Mine oplevelser i 2018 med

DUEHALEN Macroglossum stellatarum

Af Jens Kristian Overgaard

Min første fornemmelse af, at der kunne være noget i gære, fik jeg allerede den 8. juni, da mine venner fra Lille Vildmose, Dorte og Flemming, som jeg meget ofte møder derude, havde set og fotograferet en duehale i deres have i Mou. Vi havde på det tidspunkt allerede haft adskillige uger med meget varmt og tørt vejr, og jeg havde selv tænkt tanken: Dette kunne godt blive et ”duehale-år”, – i så fald det første siden 2006… Derfor kiggede jeg naturligvis ekstra grundigt på mine seks store, blomstrende Buddleja-buske i min have i Klarup gennem hele juni og juli måned, men det skulle vare helt til den 23. juli, før jeg så den første duehale i haven. Siden da har jeg set arten 15 gange i haven med flere dages mellemrum, hver gang flyvende til blomstrende Buddleja. Den sidste så jeg den 10. september. Det lykkedes mig dog kun at fotografere arten én gang i min egen have.

Vi skulle helt frem til den 14. august, før der for alvor skete noget. Da ringede en af mine gode venner her fra Klarup og fortalte, at han og hans kone dagligt så duehaler flyve i deres have. De fløj især til to store krukker med blomstrende Ildkrone. Jeg har i min samling syv duehaler fra det seneste store duehale-år, 2006, så jeg havde ikke det store behov for at indsamle flere. Men fotos af arten havde jeg ikke, så de stod højt på ønskelisten. Altså af sted til mine venners have. Og ganske rigtigt: Knap var jeg kommet indenfor i haven, før jeg så den første duehale sidde på villaens ydermur, og kort efter fløj en duehale til krukkerne med Ildkrone. Mange gange i løbet af eftermiddagen blev de besøgt af duehaler, som meget kortvarigt

og i en urolig flugt susede rundt mellem blomsterne. Jeg brugte flittigt mit Nikon D90 spejlreflekskamera, indstillet til autofokus og ”sportsoptagelse”, hvilket betyder, at kameraet vælger en meget kort eksponeringstid, typisk omkring 1/1000 sekund. Alligevel var det vanskeligt at nå at fokusere, før den livlige sommerfugl var forsvundet ud af fokus. Jeg tog i alt ca. 75 billeder, hvoraf mange måtte kasseres, da de kun viste tågede billeder af blomster, sommetider uden mindste spor af duehaler. Efter en kraftig frasortering endte jeg med at beholde kun 12 af de 75 billeder.

1

En uge senere, den 21. august, gentog jeg succesen: Jeg besøgte haven med Ildkrone endnu en gang og tog yderligere ca. 85 fotos af duehaler i flugten og gemte heraf kun 14 billeder. Jeg glædede mig samtidig over ikke at skulle betale fortidens dyre priser for hvert billede, jeg tog. Det siges, at nutidens pris for et diapositiv (lysbillede) – alt inklusive – er 12 kroner… Allerede den 14. august havde Allan Hartz ringet til mig og fortalt, at han samme dag på Helgenæs på Djursland havde fundet to marker med lucerne, og her havde han set talrige duehaler flyve til blomsterne. Han skønnede, at han havde set mindst 50 duehaler på én og samme dag og havde taget masser af billeder. Den 26. august havde jeg lejlighed til at besøge lucerne-lokaliteten på Helgenæs. Der fløj stadig mange duehaler til den blomstrende lucerne. Jeg så ca. 25 styk og benyttede lejligheden til at supplere min samling med nogle få individer. Men først og fremmest nød jeg synet af de elegante sommerfugle, graciøst svirrende foran de blå lucerneblomster.

Den 5. september var vejret fantastisk sommerligt, og jeg kørte endnu en tur til Helgenæs for at give duehalerne en sidste chance med kameraet. Jeg fandt – også på Allans råd – en ny, stor mark med frodig lucerne nogle få kilometer fra den forrige, og her fløj stadig en del duehaler, om end ikke så mange som ved mit første besøg. Alligevel tog jeg lidt over 100 fotos, hvoraf mange igen måtte kasseres, enten fordi duehalen var fløjet, eller fordi motivet var ude af fokus. Jeg endte med at

beholde kun 14 af de godt 100 billeder, hvoraf endda kun fire var helt tilfredsstillende. Blandt de mange duehaler, jeg således i år har observeret flyve til blomster, har jeg ikke set én eneste sætte sig til hvile på blomsten! Samtlige har på bedste kolibri-manér stået kortvarigt – i få sekunder – i luften foran den enkelte blomst på svirrende vinger, med den utroligt lange snabel dybt begravet i blomstens kronrør. Det er ikke underligt, at duehalerne af lægfolk af og til forveksles med flyvende kolibrier.

Allan Hartz tog atter til Helgenæs i midten af september i et forsøg på at finde larver af duehalen, og det lykkedes: På et areal med mange Gul Snerre tæt ved de velkendte lucernemarker fandt han – til dels i samarbejde med Uffe Terndrup – i alt 18 larver af duehalen, alle på Gul Snerre. De hjemtog nogle få larver, som forpuppede sig efter kort tid, og allerede den 15. oktober kunne Allan berette, at den første duehale i den nye generation var klækket.

2

Duehalen havde i 2018 et af sine bedste år i Danmark nogensinde. Selvom arten ses fåtalligt i Danmark de fleste år, går der normalt mange år mellem de egentlige ”duehale-år”. De forudgående ”store år” var 1947, 1976 og 2006. Der må have været overordentligt mange individer af duehaler i Danmark i 2018. Næsten alle, jeg kender, som har en have, har set arten i deres egen have. Det er umuligt at sætte tal på: 100.000’er? Millioner? Den optimale flyvetid for duehalen i Danmark er august måned og begyndelsen af september, når den danske generation – efterkommerne af indflyverne – er klækket. Den kan dog ses allerede fra midten af maj og indtil begyndelsen af oktober. Således meldte mine venner i Klarup den 9. oktober, at nu fløj duehalerne efter en længere tids pause atter omkring Ildkrone på terrassen.Arten kan ses flyve gennem det meste af dagen, men de bedste tidspunkter er varme, stille, solrige eftermiddage og frem til ved 20-tiden. Jeg har dog også set den flyve i skyet vejr og endda i let regn. Nogle har tilmed oplevet at fange en duehale på kviksølvlys om natten.Gode nektarplanter for duehalen er bl.a. Lucerne, Rødkløver, Kaprifolium, Buddleja, Lavendel, Ildkrone, Petunia, Phlox og Fuchsia.Larven lever på forskellige arter af Snerre, først og fremmest Gul Snerre.

Duehalen med det fornemme videnskabelige navn, Macroglossum stellatarum, er en dagflyvende natsommerfugl i familien Sphingidae, også kaldet Aftensværmere. Macroglossum er græsk og betyder ”stor tunge”, hvilket utvivlsomt hentyder til den – i forhold til dyrets størrelse – utroligt lange snabel. Stellatarum er afledt af et tidligere anvendt navn for den plantefamilie, som værtsplanten, Snerre, tilhører.Den har sine nærmeste hjemsteder i Sydeuropa og i Nordafrika. Men udbredelsen strækker sig over Den arabiske Halvø gennem Iran og Sydlige Rusland til Kina og Japan. I Norden er den foruden i hele Danmark observeret langt op i Norge, Sverige og Finland. Tilmed en enkelt gang på Island.I Sydeuropa har arten op til tre eller fire generationer årligt, og her overvintrer den som imago. Herhjemme kan nogle individer muligvis også overvintre som imago, men i Danmark dør de fleste duehaler formentlig med vinterens komme. Noget tyder dog på, at der kan ske en vis migration sydpå.

Nu er det spændende, hvor mange år der skal gå, før vi igen kan glæde os over denne smukke, eksotiske sommerfugl i den danske natur. Hvis vi fremover får gradvist varmere forår og somre, er det jo ikke sikkert, at vi behøver at vente 30 år på næste gang…

Kilde: Nationalnyckeln till Sveriges Flora och Fauna: ”Fjärilar: Ädelspinnare etc.”(2007)Alle fotos: Jens Kristian Overgaard

3