1

Lokale undervisningsplan Generel information Handelsskole København Nord skoleåret 2018-19

2

Indholdsfortegnelse Generel information om KNORD .................................................................................................................. 3

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag ............................................................................................... 3

Optagelse på EUD/EUX ................................................................................................................................ 7

Ordensregler ................................................................................................................................................ 8

Adfærdsregler ........................................................................................................................................ 8

Dresscode .............................................................................................................................................. 9

Uacceptabel adfærd .............................................................................................................................. 9

Alkohol og narkotika .............................................................................................................................. 9

Klagevejledning vedr. bl.a. midlertidig bortvisning og udmeldelse fra skolen ................................ 10

Fravær .................................................................................................................................................. 10

Fraværsprocedure: .............................................................................................................................. 11

Dispensationsmuligheder ................................................................................................................... 11

Overordnet bedømmelsesplan ................................................................................................................... 13

Læsevejledningsstrategi ............................................................................................................................. 15

International strategi 2014 - 2018 .............................................................................................................. 17

Overgangsordninger .................................................................................................................................. 19

Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid .......................................................................... 19

Elevtid for skriftligt arbejde i de gymnasiale fag på EUX(Gf1, Gf 2 og studieåret) ........................ 20

3

Generel information om KNORD Skolens navn: HANDELSSKOLEN KNORD

Hovedområdet i erhvervsuddannelserne: Kontor, handel og forretningsservice HANDELSSKOLEN KNORD har EUD/EUX-afdelinger i Lyngby, Frederikssund og Hillerød Fastsættelse af den lokale undervisningsplan Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Den afspejler hvordan undervisningen afvikles i dagligdagen på de tre grundforløbsafdelinger.

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Erhvervsuddannelserne på KNORD er rettet mod det merkantile arbejdsmarked. Vores opgave er derfor, at sikre at den relevante læring finder sted. Dette afsnit er skolens fælles grundlag for, hvordan den enkelte elev, underviser og leder kan reflektere over egen rolle og opgaver i den forbindelse. På KNORD har vi den opfattelse at: ”Vi har mennesker mellem hænderne og ved, at det forpligter” Underviserne på Knord går derfor højt op i hvorledes eleverne trives, både i forhold til arbejdsformerne, det faglige indhold og socialt samvær. Helhedsorienteret og praksisnær undervisning Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret med det formål at understøtte elevernes motivation og faglige udbytte. Skolen sikrer at eleverne kan tilegne sig viden, færdigheder og kompetencer gennem helheder, som er naturlige i uddannelsen. Undervisningen er tilrettelagt i meningsfyldte forløb, som knytter an til nogle overordnede merkantile temaer. Gennem den helhedsorienterede undervisning vil eleverne lære at bruge deres teoretiske og praktiske færdigheder i forskellige sammenhænge. Første grundforløb tilrettelægges således, at der hos eleven skabes forståelse for, at verden uden for skolen ikke kun er opdelt i fag og delelementer. Undervisningen skal eksempelvis bygge bro mellem grundfag og erhvervsfag på grundforløbene og hovedforløbet, forskellige kernefaglige delelementer samt det faglige stof og elevernes egne erfaringer fra fritidsjobs og tidligere skoleundervisning. Skolens skaber rammerne for, at underviserne kan koordinere indhold og aktiviteter for den helhedsorienterede undervisning.

4

Gennem 1. grundforløb (GF1), er undervisningen ikke nødvendigvis skemalagt som fag, men i stedet tilrettelagt som et antal (4-5) fastlagte temaer fra 2 til 4 ugers varighed. Den temaopdelte undervisning sammenfletter kompetencemål fra de i hovedbekendtgørelsen definerede erhvervsfag og grundfag. Underviserne planlægger og koordinerer undervisningen således, at de enkelte lektioner understøtter det aktuelle tema og at kompetencemål fra grundfag og erhvervsfag er opnået inden 2. grundforløb påbegyndes. Ved starten af 2. grundforløb (GF2) vælger eleven fagretning, og undervisningen vil herefter være skemalagt i fag, der fortsat er indbyrdes koordineret af underviserne, således at elevens valgte fagretning understøttes. I denne koordination indgår både grundfag og uddannelsesspecifikke fag. Vi arbejder igennem grundforløbet på at skabe helhed i den faglige forståelse, men også at koble denne helhedsforståelse til praktiske problemstillinger, denne indsats forøges på hovedforløbet, hvor elevernes teoretiske viden skal omsættes til værdi for virksomhederne. Professionelt samarbejde At være underviser på København Nord er ikke kun en individuel opgave, det er også en opgave, der søges løst i et professionelt fællesskab. Skolen bruger løbende ressourcer på at facilitere dette professionelle samarbejde og alle undervisere tager hver især aktiv del i den løbende koordination og udvikling af undervisningsforløb og pædagogiske indsatser. Undervisere kommunikerer i de klassefora og faglige fora de indgår i. Derudover forpligter de enkelte skoleafdelinger sig på nogle særlige indsatsområder for at øge de optagede elevers gennemførelsesgrad. Undervisere deltager i flere af disse indsatser alt efter interesse og kompetencer. Kollegial supervision af undervisning er et værktøj som benyttes på afdelingerne. Udbyttet ved observationerne er, at den enkelte underviser får bedre mulighed for at kunne reflektere over sine faglige og pædagogiske didaktiske valg. Mellem kollegaer, der observerer hinanden, aftales der på forhånd fokusområder og efterfølgende gives konstruktiv feedback. Når en ny lærer ansættes vil der altid følge kollegial supervision med. Nye klasselærere for også tildelt en erfaren kollega der yder supervision. Ledelsen følger hvert år op på alle undervisere via en pædagogisk udviklingssamtale, hvor lederen først overvære en undervisningslektion og derefter er der en udviklingssamtale hvor lektionsplaner og grundfagsevalueringer lægges til grund for en udviklingssnak. Differentiering Der tages i undervisningen hensyn til den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger for at lære. Dette sikrer skolen på to måder, gennem ydre differentiering og gennem undervisningsdifferentiering.

5

Ydre differentiering sker ved, at eleverne visiteres til klasser og opdeles i EUD og EUX, første og andet grundforløb, samt studieåret på EUX. Inddelingen sker ved uddannelsens start og baseres på elevens allerede opnåede niveauer i fag som dansk, matematik, engelsk og samfundsfag. Herudover lægges visitationssamtalen og i nogle tilfælde også en optagelsesprøve til grund for visitationen. Efterfølgende bestræber skolen sig på løbende at vejlede de elever, der har svært ved at leve op til de kompetencekrav den valgte uddannelse (EUD/EUX) stiller. Undervisningsdifferentiering drejer sig om, at undervisningen tilrettelægges og gennemføres på en måde, der tilsigter at elevernes deltagerforudsætninger bidrager positivt til den enkeltes og den fælles læring. Underviseren tager i sin planlægning og gennemførelse af undervisning hensyn til, at den enkelte elev har forskellige styrker og dermed forskellige behov, når det gælder differentieringsparametre som eksempelvis: ’tid til rådighed’, ’antal gentagelser’, ’faglig dybde’ eller ’alment vidensniveau’. Ud fra underviserens voksende kendskab til eleverne tager han eller hun løbende stilling til spørgsmål såsom: Hvem skal i hvilken gruppe? Hvem skal gøre hvad? Hvordan skal der arbejdes? Skal der veksles mellem klasseundervisning, gruppeundervisning og individuelt arbejde eller? Undervejs i et undervisningsforløb tager underviserne stilling til hvordan kompetencemålene bliver indfriet og hvordan den enkelte elev viser tegn på læring. Underviserne er opmærksomme på at eleverne holdes fagligt aktive, at de tager ansvar for egen læring og at undervisningsaktiviteterne er alsidige. På Knord bygger undervisningsdifferentiering på flere indsatser. Indsatser der blandt andet bygger på gode relationer, gensidig respekt, dialog og feedback. Konkrete indsatser der understøtter undervisningsdifferentiering i undervisningen:

• Flipped Classroom • Coorporative Learning • Tid til refleksion • Motion og bevægelse(BIU) • Dialog og coaching af elever • Åbne opgaveløsninger • Bred sammensætning af

lærere • Synlig læring via

meningsfyldt feedback • Gode udviklende relationer

(ml. elev/elev og elev/lærer)

• UV der udvikler almen dannelse (F.eks. brug at IT i samfundet)

• Tid/længde/sværhedsgrad • Hensyn til typiske

etnicitetsproblematikker • Elev-elev og lærer-elev

mentorer • Praksisnær UV

6

Medbestemmelse, selvbestemmelse og solidaritet

• Skolen sigter mod, at eleverne skal opnå evnen til medbestemmelse, evnen til selvbestemmelse og evnen til at være solidarisk med andre. Det tilstræbes at eleverne får et demokratisk og solidarisk syn på verden, at de får fokus på samspillet mellem selv- og medbestemmelse og dermed får en dialogisk tilgang til den videre uddannelse og til arbejdsmarkedet. Spændingsfeltet mellem selvbestemmelse og solidaritet er en naturlig katalysator for at være kritisk, da egne holdninger og omverdenens holdninger her, om nødvendigt, må støde sammen.

• Endvidere er det altafgørende, at undervisningen og læringsprocessen er gennemsyret af en klar forventning om en kritisk stillingtagen til det underviste, hvori der er indlejret en dialogisk præmis, der sikrer at både undervisere og elever går ind i materialet med de reflekterende og analytiske briller.

• Yderligere ligger der, i kraft af tanker om undervisning og læring som en interaktionsproces, indlejret en præmis om, at underviser og elev går i dialog og interagerer med hinanden, hvilket igen åbner op for udveksling af sociale såvel som faglige færdigheder, der målrettes den enkelte, således, at alle ikke skæres over en kam og behandles som en fælles masse.

”Skolekoden”

• På Knord arbejder vi med, at eleverne skal knække koden til skole og til arbejdsmarkedet og at det skal ske gennem undervisning, der både bunder i teori og praksis. Gennem evnen til medbestemmelse, selvbestemmelse og solidaritet kombineret med den teoretiske undervisning vil eleverne være i stand til at navigere gennem skolelivet, arbejdslivet og samfundet som selvstændige individer ud fra grundlæggende demokratiske værdier.

Planlægning og gennemførelse af undervisning

• I undervisningsplanlægningen er det vigtigt, at der indgår nogle elementer, der tager højde for, hvad eleven kan, hvad eleven skal lære og hvordan eleven skal lære. Udover det er det vigtigt, at der findes en sammenhæng mellem den teori eleverne lærer, og den praksis de skal bruge teorien i. Afdelingerne arbejder derfor løbende med initiativer, der sikrer, at undervisningen bliver struktureret, praksisnær og helhedsorienteret. Skolen forventer i den forbindelse, at den enkelte underviser tager stilling til, hvilket pædagogisk didaktisk grundlag han eller hun planlægger, gennemfører og evaluerer undervisning ud fra. Dette skal skrives ind i den enkelt lærers lektionsplan og kunne afspejles i grundfagsevalueringen.

7

• Mange projekter og temaforløb planlægges ud fra en helhedsorienteret synsvinkel, dette kræver at lærerne arbejder tæt sammen om at koordinere disse forløb så alle læringsmål opnås. Derfor sættes der fælles forberedelsesdag af hver år på de forskellige afdelinger.

Optagelse på EUD/EUX

Uddannelsesparathed i forhold til de merkantile erhvervsuddannelser

Som udgangspunkt skal man have bestået både dansk og matematik med et gennemsnit på 02 for at kunne starte på en erhvervsuddannelse. Hvis ikke det er tilfældet kan man komme til en optagelsesprøve på den nærmeste erhvervsskole, hvor de kan vurdere om man alligevel kan komme ind. Der vil her blive lagt vægt på både faglighed og personlig modenhed.

Der er obligatorisk digital ansøgning til erhvervsuddannelserne. Det betyder, at optagelse på en erhvervsuddannelse er betinget af, at du har søgt via optagelse.dk.

Hvordan du ansøger afhænger af, hvornår du vil starte på din uddannelse:

Du går i 9. eller 10. klasse eller er gået ud for mindre end et år siden Vil du starte i august lige efter din 9. eller 10. klasse (eller i august året efter), er ansøgningsfristen 1. marts det pågældende år. Vil du starte på et andet tidspunkt, kan du kontakte skolen for nærmere oplysninger om ansøgningsfrist og optagelse.

Du er gået ud af 9. eller 10. klasse for mere end 1 år siden Starter du senere end august måned året efter din 9. eller 10. klasse, kan du kontakte skolen for nærmere oplysninger om ansøgningsfrist og optagelse.

Har du en aftale om praktik med en virksomhed (uddannelsesaftale), skal ansøgningen sendes med post til skolen.

Du får brev fra skolen med svar på, om du er optaget på uddannelsen.

Begrænset antal forsøg på optagelse Du kan kun optages til 1. del af grundforløbet én gang. Se lov om erhvervsuddannelser, § 5, stk. 4, nr. 1.

Du kan kun optages til 2. del af grundforløbet tre gange.

Har du en uddannelsesaftale, der omfatter 2. del, kan du dog altid optages, når de øvrige adgangskrav er opfyldt. Se lov om erhvervsuddannelser, § 5a, stk. 4.

8

Voksne over 25 år

Alle voksne over 25 år, skal igennem en af vores voksenvejleder og have lavet en realkompetencevurdering før de kan optages på uddannelsen.

Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages følgende vurdering. 1. Vurdering af elevens reelle kompetencer – det eleven kan

• Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på. • Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for

eksempel i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv. • Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder,

eksempelvis fra længere rejser eller ophold i udlandet.

Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. 2. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder om uddannelsen stiller for store boglige krav til eleven, om eleven er flytbar i forbindelse med skoleskift, om sprogkundskaberne er gode nok. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven lige nu. Denne vurdering finder umiddelbart sted før eleven starter på EUD/EUX i samarbejde med UU centrene. 3. Vurdering af elevens behov for tiltag, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. Hvis eleven har givet os oplysningerne før skolestart vil denne vurdering finde sted før skolestart så evt. hjælpemidler står parat til skolestart. Vurderingen finder sted på grundlag af relevante skolepapir samt evt. realkompetencevurdering i fag, hvor vi er usikre på kompetenceniveauet.

Ordensregler

Adfærdsregler

Skolen ønsker at elever og lærere trives på skolen. Derfor forventer vi, at alle opfører sig på en måde, som medvirker til at vi har det godt med hinanden. Det er for eksempel:

9

• Taler pænt til klassekammerater og lærere, og følger medarbejdernes anvisninger på skolen

• Ikke udøver nogen former for mobning overhoved • Følger lærernes anvisninger • Ikke kopierer eller afskriver andres opgaver – heller ikke fra internettet • Kun ryger på de steder man må i forhold til lovgivning om rygning på skoler • Ikke har mobiltelefon fremme i undervisningen uden tilladelse

Dresscode

For at deltage i undervisningen og aktiviteter på skolen: • Skal du være passende påklædt på skolen, idet vi skal betragtes som en

arbejdsplads • Det er samtidig væsentligt, at du kan deltage aktivt i forskellige former for

undervisning herunder aktiviteter, der betegnes ”bevægelse i undervisningen”. • For at sikre god og uhindret kommunikation samt bedømmelse af din indsats,

skal dit ansigt altid være synligt, når du er på skolen.

Uacceptabel adfærd

Hvis en elev har udvist uacceptabel adfærd på skolen, kommer eleven på ”skærpet adfærd”, hvilket betyder:

1. I første omgang vil eleven blive bortvist resten af skoledagen og den efterfølgende undervisningsdag.

2. Hvis den uacceptable adfærd gentager sig, vil eleven blive bortvist en uge. 3. Hvis eleven fortsætter sin uacceptable adfærd, kommer eleven på ”skærpet

adfærd” og det betyder at eleven vil blive udmeldt, hvis eleven udviser uacceptabel adfærd endnu engang, som du kan læse om i Klagevejledning vedr. bl.a. midlertidig bortvisning og udmeldelse fra skolen.

I særligt grove tilfælde kan en elev blive udmeldt med det samme.

Alkohol og narkotika

Skolen har følgende politik i forhold til alkohol og narkotika:

· Det er ikke tilladt at indtage, være i besiddelse af eller være påvirket af alkohol, narko eller andre euforiserende stoffer på skolens område

· Til skolefester må der kun indtages drikkevarer, som kan købes i baren · Besiddelse af narkotika på skolens område medfører omgående udmeldelse

samt politianmeldelse

10

· Alt hvad der er ulovligt uden for skolen, er også ulovligt på skolen Vi arbejder tæt sammen med SSP og Åben Rådgivning omkring optrævling af narkoproblemer, og hvordan den enkelte får løst sine misbrugsproblemer. Hærværk, voldelig og truende adfærd eller opfordring hertil, indtagelse af eller besiddelse af ulovlige stoffer på skolens område, tyveri og hacking medfører øjeblikkelig udmeldelse samt eventuelt politianmeldelse. I tilfælde hvor eleven er under 18 år, vil forældrene blive informeret pr. brev og telefonisk om, hvad der er sket.

Klagevejledning vedr. bl.a. midlertidig bortvisning og udmeldelse fra skolen

• Klager over skolens afgørelser vedrørende optagelse på skolen, midlertidig bortvisning fra skolen, udmeldelse fra skolen og overflytning til anden skole, kan indbringes for Undervisningsministeriet.

• Klagen indgives skriftligt til skolen senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen skal indeholde en begrundelse fra eleven om, hvorfor skolens afgørelse ikke er korrekt.

• Hvis klagen ikke efterkommes af skolen, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen til ministeriet sammen med skolens begrundede udtalelse. Samtidig skal skolen give eleven lejlighed til inden en frist af en uge at kommentere skolens udtalelse over for ministeriet. Eventuelle kommentarer indsendes til ministeriet.

• Skolen skal give ministeriet de nødvendige oplysninger, for at det kan behandle sagen.

• Eleven kan fortsætte undervisningen på skolen under behandlingen af en klage over en afgørelse. Angår klagen en afgørelse om midlertidig hjemsendelse eller udelukkelse fra fortsat undervisning, gælder dette dog kun, såfremt det bestemmes af skolen eller ministeriet.

Fravær

Mødepligt og konsekvenser ved fravær:

• Du har mødepligt til alle timer. Hvis du ikke er til undervisningen, bliver du registreret som fraværende uanset om dit fravær skyldes sygdom eller andet fravær, som er aftalt med skolen.

• Ferier i skoletiden accepteres ikke og betragtes som fravær.

11

• Fravær registreres i begyndelsen af timen. Elever, der kommer for sent eller vælger at forlade undervisningen midt i en time uden lærerens tilladelse, får også fravær.

• Dit samlede sygefravær må under normale omstændigheder ikke overstige 10 % af undervisningen. Overstiger dit sygefravær 10 % af undervisningen kan du blive udmeldt af skolen. Du skal selv sørge for løbende at være opmærksom på dit sygefravær via Elevplan. Er du under 18 år vil dine forældre/værger blive orienteret om dit sygefravær når det overstiger 10 %.

• Du skal altid angive fraværsårsagen på Lectio og bliver du kortvarigt syg med f.eks. forkølelse eller influenza skal du selv sørge for at holde dig orienteret om lektier, opgaver, prøver og eksamener.

• Hvis du allerede ved første optælling har haft fravær svarende til mere end 40 % af undervisningen, har skolen ret til at melde dig ud med det samme uden at følge den normale fraværsprocedure.

Fraværsprocedure:

• Første skriftlige advarsel udsendes rent administrativt ved 10 % fravær. Du bliver også indkaldt til samtale med din klasselærer. Hvis du er under 18 år, vil dine forældre eller værge blive orienteret om dit fravær.

• Anden skriftlige advarsel udsendes af skolens fraværsansvarlige mindst to skoleuger fra første advarsel, hvis der ikke er sket væsentlige forbedringer i tilstedeværelsen. Forældre/værge vil blive underrettet, hvis du er under 18 år. Du skal til samtale med den fraværsansvarlige, hvor der laves en skriftlig aftale om, hvordan sygefraværet kan nedbringes.

• Tredje brev er en udmeldelse. Hvis du efter anden advarsel fortsætter med at have fravær eller overholder du ikke den indgåede aftale med skolens fraværsansvarlige, bliver du udmeldt pga. manglende studieaktivitet.

Dispensationsmuligheder

I særlige tilfælde kan du søge dispensation fra fraværsreglerne hos uddannelseschefen på EUD/EUX. Du skal selv sørge for at søge dispensation i god tid, før du når de 10 % fravær. Hvis du risikerer at få højt fravær pga. særlige livsomstændigheder, som f.eks. kronisk sygdom, er det en god ide at henvende sig hos fraværskoordinatoren så hurtigt som muligt. Hvis du får dispensation, kommer du på en kontrakt, som du har pligt til at overholde, og forældre, ungdommens uddannelsesvejledning samt sociale myndigheder blive inddraget, hvis det er relevant.

12

Når vi behandler din dispensationsansøgning, betyder det meget, hvad du selv har gjort for at forbedre din situation, før du søger dispensation, og vi ser bl.a. på:

• Dokumentation for fravær • Deltagelse i almindelig undervisning • Aflevering af opgaver • Overholdelse af indgåede aftaler med skolens medarbejdere • Målbar forbedring af dit fremmøde • Generel adfærd • Din obligatoriske registrering af fraværsårsager i Lectio

Dokumentation for fravær skal du selv opbevare og gemme. Det kan f.eks. være dokumentation for hospitalsindlæggelser, behandling og undersøgelser hos skoletandlæge eller speciallæge osv. Hvis du bliver indkaldt til session, teoriprøve, køreprøve, som vidne i en retssag eller skal til jobsamtale til en kommende elevplads, bliver fraværet markeret som godkendt, hvis du senest hverdagen efter fremviser dokumentation i administrationen. Du får også godkendt fravær for din transporttid. Du kan blive bedt om at dokumentere transporttiden. Vedrørende barns første sygedag, følger vi retningslinjerne på arbejdsmarkedet. Du skal melde barn syg i Lectio inden 8.30. Vi forventer dog, at alt fravær uanset årsag holder sig inden for 10 % grænsen. Det vil sige, at der er grænser for, hvor meget godkendt fravær du kan have. Dette gælder dog ikke jobsamtaler til en kommende elevplads. Uddannelseschefen vurderer løbende om, du opfylder betingelserne for at kunne gennemføre dit grundforløb lige så snart, du har mere end 10 % fravær uanset årsag og dispensation, og du kan blive udmeldt. I denne vurdering vil der blive kigget på dit generelle fraværsmønster, din studieaktivitet og dit faglige niveau. Hvis du er over 18 år, og du får SU, så får du ”løn” for at være aktiv på uddannelsen. En konsekvens af manglende studieaktivitet, kan derfor medføre, at skolen tager din SU, eller din ”løn”, fra dig, indtil du igen har bevist, at du er studieaktiv.

13

Den daglige koordinering af fravær varetages af en fastholdelsesmedarbejder på afdelingen. Omkring fraværs- samt ordensregler henvises i øvrigt til kap. 11 i Bekendtgørelse nr. 367 af 19/4 2016. For EUD/EUX 10. klasse gælder også skærpet indberetningspligt jf. (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163974)

Overordnet bedømmelsesplan

Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt, jævnfør hovedbekendtgørelsen. Bedømmelsen skal medvirke til at:

Klarlægge elevens viden om eget niveau. Udpege områder, som kræver forstærket indsats. Informere praktiksted og skolesystem. Inspirere eleven til yderligere læring.

Endvidere indgår bedømmelsesplanen som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept. Der rettes speciel opmærksomhed på den løbende evaluering af elevens personlige kompetencer og på elevernes vurdering af undervisningsindhold og -metode samt på de øvrige rammer for undervisningen. På skolen opfatter vi evaluering og bedømmelse som et praktisk og konstruktivt redskab til at vurdere såvel den enkelte elevs udvikling, som undervisningen i det hele taget. Al evaluering skal dog udføres med omtanke og i respekt for de involverede personer, da evaluering altid går tæt på den enkelte person, lærer som elev. Bedømmelsen af eleverne består af tre dele, som er beskrevet på indgangsniveau eller uddannelsesniveau:

• Den løbende evaluering • Afsluttende bedømmelse • Eksamen

Som udgangspunkt bedømmes eleven efter 7 trinsskalaen, der er dog enkelte prøver som grundforløbseksamen på GF 2 hvor der gives bestået/ikke bestået

14

Grundforløb I grundforløbets første del skal eleverne til én prøve grundfag. I grundforløbets anden del skal eleverne ligeledes til én prøve i grundfag samt én prøve i det uddannelsesspecifikke fag – grundforløbsprøven.

På EUX studieåret skal der skrives en Større Skriftlig Opgave(SSO) samt der skal gennemføres seks grundfagseksamner og et eksamensprojekt.

Hovedforløb I uddannelsernes hovedforløb er der flere typer prøver afhængig af, hvilken uddannelse der er tale om. Der kan ligesom i grundforløbet være en eller flere prøver i grundfag. Ud over dette kan der være prøver i specialefag. Erhvervsuddannelserne afsluttes altid med en faglig prøve, hvor elevernes kompetencer afprøves i virkelighedsnære sammenhænge. Prøven er typisk opbygget som en kombination af teoretisk og praktisk arbejde og betegnes fagprøve, afsluttende prøve eller svendeprøve.

De 4 grundelementer ved prøver og eksamen i EUD/EUX Mål og krav Mål og krav er primært de fag- og kompetencemål, som udgør slutmålet ved eksamen. Hertil kan komme specifikke krav, der er fastsat i uddannelsesbekendtgørelserne. De kan variere fra uddannelse til uddannelse. Eksaminationsgrundlag Eksaminationsgrundlaget er det faglige stof eller materiale, som der eksamineres ud fra, og som skal gøre det muligt for eksaminanden at demonstrere de opnåede kompetencer. Det kan eksempelvis bestå af prøvespørgsmål, opgaver, tekster læst i undervisningen, en test eller produkter, som eleven har udarbejdet. Samlet set skal eksaminationsgrundlaget tage udgangspunkt i væsentlige mål og krav fra faget eller uddannelsen. Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsesgrundlaget vedrører de produkter, processer eller præstationer, der gøres til genstand for bedømmelsen. Det er skolens opgave at afklare, hvilke elementer der skal indgå i bedømmelsen, og hvilken vægt disse elementer hver især skal tillægges. Bedømmelsesgrundlaget kan godt være det samme som eksaminationsgrundlaget. Hvis ikke bedømmelsesgrundlaget svarer til eksaminationsgrundlaget, skal det fremgå tydeligt, hvilke dele der indgår heri. Eleven skal kende bedømmelsesgrundlaget fra undervisningens begyndelse. En elev kan for eksempel godt have fremstillet et produkt, der indgår i eksaminationsgrundlaget, uden at selve produktet bliver bedømt ved prøven. I stedet bedømmes elevens mundtlige fremlæggelse dette gælder bl.a. ved caseeksamen. Bedømmelseskriterier

15

Bedømmelseskriterierne skal med udgangspunkt i bedømmelsesgrundlaget beskrive, i hvilken grad eleven lever op til de væsentlige mål. Bedømmelseskriterierne skal således beskrive, hvad skolen forventer af en præstation i forhold til en bestemt opgaveløsning. Karakterfastsættelse Ved bedømmelse af mundtlige prøver og projekter fastsættes karakteren efter drøftelse mellem censor og eksaminator. Ved skriftlige eksamner bedømmes opgaverne af to eksterne censorer. Ved SSO bedømmes opgaven af en ekstern censor i samarbejde med de vejleder der har været tilknyttet eleven og opgaven.

Læsevejledningsstrategi

Formål Formålet med læsevejledningen er dels at gøre en indsats for, at en større andel af vore elever gennemfører deres erhvervsuddannelse, og for at eleverne opnår større glæde ved og bedre udbytte af undervisningen, end det ellers ville have været tilfældet. Mål Mål for læseindsatsen:

• Alle lærere deltager i kurser i læse- og skrivestrategier • Læsevejleder underviser på Kridtholderkurset for nye lærere nogle timer i basal

læsevejledning • Alle faglærere kender læsevejlederens ”10 gode råd til udarbejdelse af

elevmateriale" • Læsevejleder deltager nogle gange i lektiecafe • Læsevejlederen er med ved bogindkøb og der sættes nu fokus på indkøb af i-

bøger • Faglærere kan få hjælp til at gennemarbejde projekter, casespørgsmål og andre

elevmaterialer • Læsevejleder gennemlæser ”ud af huset” materialer og præsentationer • Sps-hjælpemidler står klar, når elever starter på uddannelsen • Læsevejlederne afholder møde med nærmeste leder i slutningen af hvert skoleår

for at fastlægge nye indsatsområder for det kommende skoleår • Læsevejleder samarbejder med andre læsevejledere på Knord og med ledelsen • Læsevejlederne deltager i både det regionale og det nationale samarbejde

Evaluering af læseindsatsen

16

En arbejdsgruppe bestående af uddannelseschef, alle læsevejlederne og en lærer fra hver af de tre afdelinger evaluerer denne læsehandlingsplan ved udgangen af skoleåret. Evalueringen danner basis for læsehandlingsplanen for kommende skoleår. Læsevejlederne i forhold til lærerne Kurser for lærere i læse- og skrivestrategier I det kommende år vil læsevejlederne igen afholde kurser for alle faggrupper i læse- og skrivestrategier relateret til de enkelte grundfag. På kurset vil der blive arbejdet med grundfagets faglige elementer, og hvordan disse kan gøres lettere tilgængelige for elever ved brug af læse- og skrivestrategier. Det materiale, der bliver udarbejdet på disse kurser, vil blive lagt på et fælles drev til brug for alle lærere. På kurset vil der også blive gennemgået, hvordan man kan gøre layout og materialets udseende lettere tilgængeligt for elever. Deltagelse i disse møder er frivilligt og deltagerne får timer. Nye lærere Alle nye lærere vil blive tilbudt at følge nogle af læsevejlederens timer for dermed at se, hvordan man kan håndtere et grundfag i forhold til læse- og skrivestrategier, og læreren vil også få hjælp til selv at udarbejde godt materiale til brug for egen undervisning. Læsevejlederen i forhold til grundfagsbøger og andre elevmaterialer Læsevejlederne vil arbejde på, at læsevejlederen er med ved valg af indkøb af nye grundfagsbøger, så der bliver valgt den der er bedst i forhold til indhold og layout. Grundfagsbøger ligger som udgangspunkt i elektronisk form, så eleverne både kan læse i bøgerne og høre bøgerne læst op. Lærerne kan henvende sig og få hjælp til at gennemarbejde projekter, case spørgsmål og andre elevmaterialer, så disse overholder ”Læsevejlederens ti gode råd”. Elever med særlige forudsætninger Læsevejlederen arbejder tæt sammen med den SPS ansvarlige og studievejledningen for at give elever med særlige forudsætninger de bedste muligheder for at fuldføre uddannelsen. Den SPS ansvarlige og studievejlederen finder ved visitationssamtalerne de elever, som har brug for særlig støtte på uddannelsen i form af fx en IT-rygsæk eller en støttelærer og sørger for, at disse elever får den støtte de har brug for. Støtten skal så vidt muligt søges inden skoleårets start, så hjælpemidlerne står klar, når eleven starter på uddannelsen. Netværkssamarbejde Læsevejleder er forpligtet til løbende at følge den nationale læseindsats på EMU og til via intranettet at informere faglærerne, når der er emner af interesse for skolens læseindsats. Læsevejlederen deltager i regionsmøder og i nationale læsevejledningskonferencer med andre læsevejledere.Der er to læsevejledere på hver afdeling, så der er mulighed for erfaringsudveksling og sparring med en anden vejleder i det daglige arbejde. I det

17

kommende skoleår vil Karina Kipp også være læsevejleder på Frederikssund afdeling, indtil der er udpeget og uddannet endnu en læsevejleder på afdelingen. Læsevejlederne på Knord deltager i tre møder om året, et i august, et i januar og det evaluerende møde i maj måned, møderne afholdes på skift på de tre afdelinger. Ledelsessamarbejde Læsevejleder er med til at fordele ressourcer og med til at pege på nye indsatsområder for læsevejledningen. Ledelsen sørger for at holdes læsevejlederne opdateret med den viden, de får i deres netværk om læsevejledning. Læseplanen indarbejdes i skolens strategiplan med henblik på at øge såvel kvalitet i undervisningen som indsatsen for øget gennemførelse.

International strategi 2014 - 2018

Formål:

Handelsskolen København Nord(Knord) har som ungdomsuddannelsesinstitution en væsentlig opgave i den uddannelse vi tilbyder vores elever, nemlig at ruste dem til et mere komplekst arbejdsmarked, der betyder at de også skal kunne søge praktikplads, arbejde og karriere uden for de danske grænser i deres fremtidige arbejdsliv.

Knord understøtter derfor både elever og ansatte i udviklingen af deres interkulturelle kompetence.

Med henblik på at være fagligt, pædagogisk og organisatorisk opdaterede, vil Knord som skole opsøge viden og erfaringer herom uden for landets grænser gennem tværnationale netværk, projekter, ekspertfora og mobilitet.

Som dansk ungdomsuddannelsesinstitution har vi en opgave i at styrke den europæiske dimension i vores uddannelser for at skabe gennemsigtighed og gensidig anerkendelse af vores uddannelser i Europa.

Knords internationaliseringsaktiviteter:

• Undervisningen bidrager til, at eleverne får mulighed for at se deres fag i en international kontekst

• At der udbydes flere forløb med særlig fokus på det internationale perspektiv • At Knord har samarbejdsaftaler med relevante udenlandske skoler og indgår aktivt i

internationale netværk som fx EFVET • Alle klasser er på EUX på studietur på 2. år. Samt mobilitetsophold via Erasmus+

tilbydes. Rejsemål og ture med kombination af udveksling, praktikophold, skoleophold og homestay prioriteres

18

• Skolen anvender udenlandske gæstelærere eller it-redskaber som virtuel mobility • Skolen arbejder med at udvikle kontakter og rejsemål på nye markeder fx USA,

Canada eller Kina. Målet for dette arbejde er en kombination af elevudveksling, skoleophold, homestay og lærerudveksling

• EUX udveksler elever begge vej, vi sender elever og modtager elever fra udenlandske samarbejdspartner, hvor vi sørger for skole og praktikophold i Danmark samt omvendt

• Skolen støtter aktivt udsendelse af både EUD og EUX elever til PIU

Mål for antal elever der deltager:

• At mindst 60 EUD/EUX/hhx elever årligt kommer på længerevarende studieophold i udlandet, hvor de både modtager undervisning i kultur og sprog samt er i virksomhedspraktik via Erasmus+

• At mindst 5 EUD/EUX elever deltager i PIU hvert skoleår • Alle EUD/EUX elever tilbydes studietur til et europæisk land hvor der enten tales

spansk, engelsk eller tysk • At mindst 10 ansatte årligt kommer på studieophold eller deltager i internationale

konferencer o.lign.

Effekt for eleverne:

• Afklaring i forhold til uddannelsesvalg • Tiltrækker andre elevprofiler, som ellers ikke havde KNORD som første valg

(stærke elever, elever med anden kulturel profil) • Styrket faglig identitet • Øget selvstændighed • Tværkulturelle kompetencer • Bedre sprogligt niveau i fremmedsprog, typisk i engelsk og Tysk • Erfaring med at begå sig på en udenlandsk arbejdsplads, samarbejde tværnationalt,

bruge værktøj og maskiner i en ny kontekst • Forbedrede muligheder for at få praktikplads • Motivere til elevmobilitet både elevplads/studieophold og fremtidigt arbejde

Effekter ansatte:

• Større kulturel forståelse • Bedre sprogfærdigheder • Kontakter til udenlandske skoler • Opnår indsigt i tilsvarende uddannelsers afvikling i andre lande • Overførelse af viden

Effekt for KNORD:

19

• Styrker Knord som skole på tværs af uddannelsesretningerne • Sætter Knords uddannelser ind i en international kompetencematrix • Øger rummet for opsøgning af best practise for Knord i forhold til skolens

indsatsområder • Profilerer Knord og matcher øvrige ungdomsuddannelsers tilbud om

udenlandsophold

Overgangsordninger Den 1. august 2015 blev reform af erhvervsuddannelserne implementeret. Med dette følger nye regler og bestemmelser. Det betyder, at alle elever, der påbegynder deres uddannelse den 1. august 2015 eller senere skal følge disse regler. For elever der er påbegyndt deres uddannelse før den 1. august 2015 gælder de hidtidige regler for en erhvervsuddannelse. Det betyder, at eleverne har ret til at gennemføre deres uddannelse efter disse regler. Dette gælder også for Skolepraktikordningen. Der er imidlertid mulighed for, at elever, der er påbegyndt deres uddannelse før den 1. august 2015, kan overgå til de nye regler. Skolen fastsætter således, at elever, der er påbegyndt deres uddannelse før den 1. august 2015 kan gennemføre uddannelsen efter de nye regler. Eleven skal ved overgangen til og i grundforløbet opfylde adgangskravene til det nye grundforløb. Eleven skal ved overgangen til eller i hovedforløbet opfylde adgangskravene til det nye hovedforløb. Overgang i hovedforløbet kan kun ske hvis det ønskes af både elev og praktikvirksomhed. Overgangen skal altid ske således, at elevens uddannelsestid ikke bliver unødig forlænget. Skolen skal altid foretage merit- og kompetencevurdering ved overgangen. Elever som var fyldt 25 år ved uddannelsens begyndelse (den gamle ordning), skal ved eventuel overgang til nye ordning gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (EUV). Overgangsreglerne gælder også for elever, der gennemfører uddannelsen efter grundlæggende erhvervsuddannelse for voksne (GVU). Overgangsordningen gælder for både den obligatoriske og den frivillige EUX. Det betyder således, at elever, der er påbegyndt deres uddannelse før den 1. august 2015, kan overgå til såvel GF2 som det studieforberedende år. Ved overgangen gælder nye adgangs- såvel som oprykningskrav.

Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid

København Nord har tilrettelagt elevernes arbejdstid efter hovedbekendtgørelsens § 17, §46, stk. 1 og § 61, stk. 2.

20

Af § 17 fremgår det, at skolen skal gennemføre lærerstyret undervisning i grundforløbet med et gennemsnitligt minimumstimetal på 26 klokketimer pr. uge fra august 2016 for den enkelte elev. Ved lærerstyret undervisning forstås undervisning, der

1) er skemalagt, 2) er tilrettelagt af læreren, 3) er obligatorisk for eleven, 4) hvor læreren umiddelbart er fysisk eller digitalt tilgængelig

5) hvor læreren er aktiv opsøgende i forhold til elevernes læring Af § 61. stk. 2 fremgår det, at skoleundervisningen skal gennemføres, så elevens arbejdstid for undervisningsforløb og projekter, herunder hjemmearbejde, svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Elevens hjemmearbejde kan ud over almindelige lektier omfatte færdiggørelse af opgaver samt forberedelse til elevstyrede læringsprocesser. Elevens samlede arbejdstid består således af lærerstyret undervisning og hjemmearbejde svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Eleverne skal have 45 minutters bevægelse om dagen i gennemsnit. Denne bevægelsestid tilrettelægges som en integreret del af undervisningen.

Elevtid for skriftligt arbejde i de gymnasiale fag på EUX(Gf1, Gf 2 og studieåret)

I henhold til bekendtgørelserne om kontoruddannelsen med specialer § 3 stk. 11, bekendtgørelse om en handelsuddannelse med specialer § 4 stk. 8, bekendtgørelsen om en detailuddannelse med specialer § 4 stk. 8 og bekendtgørelse til Eventkoordinator §4, stk. 8 samt bekendtgørelsen finansuddannelsen opgøres omfanget af det skriftlige arbejde i elevtid. Elevtiden er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af de skriftlige opgaver i faget. Der skal afsættes mindst 400 timers elevtid gennem hele EUX forløbet. På Knord er elevtiden fordelt efter flg. plan:

Fag Elevtid

Dansk C 30

Engelsk C 30

Samfundsfag C 10

Organisation C 10

Informationsteknologi C 20

Afsætning C 10

21

Erhvervsøkonomi C 20

Matematik C 40

Finansiering C 10

Fag Elevtid

Dansk A 80

Engelsk b 40

Informationsteknologi b 20

Afsætning b 20

Virksomhedsøkonomi b 40

Tysk C 10

Valgfag C 10