KK 04-2011

MERITPRAKTIKANTER I DERES DRØMMEJOB

DEN PRESSEDE CITRON

JEG, EN FORFLYTTER

Nr. 4 • 2. marts 2011

K Ø B E N H A V N S

K O M M U N E S K O L E

INDHOLD

0202 Velkommen i 9. klasseMeritpraktikanter med mediebaggrund satte eleverne i 9. klasse til at lave gyserfilm på Sundbyøster Skole.

0606 Som man spørger, får man svar • 2 Kan undervisnings-citronen presses mere? Mon ikke Børne- og Ungdomsudvalget er på vildspor?

Uorden i BUF Tolv spørgsmål om Amager.

0808 Snevejr – og special-undervisning, beslægtede emner.

Debat 2020

2828 Modersmålsdag FN’s modersmålsdag blev markeret på Utterslev Skole. Folketingsmedlem fortalte om sit liv som tosproget.

Københavns Kommuneskoleudgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22

Redaktion: Peter Garde (ansv.)Frydendalsvej 201809 Frederiksberg CTlf. 33 31 41 39Fax 33 31 41 69E-mail: [email protected]

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23E-mail: [email protected]

Layout: Peter GardeTryk: Elbo Grafisk A/SEssen 226000 Kolding

Forside:Fire intense uger på Sundbyøster Skole, hvor lærere og meritpraktikanter diskuterede børn og pædagogik. Desuden to dages skoleovertagelse, hvor de faste lærere tog på pædagogisk kursus. Foto: Peter Garde

Annoncer:Peter Garde tlf. 33 31 41 39Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag: 5.040Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol

ISSN 0023-253x

Stof til KK:Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 28. februarDeadline KK 5: fredag 4. marts, se ovenfor

1010 Matematik på mobilenpå Gassen.1616

KommentarJeg, en forflytter.1818

PETE

R GA

RDE

JESP

ER FA

STER

HOLT

PETE

R GA

RDE

MedborgerskabMeritpraktikanter udfordrer også lærerne og kræver svar på mange spørgsmål. Skolen fortæller om undervisning i medborgerskab, der giver gode resultater i elevråds-arbejdet.

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E

0404

KK NR. 4

2. MARTS 2011

104. ÅRGANG

Der var en gang, hvor overens-komstresultater blev gjort op i to-

cifrede tal. Nu er der krise, og det er småt med kronerne. Så småt at resulta-tet af KTO-forliget, der blev indgået lørdag 19. februar, opgøres i meget små procenter og betyder et lønmæssigt nulår i 2011. Det har vi aldrig prøvet før.

I andet år, 2012, får alle de 534.000 kommunalt ansatte så 2,65% i generelle lønstigninger. Når de 0,3%, som Lærer-nes Centralorganisation, LC, skal for-handle ved organisationsbordet midt i uge 8, lægges oveni, bliver det samlede udbytte for lærerne lige i underkanten af 3%. Det betyder, at reallønnen i 2012 formodentlig kan holdes. Tilbage står, at det toårige forlig betyder en samlet nedgang i reallønnen, et fænomen vi ikke har kendt til siden 1980’erne.

Hvordan er vi havnet i denne helt usædvanlige situation? Det skyldes to ting. Som nævnt den økonomiske krise, der betyder stramninger over hele lin-jen anført af finansministeren, der lag-de en meget smal ramme for det statsli-ge område for 14 dage siden. Dertil kommer, at resultatet af OK 08, hvor vi på tre år har fået lønforbedringer på 12,8%, har medført, at de offentligt an-satte er blevet lønførende.

Idet vi ikke må ligge foran de pri-vatansatte, men heller ikke må sakke bagud, har ’Reguleringsordningen’ vir-ket godt i mange år og sikret os en væ-sentlig del af den stigning i reallønnen, som vi har oplevet siden 1987. Regule-ringsordningen er en matematisk for-mel, der ud fra statistiske oplysninger om lønudviklingen, sørger for en vis parallelitet.

Da vi offentligt ansatte imidlertid nu er kommet et hestehoved foran − fordi OK 08 blev aftalt, inden krisen slog igennem − er vi kommet til at skylde 1,23%. Så i stedet for at få en lønstig-ning i efteråret 2010 og som modreg-

ning for en forventelig lønfremgang i 2011, kommer vi altså til at stå i stam-pe i år. Man kan populært sige, at vi har fået penge i forskud, så vi derfor må afvente, at de privatansatte kom-mer op i niveau. Vi skal dog ikke vente et helt år, men i 9 måneder idet der er aftalt en lønstigning på 1,81% pr. 1. ja-nuar 2012.

Vores forhandlere har haft trælse døgnlange forhandlinger for blot at få decimalerne op og samtidig undgå de værste ulykker. Det er også lykkedes, fx går de 0,3%, som skal forhandles af LC, ikke til lokalløn. Det er tillige lykkedes at bevare seniordagene, selv om midler-ne fra Trepartsaftalen er væk. Det bety-der, at de 60 årige fortsat får to dage, de 61 årige tre og de 62 årige får fire seni-ordage.

Endelig er der aftalt forbedrede vars-ler for tillidsrepræsentanter ved afske-digelse på grund af arbejdsmangel og en smidiggørelse af samarbejdssyste-met.

Da KLF nu er ved at være en fuldt in-tegreret del af Danmarks Lærerforening (DLF), har KLF’s bestyrelse ikke som tidligere skullet tage selvstændigt stil-ling til resultatet. Det er sket i hovedsty-relsen i DLF, der mødtes forrige lørdag aften og godkendte det énstemmigt.

Der var ikke den vilde jubel, men dog en tilfredshed med, at det trods ti-dernes ugunst er lykkedes at holde skindet nogenlunde på næsen. For-mand Anders Bondo udtrykte det så-dan: ”Samlet set har vi opnået et for-nuftigt aftaleresultat i en vanskelig sam-fundsøkonomisk situation”.

Når LC-forhandlingerne er afsluttet, og der dermed foreligger et samlet re-sultat, vil det blive offentliggjort og gennemgået på et fælles TR-møde i DLF-regi 1. marts. Derpå skal medlem-merne tage stilling – for første gang ved elektronisk afstemning.

Jan Trojaborg

BEHERSKET JUBELLEDER

2 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 2. MARTS 2011

I fire uger var der stort ryk ind på Sundbyøster Skole. 51 meritstuderende fra Læreruddannelsen på Zahle var i førsteårspraktik, og alle gennemførte et projekforløb, som de selv havde tilrettelagt. De meritstuderendes kompetencer favner vidt fra tidligere studier og meget forskellige arbejdserfaringer– dem fik de brug for i praktikperioden. Der var ud-bredt tilfredshed med deres nye jobvalg.

JA TIL LÆRERJOBBET

– Jeg har følt mig meget vel modtaget på Sundbyøster Skole af både elever og lærere. Samtidig har jeg mærket nogle af de krav, jeg skal leve op til som lærer, siger meritstuderende Mette Gudme, der er glad for sit jobvalg.

Dorte Rasmussen, der har stået for planlægningen. Alle praktikanter har haft enten dansk eller mate-matik, men ellers er fag, studeren-de og lærere blevet matchet efter individuelle prioriteringer, så alle parter fik det bedst mulige ud af forløbet.

Som førsteårsstuderende på merituddannelsen er eleverne i praktik i fire uger, fortrinsvis på mellemtrinnet, men det har både været nødvendigt og et ønske fra nogle af praktikanterne også at stifte bekendtskab med ind- og udskolingseleverne. Desuden har studerende med specialpædagogik været med i m-klassen, obs-klas-sen og i skolens særlige kursus-klasse.

Og i den sidste og fjerde uge i praktikperioden var der den lille pointe, at de studerende overtog hele skolen i to dage, mens Sund-byøsters egne lærere tog på hotel for at holde pædagogiske dage. Overdragelsen gik fint – den var direkte vellykket.

FINDE SIN LÆRERIDENTITETDe meritstuderende kommer til læreruddannelsen ad vidt forskel-lige veje. Til sammen repræsente-rer de den bredest tænkelige vifte af forudgående studie- og arbejds-erfaringer.

Praktikant Mette Gudme oppe i 5. klasse har naturvidenskabelig basisuddannelse, er bachelor i thai sprog og kultur, og har været kok i mange år.

– Jeg holder allermest af at lave mad. Jeg elsker hele stemningen af stress, præcision og deadline, der hersker i et køkken, fortæller Met-te, der har matematik og natur/teknik som hovedfag på Zahle.

Men selv om køkkenet er skiftet ud med et klasseværelse, er Mette glad for sit valg og tilfreds med

Der er travlhed i 5. klasse. Ele-verne sidder foran de lysen-

de skærme. Emnet er skrald – hvad smider vi ud? Hvad består det af, og hvad stiller vi op med disse bjerge af restprodukter?

Forinden har eleverne disseke-ret skraldeposer og affaldssække for at få fingrene i de ædle materi-aler.

Meritlærerpraktikant Mette

Gudme har sammen med en af Sundbyøster Skoles faste lærere, Marco Lorenzo, travlt med at vej-lede eleverne i deres søgen på hjemmesider om skrald, affald, genbrug og forbrænding.

Skolen er i fire uger vært, stu-diemiljø og arbejdsplads for 51 meritlærerstuderende fra Zahle – et ordentligt ryk ind, som har stil-let krav til skolens praktikvejleder

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

MERITPRAKTIKANTER


KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 2. MARTS 2011 3

praktikperioden, der har sat nogle realiteter på hendes fremtidige ar-bejdsliv.

– Jeg har følt mig meget vel mod-taget på Sundbyøster Skole af både elever og lærere. Samtidig har jeg mærket nogle af de krav, jeg skal leve op til som lærer. De dage, hvor lærerne var på kursus, og jeg stod alene med eleverne, mærkede jeg på min krop, at jeg skulle for-me min egen autoritet. Det er ikke noget, der automatisk er i rum-met, når man står der som en ny person.

– Der er sikkert tusind forskel-lige måder at skabe sit eget lærer-rum. Jeg har valgt at tage udgangs-punkt i det faglige i videst muligt omfang. Det indretter børnene sig efter, og de respekterer, at det er mig, der ved, hvor vi skal hen, for-tæller Mette, der synes, at det stort set lykkedes for hende, men hun mærkede også, at hun et par gange mistede det sikre greb om situatio-nen.

– Måske var det mig, der lavede en fejl, jeg ved det ikke helt. Det er svært at nå at registrere, for man får så mange impulser, når man står midt i det. Mon ikke overblik-ket kommer med erfaringen, ræ-sonnerer hun, og det lyder jo over-ordentlig sandsynligt.

Også starten på lektionerne har været et springende punkt, som Mette har været opmærksom på, for det gælder om at komme godt i gang.

– Hvis det mislykkes, er det meget svært at samle eleverne op og skabe koncentration. Når ele-verne kommer op til time, har jeg ladet hændelser fra frikvarteret fylde lidt, når det var nødvendigt, for hvis der har været konflikter, tror jeg det er bedst, siger Mette Gudme. ■

To 9. klasser, som praktikanterne Louise Gravesen og Anna Frandsen har fulgt, mødes i det ene lokale for at se deres projekter: fire gyserfilm.

9. KLASSE LAVER GYSERFILM

Eleverne i de to 9. klasser mø-des i det ene lokale, for i dag

skal de se de kortfilm, som grup-perne har produceret under ledel-se af deres to meritpraktikanter, Louise Gravesen og Anna Frand-sen.

Også deres faste dansk-lærere er med, Dorte Rasmussen som også

er praktikvejleder og Alice Wein-holt. De er kommet inspirerede tilbage fra de pædagogiske dage, hvor praktikanterne overtog sko-len, og de varsler allerede nu, at efter vinterferien vil de arbejde ef-ter metoder i Cooperative Lear-ning, som de har øvet i deres kur-susdage på Dragør Badehotel.

Måske bruger eleverne det, de har lært om film, når de skal lave projekt-opgave – det kan også være en film, de trækker til afgangsprøven.

▲

Meritpraktikanterne brugte medbragte kompetencer.

Gys på gys, én film hed ’Alene på skolen’ – intet er mere uhyggeligt. Efter hver film blev der klappet behørigt og anerkendende.

MERITPRAKTIKANTER


Louise Gravesen (tv) og Anna Frandsen (th) har begge tidligere arbejdet med film og medier som studerende og i professionel sammenhæng.

GYSERFILM SOM PROJEKTLouise og Anna har planlagt et medieforløb i de to 9. klasser og eleverne har i grupper produce-ret kortfilm. Klasserne har ar-bejdet med genrer, filmiske vir-kemidler og dogmeregler.

– Vi valgte gysergenren, fordi vi ved, at det er sjovt at lave gysere, fortæller Anna, for både hun og Louise har erfaring med film.

Anna har arbejdet med medier blandt andet som produktionsle-der i DR’s ungdomsafdeling og på TV-avisen, men hun kunne efter-hånden ikke se sig selv blive ved med den ene projektansættelse ef-ter den anden.

– Med børn og familie havde jeg brug for mere struktur, men det var lærerigt, og her har jeg kunnet bruge det i en ny sammen-hæng.

– Praktikforløbet har også givet meget. Jeg har opdaget, at de unge ikke er så farlige – det er faktisk nogle rigtig søde unger, som jeg har følt mig tryg ved. Det har også været udfordrende, fordi jeg har skullet finde min rolle som lærer,

siger Anna, der ligesom Louise er glad for sit valg af lærerjobbet.

Louise har også været i tv-ver-denen og læst film og medier på universitetet.

– Jeg har dels arbejdet som tv-tilrettelægger og i nogle år drevet mit eget firma med coaching og visuel kommunikation. Jeg vil ger-ne bruge det, jeg kan, konstruktivt, og det har jeg kunnet her.

– Den store udfordring i skolen har været at skabe ro og koncen-tration, mens vi arbejder, så alle får noget ud af det. Men ind imel-lem kan det være svært, hvis fx en elev, der ikke rigtig er med, er den, der fører det store ord i elevgrup-pen.

– Jeg har gjort særlig meget ud af elevernes arbejde med storey-board, hvor handlingens sekven-ser bygges op, siger Louise, og Anna tilføjer:

– Vi lavede en grundig skrift-lig evaluering efter projektet, og eleverne var meget mere reflek-terede, end jeg forventede og gav gode svar, der både gik på det faglige og personlige. ■

Der var stor opbakning blandt medarbejderne og skolebe-

styrelsen på Sundbyøster Skole til at modtage 51 meritstuderende i førsteårspraktik i fire uger og lave skoleoverdragelse mandag og tirs-dag i den fjerde uge.

– Da praktikanterne besøgte os, fortalte vi om vores forventninger. De gik ud på, at praktikanterne skulle forestille sig, at de var lærere her – med de samme forpligtelser, som man har, når man er ansat fx i forhold til sygemeldinger, kon-flikter med elever og tavshedspligt.

– Praktikanterne ville have svar på mange praktiske spørgsmål, da jeg besøgte Zahle, fortæller Steen Højstrøm, der her mod slutningen af forløbet er glad for den vellyk-kede periode.

– Vi er overraskede over, så gnid-ningsfrit det er gået, og der har været masser af pædagogiske dis-kussioner på lærerværelset. Også vores faste lærere er blevet udfor-dret, for praktikanterne kræver svar på mange ting.

– Det gik fint med skoleover-dragelsen, de to dage hvor prakti-kanterne overtog undervisningen. Den første dag var der selvfølgelig lidt forvirring, men anden dag har været helt fantastisk, har jeg fået fortalt.

– Samtidig havde vi ansatte in-tense pædagogiske dage på Dragør Badehotel. Det er meget sjældent, at vi har tid og lejlighed til at dis-kutere pædagogik uden arbejds-pres, fortæller Steen Højstrøm.

SMÅ INTROKURSER Før praktikperioden inviterede Sundbyøster til små introdukti-onskurser, som praktikanterne var ivrige deltagere i.

Der var fx kurser i betjening af smartboard, som alle klasseværel-ser er forsynet med og desuden

MERITPRAKTIKANTER


om SSP, specialundervisning, med læsevejleder, evalueringsvejleder og i sprogcenteret.

De studerende følte sig godt klædt på til den kommende prak-tik – blot var der én der bemærke-de – ’at vores nervøsitet kan I ikke tage fra os’.

Også skolens særlige indsatsom-råde i medborgerskab var de stude-rende interesserede i at høre mere om, for netop det emne inddrages mest muligt i undervisningen og iøvrigt i alle forhold på skolen. Derfor lægger man også særlig vægt på elevrådets arbejde, og det er medlemmerne af rådet, der ar-

rangerer fx skolens fødselsdag og fordybelsesdage.

Eleverne har også i samarbejde med deres lærere råderet over til sammen 60.000 kroner – altså som udgangpunkt, hvis ikke der skal bruges penge på håndværkere til at udbedre skader efter hær-værk eller anden form for uønsket adfærd. Det har bevirket, at der er meget få skader, og sidste år kun-ne hver årgang råde over 3.500 kr. til fx ture eller lejrskole.

– Vi vil gerne lære eleverne at passe på skolen og på hinanden. Vi har en grundlov, der både hvi-ler på rettigheder og pligter. I da-

gens samfund er folk meget foku-serede på deres rettigheder og glemmer alt for ofte, at der følger et ansvar med, konstaterer Steen Højstrøm.

– For 20-30 år siden gik det næ-sten af sig selv, men i dag er vi nødt til at lære vores børn og un-ge, hvad det er for et samfund, vi gerne vil leve i. Vores elever har fx ret til frikvarterer og pligt til at deltage i undervisningen. Derfor har vi heller ikke nogen klokke, der ringer – det ansvar er lagt ud.

Der har været et betydeligt for-beredende arbejde med det omfat-tende praktikprojekt. Praktikvejle-deren på Zahles læreruddannelse besøgte skolen, skolens udvik-lingsgruppe og pædagogisk råd tog stilling, skolens praktikvejleder tog sig af hele koordineringen, de praktikanter og lærere der var ble-vet matchet lavede forudgående aftaler om undervisningen, alle praktikanter besøgte de klasser og lærere de skulle tilknyttes, og sko-leleder Steen Højstrøm besøgte Zahle to formiddage, hvor han fortalte om skolen. ■

Dorte Rasmussen, praktikvejleder og dansklærer i 9. klasse.

Skoleleder Steen Højstrøm havde travlt, men også glæde af praktikanterne.

PRAKTIKANTERNE UDFORDRER OGSÅ OSSundbyøster Skole gav deres bedste til de kommende lærere, kun ét kunne de ikke: ’Vores nervøsitet kan I ikke tage fra os’, sagde en meritstuderende før praktikstart.



KAN UNDERVISNINGSCITRONEN PRESSES MERE?

De københavnske lærere skal undervise mere, har politi-

kerne i Børne- og Ungdomsudval-get, BUU, vedtaget. Men er beslut-ningen truffet på et seriøst grund-lag, eller er der tale om rene spe-kulationer?

Den enkelte lærer skal i gennem-snit undervise 5-6 minutter mere om dagen fra 1. august 2012, be-sluttede Børne- og Ungdomsud-valget 26. januar. Fra 2013 mener de, at der derved kan spares 35 mio. kr. på skolernes budgetter.

Første artikel om denne vedta-gelse blev bragt i sidste nr. af KK. Den handlede om de mange må-der, man kan udregne lærernes undervisningsprocent på, og de manipulationer der derfor kan foretages.

I denne artikel vil vi komme ind på andre områder i beslutningen, der med sine adskillige selvmodsi-gelser bliver yderst vanskelig at gennemføre.

STØRRE FAGLIGHEDI en pressemeddelelse fra Borg-mester Anne Vang om vedtagelsen hedder det: ” … at vi skal have styrket fagligheden, og det gør vi ved at give lærerne mere tid foran tavlen og mindre mødetid”.

Vi forstår ikke, at det skulle give større faglighed, at den enkelte lærer underviser i flere lektioner. Hvis ele-verne ikke får flere undervisnings-

timer, vokser fagligheden ikke. De sidste års nedskæringer kom-

bineret med mange skolers bety-delige underskud har medført, at mange københavnske skoleelever kun får lovens minimumstimetal. Det er katastrofalt, fordi forsknin-gen viser, at specielt de børn og unge, der har de svageste forud-sætninger, har brug for mange ti-mers undervisning. Denne kends-gerning understøttes af de forelø-bige erfaringer på byens tre hel-dagsskoler, der enstemmigt fast-slår, at de længere skoledage giver ro og tryghed og dermed bedre indlæring.

Et andet politikerbud er at an-sætte flere pædagoger i stedet for lærere. Vi har svært ved at se, at dét i sig selv skulle højne faglighe-den. Pædagoger kan ved deres helhedssyn bidrage til større triv-sel, som er en anden erfaring fra heldagsskolerne. Men andre vigti-ge forudsætninger for at øge fag-ligheden er den didaktiske kom-petence og den fagfaglige indsigt, som læreruddannelsen giver.

Derfor er det en god idé at an-sætte flere lærere, hvis man virke-lig vil tilgodese den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling. Pro-fessor Niels Egelunds forskning dokumenterer, at børn med ind-læringsvanskeligheder har brug for lærere med særlig uddannelse i specialundervisning.

Når vi sammenholder det med det relativt beskedne antal timer, læsevejlederne får, og den kends-gerning, at Skoleområdet kun rå-der over én central læsekonsulent til over 30.000 børn, vil det være oplagt for BUF at satse her. Men det sker desværre ikke, og derfor er politikernes tro på, at bare læ-rerne underviser mere, så medfø-rer det automatisk løft af faglighe-den, et vildskud.

HVAD BETYDER GENNEMSNIT?Af vedtagelsen fremgår det, at det ikke er hensigten, ”… at en forhø-jelse af undervisningstimetallet med 5-6 minutter i gennemsnit pr. dag hovedsageligt skal bæres af læ-rere med høje undervisningstime-tal”.

Foreningens undersøgelser vi-ser, at mere end 75% af alle lærere har mere end 23 ugentlige lektio-ner. Hvis forøgelsen af undervis-ningstid skal ske på de øvrige ca. 25% lærere, må det betyde, at de pågældende i gennemsnit skal un-dervise 20-24 minutter mere om dagen eller svarende til 2-3 lektio-ner flere om ugen.

I henhold til gældende aftale skal undervisningstiden tillægges tid til ’opgaver i tilknytning til under-visningen’. Det betyder, at der gen-nemsnitlig for de 25% ikke vil kun-ne udføres ’øvrige opgaver’ i et om-fang svarende til 7-8 timer om ugen. En skole med 40 ansatte vil således skulle skære ’øvrige opga-ver’ væk svarende til 70-80 ugent-lige timer.

Timerne i skolebiblioteket hen-regnes fx til ’øvrige opgaver’. I ek-semplet i KK nr. 3 blev der nævnt et skolebibliotek med en åbnings-tid på 20 ugentlige timer (åbent hver dag kl. 8-12). Den foreslåede besparelse vil ikke en gang kunne klares ved helt at lukke skolebibli-

SOM MAN SPØRGER, FÅR MAN SVAR • 2

AF FORMAND JAN TROJABORG, NÆSTFORMAND OLE HEIN CHRISTENSEN

OG SEKRETARIATSCHEF IVAN JESPERSEN


blev der givet mulighed for, at re-duktionen i frikvarterslængden og-så kunne placeres i 12-frikvarteret.

Ved den tidsmæssige oversæt-telse til Arbejdstidsaftale 08 er fri-kvartersbesparelsen altså taget ud af lærernes arbejdstid i ’opgaver i tilknytning til undervisningen’.

Som følge af lokalt forældrepres har mange skoler efterfølgende udvidet antallet af minutter til fri-kvarterer, således at skolerne på trods af besparelsen nu er tilbage ved det tidligere antal minutter af-sat til frikvarterer. Det betyder på de skoler, at der er 5 minutter om dagen – svarende til 25 minutter om ugen – som der ikke sker af-regning for til lærerne. Endnu et eksempel på hvordan citronen presses.

Hvis forslaget om reduktion på yderligere 5 minutter blev vedta-get, vil skoledagens samlede læng-de blive reduceret med 10 minut-ter inklusive de tidligere sparede 5 minutter. For mange elever vil læn-gere pauser være en nødvendighed i løbet af skoledagen. Man kan derfor forudse, at en del af under-visningstiden så må anvendes til nødvendige pædagogiske pauser. KLF må derfor kraftigt fraråde for-valtningen at skære i antallet af minutter afsat til frikvarterer.

KONSEKVENS I FORHOLD TIL ANTALLET AF LÆRERE?En besparelse på 35 mio. kr. bety-der, at der – alt andet lige – vil være ca. 100 færre ansatte lærere fra 1. august 2012.

Vi vil i den sammenhæng erin-

dre politikerne om, at skoleåret 2010/11 blev igangsat med en be-sparelse på ca. 150 lærere – selv om der var 400 flere elever. Øn-sket om større faglighed i under-visningen er altså ledsaget af et betydeligt fald i antallet af lærere – en helt barok og uacceptabel situa-tion.

For god ordens skyld: Selv om der vil være 100 færre lærere ansat i skoleåret 2012/13, hvis besparel-sen effektueres, betyder det ikke, at der vil ske afskedigelser. I disse år er der mange lærere, som øn-sker at blive pensioneret, og der er et stort gennemtræk af nyansatte lærere. Vi mener, at den relativt store udskiftning af lærere skyldes de forringede arbejdsvilkår. Det vil derfor være oplagt at forbedre disse.

Vores konklusion er derfor, at det ikke vil give det ønskede ud-bytte at presse undervisningscitro-nen yderligere. Grænsen er faktisk allerede nået for en del lærere. De seneste dages debat om netop Dan-marks topplacering mht. psykisk nedslidning påpeger, at vigtige forudsætninger for at øge kvalite-ten er at vise større anerkendelse, give medarbejderne råderum og indflydelse på arbejdet og mind-ske detaljekontrollen.

Der er i stedet for håbløse skri-vebordsmanipulationer og verdens-fjerne drømme om større effekti-vitet ved øgede arbejdsbelastnin-ger brug for et nyt syn på medar-bejderne og på uddannelse og ik-ke mindst efteruddannelse som en investering og ikke en udgift. ■

oteket – der vil skulle spares yder-ligere 50-60 timer.

Det illustrerer, at forvaltningens beregninger, der tager udgangs-punkt i et i forhold til virkelighe-dens verden manipuleret lavt un-dervisningstimetal, slet ikke giver mening ved ’bare’ at øge undervis-ningstiden med ’beskedne’ 5-6 mi-nutter.

På en skole med 40 lærere er det samlede antal timer til øvrige op-gaver ca. 10.600 timer på årsbasis. En reduktion vil derfor betyde, at opgaver svarende til ca. 3.000 ti-mer skal fjernes. Noget der som et gennemsnit ser uskyldigt ud – ” … at den enkelte lærer blot skal undervise 5-6 minutter mere” − kan derved få ødelæggende konse-kvenser, når en gennemsnitlig ud-møntning skal foretages ude i sko-lernes konkrete verden.

Men i forvaltningen har man til-syneladende ikke lært at regne med gennemsnit og konsekvenser, men følger blindt KL’s perspektivløse kampagne for at pine mere under-visning ud af lærerne. Det afslører en fatal mangel på viden om sko-lernes og lærernes reelle forhold.

5 MINUTTERS MINDRE FRI-KVARTERDet forlyder, at en del af besparel-sen kan hentes hjem via en fjer-nelse af 5 minutters frikvarter om morgenen. Dén øvelse er foretaget før, så hukommelsen i BUF er nok ikke så lang, hvilket egentlig ikke kan undre, da ansættelsestidens længde er faldet drastisk i takt med ansættelsen af flere og flere akade-misk uddannede medarbejdere.

For skoleåret 2005/2006 blev der lagt op til en besparelse på 5 minutter om morgenen. Ved for-handlinger blev der opnået enig-hed om, at besparelsen kunne pla-ceres i 10-frikvarteret. Fra 2006/07

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E


Umiddelbart skulle man jo ik-ke forvente, at disse størrel-

ser havde noget med hinanden at gøre. Men i relation til de økono-miske rammer, som den enkelte københavnske folkeskole skal na-vigere indenfor, kan der i høj grad være en nødvendig sammenhæng. Når en skole skal bruge et uforud-set beløb på snerydning, skal pen-gene jo hentes fra skolens samlede økonomi.

De specialundervisningsresur-ser, som en skole råder over, ind-går som en ikke nærmere define-ret del af den elevtalsudmeldte re-surse, som skolen skal løse mange opgaver ud fra. Dette betyder, at det kan være nødvendigt for den enkelte skole at nedprioritere sko-lens specialundervisning for at få råd til andre opgaver – fx at få ryddet sne.

For nogle år siden var der sat tal på den del af udmeldingen pr. elev, som den enkelte skole var forplig-tet til at afsætte til specialunder-visning. Dette sikrede et nogen-lunde ens serviceniveau på de kø-benhavnske folkeskoler for så vidt angik resurser til specialundervis-

ning med afsæt i skolens special-center.

Dette princip med tydeligt ud-meldte specialpædagogiske resur-ser pr. elev blev forladt for nogle år siden med vedtagelse af en ny budgetudmeldingsmodel, således at det i dag er helt uigennemsig-tigt, hvor mange resurser den en-kelte skole sætter af til specialun-dervisning. Skoler, som er særligt presset på den samlede økonomi, kan have svært ved at prioritere specialundervisningen og dermed støtten til skolens svageste elever.

Der er i dag ingen, der kan op-lyse, hvor mange resurser der reelt går til specialundervisning (niveau 1) på de københavnske folkesko-ler. Men et kvalificeret gæt er, at resursen pr. elev er faldet en del siden den omtalte ændring af bud-getudmeldingsmodellen.

MÅ NEDPRIORITEREI den udarbejdede rapport, ’Analy-se af Specialreformen’, opgøres, at 15 procent af de samlede udgifter til specialundervisning svarende til 77 millioner i budget 2010 bru-ges til den specialundervisning,

som skolerne selv kan iværksætte (niveau 1 specialundervisning).

Så vidt jeg kan se, stammer det-te tal fra ’den gamle budgetudmel-dingsmodel’, hvor specialundervis-ningsresurserne netop var define-ret som en fast størrelse af udmel-ding pr. elev.

Der er mig bekendt ikke lavet nogen undersøgelse i forbindelse med udarbejdelse af analyse af specialreformen over, hvad det faktiske forbrug til specialunder-visning på skolerne reelt udgør nu. Men hvis man har daglig kontakt med skolerne, véd man, at mange skoler har været nødt til at nedpri-oritere deres specialundervisning de seneste år for at have råd til an-dre nødvendige opgaver.

Det er et grundlæggende prin-cip i folkeskoleloven, at kommu-nen er forpligtet til at sørge for specialpædagogisk bistand til ele-ver, som har vanskeligheder med at følge undervisningen. Det er i sig selv et problem, at denne ret-tighed ikke defineres i relation til de økonomiske vilkår, som skolen er underlagt.

Tidligere havde man dog en kommunal definition af et niveau, dengang det tydeligt fremgik, hvad der i budgetudmeldingsmodellen var forventningen til skolernes serviceniveau på dette område.

ILLUSION OG VIRKELIGHEDMed den nuværende budgetud-meldingsmodel, hvor skolen skal prioritere næsten alle aspekter af sin virksomhed inden for samme ramme, er det indtrykket, at der kan der være tale om store forskel-le på det serviceniveau, som de enkelte skoler kan tilbyde elever med behov for specialpædagogisk bistand.

Set på afstand er der måske sta-dig en illusion om, at elever med

SNEVEJR OGSPECIALUNDERVISNING

AF HANS KÆRBO, LEDENDE PSYKOLOG

Mange skoler har været nødt til at nedprioritere deres specialundervisning de seneste år for at have råd til andre nødvendige opgaver – fx snerydning.


vanskeligheder tilbydes støtte efter behov. Men alle, der arbejder in-denfor feltet, véd, at det er de for-håndenværende økonomiske mu-ligheder, der reelt styrer den en-kelte elevs mulighed for hjælp. Og disse muligheder er som nævnt afhængige af den enkelte skoles samlede økonomi og den enkelte skoleledelses muligheder for dis-ponere.

UDSIGT TIL MERE SNE?Man kan have sine bekymringer i forbindelse med den fremtidige inklusionsopgave, som skolerne står overfor.

Hvis resurserne til elever med støttebehov ikke tydeliggøres i den

enkelte skoles budget, kan det frygtes, at serviceniveauet bliver vidt forskelligt på de københavn-ske folkeskoler, og at den enkelte elevs behov for og ret til hjælp vil blive forvaltet ud fra mange hen-syn, hvor elevens behov for spe-cialundervisning kan drukne i et hav af andre resursekrævende op-gaver for skolen.

Jeg har svært ved at forestille mig, at der hos kommunens sko-lepolitikere er et ønske om, at de støttekrævende elever og deres fa-milier skal opleve et sådant for-skelligt serviceniveau.

Faren for at det vil kunne ske i endnu højere grad end for nuvæ-rende er vel bestemt tilstede. Især

hvis intentionen om at de almin-delige folkeskoler fremover skal inkludere mange flere elever med særlige behov, uden at man er op-mærksom på tydeligt at definere hvilke resurser, som følger med til denne opgave.

Jeg håber at de pågående drøf-telser vedr. en ændret budgetud-meldingsmodel på specialområdet vil inddrage de nævnte problem-stillinger.

Men lad os i første omgang hå-be på, at resten af vinteren 2010-11 bliver mild uden meget sne, så de elever, der har brug for special-undervisning, har en bedre chan-ce for at blive tilgodeset. ■

Frit valg: sneskrab eller støttetimer. Jo mere snefald og efterfølgende snerydning, desto mindre specialundervisning har skolen råd til at give elever med særlige behov, fordi alle udgifter skal dækkes af den samme lille pengepose.

JESP

ER FA

STER

HOLT


Katastrofen på Amager. Så kort kan det beskrives. 700 unge i

et ’fedt ungdomsmiljø’ indrettet i en traditionel folkeskole, der kun får 7 mio. kroner til at blive piftet op med. Det pæneste ord er urea-listisk, det realistiske er en skan-dale.

Overbygningsskoler er blevet moderne landet over. Hvorfor? Fordi elevtallet falder, og fordi de små skoler er for dyre, og der så skal effektiviseres med større en-heder. Er det derfor, Børne- og Ungdomsudvalgets (BUU’s) flertal har besluttet at omdanne Højde-vangens Skole til en overbygnings-skole?

Næh, for i København vokser børnetallet eksplosivt. Derfor er

kommunen nu også i gang med at bygge 3-sporsskolen i Ørestaden til den nette pris af 400 mio. kro-ner – inklusive fritidsordning og fælles bibliotek. I Sydhavnen sæt-tes spaden snart i jorden for en supermoderne maritim skole med plads til 7-800 elever til en pris af omkring 210 mio. kroner.

Det første spørgsmål er så: Hvor-for skal børnene og borgerne på det centrale Amager spises af med et loft på beskedne 80 mio. kroner for at løse opgaven med at skaffe to spor i 2012, når der er rigeligt med penge andre steder i byen, hvor der bruges mindst 70 mio. kroner pr. spor?

Svaret svæver i vinden. Borg-mester Anne Vang og BUU fast-holder, at 80 mio. kroner var, hvad man kunne blive enige om ved budgetforliget i efteråret. Men det er jo dybt uretfærdigt og helt ufor-ståeligt, når Økonomiforvaltnin-gen igen og igen siger, at Køben-havns Kommune har mange pen-ge. De må godt nok ikke bruges til drift, men gerne til anlæg.

Det andet spørgsmål er derfor: Hvorfor skaffer borgmesteren, der har samme partifarve som over-borgmesteren og har et solidt cen-trum-venstre flertal i ryggen, ikke de nødvendige bevillinger til sit projekt og skaber ensartede for-hold over hele byen?

Anne Vang siger selv, at her i kommunen, Børnenes By, laver vi ikke discountløsninger. Men en overbygningsskole uden penge er da den værste discountløsning, vi endnu har set til dato.

I KK nummer 2 udtaler Anne Vang: ”Det er vigtigt, at vi ikke går på kompromis med den skolekvali-tet, vi har i København …”.

Det tredje spørgsmål er derfor: Hvordan i alverden forestiller borg-mesteren sig, at ’det rigtig spæn-dende ungdomsmiljø’ kan udfol-des i en skolebygning, der pt. ikke er tip-topmoderniseret, som har kommunens mindste bibliotek på 40 m2, som ikke har de nødvendi-ge faglokaler, der ikke har tilstræk-kelige idrætsfaciliteter og ikke no-get fælleslokale, hvor alle eller bare store dele af eleverne kan være?

Det fjerde spørgsmål er: Når borgmesteren forestiller sig tilbud om særlige faglige linjer: ”Det

UORDENI BUTIKKENBeslutningen om en overbygningsskole og tre fødesko-ler på Amager afføder en byge af spørgsmål, der skal besvares, inden Borgerrepræsentationen (BR) tager den endelige beslutning 10. marts. En beslutning der kan blive en katastrofe for tusindvis af børn og deres fami-lier i mange år frem og en dyr fejlinvestering for kom-munen. Borgmesteren skylder svar på 12 spørgsmål, hvis hun vil leve op til forvaltningens motto: ’Orden i butikken’ og bevare sin troværdighed. Indtil nu er det det rene rod og discount af værste skuffe.

AF JAN TROJABORG, FORMAND FOR KLF

SPØRGSMÅL 1

SPØRGSMÅL 2

SPØRGSMÅL 3

SPØRGSMÅL 4


kunne fx være en international/sproglig linje, en idræts- og bevæ-gelseslinje og en naturfaglig/it-lin-je”, hvordan skal det så kunne rea-liseres uden penge?

Det femte spørgsmål er: Har budgetforligspartierne en skjult af-tale om senere ressourcetildelinger for at kunne realisere projektet?

Hvis ikke, må vi konstatere, at politikerne ikke holder deres egne løfter ved i allerhøjeste grad at gå på kompromis med ’den køben-havnske skolekvalitet’.

LOKKEMAD − EN AULA TIL TO MIO. KRONERBorgmesteren må da være gået helt fra snøvsen, når hun til KK udtaler: ”Der er afsat to mio. kro-ner til at skabe et godt ungdoms-miljø, til fx en lounge eller aula”.

To mio. kroner til en lounge,

når det koster 6,5 mio. kroner at bygge et klasselokale. Tja, man må konstatere, at man i BUU har for-elsket sig i overbygningsidéen uden at skaffe midlerne, uden at kende historien og uden en vurdering af risiciene.

Overbygningsskolen er interes-sant, som ” … Rejseholdet og for-skellige skoleeksperter anbefaler”,forklarer Anne Vang. Hvem skole-eksperterne er, har vi til gode at høre, for der eksisterer stort se in-gen forskning om effekten af den-ne skoleform. Rejseholdets anbe-falinger er ikke alle af lige stor lø-dighed og til en vis grad tilpasset regeringens effektivitetsønsker.

I stedet var det mere naturligt at se på Københavns egne erfaringer. HGO, Heimdalsgades Overbyg-ningsskole, blev skabt i 2001 på Ydre Nørrebro som en femårig forsøgsskole. Den fik tilsvarende tre fødeskoler. Skolen blev indret-

tet i en gammel rugbrødsfabrik og kostede i nutidskroner 81 mio. kroner til at huse omkring 300 elever. Altså under halvdelen af hvad Højdevangen kommer til at rumme.

Der var tale om et spændende projekt, der imidlertid led af den skavank at være topstyret og uden forståelse og derved opbakning fra lokalmiljøet og de andre skoler. Derfor lykkedes det heller aldrig at få alle de elever, man havde reg-net med, og derfor blev prisen pr. elev meget, meget høj. I dag er HGO en del af Rådmandsgades Skole, og fødeskolerne retableret som skoler med hele skoleforløbet.

Læren af forsøget må blandt an-det være, at der kan være de bed-ste politiske og pædagogiske in-tentioner, men hvis man ikke har befolkningen med, lykkes det ik-ke. Den risikovurdering har man ikke foretaget på Amager.

SPØRGSMÅL 5

▲

Strukturplan på Amager – børne- og ungdomsborgmester Anne Vang er løbet ind i en byge af spørgsmål.

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E


lebehovet ved en udbygning her med det ene ønskede spor til en pris, der ligger et sted mellem 18 og 45 mio. kroner afhængigt af hvilken kvadratmeterpris, der an-vendes.

Løsningen blev imidlertid afvist af flertallet i BUU med den be-grundelse, at prisen vurderet ud fra kommunens almindelige gen-nemsnitspriser ikke holder, men vil ende på 85 mio. kroner. Den til lejligheden indkaldte ’arkitekteks-pert’-vurdering understøtter dette.

Bedømmelsen rummer en im-ponerende række forbehold, som borgmesteren også citerer i KK 2: ” … særlige og fordyrende forhold i København som fx forurenet jord og svær tilgængelighed på grund af trafikale forhold”.

At arkitekten også indregner udgifter til køb af grund forekom-mer besynderligt al den stund, at kommunen jo i forvejen ejer grun-dene, hvor skolerne har ligget i rigtig mange år, og derfor er for-ureningsrisikoen nok heller ikke truende.

Det syvende spørgsmål er der-for: Hvorfor laver BUF ikke en økonomisk vurdering af bygnin-gen af ét spor på Gerbrand funde-ret på de konkrete forhold hér?

Det ottende spørgsmål lyder: Hvorfor ønsker man ikke nærme-re at undersøge andre skolebygge-rier og blive inspireret heraf? Fx har Lyngholmskolen i Farum fået bygget ét helt spor – endda på re-kordtid, fem måneder – til en kva-dratmeterpris på 15.000 kroner – hvilket er omtrent en tredjedel af byggeprisen i København.

Måske er det ikke så mærkeligt, når borgmesteren tilsyneladende

er fejlinformeret. Hun siger i in-terviewet i KK i forrige nummer: ”Vi har undersøgt et par byggerier, der ganske rigtigt har kostet min-dre, men årsagen har fx været færre kvadratmeter og mindre klasseværelser, og det synes jeg ik-ke er ønskværdigt”.

Det er ganske enkelt ukorrekt, idet skolen i Farum har 15 klasse-lokaler á 65 m2, 5 fællesrum á ca. 80 m2, 5 små hold-/mødelokaler m.v. i et byggeri med lavenergi og uden støjproblemer.

Anne Vang udtalte endvidere på stormødet 31. januar på Gerbrand-skolen, at på Lyngholmskolen er der vandreklasser, og det vil Kø-benhavn ikke acceptere. Det må konstateres, at borgmesteren helt åbenlyst ikke får de sandfærdige oplysninger fra sin administration, idet Farumskolen absolut ikke har vandreklasser i det nybyggede spor.

Udtalelsen rummer årsagen til det niende spørgsmål: Hvordan løser BUF problemet med de mang-lende (2-9) klasselokaler, der op-står, når Højdevangen om nogle år både skal rumme alle sin egne ’grundskoleskoleelever’, som har fået garanti på at kunne fortsætte på skolen, og de 11 spor på hvert af trinene 7.-9. klasse, der kom-mer?

Der må da enten skulle udbyg-ges − uden penge? – eller opstå vandreklasser.

HVORFOR ØDELÆGGE VEL-FUNGERENDE SKOLER?Borgmesteren begrunder endvide-re sin begejstring for overbygnings-skolen med, at kvalitetsrapporter-ne fortæller, at skoleeleverne er glade for at gå i skole i de mindre klasser, men at begejstringen svin-der med årene. Det mener hun, at

Tænk nu, hvis eleverne og foræl-drene ikke i større tal vælger over-bygningsskolen, så er fødeskolerne dannet forgæves med de betydeli-ge menneskelige og økonomiske omkostninger, det medfører.

Det sjette spørgsmål er derfor: Har forvaltningen foretaget en ri-sikovurdering af holdbarheden af forudsætningerne for Model 2 – overbygningsskolen?

HØRING PÅ FALSK GRUND-LAG?I efteråret indbød forvaltningen alle til at deltage i en høringspro-ces – hvordan skaffer man to spor på Amager i 2012 til de mange fle-re børn?

Der var beskrevet tre modeller, som interessenterne blev bedt om at forholde sig til. Der blev holdt mange møder, hvor det blev til-kendegivet, at hvis nogen fandt al-ternative løsninger, var de velkom-ne, så længe de løste kapacitets-problemet.

I mange måneder arbejdede skolebestyrelserne på Dyvekesko-len, Gerbrandskolen, Højdevan-gens Skole og Sundbyøster Skole ihærdigt med at analysere hele problematikken.

Det lykkedes at blive enige om en fælles model, der er beskrevet i KK 2 på side 16 ff – Model 4 − som også forældrenes organisation Skole og Forældre og Københavns Lærerforening støtter.

Den bygger på et mindsteind-grebsprincip og idéen om, at fol-keskolen skal være den lokale sko-le, som forældrene kan engagere sig i og bakke op om, og som lo-kalbefolkningen kan have et tæt tilhørsforhold til.

Gerbrandskolen er fremkom-met med en skitse, der viser loka-

SPØRGSMÅL 7

SPØRGSMÅL 8

SPØRGSMÅL 9

SPØRGSMÅL 6


et stort ungdomsmiljø vil kunne rette op på med flere kammerat-muligheder, med flere valgmulig-heder og med større faglig tyngde.

Det skal ikke bestrides, at der er brug for at højne elevtilfredsheden i overbygningen. Det er da også grunden til, at mange skoler i by-en, herunder de berørte Amager-skoler, arbejder energisk på netop denne udfordring.

Derfor er det også bekymrende, hvis Borgerrepræsentationen væl-ger Model 2, fordi den energi og gode udvikling, skolerne er inde i, i adskillige år vil blive afbrudt af ombygninger og fusionsproble-mer, der erfaringsmæssigt tager 2-3 år og dermed sætter den positive udvikling i stå.

Dertil kommer, at de elever, der fra 2012 skal skifte skole, vil ople-ve en skole med pladsproblemer og omrokeringer, efter at de netop på deres oprindelige skoler har væ-ret gennem længerevarende moder-niseringer med det rod, dét giver.

Det tiende spørgsmål er derfor: Er det fair at udsætte mange hun-drede elever, der trives på deres nuværende skoler, for at få væ-sentlige dele af deres skoleforløb præget af byggerod og store foran-dringer, og vil det ikke forringe kvaliteten af deres indlæring?

HOLDER POLITIKERNE BOR-GERNE FOR NAR?På Stormødet 31. januar sagde borgmester Anne Vang, at budget-forligspartierne mener, at deres valg – Model 2 – er den mest ”langtidsholdbare”. Hvad mener de med det?

Det elvte spørgsmål er derfor: Betyder det, at der i modstrid med

SPØRGSMÅL10

SPØRGSMÅL 11

høringsgrundlaget, er forudsat at der skulle skabes en løsning, der giver mulighed for at rumme flere børn end de forudsatte 2 x 25 i 2012 (altså de to spor) i årene ef-ter?

Hvis det forholder sig sådan, er alle høringsparter blevet holdt slemt for nar, og tilsagnet om at andre løsninger end BUF’s tre mo-deller kunne bruges, rent humbug.

På samme møde lovede Anne Vang også et snarligt møde, hvor alle tallene kunne lægges frem. Så-ledes er det tolvte og i denne run-de sidste spørgsmål: Anne Vang, hvornår inden 10. marts indbyder du til dette møde, hvor vi blandt andet kan få svar på ovenstående 12 spørgsmål?

BRUG FOR POLITISK MODBR står foran en vigtig beslutning på skoleområdet, der ikke alene vil få stor betydning for de berørte børn, forældre, ansatte og hele lo-kalmiljøet, men i høj grad også for politikernes troværdighed og kva-liteten af de løsninger, kommunen vælger nu og fremover.

Der er brug for, at hele proble-matikken analyseres grundigt, og at de reelle tal kommer på bordet. Der er også behov for, at politiker-ne beviser, at de virkelig lytter til borgerne og deres konstruktive og perspektivrige forslag i stedet for at afvise dem i rekordfart uden en seriøs behandling.

I sidste kommunalvalgkamp blev der lovet mangt og meget, blandt andet at København skal være Børnenes By, og at borgerne vil blive inddraget og lyttet til. Dét har vi til gode at opleve. ■

OM AMAGER PÅ KLFTVOM AMAGER PÅ KLFTV

KLF-formand Jan Trojaborg efter-lyser dokumentation for BUF’s økonomiske beregninger for bygge-rierne, og savner økonomisk rea-lisme i forbindelse med indretning af overbygningsskolen på Høj-devangen – på klftv.dk

SPØRGSMÅL 12

Se Jan Trojaborgs aktuelle kom-mentar til politikerne på Råd-huset. Scan 2D koden (barcode) med din smartphone. Har du ikke en scanner på din mobil? Hent ’ScanLife’ via An-droid Market eller App Store.

Birgit Jordansen, medlem af skole-bestyrelsen på Gerbrandskolen –reportage på klftv.dk

Mogens Lønborg, (C), MB, undrer sig over BUF’s økonomiske bereg-ninger – reportage på klftv.dk

KLFTV via klf-net.dk eller klftv.dk

Læs mere om alle nyudgivelserne på www.geografforlaget.dk.Her kan du også tilmelde dig vores nyheds brev,så du løbende kan holde dig ajour med vores nye læremidler.

NATURFAG 7.-9. KLASSEXplore Geografi, Xplore Biologi og Xplore Fysik/kemiNaturfagssystemer med progression og mulighed for tværfagligt samarbejde. Systemerne er opbygget med en lettilgængelig tekst og et unikt visuelt layout. Til hver elevbog hører en e-bog, elevhæfte og lærerhåndbog.

NATUR/TEKNIK 1.-6. KLASSEXplore Natur/teknikOpbygget med progression til Xplore til overbygningen. Syste-met består af elevbøger, e-bøger, elevhæfter og lærerhåndbøger.

Se Geografforlagets nye læremidler på Skole-bogmessen i Roskilde 9.-10. marts og i Århus 6.-7. april.

www.geografforlaget.dkLærernes forlag

ATLAS 0.-3. KLASSE GO Atlas til ind-skolingen. Elevens atlas, der præsenterer verden i kort. Atlasset er rigt illustreret med kort, fotos og tegninger, således at det kan anvendes til undervisning af børn, der endnu ikke har lært

at læse. Atlasset udkommer også som i-atlas, der tilbyder udvidede digitale ressourcer som animationer, ekstra billeder og øvelser.

NATUR/TEKNIK 1.-6. KLASSEUndersøgEmneserie til natur/teknik, der tilgodeser faglig læsning og introducerer eleverne for naturfaglige emner gennem samtale, eksperimenter og undersøgelser. Hver elevbog udkommer også som e-bog med udvidede digitale ressourcer. I foråret udkommer de nye elevbøger til 3.-4. klasse.

GEOGRAFI TIL LÆRERE Geografiundervisning – Fagdidaktisk grundbogTil lærere og lærerstuderende.

DIGITALT ATLAS 4.-9. KLASSE OG GYMNASIET GOatlas BasisDen digitale kort samling GOatlas Basis er målrettet 4.-9. klasse og gymnasiet.GoAtlas Basis er integreret med vores trykte atlas og giver lærere og elever de grundlæggende redskaber til at læse og arbejde med kort. Kortene er opbygget i lag, indeholder zoom-funktion og kan bruges på inter aktive tavler.


MATEMATIK PÅMOBILEN

Eleverne suser hen til deres skuffe for at finde skolens klassi-ske remedier, og så er de tredive sekunder gået.

4. årgang på Gasværksvejens Skole er i gang med et fælles pro-jekt om romertiden, og på klas-sens smartboard toner fire regne-stykker, skrevet med romertal, frem. Henrik Kronborg gennem-går reglerne for romertallene og udstikker herefter rammerne for dagens gruppearbejde. Mobiltele-fonerne skal fungere som redskab til at kontrollere gruppernes reg-neresultater, og engagementet blandt eleverne er stort. Både samarbejdet og teknikken er no-get, de er motiverede for.

– Opgaverne i hver gruppe er fordelt på fire roller. En sekretær, der skal regne stykket ud. En afde-lingschef, som fortæller sekretæ-ren, hvordan stykket skal regnes ud. En direktør, som holder mund, lytter og efterfølgende kommente-rer, hvad der gik godt og skidt og en regnskabschef, som bruger mo-bilen til at tjekke, om stykket er regnet rigtigt.

TEKNIKKEN SVIGTERHenrik Kronborg har, før han blev ansat på Gasværksvejens Skole, været med til at udvikle matema-tikuniverserne på www.skolemat.dk for Dansk e-learning Center, hvor opgaverne til mobiltelefoner-ne kommer fra.

Mange af opgaverne er, som han udtrykker det, ’egentlig bare simp-le træningsopgaver, som relaterer sig til et helt specifikt matematisk emne’. Fidusen med mobilopga-verne er, at hvis man fx arbejder med romertal, så kan man gå ind på læringssitet, vælge den speci-fikke opgave, eleverne skal arbejde med, og sende den til deres mobil-telefon.

Nu skal I høre. I dag har jeg mulighed for at sende til

Nokia, Sony Ericsson, LG og Sam-sung.

Matematiklærer Henrik Buch-ardt Kronborgs blik sonderer hur-tigt klassen, hvor flere elever ivrigt bekræftende og i strakt arm viser

deres mobilmærke frem, mens an-dre udtrykker skuffelse over ikke at have den rette telefon.

– Først vil jeg dog lige rykke rundt på jer, så I er fire i hver grup-pe. Og nu har I sådan cirka 30 se-kunder til at finde papir, blyant og jeres plads, anviser Henrik.

TEKST OG FOTO: JULIE BLICHER TROJABORG

Regnestykker med romertal. Måske ikke lige ønskeop-gaven for 4. klasseselever anno 2011. Men på Gasværks-vejens Skole på Vesterbro tester lærer Henrik Buchardt Kronborg mobiler i matematikundervisningen, og det får elevfingrene til at hoppe lystigt over displayet – når teknikken altså virker.

Misha (til venstre) har gennemskuet, hvad det er ved undervisningen med mobiltelefoner, der virker. ”Jeg elsker opgaverne med mobiltelefoner. Det er spændende, anderledes og sjovt, fordi man normalt ikke må bruge sin mobil i skoletiden,” forklarer hun.

–


ven Asger fyrer op for volumen på sin mobil.

TYDELIG LÆRERSTYRING Anvendelsen af nye teknologier i undervisningen er forbundet med en række problemstillinger. For når elever bruger nye medier som mobiltelefoner til fx at chatte, sms’e og spille i stedet for til un-dervisningsrelaterede aktiviteter, forstyrrer det indlæringen.

Det er en af konklusionerne i en ny forskningsrapport fra Center for Ungdomsforskning ved DPU, hvor forskere har studeret effekter på læringsmiljøet på hhx-skoler i forbindelse med den stigende brug af nye teknologier i undervisnin-gen.

Jeppe Bundsgaard, som er ph.d. og lektor i kommunikative kom-petencer ved DPU, er enig i, at teknikken giver adgang til mange ting, der forstyrrer undervisnin-gen. Men han mener ikke, at sko-len kan komme udenom at bruge nye teknologier som fx mobiltele-foner.

– For det første skal eleverne have erfaringer med at bruge nye teknologier, og for det andet kan nye teknologier understøtte en lang række mere komplekse un-dervisningsformer, fastslår han.

En af DPU-rapportens andre konklusioner er, at de nye tekno-logiers mulighed for at lave ting, der ikke har med undervisningen at gøre, udfordrer lærerens evne til at styre undervisningen både pæ-dagogisk og didaktisk. Og det er lærer Henrik Kronborg enig i.

– Jeg har det sådan, at mobilte-lefoner er et middel, der kan bru-ges i undervisningen, hvis man gør det på den rigtige måde. Vir-keligheden er, at de er her, og at børnene elsker at bruge dem. Og så er det min rolle som lærer at

Denne frostklare tirsdag for-middag tester Henrik Kronborg, om opgaverne med romertal kan sendes til andre mærker end No-kia, som allerede virker. Desværre uden held, og tekniksvigtet skaber uro i de grupper, der ikke er i be-siddelse af en Nokia-mobil og der-for ikke kan bruge deres mobilte-lefon til at kontrollere opgaven med.

Grupperne med Nokia-telefoner arbejder derudaf, men i de andre grupper, hvor teknikken har svig-tet, finder eleverne på andre ting med mobilerne. De viser hinan-den fotos, spiller og hører musik.

– Styr dig nu, Asger, er én af de kommentarer, der falder fra en ar-bejdende klassekammerat, da ele-

Henrik Kronborg har, før han blev ansat på Gasværksvejens Skole, været med til at udvikle matema-tikuniverserne på www.skolemat.dk for Dansk e-learning Center, hvor opgaverne til mobiltelefonerne kommer fra.

MATEMATIK PÅ MOBILENOpgaverne til mobiltelefoner-ne afprøver Henrik Buchardt Kronborg for virksomheden Dansk e-Learning Center, som blandt andet har udviklet de al-dersdifferentierede og narrative matematikuniverser Mondiso, Hexaville og Pitropolis på www.skolemat.dk. Københavns Kommune har licens til sitet, hvor mobilopga-verne er tilgængelige for alle. – Princippet i systemet er, at læreren downloader program-met på sin egen computer og herfra sender det til eleverne ved hjælp af bluetooth. – På sigt er det dog menin- gen, at eleverne selv skal kunne gå op og vælge, hvilken type telefon opgaven skal sendes til og så skrive sit eget nummer på, så opgaven bliver sendt di-rekte til eleven, forklarer Henrik Kronborg, lærer på Gasværks- vejens Skole.

være meget tydelig i, hvornår vi bruger mediet, og hvornår vi ikke gør det, siger han.

Eleverne er ikke i tvivl om, hvad de mener om mobilteknologien:

– Jeg elsker opgaverne med mo-biltelefoner. Det er spændende, anderledes og sjovt, fordi man normalt ikke må bruge sin mobil i skoletiden, konkluderer Misha i 4. klasse. ■


Så er vi igen ved at nærme os afslutningen på børneindskriv-

ningen på skolerne, og ordene svæver atter rundt i luften på gan-gene, i korridorerne, i computer-rummene, på toiletterne og lærer-værelset: forflyttes, overflyttes, omflyttes, flyttes om, flyttes på, flyttes, prik-runde, prikkes og mange andre stærkt ladede ord, der borer sig dybt ind i sjælen og på ny sætter en utryg stemning i gang.

Hvor mange børn kommer der til at være på skolen i det kom-mende skoleår, og hvordan vil det påvirke antallet af medarbejdere? Hvor står jeg selv, og hvor mine kolleger? Hvor mange skal der flyttes om på i denne omgang, og hvem rammer det i år? Får vi nye kolleger, eller skal vi af med nogle?

Københavns Kommune er stor, og der er rigtig mange skoler med mange børn og medarbejdere. Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en uundgåelig proces som skoleleder og medarbejder? Kan man overhovedet forberede sig mentalt på noget, som de fleste af os aldrig har prøvet før?

Myter og rygter svirrer allerede, for hvem er det, man flytter rundt på i kommunen? Der er ofte udta-lelser som: ’Man flytter jo aldrig

en god medarbejder.’ og ’Det er kun de ringeste medarbejdere, der flyttes. Dem med et dårligt gen-nemsnit, som ingen vil have.’

Myter som ikke alene fastholdes af medarbejdere og kolleger, der af den ene eller den anden årsag ser sig selv som bedre, dygtigere og mere kvalificerede medarbejdere end visse andre, men også fasthol-des af ledere, der åbent stræber ef-ter at få lov til selv at vælge og an-sætte deres personale. Bevares, hvilken leder vil ikke gerne det?

HVEM AFGØR KVALITETPludselig er der akut lærermangel i hele landet, og en lynhurtig poli-tisk beslutning tages om at indføre en kort meritlæreruddannelse, så der i hast kan komme kvalificere-de skolelærere ud på skolerne.

Hér ruller rygter og myter lige så hurtigt om kvaliteten af merit-læreruddannelsen. Hvem uddan-ner sig til meritlærer? Dem, som ikke kan få beskæftigelse inden for deres eget fag, og som tvinges ud i omskoling for ikke at blive smidt af et solidt socialt sikkerhedsnet i velfærdssamfundet?

Ingen beskæftigelse, ingen pen-ge, kammerat!

Hvem skal afgøre kvaliteten af en medarbejders kvalifikationer?

Hvordan måles en færdighed? Hvad er færdighed? Hvad er faglig kompetence? Mange års erfaring med faglig og menneskelig indsigt eller nyuddannet med tårnhøje karakterer? Hvad ved en kollega om en ny medarbejder? Og hvor meget skal denne have oplyst?

Kan der ligge personlige og menneskelige grunde til beslut-ninger om medarbejderes place-ringer i kommunen? Har medar-bejderen kanske selv en smule at skulle have sagt? Og som alle an-dre ikke nødvendigvis skal have indsigt i. Hvad kommer det uved-kommende ved?

Kan udtalelser som: ’Jeg er over-flytter, og jeg har også selv ønsket det’, nogensinde anerkendes i et forsvar mod myten? Skal ompla-cering frivilligt som ufrivilligt altid forsvares? Er billedet skabt og fast-låst pga. af fastholdelse fra flere fronter?

MANGE BÅND KNYTTESOrdet prikket opstod engang i for-bindelse med massefyringer i bank- og postsektoren. Hér var der tale om deciderede fyringer. Altså, at der ikke længere var brug for den enkelte medarbejder på arbejdspladsen.

Nu har skoleverdenen kopieret ordet til en helt anden situation, og med hvilket formål? Hvem starter en sådan sammenligning?

Den berørte, fordi dét at blive forflyttet sætter gang i den samme svære følelse? At føle sig hægtet af i sin professionelle gerning? At fø-le afmagt og mindreværd i sin person, fordi lærergerningen og personlighed i sig selv er én iden-titet i ét hele?

Det er svært at skifte skole uan-set hvad. Især efter mange år på stedet, da mange bånd knyttes med børn, kolleger og forældre.

KOMMENTAR

JEG, EN FORFLYTTERMARIA IBEN SELL-PETERSEN, LÆRER,

OVERFLYTTET TIL GASVÆRKSVEJENS SKOLE 2010/2011


LILLE BRIK I DET STORE SPILKommer vi selv som medarbej-derstab til at skabe en særdeles negativ følelse og stemning på vo-res skoler, når vi selv fastholder billederne af noget, som egentlig ikke er?

Kan vi selv hjælpe hinanden, som ansvarlige og omsorgsfulde kolleger med at støtte en eller flere kolleger, der af forskellige årsager, som skolens ledelse ene og alene kan og skal afgøre, skal forflyttes, ved simpelthen at stoppe brugen af stærkt negativt ladede ord, der refererer til fyringer, når der reelt ikke er tale om fyringer?

Vi er en stor kommune og bør-netallet både stiger og daler både på landsplan og lokalt i kommu-nen løbende gennem mange år. Vi er som medarbejdere en del af et

stort puslespil, der skal gå op i en højere enhed.

Kan vi med vores eget personli-ge ønske få lov til at gro fast på den samme skole år efter år, er det helt fint, eller er fornyet energi i nye omgivelser øverst på ønske-sedlen, er det også fint.

Kan vi så samtidig acceptere, at vi alle kun er en lille bitte brik i det kæmpe puslespil, og at vilkåre-ne ikke altid lever op til personlige ønsker, så kan vi hver især komme ret langt.

Tør vi tage den åbne debat om de svære følelser, der kan komme i spil på hver vores små arbejds-pladser, hver gang vi nærmer os opgørelsen over kommende års si-tuation, og samtidig være stolte, så kommer vi meget langt. ■

Svar fra formanden:Kære Maria Iben Sell-PetersenDu har gjort dig mange tankevæk-kende overvejelser om dét at blive forflyttet og de følelser, det udlø-ser hos den pågældende og på læ-rerværelset.

Selv om dét at blive forflyttet ik-ke er lig med at blive afskediget, som du skriver − fordi Køben-havns Kommune er ét stort ansæt-telsesområde − så er det noget, der berører den pågældende dybt.

Det er nemlig rigtigt, at lærere i meget høj grad har deres identitet præget af arbejdet eller gerningen, som nok er et bedre ord i denne sammenhæng. Derfor er det me-get gode idéer, du udfolder i den sidste del af dit indlæg med opfor-dringer til, at man hjælper hinan-den ved at vise omsorg og ’lade

Vi er kommet langt, når vi accepterer, at vi alle kun er en lille brik i det store spil, og at ikke alle ønsker opfyldes.

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E


INNOVATION

Svar fra adm. direktør Else Som-mer på indlæg i KK 3, ’Hvor er in-novationen’, af Jesper Steenberg, Energi- & Vandværkstedet.

Kære Jesper

Tak for dit indlæg. Jeg synes du rejser en relevant problemstil-

ling – hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Og den taler direkte ind i kommunens strategiske grundlag – fremtidens København, også kaldt for københavnerfortællin-gen. Her lægges vægt på lige netop innovation som en central motor for vækst.

Du skriver, at vi ikke arbejder bevidst med det i BUF. Jeg vil give dig ret i, at vi ikke har en egentlig samlet innovationsstrategi, men jeg synes samtidig, vi har gang i en lang række projekter og aktiviteter, der understøtter innovation. Flere af dine konkrete spørgsmål ram-mer ned i aktiviteter, vi på den ene eller anden måde er i gang med at udvikle i BUF.

En af de gennemgående udvik-lingsmål i de senere år har været at flytte udviklingslokomotivet ud på skoler og institutioner i stedet for at fastholde udviklingskontorer i forvaltningen. Denne strategi – at forvaltningen skal skabe ram-merne, men fagfolkene skal skabe udvikling og innovation, har for-mentlig den bieffekt, at BUF’s sam-lede innovationstiltag bliver min-dre synlige som en samlet plan, men omvendt vil skoler og institu-tioners muligheder for at bidrage frit og innovativt blive forstærket.

Jeg er enig med dig i, at vi kan blive bedre til at samle alle de go-

DEBAT de tiltag op, videndele og inspirere hinanden på tværs af BUF’s store organisation. Det vil vi meget ger-ne blive bedre til.

Jeg vil nedenfor blot nævne et par eksempler på, hvordan der skabes rammer for innovation i BUF.

Profilskolerne. Vi har i dag en musisk-kreativ profilskole, en na-turfaglig profilskole, en internatio-nal profilskole og en idrætsprofil-skole. Dertil kommer to klimasko-ler, madskoler mv. En ny profil-skole i matematik/naturfag er på vej, og vi arbejder også på at få en Europaskole.

Her er fokus på den højeste fag-lighed og elevernes evne til at tæn-ke selvstændigt og nyt. Samtidigt skal skolerne være med til at ud-vikle området via samarbejde med uddannelsesinstitutioner, forsk-ning og det private erhvervsliv. Skolerne skal tillige påtage sig by-dækkende opgaver omkring kom-petenceudvikling.

En ny udskoling. Der er udpeget tre dynamoskoler for en udsko-ling, der har stor vægt på elever-nes medbestemmelse, motivation og udfordringer – og på elevernes møde med verden uden for sko-len.

Der planlægges samtidig etable-ret en ny udskolingsskole på Ama-ger. Med disse initiativer skabes nye muligheder for udvikling af undervisningen i de ældste klasser, og ikke mindst skabe et grundlag for en innovativ undervisning.

Og så har jeg ikke nævnt de mange lokale initiativer, der bob-ler rundt på vores mange skoler og institutioner. Jeg er meget im-poneret over aktiviteterne ude hos dig, og jeg tager gerne imod kon-krete forslag til, hvordan vi kan ar-bejde endnu mere med innovation i BUF.

være med at bruge ladede ord ’… der refererer til fyringer, når der reelt ikke er tale om fyringer’. Jeg vil støtte dig i, at det vil være ud-tryk for omsorg og stor styrke at tage den åbne debat om de svære følelser, der opstår, når den årlige lærerbehovsopgørelse nærmer sig.

Det skal retfærdigvis nævnes, at på trods af at det er svært at forla-de en skole, som man er stærkt knyttet til, beretter kolleger − der frivilligt eller ufrivilligt har skiftet arbejdsplads − at de altovervejen-de efter et stykke tid har oplevet det som en berigelse.

At få forflyttelsesrunden afvik-let ordentligt og redeligt er − som du skriver − et stort puslespil, som både forvaltning og KLF gør sig stor umage med at få lagt. Vi hå-ber derfor, at det også i år lykkes at opfylde så manges ønsker som overhovedet muligt.

Venlig hilsenJan Trojaborg, formand

Få nyheder, opdateringer

og relevante informationer

fra KLF på SMS

SEND ’KLF’ TIL 1231* Det koster normal

SMS-takst at tilmelde sig.

Herefter er det gratis.

Ønsker du at afmelde

dig SMS-tjenesten?

Send ’KLF STOP’ til 1231


De bedste hilsnerElse Sommer

AT TALE FOR DØVE(?) ØREN

Traditionelt har ordvalg og re-lationer mellem KLF og det,

der hed Skolevæsnet i de gode gamle dage været præget af gensi-dig respekt, dialog og vel også en tro på, at man ved at løfte i flok kunne opnå et bedre ’resultat’ end ved at lade være.

De senere år har denne situation jo desværre ændret sig radikalt i beskæmmende retning, og tilsyne-ladende uden at politikerne på Rådhuset har villet rette op på si-tuationen eller overhovedet er klar over skismaet og dets følger.

Ifølge KLF er en væsentlig grund til miseren, at embedsmændene i toppen af BUF slet ikke har en baggrund i skoleverdenen og der-for handler på mangelfuldt grund-lag, eller – og det er jo endnu vær-re – slet ikke ser en kvalitet i at være i dialog med dem det hand-ler om, når man tager beslutnin-ger, der angår skolerne i Køben-havn.

Det er således også slået igen-nem i bestyrelsens beretning op til generalforsamlingerne i KLF, at noget er galt. Selv formanden, som oftest er meget høvisk i sit ordvalg og har oplevet både de gode gamle dage og de nye tider, kan svinge sig behjertet op og kalde en spade for en spade.

Således i indledningen til afvigte GF-nummer, KK 15/2010: ”Tænk på en B&U-forvaltning, der bliver mere og mere akademiseret for hver ny strukturforandring og skole-sammenlægning og snart er uden en eneste centralt ansat med læ-

Af Margit Schaleck

FOR 50 ÅR SIDENSkoledirektøren fortsætterKøbenhavns skoledirektør, Olaf Petersen, skulle efter bestem-melsen være fratrådt sit embe-de med udgangen af april, men magistraten har nu bedt ham fortsætte til 1. august af hensyn til de store ændringer i skole- og undervisningsplanen, som skoledirektøren selv har tilret-telagt, og som man også gerne ser gennemført under hans le-delse. Den nye skoledirektør kan derfor først ventes udnævnt fra 1. august.KK, nr. 11, marts 1961

FOR 25 ÅR SIDENOm disciplin– siger Svend Ellehammer, DLH: ”Det betyder, at man kan være et veldisciplineret menneske, når man gør oprør. Så ligger der ikke lydighed, underkastelse, respekt for autoritet som det eneste i begrebet, det kan me-get vel være en kritisk stilling-tagen til de betingelser, hvorun-der man lever. Det afgørende bliver, at jeg er disciplineret i det omfang, jeg er i stand til at underkaste mig nogle samværs-betingelser, som jeg selv har haft lejlighed til at tage stilling til, at forholde mig til.”KK, nr. 10, marts 1986

rerbaggrund og mere end 6 års hi-storie i bagagen. Tænk på…”

Flere steder i selve beretningen kommer berettiget frustration over den træske direktion også klart frem, fx omkring proceduren ved forhandling af lokale lønmidler og situationen omkring familiesko-lerne.

Senest i sidste udgave af KK, nr. 3, tager den absolutte top på Fry-dendalsvej bladet fra munden i: ’Som man spørger får man svar’. Underrubrikken hedder: ’Uhæ-derlig brug af regnemetoder og ringe indsigt i arbejdstidsaftalen kendetegner BUF’s indstilling til politikerne’.

Godt brølt løver – men jo blot kedeligt, at vi er nået til at skulle bruge den slags ord, men især ke-deligt at have en modpart der åben-bart ikke hylder det gode gamle ord om, at ledelse er dialog. For det er jo tilsyneladende dér, kæ-den er sprunget af.

Pudsigt kan det derfor være at læse, hvordan forældesiden i kom-munen synes om deres samarbej-de med direktionen. I november-udgaven af Skole og Forældres blad ’Orientering’, står der således under beretning følgende med overskriften ’Relationer til forvalt-ningen’:

”Vi holder uformelle møder med direktionen ca. 4 gange om året, hvor vi kan drøfte de aktuelle emner. Vi synes, vi bliver taget al-vorligt, og at forvaltningen er gla-de for de input, vi giver fra den virkelige verden …

Her er det vist nok, at man nu om dage skal udbryde: Den lader vi lige stå et øjeblik…! Måske er der tale om, at forældrene heller ikke er så ambitiøse i deres for-ventninger, som vi lærere er, eller at direktionen hellere vil være flin-ke ved forældre – som jo også er


og uformelle møder med såvel re-sortborgmester som direktion, men som nævnt oftest uden det store gennemslag. Møder med overborg-mesteren foregår via Fællesrepræ-sentationen KFF, hvor jeg pt. er formand.

Med hensyn til møder med det politiske udvalg foregår der en konstruktiv dialog gennem det år-lige budgetsamarbejde, hvor S&F og KLF har møder med alle politi-ske partier, hver for sig.

Tidligere havde vi dialog med dele af Børne- og Ungdomsudval-get, BUU via Fællesrådet, FR som borgmesteren imidlertid nu vil ha-ve nedlagt. Det forslag er pt. til høring, og KLF’s høringssvar kan læses på vores hjemmeside www.klf-net.dk under ’høringer’.

Paradoksalt nok ønsker Anne Vang rådet afskaffet, fordi ikke he-le BUU har sæde i FR, men hen-des forslag til ny konstruktion rummer slet ikke mulighed for al-le skoleparter herunder KLF til samlet at møde udvalget. Meget besynderligt og dybt bekymrende.

Som du har bemærket, Lars Nørgaard, er der hårdt brug for et markant kursskifte i måden at lede ’skolevæsenet’ på. Der hersker en fatal mangel på indsigt i og forstå-else for skolernes praktiske virke-lighed, og hvad der er brug for, og man lytter ikke til dem, der har skoene på. Vi arbejder målrettet på at forbedre denne triste tilstand.PS: Vedr. forholdene for tjeneste-mænd skal vi nok oplyse nærme-re, hvad OK-forliget på statens område kommer til at betyde for de københavnske ditto. Det står nu ikke helt så galt fat, som du an-tyder, så tøv en kende, før du an-befaler et nej til OK 11.

Venlig hilsenJan Trojaborg

overføres til det kommunale om-råde, vil jeg anbefale, at der stem-mes et fuldtonet nej til overen-somst 11.

Mange venlige hilsnerLars Nørgaard Andersen, Hanssted Skole

Svar fra formanden:Kære Lars!Dine observationer og betragtnin-ger er meget præcise. Der er dia-log, men KLF’s synspunkter bliver alt for sjældent brugt.

Vi har igen og igen opfordret forvaltningen til at lade os komme med bemærkninger til diverse sa-ger, inden de forelægges det politi-ske udvalg eller udsendes som for-slag eller dekreter. Det kan være forslag til ny 10. klassestruktur, ressourceudmeldinger, forflyttel-sesprincipper og lignende. Besyn-derligt nok er det ikke lykkedes, selv om vi er overbeviste om, at det ville forbedre kvaliteten og let-te sagernes gang.

Vi får i stedet lov til som andre at komme med vores kommenta-rer i de mange høringer, der gen-nemføres. Desværre er det nu ble-vet en nærmest fast tradition, at indsigelser overhovedet intet æn-drer. Det gælder såmænd også forældrenes indsigelser fx i for-hold til skoleplanlægningen på Amager, hvor fire skolers bestyrel-ser og Skole og Forældre (S&F) – sammen med os – var helt enige om Model 4 – se side 10.

Noget tilsvarende gælder i for-hold til høringen på Østerbro, hvor skolerne og KLF foreslog en tvillingeskolemodel for sammen-lægningen af Skolen på Kastelsvej og Langelinieskolen, hvilket blev afvist med en meget, meget tynd argumentation.

Der bliver holdt både formelle

vælgere i byen…Det virker som om, der er flere

ting, vi i KLF godt kan være mis-undelige på forældresiden over – som det nævnes i disse linjer: uformelle møder med dir. (de må vel godt være formelle), at blive taget alvorligt, regelmæssighed, drøftelse af aktuelle emner, og at få lov at give input fra den virkeli-ge verden.

En vej frem kunnevære at opta-ge dialog med den politiske ledelse af Københavns Kommune, fra overborgmesteren, resortborgme-steren (som jo ikke forsømmer en lejlighed til at rose os og ville os det så godt) og det ansvarlige poli-tiske udvalg (hvor der sidder flere med lærerbaggrund) for at kon-frontere dem med tingenes mise-rable tilstand.

En naturlig følge af den sprogli-ge oprustning fra KLF’s side og hvis ikke dialogønsket efterkom-mes med passende lydhørhed til følge, må være, at vi som fagfor-ening overvejer de næste skridt, vi kan tage for at vise, at vi mener det alvorligt med at komme i en seriøs dialog.

PS: Belært af erfaringerne fra den sidste overenskomstforhandling, i 2008, hvor der jo nærmest ikke var tid til kommentarer endsige debat her i spalterne pga. en pres-set tidsplan, dette til overvejelse når der skal stemmes om overen-somst 2011.

I forliget der skal til afstemning hos de statsansatte er der aftalt (!), at fradraget for tjenestemænd, der måtte ønske at gå på førtidspensi-on, sættes op. Detaljerne har jeg p.t. ikke kunnet opdrive, men der har jo været en tendens til at for-ringe ansættelsesvilkårene for den svindende gruppe af tjenestemænd de senere år, og hvis denne passus


12950

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

Komplet serie

KOSMOS A, B og C:KOSMOS A, B og C:Grundbog:Grundbog: kr. 184,- kr. 184,-Kopimappe:Kopimappe: kr. 710,- kr. 710,-Lærerresurse:Lærerresurse: kr. 494,- kr. 494,-i-bog plus:i-bog plus: kr. 299,- pr. år pr. klasse kr. 299,- pr. år pr. klasse

KOSMOSKomplet system til fysik- og kemiundervisningen, der sikrer en høj faglighed i et letforståeligt sprog. KOSMOS inde holder artikler og eksperimenter, der engagerer både piger og drenge.

Grundbogen er opdelt i en fysik- og en kemidel. Hvert kapitel indeholder eksemplariske eksperimen-ter, opgaver og en artikel om et populærvidenska-beligt emne. Teksterne henviser til eksperimenterne i kopimappen.

Kopimappen giver gode muligheder for differentiering med store mængder eksperimenter. Til hvert kapitel er der en test, så lærer og elev har overblik over, hvad der er lært.

KOSMOS findes også som i-bog plus med særlige digitale resurser til iwb og computer, fx billeder, ani-mationer, opgaver, video, test mm. Resurserne uddy-ber og letter forståelsen af faglige begreber. i-bogen knytter sig direkte til grundbogen, så den er nem at bruge i en undervisningssituation med KOSMOS.

Folkeskolen skrev:„KOSMOS“ har et gennemført højt fysik/kemi-fagligt niveau.”

Fysik/Kemi

Se uddrag af KOSMOS online

Se KOSMOS på

i-bog.dk

ngen,sprog.

nter der

KOSMOS A B og C:


DREJERENS HUS

Ansøgning om opholdNu er tiden inde til at søge om lejrskole i næste skoleår med transport og forplejning betalt. Der kan søges for 1.-6. klasse. Ophold af 4-5 dages varighed pri-oriteres. Husk antallet er max. 21 deltagere inkl. lærere.

Det er muligt at dele en klasse i to hold, fx man-onsdag, ons-fre-dag. Ansøgningsskema hentes på fondens hjemmeside. www.dreje-renshus.dk

De udfyldte ansøgningsskemaer, der skal indeholde nøjagtige op-lysninger om opholdets længde og antal personer, skal være os i hæn-de senest 25. marts. Ansøgerne vil derefter hurtigst muligt få besked om bevilgede ophold.

Ansøgningsskemaer sendes til:Forretningsfører Ditte Hede, Myli-us Erichsens Allé 57, 2900 Helle-rup, tlf.: 39 69 10 13. E-mail: [email protected]

PERSONALIA

25 års jubilæum27. januar 2011Overlærer Connie Baarsøe, Brøns-høj Skole.

NY MULTIHAL PÅ LYKKEBO

Ved den festlige indvielse af den flotte Lykkebohal tabte

Børne- og Ungeborgmester Anne Vang i en fair spillet badminton-kamp til kollegaen Pia Allerslev med cifrene 18-24 på trods af ele-vernes massive og særdeles hørba-re støtte til deres borgmester.

Multihallen på 900 m2, der er tegnet af Domus, erstatter den gamle gymnastiksal, der ned-brændte i 2007. At Lykkebo Skole og Vigerslevborgerne har fået denne meget smukke og funktio-

nelle hal skyldes en fænomenal lo-kal indsats, som alle talerne hylde-de mellem indslagene fra et vel-syngende kor og både festlig gym-nastikopvisning, rungende fælles-sang og herlig danseopvisning.

Der er al mulig grund til at øn-ske tillykke med de nye rige mu-ligheder for idrætsudfoldelser, der følges op af en kunstgræsbane og atletikløbebane mellem hallen og skolen, der tillige forsynes med lysmaster.

Troja

Ny multihal erstatter Lykkebo Skoles gamle sal, der nedbrændte i 2007.

JAN

TROJ

ABOR

G

D E A D L I N E T I L K K 5

D E R U D KO M M E R

16. MA R TS

E R F R E DAG 4. MA R TS

TR-UDSENDELSER UDSENDT SIDEN SIDST Nr. 47 10/11 Pressemeddelelse om skoleplanerne på Amager Talmagi og

manglende troværdighed

Nr. 46 10/11 Efterlysning af interesserede TR’ere til to arbejdsgrupper i KLF

Nr. 45 10/11 Fyraftensmøde for TR

Nr. 44 10/11 Har I ansat løntilskudsmedarbejdere på din skole?

Lønstilskudsjob i folkeskolen

Nr. 43 10/11 Tillidsmandens pligter i forbindelse med ansættelser og løn-

ændringer.

Gode grunde til medlemsskab af KLF.

Indmeldelsesblanket. Slides fra mødet.

Nr. 42 10/11 Weekendkursus Lige et øjeblik – er skolen kønsblind?

Nr. 41 10/11 Kursus for TR: Vær en positiv og nærværende samtalepartner


SENIORAFDELINGEN

Eftermiddagsmøde med led-sagertirsdag 22. marts kl. 13, bemærk tidspunktet.Byvandring med pensioneret sko-leleder Carl Bagge i Frederikssta-den.

Mødested: Bredgade 69 A, over gården, 1. sal, i Bagges lejlighed.

Tilmelding: KLF’s kontor, tlf. 33 22 33 22, max. 25 deltagere, ved forfald meld venligst afbud.

IT-kursus for seniorernæste gang mandag 28. marts kl. 14-16.30 på Utterslev Skole.

Johs Huss

DANMARKS SKOLEBIBLIOTEKA-RER • LOKALKREDS KØBENHAVN

Oplæg: Skolebiblioteket som skolens læringscenterDagsorden:1. Sammenlægning af lokalkred- sene København, Frederiksberg, Storkøbenhavn2. Formandens beretning3. Regnskab4. Valg til bestyrelsen5. Eventuelt

Anna BachNOTER

MC-træf på PLYSMC-glade BUF/KLF-folk mødes på Peder Lykke Skolen i forbindel-

KLF’S EGEN BILFRI Ø

Byt Kreta ud med din egen ø

Torø er bilfri men har til gengæld

masser af dyr. Du kan leje enten

forstanderboligen eller forpagter-

boligen på Torøgård.

Begge lejligheder rummer alle

moderne faciliteter, dejligt køk-

ken, 3 soveværelser, en stor

stue, badeværelse og dejlige ter-

rasser. Du kan vælge mellem

vores 3 ugenerte strande.

Ring og bestil en superuge hos

Kolonierne på 33 25 44 25.

SE FOTO OG TV-KLIP FRA TORØPÅ WWW.KLF-NET.DK

▲

Generalforsamling

se med den traditionsrige åbning af bakken.Traditionen er, som du måske ved, at flere tusind kører fra Nørrebro-gade i fælles flok.

Vi vil gerne invitere interessere-de MC-ister i KLF/BUF til en lille forfriskning på Peder Lykke Sko-len torsdag 31. marts fra kl. 16, hvorefter vi kører til Nørrebrogade og Bakken i samlet flok. Giv be-sked om dit fremmøde via mail.

Med venlig hilsen Henrik Schou Nielsen, inklusions-koordinator, Område Indre By, email [email protected] og Lennart Kjellerup, skoleleder, Peder Lykke Skolen, Brydes Allé 25, 2300 S.

Stigende ledighedBlandt unge pædagoger og folke-skolelærere er ledigheden vokset markant. Det betyder, at ledighe-den for de unge lærere ligger på 5,4 procent.

FTF

SE KK PÅ NETTET

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside www.klf-net.dk og klik på billedet af KK’s forside.

KK’S MAIL: [email protected]


Møde 2. december 2010HØRING – 10. KLASSEBUU drøftede på mødet 10. no-vember ’Ungepakken’, der blev vedtaget med bredt flertal af Fol-ketinget. I fokus er en målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsår-gang skal have gennemført eller være i gang med en ungdomsud-dannelse, senest når de er 25 år.

Loven skærper kravene og giver nye redskaber på børne- og ung-domsområdet til at holde unge i gang med aktiviteter, der har et uddannelsesperspektiv, herunder job. I den forbindelse åbner loven mulighed for at etablere 10. klasse i samarbejde med erhvervsuddan-nelserne (EUD). Der foreligger en indstilling fra BUF om ’et mere fleksibelt 10. klassetilbud’.

Notat fra formanden blev ud-delt. Den nuværende model fun-gerer tilfredsstillende, så spørgs-målet lyder: Hvorfor nedlægge en succes? Sagen genoptages. I 2008 blev 10. klasser sammen-lagt for at skabe større fagligt og økonomisk bæredygtige miljøer. Særkørsler fra Danmarks Statistik viser, at 10. klasseelever i højere grad færdiggør korte og mellem-lange videregående uddannelser end 9. klasseelever. Undersøgelsen viser, at de elever, der afsluttede 10. klasse i 1991, havde 51 procent ti år senere fuldført en kort eller mellemlang uddannelse.

VEJLEDERUNDERSØGELSENEn ’Opsummering af vejlederun-dersøgelsen’ fra pædagogisk ud-valg blev drøftet. Undersøgelsen afdækker, hvordan de forskellige vejledere bliver brugt af skolerne. På baggrund af de faldne bemærk-

ninger vurderer pædagogisk ud-valg, hvorledes vi kommer videre.

ORD. GENERALFORSAMLING 2011Der indstilles, at generalforsamlin-gen afholdes fredag 28. oktober 2011 i Korsgadehallen. Indstillin-gen blev tiltrådt.

INKLUSIONSHØRINGENKK har i flere numre fokuseret på emnet ’inklusion’, og på den måde givet bud på, hvad inklusion er, og hvad skal der til for, at den kan lykkes. Der var således lagt grun-digt op til den høring, som Kø-benhavns Lærerforening invitere-de BU-politikere, ledere i BUF, PPR, inklusionskoordinatorer og to skoler med inklusionserfaringer til på Axeltorv 24. november. Der var oplæg af professor Niels Ege-lund, DPU, skoleleder Lone Beyer, Frejaskolen, og børne- og familie-chef Preben Siggaard, Herning Kommune. KK skriver i lederartiklen i nr. 19: ’I Herning droppede kommu-nen et sparekrav på børne/skole-området på 8 mio. kr. og erstatte-de det med en næsten dobbelt så stor merbevilling. De havde nem-lig lært af teknik/miljøforvaltnin-gen, at ønsker man et afkast, kræ-ver det en investering. Sådan kan man ændre støvet administration og vanetænkning til modig inno-vation og sprede lyst og energi ud i organisationen. Besparelser giver måske hurtige penge, men ikke al-tid kloge penge.’ Bestyrelsen drøftede konklude-rende på høringen, som var forlø-bet meget tilfredsstillende.

PROFILSKOLERPædagogisk Udvalg havde udar-bejdet et diskussionsoplæg om emnet, der blev drøftet og foreta-ger videre overvejelser.

Møde 16. december 2010SPECIALREFORMEN 08Bestyrelsen havde en drøftelse af artiklen ’Drømmen om at passe ind’ fra KK 18/08. Der er tale om en inklusionshistorie, Indlednin-gen lyder: ’Inklusion i folkeskolen? Stadig flere børn får autismediag-noser, og en del af dem skal rum-mes i folkeskolen. Det er en udfor-drende opgave, og den kan måske løses, når folkeskoler og special-skoler samarbejder, viser erfarin-ger fra et projekt i Valby. BUF har udsendt et tilsvarende dokument med ’Inklusionshistori-er’ med fokus på succeshistorier. En af historierne tager fat på de centrale forudsætninger for en god skoledag for en voldsom og udadreagerende dreng:• En ærlig og seriøs gennemgang af udfordringens karakter i daglig-dagen.• Forståelse og øvrige voksnes in-dividuelle udgangspunkter – altså læreren eller forælderens udfor-dringer og behov for eventuel sup-port.• Gode samarbejdsrelationer imel-lem skole/hjem, PPR/hjem og PPR/skole tidligt i forløbet.• De nødvendige ressourcer til at virkeliggøre handlingsalternativer. På næste bestyrelsesmøde frem-lægges en samlet plan for, hvorle-des foreningen i de næste måne-der skal forsøge at påvirke den po-litiske proces.

HØRING OM 10. KLASSEHøringssvaret blev tiltrådt med enkelte tilføjelser og ændringer. Konklusion fra Københavns Læ-rerforening:• Vi vil meget stærkt fraråde en overgang til en enstrenget ledel-sesmodel, idet der som nedenfor beskrevet er al mulig grund til at fastholde den meget vellykkede

BESTYRELSESMØDEAF JAN MASLAK


K L F ’ S H J E M E S I D E : w w w. k l f - n e t . d kK L F ’ S E - M A I L : k l f @ k l f - n e t . d k

BERLIN KALDEREn times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesri-ge Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fan-tastiske museer fortæller om fortiden og nutiden.

Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25. Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

ER DU TIL FARVER OG FEST? TA’ PÅ FERIE I BUDAPESTTa’ på rundtur med en af de mange sporgvognslinjer og sejl-tur på Donau. Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, ter-miske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferie-boliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25.

arbejdsdeling mellem tre interes-senter, der har fungeret til alles til-fredshed siden 2004. Den giver den ønskede fleksibilitet og opfyl-der kravet om bredde i tilbuddene ved at tilgodese de unges meget forskellige behov.• Som høringsmaterialet beskriver, er der grund til nytænkning for at tilgodese visse ungegrupper. KLF kan derfor tilslutte sig den beskrev-ne 20-20-model, som givet rum-mer gode muligheder for den øn-skede fleksibilitet og fastholdelse af nogle grupper unge ved et tæt samarbejde med erhvervsskolerne.• 10. klasse er en succes i Køben-havn. Dét viser evalueringen i 2009 af det kommunale tilbud, hvor der var generel tilfredshed både blandt elever og lærere med såvel indholdet som organiserin-gen heraf. Den store søgning be-kræfter dette, og det er tilfredsstil-lende, at størstedelen af eleverne ved 10. klasse dannelsen fik op-fyldt deres første prioritet.

HØRING OM STRUKTURFORANDRIN-GER PÅ ØSTERBROSvar fra KLF:• København er befolkningsmæs-sigt inde i en spændende udvik-ling med et hastigt stigende bør-netal. • For at tilgodese væksten på Øs-terbro er det således helt nødven-digt at udvide sporkapaciteten, og derfor kan KLF støtte udbygnin-gen af Langelinieskolen til 5 spor.• Den foreslåede løsning med pla-cering af skolens indskoling og mellemtrin på matriklen ved Sko-len på Kastelsvej (SpK) er særdeles attraktiv og vil med spændende nybyggeri og grønne omgivelser byde på et yderst tidssvarende skolemiljø for Østerbroborgerne.• KLF støtter de to skolers forslag om oprettelse af en tvillingeskole.

Det giver ikke mening ud fra nog-le overordnede økonomiske eller styringsmæssige betragtninger og evt. administrative lettelser at ska-be én ny enhed.

KLF’S KOMMUNIKATIONSSTRATEGIPerioden med analyse af forenin-gens anvendelse af diverse medier og digitale platforme forlænges frem til sommerferien 2011. På møde i juni fastlægges en kom-munikationsstrategi. De to udvalg kommer med indspark til 2. besty-relsesmøde i januar. Der udarbej-des forslag til en bestyrelseskonfe-rence i foråret. Oplæg fra DLF ’Mere net og nye medier – færre trykte blade’ blev uddelt.

KLFTVDen nuværende ordning fortsæt-ter i 2011, således at der afsættes kr. 100.000 i budgettet, og at der forventes aktuelle indslag på Web-tv’et med samme frekvens som i 2010, dvs. svarende til to om må-neden. Der er tilfredshed med Jan Klint Poulsens indsats, og han fortsætter som ’TV-direktør’.

STØT HOSPITALSKLOVNENHospitalsklovnene yder et væsent-ligt bidrag til at fremme livslysten og modet og dermed at flytte fo-kus fra det nedslående og triste. KLF har medlemmer på flere ho-spitaler og tegner et virksomheds-medlemskab, der koster 1.000 kr.


Yoga fremmer koncentrationen, og det var der god brug for, når man skal synge fødselsdagssang på albansk.

MODERSMÅLSDAGPå Utterslev Skole blev FN’s modersmåls-dag markeret ved en morgensamling for indskolingen. Özlem Cekic, MF for SF, var med og fortalte om at være tosproget.

Özlem Cekic kender det fra sig selv – hun kom med sine kurdiske rødder til Danmark med

sine forældre og startede i en modtageklasse. Hun kastede sig straks ud i konkurrencen blandt eleverne om at blive bedst til dansk, og den slap hun så godt fra, at hun kunne begynde i en almindelig 3. klasse på den daværende Ny Carlsberg Vejens Skole – i dag Vesterbro Ny Skole.


– Trods vores kurdiske baggrund talte vi tyrkisk hjemme i min familie, og da jeg kom til Danmark, syntes jeg, at det var forfærdelig svært at lære end-nu et sprog. Sprog er svært, det bemærkede jeg jo også, fordi de danske elever tit sagde mit navn for-kert både i folkeskolen og senere i gymnasiet. Fak-tisk lærte jeg at tale ordentligt dansk i Føtex, da jeg fik et servicejob som 15-årig.

– Dengang var der ikke nogen lektiehjælp på skolen, men det skal I endelig huske at gøre brug af, hvis I kan få det. I skal heller ikke være kede af, hvis nogen retter jer, når I laver fejl. Det gjorde min chef i Føtex, og det lærte jeg en masse af, sag-de Özlem Cekic, der også betroede eleverne i 1. klasse nogle af de små drillerier, hun havde været udsat for som tosproget barn.

Özlem Cekic fortalte om sin tid som tosproget – først i modtageklasse, derefter på Ny Carlsberg Vejens Skole, i gymnasiet, senere på job i Føtex og nu som medlem af Folketinget.

FØDSELSDAGSSANG PÅ FLERE SPROGMorgensamlingen startede med, at alle sang Mester Jakob på dansk og tysk. Derefter kom alle fødsels-dagsbørn fra vinterferieugen op og sang fødselsdags-sang på albansk, og Kenan Tahirovic, der er lærer i 2.a, formidlede en festsang på bosnisk.

Lærer Eyyüphan Sarikurt fortalte om FN’s moders-målsdag, der blev indstiftet i 1999 af Unesco på for-slag af Bangladesh. FN opfordrer landene til ’at frem-me bevarelse og beskyttelse af alle sprog, der anven-des af folk i verden’, fordi hvert sprog er en unik kilde til at kunne forstå, skrive og udtrykke virkelighed.

– Modersmålet er det sprog, man lærer af sin mor og far. Nogle børn har to modersmål, hvis mor og far har hver sit, forklarede Eyyüphan Sarikurt. ■Lærer Eyyüphan Sarikurt fortalte om modersmål.

OM KK

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 5: 16. marts/uge 11sidste frist: 4. martsKK 6: 30. marts/uge 13sidste frist: 18. martsKK 7: 13. april/uge 15sidste frist: 1. aprilKK 8: 4. maj/uge 18sidste frist: 22. april (!)KK 9: 18. maj/uge 20sidste frist: 6. majKK 10: 1. juni/uge 22sidste frist: 20. maj (!)KK 11: 15. juni/uge 24sidste frist: 3. juniKK 12: 24. august/uge 34sidste frist: 12. augustKK 13: 7. september/uge 36sidste frist: 26. augustKK 14: 21. september/uge 38sidste frist: 9. septemberKK 15: 5. oktober/uge 40sidste frist: 23. september

ANNONCERMaterialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)Bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.Mm-pris: 13,25 kr.1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGFrydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby

LÆRERNES A-KASSEKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIERKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSEFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: [email protected]æstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: [email protected] Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,e-mail: [email protected] Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65,e-mail: [email protected] Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30,e-mail: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,e-mail: [email protected] Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: [email protected] Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,e-mail: [email protected]

ABONNEMENT 2011400 kr. inkl. moms.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

TYSK · 6./7.-9. KLASSE

Spring så højt du kan!

Det er filosofien bag Der Sprung! Her indledes alle kapitler med en målbeskrivelse som udgangspunkt for elevernes personlige målsætninger og afsluttes med refleksion og portfolioarbejde.

Med Der Sprung! er du fremtidssikret – uanset om I påbegynder tysk i sjette eller syvende.

På Materialehylden.dk har eleverne nu adgang til lydfilerne til samtlige tekster, når skolen har købt lærer-cd’en.

Cooperative Learning

og interaktiv glosemaskine.ngkgine.

Elevunivers.dk

Udg

iver

adre

sser

et m

aski

nel m

agas

inpo

st I

d nr

. 421

42A

l hen

vend

else

til:

Køb

enha

vns

Kom

mun

esko

le,

Fryd

enda

lsve

j 20,

180

9 Fr

eder

iksb

erg

C.

Documents

KK 04-2011