Kattens Venner Juni 2013

kattensvennerNummer 2 • juni 2013

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Kattene kom i klemme

En fortælling fra hjertet

Kattens Værn kan fortsætte arbejdet med

Kattevelfærd

Vil du gerne have en kat

Kom godt fra start

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk02

kattensvennerNummer 2 • juni 2013

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Kattene kom i klemme

En fortælling fra hjertet

Kattens Værn kan fortsætte arbejdet med

Kattevelfærd

Vil du gerne have en kat

Kom godt fra start

Men nu er sommeren endelig så småt over os - både konkret og i overført betydning her i foreningen. Vi kan endelig se enden på flere måneders ombygning og flytning. Det har været et enormt projekt at flytte både administration, internatet og Katteklinikken, men der er ingen tvivl om, at resultatet er det værd.

Det er nogle dejlige lokaler, vi har fået os. Det vil lette det daglige arbejde, at vi er samlet under samme tag, og på mange måder styrker det forenin-gen som helhed, at vi ikke længere er opdelt i flere bygninger og på to adresser. Vores i forvejen gode samarbejde og sammenhold har fået endnu et løft. Økonomien ser generelt bedre ud. Det var natur-ligvis også en af ideerne med hele flytningen, men derfor er det alligevel rart, at virkeligheden stemmer overens med forventningerne.

I april afholdte vi årets generalforsamling, hvor vi orienterede om sidste års mange udfordringer for de fremmødte medlemmer. Derudover sagde vi far-vel til Karen Margrethe Bloch, der efter mange år i kattenes tjeneste har valgt at stoppe som suppleant i bestyrelsen.Tak for dit årelange engagement i Kattens Værn. Du vil blive savnet. Helle Christiansen blev valgt som suppleant i stedet for Karen Margrethe. Helle sad i forvejen i bestyrel-sen, og bestyrelsen er dermed reduceret med et en-kelt medlem, så der nu er seks bestyrelsesmedlem-mer og en suppleant. Jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde med bestyrelsen og dermed til at høre deres holdninger og ideer til løsning af de mange opgaver foreningen står overfor. Nu hvor flytning og økonomi ser ud til at være i sikker havn, er det på tide for foreningen at kigge fremad. Vi håber blandt andet på, at vi kan få flere indfangningsaftaler med kommuner a la aftalerne på Samsø og Langeland. Korte projektorienterede aftaler, der kan få problemer med vildtlevende katte under kontrol.

Der er ingen tvivl om, at vi helst så, at alle kom-muner havde længerevarende aftaler med os, men det er trods alt positivt, at vi kan lave aftaler af kor-tere varighed og begrænset økonomi, der kan sikre, at problemerne med vildtlevende katte ikke løber løbsk i de kommuner, der ikke økonomisk har prio-riteret en fast aftale med os - vi kan så håbe på, at vores gode arbejde kan overbevise om værdien i en fast aftale for den enkelte kommune. Og skulle vi have været en smule underdrejede i 2012, så lad der ingen tvivl være nu: Katteværns-arbejdet har igen ubetinget højeste prioritet hos os alle.

Rigtig god sommer

LEDER Af Michael Christiansen

Forsidefoto: Mia Søs Pedersen

Kattens Venner 2 2013Medlemsblad for dyreværnsforeningen

Kattens Værn

Udkommer 4 gange årligt.

ISSN 0902-9745.

DeadlineMateriale til Kattens Venner nr. 3 skal være

os i hænde senest 17.07. 2013.

Bladet udkommer primo september 2013.

Layout og trykEssens Kommunikation.

IndlægIndlæg i Kattens Venner giver kun udtryk

for indsenderens holdning. Redaktionen

forbeholder sig ret til at redigere og forkorte

indsendte artikler. Indsendt materiale retur-

neres ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for

manuskripter med videre, som indsendes

uopfordret.

ansvarshavendeMogens Wilbert, Formand for Kattens Værn.

redaktørMichael Christiansen, [email protected].

Eftertryk med kildeangivelse tilladt.

Vi har ventet på den lyse tid, og det er som om, at vinteren denne gang har været ubegribeligt lang.

En længe ventet

sOMMer

Michael Christiansen, direktør

Mogens Wilbert, bestyrelsesformand

Indhold nr. 2 2013

04 Bjørnegårdskattene – en fortælling fra hjertet

10 Kom godt fra start med kat

12 Projekter på Langeland og Samsø

14 Kattens Værns årsberetning

20 En overlever... ...det handler ikke kun om katteskæbner

23 Pasha og de andre katte

24 Bogkataloget Anmeldelser af litteratur om katte

26 En seniorkat er en erfaren kat

nr. 2 juni 2013 INDHOLD

04

I hVert nuMMer

13 Støt kattene 21 Nyt fra foreningen22 Skyd på dyrlægen27 Lokalafdelingerne

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk 03

kattensvenner

04 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Kattevelfærd

Kattene kom i klemme, da Bjørnegården Landhotel brændte ned.

Tekst og foto: Susan B. Andersen

Min mand og jeg boede nogle år på Hindsholm på Nordfyn. Vi havde lejet os ind i et gammelt hus, som lå ret øde ud til marker og bare 300 meter fra Store-bælt. Vi havde verdens smukkeste udsigt over vandet fra huset, og som nabo havde vi Bjørnegården Landhotel; en gammel fire-længet gård, hvor der var indrettet restaurant og hotelværelser.

BjørnegårdsKattene – en fortælling fra hjertet

05Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Bjørnegården var en lille perle. Der var liv og glade dage med fest-arrangementer og jazz-aftener.Da min mand ofte arbejder om natten og er væk på arbejde udenlands med jævne mellemrum, var det vigtigt for mig at have så livlig en nabo, derude ved verdens ende.

Da vi flyttede ind, havde vi to tamkatte med os. Min gamle hunkat på 12 år og en hankat på cirka fem år. Begge katte var neutraliserede. Vi havde ikke boet der længe, før det gik op for os, at Bjørnegår-den husede nogle ret territorialbevidste katte. Jeg havde set to-tre stykker de første måneder. Det var gårdkatte, hvis primære formål var at fungere som musefangere. Ejeren gav dem lidt foder hver dag, så de sultede aldrig.Jeg talte med ejeren om kattene, og vi var ikke enige i forhold til katte-hold. Det behøver man heller ikke være. Vi kunne grine ad forskellen. Mine velnærede og forkælede katte og hans rå gårdkatte.Jeg foreslog et par gange, at han fik fixet sin fertile hankat, da han selv klagede over, at hunnerne blev gravide, selvom de gav dem p-piller. Men han kunne ikke nænne, at ‘kuglerne’ skulle klippes af pelskræet.Min hankat fik så mange seriøse tæsk af Bjørnegårdens fertile hankat, at han til sidst ikke turde gå udenfor. Han klagede og jamrede og blev tyndere og tyndere. Til sidst besluttede jeg at bortadoptere min hankat. Det var synd for ham, han trivedes simpelthen ikke det sted. Så neutraliserede, fredelige Guf fandt en ny bolig hos en bekendt, som tog mod ham med kys og kram. Guf stortrives heldigvis den dag i dag i sit nye hjem. Min hunkat havde god gavn af løbe-gården et års tid, indtil hun som 13-årig fik en blodprop, og jeg traf den tunge beslutning om at tilkalde dyrlægen og at lade hende aflive hjemme.Vi besluttede derefter at holde os ‘kattefri’ en tid.

Kort efter flyttede hotelejeren fra Bjør-negården til Sjælland og overdrog driften af landhotellet til en bestyrer. Jeg husker, jeg tænkte på kattene, og om den nye bestyrer mon ville have styr på dem.

Bjørnegårds-brandenMin mand og jeg tog på ferie med min mands børn i juli måned 2012. Mens vi var i Barcelona, modtog jeg en alarmerende sms fra min nevø, om at vores nabo, Bjørnegården Landhotel, var brændt ned til grunden. Med strithår ringede jeg hjem og fik historien om branden. De tre smukke 350 år gamle stråtagslænger - inklusiv restauranten - var totalt nedbrændte. Stuehuset stod endnu. Alle overnattende gæster og beboere var sluppet med forskrækkelsen. Min første tanke derefter gjaldt kattene og hønsene, som jeg vidste, de havde derovre. Og anden tanke var: ‘Jeg vil ikke bo så øde’.Vi havde i forvejen taget hul på en snak om at finde anden bolig, så inden vi var hjemme fra ferie, havde min mand og jeg besluttet, at nu skulle vi flytte fra vores lejemål over for Bjørnegården.

Vi kom hjem fra ferie fem dage efter branden, og gik over og kiggede på de nedbrændte længer. Den ene længe, som havde indeholdt kattenes hjem på et gam-melt høloft, var helt ædt af ilden. Det var et sørgeligt syn.

Der gik ikke mange dage, så gik det op for kattemor, at vi var hjemme. Snart sad hun og ventede på vores veranda uden for køkkenet. Jeg kunne både se og mærke på hende, hvor stresset hun var over situatio-nen. Hendes hjem var væk - og fodringen med - og hun havde alle sine killinger at tage sig af.

Jeg ilede ud med kattefoder til hende, som hun sultent skovlede i sig. Og der-efter gik det hurtigt. Jeg hentede tre kyl-linger hos købmanden og kogte dem. De blev sat ud på verandaen i store fade - og snart var der et mylder af små missekatte med hovederne begravet i kogt kylling. Kloge missemor havde reddet sine killin-ger ud af den brændende bygning i tide. Jeg talte med den nye bestyrer på Bjørnegården i telefonen for at høre om planen vedrørende kattene. Han var flyt-tet til Århus. Han ville kontakte Kattens Værn, så vi kunne få styr på kattene. Og jeg lovede, at jeg nok skulle tage mig af fodring indtil da. Jeg var forskrækket over

situationen og lidt vred, så jeg skældte en smule ud på både ejeren og bestyreren på grund af deres tilsyneladende forbløffelse over de mange killinger. Hvad tror de mon, der sker, når man har en fertil hankat og to fertile hunkatte? Altså, det er ikke raketvidenskab. Ejeren af Bjørnegården lod mig heldigvis vide, at han nok skulle betale for fodring af kattene, hvis jeg ville tage mig af dem, og han indbetalte med det samme til min konto med et tak for hjælpen.

14 katteDe første uger havde jeg slet ikke tal på kattene - de myldrede frem på skift og nogle af dem lignede hinanden meget. Der skulle gå fire uger, inden jeg havde fuldt overblik. 14 katte var der. Otte killinger mellem 8-10 uger gamle. Fire halvvoksne samt missemor og mis-sefar (ja, det kaldte vi dem jo). Kattemor og -far var ret tamme. De ville gerne kæles lidt med, men kun kattemor var til at tage op. Killingerne holdt sig ude fra en armslængde, og de halvvoksne katte havde brug for flere meters afstand. Kom vi tættere på, hvæsede de og løb væk.

Jeg åbnede porten ind til vores skur. Smed nogle tæpper på cementgulvet. Satte en sten i klemme i døren, så åbnin-gen var stor nok til en lille kat - og bandt døren fast, så åbningen ikke kunne blive større. Kattene skulle have et sted, de kunne føle sig trygge, og hvor de kunne være i ly.

Jeg kunne se, at nogle af killingerne havde været meget tæt på ilden. Deres pels var strid og lidt smeltet i spidserne, ligesom nogle af dem helt tydeligt havde fået svitset knurhårene. En enkelt havde fået brændt sine ørespidser, men jeg holdt øje med det og kunne se, at brandsårene på de små ører helede pænt dag for dag.

De små killinger var herlige at se. Men først efter flere ugers daglige fodringer og fedten, lykkedes det at få et par af dem så tæt på, at vi kunne stryge dem over pelsen. Vi

06

forsøgte at tage dem op. De var dog så håndsky, at de hurtigt vred sig fri igen og løb uden for rækkevidde.Vi gjorde, hvad vi kunne for at være gode mod dem. Min mands 12-årige datter brugte timer på at sidde med en pind eller en snor og lege med dem, og vi følte det som en lille sejr hver gang, vi kunne få lov at kæle lidt med en af dem. Vores mål var at få dem gjort så hånd-tamme, at de kunne adopteres væk. Dén misson mislykkedes desværre.

Det var et privilegium at få lov at betragte deres indbyrdes forhold den korte tid. Sommetider kunne jeg ligge på verandaen i solskin og bare glo på, hvordan de små ræsede rundt og legede med hinanden. Bagved den store glæde lurede det tunge hjerte. For jeg vidste, at det måtte have en ende. Vi ledte efter ny bolig, og vi vidste ikke, om vi fandt et sted, hvor vi måtte have kat, så vi kunne ikke selv adoptere nogle af killingerne. Jeg var bekymret over deres menneskeskyhed. Det ville

ikke blive nemt at finde nye hjem til dem, når de ikke var håndtamme.

Dagene gik, og jeg hørte hverken fra Kat-tens Værn eller fra bestyreren fra Bjørne-gården. Jeg kunne ikke længere komme i kontakt med bestyreren over telefonen. Han svarede aldrig, når jeg ringede. Min tid gik med indkøb, kogning af kylling og fodring af misserne og en hane og en høne, som gik rundt på brandtomten helt alene. Jeg følte mig totalt fanget af omstændig-heder, som jeg ikke havde kontrol over. Og jeg kunne slet ikke se, hvordan det hele skulle ende.

en stor hjælpJeg ringede derfor selv til Kattens Værn efter et par uger, for jeg kunne ikke forstå, jeg ikke havde hørt fra dem. Kattens Værn fortalte til min overraskelse, at de intet havde hørt fra bestyreren på Bjørne-gården og slet ikke kendte noget til sagen - men de ville hjertens gerne hjælpe med indfangning.

Gitte Guldhammer, katteinspektør fra Kattens Værn, kom en uges tid senere. Jeg kunne ikke have bedt om et større hjerte til hjælp til indfangning. Vi fik en god snak om kattene. Hun skulle have hele historien - og oplysninger om hvil-ken forfatning kattene var i.

Det var fantastisk, som Gitte håndterede situationen - og mig! Jeg kom til at græde mange tårer, inden ‘problemet’ var løst, men det er for en stor dels vedkommende Gittes skyld, at jeg kom nogenlunde hel ud på den anden side.Gitte fortalte om mulighederne og forhindringerne. Når kattene ikke var så tamme, ville det klart blive vanskeligt at finde nye hjem til dem.Indfangning, neutralisering og genud-sætning var en anden mulighed. Men kattene havde jo ikke længere et hjem at søge ly i eller nogen til at holde øje med dem og fodre dem, når vi flyttede fra ste-det. Jeg kunne ikke hente oplysninger om

Kattevelfærd

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

07

Bjørnegården. Kun, at stedet næppe ville genopstå som landhotel - og det ville vare en rum tid, inden der kom nye beboere på stedet. Så genudsætning var ikke en holdbar løsning. Tilbage var kun muligheden for, at vi nåede at få gjort enkelte misser håndtamme, så de var adoptionsegnede. Og ellers var det mest forsvarlige at lade den lille familie aflive humant.Gitte lovede, at hun nok skulle tage stil-ling til hver enkelt lille kat, når først hun havde indfanget dem. Det fandt jeg ro med - og fortsatte kampen med at få kil-lingerne tættere på.

sidste udkaldDet gik op for mig, at det var sidste udkald. Jeg havde forhørt mig her, der og alle vegne for at høre, om nogen kendte nogen, som måske kendte nogen, der ville adoptere et lille kræ. Uden held. For jeg måtte jo sige det, som det var, det ville kræve en ekstraordinær indsats at få dem gjort håndtamme, fordi de ikke havde væ-

ret vænnet til mennesker fra begyndelsen af deres små liv. Jeg efterlyste tålmodige adoptivforældre både på internettet og gennem plakater, som jeg ved venners hjælp fik hængt op i lokalområdet. Des-værre uden resultat.Da ugen kom, hvor foderfælden havde stået så længe, at kattene var helt fortro-lige med den, ville Gitte så komme med et par ekstra fælder, vi kunne sætte op til følgende dags indfangning.Jeg havde ikke fodret aftenen før, så alle misserne var samlet ude på pladsen og ventede sultent på madmor. En solrig formiddag sidst i august.

Min mand var heldigvis hjemme til at trøste, for jeg kan huske, at jeg lukkede døren, mens Gitte gik om med fangst-fælderne. Jeg mangler ord til at beskrive de følelser, som vældede op i mig. Jeg drejede syv gange rundt om mig selv, mens 1000 tanker fór gennem mit hoved; finde adoptivforældre til dem NU! Vi kunne blive boende! Aldrig flytte! Bo der

de næste 20 år, mens kattene blev voksne og bare være ejer af 14 katte. Kunne det gøres? Var det muligt? Havde jeg råd til dét? Måske kunne jeg så langsomt finde hjem til dem alle alligevel - mere tid, mere tid...måtte ha’ mere tid.Jeg hørte den første fælde klappe ude ved skuret. Og jeg vidste, at jeg måtte give slip.Min mand trøstede, så godt han kunne. Og jeg sad derinde i stuen og pev som et hjælpeløst barn - og hørte fælderne klappe én efter én.

Jeg ved ikke, hvordan Gitte gør det. Hun har en enorm styrke. Hendes store hjerte fylder rummet, når hun træder ind - og jeg ved, at jeg kunne ikke ønske mig en varmere hjælp til kattene. Hun indfangede 10 katte denne første dag. Alle blev undersøgt. De var fulde af tæger og orm, nogle havde brandskader under poterne, og de fleste ville næppe klare en vinter på egen hånd.

Kattevelfærd


08 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

De var alle i god foderstand. Men det vidste jeg godt, jeg havde jo proppet dem med kogt kylling og sunde kattepiller. Hun vurderede klart, at ingen af dem var adoptionsegnede. De var simpelthen for vilde. Det mest humane var derfor at aflive dem med det samme.

Gitte blev et stykke tid bagefter og talte med mig om situationen. Jeg kunne mærke, at hun også var berørt over ople-velsen. Det var helt klart hårdt for hende at skulle tage sig af aflivning af så mange katte på én gang. Men hun havde styrken til at gøre det nødvendige, som jeg aldrig selv kunne gøre.

Desværre var en sidste killing ikke blevet indfanget i første omgang. Den var blevet alene i den store verden sammen med to voksne hunkatte og den gamle hankat. Jeg så killingen i glimt over de næste dage. Jeg forsøgte at kalde den til mig, men det var en af de allermest sky, og uden de andre i nærheden, var den meget bange og løb langt væk, når jeg kaldte. En dag så jeg den gå ind i skuret, som stadig stod åbent - og i mine mareridt var jeg angst for, at den skulle løbe helt væk i sin søgen efter sin familie og lide en langsom sultedød, så jeg valgte at lukke den inde i skuret. Jeg satte en fælde derind med mad og vand i. Jeg talte med Gitte om det i telefonen. Hun rådede mig til IKKE at tage den ind i huset. Den var simpelthen for vild. Og Gitte havde først tid til at tage sig af den nogle dage senere.

Og jeg kunne sparke mig selv bagi over det. For jeg projicerede og tænkte, at kil-lingen nok ville forstå, at jeg var en ven,

og at den ville blive glad for at komme ind og have lidt selskab, nu hvor den var helt alene i verden. Og måske, måske kunne jeg beholde denne ene lille mis - redde dette ene lille liv. Så jeg satte fælden og tog den lille killing ind i vores badevæ-relse og lukkede den ud der.Men den halvvilde killing var i mel-lemtiden blevet helt vild - og den blev selvfølgelig rædselsslagen over at komme ind dette fremmede sted. Den spruttede og hvæsede og løb rundt på væggene for at finde en vej ud.

Timers tålmodig hvisken og fedten fra en krog i badeværelset gjorde ingen forskel - jeg var dømt ude - og der blev jeg.Så jeg måtte ringe til Gitte og trygle om hjælp, fordi jeg havde gjort i nælderne. Jeg var dybt rystet og ulykkelig over det og vidste, at jeg havde handlet forkert. Jeg skulle bare have ladet killingen være, til Gitte havde tid til at tage sig af den, som hun havde bedt mig om. Nu var den luk-ket inde på vores badeværelse med mad og vand. Og vi måtte lade den være, så den ikke blev mere skræmt.


Og Gitte - ja, hun kastede alt fra sig og kom ræsende til Fyn i utide tidligt næste morgen, hvor hun kunne tage sig af det stakkels skræmte lille kræ (undskyld lille mis). Jeg var dybt taknemmelig. Det var en ægte hjertevarm handling.

de sidste dageHenover de næste par uger fulgte ind-fangning af hankatten og de to sidste vilde tanter.Det var nogle hårde sidste uger, hvor jeg gik til og fra fælden og tjekkede mange, mange gange om dagen. Og måtte gå derfra igen skuffet ligeså mange gange.I øvrigt ringede jeg flere gange til Gitte undervejs i forløbet, fordi jeg kom i tvivl om det ene og det andet. Hver gang gav hun sig tid til at tale tålmodigt med mig - og igen - fjerne den tunge, sorte samvittighed, som sænkede sig over mig med mellemrum. Vi aftalte hver gang, hvornår jeg måtte sætte fælden, for det skulle times, så Gitte havde tid til at tage sig af katten hurtigt efter. Hun havde jo mange andre katte, hun skulle tage sig af.

De sidste tre voksne katte gik til sidst i fælden én for én med få dages mellem-rum. Hver gang dækkede jeg fælden med et tæppe og satte den ind i læ i skuret og lukkede døren. Så ringede jeg til Gitte, og hun stillede inden for kort tid. I en perfekt verden havde vi fanget dem alle samme dag. Men vi gjorde det bedste, vi kunne med de sidste hunkatte. Og det var ikke nemt, for de var mere end bare halvvilde. De var slet ikke til at komme i nærheden af.

Det var dog hårdt at få hankatten aflivet. Han var pænt tam. Men Gitte gættede ud fra hans tænder, at han nok var omkring 14 år gammel - og fra Bjørnegårdens

tidligere ejer, vidste jeg, at det var 11 år siden, han kom tilløbende til Bjørnegår-den. Da var han allerede en voksen kat. Så 14 år kunne sagtens passe. Det ville være synd at forsøge at flytte ham fra stedet. Kongen skulle have lov at dø i sit rige. I september 2012, godt halvanden måned efter branden, var otte killinger, fem hun-katte og en hankat alle sendt til kattehim-len. Gitte kunne efter undersøgelse af alle misser fortælle, at samtlige voksne hunner var gravide og klar til at føde næste kuld.

Myter og ansvarlighedMin mand og jeg flyttede fra stedet i ok-tober måned. Hver eneste hårde vinterdag denne vinter har jeg tænkt på kattene. Den hårde frost og megen sne ville have givet dem et sølle liv, hvis de overhovedet kunne overleve.Glem myten om, at katte klarer sig selv. Katten er et tamdyr. Den kan i mange tilfælde klare sig selv ret dygtigt i som-merperioden, men den har brug for menneskers hjælp i vinterperioden, hvor der ikke er meget mad. Mus vokser ikke på buskene.

Jeg ved, hvad jeg taler om, for nogle år forinden havde jeg samlet en radmager, ussel og halvdød hankat op. Det var en neutraliseret tamkat, og han var i en sølle forfatning. Skind og ben, bogstavelig talt, med store betændte bylder på sin magre krop. Vi plejede ham og efter bare tre uger var han kry og frisk igen. Kattens ejere havde heldigvis øremærket ham, og med dyrlægens hjælp fandt vi ejerne, som lyk-keligt hentede ham hjem igen. Han var bortkommet efter en flytning og havde været væk cirka tre måneder. Jeg vidste, at Bjørnegårdskattene ville lide samme skæbne - blot ville der i deres tilfælde ikke være en sjæl, som ville tage dem ind.

Indfangning og aflivning af Bjørne-gårdskattene er noget af det hårdeste, jeg nogensinde har været med til. Jeg husker ikke, at jeg nogensinde før har følt så total en afmagt i forhold til nogen begivenhed i mit liv. Pludselig sad jeg med ansvaret for 14 små halvvilde liv - og jeg kunne ikke redde et eneste. Det var rædselsfuldt.Jeg spurgte mig selv mange gange, hvor-for jeg lige var havnet i den situation, hvor jeg skulle tage mig af indfangning

og aflivning af naboens 14 halvvilde og hjemløse misser. Men det gav mening i den forstand, at mit kattehjerte ikke ville være ligeglad.Jeg lærte, at jeg i fremtiden gerne må blande mig, hvis jeg finder at katte bliver håndteret uforsvarligt. Jeg kan ikke bestemme, hvad andre skal gøre. Men jeg har lov at tale for større ansvarlighed. Hvis din nabo har et problem i forhold til neutralisering af sine katte, så er mit råd, at du tager affære, inden det pludselig bliver dit problem - som det skete i mit tilfælde.

At lade en fertil hankat rende rundt og gøre fertile hunner gravide, mener jeg, er uansvarligt - ikke mindst i et land, hvor der i forvejen lever cirka en halv million hjemløse katte. Mangen en hjemløs kat henslæber en ynkelig, ussel tilværelse på grund af denne uansvarlighed. Det er respektløst over for vores tamdyr.

tak til Kattens Værn - og ikke mindst gitteHavde Kattens Værn ikke taget affære, så havde de fem hunkatte fået deres nye kuld, og så havde der snart været mindst 45 hjemløse katte fra Bjørnegårdens brandtomt. Det ville have været en gru-som vinter for kattene og ikke mindst de sene kuld killinger. Bjørnegårdskattene havde nogle gode sidste uger - det ved jeg. Og selvom jeg kan blive ramt af melankoli endnu den dag i dag, når jeg tænker på dem, så føler ved jeg, at vi gjorde det rigtigste ved at lade dem aflive humant.

Mange tusind tak til Kattens Værn for den fantastiske indsats, den store hjælp-somhed, beredvillighed og den absolut nænsomme og yderst tålmodige behand-ling af både mig - og især misserne. Tak for din kæmpestore hjælp, Gitte. Jeg ved, du elsker at kunne genudsætte katte, men du har hjerte og mod til at gøre det nød-vendige, når situationen byder det. Du har den største respekt for deres små liv.

NB: Jeg forsøgte også uden held at finde hjem til hanen og hønen fra Bjørnegården. De mødte ræven i området i september måned. Og nåja... ræven blev mæt.

10

Af: Mariann Worsøe, Veterinærsygeplejerske hos Dyrekassen Danmark

Inden du får kat, er der dog nogle forskel-lige aspekter, du som kommende katteejer bør vide og ikke mindst tage stilling til. Først og fremmes er det vigtigt, at du både har tid og økonomi til at tage vare på en kat. Dernæst bør du sikre dig, at kattens opvækst har været optimal, både hvad angår socialisering, renlighedstræ-ning og miljøtilvænning. I det følgende kan du læse mere om hvilke tanker, der er vigtige at gøre sig, inden du tager en beslutning om familieforøgelse eller ej.

Passer en kat ind i dit liv?At have kat er et stort ansvar. Mange bliver i dag katteejere lidt ved et tilfælde, da det ikke er uvant, at killinger nærmest foræres væk, og vi gør os sjældent de samme overvejelser omkring anskaffelse af kat, sammenlignet med hvis det nye familiemedlem var en hund.At få kat ved et tilfælde kan ofte være anledning til problemer – især hvis du vælger at have din kat udelukkende som indekat, og du ikke har tiden eller lysten til at aktivere den. Der er også andre praktiske aspekter, som skal med i overvejelserne – hvor mange timer skal katten eksempelvis være alene, hvem tager sig af katten, når I skal på ferie, og er det tilladt at have kat, hvor du bor?

På dyrehospitalet møder vi alt for ofte triste skæbner; katteejeren, der bliver nødt til enten at aflive eller videreformidle katten, fordi anskaffelsen ikke var tilladt i boligforeningen, eller katten som udviser problemadfærd, fordi den er uden stimu-lering i en lille lejlighed. Netop derfor er det så utroligt vigtigt, at du sikrer dig, at katten passer ind i alle aspekter af dit liv.

Indekat eller udekat?I modsætning til en udekat, der selv vælger, om den vil ligge i sofaen eller jage mus udenfor, er en indekat meget mere afhængig af os, når det gælder aktiviteter. Skal du have en indekat, bør du derfor gøre op med dig selv inden anskaffelsen, om du har mulighed for at skabe de rette forhold til en kat. Optimal aktivering af en indekat indebærer forskellige faktorer – hvordan du indretter dit hjem i forhold til din kats behov, samt at du bruger tid på at aktivere din kat med leg, foderakti-vering og eventuel træning.

Hvad enten du vælger at have din kat som inde- eller udekat, er det desuden vigtigt, at du tager ansvar for, at din kat bliver neutraliseret og mærket. Dette hovedsageligt for at forebygge uønsket ”familieforøgelse”, men intakte katte strejfer også mere, urinmarkerer, og kom-mer oftere i slåskamp med andre katte af samme køn. Ikke-neutraliserede katte, især indekatte, er desuden ofte mere påvirkelige overfor stress-faktorer, såsom ændringer i hjemmet eller ejers døgn-rytme – hvilket kan komme til udtryk i form af problemadfærd, som for eksempel urenlighed og uønsket kradsemarkering.

Skal du have indekat, er der også nogle rent praktiske hensyn, du bør tage i dit hjem. Bor du i lejlighed, skal du sikre vinduer og eventuelle altaner, så katten ikke kan falde ned ved et uheld. Mange katteejere tror fejlagtigt, at katten ikke springer ud af vinduet eller altanen, men vi ser desværre alt for ofte, at især inde-katte kommer på dyrehospitalet på grund af faldulykker. En af hovedårsagerne til disse ulykker er ofte, at katten er opslugt af at jagte for eksempel en flue og glem-mer at passe på. Hvis katten ikke kommer til skade under faldet, kan en anden problematik opstå. Indekatte er sjældent vant til at færdes

ude, og de kan derfor have svært ved at finde hjem igen. De kan ligge dagevis skjult i et buskads eller i en baggård, eller helt forvilde sig væk fra hjemmet. Netop af denne grund er det vigtigt at mærke in-dekatte, så katten kan komme hjem igen, hvis den bliver fundet af andre. Når din kat skal være udekat, kræver det også lidt overvejelser. Hvordan kommer katten ind og ud af hjemmet? Løsningen kan være en kattelem, eller at du selv lukker katten ind eller ud. Fordelen ved en kattelem er, at katten selv kan bestemme, hvornår den vil ind og ud – hvilket giver en større frihed for både dig og din kat. Derimod kan der være en fordel ved, at du åbner døre, i og med du så har større kontrol over, hvornår katten er ude og inde. Find den løsning, der pas-ser bedst til jeres daglige rutiner – og husk at tilvænne katten til sit nye udeliv, inden du lader den søge eventyr på egen hånd. Vent et par uger, før du lukker den ud. Den skal knytte sig til sit nye hjem først. Luk den eventuelt ud lige inden spisetid de første gange, så du er sikker på, den ikke søger for langt væk. Og husk at katten skal være neutraliseret og mærket, inden den kommer ud på egen hånd!Sidst, men ikke mindst, er det en rigtig god idé, at du fra start er i god dialog med dine naboer. Katten vil jo sandsynligvis også færdes på deres område, og sørger du for i samarbejde med dine naboer at fastlægge nogle ”spilleregler”, er det nem-mere at undgå konflikter og misforståelser på sigt.

Og hvad med økonomien…?Det at anskaffe sig en kat, er sjældent en bekostelig affære i sig selv. Dog kan udgifter til foder og anskaffelse af diverse udstyr, samt forebyggende dyrlægebesøg derimod hurtigt løbe op. Det samme gælder, hvis din kat skulle blive syg eller komme til skade. Uforudsete regninger kan du dog minimere ved at tegne en sygeforsikring på din kat.

En måde hvorpå du både kan støtte en god sag og samtidig spare lidt på ”startud-gifterne”, er ved at vælge en kat fra et godt internat, som for eksempel Kattens Værns internater. Fordelene ved at købe fra et godt internat er mange. Mange dejlige katte mangler nye, kærlige hjem – og for et beløb overtager du en kat, der både har

At have kat i hjemmet giver utroligt mange glæder og dejlige stunder, og som passioneret katteejer til to dejlige katte, kan jeg kun tale varmt for at dele hverdagen med disse skønne dyr.

Kom godt fra start med kat


gennemgået sundhedstjek og er blevet vaccineret, neutraliseret og øremærket. Internaterne dækker altså en stor del af den dyrlægeregning, du ellers ville få, hvis du selv står for vaccination, mærkning og neutralisering. Det kan derfor i sidste ende blive en dyr fornøjelse at anskaffe sig en gratis killing.

Katten skal være 12 ugerIndtil for blot et par år siden var der ingen lov til at sikre, at killingen ikke blev taget fra moderen for tidligt. I 2009 blev der heldigvis lavet om på det. Udover det lovmæssige aspekt er der også adfærds-mæssige grunde til, at katten skal være minimum 12 uger før den tages fra mo-deren. De sidste uger, inden killingen må tages fra moderen, er nemlig en kritisk tid i kattens liv, hvor dens sociale kompeten-cer og motoriske færdigheder udvikles, og katten lærer i denne periode blandt andet hensigtsmæssig legeadfærd.

socialisering & miljøtræningDen vigtigste tid i kattens liv er den såkaldte socialiseringsperiode. Denne varer cirka fra 3-ugers alderen og frem til 16-ugers alderen, og består som hos hunde ligeledes af to meget vigtige dele – nemlig socialisering og miljøtræ-ning. Socialisering betyder overordnet, at katten udvikler sociale kompetencer og færdigheder – dette sker i samspil med både dens mor og kuldsøskende, og ikke mindst ved kontakt med mennesker.Miljøtræning går ud på, at katten præsen-teres for ting og hændelser i dens omgi-velser, som den lærer at opfatte som en naturlig og ufarlig del af dens verden, og som den derfor ikke skal reagere på. Vig-tige elementer i en succesfuld miljøtræ-ning er på tryg vis at introducere katten for eksempelvis høje lyde, støvsugning og forskellige typer mennesker og dyr.

Alt, katten lærer eller ikke lærer, i denne periode er afgørende for, hvordan katten udvikler sig som voksen – og det har be-tydning for, om katten udviser problem-adfærd senere. Det er i denne periode, at killingen gør sig de erfaringer, som den senere i livet vil referere alt til. Det er der-for helt essentielt, at du som katteejer er bevidst om betydningen af en succesfuld socialiseringsperiode.Hvis du gør et godt forarbejde og kan

sige ja til alle de ovenstående overvejelser, inden du vælger at få kat, så går du en fantastisk tid i møde.

11

Mariann Worsøe er veterinærsygeplejeske hos Dyrekassen Danmark. Her står hun med sin ene kat Frey.

dyreKassen danMarK har sænKet PrIsen På Katte-sygefOrsIKrIng

Fra midten af maj sænkede Dyrekassen Danmark deres priser cirka 15 procent på deres katte-sygeforsikringer, samtidig med at dækningen blev udvidet. Det gør forsikringsselskabet for at sikre, at katten ikke kommer i klemme mellem økonomi og nødvendig behandling.

Læs mere på www.dyrekassen.dkHusk i øvrigt, at du som medlem af Kattens Værn får 10 procent rabat, når du forsikrer din kat hos Dyrekassen Danmark.


Af: Maria Skov

Samarbejdet mellem Kattens Værn og Langelands Kommune var i 2012 så stor en succes, at Langeland Kommune nu har valgt at finde pengene til en ny projektaf-tale, der løber fra 2. april. Gitte Guldhammer, der er Kattens Værns inspektør i området, fortæller, at interes-sen for øens vildtlevende katte har været overvældende.”Projektet i 2012 har været meget vellyk-ket, og jeg er glad for at kunne fortsætte samarbejdet med øens beboere, dyrlæge og kommunen. Alle har været meget søde og interesserede i at hjælpe,” siger hun.

Gitte Guldhammer er specielt glad for, at mange beboere ønsker at få de vildtle-vende katte genudsat. ”Jeg har haft rigtig mange genudsætnin-ger. Det er rart at mærke, at det nytter. I området ved biblioteket i Rudkøbing fik to familier seks ud af seks katte tilbage som genudsættere, og det er fantastisk at vide, at kattene har det godt og nu lever sammen i en bæredygtig flok uden at blive til et problem, siger hun. Kattene går i daglig tale under omta-len ”bibliotekskattene”, og fordi de har holdt til et centralt sted i Rudkøbing, er katteflokken blandt de katte, som Gitte Guldhammer har fået flest henvendelser på. ”Kattene har været meget synlige, og mange har været bekymrede for dem. Det har været så dejligt at mærke den omsorg, der har været for kattene,” siger Gitte Guldhammer.Også på Samsø er en lignende projektaf-tale i gang, hvor Kattens Værn samarbej-

der med Dansk Dyreværn Århus om at få styr på øens vildtlevende katte.På nuværende tidspunkt er der genudsat knap 40 katte på øen. På begge øer er der afsat et beløb til kat-teværnsarbejdet, og derfor fortsætter ind-fangningerne, indtil puljen er brugt op. Kattens Værn har samarbejdsaftaler med en tredjedel af landets kommuner, mens der arbejdes på, at aftaler som disse på Samsø og Langeland kommer til at danne skole i de resterende kommuner.

Både Samsø og Langelands Kommuner har i øjeblikket budgetteret med projekter om indfangning.

Projekter på Langeland og Samsø

Nu er vores katteforsikring endnu bedre... – for både nye og gamle kunder!

Nyhed!:Nu dækker vi også: genoptræning, kiropraktik, akupunktur

og laserbehandling, og så har vi endda

sæNket priseN 15 % og fordoblet behandlingsperioden.

HUSK!Yderligere10 % rabat

til medlemmer af Kattens Værn

Find os på facebook Tlf.: 63 57 11 11 · www.dyrekassen.dk

Kattens Værns Jette Ohlsen og Dansk Dyreværn Århus’ Mette B. Hansen samarbejdet om at komme problemet med vildtlevende katte til livs på Samsø. Foto: Jan Flesborg

Genudsættere i Rudkøbing.Foto: Gitte Guldhammer

Jeg ønsker fremover at støtte Kattens Værn med: 50 kr. 100 kr. 150 kr. 200 kr. andet beløb:

Kontingent (240 kr. pr. år): Ja, jeg tillader, at mit cpr-nummer videregives til skat.

Det valgte beløb hæves i de afkrydsede måneder:

jan. feb. marts april maj juni juli aug. sep. okt. nov. dec.

Startmåned: År:

Navn: Adresse:

Postnr.: By: CPR-nr. cpr-nr skal udfyldes!

Pengeinstitut: Reg. nr.: Kontonr.:

Medlemsnummer*): . Dato og underskrift:*) Find medlemsnr. på bagsiden af dette blad, eller få det oplyst på tlf.: 3888 1200 eller [email protected]

Kattens Værn arbejder for, at alle katte får et godt liv, både de tamme og de vildtlevende katte. Vi er den eneste forening, der nationalt koordineret tager sig af vildtlevende, herreløse katte. Arbejdet er ressourcekrævende, og vi har brug for din støtte til at kunne opretholde det landsdækkende sikkerhedsnet, som vores katteinspek-tører i dag udgør for kattene. De sikrer, at alle katte i hele landet kan få den hjælp, de har behov for. Ved at støtte Kattens Værn er du med til at hjælpe os i vores arbejde med kattene. Du er med til at sørge for foder til herreløse katte, øremærkning, neutralisering og genudsætning af vildtlevende katte.

Du kan støtte vores arbejde på flere måder:

MedlemDu kan blive medlem af Kattens Værn ved at sende os tilmeldingsblanketten nederst på siden. Som nyt medlem skal du selvfølgelig ikke udfylde medlemsnummer.

Når du indsender blanketten, bliver du tilmeldt betalingsservice (Nets), som sikrer, at betalingen sker automatisk. Det vil sige, at du fremover ikke behøver at bekymre dig om betaling af det årlige girokort, men at du bare kan nyde dit medlemskab og medlemsbladet.

Du kan også besøge vores hjemmeside kattens-vaern.dk, hvor du let kan udfylde en online blanket.

Regelmæssigt bidragHvis du ønsker at støtte vores arbejde fast en eller flere gange om året, kan du udfylde blanketten nedenfor med beløb og hvor ofte, du ønsker at bidrage. Du kan desuden afkrydse, om vi må videregive dit cpr-num-mer til SKAT. Det kan du gøre, hvis du ønsker, at bidraget automatisk

bliver registreret som fradragsberettiget på selvangivelsen.

TestamenteDu har også mulighed for at betænke Kattens Værn i dit

testamente. Hele det testamenterede beløb går ubeskåret til Kattens Værn og vores arbejde. Fore-ningen er godkendt efter Ligningslovens §8A og betaler derfor ikke afgift til staten.

Du kan gratis oprette testamente hos vores advokat: Jytte Holm-Larsen, Husen Advokater

Havnegade 29, 1058 København KEmail: [email protected], Tlf. 33 32 26 26

Fradragsregler 2012Kattens Værn er fritaget for at betale bo- og gaveafgift. Det betyder,

at du fra 1. januar 2012 får fuldt skattefradrag for de beløb, du donerertil foreningen. Tidligere var de første 500 kr. ikke fradragsberet- tigede, men nu er hele beløbet op til 14.500 kr. pr år fradragsberettiget.

Blanketten skal sendes til os i en lukket kuvert:Kattens Værn, Sandager 11, 2605 Brøndby

Tak for din hjælp

støt kattene

vi har brug for din hjælp!

14

Årsberetningen for 2011 havde af indlysende årsager fokus på foreningens økonomi – en økonomi der bestemt ikke var prangende, da årsberetningen blev skrevet, tværtimod. Beretningen blev derfor både en opsummering af årsagerne til de økonomiske problemer, og også et nødråb til foreningens medlemmer og omverdenen. Vi kunne se, at der ville komme midler til foreningen hen over sommeren 2012, men vi havde til gen-gæld også i foråret udtømt de muligheder, vi havde, for at skaffe likvider til drift af foreningens daglige aktiviteter.

Tak for håndsrækningen til alle, der kom med bidrag, kan jeg nu med taknemme-lighed skrive.

Nødråbet blev hørt, og gennem mang-foldige donationer fra vores medlemmer, klarede foreningen sig gennem den akutte og reelt eksistenstruende likviditetskrise i foråret 2012.

2012 var også året, hvor slankningen af

foreningens aktiviteter slog endeligt igen-nem, og derfor lettede likviditetspresset også langsomt hen over sommeren. I slut-ningen af august måned fandt vi en køber til foreningens ejendom på Frederiks-berg – en køber, der ønskede en fleksibel overtagelse af bygningerne, hvilket satte os i stand til at sikre en glidende flytning hen over vinteren og foråret 2013, med endelig fraflytning senest 31. maj 2013.

Trods det meget, meget turbulente forår, blev 2012 et ganske fornuftigt år for foreningens aktiviteter. Fordi alle tænkte kreativt og var fokuserede på nedbrin-gelse af omkostningerne eller alternativt at øge indtægterne, hvor det var muligt.

foreningenKattens Værn har gennem året aktivt deltaget i en del møder i både Styrelser og Ministerier, i forbindelse med, at Mette Gjerskov, som jo er minister med blandt andet dyreværn som ressortområde, har været aktiv på flere fronter. Vi har talt

Mark- og Vejfredslov, vi har talt Kattelov, og vi har talt om dyreværn generelt.

Kattens Værn har desuden været særdeles aktiv i forbindelse med underskriftind-samlingen for obligatorisk mærkning af alle ejerkatte, som blev igangsat i starten af 2012 på foranledning af Den Danske Dyrlægeforening, efter oplæg fra Det Danske Katteregister, hvor Kattens Værn, Felis Danica, Dansk Dyreværn Aarhus, Dyrefondet og Dyrenes Beskyttelse er interessenter. Ved årsskiftet havde Kat-tens Værn alene indsamlet halvdelen af alle underskrifter, der var kommet i hus. Kampagnen fortsætter til 1. septem-ber 2013, blandt andet med en massiv indsats via Facebook, initieret af Dyr-lægeforeningen.

InternatsdriftDet blev et helt igennem godt år for formidlingen af katte gennem vores inter-nater. Alle tre internater formidlede tæt på 400 katte hver – dejligt, at så mange katte kunne sendes videre til nye hjem. Og godt for foreningens økonomi, når man helt pragmatisk skal vurdere økono-mien. Alle medarbejdere på internaterne har ydet en formidabel indsats og aldrig tvivlet på, at arbejdet bar lønnen i sig selv, om man så må sige. Stor tak og dyb respekt til jer alle.

Det koster naturligvis stadig penge at drive internater – og det giver stadig underskud, blandt andet fordi vi ønsker at sikre driften via et fundament af lønnede medarbejdere, der alle har et meget højt fagligt niveau i hverdagen. Dette sikrer bedst muligt dyreværn i formidlingsøjemed.

Heldigvis har vi stadig et rigtigt godt samarbejde med Hills Dyrefoder, der hvert år leverer over to tons kvalitetskat-temad til internaterne, ganske gratis. Vi skylder Hills en stor tak for fortsat at støtte Kattens Værn.

årsberetning for Kattens Værnfor driftsåret 2012


15

KatteværnstjenestenVi har gennem året haft et uforandret antal samarbejdskommuner. Analogt til 2009 meldte Langeland sig under fanerne i løbet af året med et økonomisk afgrænset projekt. Sådanne projekter er vi gode til at beskrive, igangsætte, udføre, kvalitetskontrollere og afrapportere, inklusiv økonomi, så kommunen og vi fik endnu en succeshistorie på Langeland med masser af indfangninger og masser af genudsætninger. Tak til katteinspektør Gitte for indsatsen, selv om Langeland er langt fra hjemmet i Kolding – og tak til katteinspektør Susanne, der hjalp, da det brændte allermest på.

Vi har talt med mange borgere gennem året – borgere der har rekvireret indfang-ninger af vildtlevende katte af forskellige årsager. Og vi er blevet konfronteret med

mange skæbner, ikke alene hos kattene, men også hos de mennesker vi har mødt, for hvem kattene er blevet en del af deres sociale liv. Man kan roligt sige, at Kattens Værn udfører et stort socialt arbejde, specielt i de sager som ligger uden for de større byer. Sagerne løses altid, og tit får vi inddraget kommunen, så eventuelle andre problemer end dem med kattene, kan blive løst.

Tak til alle inspektørerne i Katteværnstje-nesten – I både har og udfører et unikt stykke arbejde med stor empati og med respekt for både dyr og mennesker.

Vi revurderede vores beslutning om at opsige samarbejdet med de vestjyske kommuner, herunder blandt andet Struer og Ringkøbing-Skjern – en beslutning der oprindeligt bundede i de lange af-

stande ved hastesager, når en inspektør fra enten Nord- eller Sydjylland skulle køre sagen.

Imidlertid har vi i løbet af året skiftet vores nordjyske inspektør ud med en kronjysk og ydermere ansat en deltids-inspektør i det vestjyske. Så velkommen til Bodil fra Ringkøbing-egnen og til Jette fra Randerskanten. Og den nordjyske in-spektør sagde i øvrigt op af egen fri vilje, må vi hellere pointere. Så tak til Jesper for din indsats i denne omgang – måske vores veje krydses igen, hvem ved?

Det koster også her stadig mange penge at drive Katteværnstjenesten, og den giver stadig det forventede underskud – men vi har gennem året rettet vores priser for indfangning til, og vi har opsagt genud-sætningsaftalen med Den Danske Dyrlæ-geforening. Efterfølgende har vi indgået selektive aftaler om genudsætningsarbejde (ud fra en geografisk vurdering), med dyrlæger i de områder, der naturligt pas-seres dagligt af vores katteinspektører.

Bestyrelse og administrationVilje til at reagere og bakke op om forslag til økonomiske tilretninger har været kendetegnende for den nuværende bestyrelse, som således har ydet sin del til at få vedtaget og integreret de nød-vendige besparelser gennem de seneste to år. Bestyrelsen har kørt en sikker, lidt konservativ linje, hvilket ikke er helt ved siden af i krisetider.

Administrationen, der fysisk flyttede fra Frederiksberg til Brøndby lige inden jul 2012, har også i løbet af året ydet en stor indsats. Først i det turbulente forår, hvor rigtig mange telefoner og mails blev besvaret, når bekymrede medlemmer


16

spurgte til foreningens situation, og hvor den massive tilstrømning af donationer skulle håndteres i medlems- og økonomi-system. Heldigvis alt sammen positive udfordringer, trods alt.

Dernæst at vi efter det første halve år af 2012 sagde farvel til vores IT-ansvarlige gennem mange år, Brian Gerfort. Ud-fordringerne som selvstændig udvikler trængte sig på, og Brian er derfor i dag et selskab. Heldigvis har han stadig hjerte for kattenes sag, så helt væk er han al-ligevel ikke blevet – under flytningen har Brian ydet en uvurderlig indsats med blandt andet styring af IT og telefon-linjer.

Når man mister den type højt specialise-rede og fagligt kompetente medarbejdere, opdager man hvor sårbar og afhængig, man som forening nemt bliver af ganske få ansatte. Men man opdager også, at andre medarbejdere træder i karakter, viser vilje til at overtage arbejdsopgaver, om end de måske ikke lige ligger til højre-benet.

Undervejs har der faktisk været overskud til at give foreningen en aktiv facebook profil, styret af Anja, og til at tilføre hjem-mesiden lidt mere kvalitet og liv, styret af Maria – hende vender vi tilbage til.

Tilbage til medarbejderne i administra-tionen. Senest er flytningen fra Frede-riksberg og indflytningen på Sandager i Brøndby foregået helt gnidningsløst – det hele vel tilrettelagt og på blot tre dage var både medarbejdere, telefoner, IT, inven-

tar, lager og alle medarbejdernes effekter til at tackle hverdagens udfordringer flyt-tet, og administrationen driftsklar – tak for indsatsen, indstillingen og det stadige smil hos jer alle, trods rutchebaneturene gennem året. I er en fornøjelse at arbejde sammen med.

Og apropos smil og grin, så velkommen til Ditte, som afløser Ingeborg, der havde lyst til at prøve kræfter med en tilværelse som selvstændig – du er ganske vist først ansat pr. 1. marts 2013, men du kommer altså med i årsberetning 2012 alligevel.

økonomiRegnskabet for 2012 er mere end tilfreds-stillende, men selvfølgelig med baggrund i mange forskellige faktorer, herunder blandt andet et salg af ejendommen på Frederiksberg, en massiv økonomisk medlemsopbakning og en særdeles stram styring af udgifterne.

fremtidKattens Værn skal nu videre med sit arbejde, både på internatsområdet og på indfangningsområdet, hvor foreningen skal intensivere mulighederne for at

indgå aftaler om afgrænsede kommunale projekter, og hvor vi i offentligheden skal synliggøre den nød, der er blandt mange af landets vildtlevende kattebestande.

Vi skal have indrettet de nye lokaler i Brøndby, så internatet og katteklinik-ken kan flytte ind i løbet af de næste par måneder, og vi skal have profileret det nye domicil, både fysisk (her er både flagstang, lyspylon og dejligt mange murstensvægge og glasdøre, der kan de-koreres) og naturligvis lokalt i medierne.

Vi arbejder med et nyt grafisk design til foreningens hjemmeside og en ændret opbygning, hvor målet er overskuelighed og enkelhed. Vi arbejder med at revidere vores brochuresamling, både tekstmæs-sigt og grafisk, vi arbejder med nye annonceringsprofiler, og vi arbejder med en mere målrettet kommunikation og profilering. Endelig kigger vi efter, ind-ledningsvis, et nyt medlemssystem, gerne koblet op med et nyt økonomisystem. Men da det nuværende Navision-system har filtret både medlems-, økonomi-, betalings- og telefonsystem ind i sig, er det sin sag at finde afløseren, uden at det bliver både dyrt og meget besværligt, hvilket er det modsatte af intentionerne. Det er nemlig rigeligt dyrt og besværligt som det er i dag.

Og hvem er primus motor i alt dette arbejde – Jo, det er Maria. Maria er ud-dannet journalist, hun er en arbejdshest, hun er bredt favnende og hun er dygtig til det, hun giver sig i kast med, ganske enkelt. Ansat midt 2012 til at styrke præ-cis det område, hun beskæftiger sig med. Med Maria som ankerkvinde skal vi nok i fællesskab få flyttet foreningens synlighed, er jeg helt overbevist om.

Vi kan se, at 2013 bliver et særdeles spændende år – og belært af erfarin-gerne, nøjes vi med (officielt) at udtale os om udviklingen i foreningen, eet år ad gangen. Men vi er bestemt fortrøstnings-fulde, også for foreningens virke i årene fremover.

Billederne er fra generalforsamlingen den 25. april. Referatet herfra bliver lagt på hjemmesiden, hvor regnskabet også kan findes.

19. marts 2013 Michael Christiansen


ww

w.m

aker

s.dk

Scan QR koden og læs mere om vore spændende og enestående produkter.

Hunden og katten bliver inde - insekterne ude

Hunde og katte kan godt være hårde ved et insektnet. Derfor vil det være en stor fordel at udskifte nettene med vores nye Petscreen insekt-net, som er syv gange stærkere end det almindelige glasfiber net.

Petscreen insektnet er samtidig modstandsdygtige overfor revner og skader forsaget af kæledyr. Petscreen er lavet af Vinylcoated polyester. Selvom Petscreen insektnet er kraftigere, er der stadigvæk godt udsyn og godt lysindfald.Pris pr. netforsatsdør med vedligeholdelsesfri aluramme

og sort glasfiber insektnet. Leveret efter mål til alle typer døre - indenfor normalstørrelse (dog max str. 100x234 cm) - i hvid eller brun:

1.750,- kr. inkl. moms Pris ekskl. montering/levering.

Ved specialstørrelse på døre – indhent tilbud.

Ring til os på: 98 54 43 11

Se mere på: www.fluenet.dk

18 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister

KV_2833_0109.indd 17 22/05/09 9:19:47

Flotte t-shirtsLækre t-shirts af 100% økologisk bomuld, der er ekstra glatte og ensartede i vævningen. Forkrympede, så de stort set ikke ændrer sig i vask.Str.: S –XXL

NB: Hvis du er af hunkøn, så skal du vælge en størrelse mindre, end du normalt bruger – så passer den.

59,-

KrusHverdagskrus af en solid kvalitet, der tåler maskinopvask.

IsskraberI kraftig pvc, der ligger godt i hånden. Mål: 22x9 cm. Vægt: 49 gram.

KrogeHårde plastkroge med assorterede kattemotiver.Selvklæbende pude på bagsiden. Mål: 4 x 5 cm.

DrikkedunkeFri for phtalaterKan kommes i opvaskemaskinenLås i tuden og EU-godkendtMål: Ø 7,5 cm x 25,3 cm

Småt og godtl Spillekortl Refleksbånd til voksne og børn

25,-pr. stk.

TermokanderDet er nu lykkedes os at få skaffet de eftertragtede termokander, der tidligere har været en del af vores merchandise sortiment. De holder rigtig godt på varmen, skulle vi hilse og sige fra ejere af termokanden.

165,-

2 krus i sæt m/skeRen luksus for den der vil have sit eget krus i unik kvalitet – sælges som sæt med tilhørende porcelænsskeer. Tåler maskinopvask.

135,-

LuksusmadkasserLuksusmadkasser med forseglende gummiring,der holder maden frisk og velsmagende. Logoet tåler ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater!Mål: 12 x 6,5 x 12 x 17 cm (19 cm inkl. håndtag).Producent: Rosti Mepal.

MadkasserHalvgennemsigtig. Logoet tåler ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater!Mål: 15 x 12 x 4,8 cm.Producent: Rosti Mepal.

Butiksvarer

Alle salgspriser er inkl. moms, men ekskl. porto/fragtomkostninger.

stk. T-shirts á kr 59,- Str.: stk. Spillekort á kr. 25,-

stk. T-shirts á kr 59,- Str.: stk. Refleksbånd á kr. 25,-

stk. Drikkedunke á kr. 45,-

stk. Drikkedunke á kr. 45,- stk. Krus á kr. 39,-

stk. Termokander á kr. 165,- stk. Krus i sæt m/ske á kr. 135,-

stk. Termokander á kr. 165,- stk. Isskraber á kr. 25,-

stk. Plastkroge á kr. 35,-

stk. store madkasser á kr. 112,50

stk. små madkasser á kr. 37,50

OBS: Vi sender kun indlandspakker.

Vær opmærksom på, at denne bestillingsseddel kun kan bruges sammen med en check.HUSK at lægge kr. 70,00 til porto oveni det samlede beløb.

Bestilling – Husk at skrive med blokbogstaver

Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

Telefonnr. (dag): Telefonnr. (aften):

E-mail:

Sort

Blå Grøn

Rød Vinrød

Ora

nge

Hvid Sølv

Ora

nge

Limeg

røn

Blå Gul Pink

39,-

25,-

35,-

pr. stk.

45,-

37,50

112,50

KV_3881_midtersider.indd 1-2 17/08/12 12.58

19Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister

KV_2833_0109.indd 17 22/05/09 9:19:47

Flotte t-shirtsLækre t-shirts af 100% økologisk bomuld, der er ekstra glatte og ensartede i vævningen. Forkrympede, så de stort set ikke ændrer sig i vask.Str.: S –XXL

NB: Hvis du er af hunkøn, så skal du vælge en størrelse mindre, end du normalt bruger – så passer den.

59,-

KrusHverdagskrus af en solid kvalitet, der tåler maskinopvask.

IsskraberI kraftig pvc, der ligger godt i hånden. Mål: 22x9 cm. Vægt: 49 gram.

KrogeHårde plastkroge med assorterede kattemotiver.Selvklæbende pude på bagsiden. Mål: 4 x 5 cm.

DrikkedunkeFri for phtalaterKan kommes i opvaskemaskinenLås i tuden og EU-godkendtMål: Ø 7,5 cm x 25,3 cm

Småt og godtl Spillekortl Refleksbånd til voksne og børn

25,-pr. stk.

TermokanderDet er nu lykkedes os at få skaffet de eftertragtede termokander, der tidligere har været en del af vores merchandise sortiment. De holder rigtig godt på varmen, skulle vi hilse og sige fra ejere af termokanden.

165,-

2 krus i sæt m/skeRen luksus for den der vil have sit eget krus i unik kvalitet – sælges som sæt med tilhørende porcelænsskeer. Tåler maskinopvask.

135,-

LuksusmadkasserLuksusmadkasser med forseglende gummiring,der holder maden frisk og velsmagende. Logoet tåler ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater!Mål: 12 x 6,5 x 12 x 17 cm (19 cm inkl. håndtag).Producent: Rosti Mepal.

MadkasserHalvgennemsigtig. Logoet tåler ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater!Mål: 15 x 12 x 4,8 cm.Producent: Rosti Mepal.

Butiksvarer

Alle salgspriser er inkl. moms, men ekskl. porto/fragtomkostninger.

stk. T-shirts á kr 59,- Str.: stk. Spillekort á kr. 25,-

stk. T-shirts á kr 59,- Str.: stk. Refleksbånd á kr. 25,-

stk. Drikkedunke á kr. 45,-

stk. Drikkedunke á kr. 45,- stk. Krus á kr. 39,-

stk. Termokander á kr. 165,- stk. Krus i sæt m/ske á kr. 135,-

stk. Termokander á kr. 165,- stk. Isskraber á kr. 25,-

stk. Plastkroge á kr. 35,-

stk. store madkasser á kr. 112,50

stk. små madkasser á kr. 37,50

OBS: Vi sender kun indlandspakker.

Vær opmærksom på, at denne bestillingsseddel kun kan bruges sammen med en check.HUSK at lægge kr. 70,00 til porto oveni det samlede beløb.

Bestilling – Husk at skrive med blokbogstaver

Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

Telefonnr. (dag): Telefonnr. (aften):

E-mail:

Sort

Blå Grøn

Rød Vinrød

Ora

nge

Hvid Sølv

Ora

nge

Limeg

røn

Blå Gul Pink

39,-

25,-

35,-

pr. stk.

45,-

37,50

112,50

KV_3881_midtersider.indd 1-2 17/08/12 12.58

Sandager 112605 Brøndby

OPsLagstaV

Len

Har du information, gode ideer elle

r a

ndet

der

kun

ne in

tere

sser

e vo

res

katteglade læsere, kan du sende d

et

til os

på:

kv@

katt

ens-

vaer

n.dk

20

Tekst og foto: Ole Hede

Det er ikke kun katteskæbner, den handler om, men om andre vildtlevende og forlad-te og udstødte stakler. Det kan være alt fra hunde til undulater, ja sågar større husdyr.

Men tilbage til min historie. Min hustru og jeg havde været på besøg inde i byen, og det trak lidt ud, så det var blevet mørkt, før vi kørte hjemad, og få meter fra vores indkørsel så vi en påkørt kat, hvilket ikke er usædvanligt på de mørke landeveje, men der var noget der ikke var som det plejer at være ved den slags hændelser. Rundt om den døde kat, og frem og tilbage over vejen, løb tre små killinger. Det var tydeligt, at de var frustrerede, og da vi åbnede bildøren, kunne vi høre dem kalde og jamre. På med katastrofeblinket, og så på jagt efter de små kræ. Det lykkedes os at indfange de to, men den tredje var fuldstændig `rundt på gulvet`, og strøg ind på den nærlig-gende mark. Vi fik installeret de to små i vores gæstehytte, og så gik den vilde jagt efter den tredje, men den var som sunket i jorden. Vi måtte efter flere timers søgen opgive, og det var efterhånden blevet midnat, så vi blev enige om at indstille `eftersøgningen` til det blev lyst. Vi fik så tid til at kigge nærmere på de to første, men de var `ægte` vilde katte. Vi kunne overhovedet ikke komme til dem. Ja det var faktisk uladsig-gørligt at håndtere dem. Vi kontaktede dagen efter Dyrenes Beskyt-telse, men de ville kun tage sig af dem, hvis de var tamme, ellers måtte vi `punge ud` med – jeg tror nok – 1.600 koner pr. stk., hvis de skulle tage sig af ”problemet”. Det var ellers en `våd klud` at få i hovedet, og som pensionister var det ikke muligt, så vi kontaktede Kattens Værn, og de kunne med det samme sagtens sætte sig i stand til at hjælpe de små (ind i, eller på anstændig

vis, ud af denne verden). Vi blev bedt om, at kontakte vores dyrlæge på Nykøbing Fal-ster Dyrehospital, hvor vi så fik aftalt, at vi kunne komme med det samme. Desværre var der ikke noget de kunne gøre, udover en anstændig `exit`. Det gjorde naturligvis ondt i vores hjerter at se det spild, men gø-res måtte det. Kattens Værn beviser endnu en gang, at dyrenes velfærd går frem for økonomien i foreningen.

Tilbage var så problemet med den tredje lille mis. Det var ikke til at bære, hvis den skulle komme af dage på grund af sult, eller måske lide samme skæbne som deres mor. Ja, der for mange scenarier gennem vores hoveder, så findes skulle den. Vi ledte oppe og nede, ude og inde, frem og tilbage, men væk var den. I tre dage gik jagten, og så endelig var der gevinst. En lille spæd og forskræmt mjaven under en bunke kvas, vi havde pukket sammen til pindsvinene, og der sad så `MINI-MANDEN`!

Ja, det kom han til at hedde i samme øjeblik vi så ham. Røre ved ham kunne vi ikke, men det lykkedes min hustru at vinde hans tillid med mad og godbidder, og til sidst kunne hun ikke gå fra ham, det vil sige, gå kunne hun, men han gik mellem benene for hvert eneste skridt. Bortset fra, at det så ud som om, vi havde skidt i bukserne, når vi gik, så havde vi jo påtaget os rollen som hans beskyttere, men nu stod vi igen i et dilemma, for aflives skulle han ikke, men Kattens Værn fandt løsningen for os - genudsætning! Atter trådte Kat-tens Værn i karakter med den nødvendige hjælp, så han blev neutraliseret, vaccineret, af-ormet og øretatoveret.

Vi havde i mellemtiden fundet den rigtige løsning for hans ophold i og omkring vores ejendom. En foret hundetransportkasse

med flamingo-plader i bunden, placeret på loftet i vores brændeskur. Det skulle bare ikke gå som `præsten prædikede`, for han havde kastet sin kærlighed på os, så vi ind-gik et kompromis med ham! Hvis det blev for koldt, sådan med sne og andet rusk, så måtte han godt komme ind, men kun i vores nybyggede vinkelstue, for vores gamle hunkat tolererer ingen andre dyr end hende selv, og derved blev det. Altså KUN hvis det blev uvejr. Nå, men vi må jo så finde et andet sted, hvor vi kan sidde og tænke på vores nye stue med dejlige varme væg-til-væg tæpper og en knitrende ild i den nye Morsø, hvis ikke MINI-MANDEN tillader visit.

Hvad der ellers er sket med dyrelivet her i omegnen, kan det være, jeg fortæller om en anden gang, og jeg kan forsikre jer for, at det ikke er blevet meget bedre. Under alle omstændigheder, så keder vi os aldrig. Vi er blevet `hjemsøgt` af mange forskellige dyr, lige fra vietnamesiske hængebugsvin, der blev jagtet af `storvildtjægere` med rifler, siddende på en Pick-up, gæs og sågar en hel flok moskusænder, men bortset fra `storvildtjægerne`, så er alle andre sluppet nådigt.

For at gøre denne lille historie færdig, så er jeg nød til at tilføje en kommentar vedrørende de vildtlevende katte, ikke kun her i vores kommune, men over det ganske danske land. Det er ikke ret mange kom-muner der tager dette stigende problem alvorligt, men det hænger måske sammen med, at der ikke er ret mange stemmer i dyrevelfærd. Eksempelvis her hos os, så var kommentaren ved henvendelsen:

” Det har vi ikke økonomi til, så det må I selv finde ud af”!

Denne historie er jo blot èn af tusinder hvert år, men måske fortjener den en lille smule mere opmærksomhed, idet jeg håber den vil være katalysatoren til debat udi kattekredse.

en overlever...


OPsLagstaV

Len

Har du information, gode ideer elle

r a

ndet

der

kun

ne in

tere

sser

e vo

res

katteglade læsere, kan du sende d

et

til os

på:

kv@

katt

ens-

vaer

n.dk

nye medarbejdereVi har endnu en gang budt velkommen til et par nye ansigter her i foreningen.

I januar satte Henrik Juul

Nielsen sig ind i inspektørbilen efter Mette Wilstrup. Han kører i Storkøben-havn, og han er hurtigt blevet en rutineret katteinspektør. Henrik har blandt andet tidligere arbejdet med naturbeskyttelse i Afrika.

I starten af marts begyndte Ditte Maymann på kontoret, og hun har overtaget en plads i administra-tionen efter Ingeborg Arndal. Måske mange af jer allerede har haft hendes glade stemme i røret. Blandt mange opgaver tager hun sig nemlig af rådgivning over telefonen. Ditte havde i forvejen et stort kendskab til vores arbejde, da hun er frivillig på internatet og har en stor viden om katte og katteadfærd, så hun er hurtigt faldet godt til på kontoret.

Tilbage i februar deltog vi i Maxi Zoo’s landsdækkende donationsdag, hvor vi var med i afdelingerne i Køge og Helsingør. Vi mødte en masse glade mennesker, der kom forbi med foder og legetøj, og i Køge havde vi selskab af Foreningen for Græske Gadehunde. Selvom det er kat-tene, vi arbejder for, er vi også glade for selskabet af andre firbenede. Tak til Maxi Zoo for en hyggelig dag, og tak til alle jer, der kiggede forbi med donationer til os.

åBent husDen kombinerede fødselsdag og Åbent Hus i Brøndby har stadig ikke fået en dato på, da vi gerne vil ordentligt på plads i de nye lokaler.

Vi forventer, at det i stedet bliver i september.

Slagelse Internat fejrer 8 års fødselsdag lørdag den 1. juni. Aalborg Internat åb-ner også dørene for gæsterne til Åbent Hus lørdag den 1. juni.

Hvis din indekat er overvægtig, og du har lyst til at hjælpe forskningen i kattes overvægt på vej, har du nu muligheden.Kirsten Madsen Hølmkjær er dyrlæge og Ph.d studerende med fokus på netop det stigende problem med overvægtige katte.Projektet skal konkludere, om et kendt lægemiddel kan reducere risikoen for, at overvægtige katte udvikler blandt andet sukkersyge. Din kat vil derfor deltage i

et behandlingsforløb på 12 uger, hvor I selv giver medicinen i hjemmet med løbende kontrolbesøg på Frederiksberg.For at kunne deltage skal din kat være mindst 3 år gammel, overvægtig, inde-kat og den må ikke være på nogen form for medicin.Kirsten Madsen Hølmkjær kan kontak-tes på tlf. 2083 1254, og du kan læse en mere uddybende beskrivelse af projektet på vores hjemmeside.

jette - en sand KatteVen

Af: Katrine Ruwald, frivillig på Slagelse Internat

I januar mistede internatet i slagelse en dedikeret frivillig. en af internatets andre frivillige har skrevet et par mindxeord:

Da jeg for fem år siden startede som frivillig i Kattens Værn, Slagelse, var jeg tit på vagt med Jette. Jeg beundrede hende, for magen til ildsjæl skal man lede længe efter.Jette har været frivillig i otte år, og hun var blandt internatets første frivillige.Hun har været plejemor for rigtig mange kattemødre og deres killinger, og de kunne ikke have fået en bedre start på livet end hjemme hos Jette. Hun gjorde alt for dem, tog billeder af dem, gav dem navne, be-skrev dem, og fulgte med i deres helbred og vægt. Hver enkelt kat skulle have et kys og en tåre med på vejen.

Hver onsdag, når vi har formidling, havde Jette altid sin bamseæske med, hvori der var vingummier og lakridser. Hun var rigtig god til at forkæle os andre, og forrige år syntes Jette, at vi skulle have en julefrokost. Jette bestilte mad og betalte, og vi havde en festlig aften, hvor Jette var den glade giver. Vi er meget taknemmelige for den omsorg hun udviste ikke bare for kattene men for alle, der var en del af internatet.

Sådan husker jeg Jette. Altid med et smil på læben og en stor viden om kattene. Vi har tit siddet sammen med de helt små killinger, som vi har givet mælk, fordi deres kattemor var tynd og derfor ikke havde mælk til killingerne.

Jeg har haft mange vagter med Jette, og jeg vil huske hende for hendes viden, hendes gode humør samt hendes kærlighed til kat-tene, som hver især blev forkælet. Jeg har også brugt Jette meget privat, hvis jeg havde brug for hjælp til mine egne katte, og hun havde altid et godt råd og kunne gøre mig rolig, så jeg ikke behøvede at bekymre mig.

Jette blev 54 år, hun døde desværre af sygdom, og jeg vil mangle hende, når jeg er sammen med kattene, men jeg er sikker på, at Jette sidder på en grøn eng omgivet at katte og solskin.

æret været hendes minde.

21

Kattens Værn til donationsdag i Maxi Zoo

hjælp til forskningsprojekt om overvægtige katte


22

Skriv til Kattens Værns dyrlæge Tom Schantz Kristensen og få svar på dine spørgsmål omkring katte.

skyd på dyrlægen...

Kære Tom

Vores hankat Odin på 3 år har været lejlighedskat i hele

dens liv. Vi har klippet dens kløer cirka hver anden måned. Vi har gjort det, for at den ikke skulle være for voldsom ved vores møbler og for at forhindre ” kradsemær-ker”, når den hopper op til os.

Nu skal vi flytte i hus og Odin skal have kattelem og adgang til et udeliv. Og så er vi i tvivl om, hvorvidt vi fortsat skal klippe dens kløer.

Med venlig hilsen Familien Nielsen

Normalt behøver man ikke at klippe kattens kløer, men hvis den har givet jer de problemer, som I beskriver, så er det helt

fint at gøre det, hvis katten bor i lejlighed og ikke kommer ud.

Når man klipper kløerne, holder katten ikke op med at hvæsse dem, men hvæsse- og kradseskaderne bliver mindre.Man skal ikke klippe kattens kløer, hvis den kommer ud. Når den er ude, så har den brug for sine ”våben”, hvis den kom-mer i konflikt med andre katte. Den skal også kunne kravle op i for eksempel træer og plankeværk, når den jages af andre dyr.

Under alle omstændigheder er det dog en god ide, at holde øje med kattens kløer og på den måde sikre, at kløerne ikke vokser krumt ind i trædepuderne. Nogle katte-ejere klipper kattens kløer, før den skal til dyrlæge. Det er dog ikke nødvendigt, men det er betænksomt.

Med venlig hilsenTom Kristensen

Er katte farveblinde ?

Nej, ikke helt.

Katten har 25 gange så mange lysfølsomme synsceller

som farvefølsomme synsceller. Katten er dermed i stand til at se i meget svagt lys. Katten har ikke brug for et farvesyn, fordi den hovedsageligt jager om natten, og fordi dens byttedyr som for eksempel mus normalt ikke har farvestrålende pels.

Sandsynligvis kan katten skelne gule og blå farver. Den kan sikkert også oplæres til at skelne den røde farve fra andre farver. Men den har ikke vores meget nuancerede farvesyn og oplever nok verden mest i sort-gråt og hvidt.


Jeg har en 9 år gammel gråstribet hunkat. Jeg har lagt mærke til, at den store træde-pude på det venstre forben er

meget større end den tilsvarende trædepu-de på højre forben. Trædepuden føles mere blød. De sidste par uger har jeg bemærket,

at katten halter lidt på benet. Der er ingen sår eller andre forandringer at se.

Har du et bud på hvad der er i vejen med trædepuden ?

Venlig hilsen Søren Larsen

Kære Søren.

På baggrund af din fine be-skrivelse er jeg næsten sikker

på, at din kat har lidelsen pododermatitis. Det er en tilstand, hvor trædepudevævet omdannes, så det bliver blødt. Normalt føles en trædepude fast, men eftergivelig. Ved pododermatitis føles trædepuden som en blød pude. Årsagen kendes ikke med sikkerhed, men det kan måske tilskrives en auto-immun reaktion.

Det er som regel kun den store trædepude, der forandres og ofte er flere eller alle de fire store trædepuder involveret. Tilstan-den giver ømme poter, men hvis alle fire poter er involveret, kan det være svært at erkende ømheden. Hvis tilstanden får lov til at udvikle sig, kan der opstå åbne sår på trædepuden, og der kan forekomme rødt, irritabelt trædepudevæv. Det er smertefuld tilstand for katten.

Diagnosen kan bekræftes ved en vævsprøve. Der er ikke nogen effektiv behandling ved de svære tilfælde. Binyerbarkhormoner (cor-tison) kan forhale eller bedre sygdommen, hvis det gives tidligt i forløbet. Jeg vil derfor anbefale, at du kontakter din dyrlæge med henblik på at få en sikker diagnose.


??

?

!

!

!

Brevkassen


Fortællingen om Pasha foregår helt tilbage i 1979 og et par år frem.Min søn Stefan, som var enebarn, havde længe tigget om at få en kat, men han fik først en, da han var syv år, da jeg syntes, han skulle være stor nok.

Pashaog de andre katte

Af: Kit Bisgård

Killingen, Tut, fik et godt liv, idet vores indleveringslem var som skabt til at være kattelem, så hun levede det frie liv. Vi boede på den tid et par måneder hos min mor på næste vej, da mit hus blev forlænget, så min mor i stedet kunne flytte ind hos os. Hendes hus var magen til mit og altså også med indleveringslem.

En dag sad der bag et forhæng i hendes bryggers en umådelig bange kat, som mjavede ynkeligt. Det lød fuldstændig, som om den ville sige: Må jeg ikke godt få lov til at blive her? Den var skræmt og slet ikke til at komme tæt på. Det stakkels dyr var næsten uhyggeligt for-pjusket, forrevet og magert. Vi gav den selvfølgelig mad og lod den ellers være. Efterhånden blev den en smule mere

tillidsfuld, og dens faste plads blev på vaskemaskinen i bryggerset. Men så kom dagen, da vi skulle flytte hen i mit hus igen. Jeg forberedte de nye ejere af min mors hus på, at der nok ville komme en halvvild kat ind ad lemmen, og jeg bad om, at de lod den være, indtil jeg havde fundet en udvej, og det ville de godt. Jeg havde prøvet at bære ham hjem til mig, men han var alt for vild, så jeg måtte straks slippe ham.

Da jeg næste morgen kom ud i mit bryg-gers, hvem sad så på sin sædvanlige plads på vaskemaskinen blot i et hus på næste vej? Det gjorde Pasha!Han blev mere og mere tam, og til sidst kunne jeg endelig køre ham til dyrlæ-gen, hvor han fik et gevaldigt tjek og blev kastreret. Dyrlægen skønnede, at han var mellem 3 og 6 år. Min mor blev meget glad for ham, for hun, der sad i en lænestol det meste af tiden, ville så gerne have en kat på skødet, og Tut var slet ikke interesseret i at være skødekat. Nu fik hun en meget trofast og dejlig kat at hygge sig med.

Tut var en rendemaske, men en dag kom hun slet ikke hjem. En af vores gode venner i nabolaget fortalte os, at han havde set et kattelig på den befærdede vej, ikke langt fra os. Det har vel været Tut.Desværre gik det ikke bedre for Pasha. På den anden side af den befærdede vej var der et stort område med køer på græs om sommeren, og da Pasha for første gang ikke kom hjem til spisetid kl. 18, ringede jeg til vores gode ven, der sagde, at Pasha

utvivlsomt var blevet skudt på græsarea-let, da han havde set jægere der den dag, og han vidste, at jægere tit skød alle de katte, de så, fordi de kunne tage harekil-linger. Han så da også et stykke tid senere et kattelig derovre.

To dage efter, at vi var blevet katteløse, kom min venindes mand fra Jylland forbi, da han skulle til møde i Køben-havn. De havde i sin tid foræret os Tut, og nu kom han med et oldebarn af Tuts mor. Hun lignede Tut meget af udse-ende, men hun var heldigvis meget glad for at ligge på skødet og blive kælet med. Hun fik navnet Milli, og min mor (og vi andre) fik igen en dejlig kælekat.Da jeg 16 år senere en dag skulle hjem fra sommerhuset, ville jeg som det sidste før afgang hente Milli, der lå og sov i den øverste køje i et børneværelse. Hun så ud, som om hun sov, men hun var sovet stille ind. Heldigvis fik hun et langt og godt katteliv.

Nu har jeg i stedet i 14 år haft meget stor glæde af Artemis, som heldigvis også er blevet en gammel kat.

23

”En dag sad der bag et forhæng i hendes bryggers en umådelig bange kat, som mjavede ynkeligt.


24

Val Lewis: ships’ Cats in war and peace. Shepperton-on-Thames: Nauticalia, revised edition 2012, 206 s.

skibskatte i krig og fredUnder Anden Verdenskrig anbefalede den britiske flåde skibskatte. Lyden af en kat, der spandt, kunne give en følelse af normalitet og fred. For at holde orden på også det firbenede mandskab, blev det beordret, at alle katte i flåden skulle bære halsbånd broderet med skibets navn. Der var imidlertid ikke afsat midler til tusinder af skibskatte-halsbånd, så ordren blev diskret lagt i skuffen. Dette fortælles i Val Lewis’ opdaterede bog om skibskatte. Forsiden af bogen prydes med et billede af ’Able Seaman Simon’, helten fra HMS Amethyst. Skibet havde et rottepro-blem, og kaptajnen hyrede Simon, en sort kat med hvide poter. På vej op ad Yangtze floden blev skibet beskudt af kinesiske kommunister. Simon blev ramt og var døden nær, men blev fundet efter nogle dage af skibskokken, der tog sig af ham.

Mange besætningsmedlemmer var blevet dræbt i granatangrebet, og andre var blevet sårede. Simon lagde sig op til en 16-årig, der havde mistet benene, og trøstede. Den fare-fulde sejlads fortsatte, og udover at opmuntre de sårede, fortsatte Simon, der selv var ved at komme sig, sit arbejde med at holde rotterne nede. Blandt andet fik den sat en stopper for en kæmperotte, som besætningen havde døbt Mao tse-Tung. Simon endte med at få en me-

dalje og en begravelse med Union Jack på kisten efter mange års tro tjeneste. Desværre var mange andre skibskatte i krigstjeneste (eller for den sags skyld anden skibstjeneste) ikke så heldige som Simon. Mange omkom i forbin-delse med skibsforlis, ulykker eller søslag. Val Lewis’ fortælling viser dermed også, hvor farligt det har været at være sømand.Traditionen for at have skibs-

katte stammer tilbage til antikken, da handelsrejsende til Egypten kunne se,

hvor effektivt kattene – der i Egypten allerede var domesticerede og blev holdt som nyttedyr – kunne holde det dyrebare korn fri for ska-dedyr. I starten var skibskatte således nyttedyr, men blev senere også kæledyr og maskotter. Og skibene blev også et middel til spredning af katte, der indimellem afmønstrede på egen pote.Ship’s Cats in War and Peace rummer mange enestående fotografier af katte i dagliglivet om bord, for eksempel i kunstfærdigt frem-stillede hængekøjer mage til sømændenes – men i kattestørrelse. Også et foto af Winston Churchill, der aer en kat på HMS Prince of Wales i 1941, hvorefter mandskabet om-gående omdøbte katten til Winston.

På søfartsmuseet i Helsingør har de i øvrigt en enestående samling af billeder af katte ombord, hvis du er blevet nysgerrig på emnet. Museum for Søfart åbner i nye lokaler den 29. juni på havnen i Helsingør.

se mere på www.mfs.dk

Anmeldt af Birthe Hansen, bestyrelsesmedlem

Paul Gallico: jennie, Penguin Books, 234 s.

jennieDette er en vidunderlig bog af Paul Gallico. Bogen hedder Jennie og er oversat til dansk. Jeg lånte den på biblioteket.

Det er en tåreperser, så det vil noget. Paul Gallico er en fantastisk forfatter, og denne

bog vil lige være noget for katte-elskere. Min mand og jeg havde svært ved at holde tårerne tilbage, da vi læste den.Historen foregår i London, hvor en pige har en højtelsket kat. Katten bliver ved uheldige omstændigheder væk fra pigen, og de kan ikke finde hinanden igen. Katten, som ellers er en indekat, strejfer nu omkring blandt vilde katte og prøver at begå sig blandt dem. Den møder en kat, som den bliver ven med, og man følger nu de to med al den modgang og de farer, som de kommer ud for. Bogen er meget rørende og fantastisk godt skrevet. Absolut læseværdig for katteelskere.

anmeldt af Lisa Pedersen, medlem

Darby Conley: en lodden affære, Fahrenheit 2004, 126 sider, fås på faraos.dk

en lodden affæreOpdragelse er det ord, man kommer til at tænke på i forbindelse med tegneserien ”En lodden affære” (på engelsk GetFuzzy). Setup-pet minder meget om Garfield: En led kat, en hund og en enlig, yngre og nørdet, mandlig ejer. Men hovedpersonen, siameserkattenStravinsky, har mere mellem ørene end Garfield og en stor styrke er, at de to dyr kan tale sammen og med mennesker. Det giver mulighed for egentlig dialog mellem karak-

bogKATaloget: Anmeldelser af litteratur om katteBOg

KATaLOg E t


25

tererne. Opdragelse tænker man på, fordi der spilles på alle fordommene om siamesere – både dem om høj intelligens, uendeligt behov for at snakke og dem om stor personlighed (læs: storhedsvanvid).I begge bogfamilier er kattene således midtpunkt. Og hvis nogle skulle glemme det, skal de nok sørge for at genopfriske hierarkiet.Striberne med Stravinsky spænder fra de genkendelige scener om problemer med katte sovende i vaskekurven eller glæden ved en gyngestol til de mere excentriske om Stra-vinskys anskaffelse og misbrug af et kreditkort og hans kortvarige karriere som tv-vært med boligindretning som ekspertise. Egentlig er der ikke noget godt at sige om det nedrige og selviske dyr, og selvom jeg ikke bryder mig om stand-up-komikere netop fordi de ofte gør sig sjove på andres bekostning, så er ”En lodden affære” alligevel morsom og klart an-befalelsesværdig. Det er formentlig koblingen mellem tekst og tegning, som gør det absurde univers sjovt. I det mindste er Stravinsky med den sorte maske, de kronisk bagudvendte ører, én hugtand og oprejst gang noget helt for sig selv. Læs den i små bidder.En ny stribe af serien kan læses dagligt på nettet, men her kræves et godt engelskkend-skab for at grine med (og så er det simpelt-hen ucharmerende, at Stravinsky på engelsk hedder noget så ideforladt som Bucky – stor cadeau til oversætteren for det storladne navn, som passer til siameseren).

Anmeldt af Anita Kildebæk Nielsen, medlem

Patricia Barey and Therese Burson: julia’s Cats. New York: Abrams Image, 2012. 144 s.Doris Lessing: On Cats. New York: Harper, (1967)/2002. 245 s.Diane Lovejoy: Cat Lady Chronicles. Milano: Officina Libraria, 2012. 162 s.

Katte, kvinder og karriereMange kattebøger handler om, hvordan en kat hjælper mennesker med at overvinde personlige udfordringer. Tre forrygende katte-bøger sætter fokus på det modsatte: Hvordan kvinder med overskud vælger at engagere sig i katte.Julia’s Cats er en beretning om kogebogs-forfatteren og tv-kokken Julia Childs lange

liv med katte. Bogen er fortalt på basis af Harvards arkiv og har karakter af en bio-grafi – men med katte som prisme. Som vist i filmen Julia and Julie med Meryl Streep i Hovedrollen, kommer Julia Child til Paris lige efter Anden Verdenskrig. Der er stadig mangel på mad (dog ikke voldsomt for ambassade-ansatte som familien Child). Der er også mus i køkkenet, og Julia får sin første kat. I begyndelsen en hankat, Minou, men den omdøbes til Minette, da det opdages, den i virkeligheden er en hunkat – noget, en del sikkert har oplevet.

Trods efterkrigsårenes varemangel, lever Julias katte godt af blandt andet gåselever, og hun selv klarer at skrive, filme og rejse. Kattene spiller en fremtrædende rolle i hendes liv til hendes død som knap 92-årig. Bogen er un-derholdende, giver et portræt af en sprudlende

personlighed, viser sjove amatørfotografier af katte, og slutter med en opskrift på kattesmå-kager.

En klassiker på feltet er Doris Lessings bog On Cats. Lessing voksede op i det daværende Rhodesia (nu Zimbabwe) på en farm, hvor der var mange katte – både vilde katte og egentlige vildkatte. Hun kunne lide dem, men accepterede, at de blev behandlet som et ’frit gode’.Da hun senere flyttede til London, fik hun huskat – og gik i kattefælden. Bogen beskriver hendes forhold til flere katte, blandt andet Rufus, en syg tilløber med et stort overlevel-sesinstinkt og en udviklet evne til at begå sig i kattenes magtbalancepolitik, og el Magnificos alderdom med et amputeret ben.Diane Lovejoys bog, Cat Lady Chronicles, er skrevet af en redaktør på et kunstmuseum i Houston, Texas. Hun har skrevet et sociolo-gisk studie af en ’katte-dame-prototype’ –

midaldrende kvinde, der lever uden børn, og bogen er velskrevet og illustreret med meget flotte farvereproduktioner samt originale vignetter.Fortællingen er bygget op som en gruppe-biografi over ti katte, og den skildrer herudover forfatterens kamp for at finde en balance mellem sin professionelle karriere og kærligheden til katte. Denne kærlighed er på kanten til at tage karakter af samler-mani, men forfatteren klarer lige akkurat af ’nøjes’ med ti – tilløbne – katte. De tre bøger handler alle om kærlighed til katte, der spiller en central del af karriere-kvinders liv.

Anmeldt af Birthe Hansen, bestyrelsesmedlem

”Wouldn’t it be great if the aestheticians at Lancome or Clinique would create a cosmetic concealer specifically for camouflaging a Cat Lady’s markingsLovejoy 2012: 57


26

Af: Bodil Schou

Sådan var mit møde med Savannah slet ikke. Savannah havde lagt sig i sin kurv med ryggen ud mod de mange gæster, og det hjalp ikke, at jeg prøvede at forklare hende, at det var nu, hun skulle prøve at ”sælge” sig selv, hvis hun ville gøre sig håb om et nyt hjem. For i modsætning til de andre katte, der havde indtaget denne ”tag mig med hjem, for jeg er den sødeste”-holdning, blev Savannah stædigt ved med at ignorere alle tilnærmelser. Først da jeg fik fat i et stykke kattelegetøj og stak det ind til hende, drejede hun hovedet, så jeg kunne se hendes øjne, og en lang pote kom ud for at fange legetøjet. Det var alt, hvad det kunne blive til, men man er vel heller ikke så legesyg mere, når man er fyldt 11 år. Jeg takkede hende for synet af de smukke øjne og stod lidt igen og betragtede hendes ryg. Der kom flere gæster, som ville se Savan-nah. De havde set hende på hjemmesiden og syntes lige som mig, at hun var meget smuk. Jeg forlod hende med en overbevis-ning om, at hun nok skulle få et nyt hjem, inden dagen var omme. Men jeg kunne nu ikke helt glemme hende og var inde på hjemmesiden nogle gange, hvor hendes bil-lede stadig var på. Så begyndte jeg at tænke for alvor. Min 2-værelses lejlighed er stor og rummelig, så her kunne godt være plads til den rigtige kat. For mig måtte det være en indekat på over 7 år, og Savannah opfyldte begge krav. Lige som Sazja kom hun fra et dødsbo, 11 år gammel. Det ville sige med en masse erfaring. Ville hun syntes om at være hos mig?

En dag ringede jeg til internatet for at høre, om Savannah stadig var der, og det var hun, så vi aftalte, at jeg skulle komme og besøge hende. Her mødte jeg en helt anderledes kat. Meget venlig og imødekommende lå hun i en solstråle på gulvet og bad om at blive kløet på maven. Nu er jeg en gammel og lidt stivbenet kone, så jeg måtte bede hende om at hoppe op i vindueskarmen. Her fik vi en god snak sammen, Savannah er nemlig meget talende. Tiden fløj af sted, og så skulle hun tilbage og have aftensmad. Nu var jeg overbevist. Hun skulle hjem til

mig, så nu var det bare med at få foretaget de rette indkøb, ryddet plads i vindueskar-men og gjort kattebakke klar. Og så ringe og aftale dag for afhentning. Dagen var den 13. juni, altså seks uger efter Åbent Hus-dagen. Savannah havde da været på internatet i mere end tre måneder. Temme-lig lang tid for en ældre kat. I dag er jeg glad for, at Tine ikke troede, at der også kunne findes et hjem til Savannah, og at hun ville kunne klare omstillingen til et nyt hjem. Men jeg var jo ikke taget til internatet for at adoptere en kat, kun for at besøge dem. Men som ugerne gik, og Savannah stadig ikke havde fået et nyt hjem, blev jeg mere og mere klar over, at hun skulle hjem til mig.

Da jeg kom til internatet, sad Savannah i den samme vindueskarm, hvor jeg havde forladt hende, og da jeg spurte hende, om det var mig, hun ventede på, kom der et højt og tydeligt JA. Nu var det bare med at komme ind og få ordnet papirerne og så komme hjem. Jeg tog hende ud af trans-portkassen ude på badeværelset lige ved siden af kattebakken, da jeg syntes, at det var det vigtigste, at hun kunne finde hen til den. Herfra forsatte hun ind i stuen, op i sofaen, hen over lænestolen og op i vindu-eskarmen. Derefter kom hun hen og satte

sig lige foran mig, som om hun ville sige, at hun var tilfreds med tingene, og her ville hun godt være. Så var der kun tilbage at vise hende, stedet i køkkenet med den gule dæk-keserviet og de to blå skåle, hvor der ville blive serveret mad to gange om dagen. Da det blev tid for at gå i seng, var jeg me-get spændt på, hvad hun ville gøre. Savan-nah satte sig på gulvet ved siden af min seng og så på mig med sine store runde øjne. Jeg spurte hende, om hun var vant til at sove i sengen, for så måtte hun godt komme op til mig. Hun svarede bekræftende ved at rejse sig op og sætte to poter på den yderste kant af madrassen. Jeg gentog da min opfordring til at komme op, og uendeligt forsigtigt kom hun op i sengen, hen over mig og ind på indersiden, medens hun for hvert skridt så på mig for at sikre sig, at jeg mente det. Jeg ligger altid og læser lidt, inden jeg sluk-ker lyset. Da jeg slukkede lyset denne aften, rejste Savannah sig og lagde sig over på den anden sengehalvdel, hvor jeg allerede havde indrettet en plads til hende. Jeg var blot ikke klar over, at hun havde lagt mærke til den. Da jeg vågnede næste morgen tidligt og tændte lys for at læse lidt, kom hun over til mig igen. Sådan har det været lige siden. Tændt lys betyder tid til at hygge os; slukket lys betyder hen på sin egen halvdel. Dog ingen regler uden undtagelse. En gang imellem overnatter hun i fodenden, men det er nok, fordi det har været en kold nat. Savannah er en meget velopdragen kat. Jeg skal ikke lære hende noget, men hun lærer mig gode vaner. Er jeg ikke kommet ud af sengen inden kl. 9, fortæller hun mig med meget høje lyde, at nu kan jeg godt stå op og give hende morgenmad. En god måde at komme op på. Har jeg været ude at handle, sidder hun ved stuedøren, når jeg kommer ind. Rart at have nogen at komme hjem til. Jeg har boet på landet og haft mange katte, men ingen af dem blev 11 år eller var inde-katte. At dele sin hverdag med en seniorkat er en dejlig oplevelse. Bundet, ja man skal selvfølgelig sørge for at have en aftale med en kattesitter, som kan træde til. Der skulle dog gå hen imod et par måneder, før Savan-nah faldt rigtigt til. Langsomt begyndte hun at udforske lejligheden. Fandt nye steder at ligge. Under sofaen, foran radiatoren, en hylde i klædeskabet. Nu har vi det som to veninder i halvfjerdserne. Spiser lidt, sover en del og hygger os. Sidder jeg ved compu-teren, ligger hun på en avis lige ved siden af. Flytter jeg over i sofaen, rykker hun straks med. Og så med i seng. Vi SKAL være tæt på hinanden og har også aftalt, at vi skal være sammen for altid.

En seniorkat er

en erfaren katJeg mødte Savannah før-ste gang til Åbent Hus den 30. april 2012. Hun var ”overbo” til Sazja, som der var en historie om i sidste nummer af ”Kattens Venner”, og jeg talte lidt med Sazjas kom-mende forældre. De var nemlig faldet fuldstæn-dig for hende og var helt sikre på, at hende måtte de adoptere.


LokalafdelingerInternater

1

7

2

8

4

5

3

1. Kattens Værn Frederiksberg Internatsleder Tine Fosdal Sandager 11, 2605 Brøndby, telefon 38 88 12 00, telefontid mandag til torsdag 10–13. Åben for formidling: onsdag og fredag kl. 13-18, første lørdag i måneden kl. 13-16. E-mail: [email protected]

2. Kattens Værn aalborg Internatsleder Christian R. Poulsen Struervej 80, 9220 Aalborg Ø Telefon: 98 15 12 88 Åben for formidling: fredag kl. 14-17 og lørdag kl. 12-15,

eller efter aftale. E-mail: [email protected]

3. slagelse Dyrehospital a/s Internatsleder Bettina Petersen Rugvænget 12, 4200 Slagelse www.slagelsedyrehospital.dk Telefon: 58 50 51 44 Telefontid: mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 13-15. Åben for formidling: onsdag kl. 15.30-17.30. Lørdage i lige uger kl. 12-15. E-mail: [email protected]

Samarbejdspartnere

4. Vorup Dyrehospital Sallingvej 5, Vorup, 8940 Randers SV www.vorupdyrehospital.dk Telefon: 29 90 80 90, Telefontid mandag til fredag 9-13 5. herning Dyrehospital Hedelandsvej 27, 7400 Herning. www.herningdyrehospital.dk Telefon: 97 12 77 20 Telefontid: Man-, ons-, tors- og fredag kl. 11-12.

6. svendborg Dyrehospital Ryttervænget 6, 5700 Svendborg Telefon: 63 21 61 66 Telefontid: 12 og 13 alle hverdage undtagen onsdag. Formidling: Torsdag 15-17, Lørdag 10-12. E-mail: [email protected]

7. MinVenKatten Internatsleder Sonja A. Nielsen Nr. Lyndelsesvej 2, 5260 Odense S. Telefon: 65 95 71 75 www.minvenkatten.dk

8. sønderborg og Omegns Kattelaug Formand: Solvejg Johanning Damgade 92 A, 6400 Sønderborg www.kattelaug.dk Telefon: 74 42 13 10

6

Kattens Værn

Butikwww.kattens-vaern-butik.dk

Telefon: 38 88 12 00

Telefontid man. til fre. kl. 10-14

Kattens Værns bestyrelse• Mogens Wilbert, formand

• Birthe Hansen

• Ib Rasmussen

• Pia Bisgaard Andersen, dyrlæge

• Bent Hermann

• Tom Schantz Kristensen, dyrlæge

suppleant• Helle Christiansen

Kattens Værns administrationAdministrationschef Tina Johansen

E-mail: [email protected]

Kattens Værn:• Driver internater

• Har formidling af katte fra vores

internater

• Støtter genudsætning af

vildtlevende herreløse katte via en

katteinspektør

• Er medlem af foreningen Det Danske

Katteregister

• Giver professionel rådgivning om katte

Gavebeløb og medlemskabKattens Værn er godkendt til gave- og boaf-

giftsfritagelse. Det skattefradragsberettigede

bidrag er for 2012 14.500 kr. årligt.

OBS: Du kan finde flere oplysninger på

www.skat.dk.

Det koster 300 kr. at være medlem af

Kattens Værn. Ved betaling over Betalings-

service 240 kr.

Gaver og kontingenter kan indbetales på

giro 1 02 98 00, med Dankort på forening-

ens hjemmeside www.kattens-vaern.dk

eller du kan få tilsendt et girokort ved at

henvende dig til Kattens Værns sekretariat.

Du kan også tilmelde dig Betalingsservice

via kuponen på side 13.

Husk altid at skrive navn, adresse samt

om der er tale om et gavebeløb eller et

kontingent på din indbetaling.

Kattens Værn er medlem af

Dyrenes Dags Komité og

Dyreværnsorganisationernes

Samarbejdsorganisation kaldet DOSO


Al henvendelse til: Kattens Værn, [email protected] Ændring af abonnement, tlf. 3888 1200

UdgiveradresseretMaskinel MagasinpostID: 42244

Kattens Værns sekretariatÅbent mandag til fredag kl. 10.00-15.00

sekretariatets adresse:Sandager 11, 2605 BrønsbyTelefon: 38 88 12 00, Fax: 38 88 12 05Telefontid mandag til torsdag kl. 10.00-15.00 Telefontid fredag kl. 10.00-14.00Dog lukket mellem kl. 12.00-12.30E-mail: [email protected] · www.kattens-vaern.dk

Documents

Kattens Venner Juni 2013