NR. 3. JUNI 2004. 8. ÅRGANG

GGllææddee oovveerr DDaannmmaarrkkGGllææddee oovveerr DDaannmmaarrkk

DDFF oogg RReeggeerriinnggeennppåå kkoolllliissiioonnss--kkuurrssoomm IInnddfføøddssrreetttteenn

leder

Kommissæren har eksisteret i alletotalitære systemer til alle tider.

I István Szabós slægtsfilm, Sonnen-schein, som danske DR2-seere fikgensyn med her i foråret, træffer manpå kommissæren i tre ungarnskesammenhænge: I det østrigsk-un-garnske kejserdømme, under fascis-men i trediverne og fyrrerne og i detkommunistiske styre, der fulgte bag-efter.

Såvel George Orwell som Boris Pa-sternak har ligeledes beskæftiget sigmed fænomenet. Sidstnævnte beskrevblandt persongalleriet i sin nobelpris-roman, Doktor Zhivago denne arkety-pe på en kommissær: En skarp hjerne,men kunstnerisk og kreativt ubetyde-lig. Et menneske uden karisma oguden substans. En af dem, der falder imed tapetet. En af dem, der i et fritsamfund aldrig vil nå særlig langt.

Men som i et totalitært system en-delig finder sin rette plads som nid-kær og følelseskold embedsmand. Net-op fordi han er kunstnerisk ubetyde-lig, uden karisma og uden menneske-lig substans.

Denne ægte kommissær, som ingenproblemer havde med i Tyskland atudføre sin funktion i Det Tredje Rige -og nogle år senere at fortsætte hvorhan slap. Nu i DDR med en lignendefunktion i det nye socialistiske styre:Altid kynisk tjenstvillig overfor dem,der betjener tøjlerne. Altid parat til attilsidesætte menneskelig værdighed.Altid rede til for sagen at ofre andresliv og velfærd, men aldrig eget liv ogegen velfærd.

Og selv om de i hver generationskifter hám og stil - så kender vi dempå travet, disse lusede kommissærer,som altid kan citere fra den ligenudominerende katekismus.

Én af de værste af slagsen arbejderi Wien. Og uanset hvor meget BeateWinkler pynter sig med medmenne-skelighed og uanset hvor meget tole-rance-fernis, hun lakerer sig med, sålykkes det aldrig for hende at skjule,at den strålende facade dækker overen kommissær. Tilmed én af de klas-siske af slagsen.

Kommissærers jobmuligheder in-denfor kejserdømme, fascisme ogkommunisme er ikke længere helthvad de har været hverken i Østrig-Ungarn eller i resten af Europa. Menen ny totalitarisme lod, traditionentro, ikke vente længe på sig.

Menneskeslægten har altid vist sigleveringsdygtig i personer, der - tilglæde for andre og helt uselvisk, na-turligvis - vil indføre paradisiske til-stande på jorden. Og kommissærernestår som altid klar til at give en håndmed.

Europas nye opgående sol, den nyetotalitære sag er, at vi allesammen -hvad enten, vi kan lide det eller ej,skal knus-elske hinanden. Simpelt-hen! Og hvis der mod forventningskulle være individer eller folkeslag,der ikke være med til at gennemføreParadis her og nu — ja, dann habenwir Methoden...

Sådan er det: En god, professionelkommissærer behøver aldrig at gå ar-bejdsløs. Der er altid til en god hyre

noget at rive i, hvis magthaverne stårog mangler folk, der kan manipulere,lokke, true og om nødvendigt skaffesig af med dissidenter eller brokke-røve.

Til det formål har EU skabt etOvervågnings-Center. Jamen, dethedder det...! Man har ikke engang -og det er i hvert fald nyt i historien -forsøgt at lægge skjul på hensigten:Vi skal overvåges. Og skulle nogenvise tegn på ikke at elske alle menne-sker så meget som han har fået be-sked på, ja, så må dissidenten jobringes til at forstå, at han er på galeveje.

Elskovskommissæren

I de sidste måneder har der væretlidt kludder i elskovs-kommissærWinklers maskineri. Og det er dermåske ikke noget at sige til. For hunhar virkelig fået hænderne fulde, idethun som en anden skolelærerinde 24timer i døgnet skal sørge for, at vi300 millioner europæere ikke mobberhinanden - eller tilrejsende.

En rapport fra centeret kom frem.Den beviser, at muslimer er antise-mitter og at de chikanerer og overfal-der jøder. Da vi allesammen jo godtvar klar over det i forvejen, fik rap-porten ikke nogen særlig opmærk-somhed.

Det fik den til gengæld, da det stodklart, at den slet ikke skulle haveværet sendt ud. Det hele var en fejl.De folk, man havde fået til at laverapporten - professorer og sådan nog-le - vidste ikke, hvad de talte om. Også var det også uretfærdigt over formuslimerne sådan at beskylde demfor ikke at elske jøder - det kunnemåske føre til, at muslimerne selvblev mindre elsket.

Nu har elskovs-bureauet i Wien såheldigvis fået orden i sagerne igen, ogdet var med lettelse, at KommissærWinkler her i foråret kunne præsen-tere den rigtige rapport. Og nu skulledet være helt sikkert, for de professo-rer, der har lavet denne, ved præcishvad de taler om:

Det viser sig nu, at muslimer godtkan lide jøder. De kan også godt lidekristne. Ja, de holder rent faktisk afalle mennesker. Kærligheden gårogså den anden vej: Jøder og kristnekan også godt lide muslimer. Vi kanallesammen lide hinanden - om endder er nogle få, der ikke er blevet heltklar over det endnu.

Men det kommer, for med den nyerapport i hånden, kan der nu præcispeges på, hvor det er galt: Det er ikkemuslimer, men unge hvide europæe-re, der chikanerer og overfalder jøder!

Så skulle den fejl vist være blevetrettet...

2

Den evige kommissærDen evige kommissærF

oto:

Sca

np

ix

nyhedsbrev

3

Hvor skal man begyn-de og hvor skal man

ende, når man skal sam-menfatte de dejlige dagei maj 2004, hvor kron-prinsen for øjnene af altfolket - og såmænd re-sten af verden med - fiksin elskede, og Danmarkfor første gang siden1935 fik en ny kronprin-sesse.

Ja, indtrykkene af sel-ve dagen og af dagene,der ledte op til brylluppetfredag den 14. maj, ermangeartede, spredte ogovervældende. Hvad en-ten man fulgte hele detvidunderlige skue i fjern-synet, langs karet-rutenfra Vor Frue Kirke tilAmalienborg eller – sommin mand og jeg – havdeden ære at være med tilbegivenhederne på nær-meste hold.

For os alle vil det varelænge, før de mangeglimt af stort og småt,det drømmeagtige kalej-doskop af farver, lyde ogdufte, det virvar af følel-ser, vi hver for sig for-nemmede og oplevede, forsvinder:

Den stærkt bevægede kronprinsforan alteret, den statelige forlover,børnene fra Krebs’s Skole udenforkirken, politibetjenten, som havdeudsmykket sin politibil med danskeog australske flag, den gule Labrad-or, der havde fået brudeslør om hal-sen, de mange hundreder udklædteprinser og prinsesser, som fyldte ho-vedstadens gader, de ægte prinser ogprinsesser fra eksisterende og ikkelængere eksisterende monarkier, denherlige Donaldson-klan med familieo-verhovedet, John Donaldson, i sinskotske kilt. De kongelige familiermed bagagen fuld af storhed, historieog tradition ikke at forglemme! .

Og så, overstrålende alt og alle:Danmarks nye kronprinsesse Mary!

På én gang varm, værdig, elegantog ægte kongelig i sin optræden – ogfrem for alt strålende yndig.

To gange inden for få år har vortgamle kongehus nu fået saltvands-indsprøjtninger fra rigtigt fjerne him-melstrøg, fra så eksotiske steder somHong-Kong og Tasmanien – og beggegange har det været en sand fornøjel-se. Som Danmark for længst har tagetprinsesse Alexandra til hjertet, harlandet nu også med lige så stor glædebudt kronprinsesse Mary velkommen.

Jo, vi har alle været med til dethele, og vi har oprigtigt glædet ossammen med det unge par, som – detkunne man da se! – har fundetkærligheden.

Nejer og bukker

Men hvad er det der gør, at folket idet moderne år 2004 med så enormentusiasme fejrer og lever med i no-get så aldeles umoderne som en kon-gelig families liv og færden? Hvorforfinder vi det naturligt at neje og buk-ke, og hvorfor føles det i vore ligheds-århundrede rigtigt og selvfølgeligt atacceptere rangordener, placeringer ogmiddelalderritualer?

Hvorfor er det noget særligt at fejresammen med sit kongehus? Hvorforfår vi en klump i halsen, når Køben-havns Drengekor stemmer i til “Densignede dag med fryd vi ser” og hvor-for røres vi, når vi sammen synger“Det er så yndigt at følges ad” – ellernår biskoppen ser op på brudeparret,mens han siger: “Og så tilspørger jegdig....?”

Tjah..., måske husker nogen endnuden dejlige musical, “Spillemand påen tagryg”? Den var et stort hit en-gang i 60erne, og spiller vist i øvrigtendnu på Broadway. Dér, lige i be-

gyndelsen af stykket, erdet vores gemytlige ho-vedperson, Tevje, somude på sin mælkerundesammen med sin træk-hest syngende filosofererover begrebet tradition.Normalt betragtes det atvære traditionel som no-get bagstræverisk ognegativt, men ikke forTevje. For ham er det tra-dition, der binder livetsammen og giver det ind-hold.

Tradition er langtfrafornuftsbetonet. Oftetværtimod! Men ikke alenebinder tradition det en-kelte menneskes liv sam-men; tradition binderogså familier sammen –og tradition binder voresland sammen – og giverdet indhold. Vi kan ikkealtid fornuftsbetonet ogrationelt forklare, hvaddet er der gør, at vi røreseller bliver entusiasiske.Det behøver vi hellerikke. Vi kan bare konsta-tere, at sådan er det.

Traditionen, familien,landet – og kærlighe-

den... Ja, i vores hæsblæsende, for-travlede, moderne verden er det le-gende let at komme til at glemme dethele. Men vi kan altså dårligt und-være noget af det.

Og uden det sidste går det sletikke. Spørg bare kronprinsen...!

Med venlig hilsen

Traditionen, familien, landet - og kærligheden...Traditionen, familien, landet - og kærligheden...

Fot

o: S

can

pix

Fot

o: B

irge

r S

torm

4

Af Søren Espersen

Dansk Folkeparti og VK-regerin-gen er på kollisionskurs om ind-

fødsretten og styrer dermed direktemod sin første, alvorlige konfrontati-on siden valget den 20. november2001.

Efter en række møder og konsulta-tioner her i foråret mellem integrati-onsminister Bertel Haarder på denene side og Dansk Folkepartis tomedlemmer af indfødsretsudvalget,Søren Krarup og Jesper Langballe, erforhandlingerne gået totalt i hård-knude, hvilket efter al sandsynlighedvil medføre, at Dansk Folkeparti ikkestemmer for de kommende indføds-retslove.

Dermed kan freden på udlændin-geområdet være forbi.

VOK-flertallet strammede eftervalget i 2001 op på tildelingerne afindfødsretten, som under den socialis-tiske regering blev tildelt udlændingenærmest i flæng. Og ændringernegav dramatiske følger: Mens knapt17.000 i 2001 fik tildelt dansk ind-fødsret, dalede tallet i 2002 til kungodt 1.700 - et, for Dansk Folkepartiacceptabelt niveau.

Men langsomt er tingene ved atskride igen. Her i 2004 er der fore-løbig på to indfødsretslove, L 42 og L230 optaget i alt: 4.889 personer plusderes børn - og der kan i efteråretventes en ny lov med antageligt cirka5.000 personer. Det vil sige, at 2004meget vel kan ende med omkring10.000 personer med samt deresbørn.

- Det er dybt foruroligende for os iDansk Folkeparti, siger Jesper Lang-balle.

- Men det, vi nu derfor arbejder på,er først og fremmest den sproglige ogden kulturelle side af sagen - altså ihvor høj grad ansøgere mestrer detdanske sprog og kender til dansk hi-storie, samfundsforhold og kristen-dommen.

Netop dette var faktisk en del afden udlændingepolitiske aftale,Dansk Folkeparti i maj 2002 forhand-lede sig frem til med regeringen -herunder aftalen om betingelsernefor at få dansk indfødsret – nogetsom Dansk Folkeparti i modsætningtil Venstre og Konservative tillæggerden allerstørste vægt.

Regeringen svigter

Af aftalen fremgår, at udlændingefor at komme i betragtning til danskindfødsret skal have haft ophold i

Danmark i ni år, have ren straffeat-test, ingen gæld til det offentlige ogat de skal kunne tale og skrive or-dentligt dansk og have viden om dan-ske samfundsforhold og dansk kulturog historie.

Det er Dansk Folkepartis opfattel-se, at regeringen i sin udmøntning afaftalen helt har tilsidesat denne del.Jesper Langballe siger:

- I de sidste måneder af 2003 gikSøren Krarup og jeg ud og overvære-de prøverne på sprogskolerne, og detvar en rystende oplevelse.

- Folk som næsten ikke kunne ud-trykke sig på dansk, gik glat igen-nem. Historie og kultur blev der sletikke spurgt om. Eksaminatorernegav af princip ikke lavere karakterend 6, og med 6 havde man bestået.Det er umuligt for Bertel Haarder atbestride, at den aftale, han indgikmed Dansk Folkeparti er misligholdt,selvom det måske ikke er sket be-vidst. Bertel Haarder anede simpelt-hen ikke, hvad der foregik.

- Jeg tror, siger Jesper Langballe,at det kan blive meget vanskeligt forBertel Haarder, såfremt det ender iet brud med Dansk Folkeparti, i denkommende valgkamp at forklare Ven-

stres vælgere, at udlændinge kan bli-ve danske statsborgere og stemmebe-rettigede - uden at kunne tale ellerforstå dansk. Jeg er i hvert fald gladfor, at det ikke er mig, der skal argu-

Dansk Folkeparti og VK-regeringeindfødsret

Dansk Folkeparti og VK-regeringe

Jesper Langballe tordner i folke-tingssalen mod udviklingen påindfødsretsområdet. Indfødsrets-ordfører Søren Krarup og JesperLangballe har i direkte konsulta-tioner med integrationsministerBertel Haarder gentagne gangeadvaret mod slaphed på området.Nu er samarbejdet mellem rege-ringen og Dansk Folkeparti påkollisionskurs.

Sprogundervisning af udlændinge.Søren Krarup og Jesper Langballehar overværet en af de prøver isprog, kultur og historie, derskulle give adgang til indfødsret.»Det var en rystende oplevelse«,siger Jesper Langballe.

Fot

o: S

can

pix

Fot

o: S

can

pix

5

en på kollisionskurs om indfødsreten på kollisionskurs om indfødsret

mentere for det!- Vi er bange for at integrationsmi-

nister Bertel Haarder har antagetden tidligere radikale udlændin-geordfører, Bjørn Elmqvists syns-punkt, at indfødsret er et integrati-onsmiddel. Det var jo Elmqvist, sompå et tidspunkt foreslog, at man gjor-de alle udlændinge til danskere alle-rede første dag - for så var de jo dan-skere, og så var der jo ingen udlænd-inge - og så var det problem løst!

Regeringen har tilbudt Dansk Fol-keparti, at man overfor indføds-retsansøgerne vil indføre en særskiltprøve i dansk historie og kultur, her-under blandt andet om kristendom-mens og reformationens betydning fordansk tankesæt: Lige værdighedmellem mænd og kvinder; lands lovog ret gælder - og ingen religiøse ret-snormer. Forståelse for demokratietetc.

- Denne del af tilbuddet er vi til-fredse med, siger Jesper Langballe -ikke mindst fordi vi selv har leveret

tegningen... Men samtidig nægterBertel Haarder at gå højere i sprog-krav end ”Dansk 2” på de kommuna-le sprogskoler. Det svarer vel til 4.-5.klasses niveau i Folkeskolen. Tidlige-re var prøven ”Dansk 1” – altså ni-veauet lavere. De skriftlige besvarel-ser, Søren Krarup og jeg har set, og

som er blevet godkendt på ”Dansk 2”,er rædselsfulde.

Undervisning på dansk

- Det vil sige, at man skal undervi-ses i dansk kultur og historie på 9.klasses niveau med sprogforudsæt-ninger svarende til 4.-5. klasse. Detkan selvsagt ikke lade sig gøre, ogderfor skal en væsentlig del af under-visningen og eksaminationen i histo-rie og kultur foregå udfra tekster påens eget sprog - arabisk, tyrkisk,urdu etc. Dette siger vi blankt nej til.

- Dansk Folkeparti kræver enprøve, der hedder: ”Dansk som an-detsprog på VUC”, evt. modificeretfor den skriftlige del og med merevægt på den mundtlige. Den svarertil 9. klasse i Folkeskolen og ligger etniveau over de kommunale sprogsko-lers ”Dansk 3”.

- Vi kræver som en selvfølgelighed,at al undervisning i historie og kul-tur skal foregå på dansk, og at denneundervisning derfor skal ligge sidst iforløbet. Vi mener, at 9. klasse, somalle danskere når frem til, burdevære et mindstekrav. Et par år efter9. klasse bliver en dansker normaltfolketingsvælger. Resultatet af BertelHaarders nøjsomhed ville på enmåde være 11-12 års valgret for ud-lændinge. Og hvorfor skulle mankunne blive folketingsvælger, hvisman knap nok kan stave sig igennemen dansk avis og slet ikke kan tagestilling til indholdet?

Ifølge Dansk Folkeblads oplysningerhar integrationsministeriet beregnet,at med en realisering af Dansk Folke-partis krav, ville cirka 65 procent afansøgerne blive sorteret fra.

Bertel Haar-der er af denopfattelse, attildeling afindfødsret eret integrati-onsmiddel.Dermedlægger hansig op ad DeRadikales tid-ligere ord-fører på om-rådet, den fa-møse BjørnElmqvist.

Dansk Folkeparti deltager i flere debatter på TV i forbindelse med Euro-pa-Parlamentsvalget, søndag den 13. juni.* Den 3. juni klokken 19.00–19. 30 er det DFs tur til at medvirke iKrydsild på DR1. Først vil Dansk Folkepartis præsentationsvideo blivevist, og derefter er der 25 minutters debat i studiet med to repræsentan-ter for DF.* Den 9. juni er der EU-debat på TV-2. En repræsentant for hvert partimødes til præsentation af deres EU-politik. Tidspunktet er endnu ikkeoffentliggjort.* Den 10. juni er der afslutningsdebat på DR1 21.15-23.15, hvor en re-præsentant for hvert parti får mulighed for et sidste ord i debatten.* Den 13. juni mellem 09.00-20.00 foregår selve EP-valget, hvor alle op-fordres til at stemme.

Se DF på tvSe DF på tv

Fot

o: S

can

pix

6

eu

Fot

o: S

can

pix

Af Rasmus Thor Hjordt

Det kom som en væmmelig overra-skelse for EU-centralist-partier-

ne i Folketinget, da den britiske pre-mierminister Tony Blair midt i april,hårdt presset af de britiske vælgere,besluttede, at Storbritannien ligesomDanmark skal stemme om tilslutningtil EU-forfatningen.

Briterne er nemlig - i lighed medstørstedelen af danskerne - stærktskeptiske overfor EU og den overnati-onale forfatning, og det er derforsandsynligt, at de altid høflige britervil vælge at sige »thanks, but nothanks« ved afstemningen.

Centralisternes rædselsscenario er,at et nej i Storbritannien vil resulterei en sneboldeffekt - at et britisk nejvil vise de andre europæiske befolk-ninger, at det godt kan lade sig gøreat sætte sig op imod magthaverne.

Det vil øge chancerne for, at andrelande også vil sige nej - heriblandtDanmark.

Modstanderne af frie europæiskestater vil derfor nu med en massivpropagandakampagne forsøge atskræmme vælgerne fra at stemmenej, omend det bliver meget svært iStorbritannien.

Ifølge dr. Richard Whitman, lederaf Europainstituttet på Royal Insti-tute of International Affairs i Lon-don, har den britiske befolknings EU-skepsis flere elementer tilfælles medden danske:

- Da briterne meget sent gik ind iEF, troede de fleste, at der var taleom et økonomisk projekt. Men efter-hånden som EU har udviklet sig og istigende grad bruger et sprog, sombriterne forbinder med indenrigspoli-tik og suverænitet, støder det sam-men med vælgernes forventninger.

Bruxelles bliver set som en kraft, derpå en meget uproduktiv måde blan-der sig i folks liv.

Sagt på en anden måde: Store deleaf den britiske befolkning føler sigsimpelthen - ligesom iøvrigt mangetyskere, franskmænd og rigtigt man-ge danskere under falske forudsæt-ninger lokket ind i et helt andet pro-jekt, end det, de oprindelig stemte jatil. Dette ved man i EU-toppen ogderfor udløste Tony Blairs beslutningnærmest panikreaktioner i glas-og-marmor-paladserne i Bruxelles ogStrassbourg.

Dato-manipulation

Dansk Folkeparti mistænker, atEU-partiernes modtræk vil være atarrangere folkeafstemningerne,sådan at de afholdes i de mest cen-tralistisk-indstillede lande først og i

Panik blandt EU-CentralisternePanik blandt EU-Centralisterne

7

Fot

o: S

can

pix

Af Kenneth Kristensen

Danmark er ikke længere blandtEuropas flygtningemagneter.

Udlændingestyrelsen forudser i en nyrapport, at kun omkring 1.000 flygt-ninge vil få opholdstilladelse i Dan-mark i 2005.

Holder prognosen, vil det være dethidtil laveste antal flygtninge, der fårasyl i Danmark, siden det såkaldtelandstal blev indført i 1998 - et resul-tat af samarbejdet på asylområdetmellem Dansk Folkeparti og regerin-gen.

Af Udlændingestyrelsens statistikfremgår, at antallet af personer, dersøgte om asyl i 2001, det sidste år un-der SR-regeringen, var 12.512. Dettetal var i 2003 reduceret til 4.593.Hver enkelt asylsøger koster årligt al-ene i førasylfasen 123.442 kroner.

Blandt irakere og afghanere kon-stateres det største fald. Irakiskeansøgninger er faldet fra i 2000 2.449til 282 i 2003. For afghanere er talle-ne 2.088 i 2001 og 587 i 2003. Endnuvigtigere blev anerkendelsesprocen-ten for flygtningene i samme periodereduceret fra 53 procent under SR-re-geringen til 22 procent efter at DanskFolkeparti fik indflydelse på udlænd-ingepolitikken.

For somaliere er anerkendelsespro-centen faldet fra 98 procent 40 pro-

cent. Alene i perioden fra 2002 til2003 er antallet af opholdstilladelsernæsten halveret.

Også antallet af familiesammen-føringer styrtdykker. Mellem 2002 og2003 er antallet næsten halveret - be-kymrende er det dog, at en stor del afde 6.520 bevilgede familisammen-føringer sker med personer fra Afgha-nistan, Irak, Somalia og Tyrkiet. Be-folkningsgrupper som er vanskeligtintegrerbare. Det er tilknytningskra-vet, der er årsagen til at antallet affamiliesammenføringer er faldet.

Alle tal på udlændingeområdet vi-ser altså, at Dansk Folkeparti harhaft held til at presse regeringen tilat gennemføre stramninger, der harmedført drastiske reduktioner i antal-let af fremmede, der finder det ønske-ligt at gøre Danmark til deres fremti-dige opholdssted. Og det har ogsåværet i sidste øjeblik. Fra 1995 til2004 steg antallet af indvandrere ogefterkommere i Danmark fra 278.459til 442.036 – i procenttal fra 5,3 pro-cent af befolkningen til 8,2 procent.Forudsigelserne om at den danske be-folkning inden 2010 for 10 procentsvedkommende ville være indvandrereog efterkommere heraf ser ud til ligenøjagtig ikke at holde stik. HavdeSR-regeringens politik fortsat, havdeandelen været langt højere.

Asylcenter Sandholm bliver mere og mere øde og forladt. I SR-regerin-gens tid var centeret vildt overfyldt - og det samme gjaldt andre centrelandet over. I dag lukker det ene asylcenter efter det andet som følgeaf mangel på klienter. Ligeledes sker der masseafskedigelser inden forsamtlige af asylbranchens afdelinger.

Rekordlave flygtningetalRekordlave flygtningetal

de mest frie lande til sidst. På denmåde kan jasigerne håbe på, at et jaeksempelvis i Frankrig vil kunneskræmme vælgere i Storbritannien ogDanmark til også at stemme ja.

- Vi er desværre overbeviste om, atVenstre, Konservative og Socialdemo-kraterne vil spekulere i at fastsætteen afstemningsdato, der kan læggemaksimalt pres på de danske vælgerei forsøget på at tvinge et ja igennem,siger Dansk Folkepartis gruppefor-mand, Kristian Thulesen Dahl.

- Jeg har derfor afkrævet statsmi-nister Anders Fogh Rasmussen en re-degørelse for, hvordan regeringen hartænkt sig at gribe strategien an, ogopnåede da også et løfte om, at alleFolketingets partier bliver indkaldttil drøftelser om omstændighederneomkring afstemningen.

- Yderligere har jeg forlangt at fåstatsministerens ord på, at afstem-ningen udskrives med en rimelig fristpå eksempelvis seks måneder. Meden sådan frist ville EU-tilhængerneikke kunne manipulere og udskriveafstemningen med kort varsel, hvisder pludselig skulle vise sig et gun-stigt tidspunkt for jasiden, forklarerKristian Thulesen Dahl.

- Men det nægtede statsministerenat garantere, ligesom han ikke villevære med til at hustandsomdele EU-forfatningen inden afstemningen. Visynes ellers det ville være fair at bor-gerne kunne få lov at læse, hvad deskal stemme ja eller nej til.

At nyheden om den britiske afstem-ning satte skræk i livet på blandtcentralisterne, viste sig i begyndelsenaf maj, da to af EU’s mest fanatiskeunionister, den franske præsident Ja-cques Chirac og den tyske forbund-skansler Gerhard Schröder, pludseligforeslog, at Forfatningen skulle kun-ne træde i kraft, hvis blot 20 af 25medlemslande godkender den. Menden gik ikke.

- Det ville stride mod EU’s egneregler. EU kan kun ændre sine ratifi-kationsregler for traktater, hvis allelande er enige om det, og jeg kan der-for ikke tage forslaget som udtryk forandet end vild panik, siger KristianThulesen Dahl.

Tony Blair, Gerhard Schröder ogJacques Chirac, mens de endnukunne grine sammen. Smilet erstivnet hos de tyske og franskecentralister efter at det stårklart, at briterne får lov at stem-me om EU-Forfatningen.

folketingskandidater

Dansk Folkepartis folketingskandidaterI løbet af februar og marts 2004 blev der i alle Dansk Folkepartisamtsorganisationer landet over opstillet kandidater til det kommendefolketingsvalg. Kandidaterne har allerede én gang været samlet -nemlig på Christiansborg den 8. maj, hvor Pia Kjærsgaard, KristianThulesen Dahl og Søren Espersen gennemgik det arbejde, der liggerforan. Her præsenteres - med opstillingskreds nævnt - de enkelte kan-didater, som nu er klar til at gå i valgkamp for at sikre Dansk Folke-parti et godt valg. Alle fotos: Birger Storm.

Lars PrierRødovreKøbenhavns Amt

Torben Adelborg-BeckØstbane / ØsterbroØstre Storkreds

Bo JohansenGladsaxeKøbenhavns Amt

Klaus KjærLyngbyKøbenhavns Amt

Anders FribergGen/HellerupKøbenhavns Amt

Peter SkaarupBrønshøj / RyvangØstre Storkreds

Søren EspersenHvidovreKøbenhavns Amt

Pia Kjærsgaard, Glostrup, Københavns Amt

Kenneth KristensenBallerupKøbenhavns Amt

Mikkel DenckerAmagerKøbenhavns Amt

Anna RosbachNørrebro / HusumØstre Storkreds

Jette BertelsenBispebjerg / BispeengØstre Storkreds

Carl Ch. EbbesenSlots / FalkonérVestre Storkreds

Martin HenriksenValby / Gl. KongevejVestre Storkreds

9

Thomas GerstrupVesterbro / EnghaveVestre Storkreds

W. ChristophersenFredensborgFr.borg Amt

Louise Frevert FrederiksværkFr.borg Amt

Poula ThraneHelsingørFr.borg Amt

Pia KristensenKøgeRoskilde Amt

Finn O. LarsenRoskildeRoskilde Amt

Karin StorgaardChr.havn / RådhusSøndre Storkreds

Preben ElmenhoffSundby & BlågårdSøndre Storkreds

Mette DenckerAmagerbroSøndre Storkreds

Egil MøllerHillerødFr.borg Amt

Karsten HoltPræstøStorstrøms Amt

Karsten S. PetersenNakskovStorstrøms Amt

Thomas SuensonMariboStorstrøms Amt

Pia Marker HansenRønne / AakirkebyBornholms Amt

Kristian Th. DahlMiddelfartFyns Amt

John KellbergLejreRoskilde Amt

John HarpøthRingstedVestsj. Amt

Mia FalkenbergNykøbing SVestsj. Amt

Colette BrixNæstvedStorstrøms Amt

Erik KjelgaardNykøbing FStorstrøms Amt

René ChristensenVordingborgStorstrøms Amt

Poul NødgaardSlagelseVestsj. Amt

Henrik BrodersenHolbækVestsj. Amt

Peter LotingaSorøVestsj. Amt

Fritz NeumannKalundborgVestsj. Amt

folketingskandidater

Alex AhrendtsenSvendborgFyns Amt

Ole A. M. MøllerOdense ØstFyns Amt

Allan AndersenKertemindeFyns Amt

Ingrid M. MonsenNyborgFyns Amt

Søren KrarupSønderborgSønderj. Amt

Kell KristiansenHaderslevSønderj. Amt

Lene CamreOtterupFyns Amt

Tina PetersenOdense SydFyns Amt

Elisa HansenFaaborgFyns Amt

René LundegaardOdense VestFyns Amt

Holger G. PetersenFredericiaVejle Amt

Torkild ChristensenVejleVejle Amt

Chr. H. HansenHerningRingkj. Amt

Bente K. HolstHolstebroRingkj. Amt

Dennis FlydtkjærRingkjøbingRingkj. Amt

Anita Kj.-RasmussenAabenraaSønderj. Amt

Karin NødgaardEsbjerg / RibeRibe Amt

Bjarne JensenGrindstedRibe Amt

Eva BrammerVardeRibe Amt

Jørn DohrmannKolding / GiveVejle Amt

Hans Kr. SkibbyHorsens / JuelsmindeVejle Amt

Lars RydhardLøgumklosterSønderj. Amt

Jette KristiansenTønderSønderj. Amt

Niels Oluf PetersenAugustenborgSønderj. Amt

Theis MathiasenRøddingSønderj. Amt

11

Niels N. NielsenSkjernRingkj. Amt

Birthe SkaarupAarhus VestAarhus Amt

Morten MesserschmidtSilkeborgAarhus Amt

Uno LarssonRandersAarhus Amt

Per DalgaardHammelAarhus Amt

Steen JørgensenSæbyNordj. Amt

Lars B. MortensenAalborg VestNordj. Amt

Bjarke JensenHobroNordj. Amt

Tommy E. HansenAarsNordj. Amt

Christian BaadsgaardThistedViborg Amt

Bent BøgstedAalb. Øst / FjerritslevNordj. Amt

Anita KnakkergaardAalborg NordNordj. Amt

Rikke KarlssonFrederikshavnNordj. Amt

Morten JørgensenHjørringNordj. Amt

Martin Skjødt PoulsenSkanderborgAarhus Amt

Niels Chr. H. BraadAarhus ØstAarhus Amt

Jesper LangballeViborgViborg Amt

Inge NielsenSkiveViborg Amt

Ib PoulsenKjellerupViborg Amt

Erik Bech HansenMorsøViborg Amt

Kim ChristiansenGrenaaAarhus Amt

Niels KallehaveMariagerAarhus Amt

Thorsten MikkelsenAarhus SydAarhus Amt

Leif LundAarhus NordAarhus Amt

12

ep-valg

Dansk Folkepartis valggrundlag EP-valget, søndag den 13. juni 2004:

DF i EU-ParlamentetMogens Camre har siden 1999 på

værdig vis repræsenteret DanskFolkeparti i Europa-Parlamentet. Vedsin store indsigt og gennemslagskrafthar Mogens Camre skabt respekt omDansk Folkeparti - ikke alene i UEN-gruppen, hvor Mogens Camre er vice-præsident, men i hele Europa-Parla-mentet. Vigtigere er det dog, at Mo-gens Camre har været den ægte dan-ske stemme i parlamentet, ligesomhan over for den danske offentlighedhar været i stand til at udrede de oftekomplicerede og uigennemsigtige for-hold, der kendetegner Bruxelles ogStrasbourg.

Dansk Folkepartis formål med atstille op til et parlament, vi egentlighelst så nedlagt, er igen at stå vagt omdanske interesser og det danske folksinteresser. Vi går til valg søndag den13. juni 2004 med det primære formåligen at blive repræsenteret i Europa-Parlamentet - sekundært at MogensCamre bliver ledsaget af Ulla Dahle-rup eller en anden DFer.

Dansk Folkepartis medlemmer i Eu-ropa-Parlamentet vil fortsat være denægte danske stemme i parlamentet ogparlamentets udvalg. Vore medlemmervil overvåge og bekæmpe ethvert til-tag, der øger EU-Kommisionen, Euro-pa-Parlamentet og EF-Domstolensmagt og tilsvarende svækker Folketin-gets ret til at lovgive i det danske rige.

Grundloven og EU-Forfatningen

Danmarks Riges Grundlov er detdanske folks bedste værn mod Euro-pas Forende Stater. Dansk Folkepartimodsætter sig derfor en grundlovsæn-

dring.Dansk Folkeparti afviser det forelig-

gende udkast til EU-Forfatningen.Vedtages EU-Forfatningen tages et af-gørende skridt til en europæisk super-stat - og dermed en reel afvikling afDanmark som fri og selvstændig stat.

Vedtages EU-Forfatningen i den fo-religgende form ønsker Dansk Folke-parti udmeldelse af EU.

Dansk Folkeparti er varm tilhæn-ger af et forpligtende europæisk sam-arbejde inden for områder som han-del og miljø, ligesom et teknisk sam-arbejde med andre frie europæiskelande kan være til stor fordel forDanmark.

De fire forbehold

Det danske folk ønsker ikke at bli-ve opslugt af en europæisk superstat.Det har flere folkeafstemninger tyde-liggjort. Danskerne siger ja til sam-arbejde, men nej til underkastelse.

Danmarks fire forbehold skal viderfor værne om:

* Forsvaret af Danmark skal fort-sat tilrettelægges inden for NATO i ettæt samarbejde med bl.a., amerika-nerne, briterne og nordmændene.

* Finans- og pengepolitikken er al-ene et anliggende for Folketinget, oghører nøje sammen med Danmarksøkonomiske selvstændighed. Vi vilderfor bevare den danske krone.

* Retspolitikken - herunder dendanske flygtningepolitik - må aldrigblive lagt i hænderne på EU-kommis-særerne.

* Vort gode danske statsborgerskabskal aldrig erstattes eller suppleres

med et EU-borgerskab.Kun danske statsborgere skal have

rettigheder i Danmark.

Nye medlemslande

Dansk Folkeparti har budt de 10nye EU-medlemslande velkommen.Landene er historisk og kulturelt endel af Europa.

Til gengæld vil Dansk Folkepartiholde øje med, at landene gør en ind-sats. Flere lande lider under mafia-styret kriminalitet, som må slås ned,ligesom landene må arbejde for atsikre deres grænser. Ellers risikererdisse lande at blive gennemgangsvejfor en endnu stærkere bølge af krimi-nalitet ind i Europa og dermed un-dergrave sikkerheden. Endvidere vilDansk Folkeparti holde øje med ind-vandringen af arbejdstagere fra denye medlemslande til Danmark. Dan-ske regler om mindstelønninger etc.skal overholdes.

EU består af lande med en kristenbaggrund, historie og kultur. Derforer Dansk Folkeparti stærk modstan-der af Tyrkiets eventuelle medlem-skab af EU. Tyrkiet er et meget stortland med 71 millioner indbyggere,som i løbet af kort tid vil overhaleTysklands 80 millioner indbyggere ogdermed blive EU’s største land. Tyr-kiet er økonomisk tilbagestående, deter et klassesamfund, og det er merekorrupt end noget EU-land. PåTransparency Internationals liste erTyrkiet nummer 77, mens Polen, somdet værste af de 10 nye lande, ligger

Mogens CamreMEP

Ulla Dahlerupjournalist og forfatter

Kenneth Kristensencand. mag.

Morten Messerschmidtstud. jur

Carl ChristianEbbesenciviløkonom

Rikke Karlssonstuderende

DF i EU-Parlamentet

13

nummer 64. Udvidelsen mod øst bli-ver meget dyr, og en optagelse af Tyr-kiet vil knække EU økonomisk. For-melt er Tyrkiet et sekulariseret sam-fund, hvor politik og religion ikkeblandes sammen. Men under overfla-den er landet islamisk. Det sekulari-serede Tyrkiet bliver kun bevaret, sålænge den uddannede elite og mili-tæret har et fast greb om udviklin-gen. Når EU kræver demokratiskereformer i Tyrkiet, risikerer de at fådet modsatte i form af et islamiskpræstestyre

EU-Kommissionen

Dansk Folkeparti mener, at EU-Kommissionen fratages retten til somden eneste at stille forslag til EU-lov-givning. EU-Kommissionen skal ikkevære Europas regering -men alene etembedsmandsorgan. EU-Kommis-særerne skal have samme funktion,som departementschefer har i Dan-mark.

EU-samarbejdet er konstant plagetaf svindel, korruption og nepotisme.

Dette uvæsen skal bringes til ophørblandt andet ved en ændring af denmåde, EU-Kommissionen fører regn-skab på. I dag bruger EU-Kommissi-onen ikke dobbeltbogføring. Det bety-der, at der ikke er en reel kontrolmed pengestrømmene, og at EU’s Re-visionsret ikke kan afgive en ren re-visionserklæring, hvilket er en skan-dale.

En EU-kommissær er den øverstansvarlige for sit område. Hvis deropstår uregelmæssigheder på hanseller hendes område, bør personenselvfølgelig trække sig - eller heleEU-Kommissionen må gå af. EU-budgettet skal reduceres. Et udgift-sloft på 1 procent af medlemslande-nes bruttonationalindkomst må væreet første mål.

Der skal ryddes op i EU-Kommissi-

onens bunker af tvivlsomme pro-grammer og hundredvis af embeds-mandsgrupper, som ingen aner, hvadlaver. Desuden skal der gøres op medde tårnhøje skattefri lønninger, somenhver ansat i EU-systemet får.

Ministerrådet

Dansk Folkeparti ønsker, at EU’sMinisterråd får ret til at stille forslagtil EU-lovgivningen, og vi modsætteros afskaffelsen af vetoretten i EU’slovgivningsproces. Der skal ikkeovergives mere magt til EU’s institu-tioner – tværtimod. Vi forlanger reelog fuld offentlig om alle møder og be-slutninger i Ministerrådet.

Strukturfonde og landbruget

Dansk Folkeparti vil arbejde for atafvikle EUs omfordeling af økonomi-ske midler mellem medlemslandene,idet disse omfordelinger er arneste-det for svig og korruption.

Det er uholdbart, at nogle befolk-ninger i EU betaler meget i skat –blandt andet den danske – og via EUsender penge til lande, som ikke vilbeskatte deres egne borgere.

Omtrent halvdelen af EUs budgetgår til at støtte landbruget. Det erderfor bydende nødvendigt at refor-mere landbrugspolitikken, så land-bruget igen bliver et frit erhverv ogkommer til at producere på markeds-vilkår.

Grænsebevogtningen genindføres

Dansk Folkeparti vil have genopret-tet de danske grænser og genindførtgrænsekontrollen. Derfor vil vi arbejdefor, at Danmark opsiger den del afSchengen-aftalen, som handler omåbne grænser. Et grænseløst Danmarkligger åbent for international indvan-dring, grænseoverskridende kriminali-

tet og terrorisme. Efter EU-udvidelsenbliver det endnu sværere at holde kri-minaliteten ude af Danmark.

Indvandring

Ingen overstatslige eller internatio-nale organer skal kunne pålæggeDanmark en bestemt flygtninge- ogindvandrerpolitik. Det skal være etrent dansk anliggende, hvem og hvormange vi vil lukke ind i vores land.Dansk Folkeparti vil kæmpe for atflygtninge- og indvandrerpolitik for-bliver et område, som Folketinget su-verænt bestemmer over.

Det demokratiske underskud

EU består af 450 millioner menne-sker. Danskerne udgør kun 1/90 her-af. Med så mange mennesker - dertaler mange forskellige sprog - er deret demokratisk problem. Derfor skalEU ikke have mere magt eller be-stemme over flere områder end detgør nu – tværtimod. Den eneste mådeat sikre et reelt demokrati på er vedat træffe beslutninger så tæt på bor-gerne som muligt – det vil sige i Fol-ketinget og ikke i Bruxelles.

Bekæmpelse af international kri-minalitet

EU-landene skal arbejde tætteresammen om at bekæmpe internatio-nal kriminalitet, men Europol måikke udvikle sig til et fælles euro-pæisk forbundspoliti. Det styrkedesamarbejde skal være et mellem-statsligt samarbejde, og politifolk fraandre EU lande skal alene kunnedeltage i politimæssige opgaver iDanmark i samarbejde med danskpoliti og på dansk politis ansvar.

Anna Rosbachkontorchef

Lene Camrestud. jur

Mia Falkenbergsoc. ogsundh.hjælper

Hans Kr. Skibbyspeditør

Søren E. Christensensalgschef

Thomas Suensonjournalist og re-daktør

14

portrættet

Af Karsten Holt

Ribe Amts formodentlig kommendefolketingsmedlem hedder Karin

Nødgaard, og hun er bosiddende i detidylliske Midtsjælland, i landsbyenJystrup, nær ved Ringsted, kun etstenkast fra herregården Skjolde-næsholms store skovarealer og vidt-strakte overdrev.

I dette fem tønder land storesmørhul lever Karin Nødgaard - iøvrigt datter af Dansk Folkepartisnestor, Folketingets næstformand ogformand for Folketingets Kommunal-udvalg, Poul Nødgaard - med sinmand, Lars, og to børn, Kristine på12 og Kristian på 9.

Men det er ikke kun det fædreneophav, der er årsagen til den 38-årigeKarin Nødgaards politiske engage-ment, selv om samtalerne omkringdet Nødgaard´ske køkkenbord i barn-domshjemmet i Vigersted selvfølgeligofte har handlet om politik.

Nej, Karin Nødgaard er via sit ar-bejde som folkeskolelærer på BenløseSkole i Ringsted naturligt interesse-ret i blandt andet uddannelsespoli-tik:

- Jeg underviser i engelsk, idræt,historie og samfundsfag og billed-kunst. Derfor optager debatten omlæreruddannelsen mig meget, fordidet fra regeringens side for tiden erpå tale at dele de kreative fag, så debliver gjort til halve liniefag på semi-narierne. Men det duer ikke. Da jegselv læste, havde man liniefag i treår. Og på et område som billedkunster det vigtigt, at børnene bliver un-dervist i at aflæse billeder, fordi de imedierne støder på mange billeder,der skal fortolkes, fortæller hun.

- Vi har desværre en undervis-ningsminister, som på nogle punkterikke helt forstår, hvad der foregårude på skolerne, og det synes jeg eret problem. Jeg siger ikke, at mannødvendigvis skal være læreruddan-net for at være undervisningsmini-ster, men en større indsigt i lærerger-ningen kunne afværge alt for hurtigeog ikke ordentligt gennemtænkte æn-dringer. Som idrætslærer glæder Ka-rin Nødgaard sig imidlertid over, atidræt er sat i højsædet, fordi antalletaf overvægtige børn er kraftigt sti-gende.

Hun mener imidlertid, at vilkårenepå skolerne har ændret sig meget, si-den hun selv blev færdiguddannet i

1990. Mange børn har ikke længereden kontakt med deres forældre, somde havde tidligere, og det kan mær-kes på måden, de ind i mellem op-fører sig på.

Nej til ”Barnets Bog”

Men selv om langt fra alle børn erengle, afviser Karin Nødgaard blanktforslaget om en ”Barnets Bog”, somKommunernes Landsforening fore-slog indført. Bogen skulle have fulgtbarnet gennem hele barndommen –fra børnehave over folkeskole og vide-re til gymnasiet:

- Forslaget er helt hen i vejret. Hvisvi har et barn, der er problemer med,skal vi først og fremmest samarbejdemed forældrene. Ellers ender detmed, at det bliver os, der skal opdra-ge børnene, og det er et alvorligtskråplan. Dertil kommer, at vi i entid med øget arbejdspres ikke harressourcer til at føre disse bøger, ogat oplysningerne på en uheldig mådekommer til at forfølge eleverne gen-nem hele systemet. Når barnet skif-ter skole, skal tavlen viskes fulds-tændig ren, understreger hun, mentil gengæld mener hun, at der skalvære klare grænser for, hvor langtfolkeskolen skal gå for at komme ind-vandrerbørn i møde:

- Jeg har haft mange velfungeren-de indvandrerbørn i mine klasser;børn, hvis familier var indstillede påat integrere sig. Jeg har sågar ople-vet en tyrkisk familie, der festede oginviterede venner og familie, da defik tildelt dansk indfødsret. Men jegoplever at sidde med forældre, somikke forstår dansk, og børn, som itredje og fjerde generation stadigikke kan følge undervisningen, fordideres sprogkundskaber er for dårlige.Derfor er det utroligt vigtigt, atprøverne i dansk ikke forsømmes,sådan som det desværre er sket.

- Det var fint, at der omsider ind-førtes prøver i forbindelse med stram-ningerne i udlændingeloven, men derskal sikres en ensartet, høj standardover hele landet, og det skal vi pressepå for. Karin Nødgaard vil heller ikkebøje sig for krav om særbehandling iforbindelse med eksempelvis id-rætsundervisningen, hvor indvan-drerforældre har krævet separateomklædningsrum:

- Ingen får mig til at piske rundt påskolen for at finde ”særlokaler”, hvor

Fot

o: B

irge

r S

torm

Der skal altid være tid til familien

I haven er der tid til at slappe af.Karin Nødgaard nyder at havetravlt, men hun ved, hvor vigtigtdet er at have tid til det nære, tilfamilien og vennerne. Derfor varbeslutningen om at blive politikerlænge undervejs: »Børnene skullehave en vis alder, før jeg engage-rede mig i politik og besluttede atblive folketingskandidat«, sigerKarin Nødgaard.

Der skal altid være tid til familien

Karin Nødgaard og datterenKristine på løbetur i egen skov.På fem tønder land er der rige-ligt med plads at boltre sig på,

og Karin gør meget ud af at holdesig i form med gymnastik og

løbeture. »En sund sjæl i et sundtlegeme« synes at være mottoet.

indvandrerbørnene kan klæde om.Folkeskolen er dansk, og så må de to-sprogede børn gå ind på danskepræmisser, siger hun

En travl hverdag

Det var ikke helt let at få en aftalemed Karin Nødgaard, for ved siden affuldtidsarbejdet som lærer er kalen-deren fyldt op med talrige andre ting.For eksempel lægger formandsposteni DF-Ringsted beslag på megen tid,ligesom Karin Nødgaard en overgangvar suppleant i Ringsted Byråd, hvorhun blev overrasket over de mangemøder, ikke bare i selve byrådet, menogså i de mange forskellige udvalg,hvor der var meget stof at sætte sigind i, men travlhed er normalt:

- En stor del af min tid foregåruden for hjemmets fire vægge, og jeghar en meget stor berøringsflade imit lokalområde, både på grund afjobbet, foreningsarbejdet, og børne-nes idrætsaktiviteter.

- Men jeg ville altså ikke være ak-tiv i politik, før børnene var blevetlidt ældre, selv om lysten alleredevar der, da jeg var omkring de tyveår. Jeg har altid ment, at familienvar det vigtigste, også fordi minmand har rejst meget i forbindelsemed sit job som flymekaniker, hvorhan i mange år har arbejdet indenfor forsvaret, fortæller Karin Nødga-ard, som ind i mellem føler, at hun eret helt taxaselskab for børnene, nårde skal køres til idrætsaktiviteter,men det er nu en gang den pris, manbetaler for at bo på landet. Men deter ikke kun familien, der tæller: Ka-rin mødes en gang om måneden medsine gamle barndomsveninder:

- Vi er fire piger, der skal mødes,uanset hvor travlt vi har. Det at havevenner betyder utroligt meget formig. Jeg ved, at politik kan være øre-tævernes holdeplads, og netop derforer det vigtigt at have et godt funda-ment, både politisk og privat. Mit ar-bejde som suppleant i byrådet harlært mig, hvor hård tonen kan være,hvis man stikker næsen frem, mensådan er vilkårene nu engang. Sålærer man at sætte pris på sin fami-lie og sine venner. De er forudsætnin-gen for, at jeg kan klø på med det po-litiske arbejde, siger Karin Nødga-ard.

15

Fot

o: B

irge

r S

torm

Fot

o: B

irge

r S

torm

I det idylliske Midtsjælland, nær-mere betegnet i landsbyen Jystrupved Ringsted - og kun et stenkastfra herregården Skjoldenæsholmføler Karin Nødgaard sig hjemme.

16

boganmeldelse

Af Karsten Holt

To dejlige sommerfester er efter-hånden blevet til ægte DF-traditi-

oner. Hyggelige begivenheder medmasser af sang og musik - og medgensynsglæde mellem DFere. Vi talernaturligvis om Grundlovsfesten påLykkesholm Slot på Fyn og om SanktHans Aftens Festen på Parcelgaar-den ved Roskilde Fjord.

Grundlovsdag, lørdag den 5. juni,foregår det på det smukke Lykkes-holm Slot - med talerne Pia Kjærsga-ard og Kristian Thulesen Dahl. Slot-tet ligger umådelig idyllisk i en dybog langstrakt sødal. Den gule renæs-sance-hovedbygning fra 1668 er omgi-vet af en voldgrav, som munder ud ien smuk sø. Lykkesholm er blandtandet kendt fra H.C. Andersen, somomtalte slottet som ”det smukkesteSted, jeg kiender i Fyen”. På slotteter det - mod entré - muligt at besøgedet værelse, H.C. Andersen boede i,

da han skrev romanen O.T. Lykkesholms ejer, Amalie Uhren-

holt har gjort meget ud af at bevareslottets oprindelige interiør og harførst for nyligt – efter en nænsom re-staurering – åbnet stedet for kurser,konferencer, bryllupper og jagter. Forgrundlovsfestens musikunderholdningstår Kenny Stormlund og hans kvar-tet, ”Jazz au Lait”. Der vil være mulig-hed for at købe sandwiches, kaffe/kagesamt øl og vand til rimelige priser.Portene til slottet slås op fra 12.30 ogselve mødet starter kl. 14.00.

Lykkesholm ligger ved landevejenmellem Ørbæk og Ringe, cirka firekilometer vest for Ørbæk. Kommerman fra Sjælland, kører man fra vedmotorvejsfrakørslen ”Nyborg V”,fortsætter ni kilometer til rundkør-slen i Ørbæk by, og drejer fra modRinge. Fra vest er det lettest at be-nytte motorvejsfrakørslen ”OdenseØ”, køre ad hovedvej 9 til Ringe ogdreje fra mod Ørbæk. På landevejen

mellem Ørbæk og Ringe viser et skilttil Lykkesholm.

Roskilde Fjord

Sankt Hans Aften, onsdag den 23.juni, fejrer Dansk Folkeparti - medPia Kjærsgaard som båltaler - tradi-tionelt på herregården Parcelgaar-den, som ligger med en vidunderligudsigt over Roskilde Fjord. Lettest atfinde Parcelgaarden er at »sigte« -pudsigt nok efter »Sankt Hans Hospi-tal« ved Roskilde - køre igennem ho-spitalsområdet, hvorefter man kørerud ad Parcelgaardsvej til festpladsen.

Kl. 19.00 åbnes Parcelgaarden forpublikum, som kan medtage madkur-ve, og fællesspisningen påbegyndes.En halv time senere begynder musik-underholdningen ved »Funtex«, somogså akkompagnerer til fællessange-ne. 21.30 tændes bålet, og Pia Kjærs-gaard taler. Afslutning omkring22.30.

To dejlige sommerfester - to ægte DF-traditioner

Af Karsten Holt

Normalt vil ingen forlag røreislamkritiske bøger med en

ildtang. De ved, at det giver proble-mer. Trusler på livet hører til daglig-dagen for de få modige, der tør taleud om islams intolerance og foragt fordemokrati og ytringsfrihed. Hvemhusker ikke den indisk-britiske for-fatter Salman Rushdie, mod hvemdet islamiske præstestyre i Iran ud-stedte en »Fatwa« - en dødsdom, fordihan havde haft den frækhed at såtvivl om profeten Muhammeds liv oglevned. Vesten reagerede passivt, ogde intellektuelle, som normalt altidtager de forfulgtes parti, havde nær-mest forståelse for fanatikernes hadtil forfatteren. Han havde jo såret de-res fromme religiøse følelser.

Forståelsen for den indiskfødte ogbritisk uddannede tidligere muslim,Ibn Warraq kan i visse kredse sikkertogså ligge på et lille sted. Ikke destomindre er bogen »Derfor er jeg ikkemuslim« en vigtig nøgle til en dybereforståelse af islam, og det lykkedesda også for ni år siden at få bogen ud-givet hos et modigt amerikansk forlagog nu omsider her hos »Lindhardt ogRinghof«. Bogen rummer et både per-sonligt og videnskabeligt opgør medverdens næststørste religion. Person-

ligt fordi Warraq selv har oplevetislam. Videnskabeligt fordi han base-rer sin hudflettende islamkritik på etimponerende hav af primærkilder ogstore mængder sekundærlitteratur.

Aldrig fred med islam

Bogen har to hovedpointer. Den eneer, at islam i sit inderste væsen eruforeneligt med vestlige værdier somdemokrati, tolerance, respekt for an-dre religioner og ytringsfrihed. Så

længe Koranens ord bliver taget bog-staveligt - og det bliver de af musli-mer - vil det være umuligt at skabefred med islam. Warraq beskrivermed tydelig undren, hvordan denvestlige blåøjethed overfor islam harrødder helt tilbage i oplysningstiden,hvor franske og engelske filosoffer oghistorikere som Voltaire og Gibbonvar med til at udvikle myten om enmuslimsk tolerance. En myte, derhar været særdeles sejlivet, og som iDanmark især trives i kulturradikale

En frafaldentaler udEn frafaldentaler ud

Lykkesholm Slot på Fyndanner i år atter rammenom Dansk FolkepartisGrundlovsfest

kredse og på universiteternes religi-onsstudier. Men påstanden om mus-limsk tolerance er ifølge Ibn Warraqillusorisk.

Udviklingen i den arabiske verden iden tidlige middelalder fandt ikkested på grund af islam, men på trodsaf islam. Opførelsen af prægtige byg-ningsværker, forskning og videnskabsamt kunst førtes ikke ud i livet afmuslimer, men af de kristne og jøder,i hvis lod det var faldet at bebo demuslimske områder. Islam var og er

bagstræberisk, fjendtlig overfor et-hvert fremskridt, konkluderer War-raq.

Warraq bruger en del tid på at for-klare de psykologiske årsager til, atman fra vestens side valgte at fordrejeislams iboende dunkle egenskaber ogvende dem til noget positivt. Forkla-ringen er temmelig banal: Alleredegrækerne og romerne havde deres fore-stillinger om barbarernes dyder, og ivesten sneg opfattelsen af den »ædlevilde« sig ind med oplysningstidenskritik af det bestående og moralskkorrumperede samfund. Selv om manvidste uhyre lidt om de fremmede fol-keslag og religioner, blev de ophøjettil kritiske iagttagere af et vestligtsamfund i forfald. Den holdning fin-des stadig i dag og ødelægger mulig-heden for et objektivt og principieltopgør med islam.

Religiøs cocktail

Bogens anden hovedpointe er, atislam som religion er et rent plagiat.Muhammed har lånt, misfortolket ogfordrejet elementer fra før-arabiskepolyteistiske religioner, talmudisk jø-dedom, kristendom og antik græsk fi-losofi. Resultatet: En uforståelig reli-giøs cocktail, tilpasset Muhammedsegne opfattelser og behov. Men atMuhammed lånte fra andre religio-ner, kan ikke undre, eftersom denarabiske verden var befolket af man-ge forskellige folkeslag.

Endnu værre er det, at vold og døder en integreret del af islam, og atmuslimer aldrig - som kristne - har

været i stand til at udfordre deresegne dogmer eller at pille ved deresreligiøse fundament. Ibn Warraq serkun én løsning for islam: Sekularise-ring. Islam må gennemgå de sammenhistoriske processer som kristendom-men. Ellers vil muslimerne aldrig ud-vikle sig, og den islamiske verden vilforblive i et åndeligt mørke - ifølgeWarraq har muslimerne i de seneste600 år ikke bidraget til en eneste vi-denskabelig landvinding.

Ibn Warraq er et pseudonym og be-tyder »den lærdes søn«. På grund afsine bogudgivelser har han væretnødt til at gå under jorden. Både fordihan er frafalden muslim - det straffesmed døden - og fordi han er kritiskoverfor islam.

Ibn Warraqs bog er et must for alle.Ikke alene fordi den giver en grund-læggende forståelse af islam, menogså - og måske vigtigere - fordi denskildrer de fænomener, der har fåetde vestlige demokratier til at fremståhandlingslammede overfor en religi-on, der stræber efter et absolut og to-talitært herredømme, hvor der ikkeskelnes mellem Gud og kejseren ellermellem det himmelske og det jordi-ske. Forståelsen af vores egen bag-grund kan i den forbindelse være nyt-tig.

Ibn Warraq: Derfor er jeg ikkemuslim. Med forord af Fay Wel-

don. 534 sider, 399 kr. Lindhardt og Ringhoff

Fot

o: S

can

pix

Fot

o: p

riva

t

ude i danmark

18

DF-HovedbestyrelseDahl, Kristian Thulesen, 33-375102Ebbesen, Carl Christian, 33-375172Gerstrup, Thomas, 38-873072Hansen, Chr. H, 33-375105Kjærsgaard, Pia, 33-375107Kristensen, Kenneth, 21-930093Nielsen, Bente Vejrsø, 97-404134Nielsen, Poul Lindholm, 33-375161Nødgaard, Poul, 33-375110Rossen, Dora, 75-571411Skaarup, Peter, 33-375113

DF-AmterneBornholm: Katy Rømer, 56-972740Frederiksberg: Leif Jensen, 33-241733Frederiksborg: Ejner Rost, 49-707083Fyn: Jens-Christian Stahl, 65-383660Hovedstaden: Arvin Storgaard, 39-295230København: Bente Pedersen, 44-491995Nordjylland: A.C. Winther Hansen, 98-351603Ribe: Ib Puggaard, 75-392405Ringkjøbing: Flemming Iversen, 97-485232Roskilde: Hanne Kellberg, 56-653003Storstrøm: Steen Petersen, 56-712455 Sønderjylland: Brian Jensen, 73-661507Vejle: Dora Rossen, 75-571411Vestsjælland: Peter Jacobsen, 59-296113Viborg: Vita Jensen, 97-764676Århus: Inger K. Andersen, 86-325068

DF-FolketingsmedlemmerBrix, Colette, dfcolb@ft.dk - 33-375103Bøgsted, Bent, dfbenb@ft.dk - 33-375101Dahl, Kristian Th., dfsokj@ft.dk - 33-375102Dalgaard, Per, dfpeda@ft.dk - 33-375104Dencker, Mikkel, dfmikd@ft.dk - 33-375106Dohrmann, Jørn, dfjdoh@ft.dk - 33-375109Fischer, Poul, dfpofi@ft.dk - 33-375111Frevert, Louise, dflofr@ft.dk - 33-375114Hansen, Chr. H., dfchhh@ft.dk - 33-375105Jespersen, Jette, dfjeje@ft.dk - 33-375115Kjærsgaard, Pia, dfkala@ft.dk -33-375107Knakkergaard, Anita, dfanka@ft.dk - 33-375116Krarup, Søren, dfskra@ft.dk - 33-375117Kristensen, Pia, dfpikr@ft.dk - 33-375118Langballe, Jesper, dfjela@ft.dk - 33-375119Larsson, Uno, dfunla@ft.dk - 33-375120Madsen, Aase D., dfaadm@ft.dk - 33-375108Madsen, Freddie H., dffrhm@ft.dk - 33-375121Nødgaard, Poul, dfpoun@ft.dk - 33-375110Skaarup, Birthe, dfbisk@ft.dk - 33-375112Skaarup, Peter, dfpesk@ft.dk - 33-375113Sørensen, Karina, dfkars@ft.dk - 33-375122

Dansk FolkepartiChristiansborg 33-3751991240 København KFax: 33-375191 df@ft.dk www.danskfolkeparti.dk

DF-Europa-ParlamentetMogens Camre, MEPBruxelles, telefon (+32) 22845205telefax (+32) 22849205Strasbourg, telefon (+33) 388175205telefax (+33) 388179205

Dansk Folkepartis UngdomPostbox 22971025 København K- tel: 33375171 eller 21930093

DANSK FOLKEBLADTidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti.8. årgang, nr. 3 / Juni 2004. ISSN: 1397-3975Ansv. redaktør: Søren Espersen.I redaktionen: Bettina Berg, Rasmus Thor Hjordt,Karsten Holt, Kenneth Kristensen og AndersSkjødt.Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvisDansk Folkepartis synspunkter.Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240København K. Tlf: 33-375199. Fax: 33-375191.www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dkNæste nr. udkommer 14. august 2004Deadline for kalender o.l. er den 28. juli.Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Digitalcenter.Forsiden: Kronprinsen og Kronprinsessen. Det offi-cielle bryllupsbillede, taget på Amalienborg den14. maj 2004 af fotograf Steen Evald (Polfoto).

Vi ved, et fjeld kan sprænges,og tvinges kan en elv,men aldrig kan et folk forgå,som ikke vil det selv.

DF-lovinitiativer - lov- og beslut-ningsforslag samt forespørgsler i fol-ketingssamlingen 2003-2004. Forsla-gene kan læses i sin helhed påwww.danskfolkeparti.dk

* Opsparingsordning for professionel-le sportsudøvere B 3* Forbud mod tvangsbidrag til politi-ske partier B 45* Forslag om overgangsordning vedEU’s udvidelse mod øst B 63* Taiwans deltagelse som observatør iWHO B 84* Klarlægning af virkningerne afmomsnedsættelse på receptpligtigmedicin B 142* Opløsning afPædofiliforeningen/Danish PedophileAssociation B 150* Ophævelse af forældelsesfristen i

pædofilisager B 151* EU-parlamentarikeres løn-, skatte-og rejsevilkår B 153* Forbedring af sikkerheden i de in-dre danske farvande B 190* Undervisning i førstehjælp i skolenog ved aflæggelse af køreprøve B 171* Nej til at give Tyrkiet en startdatofor optagelsesforhandlinger i EU B175* Forbud mod muslimske tørklæder B201* Ændring af medieansvarsloven L227* Pensionisters ret til helårsbeboelsei sommerhuse L 228* Mindstestraf for voldtægtsforbry-delser m. v. L 231 * Landsdækkende sygehusvæsen un-der sundhedsministeriet F 43* Om opløsning af Hizb-ut-Tahrir.

Af Bettina Berg

Dansk Folkepartis 12 EP-kandida-ter har været på en to-dages stu-

dietur til Bruxelles for med egne øjneog øre at opleve, hvad Europa-Parla-mentet er for en størrelse. Og de kun-ne kontatere at det er en størrelseXXX-large! Studieturen startede i denene ende af parlamentet med et mødemed MEP Mogens Camre, som be-skrev hverdagen i parlamentet. Samti-dig var der mulighed for, at kandida-terne kunne bringe emner på banen,som de gerne ville have diskuteretmed de andre. Det var emner som fi-skeri- og landbrugspolitik, den nyeEU-forfatning, handel og Det IndreMarked og udvidelsen af EU.Derefter gik turen til den anden endeaf parlamentet, hvor Budgetkontro-ludvalget holdt møde. Dagens mødebød blandt andet på en høring og engodkendelse af nye dommere til Revi-sionsretten. De nye dommere skal indi EU’s institutioner i forbindelse medudvidelsen den 1. maj. Uden for det planlagte program stød-te gruppen på deres rundtur i parla-mentet ind i MEP Freddy Blak, sommeget gerne ville give kandidaterneet par gode råd med på valgkampsve-jen. Og så var det tid til at hvile hjer-nen og få en kop kaffe i en af parla-mentets cafeer – mens dagens ind-tryk blev diskuteret.

Aftenen bød på middag på en lille re-staurant efter Mogens Camres valgog sluttede på Bruxelles berømteGrand Place, hvor en enkelt belgiskLeffe fandt plads på bordet – og hvorEU diskussionen kunne fortsætte.Næste dag stod programmet på fore-drag på Den faste danske Repræsen-tation i Bruxelles. Repræsentationener bindeledet mellem København ogBruxelles – og er overordnet stedet,der forbereder de danske ministremøder i Ministerrådet i Bruxelles.Oplægget gav et godt indblik i, hvor-dan man arbejder på Repræsentatio-nen – og ikke overraskende havde

LANDSORGANISATIONEN

EP-kandidater i Bruxelles

DF-lovinitiativerFOLKETINGSGRUPPEN

Der bliver lyttet efter, da EP-kan-didaterne besøget Budgetkontro-ludvalget i parlamentet. Fra ven-stre er Søren E. Christensen, MiaFalkenberg, Carl Christian Ebbe-sen, Hans Kristian Skibby, Mor-ten Messerschmidt, Thomas Su-enson og Kenneth Kristensen

19

kalenderen

Offentlige møder og medlemsmøder

29-31/05 Storstrøms Amt. DF, StevnsTrucker- og Kræmmermarked,Lyderslev.

29/05 Frederiksborg Amt. EU-gade-kampagne i Frederiksværk. Mor-ten Messerschmidt

29/05 13.00-14.00. Københavns Amt.EU-gadekampagne i Høje Ta-astrup. Ulla Dahlerup

29/05 Københavns Amt. MogensCamre til byfesten i Hedehuse-ne.

30/05 10.30-13.00 DF-hovedstaden.EU. Kenneth Kristensen om EUog flygtningepolitik. Halmtorvet17, 1700 Kbh V

01/06 19.00 Århus Amt. EU, Silke-borg, Søvej 3. Morten Messer-schmidt.

01/06 19.00 Ribe Amt. EU, Holsted.Ulla Dahlerup, Søren E. Chri-stensen.

01/06 19.00 Århus Amt. EU, Sct.Annæ Gade Skole, Århus. Mo-gens Camre og Anders Samuel-sen (R).

02/06 19.00 Frederiksborg Amt.Frederiksværk. EU, KennethKristensen.

02/06 19.00. Århus Amt. Randers.Udlændingedebat med MortenMesserschmidt og Bashy Qura-ishy

02/06 15.00 Nordjyllands Amt. EU.Hotel Phønix, Aalborg. Ulla Da-hlerup

02/06 Vejle Amt. Juelsminde. EU,Ulla Dahlerup.

02/06 19.30 Vestsjællands Amt. EU.Hotel Ole Lundsgaard, Kalund-borg. Mogens Camre

03/06 Københavns Amt. Medlems-møde, Dansborgskolens lærer-værelse, Hvidovre.

03/06 Vejle Amt. EU. Gadekampagnei Vejle. Morten Messerschmidt

04-06/06 Nordjyllands Amt. DF,Hjallerup Marked. Bl.a. MogensCamre, Ulla Dahlerup, RikkeKarlsson, Morten Messer-schmidt, Kr. Th. Dahl, AnitaKnakkergaard og Bent Bøgsted.

05/06 14.00 Fyns Amt. Grundlovsfest,Lykkesholm Slot på Fyn: PiaKjærsgaard / Kr. Th. Dahl.

05/06 14.00 Nordjyllands Amt.Grundlovsfest, Rhododendronha-ven, Brønderslev: Bent Bøgsted /Mogens Camre.

05/06 14.00 Ringkjøbing Amt.Grundlovsfest Videbæk: UllaDahlerup.

05/06 12.30 Viborg Amt. Grundlovs-fest, Østre Anlæg i Ikast: BenteKronborg Holst og Chr. H. Han-sen.

05/06 14.00 Vestsjællands Amt.Grundlovsfest. Maglesøparken,

Ringsted. Poul Nødgaard/ Ken-neth Kristensen

05/06 14.00 Århus Amt. Grundlovs-fest Hvidsten Kro: Uno Larsson.

05/06 13.15 Strøby Egede, Grund-lovsfest, Solgårdsparken,Stevnsvej: Louise Frevert

07/06 17.00 Århus Amt. Silkeborg.EU-valgmøde, Ulla Dahlerup,Musik- og Teaterhuset.

08/06 19.30 Fyns Amt. EU-debat iMiddelfart, Østergades Forsam-lingshus med Kristian ThulesenDahl og Niels Helveg (R)

10/06 18.00 Københavns Amt. EU-debatmøde m. bl.a. Morten Mes-serschmidt, Rødovre Centret

10/06 Nordjyllands Amt. EU-debatmed Rikke Karlsson i Års.

11/06 14.00 Københavns Amt. EU-debatmøde m. bl.a. Kenneth Kri-stensen, Rødovre Centret

11/06 Vejle Amt. EU. Mogens Camre,Morten Messerschmidt og HansKristian Skibby på HorsensDyrskueplads

11/06 16.00 Frederiksborg Amt. EU.Ulla Dahlerup i Frederiksværk,Nørregade 16 til gadekampagne

12/06 Hele landet. Dansk Folkepartisfælles kampagnedag op til Europa-Parlamentsvalget. Kontakt din lo-kalformand for at høre nærmereom den lokale kampagne!

12/06 12.00 Københavns Amt. EU-debatmøde m bl.a. Mogens Cam-re, Rødovre Centret

12/06 13.00-15.00. Vejle Amt. EU.Ulla Dahlerup på HorsensDyrskueplads

12/06 12.00 Københavns Amt. EU.Glostrup. Kenneth Kristensen iGlostrup Storcenter.

12/06 Århus Amt. EU. Randers. Ga-dekampagne med Morten Mes-serschmidt

13/06 09.00 – 20.00. Hele landet. Eu-ropa-Parlamentsvalg.

03/07 11.00 Vestsjællands Amt. DFNykøbing-Rørvig, Trundholm ogDragsholm udflugt m. bl.a. PoulNødgaard

18-19/09 DFs 9. Årsmøde, OdenseKongres Center.

16/10 10.00 Kommunalkursus. Trini-ty, Snoghøj.

21/10 Århus Amt. Ulla Dahlerup påÅrhus Univerisitet til faglig dagom ”Kultur og Værdikamp”.

23/10 10.00 Kommunalkursus. HotelScandic, København

06-07/11 Kursus for folketingskandi-dater. Trinity, Snoghøj.

Arrangementer til kalenderen bedes,så snart de er programsat, pr. brevsendt til: Dansk Folkeparti, att. SørenEspersen, Christiansborg, 1240 Kbh.K. - e-mail dfsesp@ft.dk kan evt. be-nyttes.

Nu kan lokalforeninger helt gratisrekvirere flotte DF-flag og DF-ballo-ner - til gadekampagner, markederog andre gode formål. Ring, skriv,fax eller send en email til Dansk Fol-keparti, Christiansborg, 1240 Køben-havn K, email df@ft.dk, tlf. 33 37 5199, fax. 33 37 51 91.

Vis flaget..

kandidaterne en del kritiske spørgs-mål! Før afgangen til Danmark varder tid til en lille rundtur i Bruxellesgamle bydel.

Intet besøg i Bruxelles uden atsmage en af de over 500 belgiskeøl. Bag gelænderet sidder SørenE. Christensen, Carl ChristianEbbesen, Hans Kristian Skibby,Thomas Suenson, Mia Falken-berg, Kenneth Kristensen, MortenMesserschmidt, Joelle Ovesen,som arbejder for Mogens Camresamt journalist og pressemedar-bejder i DF, Bettina Berg

ude i danmark

20

FREDERIKSBORG AMT

Farum. Best.valg,: Bjarne Stjernega-ard (fmd), Philip Heimbürger (nfmd)og Lonni Larsen.

Fredensborg, Humlebæk. Best.valg:Flemming Rømer (fmd), MarleneHarpsøe (nfmd), Ove Wraae Peder-sen. Supp: Mogens Madsen, BirgitBorke

Søllerød. Best.valg: Elo Hartig (fmd),Irene Niebling og Flemming Ander-sen. Supp: Brion Kristensen og JaneBirgitte Holm.

Hundested. Best.valg: Anna Rosbach(fmd), Ole Wedel, Glenn Jensen, Pou-la Thrane, Simon Jensen.

Hørsholm. Best. valg: Jens Frederik-sen (fmd), Nils W. Larsen, KarenSchou, Lotte Larsen. Supp: LailaBech, Ib Nielsen.

FYNS AMT

Fyns Amt. Amtsbest.valg: Jens Chr.Stahl (fmd), Ole Monrad Møller(nfmd), Lilly Stokkebro, Tina Peter-sen, Åge H. Priisholm, Karina Søren-sen. Supp: Inge Jeppesen, Karl Kra-palis.

Faaborg-Ærø. Best.valg: Keld VidkærNielsen (fmd), Mikael Nielsen(nfmd), Gunilla Nielsen, Niels AageChristoffersen, Terese Mortensen.

Langeland. Best.valg: Hans ErikHansen (fmd), Steen H. Frederiksen(nfmd), Arne Egelund Jensen, LoneSølling Madsen, Ken Bay. Supp: BoSvensson.

Nyborg, Ørbæk. Best. valg: RitaSørensen (fmd), Karsten Kudsk(nfmd), H.C. Andersen, Ernst Kiss-ow, Karina Sørensen. Supp: BirtheKissow, Svend Hansen.

Odense. Best. valg: Vagn Erichsen(fmd), Jacob Clausen (nfmd), NielsErik Søndergaard, Henning E. SteenRasmussen, Thomas Højkilde. Supp:Else Marie J.M. Amtoft.

FREDERIKSBERG

Frederiksberg. Best.valg: Leif Jensen(fmd), Mogens Bækgaard (nfmd),Helge Bergmann, Jens Melgaard.

HOVEDSTADEN

Hovedstaden (Østre Storkreds,Vestre Storkreds og Søndre Storkred-se). Storkredsbest.valg: Arvin Stor-gaard (st.kr.fmd), Jørn Hindkjær

(nfmd), Preben Elmenhoff, TorbenAdelborg-Beck, Jette M. Bertelsen,Louise Frevert og Gunhild Legaard.

Amager. Best.valg: Dan S. Andersen(fmd), Gunnar H. Frederiksen(nfmd), Elisabeth Nielsen, RonnyGulliksen, Poul S. Christensen. Supp:Kai S. Andersen, Winnie Grothe.

Østerbro. Best. valg: Preben Elmen-hoff (fmd), Torben Adelborg-Beck(nfmd), Ib Gottlieb Olsen, HenningHaslev, Berit Aastad. Supp: Axel G.Nielsen, Richard Overgaard.

KØBENHAVNS AMT

Københavns Amt. Amtsbest.valg:Bente Pedersen (amtsfmd), CarstenAagaard, (nfmd), Henrik Thorup(sekr), Leif Liese og Curt Høgh Han-sen.

Gladsaxe. Best.valg: Kristian Niebu-hr (fmd), Henning D. Stærmose(nfmd), Gitte Niebuhr, Curt H. Han-sen, Leif Carlsen. Supp: Bente Peder-sen, Sten Lindegaard Bertelsen.

NORDJYLLANDS AMT

Hjørring, Sindal, Hirtshals.Best.valg: Lind Simonsen (fmd),Kjeld Christensen (nfmd), Grete Si-monsen, Jens Bering, Henrik GuldsøNielsen.

Sæby-Dronninglund-Hals. Best.valg:Bent Bøgsted (fmd), Knud Lundquist(nfmd), Hanne Bøgsted, Frank J. Pe-tersen, Poul Erik Lassen. Supp:Svend Skak Jensen, Erik Nielsen.Hals Kommune optaget, hvorefterforeningen har fået nyt navn: Sæby-Dronninglund- Hals.

RIBE AMT

Ribe Amt. DF-Ribe Amt. Best. Valg:Ib Puggaard (fmd), Christian Jør-gensen (nfmd), Eva Brammer, ViggoR. Pedersen, Inga Callesen. Supp:Mimi Møberg, Freddy Hyldgaard.

RINGKJØBING AMT

Ikast. Best.valg: Anne Grethe Søren-sen (fmd), Ole Majgaard (nfmd),Anette Christensen (kass), BennyNygaard (sekr) og Ingrid Hansen.Supp: Ove Albrechtsen og JørgenWaltersdorff.

Karup. Best.valg: Carsten Vestergaard(fmd), Henrik Madsen (nfmd), Jens ErikOlsen, Elin Børling, Thyge Kristensen.Supp: Bent Westergaard, Bent Balle

ROSKILDE AMT

MindeordKøge. Bengt Lang, formand for DF-Køge Lokalforening, er død, 72 år.Bengt Lang, som blev valgt som lo-kalformand i 2002, satte et markantpræg på det organisatoriske arbejde ide fem år, han var medlem af besty-relsen i Køge. Ved kommunalvalget i2001 deltog han som byrådskandidatog var med til igen at skaffe DF re-præsentation på Køge Rådhus. En afBengt Langs største glæder ved detpolitiske arbejde var Årsmødet, hvorhan hvert år deltog i spidsen for denmuntre flok fra Køge. Bengt Langsstore force som formand var hansgode evne til at nå ind til hvert enkeltmedlem - en evne, som bidrog til atøge medlemstallet betragteligt. Æretvære hans minde!p.b.v. Per Christiansen

Køge. Best.valg: Rene Jespersen(nfmd), Per Christiansen, SørenBrask og Lisbeth Jensen.

Roskilde Amt. Der skete en beklage-lig fejl i sidste nummer af Dansk Fol-keblad i vores omtale af folketingsop-stillingen i Roskilde Amt. Således serlisten ud: Pia Kirstensen (Køgekred-sen), John Kellberg (Lejrekredsen) ogFinn O. Larsen (Roskildekredsen).

Roskilde Amt. Amtsbest.valg: HanneKellberg (amtsfmd), Gert Nygård(nfmd), Claudia Laura Holm, LonniLarsen, Richard Bentzen, Per Chri-stiansen og Christen Bøgh Kristen-sen. Supp.: Jens Erik Larsen og Mor-ten Nielsen

Gundsø. Best.valg: Jens Erik Larsen(fmd), Holger Bernild (nfmd), Micha-el Boemann, Erik R. Christensen,Gunner Larsen. Supp: Lars Jakob-sen.

STORSTRØMS AMT

Næstved-Suså-Holmegaard.Best.valg: Brian Nielsen (fmd), In-grid Monsen, Hans E. Poulsen, Bjar-ne Fischer. Supp: Vivi Jacobsen.

Vordingborg. Best.valg: Poul Just(fmd), Per Sørensen (nfmd), JohnJensen og Henrik Lauersen. Supp:Marianne Just.

SØNDERJYLLANDS AMT

Sønderjyllands Amt. Amtsbest.valg:Brian Jensen (fmd), Svend Aage Jepsen(nfmd), Anita Kjøng-Rasmussen, IngerJæger-Larsen, Christian Petersen, Pe-ter Ulstrup, Uwe Jensen.Bov. Best.valg: Chr. Petersen (fmd),

21

Bjarne Jørgensen, Alfred Schmidt.

Rødekro. Best.valg: Brian Jensen(fmd), Lillian Dam Pedersen (nfmd),Aage Hansen,

Tinglev-Løgumkloster. Best.valg:Jørn Larsen (fmd), Benny Olsen(nfmd), Gunnar Kristensen (kass),Marie Larsen (sekr) og Johannes An-dersen.

Skærbæk, Nr. Rangstrup. Best. valg:Bent Paulsen (fmd), Peter Ulstrup(nfmd), Allan Paulsen, Anne Lise Ul-strup, Frank Iversen. Supp: KennySkødt.

Sønderborg. Best. valg: Anita Kjøng-Rasmussen (fmd), Lars Dyhr Hansen(nfmd), John Albertsen, HennyØsterby, Kurt Jørgensen, Bent Kob-berø. Supp: Harry Hansen, Karl Sva-ne.

VEJLE AMT

Vejle Amt. Amtsbest.valg: Dora Ros-sen (amtsfmd), Hans Kr. Skibby(nfmd), Arne Pedersen (kass), Susan-ne Eilersen, Kaare G. Graversen, Ul-rich Normann, Erik Kvist, PeterKrogsten og Ebba Olesen.

Tørring-Uldum. Best.valg: ThorkildNordahl-Jensen (fmd), Inger Ander-sen (nfmd), Hans Kristian Skibby(kass), Thomas Stein Laursen, JensPeter Rasmussen. Supp. Niels Da-mgaard Christensen og Jørgen BaggeJørgensen. Rev: Bo Dahl-Andersen.

Egtved. Best.valg: Peter Jochumsen(fmd), Gerda Hedegaard Jensen, Hol-ger Gorm Petersen, Johnny Rasmus-sen, Jørgen Rytter. Supp: HenrikSkov, Knud Jacobsen.

Fredericia. Best.valg: Grethe Fangel(fmd), Susanne Eilersen (nfmd), JanSørensen, Johnny Majgård, HansErik Skjødt Jensen, Tage Christen-sen, Jakob Thøstesen. Supp: KirstenStagstrup, Kirsten Jensen.

VESTSJÆLLANDS AMT

Vestsjællands Amt. Amtsbest.valg:Peter Jacobsen (fg.fmd, nfmd), Jan F.Wisler, Rolf Lorentzen, Nina Guld-dal, Peter Lotinga, Sussie Q. Chri-stensen, Gert A. Nielsen, Bent Peder-sen. Supp: Jan Byrdal, Claus Jensen.

Jernved, Tornved og TølløseBest.valg: Rolf Lorenzen (fmd), JohnHarpøth.

Haslev. Best.valg: Stefan Reiter(fmd), Nina Gulddal (nfmd), Gunner

Holme. Supp: Jens Mortensen, ArnaHolm

Odsherred. Best.valg: Mogens Brød-sted (fmd) Bent Nielsen (nfmd), Pre-ben Hansen, Vinnie Terløse Jensen,Carsten Hansen. Supp: Merete Niel-sen, Anne Lise Hansen.

Ringsted. Best. valg: Karin Nødgaard(fmd), Ib Krog Hansen (nfmd),Carsten Petersen, Sanne Raun, BoJensen. Supp: Pernille Olsen, BentPedersen.

Slagelse. Best.valg: Jack Malmgreen(fmd), Uffe Thielsen (nfmd), KerthaThetmark, Merete Thetmark, HenrikBøje Hansen, Erik Dalgård Poulsen,Susanne Hagelberg.

VIBORG AMT

Viborg Amt. Ove Kent Jørgensen, Vi-borg er indtrådt i Viborg Amtsrådsom suppleant for fhv. MF SvendAage Fauerholdt , Højslev og harovertaget alle Fauerholdts tillidspo-ster i Amtsrådet. Svend Aage Fauer-holdt fortsætter med sit byrådsarbej-de i Skive Kommune.

Viborg Amt. Amtsbest. valg: VitaJensen (fmd), Inge Wildau Nielsen(nfmd), Jørgen Stegler, Jørgen Mad-sen, Elin Børling, Bjarne Iversen,John Thingholm. Supp: Ole Østerbal-le. Vinderup. Best.valg: Chr. V. Vester-gaard (fmd), Hans Peder Sigård

(nfmd), Klaus Ø. Madsen, Kenni Ni-elsen, Mads Mikkelsen. Supp: KarlPedersen, Ole Pedersen.

Skive, Salling, Fjends. Best. valg:Erik Beck Hansen (fmd), Mogens Søn-dergaard (nfmd), Erling Grønbæk,John Thingholm, Jan Kristensen, Pe-ter M. Vestergård, Karin Bundgård.

Struer. Best.valg:: Poul M. Skodbor-ggaard (fmd), Tove Hyldgaard(nfmd), Kamma Hansen (kass), ToveVestergaard, Svend Rudolf Vesterga-ard. Supp: Hans Stabel og LarsHyldgaard.

Viborg, Møldrup, Tjele, Aalestrup.Best. valg: Ove Kent Jørgensen(fmd), Grethe Ørskov Sørensen(nfmd), Jørgen E. Nielsen, BjarneIversen, Mogens F. Nielsen. Supp:Henrik Nielsen.

ÅRHUS AMT

Nørre-Djurs- Midt-Djurs- Rougsø.Best.valg: Knud Andersen (fmd),Ernst Skødt Hansen, Anne MarieGulmann, Kjeld Christensen, Marga-reta Lätth Andersen. Supp: PalleLund, Peter Andersen.

Silkeborg, Ry, Them, Gjern. Best.valg: Benny Sølvgren (fmd), KjeldStrack (nfmd), Leif Lund, Eigil Lyng-vad, Jens Chr. Olesen. Supp: PrebenSørensen, Niels Malmkjær.

Margit Jensen fraDF-Grenaa blev ud-nævnt til fanebærer,da Grenaa fik sinførste Dannebrogsfa-ne. Fanen, som erselverhvervet, blevoverrakt lokalforenin-gens formand, BentAndersen, i forbindel-se med Pia Kjærsga-ard og Kristian Thu-lesen Dahls besøg.Der blev sunget ,,Derer ingen ting der ma-ner’’ mens fanen blevført ind. Første sømfor Dronningen, blevslået i af Pia Kjærsga-ard, det andet forFædrelandet af BentAndersen og det tre-die for foreningen afMargit Jensen.

Fane tilGrenaa

22

gæsten

Af Lars R. Møller

Nationen og regeringen blev ry-stet, da en retskaffen embeds-

mand fra Forsvarets Efterretningstje-neste modigt og idealistisk gik moddet etablerede system og med fare forfrihed, job og selve sin eksistens valgteat kæmpe for demokratiet ved at af-sløre de fortrolige dokumenter, derskulle have ligget til grund for Dan-marks krig mod Irak. Frank SøholmGrevil blev sammenlignet medKatherin Gun fra den engelske efter-retningstjeneste og andre, der af-slørede, at diverse regeringer havdeknægtet demokratiet ved at skjule ogfordreje kendsgerningerne over forbefolkningen. Mediedækningen varmassiv og stort set alle var enige:Her havde vi en hædersmand.

Efter at krudtrøgen er drevet vækog antallet af ofre er optalt, kunneman måske se på begivenhederne udfra en mere stilfærdig, logisk og ana-lytisk måde og på grundlag herafvurdere, hvad, der egentlig skete.Grevil blev udråbt til at være major iefterretningstjenesten, hvilket varforkert, han var ansat som civil ogdet, at han var major af reserven,havde intet med sagen at gøre, mendet lød jo bedre.

Når man skal til bunds i en sådansag kan man anvende den sammefremgangsmåde som en efterret-ningsanalytiker, man kan forholdesig til kendsgerningerne og sam-mensætte disse på en måde, der kanbesvare de spørgsmål, som den godeanalytiker – og journalist formentlig– altid vil stille. Det er altid en godidé at formulere to modsat rettede ar-bejdshypoteser, fordi man derved kankaste mest muligt lys over sagen.Den ene tese gennemsyrede mediebil-ledet og er kendt. Den anden mulig-hed er, at en utilfreds illoyal mandblev taget med fingrene i kagedåsenog efter at være blevet afsløret ogbortvist nu ønskede hævn over sintidligere arbejdsgiver.

Første spørgsmål er: Hvorfor sketedet og hvorfor på det givne tids-punkt? Skulle afsløringerne havehaft nogen indflydelse på Danmarksdeltagelse i krigen, burde de jo haveværet fremsat et år tidligere i forbin-delse med den demokratiske proces,hvilket var det, Katherin Gun gjordei England. Motivet måtte altså værenoget andet.

Afsløringerne blev bragt i Ber-lingske Tidende og ifølge avisen vok-sede presset i februar 2004 på rege-ringen. Grundlaget for Irak beslut-ningen skulle undersøges. Den ideali-stiske hædersmand, der stod frem ogfægtede med åben pande, var endnuikke ankommet, snarere en, der øn-skede at sælge noget uden at stå tilregnskab.

Den 19. marts 2004 tilstod en med-arbejder i FE, at han var den anony-me kilde og blev fyret. Efter, at med-arbejderen var blevet bortvist, gikder en periode på tre uger, indtil Gre-

vil trådte frem i offentligheden, dahan den 14. april i dagbladet Infor-mation beskyldte regeringen og stats-ministeren for at have misbrugt FE’soplysninger.

Vi ved ikke hvorfor. Grevil har op-lyst, at han ikke ville risikere, athans børn skulle opleve skandalen ogderfor skulle det overstås. Men hvor-for? Vi bør her holde os til de motiver,Grevil selv fremsatte: Han gik iæteren med et idealistisk budskabom at kæmpe for demokratiet, menret hurtigt begyndte han at anklageFE for at være ineffektive, dumme,

Danske soldaterpå patrulje i Irak.

Frank Grevilmed sin kat.Gæsten i DanskFolkeblad,Oberst LarsMøller, håberfor Grevilsskyld, at Grevilnår at ændresin opfattelse afbegreberne loy-alitet, stikkeriog troværdig-hed inden hanforhåbentligsendes i fængsel

Lille mand – hvLille mand – hv

Fot

o: S

can

pix

der kun skrev af, de ansatte havdedårlig moral og slog tiden ihjel på ar-bejdet. Da dokumenterne endeligblev offentliggjort, skiftede Grevil for-klaring til, at det var netop dette,han havde kæmpet for – unægtelig etskred fra demokratiets ædle sag. Derblev virkelig skudt med spredehagl.Grevil mente, at han direkte havdefodret statsministeren med de rigtigeinformationer og da statsministerenikke havde anvendt disse, måtte dervære lusk i sagen.

Det er naturligt, at Grevil ikke an-førte, at man i FE – som i alle andreefterretningstjenester – arbejder ef-ter ”need-to-know” princippet. Manbegrænser tilgangen til informationeri sin egen organisation til de, der harbrug for dem – for at begrænse ska-den, hvis organisationen rummer enforræder, men at det meste af pres-sen ikke borede i dette, er uforståe-ligt. Chefen for FE anvendte forment-lig ikke alene Grevils rapporter, menmå have haft andre kilder til rådig-hed, hvilket Grevil selvfølgelig harvidst, men naturligvis ikke har for-talt medierne. Man kunne også un-dre sig over, at Grevil kritiserede in-formationernes kanalisering til mini-sterierne – også selvom han udtalte,at han ikke vidste, hvordan det gik

til – hvordan kan man kritisere no-get, man ikke har kendskab til?

Sammenholder man alle dissekendsgerninger og ser man på denskade og miskreditering, der er sketpå FE, taler meget for, at Grevil hav-de et hævnmotiv, men det er etspørgsmål om troværdighed og herhavde medierne stor forståelse forden lille mands kamp mod systemet.

Da DR’s svar på den spanske inkvi-sition, Kurt Strand, spurgte, hvorforman skulle tro på Grevil, var sva-ret, at han jo havde mistet alt, mensde andre sad i deres trygge jobs,hvorfor man selvfølgelig måtte tro

på ham. Argumentet gjorde indtryk,men hvis man tænker lidt over det, erdet jo ikke noget argument. Er mantroværdig, fordi man har mistet alt?

Falsk dødsannonce

Da det kom frem, at Grevil havdeindrykket en falsk dødsannonce påen mand, som han havde tabt en sagtil og tilmed havde misbrugt sin stil-ling i Shell til at ændre mandenshustrus stillingsbetegnelse til ”luder”i kundekartoteket, underbyggede detikke ligefrem hans troværdighed,men Grevil anvendte disse tilbage-slag til et angreb på den tidligere ar-bejdsgiver FE, nemlig, at de var nog-le amatørmæssige idioter, der havdeansat en person, som politiet havderejst tiltale mod i ovennævnte sag.Dette taler ikke for troværdighed el-ler demokrati, men bekræfter medier-nes påstande om Grevils ekstraordi-nære intelligens, idet han vendte etangreb på sin troværdighed til et an-greb på sin tidligere arbejdsgiver. Ef-terfølgende glemte Grevil dog detteargument, idet han i en pressemed-delelse anførte, at den sandsynligekilde til historierne var politiets ef-terforskningsregister. ”Konklusionenmå være, at myndighederne af al

magt arbejder på at udstille mig somen utroværdig person og i den sam-menhæng ikke føler sig for fine til atmisbruge politiets registre” Hvismyndighederne havde vidst noget omsagen, var han jo nok ikke blevet an-sat i FE, så logikken mangler. Oplys-ningerne kunne jo også stamme framanden med dødsannoncen, der varblevet stjernetosset over at opdage, atGrevil nu pludselig var en hæder-smand og derfor ringede til medierne.

Man kan undre sig over, hvorformedierne ikke greb sagen og forsøgteat sætte tingene i perspektiv, menhavde man gjort det, havde mansamtidig udstillet sig selv som in-kompetente. I min seneste bog Pave-mordet beskriver jeg, hvorledes devestlige medier blev anvendt til en gi-gantisk misinformationskampagneunder den Kolde Krig og peger samti-dig på, at medierne i dag ikke vilkunne anvendes til en sådan, fordiden kritiske journalistik er blevetbedre – jeg må klart erkende, at jegtog fejl, de fleste medier hoppedebare helt ukritisk med.

Men tilbage til Grevil. Hvis manskal forholde sig til ovenståendekendsgerninger, taler det meste for etandet billede end det, medierne præs-enterede, nemlig en illoyal, utrovær-dig bortvist embedsmand, der blevgrebet med fingrene i kagedåsen ogmed alle midler ønskede at hævne sigpå sin tidligere arbejdsgiver.

Man må for Grevils egen skyldhåbe, at han når at ændre sin opfat-telse af begreberne loyalitet, stikkeriog troværdighed, inden han forhåbent-lig bliver sendt i fængsel. Det er mitindtryk, at fangerne i et fængsel ikkehar den store forståelse for forræderi,men det finder han jo nok ud af.

23

Gæsten er Chefen for 1. Sjæl-landske Brigade, oberst Lars R.Møller, 50, RD af 1. grad, mod-tager af Ebbe Muncks Minde-medalje, The Medal of The Po-lish Armed Forces samt FNsmedalje. Lars R. Møller hargjort tjeneste ved Jydske Drago-nregiment, Sjællandske Briga-de, Livgarden, Militærpolitiet,Hærens Officersskole, Forsvars-ministeriet, Forsvarsakadamietog Forsvarskommandoen. Her-under talrige udstationeringer.Lars R. Møller er en kendt ogværdsat deltager i debatten omDanmarks forsvar.

vad nu?vad nu?

Fot

o: S

can

pix

Fot

o: P

riva

t

Af Karsten Holt

På Danmarks Befrielsesdag, den 5.maj, overrakte Dansk Folkeparti

sin bryllupsgave til Kronprinsepar-ret. Gaven - 50.000 kroner til AndersLassen Fonden, som Kronprinsen,der selv har gennemgået Frømands-korpsets uddannelse, er protektor for- blev overrakt af Dansk Folkepartispersonalechef Steen Vejlgaard i dekongelige gemakker på Christians-borg.

Forbilledet for fonden, sømanden ogelitesoldaten Anders Lassen, hørte tilblandt de første, der i 1940 tog kam-pen op mod nazismen. Han meldtesig til de britiske styrker, hvor hanblev optaget i eliteenheden SpecialBoat Service. Her gjorde han tjene-ste, indtil han, kun 24 år gammel,faldt ved Comacchio i Norditalien den9. april 1945. (læs i øvrigt videre påde næste sider om denne danskekrigshelt i XI. kapitel i Dansk Folke-blads føljeton »Fortællinger af lan-dets historie«, s. 26-27)

Anders Lassen Fonden er stiftet aftidligere jægersoldat Nicolai Moltke-Leth, der er kendt som foredragshol-der og forfatter. Nicolai Moltke-Lethfortæller her om årsagen til at stiftefonden:

- I skolen hørte jeg om Anders Las-sen, som jeg med det samme blev me-get betaget af. Jeg beundrede mangeaf de ting, han havde gjort, og da jegselv kom ind til Jægerkorpset, duk-kede Anders Lassen frem i min be-vidsthed igen.

- I Jægerkorpset handler det om atfå det bedste frem i sig selv, at brugesine egenskaber til godt og bidrage tilen større helhed, fortæller NicolaiMoltke-Leth, som valgte Jægerkor-set, fordi det efter hans opfattelsebringer det bedste frem i folk og ud-vikler deres karakter.

Holdningen har han stadig i dag ef-ter selv at have gennemgået de hårdestrabadser i hærens elitekorps.

- Det fascinerende ved Anders Las-sens bedrifter er, at han så klart gørop med Janteloven. Ikke fordi jante-loven er noget specielt dansk - denfindes såmænd også andre steder.Men når man tænker på, hvad hannår at gennemføre, indtil han dørsom 24-årig, tror man næsten at detmå dreje sig om en fuldvoksen mand.

- For mig er han et eksempel på, atman kan leve på den anden side af

Janteloven og udnytte sit potentialefuldt ud. I Jægerkorpset så jeg medmine egne øjne, at mennesker harlangt mere potentiale, end de selvtror. Det har alle mennesker i øvrigt.

De høje dyder

- Min idé i forhold til at bruge An-ders Lassen var at bruge ham somsymbol på flere ting. For det førstehavde han meget høje dyder. Hankæmpede for det, han troede på oghavde kært.

- Først og fremmest troen på et fritDanmark og respekten for det enkel-te individ samt ytringsfrihed og de-mokrati. Noget andet meget danskved Anders Lassen er, at om end hanselv kom fra den privilegerede del afsamfundet, var det meget vigtigt forham at hjælpe dem, som var i nød.

- Der findes utallige eksempler på,at han altid var på de svages side.Selv når han havde fri fra tjeneste,brugte han tid på at fragte fødevarer,

tøj og medicin og hjælpe udsattemennesker - ofte med risiko for siteget liv.

Nicolai Moltke-Leth peger også pånogle interessante træk ved AndersLassens familie - blandt andet detfaktum, at familien Lassen havde entysk gren, som de så for sidste gang i1939 på godset Bækkeskov:

- Familien blev adskilt under kri-gen, og Anders Lassen og hans slægt-ninge kom til at stå på hver sin side ikrigen. Alligevel var det meningen, aten af hans fætre - Axel Busche - skul-le have udført et attentat mod AdolfHitler, men skæbnen ville, at han fiksprængt et ben af på Østfronten, hvil-ket forpurrede planerne. Men AndersLassens fætter fik Jernkorset. Bådeden tyske og danske del af familienopnåede fortjenester.

Fortjent skulderklap

For Nicolai Moltke-Leth står An-ders Lassen i dag som den første mo-

24

bryllupsgave

Bryllupsgaven til Kronprinseparret:

50.000 kroner til Anders Lassen Fonden

Busten af Anders Lassen på Fly-vestation Aalborg blev i 1996 afs-

løret af daværende forsvarschefChristian Hvidt, som på billedetses med kammerherre Frants A.

Lassen – en slægtning til AndersLassen.

50.000 kroner til Anders Lassen Fonden

25

derne danske elitesoldat og som etsymbol på opofrelse. Gennem AndersLassen Fonden ønsker Moltke-Lethat give noget tilbage til alle de men-nesker, som yder noget helt specielt -hvad enten det er militært eller hu-manitært:

- Overalt hvor folk gør noget, detror på, og bidrager til en bedre ver-

den, skal der være mulighed for atgive disse mennesker et velfortjentskulderklap for et ekstraordinærtstykke arbejde i Anders Lassens ånd.For at følge det sociale meget tæt harvi også doneret penge til Jægerkorp-sets og Frømandskorpsets familienet-værk. Hvis manden eksempelvis erudsendt, bliver der taget vare om fa-milierne, således at hjemmefrontenogså fungerer.

- Det sociale netværk blev opretteti 2002 og består af en gruppe ægte-fæller, som sørger for, at baglandet eri orden, når soldaterne er væk. Der

er tale om et meget nøgternt og jord-nært stykke arbejde. Et af temaernekan være: »Hvad gør jeg, hvis minmand er i krig og bilen ikke kan star-te?« eller der kan være tale om pro-blemer med børnepasning. Da der ek-sempelvis skulle sendes ekstra perso-nel til Kosovo, tog de ældre ægtefæl-ler eller kærester sig af de yngresbørn.

Moltke-Leth understreger, at dyr-kelsen af Anders Lassen ikke har no-get med heltedyrkelse at gøre, menat det er vigtigt at bruge den ungedanske soldat som et forbillede, nårekstraordinære tjenester skal honore-res. Moltke-Leth oplyser, at DanskFolkepartis bryllupsgave til Kron-prinsen vil komme til at indgå i ud-delingen af legater for ganske særligebedrifter.

DANMARKS FLAGDAGE29. januar:2. februar:5. februar:10. februar:11. februar:2. april:9. april:16. april:18. april:29. april:5. maj:9. maj:26. maj:5. juni:7. juni:11. juni:15. juni:30. juni:1. juli:6. juli:22. juli:25. juli:28. august:4. oktober:Yderligere:Nytårsdag, Juledag, 2. Juledag,Palmesøndag, Påskedag, Kr. Himmelfartsdag, Pinsedag og Langfredag (1/2 st.).

Holmens HæderstegnSlaget ved Mysunde 1864

Kronprinsesse MaryAfstemning Sdr. Jyll. 1920

Stormen på København 1659Slaget på Reden 1801

Besættelsen 1940 (1/2 st. til 12.02)Dronningen

Slaget ved Dybbøl 1864Prinsesse Benedikte

Befrielsen 1945Slaget ved Helgoland 1864

KronprinsenGrundlovsdagPrins Joachim

PrinsenValdemarsdag

Prinsesse AlexandraSlaget i Køge Bugt 1677

Slaget ved Fredericia 1849Prins Felix

Slaget ved Isted 1850Prins Nikolaj

Stormen på Frederiksstad 1850

Nicolai Moltke- Leth –AndersLassen Fondens stifter, tidligeresoldat i Jægerkorpset, og kendtfra den prisbelønnede dokumen-tarfilm ”Eliten”, som på tæt holdfølger en række håbefulde aspir-anter gennem de hårde og udmat-tende optagelsesprøver til Jæger-korpset. Nicolai Moltke-Leth er idag beskæftiget med foredrags-virksomhed for blandt andet detprivate erhvervsliv.

Dansk FolkepartispersonalechefSteen Vejlgaardoverrækker herDansk Folkepartisbryllupsgave - encheck på 50.000kroner til AndersLassen Fonden,som HKH Kron-prinsen er protek-tor, og som harhans særlige be-vågenhed, da Kron-prinsen selv hargennemgået denhårde uddannelse iFrømandskorpset.

Fot

o: S

can

pix

Fot

o: S

can

pix

Fot

o: S

can

pix

Fot

o: B

irge

r S

torm

26

fortællinger af landets historie XI

700Holger DanskeVikinger på Lin-disfarne

800Irland angribesAnsgar. Togt mod Eng-land

900NormandietJellingestenenNorge indtages

1000England erobresLund bispesædeKirkebyggeri

1100Absalon - Køben-havnSvend, Knud &Valdemar

1200DannebrogLandskabslovene

1300Niels EbbesenMargrethe samlerNorden

Af Karsten Holt

Den 9. april 2004 var det 59 år si-den, major Anders Lassen faldt

for tyske maskingeværkugler i sum-pene ved Comacchio i det nordligeItalien. Forinden var Anders Lassenog hans 17 kommandofolk gået i landfor at ændre krigsbilledet på den nor-ditalienske front i Anden Verdens-krigs næstsidste måned.

Den 24-årige dansker udviste etdødsforagtende mod, da han enemand udslettede to tyske maskinge-værstillinger med håndgranater. Menfjenden gjorde pludselig mine til atville overgive sig. Anders Lassen rej-ste sig op, blev ramt fra den tredjemaskingeværstilling og døde kort ef-ter.

Som major i det engelske elitekorps»Special Boat Service« - et korps, derpå mange måder svarer til det dan-ske jægerkorps - blev Anders Lassensammen med mindre enheder sendtud på farlige specialopgaver. Såledesogså ved Comacchio, hvor opgavenbestod i at aflede tyskernes opmærk-somhed til Adriaterhavskysten, mensdet egentlige troppefremstød foregiklængere inde i landet.

Men Lassen og hans folk havdeundervurderet styrkerne ved Comac-chio. Modstanden natten til den 9.april 1945 blev uventet hård, og i detmarsklignende landskab blev det enulige kamp mod de tyske styrker.

Anders Lassen modtog som deneneste soldat uden for det britiskecommonwealth under Anden Verdens-krig posthumt den ypperste tapper-hedsmedalje i verden, Victoriakorset,og i 2001 blev der afsløret et mindes-mærke for Anders Lassen på stedet,hvor han sammen med sine kommando-folk gik i land for at ændre krigensgang.

Falkeøje

Men hvem var han i grunden, dennemodige dansker, som ydede detstørste offer? Den unge Anders Lassenvoksede op på godset Bækkeskov vedLundby på Sydsjælland, og allerede ibarndomsårene adskilte han sig frasine jævnaldrende. Han elskede atfærdes i naturen og havde et ud-præget instinkt for jagt, hvilket skullekomme ham til gode senere i livet.

Da Danmark blev besat i 1940 var

Anders Lassen som 19-årig forhyretpå Mærsk-tankeren »Elenora«. Hanog den øvrige besætning fik budska-bet om Danmarks besættelse viaNew York Radio, da »Elenora« be-fandt sig i Den Persiske Golf. AndersLassen forlangte, at skibet straksblev ført til en allieret havn, og efterat både officerer og besætning havdeskrevet under på, at de ønskede ski-bet bragt til en britisk havn, blevkursen sat mod Bahrein Island, somvar en britisk besiddelse.

Anders Lassen spildte ikke tidenog ansøgte om optagelse i det britiskeflyvevåben, Royal Air Force, men hav-de ikke heldet med sig, fordi RAFikke optog udlændinge.

I stedet lod Anders Lassen sig ind-rullere i den britiske hær. I forbindel-se med faneeden, sværgede AndersLassen, at han ville forblive tro»imod min Konge Christian X« og »atjeg er rede til loyalt at tjene enhverautoritet, som kæmper imod den fjen-de, som har besat mit fædreland«.

Den unge dansker vakte hurtigtopsigt blandt officererne, og der gikikke lang tid, før man anbefalede»Andy« til Special Boat Service. Herblev han som led i den hårde træningsendt til Skotlands klippefyldte vest-kyst, hvor træningen bestod i roningog hårde march- og klatreture i bjer-gene. Anders Lassen fik hurtigt rysom hjortedræberen »Falkeøje« fordihan havde en ganske særlig evne tilat bevæge sig fuldstændig lydløst.Han kunne i mørke snige sig helt tætind på en mand, uden at han bemær-kede noget, før det var for sent. Enven beskrev, at det var som om An-

Det største offer

Major Anders Frederik Emil Vict-or Schau Lassen, V.C., M.C. Døde ibritisk uniform, den 9. april 1945under en specialaktion ved Com-machio i det nordlige Italien.

Den unge danske major i samtalemed en af de britiske krigskorre-spondenter i Grækenland.

Det største offer

27

1400StænderforsamlingerSvensk oprørHansestæderne

1500Grevens FejdeReformationen

1600Tabet af Skånelande-neKolonieventyr starter

1700Store Nordiske KrigStavnsbåndet op-hæves

1800EnglandskrigeneGrundlovenTabet af Sønderjyl-land

1900Salg af VestindienGenforeningenBesættelsen

ders bevægede sig uden at røre jor-den.

Salonikis befrier

Den frygtløse Anders Lassen fik sitmilitære gennembrud i 1943, da LordGeorge Jellicoe fik kig på den ungedanske kriger, som allerede havdeudmærket sig under flere farlige ak-tioner. Jellicoe var leder af »SpecialBoat Squadron«, en underafdeling af»Special Air Sevice«. Jellicoe knytte-de Lassen til sig, og i de højt speciali-serede enheder foretog Anders Las-sen kommandoaktioner mod de tyskebesættelsesstyrker på de græske øerKreta, Samos, Kos og Santorini.

Mange af aktionerne krævede stortmod og dristighed. En af de mere op-sigtsvækkende foretog Anders Lasseni spidsen for fyrre mand. Den lillestyrke skulle i virkeligheden kun

have foretaget rekognosceringsopga-ver i og omkring den græske havnebySaloniki, men i stedet begav Lassensig ud i åben kamp og overrumpledede stedlige tyskere med kun en en-kelt jeep. Lassens enhed blev af denlokale befolkning tiljublet som befrie-re, og i en hel uge havde Lassen kom-mandoen i Saloniki, inden de regu-lære styrker nåede frem til byen.

Anders Lassen blev i det græskeområde hurtigt så berygtet og frygtetblandt tyskerne, at den tyske kom-mandant udlovede en dusør på20.000 rigsmark for Lassens tilfange-tagelse.

Da Anders Lassen blev sendt tilItalien for at reorganisere sin grup-pe, skulle det blive begyndelsen tilenden. Mellem havet og Commachio-søen lå en smal strimmel land, somvar bevokset med klitter og stærktbefæstet af tyskerne. Indtagelsen aflandtangen var nødvendigt for at fal-de tyskerne i ryggen. Området varugæstfrit og vanskeligt at operere i.Søens bredder var mudrede og sværeat færdes i, og det var næsten umu-ligt at transportere mandskab og ud-styr over søen, uden at fjenden opda-gede det.

Aktionen startede i april 1945. Forikke at blive opdaget, måtte AndersLassen og hans folk opholde sig i småhuller, de havde gravet, og spise lig-gende, mens myggene i det sumpedeområde plagede dem. Målet var i

første omgang at indtage nogle småholme, hvorfra det ville være lettereat angribe tyskerne. Men angrebetblev på grund af tidspres indledtuden nogen forudgående rekognosce-ring, og Anders Lassens gruppe blevnødt til at gå frem uden at kendefjendens styrke.

Da tyskerne pludselig begyndte atskyde, angreb og tilintetgjorde An-ders Lassen på egen hånd, og udentanke for sin egen sikkerhed, to tyskestøttepunkter med håndgranater forat få skydningen standset. Aktionenlykkedes; tyskerne blev for en stundså forvirrede, at Anders Lassens folkkunne komme i sikkerhed. Men An-ders Lassen blev kort tid efter ramtaf tysk maskingeværild.

Kammerater har senere fortalt, atAnders Lassen havde en forudanelseom, at dette skulle blive hans sidstekamp. Alligevel var han trods sinunge alder i stand til at indgyde sinemænd mod og kampvilje til det sid-ste. Hans grav er i dag flyttet fraCommachio til den britiske kirkegårdved Argenta, hvor han ligger side omside med de mænd, der fulgte ham idøden.

Og ved Sankt Peders Kapel vedPræstø Fjord, hvor han yndede at fi-ske og jage, er der rejst en mindestenover den danske krigshelt.

Anders Lassen og en af hansbritiske krigskammerater, KenLamonby, fotograferet i detgræske øhav, hvor han med Spe-cial Boat Service opererede.

Gravene i Commachio efter den fa-tale træfning: Corporal Roberts, fus-ilier Hughes og major Lassen. Sene-

re blev gravene flyttet til den briti-ske hærs gravsted ved Argenta.

På fart i Middelhavet i selskabmed en af de græske modstands-folk, som var de britiske special-tropper behjælpelige.

Fot

os f

ra b

ogen

“An

der

s L

ass

en,

Søm

an

d o

g S

old

at,

194

9.

Dansk FolkebladChristiansborg1240 København K

GÆSTETILMELDING:

Navn:

Adresse:

Postnr./by:

Underskrift:

Der indkaldes hermed til DanskFolkepartis 9.årsmøde, lørdag-

søndag den 18.-19. september 2004 iOdense Congress Center i Odense. Erman allerede valgt som delegeret viaanmodningsblanketterne fra amtsge-neralforsamlingerne, skal man ikkeforetage sig yderligere. Alle DF-med-lemmer kan som gæster, dog uden

stemme-og taleret, overvære årsmø-det. Ønsker man at tilmelde sig somgæst, skal man tilmelde sig på ne-denstående blanket (blanketten mågerne fotokopieres, såfremt man ikkeønsker at klippe i bladet). Årsmødeg-ebyret er 100,- kr. Festmiddagen lør-dag aften koster 125,- kr. og sønda-gens frokost koster 25,- kr. Årsmøde-

deltagerne - delegerede samt gæster -vil senere modtage girokort samt enhotelbestillingsliste. Tilmeldingsfristfor gæster: 13. august 2004.

Der vil ikke være adgang til årsmø-det for ikke-tilmeldte. Kuponen ind-sendes til: Dansk Folkeparti, Christi-ansborg, 1240 København K.

Dansk Folkepartis 9.årsmøde den 18. - 19. september 2004.

Selvom man er kendt som Christians-borgs største dyreelsker - og en ivrigtalsmand for både dyrevelfærd ogbedre fødevarekvalitet - kan der ogsåblive plads til helt andre varme følel-ser. Det viste DFs dyrevelfærdsord-fører og formand for Folketingets fø-devareudvalg, Christian H. Hansen,da han 24. april forlovede sig medden søde 29-årige Annika Kure, derer ansat som overassistent i Folketin-gets trafikudvalg. Christian H. Han-sens fornemmelse for romantik for-nægtede sig ikke - forlovelsen fandtnemlig sted i de idylliske DollerupBakker ved Viborg. Parret vil med ti-den gerne bosætte sig sammen på etlandsted, hvor de kan dyrke deresstore fælles glæde ved dyr og natur. rath

Holder ikke kun af dyr

Bryllupsgæster hos DronningenFor Pia Kjærsgaard oghendes mand, HenrikThorup, blev Kronprin-separrets bryllupsdag,fredag den 14. majsamt dagene op til bryl-luppet travle, menspændende. De to varpå Dronningens invita-tionsliste til samtligefire officielle arrange-menter: Gallaaftenenpå Christiansborg, galla-forestillingen i DetKongelige Teater, bryl-luppet i Vor Frue Kirkesamt den efterfølgendebryllupsmiddag på Fre-densborg Slot. Pia Kjærs-gaards flotte kjole tilbryllupsmiddagen i Fre-densborg var syet afdesigneren Karim. spe

Pia Kjærsgaard ogHenrik Thorup ved

ankomsten til bryllups-festen på Fredens-

borg Slot - klar til atfejre Danmarks nye

kronprinsepar.

Fot

o: A

ll O

ver

MagasinpostID-nr. 12875