Kalundborg Gymnasium og HF · Lærernes vurdering af faciliteter og det fysiske undervisningsmiljø 6 3.3.1. Tilfredshed med undervisningslokaler 6 3.3.2. IT-faciliteter på skolen

Kontakt:

Health Group A/S, Henningsens Allé 8, 2900 Hellerup www.healthgroup.dk | [email protected] | Tlf. 70201626

Kalundborg Gymnasium og HF

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse

2016 Fysisk og psykisk arbejdsmiljø

http://www.healthgroup.dk/

| i

Forord

Denne kombinerede arbejdspladsvurdering (APV) og medarbejdertrivselsundersøgelse (MTU) er udarbejdet af

konsulent- og analysefirmaet Health Group A/S for Kalundborg Gymnasium og HF januar/februar 2016.

Ansvarlig for rapportens indhold:

Morten Birk Olsen Analysechef, cand.scient.

| ii

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Resumé 1 2. Indledning 2

2.1. Metodiske overvejelser 2 2.1.1. Læsevejledning 3 2.1.2. Sammenligning med HG-benchmark (eksternt benchmark) samt 2013-data 3

3. Kortlægning af arbejdsmiljø 4 3.1. Baggrundsoplysninger 4 3.2. Indeklima 5

3.2.1. Lærerforberedelseslokaler – kun lærere 5 3.2.2. Undervisningslokaler – kun lærere 5 3.2.3. Fællesarealer – alle medarbejdergrupper 5

3.3. Lærernes vurdering af faciliteter og det fysiske undervisningsmiljø 6 3.3.1. Tilfredshed med undervisningslokaler 6 3.3.2. IT-faciliteter på skolen (besvaret af lærere) 6 3.3.3. Dialogmøder og tidsregistrering 9 3.3.4. Skemastruktur og Lectio 9

3.4. Ergonomi og pladsforhold 10 3.4.1. Tilfredshed med redskaber (besvaret af TAP) 10 3.4.2. Tilfredshed med ergonomi, arbejdsstation og pladsforhold (Lærer) 10 3.4.3. Ergonomiske belastninger 11

3.5. Sikkerhed, arbejdsskader og risiko i arbejdet 11 3.5.1. Arbejdsskader og –ulykker 11 3.5.2. Prioritering af arbejdsmiljø og involvering af medarbejdere i arbejdsmiljøbeslutninger 12 3.5.3. Sammenfatning: fysisk arbejdsmiljø 12

3.6. Psykisk arbejdsmiljø 13 3.6.1. Overblik og variation 13 3.6.2. Indflydelse 14 3.6.3. Mening og kvalitet i arbejdet 15 3.6.4. Motivation og udviklingsmuligheder 16 3.6.5. Involvering i arbejdspladsen 17 3.6.6. Kollegiale relationer 18 3.6.7. Forhold til nærmeste leder/ledelsen 20 3.6.8. MUS og GRUS-samtaler 21 3.6.9. Information 21 3.6.10. Anerkendelse 22 3.6.11. Tillid 24 3.6.12. Arbejdsglæde 25 3.6.13. Tryghed i ansættelsen 26 3.6.14. Balance mellem arbejde og privatliv 26 3.6.15. Krænkende adfærd 27 3.6.16. Generel tilfredshed med arbejde og arbejdsplads 28 3.6.17. Sammenfatning: Psykisk arbejdsmiljø 28

3.7. Sygefravær og helbred 29 3.7.1. Selvrapporteret sygefravær 29 3.7.2. Selvvurderet helbred 30 3.7.3. Symptomer de fire foregående uger 30 3.7.4. Stress 31 3.7.5. Sammenfatning: sygefravær og helbred 31

4. Sammenfatning og anbefalinger 32 4.1. Fysisk arbejdsmiljø 32 4.2. Psykisk arbejdsmiljø 33 4.3. Arbejdet med handlingsplaner 34 4.4. Slutkommentar 34

5. Bilag 35 5.1. Handlingsplanskemaer 35 5.2. Spørgeskema 40

| 1

1. RESUMÉ

Her skal kort opsummeres de vigtigste resultater af den kombinerede Arbejdspladsvurdering (APV) og Medarbejder-

trivselsundersøgelse (MTU). En APV er ”en stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de lø-

ses”. MTU’en tilfører en større detaljeringsgrad til den psykiske trivsel på arbejdspladsen. Denne rapport er baseret på

en spørgeskemaundersøgelse gennemført hos Kalundborg Gymnasium og HF januar 2016. Følgende hovedresultater

skal fremhæves:

Kortlægningen af det fysiske arbejdsmiljø har vist der opleves færre problemer med indeklimaet sammenlig-

net med HG-benchmarket1. Det er dog værd at bemærke, at der blandt lærerne observeres en stigning siden

2013 i oplevelsen af ”ubehagelig temperatur”. Dette gælder såvel lærerforberedelseslokaler som undervis-

ningslokaler. Der er endvidere en højere forekomst af støj på fællesarealerne. Dette gælder især for kon-

tor/IT-personale.

Derudover vidner resultaterne om en høj grad af tilfredshed med redskaber, arbejdsstation m.m. både blandt

lærere og TAP. Spørgsmålene vedrørende sikkerhed og forebyggelse viser desuden at medarbejderne i 2016

oplever lavere risiko for arbejdsskader/-ulykker. Det er dog også værd at bemærke, at ca. hver femte medar-

bejder ikke oplever at bliver involveret i beslutninger som påvirker deres arbejdsmiljø.

Kortlægningen af trivsel og psykisk arbejdsmiljø har vist, at Kalundborg Gymnasium og HF generelt har et

godt psykisk arbejdsmiljø. Overordnet kan det konstateres at hovedparten af spørgsmålene flugter med re-

sultaterne fra 2013. Eksempelvis kan det fremhæves at motivationen og oplevelsen af kvalitet i arbejdet er

bibeholdt på et højt niveau. Tilfredshedsparametrene (Tabel 22, side 28) vidner desuden om et niveau tæt på

2013 såvel som HG-benchmarket. Det er dog værd at bemærke, at tilfredsheden med ”måden, skolen ledes

på” er faldet fra 90% til 80%, om end dette ikke adskiller sig fra benchmarket.

Alt i alt, har undersøgelsen vist, at Kalundborg Gymnasium og HF har et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives i

en tillidsfuld atmosfære mellem ledelse og medarbejdere, og hvor tilfredsheden med jobbet generelt er høj.

1 HG-benchmarket = gennemsnit af tidligere gennemførte APV’er på danske arbejdspladser (AT Branchekode=”Undervisning, Gym-nasium”).

| 2

2. INDLEDNING

Der er ingen faste rammer for MTU, men den overordnede hensigt med en MTU er, at tage stilling til ”hvor tilfreds

medarbejderne er med deres arbejdsplads, og identificere eventuelle steder, hvor man kan gøre tingene bedre”.

Derimod har alle virksomheder med ansatte pligt til at foretage en skriftlig Arbejdspladsvurdering (APV) mindst hvert

tredje år2. Hensigten med en APV er at vurdere virksomhedens arbejdsprocesser samt optimere organiseringen og

udførelsen af arbejdet. Herudover skal APV’en medvirke til at beskytte den enkelte medarbejder samt sikre, ”at virk-

somheden arbejder systematisk og løbende med at forbedre arbejdsmiljøet”3.

Ifølge loven skal en APV omfatte: ”En stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses, un-

der iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen. Vurderingen skal indeholde

følgende fem elementer”3:

1. Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.

2. Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

3. Inddragelse af sygefraværet m.h.p. at vurdere, om der er forhold i virksomhedens arbejdsmiljø, der kan medvirke

til sygefraværet.

4. Prioritering og opstilling af handlingsplan til løsning af eventuelle arbejdsmiljøproblemer.

5. Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.

Denne rapport har hovedvægt på element 1-3. Der vil være et forslag til element 4, mens element 5 bør indgå i ar-

bejdsmiljøudvalgets fremtidige arbejde.

2.1. Metodiske overvejelser

APV’en/MTU’en er udarbejdet som en spørgeskemaundersøgelse med faste svarkategorier samt med muligheder for

enkelte kommentarer. Det er en naturlig begrænsning ved denne type undersøgelser, at resultaterne ikke er stærkere

end respondenternes engagement, ærlighed og villighed til at svare.

Spørgeskemaet tager udgangspunkt i Health Groups normale spørgeramme, men er videreudviklet i både 2013 og

2016, således at hovedparten af spørgsmålene er Kalundborg Gymnasium og HF’s egne spørgsmål. Skemaet indehol-

der 82 spørgsmål og er opdelt i følgende hovedgrupper:

Indeklima

Lærernes vurdering af faciliteter og fysisk undervisningsmiljø

Ergonomi og pladsforhold

Sikkerhed, arbejdsskader og risiko i arbejdet

Psykisk arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel for TAP

Psykisk arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel for lærerne

Sygefravær og helbred

Hovedparten af spørgsmålene er lukkede standardspørgsmål, hvor der på forhånd er givet en række svarmuligheder.

Der benyttes primært svarskalaer fra ”Aldrig” til ”Altid” eller fra ”I meget høj grad” til ”I meget ringe grad”, hvor re-

spondenten skal vurdere et givent spørgsmål. Alle hovedgrupper afsluttes med, at respondenten har mulighed for at

svare frit og ubegrænset. Hele spørgeskemaet kan ses i bilag, side 36.

2Lov om arbejdsmiljø nr. 1072 af 7. september 2010, kapitel 4, §15-15.a. 3Arbejdspladsvurdering. AT-vejledning D.1.1., juli 2010. fra www.at.dk

| 3

2.1.1. Læsevejledning

For at skabe overblik over resultaterne og for bedre at kunne fokusere på det centrale, er der foretaget nogle metodi-

ske valg ved visningen af resultaterne. Tabel 1 viser hvordan procentsatserne i figurer og tabeller refererer til andele

af medarbejderne, som har svaret de to mest ekstreme svarmuligheder, hvilket i dette tilfælde vil sige enten ”Ofte”

eller ”Altid”. Svares der lavere – f.eks. ”Sjældent” indgår svaret ikke i datavisningen4. Dertil bør nævnes, at figurer og

tabeller under fysisk arbejdsmiljø primært illustrerer de negative ekstremer, f.eks. høj forekomst (”Altid”/”Ofte”) af

træk, modsat data på det psykiske arbejdsmiljø der hovedsageligt illustrerer de positive ekstremer, f.eks. høj grad af

motivation og engagement i jobbet (”I meget høj grad”/I høj grad”).

Tabel 1. Eksempel på visning af data. Grønt kryds indgår i datavisningen, rødt kryds gør ikke.

Temperatur og træk Altid Ofte Ind i

mellem Sjældent Aldrig

Oplever du ubehagelig temperatur i dit arbejdsrum (f.eks. me-get høje eller lave temperaturer)?

Er der trækgener?

I resultatvisningen vil der ved hver afdeling eller gruppering ydermere stå eksempelvis (n=10), hvilket betyder at der er

10 respondenter i den givne gruppe eller afdeling. Dette kan gøre sig gældende for både tabeller og figurer.

2.1.2. Sammenligning med HG-benchmark (eksternt benchmark) samt 2013-data

I de tilfælde hvor det er muligt, dvs. hvis det er Health Groups egne spørgsmål, vil der være sammenligninger med et

HG-benchmark. HG-benchmarket er et gennemsnit af Health Groups tidligere APV’er og MTU’er gennemført på en

række danske arbejdspladser (grupperet efter Arbejdstilsynets branchekoder ”Undervisning, Gymnasium”) i perioden

2005-16. Det er vigtigt at slå fast, at dette benchmark blot er til orientering. Der er ingen facitliste mht. at det altid er

”godt nok” at ligge lidt bedre end gennemsnittet, eller at man nødvendigvis har et problem, fordi man ligger dårligere

end gennemsnittet. Det er i realiteten arbejdspladsen selv, der skal beslutte om et givet resultat er udtryk for, at man

har et problem, der bør gøres noget ved eller ej.

Health Group gennemførte i 2013 en APV/MTU, som i hovedtræk ligner 2016-undersøgelsen. Hovedparten af spørgs-

målene er gentaget i 2016-undersøgelsen samtidig med at der er tilføjet nye. De steder, hvor det er muligt, vil data

blive sammenlignet med de tidligere undersøgelser, således at man kan vurdere en eventuel forskel mellem de to un-

dersøgelser. Man skal dog holde sig for øje at tre år kan være lang tid på en arbejdsplads, og udskiftning af medarbej-

dere kan i sig selv betyde at et resultat har ændret sig. Derfor skal man være varsom med at tilegne eventuelle æn-

dringer en direkte effekt af gennemførte tiltag.

4 Der vil være enkelte undtagelser fra denne fremgangsmåde, hvor data vil blive vist som høj – moderat – lav.

| 4

3. KORTLÆGNING AF ARBEJDSMILJØ

3.1. Baggrundsoplysninger

Medarbejderne i Kalundborg Gymnasium og HF er inddelt i henhold til Tabel 2. Som det fremgår, har 85 ud af 101 an-

satte besvaret skemaet, hvilket svarer til 84%. Svarprocenten er således lidt højere end i 2013. I hovedparten af rap-

portens figurer og tabeller vil der blot være to grupper; Lærer og TAP. Enkelte resultater vedrørende fysisk arbejds-

miljø vil dog være opdelt på alle fem grupper.

Tabel 2: Baggrundsoplysninger.

Antal svar

Antal ansatte

Svar- procent

Lærer 63 75 84%

Kontor/IT personale 8 10 80%

Pedel 4 6 67%

Rengøring 6 6 100%

Kantine 4 4 100%

Total Kalgym 2016 85 101 84%

Total Kalgym 2013 80 99 81%

| 5

3.2. Indeklima

Følgende tre tabeller viser medarbejdernes oplevelse af forskellige indeklimarelaterede forhold i hhv. lærerforbere-

delseslokalerne, undervisningslokaler samt fællesarealer. Procentsatserne i figurerne refererer til andele af medarbej-

dere, som har svaret ”Altid” eller ”ofte”. Der var endvidere mulighed for at skrive uddybende kommentarer.

3.2.1. Lærerforberedelseslokaler – kun lærere

Tabel 3. Viser andelen af lærerne, som ”Ofte” eller ”Altid” oplever forskellige gener i lærerforberedelsen.

(n=63) (n=54) HG-

Andel ”ofte/altid” Total Lærere

2016 Total Lærere

2013 Bench- mark

Ubehagelig temperatur 22% 13% 23%

Trækgener 5% 6% 14%

Generende lugt 3% 4% 11%

Dårlig luftkvalitet 7% 4% 24%

Mangelfuld rengøring 3% 11% 17%

Svært at få gjort ordentligt rent pga. rod 8% 7% 20%

For lidt lys 8% 6% 9%

Blænding 5% 8% 10%

Generende støj 8% 20% 20%

Generende passage 8% 10% 13%

3.2.2. Undervisningslokaler – kun lærere

Tabel 4. Viser andelen af lærerne, som ”Ofte” eller ”Altid” oplever forskellige gener i undervisningslokalerne.

(n=63) (n=54) HG-

Andel ”ofte/altid” Total Lærere

2016 Total Lærere Total 2013

Bench- mark

Ubehagelig temperatur 33% 13% 23%

Trækgener 2% 2% 14%

Generende lugt 7% 2% 11%

Dårlig luftkvalitet 23% 11% 24%

Mangelfuld rengøring 2% 2% 17%

Svært at få gjort ordentligt rent pga. rod 11% 5% 20%

For lidt lys 8% 6% 9%

Blænding 10% 10% 10%

Generende støj 10% 8% 20%

Generende passage 12% 6% 13%

3.2.3. Fællesarealer – alle medarbejdergrupper

Tabel 5. Viser andelen af samtlige respondenter, som ”Ofte” eller ”Altid” oplever forskellige gener på fællesarealerne.

(n=63) (n=8) (n=14) (n=85) (n=80) HG-

Andel ”ofte/altid” Lærer Kontor/IT personale

Pedel/rengø-ring/kantine

Total Kalgym 2016

Total Kalgym 2013

Bench- mark

Ubehagelig temperatur 20% 13% 14% 18% 17% 23%

Trækgener 11% 13% 0% 10% 10% 14%

Generende lugt 3% 0% 7% 4% 0% 11%

Dårlig luftkvalitet 5% 13% 7% 6% 1% 24%

Mangelfuld rengøring 0% 0% 0% 0% 8% 17%

Svært at få gjort ordentligt rent pga. rod 4% 17% 31% 11% 7% 20%

For lidt lys 5% 0% 15% 7% 6% 9%

Blænding 2% 13% 0% 3% 3% 10%

Generende støj 17% 38% 7% 18% 14% 20%

Generende passage 13% 13% 14% 13% 9% 13%

| 6

3.3. Lærernes vurdering af faciliteter og det fysiske undervisningsmiljø

Ud over spørgsmålene om indeklima vist i foregående afsnit har lærerne besvaret yderligere spørgsmål vedrørende

undervisningsfaciliteter m.m.

3.3.1. Tilfredshed med undervisningslokaler

Tabel 6 viser lærernes tilfredshed med forskellige parametre vedrørende undervisningslokalerne.

Tabel 6. Lærernes vurdering af undervisningslokaler. I 2016 er spørgsmålet formuleret generelt.

*I 2013 var spørgsmålet rettet mod hhv. A-gangen, B-gangen, C-gangen, F-lokaler samt musik, drama og billedkunst.

Resultatet fra 2013 er således et gennemsnit af besvarelserne for de fem lokaliteter.

(n=63) (n=54)

Total Lærere

2016 Total Lærere

2013*

Undervisningslokalernes fysiske rammer understøtter gode læringsmuligheder

I høj/meget høj grad 32% 50%

Delvist 55% 42%

I ringe/meget ringe grad 13% 8%

Lokalerne er generelt i en ordentlig og tidssvarende stand


Delvist 53% 33%


Trives generelt med indeklimaet i undervisningslokalerne


Delvist 60% 32%


3.3.2. IT-faciliteter på skolen (besvaret af lærere)

Tabel 7 viser lærernes vurdering af tilfredsheden med IT-faciliteter på skolen, mens

| 7

Tabel 8 viser lærernes anvendelse af diverse IT-værktøjer.

Tabel 7. Viser lærernes tilfredshed med IT-faciliteter på skolen.

Værdier mindst 10% i kategorien ”Meget utilfreds/utilfreds ” er markeret med rødt.

(n=63) (n=54)

Total Lærere

2016 Total Lærere

2013

Skolens IT-faciliteter

Meget tilfreds/tilfreds 87% -

Meget utilfreds/utilfreds 10% -

Ej relevant 3% -

Placeringen af elektroniske tavler



Ej relevant 2% -

Placeringen af de almindelige tavler



Ej relevant 2% -

Elevernes IT-værktøjer og deres anvendelse



Ej relevant 2% -

| 8

Tabel 8. Viser lærernes anvendelse af IT-værktøjer, elektroniske tavler samt problemer med Apple-TV og/eller tavler.

(n=63) (n=56)

Total Lærere

2016 Total Lærere

2013

Anvender IT-værktøjer i undervisningen

Altid/ofte 76% -

Ind i mellem 17% -

Sjældent/aldrig 6% -

Anvender den interaktive del af skolens elektroniske tavler

Altid/ofte 13% -

Ind i mellem 16% -


Oplever problemer med at anvende Apple-tv og/eller elek-troniske tavler

Altid/ofte 30% -

Ind i mellem 38% -


| 9

3.3.3. Dialogmøder og tidsregistrering

Tabel 9. Viser tilfredshed5 med dialogmøder, tidsregistrering og valgfrihed i tidsregistreringen.

Værdier mindst 10% i kategorien ”Meget utilfreds/utilfreds ” er markeret med rødt.

(n=63) (n=56)

Total Læ-

rere6 2016 Total Lærere

Total 2013

Dialogmøder Meget tilfreds/tilfreds 54% 83%

Hverken eller 21% -


Tidsregistreringen Meget tilfreds/tilfreds 57% 83%

Hverken eller 33% -


Valgfrihed i tidsregistreringen Meget tilfreds/tilfreds 64% 87%

Hverken eller 24% -


3.3.4. Skemastruktur og Lectio

Tabel 10. Viser spørgsmål vedr. skemastruktur og Lectio.

Værdier mindst 10% i kategorien ”I ringe/meget ringe grad” er markeret med rødt.

(n=63) (n=56)

Total Lærere


Er det din opgave at sikre, at eleverne får deres timer?

I høj/meget høj grad 59% -

Delvist 33% -

I ringe/meget ringe grad 8% -

Har du tilstrækkeligt overblik over fordelin-gen af dine timer til, at du kan lave langtids-planlægning?


Delvist 27% -


Er du tilfreds med de tidsfrister der er i for-bindelse med skemaændringer?


Delvist 37% -


Er du tilfreds med den nye skemastruktur med primært 100-minutters moduler?


Delvist 24% -


5 Det var muligt at svare ”ej relevant”. Disse besvarelser er sorteret fra i datavisningen. 6 I 2016 er der tilføjet en ”hverken eller”-svarkategori. Man skal derfor være varsom ved sammenligning med 2013.

| 10

3.4. Ergonomi og pladsforhold

3.4.1. Tilfredshed med redskaber (besvaret af TAP)

TAP-medarbejdernes tilfredshed med redskaber de anvender ved arbejdsstationen er i 2016 belyst via et enkelt

spørgsmål, som ses af Tabel 11.

Lærerne har desuden svaret på spørgsmål vedrørende deres arbejdsstation m.m. (Tabel 12).

Tabel 11. Tilfredshed med redskaber der anvendes ved arbejdsstationen.

Viser andelen der er ”Tilfredse” eller ”Meget tilfredse”.

(n=22) (n=24)

Total TAP

2016 Total TAP

2013

Tilfredshed med de redskaber, der anvendes ved arbejdsstation7 95% 89%

3.4.2. Tilfredshed med ergonomi, arbejdsstation og pladsforhold (Lærer)

Tabel 12. Tilfredshed med ergonomi, arbejdsstation og pladsforhold.

Viser andelen der er ”Tilfredse” eller ”Meget tilfredse”.

(n=63) (n=56) HG-

Total Lærere


Bench- mark

At kunne vælge MAC/PC 98% 96% -

At kunne vælge iPad og telefon 100% 98% -

Tilgængelige bøger i lærerforberedelsen 95% 92% -

Dit arbejdsbord 91% 90% 83%

Din arbejdsstol 91% 92% 81%

Pladsforholdene ved det valgte lærerforberedelsesrum 91% 91% 76%

Indretningen af det valgte lærerforberedelsesrum 96% -

7 I 2013 blev der spurgt specfikt til tilfredshed med pc-skærm, computer, mus & tastatur samt bord og stol. Værdien for 2013 er derfor et gennemsnit af fem spørgsmål, således at der kan sammenlignes med 2016, hvor der er ét spørgsmål..

| 11

3.4.3. Ergonomiske belastninger

Figur 1 viser medarbejdernes oplevelse af, hvor hyppigt de udfører arbejde i ergonomisk belastende arbejdsstillinger.

Figur 1. Viser andelen, der ”Ofte”, ”Ind i mellem” eller ”Sjældent/Aldrig” oplever ergonomisk belastende situationer i arbejdet.

3.5. Sikkerhed, arbejdsskader og risiko i arbejdet

3.5.1. Arbejdsskader og –ulykker

Det fremgår af Figur 6, at der i 2016 er en lavere vurdering af risikoen for arbejdsskader og -ulykker. Derudover viser Tabel 13 forekomsten af arbejdsskader/-ulykker i det forgangne år.

Figur 2. Viser andelen, der vurderer, at risikoen for at blive udsat for en arbejdsskade/-ulykke er ”Høj”, ”Moderat” eller

”Lav/ingen”.

83% 88%

50%

78% 73%62%

16% 13%

43%

20%23%

30%

7% 2% 5% 8%

Lærer Kontor/IT Pedel/rengøring/kantine

Total Kalgym 2016 Total Kalgym 2013 HG-

(n=63) (n=8) (n=14) (n=85) (n=80) Benchmark

Pro

cen

t af

me

dar

be

jder

ne

ERGONOMISKE BELASTNINGER

Ofte Ind i mellem Sjældent/aldrig

89% 88%

57%

84%73% 77%

11% 13%

43%

16%23% 19%

5% 4%

Lærer Kontor/IT Pedel/rengøring/kantine

Total Kalgym 2016 Total Kalgym 2013 HG-

(n=63) (n=8) (n=14) (n=85) (n=80) Benchmark

Pro

cen

t af

me

dar

be

jder

ne

VURDERING AF RISIKO FOR ARBEJDSSKADE/-ULYKKE

Høj risiko Moderat risiko Lav/ingen risiko

| 12

Tabel 13. Forekomst af arbejdsskader/-ulykker og nærved-ulykker.

Arbejdsulykke/-skade Nærved-ulykke

Procent Antal Procent Antal

(n=63) Lærer 3% 2 0% 0

(n=22) TAP 0% 0 14% 3

(n=85) Total Kalgym 2016 2% 2 4% 3

(n=80) Total Kalgym 2013 6% 5 5% 4

HG-Benchmark 2% - 13% -

3.5.2. Prioritering af arbejdsmiljø og involvering af medarbejdere i arbejdsmiljøbeslutninger

Tabel 14 viser, hvorvidt medarbejderne oplever, at arbejdspladsen prioriterer forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

samt om de oplever at medarbejdere bliver involveret i beslutninger, som påvirker deres arbejdsmiljø.

Tabel 14. Viser vurdering af prioritering af forebyggelse samt involvering af medarbejdere i beslutninger vedr. arbejdsmiljø.

(n=63) (n=8) (n=14) (n=85) (n=80) HG-

Lærer Kontor/IT Pedel/rengø-ring/ kantine

Total Kalgym 2016

Total Kalgym 2013

Bench- mark

Arbejdsplads priorite-rer forebyggelse af ar-bejdsmiljøproblemer

I høj grad 33% 38% 29% 33% 36% 17%

I nogen grad 29% 50% 43% 33% 28% 41%

I ringe grad/slet ikke 6% 0% 7% 6% 4% 17%

Ved ikke 32% 13% 21% 28% 33% 25%

Oplever at medarbej-dere bliver involveret i arb. miljøbeslutninger

I høj grad 19% 38% 21% 21% 31% 16%

I nogen grad 30% 38% 36% 32% 26% 43%

I ringe grad/slet ikke 21% 25% 21% 21% 15% 23%

Ved ikke 30% 0% 21% 26% 28% 19%

3.5.3. Sammenfatning: fysisk arbejdsmiljø

Kortlægningen af det fysiske arbejdsmiljø har vist der opleves færre problemer med indeklimaet sammenlignet med

HG-benchmarket. Det er dog værd at bemærke, at der blandt lærerne observeres en stigning siden 2013 i oplevelsen

af ”ubehagelig temperatur”. Dette gælder såvel lærerforberedelseslokaler som undervisningslokaler. Der er endvidere

en højere forekomst af støj på fællesarealerne. Dette gælder især for Kontor/IT.

Derudover vidner resultaterne om en høj grad af tilfredshed med redskaber, arbejdsstation m.m. både blandt lærere

og TAP.

Spørgsmålene vedrørende sikkerhed og forebyggelse viser at medarbejderne i 2016 oplever lavere risiko for arbejds-

skader/-ulykker. Det er dog også værd at bemærke, at ca. hver femte medarbejder ikke oplever at bliver involveret i

beslutninger som påvirker deres arbejdsmiljø.

| 13

3.6. Psykisk arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø spiller en betydelig rolle for medarbejdernes trivsel og helbred. I denne APV/MTU er der

stillet spørgsmål om: Kvalitet i arbejdet, mål og variation, indflydelse, motivation og udviklingsmuligheder, forhold til

kolleger og nærmeste leder, omgængelighed, arbejdsglæde, information, MUS/GRUS-samtale, anerkendelse og tillid,

tryghed i ansættelsen, balance mellem arbejde og privatliv samt krænkende adfærd. Der er stillet en række forskellige

spørgsmål for TAP og lærer.

3.6.1. Overblik og variation

Figur 3 viser medarbejdernes overblik over, hvad der er deres primære arbejdsopgaver samt om de oplever variation i

deres arbejdsopgaver. Tabel 15 viser lærernes besvarelser på supplerende spørgsmål vedrørende variation.

Figur 3. Viser andelen, der ”Ofte” eller ”Altid” oplever at have overblik over, hvad der er deres primære arbejdsopgaver samt

om de oplever variation i arbejdsopgaverne. Ordlyden i spørgsmålet om variation varierer en smule mellem TAP og lærer.

Tabel 15. Viser besvarelser for tre spørgsmål vedr. variation. Kun besvaret af lærere.

(n=63) (n=56)

Lærer Total

2016 Lærer Total

2013

Ønsker variation i arbejdsopgaver

Ja 86% 93%

Nej 10% 4%

Ved ikke 5% 4%

Kan selv skabe variation i arbejdsopgaver

Ja 94% 93%

Nej 2% 5%

Ved ikke 5% 2%

Ledelsen skal skabe større variation i arbejdsopgaver

Ja 8% 11%

Nej 73% 77%

Ved ikke 19% 13%

97%

86%92% 92%

-

79%86% 83%

79%87%

Lærer TAP Total Kalgym 2016 Total Kalgym 2013 HG-

(n=63) (n=22) (n=85) (n=80) Benchmark

Oft

e/a

ltid

OVERBLIK OG VARIATION

Har overblik over, hvad der er primære arbejdsopgaver Variation i arbejdsopgaver

| 14

3.6.2. Indflydelse

Indflydelse på eget arbejde drejer sig om, i hvilket omfang medarbejderen deltager i tilrettelæggelsen af sit arbejde.

Passende indflydelse på eget arbejde, kan være med til at regulere eventuelle belastninger i forbindelse med arbej-

det8. Figur 4 og Figur 5 viser medarbejdernes oplevelse af indflydelse for hhv. TAP og Lærere.

Figur 4. Viser andelen af TAP som ”ofte” eller ”altid” oplever at have indflydelse på hhv. beslutninger og mængde.

Figur 5. Viser andelen af lærerne som ”ofte” eller ”altid” tager beslutninger om udførelsen af arbejdsopgaver samt har mulig-

hed for indflydelse på arbejdsopgavernes omfang.

8 AT-vejledning: Håndbog om psykisk arbejdsmiljø - Arbejdstilsynet, december 2004, elektronisk version 2010.

68% 67% 67%

50%

63%

45%

Total TAP 2016 Total TAP 2013 HG-

(n=22) (n=24) Benchmark

Oft

e/a

ltid

INDFLYDELSE - TAP

Indflydelse på beslutninger om dit arbejde Indflydelse på mængden af dine arbejdsopgaver

97% 98%

-

67%71%

-

Lærer Total 2016 Lærer Total 2013 HG-


Oft

e/a

ltid

INDFLYDELSE - LÆRERE

Tager selv beslutninger omkring udførelse af arbejdsopgaver Har mulighed for indflydelse på arbejdsopgavernes omfang

| 15

3.6.3. Mening og kvalitet i arbejdet

Figur 6 viser oplevelsen af kvalitet og mening i arbejdet (TAP). Derudover viser Figur 7 lærernes vurdering af kvalitet i

arbejdet.

Figur 6. Viser andelen af TAP, der ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” føler at arbejdsopgaver er meningsfulde samt at de yder

en vigtig arbejdsindsats. *Ordlyden i spørgsmålene afviger en anelse fra hinanden for hhv. TAP og lærere.

Figur 7. Viser andelen af lærerne, der ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” føler at de er i stand til at levere den ønskede kvali-

tet i arbejdet samt føler at deres arbejdsindsats er vigtig. *Ordlyden er ændret en anelse fra 2013 til 2016.

86% 88% 84%91%

96%

79%



I hø

j/m

ege

t h

øj g

rad

MENING I ARBEJDET - TAP

Arbejdsopgaver er meningsfulde* Yder en vigtig arbejdsindsats*

81%73% 73%

87%91%

97%



I hø

j/m

ege

t h

øj g

rad

KVALITET I ARBEJDET - LÆRERE

Er i stand til at levere den ønskede kvalitet i arbejdet* Arbejdsindsats er vigtig*

| 16

3.6.4. Motivation og udviklingsmuligheder

For at kunne opretholde motivationen og en hensigtsmæssig balance mellem arbejdskrav og medarbejdernes ressour-

cer, er det nødvendigt, at medarbejdernes faglige og personlige evner udvikles gennem uddannelse/efteruddannelse,

gode samarbejdsrelationer og feedback9.

Figur 8. Viser andelen af samtlige respondenter der ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” føler, at de er motiveret og engageret i

arbejdet, samt oplever at der er gode udviklingsmuligheder i arbejdet. *Ordlyden i spørgsmålet afviger en anelse fra hinanden

for hhv. TAP og lærere.

9 AT-vejledning: Håndbog om psykisk arbejdsmiljø - Arbejdstilsynet, december 2004, elektronisk version 2010.

83%86% 84% 88% 85%

75%

55%

65%

50%

63%


(n=63) (n=22) (n=85) (n=80) Benchmark

I hø

j/m

ege

t h

øj g

rad

MOTIVATION OG UDVIKLING

Motiveret og engageret Arbejde giver mulighed for at udvikle evner*

| 17

3.6.5. Involvering i arbejdspladsen

Medarbejdere som føler et engagement i arbejdet, har typisk en energisk og følelsesmæssig tilknytning til deres ar-

bejdsopgaver. Medarbejdernes involvering i arbejdspladsen kan bidrage til at reducere langvarigt sygefravær og ar-

bejdsophør10. Involveringen belyses ved hjælp af spørgsmålet om hvorvidt medarbejderne er villige til at anbefale ar-

bejdspladsen til andre (Figur 9) samt, for lærernes vedkommende, om de føler sig personligt involveret i arbejdet (Fi-

gur 10).

Figur 9. Viser andelen, der ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” ville anbefale arbejdspladsen til andre.

Figur 10. Viser andelen af lærerne der ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” føler sig personligt involveret i arbejdet.

10 Clausen T. Psychosocial work characteristics, positive work-related states, and labour market outcomes. Ph.d.-afhandling, Køben-havns Universitet 2010.

68% 68% 68% 71% 72%


(n=63) (n=22) (n=85) (n=80) Benchmark

I hø

j/m

ege

t h

øj g

rad

VILLE ANBEFALE ARBEJDSPLADS TIL ANDRE

86% 89%

-



I hø

j/m

ege

t h

øj g

rad

INVOLVERING - LÆRERE

Føler sig personligt involveret i arbejdet

| 18

3.6.6. Kollegiale relationer

Det betaler sig at arbejde for et godt samarbejde, da dette er en ressource, der spiller en afgørende rolle for medar-

bejderes produktivitet, trivsel og helbred11. Figur 11 til Figur 13 viser resultaterne vedrørende samarbejde, mens Figur

14 viser oplevelse af fællesskab og omgangstone.

Figur 11. Viser andelen af TAP, der ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” føler, at der er et tilfredsstillende samarbejde blandt

fagkollegerne samt tilfredsstillende fællesskab på tværs af faggrupper. *I 2013 samt i benchmarket anvendes ordet ”godt” i

stedet for ”tilfredsstillende”.

Figur 12. Viser andelen af lærerne der ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” oplever et godt overordnet samarbejde blandt kol-

legerne samt et godt samarbejde i faggrupperne.

11 Samarbejde og kollegial støtte – Arbejdsmiljø og helbred 2012-20, NFA december 2012.

64%

79%83%

55%

67%

-



I hø

j/m

ege

t h

øj g

rad

SAMARBEJDE - TAP

Tilfredsstillende* samarbejde blandt fagkollegerne Tilfredsstillende* samarbejde på tværs af faggrupper

71% 68%76%

67%

45%

-



I hø

j/m

ege

t h

øj g

rad

SAMARBEJDE - LÆRERE

Overordnet et godt samarbejde blandt dine kolleger Godt samarbejde i dine faggrupper

| 19

Figur 13. Viser andelen af lærerne der ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” oplever et godt samarbejde i den eller de studieret-

ninger, de er en del af samt om de selv føler, de bidrager til samarbejde på arbejdspladsen.

Figur 14. Viser andelen af samtlige respondenter der ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” føler sig som en del af fællesskab

samt oplever en generelt god omgangstone. *Ordlyden i spørgsmålet afviger en anelse fra hinanden for hhv. TAP og lærere.

65%

38%

-

83%

73%

-



I hø

j/m

ege

t h

øj g

rad

SAMARBEJDE - LÆRERE

Godt samarbejde i den eller de studieretninger, som du er en del af Bidrager selv til samarbejde på din arbejdsplads

68%

59%64% 62%

76%78% 77% 78%

65%

84%


(n=63) (n=22) (n=85) (n=80) Benchmark

I hø

j/m

ege

t h

øj g

rad

OMGÆNGELIGHED

Del af et fællesskab* Generelt en god omgangstone

| 20

3.6.7. Forhold til nærmeste leder/ledelsen

En god relation til ledelsen enten i form af en nærmeste leder eller en mere overordnet ledelse er centralt for trivslen

på enhver arbejdsplads. Figur 15 viser oplevelsen af at have et godt samarbejde med nærmeste leder (TAP) og ledel-

sen (lærerne) samt, hvorvidt der ønskes et tættere samarbejde. Endvidere vises der i Figur 16 besvarelsen på, om

samarbejdet med nærmeste leder/ledelsen har en positiv betydning.

Figur 15. Viser andelen, der ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” føler, at der er et godt samarbejde med nærmeste leder/ledel-

sen samt om de ønsker et tættere samarbejde. TAP er blevet spurgt til ”nærmeste leder”, mens lærerne er blevet spurgt til

”ledelsen”.

Figur 16. Viser andelen af samtlige respondenter der ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” føler, at samarbejdet med nærmeste

leder/ledelsen har en positiv betydning. TAP er blevet spurgt til ”nærmeste leder”, mens lærerne er blevet spurgt til

”ledelsen”.

67%73% 70% 73% 72%

27%

41%34%

26%

-


(n=63) (n=22) (n=85) (n=80) Benchmark

I hø

j/m

ege

t h

øj g

rad

SAMARBEJDE MED NÆRMESTE LEDER/LEDELSEN

Godt samarbejde med nærmeste leder/ledelsen* Ønsker et tættere samarbejde med nærmeste leder/ledelsen*

68% 68% 68%63%

-


(n=63) (n=22) (n=85) (n=80) Benchmark

I hø

j/m

ege

t h

øj g

rad

SAMARBEJDE MED NÆRMESTE LEDER/LEDELSEN HAR POSITIV BETYDNING

| 21

3.6.8. MUS og GRUS-samtaler

TAP har besvaret spørgsmål vedrørende MUS, mens lærerne ud over MUS er blevet spurgt til GRUS (Gruppeudvik-

lingssamtaler). Resultaterne ses i Figur 17.

Figur 17. Viser andelen af samtlige respondenter der ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” føler, at MUS har stor værdi (TAP),

MUS/GRUS har betydning (Lærere) samt om der bliver fulgt op på samtalerne. Det var muligt at svare ”ikke afholdt”. Disse

besvarelser er ikke regnet med.

Tabel 16. Viser Lærernes vurdering af, hvorvidt afviklingen af GRUS har haft en positiv betydning.

I høj grad Delvist I ringe grad

Afviklingen af GRUS har haft positiv betydning for faggruppen 19% 23% 58%

3.6.9. Information

Tabel 17 viser en række spørgsmål vedrørende medarbejdernes egen indsats i forhold til indhentning af information

samt deres vurdering af om de får relevant information.

Tabel 17. Viser samtlige respondenters besvarelse på otte spørgsmål vedr. information.

Procentsatser refererer til andele, der har svaret ”i høj grad” eller ”i meget høj grad”.

(n=63) (n=22) (n=85) (n=80)

Lærer TAP Total

Kalgym 2016 Total

Kalgym 2013

Søger information via de ugentlige nyhedsbreve 86% 77% 81% 90%

Søger information via Lectio’s dokumenter og beskeder 90% 73% 82% 84%

Søger du information i Personalehåndbogen? 52% - 52% -

Søger du information i Elevhåndbogen? 24% - 24% -

Søger information på Kalundborg Gymnasium og HF’s hjemmeside 40% 64% 52% 60%

Søger information hos ledelsen, dine kolleger eller andre faggrupper 79% 77% 78% 85%

Får info. fra div. møder, referater fra udvalg samt Lectiotoppen og skema 65% 59% 62% 68%

Får som hovedregel de nødvendige infor. for at kunne udføre arbejde 75% 86% 80% 72%

19%

31%25%

29% 28%19%

33%26%

30%23%


(n=63) (n=22) (n=85) (n=80) Benchmark

I hø

j/m

ege

t h

øj g

rad

MUS/GRUS

MUS har stor værdi* Der bliver fulgt op på MUS*

| 22

3.6.10. Anerkendelse

Anerkendelse har stor betydning for medarbejdernes trivsel i arbejdet. Undersøgelser har vist, at lav anerkendelse kan medføre lavere tilknytning til arbejdspladsen og et ønske om at skifte arbejde12. Resultaterne fra Kalundborg Gymnasium og HF vedrørende anerkendelse vises i Figur 18, Figur 19 samt Tabel 18.

Figur 18. Viser andelen af TAP, der ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” føler, at man bliver anerkendt af hhv. ledelsen og kolle-

ger. *Spørgsmålet er stillet anderledes end i HG-benchmarket, hvor der spørges til generel anerkendelse.

Figur 19. Viser andelen af TAP, der ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” er opmærksom på at anerkende kolleger og ledelse.

12 ’Kollegial anerkendelse’ – Arbejdsmiljø og helbred 2012-20, NFA december 2012

68% 71%

49%

64%

79%

49%



I hø

j/m

ege

t h

øj g

rad

ANERKENDELSE* - TAP

Bliver anerkendt af ledelsen for et godt stykke arbejde Bliver anerkendt af kolleger for et godt stykke arbejde

64%

83%

65%



I hø

j/m

ege

t h

øj g

rad

ANERKENDELSE - TAP

Er opmærksom på aktivt at anerkende kolleger og ledelse

| 23

Tabel 18. Viser lærernes svar på fem spørgsmål vedr. anerkendelse. Andel ”I høj/meget høj grad”.

(n=63) (n=56)

Lærer Total

2016 Lærer Total

2013

Føler sig anerkendt af dine elever 89% 91%

Føler sig anerkendt af dine nærmeste kolleger 87% 82%

Føler sig anerkendt af ledelsen 59% 63%

Ønsker mere anerkendelse for dit arbejde 29% 30%

Giver generelt udtryk for anerkendelse overfor bl.a. kolleger, elever og ledelsen 73% 66%

| 24

3.6.11. Tillid

Tillid mellem ledelse og medarbejdere er centralt for enhver arbejdsplads. Tillid handler bl.a. om, at man frit kan give

udtryk for sine holdninger uden risiko for negative konsekvenser. Det handler også om, at der bliver fulgt op på det,

som bliver meldt ud. De to medarbejdergrupper har besvaret forskellige spørgsmål om tillid (hhv. Figur 20 og Tabel

19).

Figur 20. Viser andelen af TAP, der ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” har tillid til udmeldinger fra ledelsen, samt har en for-

nemmelse af at ledelsen har tillid til medarbejdernes arbejdsindsats. *Ordlyden i spørgsmålene er anderledes end i HG-bench-

market.

Tabel 19. Viser andelen af lærerne, der ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” har tillid til ledelsen.

(n=63) (n=56)

Andel ”i høj/meget høj grad” Lærer Total

2016 Lærer Total

2013

Har tillid til, at ledelsen ønsker det bedste for skolen 84% 84%

Har tillid til, at ledelsen ønsker det bedste for dig 67% 66%

Har tillid til, at ledelsen ønsker det bedste for eleverne og for undervisningen 81% 79%

73%

88%

60%68% 71%

67%



I hø

j/m

ege

t h

øj g

rad

TILLID - TAP

Har som udgangspunkt tillid til ledelsen og de udmeldinger, der kommer fra ledelsen*

Har en fornemmelse af, at ledelsen har tillid til, at medarbejdere gør et godt stykke arbejde*

| 25

3.6.12. Arbejdsglæde

Nedenstående Tabel 20 viser hvilke faktorer, der af medarbejderne opleves som vigtige for arbejdsglæde.

Tabel 20. Viser hvilke faktorer, der opleves som vigtige for arbejdsglæde.

Ikke alle emner har været mulige afkrydsningsfelter for begge grupper. Enkelte er desuden tilføjet i 2016.

(n=63) (n=56) (n=22) (n=24)

Total Lærer

2016 Total Lærer

2013 Total TAP

2016 Total TAP

2016

Gode relationer til eleverne 98% - - -

Gode kollegiale relationer 95% 96% 95% 96%

Positive læringsoplevelser med elever 92% - - -

En god relation til ledelsen 76% 55% - -

En god relation til min nærmeste leder - - 82% 88%

Anerkendelse 70% - 82% -

Interessante og/eller udfordrende arbejdsopgaver 65% 88% 73% 75%

Løn som er i overensstemmelse med kompetencer 60% 68% 68% 79%

Gode fysiske rammer 57% 61% 55% 71%

Undervisningsmaterialer 51% 63% 9% 0%

Hjælperedskaber (Computer, iPad, iPhone etc.) 41% 50% 36% 38%

Bevilling til ønskede kurser 40% 46% 36% 42%

Personalegoder (kaffe, te, frugt, træningsmuligheder etc.) 41% 45% 59% 63%

Frokostordningen 37% - 27% -

Sociale arrangementer 33% 54% 45% 58%

Andet 3% 11% 9% 4%

| 26

3.6.13. Tryghed i ansættelsen

I disse år sker der mange forandringer på de danske arbejdspladser, og det er derfor relevant at klarlægge om dette

har indflydelse på medarbejdernes trivsel samt om de føler sig trygge i deres ansættelsesforhold. Figuren viser ande-

len af medarbejderne der ”i høj grad”, ”delvist” eller ”i ringe grad” føler sig trygge i ansættelsen.

Figur 21. Viser andelen, der ”I ringe grad”, ”Delvist” eller ”I høj grad” oplever tryghed i ansættelsen.

3.6.14. Balance mellem arbejde og privatliv

Oplevelsen af ubalance mellem arbejdsliv og privatliv kan udgøre en psykisk belastning og det er derfor vigtigt at kort-

lægge medarbejdernes oplevelse af balance mellem arbejde og privatliv (Figur 22).

Figur 22. Viser andelen, der ”I høj/meget høj grad”, ”Delvist” eller ”I ringe/meget ringe grad” oplever god balance mellem

arbejde og privatliv.

76%86% 81%

71% 69%

17%9% 13%

24% 24%

6% 5% 5% 6% 7%


(n=63) (n=22) (n=85) (n=80) Benchmark

Pro

cen

t af

me

dar

be

jder

ne

TRYGHED I ANSÆTTELSEN

I ringe grad Delvist I høj grad

56%

82%69% 71% 69%

35%

18%

27% 24% 24%

10% 5% 6% 7%


(n=63) (n=22) (n=85) (n=80) Benchmark

Pro

cen

t af

me

dar

be

jder

ne

OPLEVER GOD BALANCE MELLEM ARBEJDE OG PRIVATLIV

I ringe grad Delvist I høj grad

| 27

3.6.15. Krænkende adfærd

Arbejdstilsynet definerer mobning som gentagne, krænkende handlinger, som virker sårende eller nedværdigende13.

Undersøgelser fra Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at ca. 12% på danske arbejdspladser har oplevet

en form for mobning14. På grund af en større detaljeringsgrad i spørgsmålene er forekomsten højere i HG-benchmar-

ket, idet ca. 28% har oplevet en episode inden for det seneste år (jf. Tabel 21).

Tabellen viser hhv. ”jævnlige” og sporadiske forekomster (”af og til”) samt den samlede forekomst per medarbejder-

gruppe og på Kalundborg Gymnasium og HF som helhed.

Tabel 21. Viser oplevelse af krænkende adfærd seneste 12 måneder.

(n=63) (n=22) (n=85) (n=80) HG-

Lærer TAP Total

Kalgym 2016 Total

Kalgym 2013 Bench- mark

Jævn

ligt15

Fra en leder - - - 2% 1%

Fra kolleger - - - 1% 1%

Fra elever 2% - 1% 0% 1%

Fra forældre - - - 0% 0%

Mindst én forekomst 2% - 1% 3% 3%

Af

og

til

Fra en leder 6% 14% 8% 17% 12%

Fra kolleger 8% 5% 7% 13% 12%

Fra elever 11% - 8% 10% 8%

Fra forældre 3% - 2% 3% 2%

Mindst én forekomst 21% 14% 19% 31% 25%

Total Mindst én forekomst16 21% 14% 19% 31% 28%

13 AT-vejledning: Håndbog om psykisk arbejdsmiljø - Mobning og seksuel chikane. Arbejdstilsynet, december 2004, elektronisk ver-sion 2010. 14 Arbejdsmiljø og Helbred 2012-20. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). 2012. 15 ”Jævnligt” refererer til krænkende hændelser der forekommer ”dagligt”, ”ugentligt” eller ”månedligt” mens ”Af og til” er episo-der som forekommer mindre hyppigt end ”månedligt”. 16 Medarbejdere kan i deres besvarelser have angivet flere kilder til krænkende adfærd. Procentsatserne kan ikke lægges sammen, og omregnes derfor til et samlet antal med ”mindst én kilde til krænkende adfærd”. F.eks. Hvis en medarbejder har angivet en epi-sode for både kolleger og leder, vil dette i det gule felt tælle som én medarbejder.

| 28

3.6.16. Generel tilfredshed med arbejde og arbejdsplads

Tabel 22 viser medarbejdernes generelle tilfredshed med forskellige faktorer relateret til job og arbejdsmiljø.

Tabel 22. Tilfredshed med job og arbejdsmiljø. Andel "tilfreds/meget tilfreds"17.

Resultater 10%-point lavere end HG-benchmarket er markeret med rødt.

(n=63) (n=22) (n=85) (n=80) HG-

Lærer TAP Total

Kalgym 2016 Total


Dit job som helhed, alt taget i betragtning 98% 86% 95% 99% 96%

Måden, dine evner bruges på 90% 82% 88% 89% 92%

Måden, skolen ledes på 78% 86% 80% 90% 79%

Dit fysiske arbejdsmiljø 94% 100% 95% 98% 82%

Dit psykiske arbejdsmiljø 86% 82% 85% 88% 86%

3.6.17. Sammenfatning: Psykisk arbejdsmiljø

Kortlægningen af trivsel og psykisk arbejdsmiljø har vist, at Kalundborg Gymnasium og HF generelt har et godt psykisk

arbejdsmiljø. Overordnet kan det konstateres at hovedparten af spørgsmålene flugter med resultaterne fra 2013. Ek-

sempelvis kan det fremhæves at motivationen og oplevelsen af kvalitet i arbejdet er bibeholdt på et højt niveau. Til-

fredshedsparametrene (Tabel 22) vidner desuden om et niveau tæt på 2013 såvel som HG-benchmarket. Det er dog

værd at bemærke, at tilfredsheden med ”måden, skolen ledes på” er faldet fra 90% til 80%, om end dette ikke adskiller

sig fra benchmarket.

17 I dette spørgsmål er der ikke mulighed for at sætte kryds i ”delvist” eller anden form for midterkategori. Der er således kun fire svarkategorier: Meget tilfreds – Tilfreds – Utilfreds – Meget utilfreds. Man kan dermed udlede, at de som ikke har svaret ”Meget tilfreds/tilfreds” er utilfredse.

| 29

3.7. Sygefravær og helbred

3.7.1. Selvrapporteret sygefravær

Formålet med afsnittet om sygefravær er ikke at vurdere omfanget af medarbejdernes sygefravær, men at vurdere

om arbejdsmiljøet er medvirkende til at medarbejderne bliver syge. Figur 23 viser det selvrapporterede sygefravær

(hhv. med og uden langtidssygefravær), mens Tabel 23 i forlængelse heraf viser medarbejdernes vurdering af, hvor-

vidt faktorer i arbejdsmiljøet har haft indvirkning på sygefraværet.

Figur 23. Viser gennemsnitligt selvrapporteret sygefravær de seneste 12 måneder. Én medarbejder havde langtidssygefravær

(>30 dage).

Tabel 23. Årsager til sygefravær. Andel, som har svaret ”ja, helt sikkert” eller ”ja, til en vis grad”.

(n=63) (n=22) (n=85) (n=80) HG-

Lærer TAP Total

Kalgym 2016 Total


Stor arbejdsmængde og/eller tidspres 13% 5% 11% 15% 19%

Arbejdsrelateret stress 11% - 8% 10% 15%

Indeklima 8% - 6% 4% 10%

Lav motivation til at gå på arbejde 3% 5% 4% 5% 3%

Ringe indflydelse på eget job - - - 1% 2%

Manglende udviklingsmuligheder - - - 4% 1%

Ubekvemme arbejdsstillinger og bevægelser - - - 3% 2%

Ensidigt, gentaget arbejde - - - 1% 1%

En arbejdsulykke eller arbejdsskade - - - 1% 1%

Konflikter eller mobning 2% - 1% 1% 1%

Jobusikkerhed - - - - 1%

Ringe kollegial støtte og feedback - - - - 1%

Mindst én årsag18 17% 9% 15% 20% 24%

18 Medarbejdere kan have angivet flere årsager til sygefravær. Derfor kan procentsatserne ikke lægges sammen.

3,2

4,5

3,53,9

4,6

3,22,8

3,1

2,5

3,6


(n=63) (n=22) (n=85) (n=80) Benchmark

An

tal s

yge

dag

e p

r. a

nsa

t p

r. å

r

SELVRAPPORTERET SYGEFRAVÆR

Sygefravær (antal dage) Sygefravær (uden langtids)

| 30

3.7.2. Selvvurderet helbred

Selvvurderet helbred er et godt mål til at forudsige senere sygefravær. Personer, der vurderer deres helbred som dår-

ligt har generelt højere sygefravær19. I Figur 24 ses det selvvurderede fysiske helbred og psykiske velbefindende.

Figur 24. Viser andelen, der vurderer deres fysiske helbred og psykiske velbefindende som ”Godt” eller ”Meget Godt”.

3.7.3. Symptomer de fire foregående uger

Tabel 24 viser forekomsten af symptomer på fysisk og psykisk nedslidning de foregående fire uger for medarbejderne i

Kalundborg Gymnasium og HF.

Tabel 24. Forekomst af symptomer. Andel "Noget af tiden" eller oftere.

10 %-point højere end HG-benchmark er markeret med rødt.

(n=63) (n=22) (n=85) (n=80) HG-

Lærer TAP Total

Kalgym 2016 Total


Følt dig udkørt 25% 32% 27% 36% 35%

Søvnbesvær 16% 14% 15% 23% 23%

Hovedpine 17% 23% 19% 19% 16%

Smerter i ryg, nakke eller skulder 25% 45% 31% 35% 27%

Smerter andre steder i kroppen 5% 36% 13% 23% 16%

Mindst ét symptom 51% 73% 56% 58% 54%

19Arbejdsmiljø og helbred 2012-20, J. Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, dec. 2012.

94%

73%

88%81% 84%87%

82%86%

76%81%


(n=63) (n=22) (n=85) (n=80) Benchmark

Go

dt/

me

get

god

t

SELVVURDERET HELBRED

Fysisk helbred Psykisk velbefindende

| 31

3.7.4. Stress

Stress er et kompliceret problem uden entydig definition, men som danske arbejdspladser har stigende fokus på.

Stress kan betegnes som en belastningstilstand hvor kravene fra omgivelserne overstiger individets ressourcer20.

Ifølge en nyligt publiceret undersøgelse21 angiver 15% af den arbejdende befolkning at de ”hele tiden” eller ”ofte” fø-

ler sig stressede. Health Group har udviklet en metode, hvor der spørges til om stress er et problem for den enkelte.

På den måde kommer man indtil kernen af stressproblematikken, nemlig om det er et problem eller ej. Det bør under-

streges, at spørgsmålet går på stress i al almindelighed og ikke blot arbejdsrelateret stress. Således kan resultatet også

afspejle faktorer uden for arbejdspladsen.

Figur 25. Viser andelen, med opfattelsen af stress som et problem. Respondenten kan svare på en skala fra 1-5 (”Slet ikke/I

begrænset omfang” (1-2), ”I moderat omfang” (3) og ”I stort omfang” (4-5)).

3.7.5. Sammenfatning: sygefravær og helbred

Medarbejdernes gennemsnitlige selvrapporterede sygefravær på 3,5 dage/år er lavere end HG-benchmarket (4,6

dage/år). Der er endvidere en markant lavere andel medarbejdere, som mener, at arbejdsmiljøet har påvirket sygefra-

været. Det bemærkes dog at der fortsat er 13% blandt lærerne som oplever, at ”stor arbejdsmængde/tidspres” har

bidraget til sygefravær.

Medarbejderne har generelt et godt selvvurderet helbred og velbefindende, som tillige i lærergruppen er blevet bedre

end i 2013. I tråd med denne udvikling ses der også et fald i stressniveauet, om end der er markant forskel i stressni-

veau mellem TAP og lærere.

20 Stressforeningen.dk. Fakta om stress. 21Arbejdsmiljø og helbred 2012-20, J. Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, dec. 2012.

68%

95%

75%66% 67%

22%

5%

18%21% 23%

10% 7% 13% 10%


(n=63) (n=22) (n=85) (n=80) Benchmark

Pro

cen

t af

me

dar

be

jder

ne

OPLEVER STRESS SOM ET PROBLEM

I stort omfang I moderat omfang I begrænset omfang/Slet ikke

| 32

4. SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

4.1. Fysisk arbejdsmiljø Kortlægningen af det fysiske arbejdsmiljø på Kalundborg Gymnasium og HF har vist, at der ligesom i 2013 opleves et

godt fysisk arbejdsmiljø. Således erklærer 95% sig tilfredse med det fysiske arbejdsmiljø (98% i 2013). Blandt de mest

iøjnefaldende resultater er:

Oplevelsen af temperaturgener i hhv. lærerforberedelses- og undervisningslokaler er højere i 2016 end i

2013. I undervisningslokalerne er dette i overensstemmelse med at der samtidig er flere som rapporterer om

dårlig luftkvalitet

Generelt oplever medarbejderne færre indeklimaproblemer sammenlignet med benchmarket

30% oplever ”ofte” eller ”altid” problemer med Apple-TV og/eller elektroniske tavler

33% er ”utilfreds” eller ”meget utilfreds” med tidsfrister i forbindelse med skemaændringer

16% er ”utilfreds” eller ”meget utilfreds” med den nye skemastruktur med 100-minutters moduler. Omvendt

er 60% tilfredse.

Både TAP og lærergruppen er generelt tilfredse med redskaber, valgmuligheder i forhold redskaber samt

bord, stol, indretning og pladsforhold

Der er generelt en lav risikovurdering på Kalundborg Gymnasium og HF og tilsyneladende vurderes risikoen

for arbejdsskader og –ulykker samt forekomsten af belastende arbejdssituationer endnu lavere end i 2013.

| 33

4.2. Psykisk arbejdsmiljø Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø har vist at Kalundborg Gymnasium og HF i lighed med 2013 generelt har

opnået et godt resultat. Tilfredsheden med psykisk arbejdsmiljø i bred forstand er faldet marginalt fra 88% til 85%,

men dette samlede resultat dækker over, at TAP er gået fra 96% til 82% og lærergruppen fra 80% til 86%. Derudover

er følgende resultater værd at hæfte sig ved:

I TAP-gruppen er tilfredsheden med ”job som helhed” faldet fra 100% til 86% i 2016. Samme ændring er sket i

parameteret ”måden, skolen ledes”. Samlet set er tilfredsheden med dette parameter faldet fra 90% til 80%.

Tilliden til ledelsen og dennes udmeldinger er i TAP-gruppen faldet fra 88% til 73%.

Samarbejdsrelationerne i TAP-gruppen er mindre positive i 2016 sammenlignet med 2013. Omvendt ser det

ud for lærergruppen, hvor der især rapporteres om bedre samarbejde i faggrupperne samt i de relevante stu-

dieretninger.

Kalundborg Gymnasium og HF scorer fortsat højt på parametre relateret til involvering, motivation, engage-

ment og kvalitet. Alle parametre var høje i udgangspunktet og er derfor vanskelige at forbedre. Oplevelsen af

kvalitet er dog gået frem fra 73%, der i 2013 følte sig i stand til at levere den ønskede kvalitet mod 81% i

2016. 86% føler sig personligt involveret i deres arbejde, hvilket er et uændret højt niveau.

MUS og GRUS er fortsat noget, som mange medarbejdere tilsyneladende ikke oplever som værdifuldt. Dette

kan enten være fordi de ikke er afholdt eller fordi der ikke har været tilstrækkelig fuldt op. Kun en lille gruppe

af lærerne (19%) mener, at GRUS har haft en positiv betydning for egen faggruppe.

Andelen af medarbejdere, som er negativt påvirket af stress, er faldet mærkbart siden 2013. Denne positive

udvikling ses især i TAP-gruppen, som stort set ikke oplever stress, hvorimod 10% af lærerne fortsat har et

højt stressniveau.

Generelt anbefales det, at resultater fra en APV eller MTU altid drøftes med medarbejderne, men især i de arbejdsom-

råder med mindre gode resultater bør ledelsen tage initiativ til at der bliver indledt en dialogbaseret proces med de

involverede medarbejdere, således, at der i en konstruktiv atmosfære kan arbejdes med det psykiske arbejdsmiljø og

trivsel generelt. Processen kan enten varetages internt eller det kan overvejes at anvende eksterne konsulenter til at

varetage processen. I og med at eks. HR og ledelsen er en del af det organisatoriske system, kan det være vanskeligt

at påtage sig en objektiv rolle som processtyrer for en nødvendig udviklingsproces. Derfor kan det være hensigtsmæs-

sigt allerede fra starten at tilknytte en ekstern konsulent til at igangsætte den positive udviklingsproces med fokus på

at udarbejde konkrete og implementerbare handlingsplaner samlet set eller for de enkelte grupper.

| 34

4.3. Arbejdet med handlingsplaner

Arbejdet for et godt arbejdsmiljø er, som antydet i forrige afsnit, ikke gjort med denne kortlægning. Det er vigtigt at se

på denne APV/MTU som en del af en større proces, der som nævnt omhandler både udarbejdelse af handlingsplan

(prioritering) og ikke mindst opfølgning. En central del af processen er ledelse og styring. I nedenstående afsnit er der

et par gode råd til at sikre en god proces.

Kommunikation af resultater: Det er vigtigt at kortlægningens resultater aktivt kommunikeres ud f.eks. via møde, int-

ranet mv., sådan at alle medarbejdere har mulighed for at forholde sig til undersøgelsens resultater og fokusområder.

En god og veltilrettelagt kommunikation om kortlægningen, handlingsplanerne og det videre forløb er med til at sikre,

at alle oplever en sammenhæng mellem spørgeskema, rapport og den efterfølgende proces.

Indsatsområder: Udvælgelsen af indsatsområder skal forankres både på ledelses- og medarbejderniveau, hvilket ikke

betyder at alle skal deltage aktivt i denne udvælgelse. Arbejdsmiljøorganisationen er det oplagte forum. Her er det

centralt at synliggøre udvælgelsen og evt. begrundelser for hvorfor denne udvælgelse og prioritering er valgt. Ellers

kan det være svært for medarbejderne at føle ejerskab for handlingsplanerne, og dermed er der risiko for at der op-

står modstand mod indsatsen.

Løse problemer: Efter udarbejdelse af handlingsplanerne, gælder det om at finde mulige løsninger for de udvalgte ind-

satsområder. Her handler det dels om at prioritere, men ikke mindst om at komme i gang med at handle. Der kan

være mange forskellige typer løsninger. Prioritering handler først og fremmest om at beslutte rækkefølge og placere

ansvaret for at gennemføre løsningerne. For at komme godt fra start kan det være en god ide at plukke de lavthæn-

gende frugter først, dvs. de løsninger som virksomheden kan gennemføre her og nu, uden bevillinger og eksterne kon-

sulenter. Desuden kan løsningen på et fokusområde befinde sig på forskellige niveauer (individ-, gruppe-, ledelses- og

organisationsplan). Det er afgørende for succesen, at virksomheden finder det rette niveau. En central pointe er dog,

at de løsninger, der skal gennemføres skal have en klar ansvarsfordeling. Ligeledes kan jævnlige statusmøder være en

god lejlighed til at se hvad, der har virket, og hvilke problemstillinger, der stadig kræver en indsats. Dette arbejde er

vigtigt, da det gør virksomheden endnu bedre til at arbejde med trivsel og arbejdsmiljø, og derved kan man lære at

vurdere, hvad der kan lade sig gøre og hvordan.

4.4. Slutkommentar

Denne APV/MTU er udtryk for Health Groups faglige på baggrund af medarbejdernes besvarelser. Som ekstern samar-

bejdspartner har Health Group ikke kendskab til den dybereliggende kultur i Kalundborg Gymnasium og HF. Der er

som følge heraf ikke taget højde for traditioner og normer, men udelukkende vurderet på baggrund af de svar og kom-

mentarer, medarbejderne har afgivet. Særlige omstændigheder i Kalundborg Gymnasium og HF kan fordre, at andre

tiltag end de nævnte ønskes prioriteret. Dette er naturligvis en beslutning, som skal træffes internt i Kalundborg

Gymnasium og HF.

| 35

5. BILAG

5.1. Handlingsplanskemaer På de følgende sider følger en række blanke handlingsplanskemaer til udfyldelse og ajourføring. Disse kan anvendes af

eksempelvis AMU, afdelingsledere, HR/personaleafdeling til registrering af handlingsplaner. Ved flere eller komplekse

handlingsplaner og især i større organisationer, anbefales det elektroniske handlingsplanssystem. Gennem dette sy-

stem kan handlingsplanerne administreres, prioriteres, uddelegeres og tidsbestemmes, mens elektroniske påmindel-

ser sikrer, at eventuelle problemer sættes på dagsordenen og bliver løst.

| 36

Udfyldt (dato):_________

Hvilken prioritering har handlingsplanen (høj, moderat, lav):_________

HANDLINGSPLAN

Tema for handlingsplan:

MÅL FOR HANDLINGSPLAN: (BESKRIV DET MÅL VI GERNE VIL OPNÅ, OG HUSK PÅ AT DET SKAL VÆRE REALISTISK OG MÅLBART)

KRITERIER: (…FOR HVORNÅR MÅLET ER OPNÅET)

BARRIERER: (HVAD STÅR I VEJEN FOR SUCCES?)

AKTIVITET + BESKRIVELSE HVAD VIL VI

GØRE FOR AT OPNÅ MÅLET?

(Se evt. anbefalingerne) RESSOURCER TID, STED

OG OMKOSTNINGER ANSVARLIG DEADLINE/ OPFØLG-

NINGS-DATO INFORMATION HVEM

SKAL ORIENTERES?

1)

2)

3)

KOMMENTARER VED OPFØLGNING/DEADLINE:

| 37



HANDLINGSPLAN










SKAL ORIENTERES?

1)

2)

3)


| 38



HANDLINGSPLAN










SKAL ORIENTERES?

1)

2)

3)


| 39



HANDLINGSPLAN










SKAL ORIENTERES?

1)

2)

3)


| 40

5.2. Spørgeskema

Trivselsundersøgelse (MTU) og arbejdspladsvurde-

ring (APV) 2016 Kalundborg Gymnasium og HF

Kære medarbejder

Vi skal i fællesskab på Kalundborg Gymnasium og HF gennemføre en arbejdspladsvurdering (APV) og en

medarbejdertrivselsundersøgelse (MTU). Da vi hele tiden arbejder på at gøre Kalundborg Gymnasium og HF

til den bedst mulige arbejdsplads, er din besvarelse meget vigtig for vores fælles udvikling.

Vi håber derfor på, at du vil bruge ca. 15-20 min på at udfylde skemaet, og vi opfordrer dig til at skrive ud-

dybende kommentarer.

Undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde mellem Samarbejdsudvalget (SU), ledelsen og Health Group. Vi

har i fællesskab bestræbt os på at udforme en spørgeramme, der, så vidt det er muligt, er afstemt instituti-

onens forskellige faggrupper og lokale forhold.

Undersøgelsen er anonym, og al data behandles fortroligt. For at sikre anonymiteten udføres undersøgel-

sen af det eksterne konsulent- og analysefirma Health Group A/S. Data vil ikke blive vist på individniveau,

men KUN på gruppeniveau. Det sikrer, at den enkelte medarbejder ikke kan genkendes.

På vegne af de samarbejdende partnere:

Peter Abildgaard Andersen

Karsten Hansen

Lene Jørgensen

Lis Weinrauch Krat

Lonni Larsen

Trine Fogh Lauridsen

Birte Klæsøe Lund

Annette Bach Møller

Jens Kristian Sørensen

Morten Birk Olsen, Health Group A/S

| 41

BAGGRUNDSOPLYSNINGER De næste spørgsmål har til formål at kortlægge enkelte baggrundsoplysninger. Vi skal endnu en gang indskærpe, at data ikke vil

blive vist på individniveau.

1.a. Hvad er din jobfunktion?

Lærer gå til spørgsmål 1.b

TAP gå til spørgsmål 1.c

1.b. Hvilket fakultet tilhører du (det du føler dig mest tilknyttet til/ har flest timer i)? [Vises kun hvis man i ovenstående har svaret Lærer] (Det er muligt at sætte flere krydser)

Naturvidenskabelig + Matematik

Humanistisk

Samfundsfagligt

Kunstnerisk

1.c. Hvad er dit arbejdsområde? [Vises kun hvis man i ovenstående har svaret TAP]

Kontor/IT personale

Pedel

Rengøring

Kantine

| 42

INDEKLIMA I LÆRERFORBEREDELSESLOKALER I det følgende beder vi dig vurdere en række forhold ved det fysiske arbejdsmiljø. Du vil opleve, at nogle af forholdene måske ikke

gør sig gældende i dit job. I de tilfælde beder vi dig sætte kryds i ”Ikke relevant”.

[Vises kun hvis man i ovenstående har svaret Lærer]

Altid Ofte

Ind i


Ikke

relevant

1. Oplever du ubehagelig temperatur i de arbejdsrum, du primært opholder dig i (f.eks. meget høje eller lave temperaturer)?

2. Er der trækgener?

3. Er der generende lugt fra inventar, bygning eller omgi-velser?

4. Generes du af dårlig luftkvalitet (tung og stillestående luft)?

5. Er rengøringen mangelfuld?

6. Er det svært at få gjort ordentligt rent pga. rod, udstyr eller andet inventar?

7. Er der for lidt lys på din arbejdsplads?

8. Blænder det fra lysarmaturer eller vinduer?

9. Oplever du generende støj fra personer, maskiner eller andet?

10. Er der generende passage af mennesker tæt ved din ar-bejdsplads?

Her må du meget gerne skrive kommentarer til INDEKLIMAET I LÆRERFORBEREDELSESLOKALERNE.

(Uddyb gerne hvilke lokale(r) + eventuelle forslag til forbedringer)

_____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

| 43

INDEKLIMA PÅ FÆLLESAREALER

-Herunder TAP-personalets arbejdsrum

(Alt andet end klasselokaler og forberedelseslokaler) I det følgende beder vi dig vurdere en række forhold ved det fysiske arbejdsmiljø. Du vil opleve, at nogle af forholdene måske ikke


Altid Ofte

Ind i

mellem

Sjæl-

dent Aldrig

Ikke

relevant










20. Er der generende passage af mennesker tæt ved din arbejdsplads?

Her må du meget gerne skrive kommentarer til INDEKLIMAET PÅ FÆLLESAREALER.

(Uddyb gerne hvilke lokale(r)/område(r) + eventuelle forslag til forbedringer)

_____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

| 44

LÆRERNES VURDERING AF FACILITETER OG DET FYSISKE UNDERVIS-

NINGSMILJØ

INDEKLIMA I UNDERVISNINGSLOKALER I det følgende beder vi dig vurdere en række forhold ved det fysiske arbejdsmiljø. Du vil opleve, at nogle af forholdene måske ikke


Altid Ofte

Ind i


Ikke

relevant










30. Er der generende passage af mennesker tæt ved din arbejdsplads?

Her må du meget gerne skrive kommentarer til INDEKLIMAET I UNDERVISNINGSLOKALERNE.


_____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

31. Undervisningslokaler I meget

høj grad

I høj

grad Delvist

I ringe

grad

I meget

ringe grad

Ikke re-

levant

Understøtter undervisningslokalernes fysiske rammer gode

læringsmuligheder?

Er lokalerne generelt i en ordentlig og tidssvarende stand?

Trives du generelt med indeklimaet i undervisningsloka-

lerne?

Har du kommentarer til DET FYSISKE UNDERVISNINGSMILJØ, er du velkommen til at skrive dem i nedenstående felt.


____________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________

| 45

32. IT-faciliteter Meget

tilfreds Tilfreds Utilfreds

Meget

utilfreds

Ikke

Relevant

Hvor tilfreds er du med skolens IT-faciliteter

Hvor tilfreds er du med placeringen af elektroniske tavler?

Hvor tilfreds er du med placeringen af de almindelige tavler?

Hvor tilfreds er du med elevernes IT-værktøjer og deres anven-

delse?

33. Anvendelse af IT-faciliteter Altid Ofte Ind i mel-

lem Sjældent Aldrig

Ikke

relevant

Anvender du IT-værktøjer i din undervisning? (skriv

gerne i kommentarfeltet hvilke)

Anvender du den interaktive del af skolens elektroni-

ske tavler?

Oplever du problemer med at anvende apple-tv og/el-

ler elektroniske tavler?

Her kan du skrive eventuelle kommentarer til IT-faciliteter

____________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________

Dialogmøder og tidsregistrering.

34. Hvor tilfreds er du mht. følgende?

Meget

tilfreds Tilfreds

Hverken

eller Utilfreds

Meget

utilfreds

Ikke

Relevant

Dialogmøder

Tidsregistreringen

Valgfrihed i tidsregistreringen

Her kan du skrive eventuelle kommentarer til dialogmøde og tidsregistrering

____________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________

35. Skemastruktur og Lectio I meget

høj grad

I høj

grad Delvist

I ringe

grad

I meget

ringe grad

| 46

Er det din opgave at sikre, at eleverne får deres timer?

Har du tilstrækkeligt overblik over fordelingen af dine timer til,

at du kan lave langtidsplanlægning?

Er du tilfreds med de tidsfrister der er i forbindelse med skema-

ændringer?

Er du tilfreds med den nye skemastruktur med primært 100-mi-

nutters moduler?

Her kan du skrive eventuelle kommentarer til skemastruktur og Lectio

____________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________

| 47

ERGONOMI OG PLADSFORHOLD

36. TILFREDSHED MED REDSKABER [Vises kun hvis man i ovenstående har svaret TAP]

Meget


Meget

utilfreds

Ikke

Relevant

Hvor tilfreds er du med de redskaber, du anvender ved din ar-

bejdsstation?

Har du kommentarer til de redskaber, du anvender ved din arbejdsstation er du velkommen til at skrive dem i nedenstående

felt.

_____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

37. TILFREDSHED MED ERGONOMI, ARBEJDSSTATION OG PLADSFORHOLD Hvor tilfreds er du mht. følgende forhold på din arbejdsplads? Hvis et spørgsmål ikke passer til dine arbejdsforhold, sæt venligst

kryds i ”ikke relevant”. [Vises kun hvis man i ovenstående har svaret Lærer]

Meget


Meget

utilfreds

Ikke

Relevant

At kunne vælge MAC/PC

At kunne vælge iPad og telefon

Tilgængelige bøger i lærerforberedelsen

Dit arbejdsbord

Din arbejdsstol

Pladsforholdene ved det valgte lærerforberedelsesrum

Indretningen af det valgte lærerforberedelsesrum

(f.eks. placering af bord, reoler, maskiner m.m.)

Har du kommentarer til ERGONOMI, ARBEJDSSTATION ELLER PLADSFORHOLD, er du velkommen til at skrive dem i nedenstå-

ende felt.

_____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

38. ERGONOMISKE BELASTNINGER Har du uhensigtsmæssige arbejdsstillinger i dine arbejdsopgaver?

Ofte

| 48

Ind i mellem

Sjældent

Aldrig

Her er du velkommen til at beskrive, hvilken form for belastninger det drejer sig om.

(Bemærk at formålet med spørgsmålet er at vurdere potentielt alvorlige belastninger. Hvis en potentielt belastende eller skadelig

opgave kun sjældent udføres eller ikke har direkte relevans for dine primære opgaver, behøver du ikke uddybe.)

_____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

| 49

SIKKERHED, ARBEJDSSKADER OG RISIKO I ARBEJDET De følgende spørgsmål har til hensigt at belyse eventuelle risikobetonede arbejdsforhold.

39. VURDERING AF RISIKO FOR ARBEJDSSKADER OG ARBEJDSULYKKER Hvor højt vurderer du risikoen for, at man i din jobfunktion udsættes for en arbejdsskade eller –ulykke?

Høj

Moderat

Lav gå til spørgsmål 40

Ingen risiko gå til spørgsmål 40

Beskriv venligst, hvor du ser den største risiko for en arbejdsulykke eller arbejdsskade i din jobfunktion

(Hvis du har svaret ”lav” eller ”ingen risiko” i ovenstående spørgsmål, bedes du undlade at skrive)

_____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

40. ARBEJDSULYKKER OG ARBEJDSSKADER Har du indenfor det seneste år været udsat for arbejdsskade eller en ulykke i arbejdstiden?

Nej

Ja

Hvis ja, hvad skete der, og hvordan kan det evt. forebygges?

_____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

41. NÆRVED-ULYKKER Har du indenfor det seneste år været tæt på ulykker i arbejdstiden, hvor du ville være kommet til skade, hvis ulykken var sket?

Nej

Ja

Hvis ja, hvad skete der, og hvordan kan det evt. forebygges?

_____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

42. Arbejdsmiljøindsats og medarbejderinvolvering

I høj

grad

I nogen

grad

I ringe

grad

Slet

ikke

Ved

ikke

I hvilken grad prioriterer din arbejdsplads forebyggelse af arbejdsmiljøpro-

blemer?

| 50

I hvilken grad bliver medarbejderne på din arbejdsplads involveret i beslut-

ninger, som påvirker deres arbejdsmiljø?

Har du kommentarer til SIKKERHED PÅ ARBEJDSPLADSEN, er du velkommen til at skrive dem i nedenstående felt.

_____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

| 51

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG MEDARBEJDERTRIVSEL Den følgende MTU bliver som nævnt i invitationen, kun delt på TAP og lærer. Vi skal dermed endnu engang indskærpe, at under-

søgelsen er anonym og besvarelser behandles fortroligt.

[Vises kun hvis man i ovenstående har svaret TAP]

43. Overblik og variation Altid Ofte

Ind i


Har du overblik over, hvad der er dine primære arbejdsopgaver?

Er dine arbejdsopgaver varierede?

44. Indflydelse Altid Ofte

Ind i


Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde?

Har du indflydelse på mængden af dine arbejdsopgaver?

45. Kvalitet i arbejdet

I meget

høj grad

I høj

grad Delvist

I ringe

grad

I meget

ringe grad

Er dine arbejdsopgaver meningsfulde?

Føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats?

46. Motivation og udviklingsmuligheder

I meget

høj grad

I høj

grad Delvist

I ringe

grad

I meget

ringe grad

Føler du dig motiveret og engageret i dit job?

Giver dit arbejde dig mulighed for at udvikle dine evner?

47. Involvering i arbejdspladsen

I meget

høj grad

I høj

grad Delvist

I ringe

grad

I meget

ringe grad

Ville du anbefale andre at søge en stilling på din arbejdsplads?

48. Forholdet til dine kolleger I meget

høj grad

I høj

grad Delvist

I ringe

grad

I meget

ringe grad

Er der et tilfredsstillende samarbejde blandt fagkollegerne på din

arbejdsplads?

Er der et tilfredsstillende samarbejde på tværs af faggrupper på din

arbejdsplads?

49. Omgængelighed I meget

høj grad

I høj

grad Delvist

I ringe

grad

I meget

ringe grad

Føler du dig som en del af et fællesskab på din arbejdsplads?

Er der generelt en god omgangstone på din arbejdsplads?

50. Forhold til nærmeste leder

I meget

høj grad

I høj

grad Delvist

I ringe

grad

I meget

ringe grad

Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder

Ønsker du et tættere samarbejde med din nærmeste leder?

| 52

Har samarbejdet med din nærmeste leder positiv betydning for

dig?

Beskriv venligst på hvilken måde, du ønsker et bedre samarbejde med din nærmeste leder, og hvordan du selv og nærmeste

leder kan bidrage til dette samarbejde.

_____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

51. MU-Samtale (MUS) I meget

høj grad

I høj

grad Delvist

I ringe

grad

Ikke

afholdt

Har din MU-samtale stor værdi for dig?

Bliver der fulgt op på din MU-samtale?

52. Information

I meget

høj grad

I høj

grad Delvist

I ringe

grad

I meget

ringe grad

Søger du information via de ugentlige nyhedsbreve?

Søger du information via Lectios dokumenter og beskeder?

Søger du information på Kalundborg Gymnasium og HF’s hjemme-

side?

Søger du information hos ledelsen, dine kolleger eller andre fag-

grupper?

Får du information fra diverse møder og referater fra forskellige

udvalg samt fra Lectiotoppen og dit skema?

Får du som hovedregel de nødvendige informationer, for at kunne

udføre dit arbejde?

Skriv gerne en uddybende kommentar til information

_____________________________________________________________________________________________________

53. Anerkendelse

I meget

høj grad

I høj

grad Delvist

I ringe

grad

I meget

ringe grad

Bliver du på din arbejdsplads anerkendt af ledelsen for et godt

stykke arbejde?

Bliver du på din arbejdsplads anerkendt af kolleger for et godt

stykke arbejde?

Er du selv opmærksom på aktivt at anerkende kolleger og ledelse

for en god arbejdsindsats?

54. Tillid mellem ledelse og medarbejdere

I meget

høj grad

I høj

grad Delvist

I ringe

grad

I meget

ringe grad

Har du som udgangspunkt tillid til ledelsen og de udmeldinger, der

kommer fra ledelsen?

Har du en fornemmelse af, at ledelsen har tillid til, at medarbej-

dere gør et godt stykke arbejde?

| 53

55. Arbejdsglæde. Hvilke faktorer, mener du, er vigtigst for at skabe arbejdsglæde for dig?

(Sæt gerne flere krydser)

Gode kollegiale relationer

En god relation til min nærmeste leder

Anerkendelse

Interessante og/eller udfordrende arbejdsopgaver

Løn som er i overensstemmelse med kompetencer

Gode fysiske rammer

Undervisningsmaterialer

Hjælperedskaber (Computer, iPad, iPhone etc.)

Bevilling til ønskede kurser

Personalegoder (kaffe, te, frugt, træningsmuligheder etc.)

Frokostordningen

Sociale arrangementer

Andet

Skriv gerne en uddybende kommentar til arbejdsglæde

_____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

56. Tryghed i ansættelsen

I meget

høj grad

I høj

grad Delvist

I ringe

grad

I meget

ringe grad

Føler du dig generelt tryg i din ansættelse?

57. Balance mellem arbejde og privatliv

I meget

høj grad

I høj

grad Delvist

I ringe

grad

I meget

ringe grad

Oplever du en god balance mellem arbejdsliv og privatliv?

58. KRÆNKENDE ADFÆRD. Har du i de sidste 12 måneder selv været udsat for krænkende adfærd?

Ja,

dagligt

Ja,

ugentligt

Ja,

månedligt

Ja, af

og til Nej

Fra en leder

Fra kolleger

Fra elever

Fra forældre

| 54

Hvis ja, beskriv venligst, hvilken form for krænkelse/krænkelser det drejer sig om. Skriv også gerne, hvis du har forslag til, hvor-

dan kan det evt. forebygges?

_____________________________________________________________________________________________________

59. GENEREL TILFREDSHED MED DIT ARBEJDE OG ARBEJDSPLADS. Hvor tilfreds er du med følgende områder?

Meget


Meget

utilfreds

Dit job som helhed, alt taget i betragtning

Måden, dine evner bruges på

Måden, skolen ledes på

Dit fysiske arbejdsmiljø

Dit psykiske arbejdsmiljø

Her kan du tilføje kommentarer vedrørende MEDARBEJDERTRIVSEL OG DET PSYKISKE ABEJDSMILJØ

_____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

| 55

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG MEDARBEJDERTRIVSEL Den følgende MTU bliver som nævnt i invitationen, kun delt på TAP og lærer. Vi skal dermed endnu engang indskærpe, at under-

søgelsen er anonym og besvarelser behandles fortroligt.

[Vises kun hvis man i ovenstående har svaret Lærer]

60. Overblik og variation Altid Ofte

Ind i


Har du overblik over, hvad der er dine primære arbejdsopgaver?

Er der variation i dine arbejdsopgaver?

61. Variation Ja Nej Ved ikke

Ønsker du variation i dine arbejdsopgaver?

Kan du selv skabe variation i dine arbejdsopgaver?

Skal ledelsen skabe større variation i dine arbejdsopgaver?

62. Indflydelse Altid Ofte

Ind i


Tager du selv beslutninger omkring udførelse af arbejdsopgaver?

Har du mulighed for indflydelse på arbejdsopgavernes omfang?

Uddyb den positive og/eller negative betydning af indflydelsen

_____________________________________________________________________________________________________

63. Kvalitet i arbejdet

I meget

høj grad

I høj

grad Delvist

I ringe

grad

I meget

ringe grad

Føler du selv, at du er i stand til at levere den ønskede kvalitet i ar-

bejdet?

Føler du, at din arbejdsindsats er vigtig?

Føler du, at du har de nødvendige kompetencer for at opnå den

nødvendige kvalitet i arbejdet?

64. Motivation og udviklingsmuligheder

I meget

høj grad

I høj

grad Delvist

I ringe

grad

I meget

ringe grad

Føler du dig motiveret og engageret i dit job?

Har du mulighed for at udvikle dine evner gennem dit arbejde?

65. Involvering

I meget

høj grad

I høj

grad Delvist

I ringe

grad

I meget

ringe grad

Føler du dig personligt involveret i dit arbejde?

Ville du anbefale andre at søge en stilling på din arbejdsplads?

| 56

66. Forholdet til dine kolleger I meget

høj grad

I høj

grad Delvist

I ringe

grad

I meget

ringe grad

Er der overordnet et godt samarbejde blandt dine kolleger?

Er der et godt samarbejde i dine faggrupper?

Er der et godt samarbejde i den eller de studieretninger, som du er

en del af?

Bidrager du selv til samarbejde på din arbejdsplads?

67. Omgængelighed I meget

høj grad

I høj

grad Delvist

I ringe

grad

I meget

ringe grad

Føler du dig som en del af det faglige fællesskab på din arbejds-

plads?

Føler du dig som en del af det sociale fællesskab på din arbejds-

plads?

Er der generelt en god omgangstone på din arbejdsplads?

68. Forhold til ledelsen

I meget

høj grad

I høj

grad Delvist

I ringe

grad

I meget

ringe grad

Har du generelt et godt samarbejde med ledelsen?

Ønsker du generelt et tættere samarbejde med ledelsen?

Har samarbejdet med ledelsen generel positiv betydning for dig?

Beskriv venligst på, hvilken måde du ønsker at samarbejde med ledelsen, og hvordan du selv og ledelsen kan bidrage til dette

samarbejde.

_____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

69. MU-Samtale (MUS)/(GRUS) I meget

høj grad

I høj

grad Delvist

I ringe

grad

Ikke

afholdt

Har din seneste MUS/GRUS haft betydning for dig?

Bliver der fulgt op på MUS/GRUS og andre samtaler med ledelsen?

Har afviklingen af GRUS haft positiv betydning for din faggruppe?

Her er du velkommen til at kommentere dine erfaringer med MUS og/eller GRUS

_____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

| 57

70. Information

I meget

høj grad

I høj

grad Delvist

I ringe

grad

I meget

ringe grad

Søger du information via de ugentlige nyhedsbreve?

Søger du information via Lectios dokumenter og beskeder?

Søger du information i Personalehåndbogen?

Søger du information i Elevhåndbogen?

Søger du information på Kalundborg Gymnasium og HF’s hjemme-

side?

Søger du information hos ledelsen, dine kolleger eller andre fag-

grupper?

Får du information fra diverse møder, referater fra forskellige ud-

valg samt fra Lectiotoppen og dit skema?

Får du som hovedregel de nødvendige informationer for at kunne

udføre dit arbejde?

Skriv gerne en uddybende kommentar til information

_____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

71. Får anerkendelse

I meget

høj grad

I høj

grad Delvist

I ringe

grad

I meget

ringe grad

Føler du dig anerkendt af dine elever?

Føler du dig anerkendt af dine nærmeste kolleger?

Føler du dig anerkendt af ledelsen?

Ønsker du mere anerkendelse for dit arbejde?

Giver du generelt udtryk for anerkendelse overfor bl.a. kolleger,

elever og ledelsen?

På hvilken måde ønsker du at bidrage til en anerkendende kultur på din arbejdsplads, og på hvilken måde kan andre bidrage

hertil.

_____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

72. Tillid mellem ledelse og medarbejdere

I meget

høj grad

I høj

grad Delvist

I ringe

grad

I meget

ringe grad

Har du tillid til, at ledelsen ønsker det bedste for skolen?

Har du tillid til, at ledelsen ønsker det bedste for dig?

Har du tillid til, at ledelsen ønsker det bedste for eleverne og for

undervisningen?

| 58

Her kan du skrive eventuelle kommentarer til tilliden mellem ledelse og medarbejdere

_____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

73. Arbejdsglæde. Hvilke faktorer mener du er vigtigst for at skabe arbejdsglæde for dig?

(Sæt gerne flere krydser)

Gode relationer til eleverne

Gode kollegiale relationer

Positive læringsoplevelser med elever

En god relation til ledelsen

Anerkendelse

Interessante og/eller udfordrende arbejdsopgaver

Løn som er i overensstemmelse med kompetencer

Gode fysiske rammer

Undervisningsmaterialer

Hjælperedskaber (Computer, iPad, iPhone etc.)

Bevilling til ønskede kurser

Personalegoder (kaffe, te, frugt, træningsmuligheder etc.)

Frokostordningen

Sociale arrangementer

Andet

Skriv gerne en uddybende kommentar til arbejdsglæde

_____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

74. Tryghed i ansættelsen

I meget

høj grad I høj grad Delvist

I ringe

grad

I meget

ringe grad

Føler du dig generelt tryg i din ansættelse?

75. Balance mellem arbejde og privatliv

I meget

høj grad I høj grad Delvist

I ringe

grad

I meget

ringe grad

Oplever du en god balance mellem arbejdsliv og privatliv?

| 59

76. KRÆNKENDE ADFÆRD. Har du i de sidste 12 måneder selv været udsat for krænkende adfærd

Ja,

dagligt

Ja,

ugentligt

Ja,

månedligt

Ja, af

og til Nej

Fra en leder

Fra kolleger

Fra elever

Fra forældre

Hvis ja, beskriv venligst, hvilken form for krænkelse/krænkelser det drejer sig om. Skriv også gerne, hvis du har forslag til, hvor-

dan det evt. kan forebygges?

_____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

77. GENEREL TILFREDSHED MED DIT ARBEJDE OG ARBEJDSPLADS. Hvor tilfreds er du med følgende områder?

Meget


Meget

utilfreds

Dit job som helhed

Måden, dine evner bruges på

Måden, skolen ledes på

Dit fysiske arbejdsmiljø

Dit psykiske arbejdsmiljø

Her kan du tilføje kommentarer vedrørende MEDARBEJDERTRIVSEL OG DET PSYKISKE ABEJDSMILJØ

_____________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________

| 60

SYGEFRAVÆR I følge loven skal en APV inkludere sygefravær. Det er ikke formålet at vurdere enkeltpersoners sygefravær, men udelukkende

hensigten at vurdere, om der er problemer i arbejdsmiljøet, som medvirker til sygefravær.

78. Har du haft sygefravær de seneste 12 måneder? Ja

Nej går til spørgsmål 80

79. SYGEFRAVÆRETS OMFANG.

Hvor mange dage har du måtte blive hjemme pga. egen sygdom (fysisk/psykisk) eller skader?

(Medregn venligst ikke andre personers sygdom, fx børn, eller evt. barselsorlov eller anden orlov)

Sygefravær de seneste 12 måneder (ca. antal dage):_____________

79.a. Mener du, at dit EGET sygefravær i de sidste 12 måneder kan skyldes nedenstående faktorer? (Sæt venligst ét kryds i hver række)

Ja, helt

sikkert

Ja, til en

vis grad

Ja, men

kun lidt

Nej, slet

ikke

Ved

ikke

Ubekvemme arbejdsstillinger og bevægelser

Ensidigt, gentaget arbejde

En arbejdsulykke eller arbejdsskade

Indeklima (kulde, træk, varmegener mv.)

Ringe indflydelse på eget job

Jobusikkerhed

Manglende udviklingsmuligheder

Ringe kollegial støtte og feedback

Stor arbejdsmængde og/eller tidspres

Arbejdsrelateret stress

Konflikter eller mobning på arbejdspladsen

Lav motivation til at gå på arbejde

Her kan du tilføje kommentarer vedrørende en evt. sammenhæng mellem sygefravær og arbejdsmiljø.

Bemærk venligst, at formålet med dette spørgsmål er at vurdere en eventuel påvirkning fra arbejdsmiljøet. Hvis dit eventuelle sygefravær skyldes

helbredsmæssige årsager, er det ikke nødvendigt at skrive dette. Hvis du har været fraværende på grund af særlige omstændigheder (f.eks. en

operation eller lignende) er du velkommen til at skrive det her).

| 61

HELBRED I vores bestræbelser på at lave den mest præcise APV/MTU er det vigtigt for os at få det samlede billede af arbejdspladsen. Der-

for har vi brug for nogle få generelle oplysninger om dit helbred. Vi henleder opmærksomheden på, at undersøgelsen er anonym

og udført af en ekstern samarbejdspartner.

80. DIT HELBRED I ALMINDELIGHED. Hvordan vil du bedømme dit nuværende fysiske helbred og psykiske velbefindende?

Meget

godt Godt Middel

Mindre

godt Dårligt

Fysiske helbred

Psykiske velbefindende

81. SYMPTOMER DE SIDSTE 4 UGER Hvor meget af tiden de sidste 4 uger har du været besværet af følgende?

På intet

tidspunkt

Lidt af

tiden

Noget af

tiden

Det meste

af tiden

Hele

tiden

Følt dig udkørt

Søvnbesvær

Hovedpine

Smerter i ryg, nakke eller skulder

Smerter andre steder i kroppen

82. STRESS. På en skala fra 1-5, i hvor stort omfang opfatter du generelt stress som et problem for dig?

1 (slet ikke)

2

3

4

5 (i meget stort omfang)

Tak for din besvarelse.

APV/MTU'en vil blive brugt til det fortsatte arbejde med at forbedre din arbejdsplads.

Du kan skrive dine initialer her, hvis du ikke vil være anonym.

Hvis du har flere kommentarer, er du velkommen til at skrive her.

______________________________________________________________________________________________________

______________________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________________________________

Documents

Kalundborg Gymnasium og HF · Lærernes vurdering af faciliteter og det fysiske undervisningsmiljø 6 3.3.1. Tilfredshed med undervisningslokaler 6 3.3.2. IT-faciliteter på skolen