KK 16-2011

K Ø B E N H A V N SK Ø B E N H A V N SK O M M U N E S K O L EK O M M U N E S K O L E

Nr. 16 • 26. oktober 2011Nr. 16 • 26. oktober 2011

FORÆLDRENE FEJRER LÆRERNE

AMAGER WALK’ER OG TALK’ER

SCIENCE I ZOO OG TIVOLI

TILLIDSBASERET LEDELSE

INDHOLD

0202Lærerens Dag– markeres over hele verden, også på Peder Lykke Skolen, hvor skole-bestyrelsen modtog dagens helte med flag og klapsalver.

4-skole samarbejdet på Amager Lærerne fra de fire Amagerskoler der skal blive til tre basisskoler og en udskolingsskole, gik på besøg fra skole til skole – de skal vælge, hvor de vil arbejde, når strukturændringen slår igennem.

0707Naturfag i motiverende praksis blev udøvet i Tivoli og i anledning af Dansk Naturfagsfestival i Zoologisk Have.

2828 Faglig kommentar Stress: Du skal ikke være alene, hvis jobbet slider.

Københavns Kommuneskoleudgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22

Redaktion: Peter Garde (ansv.)Frydendalsvej 201809 Frederiksberg CTlf. 33 31 41 39 • 40 34 77 22E-mail: [email protected]

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23E-mail: [email protected] Høstved:E-mail: [email protected]

Layout: Peter GardeTryk: Elbo Grafisk A/S Essen 226000 Kolding

Forside:Filip Nicolaisen er ny naturfagslærer på Sundbyøster Skole. Han ser frem til den nye udskolingsskole i Højdevangens bygning. Det vil nok være til gavn for de store elever og for det faglige niveau i naturfag, mener han. Foto: Peter Garde

Annoncer:Peter Garde tlf. 33 31 41 39Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol

ISSN 0023-253x

Stof til KK:Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på cd vedlagt udskrift.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 24. oktoberDeadline KK 17: fredag 28. oktober, se ovenfor

Debat Sober jour-nalistik?1919BR-kommentar

Byd skolepædago-gen velkommen.1818

NIEL

S-VI

LHEL

M SØ

EPE

TER H

ØSTV

ED

PETE

R GAR

DEPE

TER G

ARDE0404

1212 Tillidsbaseret Ledelse En motiverende leder møder medarbejderne med tillid og anerkendelse frem for med mistillid og kontrol.

KK NR. 16

26. OKTOBER 2011

104. ÅRGANG

Tonen er i det mindste blevet en anden. Det var tiltrængt, og det er en

god begyndelse. Efter et tiår med skif-tende undervisningsministre, der satte en ære i at tale nedsættende om folke-skolen, dens lærere og resultater, har den nye chef for ’Ministeriet for Børn og Undervisning’, socialdemokraten Christine Antorini, budt velkommen til saglighed, samarbejde og dialog.

Den respektløse demagogi tilsat åbenlys uvidenhed om folkeskolen er dermed gjort til historie, og et åbent udsyn på skolen og den øvrige verden præger den nye regerings udmeldinger. De er i bedre overensstemmelse med det samarbejdende demokrati, vi søger at lære vores elever at fungere i. Gabet mellem teori og praksis er blevet min-dre. Hvis de nye ministre gør sig uma-ge, vil de sikkert kunne blive bedre læ-remestre for børn og unge end de ny-ligt afgåede.

Den nye regering står i en svær situ-ation med et delvist underdrejet sam-fund, som den skal forsøge at trække op i en tid med snævre grænser for økonomien. Store opgaver og små pen-ge er en trist kombination, men hvis vilje, evne og lyst er til stede, kan den og ikke mindst børne- og undervis-ningsministeren komme godt fra start med en grundig oprydning.

Regeringens spinkle flertal med del-tagelse af tre på flere områder uenige partier gør ikke opgaven særlig nem. Indre rivalisering og splid er en stående risiko. Strålende valgprogrammer, der kræver maksimal klassekvotient på 24 elever, tolærerordninger i indskolingen, store forsøg og dyre heldagsskoler væk-ker på baggrund af de aktuelle parla-mentariske realiteter mindelser om luf-tige valgslogans som medvind på alle cykelstier og nedad bakke hele vejen, også når det går opad.

Men ultimative ønsker er ikke det eneste saliggørende. Mindre kan også

gøre det til en start. Der er gode mulig-heder for at gøre en forskel. Folkeskolen har brug for mange små skub i den rig-tige retning. Som det har været nævnt talrige gange, er der brug for en solid oprydning i det bureaukrati og doku-mentationsåg, der tynger skolerne. Det hele koster penge, der kunne bruges bedre på daglig skoledrift. For eksem-pel de nationale test, der har kostet et trecifret millionbeløb bare at få frem-stillet, uden at de har vist deres værd, men nok deres negative potentiale, fx når skoleranglister offentliggøres.

Desværre har Socialdemokraterne bundet sig som part i det seneste folke-skoleforlig – forbavsende at de lagde navn til det for et par år siden. Men der er mange andre ting at tage fat på. Et positivt arbejde for integration, støtten-de overgange, flere der gennemfører en ungdomsuddannelse og ansvarlig in-klusion er endnu uløste opgaver.

Finansieringen af de initiativer, som både regeringen og Københavns Kom-mune arbejder med – de har jo iøvrigt næsten samme politiske flertal, skaber nogen bekymring på skolerne, hvor ar-bejdspresset er vokset støt gennem årene.

Blandt politikerne synes det billede at være fremherskende, at der skal presses stadigt flere lektioner ud af lærernes lønsum – færre lærere i flere lektioner med færre ressourcer til flere elever. Ad den vej vil de faglige resultater næppe blive bedre, for arbejdsmiljøet forrin-ges, og stadigt flere medarbejdere ud-sættes for stress, demotivering, kreativi-tetsstop, nedslidning og sygefravær.

Tidens trend synes at være, at da samfundet ikke har råd til / ønske om at betale for en forsvarlig skoledrift endsige de ansattes efteruddannelse – så må lærerne betale det. Politikerne bør tænke sig om en ekstra gang og erindre sig målene. Hvad er de realisti-ske skridt for at nå dem?

pg

DE TALER PÆNT, TÆNKER DE SIG OGSÅ OM?LEDER

2 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011

God morgen og vel-kommen, lød det

fra en delegation af for-ældre med skolebestyrel-sesforkvinden i spidsen, hver gang en lærer tråd-te ind ad hoveddøren.

Også elever blev mødt med klapsalver nu man var så godt i gang, og de forsøgte så at holde tun-gen lige i munden på den lange vej gennem forældrenes espalier af

smilende ansigter og blafrende flag.

Lærerens Dag blev markeret med stil, og alle de lærere, der mødte kl. 8, modtog ved indgan-gen et æble, en æblenål emballeret i purpurrødt

silkepapir, klapsalver og knus fra varme favne.

Desuden medbragte nogle børn og forældre hjemmebagte kager som deres bidrag til festliggø-relsen af Lærerens Dag.

– Vi fejrer lærerne,

De blev næsten alle sammen overraskede, elever som lærere, da de blev modtaget med gaver og klap fra kl. 7.45.

LÆRERENS DAGLærerne på Peder Lykke Skolen blev modtaget med flag, knus, æblenål og friske æbler med røde kinder – foræl-drene ville fejre skolen og lærerne for deres daglige indsats.

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

LÆRERENS DAG

Kurven var fyldt med æbler og æblenåle, der blev delt ud til morgenduelige lærere ved indgangen til skolen.

–

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011 3

rerne hovedbrud?– Neeeej, det tror jeg

ikke, øøøh, i perioder måske, jo.

BEVIDST SKOLEVALGI har mange privatskoler omkring jer, hvorfor væl-ger I Peder Lykke?

– Fordi det er en folke-skole og en rigtig god skole. Jeg har valgt skole på baggrund af det ry,

den havde og stadig har. – Jeg synes også, at

fagligheden er høj og fæl-lesskabet er godt. Åben-plan-strukturen har vi også lært at elske, fordi lærerne har et godt team-samarbejde i blokkene.

– De kan følge med i hinandens udfordringer og undervisning, og ele-verne lærer at have re-spekt for andre, for det

nytter ikke noget, hvis en klasse larmer – så la-ver det uro i hele blokken.

– Også socialt har det betydning, for eleverne kan mødes på kryds og tværs af klasserne ude i fællesrummene, siger skolebestyrelsesforman-den.

FEJRES I 100 LANDEVerden over fejres Lære-

rens Dag 5. oktober. Da-gen blev fastlagt af Une-sco i 1994. I Danmark er det lærerforeningerne og ngo-organisationen IBIS, der sammen ønsker at sætte fokus på vigtighe-den af lærerarbejdet. Læ-rerens Dag markeres i over 100 lande verden over for at understrege vigtigheden af undervis-ning og uddannelse.

fordi vi har nogle fanta-stiske lærere, der laver en kæmpe indsats. Vi synes faktisk, at de er hverda-gens helte, siger skolebe-styrelsesformand Pernille Scheel og tilføjer:

– De er supervigtige for vores samfund og vo-res børn, og derfor skal de have et skulderklap. Det kan være svært at nå i det daglige.

– Det er sikkert ikke lige sjovt at være lærer hver dag, og vi vil gerne anerkende det store ar-bejde de gør.

– Er det somme tider dine børn, der volder læ-

tak for deres indsats for ungerne og skolens store betydning i lo-kalområdet.

Forældre og elever kom med hjemmebag i anledning af Lærerens Dag. Skolebestyrelsesformand på Peder Lyk-ke Skolen, Pernille Scheel (ovenfor), gav knus til lærerne ved skolens indgang som

Lærerne er hverdagens helte, de er supervigtige for samfund og børn, sagde en mor.


protester fra elever, lærere og forældre.De fire skoler har nu udarbejdet hver

deres pædagogiske vision for fremtiden, og som en lovende del af strukturæn-dringerne skal visionerne være udgangs-punkt for de renoveringer og udbygnin-ger, der skal foretages på de fire skoler.

En større cirkulation af medarbejdere er også forestående, for udskolingslærer-ne skal have mulighed for at søge til Højdevangens Skole, mens lærere der foretrækker indskoling og mellemtrin kan søge til basisskolerne, Dyveke, Ger-brand og Sundbyøster – en omflytning der kan strække sig over flere år. Endelig kan de, der foretrækker en enhedsskole, gå ind i forflyttelsesrunden og søge an-dre skoler i byen.

RUNDT PÅ BESØGEn fredag eftermiddag var derfor afsat til at kigge indenfor på alle fire skoler. Medarbejderne var inddelt i fire grupper efter, hvilket afsnit de arbejder mest i i år – 0.-1. klasse, 2.-3. klasse, 4.-6. klasse eller 7.-9. klasse. Grupperne cirkulerede efter walk and talk-modellen, så der var rig lejlighed for at lære kolleger fra de andre lidt at kende.

Allerede til sommer 2012 skal den ny struktur tage sin begyndelse, således at dette skoleårs 7. klasser er de sidste på de tre basisskoler, mens børnehaveklas-sen er den sidste på udskolingsskolen – de små skolebegyndere vil altså indtil 8. klasse være de yngste på skolen, hvis denne glidende seks år lange overgang fastholdes.

SKOLERNES KARAKTERISTIKAPå hver skole gav skoleleder og souschef en kort beskrivelse af skolen og dens ak-tuelle situation.

På Sundbyøster kunne skoleleder Stig Højstrøm og souschef Kristian Svinth med tilfredshed konstatere, at hele sko-len har været igennem en omfattende renovering inklusiv installering af smart-board i alle lokaler, så man pædagogisk kan koncentrere sig om blandt andet

4-skole amarbejdet på Midtamager arrangerede walk and talk fra skole til skole som indledning til en større kabale, når fire skolers lærere skal finde deres plads på tre basisskoler og en udskolingsskole. Lærerne skal have mulighed for at flytte mellem skolerne eller even-tuelt til en enhedsskole ude i byen.


KOLLEGERNEWALK’ER OG TALK’ER FRA SKOLE TIL SKOLE

Et større puslespil har taget sin begyndelse på Ama-

ger, hvor fire skoler skal om-dannes til tre basisskoler og en

udskolingssskole som følge af den skolestruktur, som Børne- og Ungdomsudvalget blev enig om sidste år – under kraftige

Det indbydende skolebibliotek byder på mange muligheder. Selv om en lille times besøg på en skole uden elever er kort tid, går gæs-terne alligevel derfra med nogle indtryk på nethinden.

AMAGER • 4-SKOLE SAMARBEJDET


medborgerskabsarbejde og cooperative learning.

På Gerbrandskolen fortalte skoleleder Jens Lund og souschef Dorrit Erlandsson om mange års renoveringer, og et for-nemt indrettet lokale til 9. klasse og det nybyggede område med kontor og læ-rerværelse blev taget i øjesyn.

På Højdevangens Skole blev de besø-gende modtaget i skolens eneste fine og dermed fineste lokale oppe under taget af konstitueret skoleleder Lise Ammitz-bøll og leder af læringsmiljøet Lars Niel-sen. De ser frem til at være med til at op-finde en udskolingsskole med alle de nye udfordringer, det indebærer.

Det er i denne bygning, politikerne vil indrette et stimulerende og spændende ungdomsmiljø, og man må nok sige, at der er et stykke vej, før løfterne er ind-friet.

Det indgår i overvejelserne at indde- le Højdevangens udskoling i fire linjer: en sproglig med udblik til verden, en idræts- og ernæringslinje med samfunds-perspektiv, en naturfaglig, problemsløs-nings- og eksperimenterende linje, og en fortællingens linje med fokus på forskel-lige medieplatforme.

På Dyvekeskolen fortalte skoleleder Lisbeth Palm Olesen om lovende bygge-planer, skolens grønne omgivelser, spe-cialklasserækken og fremtiden med pro-fil som udeskole, faglige tilgange, natur-fags- og energiprojekter.

BYGGER BRO AF LEGO OG FESTERUndervejs var der sjove arrangementer, hvor lærerne fra de fire skoler blev blan-det i små samarbejdsgrupper – fx skulle en gruppe på Højdevangen i fællesskab bygge en bro af legoklodser med det længst mulige spænd mellem de to bro-piller – snakken gik.

Efter en eftermiddag med besøg på de fire skoler var der underholdning, mid-dag, fest, musik og dans på Dyvekesko-len. Dagen blev en positiv og inspireren-de optakt til et meget stort projekt, der vil strække sig over de kommende år.

På de fire skoler gav skolelederne en kort beskrivelse af skolen og dens aktuelle temaer – her Lise Ammitzbøll, Højdevangens Skole.

På besøgsrunden blev deltagerne udsat for sjove små udfordringer som her – hvem når først toppen af klatrenettet.

Der var også krævende faglige udfordringer som her – byg en bro af legoklodser med det længst mulige spænd mellem bropillerne. Øvelsen gik ud på at lære hinanden at kende på tværs af skoler.


Filip Nicolaisen ser overbygningsskolen som attraktiv, han dækker naturfag for næsten enhver efterspørgsel.

SER FREM TIL UDSKOLINGSSKOLEN

Blandt (lego)brobyggerne var Filip Nicolaisen, læ-rer på Sundbyøster Skole. Han er først uddannet

i datalogi og kommunikation på Roskilde Universitet og har på læreruddannelsen linjefag i fysik og mate-matik. Han foretog lynhurtige beregninger over lego-klodsernes bæreevne og sammenhængskraft og sik-rede dermed en bro med bærende piller, der ikke styrtede sammen det første halve minut.

Netop faglige udfordringer gør, at han ser frem til en udskolingsskole, der kan komme de pædagogiske muligheder i naturfagene i møde:

– Jeg har alle fysiktimerne og desuden biologi og natur/teknik på Sundbyøster Skole. Natur/teknik er nyt for mig og virkelig spændende, for eleverne går til faget med ildsjæle, fortæller Filip, der startede på sko-len i august i år.

– Allerede til jobsamtalen kendte jeg til strukturpla-nen, og jeg ser helt klartudskolingsskolen som posi-tivt for eleverne, fordi mange er lidt skoletrætte, når de kommer op i 7. klassealderen. Nogle føler, at det er meget det samme år efter år, og de trænger måske til at se nogle nye ansigter som lærere. Jeg tror en frisk start, et nyt sted og nye lærere giver dem et kick.

– Desuden er der mange sociale muligheder med et stort antal jævnaldrende kammerater. Eleverne

skal selvfølgelig have at vide, at der er større krav i overbygningen, ligesom når man starter i gymnasiet. Der ligger jo en afgangsprøve og venter lidt ude i fremtiden. Jeg tror, det kan give dem noget ny energi.

– Jeg er spændt på at se, hvordan Højdevangen ser ud. De fleste skoler er bygget til to spor, men der skal jo være mange flere spor her, så der må komme nogle nye lokaler, siger Filip, der ikke lægger skjul på, at han vil stille krav til naturfagslokalernes standard, hvis det skal være noget for ham.

– Jeg glæder mig også til at få naturfaglige kolleger, som jeg kan sparre med. Det giver mulighed for at lægge planer sammen, se nye vinkler og give hinan-den gode ideer. Man kan som regel få en masse fif og god hjælp af rutinerede lærere.

Indtil udskolingsskolen står klar, er Filip glad for sine fysiktimer på Sundbyøster.

– Som regel kommer eleverne glade og positive, fordi de forventer, at de skal ind og lave forsøg. Det skal de også de fleste gange, men somme tider må man gribe stoffet an teoretisk, selv om det ikke er så sjovt hverken for elever eller lærer.

– Men når eleverne har lyst til at finde ud af, hvor-dan tingene hænger sammen, hvad sker der, når jeg gør det eller det, og de får lov til at efterprøve det, så får de den her gode aha-oplevelse.

– Med fysik som baggrund tror jeg, at man ser ver-den anderledes, fordi man har de fysiske love og reg-ler inde i hovedet. Dem går jeg ofte og tænker på.

– Når jeg ser solen skinne, tænker jeg måske på, at den indeholder alle farver, ligesom når man ser et prisme. Hvorfor ser Pink Floyds album ’Dark Side of the Moon’ sådan ud? Det er der en forklaring på, og man kan berige eleverne med en hel masse.

MÅSKE ET PAR DAGE PÅ HVER SKOLEFilip Nicolaisen glæder sig til, at udskolingsskolen starter.

– Det kan hænge sammen med, at jeg er ny. Jeg har ikke mange års vaner og tilvænning med mig. Det, jeg frygter mest er, hvis jeg får at vide, at jeg først kan komme derover om et par år på grund af den gliden-de overgang.

– Jeg vil gerne gøre eleverne på Sundbyøster færdi-ge, som jeg har nu og som skal til eksamen inden så længe. Jeg kunne fx være på begge skoler i en periode – to dage på den ene og tre dage på den anden. Det håber jeg, for jeg kan ikke bare rykke med det sam-me, for så er der ingen til at gøre klasserne færdige i fysik og kemi her på Sundbyøster.

AMAGER • 4-SKOLE SAMARBEJDET

Udskolingsskolen kan blive et kick for eleverne og en faglig styrke for lærerne.



En verden af viden satte sine spor under Naturvidenskabs-

festivalen i Zoologisk Have, da 10.969 børn og unge fra Køben-

havn og omegn besøgte fem na-turfags-teltbyer med temaerne re-spiration, lys & syn, husdyr, ved-varende energi og boligen.

Hver dag hilste sangkoret med elever fra 4.-6. klasse på Utterslev Skole, Københavns naturfaglige profilskole, velkommen ved ind-gangen til Zoo med sangen ’Vi-denskabet’, der er skrevet og kom-poneret af musiklærer Anders Ja-cobsen. Sangen er skrevet i anled-ning af, at Dansk Naturvidenskabs-festival fylder 10 år, og den kan høres i sin fulde længde på festiva-lens hjemmeside.

– Det gælder om at finde nogle ord fra videnskabens verden, som kan puttes ind i teksten, derfor er ord som partikler, drivhuseffekt, Einstein, kometer, teknologi og selvfølgelig videnskabsfestival med

SCIENCE I ZOONATURVIDENSKABSFESTIVAL I ZOOLOGISK HAVE

TEKST OG FOTO: PETER HØSTVED

Her lærer eleverne naturfag ved selv at være aktive. Energi, hudpleje, kondi og kredsløb var blandt emner-ne i Zoologisk Have.

Sille har fået vendt retningen for hørelsen, så hun hører alt fra venstre med højre øre og omvendt i forhold til den normale lydretning. Nu ved hun, hvor vigtigt det er at bruge ørerne til at orientere sig i trafikken.

NATURFAG NATURFAG


formidlerne og dejligt at se, hvor meget de egentlig lærer af selv at være på og forklare tingene til de besøgende på vores stand, siger farmaceutstuderende Sofie Rosen-lund Lau, der er ansat i Skoletje-nesten på Københavns Universitet. Hun anslår at 100-150 elever om dagen kommer og fremstiller sol-creme, og Skoletjenesten betaler for alle materialerne. Emma fra 4.b fortæller om sin solcreme:

– Den er meget flydende med klumper i, og når jeg skal have det ind i tuben, tager jeg noget bage-papir og former det som en tragt og hælder det ned i tuben. Den lukker jeg i bunden med en tang, og så er tuben lukket.

BRUG DINE GÆLLERHvordan en fisk trækker vejret fik eleverne fra Utterslev Skole mere at vide om på standen respiration. Her kunne de vejledt af elever i 7. klasse se gællerne på fisken og få forklaret, hvorfor en haj hele tiden er nødt til at svømme for at få ilt gennem gællerne.

På den sidste ugedag valgte mel-lemtrinnet på Utterslev Skole at henlægge deres udstilling med forsøg fra natur og teknik til Zoo i stedet for torvet ved Nørrebro Sta-tion.

Karen Vestager, der underviser i natur/teknik på Frederiksberg Se-minarium, ser Zoologisk Have som et ideelt sted at arrangere en naturvidenskabsfestival, da der er masser af plads og stedet ligger centralt placeret.

– Vi kan her give vores stude-rende mulighed for at komme helt tæt på deres fremtidige kunder, skoleelever i folkeskolen, og der-ved kan de studerende afprøve de-res evner til at formidle et fagligt svært stof til mange forskellige modtagere, siger Karen Vestager,

i sangen, forklarer Anders Jacob-sen.

FRA NATURFAG TIL TEKNIKIdeen med en naturvidenskabsfe-stival kommer fra læreruddannel-sen på Professionshøjskolen Me-tropol, der er bekymret over, at så få lærerstuderende vælger de na-turfaglige linjefag, da det får be-tydning for kvaliteten af natur-fagsundervisningen i folkeskolen.

Festivalen er finansieret af Un-dervisningsministeriet til udvik-ling af naturfaglige netværk og na-turvidenskab i gymnasierne. De mange workshops var da også i overvejende grad bemandet med gymnasieelever og studerende på naturfaglige og tekniske uddan-nelser, men også Frederiksberg Seminarium var med. Der var med andre ord rig lejlighed til at få kvalificerede svar på spørgsmål af teknisk eller naturfaglig beskaf-fenhed.

Hvordan man omdanner kar-toffelskræller til biogasbrændstof blev demonstreret i afdelingen med vedvarende energi. Her skul-

le man tage sig i agt for de små elektriske køretøjer, der futtede rundt mellem deltagerne og rekla-merede for de mange forskellige løsninger, der er for produktion af vedvarende energi.

Sille i 6.b på Utterslev Skole har taget et par hovedtelefoner på, men de er ikke helt almindelige, for med tragter og slanger hører Sille alt fra venstre med højre øre og omvendt i forhold til den nor-male lydretning. Det giver en for-virrende lydoplevelse, og bagefter tænker Sille en del over, hvor vig-tigt det er at kunne bruge høre-sansen til at navigere i trafikken.

FLAVANOIDER BESKYTTERLærke, Sofina og Emma fra 4. klasse er i gang med at lave sol-creme vejledt af elever fra 7. klas-se. De blander vaseline, paraffin-olie og cetylan med appelsin eks-trakt, da der er nogle flavanoider i skallen, som beskytter huden mod solens stråler. Solcremen er uden farve og duftstoffer.

– Det er fantastisk og skønt at se, når det er eleverne selv, der er

Pigerne laver solcreme uden farve- og duftstoffer, hvor appelsinskal indgår.


som også er en af hovedkræfterne bag arrangementet Science-i-Zoo.

KUN FÅ MED FRA KØBENHAVNNaturfagskonsulent Jens Prom fra Børne- og Ungdomsforvaltningen i København har gjort sit til at re-klamere for de naturfaglige arran-gementer i uge 39, men kun gan-ske få skoler har kunnet afse tid til at deltage fra kl. 10-14 i løbet af ugen. Det skyldes muligvis, at ar-rangørerne fra Frederiksberg først kontaktede BUF efter sommerferi-en i år.

– Det mobile kondiværksted fra BUF er vores bidrag til aktiviteter-ne i Zoo, og fra uge 40 kan skoler-ne bestille det for en uge ad gan-gen. Det er gratis og bliver kørt ud til skolen, så elever og personale kan måle deres kondital på løbe-bånd, kondicykler og romaskiner, fortæller naturfagskonsulent Jens Prom.

Kondiværkstedet var opstillet ved teltbyen respiration, og netop det at trække vejret og få pulsen op, mens der arbejdes på et løbe-bånd, var interessant for deltager-ne, da pulsmåleren på kroppen og displayet ved løbebåndet samlet kunne give et ret nøjagtigt billede af personens kondital inden for en forholdsvis kort periode.

Uden for kondibussen var op-stillet et par romaskiner, og selv om der ikke var lagt op til kapro-ning, så kunne flere store drenge ikke lade være med at konkurrere, så maskinerne løftede sig fra un-derlaget. Eleverne fra Utterslev Skole roede dog i et mere moderat tempo, så de havde tid til at følge med på displayet og aflæse deres præstation.

http://www.science-i-zoo.dk/Det mobile kondiværksted bestilles på mail hos [email protected]

– Pendulet drejer jo hele tiden rundt, siger Isabel til fysiklærer Carsten Andersen, som forklarer, at det er hende, der drejer rundt, mens pendulet beholder sin bane som en gyro.

Tivoli inviterede i september til faglige fysikdage for 7.-10.

klasse, og skoleklasser fra Køben-havn og omegn strømmede til for en halvtredser pr. elev.

Bellahøj Skole deltog med fire klasser og i alt 102 elever, der på turen rundt i Tivoli fik krævende udfordringer om teoretisk og praktisk fysik.

– Orv, jeg bliver ti kilo lettere på vej op i ballongyngen, siger en pi-ge, mens hun sidder på en bade-vægt med fødderne frit svævende

i luften. Hun synes, det er knapt så sjovt at veje ti kilo mere end sin normalvægt, når ballongyngen er på vej ned igen.

Pressekoordinator Torben Plank er glad for elevernes positive re-spons på opgaverne, for den idé med badevægten i ballongyngen har vi selv fundet på, siger han og fortæller om de mange andre fysik- aktiviteter, Tivoli har præsenterer.

HVORFOR NU DET?Alle 76 elever i 7. klasse fra Bel-

FYSIK I TIVOLI HØJ FAGLIGHED I FORLYSTELSERNE

TEKST OG FOTO: PETER HØSTVED

Motiverende fysikundervisning, motion og sjov, når klassen forlader klasseværelset og tager i byen.

NATURFAG NATURFAG


lahøj Skole samles ved bænkene foran veteranbilerne. Hjemmefra er de delt op i grupper, så de nye elever i idrætsklassen bliver mixet med de andre. De to klasselærere Susanne Bock og Anita Thulin har taget fysiklærerne Esben Christi-ansen og Carsten Andersen med i Tivoli, så den faglige vinkel fast-holdes.

Fysiklærerne fortæller, at de har brugt et par lektioner på at gen-nemgå de mange ark med fysik-opgaver, som Tivoli har stillet til rådighed, og de forventer efterføl-gende at bruge samme tid på at forklare alle de observationer, ele-verne har noteret på deres arbejds-papirer.

Den første praktiske øvelse er at svinge et pendul, mens eleverne kører rundt i dyrekarrusellen.

– Pendulet drejer jo hele tiden rundt, siger Isabel til fysiklærer Carsten Andersen, som forklarer Isabel, at det er hende, der drejer rundt, mens pendulet beholder sin bane som en gyro. De andre elever får samme oplevelse, når de svin-ger deres pendul.

– Der er nok lige noget her, som skal efterbehandles i næste fysikti-me, konstaterer Carsten Andersen.

ENERGIFORBRUGET AFLÆSESEmil og Salim fra 7.v har målt energiforbruget i Monsunen. Af de fire forlystelser de skal observere, er det den mest grådige forlystelse med et energiforbrug på 9 kWh for en tur. Når det Flyvende Tæppeer helt i top, kan drengene på den-ne dag som en bonus følge VM i enkelstart cykling på H.C. Ander-sens Boulevard.

Emil og Salim fortæller, at de har svært ved at aflæse energifor-bruget før og efter deres tur i Mon-sunen, fordi energimåleren sidder helt oppe ved indgangen med små

bitte tal, og de andre elever skub-ber og maser for at komme til de bedste pladser på sæderne. Til sammenligning måler drengene energiforbruget i Odinekspressentil 2 kWh.

Da fysiklærer Carsten Andersen beder drengene kommentere re-sultaterne, forklarer de den store forskel i kWh forbrug med, at der i Odinekspressen kun bruges energi til at trække vognene op, så der bruges opsamlet (potentiel) ener-gi, når ekspressen drøner ned igen.

Carsten Andersen har i forvejen lagt links med trigonometri-pro-grammer ud på ElevIntra, så ele-verne kan hente en applikation med vinkelmåler til deres smart-phones. De skal bruge mobilen til at måle afstande og højder på Råd-hustårnet, Det gyldne Tårn eller Himmelskibet.

Isabel fra 7.u er skuffet over, at hun ikke kan bruge trigonometri- programmet på sin IPhone 3, da programmet er skrevet til IPhone 4. Thea har samme dårlige erfa-ring med sin Samsung Galaxy mobil. Efter hun har downloadet programmet til computeren, vil det bare ikke køre på mobilen, si-ger en skuffet Thea.

Til gengæld kan pigerne bruge stopuret i deres mobil til at måle hastigheden i Dæmonen, da der er afsat to mærker i loopet med 15 meters afstand. Igen en observati-on, der kræver efterbehandling med matematiske beregninger hjemme på skolen.

DEN OMVENDTE VERDENØvelsen i Det Gyldne Tårn går ud på at få viden om tyngdekraften. Når eleverne holder et bæger med en smule vand i hånden, vil de op-leve, at vandet bliver hængende i luften, når de suser ned fra toppen af tårnet. Der trækkes ned med en kraft svarende til halvanden gang tyngdekraften, så eleverne vil op-leve, at vandet ikke kan følge med.

Enkelte rutinerede elever finder hurtigt en udfordring i at få van-det til at blive i bægeret. Når de trækkes ned, vender de lynhurtigt bægeret om, så vandet presses mod bunden, som nu vender op ad. Måske er det denne gruppe drenge, vi om 10-15 år møder i erhvervslivet i forbindelse med in-novation og iværksættere.

MOTIVATIONEN TÆLLERI DONG pavillonen møder vi fy-

En pige sidder på en badevægt i ballongyngen med fødderne frit svæven-de i luften. Hun bliver ti kilo lettere på vej op, men synes, det er knapt så sjovt at veje ti kilo mere end sin normalvægt, når ballongyngen er på vej ned.


siklærer Frank Rasmussen fra Vanløse Skole, der følges med to 8. klasser. De har også brugt to lektioner som forberedelse og reg-ner med at bruge et par lektioner til efterbehandling.

Frank Rasmussen synes, at den største værdi ligger i, at man får eleverne til at tænke over accelera-tion og fart, der giver dem appetit på at udforske de fysiske love. Han tror ikke, at der umiddelbart er nogen synderlig målelig effekt på besøget i Tivoli, men det er helt klart motivationen, som tæller ved et Tivoli besøg tilsat underhold-ning og læring.

Frank Rasmussen har tidligere brugt flere af øvelserne som oplæg til beskrivelse af parabelkurver, rumflyvning og vægtløshed.

MERE MOTION ØNSKESEn Tivolitur til 50 kroner inklusiv turpas er et supertilbud, når man går i 7. klasse og er teenager med masser af energi. Eleverne kombi-nerer fornøjelse og skole, og at læ-ring også sker uden for skolens mure er allerede bevist.

I sammenligning med tidligere

år med fysik i Tivoli for denne al-dersgruppe mangler der i år nogle flere aktiviteter, hvor eleverne kan bruge deres kropslige energi. Hvor er fx kondicyklerne, der produce-rer elektricitet?

I år er det muligt at dreje ét dy-namohåndtag rundt, og producere elektricitet for at få en sparepære, radio, ventilator eller Playstation til at virke. Drengene prøver at dreje håndtaget rundt, men des-værre er en del af håndtaget faldet af, så den øvelse opgiver de efter nogle få omgange.

Pigerne har kastet sig over de store tunge vægte i DONG-pavil-lonen. Her bruger de kræfterne på at gå på verdenskortet og løfte de store cylindre, der symboliserer forskellige landes CO2 udslip i ki-logram pr. indbygger pr. døgn.

Den tungeste vægt er Australien med 77 kg/borger/døgn, USA 65 kg/borger/døgn, Danmark 32 kg/borger/døgn, Kina 16 kg/borger/døgn, Nigeria 6 kg/borger/døgn og verden i gennemsnit 16 kg/bor-ger/døgn.

– Smart fundet på, siger Carsten Andersen, for her er det gjort ty-

deligt, hvor meget CO2 vi udleder.

FORSLAG TIL FORBEDRINGERSom medlem af fysiklærerforenin-gen har Carsten Andersen sam-men med andre fysiklærere været i Sverige for at afprøve Fysik i Ti-voli konceptet i nabolandet. Her mødte han en heltidsansat konsu-lent, der udelukkende arbejdede med at finde på nye ideer til at an-skueliggøre hverdagens fysik på en fornøjelig og samtidig faglig for-svarlig måde.

Carsten Andersen foreslår, at ar-rangørerne af Fysik i Tivoli bør op-sætte ekstra tydelige digitale dis-plays ved Odinekspressen, Monsu-nen, Ballongyngen og Himmelski-bet, så eleverne kan notere energi-forbruget, mens de står i kø.

– Det giver også lærerne en mu-lighed for at aflæse energiforbru-get uden, at vi selv tager en tur i Monsunen, for selv om vi som læ-rere også har turpas, er det ikke alle forlystelser, der er lige mor-somme at prøve som voksen, me-ner Carsten Andersen.

FYSIK I TIVOLIDet koster 50 kr. pr. elev inkl. entré og turpas indtil kl. 15.00. Efter kl. 15.00 kan turpasset op-graderes til at gælde resten af dagen for 50 kr.I september 2011 har 28.434 ele-ver fra folkeskolen og gymnasie-uddannelserne deltaget.

I 2012 AFHOLDESNatur/teknikdage for 3.-5. klasse: Uge 19-20-21. Fysikdage for 7.-10. klasse: Uge 36-37-38.Tilmelding, opgaver og observa-tionsark på www.tivoli.dk Isabel er ikke helt glad for at hendes smart phone ikke kan bruges til tri-

gonometri-applikationen.


Den der arbejder laver fejl. Fejl kan ikke undgås, og derfor

skal det ikke være et tabu at begå fejl.

Cheferne i Kultur- og Fritidsfor-valtningen skal ved den årlige re-sultatsamtale med direktør Car-sten Haurum redegøre for de brø-lere, de har begået i årets løb. Hvis de er store nok, kan de udløse en kontant bonus.

Det virker umiddelbart provo-kerende, at misrøgt lige frem skal udløse en belønning. Men Carsten Haurums pointe er, at ved at sætte navn på bliver det legitimt at snak-ke om de dårlige beslutninger eller uheldige sagsforløb.

Derved er grunden lagt for en seriøs analyse, der også indbefat-

ter måden at lede og motivere på. Og samtidig fjerner man frygten for at fejle og den handlingslam-melse, den medfører. Man skal kunne vove noget i sit lederskab.

Heri ligger også en opfordring til at iværksætte initiativer og tage chancer, der kan skabe bedre til-bud og oplevelser for borgerne. Altså væk med nulfejlskulturen og i stedet sikre, at glæden ved succes er større end angsten for fiasko. Man skal gøre i stedet for at spørge.

Processen med at vende organi-sationen har stået på i en årrække og har udfordret både systemet og medarbejderne. Udgangspunktet var at beskrive alle de regler og vedtagelser, der gjaldt.

Næste skridt var at fjerne dem

TO GROVE FEJLUDLØSER BONUS

Det skal være legalt at lave fejl og beskrive dem. Det er en væsentlig del af ’Tillidsbaseret Ledelse’, som var emnet for en velbesøgt konference. En tidssvarende leder møder medarbejderne med til-lid og anerkendelse frem for mistillid og kontrol. En skoleleder beskrev, hvordan medarbejderne var blevet mere engagerede og ansvarsbevidste som følge af en åben og inviterende ledelsesstil, hvor indflydelse er uddelegeret.

AF JAN TROJABORG, FORMAND FOR KLF OG KFF

alle sammen og så finde ud af, hvilke regler der så skulle være gældende. Da intet system kan fungere uden nogle fælles spille-regler, foretager Kultur- og Fritids-forvaltningen hvert halvandet år et servicetjek for at sikre, at ingen nye unødvendige bestemmelser har sneget sig ind.

Det decentrale led er styrket med det tilhørende ansvar. Til gengæld er væsentlige dele af ad-ministrationen centraliseret. At den fungerer 100 procent effektivt er med Haurums ord forudsæt-ningen for den tillidsbaserede le-delse, man nu anvender.

INTET NYT ER GODT NYTTillid til og tro på menneskers an-svarlighed er naturligvis nøglen i denne nye måde at lede organisa-tioner på. Hvis der ikke kommer nogle meldinger ude fra systemet, er den naturlige slutning, at så går det nok godt.

Denne ledelsestankegang lukker ikke øjnene for, at der kan ske svig og bedrag. Det må takles konkret, uden at nye regler og sikringssy-stemer skal smøres ud over alle de andre, der løser deres opgaver på bedste vis. Kernen er at ændre det mentale rum, hvor ledelse skabes, og det er en lang og sej proces.

Når hele denne såkaldte tillids-dagsorden er aktuel, skyldes det, at den offentlige sektor er blevet infi-ceret af diverse kontrolsystemer, benchmarking, overdoser af eva-lueringer mv., der blindt er over-ført fra New Public Management filosofien, der holdt sit indtog i 1980’erne.

Nu vokser den opfattelse frem, at der er hårdt brug for en hel an-den og mere positiv tilgang for, at velfærdskernetropperne kommer til at opleve større frihedsgrader og dermed anerkendelse og på-


skønnelse af evner og indsats. Den forhåbning er stærk blandt

de ansatte, hos visse ledere og på de højere læreanstalter. Således var første taler på konferencen lektor på CBS Niels Thygesen, der med et teoretisk indlæg garneret af eksempler fra den praktiske vir-kelighed stillede spørgsmålet: Kan det nytte noget?

Og svaret var: Ja. I et land som Danmark, som nærmest er ver-densmester i tillid til personer og stat, påpegede han mulighederne i en samvirkende styringsmåde, der med social kapital skabt gennem netværksdannelse skaber et man-gesumsspil.

Et lysende eksempel er LEGO’s kamp for overlevelse, hvor dyrt betalte eksperter ikke kunne føre virksomheden ud af krisen. Det kunne derimod 10.000 børn og mange frivillige, der på legedage blev indbudt til at give bud på fremtidens legetøj. Dét førte til, at LEGO ikke alene har genvundet terræn, men har gjort store frem-skridt i omsætning.

VI GIR DEN GASDet var den friske udmelding fra Claus Juhl, direktør i Økonomi-forvaltningen – ØKF, der er i færd med at ’trykprøve’ 130 forslag til regelsanering og afbureaukratise-ring modtaget fra de ansatte.

Med større lokal frihed følger større ansvar for kvalitet i det ar-bejde, der udføres for borgerne. Kommunen skal angive en strate-gisk retning, der kan være med til at skabe større tryghed for perso-nalet.

Konferencen, der er blevet til i et samarbejde mellem ØKF og KFF (personaleorganisationen Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentationen) blev af-holdt i en propfuld sal i HK-Kø-benhavns flotte mødesal på Is-lands Brygge.

Vi har længe i KFF ønsket at ta-ge overborgmester Frank Jensen på ordet, idet han tilbage i valg-kampen for to år siden talte varmt om en tillidsdagsorden, som han havde oplevet i det private er-hvervsliv.

Mange blandt Fællesrepræsenta-tionens medlemmer i de 42 orga-nisationer får bogstavelig talt ån-denød af de kontrolregimer, som hersker mange steder. Der savnes en hel anden type ledere, der mø-der medarbejderne med tillid og anerkendelse frem for med mistil-lid og kontrol.

STANDARDER KAN OGSÅ GIVE TRYGHEDAt det ikke er de samme tillidsdags-ordener, der skal gælde inden for de meget forskelligartede forvalt-ningsområder, illustrerede direk-tør Lene Silasen fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, SUF.

Når de gamle borgere skal ser-viceres, er der ikke plads til fejl. En forkert medicindosering kan være fatal. Derfor er der brug for klare anvisninger og manualer, der kan give ansvarslettelse. Derimod skal de ansatte have udstrakt fri-hed, når det gælder det relationelle arbejde, hvor vi taler om den men-neskelige kontakt og nærhed.

Hun talte om de tværfaglige perlekæder, hvor hver især skal sætte en perle på for at få den komplette kæde i bestræbelsen på at skabe et godt, langt og sundt liv. Forvaltningens overordnede mål er høj kvalitet med tydelighed og gennemsigtighed.

LEDELSE I PRAKSISSpørgelysten var stor i salen med ansatte fra mange ’brancher’, så der opstod en levende dialog. Det var også tilfældet, da to instituti-onschefer fik ordet.

Skoleleder Ulla-Britt Sabroe fra Sølvgades Skole fortalte levende, hvordan hun med en åben og in-viterende ledelsesstil har delt ud af sin magt og nu har et særdeles en-gageret personale med forståelse for, hvor de har indflydelse. Derfor

Tillid til og tro på menneskers ansvarlighed er nøglen i den nye måde at lede organisationer på – også KLF’s sekretariat var repræsenteret i salen.

JAN T

ROJA

BORG


bruger skolen heller ikke tid på at diskutere politiske beslutninger, som de er uenige i, men anerken-der dem som de vilkår, de er un-derlagt.

Der er plads til anarkister og strammere, for der er brug for mangfoldighed. Det er vigtigt at skabe et fælles sprog med humor, men uden ironi og sarkasme, der især fra ledelsens side kan virke ubehagelig og forvirrende for med-arbejderne. Forudsætningen for kvalitet og arbejdsglæde er ind-dragelse og frirum. Således har skolen også stor glæde af aktive elever og en særdeles engageret forældrekreds.

Jens Nejrup, chef for Kalvebod Miljøcenter, fortalte levende om sin meget sammensatte arbejds-plads. Gravedrengene flytter med store, tunge maskiner tonsvis af forurenet jord, mens Jordteamet er akademikere, der arbejder in-dendørs.

På trods af forskellighederne er det også her efter mange års ihær-dig indsats lykkedes at få alle med på ideen om tillidsbaseret ledelse, der for den enkelte betyder at tage ansvar og så at sige regulere sit eget arbejde.

Jens Nejrup har fra starten mi-nimeret antallet af regler, råd og formaninger fra sin side, for som han siger: Jo mere kontrol, desto sjovere er det at snyde. Det vigtig-ste krav er at være en god kollega.

HVORDAN ARBEJDER VI MED TILLID FREM FOR KONTROLAt der er et stærkt behov for en kraftig ændring af styringsmeka-nismerne er ganske tydeligt. Det viser sig i alt for mange stressede medarbejdere, alarmerende højt sygefravær, oplevelse af manglen-de muligheder for at udføre sit ar-bejde med den ønskede kvalitet og

ubalancen mellem opgaver og res-sourcer. Det store spørgsmål er, hvordan gør vi det.

Efter et årtis ørkenvandring med en borgerlig regering, der ik-ke ønskede ærligt at inddrage de ansattes organisationer, lyder der nu nye toner fra Borgen om sam-arbejde.

Kommunens Budgetforlig for 2012 spiller med på samme melo-di om at frisætte institutionerne og erstatte bureaukratisk kontrol med øget tillid og fjerne admini-strative kontrolforanstaltninger. Det har vi godt nok hørt før, men lad os bestemt give det en chance.

Med den vellykkede konference er det første skridt taget. I Fælles-repræsentationen vil vi arbejde vi-dere med at få skabt processer i al-le organisationer og i de syv for-valtningers hovedsamarbejdsud-valg, HSU’erne.

Drøftelsen skal også fortsætte i det Centrale samarbejdsorgan – CSO, hvor forvaltningsdirektører-ne repræsenterer A-siden, og hvor KFF, Fællesrepræsentationen, er medarbejdernes talerør. Der er nemlig tale om et samarbejdspro-jekt, og derfor var konferencen også arrangeret i et godt samarbej-de mellem Økonomiforvaltningen og KFF.

Det positive er, at der hermed er lagt op til at skabe processer, som kan føre til bedre styringsformer. Disse centrale holdningsskift kan i periferien – hvor det reelle arbejde udføres − frigøre de enorme po-tentialer, som de ansatte rummer, øge kvaliteten i udførelsen af op-gaverne og skabe både stolthed og arbejdsglæde. Direktør Claus Juhl bad om at blive udfordret – det skal han sandelig blive, i den gode sags tjeneste.

Af Margit Schaleck

FOR 50 ÅR SIDENStileemnerVed realeksamen, pigeskoleek-samen og alm. forberedelsesek-samen i september 1961 (syge-eksamen) blev stillet følgende opgaver i Dansk stil: Om kap-pelystens gode og dårlige sider. Eller: Hovedtræk af agerbrugets udvikling fra stenalderen til vore dage. Ved mellemskoleek-samen var emnerne: Fortæl om, hvordan forskellige dyr tager sig af deres afkom. Eller: De grammofonplader, jeg helst vil høre, og hvorfor jeg sætter pris på dem.KK, nr. 29, oktober 1961

FOR 25 ÅR SIDENSkolebudgettet 1987Skoleborgmester Tom Ahlberg redegjorde for de meget store nedskæringer og sagde blandt andet: ”Naturligvis bør man he-le tiden være opmærksom på, om skolestrukturen i en så stor kommune som København er den rette. Den bør tilpasses befolkningen og andelen af børn i de enkelte bydele. Det er helt naturligt. Men det er rav-ruskende galt at foretage skole-nedlæggelser for at lappe øko-nomiske huller. Det skal ske ud fra et planlægningsmæssigt el-ler et pædagogisk synspunkt”.KK, nr. 28, oktober 1986


Dansk

Nyhedtil 7.-8. kl.

Faglig skrivning

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

13460

Se uddragaf bogen online

Skriv til modtagerenSkriv til din læser er en ny serie om faglig skrivning. Den første elevbog Berettende tekster handler om tekster med et kronologisk forløb. Eleverne introdu-ceres til teksternes fælles kendetegn og afprøver de forskellige berettende teksttyper i mindre og større skriftlige opgaver.

Hvad er faglig skrivning?Lærerbogen indeholder vejledning til elevbogen og desuden en generel introduktion, hvor Elisabeth Arnbak gør rede for perspektiverne i undervisning i faglig skrivning. Serien vil omfatte fire titler om henholdsvis berettende, beskrivende, forklarende og diskuterende tekster. De to første titler er særligt velegnede til 7.-8. klassetrin.

Bog 1:Berettende tekster, 72 sider 110,-

Introduktion og vejledning til Berettende tekster, 48 sider 145,-

Bog 2:Beskrivende tekster. Udkommer efterår 2011Vejledning til Beskrivende tekster. Udkommer efterår 2011

Bog 3 og 4 er planlagt til udgivelse i 2012Priserne er ex moms.

Skriv til din læseraf Elisabeth Arnbak


tour in Cork’. Vi sad på skolebæn-ken hver dag fra 9 til ca. 16.30, så det var nogle lange dage. Lærerne var gudskelov dygtige og professi-onelle og formåede at variere ind-holdet og arbejdsmetoderne på en god og spændende måde.

Vi arbejdede med mange ele-menter af engelskundervisningen med særligt fokus på den mundt-lige kommunikation. Vi fik inspi-ration til arbejdet med sange, poe-si, story telling, fonetik, intonation, storyline, drama, kommunikati-onsøvelser, autentiske materialer og film.

Derudover arbejdede vi med vo-res egne projekter i grupper, som vi fremlagde og gennemførte den sidste dag. Undervejs hørte vi nogle interessante foredrag om det irske skolesystem og Nordirland.

The North Monastery Language Institute, som var udbyder af kur-set, arrangerede også nogle hel- og halvdagsudflugter til fascinerende steder i det sydlige Irland – herun-der Cobh, Killarney, Kenmare og Ring of Kerry.

I weekenden valgte mange af os at besøge den lille hyggelige by Kinsale, der blandt andet er kendt for sine gourmet-restauranter. Her stod den på historisk, guided tour i de små hyggelige og stejle gader efterfulgt af østers, muslinger og andet godt fra havet på den aner-kendte restaurant ’Fishy Fishy’.

I det hele taget lykkedes det os undervejs på turen at støve rigtig mange gode restauranter op – ir-ske, italienske, franske, japanske, indiske og amerikanske. Når vi ik-ke var for trætte om aftenen, slut-tede vi af på den lokale pub, der bød på live musik og irsk laid-back hygge.

Kurset sluttede af med projekt-fremlæggelser, det obligatoriske gruppebillede og en varmhjertet

To entusiastiske engelsklærere på efteruddannelse i Irland – ’and we loved it’. Det galdt både landet, kurset og delikatesserne.

TEKST OG FOTO: BENTE MELGAARD OG KIRA SCHLIFER, RANDERSGADES SKOLE

A COURSE IN CORK

Når årene på seminariet ligger lidt langt væk, og midlerne

til efteruddannelse ude på skoler-ne er små – kan det varmt anbefa-les at søge et kursusophold i ud-landet gennem ’Styrelsen for In-ternational Uddannelse’

Sidste efterår søgte vi et 12-da-ges kursusophold i Cork med tit-len ’Keep Talking’. Vi fik bevilget Comenius-midler til rejse, ophold og kursus og kunne midt i april drage mod vest.

Vi fløj til Dublin og tog toget sydover mod Cork. En skøn tur gennem det grønne irske land-skab. Da vi ankom til Cork, blev vi indlogeret i vores lejlighed – en stor, dejlig studiebolig med tre værelser. De fleste kursister væl-ger at bo hos en værtsfamilie, hvil-

ket også er billigere, fordi morgen- og aftensmad er inkluderet i pri-sen.

Da vi er to gode kolleger, der rejste sammen, gik vi uden om værtsfamilieløsningen – ikke mindst fordi vi begge er store mad-entusiaster. At udforske de mange irske og etniske restauranter i by-en var en udsøgt fornøjelse. ’At spise er at leve...’

LANGE DAGE – DYGTIGE LÆRERESelve kurset startede mandag mor-gen. På vores hold var vi 11 lærere fra 6 forskellige lande – Frankrig, Tyskland, Polen, Spanien, Bulgari-en og Danmark.

Den første dag stod den på præ-sentationer, ice-breakere og ’On

EFTERUDDANNELSE EFTERUDDANNELSE


afsked med hinanden. Derefter drog vi igen nordpå, hvor vi havde afsat et par dage til en weekend i Dublin’s fair city. Her tog vi turist-maskerne på og nåede nogle af de klassiske sights – herunder Trinity College, Temple Bar og Irish Mu-seum of Modern Art.

Desuden deltog vi i en sjov og lærerig ’Literary Pub Crawl’, hvor vi – under indtagelse af en Guin-ness eller en Blackbush whiskey – blev ført ind i nogle af de store ir-ske forfatteres liv og leben i Dub-lin – Oscar Wilde, Seamus Hea-ney, W. B. Yeats og James Joyce…

Det var en dejlig måde at slutte et godt, men også hårdt kursus på.

INSPIRATION OG FAGLIGT UDBYTTEOg hvad har vi så taget med os hjem fra det irske? Ud over en masse inspiration til vores en-gelskundervisning har vi fået en ordentlig en på opleveren. Lige-som ferier har kurser ofte en he-lende og energi-skabende effekt.

Vi har fået brugt vores sprog in-tensivt i et autentisk miljø. Vi har mødt en masse interessante lærere og kommende samarbejdspartne-re fra mange europæiske lande.

Vi har fået et større indblik i ir-ske kultur- og samfundsforhold, herunder den blodige og dramati-ske historie. Og så er vi gennem samtaler med de andre kursister blevet bekræftet i, at det danske skolesystem – på trods af de knapt så prangende PISA-resultater – er et af de bedste i verden, ikke mindst når det handler om den demokratiske opdragelse og for-holdet mellem lærer og elev.

Desværre skal der gå to år imel-lem ansøgninger om Comenius-midler. Men – what the heck – 2013 isn’t that far away.

MANDAG 5. DECEMBER 2011 KL. 11.30-15.00 I CHARLOTTEHAVEN

HJØRRINGGADE 12 C, 2100 KØBENHAVN Ø

Servering: Julebuffet med øl, snaps og kaffeUnderholdning: Lucia-optog og julecauseri

Pris: 100 kr. pr. pensionistmedlem. Øvrige medlemmer samt ægte-fæller kan deltage mod betaling af 500 kr. pr. deltager

Praktiske oplysninger: Der er reserveret plads til 200 medlemmer. I tilfælde af flere tilmeldte vil udvælgelsen foregå efter ’først til mølle princippet’. Dørene åbnes kl. 11.30.

Med hensyn til rygning: Der kan ryges udendørs.

Tilmelding: Kun skriftlig tilmelding er gældende. Nedenstående tilmel-ding skal være foreningen i hænde senest fredag 18. november 2011.

Betaling af billetter: skal være foreningen i hænde senest onsdag 23. november via netbank til kontonummer 9541-5401585 eller via giro til gironummer 540-1585 korttype 01. HUSK at skrive tydeligt navn på deltager(e) på girokortet. Betaling kan også ske kontant ved hen-vendelse på foreningens kontor Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, eller pr. check til samme adresse. Billetter vil blive udleveret/frem-sendt, så snart betalingen er modtaget. Bemærk betaling via giro eller netbank kan tage op til 5 hverdage.

Tilmelding til JULEFESTi Charlottehaven mandag 5. december 2011

Medlemsnr.: _____________ eller fødselsdag : ________________

Navn: _________________________________________________

Privatadresse: ___________________________________________

Antal billetter á 100 kr.: _______ Antal billetter á 500 kr.: _______

Er betalt: kontant ____ pr. check ____ pr. giro ____ via netbank ____

Tilmelding skal være foreningen i hænde senest fredag 18. november.

KØBENHAVNS LÆRERFORENING INBYDER

FORENINGENS PENSIONISTER TIL

JULEFEST


BR-KOMMENTAR

BYD DIN NYE KOLLEGA VELKOMMEN – SKOLEPÆDAGOGEN

AF ANNE VANG, MEDLEM AF BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, BR

MAR

TIN FO

LDGA

ST

Anne Vang, Socialdemokrater-ne, børne- og ungdomsborg-mester.

Når man siger A, må man og-så sige B. Når vi som politi-

kere pålægger de københavnske skoler at inkludere flere børn med særlige behov, er det også vores ansvar at give skolerne og jer lære-re de helt rigtige værkstøjer til at løfte den store opgave.

Det gør vi med en tidlig indsats allerede i børnehaverne for at sik-re, at børn er bedre rustede til at starte i skole. Det gør vi ved at gi-ve skolerne midler til at indrette klasselokaler og skolegårde, så de bedre kan rumme børn, som har brug for afskærmning. Det gør vi ved at give jer mere efteruddan-nelse, så I har de pædagogiske redskaber til at skabe en kontekst rundt omkring børn, der gør, at de kan fungere. Og det gør vi ved at have en decentral PPR-ressour-ce på alle skoler fremover, så de børn, der ikke kan inkluderes i folkeskolen, hurtigt kommer i spe-cialskole. Både for deres egen skyld, for deres klasses og for læ-rerens.

Ud over skolepsykologen stiller vi en ny faglighed til rådighed for samtlige af byens folkeskoler – skolepædagogen.

SKOLENS NYE PÆDAGOGForslaget om skolepædagoger fik stor opbakning fra de øvrige for-ligspartier ved de netop indgåede budgetforlig for 2012. 23 millioner kroner fra 2013 og frem skal sikre, at de københavnske børn allerede ved skolestart næste år kan hilse på skolens nye pædagog.

Der er ingen tvivl om, at I lære-re er krumtappen i en vellykket skole. I gør hver dag et kæmpe stykke arbejde, og skolepædago-gen skal på ingen måde ind og overtage undervisningen. Skole-pædagogen er en ekstra støtte og et ekstra supplement til skolens øvrige personale og skal bidrage til en inklusion i skolen, der ikke alene skabes gennem god under-visning og klasseledelse, men også kræver pædagogiske specialværk-tøjer.

Når elever skaber uro i klassen, når nogle vender sig indad og har det skidt, og når I som lærere har brug for pædagogisk sparring – li-ge præcis dér stiller vi nu en per-son til rådighed, som har de helt rigtige kompetencer til at hjælpe med at skabe ro, give ekstra støtte til de børn, der har brug for det og

levere sparring til jer lærere i ar-bejdet med inklusion.

Vores specialreform handler om at styrke skolens professionelle ressourcer tæt på eleverne; for ho-vedvejen til en bedre skole går gennem de professionelle kræfter. Her skal skolepædagogen og den decentrale PPR være nye bidrag.

Ligesom læsevejledere og skole-socialrådgivere de senere år er ble-vet stærke og væsentlige ressour-cer ude på skolerne, tror jeg også, at skolepædagogen og skolepsyko-logen vil blive det. Når dygtige fagligheder spiller sammen, ender vi med et langt bedre tilbud til vo-res skolebørn.

I et indlæg i Information har Jan Trojaborg for nylig bakket op om skolepædagogerne. Det glæder mig rigtig meget, for det målrette-de lokale ledelsesfokus og opbak-ning blandt lærerne er en forud-sætning for, at specialreformen bliver en succes.


SOBER JOURNALISTIK?

Kære Peter GardeI KK 14 får en lærerstillingsan-sat på Lykkebo Skole lov til – uimodsagt – at udlevere skolens leder som en gedigen skiderik. I den ellers udmærkede artikel for-venter selv en gennemsnitlig kri-tisk læser som mig, at sætningen: Skolelederen har ikke ønsket at udtale sig ved KK’s henvendelse, vil dukke op på et tidspunkt. Må-ske til allersidst. Men den kommer ikke. For artiklens forfatter har nemlig valgt ikke at henvende sig til skolelederen på Lykkebo Skole. Er det sober journalistik?

Et fagblad er en del af ens arbejds-miljø, for KK gælder det blandt andet lærere og ledere på de kø-benhavnske folkeskoler, og det er virkelig uklædeligt af KK ensidigt at udlevere en identificérbar per-son især i et temanummer om stress.

Måske stresser KK 14 skolelede-ren på Lykkebo Skole? Det er vi flere læsere, der godt kunne tænke os at vide.

Med venlig hilsenMichael Olesen, TR SKK, Valby(SKK står for Skolelederforeningen i Københavns Kommune, red.)

Svar fra redaktøren:Jeg hører jævnligt om lærere, der går ned på grund af arbejdspres og beslægtede årsager, men som ikke ønsker at offentliggøre deres historie. Årsagen er som regel, at de føler det som et personligt ne-derlag, og det har de ikke lyst til at reklamere med.

DEBATEN STØRRE SAMMENHÆNGSkolepædagogerne er langt fra det eneste, der tilgår skolerne i det nye budget. Forligspartierne på rådhu-set har sikret intet mindre end 53 millioner kroner til den køben-havnske folkeskole.

Det er, ud over skolepædagoger-ne, en forstærket rekruttering af skoleledere, efteruddannelse af læ-rerne, turboforløb og flere timer i dansk og matematik. Derudover har vi afsat yderligere 77 millioner kroner til bedre IT – blandt andet trådløst netværk til alle skoler og interaktive tavler.

Vi har fundet cirka 30 af de 53 millioner kroner ved at reducere den tid, I lærere bruger på arbejds-opgaver, der ikke direkte har noget med undervisning eller undervis-ningsforberedelse at gøre. 30 milli-oner, som nu geninvesteres i folke-skolen og i fagligheden.

For mig har det været vigtigt, at indsatserne er varigt finansieret. Lærerne i København skal ikke lø-be i 100 nye retninger, hvorefter indsatserne stoppes. Vi skal kun indføre varigt finansierede tiltag, som I skal arbejde med i mange år fremover. Ligesom vi skal indføre indsatser, der trækker i samme retning.

Derfor håber jeg, at I vil kunne se den røde tråd mellem integrati-onspakken, specialreform og fag-lighedspakken: Nemlig resource-synet på børnene – at de skal have udfordringer, der passer til dem, og ressourcesynet på folkeskolen: At vores vigtigste ressource er le-dere og lærere.

Vi styrker kun folkeskolen ved at give jer redskaber og efterud-dannelse. Jeg ønsker jer god ar-bejdslyst.

De triste historier, der ellers er særdeles relevante at få frem, når vi taler arbejdsmiljø, kommer sjæl-dent ud i spalterne, selv om opfor-dringen fra alle sider lyder, at der af hensyn til forebyggelse og behand-ling skal skabes åbenhed omkring stress. Jeg ser artiklen i KK som et vægtigt indlæg i debatten om både forebyggelse og behandling – det har både indhold og pondus til at stå alene.

Jeg har derfor ved denne lejlig-hed, hvor en stressramt lærer står frem, valgt at bringe hendes ople-velse og beskrivelse af sygdoms-forløbet ukommenteret af fx skole-lederen, der, som du antyder, iøv-rigt næppe ville have udtalt sig.

Begrundelsen for at bringe artik-len i den form er, at den stress-ramte lærer, Pia, lægger navn, bille-de og arbejdssted til sin beskrivel-se – en modig beslutning der giver artiklen den højeste troværdighed.

Gennem artiklen får kolleger og skoleledere et temmelig indgående indblik i, hvordan hun har oplevet hele forløbet, sin tilstand, sympto-merne, omgivelsernes reaktion og vejen til hjælp og fornyede kræf-ter. Det mener jeg, at vi alle kan lære af – det være sig lærere eller tidligere lærere, som nu er betroet det særlige også menneskelige an-svar at fungere som skoleledere.

Der går andre kolleger rundt og har det, som Pia havde det, og som du skriver i dit indlæg, har beskri-velsen også gjort indtryk på dig. Den kan forhåbentlig klæde os alle bedre på, når vi igen-igen møder en lærer, der er i knibe.

Missionen ved denne lejlighed er at give mikrofonen til den, der har ligget ned, og som lægger navn og identitet til en meget smerte-fuld oplevelse, der har kostet næs-ten tre måneders sygemelding og dybe sår. Det må være på sin plads KK’S MAIL: [email protected]


at lytte til hende uden forbehold og forklaringer. Her er først og fremmest en person, der lader pa-raderne falde for at dele sin for-tælling med dig og andre, der har brug for at læse den.

Artiklen beskriver ikke en sag, der nødvendigvis skal ses fra to si-der. Det drejer sig ikke om, hvem der har ret eller uret, men om at have antennerne ude, forstå et menneske, overveje og måske kor-rigere egne kutymer. At lytte til kritik er ofte mere udbytterigt end at tage til genmæle, selv om det kan indebære, at man må sluge et par kameler.

En vigtig del af fortællingen er lærerens oplevelse af skolelederens måde at forholde sig til hendes nødråb og sygdomsforløb. Den kalder ikke på modsigelser eller forklaringer fra skolelederen. Det er lærerens personlige oplevelse og virkelighed. Den er fair og rimelig i hele sin tone og form. Den hæn-ger ikke skolelederen ud med ned-sættende udtryk som i dit indlæg. Hun efterlyser alene hans nærvær og handlekraft.

Den afbalancerede efterlysning af en skoleleders deltagelse må en leder nok kunne bære og lægge ryg til – heller ikke lærere går fri af nærmest daglig kritik. Konstruk-tiv kritik er nødvendig, hvis du, dine kolleger og vi andre vil blive bedre til hver vores hverv. Og en-delig kan efterlysningen da opfat-tes som en anerkendelse af din og dine lederkollegers store betyd-ning for lærerne. De har brug for jeres opbakning – der er altså no-get at leve op til.

Jeg skal også nævne, at Køben-havns Kommune herunder BUF har det erklærede mål at nedbrin-ge sygefraværet på skolerne – det giver den stressramte lærer flere positive ideer til i interviewet.

Og munden er ikke lukket på nogen, der måtte føle sig forurettet eller måske beriget i KK’s spalter og som ønsker at komme til orde. Lige-som du, har alle andre københavn-ske skoleledere og medlemmer af KLF fri adgang til debatsiderne i KK, hvor fx artikler, der har været bragt i bladet, efterfølgende kan kommenteres.

Med venlig hilsenPeter Garde, redaktør

BØRNEHAVEKLASSEFORENINGEN

Eftermiddag om sprogvurde-ring 27. oktober kl. 15.15 til 16.30 i KLF’s lokaler Frydendalsvej 24, 2. sal.Vi skal som noget nyt foretage en sprogvurdering i starten af børne-haveklasseåret fra og med indevæ-rende år. Materialet vedrørende sprogvurderingen blev først til-sendt skolerne i august og intro-duktionskurserne først afholdt medio september. Det har efter-ladt mange børnehaveklasseledere med en masse spørgsmål blandt andet omkring tid til afvikling af testen og tid til efter bearbejdning.

Denne eftermiddag vil Anne Lindegård og Jan Trojaborg fra KLF hjælpe med at besvare nogle af spørgsmålene samt redegøre for, hvordan de vil støtte os bedst mu-ligt i at finde ressourcer til og kom-pensation for denne nye opgave.

I er altid velkommen til at kon-takte os – Børnehaveklassefor-eningen, Københavns afd.:Marianne Sørensen: [email protected] Weise: [email protected] Rosenqvist: [email protected] Giannini: [email protected]

Litteraturfestivalen København Læser finder sted for fjerde

gang 5.-11. november. Mere end 70 små og større litteraturscener inviterer dig op af lænestolen og ud i din by, der summer af littera-tur. Caféer, museer, bibioteker, kir-ker, boghandler og bogcafeer er nogle af de steder, hvor du kan opleve interviews med forfattere og poetiske stunder med musik og digtoplæsning.

I modsætning til de fleste af ti-dens litteraturbegivenheder favner København Læser både det voks-ne læsepublikum, børnehave- og skolebørn. Nutidens børnebogs-forfattere fylder godt op på sce-nerne, og klassiske børnebøger får liv gennem oplæsning, teater, mu-sik og dans.

Mange af oplevelserne er skræd-dersyet til at inspirere både de små læsere og deres forældre. Festiva-len slår et slag for de nye børnebø-ger, som de voksne ikke selv har fået læst som børn og måske ikke er opmærksomme på. Det sker blandt andet med talrige højtlæs-ninger, hvor forfatterne selv læg-ger stemme til figurerne i børne-bøger. For flersprogede er der eventyroplæsning på biblioteket på blandt andet fransk og tyrkisk.

Festivalen er blevet til på initia-tiv af Københavns Biblioteker i 2008. Bag København Læser står samarbejdspartnere på hovedsta-dens kulturelle scene, som hver især tager initiativ til arrangemen-ter i festivalugen.

Program: www.kbhlaeser.dk


FORBRUGSFORENINGEN

Gode rabatterBliv medlem af Forbrugsforenin-gen og få gode rabatter i tusindvis af forretninger. Gå ind på www.fb.dk og se mu-lighederne og bliv medlem.

MINDEORD

Anne-Grete Andersen, HolbergskolenAnne-Grete er blevet taget fra os alt for tidligt. Det er et stort tab for Holbergskolen, da Anne-Grete var en central og afholdt kollega med overskud, engagement og stor indsigt i både det pædagogi-ske, det faglige og sociale liv på skolen.

I sin fritid sad hun heller ikke stille, men dyrkede fitness, gik lange ture og havde for nylig vandret på Caminoen - en tur hun fortalte glædestrålende om. Hun læste mange bøger og besøgte utallige kunstudstillinger.

Det kom derfor som et chok for os alle, da vi i foråret 2010 fik at vide, at Anne-Grete var alvorligt syg. Selv under de mange barske behandlinger var Anne-Grete en sej og positiv kvinde, som stadig viste interesse for stort og småt i skolens liv.

Hun var en målrettet og yderst kompetent kollega, der som en af skolens læsevejledere var en nøg-leperson i skolens specialcenter. Hun var med til at give de svageste læsere et læseløft, og hun brændte konstant for sit lærerarbejde. Un-der sit sygefravær var hun meget savnet af sin klasse, som ofte spurgte til deres håndfaste og kær-lige klasselærer.

Anne-Grete var altid i udvikling og god til hele tiden at finde nye faglige og pædagogiske udfordrin-

Tænk, at så lille en figur kan være med til at skabe så

stort et fællesskab her på skolen, sagde Simon fra 9. klasse, da Pe-der Lykke Skolens nye skulptur, ’Den lille Børstinde’, blev afsløret af børne- og ungdomsborgmester Anne Vang.

– ’Den lille børste’ har længe savnet en at tale med, og det skul-le være en pige, sagde pens. over-lærer Jens Clausen, der har været initiativtager til at få de to kunst-værker til Amager, som en fornem

donation fra Annie og Otto Johs. Detleffs Fonde har muliggjort.

Afsløringen blev overværet af Annie og Otto Johs. Detleff, elev-rådet, personale og skolebestyrel-sen og indeholdt også et festligt indslag fra skolekoret. Det var derfor en glad skoleleder, Lennart Kjellerup, der takkede alle for, at kunstprojektet er blevet realiseret og fra i dag af kan det glæde ele-verne på Peder Lykke Skolen og dens mange gæster.

Bjarne Ackey

BØRSTINDEN OG BØRSTENNu er der kønslighed i Peder Lykke Skolens skulptur-park, hvor børsten har fået sin børstinde.

BJAR

NE A

CKEY

–

SE TIDLIGERE NUMRE AF KK: WWW.ISSUU.COM


ger i undervisningen. Hendes nær-vær i den daglige undervisning gjorde, at eleverne både følte sig trygge og udfordrede. Hendes hjælpsomhed og omsorg for andre var stor og nåede ud i alle hjørner, hvor man bare kunne suge til sig af hendes gode råd og ekspertise. Hun veg aldrig tilbage fra at yde en særlig indsats, hvis det brændte på.

Anne-Grete fungerede både som mødeleder og senere tillidsre-præsentant. Disse vigtige poster varetog hun med stor indsigt, var-me og professionalisme og evnede forbilledligt at balancere i spæn-dingsfeltet mellem kollegaer, ledel-se og KLF. Hun var altid velforbe-redt, og så var hun ikke bleg for at sige tingene lige ud.

Fest, farver og spræl i tilværel-sen var for Anne-Grete uundvær-lige ingredienser, og vi fik stor glæde af hendes iderigdom, når der skulle planlægges underhold-ning til festerne eller interessante pædagogiske oplæg.

Anne-Grete arbejdede på skolen i 24 år og var en højt skattet kolle-ga. Hun vil blive savnet af os alle på Holbergskolen og efterlader et stort tomrum.

Kollegerne på Holbergskolen

PERSONALIA

40 års jubilæum10. oktober 2011Lisa Gleisner, Sankt Annæ Gym-nasium.

25 års jubilæum1. november 2011Bjørn Steffen Sigild, Skolen ved Sundet; Gitte Soffy Hyllested, Strandparkskolen; Eva Stemann Larsen, Sortedamskolen.

PENSIONISTAFDELINGEN

Aftenarrangement med ledsager tirsdag 22. november kl. 19.Vi har inviteret skoleleder Yasar Cakmak fra Amager Fælled Skole. Han vil fortælle om sin ankomst som flygtning til Danmark mm.

Tilmelding til KLF’s kontor 33 22 33 22 inden fredag 18. novem-ber. Husk at melde afbud, hvis man alligevel er forhindret i at komme.

Marcus, pbv.

IT cafédag flyttesIT café for pensionister aflyses torsdag 1. november og flyttes til torsdag 8. november kl. 14-16.30 på Pædagogisk Center på Utters-lev Skole.

Pia Mølholm

Rejse til PragFor Seniorafdelingens medlemmer med ledsager: rejse til Prag 23.-27. april 2012I år går femdagesrejsen med 65-Ferie til Prag. Vi bor fire nætter på det centralt beliggende firstjernede hotel Majestic Plaza http://www.hotel-majestic.cz/en/

1. dag: Kl. 09.05 afgang med Czech Air til Prag. Frokost på egen hånd inden vi møder vores lokalguide som viser os Prags gamle bydel. Middag på lokal re-staurant.

2. dag: Med veteransporvogn kører vi til slottet, hvor vi ser Skt. Vituskatedralen og fornemmer den hyggelige atmosfære. Frokost og eftermiddagen på egen hånd. Middag på lokal restaurant.

3. dag: ’Det nye Prag’. Wencel-pladsen og museet for Art Nou-veaumaleren Alphonse Mucha. Frokost og eftermiddag på egen hånd. Tradidionel tjekkisk middag

RABATBILLET ENTRÉ 80 kr. (normalpris 110 kr.)

Julius Thomsen Plads 1 · 1925 Frederiksberg C · Metro lige til døren!

tjek programmet på din smartphone: m.bogforum.dk

RABATBILLET ENTRÉ 80 kr. (normalpris 110 kr.)

Julius Thomsen Plads 1 · 1925 Frederiksberg C · Metro lige til døren!

tjek programmet på din smartphone: m.bogforum.dk

BOGFORUMBogForum fejrer i år sit 20-års ju-bilæum. Som vanligt deltager un-dervisningsforlag og andre inter-essenter på BogForum. SkoleBog-Forum afdelingen er som sædvan-lig placeret på balkonen, og un-dervisningsmidlerne er et væsent-ligt indslag på BogForum, der pga. vokseværk afholde for sidste gang i Forum, fra næste år er det i Bella Center – www.bogforum.dk


på bryggerirestaurant.4. dag: Fridag: gå på opdagelse i

Prag. Rejselederen kommer med forslag til oplevelser. Afskedsmid-dag på restaurant.

5. dag: Frokostcruise på Mold-au. Se den gyldne stad glide lang-somt forbi. 17.00 flyver vi retur til København.

Pris pr. person i dobbeltværelse kr. 4450,- Tillæg for eneværelse kr. 1150,- Afbestillingsforsikring kr. 180,-

Prisen inkluderer flybillet (in-klusiv skatter og afgifter), transfer, hotel med morgenmad, 4 x aftens-mad, frokostcruise på Moldau, tre byrundture med lokalguide, Mucha-museet, veteransporvogn og dansk rejseleder.

Detaljeret program følger ved bestilling af rejsen. Opdateret rej-seinfo med mødetider sendes 14 dage inden afrejse.

Tilmelding sker hos 65-Ferie, Sølvgade 15-17, 1307 København K. Tilmelding kan ske telefonisk på 33 14 65 66 eller ved personligt fremmøde.

Tilmelding og betaling af deposi-tum senest tirsdag 20. december. Depositum udgør kr. 1000,-. Rest-beløbet indbetales senest 1. febru-ar 2012.

Venlig hilsen 65-Ferie og KLF’s pensionistafde-ling, Erik Koblauch og Marcus Marcussen

LÆRERNES KUNSTFORENING

Omvisning på Arkenonsdag 23. november kl. 18.Det er den spændende udstilling med Andy Warhols og Jean-Mi-chel Basquiats malerier.

Pris: medlemmer 100 kr., ledsa-gere 125 kr.

På skolerne melder man sig og

INFORMATIONSMØDER OM TJENESTEMANDS-PENSION OG EFTERLØN

Påtænker du at gå på pension i den nærmeste fremtid? Og har du i den forbindelse brug for information om tjenestemandspension og efterløn? Så vil Københavns Lærerforening gerne invitere dig til et af neden-nævnte informationsmøder. Indholdet af de to møder for tjenestemænd vil være identisk.

Mandag 21. november 2011 kl. 16-19Onsdag 30. november 2011 kl. 16-19

Begge møder afholdes i foreningens hus, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C.

På begge møder vil en konsulent fra Lærernes a-kasse, Maria Knudsen, orientere om efterløn fra kl. 16-17. Derefter vil der være en pause med mulighed for en sandwich, inden Lene Andersen og Bente Grønbæk Bruun fra KLF’s sekretariat orienterer om tjenestemandspension.

Hvis man ikke har indbetalt til efterløn, kan man vente med at komme til kl. 17. På møderne vil der ikke blive orienteret om overenskomstpension.

Tilmelding kan ske via mail til: [email protected] for begge møder er tirsdag 15. november 2011.

D E A D L I N E T I L K K 17

D E R U D KO M M E R

9. N O V E M B E R

E R F R E DAG 28. O K TO B E R

TR-UDSENDELSER UDSENDT SIDEN SIDSTE KK

Nr. 22 11/12 Løntræk i uge 42

Nr. 21 11/12 Frit valg mellem pension og løn – vælg inden 1. november

Nr. 20 11/12 Informationsmøder om tjenestemandspension og efterløn

Nr. 19 11/12 Selvstændige moduler i diplomuddannelse

Nr. 18 11/12 Resolutioner til generalforsamlingen

Nr. 17 11/12 Medlems- og stemmekort, gældende for skoleåret 2011/2012

Nr. 16 11/12 Danmarks Lærerforening om den nye undervisningsminister

Nr. 15 11/12 Danmark Lærerforenings kurser 1. halvår 2012

betaler via repræsentanten. Pensi-onister betaler til Tove Bendix over netbank : reg 1551 konto 0006504647. Der er kun 28 plad-ser, hurtig tilmelding nødvendig.

Bendt Petersen, pbv.

UNDERVISNINGEN i UEA(Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering)

får en særlig plads i uddannelsesugen uge 47

UU København har lettet dit arbejde ved at udvikle et grydeklart

undervisningsmateriale til alle klassetrin fra 0. – 9. klassetrin.

Materialet tilgodeser UEA-fagets trinmål – og har følgende temaer:

Indskolingen:Job på skolen (0. klasse)Vores klasse (1. klasse)Børn i verden (2. klasse)Arbejdsmarkedet (3. klasse)

Mellemtrinet:Verdens bedste skole (4. klasse)Job i lokalsamfundet (5. klasse)Børnearbejde (6. klasse)

UdskolingenDig og dine drømme (7. klasse)Uddannelse (8. klasse)Det gode liv – arbejdsmarkedet (9. klasse)

Du kan finde materialet og trinmålene på UU Københavns hjemmeside www.uu.kk.dk Skolens uu-vejleder kan give dig flere oplysninger om mate-rialet og om særlige aktiviteter i uge 47.

Har du mulighed for at give dine elever UEA-undervis-

ning i uge 47 er det godt.

Gør du det på et andet tidspunkt af skoleåret er det

også godt. BARE DU GØR DET!


En Sang For En SagMusikforeningen MusikrGodt, som sidste år havde workshops på en række københavn-ske skoler med pro-

jektet MMIKS (Musik, Mobning, Integration, Komposition, Sang), inviterer nu skolerne til en to ugers workshop: En Sang For En Sag.

Her vil eleverne gennem forlø-bet stifte bekendtskab med for-skellige komponister og tekstfor-fattere, som vil arbejde med ele-verne fra kreativ idé til slutpro-dukt for at skabe et værk, som skal fundraise for en specifik sag med henblik på at fremme indsigt i og forståelse for forskellige temaer som fx sundhed, miljø, uddannel-se & skolegang, børns vilkår, bør-nearbejde, mobning og trivsel.

Workshoppen har to sider: atgive eleverne mulighed for at ud-vikle og udfolde deres danskkund-skaber, kreativitet og sproglige be-vidsthed i forbindelse med sang-skrivning og komposition, at hjæl-pe nødlidende børn og børn, der har behov for bistand og uddan-nelse. Ønsket er at fremme og øge elevernes samfundsmæssige enga-gement og sociale forståelse.

En Sang For En Sag er et tre-årigt projekt med første trin forår 2012 og sidste trin forår 2014. Workshoppen er gratis. Fondsmid-ler støtter projektet. Overskuddet går til Børnefonden og Red Barnet.

Yderligere information på hjem-mesiden: www.musikrgodt.dk

Tilmelding skal ske via mail: [email protected] og påtelefon: 61 69 36 13. For detaljeret projektbeskrivelse se link:http://shop.manumusicproduc-tions.dk/skole-tilbud-15/en-sang-for-en-sag-171.html

Ingelise Hallengren


Forskellighed og trivsel er ken-detegn og kerneværdier for

Sølvgades Skole. Værdierne omfat-ter både elever og lærere som de medspillere de er i en mangfoldig verden, der skal afspejle sig i sko-len og i undervisningen. Med ind-vielsen af en ny bygning er også husene i høj grad udtryk for både forskellighed og trivsel.

Den nye bygning indeholder i den lave stueetage en rummelig idrætssal med scene, og på etager-ne ovenpå er der fag- og klasselo-kaler med grupperum. Gangarea-lerne er indrettet med brud og ni-cher, der giver afveksling samtidig med, at det skiftende lys skaber liv gennem gulv-til-loftvinduer. Det giver også overraskende udsigter inde fra bygningen til den gamle bygning, til gaden, til lejligheder, til træer, ja, helt til Rådhuset. Der er tænkt på oplevelse og trivsel.

Den første bygning fra 1847 er endnu ikke revet ned og genopført som anneks til Nationalmuseet, men har gennem mange år været ramme for trivsel og trækplaster for elever og lærere. Bygningen rummede sidste år 17 klasser ud over de tre, der havde husly i tre butikker i Sølvgade. Nu restaure-res dele af den, så det ikke regner ind gennem taget, og de minismå klasselokaler og deres døre og vin-duer friskes op med maling.

Ved indvielsen mødte teknik- og miljøborgmester Pia Allerslev frem, fordi hun er chef for Køben-havns Ejendomme, der står som bygherre. BU-borgmester Anne Vang og overborgmester Frank Jensen ønskede også til lykke, og skolelederen gav på pædagogisk korrekt vis borgmestrene lektier med hjem: ”vær sød at finde en halv million kroner til trappeop-gangene og udearealet”.

pg

I dag er Sølvgades Skoles både landets ældste og yng-ste folkeskole – indviet i 1847 og udvidet med en ny bygning i 2011. Tre borgmestre ønskede til lykke, og skolelederen gav dem lektier med hjem.

FORNEM LØSNING

Skoleleder Ulla-Britt Sabroes (tv) elever uddelte talrige håndtryk, også til de tre gæstende borgmestre, Pia Allerslev, Anne Vang og Frank Jensen.

Sølvgades Skoles nye bygning er opført på et frimærke, men fremtræder på samme tid stor, let og rummelig. En krævende løsning med klenodier som Nyboder og Kongens Have som naboer.

PETE

R GAR

DEPE

TER G

ARDE


Fensmarkskolen, der ligger ved Nørrebros Runddel, er Køben-

havns fjerde og nyeste skole for elever med gennemgribende ud-viklingsforstyrrelser. Skolen blev indviet i april 2009, og der er cirka 100 medarbejdere heraf 40 lærere.

I slutningen af september mod-tog Fensmarkskolen sin nye skole-leder, Vera Ulbæk, der kommer fra en stilling som leder af behand-lingshjemmet Solhjem ved Haslev, der måtte lukke sidste år.

I sin velkomst sagde område-chef Søren Thorborg, at det er en særlig udfordring at overtage en lederstilling på en skole, der drives efter alle kunstens regler, som en velsmurt og velfungerende maski-ne, hvor man let kan føle, at der er meget at leve op til – i modsæt-ning til en situation, hvor man som ny leder kommer som frel-sende engel. Men anderledes har det været her, fordi den nye skole-leder efter den korte tid, hun har været på skolen, har sat yderligere positive aftryk på stedet.

Skoleleder Vera Ulbæk har gemt det bedste job til sidst, mener hun.

NY LEDER PÅ FENSMARKSKOLEN

handlingshjemmet Solhjem, der også blev ramt af strukturændrin-ger, hvorefter jobindholdet blev at afvikle i stedet for at udvikle.

– Nu håber vi ikke, at det møn-ster fortsætter på Fensmarkskolen. Der sker godt nok store forandrin-ger i strukturen på de københavn-ske specialskoler, men Fensmark-skolen står altså over for en udvi-delse, konstaterede Søren Thorborg.

På vegne af det nørrebroske le-dernetværk ønskede Lise Egholm, Rådmandsgades Skole, velkom-men og citerede fra en af de man-ge blafrende plakater i bydelen nogle ord, hun hurtigt havde for-bundet med Nørrebro: ’What doesn’t kill you makes you stron-ger’. Lise Egholm lovede fast arbej-de og mærkbare udfordringer, men også usædvanlige glæder i den fantastiske og dynamiske bydel.

Også medarbejdere og skolele-derforeningen bød velkommen, og Vera Ulbæk kvitterede for den varme velkomst til det, der efter to besøg på skolen var blevet hendes ønskejob.

– Tænk at jeg efter et fuldstæn-dig fantastisk privilegeret arbejds-liv har gemt det bedste til sidst, sagde Vera Ulbæk.

pg

KENDT MED CHEFSTILLINGERVera Ulbæk møder med en lang række lederuddannelser og har været skoleleder gennem 1990-erne. Desuden har hun været hen-holdsvis børne-, fritids- og kultur-chef, og børne- og kulturdirektør i to omegnskommuner, seneste for-løb blev afsluttet i forbindelse med kommunesammenlægninger.

Herefter valgte Vera Ulbæk for-standerstillingen på skole- og be-

Legeredskaber og bløde underlag præger Fensmarkskolens udeområde.

PETE

R GAR

DE

PETE

R GAR

DE


Møde 29. august 2011 fortsatLÆSEPLAN Bestyrelsen så på udkast til hørings-svar til ’Supplerende læseplan fordansk og matematik’. Ændrings-forslag fra Kirsten Sørensen ogJane Pilegaard blev indarbejdet ihøringssvaret, som ligger på hjem-mesiden under ’høringssvar’.

DIPLOM I LEDELSEDet blev besluttet at tilbyde 5 plad-ser i ’Det personlige Lederskab’1+2 i 2012 på FTF’s hold.

KLF’S MEDIEPOLITIK OG – STRATEGIBestyrelsen drøftede punktet 15.

august, og før sommerferien hav-de vi fået forskellige input udefra. Et bilag med indstilling blev til-trådt. KK’s udgivelser nedsættesfra 19 til 10 årligt, og redaktørenbemyndiges til at hyre freelanceassistance for 350.000 kroner/år −hvilket også omfatter driftsmidler− med henblik på anvendelse afhjemmeside, video og sociale me-dier etc. i foreningens fremtidigekommunikation.

TIDLIG INDSATS OG INKLUSIONHøring om Tidlig indsats- og in-klusionspakke. Sagen genoptages.Udkast til brev til BUU om denmassive udskiftning af lærere medpædagoger på specialskolen blevuddelt. Udkastet blev tilrettet ogfremsendt.

ORDINÆR GENERALFORSAMLINGBestyrelsen drøftede forskelligeforslag til foreningens hæderspris’Den gyldne pegepind’. Praktiskeforhold herunder orkester blev be-handlet.

FORELØBIGT DRIFTSBUDGET 2012Bestyrelsens forslag til kontin-gentudskrivning i 2012 blev til-trådt.

BESTYRELSENS FRIKØB OG OMKOSTNINGSTILLÆGBestyrelsen behandlede ’Notat ombestyrelsens frikøb og omkost-ningstillæg’. Som tidligere nævnt skal der spares 300.000 kr. på den-ne post. Punktet blev drøftet. Næ-ste gang fremlægges 2 modeller påbaggrund af denne drøftelse.

BESTYRELSESMØDEAF JAN MASLAK

K L F ’ S H J E M M E S I D E : W W W . K L F - N E T . D K

MIT BUF- for dig, der arbejder i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns KommuneKØBENHAVNS KOMMUNEBørne- og Ungdomsforvaltningen

Debat: Hvordan løfter vi folkeskolen i København?

Den københavnske folkeskole er et stærkt tilbud til byens børn.Men der er også udfordringer: For mange elever tabes på mellemtrinet. Der er behov for at nytænke udskolingen. Der er problemer med både de fagligt svageste og stærkeste elever.Spredningen mellem skolernes resultater er for stor.

Hvad skal der til for at undgå det? Hvordan laver I folkeskole i verdensklasse på din skole?

Børne- og ungdomspolitikerne på Københavns Rådhus sætter henover vinteren fokus på den københavnske folkeskole. Skal dine input og erfaringer fra din skole ligge på deres bord, når de går i gang?

Giv politikerne din vision – gør det senest den 13. november

www.mitbuf.kk.dk


Hatten af for vores kollega fra Valby, der modigt sætter sig selv på spil for at bryde et stress-tabu

(KK 14) og som dermed er med til at bane vejen for diskussion om den risiko, der er for psykisk nedslid-ning i vores fag – lærerjobbet er det syvende mest nedslidningstruede hverv!

Hvert år dør 1.400 mennesker som følge af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Samfundsøkonomisk burde det give anledning til handling, at ’mentale helbredspro-blemer’ ifølge ’Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’ koster samfundet cirka 55 milliarder kroner hvert år.

Stigningen i stressrelaterede sygdomme søges ofte forklaret på lavest mulige niveau; individet, kolleger-ne, skolelederen. Og løsningerne mener man, skal findes samme sted; der skal spadseres i skoven, der skal være sammenhold på arbejdspladsen, og lederen skal have et vågent øje på spirende symptomer på stress. Der ligger selvfølgelig meget begravet her, både årsager og løsninger, men der er behov for, at de an-svarlige forholder sig til de samfundsmæssige vilkår for lærerarbejdet.

Man kunne ønske sig, at magtens mænd og kvinder havde fokus på nogle mere grundlæggende vilkår, når årsagerne til dette store problem skal afdækkes.

For man skal være både døv og blind, hvis man mentalt skal forsøge at værne sig mod den evige mes-sen om vækst, udvikling, forandring, den evige regn af reformer og reorganiseringer, tilsammen et massivt og konstant pres om hurtigere og bedre – og så oveni, den indbyggede evige nedgørelse af vores faglighed og arbejde.

Skolen og de ansatte skal til enhver tid være foran-dringsparate og lydigt acceptere, når krav og vilkår ændres. Vi skal forholde os til nationens konkurren-

Over halvdelen af alle sygedage skyldes stress, og ud-viklingen tegner til en stigning i de kommende år.

NIEL

S-VI

LHEL

M SØ

E

ceevne og føle ansvar for, at landet kan kæmpe sig op af regressionens hængedynd. Men hvad hvis beslut-ningstagerne ændrede perspektivet radikalt!? Fra den evige og meningsløse jagt på at ligge i spidsen til at sørge for, at befolkningen kunne leve og arbejde un-der sunde og anstændige forhold. Over halvdelen af alle sygedage skyldes ifølge EU stress, og WHO har beregnet, at stress og depression vil være kilden til halvdelen af alle sygdomme i 2020.

STRESS: DU SKAL IKKE VÆRE ALENE

HVIS JOBBET SLIDER!AF KIRSTEN SØRENSEN, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

FAGLIG KOMMENTARM

ARTIN

FOLD

GAST

OM KK

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 17: 9. november/uge45sidste frist: 28. oktoberKK 18: 23. november/uge 47sidste frist: 11. novemberKK 19: 7. december/uge49sidste frist: 25. november

UDGIVELSESPLAN 2012KK 1: 18. januar/uge3sidste frist: 6. januarKK 2: 22. februar/uge 8sidste frist: 10. februarKK 3: 21. marts/uge 12sidste frist: 9. martsKK 4: 18. april/uge 16sidste frist: 6. aprilKK 5: 23. maj/uge 21sidste frist: 11. majKK 6: 20. juni/uge 25sidste frist: 8. juniKK 7: 22. august/uge 34sidste frist: 10. august

ANNONCERMaterialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)Bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.Mm-pris: 13,25 kr.1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.Annoncepriser justeres 3% op i 2012.

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGFrydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby

LÆRERNES A-KASSEKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIERKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSEFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: [email protected]æstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: [email protected] Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,e-mail: [email protected] Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: [email protected] Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30,e-mail: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,e-mail: [email protected] Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: [email protected] Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,e-mail: [email protected]

ABONNEMENT 2011400 kr. inkl. moms.

Sor

tere

t m

agas

inpo

st I

d nr

. 421

42 S

MP

Al h

enve

ndel

se t

il: K

øben

havn

s K

omm

unes

kole

, Fr

yden

dals

vej 2

0, 1

809

Fred

erik

sber

g C

.

FIND TIDLIGERE NUMRE AF KK: WWW.ISSUU.COMSØG: KK KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE

SE KK PÅ NETTET

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside klf-net.dk – klik på billedet af KK’s forside.

’Ordet Fanger’ – se video om læsekampagnen. Initiativtager og kommunikationsdirektør Lars Møller fortæller om projektet.

’Vi læser for livet’ – se video om KLF’s læsekampagne. Se også hjemmesiden www.laesforlivet.dk – hvor du kan importere podcast om læseprojekt ’Ordet Fanger’.

Pia, stressramt lærer, fortæller, hvordan stress kom snigende, om symptomerne, omverdenens reakti-on, og hvordan hun fik kræfter og overskud tilbage.

Konsulent Finn Kistrup viser, hvad der sker, når et lærerværelse står over for en isbjørn.

Læge Peter Qvortrup Geisling beskriver i to videoer, hvad der sker i kroppen, når den ram-mes af stress – fra biny-rebarkhormonets ind-tog i hjernen til søvn-løse nætter i sengen.

Finn Kistrup interviewes af KK’s videoproducent Jan Klint Poulsen (th).

Se Jan Klint Poulsens in-terview med læge Peter Qvortrup Geisling.

Documents

KK 16-2011