IBIS Fokus 136

IBIS Fokusuddannelse skaber udvikling

KAMPEN MOD KORRUPTION

#136 Juni 2013

En ny måde at lave udvikling?

Madskolen i Bolivia

Leder

2

Hvorfor ulejliger Bolivias præsident sig med at sende en hilsen, når en restaurant åbner i La Paz? Hvorfor gider BBC, CNN og internationale magasiner skrive artikler om den? Og hvorfor er det nu lige, at IBIS har slået sig på restaurantdrift?

Alle sammen gode spørgsmål, som naturligt opstår i kølvandet på åbningen af den restaurant med tilhørende madskole, som IBIS og kokken Claus Meyer sammen har skabt i La Paz i Bolivia.

De korte svar er: fordi Claus Meyer og Noma er verdensberømte. Fordi præsident Evo Morales og mange andre kan se de enorme perspektiver i denne innovative måde at lave udvikling på. Og fordi både IBIS og Claus Meyer her ser en mulighed for at lave noget ganske unikt, der på en gang opfylder kokkens visioner om at skabe noget særligt gennem mad – og IBIS’ vision om at skabe udvikling og bekæmpe fattigdom via kvalitetsuddannelse til udsatte unge.

med tårer i øjneneDet var kulminationen på to års hårdt arbejde, da jeg i april på famlende spansk kunne erklære restaurant GUSTU for åben. Forud var gået utallige sene Skype-samtaler med Bolivia, møder, forhandlinger med myndigheder om byggetilladelser, licenser og andre bureaukratiske nødvendigheder og besværligheder. Men også mange spændende samtaler og gode besøg i Bolivia.

Især husker jeg, da Claus Meyer og jeg under et besøg i Bolivia mødte de elever fra fattige familier, som var blevet udvalgt til at få chancen for at blive nogle af landets bedste kokke og samtidig lære de basale skolekundskaber, som de var gået glip af. Med tårer i øjnene fortalte flere af eleverne, hvor fantastisk det er, at lige netop de får chancen for på sigt at få et job eller kunne starte deres egen virksomhed – og løfte sig selv og deres familier ud af fattigdom.

De samme unge mennesker stod der til åbningen i deres stiveste puds og med stolte forældre og en række af Bolivias ”pinger” omkring sig. Det gjorde ikke forældrestoltheden mindre, da en elev holdt tale – flot gået af en, der for få måneder siden ikke troede på sit eget værd.

Også Claus Meyer holdt sin tale på spansk, “forståeligt” var folk så venlige at sige, mens hans egen mere jordnære vurdering var, at hans tale fik ”Villy Søvndal til at fremstå som et fremmedsprogligt vidunderbarn.”

Sprogligt vidunder eller ej, så er samarbejdet mellem IBIS som NGO og Claus Meyer som virksomhed banebrydende og anderledes. Der er talt rigtig meget om ”strategisk CSR”, som betyder, at en virksomhed stiller sine kernekompetencer til rådighed for i samarbejde med en NGO at skabe økonomisk og social udvikling.

Det er dog sjældent blevet til meget. Men madskolen og restaurant GUSTU i Bolivia er et af IBIS’ beviser på, at det kan fungere. Vi har investeret mange kræfter i det. Der er ingen garanti for succes, men lige nu tegner det lyst. Og det er et seriøst og ambitiøst forsøg på virkelig at rykke noget. Tak fordi du er med os.

vagn berthelsengeneralsekretær, ibis

Da IBIS blev en kendis

Foto

: Jep

pe C

arlse

n

Vil du være med til at lave flere innovativeog bæredygtige udviklingsprojekter?

Sms udvikling150 til 1220 Så giver du 150 kr. til arbejdet.

indhold

redaktionMalene Aadal Bo, [email protected]

Annelie Abildgaard (ansv. redaktør), [email protected]

layoutForsidefoto: Eva Køngerskov

Grafisk design: Oktan, Peter Waldorph Tryk: CS grafisk A/S, Oplag: 12.000

ISSN: 1901-9211 © IBIS 2013, IDNR: 46452

Et årsabonnement koster 100 kroner for fire numre.Magasinet er gratis for medlemmer og bidragydere.

redaktionens adresseIBIS Fokus

Vesterbrogade 2B1620 København V

Tlf. 35 35 87 88 www.ibis.dk

eller følg os på Facebook

IBIS arbejder for en retfærdig verden, hvor alle mennesker har lige adgang til uddannelse,

indflydelse og ressourcer.

IBIS er en medlemsbaseret og uafhængig danskudviklingsorganisation. Vi udfører vores arbejde i

samarbejde med folkelige organisationer ogmyndigheder i Afrika og Latinamerika.

IBIS Fokus udgives med støtte fra Danida.

magasinet ibis fokus udkommer fire gange årligt og udgives af ibis

3

s. 8 Nu kan kvinderne snart selv

Så åbnede restaurant GUSTU s. 6

Mama Katalina kæmper sammen med IBIS mod korruption. Tema s. 10

s. 20 En overrasket statsminister

s. 22 Du kan være med

4

verden rundtmed IBIS

En vigtig brikOm få uger myldrer de hvide huer igen ud af eksamens-lokalerne og indtager for en stund de danske gader. Ser du nærmere efter, vil du opdage, at en del af dem i år har en lille puslespilsbrik foran på huen, der hvor dagmarkorset plejer at sidde. Måske smiler disse studenter ekstra bredt ved tanken om, at deres hue er med til at give liberianske unge en uddannelse. Deres hue er nemlig købt gennem Initiativ for Liv, som siden 2010 har solgt fairtrade studenterhuer og doneret overskuddet til uddannelsesprojekter. I år går pengene til IBIS’ arbejde med at hjælpe krigens unge i skole i Liberia. Se mere på initiativforliv.dk.

Skal du ikke med til årets generalforsamling?Det foregår den 7. september kl. 13-18. Frøbel Seminarium, Grundtvigsvej 11, Frederiksberg C. Tilmelding til [email protected] Ønsker du at stille op til styrelsen, så skriv til forkvinde Mette Müller, [email protected]

Nu drager IBIS til Burkina Faso Ouagadougou. Vi kan lige så godt lære at stave det, for det er navnet på hovedstaden i IBIS’ nye samarbejdsland, Burkina Faso. Det er et land, der er fattigt, selv efter vestafrikansk standard, og som blandt andet slås med tilbagevendende tørke, uro og en analfabetisme på mere end 70 procent. Samtidig er det et land, hvor regering og myndigheder er åbne og villige til at arbejde sammen med både lokale og internationale organisationer, og der er et levende civilsamfund, vi med din hjælp kan bygge videre på. Desuden har IBIS i forvejen et uddannelsesprojekt i landet sammen med Børnefonden.

”Burkina Faso ønsker et samarbejde omkring det, IBIS kan i forhold til at skabe kvalitetsuddannelse og uddanne engagerede borgere. Samtidig er det et land, hvor vi tror, vi kan være med til at skabe positive forandringer,” siger generalsekretær Vagn Berthelsen. Læs mere om Burkina Faso på www.ibis.dk/ibis_i_burkina_faso

Foto

: Con

nie

Dup

ont

5

Verden Rundt

Toms tager næste skridt i GhanaSiden 2007 har IBIS og Toms sammen bekæmpet børnearbejde i Ghana ved at sikre en skole og dygtige lærere til kakaobøndernes børn. Det har betydet et markant fald i omfanget af børnearbejde i de to distrikter, hvor Toms henter sin kakao. Men området er stadig fattigt, så nu udvider Toms og IBIS i samarbejde med supermarkeds- kæden COOP projektet, der nu også vil fokusere på børnenes for- ældre og på det lokale miljø.

”Vi fortsætter indsatsen med at forbedre skolerne. Men vi tager også det næste skridt - generelt at øge livsbetingelserne for områdets kakaobønder,” siger Anne Margrethe Hefting fra IBIS.

”Hvis bønderne får adgang til nye dyrkningsmetoder, kan de få mere ud af deres marker. Og hvis de får adgang til mere indflydelse, kan de beskytte deres rettigheder og det lokale miljø,” tilføjer hun. For Toms og Coop er målet at kunne producere og sælge chokolade, som er bæredygtig – både i forhold til børnerettigheder, arbejdstager-rettigheder og miljø. Følg projektet på ibis.dk

Jeanette samlede ind til lossepladsens børn i Nicaragua

Foråret plejer at være den tid, hvor skolebørn over hele landet læser LæseRaketten, sælger lodsedler og laver fantasifulde indsamlinger. Sådan skulle det ikke være i år. Konflikten mellem KL og lærerne sendte børn og lærere på ufrivillig ferie og ramte dermed også indsamlingen til børn fra Nicaraguas fattigste områder.

De danske elevers indsamlede beløb svarer i år til at kunne sende et par hundrede børn i en god skole. Det er i skarp kontrast til sidste år, hvor tallet var næsten 2.700.

Det hørte Jeanette Krogh Silva, og det fik hende til selv at gå på gaden og sælge lodsedler. Den første lodseddel solgte hendes søn, syvårige Jonathan, til en af forældrene på legepladsen. Den næste var lillesøster Amaya med til at sælge hos familiens genbo. Og resten af de 120 lodsedler fik familien afsat til familie, venner og naboer og samlede på den måde 2400 kroner ind.

Tusind tak til familien Krogh Silva og alle andre, der deler vores vision om at gøre verden mere retfærdig.

Helle Thorning går ind for børnearbejde!Sådan lød en af de mere kulørte forsider på de temaaviser, som elever over hele landet har lavet i samarbejde med IBIS og JP/Politikens Hus. Hundredvis af elever fra sjette til tiende klasse har i en uge gravet sig ned i emnet og produceret en avis eller et nyhedssite om børnearbejde.

”Imponerende arbejde og meget tankevækkende læsning,” lyder det fra kampagneleder Anne Margrethe Hefting, der sammen med journalister fra Politiken og Ekstra Bladet kårede de bedste aviser og sites ved en reception på Rådhuspladsen i slutningen af maj. Se vinderaviserne på www.stopbornearbejde.dk/vindere.

Mange af billederne i børnenes aviser er taget af fotograf Tine Harden, der sidste år rejste med IBIS til Liberia. Se de smukke og rørende billeder af børnearbejdere på www.stopbornearbejde.dk/tineharden eller scan koden til venstre med din smartphone.

Foto

: Car

sten

Vill

adse

n

6

iden 2010, hvor kokken Claus Meyer og IBIS besluttede at bakke op om bolivianernes ønske om at gøre noget radikalt ved ved landets fattigdom og ulighed, har

projekt GUSTU kørt på højeste blus. Tanken er, at udsatte unge gennem en restaurant og tilhørende madskole skal uddannes til entreprenører og rustes til at hjælpe deres samfund ud af fattigdom. Ifølge IBIS’ generalse-kretær Vagn Berthelsen var det en kærkommen forløsning, da restaurant GUSTU i april kunne slå dørene op. Mediernes iver efter at skrive om projektet skyldes ifølge Ivonne Prado, der er en af lederne af projektet, at det er banebrydende, at en NGO og en virksomhed slår sig sammen med de lokale myndigheder omkring en så ambitiøs mission.

”For mig personligt er projektet et løfte til mit land. Ikke alene skal det uddanne iværksættere og give økono-misk vækst og social bæredygtighed i landbruget, det skal også gøre mig stolt ved at vise verden vores madkul-tur”, siger Ivonne Prado.

Vi kan skrive historieGUSTU er et atypisk projekt på flere måder. For det første er en gourmetrestaurant ikke, hvad man i første om-gang vil forbinde med en indsats mod fattigdom. For det andet er samarbej-det mellem NGO og virksomhed af temmelig skelsættende karakter.

Men Claus Meyer som virksomhed med sin store ekspertise inden for mad og entreprenørskab og IBIS med sin årelange erfaring med projekt-arbejde i Bolivia har set hinandens styrker og forudset, at et samarbejde vil kunne skrive ny udviklingshistorie, lyder det fra Vagn Berthelsen. Og det

er da heller ikke kun medierne, der er tryllebundet af GUSTU. Investerings-fonden for Udviklingslande har spot-tet projektets potentiale og investeret næsten tre millioner kroner i det. IFU’s sekretariatsleder Niels Evendt kalder GUSTU for et interessant pro-jekt, fordi det har udviklingsmulig- heder, og fordi det er bæredygtigt.

”Det er klart, at der er visse risici forbundet med projektet, men vi er spår succes med GUSTU,” siger han.

Hvis man kan måle succes på god omtale, smil, sved, hårdt arbejde og glædestårer, så ligger GUSTU lunt i svinget. Åbningen af restauranten fik i hvert fald smilet frem hos alle dem, der var med denne aften.

Den lavest rangerende madkultur i Sydamerika er på vej mod en ganske anden status, og forrest i vognen sidder fattige unge, der pludselig har fået håb for fremtiden.

Da GUSTU blev verdenskendt

New York Times, BloomBerg, The guardiaN, reuTers og BBC. alle vil de BriNge NYhedeN om, aT eN madrevoluTioN er sTarTeT i Bolivia af iBis og Claus meYer. i april åBNede

eN madskole og gourmeTresTauraNT i la paz, som skal hive Bolivia ud af faTTigdom og iNd på deT gasTroNomiske verdeNskorT.

Camilla Maybom Stephan Gamillscheg

S

7

GUSTU kort fortalt GUSTU er en restaurant og en madskole i Bolivias hovedstad La Paz. Samtidig er det et unikt og nytænkende udviklingsprojekt sat i verden af de bolivianske myndigheder, IBIS og kokken Claus Meyer med det formål at give dårligt stillede unge i Bolivia en fremtid og den traditionelle bolivianske madkultur et radikalt løft. Madskolen er fundamentet for projektet. Her føres marginaliserede unge ind i køkkenfaget og får et grundlag for at blive iværksættere. GUSTU er de første frugter af den madbevægelse, som skal forene sundhed med en rigere madkultur og en stærkere lokal produktion af fødevarer, der kan skabe langsigtet udvikling i Bolivia. Målet er, med stærk inspiration fra etableringen af Noma og den nordiske køkkenbevægelse, at udfolde det potentiale, der ligger i den oprindelige befolknings madkultur. Hvis det bliver en succes, vil det åbne nye markedsmuligheder og medvirke til uddannelse og øget turisme.

Du kan følge og deltage i projektet på madskolenibolivia.dk

Verden Rundt

Mauricio er lærer og Zulema er elev på madskolen i La Paz. Efter åbningen kunne de se sig selv i flere af de nationale aviser.

du kan være med!

8

Verden Rundt

Dos Generaciones uddanner syersker, motorcykelmekanikere, konditorer, frisører og køleskabsreparatører, og de unge lærer om deres arbejdsrettigheder. En del af overskuddet fra årets Hele Verden i Skole-kampagne går til at støtte de unge i Dos Generaciones.

9

Selv om Rose Salgada allerede er en dygtig håndværker, tror hun ikke, at hun nogensinde får en mand til at ansætte hende. Heldigvis har hun også lært iværksætteri og har planer om at starte sit eget værktsted, når uddannelsen er slut.

Dos GeneracionesVia din støtte til IBIS er du hvert år med til at uddanne et halvt hundrede unge på Dos Generaciones. De tilhører en af de fattigste og dårligst uddannede grupper i Nicaragua. Fler- tallet afslutter ikke grundskolen, og derfor er deres muligheder for at finde et arbejde minimale. Centret uddanner også ung til ung-ambassadører, som lærer udsatte unge om rettigheder og vigtigheden af at få en uddannelse.

9

Verden Rundt

ose Salgada og veninden Milagro Martinez løsner koncentreret skruerne på det ramponerede køleskabs bagbeklædning, så de kan reparere den ødelagte mekanik. De to kvinder er til elektronikundervisning på uddannelsescentret Dos Generaciones i Managuas fattige kvarter Acahualinca. Her lærer

unge kvinder og mænd et håndværksfag, som der er efterspørgsel på.

“Det er en drøm, der er gået i opfyldelse. Her bliver vi værdsat og får lov til at føle, at vi duer til noget. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle få en uddannelse,” siger Rose Salgada. Den 34-årige kvinde er mor til tre børn på 6, 12 og 14 år og har altid fået at vide, at hendes plads er i hjemmet. Det er virkeligheden for mange kvinder i Nicaragua, hvor der er udpræget kønsdiskrimination. Mange kvinder får ikke mulighed for at tage en uddannelse. De hænger fast i fattigdom og står magtesløse over for både fysisk og psykisk vold.

“Kvinderne fødes til at være mødre og for at tjene andre. Mange af de kvinder, jeg møder i mit arbejde, har et utrolig lavt selvværd og tror ikke på, at de er i stand til at skabe noget,” siger Judith Rodriguez, der er psykolog og arbejder på Dos Generaciones.

Uddannelse giver selvtillid En vigtig brik i projektet er derfor at styrke kvindernes selvtillid. Det sker gennem en anerkendende undervisning og workshopper, hvor såvel mænd som kvinder får mulighed for at fortælle om deres opvækst og de ofte meget stereotype kønsroller, de er blevet tildelt.

På Dos Generaciones bliver Rose Salgada også undervist i iværksætteri. Sammen med kollegaen Milagro Martinez og fem øvrige kvinder har hun nu planer om at starte sit eget værksted.

“Der er ingen mænd, som vil ansætte en kvinde på sit værksted. Heldigvis har jeg nu fået modet og redskaberne til at skabe mine egne jobmuligheder,” siger hun glad.

Nicaraguas kvinder trækker i værktøjet

på uddaNNelsesCeNTreT dos geNeraCioNes i NiCaragua får udsaTTe kviNder

eN håNdvÆrksuddaNNelse, og de lÆrer aT Tro på sig selv.

Julie Greve Bentsen og Kathrine Dalsgaard Kathrine Dalsgaard

R

10

tema·kampen mod korruption

Bestikkelse, svindel, bedrageri, nepotisme, smørelse, kickback ...

Kampen mod korruption

11


Vil du høre mere?Kom og vær med, når IBIS holder fyraftensmøde om vores arbejde med antikorruption og demokrati. Det foregår den 10. juni fra 16-18 på Vesterbrogade 2B 1. sal Mere info på [email protected] eller www.ibis.dk/arrangementer

o kroner for at komme foran i hospi-talskøen eller forbi en politikontrol, 10 kroner for at få sønnen til eksa-men og 20 kroner for at få fornyet en tilladelse til at have en bod på det lokale marked

Det er hverdagens korruption, som den ser ud i mange af verdens udviklingslande. Den gør livet svært

for især de fattigste, der mange steder bruger langt over halvdelen af deres indtægter på ting, der skulle have været gratis. I de samme lande findes også en anden slags korrup-tion, nemlig myndighedspersoners tyveri af de penge, der ellers var afsat til ting som sygehuse, skoler, vandforsyning og veje.

Og så er der korruption i den helt store stil: Multi- nationale virksomheder, der fører penge ud af landet via skattely, eller toppolitikere, der betales for at give ulovlige fordele til bestemte personer eller virksomheder.

Uanset formen er korruption medvirkende til at fastholde mennesker og samfund i fattigdom. Derfor er korruptionens modsætning – nemlig demokrati, god regeringsførelse og gennemsigtighed – helt centralt i det udviklingsarbejde, vi med din hjælp, udfører i Latinamerika og Afrika.

Gennemsigtigt er godt”I Guatemala og i resten af verden er der et stort behov for at bekæmpe korruption. Både for at sikre penge

til udvikling af den sociale sektor, men også for at forhindre konflikter og opbygge tillid til regering og retssystem,” understreger Ana Maria Mendez Libby, der er IBIS’ lande-direktør i Guatemala.

IBIS demokratiprogrammer uddanner og støtter mænd og kvinder i at søge indflydelse og viden og kæmpe for deres rettigheder. Vi hjælper også personer og organisatio-ner, der overvåger myndighedernes politiske beslutninger og brug af penge – og træner borgere i, hvordan de pro-testerer, når deres rettigheder bliver overtrådt, eller penge forsvinder forkerte steder hen.

Det har eksempelvis givet uuddannede kvinder i Ghana mod til at standse lærere, der tog penge for at lade børnene bestå, og givet unge mænd evnen til at gennemskue, om den lokale leder bruger pengene på den måde, han havde lovet. Det har også givet civilsamfund i Mozambique og Liberia skyts til at presse regeringer til åbenhed og virk-somheder i Guatemala og Bolivia til at vise, hvad de tjener og betaler i skat. Og det er bare et par af de mange ek-sempler på, at korruptionen bliver mindre, og åbenheden større, når mænd og kvinder får værktøjerne til at holde øje med og presse de lokale magthavere.

Men hvad så med os selv?Vi er med til at skabe meget positive forandringer på dette her område. Men alt det ville miste værdi, hvis ikke vi selv holdt vores sti ren. Sådan siger Peter Bro-Jørgensen, der er administrationschef i IBIS.

”Der er sikkert nogle ting, der ville gå hurtigere og nemmere. Vores internetudstyr ville nok ikke have ligget og samlet støv i havnen i Monrovia, hvis vi havde betalt havnemyndighederne. Og måske ville vi være kommet på elnettet, hvis vi havde betalt en lille sum til de rigtige mennesker. Men det ville på sigt ødelægge alt, hvad vi er sat i verden for,” siger Peter Bro-Jørgensen.

Selv om IBIS som organisation aldrig ville benytte bestikkelse eller det, der ligner, så sker det dog, at penge en-

i moNrovia kaN iBis ikke få levereT sTrøm, i sierra leoNe har vi i laNge perioder vÆreT udeN iNTerNeT, og i alle de laNde, vi arBejder i, har vi opleveT aT fYre

dYgTige folk eller slå håNdeN af gode parTNere. deT er BagsideN af medaljeN, Når maN kÆmper mod korrupTioN. meN på forsideN

gemmer sig håB og fremskridT og peNge, der eNder de rigTige sTeder.

Malene Aadal Bo

T

du kan være med!


12

De seneste sager Svindel i LiberiaI efteråret blev det opdaget, at en af IBIS’ undervisere havde nogle fortrykte fakturaer på sig, og der opstod mistanke om bedrageri. Den pågældende instruktør blev suspenderet, og der blev indledt en undersøgelse. Nu venter en retssag, der skal vise, om i alt fem mennesker er skyldige i at have svindlet med bilag for godt 30.000 danske kroner.

Svindel i MozambiqueI oktober meddelte IBIS i Mozambique, at en partner- organisation har indkøbt en motorcykel for 39.000 kroner, som viste sig ikke at være blevet modtaget, ligesom pengene ikke er kommet til nogen forhandler, men er forsvundet. Organisationen har omgående opsagt den bogholder, der var involveret i sagen, og forventningen er, at de 39.000 kroner vil blive betalt tilbage til IBIS. Samarbejdet mellem IBIS og den pågældende organisation er omgående afsluttet, og alle øvrige projektmidler betalt tilbage.

IBIS har over årene haft en til to korruptionssager om året, hvor vi mister mellem 3.000 og 250.000 kroner. Ofte bliver pengene betalt tilbage.

der andre steder, end de var tiltænkt. På budgettet for 2013 er der for en sikkerheds skyld afsat 300.000 kroner til ”tab” – dvs. penge, som risikerer at blive stjålet eller brugt til bestikkelse. Det svarer til 1,4 promille af vores omsætning.

”Det er ikke ret meget. Vi arbejder i nogle af verdens fattigste lande, og i flere af dem er korruption meget udbredt. Derfor vil det være naivt at tro, at vi helt kan undgå svindel,” siger Peter Bro-Jørgensen.

Som regel er de realiserede tab dog langt mindre end 300.000 kroner, og overalt i organisationen bliver der gjort et stort stykke arbejde for at undgå, at det sker.

Kontrollerne er udbredte, og reaktionen falder prompte, hvis der opstår en mistanke.

”Og er der hold i mistanken, så er der kun en vej – så bliver folk fyret, eller partneraftaler opsagt. Vi har absolut nultolerance, både når det gælder vores egne ansatte og de partnerorganisationer, vi arbejder sammen med. Ofte er det faktisk små beløb, og som regel får vi pengene tilbage,” siger Peter Bro-Jørgensen, der kalder alle korruptionssager for ”møgsager”. Fordi de ødelægger planer og standser aktiviteter, og fordi de altid involverer nogle, som man havde tillid til.

Det kan være lidt spændende Det er dog ikke alle snakke om korruption, han finder ærgerlige. Tværtimod er det forebyggende arbejde og de mange diskussioner med medarbejderne i Latinamerika, Afrika og på hovedkontoret i København både spændende og relevante. På møderne diskuterer man de mange dilemmaer, som man risikerer at stå i hver eneste dag, og hjælper hinanden med at udvikle strategier for, hvordan man klarer de forskellige situationer.

For så længe de har IBIS-hat på, så er det fyringsgrund at give eller modtage bestikkelse. Undtagen hvis man er i fare eller føler sig truet.

”Vi gambler ikke med vores ansattes sikkerhed, så hvis de er i fare, er det i orden at betale det, der bliver forlangt,” siger Peter Bro-Jørgensen og tilføjer:

”Det betyder meget at diskutere disse her ting. Korrup- tion er tabu mange steder, så snakken kan være lidt svær at få i gang. Men især dem, der lever med det til hverdag, er både vrede og indignerede over det system, de lever med. Så ikke mindst, når man står i de allermest korrupte lande, bliver man bekræftet i, hvor vigtigt netop arbejdet med demokrati og antikorruption er,” siger Peter Bro-Jørgensen.

Vi gambler ikke med vores ansattes sikkerhed, så er de i fare, er det i orden at betale det, der bliver forlangt.Peter Bro-JørGenSen, ADMiniStrAtionSChef iBiS ”tema·kampen mod korruption

13


Sådan arbejder IBIS med

antikorruptioniBis har TilsluTTeT sig fN’s priNCipper

for soCial aNsvarlighed og har dermed forpligTeT sig Til: ”aT modarBejde alle

former for korrupTioN, iNklusive økoNomisk udNYTTelse og BesTikkelse.”

ntikorruption er en integreret del af både vores udviklingspolitiske arbejde og programarbejde, ligesom det har en vigtig plads i personalepolitikker og vores partnerskaber med civilsam-fundsorganisationer i de lande, vi arbejder i.

IBIS har nultolerance over for bestikkelse og korruption – en politik, der gælder alle vores aktiviteter i alle de lande, vi arbejder i. Det betyder, at alle ansættelser og partnerskaber ophører, hvis der sker misbrug af magt eller midler, og at alle aktiviteter standses ved mistanke om uregelmæssigheder. Den eneste undtagelse er, hvis mennesker er i fare. Og så skelner vi mellem vores ansattes professionelle liv og deres privatliv, sådan at de altså ikke mister deres job, hvis de i deres fritid føler sig nødsaget til at betale bestikkelse.

IBIS fik i 2009 en antikorruptionspolitik, som alle medarbejdere kommer på kursus i og efterfølgende skriver under på. Til dato er det mere end 350 mennesker, som over flere dage har forholdt sig til emnet og diskuteret de dilemmaer, som de risikerer at stå i. Senest har vi lavet en whistleblower-politik, så alle ved, hvordan de skal forholde sig, hvis de får mistanke til en kollega eller en overordnet.

Og så arbejder vi hele tiden på, at IBIS selv skal være et forbillede i forhold til gennemsigtighed og åbenhed i regnskaberne.

A

Se vores politikker på www.ibis.dk, eller scan koden

skridt i den rigtige retning

I SIERRA LEONE har IBIS hjulpet en gruppe or-ganisationer til at gennemskue og analysere statens budget for 2013. De opdagede en stor besparelse på sundhedsområdet og lagde pres på regeringen, som endte med at ændre det. I SIERRA LEONE har IBIS desuden været med til at opdage nogle multinationale virksomheders skatteunddragelse for i alt syv millioner dollars – penge, som staten nu arbejder på at få igen, så de i stedet kan bruges til udvikling. I NICARAGUA har IBIS støttet oprettelsen af et antikorruptions-center, hvor eksperter tager imod og undersøger borgeres mistanke om korruption begået af embedsmænd, politikere og private virksomheder. I GHANA har IBIS’ partnere trænet blandt andet en gruppe markedskvinder i regler og rettigheder, og umiddelbart efter fik kvinderne presset de lokale myndigheder til at bruge pengene på at renovere to markedsområder, sådan som de havde lovet. I MOZAMBIQUE har IBIS støttet etableringen af en overvågningsenhed, der på lokalt plan holder øje med, at offentlige midler til især infrastrukturprojekter ender de rigtige steder. Samtidig har IBIS været med til at organisere en række radiodebatter om korruption og magtmisbrug.

5

14


an er blevet skubbet og truet og råbt ad. Han har stået i alenlange køer i dagevis og brugt timevis i små baglokaler eller under en bagende sol ved grænseovergange. Og to gange er han endt med en pistol pegende på sig – alt sammen, fordi han nægtede at betale lidt småpenge i bestikkelse.

Saad Karim er 34 år gammel og har det seneste årti kun været hjemme i Canada på korte ophold. Hverdagen har været som nødhjælps- og udviklingsarbejder i ustabile og konfliktramte stater som Darfur i Sudan, Den Demokratiske Republik Congo, Sierra Leone og Liberia, og det er sket tusindvis af gange, at han er blevet bedt om et lille bidrag for at køre igennem en politikontrol, få et stempel i passet, komme foran i en kø eller få beskyttelse.

”I begyndelsen var det voldsomt stressende for mig, hver gang det skete – og det var tit. Men helt ærligt, så har jeg aldrig følt mig fristet til at bestikke nogen eller betale mig fra besvær. Det er en beslutning, jeg tog for mange år siden, og jeg tror faktisk, at det har gjort det nemmere, at jeg stod så stejlt på den beslutning,” siger Saad Karim.

Han var bare 23 år, da han landede som nødhjælpsarbejder i det dengang krigshærgede Sierra Leone. Der så han så meget fordærv og korruption og magtmisbrug, at han én gang for alle besluttede, at han aldrig selv ville bidrage til så sygt et system og den fattigdom og ulykke, det fører med sig.

”Jeg fordømmer ikke dem, der gør det. Slet ikke landets egne indbyggere, som ofte er nødt til det. Men korrupte systemer forhindrer udvikling, så det ville slet ikke hænge sammen, at jeg kommer som udviklingsarbejder og selv bidrager til korruptionen,” siger Saad Karim.

Og han har holdt fast i princippet, selv når det har kostet blå mærker og uendelige ventetider. Kun én gang endte han med at betale de 70 kroner, som en grænsevagt krævede.

”Det var på grænsen til Mali – en øde grænsepost i ørkenen, og jeg var helt alene. Da han til sidst rettede sin pistol mod mig og truede med at skyde, troede jeg på, at han kunne finde på det. Jeg betalte ham, og han lod mig køre.”

I dag er Saad Karim i Monrovia, hvor han i godt et halvt år har ledet IBIS’ demokratiprogram i landet. Hans opgave er blandt andet at være med til at bekæmpe korruption og skabe demokratiske og gennemsigtige beslutninger i det liberianske uddannelsessystem.

”Det er besværligt og hårdt at bekæmpe korruption, men jeg kan se, at det virker. Og det bliver nemmere og nemmere at sige nej,” slutter han.

Betalte 70 kroner for mit livsaad karim BesluTTede for maNge år sideN, aT haN aldrig ville Bidrage Til deN korrupTioN, som er hverdag i maNge af de laNde, hvor haN har BoeT og arBejdeT sideN siN pure uNgdom.

og kuN éN gaNg – da haNs liv var i fare – har haN fravegeT deT priNCip.

Malene Aadal Bo Mikkel rytter Poulsen

Ville du gøre som saad? Gå på Facebook og del dine oplevelser og holdninger til korruption. www.facebook.com/IBIS.Denmark, eller scan koden med din smartphone.

Saad Karim er 34 år og fra Canada. Han er uddannet politolog og har en tillægsuddannelse i freds- og konfliktløsning. Han har arbejdet i krigsramte områder og udviklingslande i Afrika i mere end 10 år. Siden september 2012 har han været hos IBIS som leder af demokrati-udviklingsprogrammet i Liberia.


H

du kan være med!

15


Liberia står regnskoven lige nu mange steder tæt og uberørt. Og på regerings-kontorerne ligger nogle af de mest moderne og bæredygtige love, der regulerer tømmerindustrien og tager hensyn til lokalbefolkningen, samtidig med at de sikrer en miljørigtig udnyttel-se af skoven.

Lovene kom i stand efter pres fra det internationale samfund, der til gengæld løftede sanktionerne mod liberiansk tømmer, der havde holdt gang i en blodig borgerkrig helt frem til 2003 under daværende præsi-dent Charles Taylor. Gid det var så velMen love og hensigter er en ting – og virkeligheden en ganske anden. I sensommeren 2012 udkom en rap-port, som viste, hvordan misbrug af og snyd med fæld-ningstilladelser i Liberia fører til afskovning, overgreb på befolkningen og ulovlig eksport af træ for millioner af dollars. Bag rapporten ”Signing Our Lives Away” stod blandt andet den liberianske civilsamfundsorga-nisation Save My Future Foundation (SAMFU), som er en IBIS-partner.

Robert Nyahn er programansvarlig i SAMFU, og han forklarer, at et af de helt store områder for misbrug og korruption er de fældningstilladelser, som giver private og lokalsamfund retten til at sælge træet på deres (kollektivt ejede) jord. Det var meningen, at man på den måde kunne skaffe penge til at bygge skoler, veje og lignende.

”Alligevel får nogle lokalsamfund mindre end én procent af værdien af det træ, der er på deres jord,” siger Robert Nyahn.

Det sker, fordi folk har for lidt viden om deres rettigheder og derfor ofte bliver snydt, når de forhandler med tømmerfirmaer. Det er også sket, at enkelte magtfulde personer i lokalsamfundet har lavet aftaler med firmaerne uden at spørge de andre,” siger Roberty Nyahn.

De statslige skovmyndigheder er ifølge rapporten en stor del af problemet, idet de ansatte har forfal-sket papirer og tilladelser og taget imod penge for at udstede fældningstilladelser uden lokalsamfundenes samtykke. De selvsamme myndigheder har endvidere udstedt eksporttilladelser, så tømmer, der er fældet ulovligt, har fået lov til at forlade landet.

For at stoppe tyveriet af naturressourcer og sikre, at pengene går til udvikling og uddannelse, har IBIS dannet partnerskab med SAMFU. Sammen vil vi skabe en gennemsigtig tømmerindustri, sørge for, at lokalbefolkningen kender deres rettigheder, og at de og statskassen får deres andel af indtægterne.

Grådighed ødelægger regnskoven

liBerias TømmeriNdusTri er regulereT af så suNd eN lovgivNiNg, aT TrÆeT udeN proBlemer kuNNe CerTifiCeres som BÆredYgTigT. meN sNYd og

magTmisBrug BeTYder, aT loveNe ikke er megeT vÆrd.

Mikkel rytter Poulsen

IRobert Nyahn fra SAMFU kæmper sammen med IBIS mod korruption og overgreb fra myndigheder og multinationale tømmer- og plantagevirksomheder.


16


“Jeres tavshed for en fodboldbane”

Mama Katalina giver ikke meget for den nye fodboldbane, der ifølge hende er et forsøg på at købe støtte til mineprojektet blandt beboerne i Corocoro.

17


ama Katalina er ked af det. Og hun er vred. En kobbermine truer hendes levebrød, og selv om hun har ret til at blive spurgt – og sige nej – inden nogen åbner miner på hendes jord, er hun aldrig blevet bedt om hendes mening. Ikke hun og ingen af hendes

slægtninge eller naboer, som nu bor side om side med en stor og forurenende mine.

”Der var ikke nogen proces omkring forudgående sam-tykke. Som oprindelige folk har vi ret til det, men de vedtog det uden at inddrage os på nogen måde,” siger Mama Katalina Molina Condor.

Hun er tidligere autoritet for de oprindelige folk i Paka-jaqiterritoriet, og IBIS møder hende under indvielsen af et nyt regeringsbetalt fodboldstadion i byen.

”Evo Morales prøver at købe os med denne her fod-boldbane. Men et par kvadratmeter kunstigt græs giver vi ikke meget for. Vi vil hellere leve i et rent miljø og ikke ved siden af en mine, der gør os og vores dyr syge og vores råvarer uspiselige.”

Rettigheder erstattet af chikaneBolivias præsident Evo Morales’ regering gav i august 2009 det sydkoreanske firma KORES tilladelse til, i samarbejde med det statslige bolivianske mineselskab COMIBOL, at udvide kobberminen i Corocoro. I området lever aymara-indianere i territoriet kaldet Jach’a Suyu Pakajaqi.

Ifølge både international ret, ratificeret af Bolivia, og Bolivias nye grundlov fra januar 2009 har oprindelige folk ret til, at staten sikrer et frit, forudgående og informeret samtykke, når der gennemføres projekter, der påvirker de oprindelige folk.

Men det skete ikke. I stedet blev de oprindelige folk chikaneret. Ifølge en undersøgelse foretaget af CEJIS, der arbejder med juridiske spørgsmål, misinformerede mineselskabet og Ministeriet for Minedrift bevidst, og

spekulerede endda i, hvordan man kunne undgå at høre og inddrage de oprindelige folk, der bor i området. Lederne af de oprindelige folks organisation blev udsat for en regulær heksejagt i form af vold og trusler.

”Desuden er der stærke indicier for, at de penge, der blev afsat til at bygge en dam til at inddæmme den giftige affald fra kobberudvindingen, er røget i de forkerte lommer. Den membran, der skulle beskytte undergrunden, holdt kun i fire måneder, inden den kollapsede,” siger Adriana Soto, der er ansvarlig for programmet for social overvågning af udvindingsindustri hos IBIS’ samarbejdspartner CEADESC.

Det endte i en miljøkatastrofe, og ifølge Adriana Soto er hele projektet præget af en fatal mangel på transparens. ”Hverken KORES eller COMIBOL har foretaget de lov-pligtige miljøvurderinger, og de har ikke fremlagt de reelle budgetter,” beretter Adriana Soto.

Øjnene på pengeneEugenio Mullucundo Cadena er koordinator for arbejdet med oprindelige folk i den bolivianske ombudsmands-institution. Han bekræfter, at der i hele Bolivia mangler transparens i beslutningsprocesserne, og at der er enorme problemer med at respektere især oprindelige folks rettigheder.

”Problemet er, at der ikke er nogen til at holde regerin-gen ansvarlig for de love, de selv har lavet. Samtidig har de en stærk interesse i at udbygge udvindingen af natur-ressourcer overalt i landet – også selv om det går ud over miljøet og de oprindelige folk,” siger Eugenio Mullucundo.

Stefan Gamillscheg

MaYmaraiNdiaNere fra pakajaqiTerriTorieT i deT BoliviaNske højlaNd har BeBoeT områdeT,

så lÆNge NogeN kaN huske. Nu Truer eT koreaNsk-BoliviaNsk miNeprojekT områdeTs miljø og de opriNdelige folk, der på Trods af gruNdlovssikreT reT Til forudgåeNde

samTYkke aldrig er BleveT hørT.

Det gør IBISMed din hjælp arbejder IBIS for at sikre det frie, forudgå-ende og informerede samtykke ved at støtte de oprindelige folk i deres krav og uddanne og oplyse deres ledere. Samtidig arbejder IBIS på det politiske plan, lige nu for eksempel for at få retten skrevet tydeligt ind i den nye minelov, der er under udarbejdelse.

18


Kampen koster dyrt15 lokale orgaNisaTioNer i deT Nordlige mozamBique er gåeT iNd i kampeN mod

korrupTioN. deres arBejde har hafT sTore persoNlige koNsekveNser for flere af medlemmerNe, meN de giver ikke op.

il da Cruz er folkeskolelærer i Alto Molocue, et distrikt i det nordlige Mozambique. I februar blev han, efter at skoleåret var gået i gang, uden varsel og uden begrundelse overflyttet fra den skole, han arbej-dede på i Alto Molocue by, til en skole i et af distriktets yderområder, 90 kilometer fra sit hjem, sin hustru

og deres to små børn. Gil da Cruz ser sin forflyttelse som en reaktion på

hans aktive rolle i ”Progresso”, der overvåger de lokale myndigheders forvaltning af uddannelsesbudgetterne og derigennem kæmper imod korruption og nepotisme i Alto Molocues uddannelsessektor.

Afsløret manipulation og misbrugGil da Cruz har blandt andet været med til at afsløre, at distriktsadministratoren brugte godt 20.000 kroner af de offentlige uddannelsesmidler på en videregående uddan-nelse til sin privatsekretær. Desuden viste det sig også, at han havde overtrådt reglerne, da der skulle købes varer til distriktets skoler.

“Han har påvirket alle beslutninger, og skolerådene er slet ikke blevet hørt, som de skulle. Resultatet er, at alle le-verandørerne er valgt på grund af deres personlige relation til administratoren,” siger Gil da Cruz.

Det fik medlemmerne af de 15 lokale organisationer til at klage – først til administratoren selv og senere til provin-sens guvernør.

Celeste Ameliba og Luise Jarl Gil Mahara


G

Gil da Cruz savner sin kone og sine to små børn, som han med et slag er blevet fjernet fra. Som straf for sin kamp mod de lokale myndigheders korruption er han blevet flyttet fra den skole han arbejdede på og til en skole en dagsrejse væk fra familien.

19


ProgressoI Alto Molocue, et distrikt i det nordlige Mozam-bique, har IBIS i samarbejde med en mozambiquisk organisation (CESC) trænet medlemmerne i 15 lokale civilsamfundsorganisationer i at kontrollere distriktets skolebudgetter. De 15 organisationer tog på baggrund af træningen initiativ til at danne netværket “Progresso”.

IBIS’ projekt har fungeret som en løftestangBåde det at kunne overvåge, hvordan pengene bliver brugt, og at protestere mod urimeligheder, tilskri-ver Gil da Cruz den træning, han har fået af IBIS. Ifølge Norberto Rodrigues, et andet aktivt medlem af ”Progresso”, som tidligere frygtede repressalier for at udtrykke sine holdninger, har IBIS’ træning været afgørende for, at medlemmerne nu øver indflydelse på de lokale myndigheders forvaltning af de offent-lige midler.

Repressalierne er dog ikke udeblevet. Medlem-merne er blevet latterliggjort, og deres troværdighed forsøgt undermineret. Og ikke mindst er i alt fem lærere blevet tvangsflyttet til afsidesliggende skoler i distriktet. Værst er det gået ud over Armando Marques Muzeia, en ældre gymnasielærer, som netop havde overtaget stillingen som pædagogisk direktør på gymnasiet i Alto Molocue. Nu er han sendt mere end 300 kilometer væk til en administra-tiv stilling i Morrombala tæt på grænsen til Malawi.

“Men vi giver ikke op. Vi er på rette spor, og vi er fast besluttede på at udøve vores ytringsfrihed for at opnå forandringer. Vi ser det, der er sket, som en udfordring, og vores ledere bliver nødt til at lære at leve med et velinformeret samfund,” siger Norberto Rodrigues.

Gil da Cruz og de andre tvangsflyttede lærere har nu skrevet en ny klage til provinsens guvernør, men de har stadig intet svar fået, så indtil videre må han blive i Phitxa - en dagsrejse fra familien.

Er alle ligeglade?

eller kender du en, der vil finde emnet interessant?

Så send ham eller hende et gratis nummer af dette blad.

Send fokus + adresse i en sms til 1220

f.eks.: fokus ibisvej 23 5000 odense

Så sender vi et nummer af iBiS fokus til den adresse,

du skriver i sms’en. Det koster almindelig sms-takst.

du kan være med!

20

Hele Verden i Skole

23. maj blev IBIS’ årlige aktionsdag afholdt på Christiansborg Slots-plads. Slotspladsen er sjældent set så levende og farverig, som da mere end 600 børn hev papdukker frem og dansede en dans for stats-minister Helle Thorning Schmidt (S).

Hun lovede til gengæld at gøre sit til, at papdukkerne kan blive til rigtige lærere i verdens fattigste lande.

Den overraskede statsminister var knap nok kommet op ad trap-

pen, før toner fra Shaka Loveless’ hit ”Ikke mere tid tilbage” flød ud over pladsen, hvor alle børn stem-mede i med en dans, som de havde øvet hjemmefra

Netop budskabet om, at der ikke er meget tid tilbage, hvis 2015-målene skal nås, og alle børn i verden skal i skole, er grunden til, at IBIS og organisationer over hele verden holder aktionsdag.

Forkvinde Mette Müller kiggede statsministeren i øjnene og opfordrede hende til at udnytte

sin position og gå forrest i kampen for retten til kvalitetsuddannelse.Dukkerne dansede fortsat rundt, da statsministeren takkede børnene for dansen og for at tænke på andre børn.

”Det er så flot, at I har taget stilling, og jeg er så enig med jer. Jeg tror, at dukkerne en dag kan blive til rigtige lærere.”

Læs mere og se billeder fra aktionsdagen på www.ibis.dk

Camilla Maybom Lotte Ærsøe

En lærer af pap

21

Hele Verden i Skole

Stefan Gamillscheg

Globalt uddannelses-

perspektiv – også i Bolivia!

Eksperiment! Eksperiment! Lyder det taktfast i skolegården, da unge lærerstuderende har skruet helt op for charmen, iklædt sig forskerkitler og udfører fysikeksperimenter med ild, røg og damp for en gruppe godt underholdte grundskoleelever.

Vi er på lærerseminariet “Tecnológico Humaní-stico El Alto” i La Paz’ fattige tvillingeby El Alto, lige langt nok uden for centrum til, at rundkørslen må lægge græsningsareal til en flok lamaer.

I anledning af den verdensomspændende kampagne Global Campaign for Education, der i år har sloganet ”Alle børn har brug for en lærer”, har lærerseminariet inviteret eleverne fra de nærliggende skoler til at komme forbi. Dagen byder på læring, sjov og lækkerier, efterfulgt af demonstration med taler og masser af flotte bannere.

Ud over arrangementet på lærerseminariet er der i den uge, kampagnen varer, aktiviteter i alle dele af Bolivia, herunder kulturelle arrangementer med traditionelle danse, diskussionsgrupper, og i medier-ne er der livsfortællinger og radiospots.

Kathrine Dalsgaard

22

Hvad laver Yasunígruppen? Michael: Vi forsøger at knytte hand-ling til holdning gennem sociale medier, aktioner og foredrag. Med ansigterne, der er visuelle under-skifter, appellerer vi til den danske regering om at støtte Yasuní-initia-tivet med penge fra klimapuljen, så Ecuadors regering lader regnskovens olie ligge i undergrunden. Hvordan er det at være frivillig? Laura: Det er fedt, fordi vi bliver tildelt et stort ansvar. Det er en kam-pagne med mange aspekter, og som

frivillig får jeg lov til at fordybe mig i mit interessefelt, samtidig med at jeg indgår i et dynamisk team, hvor alle bakker hinanden op. Hvad er det særlige ved kampagnen? Michael: Ansigterne markerer en ny form for frivillighed, hvor alle kan bidrage og føle ejerskab, når de sætter deres billede på siden og deler det på de sociale medier. Medde sociale medier kan vi samtidig blogge og broadcaste live fra vores events, så budskabet når ud til flere mennesker.

Hvad er det bedste, du har været med til? Laura: Det var vildt at overrække de 669 ansigter til klimaministeren og mærke gejsten blandt de andre frivillige. Det var helt fantastisk, da ministeren tog masken på, for det gav håb om, at Danmark tilslutter sig Yasuní-initiativet. Hvad er næste skridt for Yasuní? Michael: Over sommeren vil vi deltage i en række festivaler, og vi vil øge maskeaktivismen frem mod klimatopmødet COP19 i Polen, som vi besøger til november.

Frivillige ansigter for regnskoveniNdimellem kaN maN mÆrke lidT af amazoNas i deT køBeNhavNske gadeBillede,

hvis maN alTså er heldig aT spoTTe Nogle af de maskeklÆdTe akTivisTer fra iBis’ YasuNígruppe. her kaN du møde To af dem: iBis’ frivilligkoordiNaTor

miChael gaardsøe og ruC-sTudereNde laura Nørlev NYBY.

Frivillig i IBIS

Bliv YasuníYasunígruppen samler ansigter på jegeryasuni.dk og via et fotototem, der allerede har gæstet Arbejdermuseet, Dome of Visions, Tag del, Earth Day, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Latinamerikansk filmfestival i Aarhus og Copenhagen Carnival. Vil du være med til at forsvare Ecuadors regnskov og dens folk? Så skriv til [email protected], eller vis dit ansigt på www.jegeryasuni.dk.

Bliv skattejægerFind Skatten arbejder med skat og skævheder. Hvert år forsvinder op mod 1.000 milliarder dollars ud af udviklingslandene. Pengene forsvinder som følge af multinationale selskabers skatteunddragelse. Hvis den illegale kapitalflugt stoppes, kan pengene i stedet skabe udvikling i ulandene. Vil du være med? Læs mere www.robinhoodskat.dk eller skriv til Lærke på [email protected].

Bliv LatinoLatinoFilm planlægger filmaftener i Aarhus og København, hvor oplæg og dokumentarer fra det latinamerikanske er på programmet. Du kan være med. Læs mere på fb.com/ibislatinofilm, eller skriv til Lærke på [email protected]. Læs mere om vores frivilliggrupper i Aarhus, Aalborg og København på ibis.dk/bliv_frivillig.

du kan være med!

Leder

10. juni Fyraftensmøde om korruption. kl. 16-18 på Vesterbrogade 2B, 1. sal/terrassen

10. juni Vinderne i Hele Verden i Skole lotteriet offentliggøres. Husk at tjekke på heleverdeniskole.dk om du har vundet.

13. juni Chill med madskolen. Boliviansk musik og smagsprøver. kl. 7-18 på Vesterbrogade 2B, 1. sal. 150 kr. og gratis for Madskolens Venner.

7. september Generalforsamling i IBIS kl. 13-18. Frøbel Seminarium, Grundtvigsvej 11, Frederiksberg. Tilmelding [email protected] Se flere arrangementer på www.ibis.dk/arrangementer

voxpop fra virkeligheden

23

Hvad arbejder din organisation med?INSFOP er en uddannel-sesinstitution (Instituto de Formación Permanente), som i mere end 30 år har hjulpet og støttet børn og unge samt oprindelige folk i Nicaraguas mest sårbare og udsatte områder. Vi har afdelinger i Estelí, Nueva Segovia og Madriz og har 42 ansatte.

Hvor hørte du første gang om IBIS?Jeg mødte IBIS første gang i slutningen af 1980’erne, for-di vi arbejdede med vores projekter i samme område i Nicaragua. Den måde, hvorpå IBIS arbejder lokalt i landet med især kapaci-tetsopbygning og strategisk planlægning, inspirerede

mig og mine kolleger og gav os lyst til at lære mere om IBIS. I begyndelsen af 1990’erne samarbej-dede vi så om at åbne en forsoningshøjskole for de stridende parter fra den nicaraguanske borgerkrig.

Hvorfor arbejder INSFOP sammen med IBIS?Fordi vi kan lære af IBIS, fordi vi tror på jeres vision og mission, og fordi I har mange kernesager, som matcher vores organisation. Derudover tror vi ligesom IBIS på, at det bedste, vi kan gøre for at bidrage til udvikling og kapacitetsop-bygning af et lokalsamfund, er at give marginalise-rede og udsatte grupper muligheden for selv at lave om på deres liv. Derfor er vores motto: ”Vi investerer

i uddannelse for at opnå udvikling.” I dag er IBIS stadig en vigtig partner i forbindelse med at uddanne lokalbefolkninger i deres rettigheder. Hvilken forskel har I gjort?Vi har rykket ved mange ting, og overordnet kan vi se, at vi har formået at bidrage til lokal udvikling og til at reducere fattigdom. Ved at samarbejde med vores partnere har vi formået at give lokalbefolkningerne mere indflydelse og skabe udvikling i disse samfund. Masser af sparring med vores partnerorganisationer har gjort os stærkere, og vi har etableret rigtig gode forhold til myndighederne - ikke mindst en række borgmestre i Nicaragua.

Hvad drømmer du om, I har opnået om 10 år?Vi har en stor drøm om at nå ud til hele Nicaragua med vores projekter. Dette kan lykkes, hvis vi lever efter vores vision om altid at have proaktive medarbejdere, som er åbne for at blive bedre.

Hvis du kunne ændre én ting i Nicaragua, hvad skulle det være?Det, jeg allerhelst ville ændre på, er den uretfærdi-ge fordeling af rigdomme i vores land. I forlængelse af det kommer korruptionen. Uden den ville vi have et meget mere harmonisk samfund, hvor alle ville have noget at skulle have sagt.

Det meste af IBIS’ arbejde rundt omkring i verden foregår gennem et tæt samarbejde med lokale organisationer, som ofte omtales som partnere eller partnerorganisationer. Her på siden giver vi plads til, at de kommer til orde og fortæller mere om, hvordan de ser på samarbejdet og IBIS udefra.

Kom og vær med20132014

Camilla Maybom inSfoP

Josefa Ruiz, direktør for INSFOP i nicaragua

Læs mere om INSFOP på www.insfop.org

hvad har ført dig til iBiS? Jeg tilhører selv et oprindeligt folk - stam-men “Quiché”. Dét er min motivation og mit incitament til at gøre mig umage hver dag: at få lov til at bidrage som indiansk kvinde og som en del af iBiS til arbejdet med de oprindelige folk. Det er en mulighed for at vise, at indianske kvinder kan gøre op med eksklusionen, hvis vi anstrenger os og tager imod de muligheder, vi bliver præsenteret for her i livet.

hvad er det bedste ved dit arbejde?At det giver mig mulighed for at være sammen med og lære af samarbejdsparter og kollegaer. Livet er en konstant læringsproces, og jeg har allerede lært meget af min tid i iBiS. Desuden holder jeg af følelsen af at være til nytte og blive udfordret til at give det bedste af mig selv.

hvad er det sværeste ved dit arbejde?Det er, at vi ikke kan alt det, vi gerne ville. Behovet for at skabe bedre regeringsførelse i Guatemala er stort, ikke mindst under den

nuværende regering (militær-højreregering), men vi har begrænsede ressourcer. Desuden synes jeg, det er meget svært at samle alle de oprindelige folk om én fælles sag. tiden vil vise, om det kan lade sig gøre.

hvad holder dig vågen om natten?Viden om, at jeg gjorde noget halvt, fordi jeg ikke havde tid til at gøre det ordentligt. Den anden ting er af mere personlig karakter. Det er, når jeg oplever uretfærdighed og ulighed.

hvad får dig ud af sengen om morgenen? Jeg må indrømme, at der er morgener, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå op! Men bevidstheden om, at der er et stykke arbejde, der venter på at blive udført, og et ansvar, der hviler på mig, gør, at jeg kommer op og af sted.

hvad ville du gerne ændre i Guatemala?Den ulige fordeling af ressourcerne. i dette land, der er så rigt, er fattigdom en uret-færdighed.

Mig og IBISTRYKSAG NR. 541- 6

18

Husk at vi kun kan udføre vores arbejde i samarbejde med dig og andre, der bakker op om IBIS. Du må derfor meget gerne dele bladet her med venner og familie eller gå ind og “like” vores Facebook side på facebook.com/IBIS.Denmark. Tusind tak.

du kan være med!

Navn: MArtA LetiCiA GArCiA AJUCUM Alder: 41 år Familie: Hvis du spørger, om jeg har mand og børn, så er svaret nej. Bopæl: I ugens løb bor jeg i Guatemala City, og i weekenden tager jeg hjem til min landsby Totonicapan, hvor jeg håber at ende mine dage. Baggrund: Hjemkundskabslærer, socialarbejder, og så har jeg læst socialantropologi. Stilling: Ansvarlig for IBIS’ governanceprogram i Guatemala

Foto

: Cla

udia

Puj

ol R

osen

lund

Documents

IBIS Fokus 136