2

Blokhus2009: 51-532010: 1-6, 8-15, 17

Saltum2009: 51-532010:1-12, 14-17

Lønstrup2009: 51-532010: 1-6, 8-12, 14-17

Løkken2009: 51-522010: 1-6, 8-17

Skagen2009: 512010: 1-5

Nørlev Strand2009: 51-522010: 1-6, 9-13, 15, 17

Blåvand, Afdeling Q2009: 51-522010: 1-6, 9-10, 12, 14

Blåvand2009: 522010: Alt udlejet

Langeland2009: 51-532010: 1-17

Gilleleje2009: 512010: 1-6, 8-12, 14-15, 17

Hornbæk2009: 512010: 1-6, 8-17

Marielyst2009: 512010: 1-2, 4-6, 9-12, 14

Bornholm, Sømarken2009: 51-532010: 1-6, 8-14

Torseryd2009: 52-532010: 1, 5-6, 9-12, 14-15

Lönåsen2009: 51, 532010: 1-3, 5-6, 9, 11-12, 15

Hafjell2009: Alt udlejet2010: 17

DJ Ferie • Søndermarksvej 16, 2500 Valby • Tlf. 36 13 25 10 • hverdage 10-12 • e-mail: ash@djf.dk

DJ Ferie - Ledige ugertil og med uge 17/2010

opdateret pr. 23. november 2009

London, Kensington2009: Alt udlejet2010: 1

London, Coral Apartments2009: Alt udlejet2010: 1

Prag2009: Alt udlejet2010: 1-5

Paris2009: 522010: 1-6

Fréjus2009: 512010: 1-9

Sitges2009: 512010: 2-5

Marbella 12009: 51-532010: 1-6, 9, 12

Marbella 22009: 51, 532010: 1-2, 4, 6

Du kan også tjekke ledige uger på www.djf.dk, hvor de opdateres dagligt efter kl. 12

Fotos: Langeland

3

111. årgangUdgives af Dansk JernbaneforbundAnsvh.: Ulrik SalmonsenLayout: Lise MeierE-mail: dj@djf.dkRedaktion og ekspedition:Søndermarksvej 162500 ValbyTlf.: 36 13 25 00Fax: 36 13 25 01Tryk: Hafnia Tryk A/SISSN 0902-9710

Deadline for stof til de næste numre er:4. januar 201015. februar 201022. marts 2010

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning, med-mindre der er gjort opmærksom på det.

Søndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01Åbningstid: ma.-fr. kl. 10-12

Jernbane Tidende

Søndermarksvej 162500 ValbyTlf.: 36 13 25 00Fax: 36 13 25 01E-mail: dj@djf.dkDJ’s hjemmeside: www.djf.dkFormand: Ulrik SalmonsenNæstformand: Henrik HorupHovedkasserer: Kirsten AndersenForbundssekretær: Niels SørensenSekretariatschef: Claus Møller FrederiksenFaglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Petersen Carsten Sauer Per Helge ChristensenInformations-medarbejder: Carsten JokumsenSocialrådgiver: Karin AngermannArbejdsskade-sagsbehandlere: Mikael Kristensen Ole Husted AndersenÅbningstid: ma.-to. kl. 9-16 fredag kl. 9-15

DanskJernbaneforbund

Leder:Foto: R

ené Strandbygaard

Forsidebillede: LillebæltFoto: Jørn Bailum

Fjern trykket fra vejene...

I Dansk Jernbaneforbund er vi, i lighed med alle andre, meget opmærksomme på den stadig stigende trafikale trængsel på det danske vejnet. Det gælder for såvel motor-veje, hovedveje og mindre veje.

Man kan hver eneste dag, morgen, middag og aften i trafikradioen høre om det kaos, der hersker på alle ind- og udfaldsveje til og fra de større byer. Det billede, der hver dag tegner sig for trafikanterne i de endeløse myldretidskøer på vejene, står i skæ-rende - og næsten parodisk - kontrast til politikernes evindelige lovprisning af "arbejds-kraftens frie bevægelighed og fleksibilitet".

Når vi her i landet igen får gang i hjulene og har lagt den nuværende økonomiske krise bag os, vil vi komme til at opleve et totalt trafikalt sammenbrud på de danske veje, som slet ikke er egnede til at bære det transportbehov, et moderne, effektivt og velfungerende samfunds erhvervsliv kræver. Derfor skal problemet løses nu!

Det nytter ikke noget, at man blot vedbliver med - helt bevidstløst - at udvide og byg-ge nye veje omkring alle de større byer, for der er simpelthen ikke plads til flere biler i byerne. Kapacitetsproblemerne på landets veje kan kun løses effektivt på én måde, nemlig ved at gøre den kollektive trafik, herunder især jernbanen, konkurrencedygtig og attraktiv i forhold til problemets egentlige årsag: den voldsomt ekspanderende indi-viduelle trafik. Hertil kræves blandt andet:

at der etableres tilstrækkeligt med parkeringspladser i tilknytning til alle jernbane-• stationer (park-and-ride)at der er tilstrækkeligt med aflåste cykelparkeringspladser overalt• at samtlige busterminaler er placeret i direkte tilknytning til jernbanen (også i • København og Århus)at der - som minimum - i myldretiden tilbydes halvtimesdrift på alle jernbane-• strækninger.

Hvis der for alvor skal gøres noget for at flytte pendlerne væk fra individuel transport og over i det kollektive system, er første betingelse, at billetprisen for pendlere reduce-res væsentligt. Det er den hurtigste og mest effektive måde at gøre den kollektive trafik attraktiv på. Hvis man samtidig igangsætter de øvrige tiltag, som vil gøre den kollektive trafik konkurrencedygtig - og dermed interessant for pendlerne - vil mange fravælge bilen til fordel for tog og busser, hvilket vil lette trykket på de betrængte veje betydeligt.

Politikerne bør heller ikke være blinde for den store tillægsgevinst, der ligger i, hvis flere begynder at benytte "grøn" transport med deraf følgende reduktion af CO2-udled-ningen til gavn for hele samfundet og de generationer, som kommer efter os. Hensynet til miljøet vejer tungere og tungere i befolkningens (vælgernes) bevidsthed.

Det er i alle henseender vigtigt, at landets ansvarlige politikere samler alle gode og stærke kræfter for at fremskynde en effektiv styrkelse af den kollektive trafik, frem for at eksperimentere yderligere med udbud af jernbanetrafikken og en opsplitning af DSB i et hav af mindre aktieselskaber.

Forbundets medlemmer og Jernbane Tidendes læsere ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

Ulrik SalmonsenForbundsformand

4

Udskydelsen fik politikerne op af stolene. Transportminister Lars Barfoed sam-menlignede sagen med IC4-skandalen og krævede, at Rejsekortselskabet skulle stille leverandøren af teknikken stolen for døren - eventuelt ved at stille et ultima-tum, som DSB gjorde i IC4-sagen.

– Selvfølgelig er det en mulighed. Rejsekortselskabet skal være meget konsekvente i forhold til leverandøren og de ydelser, som de skal have, sagde mi-nisteren, som satte en grænse for kortets premiere ved udgangen af 2012.

Han mente, at opgaven med at skabe det landsdækkende rejsekort var blevet undervurderet fra start.

– I bagklogskabens klare lys har man fra starten undervurderet opgaven og den tid, der skulle gå før det ville blive landsdæk-kende, sagde ministeren til Altinget.dk

Skandale og bekymringOgså andre politikere fra begge sider i salen rasede mod udskydelsen. Således siger SF’s trafikordfører Pia Olsen Dyhr til Morgenavisen Jyllands-Posten:

– Det er en skandale. Rejsekortet skulle have været færdigt i 2009. Men det er som om, at når det handler om statslige selskaber, kan man godt tillade sig at sove i timen, siger Pia Olsen Dyhr, som mener, at man burde have grebet ind og eventuelt stoppet projektet for længe siden.

Også Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen, bekymrer sig i avisens spalter:

– På et tidspunkt har vi fået forklaringer nok. Og de mange forsinkelser er bekym-rende. Men lige nu har vi ikke så mange andre valgmuligheder end at tro på de nye løfter, fordi der allerede er puttet så mange penge i projektet. Vi kan dog ikke blive ved med at vente, siger han til Jyllands-Posten.

Hvad er op og nedDer er altså ballade i luften. Læserne af avisen Ingeniøren har nu igennem længere tid debatteret flittigt, hvorfor det rent teknisk er gået så galt, og imens venter pendlerne tålmodigt. Men hvad er egentlig op og ned i den sag. Vi spurgte administrerende direktør i Rejsekort A/S, Bjørn Wahlsten, om at få fakta bordet.

– Det er rigtigt, at vi er forsinkede. Det skyldes først og fremmest, at leverandø-ren East-West Denmark har undervur-deret opgaven og derfor bliver ca. to år forsinket. Men det har også betydning, at Midttrafik - Midtjyllands Trafikselskab - ikke har tilsluttet sig Rejsekortet nu, men forventeligt først så der kan rulles ud i Midtjylland i 2012. Men det er ikke rigtigt, at projektet bliver dyrere - snarere tværti-mod, siger Bjørn Wahlsten.

Leverandøren kompensererNår han kan sige, at projektet ikke bliver dyrere, på trods af at selskabet lige har bedt om yderligere en kvart milliard kroner, skyldes det, at leverandøren har

kompenseret Rejsekort A/S for forsin-kelserne undervejs i udviklingsforløbet. Lige nu er der et behov for penge, fordi der kommer til at mangle indtægter, som udbredelsen af Rejsekortet skulle have sørget for, men det vil blive ”tjent ind” i løbet af levetiden for det samlede projekt, mener Bjørn Wahlsten.

– Der er ingen tvivl om, at vi har en stor opgave for os. Vi har i dag allerede 1.100 testkunder, der bruger kortet i Holbæk-Roskilde-Taastrup området, og vi har allerede nu erfaret, at det skal udrulles i mindre bidder, så vi kan lære af erfaringerne, inden kortet bliver landsdækkende. Vi er nu i gang med version 4 af Rejsekortet, og vi er blevet meget klogere, siden vi gik i gang tilbage i 2001, siger han.

Medarbejdernes erfaringerinddragesIsær medarbejdernes erfaringer skal med ind, efterhånden som kortet kom-mer ud i testdrift rundt om i landet. Alle trafikselskaberne skal selvfølgelig også være med - det er en nødvendighed, hvis kortet skal kunne fungere landsdæk-kende i både bus, tog og Metro. Men når det engang fungerer, tror Bjørn Wahl-sten, at det vil give den kollektive trafik et gevaldigt løft med 5-10 procent flere kunder.

Inden Rejsekortet for alvor indføres, skal de enkelte trafikselskaber også ud-danne personale til at håndtere kortet, og der skal installeres elektroniske kortlæ-sere i busser og på stationer.

Igen ballade om RejsekortetPlanerne om et landsdækkende,

elektronisk rejsekort er endnu

engang udskudt. Rejsekort A/S, der

er selskabet bag kortet, har måttet

bede om udskydelse indtil 2012

og har samtidig bedt om ekstra

250 mio. kr., hed det i adskillige

avisartikler i løbet af oktober.

Af Gunnar Lomborg, ÆgirGrafik: www.rejsekort.dk

5

Igen ballade om Rejsekortet

Rejsekortets historie

2001: Trafikselskaberne går sammen om at virkeliggøre • visionen om at udvikle fremtidens elektroniske billet.

2003: Trafikselskaberne etablerer Rejsekort A/S.•

2005: East-West bliver valgt som leverandør. •

December 2008: Rejsekort bliver testet af en gruppe kun-• der i området mellem Taastrup og Holbæk, både i busser og i tog. Antallet af kunder er siden forøget og udrulningen vil fortsætte i 2010 på Sjælland udenfor hovedstadsom-rådet, og på Møn og Lolland-Falster og i resten af landet over de næste 2 år.

Rejsekort vil være landsdækkende i løbet af 2012 når • alle trafikselskaberne har tilsluttet sig rejsekortsystemet. Herefter forventes det at rejsekort også vil kunne bruges til rejser over Øresund og i Skåne.

I dag tæller hovedaktionærerne:Trafikselskabet Movia, DSB, Metroselskabet, Sydtrafik, Midt-trafik, Nordjyllands Trafikselskab

Kilde: www.rejsekort.dk

Fakta om rejsekort

Rejsekort er fremtidens billet til både bus, tog og metro. Det er nemt, hurtigt og sikkert.

Rejsekort vil over de kommende år erstatte det nuværende billetsystems klippekort og månedskort, der har mange år på bagen.

Det er planen, at rejsekortet kommer til at virke over hele Danmark. Man vil i lang tid stadig kunne bruge de gamle bil-letter. Ønsker man ikke at bruge rejsekort, vil man også stadig kunne købe en almindelig billet.

Et rejsekort har samme størrelse som et dankort. Der er en chip indstøbt i rejsekortet, der altid holder styr på, hvor mange penge, der står på rejsekortet. Det er også chippen, der gør, at man kan checke ind og checke ud på stationen eller bussen.

Med rejsekort behøver man hverken købe billet inden rejsen, sætte sig ind i takstsystemer eller beregne den billigste billettype for ens rejse. Man skal bare have penge på sit rejse-kort – og huske at checke ind og checke ud, når man rejser.

Man checker ind med et "bing" og checker ud med et "bing" på de mange kortlæsere, der vil stå på stationer og i busser.

Rejsekort regner automatisk kundens pris, inklusive rabat, ud på hver rejse. Jo mere man rejser, jo billigere bliver rejsen.

Man tanker nemt rejsekortet op ved at lave en tank-op-aftale, tanke op på nettet eller i rejsekortautomaterne på stationerne.

Man kan spærre sit rejsekort, hvis man mister det.

6

I Metro Service kniber det med at afgive hændelsesrapporter, når medarbejdere har været udsat for verbale overgreb. Det betyder, at en medarbejder kan få psyki-ske skader, uden at nogen kan dokumen-tere, hvad de skyldes.

Det medfører løftede øjenbryn fra Dansk Jernbaneforbund. Samtidig kæm-per både tillidsrepræsentant Karin Mørck og sikkerhedsrepræsentant Jette Bialik, begge stewarder, for, at deres godt 100 kolleger skriver en hændelsesrapport, hver gang de bliver svinet til verbalt af passagerer.

Per Helge Christensen, faglig sekretær i Dansk Jernbaneforbund, mener, at Me-tro Service bør have et helt klart regelsæt, der siger, at verbale overfald skal anmel-des på lige fod med fysisk vold.

– Hvis medarbejderen selv kan vælge at anmelde et verbalt overfald, undla-der han måske at gøre det, fordi han i forvejen har været lidt syg, så der måske allerede er fokus på ham. Så tør ved-kommende ikke anmelde af frygt for ikke at være i kridthuset, siger Per Helge Christensen.

Karin Mørck siger, at hvis en medarbej-der ønsker det, bliver et verbalt overfald også anmeldt som arbejdsskade, hvis det har været meget groft.

– Man kan måske klare 20 tilsvininger, men ved den 21. kan filmen knække. Jeg har påpeget over for kollegerne, at det er utrolig vigtigt, at de skriver en hændel-sesrapport hver gang. Men der er mange af kollegerne, der ikke tager det så tungt. Og på et eller andet tidspunkt er det også dem, der knækker, når de har fået nok, siger Karin Mørck.

Lille gruppeI Metro Service er det en lille gruppe på 15-20 medarbejdere, der er overrepræ-senteret i statistikken over episoder med passagerer. Per Helge Christensen har den opfattelse, at Metro Service er bange for at tage fat i netop dem. De kan have en forkert indfaldsvinkel til at udføre billetterin-gen, et forkert kropssprog eller andet, som kan få passagerer til at gå i selvsving. Der bliver taget hånd om det i Metro Service, men ikke konsekvent og målrettet nok.

Per Helge Christensen har selv en fortid som togrevisor i DSB S-tog, hvor le-delsen også var håndsky over for at gribe ind over for enkelte medarbejdere. Siden er der dog sket en klar forbedring.

– Men tag dog fat i de medarbejdere, der har mange konflikter med passage-rerne og hjælp dem eventuelt med et genopfriskningskursus i konfliktløsning, foreslår Per Helge Christensen.

Det er imidlertid en balance på en knivs-æg, fordi det også er medarbejdere, der passer deres arbejde. Og ofte kan det være en forkert bemærkning, hvor stewarden i stedet for at sige f.eks. ”Tak for i dag - og god rejse” til en passager, der har fået en afgift, begynder at moralisere og belære passage-ren. Så er lunten til en konflikt tændt.

Blandt stewarderne taler man til stadighed om, at mange trænger til at få genopfrisket deres konflikthåndterings-kurser og måske få nye indfaldsvinkler til emnet. Og Dansk Jernbaneforbund har meget fokus på vold og utryghed i togene. Både af hensyn til togpersonalet og til passagererne, som bliver utrygge, hvis de ikke kan se personale noget sted.

Metro-kulturen– Jeg ved ikke, om samfundet er blevet mere råt. Jeg har været S-togsrevisor siden 1985, så jeg kender til deres arbejdsforhold og utrygheden, og har været formand for dem i fem år. Og så

Ingen klare reglerfor anmeldelser afverbale overfald

Af Gorm Grove, ÆgirFoto: Carsten Jokumsen

Metro Service under lup i Dansk Jernbaneforbund

kender jeg til værdien af at have en god makker, som gnidningsløst kan overtage i pressede situationer, når tingene er ved at køre op, siger Per Helge Chri-stensen.

Blandt stewarderne i Metro Service er der mange, der godt kunne tænke sig at have en fast makker, men det er ikke en del af Metro-kulturen. Karin Mørck på-peger, at der både er fordele og ulemper ved at have en makker, men at det aldrig har været almindeligt i Metroen.

– Der er nogle af os, som bestemt ikke kan gå sammen. Andre vil kunne gå sammen i måneder uden at have pro-blemer. Det er et spørgsmål om at parre rigtigt. Vi kunne godt have en makker at gå med, men vi har ikke kultur for det. Dermed ikke sagt, at det ikke kunne ske. Og jeg tror, det er et rigtig stort ønske for mange at gå to og to. Men der er så også nogle af os, der helst vil gå alene. Mange vil også finde det ærekrænkende, at en kollega kommer ind og overtager en bil-letsituation, siger Karin Mørck.

Jette Bialik supplerer:– Jeg tror vores udstråling sikkerheds-

mæssigt vil blive stærkere, hvis vi går to sammen. Nogle gange, når man går alene ind i et tog, kan man måske godt virke en lille smule usikker, fordi man altid er lidt anspændt. Man er mentalt forberedt på, at der kan ske noget. Hvis man er to, vil man automatisk være lidt mere afslappet, fordi man har sin kollega. Men egentlig er det fint nok som det er, fordi vi er så tæt på hinanden i området, siger hun.

I S-togene er der ingen, der bliver tvunget til at gå alene. Man kan gå alene i tidsrum-met fra morgentogene til kl. 19. Efter kl. 19 skal man gå sammen to og to. I Metroen er formuleringen noget anderledes. Her kan man gå sammen to og to efter kl. 21, men som det er i dag, vil den ene af de to som regel være på vej hjem på det tidspunkt, og så er man alligevel alene.

77

KameraerneHertil påpeger Per Helge Christensen en vigtig pointe, at Dansk Jernbaneforbund under ingen omstændigheder ser et ka-mera som afløsning for en kollega.

– Et kamera kan fastholde en situation og dokumentere, hvad der er sket og det kan måske gøre det nemmere for politiet at få fat i banditten. Men det har overhovedet ingen indflydelse på, om der kommer en konfliktsituation, og hvordan den udvikler sig. Kameraerne er hamrende ligegyldige i den sammenhæng. Vi har haft kameraer på S-togstationerne i mange år, og det har ikke forhindret ballade. Men der er ingen tvivl om, at kameraerne er alle tiders, når tingene skal opklares, siger han.

Når Karin Mørck skal skrive en afgift på en station, beder hun altid om kame-radækning via sin radio. Så ved hun, at der er ”øjne”, der kigger med, når hun står af. Selv står hun med ryggen mod kameraet, så passagerens ansigt indfan-ges. Og som regel dæmper det en vred passager at vide, at der er kamera på og at hun ikke er ”alene”.

Men der er også huller i overvågningen. Lige nu er Metro Service i en overgangs-fase, hvor selskabet måske skal have ny ejer næste efterår. Det betyder, at der er lagt lidt låg på udgiftskassen.

– Derfor bliver der ikke hængt nye kameraer op de steder, kameraerne er blevet smadret eller er defekte af andre årsager. Lige på det punkt har Metro Service måske ikke været så økonomisk villige til at afhjælpe situationen. Så der er steder, hvor jeg siger til kolleger, at de

ikke skal gå ind, fordi der ikke er kamera-er. Så vi går ligesom i et tomrum indtil ja-nuar, når vi ved, hvem den nye ejer bliver. Vi skal også til at udskifte de gamle og mere sårbare kameraer med kuglekame-raer i loftet. De er sværere at ødelægge, og på den måde giver det færre udgifter til vedligeholdelse, siger Karin Mørck.

400 passagererStewarderne i Metro Service skal i gen-nemsnit billettere 400 passagerer om da-gen. Statistikken siger, at der er fem pct., der snyder, og de fleste stewarder skriver mellem tre og ti afgifter om dagen. Det sker, at stewarder bliver kaldt til samtale, hvor de bliver spurgt om, hvordan det kan gå til, at de billetterer 8.000 passagerer på en måned uden at skrive en eneste afgift. Det kan være tegn på, at de pågældende er konfliktsky. Men så kommer de i gang.

Karin Mørck:– Det kører meget hos os på afgange

til tiden og antallet af billetterede. Så kommer alt andet i sidste række. Metro Service bliver jo belønnet eller afstraffet økonomisk efter antallet af afgange. Vi skal helst ligge over 98 pct. af det plan-lagte antal afgange, og det påvirker så vores arbejdsmiljø. Det er klart vigtigere, at der er afgange til tiden, end at medar-bejderne har det godt, siger hun.

Per Helge Christensen:– Hvis en kontrakt medfører, at man

sparer så meget på personalet, at virksomheden går på kompromis med arbejdsmiljøet, synes jeg virksomheden har et problem, siger han.

Hurtigere aggressiveJette Bialik synes, at folk i øjeblikket er hurtigere til at blive aggressive end for bare et år siden.

– Det kan vi mærke. Og det er selv-følgelig altid ”vores skyld”. Aldrig folks egen. På et eller andet tidspunkt tænker man, at nu må det holde op. Man kan bære det i en periode, men på et eller andet tidspunkt knækker den også der. Dem har vi rigtig mange af lige nu, siger Jette Bialik.

Karin Mørck mener, at når Metro-stewarderne kun meget sjældent går sammen to og to, er det fordi Metro Service sikkerhedsmæssigt henholder sig til, at der er kameraovervågning overalt i Metroen. I perioder kan stewarderne dog alligevel få lov til at gå sammen med en kollega, hvis man er usikker eller har været udsat for vold eller overgreb. Men der er kameraer overalt, og Metro Service mener at kunne bevise, at de fleste over-fald sker i forbindelse med håndhævelse af regelsættene for opførsel i offentlige rum. De har ikke noget med billetteringen alene at gøre, hævder selskabet.

– Det kan være cykler i spærretiden eller fødder på sædet. Men der er også overfald - ofte de meget grove - i forbin-delse med billetteringen, påpeger hun.

I de otte år, hun har arbejdet som ste-ward i Metro Service, er det konflikthånd-teringskursus, hun fik i tidernes morgen, ikke blevet fulgt op. Derimod har der været mange førstehjælpskurser. Karin Mørck ser på den baggrund gerne, at stewarderne går sammen to og to.

Sikkerhedsrepræsentant Jette Bialik, faglig sekretær Per Helge Christensen og tillidsrepræsentant Karin Mørck.

8

Debatoplæggets målsætninger er at gøre den kollektive trafik i stand til at løfte stør-stedelen af fremtidens trafikvækst, at gøre jernbanen attraktiv, pålidelig, sikker, topmo-derne og effektiv samt at styrke konkurren-cen - alt sammen med kunden i centrum.

Det er næsten ikke til at få armene ned, for hvem er ikke enige i de ord? Selv Dansk Jernbaneforbund er i hovedtræk enige med regeringen i den ovenstående målsætning, men når man læser, hvordan VKO regeringen har tænkt sig at nå disse mål, så kan man have sine tvivl om, hvorvidt de faktisk mener det, eller om ordene i virkelig-heden er staffage for et langt mere skadeligt og camoufleret angreb på jernbanesektoren.

Debatoplæg med ensidigt fokusRegeringen og Trans-portministeriet lancerede i september et oplæg til debat om ”En jernbane i vækst”. De har siden, gentagne gange, slået fast, at de ønsker en de-bat om fremtidens stra-tegi på jernbaneområdet, hvilket er glædeligt - for debatten er nødvendig. Der er nemlig tale om et debatoplæg, der alene ser privatisering og udli-citering som en løsning på trængselsproblemerne og en (gen)vej til vækst.

Af Carsten JokumsenFotos: Jørn Bailum

9

Opsplitning af sektorenI hovedtræk postulerer debatoplægget - begrundet i en såkaldt benchmark ana-lyse fra ’Boston Consulting Group’ (BCG), at konkurrenceudsættelse vil skabe vækst, øget effektivitet og højnet kvalitet på jernbaneområdet, men som DSBs administrerende direktør Søren Eriksen påpegede på et debatmøde i Transport-økonomisk Forening, så er det ikke kvæg der skal fragtes, men mennesker der skal transporteres, og netop dér ligger kernen

til den problematik, som debatoplægget forsøger at skjule.

Ikke alt kan kvantificeres, og især jernbanesektoren er præget af så stor kompleksitet og så store krav til sammen-hæng, at en opsplitning og et hovedløst fokus på optimering og effektivisering ikke efter Dansk Jernbaneforbunds mening vil sætte kunden i centrum, men tværtimod efterlade både kunder og ansatte på per-ronen, mens operatører indbyrdes slås om pladsen på sporet og alle regner med

at nogen andre sørger for vedligehold. Bestemt ikke et kønt scenarie.

Flere passagerer uden ekstra investeringerNoget helt centralt i debatoplægget er de mange henvisninger til allerede trufne beslutninger om øgede investeringer på jernbaneområdet, mens der i debat-oplægget ikke lægges op til yderligere investeringer.

Debatoplæg med ensidigt fokus

(fortsættes næste side)

10

Det er forholdsvist naivt at tro, at jernba-nen vil kunne løfte den fremskrivning i passagertilvækst, der i de kommende år er tale om, uden at der investeres nyt.

Bevares, det er kun et debatoplæg, så konkretiseringer kan med god ret komme siden hen, men alligevel skærer det i Dansk Jernbaneforbunds ører, når kon-kurrenceudsættelse, effektiviseringer og opsplitning af DSB nævnes som stort set den eneste vej at gå, når alle tal viser, at både infrastruktur og miljø er afhængige af at vi som nation kollektivt satser på - og hjælper med til at sikre - miljøvenlige og effektive alternativer til personbilismen.

I Dansk Jernbaneforbund mener vi, at staten har et medansvar for at jernbane-sektoren både har en kvalitet og opereres under nogle forhold, der tillader sektoren at bidrage positivt til afhjælpning af de udfordringer vi som samfund står overfor. Regeringen vil med oplægget argumen-tere for, at den udfordring kan løses gratis - ja faktisk med overskud, hvis blot vi libe-raliserer hele området. Omkostningerne bliver bare nogle andre, og prisen bliver høj for medarbejderne og kunderne.

Debatten tages opTransportminister Lars Barfoed har på vegne af regeringen udtrykt et oprigtigt ønske om debat. Dansk Jernbaneforbund vælger at tage ministeren på ordet, for vi vil gerne give vores besyv med. Der er fra regeringens side lagt op til en meget bred

alle jernbanestationer og flere cykel-parkeringspladser overalt. Desuden er det vigtigt at forskellige transportformer planlægges i sammenhæng, således at busterminaler og stationer placeres i umiddelbar nærhed af hverandre.

Af regeringens debatoplæg fremgår det tydeligt, at man ønsker ejerskab og drift af landets stationer udliciteret eller simpelthen solgt fra. Dermed vil man helt sikkert kun få parkeringsfaciliteter og højnet service der hvor det kan betale sig set ud fra en privatøkonomisk synsvinkel. De samfundsmæssige aspekter omkring sikring af gode forhold i alle dele af landet og på alle dele af jernbanenettet vil der med sikkerhed ikke blive taget hånd om, hvis private investorer skal drive butikken.

Dansk Jernbaneforbund mener, at stationer og driften af disse skal forblive på statens hænder, for kun derved sikres hensynet til betjening af kunder over hele landet. Desuden må det være en samfundsopgave – og en af de vigtige, at sikre gode ’Park and ride’ anlæg overalt, hvor det giver mening, således at den of-fentlige transport kan styrkes i henhold til regeringens egen målsætning.

Pålidelighed:Hvis ikke passagererne ved, at de kan komme fra punkt A til punkt B inden for den lovede tidsramme - og med jævne mellemrum, vælger de andre transport-løsninger. Derfor må der være kapacitet nok på sporet, gode overhalingsspor, hvis godstransport og passagertransport skal sameksistere under tålelige forhold, samt koordination og samkørsel mellem de forskellige strækninger.

Af regeringens debatoplæg fremgår det, at de øgede investeringer i genopret-

debat, for ud over de ovennævnte kritik-punkter, så har regeringen også inklude-ret flere ganske udmærkede forslag – det er blot ikke dem, der fylder mest.

Efter dansk Jernbaneforbunds mening, er der en række centrale overordnede krav til fremtidens jernbanedrift og jern-baneinfrastruktur, der bør prioriteres som pejlemærker for udviklingen. Disse er:

• Fleksibilitet og sammenhæng mellem forskellige transportformer

• Pålidelighed og kontinuitet i driften• Bekvemmelighed og nemme,

samlede løsninger

Desuden kan regeringen hurtigt gribe til praktiske løsninger, for at regulere dan-skernes trafikvaner, fx:

• Afgiftsregulering/Roadpricing - Muligheder som regeringen faktisk allerede har luftet, og sådanne reguleringsordninger vil give en indtægt, der fx kan bruges til at finansiere forslaget herunder.

• Billigere billetter - Kvalitet koster, og billigere offentlig transport er noget af det, der kan få folk til at skifte privatbilen ud med offentlig transport. Hvis regeringen virkelig mener deres målsætning seriøst, må de påregne også at skulle til lommerne.

Krav som fleksibilitet, pålidelighed og bekvemmelighed kan, som vi i Dansk Jernbaneforbund ser det, konkretiseres på følgende måder…

Fleksibilitet:Fokus på parkeringspladser til biler ved

Debatoplæg medensidigt fokus(fortsat)

11

telse af sporenes kvalitet samt nyinve-steringerne i signalanlæg og en ny bane over Køge til Ringsted anses for at være de nødvendige kilder til kapacitetsudvi-delse. Hvor er udvidelsen af hovedba-negården henne i den sammenhæng? Hvordan kan timemodellen opretholdes, hvis tildeling af plads på sporet til gods- vs. passagertransport alene skal styres af markedsmekanismer? Hvordan sikres en sammenhæng mellem de forskellige dele af jernbanenettet, hvis alle strækninger er i frit udbud mellem private operatører?

Dansk Jernbaneforbund mener, at pålideligheden for den enkelte passager bedst sikres ved at beholde en central styring af jernbanen og de overordnede retningslinjer for kundebetjeningen. Des-uden er det vigtigt at sørge for løbende investeringer i vedligehold og udvidelser, for ikke igen at komme ud i et større vedligeholdelsesefterslæb med kvalitets-tab til følge. Øget konkurrenceudsættelse er ikke vejen frem, og vi vil aktivt søge fornuftige alternativer.

Regeringen åbner i debatoplægget op for at undersøge en række spændende tiltag på jernbaneområdet, og det er glæ-deligt at se, at disse tiltag er inkluderet, da nogle af dem vil kunne give jernbane-nettet et kvalitetsløft, hvad angår fleksibili-tet og pålidelighed.

Bekvemmelighed:Kollektiv trafik skal være hurtig, hyppig og hyggelig, derfor skal brug af offent-ligt transport og skift mellem forskellige transportformer være nemt og bekvemt. Rejsekortet er blot én af flere måder, at løse de vanskeligheder, som det normalt giver, når man i Danmark benytter forskel-lige transportformer, mellem for skellige

regioner og ved brug af mere end et trafikselskab eller jernbaneoperatør.

Fleksibilitet og bekvemmelighed hæn-ger tæt sammen. Fleksibilitet, fordi den offentlige transport skal imødekomme passagerernes behov og bekvemmelig-hed, fordi den offentlige transport skal være tilgængelig når passageren ønsker det. Begge dele kan kun lade sig gøre, hvis der er én sammenhængende over-ordnet plan for det danske jernbanenet. Eller ryger fleksibiliteten hurtigt fløjten og bekvemmeligheden lige efter.

Dansk Jernbaneforbund mener, at passagernes bekvemmelighed bedst imødekommes, hvis DSB forbliver et sammenhængende selskab med de stordriftsfordele og den know-how som virksomheden har oparbejdet gennem generationer. Kun derved sikres en sammenhængende og bekvem passa-gertransport på det danske jernbanenet med en fornuftig sammenhæng mellem køreplanerne for de enkelte strækninger, og kun på den måde sikres en nødvendig og vigtig betjening af alle dele af landet - også yderområderne.

Jernbanen er hovedhjørnestenen i den kollektive trafik, og operatørerne skal kun-ne køre såvel på Banedanmarks net som på de regionale baner, så skift mellem tog undgås. Det sparer tid for pendlerne i udkantsområderne, ændrer rejsevaner og giver flere kunder.

Ensidigt fokusDebatoplægget åbner som sagt op for en masse muligheder, og der tages en lang række forbehold som gør, at oplægget inddrager rigtig mange faktorer – hvilket tjener regeringen til ære. Dog har rap-porten en betænkelig slagside, i dét der

uden hæmninger sværges til privatisering som den eneste måde, hvorpå kvalitet og kundebetjening kan sikres.

Det synes at være regeringens pointe, at intet kan forbedres, med mindre man er truet på brødet. Der findes mange eksempler på, at øget privatisering og opsplitning sætter den enkelte medarbej-der under et urimeligt pres samt devaluer denne medarbejders stilling uagtet at personen i princippet laver det samme som før en privatisering.

Hvis privatisering og øget konkurrence motiverer ledelsen til at træffe beslutnin-ger, der højner kvaliteten af det tilbudte produkt og øger servicen, så har det den stik modsatte effekt på de personer, der skal udføre opgaverne. For dem betyder privatiseringer og øget konkurrence, at arbejdet bliver mere presset og motivatio-nen forsvinder.

Dansk Jernbaneforbund mener ikke at det er vejen frem, hvis vi i Danmark skal have en jernbane af international kvali-tet. Derfor må der handles nu. Debatten skal på rette spor, og vi må tale om de værdier, der skal bære arbejdet med den kollektive transport har i landet - også fremover. Dansk Jernbaneforbund vil have fællesskab og kollektivt ansvar på dagsordnen i debatten. Hvis jernbanen skal spille den rolle, som både regeringen og alle vi andre egentlig ønsker, skal der fokus på, at det ikke er noget man får gratis af private selskaber. Deres mål er alene profitmaksimering, og at lade dem komme til fadet uden at beholde styringen vil være katastrofalt.

Prisen vil i første omgang skulle betales af passagererne og forbundets medlem-mer - de ansatte ved jernbanen. Det hverken kan eller vil vi acceptere.

12

Det varer en rum tid, endnu inden de nye signaler kommer på banen. Men det er der mange gode grunde til.

12

13

De fleste jernbaneansatte ved bedre end andre, at signalsystemerne på de danske baner langt fra lever op til de nyeste normer. Hvert år opstår tusinder af små og større fejl, der generer togtrafikken både lokalt og mellem landsdelene, og det er måske ikke så underligt, når dele af sikringsanlæg-gene stammer helt tilbage fra 1930’erne. Mange anlæg er fra 1950 og 1960’erne, og efterhånden er det svært både at skaffe reservedele og at finde teknikere, der har ekspertisen til at vedligeholde de gamle anlæg. Derfor besluttede politikerne i 2006 en strategi for, at hele signalnettet skulle udskiftes på de danske baner, og i januar 2009 bevilgede de så pengene - en meget fremsynet beslutning, der kommer til at ko-ste adskillige milliarder kroner, men bringer banen op i superligaen.

Modig beslutning– Det var faktisk en klog og fremsynet be-slutning, for nu har man gået og snakket i mange år om signalerne, og man kunne have frygtet en billigere lappeløsning. Men både Dansk Jernbaneforbund, Bane-danmark og Trafikstyrelsen stod sammen og pressede på for en varig løsning. Nu har man så set på det samlede billede og vedtaget, at vi opgraderer hele anlæg-get i løbet af en godt ti-årig periode og derved får mere stabil jernbanedrift, bedre regularitet og et højt sikkerhedsniveau på alle strækninger i Danmark, understreger Morten Søndergaard, som er Banedan-marks direktør for signalprogrammet.

Uanset hvor mange penge der bruges på signalsystemet, så er det en langvarig af-fære at udskifte hele systemet - ikke mindst når togdriften skal opretholdes imens.

80 mand i svingSiden beslutningen blev taget i 2006, har Banedanmark arbejdet på at opbygge en organisation af eksperter, hvor såvel Banens egne folk som rådgivere fra virk-somheder som Rambøll og Atkins regner og tegner på det store projekt. Først som beslutningsgrundlag for politikerne, siden for at klargøre udbudsmaterialet. Det er den sidste del af denne fase, Morten Søndergaard og hans folk netop nu er i gang med, og de omkring 80 projektfolk og specialister arbejder som en næsten selvstændig organisation.

– Vi skal opstille kravspecifikationer til leverandørerne, som så kan komme med deres ideer til, hvordan det kan lade sig gøre at rulle det nye signalnet ud. Vi vil ikke låse leverandørerne alt for fast på tekniske detaljer, men i stedet opstille overordnede rammer for, hvad vi ønsker af det nye system, siger Morten Sønder-gaard.

De første udbud kommer i begyndelsen af næste år, og herefter har leverandø-rerne knapt et halvt år til at komme med buddene. Derefter skal der regnes på tin-gene og nærlæses, inden der forhåbentlig i 2011 kan skrives kontrakter. Herefter skal leverandørerne have en vis tid til at designe, tilpasse og teste deres anlæg til de danske baner - den fase regner Mor-ten Søndergaard med vil forløbe i periode 2012-2014.

Treårig testfaseSelve udførelsen kommer til at forløbe i fire adskilte dele, som kan vindes af forskellige leverandører. S-banen har sit eget udbud, ombordsudrustningen til togene har et selvstændigt udbud og fjernbanen deles i to etaper, vest og øst. De tre kontrakter for S-bane og fjernbane indeholder hver en såkaldt Early Deploy-ment-fase, hvor man etablerer det nye sy-

Af Gunnar Lomborg, ÆgirGrafik: Banedanmark

(fortsættes næste side)

Nye signalerså småt på vej

stem på strækningerne Langå-Frederiks-havn og Roskilde-Køge-Næstved samt på S-banens nordlige strækning. Disse strækninger er valgt, fordi de har nogle af de ældste signalanlæg og derfor trænger til udskiftning, og fordi det er velegnede strækninger til en grundig testperiode, hvor fejl og mangler i de nye anlæg kan findes, inden man ruller udskiftningen ud på de øvrige strækninger.

Efter testperioden på tre år vil man begynde på de øvrige strækninger, således at S-banen får nye signaler fra 2015, mens fjernbanen får de nye anlæg fra 2018.

– Man kan sammenligne det med pro-fessionelt malerarbejde. Selve det at male tager ikke lang tid, men alt forarbejdet, der giver det perfekte resultat, tager me-gen tid. Uanset hvad tager det tid at teste systemet grundigt for at finde fejlene, og derfor kommer det til at tage sin tid, uan-set hvad man kunne gøre for at speede processen op, understreger direktøren.

Fra 13 til to trafikcentralerPå langt sigt vil det nye signalsystem formentlig betyde, at man samler trafik-centralerne på to steder i landet - en i Vestdanmark og en i Øst. I dag er der fjernstyringscentraler 13 steder i landet. Det vil samtidig betyde, at der skal skæ-res ned i staben med omkring 25 procent, men Morten Søndergaard forklarer, at det kan klares ved naturlig afgang. Planen er nemlig, at det først er i 2020-21, der skal bruges færre trafikstyringsmedarbejdere, altså om 12 år, i mellemtiden skal der fak-tisk bruges flere medarbejdere end i dag.

– Selvom det er en række år ude i frem-tiden ved vi at dette allerede skaber debat og der er en usikkerhed blandt trafiksty-ringsmedarbejderne vedrørende dette.

14

Derfor arbejder vi på at skabe nogle løsninger som kan diskuteres og forhand-les med medarbejderne, så flest muligt bliver tilfredse. Vores mål er helt klart at fastholde ekspertisen og medarbejdere i hele perioden, siger han.

Foruden signalanlæg og sikringsanlæg på selve banelegemet skal også samt-lige tog udrustes til de nye systemer, og medarbejderne uddannes i at bruge dem. Også en stor del af vedligeholdelsesma-teriellet udrustes til at køre efter de nye systemer.

Der er udarbejdet helt nye trafikale regler, som er langt simplere, f.eks. be-tyder det at begrebet rangering ophører undtagen i særlige områder, f.eks. ved værksteder, sporriste etc., men rangering

på stationer vil efter planen falde væk, og dermed også en del af de farlige situatio-ner, som rangering kan medføre. S-tog får sit eget systemMens fjernbaner og sidebaner udstyres med samme anlæg, behøver S-banen - som er et ”lukket” system - ikke nød-vendigvis at få samme anlæg. S-banen bliver udstyret med det mest moderne signalanlæg. Det nye system vil kunne køre systemet optimalt i STO - Supervi-sed Train Operation - som er vidt udbredt på moderne S-baner og metroer verden over. Systemet forberedes til førerløs kørsel, selv om det næppe bliver aktuelt de første mange år.

Indtil de nye anlæg kommer på skin-ner, vedligeholder Banedanmark stadig de gamle anlæg. Det betyder, at nye og gamle anlæg i en periode vil fungere parallelt, ligesom de 13 fjernstyringscen-traler på fjernbanen vil fungere indtil det meste af systemet er udskiftet.

Læs meget mere på www.bane.dk

Nye signaler så småt på vej(fortsat)

I sidste nummer af Jern-bane Tidende kunne man på bagsiden læse om udskiftning af de såkaldte Duobloksveller. Redak-tionen har modtaget ne-denstående kommentar fra akademiingeniør Jens Lindhard, som uddyber emnet med endnu et par faktuelle detaljer:

Et spørgsmål om sveller?Det er meget muligt, at Banedanmark er ved at ”udveksle” de gamle sveller. Det er også på tide! Sveller af beton har ifølge Banedanmark en levetid på 40-45 år. De skal derefter graves op og nye nedlægges. Det sker i forbin-delse med sporombygninger, hvor hele sporet graves op. Da de gamle sveller her i landet ofte har ligget der meget længere, har de for længst udlevet deres levetid. Alle de knækkede svel-ler, vi nu ser rundt om i danske spor, har Banedanmark selv skylden for. De burde have været taget op tide. I ste-det har man ladet dem ligge, til de er 50-60 år gamle. Tid og kræfter valgte man at bruge på andre ting.

En svelle koster ca. 350,- kr. plus moms. Det er ikke mere end prisen på en arbejdstime. Duobloksveller er langt dyrere end de nye sveller. De gamle sveller skal have ilagt jernet individuelt, og man kan kun lave én ad gangen. De moderne sveller kan støbes 5 x 25 ad gangen, og det giver nogle helt andre måder at udforme jernet på (og jeg har været i Fredericia og set på det). De nye sveller har en hel masse tråde, som er sammenspundet. Det er derfor det rigtige at finde på noget nyt, når arbejdslønnen stiger i forhold til prisen på beton. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at lægge de gamle sveller i sporet igen. Det er grunden til, at svellerne bliver skiftet og kun skin-nerne bliver genbrugt.

Jens LindhardAkademiingeniør

15

Der afgår tog! Også i midtbyen i Riva ved nordenden af Gardasøen i Italien. Jernba-ne Tidendes medarbejder fik øje på toget under ferien i Riva - på en flot solskinsdag den sidste dag i september.

Som skribent skal man indstille sig på, at ikke alle påtænkte opgaver fører til en brugbar artikel. Nogle opgaver svarede ikke helt til det, man havde forventet, re-sultatet må kasseres. Nogle ”ofre”, udset til at fortælle om deres liv og dagligdag ved DSB, springer måske fra. Andre ar-tikler, fremsendt til redaktionen, vurderes

måske ikke her som ligefrem journalistik i særklasse.

Alt det må du vænne dig til, sagde en kollega, der gennem mange år har leveret artikler til Jernbane Tidende.

Påtænkte opgaver fører til mange ture ud i det ganske land. Her møder man gamle kolleger og folk man aldrig

Tekst og fotos:Viggo LovdalTak for i år

har mødt før osv. Det er i sig selv en meget stor oplevelse. I året, der nu svinder, har jeg fx mødt en præst, der forlod DSB til fordel for en prædikestol. Mennesker, jeg har mødt, har beriget mig på så mange måder - også i 2009. Her bringes nogle billeder fra ture rundt i Danmark.

Tilbageblik 2009

19. juni 1884 kørte det første tog på Od-derbanen fra Hou over Odder til Århus, så banen kunne i år fejre 125 års jubilæum. Togmateriellet er ikke helt så gammelt, men de ældste vogne har 41 år på bagen - hvad der da også tydeligt kan ses.

Den Gule By på Otto Bussesvej i Kø-benhavn fejrede i år 100 års jubilæum. Jernbane Tidende omtalte den forestå-ende begivenhed i en artikel i nr. l i år. At byens benævnes Den Gule By - eller Kineserbyen i folkemunde, er forståeligt, når man ser den gennemgående farve på bygningerne. Bemærk ”Vingehjulet” på muren i baggrunden.

Et besøg hos sognepræst Ove Seheel, tidligere ansat ved DSB, førte til, at et flot billede af en skulptur på stationspladsen i Frederikssund ”kom i kassen”. Skulpturen står på stationens forplads. Den består af et keramikbeklædt fundament i fire etager med en højtstræbende overbygning af rund- og fladstål, sine steder belagt med bladguld og med frithængende metal stykker med lyd i som vinden blæser.

Jernbane Tidende bragte i nr. 6 en artikel om Silkeborg, der har to sjældne jernba-nebroer.Det særlige Bygningstilsyn ved Kulturarvsstyrelsen har nu indstillet de to jernbanebroer til fredning. Den ene jernbanebro er en del af et stisystem i det skovrige område ved Silkeborg.

Der er jernbanestationer i Danmark, der ikke ligefrem pynter i landskabet, når DSB har lukket og slukket. Det gælder ikke i Nyborg, hvor den gamle stationsbygning fremstår flot og renoveret. Der er i dag etableret lejligheder i bygningen.

1616

17

Mine damer og herrer – værsgo at træd nærmere. Slå en togfører. Et slag fem kr. Tre slag for en tier.

For en aggressiv togpassager blev turen i foråret fra Fredericia til Taulov ligesom en tur i Tivoli. Det er både det billede og den følelse, togfører Boy Hovedskov sidder tilbage med efter en meget ubehagelig voldsepisode i toget fra Fredericia mod Esbjerg lørdag den 31. maj i år. En oplagt voldssag, der normalt ville have kostet ger-ningsmanden flere måneders hæfte, endte med en simpel bøde for gadeuorden.

Voldssagen endte af uransagelige grunde i en syltekrukke hos Sydøstjyllands Politi, og efter to måneder var sagen foræl-det, så bøden for gadeuorden ikke stod til at ændre til en straffesag for vold.

Siden hen har politiadvokaten fra Syd-østjyllands Politi uden omsvøb erkendt, at der er begået en fejl og at det er særdeles beklageligt. Det er Boy Hovedskov selvføl-gelig glad for, men det ændrer ikke hans følelse af uret. Derfor har han på eget initiativ klaget til statsadvokaturet i Viborg, som umiddelbart telefonisk har tilkendegi-vet, at sagen tilsyneladende er helt forkert behandlet af politiet.

Giv en næse– Der er nogen i systemet, der skal have en næse. Jeg er godt klar over, at volds-manden ikke bliver dømt. Det løb er kørt. Men jeg mener, at det er vigtigt at få meldt ud til alle mine kolleger, at hvis politiet ikke lige reagerer som forventet, skal man sørge for hele tiden at holde dem til ilden. Jeg vil gerne have ansvaret placeret, så det ikke sker igen, siger Boy Hovedskov.

Både Dansk Jernbaneforbund og forbundets advokat, Ulrik Rasmussen, har været inddraget i sagen. Der er sendt flere rykkere til Sydøstjyllands Politi, men alli-gevel lykkedes det, ifølge Boy Hovedskov, politiadvokaten at trække sagen i langdrag, så voldssagen ikke blev en straffesag efter straffelovens paragraf 119 (vold mod tjenestemand).

Voldsomt skubDet hele startede, da Boy Hovedskov skulle billettere i toget. Der havde ikke tid-ligere været billetteret og undervejs stødte han på en sovende mand. Han blev efter nogen besvær vækket og var straks meget aggressiv og overfusede Boy Hovedskov. Og han havde heller ingen gyldig billet.

Værsgo - slåen togførerPolitiet begik afgørende fejl, da voldsmand kunne nøjes med en bøde i stedet for en straffesag.

Af Gorm Grove,Ægir

(fortsættes næste side)

18

– Jeg ville under ingen omstændigheder acceptere hans opførsel, og på Taulov station bad jeg ham om at forlade toget. Jeg plejer at have rimelig god erfaring med at være konsekvent og fortælle folk, at det ikke er til forhandling. Han sprang op og slog begge hænder ind i min brystkasse, så jeg fløj over i sæderne på den modsatte side af gangen. Havde jeg ikke ramt sæ-derne var jeg fløjet hen over alle bordene i stedet for. Så gik han forbi mig, men hen imod en aflåst dør. På det tidspunkt var lokomotivføreren også kommet til. Så siger vi begge til ham, at han skal en anden vej ud, og han vender rundt for at gå den anden vej ud. Der har jeg ham i ryggen, og det er lidt ubehageligt. Ude i foyeren spørger han mig så, om han skal spytte mig i ansigtet. Det undlader jeg at svare på, fortæller Boy Hovedskov.

Den aggressive passager træder ud ad døren og går et skridt ned. Han rækker hånden ud mod togføreren for ligesom at give ham den.

– Jeg siger, at jeg ikke vil give ham hånden. Jeg vil bare gerne have, at han forlader mit tog. Perronen er ret lav i Tau-

lov, så der er ret langt ned. Og jeg havde ikke særlig meget lyst til at risikere at blive trukket hovedkulds ud af toget: Så blev jeg kaldt noget, jeg aldrig er blevet kaldt før. Han vendte sig om og sagde ”Fuck, din luder”. Og så slog han med underarmen ind i maven på mig og gik ud af mit tog. Jeg skyndte mig at lukke døren og beslut-tede mig for, at jeg ville anmelde episoden, siger togføreren.

Politiets reaktionEfter at have fortalt lokomotivføreren, at si-tuationen var under kontrol og at han godt kunne fortsætte, ringede han til politiet, som i første omgang ikke havde særlig meget lyst til at reagere på opkaldet. Lidt senere fik han et opkald fra en ung betjent, som stod på perronen og havde fat i fyren. Betjenten forklarede, at togpassagere-ren havde erkendt sin opførsel og at han havde fået en bøde, som han nok skulle betale.

– Nå, men jeg vil anmelde ham for vold, sagde jeg. Betjenten ville imidlertid kun give en bøde, siger Boy Hovedskov.

Tilbage i Esbjerg tog han på skadestuen og fik en erklæring, som han gik til Syd- og Sønderjyllands politi med. Efter at sagen havde cirkuleret mellem flere politistationer endte den hos Sydøstjyllands Politi, hvor

der ikke skete mere. Trods rykkere fra både Dansk Jernbaneforbund og DSB, som også ønskede, at der blev rejst en voldssag. Undskyldningen var politirefor-men og ferie.

Ejendommelig sagDansk Jernbaneforbunds advokat, Ulrik Rasmussen, kalder sagen for højst ejen-dommelig.

– Der har været en række fejltagelser fra politiets side, hvor de glemmer både det ene og det andet, og hvor fristen til sidst udløber. De opdager det først, da vi rykker dem, og så kommer de med en lang undskyldning. Desværre kan de ikke rette fejlen, da der er nogle frister i loven, som de skal overholde. Boy Hovedskov har fuldstændig ret, og der har været grund-lag for at rejse en straffesag, siger Ulrik Rasmussen.

Sagsbehandler Mikael Kristensen, Dansk Jernbaneforbund, er også harm på Boy Hovedskovs vegne. Var han kommet alvorligt til skade under voldsepisoden, kunne det have fået stor betydning for erstatningens størrelse, afhængig af om der var tale om gadeuorden eller om vold mod tjenestemand. Var det gået rigtig galt for Boy Hovedskov, kunne forskellen have været på mere end en mio. kr.

Værsgo - slå en togfører(fortsat)

20

De fleste medlemmer af Dansk Jernbane-forbund nyder godt af billige forsikringer via Tjenestemændenes Forsikring. Men det er ikke sikkert, at det kan fortsætte.

Til januar er der nemlig et vigtigt valg som kan få indflydelse på forsikringerne. Alle forsikringstagere i Region Hovedsta-den kan stemme i denne omgang. Og i de kommende år kommer turen til de andre regioner.

Attraktiv aftale medTryg ForsikringTjenestemændenes Forsikring har gen-nem årene nydt godt af vores tætte sam-arbejde med Tryg Forsikring. Det sikrer forsikringstagerne en attraktiv forsikring. For en del år siden blev Tryg omdan-net fra et gensidigt selskab til at være et aktieselskab.

Omdannelsen blev lavet for at sikre et stærkere og mere robust kapitalgrundlag - så man f.eks. kan styre igennem kriser som den nuværende finanskrise.

Da man lavede omdannelsen blev TryghedsGruppen skabt. TryghedsGrup-pen ejer 60% af aktierne i TrygVesta og er dermed garanten for et stærkt og robust kapitalgrundlag. TryghedsGruppen arbej-der for at skabe tryghed for danskerne. Det sker både gennem TrygVesta. Og det sker via andre investeringer og ved at TrygFonden hvert år støtter tryghedsska-bende aktiviteter.

TryghedsGruppen er en selvejende virksomhed, der bygger på medlemsde-mokrati. Omdrejningspunktet for med-lemsdemokratiet er repræsentantskabet. De udpeger bestyrelsen og diskuterer de overordnede strategier for TryghedsGrup-pen.

Til januar er der valg til repræsentant-skabet i Region Hovedstaden. Der er valg i hver region hvert femte år. I hovedsta-den skal der vælges 21 kandidater.

Hvad handler valget om?”Det er et vigtigt valg. Nogle vil arbejde på at opløse hele TryghedsGruppen. Det vil ødelægge hele konstruktionen bag TrygVesta - og i sidste ende betyde, at Tjenestemændenes Forsikring ikke kan

tilbyde attraktive forsikringer. Derfor vil jeg klart anbefale, at I stemmer på en kandi-dat, der vil arbejde for fortsat at udvikle TryghedsGruppen.

Der er tre vigtige punkter i de kom-mende år:

Tryghedsgruppen skal fortsat • være et robust kapitalgrundlag bag TrygVesta. Det seneste år har budt på rystelser i finansmarkederne - og mange forsikringsselskaber har været truet. Det er vigtigt for forsik-ringstagerne, at der er en solid ejer, som kan skabe ro og tryghed.

TrygFonden skal fortsætte sit • vigtige arbejde. I dag støtter Tryg-Fonden mange vigtige projekter fra børns trafiksikkerhed over kystliv-reddere og hjertestartere til vigtig forskning. Den type arbejde vil vi gerne fortsætte og styrke i de kom-mende år.

TryghedsGruppen skal fortsat inve-• stere inden for sine kerneområder - forsikring, sundhed, sikkerhed og redning. Via investeringerne skal man være med til at styrke arbejdet med at skabe mere tryghed i Dan-mark - og samtidig sikre et konkur-rencedygtigt afkast.” siger formand for Tjenestemændenes Forsikring Ulrik Salmonsen, som også er på valg i Region København.

Vi har i Tjenestemændenes Forsikring brug for din stemme.

Valget foregår til januar, og alle stem-meberettigede vil modtager et brev midt i januar. Man vil også kunne læse mere om valget på TryghedsGruppens hjemmeside (www.tryghedsgruppen.dk).

Du kan læse mere om valget i næste nummer. Her kan du også læse, hvem du kan stemme på.

Med venlig hilsenUlrik Salmonsen

Formand forTjenestemændenes Forsikring

Tjenestemændenes Forsikring kan være under pres

Vi har brug for din stemme i Tjenestemændenes Forsikring

21

Tjenestemændenes Forsikring kan være under pres

Hvem kan stemme?Hvis du har en forsikring i Tje-nestemændenes Forsikring, i Tryg Forsikring eller en opspa-ring i Nordea Liv & Pension, så kan du stemme til valget. I denne omgang gælder valget kun Region Hovedstaden . Der er valg i hver region hvert femte år.

Hvornår er valget?Valget starter til januar 2010. Selv om sidste frist først er i februar, så er det godt at være i god tid. Du skal nemlig bestille en stemmeseddel.

Hvordan stemmer man?Alle stemmeberettigede i Re-gion Hovedstaden vil i starten af januar modtage et brev med oplysninger om valget. Her vil der også stå, hvordan du kon-kret stemmer.

Hvad erTryghedsGruppen?TryghedsGruppen smba ejer og udvikler virksomheder inden for forsikring, sundhed, sikkerhed og redning. TryghedsGrup-pen er hovedaktionær (60 %) i TrygVesta og ejer desuden sundhedsvirksomhederne SATS, Previa, Previa Sundhed og Sahva. TryghedsGruppens overskud bruges på dansker-nes tryghed i dag og i fremti-den gennem de almennyttige aktiviteter i TrygFonden. I 2009 bidrager vi med 400 millioner kroner til danskernes tryghed. TryghedsGruppen bygger på medlemsdemokrati, hvor medlemmerne kan stemme til repræsentantskabet.

Vi har brug for din stemme i Tjenestemændenes Forsikring

22

NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP

Den midtjyske strækning mellem Herning og Struer er hårdt ramt i øjeblikket på grund af nogle markante hastighedsnedsættelser på dele af strækningen. Sådan skriver Her-ning Folkeblad den 14. november.

Forsinkelserne og hastighedsnedsættel-serne skyldes nogle steder med markant dårlige skinner. Skinnerne kunne udskiftes, således at hastigheden igen kunne sæt-tes op og forsinkelser undgås, men dette har Banedanmark fravalgt, da der netop er planlagt en større sporombygning på strækningen til foråret, og en reparation nu derfor vil være en ekstraudgift.

Banedanmarks valg har fået sindene i kog i det midtjyske, hvor man ikke vil stille sig til tåls med at være offer for dårlig timing.

En transportminister i samråd og vedva-rende kritik af køreplanen på kystbanen giver alligevel ikke noget resultat for de prøvede pendlere nord for København. Det kan Helsingør Dagblad berette om både den 12., 14. og 16. november.

Miseren skyldes den såkaldte ’robust-heds-køreplan’, der tillader DSBFirst at køre forbi udvalgte stationer, hvis køre-planen skal holdes. En praksis, der ifølge pendlertalsmand Michael Randropp er blevet meget udbredt.

Derfor er det heller ikke faldet i god jord, at den nuværende køreplan videreføres i næste køreplansperiode. Trods et samråd med ministeren og vedvarende kritik af Trafikstyrelsen i denne sag er der ikke ud-sigt til, at den nuværende praksis ændres.

Forsinkelser i Midtjylland

NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP

Kystbanekøreplan under hård kritik

Under den kommunale valgkamp har letbaner været et varmt emne hos politi-kerne i Odense. Fyens Stiftstidende har i begyndelsen af november bragt mange artikler om netop for/imod en letbane. Ikke overraskende har de positive stem-mer fokuseret på de trafikale gevinster, mens de negative røster læner sig op af de økonomiske kalkuler i rapporten fra konsulentvirksomheden Cowi - de er nemlig ikke opløftende.

Både Helle Thorning Schmidt og Lars

Letbanefeber i OdenseNYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP

Løkke Rasmussen har blandet sig i debatten for at støtte hver deres Boye til valget, og selv om Helle Thorning Sch-midt nærmest lovede Odense borgerne en letbane, hvis det stod til hende, så var Lars Løkke Rasmussen lidt mere forbe-holden. Han var dog ikke afvisende - må-ske for ikke at give den borgerlige Boye for dårlige kort på hånden lige før valget. Efter valget vil kun tiden vise, hvordan udsigterne er for en letbane i og omkring Odense.

Foto: René Strandbygaard

Foto: René Strandbygaard

Foto: www.ft.dk

23

NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP

Fra den 14. november begynder DSB at modtage de nye dobbeltdækkervogne, der er blevet indlejet til at køre på de Sjællandske regionalstrækninger. Den nye sending dobbeltdækkervogne er et resultat af det stærkt forsinkede IC4 projekt, da IC3 materiellet ikke endnu er blevet ledigt, som man ellers havde planlagt.

Roskilde Dagblad noterer sig, at indsættelsen af det nye materiel betyder, at man gradvist begynder at udfase de gode gamle røde (undskyld, blå) vogne. Dog skal man ikke forvente, at alle blå vogne er væk fra skinnerne, før man begynder at se IC3 materiellet indsat på strækningerne.

Vestbanens fremtid er usikker og afgøres først på et ordinært regionsrådsmøde den 21. december 2009. Ingen har turdet melde klart ud inden kommunalvalget - helt som forventet. Nogle melder dog helt klart ud, bl.a. den 17-årige handelsskoleelev Maiken Roldsgaard fra Lunde ved Nørre Nebel.

P4 Esbjerg kunne den 11. november fortælle, hvordan en Facebook-gruppe til fordel for at bevare Vestbanen havde tiltruk-ket 1500 medlemmer på kort tid. Gruppen er oprettet af den unge kvinde, der selv benytter Vestbanen hver dag. Regionsråds-politikerne kalder Vestbanens fremtid for ”Op-ad-bakke”, da en fortsat drift af banen vil medføre store renoveringsomkostninger. Omkostninger, som regionen vel at mærke selv har syltet i snart mange år.

Nye dobbeltdækkere kommer

NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP

Vestbanens støtter

Foto: René Strandbygaard

Foto: Sydtrafik

Dansk Jernbaneforbund har pr. 1. august 2009 ansat Per Helge Christensen som faglig sekretær for togpersonalet. Per kommer fra en stilling som konsulent i StK/OAO. Han afløser forbundshovedkas-serer Kirsten Andersen.

Per har været ansat ved banen (DSB) siden 1981. Først som togbetjent og fra 1985 som S-togsrevisor. Han blev valgt som tillidsrepræsentant første gang i 1993 og blev valgt som formand for

S-togsrevisorerne i 2000. En post han besad indtil sin ansættelse som konsulent i StK i 2005.

Per Helge Christensen er nu tilbage på jernbaneområdet og skal fra stillingen som faglig sekretær naturligvis vare-tage togpersonalets interesser over for arbejdsgivere og myndigheder. Desuden skal han være tovholder på OK-forhand-lingerne og deltage i forbundets arbejde på arbejdsmiljøområdet.

Ny faglig sekretær for togpersonalet

ARBEJDSSKADER

Har du været udsat for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehand-ler Mikael Kristensen - hverdage kl. 9 til 16 - på tlf. 3613 2514, eller til arbejdsskadesagsbehandler Ole Husted Andersen på tlf. 8694 6459. Husk at orientere din sikkerhedsrepræsentant.

24

Pligtig afgangsalderEt medlem kontaktede mig omkring de nye regler for pligtig afgang for lokomotiv-førere.

Medlemmet er 63 år og tjenestemands-ansat lokomotivfører i DSB. Han har ikke optjent 37 pensionsår, der er det maksi-male for en tjenestemand. Han oplyste, at reglerne hidtidig havde været, at han blev afskediget som 65 år og fik tillagt 5 pensionsår op til 70 år. Han havde nu fået oplyst, at reglerne ændres.

Det er således, at tjenestemandsan-satte lokomotivførere i DSB nu ikke bliver afskediget ved 65 år, men kan fortsætte i deres arbejde, såfremt andre formalia er i orden. Lokomotivføreren bevarer dog retten til tillæg af pensionsår. Det vil sige, at han fortsat optjener pensionsår frem til fratræden. Såfremt han ønsker at opsige sit job ved 67 år, tillægges der tre pensi-onsår op til 70 års alderen, MEN stadig til maksimalt 37 pensionsår.

For en ordens skyld kan det tilføjes, at overenskomstansatte lokomotivførere i DSB også kan fortsætte udover det 65. år. Ved 65 år indbetales der fra arbejdsgi-ver det, der svarer til to års pensionsind-betaling, uanset om den overenskomst-ansatte lokomotivfører vælger at fortsætte arbejdet eller tager sin afsked.

BegravelseshjælpEn enke efter et pensioneret medlem henvendt sig til mig for at forhøre om mulighed for begravelseshjælp.

Hustru var usikker på, hvorvidt hendes mand var medlem af Vejlekassen. Jeg anbefalede, at hun kontaktede TRYG, der administrerer Vejlekassen, på telefon 70 33 28 28. Vedrørende tilskuddets størrelse henviste jeg til oplysninger i lommebogen, da tilskuddets størrelse afhænger af alder ved tilmelding til begravelseskassen.

Enken spurgte til mulighed for begra-velseshjælp fra Forbundet. Jeg måtte

her svare, at der til efterladte efter aktive medlemmer - altså medlemmer i arbejde - kunne gives et tilskud på kr. 4.000. Det er vigtigt, at Dansk Jernbaneforbund får besked om dødsfaldet.

Der er derudover mulighed for at søge begravelseshjælp i kommunen. Beløbets størrelse nedsættes ved formue.

Sum ved kritisk sygdomEt medlem spurgte mig om mulighed for sum ved kritisk sygdom. Medlemmet var tjenestemandsansat. På hans lønseddel fremgik det, at han indbetalte til Forenede Gruppeliv.

Medlemmet var desværre blevet ramt af alvorlig sygdom og var af sygehuset blevet anbefalet at undersøge mulig-heden for sum ved kritisk sygdom. Jeg opfordrede medlemmet til at kontakte den lokale leder. Lederen kan udlevere et ansøgningsskema, der dernæst skal udfyldes af medlemmet og indsendes til Forenede Gruppeliv. Adressen står på ansøgningsskemaet. Beløbet er på kr. 100.000.

Jeg oplyste desuden, at der efter min erfaring hurtigt sker udbetaling fra Forenede Gruppeliv. Jeg opfordrede desuden medlemmet til at se sine papi-rer igennem. Jeg har set, at medlemmer fx i forbindelse med en bankforretning har tegnet en livsforsikring, hvor sum ved kritisk sygdom indgår. Der er intet til hinder for to udbetalinger i en sådan situation.

Betingelsen for udbetaling af sum ved kritisk sygdom er, at lidelsen hører ind under nogle klart definerede sygdomme som fx ondartede kræftformer, blodprop i hjertet, hjerneblødning eller blodprop i hjernen osv.

Overenskomstansatte med pensi-onsordning i for eksempel Sampension har forsikring i forhold til sum ved kritisk sygdom i denne ordning.

I skrivende stund er efteråret over os, og julen nærmer sig stille og roligt.

Stille og roligt har det ikke været i min funktion i den sidste måned. Jeg har haft en del arrangementer ude af huset, og nogle ekstra opgaver har sneget sig ind. Der har desværre været medlemmer, der har mødt en telefonsvarer, når de har ringet mig op. Jeg bestræber mig på at svare på telefonbeskeder hurtigst muligt. Tak for tålmodigheden.

En af ekstraopgaverne har været at stå til rådighed for de medlemmer, der har måttet forlade deres arbejdsplads på grund af afskedigelse i Banedanmark. Der har desværre været en del af Dansk Jernbaneforbunds medlemmer imellem.

Den 20. september afholdte faglig sekretær Carsten Sauer og jeg et infor-mationsmøde her på Søndermarksvej. Mange mødte frem, og jeg fornemmede, at deltagerne havde glæde af mødet. Der rejser sig naturligt nok mange spørgsmål ved en afsked, som man ikke selv har valgt. Vi udarbejdede inden mødet en lille brochure, der omhandlede korte oplysnin-ger omkring de forhold, der kan komme på tale. Jeg vil ønske de berørte parter held og lykke fremover.

Kort fra hverdagen

25

Pensionistsektionen

Pensionist-sektionen

Tillæg for DJ Pensionisternes sektion

Se mere på DJ’s hjemmeside: djf.dk. Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand:Poul Erik ChristensenTurkisvej 615210 Odense NVTelefon 66 16 31 83dj.pens@talnet.dk

Journalist:Uffe Skov PedersenKarlsgårdevej 59, Sig6800 VardeTelefon 75 13 16 58Uffesp@mail.dk

Ekspeditør:Ole DanshøjgaardSvanevej 154970 RødbyTelefon 54 60 53 14ole@danshoejgaard.dk

Stof til Pensionistsektionen skalsendes til Uffe Skov Pedersensenest den 28. december 2009

Alt vedrørende adresseændringer mv. skal sendes til:Dansk Jernbaneforbund,Søndermarksvej 16,2500 ValbyTelefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal duringe til Dansk Jernbaneforbundpå telefon 36 13 25 00

26

I starten af 2009 fik vi flere henvendelser fra lokalforeningerne om, at det er svært at skaffe nyt blod til bestyrelsesarbejde.

Det fik os til at lave to artikler omkring dette emne i Jernbane Tidende nr. 3 og 5. Blandt andet havde vores redaktør Uffe Pedersen et opråb om at deltage i

Selv om den næste overenskomst først bliver gældende fra 2011 kridtes skoene allerede nu. Pensionistsektionens krav skal formuleres og i lighed med forløbet op til den nuværende overenskomst, invi-teres lokalformændene til at komme med ønsker til de kommende overenskomst-forhandlinger.

Den 3. november var formand Poul Erik Christensen og næstformand Gunnar Langelykke inviteret til et møde med Po-stens Pensionistforening. Men det var kun for at udveksle synspunkter, understreger Poul Erik Christensen. Vores krav rejses selvfølgelig gennem Forbundet. KursusDe to årlige pensionistkurser flyttes til Svendborg, Hotel Svendborg. Transpor-ten bliver med bus fra Odense station og direkte til hotellet og retur med bus til Odense. Baggrunden for flytningen skyl-des hovedsaligt økonomi. Hotel Svend-borg kan levere kurserne noget billigere end Fuglsangcenteret ved Fredericia. Datoerne for kurserne i 2010 bliver 6.-8. april og 25.-27. oktober.

debatten. Det er der ingen, der har gjort indtil nu.

Det har vist sig, at mange steder er det svært at få de yngre pensionister ind i lokalforeningerne.

Grundene hertil er mange: Vi vil nyde livet og slappe af! Det er der mange an-dre, der også gerne vil, men for at det kan lade sig gøre, skal der laves aktiviteter og de laver ikke sig selv! En del medlemmer fortæller, at der ikke bliver lavet noget for os i lokalforeningerne. Det er i nogen tilfælde sikkert ganske rigtigt, men hvad skal der så gøres ved det?

Efter min mening må man selv møde frem i lokalforeningerne og komme med forslag i håbet om at vinde gehør for sine forslag. Men det slutter ikke her, man må også selv gå ind i bestyrelserne og tage et ansvar.

Vi skal videre, og det hjælper ikke, at vi ”hakker” på hinanden. Alle generationer må forsøge få det bedste ud af det ved at tage et ansvar og arbejde sammen.

Jeg ønsker jer alle en rigtig god jul og et godt nytår!

UdmeldelserSektionen har modtaget to udmeldelser, hvoraf den ene begrundes med at der ikke sker noget for yngre medlemmer (63 år) i sektionen og lokalforeningerne. Men det er ikke kun spørgsmål om, hvad der sker, men også et spørgsmål om at tage ansvar, som det er beskrevet i Spidsen på denne side. ForsikringstjekTil medlemsmødet i Valby kom der en henvendelse om bilforsikring, der lød alt for dyrt. Poul Erik Christensen anbe-falede vedkommende at få foretaget et forsikringstjek. Få dage senere ringende vedkommende: Han sparede nu 800,- kr. pr. måned på sin bilforsikring under de samme vilkår. Det er altid en god ide og ganske gratis at få foretaget et forsik-ringstjek. Lovende regnskabKasserer Lone Agri oplyser, at regnskabet for 2009 ser lovende ud. Der kan være nogle enkelte afvigelser inden for de enkelte posteringer, men samlet set vil budgettet holde.

Nyt fra bestyrelsen

Sektionens formand Poul Erik Christensen og Sektionens kasserer Lone Agri får nye telefonnumre. Fra 1. februar 2010 er formandens telefonnummer 20 95 36 37.Ligeledes fra 1. februar 2010 er kassererens telefonnummer 22 41 89 67.

Af Poul Erik Christensen

Spidsen:

Tag ansvar

Pensionistsektionen

27

Tumler du med spørgsmål i forhold til eksempelvis det sociale system, kan en opringning til Dansk Jernbaneforbunds socialrådgiver Karin Angermann vise sig at være den nemmeste vej til et godt svar. Karin Angermann hjælper såvel aktive som pensionister, der er medlem af DJ, gennem lovjunglen. Og rigtig mange pen-sionister benytter sig af tilbuddet.

Derfor besøgte Jernbane Tidende Karin Angermann en oktoberdag i hendes kontor i Forbundshuset i Valby for at høre lidt om de spørgsmål, som pensionister stiller. Kontoret er placeret i kælderen men med høje vinduer, der slipper meget lys ind, og rummet er lyst og venligt.

– DJ Pensionistsektions cirka 5000 medlemmer er alle mere end velkommen til at kontakte mig, fortæller Karin Anger-mann, der ikke er specielt ked af at være henvist til kælderen. Det er hyggeligt og lidt privat. Hun understreger, at ingen spørgsmål er dumme, ingen spørgsmål er for små.

Og det er der cirka 450 af DJs sam-lede medlemsskare på cirka 10.000, der benytter sig af på årsbasis.

Hvor de aktive på arbejdsmarkedet kan være involveret i lange sagsforløb, er det

for pensionisternes vedkommende ofte tale om konkrete spørgsmål om eksem-pelvis pension, boligstøtte eller Vejlekas-sen. På Jernbane Tidendes spørgsmål om der kan opstilles en liste over emner, der kunne være relevante for pensionister, kommer der prompte et klokkeklart nej!

– En såkaldt facitliste kunne få mange medlemmer til at afholde sig fra at kon-takte mig, hvis deres spørgsmål ikke op-træder på listen. Det, man skal gøre, når man har det svært i forhold til det sociale system, er at kontakte mig. Kontakten Du kommer i kontakt med socialrådgiver Karin Angermann via telefon eller E-mail, men forbindelsen vil aldrig blive opret-holdt via mail.

– E-mail er kun et middel til at komme i kontakt med mig på. Al videre kontakt fø-res udelukkende over telefonen. På skrift skal man udtrykke sig uhyre præcist for at undgå misforståelser. I en telefonsamtale har jeg mulighed for at fange nuander i sprog og tonefald og stille opfølgende spørgsmål.

Karin Angermann pointerer flere gange under samtalen, at hun ligger vægt på at lytte, forsøge at være et enkelt og ukom-pliceret menneske, at hun ikke er eksper-ten, der ved alt på stående fod, men at løsninger skal findes i fællesskab. Ofte er det blot et svar, der kan bringe vedkom-

mende videre i systemet i eksempelvis i forholdet til hjemkommunen.

Selv om Karin Angermann ligger stor vægt på, at hun skal være nem at komme i kontakt med, så kan det knibe med tilgængeligheden i travle perioder.

– Men jeg er rigtig god til at passe min telefonsvarer, og jeg forsøger altid at følge hurtigt op på de beskeder, jeg får via telefon eller E-mail. Spørgsmålene Karin Angermann fortæller, at det for eksempel kunne være en hændelse i vennekredsen, der får en pensionist til at henvende sig. Eksempelvis i forbindelse med dødsfald, fraflytning af villa til lejer-bolig eller til plejehjem eller folkepension.

Andre ringer i forbindelse med bolig-ydelse, hvor jeg kan oplyse, at de skal have lejekontrakt, huslejekvittering og do-kumentation for indtægt med i forbindelse med en henvendelse til kommunen.

Et typisk eksempel på en henvendelse er, når en ægtefælle dør, og en søn ringer og stiller et spørgsmål om Vejlekassen (Begravelseshjælp).

– Jeg benytter så lejligheden til at komme med en bred vejledning og stille uddybende spørgsmål til eksempelvis bo-ligform, boligydelse, ægtefællepension og folkepension. Jeg forsøger at nå rundt om hele situationen, der i tilfælde af dødsfald kan være kaotisk. Mine spørgsmål til det praktiske kan være en hjælp til at få styr på de ting, som mange ikke har kendskab til.

Og Karin Angermann fortsætter:– Spørgsmål, der kommer af ægte

interesse, vil altid opfattes positivt, og det er vigtigt at vise mennesket bag den pædagogiske titel socialrådgiver. Forskellighed Præcis som andre befolkningsgrupper ud-gør pensionister ikke en ensartet gruppe:

– Nogle vælger at blive pensioneret fordi, de vil i gang med et nyt livsafsnit, igen andre bliver pensioneret på grund af dårligt helbred. Der er også forskel på de henvendelser, som nye pensionister kommer med i forhold til den, der har været pensioneret i mange år og som har vænnet sig til pensionisttilværelsen. Men efterhånden som alderen i sig selv skaber forandring, helbredet bliver svagere, kan der opstå nye behov for information.

Ansigtet bag socialrådgiveren

Har du problemer i forhold til det sociale system så kontakt DJs socialrådgiver

(fortsættes næste side)

Af Uffe Skov Pedersen

Pensionistsektionen

28

5 spørgsmål

Hvem er viI en ny serie - under overskriften 5 Spørgsmål - sætter vi fokus på en lang række af DJ Pensionistsektions medlemmer. Fokus vil blive rettet både mod kendte som ukendte ansigter! Har du lyst til at fortælle lidt om dig selv, eller kender du en, der vil egne sig til at blive portrætteret i bladet, så kontakt venligst Uffe Skov Pedersen enten på telefon 75 13 16 58 eller på mail uffesp@mail.dk

1) Hvordan er livet som pensionist - savner du arbejdsmarkedet?Nej, jeg savner ikke mit arbejde, men jeg har altid været glad for mit arbejde, og jeg er sikker på, at de år jeg fik ved jernba-nen, er de bedst mulige år ved DSB, hvor jeg fik udviklingen fra den gamle tid til den nye, fra damp til diesel. Den gang var der mennesker overalt, i dag er der næsten ingen tilbage hos DSB. Arbejdsstyrken er sparet og rationaliseret væk. 2) Hvad udfylder du din tid med?Siden min pensionering i 1985 har jeg været aktiv i den lokale Samvirkende Pensionistforening og stod i mange år for en foredragsrække, hvor vi havde mange spændende foredragsholdere ude. Desværre kan jeg ikke huske hvem, jeg er ikke så god til navne mere. I dag er jeg kontaktperson i forhold til bestyrelsen, og jeg har i min tid været med til at hjælpe mange ældre mennesker.

Om sommeren er jeg guide i den Historiske Miniby Fredericia, og jeg håber, at de også har plads til mig næste år.

Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 6 er Mogens Fog, København. Det rigtige svar er Bækkelund station.

Vinderen af konkurrencen i blad nr. 7 offentliggøres først i blad nr. 1 2010.

Konkurrencebilledet denne gang er fra en station i drift, om end det også gælder for denne som så mange andre stationer, at storhedstiden daterer sig til fortiden. Har du et bud på stationsnavnet skal det sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller til uffesp@mail.dk senest 1. januar, så deltager du i konkurrencen om to flasker god vin.

Kaj Sletting Nielsen, 85 år, Fredericia, pensioneret stationsbetjent Kaj Slet-ting Nielsen blev ansat i Fredericia 1. marts 1947 og sluttede karrieren 1. januar 1985 samme sted. Bortset fra de sidste otte år har han altid arbejdet med rangering, og som rangist afløste han som rangerformand og rangerme-ster. De sidste otte år arbejdede han i Rejsegodset.

Årlige hjemmebesøg Når en pensionist fylder 75 år skal kom-munen tilbyde to årlige hjemmebesøg. Det gælder de pensionister, der ikke i forvejen har kontakt med systemet via hjemmeplejen.

– På pensionistkurser anbefaler jeg altid, at man tager i mod dette tilbud, selv om man ikke lige nu og her synes at der er et behov for hjælp. Men det kan jo være, at kommunen kan tilbyde noget, man ikke kender til i forvejen. Endelig er det også rart at få sat ansigt på kommu-nen og få skabt en kontakt til kommunen. Kommunen har dermed fået et kendskab, der kan gøre overgangen nemmere den dag, eventuel behov for hjælp opstår. Jeg ved godt, at enkelte pensionister har svært ved at tage imod hjælp, men gør det nu alligevel: Kommunens folk vil fak-tisk gerne hjælpe. Jeg kender mange, der er glade for kontakten til kommunen. Igennem 33 år Karin Angermann har været ansat som socialrådgiver i Dansk Jernbaneforbund siden 2005. Det er 33 år siden hun blev uddannet, og gennem de 33 år er der sket en markant udvikling:

– Der er blevet mindre tid til den enkelte medarbejder på kommunen, og dermed er der blevet mindre tid til den enkelte borger. Men det betyder ikke, at jeg der-med oplever uvilje, når jeg henvender mig til kommunen, men nok begrænsninger i form af travlhed og økonomiske nedskæ-ringer.

– Og som nyt er det muligt selv at gå på nettet at læse om efterløn, folkepen-sion, tjenestemandspension, ATP og meget mere. Men selv om oplysningerne er blevet mere tilgængelige, kan man jo alligevel mangle hjælp til at forstå, slutter Karin Angermann samtalen med endnu en opfordring til at søge hendes hjælp, hvis behovet opstår.

Ansigtet bag socialrådgiveren(fortsat)

Karin Angermann har sin egen side i hvert nummer af Jernbane Tidende, hvor hun skriver om den seneste udvikling inden for sociallovgivninger eller kommer med eksempler på væsentlige sager.

Du kan også træffe hende på telefonnummer 36 13 25 13 eller på mail kaa@djf.dk

FOTOKONKURRENCE

Pensionistsektionen

29

Esbjerg: Tirsdag 19. januar 14.00 - 17.00 Fritidshuset Kirkegade 51. Besøg af afdelingssygeplejerske og souschef Marianne Rosenbæk, Hospice Esbjerg. Hun fortæller om institutionen i Finsens-gade 25, indviet 11. december 2006. Kaffe og brød 25,00 kr. Sidste tilmelding til Simon Rasmussen 4. januar, 75 13 96 37, mail srr@esenet.dk Foreningen giver 1000 kr. til Hospice Esbjerg.

Mandag 22. februar 17.00 - 22.00 Fritidshuset Kirkegade 51: Stiftelsesfest. Pris: 200,- kr. Sidste tilmelding til Simon Rasmussen 8.februar, 75 13 96 37 mail srr@esenet.dk. Fredericia: Kassereren modtager kon-tingent på møderne til og med 11. februar.

Torsdag 14. januar I. P. Schmidts Gård kl. 13.30: Banko. Der spilles om gavekort fra Føtex. 3 kort 25,- kr., puljebanko 5,- kr. pr. stk.

Torsdag 28. januar I. P: Schmidts Gård kl. 13.30: Dansktop! En eftermiddag med sang og musik, Vi får besøg af Anny Fyhn, som er kendt fra dansktoppen.

Torsdag 11. februar I: P: Schmidts Gård kl. 13.30: Rejsebeskrivelse! Gunnar Lan-gelykke fortæller om en tur til Antarktis og viser flotte billeder derfra. Helsingør: Fredag 8. januar: Hygge-møde!

Onsdag 27. januar: Generalforsamling som afvikles således 1: valg af dirigent. 2: formandens beretning. 3: kassererens regnskab. 4: indkomne forslag – der skal være formanden i hænde senest 13. januar. 5. Valg: A: Kasserer Karen Ander-sen. B: bestyrelsesmedlem. C: bestyrel-sessuppleanter. D: bilagskontrollant. E: bilagskontrollantsuppleant. 6: Eventuelt. Bestyrelsen håber på stort fremmøde. For de medlemmer, der vil med til spisning efter mødet (cirka 17,00), vil der blive serveret gule ærter med mere. Ærterne er gratis, men af hensyn til leveringen er tilmelding nødvendig og skal ske senest 16. januar.

Horsens: Torsdag 7. januar: Ordinært møde. Udlevering af program. Høje Tåstrup, Roskilde og Omegn: Mandag 14. december: Arrangeres en tur til Fristaden "Christiania" med rundvis-ning af guide til det store "Julemarked" i den Grå Hal, blandt andet. Vi mødes på

Hovedbanegården ved udgangen mod Tivoli kl. 13.00. Pris for rundvisning 40,- kr. Tilmelding til formanden senest 13. december, 43 45 21 49.

Mandag 4. januar kl. 14.00: Nytårskon-cert, Det ny Symfoniorkester. Pris: 50,- kr., der dækker entre, kaffe og småkager. Der er mulighed for dans. Tilmelding til formanden ved julemiddagen 7. decem-ber.

Mandag 15. februar kl. 14.00: Faste-lavnsfest med tøndeslagning, fastelavns-boller, kåring af kattekonge og dronning. Pris: 40,- kr. Tilmelding til formanden senest den 8. februar, 43 45 21 49. Korsør: Torsdag 17. december Kultur-huset kl. 14.00: Juleafslutning, der er indbegrebet af jul. Pris 130,- kr. Tilmelding senest 3. december.

Torsdag 7. januar Kulturhuset kl. 14.00: Nytårsbankospil! På årets første møde-dag kan kontingentet for hele året beta-les, så spares giroindbetalingsgebyret.

Torsdag 21. januar Kulturhuset kl. 14.00: Nytårskoncert. På opfordring bliver det et gensyn med Kongehavemusik-kerne, et 15 mands orkester fra Slagelse. Glæd dig til en festlig oplevelse. Pris 50,- kr. Tilmelding 7. januar. Lotteri i pausen.

Onsdag 27. januar: Udflugt! Bowling i Slagelse. Vi kører med bus 34 fra Casper Brandts Plads kl. 14.00 eller i private biler. Der er reserveret seks baner til en times bowling, der præmier til højeste antal point for damer og herrer. Efter spillet er der kaffe og hjemmelavet kringle. Pris 80,- kr. Tilmelding 11. februar.

Torsdag 4. februar Kulturhuset kl. 14.00: Banko! Gevinster på samme vilkår, som vi kender dem.

Torsdag 11. februar Kulturhuset kl. 14.00: Fastelavnsfest! Vi starter med fastelavnsboller og kaffe, slår katten af tønden, og vi kårer en kattekonge eller kattedronning. Præmie til bedst udklædte herre eller dame. Der er musik og sang undervejs, og vi slutter med tre stykker smørrebrød. Lotteri i pausen. Pris 90,- kr. Tilmelding 4. februar. København: Fredag 22. januar klokken 11.00 på Ramsingsvej 28 A i Valby: Vi får besøg af et populært lirekassepar: Helle og Henrik, der underholder os et par ti-mer. Der servers 2 retter mad, øl og Kaffe til en pris af 150 kr.

DET SKER I LOKALFORENINGERNEEndelig holder jeg meget af at komme i den lokal Pensionistforening, DJ Pensio-nistsektion.

Kaj Sletting kører stadig bil i en alder af 85 år, men foretrækker efterhånden kun at køre, når der er lyst, selv om han efter en øjenoperation nu har fået sit fulde syn tilbage. 3) Hvordan følger du med i verdens gang?Jeg ser nyhederne på TV og læser den lokale avis, men jeg bryder mig ikke det, jeg ser. Terrorismen og al dens væsen rykker for tæt på, men vi skal selvfølgelig også passe på ikke at piske en stemning op. Vi kan jo alligevel ikke gøre ret meget ved udviklingen på verdensplan. 4) Hvilken bog vil du anbefale?Jeg har altid læst meget, men ikke mere efter min øjenoperation. Lysten er ikke kommet tilbage, men jeg da stadig mine 700-800 bøger stående hjemme på reolen. Krimier og rejsebeskrivelser har altid været mine favoritter, men jeg har også haft og læst samtlige Morten Kock bøger. Agathe Christies krimier har jeg læst 2-3 gange. 5) Hvor vil du helst rejse hen og hvorfor?I dag er lysten til udenlandsrejser ikke så stor mere, men da min kone levede, rejste vi meget. Vi var syv gange på Mal-lorca, og vi har også været på Lanzarote og Tenerife. Det jeg bedst kan anbefale er Malte, et pragtfuld sted.

Netop nu er jeg ved at pakke kufferten. I morgen skal jeg på kroophold på Salling Sund Færgekro for 25. gang. Det er et herligt sted, som ligger meget smukt, og hvor man får en eminent behandling. Og jeg glæder mig.

FOTOKONKURRENCE

(fortsættes næste side)

MEDDELELSER

Pensionistsektionen

30

LPO DSBLokalgruppe Odense

afholder ordinær generalforsamling tors-dag den 21. januar 2010.

Tid og sted følger på opslag på tjene-stestedet senest d. 22. december 2009.

Pensionister er velkomne (tilmelding på tlf.: 24 68 73 27)

Dagsorden og tilmeldingsliste til spis-ning ophænges på tjenestestedet senest d. 22. december 2009.

På lokalgruppebestyrelsens vegnePeter Kanstrup

Lokalgruppeformand

LPO DSBLokalgruppe Struer

afholder ordinær generalforsamling fredag den 29 januar 2010 kl. 13:30 på Marina Club, Ved Fjorden 12 i Struer med efterfølgende spisning.

Dagsorden ifølge vedtægterne.Tilmeldingslisten til spisning ophænges

på tjenestestedet.

På bestyrelsens vegne Jan Danielsen

Lokalgruppeformand

LPO DSBLokalgruppe Tinglev

afholder ordinær generalforsamling lørdag den 30. januar 2010 kl. 14.00 i lokalerne på Borgerhuset/biblioteket, Tinglev Midt.

På lokalgruppebestyrelsens vegneErrol Vestergaard

Lokalgruppeformand

LPO DSBLokalgruppe Århus

afholder ordinær generalforsamling torsdag den 21. januar 2010 klokken 13 i DSB kantinen, Sonnesgade.

Dagsordnen er jf. vedtægter og med efterfølgende spisning.

På lokalgruppens vegneHans S. Merstrand

Lokalgruppeformand

Torsdag 11. februar: Vi besøger Teater Museet (Hofteateret) mødetid kl. 11.15: Vi får en kort rundvisning inklusive et oplæg om teaterets historie. Mødested: Christiansborg Ridebane 18. Derefter buf-fet med 1øl samt kaffe. Pris 150 kr. Alle ovennævnte arrangementer, hvor intet andet er nævnt, sker på Ramsingsvej 28 A Valby. Tilmelding til Baadsgaard, 35 26 10 44. Lolland-Falster: Onsdag 16. decem-ber kl. 13,00 er der juleafslutning i Kikko. Tilmelding til formanden.

Mandag 11. januar: Møde om forårets program og eventuel film.

Onsdag 27. januar: Foredrag.Mandag 8. februar: Banko!

Nyborg: Tirsdag 12. januar kl. 14.00: Vores ordinære generalforsamling, forslag til behandling skal være indsendt 14 dage i forvejen. Mød nu op, så vi kan få ris eller ros fra jer, da det er medlemmerne, der bestemmer, hvad der skal ske i forenin-gen, Der serveres gratis kaffe og brød denne dag og måske en øl eller vand. Næstved: Fredag 29. januar: Medlems-møde med foredrag ved Freddy Blak.

Fredag 26. februar: Generalforsamling.Alle medlemmer vil få særskilt medde-

lelse om arrangementerne.Møderne holdes i ”Cafeen” Firmasports

bygning. Odense: Mandag 14. december kl. 13.00: Julefrokost med medbragt mad. Der kan købes øl, vand, snaps og vin til sædvanlige priser. Vi synger julesange, og Joan spiller op til dans.

Onsdage kortspil på Tolderlundsvej 7 kl. 9.00 til kl. 12.00.

Mandag 11. januar: Mødedag. Mandag 25. januar: Generalforsamling.

Ringsted: Husk julehygge mandag 14. december Anlægspavillonen kl. 14.00: Se omtalen i blad nr. 7.

Mandag 11. januar Anlægspavillonen kl. 14.00: Banko! Medbring en gave til 25,- kr., som vi spiller om. Svendborg: Mandag 21. december Skallen 11.00 - 17.00: Julefrokost. Pris 125,- kr. inklusive alt undtagen drikkeva-rer. Der er lagt en liste frem til tilmelding.

Mandag 18. januar Skallen kl. 14.00: Generalforsamling! Forslag skal være formanden i hænde senest 4 dage før mødet. Vi skal jo have den sædvanlige forlorne skildpadde og kaffe. Så vel mødt

til en hyggelig eftermiddag.Mandag 15. februar: Fastelavnsfest, hvor

vi skal slå katten af tønden og hygge os. Struer: Mandag 4. januar: Pladespil.

Mandag 18. januar: Foredrag. Fore-dragsholder ikke helt på plads.

Mandag 1. februar: Generalforsamling.Mandag 15. februar: Foredrag. Fore-

dragsholder ikke helt på plads. Sønderjylland: Mandag 18. januar Smedeby Kro kl. 14.00: Generalforsam-ling! Forslag til behandling skal være hos formanden, Poul Frederiksen, senest 2 uger før. På valg er Ervind Leary, Ing-rid Fritsche og Carl Dehlendorff samt Aage Juhl som suppleant, Svend Helge Christensen som revisor og Poul H. Jensen som revisorsuppleant. Fornyelse af medlemskab kan ske i forbindelse med mødet. Efter mødet serveres gule ærter. Pris 40,- kr. Tilmelding til spisningen skal ske til Poul Frederiksen, 74 67 89 76.

Fredag 19. februar Frøslev kro kl. 12.00: 15 års fødselsdagsfest! Program-met for festen er endnu ikke endeligt fastlagt. Det vil blive omtalt på generalfor-samlingen samt i næste nummer af dette blad. Reserver dagen nu! Aalborg: Tirsdag 19. januar kl. 14.00 Vesterkær kirkecenter: ”Syng dig glad”. V får besøg af Edel Bjarkam, som er præst i Frelsens Hær. Edel vil fortælle om sit spændende liv i arbejdet med mange forskellige mennesker på forskellige destinationer. Edel har lovet at medbringe harmonikaen, så indledningen passer. Gratis kaffe. Medbring selv kop og brød.

Tirsdag 16. februar kl. 14.00 Vester-kær kirkecenter: Vi får besøg af Tina, som er tolder og beskæftiger sig med eftersøgning af narko. Hun fortæller om dette arbejde og har i dagens anledning medtaget sin hund, da det er den som har næsen! Kom og se/hør om det tætte arbejde de to imellem. Gratis kaffe. Med-bring selv kop og brød.

(fortsat)

DJ Pensionistsektion ønsker alle sine medlemmer en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Bestyrelsen

LPO DSBLokalgruppe Næstved

afholder ordinær generalforsamling tors-dag den 21. januar 2010 kl. 14:00 i Metal-huset på Åderupvej 12 i Næstved.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Tilmel-dingsliste til spisning ophænges på tavle ved siden af kontoret.

31

LPO DSBLki gruppen

afholder ordinær generalforsamling torsdag den 28. januar 2010 kl. 15:15 på Hotel Plaza, Øster Stationsvej 24, 5000 Odense.

Dagsorden ifølge vedtægterne.Efter generalforsamlingen er der spis-

ning samme sted ca. kl. 18:00.

På bestyrelsens vegneBjarne R. F. LassenLokalgruppeformand

LPO DSBLokalgruppe Esbjerg

afholder ordinær generalforsamling onsdag den 27. januar 2010 kl. 14:00 på Esbjerg Højskole, Stormegade 200, 6700 Esbjerg.

Dagsorden ifølge gruppens vedtægter.Forslag vedr. vedtægter skal være be-

styrelsen i hænde senest mandag den 14. december 2009. Øvrige forslag skal være bestyrelsen i hænde senest onsdag den 13. januar 2010.

Efter generalforsamlingen er der fæl-lesspisning i højskolens kantine. Lokomo-tivfører-pensionister er vanen tro meget velkommen til at deltage, også i den efterfølgende spisning.

Tilmeldingslister til spisning bliver frem-lagt i briefingrummet, Jernbanegade 37 i Esbjerg. Sidste frist for tilmelding til fælles-spisningen er fredag den 22. januar 2010.

På lokalgruppen vegneJohnny Lyngsø

Lokalgruppeformand

LPO DSBLokalgruppe Fredericia

afholder i henhold til vedtægterne ordinær Generalforsamling tirsdag den 19. januar 2010 kl.13:00 i Café Fic, som er belig-gende i Fredericia idrætscenter.

Dagsorden bliver hængt op lokalt, samt sendt til lokale aviser.

På bestyrelsens vegnePalle Dahl

Lokalgruppekasserer

LPO DSBLokalgruppe København

afholder ordinær generalforsamling tors-dag den 28. januar 2010.

Tid og sted fremgår af opslag på depotet.Tilmelding på fremlagte lister eller på

mail sokris@dsb.dk.

På gruppens vegneSøren Max KristensenLokalgruppeformand

LPO DSBLokalgruppe Nykøbing F

afholder ordinær generalforsamling lør-dag den 23. januar 2010 kl. 10:00 iHjemmeværnets lokaler ved FC Nyk. F.

Dagsorden ifølge vedtægter - se opslag på maskindepotet.

Pensionister er meget velkomne og kan til-melde sig ved henvendelse til Henrik Eriksen 2468 7587 eller Jesper Rød 2468 7666.

Med venlig hilsenLokalgruppen Nykøbing F

TPO DSBLokalgruppe Esbjerg

afholder lokalgruppemøde torsdag den 14. januar 2010 kl. 13:30 til 18.00 i HK's lokaler, Borgergade, Esbjerg.

Derefter er der som vi plejer spisning sammen med de af vore pensionister, som har lyst til at deltage.

Tilmeldingsseddel på skrivestuen. Pen-sionisterne kan tilmelde sig til Susanne på tlf. 24 68 68 18.

På Lokalgruppens vegneSusanne B. JensenLokalgruppeformand

TPO DSBLokalgruppe Næstved/Roskilde

afholder ordinært lokalgruppemøde tirs-dag den 26. januar 2010.

Nærmere følger om tid og sted.

På lokalgruppens vegneLis Larsen

Lokalgruppeformand

TPO DSBLokalgruppe Struer

afholder ordinært Lokalgruppemøde ons-dag den 13. januar 2010 i mødelokalet, Struer Station.

Pensionister er velkomne, til at deltage i spisning efter mødet kl. 18:00. Pris kr. 50.00.

Tilmelding, som er bindende, senest den 4. januar 2010 til tgf. Kim Thomsen på tlf. 97 40 10 03 eller Knud Larsen på tlf. 24 68 66 12.

På Lokalgruppens vegneKnud Larsen

Lokalgruppeformand

TPO DSBLokalgruppe Tinglev

afholder gruppemøde den 23. februar 2010 på Tinglev Hus klokken 14:00.

Pensionister er velkomne til spisning klokken 19:00.

På lokalgruppens vegneNiels Søndergaard

Lokalgruppeformand

JUBILARER

40 år1. februar 2010Lokomotivinstruktør Gert CapionBanemontør Lauge M. Madsen

2. februar 2010Lokomotivfører Axel Bo KnudsenLokomotivfører Peter Piehn Andersen

25 år1. januar 2010Togfører Bjarne SørensenTogfører Birgit Berth RasmussenTogfører Tine DjernæsTogfører Kirsten Norqvist BartelsSikringstekniker Niels Pedersen

2. januar 2010Lokomotivfører Per Birk Steengaard

8. januar 2010Stationsbetjent Reinhardt Dencker

11. januar 2010Brovagt Jens Hansen

14. januar 2010Banemontør Jørgen Ravnborg

1. februarTogfører Henning Vagn LarsenLokomotivfører (Ks) Torben Brian JensenTogfører Bo LaufortToginstruktør Jan Havris NielsenStationsbetjent Knud Erik OttosenTogfører (F) Claus Elsted GlæsnerTogfører Finn AndersenLokomotivfører Brian Bjørn NielsenStationsbetjent Preben Klintø HansenLokomotivfører Johnny Michael Ptak

4. februarIngeniør Svend Andersen

Jernbane Tidendes redaktion ønsker alle læserne en rigtig god jul og et godt nytår.Vi læses ved i 2010.

Motion er godt. På en del af landets mange jernbane-strækninger er det ikke mere muligt at befare strækningen som lokomotivfører ved at føre joy-stikket frem og tilbage fra førerrumspladsen i en MR, en MZ, eller et IC3-tog. Vi taler om de mange nedlagte baner, som med regionale og kommunale midler er bevaret og omdannet til cykel-,

gå- eller ridestier, så man stadig kan genopleve jernbanestrækningen, som den var engang.Rent faktisk findes der i dag over 300 km nedlagt jernbane, som er omdannet til en rekreative cykelsti-

er. Ofte får man en stor landskabelig oplevelse med i købet - ud over den naturlige sved - når cykelturen foregår på en nedlagt jernbane. Og ikke sjældent passeres smukke og bevaringsværdige stationsbygnin-ger eller anden form for jernbanemæssig oplevelse. Tilmed har man den store fordel, at en cykeltur på en nedlagt jernbane ALTID kan foregå i en jævnt tempo, uden stejle bakker … op og ned.

På billedet er vi i Karup i det Midtjyske. Banen mellem Herning og Viborg (ofte benævnt Konebanen) blev taget i brug i 1906, men nedlagt som godsbane i 1977. Banen havde stor betydning for egnen under krigen, og med etableringen af Flyvestation Karup, var det ventet, at strækningen var livsforsikret. Men banens spor er nu for længst fjernet. Traceen er omdannet til cykelsti, og hvert år er den et yndet turistmål for mange med hang til en god dansk cykelferie.

I Karup er stationen omdannet til bibliotek, men jernbanearkitekturen fornægter sig ikke. Byen har tilmed opsat en høj og flot jernskulptur med banens linjeføring (til højre i biledet), og et lille stykke spor med tilhørende skinnecykel, der vidner om, at hér var en jernbane engang.

Tilsvarende jernbaneoplevelser kan man få overalt i landet. På Bornholm fx, hvor man har bevaret ca. 20 km nedlagt jernbane, men især i Midt- og Nordjylland er der et tæt system af naturstier på nedlagte jernbanestrækninger. I Sønderjylland kan strækningerne mellem Vejle og Grinsted samt mellem Trold-hede og Kolding anbefales.

Selv i Københavnsområdet kan man nyde en cykeltur på en svunden bane, nemlig på den fire kilo-meter lange ”Grisesti” mellem Nærum og Vedbæk. Og i 2010 omdannes den godt 50 km lange jernbane-strækning mellem Slagelse og Næstved, med en tilhørende afstikker mod Skælskør efter al sandsynlig-hed til natursti, evt.med tilhørende veterantogskørsel. Så der er ingen undskyldning…og motion er sundt.

På bagperronen:

Lokomotivførerpå cykel...

Af Jan Forslund

Mag

asin

post

UM

MID

-nr.

4224

2