Embed Size (px)
DESCRIPTION
Læseprøve på bogen 'Min hest har næsen foran'
Citation preview
Dr. med. vet. Gerd Heuschmann
MIN HEST HAR NÆSEN FORREST!
Rid rigtigt og få en sund hest
På dansk ved dr. phil. Birgitte Eggeling
Illustreret af Katharina Rücker-Weininger
Borgen
5
Min hest har næsen forrest!
Oversat fra tysk af dr. phil. Birgitte Eggeling
Originalens titel: Min Pferd hat die Nase vorn
Copyright © 2009 Wu Wei Verlag, 86938-Schondorf
Dansk udgave © Borgens Forlag 2010
Omslagsdesign: Lars Rosenquist Bech-Jessen
Fotos:
Arkiv: s. 20 til venstre og s. 72 til venstre
Sabine Gistl: s. 91 til højre
Petra Herrmann: s. 83, s. 129,
Kathrin Hester: s. 67, s. 131
Gerhard Kapitzke: s. 71 til højre
Guillaume Levesque: s. 91 til venstre
Prof. Kurt Mrkwicka: s. 149
Privat: s. 9, s. 46, s. 114
Katharina Rücker-Weininger: s. 20 til højre, s. 37, s. 57, s. 104, s. 107, s. 120,
s. 121, s. 134, tjekliste (hest, stald)
Jacques Toffi/FN-Archiv: Tjekliste (ridelærer)
Christina Wunderlich: s. 136
Illustrationer: Katharina Rücker-Weininger, www.ruecker-art.de
Anatomi-illustrationer: Kaja Möbius
Published by Borgens Forlag, Mosedalvej 15, DK-2500 Copenhagen Valby
Bogen er sat med The Mix
og trykt hos Litotryk, København
ISBN 978-87-21-03610-2
1. udgave, 1. oplag 2010
www.borgen.dk
INDHOLDSFORTEGNELSE
INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
FORFATTERENS FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
KAPITEL 1 – DET ØMME PUNKTEt blik bag kulisserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 1
Rytterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Fritidsrytterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 3
Konkurrencerytterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 4
Hesteavlerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Publikum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Dommerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Rideinstruktørerne og rideforbundene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
KAPITEL 2 – KLASSISK RIDEKUNSTHvad er det? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
De tyske forskrifter for militæret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Det tyske rideforbunds etiske grundprincipper . . . . . . . . . . . . . . 28
Skaf tid og ro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Løsgjorthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 1
Hjælperne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
KAPITEL 3 – OPSTALDNING AF DIN HEST Sådan vil heste leve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Flugtdyret hesten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Sådan skal heste leve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Din hest har brug for tre ting . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
6 7
KAPITEL 4 – DIN HESTS ANATOMIBrokonstruktionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Hovedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Halshvirvelsøjlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Brysthvirvelsøjlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Brysthvirvlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Lændehvirvlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Korsbenet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Halehvirvler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Nakkebåndet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Rygbåndet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Muskler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Skeletmuskulaturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Den lange rygmuskel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Hesteryggen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Den afspændte ryg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Hesten bærer sig over ryggen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Den anspændte ryg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Den nedre spænding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
Halsmuskulaturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Krydset og bagparten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Hestens krop – hvad sker der, når man rider? . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
Den udstrakte holdning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Grundgangarterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
Problemer forårsaget af rytteren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Hoved-hals-akse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
KAPITEL 5 – UDDANNELSE AF HESTEStille og roligt og med tålmodighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
Uddannelsesskalaen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
Forbindelse (kontakt til biddet) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
Ungheste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Rygsving . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
Sådan uddanner man hesten rigtigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
Sideførende gangarter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92
Schenkelvigning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Hvad er samling? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
Hvilken indflydelse har hestens kropsbygning
på uddannelsen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98
Ned med hovedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100
Ugidelig? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
KAPITEL 6 – DU OG DIN HESTAlt, hvad der gør dig og din hest lykkelig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
Generelt – det har du brug for . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106
Det er allerdejligst i
græsfolden – udestald med luftefold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108
Et væld af muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 1 0
Sund og velplejet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 1 2
Dressurridning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 1 4
Ridebanespringning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 16
Cavaletti-træning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 19
Terrænridning og militaryridning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120
Ridning i naturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123
Græsning og gåtur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124
Kørsel med sulky . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127
Rytterlege . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128
Arbejde fra jorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131
Det tyske rideforbunds (FN)
ni etiske grundprincipper for hestens ven . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134
FORLÆGGERENS ORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136
OVERVEJELSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138
8
INDLEDNINGDer er i Tyskland mere end en million heste og ponyer. Mere end
1,6 millioner rider eller voltigerer. Endnu flere holder af heste og
interesserer sig for dem: Ifølge en spørgeundersøgelse er der ca.
11 millioner hesteinteresserede. Der tjenes mange penge på heste:
Hesteavlere, hestehandlere, producenter af hestetilbehør og man-
ge andre omsætter for ca. 5 milliarder euro årligt.
Det er utrolig mange penge! Der er mennesker, som kun beskæf-
tiger sig med heste for at tjene penge på dem eller for at opnå
succes på stævnerne.
Ikke så sjældent sker det, at sejren bliver vigtigere end kærlighe-
den til hesten. Hvis det er tilfældet, bliver hestene ofte uddannet
dårligt og for hurtigt, og de rides helt forkert. Hovederne bliver
trukket ned i håbet om hurtigt at gå af med sejren.
En anden gruppe ryttere rider kun i deres fritid, og fordi de har stor
glæde ved det. Her begås mange fejl med opstaldning, fodring og
træning. Hovedårsagen hertil er uvidenhed.
Da vi gik i gang med at
skrive denne bog, blev
det klart for os, at vi hav-
de brug for en hoved-
person, som kunne vise
jer, hvordan jeres ponyer
kan have næserne for-
rest. Vi havde brug for
en pige, som lige netop
nu er godt i gang med
at lære at ride rigtigt,
med næseryggen foran
lod, så hesten ikke bliver
syg. Gerd Heuschmann
blev begejstret, da
illustratoren (det er
hende, som har lavet
billederne i denne bog
for jer) foreslog Luise
Foris. Luise er netop en
sådan pige. Hun begår
selvfølgelig fejl, og alt er
ikke helt så perfekt, som
hun selv gerne vil have
det, men hendes ponys
trivsel kommer i første
række, og hendes store
drøm er at få ridning op
på niveau med andre
kunstarter…
KÆRE LÆSERE!
„Min hest har næsen forrest“ er en sætning, som kan be-
tyde flere ting. Først og fremmest naturligvis, at vi kun kan
uddanne vores heste godt, hvis de virkelig konsekvent har
næsen foran den lodrette linje.
Hvis du er i stand til at ride din hest sådan, så har du også
på et stævne mulighed for at klare dig godt på din raske
hest. Men, som vi har omtalt hidtil, fungerer det kun, hvis
din hest har næsen foran lod, når du rider den. Det betyder,
at du virkelig skal respektere din hest og holde af den. Ellers
er din hest en slave.
Med denne bog forsøger jeg at formidle et par grundlæggende
kundskaber og færdigheder, som udgør et solidt fundament for
god ridning. Det gælder, uanset om du udelukkende har lyst til at
ride for fornøjelsens skyld i terrænet, til springstævne eller om du
vil ride dressur.
Hvis I oprigtigt har lyst til at beskæftige jer seriøst med hestens
uddannelse, vil det for mange af jer blive en lidenskab, som vil vare
ved hele livet. Med udgangspunkt i mine egne erfaringer kan jeg
fortælle, at det er vigtigt, at I altid bliver ved med at være venlige,
åbne og kærlige, og at I forsøger at tilegne jer så megen viden
om hesten, som det nu engang er muligt.
Det kan godt betale sig at udvide sin horisont og se på an-
dre discipliner, ridemetoder og uddannelsesfilosofier.
Søgningen efter den smukkeste og mest enkle ud-
dannelsesvej, som samtidig tilgodeser hestens tarv
bedst muligt, er en livsopgave – en af de skøn-
neste, der findes.
Jeres
Dyrlægen, hestenes
talerør.
10 11
KAPITEL 1
DET ØMME PUNKTET BLIK BAG KULISSERNE
Der tjenes mange penge på heste, og der er mange mennesker,
som arbejder med dem. Men ikke alle behandler deres heste lige
godt:
• Nogle ryttere rider deres heste groft og hensynsløst for at
vinde konkurrencer,
• nogle hesteavlere vil tjene hurtige penge og tilrider derfor
unghestene for tidligt og for hurtigt,
• og nogle dommere lader de heste vinde, som har fået en
grov og voldsom uddannelse.
Disse mennesker gør hestene fortræd. Læs de næste sider,
og du vil kunne forstå, hvorfor det er nødvendigt at ændre
mange ting.
Min hest glæder
sig til at komme til
stævne sammen
med mig.
Ros er det vigtigste
hjælpemiddel for
din hest. Også selvom samlingen
bagfra kunne have været
bedre, så bærer hesten
sig selv smukt med
næseryggen foran den
lodrette linje.
12 13
RYTTERNE
Der findes i Tyskland ca. 1,6 millioner ryttere (inklusive
børn og unge under 14 år). Så mange rider jævnligt på egne
eller på andres heste. Nogle af dem rider bedre, nogle rider
dårligere end andre. Og de fleste af dem gør sig umage for
at behandle deres heste godt.
De fleste forbinder hesten med ridning, og der findes et
stort udvalg af konkurrencer, som man kan deltage i med
sin hest. Andre har den som et hobbydyr og rider hovedsa-
geligt skovture på den eller bruger den til kørsel.
FRITIDSRYTTERNE
De ryttere, som ikke er medlem af en ride-
klub, tilsluttet det pågældende lands ride-
forbund, og ikke deltager i de stævner, som
landets rideforbund arrangerer, kaldes som
regel fritidsryttere. Fritidsryttere tager ikke
til dressur- eller springstævner. De fleste af
dem rider fortrinsvis i terrænet, andre rider
dressur i overensstemmelse med den span-
ske, portugisiske eller franske ridelære. Deres
forbilleder er Baucher og De la Guérinière,
som har offentliggjort de såkaldte klassiske
læresætninger.
De fleste fritidsryttere gør sig umage for at
give deres heste en uddannelse, som tilgode-
ser hestenes tarv. Inden for denne sektor er
der mange hestetrænere med dårlige kvali-
fikationer, fordi de selv ikke har fået en god
uddannelse. Derfor er det umiddelbart svært
at bedømme, om deres træningsmetoder er
hestevenlige eller ej.
Rytterne ønsker ikke, at deres heste tager skade. De holder af deres
hest og gør sig umage for at ride den, så den trives. Hvis de i den
forbindelse begår fejl, så er det ikke, fordi
de vil skade hesten, men fordi de ikke ved
nok om, hvad hesten har behov for. Man-
ge af disse ryttere ved ikke, hvordan og
hvor de kan få træning.
Der findes rigtig mange typer trensebid. Det vig-tigste for din hest er imid-lertid, hvordan man rider med det. Sørg for altid at ride med en fintfølende hånd!
To venner efter
endt arbejde.
HVEM ER BAUCHER?Francois Baucher (1796-1873) var franskmand og udgav en ny ridelære med navnet „Ridekunstens metoder ifølge nye retningslinjer“�.
Denne bog revolutionerede tidens fremherskende opfattelse af ridning. Bauchers arbejdsmetoder var og er stadig den dag i dag meget omdis-kuteret, fordi mange ikke rigtig har forstået hans koncept om ridningens finhed med udgangspunkt i letheden. Baucher lagde stor vægt på den fint-mærkende og bløde indvirkning på he-sten og opfandt specielle strækøvelser for at løsne op for hestens spændin-ger. Hvis man anvender disse øvelser forkert eller overdriver, kan hesten dog også tage skade. Desuden siger hans kritikere, at hans heste ikke bærer sig over ryggen.
Ofte spændes næsebån-
det for stramt, og hesten
forhindres således i at tygge
på trensebiddet. I mange
tilfælde kan man und-
lade næsebåndet eller blot
spænde det meget løst.
14 15
KONKURRENCERYTTERNE
Mange ryttere tager regelmæssigt til
stævner. De vil gerne vinde! Ofte glem-
mer man i den forbindelse den vigtigste
partner, nemlig hesten. Stævner burde
have til formål at kontrollere uddannel-
sen. Det er faktisk den oprindelige me-
ning med stævnerne. Hestens velfærd
må aldrig træde i baggrunden. Hvis disse
heste ikke har fået den korrekte grund-
uddannelse, så lider de særlig meget, når
jagten efter succes er det primære mål.
Hertil kommer, at hesten bliver udsat for
stress, når den skal til stævne hver week-
end.
Hestene bliver ofte syge: Forkert ridning
overbelaster ryggen og benene; når der
er gået et stykke tid, skal de behandles af
dyrlægen, eller de bliver endda indlagt
på dyreklinikken.
Naturligvis er det ikke kun rytterne, som
er skyldige: Det er de forbund inden for
ridesporten også, som arrangerer de på-
gældende stævner og alt for hyppigt til-
lader, at unge heste får lov til at starte.
Medskyldige er også de dommere, der
giver forkert redne heste gode placerin-
ger til stævner.
HVEM ER DE LA GUÉRINIÈRE?
François Robichon de la Guérinière levede fra 1688 til 1751 og opfandt rytterens sæde, som man sædvanligvis også ser i dag. Hans ridelære „Ecole de Cavalerie“, hvori han afsiger sig vold og tvang, beskriver den systematiske træning af hesten og danner grundlaget for den klassiske ridelære.
Guérinière regnes også for at være op-finderen af versaden på lige linje, som er meget vigtig i forbindelse med ligeudret-ning af hesten. Denne franske mester er kendt for at have sagt: „Dressuren er til for hestens skyld og ikke omvendt.“ Med dette udsagn udsendte han et signal om, at hesten skal behandles respektfuldt og hensynsfuldt.
IKKE SÅDAN! MEN SÅDAN:
KONKURRENCESPORTEN I TAL
I 2007 …
… startede 1.409.834 heste til stævne.
I 2008 …
… startede 1.487.710 heste til stævne.
Det er næsten 80.000 stævnestartere mere end året før.
Det første stævne er en
nervepirrende oplevelse!
16 17
HESTEAVLERNE
Uden hesteavlere havde vi ikke haft alle de vidunderlige heste,
vi har i dag. Med stor kærlighed til hesten – og for det meste
også med en stor faglig viden om nedarvning, slægtskab, sund-
hed og opdræt – udlever utallige hesteavlere deres passion.
Da heste, som har præmierede forældre, eller som har flotte be-
vægelser og med gode chancer for udsigt til succes inden for
konkurrencesporten, ofte sælges til en høj pris, er hesteavl ikke
kun noget, man arbejder med, fordi man elsker heste. Hesteavl
drejer sig også om mange penge.
Det er dyrt at opdrætte og uddanne heste. Jo tidligere en heste-
avler kan sælge sin unghest som en lovende konkurrencehest,
desto tidligere får han de penge ind igen, som det hele har ko-
stet ham, og desto større er således hans fortjeneste. Da heste-
avlere lever af det, er det jo i princippet helt i orden at avle heste
ud fra et økonomisk synspunkt. Men unghestenes velfærd må
aldrig komme i anden række.
Men der er mange, som gerne vil tjene penge hurtigt og derfor
forsøger at sælge deres heste i en meget ung alder til en så høj pris
som muligt. Det går ud over hestenes helbred.
Det går også ud over unghestenes uddannelse. De to- og treårige
heste tilrides ikke længere langsomt og skånsomt og får ikke til-
strækkelig tid til at vænne sig til rytterens vægt og til de krav, der
stilles til en ridehest. I stedet for skal de på et meget tidligt tids-
punkt vise spektakulære bevægelser med et fastspændt hoved.
Her begås desværre ofte meget store fejl. Derfor skal tilridningen
af disse ungheste hyppigt efterfølgende korrigeres. Det får konse-
kvenser for hele deres liv.
Alt dette kan naturligvis kun få lov til at
ske, hvis der er ryttere, som vil købe en så-
dan hest! Og dem er der altid nogle af: Des-
værre betaler de væsentligt mindre for en
ung og skånsomt tilredet hest end for en
unghest, som på et alt for tidligt tidspunkt
er klar til at starte til det første stævne og
„spjætter“ med benene (se side 72, bille-
det til venstre). De ryttere, der køber disse
hurtigt tilredne heste, vil jo have succes på
stævnerne.
HESTEAVL I TYSKLANDI 2008
… solgtes 1.204 rideheste på auktion til en gennemsnitspris af lidt mere end
172.000 danske kroner. De sidste to år er begge tal gået betydeligt tilbage.
En ung hest har brug
for venner ligesom
du for at føle sig godt
tilpas.
De små føl har det rig-
tig godt hos deres mor.
18 19
PUBLIKUM
Til et stævne er der også altid tilskuere. De jubler og klapper og
er således også med til at afgøre, hvilket uddannelseskoncept der
skal have succes.
Den tilskuer, der klapper af en rytter, som ikke blot rider sin hest
dårligt, men som også piner sin hest ved dårlig show-ridning, un-
derstøtter til en vis grad en forkert uddannelsesmetode. Denne
tilskuer er skyld i, at forkert ridning bliver mere og mere udbredt,
og at det bliver belønnet.
Men hvordan ved man, at en hest rides forkert? Det er selvfølgelig
langt fra alle tilskuere, der er i stand til at se det. Først skal man
lære, hvordan heste ser ud, der rides rigtigt, og det er i sig selv heller ikke specielt let. Det kan ofte være meget vanskeligt at vur-
dere ud fra hestens ydre, om den er uddannet korrekt, eller om den
er uddannet dårligt. Denne bog forsøger at give dig nogle vigtige
informationer om dette.
Kun en sejr på en
godt redet løsgjort
hest er en ægte sejr
– også for din hest!
Den offentlige interesse
har stor betydning for
konkurrencesporten.
20 21
DOMMERNE
Kan man vinde en konkurrence med en dårligt redet hest? Kan det
overhovedet lade sig gøre? Ja, desværre! I dagens ridesport – og det
gælder både for det lille stævne i nabobyen som for De Olympiske
Lege – ser man igen og igen heste, som bliver præmieret, når de
„spjætter“ rundt på dressurbanen med en anspændt krop. Det er
ganske vist bundforkert og gør hestene syge, men det vises faktisk
og belønnes.
Hvis det er muligt at vinde på den måde ved OL, så kan denne form
for ridning da ikke være helt forkert, eller kan den? At den helt klart
er forkert, er der mange ryttere, der ikke engang ved. Det er der ikke
noget underligt i, for netop sådanne heste bliver højt præmieret i
mange konkurrencer. Dommerne belønner den forkerte spjætten
med forbenene. De er oven i købet fuldstændig ligeglade med, om
den stakkels hest har ondt i ryggen, eller om halsen værker.
De kriterier for god ridning, som det tyske rideforbund har fastlagt
i retningslinjerne for ridning og kørsel, i uddannelsesskalaen og i
de etiske grundprincipper synes ikke at have den store interesse.
Det er virkelig for dårligt, at heste kan vinde en konkurrence på
den måde. Det har nemlig til følge, at der er flere og flere, som ri-
der deres heste forkert – de efterligner ganske enkelt de ryttere,
der har stjernestatus: „Hvis sådanne ryttere kan stille op i en af de
store konkurrencer og vinde, jamen så må det jo være rigtigt …“
Dommerne har altså helt sikkert en udslagsgivende indflydelse på,
hvordan deltagerne rider.
IKKE SÅDAN! MEN SÅDAN:
DOMMERNE I TYSKLANDDommere skal have en grunduddannelse, og de skal
aflægge en eksamen. For at blive indstillet til en sådan
eksamen skal de kunne dokumentere, at de har opnået
placeringer på stævner.
Disse tre herrer har en
afgørende indflydelse
på konkurrencehestens
velfærd.
22 23
RIDEINSTRUKTØRERNE OG RIDEFORBUNDENE
Rideinstruktørerne og trænerne bestemmer, hvordan en hest uddan-
nes. De bliver også bedømt efter, hvor stor succes de har til stævnerne.
En rideinstruktør eller en træner, hvis heste ikke har opnået høje pla-
ceringer på stævnerne, regnes ikke for at være succesrig. På den
måde havner rideinstruktørerne og trænerne i en ond cirkel.
Mange af dem ved godt, hvordan de skal uddanne deres
heste korrekt og skånsomt, men i sidste instans drejer det
sig om deres levebrød. Hvis kunderne ønsker et hurtigt
resultat på bekostning af he-
stene, så er rideinstruktørerne
mange gange tvunget til at
uddanne hestene efter kun-
dernes ønske, nemlig groft og
for hurtigt.
På den anden side er der også
mange rideinstruktører, som
slet ikke har nogen rigtig ud-
dannelse, og som siger om sig
selv, at de arbejder efter „klas-
siske“ eller særligt „hesteven-
lige“ metoder, men som i vir-
keligheden ikke ved ret meget
om hestens uddannelse og op-
staldning. Disse pseudo-ride-
instruktører gør ligeledes stor
skade. Du bør derfor spørge
din rideinstruktør, hvilken ud-
dannelse hun/han har, og ikke
kun danne din egen mening
ud fra den pågældendes show-
ridning eller ud fra, hvilken
placering den pågældende har
fået på et stævne.
Bagest i bogens omslag findes
en tjekliste, som du kan bruge
til at finde ud af, om du har den
rigtige rideinstruktør eller ej.
En sikkerhedsgodkendt
ridehjelm er obligatorisk!
En god rideinstruktør
sørger for, at eleverne
altid er klædt
rigtigt og sik-
kert på!
RESUMÉ
DET ØMME PUNKTRYTTEREN
Hvorfor vil du lære at ride, eller hvorfor rider du? Det er helt sikkert nok, fordi du holder af heste! Det synes du sikkert er en selvfølge, men det er vigtigt at under-strege det, fordi succesen til et stævne aldrig må være det allervigtigste.
KONKURRENCERYTTERNERider du til stævner, eller kunne du godt tænke dig at deltage i et stævne på et eller andet tidspunkt? Det ly-der godt. Det er nemlig sjovt at være sammen med sin hest og sine venner og opleve noget. Men du må i den forbindelse aldrig glemme, at også din hest skal have det sjovt, og at det ikke er en sportsmaskine. Deltag kun i et stævne på en sådan måde, at du ikke skader din hest eller stiller for store krav til den.
HESTEAVLERNEMåske får du på et tidspunkt lov til selv at udvælge din egen hest hos en hesteavler. Hvis du får det, så skal du holde godt øje med, om hesteavleren holder lige så meget af heste, som du gør, og om din hest eventuelt er for ung til at blive redet på. Ofte er det bedre at købe en ældre hest, som allerede har gennemgået en solid uddannelse, hvis man ikke selv har så megen erfaring.
PUBLIKUMHvis du godt kan lide at gå til stævner for at kigge på, så prøv at lægge mærke til, hvordan hestene bliver redet dér. Du vil forhåbentlig ikke klappe af de ryttere, som skader deres heste, vil du?
RIDEINSTRUKTØRERNEEn god rideinstruktør og træner er noget af det aller-vigtigste, når man skal lære at ride. Hun/han kan helt nøjagtigt fortælle dig, hvordan du bærer dig ad med at ride rigtigt, så du ikke kommer til at skade din hest. Hun/han hjælper dig også med at uddanne din hest, så den lærer at bære sig.
En god ride-
instruktør med
indlevelsesevne er
meget vigtig.
24 25
KAPITEL 2
KLASSISK RIDEKUNSTHVAD ER DET?
Har du nogensinde læst en bog om at lære at ride? Sådanne bøger
hedder ofte „Ridning for nybegyndere“ eller lignende og gennem-
går, hvad man skal vide om ridning og de forskellige hjælpere. Vha.
en sådan ridebog kan man inden for husets fire vægge læse det,
som en rideinstruktør har fortalt én, og bogen beskriver f.eks. også,
hvilke hjælpere rytteren skal give og hvordan.
Hvis man gennem længere tid opbygger en sådan solid basisviden,
kan der i løbet af de næste mange år opstå ægte „ridekunst“. Det
er kun godt uddannede og modne men-
nesker med stor indlevelsesevne, som er i
stand til at opnå dette allerhøjeste mål.
Der er stor forskel på de forskellige bøger
om ridning, men de fleste ridebøger tager
deres udgangspunkt i den „klassiske ride-
kunst“.
Enhver uddannelsesfilosofi kan karakteri-
sere sig som „klassisk ridekunst“, hvis den
sætter hestens velfærd og præstationsbe-
redskab i højsædet. Derudover skal den
pågældende uddannelsesfilosofi have hi-
storiske rødder.
Den klassiske ridekunst tager sit
udgangspunkt i den erfaring, mange
ryttergenerationer har opnået, og
naturligvis også i vores hestes velfærd.
26 27
DE TYSKE FORSKRIFTER FOR MILITÆRET
Basis for den „klassiske ridekunst“, som vores konkurrenceridning
tager udgangspunkt i, er de tyske forskrifter for militæret fra 1912
(forkortet kaldet HDV 12�). Forskrifterne blev skrevet for soldaterne
for næsten 100 år siden. I HDV 12 findes de vigtigste grundlæg-
gende principper for uddannelsen af hesten, såsom:
Hvis vi sammenfatter ovenstående til blot én sætning, ville der
have stået: Under uddannelsen af hesten skal der altid tages hen-
syn til hesten!
Det betyder altså, at en ridelære altid skal tage hensyn til den en-
kelte hests fysiske og psykiske egenskaber, og at man naturligvis
skal være opmærksom på hestenes individuelle forskelle. Ikke alle
heste er ens. Det, som den ene hest har let ved at udføre, kan måske
være svært for en anden hest. På det punkt ligner hestene os! Der-
for må en ridelære ikke urokkeligt insistere på indlæringsprincip-
perne, men tage hensyn til, hvordan hesten har det. Inden for den
klassiske ridelære er det en selvfølge.
Enhver hest kan
rides på klassisk
facon. Også denne
P.R.E.�-hingst.
UDDRAG AF DE TYSKE FORSKRIFTER FOR MILITÆRET (HDV 12)
„Formålet med og grundprincippet i dressur: … Forskrifter-ne har til formål at uddanne hesten til maksimal ydeevne og gøre den lydig. Dette mål opnås kun, hvis man er i stand til at forme hesten og bringe hesten i en sådan holdning, at den har mulighed for at udvikle sine kræfter til fulde, samtidig med at man bevarer og fremmer dens naturlige anlæg.“
Denne gamle formulering siger, at hesten, og ikke et eller anden uddannelseskoncept, skal stå i centrum for uddan-nelsen. Det er vigtigt, at man tager højde for de fysiske særegenheder, som enhver hest har! Det burde egentlig være en selvfølge. Når det kommer til stykket, så ved vi godt, at der er nogle, som har let ved at lære visse øvelser, mens andre muligvis har brug for lidt længere tid til det.
28 29
DET TYSKE RIDEFORBUNDS
ETISKE GRUNDPRINCIPPER
Kravet om, at uddannelsens tem-
po skal afpasses efter hesten for
ikke at overbelaste den, står ikke
kun i HDV 12. Det står ligeledes
opført i de „etiske grundprincip-
per“, udgivet af det tyske ridefor-
bund. Her står, at der skal tages
hensyn til hesten, når man rider
eller kører med den. Dermed ta-
ger vor tids ridelære – og egentlig
også konkurrencesporten – ud-
gangspunkt i hestenes velfærd.
De, der ikke overholder disse krav,
forsynder sig således ikke kun
imod den gamle klassiske ride-
lære og HDV, men også imod de
aktuelle retningslinjer, udstedt
af det tyske rideforbund. SKAF TID OG RO
Meget af det, vi foretager os, gør vi hurtigt og under tids-
pres. Vi har ofte travlt, og så bliver det hele stresset. Det
går ikke, når vi er sammen med heste. De har brug for ro
og tålmodighed. Den, som er hektisk, gør hurtigt hesten
nervøs. Rytterens sæde bliver også dårligere af det.
Det er vigtigt at have tid og ro, også når det drejer sig
om ridning i overensstemmelse med den klassiske ride-
lære.
UDDRAG AF DET TYSKE RIDEFORBUNDS (FN) ETISKE GRUNDPRINCIPPER
„Brug af hesten inden for ride-, køre- og voltigeringsspor-ten skal rette sig efter hestens anlæg, ydeevne og præstati-onsberedskab.“
Hest i balance og
med samling.
30 31
Den forhenværende leder af
den berømte spanske hofride-
skole i Wien, oberst Alois Pod-
hajsky, sagde følgende: „JEG
HAR TID – jeg ønsker at stille
dette krav til alle ryttere, som
pludselig støder på proble-
mer og ikke kan blive enige
med deres heste.“
Med disse ord fremhæver Alois Podhajsky et af de allervigtigste
punkter overhovedet. Hestens uddannelse kan og må ikke frem-
skyndes, ellers får hesten muskelspændinger, og den bliver syg.
Heste skal langsomt vænnes til rytterens vægt, ellers får de ryg-
smerter. Muskulaturen skal stille og roligt have lov til at tilpasse
sig den nye belastning.
En unghests uddannelse til en ridehest, som også kan deltage i
stævner, tager et par år. Den, som forlanger for vanskelige øvelser
af sin hest, overbelaster den. Også i samværet med hesten er tid og
ro en grundlæggende forudsætning. Heste er flugtdyr, som bliver
usikre og nervøse, hvis man er hektisk, når man omgås dem.
LØSGJORTHED
Et meget vigtigt punkt, som igen og igen påtales i den klassiske
ridelære, er løsgjortheden.
Hvis du får rideundervisning og allerede har et ryttermærke, har
du måske allerede hørt om begrebet løsgjorthed. Det står opført
på uddannelsesskalaen (du kan læse mere på side 76) og er der-
med et af de grundlæggende principper i enhver hesteuddannel-
se. Først og fremmest skal ungheste lære at løbe løsgjort, når en
rytter sidder i sadlen. De er først nødt til at lære at finde sig til rette
med rytterens vægt. At det ikke
er let og tager tid, står også op-
ført i HDV 12.
I HDV beskrives derudover også,
hvordan en hest med rytter skal
løbe, hvis den skal fortsætte
med at være sund og rask.
DET SIGER RIDEMESTERALOIS PODHAJSKY:
„Hestens uddannelse kan og må ikke være præ-
get af hastværk, ellers kan det gå ud over hestens
helbred!“
En hest, som er i god
balance – men desværre er
hesten skæv. Det kan du se
ved, at det højre øre holdes
dybere end det venstre. Et
tydeligt tegn på, at hesten
ikke er lige eftergivende i
begge sider af kroppen.
DET SIGER RIDEMESTER OSKAR MARIA STENSBECK:
(Én af de mest fremtrædende trænere
for professionelle ryttere)
„Hvis man ikke er i stand til at gøre sin hest efter-
givende og løsgjort med jævn forbindelse (kon-
takt), så gør man klogest i helt at give afkald på de
gangarter, som kræver den højeste samlingsgrad,
i stedet for at fremføre dem karikeret.“
