Islandsk hest juni juli 2016

ISLANDSK HESTe - magasinet

I s l a n d s k H e s t e r u d g i v e t a f B J M e d i a . 3 . å r g a n g / J u n i / J u l i 2 0 1 6

Islændere: I højrisiko for forfangenhed

Færøske islænderryttere:Livsnydere og konkurrencemennesker

Side 2. - Islandsk Hest / juni / juli 2016

ISLANDSK HEST / Juni / Juli 2016

Find en forhandler nær dig:karlslundrideudstyr.dk

KARLSLUND

Stævnetid med

NY: Smart BootsBalleboots, hvor man

kan skifte vægt

“Léttur” ultralette stigbøjlerElegante og holdbare i

polymer materiale

KARLSLUND

“Vinnur” stævnebukserPerfekt pasform og komfort.

Islandsk Hest / juni / juli 2016 - side 3.


Sommerens nyhederkommer med E-Magasinet Islandsk HestIsland, det fantastiske land, har nu også vist at de kan jonglere med en bold - Stort tillykke med sejren som vi glæder os til at dele med jer. Stort tillykke med de gode resultater - glæder os til at se kampen på søndag

Vi håber, at du nød at læse vores særudgave om Landsmot som her bliver fulgt af dette juni / juli nummer af Islandsk Hest med aktuelt om for-fangenhed, historien om Mathilde - en viljefast ung pige, træning over bom, ridning på Færøerne og meget mere.

Vi, her på redaktionen ønsker dig rigtig god sommerlæsning, også med dette nummer.

Kig forbi vores nye hjemmeside www.islandskhest.com og på IH Facebook og del meget gerne.

Husk, at det er annoncørerne der finacierer Islandsk Hest så du kan modtage og læse magasinet gratis - så brug dem :-)

Vi hører meget gerne fra dig med ris, ros, kommentarer og forslag.

Rigtig god sommer til alle to- og firbenede

eMagasinet Islandsk HestBritt Søby

eMagasinet Islandsk HestUdgives af BJ Media, Tingaardsvej 4, Valore, DK-4130 Viby Sj., tlf. +45 8230 7500, Layout: Jes Lassen • Annoncer: +45 8230 7500 • Forsidefoto: Jørgen Søby. eMagasinet Islandsk Hest kan ikke påtage sig ansvar for manuskripter mv., der indsendes uopfordret. Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.

Synes om

Dyrlægens VinkelHøjrisiko for forfangenhedUngrytter med vilje over middelAf dyrlæge og journalist Mette AarupLivsnydere og konkurrencemennesker Af Camilla Linnebjerg RipaEquiCoach Ditte Young møder Helgi 2. gangAf Anne-Sofie Schou MunkHestene gør mig mere udadvendt og aktiv i skolenAf Camilla Linnebjerg RipaTræning over bomAf Shaila Ann Sigsgaard Landsmót - Islandshestefolkets MekkaUddrag fra Lise Hvarregaards nyeste bogEn verden af heste i Skive Interview med Mette HalbergNy hestelov kan give positiv vækstLandbrugsinfo

Side 4

Side 10

Side 14

Side 20

Side 28

Side 36

Side 40

Side 46

Side 51

Læs i dette nummer:



Introduktion:

Jeg hedder Mette Aarup, jeg er uddannet dyrlæge og journalist.

Jeg har sagt ja til at skrive fast her på online magasinet, Islandsk Hest.

Jeg glæder mig til at lufte dels mine egne kæpheste og til at interviewe forskellige dyrlæger om de emner, som de brænder for og er allerbedst til.

Klummen, ”Dyrlægens vinkel”, er altså ikke min alene, men en klumme, der giver stemme til mange forskellige dygtige og dedikerede dyrlæger.

I må altid skrive til mig og de øvrige på redaktionen, hvis I har spørgsmål, ideer og kommentarer – så bliver arbejdet sjovere - og magasinet endnu bedre.

Skriv til os på Facebook Islandsk Hest.

På forhånd tak og mange hilsner, Mette.

Af dyrlæge og journalist Mette Aarup


Islændere er i

for forfangenhedHØJRISIKO




Dyrlægens VINkELTips og forklaringer til dig fra udvalgte hestedyrlæger


Velbegrundet bekymring og en jungle af gode råd og regler. Dét er hvad mange islandshesteejere døjer med hver forsommer, når forfangenhed truer med at ødelægge deres elskede heste. Jeg har talt med dyrlæge nanna luthersson fra Hestedoktoren, som har indsamlet vigtig viden om de risikofaktorer, vi skal være særligt opmærksomme på. Fortsættes på side 6

Sunde, slanke, nysgerrige heste




Fortsat fra side 5

Forfangenhed er en smertefuld, in-validerende og livstruende sygdom.

Sygdomskomplekset starter med en “betændelsestilstand” i hovene, som ødelægger hovens indre struktur.

Hovbenet løsner sig fra hornvæggen, og det giver varige forandringer, som kan invalidere hesten. Forfangen-hed er en kompliceret lidelse med mange udløsende faktorer, og Nanna Lutherssons studie af 110 forfangne heste og 80 raske kontrol-heste for-søger netop at indkredse de vigtigste årsager og tendenser.

Alle heste i studiet blev diagnosticeret af dyrlæger og fulgt i op til et år med undersøgelse og interviews med ejerne. De vigtigste risikofaktorer er:

• Ponyer af koldblodsrace• Skift i græs• Fedme• Hormonelle lidelser

Nanna Luthersson fortæller, at pony-er af koldblodsrace har størst risiko for at blive forfangne, dvs. racer som islændere, shetlændere, fjordheste, dartmoor osv. - vallakker og hopper rammes lige hyppigt.

Det blev tydeligt under studiet, at ændringer i fodring/græsning har stor betydning. Græs af høj kvalitet med stort næringsindhold er farligt for hestene, ligesom pludselige fold-skift og ændring af arealet kan frem-provokere forfangenhed. Stabilitet er et nøgleord.Fedme var en hyppig fællesnævner hos de heste, som udviklede forfan-genhed. Og når man siger fedme hos heste, skal stofskiftesygdomme som Equine Metabolic Syndrome (EMS) og Cushing overvejes og undersøges.

Et vigtigt fund i Nanna Lutherssons undersøgelse var, at 33% af de heste, som bliver forfangne, ender med

at blive aflivet indenfor et år, og at risikoen for at dø af forfangenhed er størst hos heste, som bliver syge om vinteren - disse heste lider nemlig ofte af EMS eller Cushing.

Heste får livsstilsygdomme – af os

Fedme hos heste er en livsstilsygdom, der minder om menneskers type II

diabetes. Mange af os fodrer vores heste for meget hele året og kæmper for at holde dem på jordfold om sommeren for at undgå det farlige græs. Det resulterer ofte i meget små arealer med næsten ingen mulighed for fysisk aktivitet. Dét forpligter!

De skal motioneres dagligt, så de ikke står på et frimærke og hænger dag ud og dag ind. Motion er ligeså vigtigt som restriktiv fodring i forebyggels-en af forfangenhed, fordi motion på-virker stofskiftet.

Forebyggelse af forfangenhed hand-ler om at styre hestens foderstand. Ifølge forsker, Raymond J. Geor, fra Michigan State University skal man begrænse kalorieindtaget, være om-hyggelig med græsning og helt un-dgå kornprodukter og sukkerholdige foderblandinger for at få hesten til at tabe sig. For egen regning vil jeg tilføje, at heste klarer sig fint på grov-

foder som hø, wrap, græs og halm - de er skabt til den slags foder fra na-turens hånd.

Et vitamin/mineraltilskud kan være på sin plads, men kornprodukter, melasse etc. er et menneskeskabt behov, som i værste fald kan skade hestene.

Dyrlægens VINkEL



”Forebyggelse af høj Insulinproduktion er nøglen til forebyggelse af forfangenhed”

Insulin forstyrrer hovens fine strukturer Man antager, at det høje niveau af insulin i blodet (hyperinsulinæmi) giver forfangenhed, fordi insulinet påvirker modstanden i blodårene i hoven og dermed cirkulationen i hoven, mens en anden teori peger på, at det høje insulinniveau giver en betændelsestilstand (inflammation), der nedbryder de bløddele i hoven, som holder hovbenet fast under hov-væggen. Hvis hovbenet løsner sig fra indersiden af hovens hornvæg, vil hovbenet dreje, synke nedad og give hesten uudholdelige smerter.

Det vigtigste er, at hestene har et konstant, lavt indtag af kalorier

Forebyggelse og forståelseCa. 90-95% af forfangenhedstil-fældene skyldes problemer med suk-kerstofskifte og meget høj produktion af insulin, mens tilvænning til græs og deraf følgende fordøjelsesproble-mer kun udløser 5-10% af forfangen-hederne. Traditionelt har vi fokuseret mest på at ”indgræsse” hestene grad-vist, og derfor er det så frustrerende, at de alligevel kan blive forfangne.

Der er ingen skudsikker opskrift på håndtering af islændere på græs i forsommeren, men det allervigtig-ste princip er at sørge for, at hestene har et konstant, lavt indtag af kalorier (græs), og at de bliver motioneret så meget som muligt.

Det betyder, at:• Man skal undgå store foran-dringer, hvor hestene pludselig får mere græs eller græs af kraftigere næringsværdi• Stribegræs kan være far-ligt, hvis hestene hver 3-4. dag får en pludselig stor mængde græs og dermed sukker, som udløser en top i insulinproduktionen• Skift mellem to folde, så den ene ”får fred” mens hestene græsser den anden ned kan forvolde store udsving i insulinproduktionen og dermed skade• Husk at styre kalorieindta-get hele året, så hestene på intet tid-spunkt bliver overvægtige • Det kan være lettest at styre sine hestes kalorieindtag ved at hol-de dem permanent på en godt ned-gnavet fold og eventuelt supplere med wrap, hvis de ikke har mad nok• Hold stofskiftet i gang ved at ride og motionere hestene så meget som muligt!

Forståelse og forebyggelse er bedre end behandling, og dyrlæge Nanna Luthersson har udover undersøgels-en, ”Laminitis: Risk factors and out-come in a group of Danish horses”, skrevet om behandling og fodring af forfangne heste – læs mere på Hest-edoktorens hjemmeside og på por-talen ”Netdyredoktor”:

Behandling af forfangenhedhttp://dinhestifokus.dk/files/9314/2490/1754/Forfangen-hed_behandling.pdf

Foderplaner til forfangne heste: http://dinhestifokus.dk/files/2814/2490/1763/Forfangen-hed-Fodring.pdf

Netdyredoktor om EMShttp://www.netdyredoktor.dk/hest/sygdomsleksikon/e/equint-metabo-lisk-syndrom-ems/



To gange om året arrangerer Søgården i Ganløse stævnet Søgårdens Ryt-tertræf. Det er et stævne ude af DI-regi og både pris og den afslappede stemning er derefter. Men tag en-delig ikke fejl! Trods den afslappede stemning kører stævnet nemlig fuld-kommen som de mere “autoriserede” stævner.

Hestene skal tjekkes ind, vacci-nationerne skal være på plads og RID-reglementet skal overholdes -

næsten! Hos Søgårdens Ryttertræf er der nemlig højt til loftet. Det er plads til at tage den unge hest med, til at teste en højere klasse eller måske bare prøve at ride stævne for første gang. Reglerne er bløde i kanten og det meste tillades, selvom det ofte kommenteres med et smil. Hvis blot hestevelfærden er på plads!

Ved stævnet i maj slog Søgårdens Ryt-tertræf deltagerrekord, takket være en stor flok fantastiske sponsorer der

år efter år støtter op om stævnet. Fx kunne der, takket være Polar Hes-tar, trækkes lod om et islandsophold blandt alle de deltagende ryttere! Og ikke nok med det, der var også flotte præmier til de fem bedst plac-erede ryttere i hver af de otte klasser. Derudover var der så mange skønne præmier tilbage at der blev afholdt stævnelotteri hvor både ryttere og til-skuere kunne deltage.

Som en deltager bemærkede:

Søgårdens Ryttertræfet stævne med stemning og plads til alle

Stor tak til vores fantastiske sponsorer ved Søgårdens Ryttertræf Forår 2016!


To gange om året arrangerer Søgården i Ganløse stævnet Søgårdens Ryt-tertræf. Det er et stævne ude af DI-regi og både pris og den afslappede stemning er derefter. Men tag en-delig ikke fejl! Trods den afslappede stemning kører stævnet nemlig fuld-kommen som de mere “autoriserede” stævner.

Hestene skal tjekkes ind, vacci-nationerne skal være på plads og RID-reglementet skal overholdes -

næsten! Hos Søgårdens Ryttertræf er der nemlig højt til loftet. Det er plads til at tage den unge hest med, til at teste en højere klasse eller måske bare prøve at ride stævne for første gang. Reglerne er bløde i kanten og det meste tillades, selvom det ofte kommenteres med et smil. Hvis blot hestevelfærden er på plads!

Ved stævnet i maj slog Søgårdens Ryt-tertræf deltagerrekord, takket være en stor flok fantastiske sponsorer der

år efter år støtter op om stævnet. Fx kunne der, takket være Polar Hes-tar, trækkes lod om et islandsophold blandt alle de deltagende ryttere! Og ikke nok med det, der var også flotte præmier til de fem bedst plac-erede ryttere i hver af de otte klasser. Derudover var der så mange skønne præmier tilbage at der blev afholdt stævnelotteri hvor både ryttere og til-skuere kunne deltage.

Som en deltager bemærkede:



Søgårdens Ryttertræfet stævne med stemning og plads til alle

“Stævnelotteri” er kommet for at blive!! Det virkede fantastisk. Stævne-pladsen var fyldt til bristepunktet lige til det sidste, og da præmierne skulle udtrækkes var luften nærmest elek-trisk.

Så en stor tak til sponsorer, deltagere og tilskuere, for at være med til at gøre Søgårdens Ryttertræf til noget helt specielt!

Læs mere på www.ryttertraef.dk


“Stævnelotteri” er kommet for at blive!! Det virkede fantastisk. Stævne-pladsen var fyldt til bristepunktet lige til det sidste, og da præmierne skulle udtrækkes var luften nærmest elek-trisk.

Så en stor tak til sponsorer, deltagere og tilskuere, for at være med til at gøre Søgårdens Ryttertræf til noget helt specielt!

Læs mere på www.ryttertraef.dk



Ungrytter med vilje over middel

Ambitioner, talent og vedholden-hed er en god basis, når Mathilde Fredsgaard Obelitz på 19 år arbej-der sig frem mod en levevej fyldt med islandske heste. Hun vil ud-danne heste, undervise deres ejere og selv ride konkurrencer på fuld tid, og gerne sammen med broren, Emil Fredsgaard Obelitz, der snart vender hjem efter seks år på Island.

Jeg møder Mathilde i stalden tæt ved Nykøbing Sjælland. Vi snakker ind over ryggen på hoppen, Svala, som Mathilde har lånt for at ride DM i juli.

Svala finder sig i at have notesblokken liggende på krydset og jeg noterer hastigt, mens Mathilde fortæller om sin vej til ovalbanerne, om drømme og problemer undervejs. Svala står helt stille og ser ud til at nyde hyggen og Mathildes fingre, der klør hende kærligt.

Bror og søster på den lokale rideskoleMathilde og Emil har ikke fået heste og ridning ind med modermælken,

og der står ingen pengestærk familie med kostbare avlsheste i kulissen. De to søskende startede med at gå til rid-ning på ponyer, da Mathilde var fem år. De var begge glade for ridning og

fulgte al undervisningen, men det var et rent tilfælde, at Emil en dag fik lov at prøve en islænder. På et splitsekund var han helt solgt, og de to søskende skiftede til en naturrideskole med





islandske heste, og overtalte deres forældre til at købe vallakken, Helgi.

Helgi stikker sit røde hoved ud over bokskanten og lytter nysgerrigt til

Mathildes historier. Han er en trofast ældre herre på 18 år, som Mathilde stadig rider for hyggens skyld. Han var hendes første stævnehest og gav hende og Emil en rigtig god start.

Naturrideskolen havde mange heste og i en alder af otte år fik Mathilde lov at ride mange forskellige island-ske heste.

De to søskende fik undervisning af Mille Kyhl, som spottede Emils talent. Mathilde og Emil flyttede begge over til Mille Kyhls stald, og nu tog ridnin-gen for alvor fart for de to unge ryt-tere, som lånte heste, deltog i stævner og klarede sig godt.

”Jeg er totalt konkurrencemenneske og fik mega-meget blod på tanden!”, fortæller Mathilde passioneret. Hun elskede adrenalin-kicket og beløn-ningerne for det hårde arbejde, når det gik godt til stævnerne. Nu købte familien vallakken, Kátur til Emil, og Mathilde fik Helgi for sig selv. Kátur var en problemhest, som Mille Kyhl havde i kommission, og Emil faldt for den følsomme og ret vilde hest. De to opnåede mange fine resultater sam-men, og da Emil i 2010 besluttede sig

Fortsættes side 12



Fortsat fra side 11

for at rejse til Island for at lære endnu mere, overtog Mathilde Kátur og en stor portion præstationsangst.. Emil havde klaret sig rigtig godt på den musegrå hest og Mathilde følte sig presset af forventningerne til hende på brorens hest.

Sjællandsmester - ikke lillesøsterDer var ingen grund til panik. Mathil-de og Kátur fandt hurtigt melodien, men som Mathilde siger: ”Jeg er nok aldrig kommet helt over presset, selvom jeg har slået alle Emils resul-tater efter jeg blev ungrytter”. Blandt

andet har Kátur og Mathilde vundet Sjællandsmesterskabet i forskellige klasser fem år i træk og Danmarks-mesterskaberne to gange. Det har bevirket, at Mathilde nu er kendt som ”Mathilde” og ikke ”Emils lillesøster”!

De to søskende har rigtig meget glæde af hinanden, selvom Emil har boet på Island i flere år: ”Vi er sparringspartnere og skyper om træning, heste og konkurrencer. Og jeg glæder mig så meget til han kommer hjem igen”, smiler Mathilde, som har en drøm om, at de to skal starte en træningsstald sammen.

På jagt efter drømmehestenMathilde klarer sig selv økonomisk ved at undervise og træne heste. Men hårdt arbejde gør det ikke alene - Mathilde har brug for rigtig gode (læs dyre) heste, hvis hun skal nå til tops.Hendes forældre bakker hende op,

men de kan ikke købe den type heste, der suser lige ind i finalerækkerne. Det betyder, at Mathilde har brug for held til at møde en hesteejer, der lader hende ride og starte på konkurrencer på en virkelig lovende hest.

Drømmehesten er en 5-gænger, som Mathilde kan træne og deltage i in-ternationale stævner på. Hun bru-ger lang tid på at lære en ny hest at kende, og hun arbejder gerne med unge, nervøse heste. ”Jeg fokuserer meget på hestens velvære og presser den ikke, hvis den ikke har tilliden på plads”, forklarer Mathilde og fortsæt-ter med et smil: ”Jeg kan se, når de får ro i øjnene og smasker, når de stoler på mig”.

Der er ingen tvivl om, at Svala stoler på Mathilde, vi må nærmest vække hende, da interviewet er slut og hun igen skal ud på folden.


Mathilde med sin hest



Ok NY

1420

40

Forchhammersvej 15 · 1920 Frederiksberg C · Tlf. 63 57 11 22 · dansk-hesteforsikring.dk Wie

gaar

den

· 151

562

LÆS MERE OM VORES

FORSIKRINGER H O V E D S P O N S O R F O R

Har du fundet den bedste forsikring til din hest?

STOR RABAT PÅ FØLFORSIKRING



Livsnydere og konkurrencemennesker i en skøn blanding

Af Camilla Linnebjerg Ripa

Island er for islandske hestefans, hvad Mekka er for muslimer - et sted, mange drømmer om at komme hen mindst én gang i livet for at ride og opleve, hvordan den fascinerende natur højt mod nord har formet vores hårdføre heste. Men kigger man lidt længere sydpå i Atlanterhavet ligger Færøerne, der ligesom deres storebror Island giver en stor oplevelse på hesteryg og tilmed rummer de måske mest gæst-frie indbyggere i norden.

Færøerne, som består af 18 øer, rum-mer fascinerende natur, åbne men-nesker og gode islandske heste. Jeg har redet meget på Island og elsker den vilde natur, de reserverede islændinge og de energiske heste, så jeg er meget spændt på at besøge Færøerne og opleve landskabet til hest.

Vi flyver til Færøerne, og jeg bliver overrasket over at finde ud af, at en flybillet tur-retur udenfor højsæ-sonen kun koster omkring 1.500 kr.

I lufthavnen bliver vi modtaget af madentusiasten Óli Rubeksen og hestemanden Leif Berg. Smilende og snakkende tager de os med hen til deres to firehjulstrækkere og læsser vores bagage ind bagi, og så er vi afsted. De snakker begge flydende dansk og vil gerne fortælle om deres land. Vi ruller afsted på god vej i det golde klippelandskab og bemærker, at der kun er sparsomme grønne plet-ter i det milde klima. Leif fortæller, at der ikke gror meget græs her på

Færøske islænderryttere:




Færøerne og slet ikke der, hvor han og hans kone Jacklin Durhuus bor, så deres heste går hjemme det meste af sommeren og får hø.

Det er også en af grundene til at, der ikke er så meget islandshesteavl på Færøerne. Unghestene kan ikke vokse op i det fri, udvikle sig i naturen og styrke ben og muskler i fjeldene, når der intet græs er for dem at leve af. Tidligere havde Leif og Jacklin en hingst og avlede lidt selv. Men de var

nødt til at sende unghestene en tur på over 30 timer med færgen til Dan-mark, hvor de kunne vokse op i det fri på Læsø, og så tog de unghestene hjem igen, når de skulle tilrides.

Man behøver ikke lukke øjnene og håbe på det bedsteÓli og Leif vil gerne vise deres land frem og kører en omvej over fjeldet, for at vi kan se noget mere af øen – og vi fornemmer allerede, at Færøerne måske er en overset perle for turister,

der vil se noget fra en hesteryg. Vi er på vej mod hovedstaden Tórshavn, hvor Leif og Jacklin bor i udkanten. Her har de bygget en flot ridehal flankeret af en stald med bokse og et hus til dem selv og deres søn Bergur.

Leif og Jacklin arbejder begge fuld tid med deres islandske heste i deres firma Berg Hestar. De er de eneste på Færøerne, der har handicapridning,

Fortsættes side 16

Livsnydere og konkurrencemennesker i en skøn blanding




Fortsat fra side 15

og hver sommer, når handicaprid-ningen holder sommerferie, tilbyder de rideture til turister og lokale, der vil nyde den flotte færøske natur på hest.

Og på Færøerne er der gode rideture på fjeldene. I modsætning til Island

hvor rideturene ofte foregår i et meget højt tempo, så er turene hos Jacklin og Leif mere præget af en storslået naturoplevelse med fornuftig ridn-ing i et kuperet terræn. Her behøver man ikke lukke øjnene og håbe på det bedste.

Jacklin snakker ligesom Óli og Leif flydende dansk, og vi fornemmer hurtigt, at hun kender sine hestes særheder rigtig godt. Hun parrer hest og rytter ud fra rytterens erfa-ring og temperament, og da nogle af deltagerne på rideturen er fuldstæn-

digt urutinerede, instruerer hun dem grundigt i deres hest inde i ridehallen, inden vi rider ud i det golde klippe-landskab ovenfor Tórshavn.

Vigtigt at ride på flotte hesteTórshavn ligger som navnet fortæller ved havet og rummer Færøernes største havn, hvor færgen fra Dan-mark lægger til kaj, inden den sejler vi-dere til Island. Færøerne er en klynge af små, billedskønne øer, der er en del af Rigsfællesskabet Danmark. Ved hvert folketingsvalg sender befolk-ningen på knap 50.000 indbyggere to folkevalgte politikere i Folketinget på

Christiansborg, og selvom valutaen er færøske kroner, så er mønterne de danske, som vi kender hjemmefra.

Men hvad de færreste ved er, at Færøerne også giver husly til nogle af de allermest glødende beundrere af islandske heste. De færinger, vi møder på turen, køber ofte gode heste på Island og tager dem med sig hjem. Det er vigtigt for dem at ride på en flot hest, hvilket vi nemt kan se, når vi møder andre ryttere på vores ridetur. Deres heste kommer tordnende i tølt med balleboots og flot løft.

Vi rider igennem stenet landsk-ab ad smalle, gode ridestier, som Leif har været med til at lave, ig-ennem en å, og hestene går sikkert over den smalleste bro, som selv ikke islændinge kunne producere smallere. Leif og Ólis heste er friske og villige og vil fremad, men den næsten ustyrlige ophidselse hos hestene, som jeg kender fra ride-ture på Island, oplever jeg ikke på Færøerne. Vi tølter jævnligt og ga-lopperer lidt, men der bliver også tid og ro til at skridte og nyde ud-sigten og snakke med de øvrige ryt-tere på turen.

Stærk konkurrenceåndPå rideturen får vi følgeskab af en af dem, der gerne vil vise sine heste frem, hun hedder Óluva á Lofti. Óluva ejer seks konkur-renceheste, som hun har købt på Island. Hun elsker stævnerne, og hun red for Færøerne til Nord-iske Mesterskaber i Herning i 2014. Turen til Nordiske Mesterskaber måtte hun betale 60.000 kroner af egen lomme for, og selvom hun er blevet spurgt, om hun vil ride den

Fortsættes side 18

Livsnydere og konkurrence-mennesker



PU

RE E X C E L L E NC

E

BLUE HORS

20 YEARS

ØGET VELVÆRE I SOMMERPERIODENBlue Hors Care Sommer serie

SELECTED FOR WORLD CLASS HORSES

WWW.BLUEHORSCARE.COM

Et tyndt lag smøres/sprayes/rulles på hestens pels,

som en god hjælp til at bevare hestens velvære.

Anvendes efter behov. Anbefales især på dage med

tørt og stille vejr, under rideturen og ved skumringstid.

Specialudviklet, stærk duft

Giver hesten øget velvære

I sommerperioden

Vandafvisende – kan modstå en regnbyge

BH Care Ann Sommerserie - Island.indd 1 25-05-2016 13:57:37



Fortsat fra side 16

samme hest til Nordiske Mestersk-aber i år, så ved hun ikke helt, om hun tager af sted igen. Óluva har også travlt med at drive to butikker i Tórshavn, og så er hun gift og har to børn.

Undervejs på vores ridetur gør vi holdt på en smuk skråning med en fantastisk udsigt. Óluva ordner lidt forretninger over mobilen, her er der nemlig mobilforbindelse over det hele – selv oppe på fjeldet, og vi andre spiser vores medbragte madpakker og nyder den afslappethed, der ikke kan undgå at brede sig over hele selsk-abet. Himlen er højblå, solen skinner varmt, og Færøerne viser sig i hele sin pragt med kunstfærdige fjelde, blå søer og sparsomme fjeldmarker tyndt befolket af pjuskede får. Tiden går et øjeblik i stå, mens hestene nipper næsten imaginære græsstrå i pausen.

295 islandshestemedlemmer har FEIF registreret på Færøerne, hvilket svarer til en god dansk lokalklub. Hvert år afholder Færøernes island-shesteklub Føroyskt Íslandsrossafelag tre store stævner samt en række an-dre arrangementer og kurser for is-lænderrytterne. Desuden kommer der jævnligt islandske trænere til Færøerne for at undervise.

Jacklin er ligesom Óluva inkarneret konkurrencemenneske og rider alle de stævner, hun kan komme til. Hun har lige fået en ny vallak ned fra Island efter Krákur frá Blesastöðum, som hun er spændt på at starte Færøske Mesterskaber på om nogle uger. Hun vil gerne være med i toppen.

Hestene blev fløjet med helikopter

Hver gang vi på rideturen imellem fjeldene får udsigt til kysten, ser vi eventyragtige klippeøer i horisonten let dækket af tågedis i det lune sol-skinsvejr. På mange af øerne bor der færinger, der kun kan komme væk med skib, og på en af øerne, vi kan se, bor der kun to familier.

På et tidspunkt solgte Jacklin to heste til en familie på en af de andre øer på Færøerne, og hestene var nødt til at blive fløjet over til de nye ejere. Først blev de sat i en kasse sammen, så blev de bedøvet af dyrlægen og fløjet over til øen med helikopter, der så satte kassen ned. Det var lidt vildt, synes hun.

Jacklins hest taber en bagsko på turen, så Ólis kone kommer i bilen med grej til, at Leif kan sætte skoen på igen. Sådan noget som at få smed er en udfordring. Leif kan faktisk godt sko, men han gider ikke rigtig, og der er heller ikke andre, der arbejder med at sko, så der kommer en smed flyvende helt fra Island og skoer 30-40 heste hver gang.

Vi gør holdt højt oppe på et fjeld med en udsigt over havet og øerne, som fuldstændig tager pusten fra os. I det smukke solskin kan vi se meget langt. Selvfølgelig skal alle vi gæster foto-graferes med den vilde udsigt i bag-grunden. Det er næsten som at være i en eventyrfilm med de smukkeste kulisser. Efter en længere pause med lækre sandwiches og sodavand beg-ynder vi nedstigningen mod hoved-vejen ved kysten og turen tilbage til Ólis hjem, hvor vi skal nyde en

Færøsk middag. Og nedstigning er ikke for sarte sjæle. Vi trækker hes-tene igennem våde, ujævne og bakk-ede områder, mens det går nedad, så lårene syrer til. Tempoet er roligt, og vores værter venter på alle. Vi holder mange små pauser, hvor hestene ivrigt græsser af det mere grønne græs, som vi nu er nået til.

Da der ikke findes særlig mange græsmarker på Færøerne, er det også problem at få wraphø, så Leif og Jacklin må købe hø i udlandet og im-portere hertil, og det er ret dyrt. Leif fortæller, at de betaler den normale pris for høet, og så betaler de for at få det sejlet hertil, én rulle wrap koster måske tusind kroner.

Han har tit oplevet, at de første par læs hø er fine, men så daler kvaliteten i lø-bet af vinteren, og de kan jo ikke aflev-ere det dårlige tilbage til sælgeren igen.

Hvalspæk, tørfisk og mørt lamVel nede på kystvejen rider vi videre mod Ólis hjem. Med jævne mellem-rum er der fæ-riste, og vi må krybe

sammen og ride igennem små por-te, der kun lige rummer en hest med rytter. Hestene tølter alle - også med de urutinerede ryttere, de er utrolig medgørlige og tydeligvis vant til lidt af hvert, vi kan tage både billeder og video uden at stoppe hestene. Og dét sammen med værternes omsorg gør alle på turen trygge og afslappede. Snart når vi frem til den lille by Velbastaður, hvor vi skal nyde en lækker færøsk menu tilberedt af Ólis kone Anna.

Livsnydere og konkurrence-mennesker



Leifs bil med trailer er allerede blevet kørt herop aftenen før, og efter vi har sadlet af og læsset hestene, kører Leif hestene hjem igen.

Imens går vi andre indenfor i Óli og Annas hjem og bliver væltet helt omkuld af endnu en fantastisk ud-sigt. Spisestuen er lavet alleryderst på skråningen ned mod havet og hele væggen er et glasparti, der vender mod kysten, så vi har frit udsyn over havet og naboøerne. Udenfor står et lille moderløst lam og græsser bundet

fast, så det ikke bliver væk.

Vi kan knap tage øjnene fra det smuk-ke sceneri, der hele tiden ændrer ud-seende i solnedgangen, mens Óli og Anna serverer færøske specialiteter. Vi smager saltet hvalspæk, tørfisk, jomfruhummersuppe med roer, læk-kert, mørt lammekød, lammelever, saltfisk med æble og hårdkogte æg, alt sammen skyllet ned med færøsk øl. Og til dessert hjemmelavet rabarberis, der smager friskt og opkvikkende.Snakken går let, færingerne er livlige

og vil gerne fortælle og diskutere, og først efter midnat siger vi god-nat og kører tilbage til Tórshavn og Leif og Jacklins hjem. Natten er lys som dagen, fordi vi er så højt mod nord, og da vi kommer tilbage, er der fyldt vand i den varme ”potte” - et udendørs boblebad, der har udsigt over Tórshavn. Vi springer i badetøjet og sænker os i det varme vand, der løsner alle spændinger fra dagens ri-detur – en helt perfekt afslutning på en fantastisk tur, hvor vi har følt os meget afslappede og forkælede.

HOFFMANN’S RIDEUDSTYRRideudstyr fra hestefolk til hestefolk

Hoffmann’s RideudstyrHunderupvej 190 · 5230 Odense M · Tlf. 6614 6049

www.hoffmannsrideudstyr.dkFind os på facebook og instagram

KINGSLAND POLO SHIRT navy m. rød contrast 499,-

KINGSLAND CAP 299,-

KINGSLAND RIDEBUKS med knægrip. Stofmateriale i 80% nylon, 20% elasthane (spandex) 649,-

EQUES TRENSE Kom ind og design din egen trense1159,- PASKACHEVAL

Sommerspray eller gel 149,-

STÜBBEN STANGBID 3-delt 795,-

NYHED

SOMMERKLAR

STÜBBEN WEBBERS.

Den bedste læderkvalitet

du kan få 850,-



Eliteprojekt EquiCoach

Helgi møder Ditte Young for anden gang

Af Anne-Sofie Schou Munk

Når verden slår gnisterEquicoaching med Caroline Poulsen og Helgi session 2

Det er næsten 3 måneder siden at Ditte sidst besøgte Helgi og Caro-line. Derfor er det med en vis for-ventning at hun ankommer i stal-den igen. Hun er spændt på at høre om hvordan det er gået siden sidst og hvad EquiCoach session 2 med Helgi og Caroline Poulsen vil afsted-komme denne gang.

Det er helt normalt når Ditte møder

på arbejde at hun ikke ved hvad dagen bringer, eller hvilke udfordringer hun skal hjælpe til med, hvilket gør hendes arbejde spændende og meget alsidigt.

Alligevel giver equicoach program-met bedre mulighed for at få en mere dybdegående indsigt i hest og ryt-ters samarbejde, fordi det er længere forløb, på minimum 3-4 besøg. Når Ditte er ude ved heste er der som regel tale om at ejeren ønsker Ditte ud for at løse et enkelstående problem. Ikke fordi Ditte ikke besøger samme hest flere gange, men det er ikke så

ofte pga. det samme problem. Equi-coach programmet er også nyt for Ditte, og hun synes at hun selv får mere med hjem i kufferten fordi det er lidt længere forløb.

Helgi står i boksen og Helgi fortæller Ditte, hvor meget han har glædet sig til at se Caroline, og at han meget ger-ne vil ud og gå en tur i skoven i dag. Ved forrige og første session mødte Ditte, Helgi og Caroline for første gang og fik dannet sig et indtryk af ekvipagen som helhed, og af Helgis personlighed. I den efterfølgende

Side 20. - Islandsk Hest / april / maj 2016

IH bringer en artikelserie om mødet imellem EquiCoach Ditte Young og den dobbelte Verdensmester Caroline Poulsen og hendes hest, Helgi.

Denne er den anden af 3 artikler.

IH bringer en artikelserie om mødet imellem EquiCoach Ditte Young og den dobbelte Verdensmester Caroline Poulsen og hendes hest, Helgi.

Denne er den anden af 3 artikler.




tid har Caroline fået til opgave, at tænke mere over hvilke udfordringer og problematikker hun støder på i forbindelse med træningen af Helgi, således at Ditte kan begynde at arbej-de med de specifikke udfordringer der opstår.

Caroline synes generelt det går bedre og bedre med Helgi, han viser mere tillid, og hviler mere i sig selv. Han er fokuseret under træning og virker glad og samarbejdsvillig. Der er dog en ting som Caroline kan have svært ved at tackle, nemlig Helgis angst for

tordenvejr når han er indendørs. Nu hvor sommeren er over os, er det ikke så sjældent at det både tordner og lyner, og det stresser Helgi.

Det Helgi beskriver overfor Ditte er, at han er bange for, at han bliver ramt på bagparten af lynet, og at han reagerer kraftigst på det, når han ikke kan se, hvor det slår ned. Han er altså ikke nær så bange for det udenfor, som hvis han står inde i boksen. Ditte forklarer ham, at det ikke kan ramme ham inde i boksen, fordi lynet oftest ville slå ned i jorden. Helgi spørger

flere gange, om hun kan love ham det, og som altid lover Ditte ikke no-get med 100% sikkerhed. Det er svært at garantere at lynet ikke slår ned.

Helgi siger, at han er mest bange for gnisten.Ditte får den tanke, at det må minde om lyden fra en gaslighter, som ikke tænder med det samme, og det sk-aber en flamme øjeblikkeligt. Hun spørger Caroline, om hun kan finde en lighter, som er flad på gas.

Fortsættes side 22

Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 21.



Fortsat fra side 21

Det finder Caroline. Ditte ønsker at afkode Helgis nervesystem ved at skabe en opstillet situation, og på den måde give Helgi en ny oplevelse med lyden af gnisten i et kontrolleret miljø.

Ditte giver også Caroline nogle visu-aliseringsøvelser, som sikrer, at Helgis ”antenner” vil falde til ro og at han dermed vil være mindre påvirkelig for ydre påvirkninger, og lytte mere til Caroline og mærke hendes ro.

Caroline visualiserer og trækker ve-jret roligt sammen med ham, mens Ditte tænder lighteren. Gradvist pro-vokerer Ditte ham mere og mere ved at bevæge lighteren rundt omkring ham, oppe over hans hoved og ned til hovene, hvor han ikke kan se gnisten i samme grad, som når Ditte står lige foran ham. Han var opmærksom

men flygtede ikke eller panikkede el-ler trak hovedet væk, som han plejer. Normalt bliver han meget opmærk-som på gnist og torden, og han har svært ved at koncentrere sig.

De går udenfor og går en tur i skoven, hvor de også træner ham med light-eren. Det giver en anden oplevelse nu hvor han er ude i naturen, og der er flere ting, som han potentielt set skal forholde sig til i omgivelserne. Helgi registrerer lighteren, men flyg-ter ikke fra den, eller trækker sig, som Caroline normalt synes at han gør når det lyner.

Caroline siger, at han virker langt mere rolig nu og hun synes det er så skønt at lære sin hest bedre og bedre at kende, i forbindelse med session-erne med Ditte.

Udenfor møder de flere heste på fol-den, som løber efter dem og pga. de visualiseringsøvelser og åndedrætsøv-elser Ditte har vist Caroline, mærker hun også, at Helgi virker langt mere rolig for andre ydre omstændigheder og påvirkninger.Alle er glade efter en god dag, med både en god gåtur og super træ-ningssession sammen.






Konventioner er svære at bryde med. Sådan er det også i ridesporten, hvor udstyret ofte har mere at gøre med tradition end funktion. Flere og flere ryttere begynder dog at sætte spørgsmåltegn ved, om det virkelig er nødvendigt at ride med bid.

Svaret er nej, mener Ute Lehmann, som er forfatter til bogen Kunsten at ride uden bid, men det kræver en an-den teknik og kan være lige så skadeligt som ridning med bid, hvis man ikke gør det rigtigt.

Bogen indeholder beskrivelser af de forskellige trensetyper uden bid, vej-ledning i korrekt brug og teknik samt masser af lækre fotos til inspiration og forståelse.

Kunsten at ride uden bid handler ikke kun om bidløs ridning, men også om almindelig adfærdstræn-ing af hesten. Ute Lehmann under-streger nemlig, at forudsætningen for al harmonisk ridning er en for-ståelse mellem hest og rytter – uan-set hvilket udstyr man rider med.

Ryttere, der går op i forståelse for hestens anatomi og velfærd, vil sætte pris på denne bog om et emne, der ikke tidligere er blevet beskrevet i dybden på dansk.

Om forfatterenUte Lehmann er først og fremmest rytter og rideinstruktør. Hendes blide og empatiske tilgang til rid-ning og al omgang med heste har gjort hende til et kendt navn i ride-verdenen, hvor hun nyder stor res-pekt.

Kunsten at ride uden bid er Utes anden bog på dansk.

Vejledende pris: 249,95 kr.

Kunsten at ride uden bid

Boganmeldelse



REV_30x40_The Icelandic Horse_ALL.indd 3 10/11/15 13.09

ALRID

TERRÆNLYDIGHED

GANGARTER UDHOLDENHED LYDIGHED HURTIGHED

A5_The Icelandic Horse_13.06.16.indd 8 13/06/16 14.47

Unikke, grafiske plakater– til alle der elsker islandske heste

Er du vild med den islandske hest, og sætter pris på grafisk design?

Drømmer du om at dekorere dit hjem med smukke plakater, der matcher tidens farvetrendsog samtidig fortæller om gangarter, farvevarianter og ridediscipliner?

Opfyld dine drømme med et smukt islændermotiv fra Ping Pong Posters.

NYHED! Nyt motiv med udgangspunkt i ALRID. Plakaten illustrerer hvorfantastisk alsidig islænderen er - lige fra spring i skoven til dressur og væddeløb.

Ring til os, skriv til os eller besøg os:

Ping Pong Posters - Ingerslevs Boulevard 21 - 8000 Aarhus [email protected] - tlf. 40 40 62 06 og 26 73 63 24pingpongposters.dk

Kort (15 x 21 cm) 29 kr. Plakater (30x40 / 50x70 / 70x100 cm) 199/299/499 kr. Se alle vores designs på pingpongposters.dk

Lotte Rikke

Vi ses til DMi Herning



§§

Miljø- og Fødevareministeriet har sendt et forslag om ændring af Hesteloven i høring. Det glæder organisationerne i Forum for Hestevelfærd, som er meget tilfredse med en stor del af lovforslaget.

Der er stor tilfredshed med, at minis-teren har ændret på de fremtidige krav til loftshøjde, boksstørrelse, lysindfald og rumfang i de allerede opførte stalde. Disse oprindelige lovkrav til staldene har et betydeligt økonomisk omfang, og kunne betyde at mange rideklubber, stutterier og hestepensioner ville blive lukningstruede.

Forum for Hestevelfærd leverede allerede i 2012 et forslag til revision af Hesteloven. Forum for Hestevelfærd mener med organisationernes eget forslag fra 2012, at et godt niveau for hestevelfærden i Danmark kan sikres.

Der er i den forbindelse områder, som Forum for Hestevelfærd gerne vil opfordre meget til, at ministeriet tager med i den endelige revision af Hes-teloven. Det gælder f.eks. et krav om at heste skal holdes med artsfæller, da heste er flokdyr. Det er også ønsket, at de nuværende krav til boksstørrelser ved nyopførelser af stalde videreføres, da mange allerede har etableret, eller

planlagt at etablere sig, efter disse krav. Endelig ønsker Forum for Hestevelfærd også at opfordre til, at alle typer af heste kan gå ude uden læskur, men med fokus på, at de rette betingelser er til stede for et sådant hestehold.

Forum for HestevelfærdDen Danske DyrlægeforeningHestens VærnDansk Ride ForbundDansk GalopDansk Travsports CentralforbundDansk VarmblodDansk IslandshesteforeningLandsudvalget for Heste/SEGES

Kilde: Chef Jørgen Kold / Heste / [email protected]

Så nærmer vi os endelig en revision af HestelovenDen længe ventede revision af Hesteloven er nu kommet et stort skridt videre.



ISLANDSK HEST / Juni / Juli 2016§Nordisk Friluftsliv Islandske heste Jagt Lystfiskeri

Helgenæs NaturefterskoleVængesøvej 38420 KnebelTlf: 8635 6100Email: [email protected]

Helgenæs Naturefterskole Vi er en aktiv efterskole, der ligger naturskønt med placering helt ud til kysten ved Ebeltoft Vig.

Vores 4 linjefag Nordisk Friluftsliv, Islandske heste, Jagt og Lystfiskeri - kan du læse meget mere om på vores hjemmeside www.hne.dk.

Vi er en lille efterskole med plads til 70 elever. Det er et bevidst valg fra vores side, da vi har fokus på fællesskabet, sammenholdet og masser af oplevelser i naturen.

Her kan du være, som du er – tæt på naturen.

Book en rundvisning på telefon 8635 6100

Klik her for mere info



“Hestene gør mig mere udadvendt og aktiv i skolen”

Amalie Luna Andersens skoleår på efterskole blev et skelsættende år især på grund af én hest, som, hun slet ikke havde regnet med, ville få så stor betyd-ning for hendes liv.

”Jeg kalder ham Ravn nogen gange, for det betyder hans navn. Hrafn - jeg ved ikke, om jeg udtaler det rigtigt,” siger Amalie usikkert.

Den sortbrune hest puffer til hende med mulen, mens hun roligt strigler hans man igennem. Amalie fortæller, at Hrafn altid er nysgerrig og vil følge med i alt. Hun reder omhyggeligt jord og græsstrå ud af manen og børster støv ud af pelsen, mens Hrafn står utålmo-digt og rykker lidt i træktovet.

Amalie Luna Andersen på 16 år er spinkel og lang, mens Hrafn er stor og lidt kompakt.

”Han er virkelig en bulderbasse. I starten ville han ikke stoppe og hel-ler ikke flytte sig, når jeg skubbede til ham,” siger Amalie.

Hun mødte Hrafn for første gang på Helgenæs Naturefterskole på Djurs-land for næsten to år siden, da hun startede på hestelinien i niende klasse.Hun var fjorten år, og det var skræm-

mende med alle de nye klassekam-merater, og at mor ikke var i nær-heden i det daglige. Men hestene gav hende følelsen af tryghed og accept, og det hjalp, at der var andre piger at dele interessen med.

”I min gamle klasse var jeg den eneste hestepige. Hvis jeg åbnede munden og sagde hest, så gik de andre. Jeg savnede en jævnaldrende at dele det med. Her på efterskolen bliver jeg accepteret som den, jeg er,” fortæller Amalie.

Inden hun startede på Helgenæs Na-turefterskole satte hun sig som mål, at hun skulle have en hesteveninde, og det mål er for længst nået.

Vidste ikke, hvordan det var at have hestHrafn trækker hovedet nedad i tovet og nipper lidt til græsstråene omkring den bom, han er bundet til. Amalie renser hove. Det er en solrig junidag og mange af kammeraterne på sko-len læser til eksamen, Amalie har lige været oppe til sin sidste eksamen, og nu nyder hun bare livet sammen med hestene.

”Jeg har altid haft det sådan, at jeg nærmest holder op med at være

menneske, når jeg er i hesteflokken. Jeg kan sidde og se på flokken og bare være. Det er ikke mig, der bestemmer – vi er lige. Jeg føler mig et med flok-ken,” forklarer Amalie.

Amalies smiler lidt usikkert. Hendes stemme er blød og lav. Hendes frisure er kortklippet, men pandehåret er langt og skjuler øjnene – ligesom hos hesten.

Amalie er opvokset i en lejlighed midt i Skanderborg by i Østjylland sammen med sin mor og bror. Hun startede tidligt med at gå til ridning på en rideskole og har altid været glad for hestene. Skolen, hun gik på, var en Rudolf Steiner skole, og Amalie var glad for den, men i ottende klasse følte hun, at hun var kørt lidt træt især so-cialt. Hun følte sig ikke udenfor, hun trængte bare til at prøve noget nyt.

Så da hun skulle på efterskole i niende klasse, vidste hun, at det skulle være en efterskole med heste.

”Jeg havde jo redet, men jeg vidste jo ikke, hvordan det var at have hest, jeg ville gerne have en selv, og her var muligheden,” siger Amalie.

Hun havde aldrig været på Helgenæs

Af Camilla Linnebjerg Ripa




før, men siden hun var helt lille, havde hun altid drømt om at bo på en gård. Så da hendes mor en dag viste hende billeder fra Helgenæs Naturefterskole på nettet, blev de hurtigt enige om at tage ud og kigge på skolen.

”Jeg kan tydeligt huske det. Det blæste lidt på dagen, men solen skinnede, og det virkede meget lyst her. Det var sådan lidt svensk skovhytteagtigt med røde og hvide træhuse. Det føl-tes næsten som at komme på bonde-gårdsferie, da vi ankom hertil,” husker Amalie.

Hun kan godt lide, at skolen er lille og elevtallet overskueligt, men den afgørende faktor er, at skolen har is-landske heste. Dem er Amalie ret vild med.

”Der er et eller andet over islandske heste - de har lidt mere personlighed og er mere heste. Rideskolehestene er bare næsten lidt som robotter,” forklarer hun.

”Kan vi ikke vende om?”Amalie skulle starte på skolen i august måned 2014, og sommerfuglene flak-sede vildt rundt i maven på hende.

”Der gik det op for mig, at min mor

kommer ikke til at være her hele tiden. Jeg sagde til hende i bilen, om vi ikke kunne vende om. Jeg havde ikke været med til kommende elevers dag og kendte ingen,” husker Amalie.

Efter den første lidt kejtede uge, hvor hun gjorde lidt mere ud af make-up og tøj, end hun plejede, røg kosmetik-pungen ned i rejsetasken, og hendes nøgne ansigt blev vist frem. Her var klassekammeraterne jo sammen døg-net rundt i stedet for at tage hjem efter skole. Og så var der hestene, der også hjalp hende med at føle sig hjemme.

Da Amalie og kammeraterne havde gået på skolen nogle få uger og var fal-det lidt til, skulle eleverne vælge den hest, de skulle have i løbet af året.

”Jeg valgte Hrafn fremfor en gammel hoppe, også fordi han var stor og flot. Men første gang jeg skulle håndtere ham, vadede han bare lige ind i mig, og jeg tænkte bare øh …yes, fedt!” Husker Amalie med et ironisk udtryk.

”Han skubber mig ikke væk, når jeg siger fra”Hun kendte lidt til horsemanship, men var ikke vant til en så egenrå-dig hest som Hrafn. Amalie fik ikke meget tid til at tænke over sit valg af

hest, for så snart hun var kommet på ryggen af Hrafn, red de et par runder på efterskolens ridebane og så skulle alle rideeleverne af sted til skolens gård, der ligger nogle kilometer væk.

Hun var nervøs den første gang, hun skulle af sted på ham. Han ville ikke have, at hun holdt ham tilbage i tøjlen, og han satte bare farten op. Han var slet ikke som de rideskoleheste, hun var vant til. Han løb med Amalie og gad ikke flytte sig, hvis hun prøvede at skubbe ham til siden. Det kom endda så vidt, at Amalie overvejede at bede om en anden hest. Men hun ville ikke give op!

”Hvis jeg presser på ham, skubber han bare imod, jeg er nødt til at fortælle ham tingene på en anden måde, bruge kropssprog, vifte med armene – så forstår han det bedre, end hvis jeg lægger pres på,” forklarer Amalie og fortsætter, ”han har lært mig at kommunikere - at folk skal høre mig, også selvom de ikke vil. Hrafn er min psykolog på fire ben. Han har ikke skubbet mig væk, hvis jeg har sagt fra, tværtimod har han haft brug for, at jeg sætter grænser.”

Fortsættes side 31



www.stutterioren.dk • Bispegårdsvej 10 • 4320 Lejre • Telefon: 4648 1373 / 4026 5373 • www.lejredyreklinik.dk

stutteri Oren tilbyder bedækning ved hele 2 x 1. klasses 5-gænger hingste – Almar og Adam!

Almar frá KetilsstöðumIS2005176178Byg 8,32 - rid 8,30 - ialt 8,31.

Almar er en af de højst bedømte afkom efter Álfasteinn frá Selfossi.

Eksemfri og spatfri 5-gænger med ridehestevilje.

Hele 4 x 9-taller: Benkvalitet - hårpragt - langsom tølt og langsom galop.

Avler store samarbejdsvillige afkom som arver Almars bløde rummelige gangarter og fantastiske sind.

Almar koster kr. 6.500

Prisen er incl. scanning og excl. græspenge, bedækningskvittering og moms.

DK2010100591Byg 8,04 - rid 8,09 - ialt 8,07.

Adam er første fuldkårede afkom efter Almar frá Ketilsstöðum i 1.klasse som 5 års.

Eksem og spatfri - 145 cm.

Stærk og villig 5-gænger med meget udtryk.Homozygot for blak. Har berømte Ofeigur frá Flugumyri både på fars og mors side. Vi forventer at genfremstille Adam i 2016. Adam koster kr. 5.000 i år inden kåringen.

Prisen er incl. scanning og excl. græspenge, bedækningskvittering og moms.

Adam fra Oren

Følg Almar Følg Adam



Købes hos BROGÅRDEN og www.feedeasy.dk

AutomAtisk hegnsystem

kan fodre/lukkepå græs når du vil, selvom du ikke er der! Bruger ikke strøm - kan opsættes overalt

Vær sikker på at modtage næste nummer - tilmeld dig her:

Ja Tak

Husk at:

er

Fortsat fra side 29

Amalie stryger ofte Hrafn over huden med en kærlig bevægelse, og der fal-der en ro over de to, mens hun gør ham klar til ridetur. Hun henter sadel og hovedtøj, mens Hrafn følger meget opmærksomt med i, hvad hun laver. I dag skal Amalie og Hrafn ikke ride langt. Kun få meter fra skolen ligger en sø på den ene side, og på den an-den side af skolen er der hav.

Amalie og Hrafn skal ned og se, om Hrafn vil i havet. Han er ikke så glad for vandet. Derfor har Amalie også rideveninden Charlotte med på sin hest, så den kan agere støttepædagog

for Amalie og Hrafn. På andre tidspunkter har det været Hrafn, der har støttet Amalie.

Hestene giver selvtillid”Når ting har været for meget, har jeg søgt til ham. Han har givet mig ro og været der for mig,” forklarer Amalie.

Det giver udfordringer, når der bor så mange teenagere sammen på en skole. På et tidspunkt ændrede stem-ningen sig blandt Amalies veninder, og Amalie blev ked af det, trak sig væk og sad meget på værelset alene. Ude ved hestene var det eneste sted, hun kunne slappe helt af. Her følte hun, at alle problemerne forsvandt, og hun fik ro i sit hoved fra tankerne. Men hun kunne ikke skjule, hvordan hun havde det overfor Hrafn.

”Han har været mit spejl. Hvis jeg har været ked af det, men bare ladet som

Fortsættes side 32




Fortsat fra side 31

om alting var fint, og så tænkt, at nu skulle jeg ud og ride. Så vil han bare ikke med, og jeg har stået og tudet med træktovet i hånden. Han sørger virkelig for, at jeg kommer i kontakt med mig selv,” siger Amalie.

Amalie trækker Hrafn ind på banen for at varme lidt op, mens Charlotte sadler sin hest op. Amalie kan godt lide at ride alene, for hun kan godt blive usikker, når mange kigger på hende og Hrafn.

”Jeg har aldrig været konkurrence-menneske, for at ride skal jeg ikke opnå noget,” fortæller Amalie. Mit selvværd er ikke så godt, jeg tvivler altid på, at det jeg gør er rigtigt. Men så snart jeg arbejder med Hrafn og han giver pay-off, så får jeg selvtillid. Han har hjulpet mig til, at min selvtillid er blevet bedre - jeg er også blevet mere aktiv i timerne.”

Kan ikke leve uden hesteneEfter niende klasse fortsatte Amalie i tiende klasse på Helgenæs Natureft-erskole. Hun ville gerne have et år mere, og det at have sin egen hest på skolen spillede også en stor rolle, for hun vidste ikke, hvornår hun kunne have hest igen.

”Jeg tror simpelthen ikke, jeg kan leve uden hestene i min hverdag,” siger Amalie.

Charlotte lægger sadlen på sin hest, mens Amalie traver og øver parader med Hrafn inde på banen.

Halvtreds meter fra ridebanen spiller

nogle drenge fodbold, hestene er vant til det og reagerer ikke på, at bolden kommer flyvende.

En af de fede oplevelser med hestene havde Amalie sidste jul, hvor hun og familien tilbragte julen på eftersko-len med at passe dyrene og nyde den smukke natur. Hver morgen og aften skulle dyrene fodres, og Amalie fik re-det en masse på Hrafn og striglet alle hestene.

”Det var ligesom om, de vænnede sig til, at det var mig, der var her. Jeg bru-ger tid på at gå rundt og snakke med dem, og jeg bliver en del af deres flok. De knytter sig til én. En af dagene gik jeg ude ved vejen og kaldte på dem, og straks kom de galopperende mod mig – det var helt vildt,” husker Amalie.

Charlotte og hendes hest er klar til at ride af sted, og pigerne rider ned mod stranden. Lidt længere henne bader nogle af klassekammeraterne højlydt i solen.

Charlottes hest går forrest ud i vandet, men det kniber Amalie at få overbev-ist Hrafn om, at vandet er herligt, for bølgerne ser farlige ud.

Pigerne griner og hviner, når hestene plasker i vandet med forbenene. For Charlotte er det her en af de sidste ri-deture, men ikke for Amalie. Hrafn får nemlig lov til at følge med hende hjem til Skanderborg, når skoleåret er slut.






Vidste du atDen islandske hest er efterkommer af de heste vikingerne havde med sig, da de bosatte sig på Island i niende og tiende århundrede.

De medbragte heste var forskellige i udseende og farver, og der er derfor en stor farvevariation i den islandske hesterace. Det barske klima på Island formede igennem tiderne hesten til en kompakt, nøjsom og hårdfør race.

Befolkningen på Island har været helt afhængige af hesten til transport og som arbejds- og slagtedyr. Omkring 1920 påbegyndtes en stambog over hestene i Island. Efter anden verdens-krig vandt jeep og traktorer frem og

overtog store dele af hestenes arbejde.

Hestene bruges i dag, når får eller mere eller mindre vilde hesteflokke skal drives sammen. De bruges også som slagtedyr.

I dag bruges de mest til konkurrence og tur-ridning og er noget af det, Is-land er mest kendt for rundt om i ver-den.

Kilde. Wikipedia

Læs mere Islandsk hest

Heste skal også til tandlæge

www.metteaarup.dk

Sunde og velpassede tænder er afgørende for din hests velbefindende

Dyrlæge Mette Aarup tilbyder tandpleje og behandling af sygdomme i hestens tænder og hoved

Kører overalt på Sjælland - ring og få en tid til tandtjek og vaccination på tlf. 30 13 40 40



Oplev den nye 200 serie på Hest & Rytter

Faster lyn-kobling

Anhængertræk

Rummelig kabine

Forbedret stabilitet

20 eller 25 hk Kohler motor

14 l brændstoftank

Fås som gas model

Redskab hydraulik 50 l/min

Avant hurtigskiftplade

Stort redskabsprogram med over 100 redskaber online

Danmark

Priser fraGode

leasing muligheder

85.000

Ny 200 serie

Oplev den nye 200 serie på Hest & Rytter

Faster lyn-kobling

Anhængertræk

Rummelig kabine

Forbedret stabilitet

20 eller 25 hk Kohler motor

14 l brændstoftank

Fås som gas model

Redskab hydraulik 50 l/min

Avant hurtigskiftplade

Stort online redskabsprogramStort brugtmarked

www.avant.dk

Danmark

Danmark Sjælland - 5965 6037 - Industrivej 17 - 4534 HørveJylland - 8695 7522 - Århusvej 12 - 8670 Låsby

Priser fra85.000 Gode leasings muligheder.Ring for DEMO, vi viser gerne

vores maskiner frem.

Ny 200 serie

HestpæreopsamlerGræsklipper med opsamlerSkubbe kostUnder hegn klipper

Front kultivatorWraptang

Hestpæresuger

Hestpæreopsamler

FingerklipperStenopsamlerOverfaldsgrebHækkeklipper

Ridebaneplaner

Et rigtig godt tilbudfra 19.500 kr.



Vi har hørt det mange gange før. Det er sundt at variere træningen. Alligevel kan det være udfordrende nok at finde på nye ruter, øvelser i terrænet eller udfordringer i ride-hallen, så hestens fysisk og mentale tilstand er sund.

Ridning eller longering over bomme bliver ofte anbefalet af dyr-læger til genoptræning af heste og er fremragende til at få luft under gangarterne og få bugmuskulaturen på arbejde. Men det er selvfølgelig ikke ligegyldigt hvordan hesten bevæger sig henover bommene, da en hest der skynder sig ikke kan

bruge musklerne i ryggen korrekt. Hesten skal, uanset om du rider el-ler longerer, altid have mulighed for at strække sig frem.

Et godt råd er først at prøve med en enkelt bom og først når hesten skridter/ traver fint henover den, kan du prøve med flere. Lægger du 2 bomme ud, skal man være opmærk-som på, at hesten ikke springer over begge på én gang.

Minimerer eller forlænger du af-standen en anelse mellem bommene i trav vil det også skærpe opmærk-somheden hos hesten.

Udover variation og opbygning af hestens overlinje er en tredje fak-tor som ofte overses i betydning, nemlig at hestens proprioceptiske sans udvikles, (også kaldet mus-kel-ledsans), altså fornemmelsen for, hvordan den bevæger sin krop og ben i rummet. Det er helt fun-damentalt for udvikling af hes-tens balance, rytme og smidighed. Muskel-ledsansen modtager nem-lig konstant informationer inde fra kroppen via de sansereceptorer, der sidder i alle led og muskler.

De registrerer og opsamler ube-vidst information om indstillingen

Træning over bommeKOORDInaTIOn, MOTIVaTIOn Og BaLanCE

Af Shaila Ann Sigsgaard




Træning over bommeKOORDInaTIOn, MOTIVaTIOn Og BaLanCE

af muskler, led, sener og knogler, så hesten ikke behøver at tænke over, hvor den fx skal sætte sine ben. Det er blandt andet dét, der gør, at hes-ten er i stand til ubevidst at styre kroppens og benenes indbyrdes position og be-vægelser i relation til tyngdekraften. Og skåne sig ved et højt spring eller passe på, når den

går ekstra stejlt ned ad bakke. Man kan sige at hesten føler sig frem med sin krop. Og netop ved at stimulere hestens nervereceptorer, udvikler du således også hestens reflekser. Og bedre reflekser, giver utvivlsomt bedre og sikrere bevægelser. Gode reflekser minimerer fejltrin og de skader der følger i kølvandet.

Derudover er der den bonus, at den alsidige træning tilfører ak-tivitet til musklerne som bliver stærkere. Senerne bliver smidige og ledbåndene styrkes.

Fortsættes side 38




Fortsat fra side 37

Hvordan kommer du i gang? Der er utallige måder du kan va-riere bomtræning på. Du kan vælge at bruge bomme eller cavalettis som kan justeres op og ned i højden og lægge dem ud i forskelige figurer, fx i vifteform, med en nøje afmålt afstand som kan opfordre hesten til

at forlænge- eller forkorte skridte alt efter formål.

Anne Sofie Nielsen, træner og in-struktør, bruger bomtræningen fast i sin træning af hestene. ” Jeg synes det giver flere fordele . Hestene bliver både bedre til at afstandsbedømme og bliver mere bevidste om hvor de sætter benene og derudover bliver hestens core også styrketrænet, når de arbejder over bomme.”

Hestene bliver trænet over bomme ca. én gang om ugen - især i trænin-gen om efteråret og vinteren, hvor jeg bruger meget tid på basistræningen, forklarer Anne Sofie Nielsen. Dvs. indlæring og forfining af signalerne i kommunikation mellem rytter og

hest, mentaltræning af hesten, så den kan holde koncentration og fokus i terrænnet og under fremmede el-ler nye forhold, og fysisk træning, her kondition og styrke samt ikke mindst koordination og balance, uddyber hun.

Tip: 8 bomme lægges på lidt mindre end en halv cirkel, svarende til en pas-sende voltestørrelse for hesten. De første gange hestene skal over, ligger bommene direkte på jorden og hes-ten skridter over.

Når det så går godt rejses bommene op og øvelsen gentages i skridt. Hesten trænes på begge volter. Derefter re-

guleres afstanden mellem bommene, så de passer til den pågældende hests trav. Hesten arbejdes nu i trav over bommene. ”Hestene skal strække sig og søge frem og ned, mens de går over bommene, og derfor skifter jeg ofte mellem at lade dem tage en tur over bommene og derefter arbejde på en lidt mindre volte, for at korrigere bøjningen og frem- og nedad søgnin-gen, hvis den skal forbedres. ”

I starten bærer hestene bare lette klokke på forbenene som beskyttelse, men hvis jeg gerne vil have hesten til at strække sig og tage længere skridt kan jeg godt finde på at give den tun-gere boots på forbenene, fx 190 g - og øge afstanden en lille bitte smule mere mellem bommene eller sende

den over bommene længere ude på cirklen, forklarer Anne Sofie Nielsen. ”Jeg arbejder med hesten ca. 20-25 min. inkl. en let opvarmning uden bommene og en lille gåtur efter arbej-det for at få hesten helt afslappet.”

Dressurrytter Anke Ter Beek er også varm fortaler for cavalettis. ”Jeg bru-ger regelmæssigt cavalettis, når jeg træner mine dressurheste og un-derviser elever.” Der er mange gode grunde til det, og det kan være for-skelligt fra hest til hest -eller rytter, hvordan jeg bruger dem.

Først og fremmest er det selvfølgelig super afveksling og jeg oplever at heste virkelig synes det er sjovt, siger

Anke Ter Beek. ”Igennem cavalettis-træning, har jeg mulighed for at ar-bejde med hestens takt, løsgjorthed, forbindelse, “schwung”, ligeudretning og samling - træningsskalaens 6 trin.

For eksempel bruger jeg det i skridt hos heste som har svært med tak-ten, når der samles. I det tilfælde lægger jeg bommene med lidt kor-tere afstand. Når en hest skal lære at dvæle mere og skridte bedre frem over ryggen, øger jeg afstanden og skridter over dem med forlængede tøjler i et mere fremad tempo. Dette gælder selvfølgelig også i trav og galop. Så ved at træne med caval-ettis, kan jeg ikke alene forbedre de forskellige gangarter, men også hes-tens facon samt motivation.

Koordination, motivation og balance

Træning over bomme



Danmarks eneste Top ReiTeR Fokus Butik

Er du rytteren der kun vil have HQ er Top Reiter Danmark noget for dig.

Hold dig orienteret

Top Reiter Danmark+45 2789 5473

MELD DIg TIL

M

ØD OS TIL DM

I HERnIng



Historien om Landsmót: Et islandsk samlingspunkt for avl og sport

Fra 27. juni - 3. juli 2016 mødes is-landshestefolket fra nær og fjern til Landsmót, der denne gang afholdes på hesteuniversitetet Hólar i Nordisland. Hólar, der har dybe historiske rødder både som bis-pesæde og skole, er også valgt, fordi det er præcis 50 år siden, Landsmót sidst blev afholdt her.

Det islandske Landsmót hestamanna er et stort nationalt hestestævne og hesteshow, hvor det ypperste inden-for avls- og konkurrenceheste vises frem og konkurrerer. – Fra 1950 har man afholdt Landsmót. Det oprindel-ige formål var at hestefolk her kunne mødes, more sig sammen og nyde synet af et udvalg af tidens bedste hes-te. I dag er Landsmót også et vindue ud mod verden, hvor islandsheste-folk fra hele verden kan få et fasci-nerende indblik i, hvad der rører sig i hesteverdenen i Island.

I 2014 var der ca. 10.000 besøgende på Landsmót i Hella og ca. 1.000 heste deltog. Stævnet varer en uge og holdes på skift i Syd-, Nord- og Sydvestisland, hvert andet år. I de første år afholdtes hestestævnet med 4 års mellemrum, men fra 1998 beslut-tede man at det skulle være hvert an-det år. VM (verdensmesterskaberne) for islandske heste afholdes også hvert

andet år. Det passer så med, at heste-entusiaster kan skiftes til at tage af sted til Landsmót og VM: De to be-givenheder er placeret forskudt hvert andet år.

Enhver med interesse for islandske

heste, må en gang i livet, mindst, opleve et Landsmót. Alt (næsten) drejer sig om heste. Her er en hest, underforstået, en islandsk hest, for det er i sagens natur et stævne, hvor kun islandske heste deltager, der er ikke andre racer i Island.

Landsmót: Islandshestefolkets Mekka

Teksten er et uddrag fra Lise Hvarregaards nyeste bog Islandske heste. Fakta og fortællinger, der udkommer i slutningen af 2016.Fotos: www.landsmot.is



Hestene, der deltager i Landsmót, har kvalificeret sig gennem en lang række stævner over hele landet. De ryttere der når frem til de sidste dages finaler, er for de flestes vedkommende hel el-ler halvprofessionelle. Konkurrencen om at deltage i Landsmót er hård, og

det er svært at opnå så høje karakter-gennemsnit, at man kan komme med og at finde en hest som kan matche de høje krav. Men i år 2014 havde flere end nogensinde før, lejlighed til at vise heste på Lándsmot. Finalerne og fremvisningerne af de højest bedømte

avlsheste afholdes fredag, lørdag og søndag og her kommer mange tusinde tilskuere for at se de fantastiske heste, der har kæmpet sig vej frem til fina-lerne. For gædingakeppni-klasserne gælder at de 8 deltagere i en klasse med det højeste sammenlagte karak-tergennemsnit, går videre i A-finalen. De placerede fra 9-17 konkurrerer i B-finalen, her får vinderen direkte adgang til at deltage i A-finalen. For sportsklasserne gælder at de 5 del-tagere i en klasse med det højeste sam-menlagte karaktergennemsnit, går di-rekte i A-finalen.

De placerede fra 6-11 konkurrerer i B-finalen, her får vinderen direkte adgang til at deltage i A-finalen. Af denne grund afholdes B-finalen først. Den vindende hest i B-finalen er ofte en joker, den må have ekstra kræfter, så den kan give alt i endnu en finale. A- og B- finalerne afholdes derfor al-mindeligvis ikke samme dag.

At det lader sig gøre at vinde B-finalen og kæmpe sig op i A-finalen vidner hesten Klerkur frá Bjarnanesi redet af Eyjólfar Þorsteinsson, om. I 2014 vandt ekvipagen B-finalen i B-flok og kom efterfølgende op på en 5. plads i A-finalen, der blev vundet af Loki frá Selfossi og Sigurður Sigurðarson. Den største hæder og pokalen/trofæet

Fortsættes side 42




Fortsat fra side 41

går til vinderen af klassen, men det er næsten lige så ærefuldt at blive nr. 2. 3. eller 4. 5. og 6. Om man har en god dag, den dagsaktuelle form, eller andre tilfældige faktorer kan være af-gørende for, hvem der bliver den ak-tuelle vinder.

Der afholdes også et årligt Íslandsmót, der svarer til DM og i de år, der ikke er Landsmót, afholdes Fjórðungsmót: et lidt mindre nationalt hestestævne, med færre udenlandske gæster.

Det første Landsmót i 1950Det første Landsmót blev afholdt ved Thingvellir i 1950: ved det historiske gamle tingsted i Island, hvor det første alting fandt sted i 930. Historiens vingesus stod over dette første træf for 133 heste og hestefolk, for det var jo netop her, man hvert år mødtes til ting, tilbage i vikingetidens Island.

Under tinget har man naturligvis også underholdt sig med alle de heste, der havde transporteret folk til tingstedet. Der har været afholdt kapløb, frem-visninger, væddemål, bedækninger, hestesalg og hestekampe og dette cen-trale mødested, hvor folk fra fjerne egne kom til stede, har også haft stor betydning for avlen: For selvfølgelig blev der udvekslet heste, solgt og byttet, så nyt blod er kommet ud til de fjerneste egne . Ikke mindst har man kunnet orientere sig i de hestelinjer, man ønskede at få ind i avlen, akkurat som folk gør i dag, når man mødes til store stævner som Landsmót.

Alting: Folk har her mødt hinanden og også bryllupper er blevet aftalt her, det kan man eksempelvis læse om i

Njals saga, hvor Hallgerd og Gunnar møder hinanden på tinget. I Ravn-kel Frøjsgodes Saga findes en udførlig beskrivelse af hvordan en retssag gik for sig på tinget. Selv om der udelukkende findes én hes-terace på Island, så er der flere typer og forskellige avlslinjer indenfor racen: Det kan man opleve ved selvsyn under Landsmót, eksempelvis under frem-visningerne af gårdsamlinger, og når hopper og hingste møder med afkoms- samlinger for at modtage 1. præmie og ærespræmie for avl.

Landsmót er en folkefest

Under Landsmót hestmanna vises nogle af de bedste heste, Island har at byde på, men mange fantastiske heste findes også på øen, selv om de ikke har været på Landsmót.

Begivenheden Landsmót er meget an-det end konkurrencer og udlændinge der kommer for at se heste, det er også en tradition for mange islændinge, både de der har heste med, men også for de mange hestefolk og andre, der camperer og holder ferie her.

I udstillingsteltet findes boder med alt fra tøj til trailere, reklamer for ridest-eder, rideture, hestegårde/stutterier, uddannelser med heste, kunst, strik, islandske specialiteter: Her er en god blanding af hestebønder, udenland-ske hestefolk og alle mulige folk med tilknytning til heste og ryttere. Der er legehjørne for børn, musik og bal i teltet om aftenen og sangkonkurrence

for børn. Hvis vejret er mildt og godt udfoldes et rigt udendørsliv på plad-sen, man leger, synger, spiller fodbold, griller og snakker selvfølgelig om noget af det vigtigste i verden: Nemlig heste.Det er også på Landsmót, nye kom-mende stjerner har chancen for at blive set og vise hvad de dur til. Ingen heste vises frem kun for udseende: Tølt er et nøgleord og navnet på denne for islænderen så karakteristiske gangart, er gået ind i verdenssprogene for ordet tølt oversætte ikke. – Det er det samme ord på alle sprog. Dog bliver tölt til tølt på dansk. At ”skeið” er pas, må man også vide som udlænding. Alle ride-konkurrencer annonceres på islandsk

og engelsk, men dette er ikke altid tilfældet under avlsfremvisningerne, hvor der speakes på islandsk. Heste-navne og gårdnavne forstås af alle, og man kan her få sin første introduktion til at forstå en lille smule islandsk.

Avl og ridningI ugens løb vises heste på to baner, placeret mellem telte med udstil-linger, salgsudstillinger og det store cafeteriatelt.

På banerne til den ene side fremvises avlsheste, på en langside. Her er en op-deling i klasser for hopper og hingste og efter alder: 4- 5- 6-års og ældre. I sportsklasserne, som afvikles på en større ovalbane, er der også klasser for børn, juniorer og ungryttere.

Tilskuerne sidder på græsskråninger

Fortsættes side 44




BIDT AF NATUREN?– Nu er det slut med insektgener

Som de første i Danmark, præsenterer Land&Fritid nu en række produkter med den revolutionerende

nye patenterede teknologi, Insect Shield.

Vi introducerer bl.a. en fuld Equsana insekt-serie til hesten samt tæpper til både familien og hunden. Udstyr og tøj er forbe-

handlet så det afgiver en aura der afskrækker alle typer af insekter (fl åter, fl uer, hestebremser, hvepse, myg og mitter).

Behandlingen virker i op til 70 vaske, er 100% lugtfri og helt ufarligt for mennesker og dyr.

A161

11

Insektdækken

799,-

Insektmaske

199,-

Insekthals

229,-

Familietæppe

249,-Familietæppe

249,-249,-Familietæppe

249,-249,-Hundetæppe

199,-

Equsana Collection dækken med Insect Shield

Dækkenet fås i str. 115-155

Allround Familietæppe med InsectShieldStr. 142 x 188 cm

Sund – Hundetæppe med InsectShield

Str. 90 x 70 cm

Equsana Collection maske med Insect Shield

Equsana Collection hals med Insect Shield

INSECT SHIELD®Den første teknologi der er udviklet til insekt-beskyttelse, som har opnået godkendelse af EPA og ECHA.

Teknologien er resultatet af fl ere års research og test af bl.a. WHO, Canadas Sundhedsvæ-sen, EPA (US Environmental Protection Agency) og ECHA (European Chemical Agency) samt Eco-tex certifi ceret. Læs mere på www.insectshield.com Forhandles også på www.landogfritid.dk og hos udvalgte forhandlere. (Find forhandler på www.equsana.dk).

*Gældende optil 30 dage efter varen er købt

A16111_LF_InsectShieldislaender_A4_JUNI.indd 1 15/06/16 08:54



Fortsat fra side 42

ned mod banerne på tæpper eller medbragte stole. Der er prestige i at være klædt i flotte islandske trøjer el-ler farverige huer og trøjer, - i tilfælde af regn og storm må skønheden vige for komforten, lange uldunderbukser er gode og tilskuerne ses i lange oil-skindsfrakker. Få har paraplyer med, af hensyn til hestene og den af og til genstridige islandske vind. Hvis solen skinner nyder alle solen og hvis ikke, hygger man sig alligevel: Vejret er som det er. Skoldhed kaffe og suppe er godt.

Gårdsamlinger og åbningsparadeEt højdepunkt er fremvisningen af gårdsamlinger. Her viser stutterierne samlinger med deres bedste heste. Hestene vises i tølt og trav, nogle få der har jordvindende skridt, vises i det.

De heste der kan vise pas, vises i flyv-ende pas, til publikums jubel: - galop vises sjældent. Skønhed, elegance og fart over feltet, er det man ønsker at vise i gårdsamlingerne og det er pub-likums dom, der afgør, hvilken gård-samling der vinder konkurrencen. Mobiltelefonerne, på islandsk sími, benyttes til at stemme på, hvilket stut-teri man mener, skal vinde. Nogen synes, det er de samme avlsgårde, der vinder hvert år, og dette kan så virke selvforstærkende.

Et flot syn er åbningsparaden, hvor repræsentanter fra de Islandske lokal-foreninger deltager, og man rider i den officielle påklædning, hver foren-ing har valgt. Den ældste og største forening, er Hestamannafélagið Fákur grundlagt i 1922, med 1537 medlemmer. Fákur er hjemme-hørende i Viðidal i Reykjavik og den

officielle forenings-uniform i denne klub er mørkblå jakke, med blåsort krave, hvid skjorte, gult slips, og hvide bukser . I optoget er der tradition for at lade en af de yngste og en af de æld-ste medlemmer, repræsentere klub-ben. Mange smukke gæðinger og stoute ryttere ses i den flotte parade, hvorover de smukke foreningsfaner vajer. De heste, der måske har været til Landsmót før, eller som kender konkurrencebanerne, kan godt have lidt svært ved at skridte her.

A- og B-Flok: ”Gæðingar”På ovalbanen konkurreres i tølt og i Gædingakeppni A- og B-flok/gruppe. Målet i gæðingakeppni er ikke blot at finde hesten med de flotteste gangart-spræstationer, men en væsentlig fak-tor her er også hestens vilje og lyst til at arbejde, samt ekvipagens samlede udtryk: Det vil sige hvordan samarbe-jdet er mellem hest og rytter. Hesten skal vise naturlig løbeglæde. Pisk er ikke tilladt i hverken A- eller B-flok.

Benævnelsen ”Gæðingur” er en gam-mel hævnvunden islandsk betegnelse for en ualmindelig god ridehest. Or-det kommer af: ”Gæði”, der betyder kvalitet. Førhen bestod ridekonkur-rencer af kapløb, hvor målet var at finde den hurtigste hest, i pas, galop eller trav. En lokalklub på Syd-Island lancerede i 1942, en ny konkurrence-form, hvor ekvipagen blev bedømt på andet end fart. Gæðingekeppi bredte sig og til det første landsmót i 1950 var konkurrenceformen, officielt på pro-grammet og det har den været siden. I de første år var Gædingekeppi ikke opdelt i A. og B. flok, og konkurren-cen var forbeholdt vallakker, fordi en vallaks fornemste opgave i tilværelsen er at være en god ridehest.

I B-flok vises klar-heste. Det vil sige 4-gængerheste, og målet er at finde den hest, der bedst mestrer fire gangarter: tølt, trav, skridt og galop og hurtig tølt. Tøltkaraktererne er høje i denne klasse, ofte er hestene mere kompakte og kvadratiske i kropsbyg-

ning, i forhold til alhliða-hestene: 5-gængerhestene, der har en længere krop, bygget til også at kunne gå pas.

I A-flok konkurrerer således alhliða-hestene: ”de alsidige heste”. Det vil sige 5-gængere, der bedømmes i 5 gangarter. A-flok regnes for den yp-perste konkurrenceform, for her skal hestene mestre hele 5 klart adskilte gangarter, for at gøre sig: tølt, trav, gal-op, skridt og pas. Når hestene lægges i pas, og det er rent flyve-pas, hurtigt – og hesten holder længe, hujer, pifter, og klapper tilskuerne af begejstring. I 2014, blev der afgivet flere rene 10-taller for pas og hingsten Spuni, der vandt A-flok, udløste et 10-tal for pas, til publikums udelte begejstring.

Karaktersystemet går op til 10, med 10 som højeste karakter. At de vin-dende heste i A-flok fik samlede




gennemsnit i karakterer på 9,3 viser det høje niveau. Ekvipagerne får også karakterer for sind og vilje, og for skønhed under ridningen, som indgår i det samlede snit. Pasløbene afvikles på ligeudrettet bane, da pas er en samsidig to-taktet gangart, og det må banen egne sig til. Om aftenen afholdes pasløbene, hvor der konkurreres i pas på tid:

Her er stemningen høj. I 2014 var der en rytter, der blev kastet af hesten, fordi folk, stik mod hvad der var annonceret, havde medbragt hunde på banen. Én lille hund, iført gult regndækken, sprang frem mod en ung 4-års hingst, det blev for meget for den, den kastede sig til siden og rytteren faldt af, så var de ude af av-ls-konkurrencen for 4-års hingste. – Men alt var ikke tabt. Den smukke talentfulde hingst blev siden frem-

vist i gårdsamlingen og da vi besøgte gården nogle dage efter, ankom flere hopper, hvor ejerne havde set hing-sten på Landsmót. Episoden med hunden var med til, folk bemærkede og huskede netop den.

Landsmót og hestefarverBlandt de vindende heste ved Landsmót 2014, var sort og sort-brun den dominerende farve. Den første filmoptagelse, der findes fra Landsmót, er fra 1954 og viser, hvordan alle farver var repræsenteret:

Især bemærkedes de mange hvide heste, der deltog. I 2014 sås kun en enkelt skimlet/hvid hest i finalerne. I udtagelserne var der naturligvis flere. Røde heste og jørpe/mørkbrune heste var pænt repræsenteret. At avlsmatadorer som Hrafn fra Holtsmula, Otur og og Orri har været sorte /sortbrune er medvirkende til dominansen af sorte heste. Der er meget talent bundet i denne arve-masse.

Alle drømmer om at avle en superhest. For ejeren af Álfadís fra Selfossi blev det en realitet. Hestene efter denne

hoppe hedder noget med alfe-: Ál-fasteinn, Álfur, Gandálfur, Álffinnur, Álfhildur, Álfarinn, Álfastjarna osv. Hestene er dejlige med smukt formet hoved, tølt med stor bevægelse, og de poetiske navne ødelægger bestemt ikke indtrykket af dem.

Álfadís har naturligvis sat sit synlige spor i avlen, da hun er rødbroget, med et karakteristisk rødt hoved, og rød symmetrisk cirkel øverst på krydset: Efter hende og sønnerne, vistes flere talentfulde og velgående heste i 2014. Om denne hoppe og et udvalg af an-dre væsentlige hopper i avlshistorien, kommer man til at kunne læse mere i min nye bog: Islandske heste. Fakta og fortællinger, der forventes at ud-komme sidst i 2016.

Ingen andre steder i verden bringes der i radioavisen indslag med den se-jrende hest fra Landsmót, men det har man i Island. Dagen efter Lándsmot var afsluttet i 2014, bragte man et in-dslag om den vindende hest i A-flok: Spuni fra Vesturkoti, der før er omtalt. Ejeren, en helt ung pige, blev inter-viewet og hun fortalte om, hvordan hun fik hesten, da den var ganske ung og hun en lille pige. Hun berettede om Spuni, at den er en sand gæðin-gur, smuk og velgående og at den fortjent løb med sejren. Hesten var nu blevet lukket ud på en dejlig frodig eng, sammen med de 30-40 hopper, der ventede på den, og endnu flere var på venteliste. For hvem ønsker ikke et føl efter en landsmótvinder. Spuni får vi ikke at se til Landsmót denne gang, men afkom efter ham deltager.

Se også Lise Hvarregaard: Hovslag fra Sleipnir Islandske heste i saga og Edda, 2012. Flere oplysninger på www.fakur.is

Om forfatteren:Lise Hvarregaard (1964). Cand. mag. i dansk og kunsthistorie. Lektor, foredrags-holder og forfatter. Dansk lektor ved Islands Universitet i Reykjavik fra 2000-2004. Bor i Nordjylland. Har selv islandske heste og er rytter.



Der er islænderne, araberne, shetlænderne og westernudgaven. Heste fra det meste af verden og i alle størrelser og afskygninger.

Hvis man har interesse for heste, er det svært ikke at glæde sig til det arrangement, en bred kreds af hestefolk hvert år stabler på benene i Skive. ”Hesten i Fokus” løber i år af stabelen søndag den 4. september, og arrangørerne, der blandt andet tæller Skive Trav, Skive Rideklub og islænderhesteklubberne Fjördur og Hrimfaxa, har lagt sig i selen for at gøre 2016-udgaven endnu mere attraktiv end de foregående år, hvor omkring 3000 tilskuere har lagt vejen forbi området ved Skive Trav og Skive Rideklub, hvor de mange aktiviteter finder sted.

”Vi byder på en fantastisk mulighed for at se alle typer af heste og de forskellige måder, vi bruger hestene på, hvad enten det er i forbindelse med avl, ridning eller kørsel, og hvad enten det er til sport, fritid,

konkurrence eller som kæledyr. Der vil være masser af gang i den hele dagen”, fortæller Mette Helberg, som er koordinator for ”Hesten i Fokus”.

Der arbejdes fortsat med at få de sidste detaljer i programmet på plads, men blandt de aktiviteter, der ligger fast, kan nævnes ponytrav, ”rigtige” travløb, ”Powershow”, som er en opvisning med islandske hing-ste, kåring for Dansk Shetlænder-forening, show af Skive Rideklub, klassisk dressur, westernheste, jun-iorryttere på islandske heste, minia-tureheste, ProPrio-træning, følskue og diverse konkurrencer, hvor der som noget nyt dystes om præmie-penge, heriblandt ringridning.

”I år bliver der også mange flere aktiviteter for dem, der ikke er så hesteinteresserede. Der bliver faldskærmsudspring, udstilling af amerikanerbiler, hundelydigheds-opvisning, opvisning med trialcykler, som folk måske har set i ”Danmark har talent”, agility, brandbiler og en hel masse mere, og så vil der selvfølgelig også være en masse interessante boder at kigge på med blandt andet hesteudstyr og læk-ker forplejning”, pointerer Mette Helberg.

Hesten i Fokus varer fra tidlig for-middag til sen eftermiddag.

Som nævnt arbejder arrangørerne fortsat med at finpudse program-met, så det kan være værd at holde øje med hjemmesiden www.hes-tenifokus.dk eller Facebook-siden facebook.com/hestenifokus, hvor der løbende vil blive offentliggjort seneste nyt om årets store familie- og hestedag.

En verden af heste i Skive



du vil gerne købe en sadel - men synes det er svært?

Vi har valgt følgende for at sikre dig det optimale valg af sadel:Vi kommer gerne ud med sadelbussen, så du kan prøve vores sadler. Vi har alle vores sad-ler som demo. Det betyder, at du kan teste vores sadler grundigt, samt at du kan låne

en sadel i en kortere periode. Det er vigtigt for os, at du tager det rigtige valg omkring din næste sadel.

Kr. 14.500,- Kr. 11.750,-

14 dages 100% returret på din nye sadel

afdragsordning på dit sadel køb

graTis sadelprøvning

graTis udlån af prøvesadel

www.vengedalen-rideudstyr.dk

www.vengedalen-rideudstyr.dk • Ring/SMS 61307385 og bestil en tid hos Lillijan

FramiFrami giver rytteren lækker ride- komfort til en meget fordelagtig pris.

safirNyt design som giver hesten bedre skulder frihed samt bedre støtte til rytteren.

QØkonomisk gunstig sadel med etlækkert sæde og anatomisk ud-formede knæpuder.

Kr. 10.500,-

Vengedalen210x297.indd 1 28/04/16 13.51

MØ

D OS TIL DM I HERnIng



Ølholm Bygade 43 • 7160 Tørring • Tlf. 7580 [email protected] • www.kystol.com

ring/skriv for katalog



Vær sikker på at modtage næste

nummer

Husk at:

er

ISLANDSK HESTe - magasinet

Tilmeld dig IH’s abonnementservice her:

Ja TakIslandsk Hest / juni / juli 2016 - side 49.



Amequ Omega-3 Kraftur, er udviklet specielt til islændere, og heste der er i risikogruppen for overvægt og stofskifteproblemer. Foderet er lav på sukker og stivelse - høj på omega-3, tang og urter.

• Meget lav på sukker og stivelse - og helt fri for kornprodukter

• Højt indhold af fordøjelige fibre - sikrer længere tyggetid og god mæthedsfornemmelse

• Tilpasset indhold af organiske mineraler, naturlige vitaminer og tang

• Gavnligt indhold af omega-3 fedtsyrer fra ekstruderede hørfrø

• Tilsat kraftfuld urteblanding med bl.a. hyben, timian, morgenfrue, burresnerre og mint

• Lav daglig dosering - 150 gr. pr. 100 kg hest

• GMO-fri

OMEGA-3 KRAFTUR

Find din nærmeste forhandler - klik her

NYHED

KLIK HER OG LÆS MERE OM OMEGA-3 KRAFTUR



§§Derudover vil det bidrage til at bevare et

tusindtal af arbejdspladser på landet.

Det er sund fornuft for hesteholdene, og så er det samtidigt et tiltrængt boost til en presset branche og til landets yderom-råder, hvis loven om hold af heste nu kan blive lavet om, så kravene til staldindret-ning lempes. Dermed undgår vi at miste mange hestehold, der ikke ville kunne honorere de fremtidige krav i loven, og derfor ville være nødsaget til at ind-skrænke eller lukke helt ned.

Det siger Jørgen Kold, chef for SEGES Heste om det ændringsforslag til hes-teloven, som netop er sendt i høring fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Det er sund fornuft siger Jørgen Kold. Vi mener, at en række af de krav, der skulle indfases i 2020 er alt for vidtgående i forhold til hvad der kræves for at hesten trives. Det tages der nu hånd om med det nye lovforslag.

- Et eksempel er kravene til boksstørrelser fra 2020. Uden en lovændring vil vores standardbokse på 3m x 3m udelukkende kunne anvendes til ponyer. Det står i skarp kontrast til at disse bokse er anvendt til alle hestetyper i hele Europa i årtier uden at det har affødt et generelt trivselsprob-lem. Det er tydeligt, at sådan et krav var blevet for stramt, i forhold til hvad der er nødvendigt for hestenes velfærd.

- Et andet eksempel er luftkvaliteten, hvor et rumfangskrav på 30 m3 nu foreslås

ændret til, at man fokuserer på at den rette luftkvalitet er til stede, hvilket jo kan måles objektivt og reguleres med ventilation. En meget bedre løsning for heste og heste-holdere.

Det er Jørgen Kolds opfattelse, at lovgiv-ningen vil have stor betydning for sekto-rens fremtidsudsigter.

- Jeg er meget glad for, at ministeren har lyttet til sektorens bekymringer og for-stået, at de meget rigide krav til boksstør-relser, lysindfald osv. var for stramme. Man har fundet en vej, så god velfærd for dyrene kombineres med fleksible løsninger, som er mulige at leve op til for hesteholderne, siger Jørgen Kold.

SEGES estimerer, at hestesektoren siden 2008 leverer ca. 3.000 færre arbejdspladser til den danske samfundsøkonomi, og det er i en branche, der årligt skaber omsæt-ning for mere end 20. mia. kr. Siden 2008 er følproduktionen halveret og antallet af heste faldet fra 200.000 til 170.000. En udvikling som i høj grad hænger sammen med de skrappe krav i hesteloven som skulle opfyldes i 2020.

- Uden en revision af loven vil den ud-vikling kunne fortsætte. Hvis vi mister yderligere 30.000 heste, hvilket ikke er et urealistisk scenarie, så ville det koste yder-ligere 3.000 jobs og 3. mia. i omsætning, siger Jørgen Kold.

Han vurderer, at det for rigtig mange hesteholdere ville være umuligt at foretage

de investeringer, som er nødvendige for at overholde de krav, som den nuværende lov stiller til hestebedrifterne fra 2020.

- Kravene ville koste milliarder for sektoren at implementere fuldt og ikke nødvendigvis bidrage til øget heste-velfærd. Et andet problem er, at for mange af hesteholderne vil det reelt ikke kunne lade sig gøre at finansiere de nødvendige ombygninger – specielt med de præmis-ser der er for at låne penge med sikkerhed i fast ejendom i landdistrikterne, siger Jørgen Kold.

På enkelte områder vil SEGES gerne holde ministeriet til ilden. Det drejer sig f.eks. om et krav om at hestehold bør bestå af mindst to heste. Ministeriet har ikke afvist kravet, men vil se på det i den nærmeste fremtid, og det ser vi selvfølgelig frem til. Ligeledes er det anbefalet at nybygning af stalde opfylder de krav, som er stillet i den nuværende lovgivning, da mange allerede har indstillet sig på de nuværende krav i forbindelse med nyopførelser el-ler planlægning af disse. Endelig bedes ministeriet også om at genoverveje en anderledes håndtering af udegående heste uden læskur.

- Jørgen Kold konkluderer dog, at de foreslåede ændringer til hesteloven er et stort skridt mod mere fornuftige rammer for hold af heste og afslutter med at under-strege at hestefolk er meget optagede af at sikre hestene gode forhold.

Kilde: Chef Jørgen Kold / Heste / [email protected]

ny hestelov kan give positiv vækstForslag fra Miljø- og Fødevareministeriet om mere fornuftige regler for boksstørrelse, loftshøjde, lysindfald og luftkvalitet betyder, at mange rideklubber, stutterier og hestepensioner får mulighed for at fortsætte, også efter 2020.




Pjecer om Ridning i Gribskov, i Mols Bjerge, Ride-ruten i Thy - er kun nogle få af de udgivne publikationer der gør rede for de lokale regler i forskellige områder af Danmark.

Hvis du gerne vil vide mere om de lokale regler og muligheder lige netop i dit om-råde vil der være meget hjælp at hente på naturstyrelsen.dk, hvor du kan læse eller downloade de enkelte pjecer.

På Naturstyrelsens hjemmeside kan du hente meget øvrig information som ved-rører adfærd i naturen.

Side 52.

Hvor må du ride gratis

i Danmark?

DIT LOKaLOMRåDE



Side 53.





Nu introduceres en særkollektion af produkter, med den revolutioner-ende og banebrydende teknologi Insect Shield. Siden 2006 har Insect Shield i USA været en populær beskyttelsesmetode for dyr og mennesker mod insektgener, og nu kommer teknologien endelig til Danmark.

I en radius af 30 cm fra stoffet af-skrækkes alle typer af insekter (lige-fra flåter til hestebremser og myg),

behandlingen er 100% ufarlig og er testet og godkendt i hele Europa af EPA & ECHA.

Da Insect Shield lægges ind i tekstilet under produktionen, kan produkterne vaskes helt op til 70 gange uden de mister effekt, ligesom de er 100% lugtfrie.

Serien består af bukser, skjorte og T-shirt til herre, et hundetæppe som hunden kan ligge på i bilen eller i

kurven efter skovturen, et større tæppe til familien samt en fuld Equ-sana insektdækken-serie til hesten.

Der tilbydes på alle produkter : Fuld tilfredshed eller pengene retur (in-denfor 30 dage)

Insect Shield kan købes hos Land & Fritid og hos udvalgte forhandlere

Se mere om Insect Shield på equsana.dk eller landogfritid.dk

Vind Equsana Insect Shield insektdækken inkl. maske + hals

Nu kan du vinde et af de revolutio-nerende insektdækkener fra Equsana Collection.

De nye dækkener er behandlet med

den revolutionerende teknologi indenfor insektbeskyttelse – Insect Shield, som afgiver en særlig aura der afskrækker alle typer af insekter en radius på ca 30 cm.

Insect Shield er 100% lugtfri og ufar-lig for såvel dyr som mennesker.

Dækkenet er i høj komfort, med god pasform og maveklap m/ tre spænder.

Fås i str. 115-155

Vejl udsalgspris kr. 799,-

Insektfri sommerVInD EqUSana In

SECT SHIELD InSEKTDæ

KKEn

DELTag HER



FLYtBAre LæsKure

Læskur med to hestebokse

Læskur med hjul og træk til nem flytning

Hestefoderhæk med slowfeeder

Læskure med ståltag og antidug

Læskure med to udgange

1 x 2m med justerbare ben

i KrAFtiG dAnsK KVALitet

dyrenes velfærd er bedre hele dagen og hele året med et læskur fra Arne´s smedie!Ring for et uforpligtende tilbud

www.arnes-smedie.dk / [email protected]

mød os på roskilde dyrskue på stand 129

Documents

Islandsk hest juni juli 2016