Indtryk februar 2015 web

indtryk

Nr. 66Februar / 2015KTS’ medarbejderblad

Når LP rykkerTre gode LP-cases

side 14

Politiker undercoverVikar som skp-instruktør

side 12

Fra turbulens til triumfIndustri-hold fik topkarakter

side 18

TEMA:Et DM der løftede tagetMød medarbejderne, som bar mesterskabet frem til succes

2 KTS’ medarbejderblad I Leder

Indtryk bliver fordelt til alle ansatte på KTS. Desuden bliver det sendt til skolens

samarbejdspartnere, udvalgte dag- og ugeaviser og fagblade. Man kan finde

en elektronisk udgave af KTS’ medarbejderbladet på vores hjemmeside:

www.kts.dk/omkts/personaleblad

Oplag: 1100 eksemplarer

Trykkeri: Lasertryk.dk

Næste nummer: Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er

10. april 2015. Send materialet til [email protected]

Direktør:

Ole Heinager

Direkte: 3586 3535

Mobil: 2172 9588

Mail: [email protected]

Redaktør:

Line Riis

Direkte: 3586 3572

Mobil: 2085 2475


Layout:

Skp-mediegrafiker:

Mie H. Jørgensen

Line Nicolaisen

Rasmus Østerlund

Layout:

Mediegrafikerelev:

Michelle P. Hansen

Mobil: 6019 6931


Foto:

Mikkel Østergaard

Line Riis

Morten Holtum

Skovdal.dk

Gyldendal

Skribenter:

Line Riis

Ulrik Bak Nielsen

LEDER

Ordet er dit

På KTS sætter vi alle sammen stor pris på at blive hørt. At blive hørt er en vigtig del af at føle sig respekteret og repræsenteret og af at være en del af et meningsfuldt fællesskab på en skole. Her på KTS er det særlig vigtigt for et velfungerende samarbejde, at vi giver plads til hinandens synspunkter.

Ord kan begejstre, samle folk og styrke en sag. Men ord kan omvendt også såre, skabe modstand og splitte. Med mulig-heden for at blive hørt følger derfor også pligten til at ytre sig hensynsfuldt og med omtanke.

Det hænder, at der opstår misforståelser, når ord opfattes på en anden måde, end de var tænkt. Når megen kommunika-tion og dialog – som her på sko-len – foregår på skrift via e-mails, sms og sociale debatfora på nettet, er der stor risiko for, at vi opfattes og tolkes anderle-des, end hensigten var. Glimtet i øjet, kropssproget, smilet og tonefaldet forsvinder på skrift. Kritik kan derfor let komme til at fremstå langt mere negativ og hård, end hvis den var givet ansigt til ansigt – og ros og anerkendelse kan miste styrke.

Vi skal værne om at holde debatten og samtalen på KTS ærlig og levende. Det gør vi bl.a. ved at holde dialogen og tonen sober og overveje vores ord, inden vi udtrykker os. Det er ikke er alt, vi har brug for at sige eller skrive, som kolleger har brug for at høre eller læse.

Vi skal på den anden side ikke være tyndhudede eller nær-tagende. KTS er en skole og arbejdsplads fuld af engagerede kolleger med et stort engagement og en stor kærlig til ele-

ver, undervisning og uddannelse. Der skal derfor være vidtstrakt plads til, at finker indimellem ry-ger af panden, når der udtrykkes holdninger.

Med lidt rummelighed og re-spekt er der plads til, at alle kan blive hørt. Og hvis vi overvejer vo-

res ord, vil der samtidig være flere, der rent faktisk lytter. En ting er at høre, hvad der bliver sagt – noget helt andet er at lytte til, hvad der bliver fortalt. Det har både den, der ytrer sig, og den, der lytter, et fælles ansvar for.

Af Ulrik Bak Nielsen, Komm. & udviklingschef

„Med lidt rummelighed og respekt er der plads til, at alle kan blive hørt“

God fornøjelse med dette nummer af Indtryk, hvor du bl.a. kan læse om skolens værdier.

KTS’ medarbejderblad l Indholdsfortegnelse 3

Kort nyt06 Smukt elevhåndværk

06 Revanche til grafisk tekniker

07 Et stille år på byggefronten

07 Stor interesse for info-aftener

Artikler04 KTS gør klar til reformen Landets erhvervsskoler bliver fremover vurderet på, om de

lever op til eud-reformens fire målkrav

12 Virkeligheden er eud’s kronjuvel Mattias Tesfaye var vikar på KTS’ Praktikcenter for at finde ud

af, om skolepraktikken kan være med til at løfte eud

14 Når LP rykker Arbejdet med LP er i fuld gang rundt omkring på KTS, og

LP-grupperne er ved at høste de første erfaringer med det pædagogiske værktøj

18 Topkarakter til Industrien Trods turbulens i forbindelse med flytning fra Valby til Emdrup

regnede det med 10- og 12-taller ved svendeprøverne

20 Skud på Stammen® For syvende gang har KTS faciliteret en Skud på Stammen-

workshop, hvor snedkerelever i samarbejde med møbeldesig-nere har produceret prototyper på skønne møbler

22 Et godt sted at lære og være I 2015 vil KTS arbejde med seks indsatsområder, som skal

forbedre de fysiske rammer, så de understøtter god under-visning, trivsel og et godt læringsmiljø

24 KTS’ værdier Mød fire kolleger, der udlever mindst én af KTS’ værdier

engagement, rummelighed, respekt og humor hver dag

Hver måned02 Leder

06 Kort nyt

08 TEMA

17 Sudoku

27 Goddag & farvel

TEMA08 Et danmarksmesterskab der løftede taget

10 Medarbejdernes Skills

INDHOLDSFORTEGNELSE

04 1408 2420

4 KTS’ medarbejderblad I Artikel

Af Line Riis

Når Undervisningsministeriet i 2016 sender landets erhvervsuddannelser i udbudsrunde med virkning pr. 1. august 2017, bliver det altafgørende for erhvervs-

skolerne, at de kan fremvise resultater på reformens fire mål (se faktaboks). Ansøgningerne vil nemlig blandt andet blive godkendt på baggrund af data fra re-formens første 12 måneder.

„Overordnet kan man sige, at denne eud-reform er en kvalitetsreform. Vi kommer under lup, og det betyder i yderste konsekvens, at hvis vi ikke leverer, så risikerer vi at miste vores uddannelser. De skoler, der implementerer reformen og lever op til målene, kan derimod forvente at bevare og eventuelt udvide deres portefølje.“

KTS’ kvalitetschef Tøger Kyvsgaard konkluderer dermed, hvor vitalt det er for skolens fremtid, at KTS lykkes med reform-arbejdet. Hvis nogen skulle være i tvivl. Det er der næppe blandt de rigtig mange ledere og medarbejdere, der pt. arbejder på højtryk for at gøre skolen reform-klar til august 2015.

Et helt nyt studiemiljø

Med beslutningen om at oprette uddannelsescenteret KTS Ung var skolen tidligt ude med en strategi for, hvordan KTS kan leve op til det ene af reformens hovedmål: At tiltrække flere elever direkte fra folkeskolen til grundforløbets første del (GF1).

Centret er pt. under opbygning og er bl.a. ved at udtænke, hvordan der skabes gode og troværdige ungemiljøer på de fire

KTS gør klar til reformen Landets erhvervsskoler bliver fremover vurderet på, om de lever op til eud-reformens fire målkrav

”Det er en kæmpe omvæltning at gå fra et grundforløb på

42 uger til 20 uger.”

Lars Grønvad, faglærer på mediegrafiker

adresser, der skal huse de 15-17-årige elever: Frederiksberg, Kastrup, Nørrebro og Rødovre. Reklamekampagner, infoafte-ner og ikke mindst DM i Skills har forhåbentlig sået så mange frø, at 350 elever fra hovedstadens 9. og 10. klasser vælger at begynde på GF1 til august.

„Det geniale ved GF1 er, at hele elevgruppen starter sam-tidig og følges ad i de 20 uger, som forløbet varer. Det giver

os mulighed for at skabe nogle stu-diemiljøer, der passer til målgruppen og giver dem nogle sjove, sociale op-levelser, som er med til at fastholde dem – samtidig med at vi hjælper eleverne på det bredt introducerende forløb med at træffe et et afklaret ud-

dannelsesvalg inden GF2,“ siger uddannelsesleder på KTS.Ung Camilla Saebel.

Fra 42 til 20 ugers grundforløb

De lærere, der skal undervise på GF1 samt på grundforløb 2 (GF2), som er rettet mod ét specifikt eud-fag, er gået i gang med at udarbejde lokale undervisningsplaner (LUP). De tager udgangspunkt dels i en fælles skabelon, som skal sikre, at standarderne overholder reformens kvalitetskrav, dels – for GF2’s vedkommende – i de faglige udvalgs overgangskrav, altså kravene til elevernes færdigheder og viden ved afslut-ningen af grundforløbet.

Udfordringen er at komprimere de nuværende fagrettede grundforløb, som kan vare op til 42 uger, til et GF2 på 20 uger. Den opgave er bl.a. fire lærere på mediegrafiker ved at løse. Mediegrafiker er en mangestrenget uddannelse, der forud-

KTS’ medarbejderblad l Artikel 5

sætter færdigheder inden for bl.a. billedbehandling, typografi, opsætning af tekstsider og digitale medier.

„Det er en kæmpe omvæltning at gå fra et grundforløb på 42 uger til 20 uger, og det er simpelthen ikke realistisk at opretholde det faglige niveau og kun have den halve tid. Derfor må vi prioritere og finde ud af, hvad der er vigtigst for eleverne at lære i løbet af GF2 i forhold til de overgangskrav, som Grafisk Uddannelsesudvalg har udstukket,“ fortæller faglærer Lars Grønvad.

Heldigvis har ministeriet besluttet at forlænge hovedforløbet (HF) med 15 uger, og det betyder, at nogle af de fag-faglige fag, der hidtil er blevet undervist i på grundforløbet, kan udskydes til HF.

Ny faglig og pædagogisk profil

Under arbejdet med at lave nye undervisningsplaner benytter Mediepro-duktion lejligheden til at ændre mediegrafikeruddannelsens faglige profil, så den afspejler nutidens vægt på digitale medier. Også den pædagogi-ske profil skal ændres, så undervisningen bliver mere helhedsorienteret og indebærer mere projektarbejde.

„Den måde, reformen beskriver de helhedsorienterede undervisnings-forløb på, ligger os ikke så fjernt. Vi kørte de første tværfaglige forløb i 2011 og har derfor strukturer, der minder om det,“ siger Lars Grønvad, som sammen med sine kolleger skal være færdig med undervisningsplanerne den 23. marts.

„Det kan blive svært at nå, men vi skal jo være parate til at starte med to GF2-hold efter sommerferien, og derfor også med det faglige indhold af moduler og valgfag, med undervisningsmateriale og med en ny måde at undervise på.“

Reformarbejdet på KTS handler om meget mere end grundforløbene. Du kan se en oversigt over alle projekterne i faktaboksen t.h.

Reformens fire målDen nye eud-reform, der træder i kraft

pr. august 2015, opstiller fire målkrav:

• Flere elever skal vælge eud direkte

fra folkeskolen

• Flere skal gennemføre en

erhvervsuddannelse

• Eleverne skal udfordres til at blive

så dygtige, som de kan

• Trivslen på og tilliden til erhvervs-

skolerne skal styrkes

KTS’ reformprojekter• Kvalitetsstyring af eud-reformen:

Overblik over KTS’ bidrag til eud-

reformen mål

• KTS Ung: GF1, 10. klasse og brobygning

• En overordnet ramme for GF2:

Struktur for udbud af GF2

• KTS Talent: Undervisning på højniveau

og træning af talenter på HF

• KTS Voksne: Uddannelsesforløb for elever

over 25 år

• Nye lærerroller og –kompetencer:

Videreuddannelse og opkvalificering

• Nye lederkompetencer: Lederudvikling

og synligt pædagogisk lederskab

• Nye administrative rutiner på KTS:

Administrativ håndtering af adgangsveje

og adgangskrav

• Kombineret ungdomsuddannelse: 2-årig

uddannelse for fagligt svage unge under

25 år (samarbejde med andre skoler)

Du kan læse mere om reformprojekterne

på KTS-net under Projektkontor

6 KTS’ medarbejderblad I Kort nyt

KORT NYT

Når gæster udefra besøger KTS for at holde møde med direktør Ole Heinager og vicedirektør Desiré Christoffersen, kan de ved selvsyn opleve, hvor dygtige eleverne på KTS er. Møderne foregår nemlig ved store, smukke borde i sæbebehandlet ask, som møbelsnedkerelever fra Prak-tikcentret i Herlev har udformet sammen med en række stole i samme træsort.

For de syv skp-elever, der har været med til at producere møblerne, var op-gaven både spændende og udfordrende, fortæller de: „Det er ikke hver dag, vi får lov til at lave formspænd eller arbejde med CNC-maskinen.“

Eleverne og deres skp-instruktør Lasse Mosgaard blev efterfølgende inviteret til frokost hos Desiré Christoffersen, som gerne ville takke dem for deres indsats og vise dem møde-møblerne i deres rette omgivelser.

„Jeg synes, at bordet og stolene er helt fantastiske. Det viser, hvor engagerede elever og lærere vi har på KTS, og det betyder meget for os at kunne fremvise noget håndværk, vi er stolte af,“ siger vicedirektøren.

Gæster hos direktionen møder smukt elev-håndværk

Det har været en omskiftelig tid for KTS’ uddannelse til grafisk tekniker. Da Undervisningsministeriet i december 2014 meldte kvoterne på landets erhvervsuddannelser ud, blev grafisk tekniker dramatisk beskåret fra 150 elever halvårligt til 7. Med andre ord var der ikke længere basis for at drive uddannelsen på KTS.

Imidlertid gik Ole Heinager og uddannelsesleder Michael Bach Nielsen i dialog med ministeriet, og Ulla Jeppesen, som er formand for IT, medie & in-dustri Hovedstaden samt medlem af KTS’ bestyrelse, var aktiv i forhold til det faglige udvalg. Men også eleverne gik i aktion. De nedlagde undervisningen og blokerede afdelingen på Frederiksberg flere dage i træk, og de arrangerede en demonstration til Christiansborg.

Lige før jul fik KTS den glædelige meddelelse, at ministeriet havde æn-dret på kvoterne fra 7 til 20. Med 20 elever pr. halvår betød det både, at skolen kunne føre uddannelsen vi-dere, og at den kunne trække flere af de sindetskrivelser tilbage, som med-arbejdere på grafisk tekniker havde fået i forbindelse med fyringsrunden.

Den 10. januar 2015 fik KTS’ grafisk tekniker-uddannelse oven i hatten en kæmpe cadeau, da grafisk tekniker Nick Dolleris Seeger (billedet) tog guldet hjem ved DM i Skills.

Revanche til grafisk tekniker

KTS’ medarbejderblad l Kort nyt 7

Et stille år på byggefronten2015 bliver et væsentligt mere stille år i KTS’ bygningsafdeling, end 2014 var. På grund af organisationsændringerne blev der sidste år bygget om i stor stil og flyttet uddannelser mellem skolens adresser. I år vil der ske langt færre om-bygninger, og fokus vil i stedet være på drift og vedligehold. Gamle og mislig-holdte el- og vvs-installationer skal udskiftes, og indeklimaet skal optimeres.

Oprettelsen af uddannelsescentret KTS.Ung betyder dog, at der skal skabes plads og bygges ungemiljøer til de elever, der begynder på grundforløb 1 og i 10. klasse på Frederiksberg, Nørrebro, i Kastrup og Rødovre. På Nørrebro går man også i gang med fase 4 af det flotte gårdanlæg. Her er turen kommet til arealet foran murerne og struktørerne, hvor der bl.a. skal bygges et materia-leskur i form af et shelter med klatreplanter op ad bagvæggen.

I Valby er sidste del af byggeriet af Htx Sukkertoppens sciencecenter i fuld gang. Et par etager længere oppe vil der ske en let ombygning af fællesadmini-strationen, så lokalerne bliver transparente og kommer til at signalere samme åbenhed som på mange af skolens andre afdelinger.

I Emdrup, som har gennemgået den største ombygning, står vandrehallen (billederne) nu helt klar med såkaldte orienteringszoner, som er områder, der er indrammet af glasvægge og inviterer til gruppearbejde. I forlængelse af grundforløbsværkstederne er der skabt nogle små it-rum, så eleverne kan gå til og fra værkstedet, når de skal veksle mellem teori og praksis. Pt. er murer skp-elever fra KTS desuden ved at bygge to omklædningsrum.

Stor interesse for KTS’ info-aftenerHvis antallet af gæster på KTS’ info-aftener er et forvar-sel om, hvor mange unge der vælger at søge ind på én af skolens uddannelser, tegner det godt for august-op-taget. Ikke mindre end 900 unge og/eller deres forældre mødte op til en info-aften: 500 på Htx Sukkertoppen, 60 på Frederiksberg (eux), 170 på Nørrebro (eud, eux og 10. klasse), 80 i Kastrup (eux) og 100 på Htx Vibenhus.

Som altid havde lærere, vejledere og elever forberedt sig godt på info-aftenen. Således også på Nørrebro, hvor der var stillet diverse håndværk op i værksteder og lokaler for at vise den høje faglighed, og hvor der var udsmykket med kæmpe store fotos af glade elever for at skabe en god stemning. Gæsterne blev bænket på træbukke og fik tilbudt kaffe og hjemmebagt kage, mens de hørte et fælles oplæg. Herefter kunne folk gå ud og høre nærmere om lige netop den uddannelse, der interesserede dem. Spørgelysten var stor, og der var særligt mange spørgsmål til det nye grundforløb

1 (GF1), som er de 15-17 åriges indgang til en erhvervsuddannelse pr. august 2015.

Også på info-aftenen om eux på Frederiksberg var stemningen i top. AC-lærer Pernille Schnoor beretter, at der dannede sig en kødrand af unge interesserede om de eux-elever, der var tilstede for at fortælle om uddannelsen. Samt at der var dukket en del nysgerrige forældre op, uden følgeskab af deres børn.

Et danmarksmesterskab der løftede tagetGuldmedaljer, god stemning og grund til tro på, at flere unge har fået smag for en erhvervsuddannelse

Af Line Riis

Da DM i Skills 2015 lukkede og slukkede efter tre dages konkurrence, og Bella Center låste dørene efter den sidste af de 68.000 gæster, var der grund til at være

mere end godt tilfreds i KTS-lejren. Både med skolens konkur-rencedeltagere og med de over 100 medarbejdere og assiste-rende elever, som var med til at skabe rammerne om et vellykket DM med masser af uddannelsesrelevante aktiviteter.

Også projektleder Christian Corlin, som siden marts har arbej-det nærmest i døgndrift for at arrangere mesterskaberne, var en glad mand. DM i Skills 2015 havde sat publikumsrekord, og det var samtidig lykkedes at give de besøgende en ekstra god oplevelse, fordi uddannelsesmessen UIC i år undtagelsesvis var flyttet fra Forum og ind til DM i Bella Center.

„Kombinationen af det dygtige håndværk på konkurrence-standene og de inviterende oplevelser på Prøv-mærk-føl-stan-dene skabte en fantastisk atmosfære,“ fortæller Christian Corlin.

„Formålet med Skills i 2015 var netop, at de besøgende skulle gå derfra med oplevelsen af en rigtig god stemning og af, hvor fedt det er at tage en eud. De behøvede ikke nødvendigvis have fundet ud af, at de ville være tømrer, men mere at der er mange muligheder, når man har en erhvervsuddannelse.“

Projektlederen, der var ansat af 11 erhvervsskoler i Region Hovedstaden, havde kontor på KTS under forløbet og var formelt ansat under uddannelseschef Camilla Saebel. At have den daglige gang på en erhvervsskole var en uvurderlig støtte, fortæller Christian Corlin, som også gerne ville sende en buket roser videre til alle de medarbejdere og elever, der udtænkte aktiviteterne på Prøv-mærk-føl-standene, byggede dem op og bemandede dem under DM:

„Den indsats, som medarbejdere og elever leverede, kan både KTS og de øvrige erhvervsskoler godt være stolte over. Jeg var meget imponeret over deres engagement og den positive måde, de mødte de unge gæster på,“ siger Christian Corlin.Læs mere om medarbejdernes indsats på side 10-11

KTS’ fire guldhold ved DM i Skills 2015: Brolæggerne Jonas Rørbæk og Mikkel Hansen (bagest), grafisk tekniker Nick Dolleris Seeger (th.), industritekniker Robin Oudal (tv.) og mediegrafiker Stefan Fritsche (forrest). Brolæggerparret modtog i øvrigt også en såkaldt Arbejdsmiljøpris, og det samme gjorde KTS’ bygningsstruktører Kasper Jensen og Jacob Gottlieb Sørensen. Foto: Mikkel Østergaard

KTS’ medarbejderblad l TEMA: DM i Skils 9

1. Efter DM i Skills inviterede Københavns overborgmester Frank Jensen alle danmarksmestrene fra hovedstaden til en fejring på rådhuset, hvor også vinderne af Skills Stafetten – tre elever fra Guldberg Skole på Nørrebro – fik overrakt guldmedaljer. Foto: Mikkel Østergaard

2. De over 300 konkurrencedeltagere kunne overvære åbningsceremonien ved DM i Skills 2015 fra første parket. Foto: Skovdal.dk

3. Skills Danmark havde hyret et hold elever fra KTS til at lave tv fra mesterskaberne. Oliver fra grundforløbet på FTP og Josephine fra 3.p på Htx Sukkertoppen havde tid til smil under arbejdet i KTS’ OB-vogn.

4. KTS’ brolæggerpar Mikkel Hansen og Jonas Rørbæk på vej på scenen i Bella Center under den OL-agtige indmarch.

5. DM-vinderen i tømrer fra 2012 og 2013, Tobias Skov Pe-dersen, var mødt op for at støtte Anton Holm fra KTS, som var tæt på at løbe med guldmedaljen.

6. Torsdag aften deltog 3.500 unge og deres forældre i det nye Skills-tiltag „Forældreaften“ og kunne her bl.a. opleve Mads Steffensens ”Uddannelsespanel” med politiker og murer Mattias Tesfaye, konditor Mette Blomsterberg og

erhvervskvinde Stine Bosse. Foto: Skovdal.dk

2

1

3 4

6

5

10 KTS’ medarbejderblad I TEMA: DM i Skills

Mens KTS’ 13 elever knoklede i konkurren-cerne om at blive danmarksmestre, var en lang række KTS-ansatte i arbejde ved deres side – men uden for projektørernes lys. Mød fire af dem her

Mød coachen, den tilsynsførende, hjælperen og dommeren

TilsynsførerenNicolai Thorsen, brolægger og anlægsstruktør

Sidste år spurgte min uddannelsesleder, om det var noget for mig at blive tilsynsførende. Jeg var med første gang ved Skills 2014 i Aalborg og sagde ja, da jeg blev spurgt igen i år.

Hvad var din opgave?Jeg var tilsynsførende på både brolæggernes og anlægsstruk-tørernes konkurrencestande, fordi jeg selv er uddannet inden for begge fag. Opgaven gik ud på at servicere deltagerne i kon-kurrencen, så de kunne arbejde koncentreret og gnidningsløst. Hvis de fx manglede materialer, skulle jeg sørge for at køre nye ind til dem. Jeg skulle også sikre, at der ikke var nogen af delta-gerne, der fik hjælp udefra i løbet af konkurrencen.

Hvordan var det at være tilsynsførende på Skills?Mine egne elever var med, og det var sjovt at opleve både dem og de øvrige ele-ver knokle og blive presset, og at se hvordan de greb det an. Ét er at øve i et værksted på skolen, noget andet er pludselig at være med i Bella Cen-tret ved DM – det kan godt virke ret overvældende.

Hvad fik du ud af det personligt?For mig personligt var det helt vildt fedt at være med og at op-leve stemningen og at møde folk fra de andre tekniske skoler.

CoachenDaniel Mannhart, tømrer

Jeg underviste vores DM-deltager Anton på grundforløbet, da han begyndte for 2½ år siden, og har fulgt ham siden, fordi jeg er elitecoach på KTS’ tømreruddannelse.

Hvornår begyndte din opgave med at coache tømrereleven?Jeg opdagede hurtigt, at Anton var meget dyg-tig. Han deltog i tømrerafdelingens „elite-fre-dage“, og her viste han stor interesse og nys-gerrighed efter at lære mere. Derefter blev han inviteret med som supporter ved mesterskaber for at opleve tømrerafdelingens klub-ånd og siden som deltager ved københavnermester-skabet, regionsmesterskaber og EM.

Hvad var din opgave på DM?Det var at støtte eleven i den taktik, vi havde lagt, og give ham tryghed. Mental opbakning er utrolig vigtig, for at eleven kan fokusere på det, der er væsentligt. Vi havde trænet på to af konkurrencens tre moduler i ugerne op til

Skills, så Anton kunne have ro på under selve DM og være fokuse-

ret. Jeg var til stede hele tiden, og det var to af vores tidligere vindere også.

Hvordan var det at være coach for

en deltager i DM i Skills?Det var sjovt at se, hvordan de andre elever tacklede opgaven, som jeg i øv-rigt havde lavet. Men i sidste ende er jeg mere optaget af processen inden DM end af selve konkurrencen.

Medarbejdernes Skills

KTS’ medarbejderblad l Levende klumme 11

DommerenKasper Bøgelund, møbelsnedker

Det var fjerde gang, jeg var med som dommer ved DM i Skills. Jeg havde desuden stået for at udvikle konkurrenceopgaven i samarbejde med en lærer fra Svendborg.

Hvad var din opgave?Jeg skulle sørge for, at alle deltagere fik samme info om konkurrencen, at alle arbejdede fair, og at alle bedømmelser blev foretaget efter de samme kriterier. Der var flere bedømmelser undervejs i konkurrencen. Det kunne fx være, hvordan samlingerne i konkurrencemøblets understel var – både ud fra objektive vurde-ringer som mål og subjektive vurderinger som pudsning af træets overflade.

Hvordan var det at være dommer på Skills?Det var hamrende spændende at dømme. Jeg skulle jo argumentere for mine bedømmelser og forklare de øvrige fire dommere, hvorfor jeg syntes, at nogle løsninger var gode og andre dårlige.

Hvad fik du ud af at være med?Jeg fik nogle rigtig gode faglige diskussioner med de øvrige fire dommere og oplevede, at jeg blev rykket som faglærer. Sam-tidig var det sjovt at være med, både fordi KTS havde en elev med, og fordi jeg efterhånden kender mange mennesker fra skolen og fra andre fag.

HjælperenAnne Weiss, tandteknik

Jeg var med både som vejleder og som ansvarlig på den tandteknikerstand, vi normalt har på UIC-messen. Men i år var uddannelsesmessen i Forum aflyst og flyttet ind i Bella Center sammen med DM i Skills.

Hvad var din opgave?Vores trækplaster på standen var, at folk kunne slibe navne eller mønster i glas. Det er den samme maskine og de samme teknik-ker, man bruger, når man sliber tænder. Jeg var ansvarlig for, at alt gik forsvarligt – og så skulle jeg svare på folks spørgsmål om uddannelsen til tandtekniker.

Hvordan var det at være hjælper på Skills?Det var sjovt, fordi de folk, som besøgte standen, udelukkende var søde og interesserede i fagene.

Hvordan fungerede det at blande uddan-nelsesmessen med DM?

Det fungerede godt, for det betød jo, at der virkelig var

noget at opleve for de besø-gende. Når de unge fx så, hvor meget murerne, der var med i DM, faktisk kunne, gik det op for dem, hvad en

erhvervsuddannelse kan føre til.


Af Line Riis

I foråret 2014 fik murer-skp-eleverne i KTS’ Praktikcenter en barselsvikar, der hed Mat-tias. Som skp-instruktør vejledte og undervi-

ste han dem i at udføre de jobs, som de havde rundt omkring i København. Men han havde også et andet formål med at være vikar : Nemlig at undersøge, om den politiske aftale om at oprette 50 praktikcentre i Danmark fungerer efter hensigten.

Den 33-årige murer, politiker og forfatter Mattias Tesfaye gik med andre ord ”under-cover” på KTS som et led i kampen for at løfte kvaliteten på erhvervsskolerne og gøre er-hvervsuddannelserne attraktive. Fungerede Praktikcentret som en arbejdsplads frem for en skole, og blev der stillet de samme krav til skp-eleverne, som en mester ude i virkelighe-den ville stille ?

Vild med at være i lære

Det var de krav og den virkelighed, som Mat-tias selv havde savnet som 16-årig. Han var begyndt i gymnasiet efter folkeskolen lige som alle sine venner, men efter fire måneder drop-pede han ud og startede på teknisk skole som murerelev.

„Jeg var færdig med at være ung og sav-nede virkeligheden. Uddannelsessystemet er en slags kuvøse – en pseudo-virkelighed, hvor man laver opgaver og taler om alt det, man skal, når man er færdiguddannet. Det gode ved erhvervsuddannelserne er, at man kommer i lære ude i virkeligheden og får luft

under vingerne. Det er det, jeg kalder erhvervsuddannelsernes kronjuvel,” siger Mattias Tesfaye.

Han husker tydeligt første gang, han var ude på en opgave som purung murerlærling. Jobbet var hos et ung børnefamilie, der var ved at bygge nyt hus.

„Det var så anderledes motiverende at være ude i virkeligheden end at gå på skolen – og at gå i gang med en virkelig opgave for nogle mennesker, som havde betalt rigtige penge for at få leveret et produkt, og som forventede noget af mig og behandlede mig som en voksen,” fortæller Mattias Tesfaye.

Positivt møde med Praktikcenter

Bliver den pseudo-virkelighed, du taler om, så ikke fordoblet for skp-elever i Prak-tikcentret, fordi det er skolens erstatning for en ”rigtig” læreplads hos en mester ?

Undercover på KTS :

Virkeligheden er erhvervsuddannelsernes kronjuvel

Mattias Tesfaye var vikar på KTS’ Praktikcenter for at finde ud af, om skolepraktikken kan være med til at løfte eud

Pres

sefo

to : G

ylde

ndal


„Det er selvfølgelig en risiko, men jeg synes ikke, det er tilfældet. Grundlæggende over-raskede Praktikcentret mig positivt. Eleverne møder kl. 7 som i virkeligheden, de har pauser på bestemte tidspunkter som i virkeligheden, de har sikkerhedssko på – og ikke sneakers – som i virkeligheden. De får at vide, at nu er skolelivet slut, og centret sørger for, at de kommer ud på rigtige opgaver eller i delaftaler, i stedet for at de bare øver sig i at bygge ting, som ikke skal bruges.“

Mattias fik jobbet som vikar på KTS’ Praktik-center via to kammerater, der arbejder samme sted. Han clearede med ledelsen, at han selv-følgelig nok skulle lave sit arbejde, men at han også ville finde ud af, om den politiske aftale, som han selv havde været med til at indgå som folketingspolitiker, materialiserede sig i praksis.

„Praktikcentrene blev etableret i erkendelse af, at vi ikke foreløbigt får bugt med proble-met med de manglende praktikpladser. Derfor lavede man nogle gode rammer om skoleprak-tikken, løsrev den fra skoledelen og skabte nogle selvstændige enheder med egen le-delse og matrikel som fx på KTS. Risikoen er, at vi skaber en ”normal” tilstand om ikke at have en læreplads, men nogle gange må man som politiker sige, at det ER en normal tilstand for tusindvis af unge.“

Smid flere elever ud

Erfaringen fra KTS’ Praktikcenter i Herlev bruger Mattias Tesfaye i dag, når han er ude at holde foredrag eller oplæg på folkeskoler. Her fortæl-

Mattias Tesfaye

• 33 år, uddannet murer fra Århus Tekniske Skole i 2001, udlært hos SKANSKA.

• Job som murer, ungdomskonsulent i SID og faglig sekretær i 3F.

• Blogger, foredragsholder og forfatter bl.a. til bogen ”Kloge hænder – et forsvar

for håndværk og stærk faglighed”.

• Politisk aktiv siden folkeskolen og fagligt aktiv siden læretiden.

• Tidligere næstformand i SF, i dag folketingskandidat for S.

ler han, at far og mor kan være trygge ved at sende deres barn på erhvervsskole, fordi der er et godt alternativ til en praktikplads.

Alligevel mener han, der skal træffes et par politiske beslutninger mere, hvis skolepraktikken skal fungere optimalt.

„For det første er vi nødt til at give praktikcentrene lov til at lave regulært arbejde. Det, tror jeg også, at mestrene vil acceptere, så længe de ikke selv kan tilbyde praktikpladser. Det er så få opgaver, der går til skp, at det er at gå i for små sko at stoppe det med det argument, at det tager arbejde fra firmaerne. Kunden betaler kun for materialer, men må acceptere, at produktionstiden på carporten er seks gange længere.”

„For det andet skal vi smide nogle flere elever ud af skolepraktikken. Der går for mange, som slagger den, og det skader oplevelsen af at være i ”virkelighe-den”. Praktikcenteret er nødt til at holde fast i, at når man er i praktik, skal man være til stede og opføre sig ordentligt. Derfor skal det fortolke EMMA-kriterierne (Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt praktikpladssøgende) meget strammere. Hvis man ikke kan det, må vi ændre lovgivningen, så det bliver nemmere at smide folk ud,” mener Mattias Tesfaye.

Et aktivt reflekteret valg

Meget har ændret sig, siden Mattias Tesfaye selv var i murerlære sidst i 90’erne. Dengang var hovedparten af eleverne på holdet lige som ham, dvs. at de var almindelige, velfungerende drenge, der mødte til tiden og havde madpakke med. I dag er en den type elev stemplet ud af erhvervsskolen og går i stedet for på gymnasiet.

„Vi mangler den der store, brede gruppe i mange af klasserne – i hvert fald på murer. Det er det, jeg arbejder hårdt på at få vendt, så dem, der foretager et aktivt reflekteret valg af uddannelse, vælger en erhvervsuddannelse. Jo flere vi får ind, jo mere selvforstærkende bliver den proces, og jo mere kan vi løfte kvaliteten af erhvervsuddannelserne,” siger han.


Syv skridt mod løsningen af en pædagogisk problemstilling.Arbejdet med LP er i fuld gang rundt omkring på

KTS, og LP-grupperne er ved at høste de første er-

faringer med det pædagogiske værktøj. Her kan du

læse, hvordan tre af grupperne skridt for skridt har

identificeret, målsat og løst en problemstilling

Hvad handlede problemet om ?Grundforløbseleverne kunne sjældent finde det værktøj, de skulle bruge i undervisningen – hverken det, der skulle ligge i deres person-lige værktøjskasse, eller det fælles værktøj. Det bremsede undervisningen, og der blev brugt meget tid på at lede.

Hvordan indsamlede I information ?Arek tog fotos af værkstedet, som han viste sin LP-gruppe på deres andet møde, hvor-efter de øvrige deltagere stillede opklarende spørgsmål som fx „Hvordan rydder i op ?“ og „Er det kun et problem på dit værksted eller også på andre ?“.

Hvilke opretholdende faktorer opdagede I ?Indretningen af det forholdsvis nye værksted fungerede ikke. Der manglede regler for lån af værktøj, som så blev lagt tilfældige steder. Ud-meldinger og beslutninger blev ikke fastholdt særlig lang tid ad gangen.

Hvilke tiltag blev sat i gang for at løse problemet ?Arek ryddede op i værkstedet og indrettede det på ny. Han fandt nogle gamle skp-skabe, som blev sat op i værkstedet, så alle elever fik skabsplads. Desuden skruede han elevernes værktøjskasser op på væggen for at gøre det nemmere for dem at kigge og lede i dem – det havde nemlig vist sig, at meget af det forsvundne værktøj lå under papirer m.m. på bunden af værktøjskasserne.Der er indført en regel om, at alle hver torsdag tømmer deres skab for alt det, der ikke er deres, og lægger det på plads.De syv snedker - grundforløb har fået hver sin farvekode, som værktøjet bliver mærket med. For overskuelighedens skylde er der blevet sat nogle store plader op i hvert værksted, som malerelever har malet i det pågældende værksteds farve, så det er nemt at se, hvor lånt værktøj skal afleveres.

Hvad var jeres mål ? At elever og lærere nemt og hurtigt kunne finde relevant værktøj, så mest mulig tid blev brugt på undervisning.

Hvordan går det nu ?Elever og lærer bruger mindre tid på at lede efter værktøj.

Hvad er planen fremadrettet ?Der bliver fulgt op på de nye tiltag om et par måneder for at vurdere, om indsatsen har gjort en forskel. Hvis ikke, bliver problemstillingen taget op igen i LP - gruppen.

CASE : VI KAN IKKE FINDE VORES VÆRKTØJ

CASE - EJER : Snedkerfaglærer Arek Kulon, Nørrebro

ØVRIGE MEDLEMMER AF LP - GRUPPEN : Simon Olesen, Jette Jochumsen, Christoffer Correll, Kasper Bøgelund, Michael Poulsen

„Grundforløbseleverne kunne sjældent finde det værktøj, de skulle bruge i undervisningen“


CASE : EUX - ELEV DELTAGER IKKE I TIMERNE

CASE - EJER: Tømrerfaglærer Martin Arp Petersen

ØVRIGE MEDLEMMER AF LP - GRUPPEN : Heidi Puk Hermann, Pernille Schnor, Jonas Rahim Pedersen

Hvilke opretholdende faktorer opdagede I ? Det viste sig, at eleven troede, at han skulle påtage sig en rolle som hjælper for de andre elever, og at han ikke behøvede at høre efter, fordi han var gået om. Han var generet af støj udefra og lyttede derfor til musik.

Hvilke tiltag blev sat i gang for at løse problemet ? Vi gav ham mere ros og opmuntring. Vi indførte en mere differentieret undervisning i klassen, og vi lavede nogle stramme regler for brug af høretelefoner.

Hvad var jeres mål ? Målet var, at eleven skulle blive åben over for at modtage læring.

Hvordan gik det? Eleven lagde sin indelukkethed fra sig og blev mere åben over for læring. Imidlertid blev stødte vi på nogle problematikker, som gjorde det nødvendigt at indsamle nye informationer.

Ny informationsindsamling og nye tiltag ?Vi talte med studievejlederen for at finde ud af, om eleven havde en diagnose, hvilket han ikke havde. Desuden tjekkede vi hans karakterer fra året før og lavede en dansktest. Det viste sig, at eleven bogligt var ekstremt svag, men under tidligere samtaler havde afvist at skifte fra eux til en erhvervsuddannelse.

Hvordan går det nu?Eleven tog selv initiativ til at snakke med studievejle-deren og tømrerlæreren om eud og besluttede at skifte til eud - tømrer. Han brugte ja-nuar 2015 på at træne auto-CAD og begyndte herefter på grundforløbet.

Hvad er planen fremadrettet?Casen er lukket. Det viste sig, at pædagogiske tiltag ikke var løsningen på denne LP - case – men at LP i den udstræk-ning, det var muligt, skabte en positiv forandring.

Hvad handlede problemet om ?En elev, som var begyndt for anden gang på eux, deltog ikke i undervisningen, selvom han var til stede. Han var altid surmulende og sad med høretelefoner på, og når han blev rettet, blev han trodsig og gjorde som før.

Hvordan indsamlede I information ?Eleven blev interviewet af en lærer, han ikke normalt havde, så han ikke følte sig angrebet. Alle hans lærere observerede, hvor han sad /placerede sig i klasselokalet / værkstedet. En af hans lærere talte med ham om hans brug af høretelefoner i timerne.

„Målet var, at eleven skulle blive åben over for at mod-tage læring.“

KTS’ medarbejderblad l Sudoku 17

Let svær

SudokuUdfyld felterne, så hver række vandret og hver række lodret samt hver boks med 3x3 felter indeholder tallene 1-9.

Se løsning på side 26.

CASE : ELEVERNE GØR IKKE DET, VI BEDER DEM OM

CASE - EJER : Tandteknikfaglærer Firouzeh Noor Zamani, Emdrup

ØVRIGE MEDLEMMER AF LP - GRUPPEN: Loisa Grahn, Morten Olsen, Dorte Fevejle Christensen, Jeanie Marcussen, Anne Weiss

Hvad handlede problemet om ?Når lærerne instruerede eleverne i, hvordan de skulle udføre en øvelse, gjorde nogle af eleverne det stik modsatte. Fx havde en pige pudset en protese indvendigt, selvom jeg havde fortalt, at man ikke måtte, og selvom det står i kompendiet.

Hvordan indsamlede I information ?Jeg talte med eleven for at finde ud af, præcis hvor og i hvilken situation hun befandt sig, da hun gav sig til at pudse indvendigt på prote-sen. Jeg spurgte, om hun vidste, at det var en fejl, og det vidste hun faktisk godt, men forkla-rede, at hun havde siddet i sine egne tanker.

Hvilke opretholdende faktorer opdagede I ? Én af de vigtigste opretholdende faktorer var, at pigen simpelthen ikke hørte efter, hvad der blev sagt i timen, og generelt først reagerer, når stemmen bliver hævet. Hvilke tiltag blev sat i gang for at løse problemet ? En faglærer fra industritekniker i LP - gruppen inspirerede mig til at lave en visuel fremstilling af opgaven. Det havde hun selv gjort med held. Derfor tog jeg et foto, der viser, hvordan man pudser og polerer korrekt på en protese. Alle elever fik et print af billedet, som de skulle have liggende fremme under arbejdet.

Hvad var jeres mål ? Målet var, at alle elever udfører opgaver på den rigtige måde. Ellers kan de jo ikke bestå ek-samen. Et side - mål var at få undervisningen til at glide.

Hvordan går det nu ? Det gik godt under resten af klassens forløb.

Hvad er planen fremadrettet ?Jeg har billederne hængende på opslagstavlen nu og bru-ger dem igen, når det nye hold grundforløbselever skal i gang med den samme øvelse.

Topkarakter til industriens uddannelser

Trods turbulens i forbindelse med flytning fra Valby til Emdrupregnede det med 10- og 12-taller ved svendeprøverne

Faglærer Per Holm Pedersens dygtige elev, procesoperatør Heidi Christensen, fik tilbudt fast job hos Novozymes, da hun var færdiguddannet.


Af Line Riis

Ingen havde helt forventet, at svendeprøverne på procesoperatør, in-dustrioperatør og industritekniker skulle gå så godt. Men på én af vin-terens mørkeste dage bestod eleverne på de tre uddannelser med høje karakterer, og det var forståeligt, at der ved de efterfølgende receptioner lurede en stille stolthed i smilene hos lærere og ledelse – og ikke mindst de nyslåede svende.

Én af dem var 32-årige Heidi Christensen. Oven på tre hårde eksa-mensdage kunne hun fejre, at hun havde bestået svendeprøven som procesoperatør med et 10-tal, og at hendes hold havde præsteret et gennemsnit på 8,6.

„Det havde vi slet ikke forudset, da vi mødte ind til svendeprøven for en måneds tid siden. Jeg tror, vi har fået så flotte karakterer, fordi vi har været gode til at samarbejde, fordi lærerne har været super dygtige, og fordi vi har en god baggrundsviden fra de virksomheder, vi har været i lære hos.“

Indretning i fællesskab

Flytningen af procesoperatør-uddannelsen, industrioperatør og industri-tekniker fra matriklen i Valby til Emdrup var ikke forløbet helt efter planen. Ombygningerne i Emdrup var blevet forsinket af uforudsete årsager, og lokalerne var ikke færdigindrettede, da eleverne mødte ind efter deres sidste hovedforløb.

„Klasseværelset var et større projekt, for mange af vores ting stod i flyttekasser, men vi fik det på plads i fællesskab med vores nye lærere. De fleste af os er voksne mennesker, der har været mange år på arbejds-markedet, og vi ved, at det ikke nytter noget at sætte sig ned og pibe. I stedet må man samarbejde,“ siger Heidi Christensen.

Cadeau til lærere

Heidis mester, produktionsleder Per Riel fra Novozymes er bekendt med, at det har været en lidt turbulent periode på industriuddannelserne. Når hans elever er endt med topresultater, tilskriver han det både elevernes og lærernes indsatser.

„Eleverne er dygtige og har haft en god indstilling til tingene. Der er begyndt en del nye lærere på uddannelsen, og det har krævet meget at stå på bar bund og skulle afslutte et forløb. Det er en kæmpe cadeau til KTS’ lærere,“ siger han.

Alle Novozymes fem proces- operatør-elever har fået tilbud fast job efter uddannelsen. Også Heidi Christensen, som kan se frem til en startløn, der burde kunne få mange folke-skoleelever til at overveje at følge i hendes spor.

FlottekaraktergennemsnitIndustritekniker: 10,4Industrioperatør: 9,1Procesoperatør: 8,6

„Det er lykkedes eleverne at få så flotte karakterer

i en tid med meget turbulens, fordi lærerne har

stået sammen som team, og fordi de har været så

engagerede og brugt så meget tid med eleverne.“

Søren Engel, uddannelsesleder,Industri, proces og værktøj.

Da hovedforløbseleverne på industri-tekniker skulle i gang med deres sven-deprøve, lavede deres lærere Ole Lykke Olsen og Helge Einfeldt (billedet) en test af deres kundskaber. Resultatet var skidt – fire elever dumpede.

„Det var det dårligste hold, jeg no-gensinde havde haft. Så jeg gik ned til Søren Engel (uddannelsesleder på Industri, proces og værktøj) og sagde, at vi var nødt til at gøre noget drastisk,“ fortæller Helge Einfeldt.

Der blev sat en ekstra lærer på hol-det, og lærerne lavede et ekstra opga-vesæt, som eleverne kunne øve sig på.

„Så var det op til eleverne at terpe, og de var virkelig flittige. De kunne jo se, at skolen også havde en vilje til at indhente det forsømte, så det var en fælles indsats. Det, vi kan lære, er, at hvis lærerne og skolen er engagerede, så er eleverne det også.“

Resultatet taler for sig selv. Karakter-gennemsnittet ved svendeprøven lan-dede på 10,4. Nu håber makkerparret på, at funktioner som luftudsugning og basale ting som printere og computere er helt på plads, og at der fremover er nok undervisningslokaler i den rette størrelse.

Fra dumpe- til tophold

Skud på Stammen® 2014 For syvende gang har KTS faciliteret en Skud på Stammen - workshop, hvor snedkerelever i samarbejde med møbeldesignere har produceret prototyper på skønne møbler. Mediegrafiker - og foto - elever har bidraget til udstillingskataloget / bogen, som du kan rekvirere efter først - til - mølle princippet ved at skrive til [email protected]

Foto : Andreas Pless

Foto : Katrine Cecilie Thousig

Foto : Philip Gath

Foto : Ida T. Høyrup

Foto: Rune Buch

Foto : Rósa Tovudóttir

Foto : Ida T. Høyrup

Foto : Jeppe S. L. Christensen

Foto : Thomas Poulsen

Foto : Augusta Naundrup

Foto : Daniel Rex - Dybmose

Foto : Mads R. Jensen

Foto : Siona Johnson

Foto : Charlotte Ea Jørgensen

Foto : Michael C. Sørensen

Foto : Yashia N. B. Ebbesen

Foto : Astrid Ø. Ubaghs

Foto : Erik Veng

Foto : Richard Bergman


Af Ulrik Bak Nielsen

Hvilke kvaliteter og faciliteter skal un-dervisningslokaler, værksteder og fællesområder være i besiddelse af? Hvordan er de indrettet, og hvordan kan lærere og andre medarbejdere med lette greb og midler løfte og forbedre disse rammer?

I 2015 sætter KTS fokus på disse spørgsmål med seks indsatsområder, der på hver sin måde kan bidrage til at gøre hverdagens fysiske rammer en smule mere inspirerende og gavnlige for undervisningen, elevernes læring og alle medarbejderes trivsel i det hele taget.

De seks fokusområder er et resultat af en proces, der startede på KTS-dagen 2014 på Nørrebro, hvor en workshop netop handlede om de fysiske ram-mer for god undervisning, læring og trivsel. Op til workshoppen havde ar-kitekterne Uffe Bay-Smidt og Michael Kornbech fra firmaet KANT, som har specialiseret sig inden for skoleindret-ning, været på rundt på alle KTS’ adres-ser. Her havde de observeret, noteret og taget billeder af bl.a. fællesarealer, undervisningslokaler, værksteder og udearealer.

Arkitekterne præsenterede deres ob-servationer på workshoppen, og delta-gerne blev bedt om at arbejde videre med idéer og forslag til, hvordan KTS fremadrettet kan arbejde med indret-ning. Vel at mærke inden for en ramme, hvor det er lærerne selv, der udpeger mulighederne – og hvor det samtidig overvejende er lærerne selv, der kan og skal handle og gøre noget.

Et godt sted at lære og væreI 2015 vil KTS arbejde med seks indsatsområder, som skal forbedre de fysiske rammer, så de understøtter god undervisning, trivsel og et godt læringsmiljø

Alle idéer er velkomne

Den 4. februar i år præsenterede Uffe Bay-Smidt på en opfølgende workshop et oplæg, der udpegede seks områder, som gik igen i mange af de ønsker, idéer og forslag, som lærere og med-arbejdere var kommet med på KTS-da-gen – og som deltagerne efterfølgende fik lov til at arbejde videre med i grupper.

I det fælles pædagogiske udviklings-arbejde med LP-modellen på KTS ar-bejdes der som bekendt analytisk med først at identificere fastholdende fak-torer og dernæst finde tiltag, som kan afhjælpe og løse de udfordringer, man står med som lærer eller som lærer-team. Har du derfor gode idéer til, hvor-dan du med enkle og lette greb i forhold til det fysiske rum og indretning – og meget gerne sammen med dine elever og kolleger – kan løse konkrete pro-blemer eller gøre din undervisning og hverdag på skolen mere inspirerende, motiverende og effektiv? Så send dit ønske og forslag til Udviklingssekreta-riatet ([email protected]), som vil samle alle gode idéer og forslag og dernæst hjælpe med at realisere og finansiere idéerne i samarbejde med lærere, ele-ver og uddannelsesledere.

I løbet af 2015 vil der desuden blive afholdt flere workshops ud fra temaet „De fysiske rammer omkring god under-visning, læring og trivsel“. Hold derfor godt øje med opslag på KTS-net. Deltog du på en af de foregående workshops, vil du få en invitation på e-mail. På KTS-net vil vi desuden samle en række ar-tikler, der handler om de seks indsats-områder – og om, hvordan andre skoler har arbejdet med disse områder.

Foto: Morten Holtum

KTS-DAGEN FYSISKE RAMMER OM GOD UNDERVISNING - - IDÉKATALOG FOR UDVIKLING AF STUDIE- OG UDDANNELSESMILJØ

skal have visuel og fysisk forbindelse

FAGLOKALER, UNDERVISNINGSLOKALER OG STUDIEMILJØER


(kaffe og kopi) deles af lærere og elever

VANDHULLERLokaler og studiemiljøer »Vandhuller«

Faglokaler, undervisningslokaler og studiemiljøer skal have visuel og fysisk forbindelse.

»Vandhuller« (kaffemaskine, kopi- maskine etc.) deles af lærere og elever.

4 2

KTS-DAGEN FYSISKE RAMMER OM GOD UNDERVISNING - IDÉKATALOG FOR UDVIKLING AF STUDIE- OG UDDANNELSESMILJØ

ØVELSE A: BILLEDASSOCIATIONER

MOTIV 1: Kantine, KTS Herlev

HVAD FUNGERER GODT ?

HVAD FUNGERER MINDRE GODT ?

REFLEKSIONER OVER DE EKSISTERENDE FYSISKE RAMMER

KTS EMDRUP

HVAD FORTÆLLER BILLEDET OM BETYDNINGEN AF DE FYSISKE RAMMER ?

Blandet læringsmiljøGod dynamik

SammenpressetRodet/uklart

KANT’s kommentarerKlar zonering

Belysning

Større forskel mellem de forskellige zoners inventarTydelig diversitet imellem zonerne giver klarhed og modvirker et rodet udtryk

Godt læringsmiljø



HVAD FUNGERER GODT ?HVAD FUNGERER MINDRE GODT ?


KTS HERLEV


Egnet til mindre grupper

Udeliv - variation

Uudnyttet potentiale

Styrker ikke fællesskab

KANT’s kommentarer

Inventar med diversitet

der understøtter forskellige

grupperinger og arbejds-

former

Synlig faglighed

Zonering

Overgange mellem inde

og ude






REFLEKSIONER OVER DE EKSISTERENDE FYSISKE RAMMERKTS GLOSTRUP


Gruppe nr:

Det praktiske

Faglig identitetKedeligt

Tilfældigt i udtrykket

Lyssætning - iscenesættesle

Overgange i gulvbelægning

Zonering

Integrering af showspace

Kontakt/overgange til omkringliggende funktioner

Synlighed

Københavns Tekniske Skole som et godt sted at lære og et godt sted at være

Hvordan kan de fysiske rammer bidrage til god undervisning, trivsel og generelt et godt læringsmiljø på KTS? Hvilke kvaliteter og faciliteter skal undervisningslokaler, værksteder og fællesområder være i besiddelse af? Hvordan er de fysisk indrettet og hvordan kan lærere og andre medarbejdere med lette greb og midler løfte og forbedre disse rammer?

I 2015 sætter KTS fokus på disse spørgsmål med seks indsatsområder, der på hver sine måde kan bidrage til at gøre hverdagens fysiske rammer en smule mere inspirerende og gavnlig for vores undervisning, elevernes læring og vores alle sammen trivsel i det hele taget.

I denne lille brochure kan du se og læse de seks indsatsområder. Læs mere på www.ktsnet.dk.

De fysiske rammerfor god undervisning, læringog trivsel på kts


som du møder på alle KTS lokationer

KTS SIGNATUR-ELEMENT


skal være læringsmiljøer.(Akustik, belysning og zonering)

GANGFORBINDELSER


skal understøtte læringsrum og studiemiljøer

UDERUM


skal understrege vidensdeling

VÆGFLADER

Signaturelementer Gangforbindelser UderumVægflader

Genkendelige signaturelementer, som du møder på alle adresser

Gangforbindelser skal være lærings-miljøer. (Akustik, belysning og zonering)

Uderum skal understøtte læringsrum og studiemiljøer

Vægflader skal understrege videndeling

1 3 65






GANGFORBINDELSER



UDERUM



VÆGFLADER






1 3 65


skal have visuel og fysisk forbindelse

FAGLOKALER, UNDERVISNINGSLOKALER OG STUDIEMILJØER


(kaffe og kopi) deles af lærere og elever

VANDHULLERLokaler og studiemiljøer »Vandhuller«

Faglokaler, undervisningslokaler og studiemiljøer skal have visuel og fysisk forbindelse.

»Vandhuller« (kaffemaskine, kopi- maskine etc.) deles af lærere og elever.

4 2




HVAD FUNGERER GODT ?

HVAD FUNGERER MINDRE GODT ?


KTS EMDRUP


Blandet læringsmiljøGod dynamik

SammenpressetRodet/uklart

KANT’s kommentarerKlar zonering

Belysning

Større forskel mellem de forskellige zoners inventarTydelig diversitet imellem zonerne giver klarhed og modvirker et rodet udtryk

Godt læringsmiljø





KTS HERLEV


Egnet til mindre grupper

Udeliv - variation

Uudnyttet potentiale

Styrker ikke fællesskab


Inventar med diversitet

der understøtter forskellige

grupperinger og arbejds-

former

Synlig faglighed

Zonering

Overgange mellem inde

og ude






REFLEKSIONER OVER DE EKSISTERENDE FYSISKE RAMMERKTS GLOSTRUP


Gruppe nr:

Det praktiske

Faglig identitetKedeligt

Tilfældigt i udtrykket

Lyssætning - iscenesættesle

Overgange i gulvbelægning

Zonering

Integrering af showspace

Kontakt/overgange til omkringliggende funktioner

Synlighed

Københavns Tekniske Skole som et godt sted at lære og et godt sted at være

Hvordan kan de fysiske rammer bidrage til god undervisning, trivsel og generelt et godt læringsmiljø på KTS? Hvilke kvaliteter og faciliteter skal undervisningslokaler, værksteder og fællesområder være i besiddelse af? Hvordan er de fysisk indrettet og hvordan kan lærere og andre medarbejdere med lette greb og midler løfte og forbedre disse rammer?

I 2015 sætter KTS fokus på disse spørgsmål med seks indsatsområder, der på hver sine måde kan bidrage til at gøre hverdagens fysiske rammer en smule mere inspirerende og gavnlig for vores undervisning, elevernes læring og vores alle sammen trivsel i det hele taget.

I denne lille brochure kan du se og læse de seks indsatsområder. Læs mere på www.ktsnet.dk.

De fysiske rammerfor god undervisning, læringog trivsel på kts






GANGFORBINDELSER



UDERUM



VÆGFLADER






1 3 65






GANGFORBINDELSER



UDERUM



VÆGFLADER






1 3 65

1. Signaturelementer Genkendelige signaturelementer, som elever, medarbejdere og gæ-

ster møder på alle adresser. Signaturelementer er f.eks. møbler, tøj, farver, tavler, skilte, mobile vægge og meget andet. Spørgsmålet kunne være: Hvad skal være KTS’ signaturelementer, og hvordan skal de se ud?

2. »Vandhuller« »Vandhuller« er de små pausemuligheder, der dukker op i hverdagen

på skolen. Det er f.eks. omkring kaffemaskinen, en fælles kopima-skine eller i køen i kantinen. Man kan forbedre og udvikle eksisterende „vandhuller“, eller man kan etablere nogle flere og nye. Spørgsmålet kunne være: Hvilke ”vandhuller” findes der på din adresse – og hvilke muligheder er der for at udvikle disse og for at etablere nogle andre og nye?

3. Gangforbindelser Gangforbindelser skal være læringsmiljøer. Der findes mange og

lange gange på KTS, som primært fungerer som gennemgang. Men kunne man udnytte dem bedre ved at invitere til ophold, samvær og pauser? F.eks. ved at kigge på akustik, belysning og en tydelig områdemarkering? Spørgsmålet kunne være: Hvilke gangarealer kunne med fordel gøres til hyggelige og tiltrækkende læringsmiljøer og sociale samlingspunkter? Og med hvilke midler og tiltag?

4. Lokaler og studiemiljøer Faglokaler, undervisningslokaler og studiemiljøer skal have visuel

og fysisk forbindelse. Derved får man som elev og lærere en for-nemmelse af en helhed og det liv og den aktivitet, der foregår rundt omkring. Spørgsmålet kunne være: Hvor på skolen er der fordele ved og mulighed for en tættere visuel og fysisk forbindelse mellem praktisk undervisning, teori og fællesområder? Og hvad skal der til for at opnå dette?

5. Vægflader Vægflader skal understrege videndeling og den aktivitet, der fore-

går på skolen fra morgen til sen eftermiddag. Det kan være i form af udstillinger af elevarbejde, plancher fra undervisning, plakater m.m. Det er samtidig med til at understrege den faglighed, der findes på de forskellige adresse. Spørgsmålet kunne være: Hvordan kan vægfladerne udnyttes til uddannelsesrelevant videndeling – i såvel undervisningslokaler og værksteder som i fællesarealer som kantine, gangarealer o.a.?

6. Uderum Uderum skal understøtte læringsrum og studiemiljøer.

Spørgsmålet kunne være: Hvordan kan uderum og udearea-ler på KTS’ mange adresser inddrages, så det øger læring og trivsel for elever og lærere?

Indsatsområder for de fysiske rammer

Foto: Morten Holtum


Af Line Riis

Kender du KTS’ værdier : Humor, engagement, respekt og rummelighed ?

I forbindelse med strategien KTS2018 fik skolen formuleret fire nye værdier, som skulle sætte retning for det daglige arbejde. Det er snart halvandet år siden, og vi har derfor kigget på, hvordan det står til med værdierne nu.

På de kommende sider kan du læse om nogle af de kolleger, der udlever mindst én af værdierne hver dag, når de går på arbejde. Det gør du sikkert også selv

Når arbejdet er sjovt og kollegerne gode5 spørgsmål om engagement til værkstedsassistent Michael Voer

Hvad er engagement for dig ?Det er hele tiden at sørge for, at maskinerne fungerer for eleverne på teknisk de-sign, tandteknik og industri-tekniker – hellere i dag end i morgen.

Hvordan engagerer du dig på arbejdspladsen ?Da vi flyttede herud til Prak-tikcentret i Herlev og skulle indrette de nye værksteder fra bunden, talte min kollega Christian og jeg sammen hver weekend, fordi vi var så op-taget af at få alting på plads.

Hvorfor er du engageret ?Jeg kan godt lide mit arbejde, og jeg har gode kolleger – det betyder meget. Motivationen for at engagere sig er, at det er sjovt at gå på arbejde. Når jeg vågner om morgenen, glæder jeg mig til at komme af sted.

Hvordan reagerer dine ele-ver og kolleger, når du viser engagement ?Eleverne bliver glade, når jeg får deres maskiner til at virke. Kollegerne har bl.a. vist, at de sætter pris på mig ved at udnævne mig til „Hopti-

mist“. Det er en ny pris, som Praktikcentret uddeler fire gange om året til en medar-bejder, der bidrager med godt humør og hjælpsomhed på arbejdspladsen.

Hvad synes du om, at en-gagement er én af KTS’ nye værdier ?Det er et godt valg. Som med-arbejder er man nødt til at være engageret, men man skal ikke være gift med sit arbejde og bo her hele tiden. Jeg har dog overnattet her en enkelt gang…

„Eleverne bliver glade, når jeg får deres maskiner til at virke“


Hvad er rummelighed for dig ?Det er tålmodighed, omstil- lingsparathed og accept af forskellighed og mang- foldighed.

Hvornår er du rummelig i dit arbejde ?Når jeg har samtaler med ele-verne for at vejlede dem om deres uddannelse, er jeg lyd-hør, til stede og lader dem tale ud. Jeg sætter mig selv til side og glemmer mine andre opga-ver. Det forudsætter dog, at jeg ikke selv har alt for travlt, for når man er presset, kan det være svært at være rummelig.

Viser du rummelighed over for andre end eleverne ?Ja, på en arbejdsplads hvor vi er så mange forskellige kul-turer og fagligheder, er man nødt til at vise rummelighed over for hinanden. Man skal også kunne rumme, hvis ens leder svarer forkert en gang imellem – og have selvindsigt til selv at kende sin egen grænse, så andre kan rumme én.

Hvorfor viser du rummelighed ?Rummelighed er skolens sig-nalværdi til elever og til om-verdenen, for den viser, at alle er velkomne her på KTS. Når jeg

Et must på en multikulturel skole4 spørgsmål om respekt til Andy, Laust og Ofelia fra 3.vog htx - lærer Trine Pipi Kræmer

En vigtig signalværdi til omverdenen5 spørgsmål om rummelighed til vejleder Benedicte Stokkeby

viser eleverne rummelighed, opnår jeg deres ærlighed og en ægthed, og det betyder, at de går fra samtalen med et smil.

Hvad synes du om,at rum-melighed er én af KTS’ nye værdier ?Hvis man anskuer rumme-lighed som en tilgang til an-erkendelse, synes jeg, rum-melighed er den vigtigste af værdierne, fordi den er en forudsætning for, at vi fører de tre andre værdier ud i livet.

Hvad er respekt for jer ?Elever : Det er at rumme hinan-den og give plads til andre kul-turer – også til andre kulturer inden for Danmarks grænser.Trine : Der eksisterer fx mange fordomme mellem køben-havnere og jyder. 3.v fik en venskabsklasse fra Skjern (Vestjylland), som på nogle

områder var meget anderle-des, og det krævede respekt af alle parter.

Blev jeres respekt udfordret ved mødet med Skjern-klassen ?Elever : De var anderledes end os, mere ligefremme og åbne om private ting. Vi havde en

forestilling om, at vi ikke ville kunne forstå, hvad de sagde. Men det kunne vi til vores overraskelse godt.

Hvorfor er det vigtigt at vise respekt ?Elever : Man bliver lidt mere dannet, når man møder an-dre kulturer med åbenhed og respekt. Og det er nødvendigt at have respekt for hinanden, når man fx arbejder i grup-per. Hvis gruppen ikke kan

samarbejde, går det ud over produktiviteten.

Hvad synes du om, at respekt er én af KTS’ nye værdier ?Elever : Det er meget vigtigt for en skole, der ligger i Kø-benhavn og har elever med forskellig kulturel baggrund.Trine : Ja, det er et must. Vi bliver mere og mere forskel-lige som mennesker, og der-for skal folk også håndteres forskelligt.

„Rummelighed er skolens signalværdi,

for den viser, at alle er velkomne her på KTS“


Hvad er humor for jer ?Humor er at kunne grine af sig selv og hinanden. Humor er vittigheder, der gør undervisningen sjovere, fx når vi for-tæller nye elever, at vi har strippere på malerværkstedet ( værktøj til at rense vægge med ).

Hvordan bruger I humor ?Vi bruger humor i undervisningen til at vise, at det ikke er en katastrofe at fejle. Der er jo ingen, der taber en bøtte maling med vilje. Vi bruger også humor i årets julerevy til at tage gas på ledel-sen og fortælle dem nogle sandheder på en uformel måde.

Hvorfor bruger I humor ?Værkstedshumor er en stor del af bygge & anlæg, fordi det får tingene til at fungere på hårde dage. Hvis man skal male 4 kilometer fodpaneler, så overlever man på at lave sjov med hinanden.

Hvordan reagerer elever og kolleger på humoren ?Eleverne kan godt lide, at vi laver sjov med dem. Vi har et kollegialt miljø, hvor vi kan tage gas på hinanden. Det er nærmest en ære at modtage årets Stoltze, som uddeles til en medarbej-der, der har gjort sig bemærket – helst med noget sjovt.

Hvad synes I om humor som værdi på KTS ?Keld: Jeg har altid selv været en grine-bidder, så jeg synes, det er super læk-kert at få humor som en værdi.Tina: Det er vigtigt, for hvis man griner af og med sig selv, så bliver det hyg-geligere at være på arbejde og giver en mere rummelig atmosfære.

„ Humor er at kunne grine af sig selv og hinanden“

Et krydderi der gør arbejdet sjovere5 spørgsmål om humor til malerfaglærerneKeld Kurdahl og Tina Nielsen

KTS’ medarbejderblad I Goddag & Farvel 27

GO

DD

AG &

FARVEL

Løsninger til sudoku

FARVEL

Sebastian Jensen, faglærer, Snedker og boligmontering, pr. 31.10.14 Bent Wihlborg, værkstedsassistent, pr. 31.01.15Jesper Bolo Petersen, faglærer, pr. 31.10.14 Morten Vejlsted, AC-lærer, pr. 31.12.14 Søren Dandanell Parrot, faglærer, pr. 31.01.15 Mikael Danielsen, systemadministrator, pr. 31.12.14Pernille Schou, kontorfunktionær, pr. 31.12.14Lise Brix Pape, webredaktør, pr. 31.12.14Annette Brødskov Poulsen, grundfagslærer, pr. 31.01.15

GODDAG

EfteruddannelsescenterKarsten Vladimir Larsen, faglærer, Ejendom, stillads og IT, pr. 01.10.14Gitte Lindholm Nielsen, faglærer, Ejendom, stillads og IT, pr. 01.12.14Bent Dam Florentsen, faglærer, Ejendom, stillads og IT, pr. 01.12.14Torben Leif Møller, faglærer, Ejendom, stillads og IT, pr. 01.12.14Claus Nicolas Cramer Jensen, faglærer, Ejendom, stillads og IT, pr. 01.01.15Klaus Sønderbach Heller, faglærer, Vagt og rengøring, pr. 15.02.15

Industri & designReza Madani, faglærer, Industri, værktøj og proces, pr. 01.11.14 Firouzeh Noor Zamani, faglærer, tandteknik, pr. 01.11.14Benny Jensen, værkstedsassistent, tandteknik, pr. 01.01.15Bjarne Sinkjær, faglærer, TD og ædelsmed, pr. 01.01.15Søren Ellesø Jensen, faglærer, Industri, værktøj og proces, pr. 07.01.15Peder Larsen, faglærer, Industri, værktøj og proces, pr. 01.02.15

ServicecenterMette Klitmøller, kontorfunktionær, Serviceteam Efteruddannelse, pr. 01.01.15 Susanne Melchiorsen, kontorfunktionær, Serviceteam htx & eux, fastansat pr. 01.01.15Helle Kaltoft, kontorfunktionær, Serviceteam Efteruddannelse, pr. 10.11.14 Anne Horn, kontorfunktionær, Serviceteam Bygge & anlæg, pr. 17.11.14Charlotte Dunois Grandt, kontorfunktionær, Serviceteam Bygge & anlæg, pr. 24.11.14

Let Svær

Documents

Indtryk februar 2015 web