jagen på et menneske - dansklf.dk · Han har gennem årene bevæget sig fra det abstrakt mod- ernistiske, over det populære, til det mere fortællende og realistiske, og også genremæssigt

1 © Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering må finde sted efter gældende aftale med Copydan.Jagten på et menneske

Jagten på et menneskeIndgange til arbejdet med Svend Åge Madsens romani folkeskolens ældste klasser

Dansklærerforeningen 2018

Katja Gottlieb

© Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering må finde sted efter gældende aftale med Copydan.

Om Jagten på et menneske Svend Åge Madsen (f. 1939) Andre tekstforslag Om disse opgaver

Arbejdsforslagene

1 Ind i bogen 1990’erne Opgave 1:1 Introduktion og forforståelse Opgave 1:2 Jagten på jagten – Bogens titel Opgave 1:3 Hvordan forstår I titlen? Opgave 1:4 Synonymer – Ordforråd Opgave 1:5 Talemåder og faste vendinger

2 Jagten på et menneske – Brætspil 2:1 Materialer og tidsforbrug 2:2 Regler 2:3 For at kunne lave spillet skal I bruge følgende:

3 Skriftlig fremstilling – Hjemløse er jaget vildt Reportagen 3:1 Før I skriver – Reportagen 3:2 Skriv en reportage Skriv en reportage om arbejdsløshed

4 Hvad nu hvis? – Opgave sci-fi og genre Fortolkning 4:1 Science fiction – hvad er det? 4:2 Fortolk Jagten på et menneske

5 Jagten på byen – Steder i danskundervisningen Lærerfaglig baggrund Steder i arbejdet med Jagten på et menneske 5:1 Undersøg bogens steder 5:2 Stednavne 5:3 Byen i verden Spillekort

3334

5

6666667

8888

1010101111

12121212

13131314141516

Indholdsfortegnelse


I foråret genudgav Dansklærerforeningen Svend Åge Mad-sens nyklassiker Jagten på et Menneske. Romanen udkom første gang i 1991, og den er gennem årene blevet læst i laser på mange skoler rundt omkring i landet. Selvfølgelig fordi bogen er velskrevet, og fordi plottet er begavet, men måske også fordi den på en letforståelig måde sætter et centralt sam-fundsspørgsmål under debat og i diskussionen stadig formår at holde fast i etikken som kernen mødet mellem mennesker. Romanen handler om et samfund, hvor man har fundet alter-native løsninger på arbejdsløshedsproblematikken. Romanen fortælles i to parallelle spor; i det ene samfund har man inspir-eret af brugtvognsforhandleren Hans Julius Bønhases ideer indført fri jagt på de arbejdsløse. Naturligvis under humane og kontrollerede forhold, som der står i Bønhases skrivelse, der danner udgangspunkt for den noget alternative løsnings-model. Hver dag fra 9-17 kan de privilegerede borgere, der har et arbejde og i øvrigt har råd til et jagttegn, frit jage de arbejd-sløse. I romanens andet spor, de lige kapitler, er det et andet samfund, der tegnes. Her trækker alle ved fødslen et nummer, der afgør, om de skal uddannes og have et arbejde, eller om de bliver frinumre, der går gennem livet og gør, hvad de har lyst til. Lærer at spille banjo, hænger ud eller laver musik og film.

Romanen fortælles af den unge Asser, der er arbejdsløs. Han har fundet sig tilrette som jaget vildt. I bogens lige kapitler, hvor han ikke er jagtbytte, oplever han sig selv som løs i kødet, lidt dvask. I modsætning til det jeg, han kender fra de ulige kapitler, der er hurtig og smidig. Handlingen er bygget op om Assers møde med pigen Tobia, der også bliver kaldt Nøk. I de ulige kapitler slår de sig sammen og går til modstand mod systemet. De kidnapper brugtvognsforhandleren og tvinger ham til at læse et alternativt forslag højt for rullende kamer-aer. Et forslag, der skitserer en verden som den, der optræder i de lige kapitler. Noget, man kun kan drømme om, når man lever sit liv som jaget vildt, og helt centralt i bogen står da også kontrasten mellem drøm og virkelighed. Som bogens udgangsreplik lyder: – Vi drømmer alt for meget, sagde hun. – Vi går og fantaserer. Somme tider har jeg en fornemmelse af, at jeg bare går rundt i en drøm. – Vi er ved at vågne, sagde Asser.Nøk så på ham og smilede. For første gang.

Svend Åge Madsen (f. 1939) Svend Åge Madsen har et imponerende forfatterskab bag sig. Han har gennem årene bevæget sig fra det abstrakt mod-ernistiske, over det populære, til det mere fortællende og realistiske, og også genremæssigt spænder han vidt. Drama, krimi, essays, noveller og børne- og ungdomsbøger er det gennem årene blevet til. Et imponerende værk, hvor en række temaer og motiver træder tydeligt frem. Menneskets vilkår i det moderne samfund, splittelsen mellem individ og om-verden, og ikke mindst har Svend Åge Madsen taget etiske og politiske spørgsmål op i sit forfatterskab. Få danske forfattere har vel på samme måde som Svend Åge Madsen formået at vende verden på hovedet for øjnene af læseren og derigennem tydeliggjort de dilemmaer, vi som mennesker og samfund står over for.

Andre tekstforslagNetop derfor er Svend Åge Madsens ungdomsbøger og novel-ler rigtig gode at arbejde med i skolens ældste klasser. Mange dansklærere vil kende novellen Skabt for hinanden (1995), der kan findes i Novelleveje fra Dansklærerforeningens Forlag. Det er fortællingen om drengen, der drømmer om at finde den store kærlighed, som den han ser på skærmen, han aldrig tager blikket væk fra. Og derfor ser han ikke, at hun sætter sig på bænken lige ved siden af ham. Der er opgaveforslag i Novel-leveje. Svend Åge Madsen medvirker også i novellesamlingen Det du ikke ved fra Gyldendal (2016). Her bidrager han med no-vellen Uforelsket, der igen udforsker menneskelige relationer. Her medvirker Brit og Baki i et væddemål orkestreret af Brits veninde Vina. Hun har væddet med den overlegne Malene om, at Brit og Baki er kærester, og mod at få en del af gevinsten indvilliger Brit og Baki i at spille kærester. Spille. For der er naturligvis ikke noget i det. Vistnok ...

Om Jagten på et menneske


Om disse opgaverDisse opgaver er udarbejdet i forbindelse med genudgivelsen af romanen på Dansklærerforeningens Forlag i 2018 og retter sig mod at arbejde med romanen på folkeskolens ældste klas-setrin. Opgaverne tager udgangspunkt i romanen, men lægger op til at arbejde med Svend Åge Madsen som forfatterskab; et oplagt fordybelsesområde til afgangsprøven. Romanen kan også tænkes at indgå et bredere fordybelsesområde, fx med titlen ”På kanten”. Hvis man arbejder bredere, kan Jagten på et menneske samtænkes med forløbet ”Gadens Stemmer”, som kan hentes gratis på Dansklærerforeningens hjemmeside.

Læreren vil opleve, at opgaveforslagene til arbejdet med Jagten på et menneske, som præsenteres nedenfor, ikke ligner traditionelle analyseopgaver, hvor vægten ligger på genre, komposition, person- og miljøkarakteristik. Snarere præsen-terer nærværende materiale sig som en buket af opgaver, der lader bogens særegenhed folde sig ud på ny for en ny generation af læsere, og opgaverne er vokset ud af romanen og bevæger sig omkring den og veksler mellem arbejdsformer, der kræver nærlæsning og fordybelse, og mere frie fortolk- ningsopgaver. De fleste dansklærere kan fint gennemføre et traditionelt analysearbejde, hvis det skønnes nødvendigt. Hvis man skulle have brug for en hjælpende hånd til dette, ligger der talrige mere traditionelle opgaveforslag på nettet, som kan fremsøges ved en simpel Googlesøgning. Håbet er at kunne supplere dette arbejde med ideer, der sætter romanen ind i en mere formålsorienteret sammenhæng, der både skal udfolde læselysten og skærpe den sproglige bevidsthed, men også kan motivere eleverne til at tage stilling og handle. Jagten på et menneske har klassikerens potentiale. Lad jagten begynde.


1 Ind i bogen Før I læser. Forforståelse og sproglig bevidsthed.2 Lav jeres eget brætspil Efter I har læst/Mens der læses. Nærlæsning og fordybelse.3 Skriftlig fremstilling Efter I har læst. Reportagegenren, særlig med fokus på vinkling og styrkelse af sproget. 4 Hvad nu hvis? Efter I har læst. Science fiction. Genre, fortolkning og æstetisk udtryk. 5 Byen i verden Efter I har læst. Steder i danskundervisningen. Sproglig opmærksomhed, fortolkning.

Arbejdsforslagene


Jagten på et menneske er som udgangspunkt let læst. Sproget er ukompliceret, og læseren kommer hurtigt ind i handlingen. Dog kan det være en god ide at introducere eleverne for bo-gens dobbelte handlingsspor, inden læsningen påbegyndes, da det for nogle elever kan virke forvirrende. Ligeledes er det en god ide at se på bogens historiske kontekst. Jagten på et men-neske udkom første gang i 1991, og særligt den teknologiske udvikling er gået stærkt siden da. Læs eventuelt novellen Som skabt for hinanden som introduktion til arbejdet. Ud over at introducere bogen for eleverne har de indledende opgaver til hensigt at arbejde med elevernes sproglige opmærksomhed og lade dem lege med og dvæle ved ord og deres betydnings-forskelle. Hvordan skal fx titlen forstås? Er det den konkrete, fysiske jagthandling, der er i fokus? Eller er der tale om be- grebet jagt i overført betydning, sådan at titlen skal forstås som det, at man leder efter det menneskelige?

1990’erneDet kan også være en god ide at introducere eleverne kort til 1990’erne. Jagten på et menneske udkom første gang i 1991, og på trods af at den ikke udspiller sig i et konkret årstal, men anvender en række greb fra science fiction-genren (se afsnit 4 Hvad nu hvis?), kan det være relevant at vide, at vi er i tiden før smartphones, sociale medier og det omfattende internetbrug, der kendetegner vores liv i dag. I 1996 brugte 12 % af den danske befolkning internet i gennemsnit to timer om ugen. De resterende 88 % brugte det ikke. Det var tiden for hårlak, Beverly Hills 90210 og CD’er, og teknologien, og vores adgang til den, så meget anderledes ud, end den gør i dag, hvor de fleste af os har en smartphone i lommen, der samler teknologi og medier i en handy løsning. Det sætter også sit præg på Jagten på et menneske. Hvis man vil se lidt nærmere på perioden sammen med sine elever, har DR Skole en fin samling klip på deres hjemmeside https://www.dr.dk/skole/historie/1990.

Opgave 1:1 Introduktion og forforståelseEleverne ser bogen igennem. Der tales om forventninger til den og om de dobbelte kapitler (se afsnittet Om Jagten på et menneske). Eleverne undersøger, hvem Svend Åge Madsen er. De kan anvende Google til dette. Læs gerne Som skabt for hinanden (Novelleveje, Dansklærerforeningens Forlag 1997) som introduktion. På baggrund af internetsøgningen og novellen drøftes, hvad der kan forventes af romanen Jagten på et menneske.

Herefter undersøger eleverne Danmark i 1990’erne. Man kan starte arbejdet med en brainstorm. Hvad ved de om perioden? Herefter kan eleverne google sig frem, og man kan se lidt filmklip. Se ovenstående link, eller find en tv-avis fra 1991 på nettet.

Opgave 1:2 Jagten på jagten – Bogens titelSom der er et dobbelt spor i bogens handling, er der også en dobbelthed at finde i bogens titel. Jagten på et menneske kan forstås på flere måder, og jagt og at jage er i det hele taget interessante begreber i det danske sprog, ligesom det er et nøgleord i arbejdet med Jagten på et menneske. Det kan været et godt sted at starte at få klassen til at forholde sig til bogens titel, og man kan efter endt læsning vende tilbage til spørg-smålet om, hvordan bogens titel skal forstås.

Opgave 1:3 Hvordan forstår I titlen? Eleverne introduceres til titlen og brainstormer to og to på denne. Hvad kommer de til at tænke på? Hvad betyder Jagten på et menneske? Et menneske, der fysisk bliver jaget? Eller beskriver det et håb om at finde noget menneskeligt? Der samles op i plenum. Herefter arbejdes med synonymer. Arbejdet har til hensigt at udfordre elevernes ordforråd.

Opgave 1:4 Synonymer – OrdforrådAt jage har mange synonymer. Lad eleverne forsøge at fork-lare hinanden, hvad at jage betyder. Saml op i klassen, og find i fællesskab synonymer. Suppler evt. med disse, der er vedlagt som ordkort (bilag 1):

haste, fare af sted, gå, køre, ile, løbe stærkt, pile af sted, skynde sig, styrte af sted; efterstræbe, jagte, forfølge, gå på jagt; drive, genne; smerte, værke, stikke.

1 Ind i bogen


Lad eleverne tale om ordene i grupper. Hvad betyder ordet? Brug gerne en betydningsordbog, fx ddo.dk. Lav en sætning, hvor ordet indgår. De kan evt. finde flere ord, de synes man-gler. Eleverne sorterer ordene i grupper af ord, der betyder nogenlunde det samme. Giv hver gruppe en forklarende overskrift, fx at stikke af eller have travlt. Saml op i klassen.

Overordnet set har at jage følgende grundbetydninger:

At opspore, fx et dyr.At ihærdigt forfølge.At ihærdigt efterstræbe.At drive væk.At skynde sig.At bevæge sig hurtigt.At være så vigtig, at man bør skynde sig.At stikke voldsomt.At gøre pludseligt ondt.At stikke frem.

Kilde: Ordbog over det danske sprog. Opslagsord jage.

Opgave 1:5 Talemåder og faste vendingerEleverne skal i denne opgave arbejde med en række faste vendinger, som ordet at jage indgår i. Hensigten er, at de får udvidet deres blik for sproglige nuancer og bliver opmærk-som på de mange muligheder, sproget har. Der er en forskel på begreberne ordsprog, talemåder og faste vendinger, men grænserne er flydende, og begreberne bruges ofte lidt i flæng. Denne opgave fokuserer mest på faste vendinger, men man kan evt. læse teksten https://sproget.dk/temaer/ordsprog, hvis man vil brede arbejdet ud (fx med ordsprog om jægere – søg på nettet). Slut arbejdet af med at tale om, hvilket magtfor-hold der ligger i at jage og være jaget? Og hvad betyder det for elevernes forventninger til Jagten på et menneske, at ordet JAGT indgår i titlen?

De fleste af os kender til talemåder, som vi anvender i dag- ligdagen, måske uden at tænke nærmere over det. Den, der kommer først til mølle, får først malet, er et eksempel på en talemåde, der stadig er meget udbredt, og genren kan bedst beskrives som en kort tekst, der udtrykker en pointe af almen gyldighed, og ofte har de en form for indbygget morale. Ord- sprog er i sagens natur en oprindelig mundtlig overleverings-form, og mange af dem eksisterer på tværs af folkeslag og kulturer. Ofte har de en historisk eller en litterær forankring, som fx bjørnetjenesten, der stammer fra den franske forfatter La Fontaines fabel om bjørnen, som kom til at slå sin sovende herre ihjel, da den ville jage en flue på hans pande væk med en sten. En bjørnetjeneste er altså oprindeligt en dårlig tjeneste. På dansk indgår at jage indgår på i en række talemåder. Der er oplistet en række eksempler nedenfor, og eleverne skal nu to og to undersøge disse vendinger, så de kan forklare deres betydning. De kan fx anvende Google til formålet, og der samles efterfølgende op i klassen i plenum. Vær opmærksom på, at nogle elever tror, at det hedder At råbe JAGT i gevær, og ikke vagt i gevær.

Faste vendinger – At jageDet haster ikke mere, end det jagerJage med/påJage opJage/sætte en skræk i livetJaget vildtJage på portenJage rundt i manegen

Andet Man skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt.En sulten jæger er en dårlig jæger. Den, der jager to harer samtidig, fanger ingen af dem.Knæk og bræk ...


LÆS HELE VEJLEDNINGEN, INDEN I GÅR I GANG.

At udvikle et brætspil i forbindelse med arbejdet med en tekst kan være en god måde at fordybe sig på for eleverne. Det sætter tempoet ned, kræver at de kan samarbejde og stiller krav om, at de er godt inde i teksten, for at kunne skabe spørg-smål og svare på spørgsmålene. Samtidig er det ofte sådan, at eleverne husker anderledes hands-on-aktiviteter godt, og brætspillet kan være et fint supplement til det mere tradi-tionelle analysearbejde. Det er muligt at lade eleverne udvikle deres eget spil med egne regler. Som et alternativ til dette, hvis fantasien ikke rækker, eller det skal være lidt nemmere, kan nedenstående forslag til et spil bruges som udgangspunkt. I dette spil skal eleverne selv formulere en række spørgsmål til handlingen i Jagten på et menneske. Det kræver, at man har læst og forstået bogen, og at man i øvrigt er i stand til at skelne mellem relevante og mindre relevante oplysninger i og omkring teksten. Spillet er relativt simpelt og kan laves med relativt simple materialer hentet i billedkunst og sløjd.

Spillet neden for er i familie med spil som Danmarksspillet eller Afrikas Stjerne, som mange vil kende; brætspil, hvor spillerne ved hjælp af terninger og spørgsmålskort bevæger sig rundt på en kortlignende spilleplade. Der er fire udgangsposi-tioner på pladen, og disse fungerer også som mål. Undervejs er der poster, hvor man skal vende en brik, og for at kunne vende disse, skal man svare rigtigt på et spørgsmål om bogens handling. Eleverne kan selv forbedre nedenstående regelsæt.

2:1 Materialer og tidsforbrugSpil laves i grupper på fire elever. Det kræver adgang til terninger, og noget der kan bruges til spillebrikker (fx kan farvede mælkelåg anvendes, eller en rundstok fra sløjd savet i passende stykker kan males i forskellige farver. Alternativ kan man lave flottere spillebrikker, hvis evnerne rækker). Desuden karton, farvet papir, tusser, lim, evt. kopimaskine og printer at slippe eleverne løs med denne opgave, der nok bør ram-mesættes tidsmæssigt indledningsvis. Det kræver sandsyn-ligvis 2 lektioner at tilrettelægge eget spil (husk, at eleverne skal lave en spillevejledning), 2 lektioner at lave spørgsmål, og mindst to-tre lektioner at producere spil afhængigt af, hvor omhyggelig man er. Der skal sættes tid af til at præsentere spillene i klassen og naturligvis til at spille spillene.

2:2 ReglerJagten på et menneske-spillet udspiller sig på en spilleplade med 4 startposter og 30 poster. Disse består af nitter, frinumre og Bønhases Erklæring. Spillerne skal lede efter Bønhases Erklæring blandt de tredive poster og bringe den tilbage til startpunktet. Hvis en anden spiller trækker frinummer og når før tilbage til start, inden den spiller, der har fundet Bønhases Erklæring, er tilbage, har den spiller med frinummeret vun-det. Man bevæger sig rundt i spillet ved at slå med en terning og rykke det antal øjne, terningen viser. Man behøver ikke gå alle de øjne, man har slået, hvis man kommer til en post, hvor man gerne vil vende brikken. Man vender brikken ved at svare rigtigt på spørgsmålet. Hvis man svarer forkert, må man blive stående og vente til næste slag, men hvis en anden spiller kommer først, må de gerne forsøge at svare på spørgsmålet. Hvis man svarer rigtigt, må man vende posten, man står på. Det kan være en nitte, som lægges til side. Hvis man trækker frinummer, gemmer man denne brik til senere brug. Og hvis det er Bønhases Erklæring, gælder det om at komme hur-tigst muligt tilbage til start, så man kan vinde. Når Bønhases Erklæring bliver fundet, kan de andre spillere, som ligger inde med et frinummer, vinde ved at komme først tilbage til sit startpunkt. Man må dog vente på sin tur, før man kan gå videre, uanset hvilken type brik man har vendt.

2:3 For at kunne lave spillet skal I bruge følgende:Terninger og spillebrikker. Karton. Evt. en tynd plade som spilleplade (fx krydsfiner). Evt. adgang til kopimaskine, printer, kasserede vejkort eller lignende, lim, maling osv. Jagten på et menneske udspiller sig i et bymiljø, som kunne være Aarhus. Spillepladen kan med fordel være et bykort, der printes ud og kopieres op, inden det klæbes på karton eller tynd masonit. Der skal være fire startpunkter rundt om i byen, hvorfra de forskellige spillere starter. Marker disse startpunkter ved at klæbe cirkler af farvet papir på spillepladen. Rundt om i byen skal der markeres en række poster (30 vil være pas-sende). Disse skal være mindre en startcirklerne og markeres ligeledes med cirkler af farvet papir (fx på størrelse med en tokrone). Alle poster forbindes herefter med punkter. Hvert punkt udgør et skridt for spillebrikken. Hvis man spiller med en terning, skal man vurdere, hvor langt det er rimeligt at gå mellem hver post.

2 Jagten på et menneske – Brætspil


Til posterne produceres et antal brikker, som lægges med bag-siden opad ved spillets start. En brik er Bønhases Erklæring. Denne brik er den vigtige, og man kan vælge at tegne et brev på brikken eller markere på anden måde, at det er Bønhas-es Erklæring. Dertil kommer 8 brikker, som markeres som FRINUMRE (evt. ved et tal). Resten af brikkerne er nitteruden symbol.

Der skal også laves spørgsmålskort. Der skal være flere spørg-smål, end der er poster, og spørgsmålene skal knytte an til handlingen i Jagten på et menneske. Hvis man svarer rigtigt, må man vende posten, man står på. Det kan være en nitte. I så fald bliver man stående. Hvis man trække frinummer, gem-mer man denne brik til senere brug. Og hvis det er Bønhases Erklæring gælder det om at komme hurtigst muligt tilbage til start, så man kan vinde. Når Bønhases Erklæring bliver fun-det, kan de andre spillere, som ligger inde med et frinummer, vinde ved at komme først tilbage til sit startpunkt.


Det samfund, Svend Åge Madsen beskriver i Jagten på et menneske, eksisterer ikke. Meget er genkendeligt, men der er en række afvigelser, der tydeligt markerer, at vi ikke er i vores virkelighed. Alligevel kan man drage en række paralleller til nutidens samfund, hvor nogle befolkningsgrupper falder igennem og har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet og i systemet som sådan. Bl.a. er forholdene for hjemløse blevet forringet de seneste år. Vi kender bænke fra togstationer, der er designet, så hjemløse ikke kan lægge sig på dem, og hjem-løse kan nu få en dom for at sove på gaden. Og ikke mindst vil debatten, om hvorvidt stramninger i forholdene for arbejd-sløse kan få flere i job, også kunne spejle sig i bogens behan-dling af emnet. I denne opgave skal eleverne med inspiration i fiktionen og støtte fra journalistikken arbejde med report-agegenren. Hensigten med denne opgave er at arbejde med at skriftlighed og samtidig at udfordre elevernes indlevelsesevne og sproglige udfoldelse ved at anvende en række sproglige greb med støtte i fiktionen.

ReportagenReportagen hører til informationsgenren, og ordet kommer af det franske ord for ”at bære”. Det henviser til, at journalisten bærer sin fortælling frem til læseren. Journalisten lægger en bestemt vinkel på den historie, hun vil fortælle. Man kan sige, at vinklen afgør, hvad det er for en historie, der bliver fortalt. Fx kan en reportage om arbejdsløshed have forskellige vinkler. Lidt forenklet kan man se det fra den arbejdsløses vinkel og have fokus på, at det er svært at komme i arbejde, eller at det er svært at klare sig på dagpenge. Omvendt kan en reportage om arbejdsløshed også behandles fra en, der er i arbejdes vinkel, og fokus kan være her være på, at den, der er i arbejde, fx ønsker at gå ned i tid og altså vil dele arbejdet med en, der ikke er i arbejde, på offentlige ydelser eller andet. Historien afhænger altså af, hvilken vinkel journalisten lægger. I reportagen anvendes kilder, og journalisten arbejder bevidst med at give læseren indtryk af, at de selv er til stede i virkeligheden. Det betyder, at reportagen er fyldt med san-seindtryk, stemninger og beskrivelser. Du kan læse mere om reportagegenren på fx avisen i undervisningens hjemmeside www.aiu.dk.

3:1 Før I skriver – Reportagen Som indledning til at eleverne arbejder med at skrive deres egen reportage, genopfriskes genrens karakteristika. Tal i ple-num om, hvad en reportage er, og hvad der kendetegner den. Byg gerne oven på klassens tidligere erfaringer. Læs herefter reportagen En nat i kulden med de hjemløse fra Kristeligt Dagblad. https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/ reportage-en-nat-i-kulden-med-de-hjeml%C3%B8se Undersøg artiklen. Brug evt. følgende hjælpespørgsmål:

– Hvilken vinkel er der lagt på historien? – Beskriv manchetten/underrubrikken. Hvad gør journalisten for at få læseres opmærksomhed? Hvad kunne man ellers have gjort? Skriv en ny manchet, der er kedelig. Og skriv en ny, der er spændende. Du må kun bruge oplysninger fra brødteksten. – Se på de første fire linjer af brødteksten. Hvilke virkemidler anvender journalisten? Er der sansninger? Lyd? Stemning? Andet? – Brødteksten veksler mellem faktuelle oplysninger og sanseindtryk. Marker i teksten, hvad der er fakta. Og hvad der er sanseindtryk. Brug to forskellige farver overstregn- ingstusser. Saml op i plenum.

Vend herefter tilbage til kapitel 1:1 og 2:1 i Jagten på et menneske. – Find de steder i teksten, der er sanseindtryk (kapitel 2:1). Hvilke sansninger arbejder Svend Åge Maden med? – Forestil dig, at du er en journalist, der følges med Asser rundt. Skriv en kort reportage baseret på kapitel 1:1 og kapitel 2:1. Du skal i denne opgave bruge kilder, som udtaler sig til din reportage (Asser, Quinnemand osv. – find selv på ud- talelser, der baserer sig på handlingen), og du skal være særligt opmærksom på at få formidlet stemninger og beskrivelser af steder i din tekst.– Læs dem højt for hinanden i klassen. Har I formået at give læseren indtryk af at være der selv? Giv feedback. Opgaven kan også laves skriftligt to og to, ved at eleverne bytter tekste med hinanden og vælger to afsnit, der er rigtig gode.

3 Skriftlig fremstilling – Reportage om arbejdsløshed


3:2 Skriv en reportageEleverne skal nu på baggrund af ovenstående opgaver skrive en reportage om arbejdsløshed. Opgaven er bygget op, så den minder om en opgavetype, eleverne kan møde til den skriftlige prøve. De skal søge på nettet som inspiration for at kunne skrive opgaven. Være opmærksomme på, at de skal sætte kilder ind til sidst. Måske har I arbejdet med kildesøgning og kildebrug? Måske er arbejdet nyt for dem. I kan læse mere om søgning på nettet og kildebrug i prøvevejledningen fordansk, som findes på Undervisningsministeriets hjemmeside: https://www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-proever/forberedelse/proevevejledninger

Opgave

Skriv en reportage om arbejdsløshedSom forberedelse skal du søge oplysninger om emnet på internettet.I din reportage skal du anvende mindst to af nedenstående mellemrubrikker. Du må gerne finde på flere selv:

Når pungen er tom. Jeg tager aldrig mine børn med ud at handle.200 ansøgninger og stadig ikke et job.De kan jo bare tage sig sammen.Jagten på et arbejde.Arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft.Laveste arbejdsløshed i flere år.I job efter 11 år som arbejdsløs.

Giv din reportage en rubrik, og illustrer den med foto, billedtekst, bannerreklamer, faktabokse eller andre grafiske virkemidler.

Din reportage skal bringes i en netavis.


I løbet af 1980’erne tog Svend Åge Madsens forfatterskab en drejning i retning af science fiction-genren, og i flere af sine romaner har han benyttet teknologiens muligheder som omdrejningspunkt. Stadig med etikken i centrum. Science fiction (eller sci-fi) er en genre inden for film og litteratur, hvor handlingen ofte vil være henlagt til en fremtidsverden. Dog kan den også finde sted i fortiden eller i nutiden. Genren beskæftiger sig ofte med temaer som teknologi og samfund, tids- og rumrejser, robotteknologi og kunstig intelligens og har sin rod i den utopiske fantasiroman, hvor man i samme fam-ilie finder fantasy og fantastiske fortællinger, igen med hver deres undergenrer. Mange science fiction-værker beskæftiger sig med dystopier, altså med skræmmebilleder af en samfund-sudvikling, der er gået skævt (dystopi – fra græsk ”dårligt sted” modsat utopien – fra græsk ”godt sted”), men grænserne mel-lem science fiction og dens beslægtede genrer er flydende. Fx har man en sci-fi-genre som steampunk, der ofte foregår i en relativ nær fortid (tit victoriatiden) og iscenesættes gennem brug af 1800-tallets analoge teknologier som dampskibe og luftballoner. Genren er udviklet fra fx Jules Vernes fremt-idsromaner og kan i nogle tilfælde minde om fantasy, men anvender altså temaer og rekvisitter, der er hentet i science fiction.

Svend Åge Madsens roman Jagten på et menneske kan genremæssigt placeres som en form for science fiction, der foregår i nutiden eller en nær fremtid. Man skal her huske på, at romanen første gang udkom i 1991. Madsen benytter i romanen en række greb, der kan genfindes i science fiction. Særlig tydelig er den vekslende brug af dystopien og utopien; samfundet, hvor de arbejdsløse jages. Og samfundet, hvor de arbejdsløse lever et frit driverliv, med rum til at udvikle sig som mennesker. De to verdner fletter sig i løbet af romanen tættere sammen og efterlader læseren et sted midt i mellem. Måske på den gyldne middelvej? Madsen arbejder altså her ikke med teknologi og rumrejser, men med en mere genkende-lig form for science fiction.

FortolkningEleverne introduceres i opgave 4:1 til science fiction som genre, og i opgave 4:2 arbejdes videre med en fri fortolkningsopgave, der tager udgangspunkt i romanen, og den introduktion elev-erne har fået til science fiction-genren.

4:1 Science fiction – hvad er det? Brainstorm i klassen på genren science fiction. Hvad der det? Hvordan kan man karakterisere genren? Lav et mindmap på tavlen. Opstil i fællesskab en række genrekarakteristika, som skrives op i punktform (fx handler om fremtiden, hvis eleverne nu synes det). Herefter undersøger eleverne i grupper genren ved hjælp af internettet. De skal skrive stikord til deres søgning. Afslutningsvis samles op i plenum, og listen med gen-rekarakteristika tilpasses klassens nye viden. Skriv stikordene ind, og gem dem et sted, hvor hele klassen har adgang til dem. Fx Google Drev.

Eleverne arbejder i grupper og laver en liste over, hvilke science fiction-træk Jagten på et menneske har. Tal om det i gruppen, og find eksempler i teksten. Saml op i plenum. Hvis I ikke har læst novellen Som skabt for hinanden tidligere (se opgave 1), så læs den evt. nu. Hvilke science fiction-træk finder I her?

4:2 Fortolk Jagten på et menneskeEleverne går sammen i grupper på tre-fire. Opgaven er nu at lave en fortolkning af Jagten på et menneske. Det eneste krav er, at det i fortolkningen skal være tydeligt, at der er tale om science fiction. Eleverne må tage billeder, lave en kort film, arbejde med lyd, stop motion, animationsprogrammer, lave en tegneserie, et maleri eller andet. De skal naturligvis ikke ind-spille hele bogens handling, men altså lave en fri fortolkning over bogen. Sæt god tid af til arbejdet, og fremvis efterfølgen-de produkterne for hinanden.

4 Hvad nu hvis? – Opgave sci-fi og genre


Lærerfaglig baggrundMed industrialiseringen i 1800-tallet ændrede samfundet sig. Håndværk og manuelle produktionsformer afløstes af maskinkraft og masseproduktion, og med dette fulgte også fænomener som masseforbrug, moderne kommunikation og ikke mindst stigende urbanisering. Urbanisering er afledt af det latinske urbs, der betyder by, og karakteriserer en verden-somspændende udvikling, der har ført til, at andelen af men-nesker, der i dag bor i storbyer, på verdensplan har oversteget landbefolkningens antal. FN vurderer, at i 2015 vil hele 70 % af verdens befolkning være bosiddende i storbyer.

Storbyen er også en central brik i litteraturen fra slutningen af 1800-tallet og frem og danner scenen for det moderne menne-ske, der på en gang er frit og fremmedgjort. Anne-Marie Mai har i Hvor litteraturen finder sted beskrevet byens litteratur, som en litteratur om ”modernitetens traditionstab, forander-lighed, flygtighed og en ny tidsoplevelse”.

Hvor romantikkens forfattere vendte sig mod naturen, vendte modernitetens digtere sig mod metropolen og dens skiftende rytmer, dens lys og dens lyd, og byen inkarnerer på en gang utopien og dystopien.

Mange voksne læsere vil kende Henrik Pontoppidans Lyk-ke- Peer, der indledes med et opgør mellem Peter Andreas Sidenius og hans præstefar, der fører til, at den 16-årige lægger afstand til sin far og sin baggrund og forlader den østjyske præstegård for at rejse til storbyen København, hvor han skal studere til ingeniør, iført sit nye skræddersyede jakkesæt og den spirende ide om at kunne modernisere Jylland og skabe en ny tid med økonomisk vækst og fremskridt. Og mens den moderne passagerdamper stævner ud med retning mod København, går solen ned over Peter Andreas’ barndomshjem, og kirkeklokken, som repræsentant for alt det gamle, ringer ham af sted mod det moderne. Det, der i første omgang viser sig at være et sted, hvor forladthedsfølelsen griber fat i ham, og ansigter nu bliver fremmede og ligegyldige:

”En smuk Høstaften, da den ugenlige Passagerbaad lang-somt dampede ud gennem Fjordens endnu lige tilgroede Krumninger paa Vej til København, stod Peter Andreas henne i Agterstavnen med en Taske over Skuldren og saae tilbage imod Byen, der tegnede sig bestandig mørkere mod den gulrøde Aftenhimmel. Løsrivelsen fra Hjemmet havde ikke kostet ham Taarer. Selv Afskeden med Moderen var gaaet for sig uden større Sindsbevægelse. Og dog, som han nu stod der i sin nye, skræddersyede Dragt, med en Hundrededalerseddel indsyet i Foret paa sin Vest, og saae Byens Tagvrimmel og

Kirkens tunge Murstenstaarn svinde bort mod den lysende Himmelrand, greb Benauelsen ham, ja der rørte sig en vag Følelse af Taknemlighed i hans Bryst. Han syntes nu selv, at han ikke havde faaet sagt Hjemmet og Forældrene Farvel paa rette Maade, og han ønskede næsten, at han kunde vende om og tage Afsked endnu engang. Om det saa var den fjerne Lyd af Kirkens Aftenklokke, der bares ud til ham over Engene som Hjemmets sidste Hilsen og Advarsel, saa vakte den nu kun hans forsonlige Følelser.

Denne let bevægede Stemning holdt sig hos ham den første Tid under Opholdet i København. Den forstærkedes endda, efterhaanden som han blev et Bytte for den særegne For-ladthedsfølelse, der i Begyndelsen knuger Provinsboeren i den store By med dens lutter fremmede og ligegyldige Ansigter. Han kendte ikke et Menneske i København. Ingen af hans Skolekammerater var endnu kommen dertil, idet de havde fortsat deres Skolegang for at blive Studenter. Han kunde de første Uger blive helt modløs i sin Ensomhed; og ofte gik han ned til Børsbroen for at se, om der ikke skulde være kommen en Æbleskipper derhjemmefra, med hvem han kunde faa sig en Passiar om Byen og fælles Bekendte. Kun hans Følelser overfor Faderen undergik ingen væsenlig Forandring; det var bestandig til Moderen, han skrev, naar han overhovedet lod høre fra sig.”

Her gengivet fra http://www.henrikpontoppidan.dk/text/kilder/boeger/lp/lpb/kapitel_01.html, afsnit 41 +42

I Svend Åge Madsens Jagten på et menneske har vi forladt den ny tids storbyer, dampere, lokomotiver og den fasciner-ende ingeniørkunst, men er i stedet kommet til en tid, der måske kan kaldes postmoderne. Denne tid kendetegnes ved et fravær eller bortfald af de store fortællinger, som fx religion og filosofi, og en langt større uforudsigelighed, end samfundet tidligere har været kendetegnet af. Og det er i Jagten på et menneske også byen, der danner rammen om mødet mellem Asser og Nøk/Tobia, som skal finde vej i et labyrintisk ung-domsliv liv mellem byens bygninger, gader, smøger og skjulest-eder for at kunne leve. Eller måske bare overleve. Et samfund, der minder om det, lyrikeren Inger Christensen beskriver i sin berømte digtsamling Det (1969), hvor de kendte strofer lyder: Et samfund kan være så stenet/At alt er en eneste blok/Og indbyggermassen så benet/At livet er gået i chok.

5 Jagten på byen – Steder i danskundervisningen


Steder i arbejdet med Jagten på et menneskeNår man arbejder danskfagligt med steder i litteraturen, kan man skelne mellem historiske, konkrete steder, som fx kan være konkrete steder, hvor litteraturen er blevet til, eller sted-er, der har inspireret til litteratur. Det kan være Karen Blixens Rungstedlund eller Dagbladet Politiken, der inspirerede Tom Kristensen i tilblivelsen af romanen Hærværk (1930). Men et sted i litteraturen kan også være et generelt sted, hvor littera-turen udfolder sig, som fx præstegården eller storbyen, hvor Jagten på et menneske udfolder sig. Nedenstående opgaver tager udgangspunkt i kombinationen af sted og litteratur og kan ses som en uddybning af det mere traditionelle arbejde med miljøkarakteristik, hvor fordybelsen og elevernes eget samspil med omgivelserne forhåbentligt kan få lov til at udfolde sig kreativt og sansende.

5:1 Undersøg bogens steder I grupper undersøger eleverne nu første kapitel i bogen med henblik på at skabe en beskrivelse af miljøet og samtale om-kring deres ordforråd. Det kan være nødvendigt at anvende en betydningsordbog; en del elever vil fx ikke vide, hvad en smøge eller en kælderhals er, ligesom at de vil have forskellige opfattelse af ordenes valør. Hvad betyder det fx at luske? Og hvordan adskiller dette ord sig fra at snige? Dette samles der op på i efterfølgende klassesamtale. Halvdelen af grupperne arbejder med kapitel 1/1, den anden halvdel med kapitel 1/2. Opgaven kræver nærlæsning, fordybelse og samarbejde.

Eleverne nærlæser et kapitel og samler stedbeskrivelser sam-men. Det kan være forskellige ordklasser, som de mener kny-tter sig til kapitlernes steder: Vestergade, hjørner eller byen, men også ord, der beskriver bevægelse eller handlinger kan være egnede, fx gemme eller efter. Selvom ord optræder flere gange, skal de noteres. Det er nødvendigt, at gruppen taler sammen om deres valg af ord, og forsøger at samtale omkring ordenes betydning. Ordene skrives ned i et Word-dokument. Efterfølgende kopieres ordene ind i et program, der kan lave en word-cloud (søg på Google, der findes talrige muligheder). En word-cloud vil vise, hvilke ord, der er mest fremtrædende i teksten og give et overblik over beskrivelsen af stedet. Grup-perne gemmer herefter deres word-cloud og planlægger en kort præsentation ud fra følgende arbejdsspørgsmål:

– Sammen: Hvad er det for en slags ord, I har valgt? Hvilken ordklasser tilhører de? Er det positive ord eller negative ord, synes I? Begrund.– Hver for sig: Skriv en kort historie (max en halv side), hvor de 15 største ord fra word-clouden indgår. Læs jeres historier op i klassen. Hvad har historierne til fælles? Hvad adskiller dem? Er det positive eller negative historier? Hvorfor?

5:2 Stednavne Jagten på et menneske udspiller sig i en større by, der har en række gadenavne, som vi genfinder på et kort over Aarhus. Gadenavne som Vestergade, Vesterbro og Teglværksgade kan findes i flere danske provinsbyer, der har lidt år på bagen. I andre og nyere byer og områder får gaderne navn efter andre principper, og hver tid har budt på sine modeluner inden for navngivning af gader og veje. Man kan mange steder støde på hele kvarterer, der er opkaldt efter planter, fugle, komponister, nordiske guder eller noget helt tredje. I boligkvarterer, der er udstykket efter 1970’erne, finder man ofte kvarterer opkaldt efter et landbrug, der har ligget der, inden man opførte bolig-blokkene, eller andre principper, der signalerer en tilknytning til stedet.

Eleverne skal i denne opgave vælge et sted, som de vil fortolke æstetisk, som de nu har lyst til. Elevernes arbejde skal munde ud i en fremlæggelse for klassen. Udtryksformen er valg-fri, men der gives et par forslag nedenfor, til elever der skal hjælpes i gang. Arbejdet har til hensigt på en gang at arbejde med fortolkning og samtidig slippe fantasien fri. Eleven får altså lov til at lave et stykke skolearbejde, præcis som man har lyst. Tidsforbruget skal aftales i klassen, inden man går i gang, men seks-syv dansklektioner vil i de fleste tilfælde være rigeligt til at planlægge, indsamle materiale, fortolke og producere en form for produkt eller præsentation.

– Eleverne arbejder nu sammen to og to og vælger en gade, en vej, eller et område, de vil arbejde med.– Eleverne besøger nu det sted, de vil arbejde med. Der skal

indsamles information, mens de er der. De skal i 20 minut-ter sidde på stedet og tage noter om, hvad der sker. De skal notere lyde, hændelser, stemninger og andet (evt. indtalt på mobiltelefon). OGSÅ hvis der ikke sker noget. Så må man notere, hvad man ellers registrerer; blæst, regn, sol, susen i træer, en cyklist eller en hundelufter.


– Eleverne vender tilbage til klassen, hvor de undersøger det sted, de har valgt. Det kan gøres via Google. Hvad hed-der stedet? Er der en historie bag stedet? Hvornår er der bygget? Andet, man kan finde ud af.

– Eleverne bliver enige om, hvordan de vil fortolke stedet.De kan fx skrive et digt, tage billeder, lave en lille film, et maleri, en collage, en artikel, en novelle, et lille compu-terspil, et blogindlæg, en lydmontage eller andet, som kun fantasien, evnerne og adgangen til materialer sætter grænser for.

– Hvis man skal tilbage på stedet og tage billeder, indsamle lyde eller genstande, aftales dette. Der arbejdes herefter. – Fortolkninger fremlægges for klassen. Evt. for yngre klasser eller forældre, skolebibliotek eller lignende. Op- samling i plenum.

5:3 Byen i verdenMed det modernes indtog holdt storbyen også sit indtog i litteraturen. Allerede Herman Bang tog i 1880’erne storbyen til sig i sine arbejder med al byens trafik, tummel og elektricitet. I lyrikken gik der dog endnu en årrække, førend storbyen holdt sit indtog, men i 20’ernes eksperimenterende lyrik er storbyen central og meget nærværende. En af disse lyrikere var Emil Bønnelykke, der blandt andet i digtet Gaden (1917) besynger det moderne med fynd og klem, så man kan høre det for sig:

Sporvogn, der brummer. Klokker der kimer og slaar.travle Butikker, hvor Dørene knalder og gaar.Ruslæderstøvler i Vinduer og Laksko i Spejle.Hovslag i Asfalt, der klinger som Logulv for Plejle …Summende Cykler, Ekspresbud og Lynskud af Postbud.Sminkede Piger, og Skinger af pibende Drenge.Kaos, der klinger mangfoldigt og hvileløst længe.

Og i figurdigtet New York (1919) fortolker han også storbyen. Digtet er gengivet nedenfor og udgøres af navne på bl.a. forfattere og kunstnere, der er skrevet ud i skråskrift og tilsammen danner tilsammen New Yorks skyline. Et værk, der overskrider grænserne mellem billedkunst og litteratur, og som kan tjene til inspiration for eleverne i deres arbejde med byen i litteraturen.

– Se i fællesskab Bønnelykkes digt New York. Tal om det. Hvordan udtrykker det storbyen? Lad eleverne læse teksten og google sig frem til personerne bag de navne, der indgår. Hvem er de? Hvad siger de personer om storbyen? Hvorfor er de med? Inddrag evt. Berlin (1918) af Emil Bøn-nelykke. Det er en noget anden måde at fortolke en storby på. Hvad har han villet?

– I mindre grupper går eleverne nu ud og tager et billede af en skyline i nabolaget. De printer den ud og tegner kon-turen op på et blankt papir, der nu skal danne baggrunden for et figurdigt, som de selv skal skabe. Det skal handle om det sted, de har valgt. Alle i gruppen bidrager med input til digtet. Det kan være personer, lyde, genstande eller andet, der kendetegner stedet. De skal bruge deres noter fra opgave to som udgangspunkt. Digtene tegnes smukt op, præsenteres i plenum og udstilles i klassen eller på biblioteket.


haste

gå

ile

pile af sted

fare af sted

køre

løbe stærkt

skynde sig

#


styrte af sted

jagte

gå på jagt

genne

efterstræbe

forfølge

drive

smerte

#


værke stikke

#

Documents

jagen på et menneske - dansklf.dk · Han har gennem årene bevæget sig fra det abstrakt mod- ernistiske, over det populære, til det mere fortællende og realistiske, og også genremæssigt