NUMMER 2. APRIL 2001. 5.ÅRGANG

Dansk Folkeparti udsenderbog om fremmedpolitikken

Islam ogdemokratiet

- den umuligekombination

Kæmpefest, da DFovertog grænsenKæmpefest, da DFovertog grænsen

2

DANSK FOLKEBLAD

LEDER

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti.5. årgang, nr. 2 / April 2001. ISSN:1397-3975 Ansv. redaktør: Søren Esper-sen. I redaktionen: Michael Rex og An-ders Skjødt. Artikler og indlæg udtryk-ker ikke nødvendigvis Dansk Folkepar-tis synspunkter. Adresse: DanskFolkeparti, Christiansborg, 1240 Køben-havn K. tlf: 33-375199. Fax: 33-375191.www.danskfolkeparti.dk e-mail: df@ft.dk Næste nr. udkommer lørdag den 2. juni2001Deadline for kalender o.l. er den 21.maj.Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns DigitalCenter. Forsiden: Scanpix Nordfoto

Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv,men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv.

INDHOLD

"1500 års kristendom i den serbiske pro-vins, Kosovo, er forbi. Den sluttede, daden sidste serbiske soldat havde forladtprovinsen, mens den muslimske under-grundshær, UCK, fejrede begivenhedensammen med soldater fra NATO."

Dette citat stod at læse i Dansk Folke-blad på dette sted i september-nummeret1999 - under overskriften "Det omvendteKorstog". Den ledende artikel skabte den-gang vild forargelse i aviserne, TV og ra-dio, for den var skrevet på et tidspunkt,hvor alle - efter den mest bastante ensidi-ge medie-hjernevask i mands minde - syn-tes, at det var alletiders,at NATO hjalp mus-limerne med at fortræn-ge de kristne fra Kosovo.

Det var også i de må-neder, vi hørte om, hvor-dan serberne havde myr-det i titusindvis af alba-nere og lagt dem i masse-grave - ja, disse efterret-ninger var vel den reelleårsag til, at der også iden danske befolkningvar stor forståelse for, atNATO med såkaldtefredsbomber jagede ser-berne ud af Kosovo.

Massegravene med detitusinder af lig blev al-drig fundet. For der varingen.

Fra den danske rege-rings side blev dengangsejren over serberne fej-ret - og der blev udtryktglæde over udsigterne tilet fredeligt, multikultu-relt samfund i Kosovo,hvor muslimske albanereog kristne serbere kunnehygge sig sammen. Oveni købet har folkeslagenedernede senere været såheldige at få en dansker,Hans Hækkerup, til atsørge for indførelsen afdette nye mønstersam-fund.

Såvidt drømmene! I dette nummer afDansk Folkeblad fortælles virkeligheden.

Der fortælles, hvad der skete, da NATOhavde kastet den sidste fredsbombe, ogUCK med de storalbanske drømme togmagten. Der fortælles en historie, som gørden afghanske taleban-regering til reneog skære kulturelle dydsmønstre, for dehar trods alt kun ødelagt et par uerstat-telige kulturskatte.

UCK er gået anderledes grundigt tilværks. Siden afslutningen på fredsbomb-ningen, den 13. juni 1999, har de nyemuslimske herremænd i Kosovo ikke ale-ne bortjaget og myrdet kristne serbere istort tal, men kulturelt har de heller ikkeligget på den lade side. Systematisk har

de udplyndret, brændt og med dynamitsprængt 26 oldgamle kristne klostre ogkirker i luften, hvortil kommer 53 kirkeraf nyere årgang.

Og - som det dokumenteres inde i bla-det: Vi taler her om ganske eneståendebygningsværker. Kulturhistoriske perler.Munke- og nonneklostre helt tilbage fradet 11. århundrede, sognekirker og dom-kirker samt oldgamle kristne symbolerlangs bjergvejene. End ikke gravfredenhar UCK respekteret: Kirkegårde i storttal er ødelagt. Gravsten og monumentertilbage fra fjortenhundredetallet har man

brugt som vejbelægning -og derefter ladet bulldo-zerne fræse henover res-terne af kirkegårdene.

En kulturhistoriskvandalisme, hvis side-stykke i moderne euro-pæisk historie kun kanfindes i forbindelse mednazisternes ødelæggelseaf uerstattelige jødiskesynagoger i Østeuropa,har således fundet stedlige midt i vort eget Eu-ropa - og ikke en kat harløftet et øjenbryn i denanledning.

Hans Hækkerup harværet tavs. UNESCO,som havde travlt med atredde de budhistiske sta-tuer i Afghanistan harikke reageret. EU ogNATO, som var fyr ogflamme for at overtaleTaleban til at holde sig iskindet, har ikke ytret såmeget som et hjertesukover det, der altså er fo-regået lige nede ad vejenog lige for næsen af voreegne soldater. Dertil skalselvfølgelig tilføjes, at dethar været vanskeligt atvide, hvad der foregår, alden stund medierne her-hjemme - i modsætningtil eksempelvis de engel-

ske medier - end ikke har gidet beskriveforholdene.

Med rette undres man: Hvorfor er detså afgørende interessant og forargeligt, atder øves vandalisme mod budhistiske sta-tuer i et fjerntliggende Afghanistan - oghvorfor er det modsvarende uinteressant,at der øves en endnu mere omfattendeislam-vandalisme mod kristendommenskirker og klostre og oldgamle kristne sym-boler i Europas egen baghave?

Og imens svaret på det spørgsmålhvirvles rundt i vinden, må vi andre bedetil, at behjertede venner i udlandet vilvise en anelse mere interesse den dag, deter vores middelalderkirker, det går udover.

Nyhedsbrevfra Pia Kjærsgaard 3

Efter fredsbombernei Kosovo:Systematisk islamisk terrormod kristendommen 4-6

Årets gangMærkedagene i foråret 7

"Danmarks fremtid- dit land, dit valg..."DF udgiver den ultimativebog om udlændinge-politikken 8-9

Alt om kæmpefesten, daDF overtog grænsen 10-13

Islam og demokratiet:Den umulige kombination

14-17

Ude i Danmark og nyt fralandsorganisationen

18-21

GæstenLandbrugsraadetspræsident, Peter Gæmelke

22-23

Kalender bagsiden

Efter fredsbomberne...

3

Vi ser det overalt. Folke-skoler, sygehuse, pleje-hjem, ældreomsorg –overalt oplever borgerneforringelser og mangler.Velfærdsstatens institu-tioner er under pres. Detsku´ vær´ så godt, og sådet faktisk skidt!

Hvad er der gået galt medvores dejlige land? Danmarkhører til blandt de rigeste iverden, men alligevel måborgerne opleve forringelseri dagligdagen. Ventelister tilsygehuse er simpelthen uan-stændigt i et land som Dan-mark. Hvorfor? Hvorfor kanvi ikke få det danske sam-fund til at fungere tilstræk-keligt godt? Det er utåleligeforhold, som for mange leverunder i et rigt og udvikletland som det danske.

Jeg tror, at en af forkla-ringerne ligger i, at vi i Dan-mark har troet for meget på,at når velfærdsstaten førstvar etableret, ville den auto-matisk fortsætte med ateksistere, hvis bare bevillin-gerne fortsatte.

Men sådan er virkelig-heden ikke. Et hus skal hol-des ved lige og renoveres afog til. Velfærdsstaten var isin oprindelige form god i 2eller 3 generationer, menden ændrer også menneske-ne. Hvor det solidariskesamfund i sin opbygning varpræget af idealisme og fæl-lesfølelse, er det i dag mereblevet en kilde til at rage tilsig. Det er kun pensionis-terne i Danmark, der kenderen tid med fattigdom ogmangler.

Det er ikke nogen hemme-lighed, at jeg ser indvan-dringen som en af de størstefarer for solidariteten i detdanske samfund. Ikke kunpå grund af de økonomiskemidler, som går til godheds-industrien -og hvor mange,mange flere lidende menne-sker kunne i stedet hjælpes inærområderne. Men også pågrund af de holdningsæn-dringer, som f.eks. integrati-onsloven må afføde i befolk-ningen: Danskerne skal læreat stå i anden række tilboliger og institu-tionspladser, fordi flygtnin-

ge og familiesammenførtehar ret til at komme forrest ikøen. Den gennemtvungneintegration i kommunerne,som sætter danskerne ianden række – hvordanpåvirker det offerviljen over-for fællesskabet? Når derskal familiesammenføres enmed 11 børn som på Sydals,kan danske forældre rykkelængere bag i køen. Og søgeforældreorlov og måske opgi-ve jobbet.

Allerede nu vælger dan-skerne i stor stil private løs-ninger, hvis de har råd.Private forsikringer til hur-tig sygehusbehandling ogprivate skoler til børnene.Er det idealet af et sam-fund?

Vi kan godt i DanmarkVi står ved et vadested i

Danmark i dag. De beslut-ninger, der tages i dag, harstore konsekvenser i tidenfremover. Hvert kryds blivervigtigt ved næste folketings-valg.

For det danske samfundstår overfor valget mellemat slå flere og flere revner ogblive mere og mere splittet,hvor sammenhængskraften isamfundet glipper. Stadigtflere opfører sig som skild-padden, der trækker sig indi sig selv.

Men vi kan godt i Dan-mark. På grund af landetsensartethed og en høj gradaf national enighed er dan-skerne begunstigede. Ikkemange lande har kunnetindrette samfundet så soli-darisk, hvor få har for megetog færre for lidt. Og truslenmod danskernes velfærdkommer ikke fra dårlig øko-

nomi, men fra dårlig politik.Der skabes værdier i er-hvervslivet som aldrig før.Der burde være nok at gøregodt med.

Problemet er oppe i hove-derne. Problemet er ideolo-gisk. Om danskerne fortsatvil være solidarisk medhinanden eller med menne-skesmuglernes klienter. Omalle grænser skal nedlæg-ges, så en lang række tryg-hedsskabende forhold ud-vandes i en fælleseuropæiskstandard. Om der er vilje tilfortsat at opretholde etdansk velfærdssamfund.

Dansk Folkeparti beskyl-des hver dag i medierne forat være fremmedfjendsk ognationalistisk. Men fjendener os selv. Hvis vi kunne nåen enighed om, hvad vi villemed samfundet, kunne man-ge problemer løses. Indvand-ringen og selvopgivelsenoverfor EU og Schengen ermere symptomer på, at altfor mange ledende politike-re, erhvervsfolk og menings-dannere på forhånd har setsig gal på det nationale, påDanmark, og opfatter detsom forældet og passé.

Offervilje før reglerMen et solidarisk sam-

fund forudsætter, at menne-sker kender hinanden oghar et vist kulturelt, histo-risk og religiøst fællesskab.Det er ikke nok at dyrkemenneskerettighederne. Atarbejde efter reglerne, sletog ret, lammer alting.Offerviljen må altid kommefør reglerne og rettigheder-ne, og den kan ikke tvingesfrem – selv ikke med fine

menneskerettigheder og me-re tilsyn fra kontrollerendemyndigheder.

At få sygehuse til atfungere igen og få nedbragtventelisterne, at få forholde-ne på plejehjemmene til-fredsstillende, at få folke-skolen mere tiltrækkendefor lærere og elever, at fåbedre hjemmeservice osv. -alt sammen kræver detat der er et dansk samfundat identificere sig med.Hver gang det samdrægtigeenhedsparti S og V og Klægger op til at afgivesuverænitet, integrere Dan-mark i Europa og lukke flereflygtninge ind i landet,reagerer danskerne vedlidt mere modløshed, opgiven-hed og inaktivitet. Og detgiver igen kolde insti-tutioner og manglende viljetil at gøre den ekstra indsats,som varmer hjerterne.

Helt konkret har vi iDansk Folkeparti stilletmange forslag til forbedrin-ger, hvor vi syntes, det varvigtigt at sætte ind. Til fi-nansloven for år 2001 fore-slog vi, at der skulle afsæt-tes 500 millioner til enforstærket retspolitik, 1000millioner til sygehusene og324 millioner af særlig be-tydning for svage pensionis-ter - ophævelse af det dob-belte personfradrag forefterlevende ægtefælle, gen-indførelse af efterlevelses-pension for pensionister vedægtefælles død m.v.

Da vi ikke fik voresændringsforslag igennem,har vores socialpolitiske ord-fører Aase D. Madsen nustillet forslagene som folke-tingsbeslutning her i for-året. Så må vi håbe, det kansamle et flertal.

Kun én ting kan DanskFolkepartis medlemmer ogvælgere være sikre på: Vigiver aldrig op! Vi bliveraldrig trætte af at give voresanalyse og vores bud på,hvad der er galt, og hvad derskal til for at skabe et bedreDanmark.

Ved vadestedetNYHEDSBREV

Ved vadestedet

SC

AN

PIX

NO

RD

FO

TO

4

Den 13. juni 1999 havdeNATO ved sin bombe-kampagne mod Serbienskabt fred i Kosovo. Deterklærede formål medaktionen var lykkedes,som den daværendeudenrigsminister NielsHelveg Petersen (R) ud-trykte det i Folketingetmed disse ord:

"Multietnicitet og fredeligsameksistens mellem de for-skellige befolkningsgrupperer et af de grundlæggendeprincipper for den interna-tionale indsats i Kosovo...Den internationale indsatsarbejder på at skabe de nød-vendige forudsætninger forden fredelige sameksistens,herunder respekt for de etni-ske gruppers rettigheder ogfriheder. UNMIK og KFORyder en stor indsats for atbeskytte de etniske min-dretal i Kosovo gennemaktiv patruljering og fysisktilstedeværelse, herunderogså ved de ortodokse kirkerog klostre."

Det var dengangHer, 22 måneder senere

ligger 26 oldgamle kristnekirker og klostre i Kosovojævnet med jorden efterførst at være blevet plynd-ret, vandaliseret, brændt el-ler sprængt. Hertil kommer53 kirker af nyere årgang -samt en uoverskuelig rækkeaf mindre kristne bygningerog symboler. Bag terrorenformodes at stå den islami-ske frihedsbevægelse, UCK.

Mens verden i de senesteuger berettiget har været ioprør over Taleban-regerin-gens ødelæggelse af to uvur-derlige budhistiske statuer iAfghanistan, er det bemær-kelsesværdigt, at der i for-bindelse med Kosovo-alba-nernes ulig langt mere om-fattende fremfærd modkristne middelalderperlerfaktisk ikke har væretnogen omtale - i hvert fald idanske medier.

Med en enkelt undtagelse:Kristeligt Dagblad, som i

1999 bragte en artikel her-om.

Således kan det konsta-teres, at den ortodokse kirkei Kosovo og dens historiskeog religiøse arv er udsat forsystematisk ødelæggelse ogudslettelse i selve hjertet afEuropa, mens verdens mestmagtfulde miltitære system- med en dansker som øver-ste leder - befinder sig iområdet. Ødelæggelsen er afen karakter og en styrke,som sagtens tåler sammen-ligning med nazisternes de-struktion af jødiske hellig-domme i Østeuropa underDen Anden Verdenskrig.

Det skal tilføjes, at denneislamiske terror er bemær-kelsesværdig og heldigvis ik-ke kendetegnende for denmåde, hvorpå muslimernenormalt behandler kristnearkitektoniske bygninger på.Således har eksempelvis tyr-kisk-islamisk overherredøm-me ført til lignende ødelæg-gelser af kristen-jødiske mo-numenter. I Tyrkiet har dis-se i vid udstrækning over-levet de voldsomme om-væltninger. Kun i Jerusa-lem, mens denne by frem til1967 endnu var under palæ-stinensisk styring og tilsva-rende i forbindelse med dejødiske helligdomme påVestbredden, har verdenværet vidne til tilsvarendevandalisme.

Allerede i november 1999gjorde MF Flemming Kofod-Svendsen, Kristeligt Folke-parti, overfor den danske re-gering opmærksom på deovergreb mod kristne, derfandt sted.

I sin henvendelse til rege-ringen henviste han til, atgeneralsekretæren for Fol-kekirkens Nødhjælp, Chri-stian Balslev Olesen vedselvsyn havde konstateretterrorkampagnen, og blandtandet kunne oplyse, at klos-tre, kirker og andre kristnesymboler blev bortsprængt,ligesom munke og andrekristne serbere systematiskchikaneredes og bortjagedes.

Fra daværende udenrigs-minister Niels Helveg Peter-sen fik Flemming Kofod-Svendsen et noget tåget

svar, som kortfattet lød:"KFOR fortsætter bestræ-belserne på at gøre alle deleaf Kosovo sikre for alle be-folkningsgrupper, uanset et-nisk oprindelse og religiøsttilhørsforhold." Siden dettesvar har regeringen her-hjemme, selv ikke efter attidl. forsvarsminister HansHækkerup blev indsat somøverste allierede leder i Ko-sovo.

Den foreløbige liste overkirker og klostre fra Middel-alderen, som er ødelagt si-den 13. juni 1999 er:

01.Treenighedsklosteret påRusinica-bjerget, 1465. Iklosteret var en samlingaf håndskrevne manu-skripter fra det 14. år-hundrede samt en delikoner fra det 19. år-hundrede. Klosteret blevplyndret, brændt ogbrandtomten sprængt.

02. Den hellige Jomfru Odi-gitriya Kirke i Musuti-ste, syd for Suva Reka,1315. Indeholdendeunikke serbiske epigrafi-

Systematisk islamisk terror mod kristendommen efter den multikulturelle fred i Kosovo:

26 oldgamle kirker og klost26 oldgamle kirker og klostKOSOVO

tre vandaliseret og sprængttre vandaliseret og sprængt

Den HelligeJomfru Odigi-triya Kirke iMusutiste, sydfor Suva Reka,som blevopført i 1315.Kirken blevplyndret,brændt ogsprængt.

ske tekster. To af ikoner-ne i kirken, forestillendeKristus og Jomfru Maria,dateredes 1603. Kirkenblev plyndret, brændt ogsprængt.

03. Markusklosteret på klip-perne ved Korisa, 1467og med en enorm bog-samling. Plyndret,brændt og sprængt.

04. Skt. Archangel GabrielKloster ved Vitina. Plyn-dret, sat i brand ogsprængt.

6

Hvad flager vi egentlig for,og hvornår ligger andre sær-lige mærkedage? Ofte har viglemt hvorfor - og det vilGunhild Legaard - DF-folke-tingskandidat og BR-kandi-dat - råde bod på, og vil i detnæste års tid i hvert num-mer af Dansk Folkeblad kortberette, hvordan det hængersammen. Det sker underoverskriften "Årets Gang".Flagdagene er markeretmed: *

9. april *. Dagen for Dan-marks Besættelse i 1940.Flaget på halv stang tilkl. 12.02.

16. april *. Dronningensfødselsdag.

29. april *. Prinsesse Bene-

"Aftentur påKøbenhavnsVold" - detberømte StoreBededags- maleriaf A. Hunæus - også er det ellershjem til de varmehveder.

Sankt Nicholas Kirke i Slovinje vedLipljan blev bygget i det 16. århundrede.Den 17. juli 1999 blev den tilplastret med

dynamit og sprængt.

05. Devic Kloster i Drenica,1434 og med en del fres-coer fra det 15. århun-drede. Vandaliseret ogplyndret.

06. Skt. Uros Kloster vedGornje Nerodimlje, 14.årh. af kejserinde Helen.Mineret og ødelagt.

07. Skt. Archangel Kloster iGornje Nerodomlje, 14.årh. og restaureret i år1700. Plyndret ogbrændt. Klosterets kirke-gård vandaliseret oggravstenene fjernet.

08. Den hellige Jomfrus Klo-ster i Dolac, 14. årh.,indeholdende bl.a. enunik Bibel fra det 14.årh. Kirken blev revetned og ruinerne sat ibrand - derefter sprængt.

09. Skt. Nicholas Kirke vedSlovinje, 16. årh.Sprængt

10. Den hellige Jomfrus Kir-ke i Bijelo Polje, 16. årh.,rest. i 1868 af Ruslandskejserinde, Maria Alex-androvna. Uvurderligsamling af ikoner og bø-ger opbevaredes i kirken.Plyndret.

11. Skt. Elias Kirke i Vu-citrn, 1834. Kostbarevægmalerier fra 1871 afBlaza Damnjanovic.Plyndret, vandaliseret ogdelvis brændt.

12. Skt. Paraskeva Kirke iDrsnik, rest. i det 16.årh. Indeholdende ikon-

samling samt to store,ganske særlige marmor-kors. Kirkens indre van-daliseret og brændt.

13. Skt. Nicholas Kirke iOsojane, 1761. Nedrevet.

14. Den hellige Jomfrus Kir-ke i Veliko Krusevo. Ind-brud og delvis brændt.

15. Zociste Kloster ved Ora-hovac, 14. årh. Velbev.frescoer, statuer af profe-terne fra 12-hundrede-tallet. Uerstattelig sam-ling af ikoner og bøgersamt Bibler. Plyndret,nedrevet og sprængt.

16. Skt Nicholas Kirke i Ki-jevo, 14. årh. Ni ikonerfra 16. årh. samt samlingaf håndskrevne bøger framiddelalderen. Altsprængt - det sammegjaldt gravstenene påkirkegården.

17. Skt Nicholas Kirke i Lju-bizda, 16.årh, rest. 1867.Uvurderlige vægmalerierog ikoner fra 16.årh.Seks meter høj ikon afJomfru Maria med etotte meter langt klæde,tron-ikoner, sølv-døbe-fonde. Plyndret, van-daliseret, brændt ind-vendig og slutteligsprængt.

18. Elias Kirke i Ljubizda.16. årh., rest. 1979.Plyndret, brændt ogsprængt. Kirkegårdenødelagt.

19. Skt Basil den Store Kir-

ke i Srbica, 1863 på rui-nerne af en oldkirke.Kæmpesamling af ikonerog bøger fra middelal-deren. Plyndret, brændtog sprængt.

20. Den hellige Jomfru Kir-ke i Korisa, 16. årh.Frescoer, ikoner og bog-samling. Nedrevet - kir-kegården ødelagt.

21. Skt Parasceva Kirke iKlokot, rest. oldkirke. In-teriør brændt og seneresprængt.

22. Skt Lazarus Kirke i Be-lica, 14. årh. Plyndret ogbrændt.

23. Skt Georg Kirke i Srbica,14. årh, rest. 16. årh.Sprængt.

24. Treenighedskirken iDonji Ratis, oldkirke,rest. 1935. Brændt ogsprængt.

25. Skt Nicholas Kirke iPrizren, 1348, rest. 1857.Indeholdende det ældsteikon i Serbien samt endel middelalder-ikoner.Forgæves sprængningødelagde kun halvdelenaf kirken.

26. Frelserkirken i Dvorani,16. årh. med ikoner frasamme tid. Sprængt.

27. Skt Archangel Kirke iStimlje, 1922 på funda-mentet af en oldkirke.Kostbare frescoer og væg-malerier. Vandaliseret.

7

diktes fødselsdag.1. maj - Valborgsdag, op-kaldt efter abbedisse Val-borg fra Hildesheim. Dagenblev hendes relikvier over-ført til byen Eichstadt, ogdagen derfor tilegnet hende.Herhjemme majede man by-en ved at pynte den med ny-udsprungne bøgegrene, og”ride sommer i by”. Undrerman sig over det med bøge-grenene, for de er jo knaptsprunget ud så tidligt, er detfordi man dengang - og optil 1770 - fulgte den julian-ske kalender og 1. maj varegentlig vores 12. maj. Nubruger vi den gregorianskekalender. Majdagen er ogsåarbejdernes festdag og godat fejre for at glædes over,

at det lykkedes at få en an-stændig arbejdsdag til enanstændig løn - og ferie ogfrihed.

5. maj *. Danmarks Befri-elsesdag - selvom det var af-tenen før, den glade medde-lelse nåede den danske be-folkning. Denne lune forårs-aften i 1945, da BBC havdebragt frihedsbudskabet, revfolket de forhadte mørklæg-ningsgardiner ned og sattestearinlys i vinduerne. Denskik følger mange heldigvisendnu.

9. maj *. Dagen markererkampen ved Helgoland i kri-gen mod tyskerne i 1864.Med i det for den danskeflåde sejrrige søslag var bl.a.den berømte fregat "Jyl-

land", som i dag, takket væ-re A. P. Møller-fondene, lig-ger fuldt restaureret vedÆbeltoft.

11. maj *. Store Bededag.En genial 1770-nyskabelseaf den daværende politiskeleder, Struensee. Kalende-ren bugnede nemlig her-hjemme - fra den katolsketid - med helligdage. Efterreformationen i 1536, blevnogle af dem afskaffet, menlangt fra alle. Men så slogStruensee til - og slog en tykstreg over halvdelen af de22 bededage der var fordeltover hele landet og samlededem i "Den Store Hellige Al-mindelige Bededag" - StoreBededag. Den blev - og erstadig populær. Københav-

nerne "går tur på volden" -og her og i resten af landetstår menuen på te med var-me hveder.

24. maj *. Kristi Himmel-fartsdag. Altid på en tors-dag, og 40 dage efter JesuKristi Opstandelse, Påske-søndag. På Kristi Himmel-fartsdag blev Jesus hentetaf en engel og foer til him-mels. Herhjemme majedeman også denne dag husenemed grønne grene. Manmente det beskyttede modhekse og onde ånder – og såblev det anset for at være ensærlig gunstig dag at så bygpå.

26. maj *. Kronprinsensfødselsdag.

ÅRETS GANG (1)April og maj

8

Midt i maj udkommer bo-gen "Danmarks fremtid -dit land, dit valg...". Bogen,som i første oplag trykkesi 30.000 eksemplarer,udsendes på DanskFolkepartis eget forlag, ogbag udgivelsen stårpartiets folketingsgruppeog hovedbestyrelse.

En redaktionsgruppe be-stående af folketingsgrup-pens formand, Kristian Thu-lesen Dahl, politisk med-arbejder ved DF's sekretariat,Anders Skjødt, journalistenog forfatteren Ulla Dahlerupsamt DF's pressechef,journalist Søren Espersenhar i måneder væretengageret i dette meget om-fattende projekt. Sidstnævnteredigerer bogen, som bliverpå omkring 220 sider. Baglay-out og den tekniskeudførelse af bogen er en-gageret direktør Bent Tilstedfra Tilsted Communication iHolstebro.

Om baggrunden for ud-givelsen siger Dansk Folke-partis formand, Pia Kjærs-gaard:

- Det måske allerstørsteproblem, det danske folk iforbindelse med udlændinge-politikken må slås med, ermisinformationen. En - framagthavernes side - årelang,bevidst fortielse ellerfordrejning af, hvad der rentfaktisk foregår herhjemme,og ikke mindst en årelangfortielse af, hvad der venteros, såfremt vi blot lader ståtil og lader den forfærdendeudvikling fortsætte.

- Det er således denne bogsfornemste mission ogegentlige mål at råde bod pådenne forargelige misinfor-mation. Nu må oplysningernepå bordet. Så vi alle - medhvert sit udgangspunkt - kanforholde os til dem. Oplysninger jo selve folkestyretsnødvendighed. Jeg er derforsikker på, at bogen med stort

udbytte vil kunne benyttessom opslagsbog - den enesteaf sin slags.

Oplysningerne påbordet■ Bogen lægger tallene ogstatistikkerne på bordet, ef-ter at et massivt folketings-flertal siden 1983 har ar-bejdet målbevidst på at gøreDanmark til et multietnisksamfund. Herefter bør læ-serne - det danske folk - nøj-agtig vide, hvad det hér dre-jer sig om, og så selv tage stil-ling. Samtlige tal og faktuelleoplysninger er de officielle,men det er første gangherhjemme, at offentlighedenpå denne måde får en samletfremstilling af proble-matikkerne.■ Bogen fortæller, med ek-sempler fra sande multiet-niske samfund - Birming-ham, Berlin og Ishøj - hvaddet er, der venter os lige omhjørnet. Den fortæller såle-des, hvilken situation, derventer os om en årrækkeøkonomisk, kulturelt og sam-fundsmæssigt i det heletaget, såfremt den nuværen-de politik får lov at fortsætteuændret. Ved disse frem-skrivninger vil der, udoverjournalistiske beskrivelser afde byer, hvor det mul-tietniske samfund reelt erfuldbyrdet, udelukkende bli-ve anvendt officielle tal.■ Bogen fortæller sluttelig,punkt for punkt, hvad DanskFolkeparti agter at gøre,såfremt partiet får dennødvendige indflydelse pålandets udvikling.

Det nærmere indhold afbogen vil selvfølgelig førstblive kendt, når selve bogener på gaden, men baggrundenfor bogen - og nødven-digheden af at bogen udkom-mer er naturligvis, at Dan-mark er godt på vej til atblive et multietnisk samfund- med alle de dårligdomme,der kendetegner et sådantsamfund.

Bogen starter med at slå fast,at Folketingets flertal, be-stående af Venstre, Social-demokratiet, De Konserva-tive, Det Radikale Venstre,Centrumdemokraterne, DeKristelige - og de socialistiskepartier, har skabt pro-blemerne, og at dette folke-tingsflertal ikke har nogetseriøst bud på, hvordanlandet og folket skal klare enårlig indvandring på - iøjeblikket - mellem 10.000 -20.000. Hvad disse partierdog hidtil har været rørendeenige om er en rækkeligegyldige lappeløsninger.

Dagligt bliver udfordringenderfor mere og mereuoverskuelig; de statsligemyndigheder forsøger fe-brilsk at skaffe indkvarte-ringsmuligheder i nedlagtekaserner, socialt og privatboligbyggeri, villaer - ogsågar sommerhuse, alt imensman forsøger at fralægge sigansvaret ved at at spillesorteper videre, og skubbeansvaret over på kommunerog amter.

I løbet af den næste ti-årsperiode skal der eksempelvisskaffes ca. 300.000 nye bo-liger. I dag er der ingen pla-ner for, hvor disse mange bo-liger skal opføres, hvem derskal opføre dem - ligesomingen kender de økonomiskekonsekvenser.

Var det et købedygtigt ogpengestærkt publikum, derskulle bygges til, var det enpositiv udfordring, men nårder hovedsagelig, i en langårrække fremover, er tale ommennesker på overførsels-indkomster, kan pengene tilopførelse og drift kun skaffesvia offentlige midler. Tilmeder det danske folk ikkepositivt over for det, derforegår.

Engang et ordentligt land

- Det undrende folk ervidne til et markant stigendeantal af grove voldsfor-

brydelser, begået af de frem-mede, siger Kristian Thule-sen Dahl.

- Nye, hidtil ukendte disci-pliner som massevoldtægterhar gjort deres indtog i vortengang så fredelige ogordentlige Danmark. Ghetto-dannelserne er en realitet ide store bysamfund; der erområder i landet, hvor endansker nødig bevæger sig.Ja, der er endog områder, ihvilke selv politiet afstår fraudføre den pålagte opgave: atsørge for lov og orden.

- Undervisningsområdet er,specielt i Københavns-området, nærmest kaotisk.Snesevis af folkeskoler iområdet har nu muslimskelevflertal - officielt hedderdette: flertal af tosprogedebørn, skønt der reelt er taleom ét-sprogede børn, og detsprog, de taler, er ikke dansk.

- Inden for snart sagt allesamfundets enheder i køl-vandet på den kolossale ind-vandring, er der opstået nye,meget omfattende problemer,siger Kristian Thulesen Dahl.Situationen er endnu ikkeuløselig. Men skal vi undgådet, der er værre - og det skalog må vi! - befinder landet sigi den elvte time. Derfor måder nu en samlet indsats til.

- Dansk Folkeparti har josiden partiets start advaretmod den udvikling, der liggerlige om hjørnet. Vi harkonsekvent modsat os Ud-lændingeloven. Strengt tagethar vi således ingen ansvarfor det, der er foregået medDanmark på området i desenere år, men som etansvarligt parti, somglødende er optaget af, atfremtidige generationer får etDanmark, de kan være tjentmed, bliver vi selvfølgelignødt til at gå ind og tageansvaret, hvis vi daoverhovedet får lov til at tageet medansvar.

Bogen, "Danmarks fremtid- dit land, dit valg...", bliver imaj lanceret på en presse-konference på Christians-borg, og det er dereftertanken, at Kristian ThulesenDahl og Pia Kjærsgaard iforbindelse med dereslandsturné vil have bogenmed som baggage rundt om ilandet, således at hverfremmødt på turnémødernevil kunne få sit eksemplarmed hjem. Andetsteds ibladet omtales turnéen. Bo-gen kan i øvrigt rekvireres påDansk Folkepartissekretariat for 50,00 kroner.

Nu udsender Dansk Folkeparti den ultimative bog om Danmarks udlændingesituation:

"Danmarks fremtid - dit land, dit valg..."

BOGUDGIVELSE

"Danmarks fremtid - dit land, dit valg..."

9

Bogen"Danmarksfremtid - ditland, ditvalg...", somhar denneforside,udkommermidt i maj i30.000eksemplarer.Den beskrivesallerede nusom denultimative bogom Danmarksudlændinge-situation.

Bogen "Danmarks fremtid, dit land -dit valg" er til debat, når PiaKjærsgaard og Kristian ThulesenDahl på ny kommer rundt til rækkeoffentlige arrangementer. Bogen vilblive uddelt gratis til deltagerne imøderne fra midt i maj.Landsturneen får følgende forløb medstart på alle møder kl. 19.00 medmindre andet er nævnt:9. april: Viborg Amt: Paletten,

Vesterbrogade 10, 8800 Viborg.23. april: Bornholms Amt:Christianhøjkroen, kl. 20.00.30. april: Frederiksborg Amt:Frederiksborghallen, Hillerød.7. maj: Fyens Amt: Grand Hotel,Odense.14. maj. Ribe Amt: Jerne Kro, Esbjerg.21. maj: Roskilde Amt.11. juni: Århus Amt, Hotel Langå,Langå.

9. august: Nordjyllands Amt:Møllehuset, Frederikshavn.16. august: Vestsjællands Amt: HotelFrederik den II, Slagelse.20. august: Ringkøbing Amt:Vinderup Hotel.1. oktober: Sønderjyllands Amt.8. oktober: KøbenhavnsAmt/Hovedstaden/Frederiksberg.15. oktober: Vejle Amt, Pejsegården,Brædstrup.29. oktober: Storstrøms Amt, HotelFalster, Nykøbing F.

Bogen til debat på ny landsturne

10

Kransekagen blev i da-gens anledning omdøbt"grænsekagen" - og denvar der heldigvis nok af,da ca. 400 DF'ere fra helekongeriget markeredesøndag den 25. marts, atDanmark var blevet med-lem af Schengen. Det ske-te ved et kæmpearrange-ment dels i Tønder ogdels på grænsen ved Sæd,hvor Dansk Folkepartiofficielt nu har overtagetgrænsestationen.

Men trods den sørgeligeog alvorlige baggrund for ar-rangementet, blev der - somaltid, når DF'ere er samlet -feststemning. Som PiaKjærsgaard i sin velkomstpå Tønderhus udtrykte det:

- Vi holder fest, fordi viherfra vil vise, at Dansk Fol-keparti står vagt om dansk-heden, friheden, flaget oggrænsen. Her vil vi aldrigsvigte, og vi opgiver aldrigmodstanden mod Schengenog det, der følger med.

- Vi ser derfor dagen i dagsom et startskud på en bredog folkelig modstand imod atundergrave Danmarks eksi-stens som den selvstændigenation, vi har været i overtusind år. Dansk Folkepartivil således være i forresterække, når det drejer sig omat kæmpe danskernes ogDanmarks sag.

Pia Kjærsgaard nævnte isin indledning, at hun vedmidnatstid havde befundetsig ved grænsen, og hvor ve-modig en begivenhed, det

havde været.Partiets EU-ordfører, Kri-

stian Thulesen Dahl slogfast, at erstatningen til kon-trollen på grænsen nu er enpragmatisk grænsekontrolog en baglandspatrulje.

- Det er ikke nogen godløsning, og derfor er Schen-gen en invitation til dekriminelle. Derfor er det hel-ler ikke uden grund, at man-ge ledende politifolk har fra-rådet dansk deltagelse iprojektet, der udover invita-tion til kriminalitet også vilmedføre øget illegal indvan-dring.

- Hertil kommer, at deringen kontrol er med mund-og klovsygen. På trods afstatsministerens forsikrin-ger om, at der er kontrol afsygdommen ved grænsen,

har jeg ved selvsyn konsta-teret, at det ikke er tilfæl-det. Hvis vi får mund- ogklovsyge i Danmark, vilDansk Folkeparti derfor hol-de statsministeren person-ligt ansvarlig herfor.

- Alle tilhængerne vil franu af dysse Schengens ulyk-ker ned, så derfor er det enpligt for Dansk Folkeparti atfortsætte debatten. Et flertali Folketinget kan stemme osud af Schengen, og detarbejder vi på.

Illegale asylsøgerePolitiassistent Kell Kristi-

ansen kom i sit indlæg indpå konsekvenserne afSchengen, da han sagde:

- Pasbetjenten var enganske almindelig politibe-

Midt i alvoren og sorgen skabte 400 DF'ere en mindeværdig festdag:

Masser af musik, sang, kaffe, hygge og grænsekage

Masser af musik, sang, kaffe, hygge og grænsekage

Grænsestationens tidligere ejer, Svend Kristensen,overrækker Pia Kjærsgaard saksen, så hun kan klippegrænsestationen åben.

"Hermed erklærer jegDansk Folkepartisgrænsestation i Sæd foråben", sagde PiaKjærsgaard med et klip.

GRÆNSEFEST

tjent, der passede på natio-nen, og jeg kan garanterefor, at mange sager er op-klaret i paskontrollen. Detdrejer sig eksempelvis omillegal indrejse og narkotika.

- I 1999 afviste vi dagligt35 personer ved grænsen.Det tal var sidste år stegettil 50. Nu kan vi ikke læn-gere afvise disse mennesker- de vil frit kunne komme

ind i landet, og konsekven-sen er, at der kommer merekriminalitet. Vi burde i ste-det have styrket grænsekon-trollen for at dæmme op forden internationale krimina-litet, sagde Kell Kristiansen.

DF's medlem af Europa-Parlamentet så ligeledesdystert på fremtiden:

- Danmark er ikke læn-gere vores land - det er euro-

pæernes land. Udviklingenvil betyde, at alle om få år,der har lovligt ærinde i EU,frit kan komme til Danmarkog trække på de offentligekasser. Tilhængerne afSchengen fortæller, hvordejligt det er, at kunne køreover grænsen uden at holdei kø for at vise pas. Men hvisregeringen er så meget imodventetiderne, burde de

starte med at fjerne vente-listerne til sygehusene, sag-de Mogens Camre.

- Dette her er reelt enkamp om Danmarks eksi-stens. Mellem dem, der vilhave en fælles europæiskregering, og så os, der vilbevare nationalstaten. Sa-gen er jo, at de gamlepartier ikke vil drøfteproblemerne med DF. Desiger højt og flot, at man erreaktionær, hvis man ikkevil aflevere magten til EU.Og når det drejer sig omflygtninge er løsningen ikkeat flygte, men derimod atudvikle andre landeskulturer, så de forladermiddelalderstadiet.

- Vi skal, sagde MogensCamre, samarbejde for atgenindføre vores kontrolle-rede grænse. Grænser ska-ber fred - grænseoverskri-delser skaber krig.

Grænsebekæmperneudeblev

DF havde op til arrange-mentet ihærdigt forsøgt atfå fat i en politiker, der idirekte duel med MogensCamre ville forsvare Schen-gen - men ingen skulle havenoget klinket. Undskyldnin-gerne fra grænsebekæmper-

11

Uwe Jensen fra Rødekro erglad for sit danske pas, ogviste det stolt frem. Derbliver også - på trods afSchengen - god brug fordet i fremtiden, hvor UweJensen kan risikere atskulle vise det frem påforlangende alle andresteder end på selvegrænsen. (fotos: GregersKirdorf)

"De farende Svende" erved at være fast inventarved DF-fester, og var som

sædvanlig populære.

Vel er DF's grænsestation en pæn storbygning, men når 400 mennesker skal indpå én gang for at få en kop kaffe, er detikke sådan ligetil.

Slut med paskontrollen, konstatererPia Kjærsgaard på en på én gangvemodig og festlig dag.

12

ne var der derimod nok af.Alle skulle lige noget andet.Det gjaldt for eksempel PerKaalund, Uffe Ellemann-Jensen, Bertel Haarder, EvaKjær Hansen, Lene Esper-sen, Anne E. Jensen, FrankJensen og Jørgen Schlei-mann.

I stedet fortalte pensio-neret tolder Carl Jørgensenom sin tjenesteperiode 1960-1970, og sagde bl.a.:

- Sammen med 300 andre

var jeg ansat i toldgrænse-korpset, der bevogtedegrænsen. Den røde tråd var,at tolderne gennem årenefik udviklet en sjette sansfor smuglerier. Med indførel-sen af Schengen ligger altnu åbent som en ladeport, ogdette er en trist udvikling.Derfor håber jeg, at græn-sestationen ved Sæd, somDansk Folkeparti nu harkøbt, en dag igen vil kunneoverdrages til politiet, så

den igen kan bruges til det,den blev bygget til.

Sidste del af arrangemen-tet foregik på selve grænsen,hvor Pia Kjærsgaard i entale erklærede grænsestatio-nen for åben. Men også hunnævnte, at Dansk Folkepartikun holder den varm, så denforhåbentlig snart igen kanoverdrages til politiet.

Ved kaffen inde i græn-sestationen var der mulig-hed for at kigge på de gamle

grænsegendarmeriuniformerog andre effekter fra det nuhedengangne grænsekorps.Mange udtrykte vemod, mensamtidig glæde over, atnetop Dansk Folkeparti harerhvervet bygningen, og atDannebrog fortsat vil vajefra flagstangen uden for.

Poul Nødgaard varordstyrer ved konferencenpå Hotel Tønderhus. Bagham palenet: MogensCamre, Pia Kjærsgaard,Kristian Thulesen Dahl ogKell Kristiansen.

Tidligere tolder, CarlJørgensen, har samlet en

perlerække afgrænsehistorie-

klenodier, og havde ihast arrangeret en

midlertidig udstilling igrænsestationen.

Lene Camrevar blandt de

400deltagere i

DF'sgrænsefest

den 25.marts i

Tønder ogSæd.

Der var også meget at more sig over - specielt, da KristianThulesen Dahl gav den som Poul Nyrup Rasmussen - nårstatsministeren nu ikke selv havde lyst til at dukke op.

13

Festklædte er DanskFolkepartisfolketingsgruppe - medledsagere på vej tilDronningens fest forFolketinget, onsdagden 14. marts, ogsamledes forinden i"Samtaleværelset" påChristiansborg. Bagest:MF Christian H.Hansen, MF PeterSkaarup, MF PoulNødgaard, MF EgilMøller, MF Svend AageFauerholdt, HenrikThorup, MF Klaus Kjær,MEP Mogens Camre,advokat Arne Madsen,MF Kristian ThulesenDahl og Hans Skaarup.Forrest: Fru MarianneDichow, fru HanneNødgaard, fru IngeliseMøller, fru GretheFauerholdt, MF PiaKjærsgaard, fru LiseKjær, fru Lene Camre,MF Aase D. Madsen ogMF Birthe Skaarup(foto: Birger Storm)

Hvis en dansk ministerog hans topembedsmændvar ansvarlige for fejl-dispositioner, uansvarligadministration for sletikke at tale om den åben-lyse svindel, der organi-seres med de europæiskeskatteyderes penge, oftemed den egentlige mafiasom direkte bagmænd -og med beskyttelse af deansvarlige, hemmelighol-delse af sagsforløb mm. -ja, så er det stensikkert,at oppositionen i Fol-ketinget omgående villegøre denne minister ethoved kortere, hvis da ik-ke statsministeren allere-de havde fyret ham.

Sådan er det ikke i EU.Igen står EU-parlamentetog skal godkende et regn-skab, nemlig for 1999, medfejl så store, at Revisions-retten - som svarer til voresRigsrevision - for 6. år itræk afviser at afgive en er-klæring om, at de trans-aktioner, der ligger til grundfor regnskabet er lovlige.

De særligt iøjnefaldendesager er smørsvindelen begå-et i flere omgange af detfranske firma Flechard. I før-

ste sag, som kører videre fra1998-regnskabet, lykkedesdet firmaet at få udbetalteksportgodtgørelse på 17,6mill. euro (ca. 131 mill. kr.)på falsk grundlag. Det er dermange, der gør, så det er ikkeså specielt. Det speciellebestår i, at Flechard blev op-daget og skulle være afkræ-vet en tilbagebetaling af deuretmæssigt modtagne 131millioner kr. Men sådan gikdet ikke: Stærke kræfter blevmobiliseret i Kommissionenog den franske regering, også kom Flechard kun til atbetale 3 mill. euro tilbage.

Denne sag begyndte førProdi-kommissionen trådtetil, men det angribelige er,at Prodi-kommissionen ikkevil give parlamentet oplys-ninger, men dækker over deansvarlige. Alle referater ognotater om møder i Kommis-sionen er meget behændigtforsvundet. Det er virkeligprofessionelle folk, vi harmed at gøre.

Men det var kun den før-ste sag. Man skulle jo tro, atKommissionen ville stoppedet videre samarbejde medet firma, der laver sådanneulovligheder, men nej. Fle-chard sag II er endnu værre.Den drejer sig om forfalsk-ning af smør - rigtig meget

smør: 6.750 tons - ved atblande smørret op med fedtfra dyr, der blev destrueret iforbindelse med EUs vidun-derlige forbrugerbeskyttel-sesindsats. Smørret er solgttil bagerier og pastafabrik-ker især i Tyskland og Ita-lien. Det betegnes som ihvert fald "indirekte sund-hedsfarligt". Nå, men flom-me-europæerne skal så-mænd nok godkende regn-skab 1999 alligevel. Mini-sterrådet har tilkendegivetat det vil godkende regnska-bet - det har de altid gjort,også det berygtede 1996-regnskab, der i marts 1999førte til Jacques Santer-kommissionens fald, efter atEU-parlamentet havde for-kastet det.

Helt anden dagsordenMinisterrådet har en helt

anden dagsorden end de en-kelte ministre har hjemme ideres egne lande: Rådet vedgodt, at det er rivende galt,men i EU gælder det om atfå svig og svindel fejet indunder gulvtæppet - for tænkom det førte til virkelig åbenstorvask. Så ville borgernejo finde ud af, hvad det erfor et korruptionscirkus, derkører i Bruxelles, og at skat-

teborgernes penge går tilhelt urimelige formål - her-under den syge landbrugs-politik. Og så ville hele denstore europæiske ide bliverystet.

Ordfører for godkendelses-processen i år er min gamleven, Freddy Blak som er enslags socialdemokrat. Hanhar gjort et stort arbejdemed at skaffe svar på enmængde spørgsmål om demærkelige transaktioner,Kommissionen har foreta-get. Han har udarbejdet om-fattende spørgeskemaer tilKommissionen, og han harogså fået en hel del svar. Såvidt så godt – men det er in-teressant at bemærke, hvadhan ikke har fået og ikkekan få svar på. Blak mener,at svarene repræsenterer etfremskridt i forhold til tid-ligere, og som det gode men-neske han er, mener han, atder bør være større glæde ihimlen over en kvart-om-vendt Kommission end overti retfærdige. Derfor anbefa-ler han, at stemme for god-kendelse.

Jeg vil ikke være så over-bærende som Freddy Blak,så derfor vil jeg på DanskFolkepartis vegne stemmeimod godkendelse af regn-skabet for 1999.

CAMRES CAUSERI

EU’s uansvarlige regnskabEU’s uansvarlige regnskab

14

Islam er ikke en religionpå samme måde som kri-stendommen. I modsæt-ning til islam indeholderkristendommen ingen an-visninger på, hvordansamfundet skal indrettes.

Mens kristendommen sæt-ter mennesket frit til athandle under ansvar, er is-lam således en lovreligion.Koranen indeholder bestem-melser for, hvordan samfun-det skal indrettes. Koranenforpligter muslimen til atarbejde for et islamisk sam-fund. Muslimen er ikke fri,men bundet af Koranensmange påbud om spiseva-ner, omskæring, bøn ogsamliv.

Derfor giver islam mindreråderum til selvstændige,demokratiske beslutningerom samfundet.

Der findes ingen kristenpolitik. Bibelen kan ikkebruges i Folketinget sommanual for den danske lov-givning. Muslimer brugerderimod Koranen som facit-liste, når islamiske samfundskal indrettes. Derfor er derheller ikke plads for ellerhjemmel til demokrati iislam. I lande præget afkristendommen kan borger-ne derimod strides indbyr-des om samfundets indret-ning og være lige gode kristne.Søren Krarup, MargretheAuken og Flemming Kofoed-Svendsen er politisk uenigeom lovgivningen, men de eralle præster i den danskefolkekirke.

Derfor kan det ikke undre,at de fleste muslimske landei verden i dag er udemo-kratiske. Fordi islam har di-rekte samfundsmæssigekonsekvenser. Derfor behø-ves ingen diskussion. Derforer der ikke plads til uenig-hed om loven.

Demokratiskbarometer

Tilhængere af øget mus-limsk indvandring til Dan-mark hævder, at samfund,hvor muslimerne er i flertal,har samme mulighed for at

opnå demokrati som i ikke-muslimske stater; derfor ta-ges her den demokratisketemperatur på verdens mus-limske lande og gennemgan-gen viser, at påstanden ikkeholder. Her gennemgås delande i verden, hvor et fler-tal i befolkningen tilhørerislam. I mange muslimskelande, som i forvejen er dik-taturer, forfølges fundamen-talistiske islamister, som øn-sker indført en mere totali-tær muslimsk stat.

Kun ganske få muslimskelande kan hævdes at værepå vej mod et demokrati.Langt de fleste er fastlåst idiktatur, hvor kun islamsforskelligartede indflydelseog lokale traditioner skabernuancer. De arabiske landelever bedst op til den mus-limske idealstat, hvor shariabestemmer, og hvor der ikkeer nogen hensigt om atindføre demokrati. De afri-kansk-islamiske lande harmere blandede styreformerog er økonomisk tilbagestå-ende. Her blandes islam opmed etniske stridigheder ogforsøg på demokratisering.

AfghanistanIkke-demokrati. Muslimskdiktatur af værste slags.

AlbanienBegyndende demokrati, menmed mange vanskeligheder.Var i mange år det mestlukkede samfund i Europa.Chikaner mod det græsk-ortodokse mindretal i Syd-Albanien.

AlgerietIkke-demokrati. Under mili-tærstyre siden 1992. Landeter lukket for udenlandskeobservatører. 3000 menne-sker er forsvundet siden1993. Islam er officiel reli-gion, og der er begræns-ninger for andre religioner.Familieretten er baseret påSharia og diskriminerer modkvinder med hensyn tilbryllup, skilsmisse, arv ogretten til børnene.

BahrainIkke-demokrati. Politiskepartier er ulovlige, og Emi-ren regerer pr. dekret. Base-ret på sharia og engelsk ret.

BangladeshIkke-demokrati. Retssyste-met oprindeligt baseret påengelsk ret, men i 1977indførte Højesteret, at ”ab-solut tillid og tro på Allah”skal stå over ikke-islamiskedomme.

BruneiSultanat. Et af verdens rige-ste lande.

Trods autoritært styre erlandet relativt frit.

Islam og demokratiet - den uISLAM

Islam og demokratiet - den u

SC

AN

PIX

NO

RD

FO

TO

15

ChadDelvist demokrati, men præ-get af vold og intriger.

DjibutiKorrupt demokrati. Islam erofficiel statsreligion, men envis tolerance overfor andretrossamfund findes. Rege-ringen kontrollerer alle me-dier.

Kvinder diskrimineresgroft i lovgivningen og næs-ten alle piger omskæres.

EmiraterneIkke-demokrati. Ingen valg.Politiske partier er ulovlige.Retssystemet er baseret påsharia. Islam er officielstatsreligion.

FilippinerneEt kampområde-land, hvormuslimer kæmper med de-mokratiske kræfter omdominans. Demokrati. Stortkristent flertal, men med etmeget aktivt muslimsk min-dretal på cirka fem procent.Der er islamiske terrorgrup-per på de sydlige øer, somønsker at skabe en mus-limsk stat og som står bagbomber i Manila og bort-førelser af turister.

GuineaIkke-demokrati, præget afetniske konflikter og kor-ruption.

IndonesienEt vis demokrati, men ba-seret på islam. Der føreserklæret muslimsk helligkrig mod kristne mindretalpå Molukkerne, hvor 5.000er dræbt og en fjerdedel afbefolkningen er flygtet.Islamiske fundamentalisterbliver mere og mere aggres-sive og sharia er indført ivisse provinser.

IrakIkke-demokrati. Statskon-trol af hele samfundet. Is-lam er statsreligion. Mændkan straffrit dræbe kvin-delige slægtninge blot medmistanke om umoralskadfærd. I maj 1999 erklæ-rede regeringen at ville re-kruttere børn mellem 12 og17 år til en frivillig hær modudenlandsk aggression.

IranIkke-demokrati. En teokra-tisk republik - det vil sige:præstestyre. Politiske par-tier kan ikke deltage i valg.Alle politikere skal støtteteokratiet. Staten kontrolle-rer samfundet gennem vil-kårlige arrestationer, stand-retter, tortur og ved at sørgefor, at folk forsvinder. Straf-feretten baseret på sharia.

umulige kombination

Iranske kvinder er påbanen for at udskrige

deres støtte til landetsleder, Ali Khameni

Yeminitiske kvinder irasende demonstrationfor deres elskede leder,Ali Abdellah Saleh

umulige kombination

SC

AN

PIX

NO

RD

FO

TO

16

JordanIkke-demokrati. Kong Ab-dullah har stor magt overparlament og regering, menhar lovet reformer. Islam erstatsreligion. Cirka 25 kvin-der dræbes hvert år af æres-grunde af deres familie.

KazakstanRepublik. Befolkningen reli-giøst delt mellem muslimerog russisk-ortodokse.

KuwaitIkke-demokrati. Konstitutio-nelt monarki baseret på isla-misk lov. Islam er stats-religion, men kristne tolere-res, når blot religionen ikkepraktiseres offentligt.

LibyenMilitærdiktatur. Regeres pr.dekret af oberst Gaddaffi.Ingen forfatning, men præ-get af socialisme og islam.Summariske rettergange,vilkårlige arrestationer ogtortur. Ifølge Amnesty Inter-national er der cirka 1.000politiske fanger. Dødsstraf -selv for økonomiske forbry-delser, for eksempel valuta-spekulation. Også politiskefjender i eksil dræbes. Gad-daffi prøver at imødegå fun-damentalister ved at gen-nemføre sharia.

MalaysiaIkke-demokrati. Islam er of-ficiel religion, men ikke-muslimske har relativt frieforhold. Sharia er lov i demuslimske provinser. Lan-det er etnisk og religiøst deltmed blandt andet et stort ki-nesisk mindretal.

MaliFrit valg i 1992. Sekulær re-publik. Mali har relativt frieforhold med en fri presse ogpolitiske partier, der debat-terer i TV. Men også mangetilfælde af politibrutalitetoverfor oppositionelle kredse.

MarokkoKonstitutionelt monarki.Retssystemet baseret påblandet islamisk og europæ-isk lov. Relativt frie valg tilparlamentet, men dets magtstærkt begrænset af kongen.Islam er officiel religion,men kristne og jøder tolere-res. Dog er det forbudt atmissionere, og fem ameri-

kanske statsborgere blev ud-vist for at dele kristent ma-teriale ud.

MauritianienIkke-demokrati. Retssyste-met præget af sharia. Fun-damentalistiske grupper erforbudt. Cirka 100.000 negrelever stadig i slaveagtigetilstande i landet, så USA´skongres i 1996 suspenderedeal hjælp til landet, før slave-riet var ophørt. Mange negreer begyndt at organisere sigimod tvungen arabificering.De statsejede medier forby-der kritik af islam og omtaleaf slaveri. Alle borgere er pr.dekret muslimer, som ikkemå besidde andet religiøstmateriale. Kvindelig omskæ-ring en udbredt praksis.

Niger Demokratiske bestræbelser.Demokratiske valg i 1993 og1999.

NigeriaEt kampområde-land, hvormuslimer kæmper med de-mokratiske kræfter om do-minans. Otte delstater harnu indført sharia, som til-lader piskning og stening,som adskiller piger og dren-ge og som undertrykker dekristne mindretal. Mangekristne flygter til det sydligeNigeria. Befolkningen erhalvt muslimsk og halvtkristent.

OmanIkke-demokrati. Sultanen

regerer pr. dekret. Retssy-stemet delvist baseret påsharia. Islam er statsreli-gion.

PakistanIkke-demokrati. Officielt enislamisk republik. Baseretpå engelsk ret, men denføderale lov, sharia, stårover lavere retter og over-trumfer ikke-islamiske afgø-relser.

QatarIkke-demokrati. Partier erulovlige og Emiren regererenevældigt. Islam er statsre-ligion og praktisering af an-dre religioner officielt for-budt. Dog begyndende demo-kratiske tendenser med re-lativ fri presse

Saudi Arabien Ikke-demokrati. Politiskepartier er ikke tilladte, kon-

gen regerer pr. dekret, ogder er ingen valg. Sharia ergældende ret med piskning,afhugning af legemsdele oghalshugning. Der er døds-straf for voldtægt, mord, rø-veri, utroskab, frafald fra is-lam og narkohandel. Mindst99 blev henrettet i 1999. Deter forbudt offentligt atpraktisere andre trosretnin-ger end islam. Kristne kir-ker er ikke tilladt, og det erforbudt at indføre eksem-pelvis bibler og kors samt atudbrede kristendommen.

SenegalSkrøbeligt demokrati. Der ervalg og et vis rum forborgerlig frihed. Religions-friheden er indskrænket forvisse muslimske fundamen-talister.

SomaliaIkke-demokrati. Sidste valg

Islam og demokratiIslam og demokratiSharia er islamisk lov,der bygger på Koranen ogprofeten Muhammed.Sharia er den vej,muslimen skal følge, forat opbygge det islamiskesamfund, og står som re-ligiøs ret over lokal og na-tional ret. Sharia prakti-seres forskelligt i de mus-limske lande. Sharia om-fatter både civilret somfamilie-, ægteskabs-, ogskilsmisselove samt straf-feret. Den civile del harværet praktiseret i år-hundreder. I disse år ind-føres strafferetten mangesteder i dag, og udstræk-kes til at gælde også ik-ke–muslimer.

17

var i 1969. Sharia er nugennemført lov i landet.Landet er helt splittet istammekrig.

SudanIkke-demokrati. Militærdik-tatur siden 1956 med islamsom statsreligion. Retssyste-met baseret på engelsk ogislamisk ret. Siden 1991 erislamisk lov gennemtvungetfor alle borgere i Nordsudan.Strafferetten er baseret påsharia og benytter som strafblandt andet piskning, am-putation, korsfæstelse oghenrettelse. De sydlige ikke-muslimske områder er frita-get for sharia. Censur over-for alle aviser. Regeringenødelægger kristne skoler ogkirker.

SyrienIkke-demokrati. Militærdik-tatur med undtagelseslovsiden 1963. Islamisk lov ogspecielle religiøse domstole.Alle medier ejes af det ene-ste legale parti, Baath-Partiet. I 1982 blev 20.000mennesker likvideret i byenHama, hvor en hel bydelblev jævnet med jorden.

TunesienIkke-demokrati. Religiøsepartier ikke tilladt. Stærktbegrænset ytringsfrihed. Is-lam er statsreligion. Mission

af ikke-muslimer ikke til-ladt, men ellers tolereres an-dre religioner. Relativ storligestilling mellem mænd ogkvinder.

TurkmenistanIkke-demokrati. Præsiden-ten har absolut magt. Ingenfrie valg. Der foregår syste-matiske overgreb mod reli-giøse mindretal.

TyrkietRepublik med begrænset de-mokrati. Styreformen erverdslig, det vil sige ikke-religiøs, og derfor forfølgesislamiske fundamentalister.Forbud mod slør på visseoffentlige steder, blandt an-det ved demonstrationer.Siden 1998 er alle moskéerunder regeringskontrol.

UzbekistanIkke-demokrati. Meget be-grænset ytrings- og presse-frihed. Offentlig kritik afpræsidenten er forbudt. Defleste aviser er statsejede.Stærk fundamentalistiskmodstand med bombe-sprængninger, som forsøgesholdt nede af regeringen.Jødiske synagoger ogkristne kirker tolereres.

YemenIkke-demokrati.Retssystemet baseret påsharia, tyrkisk og engelskret.

ÆgyptenIkke-demokrati. Præsiden-ten vælges ikke af befolk-ningen, men kan bekræftesved folkeafstemning. Valg tilparlamentet er præget afbestikkelse og svindel. Sidendrabet på præsident Sadat i1981 hersker der undtagel-sestilstand. Islam er stats-religion, men regeringen for-søger at undertrykke funda-mentalisters indflydelse påislam. 10 procent af befolk-ningen er kristne koptere,men de udsættes forvoldsomme chikaner. Rege-ringen eksproprierer koptiskejendom og lukker kirker. I1998 blev 1.200 koptere ar-resteret og torteret. Henved10.000 koptere konvertererårligt til islam for at slippefor diskrimination.

Den engelske non-profitorganisation World Audithar vurderet verdens landeefter deres demokratisketilstand. Indikatorerne erpolitiske rettigheder, bor-gerlig frihed, ytringsfrihed,korruption, menneskeret-tigheder og retssikkerhed.Informationerne byggerbl.a. på Amnesty Interna-tional. Alle verdens 148lande er rangeret efterdemokratisk tilstand. Somdet ses, er der trængselblandt muslimske landenederst på barometret. Dehøjst placerede lande ervestlige, der bygger på enjødisk-kristen kultur. Dehøjst rangerende islamiske

lande er Mali som nummer36 og Kuwait som nummer67. Blandt de 21 mest ude-mokratiske lande er de 13muslimske, tre-fire er kom-munistiske og resten afri-kanske.1. Danmark2. Norge3. New Zealand4. Finland 5. Sverige 6. Canada7. Schweiz8. Holland9. Australien10. USA11. Irland12. Portugal13. Storbritannien14. Tyskland

128. Forenede Emirater129. Congo (fransk) 130. Azerbadjan131. Cameroon132. Uzbekistan133. Angola134. Algeriet135. Burundi136. Jugoslavien137. Sudan138. Sierre Leone139. Turkmenistan140. Somalia141. Afghanistan142. Libyen143. Saudi Arabien144. Zaire 145. Tadjikistan146. Cuba147. Irak 148. Nordkorea

Verdens demokratiske tilstand

Bahrain's indenrigsminister, Mohammed Bir Khalifa AlKhalifa i skøn samdrægtighed og fællesbøn medkollegaen fra Emiraterne, Mohammed Bin Saeed al Badi.De er enige om, at demokrati er en forfærdelig styreform.

SC

AN

PIX

NO

RD

FO

TO

18

DANSK FOLKEPARTIDF-HovedbestyrelseDahl, Kristian Thulesen 33-375102Ebbesen, Carl Christian 33-375172Gerstrup, Thomas 35-358805Kjær, Klaus 33-375106Kjærsgaard, Pia, formand 33-375107Kristensen, Kenneth 21-930093Nielsen, Bente Vejrsø 97-404134Nielsen, Poul Lindholm, org. nfmd 66-138977

28-232651Nødgaard, Poul 33-375110Rossen, Dora 75-571411Skaarup, Peter, pol. nfmd 33-375113

DF-AmterneBornholm: Leif Christensen 56-496353Frederiksberg: Leif Jensen 33-241733Frederiksborg: Ejner Rost 49-707083Fyn: Birger Reslow 62-691264Hovedstaden: Arvin Storgaard 39-295230København: Bente Pedersen 44-491995Nordjylland: Knud Wilson 98-480403Ribe: Freddie H. Madsen 75-160147Ringkjøbing: Bente Vejrsø Nielsen 97-404134Roskilde: Finn O. Larsen 46-757728Storstrøm: Michael Rex 33-375163Sønderjylland: Lars Rydhard 74-621490Vejle: Dora Rossen 75-571411Vestsjælland: Ida Stabell 59-200076Viborg: Morten Christensen 97-536968Århus: Per Dalgaard 86-394880

DF-FolketingetDahl, Kristian Th., gr-fmd dfkrtd@ft.dk 33-375102Fauerholdt, Sv. Aage, dfsvaf@ft.dk 33-375104Hansen, Chr. H. dfchhh@ft.dk 33-375105Kjær, Klaus dfklkj@ft.dk , best. medl 33-375106Kjærsgaard, Pia, pol. ordfører, dfcceb@ft.dk 33-375107Madsen, Aase D. dfaadm@ft.dk 33-375108Møller, Egil dfegim@ft.dk 33-375109Nødgaard, Poul, præsidiet, gr-sekr, dfpoun@ft.dk 33-375110Skaarup, Birthe dfbisk@ft.dk 33-375112Skaarup, Peter, pol. nfmd, dfpesk@ft.dk 33-375113

DF-Europa-ParlamentetMogens Camre, MEPBruxelles, telefon (+32) 22845205

telefax (+32) 22849205Strasbourg, telefon (+33) 388175205

telefax (+33) 388179205Bryde, Lene, assistent. EU-Parlamentet (+32) 22847205

DF - Ungdom HovedbestyrelseKristensen, Kenneth (landsformand) 21-930093Lambrecht, Kenneth P..(org.nfmd/kasserer) 33-375171Messerschmidt, Morten 28-266537Sørensen, Karina (pol. næstformand) 75-561198

Dansk FolkepartiChristiansborg1240 København K 33-375199

33-937019Fax: 33-375192df@ft.dk www.danskfolkeparti.dk

Christiansborg-medarbejdereSekretariatetBladt, Elisabeth, sekr.medarb. dfelbl@ft.dk 33-375140Ebbesen, Carl Chr., pol.sekr. dfcceb@ft.dk 33-375172Lambrecht, Kenneth, sekr.medarb. dfkela@ft.dk 33-375171Olsen, Dora, sekr.medarb. dfdoro@ft.dk 33-375165Thomsen, Steen B., sekr.chef dfstth@ft.dk 33-375161

MedlemssekretærerBülow, Annelise von, dfanvb@ft.dk 33-375131Jensen, Malene, sekr. dfmaje@ft.dk 33-375139Kjeldgaard, Solvej, sekr. dfsokj@ft.dk 33-375132Kock, Tanja, sekr. dftako@ft.dk 33-375141Maibom, Berit, sekr. dfbelm@ft.dk 33-375153 Olsen, Jytte, sekr. dfjyol@ft.dk 33-375137Raaschou, Ulla, sekr. dfulra@ft.dk 33-375135Østergaard, Kirsten, sekr. dfkirs@ft.dk 33-375143

Politisk-økonomiske medarbejdereSkjødt, Anders, PØ-medarb. dfansk@ft.dk 33-375166Wibeck-Nilsson, Jens, PØ-medab. dfjewn@ft.dk 33-375168

PressetjenesteEspersen, Søren, pressechef dfsesp@ft.dk 33-375162Rex, Michael, journalist dfmire@ft.dk 33-375163

Frederiksberg. Kandidater,byrådsvalget: Leif Jensen,Thomas Gerstrup, MogensBækgaard, Grethe Dahl,Helge Bergmann, SonjaSkovgaard, Curt Købsted ogNiels Felsted.

Frederiksborg Amt. Kandi-dater, amtsrådsvalget: Phi-lip Heimbürger, Birkerød, IbKirkegaard, Helsingør, Mor-ten Messerschmidt, Frede-rikssund, Charlotte Hen-drichsen, Helsingør, EjnerRost, Helsingør, Hill Sei-denschnur, Helsinge, PoulAlbrechtsen, Allerød, Flem-ming Rømer, Fredensborg,Per Kattrup, Farum, ArlyGundersen, Fredensborg ogFreddie Jacobsen, Farum.

Frederiksværk. Best.valg,DF-Frederiksværk: WalterChristophersen (fmd), Ole S.Nielsen (nfmd), Jens Thus-gaard (kass), Marianne Fre-deriksen og Karl Frederik-sen. Sup: Jens Bo Christo-phersen og Troels Rasmus-sen. Rev. Aase Baagøe ogTroels Rasmussen. Kandi-datliste, byrådsvalg: WalterChristophersen, Ole S. Niel-sen, Troels Rasmussen,Marianne Frederiksen ogKarl Frederiksen.

Græsted. Best.valg, DF-Græsted/Gilleleje: MadsBrinch Jespersen (fmd),Theodor Schmidt (nfmd),Sten Olsen og Gurli Peder-sen. Sup: Edith Schmidt ogPeter Jensen. Rev. EjnerRost.

Helsingør. Best.valg, DF-Helsingør: Charlotte Hen-drichsen (fmd), Tonny Zim-mermann, Flemming Niel-sen, Ejner Rost og ClausSchnoor Hansen.

Hørsholm. Best.valg, DF-Hørsholm: Jens Frederiksen(fmd), Nils Larsen, LotteLarsen og Ib Nielsen. Sup:

Karen Skov og Inge Schur.Rev: Jørgen Palner ogSusanne Steffensen.

Assens. Best.valg, DF-Assens/Glamsbjerg: PeterGleerup (fmd), Frede Byg(nfmd), Herman Thomsen(kass), Kristen Skamris Jen-sen (sekr) og Jette Byg. Sup:Claus Andersen og MayEriksen.

Faaborg. Best.valg, DF-Faa-borg/Ærøskøbing/Marstal:Keld Vidkær Nielsen (fmd,kass), Kirsten Jansen(nfmd), Bjarne Tychsen, KimR. Nielsen og Niels AageChristoffersen. Sup: KentMosbæk Sørensen og IngridLarsen. Rev: Birger Reslowog Jette Mosumgård.

Hårby. St.genfors. DF-Hår-by, best.valg: Tage KiltangBartholin (fmd), Lars Ras-mussen (nfmd), LarsAndersson (kass), Lise-LotteAndersson (sekr) og SvendPedersen. Sup: Claus Nissenog Helge Nyborg. Rev: ArneRasmussen og Birger Res-low.

Københavns Amt. Kandida-ter, amtsrådsvalget: AaseSteffensen, Virum, HenrikThorup, Gentofte, MartinHorst Arvedlund, Herlev,Annét Malmqvist, Gentofte,Flemming Ørnhem, Glo-strup, Colette Brix, Charlot-tenlund, Kenneth Kristen-sen, Hvidovre, Anders Gjed-de, Gentofte, Kristian Nie-buhr, Gladsaxe, Preben Jen-sen, Gladsaxe, Anders Fri-berg, Rødovre, Lasse Her-rum, Høje Taastrup, Hen-ning Chistensen, Glostrup,Helle Dohn, Gladsaxe, TovePoulsen, Gentofte, GeorgRøjkjær, Hvidovre og HenrikPedersen, Rødovre.

Brøndby. Best.valg, DF-Brøndby: John Riff (fmd),Søren Hansen (nfmd), Anni

FREDERIKSBERG

FREDERIKSBORG

FYN

KØBENHAVN

K. Larsen, Søren Christen-sen og Kenneth Rigby.Supp: Per Rasmussen ogTom Frederiksen. Rev. Car-sten Aagaard og SørenNygaard Hansen.Kandidater, byrådsvalg:Søren Hansen, Anni K. Lar-sen, Søren Christensen, PerRasmussen, Kenneth Rigbyog Søren Nygaard Hansen.

Herlev. Best.valg, DF-Her-lev: Kaj Jakobsen (fmd),Martin Arvedlund (nfmd) ogJørgen Vinding. Supp: Hel-ge Larsen.

Hvidovre. Best.valg, DF-Hvidovre: Uffe BirkerodLarsen (fmd), Helmi Chri-stiansen (nfmd), MikkelDencker (kass), Georg T.Røjkjær (sekr), Ivan Fogt-mann og Teddy Toft.

Københavns Kommune.Best.valg, DF-Hovedstaden:Arvin Storgaard (amtsfmd),Gunhild Legaard (nfmd),Louise Frevert, TorbenAdelborg-Beck, Jørn Hind-kjær, Jette M. Bertelsen ogPreben Elmenhoff.

19

Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard var sammen med sin mand, statsrevisorHenrik Thorup blandt gæsterne ved Dronningens gallafest for Folketingets medlem-mer. Pia Kjærsgaards kjole er designet af modeskaberen Karim, som har forretning iKøbenhavns Nyhavn. (foto: Birger Storm)

HOVEDSTADEN

Arvin Storgaard - ny amts-formand i DF-Hovedstaden

20

Frederikshavn. Kandidater,byrådsvalget: SteenJørgensen, Knud Wilson,Marianne Thiling og SørenOddershede. Best.valg, DF-Frederikshavn: SteenJørgensen (fmd), KnudWilson (nfmd), MarianneThiling og JohannesMadsen.

Varde. Best.valg, DF-Varde:Lars Møller (fmd), MichaelJ. Nielsen (nfmd), DianaKristiansen, Alice Møller ogKnud Jensen.

Brande. Best.valg,st.genfors., DF-Brande/Aaskov: Ib Ringholm(fmd), Niels Nygaard (nfmd),Verner Christensen, GunnarIversen og ChristianAaskov. Sup: SteffenLaursen og Sonja HvamAndersen. Rev. BirgitJonassen og Einer Højmark.

Herning. Best.valg DF-Herning/Trehøje: BirgitJonassen (fmd), NinaGuldhammer (nfmd), JohnTrankjær, Hans JørnJonassen og Leif Kr.Jørgensen. Supp: IreneNielsen og Henning G.Laustsen.Kandidatliste, byrådsvalget,Herning: Birgit Jonassen,Nina Guldhammer, IreneNielsen, Leif Kr. Jørgensen,Hans Jørn Jonassen og OveOlsen.

Holstebro. Best.valg, DF-Holstebro/Aulum/Haderup:Flemming Iversen (fmd), OleCarlsen (nfmd), EllyChristensen og Bjarne

Jensen. Sup: Lone Carlsenog Rita Lund. Rev. HardyOle Pedersen og JensOlesen.

Lemvig. Best.valg, DF-Lemvig/Thyborøn/Harboøre:Jette Jespersen (fmd), KarlBalleby Jensen (nfmd),Jørgen Jespersen og BodilReinau. Sup: HenningHolmgaard. Rev: Fl. Iversenog Lilian Michelle.

Greve. Best.valg, DF-Greve:Bo Johansen (fmd),Flemming Edelfors (nfmd),Ib Knudsen, Ina Birch ogPernille B. Hansen. Sup:Liselott Hansen og LeneElberg.

Korsør. Best.valg, DF-Kor-sør: Fritz Neumann (fmd),Kim Sørensen (nfmd),Michael Pedersen, DorisNeumann og Michael Gram

Sorø. Best.valg, DF-Sorø:Johnny Mundus (fmd), Kar-sten Skov Petersen (nfmd),Mogens Hehl Olsen, HelgeJensen og Tommy Hansen.Sup: Guri Nielsen

Storstrøms Amt.Kandidater, amtsrådsvalget:Gert Kræsing, Nykøbing F.,Michael Rex, Næstved, ErikKjelgaard, Holeby, JohnJensen, Nyråd, CarlAndersen, Nørre Alslev,Flemming G. Frederiksen,Gl. Kalvehave, CharlotteChristensen, Nykøbing F.,Brian Nielsen, Saxkøbing,Anette Knoblauch, Nakskov,Kurt Andersen, Nykøbing

F., Ib Jørgensen, Saxkøbing,Allan Thomsen, Nakskov,Lis Magnussen, Horbelev,Pehr Holm Nielsen,Boestofte, Emmy HolmNielsen, Boestofte.

Falster. Kandidater,byrådsvalget, Nykøbing:Gert Kræsing, Ib Jørgensen,Charlotte Christensen, KurtAndersen og RenéChristensen. Nr. Alslev:Carl Andersen, HanneGrønborg, Lars Holse, JensChristiansen, Asger Holseog Jørn Jacobsen. Stubbekø-bing: Lis Magnussen.

Gram. Best.valg, DF-Gram/Rødding: TheisMathiasen (fmd), PerHauritz (nfmd), LonePedersen (sekr) og KentArensdorff. Rev. Gitte Hau-ritz og Poul Holgersen

Børkop. Best.valg, DF-Børkop: Grethe Laursen(fmd), Irma Henriksen(nfmd), Irene Worm, DyhrePetersen, Henning Hansen,Johannes Laursen, JørgenOttosen og Ulla Hansen.

Hedensted. Best.valg, DF-Hedensted: Kim Harlev(fmd), Bo Dahl Andersen(nfmd), Hardy Andersen,Anja Andersen og KnudMadsen. Sup: John Piilga-ard, Kristian Skibby.

Viborg Amt. Kandidater,folketingsvalget: 1. kreds-Thisted: Bent Larsen,Nykøbing, 2. kreds-Morsø:Bjarne Holm, Nykøbing,3.kreds-Skive: SussanneJensen, Viborg, 4. kreds-

Viborg: Jesper Langballe,Thorning, 5.kreds-Kjellerup:Jørgen E. Nielsen, Klejtrup.Kandidater, amtsrådsvalget:Svend Aage Fauerholdt,Højslev, Benny Ragner,Karup, Jørgen E. Nielsen,Klejtrup, Peter Mousten,Bostrup, Poul Erik Nielsen,Sillerslev, Vita Jensen,Sillerslev, Bjarne Holm,Nykøbing, Sussanne Jensen,Viborg, Ib Poulsen,Kallerup, Gunhild Jacobsen,Rødding, Per Frost,Sparkær, Bent Larsen,Nykøbing og Jens P.Christensen, Thisted.

Skive. Best.valg, DF-Skive:Morten Christensen (fmd),Niels Aage Laustsen (nfmd),Laurits Lyse Pedersen(kass), John Thingholm(sekr), Jan Kristensen,Gunhill Jacobsen, ErikMortensen, Peter Moustenog Mogens Søndergaard.Sup: Kjeld Dyhre Petersenog Jørgen Grønbæk. Rev:Grethe Fauerholdt og IngeLise Lyse.

Nørre Djurs. Best.valg, DF-Nørre Djurs: KnudAndersen (fmd), Ernst SkødtHansen (nfmd), Anne MarieGulmann (kass), HansFisker Jensen og CharlesJensen. Kandidatliste,byrådsvalg: Hans FiskerJensen, Knud Andersen,Ernst Skødt Hansen ogAnne Marie Gulmann.

Randers. Best.valg, DF-Randers: Niels-Chr.Herholdt Braad (fmd), BørgeOlsen (nfmd), Jesper Braad(kass), Torben Østrup,Elisabeth Rønne, StenRønne og Henning Nielsen.Kandidater, byrådsvalget:Uno Larsson, Niels-Chr.Herholdt Braad, DortheHussmann, Børge Olsen,Elisabeth Rønne, JesperBraad, Torben Østrup ogPalle Hansen.

Som følge af de mangegeneralforsamlinger er endel af dette stof udsat tilnæste nummer.

NORDJYLLAND

RIBE

ROSKILDE

SYDSJÆLLAND

SYDSJÆLLAND

SØNDERJYLLAND

SØNDERJYLLAND

ÅRHUS

VIBORG

RINGKJØBING

21

Dansk Folkeparti har nuoveralt i landet valgt kan-didater til det kommendefolketingsvalg. Overalt stil-les op sideordnet, således atde personlige stemmer bli-ver afgørende for, hvem dervælges i de enkelte amter.Her følger kandidaternesnavne - samt angivelse afkredsen:

Søndre StorkredsPreben Elmenhoff,Chr.havnAnnette Dreyer, RaadhusSøren Espersen, SundbyLouise Castella, BlaagaardInger M. Ebbesen,Amagerbro

Vestre StorkredsLeif Jensen, ValbyAllan T. Knudsen, VesterbroCurt Købsted, EnghaveLisette Rosendal, Gl.KongevejLouise Frevert, Slotsvakant, Falkonér

Østre StorkredsGunhild Legaard, RyvangRonni Gulliksen, ØstbaneThomas Gerstrup, HusumTorben Adelborg-Beck,ØsterbroFlemming Jensen, NørrebroJørn Hindkjær, BispeengJette Bertelsen, BispebjergPeter Skaarup, Brønshøj

Københavns AmtAnders Friberg, GentofteHelge Larsen, LyngbyLars Prier, BallerupPia Kjærsgaard, GlostrupMikkel S. Dencker,GladsaxeAase D. Madsen, HvidovreKenneth Lambrecht,AmagerCarsten Aagaard, Rødovre

Frederiksborg Amt

Ib Kirkegaard, HelsingørEjner Rost, FredensborgEgil Møller, HillerødJette Jespersen,Frederiksværk

Roskilde AmtHolger Bernild, RoskildeBo Johansen, KøgePia Kristensen, Lejre

Vestsjællands AmtArne Thomsen, HolbækPoul Nødgaard, Nyk. S.Fritz Neumann, KalundborgErnst D. Jensen, RingstedPeter Lotinga, SorøKlaus Kjær, Slagelse

Storstrøms AmtKarsten Skov Petersen,PræstøColette Brix, NæstvedJohn Jensen, VordingborgErik Kjelgaard, NakskovGert Kræsing, MariboMorten Messerschmidt,Nyk. F.

BornholmVakant, RønneTorben R.Larsen, Aakirkeby

Fyns AmtLykke

Krapalis,Odense 1.Bjarne B.Pedersen,Odense 2.

Birger Reslow,Odense 3. Niels V.

Hansen,Kerteminde,Kristian Th. Dahl, MiddelfartFinn Kongsgaard, FaaborgVagn Erichsen, NyborgAlex Ahrendtsen, SvendborgPoul J. Fischer, Otterup

Sønderjyllands AmtN. O. Mich. Petersen,HaderslevJørn Larsen, AabenraaSøren Krarup, SønderborgLars Rydhard,AugustenborgKell Kristiansen, TønderJytte Lauridsen,LøgumklosterTheis Mathiasen, Rødding

Vejle AmtKarina Sørensen, FredericiaJørn Dohrmann, KoldingH.Kr. Skibby, VejleHolger G. Petersen, GiveThorkild Christensen,JuelsmindeBjarne Juel Møller, HorsensRibe AmtBjarne Burgdorff, VardeFreddie H. Madsen, EsbjergLeif Pedersen, RibeBjarne Jensen, Grindsted

Ringkjøbing AmtKarl B. Jensen, RingkjøbingBente Vejrsø Nielsen,HolstebroChr. H. Hansen, Herningvakant, Skjern

Århus AmtBent Andersen, Århus ØJens Hvid, Århus NSøren L. Jensen, Århus SBirthe Skaarup, Århus VBrian Korsgaard, MariagerUno Larsson, RandersKim Christiansen, HammelNiels-Chr. H. Braad,GrenaaKenneth Kristensen,Sk.borgPer Dalgaard, Silkeborg

Viborg AmtBent Larsen, ThistedBjarne Holm, MorsøSussanne Jensen, SkiveJesper Langballe, ViborgJørgen Nielsen, Kjellerup

Nordjyllands AmtSteen Jørgensen, Fr.havnKnud Wilson, SæbyElse Christensen, HjørringLars B. Mortensen, FjerritslevAnita Knakkergaard, Aalb. N.Morten Jørgensen, Aalb. V.Tommy Hansen, Aalb. Ø.Bent Bøgsted, HobroLeif Skytt, Aars

DF klar til folketingsvalgetDF klar til folketingsvalget

DF er halvvejs igennemkursusrækken for kandida-ter til by- og amtsråd. Derhar været holdt kurser iFredericia, Ringsted og iRanders. Der er endnuåbent for tilmelding til detre resterende kurser. Harder endnu ikke været opstil-

ling i den kommune, hvoriman bor, men påregner manat opstille, kan man godt til-melde sig alligevel. Deltage-rantallet er begrænset, såtilmelding er nødvendig, ogskal finde sted til Carl Chri-stian Ebbesen, tlf. 33-375172 eller 33-375199. Til-

melding skal ske senest 10dage inden det kursus, manønsker at deltage i, findersted. Deltagelse er gratis,mens befordring er for egenregning.

Lørdag den 28. april 2001:Ingeniørforeningens Møde-center, Kalvebod Brygge 31-

33, 1780 København V.Lørdag den 5. maj 2001:

Trinity Kursus- og Konfe-rencecenter, Gl. Færgevej30, Snoghøj, 7000 Frederi-cia.

Søndag den 20. maj 2001:Scandic Hotel, Nørretorv 57,4100 Ringsted.

Kurser for kandidaterKurser for kandidater

DANSK FOLKEPARTI

22

En del borgere i det gan-ske danske land vil mene,at vi landmænd har mereend rigeligt plads til atboltre os på, og at vi tiltider kommer helt ind istuerne med vores gylle-lugt fra marken. Det errigtigt, at vi fylder megeti landskabet. Vi er nemligforvaltere af næsten 70procent af den danskenatur, og derfor vil vi og-så være i fokus i frem-tiden.

Så snart man færdes påde danske landeveje og harpasseret byskiltet, er detlandbruget, man får øje på.Så snart den menige borgerer på ferie eller væk fra by-en, bliver vi vurderet på,hvordan vi forvalter natu-ren. Også fordi vi fremstillerråvarerne til maden, som vijo har tæt på os hver dag,idet fødevarer er til indvor-tes brug (og de fleste dan-skere spiser tre til seks gan-ge om dagen).

Det er indlysende, at føde-varerne skal være på et højtkvalitativt niveau, og det erhelt i tråd med den målsæt-ning, vi i landbruget har om,at vi skal overleve på kvali-tetsproduktion (og et godtrenommé i den danske be-folkning) for også at kunneklare os i den internationalekonkurrence. Men hvis detfortsat skal være muligt,kræver det acceptable vil-kår.

Det kræver, at landetsøverste politiske ledelse haren positiv holdning til land-brug og landbrugsproduk-tion og er interesseret i atvære med til at løse de op-gaver vi har foran os (fremfor at flytte rundt med dem,som var det ludobrikker).

Under presLandbruget såvel som

gartnerier og fiskeri er un-der pres. De tre erhverv, derhar været Danmarks basaleerhverv gennem århundre-der, er under pres af den ud-vikling, der sker i voressamfund. Men disse erhvervhar fortsat – hver for sigmeget stor betydning for

samfundet, og specielt land-bruget bidrager fortsat me-get til eksporten og beskæf-tigelsen.

Fødevareministeren fast-slår således i sin fødevare-politiske redegørelse, at 25pct. af den samlede eksportstammer fra eksport af føde-varer, landbrugsvarer og ud-styr. Og der er mere end250.000 mennesker beskæf-tiget i vores sektor dybt af-hængige af de råvarer, derproduceres ude på gårdene.

De landmænd, der frem-stiller råvarerne, bliver sta-dig færre, men de dannerbaggrund for en stadig sti-gende beskæftigelse i indu-strien, eksempelvis på slag-terier og mejerier samt isalgsled, distribution, ag-roindustri osv. Vi bliver sim-pelthen mere og mere sår-bare i takt med de miljø- ogstrukturpolitiske indgreb,der sker fra politisk side.Det rammer os landmændsåvel som gartneren og fis-keren.

Meget at glæde sig over

Den politiske fokus pålandbruget er stor ( både nårdet gælder miljø, fødevare-kvalitet og fødevaresikker-hed. På det miljøpolitiskeområde har vi utrolig mangeting at være stolte af. Vi harstort set nået de mål, derblev lagt fast i Vandmiljø-plan I og II.

Vi kan i dag konkludere,at vi er langt foran mange afde lande, vi sammenligneros med, når det gælder omat udnytte næringsstoffernepå vores marker. Nærings-stofferne i husdyrgødningenudnyttes i dag tre gange sågodt, som de blev, da Vand-miljøplan I blev vedtaget i1986.

Vi gør også meget for atreducere ammoniakfordamp-ningen, og den er stærktfaldende på grund af deændringer, som sker indenfor opbevaringsforhold forhusdyrgødningen, udbring-ningsmetoder og stald-indretning. Fordampningenfalder i takt med de planer,der er fastlagt af politikerne.Og det er i stærk kontrast tilden debat, der har foregået

om det i medierne, hvor derhar været fokus på enstærkt stigende husdyrpro-duktion og stærkt stigendeproblemer med ammoniak-fordampning. Forhold, somefter statsministerens ud-sagn kunne få den sidste delaf heden til at dø.

Realiteten er, at der ertale om, at den samlede hus-dyrproduktion har en stør-relse som for 30 år siden.Svine- og fjerkræproduktio-nen stiger, kvægproduktio-nen falder. Når vi kigger påde næringsstoffer, der bliverproduceret på bedrifter meddyr, er det i dag færre endtidligere, idet vi er blevetbedre til at producere ogudnytte foderet.

Der er således meget atglæde sig over. Nu er derstærke politiske ønsker ogkræfter i gang for at gene-tablere naturområder. Detarbejde spiller vi positivtmed i, men ændringerne månaturligvis ske på vilkår, såde enkelte landmænd ikkekommer i klemme i denudvikling, hvor samfundetønsker, der nu skal væreflere naturområder. Det ersamtidig værd at huske på,at det er det samme sam-fund, som i 70’erne og først i80’erne motiverede os land-mænd kraftigt til at drænejord og dyrke noget mere, såden samfundsøkonomiskebetydning af landbrugspro-duktionen kunne blive end-nu større.

SammenhængendeEU-regler

Fødevaresikkerheden erogså en af vores centraleholdepunkter, og vi arbejderhele tiden med at opretholdedet høje niveau. Hvis vi skaloverleve som erhverv, skalvi sikre den danske befolk-ning rene og sikre fødevarer,og vi har et ganske godtudgangspunkt. Vi tåler sam-menligning med de bedstelande i verden. Vi har renefødevarer, både når detgælder medicin- og pesticid-rester, og når det gældersalmonella, ligger niveauet idag på et fuldt acceptabeltniveau.

Men det er vigtigt i densammenhæng også at huske

på, at danskerne rejser mereend nogensinde, og trans-porten over landegrænser erstørre end nogensinde. Man-ge af de problemer, vi slåsmed i den forbindelse, er ik-ke danskskabte, men proble-mer der er kommet til osudefra. Sygdomme slæbeshjem ved besøg i udlandet.Det vil vi aldrig kunne eli-minere.

BSE er et andet eksempelpå en sygdom, der ikke erskabt i Danmark, men iudlandet. Dioxinproblemer-ne i Belgien var jo hellerikke danske.

Det understreger behovetfor, at vi ikke kun har dan-ske regler på det her felt,men at vi har gode, sam-menhængende EU-regler, såden samlede fokus på føde-

Plads til landmandenGÆSTEN

Plads til landmanden

23

varesikkerhed er på EU-plan og ikke kun på danskplan, for dette er grænse-overskridende problemer.Lige så vel som fiskerne måfiske i vand, der kommer udi Nordøsen fra både Tysk-land, Holland, Belgien ogDanmark – og dermed ogsåer et grænseoverskridendeproblem er forurening ogsygdomme også noget, derbevæger sig over landegræn-ser. Derfor er det afgørende,at Danmark gør en storindsats for, at den type pro-blemer bliver løst internatio-nalt og ikke kun i relationtil de ’rød-hvide farver’.

KatastrofeI landbruget er vi igen

blevet ramt af en sygdom,

der er alvorlig for vores pro-duktion, nemlig mund- ogklovsyge, som vi i Danmarkheldigvis har været fri for si-den 1982.

Mund- og klovsyge er ikkeen sygdom, der har betyd-ning for mennesker og føde-varesikkerhed, men er deri-mod en produktionssygdom,der medfører store tab i pro-duktionen, og for Danmarkvil det betyde store tab påeksporten, hvis vi får syg-dommen. Eksporten til Ja-pan og USA vil gå i stå i enperiode på et halvt til et heltår. Derfor vil det være kata-strofalt for os at få mund- ogklovsyge både af produk-tionsmæssige, men også aføkonomiske grunde. Og hervil det ikke kun rammeøkonomien i landbruget,

men den vil også være etstort samfundsøkonomisktab. Det er vilkårene.

ViljeDanske landmænd er

knalddygtige. De er velud-dannede og ihærdige. Derforer jeg ikke i tvivl om, atlandbruget vil bevare sin be-tydningsfulde status i sam-fundet. Men jeg er også klarover, at vi har tilfælde, hvor

der kræves en anden ad-færd. Det må vi selv tage fati, for vi ønsker ikke at sættevores troværdighed over styrpå grund af enkelte uheldigeepisoder.

Vi håber ikke, at voresvilje til forandring er spildt– vi håber, at der forsatbliver plads til landmanden,landbruget og fødevareindu-strien i Danmark. Men detkræver også vilje fra poli-tikernes side.

GæstenPeter Gæmelke, 46 år, er Landbrugsraadets Præsidentsiden 1995. Til daglig driver han sin gård, Røjgård vedVejen. I landbrugserhvervet har Peter Gæmelkevaretaget en række tillidsposter siden 1986, blandtandet som formand for De Danske Landboforeninger ogLandbrugets Veterinærudvalg.

GF= generalforsamlingOM= opstillingsmøde

09/04 19.00 "Paletten", Viborg:Off. m, Pia Kjærsgaard ogKr. Th. Dahl

09/04 19.30 Elværket,Frederikssund. Debatm.Egil Møller, DF og EvaMøller, C

18/04 19.30 Frederiksborg-Humlebæk, OM, HumlebækBibliotek

19/04 19.30 Vejle Amt. AmtsGF.,Jerlev Kro

21/04 09.15 Hotel Frederiksdal,Lyngby. "Nice-debat" bl.a..Mogens Camre

23/04 18.30 Christianshøjkroen,Bornholm, GF eftf. af off.møde, P.Kjærsgaard og Kr.Th. Dahl

23/04 19.30 Vestsjællands Amt.AmtsGF, Vandrerhjemmeti Ringsted

23/04 19.30 Ringkjøbing Amt.GF og OM, amtsråd.Vorgod Bodega

23/04 19.00 Hovedstaden.Politisk Debatforum, BR'smødesal, Rådhuset

23/04 19.00 Århus Amt GF,"Pavillonen", Kærvej 11,Grenaa

24/04 19.00 Københavns Amt,GF

24/04 19.00 Nordjylland, GF,OM, Tylstrup Kro

30/04 19.00 Frederiksborghallen.Off.m, Pia Kjærsgaard ogKr. Th. Dahl

30/04 19.30 Viborg Amt, GF,Bentas Cafeteria, Højslev.

02/05 Vejle Amt. Bustur tilChristiansborg. Tilm.75-571411

07/05 19.00 Grand Hotel,Odense. Off. m, PiaKjærsgaard og Kr. Th.Dahl

14/05 19.00 Jerne Kro, Esbjerg.Off. m, Pia Kjærsgaard ogKr. Th. Dahl

14/05 19.00 Frederikshavn,Hotel Herman Bang, m.Chr. H. Hansen

15/05 18.30 FrederiksbergRaadhus, rundvisning ogmedl.møde

21/05 19.00 Roskilde Amt. Off.m, Pia Kjærsgaard og Kr.Th. Dahl

30/05 19.30 Vejle Amt. OM,

amtsrådet, Idrættens Hus05/06 14.00 Frederikshavn,

Møllehuset, Grundl.møde,Mogens Camre

05/06 Jelling:Grundlovsmøde med BirtheSkaarup hos H.J. Mols

11/06 19.00 Hotel Langaa. Off.m, Pia Kjærsgaard og Kr.Th. Dahl

14/06 19.00 Ringsted, OM,Ringsted Vandrerhjem

28/07 Frederiksberg. Udflugt tilSporvejsmuseumSkjoldenæsholm

09/08 19.00 Møllehuset, Fr.havn.Off. m, Pia Kjærsgaard ogKr. Th. Dahl

15/08 Tillidsmandsmøde, NyborgStrand

16/08 19.00 Hotel Frederik denII, Slagelse. Off. m,P.Kjærsgaard og Kr. Th.Dahl

19/08 Hovedstaden.Sommerudflugt tilSydsjælland.

20/08 19.00 Vinderup Hotel. Off.m, Pia Kjærsgaard og Kr.Th. Dahl

15/09-16/09 Dansk Folkepartis6. Årsmøde. Vejle Centeret

24/09 19.00 Frederikshavn,Hotel Herman Bang,Birthe Skaarup.

01/10 19.00 Sønderjyllands Amt.Off. m, Pia Kjærsgaard ogKr. Th. Dahl

08/10 19.00 København. Off. m,Pia Kjærsgaard og Kr. Th.Dahl

15/10 19.00 Pejsegården,Brædstrup. Off. m, PiaKjærsgaard og Kr.Th.Dahl

29/10 19.00 Hotel Falster. Off.m, Pia Kjærsgaard og Kr.Th. Dahl

20/11 09.00 Hele landet: Valg tilby- og amtsråd

01/12 Fr.bergs Julefrokost

Bemærk: Forbehold forændringer. Der bliver hele tidenarrangeret nye møder. Hold øjemed Dansk Folkepartishjemmeside,www.danskfolkeparti.dk

Dansk Folkeblads kommendeudgivelser (med forbehold forændringer):2/6, 1/9, 13/10, 15/12.

DF-KALENDER

Poul Nødgaardhædret af DronningenPoul Nødgaardhædret af DronningenPoul Nødgaard, en afDF's stiftere, har fraden 14. februar 2001kunnet kalde sig Rid-der af Dannebrog. Pådenne dag gav Dron-ningen Dansk Folke-partis medlem af Fol-ketingets præsidiumordenen som tak forsin tjeneste i Folketin-

get. Poul Enevold Nød-gaard har været folke-tingsmedlem siden 12.december 1990, hvorhan blev indvalgt iVestsjællands Amt.Udover sit hverv somfolketingsmand erPoul Nødgaard vice-borgmester i hjemkom-munen, Ringsted.