københavns universitet Universitets UNIVSENERSITET VI- AE ......Avisen udgives af Københavns Universitet 20 gange årligt og sendes til alle studeren-de og ansatte. Abonnement: 100

AEUNIVERSITET VI-SEN

københavns univers itet

Universitetsavisen28 0219 11

FORSKERE IGABESTOKFem navngivne forskere fra Københavns Universitet fik et chok da de forleden såderes navn på forsiden af den nye avisDagen. De laver ikke nok, lød budskabet.Læs side 2 og 3

Kampen om krydset Otte siders valgavis

Månedens højdepunktFlere af de 26 voksenkursister på den nye ud-dannelse ‘Master i Konfliktmægling’ sam-menligner undervisningen med speedLæs side 4-5

Vi ligger som vi har redtUniversitetet er under belejring og tiden erikke til fejring og festtaler, lød studenternesbudskab til årsfestenLæs side 8-9

Den japanske vejviserÅrets Underviser kommer fra Asien-institut-tet og vil egentlig hellere kaldes vejviser endunderviser. Portræt af Yoichi NagashimaLæs side 7

KUMMENTAR

Hvornår vågner Dagen?

KU NOTER ▼

2 Un i v e r s i t e t s av i s e n 18 . 2 0 0 2

30. Årgang

Krystalgade 16, 1. sal1172 København KTlf. 35 32 28 98Fax 35 32 29 20E-mail: [email protected]

Telefontid:Alle dage kl. 9.00-16.00

Redaktion: Richard Bisgaard, ansvarshaven-de, DJ; Louise Witt, journalist, DJ: HenrikNordskilde, praktikant, Syddansk Universi-tet, Odense; Gry Gaihede, informations-medarbejder og Morten E. Wøldike Olsen,studentermedhjælp

Redaktionel uafhængighedUniversitetsavisen er redaktionelt uafhængigaf ledelsen hvis officielle standpunkt står atlæse i KUmmentaren. Resten af avisen redige-res efter gængse journalistiske nyhedskriterierog kan således ikke tages som udtryk for le-delsens synspunkter og prioriteringer.

Annoncer: ADVICE-Media og Marketing,Kong Hans Gade 17, 9100 Ålborg, tlf. 70 20 77 77

Layout: Rumfang

Prepress: Furland Grafisk

Tryk: Dagbladet Ringsted

Oplag: 47.000

Medlem af Dansk Fagpresse.Avisen udgives af Københavns Universitet20 gange årligt og sendes til alle studeren-de og ansatte.

Abonnement: 100 kr. årligt.For udlandet 200 kr. årligt.

Udebliver avisen rettes henvendelse direkte til det stedlige postkontor. Ved længere tids udeblivelse til:

Studieadministrationen, Anne Grete Skrydstrup, tlf. 35 32 29 45, Fiolstræde 22, 1171 København K.

Debat- og læserindlæg modtages gerneper e-mail.

Deadline (kl. 10)

Nr. Udkommer Debat Meddelelser

20 12 /12 4 /12 2 /121 31/1 22/1 20/12 14/2 5/2 3.23 28/2 19/2 17/2

Universitetsavisen

Af rektor Linda Nielsen

Gunnar, Gunnar sover du? Sådan står der ioverskriften på en artikel i det nye dagbladDagen mandag den 25. november 2002. Til

det spørgsmål kan jeg kun svare: Selvfølgelig soverGunnar lige så meget som Gunnar har lyst til, forGunnar er nemlig pensioneret fra sin stilling somlektor på Københavns Universitet.

Så hvorfor skrive en artikel i Dagen med sådan enoverskrift og med et budskab om at man har fundeten håndfuld forskere på Københavns Universitetsom i en årrække ikke har produceret ret megetforskning når det samtidig også fremgår af artiklenat flere af forskerne allerede er gået på pension?Hvis man skal så langt ud for at finde personer påKøbenhavns Universitet der passer til Dagens over-skrifter om nulforskere, ja så må jeg jo som rektoregentlig føle mig helt tryg og beroliget!

For at højne de journalistiske og etiske metoderyderligere nævner Dagen de udvalgte forskere vednavns nævnelse. Det er virkelig en usmagelig meto-de når det tages i betragtning at der kan være mangegode grunde til at en forsker ikke har publiceret i enperiode.

Hvis man er valgt som dekan, institutleder ellerstudieleder kan det være helt i orden ikke at

publicere, og der findes også videnskabelige med-arbejdere som frikøbes fra deres forskningsforplig-telse i en periode for at løse en opgave for instituttetsom fx udvikling af en ny uddannelse, ligesom der erforskere som er delvist frikøbt til tillidsrepræsentan-tarbejde.

Når Dagen overhovedet kan finde oplysninger omden enkelte forskers publikationer, skyldes det at viher på universitetet stiller de oplysninger til rådig-hed på vores hjemmeside. Det er vi meget stolte af atkunne gøre fordi vi dermed synliggør forskernesarbejde for det omgivende samfund. Der er ikkemange firmaer i kongeriget som stiller lignendeoplysninger til rådighed for offentligheden om denenkelte medarbejders produktion.

Men det er klart at vi også dermed bliver sårbareoverfor angreb. Jeg synes derfor at det ville væredejligt med noget respekt for vores offentlighed, ogdet ville være dejligt med respekt for at nogle for-skere publicerer meget og nogle publicerer knap såmeget, og at det kan variere over tid.

Når jeg vælger at tage emnet op i denne Kummen-tar skyldes det at jeg også ønsker at udtrykke

nogle synspunkter og holdninger til spørgsmålet.Der er 1800 videnskabelige medarbejdere her på

universitetet. Jeg møder på min vej rundt på univer-sitetet utrolig mange seriøse og meget produktiveforskere. Det indtryk understøttes også af den storeOECD-undersøgelse som viser at danske forskereligger helt i top på de internationale ranglister.

Internt evalueres forskerne en gang årligt i forbin-delse med udgivelsen af universitetets årbog. For atkunne udgive årbogen skal alle forskeres publikatio-ner indrapporteres, og institutlederen gennemgårpublikationerne.

Ud over årbogen og medarbejderudviklingssam-taler har vi et regelsæt for såkaldte nulforskere(forskningsvogtningsreglerne) som siger at institut-lederen og dekanen skal indrapportere forskere somikke lever op til deres forskningsforpligtelse. Detteregelsæt bliver anvendt i praksis i forhold til de for-skere som ikke lever op til deres forskningsforplig-telse.

Men som i alle store organisationer vil der selv-følgelig altid være ting der kan gøres bedre.

Jeg har valgt som rektor at sætte fokus på uddannel-se af lederne, på kvalitetssikring og evaluering afforskningen og endelig på information og kommu-nikation. Det sidste sker ved ansættelse af en kom-munikationschef som tiltræder 1. januar 2003.

Det er også korrekt som det står beskrevet i Dagenat universitetet står overfor og er i gang med et stortgenerationsskifte. Det er en udfordring for os alle atsikre at der i tider med stagnerende og nu svagtstigende bevillinger ud over generationen af ældreforskere gives gode og attraktive muligheder for deyngre forskere. Jeg ved at flere institutter arbejdermed såkaldte ‘generationsskifteprogrammer’, og deter et arbejde som jeg er meget glad for at der blivertaget hånd om.

Men det kunne nu være dejligt hvis vi kunne nådertil at det også var de gode historier der kunnekomme på forsiden af Dagen. Herved kunne avisenbedre leve op til sit motto om at være en avis »rettetmod videbegærlige og kvalitetsbevidste læsere derdeler et handlingsorienteret, globalt og fordomsfritsyn på verden. Mennesker der sætter pris på en avis,hvis nysgerrighed er større end dens fordomme«.

Så både af hensyn til de unge forskere, af hensyntil hele det danske samfund og af hensyn til at KUkan fortsætte med at være det ypperste universitetvil jeg afslutningsvis sige:

Ja, vi vil gerne være åben og gennemsigtig overfor samfundet.

Ja, vi vil gerne levere de positive forskerhistorier. Ja, jeg vil gerne behandles med anstændighed. ■

Ingen kronikker fra forskere på KU»Det er nemmere at få en kamel gennem et nåleøje end at fravriste enkronik fra en forsker på KU.« Sådan skriver Informations kronikredak-tør Marie Louise Kjølbye i et debatindlæg i journalisternes fagbladJournalisten (18/2002). Hun kritiserer KU’s forskere for ikke at villedelagtiggøre offentligheden i deres forskningsresultater.

»Jeg har været kronikredaktør i mere end fire år, debatredaktør i enkort periode før da, og i den tid kan jeg på en hånd tælle de fastansat-te forskere fra KU der har skrevet i spalterne.«

Marie Louise Kjølbye opfordrer forskerne til at droppe angsten forat blive stemplet som populist og i stedet søge dialog med medierneom formidlingen af deres forskning.

Forskernes hitlisteForskerne på Handelshøjskolen i Århus har deres egen hitliste. Hvermåned når den bliver offentliggjort i universitets interne blad, bladrerde ansatte siderne igennem for at finde månedens nummer et. Hitlisten fortæller hvilken forsker der har optrådt mest i pressen den fo-regående måned – og for nogle er det blevet en helt lille konkurrence.

Siden i sommer har Handelshøjskolen i Århus hver måned fået la-vet en opgørelse over forskernes medieoptræden. Det er bureauet In-fopaq Aps der registrerer alt fra kronikker, citater i artikler til taletidpå tv og i radioen.

»Det er en måde at sætte øget fokus på om formidlingen til er-hvervslivet og omverdenen fungerer. Det skulle gerne virke stimule-rende så det bliver synligt hvilke ansatte der gør en indsats,« siger rek-tor Jan Beyer Schmidt-Sørensen.

Han understreger dog at det blot er en del af en større analyse derogså ser på kvaliteten af omtalen og omtale ad andre kanaler.

I oktober var det professor i organisation og ledelse Steen Hilde-brandt der toppede listen. Nummer to var kvinden der sætter spørgs-målstegn ved efterlønnen, professor i økonomi Nina Smith.

Forskerskole i hjertekarsygdommeDanmark får nu sin første forskerskole i hjertekarsygdomme somkommer til at bestå af et netværk af forskergrupper med speciale ihjerte-, kar- og nyresygdomme ved Københavns Universitet, AarhusUniversitet og Syddansk universitet. Det statslige Forskningsuddan-nelsesråd og de tre universiteter skyder tilsammen 16 millioner kro-ner i projektet, og det betyder at der fra årsskiftet vil være 140 nyeph.d.-studerende til at forske i hjertekarsygdomme.

»Vi er naturligvis glade for rådets beslutning. Dansk forskning indenfor hjertekarsygdomme er på højt internationalt niveau. Men den erpræget af at det foregår i mange spredte forskningsmiljøer. Ideen medforskerskolen er at samle disse forskermiljøer i et tværdisciplinærtsamarbejde så vi kan styrke uddannelsen af forskere inden for dissevigtige områder,« siger professor Sten Christensen som er leder af denmurstensløse forskerskoles sekretariat på Farmakologisk Institut.

Arbejdsløshed på trods af uddannelseDanmark skiller sig ud fra resten af OECD-landene ved at uddannelsespiller en mindre rolle for om man får job. Det viser tal fra OECD’srapport ‘Education at a Glance 2002.’ Blandt danske mænd er ledig-heden for gruppen med kun en grundskoleuddannelse fire procent,mens den for universitetsuddannede er 3,5 procent. For kvinderne erde samme tal 6,2 henholdsvis 3,1 procent. »Vi har i Danmark for længe siden taget begrebet livslang læring til os,og det betyder at en manglende uddannelse i de unge år relativt letkan vejes op af efter- og videreuddannelse senere i livet. Men en øko-nomisk lavkonjuktur vil først og fremmest afspejle sig i ledighedenblandt de kortuddannede. Derfor er det for de unge fortsat vigtigt attage minimum en ungdomsuddannelse,« siger undervisningsministerUlla Tørnæs.

Syddansk Universitet i front>Der går snart ikke en dag uden vi i radioen hører, på tv ser eller i avisen

læser, at lektor dit eller professor dat fra Syddansk Universitet udtaler sig

eller mener ... [...]Syddansk Universitet har gjort en stærk indsats for åben-

hed som må være ethvert universitets store forpligtelse.<

Britta Schall Holberg i Fyens Stiftstidende, 17. november 2002.

navns nævnelse i et landsdæk-kende dagblad.

En af de omtalte forskere,lektor Axel Mossin fra Økono-misk Institut, kalder artiklen re-volverjournalistik:

»Det er uanstændigt at hæn-ge enkeltpersoner ud på grund-lag af offentligt tilgængelige li-ster. Det er blandt andet uans-tændigt fordi der bag antallet afartikler i databasen kan gemmesig mange arbejdsrelateredeforklaringer.«

En lignende kritik lyder fraKaren Siune, direktør for Ana-lyseinstitut for Forskning:

»Det er nærmest uhyggeligtat journalisten har valgt at næv-ne enkeltpersoner. Det bryderjeg mig ikke om. Det er som omDagen bare gerne vil skabe sen-sation. Problemet med nulfor-skerne kunne sagtens være ta-get op uden at hænge enkelt-personer ud,« siger hun.

Hun mener desuden det erunfair at hænge KøbenhavnsUniversitet ud som det er sket imedierne. De andre universite-ter har samme problemer.

Til kritikken siger journali-sten bag artiklen, Frederik Wi-edemann:

»Det er ikke fordi forskernepå KU specielt har et problem.Og i de efterfølgende artiklertaler vi også med institutlederefra andre universiteter. Men KUhar PUF – en database over for-

U N I V E R S I T E T SAV I S E N 18 . 2 0 0 2 3

DAGENS NYHED ▼

Af Henrik Nordskilde

Jeg cyklede en omvej på femkilometer da jeg skulle hjemfra universitetet for lige at

bearbejde oplevelsen. Det erhårdt at blive hængt ud for ikkeat passe sit arbejde.«

Lektor Lars Erik Andersen påMedicinsk Anatomisk Institutpå Københavns Universitet fiket chok da han så forsiden afavisen Dagen den 25. novem-ber. For der stod hans navn –sammen med navnene på to an-dre nuværende forskere på KUog to pensionerede. Hængt udsom forskere der ikke laver da-gens gode gerning: Nulforske-re.

De fede typer i overskriftenforkyndte: ‘Gunnar, Gunnar so-ver du?’ En henvisning til denpensionerede KU-forsker Gun-nar Sjöblom som ifølge Dagenikke havde publiceret noget iseks år inden sin pension sidsteår.

Artiklen bygger på en gen-nemgang af universitets såkald-te publikationslister for de se-neste ti år. Listerne som liggerpå KU’s hjemmeside viser hvormeget den enkelte forsker harudgivet. Det kan fx være artik-ler i internationale tidsskrifter.

Uanstændigt!Forskerne på KU er fortørnedeover at blive hængt ud ved

skernes publikationer som erdirekte tilgængelig på nettet.KU er måske bedre end de an-dre universiteter til at præsen-tere forskningsresultater på enmåde som muliggør den her re-search.«

Frederik Wiedemann menerat artiklen uden navne ikke vil-le have været debatskabendeomkring nulforskning.

»Historien havde mere ståetog flagret som et postulat,« si-ger han.

Frederik Wiedemann henvi-ser til en undersøgelse af om-fanget af nulforskere somDansk Industri lavede for to årsiden.

»Den undersøgelse skabte envis debat, men mest om op-gørelsesmetoden, og så kom di-skussionen ikke videre. For atgøre problemet tydeligt og uaf-viseligt valgte vi at gøre detkonkret – at nævne navne. Des-uden er artiklen skrevet ud fraoffentligt tilgængelige og heltofficielle publikationslisterhvor forskerne rapporterer fraderes arbejde. Det svarer til atkigge i en virksomheds regn-skab og så fortælle hvad direk-tøren har udrettet eller skriveom hans løn.«

Et holdarbejdeSelv om forskerne er chokeredeover offentliggørelsen af navne-ne, er der enighed om at meto-

den med at vurdere forskerneén for én er svær at kommeuden om. Men de mener der erandre ting at tage hensyn til.

Lars Erik Andersen, lektor påMedicinsk Anatomisk Institutog en af de udhængte, synes ik-ke at han har haft mulighed forat udgive så mange artikler.

»Hvad gør man hvis det manlaver ikke egner sig til en viden-skabelig artikel eller hvis manbruger mere tid end andre på atundervise. Man skal også huskeat forskning er et holdarbejde.«

Direktør for Analyseinstitutfor Forskning, Karen Siune:

»Skal man vurdere forskereer det selvfølgelig nødvendigtat se på hvad den enkelte med-arbejder producerer. Men deter også nødvendigt at se påhans eller hendes placering i etforløb. Man kan jo være med ien arbejdsgruppe som læggerop til en international publice-ring eller en afhandling. Derforkan det se ud som om nogleforskere ikke er aktive når deikke publicerer noget i en pe-riode,« vurderer hun.

Fællestillidsmand for VIP’er-ne på KU Leif Søndergaard erenig. Han mener at man må fin-de andre målemetoder end blotat se på den enkelte forskerspublikationer.

»Det er et stressmoment atman kigger på den enkeltes ak-tivitet. Dermed bliver det et

stift system. Jeg ville foretræk-ke at man ser på et institut somhelhed. Så kan man bedre til-rettelægge arbejdsopgavernefor de ansatte uden at nogenrisikerer at blive hængt ud. Detskal være mere op til den enkel-te fx at bruge mere tid på at un-dervise. Man burde også se me-re på hvor meget tid forskernebruger. De arbejder mange fle-re timer end de får løn for,« si-ger VIP’ernes repræsentant.

SkufferapporterDirektør Karen Siune håber atmedieomtalen trods alt har engavnlig effekt.

»Skal man sige noget positivtom denne sag, er det at de for-skere der har nogle skufferap-porter liggende, får dem publi-ceret. På den måde er det godtat få gang i debatten.«

Leif Søndergaard mener dogikke at der pludselig kommerekstra artikler frem fra skuffer-ne hos de 1.800 VIP’er på KU.

»Det er en myte at der liggertonsvis af ufærdige artiklerrundt omkring i forskernesskriveborde. Alle er jo opmærk-somme på at man er nødt til atsøge eksterne midler til sinforskning, og for at få det er det nødvendigt med en langpublikationsliste. Det er et kraf-tigt incitament til at få skrevet,«mener han. ■

[email protected]

Ud med det grå guld»En af universitetets allerstørste udfordringer de næste fire år bliver at

gennemføre et generationsskifte hvor ældre og udbrændte ansatte kan

få aftrædelsesordninger så yngre forskere kan komme til«.

Forskningschef i Dansk Industri, Bjarne Lundager,

Dagen 25.november 2002

Forskere i gabestok

Forskere fra Københavns Universitet fik et chok da de for nylig så deres navn på forsidenaf den nye avis Dagen. De laver ikke nok, lød budskabet


Af Louise Witt

Hvad har du højest scorepå, hva’?«

En mand med uindfat-tede briller og antrit til vigendetindinger i det lyse hår løberlangs de hesteskoformede bor-de og kigger dem der sidderned, over skulderen.

»Hvad har I scoret flest pointpå? Skal vi være i gruppe sam-men?« spørger han og viftermed et A4-ark i hånden.

Manden hedder Henrik Ah-lers og er 45 år. Til daglig harhan eget kontor hos Akademi-kernes Centralorganisation. Pådørskiltet uden for står der‘chefkonsulent’.

Her i lokalet er han studeren-de. Sammen med 25 andre voks-ne. De deltager i den nystartedeuddannelse på Københavns Uni-versitet ‘Master i Konfliktmæg-ling’ der slog dørene op for detførste hold 1. september i år.

De studerende har netop ud-fyldt et spørgeskema for at testederes opførsel i konfliktsituati-oner. Hvordan reagerer de? Erde fx mennesker der tvinger de-res vilje igennem? Er de du-får-ret-og-jeg-får-fred-personer?Forsøger de at undgå konfron-tation? Eller prøver de at findeet kompromis så begge parterfår halvt ret?

Nu skal de finde sammen altefter hvordan testen er faldetud og diskutere deres type.

Erhvervsskadede juristerHenrik Ahlers har fået flest po-int i kategorien ‘den anden fårret’. En anden studerende dersidder og roder i sin atta-chémappe, har scoret højst på‘tvang’:

»Ej, er du sådan en der tvin-ger folk. Vi skal ikke være igruppe sammen,« griner Hen-rik Ahlers.

Begge får de hurtigt spurgtsig frem til en flok ligemænd og– kvinder. Grupperne bænkersig i hver sin rundkreds af stole.De griner og snakker, og plud-selig udbryder én af dem itvang-gruppen højt i lokalet:

»Vi har alle scoret højt påtvang. Og vi er fire uddannedeadvokater og en overlæge – ogoverlægen er datter af en dom-mer!«

Salens gruppemumleri bliverafløst af latter:

»Det må være en erhvervs-

skade for jurister,« bliver dersagt.

Undervisningslokalet emmeraf jovialitet og slagfærdigekommentarer da de studerendepå ‘Master i Konfliktmægling’holder weekendseminar. Detsker på kursusstedet Sankt He-lene i Tisvildeleje. Et sted hvorder både er undervisningsloka-ler, eget værelse til alle 26 oggåafstand til bølgebrus. Her sesde studerende cirka en gangom måneden – dette er tredjegang.

Kvinden der er leder af ud-dannelsen, docent på Det Juri-diske Fakultet Vibeke Vindeløv,mener dog allerede at vide atden sprudlende opførsel er ty-pisk for de masterstuderende.

»De er supermotiverede og ihøjt humør hele tiden. Og derer rift om at undervise dem.Mange – bådefra KU og ude-fra – spørgermig om dekan blive un-dervisere påuddannelsen,«siger hun.

Umiddel-bart kan detvære svært at fatte friskheden.Det er tidligt fredag formiddag,og voksenkursisterne fik under-visning fra kl. 19.00 helt til22.00 aftenen i forvejen.

Da var de lige ankommet tilden nordsjællandske ferieby itaxaer og privatbiler. Efter enlang dag på jobbet.

Nogle er fløjet ind fra Norge,nogle er kørt fra Jylland ogFyn, andre blot fra Storkøben-havn. Master i Konfliktmæglinger nemlig den eneste uddannel-se af sin slags i Skandinavien,og med på holdet er både dan-skere, nordmænd, en svenskerog en færing.

Henrik Ahlers er én af stor-københavnerne. Han kørte frakontoret i Nørre Voldgade ved17-tiden, til privaten i Birkerødfor at smide tøj i en kuffert også videre til Tisvildeleje.

»Jeg drak en del kopper kaffei går aftes for at holde mig igang,« indrømmer han.

Det kræver også ekstra kon-centration da undervisningenforegår på engelsk. Denneweekends gæstelærer er hol-lænder – fløjet ind fra UtrechtUniversiteit.

Gårsdagens træthed lader

dog til at være væk. Der står fri-ske, gule roser i vaser på borde-ne. Og for enden af det storeundervisningslokale med lofttil kip falder lyset ind gennemen glasvæg med udsyn til klarblå himmel. De studerende sid-der klar med kuglepenne oghvide notesblokke. De har haftet stort morgenbord at restitue-re sig på – med alt fra nybagtbrød, over roquefort til frisk-skårne melonstykker.

Find din stil!»Dagens motto er: For at væreeffektiv som fredsmægler, skalman have et fredeligt forhold tilsin egen personlige stil,« lyderdet på knasende hollænder-engelsk fra den forskeruddan-nede cand.psyk. Martin C.Euwema mens han skriver medsprittusser på tavlen.

Og det er her spørgeskemaer-ne kommer ind.

»Det er nødvendigt at kendesig selv og sin måde at håndterekonflikter på før man kan gå igang med at lære mægling,«forklarer hollænderen.

»I kan forvente en reaktionpå jeres type fra dem I mæglerimellem. Det er også godt atkunne fornemme hvilke typerde er.«

Pludselig bryder en af demandlige studerende ind.

»Men man kan da ikke barekategorisere folk som en be-stemt type. Hvilken type maner, afhænger af situationen.Hvis jeg er rig og har masser atdele ud af, tænker jeg på fælles-skabet. Hvis jeg var fattig ogmanglede brød, ville jeg tænkepå mig selv først.«

Hollænderen smiler. Et skævtsmil der viser at han har for-ventet det spørgsmål.

»Selvfølgelig er verden ikkeså firkantet,« siger han og fort-sætter ud i teoretiske overvejel-ser.

I pausen bagefter siger Vibe-ke Vindeløv:

»Det er typisk at de studeren-de gerne vil give deres besyv

med. Modspillet er krævende.Der er meget vekselvirkningmellem undervisning og inputfra de studerende. Det er demog deres erfaringer der prægerundervisningen – de fleste ma-sterstuderende er mellem 45 og55 år.«

Faktisk spørger de studeren-de så meget at de indlagte pau-ser – med frokostbord og efter-middagskaffe – bliver væsent-ligt forkortet.

»De er ikke meget for overho-vedet at holde pauser. Heller ik-ke selvom de er trætte. Men nuhar uddannelsen også kostet120.000 kroner,« siger VibekeVindeløv.

Cirka halvdelen af de stude-rende får uddannelsen finansi-eret af arbejdsgiveren, den an-den halvdel betaler selv.

På mental speedHenrik Ahlers forklarer sit en-gagement:

»Jeg glæder mig til at skulleaf sted hver gang. Der er lidtspeedagtigt over det når man erpå sådan en weekend. Jeg gørnoget for mig selv og min ud-vikling.«

En følelse kursist Britta GerdHansen på 48 år kender.

»For mig er det her highlight-et på måneden. Jeg bliver høj afat være af sted. Jeg tror de an-dre har det på samme måde,«siger hun.

»Sidste gang vi mødtes, skul-le vi give os selv karakter forvores arbejdsindsats – fra et tilfem hvor fem var det bedste. Vigav alle sammen os selv et fem-tal,« smiler hun.

Britta Gerd Hansen er 48 årog arbejder som forstander pået socialpsykiatrisk plejehjem iNivå. Hun har tidligere uddan-net sig ved siden af arbejdet.

»Når jeg arbejder hele tiden,begynder jeg på et tidspunkt atgå baglæns. Gør de sammeting. Så trænger jeg til at kom-me op i en helikopter og se dethele lidt fra oven. Til at teoreti-sere.

Jeg kan bruge uddannelsentil bedre at håndtere konfliktermellem sindslidende beboereog ansatte. Jeg kan også brugedet derhjemme. Det er tilfreds-stillende,« vurderer hun.

Knokleri derhjemmeNår de studerende ikke mødes iTisvildeleje, finder de hinandenpå nettet. De har deres egetwebsted som har navnet Black-board og er et program forfjernundervisning udviklet afMicrosoft. KU har købt licensentil programmet der også bliverbrugt på andre master-uddan-nelser.

På Blackboard har hver grup-pe sit eget diskussionsrum hvorde går ind og debatterer ugensopgave. Det kan fx være at dis-kutere begrebet ‘tillid’ ud fraforskellige teoretiske tekster.

»Vi kan sidde i flere timer ogdiskutere. Sådan var det i be-gyndelsen. Tiden flyver bare,«fortæller Britta Gerd Hansen.

»Så vi har aftalt en tidsgræn-se. Nu chatter vi hver tirsdagfra kl. 20.00 til 22.00,« fortæl-ler hun.

Henrik Ahlers gruppe har enlignende aftale.

»Men jeg er alligevel inde påwebstedet cirka to gange omdagen. Bare for at se om der ersket noget,« siger han.

Udover opgaver ligger der fxpraktiske beskeder og evalue-ringer af sidste weekendop-hold. Der bliver spurgt efterkørelejligheder og diskuteretregler for skattefradrag.

LæsehulenTil denne gang skulle de stude-rende læse cirka 100 sider, ogdet er lidt hårdt, mener HenrikAhlers.

»Det er ikke let at kommeigennem når alting er på fagen-gelsk. Jeg bruger cirka 20 timerhver uge på at forberede mig.Jeg har lavet min egen lillelæsehule i et rum derhjemme.Så sidder jeg med lukket dør.Når jeg skal læse engelsk, skaljeg have fred. Her op til dennegang har jeg været ude at rejsemed jobbet. Så jeg tog fri et pardage og tog op i vores sommer-hus og læste.«

Allerede da han valgte atsøge ind på uddannelsen, tænk-te han meget over hvad det villebetyde for familielivet. Han ergift og har to børn på 14 og 17år. Og han var godt klar over atselv om studiet er normeret tilet årsværk, men er spredt udover to år, så ville det blivehårdt.

»Jeg arbejder cirka 40-50 ti-mer om ugen, så jeg har drøftetdet meget med min kone. Detbetyder færre middage medvenner og bekendte og mindretid til at gå ud. Det tager minnormale fritid. Men vi havdedrøftet det og truffet det valgforinden,« siger han.

Britta Gerd Hansen kenderdet godt. Og oveni forberedel-sen kommer så weekendsemi-narerne, påpeger hun. Udovertimerne torsdag aften er derundervisning lørdag fra kl. 9.00til 22.00 og igen søndag fra kl.9.00 til 16.00.

»Søndag er man flad og skalbare slappe af i sofaen derhjem-me. Men det er det hele værd,«forsikrer hun. ■

[email protected]

MASTER ▼

Forsøg med mæglere»Der gøres for tiden i Danmark forsøg med konfliktmægling inden for

mange områder. Dels forsøges konflikter løst via konfliktmægling på

arbejdspladser, på skoler, i etniske konflikter, i boligområder mv. Dels

forsøges konfliktmægling anvendt hvor man traditionelt har brugt me-

re juridisk orienterede løsningsformer.«

Fra information om ‘Master i Konfliktmægling’ på www.ku.dk.

BRILLER OVERALT – De studerende er næsten alle mellem 45 og

55 år, og ved siden af penalhuset har de fleste et brilleetui liggende.

Voksne på speedFlere af de 26 voksenkursister på den nyeuddannelse ‘Master i Konfliktmægling’ sammenligner undervisningen med speed –de bliver høje af livet som studerende

»For mig er det her highlightet påmåneden. Jeg bliver høj af at være af sted. Jeg tror de andre har det påsamme måde,« siger 48-årig master-studerende.


Af Louise Witt

Det pibler frem med nyemasteruddannelser påKU.

Til studiestart i år åbnedeuniversitetet dørene for voksnestuderende på to nye masterud-dannelser – ‘Master i Konflikt-mægling’ og ‘Master i Professi-onsuddannelse og Professions-udvikling’. Fra februar bliverdet også muligt at læse til ‘Ma-ster i Europastudier’. Og endnuflere master-uddannelser er påtegnebrættet til studiestartnæste år.

Længe har det været Han-delshøjskolen i København, demindre universiteter i Aalborgog Odense og Aarhus Universi-tet der har været førende udby-dere af tilbud på master-områ-det. Og det er det stadig. En op-gørelse over udbuddet af ma-steruddannelser på landets for-skellige universiteter viser atAarhus Universitet pt. er føren-de med 12 forskellige master-varer på hylderne. Herefterkommer Handelshøjskolen medni tilbud.

KU er dog ved at kommegodt med. Lige nu tilbyder uni-versitetet fem forskellige ma-steruddannelser – og flere er påvej.

Udviklingen er sat i gang afKompetenceenheden. Enhedender blev oprettet i 2001 medpenge fra Undervisningsmini-steriet, har til opgave at udviklenye efter- og videreuddannel-

sestilbud på KU i samarbejdemed fakulteterne. Et arbejdeder ifølge chefkonsulent DorthyRasmussen kun lige er begyndt:

»Jeg mener at KU er Dan-marks førende videnscenter,men lige nu udbyder vi kun femud af 88 master-uddannelser pålandsplan. Det kan blive megetbedre. Personligt mener jeg atvi har brug for 20-25 master-uddannelser i løbet af tre, femår hvis vi skal opretholde ni-veauet på KU som landetsførende udbyder af uddannel-ser,« siger hun.

Fortsæt arbejdet!Medlemmerne af konsistoriumhar netop givet Kompetenceen-heden midler til at fortsætte ar-bejdet. På det seneste konsisto-riemøde blev det besluttet at af-

Tag videnssamfundet alvorligt»Skal et begreb som videnssamfundet have indhold, forudsætter det en

meget flydende grænse mellem hvornår man er ‘færdig’ som kandidat

og de kompetencer man forventes at besidde og holde sig ajour med.

Universiteterne – herunder KU – må påtage sig en væsentlig rolle at

spille på det område.«

Fra rektoratets budgetoplæg til konsistoriet, den 2. oktober 2002.

DYNAMISK DUO – Her er makkerparret bag uddannelsen:

Docent Vibeke Vindeløv (tv.) og specialkonsulent Lin Adrian. Sammen

har de kørt Sjælland tyndt for at finde de rette kursuslokaler.

TIME OUT – Når nu de studerende har betalt 120.000 kroner for

uddannelsen til konfliktmægler, er de ikke meget for at holde pause i

undervisningen. Her er de blevet lokket udenfor med kaffe.

Master-uddannelser på KU

Uddannelse Fakultet Start Pris i kr.

Master of Public Health Sundhedsvidenskab 1996 90.000

Master of International Health Sundhedsvidenskab 1998 70.000

Master i Konfliktmægling Jura 2002 120.000

Master i Professionsuddannelse og

Professionsudvikling Humaniora 2002 49.500

Master i Europastudier Samfundsvidenskab 2003, februar 125.000

Master i Danskfagets Didaktik Humaniora 2003, september ikke fastsat

Master i Idræt og Velfærd Naturvidenskab 2003, september ikke fastsat

Master i Integreret Planlægning Naturvidenskab 2003, september ikke fastsat

Profil af fire master-studerende

Navn: Trond LexauAlder: 51 årUddannelse: AdvokatJob: Privatpraktiserende advo-kat, Bergen, NorgeMotivation: Jeg synes tit at stri-digheder, fx familiesager, udvik-ler sig i en gal retning når dekommer for retten. Ofte løser det ikke problemerneat parterne står foran en dommer, det får bare kon-flikten til at vokse sig større, og det går ud over fxbørn og bedsteforældre. Jeg synes vi i Norge trængertil en modvægt til dommeren. Fx en mægler der kangå ind i konflikten inden den kommer for retten.Måske kunne mægleren spare folk for at sagen over-hovedet kommer så langt!

Navn: Elmo DueAlder: 55 årUddannelse: Cand.theol.Job: Lektor på Pastoralseminari-et, KøbenhavnMotivation: Jeg har 15 års erfa-ring som fængselspræst fraVestre Fængsel. Her ser mangengældelse som den enesteform for straf. Det er fortvivlende. Fængselsstraf erupersonlig. Jeg mener man skal angre før straffenvirker. Andre steder i Norden sætter man fx forbry-deren og offeret over for hinanden i en konfrontati-on. Jeg vil gerne være med til noget lignende her-hjemme. Vi præster kunne også mægle i skilsmisse-sager eller på anden måde i lokalsamfundet, for viindtager en forholdsvis neutral position.

Navn: Inger Bech Alder: 51 årUddannelse: Speciallæge i psyki-atriJob: Afsnitsleder på Psykiatriho-spitalet, Nykøbing SjællandMotivation: Jeg har ledelsenover mig og cirka 40 ansatte un-der mig, og jeg kan ikke undgåkonflikter. Jeg ser uddannelsen her som et ledelses-redskab jeg kan bruge til at forebygge destruktivekonflikter og prøve at få det bedste ud af situationenpå. Hospitalsverdenen er også meget lukket. Jeg harværet på Lægeforeningens diplomuddannelse i ledel-se, men det var kun med andre hvide kitler. Jegtrængte til at få input fra andre fag.

Navn: Lone ClausenAlder: 52 årUddannelse: SocialrådgiverJob: Projektleder for DanskFlygtningehjælp ved rehabilite-ringsprogram, KosovoMotivation: Jeg har arbejdet desidste 26 år. Som klassisk social-rådgiver, konsulent for virksom-heder og nu som projektleder for Dansk Flygtninge-hjælp. Jeg har meget praktisk erfaring, men trængtetil at sætte teori på. Jeg følte det som en svaghed atjeg har svært ved at forklare hvorfor jeg gør som jeggør. Desuden er uddannelsen et led i min karriere-plan. For at få job hos internationale organisationer,fx FN, er det nødvendigt at have en akademisk ud-dannelse. Det er ikke nok at være socialrådgiver.

KU med på master-holdetIndtil nu har især Handelshøjskolen i Københavnværet førende på udbuddet af masteruddannelser.Men KU er ved at komme godt med

sætte en million kroner til en-heden for 2003 idet støttekro-nerne fra Undervisningsmini-steriet var en engangsbevilling.

Nogle medlemmer i konsisto-rium talte dog imod.

De studerende udtrykte be-kymring for at pengene til Kom-petenceenheden kommer frauniversitets almindelige budgetog dermed bliver taget fra deordinære uddannelser.

»Jeg kan ikke se hvorfor viskal have nye uddannelser nårdet forringer de ordinære ud-dannelser,« sagde studenterre-præsentant Anna Vallgårda.

Hun mente at enheden skullekunne klare sig selv økonomisk.

Det samme sagde den huma-nistiske dekan, John KuhlmannMadsen.

»Hvis den kunne tjene sig

selv ind, er det i orden at vi harden. Men det kan den ikke,«fastslog dekanen. Han foreslogat Kompetenceenhedens opga-ver bliver lagt ud under fakulte-terne.

Vagn Greve, dekan på Det Ju-ridiske Fakultet, argumentere-de at det er nødvendigt at sam-le en vis ekspertise på master-området. Især her i opstartsfa-sen.

»Og der er heller ikke retmange af de ordinære uddan-nelser der begyndte med at hvi-le i sig selv økonomisk,« sagdehan.

Medlemmerne var dog enigeom at master-området på læn-gere sigt ikke skal være en økonomisk byrde for universite-tet. ■

[email protected]


Af Karsten Bengtsson

Studerende der læser øko-nomi, vil måske studse enanelse når de finder ud af

at en thriller med titlen CodeBlue indgår i deres faste pensum.

Men flere og flere amerikan-ske universiteter er begyndt atanvende fiktion i undervisning-en af de studerende i fag dernormalt betragtes som entenkedelige eller svært tilgængeli-ge. Det kan være inden for øko-nomi, fysik eller medicin.

Mere end 70 universiteter i

USA anvender således romanenCode Blue der handler om enung regnskabsfører der kæm-per en hård kamp for at reddeet privat hospital fra økonomiskruin efter at den ansvarligebogholder er omkommet i enflyulykke. Men ud over selveplottet føres de studerende ge-linde gennem regnskabsføring-ens svære kunst samtidig medat de lærer generel økonomiskteori.

»Jeg har villet skrive en bogder gør indlæring i økonomisketeorier lettere ved at være un-

derholdende,« siger bogens for-fatter, Richard McDermott. Hanhar selv læst mere end 30 bøger(fagbøger, altså) om kunsten atskrive romaner.

»Jeg har brugt Code Blue i minundervisning, og den er virke-lig et unikt redskab der klartgør indlæringen mere under-holdende,« siger professor NateBeck der underviser i økonomipå Weber State University.

Richard McDermotts bogsælger så godt på amerikanskeuniversiteter at hans forlag harbedt ham om at skrive endnu

en roman – til undervisning påhandelsskoler.

SødestofRichard McDermott og CodeBlue er ikke noget enkeltståen-de tilfælde. Faktisk vrimler detmed udgivelser af såkaldte text-book-novels, fagbogs-romaner.

I fagbogs-romanen SavingAdam Smith opstår den kendteøkonom fra de dødes rækker.Han vender tilbage til jordenfordi han finder at hans økono-miske teorier om fordelene vedfri konkurrence er blevet mis-forstået. En mørk og stormfuldnat banker han på døren til ho-vedpersonens hjem for at for-klare sig.

Og bogen The Invisible Heart:An Economic Romance handlerom en kærlighedsaffære mel-lem en ung studerende og enældre professor i engelsk. Menden er samtidig en indføring iøkonomiske teorier og er skre-vet af Russell Roberts, selv pro-fessor i økonomi ved Washing-ton University i St. Louis.

»Jeg har haft to mål med atskrive bogen,« forklarer RussellRoberts til The New York Times.

»Det ene har været at strø lidtsukker på rugbrødsmadden sådet hele glider lettere ned. Detandet mål har været at gøre stu-dier i økonomi mere levende.Jeg har forsøgt at bringe sjælenog poesien frem i faget.«

Russell Roberts anfører dogselv at romangenren har sinesvagheder. For eksempel enrække formelle mangler.

»Men formelle krav er der sårigeligt af alle andre steder,«tilføjer han.

Fatal Equilibrium er en andenroman der læses på mere end400 amerikanske universiteter ifaget Økonomi. Og ‘the Ameri-can Economic Association’ harnetop afholdt det første semi-nar om brugen af romaner i un-dervisningen.

Udover de mange bøger pådet økonomiske område, er derogså udkommet fagbogsroma-ner målrettet studierne fysik og

medicin, skriver The Chronicleof Higher Education.

Som socialisterne Selv om fagbogsromanerne ud-gør en ny trend på amerikanskeuniversiteter, så er fænomenetikke uden historiske fortilfælde,påpeger Deirdre McCloskey derer professor i økonomi, historieog engelsk på University of Il-linois at Chicago.

»I det 19. århundrede var detmeget almindeligt at undervisei principperne for den frie mar-kedsøkonomi ved hjælp roma-ner,« siger Deirdre McCloskeyog henviser eksempelvis tilHarriet Martineau der skrev ni-bindsværket Illustrations of Poli-tical Economy tilbage i 1832.

Samme metode blev ogsåbrugt i det 20. århundrede i un-dervisning i socialistisk tænk-ning, tilføjer Deirdre McCloskey.

Men selv om man i historienfinder eksempler på brug af fik-tion i hardcore fag som fysik ogøkonomi, så synes ikke alle atdet er en god idé.

Professor Gregory Mankiwder har skrevet en af de mestanvendte lærebøger i økonomi,Principles of Economics, siger tilthe New York Times at han ikkekunne drømme om at bruge deomtalte romaner i sin undervis-ning på Harvard.

»Jeg tror at man får mere udaf at sidde og læse i en fagbog iet par timer end at læse disseøkonomiske romaner,« sigerGregory Mankiw, men tilføjerat han også er temmelig gam-meldags.

Fiktionsdelen i fagbogsroma-nerne er ofte af temmelig tvivl-som kvalitet, er der andre pro-fessorer der mener. Døm selv –et uddrag af The Invisible Heart:An Economic Romance er til-gængelig på New York Times’hjemmeside:www.nytimes.com/2002/11/16/arts/16novel-excerpt.html. ■

Karsten Bengtsson er freelancejournalist og bosat i San Fran-cisco.

UDLAND ▼

KONKURRENCE:

Verdens Bedste Behandling

HVORFOR SKAL DET VÆRE SÅ KEDELIGT?SELV SMÅHUSE, SOM ET REDSKABSSKUR,KAN BYGGES PÅ STORE VISIONER.

TEGN ET SKUR

PROJEKT REDSKABSSKUR:SUPERTRÆ OG DYRUP HAR I FÆLLESSKAB UDSKREVETEN ÅBEN KONKURRENCE FOR ARKITEKTER OG ARKITEKT-STUDERENDE MED EN SAMLET PRÆMIESUM PÅ75.000 KR.LÆS MERE OM KONKURRENCEBETINGELSERNE PÅ WWW.SUPERTRAE.DK ELLER WWW.DYRUP.DK

En litterær bastardPå amerikanske universiteter vinderbrugen af fiktionsromaner om deeksakte videnskaber frem. Somsukker på rugbrødsmadden får detørt stof til at glide lettere ned

En økonomisk romanceEn livlig og uortodoks behandling af økonomi og offentlig administrati-

on fortalt i form af en roman. En kærlighedshistorie

som behandler aktuelle økonomiske og forretningsmæssige emner.

Kort resumé af Invisible heart An Economic Romance, Russell Roberts,

Internetbookshop.

ÅRSFEST


Af Henrik Nordskilde

Målet er at blive over-gået af andre. I hvertfald håber Årets Un-

derviser på Københavns Uni-versitet at hans studerende bli-ver dygtigere end ham selv. Yoi-chi Nagashima, lektor i japanskog nyudnævnt institutleder påAsien-instituttet, modtog pri-sen, også kaldet Årets Harald,til årsfesten den 21. november.

Hvert år giver rektor hæders-bevisningen til ‘en af universite-tets fastansatte for god og inspi-rerende undervisning’.

Et par dage tidligere tagerYoichi Nagashima imod på sitkontor hvor han fortæller omsit arbejde og sin baggrund.

»Jeg ved godt at de studeren-de ikke kan blive bedre end migtil japansk, men med hensyn tilfx sproglig fornemmelse er dernogen som kan. Under alle om-stændigheder er jeg imponeretover de studerende, for det erumenneskeligt at lære japansk.Det svarer nærmest til at lærealle romanske sprog på éngang,« siger Nagashima med enmild accent der vidner om op-væksten i Japan.

Han havde mistanke om atnogle af de cirka 160 studeren-de på Japansk ville indstilleham til prisen, men troede detdrejede sig om noget andet darektor Linda Nielsen ringede ogfortalte at hun ville følge opfor-dringen fra de studerende.

»Selvfølgelig var jeg overras-ket. Det er rart at man kan vin-de sådan en pris selv om mankommer fra et lille institut.«

Egentlig bryder han sig ikkeom betegnelsen underviser.

»Man kan sige at undervis-ning er at give viden, men destuderende skal også forståhvorfor den viden er vigtig. Jegprøver at lave vejvisning, enmellemting mellem vejledningog undervisning.«

Det vil ifølge Nagashimablandt andet sige at de stude-rende skal tage ansvar og værestolte af den måde de arbejderpå.

»De skal vide at der ikke kuner én rigtig måde at gøre tinge-ne på,« siger Nagashima oglægger tre opgavebesvarelserpå det lille mødebord i sit kon-tor.

Skåner ingen»Her er tre forskellige løsnin-ger, men alle er rigtige. Manskal netop udtrykke sig på sinegen måde og ikke forvente atjeg serverer færdige løsninger.Det vil nærmest være at fornær-me de studerende. Tekniskemetoder som tavleorden, Po-werPoint og så videre kan allelære, men undervisning på uni-versitetet har med voksne men-nesker at gøre, og det er vigtigtat de føler sig respekterede.«

I en af de anbefalinger destuderende sendte til rektorstår at Nagashima kan virkestreng.

»Jeg stiller krav til de stude-rende. De skal forholde sig tildet de læser og forklare hvorforde gør tingene på en bestemtmåde. Måske virker jeg strengpå dem som ikke kan følge mintankegang, og jeg er nok ikke sågod en underviser for nybegyn-dere fordi jeg ikke skåner dem.Nu hvor jeg har over 20 års er-faring, er det dog blevet letterefor mig at overbevise studeren-de om at indlæringsprocessener vigtig,« siger Nagashima deri 1966 tog fra Japan til Ruslandfor at læse teatervidenskab.

Derefter gik turen rundt i Eu-ropa indtil han i 1968 løb tørfor penge i København. På trodsaf diverse job, fx som opvaskerog en tjans med at slæbe øl påSverigesbåden, lykkedes det ik-ke at samle penge nok til at rej-se hjem til Japan.

»Jeg brugte også mange pen-ge, især på jazzkoncerter, fxkom jeg meget i det gamleMontmartre,« siger Nagashimamed et drømmende blik.

Han savnede dog efterhånd-en at studere og begyndte pårussisk på KU. Stadig med pla-nen om at vende hjem. Selv omhan var ved at få fat i det dan-ske sprog, var det en hurdle atbestå tillægsprøver i dansk, la-tin og tysk for at blive optagetpå uddannelsen

»Dér var jeg glad for min ja-panske baggrund, nemlig at jegvar vant til at terpe. Jeg ofredealt og læste fra morgen til aften.«

Tak til ShogunI midten af halvfjerdserne varfaget japansk ved at blive etab-leret på KU, og i 1978 tog Naga-shima de nødvendige eksame-ner for at kunne undervise påstudiet.

»Kort efter kom der et Japan-boom på grund af tv-serienShogun. Søgningen til fageteksploderede. Var det ikke sket,havde jeg næppe fået job påuniversitetet,« siger Nagashimasom gerne ville leve af at væreoversætter og skribent. Blandtandet har han oversat CecilBødkers bøger til japansk.

»Men jeg er også glad for enstabil indkomst og for at omgåsunge mennesker på universite-tet. Det er sjovt at drille dem,og de er til gengæld fyldt medgode ideer. Jeg har haft mangedygtige studerende gennemårene og har stadig kontakt tilnogle af dem,« fortæller Nagas-hima der forsøger at undgå ru-tinepræget undervisning ved atholde sig orienteret om nyemuligheder.

»Jeg bruger nye forfattere fraforskellige perioder og nye tek-ster. Når jeg præsenterer entekst for de studerende, har jegmåske læst 100 gange så megetinden jeg har valgt den. Manskal også overveje i hvilkenrækkefølge man vil præsenterestoffet. Det lyder jo megetnemt, men jeg har lavet masseraf småfejl undervejs,« siger Na-

gashima som på trods af degrundige forberedelser evner atholde arbejdstiden på 37 timerom ugen.

»Det er en myte at japanerearbejder meget hårdt. Jeg er ef-fektiv fordi jeg er i Danmark oger ansat til at arbejde et vist an-tal timer. I Japan arbejder manlænge, men ikke særligt effek-tivt.«

Årets prismodtager forladerikke KU selv om japanske uni-versiteter har forsøgt at lokkeham med jobtilbud.

»Jeg føler mig halvt dansk oghalvt japansk, men kan ikke fo-restille mig andet end at bliveher. At arbejde i Japan kræveret netværk som jeg ikke har.Desuden er jeg jo lykkeligt bun-det til Danmark med dansk fa-milie, 30-årigt lån i huset og altmuligt,« griner Yoichi Nagashi-ma inden han skynder sig ud afkontoret for at være en populærvejviser de næste to timer. ■

[email protected]

Årets Harald gi’r en omgang»Når dagen ved bordet er omme, siger begge sider tak. De studerende med ord, han med

både ord og kaffe og kage og en øl på en café i city – et fast ritual for alle der har taget

eksamen hos ham. Det er et symbol på Nagashimas facon som underviser og menneske: En

mand der tager sig af sine studerende, og tager dem seriøst, også når pligten ikke kalder.«

Fra studenters anbefaling af Yoichi Nagashima.

VISDOMMENS FUGL – Rek-

tor Linda Nielsen overrakte ved

årsfesten en porcelænsugle til

årets underviser, Yoichi Nagashima

fra Asien-instituttet.

Prisen som Årets Underviser går til Yoichi Nagashima fra Asien-instituttet.Han vil lære de studerende at finde deres egen stil og vil hellere kaldesvejviser end underviser

Modtagere afÅrets Harald1988 Bjørn Holstein

1989 Graham Caie

1990 Jens Martin Knudsen

1991 Hans Keiding

1992 Erik Aschengreen

1993 Elisabeth Bock

1994 Uffe Hansen

1995 Peter Rossel

1996 Finn Bojsen-Møller

1997 Jonathan Schwartz

1998 Henning Bech

1999 John Pedersen

2000 Bodil Ejrnæs

2001 Jan Philip Solovej

2002 Yoichi Nagashima

Modtageren af Årets Harald

får 25.000 kroner fra KU’s al-

mene fond samt visdommens

fugl i form af en stor hornug-

le i porcelæn skænket af Roy-

al Copenhagen.

Prisen er opkaldt efter den

tidligere underviser, matema-

tikeren Harald Bohr.

ÅRETS UNDERVISER ▼

Den japanske vejviser

FO

TO

:H

EIN

E P

ED

ER

SE

N

ÅRSFEST

Af Anna K. A. Vallgårda

Deres Majestæt, DeresKongelige Højhed, Excel-lencer, rektor, kære Vi-

denskabsminister, mine damerog herrer.

Da jeg sad og arbejdede pådenne tale, kom jeg i tvivl omhvad Universitetet egentlig villefejre med denne årsfest.

Vi har netop fået præsentereten bevillingssituation der ikkestår mål med de ambitioner po-litikerne lagde for dagen –tværtimod undgår vi kun med

nød og næppe nedskæringer. Vihar fået præsenteret en reformder i den grad er et angreb moddet akademiske selvstyre.

Universitetet er under belej-ring, og det er næppe tid til fej-ring og festtaler. Skulle jeg der-for ikke hellere hejse sørøver-flaget og erklære reformen krig?

Det er en fristende tanke,men ved nærmere overvejelseer det nok mere det hvide flagder skal hejses; for universitetethar på mange måder selv væretude om det.

Vi ligger som vi har redt.

Selvforskyldt kattepineVi har ikke været gode nok tilselv at løse eller blot forklare deproblemer omverdenen har ob-serveret hos os. Vi har ikke læst signalerne ognu har politikerne mistet bådetilliden og tålmodigheden.

Vi tog fx ikke problemernemed frafald alvorligt, vi opfat-tede ikke frafald som noget derogså kunne være dårligt. Fra-fald var for os mere en naturligkonsekvens af at blive klogerepå et fagområde og på hvadman ønskede at opnå med sit liv.

Derfor tog vi det ikke de sig-naler til os der antydede at denholdning ikke var god nok. Vivar alt for længe om at tage deli nuanceringen af debatten omfrafald. Dermed lod vi politiker-ne tro at de havde ret. Interntgik talen på hvor lidt de egent-lig forstod, men det er ikke godtnok.

Vi tillod også at universitetetsforskningsportefølje bestod afet tilsyneladende virvar af pro-jekter. Vi fandt ikke en metodetil at synliggøre de bagvedlig-gende refleksioner. Vi troede

Af Louise Witt

Det kunne have været enhappening. Midt i rek-tors tale til årsfesten gik

lysekronerne ud. Og festsalenpropfyldt med dekaner i kap-per, udenlandske æresdoktorerog andre højstemte personagerhenlå i mørke.

Det kunne have været enhappening. Til ære for viden-skabsminister Helge Sander dersad på første række sammenmed sin jakkesætsklædte de-partementschef Leo Bjørnskov.Et udtryk for universitets hold-ning til den forestående univer-sitetsreform.

Men det var det ikke. Det varet simpelt uheld forårsaget afKøbenhavns Energi. Men medsymbolsk klang.

Nutidens kirkeHvad fester universitetet egent-lig for? Sådan spurgte stude-rende Anna Vallgårda i sin taletil årsfesten og henviste til uni-versitetsreformen – det fore-stående farvel til det akademi-ske selvstyre og goddag til etuniversitet ledet af erhvervsli-vet.

»Universitetet er under belej-ring, og det er næppe tid til fej-ring og festtaler,« sagde hun.

Rektor Linda Nielsen udtryk-te heller ikke glæde da hun gikpå talerstolen. Om udkastet tilden nye universitetslov sagdehun:

»Det er tankevækkende at or-dene ‘økonomi’ og ‘bevilling’ til-sammen indgår 25 gange i lo-vudkastet og dets bemærknin-ger, mens ordet ‘kultur’ kun fin-des i bemærkningerne hvor vimed lidt god vilje kan finde detsyv gange. Et begreb som ‘enga-gement’ er helt fraværende.‘Uafhængighed’ kan findes firegange – dog kun i bemærknin-gerne. Og selv om ønsket er atgive universitetet ‘frihed under

ansvar’, regelforenkling og selv-bestemmelse, er ministerennævnt ikke mindre end 123gange i lovteksten med be-mærkninger.«

Salen grinede. Også viden-skabsminister Helge Sanderklemte et smil frem alt imenshan konfererede med sin de-partementschef.

Rektor Linda Nielsen fortsat-te med at tale om hvilke insti-tutioner der gennem tidernehar haft stor indflydelse på uni-versitetet. Engang var det kir-ken der udøvede sin magt. Idag er erhvervslivet blevet ‘vortids kirke’, konstaterede hun.

StrømsvigtOg så pludselig gik alle lamperud. Rektor gik i stå. Og det ene-ste lys i festsalen kom fra defem vinduer og de grønne UD-skilte som viste vejen væk.

Strømmen var gået, lød be-skeden efter noget tids mum-len. Og det var ikke kun i fest-salen, men også i resten af fæl-les-administrationen, i Studie-gården og det gamle Daells Va-rehus.

De bygningsansvarlige fiksved på panden. Den slagsstrømsvigt sker en eller to gan-ge om året, og så skulle det skemidt i årsfesten! Rektor lod sigdog ikke stresse.

»Nå, skal vi ikke bare fortsæt-te. Hvis vi venter, risikerer vi atsidde her hele eftermiddagen.Jeg vil tale med den højestestemme jeg har. Jeg har trebørn og er vant til at tale i ethøjt toneleje.«

Programmet fortsatte i 15minutter uden lys. Strømmenkom tilbage midt i Anna Vall-gårdas tale. Netop da hun talteom politikernes nye univer-sitetsmodel. Det kunne ogsåudlægges symbolsk. Noget dersikkert ville behage Helge San-der. ■

[email protected]

STUDENTERTALE ▼

EN LYS IDÈ – Studentertaler

Anna Vallgårda fik hurtigt hjælp

da lyset gik ud.

En kantinemedarbejder fremskaf-

fede en lygte så hun kunne holde

sin tale i den mørklagte festsal

uden problemer.

Fest imørkeMidt i årsfesten gik lyset ud,og rektor holdt tale i enmørklagt festsal

Vi ligger somvi har redtUniversitetet er underbelejring og tiden er ikketil fejring og festtaler

ROYALT HÅNDTRYK – Udover æren modtog

de otte nyudnævnte æresdoktorer for Københavns

Universitet et royalt håndtryk.


FO

TO

S:

HE

INE

PE

DE

RS

EN

ÆRESDOKTORERÅrets æresdoktorer blev fra venstre cand. theol. Henrik Wilhjelm,

Kolding (teologi), professor Zygmunt Baumann, Leeds (sociologi),

professor David G. Clayton, Cambridge, (medicin), professor Irma

Thesleff, Helsinkfors (Odontologi), professor Robert McCormick

Adams, Californien (filosofi), professor Daniel N. Stern, Geneve

(psykologi), professor Fernanco Sansò, Milano (naturvidenskab), og

professor James D. Friesen, Toronto (naturvidenskab).

Stort tillykke til medaljevinderne»På universitetets vegne ønsker jeg jer tillykke og takker jer for det sto-

re arbejde I har ydet ved at besvare årets prisopgaver. Universitetets

medalje - af hvilket metal den nu end måtte være - er et varigt minde

om denne første store videnskabelige indsats.<

Rektor Linda Nielsens hyldest til vinderne af årets prisopgaver.


på at det var godt nok at vi vid-ste at argumenterne fandtes, ogat projekterne var fagligt for-svarlige.

Den der lever skjult levergodt – det er en ikke ukendt fi-losofi på universitetet. Den filo-sofi kan føres tilbage til en mis-tillid til samfundets forståelsefor universitetets opgaver. Enmistillid der kommer af erfa-ringer med at vores nuanceringaf problemstillinger ikke blivertaget for pålydende.

Delelementer bliver taget udaf kontekst og brugt som det nupasser bedst ind i den aktuellepolitiske dagsorden. En synlig-gørelse af vores prioriteringerkunne derfor få utilsigtede øko-nomiske konsekvenser for defaglige miljøer.

Incitamentet til at forbedredenne situation var derfor ale-ne truslen om at vi fik fratagetvores faglige selvstyre. En trus-sel der ikke blev taget alvorligfordi tanken var os så grotesk atden ikke forekom os sandsynlig.

Den kattepine vi er i nu, erderfor på mange måder selvfor-skyldt.

Omverdenen mistede tillidentil vores prioriteringer – og vitillod det. Vi var enige om atomverdenen ikke forstod os –men vi gjorde os ikke umage forat delagtiggøre den i hvordanverden så ud fra vores side.

Politikernes største fejl-regningPolitikerne har nu tolket signa-lerne for os og konstrueret enmodel der skal løse problemer-ne. En model der desværre lig-ger milevidt fra den verden vipå universitetet ønsker os.

Den største fejlregning politi-kerne laver i deres analyse afproblemerne, ligger i deresnegligering af at problemetmed den manglende tillid gårbegge veje.

De har skabt en model deralene skal genskabe samfun-dets tillid til universitetets for-valtning af de offentlige res-sourcer. Det gør de – måske for-ståeligt nok – ved at sætte sam-fundet til at lede universitet.

Gennem en eksternt domine-ret bestyrelse får samfundet nuansvaret for at ansætte univer-

sitetets ledere. Dermed afsætterpolitikerne det faglige selvstyresom de mistede tilliden til.

I mellemtiden har universi-tetsbefolkningen ikke fået no-get incitament til at genskabederes tillid til samfundet. Mis-tilliden rykkes nu blot indenforpå universitetet. Reformen gi-ver de enevældige ledere an-svaret for at universitetets pri-oriteringer bliver synlige ogsamfundsrelevante.

Denne topstyringsmodel kanfå to konsekvenser: Enten at visom universitetsbefolkningretter ind til højre og den friforskning går tabt – det håberjeg ikke sker i min levetid. Eller at anarkiet og de skjultedagsordener øges på universi-tetet.

Vi ved fra Holland der ind-førte en lignende model at uni-versitetsbefolkningen ikke lodsig dirigere – den oprettedeselvbestaltede grupper derovertog ledelsen. Dermed fiksamfundet endnu sværere vedat få indblik i universiteterneprioriteringer.

Naivt og arrogantDet er både naivt og en smulearrogant når politikerne tror atdet omliggende samfund erbedre til at prioritere mellemforsknings- og uddannelsesele-menter end den fagligt kompe-tente universitetsbefolkningder har gjort det siden universi-tetet blev grundlagt.

For eksempel er det for tidenin at forske i IT og bioteknologi,men det betyder ikke at denmest samfundsrelevante nyop-dagelse ikke kommer inden foret helt tredje fagområde.

Som Tor Nørretranders påpe-ger i Det Udelelige, så ville selvuendelig mange midler tilforskning i fysiologi og øjenkir-urgi ikke have ført til opfindelseaf laseren og dermed åbnet mu-lighed for laserkirurgi.

Som Bertel Haarder erfaredei sin tid som undervisningsmi-nister, kan man ikke forudsehvilke uddannelsesområder dervil blive behov for at oppriorite-re eller nedprioritere for at til-godese de fremtidige beskæfti-gelsesbehov.

Dem der har de allerstørste

aktier i at uddannelserne er re-levante og brugbare, er udensammenligning de studerende.Derfor bekymrer det os megetnår reformen i den grad fjernervores ret til medbestemmelse.

Vi opdager problemer i voresuddannelser langt hurtigereend vores kommende arbejds-givere og i det hele taget hurti-gere end resten af samfundet.

Nogle vil her komme med detargument at vi jo har fået topladser i en bestyrelse og at derfortsat er studienævn med 50%studerende, men så har manogså glemt at studerende i dager med til at lægge budget påalle universitetets niveauer.

Budgettet er dér hvor den re-elle medbestemmelse ligger. Davi som studerende ikke længeregodkender budget, godkendervi heller ikke studieordninger.

Sidste udkaldAlt i alt har jeg stadig svært vedat få øje på hvad vi fejrer i dag.Er det afskaffelsen af det fagli-ge selvstyre? Er det minime-ringen af de studerendes ind-flydelse? Eller er festen her blot

et udtryk for at vi endnu ikkehar fjernet skyklapperne – ogderfor ikke har set realiteterne iøjnene?

Universitetet må vågne op ogindse at det vi anså for at væreutænkeligt, skete. Det er ikkenok blot at ryste på hovedet afomverdenen og bekræfte hin-anden i at de ikke har forståethvad det hele drejer sig om. Vier nødt til at vise hvad de harmisforstået. Det er den enestemåde at tilliden kan blive gen-oprettet – begge veje.

Det er nu absolut sidste ud-kald til at bevise at denne ind-griben er overflødig – og at vigodt kan forsvare at samfundetopretholder universiteternesfaglige selvstyre.

Vi bliver nødt til at gøre opmed os selv om vi virkelig vilvære dem der om 100 år frem-står af historiebøgerne som dengeneration der så på og lod uni-versiteternes faglige selvstyregå tabt. ■

MEDALJEMODTAGERE – Universitetets prisspørgsmål havde

fremkaldt 16 besvarelser der blev belønnet med universitetets medalje

samt legatet fra Direktør Ib Henriksens Fond.

FESTLIGT SKRUD – I dagens anledning havde rektoratet og deka-

nernes fundet festkapperne frem. Kapperne blev designet da KU fejre-

de 500 års jubilæum i 1979.

TO ETTERE – KU’s nummer et

Linda Nielsen og kongehusets

etter Dronning Margrethe fulgtes

ad mens Prins Henrik blev bagved.

De to kvinder matchede i øvrigt

hinanden ned til den røde negle-

lak.

MEDALJERGuldmedalje blev overrakt til følgende 11 personer: René Kors-

holm Rosfort, Christine Rørdam Thaning, Tine Ravnsted-Larsen Re-

eh, Søren Michael Sinbæk, Dorte Helene Rasmussen, Marie Klara

Sandberg Rasmussen, Pernille Ipsen, Thomas Olander, Ane Langa-

ger Ellegaard, Kathrine Egede Zeuthen, Jacob Stordal Christiansen.

Følgende fem fik sølvmedalje: Jesper Christensen, Morten Hecquet,

Jacob Sebastian Haugaard Mernild, Rune Nyord og Sonny Sahl.

Husk værdierne»Intet er lettere end at opgive at tale om værdier og koncentrere sig om de tekniske og

praktiske detaljer. Det ser man fx når ægtefæller i en skilsmissesituation bruger al energi-

en på at diskutere kaffekopper og teskeer i stedet for deres ønsker og følelser. Uden at jeg

på nogen måde vil sammenligne universitetsreformen med en skilsmisse, så består den

samme fare, når vi skal i gang med at diskutere.«

Rektor Linda Nielsen i sin tale til årsfesten 2002.


Af Ulla Margrethe Wewer

Igennem århundreder har forskerne skabt videnog ideer. Ideer der har en væren, ideer der erholdbare over tid, ideer der ikke umiddelbart er

bundet af specifikke interesser vel at mærke. Nyviden og erkendelse der lever i sig selv, men somogså direkte eller på længere sigt har fundetpraktisk anvendelse i samfundet. For anvendelseaf viden er jo også en del af videnskabens kerne.

Fremtiden er for alvor kommet på dagsorde-nen. Vi taler om vidensøkonomi, new public ma-nagement og bioforskning. Danmark vil udbyggesin position som et videnssamfund. Og med altdette er universiteterne kommet i centrum.

Men nødvendigt for at vores hjernekapital kanudfolde sig optimalt, er den særlige kombinationaf ro og kaos der er et særkende for vores ar-bejdsforhold og helt særlige kultur på universite-terne. Den må nænsomt bevares og udvikles. Forman kan ikke nøjes med at se på forskningen – li-gesom det heller ikke er nok blot at se på kun-sten. Man må opsluge og lade sig opsluge. Mankan heller ikke længere nøjes med at give lidtpenge til forskningen nu og da og håbe at så gårdet nok. Det plejer jo at gå – men nej, plejer eraltså død.

Og alle ved det: Videnskab, teknologi og ud-vikling kræver forståelse for proaktiv investering,kræver lyst og vilje til forandring og forankring,og ikke mindst kræver det tillid og mod. Hvordanfastholder og udvikler vi sundhed i fremtiden?Bioforskningen med dens mange mulighederdanner basis for at optimere sundhed, det vil sigeforebygge, men også behandle stadig flere syg-domme på en mere rationel måde.

Der er også et udtalt ønske om at kunne be-handle langt mere individuelt: den individuellemedicin som den kaldes. Ingen tvivl om at netoppå det sundhedsvidenskabelige område er kob-lingen mellem vidensproduktion og vidensan-vendelse så åbenlys.

Heller ingen tvivl om at vi forventer flere nyegennembrud inden for genforskning og biotek-nologi. Vi vil gerne kunne udnytte vor viden om

menneskets arvemasse til udvikling af ny diagno-stik og behandling. Vi vil fx gerne vaccinere modkræft og virusinfektioner.

Baggrunden for disse forventninger om bio-forskningens nærmest uendelige muligheder erselvfølgelig at alle i samfundet oplever at mæng-den af ny information, produceret blandt andetpå universiteterne, er svimlende stor. Vi mærkerdet på studierne, i laboratorierne og i den almin-delige hverdag.

Den epokegørende opdagelse af dobbel-helix-dna-strukturen i 1953 af Watson og Crick med-førte en hastig, ja faktisk eksplosiv udvikling afgenteknologien. Den kulminerer i disse år medsekventeringen af menneskets arvemasse. Dettesammen med udviklingen inden for blandt andetproteinkemi og strukturel biologi har givet oshelt nye muligheder for en stadig mere detaljeretforståelse af cellernes grundlæggende moleky-lære mekanismer der bestemmer om cellerne ersunde eller syge.

Syltede cellerLad os dvæle ved cellernes molekylære parathed.Det at cellerne er parate til at modtage, bearbej-de og omdirigere signaler – være sunde og godeeller onde og gøre skade. Her er et par eksemplersom belyser de forskningsområder der arbejdermed cellernes genetiske identitet, deres opførselog deres skæbne.

Vi er alle opbygget af celler – mange af dem ogmange forskellige slags. Nogle af de celler vi dis-kuterer mest for tiden, er stamceller, dels stam-celler i det nyligt befrugtede æg og dels de stam-celler der findes i den voksne organisme.

Stamceller er forstadieceller med to meget ka-rakteristiske træk. For det første kan de forny sigselv mere eller mindre ubegrænset, og for det an-det kan de – ikke mindst baseret på de stimuli deopfanger – udvikle sig videre til en række forskel-lige slags celler.

I den voksne organisme ligger stamcellernelidt halvsovende, men parate til aktion når de fåret passende signal fra et hormon, en vækstfaktoreller fra en nærliggende celle via direkte eller in-

direkte kontakt. Blandt disse signaler udefra erogså bindevævet der støder op til cellerne.

Der er med andre ord et mylder af kemiske, fy-siske og topografiske signaler som cellerne kanlade sig influere af. Men hvordan modtager cel-lerne nu disse signaler udefra, og hvordan fortol-ker de dem?

En celles overflade, cellemembranen, er fuldaf små modtage-proteiner, de såkaldte recepto-rer. Disse overfladereceptorer kan scanne signa-lerne uden for cellerne, sortere dem og sendenogle af dem ind i cellerne. Inde i cellens indrebehandles nu de indkomne signaler i et stort,kompliceret netværk.

Der er mere end 700 forskellige netværkskina-ser og phosfataser der kan modulere signalerneog sende dem videre ind til cellens kerne. Her icellens inderste rum behandles de på dna-ni-veau, og cellen tager atter afgørende beslutnin-ger om hvordan den vil reagere på det signal somden oprindeligt opfangede. Skal signalet få cel-lerne til at leve eller dø, skal de dele sig eller ladevære?

Cellens identitet og opførsel afhænger med an-dre ord af dens arvemasse og af de signaler denfår udefra. Det er denne indviklede kæde af sig-

naler der er en kritisk parameter i opretholdelseaf sundhed – og som er udfordret ved sygdom.

Rundt om lamininEt første eksempel er de neuromuskulære syg-domme, sygdomme i nerver og muskler. I 1991var otte forskellige sygdomsgener inden for den-ne sygdomsgruppe beskrevet, og nu ti år senerekender vi knap 100 forskellige gener hvor skadereller ændringer i arvemassen medfører sygdom.Lad os se på ét sygdomsgen og prøve at gå lidtnærmere på substansen.

Blandt de mange forskellige muskelsvindsfor-mer er én af dem forårsaget af en ændring i detgen der koder for proteinet laminin. Når muskel-celler mangler dette bestemte protein til at kom-munikere med, mister de i bogstaveligste for-stand fodfæste i en sådan grad at de kan dø. Og-så selv om muskelcellerne i nogen grad gendan-nes, er balancen mellem celledød og nydannelseaf muskelceller så forstyrret at sygdommen mu-skelsvind udvikles.

Når man nu nøjagtigt ved hvad der er galt – atmuskelcellerne mangler laminin – så må man velogså kunne erstatte det med det samme proteinpå en eller anden måde, give dem noget nyt lami-

VIDENSKABETÅRETS FESTTALE

LIVETS KILDE – Det går stærkt inden for bioforskningen, og forvent-

ningerne er meget høje. Alle kræver alt af alle, for vi vil gerne leve evigt.

Bioforskning i videnssamfundet Genforskning og bioteknologi er hotte forsknings-emner. Udfordringen er nu kampen mod de sværesygdomme, fx kræft, gigt og sindslidelser, for de lettesygdomme er nærmest allerede klaret

FO

TO

:P

OL

FO

TO


nin? Det lyder logisk nok, men virkeligheden harvist at det er meget svært. Forskerne har forsøgtat give det manglende lamininprotein tilbagemed gen- og eller celleterapi. Det er muligt atgenskabe produktionen i et begrænset muskel-område, men kun for en begrænset tid. Det erdog slet ikke godt nok – endnu.

Der er så mange muskelceller. Og hertil kom-mer det ekstra svære problem i denne sygdoms-kategori at proteinet også mangler andre steder,fx i hjernen.

Man kunne også overveje at udvikle behand-lingsstrategier ud fra helt andre synsvinkler. Ogdet er da rigtigt at mere basalforskning fokuseretpå optimal udnyttelse af cellernes molekylæreparathed, er ønskelig. Det må være muligt at fin-de fælles knudepunkter i cellernes indre netværkog påvirke dem specifikt; finde måder hvorpåman kan påvirke cellernes proteinmaskiner Manmå – populært sagt – kunne køre inden om elleruden om problemerne og påvirke alternative sig-nalveje for på den måde at stimulere eller ændresignalvejene så cellen ikke længere opfører sig påen uønsket måde.

I eksperimentelle modeller forskes derforblandt andet i muskelcellernes signalveje, herun-der i hvordan dødssignalerne kan hæmmes ogevnen til at overleve forbedres.

CelleanarkiEt andet forskningsområde der er meget fokus påhvor vi søger efter ny viden og forståelse for for-skellen mellem den raske og den syge celle, ercancerbiologien.

Cancer er også en genetisk sygdom, men lægmærke til at der ved cancer oftest ikke tale om énenkelt forandring i ét gen der medfører én syg-dom, men om flere forandringer. Cancercellernevokser for meget, de dør ikke, så her vil vi gernekunne stimulere dødssignalerne. Lad os se lidt pådet.

Cancerceller opfører sig anderledes end nor-male celler. De har – populært sagt – helt andreregler for social adfærd, og det er især deresvækstmåde og vækstpotentiale der er anderle-des. Hvor normale celler, fx tarmceller, ligger or-dentligt på deres plads og fornys cirka en gangom ugen, vokser cancercellerne uhæmmet.

Cancerceller dør ikke efter en uge, de ligger ik-ke ordentligt på deres plads, men bevæger sig indi det tilstødende væv, rundt i organismen, og dekan slå sig ned i andre organer og vokse videreder som dattersvulster, såkaldte metastaser.

Cancerceller har en anden profil end normaleceller. Det er muligt i mikroskopet med meget storsikkerhed at skelne mellem godartede og ondar-tede svulster. Hertil kommer at man i stigendegrad arbejder på at anvende de såkaldte dna-chips til at forfine den molekylære diagnostik.

Med dna-chip analyser kan man undersøgemange tusinde gener på én gang og observerehvilke gener der er aktiveret og hvilke gener derikke er. Man kan med andre ord få et nuanceretkig ind i den enkelte patients cancerceller og af-læse og aflure dem deres molekylære parathed.

Anvendelsen af disse dna-chip peger frem moden langt mere individuel behandling. I et nyligtpubliceret arbejde om brystcancer var det muligtat udpege brystcancerpatienter der som ud-gangspunkt havde en god prognose og ikke be-høvede en meget aggressiv kemoterapi. Et lysen-de eksempel på at bioforskningen byder på etnærværende medicinsk paradigmeskift.

Hvad arbejder cancerforskerne med for tiden?

Med de enorme mængder af information om ar-vemassen der udvikles i disse måneder og år, erdet muligt at sammenkæde hyppige variationer iarvemassen med hyppige sygdomme og findeforandringer i genomet der medfører risiko forforskellige sygdomme.

Begrebet sygdomsgener er allerede suppleretmed risikogener, modifikationsgener og så vide-re som vi i fremtiden kan blive screenet for – hvisvi vil.

Forskerne vil altså gerne kunne stimuleredødssignalerne inde i cancercellerne og få demtil at dø, standse deres vækst og fremfærd. For-skerne vil gerne have tilbundsgående forståelsefor cancercellernes evne til at dele sig, til at und-gå væksthæmmende signaler, til at undgå dennormale celledød, til at reparere dna-skader, atstimulere dannelse af nye og anderledes kontak-ter med omgivelserne og deres evne til at skaffeny blodforsyning ved at stimulere til dannelse afnye blodkar. Og ikke kun forstå hvorfor og hvor-dan disse processer foregår, men også forståhvordan de reguleres.

En let sygdomLangsigtede investeringer – plads, rum og tid – ibasal forskningen og stor tålmodighed i indsam-ling af viden og nytænkning har altid været og vilstadig være af fundamental betydning for udvik-ling af sygdomsforståelse. Disse investeringerdanner den helt afgørende baggrund for udvik-ling af nye diagnostiske tiltag og behandlings-strategier der virker specifikt og med få bivirk-ninger for patienten.

Det går stærkt, og forventningerne er megethøje. Alle kræver alt af alle. Vi vil alle være raskeog gerne leve evigt eller i det mindste meget læn-ge. Man kunne måske driste sig til at sige at vi iprincippet har styr på behandling af mange af de‘lettere’ sygdomme (lette på den måde at der errelativt enkel, forklarlig mekanisme som det hi-storisk set har været forholdsvis simpelt at udvik-le en effektiv behandling imod.)

Pointen med kommentaren om de såkaldt ‘let-te’ sygdomme er at der stadig forestår en stor op-gave i at klare de ‘svære’ sygdomme. Svære påden måde at mange sygdomme ikke kun har énårsag, eller i det mindste ikke en let forståelig el-ler forklarlig årsag, eller hvor det bestemt ikkehar vist sig muligt at udvikle en simpel behand-lingsstrategi. Tænk bare på cancer, gigt og sinds-lidelser.

Man kunne spørge om ikke dette svære næstetrin i udforskningen af sygdomme og deres be-handling er blandt de væsentlige baggrunde fordet nyere samfundsmæssige perspektiv i bio-forskningen. Sandheden er jo blandt andet atmedicinalindustrien ikke med en håndbevægelsekan skabe nye superhits – og opnå tal i den rigti-ge farve på bundlinjen.

Samfundet har med andre ord endog megetbrug for bioforskningen. Vi fornemmer at univer-siteterne og industriens interesser og indsats påvisse områder også er parallelle og har fælles sig-te og mål: Forskning og uddannelse skal og måopprioriteres og god fremadrettet dialog skal sik-re tilliden i det omgivende samfund.

Vi har alle ansvaret for bioforskningens rolle ifremtidens videnssamfund.

Fulde lommerKøbenhavns Universitet er som Klods Hans på vejtil slottet. Sølle ser vi måske ud, lidt slidte i detydre. Thi infrastrukturen er i en grum tilstand,

VIDENSKABET er stedet hvor forskere, studerende og andre har mulighed for at udstille

det bedste af deres skabsviden til gavn for Universitetsavisens 47.000 læsere.

Artikler til VIDENSKABET har form af en kronik og fylder 12.000-15.000 enheder med mel-

lemrum. Manuskript sendes til Universitetsavisen per e-mail.

Få adgang til 8000 online tidsskrifter og databaser via internettet

Du skal bare bruge dit lånerkort og en PIN-kodeHar du ikke en PIN-kode kan du få en gratis og nemt via

ELEKTRA hos www.kb.dk

ELEKTRA8000 online tidsskrifter og databaser

Særtilbud til ansatte og studerende ved Københavns Universitet:

Spring med ind i den elektroniske tidsalder.Ansatte og studerende ved Københavns Universitets humanistiske, teologiske, samfundsvidenskabelige og juridiske fakulteter kan bruge deres PIN-kode til lånerkort til Det Kongelige Bibliotek og få adgang til 8000 elektroniske tidsskrifter og databaser*).Se nærmere herom påwww.kb.dk : ELEKTRA

PÅ ARBEJDSPLADSEN - DERHJEMME- OG PÅ DEN ANDEN SIDE AF JORDKLODEN

*) Adgang er betinget af tilknytning til de institutter, som Det Kongelige Bibliotek betjener. Adgang til visse elektroniske ressourcer er begrænset.

DET KONGELIGE BIBLIOTEKwww.kb.dk

»Universitetet er som Klods Hans på vej til slottet. Sølle ser vi måske ud, lidtslidte i det ydre. Thi infrastrukturen er i en grum tilstand, og budgetterne ermere end hullede, de er faktisk vaklende rundt omkring. Men lommerne,kære tilhørere, lommerne på vores medarbejdere og på vores studenter, de bugner af ideer og potentiale.«

og budgetterne er mere end hullede, de er faktiskvaklende rundt omkring. Men lommerne, kæretilhørere, lommerne på vores medarbejdere ogpå vores studenter, de bugner af ideer og poten-tiale.

Og ganske som i eventyret hvor prinsessen fat-ter det sande indre i Klods Hans – hans originali-tet, hans innovative strategier, den mageløsekraft i ham, så tvivler vi ikke: vi skal nok nå fremtil – og få den vidunderlige prinsesse. ■

Ulla Margrethe Wewer er prodekan på Det Sund-hedsvidenskabelige Fakultet.


Ide seneste numre af Univer-sitetsavisen har der været læ-serbreve som på den ene eller

anden måde har kommenteretfakultetets administration afspecialer og eksamensbeviser.Vi finder det derfor på sin pladsat give en samlet redegørelsefor denne administration.

Det fremgår af Mark Mauslæserbrev (Universitetsavisen18/02) at hans oplevelse af stu-dieafslutningen var anderledesfestlig fordi han skulle aflæggemagisterkonferens hvor han påbaggrund af konferensspecialetskulle holde en magisterfore-læsning. Derved får instituttetlejlighed til at markere afslut-ningen, og det siger sig selv aten sådan oplevelse langt slården som består i at man ved vo-res Kvikskranke afleverer sitspeciale og derefter går og ven-ter i månedsvis på at få sin ka-rakter.

Det er imidlertid ved fakulte-tet stort set kun magisterkonfe-rensfagene der i forbindelsemed specialehandlingen udnyt-ter Eksamensbekendtgørelsens§ 3 stk. 3 der giver os hjemmeltil i studieordningen at fastsæt-te at der forud for bedømmel-sen af en opgavebesvarelse skalafholdes forelæsning om ellermundtligt forsvar for opgavebe-svarelsen.

Der er for så vidt god grundtil at studienævnene ikke ud-nytter muligheden, for den for-håndsgodkendelse som atteste-rer at specialeafhandlingen vilbestå, og som typisk udstedesaf eksaminator og censor eftercirka 14 dage, den kan af retligegrunde ikke udstedes hvis etvæsentligt moment i prøven,det mundtlige forsvar/fore-læsningen, ikke er afviklet. Deallerfleste studerende har, nårde har afleveret specialet, etmeget akut ønske om at bliveindmeldt i en a-kasse, og detkan de først blive når alle ud-dannelsens prøver er bestået.

Anonyme skrankerVi er meget bevidste om at detkan virke som en kold spandvand i hovedet at skulle afleve-re specialet – som er blevet tilefter måneders ihærdig indsatsmed tilsidesættelse af alle an-dre aktiviteter – ved en anonymskranke.

I en Kvikskranke hvor alle fa-kultetets 15.000 studerendekan henvende sig om revl ogkrat, er der ofte meget travlt,

men trods travlhed forsøgerskrankemedarbejderne så me-get som muligt at markere enspecialeaflevering som en gan-ske særlig begivenhed.

Vi vil ikke postulere at dettepå nogen måde kan konkurreremed en mere personlig servicehvor den der modtager specia-let er fuldt orienteret om denenkelte studerendes situationog derfor vil kunne kommente-re afslutningen på en individuelmåde.

Dette kan vi håbe på vil kun-ne opnås når specialeadmini-strationen i løbet af 2003overgår til de enkelte institut-ter. Her refererer vi til læserbre-vet fra studieleder Hanne Lau-ridsen (Universitetsavisen18/02) hvori det demonstreresat Engelsk Institut kan og vilgøre afleveringsdagen merefestlig end det er muligt for os.

En uheldig situationKatrine Bønlykke Olsen (Univer-sitetsavisen 18/02) har i sit læ-serbrev kommenteret den me-get uheldige situation somopstod i sommeren 2002 hvorfakultetet ved en afgørelse fraMinisteriet for Videnskab, Tek-nologi og Udvikling fik under-kendt sin hidtidige forvaltning.Ministeriets afgørelse bevirke-de at vi med øjeblikkeligt varselmåtte indføre reglen om at allespecialer skal forsynes med etfremmedsproget resumé.

Det var en meget ulykkeligændring der naturligvis ramtede studerende hårdt som netopi juni måned 2002 afleveredespeciale. Vi havde ingen andenudvej end at kræve et resuméidet bedømmerne ellers efter-følgende ville have inddragetdet manglende resumé i be-dømmelsen hvorved den stude-rende automatisk ville få en la-vere karakter.

Den uheldige ændring blevforværret af at vi måtte skriveud i juni måned til studieleder-ne som må formodes at haveværet travlt optaget af andreting hvorfor den enkelte specia-leskriver ikke blev orienteretom ændringen.

Man kunne så – som et pla-ster på såret – have forventet atvi kunne administrere den op-ståede situation på en sådanmåde at resumeet blev efter-sendt. Det ville imidlertid skabekaotiske tilstande fordi junimåned er højsæson for specia-leaflevering hvorfor risikoen

for at der gik kludder i det, varmeget stor. Vi nødsagedes der-for til at insistere på at specialeog resumé blev afleveret samti-dig. Vi har et mål for sekretaria-tet om at yde den bedst muligeservice, men ind imellem blivervi tvunget til at gå på akkord forat få ekspederet sagerne på enforsvarlig måde.

Flere penge til dimissionI læserbrevene er der også be-mærkninger om at fakultetetskulle højtideligholde dimissio-nen af de nye kandidater. Dethar vi gjort tidligere hvor vi engang om året holdt en storstiletfest hvor samtlige kandidater(og ph.d.-kandidater) blev invi-teret med ledsager.

Af økonomiske grunde hardenne fest imidlertid været spa-ret væk de seneste år. Med detpolitiske forlig om blandt andetuniversiteternes økonomi i dekommende tre år, er der håbom at vi på en eller anden visvil kunne fejre vore kandidateri de kommende år. Et naturligtsted for en sådan festlighed vilvære den store sal i det nyeKUA-byggeri.

Udstedelse tager tidKatrine Bønlykke Olsen klagerogså over en langsommelig ud-stedelse af eksamensbeviser ogmanglende oversættelse til en-gelsk.

Vi kan oplyse at den sidstekarakter i det omhandlede stu-dieforløb blev givet den 4. okto-ber, og eksamensbeviset blevudstedt den 11.november. Altsåefter lidt over fem uger og ikkede 8-10 uger som er nævnt ilæserbrevet. Det skal dog ikkeforhindre os i at beklage at ud-stedelsen af eksamensbevisermå tage en vis tid fordi der ertale om en omhyggelig proceshvor eksaminators og censors

karakter efter fastsættelsensendes med underskrift til fa-kultetet som kontrollerer og re-gistrerer.

Ved hvert af de over 2000 ek-samensbeviser som fakultetetudsteder årligt, kontrolleres atstudieforløbet opfylder studie-ordningens krav med mere.Denne proces kræver nogen tid,men i helt ekstraordinære situ-ationer hvor en studerende er iknibe, kan fakultetet prioritereudstedelsen således at den kanske hurtigst muligt.

Langt de fleste eksamensbe-viser udstedes med engelskeundertitler for standardteksten.Det er der normalt god tilfreds-hed med. Derudover kan fakul-tetet for en række uddannelses-forløb udskrive engelsksproge-de edb-udskrifter af eksamens-registret. Ønsker en studerendeet eksamensbevis på engelsk udfra et konkret behov, udarbej-der vi dette.

Fakultetet arbejder i øvrigtpå en mere strømlinet udstedel-se af eksamensbeviser på frem-mede sprog og håber at dennefor de engelsksprogede beviservil kunne være på plads indenfor en overskuelig fremtid.

Endelig skal vi kommentereStig Reinickes bemærkning ommanglende ph.d.-ansøgninger(Universitetsavisen 17/02). Pådette område har vi det mod-satte problem. Vi har her i ef-teråret modtaget 260 ansøgnin-ger til 23 stipendier hvilket gi-ver et stort arbejde til såvel fa-kultetet som de faglige bedøm-melsesudvalg. Et arbejde vi allegerne udfører til gavn for de fåheldige som ender med at få etstipendium. ■

Thorkil Damsgaard Olsen, pro-dekan og Kirsten Stenbjerre, sekretariatschef.

DEBAT ▼

BiodiversitetslegatetWWF Verdensnaturfonden/NovoNordisk

Projekt- og Rejselegat

BAGGRUND OG FORMÅL:Legatet er oprettet for at imødekomme ansøgninger om økonomiskstøtte til danske og internationale projekter vedrørende biologiskdiversitet. Det tildeles årligt 8-10 projekter, i portioner af ca. 25.000kr. Større beløb vil kun undtagelsesvis kunne imødekommes.

Projekterne skal falde inden for hovedområdet biologisk diversitet. Ved udvælgelsen lægges der vægt på, at projektet:· skal være relevant for naturbevarelse· skal være på videnskabeligt grundlag· gerne har et internationalt sigte· kun undtagelsesvis indeholder lønandele

Det skal endvidere bemærkes, at · projekter med hovedvægt på monitering støttes ikke· bogudgivelser o.lign. støttes ikke

ANSØGNINGSFRIST: Legatet uddeles kun én gang om året, hvor samtlige indkomneansøgninger vurderes samlet med henblik på uddeling.Forventet endelig behandling i Videnskabeligt udvalg medio fe-bruar, hvorefter alle ansøgerne vil modtage besked.Ansøgningsfristen er 15. januar 2003 og ansøgning indsendespå et særligt udarbejdet skema, som kan fås både elektronisk og ialmindelig papirudgave.

WWF VerdensnaturfondenRyesgade 3 FKøbenhavn N.

Tlf. 35 36 36 35Fax: 35 24 78 68

Email: [email protected]

Nærmere oplysninger om legatet kan desuden fås ved at kontakte Tommy Dybbro, WWF.

■ SPECIALEAFLEVERING PÅ HUM

Vi beklager, men... Fakultetet erkender at speciale-aflevering på HUM kan virke somen spand koldt vand i hovedet


Der er brugt megen tid på at diskutereden overordnede ledelse på rektor- ogdekanniveau, men desuagtet vigtighe-

den af den diskussion, så er det jo med detnye lovforslags ord sådan at “forskning og un-dervisning foregår ved institutter”. Men udover denne passus, er lovforslaget påfaldendetavst når det gælder de nærmere styrelsesfor-hold på institutniveau; de skal i stedet fast-lægges i vedtægter som universitetets ledelseudformer.

Så presserende spørgsmål er derfor blandtandet: Hvordan skaber vi et system der sikrerrekruttering af dygtige folk til institutlederpo-sterne, og hvordan kan vi muliggøre at derbliver et godt samspil mellem institutlederenog de ansatte?

Det er fra universitets side blevet fremhæ-vet at både rektor og dekaner bør være aner-kendte forskere, og det er kommet med i lov-forslaget.

Personligt hælder jeg til det synspunkt atdet både på rektor- og dekanniveau kan væreen fordel med stor indsigt i forskning og un-dervisning, men det er sådan set mere vigtigtat have folk på de poster der mestrer økono-mi, organisation og ledelse.

Til gengæld er det overordentligt vigtigt atinstitutlederen både er en erfaren og aner-kendt forsker og underviser, for det er på det-te niveau at der skal træffes beslutninger hvor

egentlig faglig indsigt kan komme til at gøreen betydelig forskel. Og hvis institutlederenreelt skal være udfarende med strategiplaner,kollektive ansøgninger om eksterne midler,tilsyn med forskning osv., fordrer det en per-son om hvem der står respekt i fagmiljøet.

Ikke institutleder for evigt Men spørgsmålet er nu hvordan vi kan få akti-ve, engagerede – helst internationalt aner-kendte – forskere til at søge på et kommendestillingsopslag som institutleder? Er det at-traktivt for en sådan person at søge en måskeseks-årig stilling som leder af et kæmpeinsti-tut der ikke levner nogen som helst tid til fag-lig ajourføring? For derefter måske ellermåske ikke at kunne vende tilbage til sin gam-le stilling på et andet universitet, og værehjælpeløst bagud i forhold til det felt han ellerhun var en vigtig autoritet inden for?

Med mindre man kan lokke med meget sto-re løntillæg, virker det hele ikke så attraktivt,og faren er at det først og fremmest vil værepersoner der er ved at opgive deres forsk-ningskarriere til fordel for administrative op-gaver som vil søge en institutlederstilling.

Stillingen som institutleder bør ikke væreen evighedsstilling, men af nogenlunde sam-me varighed som den nuværende valgperio-de, det vil sige tre måske fire år. En sådan pe-riode giver mulighed for både at komme ind i

lederhvervet og udrette noget der gør en for-skel. Men bliver man meget længere, kan manlet miste kontakten til et aktivt forskningsmil-jø. En anden vigtig faktor er instituttetsstørrelse. Hvis det er for lille, er der for få fag-lige udfordringer – er det for stort, bliver denfaglige spredning et problem, og jobbet enderi ‘ren’ administration og ledelse.

AnsættelsesprocedurerEndelig, hvordan skal institutlederne ansæt-tes? Lovforslaget er jo klart på dette punkt;det er noget dekanen tager sig af, men dethedder dog videre at man skal sikre “institut-ledere faglig og ledelsesmæssig legitimitet”.

Hvis vi ønsker at institutlederen skal nyderespekt på instituttet og have en reel chancefor at fungere som en aktiv leder, må institut-tets personale have en høringsrolle i ansættel-sesprocessen.

I praksis vil det oplagte være at der på insti-tutniveau sammensættes et råd eller bestyrel-se der har nogenlunde samme beføjelser som idag (hvilket formelt set er ganske få), mensom i denne sammenhæng kan sikre at insti-tuttet er meget aktivt med i processen med atansætte en leder, dvs. har kompetencen til atforestå ansættelsesproceduren og rådgive de-kanen om det endelige valg.

Et erklæret formål med afskaffelsen af selv-styret er at styrke ledelsen; og når dekanen

fremover skal ansætte institutlederen, vil detsandsynligvis gøre institutlederen mere uaf-hængig og magtfuld i forhold til instituttetsansatte.

Til gengæld svækker den foreslåede kom-mandostruktur institutlederen i forhold tiluniversitetets øverste ledelse. Institutlederenhar med den nye lov ikke nogen legitimitet ikraft af sit baglands valg af ham eller hendesom leder. I stedet er institutlederen helt ilommen på dekan eller rektor der nu kan væl-ge at afskedige vedkommende hvis han ellerhun ikke kan levere resultaterne i forhold tilde udstukne rammer.

Hvis instituttet skal være nøgleenheden iudvikling af forskning og undervisning, er detganske paradoksalt at man vælger at svækkeinstitutlederens autoritet over for det overlig-gende system og reducerer vedkommendesloyalitet over for instituttet. En styrket insti-tutledelse opnås ikke ved at flytte valget af le-der fra institut til dekan. I stedet bør man ska-be en struktur hvor institutlederen med størrestyrke kan handle selvstændigt i forhold tilsåvel medarbejdere som øverste ledelse. ■

Stig Hjarvard, professor, ph.d., medlem af fa-kultetsrådet ved Humaniora og i øvrigt tidligereinstitutleder.

Deltag i debattenSkriv kort og præcist og oplys altid navn, adresse og stilling.

Et læserbrev bør være på højst 2.000 enheder med mellemrum eller 300 ord.

Et synspunkt må ikke overskride 4.000 enheder med mellemrum eller 600 ord.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte læserbreve.

Debatindlæg indsendes på e-post til [email protected]. Deadline: se kolofonen på side 2.

Kunne du tænke dig enanden løsning på “sidst på måneden”?Sydbank har en konto og en kassekredit tilalle mellem 18 og 30 år, der er under uddannelse.Kig ind på U.sydbank.dk og læs mere.

»sidst på måneden?«

U-konto

SYNSPUNKT

Af Stig Hjarvard

Fremtidens institutledere

En længere version af indlægget findes på www.ku.dk under PUNKT

KU’s debatforum om universitetsreformen.

Københavns Universitethar hvert år siden 1762,bortset fra årene 1769-

91, udskrevet prisopgaver somprincipielt kan besvares af al-le. Oplysninger om tildelingerhar siden 1849 kunnet læses iuniversitetets årbog.

Prisbelønningen består afuniversitetets guldmedalje,der tildeles når opgaven er be-svaret dækkende og med vi-denskabelig modenhed. Be-svarelser der ikke fuldt ud op-fylder disse krav, kan tildelesuniversitetets sølvmedalje.

Promoveringen af medalje-tagerne sker ved universitetetsårsfest. Medaljerne der over-rækkes ved promoveringen,bærer på aversen en PallasAthene-figur og på reversenpåskriften “Ingenio et studio”omgivet af en laurbærkrans.Den forfatter som belønnesmed guld- eller sølvmedalje,får tillige udbetalt et nærmerefastsat beløb – i 2002 hen-holdsvis 1.500 og 1.000 kro-ner – og et rejselegat fra Direktør Ib Henriksens Fond.

Besvarelserne opbevares iuniversitetets arkiv. De beløn-nede prisopgaver gøres til-gængelige for offentlighedenefter nærmere aftale med hen-holdsvis Det Kongelige Biblio-tek og Danmarks Natur- ogLægevidenskabelige Bibliotek.Ikke-belønnede prisopgaverarkiveres af de pågældende fa-kulteter og kan ikke udlånesved universitetets foranstalt-ning.

Vejledning Besvarelserne skal i alminde-lighed være affattet på dansk,norsk, svensk, engelsk, tysk eller fransk. Dekanen kan givetilladelse til anvendelse af etandet sprog.

Besvarelserne skal indleve-res maskinskrevet på print i to eksemplarer, hvor der påbegge eksemplarer på titel-siden er anført forfatterensnavn og adresse. Efterfølgen-de adresseforandring skal om-gående meddeles fakultetet.

AfleveringsfristerBesvarelserne skal være detpågældende fakultet i hændesenest torsdag den 15. januar2004 klokken 12.00. Bemærkat visse af opgaverne for 2003 i Geologi er toårsopgaver, ogafleveringsfristen for dem erderfor mandag den 17. januar2005 klokken 12.00.

Under særlige omstændighe-der kan dekanen tillade at enbesvarelse indleveres indtil enmåned efter udløbet af denfastsatte frist. Skriftlig ansøg-ning om udsættelse må frem-sendes inden fristens udløb. Iganske særlige tilfælde kan de-kanen give yderligere enmåneds udsættelse. Udsættel-se ud over to måneder gives ik-ke. I alle de nævnte tilfældeudløber fristen den pågælden-de dag kl. 12.00.

Afleveres opgaven person-ligt, påhviler det forfatteren at sørge for at få kvittering forafleveringen.

DeltagerkravAdgangen til at besvare prisop-gaverne står åben for alle. Doger adgangen for kandidater frade videregående uddannelses-institutioner begrænset til deto førstkommende udskrivnin-ger af prisopgaver i faget efteropnået kandidatgrad. Underganske særlige omstændighe-der kan dekanen efter ansøg-ning give dispensation herfra.

Der henvises i øvrigt til ‘Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 471 af 30.oktober 1972 om prisopgaverved universiteterne’ (se www.ku.dk/regel/5/5603.html) og‘Standardregler for prisspørgs-mål ved Københavns Univer-sitet’, vedtaget af Konsistoriumden 20. september 1995(se www.ku.dk/regel/5/5604.html).

Det Juridiske Fakultetssærlige regler for prisafhand-linger findes på internetadres-sen www.jur.ku.dk/prisaf-handlinger.

Københavns Universitetsprisopgaver for 2003 kan også læses på på internetadres-sen www.ku.dk/led/prisopga-ver. ■

Det Teologiske Fakultet

a) En redegørelse for grund-temaer i den gammeltesta-mentlige profetlitteraturmed særligt henblik på de-res betydning for afdæknin-gen af den profetiske littera-turs redaktionshistorie set i forhold til den teologiskebrug af dem i de enkelteprofetskrifter. (IBE-GT)

b) Evangelierne som biogra-fisk genre. (IBE-NT)

c) Julian den Frafaldne i forsk-ningshistorisk belysning.(IKH)

d) K.E. Løgstrups kritik afMartin Heidegger. (IST-ER)

e) Bønnens teologi. (IST-DO)f) Forholdet mellem stat og

kirke som teologisk problemi nyere protestantisk teologi.Der tages udgangspunkt ikirkekampen i 1930’erne iTyskland.

Det Juridiske Fakultet

Retsvidenskab I: Forholdet mellem civil- og for-valtningsprocessen.Stadig oftere ses det, at borge-re anfægter myndigheders af-gørelser under dispositive civi-le sager. I sådanne sager kander opstå konflikt mellem deforvaltningsretlige principperfor myndighedsafgørelser ogreglerne for domstolsproces-sen. Denne konflikt kan gøredet nødvendigt at tilpasse degældende procesregler. Derønskes en retsdogmatisk ogretspolitisk drøftelse af heledenne problematik. Undersø-gelsen kan eventuelt begræn-ses, således at kun enkeltespørgsmål (f.eks. påstandensudformning, søgsmålskompe-tence, forældelses- og passivi-tetsindsigelser eller kumulati-on af sager) behandles.Kontaktperson: professor,dr.jur. Peter Pagh.

Retsvidenskab II: Statsrepræsentanters immunitet.I lyset af bl.a. den seneste in-ternationale domspraksis(bl.a. fra amerikanske, engel-ske og franske domstole samtfra Den Internationale Dom-stol og Den Europæiske Men-neskerettighedsdomstol) øn-skes omfanget af den immuni-tet, der tilkommer statsrepræ-sentanter, bedømt. Undersø-gelsen kan eventuelt begræn-ses således, at diplomatrettenog konsularretten udelades,idet hovedfokus lægges på andre statsrepræsentantersimmunitet.Kontaktperson: professor,dr.jur. Ole Espersen.

Retsvidenskab III: A European Civil Code?Med udgangspunkt i de sene-ste initiativer, der har væretgjort for at harmonisere bre-dere dele af formueretten, ønskes en vurdering af fordeleog ulemper ved de foreslåedeforskellige former for lovhar-monisering på dette område.Kontaktperson: professor,dr.jur. Mads Bryde Andersen.

Retsvidenskab IV: Retten til et rent miljø.Når nationale forfatninger revideres inkluderes miljøbe-skyttelse stadigt oftere, entensom et særligt statsformål ellersom en ret for befolkningen tilat bevare et rent miljø ellerbegge dele (eksempelvis Nor-ge, Finland og Tyskland). Derønskes en vurdering af, hvil-ken betydning sådanne forfat-ningsbestemmelser har for depolitiske og administrativestatsorganer i lovgivningspro-cessen og for sagsbehandlin-gen. Ligeledes ønskes det be-lyst, hvorledes sådanne reglerkan tænkes at give den enkelteborger (eller gruppe af borge-re) retskrav af materiel ellerprocessuel karakter. Kontaktperson: lektor, cand.jur.Anita Rønne.

Bemærk: Det Juridiske Fakul-tets særlige regler for pris-afhandlinger kan læses på in-ternetadressen www.jur.ku.dk/prisafhandlinger.

Det Samfundsviden-skabelige Fakultet

Antropologia) Identitetsstrategier blandt

unge. Der ønskes en analyseaf forholdet mellem identi-tetsstrategier og konstruk-tioner af fællesskab blandtgrupper af unge. Besvarel-sen skal tage udgangspunkti eget feltarbejdsmateriale.

b) Social rekonstruktion i efter-krigssamfund. Med ud-gangspunkt i empiriske ek-sempler ønskes en analyseaf forhold omkring rekon-struktionen af sociale insti-tutioner og hverdagspraksisi samfund, som har væretudsat for krig eller andrevoldelige konflikter.

Sociologia) Der ønskes en sociologisk

analyse af marginaliserings-problemer.

b) Der ønskes en sociologiskanalyse af spændingsfelter ivelfærdsstaten.

c) Der ønskes en sociologiskanalyse af aktuelle udviklin-ger inden for det sociokultu-relle felt.

Økonomia) Bestemmelsen af risikopræ-

mien på Euro-pengemarke-det.

b) Der ønskes en analyse afeksklusivaftaler i forbindel-se med kollektive overens-komster på arbejdsmarke-det. Analysen kan omfatteempiriske studier på detdanske arbejdsmarked, enhistorisk analyse (med ind-dragelse af forbuddet modeksklusivaftaler 1929-37),en international sammen-ligning (herunder ”right towork laws” i visse ameri-kanske stater), samt eksklu-sivaftalernes politiske øko-nomi.

c) Der ønskes en teoretisk ana-lyse af finansielle analytike-res mulige påvirkning af in-vestorer og markeder, og afderes incitamenter til at ud-øve denne påvirkning, medhenblik på en vurdering afhvorvidt analytikerne kanbebrejdes noget i forbindel-se med aktiemarkedernesop- og nedtur omkring år2000.

d) En økonometrisk analyse afgrundene til ændringen fra70-ernes høje inflationsra-ter til de nuværende lave ni-veauer. Er der tale om etmonetært regimeskift elleret mere fundamentalt struk-turskift i makroøkonomien?

Det Sundhedsviden-skabelige Fakultet

Udskriver ikke prisopgaver for2003.

Det Humanistiske Fakultet

Nordisk Filologia) Der ønskes en redegørelse

for forholdet mellem narra-tivitet og tid med henblik påen bestemmelse af det post-moderne i nyere nordisk lit-teratur.

b) Den mundtlige, offentligedebat. Der ønskes en analy-se af det talte sprog i offent-ligheden med henblik på enredegørelse for talevilkåre-ne i den mundtlige del afden demokratiske samtale.Der kan inddrages en ellerflere teoretikere inden foranalyser af talt sprog i inter-aktion eller dialogteori (fx Bakhtin, Linell, Rom-metveit, Sachs), og der kaninddrages en eller flere pro-gramtyper (interview, ny-hedsudsendelser, debatter,dokumentarprogrammer).

c) Der ønskes en analyse af etafgrænset stednavnekorpus,herunder en diskussion afnavngivernes valg af navne-elementer set i relation til

mulige navngivningsmoti-ver.

d) Tv's fakta-æstetik. Der øn-skes en analyse af faktivegenrers æstetik i dansk tvefter monopolbruddet. Eneller flere programtyper(nyheder, dokumentar,talkshows, reality-tv, sport,underholdning m.v.) kaninddrages.

Kvinde- og Kønsforskninga) Der ønskes en analyse af op-

fattelsen af maskuliniteten iudvalgte tekster fra en pe-riode i Danmarkshistorien.Det teoretiske udgangs-punkt for analysen ønskesfremlagt i besvarelsen.

b) Aktuelle kønskonstruktio-ner: æstetik og historik. Afbesvarelsen fordres en ana-lyse af aktuelle kønskon-struktioner eksemplificeretved et eller flere æstetiskeudtryk fx en roman, film,maleri samt en redegørelsefor analysens metodiske ogteoretiske afsæt.

Engelska) Der ønskes en sammenlig-

ning mellem en original påenten dansk eller engelsk ogen eller flere oversættelseraf den til hhv. engelsk ellerdansk med særligt henblikpå forskelle i tid og kultursamt de oversættelsesstrate-gier oversætterne har brugt.

b) Der ønskes en sammenlig-ning mellem original ogoversættelse (en eller flereog inden for et hvilket somhelst medie) mellem danskog engelsk med særligt hen-blik på forskningsmetodolo-gi i oversættelsesvidenskab.

c) Analyse and discuss the con-cepts of 'the sign', 'structure'and 'literature' on the basisof the theories of Saussure,Peirce and Derrida.

Germansk filologia) Litterær oversættelse med

særligt henblik på tysk-dansk. Med udgangspunkt inogle udvalgte tekster, somer oversat flere gange tildansk, ønskes der – underinddragelse af nyere over-sættelsesteori – en diskus-sion af principper for litte-rær oversættelse og af prak-tiske løsningsforslag.

b) Filologiens område. Der øn-skes en diskussion af begre-bet filologi i tysk sammen-hæng i lyset af både discipli-nens historiske opkomst ogde aktuelle diskussioner omdens fremtidsperspektiver.

Romanska) Principper og praksis ved

oversættelse af dramatek-


Det Teologiske Fakultet

Købmagergade 44-46

Postboks 2164

1150 København K

[email protected]

Telefon: 35 32 36 03

Det Juridiske Fakultet

St. Kannikestræde 11

Postboks 2177

1017 København K

[email protected]

Telefon: 35 32 32 22

Det Samfundsvidenskabelige

Fakultet

St. Kannikestræde 13

1017 København K

[email protected]

Telefon: 35 32 35 46

Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet

Panum Instituttet, Blegdamsvej 3

2200 København N

[email protected]

Telefon: 35 32 79 00

Fakulteternes adresser

Opgaver til den store guldmedaljeAlle har mulighed for at deltage i den traditionsrige konkurrenceom hvem der kan lave årets bedste prisopgaver

Her er emnerne for næste års prisopgaver 2003Københavns Universitets prisopgaver for

MEDDELELSER FRAKØBENHAVNS UNIVERS ITET

ster. Der ønskes en diskus-sion af mindst to forskelligeoversættelser til dansk af eneller flere romansksprogede(fransk, spansk, italiensk,portugisisk) dramatekster.

b) Begrænsninger og potentia-ler i den aktuelle globalise-ringsproces set fra et af deromanske hovedlande ellerfra et af de postkolonialesamfund.

c) Der ønskes en redegørelsefor fænomenet "subjektifice-ring", og dettes rolle i leksi-kaliseringen eller grammati-kaliseringen af et selvvalgtnotionelt område i et ellerflere romanske sprog.

Litteraturvidenskaba)Der ønskes en diskussion af

avantgardernes betydning ilitteratur/kunst/kulturhisto-rien. Opgaven kan besvaresbåde som en historiografiskredegørelse for, hvordanavantgarderne kan indskri-ves eller er blevet indskreveti litteratur/kunst/kulturhi-storien, og som en analyseaf enkelte avantgardistiskekunstneres, gruppers ellerstrømningers betydning forlitteratur/kunst/kulturhisto-rien.

b)Der ønskes en kritisk præ-sentation og diskussion afde litteraturteoretiske aspek-ter af den kognitive seman-tik.

c) Der ønskes en undersøgelseaf, hvad de nye digitale com-puterteknologier (inkl. in-ternettet) har betydet for ud-viklingen af samtidskunstenog for et eventuelt forandretkunstbegreb. Besvarelsenskal desuden rumme en kri-tisk præsentation af den vig-tigste forskning inden fordette område.

d)Der ønskes en redegørelsefor minimalismen i musik-ken og billedkunsten i 60er-ne og 70erne samt en diskus-sion af minimalismebegre-bet som tværæstetisk katego-ri. Herunder diskuteres mini-malismens historiske betyd-ning og placering i forholdtil andre udviklinger i musikog billedkunst i perioden.

Historiea) Der ønskes en komparativ

undersøgelse af pesten iDanmark og Europa ca.1653-60 med henblik på atbestemme sygdommens ka-rakter og geografiske udbre-delse samt virkningen af detrufne modforholdsregler.

b) Skilsmisse og separation i1800-tallets Danmark.

Økonomisk historieSider af fastfoodens historie i økonomisk og kulturel betyd-ning.

SamtidshistorieDer ønskes en analyse af én el-ler flere nypolitiske bevægelser

efter ca. 1960 med særligt hen-blik på politikformer og gen-nemslagskraft. Med "politiskebevægelser" forstås bevæ-gelser, der skaber politik udenfor den traditionelle partipoli-tiske organisering.

Klassisk arkæologia) En arkæologisk analyse af

en nekropol i middelhavs-området og en vurdering afmaterialegruppens kilde-værdi.

Forhistorisk arkæologia) Etiske spørgsmål i akade-

misk, administrativ og for-midlende arkæologi i ogudenfor Danmark.

b) Recente teknologiske gen-nembrud i arkæologien i ogudenfor Danmark og disseseffekt på og konsekvenserfor forskning, administra-tion og formidling.

c) Arkæologien i Danmark i lyset af Europæiseringenog Globaliseringen.

Etnologia)Kulturhistoriske procesbe-

greber. Der ønskes en kritiskanalyse af nyere forståelseraf det materielles interak-tion med andre kulturelleprocesser som en udfordringtil etnologiens begreber omforandring og kontinuitet.

b)Aktuelle udviklinger på ar-bejdsmarkedet. En etnolo-gisk diskussion af forskelligestyreformer og arbejdsbe-greber.

c. Europæisk integration set ogoplevet fra forskellige folkog befolkningsgruppers per-spektiv – i fx nordiske, cen-traleuropæiske og andre lan-de, der tager del i processer-ne.

Kunsthistoriea) Skønhed og kreativitet. En

historisk undersøgelse afkunsthistoriens bidrag tilæstetisk forståelse.

b) Palle Nielsen. I sammen-hæng med en analyse af æuvret ønskes en metodiskog teoretisk reflekteret dis-kussion af dettes kunstneri-ske og historiske egenart.

c) Der ønskes en diskussion afrelationen mellem gen-standsfeltet for henholdsviskunsthistorien og den vi-suelle kultur med særligthenblik på at belyse sam-tidskunstens aktuelle posi-tion og status.

d) Rumkonceptet i engelsk ogfransk boligarkitektur i1700-tallet.

MedievidenskabDer ønskes en analyse af ind-førelsen af digitalt fjernsyn iDanmark med særlig vægt påde mediepolitiske virkninger afdigitaliseringen.

ComputermedierDer ønskes en sammenlignen-

de analyse af massekommuni-kative og interpersonelle trækved computer-medieret kom-munikation ud fra konkreteempiriske undersøgelser af eneller flere genrer eller applika-tionstyper.

FilmvidenskabDer ønskes en kulturel og/ellerfilmæstetisk analyse af ikke-vestlige nutidsfilm. Besvarel-sen, der kan tage udgangs-punkt i en enkelt instruktørsværk, en enkelt genre/skole/strømning eller en hel nations/regions produktion, kan f.eks.vurdere filmene i forhold tilden kanoniske vestlige main-streamfilm og/eller i forholdtil lokale, sociokulturelle for-hold.

Fonetik, se sprogvidenskab

Sprogvidenskab (Fonetik)a) En empirisk undersøgelse af

udvalgte aspekter af danskintonation i spontan tale.

b) Fonologiske repræsentatio-ners og processers kognitiverealitet – udvalgte aspekterempirisk belyst.

c) En empirisk undersøgelse afdansk stød i en eller flereudvalgte regionalsprog ellerdialekter.

IndoeuropæiskDer ønskes en undersøgelse afet bredere emne for bestem-melsen af indoeuropæisk mor-femstruktur (rødder og/elleraffikser i det indoeuropæiskegrundsprog). Undersøgelsenkan efter forfatterens eget valgbaseres på intern rekonstruk-tion eller ekstern komparation,eller på en kombination afbegge dele.

KristendomshistorieDer ønskes ud fra en religions-historisk synsvinkel en vurde-ring af principperne for over-sættelsen af den hebraiske bi-bel i Bent Melchiors oversæt-telse af Mosebøgerne (1977-1987), Det Danske Bibelsel-skabs autoriserede oversættel-se af 1992 og Ny Bibeloversæt-telse – på videnskabeligtgrundlag (2002).

ReligionshistorieArkitektur er en altid nær-værende men ofte overset kil-detype i religionshistoriskestudier. Der ønskes således enreligionshistorisk undersøgel-se af et selvvalgt emne, baseretpå netop studiet af religiøs ar-kitektur. Andre kildetyper børdog også inddrages, hvor deter relevant.

ReligionssociologiDer ønskes på grundlag af egetindsamlet materiale en analy-se af religionsundervisningensmål og en overvejelse af densmulige virkninger sådan somden praktiseres inden for et eller flere forskellige skole-systemer i Danmark og/ellerSverige.

Filosofia) En kritisk redegørelse for de

filosofiske forudsætningerfor og implikationer af deforskningsstrategier og mo-deller, der især er blevetgjort gældende inden forkognitionsforskningen i desidste ca. 10 år vedrørendeforståelsen af intentionalitetog bevidsthed.

b) På baggrund af den nyereHegelreception ønskes enkritisk fortolkning af Hegels

syn på erkendelse og ontolo-gi i Wissenschaft der Logik.

EskimologiDer ønskes en analyse af ak-tuelle sprogpolitiske problem-stillinger i Grønland og/ellerNunavut.

Asiatiske studiera) Sygdomsopfattelser og be-

handlingsformer i et ellerflere moderne asiatiske lan-de

b) En asiatisk diaspora i Dan-mark: integration og identi-tet.

Græsk og LatinCicero og sofisterne. En under-søgelse af den romerske filoso-fis billede af det 5. århundre-des sofistiske bevægelse medsærligt henblik på fremstillin-gen i Ciceros forfatterskab.

PsykologiTilknytningsbegrebet har enlang tradition i psykologienshistorie og binder forskelligefagområder sammen. Først ogfremmest almenpsykologien,udviklingspsykologien og denkliniske psykologi. Der ønskesen diskussion af især nyere til-knytningsteorier med vægtenlagt på begrebet mental re-præsentation og med særlighenblik på en undersøgelse aftilknytningsmønstre i et livs-langt forløb.

Det Naturviden-skabelige Fakultet

KemiMetal-ligand multipelbindin-ger. Der ønskes en diskussionaf elektronisk struktur og reak-tivitet af koordinationsforbin-

delser med oxid-, nitrid- ogcarbidligander.

Cellebiologi:Der ønskes en karakteriseringaf en eller flere cellulære sig-naleringsveje der er fælles forregulation af cellestørrelse,cellevækst og/eller program-meret celledød (apoptose).

Geologi

1-årige: a) Nye perspektiver i mikropa-

laentologi ved anvendelse afultrahøj opløselige teknik-ker. Studiet bør være base-ret på eget eksperimenteltarbejde.

b) En beskrivelse af de geoke-miske processer involveret ien mineral/fluid interacti-on. Studiet bør være baseretpå eget eksperimentelt ar-bejde.

2-årige: Giv en tolkning af udviklingenaf et vulkanske område ellervulkankompleks i relation tilden lokale lithosfære og pro-cesser i den underliggendekonvekterende kappe.

Geografia) Der ønskes en analyse af

overfladetyper og/eller se-dimentbudgetter i en ellerflere morfologiske enheder iVadehavsområdet.

b) Byplanlægning som bypoli-tisk instrument. Med ud-gangspunkt i en analyse afplanlægningsteori og -prak-sis ønskes en diskussion afnutidige byplanlægnings-metoder i én eller flere vest-lige storbyer.


Det Humanistiske Fakultet

Njalsgade 80-90

2300 København S

[email protected]

Telefon: 35 32 88 11

Det Naturvidenskabelige

Fakultet

Øster Voldgade 3

1350 København K

[email protected]

Telefon: 35 32 42 12

Medaljemodtagere 2002Ved Københavns Universitetsårsfest den 21. november 2002uddeler rektor 11 guldmedal-jer og 5 sølvmedaljer som aner-kendelse for de bedste besva-relser af universitetets pris-spørgsmål 2001. Disse prisop-gaver blev udskrevet ved års-festen i november 2000 og ind-leveredes i januar 2002

Det Teologiske FakultetStud.theol. René KorsholmRosfort, “Forholdet mellemKierkegaard og Kant med særlighenblik på indbildningskraf-ten”, guldmedalje.

Stud.theol. Christine RørdamThaning, for “En kritisk ana-lyse af paradigmet evangelium-lov med henblik på de homile-tiske implikationer”, guldme-dalje.

Stud.theol. Tine Ravnsted-Lar-sen Reeh, “Vorherre har været

gennem edb-anlægget – Sam-fundsvidenskabernes indflydelsepå kirkesynet i Danmark i andenhalvdel af det 20. århundrede”,guldmedalje.

Det Juridiske FakultetIngen medaljetagere.

Det Samfundsviden-skabelige FakultetIngen medaljetagere.

Det Sundhedsviden-skabelige FakultetIngen medaljetagere.

Det Humanistiske FakultetCand.phil. Jesper Christensen,Kunsthistorie: "Svend WiigHansen. A Discussion of theMethods and Theories of theMonographs as a Genre in ArtHistory with particular Referen-ce to the Relationsship betweenLife and Work in Wiig Hansen'sOeuvre", sølvmedalje.

Stud.mag. Rune Nyord,Carsten Niebuhr: "Overgangentil forsørgethed – ægyptiske be-gravelsesritualer i Gamle ogMellemste Rige", sølvmedalje.

Stud.mag. Morten Hecquet,Carsten Niebuhr: "GeneriskeTræk i nogle noveller af Za-kariyyah Tamir" sølvmedalje.

Stud.mag. Sonny Sahl, Filoso-fi: ”Merleau-Pontys læsning afHusserl", sølvmedalje.

Mag.art. Søren Michael Sin-bæk, Forhistorisk arkæologi:"Betydningen af østeuropasåbning for Europas arkæologi-ske kulturhistorie. Et eller flerecase-studies", guldmedalje.

Stud.mag. Dorte HeleneRasmussen og stud.mag MarieKlara Sandberg Rasmussen,Etnologi: "Åndens nærvær. Enfornuftig betragtning af kultu-rens rolle i den europæiske inte-grationsproces", begge guldme-dalje.

Stud.mag. Pernille Ipsen, Historie: "Et bryllup mellem tokulturer i 1614: En litterær og en etnohistorisk metodisk til-gang til et kulturmøde i Nord-amerika", guldmedalje.

Stud.mag. Thomas Olander,Indoeuropæisk: "Det Baltosla-viske Problem. Accentologien",guldmedalje.

Cand.mag. Ane Langager Elle-gaard, Tysk: "At fortælle modfortielsen", guldmedalje.

Stud.psych. Kathrine EgedeZeuthen, Psykologi: "Fantasien i virkeligheden",guldmedalje.

Det Naturviden-skabelige FakultetJacob Stordal Christiansen,guldmedalje.

Jacob Sebastian HaugaardMernild, sølvmedalje.

● BOLIGER

Bolig søges ▼

København

Periode: Fra 1/1 til 30/6-03.

Størrelse: Lejlighed, 1-2 vær.

Udstyr: Møbleret.

Beboer: M islænding.

Husleje: Maks. 5.500 kr. pr. md.

Kontakt: E-mail:

[email protected].

København og omegn


Størrelse: Lille lejlighed el. værel-

se.

Beboer: Ung M gæsteforsker, ik-

ke-ryger.

Udstyr: Møbleret med adgang til

bad og køkken.

Husleje: Maks. 5.500 kr. pr. md.

Kontakt: Jürgen Laun, e-mail:

[email protected].

City/Brokvartererne

Period: From 1 or 15 February to

31 March 2003.

Size: 2 rooms.

Equipment: Furnished, preferably

shower, elevator.

Tenant: Danish Guest Professor

from USA.

Contact: E-mail:

[email protected]

el. tlf. 3532 3468.

Copenhagen or Roskilde

Period: February-September

2003.

Size: Apartment or house, prefe-

rably furnished.

Tenants: Married couple, guest

researchers with dog.

Rent: Max 9.000 kr. per month.

Contact: Clint Conrad, e-mail:

[email protected] or tel.

1-703-725-8199

Storkøbenhavn

Periode: Hurtigst muligt og for

1-2 år.

Størrelse: Lejlighed, 1 el. 2 vær.

Udstyr: Bad, toilet, køkken, del-

vist møbleret.

Beboer: Ung russisk ph.d.-stud.,

ikke-ryger.

Husleje: 3.500-4.500 kr. pr. md.

inkl. alt.

Kontakt: Annette B. Brandi, tlf.

3532 7300.

Copenhagen

Period: From 17/12-03 onwards.

Size: Small apartment, at least

one room, bathroom, kitchen.

Equipment: Furnished.

Tenant: PhD student, F, non-smo-

ker.

Rent: Max 4.500 kr. per month,

incl. water, power, heat.

Contact: E-mail: [email protected] or

e-mail: [email protected].

København


Størrelse: Lejlighed.

Udstyr: Gerne møbleret.

Beboer: Postdoc fra Schweiz.

Husleje: Maks. 4-5.000 kr. pr. md.

Kontakt: Matematisk Afdeling,

tlf. 3532 0723, e-mail:

math.ku.dk.

Bolig udlejes ▼

Frederiksberg

Periode: Fra 20/1-03 til 20/8-03.

Størrelse: Lejlighed, 2 vær., 56

kvm.

Udstyr: Møbleret.

Husleje: 3.900 kr. pr. md. inkl.

varme.

Depositum: 10.000 kr.

Kontakt: E-mail: sunecaz@

tiscali.dk.

Gentofte

Periode: Fra feb. 2003 til juni

2003.

Størrelse: Funkishus, 140 kvm. i 2

etager.

Udstyr: Fuldt møbleret, stor have.

Beboer: Gæsteforsker.

Husleje: 10.000 kr. pr. md.


Kontakt: E-mail: [email protected].

Islands Brygge

Periode: 2-3 år.


kvm.

Udstyr: Køkken og badevær.

Beboer: Velegnet til familie med

børn.


Kontakt: Tlf. 4922 4295, e-mail:

[email protected].

Hillerød


Størrelse: Hus, 168 kvm.

Udstyr: Fuldt møbleret, stor have.



[email protected].

Vesterbro

Periode: Fra feb. 2003 og for

min. 1 år.

Størrelse: Lejlighed, 31/2 vær., 102

kvm.

Udstyr: Møbleret, adgang til va-

skefaciliteter og stor grøn

gård.

Beboer: Helst ikke-ryger, ingen

husdyr.

Husleje: 7.000 kr. pr. md. inkl. el,

gas, varme og bredbånd.



[email protected].

Holmen

Period: From 7/4-03 for a period

of 2 years or shorter.

Size: Apartment, 3 rooms, 88

sqm.

Equipment: Furnished or unfur-

nished.

Contact: Michael Kjøller, tel. 2679

7213, e-mail: michaelkjoel-

[email protected].

Taastrup

Period: From 1/1 to 1/7-03.

Size: 1 room plus bath and kit-

chen, 43 sqm.

Equipment: Fully furnished.

Tenant: Non-smoker.

Rent: 2.600 kr. per month incl.

gas and electricity.

Deposit: 7.000 kr.

Contact: Christina Ankjærgaard,

tel. 4371 4838, e-mail:

[email protected]

Frederiksberg

Periode: Fra primo jan. 2003 og

gerne for et år.


kvm.

Udstyr: Evt. møbleret, vaske-

/tørrekælder, cykelkælder.

Beboer: Ikke-ryger, ingen husdyr.

Husleje: 6.500 kr. pr. md. inkl. el,

gas, vand, varme og kabel-tv.



[email protected]

Valby

Period: From 1/12-02 to 30/11-03

or longer.

Size: Apartment, 1 room, 52 sqm.

Equipment: Fully furnished, in-

cluding bath, kitchen, washing

machine.

Tenant: Quiet non-smoker.

Rent: 4.800 kr. per month.

Deposit: 5.000 kr.

Contact: E-mail:

[email protected].

Nørrebro

Periode: Fra 1/2-03 til 1/2-04.

Størrelse: Lejlighed, 31/2 vær, 101

kvm.

Udstyr: Møbleret, tv, vaskemaski-

ne, opvaskemaskine, bred-

bånd.

Beboer: Ikke-ryger.

Husleje: 8.000 pr. md. ekskl. for-

brug.

Kontakt: Signe, e-mail:

[email protected].

København K

Periode: Fra 1/1-03 til 1/8-03.

Størrelse: Lejlighed, 3 vær, ca. 84

kvm.

Udstyr: Gratis vaskekld., kabel tv

og gårdareal.

Beboer: Ideelt til par.

Husleje: 6.800 kr. pr. md. ekskl.

forbrug.


Kontakt: E-mail:

[email protected].

Frederiksberg



kvm.

Udstyr: Møbleret, egen vaskema-

skine.

Beboer: Ikke-ryger, ingen husdyr.

Husleje: 5.000 kr. pr. md. inkl. a

conto varme, gas og el.


Kontakt: Tlf. 3811 2260 el.

e-mail:

[email protected].

Vesterbro

Periode: Pr. 1/1-03 og 1 år frem.

Størrelse: Delelejlighed, 3 vær.,

100 kvm.

Udstyr: Vaskekælder.

Husleje: 4.000 kr. pr. md. inkl. tv

licens, varme og el.

Kontakt: Tlf. 3321 6052 el. tlf.

2323 8889 i dagtimer.

Værløse

Periode: Fra 1/12-02 til ca. 1/5-03.

Størrelse: Villalejlighed, 40 kvm.

Udstyr: Eget køkken, badeværel-

se og indgang. Adgang til ha-

ve. Møbleret.

Beboer: Gæsteforsker el. lign.

Husleje: 4.500 kr. pr. md. inkl.

varme og el.


Kontakt: E-mail: [email protected].

Athen

Periode: Fra 1/1 til 31/1-03. Udle-

jes evt. på ugebasis.

Størrelse: Lejlighed, 1 vær. cen-

tralt i Athen.

Udstyr: Møbleret.


Kontakt: E-mail:

[email protected], tlf. 00321

0902 9885.

Kollegier ▼

P. Carl Petersens KollegiumMålgruppe: Studerende ved KU

el. HHK der har bestået 2 års

normeret studietid.

Kollegiet: Ligger i Skovshoved

med udsigt over Øresund og

bebos af 27 studerende. Der er

mange fælles aktiviteter og fe-

ster blandt andet med ven-

skabskollegium i Lund. Fælles

køkken, gode fælles opholds-

rum, sauna og stor have. Kolle-

gianerne deltager i den fælles

drift, og alle har et mindre em-

bede.

Størrelse: Værelser er på ml. 8 og

18 kvm., umøblerede, bortset

fra et klædeskab. De har ikke

eget bad og toilet.

Husleje: Ml. 1.190 og 1.906 kr. pr.

md. afhængig af værelses-

størrelsen.

Optagelse: Interesserede kan bli-

ve vist rundt af en kollegianer.

Kvindelige ansøgere bedes rin-

ge til Peter Bæk Kristensen, tlf.

5192 8082 og mandlige

ansøgere bedes ringe til Lis-

beth Gauguin, tlf. 3964 0187

lok. 102. og aftale en rundvis-

ning.

Ansøgning: Sendes i 5 eks.

Sendes til: P. Carl Petersens Kolle-

gium, Sekretariatet, Vesterbro-

gade 10, 2., 1620 Kbh. V.

Yderligere oplysninger:

www.pcarlp.dk.

● STILLINGER

Teologi ▼

Ekstern lektor (vikariat)/undervisningsassistentSted: Institut for Bibelsk Eksegese.

Indhold: Gennemgang af Mat-

thæusevangeliet, subsidiært en

øvelse.

Til besættelse: 1/2-03.

Omfang: 3 timer/uge i 13 uger.

Ansøgning: Vedlæg forslag til

undervisningsplan.

Ansøgningsfrist: 6/12-02.

Opslaget i fuld ordlyd:

www.teol.ku.dk/stillinger/.

Yderligere oplysninger: Institut-

leder Troels Engberg-Pedersen,

tlf. 3532 3644.

AdjunktSted: Det Teologiske Fakultet.

Indhold: Etårigt adjunktur med

særlig henblik på projektsty-

ring/udvikling af fjernundervis-

ning og it-baseret undervis-

ning inden for det teologiske

fagområde.

Ansøgningsfrist: 16/12-02, kl.

12.00.

Opslaget i fuld ordlyd: www.teol.

ku.dk/phd/default.htm.


Boliger: Boligannoncering er begrænset til fremlejemarkedet med formidling

af boliger til gæsteforskere og gæstestuderende for min. 3 måneder.

Boligannoncer må kun indrykkes én gang.

● NAVNE

Tiltrædelser ▼

Fritz Henglein

Den tyskfødte datalogiforsker Fritz Henglein er tiltrådt som pro-

fessor ved Datalogisk Institut den 15. november 2002. Professora-

tet er for 5 år, og Fritz Hengleins særlige opgaver er programme-

ringssprog. Henglein har en ph.d.-grad fra Rutgers University i

New Jersey og har arbejdet som postdoc ved New York University

og Utrecht University. Siden 1991 har han været ansat på Data-

logisk Institut ved Københavns Universitet kun afbrudt af en

treårig periode 1999-2002 hvor han deltog i opbygningen af

IT-højskolen i København. Henglein er en videnskabeligt veletab-

leret og internationalt anerkendt forsker. I særdeleshed bidrager

han med forskning af type inferens med anvendelse inden for

program analyse. Hans forskning er karakteriseret ved et solidt

teoretisk fundament med et klart sigte om at opnå effektive

løsninger til praktiske problemer. Han har betydelig undervis-

ningserfaring på alle undervisningsniveauer.

Finn Tarp

Finn Tarp tiltræder 1. december et femårigt pro-

fessorat i udviklingsøkonomi der er finansieret af

Udenrigsministeriet ved Økonomisk Institut. Efter

tiltrædelsesforelæsningen (se side 22) er institut-

tet vært ved en reception.

Pristildelinger ▼

Lars Vedel Kessing

Prof., overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing fra

Rigshospitalets Psykiatriske Klinik har modtaget

5.850.000 kr. fra Lundbeckfonden. Midlerne skal

anvendes til en registerundersøgelse af de

såkaldte affektive sygdomme som tidligere gik

under betegnelsen maniodepressive lidelser. Pro-

jektet skal belyse sammenhængen mellem affektive lidelser og

neuroendokrine sygdomme, fx sygdomme i skjoldbruskkirtlen og

i binyrerne samt sammenhængen mellem affektive lidelser og

Parkinsons sygdom. Desuden tilstræbes det at få belyst om anti-

depressiv medicin beskytter mod død og selvmord.

Studiekreds om folkedrabPå Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier (DCHF) afholdes hver tirsdag i ulige uger et

studiekredsmøde hvor studerende uformelt kan mødes og drøfte centrale aspekter og begreber in-

den for folkedrabsstudier.

Studiekredsen vil fungere som en platform for studerende der i forbindelse med udarbejdelse af ek-

samensopgaver inden for folkedrabsstudier kan få inspiration og indhente viden om specifikke em-

ner. Der vil i studiekredsen være mulighed for at fremlægge udkast til eksamensopgaver, synopsis til

større skriftlige opgaver som fx specialer. Der vil blive indbudt gæsteforedragsholdere som med deres

viden kan bidrage til en større forståelse for bl.a. de mekanismer og faktorer der fører til folkedrab.

Det er i studiekredsen de studerendes egne projekter samt den tværfaglige og interdisciplinære dis-

kussion der er i centrum. Foruden et vist engagement lægges der vægt på at medlemmerne repræs-

enterer forskellige fagdiscipliner og gerne er på overbygningsniveau eller ved at afslutte bachelor-

uddannelsen.

Studiekredsen er ikke tænkt som et undervisningstilbud fra DCHF’s side, men derimod som et tilbud

til interesserede studerende ved de højere læreanstalter.

Studiekredsen afholder sine møder i DCHF’s lokaler på KUA, trappe 17.3. hver tirsdag i ulige uger fra

18.30 til ca. 21.00.


UndervisningsassistentSted: Institut for Systematisk Teo-

logi.

Indhold: Dogmatik med Økume-

nisk Teologi II under den teolo-

giske grunduddannelse.

Til besættelse: Pr. 1/2-03.

Omfang: 4 timer/uge i 13 uger.



www.teol.ku.dk/stillinger/.

Samfundsvidenskab ▼

Eksternt lektoratSted: Sociologisk Institut.

Indhold: Undervisning i evalue-

ringsmetoder på den sociologi-

ske kandidatuddannelse. Selv-

stændig tilrettelæggelse af un-

dervisning, forestå evt. øvelses-

rækker, opgavevejledning og

afvikle eksaminer og andre

evalueringer på fagområdet.

Kvalifikationer: Oplysninger om

tidligere undervisningsvirksom-

hed skal medsendes da under-

visningsmæssige kvalifikatio-

ner har stor vægt. Ligeledes

bør medsendes en publika-

tionsliste.


Omfang: 3 år.

Ansøgning: Stiles til rektor og

sendes til studieleder Allan

Madsen, Sociologisk Institut,

Linnésgade 22, 1361 Kbh. K.


12.00.

Yderligere oplysninger: Studie-

leder Allan Madsen, tlf. 3532

3283.

UndervisningsassistentUnder forudsætning af

fornøden bevilling

Sted: Institut for Antropologi.

Indhold: Undervisning på 2. se-

mester i regional etnografi

med opgaveretning og eksa-

men i begrænset omfang.

Kvalifikationer: Ansøgere med

Europa som område foretræk-

kes.

Til besættelse: Foråret 2003.

Omfang: Ca. 200 timer.

Ansøgning: Vedlæg cv og eksa-

mensbevis og oplys om evt. ho-

vedstilling.

Sendes til: Studielederen, Institut

for Antropologi, Frederiks-

holms Kanal 4, 1220 Kbh. K.

Ansøgningsfrist: 16/12-02, Kl.

12.00.


nævnssekretær Ulla Andersen,

tlf. 3532 3467 el. Studieleder

Birgitte Refslund Sørensen, tlf.

3532 3463. Kursusbeskrivelse

findes på

www.anthro.ku.dk/Studier/

Studieordninger/studieord-

ning_ba98.htm.

Sundhedsvidenskab ▼

ProfessorSted: Institut for Kliniske Neuro-

fag og Psykiatri med tilhøren-

de overlægestilling i KAS og

ved Amager Hospital med

tjeneste ved Amtssygehuset i

Glostrup.

Indhold: Patientbehandling og

udvikling af neurokirurgien i

samarbejde med afdelingens

øvrige lægestab og faggrup-

per. Derudover udvikling af

fagområdet: forskning og pub-

licering/videnskabelig formid-

ling og prægraduat undervis-

ning, forskeruddannelse, be-

dømmelsesarbejde og forsk-

ningsledelse på det neuroki-

rurgiske område. Ansættelse

forudsætter at der opnås

ansættelse i begge dele af stil-

lingen. Derfor er det en betin-

gelse at ansøgeren indsender

både en ansøgning til Fakulte-

tet (professordelen) og en

ansøgning til Amtssygehuset i

Glostrup.

Til besættelse: Snarest muligt.

Ansøgningsfrist: 6/1-03, kl. 12.00.

Opslaget i fuld ordlyd: Dette

uddrag kan ikke danne

grundlag for ansøgning. Se

www.sund.ku.dk el. kontakt

Personale og Jura, tlf. 3532

2645. De fuldstændige over-

lægeopslag kan ses på

www.laegejob.dk el. fås hos

Amtssygehusets Personalekon-

tor, tlf. 4323 2023.

Professorat i Parasitologi ogInternational SundhedSted: Institut for Medicinsk Mi-

krobiologi og Immunologi.

Indhold: Professorat med henblik

på strategisk at styrke forsk-

ningen i parasitsygdommenes

patogenese, herunder malaria.

Ved besættelse af stillingen

lægges endvidere vægt på at

ansøgeren indgår i fakultetets

forskning og undervisning in-

den for området international

sundhed.



12.00.

Opslaget i fuld ordlyd: Dette ud-

drag kan ikke danne grundlag

for ansøgning. Se



2645.

Yderligere oplysninger: Viceinsti-

tutleder Carsten Geisler, tlf.

3532 7880.

Professorat i BioinformatikSted: Institut for Medicinsk Bio-

kemi og Genetik og i samarbej-

de med Institut for Folkesund-

hedsvidenskab.

Indhold: Fokus på tværfaglig in-

tegration af molekylærbiologi,

datalogi og statistik. Der øn-

skes fokus på biomedicinske

problemstillinger. Opstille et

forskningsprogram med hen-

blik på at bygge modeller af

biologiske systemer til integra-

tion af genetik, biologi, medi-

cin og beregning.

Kvalifikationer: God baggrund i

anvendt bioinformatik.




uddrag kan ikke danne grund-

lag for ansøgning. Se


Personalekontoret, tlf. 3532

2645.


leder på Medicinsk Biokemi og

genetik, Niels Grunnet, tlf.

3532 7724 el. institutleder på

Folkesundhedsvidenskab, Allan

Krasnik, tlf. 3532 7971.

Professorat i KomparativmedicinSted: Afdelingen for Eksperimen-

tel Medicin.

Indhold: Ansvar for den overord-

nede ledelse, drift og udvikling

af fakultetets forsøgsdyrsfacili-

teter inklusiv forsøgsdyrsviden-

skab og -velfærd. Forpligtelse

til forskning inden for fagom-

rådet, undervisning, forskerud-

dannelse, publicering/viden-

skabelig formidling, eksamens-

afholdelse samt varetagelse af

administrative opgaver, herun-

der vejledningsopgaver og be-

dømmelsesopgaver. Hertil

kommer en forpligtelse til at

varetage forskningsledelse i

det omfang det i øvrigt passer

med afdelingens opgaver og

bestemmelse. Fordelingen mel-

lem de forskellige opgaver kan

variere periodevis.

Til besættelse: Snarest.

Ansøgningsfrist: 13/1-03 kl.

12.00.



for ansøgning. Se



2645.

Yderligere oplysninger: Afde-

lingschef, dyrlæge Hans-Jørgen

Skovgaard Jensen, tlf. 3532

7374.

Professorat i Molekylær ImmunologiSted: Institut for Medicinsk Mi-

krobiologi og Immunologi.

Indhold: Forskning i molekylær

immunologi, herunder ud-

forskning af immunsystemets

signalstoffer, receptorbiologi

og signaltransduktion ved nor-

male og sygelige tilstande.





for ansøgning. Se



2645.

Professorat i CellulærSignaleringSted: Institut for Medicinsk Bio-

kemi og Genetik, Medicinsk Fy-

siologisk Institut el. Institut for

Medicinsk Mikrobiologi og Im-

munologi.

Indhold: Udforskning af cellu-

lære signalveje, deres interak-

tioner og regulering ved nor-

male og sygelige tilstande.



12.00.



for ansøgning. Se

www.sund.ku.dk el kontakt


2645.


leder Niels Grunnet, tlf. 3532

7724, institutleder Jørgen

Warberg, tlf. 3532 7521 el. in-

stitutleder Ole Marker, 3532

7873.

Professorat i Udviklings-biologiSted: Institut for Medicinsk Bio-

kemi og Genetik.

Indhold: Styrke forskningen in-

den for strukturel og funktio-

nel celle- og vævsudvikling og

differentiering, herunder mo-

lekylær regulering af disse pro-

cesser ved normale og sygelige

tilstande.



12.00.



for ansøgning. Se



2645.


Institutleder Niels Grunnet, tlf.

3532 7724.

Professorat i Vævsmorfoge-nese og DifferentieringSted: Medicinsk Anatomisk Insti-

tut el. Øjenpatologisk Institut.

Indhold: Styrke den strukturelle

vævsbiologiske forskning vedr.

morfogenese og differentie-

ring. Omfatter også studier af

cellulære interaktioner, herun-

der celle-celle og celle-matriks

interaktioner ved normale og

sygelige tilstande.



12.00.



for ansøgning. Se



2645.

Yderligere oplysninger: Viceinsti-

tutleder Jørgen Tranum

Jensen, tlf. 3532 7221 el. insti-

tutleder Steffen Heegaard, tlf.

3532 6073.

Professorat i Cellemem-branens BiokemiSted: Institut for Medicinsk Bio-

kemi og Genetik.

Indhold: Forskning inden for cel-

lemembranens biokemi ved

normale og sygelige tilstande.



12.00.






2645.


leder Niels Grunnet, tlf. 3532

7724.

Kliniske lektorerSted: Det Sundhedsvidenskabeli-

ge Fakultet.

Indhold: Stillinger inden for om-

råderne anæstesiologi, kirurgi,

intern medicin, gynækologi/


Har du prøvet SU-selvbetjening?SUstyrelsen åbnede i juli 2002 et selvbetjeningssystem, minSU.

Du skal have ‘Den fælles pinkode’ for at få adgang til selvbetje-

ningssystemet.

Du kan læse mere om selvbetjeningssystemet og anskaffelse

af pinkoden på www.su.dk Når du har pinkoden, kan du selv

tjekke din SU, søge støtte, søge støtten ændret – fx vælge støtte

fra – søge studielån, ændre kontonummer eller sluttidspunkt for

uddannelsen.

SU i 2002 (støtteåret 2002)Den 2. december 2002 er sidste frist for at søge om støtte for

november og/eller december 2002. Det gælder både ansøgnin-

ger i selvbetjeningssystemet og ‘papiransøgninger’. SU-kontoret

skal have din ansøgning senest den 2. december 2002 hvis du

skal søge støtte (SU-stipendium, studielån og slutlån) eller søge

støtten ændret med virkning fra november og/eller december.

Ansøgninger der er poststemplet den 2. december eller modta-

ges senest med posten den 3. december, anses dog for rettidige.

Enkelte studerende kan søge støtten ændret efter 2. decem-

ber 2002. Det drejer sig om studerende der får barn efter den 1.

december 2002 og som ønsker at søge om udbetaling af fødsels-

klip for december 2002. Ansøgningen skal være SU-kontoret i

hænde senest den 31. december 2002.

StudielånHvis du har fået tilbudt studielån i 2002 og endnu ikke har be-

nyttet lånetilbuddet, gør SU-kontoret opmærksom på at SUsty-

relsen skal have dit gældsbrev i underskrevet stand senest den

20. december 2002 hvis du vil udnytte lånetilbuddet.

Støtteåret 2003Støttebeløb og ansøgningsskema er tilgængelige på www.su.dk

(klik på vejledning om SU).

SUstyrelsen sender støttemeddelelser for 2003 ud i uge 49.

Søg SU til kandidatuddannelsenHvis du regner med at blive bachelor i januar 2003 og fortsætter

på kandidatuddannelsen (overbygningsuddannelsen) fra febru-

ar 2003, skal du søge om SU til kandidatuddannelsen. Da kandi-

datuddannelsen i SU-sammenhæng betragtes som en ny uddan-

nelse, skal du udfylde minimum felt 3-7 og 10 (begyndelsestids-

punktet for kandidatuddannelsen er normalt ‘022003’) inden du

godkender din ansøgning på minSU. Du kan også udfylde et

ansøgningsskema (minimum felt 1-7 og 10) på www.su.dk, skri-

ve det ud, underskrive det og sende/aflevere det til SU-kontoret.

Husk at du selv skal sørge for at få ændret din indskrivning

fra bachelor- til kandidatuddannelse i universitetets indskriv-

ningssystem. Henvend dig til Studie- og eksamenskontoret på

dit fakultet for ændring af din indskrivning.

Vær opmærksom på at du ikke nødvendigvis er indskrevet på

en kandidatuddannelse selv om du er tilmeldt kursusfag, ud-

valgte fag eller andre kurser/eksaminer på en kandidatuddan-

nelse. Du kan på selvbetjeningssystemet under PUNKT KU se di-

ne indskrivningsforhold.

SU-kontoret, Fiolstræde 22, 1171 Kbh. K, tlf. 3314 1536.

Daglig ekspeditionstid 10-15.

FO

TO

: S

ØR

EN

HA

RT

VIG

obstetrik, klinisk fysiologi og

nuklearmedicin, neurologi, of-

talmologi, patologisk anatomi,

psykiatri/børne- og ungdoms-

psykiatri og pædiatri.

Kvalifikationer: Ansættelse som

klinisk lektor forudsætter at

vedkommende er ansat ved en

af de sygehusafdelinger der

varetager undervisningen af

lægestuderende i kliniske fag,

at den pågældende er special-

læge i det relevante fag samt

bliver erklæret kvalificeret af

et fagkyndigt bedømmelsesud-

valg.

Omfang: Fra 1/2-03 til 31/1

2006/2008 for en periode a

min. 3 år. Genansættelse kan

finde sted.

Ansøgning: Stiles til dekanen og

sendes i 3 eks.

Sendes til: Det Sundhedsviden-

skabelige Fakultet, Panum In-

stituttet, Blegdamsvej 3, 2200

Kbh. N.


12.00.



for ansøgning. Se

www.sund.ku.dk (andre stillin-

ger) eller Ugeskrift for Læger

af 25. november 2002.

Eksternt lektoratSted: Institut for Folkesundheds-

videnskab.

Indhold: Medicinsk psykologi og

sociologi. Planlægning, selv-

stændig tilrettelæggelse og af-

vikling af undervisning i sund-

hedspsykologi og medicinsk so-

ciologi for læge- og tandlæge-

studerende, herunder tilrette-

læggelse af de til fagene hø-

rende eksaminer og andre eva-

lueringer. Endvidere forventes

interesse for at deltage i udvik-

lingsarbejde på området.


Omfang: Min. 100 og maks. 500

timer pr. år. Timetal fastlægges

forud for hvert semester.


12.00.

Opslaget i fuld ordlyd: Se



2645.

Eksterne lektorater Sted: Institut for Folkesundheds-

videnskab, Afd. for Sundheds-

psykologi.

Indhold: Planlægning, selvstæn-

dig tilrettelæggelse og afvik-

ling af undervisning i sund-

hedspsykologi for læge- og

tandlægestuderende, herun-

der tilrettelæggelse af eksami-

ner og andre evalueringer.

Endvidere forventes interesse i

at deltage i udviklingsarbejde

på området.


Omfang: Min. 100 og maks. 500

timer pr. år. Timetal fastlægges

forud for hvert semester.


12.00.






2645.

UndervisningsassistenterUnder forudsætning af

fornøden bevilling

Sted: Det Sundhedsvidenskabe-

lige Fakultet, Medicinsk Viden-

skabsteori.

Indhold: Undervisning i Medi-

cinsk Videnskabsteori på 6. se-

mester koncentreret omkring

klinisk betonede emner, klinisk

metodelære, forskningsmeto-

dologi og etik samt sygdoms-

begrebet. Som lærebog anven-

des H.R. Wulffs Rationel Klinik.

Holdundervisningen foregår si-

deløbende med forelæsninger.

Kvalifikationer: Ansøgere som

selv har gennemgået kurserne

i Medicinsk Videnskabsteori, vil

blive foretrukket.

Til besættelse: Forårssemestret

2003.

Omfang: Undervisningen omfat-

ter 8 konfrontationstimer på 6.

semester under den nye studie-

ordning.

Ansøgning: Vedlæg oplysninger

om faglige og pædagogiske

kvalifikationer og om hoved-

stilling haves.

Sendes til: Studiesekretær Kirsten

Kjær, Afdeling for Medicinsk

Videnskabsteori, Panum Insti-

tuttet, Blegdamsvej 3, 2200

Kbh. N.


Yderligere oplysninger: Peter

Rossel, tlf. 3532 7934.


fornøden bevilling

Sted: Det Sundhedsvidenskabeli-

ge Fakultet, Medicinsk Viden-

skabsteori II.

Indhold: Undervisningen er kon-

centreret omkring klinisk beto-

nede emner, klinisk metode-

lære, forskningsmetodologi og

etik. Som lærebog anvendes

H.R. Wulffs Rationel Klinik.

Holdundervisningen foregår si-

deløbende med forelæsninger.

Kvalifikationer: Ansøgere som

selv har gennemgået kurserne

i Medicinsk Videnskabsteori, vil

blive foretrukket.

Til besættelse: Forårssemestret

2003.

Omfang: Undervisningen omfat-

ter 14 konfrontationstimer på

8. semester samt opgaveret-

ning.


om faglige og pædagogiske

kvalifikationer og om hoved-

stilling haves.

Sendes til: Studiesekretær Kirsten

Kjær, Afdeling for Medicinsk

Videnskabsteori, Panum In-


Kbh. N.


Yderligere oplysninger: Peter

Rossel, tlf. 3532 7934.

Timelærer i FarmakologiSted: Skolen for Klinikassistenter

og Tandplejere.

Kvalifikationer: Læge, tandlæge

eller farmaceut.


Omfang: 34 forelæsninger.


12.00.


www.ku.dk/led/adm/.

Humaniora ▼

LektoratSted: Romansk Institut.

Indhold: Lektorat i portugisisk-

sproget litteratur og kultur. Ud

over forskning på dette områ-

de, skal den ansatte forestå

undervisning i de nævnte fag

på alle niveauer og bidrage til

varetagelse af studieordnin-

gens øvrige discipliner.



12.00.

Opslag i fuld ordlyd: Dette ud-


for ansøgning. Se

www.ku.dk/led/stillinger/ el.

kontakt Institutleder Gert

Sørensen, tlf. 3532 8406 el. Per-

sonale og Jura, tlf. 3532 2645.

Eksternt lektorat Sted: Romansk Institut.

Indhold/kvalifikationer: Mundtlig

sprogfærdighed i portugisisk

på BA-niveau. Den som ansæt-

tes skal være en indfødt eller

‘næsten indfødt’ sprogbruger.

Der skal arbejdes med delta-

gernes kommunikationskom-

petence i både uformelt og

formelt register om dagligdags

og akademiske emner. Delta-

gerne skal bevidstgøres om

pragmatiske principper og

trænes i dem gennem sprog-

ligt relevante og kulturelt in-

formative øvelser. Der kræves

endvidere pædagogisk erfa-

ring i disciplinen.

Til besættelse: Forårssemesteret

2003.

Omfang: 1 hold a 2 timer/uge.

Ansøgning sendes til: Romansk

Institut, Njalsgade 80, 2300

Kbh. S.


12.00.


www.ku.dk/led/stillinger/.

Yderligere oplysninger: Jørgen

Willadsen, Romansk Institut,

tlf. 3532 8457.

LektoratSted: Institut for Historie.

Indhold: Lektorat i historie med

særligt henblik på tiden efter

ca. 1900.



12.00.



for ansøgning. Se


kontakt Personale og Jura, tlf.

3532 2645.


leder Karl-Erik Frandsen, tlf.

3532 8275.

Lektorat Sted: Institut for Psykologi.

Indhold: Et lektorat i klinisk psy-

kologi i instituttets klinikvirk-

somhed.

Kvalifikationer: Erfaring med

såvel diagnostik/psykoterapi

som forskningserfaring inden

for klinisk psykologisk forsk-

ning og praksis.

Til besættelse: 1/8-03 el. senere.


Opslag i fuld ordlyd: Dette ud-


for ansøgning. Se



3532 2645.

Yderligere oplysninger: Klinikle-

der Susanne Lunn, tlf. 3532

8680.

Eksternt lektorat Sted: Institut for Tysk og Neder-

landsk.

Indhold: Undervisning i tysk kul-

tur og historie med vægt på

det 19. og 20. århundrede

samt sprogfærdighed.


Omfang: 3 år.

Sendes til: Institut for Tysk og

Nederlandsk, studieleder Birgit

S. Nielsen, Njalsgade 80, 2300

Kbh. S.


Yderligere oplysninger: Se

www.ku.dk el. kontakt Birgit S.

Nielsen, tlf. 3532 8167, e-mail:

[email protected].

Eksterne lektoraterSted: Institut for Filosofi, Pæda-

gogik og Retorik.

Indhold: Undervisning på BA-ud-

dannelsen i Pædagogik på

dagstudiet og Åbent Universi-

tet i BA4: Personlighed, udvik-

ling og socialisation på dag-

studiet (fortsættes fra efterårs-

semestret) og BA4 på Åbent

Universitet.

Omfang: Foråret 2003

Sendes til: Studienævnet for

Pædagogik, Institut for Filoso-

fi, Pædagogik og Retorik,

Njalsgade 80, 2300 Kbh. S.


12.00.

Yderligere oplysninger: Studiele-

der Joan Conrad, e-mail: con-

[email protected].

Eksterne lektorerUnder forudsætning af

fornøden bevilling

Sted: Asien-instituttet.

Indhold: Ekstern lektor i japansk

III, tekstlæsning, ekstern lektor

i japansk historie og ekstern

lektor i Sanskrit III.


Omfang: 2 timer/uge for alle stil-

linger. Undervisning i 14 uger

pr. semester.

Sendes til: Studieleder Kenneth

Zysk, Asien-instituttet, Leifsga-

de 33, 2300 Kbh. S.


12.00.


nævnet, tlf. 3532 8833.


fornøden bevilling

Sted: Asien-instituttet.

Indhold: Koreansk konversation.


Omfang: 6 timer/uge. Undervis-

ning i 14 uger pr. semester.

Ansøgning sendes til: Studieleder

Kenneth Zysk, Asien-institut-

tet, Leifsgade 33, 2300 Kbh. S.


12.00.


nævnet, tlf. 3532 8832.

Undervisningsadjunkter Sted: Engelsk Institut.

Indhold: 3 halvtidsstillinger som

hhv. undervisningsadjunkt i

mundtlig sprogfærdighed og

fonetik, britisk litteratur og

britisk litteratur og oversættel-

se.


12.00.



for ansøgning. Se



3532 2645.


leder Steen Schousboe, tlf.

3532 8579.

Naturvidenskab ▼

Associate Professor inZoomorphologyPlace of employment: The De-

partment of Zoomorphology,

Zoological Institute.

Contents/Qualifications: Ph.D. or

higher degree and a seniority

which equals a Danish assistant

professor (adjunkt). A strong

research profile and teaching

experience in the field of zoo-

logical morphology, morpho-

genesis and developmental

biology, including detailed

knowledge of morphological

techniques such as modern

light- and electronmicroscopy.

The candidate is expected to

inject new methodological ap-

proaches into morphological

research; the department wish-

es to engage in projects using

biochemical and/or molecular

methods and must therefore

have practical experience with

these techniques to the extent

that he/she can design and su-

pervise projects involving other

staff members. It is a condition


Hænger tilværelsen som studerende ikke sammen økonomisk?

FO

TO

: S

CA

NP

IX

Kontakt Studenterøkonomivejledningen

(SØ-vejlederen) hvis du fx

• har opbrugt dine SU-muligheder

• er erklæret studieinaktiv af SU-kontoret

• er blevet mor eller far

• føler at din gæld vokser dig over hovedet

• har brug for at få overblik over din situation.

Studenterøkonomivejledningen kan give dig et

‘andet syn’ på dine økonomiske forhold, hjælpe

dig med at få et overblik over din situation og

skabe nogle løsningsmuligheder.

Vi er ikke noget SU-kontor og har heller ikke

nogen hemmelig cigarkasse med penge, men vi

kan give dig en solid og anonym vejledning

med udgangspunkt i din individuelle situation.

Bestil tid på tlf. 3532 2850. Vejledningen er

åben efter aftale. Du kan også sende en e-mail

til SØ-vejlederen på [email protected]

hvor du fortæller om din situation, så vil vejle-

deren kontakte dig. Henvendelse kan foregå

helt anonymt.

Husk: Brug SU-kontoret eller de faglige vejlede-

re på dit studium hvis du har generelle spørgs-

mål omkring SU.


that the successful applicant

master the Danish language

within 2 years.

To be appointed by: 1 March

2003.

Applications: Mark the applica-

tion 221-114 and address to

the Rector of the University of

Copenhagen.

To be sent to: The original appli-

cation (with appendices but

without the selected papers)

must be sent to the Faculty of

Science, Øster Voldgade 3,

1350 Copenhagen K. Three co-

pies of the application with all

appendices (including the se-

lected papers) must be sent to

the Institute Zoology, Univer-

sitetsparken 15, 2100 Copen-

hagen Ø, Denmark.

Deadline for applications: 27 De-

cember 2002 at noon.

Full announcement: Applications

cannot be based on this ab-

stract. See www.ku.dk/led/stil-

linger/ or contact the Person-

nel and Legal Department, tel.

3532 2645.

Additional information: Head of

the Department of Zoomorp-

hology, associate professor

Jens Høeg, tel. 3532 1247, e-

mail: [email protected].

InstruktorerSted: Kemisk Institut.



Ansøgning: Ansøgningsskema fås

på Kemistudienævnets kontor,

lok. B 204.



InstruktoraterSted: August Krogh Instituttet.

Indhold: Laboratorieøvelser og

instruktortimer i Genteknologi

og Cellebiologi.

Kvalifikationer: Ansøgere skal

have bestået faget el. lign. i

det søgte instruktorat.

Omfang: Forårssemestret 2003.

Sendes til: August Krogh Institut-

tet, Att.: Lise Riis, Universitets-

parken 13, 2100 Kbh. Ø.


12.00,


www.ku.dk/led/stillinger.

Yderligere oplysninger: Per Am-

strup Pedersen, tlf. 3532 1667.

(genteknologi) og Klavs Hen-

dil, tlf. 3532 1729 (cellebiologi).

Instruktorer Sted: Studienævn for Matemati-

ske fag.

Indhold: Instruktorer ved kurser-

ne: FM 0-S, FM 1, FM 2B, Mat

2AL, 2DD, 2OK, 3AG, 3AN,

3GE, 3MI, 3MH, F1, Y, YY, 2SS,

Stat 0B, 1TS, 1B, 2B, Mikroøko-

nomi, Økonomi 1 samt Investe-

rings- og finansieringsteori.

Ansøgning: Ansøgningsskemaer

og supplerende oplysninger fås

hos studienævnets sekretærer,

Universitetsparken 5, 2100

Kbh. Ø.


13.00.

Instruktorer til Datalogi Under forudsætning af

fornøden bevilling

Sted: Datalogisk Institut.

Indhold: Undervisning på 1.

delskurserne.

Til besættelse: Foråret 2003.

Ansøgning: Ansøgningsskemaer

fås på www.diku.dk/teaching/

el. ved henvendelse til Ruth E.

Schlüter, Studienævnet, M 010.


12.00.


www.diku.dk/teaching/ el.


● TAP-STILLINGER

Elektroniktekniker/elektronikmekanikerSted: Geografisk Institut.

Indhold: Vedligeholdelse, repara-

tion og konstruktion af nyt

forskningsapparatur mv. Med-

virke til at vurdere indkøb af

komponenter til forskningsud-

styr, deltagelse i design og

praktisk gennemførelse af

igangværende og nye forsk-

ningsinitiativer. Implemente-

ring og vedligeholdelse af ud-

styr på feltstationer i Danmark,

Grønland og andre steder.


Ansøgning sendes til: Geografisk

Institut, Sekretariatet, Øster

Voldgade 10, 1350 Kbh. K.


12.00.

Opslaget i fuld ordlyd: Se

www.ku.dk.

It-driftsmedarbejder Sted: Københavns Universitet

Amager.

Indhold: Driftsopgaver på fakul-

tetets centrale installationer

og 2. linie support for Help

Desk og Brugersupport. Server

drift på NT 4.0 og Windows

2000 server platformen; drifts-

opgaver i forbindelse med Ex-

change server og SMTP

backbone baseret på Linux;

deltagelse i udarbejdelse af

backupplaner og sikring af

Backup; fejlretning og support

til brugerne; fejlregistrering til

opfølgning og vidererapporte-

ring; driftsovervågning og ud-

arbejdelse af driftsanalyser;

deltagelse i udarbejdelse af

dokumentations- og instrukti-

onsmateriale, herunder fejlfin-

ding og – retning til brugerne;

udføre service, vedligeholdel-

ses- og udviklingsopgaver og

sat i værk af it-chefen; foreta-

ge opgraderinger, vedligehol-

delse og reparationer på de

centrale installationer; admini-

stration i f.m. udstyr herunder

indkøb og bortskaffelse samt

registrering af udstyr og li-

censer; deltage i it-sikkerheds-

arbejdet og gennemføre appli-

kationsdrift på centrale appli-

kationer.

Kvalifikationer: Min. 3 års rele-

vant arbejdserfaring på de pri-

mære områder.


12.00.


www.ku.dk/led/stillinger.

RengøringsmedarbejdereSted: Rengøringsservice, Indre By.

Indhold: Der arbejdes i selvsty-

rende grupper.


Omfang: 15-20 timer/uge med

mulighed for 37 timer. Møde-

tid kl. 6.00.


om tidligere beskæftigelse og

uddannelse.

Sendes til: Rengøringsservice, In-

dre By, Københavns Universitet

Nørregade 34, 1165 Kbh. K.


● ØVRIGESTILLINGER

Director Place of employment: Nordic

Centre in India. The Director

may be based in the Nordic re-

gion, but is required to spend

6 weeks or more in India every

year.

Contents: The primary long-term

purpose of the Nordic Centre

in India is to improve the quali-

ty of knowledge about South

Asia in the Nordic countries by

formalizing and extending col-

laboration with relevant insti-

tutions in India and South Asia

in various fields. Through a

Nordic Centre located in India,

the consortium will support

activities undertaken by facult-

ies at Nordic member universi-

ties, colleges and other organi-

zations. The Nordic Centre in

India supports Nordic-South

Asian institutional collaborati-

on with the aim of benefiting

both students and researchers

with academic interests in Sou-

th Asia. The position is current-

ly part time covering 25%

workload.

Qualifications: Ph.D. and/or ex-

tensive research experience,

good knowledge of the South

Asian region and documented

research and/or employment in

South Asia and administrative

experience and interests. Skills

in both English and in a Scan-

dinavian language are requi-

red.

Applications: Include cv, a state-

ment explaining why you want

to work with the Nordic Centre

in India and at least 2 referen-

ces. Mark the envelope or fax

‘Nordic Centre in India’.

To be sent to: The Nordic Centre

in India, c/o University of Co-

penhagen, Department of the

History of Religions, Njalsgade

80, fax 3532 8956.

Deadline for applications: 1 De-

cember 2002.

Full announcement: www.nof-

sa.uio.no/attachments/NCI-Ad-

vert_04.11.02.html.

Additional information: Director

Anne Waldrop, the Nordic

Centre in India, e-mail:

[email protected], tel.

+47 2285 7154.

PraktikantSted: Det Danske institut i Dama-

skus og Den Danske Ambassa-

de i Damaskus.

Indhold: Arbejde 2 dage/uge for

instituttet med registrering af

materiale indgået til bibliote-

ket, forberedelse og afholdelse

af kulturelle aktiviteter og

lign. og 3 dage/uge for ambas-

saden med forefaldende admi-

nistrativt arbejde. Stillingen er

ulønnet.

Kvalifikationer: Kendskab til ara-

bisk.


Omfang: 6 md.

Ansøgning: Vedlæg kortfattet cv.

Sendes til: Kulturråd Jørgen Bæk

Simonsen, Den Danske Ambas-

sade i Damaskus vis Postforsen-

delsen, Udenrigsministeriet,

Asiatisk Plads 2, 1448 Kbh. K.



tet, e-mail: [email protected].

● PH.D. -STIPENDIER

Det Europæiske Universi-tetsinstitut i Firenze, EUIMålgruppe: Danske statsborgere

med kandidateksamen inden

for de humanistiske el. sam-

fundsvidenskabelige fag.

Støtte: Emnet for forskningspro-

jekter skal have relation til in-

stituttets forskningsprogram

inden for historie, økonomi,

retsvidenskab, statskundskab

og sociologi, herunder sam-

menlignende europæisk og in-

terdisciplinær forskning.

Periode: 3 år med henblik på op-

nåelse af doktorgrad som sva-

rer til en dansk ph.d.-grad. Sti-

pendierne er ledige fra sep-

tember 2003.

Ansøgning: Skema for ansøgning

samt yderligere oplysninger

om EUI og stipendieordningen

fås ved Rektorkollegiets Sekre-

tariat, tlf. 3392 5403. Ansøg-

ningsskema indsendes i origi-

nal samt fem kopier. Bilag sen-

des i otte eks.

Sendes til: Rektorkollegiets Se-

kretariat, Vester Voldgade 121

A, 4., 1552 Kbh. V.



www.iue.it.

● STIPENDIER

Carlsberg Fellowship vedChurchill CollegeMålgruppe: Danske seniorforske-

re der kan opnå orlov med løn.

Støtte: To stipendier til studieop-

hold på Churchill College ved

Cambridge University. Stipen-

dierne er åbne for alle viden-

skabsgrene. Stipendierne er på

hver 4.200 GBP for første se-

mester og 2.600 GBP for hvert

følgende semester.

Periode: 1-3 semestre. Påbegyn-

des enten efterår 2003 el. janu-

ar 2004 el påske 2004.


på www.carlsbergfondet.dk.

Sendes i 6 eks.

Sendes til: Carlsbergfondet, H. C.

Andersens Boulevard 35, 1553

Kbh. V.


Carlsberg Studentship vedChurchill CollegeMålgruppe: En dansk forsker

med en bestået bachelor- el.

kandidatgrad.

Støtte: 3 års postgraduate studier

ved University of Cambridge

med henblik på erhvervelse af

en ph.d.-grad. Stipendiet er

åbent for alle videnskabsgre-

ne. Stipendiaten optages på

Universitetskolleget Churchill

College og støttes årligt med

15.000 GBP.



Sendes i 6 eks.



Kbh. V.


Carlsberg Visiting ResearchFellowship ved Lucy Caven-dishMålgruppe: Yngre dansk kvinde-

lig forsker som har opnået en

ph.d.-grad.

Støtte: Et stipendium på 19.000

GBP til et års ophold ved Lucy

Cavendish College ved Cam-

bridge University med henblik

på studier inden for alle viden-

skabsgrene.

Periode: 1 år.



Sendes i 6 eks.

Sendes til: Carlsbergfondet, H.C.


Kbh. V.

Ansøgningsfrist: 15/12-02

Carlsberg-Clare Hall VisitingFellowshipMålgruppe: Yngre dansk forsker

som har opnået en ph.d.-grad.

Støtte: Til 1 års ophold ved kolle-

giet Clare Hall ved Cambridge

University med henblik på

forskning inden for alle viden-

skabsgrene, dog fortrinsvis hu-

maniora og samfundsviden-

skab.



Sendes i 6 eks.



Kbh. V.


DAAD Hochschulsommer-kursstipendien 2003Målgruppe: Danske studerende

på alle studietrin mellem 19 og

32 år ved universiteterne, han-

delshøjskolerne og seminarier-

ne.

Støtte: Ca. 6 stipendier til som-

mersprogkurser ved tyske uni-

versiteter på 3-4 ugers varig-

hed i 2003. Kursusbrochure for

2003 vil senere kunne ses på

Det internationale Kontor el.

på www.daad.de.

Ansøgning: Ansøgningsskema

kan afhentes på Det internati-

onale Kontor.

Sendes til: Det internationale

Kontor, Fiolstræde 24, Post-

boks 1143, 1010 Kbh. K.


Yderligere oplysninger: Ansøg-

ningsbetingelser og -procedure

oplyses ved henvendelse på

Det internationale Kontor.

Kulturaftalestipendier tilsommersprogkurserMålgruppe: Danske studerende,

dog fortrinsvis sprogstuderen-

de.

Støtte: Bulgarien, Grækenland,

Polen, Rumænien, Rusland,

Slovakiet, Spanien, Tjekkiet,

Tyrkiet og Ungarn forventes i

henhold til kulturaftaler el. sti-

pendieudvekslingsaftaler at til-

byde sommerstipendier til

sprogkurser i sommeren 2003.

Italien forventes ligeledes at

tilbyde støtte til sprogkurser i

2004.

Ansøgning: Ansøgningsskema af-

hentes på Det internationale

Kontor el. www.ciriusonline.

dk/kulturaftaler.

Sendes til: Det internationale

Kontor, Fiolstræde 24, 1010

Kbh. K.

Ansøgningsfrist: Ansøgning m.

bilag indsendes i 2 eks. til Det

internationale Kontor inden

1/2-03.

Opslaget i fuld ordlyd: Bemærk

at sprogkurser i Spanien skal

søges online på Det spanske

Udenrigsministeriums hjemme-

side www.aeci.es.


EksamenstilsynEr du pensionist, efterlønner el. hjemmegående, og har du

lyst til at påtage dig et arbejde ved siden af? Københavns Uni-

versitet søger stabile personer som vil være tilsyn ved skriftlige

eksaminer ved fakulteterne i indre by. Arbejdsperioderne ligger

primært i maj/juni og december/januar, og arbejdstiden tilrette-

lægges fleksibelt. Lønnen udgør ca. 93 kr. pr. time.

Yderligere oplysninger fås hos Anny Friis, tlf. 3532 2806.

Ansøgning sendes til København Universitet, Driftsområde In-

dre By, Att.: Anny Friis, Store Kannikestræde 13, 3., 1169 Kbh. K

senest den 6. december 2002.

● LEGATER

Aage Thuesen Bruun ogHustru Emmy Katy Bruun’sMindelegat.Målgruppe: Medicinske kandida-

ter.

Støtte: Et beløb på 100.000 kr. til

uddeling i en el. flere portio-

ner. Legatets formål er at yde

støtte til forskningen af syg-

dommen Cirrhosis Hepatis.


i journalen lokale 9.1.38A på

Panum Instituttet el. ved at

fremsende frankeret svarku-

vert (5.50 kr.) til Fakultetskon-

toret på ovennævnte adresse.

Indsendes i 6 eks.




Kbh. N.


Adjunkt, frøken ConstanceHeides mindelegatMålgruppe: Kvindelige studeren-

de under den matematiske-fy-

siske studieretning med det

mål at undervise i disse fag.

Støtte: 8 legatportioner a 7.000

kr.

Ansøgning: Skema fås på

www.ku.dk/sa/su-kontor/legat/

index.html el. på SU-kontoret,

Fiolstræde 22, 1171 Kbh. K


Fonden til fremme af odon-tologisk videnskab af januar2001Støtte: Fondet yder støtte til

tandlæger til hjælp til videre-

gående studier inden for den

odontologiske videnskab el.

ansøgere der arbejder med vi-

denskabelige opgaver inden

for odontologien, fortrinsvis til

kandidater der arbejder på at

erhverve den odontologiske

doktorgrad. Legatet uddeles til

de to formål i portioner af hhv.

15.000 og 11.785 kr.

Sendes til: Tandlægeskolen,

Københavns Universitet, admi-

nistrator Thomas Bjørn Poul-

sen, Nørre Allé 20, 2200 Kbh.

N.


Grosserer Oluf Olsens legatMålgruppe: Trængende medicin-

ske studerende ved Køben-

havns Universitet.

Støtte: 2 legatportioner a 15.000

kr. er ledige.

Ansøgning: Skema fås på

www.ku.dk/sa/su-kontor/legat/

index.html el. på SU-kontoret,

Fiolstræde 22, 1171 Kbh. K


Uddeling: Modtagerne får direk-

te svar fra SU-kontoret. Det

meddeles i Universitetsavisen

når legatet er uddelt.

Herboms Legat for Bota-nikstuderendeMålgruppe: Studerende med spe-

ciale i botanik på Københavns

Universitet.

Støtte: Til bogindkøb der direkte

er nødvendigt for specialet.

Ansøgning: Vedlæg prioriteret

og prissat bogliste, cpr.nr., pri-

vatadresse, tlf.nr., bankens

reg.nr. og kontonr. Ansøgnin-

gen skal attesteres af vejleder

el. forskningsgruppeleder.

Sendes til: Herboms Legat, Att.:

Marianne Philipp, Botanisk In-

stitut, Øster Farimagsgade 2D,

1353 Kbh. K.


12.00.

Jacob Claes VermehrensmindelegatMålgruppe: En klassisk-sproglig

student som læser ved Køben-

havns Universitet.

Støtte: 1 legatportion a 6.000 kr.

er ledig.

Ansøgning: Fås på www.ku.dk/

sa/su-kontor/legat/index.html

el. på SU-kontoret, Fiolstræde

22, 1171 Kbh. K.


Ludvig og Franciska Ander-sens LegatMålgruppe: Medicinske kandida-

ter.

Støtte: Et beløb på 430.000 kr. til

uddeling i en el. flere portio-

ner. Formålet er at yde støtte

til forskning inden for arbejdet

med ulcus-sygdomme med for-

trinsret for kvindelige læger.

Subsidiært som støtte til en

kvindelig læge til et andet vi-

denskabeligt arbejde, fortrins-

vis til cancerforskning.

Ansøgning: Ansøgningsskema

kan fås ved at skrive til e-mail:

[email protected]. Sendes i 6 eks.




København N


12.00.

Mogens Poulsens Minde-legatMålgruppe: Kunsthistoriestude-

rende under 35 år med billed-

huggerkunsten som speciale.

Elever der har gået min. 2 år

på Frederiksborg Gymnasium

har fortrinsret.

Ansøgning: Ansøgningsblanket-

ter fås hos Thorvaldsens Mu-

seum, tlf. 3332 1532. Vedlæg

billedmateriale og fyldige op-

lysninger om økonomiske for-

hold.

Sendes til: Rektor Peter Kuhlman,

Frederiksborg Gymnasium og

HF, Carlsbergvej 15, 3400 Hille-

rød.


Uddeling: April 2003.

Overlæge, dr.med. AlfredHelsted og hustrus dr.med.Eli Møllers LegatMålgruppe: Medicinske kandida-

ter der søger videregående ud-

dannelse. Medlemmer af legat-

stifterens slægt har fortrinsret

når de i øvrigt opfylder betin-

gelserne.

Ansøgning: Vedlæg udførlige og

attesterede oplysninger.

Sendes til: Advokat Hans Fischer-

Møllers kontor, Købmagergade

3, 1150 Kbh. K.


Overretssagfører Sigurd Jacobsens MindefondStøtte: Ophold a min. 1/2 år ved et

udenlandsk universitet el. til-

svarende højere læreanstalt på

området humaniora inden for

den europæiske kulturkreds

med henblik på sammenlig-

ning af de europæiske kultur-

mønstre.


ved fremsendelse af frankeret

svarkuvert til Advokat Ulrik

Ibfelt, Vimmelskaftet 43, 1161

Kbh. K.

Sendes til: Udfyldt skema sendes

i 3 eks.


Uddeling: Modtagerne får svar

senest 1/8-03.

Rejsefonden for juridiskekandidater Målgruppe: Kandidater og stude-

rende ved KU.

Støtte: Der indkaldes herved

ansøgninger til ovennævnte

fond som yder støtte til rejser

for juridiske kandidater og ju-

ridiske studerende. Støtte ydes

til ansøgere der har præsteret

videnskabeligt arbejde af vær-

di og/el. må antages at kunne

få udbytte af udlandsophold,

deltagelse i møder og kongres-

ser m.v. Der uddeles beløb i

størrelser efter fondsbestyrel-

sens skøn.

Ansøgning: indgives på særligt

ansøgningsskema, der rekvire-

res hos Det juridiske Fakultet,

Dekansekretariatet, St. Kanni-

kestræde 11, 1017 København

K. Besøgsadresse: Skindergade

14, 1. sal.

Sendes til: Stiles til Rejsefonden

og indsendes til nævnte adres-

se.


12.00.

The Brittingham Viking Or-ganization: Thomas E. &Margaret C. BrittinghamScholarshipMålgruppe: Dansk statsborger

ml. 21 og 27 år (pr. medio au-

gust 2003); studerende ved et

universitet el. højere lærean-

stalt; med gennemført min. 1

års studier inden sommeren

2003.

Støtte: Til 1 års studier ved Uni-

versity of Wisconsin-Madison,

USA. Tillige stipendium The

Brittingham Memorial Scholar-

ship på ca. 30.000 USD der

dækker omkostninger til rejse

til og fra USA, studieafgift (tui-

tion), kost og logi og i begræn-

set omfang lommepenge. Sti-

pendiet kræver en skr. ansøg-

ning på engelsk på maks. 2 s.

med oplysninger om personli-

ge forhold, oplysninger om

hidtidigt studieforløb samt en

redegørelse for de påtænkte

studier. Til ansøgningen skal

desuden vedlægges cv og kopi-

er af eksamensbeviser.

Periode: Fra august 2003 til me-

dio juni 2004.

Ansøgning: Vedlæg cv og eksa-

mensbeviser.

Sendes til: The Brittingham Vi-

king Organization, Denmark,

c/o Michael Seibæk. Ansøgning

og cv sendes pr. e-mail til:

[email protected].


Yderligere oplysninger: Se

www.wisc.edu el. kontakt

Thomas Vestskov Terney, tlf.

3582 9240, e-mail: [email protected].

Legat-tildelinger ▼

Adalbert Gade og hustrusLegatUddelingen af legaterne er nu

afsluttet, og de der er kommet

i betragting ved uddelingen,

har modtaget direkte besked.

Der er uddelt i alt 124.000 kr. i

portioner på 12-13.000 kr. til

10 studerende.

● KURSER

PhD course: PhylogeneticSystematics and HistoricalBiogeography Target group: The course is pre-

ferentially for PhD students;

hence, biological knowledge

corresponding to a M.Sc. is

normally required. Prior know-

ledge of phylogenetics corre-

sponding to e.g., Schuh, T.

2000. Biological Systematics.

Principles and Applications

(Cornell University Press), is es-

sential.

Contents: The aim is to teach

PhD students the theory and

methodology of phylogenetic

systematics and historical bio-

geography. Subjects: Phyloge-

netic theory, Character coding,

Tree building techniques, Trees

statistics and tree support, Eco-

logical phylogenetics/Character

tracing and character manipu-

lation, Handling of molecular

data, alternative methods of

data analysis, historical biogeo-

graphy. Various tree building

programmes, programmes for

manipulating data and trees

and biogeographical analysis

will be demonstrated and

used. Lectures will alternate

with practical exercises.

Evaluation: On the basis of suc-

cessful completion and presen-

tation of student projects. 10

ECTS.

Time: 24/2-03 – 3/7-03.

Venue: Botanical Laboratory,

Gothersgade 140.

Registration: Note change of de-

adline 1 January 2003.

Organizer: Ole Seberg, Botanical

Institute., e-mail:

[email protected], www.bot.

ku.dk/courses/phylo.htm.

Medicinsk antropologi:menneske, krop og sam-fundMålgruppe: Meritstuderende el-

ler andre der er interesserede i

at bygge videre på egne erfa-

ringer for at få et antropolo-

gisk perspektiv på sundhedssy-

stemer, sygdom og sundhed.

Kurset forudsætter læsefær-

dighed i engelsk.

Indhold: Kurset introducerer an-

tropologiske tilgange til sund-

hed, sygdom og behandlings-

systemer som sociale og kultu-

relle fænomener. Med ud-

gangspunkt i antropologiens

komparative metode diskute-

res problemstillinger relateret

til den sociale krop, håndtering

af lidelse, medicinsk teknologi

og dynamikker i sundhedssyte-

mer. Antropologiske teorier og

begreber anvendes til at belyse

aktuelle empiriske situationer i

lokale livsverdener og globale

sammenhænge. Specifikke

problemer (fx AIDS medicin i

Afrika, patient-behandler for-

hold i Danmark, senilitet i Indi-

en) foldes ud med hensyn til

magtforhold, menneskeopfat-

telse, symboler og kommunika-

tion, alternative diskurser, vi-

densformer, institutionspraksis,

og historisk processer. Gennem

kritiske diskussioner af oplæg

og tekster skærpes de stude-

rendes evne til at analysere

sammenhænge mellem sund-

hedsspørgsmål og sociale be-

tingelser. Forelæsninger efter-

fulgt af diskussion.

Underviser: Susan Reynolds

Whyte.

Pensumkrav: Ca. 500 sider.

Årsværk: Kurset læses med 1/4

årsværks vægt (15 ECTS).

Tid: Forårssemesteret 2003.

Mandage kl. 15-17. Første

gang 2/3-03.

Sted: Institut for Antropologi,

Frederiksholms Kanal 4, 2. sal.,

Aud.

Tilmelding: Ansøgningsskema

kan rekvireres på Institut for

Antropologi, Frederiksholms

Kanal 4, 1220 Kbh. K, tlf. 3532

3464. Ansøgningsfristen er

16/12-02.

Kursus i medicinsk pædagogikMålgruppe: Lærere ved Det

Sundhedsvidenskabelige Fakul-

tet.

Indhold: Planlægning, formidling

og vurdering af medicinsk un-

dervisning, undervisningsmeto-

der, studenters tilegnelse af

undervisningsindhold samt

hjælpemidler i undervisningen.

Formen varierer ml. øvelser, se-

minarer og forelæsning.

Grundbog: D. Newble and R.

Cannon: A Handbook for Tea-

chers in Universities and Colle-

ges.

Kursusleder: Helge Dohn, tlf.

3532 8868, e-mail:

[email protected].

Tidspunkt: De 3 første tirsdage i

februar samt enten 25/2 eller

4/3 el. 11/3-03.

Tid: 2/4-03

Sted: KUA.

Tilmelding: Til Beth H. Pedersen,

tlf. 3532 8873, e-mail:

[email protected] senest 10/1-

03.

Arrangør: Institut for Filosofi,

Pædagogik og Retorik.

● MØDER

Julemøde i Medicinsk-Histo-risk SelskabProf., dr.med. Jan Prause, Rigsho-

spitalet og prof., dr.med. Mo-

gens Norn: Noget om oftalmo-

logiens historie.

Tid: 3/12-02, kl. 19.30.

Sted: Medicinsk-Historisk Mu-

seum, Bredgade 62.

Arrangør: Medicinsk-Historisk

Selskab

Debatmøde om Den Inter-nationale Straffedomstol I anledning af ikrafttrædelsen af

Romer-statutten 1/7-02 arran-

gerer Juristgruppen under

Amnesty International debat-

møde om ICC. Ved debatmødet

deltager ambassadør Hans

Klingenberg, Udenrigsministe-

riet, Jørn Vestergaard, lektor,

lic.jur, Københavns Universitet,

statsadvokat Birgitte Vestberg,

Statsadvokaturet for særlige

internationale straffesager, og

advokat Jakob Lund Poulsen.

Generalsekretær for Amnesty

International Danmark Lars

Normann Jørgensen indleder

debatmødet og styrer panelde-

batten.

Tid: 4/12-02, kl. 16.00 – 19.00.

Sted: Københavns Universitet,

Annex A, Studiestræde 6.

Arrangør: Amnesty International.

Temadag om folkesund-hedsvidenskabMålgruppe: Studerende og lære-

re ved bachelor- og kandidat-

uddannelsen.

Oplæg: Det nye folkesundheds-

program v/Inge Kryger Peder-

sen, Sociologisk Institut; Sund

hele livet – de nationale mål

og strategier for folkesundhe-

den 2002-10 Hvem skal tage

initiativ ved Bjarke Thorsteins-

son, Sundhedsministeriet; Sund

hele livet – en invitation til den

frivillige foreningsidræt ved

Steen Tinning, DGI; Sammen-

ligning mellem folkesundheds-

programmer i udlandet og i

Danmark ved Signild Vallgår-

da; Erfaringer med det tidlige-

re program ved Niels Kristian

Rasmussen, SIF.

Tid: 9/12-02, kl. 9.30-16.30.

Sted: Formiddag: Lundsgaard au-

ditoriet og eftermiddag: Han-

nover auditoriet og temagrup-

per i andre lokaler.

Tilmelding: Tilmelding til frokost

på e-mail: h.groth@pubhe-

alth.ku.dk.

Arrangør: Studienævnet ved lek-

tor Inge Kryger pedersen og

studieleder, lektor Lisbeth Eh-

lert Knudsen.

Antikken i RomantikkenAdjunkt Anne Fastrup (litteratur-

videnskab): Erfaringens idé –

om metafysikkens omfortolk-



ning i 1700-tallets æstetiske,

politiske og naturfilosofiske

tænkning (Buffon, Diderot,

Rousseau m.fl. Prof. Bengt Al-

got Sørensen (germansk): Win-

ckelmann i lyset af europæisk

klassicisme og tysk romantik.

Dr.phil. Patrick Kragelund

(kunsthistorie): Abildgaard, det

nordiske og antikken – motivk-

redse i forvandling. Lektor Ma-

rie-Louise Svane (litteraturvi-

denskab): Keats: mellem neu-

roscience og antikke guder.

Lektor Hans Peter Lund (ro-

mansk): Chateaubriand – antik-

ken, død eller levende.

Tid: 6/12-02, kl. 9.00-16.30.

Sted: Den Kongelige Afstøb-

ningssamling, Toldbodgade 40.

Arrangør: Dansk Selskab for Ro-

mantikstudier.

Genetiske ForestillingerDebatmøde om forestillinger om

gener. Hvordan repræsenteres

gener og menneskelig repro-

duktion i populærvidenskab?

Hvilke fantasier og forestillin-

ger om køn, krop, seksualitet

og natur sættes i scene og i ta-

le? Debatmødet tager ud-

gangspunkt i Kvinder, Køn &

Forsknings temanummer, Ge-

netiske forestillinger. Oplæg

og diskussion med Cecilia Ås-

berg og Nina Lykke fra Lin-

köping Universitet, om størrel-

sens betydning i det genetisk

imaginære, samt Rambo-sperm

og æggedronninger.

Tid: 10/12-02, kl. 19.00-21.30.

Sted: Sociologisk Institut, Linnés-

gade 22, 5. sal, Frokoststuen.

Tilmelding: Senest 8/12 pr. mail:

[email protected].

Arrangør: Foreningen for Køns-

forskning i Danmark i samar-

bejde med Koordinationen for

Kønsforskning.

Yderligere oplysninger: www.ko-

ensforskning.dk, www.sociolo-

gy.ku.dk/sochr/index.

● SEMINARER OGWORKSHOPS

Interdisciplinary approachesto subjectivity: Prospectsand perils Tid: 6/12-02, kl. 10-18.

Sted: Vestergade 10A, 2.

Arrangør: Danmarks Grundforsk-

ningsfonds Center for Subjekti-

vitetsforskning.

Klinisk biokemisk afdelingsforskning: Før, nu og i frem-tidenI anledning af prof., adm. over-

læge, dr. med. O. Siggaard-An-

dersens 70 års fødselsdag af-

holdes minisymposium. Vel-

komst ved O. Siggaard-Ander-

sen. Før: O. Siggaard-Ander-

sen: A new window to an old

view. Nu: Niels Fogh-Andersen,

overlæge, dr. med.: Point-of-

care testing, Børge G. Nordest-

gaard, overlæge, dr. med.: Ar-

velighed og multifaktorielle

sygdomme. Fremtiden: Amar

A. Sethi, 1. reservelæge, ph.d.-

studerende: DNA-chips, Birgit

Agerholm Larsen, kemiker,

ph.d.: Hvordan bidrager celle-

studier? Stig Bojesen, kursusre-

servelæge, tysk dr. med.: Gene-

tisk testning og rådgivning,

Klaus Juul, læge, ph.d.-stude-

rende: Samme gen – flere syg-

domme. Morten Dahl, reserve-

læge, ph.d.: Kan mus hjælpe

mennesket? Kl. ca. 16 er Syge-

husdirektionen vært ved en re-

ception.

Tid: 10/12-02, kl. 15.00.

Sted: Lille Aud., Amtssygehuset i

Herlev

● KULTUR

Fællessang i Vartov

Præst og forfatter Asger Bauns-

bak-Jensen synger for.

Tid: 3/12-02, kl. 16.30.

Sted: Grundtvig Akademiet Var-

tov, Farvergade 27, Store Sal,

opg. H, 1.

Arrangør: Vartov,

www.vartov.dk.

Studenterpræsternes jule-og støttefestTid: 13/12-02, kl. 18.30.

Sted: Trinitatis Sognehus, Pile-

stræde 67 (bag Rundetårn).

Tilmelding: Til e-mail:

[email protected],

[email protected] el. cf@run-

detaarn.dk senest 11/12.

Arrangør: Studentermenigheder-

ne ved Købvenhavns Universi-

tet.

● PH.D. -FORSVAR

Sundhedsvidenskab ▼

Stig Jørgensen

Titel: Nicotine elimination in a

rat model: the influence of li-

ver and heart function.

Tid: 2/12-02, kl. 13.30.

Sted: Teilum B Auditoriet, Frede-

rik V’s vej 11, stuen.

Yderligere oplysninger: Afhand-

lingen kan fås ved henvendelse

til forfatteren, e-mail:

[email protected].

Henrik Vedel Nielsen

Titel: Titel: Genetic vaccine ap-

proach against infection with

intracellular pathogens: With

special focus on minimal im-

mune determinants in Toxop-

lasma gondii and HIV-1.

Tid: 6/12-02, kl. 11.00.

Sted: Rigshospitalet, Teilum Byg-

ningen, Aud. B.




[email protected].

Annika Reynberg Langkilde

Titel: Functional MRI in Optic

Neuritis.

Tid: 6/12-02, kl. 14.00.

Sted: Hvidovre Hospital.



til forfatteren, e-mail: anni-

[email protected].

Hong Wu

Titel: Investigation of N-acyl ho-

moserine lactone mediated

quorum-sensing systems in the

pathogenesis of chronic Pseu-

domonas aeruginosa lung in-

fection.

Tid: 10/12-02, kl. 14.00.

Sted: Panum Instituttet, Han-

nover Auditoriet.




[email protected].

Lene Falgaard Nielsen

Titel: Seksualitet – belyst teore-

tisk og ved en prospektiv be-

folkningsundersøgelse i

Københavns Amt med specielt

fokus på aldringens- og per-

sonlighedens betydning

Tid: 13/12-02, kl. 14.00.

Sted: Amtsygehuset i Glostrup,

Psykiatrisk Auditorium E.



til forfatteren, Küchlersgade

15, 1774 Kbh. V el. e-mail: fal-

[email protected].

Elisabeth S. Hildebrandt-Eriksen

Titel: AMPA receptor antagonists

in mild focal cerebral ischemia

in the rat. An experimental

study with MRI and histology.

Tid: 16/12-02, kl. 14.00.

Sted: Teilum B Aud., Frederik V’s

Vej 11, st.


ling kan ses/downloades fra

www.drcmr.dk/LisaThesis/. For

at få brugernavn og password

henvendelse, e-mail:

[email protected] el. tlf.

2539 5444.

Jesper Nicolai Gruhn

Titel: Titel: Nitroglycerin toleran-

ce: New aspects relating to en-

dothelial function.

Tid: 18/12-02, kl. 13.00.

Sted: Rigshospitalet, Teilum Byg-

ningen, Lille Aud.

Yderligre oplysninger: Afhand-



[email protected].

Tine Alkjær

Titel: Quantitative analysis of the

movement pattern in patients

with clubfoot and in patients

with anterior cruciate ligament

deficiency.

Tid: 19/12-02, kl. 13.00.

Sted: Panum Instituttet, Dam

Auditoriet.


lingen fås ved henvendelse til

forfatteren, Valbygårdsvej 73,

1. tv, 2500 Valby, tlf. 3532

7235, e-mail:

[email protected].

Humaniora ▼

Lotte Huniche

Titel: Huntington’s Disease in

everyday life. Knowledge, ig-

norance and genetic risk.

Tid: 2/12-02, kl. 14.00.

Sted: KUA, lok. 6.1.48.


lingen er fremlagt til gennem-

syn og hjemlån i Det Kgl. Bib-

lioteks information på KUA og

til gennemsyn på Det Kgl.

Bibliotek, læsesal Øst, Slots-

holmen samt på Institut for

Psykologi, KUA.

Barbara Hoff

Titel: Psychological development

of extremely prematurely born

children at 5 years of age.

Tid: 6/12-02, kl. 13.00.

Sted: KUA, lok. 6.1.48.


lingen ligger til gennemsyn og

hjemlån i Det Kgl. Biblioteks

information på KUA og til gen-

nemsyn på Det Kgl. Bibliotek,

læsesal Øst, Slotsholmen samt

på Institut for Psykologi, KUA.

Naturvidenskab ▼

Cand.scient. Henrijette Richter

Titel: Mechanisms of Growth

Hormone Action in Adipocyte

Differentiation.

Tid: 17/12-02, kl. 14.00.

Sted: Botanisk Auditorium, Got-

hersgade 140.



til sekretær Anne Gade Niel-

sen, tlf. 3532 2090, e-mail:

[email protected].


Tiltrædelsesforelæsning: Reflections on the effectiveness of foreign aidProf. Finn Tarp, Økonomisk Institut

Tid: 29/11 kl. 14.00

Sted: Alexandersalen, Bispetorvet 1-3

Arr.: Økonomisk Institut

Hvordan kan vi skelne mellem sunde og syge celler?Prof., dr.med. Ulla Wewer

Tid: 2/12 kl. 19.30

Sted: H.C. Andersens Boulevard 35, 3.

Arr.: Videnskabernes Selskab, [email protected]

Udlevering af gratis adgangskort

What has Basel to do with Berlin? Continuities of Barth and SchleiermacherProf., dr. Bruce McCormack, Princeton Theological Seminary

Tid: 3/12 kl. 10.15-12.00

Sted: Købmagergade 46, 3. sal, aud. 11

Arr.: Institut for Systematisk Teologi

Immunterapi af cancer med calreticuling og andre heat shock proteinerGunnar Houen, SSI

Tid: 3/12 kl. 15.00

Sted: SSI, Artillerivej 5, kantinen

Arr.: Polymorfien

Dansk antisemitismeSofie Lene Bak

Tid: 3/12 kl. 16.01

Sted: KUA, lok. 6.1.48

Arr.: Besættelsestidscirklen, [email protected]

Ondskapens filosofiLars Fredrik Händler Svendsen, Bergens Universitet

Tid: 3/12 kl. 19.30

Sted: Studiegården. Studiestræde 6, anneks B

Arr.: Filosofisk Forum, [email protected]

Teologihistorien og kilderne. Om den tidlige vestlige nådesteologiDr.theol. Åge Rydstrøm-Poulsen, Inst. f. kirkehistorie

Tid: 3/12 kl. 19.30

Sted: Købmagergade 44, o.g., Kældercafeen

Arr.: Teologisk Forening

Entré: 25 kr. for ikke-medlemmer.

Europe NowSøren Toft, Leader, Political and Economic Secretariat, The Liberal Party

Tid: 4/12 kl. 10.15-12.00

Sted: Institut for Statskundskab, Rosenborggade 15, RO2

Arr.: The Jean Monnet Lectures, [email protected]

Variation og innovationer i moderne russisk syntaks i perioden efter glas-nost set i lyset af generelle teorier om sprogforandringPh.d.-stip. Anja Snejbjerg Jensen

Tid: 4/12 kl. 11-13

Sted: Snorresgade 17-19, lok. 368

Arr.: Østeuropainstituttets Forskningsmøder

Diskussion af Geoffrey Pullums If it’s Tuesday it is glossematics fra sam-lingen ‘The Great Eskimo Vocabulary Hoax and other irrelevant essays’Frans Gregersen

Tid: 4/12 kl. 14.00-16.00


Arr.: Dansk Funktionel Grammatik


SÆRLIGE FORELÆSNINGERSubjektivitet i centrumProf., dr.med. Josef Parnas og prof., dr.phil. Dan Zahavi

Tid: 4/12 kl. 19.00

Sted: KUA, ny bygning, lok. 27.0.09

Arr.: Selskabet for Filosofi og Psykologi

Neo-liberal Governmentality and SubjectificationProf. Mitchell Dean

Tid: 4/12 kl. 19.00

Sted: Sociologisk Institut, Linnésgade 25, Salen

Arr.: Sociologisk Udsyn

Er vi – hvis vi skal forstå magten – nødt til at gå ind til det mest intime, til forholdet til os selv og til

vores forhåbninger om den bedre livsførelse? Mitchell Dean, der i sine analyser af Governmentality

bygger videre på den franske filosof Michel Foucaults kritikker af moderne magtudøvelse, vil i dette

foredrag tale om hvordan magt ikke blot er at betragte som indskrænkelse af frihed. Magtudøvelse i

dag handler også om de neo-liberale styringsteknologier der fungerer som en mobilisering med hen-

blik på at generere ansvarlige og foretagsomme, og tilsyneladende autonome, borgere.

Further Steps towards an Evolutionary Semantics Maxine Sheets-Johnstone, University of Oregon, USA

Tid: 5/12 kl. 14.15

Sted: Niels Bohr Institutet, Room KC7, Blegdamsvej 17

Arr.: Danmarks Grundforskningsfonds Center for Subjektivitetsforskning og Center for the Philosophy of

Nature and Science Studies. Prior registration required

Møde til minde om nyligt afdøde palæontolog og videnskabsteoretikerStephen Jay GouldNiles Bonde, Per Christiansen, David Harper, Claus Heinberg, Jens Høeg og Claus Nielsen

Tid: 5/12 kl. 17.00

Sted: Zoologisk Institut, Aud. B

Arr.: Dansk Naturhistorisk Forening, www.aki.ku.dk/DNF

Storytelling – fortællingens renæssance som humanistisk strømning ogerhvervslivets nye mantraCand.mag. i dansk og kulturformidling Mette Sahl Larsen

Tid: 5/12 kl. 19.00

Sted: KUA, lokale 7.3.118

Arr.: Fagligt Forum for Sprogpsykologi, [email protected]

Om nyudgivelsen af Saxo Grammaticus’ Gesta DanorumLektor Karsten Friis-Jensen, Institut for Græsk og Latin

Tid: 5/12 kl. 19.30

Sted: KUA, lok. 18.2. 173

Arr.: Selskab for Nordisk Filologi, [email protected]

From Orbs to Orbits Prof. Peter Barker, University of Oklahoma

Tid: 5/12 kl. 16.00-17.30

Sted: Det Kgl. Bibliotek, Den Sorte Diamant, Blixen-Salen

Arr.: Danmarks Humanistiske Forskningscenter, www.humanities.dk

Tilmelding på [email protected]

FO

TO

: P

OL

FO

TO

Fremtidig diagnostik baseret på blodprøverInger Brock og Karin Weldingh, SSI

Tid: 10/12 kl. 15.00

Sted: SSI, Artillerivej 5, kantinen

Arr.: Polymorfien

Auschwitz og den kollektive erindringProf. Claus Bryld, RUC

Tid: 10/12 kl. 15.00-17.00


Arr.: Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier, www.dchf.dk

Jøderne i Nordafrikalektor Anne Boukris Vistisen, RUC

Tid: 10/12 kl. 16.30

Sted: Carsten Niebuhr Instituttet, 5., frokoststuen

Arr.: Orientalsk Forum, www.hum.ku.dk/cni

Det semiotiske missing link – Deacon og PierceFrederik Stjernfelt

Tid: 11/12 kl. 14.00-16.00


Arr.: Dansk Funktionel Grammatik

Experiential and Theoretical Similarities between Phenomenology andVipassana (Buddhist) Meditation. Their Import and Their Implications forCognitive ScienceMaxine Sheets-Johnstone, University of Oregon, USA

Tid: 11/12 kl. 14.15

Sted: CFS, lecture room 19, Købmagergade 50

Arr.: Danmarks Grundforskningsfonds Center for Subjektivitetsforskning

Geohelminth and Schistosoma haematobium infection in schoolchildrenfrom rural northern KwaZulu-Natal/South Africa (Ph.D defence)Elmar Saathoff

Tid: 12/12 kl. 10.00

Sted: Jægersborg Allé 1D, 2920 Charlottenlund

Arr.: Danish Bilharziasis Laboratory

Kreativt KlaverstudiumLektor Jens Westergaard Madsen

Tid: 13/12 kl. 13.15-14.30

Sted: Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2, Aud. 1

Arr.: Musikvidenskabeligt Institut

Klosterliv og smørthe. Eller: hvorfor lære tibetansk? Lysbilledforedrag omlivet på det lille kloster Samten Chöling nær Darjeeling i NordvestindienStud.mag. Thore Bjørnvig, Religionsvidenskab

Tid: 13/12 kl. 14.00

Sted: Artillerivej 86, cafeen i kælderen

Arr.: Fagrådet på Institut for Religionshistorie

Death and Transfiguration: making Nelsson ImmortalProf. Andrew Lambert, King`s College, London

Tid: 16/12 kl. 15.00-17.00


Arr.: Engelsk Inst. og Inst. for Historie

Characterisation of the Humoral Immune Responses in Piglets Congeni-tally and Postnatally Exposed to Schistosoma japonicumMichala Eichner Techau

Tid: 18/12 kl. 13.00

Sted: Jægersborg Allé 1D, 2920 Charlottenlund

Arr.: Dansk Bilharziose Laboratorium



Den kroniske trods? Satanisme som moderne religionsdannelseCand.mag. Jesper Aagaard Petersen

Tid: 5/12 kl. 20.00

Sted: Artillerivej 86, 2

Arr.: Religionshistorisk Forening og Institut for Religionshistorie

Den sociale boogie– nye politiske ten-denser i den yngredanske litteraturLektor, mag.art. Marianne

Stidsen

Tid: 5/12 kl. 20.00

Sted: Vartov, Farvergade 27,

opg. H

Arr.: Studenterkredsen,

www.studenterkredsen.dk

Entré: Ikke medlemmer:

25 kr.

Foredragets hovedpåstand er

at vi i øjeblikket oplever et

markant opgør med postmo-

derismen. Dette opgør har

flere ansigter. Inden for litteraturen finder vi fx en ny tendens til at skrive om sociale og politiske em-

ner. Noget der har været nærmest bandlyst op gennem 80`erne og en stor del af 90`erne. I foredraget

indkredses denne tendens gennem læsning af værker af Jan Sonnergaard, Pablo Henrik Llambías, Line

Knutzon og Katrine Marie Guldager. Desuden indsættes den nye politiske litteratur i en større idé- og

kulturhistorisk sammenhæng.

Fra gymnasiegrammatik til BA-niveaugrammatiklektor Agnete Bruun Hansen og lektor Elva Stenestad

Tid: 6/12 kl. 11-13


Arr.: Institut for Tysk og Nederlandsk

Chladnis klangfigurerLektor Søren Møller Sørensen

Tid: 6/12 kl. 13.15-14.30

Sted: Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2, Aud. 1

Arr.: Musikvidenskabeligt Institut

Adam Oehlenschläger: Nationaldigter og universalgeniLektor Marie Louise Svane, Institut for Litteraturvidenskab

Tid: 6/12 kl. 13.15-16.00

Sted: KUA, ny bygning, lok. 27.1.47

Arr.: Georg Brandes Skolen, www.georgbrandes.dk

Om at være indianer og indfødt ved indgangen til det 21. århundredeAntropolog og forfatter Salvador Palomino, Peru

Tid: 6/12 kl. 13.15-15.00

Sted: Frederiksholms Kanal 4, 2., Aud.

Arr.: Institut for Antropologi

Aspects of contemporary art in JapanMiya Yoshida

Tid: 9/12 kl. 17.00-19.00

Sted: KUA, ny bygning 21, lok. 21.1.47

Arr.: Kulturkreds Asien, www.stud.hum.ku.dk/kulturkredsasien.html

Omkring EliaCand.theol. Søren E. Jensen

Tid: 9/12 kl. 20.00

Sted: Købmagergade 44, o.g., kældercafeen

Arr.: Selskab for Kunst og Kristendom

Entré: 40 kr. for ikke-medlemmer

FO

TO

: P

OL

FO

TO

Af Richard Bisgaard

Guud, Smukke Kjeld harfået rynker!

Forhenværende rektor KjeldMøllgård er vant til at stå mo-del til lidt af hvert. Så han togalle bemærkninger i stiv arm danuværende rektor Linda Niel-sen over for en lille udvalgt ska-re i Gobelinsalen på Vor FruePlads i anledning af hans 60 årsfødselsdag mandag i sidste ugekunne afsløre hvad han sidensommerferien helt konkret harstået model til – nemlig et va-skeægte rektorportræt i størrel-se 1:1 malet af kunstneren Ni-els Winkel.

At det ikke har meget til fæl-les med de portrætter af 60-årsfødselaren som stod at læse i destore morgenaviser mandagden 18. november 2002 – ogsom Linda Nielsen drillendehavde refereret til i sin tale – erlangt fra nogen tilfældighed,fremgik det af kunstnerenspræsentation af portrættet.

»Det der med smukke Kjeldog hvad der ellers måtte væreaf tilnavne passer jo ikke enskid med noget som helst. Vi erjo alle med i en verden som eralt andet end nem,« sagde NielsWinkel og fortsatte:

»Jeg ved sgu’ ikke om Kjelder smuk og solbrændt og hvor-dan det ser ud i knolden på enhjerneforsker. Jeg troede han

var tandlæge. Det er derfor atjeg har smækket kæberne sam-men på ham så man ikke kan sehans tænder«.

Så var kæften samtidig luk-ket på potentielle spasmagereog efter overraskelsens latter-anfald kunne opmærksomhe-den koncentreres om det væs-entlige: nemlig det værk afWinkel som Møllgård har sid-det model til.

Winkels ikonerSiddet og siddet er måske såmeget sagt.

»Det er jo ikke sådan at mansidder model et eller andet stedog ikke foretager sig nogetmens maleren står foran sitstaffeli og måler og kigger oglaver streger. Sådan er det ikkemed Niels Winkel. Nej, ideen erat man taler, og at han på denbaggrund danner sig et indtrykaf de ikoner eller symboler somhan vil putte ind i billedet. Såman går rundt, ser sig omkringog snakker om hvad der er sketi ens liv og karriere og hvilketanker og ideer man har«, for-tæller Kjeld Møllgård.

Med Niels Winkels ord er bil-ledet bygget op af fragmentersom viser Kjeld Møllgårds inter-esser som rektor og ikke så me-get som forsker eller privatper-son.

»Det er jo svært at male tan-ker om hjernen, så jeg er førstog fremmest interesseret i hvad

han står for som rektor. Derforer der også indsat en rækkesymboler for det han fik gen-nemført i sin tid som rektor fra1994 og 2002 – og som kredserom det han holder i sine fingre,nemlig et kort over Øresunds-regionen. På lignende måde erder indsat arkitekttegningerover det nye KUA, det biotek-nologisk Center på Tagensvejog Kommunehospitalet«, sigerNiels Winkel. Hertil kommer såideerne og koncepterne somman jo ikke kan male. Fx‘SATSNINGSOMRÅDER’ som

der står tværs over den øverstedel af billedet – og hvilke femder er tale om fremgår afoverskrifterne ud for venstrearm.

At Kjeld Møllgård som denførste af Københavns Universi-tets mange rektorer er iklædten hvid, lidt slidt jakke bidragertil karakteristikken.

»Alle tidligere rektorer står iuniformer eller mørkt tøj. Herer 68’eren taget med. Den af-slappede påklædning sender etsignal om den tid som han errundet af«, siger Niels Winkel.

Møllgård som alvorsmandAt dømme efter de umiddel-bare kommentarer finder man-ge at portrættet virker så alvor-ligt. Men det er helt tilsigtet,skulle vi hilse og sige fra kunst-neren.

»Man kan altså ikke lave etportræt uden at tage kampe,konflikter og depressioner ogalt det der med. Det ville jovære åndløst at skildre KjeldMøllgård i korte bukser, sol-brændt og smilende over helehovedet. Det drejer sig jo omrektors kamp og den er ikke li-

Postbesørget blad

(0900KHCFORSKNINGSFRIT OMRÅDE ▼

Møllgård uden make-upRektor nummer 256 er blevetportrætteret af kunstneren NielsWinkel. Men er Møllgård virkeligså alvorlig?

MANDEN OG MALERIET– Kjeld Møllgård ser lidt skeptisk

på sig selv.

gefrem let. En af de ting derskete med ham var jo at hankom til at tale over sig; ellershavde han jo siddet der endnu.Og min opgave er ikke at kriti-sere, men at komme så tæt påmanden som muligt og give etsandsynligt udtryk for ham”, siger Niels Winkel.

Var han vanskeligere at por-trættere end andre?

»Han havde en blufærdighedsom var svær at komme forbi.Jeg spurgte ind til sider af hamsom han var intelligent nok tilat undgå at svare på – eller somjeg var for dum til at få frem«,siger Niels Winkel.

Men hvad med Møllgård selv– hvad synes han om resulta-tet?

»Efterhånden som jeg harvænnet mig til det, har jeg for-stået at det måske er merevellignende end jeg egentligtroede. Kritikken fra mig selvog mine venner har jo gået påat jeg da ikke kan se så alvorligud så lang tid ad gangen. Såskulle det da gå meget galt. Enanden ting er at ansigtet er ri-meligt markeret. Men NielsWinkel mener vist at det er bed-re at fremhæve rynkerne end atmale dem over og glatte demud, for det viser den karaktersom hører en sådan stilling somrektor til. Så jo, jeg synes det erspændende og er glad for at vivalgte Niels Winkel til opga-ven«. ■

FO

TO

: M

OR

TE

N W

ØL

DIK

E O

LS

EN

Documents

københavns universitet Universitets UNIVSENERSITET VI- AE ......Avisen udgives af Københavns Universitet 20 gange årligt og sendes til alle studeren-de og ansatte. Abonnement: 100