Nyt islandsk hest april maj 2016

ISLANDSK HESTe - magasinet

I s l a n d s k H e s t e r u d g i v e t a f B J M e d i a . 3 . å r g a n g / A p r i l / M a j 2 0 1 6

Syge føler en sag for eksperter

Stort tema om ormFokus på både vært og omgivelser

Side 1.

Side 2. - Islandsk Hest / april / maj 2016

ISLANDSK HEST / April / Maj 2016

Find nærmeste forhandler på:karlslundrideudstyr.dk

KARLSLUND

Kombi trenseSammensæt selv

Mange muligheder

SuperFit

justerbar

bom

NY: D SuperFit sadelUovertruffen komfortfor både hest og rytter

Side 2.

Islandsk Hest / april / maj 2016 - side 3.


Foråret er på vej,også her i E-Magasinet Islandsk HestNoget helt specielt ved foråret er, at føllene er på vej.

Vi skal måske vælge en hingst til vores hoppe, stævnesæsonen er startet, vi starter indgræsningen og hestene skal tjekkes for orm. Hvad er kværke og hvad er risikoen for at din hest får kværke? Alt dette og meget mere kan du

læse om i dette forårsnummer af E-Magasinet Islandsk Hest - som er et gratis magasin. Du kan læse magasi-net online 24/7 lige når det passer dig.

Tusind tak til læsere og annoncører for den store opbakning. Uden annoncø-rerne var der ikke noget gratis ma-gasin, så kære læser - det du mangler er kun et klik væk.

Alle to og firbenede ønskes et rigtig dejligt forår.

E-Magasinet Islandsk Hest

Britt Søby

E-Magasinet Islandsk HestUdgives af BJ Media, Tingaardsvej 4, Valore, DK-4130 Viby Sj., tlf. +45 8230 7500, Grafik: Jes Lassen • Annoncer: +45 8230 7500 • Forsidefoto: Jørgen Søby. E-Magasinet Islandsk Hest kan ikke påtage sig ansvar for manuskripter mv., der indsendes uopfordret. Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.

Synes om

Dyrlægens VinkelEn langtidsholdbar hestCoaching og HesteAf Christina MathiassenAt omprogrammere en hestAf Camilla Linnebjerg RipaEquiCoach Ditte Young møder HelgiAf Anne-Sofie Schou MunkSyge føl er en sag for eksperterAf dyrlæge og journalist Mette AarupTema om orm og ormebekæmpelseAf Kristina Christensen Amalies oplevelse af Worl Tølt Af Kristina ChristensenInviter Islænderen ind i din bolig Besøg hos Ping Pong PostersAvlerhjerne?Af Camilla Linnebjerg RipaIslandsk Horsemanship skal læres på IslandAf dyrlæge og journalist Mette AarupHvad er Kværke?Interview med Kenneth E. Lassen,Hvordan er vi ved hinanden?Af Camilla Linnebjerg RipaIndgræsningHvordan gør du?

Side 4

Side 8

Side 13

Side 16

Side 20

Side 26

Side 32

Side 40

Side 53

Side 44

Side 58

Side 48

Side 69

Læs i dette nummer:

Side 3.



Side 4.

Introduktion:

Jeg hedder Mette Aarup, jeg er uddannet dyrlæge og journalist.

Jeg har sagt ja til at skrive fast her på online magasinet, Islandsk Hest.

Jeg glæder mig til at lufte dels mine egne kæpheste og til at interviewe forskellige dyrlæger om de emner, som de brænder for og er allerbedst til.

Klummen, ”Dyrlægens vinkel”, er altså ikke min alene, men en klumme, der giver stemme til mange forskellige dygtige og dedikerede dyrlæger.

I må altid skrive til mig og de øvrige på redaktionen, hvis I har spørgsmål, ideer og kommentarer – så bliver arbejdet sjovere - og magasinet endnu bedre.

Skriv til os på Facebook Islandsk Hest.

På forhånd tak og mange hilsner, Mette.

Af dyrlæge og journalist Mette Aarup / Foto: Trine Helene Henrichsen

ISLANDSK HEST / April 2016



Side 5. ISLANDSK HEST / April 2016

Dyrlægens VInKElTips og forklaringer til dig fra udvalgte hestedyrlæger

Heste kan sammenlignes med højt-ydende atleter, som har vilje og talent til at nå langt i træningen. Men de kan få alvorlige skader, hvis vi lader dem gå for hurtigt frem. Beridere, dyrlæger og andre fagfolk har i sti-gende grad fokus på hestes velfærd og holdbarhed – jeg var heldig at møde tre af dem til interview under Her-ning Hingsteshow i marts

Vi skal ”lytte” til vores heste, mærke hvordan de har det, og være meget mere bevidste, når vi planlægger træning, hvis vi ønsker, at hestene skal kunne holde længe. Alt for mange heste slides op for tidligt på grund af monotont, hårdt arbejde. Berider, Anke ter Beek, human- og heste-fysioterapeut, Claus Toftgaard og dyrlæge, Rikke Munk leverede hver deres vinkel på hestes holdbarhed, og selvom de nok primært arbejder med store heste, er der rigtig mange kloge råd at hente for os med islændere. Opvarmning og afveksling

Berider, Anke ter Beek, anbefalede grundig opvarmning og varieret ar-bejde, så hesten holder sig glad og frisk: ”Vi skal huske de simple og løs-gørende øvelser og ikke gå for hurtigt i gang, selvom hesten byder sig til og gerne vil arbejde”.

Anke ter Beek skridter gerne sine heste i de første 10-15 minutter af opvarmningen, og det skal ikke være med mobiltelefonen for øret, men derimod et koncentreret og nærværende samarbejde mellem hest og rytter. Under travarbejdet fokuserer Anke ter Beek på takt og løsgjorthed, og hun tjekker, at hesten svarer på hjælperne.

Anke minder os om, at det ikke gør noget, at det ”ser kedeligt ud”. De ta-lentfulde heste byder sig til alt for hur-tigt, og det skal rytterne passe på ikke at udnytte. For at skabe afveks-ling i træningen og give hesten balance bruger hun cavaletti-træning. I start-en lader hun hesten gå dybt med hals og hoved, senere under mere samling.

Samarbejde og lethed

Human- og hestefysioterapeut, Claus

Toftgaard, stiller store krav til heste og ryttere: ”Jeg undersøger altid, hvem der gør hvem skæv? Er det rytteren eller hesten, der har et problem?” Og ofte sætter han ind med ét træn-ingsprogram for rytteren og et andet for hesten. Han har fine resultater af løbetræning med hesten, hvor rytter og hest bliver trænet sammen og op-bygger nære samarbejdsbånd under løbeturene.

Mange skader og rideproblemer skyldes bevidstløse gentagelser af øvelser, fortæller Claus, og han fokuserer på at skabe et sjovere og mere afvekslende arbejdsliv for hesten:”Jeg gør det her for hestenes skyld, de er hårdt prøvede. Husk at give dem pauser fra ovalbanen og tag dem ud i naturen”, siger Claus. Ryttere har ofte alt for travlt med at nå resultater, og hestene står af både fysisk og psykisk.

Claus kæmper for ændringer i ride-sporten og vores måde at træne heste: ”Vi skal se mere følsomhed hos ryt-terne og flere lette, afspændte heste”. Han mener, at en større åbenhed og en bedre dialog om træning er en del

Fortsættes side 6

En langtidsholdbar

hESt

Anke ter Beeks Tip - trav cavaletti på buet spor



Side 6. Fortsat fra side 5

af løsningen. Den anden del handler om, at dommere skal honorere lethed og afspændthed i ridningen.

Core-træning og restitution

Dyrlæge, Rikke Munk, har beskæf- tiget sig med træningsfysiologi og hestes holdbarhed i de sidste fem år. Hun efterlyser større bevidsthed fra rytterens side. Hvad er ens mål med hesten og ridningen? Er det konkur-rence og toppræstationer? Eller er det holdbarhed og et livslangt kammerat-skab? Man kan ikke altid få det hele. Hvis en hest har præsteret et stort

stykke arbejde i konkurrencer eller været på en fire timer lang tur i ter-rænet, kan det tage op til tre døgn for den at restituere. Det skal lægges ind i planerne.

Rikke er træt af den bevidstløse vane med en times træning, som mange ryttere hænger fast i: ”Hvorfor træne det samme hver dag? Måske passer det med bussen eller spisetid, men træningen skal passe til hestens behov og de krav og ønsker, som rytteren reelt har til den!”

Rikke Munk fortæller, at opbygning af kroppens core-muskler og balance er helt centralt for hestens holdbar-hed. Hun anbefaler ryttere at inklu-dere ’core-træning’, neuromuskulær træning, kondition og styrke i vores træningsprogrammer. Ligesom de andre foredragsholdere nævnte Rikke Munk naturen som fitnesscenter og god afveksling for hest og rytter.

Islandske heste har samme behov

De tre eksperter leverede genial in-spiration, som fint kan overføres til træning og ridning af vores islandske heste. Væk med vanetænkning og fastgroede mønstre for, hvor vi plejer at tølte, hvor længe og ad hvilken rute.

Vi skal have mere leg, balancetræning, afveksling og bevidsthed om, hvad vi laver og hvorfor – fordi vores elskede ismuler gerne skal holde i mange år!

I dette nummer af Islandsk Hest bringer vi også uddrag af et interview med en ung italiensk mand, som arbejder på Island for at lære ægte Horsemanship. Det hele starter med og bygger på kontakten med hesten. Den bevidste, nære og respektfulde kontakt.

God læselyst!

Dyrlægens VInKEl

Claus Toftgaard har fine resultater med løbetræning med hesten



Side 7.

WWW.BLUEHORSCARE.COM

PU

RE E X C E L L E NC

E

BLUE HORS

20 YEARS

FODER-NYHEDER FRA BLUE HORS

SELECTED FOR WORLD CLASS HORSES

Bestil nyhederne på www.bluehorscare.com og få dem leveret fragtfrit.

Blue Hors RoyalEt meget velsmagende og letfordøjeligt

müslifoder fremstillet af kvalitetsråvarer.

Blue Hors GoldTilskud til muskelopbygning

og præstation.

Blue Hors MashLækker og letfordøjelig mash beregnet

til opblanding i varmt vand.

BH Care Ann - Fodernyheder island.indd 1 20-04-2016 16:12:51



Coaching og heste personlig udvikling og lederskab

En bekendt, der ikke er hestemen-neske, sagde for nylig til mig, at han mente hesten er noget af det mest util-regnelige. Jeg har hørt det før. I vir-keligheden oplever jeg, at det er lige modsat. Hesten er noget af det mest troværdige, vi har. Troværdig som leder af egen flok. Troværdig i forhold til at fortælle den ægte sandhed om det menneske, den står overfor.

Som jeg var inde på i min artikel ”Coaching og heste - en vej til godt samarbejde” (feb. 2016), så afspejler hesten dets menneske, og vi kan ikke skjule for den, hvis vi er stressede, usikre (utroværdige) eller usamar-bejdsvillige etc. Samtidig viser den dig megen tillid, hvis den befinder sig godt og trygt i dit selskab. Særligt er den oftest ekstremt nærværende, som jeg også havde fokus på i min forrige artikel. Er du en god leder, har du således en ”medarbejder”, der vil yde sit bedste for dig og fællesskabet.

I denne, min sidste artikel i serien af tre, skifter jeg fokus fra, hvad coaching

kan tilbyde os i forhold til hestene, til hvad hestene kan tilbyde coaching. I særdeleshed i kombination med lederskab og lederudvikling.

Hertil har jeg delt mine tanker om-kring heste og coaching med Heidi Philipsen, Lektor og tidligere leder af Knowledge Lab, der foruden sin egen erfaring med ledelse også har mange års erfaring med heste og ledelse i hesteflokken. Mange timers sparring omkring heste og coaching har ud-viklet sig til et samarbejde omkring coaching og lederudvikling med brug af hestene. Denne artikel bygger der-for ikke alene på egne observationer og erfaringer, men også Heidis.

Hesten - et værktøj til visualisering

”Coaching er et effektivt redskab til at bryde med vores tankemønstre og hjælpe os til en afklaring omkring de problemstillinger, vi umiddelbart ikke selv formår at løse på egen hånd” (artikel, ”Coaching og heste - at være glad og afklaret”, dec. 2015).

For at bryde med vores tankemønstre er vi ofte nødt til at kigge indad. Vi er ”tvunget” til at observere og lytte til os selv. Og hvis ikke vi er ærlige omkring dét, vi ser og hører, kan vi ikke skabe udvikling.

Ét af redskaberne til dette er spejling, og så er vi tilbage ved hesten. Hesten er det mest troværdige spejlbillede af vores indre og derfor et interessant værktøj at inddrage i coaching. Vi kan lære rigtig meget om os selv ved at observere hestens respons på vores ageren.

Af Christina Mathiassen

Side 8.



Coaching og heste personlig udvikling og lederskab

Heidi, der selv har fundet svar via coaching, siger: ”Jeg mener, at coach-ing og heste har meget at tilbyde hin-anden. Jeg tror, at hvis vi er i tvivl om eller søger svar på noget i vores liv, så kan det af og til være givende enten at betragte en hesteflok og deres adfærd eller at gå ind i flokken og interagere med hestene.

De vil reagere på dit kropssprog og visualisere noget omkring dig, du endnu ikke selv er klar over. Det vil give mening for mig i en coachproces.

Heste lyver ikke. De reagerer på dét, de ser og oplever - uden mellemreg-ning. Det kan give en sund indsigt”.

Foruden den spejling vi ser hos hes-tene, oplever jeg, at mit eget samvær med hestene i sig selv er beroligende, men til tider også udfordrende. Begge dele kan være relevant i forhold til at opnå et gennembrud i en problem-stilling/tankemønster.

Det er altså ikke kun coaching, der kan hjælpe os til svar omkring vores heste. Hestene kan også give os svar i coaching af andre problemstillinger.

Heste og coaching

Allerede fra den første dag på min coachuddannelse har jeg set nogle muligheder i at kombinere heste og coaching. Som jeg tidligere har været inde på, ligger det systemiske og aner-kendte mindset i coaching meget tæt op af min tilgang til hestene, og jeg har ofte i coachundervisningen kunnet drage nogle paralleller til hestever-

denen. Efterhånden som min uddan-nelse og mine erfaringer har udviklet sig, har mine tanker omkring heste og coaching ligeså. I dag er det blevet mit varemærke i min lille virksomhed, og der går ikke mange dage eller ti-mers arbejde i et af felterne, uden at en tanke eller to flettes sammen med det andet.

For nogle måneder siden overværede jeg en sammenføring af to heste og en allerede velfungerende hesteflok. Det, jeg så, var fascinerende. At observere lederskabet i flokken var dybt impo-nerende (jeg har aldrig set så overbe-visende ledelse i nogen flok før).

Og det fik mig til at genoptage tanken om coaching - heste - ledelse. Der er så megen inspiration at hente hos hestene. Det må deles. Hvad tænker du? Kan du se ligheder mellem god ledelse af hesteflok og arbejdsplads?

Jeg kan.

Fortsættes side 10

Side 9.



Fortsat fra side 9

Der er ledere, og der er ”wanna be” ledere.

Forud for denne artikel spurgte jeg Heidi, hvorledes hun ville beskrive lederskab?

”En leder skal kunne og ville bringe andre frem. Det handler om ansvar, troværdighed og rammer”. Det var hendes bud på en god leder.

Man kan argumentere for, at der findes to typer ledere - også hos hestene. Den troværdige leder, hvilket handler om moral og etik såvel som erfaring (lederen skal have prøvet nogle ting). Lederen der kan sætte nogle rammer, og som vil tage ansvaret for kon-sekvenserne af egne og flokkens (medarbejdernes) handlinger. Lederen der går forrest, når der er behov for det, men som også tør træde bagud og observere sin flok på afstand.

Enhver hest i naturen vil uden tøven følge denne leder igennem ild og vand. Og hestelederen vil tage sig af de heste, der vil have brug for det og give den nødvendige støtte og læring.

Så er der ”wanna be” lederen. Lederen der febrilsk forsøger at irettesætte det ene flokmedlem efter det andet, ofte med store ”armbevægelser”. Lederen der altid sørger for sin egen sikker-hed, men sjældent går forrest, når faren lurer. Den usikre og introverte leder, hesteflokken aldrig vil følge (her er der kontant afregning).

De fleste ledere - i vore egne ”men-neskeflokke” vil gerne være den tro-værdige leder. Den, der bringer med-arbejderne videre og i sidste ende skaber nogle resultater.

Her er der også inspiration at hente i hesteflokken. Den troværdige leder af hesteflokken behøver oftest ingen voldsomme dramaer, når den agerer. Den har opnået en naturlig autoritet, så den behøver kun at vrikke med et øre, eller rykke bagparten lidt den ene vej, så indpasser flokken sig. De andre er bekendt med og respekterer dens grænser. Og de ved, det er den, der tager tjansen, hvis der fx er farer på færde. Der er ro i flokken pga. denne klarhed.

Med ”wanna be” lederen er det gerne anderledes. Den er mere voldsom, dens lederskab er endnu uafklaret, og den vil gerne opad i flokken, uden at det virker overbevisende på de andre. Hvilken ledertype ville du foretrække på din arbejdsplads?

Hvis vi i højere grad studerede de naturlige lederes egenskaber i ek-sempelvis en flok islændere, og kombinerede vores observationer med coaching (den værdiskabende samtale), ville vi åbne for et hav af refleksioner. Og det ville undre mig, om ikke blot et par ringe i vandet ville være givende og udviklende for os selv, for vores medarbejdere eller kollegaer og i sidste ende for forretningen.

Tak for nu!

Jeg håber, du har følt dig inspireret af denne korte tur igennem min coach-ing- og hesteverden. Måske er der skabt refleksion i din hverdag. Det er altid mit ønske at kunne hjælpe et an-det menneske på vej til en hverdag i trivsel og udvikling, og det har været en fornøjelse at dele mine tanker bag coaching og heste med dig.

Det var alt i denne omgang, men vi ses nok derude…

Coachingog heste

Side 10.



Side 11.



2040

Forchhammersvej 15 · 1920 Frederiksberg C · Tlf. 63 57 11 22 · dansk-hesteforsikring.dk Wie

gaar

den

· 151

562

LÆS MERE OM VORES

FORSIKRINGER H O V E D S P O N S O R F O R

Har du fundet den bedste forsikring til din hest?

STOR RABAT PÅ FØLFORSIKRING

Side 12.



På Island findes der store staldom-råder, hvor stalde ligger side om side som rækkehuse.

De bliver ejet af enten en enkelt eller flere ryttere sammen, og eftersom det er forholdsvis dyrt at eje sådan et ‘hes-tehus’, er det ofte folk med en god in-dkomst, der har staldene. En stald tæt på Reykjavík kan sagtens koste fra et par millioner og op, hvis der skal være plads til mere end nogle få heste.Jeg arbejdede i flere år i et af disse stald-områder, de første år for en professionel rytter og senere for mig selv.

En af opgaverne var at tage sadel og

hovedtøj på nakken og køre mellem stalde for at ride hestene der, hvor de var op-staldet. For nogle hestee-jere skulle jeg bare holde hesten i god træning og ride den et par gange om ugen, andre ønskede at få tilredet en unghest, men meget ofte skulle jeg ‘reparere’ på en hest, der gav problem-er eller mang-lede ordentlig træning.

Det kunne være heste, der var stive på tøjlen og i kroppen, heste der var bange eller ulydige og heste, der på grund af manglende eller forkert ud-dannelse var endt som problemheste.

Jeg opnåede gode, hurtige resultater

med hestene igennem positiv træ-ning, der hjalp hestene ud af den for-virring, de ofte var i omkring rytte-rens signaler.

Når jeg træner problemer ud af en hest, bruger jeg en slags omprogram-mering, hvor jeg enten lærer hesten noget helt nyt eller ændrer det ind-læringsmønster, den har lært på forhånd.

Det kan for eksempel være et pro-blem, hvis en hest er over-følsom for schenklerne. De fleste heste lærer

Fortsættes side 14

Side 13.

At omprogrammere en hest

Af Camilla Linnebjerg RipaFoto: Niels Blirup



Side 14.

Fortsat fra side 13

at bevæge sig fremad eller til siden, når rytteren bevæger eller klemmer med schenklerne, men hvis hesten er meget følsom eller direkte bange for benene, lærer jeg den gradvist det modsatte af, hvad den er vant til, nemlig at stå stille, når jeg klemmer med schenklerne.

Hvis hesten springer fremad el-ler spænder, når jeg klemmer med benene, bliver jeg ved med at holde schenklerne samme sted, indtil hes-ten står stille og slapper af. Så får den en godbid, en masse glad ros, og når vi skal fremad igen, får jeg den til at gå frem hovedsageligt ved at ‘dreje’ den i gang med den ene tøjle og vægten. Som regel tager det nogle dage at få hesten til at forstå, at det er en ny ‘regel’ for schenklerne. Sådan en omprogrammering kan gøre hes-ten mere afslappet, den har nemlig fejlagtigt lært at flugt er den rigtige respons på benenes pres. Disse heste

er som regel ikke dovne og skal ikke drives meget på.

Jeg bruger samme metode, hvis hes-ten skal lære at give efter for tøjler og søge fremad og ned. Jeg støtter den på tøjlen og arbejder den tålmodigt i let eftergivenhed, samtidig med, at jeg klemmer med schenklerne. Med det samme hesten giver efter, løsner jeg presset fra schenklerne, slapper af i min krop og roser den med stemmen. Det er vigtigt at slappe af i kroppen, da hesten læser hele vores kropsreak-tion og ikke kun tøjle eller ben.

Tydelige, virkelig klare signaler er det vigtigste i en om-programmering.

Skal hesten lære at trave, skal den mærke helt klar forskel mellem mit sæde i tølt og i trav. Jeg letter mig fra sadlen, så hestens rygrad får mere frihed til at bevæge sig, læner mig ganske let frem og rører ved hestens skulder samtidig med, at jeg opmun-trer den til at gå fremad. En let hånd

på skulderen kan hjælpe hesten med at forbinde min berøring med traven, så jeg senere hen hurtigt kan vise hes-ten, at jeg vil trave, når jeg ikke letter på sædet mere. Når hesten har lært traven godt, ændrer jeg sæde og sid-der mere ned i overgangene.

Jeg kan lære en hest at stoppe, når jeg læner mig fremover, og at den skal gå hurtigere, når jeg læner mig bagover, eller det omvendte - stoppe når jeg læner mig bagover og gå hurtigere, når jeg læner mig frem. Det hele kommer an på, hvad, jeg program-merer den enkelte hest til at forstå, er rigtigt.

Hesten er et intelligent dyr, og vi kan lære dem utrolig meget med positiv ledelse og guidance. De er den per-fekte partner, for de hjælper os til at udvikle os sammen med dem.

Camilla Linnebjerg Ripawww.ripa-heste.com

At omprogrammere en hest

Foto: Niels Blirup



Side 15.



Side 16.

Eliteprojekt EquiCoachIH bringer en artikelserie om mødet imellem EquiCoach Ditte Young og den dobbelte Verdensmester Caroline Poulsen og hendes hest, helgi.

Denne er den første af 3 artikler.

Helgi møder Ditte Young

Af Anne-Sofie Schou Munk

Bare 21-årige Caroline Poulsen har allerede to verdensmesterskabstitler i hus med sin hest og bedste ven Helgi. VM guld i T.1 og 4-gangskombina-tion - begge dele ved seneste VM i Herning i 2015.

Helgi er Carolines anden Islænder. Han er hentet hjem fra Island og har ifølge Caroline sin helt egen person-lighed. Caroline fandt allerede tidligt i deres samarbejde ud af, at Helgi havde brug for en lidt anden approach end hendes første islænder Landi.

Helgi og Caroline startede deres rejse sammen for tre år siden; god kemi opstod og melodien mellem de to be-gyndte hurtigt at spille. De sidste tre år har været en fantastisk rejse for de to, en rejse der har indfriet så mange drømme og ført til så mange sejre og glæder.

Caroline og Ditte håber at de ved fælles kraft, kan gøre det der lidt ek-stra. Caroline fortæller:- Det der tiltalte mig ved Equicoach projektet er, at det giver mig mu-ligheden for at få et bedre indblik i Helgis psyke og mentalitet, så jeg bedre kan forstå hvorfor han gør som han gør. Er han virkelig bange eller driller han mig bare? Jeg vil virkelig bare gerne have muligheden for at forstå ham lidt bedre.

Helgi fortalte meget til Ditte, både om foder, træning m.m.

Følgende beretning er et uddrag fra deres første session, med Dittes pro-jekt Equicoach, hvor også den dan-ske dressurrytter Cathrine Dufour, den svenske dressurrytter Paulinda Friberg og den norske dressurrytter Ellen Birgitte Farbrot indgår.

Telepati på dyr foregår kort fortalt på den måde, at dyrene viser Ditte billeder, af det de vil kommunikere. Derfor skrives der som oftest ”viser” og ikke ”siger”.

Ditte starter med at forklare Caroline hvordan kommunikation med heste fungerer, og går i gang med en almin-delig gennemgang af Helgi og hans helbred. Det første emne hun kom-mer ind på er Helgis selvopfattelse og dermed hans personlighed.

Han beskriver, at ”han er noget af en kamæleon” fordi han kan tilpasse sig forskellige situationer. Det nikker Caroline grinende og genkendende til. Han beskriver at han ønsker, at Ditte skal se hans KONGE person-lighed først. Han ønsker Ditte skal se, hvordan den side kommer til udtryk, når han er stolt og majestætlig. Især til


Bare 21-årige Caroline Poulsen har allerede to verdensmesterskabstitler i hus med sin hest og bedste ven Helgi. VM guld i T.1 og 4-gangskombina-tion - begge dele ved seneste VM i Herning i 2015.

Helgi er Carolines anden Islænder. Han er hentet hjem fra Island og har ifølge Caroline sin helt egen person-lighed. Caroline fandt allerede tidligt i deres samarbejde ud af, at Helgi havde brug for en lidt anden approach end hendes første islænder Landi.

Helgi og Caroline startede deres rejse sammen for tre år siden; god kemi opstod og melodien mellem de to be-gyndte hurtigt at spille. De sidste tre år har været en fantastisk rejse for de to, en rejse der har indfriet så mange drømme og ført til så mange sejre og glæder.

Caroline og Ditte håber at de ved fælles kraft, kan gøre det der lidt ek-stra. Caroline fortæller:- Det der tiltalte mig ved Equicoach projektet er, at det giver mig mu-ligheden for at få et bedre indblik i Helgis psyke og mentalitet, så jeg bedre kan forstå hvorfor han gør som han gør. Er han virkelig bange eller driller han mig bare? Jeg vil virkelig bare gerne have muligheden for at forstå ham lidt bedre.

Helgi fortalte meget til Ditte, både om foder, træning m.m.

Følgende beretning er et uddrag fra deres første session, med Dittes pro-jekt Equicoach, hvor også den dan-ske dressurrytter Cathrine Dufour, den svenske dressurrytter Paulinda Friberg og den norske dressurrytter Ellen Birgitte Farbrot indgår.

Telepati på dyr foregår kort fortalt på den måde, at dyrene viser Ditte billeder, af det de vil kommunikere. Derfor skrives der som oftest ”viser” og ikke ”siger”.

Ditte starter med at forklare Caroline hvordan kommunikation med heste fungerer, og går i gang med en almin-delig gennemgang af Helgi og hans helbred. Det første emne hun kom-mer ind på er Helgis selvopfattelse og dermed hans personlighed.

Han beskriver, at ”han er noget af en kamæleon” fordi han kan tilpasse sig forskellige situationer. Det nikker Caroline grinende og genkendende til. Han beskriver at han ønsker, at Ditte skal se hans KONGE person-lighed først. Han ønsker Ditte skal se, hvordan den side kommer til udtryk, når han er stolt og majestætlig. Især til

Helgi møder Ditte Young



Side 17.

Eliteprojekt EquiCoach

konkurrencerne viser han den side, fordi han er så fokuseret.

Helgi viser, at han også har et indre LEGEBARN i sig, som kommer til udtryk, når han og Caroline leger fra jorden. Han elsker, når de leger fangeleg og han kan blive ved og ved, fordi han synes, at det er så sjovt. Når Caroline lægger an til at løbe mod ham, men ikke gør det, så pirrer det ham og han oplever en enorm glæde i kroppen.

Han kommer også ind på, at han har en sensitiv side, men ønsker ikke, at Ditte skal se den hos ham til at be-gynde med. Man kan ikke sige, at heste som sådan kan være flove over en side af sig selv, men det er lidt der han er - han ønsker ikke at Ditte skal opleve den side lige nu. Dog beskriver han, at han er på vagt og årvågen og

vil følge med overalt.

På et tidspunkt aner han en cyklist ude i horisonten, og forsvinder fra kontakten med Ditte. Hun spørger ham, om han er årvågen fordi, at han er bange nu, og han beskriver - nej i denne situation ønsker han at følge med i alt, som en konge, som kan spejde over hele savannen.

Ditte spørger Helgi, om han vil ind på træningen eller Caroline, hvorefter han svarer, Caroline med det samme. Han viser, at hun er ikke hans mor (da Ditte tidligere er kommet til at beskrive hende sådan), men hun er hans bedste ven og sjæleven. De er forbundet og han beskriver, at han ved, at hun kan savne sin far (faderen er død), men inderst inde føler han ikke, at hun mangler sin far mere, for nu har hun ham.

Caroline og Ditte bliver begge meget berørte af dette.

Helgi beskriver at han har fuld tiltro til, at de skal være sammen og at Car-oline ikke skiller sig af med ham - hel-ler ikke selvom han en dag ikke læn-gere kan være ridehest. Han forsikrer hende om, at han får et meget langt og godt liv sammen med hende. Som en form for ro og forsikring om, at hun ikke skal være bange for at miste ham.

Han beskriver, at han føler, at han passer på hende, at han er en yderst intelligent hest, og også en hest, som er kommet for at hun skal forstå den større mening med livet, og at ingen-ting er tilfældigt. Han fortæller, at han valgte hende langt før hun købte ham, fordi han havde sendt det ønske ud.

Fortsættes side 18


konkurrencerne viser han den side, fordi han er så fokuseret.

Helgi viser, at han også har et indre LEGEBARN i sig, som kommer til udtryk, når han og Caroline leger fra jorden. Han elsker, når de leger fangeleg og han kan blive ved og ved, fordi han synes, at det er så sjovt. Når Caroline lægger an til at løbe mod ham, men ikke gør det, så pirrer det ham og han oplever en enorm glæde i kroppen.

Han kommer også ind på, at han har en sensitiv side, men ønsker ikke, at Ditte skal se den hos ham til at be-gynde med. Man kan ikke sige, at heste som sådan kan være flove over en side af sig selv, men det er lidt der han er - han ønsker ikke at Ditte skal opleve den side lige nu. Dog beskriver han, at han er på vagt og årvågen og

vil følge med overalt.

På et tidspunkt aner han en cyklist ude i horisonten, og forsvinder fra kontakten med Ditte. Hun spørger ham, om han er årvågen fordi, at han er bange nu, og han beskriver - nej i denne situation ønsker han at følge med i alt, som en konge, som kan spejde over hele savannen.

Ditte spørger Helgi, om han vil ind på træningen eller Caroline, hvorefter han svarer, Caroline med det samme. Han viser, at hun er ikke hans mor (da Ditte tidligere er kommet til at beskrive hende sådan), men hun er hans bedste ven og sjæleven. De er forbundet og han beskriver, at han ved, at hun kan savne sin far (faderen er død), men inderst inde føler han ikke, at hun mangler sin far mere, for nu har hun ham.

Caroline og Ditte bliver begge meget berørte af dette.

Helgi beskriver at han har fuld tiltro til, at de skal være sammen og at Car-oline ikke skiller sig af med ham - hel-ler ikke selvom han en dag ikke læn-gere kan være ridehest. Han forsikrer hende om, at han får et meget langt og godt liv sammen med hende. Som en form for ro og forsikring om, at hun ikke skal være bange for at miste ham.

Han beskriver, at han føler, at han passer på hende, at han er en yderst intelligent hest, og også en hest, som er kommet for at hun skal forstå den større mening med livet, og at ingen-ting er tilfældigt. Han fortæller, at han valgte hende langt før hun købte ham, fordi han havde sendt det ønske ud.

Fortsættes side 18



Fortsat fra side 17

Det var ikke meningen, at hun skulle købe ham, men han sørgede for, at hun gjorde det.

Helgi viser hvordan Caroline smelter sammen med ham. Det rum hun ska-ber, ved at gå ind og være fælles med ham, i hans energi.

Ditte taler tit om det med at være et med hesten, med rytterne, men dette er første gang, at hun rent faktisk ser, at det lykkes for en rytter. Ditte føler, at Carolines bækken er Helgis, og hans ben er Carolines. Det beskrives som hvis ”der gik et spøgelse igennem en”, altså når man optager hinandens energi, og går sammen som én. Det blev Ditte personligt, meget rørt over at se og mærke. Helgi beskriver også, at mænd vil komme og gå, og even-tuelle kærester skal vænne sig til, at

han ALTID kommer først i Carolines hjerte.

Helgi viser, at han ikke kan tåle wrap, fordi det gærer i maven og han får dårlig mave af det. Caroline bliver noget chokeret over, han kan vise alle disse ting.

Han beskriver, at han ikke tåler stiv-else, og foretrækker fiberrigt foder. Ditte og Caroline taler om, at lucerne og hørfrø er en god blanding til ham.

Helgi beskriver, at han selvfølgelig elsker græs. Når Caroline spørger ind til det, viser han, at han ikke kan stoppe igen, og bliver ved og ved med at æde. Han er ikke til at trække derfra igen. Lidt ligesom når vi andre spiser popcorn.

Det var alt for denne gang. Følg Caro-line, Helgi og Ditte til næste session i Equicoach projektet, hvor de sammen skal hjælpe Helgi med hans angst for bl.a. paraplyer og barrieren.

Side 18. Eliteprojekt EquiCoach



Side 19.

www.draumur.dk [email protected] T: 2924 9914

Alt hvad du drømmer om til dig og din islandske hest!

Vi fejrer åbningen i vores nye lækre lokaler på Helsingørsvej 62, Fredensborg

d. 6 maj mellem kl 12 - 18 hvor der vil være gode tilbud, grill, øl, vin m.m.

Kom og besøg os og få en lille gave med hjem

Åbningstider vil indtil videre være:

Mandag 14.00 - 17.30Tirsdag LukketOnsdag LukketTorsdag 14.00 - 17.20Fredag 14.00 - 17.30Lørdag 10.00 - 13.00

Draumur flytter hjemmefra!



Side 20.

Side 20. - Islandsk Hest / april 2016

Syge følAf dyrlæge og journalist Mette Aarup

ISLANDSK HEST / April 2016

Af dyrlæge og journalist Mette Aarup



Side 21. ISLANDSK HEST / April 2016

Dyrlæge Louise Husted leder inten-sivafdelingen. Hun har en lang spe-cialist- og forskeruddannelse med sig, og hun er en af de meget få dyrlæger her i landet, der har en diplomatgrad i intern medicin hos heste med fokus på intensiv behandling af nyfødte føl. Hun kender betydningen af sin store kliniske erfaring:”Jeg kan tilbyde en meget hurtig og præcis diagnosticering af, hvad et føl fejler, og straks sætte den rette be-handling i gang. Jeg har set så utroligt mange syge heste med meget specielle diagnoser, og jeg ved, hvad der skal til for at redde dem.”

Følsomme føl

Føl kan fejle mange ting, og pro-blemet er, at de meget hurtigt kan skifte fra at se friske ud til pludselig at

være helt slappe og kritisk syge. Sep-sis eller blodforgiftning er en tilstand, hvor bakterier finder vej ind i føllets blodbane enten via navlen, lungerne eller tarmkanalen. I nogle tilfælde smittes det ufødte føl allerede i hop-pens livmoder under fødslen. Disse føl får feber og bliver meget syge og afkræftede inden for de første leve-døgn. Deres tilstand kan ændre sig fra time til time, og det kan være af-gørende for deres overlevelse, at de hurtigt får intensiv hjælp og pleje.

Føllene kan også lide af diarré, lunge-betændelse eller urinveje, der ikke fungerer, og det er ofte op til ejeren af hoppen og føllet at opdage de små tegn på dårlig føltrivsel i tiden lige efter fødslen.

Fortsættes side 22

nyfødte føl, der bliver alvorligt syge, skal behandles meget hurtigt, ellers risikerer de at dø. Derfor har et af landets store hestehospitaler, Højgård Hestehospital ved Odense, etableret et intensivberedskab for kritisk syge føl. Et team af specialiserede dyrlæger og sygeplejersker behandler og overvåger de langbenede patienter døgnet rundt.

er en sag for eksperter

Islandsk Hest / april 2016 - side 21.

Dyrlæge Louise Husted leder inten-sivafdelingen. Hun har en lang spe-cialist- og forskeruddannelse med sig, og hun er en af de meget få dyrlæger her i landet, der har en diplomatgrad i intern medicin hos heste med fokus på intensiv behandling af nyfødte føl. Hun kender betydningen af sin store kliniske erfaring:”Jeg kan tilbyde en meget hurtig og præcis diagnosticering af, hvad et føl fejler, og straks sætte den rette be-handling i gang. Jeg har set så utroligt mange syge heste med meget specielle diagnoser, og jeg ved, hvad der skal til for at redde dem.”

Følsomme føl

Føl kan fejle mange ting, og pro-blemet er, at de meget hurtigt kan skifte fra at se friske ud til pludselig at

være helt slappe og kritisk syge. Sep-sis eller blodforgiftning er en tilstand, hvor bakterier finder vej ind i føllets blodbane enten via navlen, lungerne eller tarmkanalen. I nogle tilfælde smittes det ufødte føl allerede i hop-pens livmoder under fødslen. Disse føl får feber og bliver meget syge og afkræftede inden for de første leve-døgn. Deres tilstand kan ændre sig fra time til time, og det kan være af-gørende for deres overlevelse, at de hurtigt får intensiv hjælp og pleje.

Føllene kan også lide af diarré, lunge-betændelse eller urinveje, der ikke fungerer, og det er ofte op til ejeren af hoppen og føllet at opdage de små tegn på dårlig føltrivsel i tiden lige efter fødslen.

Fortsættes side 22




Hesteejer og fødselshjælper

Hvis man har en hoppe, der skal fole, så er forberedelse og overvågning af-gørende. Der er bøger og information på nettet om drægtigheder, foling og nyfødte føl, så man som ejer kan sætte sig ind i, hvad der venter.

Ejeren af hoppen skal vide, hvornår folingen kan forventes at starte, og

hoppen skal stå i en ren og velstrøet folingsboks. De rene håndklæder skal ligge fremme, og ejeren skal være hjemme og klar til at hjælpe, hvis hoppen får problemer. Men det er en hårfin balance fortæller dyrlæge Lou-ise Husted: ”Man skal være der til at hjælpe, og samtidig skal man holde fingrene fra hoppe og føl, hvis alt går fint - så skal de have ro og tid til at finde hinanden og knytte stærke mor-barn bånd.”

Louise Husted anbefaler brug af folingsalarm på hoppen, så ejeren opdager det, straks folingen går i gang. Han eller hun kan liste ud i stalden og nyde synet uden at for-styrre – forhåbentlig går folingen fint

og naturligt. Hvis hoppen ikke har kræfter til at slikke sit føl, skal ejer i gang med at gnubbe føllet tørt og varmt med de rene håndklæder, så føllet ikke ligger og bliver koldt.

Når føllet er kommet til verden, har Louise Husted følgende tre-trins-huskeregel til ejeren, som hjælp til at vurdere, om alt går godt i de første timer: Føllet skal stå efter en time, det skal kunne patte efter to timer, og hoppen skal have udstødt efterbyrden, altså hinder og moder-kage, efter tre timer. ”Ofte er alle tre ting sket allerede inden en time,” smiler Louise Husted.

Hvis føllet skranter

Spæde føl kan skifte tilstand utroligt hurtigt; et føl, som bliver sygt kan gå helt ned med flaget på få timer - og det modsatte er heldigvis også tilfæl-det; et helt slattent, afkræftet føl kan bringes på ret køl i løbet af 2-3 dage med intensiv behandling.

Hvis et nyfødt føl skranter, skal der med andre ord hurtigt tilkaldes dyr-læge, som kan bedømme dets tilstand og igangsætte en behandling. Men det kan være svært at gennemføre den meget intensive overvågning og behandling ude i stalden, og derfor er det en overvejelse værd at indlægge føllet på et hospital, som er gearet til intensiv behandling af nyfødte.

Dyrlæge Louise Husted forklarer: ”Som udkørende dyrlæge er man nødt til at forlade patienten og køre hjem for at analysere blodprøver. Der går ofte dyrebar tid tabt, inden dyr-lægen er tilbage i stalden hos føllet og hoppen for at kunne justere behand-lingen og tilse patienten.”

Hvis føllet er svækket, kan ind-læggelse mange gange godt betale sig,

Fortsættes side 25

Syge føl



Side 23.



Side 24. du vil gerne købe en sadel - men synes det er svært?

Vi har valgt følgende for at sikre dig det optimale valg af sadel:Vi kommer gerne ud med sadelbussen, så du kan prøve vores sadler. Vi har alle vores sad-ler som demo. Det betyder, at du kan teste vores sadler grundigt, samt at du kan låne

en sadel i en kortere periode. Det er vigtigt for os, at du tager det rigtige valg omkring din næste sadel.

Kr. 14.500,- Kr. 11.750,-

14 dages 100% returret på din nye sadel

afdragsordning på dit sadel køb

graTis sadelprøvning

graTis udlån af prøvesadel

www.vengedalen-rideudstyr.dk

www.vengedalen-rideudstyr.dk • Ring/SMS 61307385 og bestil en tid hos Lillijan

FramiFrami giver rytteren lækker ride- komfort til en meget fordelagtig pris.

safirNyt design som giver hesten bedre skulder frihed samt bedre støtte til rytteren.

QØkonomisk gunstig sadel med etlækkert sæde og anatomisk ud-formede knæpuder.

Kr. 10.500,-

Vengedalen210x297.indd 1 28/04/16 13.51




så der sættes ind med korrekt og in-tensiv behandling med det samme.

Dyrlægen, der sender føllet af sted, aftaler med dyrlægerne på modtage-hospitalet, hvilken behandling han skal sætte i gang allerede inden trans-porten, og som Louise Husted poin-terer: ”Det gælder om at få føllet ind-lagt hurtigt - jeg vil altid gerne have hoppen med, men hvis føllet er meget svagt og ikke kan stå selv, er der ingen tid at spilde, og så skal der bare køres af sted uden hoppen”.

Den nyeste viden om følsygdomme

På Højgård Hestehospital i Odense er Louise og hendes team klar til at modtage og pleje de kritisk syge føl døgnet rundt i hele folingssæsonen. Her er personale og udstyr parat til

hurtigt at stille den korrekte diag-nose og få sat den rette behandling i gang. Føllene bliver passet 24 timer i døgnet, hvor de får mælk, de bliver hjulpet op at stå, og de får hjælp til at holde varmen.

”Vi sørger for føllenes væskebalance, vi overvåger og behandler infektioner og tjekker løbende blodprøver fra føllene – og det er her, min special-viden kommer i spil”, pointerer Louise Husted.

Louise Husted har studeret følsyg-domme og farmakologi gennem mange års arbejde på blandt andet en specialklinik i Kentucky og på et universitetshospital i Florida. Og hun glæder sig hvert år til at sætte sin spe-cialviden ind på at hjælpe syge føl på benene igen:”Det er helt vildt tilfredsstillende at sætte al min viden og faglighed ind på at redde liv. At stå med et føl i en livstruende situation og så se, at det kommer sig – det er vidunderligt!

Louise Husteds uddannelse rum-mer først en forskeruddannelse og

derefter en Diplomatgrad i intern medicin. Hendes tunge faglige bag-grund sikrer, at føllene behandles i henhold til den nyeste forskning og de bedste erfaringer fra praksis. Hun følger altid med i den seneste viden-skab vedr. medicinske sygdomme hos heste, og hun har et kæmpe netværk af kolleger og eksperter fra hele verden, som hun samarbejder med, når hun har brug for at disku-tere en særlig patient.

Kort og godt - og dyrt

Når et sygt føl bliver indlagt og kom-mer i hænderne på eksperter med meget stor erfaring, betyder det hur-tig diagnostik, bedre behandling og et kortere sygdomsforløb. Et ophold på en intensiv afdeling kan løbe op i 12-20.000 kroner, men det kan være af-gørende for, om føllet overlever og får et godt helbred efterfølgende. Louise Husted er ikke i tvivl om, at det nytter: ”Når vi hjælper et føl til en bedre start på livet, øges dets trivsel og vækst i de første uger, og på lang sigt opnår den voksne hest større sundhed.”

Det er vildt tilfredsstillende at have reddet et føls liv

Syge føl



Side 26.

om orm og ormebekæmpelse

tEMAVi har interviewet dyrlægerne fra Skovdalens Hesteklinik ved Aalborg om orm hos islandske heste. Du får en masse viden om forskellige typer orm og deres betydning for hestene, og vi slutter af med en stribe gode råd vedr. ormeprøver, ormekure, renholdelse af folde og flytning til ny ren jord. God læselyst!

Alle heste får orm

Alle heste får orm, og heste kan sagtens have en let ormebelastning uden at udvikle symptomer. Bliver ormebelastningen for stor, kan det medføre sygdom, og så skal der hand-les. Orm kan ikke udryddes, uanset hvor meget og hvor ofte man orme-behandler, men man kan begrænse belastningen ved at lægge en plan - en såkaldt ormestrategi.

Uden en plan kan der handles forkert, og det kan få alvorlige konsekvenser.

Læg en plan, og hold ormene nede

Ormestrategi hænger nøje sammen med forebyggelse, fortæller heste-fagdyrlæge Klavs Rønn. Han driver sin virksomhed både som klinik og som udkørende hestepraksis sam-men med dyrlæge Camilla Duffield, som er ansat hos ham. I forhold til orm hos heste, oplever begge hyppigt, at hesteejere beder om en omgang “bredspektret” ormekur én gang om

året, gerne i forbindelse med den år-lige vaccine. Men helt så simpelt er det ikke at behandle orm hos heste, og de to dyrlæger giver her nogle gode råd til, hvordan du planlægger en effektiv indsats mod parasitter i dit hestehold.

Fokus på både vært og omgivelser

Det er forår, og det har de overvint-rende ormeæg i hestens gødning på marken også opdaget! I de kolde efterårs- og vintermåneder har disse æg ligget i dvale på folden, men med forårets komme og med årstidens sti-gende temperaturer udvikles æggene over tid til smitsomme, bevægelige og optagelige larver. Forebyggelse af orm i din hestebesætning kræver derfor BÅDE forebyggelse i hestens omgivelser OG korrekt behandling med ormekur til hesten. Klavs Rønn fortæller, at en god ormestrategi ind-befatter:1. Forebyggelse af parasitbelastningen i hestens omgivelser2. Analyse af hestens behov for be-handling (ved ægtælling, larvedyrkn-ing, blodprøve og spytprøve)3. Korrekt og målrettet anvendelse af ormemiddel for at undgå resistens

Ormestrategi mindsker risiko for resistens

Ligesom bakterier kan udvikle resist-ens over for antibiotika, kan hestens parasitter også blive resistente over

for ormemidler. Det betyder, at medi-cinen ikke længere kan slå ormene ihjel. Hvis der er resistens over for én type ormemiddel, kan man forsøge at skifte til en anden type. Men hvis man ikke anvender de rigtige midler og på den rigtige måde, risikerer man at ende i en situation, hvor ingen af produkterne på markedet på virker. På verdensplan er der allerede fundet resistens mod de fleste ormemidler til hest, og resistens forsvinder ikke igen!

Resistens kan altså medføre, at din hest ikke kan behandles effektivt, når den bliver syg på grund af orm. Man kunne så håbe, at der bliver udviklet helt nye og mere effektive midler, men der er ikke udsigt til, at der kom-mer nye ormemidler på markedet foreløbigt. Derfor er det meget vigtigt at bevare effekten af de tilgængelige ormemidler så længe som overhove-det muligt. Det kan du være med til, ved at have en god plan for behand-lingen imod orm i dit hestehold.

Fire forskellige typer orm

Basal viden om de hyppigste og “far-ligste” typer af orm, der optræder hos heste er vigtig, da viden danner grundlag for handling.

Cyathostomer, kaldes populært tarm-orm, og findes i alle heste. Men hvor god den enkelte hest er til at mod-stå smitten varierer udfra hestens

Af Kristina Christensen



naturlige immunitet og især smitte-presset. Der kan i samme besætning være stor forskel på, hvor mange orm, de enkelte heste har. Derfor er det nødvendigt at få foretaget en såkaldt ægtælling på enkeltdyrsniveau hos sin dyrlæge, for at kunne konstatere ormepresset.

Blodorm er i familie med cyathos-tomerne, men det er ikke muligt at skelne æggene fra hinanden ved en ægtælling under mikroskop. Der-for er det nødvendigt at lade æggene klække til larver for at kende forskel. Dette kaldes larvedyrkning.

Blodorm er væsentligt farligere end cyathostomerne, selv når der kun er få orm tilstede i hesten. Det er doku-menteret, at ca. 3-5% af alle heste er inficeret med blodorm.

Spolorm findes særligt blandt ung-heste, da ormene overvejende inficer-er heste i 1-2 års alderen, hvorefter hesten udvikler en naturlig immu-nitet. De kan formere sig meget hur-tigt og når nemt et antal, hvor de er til fare for hestene. Spolorm er op til 40 cm. lange og på tykkelse med en blyant, så der skal kun relativt få orm til at blokere for tarmpassagen hos eksempelvis føl. Dette kan også være et problem, når føllet får orme-kur og skal udskille de døde orm. Ikke sjældent dør føllet. I forhold til spolorm skal man være opmærksom på hestens omgivelser, da spolorm smitter ved ringe renholdte og uhy-giejniske staldforhold.

Bændelorm er en parasit, der ofte sidder tæt ved hestens blindtarm, og er meget almindeligt forekommende i danske hestebesætninger. Den giver symptomer som nedsat trivelighed og præstation samt kolik. I værste fald kan hesten dø. Bændelorm har en mellemvært, kaldet pansermiden, der findes på folden.

* Føl kan også i deres første leveår blive inficeret med bændel-, blod- og tarmorm. Set ud fra skemaet giver det god men-ing at lave en individuel ormestrategi tilpasset din besætning, fordi der skal tages højde for flokkens aldersforde-ling og ægtællingsresultatet for hver enkelt hest.

Behandling mod orm efter test

Føl bør behandles mod spolorm når de er ca. 4 mdr. gamle og 2-3 gange årligt i månederne fra april til oktober indtil de er 3 år. Unge heste op til 3 års alderen er særligt modtagelige for orm, da unghestene gennemgår en immunitetsudvikling.

At lægge sig en ormestrategi betyder derfor, at selve behandlingen skal målrettes den type orm, der findes i besætningen ved ægtælling sammen-holdt med besætningens alderssam-mensætning. At undlade at analysere sin hests behov ved ægtælling er som at behandle i blinde.

Blodorm skal have særlig opmærk-somhed, fordi blodormen er speciel i kraft af, at den vandrer fra tarm-kanalen ind i de blodkar, der forsyner tarmen med blod. Den forsnævrer karrene, hvorved blodtilførslen til tar-men nedsættes ofte med uoprettelig skade til følge.

Konstateres der blodorm ved såkaldt enkeltdyrs-diagnostik (larvedyrking)

er der særlig grund til at være på vagt, især blandt islandske heste, der oft-est går i flok. For observeres der blo-dorm i en besætning, skal alle heste, der deler fold med den inficerede

hest nemlig behandles mod blodorm.Gødning fra flere heste kan eventuelt undersøges i en samlet prøve, en såkaldt poolet prøve. Det betyder at man sam-ler gødning fra to-tre heste ad gangen til analyse.

I den idéelle verden bør heste, som ved ægtælling har mange æg i gødningen (kaldet højægudskillere), få kontrolleret en gødningsprøve 14 dage efter be-handling for at tjekke for resistens. Høj-ægudskillere kan sagtens være en flot hest med et godt immunforsvar, der lig-ger højt i ægtællingen, men denne type hest belaster folden markant med høj ægudskillelse, og heste med et dårligere immunforsvar, som æder tæt på gød-ningen på marken, betaler prisen.

Gør livet sur for ormene

En god ormestrategi følger årets gang, fortæller dyrlæge Klavs Rønn fra Skovdalens hesteklinik: “For at have optimale levevilkår kræver æg og larver bestemte livsbetingelser. Disse afhænger af årstiden, og de kræver hes-ten som vært. Strategien er derfor at bryde æggenes og larvernes udviklings-cyklus, og i det hele taget gøre livet surt for dem.”

Ormestrategi skal rettes mod hest og fold

På folden ligger æggene i dvale fra ca. oktober til april. Når temperaturen

Fortsættes side 28

Side 27. Bændelorm Blodorm Cyathosthomer SpolormFøl *UnghesteVoksne heste

I enhver besætning findes bændelorm. Alle heste på permanente uomlagte folde er lig med et konstant smittepres af bændelorm.

I enhver besætning findes bændelorm. Alle heste på permanente uomlagte folde er lig med et konstant smittepres af bændelorm.




stiger klækkes de og udvikler sig til smitsomme, bevægelige og optagelige larver, der med glæde venter på, at deres vært ankommer på sin forårsfold.

Du undgår, at hesten bliver smittet på sin forårsfold, ved at du allerede om vinteren benytter nogle af føl-gende “våben”:

1. Fjérn smittekilden, som er hes-tepærerne på folden

2. Begrav æg og larver ved at pløje og omlægge dine folde mindst hvert 2-3 år

3. Hvis du ikke gør noget af oven-stående, og der ligger masser af gødn-ing med æg på marken, kan du tage et slet hø i slutningen af juni, inden hes-tene sættes på folden. Dermed vil de smitsomme, bevægelige og optagelige larver forsvinde inden din hest kom-mer på fold. De bevægelige larver kræver energi, og dør relativt hurtigt, når værten (hesten) udebliver. Gør du ovenstående, kan man tale om, at hes-tene nu lukkes på “jomfrufold”, med minimal risiko for smitte.

I hesten ligger larverne fra ca. ok-tober til april i dvale i tarmslimhin-den. I en proces udløst af lys, der påvirker af hestens hypofyse (et om-råde i bunden af hjernen) gennem øjnene, vækkes larverne i hesten med forårets komme. Larverne bevæger sig ud til tarmslimhin-dens overflade, hvor de lægger æg. Nu kan deres æg tælles i hestens gødning vha. ægtælling. Derfor er ægtællinger ikke en undersøgelse, man bør foretage i vinterhalvåret.

Ægtælling - fra gødningsprøve til resultat

Om foråret, når antallet af æg kan undersøges ud fra hestens gødning (gødningsprøver), kan det volde is-landshesteejere, med fritgående heste i større flokke besvær at indsamle gødningsprøver, for hvilken pære matcher med hvilken hest?

Et godt råd er at bære fryseposer og sprittusch på sig. Herved kan man samle sig en gødningsprøve, og no-tere på posen, hvilken hest pæren stammer fra i “gerningsøjeblikket”.

Prøven behøver kun at bestå af en en-kelt pære, der straks pakkes i en luk-ket, lufttom plastikpose, der opbev-ares køligt. Hver prøve skal mærkes tydeligt med hestens navn og alder og skal derefter afleveres hos din dyrlæge inden for et par dage.

Efter du har afleveret din hests gød-ningsprøve, kan ægtælling og/eller larvedyrkning påbegyndes i dyrlæ-gens laboratorium.

Undersøgelserne foregår i samar-bejde med din dyrlæge, der afhæn-gigt af hvilken type æg og larver, der findes under mikroskopet ud-skriver den medicin, der er rigtigst at anvende.

Ægtælling: Gødningen opblandes i i et bestemt forhold med saltvand, hvorefter det mikroskoperes i tælle-kammer. Der kan være ca. 20 æg i forlængelse af hinanden på en mil-limeter, så du kan ikke se dem.

Larvedyrkning: Larvedyrkning la-ver man fordi, det ikke er muligt ved ægtælling at skelne mellem æg fra tarmorm og æg fra blodorm. Æggene klækkes naturligt på folden, når tem-peraturen stiger om foråret, og det er denne proces som larvedyrkningen efterligner.

Larverne er i modsætning til æggene lette at skelne fra hinanden.

Gødningen henstår ved stuetempera-tur i ca. 14 dage. Det sættes herefter i vand i ét døgn, hvor de udviklede larver vil synke mod bunden. En prøve opsuges med pipette og mik-roskoperes.

For ægtælling er ventetiden på svar typisk knap en uge, hvor ventetiden på svar for larvedyrkning er ca. 3 uger.Alt efter resultatet af ægtælling og/el-ler larvedyrkning vil din dyrlæge or-dinere medicin målrettet behandling af netop din hest.

Herunder kan du læse om de medika-menter, der anvendes til behandling af orm hos heste. Det er indholds-stofferne i medicinen, der er nævnt og ikke handelsnavne på præparaterne.

Bændelorm behandles med praziquantel.

Blodorm behandles med ivermectin

Tarmorm behandles med ivermectin eller pyrantel

Spolorm behandles med benzimidazoler

Selve handelspræparaterne kan have mange forskellige navne - det vigtig-ste er, at typen af medicin matcher resultatet af ægtællingen og/eller larvedyrkningen.

Du må ikke gemme rester af orme-kure, da din hest kan have ændret ormeprofil fra sidste år, ligesom det heller ikke kan betale sig at købe tilfældige præparater på internettet, da du ikke har en chance for at sikre dig, at indholdsstofferne er målrettet den påviste type orm.

Mange dyrlæger tilbyder rabatord-

Fortsættes side 30

tEMAom orm



Side 29.

Østergaard TrailerCenterØstergaard TrailerCenter ApS / Østre Vindingevej 170 / 4000 Roskilde

Tlf. 2331 8384 / [email protected] / www.oetc.dk

FRA CHEVAL LIBERTéNYHEDER

Mød os på Roskilde Dyrskue på Stand 147




ninger ved et stort antal ægtællinger fra samme besætning eller stutterira-batter. Forhør dig om rabat hos din dyrlæge.

Foldhygiejne er det vigtigste!

Det nytter ikke meget at behandle sine heste mod orm, hvis ikke også man er opmærksom på smittetrykket på sine folde. Et kritisk blik for, og en aktiv indsats på dine folde er den bedste ormekur og den mest forebyggende metode til at undgå et højt ormepres i din hestebesætning.

Optimalt har du i dit hestehold flere folde at skifte mellem. Det kan være en vinterfold, en forårsfold og som-mer/efterårsfold. Jo flere heste på en mark, desto større er smittepresset, derfor bør antallet af heste stemme overens med det areal du har til rå-dighed - et godt huskeråd er én tønde land pr. hest - optimalt!

En overbefolket fold eller det faktum, at hestene konstant går på små uom-lagte folde, betyder, at hestene lever i og græsser i deres egen gødning. Dette medfører et konstant højt smit-tepres qua en ubrudt smittecirkel:

Smittecirkel mellem hest og fold - her kan der laves en cirkel og pile ind-sættes MED uret:

1. Hesten æder græs med larver på folden i sommerhalvåret

2. Larverne stortrives i hesten. De ligger i dvale i vinterperioden og ved forårstid bevæger de sig ud til tarmslimhindens overflade og lægger æg 3. Hesten laver gødning med æg

4. Æggene klækkes på marken fra forår til efterår, da temperaturen muliggør det. De udvikles til larver, som igen ædes af hesten på folden. Hermed fuldendes smittecirklen.

Såfremt cirklen ikke brydes, kan man tale om, at hesten æder af sit eget toilet. Medicinsk behandling mod orm er ikke tilstrækkeligt, hvis ikke også du sørger for at holde dine folde rene.

Sådan holdes folden ren

Afhængig af hvor store foldene er, kan du gå maskinelt til værks el-ler anvende den gode gammeldags metode - håndkraft. Håndkraft be-tyder frem med trillebøren og kar-toffelgreben - ud på folden, og så ellers i gang med at fjerne eller flytte hestepærer. Det skal du gøre hele året og hyppigere i de lunere forårs-, sommer-, og sensommermåned-er, da udviklingen fra æg til larver foregår her.

Har du mulighed for at gå maskinelt til værks, er der to fremgangsmåder, man kan skifte i mellem. En helt ge-nial løsning til en større besætning er en såkaldt hestepæresuger. Det er en lidt kostbar investering, men kan over tid tjene sig hjem, ved at du und-går dyrlægebesøg, nedsat præstation og sygdom. Er man gode venner med sin nabo, eller har man flere bekendte, der deler glæden ved hes-tehold, kunne man også forestille sig at gå sammen om en hestepæresuger og deles om investeringen.

Har du ikke maskiner til rådighed, er håndkraft vejen frem. Det er både bedre og billigere end et sygebesøg af dyrlægen udløst af ormeinfek-tion. Sørg for at komme i bund, og hold derefter foldene rene ved ud-mugning ca. en gang om ugen.

Udmugning kan også godt betyde flytning af alle pærerne til ét hjørne til kompostering. Det vigtigste er at huske, at:

“Det er meget vigtigere at muge ud på folden end at muge ud i hestens boks”!!Slutteligt er det tilrådeligt mindst én gang hvert tredie år at omlægge sine folde, dvs. pløje, harve, så og tromle. På en nyomlagt fold er der ingen smittepres idet æggene forsvinder, når de er blevet blevet pløjet ned i ca. 20 cm´s dybde. På en nyomlagt fold - en såkaldt “jomfrufold” kan man starte på en frisk og lægge en plan for besætningens ormestrategi.

Når hesten er behandlet for orm, kan den komme på sommerfold - eller kan den??

Den hyppigste rækkefølge blandt mange hesteejere er at lukke hestene nybehandlede for orm ind på jomfru-folden - det kan være den nyomlagte eller nyudmugede forårs- eller som-merfold, der har ligget uberørt af heste vinteren over. Man benytter her prin-cippet: “dose and move” - dosér og flyt.

MEN DET ER EN MISFORSTÅELSE!

Der vil nemlig altid vil være en lille superresistent mængde orm tilbage i hesten efter behandling. Gør man ovenstående, er det lige præcis dén superresistente population, som hesten tager med sig ind på jom-frufolden via sin gødning!! Man får gennem årene derved en opforme-ring af superresistente orm.

Det er et must at muge sine folde og desuden med få års mellemrum at få omlagt = pløjet sine folde. Begrebet kaldes “foldhygiejne”

tEMAom orm

Det er et must at muge sine folde og desuden med få års mellemrum at få omlagt = pløjet sine folde. Begrebet kaldes “foldhygiejne”



Side 31.

I stedet skal du benytte princippet move and dose - flyt og dosér. Det betyder, at hestene flyttes ind på jom-frufolden inden behandling. Her er hestepærer med et mix af de få su-

perresistente og alle de øvrige larver. Efter ca. 14 dage på folden behandles hestene (efter dyrlægens anvisning ud fra resultaterne af ægtællingen og larvedyrkningen), og på sigt vil

den superresistente andel af larver udgøre en forsvindende lille andel af de resterende larver. Der er tale om en fortyndingseffekt, som er vigtig at have for øje.

Larvedyrkning

Gødningsprøve

Ægtælling

I stuetemperatur 14 dage

1 døgn i vand

Larverne synker til bunds

Købes hos BROGÅRDEN og www.feedeasy.dk

AutomAtisk hegnsystem

kan fodre/lukkepå græs når du vil, selvom du ikke er der! Bruger ikke strøm - kan opsættes overalt

Vær sikker på at modtage næste nummer - tilmeld dig her:

Ja Tak

Husk at:

er



Side 32.

Interview med Amalie-Møller San Pedro, Vinder af hingsteshowet med Aron fra Møllegaard DK2010100819.

Det er 2. gang, jeg deltager i World tølt, som jo er en helt fantastisk kulisse at ride i. Det er meget bevæ-gende at være så tæt på publikum, og man kan mærke, at de er “med os hele vejen”. Selv den mindste bevægelse eller hændelse på banen udløser en reaktion, og det er fedt, at mærke, at det er kendere, der sid-der på rækkerne. Stemningen er vild og smittende, og World tølt er virke-lig et event, der lever på publikums præmisser!

Aron er en ung hingst, opdrættet hos Karin Rahbek Jensen & Jan Horn-drup Hansen på Møllegård islands-heste. Agnar (Snorri Stefansson, red.), som har kåret Aron, introducerede os for hinanden, og der var straks kemi.

Aron har et ”pleasing gen” ud over det sædvanlige, hvilket gør ham su-per spændende at arbejde med. Det kom helt uventet, at vi vandt hing-steshowet. Vi red mod dygtige og etablerede ryttere og meget erfarne hingste. Måske var det derfor, jeg blev så rørt og glad, for det var trods alt kun Arons første gang ude på ba-nerne siden hans kåring. Fantastisk at publikum er lige så vild med Aron som jeg er!

For mig betyder World tølt startskud-

det på foråret, og jeg deltager for sjov, og for at hestene skal have en sjov oplevelse. Jeg har kun stort cadeau til arrangørerne igen i år, og selvom det måske kunne opleves skuffende for publikum, var det en stor fordel for hestene, at der var ro i staldene.

For mig er World tølt mere et varmt og smittende event end en konkur-rence. Det er for mig ikke vigtigt, at pointene ikke tæller nogen steder. Det er stemningen, der tæller, og igen i år var dommerne supergode og kvalifi-cerede. Man får noget at tage med sig ind i årets stævnesæson.

I stævnesæsonen der kommer, glæder jeg mig især til at skulle deltage i Svendborg Open, ISICUP på Margaretehof i Sverige, Sjæl-landsmesterskaberne samt Gæðin-gakeppni i Hekla i Nordjylland. Jeg medbringer min vallak Viktor fra Bækkegården og skal ride 5-gang, T2 og måske pas klasser. Aron og jeg deltager i år i A-flok.

Viktor har vi selv avlet. Han er efter min gamle landsholdshest Heikir fra Kjartansstøðum og vores første føl efter 1. Kl hoppen Brella fra Inrri-skellabrekku. Jeg fik ham i konfirma-tionsgave, da han var 1 år. Så han er også den første hest, jeg selv ejer.

Viktor var som føl meget grim, høj og ranglet. Før tilridningen viste han aldrig andet end grissepas på marken

Af Kristina Christensen, islaendere.dk / Fotograf Lea Brønnum

Fortæl os om din oplevelse af World tølt 2016?

islaendere.dk



Side 33.

- Det er lige før, at jeg mener, at “natur-grissepasserne” bliver de bedste.

I dag har Viktor og jeg et helt specielt makkerskab. Alt hvad han kan, har jeg selv lært ham, og da jeg flyttede til Jylland for at arbejde ved Debelmose Isheste flyttede han selvfølgelig med. Jeg er helt vild med den hest, han er i rivende udvikling, og jeg glæder mig til at se, hvor sej han kan blive.

Vores forældre har avlet heste de sid-ste 16 år, og har lavet rigtig mange gode rideheste, og nu kommer top-hestene frem. Sidste år vandt min søster Alberte og jeg medaljer ved DM Sport på hjemmeavl - Dén følelse

er altså helt speciel!

Nu overtager Alberte og jeg avlen for Bækkegården, og i år får vi det første føl efter vores nye 6 års hingst Arnar fra Store Skovgård, som var i finalen ved 4-gænger hingsteshowet ved World Tølt. Herudover skal vi selvfølgelig også bruge Aron i år, hvilket jeg ser meget frem til.

Siden år 2008 har hun redet islandske heste på eliteniveau. Hun har været udtaget til ungdomstalentholdet og senest landsholdet, og har endvidere mange års erfaring i at undervise samt træne såvel unge som ældre heste og ryttere.

Fortæl os om din oplevelse af World tølt 2016?

San Pedro Training drives af Amalie Møller-San Pedro på Stut-teri Bækkegården i Nordsjælland.

Amalie er opvokset på Stutteri Bækkegården og har haft med is-landske heste at gøre hele sit liv.

Siden år 2008 har hun redet is-landske heste på eliteniveau. Hun har været udtaget til ungdomstal-entholdet og senest landsholdet, og har endvidere mange års erfaring i at undervise samt træne såvel unge som ældre heste og ryttere.

Året efter afsluttet studenterek-

samen arbejdede hun profes-sionelt med islandske heste v. De-belmose isheste hos Søren Madsen fra 2013-2014.

Derefter gik turen til Island, hvor hun arbejdede på Þjóðólfshagi ved Siggi Sig i efteråret-vinteren 2014.

I 2013 uddannede hun sig til Gædingakeppni dommer, og har siden været aktiv dommer og har afholdt kurser i Gædingakeppni. Herudover blev hun fra Januar 2015 medlem af Gædingakeppni udvalget under Dansk Island-shesteforening.

Fakta om Amalie



Side 34.

Første kårede afkom efter tophingsten Fláki fra Blesastödum 1A. IS2005187804.Aron er kåret som 5 års i første klasse med 8,23 i rideegenskaber. Aron bedækker ved avler og ejer Karin Rahbek Jensen & Jan Horndrup Hansen på Møllegaard ved Ormslev, 8260 Viby J. hele sommeren. Bedækningspris: 7000.- inkl. moms, græspenge og indberetning

Bedækning ved Aron fra Møllegaard DK2010100819 VIndeR AF WORldtOelt 2016 HIngSteSHOW - 5 gængeRe

Mobil 23 30 16 50 www.mollegaardislandsheste.dk



Videnskab om sved og hvad Quittpad kan gøre.

Hest og rytter har noget tilfælles; de kan begge svede kraftigt – en enorm ydelse af huden.

Hudens overflade er kroppens største organ, selv om det som ”out-sider” holder hele kroppen sammen. Hudens arbejdsområde er multi-funktionelt. Som skjold beskytter det kroppen mod varme, kulde, stråler, giftstoffer, bakterier eller skidt.

Huden understøtter nyrerne i at regu-lere vand og elektrolytter, og dermed også kropstemperaturen.

Fintfølende sensorer og receptorer formidler både rytter og hest et øje-bliksbillede af alle ydre påvirkninger, men også om temperatursvingninger.

Vi vil med det i mente bedømme det at svede. Ryttere reagerer med næserynken over svedduft, for den

arbejdende hest fører sveden dog til optimal temperaturregulering. Ved den muskelindsats der kræves ved topsportspræstationer, - om de er kort- eller langvarrige, er kun mulige pga. hudens temperaturregulering. Ca 75% af den brugte energi skal forlade kroppen via varme, primært over huden, kun en brøkdel gennem vejrtrækningen.

Temperaturregulering sker for både ved hest og rytter på flere måder. Kropstemperaturen reguleres for menneskets vedkommende ved 37 grader C, for hesten sker det ved 38 grader C. Hvilke reguleringsmu-ligheder finders der?

1) Kropsoverfladen kan i kolde omgivelser, f.eks. ved en kold kon-taktflade aflede varme (konduktion), her er det dog den forhånd værende temperaturdifference afgørende.

2) Også vindens kølingseffekt skal tilgodeses

3) Man bør ikke ved varmeud-veksling med omgivelserne undervur-dere betydningen af langbølget stråling (radiation). For ovennævnte meka-nisme står begrebet ”at svede tørt ”.

4) Den mest effektive tempera-turregulering sker gennem fordamp-ning af vand og sved.

a) Det såkaldte Perspiratio in-sensibilis er den fordampning der sker over huden uden synlig sved. Selv uden synlig sved mister huden en væsentlig del væske, medmindre kroppens overflade er dækket af tøj eller dækken. Denne form for tem-peraturregulering sker gennem udvi-delse af de overfladiske blodkar.

b) Ved yderligere arbejdsbelast-ning, eller ved høje temperaturer i omgivelserne, kommer der sved-produktion med følgende fordamp-ning – Perspiratio sensibilis.

Fortsættes side 36

Af Dres. med. Dyrlæge Klaus og Marie-Luise Neurand

Når rytter og hest sveder

Side 35.



Fortsat fra side 35

Hos ryttere afsondres sveden gennem svedkirtler (Glandulae glo-miformes), som befinder sig i hele huden, men er særlige effektive på hænder og fødder. Den frigivne sved indeholder kun en ringe mængde æggehvidestoffer, som i starten er lugtfri, men som efter en tid gennem bakteriel påvirkning bliver til ube-hagelige lugte.

Hos hesten er det lange svedkirtler (Glandulae tubuliformes) som ender i hårkanalen. De er ujævnt fordelt over kroppen. Hals og skulderre-gionen, samt mave og flankerne kan svede mest. Benene kan kun tem-peraturregulere i ringe grad. Den af-givne sved er hypoton; det betyder at den indeholder flere æggehvidestof-

fer og elektrolytter, hvilket er årsagen til at en hest skummer.

Heste er de eneste af vores husdyr, der som os regulerer deres tempera-tur over huden. Katte, hunde, får og svin har godt nok lignende sved-kirtler i huden, men disse har ingen betydning for temperaturregulering. De producerer duftstoffer og sub-stanser til hud og hår pleje.

Svedkirtlernes aktivitet på hele hudens overflade muliggør den mest effektive kølingseffekt – for-dampning (Evaporation), hos hest og rytter. Forudsætningen er kun at luftens fugtighed tillader dette. Ved regn på meget varme sommerdage, kan luftfugtigheden være så høj, at

kølingen kun er mulig i begrænset omfang. Ved lummert vejr reduceres muligheden for fordampning og det kan føre til forhøjet hyperthermie.

En sådan varmeophobning af mus-kelsystemet pga. manglende var-meafgivelse gennem huden kan påvirkes af flere faktorer. En ekstrem god vinterpels, som ikke hurtig nok skiftes til sommerpels i foråret kan forskyde temperaturreguleringen væsentligt.

En anden ting man bør være op-mærksom på ved store anstren-gelser, er tøj og andet afdækning af store dele af kroppen som i høj grad kan forhindre svedfordampning. På denne måde kan sadelunderlag mm. hindre en god temperatur-regulering. Kompakte filtunderlag, gummi, eller gelpads under sad-len blokerer alt efter anlægsflade op til 20 % af kropsoverfladen og forhindrer dermed helt en for-

Quittpad underlag

Side 36. Når rytter og hestsveder



dampning i området.

Den producerede sved drypper af uden at kunne skabe en kølende virkning. I erkendelse af hvor vigtigt det er for hestens tempera-turregulering, er der arbejdet på at skabe et bedre klima under sadlen.

Den sved hesten producerer un-der sadlen skal så frit som muligt kunne fordampe. Løsningen er luftige sadelpads, som bliver holdt åbne via et system af elastiske mik-rofibre. Dermed skabes der en kontinuerlig luftudveksling, idet der under rytteren skabes en suge- og pumpeeffekt.

Efter flere distanceridts har er-faringen med Quittpad vist egnede egenskaber. En næsten helt tør pels viser en optimal fordampning af sved under sadlen. Hest og rytter er begejstrede. Dres. Klaus und Marie Neurand

Side 37.

Heidi ThrysøeEllidshøjgårdvej 25

9230 Svenstrup

+45 51 84 85 [email protected]

2.900 kr. excl. græs,

moms, papirer

Þráinn fráSigtúni

8,51i rid.

9TravTöltSkridt

Godtsind

Aik fraMosegården

116BLUP

Smukbygning

Efter Garri frá Reykjavik

HesteHeste

GeysirGeysir



Side 38.

www.stutterioren.dk • Bispegårdsvej 10 • 4320 Lejre • Telefon: 4648 1373 / 4026 5373 • www.lejredyreklinik.dk

stutteri Oren tilbyder bedækning ved hele 2 x 1. klasses 5-gænger hingste – Almar og Adam!

Almar frá KetilsstöðumIS2005176178Byg 8,32 - rid 8,30 - ialt 8,31.

Almar er en af de højst bedømte afkom efter Álfasteinn frá Selfossi.

Eksemfri og spatfri 5-gænger med ridehestevilje.

Hele 4 x 9-taller: Benkvalitet - hårpragt - langsom tølt og langsom galop.

Avler store samarbejdsvillige afkom som arver Almars bløde rummelige gangarter og fantastiske sind.

Almar koster kr. 6.500

Prisen er incl. scanning og excl. græspenge, bedækningskvittering og moms.

DK2010100591Byg 8,04 - rid 8,09 - ialt 8,07.

Adam er første fuldkårede afkom efter Almar frá Ketilsstöðum i 1.klasse som 5 års.

Eksem og spatfri - 145 cm.

Stærk og villig 5-gænger med meget udtryk.Homozygot for blak. Har berømte Ofeigur frá Flugumyri både på fars og mors side. Vi forventer at genfremstille Adam i 2016. Adam koster kr. 5.000 i år inden kåringen.

Prisen er incl. scanning og excl. græspenge, bedækningskvittering og moms.

Adam fra Oren

Følg Almar Følg Adam



Side 39.

”Balance mellem den indre ro, kon-takten med hesten og Islands vidun-derlige natur.”

6 dages kursus I Island fra den 5. til den 10. september 2016, begge dage inklusiv.

Kurset henvender sig til dig, der ger-ne vil opleve en indføring- og fordy-belse i Mindfulness, kombineret med hestekontakt og ridning i den Islandske natur. Vi vil opleve og ska-be en sammenhæng mellem vores egen indre fred, vores autentiske jeg og den ydre natur.

Kurset finder sted I Island, 2 timers

kørsel fra Reykjavik. Indkvartering på Oddstadir, en mindre gård, i 2 pers. værelser. Der er Hotpot på gården. Oddstadir er også et stutteri med 100 islandske heste – midt i naturen.

Der vil være Mindfulness hver for-middag og ridning eller hestekontakt om eftermiddagen. 1 dag i løbet af ugen rider vi hele dagen, og lørdag vil der være et Seminar om Rideterapi, hvor det vil blive muligt at møde hes-teinteresserede Islændinge.

Der er aftenarrangementer, f.eks. Is-landske egnsretter, Islandsk Storytel-ling, aftenmeditation og socialt sam-vær. Der er også mulighed for ”sight seeing” i omegnen.

Undervisere er :

Jon Mar Gudmundsson, Berider, Oddur Turleder, Gygga, hans hustru som også kokkererer og underviser i egnsretter, Gerd Weber, Cand. psych., underviser i Mindfulness og Marie-Louise Demant, Pædagog og Ridein-

struktør, underviser i hestedelen.

Pris :kr. 5800,- som betales inden 1. juni dækker seminar og undervisning. Dertil må påregnes kr. 5000,- til dæk-ning af transport til og fra lufthavn, fuld forplejning, 6 overnatninger og heste leje - betales på gården ved ankomsten.

Skal du med til Island: Kontakt os venligst for mere info. på telefon 55454002 / 40455002 eller på www.skolenforrideterapi.dk

Indre ro



Er du vild med den islandske hest, og sætter du pris på grafisk design? Drømmer du om at dekorere dine vægge med smukke plakater, der matcher tidens boligtrends og samti-dig nyde synet af en tøltende Islænder eller en hoppe med sit føl i morgendi-sen. Så kan du måske få opfyldt dine drømme hos Ping Pong Posters - ny-startet plakatshop med speciale i dyre-plakater og med en forkærlighed til den islandske hest som motiv.

Bag Ping Pong Posters står Rikke Locht og Lotte Andreassen. Vi er begge grafikere og med mere end 20 års partnerskab med eget reklame-bureau. Idéen til plakatshoppen ud-springer først og fremmest af vores store kærlighed til dyr og illustration.

Men også fordi vi fornemmer et be-hov for dekorative plakater med en-kle dyremotiver, der matcher tidens boligindretning. Kort før vi startede

plakatshoppen, var vi selv på jagt efter en smuk plakat med den islandske hest. Men vi fandt ikke det vi søgte, så vi gik selv igang med at designe! Det blev til adskillige skitser og der blev “pingpong’et” en hel del.

Resultatet blev den første plakat fra Ping Pong Posters, plakaten med “den hvide islænder”. Da plakaten blev præsenteret på Facebook, fik den fik en overvældende modtagelse, og det gav os mod på at fortsætte med nye motiver. Sideløbende blev der designet og udviklet en webshop, og der kom gang i flere spændende samarbejder.

Plakat til VM 2015

Dansk Islandshesteforening kontak-

islænderen indenfor i din boligInviterSide 40.



Side 41.

islænderen indenfor i din boligtede i foråret 2015 Ping Pong Posters, med en forespørgsel om at bidrage til VM. DI ønskede en plakat til VM 2015 i den grafiske stil, som kende-tegner vores design. VM-plakaten blev designet med udgangspunkt i den oprindelige islænder; robust og nøjsom. Men idéen var også at plakaten skulle afspejle den uover-trufne gangartshest – drømmehesten der repræsenterer både avl og sport.

Siden da er der tegnet flere motiver med den islandske hest, bl.a. den meget populære plakat med heste-farver. Plakaten viser, med hånd-tegnede illustrationer af heste, de mest almindelige farver på den islandske hest.

Under illustrationerne står farve-benævnelsen og hvilke gener, der ligger bag – så plakaten er dekorativ og informativ på samme tid. Af an-dre populære islænderplakater kan nævnes motivet af hoppen med føl,

konkurrencehesten, og den sorte hest der tølter på isen. Og der er flere plakater på vej – bl.a. en med motiver hentet fra diciplinen Alrid er under udarbejdelse.

Debut som messeudstiller til World Toelt 2016

I februar fik Ping Pong Posters mu-lighed for at deltage som udstiller til World Toelt 2016 sammen med kera-miker Rikke Oppermann. Det var en stor oplevelse, og det gik helt fantas-tisk. Vi blev mødt med en overvæl-dende stor interesse for plakaterne.

Med til arrangementet havde vi en helt ny plakat, gangartsplakaten, som viste sig også at være et hit. Plakaten illustrerer de fem gangarter tegnet i hånden i en levende og blød streg.

Under hver illustration findes en kort beskrivelse af gangarten. Akvarellen i baggrunden tager udgangspunkt i den islandske natur, med lette og lækre farvetoner. Plakaten er dekora-tiv og fortællende, og den letter for-ståelsen af de fem gangarter, islæn-deren har at byde på.

Ikke kun til heste

Vi synes, som de fleste, at dyrever-denen fascinerer og overrasker gang på gang. Der findes smukke, specielle,

farverige, fantastiske, sjove, søde og vidunderlige dyr. Dyrene inspirerer os! De fylder os med idéer og billeder, og vores overordnede målsætning er at designe plakater med mange for-skellige dyr.

På kattesiden har vi allerede tegnet tre plakater med katte. En smuk Hellig Birma i en burmesisk solopgang med templer i bagrunden, Den Norske Skovkat i en efterårsskov med dybe brændte farver, samt en charmerende sorthvid huskat fokuseret på fuglenes foderhus.

En enkelt hundeplakat er at finde på webshoppen. Plakaten viser den populære og elskede Labrador Re-triever. Der er flere hundeplakater på tegnebrættet, så måske kommer din yndlingshund snart som plakat.

Er du mere til vilde dyr, så er der hele syv forskellige motiver i “Wild Life”-serien: Krondyr, ræv, elg, ulv, påfugl, hare og musvåge. Vi er hele tiden i gang med en eller flere nye plakater, og idéer fra kunderne modtages gerne. Vi glæder os til at tage fat på de mange forslag vi allerede har modtaget.

Processen og tankerne bag plakaterneSom erfarne grafikere sætter vi en ære

Fortsættes side 42



Fortsat fra side 41

i at gøre et godt og grundigt forarbej-de i udviklingen af vores motiver.

Selve illustrationen skal helst fange es-sensen af det enkelte dyr og fortælle om netop dette dyrs helt specielle egenskaber. Som en del af plakaten indgår også en lille tekst som under-støtter motivet.

Tanken bag teksten er, at den skal være både informativ og vække følel-ser og genkendelse hos beskueren. Det valgte dyr placeres som udgangs-punkt i dets oprindelige miljø. F.eks. stammer Labrador Retrieveren fra Newfoundland i Canada, fremavlet til jagt i vådområder. På labrador-plakaten er baggrunden, eller rettere landskabet, derfor komponeret med udgangspunkt i dette. Og af samme grund har den første plakat med den islandske hest en baggrund med et landskab inspireret af Islands fantas-tiske natur.

Baggrundene kan også tage udgang-spunkt i hændelser, oplevelser mm. Mulighederne er mange og det er spændende at lære dyrene bedre at kende, og samtidig udfolde os kreativt med det vi elsker og er bedst til.

Med Ping Pong Posters forener vi vores evner og kompetencer indenfor grafik med vores store passion for dyr i det hele taget og den islandske hest i særdeleshed.

Se alle vores plakater og kort på vores webshop: pingpongposters.dk

Følg os på Instagram: @pingpongposters og Facebook: www.facebook.com/pingpongposters/

I er også altid velkomne til at besøge os på vores tegnestue på Ingerslevs Boulevard 21 i Århus.

Ring gerne i forvejen på 2673 6324 eller 4040 6206

PS. Vi har booket en standplads til DM i Herning d. 14.-17. juli 2016 -

håber vi ses!

Inviter Islænderenindenfor i din bolig

Side 42.



Side 43.

Stald Ulbæk

Gjafar fra Hvoli: IS2005182012 Kåring total 8,47 (rid 8,64) med bl.a. 9,5 for form under rytter og langsom tølt, samt 9 for tølt, trav og galop. Sportsresultater for Anna og Gjafar: F1 7,10 og T2 7,60.

Agnar fra Ulbæk: DK2010100419 Kåring total 8.27 (rid 8,31). Vil blive genfremstillet som 7-års i 2017. Vi har store forventninger til Agnar både i avl og sport - han har det hele.

Se mere på www.staldulbaek.dk

Vil du avle sportsheste med stor udstråling, rummelige og smidige bevægelser og et fantastisk sind:

Gjafar fra Hvoli

Agnar fra Ulbæk

Foto: Mette Aagaard



Af Camilla Linnebjerg Ripa

Som islandshestefan er den bedste tidsrøver, udover hestene, Worldfen-gur – og dér bruger jeg - indrømmet, rigtig meget tid.

Jeg tjekker afstamningen på en spændende hest til et stævne, til en kåring eller på min venindes nye hest, men jeg bruger allermest tid på Worldfengur, når jeg skal vælge hingst til mine hopper.

Da vi red heste til kåring på Island

tilbage i starten af nullerne, måtte man vente helt til kåringen var slut med at få sit blad med kåringskarak-tererne. Det kunne ofte være en pir-rende ventetid, for var dommerne nu positivt stemte eller ej..?

Det positive var, at alle sad og så på, indtil det var ovre. Men jeg havde ikke adgang til at se andres kåringer nogen steder.

Så kom Worldfengur (en database over de islandske heste). I starten brugte vi det mest til kåringerne, for nu kunne vi gå ind i klubhuset hos den klub, som afholdt kåringen. Her stod der en computer, man kunne logge på og se kåringsresultaterne, så snart de var blevet tastet ind. Ofte hørtes glade råb eller bandeord derin-defra, alt efter tallenes værdier.

Efterhånden begyndte jeg også at

tjekke op på andre hestes kåringer, salgsheste, afstamning og den slags. I dag kan jeg slet ikke undvære World-fengur, så det er godt adgangen er ubegrænset, for i starten havde man kun 100 besøg på ét år…

Når jeg skal vælge en hingst, så kigger jeg på kåring, afstamning og først til sidst på bluppen.

Men det allervigtigste for mig er, hvad jeg selv ser: ‘taler’ den her hingst til

mig, har den udstråling, vilje og glæde, kan jeg lide dens bevægelsesmønster?

Jeg bruger meget sjældent en hingst, jeg ikke har set ‘live’, eller på anden måde har relationer til enten ved at kende mor og far eller søskende.

Ind imellem når jeg snakker med fritidsavlere som mig selv, er de ikke altid helt afklarede med deres avlsmål, altså hvilken type hest de vil avle? Skal det være til stævner, ture, avl, familien eller salg? Måske er de vilde med den der smukke men meget villige hingst, der vandt til Worldtølt, men de vil gerne avle til familien.

Så hvad er mit mål med at avle?

Mine heste skal først og frem-mest være til mig. De skal bruges til konkurrence, fordi det - synes jeg - er sjovt. Nogle af dem skal indgå i avlen,

og så skal de også være fede rideheste, så jeg også kan tage en god skovtur med mine veninder ind imellem.

Idealet for mig er, at mine heste har udstråling, godt sind, flotte bevægel-ser på stævneniveau og gode gangarter med meget god tølt og helst med store skridt, hvor de bruger sig igennem kroppen. Farve og størrelse er ikke så vigtig, men jeg er ikke så vild med helt store heste, altså 146-150 cm, og kan jeg få en fin farve, så er det et plus.

Men begge mine 1. klasses hopper er røde, så det er tydeligvis ikke farveavl, jeg satser på.

Hvad bygningen angår, så er mit ideal hals/skulder på 8.5-9, benkvalitet på minimum 8, og også gerne gode hove og flotte proportioner. Ryg/kryds er noget underligt noget. Jeg har set en hest med 6.5 for ryg, at få 9 for tølt, så det går jeg ikke så meget op i, og mine hopper har 8 og 8.5 for den del.

Avlerhjerne eller ej?

Uanset hvilken type hest man vil avle, så er der til syvende og sidst ikke no-gen sikker metode, for man må også have heldet på sin side, hvis man skal avle drømmehesten.

Læs den originale artikel her.

Side 44.

Avlerhjerne?



Side 45.

Som islandshestefan er den bedste tidsrøver, udover hestene, Worldfen-gur – og dér bruger jeg - indrømmet, rigtig meget tid.

Jeg tjekker afstamningen på en spændende hest til et stævne, til en kåring eller på min venindes nye hest, men jeg bruger allermest tid på Worldfengur, når jeg skal vælge hingst til mine hopper.

Da vi red heste til kåring på Island

tilbage i starten af nullerne, måtte man vente helt til kåringen var slut med at få sit blad med kåringskarak-tererne. Det kunne ofte være en pir-rende ventetid, for var dommerne nu positivt stemte eller ej..?

Det positive var, at alle sad og så på, indtil det var ovre. Men jeg havde ikke adgang til at se andres kåringer nogen steder.

Så kom Worldfengur (en database over de islandske heste). I starten brugte vi det mest til kåringerne, for nu kunne vi gå ind i klubhuset hos den klub, som afholdt kåringen. Her stod der en computer, man kunne logge på og se kåringsresultaterne, så snart de var blevet tastet ind. Ofte hørtes glade råb eller bandeord derin-defra, alt efter tallenes værdier.

Efterhånden begyndte jeg også at

tjekke op på andre hestes kåringer, salgsheste, afstamning og den slags. I dag kan jeg slet ikke undvære World-fengur, så det er godt adgangen er ubegrænset, for i starten havde man kun 100 besøg på ét år…

Når jeg skal vælge en hingst, så kigger jeg på kåring, afstamning og først til sidst på bluppen.

Men det allervigtigste for mig er, hvad jeg selv ser: ‘taler’ den her hingst til

mig, har den udstråling, vilje og glæde, kan jeg lide dens bevægelsesmønster?

Jeg bruger meget sjældent en hingst, jeg ikke har set ‘live’, eller på anden måde har relationer til enten ved at kende mor og far eller søskende.

Ind imellem når jeg snakker med fritidsavlere som mig selv, er de ikke altid helt afklarede med deres avlsmål, altså hvilken type hest de vil avle? Skal det være til stævner, ture, avl, familien eller salg? Måske er de vilde med den der smukke men meget villige hingst, der vandt til Worldtølt, men de vil gerne avle til familien.

Så hvad er mit mål med at avle?

Mine heste skal først og frem-mest være til mig. De skal bruges til konkurrence, fordi det - synes jeg - er sjovt. Nogle af dem skal indgå i avlen,

og så skal de også være fede rideheste, så jeg også kan tage en god skovtur med mine veninder ind imellem.

Idealet for mig er, at mine heste har udstråling, godt sind, flotte bevægel-ser på stævneniveau og gode gangarter med meget god tølt og helst med store skridt, hvor de bruger sig igennem kroppen. Farve og størrelse er ikke så vigtig, men jeg er ikke så vild med helt store heste, altså 146-150 cm, og kan jeg få en fin farve, så er det et plus.

Men begge mine 1. klasses hopper er røde, så det er tydeligvis ikke farveavl, jeg satser på.

Hvad bygningen angår, så er mit ideal hals/skulder på 8.5-9, benkvalitet på minimum 8, og også gerne gode hove og flotte proportioner. Ryg/kryds er noget underligt noget. Jeg har set en hest med 6.5 for ryg, at få 9 for tølt, så det går jeg ikke så meget op i, og mine hopper har 8 og 8.5 for den del.

Avlerhjerne eller ej?

Uanset hvilken type hest man vil avle, så er der til syvende og sidst ikke no-gen sikker metode, for man må også have heldet på sin side, hvis man skal avle drømmehesten.

Læs den originale artikel her.

Camilla har boet ni år på Island, hvor hun arbejdede med tilridning og træning af især kårings- og konkurrence-heste sideløbende med avl på førsteklasses hopper og hingste.

Camilla har sammen med sin tidligere partner været med til at bygge stutteriet Lambanes op - årets stutteri 2014.

Hun har avlet hoppen Elding frá Lambanesi, som er mor til flere højt kårede afkom, blandt andet hingsten Hersir med 8,85 for rideegenskaber.



Foto Anna Noer

Stutteri Tyrevoldsdal - Elbjergvej 16 - 8660 Skanderborgwww.toelt-hest.dk - [email protected] - Mobil 2024 8085

Jón fra Tyrevoldsdal - dK2010100446

BlUP124

Jón er en meget komplet, ung avlshingst, der hører til blandt landets allerbedste:

Høj 4- og 5-års-kåring og høj BLUP:B. 8.17 – R. 8.33 = T. 8.27 / BLUP 124

Topafstamning med både super mor og far:M. Jónína f. Pulu, B. 8.02 – R. 8.54 = T. 8.33 / BLUP 120 – Vinder af Driftpokalen 2012.I 2013 mor til Julia, Danmarks og Europas højest kårede hoppeføl.I 2014 mor til Tíska, Danmarks næstbedste hoppeføl.MF. Fürsti f. Stóra-Hófi, 8.09 – 8.78 = 8.51 - MFF. Odur f. BrúnF. Viktor f. Diisa, 8.48 – 8.74 = 8.63 - VM i avl, VM sølv i sport

GennemslagskraftJón har allerede 25 afkom efter 3- og 4-års bedækningerne, og 37 er på vej i år, og de har allerede været med helt fremme og vundet flere følshows. Jón slår stærkt igennem i afkommene: Fantastiske sind, smukke hoveder, smidige og flotte gangarter, lange, stærke ben, cylindrisk krop og stærk overlinie: – ingen svage sider.

Jón holder velfortjent pause fra kåring i 2016, og p.t. er han Peters fantastiske ridehest. I løbet af året er det planen, at de to skal begynde stævneridning sammen, og så skulle en god start til kåring 2017 være lagt.

Jón bedækker hele 2016 hjemme på Tyrevoldsdal, og hopperne bliver håndbedækket.Følhopper og goldhopper går adskilt og på store folde. Se mere om priser, bedæknings-betingelser og rabatter på www.toelt-hest.dk

Stutteri Tyrevoldsdal

GoD Pris

6.500

A4_Jón_2016.indd 1 25/04/16 21.32

Side 46.



Da kravet til læ for udegående hus-dyr for længst er indført, er læskure efterhånden en naturlig produktion i de firmaer, der beskæftiger sig med husdyr-artikler.

Det skal lige slåes fast til en begyn-delse, at læ ”skure” ikke er et krav, men at det er LÆ det drejer sig om. Hvilket vil sige, at alle velegnede byg-ninger med tag og sider, og med vel-egnede åbne indgange for dyrene er særdeles brugbare til formålet. Blot skal dyrene have nem og ubesværet, samt naturlig adgang og afstand til husene i.f.m. deres udeareal.

Læskure som sådant, kommer ind i billedet, hvor det ikke er muligt at benytte faste bygninger til formålet, som beskrevet ovenfor.

Læskure og huse fremstilles som flyt-

bare i mange størrelser og udform-ninger. De kan være i størrelser, som er velegnede til ganske få dyr, og op til at give læ til større grupper.

Dyreantal contra størrelser på læskure, vil jeg ikke beskrive i de-taljer, da der er store forskelle på stør-relser af forskellige husdyr-racer, som selvfølgelig influerer i hvert enkelt tilfælde, når der aftales størrelse og nærmere deltaljer.

Ejere af husdyr skal ved køb, selv være bevidste om kravene til netop deres besætning - og brug og anbrin-gelse af læskure i øvrigt!

En opgave af stor betydning, når der anvendes flytbare læskure, er dyrenes vandforsyning. Den skal jo under én eller anden form kunne følge med rundt hvor husene anvendes. Samti-

dig skal den være frostsikret, så den er virksom hele året.

Det kan ske på flere måder. Vandtil-førslen til drikketruget, skal jo opret-holdes og sikres ved hjælp af enten isolering/nedgravning/eltilslutning - eller den helt primitive, hvor man hver dag kører frisk vand frem og fylder på efter behov. Hvor man dag-ligt i forvejen tilser sine dyr, kan sidst-nævnte metode være ganske brugbar og fornuftig, da det jo kun er et pro-blem der forekommer i frostvejr.

En detalje ifm. læ, som i nogle tilfæl-de, kan være en overvejelse værd, er brugen af strimmel-gardiner i døråb-ninger. Det giver ekstra læ, og stadig uhindret adgang for dyr og men-nesker samt redskaber.

Hedvig Nørgaard

Af Hedvig Nørgaard, CN Agro

Læ Skure

Side 47.



Vi er faldet over en skøn og empa-tisk fortælling fra Island – om en ung mands møde med hestene og hans søgen efter harmonien. Du får her Johannes Alplatz beretning i uddrag, og hvis du vil læse mere, så følg linket i bunden af denne ar-tikel - hans egen fortælling er på engelsk.

Johannes Alplatz er 20 år gammel og kommer fra det nordlige Ital-ien. Han ønskede at lære rigtig god Horsemanship og tænkte, at der ikke findes et bedre sted end den islandske hests hjemland, hvis man skal lære horsemanship helt fra grunden. Han fortæller:”Jeg havde planlagt at rejse til Is-land et par måneder- men jeg har nu været her mere end et år, og jeg ønsker at blive meget længere”.

Han har fundet et vidunderligt sted i det Sydlige Island, på far-men Kirkjuferjuhjáleiga, hvor han arbejder for og lærer af Trausti Þór Guðmundsson, som bl.a. er en af grundlæggerne af ”Tölt in Harmo-ny”, og som underviser på Holar. Johannes Alplatz arbejder med Horsemanship som en filosofi, og

hans læringsproces har udviklet ham meget. Hans mål er nu at ud-danne sig til professionel træner med fokus på harmoni og respekt i al omgang med heste.

Kvalitetstid med din hest

Han har samlet sine observationer om kontakten mellem hest og men-neske i artiklen ”Icelandic Horse-

manship – the contact”. Kontakt er hele fundamentet for samarbejde, hvad enten man er til konkurren-cer, avl eller hygge. Heste er flok-dyr og stræber efter samspil med deres artsfæller, og det er denne kontakt, vi mennesker forsøger at etablere sammen med hesten. Det er her, vi finder den dybeste glæde, og det er her, godt samar-bejde for alvor kan opstå.

Islandsk horsemanship S K A l l æ r E S p å I S l A N D

Side 48. Af dyrlæge og journalist Mette Aarup



Side 49.

Islandsk horsemanship S K A l l æ r E S p å I S l A N D

Hvert eneste sekund, vi tilbrin-ger med hesten, har betydning for hestens opfattelse af os og for kvaliteten at kontakten mellem os. Tiden, hvor vi ikke er sammen med hesten har også betydning, fordi der selvsagt ingen kontakt er.

Jo længere der går mellem besø-gene hos hesten, jo mindre er kon-takten. Al kontakt tæller, og det

tydeliggør vigtigheden af, at hest og menneske ses ofte. Når man fodrer, lukker ind og ud af folden, strigler eller bare står og iagttager dyrene, er det vigtigt, at man er nærværende - samværet tæller for hesten!

Førstehåndsindtryk varer ved

Det allerførste møde med en hest

er afgørende for det billede, hes-ten på et splitsekund danner af et menneske. Det behøver ikke være kærlighed ved første blik, men det indtryk, hesten får, vil med stor sandsynlighed farve al fremtidig kontakt mellem menneske og hest.

Johannes Alplatz har suget viden og erfaring til sig i den tid, han har arbejdet på Island, og han fortæller om kommunikationen mellem menneske og hest, som bygger på gensidig tillid. Hesten er et flugt-dyr, og den har brug for en leder.

Den skal have respekt for og tillid til sit menneske for at kunne slappe af selv. Hvis respekten mangler, udebliver lederskabet, og kontak-ten mellem menneske og hest vil forblive begrænset.

Interesse for hinanden

Nøglen til lederskabet ligger i at fange hinandens interesse. Som træner oplever Johannes Alplatz, at han må interessere sig indgående for hestens velbefindende og en-

Fortsættes side 50



Fortsat fra side 49

gagere sig i dens behov. Hesten mærker det og vil interessere sig for dette menneske og være mere motiveret for at lytte og samarbej-de. Hesten skal føle lederskabet fra sin træner, ellers vil den forsøge at udfordre hierakiet og selv tage lederskabet, og det kan blive farligt samtidig med, at det umuliggør uddannelse af hesten.

Det hele går op i en højere helhedDen kontakt og kommunikation, man har med sin hest, er hele fun-

damentet for samarbejde og mu-ligheder med en hest. Det betyder, at man må spørge sig selv, hvilket indtryk har hesten mon af mig?

Vi har selv ansvar for kvaliteten af samværet - det er altafgørende, at hesten har føler respekt og lyst til at følge og sit menneske. Det gode sam-arbejde kan aldrig opstå gennem frygt og tvang.

Hvis kontakten med hesten er rigtig god, bliver resultaterne derefter, og mennesket belønnes med en varm tilfredshedsfølelse.

Vi kan tage denne kvalitet med os hjem og lade den forplante sig til andre dele af livet og vores re-lationer til andre mennesker. Ar-bejdet med heste rummer mu-ligheden for at etablere gode, nære relationer ikke bare til heste, men også til os selv!

Læs originalartiklen på Trausti’s Riding School her

Islandskhorsemanship

Side 50.



Side 51.

Weekpass EUR 112till June 15th 2016

Landsmót 27.6.-3.7.2016 Hólar in Hjaltadalur NW-Iceland

Horse Festival for the whole family!

Tickets and information www.landsmot.is

.Reykjavík

.Hólar í Hjaltadal

.Sauðárkrókur

Iceland’s top horses in breeding and sport - Breeding farms - Icelandic culture and history - Beautiful nature -

Great range of activities for the whole family in the area and great swimming pools everywhere!



Side 52.

Ølholm Bygade 43 • 7160 Tørring • Tlf. 7580 [email protected] • www.kystol.com

ring/skriv for katalog



K v æ r K EHvad er kværke hos heste? Kværke er en infektion i de øverste luftveje. Det medfører, at der dannes bylder i de lymfeknuder, som ligger mellem kæbegrenene. Kværke smitter hurtigt fra hest til hest.

Hvad er symptomerne på kværke?

Symptomerne er:Høj feber, 40 grader er ikke unormalt. Feberen er vedvarende.

Der ses tegn på halsbetændelse; hes-ten er øm i svælget og kan have syn-kebesvær og dermed nedsat ædelyst.

Efter få dage ses gult, tykt flåd fra næsen.

Lymfekirtlerne mellem kæbegrenene hæver, fordi der dannes bylder i demNogle gange spaltes lymfeknuderne spontant, således at betændelsen får frit afløb.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

Dyrlægen stiller diagnosen på mis-tanken. For at være helt sikker på diagnosen, udtages en svaberprøve fra næsen med en vatpind, der stikkes op i næsen for at opsamle noget af næseflåddet. Dette sendes til bakteriologisk dyrkning, og efter 2-4 dage fås svaret. Størst sikkerhed fås ved at tage prøver af pus fra bylder.

Hvordan behandles kværke?

Kværke behandles med penicillin i 3-5 dage. I nogle tilfælde vælger man at vente med antibiotikabe-handling, indtil bylderne er mod-net og åbnet. Bylderne spaltes ent-en spontant eller ved, at dyrlægen skærer hul på dem.

Hesten skal have ro.

Af hensyn til smitterisikoen til heste bør den stå isoleret. Det er vigtigt, at stalden er lun, og at der ikke forekom-mer træk.

Hvordan er fremtiden for din hest, hvis den har kværke?

Fremtiden for hesten ved et helt ukom-pliceret tilfælde af kværke er god. Hes-ten er som regel rask efter 10-15 dage. Kun 2 % af hestene med denne type kværke dør.

I komplicerede tilfælde kan bakterien spredes videre med blodet og medføre bylder andre steder i kroppen. Dette kaldes vandrende kværke. Denne til-stand giver hesten en dårlig fremtid.

En anden følgetilstand til kværke er brandfeber. Det er en lidelse, hvor blodkarrene i hele kroppen ødelæg-ges. Det viser sig ved væskeansamlinger i benene, under bugen og på brystet

og i hovedet. Benene bliver tykke som stolper, hvilket bevirker, at hesten er gangbesværet. Huden kan sprække på grund af hævelserne, så der udvikles store sår. Desuden ses bittesmå blød-ninger i munden, på tungen og i næsen. Hesten har ikke feber. Af alle heste, der får denne lidelse, dør 50 % .

Hvorfor får heste kværke?

Heste får kværke, fordi de smittes med kværke-bakterien, der hedder Strepto-coccus equi, eller den nært beslægtede Streptococcus zooepidemicus. Kværke er en meget smitsom sygdom, og smit-

ten sker ved kontakt med en syg hest, eller en rask smittebærer. Smitten kan også overføres via foder, drikkevand, redskaber, strigler, tøj og hestetrailere. Bakterien får adgang til næsen og derfra videre til svælget. Her opstår betændels-en med pusdannelse, og bakterien spre-des med lymfesystemet til lymfekirtlerne i området.

Fortsættes side 54

Side 53.



Hvad er risikoen for, at din hest får kværke?

Kværke rammer især unge heste, oftest heste under 5 år. Hvis kværke findes i stalden, er der stor risiko for, at alle ung-heste smittes. Ældre heste kan også få kværke, specielt hvis de af en eller anden grund er svækket.-------------------------------------------Interview med fagdyrlæge vedr. syg-domme hos hest, Kenneth E. Lassen, Ods-herreds Dyrehospital:

Kenneth E. Lassen er fagdyrlæge vedr.

sygdomme hos hest og har skrevet ar-tiklen “Streptococcus equi subsp. equi infektion (kværke) - diagnostik, terapi og forebyggelse”.

E-magasinet har interviewet Kenneth for at videregive viden til islandshes-teejere om, hvordan vi undgår at vores hest får kværke.

Kenneth fortæller, at det vigtigste er at huske, at kværke er en bakterie-båren infektion. Han fortsætter: ”Man skal betragte det som en halsbetæn-delse hos mennesker. Både kværke og

halsbetændelse smitter kun ved direkte kontakt, da smitten ikke er luftbåren”.

Hvis kværke skal undgås, er det af-gørende at have kontrol med de per-soner, der kommer i kontakt med ens heste. Og for de fleste islandske heste er det relativt få personer, fordi samme ejer ofte har flere heste på egen gård.

Hvis det er tilfældet, er det primært hesteejeren, der skal være påpasselig, når man har været til stævner eller besøgt andre heste. ”Lad være med at gå direkte fra andre heste til dine egne, uden at skifte tøj og vaske hænder. Og er du i et område, hvor der er kværke, så sæt hesten, der har været til stævne eller med på en fælles ridetur i ”karantæne” i 14 dage, evt. sammen med en moden hest”.

Du skal gøre præcis det samme, hvis du har købt en ny hest. Lad hesten være isoleret i 14 dage, inden du luk-ker den ind til flokken. Vi siger 14 dage, fordi kværke vil være i udbrud efter 14 dage, så hvis hesten ikke viser tegn på kværke efter 14 dage, så er den ikke syg af kværke. Dog skal man være opmærksom på, at raske heste også kan være smittebærere.

Kenneth fortsætter: ”Hesteejerne skal nu ikke være så bange for kværke, for det er utrolig sjældent, at vi ser døds-fald som en følge af kværke, og at hes-ten ikke efterfølgende kan rides ses stort set aldrig”.

Men kværke er en sygdom, der er omgivet med meget hemmelighed-skræmmeri, og da sygdommen ikke længere skal anmeldes, er det ikke altid, at dyrlægerne ved, hvor der er udbrud af kværke. Og de hesteejere, der har syge heste, fortæller ganske enkelt ikke omverdenen om det. Og det er egentlig underligt, for det er i princippet “bare” en ondartet halsbetændelse.

Du kan læse mere om regler ved Kværke-udbrud ved at klikke her.

Side 54.



Side 55.

Stort udvalg af Tilskudsprodukter, Mineraler, Godbidder, Hestefoder og meget mere.

vi har en attraktive stutteri/storkunde ordning.

Køb for kun 499 kr og få det leveret fragtfrit til stalddøren.

Kig ind på vores webshop og se alle de gode tilbud.

Vi garanterer super service hver gang du handler hos Nemfoder.dk

Vi Tilbyder

ALT hvad din hest har brug for til

både sommer og vinter



Vengedalen Rideudstyr overtager varemærket Tølthester, forhandlernet samt alle rettigheder omkring Tølthes-ter, herunder specielt sadlerne.

Igennem de seneste to år har Venge-dalen Rideudstyr været forhandler af Tølthester, og nu overtager Jesper Purup og Lillijan Pawelczyk Tølthes-ter fra Stein Larsen i Norge. Efter 14 år med Tølthester har Stein Larsen valgt at overdrage tøjlerne til Lillijan og Jesper.

”Det er ikke let at passe sin familie

og arbejde i Norge, samtidig med at man skal passe en virksomhed, der har sit marked udenfor Norge,” siger Stein om overdragelsen af Tølthester, som stadig fortsætter som forhandler af Tølthester i Norge.

Jesper Purup og Lillijan Pawelczyk har begge i over et årti været i den Is-landske verden, hvor de primært har gjort i turridning fra Vengedalen i Ry, men med erhvervelsen af Tølthester bliver Vengedalens fokus nu udvidet.

Det er især en videreudvikling af forhandlernet i Europa, som står

for døren. I den forbindelse vil Vengedalen trække på Jesper Purups mangeårige og omfattende viden om europæisk handel.

Fremover vil Tølthester have sin base på Vengedalen i Ry, hvor der vil være butik og varelager.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte:

Jesper Purup, 2221 4454 eller [email protected]

www.vengedalen-rideudstyr.dk

vengedalen rideudstyr overtager Tølthester

Side 56.



Side 57.



Forts;ttes side 00

Side 58.

Jeg har ofte været deltager til både store og små stævner på Island og ef-ter jeg flyttede tilbage til Dan-mark har jeg også redet stævner herhjemme. Næsten hver gang har jeg tænkt over, hvordan vi er over-for hinanden til stævnerne og måske endnu bredere set - i islændermiljøet her i Danmark.

Da jeg boede på Island var niveauet til stævnerne højt, man så aldrig heste, der ikke kunne tølte og kun sjældent heste uden en eller anden

form for wow-faktor. En stor del af deltagerne var professionelle eller semiprofessionelle – folk der avlede, købte og solgte heste og red stævner på allerhøjeste plan men tjente deres penge på noget andet.

Mange af stævnedeltagerne havde virkelig meget på spil, fordi hestene var deres levebrød, og det var der-for vigtigt for dem, at det gik godt til stævnerne. Det var dér, de gjorde reklame for sig selv.

Alligevel oplevede jeg ikke snobberi, og der manglede ikke plads til at an-er-kende hinanden for en flot hest, en superb træning, et godt program og en fantastisk indsats på stævne- og kåringsbanerne. Vi kunne godt unde de andre, at det gik dem godt.

Når vi så en flot hest hos kollegaen eller en dygtig rytter, vi ikke kendte, også selvom det var en ny rytter, komplimenterede vi meget ofte hest og rytter direkte til vedkommende.

hvordaner vi ved

Jeg har ofte været deltager til både store og små stævner på Island og ef-ter jeg flyttede tilbage til Dan-mark har jeg også redet stævner herhjemme. Næsten hver gang har jeg tænkt over, hvordan vi er over-for hinanden til stævnerne og måske endnu bredere set - i islændermiljøet her i Danmark.

Da jeg boede på Island var niveauet til stævnerne højt, man så aldrig heste, der ikke kunne tølte og kun sjældent heste uden en eller anden

form for wow-faktor. En stor del af deltagerne var professionelle eller semiprofessionelle – folk der avlede, købte og solgte heste og red stævner på allerhøjeste plan men tjente deres penge på noget andet.

Mange af stævnedeltagerne havde virkelig meget på spil, fordi hestene var deres levebrød, og det var der-for vigtigt for dem, at det gik godt til stævnerne. Det var dér, de gjorde reklame for sig selv.

Alligevel oplevede jeg ikke snobberi, og der manglede ikke plads til at an-er-kende hinanden for en flot hest, en superb træning, et godt program og en fantastisk indsats på stævne- og kåringsbanerne. Vi kunne godt unde de andre, at det gik dem godt.

Når vi så en flot hest hos kollegaen eller en dygtig rytter, vi ikke kendte, også selvom det var en ny rytter, komplimenterede vi meget ofte hest og rytter direkte til vedkommende.



Forts;ttes side 00

Side 59.

Og når vi havde redet finaler og fået vores placering, lykønskede vi altid

hinanden som regel med håndtryk eller knus, uanset om vi var glade el-ler utilfredse med vores egen placer-ing. Det var ok at anerkende, at der var en anden, der var bedre end mig og min hest.

Det blev en selvfølge for mig at give komplimenter og anerkende en god rytter til stævnerne, også selvom tin-gene ikke var helt perfekte, eller jeg

ikke var enig i træningsstil eller rid-ning. Og det var jeg selvfølgelig ikke altid.

Den måde at møde sine konkurrenter på står ind imellem i skarp kontrast til tendensen herhjemme. Vi kan godt have lidt svært ved at rose hinanden for en god indsats, en anden måde at gøre tingene på eller en ny hest, vi ville ønske, vi selv havde råd til.

Selvom jeg også red stævner, inden jeg rejste til Island, var det først, da

jeg kom tilbage til Danmark igen, at det gik op for mig, at det at rose de andre ikke altid er normalt her-hjemme.

Jante er nok desværre stadig med til mange af vores stævner.

Jeg kan huske, at jeg kort efter, jeg var flyttet hjem, var tilskuer til et af de store stævner. Der var en læk-ker vallak, der gik supergodt, og fik

Fortsættes side 61

er vi ved

hinanden..?

Af Camilla Linnebjerg RipaFoto: Freja Andreasen

Og når vi havde redet finaler og fået vores placering, lykønskede vi altid

hinanden som regel med håndtryk eller knus, uanset om vi var glade el-ler utilfredse med vores egen placer-ing. Det var ok at anerkende, at der var en anden, der var bedre end mig og min hest.

Det blev en selvfølge for mig at give komplimenter og anerkende en god rytter til stævnerne, også selvom tin-gene ikke var helt perfekte, eller jeg

ikke var enig i træningsstil eller rid-ning. Og det var jeg selvfølgelig ikke altid.

Den måde at møde sine konkurrenter på står ind imellem i skarp kontrast til tendensen herhjemme. Vi kan godt have lidt svært ved at rose hinanden for en god indsats, en anden måde at gøre tingene på eller en ny hest, vi ville ønske, vi selv havde råd til.

Selvom jeg også red stævner, inden jeg rejste til Island, var det først, da

jeg kom tilbage til Danmark igen, at det gik op for mig, at det at rose de andre ikke altid er normalt her-hjemme.

Jante er nok desværre stadig med til mange af vores stævner.

Jeg kan huske, at jeg kort efter, jeg var flyttet hjem, var tilskuer til et af de store stævner. Der var en læk-ker vallak, der gik supergodt, og fik

Fortsættes side 61



Side 60.

CM CoachingChristina MathiassenLergyden 365492 Vissenbjerg

2339 5855 / [email protected] / www.cm-coaching.dk / CVR: 36213450

Heste skal også til tandlæge

www.metteaarup.dk

Sunde og velpassede tænder er afgørende for din hests velbefindende

Dyrlæge Mette Aarup tilbyder tandpleje og behandling af sygdomme i hestens tænder og hoved

Kører overalt på Sjælland - ring og få en tid til tandtjek og vaccination på tlf. 30 13 40 40



Side 61.

Fortsat fra side 59

flotte resultater. Det var virkelig en rigtig dejlig hest, og selvom rytteren ikke var fejlfri, gjorde han det sim-pelthen så godt. Det var fedt at se, og jeg blev helt høj af det.

Efter han havde redet, så jeg rytteren på stævnepladsen, og selvom jeg overho-vedet ikke kendte ham, gik jeg direkte hen til ham og ønskede ham inderligt tillykke og komplimenterede ham for ridningen. Han virkede meget over-rasket og lidt underlig over min meget ligefremme facon, men blev også ret glad. Vi synes jo alle, det er fedt at få ros og lykønskninger.

Siden er jeg gang på gang blevet meget overrasket over, at til mange stævner lykønsker finaledeltagerne ikke hinanden, når de har fået vores placering. De sidder bare uden at sige noget hverken til vinderen eller de an-dre. Hvordan kan det være, at det er så svært at sige tillykke til vores med-ryttere??? Der går da intet fra os selv, fordi vi anerkender andres indsats el-ler placering.

Til fodbold, håndbold, tennis og mange andre sportsgrene tager man modtageren i hånden og siger til-lykke, uanset hvem der har vundet og hvor skuffet, man er. Men det ”glem-mer” vi lidt i islænderverden.

Måske skal vi huske på, at sideman-den nok har knoklet for sin place-ring ligesom vi selv har. Der er ingen grund til at tro, at hun eller han har fortjent det mindre end os.

Og husk, der kommer jo altid et nyt stævne, hvor vi får en ny chance.

Jeg tror på, at det vi giver ud, får vi tilbage igen.

Så husk at rose sidemanden til næste stævne, kursus, ridetur.

Camilla Linnebjerg Ripawww.ripa-heste.com

hvordan er vi vedhinanden..?

Foto: Sofie Jensen



Side 62.



Side 63.

I 2008 øjnede en lille gruppe forret-ningsmænd og islandsheste-elskere et uudnyttet potentiale.

Intet sted i verden fandtes et indendørs event, der kunne rumme mange tusind tilskuere. Inspireret af island-ske Meistaradeild opstod et ønske om at stable et unikt indendørs show på benene. Formålet var at gøre islands-hestesporten mere kendt samt udbre-de kendskabet og kærligheden til den islandske hest.

World Tølts skiftende identiteter

Fra starten tænkes World Tølt mere som et show end som en konkur-rence. Strategien er, at man, ved at invitere de bedste ryttere og mest tal-entfulde heste, sikres en garanti for at niveauet er højt og seværdigt. I og med at det er forretning, skal publi-kum have “value for money”.

Kulissen i Odense vælges udfra, at man her har stor erfaring med afhol-delse af lignende shows i “storheste-verdenen”. Pladsen er rigelig, eksper-ter indenfor baneanlæg og teknik er til stede, og man har god erfaring med etablering af ordentlige staldanlæg.

Gennem årene sker der en udskift-ning i ejerkredsen, hvilket betyder, at man retter blikket mere mod et konkurrencepræget event med tilmeldingskrav, der matcher kravene for deltagelse i DM.

Samtidig forsøger man at krydre eventet med foredrag i mellem klas-serne og forskellige show indslag. Der er således i de første år både musiske indslag samt følshow.

Ingen af delene synes dog helt at lykkes optimalt, og man retter ind efter feed back fra både tilskuere og ryttere. Der arbejdes for bedre op-varmningsforhold for rytterne og udvidelse af messeområdet med café. Samtidig knokles der til sta-dighed for styring af varmen både i showhallen og i messeområdet.

World tølt 2016

Firmaet “World Tølt”, består for nu-værende af Bo Hansen, der også ejer stutteri Katulabo, og Jens Pedersen, også kendt som “Maleren fra Egholm”. Med sig har de Pernille Schirmer, der er ansat året rundt i sekretariatet og knap 90 frivillige islænder-entusias-

ter, der knokler med alt lige fra ba-neopsætning til opdateringer på de sociale medier.

Vi fanger Pernille praktisk nok iført rød jakke, så hun skiller sig ud fra de øvrige blå hjælpere. I løbet af de dage World tølt afvikles ser Pernille ikke hverken show eller heste live, men glæder sig over stemningen blandt de mange frivillige, som hun synes, er det bedste ved at afvikle world tølt:Vi spurgte hende bl.a.:

Hvad vil du fremhæve ved World Tølt 2016?

Det er glædeligt, at vi tidligt kunne melde alle standpladser i messeom-rådet udsolgt. Der er i alt plads til 40 udstillere, og der er nu venteliste til næste år. Det må skyldes, at vi får den tilbagemelding, at firmaerne her kan sælge mere på to dage end på tre dage ved et udendørsevent.

Har I gjort særlige tiltag for at forbedre dette års event?

Vi har lavet nyt VIP-område med so-

Fortsættes side 64

islandske heste i verdensklasse-kulisser

Af Kristina Christensen, islaendere.dk

World Tølt

islaendere.dk




faer og borde ud mod banen på kort-siden. Desuden er der arbejdet på at tilpasse udluftningssystemet i messe-hallen til glæde for de handlende og udstillerne og i showhallen til glæde for rytterne og hestene.

Hvor mange dage strækker eventet sig over?

Ca. 80 frivillige heraf 15 banehjælp-ere arbejder forud fra om onsdagen. Mange tager afsted som et familieop-hold i forbindelse med deres vinter-ferie, hvor både mand, kone og børn er engageret i en eller anden grad. Søndag morgen fejes banen, så der kan danses derpå. Jeg var selv først hjemme sent søndag aften.

Hvorfor skal det være så dyrt?

Hvis du sammeligner med feks. fes-tival eller koncertpriser, synes jeg ikke det er dyrt. Du får her to dages Odense kongres center er det bedste og mest centrale sted. Ekspertisen er tilstede, og i og med at World Tølt sætter sig på hotellet, der er tilknyttet, kan rytterne være tæt på deres heste.

En meget stor udgift er banens bund, som vi skal ud og leje af JBK. Målet er derfor helt klart at få råd til egen bund. Dertil kommer der udgifter som tribuneleje samt leje og opstilling af hestebokse.

Foråret er startet

World Tølt ser ud at have have fundet sit leje, som et show, hvor publikum ikke nødvendigvis behøver andet underholdning end at nyde synet af nogle af verdens bedste ekvipager og fantastiske hingste i Danmark.

World Tølt markerer for mange ryt-tere sæsonens start ligesom mange firmaer vælger at koordinere lancer-ingen af nye brands eller nye produk-ter her. De bliver ligesom publikum tiltrukket af at World Tølt er verdens største enkeltstående indendørs event for islandske heste. Fremtiden ser lovende ud udtaler pressekoordina-tor Rikke Olsen, World Tølt afholdes næste år for 10. gang, og mon ikke der kommer noget spændende på tapetet afslutter Rikke Olsen.

WorldTølt

Sleek EZFjerner løse hår og snavs fra pelsen året rundt uden at irritere hesten .Længden tillader brugere at bruge to hænder og hurtigt fjerner løse hår og snavs.

SleekEZ er nem at rengøre - tag en børste fra striglekassen og børst snavset af bladet.

Du kan købe den direkte her: SE HEr



Side 65. •

Jeg manglede hjælp i dagligdagen til at fodre og da vores heste helst skal have foder hver 5 time for at imødekomme deres tarmsystem, så gik jeg i tænke-boks og kom frem til følgende:

Det skulle være et enkelt system, som nemt kan bruges alle steder. De mu-ligheder som eksisterede, var efter min mening ikke optimale nok. Der-for udviklede jeg FeedEasy – det au-tomatiske hegnssystem, der kan bru-ges alle steder og som er et enkelt og let system at betjene.

FeedEasy kan bruges til udlukning på græsfold eller bruges til en foderfold, ved et foderhus/løsdrift og, hvis man har en hest der skal have mere/mindre foder end resten af flokken.

Derudover bruger FeedEasy ikke strøm - kan bruges overalt, er nemt at installere - under 15 minutter. Du kan indstille timeren 12 timer frem og ledåbningen kan blive op til 6 meter bred så traktor mm. også kan køre igennem åbningen.

Eksempel på hvordan du bruger FeedEasy

Lad FeedEasy lukke dine heste på græs

Sæt FeedEasy timeren og hestene luk-kes ud på græs - selvom du ikke er der!På denne måde kan du nemt styre hvor meget tid de får på græs og kan undgå forfangenhed og tykke heste.

Indgræsnings perioden nærmer sig og du kan med fordel bruge FeedEasy, så hestene i en tidsbestemt periode får det nye græs og samtidig kan du så minimere at de får forfangenhed; sæt blot timeren til at åbne ind til græs-folden, med det tidsinterval som pas-ser dig bedst.

Når hestene så er græsset ind, fortsætter du med at bruge FeedEasy til udlukning på græsset og du ”sparer” en arbejdsgang og kan bruge tiden til andre gøremål.

Fodring med hø/wrap:

Ved morgenfodringen, så fylder man samtidigt frokost-foderration op, f.eks. i en indrettet foderfold inde på hestenes fold eller i et indrettet foder-hus, indstiller timeren på f.eks. 5 timer, og lukker leddet til.

Når den indstillede tid er gået, så åbner FeedEasy timeren leddet ved at slippe ledhåndtaget og hegnstråden oprulles

hurtigt og automatisk. Hestene kan nu gå til deres foder og spise i ro og mag.

Spar tid hvis du har en hest som skal mere/mindre at spise end resten af flokken, kan du undgå at skulle sætte den i boks, ved blot at sætte den ind på en fodrefold, hvor du fx. sætter time-ren til 2½ time og når hesten så i ro og mag har spist op, uden at blive presset af de andre heste, så vil leddet når tiden er gået, åbne sig, og hesten er igen sam-men med resten af flokken. Det har også den fordel at man ikke selv skal, eller skal have andre til, at sætte hesten tilbage på folden igen.

Med FeedEasy har du friheden og kan med god samvittighed være på arbej-de, ude at spise mm., for du ved, at der bliver åbnet op til en foderplads/græsmark, selv om du ikke er der.

FeedEasy fås i både 1 tråd og 2 tråds hegnssystem og du bestemmer selv i hvilken højde du vil sætte tråden.

Kontakt på tlf. 4252 6283 og se vid-eoen om, hvordan den bruges på www.feedeasy.dk samt forhandles på www.feedeasy.dk og hos www.brogaarden.eu

Sådan gik det til at jeg fik hjælp til at fodre mine heste, uden at være der



HOFFMANN’S RIDEUDSTYRRideudstyr fra hestefolk til hestefolk

Hoffmann’s RideudstyrHunderupvej 190 · 5230 Odense M · Tlf. 6614 6049

www.hoffmannsrideudstyr.dkFind os på facebook og instagram

KINGSLAND POLO SHIRT navy m. rød contrast 499,-

KINGSLAND CAP 299,-

KINGSLAND RIDEBUKS med knægrip. Stofmateriale i 80% nylon, 20% elasthane (spandex) 649,-

EQUES TRENSE Kom ind og design din egen trense1159,- PASKACHEVAL

Sommerspray eller gel 149,-

STÜBBEN STANGBID 3-delt 795,-

NYHED

SOMMERKLAR

STÜBBEN WEBBERS.

Den bedste læderkvalitet

du kan få 850,-

• Meget lav på sukker og stivelse - og helt fri for kornprodukter

• Højt indhold af fordøjelige fibre - sikrer længere tyggetid og god mæthedsfornemmelse

• Tilpasset indhold af organiske mineraler, naturlige vitaminer og tang

• Gavnligt indhold af omega-3 fedtsyrer fra ekstruderede hørfrø

• Tilsat kraftfuld urteblanding med bl.a. hyben, timian, morgenfrue, burresnerre og mint

• Lav daglig dosering

NYT

OMEGA-3 KRAFTUR

www.dangro.com

foder

LÆS MERE - KLIK HER

Side 66.



• Meget lav på sukker og stivelse - og helt fri for kornprodukter

• Højt indhold af fordøjelige fibre - sikrer længere tyggetid og god mæthedsfornemmelse

• Tilpasset indhold af organiske mineraler, naturlige vitaminer og tang

• Gavnligt indhold af omega-3 fedtsyrer fra ekstruderede hørfrø

• Tilsat kraftfuld urteblanding med bl.a. hyben, timian, morgenfrue, burresnerre og mint

• Lav daglig dosering

NYT

OMEGA-3 KRAFTUR

www.dangro.com

foder

LÆS MERE - KLIK HER

Side 67.

Pony- og småhestestald – Kvalitets stald til konkurrencedygtig pris

Barn Chalet er navnet på den ulti-mative pony/småhestestald. Boksen måler 3 meter x 3 meter. Stalden le-veres med en 2-delt port med jern-ramme og staldgang på 3 meter.

Stalden er opbygget komplet i træ med 16 cm H-stolper for hver 3 me-ter. Træet stalden er bygget af er 5 cm massive brædder.

Vinduer på 1 meter x 1 meter, der er oplukkelige og med tremmer i varmt-galvaniseret stål.

Stalden kan indrettes præcist så den opfylder dine ønsker.

Denne stald passer perfekt ind i alle landskaber og med den meget fleksi-ble indretning, er den et oplagt emne som ny stald for dine ponyer /mindre heste.

Kystol har også Danmarks største ud-valg i læskure til markeds absolut bil-ligste priser.

ABRI CONFORT TYPE 40.

Læskuret findes i følgende størrelser: 12, 24 eller 36m2 – men kan laves i præcis den længde du har brug for.

Læskuret et opbygget af 40 mm mas-sive imprægnerede fyrretræsplanker, der er samlet med fjer & not, med tag af galvaniserede stålplader. Læskuret

er stationært, og kan monteres med udeboksen Confort. Der er en todelt dør i hver udeboks. Der kan monteres vindue med tremmer i den øverste del af boksdøren.

Vi har også modellerne Classic & Abri Cottage.

Nemt at samle og leveres som ”gør det selv” eller kystol kan levere og montere en nøglefærdig løsning.

Prisen er meget konkurrencedygtig; fra 9.500 kr. inkl. moms.

Yderligere info fås hos Kystol Aps, tlf. 75805575

www.kystol.com

Småheste Stalde



Side 68.

Oplev den nye 200 serie på Hest & Rytter

Faster lyn-kobling

Anhængertræk

Rummelig kabine

Forbedret stabilitet

20 eller 25 hk Kohler motor

14 l brændstoftank

Fås som gas model

Redskab hydraulik 50 l/min

Avant hurtigskiftplade

Stort redskabsprogram med over 100 redskaber online

Danmark

Priser fraGode

leasing muligheder

85.000

Ny 200 serie


Faster lyn-kobling

Anhængertræk

Rummelig kabine



14 l brændstoftank

Fås som gas model



Stort online redskabsprogramStort brugtmarked

www.avant.dk

Danmark

Danmark Sjælland - 5965 6037 - Industrivej 17 - 4534 HørveJylland - 8695 7522 - Århusvej 12 - 8670 Låsby

Priser fra85.000 Gode leasings muligheder.Ring for DEMO, vi viser gerne

vores maskiner frem.

Ny 200 serie

HestpæreopsamlerGræsklipper med opsamlerSkubbe kostUnder hegn klipper

Front kultivatorWraptang

Hestpæresuger

Hestpæreopsamler

FingerklipperStenopsamlerOverfaldsgrebHækkeklipper

Ridebaneplaner

Et rigtig godt tilbudfra 19.500 kr.



Maj måned nærmer sig, og man kan mærke, at nu er der for alvor gang i foråret. Og vejret i år giver os mulighed for at sætte gang i indgræsningen.

Herunder vises en indgræsnings-vejledning, som du kan bruge som rettesnor, når du skal græsse din hest ind. Det er kun en vejledning.

Hvis din hest er ekstra sensibel over for foderskift, eller hvis den lider af en særlig sygdom som forfangen-hed, Cushing’s Disease eller andet, er der måske behov for at gå ek-stra forsigtigt til værks, og det er altid klogt at rådføre sig med dyr-lægen omkring din hests situation.

Hvis du stiler efter at nå 2 x 2 timer eller 1 x 4 timer om dagen, er det en god idé at mindske springet efter dag 8, sådan at du efter 14 dage rammer 2 x 2 timer / 4 timer.

For at minimere problemer opstået under indgræsning samt i græs-ningssæsonen, er det vigtigt at have styr på den græsblanding man har i

sine hestefolde. Græsset kan med fordel være med lavt fruktanindhold, der er velegnet til islandske heste.

Tidligere gennemførte vi en undersøgelse, og undersøgelsen viser, at omkring 80 % af vores læsere græs-ser deres heste ind. Den resterende del af læserne sætter ikke hestene på græs eller lader hestene gå på græs hele året. Og når det kommer til stribeaf-græsning kontra afgræsning på hele folden, så foretrækker halvdelen af jer stibeafgræsning som indgræsningsform. Den an-den halvdel lader hesten græsse på hele folden i et begrænset tidsrum.

Der er mange holdninger til, hvilken græsningsstrategi, der er den bedste for vores heste, og der er ingen vi-denskabelige undersøgelser, der un-derstøtter den ene afgræsningsform frem for den anden. Vores læsere deler sig i tre næsten lige store grup-per mellem: Døgngræs, stribeaf-græsning og tidsbegrænset afgræs-ning på hele folden. Dog med en lille overvægt på det sidste.

Døgnafgræsning

Døgnafgræsning er klart den let-teste måde at have hestene på græs på. Nogle heste har ikke problemer med denne form for græsning, da de tilpasser fødeindtaget til forhol-dene. Ved at tilbyde hestene græs hele døgnet, løser man problemet med tyggetid osv. Men udfordringen med døgnafgræsning er, at hestene bliver for fede. Derfor forsøger nogle heste-ejere at have folde, hvor græs-set reelt er ”dårligt”, dvs. der ikke er så meget af det, og det ikke er så højt. På den måde giver en mundfuld græs færre kalorier og mindre sukker.

Stribeafgræsning

Fordelen ved stribeafgræsning er, at foldens græsmængde kan styres. Dog bør man være opmærksom på, at dødbidt græs indeholder mere fruk-tan end græs i naturlig vækst. Og man skal overvåge, hvordan hestene klarer det, når der åbnes for en ny stribe.

Fortsættes side 71

Dag 1-2 Dag 3-5 Dag 6-7 Dag 8-9 Dag 10-12 Dag 12-14 > dag 14

Start langsomt op med en 10-15 min. græsning

Du kan nu øge tiden til 30-45 min

Din hest kan nu komme på græs ca. 1 time

Du kan øge tiden til 2-3 timer dagligt

Tiden på græs kan øges op til 6 timer

Din hest kan nu sættes op til at gå 8-10 timer på græs

Din hest burde nu være i stand til at kunne få fuld tid på græs

I N D G r æ S N I N G

Side 69.


Faster lyn-kobling

Anhængertræk

Rummelig kabine



14 l brændstoftank

Fås som gas model



Stort redskabsprogram med over 100 redskaber online

Danmark

Priser fraGode

leasing muligheder

85.000

Ny 200 serie


Faster lyn-kobling

Anhængertræk

Rummelig kabine



14 l brændstoftank

Fås som gas model



Stort online redskabsprogramStort brugtmarked

www.avant.dk

Danmark

Danmark Sjælland - 5965 6037 - Industrivej 17 - 4534 HørveJylland - 8695 7522 - Århusvej 12 - 8670 Låsby

Priser fra85.000 Gode leasings muligheder.Ring for DEMO, vi viser gerne

vores maskiner frem.

Ny 200 serie

HestpæreopsamlerGræsklipper med opsamlerSkubbe kostUnder hegn klipper

Front kultivatorWraptang

Hestpæresuger

Hestpæreopsamler

FingerklipperStenopsamlerOverfaldsgrebHækkeklipper

Ridebaneplaner

Et rigtig godt tilbudfra 19.500 kr.



Side 70. FLYtBAre LæsKure

Læskur med to hestebokse

Læskur med hjul og træk til nem flytning

Hestefoderhæk med slowfeeder

Læskure med ståltag og antidug

Læskure med to udgange

1 x 2m med justerbare ben

i KrAFtiG dAnsK KVALitet

dyrenes velfærd er bedre hele dagen og hele året med et læskur fra Arne´s smedie!Ring for et uforpligtende tilbud

www.arnes-smedie.dk / [email protected]

mød os på roskilde dyrskue på stand 129




Men det er helt klart en måde, hvorpå man kan øge tiden hestene kan tåle at være på græsfold.

Tidsbegrænset afgræsning

Som det fremgår af undersøgelsen, vælger mange hesteejere at reducere hestens fødeindtag ved at begrænse

adgangen til græs. I forhold til at ned-sætte risikoen for fedme og for for-fangenhed, er det en effektiv måde at styre fødeindtaget på.

Til gengæld må man så give sig lidt på tyggetiden. Og specielt hvis hestene kun er på græs en gang i døgnet, er det vigtigt, at de har et alternativ, der kan øge tygge-tiden, så der ikke er 20 timer imellem fødeindtag. Derfor vælger mange at have flere og kortere intervaller, hvor hestene er på græs. Men det er ikke enkelt, for så gælder det om at komme uden om de peri-

oder, hvor der er mest fruktan i græs-set. Du kan læse mere om det her.

Der findes altså ingen formel for den rigtige måde at indgræsse eller have hestene på græs på. Du skal derfor gøre det på den måde, der passer til dig og dine heste.

Hvis man har enkelte heste, der ikke kan tåle for meget græs, kan man be-nytte mundkurve. Dog skal man være opmærksom på, at det hæmmer hes-tens mulighed for at kommunikere med resten af flokken. Derfor anbe-faler dyrlæger, at man kun anvender mundkurven i 2-3 timer ad gangen. Til gengæld kan heste med forskellige

behov gå sammen og stadig være en del af flokken.

Mange ønsker nok for deres heste, at de kunne få lov at gå på fold hele døg-net. Derfor var e-magasinet Islandsk Hest i kontakt med græsproducent-en DLF-TRIFOLIUM for at høre, hvordan man laver en ”dårlig” fold med begrænset næring. Men heller ikke her er det perfekte kompromis fundet. Ifølge DLF kan man faktisk kun reducere væksten og næringen i græsfolden ved at udpine jorden, og processen tager en årrække.

Indgræsning

Vær sikker på at modtage næste

nummer

- tilmeld dig vores abonnementservice

her:

Ja Tak

Husk at:

er



Side 72.

• Vejer kun 290 gr. og er 100% sikker at arbejde med.

•35 sekunder pr. dose. Kombinationen af rødt og infrarødt lys, er klinisk testet og viser fantastiske resultatet.

• Lindrer smerte, stimulerer cellerne til at reparere og hele. Reducerer hævelse og betændelse.

•Stimulerer immunsystemet og er effektiv i behandling af kroniske smerter og inflammatoriske tilstande.

• God til f.eks. behandling af mug, svamp, led, sår, betændelse mm.

• 50.000 timer kraftfuld effekt.

• Pris kr. 2.950,-

Vil du det bedste for din hest?

RING 2789 5473NU OGSÅ I DANMARK

Fordele ved Photizo Vetcare:Synes du, at det lyder interessant kommer vi gerne ud og demonstrerer Photizo Vetcare.

Hvis I samler 8-10 personer, kan I prøve den på egen krop og selv prøve at behandle med den.

Vi kører på hele Sjælland. KONTAKT os på tlf.: 2789 5473.



Side 73. Nyt foder - særligt tilpasset islændere og andre nøjsomme racer.Lav på sukker og stivelse – høj på omega-3, tang og urter.

Dangro Nordic har introduceret Omega-3 Kraftur - et spændende foder udviklet til heste der er i risikogruppen for overvægt og stofskifteproblemer.

Foderet er ekstremt lavt på stivelse (1,1%) og sukker (5,2%), og helt fri for kornprodukter. Blandingen er tilsat naturlige kilder til antioxi-danter og omega-3 i form af tang og ekstruderede hørfrø.

Derudover indeholder Omega-3 Kraftur en kraftfuld urteblanding som styrker hestens sundhedstil-stand.

Et koncentreret foder hvor hesten tildeles vitaminer, mineraler, tang, omega-3 og urter i en mængde der svarer til den anbefalede daglige mængde, så hesten er 100% dæk-ket ind ved en tildeling på kun 150 gr. pr. 100 kg hest.

Du behøver altså ikke tilsætte yder-ligere – ud over hø/wrap af god kvalitet. – Så ingen ekstra spande

med urter, tang og hør

frø – du får alt i en sæk Omega-3 Kraftur.

Urteblandingen er nøje sammen-sat til islændere / nøjsomme racer, hvor der er fokus på fordøjelse, kolesterol, leverrens, led, luftveje mm. Blandingen består af: bur-resnerre, morgenfrue, marietidsel, hyben, timian og mint.

Vejledende udsalgspris pr. sæk Omega-3 Kraftur: 199.-

Find nærmeste forhandler på www.dangro.com

Amequ Omega-3 Kraftur



Mail

Vis din hingst frem

I e-magasinet islandsk hest kan du vise din hingst frem for hoppeejerne med både billeder og video.

Bestil din annonce på [email protected] ring hvis du vil høre mere.: 2789 5471

Priser½ side (184 x 131) hingste annonce incl. foto og video samt link til hjemmeside og eller Facebook særpris kr. 1.000,-

1/1 side (184 x 271) hingste annonce incl. Foto og video samt link til hjemmeside og eller Facebook særpris kr. 1.500,-

LÆS Spændende fagartiklerBaggrundshistorierDybdegående interviews

SÆLG Hest, rideudstyr, træning eller brugskunst

GRATIS

Godt 3.500 brugere hver måned.Godt 2.000 følgere på facebook.

www.islaendere.dkDit online islænderunivers

Side 74.



Side 75. Boganmeldelse

Ridning på hestens præmisser vinder mere og mere frem blandt reyytere verden over. Hvor mange ryttere før i tiden trænede hesten ud fra principper om kontrol, disciplin og underkastelse,

går den moderne rytter langt højere grad op i forståelse for hes-tens sind, adfærd og ikke mindst fysiske formåen og begrænsninger.

Hestens biomekanik er en best-seller i adskillige lande, da den i tekst og billeder beskriver hestens bevægelsesapparat, så den almind-

elige rytter får en sjælden indsigt i en viden, som hidtil kun har været dyrlæger og fagpersoner forundt – alt sammen taget ned på et niveau, som heldigvis ikke kræver særlige kundskaber.

Bogen henvender sig til rytteren, der ønsker at træne sin hest under hensyntagen til dens fysik og anatomi, så risikoen for skader og tillidsbrud på grund af urimelige krav begrænses.

Forfatteren Gillian Higgins beskriver særlige problemområder

og forklarer, hvordan hestens byg-ning er altafgørende for, hvad man kan forlange af den.

Hestens biomekanik // Gillian Higgins //På dansk ved Pia Vestmar. TURBINE // 153 sider Vejledende pris kr. 299,95

hestens Biomekanik



Side 76.

Der kommer et tidspunkt i de fleste hestepigers liv, hvor hesten må vige pladsen for venner, skole, kæreste eller arbejde.

For mange vender lysten til at genoptage livet som rytter tilbage.

Men hvordan er det nu lige, man gør?

Tilbage i Sadlen henvender sig til voksne ryttere, som gerne vil begynde at ride igen efter mange års pause.

Den kan dog også sagtens læses af voksne, som for første gang skal i gang med at udforske den fascinerende og udfordrende disciplin.

Bogens praktiske afsnit afveksles af personlige beretninger fra tilbagev-endte ryttere, som fortæller om både deres barndom i stalden, og hvordan

det har været at træde ind i stalden og ridemiljøet igen.

Tilbage i Sadlen henvender sig til voksne ryttere, som gerne vil begynde at ride igen efter mange års pause.

Den kan dog også sagtens læses af voksne, som for første gang skal i gang med at udforske den fascinerende og udfordrende disciplin.

Bogens praktiske afsnit afveksles af personlige beretninger fra tilbagev-endte ryttere, som fortæller om både deres barndom i stalden, og hvordan det har været at træde ind i stalden og ridemiljøet igen.

Tilbage i Sadlen genopfrisker grundteknikkerne inden for både spring og dressur, men tager også fat i interessante aspekter af ridesporten som helhed, hestevelfærd, staldhi-eraki og hestens rolle i det moderne samfund.

De smukke billeder understreger bo-gens pointer, og de ridetekniske afs-nit er illustreret.

Tilbage i sadlen af Anna Kågström og nu på dansk ved Pia Vestmar og Susanne Thomsen. Bogen koster kr. 299,95 og kan købes her:

tilbage i Sadlen

Boganmeldelse



Side 77.

smukke fotos af din hest, opstillet eller under rytter. leveres i farve og/eller sort-hvid i høj opløsning.

Fotograf og journalist Trine Helene Henrichsen

22 95 95 [email protected]

Professionelle hesteportrætter

Stald AKUR

Stald AKUR

Stald AKUR



Side 78.

Documents

Nyt islandsk hest april maj 2016