KK 03-2012

Sønderbro Skole, Københavns

musisk-kreative profilskole,

opfører Svanesøen, gendigtet

som musical tilsat klassisk

og gadens ballet.

KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

iPad har holdt sit indtog på de fire skoler i Amager-samarbejdet. Alle elever i 6. klasse og lærerne i over-bygningsskolen har hver modtaget den lille plade, s.4.

FN’s modersmålsdag 21. februar blev markeret på Ut-terslev Skole, hvor familiemedlemmer til eleverne gav en halv times undervisning i deres modersmål, s.44.

KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærer-forening med 10 numre årligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf: 33 22 33 22

KK’s [email protected]

RedaktionPeter Garde, ansv. redaktør for KK og klfnet.dkFrydendalsvej 201809 Frederiksberg CTlf: 33 31 41 39Mobil: 40 34 77 22Fax: 33 31 41 69

Jan Klint Poulsen:[email protected]

ForsideFoto: Peter Garde

Layout Peter Garde

Tryk Elbo Grafisk A/S Essen 22, 6000 Kolding

Hjemmesidewww.klfnet.dkWeb-master:Jan Klint PoulsenMobil: 51 94 03 [email protected]

AnnoncerPeter Garde tlf: 33 31 41 39Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag 4.892 Kontrolleret af Fagpressens Medie KontrolISSN 0023-253x

Deadline til KKSidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof er mandag kl. 12, ni dage før udgivel-sesdagen.

Deadline for artikler, længere ind-læg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Stof til KKManuskripter bedes fremsendt på mail: [email protected]

Artikler i KK dækker ikke nødven-digvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Brevpost sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 19. marts

Næste nummerKK 4 udkommer 18. april

Deadline KK 4er fredag 6. april (langfredag), se ovenfor

pete

r ga

rde

pete

r ga

rde

Indhold

Svanesøen – ballet som musical

Højdevangen introducerer udskolingmed faglige linjer og iPad.

Eleverne byder iPad velkommenog der bliver mere ro i klassen.

Specialist skal føre it ind ifagene, eleverne, lærerne og lederne.

klfnet.dk Nyheder, information, gør det selv, sms.

Flere unge skal fuldføre uddannelse Ungdomskommission og dynamoskoler.

Valg til KLF’s bestyrelseKandidaterne til bestyrelsesvalget.

BR-kommentarDropouts – hvad gør vi?

Anne Vang til TR-møde

Historisk rejse på 100 mio. år i keramik

Modersmålenes dag

02

04

08

11

16

17

22

34

38

40

44

KK NR. 3

21. MARTS 2012

105. åRgANg

leder

Udviklingen af it i folkeskolens under-visning er på dagsordenen. Med ’Den

Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-15’ afsætter stat og kommuner halv-anden milliard kroner til at give folkesko-len et it-løft med særligt fagligt sigte på undervisningsmidler til dansk, matematik, sprog- og naturfag og desuden styrkelse af lokale it-strukturer som trådløse netværk. Sideløbende skal eleverne på den pædago-giske side klædes på til at kunne vurdere kvaliteten af det, de finder på nettet, og udtrykke sig og samarbejde gennem de nye medier, lyder det fra stat og kommu-ner.

Trods tyve års lovprisning af compute-ren har de kønne ord ofte været større end budgetterne og de konkrete aftryk på sko-lerne. Det er som bekendt kolossale sum-mer, der kan investeres i ny teknologi, og risiko for fejlindkøb har selvsagt lagt en dæmper på investeringerne. For bare fem år siden var iPad’en så godt som ukendt. Udviklingen går hurtigt, få kan følge rig-tigt med og kun de færreste være fremsy-nede.

På skolerne har problemerne især drejet sig om for få maskiner, utilstrækkelig ved-ligeholdelse og manglende driftsikkerhed. Men i de seneste år er der sket betydelige fremskridt med laptops til lærerne, bedre og flere maskiner på skolerne, trådløse netværk og smartboard i klasserne – også på de københavnske skoler. Og med digi-taliseringsstrategien er der sat i ovnen til endnu et mærkbart løft.

De elever, der går i folkeskolen i dag, er alle vokset op i en digital tid, og for de fle-ste er computeren og dens verden en selv-følgelig del af hverdagen, som deres fingre ubesværet danser rundt i.

Helt så ukompliceret har det ikke været for de lærere, der i en moden alder har skullet hægte sig på udviklingen, og derfor har selv helt unge elever været dem fuld-stændig overlegne i den digitale verden. I mange familier opleves skolen af samme grund som en umådelig gammeldags in-stitution. En ny undersøgelse på lands-plan fra KMD siger, at hver tredje lærer bruger digitale læremidler en eller flere

gange dagligt, mens godt halvdelen af læ-rerne sjældent eller aldrig benytter dem.

En væsentlig årsag til det er, at lærernes muligheder for efteruddannelse længe har været utilstrækkelig, og folkeskolerne har ikke haft mulighed for at følge med udvik-lingen. Det er naturligvis udtryk for sær-deles dårlig planlægning, når dyre maski-ner indkøbes uden at de, der skal kunne betjene dem, lærer det – og desværre også udtryk for en tankegang, der har bredt sig, at efteruddannelse nærmest er en privat sag for de ansatte og ikke arbejdsgiverens forpligtelse.

Skønt problemer med vedligeholdelse og it-adgangsveje ikke er løst alle steder, har diskussionen over årene bevæget sig fra mekanikken over på indholdet. I dag efterlyses i stigende grad en it-didaktik, der tager udgangspunkt i eleverne og det faglige, og som udvikles af lærerne ude på skolerne. Som det udtrykkes inde i bladet, har didaktikken i alt for lang tid været i eksil hos forlagsfolk og konsulenter, men nu er tiden inde til, at lærerne tilbage-erobrer deres speciale.

Fra et par københavnske skoler bringer vi nogle indtryk fra klasser, hvor elever og lærere er blevet forsynet med iPad. De vakse plader har i hvert fald skruet op for elevernes motivation og skabt både be-gejstring og mere ro i klasselokalerne.

Svage elever tager flere noter, hedder det, mens mere bekymrede voksne begræ-der, at tabletterne samtidig skubber op-øvelsen af en personlig håndskrift ud i mørket – skønt en alvorligere konsekvens er, at pladeskriveriet giver dårlige vaner i forhold til at lære den langt hurtigere blindskrift, og måske værre at mange for-lagsproducerede læremidler ikke kan bru-ges på iPad.

Eksperimenterne fortsætter på skolerne og heldigvis for det. De tekniske mulighe-der tilbyder både faglige løft og mere sjov. I specialundervisningen giver maskinerne nye muligheder, og for tidens store dyr i åbenbaringen, inklusionen, anses inddra-gelse af digitale læremidler nærmest for en forudsætning.

pg

Digitaliserede glæder og plager

2 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

Svanesøen up to date

Tekst og foto: Peter Garde

jorden – kun overgået af den seneste op-førelse på Sønderbro Skole, Københavns musisk-kreative profilskole, der har gen-digtet og genopført værket som musical.

Nogle karakteristiske partiturer fra Tchaikovskyjs musik er trukket ud og fris-ket op, og mundrette replikker og sang-tekster bringer tilskuerne godt gennem handlingen, der bygger på menneskelige temaer om kærlighed, glæde, sorg, magt, bedrag og retskaffenhed.

Ved opførelsen på Sønderbro Skole le-verede eleverne fra 8. og 9. klasse en per-lerække af smukt udførte scener med dia-log, sang og dans, solo og i grupper. Rol-lerne som hovedpersonen prins Siegfried og hans udkårne prinsesse Odette blev gennemført udtryksfuldt og disciplineret, og alle de mange på scenen gav sig selv fuldt ud med indlevelse og engagement.

De medvirkende store drenge lavede opvisning med artistiske ballettrin fra nu-tidens street-dance, og når de hvide sva-ner forlod deres sø og trådte ud i store dansescener, var det så overvældende og så dygtigt gennemført, at det må siges at være den højeste musisk-kreative profil værdigt.

Forberedelserne til opførelsen har kun stået på i to uger. Eleverne var inddelt i otte workshops, der har trænet hver deres del, fx dans, sang, skuespil, kustymer, sce-nografi osv. De otte gruppers arbejde blev samlet til én forestilling to dage før pre-mieren, og så blev der ellers øvet de føl-gende 48 timer indtil opførelsen.

– Vi har haft assistance af et par gæste-lærere, mest venner og forældre i bran-chen. De har hjulpet med blandt andet koreografi og scenografi. Men frem for alt er det elevernes engagement, der har bå-ret forestillingen igennem. De er vant til at stå på scenen ved morgensamlinger og kulturfester, og vi har gennem nogle år opført musicals. Eleverne er vant til at op-træde, det er meget populært, lyder det fra tre lærere, der som hovedkræfter bag opsætningen har haft temmelig travlt, Stine Weitemeyer, Henrik Vesterløkke og Peter Hegård.

Mens klapsalver fra en fyldt sal mødte de optrædende, delte skolelederne velfor-tjente roser ud til alle medvirkende. ■

Når svanerne forlod deres sø og fejede hen over scenen i elegan-te trin og bølger, gav de opførelsen kraft og drama.

Københavns musisk-kreative profilskole på Sønderbro gendigter og opfører balletten ’Svanesøen’ som musical i en engageret og usædvanlig flot gennemført opsætning.

Da den kendte ballet ’Svanesøen’ hav-de premiere på Bolshoi Teatret i

1877, blev den en dundrende fiasko. Siden har balletten gået sin sejrsgang over hele

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012 3


En allé af blafrende fakler viser vej fra gaden og ind til den lange lave byg-

ning med det lille klokketårn på taget. Højdevangen har inviteret forældre og

børn til fyraftensmøde om skolens kom-mende forvandling til overbygningsskole, og den invitation besvarer lokalområdets beboere med massivt fremmøde.

Indenfor i bygningen er der stuvende fuldt, da det første af skolens tre bands indtager scenen og giver et par rap-numre med arabisk touch som indledning til mø-

det. Passende er det at mødes i netop den-ne bygning, for det er her, der skal bygges om og indrettes det spændende lærings- og ungdomsmiljø, som børne- og ung-domsborgmester Anne Vang har stillet i udsigt.

De indretningsmæssige planer er visu-aliseret på store illustrative plancher, der hænger langs væggene, og overbygnings-skolens faglige struktur er også ved at ta-ge form. Det er netop inddelingen i fire faglige linjer, som skolen vil præsentere denne sene eftermiddag, og som de kom-mende elever skal vælge sig ind på – ele-ver der i år går i 6. klasse på de fire skoler, der indgår i 4-skolesamarbejdet: Dyveke, Gerbrand, Sundbyøster og Højdevangens Skole.

Fra mandag til fredag i denne uge har 6. klasseeleverne fra de fire skoler deltaget i en fem dages workshop på den fremtidige overbygningsskole. Første dag blev de præsenteret for bygningerne og de kom-mende planer. De skulle diskutere og del-tage i gruppearbejde om de faglige linjer, og hvordan det store ungdomsmiljø kan indrettes og fungere. De følgende fire da-ge deltog de én dag i en karakteristisk dag for hver en af de fire faglige linjer, som de kan vælge sig ind på.

Målrettet de unge i struktur og indholdLise Ammitzbøll, konstitueret leder på Højdevangen, kan glæde sig over de man-ge fremmødte i den store sal, der frem-træder i kulørte spotlight og ungdomme-lig diskotekatmosfære. Hun byder vel-kommen både til mødet i dag og, forhå-bentlig, til skolestart efter sommerferien:

– De fleste børn i de små klasser er gla-de for at gå i skole, men glæden aftager ofte, når de bliver ældre. Sådan skal det ikke være. De store skal også være glade for at komme og lære noget, og derfor ar-bejder vi med at tilrettelægge fire faglige linjer, der skal tale til de store elevers in-teresse og vække deres motivation – også de skal have mulighed for at blive udford-ret, sagde Lise Ammitzbøll.

Overbygningen vil gøre en særlig ind-sats med matematik og engelsk, hvor ele-verne i samarbejde med forældre og lære-re skal vælge sig ind på et passende ni-

de bygger overbygning med en iPad i hånden


Først fik elever og lærere i 4-skolesamarbejdet på Amager hver en iPad, og nu er byggeplaner og den faglige struktur på overbygningsskolen ved at falde på plads. En uges workshop for eleverne om de fire faglige linjer. Forældre og børn til stormøde om fremtiden.

oVerBYGnInGSSKole

Der var kulørte spotlight og diskotekatmosfære i den store sal på Højdevangens Skole, da konstitueret skoleleder Lise Ammitzbøll bød flere hundrede børn og forældre fra lokalområdet velkommen til stormøde og workshop om den kommende overbygningsskole.

IT-lØFT


veau blandt flere. Der bliver ingen lektie-tvang, og på lavere niveauer bliver der færre elever på et hold end på de højere, hvor eleverne har nemt ved det faglige. Efterhånden som der sker fremskridt, kan en elev rykke til et højere niveau og må-ske påtage sig en afmålt lektiemængde.

Også skoledagen bliver tilrettelagt på en ny måde. En dag om ugen er helliget den særlige linje, eleven har meldt sig ind på. De fire øvrige dage bliver der normalt skema med folkeskolens afgangsprøve som fagligt mål i horisonten, men som en nyskabelse kan eleverne vælge sig ind på morgen- eller eftermiddagshold.

De tidlige startere kan få morgenmad før skoletimerne og lektiecafé om efter-middagen, mens de, der er længere om at komme på benene, kan møde senere til timer – alt sammen naturligvis for at få så mange elever som muligt med på vog-nen.

Eleverne får ikke eget klasselokale, men faglokalerne kommer til at afspejle de en-kelte fag i højere grad end sædvanligt. Elevernes eget område bliver centreret i den lange bygning med lærings- og ung-domsmiljøet. For at sikre trivsel og tryg-hed får hver elev en kontaktlærer, der mødes med sine elever en gang om ugen for at evaluere og snakke om, hvordan det går.

Gangbro, hems og en trappe til at slænge sig påTil stor tilfredshed lykkedes det ret hur-tigt at få fordelingen af lærere på de fire skoler til at passe med behov og ønsker. Tolv lærere søgte til Højdevangen og en af dem, der ønskede udskolingen, Dorte Rasmussen fra Sundbyøster Skole, fortalte forældrene, hvorfor hun har valgt at flytte til Højdevangen.

– Jeg har prøvet at være klasselærer i en første klasse, og det skal jeg ikke igen. Jeg er først og fremmest udskolingslærer, og jeg vil gerne være med til at præge den skole, vi nu skal bygge op – det er både sjovt og fagligt udfordrende. Vi skal også sørge for, at jeres børn føler sig trygge, og at der altid er udfordringer til dem, sagde Dorte Rasmussen, der glædede sig til at tage fat på egne udfordringer.

Arkitekt Christian Nemming fortalte om tankerne bag ombygningen af den lange bygning, der indtil nu har rummet idrætssale. De ombygges nu til et stort læringsmiljø, hvor der skal være plads til fordybelse, samarbejde, afkobling og spis-ning. Med henblik på forskellige funktio-ner indrettes der blandt andet aktivitets-rum, multirum til projektarbejder, en stor foyer, køkken og lounge.

Mellem rummene etableres blandt an-det en gangbro, og i bygningens midte indsættes en indkudt etage med en bred trappe med tilhørende slænge-sig-areal ned til stueplan.

En del af lærings- og ungdomsmiljøet er berammet til at stå færdigt på åbnings-dagen 8. august, mens andre dele først af-sluttes i foråret 2013.

– Når I inden længe skal vælge linje, så skal i vælge ud fra den lyst og interesse, I har nu. Verden skal åbne sig for jer, så valget er jeres – I skal ikke vælge efter, hvilke veninder I gerne vil følges med, understregede Lise Ammitzbøll og nævn-te i forbifarten, at det i særlige tilfælde godt kan lade sig gøre at skifte linje un-dervejs, men at det kræver mindst en de-taljeret skriftlig ansøgning og en grundig snak, også med forældre og lærere.

Efter stormødet gik tilhørerne på opda-gelse i den store skolebygning, hvor elever og lærere i praksis demonstrerede et un-gervisningsforløb på de fire faglige linjer, der har været tema for hele ugen. ■

Planen for den midterste del af den lange bygning, hvor der indrettes aktivitetsrum, gangbro, hems og trappe.


Udskoling med fire faglige linjer

I X-perimentariet undersøger de rensemetoder til forurenet vand.

6. klasseeleverne fra de tre fødeskoler og over-bygningsskolen mødtes til en uges workshop på Højdevangen for at snuse til de faglige linjer og lære bygningerne og hinanden at kende.

Der var stor aktivitet på Højdevangens Skole i ugen før vinterferien, da dens

egne elever i 6. klasse tog imod 6. klasser-ne fra de tre andre skoler i 4-skolesamar-bejdet på Amager – Dyveke, Sundbyøster og Gerbrandskolen.

I fem dage skulle de ialt 170 elever være sammen til intro-uge, hvor udskolings-miljøet og de fire faglige linjer blev intro-duceret. Fagligt spænder linjerne over det naturfaglige, sprog, geografi, samfund, kommunikation, idræt og sundhed, og der lægges vægt på både en praktisk og teore-tisk indgangsvinkel – altid med en iPad som værktøjskasse ved hånden.

• ’X-perimentariet’ har især naturfaglige elementer med både praktisk og teore- tisk indfaldsvinkel.• ’Fortællinger 2.0’ lægger op til litteratur, skrivning, film og fortælling på alle må- der.• ’Ud i verden’ er en sproglig, geografisk, global linje. • ’Idræt og velfærd’ lægger vægt på idræt, sundhed, ernæring og livskvalitet. Intro-uge med workshop på linjerneDen første dag blev lokaliteterne taget i øjesyn, og der blev fortalt om indretning og kommende ombygninger. Eleverne ar-bejdede i grupper for at snakke sig ind på den hverdag og de nye udfordringer, de skal møde efter sommerferien. Der skulle også sås nogle frø, der kan spire til en fø-lelse af medansvar og medejerskab.

De følgende fire dage deltog eleverne en dag på hver af de fire linjer, så de ved hands-on erfaringer kunne gøre sig nogle overvejelser om, hvilken linje de hver især har lyst til. Lærerne kom i workshop-ugen fra alle fire amagerskoler og er dem, der samles på overbygningsskolen efter som-merferien.

På nuværende tidspunkt har linjerne fået indhold, men som souschef Lars Nielsen, Højdevangen, siger:

– Vi er nået frem til et afbalanceret og nogenlunde detaljeret indhold, men intet er låst fast, for vi vil gerne have, at elever-ne kan se sig selv i det. Lærerne skal også være med til at bygge op, og nogle af dem kommer jo fra de tre andre skoler.

Naturfagslærer Ca-roline Gyldenstjerne Sehested fra Ger-brandskolen sætter to grupper i gang med at lave spej-dersnus.


oVerBYGnInGSSKole IT-lØFT


de laver spejdersnusI X-perimentariet har fysiklærer Filip Ni-colaisen, Sundbyøster Skole, flere grupper i gang med at rense skrigende blåfarvet vand gennem kaffefiltre, sand, grus og vat, og undervejs gør eleverne erfaringer med rensemetodernes effektivitet – om de smagte på vandet bagefter var svært at få bekræftet.

I den anden ende af lokalet er to grup-per som led i undervisningsdifferentierin-gen i gang med lidt mere krævende udfor-dringer. De skal lave spejdersnus ved at neutralisere amoniakvand og saltsyre, og naturfagslærer Caroline Gyldenstjerne Sehested, Gerbrandskolen, holder skarpt øje med den åbne ild og sikrer, at alle har beskyttelsesbriller på næsen.

Ud og lave film på iPadI Fortællinger 2.0 er der opbrud, for alle står klar med overtøj og iPad i hånden. De skal lave film og startede dagen med en brainstorm. Derefter arbejdede de med storyboard, og nu skal de ud i grupper og lave film med det overordnede emne ’Høj-devangen’, et emne der tydeligvis kan gri-bes an på forskellig måde.

Fem piger sitrer af spænding og produ-cerer ideer på stribe, for de vil op på sko-lens loft og lave gyserfilm midt i al spin-delvævet, spøgelser er der vist også der-oppe, og det er næsten ikke til for deres lærer, Ulla Mouritzen, Sundbyøster Skole, at få et ord indført.

horisont-udsendelse på iPadHos ’Ud i verden’ gløder iPad’erne, for her skal grupperne arbejde med et land. Nana fra Højdevangen og Kadra fra Gerbrand-skolen søger informationer om Pakistan, da de skal lave en film om årets begiven-heder i landet. De skal også lave faktaind-slag om klima og politiske nyheder og have stablet et interview på benene, som de skal gennemføre på engelsk.

En anden gruppe arbejder med Polyne-sien og Dennis Christiansen, der er lærer på Højdevangen, har travlt med at servi-cere ved bordene.

Konditest og strækøvelser’Idræt og velfærd’ har indtaget idrætssa-

len, hvor de har GPS-kursus og konditi-onstest. Der bliver virkelig løbet igennem, og alle har sved på panden og en pulsmå-ler om brystet. Den sender trådløst til en bærbar, der projicerer hver enkelt eleves

Efter konditionstest og løb med en puls-måler om brystet er der strækøvelser på gulvet.

puls op på en storskærm og lagrer på iPad. – Hjertet reagerer langsommere end res-

ten af kroppen. Det tager lidt tid, før hjer-tet pumper hurtigt, og først et stykke tid efter løbet, falder hjertet til ro, forklarer idrætslærer Claus Beck-Bang, Højdevan-gen, der efter løbet ordinerer strækøvelser på gulvet.

Inden længe kommer håndværkerne og invaderer idrætssalen for at bygge om og indrette lærings- og ungdomsmiljøer, og til den tid og fremover vil skolens inden-dørs idræt forgå i de nærliggende Sund-byhaller. ■

Ulla Mouritzen fra Sundbyøster er ved at klargøre gruppen, der vil op på loftet og lave gyserfilm.


eleverne tager iPad til sig

Tekst og foto: Peter Høst-ved

155.000 kroner, og det ville have været endnu dyrere, hvis ikke vi havde fået til-skud til indkøbet fra PIT, Pædagogisk IT.

– Vi håber, at investeringen giver sig udslag i bedre og mere differentieret læ-ring hos eleverne, og foreløbig ser det ud til, at eleverne bruger deres iPads som et naturligt værktøj i lighed med deres mo-biltelefoner og penalhus. Vi har ud fra de foreløbige positive erfaringer allerede nu planer om at indkøbe iPad til resten af udskolingen i august 2012, siger Pia Møl-holm

det teknologiske redskab er klarNina Funder fortæller, at undervisningen får en helt anden dimension, når it ind-drages som en naturlig del af skolens hverdag. Det er ikke længere nødvendigt at booke bærbare computere og være af-hængig af, om de er ledige, da vi hele ti-den har adgang til nettet og dermed alle de tjenester, der tilbydes online til under-visningen.

– Vi oplever, at elevernes iPad er me-get driftssikre og altid tilgængelige med lang batteritid, så den fase med it-udstyr der ikke virker, har vi lagt bag os, og ele-verne kan koncentrere sig om at bruge den som det teknologiske værktøj, den nu engang er i 2012.

– Siden sommerferien har vi heldigvis kun haft et par fysiske uheld med elever-nes iPad med to knuste skærme, og det var sort uheld, at de blev tabt på gulvet, fortæller Nina Funder.

Tobias har ikke pro-blemer med tasta-turet, det er som på hans mobiltelefon.

iPad i 7. klasse har givet mere ro i klassen. Med iPad er eleverne hele tiden på nettet og skal ikke booke tid i it-lokalet. Motiva-tionen er steget ikke mindst til at producere og distribuere egne produkter. Nu er digitalkamera, videokamera, internet, tekstbe-handling, billedredigering og e-mail altid ved hånden.

Sønderbro Skole og Utterslev Skole tes-ter i skoleåret 2011-12, om iPad med

fordel kan bruges i undervisningen i ste-det for bærbare computere.

– Det har givet mere ro i 7. klasserne, da alle 58 elever i skolens to 7. klasser fik udleveret hver en iPad i august sidste år, fortæller Nina Funder, der er klasselærer i 7. klasse på Utterslev Skole, og Pia Møl-holm, leder af læringsmiljøet tilføjer:

– Det er en forudsætning for et forsøgs succes, at eleverne får ejerskab til den hardware, der tilbydes fra skolens side. Selvfølgelig er de ældre elever i 8. og 9. klasse misundelige, men vi har fra skolens side valgt at starte helt fra bunden med en udskolingsklasse.

– Vi skulle foretage et dybt greb i lom-men på skolens budget, så vi har afsat

IT-lØFT


elevernes motivation er steget betyde-ligt og der er masser af softwareSkolens to 7. klasser samarbejder i dansk med Nationalt Videncenter for Læsning, hvor der anvendes en Faglig Literacy mo-del. Når eleverne tager hul på ny littera-tur, arbejder de med iPad’en i hænderne-ud fra fem faser:• Inspiration• Rekonstruktion• Tranformation • Konstruktion• Refleksion

Udgangspunktet har været at øge ele-vernes skriftsprogskompetencer. Lærer-nes foreløbige erfaring er, at elevernes motivation til at skrive noter til under-visningen er steget betydeligt. Det er især de elever, der ikke tidligere har skrevet noter i timerne, der nu benytter det nye redskab, fordi det er nemt og tilgænge-ligt.

Alle elever har i forvejen adgang til Elev-Intra og de arbejdsrum, lærerne har op-rettet i fagene. Til kommunikation bruger eleverne Skolekom og både små og store filer gemmes i Dropbox.

– Eleverne har hurtigt vænnet sig til tas-taturet på skærmen. De oplever det som tastaturet på deres smartphones blot med større taster. Vi har hørt voksne bekymre sig om elevernes skrivestilling på et fladt tastatur, og vi er opmærksomme på, at elevernes får den bedst mulige arbejds-stilling ved at skråtstille skærmen og der-med tastaturet, siger Nina Funder.

Magle Nydal, matematiklærer i 7. klas-se, fortæller, at eleverne endnu ikke har brugt de E-learning programmer, som Pædagogisk IT (PIT) har indkøbt, men de overvejer at bruge matematikprogrammet Pitropolis i år. Der er ikke flash på en iPad, men Adobe har meddelt, at de vil lade flash udgå til mobile enheder. Magle for-venter, at forlagene vil redigere E-lear-ning programmerne, så de fremover også kan afvikles uden flash.

– Der findes en masse forskellige appli-kationer til iPad som fx formelsamlinger, spil og geometrirelaterede apps, der er brugbare i matematikundervisningen, så i opstartsfasen har vi masser af software til elevernes iPads, siger Magle Nydal.

Christian, Magnus og Fatma i 7. klasse læser og skriver tysk på deres iPad, mens deres lærer Nina Funder hjæl-per med de tyske gloser.

Samarbejde med lærebogsforlagPå Utterslev Skole er der interaktive tav-ler i alle klasselokaler, og det er muligt for elever og lærere at sende skærmbilledet fra deres iPad til E-tavlen, så alle kan være interaktive.

Pia Mølholm fortæller, at skolen har in-troduceret E-bøger for eleverne, så de kan arbejde papirløst på deres iPad. De bru-ger Blue Line Reader til de E-bøger, som Utterslev Skole allerede har indkøbt, og skolen samarbejder med nogle lærebogs-forlag om at udvikle læremidler, der egner sig som E-bøger.

– Som leder af pædagogisk center har jeg en fremtidsvision om, at vi lokalt kan udlåne både faglitteratur, skønlitteratur og lærebøger som E-bøger via vores nu-værende bibliotekssystem book-IT. Det vil gøre bogombytningen ved sommerferien noget nemmere, når vi kan sende lære-midlerne trådløst til elevernes iPad, siger afdelingsleder Pia Mølholm.

Producere og distribuereEleverne i 4. klasserne på Sønderbro Skole har hver fået tildelt en iPad. Skolens ad-ministrative leder Marc Chewins oplyser, at der er indkøbt 43 iPads til elever og læ-rere i 4. klasserne, og 24 iPads til eleverne i specialklasserækken. Pengene er fra pul-jen til profilskoler, men også her skal der et dybt greb i lommen for at finansiere en engangsudgift på 167.500 kroner.

– Som musisk-kreativ skole lægger vi


Programmer i skyenVi møder Melike, Vlera og Nathalie fra 4.klasse på Sønderbro Skole. Pigerne har i løbet af tre dage lært at betjene deres iPad, så de kan optage og redigere en film om deres oplevelser. Pigerne fortæller, at når de i dansk har et forløb, afslutter de det ofte med at lave en tegneserie om den læste litteratur og lægge den ind i iMovie, så de andre elever i klassen kan se filmen.

Eleverne i 4. klasse skal hver dag skrive en dagbog/logbog på deres iPad om da-gens oplevelser og undervisning, så sko-len har en godt grundlag til midtvejseva-lueringen af forsøget.

Sønderbros administrative leder og klassens lærere har hjulpet alle eleverne med at oprette en Google mail konto og Apple-id. Det giver adgang til skyen, hvor dokumenter, billeder, film osv. kan deles online.

– Vi har valgt Google, da det giver ad-gang til dokumenterne i skyen uanset, om eleverne er hjemme eller på skolen. Des-uden kan iPad ikke være med i serverkon-solideringen, og derfor var det nødvendigt at finde en struktur, der er uafhængig af tid og sted, forklarer Marc Chewins.

Sønderbro Skole samarbejder med Sø-gårdskolen i Gentofte Kommune om bru-gen af iPad til specialklasserne.

– Vi undersøger i øjeblikket markedet for nogle mere solide covers, da de skal kunne stå for en lidt hårdhændet behand-ling. Også med Utterslev Skole er der samarbejde om teknikken, da vi bruger samme teknologiske platform, afslutter Marc Chewins. ■

især vægt på, at vores elever kan håndtere deres iPad som et redskab til bedre læ-ring. Ved at bruge iMovie til en fremlæg-gelse i 4. klasse, lader vi eleverne arbejde med medierne, mens de lærer at bruge teknikken som et naturligt redskab. I dag er det ikke kladdehæftets små tegninger, der rykker, men muligheden for at kunne producere og distribuere eget produkt, forklarer klasselærer Christian Bruun.

– Det er vigtigt for os, at en iPad er en motiverende faktor, den er ikke selve må-let. Undervisningen kan ikke varetages af en iPad, men undervisningsrummet kan gøres større, da flere værktøjsfunktioner bliver tilgængelige. Digitalkamera, video-kamera, internet, tekstbehandling, billed-redigering, e-mail osv. er inden for række-vidde i selve klasselokalet.

– Eleverne arbejder benhårdt i skrive-processen med fx dagbogen, da der kan vedlægges billeder, håndskrives bilag og på forholdsvis kort tid leveres portfolio- lignende materiale, som udgør en glim-rende dokumentation for læringen, uddy-ber Christian Bruun.

De første måneder i forsøgsperioden er elevernes iPad blevet opbevaret på skolen i aflåste skabe. Eleverne får den udleveret, når de møder om morgenen, og de afleve-rer den, når de går hjem. Om natten bliver maskinerne opladet, og samtidig er de sikret mod tyveri.

FaktaiPad fra Apple har 10 timers driftstid på batteriet.Skyen er betegnelsen for placering af data på servere på internettet, så data er tilgængelige overalt i verden med en internetforbindelse.

Melike, Vlera, Na-thalie i 4. klasse og deres lærer Christi-an Bruun.

Pigerne har på tre dage lært at betje-ne deres iPad, så de kan optage og redi-gere en video.


Ind i den digitale tid


menhænge som muligt. Ud over den konkrete brug af it skal

skolen udvikle en vision for, hvordan den vil se sig selv i fremtiden. Målet kan fx være, at alt undervisningsmateriale bliver digitalt, at der ikke er snærende grænser for it-tilgængelighed, og at fokus er på læring for alle skolens brugere – elever, lærere og ledelse. På den måde bliver it et middel til at nå skolens vision, der også skal være globalt orienteret. Også i den sammenhæng er it et nødvendigt redskab.

– Når vi har fokus på læring, skal vi og-så have fleksible læringsrum, det være sig inden eller uden for skolens område. Vi skal skabe aktiverende og eksperimente-rende situationer, indsamle og bearbejde data til eget brug eller for at vise det ud-adtil. Desuden skal vi arbejde med nogle tekniske kvalifikationer og almen digital dannelse som mellemmenneskelige og etiske værdier.

Dyvekeskolen har tilknyttet en specialist i digital læring for at brede it ud i alle fag og i alle sammenhænge. Alle på skolen skal inddrages – fra børnehaveklasse til ledere. Lærerne skal tilba-geerobre didaktikken, der længe har været i eksil.

Der blæser nye vinde på Amager. Efter ændringerne i skolestrukturen på det

centrale område omkring Amagerbrogade er der etableret et 4-skolesamarbejde, hvor Gerbrandskolen, Sundbyøster Skole og Dyvekeskolen fra næste skoleår skal være fødeskoler, mens Højdevangens Sko-le skal være modtagende overbygnings- eller udskolingsskole for de tre.

Som led i den store plan blev Dyveke-skolen i efteråret udpeget som digital profilskole, og en bygningsmæssig reno-vering er på trapperne.

Den indre fornyelse med digitalisering af analoge tankegange er allerede intro-duceret, idet skolen har tilknyttet en digi-tal specialist, cand.mag Søren Thomsen Bro, til at lede skolens sjæl ind i sin kom-mende digitale profil. Han spænder over både det tekniske og pædagogisk-didakti-ske felt.

– Begge dele er vigtige, og vi skal finde svar på, hvad it kan gøre for elever, lære-re, undervisningen, skolekulturen og sko-leudviklingen, og hvordan vi kan realisere mulighederne, siger Søren Bro.

Tankerne og planlægningen er i fuld gang, og det udførende arbejde tager for alvor sin start, når de nye børnehaveklas-ser møder til august.

Vision og konkrete forløb– Vi begynder det nye liv som profilskole nedefra samtidig med, at vi fortsat ind-drager it så meget som muligt på de øvri-ge klassetrin, siger Søren Bro, der som en af sine opgaver skal vejlede lærerne i at inddrage digitale medier i så mange sam-

Søren Thomsen Bro:– It er det redskab, som børn og voksne skal lære at bruge med henblik på at forholde sig reflek-terende og blive en lærende person. Det skal vi og vores ele-ver kunne for at fungere i dagens og fremtidens sam-fund.

IT-lØFT


Kulturforandring nu og i fremtiden– Hvad vil det egentlig sige at være god til digitale medier?, spørger Søren Bro re-torisk og giver selv et hurtigt svar:

– Det betyder blandt andet at kunne bruge it med henblik på at lære noget og forholde sig reflekterende og blive en læ-rende person. Det skal vi og vores elever kunne for at leve op til kravene i dag og for at være i stand til at fungere i fremti-dens samfund.

Derfor skal skolen udvikles på det digi-tale område, så den kan understøtte læ-ringen for alle – elever, lærere og ledelse. Der er tale om nødvendige kompetencer, fordi kulturforandringen foregår omkring os, og den vil fortsætte.

Søren Bro fortæller, at på Dyvekeskolen har de undersøgt, hvordan deres elever bruger it. Resultatet svarede til landsdæk-kende undersøgelser, der viser, at så godt som alle børnefamilier har en eller flere computere i hjemmet, og at eleverne bru-ger it flittigt uden for skolen.

– Så er det da mærkeligt, at når børne-ne er i skole, så forsvinder computerne stort set – sådan lidt firkantet sagt. Ele-verne er fascinerede af de sjove maskiner, det ville da være interessant at bringe dem ind i skolen og bruge dem her.

– Det samme kan man sige om de nye smartphones. Både elever og lærere er vil-de med dem. De tænder dem straks, det er frikvarter, men de er så godt som aldrig i brug i timerne. De er jo også små compu-tere, hvorfor ikke bruge dem inde i timen? spørger Søren Bro.

didaktikken er i eksilSøren Bro undrer sig over, at lærebøgerne dominerer på alle fronter i måske 90 pro-cent af skoletiden, og at it nærmest er en

kuriøs tilkobling. – Læremidler redigeres af folk uden for

skolen af fx forlag og konsulenter, og der-for lever didaktikken i eksil uden for sko-len. Når det er folk uden for skolen, der laver undervisningsmidlerne, så bliver skolens fokus på it svækket.

– Det er en stor udfordring, at der ikke findes så mange digitale læremidler, og hvis vi i meget højere grad skal inddrage it i undervisningen, er det nødvendigt, at lærerne selv er i stand til at tilrettelægge digitale undervisningsforløb – også ud fra et aktualitetssynspunkt, for digitale lære-midler flytter sig hurtigt, mens bøger ud-vikler sig langsomt.

– Altså, lærerne må tilbageerobre di-daktikken, lyder opfordringen fra Søren Bro, der peger på, at ud fra en historisk synsvinkel er det ikke skolen, men er-hvervslivet, der har været retningssæt-tende for den samfundsmæssige udvikling – for overhovedet at overleve.

Vi skal lære af hinandenI dag er skolen ifølge Søren Bro udsat for et ekstremt pres af ofte modsatrettede krav. Der kommer løbende nye krav på så godt som alle områder, og skolen halser efter for at leve op til snart det ene, snart det andet.

– Skolen er udsat for en kraftig frem-medstyring, men læring karakteriseres i høj grad af egenstyring. Derfor må den enkelte skole ind og præge målsætninger-ne og synliggøre det, den står for og det, man laver og vise, hvordan det virker, me-ner Søren Bro.

I hverdagen må medarbejderne være åbne for intern gensidig iagttagelse, altså i overført betydning arbejde med åbne dø-re for at kunne følge, hvordan kollegerne gør og lære af hinanden.

Det er en god idé at arbejde med port-folio for at bevare dokumentation til gen-sidig inspiration. Det kan give værdifulde informationer om, hvordan kolleger bru-ger it i forskellige fag, hvad der virker el-ler det modsatte.

– Man kan jo sprede en masse ideer og information ved at kigge hinanden over skulderen – det er da en del af hele tanke-gangen og formålet med digitalisering, for

Søren Thomsen Brohar undervist it-vejledere på UCC og pd-studerende i it og medier både tek-nisk og pædagogisk-didaktisk. Cand.mag i dansk og historie, master i it og læring, tidligere gymnasie- og seminarielærer.

Eleverne er begej-strede for deres iPad som næsten erstatning for pe-nalhus og kladde-hefte.


Forudsætningen for en digitalisering af undervisningen er, at teknikken er til-gængelig, trådløse netværk skal være hurtige, stabile og kunne håndtere mange brugere.

it er jo netop et udbredelsesmiddel. Fra den enkelte skole kan det udvides til mange flere.

Træk kurserne ind på skolen – aktions-læringSøren Bro nævner en række betingelser, der skal være opfyldt for, at it for alvor bliver integrerede redskaber i undervis-ningen. Det har efter hans mening længe været en misforståelse, at man har sendt talrige lærere på kurser, for det hjælper ikke ret meget.

– Dokumenterede undersøgelser viser, at når lærere har været på kursus, har de sikkert lært et eller andet, men når de er tilbage i skoleklassen, vender de tilbage til det gamle, som de altid har gjort.

– I stedet skal man trække kurserne ind på skolen og praktisere en form for akti-onslæring. Kursuslederen skal ind og i praksis stå ved siden af lærerne, lære dem programmerne at kende og lade dem ind-føre undervisningsplaner, dokumentation

og beskrivelser digitalt. Der skal foregå en oplæring ved at udføre de opgaver, som alligevel skal udføres i virkeligheden.

Det vil både kvalificere lærerne som it-brugere og fastholde og synliggøre værdi-fuld dokumentation, der ellers lige så stil-le ville forsvinde. Det vil også tjene som videnbank for nye lærere, der vil kunne få en meget stor støtte og inspiration.

Endelig nævner Søren Bro de grund-læggende forudsætninger for en digitali-sering af undervisningen – teknikken skal være tilgængelig, trådløse netværk skal være hurtige, stabile og kunne håndtere mange brugere.

– Der skal være nem adgang til pro-grammer via web 2.0, så man undgår at skulle installere og rode med en masse cd-skiver. Computere og interaktive tavler skal holdes ved lige. Det skal være muligt at arbejde uafhængigt af tid og rum.

– Først da bliver it et middel, der tjener pædagogikken og didaktikken, fastslår Sø-ren Thomsen Bro. ■

jesp

er fa

ster

holt

Forårsnyheder til din undervisning

www.geografforlaget.dkLærernes forlag

På oPdagelse med XPlore– Naturfaglig læring med progression fra 1.-9. klasse

matematiktest– Digitale og trykte adaptive test til 6. klasse

Xplore Natur/tekNikSystemet til 1.-6. klasse styr-ker den naturfaglige nysger-righed og engagerer eleverne gennem aktiviteter, forsøg og digitale ressourcer. Xplore Natur/teknik er opbygget med progression til Xplore til overbygningen, så du som lærer kan sikre sammen hæng i den naturfaglige lære proces. Systemet består af elevbøger, elevhæfter, lærerhåndbøger, e-bøger og webportal.

MatematikTest består af en test i færdigheder og en test i anvendelse samt en lærerhåndbog. Testene findes både som trykte hæfter og som digitale test. De digitale MatematikTest indgår i Grundskoleabonnementet på GO Net. Både de trykte og digitale test kan anvendes som adaptive og almindelige tests.

go kort GO Kort til indskolingen og mellemtrinnet og GO Kort til overbygningen er vores nye digitale kort samlinger til undervisning i en lang række fag. Indeholder over 300 forskellige kort, tema-sider, aktiviteter og værk tøjer til kortlære.

Xplore GeoGrafi, Xplore BioloGi oG Xplore fysik/kemiXplore systemerne til 7.-9. klasse har fokus på progression og tværfagligt samarbejde gennem fælles emner. Læremidlerne er opbygget med en lettilgængelig tekst og mange illustrationer, der gør det faglige stof levende for eleverne. Systemerne består af elevbøger, e-bøger, elevhæfter og lærerhåndbøger.

Forår og sommer 2012 udkommer en lang række nye læremidler til naturfag og matematik. Vi har både trykte og digitale ressourcer, der alle motiverer eleven og støtter læreren i den konkrete undervisningssituation. Husk at du kan besøge Geografforlagets på Skolemessen i Aarhus d. 18.-19. april, hvor du kan se alle vores nyheder.

NATURFAG OG MATEMATIK

Xplore Natur· teknik 1

Xplore

Xplore er et naturfagssystem til 1.-6 klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi

og geografi.

Xplore Natur/teknik 5 består af

- en elevbog

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver

- en e-bog med lyd, animationer, videoer, mv.

Xplore Natur/teknik 5 Elevbog indeholder fem kapitler.

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

- en fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-736-9

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 6 9

ISBN 978-87-7702-736-9

Natur·teknik 5XploreELEVBOG

NY

NY


Xplore


og geografi.


- en elevbog








ISBN 978-87-7702-736-9

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 6 9

ISBN 978-87-7702-736-9


NY

NY

Geografi 9

Xplore Fysik · kemi 9

XploreXploreELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse

i geografi, biologi og fysik/kemi.

Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fælles emner så de tre fag kan

arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Geografi 9 består af

- en elevbog

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver

- en e-bog med lyd, videoer, supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Geografi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

biologi set i fysik/kemi perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en central fordybelsesdel med det faglige stof


ISBN 978-87-7702-732-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 2 1

ISBN 978-87-7702-732-1

NY

NY

Biologi 9


XploreXploreELEVBOG





Xplore Biologi 9 består af

- en elevbog




Xplore Biologi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og






ISBN 978-87-7702-732-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 2 1

ISBN 978-87-7702-732-1

NY

NY

Fysik · kemi 9


XploreXploreELEVBOG





Xplore Fysik·kemi 9 består af

- en elevbog




Xplore Fysik·kemi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og






ISBN 978-87-7702-732-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 2 1

ISBN 978-87-7702-732-1

Check bagsidetekst

NY ISBN

digitale go atlas Med e-bøgerne af GO Atlas får du en side- for-side gengivelse af de trykte atlas. I e-bøgerne får eleverne desuden mulighed for at zoome, lave kortudsnit og gemme eller printe til brug i egne opgaver.

AnvendelseMatematikTest

6. klasse

FærdighedMatematikTest

6. klasse

LærerhåndbogMatematikTest

6. klasse

Forår-Kommuneskole.indd 1 07/03/12 20.01

Forårsnyheder til din undervisning

www.geografforlaget.dkLærernes forlag

På oPdagelse med XPlore– Naturfaglig læring med progression fra 1.-9. klasse

matematiktest– Digitale og trykte adaptive test til 6. klasse

Xplore Natur/tekNikSystemet til 1.-6. klasse styr-ker den naturfaglige nysger-righed og engagerer eleverne gennem aktiviteter, forsøg og digitale ressourcer. Xplore Natur/teknik er opbygget med progression til Xplore til overbygningen, så du som lærer kan sikre sammen hæng i den naturfaglige lære proces. Systemet består af elevbøger, elevhæfter, lærerhåndbøger, e-bøger og webportal.

MatematikTest består af en test i færdigheder og en test i anvendelse samt en lærerhåndbog. Testene findes både som trykte hæfter og som digitale test. De digitale MatematikTest indgår i Grundskoleabonnementet på GO Net. Både de trykte og digitale test kan anvendes som adaptive og almindelige tests.

go kort GO Kort til indskolingen og mellemtrinnet og GO Kort til overbygningen er vores nye digitale kort samlinger til undervisning i en lang række fag. Indeholder over 300 forskellige kort, tema-sider, aktiviteter og værk tøjer til kortlære.

Xplore GeoGrafi, Xplore BioloGi oG Xplore fysik/kemiXplore systemerne til 7.-9. klasse har fokus på progression og tværfagligt samarbejde gennem fælles emner. Læremidlerne er opbygget med en lettilgængelig tekst og mange illustrationer, der gør det faglige stof levende for eleverne. Systemerne består af elevbøger, e-bøger, elevhæfter og lærerhåndbøger.

Forår og sommer 2012 udkommer en lang række nye læremidler til naturfag og matematik. Vi har både trykte og digitale ressourcer, der alle motiverer eleven og støtter læreren i den konkrete undervisningssituation. Husk at du kan besøge Geografforlagets på Skolemessen i Aarhus d. 18.-19. april, hvor du kan se alle vores nyheder.

NATURFAG OG MATEMATIK


Xplore


og geografi.


- en elevbog








ISBN 978-87-7702-736-9

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 6 9

ISBN 978-87-7702-736-9


NY

NY


Xplore


og geografi.


- en elevbog








ISBN 978-87-7702-736-9

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 6 9

ISBN 978-87-7702-736-9


NY

NY

Geografi 9


XploreXploreELEVBOG





Xplore Geografi 9 består af

- en elevbog




Xplore Geografi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og






ISBN 978-87-7702-732-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 2 1

ISBN 978-87-7702-732-1

NY

NY

Biologi 9


XploreXploreELEVBOG





Xplore Biologi 9 består af

- en elevbog




Xplore Biologi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og






ISBN 978-87-7702-732-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 2 1

ISBN 978-87-7702-732-1

NY

NY

Fysik · kemi 9


XploreXploreELEVBOG





Xplore Fysik·kemi 9 består af

- en elevbog




Xplore Fysik·kemi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og






ISBN 978-87-7702-732-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 2 1

ISBN 978-87-7702-732-1

Check bagsidetekst

NY ISBN

digitale go atlas Med e-bøgerne af GO Atlas får du en side- for-side gengivelse af de trykte atlas. I e-bøgerne får eleverne desuden mulighed for at zoome, lave kortudsnit og gemme eller printe til brug i egne opgaver.

AnvendelseMatematikTest

6. klasse

FærdighedMatematikTest

6. klasse

LærerhåndbogMatematikTest

6. klasse

Forår-Kommuneskole.indd 1 07/03/12 20.01

klfnet.dkVi bringer løbende nyheder på hjemmesiden og aktuelle video-indslag – gamle ligger under ’aktuelt’-menuen. Find svar på mange spørgsmål på klfnet.dk og få korte nyheder på sms.

Vi bringer løbende nyheder og video på hjemmesidens forside. Efterhån-

den som der kommer nye, presses allere-de offentliggjorte nyheder og videoind-slag ned i ’Aktuelt’, hvor du kan finde dem.

KLF’s hjemmeside indeholder svar på mange spørgsmål, som det tidligere var nødvendigt at ringe om. Prøv at tjekke hjemmesiden, måske er det nemmere at finde et foreløbigt eller det udførlige svar her. Bortset fra det er I naturligvis altid velkomne til at kontakte foreningen.

Adgang til hjemmesiden giver hurtige svar, men også læselige. Det gælder også, når du åbner klfnet.dk på din iPad eller smartphone, for hjemmesiden er opbyg-get i responsivt design – det vil sige at skærmbilledet automatisk indretter sig efter din skærms format.

hvor finder jeg din mailadresse?Forleden ringede en lærer, der ikke kunne finde KK’s mailadresse. Skulle andre kom-me i samme ulykkelige situation, er hjæl-pen her: Klik på ’KLF’, tredje menu fra venstre på menubjælken, og en ny menu folder ned med seks overskrifter: Vælg den nederste ’KK Københavns Kommuneskole’.

Klik nu på KK, og du kommer ind på en side med alle navne, numre og adresser, og i spalten til venstre kan du åbne flere KK-informationer som udgivelsesplan, frihedsbrev og etiske regler.

Oplysninger om KK findes naturligvis også i bladet: på omslagets side 2 – eller med andre ord, på bagsiden af forsiden.

SMS-tjenesten i gang igenFå nyheder fra Københavns Lærerforening på din mobiltelefon. Send teksten ’KLF’ til 1231. Det koster normal SMS-takst at melde sig til. Herefter er tjenesten gratis. Ønsker du at afmelde dig tjenesten, skal du sende teksten ’KLF STOP’ til 1231. ■

pg

Menuerne øverst på hjemmesidens forside er indgang til nyheder, informationer og selvbetjeningsmuligheder.



Alle skal medUngdomskommissionen: Folke- og erhvervs-skoler skal arbejde sammen. Lærerne skal klædes bedre på. Praktisk øvelse til de unge.

Målet om at 95 procent af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse

er endnu ikke nået. Derfor nedsatte bør-ne- og ungdomsborgmester Anne Vang sidste år en ungdomskommission, der i februar i år kom med sine bud på, hvor-dan de unge kan bringes bedre gennem de krævende ungdomsår. Ungdomskommis-sionen foreslår en række initiativer i fol-keskolen, i ungdomsuddannelserne, for de unges fritidsliv og for unge med særlige behov.

Initiativer i folkeskolenI folkeskolen foreslår kommissionen en styrkelse af UEA-undervisningen i udsko-lingen med, hvad der svarer til to ugentli-ge lektioner. Emnerne kan tilrettelægges som to ugers undervisning på erhvervs-skoler eller gymnasier for på den måde at knytte teori og praksis tættere.

På erhvervsskoler er det deres lærere, der underviser de gæstende fra folke-skolen, og der læg-ges vægt på, at fa-gene tilrettelægges pædagogisk, så de appellerer til de unge. Planlægnin-gen skal foregå i et samarbejde mellem

lærerne på folke- og erhvervsskolerne. De to ekstra ugers undervisning skal indgå som led i den lovpligtige UEA-undervis-ning.

Det foreslås i rapporten, at uge 47 skal være obligatorisk uddannelsesuge for 7.-10. klasser på alle skoler, fordi den falder sammen med uddannelsesmessen i Fo-

rum, ’Uddannelse i Centrum’ (KK 19 s.25). Desuden vil man på alle skoler udnæv-

ne UEA-ambassadører, der efter at have deltaget i en kursusrække skal styrke kol-legernes fokus på UEA-undervisningen fra 0. til 10. klasse og sørge for, at UEA bliver en del af årsplanlægningen.

Der er også et forslag om at arrangere konkurrencer på skolerne inden for hånd-værksfaglige emner. Skolernes lærere skal så planlægge og gennemføre konkurren-cerne, der fx kunne handle om, hvem der er bedst og hurtigst til forskellige prakti-ske færdigheder som at samle en flytte-kasse, lappe en cykel eller kokkerere en bestemt dessert. Man forestiller sig efter-følgende, at de bedste klasser går videre til en afsluttende konkurrence ved uddan-nelsesmessen i Forum.

Rapporten foreslår endvidere en mere bydækkende ordning med midlertidige tilbud af 4-6 måneders varighed til sårba-re elever på 7.-9. klassetrin, der har brug for et lille skub i den rigtige retning eller en målrettet og fokuseret indsats.

Kurser til lærereUngdomskommissionen foreslår, at mindst én lærer fra hver 8. klasse hvert år gen-nemfører en kursusrække for at øge kend-skabet til de forskellige ungdomsuddan-nelser, og hvad de kræver af de unge for at gennemføre dem. Man forestiller sig et kursus over seks eftermiddage med besøg på forskellige ungdomsuddannelser og UU, Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Netop samarbejdet med UU forestiller man sig kan koble folkeskolens fag tætte-re til de kompetencer, der er brug for i håndværksfagene – fx matematik og kra-vene til en tømrer eller elektrikers færdig-heder.

Rapporten foreslår endvidere jobswop-ordninger for lærere mellem folkeskole og ungdomsuddannelser, så kendskabet til hinandens områder styrkes, og mulighe-derne for samarbejde, måske endda mak-kerskab, udvides. ■

Hele Ungdomskommissionens rapport fin-des på kk.dk/buf. En reportage fra præsen-tationen på Københavns Rådhus findes på klfnet.dk/aktuelt


Uddannelsesmessen i Forum, hvor ele-verne kan besøge stande og snakke med fagfolk, bør være obligatorisk led i UEA-undervis-ningen.

UEA: Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkeds- undervisning.

PÅ VeJ Mod UnGdoMSUddAnnelSe


Klæ’r på til uddannelse

Tekst og foto: Peter Garde • Vi udbygger samarbejdet med ungdomsuddannelserne, • lærerne skal klædes endnu bedre på til UEA-orientering,• vi etablerer et kontaktnetværk, en database med virksomheder, hvor de unge kan komme i praktikbesøg, • og vi udarbejder en kanon for 0.-9. klasse, der præciserer, hvad vi arbejder med på de forskellige klassetrin.

– Det hele er nyt for os, og vi har kun lige taget hul på arbejdet. Vi er i gang med at revidere nogle af de aktiviteter, vi allerede laver og flytte lidt rundt på dem.

I 7. og 8. klasse er arbejdet temmelig bredt, mens det i 9. klasse bliver mere in-dividorienteret, her er det den enkelte elev og dennes uddannelsesplan, der er i centrum.

Integrere UeA i andre fagCharlotte Magnussen fortæller, at skolens første dynamoår startede med et inspira-tionskursus, hvor alle udskolingens lærere var samlet i UU københavn. Her var det blandt andet de materialer, der er tilgæn-gelige for UEA-undervisningen, der var på programmet.

– Vi lavede også en aktivitetsplan, der kunne indgå i vores årsplan for udskolin-gen, nu vi er blevet udskolingsdynamo-skole. UEA er jo et timeløst fag, og aktivi-tetsplanen synliggør UEA-projekter i for-hold til de forskellige fag.

Det er ifølge Charlotte Magnussen pri-

Uddannelse, Erhverv, ArbejdsmarkedUEA-undervisningen foregår fra 0. til 9. klasse.

Nye UEA-undervis-ningsmaterialer for alle klassetrin fin-des på uu.kk.dk

I august sidste år begyndte Sortedamskolen som udskolings-dynamo. En af opgaverne lyder på at generere ny energi i uddan-nelsesvejledningen med det mål, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Udskolingslærerne skal være innovative og afprøve nye virksomme veje til at støtte de unge i deres ud-dannelsesvalg.

Når eleverne lærer om Uddannelse, Er-hverv og Arbejdsmarked, er der tale

om det trin- og timeløse fag UEA-under-visning, der strækker sig fra 0. til 9. klasse, tidligere kendt som skolevejledning.

Bestræbelserne på at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse har sat flere initiativer i gang. I Københavns Kommune blev tre skoler sidste år udpe-get til udskolingsdynamoer. De skal være frontløbere og kvalitetsudviklere for UEA-undervisningen – en af dem er Sortedam-skolen.

I august sidste år begyndte skolen som udskolingsdynamo. Den skal især være innovativ i forhold til UEA-undervisnin-gen i udskolingen, og når den tid kommer være med til at sprede nye ideer og gode erfaringer til de øvrige københavnske sko-ler.

– Formålet med det hele er at kvalifice-re eleverne til et uddannelsesvalg. Vi vil gerne give dem nogle værktøjer og red-skaber til at finde vej i uddannelsessyste-met, siger Charlotte McGregor Magnus-sen, der som udskolingslærer på Sorte-damskolen er stærkt involveret i de inno-vative opgaver.

nye planer for bredere indsats– Vi har sat nogle mål op for, hvordan vi kan give eleverne bedre redskaber, siger Charlotte Magnussen og kaster et blik på de allerede systematiserede planer på Ap-ple-skærmen:

PÅ VeJ Mod UnGdoMSUddAnnelSe


Lærer i udskolingen på Sortedamskolen, Charlotte McGregor Magnussen:

– Formålet med det hele er at kvalifice-re eleverne til et uddannelsesvalg.

– Vi vil gerne give dem nogle værktøj-er og redskaber til at finde vej i ud-dannelsessystemet.

mært klasselærerne, der tager sig af UEA-undervisningen, men den er også spredt ud til hele udskolingsteamet. Fx har ud-skolingslærerne tidligere i år afholdt en tværfaglig UEA-projektuge, der indebar, at lærerne i blandt andet samfundsfag og matematik bød ind med UEA-relevante emner.

Som dynamoskole har Sortedamskolen fået tilført nogle midler, så den kan tilkø-be skolens UU-vejleder en ekstra dag på skolen, og det har givet hende mere tid til at indgå i projekter.

Krævende dynamofaglige dage på STXSortedamskolen er i fuld gang med at ud-bygge samarbejdet med ungdomsuddan-nelserne. Skolens 9. klasseelever har net-op været på besøg på dynamofaglige dage på Gefion Gymnasiumk (STX).

– Før besøget bad vi vores elever lave et cv og en ansøgning, hvorefter vi lærere ud fra elevernes ansøgninger valgte, hvem der skulle ud hvor. På den måde blev an-søgningerne også en del af deres uddan-nelsesplan, og vi fik kædet det at kunne lave et cv og en ansøgning ind i hele pro-jektet, fortæller Charlotte Magnussen.

– Eleverne fra 9. klasse er netop kom-met hjem fra deres besøg i 1.g på Gefion. Her havde 1.g’erne et alment studieforbe-redende fag, der køres tværfagligt i dansk og historie. Tyve af vores 9. klasseelever deltog fordelt i 1.g klasserne. De fulgte undervisningen og var med i gruppearbej-der for at få et grundigt indtryk af de gymnasiale arbejdsmetoder, hvad der kræves, og hvordan det er at være gymna-sieelev.

– Vores elever deltog på lige fod, så godt som de nu kunne, og vi skal i gang med at evaluere besøget. Vi sammensæt-ter eleverne i fokusgrupper og interviewer dem, så vi får indtryk af, hvordan de har oplevet at være i 1.g, og hvilke udfordrin-ger de har mødt.

– Jeg kan allerede nu mærke på nogle af dem, at de glæder sig helt vildt. Jeg tror bestemt, at praktikbesøgene har været brugbare for dem. Vi skal nu overveje, om vi skal fortsætte med dynamofaglige dage i STX, og om eleverne kan bruge dem til noget i forhold til valg af uddannelsesveje.

– Vi skal også høre, hvad lærerne på Gefion siger – har vores elever været del-tagende, og har det givet mening for dem?

STX er studenter-eksamen – det almene gymnasi-um.

HTX er højere tek-nisk eksamen – teknisk gymnasi-um.

HHX er er højere handelseksamen – handelsgymnsi-um.

EUD er forskellige erhvervsuddannel-ser fx håndværk.


Charlotte Magnus-sen:– Lærerne fra ung-domsuddannelser-ne fortalte om de forventninger og krav, som de stiller, og gav nogle bud på, hvem der kan leve op til dem, og hvem der ikke kan.

personlige og sociale, og det handler me-get om elevernes kompetencer, modenhed og motivation. Det var meget brugbart for os at høre mere indgående om det, for tid-ligere har det i helt overvejende grad væ-ret det faglige niveau, der var afgørende.

– Vi afholdt en tilsvarende workshop for forældrene, hvor vores uddannelses-vejleder og ungdomsuddannelsernes stu-dievejledere også deltog. Her kunne for-ældrene snakke med lærerne fra ung-domsuddannelserne, og det har forældre-ne givet meget positiv respons på.

Skal selv finde erhvervspraktikstedCharlotte Magnussen fortæller, at før ele-verne skulle ud i erhvervspraktik, afholdt de en UEA-projektuge, hvor de havde be-søg af folk fra LO, der blandt meget andet fortalte om unges rettigheder.

– Vi vil gerne trække folk udefra med viden og inspiration ind på skolen. Vi in-viterer også forældre, der vil fortælle om deres uddannelsesvej, og hvad de har væ-ret igennem, siden de gik ud af folkesko-len. Det er faktisk ret spændende at høre om, og elverne er nysgerrige og bliver fanget af det. Man kan jo også booke rol-lemodeller.

I projektugen arbejdede eleverne også med jobansøgninger, ligesom når de søger et fritidsjob ude i den virkelige verden.

– Eleverne oplevede, at det gav god me-ning. De var på nettet og søgte informati-oner. De læste om uddannelsesforløb og varighed, lønniveauet i efterfølgende job, og de gjorde erfaringer med, at der er fle-re veje til at nå en uddannelse.

Erhvervspraktikken er et selvvalgt for-løb, hvor de selv skal skaffe praktikplad-sen. I forbindelse med praktikken lavede eleverne en danskfaglig opgave med log-bog. I den skulle de beskrive deres prak-tiksted og gøre rede for, hvilken uddan-nelse man skal tage for at kvalificere sig til jobbet, og hvor lang tid den tager.

– Det er et stykke undersøgende feltar-bejde, som eleverne senere skal fremlæg-ge for deres lærer og resten af klassen.

Charlotte Magnussen fortæller, at man-ge gode praktikpladser bliver fundet gen-nem personlige og familiemæssige kon-takter:

Godt udbytte af besøg af uddannelser-nes elevambassadører– Vi har andre elever, der i næste uge skal i praktikbesøg på HTX, HHX og EUD. Her har de iøvrigt nogle elevambassadører, der tager ud på folkeskolerne og fortæller om deres ungdomsuddannelse.

– De var hos os i september, hvor de la-vede workshops og snakkede med vores elever om, hvad vil det sige at være stude-rende, fortæller Charlotte og fremhæver, at hendes 9. klasseelever især er interes-serede i at høre, hvor meget tid de skal bruge på lektier, om de kan nå at passe et fritidsjob, gå til idræt, og hvordan det so-ciale liv er.

– Det giver en særlig troværdighed, at det er en ung-til-ung-snak, at det er dem, der sidder i det, der fortæller, for de ved jo, hvad de snakker om. Det syntes vores elever var rigtig godt. Så besøg af elevam-bassadører skal bestemt være en tilbage-vendende begivenhed.

lærere fra ungdomsuddannelserne besøger SortedamUdskolingslærerne på Sortedam har haft dialogmøde med lærere fra ungdomsud-dannelserne forud for den obligatoriske skole-hjemsamtale i 9. klasse, hvor klas-sens lærere skal vurdere elevernes uddan-nelsesparathed.

– Lærerne fra uddannelsesstederne for-talte om de forventninger og krav, som de stiller. Hvem gennemfører, og hvad er det for elever, der typisk hopper fra uddan-nelsen, som ikke kan klare den? De sam-taler gav os bedre forudsætninger for at vurdere, hvad det er, vi skal se på, når vi indstiller en elev.

– Det drejer sig både om det faglige,


– Eleverne synes, det er superspænden-de at skulle i praktik på et advokatkontor eller som fotojournalist, men de pladser er svære at finde. Det kræver gode kon-takter, og derfor vil vi prøve at opbygge en praktikbank med forældre, der er villige til at modtage elever. Eleverne skal selv-følgelig stadig ind og lave hele forarbejdet med at undersøge og ansøge.

Til uddannelsesmesse i ForumEn fast del af uddannelsesvejledningen er et besøg på uddannelsesmessen i Forum. Her går eleverne rundt ved standene og snakker med branchefolk, og i år deltog de i et særligt innovationprojekt.

– De var også i Forum de foregående år, men i 9. klasse er en stor del af eleverne afklarede på, hvad de godt kunne tænke sig, så der skal ske noget ekstra, siger Charlotte Magnussen.

– I innovationsprojektet kunne de ar-bejde med forskellige opgaver. Meget af det var refleksionsøvelser over den enkel-tes muligheder og stærke sider. Hvis ele-verne ikke selv ser mulighederne, hvor skulle de så vide det fra?

– Det er ikke alle, der kan snakke med deres forældre om det, for ikke alle har fortællinger om arbejdslivet med hjem-mefra. I de tilfælde går UU-vejlederen ind og tager hånd om eleven.

opbygger UeA-kanonUdskolingslærerne på Sortedamskolen ar-bejder i øjeblikket med at opbygge en ’ka-non’ – en forløbsbeskrivelse af, hvad der giver mest mening for de unge at beskæf-tige sig med på de forskellige klassetrin.

– Vi efterlever trinmålene, men ud over dem er der de nye initiativer, som vi vil passe ind, når det giver mest mening for de unge. Det er vi i gang med at spore os ind på, fortæller Charlotte Magnussen.

– UEA-undervisning er jo timeløs, så der står ingen steder, hvor lang tid der skal bruges på de enkelte klassetrin. Det går vi ind og vurderer. Vi bruger fx meget tid i 8. klasse på fritidsjobsøgning, cv og ansøgning. Så kan vi bruge mere tid i 9. klasse på uddannelsesplaner og mere in-dividuelle opgaver og drømme. I kanon-tanken ligger der overvejelser om, hvor-

dan vi tilrettelægger, og hvor meget tid vi afsætter.

Som timeløst fag må UEA ligesom an-dre timeløse emner kigge sig over skulde-ren, for der er også fagenes pensum, der kan presse og som skal nås.

– Der skal ske en afvejning, men der foregår også en overlapning, når der fx er et stort fagligt indhold i en UEA-aktivitet, så er timerne givet godt ud til begge for-mål. Hvis eleverne er ude i et dansk-hi-storisk fagligt projekt, og de får nogle hi-storiebøger for gymnasiet, som de skal prøve kræfter med, så er der stor faglig mening med det.

– Men iøvrigt holder vi nøje regnskab med, hvad timerne bliver brugt til, siger Charlotte og tilføjer, at UEA-materiale kommer til at ligge let tilgængeligt på skolebiblioteket, så det kan være til støtte for lærerne i vejledningsarbejdet på alle klassetrin.

Visioner i støbeskeenUdskolingslærerne er også optaget af nogle visioner, som de ser frem til at kun-ne konkretisere.

– Vi tænker, at man måske kan udvikle valgfagsordningen og måske i samarbejde med UU-vejlederen danne pige- og dren-gegrupper, der ville have glæde af andre og flere virksomhedsbesøg. Det kunne og-så være initiativer for unge fra hjem, hvor der ikke bliver diskuteret så meget. Emne-kredsen kan også udvides til at omfatte fx eksamensangst, for det kan være en hæmmende faktor for ikke så få unge, der skal videre ind i uddannelsessystemet.

– Som dynamoskole er vi i gang med en proces, hvor der skal være plads til at lave om på tingene. Vi lærere skal evaluere og det skal vi også sammen med UU-vejlede-ren, ligesom vi gør det med ungdomsud-dannelsernes lærere og vores elever.

Erhvervspraktik og brobygning har væ-ret kendt og udbredt i mange år, men al-lerede i dynamoskolens første år er flere nye initiativer kommet oveni.

– Alt i alt drejer det hele sig jo om en afstemning af forventninger og mulighe-der i elevernes uddannelsesvalg, som vi også arbejder med gennem en løbende dialog, siger Charlotte Magnussen. ■

Udskolings-dynamoerFire skoler er ud-peget til udsko-lingsdynamoer:

Vesterbro Ny Skole, Kildevælds-skolen, Sortedam-skolen og fra næste skoleår Højdevangens Skole, der skal være dynamo- og overbygnings-skole.

Sortedamskolen skal især arbejde med fleksibel holddannelse, styrket UEA- undervisning og samarbejde med ungdomsuddan-nelserne.


Vi har brug for nye kræfter

Synd at så få medlemmer møder frem til opstillingsgeneralforsamlinger, for de

har en særlig stemning. Her går alle kan-didater på talerstolen og afleverer deres syn på tingenes tilstand set fra deres pind. Talerne er vidt forskellige, emnerne er udvalgt med omhu, og vægten lægges for-skelligt. Man hører om et bredt spekter af glæder og sorger fra dagligdagen på sko-lerne, og alle kandidaterne har vovet et øje, kridtet skoene og bragt sig selv i spil ved at stille op til valg.

Med KLF’s nye kommunikationsveje er det nu muligt for alle at høre de taler, som kandidaterne til bestyrelsesvalget holdt på opstillingsgeneralforsamlingen. Talerne blev lagt på KLF’s hjemmeside i slutningen af februar, og her finder du og-så et halvt minuts video med alle kandi-daterne – se klfnet.dk

Indsats for indflydelseAf mangel på modkandidater måtte Jan Trojaborg finde sig i at blive kåret som formand for foreningen i den kommende tre års periode. Han takkede og gav et

kort rids af de større opgaver, som denne valgperiode har budt på.

– Der har været nok at bekymre sig over, mente han og citerede Piet Hein: ’Det er utroligt, hvad man ikke kan, hvis man ikke prøver’ – og med modsat fortegn er moralen altså , at når man tager fat i problemerne, kan man somme tider nå et stykke. Således er arbejdstidsaftale A08 i det store hele gennemført, fusionen med DLF går planmæssigt, foreningens kom-munikationspolitik er lagt om, bestyrel-

Formand Jan Trojaborg blev genvalgt uden mod-kandidat ved opstillingsgeneralforsamlingen. To kandidater meldte sig til valget til næstfor-mand, og 16 kandidater stiller op til bestyrel-sesvalget. ’Vi har brug for nye unge kræfter i bestyrelsen’, lød budskabet fra formanden. Se video med alle kandidaterne og hør deres valgtaler på klfnet.dk

Stemmesedlerne ved valget til næst-formand optælles 30. marts, og stem-merne for bestyrel-sesvalget tælles 20. april.

Af Peter Garde sens vederlag er nedsat, og en talstærk KLF-delegation havde pladser ved DLF’s kongres.

rådhusets reformiverJan Trojaborg omtalte også de mange re-former på skoleområdet, der udgår fra Kø-benhavns Rådhus, skønt borgmester Anne Vang ved sin tiltræden varslede mere ar-bejdsro for skolerne – faglighedsudvalg, specialreform og senest en ungepakke. De mange initiativer står noget i kontrast til den træghed, der findes i BUF i forhold til at inddrage og samarbejde med medarbej-derne, en problematik der arbejdes med i KFF, de kommunalt ansattes fællesrepræ-sentation.

Blandt de vellykkede hændelser i perio-den nævnte Jan Trojaborg, at det var lyk-kedes at afværge, at tosprogede elever skulle busses rundt i byen, og at heldags-skolernes eksistens indtil videre er reddet.

Brug for nye kræfter i bestyrelsenTil slut sagde Jan Trojaborg, at han er klar til endnu en periode, da der er mange vig-

Jan Trojaborg, genvalgt formand i den kom-mende tre års periode.

oPSTIllInGSGenerAlForSAMlInG

Kaar

e sm

ith

pete

r ga

rde


tig opgaver, men at han på længere sigt gerne vil være med til at give ansvaret vi-dere til andre:

– Der er brug nye kræfter i bestyrelsen. Vi har brug for de unges energi – også hvis bestyrelsen i højere grad skal afspej-le medlemskredsen, sagde han.

To kandidater til næstformandVed opstillingsgeneralforsamlingen meld-te to kandidater sig til næstformandspos-ten: Nuværende medlem af bestyrelsen Lars Sørensen fra Skolen i Ryparken og Henrik Persson, TR på Ålholm Skole. Pos-ten er blevet ledig efter, at Ole Hein Chris-tensen har trukket sig på grund af syg-dom. Ole stiller op som menigt medlem af bestyrelsen, og der lød mange anerken-dende ord for hans funktion i de otte år som næstformand.

Ved valget til bestyrelsen skal der væl-ges fire kvindelige og tre mandlige med-

lemmer. Ifølge reglerne for kønskvotering skal det syvende medlem være en kvinde, hvis næstformanden er hankøn eller om-vendt, således at der er fire af hvert køn foruden formanden, der selv vælger køn.

ValgdageNæstformandsvalget har afstemningsda-ge 26.-28. marts med stemmeoptælling fredag 30. marts. Valget af de øvrige be-styrelsesmedlemmer finder sted 16.-18. april med stemmeoptælling fredag 20. april.

Se video med kandidaternePå de følgende sider har hver kandidat skrevet en spalte med sit valgoplæg. QR-koden kan scannes af smartphones, som viser den video på et halvt minut, der blev optaget med kandidaterne ved op-stillingsgeneralforsamlingen 23. februar. Videoen kan også ses på klfnet.dk ■

Se video med kandi-daterne på de føl-gende sider.

Du kan scanne QR-koderne med din smartphone, og kandidaten springer frem på skærmen.

niel

s-vi

lhel

m sø

e

Husk at stemme til valgene til KLF’s bestyrelse.

Næstformandsvalg: 26.-28. marts.Bestyrelsesvalg: 16.-18. april.


Lars Sørensen, Skolen i RyparkenAnsat i Københavns Kommune i 1989 først på Bellahøj Skole, si-den Klostervængets Skole og se-nest Skolen i Ryparken. Tillidsrepræsentant fra 1996-98. Valgt til KLF’s bestyrelse fra 1998 – først i Fagligt Udvalg og de sid-ste seks år i Pædagogisk Udvalg. Repræsentant for KLF i samar-bejde med DLF-kredsene i ho-vedstadsområdet om kursusakti-viteter. Kontakt til de lærerstuderende og til læreruddannelsesstederne

Jeg stiller op til næstformandsvalget i Københavns Lærerforening. KLF har

brug for en næstformand med fagpolitisk erfaring og med kendskab og relationer til det politiske og administrative system og til de øvrige faglige organisationer i kom-munen. Jeg vil arbejde for, at KLF får maksimal indflydelse på udviklingen i Kø-benhavn og på landsplan, og for at der er overensstemmelse mellem den fagpolitis-ke indsats og medlemmernes forventnin-ger og arbejdsvilkår.

Med forvaltningens økonomitildelings-model hvor pengene følger eleverne og med profilstatus til udvalgte skoler, er der lagt op til konkurrence om eleverne. Un-dersøgelser viser, at samarbejde skolerne imellem skaber langt bedre resultater. Der er brug for et paradigmeskift fra markeds-økonomisk konkurrencetænkning til for-pligtende samarbejde.

Desuden er der brug for en forvaltning, der kender skoleområdet, har tillid til og er i dialog med skolens parter. Forvaltnin-gen skal prioritere at støtte skolernes ar-bejde med pædagogisk og faglig udvik-ling.

Vi har et markant efteruddannelsesef-terslæb i København, og svaret er ikke ’Sommeruniversitetet’. Det er positivt, at politikerne i København med borgmester Anne Vang i spidsen er optaget af vort ef-teruddannelsesbehov. Men vi skal forlan-

ge, at en efteruddannelsesindsats plan-lægges i samarbejde med os, der undervi-ser eleverne, og at vi også efteruddannes i fagene.

Politikerne i Børne- og Ungdomsudval-get er enige om, at flere elever skal inklu-deres i den almindelige undervisning. Det er desværre oplevelsen, at inklusion ofte er lig med besparelse, og at der langt fra følger ressourcer, efteruddannelse og pro-fessionel sparring med, når vi skal inklu-dere elever.

Det må aldrig blive den enkelte læreres problem – tillidsrepræsentant, arbejds-miljørepræsentant og leder må sikre, at arbejdet med inklusion er en fælles opga-ve og en fælles problemstilling for skolen.

Der er grænser for inklusion. Den går der, hvor klassefællesskabet er i fare, og hvor den enkelte elev ikke længere får til-strækkeligt udbytte af undervisningen.

Desuden er det helt galt, at den enkelte skole ikke tildeles økonomi svarende til antallet af elever, der skal inkluderes. En-delig skal KLF stå fast på, at den enkelte lærer og børnehaveklasseleder skal kom-penseres for det store ekstraarbejde, der er nødvendigt, hvis inklusionen skal lyk-kes.

Københavns Kommune har god økono-mi, og det er derfor helt urimeligt, at vi bliver stadig færre lærere og børnehave-klasseledere til at varetage arbejdet med stadig flere elever.

På mange skoler er der ikke længere økonomi til at fastholde det vejledende timetal til eleverne, og det er vanskeligt i undervisningen at tage udgangspunkt i den enkelte elev og opfylde de centralt stillede mål. En lang række skoler er nødt til at skære i special- og sprogcenter, og det giver store forskelle på det tilbud, der kan gives til elever, der har brug for støt-te. Kommende skoleår bliver råderummet i kasse 3/den frie tid voldsomt beskåret. Det vil betyde mindre tid til eksempelvis efteruddannelse og lejrskoler.

Jeg vil arbejde for at genskabe sammen-hæng mellem de opgaver, vi forventes at løse, og de ressourcer vi tildeles.

Ovenstående og meget mere vil jeg ar-bejde for, hvis jeg vælges som næstfor-mand i Københavns Lærerforening. ■

lars Sørensen, Skolen i ryparken, kandidat til næstformand

KAndIdAT TIl nÆSTForMAndKa

are s

mith

i hovedstadsområdet. KLF-repræsentant i inklusions- og budgetarbejdsgruppe. Valgt til Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse fra 2012.


Vores formand, Jan Trojaborg , opfor-drede på generalforsamlingen køben-

havnske lærere til at indtænke nyt blod og generationsskifte ved det kommende bestyrelsesvalg. Jeg ser mig selv som en del at det og tager derfor imod forman-dens opfordring ved at stille op som kan-didat til næstformandsposten.

I mine 10 år i TR-teamet på Ålholm Skole har jeg samlet den fornødne indsigt til at kunne begå mig i et politisk miljø, der kan være vanskeligt at navigere rundt i. Et politisk miljø, der ofte siger et og gør noget andet; en tendens, vi lærere alt for ofte har været vidner til.

Ved indgåelsen af A08– en aftale, jeg i øvrigt bakker fuldt op om – sagde vi ja til en arbejdstidsaftale, der bygger på tillid, dialog og samarbejde. Endvidere hedder det sig: at aftalen muliggør en enkel, flek-sibel og ubureaukratisk planlægning på skolerne...så arbejdsopgaverne kan tilpas-ses de aktuelle behov i undervisningen.

Hvor mange af jer vil hævde, at disse ting har været styrende for den køben-havnske folkeskole i de sidste tre år? Det er i hvert fald ikke min opfattelse, snarere tværtimod!

Først og fremmest har tillid, dialog og samarbejde manglet. KLF er gentagne gange blevet holdt uden for planlægnin-gen; man behøver jo bare at nævne Fag-lighedsudvalget og senest Sommeruniver-

sitetet. Det kan vi som faglig organisation ikke leve med, og jeg vil kæmpe for, at det bliver anderledes.

Vi skal være en ligeværdig samarbejds-partner for forvaltningen, der qua vores uddannelse har den nødvendige faglige indsigt til at træffe de rigtige og professi-onelle valg. Kun gennem et aktivt part-nerskab kan vi skabe den gode køben-havnske folkeskole for børn, forældre, læ-rere og det øvrige København, som vi med stolthed ønsker at være en del af.

KLF skal i de kommende år holde for-valtningen fast på, at de københavnske lærere skal have gode arbejdsforhold. Der skal udvises tillid til, at vi kan vores job; tillid til at det er os, der er de professio-nelle, men der skal også kraftige forbed-ringer af det øvrige arbejdsmiljø på dags-ordenen.

Hvorfor går vi ikke stolte rundt med rank ryg og skilter med, at vi er lærere: Stolte over vores daglige arbejde med børn og unge? Det gør vi ikke, fordi vi he-le tiden bliver talt ned af politikere og presse. En anden årsag er desværre, vi ik-ke altid er stolte over det arbejde, som vi rent faktisk kan udføre inden for de for-hånden værende rammer.

Mange af os har en dagligdag i nedslid-te bygninger, der ikke er blevet holdt tids-svarende de sidste 50 år. Vi underviser ef-ter forældede materialer og med IT-ud-styr, der ikke lever op til nutidige krav. Men KLF skal udfordre de rammer! Lad os som københavnsk folkeskole stå sammen om, at det vi gør faktisk er ret godt! De håbløse forhold, vi bliver budt, skal KLF kæmpe for at få ændret, og det vil jeg væ-re med til.

Vi skal ikke stiltiende se på, at vores kolleger slides ned psykisk. Lad os gen-skabe en stærk og respekteret faglig orga-nisation; en samlet enhed, hvor medlem-merne bakker op om foreningens arbejde, og foreningen fortsat kæmper medlem-mernes sag. Lad os få Frydendalsvej ud på lærerværelserne og lærerværelserne ind på Frydendalsvej. En sådan forening vil jeg gerne repræsentere og arbejde for at styrke. Gå ind på klfnet.dk og hør min op-stillingstale, hvor jeg uddybende gør rede for mit kandidatur. ■

henrik Persson, Ålholm Skole, kandidat til næstformand

Henrik Persson, Ålholm SkoleKøbenhavner, gift med Susan, skoleleder på Vesterbro Ny Skole. Læreruddannelse 1994 fra Frederiksberg Seminarium. Ansat på Ålholm Skole, lærer, TR, skolebibliotekar. Ansvarlig for de lærerstuderen-des praktik. Medlem af KLF’s forretningsud-valg. Dirigent ved TR-møder og KLF’s generalforsamling. Distrikts TR i Valby, Vesterbro, Kgs. Enghave.

KAndIdAT TIl nÆSTForMAndKa

are s

mith

Medlem af OASU (områdesamarbejdsudval-get). Medlem af afbureaukratiseringsgruppen.


Jane Pilegaard, Nør-rebro Park SkoleKLF’s bestyrelse 1998-2004. Genop-stillede ikke i 2004. TR/FTR til 2009. Genopstillede og valgt til bestyrelsen i 2008. Formand for forenin-gens faglige udvalg.Klasselærer for 6.b på Nørrebro Park Skole.

Jane Pilegaard, nørrebro Park Skole

At besparelser og politiske tiltag uden finan-siering beskrives som udvikling og ny-

tænkning, er det det rene pip og kvalmende re-torik. KLF skal insistere på, at kvalitet i under-visningen hænger nøje sammen med tid til for-beredelse og efterbehandling, og at opgaverne skal kunne løses inden for den aftalte arbejds-tid.

A08 er som udgangspunkt en god aftale, spe-cielt fordi den sikrer sammenhæng mellem un-dervisning og forberedelse. Men der er grund til alarm særligt i forhold til inklusionsopga-ven. Den er forbundet med en høj grad af skrift-lighed, møder med andre faggrupper og foræl-dre. Dertil den store opgave det er, at få under-visningen og klassefællesskabet til at fungere, hvor alle elever lærer og trives optimalt. Mit bud er, at der skal aftales en højere forberedel-sesfaktor for lærere og børnehaveklasseledere, som har ansvaret for inklusionselever.

Arbejdsrelateret stress er en hyppig årsag til sygefravær. Jeg har set adskillige dygtige kolle-ger smide håndklædet i ringen. Nedbrud i hjer-nen fordi opgaverne har været for mange over lang tid. Kombineret med et eget højt ambiti-onsniveau, er natten så endt med at blive for kort. Menneskeligt tragisk og et stort spild af kompetent arbejdskraft. Vi har et stort ansvar for at tage os godt af og hjælpe hinanden, alt det vi kan. Men det er vores arbejdsgivere, der har det øverste ansvar for et sundt arbejdsmil-jø. Det ansvar skal KLF insistere på, at der kon-stant er et forpligtende fokus på, og at der handles på det.

Jeg vil yde mit til, at KLF er en slagkraftig og dynamisk fagforening, hvor alle medlemmer oplever, at kontin-gentet er godt givet ud. ■

Inge Thomsen, Sko-len på Islands Bryg-ge

Medlem af KLF’s be-styrelse siden 2003, arbejder i KLF’s pæ-dagogiske udvalg og blandt andet inklu-sionsarbejdsgruppen med tillidsfolk. Uddannet i 1995.

Inge Thomsen, Skolen på Islands Brygge

Jeg genopstiller og vil fortsat arbejde for: • En anstændig personalepolitik, hvor nye

tiltag fra direktionen/politikerne som fx som-meruniversitet ikke udstikkes som direktiv, for-midlet gennem dagspressen, men gennem dia-log, hvor medarbejderne inddrages, inden de besluttes. Hvor demokratisk underskud vendes til overskud. Hvor der er tillid til skolens parter, så vi på skolerne blandt andet får lov at vurde-re, hvilken efteruddannelse, der er brug for. • Forbedring af vilkårene for at drive god sko-le med tilfredse medarbejdere. Serviceniveauet og dermed kvaliteten i undervisningen er ble-vet ringere som følge af besparelser. Der er færre lærere til flere elever, øget arbejdsmæng-de og pres, stress og mindre arbejdsglæde. Fle-re opgaver i kasse 2, fx inklusion uden ekstra tid til forberedelse og samarbejde – ressourcer-ne følger desværre ikke de inkluderede elever ud i klassen. Der skal låg på den uudtømmelige

stresskasse, og arbejdstidsaftalen skal ikke forringes yderligere. Man kan ikke blive ved år efter år at spare og så forvente øget kvalitet. • At det er lærerne og ikke andre faggrupper, som underviser i skolen. Ansæt de arbejdsløse lærere i skolen,

frem for i diverse løntilskudsordninger. • At vi inden OK 13 ikke på forhånd giver op og sælger ud. Lønstigninger på 15% på direkti-onsgangene, lad os lære af det. Vi skal ikke be-tale hele gildet / krisen og sælge os for billigt, men være stolte af det vigtige arbejde vi udfø-rer hver dag. • At KLF er en synlig forening, hvor der er sammenhæng og dialog mellem de forskellige led i foreningen, så KLF stadig er medlemmer-nes organisation og talerør. ■

KAndIdATer TIl BeSTYrelSenKa

are s

mith

Kaar

e sm

ith


Kirsten Sørensen, Vi-gerslev Allés Skole siden 1993.

TR 2001-09. Bestyrelsesmedlem i KLF siden 2008. Medlem af Fagligt Udvalg. Medlem af inklusi-onsarbejdsgruppen og repr. i Kvindernes Bygning. Delegeret i Lærernes A-kasse.

Kirsten Sørensen, Vigerslev Allés Skole

Jeg genopstiller til bestyrelsen, fordi jeg øn-sker at fortsætte mit fagpolitiske arbejde.

En tillidspost som bestyrelsesmedlem kræver politisk skarphed og is i maven, når der skal ta-ges beslutninger, der har betydning for mange kolleger.

Kontakten til medlemmerne er en forudsæt-ning for det fagpolitiske arbejde. De temaer, som KLF skal rejse over for politikere og for-valtning, erfares dér hvor medlemmerne er. Jeg vil arbejde for, at flowet af viden og holdninger kan løbe i organisationen, mellem medlemmer og bestyrelse – ansigt til ansigt og i cyberspace.

Skolevæsnet administreres af akademikere, der hverken har styr på læring, børn eller aftaler. Værst af alt så mener de ikke, at lærere og børnehaveklas-seledere skal tages med på råd. Det-te demokratiske underskud vil jeg arbejde imod, graden af ydrestyring er ydmygende og til stor skade for

skolen og vores arbejdsmiljø. Arbejdstidsaftalen kræver en årvågen fagfor-

ening og ditto tillidsrepræsentanter. Både fra central og lokalt hold er der en tendens til at kræve mere arbejde uden afregning. Jeg vil i den kommende bestyrelsesperiode arbejde for, at fortolkningsretten mht. A08 hæves fra sko-leniveau til det overliggende politiske niveau, så det ikke er den enkelte skoles økonomi, der bestemmer arbejdsbelastningen.

At tale imod inklusion vil fra mange sider blive set som helligbrøde, men det vil jeg alli-gevel ufortrødent fortsætte med! Specialrefor-men er økonomisk motiveret, og en arrogant devaluering af lærere og børnehaveklasseledere på de specialiserede tilbud. Inklusion er skade-lig for vores arbejdsmiljø. ■

Eva Stemann Larsen, Sortedamskolen si-den 2006, TR.

2002-06 viceinspek-tør, Tingbjerg Skole. 1988-02 Rådmands-gades Skole, Nørre-bro, TR. 1986-88 Stevnsgades Skole, Nørrebro. 1985-86 Munkekær-skolen, Solrød. 1985 uddanet fra KDAS.

eva Stemann larsen, Sortedamskolen

Jeg har altid ment, at lærerjobbet er et af de vigtigste i verden og brændt for at vi, der ar-

bejder med det, skal have ordentlige løn og ar-bejdsforhold. Glade og veluddannede lærere er forudsætningen for at få tilfredse og dygtige elever.

Jeg har været stærkt optaget af de hverv og daglige arbejdsfunktioner, som jeg har bestridt, været aktiv og mål-rettet – og gået foran.

Hvorfor nu bestyrelsen i KLF?Lærerprofessionen er under

pres. Hvordan kan jeg med min erfaring være med til at sikre, at vi som gruppe i København bliver hørt, set og forstået? Det kan jeg fordi:

Jeg står for arbejdsomhed, samarbejde, har en direkte og åben facon og mod på at være med til at få politikere og forvaltning til at gen-finde respekten for vores arbejde.

Jeg vil med energi • arbejde for at sikre nærhed mellem medlem-mer og forening,• kæmpe for at inklusionen af elever med sær-lige behov skal have et særligt fokus, så den kan foregå bedst muligt og med hensyntagen til de forskellige parter. Tid og uddannelse er nødvendig.• Arbejde for at sikre vedkommende og reel skoleudvikling i Københavns Kommune ved at foreningen følger forsøg / projekter til dørs med evalueringer og vurderinger af, hvad der skal smides væk (aflæres), og hvad der med for-del kan implementeres i videre skoleudvikling. Hvad virker? Dette fokus gælder alle områder. Det er vigtigt at holde øje med, hvad tiltagene koster og give vores bud på, om de er pengene værd. ■


are s

mith

Kaar

e sm

ith


Else Johansen, Hu-sum SkoleTillidsrepræsentant siden 2007, tidligere TR-suppleant. Medlem af udvik-lingsgruppen. Medarbejderrepræ-sentant i SB på 5. år og i SU på 5. år. KLF’s forretningsud-valg på 3. år. KLF’s budgetarbejds-gruppe 2011-12.

else Johansen, husum Skole

Jeg stiller op til valg til bestyrelsen, fordi jeg gerne vil gøre en forskel. Politikerne skal

klædes bedre på til at træffe beslutninger, der ligger så tæt på vores opfattelser og ønsker som muligt. Jeg vil gerne være en del af det po-litiske beslutningsgrundlag og være med til at påvirke indefra.

Specielt vil jeg arbejde for at sætte fokus på fortolkningsmulighederne af vores arbejdstids-aftale, så det ikke kun er den økonomiske bund-linje, der er afgørende for vores arbejdsopgaver.Det har jeg tænkt mig at gøre ved at arbejde på synliggørelse udadtil og kæmpe for bedre for-hold indefra.

Vi er en fagforening! Men skal en fagforening primært være bagudskuende og forsvarende? Eller kunne vi være mere proaktive?

Jeg vil arbejde for at få os frem i lyset, forstå-et på den måde, at vi skal oplyse politikere og i øvrigt hele Københavns befolkning om, hvad vi

kan, og hvad vi gør, i stedet for at forsvare os når samme politikere sy-nes, vi ikke gør nok, eller at vi ikke gør det godt nok.

Alle har en holdning til skolen. Det er en udfordring, som er speciel for vores område. Det må vi forholde os

til. Men det er os, der er uddannede til at vare-tage undervisning, og vi er dygtige til det. Vi er dygtige til relationsarbejde og til at varetage alle de andre funktioner, som er en del af folke-skolen.

Vi skal have lærere ansat i folkeskolen. Ikke alle mulige andre faggrupper. Vi skal tage vores professionelle råderum tilbage. Vi skal have klar-hed over fortolkningsmulighederne af arbejds-tidsaftalen, og vi skal sørge for, at økonomi ikke bliver det eneste parameter vi bliver målt på. ■

Kira Schlifer, Ran-dersgades Skole Tillidsrepræsentant i 11 år og suppleant til KLF’s bestyrelse de seneste tre år.

Kira Schlifer, randersgades Skole

Hvis jeg bliver valgt til KLF’s bestyrelse, vil jeg arbejde for at denne vision/drøm bliver

en realitet for lærere og børnehaveklasseledere:”Når vækkeuret ringer og en ny dag gryr,

springer vi ud af sengen – sprængfyldte af for-ventninger til en indholdsrig og udfordrende arbejdsdag. På skolen bliver vi mødt af kolleger og ledelse, der har tillid til os, og vi har tillid til dem. Ledelsen inddrager os i relevante beslut-ninger, der har indflydelse på vores arbejdsliv og skolens udvikling. De hilser medledelse vel-kommen og formår at anerkende os for det sto-re arbejde vi laver – i ord såvel som i handling.

Dagen er travl, men der er god tid til at udfø-re arbejdsopgaverne – hvad enten det er under-visning, opgaver i tilknytning til undervisning eller diverse skoleakkorder. Samtidig føler vi os godt klædt på til jobbet, fordi vi løbende har få-et efteruddannelse, som tager udgangspunkt i vores – og skolens reelle behov.

Undervisningen går som en leg, på trods af et par livlige elever med særlige behov. Loftet på max. 24 elever, den relevante efteruddannelse samt støtten fra ressourcecenteret gør, at vi al-drig føler os alene med en inklusionsopgave.

I spisefrikvarteret dukker nogle af pensioni-sterne op til det månedlige besøg – med hjem-mebag, galopperende snakketøj og højt humør.

Efter endt undervisning summer det af liv blandt de lærere, der har valgt at blive på sko-len for at forberede sig, afholde teammøder og lignende. Mange vælger at blive, fordi der er gode fysiske arbejdsforhold – blandt andet grupperum, computere og massagestol.

Når vi drager vi hjem, der det med en følelse af, at vi endnu en dag har gjort en forskel – for elever og kolleger. Godnat og sov godt!” ■


are s

mith

Kaar

e sm

ith


Camille Raisch- Untereiner, Øre-sundsskolen

Arbejder til daglig som specialskole- lærer på Østerbro Jeg har de sidste tre år været TR-supple-ant og første supple-ant til KLF’s bestyrelse.

Camille raisch-Undereiner, Øresundsskolen

Ved at stemme på mig, vil jeg arbejde for, at sikre de københavnske læreres vilkår de

bedste betingelser de næste tre år! • At det i folkeskolen er uddannede folkeskole-lærer der underviser. Jeg er virkelig bekymret for specialskolerne. Her står KLF overfor en stor udfordring. Kom nu for pokker! Nogen har so-vet i timen og vi skal medvirke til, at i folkesko-len underviser uddannede folkeskolelærere, uanset om det er elever med en IQ på 120 eller en på 45, der skal undervises. Jeg vil ikke af-professionaliseres i spareknivens navn.• At kasse 2 ikke fortsætter med at være et stort sort hul, hvor der med en generøs hånd bliver

hældt opgaver ned i en lind strøm. Det er dybt problematisk, at andre opgaver bliver forvandlet til opga-ver i tilknytning til undervisning for at pleje en trængt økonomi.• At inklusion handler om at knække koden ikke om at knække læreren,

klassefællesskabet eller kvaliteten i undervis-ningen.• At lade lærerne gøre det, vi er uddannet til og tage ansvaret for kvaliteten i undervisningen. Vi er eksperter på vores egen faglighed, og det skal ikke hele tiden forsvares!• At stoppe den tydelige devaluering af vores erhverv, som raser i medierne. Tal om god eller dårlig undervisning i stedet for gode eller dårli-ge lærere – gode lærere kan sagtens lave dårlig undervisning, hvis de ikke har de rette vilkår at drive undervisning i!

Jeg vil sammen med resten af KLF’s bestyrel-se arbejde for, at bevare realismen i den køben-havnske skoleverden og sikre, at det er den, der danner grobund for det videre arbejde med den skolepolitiske dagsorden. ■

Nina Boertmann, Utterslev SkoleHar varetaget for-skellige funktioner på skolen, fx team-koordinator og ske-malægger. Jeg er praktiklæ-rerog evalueringsvej- leder. Koordinator for na-turfagssatsningen i Bispebjerg Distrikt.

nina Boertmann, Utterslev Skole

Jeg stiller op til KLF’s bestyrelse med henblik på at blive valgt ind som suppleant og delta-

ge i Danmarks Lærerforenings kongres som de-legeret.

Jeg mener, at jeg vil være en god delegeret. Jeg er forholdsvis ny tillidsmand og har gen-nemgået Danmarks Lærerforenings tillids-mandsuddannelse sammen med tillidsrepræsentanter fra hele landet. Jeg har derfor allerede nu et godt netværk ude i lan-det.

Gennem min TR-uddannelse har jeg god indsigt i de særlige forhold, der gør sig gældende i store byer. De er forskellige fra skoler ude i landet, for eksem-pel den høje klassekvotient i København, kon-kurrencen med de private skoler og den store andel af tosprogede elever. Det er forhold som jeg gerne, sammen med KLF, vil være med til at fastholde fokus på.

I mit arbejde som tillidsmand har jeg været særlig optaget af vores arbejdstidsaftale, der sætter vores arbejde under pres med fare for det grænseløse arbejde, men også af inklusi-onsopgaven og brugen af ledige til at løse sko-lens opgave.

Et andet problem er de meget forskellige økonomiske betingelser der gør sig gældende på de københavnske skoler.

Hvorfor er det de elever, der går på skolerne nu, der skal bøde for fortidens budgetoverskri-delser?

Jeg vil opfordre dig til at finde de kandidater, du mener skal sidde i bestyrelsen, og så også give mig en stemme, så jeg bliver suppleant og delegeret.

På forhånd tak for din stemme. ■


are s

mith

Kaar

e sm

ith


Lars Sørensen, Sko-len i Ryparken

lars Sørensen, Skolen i ryparken

Lars Sørensen stiller op som næstformand i foreningen. Hvis han vælges til den post,

bortfalder hans opstilling som menigt medlem af bestyrelsen. Vælges han ikke til næstfor-mand, er han kandidat ved bestyrelsesvalget 16.-18. april.

Vi henviser her til Lars Sørensens valgoplæg side 22.

pg

Ole Hein Christensen, EngskolenLæreruddannelse 1986. LL’s bestyrelse 85/86. Lærer på Engskolen fra 88 og TR 1995-2000. KLF’s bestyrelse siden 2000, hovedstyrel-sesmedlem i DLF 2004-11, næstfor-mand for KLF 2004-2012.

ole hein Christensen, engskolen

Ved generalforsamlingen i februar genop-stillede jeg ikke som næstformand for KLF.

Ikke fordi hvervet keder mig, eller jeg føler, at missionen er fuldført – tværtimod, udfordrin-gerne har aldrig været større. Men min hel-bredsudvikling (cancer) de seneste år har gjort, at jeg ikke længere kan udfylde hvervet på fuldt forsvarlig vis. Imidlertid har mine mange år i foreningen givet mig en hel del viden og mange erfaringer, som jeg gerne vil videregive til nyt-tig anvendelse for foreningen og vores med-lemmer. Det er jeg meget villig til at gøre som ’menigt’ bestyrelsesmedlem.

I KLF og DLF har jeg stort haft alle tænkelige opgaver. Primært har jeg prioriteret den kom-munale velfærd, om skolernes og vores forvalt-nings udvikling og grundlæggende om mulig-heden for at kunne tilbyde alle elever en an-stændig undervisning. Den offentlige og kom-munale økonomi har her været et væsentligt centralt omdrejningspunkt i mit arbejde. Dels ved grundigt at analysere udviklingen, be-grænsninger og muligheder, og dels ved at ind-drage så mange forskellige interessenter som muligt. Vi har i de senere år forhindret de vær-ste ’politisk vedtagne katastrofer’, men der er lang vej endnu. Ud over et ideligt fokus på øko-nomien vil jeg arbejde for:• at nye initiativer meget mere iværksættes buttom-up end top-down,• at alle accepterer og har forståelse for de nye initiativer, og at de kun sættes i gang ved en tilsvarende nedprioritering af andre projekter,• at der er plads til forskelligheder i nye projek-ter, men lige økonomiske vilkår.

Med disse få ord opfordrer jeg jer til at stemme på mig ved be-styrelsesvalget til KLF i april. ■


are s

mith

Kaar

e sm

ith


Jamal Bakhteyar, StrandparkskolenLærer på Kilde-vældsskolen 1997-2001 og derefter Strandparkskolen. Medlem af KLF’s be-styrelse, Pædagogisk Udvalg og Koloniud-valget. CV Ungdoms-vejleder 2001-04,Formand for faglig forening FMTL, næst-formand i NOVUM.

Jamal Bakhteyar, Strandparkskolen

Jeg genopstiller til KLF’s bestyrelse og vil fort-sat bidrage til at gøre folkeskolen i Køben-

havn til en attraktiv arbejdsplads. Udvikling og trivsel blandt lærere og børnehaveklasseledere og anerkendelse fra ledelsen giver overskud og er med til at forbedre arbejdsmiljøet.

Forvaltningens top-down politik, fx beslut-ning om at bruge resurser på sommeruniversi-tetet, er uacceptabel og skal modarbejdes af KLF. KLF skal sikre, at beslutningerne tages på baggrund af de rigtige fakta og forhindre, at ukorrekte oplysninger bruges i beslutningspro-cesserne. Forvaltningen skal overholde løftet om at inddrage KLF, inden de vigtige beslut-

ninger tages. Når der kommer nye arbejdsopgaver, skal andre priorite-res bort. Tid til forberedelse og samarbejde skal bevares. KLF må forlange, at arbejdsgiversiden tager ansvar for deres del af arbejdstidsaf-talen.

Det lykkedes KLF at bevare sine to pladser i DLF’s Hovedstyrelse. KLF’s strategi skal fortsat være at sikre de bedste vilkår for sine medlem-mer. KLF’s kommunikationsstrategi skal sigte mod mere synlighed, og foreningsdemokratiet skal øges ved at inddrage medlemmerne.

Arbejdet med inklusion, specialreform, inte-gration og tosprogsområdet kræver bevågen-hed fra bestyrelsen. KLF skal altid holde øje med udviklingen og arbejde for at forbedre kva-liteten af undervisningstilbuddet, både hvad angår specialundervisning på almenskoler og vidtgående specialundervisning på specialsko-ler. Jeg vil fortsat bidrage til bestyrelsesarbejdet med mit kendskab til specialundervisning og integration. Jeg har masser af lyst, energi og overskud til arbejdet i bestyrelsen. ■

Jan Maslak, Vester-bro Ny Skole10. klassecenter, og indskolingsklasse. Medlem af Fagligt Udvalg. Sekretær for bestyrelsen. Gennem årene været formand for Fagligt Udvalg og Pædagogisk Udvalg samt mange andre tillidshverv, hoved-ansvarlig for arbejds-miljøområdet i KLF.

Jan Maslak, Vesterbro ny Skole

S ikre lærere og børnehaveklaseledere.Mine indsatsområder: Sikre kvalitet i un-

dervisningen og efteruddannelse til lærerne. Stadig flere lærere /børnehaveklasseledere sy-gemeldes på grund af dårligt psykisk arbejds-miljø = for høje klassekvotienter og inklusions-opgaver på umulige vilkår. KLF skal fortsat sat-se på forebyggende arbejdsmiljøar-bejde. Afvise angrebene på lærer-nes arbejdstid. Have fokus på ba-lancen mellem resurser og opgaver.

Hvis rammevilkårene for inklusi-onsprocessen ikke er på plads, kan det udvikle sig til en giftig cocktail for elever-nes undervisningsmiljø og lærernes arbejds-miljø. Inklusion er en illusion, hvis normalom-rådet ’udsultes’ økonomisk. KL mener, at kvali-tet i kommunerne = lærerne skal undervise mere. Nej, kvalitet er, når eleverne får flere ti-mer. Arbejde for at krav om dokumentation og kontrol af lærerne begrænses.

Sikre reallønnen for medlemmerne. Lønnen skal være centralt fastsat. Hovedkravet ved OK13 skal fortsat være løn ved at aftale gene-relle, procentvise lønstigninger. Nej til løn til lokale lønforhandlinger.

At sikre lærerprofessionen med læreren som den afgørende nøgleperson. Lærerne varetager undervisningen. Der er en afgrund mellem læ-rernes behov for efteruddannelse og de faktiske muligheder. Det skal vi gøre noget ved. Dygtige lærere giver dygtige elever, så enkelt er det. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at formindske den arbejdsløshed, der lige nu er blandt lærere. Vi skal kræve, at uddannede lærere ansættes i alle lærerstillinger. Vi skal sikre tillidsrepræsentan-ter og arbejdsmiljørepræsentanter ordentlige vilkår hver for sig og sammen. ■


are s

mith

Kaar

e sm

ith


Rolf Kristian Knud-sen, Bavnehøj SkoleLæreruddannelse 1998. Merkonom (ledelse, organisation, kom-munikation, erhvervs-økonomi) 2010. Korsager skole 1998-2003, mødeleder. Lærkeskolen, Stenlø-se 2003-2007. Bavnehøj skole fra 2010.

rolf Kristian Knudsen, Bavnehøj Skole

Udviklingsretten til undervisningen i folkesko-len skal tilbage til os lærere.

Selv i en krisetid skal vi kigge indad. Vi er nødt til at få gang i en intern debat om, hvordan vi får udviklet folkeskolen i retning af et højere fagligt niveau. Som det er nu, kommer alle nye tiltag i folkeskolen udefra, men de burde kom-me fra os lærere, som allerede arbejder på sko-lerne.

Det er nødvendigt at vi får udarbejdet en me-diestrategi, så vi fremstår stærkt i mediebille-det og dermed vinder udviklingsretten til un-dervisningen i folkeskolen tilbage til os lærere.

KL har meldt ud, at lærerne skal undervise flere timer. Kravet er som sådan ikke urimeligt set i lyset af landets økonomiske udfordringer, men så må de også melde ud, hvilke andre ar-bejdsopgaver de ikke ønsker udført.

Det er åbenlyst for enhver læreransat, at kommunen og forvaltningen vil gøre alt for at knibe hver en dråbe lærer-sved ud af arbejdstidsaftalen. Det er li-ge så åbenlyst, at medlemmerne af den kommende bestyrelse for KLF skal væ-re parat til at yde en arbejdsindsats af de større, for at byde kommunen trods.

Vores job bliver ikke kun truet fra kommunal side, men også fra privat- og friskolernes side. De københavnske folkeskoler bløder elever og dermed også penge.

Det er en ulige kamp vi kun kan vinde, hvis vi bliver i stand til at påvise, specielt i medier-ne, at vi kan matche det faglige niveau på pri-vatskolerne. Den ulige konkurrence kommer ik-ke kun af privatskolernes mulighed for at vælge svage elever fra, men også af at vi i stigende grad skal løse opgaver, som ikke er af undervis-ningsmæssig karakter. ■

Thomas Roy Larsen, Langelinieskolen– siden 2002. TR-suppleant og TR si-den maj 2003. Medlem af skolens forretningsudvalg, SU, økonomiudvalg og 2 byggeudvalg. Mange år i skolebestyrelsen. Fællestillidsmand Indre By/Østerbro.

Thomas roy larsen, langelinieskolen

Jeg er lærer på en helt almindelig folkeskole. Jeg stiller op til KLF’s bestyrelse, fordi jeg

gerne vil arbejde for:• At dialogen og samarbejdet med forvaltnin-gen bliver genoptaget. Udviklingen har været, at KLF er blevet sat på sidelinjen, når der skal træffes vigtige beslutninger. Vi skal tilbage til bordet og holde politikerne op på deres løfter. Slut med hovsaløsninger og top-down styring!• At forvaltningen respekterer A08. En professi-onsaftale betyder frihed og tillid. Tillid til læ-rerne og respekt for deres arbejde. Kasse 2 er ikke bundløs! Nye opgaver betyder, at andre forsvinder.• At forvaltningens ønske om øget samarbejde med andre faggrupper bringer nye opgaver ind i folkeskolen og ikke erstatter nuværende læ-reropgaver. Skolepædagoger, løntilskudsmed-arbejdere og andre skal ikke ind og overtage læreropgaver. Det skal jeg nok kæmpe for!• At KLF igen bliver synlig i den offentlige de-bat efter indslusningen i DLF. Det er ikke me-get, man efterhånden ser til KLF i medierne. Vi skal igen være synlige og aktive i debatten. Det er KL der sætter dagsordenen i skoledebatten. Vi forsvarer os kun!• At fremtidssikre KLF. Tage hul på debatten om, hvorfor man skal være medlem af en fag-forening? Hvorfor er det vigtigt? Jeg mener, at vi skal være proaktive og komme i gang. Vi skal have nye og kommende lærere med i fællesska-bet.

Så stem på mig, hvis du ønsker nyt blod i be-styrelsen. Jeg er en kandidat med mod og en faglig ballast. Jeg vil sætte fokus på de enkelte skolers behov, og ikke lade forvaltningen behandle os som en samlet størrelse. ■


are s

mith

Kaar

e sm

ith


Lars Nørgaard Ander-sen, Hanssted Skole.Tidligere Tingbjerg Skole, TR i en perio-de. Tidligere TR-suppant og i perioder for-mand for pædago-gisk råd på Hanssted. Diverse andre poster fx. medarbejder- repræsentant i skolebestyrelsen.

lars nørgaard Andersen, hanssted Skole

Forandring og fornyelse – er det, vi behøver i KLF’s bestyrelse, og det vil jeg forsøge at

være garant for sker, hvis jeg bliver valgt. Man-ge nuværende bestyrelsesmedlemmer har sid-det i meget lang tid, et par i op mod tyve år, vi trænger til udskiftning. En regel om at man kun kan genvælges to gange – så vil man kun-ne sidde i ni år – vil hjælpe med hertil. Lærer-jobbet er under kraftig beskydning i disse år, nyt blod vil være en fordel.

Vores såkaldte arbejdstidsaftale med arbejds-giverne har jo vist sig at kunne ændres, ensi-digt, fra kommunens side - men ikke fra vores! Det er selvfølgelig helt uacceptabelt. En aftale

er mellem to parter, og der skal to til at ændre den, hvis man kan blive enig om ændringerne. Det synspunkt, vil jeg gøre mit til, bliver KLF’s i fremtiden. Det påtvungne såkaldte ’sommeruniversitet’ vil lægge al an-den efter-videreuddannelse brak på

mange, om ikke alle, skoler de kommende år. Det vil være til skade for alle i BUF, og KLF bør følge nøje op på konsekvenserne af den tvung-ne efter-videreuddannelse.

Kommunen er jo generelt tung at danse med i disse år: nedskæringer, problematisk, kvajet skole-’udvikling’ på Amager og manglende ind-sigt og lydhørhed hos embedsapparatet, er kun nogle af tegnene på dette. På nogle skoler har vi kolleger, som tumler med umanerligt træske ledere, der gør livet unødigt surt i en ellers ofte presset hverdag. KLF bør kende sin besøgelses-tid også her, og minde høj som lav i forvaltnin-gen om det gode gamle fyndord: ’Ledelse er dialog!’ Jeg vil arbejde for at foreningen altid, træder til og kender sin besøgelsestid. Foran-dring og fornyelse – i KLF’s bestyrelse! ■

Kjell Nilsson, Den Classenske Legat-skole

Lærer og tillidsre-præsentant, medlem af samarbejdsudval-get på skolen. Medlem af budget-gruppen i KLF.

Kjell nilsson, den Classenske legatskole

Lærerne skaber den gode skole i København.Kvaliteten i folkeskolen er fuldstændig af-

hængig af, at lærerne har mulighed for at give den bedste undervisning til alle elever. Vi tager med glæde imod de 1.000 nye elever, der er kommet i skole i København i de sidste par år.

Vi hjælper klassen med at tage godt imod en ny kammerat, lærer de nye børn at kende og holder møde med deres forældre. Vi lærere i København el-sker at undervise og glæder os over det stigende timetal, der gives til folkeskolen i år. Vi vil meget gerne have ret og mulighed for at efteruddanne os og bruge tid på udvikling af undervisningen og gerne på et sommeruniversitet.

Vi vil også gerne give flere børn mulighed for at gå i den almindelige skole – altså påtage os det store ansvar, der ligger i udviklingen af en rummelig folkeskole, som kan inkludere flere børn end førhen. Vi elsker kort sagt at være læ-rere. Det er sådan, jeg har det, og hvis I vælger mig, vil jeg arbejde for, at alle lærere i Køben-havn får mulighed for et godt arbejdsliv.

Desværre er balancen mellem de opgaver, vi skal løse, og de ressourcer, vi har til rådighed, tippet til den gale side. Når politikerne lover en ny og bedre skole samtidig med, at de skærer antallet af lærere ned med ca.100, så vil det gå galt. Mange forældre kommer til at tage deres børn ud af folkeskolen, når de oplever, at lærer-ne brænder ud og går ned med stress, og deres børn bliver ’passet’ af en evigt skiftende strøm af tilfældige løntilskudsmedarbejdere.

Kampen for lærernes arbejdsbetingelser og kampen for den gode skole hænger sammen. Vælger I mig til bestyrelsen, vil jeg gå aktivt ind i kampen. ■


are s

mith

Kaar

e sm

ith


Br-KoMMenTAr

Af Jesper Christen-sen, Socialdemokra-terne, medlem af Børne- og Ungdoms-udvalget.

dropouts – og hvad gør vi ved det?

Unge, der dropper ud af folkeskolen, eller som kun har 9.-10. klasse er samtidig dem, der klarer sig dårligst på arbejdsmarkedet og er overrepræsenteret i overførselssyste-met. Det er et problem for den enkelte, det er et problem for samfundet, og det skal vi gøre noget ved.

I begyndelsen af marts deltog jeg i en konference i Bruxelles om ’Reducing

Early School Leaving: efficient and effec-tive policies in Europe’. At 375 deltagere havde fundet vej til konferencen vidner om, at sagen har stor bevågenhed overalt i Europa. Medlemslandene har da også forpligtet sig til at reducere antallet af ’unqualified school leavers’ til mindre end 10 pct. i 2020.

Den europæiske dagsorden flugter fint med den københavnske: Vi skal have en folkeskole, der ruster de københavnske unge til at tage en ungdomsuddannelse, og vi skal ruste dem til livsduelighed.

Ungdomskommissionens initiativerUngdomskommissionen fremsatte i fe-bruar en lang række forslag på løsninger, som skal få alle med i uddannelsessyste-met. Det er en stor palet af initiativer, hvor den gennemgående farve er samar-bejde. Hvis vi skal lykkes med at få alle med, skal vi udfolde både præventive og kompensatoriske strategier. Der skal sat-

ses mere på initiativer, der forebygger fra-vær og manglende trivsel og på initiati-ver, som kan kompensere dårlig skole-gang. Det sidste skal snarere være undta-gelsen end reglen.

Der er unge, som ikke trives i folkesko-lens læringsmiljø. De pjækker, og for nog-le betyder det lange perioder uden skole-gang. Det skønnes, at mellem 120 og 130 unge har brug for anden skolegang af midlertidig karakter. I København har vi tilbud af midlertidig varighed for elever på 7.-9. klassetrin. Folkeskolerne i Valby har fx sammen med ungdomsskolen op-rettet en ’ungeklasse’.

Ungdomskommissionen foreslår, at modellen rulles ud til alle bydele. Formå-let er at vende pjæk og manglende trivsel til afklaring og udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. Vi ønsker ikke at opbygge parallelle systemer. Derfor skal tilbuddene være af midlertidig karakter på 4-6 måneders varighed. Målet er, at eleverne kan vende tilbage til folkeskolen. Og meget gerne vende tilbage til deres gamle klasse. Det forudsætter, at folke-skolerne har strategier for, hvordan ele-verne kan komme tilbage til almindelig skolegang, og hvad der skal til.

Nogle elever har efter folkeskolen brug for yderligere undervisning, som kan for-bedre deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der har vi i Kø-benhavn gode tilbud: produktionsskoler, ungdomsskolens heltidsundervisning, 20/20-modeller på 10. klassetrin, EGU m.v. Det er skoleformer og et fintmasket net, som mange lande misunder os. Der er udfordringer i form af at styrke samar-bejdet mellem de enkelte aktører. Tilbud-dene er forankret i forskellig lovgivning. Nogle er statsligt finansieret, mens andre er kommunalt finansieret. Det er barrie-rer, vi må se at komme ud over. Alt i alt kan vi i Danmark og i København i særde-leshed være ganske stolte over vores sko-ler og det menneskesyn, der ligger bag. ■


støtteerklæringer til valg af næstformand

henrik Persson, Ålholm Skole

Vi vil gerne opfordre alle til at stemme på Henrik Persson som næstformand

i KLF’s bestyrelse.Det vil betyde en meget energisk, ar-

bejdsom og bredt orienteret person på posten.

Vi har i næsten 10 år haft glæden af Henrik som vores tillidsmand og kollega.Han er en dygtig lærer på en almindelig folkeskole, og han er en fantastisk tillids-mand på et udfordrende lærerværelse!

Vi vil savne Henrik, både som kollega og som tillidsmand, men vi er sikre på, at han vil varetage alle vores fælles interes-ser på fantastisk vis i KLF.

Fra A-Å vil vi gerne give jer et billede af Henrik Persson,som vi kender ham:

Ansvarsbevidst, Bemærkelsesværdig, Civil courage , Debatterende, Engageret, Fræk, Grundig, Handlekraftig, Ildhu, Jord-forbindelse, Kundskaber, Løsningsorien-teret, Målrettet, Nærværende, Objektiv, Perfektionist, Quick, Resultatorienteret, Seriøs, Tillidsmand, Undersøgende, Vi-dende, X-pert, Ydende, Zoomende, Ærlig, Økonomisk, Årgang 1968.

Henrik kan på en dygtig og seriøs vis tilføre KLF nyt blod.

Vi anbefaler jer at sætte kryds ved Hen-rik Persson til det kommende næstfor-mandsvalg i KLF.

Venlig hilsenMarianne Gaalaas, på vegne af lærer-kollegiet på Ålholm Skole

lars Sørensen, Skolen i ryparken

Jeg anbefaler dig at stemme på Lars Sø-rensen som næstformand for KLF. Jeg

mener, han vil blive en gevinst for for-eningen på denne post. Lars har mange kvaliteter. Klare politiske holdninger. Han har stor fagpolitisk erfaring. Han har sid-det i bestyrelsen og ved, hvad det kræver på posten som næstformand. Så er han både god til at se muligheder og til at

VAlG I KlF

KLF

’S H

JEM

MES

IDE:

klf

net.

dk

KLF’

S EM

AIL:

klf

@kl

fnet

.dk

samarbejde.Han har benene på jorden og ved, hvad

der rører sig, og hvad der er vigtigt for læ-rerne på skolerne. Han vil kæmpe, arbejde og forsvare gode løn- og arbejdsforhold for helt almindelige lærere. Han vil helt sikkert gøre en forskel.

Inge Thomsen, medlem af KLF’s bestyrel-se, stiller for Lars Sørensen

Vi støtter Lars Sørensens kandidatur som næstformand i KLF.

Lars Sørensen har været vores rigtig gode kollega i 5 år. Igennem årene har

vi sat pris på hans store viden inden for det fagpolitiske, som han altid har brugt konstruktivt. Han fremfører altid sine synspunkter sobert, roligt og alt er vel-overvejet.

Lars er desuden et ualmindeligt rart menneske, som har været meget værdsat i de teams han har indgået i.

Vi er sikre på, at Lars vil være en garant for, at vi får de bedst opnåelige arbejdsvil-kår, og han vil arbejde for, at vores profes-sion ikke bliver truet af andre faggrupper.

Lars står for viden, fremsyn og integri-tet. Vi kan derfor på det varmeste anbefa-le alle at stemme på ham som næstfor-mand i KLF.

Torben Casey Andersen, TR, og Morten Juncker Eriksen, TR-suppleant, og 35 lære-re på Skolen i Ryparken

støtteerklæringer til bestyrelses-valget

Kira Schlifer, randersgades Skole

Så kan det ikke blive bedre!På Randersgades Skole har vi en til-

lidsrepræsentant, Kira Schlifer, som hver dag arbejder for at forbedre forholdene for lærere både lokalt og i KLF-sammen-hæng.

Hun kommunikerer klart og tydeligt, man er aldrig i tvivl om, hvor man har hende, hun går altid efter sagen og er samtidig meget lydhør over for andres holdninger.

Hun har en vision, en drøm om det go-


de lærerliv, hvor lærere mødes med tillid og anerkendelse og bliver lyttet til, og hvor lærere har indflydelse på beslutnin-ger om alt, hvad der vedrører deres arbej-de.

Denne drøm vil hun arbejde utrætteligt for at gøre til virkelighed. Vil vi gerne af med hende?

Aldrig i livet, men når hun nu vælger at stille op, bliver vi nødt til at pointere den kvalitet, det er at have et sikkert blik på læreres arbejdsforhold, og derfor skal I selvfølgelig sætte jeres stemme ved Kira Schlifer.

Lone Bang og Bente Melgaard, Randers- gades Skole

Thomas roy larsen, langelinieskolen

Følgende kolleger på Langelinieskolen vil varmt anbefale at stemme på Tho-

mas Roy Larsen til det kommende besty-relsesvalg i KLF. Thomas har været TR på skolen i flere år og har med sin behageli-ge, fleksible måde været med til at føre skolen sikkert gennem nogle svære år, ved at skabe løsninger til fælles bedste.

Thomas står ved sit ord og er ikke bange for at sige sin mening eller stille spørgs-mål til trufne beslutninger.

Så sæt dit kryds ved Thomas ved valget!

Per Flodin, på vegne af 19 kolleger, Lange-linieskolen

kk

Søg og find i KK’s databaseAlle artikler, kommentarer og debat-indlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s database. Klik ind på KLF’s hjem-meside: klfnet.dk – klik ’Artikelsøgning’.

ledige lejemål

i KlF’s ejendommeAnsøgere til en af foreningens lejligheder bør jævnligt tjekke KLF’s hjemmeside: klfnet.dk Lejlighederne vil være opslået i 14 dage på hjemmesiden. Det gælder også i som-

Der er flere effekti-ve søgemuligheder i KK’s artikeldata-base.

Af Margit Schaleck

For 50 år sidenFrivilligt soldaterarbejdeKøbenhavns Skoledirektion har ved cirkulære tilladt, at elever over 11 år deltager ved mærkesalg den 15. maj 1962 til fordel for det frivillige solda-terarbejde. Det er dog en selvfølgelig forudsætning, at der ikke fra skolens side lægges pres på eleverne. Man anmoder skolelederne om at gøre de elever, der deltager i indsamlingen, opmærksom på, at der ved salg af mærker på statsbanernes område kræves, at pågældende sælger har: 1) fornøden skriftlig tilladelse fra statsbanerne (1.distrikt). 2) bærer et særligt emblem for tog-salg. 3) har gyldig rejsehjemmel.KK, nr.11, marts 1962

For 25 år sidenAids-konsulentSkoledirektoratet har med virkning fra 1.marts.1987 udnævnt overlærer Merete Lindholm til AIDS-konsulent i Københavns kommunale skolevæ-sen. Konsulenten skal i samarbejde med administrerende skolelæge hol-de sig bredt orienteret om sygdom-mens udvikling og forebyggelse, ud-arbejde undervisningsmaterialer, af-holde kurser og være skolerne be-hjælpelig ved løsning af informati-onsopgaver. Merete Lindholm blev ansat i skolevæsenet i 1972 med tje-neste ved kolonien Kallehave Strand og senere ved Stockholmsgave og Fælledvejens Skole. I 1980 blev hun overlærer ved Rosenvangsskolen. KK, nr. 9, marts 1987


merferien. Principperne for udlejning fin-des også på hjemmesiden.

Pensionistafdelingen

Afdelingsmøde og generalforsamlingTirsdag 10. april i foreningens hus Fry-dendalsvej 24.Afdelingsmøde kl. 11-12 Madpakke medbringes, øvrige fornøden-heder til sædvanlige priser.Årsmøde kl. 12Med følgende dagsorden:Valg af dirigent og referentBeretningForslag til ændringer af forretningsorden for pensionistafdelingenValg af bestyrelsesmedlemmerEventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på års-mødet, sendes til KLF’s kontor til under-tegnede senest 30. marts.

SeniorkoretSynger onsdagene 11. april, 9.maj, 23. maj og 6. juni.

Marcus Marcussen, pbv.

Pensionerede børnehaveklasse-ledere

UdflugtTak for en hyggelig dag til deltagerne i tu-ren til Københavns Bymuseum 1. februar.

Forårets tur er torsdag 12. april, hvor vi mødes kl. 11 på hjørnet af Nørre Voldgade og Gothersgade. Vi skal besøge Davids Samling, Kronprinsessegade 30, 1306 K. Her kan vi opleve museets islamiske sam-ling, som er museets væsentligste, men også en ældre europæisk og nyere dansk samling. Da man ikke må spise på museet, kan vi spise vores medbragte madpakke i Kongens Have.

Alle er velkomne – også I nye pensioni-ster. Vi har nogle rigtig hyggelige timer sammen.

Mange forårs hilsenerIsobel Hansen, [email protected]

Lærernes Kunstfor-ening.

låneforeningen

ekstraordinær generalforsamlingDer indkaldes herved til ekstraordinær generalforsamling i Låneforeningen for lærere tirsdag 10. april kl. 15 på Fryden-dalsvej 24.Dagsorden1. Valg af dirigent2. Vedtægtsændringer

Ivan Jespersen

lærernes kunstforening

Besøg i kunstnerbyen UtterslevForeningen inviterer medlemmerne og eventuelle ledsagere til besøg i Kunst-nerbyen i Utterslev. Vi mødes torsdag 19. april kl. 18.30 Grønnemose Alle 21 B .

Planen er at besøge Henrik Pryds Beck, maleren og grafikeren der lavede årets nytårstryk, og Preben Franck Stelvig, lige-ledes maler og grafiker og en af de fire, der lavede tryk til foreningens 50 års jubi-læum, endvidere Poul Agger, også en af de fire med jubilæumstrykkene. Alle tre er-farne kunstnere, der har udstillet i ind- og udland i mange år. Der er tre størrrelser atelierhuse, så det er interessant at se al-le 3 typer.

Der er ingen tilmelding og ingen beta-ling, men der vil sikkert være et par fris-tende tilbud, så tag tegnebogen med. Bendt Petersen, pbv

noter

Inklusion på den feje, ansvarsforflygti-gende mådeKommunaldirektør i Furesø Kommune og tidligere formand for Børne- og Kultur-chefforeningen, Klaus Majgaard, sagde 12. februar til Berlingske, at man i hans tid som kommunal chef har håndteret op-gaven med at inkludere vanskelige børn i klasserne på ’den feje, ansvarsforflygti-gende måde’.

– For at bremse udgifterne til special-undervisning ønskede vi at beholde de

Låneforeningen for lærere.


til at gøre inklusionen mulig. Dels res-sourcecenteret med socialrådgiver og sko-lepsykolog, dels tilknytning af en special-pædagog på hver skole efter Dorthe-mo-dellen på Sundbyøster – se KK 01/12.

– Politisk kan vi beslutte hvad som helst, men det afgørende for om det fun-gerer, sker ude på skolerne, sagde Anne Vang og opfordrede tillidsrepræsentan-terne til at tage skolepædagogerne til sig og bruge dem. Hun pegede desuden på nogle efteruddannelsesmuligheder inden for BUF-akademiet og nævnte, at på læ-reruddannelsen har det været muligt at fravælge specialpædagogik, men på arbej-de er det ikke muligt at fravælge lidt spe-cielle børn.

Det øvrige beredskab omkring en skole fx inklusionskoordinatorer og kompeten-cecentre fortsætter med at kunne bidrage til løsninger. Der er bevilget et øget antal støttetimer til børne- og fritidsinstitutio-ner for at gøre flere børn skoleparate, og man arbejder med indretning af fx skille-vægge og belysning til gavn for bestemte børn.

– Vi investerer og forsøger at forebygge morgendagens specialbørn, ikke som en spareøvelse, men for at inkludere, fastslog Anne Vang.

Kritiske spørgsmålMange spørgsmål og kommentarer fra til-lidsrepræsentanterne meldte sig efter borgmesterens indlæg, men tiden var knap. Blandt andet var det indtrykket ude på skolerne, at der blev skåret ned på læ-rere og deres varme hænder, mens der blev skruet op for alle mulige kompeten-cekasketter, der bevæger sig på dobbelt sikkerhedsafstand af børnene, til hvilket Anne Vang svarede, at bestræbelserne går ud på at klæde den almindelige lærer på til at klare udfordringerne.

Som en kommentar til skolepædagogen blev det nævnt, at en pædagog er uddan-net til fritidsopgaver, mens lærere er ud-dannet til læring, altså en skoles opgave. Generelt gik Anne Vang ikke ind for fx to-lærerordninger. ■

Mere fra TR-mødet om sommeruniversitetet på: klfnet.dk/Aktuelt

Det ekstraordinære møde for tillidsre-præsentanter 27. februar havde to

højaktuelle punkter på dagsordenen: spe-cialreform og sommeruniversitet – begge emner med et vist konfliktpotentiale.

En hovedansvarlig for begge initiativer er børne- og ungdomsborgmester Anne Vang, der, ledsaget af BUF’s administre-rende direktør Else Sommer, vovede sig ind i fagfolkenes højborg, auditoriet på Peder Lykke Skolen, og gennemgik bag-grund og forudsætninger for, at netop de to emner står højt på dagsordenen i den københavnske skoleverden.

Vi sparer ikke, vi investererOm specialreformen sagde Anne Vang, at det er vigtigt, at vi har en fælles forståelse af, hvad inklusion er – nemlig at inklude-re alle børn i børnefællesskaber, hvad en-ten det foregår i almen- eller specialom-rådet. Hun tog afstand fra den ”lidt grim-me måde”, som hun sagde, Kommunernes Landsforening har omtalt emnet – som om det drejede sig om at tilbageerobre ressourcer, som specialelever har taget fra almenområdet.

Anne Vang understregede, at hvis et barn ikke kan fungere i almenskolen, skal det hurtigt have det rigtige specialtilbud, for nogle børn har brug for at blive inklu-deret her. Men for de børn, der kan funge-re i et almindeligt skoletilbud, er der lavet nogle foranstaltninger, der skal være med

Anne Vang møder tillidsrepræsentanterneBørne- og ungdoms-borgmesteren gjor-de rede for sit syn på inklusion og gav klare kontante svar på spørgsmål og kommentarer.



Kursus for foreningens pensionerede medlemmer på Sinatur hotel Frederiksdal 7. - 8. maj 2012

Københavns Lærerforening afholder kursus for foreningens pensionerede medlemmer: Tid: Kurset starter mandag 7. maj kl. 15 og slutter tirsdag 8. maj kl. 12 med efterfølgende frokost.Sted: DLF’s kursusejendom ’Sinatur Hotel Frederiksdal’, Frederiksdalsvej 360, 2800 Lyngby, tlf. 45 85 43 33, www.frederiksdal.dk

Kursets omdrejningspunkter er:Mandag 7. maj: Musisk indslag og gensidig orientering Tirsdag 8. maj: Oplæg ved Hardy Hansen og sejltur på Furesø

Tilmelding: På nedenstående kupon til KLF’s kontor, Fryden-dalsvej 24, 1809 Frederiksberg C eller pr. mail til Dorthe Rasmussen [email protected] senest fredag 30. marts.

Ophold og mad dækkes af foreningen. Transporten sørger du selv for. Tilmeldingen er bindende, og udeblivelse uden afbud medfører opkrævning af kursets kostpris.Meddelelse om optagelse forventes udsendt i uge 16. Såfremt kurset bliver overtegnet, vil foreningens almindelige optagelseskriterier blive brugt.

Tilmelding til Kursus for foreningens pensionerede medlemmer

7.-8. maj 2012 på Sinatur Hotel Frederiksdal

Medlemsnr: _______________ eller fødselsdag _______________

Navn: _______________________________________________________

Privatadr: ___________________________________________________

Jeg ønsker at dele værelse med: ___________________________

Sæt X:

Ønsker vegetarmad: ____ men spiser fugl ____ fisk ____

Tilmeldingen skal være foreningen i hænde

senest fredag 30. marts 2012

urolige elever i klasserne. Vi begyndte helt oppe med den såkaldte Salamanca-erklæring, hvor børns ret til at blive in-kluderet er nedfældet. Derfra arbejdede vi med, at skolerne blev belønnet for at rumme urolige elever.

– Hvad vi aldrig afklarede med ledere, lærere og forældre, var, hvad de egentlig skulle stille op, når et af de urolige børn kastede en hæftemaskine i nakken på en af de stille piger. Skulle de læse op af Sa-lamanca-erklæringen eller hvad?, sagde Klaus Majgaard.

– Vi sendte aben videre ned i systemet på den feje ansvarsforflygtigende måde.

Den Offentlige Sektor

MC-træf på PlYS

MC-glade i BUF/KLF mødes på Peder Lykke Skolen i forbindelse med den traditionsrige åbning af bakken.Traditionen er, som du måske ved, at flere tusind kører fra Nørrebrogade i fælles flok.

Vi vil gerne invitere interesserede MC-ister i KLF/BUF til en lille forfriskning på Peder Lykke Skolen 29. marts fra kl. 16, hvorefter vi kører til Nørrebrogade og Bakken i samlet flok. Giv besked om dit fremmøde via en mail. Med venlig hilsen Henrik Schou Nielsen, inklusionskoordina-tor, Område Indre By/Østerbro [email protected] Lennart Kjellerup, skoleleder, Peder Lykke Skolen, Brydes Alle 25, 2300 S,[email protected]

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k

d e A d l I n e T I l K K 4

DER UDKOMMER 18. APRIL

ER FREDAg 6. APRIL (LANgFREDAg)


En usædvanlig appelsin dumpede ned i turbanen på Holbergskolen, da den

sidste år fik tilbudt en større udendørs udsmykning i form af et relief udført af keramiker Ursula Munch-Petersen.

Ad hærvejen gennem tiderneFestdag på Holbergskolen, der har modtaget et usædvanligt læremiddel. Det er et par meter højt, og det er hverken bogligt eller digitalt.

Den gavmilde giver er Ny Carlsbergfon-det, og på en rivende kold dag med smi-lende sol blev kunstværket afsløret. Reli-effet er et ud af 12 kunstværker, som Sta-tens Kunstfond indbød forskellige danske kunstnere til at lave med henblik på at blive opstillet langs Hærvejen på den Jy-ske Højderyg.

Landets ældste hovedfærdselsåre er iøvrigt ikke opkaldt efter kæmpende hæ-re, idet ordet egentlig betyder ’mængde’. Der har altså vandret en mængde menne-sker og dyr ad vejen, handelsfolk, bønder, pilgrimme, okser, heste og sikkert også soldater. Vejen gik fra Nordjylland og vi-dere ned gennem Tyskland, og nogle rej-sende er fortsat helt til Rom eller Santia-go de Compostela i Galicien.

Relieffet, der er fremstillet på Tomme-rup Teglværk, som har en særlig eksperti-se i at brænde store formater, er lavet i fi-re eksemplarer, tre til hærvejen og et til Holbergskolen.

en tidsrejse på cirka 100 mio. årUrsula Munch-Petersen har i relieffet op-bygget en tidstavle, hvor hun inddrager elementer fra den Jyske Højderyg gennem et forløb på omkring 100 mio. år. Relieffet består af tolv tavler, der forneden begyn-der med kridttiden, for kridtet ligger un-der hele Danmark. Hver tavle beskriver nogle karakteristiske træk fra perioden.

Efter kridttiden følger istiden, fisker-jægerstenalder, tragtbægerkultur, bonde-stenalder, bronzealder, keltisk jernalder, romersk jernalder, vikingetid, middelal-der, oplysningstid og som den sidste øverst og kronen på værket, nutiden.

Kronen på værket har vist dobbelt be-tydning, for ud over at skinne gyldent og majestætisk viser relieffet en bunke funk-lende kroner – eller er det euro?

Desuden prydes den øverste tavle med vores nyeste ikoner @, www, sol og måne som symboler på nutidens rationalisme og tiltro til videnskaben – som Ursula Munch-Petersen skriver i sin forklarende tekst:

’Penge og magt har altid fulgtes ad, men i globaliseringens tid er pengemagten blevet mere og mere abstrakt, så at penge, varer og ydelser langfra altid svarer til hinanden.

Skoleleder Søren El-lesøe og keramiker Ursula Munch-Pe-tersen præsenterer skolens nye kunst-værk i en fyldt og frostkold skolegård.

Hjemkundskabslæ-rer Ole Poulsen stod bag skabelsen af en ti meter lang hær-vejskage befolket med kulørte van-dringsmænd og kvinder.



Keramiker Ursula Munch-Petersens store relief, Hærve-jens tidstavle, der nu pryder muren ind mod skolegår-den på Holberg- skolen.

Den kloge snyder den dumme, og det giver globaliseringen gode muligheder for.’

Til den uforbeholdne tro på fornuft og videnskab har keramikeren også en kom-mentar, en meget skolerelevant, som hun lader religionshistorikeren Vilhelm Grøn-bech (1873-1948) lægge ord til:

’Man saver livets træ op i rummeter – alt blir målt og vejet.’

Værket har fundet sin rette pladsVed afsløringen af værket på Holbergsko-len udtrykte skolens leder, Søren Ellesøe, stor glæde over at modtage så fint et værk fra Ursula Munch-Petersen og så stor en gave fra Ny Carlsbergfondet.

Ursula Munch-Petersen glædede sig over, at relieffet kom op at hænge netop på en skole og medbragte endnu en gave til skolen – Claus Deleurans tykke tunge danmarkshistorie som tegneserie – en bog der har været til stor inspiration for hende.

– Jeg håber, at både bogen og relieffet kan gøre jer interesseret i historie, for det er rigtig spændende at sætte sig ind i, hvad der er foregået i vores fortid. Det har været en fantastisk sjov opgave, og jeg er glad for, at I har villet have det her på skolen, sagde Ursula Munch-Petersen.

Som repræsentant for Ny Carlsbergfon-det sagde Maria Fabricius, at hun fandt, at relieffet har fundet sin rette plads:

– Det er en fin, sjov og underfundig il-lustration af de historiske og naturhisto-riske lag, med afsæt i arkæologien og plante- og dyrelivet langs hærvejen. Man kan kalde det en 3D udgave af de rulle-gardiner med landkort, som man brugte, da jeg gik i skole, sagde Maria Fabricius.

Efter afsløringen af ’Hærvejens tidstav-le’ blev alle inviteret på hærvejskage i den anden ende af skolegården. Chefkonditor var skolens mangeårige hjemkundskabs-lærer Ole Poulsen, også tidligere modta-ger af KLF’s ’Gyldne Pegepind’ – opskrif-ten på ti meter hærvejskage er ifølge Ole:

– 10 kg marcipan, 10 kg rørsukker, 10 kg økologisk smør, 5 kg økologisk hvede-mel, 200 æg og tillige 3 kg sukkermarci-pan indfarvet med plantefarver til de små figurer, der den dag i dag vandrer på hær-vejen. ■

Udsnit af tredje bil-ledtavle nedefra: Tragtbægerkultren, dyssetid og den slebne flints tid, år 4200-2400 før vor tidsregning.


ring, da der skulle vælges retning i den franske skole, blev hun placeret på den samfundsfaglige linje i stedet for som op-rindelig tænkt på den matematiske eller biologiske.

Det valg blev en politisk øjenåbner. For på samfundsfagslinjen mødte hun en me-get inspireret lærer, hvis politiske kæp-hest var chancelighed.

Det kunne den unge gymnasieelev rela-tere til, især vakte oplysningen om for-skellene i børns ordforråd afhængigt af socialgruppe genhør. Anne Vang blev po-litisk vakt, og besluttede sig for ved hjem-komsten til Danmark at melde sig ind i et politisk parti. Et valg hun også rent ud-dannelsesmæssigt har fulgt op ved at tage en kandidatgrad i statskundskab.

Men den franske lærer er ikke blevet glemt undervejs. Som børne- og ung-domsborgmester ønsker Anne Vang sta-dig, at chancelighed skal være et hovedte-ma for hendes politiske virke, hvor hun ser netop skolen og børneinstitutionerne som oplagte redskaber.

Børn med adhd på koloniPsykologerne Mette Nielsen og Diana Jør-gensen gav et oplæg om børn med diag-nosen adhd– en gruppe børn der vokser i antal, og som derfor også udgør en større udfordring på sommerkolonierne.

I et meget veltilrettelagt og sagligt op-læg blev der blandt andet gjort rede for kriterierne for diagnosen – forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed. Og lige så vigtigt blev det slået fast, at en børnepsy-kiatrisk diagnose er et øjebliksbillede af et barns tilstand og ikke en statisk og ufor-anderlig tilstand. Det giver grobund for håb og fremskridt.

Indlægget var krydret med mange dag-ligdags eksempler på, hvordan et barn med adhd oplever verden omkring sig, og hvordan vi som voksne med ganske få ju-steringer faktisk kan medvirke til at gøre tilværelsen meget mere tryg og overskue-lig for netop denne gruppe børn.

Lørdag formiddag orienterede Koloni-kontorets konsulenter, Søren Freiesleben og Vibeke Fraenkel, generelt om koloni-erne, den økonomiske udvikling, deltager-antal, ombygninger samt fremtiden. ■

Kolonierne inviterede kolonilærere på weekendkursus 24.-25. februar på Ho-

tel Frederiksdal. Den store tilslutning med 87 deltagere vidner om, at mange betragter denne årligt tilbagevendende begivenhed som et rigtigt godt forum for opdatering med hensyn til Koloniernes virksomhed, erfaringsudveksling og kolle-gialt samvær i smukke rammer.

De indbudte oplægsholdere i år var børne- ungdomsborgmester Anne Vang, samt psykologerne Mette Nielsen og Dia-na Jørgensen fra PPR Nørrebro. lærere har en finger medAnne Vang havde lovet at give et causeri om sin vej til den post, hun har i dag. Glædeligt og ikke spor overraskende var en lærer involveret – ud over forældrene, som også er lærere.

Som 16-årig tilbragte Anne Vang et år i Frankrig. På grund af noget sprogforvir-

Kursus for kolonilærere

Borgmester Anne Vang fortæller om sin vej ind i politisk arbejde.

Psykologerne Mette Nielsen (tv) og Dia-na Jørgensen fra PPR Nørrebro fortal-te om børn med adhd, som i stigen-de antal er med på sommerkolonierne.

Af Vibeke Fraenkel, konsu-lent, Københavns Lærerfor-enings Kolonier

søre

n fr

eiesl

eben

søre

n fr

eiesl

eben


Kan du spare penge på dit billån?Nu har KLF sørget for, at det kan blive billigere for dig at have bil. Som medlem kan du nemlig få et billån hos Lån & Spar med en meget lav rente på kun 4,45 %. Hvis du har et dyrt billån et andet sted, kan du flytte lånet til Lån & Spar og spare penge hver eneste måned. Og du behøver ikke at flytte alle dine konti.

Du kan også låne til at købe ny bil. Det eneste krav er, at du selv har 20 % i udbetaling og at du er medlem af KLF.

Se et låneeksempel her: Bilens pris 250.000 kr. Udbetaling (20 %) 50.000 kr. Lånebeløb 200.000 kr. Månedlig ydelse 2.164 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 5,57 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 4.950 kr. Samlede renter i perioden 50.231 kr. Tilbagebetaling i alt 259.681 kr.

Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 13. februar 2012. Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

Ring til Lån & Spar på 3378 1904 og få at vide hvor mange penge du kan spare. Måned efter måned. Du skal blot oplyse os ganske få ting.

Ringer du på hverdage mellem 9 og 17, får du svar med det samme.

Du kan også læse mere om billån på www.lsb.dk/klf Her kan du også lave dine egne beregninger på billån.

Billån, kun4,45%*variabel rente

i samarbejde med

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

KLF_120227_Billån-billede_152x217.indd 1 01/03/12 10.14


ét sprog i én landsby og et helt andet i den næste. Men hvorfor er sprogene så vigtig for os?

– Ellers kunne vi ikke tale sammen og forstå hinanden, lyder et svar fra en pige, og det har hun jo ret i, omend det ikke er nogen garanti for kollektiv forståelse.

– Ja, så ville vi have det lige som dyre-ne, men har de egentlig ikke noget sprog? spørger Eyyüphan, og den udfordring sætter gang i reflektioner og fingre, der ryger i vejret, for mange elever har gjort sig tanker om det og bemærket, at der kan foregå megen kommunikation både mel-lem dyr og mennesker uden brug af tale-sprog.

Fællessamlingen afsluttes med en sang, der bliver akkompagneret af dagens gæst, Asim Özdemir, der medbringer en tyrkisk seksstrenget saz og desuden en trætrom-me fra Ghana, som Eyyüphan sætter ryt-me med.

lektioner i spansk og somaliEfter en fælles sang om universet går ele-verne til deres klasser, hvor gæstelærere står klar til at give to gange en halv times lektion i for skellige sprog. I 2.a giver Ri-cardo, der er far til en af drengene og født i Argentina, en lille introduktion til spansk. Han fortæller, hvor i verden sproget er modersmål, og efter ham giver Hamsa, opvokset i Odense og onkel til en pige i klassen, en lektion i somali:

– Magaa? spørger han en lidt desorien-teret pige. Det betyder, hvad hedder du?

– Så svarer du, baa laidahaa og så dit navn, hjælper Hamsa, og sådan er det ba-re derudaf med modersmål, fx hedder det kov, labo, sadeh, afar, shan, når man tæller til fem.

2.a fuldender modersmålmodulet den formiddag med at fordele sig i grupper med forskellige sprog og fortælle om hin-andens sproglige oplevelser.

Alle klasser på Utterslev Skole marker-de FN’s modersmålsdag 21. februar. Da-gen blev indstiftet i 1999, og verdensorga-nisationen opfordrer landene til ’at frem-me bevarelse og beskyttelse af alle sprog, der anvendes af verdens folk’, fordi hvert sprog er en unik kilde til at kunne forstå, skrive og udtrykke virkelighed. ■

Alle eleverne i indskolingens bygning på Utterslev Skole er samlet i fælles-

området. De sætter sig på gulvet under de udspændte snore med flag fra alverdens lande.

– I dag er en særlig dag, for det er FN’s modersmålsdag, siger lærer Eyyüphan Sa-rikurt og byder velkommen og god mor-gen til eleverne og deres forskellige mo-dersmål.

– Nogle børn har mere end ét moders-mål, hvordan kan det nu være?, spørger Eyyüphan ud i forsamlingen, og det kom-mer der et par udmærkede forklaringer på – de første måske lidt famlende og hjem-mestrikkede, men de sidste nærmer sig det, man kan kalde definitioner.

For at smage lidt på de mange sproglige muligheder, skal eleverne byde ind med, hvad ’hej’ eller ’god morgen’ hedder på forskellige sprog – ’hello’ og ’salaam’, ’hola’ og ’guten Morgen’ lyder det fra alle sider.

Eyyüphan fortæller om Unesco og ar-bejdet for at forbedre undervisning og ud-dannelse i verden. Og om sprogene, der er en fælles værdi for klodens beboere. Afri-ka er måske den verdensdel, hvor der er flest forskellige sprog. Her kan man møde

Modersmålenes dag

Eyyüphan Sarikurt dirigerer forsamlingen og holder rytmen på tromme, mens Asim Özdemir akkompagnerer på seksstrenget saz.

Alle klasser på sko-len markerer Mo-dersmålets Dag. I indskolingens byg-ning er der ophængt flag fra hele verden.


AdreSSer oM KK

Udgivelsesplan 2012og deadline, se iøvrigt omslag side 2:

KK 4: 18. april/uge 16sidste frist: 6. april (langfredag)KK 5: 23. maj/uge 21sidste frist: 11. majKK 6: 20. juni/uge 25sidste frist: 8. juniKK 7: 22. august/uge 34sidste frist: 10. augustKK 8: 19. september/uge 38sidste frist: 7. septemberKK 9: 24. oktober/uge 43sidste frist: 12. oktoberKK 10: 21. november/uge 47sidste frist: 9. november

AnnoncerMaterialet skal være redaktio-nen pi hænde senest 10 dage før pågældende blad udkom-mer (mandag kl. 12).

nye annonceformater og priser i 2012 ekskl. moms, bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 057 x 215 mm: 1.555 kr.1½ spalte 087 x 215 mm: 2.155 kr.2 spalter 117 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 057 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.555 kr.1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.222 kr.

Mm-pris: 13,25 kr. / spalte1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykningerinden for et år: 15%.

Abonnement 2012300 kr. inkl. moms.

Københavns lærerforening Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

e-mail: [email protected] hjemmeside: www.klfnet.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård lærernes a-kasseKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns lærerforenings KolonierKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76Email: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

Københavns lærerforenings bestyrelseFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C,tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: [email protected]æstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, email: [email protected] Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,email: [email protected] Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, email: [email protected] Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30,email: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,email: [email protected] Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, email: [email protected] Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,email: [email protected]

IV KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

Sort

eret

mag

asin

post

Id n

r. 42

142

SMP

Al h

enve

ndel

se t

il: K

øben

havn

s Ko

mm

unes

kole

, Fry

dend

alsv

ej 2

0, 1

809

Fred

erik

sber

g C.

F Ind T IdlIGere nUMre AF KK: www.ISSUU.CoMSØG: KK KØBenhAVnS KoMMUneSKole

S E K K På N E T T E T

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside klfnet.dk – klik på billedet af KK’s forside.

Besøg KlF’s nye hjemmesidewww.klfnet.dk

Klik ind på KLF’s nye hjemmeside. Her kan du finde nyheder fra den københavnske skolever-den, kursusopslag, aktuel information, faglige oplysninger, seneste KK og videoer ude fra skolerne.

Den nye hjemmesider er stadig under udbyg-ning, så der kommer mere til i den kommende tid.

Documents

KK 03-2012