at være

med i klassen, og mange af hendes lærere

kan mærke stor fremgang på flere planer.

Metoden kræver, at man sætter sig godt

ind i den, og at man ikke presser barnet og

bliver for ivrig. Det skal være sjovt og rart at

lære og læse. Vigtigst af alt skal det foregå i

barnets tempo. Derudover kræver det også

et godt samarbejde med skolen.

Jeg valgte, at jeg selv ville undervise Silke.

Vores indsats har virkelig gjort en forskel

for min datter, og vi glæder os til at komme

godt i gang med de næste moduler, så hun

kan blive en endnu bedre og gladere læser.

En mors En mors indsatsindsats

Silke læser vejskilte som vi

kører forbi, skriver små beske-

der til mig på papir og hun er

begyndt at sende SMS. Silke kan

nu bedre overskue at være med

i klassen.

Mor underviser, og Silke på 10 år

er blevet rigtig dygtig til at stave

og læse.

13

Af Tine Hedegaard, udviklingskonsulent i

ADHD-foreningen

For projektet ”Et skridt videre – mestrings-

grupper for voksne med ADHD” var 2013 et

produktivt år med 6 mestrings-gruppeforløb

og 25 caféaftener. 138 mennesker besøgte

projektets caféer i løbet af året og 40 voksne

med ADHD deltog i et gruppeforløb. Projek-

tet har gjort status og evalueret effekten af

mestrings-gruppeforløbene. Evalueringen

kan læses på ADHD-foreningens hjemme-

side: http://adhd.dk/foreningen/projekter/

et-skridt-videre/.

Om caféerneI to ud af tre caféer, er det besluttet at lukke

caféen med udgangen af 2013. I det ene til-

fælde fortsætter brugerne dog med at mødes

som en selvhjælpsgruppe. I Silkeborg er det

besluttet at fortsætte med en caféaften én

gang om måneden. Caféværterne føler sig nu

så sikre på konceptet, brugerne og hinanden,

at de har lyst til at blive ved.

Projektet har betydet, at der er gjort

mange erfaringer, og det er blevet tydeligt,

at det er et stort arbejde at oprette og drive

en café. Selvom kun én café kører videre, så

er de mange erfaringer (gode som dårlige)

vigtige og vil betyde, at ADHD-foreningens

arbejde fremover bliver endnu mere kvalifice-

ret. Man kan læse meget mere om caféernes

erfaringer i evalueringen.

Mestrings-gruppeforløbenehar fået en positiv evalueringMestrings-gruppeforløbene, som har fore-

gået tre steder i Midtjylland, har fået en

positiv evaluering af såvel deltagere, som

frivillige gruppeledere. Der var enighed om,

at gruppeforløbene har en effekt, og der skal

tilbydes flere sådanne grupper til voksne med

ADHD i fremtiden. Evalueringen af grupperne

viser bl.a. at et flertal af deltagerne oplever,

at deres mestringsevne forbedres og alle

oplever, at de andre i gruppen har erfaringer,

som de kan bruge i deres liv. Derudover læg-

ges vægt på, hvilken betydning det har at

møde andre med ADHD. Man oplever, at have

et frirum og et sted, hvor man kan være sig

selv. Gruppen er med til at gøre det lettere

at acceptere ADHD. Man får større viden

om ADHD, bedre indsigt i egen ADHD, bliver

mere bevidst om egne ressourcer. Troen

på et godt liv med ADHD vokser for flertal-

let i løbet af gruppeforløbet. Læs mere om

gruppernes effekt og deltagernes oplevelse

i evalueringen.

Et skridt videre- mestringsgrupper forvoksne med ADHD

Det har været et meget berigende for-

løb, som har givet mig en positiv personlig

udvikling. Jeg har lært meget positivt om

mig selv, fået en bedre forståelse for mig

selv.

Udtalelse fra deltager i mestringsgruppe

… er blevet bedre til at acceptere, når

jeg begår fejl. Og er blevet bedre til at accep-

tere de udfordringer, som ADHD giver mig.

Føler mig som et mindre dårligt menneske

nu”.

Udtalelse fra deltager i mestringsgruppe

En fantastisk oplevelse at møde andre

ADHD’ere. Ikke at skulle forklare sig. Og at

komme af med frustrationer og bekymrin-

ger. At blive mødt med forståelse! Ulempe

at der kun var 10 gange. Vil mødes

fremover.

Udtalelse fra deltager i mestringsgruppe.

Netværksrådslagning

kan mere end du tror!Af Tine Hedegaard, udviklingskonsulent i

ADHD-foreningen

Netværksrådslagning er foreningens gratis

tilbud til unge med ADHD (15-30 år), og det

er et godt tilbud!

Netværksrådslagning går ud på, at den

unge inviterer sit netværk, fx familie, ven-

ner, til et rådslagningsmøde, og beder dem

bidrage til løsninger på en specifik problema-

tik. Selve rådslagningen arrangeres af ADHD-

foreningen, som står for alt det praktiske.

Den unges primære bidrag er at fortælle

åbent om sin situation og være med til at

bestemme, hvem der skal inviteres. Læs mere

på www.adhd.dk/vikan

Der er indtil nu afholdt to netværksråd-

slagninger og erfaringerne bekræfter, at

rådslagning kan gøre en forskel for unge

med ADHD og deres familier. Én rådslag-

ning handlede om to brødre med ADHD,

som gerne ville have en bedre indbyrdes

relation – og involvere netværket i dette. En

anden rådslagning satte fokus på relationen

til forældrene. I 2014 sættes fokus på uddan-

nelse, når vi holder en rådslagning for en ung

mand, som gerne vil have netværkets støtte

i forbindelse med uddannelse.

Vi opfordrer alle unge med ADHD og deres

familier til at overveje muligheden for en råd-

slagning. Et rådslagningsmøde kan fx handle

om: Når den unge skal flytte hjemmefra, har

konflikter med forældrene, hvis der er et

misbrug, som man gerne vil ud af, eller man

er kommet ud i kriminalitet. Men det kan

også handle om økonomi, udfordringer på

arbejdspladsen, sociale relationer, kontakten

til kommunen mv.

Kun fantasien sætter grænser, og intet

er for småt eller for stort til en netværks-

rådslagning.

Alle er velkomne til at kontakte ADHD-

foreningen og få en uforpligtende snak om,

hvordan en netværksrådslagning kan se ud i

jeres situation, for udfordringer med ADHD

løses bedst i fællesskab.

Skriv til vikan@adhd.dk eller ring på tlf.

7021 5055.

1515

Den nyekontanthjælps-reform

Pr. 1. januar 2014 er den nye kontanthjælpsre-form trådt i kraft. Det bliver at mærke for man-ge af ADHD-foreningens ledige medlemmer. Der er betydelige ændringer i lovgivningen, der får stor indflydelse på manges hverdag. Der er særligt fokus på de unge under 30 år.

Formålet med den nye kontanthjælpsreformFormålet er, at alle unge skal have en uddan-

nelse. Den gamle kontanthjælp er afskaffet,

og der er indført en ny ydelse for unge. Denne

ydelse hedder nu uddannelseshjælp og er på

niveau med SU. Samtidig er der skabt et nyt

kontanthjælpssystem for voksne og unge

med uddannelse.

Nyt visitationssystemDer er indført et nyt visitationssystem, hvor

kommunerne skal vurdere ved førstegangs-

henvendelsen, om den ledige borger er job–,

uddannelses– eller aktivitetsparat. Hvis det

ikke er tilfældet, hvordan bliver de det så?

Økonomisk har den nye reform den konse-

kvens, at flere skal leve for mindre.

Der er indført et nyt takstsystem med

en grundtakst + et tillæg til ydelsen ved del-

tagelse i job- og uddannelsesfremmende

aktiviteter.

Gensidig forsørgelsespligtDer er indført gensidig forsørgelsespligt for

samlevende par, hvor begge er over 25 år.

Det betyder, at den ledige i parforholdet,

forsørgelsesmæssigt, er afhængig af samle-

verens indtægt og formue. Ydelsen beregnes

i forhold til samleverens økonomiske forhold.

2014 er et overgangsår, hvor ydelsen nedsæt-

tes og først helt bortfalder i 2015.

OvergangsperiodeKommunerne har siden efteråret 2013 haft

travlt med at gennemgå alle kontanthjælps-

sager. De nye visitationsgrupper er trådt

i kraft, og kommunerne har, eller er godt i

gang med at registrere deres vurdering af,

hvilken gruppe borgeren tilhører. Der fore-

tages en grundig afdækning og vurdering af

borgerens muligheder for enten at komme

i job igen eller at blive uddannelsesparat.

Unge under 30 år uden uddannelseFor de unge under 30 år uden uddannelse skal

der målrettet sættes ind for at de unge kan

blive parate til at tage en uddannelse. Flere

unge har nu fået et uddannelsespålæg, dvs.

at de hurtigst muligt skal finde en uddan-

nelse, som har deres interesse, og samtidig

er realistisk at gennemføre. Udgangspunktet

ved førstegangshenvendelse fra unge er,

at de er uddannelsesparate. Kommunernes

visitationsproces er omfattende og grundig.

De nye målgrupperYdelsen og kommunens indsat er afhængig

af, hvilke gruppe borgeren tilhører.

Unge under 30 år uden uddannelse, der mod-tager uddannelseshjælp, bliver vurderet som:• Jobparate

• Uddannelsesparate

• Aktivitetsparate

Unge under 30 år med uddannelse, der mod-tager kontanthjælp, bliver vurderet som:• Jobparate

• Aktivitetsparate

Borgere over 30 år, der modtager kontant-hjælp, bliver vurderet som:• Jobparate

• Aktivitetsparate

JobparateDer stilles krav om aktiv jobansøgning. Der

bliver efter 3 måneder stillet krav om at arbej-

de for ydelsen i form at nyttejob (medhjælp

i offentlig eller kommunal virksomhed). Der

vil løbende være samtaler, der indeholder

vejledning og muligheder for opkvalificering.

Kontanthjælpsmodtagere (ledige over 30 år),

som er vurderet til at være jobparate, bliver

mødt med samme krav.

UddannelsesparateDe unge, som er åbenlyst uddannelsespa-

rate, skal hurtigst muligt have tilbud om

vejledning og opkvalificering. De skal ansøge

relevante uddannelsessteder, og vil i mel-

lemtiden skulle i virksomhedspraktik, job

med løntilskud eller i nyttejob.

AktivitetsparateDer gives samme tilbud som ovenstående.

Aktivitetsparate har dog pligt til at møde

til flere opfølgende samtaler med henblik

Socialrådgiverens side

Kontakt ADHD-foreningens

socialrådgiver, Kirsten Nørgaard:

Telefon 53 72 99 08

Tirsdag: 14.00-18.30

Torsdag og fredag: 9.00-14.00

Mail: socialrdg@adhd.dk

➠

på at sikre fokus på kommende uddannelse

eller job. I visitationssamtalerne med sags-

behandleren træffes der afgørelse om støtte

og indsats.

Indsats for at fremme uddannelse og jobDer er fokus på at iværksætte særlig indsats

for borgere med særlig behov. Fælles for

samtlige uddannelses- og kontanthjælps-

modtagere er, at der i samarbejdet mellem

borger og kommune skal træffes en indivi-

duel vurdering af, hvordan målet nås.

Jobcentre og social– og sundhedsforvaltnin-ger skal i højere grad samarbejdeJobcentre og social–og sundhedsforvalt-

ninger skal i højere grad samarbejde. Der er

direkte krav i lovgivningen om dette tvær-

kommunale samarbejde. For at fremme sam-

arbejdet og lette processen for borgeren, der

er aktivitetsparat, skal der tilbydes en koor-

dinerende sagsbehandler. Dette er meget

hjælpsomt og vil lette den enkelte borger i

hele processen.

Der kan bevilges en mentorDer kan også i forløbet bevilges en mentor.

Denne mentor får til opgave at støtte borge-

ren i at fastholde og gennemføre aktiviteter,

der skal bidrage til at nå målet. Indsatsen

vil være rettet mod at komme i job eller i

uddannelse.

Øvrige ændringer• Unge enlige forsørgere

Reformen har særlig fokus på at støtte

unge, enlige forsørgere i at komme i

uddannelse. Støtten er dels i forhold til

ekstra tillæg til uddannelsesydelsen og

dels motiverende og støttende samtaler

og kontakt til en mentor i hele uddan-

nelsesforløbet.

• Unge i alderen 15-17 år

Der er indført en særlig ydelse til unge i

alderen 15-17 år med behov for en uddan-

nelses- og beskæftigelsesfremmende

indsats. Ydelsen svarer til produktions-

skoletaksten på op til kr. 640,- pr. uge.

SanktionerJobparate - Både over og under 30 år -, som

ville kunne have et arbejde, vil blive mødt

med sanktioner, såfremt de flere gange ikke

møder op til fastlagte aftaler. De kan evt.

blive sat under skærpet rådighed med krav

om dagligt fremmøde. Sanktionssystemet

tager dog højde for, at der kan være særlige

sociale og helbredsmæssige årsager til, at der

ikke kan leves op til de krav, som kommunen

stiller. Inden en evt. sanktion iværksættes,

skal kommunen foretage en socialfaglig

undersøgelse for at kunne vurdere, om der

er særlige omstændigheder, der skal tages

hensyn til. Kommunen skal altid være i per-

sonlig kontakt med borgeren, inden der må

gives sanktion.

Der stilles store krav til kommunerneDen nye kontanthjælpereform stiller store

krav til kommunernes håndtering af opga-

verne. Der er fastlagte procedurer for pro-

cessen i forhold til visitation og opfølgning,

og der stilles krav om en helhedsorienteret

indsats, dvs. at de kommunale forvaltninger

fremover skal samarbejde.

Mennesker med ADHD Der stilles også store krav til de ledige. Også

for ADHD-foreningens målgruppe kan den

nye reform blive en stor udfordring. Der

ses flere faldgruber, hvor mennesker med

ADHD kan komme i klemme. Det er forskel-

ligt, hvor de individuelle udfordringer med

ADHD ligger, og derfor kan der heller ikke

generaliseres.

Ét er dog sikkert: Det er sikkert, at det er

nødvendigt - for at fremme et realistisk og

positivt forløb, målrettet et stabilt forsør-

gelsesgrundlag - at kommunerne/sagsbe-

handlerne får den tilstrækkelige viden og

forståelse for ADHD.

Du er velkommen til at kontakte ADHD-

foreningens Rådgivning, hvis du har spørgs-

mål til Kontanthjælpsreformen.

Tlf.: 5372 9908 eller mail: socialrdg@adhd.dk

Læs mere om kontanthjælpsreformen

på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside:

ams.dk/kontanthjaelpsreform

17

Der er nu indgået aftaler om en ny reform

på sygedagpengeområdet.

Formålet medændringerne i lovgivningenFormålet med ændringerne i lovgivnin-

gen er primært, at alle sygemeldte skal

bibeholde et forsørgelsesgrundlag under

hele sygdomsperioden.

Det nye er: At der efter 5 måneders sygemelding skal

træffes afgørelse om, hvorvidt der er tale

om grundlag for den gældende forlæn-

gelsesmulighed, eller der skal påbegyndes

et jobafklaringsforløb.

Jobafklaringsforløbet skal sikre, at den

sygemeldte kan vende tilbage til arbejds-

markedet gennem en tidlig og målrettet

indsats under hensyntagen til ressourcer

og særlige behov.

• Under jobafklaringsforløbet modtages

ikke sygedagpenge, men en ydelse som

svarer til kontanthjælpen. Denne ydelse

er uafhængig af evt. ægtefælles eller

samlevers indkomst og formue.

• Ganske nyt er, at der fremover ikke er

tvungen lægebehandling for at kunne

beholde sygedagpenge eller kontant-

hjælp. Som et 2-årigt forsøg får den

sygemeldte mulighed for at søge en

yderligere sundhedsfaglig udredning

og mulighed for at søge alternative

behandlingsmuligheder.

Hvornår træder lovgivningen i kraft? • Den 1. juli 2014 træder lovgivningen i

kraft med første del af reformen, som

er indførelse af jobafklaringsforløb

efter 5 måneders sygemelding.

• Den 1. januar 2015 træder resten af

ændringerne i kraft.

Lige en kort

kommentar

til den nye

sygedagpengereform

Også for ADHD-foreningens målgruppe

kan den nye reform blive en stor udfordring.

Der ses flere faldgruber, hvor mennesker med

ADHD kan komme i klemme. Det er forskelligt,

hvor de individuelle udfordringer med ADHD

ligger, og derfor kan der heller ikke generali-

seres.

19

Direktørens klumme

har følt sig anderledes og haft forskellige

kognitive, emotionelle og sociale vanske-

ligheder gennem hele deres liv. Ofte også

med store konsekvenser for de pårørende.

Men med diagnosen og erkendelsen af éns

årelange vanskeligheder kommer også en

masse spørgsmål. For hvordan kommer man

videre derfra og hvordan forliger man sig

med alt det, der er gået forud, alt det der

kunne have været anderledes?

De mangler viden.

Det er i samspillet med andre mennesker, at ADHD for alvor kan blive svær Mennesker med ADHD skiller sig ofte ud

fra mængden. Og det er netop i samspillet

med andre mennesker, at ADHD for alvor

kan blive svær. For nylig hørte jeg en mand

med ADHD sige, at han sådan set ikke har det

store problem med sin ADHD - de kommer

fint ud af det sammen.

Men problemerne opstår altid, når han

skal have med andre mennesker at gøre. Så

kommer hans ADHD i vejen og laver ballade.

Det er et fint billede på, hvordan det gode

liv med ADHD afhænger både af den, som

har ADHD, og af de mennesker og syste-

mer, som findes omkring ham/hende. Det

gælder, når barnet skal i skole, når den unge

skal spille fodbold, når familien skal fungere

og arbejdet passes. Overalt er omgivelserne

afgørende. Og hvis mennesker generelt skal

kunne forstå, hvad der er på spil, kræver det

en bred samfundsmæssig forståelse af ADHD,

som desværre ikke findes ret mange steder.

De mangler viden.

Der er mange tiltag i gang og på vej Heldigvis er vi blevet klogere på ADHD. Der

er mange tiltag i gang og på vej. Der forskes

i disse år på livet løs i årsagen til ADHD og

på, hvordan man mindsker både kernesymp-

tomerne og følgeforhold som lavt selvværd,

skoleproblemer, social marginalisering, øko-

nomiske omkostninger og lignende. Forsker-

ne diskuterer miljøpåvirkninger, kost, tidlig

screening via sundhedsplejersken, særlige

skolevilkår og meget andet. Overalt er der

flere spørgsmål end svar.

De mangler viden.

ADHD til debat – også i 2014Ved årsskiftet lykkedes det mig endnu en

gang at sige farvel til et år med følelsen af

optimisme og stor tillid til det nye år; for nu

ved vi, hvad ADHD er, hvilke udfordringer

det giver, og hvordan vi bedst kan støtte.

Men 2014 var blot få dage gammel, da min

optimisme blev udfordret. For allerede i årets

første uger har jeg fået mange spørgsmål,

som har udvidet mit billede af livet med

ADHD. Spørgsmål fra jer medlemmer, fra

pressen, fra Facebook, fra politikere og ja, fra

flere i min personlige vennekreds.

Jeg troede egentlig, at jeg havde været

omkring det meste. Men de mange hen-

vendelser synliggør, at vi ikke har formået

at give hjælpsomme svar, forklaringer og

information i det omfang, som der er behov

for. Og der er stadig alt for mange, der går

rundt og ikke har adgang til den hjælp, der er

behov for, til den indsats, der virker.

Og alt for mange, der ikke har den nød-

vendige viden om livet med ADHD.

Der mangler videnDer er i disse år mange voksne, der får diag-

nosen ADHD. Man har for alvor fået øjnene

op for, at det er noget, der varer hele livet.

Mange voksne opdager først nu, hvorfor de

Børn i skole og dagtilbud I Danmark er alle børn i dagtilbud og skole.

Statistisk set sidder der 1-2 børn med ADHD

i hver klasse eller børnehavegruppe. Min erfa-

ring er, at de professionelle generelt ikke ved

ret meget om ADHD og om, hvordan det

skal håndteres. Det skyldes, at vi i årevis har

trukket specialpædagogikken væk fra skolen,

at det ikke er et obligatorisk fag på semina-

rierne, og at lærerne ikke får tilstrækkelig

efteruddannelse. Tidligere undervisnings-

minister Tina Nedergaard afviste i 2013 et

forslag om obligatorisk undervisning i børns

diagnoser på seminarierne. Hendes begrun-

delse var, at det kunne give falsk tryghed om,

at lærere kan opspore børns vanskeligheder

uden om særligt uddannede fagpersoner.

Men lærerne er i de fleste tilfælde de fag-

personer, som kender og ser barnet bedst.

Og de har brug for viden om symptomer og

faresignaler for at kunne opdage og forstå et

barns problemer. Alt andet kan have alvorlige

konsekvenser for det enkelte barn.

De mangler viden.

Så hvad skal vi bruge 2014 til?Så nu står vi her ved starten af et nyt år.

Hvordan skal vi bruge det?

Her i sekretariatet sætter vi stor pris

på alle jer medlemmers kommentarer og

spørgsmål. ADHD-foreningen tager alle hen-

vendelser alvorligt. Faktisk så alvorligt at vi

registrerer temaerne og holder nøje øje med

udviklingen. For det er kun gennem jeres

erfaringer og oplevelser, at vi kan vide, hvor

der særligt kræves handling.

Derfor er det så vigtigt for os at være i

dialog og jeg opfordrer jer til at fortsætte

med at involvere os i jeres liv med ADHD.

For jeres viden skal også være vores viden.

Og mit bud på, hvad 2014 skal bruges til,

er, at vi alle skal have mere viden om ADHD.

Camilla Louise Lydiksen, direktør

21

Er du voksen med ADHD, og har du brug for

vejledning om at søge økonomisk støtte for

at kunne deltage i et kursus, er du velkommen

til at kontakte ADHD-foreningens rådgiver

Kirsten Nørgaard på tlf. 5372 9908.

Er du forælder og har du selv ADHD har vi

et kursus for dig. Her vil du få redskaber til

at lette hverdagen for dig selv og dine børn.

Kursus 7-14 ”Redskaber til forældre med

ADHD”.

Har du fået diagnosen ADHD som voksen?

Så har du sikkert brug for at lære at forstå,

hvordan diagnosen påvirker dig og samtidig

blive klogere på, hvad du kan gøre ved det?

Kursus 8-14 ” Nydiagnosticeret – basiskursus

for voksne med ADHD”.

Er du senior +45 med ADHD? På kurset får du

indsigt i, hvordan ADHD påvirker dig, når du

er +45. Du får hjælp til at finde egne strategier,

så du kan få hverdagen til at fungere.

Kursus 12-14 ”Seniorliv med ADHD”

PinseCamp for unge den 7.-9. juni 2014Har du ADHD og er mellem18-25 år, glæder vi

os til at byde dig velkommen på PinseCamp

2014. Tilmeldingen åbner den 14. marts 2014

på www.adhd.dk under kurser – find menu-

punktet ”PinseCamp”.

Læs om PinseCamp 2013 i medlemsblad

nr. 4/2013 på side 28. Hvis du ikke har bladet

ved hånden, kan du finde det på www.adhd.

dk.under bjælken ”blad”.

Nyt omuddannelse

Temadag for bostøtter og øvrige §85-medarbejdere, ledere,

visitatorer m.fl., der har behov for grundlæggende viden om

ADHD samt metoder og redskaber, der virker i praksis.

Voksne med ADHD eller lignende vanskeligheder møder en

række udfordringer i forhold til at få hverdagen til at hænge

sammen. Det kan blandt andet handle om strukturering af dag-

lige opgaver i hjemmet, overblik over og styring af økonomien,

forståelse for offentlige meddelelser og at fastholde en uddan-

nelse eller et job.

Udfordringerne kan have mange facetter og være til stede i

mere eller mindre alvorlig grad, og det kan også for kommunens

støttepersoner være en udfordring at afdække vanskelighederne

og iværksætte en målrettet indsats for borgere med ADHD.

Temadagen er støttet af Social-, Børne- og Integrationsmini-

steriet og afholdes som opfølgning på ADHD-foreningens 3-årige

projekt ”Større Viden om ADHD hos Støttepersoner”.

Tid: Torsdag, den 27. marts 2014 kl. 9.00 – 16.00

Sted: University College Lillebælt, Asylgade 7-9, 5000 Odense C

Pris: 350 kr. inkl. forplejning og ADHD-foreningens ”Håndbog

for støttepersoner”

Indhold:• Teoretisk viden om ADHD

• Viden og værktøjer til støttepersoners arbejde med borgere

med ADHD

• Metodisk praksisarbejde der virker

• Socialt gruppearbejde for borgere med ADHD med afsæt i

individuelle mål

Se program, læs om oplægsholderne og

tilmeld dig på www.adhd.dk - under

menupunktet kurser eller via QR-koden:

Har du spørgsmål til temadagen, er du velkommen til at kon-

takte udviklingschef Lene Buchvardt på tlf. 4141 4035 eller på

mail: lb@adhd.dk

§85-støtte til voksne med ADHD

22

Kommende kurser i foråret 2014Emne Målgruppe Dato Sted Kursus nr.

For forældre og familienetværket

Nydiagnosticeret Forældre og 1.-2. marts 2014 Sjælland 6

basiskursus for forældre familienetværket

Konflikthåndtering 2 Forældre og 15.-16. marts 2014 Jylland 9

familienetværket

Teenageliv med ADHD Forældre til teenagere 5.-6. april 2014 Fyn 10

med ADHD

Redskaber til forældre med ADHD Forældre med ADHD 8. marts 2014 Fyn 7

Styrk parforholdet Forældre 24.-25. maj 2014 Jylland 15

For hele familien

Stærkere samarbejde i Familier med ADHD: 2.-4. maj 2014 Fyn 13

familier med ADHD Forældre

Børn med ADHD (12-18 år)

Søskende (12-18 år)

Familienetværket er

velkommen

Struktur og planlægning i familien Forældre og deres børn med 9.-11. maj 2014 Fyn 14

ADHD, evt. søskende fra 7 år

og opefter. Familienetværket

er velkommen

For voksne

Redskaber til voksne med ADHD Voksne med ADHD 26. april 2014 Fyn 11

deres netværk

Redskaber til forældre med ADHD Forældre med ADHD 8. marts 2014 Fyn 7

Nydiagnosticeret Voksne med ADHD 15.-16. marts 2014 Sjælland 8

basiskursus for voksne med ADHD

Seniorliv med ADHD Voksne med ADHD 3. maj 2014 Sjælland 12

i alderen +45

For bedsteforældre

Børnebørn med ADHD Bedsteforældre 24. maj 2014 Sjælland 1

Der kan forekomme enkelte ændringer.

Kursusoversigt

TilmeldingDu kan tilmelde dig på

hjemmesiden: www.adhd.

dk under menupunktet

kurser, eller anvende QR-

code.

Økonomisk støtteHar du spørgsmål til ansøgning om økono-

misk støtte for at kunne deltage i kurserne,

er du velkommen til at kontakte ADHD-for-

eningens rådgiver Kirsten Nørgaard på tlf.:

53 72 99 08 eller mail: socialrdg@adhd.dk

Mere infoSe mere info om uddannelse på ADHD-for-

eningens hjemmeside: www.adhd.dk eller

kontakt uddannelseskoordinator Betina

Mozart på mail: bm@adhd.dk eller på telefon

7021 5055 eller 5372 9900.

ADHD-foreningens

kursuskatalog

August til december

2014

21-14Støt dit voksne barn med ADHDWorkshoppen er for forældre til unge og voksne med ADHD.Du får: • Fokus på at styrke dig selv i fortsat at kunne støtte

og rumme dit voksne barn• Introduktion til metoder og strategier til at passe

på dig selv • Tid til struktureret erfaringsudveksling• Konkrete værktøjer til at komme videre i livet og

opleve fornyet håb for fremtiden Deltagelse30. august 2014, kl. 9-17, Sjælland. Prisen er 1.900 kr. inkl. forplejning og kursusmaterialer. Tilmelding: Se under praktiske oplysningerUndervisere: Lene Buchvardt, udviklingschef, ADHD-foreningen. Kirsten Nørgaard, socialrådgiver, ADHD-foreningen.

22-14Konflikthåndtering Del 1+2Kurset er for forældre til både små og store børn med ADHD samt netværket.

Del 1: Du får: • Indsigt i, hvad konflikter er, og hvordan de opstår • Mulighed for at arbejde med egne konkrete

erfaringer i øvelser og diskussioner• Øvelser omkring konflikthåndtering• En fremtidig ramme for eget arbejde med kon-

flikthåndtering i hverdagen derhjemmeDet er vigtigt, at du er realistisk om, hvad du kan forvente, da der er mange konflikter i familier med ADHD. Dette kursus inviterer til første skridt på en lang rejse, og det primære arbejde ligger derhjemme i tiden efter kurset.

August-december 2014Emne Målgruppe Dato Sted Kursus nr.

For forældre og familienetværket

Støt dit voksne barn med ADHD Forældre til unge og 30. august 2014 Sjælland 21-14

voksne med ADHD

Konflikthåndtering Del 1+2 Forældre til både store og 12.-14. september Fyn 22-14

små børn samt og 8.-9. november

familienetværket 2014

Unge med ADHD Forældre til unge med 27.-28. sept. 2014 Jylland 23-14

ADHD (15-18 år)

Nydiagnostiveret Forældre til børn og unge 22.-23. nov. 2014 Jylland 26-14

Basiskursus for forældre der har fået diagnosen

ADHD samt familienetværket

Søskende

Søskende tager ordet Søskende (12-17 år) 3.-5. okt. 2014 Jylland 24-14

til børn med ADHD

Voksne

Voksne med ADHD og netværket Voksne med ADHD og 29. nov. 2014 Sjælland 27-14

deres netværk

Fagfolk

ADHD i fritiden Trænere, ledere og andre 1.-2.. nov. 2014 Sjælland 25-14

som vil vide mere om ADHD

Der kan forekomme enkelte ændringer.

Find det kursusnummer, du ønsker at deltage i, og læs mere på adhd.dk under menupunktet kurser. Læs mere om underviserne bagerst i kataloget.

ADHD-foreningen arbejder fortsat på at udvikle kurser, hold derfor øje med www.adhd.dk

Sæt allerede nu X i kalenderen ved lørdag den 6. december 2014, hvor vi inviterer til ADHD-foreningen’s ”Familiernes dag”. En temadag for hele familien.

Kursusoversigt

Du kan tilmelde dig på hjemmesiden:www.

adhd.dk under menupunktet kurser eller

anvende nedenstående QR-code.

Undervisere:Tine Houmann, overlæge i børne- og ungdoms-psykiatri.Kirsten Nørgaard, socialrådgiver ADHD-foreningen.Trish Nymark, sygeplejerske, ADHD-konsulent.

27-14Voksne med ADHD - og netværket Workshoppen er for dig, der selv har ADHD og dit netværk. Du får: • Indsigt i, hvordan ADHD kan komme til udtryk

i voksenlivet• Idéer til egnede strategier, der gør det nemmere

for begge parter at styrke et positivt samvær for alle

• Øget viden om, hvordan du som partner kan støtte og hjælpe en voksen med ADHD og hånd-tere din egen frustration

Deltagelse29. november 2014, kl. 9-16, Sjælland. Prisen er 1.900 kr. pr. person inkl. forplejning og kursusma-terialer. Tilmelding: Se under praktiske oplysningerUndervisere: Louise Hübertz Poulsen, pædagog og kandidat i pædagogisk psykologi, ADHD-foreningen. Betina Mozart, Master Coach, ADHD-foreningen.

UndervisereBetina Mozart, MasterCoach, er ansat i ADHD-foreningen. Arbejder med ADHD-foreningens uddan-nelsestilbud og er involveret i udviklingen af en række tilbud til unge og voksne med ADHD. Betina mange års erfaring og viden i forhold til livet med ADHD.

Jan Bjerregaard, socialrådgiver og har studeret voksenuddannelse og voksenpædagogik på RUC, lektor på Den sociale Højskole i København. Har taget grunduddannelsen i konfliktløsning på Center for Konfliktløsning og har i en årrække undervist i konflikthåndtering og konfliktløsning på grundud-dannelsen for socialrådgivere.

Jenny Bohr, uddannet lærer samt Master i Special-pædagogik. Uddannet Advanced Trainee i Collabo-rative Problem Solving, på dansk Samarbejdsbaseret Problemløsning ved Center for Collaborative Problem Solving, Boston, Massachussets. Mor til to piger, hvor-af den yngste har ADHD. Jenny arbejder med børn, unge og voksne med ADHD og andre udviklingsfor-styrrelser. Har skrevet bøgerne ”Samarbejdsbaseret problemløsning” og ”Problemløsende inklusion”. (Kan købes i ADHD-foreningens webbutik)

JHO Consult v. Rikke og Jan Have OdgaardRikke og Jan Have Odgaard er begge voksne med ADHD. De har tilsammen tre børn med ADHD, en pige og to drenge. Fagligt spænder de vidt inden for området, og arbejder med undervisning, supervision og behandling i og omkring familier med neurolo-giske handicaps.

Del 2: Bygger videre på det, du lærte på del 1, og du får: • Et dybere kendskab til på basis af det, du lærte

på del 1 • De erfaringer, du har gjort dig siden sidst, vil blive

anvendt. Derfor får du mulighed for at arbejde med fokus på en konkret konflikt

DeltagelseDel 1: 12. september 2014 kl. 16.30 - 14. september 2014 kl. 14.00.Del 2: 8. november 2014 kl. 10.00 - 9. november 2014 kl. 14.00.Kursuscenter Brogården, Abelonelundvej 40, Strib, 5500 Middelfart, www.brogaarden.dkPrisen er 8.500 kr. pr. person inkl. overnatninger, forplejning og kursusmateriale.Tilmelding: Se under praktiske oplysningerUndervisere: Jan Bjerregaard, socialrådgiver. JHO Consult (Jan og Rikke Odgaard, undervisning og supervision til familier med ADHD).

23-14 Unge med ADHDKurset er for forældre til unge med ADHD (15-18 år)Du får:Viden om• Hvordan du som forælder kan være hjælpsom

i den proces, det er at give slip på den unge og yde den støtte, som unge med ADHD ofte har brug for

• Hvilke støttemuligheder, der findes Deltagelse:27. september 2014, kl. 9.00 - 28. september 2014 kl. 15.30, Danhostel Skanderborg, Kindlersvej 9, 8660 Skanderborg, www.danhostel.dkPrisen er 3.900 kr. person inkl. overnatning, forplej-ning og kursusmaterialer.Tilmelding: Se under praktiske oplysningerUndervisere: Tine Houmann, overlæge i børne- og ungdoms-psykiatri. Kirsten Nørgaard, socialrådgiver i ADHD-foreningen. Trish Nymark, sygeplejerske, coach og ADHD-kon-sulent.

24-14 Søskende tager ordet Kurset/lejren er for søskende (12-17 år) til børn med ADHD.Du møder andre unge, som er i en situation, som ligner din, og sammen får I mulighed for at lære om, hvordan I kan få det bedre med at være søskende til en krævende bror eller søster. Undervejs vil vi i fællesskab arbejde med at få sat ord og billeder på de emner, som I unge synes fylder mest derhjemme. Du får: • Mulighed for at diskutere med andre søskende• Viden om, hvordan du kan arbejde med at for-

bedre kommunikationen og afhjælpe kon-flikter• Viden om, hvordan du passer på dig selv, så du

får overskud til det, du gerne vil• Netværk med andre, som på egen krop forstår

din situation

Deltagelse: 3. oktober 2014 kl. 17.30 - 5. oktober 2014 kl. 14.00, Kursuscenter Spejderbakken, Spejder-bakken Øvre, Skrædderbakken 10-16, 7100 Vejle, www.spejderbakken.dk Prisen er 2.400 kr. pr. person inkl. overnatninger, forplejning og kursusmaterialer.Tilmelding: Se under praktiske oplysningerUndervisere: Susanne Ploug-Sørensen, antropolog, ADHD-for-eningen. Tina Vaarning, cand. scient. soc. ADHD-foreningen. John Andersen, konsulent.

25-14ADHD i fritidenKurset er for dig, der møder børn og unge i fritids-klubber og foreninger. Fx trænere, ledere og andre undervisere. Du får: • Viden om ADHD hos børn og unge• Kendskab til nogle af de mest almindelige føl-

gesygdomme• Redskaber til at kunne støtte børn og unge med

ADHD• Teknikker til en bedre kommunikation med børn

og unge med ADHDDeltagelse:1. november 2014 - 2. november 2014, Danho-stel Roskilde, Vindeboder 7, 4000 Roskilde, www.danhostel.dkPrisen er 3.900 kr. pr. person inkl. overnatning, for-plejning og kursusmaterialer. Tilmelding: Se under praktiske oplysningerUndervisere: Jenny Bohr, lærer, Master i special-pædagogik. Betina Mozart, Master Coach, ADHD-foreningen. Lene Buchvardt, udviklingschef, ADHD-foreningen. Kirsten Nørgaard, socialrådgiver, ADHD-foreningen.

26-14Nydiagnosticeret, basiskursus for forældreKurset er for forældre til børn og unge, der har fået diagnosen ADHD. Familienetværket er også velkommen.Du får: • Viden om ADHD hos børn og unge • Viden om de forskellige behandlingsmuligheder

(herunder medicin) samt om følgesygdomme• En præsentation af mulighederne for støtte fra

det offentlige samt dine rettigheder iflg. gæl-dende lovgivning

• Fokus på familiens samlede trivsel i forhold til, at alle parter skal kunne rummes konstruktivt

Hjemmefra udfylder alle deltagere et tilsendt spør-geskema, og forbereder også en kort præsentation af deres familie (2-3 min.)Deltagelse:22. november 2014 kl. 9.00 – 23. november 2014 kl. 15.00, Best Western Hotel Fredericia, Vestre Ringvej 96, 7000 Fredericia, www.hotel-fredericia.dkPrisen er 3.900 kr. pr. person inkl. overnatning, for-plejning og kursusmaterialer.Tilmelding: Se under praktiske oplysninger

John Andersen, konsulent med 25 års arbejdserfa-ring i konfliktløsning, kommunikation, forhandling, coaching, mægling mm. Fokus er bl.a. på at hjælpe mennesker til at finde roen i sig selv, når det er mest stressende.

Kirsten Nørgaard, uddannet socialrådgiver. Har mange års erfaring som misbrugskonsulent og familierådgiver. Ligeledes kommunal erfaring som socialrådgiver i Handicapafdelingen for børn og unge med sygdom og handicap. Kirsten er ansat i ADHD-foreningens rådgivning.

Lene Buchvardt, uddannet tandlæge og ergo-terapeut. Har mange års kommunal erfaring som underviser, supervisor og koordinator for mennesker med kognitive vanskeligheder. Lene er ansat i ADHD-foreningen som udviklingschef.

Louise Hübertz Poulsen, uddannet pædagog og kandidat i pædagogisk psykologi. Louise har i forbindelse med udarbejdelsen af speciale fulgt et gruppebehandlingstilbud for unge og voksne med ADHD. Har arbejdet inden for fritids- og ungdoms-klubregi i Aarhus kommune blandt andet med at koordinere indsatsen for børn og unge med særlige behov, herunder ADHD.Ansat i ADHD-foreningen som udviklingskonsulent med særlig fokus på inklusion af børn med ADHD inden for skole- og fritidsområdet generelt.

Susanne Ploug-Sørensen, uddannet antropolog er ansat i ADHD-foreningen som konsulent, hvor hun blandt andet har været involveret i udviklingsarbejdet omkring unge med ADHD og været tovholder på en række arrangementer. Hun har tidligere arbejdet indenfor det sociale område og har gennem mange år i sin fritid været aktiv spejder og blandt andet lavet kurser og lejre med børn og unge.

Tina Vaarning, uddannet cand. scient. soc. Er ansat i ADHD-foreningen. Hendes primære område er arbejdet med frivillige. Hun har også udarbejdet lege og materiale til at informere børn omkring ADHD og handicap.

Tine Houmann, overlæge i børne- og ungdoms-psykiatri ved Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden og studielektor ved Københavns Uni-versitet. Tine har igennem mange år beskæftiget sig med ADHD, både i sit daglige kliniske arbejde og forskningsmæssigt. Hun har været med til at udarbejde Referenceprogrammet for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge, de Kliniske Retningslinjer for ADHD hos børn og unge, og delta-ger nu i Sundhedsstyrelsens gruppe, der udarbejder landsdækkende tværfaglige retningslinjer for udred-ning og behandling af ADHD hos børn og unge.

Trish Nymark sygeplejerske, NLP psykoterapeut, Coach og ADHD-konsulent. Trish har arbejdet med familier med ADHD i flere år, først som distriktssy-geplejerske på børnepsykiatrisk afdeling i Herning og nu i egen praksis som ADHD konsulent. Hun har en stor viden om de psykologiske aspekter af diagnosen, pædagogiske redskaber, kost, motion og søvn. Hun er forfatter til pjecen ”ADHD og piger”.

Praktiske oplysninger Økonomisk støtteDet er muligt at søge dækning af kursusudgiften efter servicelovens §41, når kommunen vurde-rer, at barnet har en varig og betydelig nedsat funktionsevne. Kurset kan bevilges, hvis kommunen vurderer, at I vil blive bedre i stand til at tage vare på jeres barn ved at få mere viden og bedre kendskab til barnets særlige vanskeligheder. Der kan også søges dækning af nødvendige pasningsudgif-ter, transportgodtgørelse samt tabt arbejds-fortjeneste, hvis I skulle have været på arbejde og derfor trækkes i løn.Hvis barnet ikke er omfattet af §41, kan kom-munen i nogle situationer vurdere ansøgningen efter §11 og bevilge kurset, hvis de finder, at det er den rette måde at støtte jer på.For begge bestemmelser gælder, at I som foræl-dre skal forklare sagsbehandleren, hvorfor det er nødvendigt at komme på netop dette kursus med netop dette indhold, og hvad I forventer at få ud af kurset.

Når forældre søger et kursus om f.eks.:• Unge med ADHD på vej til voksenlivet, kan

det være relevant at fortælle sagsbehandle-ren, at I som forældre forventer at få ny viden og værktøjer ift. at takle de særlige teenageudfordringer, den unge med ADHD kan have samt til at forberede jer på, hvad der venter, når den unge bliver voksen.

• Konflikthåndtering, er det vigtigt, at I forkla-rer om de vanskeligheder, I har i det daglige, og at I forventer at få redskaber og metoder med hjem, fordi kurset byder på både oplæg og træning.

• Børn som for nylig fået ADHD-diagnosen, kan I fortælle sagsbehandleren, at kurset in-deholder viden om det at have et barn med ADHD, om søvnvanskeligheder og medicin samt bud på, hvordan I som forældre bedre kan takle de daglige udfordringer.

Vær i god tid Vær opmærksom på, at sagsbehandlingen hos kommunen kan tage tid. Vær derfor i god tid med ansøgningen.

Særligt for voksne med ADHDADHD-foreningen er bekendt med, at det kan være vanskeligt for voksne at opnå økonomisk støtte til workshops og kurser. Det er dog en forespørgsel værd. Du kan læse mere på www.adhd.dk under menupunktet kurser, hvor du bl.a. kan finde vejledning og forslag til en ansøg-ning til kommunen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kon-takte ADHD-foreningens rådgiver Kirsten Nør-gaard på tlf. 5372 9908 eller på mail: socialrdg@adhd.dk

Yderligere oplysninger om kurser:På www.adhd.dk under menupunktet kurser kan du læse mere: • Udførligt kursusprogram til det enkelte kur-

sus • Ændringer og yderligere kurser og work-

shops • Kurser og undervisning for fagfolk. ADHD-

foreningen kan tilbyde undervisning til fag-folk. Læs mere på adhd.dk eller kontakt os på tlf. 7021 5055

• Lokaldelingerne afholder tillige kurser, læs mere på www.adhd.dk under menupunktet lokalafdelinger

TilmeldingDu kan tilmelde dig på hjemmesiden: www.adhd.dk under menupunktet kurser,. Tilmeldingen er bindende. Erfaringsmæssigt er der stor interesse for ADHD-foreningens kurser, derfor anbefaler vi, at du tilmelder dig så hurtigt som muligt. Der er begrænset antal pladser, og deltagerne optages i den rækkefølge, de er tilmeldt.

BetalingFaktura tilsendes.

AfmeldingHvis du melder afbud senere end 1 måned før kursusstart, skal du betale kursusafgiften. Afmelding til kurserne skal være skriftlige, og skal bekræftes af ADHD-foreningen for at være gyldige.

Kontakt Kursussekretær Mette Skou, tlf. 7021 5055 eller mail: kurser@adhd.dk

Kursuskataloget udgivet af ADHD-foreningen,Pakhusgården 50,5000 Odense CTlf.: 7021 5055 e: info@adhd.dkweb: www.adhd.dk

Ret til ændringer forbeholdes.

27

Rikke og Jan Have Odgaard besvarer her spørgsmål om livet med ADHD.Begge har stor erfaring fra det fagprofessionelle arbejde med børn, unge og voksne med ADHD igennem deres firma JHO Consult. De har selv ADHD, og tilsammen har de tre børn med ADHD og anden komorbiditet

En mor fortæller og spørger: ”Min mand gjorde mig for nyligt opmærksom

på noget, jeg ikke har tænkt over tidligere. Når

vi som familie er ude, søger min søn ofte hen

til mig, og sidder gerne og nusser mig i nak-

ken og i håret. Min mand synes, det er en sær

opførsel for en 13-årig, og synes det er ”flovt”,

når vi sidder sammen på den måde. Jeg kan

godt se, at det ikke ligner, hvad andre børn i

samme alder, gør. Hvad synes I, vi skal gøre?

Svar: En normal udvikling for børn er, at de i sti-

gende grad vender fokus væk fra at identifi-

cere sig med forældrene og familiens interne

værdisystemer. I stedet retter de fokus mod

andre, for i stigende grad at identificere sig

med jævnaldrende.

Det er gennem denne gradvise udvikling,

at den ”almene” udvikling frem mod et sik-

kert jeg, finder sted. ADHD kan bevirke, at

barnet allerede i en tidlig alder finder store

udfordringer i at identificere sig med sine

omgivelser, og derfor ikke udvikler sig via

den almene identifikationsmodel.

Det er nødvendigt for mange med ADHD at

få helt konkret information om, hvilke nor-

mer der er. I dette eksempel kan din mand

videregive sin observation til jeres søn. Han

kan spørge, om han egentlig har tænkt over

dette. Din mand bør også fortælle jeres søn,

at adfærden er så speciel, at det skaber en

forstyrrelse både i ham og omgivelserne. Det

er vigtigt, at jeres søn uden fordomme får en

konkret beskrivelse af hele sammenhængen

og af de tanker og fordomme, det kan vække

i andre. På den måde kan han selv bevidst

træffe et valg om sin adfærd.

Konklusion: Det er vigtigt for din søn, at lære at under-

søge og opdage uskrevne normer, for selv at

kunne træffe de rigtige valg om egen adfærd.

Endvidere skal det altid sikres, at egne behov

erkendes og opfyldes sundt - og ikke blot

undertrykkes.

En far fortæller En far fortæller, at han er frustreret over, at

han ikke længere har et almindeligt familieliv.

Især savner han at sove i sin seng alene med

sin kone. Deres datter på 10 år har næsten

siden fødslen sovet i samme seng som hans

kone. Nu sover hun meget uroligt, og derfor

har moderen redt en ekstra seng til sig selv,

som hun ofte lægger sig i om natten.

Svar: Det er vigtigt, at du hjælper din datter med at

opnå overblik over sammenhængen. Hun har

selv haft et behov, som hun har løst effektivt.

Hun har ikke kendt til dit behov, og har derfor

ikke kunnet inddrage det i sin løsningsmodel.

Det er derfor vigtigt at:

• Du anerkender din datters løsning

• Du fortæller hende, at du kan se, det er en

god løsning for hende, som du er glad for.

Herefter skal du så fortælle om din udfor-

dring: At du har brug for at være alene med

hendes mor om natten, fordi det er en vigtig

del af jeres ægteskab, som er medvirkende

til, at du kan holde sammen på jer alle som

familie.

Du og din datter skal nu sammen finde

ud af, hvilke behov hun har valgt at løse ved

at sove hos jer. Herefter skal du guide din

datter til at lægge en plan, der opfylder alles

behov. Planen skal indeholde, at du og din

kone sover sammen alene, og at din datter får

andre copingstrategier for sine udfordringer

i forhold til at sove.

Konklusion:Din datter har behov for at få hjælp til at

opnå det fulde overblik over konsekvenser og

sammenhænge. Først da kan hun samarbejde

om den gode fælles løsning, der tilgodeser

alles behov.

Livet med ADHDSpørg Rikke og Jan Have Odgaard

SPØRG OM

ADHD

Det er nødvendigt for mange med ADHD at få helt konkret information

Det er vigtigt, hun selv finder frem

til, hvilke behov hun har, samt hvilke metoder

hun kan bruge for at imødekomme

sine behov.

Har du spørgsmål til”Livet med ADHD”?Send dit spørgsmål til Rikke og Jan

Have Odgaard på mail:

rikke@jhoconsult.dk

Vi bringer udvalgte spørgsmål i denne

spalte.

Venlig hilsen ADHD-foreningen

C+D

29

31

Har du brug for et ledsagekort?

Det varer ikke længe, inden foråret er på vej. Måske får du brug for et ledsagekort,

hvis du fx skal på en tur til Fårup Sommerland eller Tivoli.

Bliver kortet udstedt til en specifik ledsager? Nej. Kortet bliver udstedt til den, der har behov for ledsagelse, og den person

kan selv vælge, hvem der skal være ledsager. Læs meget mere om ledsagekortet

på www.handicap.dk under Ledsagekort

Ledsagekortet udstedes af:

Danske Handicaporganisationer

Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup

www.handicap.dk • e: service@handicap.dk

Telefon: 3675 1793. Tlf.tid: kl. 10-12 (Personlig betjening hver torsdag kl. 13-15)

Du er velkommen til at kontakte ADHD-foreningens rådgiver, hvis du har

spørgsmål. Tlf. 5372 9909 eller mail: socialrdg@adhd.dk

Kære medlemmer1000 tak for opbakningen i året, der er gået. Uden jer var vi

ingenting – I er ADHD-foreningens hjerte og puls.

Vi glæder os til at flytte flere grænser og påvirke holdnin-

ger sammen med jer i 2014. For når vi står sammen, kan vi

udrette meget.

I har netop modtaget kontingentopkrævningen for 2014.

Vi håber fortsat at se jer som medlemmer, så vi sammen kan kæmpe for et bedre liv

med ADHD.

Har I spørgsmål til jeres medlemskab, kan I kontakte Birgit Løvendahl på mail:

bl@adhd.dk eller telefon 7021 5055.

ADHD-foreningens stand på Socialrådgi-

verforeningens konference er gjort klar til at

blive godt besøgt i løbet af de to dage. Der

var stor interesse for foldere og brochurer,

og der var god lejlighed til at drøfte ADHD-

problematikker.

ADHD-foreningen deltog i

Socialrådgiverforeningens

årlige konference

Tekst og foto: Kirsten Nørgaard,

socialrådgiver i ADHD-foreningen

ADHD-foreningen vil gerne i dialog med socialrådgiverneFormålet med at deltage var at komme i dialog

med socialrådgivere, hvad enten de er ansat

i kommuner, regioner, staten eller private

virksomheder. ADHD-foreningen ønsker at

udbrede viden og forståelse for ADHD. Og

netop socialrådgiverne, som har den direkte

kontakt til mennesker med ADHD, er oplagte

at få kontakt til.

Stand på socialrådgiverforeningensårlige konferenceDer var stor interesse for diverse foldere og

brochure om ADHD, i forhold til ADHD hos

både børn og voksne. Der var god lejlighed

til at drøfte ADHD-problematikker, herunder

kommunale indsatser, inklusion og særlige

pædagogiske tiltag og meget mere.

ADHD-handleplanenSocialstyrelsen har netop i 2013 udgivet en

national ADHD-handleplan. Materialet er sam-

let i bogform og er frit tilgængeligt for inspi-

ration og guidning af nye, veldokumenterende

løsningsforslag til brugbare indsatser.

Der blev uddelt rigtig mange bøger til

socialrådgiverne, som også fik nogle ord

og anbefalinger med på vejen.

Nyt produkt i webbutikken

PuttyEr du rastløs, så prøv den nye Putty. En ”terapimodellervoks” som kan bruges

både af børn og voksne og er gode for sansestimulationen, samtidig med at

den virker beroligende og kan dæmpe indre uro og rastløshed.

Den er ikke giftig, fedter ikke og er antimikrobiel. Derfor er den hygiejnisk

- også ved hyppig brug. ADHD-foreningen forhandler denne i 2 størrelser og

konsistenser.

Lille: Rød – blød – ca. 56 gram 1 stk. kr. 65,- 4 stk. kr. 200,-

Mellem :Grøn – Medium – ca. 85 gram 1 stk. kr. 80,- 4 stk. kr. 250,-

Læs mere på www.adhd.dk

33LOKALAFDELINGER

Følg din lokalafdeling på www.adhd.dk - se under lokalafdelinger

Se under Storkøbenhavn.

Netværkscafé i Lolland kommuneTid og sted: Sidste tirsdag i hver måned, kl. 19.00-21.00 i Maribo,

Sundhedscentret, Sdr. Boulevard 84 st., 4930 Maribo.

Vi tilbyder grupper for søskende, unge, kvinder med ADHD, mænd

med ADHD og pårørendegruppe. Minimum alder er 13 år for at

deltage i grupperne. Der er altid mindst 3 fra bestyrelsen tilstede

samt gratis kaffe og nybagt kage.

Familienetværkscafé i Guldborgsund kommuneTid og sted: 1. søndag i hver måned, kl. 13.00-16.00, Friserhuset,

Frisegade 25, 4800 Nyk. F.

Dette tilbud er fortrinsvis benyttet af familier. Her er der rig mulig-

hed for, at børnene kan hygge sig med kreative aktiviteter eller spil.

Forældrene kan få en snak med ligesindede eller søge information

via vores skriftlige materiale. Vi er altid 2 fra bestyrelsen og 1-2

unge piger til at lege med børnene. Vi byder på gratis kaffe og kage.

Familiecafé i Vordingborg kommuneTid og sted: Sidste søndag i hver måned, kl. 13.00-16.00, Kastrup skole.

Dette tilbud fungerer som tilbuddet i Nykøbing F. Forskellen er, at

her er dejlige grønne udendørs områder med legeplads og boldbane.

Her er der altid 2 fra foreningen tilstede.

Tjek ind på hjemmesiden, hvor du kan læse om vores arrangementer.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Første skridt til forståelse

er viden og accept

Derfor udvikler ADHD-foreningen mange

kurser. Tag et kig på kursustilbuddene

www.adhd.dk under kurser, eller kontakt

ADHD-foreningens uddannelseskonsulent

på tlf. 70 21 50 55 eller mail bm@adhd.dk

Arbejdet i lokalafdelingerne foregår på frivillig basis - og i fritiden. Derfor kan du ikke altid forvente at træffe bestyrelsen i

dagtimerne. Mails besvares løbende, og hvis dit telefonopkald ikke besvares straks, så prøv igen senere.

B O R N H O L MR E G I O N H O V E D S T A D E N

R E G I O N S Y D D A N M A R K

Formand: Kirsten Højsgaard Fogh

Margrethes Allé 4, 5250 Odense SV, tlf. 6613 2869

E-mail: fyn@adhd.dk

F Y N

R E G I O N S J Æ L L A N D

Formand Chanie Susanna Dybdahl

Kærstrupvej 1, 4960 Holeby

Tlf. 6017 9454

E-mail: lgv@ahd.dk

L O L L A N D , G U L D B O R G S U N D O G V O R D I N G B O R G

35LOKALAFDELINGER

➠

SilkeborgEr du voksen med ADHD – eller pårørende til en voksen med ADHD?

Så kom og besøg vores ADHD-café

Tid og sted: Den første onsdag i hver måned, kl. 18.30-20.30, Frivillig

Center og Selvhjælp Silkeborg, Østergade 9, 1. sal, 8600 Silkeborg,

www.selvhjaelpsilkeborg.dk

Læs mere om arrangementer på hjemmesiden www.adhd.dk under

lokalafdelinger, og husk at din lokalafdeling holder generalforsamling

lørdag den 22. februar 2014, kl. 13-15 i Silkeborg.

Venlig hilsen

Susanne Dall, formand

Læs mere om arrangementer på hjemmesiden www.adhd.dk under

lokalafdelinger.

ForældregrupperÅrhus: Mette Krag Jensen tlf. 86 22 89 12 eller Else Hedegaard tlf.

8615 7380.

Sted: De9´s lokaler, Skovagervej 2, indgang 79 eller 34, 8240 Risskov.

Randers og Omegn: Lene M Kjærsgaard 86 45 23 50, tklk@mail.dk

Sted: Underværket, Stemansgade 9c, 8900 Randers, lokale: Frivil-

lighedsværket.

Odder: Tid og sted: 3.tirsdag hver måned, kl. 18.30-20.30. Frivillig

gruppeleder er tilknyttet.

Tilmelding: Tlf. 3084 3480 eller mail: post@frivilligcenter-odder.dk

Horsens og Omegn: Ulla Lysdal 2873 0765.

Sted: Sund By butikken, Åboulevarden 52. Horsens.

Norddjurs/Syddjurs: Facebook, gruppen ADHD – Norddjurs, eller

kontakt Signe 2364 2395, signe-jac@gmail.com

Voksne med ADHDHorsens: Sund By butikken, Åboulevarden 52, 8700.

Yderligere information: Selvhjælp i Horsens Sund by, 7629 3675.

sundby@horsens.dk eller læs på www.horsenssundby.dk

Århus: Grønnegade 80, 8000 Aarhus C.

Yderligere information: Selvhjælp Århus 8612 1272.

R E G I O N M I D T J Y L L A N D

Formand: Susanne Raffnsøe Dall

Hedeskrænten 92, 8800 Viborg, tlf. 2252 8912

E-mail: vest@adhd.dk

M I D T - V E S T J Y L L A N D

GenereltFind os på Facebook, hvor du kan finde info om arrangementer,

materiale osv.

Barcode til vores gruppe:

R E G I O N M I D T J Y L L A N D

M I D T - Ø S T J Y L L A N D

Formand: Søren Zastrow

Kirstinelystvej 15, 8300 Odder, tlf. 2690 5073

E-mail: aarhus@adhd.dk

Vi mangler dig som frivillig i ADHD-foreningen

Kontakt ADHD-foreningens frivilligkonsulent på

mail: abh@adhd.dk eller tlf. 7021 5055 .

37LOKALAFDELINGER

FacebookMeld dig ind i vores Facebook gruppe ”ADHD Nord” og følg med i

hvad der sker i dit lokalområde.

Læs mere på adhd.dk under lokalafdelinger, hvor du kan finde infor-

mation om grupper, kurser og andre arrangementer/aktiviteter.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Faurskov: Kontakt Helle Videriksen 5156 6383 eller Inger Hansen

2925 6584.

Stationsstræde 51 1.sal Hadsten (personalet fra ADHD bostøtten

deltager).

Skanderborg: Kontakt Selvhjælp Skanderborg: 2362 8002 eller post@

selvhjaelpskanderborg.dk

Randers: Kontakt selvhjælp Randers:2945 1744 eller majbritt@selv-

hjaelpranders.dk

Region MidtøstjyllandVi er et netværk af voksne med ADHD, der mødes i Århus og omegn

til uformel hygge og samvær med ligestillede. Vi mødes via Facebook.

Ansøg mig om venskab på Facebook og jeg vil tilføje jer. Anna A H

Ottendahl.

Pårørende til voksne med ADHDHorsens: Sund By Åboulevarden 52, 8700 Horsens.

Yderligere information: Selvhjælp, Horsens Sund By, tlf. 7629 3675,

mail: sundby@horsens.dk eller www.horsenssundby.dk

Faurskov: Kontakt Helle Videriksen 5156 6383 eller Inger Hansen

2925 6584.

Stationsstræde 51 1.sal Hadsten (personalet fra ADHD bostøtten

deltager).

Unge med ADHDHorsens: Horsens Sund By, 7629 3675 eller: sundby@horsens.dk

Århus: Kontakt Selvhjælp Århus, 8612 1272.

Randers og Omegn: Kontakt Selvhjælp Randers, 2945 1744 eller

majbritt@selvhjaelpranders.dk

Venlig hilsen

Bestyrelsen

R E G I O N N O R D J Y L L A N D

Formand: Alex Junker Pedersen

Tryvej 30, 9320 Hjallerup

E-mail: nord@adhd.dk

Tlf. 2218 0055

N O R D J Y L L A N D

Oplysninger om alle vores aktiviteter kan findes på www.adhd.dk -

under lokalafdelinger.

Venlig hilsen

Erik Jørgensen, formand

R E G I O N H O V E D S T A D E N

Formand: Erik Jørgensen

Kulhusvej 53, 3630 Jægerspris, tlf. 52 99 29 02

E-mail: nordsjaelland@adhd.dk

N O R D S J Æ L L A N D

Her kan du handle døgnet rundt:

www.adhd.dk klik på menupunktet Butik

39LOKALAFDELINGER

Temalørdag om de nye regler for unge og voksneDer har i 2013 været gang i reformarbejdet, og det fortsætter til-

syneladende ind i 2014. Mange af de nye regler har betydning for

borgere med ADHD, og vi har derfor planlagt en temalørdag om de

vigtigste ændringer.

Socialrådgiver og handicapkonsulent Inge Louv kommer med et

oplæg, hvor vi sætter fokus på, hvordan det er gået med reglerne

om fleksjob, ressourceforløb og førtidspension. Vi tager også et

kig på de nye kontanthjælpsregler, uddannelseshjælp og gensidig

forsørgerpligt.

Tid og sted: 22. februar 2014 kl. 10.00-14.00, på ”Skolen Sputnik”,

Svanevej 14, 2400 København NV.

Onsdags-caféOnsdags-caféen er åben for alle og finder sted hver onsdag i ”D.A.M.P.

Klaverets” lokale, Valdemarsgade 33, 1665 København V.

Kontakt: Kristina Sandorf, fckstina@hotmail.com for yderligere

oplysninger.

FacebookAlle interesserede er velkomne i vores gruppe på Facebook, hvor

vi løbende orienterer om vores aktiviteter i Storkøbenhavn og på

Bornholm og andre relevante tilbud til mennesker med ADHD.

facebook.com/groups/adhd.storkbh

Varme hilsner

Anders Dinsen, Formand

CafemøderVi fortsætter med cafemøder.

Tid og sted: 2. tirsdag hver måned på Futura - Frivillighedscenteret i

Næstved, Farimagsvej 22, 4700 Næstved, kl. 19-21. Bemærk: Mødet

i marts måned er flyttet til den 10. marts.

Tilmelding: Ikke nødvendig.

ForedragKom og oplev et livligt foredrag, hvor det vil blive svært at få fred

til at sove, og hvor der gives mulighed for både at grine af os selv,

og sammen grine af hinanden.

Livet med ADHD - Oplægsholder: Jan Have Odgaard.

At blive og være voksen med ADHD indebærer såvel kendte og

generaliserede udfordringer, som indre og personlige udfordringer.

Mestring af det gode liv med ADHD indebærer erkendelse af og

kendskab til disse områder, så man kan finde hensigtsmæssige måder

at håndtere udfordringer på, der både imødekommer omgivelsernes

krav, såvel som egne behov.

Emner der blandt andet vil blive behandlet:

• Det sociale liv

• Arbejdslivet eller uddannelse

• Bolig og boformer

• Misbrugeradfærd

• Privatlivet

• At vedligeholde et sundt mentalt og fysisk liv

Tid og sted: Lørdag den 29. marts 2014 kl. 11-15. Sted ikke planlagt

i skrivende stund.

Målgruppe: Unge og voksne med ADHD, og deres nærmeste pårø-

rende, eksempelvis kæreste, forældre, voksne børn eller lignende.

Tilmelding: Senest 25. marts på nfs@adhd.dk eller via sms på

5088 9870.

Pris: 50 kr. for medlemmer og 150 kr. for ikke-medlemmer

Forplejning: En let anretning.

Hold øje med hjemmesiden og læs om Jan Have Odgaard på www.

jhoconsult.dk og på www.bloggen.jhoconsult.dk

Mange hilsner fra bestyrelsen

R E G I O N H O V E D S T A D E N

Formand: Anders DinsenEspegårdsvej 20 A, 2880 Bagsværd, tlf. 61 31 35 67

E-mail: storkbh@adhd.dkWeb: adhd.dk/lokalafdelinger/storkoebenhavn

S T O R K Ø B E N H A V N ( i n k l . B o r n h o l m )

R E G I O N S J Æ L L A N D

Formand: Pia BakkegaardKorshøjgårdsvej 10, Rønnebæk, 4700 Næstved,

tlf. 5088 9870E-mail: nfs@adhd.dk

N Æ S T V E D , F A K S E O G S T E V N S

R E G I O N S Y D D A N M A R K

Formand: Jens Peter Ravn

Risbøge 18, 6640 Lunderskov, tlf. 26 20 30 81

E-mail: sydjylland@adhd.dk

S Y D J Y L L A N D

Husk generalforsamlingLørdag den 22. februar 2014, kl. 10.00 i Vejen Idrætscenter.

Læs mere og tilmeld jer på hjemmesiden www.adhd.dk under lokal-

afdelinger.

Venlig hilsen

BestyrelsenMød os på Facebook

Søg på ADHD-foreningen på

Facebook, så dukker både

side og gruppe op. Få en snak om ADHD med én, som kender til det

Klik ind på www.paaliniemedadhd.dk

➠

41LOKALAFDELINGER

Du kan stadig nå det! Opfordring til jer medlemmer om at deltage i vores Generalfest,

så vi sammen kan skabe en fantastisk aktivitetsgruppe, eller måske

stadig bestå som bestyrelse. Resultatet er op til jer.

Uden jer kan det ikke lade sig gøre !

Generalforsamling/GeneralfestTid og sted: Onsdag den 26. februar 2014 kl. 18-21, Fjordskolen,

Posekærvej 8, 6200 Aabenraa. Se dagsordenen på www.adhd.dk

under lokalafdelinger.

Forplejning og tilmelding: Foreningen sørger for mad og drikke, det

eneste du skal gøre er at tilmelde dig.

Send en SMS eller ring på tlf. 2970 4032 .

Tilmeldingsfrist: 21. februar.

Netværksgruppe Voksne med ADHD i Aabenraa:

Tid og sted: Mødes anden tirsdag i hver måned, kl. 19.30-21.30,

Reberbanen 3-5, 6200 Åbenrå.

Kontakt: Zabrina, mobil 3126 1959.

Venlig hilsen

Bestyrelsen i Sønderjylland

R E G I O N S Y D D A N M A R K

Formand: Lone Bech

Lansenervej 1, 2. sal, 6100 Haderslev, tlf. 29 70 40 32

E-mail: soenderjylland@adhd.dk

S Ø N D E R J Y L L A N DR E G I O N S Y D D A N M A R K

Formand: Niels J. Smedegaard

Midtkobbel 22, 6440 Augustenborg, tlf. 30 82 64 00

E-mail: soenderborg@adhd.dk

S Ø N D E R B O R G

GeneralforsamlingVi minder om generalforsamlingen.

Tid og sted: Torsdag den 27. februar 2014, kl 20.00, i Sundhedscen-

terets kantine, Grundtvigs Allé 150.

Sikker inklusionForedrag - Oplægsholdere: Rikke og Jan Have Odgaard.

Målgruppe: Foredraget retter sig mod mennesker ADHD, pårørende

til mennesker med ADHD, fagpersoner, samt politikere, der i deres

virke kommer i berøring med området.

Indhold: I dette foredrag får du en viden om inklusion, som du ikke kan læse

dig til nogen steder, da den bygger på en forståelse af ADHD, som

den ser ud, når man selv oplever at have ADHD og skal fungere i den

almindelige verden.

Endvidere gives bud på de muligheder, der er, for både mennesker

med ADHD og for deres omgivelser, i form af både pårørende og

fagprofessionelle, til at inkludere på en måde, hvor alle bærer det

rigtige og sunde ansvar. Det vil med eksempler blive muligt for

personer, der ikke har ADHD at fornemme, hvordan det er at have

ADHD. For mennesker med ADHD vil det være muligt at identificere

sig med og erkende nogle udfordringer.

Det vil blive et livligt foredrag, hvor det vil være svært at falde i

søvn. Endvidere får vi mulighed for at grine - både af os selv, og de

andre – og hvis du tør, vil der være garanti for nye erkendelser, der

giver nye muligheder for dig i dit virke, både personligt og fagligt.

Foredraget er åbent for alle, så kender du en lærer, der står lige

over for udfordringen, kan det være en rigtig god idé at sende en

opfordring.

Der er et begrænset antal pladser, der besættes efter ”først til

mølle”-princippet.

Tilmelding: adhd_sekreter@hotmail.com eller via SMS på 3082 6400.

Pris: Gratis for medlemmer, 25 kr. for ikke-medlemmer.

Venlig hilsen bestyrelsen

R E G I O N S J Æ L L A N D

Formand: Lisbeth Gaarde Kofoed

Møllebækvej 5, 4560 Vig

E-mail: info@adhd-vestsj.dk

V E S T S J Æ L L A N D

Styr dig selv med og uden ADHD- kursus i at få mest ud af det hele!Målgruppe: Unge 16-30 år.

Tid og sted: Lørdag den 8. marts 2014, kl. 13-17, Sorø Kultur- & Fri-

tidscenter, Frederiksvej 27, 4180 Sorø.

Underviser: Ingrid Sindø, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Pris: 50 kr. medlemmer, 100 kr. for ikke-medlemmer.

Workshoppen sætter fokus på selvstændighed og selvkontrol, som

færdigheder, der kan trænes og forbedres hos alle, der vil. Det giver

”empowerment”, dvs. at blive bedre til selv at nå sine mål i livet.

ADHD og sikker inklusionMålgruppe: Fagpersoner samt politikere, der i deres virke kommer i

berøring med området. Pårørende og mennesker med ADHD.

Tid og sted: Torsdag den 20. marts 2014, kl. 18-21, på Holbæk Fri-

tidscenter, Mellemvang 27, 4300 Holbæk.

Er du flyttet?Husk at oplyse din nye adresse til ADHD-foreningen på

tlf. 7021 5055 eller e-mail: bl@adhd.dk

Du kan også sende din flyttemeddelelse til:

ADHD-foreningen, Pakhusgården 50, 5000 Odense C

43LOKALAFDELINGER

R E G I O N S J Æ L L A N D

Formand: Jannie NyholmKontakt: Næstformand Brian Mørch

Borrevænget 4, 2680 Solrød Strand, tlf. 2714 0045E-mail: oestsjaelland@adhd.dk

Ø S T S J Æ L L A N D

De indledende netværksmøder vil blive afholdt i marts/april måned.

Hvis du ønsker at deltage i en netværksgruppe bedes du sende en

mail til oestsjaelland@adhd.dk

Foredrag om sikker inklusionTid og sted: Torsdag den 6. marts 2014 kl. 19.00, Greve Medborgerhus.

Et fantastisk foredrag om ADHD og sikker inklusion. Det bliver en

uforglemmelig aften, hvor alle, lige fra politikere, til pårørende og

de, som selv har ADHD inde på livet, har mulighed for at deltage.

At få input til at bære det rigtige og det sunde ansvar for sikker

inklusion, er et af de emner, vi skal berøre.

Tilmelding nødvendig, læs mere på www.adhd.dk – under lokalaf-

delinger.

Faste arrangementer:Vores velbesøgte Caféaften afholdes i Roskilde den sidste torsdag

i hver måned, kl. 19.30, Kornerups Vænge 9. (Psyk info´s lokaler).

Helgi står for caféen og hyggen. Vi glæder og os til at se nye ansigter.

Tilmelding ikke nødvendig.

Venlig hilsen bestyrelsen

Bestyrelsen Formand Jannie Nyholm

Næstformand Brian Mørch Tlf.nr: 27 14 00 45

Bestyrelsesmedlem/Kasserer Greta Autrup

Bestyrelsesmedlem Dorthe Sørensen

Bestyrelsesmedlem Helgi Andersen

Bestyrelsesmedlem Inge Volder

Suppleant Per Bülow Sørensen

Suppleant Kenny Volder

Webmaster Lasse Friis Christiansen

Mød os her: www.adhd.dk – under lokalafdelinger/oestsjaelland,

eller: www.adhd-oestsj.dk

NetværksmøderI 2014 vil der i Østsjælland være fokus på netværksmøder. Er du

interesseret i at deltage i en netværksgruppe, kan du sende os lidt

oplysninger om, hvilken netværksgruppe du ønsker at deltage i. En

netværksgruppe kunne eksempelvis være:

• Forældre til børn med ADHD

• Forældre til unge med ADHD

• Voksne med ADHD

Oplægsholder: Jan Have Odgaard, konsulent, skole- og familievejleder.

Jan Have Odgaard, der er indehaver af JHO Consult, har 18 års prak-

siserfaring fra arbejdet med børn, unge og voksne med neurologiske

handicap. Læs mere på www.jhoconsult.dk

Pris: 50 kr. som dækker kaffe, te, vand, sandwich.

Tilmelding: formand@adhd-vestsj.dk

Du får en viden om inklusion, som du ikke kan læse dig til, da den

bygger på en forståelse af ADHD, som den ser ud, når man selv oplever

at have ADHD og skal fungere i den almindelige verden. Der gives

bud på at inkludere på en måde, hvor alle bærer det rigtige og sunde

ansvar. Med eksempler bliver det muligt for mennesker, der ikke har

ADHD, at fornemme, hvordan det er at have ADHD.

Café HolbækTid og sted: 1. ”hverdags-torsdag” i måneden, kl. 19.00-21.30, Børne-

og ungdomspsykiatriens lokaler, Birkevænget 3, st., 4300 Holbæk.

Café-Stenlille

Tid og sted: 2. ”hverdags-torsdag” i måneden, kl. 19.00-22.00, Stenlille

kulturhus, Hovedgaden 37, 4295 Stenlille.

Tilmelding: Cafe-Holbaek@adhd-Vestsj.dk eller Cafe-Stenlille@adhd-

Vestsj.dk

Der er gratis kaffe, te eller varm kakao, og der er mulighed for at

købe sodavand og kage til indkøbspris. Vi skaber mulighed for, at

man kan udveksle erfaringer med andre med ADHD.

Se datoerne på www.adhd-vestsj.dk

Venlig hilsen Bestyrelsen

ADHD-FORENINGENSHOVEDBESTYRELSEJette Myglegaard

Jan Høj Sørensen

Erik Jørgensen

Anne Marie Geisler Andersen

Jenny Bohr

Erik Pedersen

Maja Højgaard

Anette Troelsen

Dorthe Nielsen

Kirsten Højsgaard Fogh

Tina Vaarning

Niels Hass

Hanne Madsen

ADHD-FORENINGENSFORMANDSKABFormand Jette Myglegaard

E-mail: formanden@adhd.dk

Næstformand Jan Høj Sørensen

NordsjællandFormand Erik Jørgensen

Kulhusvej 53

3630 Jægerspris

Tlf. 5299 2902

nordsjaelland@adhd.dk

Storkøbenhavn (incl. Bornholm)Formand Anders Dinsen

Espegårdsvej 20 A

2880 Bagsværd

Tlf. 6131 3567

storkbh@adhd.dk

bestyrelsen@adhdstorkbh.dk

Lolland, Guldborgsundog VordingborgFormand Chanie Susanna Dybdahl

Kærstrupvej 1

4960 Holeby

Tlf. 6017 9454

lgv@adhd.dk

Næstved, Fakse og StevnsFormand Pia Bakkegaard

Korshøjgårdsvej 10, Rønnebæk

4700 Næstved

Tlf. 5088 9870

nfs@adhd.dk

VestsjællandFormand Lisbeth Gaarde Kofoed

Møllebækvej 5

4560 Vig

info@adhd-vestsj.dk

ØstsjællandFormand Jannie Nyholm

Kontakt: Næstformand Brian Mørch

Borrevænget 4

2680 Solrød Strand

Tlf. 2714 0045

oestsjaelland@adhd.dk

FynFormand Kirsten Højsgaard Fogh

Margrethes Allé 4

5250 Odense SV

Tlf. 6613 2869

fyn@adhd.dk

SydjyllandFormand Jens Peter Ravn

Risbøge 18

6640 Lunderskov

Tlf. 2620 3081

sydjylland@adhd.dk

SønderborgFormand Niels J. Smedegaard

Midtkobbel 22

6440 Augustenborg

Tlf. 3082 6400

soenderborg@adhd.dk

SønderjyllandFormand Lone Bech

Lansenervej 1, 2. sal

6100 Haderslev

Tlf. 2970 4032

soenderjylland@adhd.dk

Midt-VestjyllandFormand Susanne Raffnsøe Dall

Hedeskrænten 92

8800 Viborg

Tlf. 2252 8912

vest@adhd.dk

Midt-ØstjyllandFormand Søren Zastrow

Kirstinelystvej 15

8300 Odder

Tlf. 2690 5073

aarhus@adhd.dk

NordjyllandFormand Alex Junker Pedersen

Tryvej 30

9320 Hjallerup

Tlf. 2218 0055

nord@adhd.dk

R E G I O N S J Æ L L A N D

R E G I O N H O V E D S T A D E N

R E G I O N N O R D J Y L L A N D

R E G I O N M I D T J Y L L A N D

R E G I O N S Y D D A N M A R K

SEKRETARIATETS ÅBNINGSTID:Mandag, onsdag, torsdag og

fredag kl. 9-12 og 12.30-14

Tirsdag 10-12 og 12.30-14

RÅDGIVNING:

Socialrådgiver Kirsten Nørgaard.

Tlf. 5372 9908

Tirsdag kl. 14-18.30

Torsdag-fredag kl. 9-14

Mail: socialrdg@adhd.dk

FORÆLDRERÅDGIVNING OMBØRNS SPROGLIGE UDVIKLINGLogopædisk rådgiver

Camilla Nellemann

Tlf. 3154 0830

Tirsdag kl. 20-21.30

Mail: cn@adhd.dk

ADHD STÅR FORAttention Deficit Hyperactivity

Disorder. Diagnosen findes i det

amerikanske diagnosesystem

DSM-IV. ADHD indebærer, at der

er afvigelser inden for områ-

derne opmærksomhed, aktivitet

og impulsivitet.

L O K A L A F D E L I N G E R