KK 12 2011

FLERE VIL PÅ SOMMERKOLONI

TIDLIG INDSATS OG INKLUSION

NEDERLAG I SKOLEN – BALLADE I GADEN

50 ÅR I KØBENHAVNS SKOLER

Nr. 12 • 24. august 2011

K Ø B E N H A V N S

K O M M U N E S K O L E

INDHOLD

0202 Kolonien Vesterborgpå Torø var ramme for elever fra Vigerslev Allés Skole. Elever og koloniledere boltrede sig i sommervejret.

0404’Tidlig indsats og inklusion’ Politikerne giver Specialreformen nyt navn og nyt liv.

1212 ’Vrede unge mænd’ interview med sociolog og forfatter Aydin Soei.

2828Faglig kommentar Politikerne vil erstatte speciallærere på specialskolerne med ukvalificerede pædagoger.

Københavns Kommuneskoleudgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22

Redaktion: Peter Garde (ansv.)Frydendalsvej 201809 Frederiksberg CTlf. 33 31 41 39 • Fax 33 31 41 69E-mail: [email protected]

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23E-mail: [email protected] Høstved:E-mail: [email protected]

Layout: Peter GardeTryk: Elbo Grafisk A/S Essen 226000 Kolding

Forside:Københavns Lærerforenings Kolonier har i år mod-taget flere ansøgninger end tidligere i nyere tid om et koloniophold. De københavnske børn prioriterer at komme ud i det fri sammen med kammeraterne. Flere end 5.000 ville på sommerkoloni. Foto: Martin Foldgast

Annoncer:Peter Garde tlf. 33 31 41 39Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol

ISSN 0023-253x

Stof til KK:Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på cd vedlagt udskrift.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 22. augustDeadline KK 13: fredag 26. august, se ovenfor

Debat2323

Snart pensionistEfter et halvt hundrede år i de københavnske skoler takker viceren af – et sjældent jubilæum.1616BR-kommentarNu kommer valget.2222

NIEL

S-VI

LHEL

M SØ

EM

AJ CA

RBON

I

TROE

LS FR

ØHLK

E NIEL

SEN

NIEL

S-VI

LHEL

M SØ

E

KK NR. 12

24. AUGUST 2011

104. ÅRGANG

Kommunernes Landsforening og regerin-gen ønsker, at flere elever skal gå fra

special- til almenundervisningen og har som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2012 aftalt, at der skal særlige vægtige faglige grunde til, før ’Klagenævnet for vidtgående specialundervisning’ kan tilsidesætte en kommunal afgørelse om at give et inklude-rende tilbud.

Også Københavns Kommune har fremlagt planer for at begrænse specialundervisning og styrke inklusion i den ny udgave af Specialreformen, som politikerne indgik for-lig om lige før sommerferien – den har fået navnet ’Tidlig indsats og Inklusion’, se de føl-gende sider.

Om den hidtidige specialindsats i Køben-havn skriver børne- og ungdomspolitikerne i forligspapirets indledning en smule syrligt, at ’begrundelsen for den nuværende struktur fortaber sig i historien og formidles via en-keltsager’.

’Enkeltsager’ bærer i sig selv en pointe. Skul-le et højt antal enkeltsager falde for brystet, så er det i et omfang betingelserne, sålænge be-folkningen har et retskrav i forbindelse med specialundervisning og en ankemulighed, der tilmed ofte har givet borgerne medhold i for-hold til forvaltningsmæssige beslutninger – en mulighed der har været flittigt brugt.

Man får det indtryk, at kommuner ikke al-tid giver det rette, relevante specialundervis-ningstilbud, hvis overhovedet noget, af simple sparehensyn – hvilket ikke er lovligt. Vi tæn-ker blandt andet på grelle eksempler fra Kø-benhavns Kommune. En enkelt sag om en dreng med Asperger – en karakteristisk en-keltsag – der ikke fik et relevant skoletilbud i næsten to år, fulgte vi nøje og beskrev i KK. Den oprørende historie bevægede sig gennem den journalistiske fødekæde og genopstod kort efter i dagbladet Politiken, og først da blev drengen tilbudt plads på den relevante og ja, dyre specialskole.

Den slags uheldige eksempler giver natur-ligvis enkeltsager en særlig betydning. Det har undervisningsministeren da også indset, og derfor ønsker han nu at svække borgernes mu-

ligheder for at ændre kommuners forkerte af-gørelser ved at indskrænke Klagenævnets kompetence, svække retskravet og desuden som noget nyt give grønt lys for, at kommuner-ne tager økonomiske hensyn i deres vurdering af et undervisningstilbud. Hurtigt kan billigt blive godt, samtidig med at denne regering igen-igen arbejder på at af-demokratisere den offentlige sektor.

Målet er tydeligvis at gennemføre mærkbare besparelser, og det er derfor utroværdigt, når undervisningsministeren afviser, at der er tale om en spareøvelse. Det siges og indrømmes da også klart og uindpakket af formanden for KL, socialdemokraten Jan Trøjborg, der kræver besparelser og ønsker de sparede specialpenge overført til almenundervisningen – rene ord.

Udviklingen er da også allerede i fuld gang. Ude fra skolerne kommer der løbende meldin-ger om, at stadigt vanskeligere børn bliver an-bragt i almenskolens klasser, uden at lærere og skole kan give dem, hvad de har brug for. Læ-rere er grundlæggende positivt indstillet til in-klusionstanken, men de har endnu slet ikke fået de redskaber, der skal gøre øget inklusion mulig og forsvarlig.

Med ’Tidlig indsats og Inklusion’ vil de kø-benhavnske politikere følge Herning Kommu-nes gode eksempel ved at investere i en række initiativer, der skal ruste skolerne til den øgede inklusion. Politikerne foreslår blandt andet ef-teruddannelse, og at hver skole får sin egen so-cialrådgiver og skolepsykolog. Det kan vi kun bifalde. Opgaven bliver så at give lærere og an-dre medarbejdere den ’intensive kompetence-udvikling’, som planen stiller i udsigt.

BU-borgmester Anne Vang fastholder, at in-klusion i København ikke er en spareøvelse – alligevel har hun regnet på, hvor mange penge der kan spares på at udskifte først 10% og året efter endnu 10% af lærerne på specialskolerne med pædagoger. Det skulle give en årlig be-sparelse på cirka 10 mio. kroner. KLF mener ikke, der er så mange kroner i det, men man får da udskiftet erfarne speciallærere med i specialpædagogisk henseende ikke-uddannede til opgaven – er det nu også en god idé?

pg

KRAV: BILLIGERE OG BEDRELEDER

2 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

Skolekolonierne, hvor elever og lærere fra samme skole er af sted sammen, er eftertragtede. På Vigerslev Allés Skole har de tradition for at drage til Torø sammen, og her pakker de alle de gamle traditioner ud år efter år. Natløbet er en sikker succes – også selv om læreren er en bangebuks, for der er plads til alle. En netop hjem-vendt kolonileder beretter.

GLÆDER MIG HELT ViiiiiiiiiiiiiLDT!!

TEKST OG FOTO: JAN KLINT POULSEN

Vejret har været typisk dansk. Når regnen siler ned, søger vi

andre græsgange, tager sydpå på en afbudsrejse eller kryber fortviv-lede under dynen.

På Torø, hvor feriekolonien Ves-terborg ligger, pakker vi spillene frem og hygger os inden døre med kalaha, ludo og trivial pursuit. Det hygger og afveksler, men ikke til-

strækkeligt, når det regner fem dage i træk. Så bliver alle rastløse, lidt desperate, og til sidst trodser de regnen og leger udenfor.

Drivvåde, men vildt glade og fjollede render ungerne rundt og leger, som om solen skinnede. Det er herligt at være på koloni, også selv om det øser ned.

Det er hele stemningen, børne-ne, kollegerne og den gode koloni-mad, der serveres i mængder, som må skabe lange køer foran moti-onscentrene, når vi vender hjem. Jeg elsker at være på koloni. Selv om det også er hårdt arbejde, både før, under og efter. Men det er hele oplevelsen værd.

Jeg har arvet en koloni med alle dens traditioner, som Vigerslev Allés Skoles tidligere vicer, Jørn Bart Nielsen, startede i 1986. Han stoppede sin aktive kolonikarriere for to år siden, hvorefter jeg tog over for at løfte arven. Der var no-get at leve op til.

SOM EN TUR I MANEGENDet er en koloni, som alle andre, men med sine egne regler, traditi-oner, sange og begivenheder. Jeg var med som gæst i 1999 og har siden dengang været med næsten hvert år, enten som gæst eller som leder år efter år.

Tidligere var sommerkolonien et flow, der strakte sig over tre uger. De er siden hen krympet til 12 dage. Og man er træt, når de sidste dage nærmer sig. Man glæ-der sig til at komme hjem til vante omgivelser og lidt ro mellem ører-ne.

Alligevel ser jeg frem til næste år. Som en gammel cirkushest der lugter savsmuld. Det føles som at tage en tur i manegen. Man er på fra morgen til aften og konstant omgivet af liv og larm. Det er over-vældende, hvor mange gode ople-

SOMMER • KOLONI

Disciplinerne ved de olympiske lege kan være meget forskellige fra koloni til koloni – fælles er, at alle yder deres absolut bedste, selv om det er hårdt.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011 3

velser, man får sammen med alle de andre.

I år havde vi 38 glade koloni-børn med på Torø. Langt de fleste var gengangere fra tidligere år, men også en håndfuld elever fra modtageklassen. Trods deres spar-somme danske ordforråd klarede de sig forbløffende nemt, og de fik nogle gode oplevelser ved skov, strand og vand.

GYS OM NATTENEt af sommerkoloniens højde-punkter er det natløb, de voksne arrangerer for børnene. Som ud-gangspunkt bryder jeg mig ikke om natløb. Jeg orker ikke at høre om plottet, det være sig nok så op-findsomt, og jeg kan knapt nok overskue at have en særlig rolle, der kræver, at jeg i buldrende mørke skal stå udklædt som en gammel heks bag et stort træ midt på øen i halvanden time og midt om natten.

Derfor har jeg i de sidste fire år haft det særlige privilegie at være skræmmer efter eget valg. Jeg har lagt mig fast på den mest banale model, hvor jeg gemmer mig i et buskads tæt ved kolonien og sprøj-ter vand på de opkogte natløbsdel-tagere, når de kommer løbende forbi.

Også de store børn arrangerer deres eget natløb for de små, der har følgeskab af nogle af de voksne ledere. Af personlige grunde del-tager jeg ikke i det, da jeg grund-læggende er hunderæd for at blive skræmt – eller endnu værre, hvis nogen skulle finde på at sprøjte vand på mig, mens de råber uhyg-gelige lyde.

MENNESKER BAG FACADENAftenerne omkring det flammende lejrbål til pædagogisk ført spansk guitar og lugten af brændt sno-

brød er ligeledes en tradition, der vækker minder om mange hygge-lige sommeraftener.

Selv om det virker som en kli-ché, så er det bare skønt at høre børn og voksne skråle de slidte gamle sange hen over bålets flam-mer: ’Vi har lejrbål her’ og ’Langt oppe bag Norges kyster’.

Det er disse momentvise glimt i hobetal, der gør, at jeg tager af sted år efter år. Også ens egen fa-milie skal naturligvis opleve den særlige stemning og samhørighed, der opstår, når så mange menne-sker er sammen.

Ud af fællesskabet vokser nogle virkelig gode relationer til de børn, der er med på kolonien. Man ser sider af dem, som man ikke ople-ver i dagligdagen, og de oplever frem for alt også en anden mere afslappet udgave af deres lærere.

KOLONI PÅ FACEBOOKJeg har efter flere år med princip-faste afvisninger ladet paraderne falde og bekræftet adskillige an-modninger fra elever på skolen om at blive venner med mig på facebook. Det har givet et fanta-

stisk indblik i elevernes forvent-ninger til den kommende koloni og ikke mindst deres efteranalyse af årets sommerbegivenhed.

En af pigerne skrev fx på sin profil ni dage før afrejsen til Torø: ’Glæder mig helt viiiiildt til Torø!! Jeg begynder at pakke nu.’

En veninde responderede et par minutter senere: ’Jeg startede med at pakke i går!’

Efter vi er kommet hjem, har facebook glødet med trafik af bil-leder fra kolonien mellem elever, som er blevet venner på kryds og tværs på det sociale medie. Mange skriver til mig og foreslår, at vi til næste år tager afsted i tre uger.

Måske tager jeg engang en lille pause fra kolonilivet, men helt at give slip forekommer utænkeligt. Det er en særlig oplevelse, som al-le lærere bør have.

Københavns Lærerforening har 31 kolonier på de mest attraktive lokaliteter rundt om i landet ved skov, strand og vand. I år søgte mere end 5.000 elever et koloni-ophold på vores kolonier – det højeste antal i nyere tid.

Kammerater, veninder og koloniledere hepper og jubler, når der kæmpes om pladser på sejrsskamlen ved de årlige, tilbagevendende olympiader.


Børne- og Ungdomsudvalget investerer i forebyggelse for på den måde at nedbringe antallet af udsatte børn. De nye penge kommer især førskolealderen til gode, men der satses også på skolepsykologer og efterud-dannelse til lærerne. På specialskolerne vil politikerne erstatte 20 procent af lærerne med pædagoger og spare 10 mio. kr. årligt.

AF PETER GARDE

BUF VIL PUSTE NYT LIV I

SPECIALREFORMENUNDER NYT NAVN

’TIDLIG INDSATS OG INKLUSION’

Et stort flertal i Børne- og Ung-domsudvalget blev før som-

merferien enige om at give ny ilt til Specialreformen, der længe har været præget af gode hensigter, men manglende livskraft.

Med ’Tidlig indsats og Inklusi-on’, som den nye udgave kaldes, er der sat nogle konkrete planer i sø-en, hvoraf nogle kan implemente-res med det samme, mens andre skal gennem budgetforhandlin-gerne og vedtages i Borgerrepræ-sentationen.

I ’Tidlig indsats og Inklusion’ anbefaler forligspartierne ’en for-sigtig reformstrategi, hvor foran-dringerne indfases gradvist, og hvor der hvert år laves en juste-ring af prognoser og planer med udgangspunkt i de opnåede resul-tater’.

Ingen skal altså forvente, at med dette forlig er balancen mellem special- og almenundervisning fastlagt på længere sigt.

NYE INVESTERINGER’Tidlig indsats og Inklusion’ har fo-kus på at samle udsatte børn op og undgå, at de i en længere periode styrer ind i en uhensigtsmæssig udvikling.

Det er planen at afsætte 28 mio. kroner til at fordoble antallet af småbørnspsykologer, og andre 28 mio. kroner skal sættes af til ekstra pædagoger på fritidsområdet – initiativer som børne- og ung-domsborgmester Anne Vang be-grunder med ordene:

– Den tidlige indsats er helt cen-tral i reformen. Skal udviklingen vendes og flere børn inkluderes, er

det afgørende, at de børn, der i dag ender i specialtilbud, spottes og hjælpes langt tidligere.

– Derfor skal pædagoger i insti-tutionerne have mulighed for at yde en ekstra indsats over for ud-satte børn, træne deres sociale fær-digheder og dermed styrke deres chancer for at forblive i almen-området.

Forligspartierne foreslår, at der indføres sociale normeringer på dagtilbudsområdet i lighed med det, der kendes fra skolerne.

Ifølge planen skal der investeres godt 26 mio. kroner i en ny perso-nalekategori på skolerne i form af ressourcepersoner, typisk social-pædagoger der kan være med til at støtte inklusion af udsatte børn i den almindelige undervisning – som det hedder i forligsteksten:

’Ressourcepersonerne kan qua deres faglige og menneskelige bag-grund bidrage til arbejdet med ud-vikling af børnene og deres fælles-skaber på andre måder, end lærer-ne typisk kan.’

’De forskellige fagligheder skal supplere og komplementere hinan-den, således at Københavns Kom-munes almenskoler arbejder inklu-derende og dermed sikrer alle børns faglige og sociale udvikling’, mere side 11.

Denne del af reformen skal dog først klare skærene gennem de igangværende budgetforhandlin-ger på Rådhuset.

PÆDAGOGER I STEDET FOR LÆRERE – BESPARELSEPå specialskolerne foreslår forligs-partierne en ny stillingsstruktur, således at pædagoger skal erstatte 10 procent af speciallærerne fra skoleåret 2013/14 og endnu 10 procent fra 2014/15.

Den pædagogiske begrundelse lyder, at arbejdet med eleverne vil


SMÅ TING, STOR BETYDNINGDer er afsat 6 mio. kroner til at forbedre fysiske forhold som fx anskaffelse af flytbare skillevægge, men på længere sigt skal der gøres mere ud af det fx ved bedre ind-retning af skolegårde og ved at etablere grupperum i forbindelse med sporudvidelser og nybyggeri-er – såkaldt ’bygningsmæssig in-klusionsparathed’.

Endelig er der tanker om at ud-vide skolernes mulighed for at danne gårdvagtsteam bestående af lærere, ressourcepersoner og i for-bindelse med udvalgte opgaver også løntilskudsmedarbejdere for på den måde at skabe større tryg-hed i mere ustrukturerede situati-oner.

FOR LIDT TIL SKOLERNEBørne- og Ungdomsdvalgets for-slag til reformen har altså bred po-litisk opbakning i BR. Kun de Ra-dikale er ikke med i først omgang, fordi støtten til skolerne menes at være for svag – Kasper Johansen, det radikale medlem af Børne- og Ungdomsudvalget siger:

– Det er bekymrende, at man ikke kan finde nogle penge til fol-keskolerne, når man nu beder dem ændre den måde, de arbejder på, siger han og tilføjer:

– Vi radikale går bestemt ind for tidlig indsats, og at de forskellige fagpersoner arbejder sammen i et ressourcecenter. Men jeg mener, at der bør bevilges overkommelige godt 5 mio. kroner til enkeltinte-gration på skolerne, som de kan bruge til de indsatser, der er be-hov for.

Kasper Johansen henviser til, at daginstitutionerne ved forliget har modtaget ekstra til formålet, i modsætning til skolerne, og han finder, at det er et forkert signal at sende til folkeskolerne.

kunne intensiveres ud fra en rela-tionel vinkel, og at pædagoger kan bidrage med viden og erfaringer omkring arbejdet med social træ-ning, der, som det hedder, ’hører til det pædagogiske personales spidskompetencer’.

En økonomisk gevinst øjnes og-så ved denne nye stillingsstruktur, for den vil give en forventet årlig reduktion i udgifterne på special-skolerne på ca. 2,7 mio. kroner i 2013, 8,1 mio. kr. i 2014 og 10,5 mio. kr. i 2015.

KOMPETENCEUDVIKLINGDet hedder i forligsteksten, at for at sikre en tidlig og forebyggende indsats skal blandt andre lærere kunne identificere, hvornår et barn er i problemer, og hvordan de skal handle i forhold til børn, der væk-ker bekymring. Derfor anbefales det at tilbyde kompetenceudvikling til lærere i

almenskolen, så de kan honorere de stigende sociale og faglige krav, de møder, når flere børn og unge med særlige behov skal inkluderes samtidig med, at alle elevers fagli-ge udvikling tilgodeses.

Det anbefales også, at efterud-dannelsen tager udgangspunkt i ’et inklusionssyn, således at der er mulighed for at udvikle et fæl-les sprog og en fælles platform for det pædagogiske arbejde med bør-nene’.

Kurserne ’skal foregå i tæt sam-menhæng med praksis, fordi det er i praksissituationerne, det giver mening for den enkelte lærer’.

Underviserne kan både være er-farne kolleger og folk med både praktisk og teoretisk ballast.

Knapt 20 mio. kroner afsættes inden for den nuværende budget-ramme til ’intensiv kompetenceud-vikling’ af lærere, pædagoger og andre fagfolk.

Udsatte børn skal samles op, så de ikke styrer ind i en uhensigtsmæssig udvikling.

NIEL

S-VI

LHEL

M SØ

E


Der er både gode og mindre gode takter i forliget om Specialreformens efterfølger, ’Tidlig indsats og Inklu-sion’, mener KLF-formand Jan Trojaborg. Det politiske forlig får stor betydning for daglig-dagen på skolerne.

AF PETER GARDE

PLUSSER OG MINUSSER


En specialpakke – det lyder næsten som en gave fra

himlen, siger KLF-formand Jan Trojaborg med et grin, da vi spør-ger, om han er tilfreds med politi-kernes forlig om en ny specialre-form.

– Der er mange gode ting i den. Der har været arbejdet med Spe-cialreformen i to-tre år, men der er ikke sket voldsomt meget. Det er et enormt tempotab, og det er lidt besynderligt. Men børne- og ungdomsborgmester Anne Vang har for alvor sat sig for bordenden og har sat sig grundigt ind i det her område og tilrettelagt en pro-ces, hvor de berørte parter er ble-vet involveret. Der er også blevet lyttet til os, men ikke nok.

FOREBYGGELSE– Når lærerne i dag klager over, at de får alle mulige vanskelige børn, og at de er mere vanskelige, end de har været tidligere, så er det helt overvejende positivt, at politi-kerne nu fokuserer på institutio-nerne for at lave en tidlig indsats.

– Der skal uddannes pædagoger til at håndtere opgaven, og der skal laves et bedre støttepædagog-korps og flere familiepladser, og der skal ansættes flere småbørns-psykologer.

– Det er den rigtige vej at for-bedre den forebyggende indsats. Det er både godt for børnene og for skolen, fordi der må komme færre problembørn, når man har gjort det rigtige på et tidligt tids-punkt, siger Jan Trojaborg og fort-sætter:

SKOLEPSYKOLOG I KLASSEN– Man har også taget kritikken af PPR alvorligt, sådan at der kom-mer en helt anden indstilling. Psy-kologerne bliver tilknyttet den en-kelte skole lige som skolesocial-rådgiverne, der har været en stor gevinst.

– Psykologerne skal arbejde på en anden og mere direkte måde. De skal ud i klasserne og ikke bare sidde med det enkelte barn eller lave rapporter. De skal ud og se, hvad der foregår. Det er en rigtig

god idé. Der skal være en ensartet service i det, der engang bliver til fem distrikter, og der skal være kortere ventetid – det har vi ventet på i mange år.

– Endelig kommer der en bedre visitation. Det ser ud til, at den skal foretages centralt. Der bliver kun to niveauer i stedet for som nu tre. Noget bliver ordnet på sko-len, hvor skolelederen får større rum og ansvar, og andet via en central visitation, der tager stilling til de børn, som skolerne ønsker at anbringe andre og bedre steder.

– Det betyder, at der virkelig skal foregå tværfagligt samarbejde med skolelederen for bordenden i det ressourcecenter, man vil lave på alle skoler. I rapporten er der nævnt alle de kvalificerede medar-bejdere, der skal være med her.

– I sidste ende er det skolelede-ren, der beslutter, om et barn skal tilbydes et fleksibelt tilbud, som skolen får penge til, eller om det skal sluses ud i et eksternt special-undervisningstilbud.

– Skolerne får penge til de så-kaldt enkeltintegrerede elever. Det har der været stor diskussion om, og her har man lyttet til vores for-behold. Vi sagde, at hvis man rul-ler det her ud over hele byen, risi-kerer man, at der er nogle skoler, der bliver overbegunstiget og an-dre, der ikke får penge nok til det.

– Det er svært at styre, hvor mange enkeltintegrerede børn der er på Indre Østerbro i forhold til på Nørrebro, så hvis man ikke la-ver nogle lidt mere raffinerede modeller, så kommer man til at skabe stor uretfærdighed. Derfor bliver der gennemført pilotforsøg i to distrikter.

– Pakken indeholder en stor ud-dannelsesindsats. Det har vi efter-lyst, og det hilser vi velkommen,

– Fra august 2012 kommer der

–


flere ressourcepersoner, hvis alt går vel. Én ting er, at man har lavet et forlig, noget andet er, at man skal skaffe pengene, men det går vi ud fra lykkes.

FLERE HÆNDER I BØRNEHAVE-KLASSEN– Der bliver dobbeltbemanding i børnehaveklasserne. KLF har øn-sket to børnehaveklasseledere, for det giver et fagligt indhold og en planlægning mellem to personer, der er på faglig højde med hinan-den, og hvor samarbejdet er konti-nuerligt.

– Desværre har politikerne ikke villet det, for det ville koste et sted mellem 24 og 48 mio. kroner. Så de har derfor valgt en billigere og dermed også dårligere løsning. Der kommer i stedet nogle perso-ner ind, der kan have en pæda-gogfaglig baggrund eller en helt anden baggrund.

– Det kan være udmærket med et par ekstra hænder, men det er bare ikke det, der giver børneha-veklasselederen den nødvendige sparring og faglige udvikling.

– Kravet om to børnehaveklas-seledere vil vi fastholde, men man har helt principielt sagt, at der skal være en dobbeltbemanding, så det er da en slags fremskridt.

PÆDAGOGER I STEDET FOR LÆRERE– Det helt store minus i forliget er, at politikerne fra skoleåret 2013/14 vil skære 10 procent af lærerne på specialskoler væk og året efter endnu 10 procent. Det bliver ud-trykt sådan, at det vurderes at ville være realistisk. Det er sådan set lidt forblommet tale, og det er no-get af det, vi vil arbejde videre med. Jeg vurderer, at det både er ureali-stisk og uhensigtsmæssigt.

– Politikerne mener, at pædago-

gerne skulle være bedre til at tage sig af det sociale, relationerne og omsorgen. Men vi er nu ikke spe-cielt imponerede over det, og jeg synes, at efter de aktuelle rappor-ter om det pædagogiske arbejde i vuggestuer og børnehaver, så ser jeg ikke lyset her.

– Det er en politisk dagsorden, at pædagogerne skal redde de skrantende folkeskoler, men det er da en helt forkert dagsorden. Vi vil arbejde ihærdigt på at ændre den.

– I særlige tilfælde kan det må-ske være en god idé at sætte en pædagog på en opgave, men det må man jo tale med specialskole-lederne om. Hvis man bare indfø-rer det som en generel ordning, så får man den mistanke, at det snare-re handler om økonomi.

– Faktisk står regnestykket jo i rapporten – der kan spares 10,5 mio. kroner. Sådan får besparelsen bare en pædagogisk indpakning.

Det er ikke vederhæftigt. – Det skal iøvrigt sammenhol-

des med, at den økonomi, man sætter op, muligvis kan blive me-get bedre, for der har været færre henvisninger til hele specialområ-det i 2011. Det vil sige, at BUF’s prognoser måske slet ikke holder. Måske er der slet ikke brug for de ti millioner til den tid. Der skal ik-ke mange børn til, før det regne-stykke går op. Derfor ville det væ-re bedre at overlade det til skolele-derne at afgøre, om det er en pæ-dagog, de har brug for.

– Endelig kan man sige, at pæ-dagoger kan nogle af de her ting generelt, men problemet er, at de ikke har lært noget om specialpæ-dagogik, men det har trods alt mange af lærerne.

Så politikernes argumentation holder ikke, og derfor vil vi arbej-de energisk på at gennemhulle den, siger Jan Trojaborg.

Skolepsykologerne skal ud i klasserne og se, hvad der foregår i timerne.

NIEL

S-VI

LHEL

M SØ

E


Et flertal i Børne- og Ungdoms-udvalget vedtog umiddelbart

før sommerferien en revideret ud-gave af specialreformen, der om-fatter den specialiserede indsats for alle børn og unge fra vugge-stue til skole.

Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang erklærer sig meget til-freds med resultatet, og hun me-ner, at ’Tidlig indsats og Inklusion’ vil blive til stor fordel for både ele-ver og medarbejdere.

– Specialområdet er både svært og stort, men jeg synes, aftalen er landet ret godt.

Hvad skal reformen indfri?– Den skal indfri det mål, at alle

børn skal være en del af børnefæl-lesskaber, og de skal lære så me-get, de overhovedet har potentiale til.

– Det betyder, at nogle børn skal være på specialskoler. Inklusi-on kan udmærket foregå på en specialskole, hvis den er stedet, hvor et barn fx erhverver sig kom-petencer til at tage bussen og ellers

ikke ville have kunnet det. – Inklusion kan også foregå i al-

menskolen, og det skal selvfølgelig ske for så mange børn som mu-ligt. Det kræver nogle investerin-ger i blandt andet efteruddannel-se. Pædagoger og lærere skal være i stand til at inkludere børn på en meningsfuld måde både på det al-mene og det specialiserede område.

Derfor er investeringstankegan-gen central for reformen. Der skal ske en tidlig indsats allerede i sundhedsplejen, vuggestuer og børnehaver. Der skal investeres i kompetenceudvikling, og bygnin-gerne skal være hensigtsmæssigt indrettet til at modtage de pågæl-dende børn.

– Forhåbentlig kan flere børn blive i den almene folkeskole, så stigningen i antallet af børn an-bragt i det specialiserede område kan bremses.

– Fra vores sundhedplejersker ved vi, at der er forældre, der kan have svært ved at have den relatio-nelle tilgang til deres barn. Vi ved,

at autisme, ADHD og andre lidel-ser rammer socialt skævt, og det har med det relationelle at gøre.

– Derfor er det naturligvis vig-tigt, at forældrenes færdigheder i at udvikle relationer til deres børn styrkes, og her er sundhedsplejer-sken en meget vigtig person. Men det var lige et sidespring og en del af den tidlige indsats – sundheds-plejen er ikke en del af ’Tidlig ind-sats og Inklusion’, nævner Anne Vang.

KURVEN SKAL FLADE UD, IKKE DYKKEReformen retter sig mod vugge-stuer, børnehaver og skoler, og det er medarbejderne her, Anne Vang ønsker at klæde på til fuldt ud at klare opgaven.

Er det en stigende kurve for børn i specialtilbud, der skal flades ud, eller skal den også dykke?

– Nej, vi har ikke ambitioner om, at kurven skal dykke.

Vil det sige, at den kapacitet, vi har på specialområdet i dag, vil fortsætte på samme niveau?

– Ja, vi har ambitioner om, at kurven flader ud, men ikke at den dykker, for vi vil gerne være realis-tiske. Vi skal ikke sende en masse flere børn ud i almenskolen, end vi tror på kan lade sig gøre i prak-sis.

Allerede i dag taler lærerne om, at der er stadigt flere stadigt van-skeligere børn i almenområdet – hvad kan være årsagen til det?

– Jeg tror, den findes i den tidli-ge indsats. Nogle børn kommer ind i en udvikling med fx ADHD og autisme, og her er det vigtigt at se på, hvordan de udviklingsforløb håndteres. Vi skal have en tilgang, hvor vi ser på, hvad barnet kan og ikke på, hvad barnet ikke kan.

– Vi har brug for redskaber til at skabe en sammmenhæng omkring

Tidlig indsats, efteruddannelse, et ressourcecenter og fremtidig bygningsindretning skal give bedre mulighed for inklusion – men mange børn og unge kan heller ikke i fremtiden inkluderes. Lærernes kompetencer i forhold til det specialpæ-dagogiske område skal forbedres gennem efteruddan-nelse, og hver skole skal have sin egen socialrådgiver og skolepsykolog, fortæller BU-borgmester Anne Vang.

AF PETER GARDE

NU SKAL DER SKE NOGET



barnet, der bevirker, at barnet kan mest muligt.

– Somme tider handler det om helt simple ting, som at lille Frede-rik flipper ud, når han ikke har sin egen knage til sin jakke i børneha-ven. Det skal pædagogerne og læ-rerne vide, og derfor skal vi lave nogle kompetenceudviklingsfor-løb, der giver de nødvendige værk-tøjer.

– Vi taler om børn med speciel-le behov, som kræver specielle kompetencer hos de ansatte. De har både brug for værktøjerne og tid til at bruge dem.

– Derfor er det nødvendigt at have en aktiv videndeling fra vug-gestue, over børnehave til børne-haveklasse og skole, så man ikke starter forfra hver gang og tager knagerækken fra lille Frederik, der virkelig har brug for den.

IKKE KUN EN UDVANDING AF NORMALITETSBEGREBETAnne Vang vender tilbage til kur-ven – diskussionen om hvorvidt der er flere eller færre børn, der

har brug for specialtilbud. – Én ting er en stigning i diag-

noser. Noget andet er, at der er mange myter omkring det her. For eksempel siger Finansministeriet og regeringen: ’Uha, kurven stiger og stiger, og forældre vil bare ger-ne vil have diagnoser til deres børn for at sikre dem specielle tilbud’. Regeringen vil gerne have det til at se ud som om, det bare er en ud-vanding af normalitetsbegrebet.

– Men det er forkert eller i hvert fald ikke hele forklaringen. Vi har rent faktisk flere børn med udvik-lingsforstyrrelser, der mentalt fun-gerer svarende til under halv leve-alder. Jeg håber ikke, der er nogen, der har forestillet sig, at de skal sidde i en helt almindelig klasse. Sådan skal det ikke være.

– Derfor er der en del af stig-ningen, som vi hverken kan eller skal fjerne. Nogle børn skal i spe-cialskole, ellers ville det være ra-sende synd for dem. Derfor stræ-ber vi ikke efter et fald, men gerne en udfladning af kurven, men det skal foregå på en måde, der er re-

spektfuld over for børnene, fast-slår Anne Vang og tilføjer:

– Der er nok også nogle børn i specialskolerne, der måske godt kan være i den almene folkeskole, hvis kompetencerne og ressour-cerne findes til at støtte dem.

HVER SKOLE SIN EGEN SKOLE-PSYKOLOG Hvordan vil lærerne opleve kompe-tenceudviklingen? – Jeg tror, lærerne vil være glade for at få den viden og hjælp, der skal til for at sætte ind i forhold til børnene. Hvis man oplever, at der kommer stadigt flere børn med specielle behov ind i en klasse samtidig med, at der ikke er mu-lighed for at få viden om, hvordan man skal håndtere dem, så er det klart, at det er uhåndterligt.

– De fleste lærere har ikke haft særlig meget om det på lærerud-dannelsen og oplever til daglig, at der ikke er nogen supervision.

Skal lærerne på kursus?– Ja, der skal satses på efterud-

dannelse, og et hovedtræk i refor-men er, at på hver skole skal der være et ressourcecenter, hvor der er en skolepsykolog. Det sker ud fra samme tankegang som i for-hold til en socialrådgiver – at medarbejderne kan få kontant sparring i dagligdagen, og at de ikke skal opleve at skulle vente i hundrede år på at få udredt et barn. Altså, hver skole skal have sin egen socialrådgiver og skole-psykolog.

Meningen er ifølge Anne Vang, at skolepsykologen skal omgås børnene til daglig, være sammen med dem inde i klasserne og have en løbende dialog med lærerne om arbejdet med børnene.

– Skolepsykologen skal være en del af ressourcecentrene og både være en indgang til systemet og få

Anne Vang: Regeringen vil gerne have det til at se ud som om, det bare er en udvanding af normalitetsbegrebet, men sådan er det ikke.

MAR

TIN FO

LDGA

ST


udredninger af børn til at flyde hurtigt og smidigt. Skolepsykolo-gen skal have den konsultative funktion med at hjælpe, guide og give værktøjer til, hvordan læreren kan håndtere situationer i klasse-lokalet med børn, der har særlige behov.

– Det er jo ikke sådan, at børn med specielle behov alle er socialt udsatte, eller at socialt udsatte alle har specielle behov, men der er et tydeligt overlap. Diagnoser ram-mer socialt skævt.

– Derfor er det vigtigt med et tæt samarbejde mellem lærerne, socialrådgiveren og skolepsykolo-gen, så alle ved, hvad hinanden la-ver. Jeg tror, at den helhedsindsats kommer til at hjælpe mange børn.

BYGNINGSTILPASNINGEr det ressourcecenter en konkret lokalemæssig enhed?

– Det er mere et organisatorisk setup end en fysisk lokalitet, men det skal også nævnes, at vi har af-sat midler til såkaldt inklusions-parat indretning til fysisk at un-derstøtte inklusion.

– Det er blevet nævnt, at den fy-siske indretning på nogle skoler er med til at gøre, at nogle børn ikke kan fungere.

– Et eksempel er skolegården. Hvis den er ét stort fysisk rum, hvor 400 børn larmer rundt, og der ikke er mulighed for at gå lidt for sig selv, så kan det være svært for børn, der er har autismeten-denser.

– De har det svært i sådan et uoverskueligt miljø. Der er også brug for skillevægge i lokaler, så man kan etablere et afgrænset rum, hvor en elev kan være sig selv.

– Vi har vedtaget et princip om, at hver gang vi bygger en ny skole eller laver sporudvidelser, så skal inklusion være en del af byggepro-

grammet. Vi skal se på, hvordan vi kan bygge hensigtsmæssigt i forhold til børn, der har behov for af og til at gå lidt fra.

– Ofte er det små ting, der bety-der noget. Vi skal se på, hvad bør-nene har brug for for at fungere godt.

– På skolerne er der brug for gennemtænkte fysiske forhold, kompetencer hos lærerne og en hurtig og smidig udredning, når der er behov for en specialskole-plads.

NEJ, DET ER STADIG IKKE EN SPAREØVELSEI understreger, at specialreformen ikke er en spareøvelse, men i den offentlige debat nævnes jævnligt, at penge til specialelever tapper almen-skolen for ressourcer, og at de pen-ge skal føres tilbage. Er det ikke også jeres ønske?

– Nej, vores mål er at lave nogle investeringer, der bremser udgift-stigningen, men jeg forestiller mig ikke, at vi kan spare en masse penge på specialområdet, som vi kan tilføre almenskolerne.

– Det er selvfølgelig et mål i sig selv at styre økonomien, for det skal vi jo. Men hvis vi kan sikre, at børn kan få en vellykket skolegang i almenskolen gennem relativt enkle midler som tidlig indsats, kompetenceudvikling og investe-ring i bygninger, så skal vi det. Så-dan er tankegangen.

Det meste af ’Tidlig indsats og Inklusion kan træde i kraft umid-delbart, mens andet fx ressource-personerne, skal gennem budget-forhandlingerne og vedtages i Borgerrepræsentationen.

Interviewet med Anne Vang fandt sted før det fulde omfang af forliget var kendt, red.

Anne Vang om den lands-politiske debat

– Jeg håber meget, at det lykkes i København at have en anden måde at snakke om tingene på. I den landspolitiske debat er det lykkedes at hidse forældre med børn i folkeskolen op mod for-ældre til børn med handicap.

– Det bliver jeg personligt ked af at høre på, og hvad er det for et samfund, vi er begyndt at be-væge os ind i.

– Vi har en udvikling, hvor flere for tidligt fødte bliver red-det, og hvor handicappede børn lever længere, fordi vi er blevet bedre til at kurere følgesygdom-me, så der kommer altså flere børn med generelle indlærings-vanskeligheder. De skal have en god og ordentlig behandling.

– Jeg vil sige, at i København kan vi godt være stolte af vores specialskoler, og det kan skoler-ne også være.

– Forældrene skal iøvrigt og- så inddrages, fordi de kan have stor indflydelse på, om inklusi-on bliver en succes. Derfor ind-går forældrene også i specialre-formen.

– Forældre vil det godt for deres egne børn, men i virkelig-heden vil de det også godt for fællesskabet. Men man skal hus-ke at inddrage dem og tale med dem. Og det er vigtigt, at foræl-drebestyrelserne har en dialog med de øvrige forældre på deres skole.

– Emnet inklusion kan ud-mærket indgå i forældremøder og gerne i samarbejde med res-sourcecenterfolkene, lyder op-fordringen fra børne- og ung-domsborgmester Anne Vang.


I ’Tidlig indsats og Inklusion’ nævner I indførelse af ressour-

cepersoner – hvem er de?– Ja, det er en person, der kan

tage imod et barn, der trænger til en pause for at kunne fungere på en ordentlig måde. Det kan være ganske almindelige elever, der har brug for at tale med nogen, og her stiller ressourcepersonen sig så til rådighed til en dialog om, hvad det er, der er svært for den pågæl-dende, og hvordan de voksne kan sætte ind. Samtalen kan afklare, hvad barnet går og tumler med, siger Anne Vang og uddyber:

– Ressourcepersonen kan være en pædagog, der har den relatio-nelle tilgang og viden omkring specialpædagogik. Det er i virke-ligheden en pædagog, der skal sørge for, at børnene kan få det break, der skal til for, at de kan fungere og for, at resten af klassen også kan fungere.

– Ressourcepersoners opgaver skal være klart defineret. De har altså ikke noget at gøre med un-dervisningen, men det handler om specialpædagogiske kompe-tencer, og de skal sørge for, at også børn med specielle behov får den hjælp, de har brug for.

– Det omfatter også et samar-bejde med læreren og skolepsyko-

logen, så der bliver tale om en gen-sidig sparring. Derfor er ressour-cepersonen tilknyttet ressource-centeret. Hvor mange ressourcepersoner skal der være pr. skole?

– Vi regner med én til 600 børn. Det er selvfølgelig ikke mange, men det er en start. Det har vist sig, at det har stor betydning med sådan en person, dér hvor det er blevet prøvet.

Skal ressourcepersonen være med i klassen?

– Det synes jeg er op til skolele-delsen, det råderum må den have.

INKLUSIONSFREMMENDE?Lærerne har i mange år kaldt på tolærerordning, deletimer og små hold i indskolingen. I stedet for at give lærerne, hvad de kalder på, giver i dem en pædagog i et res-sourcecenter, hvorfor?

– Jeg tror, det kunne være rig-tigt med en fleksibel tolærerord-ning af hensyn til undervisnings-differentieringen, det er jeg en stor fortaler for, men den udfordring, der skal løses her med specialre-formen, det er at inkludere børn med specielle behov – at de børn får den hjælp, de har brug for, og at der tilføres viden om dem.

Det nævnes et par steder i for-

ligsteksten, at der måske kan til-knyttes pædagoger som assistenter i klasserne, eller er det kun pæda-goger som ressourcepersoner?

– Vi har været meget søgende i forhold til, hvordan det her bedst kunne realiseres, og jeg har været meget i dialog med både ledere og de faglige organisationer.

– Vi politikere har fået den råd-givning, at det vil være mest hen-sigtsmæssigt, at personen ikke er tilknyttet bestemte klassetrin, men at det er skoleledelsen og ressour-cecenteret, der definerer, hvor der er brug for sådan en person.

Før kommunalvalget gik Social-demokraterne ind for en klasse-kvotient på max. 24 elever i ind-skolingen, men i dag indskrives 28 i en 1. klasse og ofte plus 2. Det forekommer ikke specielt inklusi-onsfremmende?

– Mit parti har på landsplan en politik om 24 elever, men det ville være meget, meget dyrt. Hvis det skal gennemføres, må det komme oppe fra på landsplan, for det har vi som kommune i en sparesitua-tion ikke mulighed for.

– Men jeg tror faktisk også, at kompetenceudviklingen af lærerne i forhold til det specialpædagogi-ske område vil have en større ef-fekt i forhold til specielle børn end lavere klassekvotienter.

– Lavere klassekvotienter kunne være herligt, men uanset hvordan man kan foreslå at gøre folkesko-len bedre, så handler det her om en specialreform – om hvordan vi kan inkludere børn med specielle behov i den almene folkeskole på en god måde. Det er den udfor-dring, vi skal løse her, og jeg synes faktisk, at vi har lavet en rigtig god reform. Den løser sikkert ikke alle udfordringer ved et trylleslag, men en del af dem, lyder det fra Anne Vang.

FORSLAG: NY PERSONALEKATEGORI PÅ SKOLERNE:

RESSOURCEPERSONEN– med socialpædagogisk uddannelse og forstand på relationsarbejde skal sparre med skolens lærere, social-rådgiver og skolepsykolog.

AF PETER GARDE



stor del af sin tid på at hænge ud med områdets unge for at komme ind under overfladen på dem og historien. Han har interviewet 20 af de unge selv, skolelærere, social-arbejdere, betjente og pædagoger.

UDDANNELSE FOREBYGGEREt grundskoleforløb, der ruster de unge til at tage en uddannelse, er den bedste form for kriminalitets-forebyggelse. Sådan lyder konklu-sionen hos de gademedarbejdere, fagfolk og forskningsrapporter, som Aydin Soei har med i sin bog.

De måske knap så overraskende statistikker og akademiske pointer får nyt liv gennem de unges egne fortællinger og den nærmest de-tektivagtige undersøgelse af optø-jerne i 2008. Det var nemlig de unge, der var i gang med en ud-dannelse, der pressede mest på for at stoppe konflikten ved blandt andet at skrive et åbent brev til politikerne og politiet med deres synspunkter.

– For de unge, der ikke kunne udtrykke sig, endte frustrationer-ne i vold og hærværk, som forvær-rede de fordomme, der var årsag til deres vrede. De, der var i job el-ler under uddannelse, havde noget at miste og valgte derfor en anden vej. Fordi de havde evnerne til at formulere, hvad de var utilfredse med, forsøgte de at få det ændret på demokratisk vis.

– Oplevelsen af modborgerskab eksisterer også blandt de unge, der tager en uddannelse, men den er ikke nødvendigvis permanent, ba-re fordi de får et liv, hvor de kan vinde anerkendelse for deres ud-dannelse eller job, siger Aydin Soei.

Han er overbevist om, at i takt med at flere og flere unge med indvandrerbaggrund får en ud-dannelse, vil de insistere på at bli-ve anerkendt.

Unge med få faglige kompetencer føler sig ikke aner-kendt, og det har ført til vold og optøjer. Kampen skal kæmpes i folkeskolen, fordi vejen frem er uddannelse. En bedre fordeling på skolerne af børn fra uddannel-sesfremmede hjem er et afgørende våben mod social ulighed og uro, mener journalist og sociolog Aydin Soei, der har skrevet bogen ’Vrede Unge Mænd’.

TEKST OG FOTO: JOURNALIST MAJ CARBONI

NEDERLAG I SKOLEN– BALLADE PÅ GADEN

I sin første bog gik Aydin Soei bag om mordet på den italien-

ske rygsækturist, Antonio Curra. Her kunne man læse, hvordan de to unge fætre med tyrkisk bag-grund gang på gang blev svigtet af blandt andet den københavnske folkeskole.

I Soeis nye bog får folkeskolen i København endnu engang en af hovedrollerne. Her er det histori-en om, hvorfor en gruppe drenge med indvandrerbaggrund satte Nørrebro, Tingbjerg og en lang række andre bydele i København i brand i februar 2008.

Inspirationen til bogen kommer blandt andet fra Aydin Soeis egne besøg på folkeskoler i København, hvor han som formand for ’For-eningen Ansvarlig Presse’, har holdt over 400 workshops med elever om etniske minoriteter i medierne.

– Når jeg taler med børn og un-

ge med indvandrerbaggrund, op-lever jeg, at mange er utrolig fru-strerede over den måde, der bliver talt om dem på Christiansborg og i medierne. De føler sig ikke aner-kendt som ligeværdige borgere, men set som ballademagere og en belastning for samfundet.

– Om frustrationen ender i op-tøjer og kriminalitet, har ofte en tæt sammenhæng med de unges udbytte og erfaringer fra folkesko-len, siger Aydin Soei.

HANS EGEN HJEMMEBANEFra kærestens og hans hjørnelej-lighed er der en imponerende ud-sigt over Nørrebro Parkens grønne trækroner, som ligger få skridt fra de gader, hvor de unges optøjer be-gyndte for tre år siden.

Ved siden af sit arbejde som læ-rer på Krogerup Højskole har Ay-din Soei i de sidste år brugt en


– Allerede nu er der mange, spe-cielt veluddannede unge, der insi-sterer på, at det er muligt at være brun og dansk samtidig, og forhå-bentlig vil der komme flere i frem-tiden.

– Hvis ikke det lykkes det danske samfund at indoptage den multi-etniske virkelighed i vores selvfor-ståelse, vil frustrationerne nemlig vokse sig større, og så er urolighe-derne i 2008 ikke de sidste, vi har set, mener Aydin Soei.

Han frygter, at der opstår et pjal-teproletariat af især de drenge, der afslutter folkeskolen uden færdig-heder til at tage en ungdomsud-dannelse. Det kan blive en af de største udfordringer for velfærds-staten i fremtiden, forudsiger Soei.

Han understreger, at det ikke har noget med etnicitet at gøre, men er et mønster, der er en fort-sættelse af arbejderklassens positi-on i Europa. Problemet bliver bare større i fremtiden, fordi der kun vil være ganske få ufaglærte jobs tilbage.

FRA SLAGSBROR TIL KLOGAydin er ikke selv vokset op på Nørrebro, men kan alligevel gen-kende sig selv i de unge, som han har talt med. Han kom til Dan-mark fra Iran med sine forældre i 1986 og flyttede ind i Avedøre Sta-tionsby, som er kendt for at være et socialt belastet område.

I skolen kom Aydin, som mange andre drenge ofte op at slås og drømte om at blive bandemedlem som de store seje fyre i kvarteret.

I midten af halvfemserne flytte-de familien til Gladsaxe, hvor der var en helt anden befolkningssam-mensætning og en anden skole-kultur. Da Aydin af gammel vane gav klassens mest irriterende dreng et los over skinnebenet for at star-te en slåskamp, blev han overra-

sket. Drengen tog ikke udfordrin-gen op, og de andre elever heppe-de ikke. De spurgte undrende, hvor-for han dog ville slås. Det var det tætteste Aydin kom på en slåskamp i de fire år han gik på skolen.

– En af grundene til at jeg som lille knægt i Avedøre havde påtaget mig en identitet som en af de rå børster var, at jeg langt fra kunne udmærke mig ved lektier og sko-learbejde, skriver han i sin bog.

Aydin blev sendt til ekstra læse-træning og efter en langsom start på den nye skole, kom han efter det faglige – det fremgår tydeligt, når man læser hans velskrevede bøger.

Aydin Soeis egen historie er et eksempel på den pointe, som han gerne vil have fokus på: Årsagen til, at mange børn og unge vælger en identitet som ballademagere i skolen, har ikke noget med deres etniske baggrund at gøre. Det hand-ler om elevsammensætningen på

en skole og deres muligheder for faglige succesoplevelser.

PROBLEMET ER ELEVSAMMEN-SÆTNINGENAydin Soei giver ikke lærerne skyl-den for, at fire ud af ti elever med indvandrerbaggrund går ud af grundskolen uden de nødvendige faglige kompetencer til at gen-nemføre en ungdomsuddannelse.

– Det handler om at få skabt de rigtige betingelser for, at lærerne kan udføre deres arbejde, siger han.

Aydin Soei kritiserer specielt den skæve fordeling af elever på blandt andet de københavnske fol-keskoler.

Koncentrationen af socialt bela-stede boligkvarterer og tendensen til, at ressourcestærke forældre fravælger den lokale folkeskole be-tyder, at nogle skoler i København har en alt for høj andel af elever, der kommer fra uddannelsesfrem-mede hjem.

– Vi bør tage det alvorligt, når der er generationer af unge, der ikke føler, at de bliver anerkendt som ligeværdige medborgere, siger Aydin Soei, der er forfatter til bogen ’Vrede Unge Mænd’.


De skoler er samtidig de mestindvandrerrige skoler, som AydinSoei konsekvent kalder dem. Hanmener, at vi med fordel kunne semod Finland, hvor skolerne gene-relt har elever både fra bunden,midten og toppen af den socialerangstige.

– Hvis man har en socialt afba-lanceret klasse, vil der opstå enpositiv kammeratskabseffekt, såelever fra uddannelsesfremmedehjem får mulighed for en god fag-lig udvikling. Hvis størstedelen afeleverne derimod kommer fra ud-dannelsesfremmede hjem, opstårder let en anti-skolekultur – spe-cielt blandt drengene, siger Soei,der har kigget dybt i forskningenpå området. Det er også den erfa-ring, som han selv har haft, nårhan har været på besøg i klassernei København.

– Når vi er på de indvandrerrigeskoler er det tydeligt, at mange afde tosprogede drenge opbygger enidentitet, hvor de tager afstand fra

Ifølge seneste PISA-Etnisk forlader38% af de tosprogede elever sko-len uden tilstrækkelige læsekom-petencer mod 13% af de danskeelever.

skolen og de boglige værdier. Minoplevelse er, at det sker, fordi deikke kan leve op til de faglige krav,der stilles til dem.

– De vil hellere søge anerken-delse ved at være seje og ligeglademed skolen end indrømme, at dehverken kan læse eller lægge to ogto sammen, siger han.

Samtidig indoptager mange afeleverne også de fordomme, somde oplever, der er mod danskeremed indvandrerbaggrund i medi-erne. Når Aydin Soei og hans kol-leger i ’Foreningen Ansvarlig Pres-se’ spørger elever med indvandrer-baggrund, hvad de tænker på, nårde hører ordet indvandrer, er sva-ret næsten altid det samme: ’ban-der’, ’kriminalitet’, ’terrorisme’.

STOP FRIT SKOLEVALGSelv om Aydin Soei mener, at enbedre fordeling af de københavn-ske folkeskoleelever er den mesteffektive løsning på problemet,sidder han dog ikke med nogengylden løsning i ærmet på sin ter-nede skjorte.

Københavnermodellen har hanindtil videre ikke været begejstretfor. Dels har den ikke været særligeffektiv, og dels er det de ressour-cestærke tosprogede elever, derhar taget imod tilbuddet, så de be-lastede skoler bare bliver drænetendnu mere for ressourcer. Ved atflytte eleverne for langt, risikererman også at opløse sammenholdetog tilhørsforholdet i lokalområdet,som folkeskolerne gerne skullestyrke.

I princippet så Aydin Soei ger-ne, at det fri skolevalg blev ophæ-vet, så man fra starten ville havemulighed for at lave mere velafba-lancerede skoler.

Problemet er, at så mange vel-uddannede og ressourcestærkeforældre vælger den lokale folke-

skole fra, fordi de er bange for, atde børn, der kommer fra uddan-nelsesfremmede hjem, vil sænkedet faglige niveau på skolen. AydinSoei mener, at der derfor kunnevære brug for en endnu størreindsats i forhold til at informerede forældre.

– Argumentet fra forældrene,der oftest ellers er positivt indstil-let til mangfoldighed er, at de ikkevil gamble med deres børns frem-tid. Men deres antagelser er over-drevne. Man skal op på mere enden tredjedel af børn fra uddannel-sesfremmede hjem, før det har ennegativ effekt på fagligheden, sigerhan.

ROLLEMODELLERDen unge forfatter foreslår des-uden, at skolerne i højere grad gørbrug af rollemodeller, der besøgerklasserne eller arbejder med ele-verne i forskellige forløb.

– Min oplevelse er, at det førstgår op for drengene, når de er istarten af 20erne, at deres afvis-ning af skolen får fatale konse-kvenser for deres fremtid, fordi dehar ødelagt deres muligheder forat få et job. Mange af dem opdagerførst, hvor fagligt svage de er, nårde bliver nødt til at droppe ud afen erhvervsuddannelse.

– Det ville være godt, hvis mankunne fremskynde den refleksi-onsproces ved for eksempel at in-vitere nogle af de unge fra lokal-området til at komme ind og for-tælle om det ud fra deres erfarin-ger, siger han.

Først gik det galti skolen, så gik det galt på gaden.


13283

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

ReaderWorkbook

Teacher‘s BookTeacher‘s CD

Website

Kombinerer det boglige

og det digitale

Se uddrag afbøgerne online

Bestil gratis prøvelogin påroutes.gyldendal.dk

Engelsksystem til 6.-9. klasse

„Routes er et system,

som er på forkant

med udviklingen“.„Arbejdsmetoden er rigtig god, eleverne får lov at “studere”.“

„Det er væsentlig

bedre end andre systemer,

jeg har arbejdet med!“

få

„Mine elever er gået flot frem og har fået mere selvtillid“.

Engelsk 6.-9. klasse

Routes, Danmarks nye engelsksystem til 6.-9. klasse, er udviklet på baggrund af Undervisningsministeriets Fæl-les mål for engelsk samt de nyeste principper inden for engelskundervisning.

Routes består derfor af både bøger og cd’er samt et omfattende udvalg af aktiviteter via nettet til compu-teren og den interaktive tavle samt downloads og links.

Et stort antal testlærere over hele Danmark underviste i skoleåret 2010-2011 deres 6. klasser i engelsk ved hjælp af Route 6. Undervejs i forløbet deltog testlærerne i noglespørgeskemaundersøgelser. Her er et lille udpluk af svarene:

Routes


Halvtres år i tjenesten, hvorfor er du blevet ved så længe?

– Ja, hvorfor? Når det går godt, og man iøvrigt er glad for at arbej-de med det her, så kan man godt blive ved. Det er jo lysten, der dri-ver værket, og den har ikke svig-tet, fastslår viceinspektør Niels Lundsgaard på Bellahøj Skole.

– Vi, skolen, har i en periode været nede i en dyb bølgedal, men er kommet op igen. Elevtallet faldt og faldt, men vi var så heldige at få den appelsin i turbanen, at vi blev idrætsskole.

– Vi fik noget at arbejde med, og udviklingen er vendt, så vi nu fastholder de danske forældre i vores distrikt efter, at de i en peri-ode sivede til privat- eller nabo-skoler. Men så opdagede de, at nu var der kommet noget, de kunne bruge på deres lokale folkeskole.

– Ud over idrætslinjen tilbyder vi fem idrætstimer om ugen på al-le klassetrin, og bevægelse skal indtænkes i dagligdagen i alle fag. Der hoppes og løbes og leges over- alt på skolen.

– Vi synes, vi kan mærke, at ele-verne får løbet krudtet af sig, og at de er blevet roligere, fortæller Niels Lundsgaard, der ikke er specielt inddraget i skolens idrætslinje, den har egen afdelingsleder, men han har også været konstitueret skole-leder i tilsammen adskillige år, så han kender alle skolens nicher.

Således endte hans talrige an-søgninger gennem årene om bed-re motions- og legemuligheder al-tid uden resultat, for dem var der ikke penge til.

– Men pludselig får vi idræts-skolen i løbet af tre måneder. Det er både sjovt og glædeligt. Vi er

50 ÅRi KØBENHAVNS SKOLEVÆSEN

Viceskoleinspektør Niels Lundsgaard, Bellahøj Skole, fejrer et usædvanligt jubilæum – 1. september har han huseret på de københavnske folkeskoler i et halvt århundrede. Jubilaren beretter her om et langt skoleliv, de skif-tende vinde og glæden ved, at lysten har drevet værket i så mange år. Og så har han flere forslag, hvis det stod til ham at styre udviklingen de næste ti år.

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

virkelig blevet tilgodeset – også med et personalegode som et su-perlækkert motionsrum med mange aktivitetsmuligheder.

– Det ene med den andet – der-for har jeg syntes, at det var spæn-dende at fortsætte.

MENS LEGEN ER GODVil du nu fortsætte en halv snes år efter dit 50 års jubilæum?

– Nej, det vil jeg ikke. Jeg er fyldt 71 år og bliver pensioneret pr. 30. september. Man skal stoppe, mens legen er god – og det er den. Jeg synes, at 50-års dagen er en god anledning til at sige stop. Har du en masse ting, som du glæder dig til at få tid til at gøre mere ved?

– Jeg bor i et gammelt hus med stor have, og det tager tid. Jeg skal også ud at rejse, men jeg har ikke en masse store planer, som skal re-aliseres, siger Niels Lundsgaard – klog af erfaring. Han får nemlig tildelt en hel del opgaver derhjem-me, hvor fruen har dyrlægeprak-sis, og han er fast assistent ved operationsbordet, når der er brug for en tredje hånd.

MANUELLE FAG VAR ET HITNiels Lundsgaard begyndte sit før-ste lærerjob på Kirkebjerg Skole i august 1961. Han var egentlig i gang med dyrlægestudiet, men skulle skrabe ind til dagen og ve-jen. Han gik derfor ind i Skoledi-rektoratet i Nyropsgade og tilbød sig som vikar hos daværende vice-direktør Tom Frederiksen.

– På Kirkebjerg blev jeg modta-get af skoleinspektøren, Claus Moldt, der sagde ’goddag, biologi-lokalet er deroppe’ – ’javel’, sagde jeg, og så måtte jeg i gang.

Utallige gange har jeg tænkt på den modtagelse, når jeg selv har skullet tage imod vikarer. Jeg me-


Niels Lundsgaard har i sit arbejdsliv været omgivet af børn og dyr, hjem-me i fruens dyrlægepraksis, hvor han tjener som assistent, er dyrene som regel mere levende end i biologilokalet, dog ofte overgået af børnene.

til de manuelle fag, og jeg savner, at vi har de muligheder i dag. Man-ge af de elever, der hader de bogli-ge fag, kunne vi fange dengang.

– Jeg har haft elever, der var lykkelige for at komme til de ti-mer og som stort set ikke var til at smide hjem efter skoletid, fordi det gik jo så godt, og det var så skægt. Vi skruede, og vi skilte ad,

og vi blev møgbeskidte, det var bare sagen.

GLÆDEN VED AULASKOLEREfter tiden som fagkonsulent var Niels Lundsgaard vicer på den da-værende Amagerbro Skole i 12 år, og da Amagerbro og Sundbyvester Skole blev sammenlagt til Amager Fælled Skole, fik Niels valget mel-

ner – det må kunne gøres lidt bedre.

– Det var spændende. Jeg var ikke meget ældre end de realklas-seelever, jeg havde i klassen. Men det gik stille og roligt. Jeg var så heldig efterfølgende at få et fast skema. Jeg var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt i den situ-ation, jeg var i.

Som tiden gik udfyldte Niels Lundsgaard sit skema så tilfreds-stillende, at inspektøren opfordre-de ham til at søge på seminariet og tilbød at skrive en anbefaling. Et år senere blev Niels optaget på den 4-årige studenterlinje på Af-tenseminariet på Rødkilde samti-dig med, at han læste alle sine ti-mer på Kirkebjerg Skole – det var dengang 32 til 36 ugentlige lektio-ner.

Gennem de 19 år på Kirkebjerg nåede Niels rundt til næsten alle de opgaver, en lærer kan komme ud for – fra weekendhytteforret-ningsfører og årsskriftredaktør til lærerrådsarbejde og skemalægger.

En tid var Niels deltidsansat, fordi han blev fagkonsulent i Un-dervisningsministeriet i værk-stedsfag som motorlære, elektro-nik og fotolære.

– I den tid besøgte jeg et hav af skoler over hele landet, og det var rigtig skægt. Jeg var med til at råd-give om lokaler, uddanne lærere og underviste på sløjdskoler i Es-bjerg, Askov og ind imellem i Kø-benhavn. Mange af de fagkonsu-lentposter er forsvundet i dag, og vi savner dem. Det er rigtig ærger-ligt.

Særligt elektronik og motorlære var noget, eleverne var interessere-de i. Der blev rodet med transisto-rer og bygget kredsløb, og det var et hit at få fingrene i en motor, hus-ker Niels.

– Eleverne mødte stensikkert op


”Hej Niels”, lød det fra en kunstnerisk engageret pige i 9. klasse, der var i gang med at forskønne en væg – Niels hed også hr. Lundsgaard engang.

lem tre skoler – det faldt på Bella-høj.

– Bellahøj minder meget om Kirkebjerg. De er begge store aula-skoler, det var som at komme hjem igen, det var dejligt.

FRA PRESSEFOLDER TIL DUSHvis du kravler op i helikopteren, kan du se fem årtier på rad og række – hvad ser du?

– Det er svært, men der er sket en markant udvikling. Da jeg star-tede, så man virkelig op til lære-ren. Læreren havde et godt ry, og man var respekteret ud over alle grænser. Til trods for at jeg ikke

var ret gammel, da jeg startede, mødte jeg forældre, der nærmest stod ret og bukkede og gav udtryk for, at hvis hr. læreren mener det og det, så går vi hjem og gør det.

– Det sker ikke i dag. Vi var pænt klædt på med blazer, presse-de bukser, slips og nystrøget skjor-te. Man sagde jo De, også lærerne indbyrdes. Efterhånden blev nogle dus, når de havde lært hinanden at kende, som regel på den ældres opfordring, men der var også kol-leger, der vedblev at være på De.

– På et tidspunkt kom der nye lærere, der sagde du til alle. Så kom vi ud for, at der kom elever,

der sagde ’Peter siger også...’. Peter hvem er det, spurgte vi, og så viste det sig, at det var den nye lærer, som eleven jo var dus med. Det kunne godt skabe lidt problemer, for det var vi ikke vant til. Havde den formelle tiltaleform et reelt fundament, skabte den mere respekt mellem folk, eller var man bare udvendigt mere høflige?

– Jeg tror, der var mere re-spekt. Det er sværere at

skælde ud på en, man er De’s med. Der var

større afstand til forældrene.

Respekten betød, at

man lyttede mere til, hvad læ-

reren sagde.

NYE KOMMUNIKATIONS-FORMER

– I midten af 70’erne skete der en ændring. Til eleverne sagde jeg fx: ’Prøv nu lige at være kritiske over for, hvad jeg siger til jer. Er det rigtigt? Stil nu endelig spørgsmål!’

–Jeg tænker tit på det, for når jeg har meget kritiske forældre her på skolen, så har jeg nogle gange sagt til dem, at det jo er mig selv, altså min lærergeneration, der har uddannet dem til kritiske menne-sker.

– Projektet med at bryde autori-tetstroen ned, må siges at være lykkedes. Vi har nogle særdeles kritiske forældre. De er veloriente-rede, de er positive, men vi skal ikke lave ret mange fejltrin.

– På skolen har vi lært, at vi skal være sindsygt godt forberedt, når vi møder forældrene, og det har vi indskærpet over for lærerne. Betyder det også, at kommunika-tionen i dag er blevet mere ærlig og åben – der er et stående krav om, at vi skal lytte til hinanden?


En af Niels Lundsgaards sidste offi-cielle opgaver var at være vært for kronprins Frederik, der besøgte Bellahøj Skole i maj.

– Det er der ingen tvivl om, og det er derfor, vi går den vej. Det kan være ubehageligt, men det gælder jo ikke kun på skoleområ-det. På den anden side hviler ens egne holdninger på noget reelt og ikke kun på en ydre autoritet. Pro-blemet opstår, når man synes, at man har den faglige autoritet, men alligevel blæser nogle forældre den en hatfuld.

HASTVÆRK OG BUREAUKRATIInd imellem synes jeg, at der i dis-se år føres en slingrekurs. Politisk vil man meget. Man laver om på systemerne, men alt for tit ved vi som lærere ikke, hvad vi skal hol-de os til. Inden noget nyt er sat i værk, så bliver det lavet om igen.

– Lovgivningshastigheden er sat voldsomt i vejret. Somme tider er vi ikke gearet til det, andre gange må vi ryste på hovedet, og vi spør-ger: ’har de overhovedet forstand på det her?’

– Ja, de har selv gået i skole en-gang, men det opleves, som om det er den eneste kontakt, de har haft til skolen. Vi oplever det i virke-ligheden som et spejlbillede af, at der er færre lærere og flere økono-mer og jurister i ministerier og forvaltninger.

– Vi føler, at meget af det, der sendes ud, kommer fra nogle bu-reaukrater, der sidder og finder på ting og sager og bekræfter hinan-den i, at det her kunne være rigtig godt, men alt for ofte fungerer det bare slet ikke, siger Niels Lunds- gaard.

HVIS DU KUNNE STYRE UD-VIKLINGENHvor ville du gerne styre skuden hen, hvis du kunne lægge kursen for de næste ti år? – Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik nogle bedre styringsredska-

ber til at ansætte og afskedige folk. Altså ud fra den kurs skolen øn-sker at sætte, skulle vi kunne an-sætte de folk, der passer til kursen, og som kan arbejde i den retning.

– Jeg ville også gerne bestemme noget om, hvad vi skal foretage os med eleverne. Vi skulle nok tilba-ge til værkstedsfagene og nok også tilbage til en længere skoledag med flere tilbud. Jeg ville gerne have en ordentlig holddeling, så vi virkelig havde mulighed for at arbejde med både de rigtig dygtige og de rigtig svage elever. Mener du niveaudeling?

– Det kunne for eksempel godt være niveaudeling. Fordelen ville være, at vi kunne komme længere med eleverne, og at eleverne for-mentlig også ville synes, at det var bedre for dem.

– Jeg er ked af at se, at vi taber en del elever med det system, vi kører på i øjeblikket. Jeg har været beskikket censor i matematik og fysik i 35 år, og jeg ser masser af gange, hvordan vi taber elever.

– Skolen skulle også have man-ge flere muligheder for at agere, når elever ikke forvalter deres per-son, som de burde, eller når de har rigtig meget brug for hjælp.

– De muligheder har vi ikke i dag. Det tager jo årevis, hvis vi fx vil have hjælpeforanstaltninger i forhold til vores elever. Og vi har elever i klasserne, der i den grad er fejlanbragte, og som vi helt ty-deligt ikke har mulighed for at hjælpe ret meget. Så inklusionstanken står ikke på programmet de næste ti år?

– Jeg vil gerne inklusion, men vi skal i så fald have nogle redskaber til, at de kan inkluderes. Vi mang-ler det redskab, at der bliver taget hånd om de elever. Når vi fx laver bekymringsskrivelser, eller vi kan se, at vi har meget vanskeligt stil-

lede elever, til hvem vi ikke kan yde det, vi burde, så skal vi have nogle hjælpefunktioner til gavn for de pågældende elever, så de får mulighed for at udvikle sig.

– Vi har vitterligt elever år efter år, som vi ikke kan gøre ret meget for.

Hvad med de dygtige, er de godt placeret her?

– Det synes jeg, og vores UU-vejledning er en god samarbejds-partner, når de store elever skal sluses videre. De dygtige kan vi sagtens give, hvad de har brug for. Udfordringen ligger i dag navnlig i at få de lidt svagere med.

– Hvis jeg skal nævne en virke-lig god periode i den københavn-ske folkeskole, var det dengang, vi havde to første klasser med hver 17 elever, og den blev efter et par år blev slået sammen til én. I dag har vi 28 elever i første klasse til én lærer. Den forskel sætter natur-ligvis spor.

– Til sidst vil jeg gerne sige, at hvis jeg skulle begynde forfra igen, så ville jeg vælge den samme vej. Og trods mange trakasserier har jeg generelt følt mig rigtig godt behandlet i Københavns Kommu-ne.

DEN FORELØBIGE DAGSORDEN TIL GENERAL-DEN FORELØBIGE DAGSORDEN TIL GENERAL-FORSAMLINGEN:FORSAMLINGEN:

1. Valg af dirigent og hjælpedirigent 2. Valg af referenter 3. Vedtagelse af forretningsorden 4. Formandens beretning, herunder beretning for kolonierne 5. Foreningens regnskaber (herunder fond og kolonivirksomhed) 6. Fastsættelse af kontingent 7. Opstilling af mindst 2 kandidater til valg af 2 revisorer samt mindst 1 kandidat til valg af revisorsuppleant for en 2-årig periode.8. Eventuelt

HOVEDINDHOLDET I FORMANDENS SKRIFT-HOVEDINDHOLDET I FORMANDENS SKRIFT-LIGE BERETNING LIGE BERETNING 2011 ER:2011 ER:

1. LØN OG ARBEJDSTIDa. OK 11 b. Arbejdstidc. Lokale lønforhandlinger

2. KØBENHAVNS KOMMUNEa. Rådhuset, de 7 forvaltninger, CSO og KFF b. Børne- og Ungdomsforvaltningen HSU og HAMU

3. KØBENHAVNS KOMMUNES ØKONOMI a. Københavns Kommunes Budget 2011 og 2012 b. Økonomien i Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 og 2012 c. Foreningens budgetarbejde

4. PÆDAGOGISKE FORHOLDa. Kvalitetsrapport b. Heldagsskoler c. Integration d. Modersmålsundervisninge. Tidlig indsats og inklusionf. Efter- og videreuddannelse, Trepartsmidler g. EAT h. Sikker By i. Familieskolerne j. Handleplan

5. FAGLIGE FORHOLDa. Faglige sager (Godkendelse af lønaftaler)b. Forflyttelses- og beskæftigelsessituationen c. Særlige grupper (Samarbejdet med Lærerstuderendes Lands- kreds, Nyuddannede lærere, Seniorafdelingen, PB i Sundhed og Ernæring, SOPU, Børnehave- klasselederne, Løntilskudsstillinger)d. Personalepolitik (Fleksjob) e. Arbejdsmiljø f. Tillidsrepræsentanterneg. Handleplan

6. KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER (Sommerkolonierne, Udlejningen og bygningerne, Pædagogiske materialer)

AFHOLDES

FREDAG FREDAG 28. OKT28. OKTOBER OBER

KL. 15.00 TIL 19.00KL. 15.00 TIL 19.00

I KORSGADEHALLEN

PÅ NØRREBRO

EFTER GENERALFORSAMLINGEN ER DER MEDLEMSFESTMEDLEMSFEST SAMME STED

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS ORDINÆRE GENERALFORSAMLING ORDINÆRE GENERALFORSAMLING 20112011

MED EFTERFØLGENDEMED EFTERFØLGENDE MEDLEMSFESTMEDLEMSFEST


Prisen er indstiftet for at sætte fokus

på hovedstadens folkeskole og for

at styrke initiativer og belønne ildsjæle.

Prisen uddeles til én eller flere

personer, der har gjort en særlig

indsats for den københavnske skole.

’Den Gyldne Pegepind’ blev uddelt

første gang i 1995.

KLF’s medlemmer opfordres til – kort og

skriftligt – at indstille personer, der kan

være mulige kandidater til prisen.

Forslag skal være foreningen i hænde senestfredag 30. september kl. 12

Bestyrelsen træffer herefter beslutning

om, hvem der skal modtage det æreful-

de pegeredskab.

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS

HÆDERSPRISHÆDERSPRIS

’DEN GYLDNE PEGEPIND’

UDDELES PÅ DEN ORDINÆRE

GENERALFORSAMLING

FREDAG 28. OKTOBER.

Hvem skal tildeles

’DEN GYLDNE PEGEPIND’ 2011og dermed 10.000 kroner?7. FORENINGEN

a. KLF-DLF b. Samarbejdet med DLF’s kredse i hovedstads- området og 6-by samarbejdetc. Fælles Pædagogisk Råd og Fællesrådetd. Skole & Forældre e. Kursusaktiviteter f. KK g. Internationale forhold h. Medlemstallet i foreningen i. Bestyrelsen j. Handleplan

PRAKTISKE FORHOLD I FORBINDELSE MED PRAKTISKE FORHOLD I FORBINDELSE MED AFVIKLINGEN AF GENERALFORSAMLINGEN:AFVIKLINGEN AF GENERALFORSAMLINGEN:

• Fredag 7. oktober kl. 15.00 er seneste frist for indsendelse af forslag til dagsordenen. • KLF-afdelingerne opfordres til at indsende eventuelle forslag til resolutioner til KLF’s kontor senest fredag 7. oktober. • Mandag 10. oktober udsendes indkomne resolutionsforslag fra KLF’s kontor, således at der er mulighed for at behandle dem i KLF-afdelingerne. Resolutionsforslag fra bestyrelsen / bestyrelses- medlemmer udsendes i videst muligt omfang samtidigt.

Den skriftlige beretning vil blive bragt i KK 15, der udkommer onsdag 5. oktober.

Den endelige dagsorden bekendtgøres på foreningens hjemmeside mandag 10. oktober.



BR-KOMMENTAR

NU KOMMER VALGETAF TRINE SCHALTZ, MEDLEM AF BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, BR

EGET

FOTO

Trine Schaltz, børne- og unge-ordfører, SF, medlem af Bør-ne- og Ungdomsudvalget.

Valget er lige om hjørnet, det er sagt utallige gange det sid-

ste år, men nu kan jeg sige det med sikkerhed. Efter min mening må det hellere blive i dag end i mor-gen, og det siger jeg ikke alene, fordi jeg ønsker en ny regering, men også fordi alle politikere har været i en slags kampberedskab alt for længe. Det betyder, at der har været et væld af udmeldinger og meget lidt konkret arbejde.

Hvis ikke alt kommer til at drukne i beskyldninger og svim-lende tal, vil folkeskolen sandsyn-ligvis blive et varmt emne. Der har været mange og vidt forskellige forslag lagt frem de sidste måne-der.

MANGE FORSKELLIGE ØNSKERKonservative vil have karakterer fra 1. klasse, Venstre vil offentlig-gøre alle landets skolers karakter-gennemsnit på nettet, og SF vil have højst 24 elever i klasserne, to lærere i dansk og matematik i de første skoleår og praktikpladser til alle unge.

Alle har et ønske om at få æn-dret på det faktum, at et stort antal unge går ud af folkeskolen uden at

være i stand til at få en ungdoms-uddannelse. Det er tydeligt, at selv om der har været fokus på pro-blemstillingen de seneste år, og adskillige tiltag er sat i værk, er der ikke sket markante ændringer. Pigerne klarer sig bedre end dren-gene, det ser endda ud til at dren-gene halter mere og mere bagud.

Valgresultatet vil få betydning for, hvilken vej vi vælger at gå, for at opnå ændringer.

SPADEN SKAL STIKKES DYBEREJeg mener, at det er nødvendigt med nogle grundige overvejelser omkring, hvad der er årsag til de problemer, vi står i.

Jeg er selv meget optaget af, hvor-vidt den måde vi strukturerer og driver såvel daginstitutioner som skoler, fritidshjem og klubber på, er den rigtige i forhold til den samfunds- og familiestruktur, vi har i 2011 og som følge deraf det liv, børnene lever.

Meget af det vi gør i dag, bliver lappeløsninger, fordi vi ikke kom-mer helt til bunds i problemstillin-gerne, og jeg mener, at det er nød-vendigt, at vi får taget hul på den

debat og kommer helt ned til rød-derne af problemstillingerne.

FAST KONTAKTPERSONI København har der været nedsat et faglighedsudvalg, der skal kom-me med forslag til at styrke faglig-heden. Så vidt jeg er orienteret, er der blandt andet forslag om initia-tiver for at styrke skoleledelsen og kompetenceudvikle lærerne, men der er også forslag, som ikke vil kræve den store økonomi, fx at alle elever skal have en lærer som fast kontaktperson.

Det sidstnævnte forslag har fin sammenhæng med SF’s ønske om at få to voksne i dansk og mate-matik i de yngste klasser. Det handler nemlig dels om at højne fagligheden og dels om at sikre den voksenkontakt, som er så cen-tral for børnenes trivsel.

I dag forventer vi, at lærerne kan differentiere undervisningen i


KVALITETSLØFT?

Fra politisk hold vil man nu forbedre forholdene for ele-

verne i den vidtgående specialun-dervisning.

Aktuelt handler det om at er-statte cirka 20 procent af lærerne med ’andet pædagogisk personale’, der påstås at have kvalifikationer, som lærerne ikke har, og som ele-verne behøver.

Da dette ’andet pædagogiske personale’ ikke kan/skal undervi-se, kan elever og forældre se frem til, at meget færre lærere nu skal bibringe samme antal elever faglig fremgang.

Venlig hilsen Frank Kirdorf, Skolen i Charlotte-gården

LÅNEFORENINGEN

Laveste udlånsrenteKom du til at bruge lidt for mange penge i sommerferien? Skal du indskyde et større beløb på din ra-tepension? Tænker du på ny bil? Skal garderoben fornys?

Besøg vores hjemmeside www.LfL.dk og se om vi stadig har lan-dets laveste udlånsrente p.t. 3,09 % p.a.

Kontakt foreningens forretnings-fører telefonisk eller send en låne-ansøgning.

Venlig hilsenBestyrelsen

DEBATen klasse med 28 livlige 6-årige. Børnene kommer med vidt for-skellige forudsætninger – nogle er modne til at modtage undervis-ning, mens andre har brug for meget bevægelse og afveksling. Den del er indlysende – og det er klart for enhver, at flere voksen-kræfter vil gøre det nemmere at differentiere undervisningen og møde børnene, hvor de er.

NÆRVÆR ER EN MANGELVAREMen nok så væsentligt mener jeg, det er, at nærvær er noget af det, der er mangel på i hverdagen.

Både børn og voksne bliver bom-barderet med indtryk fra morgen til aften. Som voksne er vi kon-stant online, og computerspil og mobiltelefoner er blevet en natur-lig del af selv små børns hverdag.

Det kan der være meget godt i, men jeg vil påstå, at de færreste af os er nærværende ret lang tid af gangen. Dette præger os alle, også børnene, og jeg tror, at det giver dem større behov for perioder med nærværende voksne.

Så ud over at give bedre mulig-hed for undervisningsdifferentie-ring for derved at højne faglighe-den, vil de to voksne, som SF øn-sker i de yngste klasser, have en vigtig opgave i forhold til at se børnene og være opmærksomme på hver enkelt af dem. Børnene skal have hjælp til at være nærvæ-rende, og det kræver tid og ro.

Der er ingen tvivl om, at alle klassetrin kunne have glæde af mere voksenkontakt, men jeg me-ner, at de små klasser er det rigtige sted at starte. Det er vigtigt, at børnene kommer godt i gang med skolen, at de får et stærkt fagligt fundament og føler tryghed i for-hold til at fortsætte i de større klasser.

Af Margit Schaleck

FOR 50 ÅR SIDENNy viceskoledirektørLederen af Bellahøj skole, Thor-kil Holm, er som den yngste af 8 ansøgere ganske overraskende valgt til posten. I 10 år var han knyttet til forsøgsskolen på Em-drupborg og var her en af de markante skikkelser med stor interesse for aktivitetspædago-gik og fornyelse i orienterings-fagene. Han er også kendt som lære- og børnebogsforfatter, forretningsfører for Lærerfor-eningens Materialeudvalg og redaktør af tidsskriftet ”Rundt i verden”.KK, nr. 22, august 1961

FOR 25 ÅR SIDENFra bladets lederartikel:Lærerne skal vise en klarere profil både over for elever og forældre. Der skal siges til og fra. Både de kreative fag og fag som dansk, matematik, historie og engelsk ønskes styr-ket tillige med indførelse af en række nye emner vedr. sam-fund, miljø og individ. Men man ønsker ikke af denne grund fagtrængsel. Derimod skal der arbejdes mere projekt-orienteret, den lektionsopsplit-tede dag skal afskaffes, og der skal være få lærere om den enkelte klasse.KK, nr. 19, august 1986

D E A D L I N E

F O R K K 1 3 E R

F R E D A G 2 6 . A U G U S T


PERSONALIA

Ups, ved en beklagelig fejl gik der kuk i nogle jubilæumsdatoer i KK 11, derfor nedenfor de korrekte da-toer for jubilarer i september.

40 års jubilæum1. august 2011Jette Rentz-Petersen, Distrikt Van-løse-Brønshøj.21. september 2011Jeanett Skov, Ungdommens Ud-dannelsesvejledning.

25 års jubilæum1. august 2011John Green Hansen, Strandvejs-skolen. 1. september 2011Jan Watz, Engskolen.8. september 2011Tina Dangkel, Holbergskolen.9. september 2011Pia Halan Matzen, Vanløse Skole.

Ny souschefAnnette Eva Kloster, AKT-vejleder, SSP-lærer og konstitueret i ledel-sen gennem fem år ved Dyveke-skolen er pr. 1 august udnævnt til souschef samme sted.

SENIORAFDELINGENSENIORAFDELINGEN

Seniorafdelingens program2011-12Alle møder afholdes, med mindre andet er nævnt, i KLF’s hus Fry-dendalsvej 24, 2. sal.

Formiddagsmøder afholdes sædvanligvis den anden tirsdag i hver måned kl. 11-14:

NB! ny dato: 27. september 201111. oktober 2011

08. november 201113. december 2011

10. januar 2012 07. februar 2012

13. marts 2012 10. april 2012 08. maj 2012

Aftenmøder med ledsager kl. 19-21 (evt. eftermiddagsmøder):

25. oktober 2011 22. november 2011

24. januar 2012 21. februar 2012

20. marts 2012

Seniorkoret onsdage kl. 10-12:31. august 2011

14. september 2011 28. september 2011

12. oktober 2011 02. november 201109. november 2011 23. november 2011 07. december 2011

11. januar 2012 25. januar 2012

08. februar 2012 22. februar 2012

07. marts 2012 21. marts 2012

11. april 2012 25. april 2012 09. maj 2012 23. maj 2012 06. juni 2012

Andre arrangementer i 2011:Sommertur tirsdag 30. august. Efterårstur 12.-13. september.Julefest mandag 5. december.

Andre arrangementer i 2012:Forårsrejse med fly til Prag 23.-27. april. Frederiksdalkursus 7.-8. maj, tilmelding først efter opslag i KK.

IT-café for pensionisterIt-cafeen foregår i pædagogisk center på Utterslev Skole. Deltage-re er velkomne til at medbringe egen bærbar pc. Der er dog mas-ser af stationære pc’ ere til låns.

Temaerne besluttes i samarbejde med de fremmødte. Den første gang er det billedbehandling, så medbring foto på papir eller digi-talt. Læremester er som tidligere afdelingsleder Pia Mølholm.

It-cafeerne ligger på første tors-dag i måneden fra kl. 14 til 16.30 i følgende måneder:

1. september, 6. oktober, 3. no-vember, 2. februar, 1. marts og først 12. april pga. påsken.

På bestyrelsens vegne,Marcus Marcussen

’Vi læser for livet’ – se video om KLF’slæsekampagne.

’Ordet er frit’ – se video om læsekampagnen. Initiativtager og kommunikationsdirektør Lars Møller fortæller om projektet.

’Ordet er frit’ – hør podcast om læsekampagnen via www.laesforlivet.dk


HJEMKUNDSKABSLÆRER- FORENINGEN

Stiftende generalforsamlingHjemkundskabslærerforeningen afholder stiftende generalforsam-ling for Lokalafdelingen i Hoved-staden, 8. september kl. 17 på Lin-devangsskolens SFO ’Grenen’, Evaldsensvej 3-4, Frederiksberg.Dagsorden1. Velkomst2. Valg af dirigent3. Valg af referent4. Valg af min. 3 personer til be- styrelsen5. Præsentation af kurser for året 2011-126. Præsentation af Opus projektet, OPtimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem en sund ny nordisk hver- dagsmad7. Eventuelt Lokalafdelingen i Hovedstaden vil i år lave 3-4 kurser til inspirati-on for hjemkundskabsundervis-ningen, fx fiske-, bage-, vildtkur-sus og et om indkøbsaftaler og til-syn. Da vi serverer lidt smagsprøver fra Meyers Madhus efter general-forsamlingen, bedes du tilmelde dig senest 25. august på mail: [email protected]

BU-POLITIKERE PÅ KOLONITUR

I år har Københavns Lærerfor-enings Kolonier haft det største

antal tilmeldinger nogensinde. Mere end 5.000 ville gerne på sommerkoloni, men desværre blev der ikke plads til alle, selv om der blev oprettet flere kolonihold for at komme efterspørgslen i møde.

Via BUF yder Københavns Kom-mune tilskud til, at så mange af byens børn som muligt kan kom-me ud til skov og strand sammen med kammeraterne.

På den baggrund tog politikere og forvaltningschefer i BUF de tre kolonier på Bornholm i øjesyn i forrige uge. Der blev aflagt besøg på kolonierne Frennenæs og Na-boen i Svanneke og Egilsholm på sydkysten.

TÆTTERE SAMARBEJDEEfter at have fået vind i håret på stranden ved Egilsholm på denne

efterårsagtige augustdag var der indenfor i den rundkirkeinspirere-de bygning en brainstorm mellem børne- og ungdomspolitikerne og KLF’s bestyrelse om fremtidige kommunikations- og samarbejds-former for på den måde at frem-me kendskabet til hinandens tan-ker og ønsker i forhold til udvik-lingen af de københavnske folke-skoler.

KLF-formand Jan Trojaborg tegnede et billede af den aktuelle situation for vores skoler og be-skrev nogle forventninger til poli-tikernes arbejde på skoleområdet.

Politikerne tog imod en invitati-on om et tættere samarbejde, men det blev også nævnt, at KLF alle-rede bliver opfattet som en særde-les aktiv og kvalificeret medspiller, der allerede er inddraget på be-mærkelsesværdigt mange felter.

pg

Koloniernes forretningsfører Lars Fabricius, yderst til højre, fortæller om Kolonien Egilsholm på Bornholm, der tidligere var svagbørnskoloni, men siden 1970erne har været sommerkoloni for københavnske skoleelever.

’Den fantas-tiske knold’

– er emne for et af

foreningens kurser.

PETE

R GAR

DE

K K ’ S M A I L : K K @ K K - K L F. D K

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGKØBENHAVNS LÆRERFORENING

WWW.KLF-NET.DKWWW.KLF-NET.DK

MAIL: [email protected]: [email protected]

SØG OG FIND I KK’S DATABASE

Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s data-base. Klik ind på KLF’s hjemmeside: www.klf-net.dk

– klik på Artikelsøgning over

forsidebilledet.

K LF’s velkommen til folkeskolerne i Kø-

benhavns Kommune og til Københavns Lærerfor-ening fås hos tillidsrepræ-sentanten. I folderen introduceres nye medlemmer til forde-lene ved et medlemskab af KLF og til det faglige

netværk, som de køben-havnske lærere udgør. Folderen indeholder kort omtale af løn, kurser, KLF som faglig forening, lærernes fagblade KK og Folkeskolen, mulighed for rådgivning og juridisk bistand, arbejdsløshed, billige lån, foreningens

lerne, og nye arbejdsledi-ge medlemmer af KLF. Mapperne indeholder blandt andet information om LB-forsikringer, For-brugsforeningen, Lærer-nes Indkøbscentral (LIC), ’5 gode grunde til at være i Lærernes a-kasse’ og in-vitation til Åbent Hus i Kø-benhavns Lærerforening.

VELKOMMEN I KLFÅBENT HUSÅbent Hus for nye med-lemmer er mandag 10. oktober kl. 14-17 i Køben-havns Lærerforenings to huse på Frydendalsvej 20 og 24, 1809 Frederiksberg C – vi mødes i nr. 24 på 2. sal. KLF’s sekretariat, konsu-lenter og medlemmer af bestyrelsen vil fortælle, besvare spørgsmål og meget gerne hilse på jer.

pg

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER

hjemmeside og KLFTV. Også foreningens ud-lejningslejligheder bliver omtalt.

TILLIDSREPRÆSENTAN-TEN HAR HELE MAPPENFolderen indgår i den mappe, som tillidsrepræ-sentanten udleverer til henholdsvis nye medlem-mer, der ansættes på sko-


K Ø B E N H A V N S L Æ R E R F O R E N I N G SK Ø B E N H A V N S L Æ R E R F O R E N I N G SO R D I N Æ R E G E N E R A L F O R S A M L I N GO R D I N Æ R E G E N E R A L F O R S A M L I N G

AFHOLDES FREDAG AFHOLDES FREDAG 28. OKT28. OKTOBER FRA KL. 15 I OBER FRA KL. 15 I

KORSGADEHALLEN KORSGADEHALLEN MED EFTERFØLGENDE

MIDDAG OG FEST – HUSK DANSESKOENE – HUSK DANSESKOENE


litisk alliance med Riffelforeningen.Måske er et muligt dobbeltspil i gang?

Samtidig med forhandlingerne løber eleverne missioner om be-fæstningens historie. To piger tæl-ler fortets kanoner, andre under-søger, hvorfor fortet er bygget, og eleverne sætter i et hyl, da de over-raskes af en anden gruppe, der i fuld fart er på vej på samme hem-melige mission.

ELEVDEMOKRATI I ACTIONEfter hver forhandlingsrunde myld-rer eleverne til afstemningssalen i den gamle officersmesse. Rigets fremtid skal afgøres, og nu vil det vise sig, om alliancerne holder.

De høje herrer holder en dun-dertale for befæstningen, mens voldbisserne beklager sig over dår-lige kommende arbejdsforhold på Vestvolden. Til alles store overra-skelse stemmer kvindesagen imod, og eleverne beslutter, at samfun-dets penge skal bruges på andre ting end på en befæstning.

HISTORIE, DER SÆTTER SIG FASTEleverne hujer og buh’er efter hver afstemning. Ca. 200 elever har al-lerede prøvet rollespillet, og Loui-se, en lærer der også har haft sin klasse med på Garderhøjfortet, kalder rollespillet både sjovt og fagligt indholdsrigt. Den aktive læringsform har også givet pote hos eleverne: ”Det var meget sjo-vere end vores almindelige under-visning!, er responsen.”

Skoletjenesten Københavns Befæst-ning har udviklet ’Rigets Overlevel-se’ til 7.-10. klasse, spilletid 2 timer, rollespillet understøtter trinmål i historie og samfundsfag.

Se mere og bestil undervisning på www.befaestningen.dk/skoletjene-sten

To 9. klasser har fundet vej til Københavns Befæstning. De skal spille rollespillet ’Rigets Overlevelse’ og på egen krop lære om demokratiets første år.

AF METTE LIV SKOVGAARD, SKOLETJENESTEN KØBENHAVNS BEFÆSTNING

ROLLESPIL FOR DE STORE

Det bliver en dag fyldt med dramaer, diskussioner og de-

mokratihistorie, når eleverne deles i forskellige samfundsgrupper med modstridende mærkesager. Nu skal der forhandles, indgås allian-cer og argumenteres for, at netop deres sag bliver vedtaget. For skal der overhovedet bygges en Kø-benhavns Befæstning?

Klassens lærer, Tom, vurderer at rollespillet er unikt som lærings-redskab for de store elever. Det gi-ver dem en konkret forståelse af det komplekse faglige stof, de skal til eksamen i.

Tom ser samtidig en central styrke i, at rollespillet ’tilbyder læ-ring til alle elever på tværs af ni-veau’. Nogle elever forhandler på

højt plan, mens de elever, der sy-nes historie er svært, bliver enga-geret af at løbe missioner og ople-ve den fysiske fortid på fortet.

VI STEMMER FOR HINANDENFørste runde går i gang, og der går ikke længe, før eleverne løber rundt i fortets historiske rum i far-vestrålende dragter. Snart stimler bønderne og voldbisserne sammen på kryds og tværs, og fortet fyldes af små, hemmelige klynger.

Kvindebevægelsen stikker hove-derne sammen med de høje herrer, og der bliver argumenteret ivrigt:

– I har brug for kvinderne! Vi stemmer for hinanden, okay?!

Men der går ikke længe, så har de høje herrer også indgået en po-

De store elever løber rundt i fortets historiske rum i farvestrålende dragter.

FOTO

BYST

ED


Alligevel står der i ’Specialreformen 2.0.’: ”Det

vurderes at være realistisk, at 10% af speciallærerne erstattes af pæda-gogisk personale fra skoleåret 2013/14 og 20% fra skoleåret 2014/15. Det anbefales, at omstil-lingen indfases gradvist”. Hvordan er det gået til, at LFS og pædago-gerne nu kan gå på strandhugst på et område, hvor kun lærerne har kvalifikationerne?

Følgende ligger jo fast: Lærernes kvalifikationer er den mest afgørende faktor for elevernes læring. God specialundervisning er en forudsætning for, at alle kan komme videre i uddannelsessystemet og ud på ar-bejdsmarkedet. En øget inklusion i normalundervis-ningen forudsætter, at lærerne har nem adgang til kol-leger med ressourcer og særlig viden på området.

Forklaringen er følgende: Et udvalgsarbejde er fore-gået henover foråret med borgmester Anne Vang for bordenden, med deltagelse af forvaltningsfolk, KLF, LFS og BUPL. LFS har her fået omfattende taletid til at udbrede budskabet om, at bare pædagoger, der i øvrigt hævdes at være billigere i drift end lærere, kom ind i folkeskolen, så sku’ man se løjer med inklusion og specialreform. LFS-næstformand, Jan Hoby, har ført ordet i den sag uagtet: ’Besparelser bliver aldrig inklusion’. Men Specialreform 2.0. er for specialsko-lerne blevet et spareobjekt, der spiller på lønforskelle-ne mellem pædagoger og lærere.

Lad mig slå helt fast: lærere har overordentlig stor respekt for skolens børnehaveklasseledere. De er ud-dannet til den svære opgave at indsluse eleverne fra

NIEL

S-VI

LHEL

M SØ

E

børnehaven til skolen – de har kvalifikatio-nerne til det.

Men hvad har Jan Ho-bys med-lemmer? Er de kvalificeret til specialundervisnin-gen? Nix, det er de ikke. I årevis er der ikke blevet uddan-net specialpædagoger. Ingen af LFS’ medlemmer er kvalificeret til at varetage de opgaver.

Bliver planen ovenfor med udskiftning af lærere med pædagoger på specialundervisningsområdet ført ud i livet, så kommer de to faggrupper til at stå i et meget ulige forhold: kvalificerede lærere over for ukvalificerede pædagoger. Kaosteori i den inklude-rende folkeskole.

Hvordan kan Anne Vang på det grundlag garante-re, at elever, der i dag får specialundervisning, vil få de tilbud, de har krav på, hvis de inkluderes?

LFS: ’BESPARELSER BLIVER ALDRIG INKLUSION’

AF JAN MASLAK, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

FAGLIG KOMMENTARM

ARTIN

FOLD

GAST

På special-

skolerne skal lærere

skiftes ud med pædago-

ger.

OM KK

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 13: 7. september/uge 36sidste frist: 26. augustKK 14: 21. september/uge 38sidste frist: 9. septemberKK 15: 5. oktober/uge 40sidste frist: 23. september KK 16: 26. oktober/uge43sidste frist: 14. oktoberKK 17: 9. november/uge45sidste frist: 28. oktoberKK 18: 23. november/uge 47sidste frist: 11. novemberKK 19: 7. december/uge49sidste frist: 25. november

ANNONCERMaterialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)Bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.Mm-pris: 13,25 kr.1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGFrydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby

LÆRERNES A-KASSEKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIERKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSEFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: [email protected]æstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: [email protected] Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,e-mail: [email protected] Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: [email protected] Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30,e-mail: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,e-mail: [email protected] Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: [email protected] Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,e-mail: [email protected]

ABONNEMENT 2011400 kr. inkl. moms.

Sor

tere

t m

agas

inpo

st I

d nr

. 421

42 S

MP

Al h

enve

ndel

se t

il: K

øben

havn

s K

omm

unes

kole

, Fr

yden

dals

vej 2

0, 1

809

Fred

erik

sber

g C

.

SØG: KK KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE – OG BLADENE TONER FREM SOM NEDENFOR

LÆS NYE OG GAMLE KK PÅ: WWW.ISSUU.COMWWW.ISSUU.COM

SE KK PÅ NETTET

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside klf-net.dk – klik på billedet af KK’s forside.

KLF SÆTTER

FOKUS PÅ

LÆSNING.

SE VORES

KAMPAGNEVIDEO

’VI LÆSER FOR LIVET’ PÅ: WWW.LAESFORLIVET.DK

HØR PODCAST OM

LÆSEPROJEKT

’ORDET FANGER’

OG SE VIDEO: ’ORDET FANGER’: WWW.LAESFORLIVET.DK

Documents

KK 12 2011