Kofoeds Avis Marts 2011

Marts 2011

Et usynligt handicap kræver synlig opmærksomhedside 6

Praktik på Kofoeds Skole er ret fedtside 10

Måske kan jeg blive tolk?side 3

Elever fra Kofoeds Skole besøgte i januar Uddannelsesmessen ”Uddannelse Uden Grænser” i Bella Centeret. Her stod jobmulighederne i kø.

LEDER

Fællesskab og rummelighedFrivillighedsår, som nu er i gang. Ikke mindst unge mennesker vil gerne udføre frivilligt arbejde og dermed være med til at løse dette samfunds udfordringer. Indstillingen er betydningsfuld, ikke blot for den specifikke indsats, der ydes af frivillige for især børn, unge, ældre, og mennesker med sociale vanskeligheder, men selve mentaliteten er vital for samfundets sam-menhængskraft. Den er grundlaget for et styrket civilsamfund og dermed en væsentlig forudsætning for et bedre samfund i det hele taget med stærke og bæredygtige sociale kvaliteter. Mennesker behøver samfund med gode sociale relationer for at trives, og gode relationer kan være med til at løse mange problemer. De genopdagede sociale værdier og orienterin-gen mod fællesskaber kan måske også være med til at løse nogle af disse års økonomiske og sociale kriser. De handler nemlig også om, hvordan vi ind-retter os med hinanden, og hvilke værdier, der er ledende for samfundsudviklingen. Alt for længe har ”et godt samfund” haft en klang af noget 60er-agtig utopisk, og i nogle kredse har ”samfund” nærmest været et skældsord, der stod i vejen for individuel valgfrihed. Der har været for lidt op-mærksomhed på betydningen af at skabe gode sociale relationer mellem borgerne. Konkurrencetendensen har været stærk og domi-nant i de seneste årtier. Måske de nye tendenser bærer i sig en stærkere markering af viljen til sam-arbejde, som også vil slå igennem på samfunds-planet som en bevidstgørelse om, hvor sociale vi i virkeligheden er – og behøver at være for at kunne løse vort samfunds udfordringer. I hvert fald var undersøgelsen en opmuntrende start på året. Overordnet set! For undersøgelsen viste også, at vi fortsat har grupper, vi ikke bryder os om at have i nabolaget. Der er stigende uvilje over for Romaer, alkoholikere og narkomaner. Så mere rummelige og sociale er vi altså heller ikke blevet.

Af Maria Noel | Foto: Naja Mammen Nielsen

REPORTAGE

FOTO: KOFOEDS SKO

LE

Ole Meldgaardchefkonsulent

Danskerne er igen ved at opdage fællesskabet. Efter årtiers tale om

individualisme og selvtilstrækkelighed - at vi hver især har nok i os selv – svinger danskernes værdier i disse år over mod det nære fællesskab i familien, foreningsliv, frivilligt arbejde og lokalpolitiske aktiviteter. Det viser en stor undersøgelse, som er foretaget af danskernes værdier siden 1981 og hvis resultater blev offentliggjort i begyndelsen af året. Folk er generelt blevet mere tillidsfulde, og tolerancen er øget over for mennesker, som er anderledes. Også de sociale kompetencer - evnen til at håndtere sociale udfordringer – er voksende, vel først og fremmest takket være uddannelsessystemet. Undersøgelsens resultater kommer nok som en overraskelse for de fleste. Hvor mange artikler er der ikke skrevet og taler holdt om, at vi er blevet dårligere til at tage os af hinanden. Selv vores dronning var lidt bekymret for fællesskabet i regentens seneste nytårstale. Det er godt, at nogen bekymrer sig om vores måde at være på over for hinanden og råber vagt i gevær, hvis vi er ved at ofre fællesskabet på indi-vidualismens alter. Det er et kerneanliggende for et samfund. Men hvis undersøgelsens konklusioner står til troende er der tale om en betydningsfuld mentalitetsændring fra 1980ernes individualise-ringstendens og opløsning af fællesskabsværdier til måske en ny balance mellem individuelle og sociale værdier. Danskerne vil gerne gøre noget sammen med og for andre mennesker, men de skal kunne genfinde sig selv og deres egne værdier og interesser i fæl-lesskabet. Den enkelte dansker tænker ikke kun på sig selv. Måske er vi også ved at opdage, at det gør naboen heller ikke. Man kan ikke være alene om at være socialt indstillet. Man skal være overbevist om, at de andre også er det. Måske danskerne er ved at opdage, at der er flere, der tænker socialt. At danskeren ikke kun tænker godt om sig selv men også om de andre. Undersøgelsen er godt nyt for det frivillige arbejde, der udføres mange steder i samfundet, og den er en god meddelelse i det

MÅSKE kan jeg blive TOLK?

Det er onsdag morgen og klokken er lidt over ni, da en tætpakket bus fra Kofoeds Skole drejer ind på par-keringspladsen foran Bella Centeret. Den 12. og 13. januar startede uddannelsesmessen ”Uddannelse Uden Grænser” sin Danmarksturné i København. På de to dage nåede cirka 20.000 nysgerrige besøg-ende at kigge forbi og omkring 40 af dem var elever fra Kofoeds Skole.

- Det som er målet med at besøge messen er for det første, at åbne elevernes øjne for, hvad der er af muligheder, fortæller leder af Grafisk Workshop, Falk Bærentzen.

Og muligheder var der masser af. Blandt de 91 stande kunne man blandt andet finde Københavns Tekniske Skole, Politiet og uddannelser inden for omsorgsområdet.

- Selvom vi mangler Københavns Tekniske Skole og håndværksfagene i et vis omfang, så er der allige-vel mellem 10 og 20 fag, som kan have interesse for Kofoeds Skoles elever, fortæller Falk Bærentzen, og fortsætter:

- De elever jeg har talt med indtil videre har kigget på uddannelser som gartner, hele omsorgsområdet med for eksempel SOSU eller portør, og så har de kigget på de kortvarige designuddannelser.

En af de elever, der havde valgt at tage med på uddannelsesmessen var Sahbi Mahouachi som til dagligt er elev i Kofoeds Skoles Autoværksted.

- Der har været rigtig mange gode ting. Jeg har lige talt med hæren. Måske er der en mulighed for, at jeg kan blive tolk. Jeg taler syv sprog. Nu har jeg fået deres hjemmeside, så kan jeg gå hjem og kigge lidt på den. Så måske bliver jeg tolk, siger han med et stort smil, og slutter af med at anbefale de elever fra Kofoeds Skole der har valgt at blive hjemme, at tage med næste år:

- De er helt sikkert gået glip af noget.

Sahbi Mahouachi har sin daglige gang i Autoværkstedet – ved siden af drømmer han om at blive tolk.

Jurist på gadeplan Kofoeds Skole har i halvandet år haft en jurist, som arbejder på gaden med at hjælpe særligt udsatte grupper af mennesker, som er ude af stand til selv at håndtere deres juridiske proble-mer og som skal hjælpes aktivt og opsøgende. Juristen har i 2010 haft 273 juridiske sager. Hovedparten vedrø-rer socialret, især i relation til kontanthjælp, men også strafferet og kreditforfølgning har været store områder. -olem

3Kofoeds Avis | marts 20112 Kofoeds Avis | marts 2011

Elever fra Kofoeds Skole besøgte i januar Uddannelsesmessen ”Uddannelse Uden Grænser” i Bella Centeret. Her stod jobmulighederne i kø.

LEDER

Fællesskab og rummelighedFrivillighedsår, som nu er i gang. Ikke mindst unge mennesker vil gerne udføre frivilligt arbejde og dermed være med til at løse dette samfunds udfordringer. Indstillingen er betydningsfuld, ikke blot for den specifikke indsats, der ydes af frivillige for især børn, unge, ældre, og mennesker med sociale vanskeligheder, men selve mentaliteten er vital for samfundets sam-menhængskraft. Den er grundlaget for et styrket civilsamfund og dermed en væsentlig forudsætning for et bedre samfund i det hele taget med stærke og bæredygtige sociale kvaliteter. Mennesker behøver samfund med gode sociale relationer for at trives, og gode relationer kan være med til at løse mange problemer. De genopdagede sociale værdier og orienterin-gen mod fællesskaber kan måske også være med til at løse nogle af disse års økonomiske og sociale kriser. De handler nemlig også om, hvordan vi ind-retter os med hinanden, og hvilke værdier, der er ledende for samfundsudviklingen. Alt for længe har ”et godt samfund” haft en klang af noget 60er-agtig utopisk, og i nogle kredse har ”samfund” nærmest været et skældsord, der stod i vejen for individuel valgfrihed. Der har været for lidt op-mærksomhed på betydningen af at skabe gode sociale relationer mellem borgerne. Konkurrencetendensen har været stærk og domi-nant i de seneste årtier. Måske de nye tendenser bærer i sig en stærkere markering af viljen til sam-arbejde, som også vil slå igennem på samfunds-planet som en bevidstgørelse om, hvor sociale vi i virkeligheden er – og behøver at være for at kunne løse vort samfunds udfordringer. I hvert fald var undersøgelsen en opmuntrende start på året. Overordnet set! For undersøgelsen viste også, at vi fortsat har grupper, vi ikke bryder os om at have i nabolaget. Der er stigende uvilje over for Romaer, alkoholikere og narkomaner. Så mere rummelige og sociale er vi altså heller ikke blevet.

Af Maria Noel | Foto: Naja Mammen Nielsen

REPORTAGE

FOTO: KOFOEDS SKO

LE

Ole Meldgaardchefkonsulent

Danskerne er igen ved at opdage fællesskabet. Efter årtiers tale om

individualisme og selvtilstrækkelighed - at vi hver især har nok i os selv – svinger danskernes værdier i disse år over mod det nære fællesskab i familien, foreningsliv, frivilligt arbejde og lokalpolitiske aktiviteter. Det viser en stor undersøgelse, som er foretaget af danskernes værdier siden 1981 og hvis resultater blev offentliggjort i begyndelsen af året. Folk er generelt blevet mere tillidsfulde, og tolerancen er øget over for mennesker, som er anderledes. Også de sociale kompetencer - evnen til at håndtere sociale udfordringer – er voksende, vel først og fremmest takket være uddannelsessystemet. Undersøgelsens resultater kommer nok som en overraskelse for de fleste. Hvor mange artikler er der ikke skrevet og taler holdt om, at vi er blevet dårligere til at tage os af hinanden. Selv vores dronning var lidt bekymret for fællesskabet i regentens seneste nytårstale. Det er godt, at nogen bekymrer sig om vores måde at være på over for hinanden og råber vagt i gevær, hvis vi er ved at ofre fællesskabet på indi-vidualismens alter. Det er et kerneanliggende for et samfund. Men hvis undersøgelsens konklusioner står til troende er der tale om en betydningsfuld mentalitetsændring fra 1980ernes individualise-ringstendens og opløsning af fællesskabsværdier til måske en ny balance mellem individuelle og sociale værdier. Danskerne vil gerne gøre noget sammen med og for andre mennesker, men de skal kunne genfinde sig selv og deres egne værdier og interesser i fæl-lesskabet. Den enkelte dansker tænker ikke kun på sig selv. Måske er vi også ved at opdage, at det gør naboen heller ikke. Man kan ikke være alene om at være socialt indstillet. Man skal være overbevist om, at de andre også er det. Måske danskerne er ved at opdage, at der er flere, der tænker socialt. At danskeren ikke kun tænker godt om sig selv men også om de andre. Undersøgelsen er godt nyt for det frivillige arbejde, der udføres mange steder i samfundet, og den er en god meddelelse i det

MÅSKE kan jeg blive TOLK?

Det er onsdag morgen og klokken er lidt over ni, da en tætpakket bus fra Kofoeds Skole drejer ind på par-keringspladsen foran Bella Centeret. Den 12. og 13. januar startede uddannelsesmessen ”Uddannelse Uden Grænser” sin Danmarksturné i København. På de to dage nåede cirka 20.000 nysgerrige besøg-ende at kigge forbi og omkring 40 af dem var elever fra Kofoeds Skole.

- Det som er målet med at besøge messen er for det første, at åbne elevernes øjne for, hvad der er af muligheder, fortæller leder af Grafisk Workshop, Falk Bærentzen.

Og muligheder var der masser af. Blandt de 91 stande kunne man blandt andet finde Københavns Tekniske Skole, Politiet og uddannelser inden for omsorgsområdet.

- Selvom vi mangler Københavns Tekniske Skole og håndværksfagene i et vis omfang, så er der allige-vel mellem 10 og 20 fag, som kan have interesse for Kofoeds Skoles elever, fortæller Falk Bærentzen, og fortsætter:

- De elever jeg har talt med indtil videre har kigget på uddannelser som gartner, hele omsorgsområdet med for eksempel SOSU eller portør, og så har de kigget på de kortvarige designuddannelser.

En af de elever, der havde valgt at tage med på uddannelsesmessen var Sahbi Mahouachi som til dagligt er elev i Kofoeds Skoles Autoværksted.

- Der har været rigtig mange gode ting. Jeg har lige talt med hæren. Måske er der en mulighed for, at jeg kan blive tolk. Jeg taler syv sprog. Nu har jeg fået deres hjemmeside, så kan jeg gå hjem og kigge lidt på den. Så måske bliver jeg tolk, siger han med et stort smil, og slutter af med at anbefale de elever fra Kofoeds Skole der har valgt at blive hjemme, at tage med næste år:

- De er helt sikkert gået glip af noget.

Sahbi Mahouachi har sin daglige gang i Autoværkstedet – ved siden af drømmer han om at blive tolk.

Jurist på gadeplan Kofoeds Skole har i halvandet år haft en jurist, som arbejder på gaden med at hjælpe særligt udsatte grupper af mennesker, som er ude af stand til selv at håndtere deres juridiske proble-mer og som skal hjælpes aktivt og opsøgende. Juristen har i 2010 haft 273 juridiske sager. Hovedparten vedrø-rer socialret, især i relation til kontanthjælp, men også strafferet og kreditforfølgning har været store områder. -olem


Af Marie Louise Damgaard,

socialrådgiver i Kofoeds Skoles Ungdomsboliger

INDLÆG De unge i bofællesskaberneDet tager tid, timing og tålmodighed at støtte op om de unges kamp, for at lære at leve med de ar på sjælen, som livet i en tidlig alder har givet dem. Flere af de unge som bor på KSU har det meste af deres liv været i kontakt med de sociale myndigheder og har oplevet en utryg og uforudsigelig hverdag. Nogle har i lange peri-oder været hjemløse, hvilket naturligvis har sat sine spor både fysisk og psykisk. Andre af de unge har været men-talt hjemløse, forstået på den måde, at de ikke har haft nogen steder at høre til eller at de aldrig rigtig har følt sig accepterede. På KSU giver vi de unge et sted at høre til, og en tryg base at arbejde videre ud fra.

De fysiske rammerKSU har 4 villaer på Amager, hvor der er plads til i alt 35 unge. Det er af stor betydning for det pædagogiske

arbejde, at husene er hyggelige og velholdte og at de unge derigennem kommer til at føle et ansvar for de hjemlige rammer. De unge har deres eget værelse, mens køkken, stue og badeværelser skal deles og holdes i fællesskab. Det er et krav for at bo på KSU, at man er indstillet på at tage del i husets pligter.

Pædagogerne I den pædagogiske tilgang til de unge, lægger vi i KSU stor vægt på at yde hjælp til selvhjælp. Vi respekterer, at de unge er myndige og voksne mennesker, der er eks-perter i deres eget liv. Det vil sige, at vi ikke nødvendig-vis har det rigtige svar parat, men at vi støtter de unge i at finde frem til dét de selv mener, er et godt liv. Anerkendelse og gode tætte relationer baner vejen til, at vi som medarbejdere på KSU, får mulighed for at støtte og vejlede de unge i en periode i deres liv hvor de har brug for et ekstra skub. Det er dog vigtigt at de unge under hele processen mærker tryghed og omsorg i hverdagen.

De unge bor i vores ungdomsboliger i gennemsnit 1 ½ år og målet er, at de kan klare sig i egen bolig, når de flytter herfra. Med sig i bagagen håber vi også, at vi har givet dem et styrket selvværd og troen på, at livet er værd at leve. Det er KSUs fornemmeste mål, at de unge forlader os med følelsen af, at de er ligeværdige og værdi fulde medlemmer af samfundet, og at de på lige fod med andre kan opnå de mål, som de sætter sig for.

Kofoeds Skoles Ungdomsboliger (KSU) er et botilbud for unge mellem 18 og 30 år. De unge har dét til fælles, at de har svært ved at finde rytmen i et almindeligt ung-domsliv – det kan være de har et misbrug af alkohol eller hash som ødelægger deres hverdag, at de har svært ved at skabe og fastholde en struktur i dagligdagen eller at de har brug for hjælp til at afklare, hvilken uddannelse eller job, der er et realistisk mål for dem. Vi hjælper de unge med at finde den indre motivation og ro, til at komme godt i gang med dét voksenliv, som de ønsker.

KSU AMAGER - ET TILBUD UNDER SERVICELOVENS § 110

Efter Servicelovens § 110 er Kommunalbestyrelsen forpligtet til at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold til personer med særlige sociale proble-mer. Det gælder personer som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig, og som har et behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Bestemmelsen i § 110 regulerer boformen alene. Kofoeds Skoles Ungdomsboliger tilbyder herudover en lang række ydelser, som kan variere i indhold og omfang, men som fra KSUs side anses for at være påkrævede og nød-vendige i forhold til det arbejde der udføres med de unge. Den pædagogiske og sociale støtte der ydes i ungdomsboli-gerne, ydes efter § 85 i Serviceloven.

FAKTA OM KSU’S UNGDOMSBOLIGER• I 2010 blev 61 unge mennesker indskrevet i

bofællesskaberne.• 21 personer blev udskrevet, heraf 14 til egen bolig.

10 startede i beskæftigelse eller uddannelse.• De unge bor typisk i bofællesskaberne mellem halvandet

og to år. Så er de parate til at flytte ud og skabe sig en selvstændig tilværelse.

Kofoeds Skoles Ungdomsboliger – En God InvesteringAt visitere en ung til Kofoeds Skoles Ungdomsboliger (KSU) kan kun betegnes som en god investering – ikke mindst for den enkelte person, men også socialt og samfundsøkonomisk. KSU hjælper de unge på vej til at blive hele mennesker, og guider dem på rejsen mod et godt voksenliv.

På en af Kofoeds Skoles Ungdoms boliger bor en ung kvinde. Snart er hun på vej videre ud i livet. Her fortæller hun om sit liv og drømme til Stina, pædagog på ungdomsboligen i Badensgade.

”Du fylder bare selv nogle ord på Stina, - du kender mig jo” siger Heba og griner imens hun retter på sit lyse-røde hårbånd. Klokken er 18 og det er tid til at lave aftensmad i en af Kofoeds Skoles Ungdomsboliger på Amager. To af husets andre unge beboere er allerede i gang med at tilberede grønt-sager i det hyggelige køkken. Mens madduften breder sig i rummet har jeg

og Heba sat os ned sammen. Kofoeds Avis har spurgt os om en af vores unge beboer har lyst til at fortælle om, hvordan det er at bo på Kofoeds Skoles Ungdomsboliger – det vil Heba gerne.

Heba er 21 år (Heba vil gerne være anonym og redaktionen har derfor givet hende et andet navn) og har boet på Kofoeds Skole Ungdomsbolig i Badensgade på Amager siden april sidste år, jeg har kendt hende i de 6 måneder. Nu skal hun videre, hun har fået sin egen lejlighed og er klar til at fort-sætte i livet, men før hun rejser vil hun gerne fortælle os, hvad opholdet har betydet for hende.

PusterumHeba er araber, og kom til Danmark da hun var en lille pige på 7 år sam-men med sin storesøster. De to piger kom for at bo hos deres far.Opvæksten i hjemmet var præget af vold og utryghed. Herefter fulgte en turbulent tid hvor hun blandt andet stiftede bekendtskab med småkrimi-nalitet og bandemiljøet. Heba har boet på flere forskellige børne- og ungdomsinstitutioner før hun kom til os på Kofoeds Skoles Ung doms-boliger.

- Jeg var meget nervøs da jeg først kom til Badensgade for jeg troede jo, at det var det samme som jeg havde

oplevet på de andre institutioner, fortæller Heba og fortsætter:

- Men jeg blev meget glad og overrasket over, at der var så god en stemning i huset og at der altid var en venlig voksen man kunne snakke med og bede om hjælp til de ting der var svære.

Hun fortæller at opholdet har gi-vet hende det pusterum hun havde brug for og hun har fået retning og ro i sit liv. Heba er netop begyndt på en uddannelse som Social- og Sund-heds hjælper og hun drømmer om på længere sigt at kunne etablere en familie.

KUN EN PIGE

Opholdet på KSU har givet Heba et pusterum i livet.

Af Stina Nerenst Rasmussen | Foto: André AndersenPORTRÆT


Af Marie Louise Damgaard,

socialrådgiver i Kofoeds Skoles Ungdomsboliger

INDLÆG De unge i bofællesskaberneDet tager tid, timing og tålmodighed at støtte op om de unges kamp, for at lære at leve med de ar på sjælen, som livet i en tidlig alder har givet dem. Flere af de unge som bor på KSU har det meste af deres liv været i kontakt med de sociale myndigheder og har oplevet en utryg og uforudsigelig hverdag. Nogle har i lange peri-oder været hjemløse, hvilket naturligvis har sat sine spor både fysisk og psykisk. Andre af de unge har været men-talt hjemløse, forstået på den måde, at de ikke har haft nogen steder at høre til eller at de aldrig rigtig har følt sig accepterede. På KSU giver vi de unge et sted at høre til, og en tryg base at arbejde videre ud fra.

De fysiske rammerKSU har 4 villaer på Amager, hvor der er plads til i alt 35 unge. Det er af stor betydning for det pædagogiske

arbejde, at husene er hyggelige og velholdte og at de unge derigennem kommer til at føle et ansvar for de hjemlige rammer. De unge har deres eget værelse, mens køkken, stue og badeværelser skal deles og holdes i fællesskab. Det er et krav for at bo på KSU, at man er indstillet på at tage del i husets pligter.

Pædagogerne I den pædagogiske tilgang til de unge, lægger vi i KSU stor vægt på at yde hjælp til selvhjælp. Vi respekterer, at de unge er myndige og voksne mennesker, der er eks-perter i deres eget liv. Det vil sige, at vi ikke nødvendig-vis har det rigtige svar parat, men at vi støtter de unge i at finde frem til dét de selv mener, er et godt liv. Anerkendelse og gode tætte relationer baner vejen til, at vi som medarbejdere på KSU, får mulighed for at støtte og vejlede de unge i en periode i deres liv hvor de har brug for et ekstra skub. Det er dog vigtigt at de unge under hele processen mærker tryghed og omsorg i hverdagen.

De unge bor i vores ungdomsboliger i gennemsnit 1 ½ år og målet er, at de kan klare sig i egen bolig, når de flytter herfra. Med sig i bagagen håber vi også, at vi har givet dem et styrket selvværd og troen på, at livet er værd at leve. Det er KSUs fornemmeste mål, at de unge forlader os med følelsen af, at de er ligeværdige og værdi fulde medlemmer af samfundet, og at de på lige fod med andre kan opnå de mål, som de sætter sig for.

Kofoeds Skoles Ungdomsboliger (KSU) er et botilbud for unge mellem 18 og 30 år. De unge har dét til fælles, at de har svært ved at finde rytmen i et almindeligt ung-domsliv – det kan være de har et misbrug af alkohol eller hash som ødelægger deres hverdag, at de har svært ved at skabe og fastholde en struktur i dagligdagen eller at de har brug for hjælp til at afklare, hvilken uddannelse eller job, der er et realistisk mål for dem. Vi hjælper de unge med at finde den indre motivation og ro, til at komme godt i gang med dét voksenliv, som de ønsker.

KSU AMAGER - ET TILBUD UNDER SERVICELOVENS § 110

Efter Servicelovens § 110 er Kommunalbestyrelsen forpligtet til at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold til personer med særlige sociale proble-mer. Det gælder personer som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig, og som har et behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Bestemmelsen i § 110 regulerer boformen alene. Kofoeds Skoles Ungdomsboliger tilbyder herudover en lang række ydelser, som kan variere i indhold og omfang, men som fra KSUs side anses for at være påkrævede og nød-vendige i forhold til det arbejde der udføres med de unge. Den pædagogiske og sociale støtte der ydes i ungdomsboli-gerne, ydes efter § 85 i Serviceloven.

FAKTA OM KSU’S UNGDOMSBOLIGER• I 2010 blev 61 unge mennesker indskrevet i

bofællesskaberne.• 21 personer blev udskrevet, heraf 14 til egen bolig.

10 startede i beskæftigelse eller uddannelse.• De unge bor typisk i bofællesskaberne mellem halvandet

og to år. Så er de parate til at flytte ud og skabe sig en selvstændig tilværelse.

Kofoeds Skoles Ungdomsboliger – En God InvesteringAt visitere en ung til Kofoeds Skoles Ungdomsboliger (KSU) kan kun betegnes som en god investering – ikke mindst for den enkelte person, men også socialt og samfundsøkonomisk. KSU hjælper de unge på vej til at blive hele mennesker, og guider dem på rejsen mod et godt voksenliv.

På en af Kofoeds Skoles Ungdoms boliger bor en ung kvinde. Snart er hun på vej videre ud i livet. Her fortæller hun om sit liv og drømme til Stina, pædagog på ungdomsboligen i Badensgade.

”Du fylder bare selv nogle ord på Stina, - du kender mig jo” siger Heba og griner imens hun retter på sit lyse-røde hårbånd. Klokken er 18 og det er tid til at lave aftensmad i en af Kofoeds Skoles Ungdomsboliger på Amager. To af husets andre unge beboere er allerede i gang med at tilberede grønt-sager i det hyggelige køkken. Mens madduften breder sig i rummet har jeg

og Heba sat os ned sammen. Kofoeds Avis har spurgt os om en af vores unge beboer har lyst til at fortælle om, hvordan det er at bo på Kofoeds Skoles Ungdomsboliger – det vil Heba gerne.

Heba er 21 år (Heba vil gerne være anonym og redaktionen har derfor givet hende et andet navn) og har boet på Kofoeds Skole Ungdomsbolig i Badensgade på Amager siden april sidste år, jeg har kendt hende i de 6 måneder. Nu skal hun videre, hun har fået sin egen lejlighed og er klar til at fort-sætte i livet, men før hun rejser vil hun gerne fortælle os, hvad opholdet har betydet for hende.

PusterumHeba er araber, og kom til Danmark da hun var en lille pige på 7 år sam-men med sin storesøster. De to piger kom for at bo hos deres far.Opvæksten i hjemmet var præget af vold og utryghed. Herefter fulgte en turbulent tid hvor hun blandt andet stiftede bekendtskab med småkrimi-nalitet og bandemiljøet. Heba har boet på flere forskellige børne- og ungdomsinstitutioner før hun kom til os på Kofoeds Skoles Ung doms-boliger.

- Jeg var meget nervøs da jeg først kom til Badensgade for jeg troede jo, at det var det samme som jeg havde

oplevet på de andre institutioner, fortæller Heba og fortsætter:

- Men jeg blev meget glad og overrasket over, at der var så god en stemning i huset og at der altid var en venlig voksen man kunne snakke med og bede om hjælp til de ting der var svære.

Hun fortæller at opholdet har gi-vet hende det pusterum hun havde brug for og hun har fået retning og ro i sit liv. Heba er netop begyndt på en uddannelse som Social- og Sund-heds hjælper og hun drømmer om på længere sigt at kunne etablere en familie.

KUN EN PIGE

Opholdet på KSU har givet Heba et pusterum i livet.

Af Stina Nerenst Rasmussen | Foto: André AndersenPORTRÆT


Af Jane Fogedby | Foto: André AndersenINTERVIEW

Mod på udfordringer – i trygge rammer på Kofoeds SkolePå Haugegaard har man erfaret, at hvis de bruger opmærksomhed til at skabe ”positive billeder” hos de unge, om hvad de kan, hvilke kompetencer de har og hvilke job- og uddannelsesmuligheder de står overfor, så giver det de unge mod på at afprøve sig selv og tage nye udfordringer i livet.

Når de unge er parate til at tage kampen op mod det usynlige handicap og prøve kræfter med job og ud-dannelse, så sørger Haugegaard for at det sker i trygge rammer på Kofoeds Skole.

På Kofoeds Skoles værksteder og undervisningshold har Torleif 25 år, Kim 24 år og Maria 24 år taget et skidt mod fremtiden og kastet sig ud i store udfordringer – både socialt og fagligt – inden for håndværkerfaget.

- Aftalen med de unge mennesker var, at vi her på Haugegaard sikrede morgenvækning og transport til værkstederne på Kofoeds Skole. Det har resulteret i at de tre unge møder til tiden hver morgen. For at skabe tryghed omkring dem har vi en medarbejder fra Haugegaard med på værkstederne. Det har gjort at vi har kunnet arbejde med Torleif og Kims personlige kompetencer indenfor malerfaget og træindustrien i de rette rammer. I dag har de alle fået et klart positivt billede af, at de kan præstere et reelt stykke arbejde, fortæller Steen Andersen og tilføjer:

- I dag møder de alle på deres respektive arbejds-pladser hver dag og sørger selv for transporten til og fra arbejdspladsen.

Kofoeds Skole har 5 bofællesskaber for udsatte unge mennesker. Et af dem er Haugegaard som ligger i Hørsholm på Nordsjælland. Her har de unge beboere et usynligt handicap, som gør små ting i hverdagen til en stor udfordring. De usynlige handicap er forskellige former for udviklingsforstyrrelser fra autisme, ADHD til mindre hjerneskader.

- Vores unges handicap kan ikke umiddelbart ses. Men når de skal til at flytte hjemmefra, starte på en ungdomsuddannelse eller i arbejde så bliver handicap-pet meget synligt og hverdagen kan blive en uover-skuelig kamp, fortæller Steen Andersen.

En af udfordringerne i hverdagen for nogle af de unge er ADHD - en forkortelse af diagnosen ”Attention Deficit/Hyperactivity Disorder” hvilket vil sige forstyr-relser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Et liv med ADHD betyder, en kaotisk hverdag som er fyldt med stress og træthed, hvilket gør det svært at forstå og forholde sig til sine omgivelser og derfor op-står sociale konflikter.

Men på Haugegaard får de unge pædagogisk støtte og struktur, som er med til at modvirke det indre kaos i de unges liv og sjæl, som de usynlige handicap skaber. Opskriften er opmærksomhed.

Opmærksomhed – nøglen til livskvalitetPå Haugegaard har man bygget de unges hverdag op omkring et helt centralt begreb ”opmærksomhed”.

- Opmærksomhed er også vores indre vejviser, som gerne skulle virke således, at alle enkelte dele af en hverdag får en sammenhængende, logisk mening.

Opmærksomhed er hjernens kontrolsystem, vejviseren som får hverdagen til at hænge sammen. Hvis dette kontrolsystem ikke virker bare nogenlunde på samme måde som vores omgivelser, får det betydning for vores evne til at tilegne os færdigheder og fungere godt socialt sammen med andre, forklarer Steen Andersen og fortsætter:

- Hvis ens vejviser ofte peger i den modsatte retning af andre, kan det få alvorlige konsekvenser for livs-kvaliteten. Når hverdagen opleves som usammenhæn-gende og er præget af sociale konflikter, er der en overordentlig stor risiko for at udvikle et misbrug og psykiatriske sygdomme. Derfor er vores pædagogik på Haugegaard rettet imod, at hjælpe de unge til at have opmærksomhed på dette, således de får nemmere ved at justere deres indre vejviser i forhold til omgivelserne.

Opmærksomheden i Haugegaards pædagogik handler om anerkendelse og respekt for, at alle menne-sker har en betydning. Konkret kommer den til udtryk gennem støtte fra tillidspersoner på centrale tidspunk-ter i hverdagen fx at komme op om morgenen, lave mad mm.

Men det er ikke nok, kun at støtte den unge med at komme ud af sengen om morgenen. Der skal også være et liv med livskvalitet at stå op til. Derfor forsøger de på Haugegaard at få de unge mennesker til at drømme om deres fremtid, som fx hvilken uddannelse og job de kunne forestille sig. Og her spiller opmærksomheden, i en lidt anden betydningen, en afgørende rolle.

Et usynligt handicap kræver synlig opmærksomhed

Torleif har bestået grundforløbet på teknisk skole, har en læreplads og har bestået første skoleforløb med ka-rakter over middel. Kim arbejder nu i en virksomheds-revalidering på et maskinsnedkeri og Maria er i færd med at afslutte en særlig tilrettelagt uddannelse. Torleif og Maria arbejder sideløbende med en udflyt-ningsproces fra Haugegaard. I løbet af 2011 flytter Maria i et varigt bofællesskab og Torleif i egen lejlighed med en støtteperson tilknyttet.

Torleifs, Kims og Marias stolthed over deres præsta-tioner har haft en positiv effekt på de andre unge på Haugegaard. Lige nu er der to af de andre unge som prø-ver kræfter på Kofoeds Skoles værksteder og snart er de også på vej videre til uddannelse og job – på vej videre i livet med selvtillid og fremtidsdrømme i bagagen.

FAKTA OM HAUGEGAARDHaugegaard er et specialiseret bo- og aktivitetsafsnit under Kofoeds Skole. Specialiseret fordi de 6 unge mennesker, som bor på Haugegaard, har forskellige former for udviklingsforstyrrelser fra autisme – spektrum, ADHD til mindre hjerneskader. På Haugegaard arbejder de med følgende:

• Botræning, hvor eleverne individuelt lærer at strukturere og håndtere hverdagsopgaver.

• Relationsdannelse, hvor eleverne gennem aktiviteter og fællesskab udvikler deres sociale evner og muligheder.

• Arbejds-/studieliv: Eleverne deltager i aktiviteter udenfor gårdens rammer, som f.eks. at være i skole, praktik, aktivering, på arbejde.

På Haugegaard bor 6 unge mennesker. De har alle et usynligt handicap, som giver særlige udfordringer i hverdagen. Her fortæller Steen Andersen og Asgeir Gudmundsson, lederne på Haugegaard, om hvordan de sammen med de unge møder disse udfordringer.

En elev fra Haugegaard har grebet malerrullen på Kofoeds Skole

6 Kofoeds Avis | marts 2011 7Kofoeds Avis | marts 2011 7

Af Jane Fogedby | Foto: André AndersenINTERVIEW

Mod på udfordringer – i trygge rammer på Kofoeds SkolePå Haugegaard har man erfaret, at hvis de bruger opmærksomhed til at skabe ”positive billeder” hos de unge, om hvad de kan, hvilke kompetencer de har og hvilke job- og uddannelsesmuligheder de står overfor, så giver det de unge mod på at afprøve sig selv og tage nye udfordringer i livet.

Når de unge er parate til at tage kampen op mod det usynlige handicap og prøve kræfter med job og ud-dannelse, så sørger Haugegaard for at det sker i trygge rammer på Kofoeds Skole.

På Kofoeds Skoles værksteder og undervisningshold har Torleif 25 år, Kim 24 år og Maria 24 år taget et skidt mod fremtiden og kastet sig ud i store udfordringer – både socialt og fagligt – inden for håndværkerfaget.

- Aftalen med de unge mennesker var, at vi her på Haugegaard sikrede morgenvækning og transport til værkstederne på Kofoeds Skole. Det har resulteret i at de tre unge møder til tiden hver morgen. For at skabe tryghed omkring dem har vi en medarbejder fra Haugegaard med på værkstederne. Det har gjort at vi har kunnet arbejde med Torleif og Kims personlige kompetencer indenfor malerfaget og træindustrien i de rette rammer. I dag har de alle fået et klart positivt billede af, at de kan præstere et reelt stykke arbejde, fortæller Steen Andersen og tilføjer:

- I dag møder de alle på deres respektive arbejds-pladser hver dag og sørger selv for transporten til og fra arbejdspladsen.

Kofoeds Skole har 5 bofællesskaber for udsatte unge mennesker. Et af dem er Haugegaard som ligger i Hørsholm på Nordsjælland. Her har de unge beboere et usynligt handicap, som gør små ting i hverdagen til en stor udfordring. De usynlige handicap er forskellige former for udviklingsforstyrrelser fra autisme, ADHD til mindre hjerneskader.

- Vores unges handicap kan ikke umiddelbart ses. Men når de skal til at flytte hjemmefra, starte på en ungdomsuddannelse eller i arbejde så bliver handicap-pet meget synligt og hverdagen kan blive en uover-skuelig kamp, fortæller Steen Andersen.

En af udfordringerne i hverdagen for nogle af de unge er ADHD - en forkortelse af diagnosen ”Attention Deficit/Hyperactivity Disorder” hvilket vil sige forstyr-relser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Et liv med ADHD betyder, en kaotisk hverdag som er fyldt med stress og træthed, hvilket gør det svært at forstå og forholde sig til sine omgivelser og derfor op-står sociale konflikter.

Men på Haugegaard får de unge pædagogisk støtte og struktur, som er med til at modvirke det indre kaos i de unges liv og sjæl, som de usynlige handicap skaber. Opskriften er opmærksomhed.

Opmærksomhed – nøglen til livskvalitetPå Haugegaard har man bygget de unges hverdag op omkring et helt centralt begreb ”opmærksomhed”.

- Opmærksomhed er også vores indre vejviser, som gerne skulle virke således, at alle enkelte dele af en hverdag får en sammenhængende, logisk mening.

Opmærksomhed er hjernens kontrolsystem, vejviseren som får hverdagen til at hænge sammen. Hvis dette kontrolsystem ikke virker bare nogenlunde på samme måde som vores omgivelser, får det betydning for vores evne til at tilegne os færdigheder og fungere godt socialt sammen med andre, forklarer Steen Andersen og fortsætter:

- Hvis ens vejviser ofte peger i den modsatte retning af andre, kan det få alvorlige konsekvenser for livs-kvaliteten. Når hverdagen opleves som usammenhæn-gende og er præget af sociale konflikter, er der en overordentlig stor risiko for at udvikle et misbrug og psykiatriske sygdomme. Derfor er vores pædagogik på Haugegaard rettet imod, at hjælpe de unge til at have opmærksomhed på dette, således de får nemmere ved at justere deres indre vejviser i forhold til omgivelserne.

Opmærksomheden i Haugegaards pædagogik handler om anerkendelse og respekt for, at alle menne-sker har en betydning. Konkret kommer den til udtryk gennem støtte fra tillidspersoner på centrale tidspunk-ter i hverdagen fx at komme op om morgenen, lave mad mm.

Men det er ikke nok, kun at støtte den unge med at komme ud af sengen om morgenen. Der skal også være et liv med livskvalitet at stå op til. Derfor forsøger de på Haugegaard at få de unge mennesker til at drømme om deres fremtid, som fx hvilken uddannelse og job de kunne forestille sig. Og her spiller opmærksomheden, i en lidt anden betydningen, en afgørende rolle.

Et usynligt handicap kræver synlig opmærksomhed

Torleif har bestået grundforløbet på teknisk skole, har en læreplads og har bestået første skoleforløb med ka-rakter over middel. Kim arbejder nu i en virksomheds-revalidering på et maskinsnedkeri og Maria er i færd med at afslutte en særlig tilrettelagt uddannelse. Torleif og Maria arbejder sideløbende med en udflyt-ningsproces fra Haugegaard. I løbet af 2011 flytter Maria i et varigt bofællesskab og Torleif i egen lejlighed med en støtteperson tilknyttet.

Torleifs, Kims og Marias stolthed over deres præsta-tioner har haft en positiv effekt på de andre unge på Haugegaard. Lige nu er der to af de andre unge som prø-ver kræfter på Kofoeds Skoles værksteder og snart er de også på vej videre til uddannelse og job – på vej videre i livet med selvtillid og fremtidsdrømme i bagagen.

FAKTA OM HAUGEGAARDHaugegaard er et specialiseret bo- og aktivitetsafsnit under Kofoeds Skole. Specialiseret fordi de 6 unge mennesker, som bor på Haugegaard, har forskellige former for udviklingsforstyrrelser fra autisme – spektrum, ADHD til mindre hjerneskader. På Haugegaard arbejder de med følgende:

• Botræning, hvor eleverne individuelt lærer at strukturere og håndtere hverdagsopgaver.

• Relationsdannelse, hvor eleverne gennem aktiviteter og fællesskab udvikler deres sociale evner og muligheder.

• Arbejds-/studieliv: Eleverne deltager i aktiviteter udenfor gårdens rammer, som f.eks. at være i skole, praktik, aktivering, på arbejde.

På Haugegaard bor 6 unge mennesker. De har alle et usynligt handicap, som giver særlige udfordringer i hverdagen. Her fortæller Steen Andersen og Asgeir Gudmundsson, lederne på Haugegaard, om hvordan de sammen med de unge møder disse udfordringer.

En elev fra Haugegaard har grebet malerrullen på Kofoeds Skole

6 Kofoeds Avis | marts 2011 7Kofoeds Avis | marts 2011 7

Af Maria Noel | Foto Maria Noel & Naja Mammen NielsenREPORTAGE

Det er torsdag morgen og uret i TV-Værkstedet viser 8:32. Rundt om det aflange træbord sidder seks men-nesker. Det er tid til det daglige redaktionsmøde, og både elever og undervisere kan se frem til en hektisk dag. En tv-kanal kan nemlig også blive ramt af syg-dom og i dag mangler der hele tre kaffekopper på redaktionsmødet.

Som det naturligste i verden griber Anna Bøtter kaffekanden fra kontormøblet bag hende og tager en runde i de seks kopper på bordet. Udover at servere morgenkaffe, er Anna leder af værkstedet og redaktør på Kanal Kofoed.

- Det er jo deadline-dag. Hvordan ser det ud med ugens produktioner, spørger Anna.

På produktionsplanen står der rygestop, uddannel-sesmesse og Ugens Ord.

Kun ét af de tre indslag er færdige. Alligevel når kaffekanden en tur mere rundt om bordet, inden alle seks forsvinder ind i redigeringsrummet.

- Man kan ikke lave tv uden kaffe, lyder det bag den lukkede dør.

KLOKKEN 10:42Da døren går op igen kommer både journalist, Caroline, og eleven, Thomas, hvirvlende ud.

- Har du varmet stemmen op, Thomas, kommer det fra Caroline.

Thomas smiler og stiller sig klar ved mikrofonen. Han skal indtale speaken til indslaget fra uddannel-sesmessen, hvor han var ude og filme dagen før.

Et par minutter senere holder den røde pære op med at lyse på optageren.

- Sådan, Thomas. Det blev super godt. Så skal vi bare have klippet det ind i indslaget, siger Caroline, der allerede er halvvejs inde i redigeringsrummet.

KLOKKEN 12:57- Thomas vil du være fotograf eller ryger, spørger Anna.

De har besluttet, at der mangler dækbilleder til indslaget om, hvordan man holder op med at ryge.

- Ryger, siger Thomas prompte med et smil på læben. Kameraet bliver sat på et stativ og ikke længe efter er billederne i kassen og de to forsvinder ind i redigeringsrummet.

KLOKKEN 14:08Halvanden time til deadline og der er stille i TV-Værkstedet. Deadline stille. Alle sidder foran en com-puter med høretelefoner på og redigerer. Kaffen i kop-perne er blevet kold, og der er dårligt tid til at friske den op med en varm sjat.

- Når vi det, spørger Anna Caroline, der sidder lige bag hende. Caroline svarer ikke. Hun kan ikke høre Anna for lyden i høretelefonerne, men hendes hekti-ske bevægelser med musen, besvarer spørgsmålet og med ro i sindet vender Anna tilbage til sit indslag.

DEADLINE!Den blå hukommelsesstift, der bliver brugt til at overføre indslag fra redigeringscomputerne til pro-duktionscomputeren har travlt. Alle indslag er blevet færdige til tiden, og nu mangler der bare at komme navneskilte på de medvirkende. Annas fingre suser henover tasterne på tastaturet, og 30 minutters tv begynder langsomt at dukke op på tidslinjen.

Da hun klikker den sidste gang med musen, er det for at sætte computeren til at stå og klistre udsen-delsen sammen i løbet af natten. Så er det klart til at lægge op på Kanal Hovedstadens server den efter-følgende morgen.

- Så nåede vi det også i denne uge, siger hun, mens hun smiler tilfreds.

Man kan IKKE lave TV uden kaffe

Kanal Kofoed er et af Kofoeds Skole kreative tilbud, hvor eleverne får mulighed for at udfolde sig med at filme, redigere og lege journalister. Indslagene samles til en udsendelse, som bliver sendt hver fredag på Kanal Hovedstaden. Her følger vi de sidste forberedelser inden deadline.

FAKTA OM KANAL KOFOEDKanal Kofoed er et værksteds- og undervisningstilbud til elever på Kofoeds Skole. Generelt laves der alle slags historier, så længe de har ud-gangspunkt i en eller anden form for socialt engagement. Udsendelserne kan ses hver fredag klokken 10.30 på Kanal Hovedstaden, på www.kofoedsskole.dk og på Facebook.

SIDEN SIDST

For 7. år i træk blev det nye år skudt i gang med en nytårskur for de hjemløse i Kofoeds Kælder. Lokalerne var pyntet fint med far-vestrålende serpentiner, der var dækket op med duge og servietter på bordene, blomster og tændt stearinlys. Omkring bordene sad de 24 hjemløse tæt sammen, mens der blev taget rigeligt for sig af det højtbelagte smørrebrød, sodavand og kager, der var stillet frem.

For at gøre det hele lidt mere festligt, havde kælderen fået besøg af sangeren, Kim Sambleben fra orkestret Gaskapellet – et gasolin

tribute band. Sammen med en guitarist fra bandet havde han sat sig for enden af langbordet og akkompagneret af de to guitarer, sang han kendte Gasolinsange og sørgede for en hyggelig og festlig stemning.

Der var naturligvis også sørget for gaver til de hjemløse og alle der deltog, fik en taske med et til-trængt indhold. Bl.a. hjemmestrik-kede sokker, undertøj, liggeunder-lag, hundekiks og pulversuppe. -najan

Nytårskur i Kofoeds Kælder

8 Kofoeds Avis | marts 2011 9Kofoeds Avis | marts 2011

Af Maria Noel | Foto Maria Noel & Naja Mammen NielsenREPORTAGE

Det er torsdag morgen og uret i TV-Værkstedet viser 8:32. Rundt om det aflange træbord sidder seks men-nesker. Det er tid til det daglige redaktionsmøde, og både elever og undervisere kan se frem til en hektisk dag. En tv-kanal kan nemlig også blive ramt af syg-dom og i dag mangler der hele tre kaffekopper på redaktionsmødet.

Som det naturligste i verden griber Anna Bøtter kaffekanden fra kontormøblet bag hende og tager en runde i de seks kopper på bordet. Udover at servere morgenkaffe, er Anna leder af værkstedet og redaktør på Kanal Kofoed.

- Det er jo deadline-dag. Hvordan ser det ud med ugens produktioner, spørger Anna.

På produktionsplanen står der rygestop, uddannel-sesmesse og Ugens Ord.

Kun ét af de tre indslag er færdige. Alligevel når kaffekanden en tur mere rundt om bordet, inden alle seks forsvinder ind i redigeringsrummet.

- Man kan ikke lave tv uden kaffe, lyder det bag den lukkede dør.

KLOKKEN 10:42Da døren går op igen kommer både journalist, Caroline, og eleven, Thomas, hvirvlende ud.

- Har du varmet stemmen op, Thomas, kommer det fra Caroline.

Thomas smiler og stiller sig klar ved mikrofonen. Han skal indtale speaken til indslaget fra uddannel-sesmessen, hvor han var ude og filme dagen før.

Et par minutter senere holder den røde pære op med at lyse på optageren.

- Sådan, Thomas. Det blev super godt. Så skal vi bare have klippet det ind i indslaget, siger Caroline, der allerede er halvvejs inde i redigeringsrummet.

KLOKKEN 12:57- Thomas vil du være fotograf eller ryger, spørger Anna.

De har besluttet, at der mangler dækbilleder til indslaget om, hvordan man holder op med at ryge.

- Ryger, siger Thomas prompte med et smil på læben. Kameraet bliver sat på et stativ og ikke længe efter er billederne i kassen og de to forsvinder ind i redigeringsrummet.

KLOKKEN 14:08Halvanden time til deadline og der er stille i TV-Værkstedet. Deadline stille. Alle sidder foran en com-puter med høretelefoner på og redigerer. Kaffen i kop-perne er blevet kold, og der er dårligt tid til at friske den op med en varm sjat.

- Når vi det, spørger Anna Caroline, der sidder lige bag hende. Caroline svarer ikke. Hun kan ikke høre Anna for lyden i høretelefonerne, men hendes hekti-ske bevægelser med musen, besvarer spørgsmålet og med ro i sindet vender Anna tilbage til sit indslag.

DEADLINE!Den blå hukommelsesstift, der bliver brugt til at overføre indslag fra redigeringscomputerne til pro-duktionscomputeren har travlt. Alle indslag er blevet færdige til tiden, og nu mangler der bare at komme navneskilte på de medvirkende. Annas fingre suser henover tasterne på tastaturet, og 30 minutters tv begynder langsomt at dukke op på tidslinjen.

Da hun klikker den sidste gang med musen, er det for at sætte computeren til at stå og klistre udsen-delsen sammen i løbet af natten. Så er det klart til at lægge op på Kanal Hovedstadens server den efter-følgende morgen.

- Så nåede vi det også i denne uge, siger hun, mens hun smiler tilfreds.

Man kan IKKE lave TV uden kaffe

Kanal Kofoed er et af Kofoeds Skole kreative tilbud, hvor eleverne får mulighed for at udfolde sig med at filme, redigere og lege journalister. Indslagene samles til en udsendelse, som bliver sendt hver fredag på Kanal Hovedstaden. Her følger vi de sidste forberedelser inden deadline.

FAKTA OM KANAL KOFOEDKanal Kofoed er et værksteds- og undervisningstilbud til elever på Kofoeds Skole. Generelt laves der alle slags historier, så længe de har ud-gangspunkt i en eller anden form for socialt engagement. Udsendelserne kan ses hver fredag klokken 10.30 på Kanal Hovedstaden, på www.kofoedsskole.dk og på Facebook.

SIDEN SIDST

For 7. år i træk blev det nye år skudt i gang med en nytårskur for de hjemløse i Kofoeds Kælder. Lokalerne var pyntet fint med far-vestrålende serpentiner, der var dækket op med duge og servietter på bordene, blomster og tændt stearinlys. Omkring bordene sad de 24 hjemløse tæt sammen, mens der blev taget rigeligt for sig af det højtbelagte smørrebrød, sodavand og kager, der var stillet frem.

For at gøre det hele lidt mere festligt, havde kælderen fået besøg af sangeren, Kim Sambleben fra orkestret Gaskapellet – et gasolin

tribute band. Sammen med en guitarist fra bandet havde han sat sig for enden af langbordet og akkompagneret af de to guitarer, sang han kendte Gasolinsange og sørgede for en hyggelig og festlig stemning.

Der var naturligvis også sørget for gaver til de hjemløse og alle der deltog, fik en taske med et til-trængt indhold. Bl.a. hjemmestrik-kede sokker, undertøj, liggeunder-lag, hundekiks og pulversuppe. -najan

Nytårskur i Kofoeds Kælder


Tilbage til PolenEn dag fortalte en bruger, som jeg har haft daglig kontakt med et år, at han var misbruger og havde brug for min hjælp. Da der er begrænsede muligheder for behandling i Danmark for personer uden opholds-tilladelse samt sundhedskort, er det næsten umuligt at hjælpe dem ud af deres misbrug. De skal derfor motiveres til at vende hjem. Og her kommer Kofoeds Kælder ind i billedet.

Kofoeds Skole har søsterskoler i blandt andet Polen, og i Kofoeds Kælder bliver vi ofte kontaktet af personale fra Hjemløseenheden fra Socialcenter København om hjælp til hjemsendelse af udenlandske hjemløse, som ønsker at rejse hjem.

Mange af de centraleuropæiske brugere af kælde-ren indser med tiden, at de ikke vil kunne finde arbejde i Danmark og skabe sig en tilværelse og de ønsker derfor hjælp til at vende hjem. Dog er der flere udfordringer forbundet med dette og det kræver et samarbejde med offentlige myndigheder, når man for eksempel skal have transportmedicin til dem som har misbrugsproblemer.

I 2010 var vi i Polen med 4 polske hjemløse, som ønskede at vende tilbage og de er nu bosat på vores søsterskoler. Her arbejder de og får hjælp til at finde familie som de har mistet kontakten til. Målet er at de får egen bopæl og mulighed for at starte på en frisk.

Af Marketa Kubickova, opsøgende medarbejder, Kofoeds KælderFoto: Peter T. Jensen

INDLÆG

Siden 1. november 2009 har Kofoeds Kælder, for hjemløse, arbejdet med udenlandske socialt udsatte mennesker, primært med polsk baggrund. Marketa Kubickova er tilknyttet projektet og fortæller her om sit arbejde.

Glade smil og varm suppe skaffede penge til skolens arbejde!

Af Jonathan Rose Hansen | Foto: Naja Mammen Nielsen

ERHVERVSPRAKTIKANT

Klokken er 9. Jeg går rundt i Københavns gader sammen med to frivillige fra Kofoeds Kælder og en ombygget lad-cykel, der er pakket med kaffe og suppe. Det er en kold morgen, og de hjemløse hilser os velkomne, som om vi var bekendte.

Jeg har været i socialpraktik på Kofoeds Skole i en måned og i den tid jeg har været her, har jeg dannet mig et rigtigt godt indtryk af skolen, og haft nogle sjove kol-legaer. De to første uger var jeg rundt og se værkste-derne. Skolen har 12 i alt, men jeg nåede kun tre af dem; produktions-, auto- og håndværkerværkstedet. Det har været sjovt at være på værkstederne og jeg har for ek-sempel lært, hvordan man sætter en dør op.

”Ligesom lommepenge”Noget af det, jeg synes var rigtig fedt, er at skolen har sit eget pengesystem, hvor eleverne kan tjene Kofoed Dollars, som de kan bruge i kantinen eller spare sam-men til et tv eller noget i den retning. Det er smart, for så er man sikker på at eleverne får mad og ikke bruger pen-gene på alt muligt.

Noget af det jeg allerbedst kan lide er, at eleverne skal arbejde for de ting, de kan få på skolen. Så man ikke bare kan komme og få. Det er et godt system. Så får ele-verne en idé om, hvordan det er i det ”rigtige” liv. Det er lidt ligesom at skulle arbejde for sine lommepenge.

På tur med møbeltransportenJeg var også med Autoværkstedet ude og hente møbler hos en gammel dame, som havde doneret alle sine ting til Kofoeds Skole. Der var så mange møbler, at jeg ikke troede, de kunne være i lastbilen, men det kunne de. Så kørte vi dem ned i møbeldepotet, som ligger under sko-len. Her kan eleverne komme og hente møbler, hvis de mangler. Det synes jeg, er ret fedt.

Der er mange udenlandske mennesker på skolen. Og jeg synes, at det er rigtig godt, at de kan gå til sprogun-dervisning på skolen, hvis de har problemer med dansk eller engelsk. Og det er ret godt, for så kan man hjælpe dem videre.

Jeg har været meget glad for at være her. Det er ikke hver dag, man kommer i praktik sådan et specielt sted.

At arbejde med socialt udsatte med udenlandsk baggrund, har vist sig at være en krævende opgave. Dels fordi det tager lang tid at skabe en tillidsfuld kontakt til denne gruppe. Dels fordi at mange har oparbejdet et stort misbrug eller har psykiske lidelser, hvilket betyder at denne gruppe kræver stor motiva-tion for at kunne ændre deres liv.

Der kommer mange polakker til Danmark for at søge job. En del ender på gaden og dem vi møder opfordrer vi til at kigge forbi Kofoeds Kælder. I fælles-skab forsøger vi at hjælpe dem med at ændre på deres situation. I Kofoeds Kælder er der dagligt kontakt med 15-20 udlændinge. Sammen med de frivillige underviser jeg især polakker i dansk og engelsk og der er stor tilslutning. Vi oplever at deltagerne får for-bedret deres chancer for at få arbejde og få afklaring på deres muligheder i Danmark eller deres hjemland.

Det var for eksempel tilfældet for fem håndvær-kere, der levede på gaden og opsøgte kælderen i håb om at få hjælp. Vi tilbød dem sprogundervisning, mens de søgte job og ved siden af arbejdede de med at sætte lokaler i stand på Sundholm. Det endte med at to af dem sparede nok penge op, så de kunne vende hjem til familien i Polen. De tre andre sparede op, så de kunne få tag over hovedet gennem vinteren.

14-årige Jonathan Rose Hansen har været i en måneds socialpraktik på Kofoeds Skole. Her fortæller han om sine oplevelser.

Praktik på Kofoeds Skole er RET fedt

Opsøgende arbejde blandt centraleuropæiske hjemløse

FAKTANavn: Jonathan Rose Hansen | Alder: 14 år

Jonathan går i 8. klasse på Bernadotteskolen i Hellerup. Han har været i praktik på Kofoeds Skole i en måned.

Socialpraktik er … næsten det samme som erhverspraktik. Men i stedet for at udforske karrieremuligheder, skal social-praktikken f.eks. give eleven en forståelse for de sociale opgaver, der er i samfundet.

På Autoværkstedet blev Jonathan sat til at reparere

den lille pocket bike.

Jonathan har været i socialpraktik på

Kofoeds Skole hele januar


Tilbage til PolenEn dag fortalte en bruger, som jeg har haft daglig kontakt med et år, at han var misbruger og havde brug for min hjælp. Da der er begrænsede muligheder for behandling i Danmark for personer uden opholds-tilladelse samt sundhedskort, er det næsten umuligt at hjælpe dem ud af deres misbrug. De skal derfor motiveres til at vende hjem. Og her kommer Kofoeds Kælder ind i billedet.

Kofoeds Skole har søsterskoler i blandt andet Polen, og i Kofoeds Kælder bliver vi ofte kontaktet af personale fra Hjemløseenheden fra Socialcenter København om hjælp til hjemsendelse af udenlandske hjemløse, som ønsker at rejse hjem.

Mange af de centraleuropæiske brugere af kælde-ren indser med tiden, at de ikke vil kunne finde arbejde i Danmark og skabe sig en tilværelse og de ønsker derfor hjælp til at vende hjem. Dog er der flere udfordringer forbundet med dette og det kræver et samarbejde med offentlige myndigheder, når man for eksempel skal have transportmedicin til dem som har misbrugsproblemer.

I 2010 var vi i Polen med 4 polske hjemløse, som ønskede at vende tilbage og de er nu bosat på vores søsterskoler. Her arbejder de og får hjælp til at finde familie som de har mistet kontakten til. Målet er at de får egen bopæl og mulighed for at starte på en frisk.

Af Marketa Kubickova, opsøgende medarbejder, Kofoeds KælderFoto: Peter T. Jensen

INDLÆG

Siden 1. november 2009 har Kofoeds Kælder, for hjemløse, arbejdet med udenlandske socialt udsatte mennesker, primært med polsk baggrund. Marketa Kubickova er tilknyttet projektet og fortæller her om sit arbejde.

Glade smil og varm suppe skaffede penge til skolens arbejde!

Af Jonathan Rose Hansen | Foto: Naja Mammen Nielsen

ERHVERVSPRAKTIKANT

Klokken er 9. Jeg går rundt i Københavns gader sammen med to frivillige fra Kofoeds Kælder og en ombygget lad-cykel, der er pakket med kaffe og suppe. Det er en kold morgen, og de hjemløse hilser os velkomne, som om vi var bekendte.

Jeg har været i socialpraktik på Kofoeds Skole i en måned og i den tid jeg har været her, har jeg dannet mig et rigtigt godt indtryk af skolen, og haft nogle sjove kol-legaer. De to første uger var jeg rundt og se værkste-derne. Skolen har 12 i alt, men jeg nåede kun tre af dem; produktions-, auto- og håndværkerværkstedet. Det har været sjovt at være på værkstederne og jeg har for ek-sempel lært, hvordan man sætter en dør op.

”Ligesom lommepenge”Noget af det, jeg synes var rigtig fedt, er at skolen har sit eget pengesystem, hvor eleverne kan tjene Kofoed Dollars, som de kan bruge i kantinen eller spare sam-men til et tv eller noget i den retning. Det er smart, for så er man sikker på at eleverne får mad og ikke bruger pen-gene på alt muligt.

Noget af det jeg allerbedst kan lide er, at eleverne skal arbejde for de ting, de kan få på skolen. Så man ikke bare kan komme og få. Det er et godt system. Så får ele-verne en idé om, hvordan det er i det ”rigtige” liv. Det er lidt ligesom at skulle arbejde for sine lommepenge.

På tur med møbeltransportenJeg var også med Autoværkstedet ude og hente møbler hos en gammel dame, som havde doneret alle sine ting til Kofoeds Skole. Der var så mange møbler, at jeg ikke troede, de kunne være i lastbilen, men det kunne de. Så kørte vi dem ned i møbeldepotet, som ligger under sko-len. Her kan eleverne komme og hente møbler, hvis de mangler. Det synes jeg, er ret fedt.

Der er mange udenlandske mennesker på skolen. Og jeg synes, at det er rigtig godt, at de kan gå til sprogun-dervisning på skolen, hvis de har problemer med dansk eller engelsk. Og det er ret godt, for så kan man hjælpe dem videre.

Jeg har været meget glad for at være her. Det er ikke hver dag, man kommer i praktik sådan et specielt sted.

At arbejde med socialt udsatte med udenlandsk baggrund, har vist sig at være en krævende opgave. Dels fordi det tager lang tid at skabe en tillidsfuld kontakt til denne gruppe. Dels fordi at mange har oparbejdet et stort misbrug eller har psykiske lidelser, hvilket betyder at denne gruppe kræver stor motiva-tion for at kunne ændre deres liv.

Der kommer mange polakker til Danmark for at søge job. En del ender på gaden og dem vi møder opfordrer vi til at kigge forbi Kofoeds Kælder. I fælles-skab forsøger vi at hjælpe dem med at ændre på deres situation. I Kofoeds Kælder er der dagligt kontakt med 15-20 udlændinge. Sammen med de frivillige underviser jeg især polakker i dansk og engelsk og der er stor tilslutning. Vi oplever at deltagerne får for-bedret deres chancer for at få arbejde og få afklaring på deres muligheder i Danmark eller deres hjemland.

Det var for eksempel tilfældet for fem håndvær-kere, der levede på gaden og opsøgte kælderen i håb om at få hjælp. Vi tilbød dem sprogundervisning, mens de søgte job og ved siden af arbejdede de med at sætte lokaler i stand på Sundholm. Det endte med at to af dem sparede nok penge op, så de kunne vende hjem til familien i Polen. De tre andre sparede op, så de kunne få tag over hovedet gennem vinteren.

14-årige Jonathan Rose Hansen har været i en måneds socialpraktik på Kofoeds Skole. Her fortæller han om sine oplevelser.

Praktik på Kofoeds Skole er RET fedt

Opsøgende arbejde blandt centraleuropæiske hjemløse

FAKTANavn: Jonathan Rose Hansen | Alder: 14 år

Jonathan går i 8. klasse på Bernadotteskolen i Hellerup. Han har været i praktik på Kofoeds Skole i en måned.

Socialpraktik er … næsten det samme som erhverspraktik. Men i stedet for at udforske karrieremuligheder, skal social-praktikken f.eks. give eleven en forståelse for de sociale opgaver, der er i samfundet.

På Autoværkstedet blev Jonathan sat til at reparere

den lille pocket bike.

Jonathan har været i socialpraktik på

Kofoeds Skole hele januar


SKRIV TIL REDAKTIONEN: [email protected]Å KOFOEDS AVIS TILSENDT: Kontakt Kofoeds Skole 32 68 02 18 eller [email protected]

Magasinpost – UMMID nr.: 42416

Ved betaling via netbank: Oplys venligst medlemskab og eventuelt gavebeløb.

STØTTEMEDLEM 1: Medlemskab 2010, 200 kr. kr.STØTTEMEDLEM 2: Medlemsskab 2010 for pensionister, 100 kr. kr.EVT. GAVE kr.I ALT kr.

REDAKTION: Jane Fogedby & Naja Mammen Nielsen (ansvarshavende), Ole Meldgaard og Maria Noel.LAYOUT: Rikke Saabye | FORSIDEFOTO: André Andersen

TRYK: Kailow Graphics. Oplag: 18.500 | Eftertryk tilladt med kildeangivelse | ISSN: 1604-2654 | Red. sluttet d. 15. februar 2011

Kofoeds Skole er en selvejende institution, der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder. Skolen arbejder på et kristent og folkeligt grundlag.

KONTAKT Nyrnberggade 1, 2300 København S | Tlf.: 32 68 02 00 – Fax: 32 95 62 17 [email protected] – www.kofoedsskole.dk | Postgiro: 9 11 88 45

Næste blad udkommer

1. juni2011

Danmarks socialt udsatte har brug for DIN hjælpVores arbejde afhænger i høj grad af private donationer. Hver dag kommer der ca. 600 elever på Kofoeds Skole. Det er en mangfoldig gruppe, og hver elev har brug for noget forskelligt. Private donationer gør det muligt at imødekomme de mange behov, fx at starte projekter, holde arrangementer og til akut og langsigtet hjælp. Alle bidrag og donationer bliver værdsat. De gør en forskel for vores elever.

TEGN ET MEDLEMSKAB Du kan blive medlem af vores støttekreds og få Kofoeds Avis tilsendt fire gange årligt. Alle bidrag over 500 kroner kan trækkes fra i SKAT. Som gavebrevsgiver kan du opnå fuldt fradrag. Husk at oplyse dit Cpr. nr., så sørger vi for at indberette til SKAT.

BRUG GIROKORTET OG GIV ET BIDRAGDu kan vælge at give et engangsbeløb eller betale dit kontingent ved at benytte girokortet nederst på siden. Du behøver ikke at være medlem for at støtte Kofoeds Skole. Vi sætter pris på alle bidrag.

TILMELD DIT FASTE BIDRAG TIL PBSVed at tilmelde dig Betalingsservice, sikrer du, at dine fremtidige betalinger til Kofoeds Skole bliver betalt til tiden. Samtidig letter du Kofoeds Skoles administrative arbejde og dermed går flere penge til arbejdet for socialt udsatte i Danmark. Du kan tilmelde dig PBS elektronisk via vores hjemmeside.

KONTAKTGå ind på vores hjemmeside www.kofoedsskole.dk og læs mere om vores arbejde, og hvordan du kan være med til at gøre en forskel. Ønsker du at blive medlem eller vide mere så kontakt os på [email protected] eller tlf. 32 68 02 18.

Afs

ende

r:

Kofo

eds

Skol

e |

Nyrn

berg

gade

1 |

230

0 Kø

benh

avn

S.

Documents

Kofoeds Avis Marts 2011