Idraets- Fritids og Folkepolitik

SILKEBORG KOMMUNEIdræts-, FrItIds- og

FolkeoplysnIngspolItIk

Foto: Morten Clausen2 | Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

Foto: Morten Clausen Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 | 3

IndholdForord ................................................................................... 4

Mission for idræts- og fritidspolitikken ............................ 6

Vision for idræts- og fritidspolitikken ............................... 6

Indsatsområder ................................................................... 7

Frivillige ledere .................................................................... 8

Fysiske rammer inde og ude ............................................ 10

De selvorganiserede motionister .................................... 12

Breddeidrætten ................................................................. 14

Elite- og talentarbejde i idrætten .................................... 17

Særlige målgrupper i idræts- og fritidslivet ................... 18

Uniformerede børne- og ungdomskorps ................................................. 20

Folkeoplysende voksenundervisning .............................. 22

Folkeoplysningspolitik ...................................................... 24

Folkeoplysningspolitik ...................................................... 26

Idræts- og Fritidspolitikken er gældende fra 2012. Der udarbejdes årligt handleplan for politikken.

ForordIdræts- og fritidspolitikkens tilblivelse bygger på tematiserede åbne dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd, Idrætsrådet og Aftenskolernes Samvirke.

Formålet er at fremme borgernes livskvalitet ved at sikre gode rammer for idræts- og fritidslivet og dermed skabe grobund for udvikling og et mangfoldigt idræts- og fritidsliv med muligheder for attraktive og unikke oplevelser.

Der skal ske udvikling af anlæg, idrætsfaciliteter, lejrpladser, mødelokaler, parker og grønne områder m.m. , som stilles til rådighed for borgernes selvstændige udfoldelse, sociale samvær, foreningsarbejde og aktiviteter på alle niveauer. I kommende kommuneplaner sikres det, at der ved planlægning af nye by- og

4 | Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

boligområder indtænkes muligheder for etablering af idræts- og fritidsfaciliteter.

Faciliteterne skal være fleksible, således at såvel foreningsorganiserede som selvorganiserede kan udvikle nye idrætsformer og aktivitetstilbud.

Breddeidrætten spiller en væsentlig rolle for befolkningens sundhed. Derfor prioriteres de udfordringer breddeidrætten står overfor, nemlig at fastholde og øge befolkningens høje deltagelse i idræt og motion, ligesom at få socialt udsatte og idrætssvage grupper til i øget omfang at deltage i idrætsaktiviteter.

Silkeborg Kommune ønsker at styrke mulighederne for elite- og talentarbejdet i alle dele af idrætslivet, så vi herigennem kan fremme vores selvbevidsthed og skabe referencerammer.

Den stærkeste ressource til opfyldelsen af formålet for idræts- og fritidspolitikken er uden tvivl det store antal af frivillige, som i deres daglige virke skaber de mange aktivitetstilbud rundt omkring i kommunen og som også har medvirket meget aktivt og engageret i tilblivelsen af politikken.

Virkeliggørelsen af idræts- og fritidspolitikken baseres på dialog med organisationer, foreninger og lokale interessenter.

Idræts- og fritidspolitikken er basis for udarbejdelse af konkrete årlige handleplaner. Handleplanerne skal følge kommunens budgetproces så tiltag med økonomiske konsekvenser kan indarbejdes i budgettet.

Undervejs i processen vedtog Folketinget en ny lov om folkeoplysning, hvoraf fremgår, at kommunerne skulle udarbejde en lokal folkeoplysningspolitik. I dialog med paraplyorganisationerne besluttede vi at inddrage denne i indholdet for den samlede idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik.

Kultur- og Fritidsudvalget glæder sig til samarbejdet om gennemførelse af idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitikken.

Steen VindumFormand

Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 | 5

Mission for idræts- og fritidspolitikken

Silkeborg Kommunes mission med idræts- og fritidspolitikken er at fremme borgernes livskvalitet ved at sikre gode rammer for idræts- og fritidslivet.

Livskvalitet dækker over meget. Når vi i idræts- og fritidspolitikken taler om livskvalitet, dækker det over, at idræts- og fritidslivet både skal være med til at skabe sociale fællesskaber, individuel samt kollektiv dygtiggørelse og sundere borgere.

Vision for idræts- og fritidspolitikken

Silkeborg Kommunes vision med idræts- og fritidspolitikken er et mangfoldigt idræts- og fritidsliv med attraktive og unikke muligheder for oplevelser.

Vi har allerede et stærkt idræts- og fritidsliv i Silkeborg Kommune, og håber med politikken at styrke dette liv yderligere og støtte op om både nye og flere aktiviteter, som kan møde borgernes stadigt større ønsker til en aktiv fritid.


IndsatsområderI idræts- og fritidspolitikken arbejder vi med 8 indsatsområder, som tilsammen udgør Silkeborg Kommunes arbejde med idræt og fritid:

1. Frivillige ledere

2. Fysiske rammer inde og ude

3. De uorganiserede motionister

4. Breddeidrætten

5. Elite og talentarbejdet i idrætten

6. Særlige målgrupper i idræts- og fritidslivet

7. Uniformerede børne- og ungdomskorps

8. Folkeoplysende voksenundervisning

Hvert indsatsområde har hvert sit afsnit i politikken. Alle afsnit er inddelt i tre dele; Vi Vil, Vi Ved og Vi Gør.

”Vi Vil” formulerer Silkeborg Kommunes vision for indsatsområdet.

”Vi Ved” præsenterer den viden, som vi fra kommunens side bygger indsatsen på området på.

”Vi Gør” beskriver de felter, hvor Silkeborg Kommune vil sætte handling bag visionen for området.

Politikken suppleres af en handleplan, som detaljeret for hvert indsatsområde beskriver Silkeborg Kommunes handlinger de kommende år på idræts- og fritidsområdet.


Frivillige ledereVi VilSilkeborg Kommune vil gøre det nemt at være frivillig, inspirere til uddannelse og fremme netværk på tværs af idræts- og fritidslivet.

Vi VedFlere danskere bruger tid på frivilligt arbejde i forhold til tidligere, og undersøgelser peger på, at mange ikke-frivillige ville være villige til at lave frivilligt arbejde, hvis de blev spurgt.

Andre undersøgelser viser, at foreningslivet i Danmark peger på rekrutteringen af frivillige ledere, trænere og instruktører som foreningslivets største udfordring.

De to forhold synes at være et paradoks. Der har aldrig været så mange frivillige; alligevel efterspørger foreningslivet flere.

Dette tilsyneladende paradoks kan have flere forklaringer. En forklaring er, at selvom flere bruger tid på frivilligt arbejde, er der samtidig færre af de frivillige, som bruger meget tid på frivilligt arbejde. En anden forklaring er, at motiverne til at være frivillig i højere grad er flyttet tæt på individet. Vi er især frivillige for vores børns hold, vores eget hold eller vores helt egen skyld, og ikke i så høj grad for foreningens eller for samfundets skyld.

Samlet gør dette, at det især er vanskeligt at rekruttere til de ledende poster og opgaver, som traditionelt har været meget tidskrævende og forbundet med stor grad af bureaukratisk arbejde.


Vi Gør• SilkeborgKommuneletterdebureaukratiskekravtilidræts-ogfritidslivet

• Silkeborg Kommune medvirker til anskaffelse og drift af fælles elektronisk administrationssystem for idræts- og fritidslivet

• Silkeborg Kommune bidrager til skabelse af lederuddannelser på tværs af idræts- og fritidslivet

• SilkeborgKommunesikrerkommunalstøttetiluddannelseaffrivillige

• Silkeborg Kommune katalyserer partnerskaber på tværs af erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og idræts- og fritidsliv


Fysiske rammer inde og udeVi VilSilkeborg Kommune vil have moderne fysiske rammer med åbenhed, fleksibilitet og størst mulig udnyttelse, som inspirerer alle til et aktivt idræts- og fritidsliv.

Vi VedForskningen viser en ret klar sammenhæng mellem tilstedeværelse af fysiske rammer til idræts- og fritidsformål og graden af aktivitet: Jo flere faciliteter, der er til stede, jo flere foreninger og frivillige er der, og jo mere aktivitet. Det er samtidig dokumenteret, at de fysiske rammers geografiske nærhed er afgørende for borgernes aktive deltagelse. Det gælder alle typer af fysiske rammer inde og ude, f.eks. idrætshaller og -sale, udendørs baner, parker og søbade. Dette forhold gælder i særlig grad for børns og ældres deltagelse.

De senere årtier har der tilmed været en stigning i borgernes deltagelse i fritidslivet, og det i særlig grad i idrætten. Megen af denne vækst kommer fra den kvindelige og ældre del af befolkningen og er fulgt op af andre ønsker til de fysiske rammers udformning i retning af mere fleksible og i mange tilfælde mindre rum end de traditionelle idrætshaller.

Disse tendenser skaber alle øget pres på kommunen for nye, moderne og fleksible fysiske rammer for idræts- og fritidslivets aktiviteter inde og ude.

Heldigvis giver andre tendenser øgede muligheder for at tænke nyt. En tendens er, at flere og flere borgere gerne vil betjene sig selv i forhold til de fysiske rammer, uafhængigt af nøglepersoner, som låser op og i. En anden tendens er, at flere og flere borgere gerne betaler for brugen af faciliteter på egen hånd, hvilket giver muligheder for øgede indtægter fra brugerne.


Vi Gør• Silkeborg Kommune synliggør principper for modernisering og nybyggeri af

idræts- og fritidsfaciliteter inde og ude

• Silkeborg Kommune sikrer en tilfredsstillende vedligeholdelsesstandard i alle kommunale idræts- og fritidsfaciliteter

• Silkeborg Kommune øger kendskabet til udnyttelsesgraden af alle kommunale idræts- og fritidsfaciliteter


de selvorganiserede motionisterVi VilSilkeborg Kommune vil fremme de selvorganiserede motionisters adgang til faciliteter og anlæg, øge mulighederne for fleksibel deltagelse i idrætsaktiviteter i foreningerne og sikre øget information om aktivitetsmuligheder i naturen.

Vi VedI løbet af meget få årtier er idrætsbilledet i Danmark ændret væsentligt.

Tidligere var foreningsidrættens aktiviteter klart dominerende i danskernes idrætsdeltagelse. Sådan er det stadig hos børnene. Hos de voksne derimod dyrker mere end halvdelen idræt på egen hånd, udenfor foreningslivet. Udover fitnessbølgen, som særligt ruller i private motionscentre, sker denne øgede idrætsaktivitet hos de voksne i udendørs aktiviteter som løb, cykling og kajaksejlads.

Undersøgelser viser, at faktorer som attraktive elektroniske motionssites, geografisk nærhed til udendørs aktivitetsmuligheder og mulighed for adgang til faciliteter og anlæg fremmer de selvorganiseredes aktivitetsniveau.

Samtidig kan imødekommenhed fra foreningslivet overfor denne nye målgruppe betyde et stort potentiale for flere foreningsaktive.


Vi Gør• Silkeborg Kommune åbner kommunens idræts- og fritidsfaciliteter

for større udnyttelse for borgere udenfor foreningslivet og gør dem mere attraktive

• Silkeborg Kommune giver idrætsforeningerne muligheder for at administrere fleksibel deltagelse i aktiviteter for ikke-medlemmer

• Silkeborg Kommune skaber i højere grad fysisk og elektronisk synlighed af udendørs muligheder for idræts- og fritidsaktiviteter

• Silkeborg Kommune skaber bedre sammenhæng mellem stiforløb, parker/søbade og lignende anlæg og aktivitetssteder i naturen


BreddeidrættenVi VilSilkeborg Kommune vil aktivt bidrage til fastholdelse af nuværende medlemmer og fortsat tilgang af nye medlemmer til breddeidrættens foreninger.

Vi VedBreddeidrætten bidrager på flere områder til samfundsudviklingen:

- Breddeidrætten skaber fællesskaber, som i mange områder af kommunen udgør et af de vigtigste elementer i den lokale sammenhængskraft.

- Breddeidrætten bidrager med sin demokratiske organisation til udviklingen af et aktivt og lokalt medborgerskab i kommunen, som smitter af i forhold til det aktive medborgerskab som helhed.

- Breddeidrætten udbyder lokale tilbud, som giver borgerne muligheder for øget sundhed og livskvalitet.

Silkeborg Kommunes foreninger inden for breddeidrætten har de senere år oplevet en markant medlemsfremgang. Dette er en generel tendens på landsplan, som idrætsforskere spår, vil fortsætte i årene fremover, hvis kommuner, breddeidrættens foreninger og aktive borgere samarbejder.


Vi Gør• Silkeborg Kommune medvirker til, at breddeidrættens foreninger giver tilbud

til børn og unge til opfyldelse af Sundhedsstyrelsens anbefaling om 7 timers fysisk aktivitet om ugen

• Silkeborg Kommune medvirker til at fremme, at det voksende antal idrætsaktive bliver medlemmer af breddeidrættens foreninger

• Silkeborg Kommune støtter aktivt op om skabelsen af ugentlige foreningsaktiviteter for seniorer i hele kommunen

• Silkeborg Kommune støtter aktivt op om samarbejdet mellem breddeidrættens foreninger og aktive borgere om udvikling af nye aktivitetstilbud for alle aldersgrupper



elite- og talentarbejde i idrættenVi VilSilkeborg Kommune vil aktivt bidrage til klare rammer for talentudvikling og eliteidræt, som gennem oplevelser for udøvere og tilskuere styrker den lokale selvbevidsthed indadtil og bidrager til et positivt billede af kommunen udadtil.

Vi VedDer er stadigt stigende krav til eliteidræt og talentudvikling i form af krav til trænings-mængde, uddannelse af trænere, forskning, udstyrsudvikling og rejseaktivitet. Den professionelle eliteidræt og de foreninger, der satser på elite- og talentudvikling, får stadigt sværere ved økonomisk at honorere de finansielle investeringer, som de vok-sende krav giver.

Eliteidræt og talentudvikling bidrager samtidig til kommunen ved at øge den lokale selvbevidsthed, give en fælles referenceramme og gøre Silkeborg Kommune kendt i omverdenen. Dette sker især gennem de oplevelser som eliteidrætten giver udøvere såvel som tilskuere.

Vi Gør• Silkeborg Kommune synliggør principper for kommunens prioritering af talent-,

elite- og professionel idræt

• Silkeborg Kommune giver gennem kommunens fysiske planlægning muligheder for at samle elite- og talentfaciliteter og derved skabe synergieffekter imellem de forskellige idrætter

• Silkeborg Kommune sikrer en fælles indgang til kommunens administration for foreninger med elite- og talentarbejde


særlige målgrupper i idræts- og fritidslivetVi VilSilkeborg Kommune vil bidrage aktivt til skabelse af et stadigt mere rummeligt idræts- og fritidsliv.

Vi VedDer er potentiale i øget medspil fra idræts- og fritidslivet i forhold til at løse kommunale opgaver bedre og billigere. Det gælder ikke mindst, hvis det i højere grad kan lykkes at åbne idræts- og fritidslivets aktiviteter op for målgrupper, som af den ene eller anden grund ikke i forvejen er en aktiv del af aktiviteterne. Det kan f.eks. være borgere med risiko for at udvikle livsstilssygdomme, udsatte børn og unge, voksne udenfor arbejdsmarkedet eller borgere med anden etnisk baggrund end dansk.

Idræts- og fritidslivets aktører viser interesse i at være samarbejdspartnere for kommunen på området, men udtrykker samtidig et behov for kompetenceudvikling, klar rollefordeling og forventningsafstemning. Samtidig kræver en øget indsats på området bedre kommunikation og handling på tværs af kommunale sektorer som f.eks. kultur og fritid, sundhed, skoler og institutioner samt det sociale område.


Vi Gør• Silkeborg Kommune skaber via

kursusforløb og mentorforløb større beredskab i idræts- og fritidslivet til modtagelse af særlige målgrupper

• Silkeborg Kommune skaber via informationsmøder øget kendskab til idræts- og fritidslivet blandt netværk og ressourcepersoner for særlige målgrupper

• Silkeborg Kommune sikrer idræts- og fritidslivet adgang til pædagogfaglig vejledning i Silkeborg Kommune

• Silkeborg Kommune skaber øgede muligheder for kommunal støtte til kontingent, udstyr mm. til særlige målgrupper med henblik på hjælp til selvhjælp


Uniformerede børne- og ungdomskorpsVi VilSilkeborg Kommune vil være en aktiv sparringspartner for de uniformerede børne- og ungdomskorps.

Vi VedDe uniformerede korps oplever efter en længere årrække med medlemstilbagegang nu positive tendenser i deres medlemsstal. Samtidig viser de uniformerede børne- og ungdomskorps stigende interesse for at tænke og handle på tværs af de forskellige korps.

Silkeborg Kommunes natur giver stort potentiale for udvikling af de uniformerede børne- og ungdomskorps udeaktiviteter, og de lokale børne- og ungdomskorps ser Silkeborg Kommune som et naturligt samlingspunkt for danske uniformerede korps’ aktiviteter.

Vi Gør• Silkeborg Kommune medvirker til udvikling af større

tværkorpsligt samarbejde i regi af Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd

• Silkeborg Kommune rådgiver børne- og ungdomskorpsene i bestræbelser på at tiltrække landsdækkende arrangementer

Foto: Frederik Andreas Jørgensen20 | Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012


Folkeoplysende voksenundervisningVi VilSilkeborg Kommune vil sikre et varieret tilbud om folkeoplysende voksenundervisning.

Vi VedUddannelse og viden bliver igen og igen fremhævet som den væsentligste kilde til fortsat velfærd og velstand i samfundet.

Samtidig giver uddannelse og kompetenceudvikling af de dårligst uddannede samfundet det største udbytte i forhold til den krævede økonomiske investering. Ikke blot i form af større bidrag til arbejdsmarkedet, men også i form af øget interesse og medleven i samfundsforhold og fordi en uddannet befolkning giver mindre pres på de offentlige udgifter.

På dette område spiller den folkeoplysende voksenundervisning en rolle som udbydere af uddannelsesaktiviteter, som traditionelt særligt er rettet mod mindre uddannede dele af befolkningen. Udbyderne af folkeoplysende voksenundervisning har dog de senere år oplevet det som stadigt vanskeligere at udøve deres virke, blandt andet fordi de mange aktører på uddannelsesområdet har vidt forskellige vilkår for udøvelse af deres aktiviteter.


Vi Gør• Silkeborg Kommune bidrager til

nytænkning af den folkeoplysende voksenundervisnings rolle i samfundet

• Silkeborg Kommune bidrager til øget dialog imellem oplysningsforbundene og andre udbydere af uddannelsesaktiviteter


FolkeoplysningspolitikFolketinget har den 1. juni 2011 vedtaget en række ændringer af folkeoplysningsloven. Dette fremgår af bekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011 af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitet (folkeoplysningsloven). Ifølge §34 i lovbekendtgørelsen vedtager og offentliggør kommunalbestyrelsen en politik for den folkeoplysende virksomhed i kommunen med et nærmere angivet indhold. Folkeoplysningspolitikken i Silkeborg Kommune tager udgangspunkt i Idræts- og Fritidspolitikken, med nedennævnte bemærkninger, og vedlagte oversigt over retningslinier.

Målsætning for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.Der henvises til Idræts- og Fritidspolitikken om

– Mission og Vision

– De enkelte indsatsområder - ’Vi Vil’, ’Vi Ved’ og ’Vi Gør’

Til den vedtagne idræts- og fritidspolitik er der udarbejdet et handlekatalog. Handlekataloget tager højde for de konkrete forslag til handlinger.

Med baggrund i handlekataloget udarbejdes en gang årligt en handleplan, hvor enkeltområder indstiller til Kultur- og Fritidsudvalgets prioritering.


Rammer for den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, herunder de fysiske rammer.Tilskud m.m. til de folkeoplysende foreninger ydes efter de gældende retningslinjer.

De frivillige foreninger

Tilskud til aktiviteter ydes til medlemmer under 25 år, med et forhøjet tilskud til aldersgruppen 0-17 år.

Lokaletilskud

Lokaletilskud til egne og lejede lokaler ydes med 65% med og uden fradrag for medlemmer over 25 år.

Aftenskoler

Tilskud ydes med max. 1/3 af lønudgifterne til almen undervisning. Tilskud til handicapundervisning udgør max. 8/9 af lønudgifterne og tilskud til instrumentalundervisning udgør max. 5/7.

Der ydes tilskud til foredrag efter lovens bestemmelser.

Særlige formål

Til Idrætsrådet og Børne- og Ungdoms-organisationernes Samråd er der afsat særlige tilskud. Begge råd får et årligt administrationstilskud og derudover får Idrætsrådet tilskud til afvikling af kurser og til rådets kontorlokaler.

Der ydes tilskud til transportudgifter til handicappede som deltager i voksenundervisning.


Samspil og sammenhæng mellem den støtteberettigede folkeoplysningsvirksomhed og selvorganiserede grupper og aktiviteter, herunder for så vidt angår de økonomiske rammer for det folkeoplysende udviklingsarbejde, jf. § 6, stk. 1, nr. 3.Aktiviteterne og undervisningen i de folke oplysende foreninger er det bærende grundlag i folkeoplysningen i Silkeborg Kommune, og grundlaget for at fremme et aktivt medborgerskab og demokratiforståelse i en folkeoplysende sammenhæng.

De selvorganiserede grupper

Nye initiativer opstår ofte spontant uden organisation. I det omfang sådanne aktiviteter og tiltag falder ind under folkeoplysningslovens rammer for den frie folkeoplysende virksomhed og idégrundlag skal folkeoplysningspolitikken støtte og bidrage til et samspil med initiativtagere.

Udviklingspuljen

Udviklingspuljen har til formål at støtte nye initiativer og projekter indenfor fritids- og folkeoplysningsområdet i Silkeborg kommune.

Samspil mellem den folkeoplysende virksomhed og øvrige politik områder, her under muligheder for indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver, jf § 8a, nr. 3 og § 19, 3.Virkeliggørelsen af idræts- og fritidspolitikken baseres på dialog med organisationer, foreninger og lokale interessenter og udvirkes gennem prioriteringer som indgår i en årlig handleplan.

Der skal være et tæt samspil med andre af kommunens politikområder, f.eks sundhedspolitikken, kulturpolitikken og handicappolitikken.


Afgrænsning af aktiviteter inden for den folkeoplysende virksomhed i forhold til andre tilgrænsende aktiviteter.Det er foreningsbegrebet og de dermed forbundne værdier og ideologier, der danner grundlag for tilskud under folkeoplysningsloven.

Godkendt, folkeoplysende virksomhed, aktiviteter, der foregår i rammerne af en godkendt, folkeoplysende forening med respekt for forskellighed, holdninger, interesser, emner og idègrundlag. Aktiviteterne foregår i forpligtende fællesskaber.

Indenfor lovens rammer træffes beslutning om afgrænsning af foreninger under hhv. voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende arbejde og afgrænsning af emner og aktiviteter i forhold til disse.

Omfanget og karakteren af brugerinddragelsen af den folkeoplysende virksomhed i kommunen, jf. § 35, stk. 1.Den folkeoplysende virksomhed har i Silke-borg kommune organiseret sig gennem oprettelse af en række samvirker og råd. Disse er grundlaget for den formelle inddragelse af brugerne i kommunens folkeoplysningspolitik.

Fritidsråd

Silkeborg Kommune udvirker borgerinddragelsen gennem et nedsat Fritidsråd.

Dialogmøder

Der afholdes dialog-møder, med hhv Idrætsrådet, Aftenskolernes Samvirke, Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd.

Halfordelingsudvalg

Fordeling af idrætsfaciliteter foregår i samarbejde med et nedsat halfordelingsudvalg.


Folkeoplysningspolitikken udmøntes i et samarbejde mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Fritidsrådet med særlig fokus på Idræts- og Fritidspolitikken og den fastlagte handleplan. Folkeoplysningspolitikken vil blive vurderet hvert 4. år, første gang i 2014.

På Silkeborg Kommunes hjemmeside www.silkeborgkommune.dk

kan du finde retningslinier for

- aktivitetstilskud og lokaletilskud

- voksenundervisning

- udviklingspuljen

- Fritidsrådets sammensætning og virksomhed

Layo

ut o

g fo

to:

· k&

F.43

49

· 10

.20

12

Documents

Idraets- Fritids og Folkepolitik