TEMA: BØRNELIV

NR. 3

| 201

3

NUSLAGELSEonline-magasin

om det gode liv

i slagelse Kommune

Skovbørnehuset med skoven som legeplads

Julemenu til børnefamilien

Monica er barn af musikskolen

Ny teknologiløfter eleverne

Fremtiden ser lys ud!

Det at være barn og ung i Slagelse Kommune er i virkeligheden nok ikke så forskelligt fra en hvilken helst anden provinskommune, men alligevel synes jeg, at kommunen har rigtig meget at byde på. Spe-cielt for unge som mig selv: Der er en stor biograf og en koncentreret bymidte, hvilket er rart, så man ikke skal rundt over det hele for at lede efter netop det, man står og mangler.

Ingen tvivl om, at det som tæller mest hos børn og unge nok, er ud-dannelse og fritidsinteresser, og jeg synes bestemt, at Slagelse er rig-tig godt med på begge punkter. Der er alt lige fra rulleskøjtebaner til tennis og basket. Skulle man være mere til de boglige ting og sager, så er der også mulighed for det igennem den gratis ungdomsskole, de tilbyder i kommunen.

En af de ting, som jeg synes, er rigtigt fedt ved det her sted, er, at man kan gå igennem byen en råkold novemberdag, og alligevel kan du næsten være sikker på at møde nogen, du kender. Fordi alt mere eller mindre er samlet på det samme sted. Rent kulturelt er der også drøn på i Slagelse, både med musik, billeder og de levende af slag-sen. Derfor er man næsten også altid sikker på at kunne finde på noget at lave her i byen, især som barn og ung. Med hensyn til ung-domsuddannelser eller uddannelser generelt, så kan Slagelse male med alle farverne. Og så er der for nyligt også kommet et universitet til byen.

Fremtiden ser helt klart lys ud for os unge i Slagelse Kommune - og for de generationer, der kommer efter os.

Sebastian Lund Møller går i 9. klasse på Marievangsskolen i Slagelse, spiller fodbold på SBIs førstehold (U16) og hygger sig med sin guitar, når der er tid.

LEDE

R: SE

BAST

IAN

LUND

MØL

LER,

15

ÅR

vægtløftere med sammenhold

Børnegården

X-class

Fritid på de skrå brædder

ny teknologi løfter eleverne

- mød Alex fra Skælskør, der er aktuel i TV2s julekalender

- Danmarks største 10. klassecenter

- en institution, der har åbent, når de andre har lukket

- når robotter bliver en del af undervisningen

- vi har besøgt vægtløfterklubben, AK Atlas, i Slagelse

04

12

20

28

34

SLAGELSE.NU

Udgives af: Slagelse Kommune

Redaktion:Slagelse KommuneCenter for Plan og ErhvervsudviklingTlf.: 58 57 90 92udvikling@slagelse.dk

Skribenter:Lene Augustsen, CRELA KommunikationRené Madsen, Slagelse KommuneSabrina Spangsdorf, Slagelse Kommune

Layout:Ole Lund Sørensen, Slagelse KommuneUlla Otbo, Slagelse Kommune

Foto og illustrationer:Evan Hemmingsen, Evan FotoColourbox

Lærer at finde løsningerUdover at eleverne skal bruge konkrete fag som ma-tematik og sprog, når de arbejder med robotten, så er det lige så meget mere ukonkrete færdigheder, som de lærer.

- Der er næsten ikke nogen grænser for, hvad man kan få Nao til, men der er selvfølgelig nogle ting, som man ikke kan, og så er det, at vi må tænke i løsninger, siger Cecilie Thomsen fra 9. klasse.

Og Mikkel Emil Maris fra 7. klasse supplerer:- Du tænker meget mere over, hvad du laver. Du kan sagtens være super god til at skrive regnestykker, men når du så går ud i virkeligheden, så kan det godt være svært at bruge. Jeg kan sidde og lave en fed program-mering, men så kommer jeg herover, og så vælter Nao fire gange. Ting er bare ikke perfekte, så man lærer at finde løsninger, siger han.

På Antvorskov Skole er tre Nao-robotter blevet en del af

skoledagen. Det er med til at give undervisningen et formål.

04-05

Det er sidst på eftermiddagen, og der er stille på gan-gene. De fleste elever på Antvorskov Skole er gået hjem, men i et lokale er fire elever og tre robotter sta-dig i gang. Senere på ugen skal robotterne vises frem på en konference, og det skal forberedes.

- Det er fritid, vi bruger på det, fordi der er ikke sær-lig lang tid til konferencen, men jeg har også fået fri til at arbejde med det hele skoledagen, siger Mikkel Emil Maris fra 7. klasse.

Antvorskov Skole har tre såkaldte Nao-robotter, som bliver brugt på forskellig vis i undervisningen. De kan programmeres til at udføre mindre opgaver, og til konferencen skal de opføre en række scener.

Trigonometri på robotter- Mikkel og jeg er ved at lave en scene om Babylons tårn. Vi har tre forskellige personer i scenen, så vi har en robot, der skal spille gud, en robot, der skal spille en tysk person og en, der taler fransk, fortæller Lea Kinimond Schümann fra 8. klasse.

Eleverne er samlet om to bærbare computere. Via dem kan de programmere robotterne til at udføre be-vægelser, tale og en lang række andre ting. Det kan lyde simpelt, men det kræver både, at man bruger ma-tematik og fysik – ellers vælter Nao.

- Hvis vi skal lære trigonometri eksempelvis, så kan vi bruge NAO til at udføre trigonometri. Det bliver meget mere spændende, for så har vi et formål med at lære det. Nogen gange sidder man i undervisnin-gen og tænker, hvad skal vi bruge det her til, men her har det et formål, siger 9.- klasseeleven Meriam Blom Dieu, som var oppe klokken 5.30, fordi der lige var en programmering, hun blev nødt til at afprøve.

NAO giver undervisningen et formål

VIDEO: NAO på Antvorskov Skole

Søren Ranthe, skoleleder på Antvorskov Skole

Da den første Nao-robot kom til Ant-vorskov Skole, så var det den første ro-bot på en skole i Danmark. Derfor var det også svært at forudse, hvilken ef-fekt robotterne ville have på eleverne. Men det viste sig hurtigt.

- Der, hvor jeg fik pædagogisk gåse-hud, det var, da jeg fik en meget intro-vert pige til at stå og holde et oplæg om Nao for 150 ledere i kommunen, og en anden dreng, som faktisk kun kan læse med en it-rygsæk, han sad pludselig og programmerede på en-gelsk, siger skoleleder Søren Ranthe.

Ifølge ham er det både de svage og de

06-07

Ny teknologi løfter eleverne

dygtige elever, som bliver løftet, når de får lov at arbejde med ny teknologi.

Forskere undersøger teknologi- Jeg kan se, at når vi nu hiver teknolo-gier ind – ikke for teknologiens skyld, men for at afsøge og udnytte alle børns potentialer - så sker der altså noget helt vildt med eleverne. Både de svage og de dygtige elever vinder på det, siger Søren Ranthe.

Nu har Antvorskov Skole købt to ro-botter mere, og samtidig satser skolen på at skabe et nyt center for skoletek-nologi, EduTechLab. Samtidig har han også tilknyttet en forskergruppe,

som skal undersøge virkningen af ny teknologi i undervisningen.

- Jeg vil have forskningen ind og se på, hvad der sker i de her læringsproces-ser, når eleverne får lov til at arbejde med teknologi, så det ikke bare er no-get, som jeg fornemmer og tror, siger Søren Ranthe.

Robotter og ny teknologi løfter både de svageste og dygtigste elever. Derfor satser Antvorskov Skole nu stort på et nyt center for skoleteknologi.

WWW

Gunnar Hansen

Spis ude - julemad for hele familien

Appelsinmarineret andebryst med stegt rødkål med sol-tørrede tranebær og hindbær

2 store andebryster3 økologiske appelsiner½ rødkål200 g soltørrede tranebær2 håndfulde frosne hindbær og en god æbleeddike4 bagekartofler1 hel knoldselleriolivenoliesalt og peber

Antal personer: 4-6 personer Forberedelse: 30 minTilberedning 20 min

Optø andebrysterne i køleskabet natten over. Tag en skarp kniv og rids gennem skindet. Der skal kun lige skæres gen-nem skindet og fedtet, ridserne må gene ligge lidt tæt og så på kryds og tværs. Læg andebrysterne i en plastikpose og pres så saften af to økologiske appelsiner ned i posen sammen med et nip salt. Lad andebrysterne marinere et par timer.Skræl kartoflerne og sellerien. Skær begge dele i mindre stykker og kog dem i rigeligt vand uden salt. Når de er møre hældes vandet fra. Sørg for at alt vandet er væk. Pisk nu godt med et piskeris samtidigt med, at der hældes en god olivenolie i. Smag til med salt og peber og evt. lidt revet muskatnød.

Tag andebrysterne op af posen og tør det af i køkken-rulle.Sæt en pande på blusset og lad den blive varm. Læg nu andebrysterne på panden med skindsiden nedad. Ikke noget smør på panden. Lad brysterne stege ved middel varme til fedtet er smeltet af skindsiden og det har fået en gylden farve. Vend brystet og brun det på kødsiden. Lad det stege 5 minutter ved svag varme. Tag andebrysterne af og lad det hvile 5-10-minutter.Medens andebrysterne hviler, steger du fintsnittet rødkål i andefedtet sammen med en håndfuld soltørrede trane-bær. Når kålen har fået farve hældes der en håndfuld fros-ne hindbær i sammen med salt, peber og æbleeddike. Du kan også komme en håndfuld valnøddekerner i rødkålen.Skær andebrysterne i skiver og anret sammen med rødkål og selleri og evt. kartoffelmos.

En hurtig dessert med hindbær

frosne hindbær10 blade husblas1 l piskeflødesukker og citronsaft

Antal personer: 4-6 personerForberedelse: 20 minTilberedning: 10 min

Der er jo stadig hindbær i posen. Dem koger du op i en gryde med sukker og lidt friskpresset citronsaft.Læg 10 blade husblas i rigeligt koldt vand i 5 minutter. Tag hus-blassen op og kom den i de varme hindbær. Lad hindbærerne køle af. De skal ikke være helt kolde, men næsten.Pisk 1 l piskefløde til en let flødeskum. Rør flødeskum og hindbær sammen, smag evt. til med lidt flormelis. Kom fromagen i porti-onsskåle og sæt dem i køleskab en times tid. Pynt med flødeskum og sukkerristet havregryn.

Spis Ude er både et koncept og en forening, som holder til i Skælskør. Foreningen blev stiftet i 2008 og formålet er i samarbejde med foreningens medlemmer at servere et godt, gedigent måltid og herigennem skabe interesse for ærlig mad, i videst muligt omfang produceret af lokale råvarer.Spis Ude blev startet af kokken Gunnar Hansen, den øko-logiske bonde Karsten Rasmussen og arkitekten Knud Kapper, som havde en fælles drøm om et langt, smukt, veldækket bord. I drømmen samledes unge og ældre, store og små, tilflyttere og indfødte om bordet. Drømmen blev til virkelighed og samler mange mennesker, hver gang de spiser ude. www.spisude.com Spis ude har leveret de to lækre opskrifter på denne side.

Opskriften på en god julemenu til den travle børnefamilie er leveret af kokken Gunnar Hansen.

08-09

Børnegården er lidt anderledes end de fleste. Den har nemlig åbent, når andre har lukket.

Som en af kun 4 steder i hele Danmark tilbyder Børnegården pasning udenfor normal arbejdstid. Børnegården har nemlig et døgnafsnit til for-ældre, der har et arbejdsbetinget behov for pasning udenfor den nor-male åbningstid. Tilbuddet gælder i aldersgruppen børn fra 0 - 10 år.

Børnegården er en integreret daginstitution og fungerer også som al-mindelig børnehave og vuggestue. I Børnegården har vi dog valgt at aldersopdele vores børnegrupper, således, at vi har et hus med vug-gestue, et hus med mellemgruppe børn ca. 3-5 år, samt et hus for de ældste børn, ca. 5-6 år.

De pædagogiske tanker og overvejelser omkring denne opdeling tager afsæt i, at børn indlæringsmæssigt og udviklingsmæssigt er forskellige alt efter alderstrin. Med aldersinddelingen kan vi bedre målrette den pædagogiske tilgang til det enkelte barn.

Børnegården - har åbent, når de andre har lukket!

04-05

VIDEO: Børnegården

10-11

WWW

12-13

Det var egentlig bare for at prøve, hvordan optagelsesprøven er, at hun gik op i foråret. Så havde hun lidt erfaring, når hun for alvor ville prøve at komme ind næste år. Men der bliver ikke noget næste år for Monica Tøn-ning. Hun kom ind på Musikalsk Grundkur-sus (MGK) allerede i første forsøg.

- Jeg troede faktisk ikke, at jeg kunne kom-me ind i år, fordi det er en ret hård optagel-sesprøve, men jeg tænkte, at det nok var meget smart at vide, hvordan optagelses-prøven foregik. Men så kom jeg ind, siger Monica.

MGK er et tilbud til de mest talentfulde elever på musikskolen. Meningen er, at det skal være med til at forberede elver-ne på en videregående uddannelse inden for musikken, og uddannelsen bliver ofte taget sammen med en gymnasial ud-dannelse. Det gælder også Monica, som

også lige er startet i 1.g på gymnasiet. Men selv om der er mulighed for tage både MGK og gymnasiet på fire år, så har hun valgt at gennemføre begge dele på kun tre år.- Hvis det kommer til at gå ud over alle eksamenerne, så er det selvfølgelig dumt. Men nu prøver jeg at starte med den tre-årige, og så kan jeg altid forlænge, hvis det er, siger Monica.

Hun startede på musikskolen, da hun var cirka 10 år på det, der hedder musikkarrusellen. Her fik hun mu-lighed for at prøve forskellige instrumenter, men siden blev det celloen, som blev hendes instrument, og det er også celloen, som er hendes hovedinstrument i dag.

Gode lærere er inspiration- Jeg har altid godt kunnet lide at synge, og celloen er det instrument, som ligger tættest på menneskets egen stemme. Jeg tror, at det var det, som gjorde, at jeg kunne identificere mig med celloen, og så synes jeg bare, at det har en smuk klang og er et smukt in-strument, siger Monica.

Det kræver hårdt arbejde at gå på MGK. Hendes dag starter ofte kl. 6, hvor hun står op for at nå at øve, inden hun skal i skole, og hun bruger minimum 24 ti-mer om ugen på musikken. Men selv om det først var, da hun blev ældre, at hun for alvor begyndte at bruge mange timer på musikskolen, så har hun altid været glad for at komme på skolen. Især fordi hun altid har haft gode lærere.

- Gode lærere er inspiration. Når man er lille, vil man jo gerne være lige så god som sin lærer. Derfor er det rigtig vigtigt, at man har en god lærer, for der er rigtig mange, som kan finde på at stoppe, hvis de ikke har en god lærer, siger Monica.

Monica er barn af musikskolen

Monica startede på musikskolen, da hun var barn. Nu kan hun skimte en musikalsk karriere ude i horisonten. Hun går på Musikalsk Grundkursus i Slagelse og drømmer om at spille med i et symfoniorkester.

Kan klare hvad som helstHendes drøm er en dag både at spille med i et symfo-niorkester og undervise på sit instrument. Planen er at søge ind på musikkonservatoriet, men det er et af mange nøglehuller, hun skal igennem, før hun måske en dag kan få job i et symfoniorkester.

- Jeg tør ikke satse 100 procent på det. Men jeg elsker musikken, og den måde man kan udvikle sig på. Man bliver jo aldrig færdig, og selvom jeg ikke kommer ind, så bliver jeg ved med at spille musik, fordi det er det, der gør mig glad, og jeg kan klare, hvad som helst, hvis bare jeg spiller, siger Monica.

Fakta om musikskolen

• Både MGK og Musikskolen holder til på den tidli-gere Vestre Skole i Slagelse

• Musikskolen tilbyder undervisning på næsten alle instrumenter

• Fra 5 årsalderen kan børn få undervisning på et in-strument, hvis barnet vurderes modent

• På mange af instrumenterne kan man selv vælge, hvor undervisningen skal foregå

• I det omfang musikskolen råder over instrumenter kan disse lejes

Fakta om MGK

• Musikalsk Grundkursus - MGK i daglig tale • Gratis tilbud om musikundervisning på højt niveau

til alle unge mellem 14 og 25 år• MGK kan normalt gennemføres på 3 år med ca. 10

timers undervisning om ugen • MGK Sjælland tilbyder fem forskellige linjer: klas-

sisk, rytmisk, folkemusik, tonemester og lydteknik

Monica Tønning, elev på MGK

WWW

Alle elever på Rosenkilde Efterskole er normalt be-gavede, og de arbejder så vidt muligt på at gennem-føre 9. eller 10. klasses afgangsprøver. Den faglige del er dog kun en lille del af hverdagen på Rosen-kilde Efterskole, hvor lærere og pædagoger sammen med eleverne fylder hverdagene med gode oplevel-ser og arbejder på at skubbe til de begrænsninger, der kan være med til at gøre livet med en autisme-diagnose svært. En af de lærere, der brænder for arbejdet, på den ikke helt almindelige efterskole, er Stine Aarøe. Hun har efterhånden været fem år på Rosenkilde Efter-skole og betegner det selv som sit drømmejob. - Her er ingen dage, der ligner hinanden. Nogle gange er det hektisk, og andre er det stille og roligt, men det er aldrig kedeligt. Af hensyn til eleverne er det nødvendigt, at vi har en meget struktureret hverdag med faste rutiner, men vi har også plads til alt det, der gør et efterskoleophold spændende og interessant. Vi tager på ture, laver mad sammen og har forskellige sociale arrangementer hver anden weekend, hvor eleverne har mulighed for at blive på skolen, fortæller hun.

Smider facaden Rosenkilde Efterskole hører til under Autisme Cen-ter Vestsjælland, der er en offentlig virksomhed og totalleverandør af tilbud inden for autismespektret i Danmark. Der går cirka tolv elever på skolen, og de er inddelt i to klasser med seks i hver. - De små klasser er absolut nødvendige for at give eleverne de bedste rammer for at lære og udvikle sig. Vi laver differentieret undervisning, så den en-kelte elev arbejder på eget niveau, og vi kan se, det virker. De fleste børn og unge med autisme opbyg-ger en facade for at tilpasse sig fællesskabet, når de er sammen med andre fx i skolen, og mange får

først en diagnose, når de er i gang med grundskolen. Det betyder, at de har brugt mange ressourcer på at klare en ”almindelig” hverdag, og derfor skal de lige vende sig til, at man hos os bare kan få lov til at være, den man er. Vi kommer meget tæt på hin-anden i løbet af et ophold, og efter nogle måneder smider de fleste facaden. Når det er sket, kan vi for alvor hjælpe dem med at flytte sig socialt og fagligt, hvilket simpelthen er skønt, forklarer Stine Aarøe.

Respekt for forskellighederUnder opholdet indkvarteres eleverne på enkelt-mandsværelser med eget badeværelse. De spiser alle måltider sammen i restauranten og bruger friti-den på at dyrke deres interesser. - På mange måder ligner vi en almindelig efterskole. Vi har måske nok lidt flottere forhold med enkelt-værelser og eget badeværelse, men det er absolut nødvendigt for, at vores elever kan finde den ro og tryghed, de behøver. De skal have et sted, der er de-res eget, og hvor de kan gå hen, hvis der er brug for en pause. Eleverne er meget forskellige, men de har respekt for hinandens forskelligheder, hvilket er en af grundende til, at hverdagen som regel fungerer rigtig godt. Jeg kan se, at opholdet gør en forskel for eleverne, og jeg oplever, at de er bedre rustet til deres fremtid, når de tager herfra, konkluderer Stine Aarøe.

14-15

Lærer, Stine Aarøe

Rosenkilde - en ikke helt almindelig efterskole

I udkanten af Slagelse ligger en efterskole. Ikke en helt almin-delig efterskole, men et tilbud til unge med en diagnose inden for autismespektret. Et sted hvor de kan udvikle deres fag-lige færdigheder og samtidig arbejde med de sociale udfor-dringer, der ofte følger med det at have autisme.

WWW

har aftaler én weekend, så holder vi den næste fri. En tur i Bilka eller Silvan skal også planlægges omhyggeligt, og må ikke tage for lang tid. Vi oplever dog, at det bliver bedre med tiden. Ferdinand er blevet ældre og har fået nogle redskaber til at tackle mange af de udfordringer, han mø-der, og der har skolen altså gjort en stor forskel, fortæller Jonas Madsen. Rosenkilde Skole er en intern skole, der hører under Autis-me Center Vestsjælland. Skolen arbejder sammen med forældrene og eleverne om at udvikle de sociale, kommu-nikative, kognitive og faglige kompetencer. - Der er et rigtig godt samarbejde med lærerne på skolen. De løser alle eventuelle problemstillinger meget professio-nelt, og vi får den sparring, vi har behov for, konstaterer Jonas Madsen.

God til computere Indtil videre er Ferdinands hverdag koncentreret omkring skolen og hans store interesse for computere og IT. - Ferdinands autisme gør, at han ofte får særinteresser, hvor han fordyber sig intenst i et emne. Han er også rigtig god til computere, og bruger meget tid på at spille og være på Skype. Computeren er samtidig et rigtig godt redskab til at udvikle de sociale kompetencer. Her kan han snakke og spille med andre uden nødvendigvis at skulle kigge dem i øjnene, og det gør det hele lidt nemmere. Lige nu er det svært at spå om Ferdinands fremtid, men vi tror på, at han kan få en ungdomsuddannelse, og måske bliver det inden for IT. Det er da vores håb, at vi skal se vores søn fortsat udvikle sig, få et godt liv og kunne klare sig selv. Der er vi jo ikke anderledes end andre forældre, siger Rikke Madsen.

16-17

Fam

ilien

Mad

sen

I Flakkebjerg lidt uden for Slagelse bor en lille familie. Rikke og Jonas Madsen samt deres søn Ferdinand. De er flyttet fra Ringsted til landsbyen for to et halvt år siden. Egentlig kan de godt lide at bo i byen, men Ferdinand har brug for ro og for at kunne komme ud i det fri, når hverdagen bliver lidt for overvældende. Og det gør den faktisk tit, for Ferdinand på 12 år har for tre år siden fået stillet diagnosen autisme. Ikke at det æn-drede så meget for familien Madsen, for Rikke og Jonas har altid vidst, at deres søn var anderledes, og at han højst sandsynligt ville få lige præcis den diagnose. Der fulgte dog nogle nye muligheder med diagnosen, Ferdinand fik blandt andet bevilliget en plads på en skole med speciale i autisme. - Ferdinand startede først i et tilbud i Ringsted, men det fungerede aldrig optimalt, så vi havde allerede kigget lidt på andre muligheder, da kommunen valgte at lukke skolen. Derefter valgte vi Rosenkilde Skole i Slagelse. Vi besøgte skolen én gang og kunne mærke, at dette ville være det helt rigtige for vores søn. Vi fandt et dejligt lille hus, pakkede vores ting og flyttede her til kommunen. Huspriserne i Flakkebjerg matchede vo-res budget, så jeg kunne arbejde deltid og dermed få mere tid til Ferdinand, så derfor blev det vores base, forklarer Rikke Madsen.

Rutiner og god tidGod tid er da også en altafgørende faktor for familien Mad-sen. Alt skal planlægges og helst foregå i et roligt tempo. Ferdinand har, i lighed med de fleste med autisme, brug for faste rammer og grundig forberedelse, når der skal ske nye ting. - Vi har en hverdag, der fungerer godt, og vi kan se, at Fer-dinand har udviklet sig meget i de to et halvt år, hvor han har været tilknyttet Rosenkilde Skole. Vi har mange rutiner, og sørger for at planlægge efter Ferdinands behov. Når vi

Ro, overskud og tid til Ferdinand

Traditionen tro afholder Slagelse Museum julemarked og julestue. Der er et hav af boder med alt fra pileflet, smykker, julede-korationer, julepynt, nisser, trædrejevarer og meget mere. I den gamle købmandsbu-tik byder vi på bl.a. friskmalet kaffe, kandis, gammeldags bolsjer, lakrids, hel syltet pommerans, ægte hele sukat, dobbeltrø-get spegepølse og meget mere.Og i Korsør kan du opleve en hel særlig julestemning på Fæstningen med masser af boder, korsang og julehygge.

www.aabne-samlinger.dk

Nordens største indendørs legeland ligger i Slagelse. Et slaraffenland for børn og barn-lige sjæle, som kan slå sig løs på hele 7200 kvadratmeter. Her kan ungerne prøve kræfter med alt fra rutchebaner, boldka-noner, trampoliner, batteridrevne biler og motorcykler, klatrevæg og boldrum. Både små og store kan være med. Et godt sted, hvor krudtet kan blive brændt af, og hvor ungerne kan få motioneret både kroppen og lattermusklerne.

www.legejunglen.dk

Fodsporet er en natursti, som er anlagt på den nedlagte jernbanestrækning Slagelse - Næstved og Dalmose - Skæl-skør. Her kan du gå, løbe, cykle eller lufte hunden i snor på en bred asfalteret sti gennem de smukke afvekslende sydvest-sjællandske landskaber. Der er desuden to ridespor mellem Tjæreby - Dalmose og Hyllinge - Fodby. Langs stien er der man-ge faciliteter som f.eks. naturlegepladser, motionsoaser, bålhytter og shelterpladser.Hele stien er i alt 51 km, så du kan også bruge ruten til at træne til både ½ og helmaraton.

www.fodsporet.dk

Slagelse Lystskov ligger kun 20 min gang fra centrum af Slagelse by. Der er masser af stier til både vandreture og cykelture. I skoven finder du bl.a. Studentersøen, hvorfra der er direkte adgang til Solda-tens Lod, som er en naturlejrplads med bålplads og shelters. Studentersøen er et yndet fiskested for mange lystfiskere, som fanger karper, gedde og suder. Ved søen kan du også se skildpadder. Slagelse Lystskov er blot en del af skovområdet øst for Slagelse by. Samlet dækker skovområ-det et areal på 3800 ha og er det 6. største skovområde i Danmark.

Ca. 6 km fra Slagelse ligger Danmarks største synlige ringborg, Vikingeborgen Trelleborg. Hvert år i juli måned kan du be-søge Trelleborgs Vikingefestival med del-tagere fra hele Europa. Du kan bl.a. opleve arbejdende værksteder, handelsboder, optrin dagen igennem f.eks. dukketeater, slavemarked, kampshow og trælleofring. Lydende af metal, der slår mod metal, høje mandsbrøl og lugten af bål og mjød. I uge 29 indtages det skønne område af hund-redvis af vikinger, der handler, kæmper og lever, som man gjorde da Harald Blåtand var ung.

www.vikingeborgen-trelleborg.dk

18-19

Foto: Georg Hemmingsen

FodsporetSlagelse Lystskov Trelleborg Vikingefestival Julemarked Nordens største legeland

Efterår eller forår, sommer eller vinter – oplev de mange aktiviteter for hele familien!

10. klasse er ikke et ’pause-år’

20-21

De står på kanten til voksenlivet. Grundskolen er af-sluttet, og verden venter kun på dem – de smukke unge mennesker med alle drømmene for fremtiden. I 9. klasse fik de at vide, at de kunne blive lige, hvad de havde lyst til. Men hvad havde de egentlig lyst til?

Sidsel Sebber Andreasen, Christoffer Munk Lyng-strøm og Siham Abdi Rashid havde lyst til et år mere, før valget af fremtidig uddannelse skulle træf-fes. De havde lyst til at forbedre deres karakterer og beskæftige sig med dét, der virkelig interesserede dem. Derfor valgte de at tage 10.klasse på landets største 10. klassecenter X-class i Slagelse. - Det her er ikke et ”slappe-af-år”. Vi har mange lekti-er, vi arbejder målrettet, og det er helt ok. Jeg er her for at lære noget mere, inden jeg skal videre. Det er et superfedt sted at være, vi møder mange forskel-lige typer, og vi har et godt fælleskab på grund af faglinjerne, forklarer Sidsel Sebber Andreasen, der er 16 år og går på linjen ”Samfundsfag og Moderne Medier”.

Tolv timers fodboldIfølge de tre unge er det primært de tretten faglin-jer, der er med til at gøre skoleåret til en hel speciel oplevelse. - Linjerne er grunden til skolens succes. Der er en lin-je for alle. Vi er meget forskellige, men vi har fælles

I Slagelse ligger X-class, Danmarks største 10. klassecenter, hvor de unge har mulighe-den for at bruge et år på at skærpe de boglige færdigheder, nyde det sociale sammen-hold og fordybe sig i deres interesser på et af linjefagene.

interesser, fordi vi har valgt samme linje fx fodbold el-ler håndværk. Jeg har valgt fodbold og får mulighed for at spille tolv timers fodbold om ugen sideløbende med de boglige fag. Det er helt fantastisk, når man elsker fodbold, som jeg gør, konstaterer Christoffer Munk Lyngstrøm, der også er 16 år og har planer om at starte på HHX, når han til sommer skal videre.

Glæder sig til at komme i skoleFor Siham Abdi Rashid på 18 år er året på X-class primært en mulighed for at tænke over fremtiden og samtidig forbedre karaktererne. - Jeg var meget splittet i forhold til, hvad jeg ville efter 9. klasse. Da jeg så fandt ud af, at X-class ikke kun var et ”pause-år”, men en chance for at få bedre karakterer, så var det nemt at vælge. Jeg har rykket mig meget i skolen de sidste par år, så det er super at få givet det et sidste løft, inden jeg tager HF eller STX. Jeg har valgt bil-ledkunstlinjen og får virkelig mulighed for at lave nogle fede ting. Vi går meget op i det so-ciale, og det er dejligt. Alle er søde, og man glæder sig til at komme i skole om morgenen. Jeg vil helt klart anbefale X-class til andre, for-tæller hun.

Sids

el S

ebbe

r And

reas

en, C

hrist

offer

Mun

k Ly

ngst

røm

og

Siha

m A

bdi R

ashi

d

22-23

Relationen rykker de ungeFor skoleleder Jes Lenhard Hansen er det ikke så mærkeligt, at de unge gerne vil anbefale et år på X-class. Han oplever nemlig dagligt, hvor-dan de udvikler sig og trives med de rammer, tiendeklassecentret kan tilbyde. - At have succes som tiendeklassecenter afhænger i høj grad af at have sindssygt dygtige og engagerede lærer, og det har vi. De arbej-der med det, de kan lide, og fordi de både kører de praktiske og kreative linjefag, men også har de samme elever i de boglige fag, så kommer der automatisk en tæt relation imellem lærer og elever. Den relation er med til at flytte de unge faglig og socialt. Vi har fak-tisk ikke nogen elever, der tager herfra uden en plan for fremtiden, konkluderer han.

X-class i Slagelse

Har 13 faglinjer inden for emnerne: Kreative linjerSamfundsfagslinjerErhvervslinjerIdrætslinjer

Derudover er der to X-klasser, hvor der udelukkende arbejdes med at udvikle de boglige færdigheder hos elever med ge-nerelle indlærings vanskeligheder. X-class tilbyder tilvalg i tysk, fransk, fysisk/kemi samt ekstra undervisning i dansk, mate-matik og engelsk.

X-class i Slagelse er så populært, at det til-trækker elever fra hele Slagelse Kommune samt fra nabokommunerne Sorø, Næstved, Kalundborg og Ringsted.

Skoleleder, Jes Lenhard Hansen

Emma på isenFoto: Jonna Green

WWW

Slagelse Kommune blev i 2011 den første

kommune i Danmark, som fik certificeret

en børnehave som ’bevægelsesbørnehave’

med fokus på bevægelse og leg for både børn

og personale. Sidenhen er 9 børnehaver ble-

vet certificeret. Certificeringen er en del af projekt ’Bredde-

idrætskommune’ og er tildelt af Kulturmi-

nisteriet.

I to brønde på Trelleborg fandt man i

1930’erne dyreskeletter sammen med 5

skeletter af mennesker, hvoraf 4 var børn

i alderen 4-7 år og en var voksen. Brøndene

har sandsynligvis været anvendt til of-

ferhandlinger helt frem til opførelsen af

Trelleborg omkring 980.

Det vidste du nok ikke...?!Finurlige facts om Slagelse Kommune

Der er 6 faste spillesteder: Konge-

gården i Korsør, Korsør Kultur – og

Medborgerhus, Kosmorama Skælskør,

Det Røde Pakhus i Skælskør, Slagelse

Musikhus og Badeanstalten, som er et

lille intimt spillested i Slagelse.

I Korsør står der ved Korsør Kir-

kegård to egyptiske søjler, som

er flere tusind år gamle. De stam-

mer fra et stenbrud i Aswan i

Egypten. De er lavet af granit og

er meget glatte i overfladen, da

de er drejet, en teknik der si-

denhen er gået i glemmebogen.

Udover kunst og kultur fylder fritidsakti-

viteter rigtig meget. Der er således 210

foreninger indenfor kultur og idræt i hele

Slagelse Kommune. Hertil kommer 27

lokalråd og beboerforeninger i de mindre

byer.

24-25

en ungdomsuddannelse (erhvervsskole, gymnasium, handelsskole, mm.).Her er kommunen godt med, da hele 90 pct af en ungdoms-årgang i Slagelse Kommune får en ungdomsuddannelse.

Et andet område, som har stor fokus, er bevægelse og idræt. Idræt er tænkt ind som en del af hverdagen i mange skoler og hele 60 pct har et samarbejde med lokale idrætsforeninger om mere fysisk aktivitet i hverdagen.

Endelig lægger Slagelse Kommune vægt på kvalificeret un-dervisning og arbejder med helt at undgå aflyst undervis-ning. I 2013 blev 99,2 pct af al undervisning gennemført med den planlagte lærer eller vikar.

Lærernes arbejdstid i de almene skoler:

• 39,2 pct bruges på undervisning

• 46,7 pct bruges på opgaver i tilknytning til undervisning (forberedelse, rette opgaver, lejrskole, elevpraktik mm.)

• 14,1 pct bruges på andre opgaver (møder, efterud-dannelse, afgangsprøver mm.)

Info om skoler og fritid for børn og unge

Download vores app ’Oplev Slagelse’. App’en samler fri-tidsaktiviteter og –arrange-menter, og den viser vej til vores idrætsfaciliteter.

Folkeskolerne i Slagelse KommuneSlagelse Kommune har et alsidigt udvalg af folkeskoler - sto-re, små, i byer, på landet og på øerne:

19 almenskoler med hvert sit skoledistrikt

1 10.klassecenter, som optager elever fra alle distrikter

3 heldagsskoler, som optager elever fra alle distrikter

3 specialskoler, som optager elever fra alle distrikter og fra andre kommuner

7 privatskoler

Klassekvotienten er på 22,8 elever pr. klasse for de almene skoler og 5,3 elever pr. klasse for specialskolerne.Karaktergennemsnittet for alle elever i Slagelse Kommune er 7,9.

Slagelse Kommune har en uddannelsespolitik, hvor ét af må-lene er at sikre, at så mange af kommunens skolebørn får

Fritidsområdet – fokus på både bredden og elitenSlagelse Kommune har en bred vifte af foreninger og klubber, der tæller alt fra gymnastik, dans og kampsport over hånd-bold, fodbold og tennis – og videre til skydning, sejlsport og street movement.I alt ca. 160 foreninger for børn og unge.

At have et aktivt foreningsliv kræver også gode faciliteter. I Slagelse Kommune kan vi f.eks. byde på:

To svømmehaller

20 sportshaller

Stadions - bl.a. rulleskøjtestadion og atletikstadion

Anlæg - bl.a. skydeanlæg, golfanlæg, ridebaneanlæg og motorsportsanlæg

Skateboardbane

Parkourbane

Motionsoaser

Grus- og kunstgræsbaner – bl.a. Danmarks eneste vandbaserede kunstgræsbane

26-27

30-31

Arbejde for to bliver belønnetNicolai tog elinstallatør uddannelsen oven i IBI specialet og i marts startede han så firmaet Controel, som især rådgiver elektrikerfirmaer om projekteringen af IBI og laver detaljerede planer og forslag. Bl.a. til en helt ny nulenergiskole i Haslev, som bliver proppet med IBI udstyr.- Branchen er blevet taget lidt på sengen med alle de nye mu-ligheder, og der er ikke ret mange som er specialiseret i at lave den her slags ting. Og samtidigt koster de enkelte komponen-ter som man bruger til IBI mange penge, og så er det kun ri-meligt at kunden får mest muligt ud af dem, forklarer Nicolai.Livet som succesfuld selvstændig har givet lange arbejdsuger indtil nu, men det er ok mener Nicolai.- Jeg kan godt lide, at der er en meget direkte belønning for arbejdsindsatsen som selvstændig – at når du arbejder for to i

en periode, så kan du også se det på lønnen. Og så kan jeg godt lide friheden, at jeg selv kan planlægge min dag, når jeg bare er færdig til deadline. Men det allerbedste ved at være selvstæn-dig er, at du kan løse en opgave på den måde, som du synes er bedst. Det synes jeg er utroligt rart!

Blogs, messer og alt det andetSammen med CVR nummeret er der også fulgt en masse admi-nistrative opgaver, som godt kan være svære at skulle klare ved siden af det ”almindelige” arbejde. - Det er så ulempen ved at være selvstændig – når du kom-mer træt hjem efter en intensiv 40 timers arbejdsuge hos en kunde og så også lige burde skrive et blogindlæg, planlægge en messe, rette tekster til på hjemmesiden, bogføre og følge op på et tilbud…, fortæller han. Men faktisk er det allersværeste, at man står alene med beslut-ningerne og ansvaret i et mindre firma. - Selv når du får ansatte er det stadigt dig, som har ansvaret. Dig der skal tage de store beslutninger for firmaet, forklarer Nicolai.Derfor er han flyttet ind på Vækstfabrikken i Slagelse. Det er et avanceret kontorfælleskab med 26 iværksættere og mindre virksomheder, som Slagelse Kommune, EU og Væksthus Sjæl-land står bag.Det betyder at alle bl.a. får en vækstkonsulent tilknyttet firmaet og der er forskellige gratis kurser i alt fra regnskaber, til mar-kedsføring og ideudvikling. - Og så synes jeg også, at det giver en god signalværdi at være vækstfabrikant. Det viser at du vil noget med dit firma, at det ikke bare er noget du sidder og putter med derhjemme!

Her er nogen at spille bold medDet er vidt forskellige firmaer som bor på Vækstfabrikken, - it specialister, arbejdsmiljørådgiver, bogholdere m.m. og det er kun en fordel. - Det giver både ”kollegaer”, nogle andre selvstændige at spille bold op mod. Og så er det da fantastisk at sidde og grille med kommunens erhvervsfolk en fredag eftermiddag og få nye input der (Vækstfabrikken deler adresse med Center for Er-

28-29

I Slagelse Kommune findes et stort og varie-ret teaterliv. En kreativ og inspirerende lege-plads for børn og unge. En legeplads, som har fostret flere lokale talenter igennem årene.

Fritid på de skrå brædder

De færreste uden for kommunegrænsen er klar over, hvilket mangfoldigt og farverigt teaterliv, der egentlig eksisterer i Slagelse Kommune, og hvor mange mulig-heder der er for at være aktiv udøver eller begejstret publikum. Og det er egentlig en skam, mener en af dem, der har været med siden 1980’erne. Mette Stenbæk er vel nærmest en institution inden for det lokale børne- og ungdomsteatermiljø. Hun har instrueret, stået på sce-nen, siddet i bestyrelserne i teaterforeningerne, har lavet koreografi og så har hun set, hvordan teaterar-bejdet i høj grad kan være med til at udvikle børn og unges selvværd. - At lave teater handler om at have det sjovt, om fæl-lesskab og om samarbejde. Et fællesskab, hvor man er vigtig, hvor der bliver stillet krav til én, og hvor man får rykket sine grænser. Jeg kan se de vokser med op-gaven, og så får de samtidig en sikkerhed i at være på. Ofte har teaterforeningerne også et stort aldersmæs-

sigt spænd; fra de ældste, som måske for længst er nået pensionsalderen, til de yngste, der lige er startet i skole. At være sammen på kryds og tværs om at løse den opgave, det er at levere et godt tea-terstykke, er fantastisk, forklarer hun.

Fra Slagelse og Skælskør til KøbenhavnEn af dem, der selv er startet med en rolle på et af de lokale teatre, er Alex Høgh Andersen. I en alder af 8 år havde han sin debut via Skælskør Musikskole med Ulla Jessen som instruktør. Hun opfordrede den teaterglade knægt til at søge ind på Eventyrteatret i København, og som 11- årig stod han for første gang som hovedrolleindehaver på scenen i Tivoli i Eventyrteatrets opsætning af ”Østen for Solen og Vesten for Månen”. Herefter vendte han i en periode tilbage til lokalområdet, hvor han spillede med i Oliver Twist på Musical-scenen i Slagelse og Vindebroen i Skælskør. Fore-stillinger der, ifølge ham selv, var med til at modne ham, inden han igen vendte tilbage til Eventyrtea-teret og andre større udfordringer i hovedstaden.

Rolle i TV2s julekalender- Jeg kan kun anbefale andre teatertossede børn og unge at starte på nogle af de lokale scener. Her lærer man rigtig meget omkring det at være med i en forestilling og at performe på scenen. Jeg har haft stor glæde af det. De lokale forestillinger blev startskuddet til min passion for teaterverden, og jeg ved, at det er den vej, jeg skal, fortæller den unge skuespiller, der i dag er 19 år og netop har medvirket i TV2s julekalender ”Tvillingerne og Julemanden”, hvor han spiller storebroderen Wil-liam.- Det har været rigtig sjovt og spændende at indspille julekalenderen, selvom det med at være

kendt og blive genkendt egentlig ligger langt fra min hverdag, hvor jeg i øjeblikket er lærervikar på min gamle skole og forsøger at komme ind på en af de tre teaterskoler. På den anden side ved jeg jo, at det hører med til faget, og det vil jeg da tage med, fortæller Alex.Berømmelse eller ej, så er Alex Høgh Andersen faktisk igen vendt tilbage til Skælskør, hvor han i 2014 medvirker i Borreby Teaters opsætning af Sound of Music med Mette Stenbæk som instruk-tør. - Det er en hård branche at bryde igennem i, og på Borreby Teater får jeg mulighed for at lave nogle super spændende ting. Der er mange fede teater-muligheder lokalt, og dem vil jeg også være en ak-tiv del af, konstaterer Alex Høgh Andersen.

Alex Høgh Andersen

Mette Stenbæk og Alex Høgh Andersen

30-31

Teater for børn og unge – Vestsjællands Teaterkreds

Annelise Olsen er formand for Vestsjællands Teaterkreds, der hvert år sørger for, at der er masser af professionelle teatertilbud til alle kommunens børn, unge og voksne. - Vi har altid en til to børne- og ungdomsforestillinger på program-met, og derudover sørger Slagelse Kommune for, at vi kan tilbyde to årlige forestillinger til kommunens børnehaver. Jeg synes jo, at det er vigtigt, at børnene lærer at gå i teateret og får gode oplevel-ser med herfra, og der gør vi sammen med Slagelse Kommune et stort stykke arbejde, fortæller hun. Børneforestillingerne målrettet institutionerne tilbydes både i Sla-gelse, Korsør og Skælskør. Det er Vestsjællands Teaterkreds, der indkøber forestillingerne og sørger for alt det praktiske.

Borreby Teater // Semiprofessionelt teater med flere årlige opsætninger

Krabasken // Amatørteater med 3-4 årlige opsætninger

Musicalscenen // Amatørscene med en stor musicalopsætning hver andet år samt lejlighedsvis dramaskole, kor- og danseundervisning

UngSlagelse // Slagelse Ungdomsskole har to dramahold og et musicalhold

Slagelse Teater - Vestsjællands Teaterkreds // Har eksisteret siden 1963 og tilbyder hvert år en række professionelle forestillinger for børn, unge og voksne samt gadeteater over hele kommunen

Teater for børn og unge - Vestsjællands Teaterkreds

”De tre Musketerer” spilles på Fæstningen i Korsør - sommer 2014Foto: Vibe Wilkens

Annelise Olsen

Teatertilbud i Slagelse Kommune

FOTO: Elisabeth Vildhøj

Det smukke vintervejr er snart over os!

Storebæltsbroen er Slagelse Kommunes vartegn og har bl.a. stået model til kommunens logo. Broen er nok det mest fotograferede motiv uden for Køben-havn. Der findes i hvert fald mange flotte billeder af den. Vi vil gerne dele nogle af dem med jer, så i hver udgivelse af Slagelse.nu præsenterer vi et af dem - og tilføjer lidt facts om ’vores’ bro.

32-33

BROFAKTA:

Opført: 1988-98Designet af: Arkitektfirmaet Dissing + WeitlingTunnel indviet: 1. juni 1997Broen indviet: 14. juni 1998Længde i alt: 18 kmHøjbroen (vestbroen), længde: 6.790 mLavbroen (østbroen), længde: 6.611 mTunnel, længde: 8.024 mPris (1988-priser): 21,4 mia. kr.

ØSTBROEN:

Forbinder: Sjælland og Sprogø Længde: 6.790 m Hængebroen (mellem de to ankerblokke): ca. 2.700 m Hængebroen, frit spænd: 1.624 mGennemsejlingshøjde: 65 mPylonerne (brotårnene), højde: 254 mKablerne, 2 stk.: Diameter 83 cm, længde 3 km.Kabelopbygning: 18.648 tråde á 5,38 mmBropiller: 19 stk., der hver vejer ca. 6.000 t

ØSTTUNNEL:

Forbinder: Sjælland og Sprogø Længde: 8.024 m Bygget: 1988-1996Anvendelse: Togforbindelse Konstruktion: Boret tunnel med to separate tunnelrørMateriale: Den 40 cm tykke tunnelvæg består af i alt 62.500 sammenboltede betonelementerDybde: Tunnelen er på sit dybeste punkt 75 m under havoverfladen.(Kilde: www.storebaelt.dk)

Træner nye medlemmer- Det er ikke noget med, at nu er jeg den bedste, så derfor tager jeg det bedste plato. Sådan er det slet ikke. Jeg kan sagtens træne sammen med nogen, som ikke er på samme niveau, siger Kris Suchow Breum.Han bruger mange timer på træning og klubben hver uge. Udover at han selv skal træne, så giver han også en hånd med, når klubben deltager i arrangementer, som klubben kan tjene penge på, og han er også træ-ner for nye medlemmer.

- Jeg er rigtig glad for det, som jeg har lært i klubben, og jeg vil rigtig gerne være med til at videregive det til kommende generationer, så vi kan få nogle gode vægtløftere i Danmark, siger Kris Suchow Breum.

34-35

Det startede i et kælderrum under hans gamle skole. En skolekammerat tog den dengang 8-årige Kris Su-chow Breum med til træning i Slagelses vægtløfter-klub AK Atlas. Og selv om han ikke kunne løfte lige så meget som sine kammerater, så blev han hængende og trænede.

- Det var min teknik, der var superdårlig dengang, men det er heldigvis blevet bedre med årene. Fordi vægtløftning er en sport, der vægter meget på tek-nikken frem for styrken, siger Kris Suchow Breum.

Og hård træning har givet pote. I dag – cirka 10 år senere – kan den 18-årige Kris Suchow Breum kalde sig selv både Nordisk Mester for juniorer og senest kronede han værket med et Danmarksmesterskab i den ”voksne” seniorrække.

Vi er glade på hinandens vegne- Det var rigtig fedt, da jeg vandt DM. Det er det rigtige mesterskab, og jeg blev rigtig glad indeni. Det var en super følelse, siger han.

Han elsker sin sport, men det er ikke træningen og mesterskaberne, der er det bedste ved vægtløfter-sporten. Det er fællesskabet, som han oplever i både klubben og sporten generelt.

- Sammenholdet er supergodt i forhold til andre sportsgrene. Hvis du sammenligner med et fodbold-hold, som taber en kamp, så er alle sure. Indenfor vægtløftning, der kæmper vi mod hinanden, men hvis vi taber, så er vi stadig glade på hinandens vegne, si-ger Kris Suchow Breum.

Det gode sammenhold i klubben skyldes også, at der ikke bliver gjort forskel på folk. For selvom man er Danmarksmester, så får man ikke særbehandling, når der er træning.

Kris Suchow Breum startede vægtløftning som 8-årig.

I dag er han Danmarksmester i sin sport. Han elsker sam-

menholdet i sporten og i sin klub AK Atlas.

Sammenholdet er supegodt

Kim Suchow Breum

Kim Suchow Breum

36-37

I dag holder AK Atlas til i et gammelt pakhus ved Slagelse Station, men i det nye år flytter klubben til nye lokaler, hvor der både er bedre plads og samtidig mere moderne facili-teter.

- Vi er vokset fra de her lokaler. Vi har ikke køkken og kan-tine. Det får vi nu, og vi får bedre opvarmningsforhold samtidig med, at vi får plads til at afholde stævner, siger formand Frank Petersen.

Klubben har cirka 100 medlemmer. Mange af dem er meget engageret i klubben, men der er plads til alle.

- Vi forlanger ikke andet af folk, end det de selv vil. Vi synes, at det er okay, hvis man kommer herned for at styrketræne, betaler sit kontingent og ellers ikke rører en finger. Det er fair nok, men så skal du heller ikke forlange noget. Dem, som knokler, de får til gengæld også. Så når de eksempelvis rejser til stævner, så skal de overhovedet ikke tænke på, hvordan de skaffer penge til det, siger han.

Vægtløftere får nye lokaler

Formand i AK Atlas, Frank Petersen

AK Atlas er vokset sig for stor til sine nuværende lokaler. Efter jul venter nye og bedre forhold for vægtløfterne i en af Danmarks bedste vægtløfter-klubber.

Is i Korsør HavnFoto: Frank Petersen

Naturbørnehuset i KorsørMed frisk luft i madkassen og skoven som legeplads:

38-39

WWW

40-41

Egentlig er både Karina og Lennart Malmbæk født og opvokset i området – han i Vemmelev og hun i Sorø, men i 1993 besluttede de sig for at rykke til Aarhus, så hun kunne færdiggøre en kandidatgrad i jura. Efter studietiden begyndte Sjælland dog igen at kalde på de to unge mennesker, og valget faldt på en villa i Slagelse. - Vi nød tiden i Aarhus, men kunne godt mærke, at vi ville tættere på vores fa-milie igen. Det var egentlig helt natur-ligt, at vi valgte Slagelse, som vi begge kendte som en dejlig by med masser af gode tilbud. Vi fik et rigtig skønt hus i et villakvarter og havde nogle gode år der, fortæller Karina Malmbæk, der arbejder som jurist i Kvalitet og Udvikling i Region Sjælland.

Flyttede i drømmevillaSnart kom der endnu mere liv i huset, da først Julie for syv år siden og dernæst Tobias for fire år siden kom til verden. Familieforøgelsen satte også nye tanker i gang hos Karina og Lennart, der be-gyndte at snakke om at flytte. - Da først vi havde tænkt tanken, så slap den ligesom ikke igen. Ens priori-teter ændrer sig, når man får børn, og jeg begyndte at tænke over min egen barndom i Vemmelev. I 2009 købte vi grunden i en forholdsvis ny udstykning i Vemmelev, og i 2010 kunne vi flytte ind i vores drømmevilla, fortæller Lennart Malmbæk, der er ansat i SEAS NVE som Channel Manager.

Vemmelev - et mekka for børnefamilier

Masser af andre børnI dag kunne familien da heller ikke se sig selv nogle andre steder end i den hyg-gelige landsby. De bor i et kvarter med masser af børn og har flere rigtig gode vennepar i nabolaget. - Mange af de ”gamle Vemmelev-dren-ge” vender tilbage, så de sidste par år er mange af mine skolekammerater, li-gesom jeg selv, flyttet hertil igen. Måske er det bare sådan en by, man kommer tilbage til, funderer Lennart, og Karina supplerer:- Vi har jo også det hele her. Sport og fritidstilbud, bibliotek, posthus, gode indkøbsmuligheder og det allervigtigste er trygheden og fællesskabet. Jeg synes, at man kan mærke, at der er fokus på Vemmelev - også fra kommunal side. Vi har fået fortove på en vigtig strækning, mere gadebelysning og senest er der bevilliget lokaler til foreningsfitness.

Familien Malmbæk

Tryghed, fællesskab og tæt på familien. I landsbyen Vemmelev har familien Malmbæk fundet den perfekte base. Her er alt det, de ønsker sig for deres lille familie, og ifølge far Lennart Malmbæk er Vemmelev også det perfekte sted at vokse op.

Tæt på det heleHverdagen for familien i Vemmelev er, som de fleste andre børnefamiliers, til tider hektisk, når logistikken med børn, jobs og fritidsinteresser skal gå op i en højere enhed. Til gengæld er der ikke langt til hverken skole, institution eller bedsteforældre.- Mine forældre bor lige rundt om hjørnet, og Karinas er ikke mere end et par kilometer væk. Der er en god fol-keskole og faktisk også en friskole, hvis man ønsker det. Det gør det helt klart nemmere, at det hele er inden for ræk-kevidde, og det samme gælder for fri-tidsinteresserne. Vi har en rigtig velfun-gerende gymnastik- og idrætsforening med gode faciliteter, to rideskoler, skov og så bor vi lige midt i mellem to gode byer - Slagelse og Korsør. Vi kunne sim-pelthen ikke bo bedre, konstaterer Lennart.

Gæt ordetSvar på de 6 spørgsmål. Det første bogstav i hvert svar danner tilsammen et ord på seks bogstaver. Når du har ordet, kan du deltage i lodtrækningen om et gavekort til Gerlev Legepark for 2 voksne og 2 børn sammen med et gavekort til Korsør og Skælskør City til en samlet værdi af kr. 1.000. Svarene på alle spørgsmålene kan du finde i Slagelse.nu - Børneliv.

Send nøgleordet til sabri@slagelse.dk senest den 26. januar 2014 sammen med dit navn og adresse.

Spørgsmål:

1. Hvad hedder kokken fra Spis Ude til fornavn?

2. Ved Korsør Kirkegård står to søjler. Hvor kommer søjlerne fra?

3. Hvad hedder specialskolen for børn og unge med autisme?

4. MGK Sjælland tilbyder fem forskellige linjer: klassisk, rytmisk, folkemusik, tonemester og ? Hvad hedder den sidste linje?

5. Hvad hedder det nye Center for Skoleteknologi?

6. I hvilken by bor børnefamilien Malmbæk?

Løsning: Nøgleordet er...

38-39

Slagelse.nu udkommer hver 3. måned.

Hvis du gerne vil modtage magasinet, så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det sendt direkte til din mailboks.

Klik for at tilmelde dig nyhedsbrevet Slagelse.nu

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vinder af konkurrencen i Slagelse.nu – StudielivDet rigtige svar er: Side 31.

Billedudsnittet var taget fra billedet på side 31, hvor man kan se tavlen med det periodiske system.Der er blevet trukket lod mellem de mange rigtige svar og vinderen er:

Heidi Andersenfra Slagelse, som modtager et gavekort på kr. 700,- til City Slagelse.

Stort tillykke!

WWW

Slagelse.nu udkommer næste gang i marts 2014

slagelse.dk