TEKST

38 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013

PROFILEN

Tilbage i marts måned forlod hun familie og venner i Danmark for at træne i det bueskydegale Syd-korea, og i oktober måned vandt hun så sensationelt VM-guld. Idrætsliv har talt med verdens bedste bueskytte, Maja Jager.

JAGERMEISTEREN

TEAM DANMARK MORTEN SCHROEDER OG K ASPER MALLING K JER

TEKST

39IDRÆTSLIVDECEMBER 2013

”Uvirkeligt.” Sådan lyder svaret, når man i dag spør-

ger bueskytten Maja Jager om, hvordan det

er at være verdensmester i OL-disciplinen

recurve. Ordene er få og beskedne, og folk,

der kender hende, ved, at den 21-årige fynbo

ikke er typen, der taler højt og pralende om

sine egne bedrifter.

Til gengæld tøver andre ikke med at sætte

ord på det VM-guld, hun vandt tilbage i okto-

ber måned i tyrkiske Antalya. Overraskende,

ubeskriveligt og sensationelt er blot nogle

af de adjektiver, der bliver brugt om Maja

Jagers guldvindende præstation, og de er

meget sigende om den indsats, som Maja

Jager leverede.

For på trods af en placering som nummer

49 på verdensranglisten og et ydmygt håb om

en top otte-placering skød Maja Jager samt-

lige konkurrenter i sænk og vandt som den

første danske kvinde nogensinde VM-guld i

recurve. Undervejs mødte Maja Jager blandt

andet den forsvarende olympiske mester i

kvartfinalen og verdensetteren i semfinalen,

inden hun i finalen vandt den ottende og sid-

ste kamp mod verdens nummer seks efter

en dramatisk omskydning, hvor hun slog sin

modstanders pil med to millimeter.

Dit VM-guld er blevet kaldt for årets overraskelse i dansk idræt. Hvordan har du det selv med det?”Jeg er også selv overrasket over det. Jeg

havde ikke selv regnet med det. Jeg vidste

godt, at jeg kunne gøre det godt, men jeg

havde slet ikke regnet med en guldmedalje.”

Du havde selv sagt top 8 inden VM. Hvordan var det så at stå med guldet?”Det var helt fantastisk. Dejligt. Det kom helt

ud af det blå.”

JAGERMEISTEREN

Hvordan er det så nu?”Det er ikke gået helt op for mig, hvad det kom-

met til at betyde. Det kom så meget bag på

mig. Det kom bag på alle, tror jeg.”

Du er blevet nomineret til Årets Sportsnavn 2013. Hvad er dine tan-ker om det?”Jeg er meget stolt. Det er vildt og meget

imponerende. Og man kan sige, at nomine-

ringen til Årets Sportsnavn er et bevis på,

hvor stort det var at vinde VM. Der er mange

store navne, der slet ikke er blevet nomineret,

så jeg er meget stolt. Og så synes jeg, det er

helt vildt cool og fedt, at jeg kan blive nomi-

neret, selvom jeg kommer fra et lille forbund

og en lille sportsgren.”

Flytning til SydkoreaEn eventuel kåring som Årets Sportsnavn

2013 vil være kulminationen på et begiven-

hedsrigt år for Maja Jager, der sammen med

en anden dansk bueskytte, Johan Weiss, for-

lader Danmark tilbage i marts måned for at

indlede et års kombineret studie- og træ-

ningsophold i Goesan i Sydkorea. Her er der

koreanskundervisning på det lokale univer-

sitet om formiddagen, inden den står på

bueskydningstræning om eftermiddagen

under vejledning af Kim Hyung-Tak, der af

flere bliver regnet som en af verdens bedste

bueskyttetrænere, og som er manden bag

flere sydkoreanske OL-vindere gennem tiden.

Hvad kan du lære bueskydnings-mæssigt i Sydkorea, som du ikke kan i Danmark?”De er rigtig gode teknisk og har mange gode

trænere, og vi kommer helt sikkert til at lære

nogle tekniske kundskaber, som vi ikke ville

lære, hvis vi havde været derhjemme. Og så

det, at vi har en træner for os selv, som hver

dag går og kigger på os. Det betyder også, at

vi ikke falder tilbage i en gammel teknik. Og

Kim Hyung-Tak er virkelig dygtig.”

Hvordan har det været at flytte fra Danmark til Sydkorea?”Det har været et hårdt skifte at flytte til et

helt andet land. Især i starten, hvor mig og

Johan slet ikke kendte nogen og lige skulle

falde til. Nu havde vi heldigvis været på træ-

ningslejr på universitet før, så vi kendte

omgivelserne og træneren. Så det var vi rime-

ligt afklaret med, hvordan det ville blive. Men

hvordan det ville komme til at fungere med

undervisningen på universitetet, havde vi

ikke nogen idé om.”

I har været her i nu godt otte måne-der. Kan du huske, hvordan de første par måneder var?”De var rigtig, rigtig hårde. For det første var

det sindssygt hårdt at skulle starte på at lære

koreansk. Vores lærere snakkede næsten

kun koreansk, og den ene af vores to lærere

var meget hård. Han havde meget høje for-

ventninger til os, og når vi så samtidig skulle

træne fire-fem timer om dagen, havde vi ikke

så meget tid til at lave lektier. Han havde også

nogle helt urimelige forventninger til os.”

Hvad kunne det være?”For eksempel forventede han, at vi kunne

læse allerede på tredjedagen, hvilket vi selv-

følgelig ikke kunne, da vi kun lige havde lært

alfabetet, som er helt anderledes end det dan-

ske, de to forudgående dage. Det var ikke rart.”

Er det bedre nu så?”Ja. Efter de tre første måneder fik vi nogle

andre lærere, og det hele blev lidt mere afslap-

pet i klasselokalet. Vi var for eksempel ikke

helt smadrede, når vi kom ud på træningsba-

nen, så nu er det hele lidt mere overskueligt,

og jeg vil sige, at vi trives nu – også fordi jeg

40 IDRÆTSLIVDECEMBER 2013

begynder at forstå mere koreansk og også

selv kan tale lidt.”

Hvad har det betydet at have Johan med herovre?”Jeg er glad for, at jeg har haft Johan, for

jeg ville ikke kunne have klaret det alene

herovre. Vi kendte allerede hinanden

hjemmefra, men det er klart, at når man

er så meget sammen, som vi er – det er vel

næsten kun, når vi sover, at vi ikke er sam-

men – så kommer man tæt på hinanden.

Både når det går godt og skidt. Det er godt

at have en at snakke med om de ting, vi ople-

ver, og når det er hårdt, og man savner dem

derhjemme, er det rart at have hinanden. Det

har været nødvendigt, at vi har været to.”

Sydkorea er vel det største land i ver-den inden for bueskydning. Hvordan mærker man det?”Hvis man fortæller folk, at man er bue-

skytte, siger de ’wauw’. Hvis man gør det

derhjemme, spørger folk, om det overho-

vedet er en sportsgren. Og så bliver deres

nationale turneringer vist på tv, så det er

noget større herovre. Det har jeg også kun-

net mærke efter min VM-sejr. Jeg havde for

eksempel en hat på for et firma, da jeg blev

interviewet til koreansk tv. Efterfølgende fik

jeg så tilsendt en pakke fra det pågældende

firma, hvor der var flere af deres produkter

i. Og så har jeg fået tilsendt en masse riska-

ger fra et riskagefirma, fordi de havde set,

at jeg havde vundet VM og boede herovre.”

Ved folk, hvem du er?”Det er ikke så ofte, jeg bliver genkendt. Men

der var lige en enkelt gang, hvor jeg skulle

med en taxa, og chaufføren vidste, hvem

jeg var. Så måtte han lige have en autograf.”

Hvordan har du det med at få den opmærksomhed?”Det er ikke noget, jeg er vant til, men

opmærksomhed fra enkeltpersoner er hyg-

geligt. Folk, der gerne vil have en autograf.

Det er anderledes med tv. Det tager meget

energi, og man skal være på. Og så bekym-

rer jeg mig meget om, hvordan det kommer

til at se ud. Så det er ikke fordi, jeg hygger

mig med det, når jeg skal i tv.”

Nu har du vundet VM-guld – hvad er så næste mål?”Jeg vil gerne kvalificere mig til en World

Cup-finale. Der er fire World Cup-stævner

i løbet af året, hvor de syv bedste så kom-

mer i finalen. Så at komme i top syv i World

Cuppen er mit mål.”

Så er der jo også et VM på hjemme-bane i København i 2015?”Der er aldrig nogen, der er blevet verdens-

mester to gange i træk, så sandsynligheden

er måske ikke særlig stor. Men det vil da være

fjollet ikke at gå efter det. Men jeg forventer

det ikke. Der er også lang tid til. Men jeg vil

tage til stævnet med den indstilling at gå efter

guldet, men kender man gamet, ved man også,

at det er virkelig svært. Det er virkelig tæt, og

det er marginaler, der afgør det hver gang.”

Hvad med OL-guld i Rio i 2016?”Det er selvfølgelig den helt store drøm, og

når man har vundet VM-guld, burde det også

kunne lade sig gøre. Og jeg tror også på, det

kan ske. Så jeg må bare træne hårdt frem mod

det næste OL og så se, hvad der sker. Jeg vil

da gå efter det.”

JAGER OM SYDKOREANSK MAD...”Maden i Sydkorea er meget anderledes end den danske. Der, hvor vi bruger salt, bruger de chili. Det er ligesom deres hovedingrediens. Og så er det ris morgen, middag, aften. Umid-delbart er maden på universitet ikke særlig lækker. Noget af det smager okay, men det er ikke fordi, man nyder det. Så nogle gange går jeg ned i byen og forkæler mig selv med noget pizza eller godt kød.”