Kattens Venner Marts 2015

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Nummer 3 · september 2015

Den stille mishandling

Når katten bliver gammel

En lille kattekrønike

Katteliv

Dyrlægen skriver

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Nummer 3 · september 2015

Den stille mishandling



Katteliv

Dyrlægen skriver

02 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

LEDER

KATTENS VENNER 3 2015Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens VærnUdkommer 4 gange årligt.ISSN 0902-9745

DeadlineMateriale til Kattens Venner nr. 4 skal være os i hænde senest den 20. november 2015Materiale kan indsendes til [email protected] eller [email protected]

TrykTrykteam Svendborg

IndlægIndlæg i Kattens Venner giver kun udtryk for indsenderens holdning. Redaktionen forbehold-er sig ret til at redigere og forkorte indsendte artikler. Indsendt materiale returneres ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for manuskripter med videre, som indsendes uopfordret.

RedaktionDirektør Therese Wilbert, redaktør Adam Pade (ansvh.)

Eftertryk med kildeangivelse tilladt

Forsiden: My (billedet) er en af tre killinger, der er i familiepleje sammen med deres mor – på vej mod nye hjem som venlige og sociale katte. Læs side 12!

Kære

MEDLEMMERI boligkvarteret Vollsmose på Fyn hersker der en noget anden opfattelse af, hvordan man behandler dyr. KV overvejer, om vi kan bidrage med en pædagogisk indsats.

Af Therese S. Wilbert Direktør, Kattens Værn

Sommeren har på Kattens Værn igen budt på utrolig mange sager især om kattemødre og killinger i nød. Killingerne kommer i pleje

hos nogle fantastiske familier, der frivilligt åbner deres hjem for at give dem en god start på livet. Det er vi utrolig taknemmelige for. Desværre er det ikke alle kattefamilier, der kan få hurtig hjælp eller ender lykkeligt i en ny familie. Vi oplever en stigning i sager om misrøgt og mishandling af både voksne katte og killinger. I skrivende stund har vi en specielt kedelig sag i Vollsmose på Fyn, hvor nogle af beboerne har et noget anderledes forhold til katte. Det frygteli-ge resultat er mishandling og drab af kattemødre og killinger, ja sågar også andemødre og ællinger. Det er desværre primært børnene i området, der tilsyneladende mangler forståelse og opdra-gelse omkring katte og deres adfærd, og som generelt har en mangel på empati for dyr. Vi ville meget gerne hjælpe de få beboere, der råber om hjælp, men desværre er det besværliggjort af risikoen for trusler mod vores engagerede og ihærdige katteinspektører samt hærværk mod vores biler. Derfor må vi nøje overveje, hvordan vi griber sagerne an, og om vi overhovedet kan risikere at sende medarbejdere derud. Det sørgeli-ge er, at det i sidste ende er kattene, der taber, og det berører os dybt alle sammen.

Vi har diskuteret, hvordan vi bedst hjælper kattene. Eftersom vi absolut ingen opbakning får fra de implicerede forældre, har vi overvejet at gøre en indsats med oplysning og undervisning i de lokale børneinstitutioner. Informationsind-satsen skal bygge på undervisningsmateriale, så børnene lærer helt basalt om kattens adfærd og signaler – hvordan ser en kat ud, når den synes, legen er sjov, og hvordan ser den ud, når den bli-ver afvisende, bange eller aggressiv? Desuden skal vi prøve at fremme empatien for dyr generelt, så børnene forstår, at det er levende væsner, der skal behandles ordentligt. En understøttende tilgang kunne være at be-lønne børnene for at komme og fortælle, hvor der opholder sig katte og killinger, og på den måde få vendt hele situationen til en positiv oplevelse for børnene. Vi arbejder videre med en løsning for de stakkels katte i Vollsmose. Desværre uden opbak-ning fra de lokale medier, som blankt afviser at publicere vores nødråb om hjælp og handling. Heldigvis redder vi mange katte og killinger hver eneste dag, og så må vi glæde os over, at vi fortsat kan hjælpe rigtig mange, og håbe, at vores arbejde fremover vil hjælpe endnu flere.

n

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk 03

04 14

06 18

08

24

12

26

kattensvennerIndhold nr. 3 2015

KV vinder sag mod tidligere direktørI Kattens Værn er vi glade for omsider at kunne lægge en dyr og langstrakt sag bag os.

Den stille dyremishandlingDer har altid været dyreværnssager, men de sociale medier er med til at bringe flere af dem for en dag.

Et øje på hver en fingerFodervært Pete Lee kan styre både foderautomater og fæl-der i sommerhuset hjemme fra lejligheden i København.

En lille kattekrønikeFørste kapitel i en lille serie om kattemor og hendes killin-ger. Episode 1: I familiepleje.

Menneskeforstand er ikke nogen ringe kvalifikationKatteinspektør Gitte Guldhammer bærer en baggrund med sig som pædagog og terapeut. Et portræt.

Ren meditationAt sætte sig ned og fordybe sig i kattene kan næsten være meditativt, mener lederen af KV’s internat i Aalborg, Christian R. Poulsen.

Når katten bliver gammelNår en kat fylder syv år, regner vi den for en seniorkat. Og med alderen følger også diverse lidelser.

Kunstfærdige katteBirthe Hansen om bøger om katte i kunsten.

18

Kattens Værns tidligere direktør Jens Arn-vig og dennes hustru er i fællesskab blevet dømt til at tilbagebetale Kattens Værn ca. 925.000 kroner. Vi er naturligvis meget tilfredse med dommen og med, at vi kan sætte punk-tum i en sag, der har været en meget stor belastning for Kattens Værn i mere end 10 år. For få år siden var sagen tilmed tæt på at bringe Kattens Værn i konkurs og derved lukke vores forening. Jens Arnvig og hustru er dømt til at erstatte det tab, Kattens Værn har lidt i form af ulovlig modtaget returkommissi-on. Den tidligere direktør indgik flere lea-singaftaler på blandt andet kopimaskiner. Aftalerne forpligtede over en kort årrække foreningen til en tilbagebetaling på over seks millioner kroner til de involverede leasingselskaber. Under den langvarige afdækning af sa-gens sammenhæng kunne vi ikke undgå at få den tanke, at der ved indgåelsen og den løbende fornyelse af leasingaftalerne lå en personlig vinding til grund, men i starten kunne vi intet bevise. Da det var ret åben-bart, at ingen ansvarlig og almindelig be-gavet direktør ville indgå hverken den type eller det antal af aftaler, som denne sag

Kattens Værn vinder sag mod tidligere direktør

I Kattens Værn er vi glade for omsider at kunne lægge en dyr og langstrakt sag bag os.

Af Mogens Wilbert Formand for Kattens Værn

drejer sig om, lykkedes det os ved hårdt arbejde og en smule held at skaffe, hvad vi anså for tilstrækkelig dokumentation til at føre et civilt søgsmål. Sagen blev derfor indbragt for retten i Lyngby, der den 13. december 2013 fandt det bevist, at Jens Arnvig og hans hustru havde modtaget ca. 925.000 kroner i returkommission for at indgå de ufordelagtige leasingaftaler.

Drastiske følgerJens Arnvig stoppede som direktør for foreningen i sommeren 2007, hvor han blev bortvist af andre årsager. De første leasingaftaler blev allerede indgået i 2004, men de økonomiske forpligtelser slog først for alvor igennem i løbet af 2009 og 2010, da dels finanskrisen, dels de store leasing-betalinger tærede voldsomt på foreningens pengebeholdning. Derfor bad Kattens Værn i begyndelsen af 2012 sine medlem-mer om akut krisehjælp for at rette øko-nomien op; en hjælp som medlemmerne heldigvis bidrog med. Jens Arnvigs svindel medførte desværre, at vi måtte sælge ejendommen på Frederiksberg, lukke internater og afskedige medarbejdere til stor skade for vores arbejde med de vilde og herreløse katte.

Jens Arnvig ankede dommen fra Lyng-by Ret til Landsretten, hvor det lykkedes ham at få udsat sagen flere gange. Til sidst besluttede retten, at sagen skulle behand-les i Østre Landsret den 28. august, uanset om Jens Arnvig mødte op eller ej. Fra Kat-tens Værn skulle vores advokat, Thomas Damsholt samt undertegnede formand for Kattens Værn, medvirke. Den 27. august, dagen før retsmødet, modtog jeg meddelelse fra vores advokat om, at Jens Arnvig havde meddelt landsretten, at han kunne erkende, at han havde snydt Kat-tens Værn og var indstillet på, at dommen fra Lyngby Ret ville være gældende. Der er ingen tvivl om, at vi er meget glade for endelig at kunne lægge denne sag bag os og vise alle vores medlemmer og støtter, at det var en enkelt persons kriminelle handling, der var årsagen til de mange økonomiske udfordringer, og som nu heldigvis bliver gjort erstatningspligtig for sin grådighed. Kattens Værn er kommet igennem leasingkrisen, og med rettens dom og dermed afgørelsen af erstatningsspørgsmå-let lukker foreningen et sort kapitel i sin historie. Tilbage henstår at få vores erstat-ning inddrevet. Det bliver problematisk, da Jens Arnvig efter det til retten oplyste stort set er ubemidlet. Men vi vil forsøge alt det, vi kan, for det skal ikke være nemt at bedrage en lille dyreværnsforening for så mange penge. Det kommer til at vare end-nu nogle år, før vi er så økonomisk solide, som vi har været, så vi har fortsat brug for hjælp og støtte. Men vi er godt på vej, og jeg kan forsikre, at med den nuværende ledelse og medarbejdere kommer noget lignende ikke til at ske igen.


Foreningen

Lopper kan være til stor gene for din kat.De bider, det klør og kan give loppeallergi.

Advantage forebygger og behandler mod lopper i pelsen og skal blot dryppes i nakken

på katten for at opnå effekt.

Advantage dræber lopper på katten og loppe larver i omgivelserne af

det behandlede dyr.

Advantage® vet. kutan opløsning til hund og kat (imidacloprid). Indikation: Til forebyggelse og behandling af lopper på hunde og katte samt til behandling af pelslus (Trichodectes canis) på hunde. Lopper på hunde dør indenfor 1 døgn efter behandling. En behandling forebygger yderligere loppeangreb i 4 uger. Præparatet kan anvendes mod loppebetinget allergisk dermatitis som en del af behandlingsstrategien. Dosering hund: Under 4 kg: 1 pipette a 0,4 ml; 4 - 10 kg: 1 pipette a 1,0 ml; 10 - 25 kg: 1 pipette a 2,5 ml; 25 - 40 kg: 1 pipette a 4,0 ml; over 40 kg: 2 pipetter a 4,0 ml. En behandling forebygger yderligere loppeangreb i 4 uger. Dosering kat: Under 4 kg: 1 pipette a 0,4 ml; 4 kg og derover: 1 pipette a 0,8 ml. En behandling forebygger yderligere loppeangreb i 3-4 uger. Kontraindikationer: Diende hvalpe og killinger under 8 uger behandles ikke. Bør ikke anvendes til dyr med kendt overfølsomhed over for imidacloprid eller nogen af hjælpestofferne. Forsigtighedsregler: Til udvortes brug. Må ikke gives oralt. Undgå at pipettens indhold kommer i kontakt med øjne eller mund på dyret. Tillad ikke nyligt behandlede dyr at slikke på hinanden. Vask hænderne grundigt efter behandling af dyr. Ved spild på huden vask med vand og sæbe. Personer med kendt hudoverfølsomhed kan være følsomme for lægemidlet. Undgå at få produktet i mund og øjne. Spis, drik og ryg ikke under påføringen. Bivirkninger: Præparatet smager bittert, og spytsekretion kan lejlighedsvist forekomme, hvis dyret slikker på applikationsstedet umiddelbart efter behandling. Dette er ikke tegn på forgiftning og forsvinder indenfor nogle minutter uden behandling. I meget sjældne tilfælde kan hudreaktioner så som hårtab, rødmen af huden, kløen og sår opstå. Nervøsitet og desorientering kan også forekomme. Savlen og nervøse tegn så som ataxi, tremor og depression har været observeret. Andre informationer: Opløsningsmidlet i Advantage® vet. kan forårsage pletter på visse materialer, såsom plast, læder, tekstiler og behandlede overflader. Lad derfor væsken tørre, inden kontakt med disse materialer tillades. For yderligere information læs indlægssedlen. Pakninger: Advantage® vet. pakninger med 4 pipetter. Til kat 0,4 ml - 0,8 ml. Til hund 0,4 ml - 1,0 ml - 2,5 ml – 4,0 ml. Bayer A/S, Animal Health, Tel. 4523 5000, [email protected]. Maj 2014.

DK15

01R1

Kom lopperne til livs!


Kattens til liv

Af Adam Pade

“Katte kan jo klare sig selv,” hedder en herskende opfattelse. Den understøttes af, at katte i højere grad kan drives til at flygte fra kummerligheden og vandre i stadig større cirkler i jagten på et bedre liv. Forsømte hunde eller mishandlede heste flygter ikke. De bliver. Derfor er dyre-værnssager om katte sjældne i medierne. Men de er der. Og de koster ressourcer.

En ejendom skulle på tvangsauktion – hed det – og kommunen havde anmodet om bistand til at fjerne de mange katte. Ejeren

De har altid været der – dyreværnssagerne – men snakken på sociale medier er med til at bringe flere af dem for en dag. Katte er på sin vis særligt udsatte.

Den stille dyremishandling

havde mistet overblikket over både katte og ejendom. Her flød med affald, der havde ikke været gjort rent eller ryddet op i årevis, og der gemte sig katte overalt; vilde katte og forsømte katte. Her blev sat fælder op dag-ligt, indtil mere end 10 katte var fjernet. KV afrapporterede til den lokale socialforvalt-ning, der sidenhen tog affære.

»Det er typisk, at hvis man mister over-blikket over sit dyrehold, så er der også noget andet i vejen. Det kan være økono-mi, personlige kriser eller sygdom. Filmen er simpelt hen knækket,« konstaterer katteinspektør Helle Marianne Nielsen.

Hun og kollegaen Jan Flesborg oplever mange triste skæbner på deres vej – både menneskeskæbner og katteskæbner. »Jeg oplevede en kvinde, der boede med mellem 15 og 17 katte. Hun led af en voldsom depression og kunne ikke overskue at gøre rent eller rydde op. Der så absolut ikke rart ud. Mange af kattene var fertile, og de ville hurtigt blive til flere. Hun stod helt alene med det og vidste ikke, hvordan hun skulle få løst situatio-nen, men ville ikke acceptere aflivninger. Jeg foreslog, at hun jo kunne gøre hoved-rent, mens vi havde kattene inde til neu-tralisering. Og jeg skal love for, at hun gik


»I Kattens Værn har vi som mission at drive internatvirksomhed og hjælpe hjemløse og vilde katte. Vi har yderst be-grænsede ressourcer til at gå ind i andre typer sager,« fastslår formand for Kattens Værn, Mogens Wilbert. »Men selvfølgelig gør det ondt hver

til den! Det er nu tre år siden, og i dag har vi så den aftale, at hun reagerer med det samme, når der kommer en ny tilløber – og hun har det i øvrigt rigtig godt.«

En sydsjællandsk kommune kontaktede KV efter naboklager over usædvanlig mange katte på en villavej. En ældre kvinde var be-gyndt at fodre en mor med seks killinger. Der kom hurtigt flere til, og bestanden viste sig at bestå af mindst 25 katte – nogle ude, andre inde. Kvinden havde mistet overblikket over den store bestand. Efter megen overtalelse blev bestanden reguleret, og kvinden stillede sig tilfreds med to steriliserede hunkatte.

Problemet er, at det er bekosteligt for Kattens Værn at gå ind i, hvad man meget vel kan kalde dyreværnssager. I kommu-ner, der har aftaler med KV, er der dog et vist rammebeløb at operere indenfor – omend kommuneaftalerne i sig selv reelt giver underskud – men i kommuner uden, er KV overladt til den gode vilje eller må bruge af kassen. Herudover gælder det, at KV’s mission først og fremmest er at hjæl-

pe vilde katte – mere end forsømte katte i private hjem. »Vi kom ud til en familie, der hav-de fundet en ung, tynd kat, der var syg. Katten viste sig at tilhøre en nabo længere nede ad vejen, hvor der også kom flere katte fra, herunder en kat, der gik rundt med et brækket ben. Den ene ægtefælle var død, og enken ville ikke vide af kat-tene,« lyder endnu en af Helle Nielsens oplevelser. Jan Flesborg fortsætter: »Jeg kommer forbi en killing, der sid-der i en grøftekant ud for en landejendom. Jeg banker på og kommer ind og ser en stald fyldt med overskårne mælkekartoner med madrester i og en masse forsømte katte. Her herskede virkelig afmagten.« Andre sager om den “stille mishand-ling” kan handle om katteejere, der sætter deres syge katte ud, fordi de ikke kan eller vil betale dyrlægeregningen. Eller om eje-re, der bestemt mener at have styr på deres

gang, vi støder på sager, hvor kattene har det skidt og må gå for lud og koldt vand. Og dén slags sager får vi stadig flere af i takt med, at de bliver mere og mere synlige, blandt andet fordi flere og flere fortæller om dem på de sociale medier.«

Det gør ondt hver gang

katte, men som ikke får dem neutraliseret, hvorpå de bliver til flere og flere. Og så har de pludselig ikke styr på dem længere.

I en sydøstsjællandsk kommune rettede et antal borgere på vejen henvendelse til KV. De ville gerne have et antal vilde katte gen-udsat, men var frustrerede over ejeren af en ejendom længere nede ad vejen. Her voksede bestanden ukontrollabelt, og det var vist nok sådan, at ejeren selv tog sig af at slå killinger ihjel, når de blev for mange. Også her havde familien mistet overblikket over både katte, ejendom og husholdning og var flyttet ind på første sal, mens der herskede det syndigste rod i stueetagen med alt, alt for mange katte. Familien, der var deres situation bevidst og flov over den, hjalp selv til med indfang-ningen. Et antal katte blev neutraliseret og undersøgt for sygdomme. Da kattene kom tilbage, havde familien fået gjort hovedrent og flyttet alle møbler på plads. Både familien og kattene fik en ny start. n

“– Sender jer en lille sød og sjov historie”. Sådan indleder Tove Sørensen, Farre ved Give, en lille beretning om en lille hitte-killing, der gennem de seneste tre år er vokset op og blevet en lykkelig og kærlig kat – og som nu har fået selskab af endnu én:

“For tre år siden gik jeg forbi Slagter Aal-bæk her i Tarm, og dér sad på fortovet en yndig lille, forladt kattekilling. Den slikkede på flisen for måske at få lidt smag af mad. Nej! sagde jeg til mig selv, det skal dog alligevel være løgn; den var givetvis bare smidt ud af en bil – skidt med den, det er bare en kat. Hjerteløse mennesker! Jeg tog katten med hjem og efter mad og kærlig pleje blev den til en flot, sød

Kære Kattens Venner!kælemis. Mads blev kastreret og er i dag kun til glæde. I efteråret hørte jeg et “mjav-mjav”; denne gang var det en lille, yndig sort/hvid killing. Igen hjerteløse mennesker. Naturligvis tog jeg den til mig og oplevede den rørende tildragelse, at røde Mads tog sig af “barnet”, som var han hans mor: Slikkede og pudsede og polerede og lod killingen “die”. Den nye mis kaldes “Lille Ven”, og den blev sterili-seret, og de hygger sig sammen. Jeg har en sort/hvid “kæmpe” mis mere, så nu har jeg tre. Jeg bor i en lille by, men med meget tung trafik, så de er alle indekatte. Jeg kan ikke bære at se dem blive kørt over. Nu er jeg 81 år, og så længe, jeg kan huske, har der altid været misser på min vej.”

Kattens Venner siger tak for den venli-ge hilsen, som vi hermed gerne deler med læserne!


Sommerhuskatte

Af Adam Pade

Det begyndte som en praktisk foranstalt-ning, men siden har Pete Lee rendyrket teknologien i en sådan grad, at han kan se efter sine genudsætningskatte hjemme fra sin og Nenas lejlighed i København 100 kilometer borte. Her kan indfanges katte, doseres ekstra foder – ja, kattene kan ligefrem blive talt tilrette, hvis de laver narrestreger. Lange arbejdsdage i byen giver hel-digvis mulighed for at tilbringe flere, hele dage her, hvor det sker: I sommerhuset ikke langt fra Kalundborg. Denne julidag er egentlig en dårlig dag at aflægge besøg på. For solen skinner, himlen er høj, og de fleste af stedets omkring 20 genudsæt-ningskatte boltrer sig ude i terrænet. Kun Perle, der er en af parrets egne to tamkat-te, og som gør turen med mellem Køben-havn og Kalundborg hver uge, tager imod sammen med Cooper og Hamish.

En kattelivs-lang opgaveAt rollen som fodervært er en katte-livs-lang opgave har Pete og Nena taget aldeles alvorligt. Udfordringen i ikke altid at kunne være i sommerhuset er løst med moderne teknologi. Det gælder ikke alene de programmérbare foderautomater, men først og fremmest: Overvågning med ka-meraer, der kan styres fra en mobiltelefon. Det tillader foderværterne at følge kattenes færden, både ude og inde. Det er både lidt

Et øje på hver en finger

Moderne gadgets gør det muligt at være to steder på én gang – til genudsætningskattenes udelte fornøjelse.

for sjov og for at kunne konstatere det, hvis en kat måtte vise sig såret. Ude og inde – ja, for nogle af kattene er med tiden blevet så tamme, at de gerne bor fast i huset og forsigtigt omgås husets menneskelige indvånere. De øvrige holder til udendørs, eventuelt i de to små boliger, der er opført ud for havens randbevoks-ning. De har også adgang til udhuset, hvor her er opstillet et antal kattekurve i række-husformation, og hvor her bestandig står foder parat. Foder – og en fælde.

Den fjernstyrede fælde»I øjeblikket er jeg ude på at indfange Harvey, der skal forbi Therese – KV’s dyrlæge – i Brøndby. For at være sikker på at fange hende – og ikke nogen anden, der har fået fært af tørfoderet – er fælden monteret med et kamera, der aktiveres, når en kat går ind i fælden. Er det den forkerte kat, kan den frit forlade fælden. Er det den rigtige, kan jeg lade klappen falde i ved at udløse et stykke nylontråd koblet til kameraet,« fortæller Pete. Fæl-den er også koblet til en foderautomat, så der bliver ved med at være foder, selv om det måtte vare nogle timer, inden Pete når op til sommerhuset, hvis fælden måtte gå i en dag, han og Nena ikke er der. Efter nogen betænkningstid afviser Pete, at kattene ligefrem er en lidenskab. »Hm … Det skete jo bare. Og jeg kan ikke bære at se dyr have det skidt,« siger Pete, der først stiftede bekendtskab


med katte som voksen. »Men jeg har fået en klarere holdning til sagen. Nok mest vrede. En vrede rettet mod de mennesker, der lader det her ske – at efterlade kattene og lade dem gå for lud og koldt vand. Og så er jeg kommet til at holde rigtig meget af kattene,«. Det er også blevet til en velbesøgt

Facebook-side, hvor ligesindede fra både ind- og udland deler erfaringer om vildtle-vende katte.

Shady og Shoulders og …Om ikke lidenskaben er en drivkraft, så er fascinationen det. Fascinationen af at komme tættere og tættere på de vildtle-

Store billede: Pete sammen med Perle, der – inden han lader sig nusse – oftest ser sig omkring for at sikre sig, at der ikke er andre, der ser det. Man skulle jo nødig miste sin værdighed. Små billeder: Foderautomater, der lader sig overvåge og fjernstyre – helt fra hjemmet i Køben-havn.

Besøg Pete Lees Facebookside - scan koden!


Sommerhuskatte

vende katte, vinde deres tillid og nå helt frem til at få lov at røre dem første gang. Det tager tid og kræver en solid indsats – fra begge sider. Til gengæld har det ført til nære bekendtskaber. Med Shady, Shoul-ders og Diddi. Med Elai, Perletand og Tjintjin. Med Freddy, Jessie og Hamish. Og Cooper og Duchess – alle med adgang til huset. Flere af dem er i familie. Og udenfor kunne vi støde på Cess-na – sådan hedder hun, fordi hun først og fremmest holder til på en nærliggende flyveplads – Mummy, der nu er godt oppe i årene, eller Roger The Dodger (engelsk for ”lurendrejer”), der – lykkeligt nok for den almindelige husfred – er flyttet over til genboen. Eller Kala, Harvey, Bella, Wanda, Misha eller Tyson – og yderligere to hangarounds, der måske – måske ikke – kommer ind i familien.

»Og så havde vi en udfordring«Nena og Pete – Nena er født på Filipi-nerne, men opvokset i Danmark, Pete er skotte og har boet i Danmark de seneste 25 år – købte sommerhuset i 2005. Allere-de den første weekend fik parret øje på en kat omkring 100 meter borte. De kaldte og lokkede, men den flygtede. Siden viste et katteansigt sig ud for hoveddøren, og forholdsvis hurtigt derefter viste det sig, at både Mummy og Duchess – det kom de til at hedde – begge havde killinger. »Og så gik det op for os, at vi havde en udfor-dring,« som Pete formulerer det. Uden at vide det ringeste om vildtle-vende katte gav Pete og Nena sig i kast med at få kattene helbredsundersøgt og neutraliseret. Forløbet varede omkring halvandet år, og med tiden udvikledes samarbejdet med Kattens Værn. Roger kigger forbi. Perle har lagt sig på sin yndlingsplads. Shoulders sidder ved foderautomaten. Det er sommer.

n

Et kamera er fastgjort til fælden. Ved at bevæge kamerahovedet via sin mobiltele-fon kan Pete Lee trække en nylon-line, der udløser klappen – også selv om han sidder hjemme i København.

Pete Lee har arrangeret ”rækkehus-løsninger” både i den overdækkede udestue (tv.) og i haven.

Royal Canin - styrker kattens karakter

Katte er ligeså individuelle som mennesker. Indekatte. Udekatte. Killinger. Ældre katte. Musejagende katte. Dovne katte. Men uanset, hvilken kat du har taget til dig, så kan du glæde dig over, at den sikkert lever længe. Faktisk lever katte gennemsnitsligt 5 år længere i dag end for 10 år siden. Dette skyldes blandt andet, at mange katte lever et godt katteliv med faste rutiner og masser af leg og omsorg. Og med sund kattemad fra Royal Canin. Vi har i årtier forsket i kattemad, der matcher den enkelte kats personlighed, race og liv.

Ni livfor

skellige


Katteliv

Af Adam Pade

Der soves. Efter et par timers tørnen rundt er tiden inde til at genoplade batterier-ne. Mor Sif har lagt sig halvt ind under sengen, My har gemt sig, hvor ingen kan finde hende, Freja har taget ophold under sofabordet. Kun Balder er vågen og trisser fra sin plads ved siden af Freja ind i sove-værelset for at se, om mor sover. Den lille familie er i pleje i en hyg-gelig, lys lejlighed på Nørrebro i Køben-havn. Her har de boet siden midten af maj – i dag skriver vi midten af juni – og skal være her en lille måneds tid til. De tre killinger er nemlig kun godt ni uger

Her følger første kapitel af historien om Sif og hendes tre killinger. Henover det kommende år vil vi følge deres videre færd i livet. Første stop: I plejefamilie på Nørrebro i København.


gamle, og det er endnu mindst tre uger for tidligt at adskille mor og killinger. Katteinspektør Jan Flesborg havde fundet moderen og de tre nyfødte killin-ger efterladt i en barnevogn i Københavns nordvest-kvarter og bragte dem ud til KV i Brøndby. Efter diverse helbredsundersø-gelser var tiden inde til at finde en pleje-familie, der kunne give særlig killingerne den omsorg, der skal gøre dem til gode familiekatte.

Plejefamilie for anden gangPlejefamilien – det er Patricia Petersen og Søren Matthiesen. I dag er det Patricia, der tager imod.

»Jeg har altid haft kat som barn og vil også gerne have en kat igen, når tiden er til det. Men lige nu lever jeg af SU og kunne frygte for dyrlægeregningerne, og så synes jeg heller ikke, at katte skal bo i lejlighed,« fortæller Patricia, der for ganske nylig har afsluttet sit speciale i biokemi på Københavns Universitet. Det er anden gang, Søren og Patricia er plejefamilie. Før jul 2014 tog de også imod en mor med tre killinger. De skulle have været afleveret kort efter, men siden tilkom en lille, endnu yngre hittekilling, som moderen lykkeligvis valgte at adopte-re som sin egen. »Vi dryppede en smule mælkeerstat-ning på morens dievorter, og så forstod killingen, at det var mad. Det genvakte dens appetit og dieinstinkt. Og moderen var heldigvis parat,« fortæller Patricia. Kontakten til Kattens Værn blev skabt gennem Patricias søster, Sascha, der er frivillig hos KV. Patricia gav tidligt tilsagn om, at hvis det var, så stod hendes dør da åben.

Egen personlighed»Jeg synes selv, jeg er ret nøgtern af natur, men – jo, det gjorde rigtig ondt at sige farvel til de første plejebørn, vi havde,« fortæller Patricia, der føler sig bedre rustet til at sige farvel til denne, næste lille familie.

Mor Sif er en kærlig og omsorgsfuld mor, men kan bestemt også sige fra, når det er nødvendigt.


De tre små killinger har hurtigt udvik-let deres egen personlighed. Røde Balder er så afgjort den mest fremfarende, mens My – der i starten led af forstoppelse og hverken spiste eller drak – er mere genert af sig og altså holder af at gemme sig. »Det er endnu ikke lykkedes mig at finde hendes helt eget, hemmelige gem-mested i soveværelset. Jeg har simpelt hen opgivet!« smiler Patricia. Mor Sif er en god og omsorgsfuld, men også bestemt mor, der godt kan give killingerne et rap over poterne om fornø-dent. Fotografen kalder til samling, og både Sif og killingerne indvilger, altimens Pa-

tricia underholder dem med en snor og et par bolde. Har I fundet jer en døgnrytme allerede?

Sent i seng og tidligt op!»Ja: Sent i seng og tidligt op!« noterer Patricia, hvis nætter under specialeskriv-ningen også blev ganske sene. Mens Sif forsøgte at få Patricia med i seng ved anstændig sengetid, var det anderledes med killingerne, der også meget gerne står tidligt op. Og modsat menneskebørn skal der mere end en video til at passificere dem.

n

Store billede: Patricia Petersen aktiverer Balder, mens My, der er lidt mere genert ser til. Ovenfor: Freja.


Fynske katte

Menneskeforstand er ikke nogen ringe kvalifikation

En baggrund som pædagog og terapeut er bestemt ikke nogen dårlig indgang til en karriere som katteinspektør; et job, der forudsætter både katte- og menneskekundskab. Gitte Guldhammer er katteinspektør i det sydjyske og fynske.


Af Adam Pade

»En af mine værste sager var på en af vore havne. Der levede et sted mellem 25 og 30 katte. De var syge og dårlige, og kun fem af dem kunne genudsættes – der skulle jo også findes foderværter til dem. Da må jeg indrømme, at jeg kneb en tåre på vejen hjem. Men det er OK. Den dag, jeg ikke kan det, skal jeg lave noget andet. Man skal have hjertet med i det her job.« Katteinspektør Gitte Guldhammer (50) har sat sig på en træstamme i god afstand af to fælder, hun har sat op ud for en bevoksning. Vi befinder os i det 500 boliger store kompleks Sprotoften tæt ved Nyborg centrum på en af disse sjældne ju-li-sommerdage. Her er en bestand af vilde katte ved at blive reguleret til, hvad der er overskueligt for beboere og medarbejdere. Kattene indvandrer ikke mindst fra de nærliggende kolonihaver. »Jeg går lidt stille med dørene, når jeg kommer med fælderne, for ikke alle forstår, at katte ikke alene har ret til et liv, men et godt liv. Nogle er bekymrede over fælderne, og for, at jeg også indfanger ejerkatte. Men skulle det ske, bliver de selvfølgelig straks lukket ud! Det samme gælder diegivende missemødre, fordi vi sjældent også kan fange killingerne.« Gitte Guldhammer er i konstant dialog med ejendomsinspektørerne og med boligforeningens formand. Han ser positivt på kattene og bruger også tid på at tale med beboerne om nødvendigheden af et regulere bestanden. Samarbejdet med beboerne er vigtigt, understreger Gitte.

Dr. DyregodGitte blev ansat som katteinspektør i Kattens Værn for tre år siden – og dét med en noget anden ballast end de fleste af kollegernes. »Jeg har altid holdt meget af dyr – som barn blev jeg kaldt Dr. Dyregod! – men valgte at læse til specialpædagog,« fortæller Gitte, der supplerede med en uddannel-se først som parterapeut, siden sexolog. Hendes karriere har ført hende vidt – fra pædagogisk mellemleder til tilværelsen som selvstændig konsulent. »Men jeg havde jo altid på en eller

anden måde beskæftiget mig med dyr og dyrevelfærd og havde læst meget om Kattens Værn. Så mødte jeg en kattein-spektør, som jeg prøvede at køre ud med og tænkte: Det var da et dejligt job! Jeg stod egentlig til at skulle tilbage til det pædagogiske, men da han på et tidspunkt rejste, kontaktede jeg Kattens Værn og insisterede på, at nu var jobbet mit. Det tog sin tid, men det lykkedes!« lyder det lunt fra Gitte. Inden hun kom helt tæt på KV, havde hun svært ved at forstå, hvorfor det kunne være nødvendigt at aflive katte. »Det har jeg forstået nu. Men når det er nødvendigt at aflive for eksempel i tilfælde af svær sygdom, så skal det være med kærlighed og respekt. Og sker det i et område med mennesker omkring, beder jeg dem gå væk. Den respekt skylder vi katten,« fastslår Gitte Guldhammer. »Så vil jeg bagefter meget gerne tale med folk og forklare dem, hvorfor det var nødven-digt.«

Indfangne katte bliver også til enhver tid ”testet” for, om de er tamme nok til at komme ind på internatet.

Største distriktNej, det er ikke et 37 timers job at være katteinspektør. I går blev klokken 23.00, inden telefonen stod stille.Til morgen er hun kørt hjemmefra – og det er Vamdrup – kl. 07.15 for at kunne være her i Ny-borg. Gitte Guldhammer har formentlig Danmarks geografisk største distrikt – fra det sydlige og vestlige Jylland til Fyn og Langeland. På Fyn og Langeland bliver hun dog nu hjulpet af KV’s aftale med Husdyrenes Vel i Ringe. »Jeg kører sjældent under 200 kilome-ter på en dag, men jeg elsker jo friheden og muligheden for selv at tilrettelægge mit arbejde.« Katteinspektørerne ude i landet arbejder alene. Men det er ikke et “ale-ne-arbejde”, betoner Gitte Guldhammer. Kollegerne er jo aldrig længere væk end et

Store billede: Gitte Guldhammer indleder denne julidag i Nyborg, hvor hun endnu søger et par vildtlevende katte i det store boligkom-pleks Sprotoften.


telefonopkald, »og vi er gode til at bruge hinanden.« Sagerne er mangfoldige. Ind imellem handler de om noget andet, end hvad der er blevet indrapporteret til Kattens Værn. De kan bero på en nabostrid. Ejeren har sat sin kat ud, fordi man ikke kan betale dyrlægeregningen. Eller der er tale om sager, der egentlig er socialsager for kom-munen.

for det lokale bibliotek. Her var midler til at indfange og genudsætte dem. »Og de har det rigtig godt nu!«

Det bedste ved jobbetLykkelige genudsætninger er i det hele taget noget af det bedste i jobbet. »Men det er vigtigt, at man som foder-vært gør sig klart, at det er en langsigtet forpligtelse, man tager på sig. Hvis jeg kan mærke, at det ikke er godt for katten at blive genudsat, så må vi finde en anden løsning,« fastslår Gitte Guldhammer. Gitte bliver ringet op af Nyborg Kom-mune, der beretter, at en anden dyreor-ganisation for snart længe siden har ob-serveret en kat med killinger ved den nye banegård i Nyborgs udkant. Fælderne i Sprotoften forbliver tomme, og hun tager dem med sig, inden turen går til banegår-den. På Nyborg Station har ingen hørt om en sort hunkat med killinger. I stedet bliver Gitte taget imod af en kærlig, rød hunkat, hvis dievorter ikke tyder på, hun har fået killinger for nylig. Personalet for-tæller, at katten har boet her i et par år og hverken forstyrer bus- eller togdrift. Med en besked til personalet om, at de må stille foder ud regelmæssigt, så den sorte kat med killinger bliver lokket frem i dagens lys, efterlader Gitte en velfyldt madskål og en skål vand, inden turen går tilbage til det jyske. n

»For nylig kom jeg ind i et hjem, hvor der boede en psykisk syg mand. Her var ubeskrivelig beskidt, og imellem alt af-faldet og ligene af døde skildpadder var her mellem 20 og 25 katte. Manden blev indlagt, og jeg måtte tage mig af kattene,« fortæller Gitte Guldhammer, der selvføl-gelig også oplever de lykkelige historier – som den om “bibliotekskattene” på Langeland; en bestand, der holdt til over

Uventet, men fornø-jeligt møde: En kærlig rød hunkat tager imod i sit revir på Nyborgs spritnye banegård. Hun er i fin stand, men lader sig bestemt gerne bespise.

Af Therese Wilbert

I juni var jeg så heldig at blive inviteret til “Internat kongres” i Frankrig af Royal Canin. Royal Canins allerførste fabrik er fra 1968 og ligger ved Montpellier på en fire hektar stor grund med 500 ansatte. På grunden findes fabrik, tre laboratorier, fire salgsafdelinger samt en udviklingsafdeling. Royal Canin driver også internat med 150 hunde og 180 katte, der spiser Royal Canins foder og derved kan de teste urin, afføring mv, samt se direkte effekt af foderet på dyrene. Dyrene på internaterne trives virkelig godt. Kattene aktiveres meget med spændende indrettede lokaler, og de har adgang til store lukkede udearealer i skøn natur. De har to eksemplarer af alle katteracer samt huskatte. Selve kongressen var for ansatte fra dyreinternater samt dyr-læger fra hele verden. Blandt emnerne var optimal rengøring på dyreinternater, typiske sygdomme og forebyggelse, hvordan man finder frivillige og holder på dem. Det var meget inspirerende og lærerigt. Det var imponerende at se, hvor seriøst Royal Canin arbejder. Alle råvarer testes direkte i bilerne og i hvert fald to lastbiler afvises

Her arbejder forbrugerpanelet på fuld tid

dagligt på grund af nedsat kvalitet. De lagrer ikke deres foder, men producerer kun ved bestilling, så dyrene altid kun får frisk fremstillet foder. Fabrikken opereres top professionelt, og jeg føler mig som dyrlæge meget tryg ved at anbefale dette foder til mine klienter og patienter.

Danske dyrlæger til internatkongres: Fv. Therese Wilbert, Anne Trane, Dansk Dyrværn Aarhus, Marian Betzner-Poulsen, Tøstrup Kat-tehjem, Henrik Nordstrøm, salgschef hos Royal Canin, Vibeke Wendt, RC-konsulent, og Brian Sørensen RC-salgschef, PRO.

+01< +10464420<

10 46 44 20 10 46 44 20

O

FIK 731 (08.05) 594-1000

De ejerløse og hjemløse katte har brug for dit bidrag

Der bliver flere og flere ejerløse katte i Danmark, og ingen vil tage ansvaret for dem. Der er ikke politisk vilje til at tage sig af problemerne med de mere end 400.000 katte uden hjem.

De fleste af kattene lever et kummerligt liv med sult, kulde og sygdom. Overladt til en uvis skæb-ne. Hvert år meldes der om masser af killinger og katte i nød. Mange steder er kattene uvelkom-ne, men en del dyrevenlige borgere bekymrer sig om dem, men oftest uden at kunne finde hjælp til at gøre noget for de ejerløse dyr.

Selvom rigtig mange dyreværnsforeninger i mere end 20 år har arbejdet på at få forbedret forhol-dene for Danmarks katte, er det endnu ikke lykkedes at råbe de politisk ansvarlige op til handling endsige til at indføre en kattelov.

Henvendelser til de skiftende ministre og Folketingspolitikere i forsøg på at få højnet kattens status i folks bevidsthed, har desværre været uden resultat. Seneste udmelding har dog været, at man fra Fødevareministeriets side, syntes det er et udmærket initiativ, men økonomiske midler til formålet kan ikke afses.

Dyrenes Dags Komité har i flere år samlet ind til de ejer- og hjemløse katte. Hele overskuddet fra årets indsamling går som tidligere år ubeskåret til at hjælpe disse katte. De har også behov for DIN hjælp. Alle bidrag - store som små - betyder en forskel for kattene.

Hjælp kattene til et bedre liv - indbetal bidrag på nedenstående indbetalingskort eller via netbank på reg.nr. 3347 kontonr.: 10464420.

På forhånd tusind tak for dit bidrag

Dyrenes Dags KomitéKarin SørensenFormand Dyrenes Dags KomitéDansk Dyreværn Århus – Dyrenes Venner – Dyreværnet – Kattens Værn – Husdyrenes Vel Fyn

Det koster penge at redde dyr...

Dyrenes DagDyrenes Dags KomitéSkolegyden 45854 Gislev

Dyrenes DagDyrenes Dags KomitéSkolegyden 45854 Gislev

Landsindsamling 2015


Jyske katte

Af Adam Pade

Rød Stue. Blå Stue. Grøn Stue. Kattens Værn i Aalborg er langt fra nogen vug-gestue – killinger under 12 uger tager kredsen af plejefamilier sig bedst af. Men betegnelserne – Det Lyserøde Rum, Det Pink Rum og så fremdeles – dækker over rum, der er indrettet til katte med hver de-

At sætte sig ind i det Blå Rum eller det Røde Rum og bare fordybe sig i kattene kan næsten være meditativt, synes internatsleder hos KV i Aalborg, Christian R. Poulsen.

Ren meditation

res behov. I det Blå Rum er burene vendt væk hinanden, så sky eller usikre katte ikke behøver at se hinanden i øjnene, det Røde Rum huser voksne indekatte. Det Grønne Rum er børnehaven – indrettet til missemødre med killinger over 12 uger – og så fremdeles. Hertil kommer naturligvis karantænerummet, hvor alle nyindbragte katte opholder sig, indtil de er tilset af en

dyrlæge – Pia Bisgaard Andersen, der både er selvstændig dyrlæge i Aalborg og i øv-rigt kendt som medlem af KV’s bestyrelse. KV i Aalborg kan huse i alt 56 katte, og i perioder er her rift om pladserne. Internatet formidler årligt omkring 400 katte og har omkring 200 indfangninger og genudsætninger om året. Distriktet omfatter alt nordenfjords samt Vesthim-merlands Kommune. KV har samarbejds-aftaler med hjemkommunen Aalborg – og den fungerer godt – og med Frederiks-havn/Skagen Kommune og Vesthimmer-lands Kommune.

Vask og rengøring er kernefunktioner i et internat. Fv. praktikant Sandie Christensen og Gitte Bering.


Den bedst kvalificerede husbestyrerin-de i et internat for katte turde vel være en kat. Det har Herdis taget konse-kvensen af og har med lige dele omsorg og gennemslagskraft sat sig i chefstolen hos Kattens Værn i Aalborg. Herdis (12) indledte sin karriere som internatskat og har siden arbej-det sig op i geledderne til posten som husbestyrerinde. Hun blev født i 2003 og bragt ind til internatet i Aalborg som toårig. I de følgende to år søgte hun – som det sig hører og bør for internatskatte – nye veje, men befandt sig aldrig vel i sine nye hjem. Enten gjorde hun sig almindeligt umulig, eller hun gemte sig i ugevis under sofaen. Hele tre gange forsøgtes hun bortadopteret, inden in-ternatets daværende ledelse forstod og accepterede: At Herdis ville bo perma-nent på internatet. Det var i 2005. En så sjælden foreteelse som at være fast internatskat måtte naturlig-vis forudsætte en vis arbejdsindsats til gengæld for kost og logi. Herdis ind-ledte sin arbejdskarriere i Kundeservice og varetager også i dag opgaven som receptionist. Hun tager således gerne imod gæster og besøgende, men lader

Internatsleder med fire poter

“Kattens Venner” fortæller gerne om KV’s medarbejdere. Og her diskrimineres ikke, uanset om de er født med to ben eller fire poter, har hale eller ej.

dem helst kun passere, hvis de viser hende tilpas opmærksomhed. Under udbygningen og modernise-ringen af internatet i 2009 overtog hun hvervet som tilsynsførende byggeleder – 24/7. Siden har Herdis – der til daglig lyder navnet Disse – indtaget rollen som bestyrerinde og deltager aktivt i medarbejdernes daglige morgenmøder, hvor dagens arbejde tilrettelægges og der følges op på dagen i går. Herdis har Christian R. Poulsen – internatsleder på papiret – som back-up. »Herdis lukrerer meget på at være bestyrerinde og nyder al opmærksom-heden. Hun er en venlig, men meget bestemt dame, der involverer sig i alt på kontoret. Hendes evne som sekretær er desværre tvivlsom, når hun under et af sine katteflip finder på at vandre hen over tastaturet, mens man sidder og indrapporterer en sag, så man må be-gynde forfra,« siger Christian Poulsen, der også beretter, at mange besøgende er faldet for hende og gerne vil købe hende med hjem. Men som bestyrerinde lader Herdis sig naturligvis ikke sådan afsætte. n

Således er her rigelig at lave for de i alt fem medarbejdere: Benedikte Halvorsen, Ann Rune, Lena Christensen, praktikan-ten Carina F. Hansen og internatslederen Christian R. Poulsen – foruden en lang række frivillige. I Aalborg er funktionerne som inter-natsleder og katteinspektør tilmed samlet i én og samme person:

Vokset op på GrønlandChristian Poulsen (45) er vokset op på Grønland. Han nærede i sin opvækst hver-ken nogen drøm om at blive dyrepasser eller havde særlige tanker om dyrevelfærd. Først som granvoksen stiftede han sit første, nærmere bekendtskab med katte.Det var i 1995, da han mødte sin tilkom-mende hustru, Annette. Det var med hans egne ord en fantastisk oplevelse, der med tiden gav appetit på mere. Annette var dengang frivillig hos KV i Aalborg, og Christian stillede velvilligt sine erfaringer som tømrer til rådighed for den gamle landbrugsbedrift, i hvis tidlige-re grisestald internatet var indrettet. Siden rejste den daværende internatsleder – Vera Lange – og da Christian fandt tiden inde til at skifte spor, søgte han stillingen. Det var i 2007. »De første år havde jeg svært ved at sætte mig ind i, hvordan Tine (KV’s inter-natsleder i København) i den grad kunne gå ind i rummet og være ét med kattene. Men det har jeg lært siden. Det kan være ren meditation at sidde derinde sammen med dem,« konstaterer Christian Poulsen, der også har »suget til sig« fra Pia Bisgaard Andersen og andre kloge kattefolk gen-nem årene.


En væsentlig milepæl i internatets historie passeredes i 2009, da internatet undergik en større udbygning og mo-dernisering. Hertil opførtes en bolig til internatslederen: Internatet er beliggende i landzone, og det forudsætter, at der er beboelse i tilknytning til “bedriften”.

Lederinspiration fra ForsvaretChristian har en fortid i Forsvaret – også

on til forbedringer,« fastslår Christian, der også har indført desinfektionsbakken, man lige træder op i, inden man går ind i et af rummene. Det er altså sammen med til at forbedre hygiejnen. I det Blå Rum sidder i disse dage Eskild og Vega; et inspirerende eksempel på, hvordan katte, der aldrig før har set hinanden, kan danne par. Lykkeligvis er de nu også blevet solgt som par. Det var værd at vente på. »De var oprindelig tre katte her i rum-met, og så blev den ene solgt. De begyndte at komme ud sammen, nærmede sig hinanden – og blev simpelt hen kærester!« fortæller Christian. Ellers holdes der nøje opsyn med, hvornår de enkelte katte har “gårdtur”. Det fremgår af et skema ophængt i hvert rum. Her står også, hvis tur det er at være ude af buret hele natten. Alle rum har adgang til en stor løbegård inddelt i fire zoner. Løbegården strækker sig fra den ene gavl hen langs den ene facade. Gården har Christian selv opført, da den gamle og mindre løbegård var nedslidt. Den er ble-vet indrettet med diverse aktiviteter over en weekend sammen med medarbejdere og frivillige.

50 frivilligeDe fem medarbejdere er ikke helt alene. KV i Aalborg samarbejder med ikke færre end 50 frivillige, der enten kommer på internatet eller er plejefamilier. Her gælder det princip, at ingen skal pålægges en time mere, end de selv er parat til: Motivatio-nen skal være i top. Herudover har KV et samarbejde med Kriminalforsorgen og kan – når de findes egnede – ind imellem tage imod folk, der skal aftjene samfundstjene-ste efter en dom. Christian Poulsen har en drøm for internatet i Aalborg: »At få en operationsstue. Vi har et velegnet rum, vi kunne spare tidskrævende kørsel til og fra dyrlægen, vores dyrlæge ville kunne tilse de andre katte, mens de opererede katte ligger til opvågning, og kattene kunne spares for en masse stress ved at blive transporteret. Det er virkelig mit store håb, at der en gang måtte blive midler til at indrette en sådan lille klinik,« siger Christian Poulsen, der også har am-bition om at udvide internatet med endnu en tilbygning: Hus- og hjerterummet kan være nok så stort, men det giver nu en-gang ikke plads til flere katte. n

som udsendt – og det har præget hans måde at bygge dagligdagen op på. Her skal være en vis struktur – det giver orden, kvalitet og faste rammer. »Jeg føler i høj grad, at jeg har fået lov til at udfolde mig og at sætte mit eget aftryk. Vi har det for eksempel sådan, at vi engang imellem går ud af lokalerne og går ind igen – og ser på dem, som om vi ikke har været her før. Det giver altid inspirati-

Som så mange andre i kattenes verden drøm-mer om, ønsker også Christian R. Poulsen sig en selvstændig kattelov; en lov, der kræver, at katte mærkes – ligesom hunde. »Katte kan aldrig blive en politiforretning, for de er ikke omfattet af nogen lov ud over den almindelige dyreværnslov. Derfor kan

Katte skal også have lovPolitiet ikke tælle kattesager med, når de skal måle deres produktivitet,« fastslår Christian Poulsen. Han peger samtidig på, at holdningen til katte er ved at ændre sig: Her tages en smule mere ansvar, og der er en voksende bevidsthed om det hensigts-mæssige i at neutralisere katte.

Internatsleder Christi-an Poulsen: »Jeg føler i høj grad, at jeg har fået lov at udfolde mig og sætte mit eget aftryk.«

UDFYLD ONLINE PÅ: www.kattens-vaern.dk

Jeg ønsker fremover at støtte Kattens Værn med: 50 kr. 100 kr. 150 kr. 200 kr. Andet beløb:

Kontingent (240 kr. pr. år): Ja, jeg tillader, at mit cpr-nummer videregives til Skat

Det valgte beløb hæves i de afkrydsede måneder: jan. feb. marts april maj juni juli aug. sep. okt. nov. dec.

Startmåned: År:

Navn: Adresse:

Postnr.: By: CPR-nr.: – cpr-nr. skal udfyldes!

Pengeinstitut: Reg.nr.: Kontonr.:

Medlemsnummer*): Dato og underskrift:

*) Find medlemsnr. på bagsiden af dette blad eller få det oplys på tlf. 3888 1200 eller [email protected]

Faktisk er det kun på grund af din hjælp, at vi kan give over 1.200 katte et nyt hjem hvert år. Hver kat koster os rundt regnet et par tusind kroner at give et nyt hjem – og det er endda efter, at adoptionsbeløbet er trukket fra. Det er mange penge på årsba-sis, men det er heldigvis også rigtig mange katte. Så det er blandt andet det, dine penge går til, når du støtter os: Nye chancer! Både til de tamme katte, der mangler et hjem, og til de vildtlevende, herreløse katte.

Bliv medlem!Udfyld blanketten herunder for at blive medlem af vores forening. Ved at udfyl-de blanketten bliver du automatisk tilmeldt Betalingsservice. Som medlem får du medlemsbladet tilsendt fire gange årligt, og du bliver inviteret med til vores årlige generalforsamling.

DonationerDu kan også støtte os med donationer. Enten et enkelt beløb eller et fast måned-ligt eller årligt bidrag. Selv mindre beløb gør en stor forskel. Du skal blot udfylde blanketten nedenfor med beløb og afkrydse de måneder, hvor du vil bidrage. Hvis du ønsker, at din donation automatisk skal registreres som fradragsberettiget, er det vigtigt, at du sætter kryds ved, at vi må videregive dit cpr-nummer til Skat. Alle donationer op til 15.000 kroner om året er fradragsberettigede på din selvangivelse.

Kattene i testamentet?Du kan også betænke Kattens Værn i dit testamente. Hele det testamente-rede beløb går ubeskåret til vores arbejde med kattene, da foreningen er godkendt efter Ligningslovens §8a og dermed ikke skal betale arveafgift. Du kan oprette testamente hos vores advokat:

Jytte Holm-Larsen, ADVODANHavnegade 39, 1058 København KTlf.: 8833 0510Mail: [email protected]

Det er en underskudsforretning at drive internater– men vi gør det for kattenes skyld

Send blanketten i lukket kuvert til:Kattens VærnSandager 11, 2605 BrøndbyTak for din hjælp!Kattens

VÆRN


Termokande · De eftertragtede kaffekander holder rigtig godt på varmen. Fås i hvid og sort.

Paraply · Stor, holdbar og stormsikker paraply med sort træhåndtag og bånd til håndleddet. 100 % kraftig nylonkvalitet. Størrelse: Riblængde 75 cm, længde uopslået: 102 cm. Farve: Sort med chrome-dele.

T-shirts · Lækre t-shirts af 100 % økologisk bomuld. Farver: Lys blå, grøn, orange m.fl. Ekstra glat og ensartet i vævningen. Ændrer sig stort set ikke i vask. Str.: S-XXL – kun få størrelser tilbage!

25,

199,

135,

99,

-

--

Besøgwww.kattens-vaern-butik.dk

og se hele udvalget af

kattekærlige varer – og få den første

inspiration her!

-

Til gave eller personlig brug?

Nøglebånd · Fint og praktisk nøglebånd med mange detaljer: Smart koblings-stykke, så nøglerne kan kobles af sepa-rat. Smart mobil snor, så mobilen eller MP3’eren også kan hænge i den. Fås i farverne: Sort, grøn eller rød.


stk krus i sæt m/ske kr. 149,-

stk paraply à kr. 135,-

stk spillekort à kr. 25,-

stk postkort à kr. 24.-

Navn:

Adresse:

Postnr. By:

Telefon (dag): Telefon (aften):

E-mail:

stk t-shirts à kr. 99,- Str.:

stk t-shirts à kr. 99,- Str.:

stk termokander à kr. 199,-

stk termokander à kr. 199,-

stk madkasser à kr. 37,50

stk nøglebånd à kr 25,-

Spillekort · Med Kattens Værns logo. Mål: 5,6 x 8,7 cm.

25,

2 krus i sæt med ske · Ren luksus for den, der vil have sit eget krus i unik kvalitet – sælges som sæt med tilhørende porcelænsskeer. Tåler maskinopvask.

149,-

Postkort · Se udvalget på kattens-vaern- butik.dk. Kun få varianter tilbage! Design: Susanne Bach Andersen. Mål: 15 x 15 cm.

24,-

-

OBS: Vi sender kun indlandspakker. NB: Tjek www.kattens-vaern-butik.dk for eventuelt udsolgte varer

BESTILLING – Ring og hør vedr. størrelser og farver på t-shirts

Vær opmærksom på, at denne bestillingsseddel kun kan bruges sammen med en check. HUSK at lægge kr. 70,00 til porto oven i det samlede beløb!

$

Sort

Blå Grøn Orange

Hvid LimeGul Pink

Rød

KattensVÆRN-ButikSandager 112605 Brøndby

Du kan også bestille varerne

med dit Dankort på

www.kattens-vaern-butik.dk

Madkasser · Halvgennemsigtig. Logoet tåler ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater! Mål: 18 x 12 x 4,8 cm.

37,50

Af Signe Dideriksen, dyrlæge, Kattens Værn

Når katten bliver over syv år, regnes den for at være en ældre kat, en seniorkat. Der vil i de kommende udgaver af Kattens Venner være en artikelserie, der sætter fokus på sygdomme hos seniorkat-ten. Hos denne aldersgruppe ses ofte en række kroniske lidelser, som er længe om at udvikle sig (kan være over flere år), og som har stor betydning for kattens sund-hed og trivsel. Da sygdommene netop udvikler sig meget langsomt, er det helt almindeligt, at ejeren ikke lægger mærke til foran-dringerne. Mange ejere tænker: ”Min kat sover meget, men det er nok normalt for en gammel kat”. Hvis den samlede foran-dring hos katten skete fra den ene dag til den anden, ville de fleste ejere tage deres kat til dyrlægen. Derudover er katten ikke et dyr, som gør opmærksom på sit ubehag eller sine smerter. Katte skjuler så vidt

Når en kat fylder syv år, regner vi den for en seniorkat. Og ligesom os kommer katten i ”reparationsalderen”. Læs her om gigt.

muligt deres smerter og bliver ofte mere stille, sover mere eller gemmer sig.

Vi kan gøre nogetMange af sygdommene kan vi faktisk gøre noget ved, og jo tidligere sygdommene opdages, desto bedre er mulighederne for behandling og forebyggelse af sygdomsud-vikling. Gigt er en af de sygdomme, man ser hos seniorkatten og her beskrives sympto-merne: Gigt er en fællesbetegnelse for kroniske forandringer, såkaldte osteo-artroser, i ledbrusk og omgivende knoglevæv. For-andringerne medfører, at det beskyttende brusk-lag i leddet med tiden nedbrydes, så knoglefladerne i leddet blottes. Derved kan der opstå sekundære forandringer i form af knoglenydannelser og ledmus, som forværrer smerter og nedsætter bevæ-geligheden af leddene yderligere. Studier har påvist en høj forekomst af gigtforandringer hos katte; forandrin-

ger, der allerede starter i en tidlig alder. Det viste sig, at over 80 procent af katte i alderen 5-10 år havde gigtforandringer. Studiet viste også, at når kattene var 10 år eller ældre havde de allesammen gigt-forandringer i et eller flere led. For hvert ekstra leveår forværredes graden af gigtfor-andringerne med 10-17 procent. Ofte ses forandringer i ryggen og de større led som albuer, knæ og hofter. Tegn på gigtsmerter hos kat:· Sover mere: Ofte hviler katten sig

mere og sover mere, end den gjorde som ung kat (fordi det gør ondt at bevæge sig)

· Inaktiv: Katten holder op med at springe op på/ned fra høje ting såsom vindueskarme, borde og skabe. Hvis katten stadig springer op, foregår det ofte ved at den først ”tager tilløb”, inden den springer op. Andre katte bruger forparten mere og kan eventu-elt strække sig og derefter trække sig op i forbenene. Nogle katte får stive bevægelser.

· Muskelsvind: Da katten bevæger sig mindre end før, svinder dens musku-latur ind, og den kan blive skarp over ryg og krop (så knoglerne lettere kan mærkes).

· Aggression: Katten reagerer aggressivt, når den aes eller børstes i bestemte områder, for eksempel hen over ryg eller bagkrop.

· Nedsat pelshygiejne: Pelsen bliver strittende og kedelig, fordi det gør ondt på katten at dreje sig for at kun-ne vaske sig på ryg eller bagkrop.

Flere behandlingsmulighederFørst og fremmest er det vigtigt at be-handle kattens smerter. Dette kan gøres med smertestillende medicin – kun me-


Katte bliver ”slidt” ligesom vi andre i takt med alderen. Navnlig gigt er en udbredt lidelse hos seniorkatte - og seniorkat bliver man, når man passerer de syv år.

Dyrlægen skriver



dicin, som er registreret til kat og som er blevet ordineret af din dyrlæge. (Man må aldrig give menneskemedicin til sin kat, som for eksempel panodil, da flere medikamenter er giftige for katten). Det er desuden vigtigt med grundig vejledning omkring smertebehandling, så man kan finde den rette dosis, da langtidsbehand-ling ofte er nødvendig. Desuden kan man fodre sin kat med en særlig diæt/kosttilskud fremstillet til katte med gigt. Her er der et højt indhold af særlige omega 3- og 6-fedtsyrer samt glucosamin. Dette kan hos mange katte nedsætte behovet for smertestillende me-dicin, da tilskuddene har en ”smørende” effekt på leddene og ledvæsken, hvilket i sig selv virker smertelindrende. En kat uden smerter vil blive mere aktiv og dermed bruge sin krop og gen-opbygge sin muskulatur. Muskulaturen omkring leddene er med til at stabilisere leddene og holde dem på plads.

Vægten er vigtigDerudover er det meget vigtigt, at katten ikke er overvægtig. Blot nogle få 100 gram overvægt giver en ekstra belastning af kattens ømme led og dermed større smerte. Hvis katten er overvægtig, bør man kontakte sin dyrlæge for vejledning omkring vægttab. Overvægt og vægttab vil blive beskrevet i de kommende udgivelser af Kattens Venner. Derudover kan man hjælpe katten, så den nemmere kan hoppe op i for eksempel vindueskarmen ved at sætte en skammel eller lignende foran. Man bør også hjælpe sin kat med pelshygiejnen, da det er ubehageligt for katten at have filtret pels. Hvis du kan genkende nogle af be-skrivelserne i denne artikel hos din egen kat, bør du kontakte din dyrlæge og få din kat undersøgt. Du er også velkommen på Kattens Værns egen klinik i Brøndby.

n

Robert Mohlin (25) tiltrådte med udgangen af juli som katteinspektør med Storkøben-havn som sit område. Robert Mohlin er svensk, men uddannet dyrepasser fra Roskilde i 2010. Sin praktiktid har han tilbragt både i ZOO i Ystad, i dyrepar-ken Nordens Ark beliggende et godt stykke nord Göteborg og i England. Katte har altid indtaget en særlig plads i Roberts hjerte: Hans første dyr som barn var

Ny mand i det storkøbenhavnske

en kat, og han betages af vore kattes store, vilde slægtninge. Ønsket om nye udfordringer – og om at vedligeholde sit danske – gjorde, at han slog til, da KV havde opslået den ledige stilling som katteinspektør. »Jeg synes allerede, jeg har oplevet me-get. Det er bestemt et job, der giver mening,« siger Robert.

Så er KV i Brøndby kommet fint på plads med sit outlet. Her kan besøgende i internatet, i katteklinikken eller andre med interesse for sagen svælge i et bredt udvalg af kattefoder og kattelegetøj. KV’s sponsor i 2015, Royal

KV med eget outlet

Robert Mohlin er tiltrådt som kattein-spektør med ansvar for det storkøben-havnske område.

Canin, har stillet det meste af “butiks”-inven-taret til rådighed. Samtidig er her nu indrettet et rigtig pænt ventehjørne med udsigt til en skærm, der med en båndsløjfe viser billeder af katte på internatet, der håber på nye hjem.

Enhver er vel-kommen forbi og se på det store udbud af foder fra Royal Canin og et bredt udvalg af lege-tøj (til kattene altså).

Robin Gibson: Pets in Portraits. London: National Portrait Gallery Publications, 2015, 143 s. Fås på National Portrait Gallery samt på amazon.co.uk

Frederic Vitoux: Cats. An Illustrated Miscellany. Paris: Plon Flammeron, 2014, 255 s. Fås I Glyptotekets Boghandel.

Jack Spicer: Draw Cats in 15 Minutes. Lewes: Ilex, 2014, 112 s. Fås på amazon.co.uk

Af Birthe Hansen

Efteråret er på trapperne, og det bliver tid til indendørs ting som museumsbesøg eller for eksempel at tegne. Draw Cats in 15 Minutes giver instruktioner til, hvordan man kan tegne sin kat. Bogen viser trin for trin, hvordan man får en fin tegning ud af sine bestræbelser og med brug af kun ganske lidt udstyr. Den er helt bestemt nyttig, for de heldige, der kan tegne lidt. For os andre er trøsten, at katte vist er ret umulige at tegne. De ser ikke ud på en bestemt måde, som et menneske, men er plastiske og smidige, og kan være lange og tynde det ene minut og små og kompakte det næste. De har en livlighed og en ynde, som er næsten umulig at indfange for ikke-professionelle. Så det smukke ved en kat er ikke så meget en gengivelse af den i en enkelt position, men de utallige og overraskende variationer af dens skønhed.

Kunstfærdige katte

Professionelle kan dog have held til at portrættere katte, hvilket er en god grund til at gå på kunstmuseer. En anden er, at museernes boghandler ofte har lidt specielle og æstetiske kattebøger. Londons portrætmuseum har udgivet en bog om dets egne dyreportrætter, Pets in Portraits. Bogen fortæller om, hvornår og hvor-dan kæledyr kom ind i kunsten, og hvad kunstnerne har brugt dem til at symbolise-re. For eksempel vises et portræt fra 1603 af Henry, Jarl af Southampton, der er fængslet i Tower. Maleren, John de Critz, har anbragt en kat ved Henrys side, angi-veligt for at vise, at fangen var så ensom, at hans eneste fælle var en kat … Eneste anke imod bogen er, at der er et flertal af hunde og lidt for få katte. Glyptoteket har også ofte fine katte bøger som Cats – an Illustrated Miscel-lany. Den handler, som titlen angiver, om lidt af hvert. Den udmærker sig ved at have nogle utrolig fine fotos af katte, der er anderledes og mere interessante end dem, der ofte vises i kattebøger (og som muligvis kommer fra samme foto-sel-skab). Bogen har også små kapitler om for eksempel Baudelaire, Kipling og Colette om katte, og temaer om katte i film, knurhår m.v. Der er også små iagttagelser som Hemingways om, at katte har absolut følelsesmæssig ærlighed (s. 25). Cats – an Illustrated Miscellany er bestemt blandt de allerbedste bøger om det særlige og smuk-ke ved katte. n

Kunstnere over hele verden har gennem tiderne brugt dyrene i deres kunst. Det er der skrevet bøger om.

Boglige katte



LokalafdelingerInternater

Samarbejdspartnere

1

2

3

Butikwww.kattens-vaern-butik.dkTelefon: 38 88 12 00

Kattens Værns bestyrelse• Mogens Wilbert, formand• Birthe Hansen, næstformand• Jytte Holm-Larsen, kasserer• Pia Bisgaard Andersen, dyrlæge• Tom Schantz Kristensen, dyrlæge

Suppleant• Helle Christiansen• Liselotte Rigtrup

Kattens Værns administration• Therese S. Wilbert, direktør [email protected]

Kattens Værn:• Driver internater med formidling af

katte til nye familier· Driver en landsdækkende tjeneste

med 10 kørende inspektører, der arbejder med regulering af bestan-den af vildtlevende katte, herunder genudsætning

• Arbejder for obligatorisk mærkning og registrering af ejerkatte og er medstifter af Det Danske Katteregi-ster

• Tilbyder professionel rådgivning om katte

Gavebeløb og medlemskabKattens Værn er godkendt til gave- og afgiftsfritagelse. Det skattefradragsbe-rettigede bidrag er for 2015 15.000 kr.OBS: Du kan finde flere oplysninger på www.skat.dk.

Det koster 300 kr. at være medlem af Kattens Værn. Ved betaling over betalingsservice 240 kr.

Gaver og kontingenter kan indbeta-les på giro 1 02 98 00, med dankort på foreningens hjemmeside, www.kattens-vaern.dk, eller du kan få til-sendt et girokort ved at henvende dig til Kattens Værns sekretariat. Du kan også tilmelde dig betalingsservice.

Husk altid at skrive navn, adresse samt om der er tale om et gavebeløb eller et kontingent på din indbetaling.

Kattens Værn er medlem af Dyre-nes Dags Komité og Dyreværnsor-ganisationernes Samarbejdsorga-nisation kaldet DOSO.

1. Kattens Værn Brøndby Internatsleder: Tine Fosdal Sandager 11, 2605 Brøndby Telefon 38 88 12 00 Telefontid mandag til torsdag 10.00-13.00 Åben for formidling: Onsdag og fredag

kl. 13.00-17.30 samt første og sidste lørdag i måneden kl. 13.00-16.00

E-mail: [email protected]

Katteklinikken: Telefon 38 15 02 22

Email: [email protected]

2. Kattens Værn Aalborg Internatsleder: Christian R. Poulsen Struervej 80, 9220 Aalborg Ø Telefon: 98 15 12 88 Telefontid mandag til fredag 10.00-13.00 Åben for formidling: Onsdag og fredag kl.

13.00-167.30 og første lørdag i måneden 13.00-16.00

E-mail: [email protected]

Kattens Værn samarbejder med en lang række dyrlæger, internater mv. over hele landet. Find alle vore samarbejdspartnere på www.kattens-vaern.dk!

3. Slagelse Dyrehospital A/S Internatsleder: Bettina Petersen Rugvænget 12, 4200 Slagelse www.slagelsedyrehospital.dk Telefon: 58 50 51 44 Telefontid: Mandag, onsdag, torsdag og

fredag kl. 13.00-15.00 Åben for formidling: Onsdag kl. 15.30-17.30 Lørdage i lige uger kl. 12.00-15.00 E-mail: [email protected]

Kattens Værns sekretariatÅbent mandag til fredag 10.00-15.00

Sekretariatets adresse:Sandager 11, 2605 Brøndby

Telefon: 38 88 12 00Telefontid mandag til torsdag kl. 10.00-15.00

Telefontid fredag kl. 10.00-14.00Dog lukket mellem kl. 12.00-12.30

E-mail: [email protected] · www.kattensvaern.dk

Se den lille kattekillingNej, hvor er den sødHeldigvis tog vi os af denEllers var den død

Hjælp os på www.kattens-vaern.dkEller send en sms med teksten ’KV’ til 1241. Så støtter du vores arbejde med 100 kro-ner. Det koster 100 kr. plus alm. sms-takst.

Documents

Kattens Venner Marts 2015