1. INDLEDNINGVi ønsker i dette projekt at arbejde med udviklingen af kreativitet hos

medarbejderne i DR Perspektiv.1 Vi vil have fokus på, hvordan man i en afdeling som

DR Perspektiv i organisationen DR kan udvikle sin viden og erfaringer i et samspil

med kolleger således, at kreativiteten hos den enkelte bliver vedvarende udviklet. Vi

ønsker i dette at undersøge, hvad der kan være udviklende, og hvorfor det er det.

Vi antager, at kreativitet har en stor betydning for det danske arbejdsmarked og

udvikling. Denne antagelse finder sted på baggrund af den økonomiske krise og den

stigende udlicitering af produktionen til udlandet, hvor alt laves billigere og bedre. På

grund af denne udlicitering vil der komme fokus på andre tiltag i virksomheder i

Danmark, bl.a. kreativitet, som er blevet den nye ledestjerne for mange danske

virksomheder.2 Der skal altså udvikles nye produkter, ydelser og teknologier, hvis en

virksomhed skal forblive konkurrencedygtig. Nogle virksomheder gør dette ved at

satse stort på kreativitet gennem den fysiske indretning med bordfodbold, puderum

m.m.3 Andre vælger at satse mere på det psykiske arbejdsmiljø og på at skabe en

positiv kultur, der åbner op for kreativ tænkning.

På baggrund af ovenstående kan man stille sig selv følgende spørgsmål: hvad er

kreativitet og nytænkning? Hvordan stimulerer man mennesker til at være kreative

og tænke nyt?

Da DR er en medievirksomhed, der er afhængig af sine seere og læsere, er det vigtigt

at være opmærksom på, at kreativitet ikke "bare kan fremelskes af alle mulige

smarte ideer om New public Management og innovative miljøer i verdensklasse. Der

skal mere til”.’4 Derfor griber vi som nævnt dette projekt an ved at have hovedfokus

1 DR Perspektiv er en afdeling i DR, der ikke eksisterer længere.2 Bekke, Pernille. Væksthus for ledelse d. 30.04.07: Ledelse af kreativitet og innovation.3 Wessel, Lene. Ingeniøren/karriere d.19.10.03Hjemmeside: http://www.jobindex.dk/cms/Googlekontorer.shtml d.11/10-20104 Kvan 2006, s. 10 fra artiklen "kreativiteten som konkurrenceparameter - hvad skaber det kreative

menneske og kreative samfund" af kresten schultz jørgensen

på kreativitet, og hvordan medarbejderen kan udvikle sine kreative kompetencer via

læring, samarbejde og organisationskultur.

1.1. PROBLEMFELT/ CASEN: KREATIVITET I DR

Som en del af den kreative branche, der skaber TV og radio er DR en kreativ

organisation.5 DR har gennem de senere år været ramme for både nedskæringer,

direktørskifte, byggerod, flytning og flere ændringer i organisationsstrukturen.

Stærkest i erindringen for de fleste står nok de store budgetoverskridelser i

forbindelse med bygningen af DR Byen med flere fyringsrunder til følge. Og senest

har Kenneth Plummers fratrædelse fået DR i søgelyset. Dette har af flere omgange

ført til voldsom kritik af DR både politisk og i den øvrige presse.6 Og DR har skullet og

skal fortsat forholde sig til både politisk kritik og et dårligt image i den danske

befolkning.

DR er, som adskillige andre organisationer, en kreativ virksomhed i konstant

forandring og derfor ønsker vi at forstå, hvordan DR arbejder med kreativitet, og

hvordan der kan skabes gode rammer for kreativ tænkning. Som Danmarks eneste

fuldt licensfinansierede public service-virksomhed forpligter DR sig til at påtage sig

samfundsmæssige, kulturelle oplysningsopgaver og sikre, at danskerne får et stort og

alsidigt udbud af kvalitetsudsendelser i radio og tv.7 I organisationens eget

idegrundlag er det beskrevet at: ”DR sætter det kvalitetsmæssige, etiske og kreative

niveau på det danske mediemarked. Både når det gælder smalle programmer og

bred underholdning”.8

5 Møller, Diana Tørsløv. Fremtidsorientering 3/2006, 26.06.2006: Kreative organisationskulturer 6 Hansen, Julie Hjerl. Information 19.06.2008: Ledelsen bærer skylden. Kulturministeriet. Pressemeddelelse 19.06.2008: Skarp kritik af DR’s ledelse af byggeriet i Ørestaden. Politiken 03.12.2009: 64 DR-Chefer blev prikket i fyringsrunde. Politiken 03.12.2009: Plummer: Vi har fået ryddet op. Grøn, Tommy. Politiken 05.11.2010: Plummer forlader DR Byen i stilhed. Metz, Georg. Information 07.11.2010: Leder: År nul efter Nissen/ Plummer. 7 DR’s Hjemmeside: http://www.dr.dk/OmDR/Fakta%20om%20DR/Public%20Service/20060421140602.htm d.24/10-20108DR’s Hjemmeside: http://www.dr.dk/OmDR/Fakta%20om%20DR/Organisation/20060807145947 d.10/11-2010

Ambitionen i dette projekt er således at undersøge DR’s fortælling om kreativitet,

med det udgangspunkt at kreativitet er et konstrueret begreb. Vi vil derfor

fremsætte følgende påstand, som definerer rammerne for projektet:

DR er af den opfattelse, at medarbejdernes kreativitet skal styres og kontrolleres for

at den bidrager til organisationens økonomiske omsætning. Dette mener DR skal

styres med Balanced Scorecards og en tydelig ledelse, der med puljer kan belønne de

kreative medarbejdere. Arbejdet foregår indadtil i organisationen, og det er styret af

en "top-down"-logik, hvilket betyder, at strategien bliver lagt på ledelsesniveau, og

at det er her fra toppen, at planerne for kreativitetsudvikling lægges. Når

kreativitetsudvikling hos DR er en ledelsesdisciplin, medfører det også, at fokus

netop er på de strategiske valg og procesoptimering og derfor i mindre grad på den

enkelte medarbejder.9 Dette står i kontrast til vores forståelse af kreativitet som en

del af medarbejdernes personlige kompetence. På den baggrund har vi valgt at sætte

fokus på kreativitet i afdelingen DR Perspektiv, som blandt andet står for

programudvikling og som løbende arbejder med kreative og innovative processer.

1.2. BEHOVET FOR KREATIVITET I DR

I et samfundsperspektiv er der som nævnt i introduktionen også et stigende behov

for kreativitet. Danmark skal nu og i fremtiden leve af danskernes og

virksomhedernes evne til at være nytænkende og kreative.10 Tendensen i den

vestlige verden er en overgang fra produktionssamfund til vidensamfund. Der er

opstået en ny type arbejder – en vidensarbejder, hvis arbejdskraft består af know-

how og evnen til hurtigt at omstille sig til nye arbejdsmiljøer og udfordringer. Dette

står i skarp kontrast til den klassiske produktionsarbejder, hvor arbejderens rolle var

at producere et bestemt produkt efter en række klart definerede instrukser.11

Verdenen er i forandring og nye krav om kreativitet, som virksomheden tidligere ikke

behøvede at tage stilling til, er nu blevet vigtige i forhold til konkurrencedygtighed og

overlevelse. Det stiller krav til organisationen og kreativiteten hos medarbejderne –

et krav som er en udfordring at leve op til.

9 Öztürk, Ali og Sløk-Andersen, Katja 2009: When Creativity Meets Process Management10 Møller, Hans Jessen. 2009 Business Factory: Finanskrisen kræver en ny arbejdskultur. 11 Kolind, Lars 2000: Vidensamfundet

På mikroniveau, med henvisning til Maslows12 behovspyramide, vurderer vi, at

medarbejderne i DR gerne vil være kreative. Samfundets udvikling fra produktions-

til videns samfund har medført, at vores behov har flyttet sig til toppen af Maslows

hierarki. Hvor det tidligere primært handlede om at få dækket de basale behov, er

dette noget, vi i dag får foræret uden at kæmpe for det. Derfor handler det i dag

mere og mere om selvrealisering. Nedenfor ses Maslows behovspyramide. Hans

påstand er, at behovene må opfyldes nedefra i pyramiden. Man må altså have

dækket de fysiologiske behov for mad, vand, varme osv. før man kan gå i gang med

at dække behovet for sikkerhed (arbejde, økonomisk sikkerhed osv.) og tryghed

(kærlighed, venskab, at høre til osv.). Abraham Maslows teori er, at man skal opfatte

de tre nederste niveauer som såkaldte mangelbehov, der opleves, når organismen

mangler noget. Mangelbehovene kan mættes, og på den måde står de i modsætning

til de to øverste behovsplaner, som postuleres at være umættelige. Selvrealisering

træder i baggrunden, hvis basisbehovene ikke er tilfredsstillede.13

I det danske samfund kan man, som følge af skiftet fra produktions- til

videnssamfund, argumentere for, at en del af overlevelsesprocessen har sin start i

kreativiteten (i Maslows øverste lag), som en del af det der skaber sikkerhed. Da

behovet for et arbejde og økonomisk stabilitet ofte kræver, at man ser sig selv som

et kreativt menneske for at blive ansat. I DR søger de for eksempel profiler der er: ”

meget selvstændig, flittig og kreativ” og ”et aktiv i såvel kreative processer som i

forskellige typer af samarbejds- og forhandlingsforløb…”.14

På den baggrund, samt DR’s vision om at sætte: ”det kvalitetsmæssige, etiske og

kreative niveau på det danske mediemarked…”,15 vurderer vi, at DR har et stort

12 Lavander, Hylsberg og Rantzau-Meyer: Anvendt Psykologi 2005-2007, s.43-44: Abraham Maslow var en central tænker indenfor den humanistiske psykologi. Humanistisk psykologi opstod i 1940'erne som reaktion på de to dominerende skoler indenfor pyskologien på daværende tidspunkt, behaviorisme (adfærdspsykologi) og psykoanalyse. Med udgangspunkt i fænomenologi og intersubjektivitet, forsøger den humanistiske psykologi at anskue personer i deres helhed, og ikke blot i delelementer som kognition eller personlighed. Den humanistiske psykologi havde kraftigt fokus på selvrealisering og selvudvikling, som det f.eks. ses i Abraham Maslows behovspyramide.13 Aggerholm m.fl: Intern kommunikation under forandring s.134-135.14 Bilag: Jobannoncer fra DR15 DR’s Hjemmesidehttp://www.dr.dk/OmDR/Fakta%20om%20DR/Organisation/20060807145947 d.10/11-2010

behov for kreative medarbejdere, og oven i købet lægger vægt på dette i deres

ansættelse af nye medarbejdere.

2. PROBLEMFORMULERING OG ARBEJDSSPØRGSMÅL Da vi ønsker at forstå hvad kreativitet er, hvordan der arbejdes med den i afdelingen

DR Perspektiv, samt hvilke muligheder der er for at fremme kreativitet, er vi kommet

frem til følgende problemformulering:

”Hvordan konstrueres den personlige kompetence – kreativitet hos medarbejderne i

afdelingen DR Perspektiv?”16

Herunder vil vi gerne arbejde ud fra følgende arbejdsspørgsmål:

Hvordan støtter kulturen i

afdelingen DR Perspektiv op

omkring de kreative processer?

Hvordan udfoldes kreativitet i

afdelingen DR Perspektiv?

Hvordan kan et

lærings/forandringsforløb

designes, så det bidrager til

udviklingen af kreative

kompetencer?

2.1. PROJEKTDESIGN – FRA

A TIL B

Vi har valgt at opstille et projektdesign

for denne rapport, der tydeliggør,

hvordan vi kommer fra emnet

”Kreativitet i afdelingen DR

16 DR Perspektiv er en afdeling i DR, som står for udvikling af diverse programmer.

Perspektiv” til vores konklusion. Vi har derfor forsøgt at opstille en figur, der viser de

forskellige trin mod en besvarelse af vores problemformulering.

I denne projektrapport vil vi først præsentere vores videnskabsteoretiske ståsted. Vi

vil ud fra dette ståsted klarlægge vores metode. Dette både i forhold til vores empiri,

men også i forhold til de teorier og begreber, som vi anvender. Som ramme for

analysen har vi valgt at lave en analysestrategi ud fra en række iagttagelsesledende

begreber. Efter fastlæggelse af analysestrategien og de iagttagelsesledende begreber

vil vi igennem en empirisk analyse med fokus på organisationskultur og kreativitet

undersøge og analysere, hvordan afdelingen DR Perspektiv arbejder med kreativitet.

Vi ønsker desuden at diskutere begrebet kreativitet, samt hvilke muligheder, der er

for udvikling af den personlige kompetence – kreativitet gennem et lærings forløb.

Derudover vil vi se på, hvordan organisationskulturen har indflydelse på denne

udvikling. På baggrund af dette opstilles et læringsforløb, som en alternativ måde at

arbejde med kreativitet i afdelingen DR Perspektiv. Til sidst konkluderes i forhold til

besvarelsen af vores problemformulering. Vi vil desuden perspektivere projektet i en

samfundsvidenskabelig kontekst.

2.2. PROJEKTETS EMPIRISKE GRUNDLAG

Projektrapportens empiriske grundlag består af både sekundær og primær empiri.17

Den primære empiri består af to transskriberede interviews med divisionschef for

afdelingen DR Perspektiv i DR, Ralf Anderson.18 Den sekundære empiri består af

yderligere to transskriberede interviews med DR medarbejdere i afdelingen DR

Nyheder,19 DR’s egen årsrapport fra 2009,20 organisationsdiagrammer21 og artikler

om DR.22 17 Andersen 2003, s.196, 205-208.18 Öztürk, Ali og Sløk-Andersen, Katja 2009: When Creativity Meets Process Management s.153-163, s.176-185.19 Öztürk, Ali og Sløk-Andersen, Katja 2009: When Creativity Meets Process Management s.141-152, s.165-175.20 DR’s Årsrapport 2009: http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/E4742BBF-79F4-4F1B-BC87-9D75CB613A1D/2147055/DR%C3%83rsrapport_web.pdf d.14/11-201021 DR’s hjemmeside om DR: http://www.dr.dk/OmDR/DR2009/forside.htm d.14/11-201022 Hansen, Julie Hjerl. Information 19.06.2008: Ledelsen bærer skylden. Kulturministeriet. Pressemeddelelse 19.06.2008: Skarp kritik af DR’s ledelse af byggeriet i Ørestaden. Politiken 03.12.2009: 64 DR-Chefer blev prikket i fyringsrunde.

De fire transskriberede interviews er lånt fra kandidatafhandlingen ”When Creativity

Meets Process management – An understanding of how process management can

be implemented in a creative organization”23 skrevet af Ali Öztürk og Katja Sløk-

Andersen, begge studerende på MSocSc in Management of Creative Business

Processes på CBS.

Den primære empiri består af to transskriberede interviews med informant Ralf

Andersson, divisionschef i afdelingen DR Perspektiv. De to interviews er udvalgt som

primær empiri, da de giver et indblik i, hvordan ledelsen håndterer kreativitet i

afdelingen DR Perspektiv.

Den sekundære empiri består af et transskriberet interview med informant Katrine

Aadal Andersen, projektleder i afdelingen DR Nyheder samt et transskriberet

interview med informant Per Bjerre, leder i afdelingen DR Nyheder. De to sekundære

interviews inddrages, da de kan give yderligere forståelse for, hvordan der arbejdes

med kreativitet i DR. De to informanter arbejder i afdelingen DR Nyheder, og de har

sammen med afdelingen DR Perspektiv været en del af procesledelsesprojekter i

forhold til kreativitet og innovation.24

Projektrapportens empiriske grundlag vanskeliggør det medarbejderperspektiv vi

gerne vil tage i forhold til udvikling af kreative kompetencer, da alle informanterne

besidder lederstillinger. Empirien giver således kun et ledelsesmæssigt perspektiv og

kan derfor bruges til at se mønstre i den virkelighed, de som ledere oplever. Gennem

analysen og fortolkningen kan vi komme med et bud på, hvilket symbol lederen får i

DR Perspektiv, da lederen selv vil blive en del af de artefakter, der er til stede som

følge af stillingen. De fire interviews giver også et indblik i den måde DR og især den

måde afdelingen DR Perspektiv organiserer sig på. Empirien kan derfor bruges til at

besvare vores arbejdsspørgsmål, om hvordan kulturen i afdelingen DR Perspektiv

kan støtte op om de kreative processer. Gennem analysen og fortolkningen af

Politiken 03.12.2009: Plummer: Vi har fået ryddet op. Grøn, Tommy. Politiken 05.11.2010: Plummer forlader DR Byen i stilhed. Metz, Georg. Information 07.11.2010: Leder: År nul efter Nissen/ Plummer. 23 Öztürk, Ali og Sløk-Andersen, Katja 2009: When Creativity Meets Process Management. 24 Öztürk, Ali og Sløk-Andersen, Katja 2009: When Creativity Meets Process Management. s. 142-143 + s.154-156.

empirien kan vi yderligere få en forståelse af, hvordan kreativitet udfolder sig i

afdelingen DR Perspektiv.

Fælles for alle fire interviews er, at de følger en interviewguide,25 hvor forfatterne Ali

Öztürk og Katja Sløk-Andersens mål er at forstå de spændinger, der opstår mellem

kreativitet og procesledelse i en kreativ organisation som DR.26 Ud fra den

interviewguide der er opstillet, vurderer vi, at de fire interviews er udarbejdet som

kvalitative forskningsinterviews,27 i det forfatterne ønsker at opnå en forståelse for

lederne i DR, og hvordan de håndterer spændinger mellem kreativitet og

procesledelse.28

Ali Öztürk og Katja Sløk-Andersen bruger Gadarmers hermeneutiske tilgang, hvilket

betyder at kun for så vidt man selv har interesse i, og for en sag vil man være i stand

til at forstå den. Forståelsen er ikke en proces, hvor man søger at rekonstruere

forfatterens intention eller finde en anden "objektiv mening" men derimod et møde

mellem to forståelseshorisonter – ideelt set en "horisontsammensmeltning".29

Vores mål i analysen af empirien er at nå frem til forståelsen: ”Hvordan konstrueres

den personlige kompetence – kreativitet hos medarbejderne i afdelingen DR

Perspektiv?” Dette står i kontrast til deres mål med interviews, hvor de søger at

forstå: ”Hvordan kan spændinger mellem procesledelse og kreativitet forstås

teoretisk, og hvordan bliver disse spændinger håndteret i DR Nyheder og DR

Perspektiv?”30

Vi ønsker at bruge empirien til at forstå konstruktionen af begrebet kreativitet i

afdelingen DR Perspektiv, hvor de derimod har brugt empirien til at forstå, hvordan

spændinger mellem procesledelse og kreativitet håndteres i DR Nyheder og DR

Perspektiv. Deres valg af informanter samt problemformuleringen viser et tydeligt

fokus på ledelsesniveauet, hvorimod vores udgangspunkt er kreativitet som en

25 Öztürk, Ali og Sløk-Andersen, Katja 2009: When Creativity Meets Process Management. s.153, 176, 141 og 165.26 Öztürk, Ali og Sløk-Andersen, Katja 2009: When Creativity Meets Process Management. s.5, 153 og 176.27 Launsø, Laila og Rieper, Olaf. Forskning om og med mennesker 2005: s.127.28 Öztürk, Ali og Sløk-Andersen, Katja 2009: When Creativity Meets Process Management. s. 111.29 Öztürk, Ali og Sløk-Andersen, Katja 2009: When Creativity Meets Process Management. s.13-17.30 Öztürk, Ali og Sløk-Andersen, Katja 2009: When Creativity Meets Process Management. s.??

personlig kompetence hos medarbejderne. Med vores udgangspunkt havde det

været mere oplagt at bruge interviews med medarbejdere i DR, men det har ikke

været muligt at finde empiri indenfor dette område, og vi har været begrænset af

studieordningens rammer fra selv at indsamle empirien. Vi mener dog, at vi godt kan

bruge de fire interviews alligevel, da de giver os kontekstafhængig viden om

kreativitet i DR.

Gennem de fire interviews har vi fået indblik i de metoder DR bruger til at arbejde

kreativt. I relation til det arbejder vi i projektet med udvikling af kreativitet. Herunder

de organisationskulturelle forhold, som kan påvirke den enkelte medarbejders

kompetencer indenfor kreativitet.

2.3. FORMÅL, MÅL OG GENSTANDSFELT

Projektrapportens formål er at forstå begrebet kreativitet, og hvordan der arbejdes

med kreative processer i afdelingen DR Perspektiv. Projektrapporten skal desuden

ses i studieordningens kontekst, hvor formålet er, at vi som studerende opnår viden

om læring og forandringsprocesser.31

Målet med projektrapporten er at opstille et alternativt læringsforløb med fokus på

udvikling af kreativitet som personlig kompetence. Projektrapportens mål er

yderligere at forklare, hvilke organisationskulturelle forhold, der påvirker den

enkelte medarbejders kreativitet, og hvordan disse forhold har betydning for

udvikling af kreativitetskompetencer.

Genstandsfeltet er kreative processer i afdelingen DR Perspektiv. For at forstå vores

genstandsfelt vil vi ud fra empirien undersøge, analysere og diskutere hvordan DR

arbejder med kreativitet, og hvordan dette kunne gøres i et symbolsk fortolkende

perspektiv. Derudover vurderer vi forskellige læringsforløbsmetoder, i forhold til at

udvikle kompetencer indenfor kreativitet.

31 AAU Studieordning 2010 s.7-8.

3. BEGREBSAFKLARINGFormålet med begrebsafklaring er primært at forstå de centrale begreber i projektet,

synliggøre denne forståelse for læseren og dermed danne grundlaget for en fælles

begrebskultur.

Begrebsafklaringen indebærer således:

At identificere og udvælge begreber, som kan karakteriseres som centrale for

forståelsen af projektet.

At beskrive deres betydning eller egenskaber.

At relatere begreberne til hinanden samt visualisere disse relationer i en

model.

Målet er, at man som læser kan danne sig et generaliseret overblik over begrebernes

indhold. I projektet spiller begreberne kreativitet, innovation og kompetence en

væsentlig rolle. Derfor vil vi i de følgende afsnit afklare disse begreber, som vi forstår

dem.

3.1. KREATIVITET

Kreativitet er et centralt begreb i projektrapporten og derfor vil vi ved hjælp af

kreativitetsteoretikerne Lene Tanggaard32 og Teresa Amabile33 redegøre for vores

forståelse af begrebet.

Ifølge Tanggaard34 er kreativitet ikke en isoleret mental kapacitet, som mennesker

bærer rundt på, kreativitet udfolder sig altid i forhold til noget.35 Hun beskriver, at:

”Kreativitet viser sig kun i og igennem bearbejdninger af et materiale (ord, tekstiler,

metaller, arbejdsgange) og dernæst ved at føre til noget, der anerkendes af andre på

et eller andet tidspunkt.” 36

32 Tanggaard 2008.33 Teresa M. Amablie, How To Kill Creativity34 Tanggaard 2008, s. 1135 Tanggaard 2008, s. 1136 Tanggaard 2008, s. 12

Denne definition giver plads til fejltagelser, da umiddelbar anvendelighed ikke er en

forudsætning for, at noget er kreativt. Dette mener vi er hensigtsmæssigt, da en

person ifølge Amabile vil være mere kreativ, hvis han har det godt med at være

uenig med andre og tør afprøve eksperimenter, der er anderledes.37 Definitionen

passer til vores videnskabsteoretiske ståsted, da anerkendelsen og dermed den

sociale virkelighed er inkluderet i definitionen. Der mangler dog efter vores vurdering

det vigtigste element af kreativitet: ”det nye”. Det nye skal forstås på den måde, at

det ikke er set før i den sammenhæng det bruges, som f.eks. hvis en DR-medarbejder

ser et amerikansk tv-show, og bruger det i Danmark. Derudover kan noget nyt også

forstås som en ny måde at angribe et kendt problem38 eller, at man kombinerer

gammel viden, og derudfra skaber noget nyt.39 Vi har derfor valgt at omformulere

Tanggaards definition, så den også indeholder dette element:

”Kreativitet viser sig kun i og igennem bearbejdninger af et materiale (ord, tekstiler,

metaller, arbejdsgange) og dernæst ved at føre til noget nyt, der anerkendes af andre

på et eller andet tidspunkt.”

3.2. INNOVATION

Begreberne kreativitet og innovation bruges ofte sammen, og det kan være

vanskeligt at skelne det ene fra det andet. Vi vil forsøge at tydeliggøre, hvordan vi

mener, de to begreber adskiller sig fra hinanden, og i hvilken kontekst de indgår.

Amabile adskiller ikke tydeligt kreativitet og innovation som begreber. Hun forklarer,

at kreativitet er: ”når noget bliver brugbart, værdifuldt, korrekt, meningsfuldt eller på

anden måde passende i forhold til et givent problem eller mål”.40 Hun forklarer

yderligere, at innovation er en organisations succesfulde implementering af kreative

ideer.41 Dermed fremstår det, at kreativitet er nødvendig for at skabe innovation,

men i en organisation er kreativitet ikke nok i sig selv. Vi kan ikke bruge Amabiles

definitionen direkte da kriterierne for, at innovation finder sted skal være passende i

37 Teresa M. Amablie, How To Kill Creativity, s. 7938 Teresa M. Amabile, How To Kill Creativity, s. 7839 Teresa M. Amabile, How To Kill Creativity, s. 7940 Teresa M. Amabile & Regina Conti, Technological innovation: oversights and foresights, s 111-11241 Raghu Darud m.fl., Technological innovation: Oversights and foresights, s. 112

forhold til vores videnskabsteoretiske ståsted. Vi vil derfor undlade at benytte ordet

”korrekt”, da vi i det socialkonstruktivistiske perspektiv, ikke beskæftiger os med

absolutte sandheder, og dermed ikke forstår noget som entydigt korrekt eller

forkert.

Hendes definition af kreativitet og innovation adskiller sig fra Tanggards definition af

kreativitet ved, at den ikke giver plads til fejltagelser.

Vi mener, at Amabiles definition er brugbar i forhold til innovation, da den kan

tydeliggøre forholdet mellem kreativitet og innovation. Vi vælger dermed denne

definition:

”Innovation er når noget kreativt bliver værdifuldt, meningsfuldt eller på anden måde

passende i forhold til et givent problem eller mål”. 42

Med denne nye definition af innovation, kan vi klart adskille kreativitet og innovation

fra hinanden. Samtidigt kan vi eksplicit observere, når noget kreativt bliver til

innovation, idet det går fra blot at være noget nyt og anerkendt til at være brugbart

og passende til et givent problem.

3.3. DET KREATIVE KOMPETENCEBEGREB

Kompetencebegrebet er et både udbredt og uklart begreb. Derfor vil vi her redegøre

for vores forståelse af kompetencebegrebet i forhold til kreativitet.

Hvis vi kort vender tilbage til kreativitet, så var en af betingelserne, at kreativitet altid

udfolder sig i forhold til noget og ikke er en isoleret mental kapacitet hos et

menneske.43 Idet vi ser kreativitet som en kompetence, skal vi have denne betingelse

med, når vi forsøger at afklare kompetencebegrebet. Kompetencebegrebet kan

derfor forstås sådan: ”any skill or knowledge is part of a person’s ”lived world”, it

gains its meaning partly from the context in which it is learned. It is an error to

regard the competence as an isolated mental capacity, divorced from the lived

42 Teresa M. Amabile & Regina Conti, Technological innovation: oversights and foresights, s 111-11243 Jf. afsnit 3.1. s.

environment”. 44 Det vil sige, at kompetence ligesom kreativitet er

kontekstafhængigt og situationsbundet. Det er evnen til at udføre målrettede

handlinger både i arbejdslivet og i andre sammenhænge.

På baggrund af det har vi valgt at lægge os fast på følgende definition af

kompetence: ”Kompetence handler både om erhvervet viden og færdighed samt

anvendelsen af denne viden og færdighed indenfor en given praksis”.45 Kompetencers

indhold består af samspillet mellem personens viden, erfaring og de krav, som

handlingerne i den givne sammenhæng skal leve op til. Indholdsmæssigt handler

kompetence derfor om at have den nødvendige viden, erfaring og holdning.46

4. VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSERVores videnskabsteoretiske ståsted i denne projektrapport er

socialkonstruktivismen. Udgangspunktet for en socialkonstruktivistisk forståelse af

verden er, at virkeligheden er socialt konstrueret,47 dvs. at virkeligheden konstrueres

gennem de situationer og sociale samspil, individet indgår i.48 Ud fra det

socialkonstruktivistiske paradigme anerkender vi, at der eksisterer en fysisk verden

med fysiske objekter, vi kan tage og føle på, og disse er etableret i den sociale

virkelighed. Den sociale virkelighed er i socialkonstruktivismen etableret som

relationen mellem objekt og subjekt, hvor objekt er fysiske genstande, og subjekt er

tanker og bevidsthed. I Socialkonstruktivistiske analysestrategier beskrives det

således: ”Socialkonstruktivismens udgangspunkt er altså, at relationer ikke blot er en

tilbygning til, i sig selv, eksisterende objekter og subjekter, men derimod grundlaget

for en anden orden af virkelighed, inden for hvilken objekter og subjekter opnår og

tilskrives mening”.49 Det betyder, modsat en klassisk logisk-empirisk tilgang, hvor

man forsøger at søge ind til en forståelse af den fysiske verden, at det inden for

44 Wichman-Hansen, Gitte: Kompetence – et aktuelt begreb set i et semantisk, historisk og teoretisk perspektiv”. FADL 2004. S.54.45 Wichman-Hansen, Gitte: Kompetence – et aktuelt begreb set i et semantisk, historisk og teoretisk perspektiv”. FADL 2004. S.5846 Af Poul Nørgaard Dahl, Kenneth Mølbjerg Jørgensen, Erik Laursen, Jørgen Gulddahl Rasmussen og Palle Rasmussen Juni 200147 Andersen m.fl. 2005: s. 1648 Illeris 2006, s. 127-12849 Andersen m.fl. 2005: s. 18

socialkonstruktivismen er den mening, der bliver tillagt relationen mellem subjekt og

objekt – den sociale virkelighed, man har som genstand.50

Den socialkonstruktivistiske tilgang betyder også en antiessentialistisk

verdensforståelse.51 Det kunne f.eks. være, at den måde en virksomheds kreativitet

forstås på er kreativitetskultur, konstrueret af den måde virksomhedens

medarbejdere kommunikerer om kreativitetskultur på. En socialkonstruktivistisk og

antiessentialistisk analyse af virksomhedens kultur er ikke en analyse af kultur som

virksomhedens objektive kultur men i stedet en analyse af, hvordan virksomhedens

kultur konstrueres kommunikativt.

Analysestrategisk betyder det socialkonstruktivistiske ståsted, at muligheden for at

nå frem til en objektiv sandhed afvises, og det er derfor ikke målet for dette projekt.

Vi vil som forskere, altid være med til at konstruere den virkelighed vi fortolker på.52 I

stedet søges at afdække den mening som skabes, og hvordan denne mening skabes

gennem udbredelse af relationer subjekter imellem eller mellem subjekter og

objekter.53 Teori spiller således en anden rolle i en socialkonstruktivistisk tilgang.

Målet i den socialkonstruktivistiske tilgang er ikke at teste teori på en given

virkelighed, men at beskrive hvorledes den sociale virkelighed konstrueres gennem

anvendelse af teoretiske begreber. Hvor teori i den logisk-empirisk tradition

fremsætter hypoteser og forudsigelser, fungerer teori i det socialkonstruktivistiske

paradigme snarere som redskab til iagttagelse af virkeligheden.54 Valg af teori tager

altså i en socialkonstruktivistisk tilgang form af vurderinger, af hvilken iagttagelse af

den aktuelle genstand der er mest hensigtsmæssig. Vores analysestrategi i afsnit 5

handler derfor om at gøre rede for, hvordan vi som iagttagere konstruerer

genstanden gennem vores iagttagelse og hvorfor.

5. ANALYSESTRATEGI50 Andersen m.fl. 2005: s. 18-19.51 Andersen m.fl. 2005: s. 1652 Rasborg 2004, s.349-351.Guba, Egon G. og Lincoln, Yvonna S.: Handbook of Qualitative Research kap.6 s.110-111.53 Andersen m.fl. 2005: s. 18-19.54 Andersen m.fl.2005: s.11-12.

Dette afsnit handler om de analysestrategiske overvejelser, som vi har gjort os i

forhold til vores tilgang til analysen. Den socialkonstruktivistiske analysestrategi er et

opgør med den traditionelle videnskabsforståelses adskillelse af teori og empiri.

Teori henviser i traditionel betydning til forudsigelser eller hypoteser, der kan testes

på empiriske forhold. Der sættes altså en klar grænse mellem teori og empiri, hvor

empiri henviser til den givne virkelighed, og teorien skal så formulere udsagn til at

hjælpe med at afdække denne virkeligheds objekter og relationer.55 I

socialkonstruktivismen er grænserne mellem empiri og teori mere flydende. Teori

har fået en ny betydning:

Derimod kan vi sige, at analysestrategi indebærer, om ikke et opgør med teori i det

hele taget, så i hvert fald en alternativ forståelse af teoriens rolle”.56

I socialkonstruktivistisk forstand handler begrebet teori i stedet om at udfolde nogle

begreber, der kan være med til at skabe eller klargøre konstruktionen af den sociale

virkelighed.

”Analysestrategi handler grundlæggende om at gøre rede for, hvordan den sociale

virkelighed konstrueres gennem anvendelsen af bestemte iagttagelsesledende

begreber”.57

Ud fra en række primære teorier vil vi derfor starte med at afklare nogle begreber,

der kan hjælpe os med at iagttage konstruktionen af vores felt. De begreber

betegner vi som analysebærende begreber, da det er dem, der vil lede os i analysen.

Begreberne former et perspektiv på et udsnit af den sociale virkelighed, der leder til

en bestemt konstruktion af denne virkelighed. Vores udsnit af den sociale virkelighed

bygger på interviews og organisationsdiagrammer. Begreberne testes altså ikke på

virkeligheden, men former den i stedet.

Vores udvælgelse af iagttagelsesledende begreber til analyse tager afsæt i vores

vidensinteresse. I udviklingsprocessen af begreberne tog vi udgangspunkt i den

interesse, der motiverede os til at gå i gang med projektet nemlig interessen for

udvikling af kreativitet i en organisation.55 Andersen m.fl. 2005: s. 956 Andersen m.fl. 2005: s. 957 Andersen m.fl. 2005: s. 11

Det er ved at formulere en analysestrategi, at denne udvælgelse tydeliggøres. Derfor

er formålet med en analysestrategi grundlæggende at gøre rede for, hvordan den

sociale virkelighed konstrueres gennem anvendelse af bestemte iagttagelsesledende

begreber. Det iagttagelsesledende begreb er ikke en hypotese eller tese men netop

blot et begreb, som er analysebærende. Begreberne testes ikke på virkeligheden,

men bidrager til konstruktionen af den sociale virkelighed.58 Tanken bag dette er, at

de ord eller udtryk vi anvender til at beskrive verden med ikke bliver dikteret af de

objekter, beskrivelsen omhandler. Beskrivelser og forklaringer er ikke styrede af

verden, som den nu engang er, de er snarere et resultat af en samordning af

menneskelig handling. Ord og de beskrivelser de bidrager til får kun deres mening i

den kontekst, der udgøres af en igangværende relation imellem mennesker.59

Analysespørgsmålet handler således om, hvordan analysen konstruerer andres

iagttagelser som objekt for egne iagttagelser. ”Virkeligheden” beder ikke selv om at

blive iagttaget og fremtræder derfor heller ikke af sig selv som iagttagelse, men den

skabes som iagttagelsesobjekt i kraft af analysen. Præsentation af analysestrategien

er derfor afgørende, idet den ekspliciterer de valg, som analysen foretager.

I denne projektrapport er analyseobjektet kreativitet i DR. Kreativitet i DR kan

iagttages ud fra flere forskellige positioner afhængigt af analysens formål og

perspektiv. For hvert iagttagelsesledene begreb afgør formål og perspektiv

rammerne for, hvordan analysen vælger at præsentere ”virkeligheden” som objekt

for analysen.

Analysen konstrueres således gennem brug af bestemte begreber, som vi har valgt

ud og i det følgende afsnit sammensætter til en analysestrategi.

5.1. TEORETISK UDGANGSPUNKT OG IAGTTAGELSESLEDENDE

BEGREBER

På baggrund af vores socialkonstruktivistiske ståsted har vi gjort os nogle

overvejelser over det teoretiske udgangspunkt for de iagttagelsesledende begreber,

58 Andersen m.fl. 2005: s. 11-1259 Gergen, 2005: s. 71

der skal bruges til analysen og fortolkningen af vores empiri. Vi har valgt at opdele

vores teori i primær- og sekundærteori, dvs. at de teorier vi primært bygger

projektet på vil blive udfoldet for læseren umiddelbart inden anvendelse. De

sekundære teorier inddrages efter behov for at understøtte de primære teorier. For

at svare på vores problemformulering, vil vi som udgangspunkt i analysen forholde

os til kreativitet ud fra et sæt iagttagelsesledende begreber. Med dette skal forstås,

at vi mener, at vores teoretiske forståelse af begreberne har givet os værktøjer til at

undersøge, i hvilke processer kreativitet kan udvikles.

Vi har valgt at opdele vores begreber i tre overordnede grupperinger indenfor

henholdsvis kulturteori, kreativitets- og læringsteori samt en læringsteoretisk ramme

til udviklingen af læringsforløbet.

5.1.1. Kulturteori og de iagttagelsesledende begreber

I den organisationskulturelle analyse bruges følgende iagttagelsesledende begreber:

symboler og artefakter. Vi vil i nedenstående afklare, hvordan vores begrebssæt vil

spille sammen i kulturanalysen.

For at kunne analysere DR kulturelt er det nødvendigt at definere, hvordan kulturen

beskrives igennem et symbolsk fortolkende perspektiv. Ved kultur forstås den

fortolkede orden, der opretholdes igennem vedvarende meningsforhandlinger samt,

hvordan organiseringen af aktørerne er tilrettelagt. Organisationer er organisering,

og denne organisering afhænger af konteksten den konstrueres i. Kulturen skabes af

aktørerne i afdelingen, og kulturen kommer til udtryk igennem interaktion samt de

artefakter og symboler, der er til stede. Magt og autoritet aktørerne imellem skal

bl.a. ses igennem symbolik, og der kan opstå et spændingsfelt imellem egentlig given

autoritet og symbolsk autoritet.60

Vores mål med kulturanalysen er at få en forståelse af kulturen i DR, som kan

fungere som fundament for vores videre arbejde med at designe et læringsforløb. Vi

inddrager organisationsteori om kultur, da vi i et socialkonstruktivistisk perspektiv er

interesseret i den eller de konstruktioner, aktører danner i samspil med hinanden.

60Hatch, Mary Jo s. 285 Organization Theory

Dette samspil dækker kulturbegrebet over, da kultur handler om aktørernes

organisering i forhold til hinanden.

For at kunne beskrive kulturen i DR, kræver det en teoretisk ramme at arbejde ud

fra. Vi har valgt tre primære teorier til denne teoretiske ramme:

Organizational Culture and Leadership af Edgar Schein; teori om artefakter i

organisationskulturer.61

Interpretations of Cultures af Clifford Geertz; teori om symboler og

fortolkninger af symboler.62

Cultural Change: An Integration of three different views af Debra Meyerson

og Joanne Martin; teori om tre synspunkter på kulturel forandring.

Begrundelse for valget af Edgar Schein og Clifford Geertz skal ses i forlængelse af

vores symbolsk fortolkende perspektiv, da deres teorier om artefakter og symboler

vurderes til at være hensigtsmæssige redskaber til at beskrive kulturen i DR. Cultural

Change artiklen af Debra Meyerson og Joanne Martin anvendes som supplerende

teori, da denne artikel giver tre forskellige forståelsesrammer for forandringer i

kulturen samt forslag til, hvordan forandring kan integreres i disse sammenhænge.

Til dette benytter de tre forskellige perspektiver,63 som beskriver henholdsvis

integration, differentiering og ambiguitet. Formålet med disse tre perspektiver er

ikke at fremhæve et som rigtigt eller forkert men at dække flere perspektiver af en

sag. Paradigmerne kan hver især beskrive en organisation, men et enkelt perspektiv

kan ikke dække hele organisationen.

Når disse teorier benyttes som teoretisk ramme og optik, giver det en analyseramme

med en betingelse om, at vi skal fortolke ud fra symboler og artefakter.64

5.1.2. Kreativitets- og læringsteori og de iagttagelsesledende begreber

I kreativitets- og læringsanalysen bruges følgende som iagttagelsesledende begreber:

udfordring, frihed, ressourcer, arbejdsgruppe sammensætning, opmuntring fra

ledelsen og organisatorisk support.

61Som ses I kapitel 7 I Organization Theory af Mary Jo Hatch62 Interpretations of Cultures197363Meyerson, Debra & Martin, Joanne: Cultural Change: An integration of three different views64 Hatch, Mary Jo s. 216 Organization Theory

Vi vil i nedenstående anskueliggøre, hvordan vores begrebssæt vil spille sammen i

analysen.

Vores mål med kreativitetsanalysen er at opnå en forståelse af, hvordan kreativitet

udfoldes i afdelingen DR Perspektiv. Som ramme for denne analyse har vi valgt tre

primære teorier:

Teresa M. Amabiles business creativity teori

Dreyfus & Dreyfus’ model over menneskets læreprocesser

Illeris’ tre læringsdimensioner

Ifølge Amabiles teori indeholder kreativitet tre hovedkomponenter: ekspertise,

kreative tankefærdigheder og motivation.65 Herunder beskriver Amabile seks

kategorier (udfordring, frihed, ressourcer, arbejdsgruppe sammensætning,

opmuntring fra ledelsen og organisatorisk support) som de vigtigste områder, hvor

ledelsen kan påvirke de tre komponenter, der tilsammen skaber kreativitet.

Amabiles teori er valgt, fordi den tager udgangspunkt i, hvordan man i

organisationen forstår, signalerer og italesætter rammerne for kreativitet. Denne

måde at anskue kreativitet er relevant i forhold til vores videnskabsteoretiske

ståsted, hvor beskrivelsen af den sociale virkelighed er i fokus.66 Teorien er desuden

valgt, fordi den klart belyser forbindelsen mellem kreativitet hos den enkelte

medarbejder og de omgivelser, som påvirker kreativiteten hos den enkelte.

Til at tydeliggøre hvilket udviklingstrin medarbejderne i afdelingen DR Perspektiv

befinder sig på i forhold til kreativitet, inddrages Dreyfus & Dreyfus’ model over

menneskets læreprocesser. Denne model tager udgangspunkt i, at medarbejderne

skal befinde sig på 4. trin eller højere trin for, at kreativitet kan finde sted.

Mihaly Csikszentmihalyis ”Flow teori” inddrages som sekundær teori til at beskrive

både motivation og kreative tankefærdigheder og understøtte Dreyfus & Dreyfus’

læreprocesmodel. Flow teorien bidrager til et mere nuanceret indblik i, hvad kreative

tankefærdigheder indebærer og dermed også, hvad en medarbejder kan arbejde

med for at udvikle disse. Derudover understøtter flow teorien også Amabiles

65 Teresa M. Amabile, How To Kill Creativity, s. 7866 Andersen m.fl. 2005: s. 18-19.

Business Creativity Teori ved at belyse vigtigheden af motivation i den kreative

proces.67 Dermed er der en klar sammenhæng mellem de tre teorier, vi benytter i

forhold til kreativitet, og de supplerer hinanden til at give et mere dybdegående

indblik i emnet.

Desuden inddrages Illeris’ læringsbegreb: ”som enhver proces, der hos levende

organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel,

biologisk modning eller aldring”.68 Samt teorien om de tre læringsdimensioner

(indholds-, drivkrafts- og samspilsdimensionen). Vi vil have fokus på

samspilsdimensionen i analysen, da vi mener, at kreativitet skal findes i samspillet. Vi

er samtidig opmærksomme på, at disse tre dimensioner ikke kan stå alene i praksis,

og derfor vil vores fokus i analysen også ligge på indholds- og

drivkraftsdimensionen.69 Desuden vil vi inddrage Batesons interaktions- og

feedbackmønstre, da disse to begreber understøtter samspilsdimensionen.

5.2. LÆRINGSTEORETISK RAMME FOR UDVIKLING AF

LÆRINGSFORLØB

Som ramme for vores didaktiske overvejelser samt til udvikling af et kreativitets-

læringsforløb i afdelingen DR Perspektiv, har vi valgt tre primære teorier:

”Didaktiske rytmer” af Kirsti F. Rønnow.

Knud Illeris´ teori om læringens tre dimensioner.

Gregory Batesons teori om interaktions- og feedbackmønstre.

Til vores didaktiske overvejelser over udvikling af kreative kompetencer hos

medarbejderne, inddrages primær teori om innovativ didaktik herunder ”Didaktiske

rytmer” af Kirsti F. Rønnow. Til udvikling af et kreativitets-læringsforløb bruger vi

Illeris´ teori om læringens tre dimensioner og Batesons teori om interaktions- og

feedbackmønstre som primærteori. Disse inddrages til at belyse, hvordan kreativitet

kan udvikles i et læringsforløb. De bruges desuden som redskaber til at undgå

67 Ørsted,2006. s. 14468 Illeris 2006, s. 1569 Illeris 2006, s. 41

modstand mod læring. Ydermere bruges Per Fibæk, da han har en hermeneutisk

tilgang til undervisning. Som sekundærteori benyttes teorier fra tidligere afsnit i

opgaven. Her vil vi inddrage Mihaly Csikszentmihalyis flow teori som sekundær teori

til at forstå, hvordan en kreativarbejds- samt læringsproces forløber. Ydermere

bruges flow teorien sammen med Vygotskijs teori om zonen for nærmeste udvikling,

til at understøtte en medarbejder i at komme i flow og til at give potentielle

muligheder i et samarbejde.

5.3. AFGRÆNSNING

I denne projektrapport har vi valgt afgrænse os fra at komme ind på det fysiske

arbejdsmiljøs betydning for udviklingen af kompetencer indenfor kreativitet. Flere

virksomheder har, som tidligere nævnt, indrettet særlige fysiske rammer for at

fremme kreativiteten. Vi mener også at det fysiske arbejdsmiljø har en betydning,

men det psykiske arbejdsmiljø, herunder kulturen er vigtigere. Vores påstand er, at

hvis kulturen i virksomheden ikke er åben for kreativitet, da er det fysiske

arbejdsmiljø ligegyldigt.

Derudover har vi fravalgt at gå i dybden med de store økonomiske problemer, DR

har været igennem de senere år, herunder de nedskæringer og massefyringer dette

har ført til samt deres betydning i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Vi har fravalgt

dette, selvom vi er klar over at massefyringer giver usikkerhed blandt medarbejderne

og et dårligt psykisk arbejdsmiljø, der gør det svært at koncentrere sig om

arbejdsopgaver og endnu sværere at tænke kreativt.

Vi har desuden afgrænset os fra at tage et ledelsesperspektiv, i forhold til det

læringsforløb vi designer. Det vil sige at læringsforløbet ikke handler om

ledelsesstile, procesledelse eller om at forandringerne skal ske top-down, men

derimod har vi fokus på medarbejderne.

Vi har i projektet fravalgt at komme ind på DR som organisation og dermed også

betydningen af at DR er en Public Service og politisk styret organisation. Vi vælger at

fokusere på afdelingen DR Perspektiv som rammen for vores projektrapport.

6. METODISKE OVERVEJELSERI arbejdet med kreativitet i DR inddrager vi empiri i form af interviews og

organisationsdiagrammer. Der inddrages desuden både organisations, kreativitets,

lærings og evalueringsteori. Empirien bruges til at påvise et aspekt af virkeligheden i

dette projekt kreativitet i afdelingen DR Perspektiv. Denne virkelighed forsøger vi at

forklare og fortolke gennem teorien. I forhold til organisationsteori antager vi et

symbolsk fortolkende perspektiv, i det organisationer herigennem ses som sociale

konstruktioner, hvor der er fokus på værdier, symboler og kultur. Vi kan igennem

dette perspektiv beskrive, hvordan mennesker forstår deres erfaringer. Med vores

socialkonstruktivistiske ståsted70 erkender vi, at vi ikke kan opnå en objektiv

fortolkning, og det er derfor ikke målet for dette projekt. Vi vil som forskere, altid

være med til at konstruere den virkelighed, vi fortolker på. For, at resultaterne af

vores analyser og fortolkninger ikke bliver subjektive og uvidenskabelige, må vi

således stræbe efter intersubjektivitet,71 altså noget der er forståeligt og erkendt af

flere personer. Dette tilstræbes gennem argumentation og teoretisk dokumentation

af fortolkninger i analysen.

Samtidig arbejder vi handlingsrettet.72 Dvs. at vores analyse og fortolkning af data

sigter mod at igangsætte lærings/forandringsprocesser i sociale systemer. Vi

arbejder så at sige frem mod et alternativt læringsforløb, der skal hjælpe med at

fremme medarbejdernes kreativitet. Vores forslag skal ikke ses som mere gyldigt end

den måde afdelingen DR Perspektiv allerede gør. Det er udelukkende et alternativt

forslag et forslag til, hvordan man også kan arbejde med kreativitet, og hverken

mere rigtigt eller forkert end det de allerede gør. Som en ramme for det empiriske

arbejde, anvender vi case studie metoden.

70 Rasborg 2004, s.349-351.Guba, Egon G. og Lincoln, Yvonna S.: Handbook of Qualitative Research kap.6 s.110-111.71 Fuglsang et al. 2004: s.573 Info: Intersubjektivitet: ”…Den gensidige forståelse vedrørende enten den ydre objektive verden, den sociale verden eller den indre personlige verden, der opnås gennem kommunikativ handlen mellem to eller flere dialogpartnere.”72 Launsø og Rieper 2005, s.30.

6.1. HERMENEUTISK METODE

Ud fra vores socialkonstruktivistiske ståsted har vi valgt at bruge hermeneutisk

metode73 som slutningsmetode. Metoden er ikke en særskilt slutningsform, men er:

”anvendelsen af induktive og abduktive metoder samt slutning til bedste forklaring

på et meningsfuldt materiale. De opstillede hypoteser er ikke årsagsforklaringer, men

intentionelle eller interpretative forklaringer”.74 Metoden afspejler vores

erkendelsesinteresse, i det metoden søger betydninger, forståelse og social

virkelighed. Metoden er ikke-nomotetisk, dvs. at den ikke forsøger at opstille almene

love, men i stedet er subjektiv og baserer sig på en praktisk interesse for fortolkning

og indlevelse.75 Vi bruger den hermeneutiske metode til at opnå forståelse af

betydning, og derfor fortolkes empirien ud fra denne metode. I

fortolkningsprocessen er der fokus på at skabe sammenhæng mellem del og helhed

”Vi må forstå en del af et værk…, ud fra helheden, og helheden skal forstås ud fra

delene”.76 Dvs. at der skal være teoretisk sammenhæng med fortolkningen af hver

del og den samlede fortolkning. Kendsgerninger i vores analyse danner

udgangspunkt for fortolkningen, og disse kendsgerninger bruger vi til at skabe

hypoteser til forståelse af kreativitet og de organisationskulturelle rammer for

kreativitet i afdelingen DR Perspektiv. Som fortolkere inddrager vi desuden vores

teoretiske viden om kreativitet og organisationskultur. Igennem analysen tilegner vi

os kontekstafhængig viden om kreativitet og organisationskultur i afdelingen DR

Perspektiv, og vi hæfter os ved passager i empirien, som kan hjælpe os med at skabe

et billede af kulturen og kreativiteten i afdelingen DR Perspektiv. Det billede vi

kommer frem til, undersøger vi ved at sammenholde det med andre passager i

empirien. Vores udlægning skal vurderes i forhold til helheden, dvs. at samtlige

fortolkninger skal give mening i forhold til hinanden og helheden.77 Hvis en

udlægning af kreativitet og de organisationskulturelle rammer for kreativitet i

afdelingen DR Perspektiv ikke kan indpasses i helheden, vil den fremsatte hypotese

miste troværdighed. En plausibel fortolkning er derfor underlagt en række

metodologiske forskrifter, som former opdagelsen af fortolkninger og slutningen til

73 Jensen og Johnsen 2005, s.209-212.74 Faye, Jan 2000: Athenes kammer. En filosofisk indføring i videnskabernes enhed, s.10975 Faye, Jan 2000: Athenes kammer. En filosofisk indføring i videnskabernes enhed, s.10776 Faye, Jan 2000: Athenes kammer. En filosofisk indføring i videnskabernes enhed, s.11077 Faye, Jan 2000: Athenes kammer. En filosofisk indføring i videnskabernes enhed, s.110

den bedste af dem. Forskrifterne er nøjagtighed, observationelt omfang,

frugtbarhed, tidligere succes, interteoretisk støtte, konsistens, kohærent med

metafysiske antagelser, enkelhed og nye forudsigelser.78

Den hermeneutiske fortolkningsproces kaldes den hermeneutiske cirkel.79 Ifølge

hermeneutikken80 har alle mennesker en forståelseshorisont.81 Denne er bestemt af

tidligere erfaringer, værdier, normer, fordomme, baggrundsviden osv. Allerede før vi

begynder på analysen af empirien har vi en forståelseshorisont om kreativitet i DR.

Igennem analysen af empirien vil der være bestemte passager, som vi fortolker på.

Hver enkelte del vil danne en ny forståelses-ramme, og vi kan ud fra denne lave en

ny fortolkning. Dette fører til en ny forståelse af

helheden osv. Figuren er cirkelformet, men den skal

forstås som en spiral, der hele tiden udvikler nye

forståelser af sammenhænge.

6.1.1. Vores forståelseshorisont

Ved projektopstart havde vi en forforståelse af, hvordan udviklingen af kreativitet

hos medarbejdere kan finde sted via læring og de organisatoriske rammer. Vores

primære forforståelse var og er stadig, at man kan udvikle medarbejdernes

kreativitet ved at have fokus på rum og plads til den enkelte medarbejder og lade

medarbejderen komme i flow uden forstyrrelser eller rammer for tankerne. Dette er

samtidig med, at der er mulighed for samarbejde og deling af idéer, eller sparring

hvis/når man går i stå med sit arbejde og sin idéudvikling. Vores primære tanke var,

at det er det psykiske arbejdsmiljø, der spiller en rolle i udviklingen af kreativitet hos

medarbejderne. Dette udsprang fra vores tidligere idéer om det fysiske arbejdsmiljø,

og om dette havde nogen betydning for det kreative arbejde, hvilket vi hurtigt kom

frem til, at det ikke primært har.

78 Faye, Jan 2000: Athenes kammer. En filosofisk indføring i videnskabernes enhed, s.113-114.79 Faye, Jan 2000: Athenes kammer. En filosofisk indføring i videnskabernes enhed, s.107-11580 Højberg 2004: s.311-314.81Fuglsang et al. 2004: s.570 Info: Forståelseshorisont: ”Består i hermeneutikken af fordomme og forståelse der er formet af sprog, erfaringer, fortid, fremtid og nutid samt historisk og kulturel baggrund. Forståelseshorisonten er på samme tid subjektiv i betydningen privat og intersubjektiv, dvs. rækker ud over den enkeltes privathed til en flerhed af individer”.

FIGUR 1: UDARBEJDET PÅ

BAGGRUND AF FAYE, JAN:

ATHENES KAMMER. S.110-111

I forhold til de organisationskulturelle rammer for kreativitet i afdelingen DR

Perspektiv, havde vi efter første gennemlæsning af den primære empiri en forståelse

af, at den måde DR arbejder med kreativitet på er meget styret og, at det virker

ødelæggende for kreativiteten. I løbet af projektskrivningen har vi redigeret vores

forståelse, og vi har nu en ny forståelsesramme omkring DR’s arbejde med

kreativitet. Vi er efter analysen og fortolkningen af empirien kommet frem til en

forståelse af, at selvom DR overordnet som organisation har lagt nogle meget faste

rammer for kreative processer, så er det ikke altid den måde, det bliver udøvet i

praksis. Så deres kreativitetsarbejde i praksis er ikke så styret og fastlagt, som vi

havde indtryk af efter første gennemgang. Vi har derfor erkendt at vores projekt ikke

skal komme med en rigtig løsning på, hvordan man skal arbejde med kreativitet, men

derimod et alternativ eller et supplerende forslag til den måde de allerede gør.

6.2. CASE STUDY METODEN

Vi arbejder i projektet med indlejret ”single case study” metoden.82 Vi har valgt

denne strategi, fordi den benytter en konkret hændelse eller et andet fænomen til at

analysere, hvilken lære der kan uddrages af netop denne hændelse eller dette

fænomen.83 Den søger bekræftelse ved at finde sammenhængen i selve hændelsen.

Dette er i modsætning til andre videnskabelige undersøgelsesmetoder, der normalt

vil afprøve en teori ved at søge den bekræftet i en overrepræsentation blandt

gentagelser. Set i forhold til menneskets læreproces ud fra Dreyfus og Dreyfus

modellen84 så er konkret erfaringsopsamling en vigtig forudsætning for at bevæge sig

væk fra den regelstyrede og analytiske rationalitet over til det erfaringsbaserede og

intuitive plan. Case study metoden gør, at vi som forskere opnår en mere nuanceret

virkelighedsopfattelse i det, at vi tager udgangspunkt i virkeligheden i DR. Derudover

er metoden velegnet i vores egen læreproces, da den giver en konkret og mere

kontekstafhængig erfaring. Samtidig mener vi, at der i studiet af menneske og

samfund ikke findes kontekstuafhængig viden, da ontologien i

82 Yin 2003: s.39.Flyvbjerg 1996: s.142.83 Yin 2003: s.12-14.84 Flyvbjerg 1996: s.35.

socialkonstruktivismen bekender sig til, at virkeligheden kun eksisterer som multiple

mentale konstruktioner, socialt og eksperimentelt baseret, lokal og specifik, hvor

formen og indhold er afhængig af den person, der holder dem. Desuden eksisterer

helheden kun som meningsstrukturer, der er socialt konstruerede. Viden er

afhængig af individer, og helheden forstås via aktørens måde at opfatte på.85 Casen

om kreativitet i DR er en paradigmatisk case. Dvs. at den kan fungere som en

metafor for kreativitetsudvikling i den kreative branche. Derfor vælger vi at beskrive

tendenser, som måske kan gøre sig gældende andre steder også.86 De mere

generelle konklusioner, der udarbejdes bygger ikke alene på resultater af vores

analyse, men også på kreativitets- og læringsteori som metode til udvikling af

kreativitets kompetencer. Konklusionerne kan dermed ikke siges, at være

velfunderede nok til at bruge som anbefalinger, men de viser nogle tendenser, der

kan være genstandsfelt for yderligere undersøgelser og diskussioner om udvikling af

kreative kompetencer.87

85 Guba, Egon G. og Lincoln, Yvonna S.: Handbook of Qualitative Research kap.6 s.110-111.86 Jarvis 1999: s.89-92.87 Kvale 1997:s.227-231.