KOMMANyhedsbrev til KommuNerNe#33 SEpTEMbEr 2011

Ny lov

”lov om offentlig byggevirKsomhed” dæKKer også Kommuner

KlimatilpasNiNg

Klar til Kommunale vandplaner?

byg bæredygtigt

daginstitution punKterer myten om at det er dyrt at bygge bæredygtigt

komma #33

bæredygtig daginstitution til KonKurrencedygtig pris

Tryllehytten i Solrød kommune punkterer myten om, at det er dyrt at bygge bæredygtigt.

den 1. juni åbnede Solrød Kom-mune dørene for en helt ny inte-greret børneinstitution ”Tryllehyt-ten”, som har plads til 120 børn. Institutionen er et resultat af kom-munens helhedsplan for dagtil-budsområdet. planen har tre mål: Mål for indretning og udearea-ler, strukturmål og kapacitets-mål. Med sidstnævnte menes mål for at sikre en effektiv ud-nyttelse af bygningerne svaren-de til behovet, herunder fleksibili-tet i anvendelsen af bygningerne.

bygningsmæssige rammerInstitutionen er fleksibel og har mulighed for at omstille sig til de skiftende funktionskrav, som ti-dens udvikling naturligt medfø-rer. der er et sanseligt miljø, der indbyder til nærvær, samarbej-de, fordybelse, kreativitet og mo-torisk udfoldelse. Og både inde og ude er der taget højde for

sammenhæng mellem det byg-getekniske, brugsmæssige og æstetiske. Udformningen af insti-tutionen lever helt op til de byg-ningsmæssige rammer, som er baseret på helhedsplanens mål.

energi- og miljø-krav til bygningenKommunens investeringer i byg-ninger og teknik sker på bag-grund af en helhedsbetragtning med vægt på en samlet afvejning af planlægning, funktionalitet, le-vetid, miljørigtighed, vedligehold, forsyningssikkerhed og æstetik.

projektet er bl.a. baseret på de erfaringer, der er gjort med en tilsvarende institution i Hørs-holm. ”det er unikt at skabe et hus med så lavt et energiforbrug, og samtidigt opnå et godt in-deklima til gavn for både børn og personale. det kan kun lade sig gøre, når flere kompeten-cer kan mødes. Og det er lyk-kedes for os - koblingen mel-lem ingeniør, arkitekt og bruger

har været enestående,” forklarer lene Stevnhoved, leder af Ejen-domscentret i Solrød Kommune.

tryllehyttens energiforbrugTryllehytten har et samlet ener-gibehov på kun 48,4 kwh/m2 pr. år og overholder dermed kravet til lavenergiklasse 1 uden at an-vende alternative energikilder. de 40 m2 solceller på taget re-ducerer el-forbruget med 12,9 kwh/m2 pr. år, og bringer der-med bygningens reelle energibe-hov ned på 35,5 kwh/m2 pr. år.

Også andre elementer er med til at sikre bygningen en bæredyg-tig profil – bl.a. optimale dags-lysforhold, god ventilation og lo-kal afvanding af regnvand.

”byggeriet er gennemført som en hovedentreprise med en samlet entrepriseomkostning på ca. 14,3 mio. kr. inkl. ekstraarbejder og ind-køb af solceller til taget. det sva-rer til en m2-pris på kun 13.578 kr. for et byggeri i lavenergiklasse 1, og vi forventer, byggeriet kan leve op til det kommende energikrav i bygningsreglementet for 2020,” siger områdechef Simon Jensen.

Simon Jensen, smnj@ramboll.dk, T 5161 6597

FaKtabox

antal m2 1.042 m2

Entreprise tilbud: 13.983.000 kr.

Ekstraarbejder: 164.825 kr.

Solceller: 166.000 kr.

Sum: 14.313,825 kr.

Heraf landskabsarbejder: 1.450.000 kr.

arkitekt: Christensen & Co arkitekter Ingeniør: Rambøll Danmark a/S Entreprenør: B. Nygaard Sørensen a/S

ny lovgivning gør Kommuners og regioners byggevirKsomhed mere effeKtiv

Pr. 1. juli 2011 blev stats-byggeloven ændret til ”Lov om offentlig byggevirksomhed” og udvidet til at omfatte regioner og kommuner.

For kommunale og regiona-le byggerier med en entrepri-sesum over 20 mio. kr. skal der fremover udføres totaløkonomi-ske beregninger, byggeproces-sen skal digitaliseres og mulig-hederne for samarbejde i Opp og partnering skal undersøges.

lovændringen vil øge produkti-viteten og kvaliteten for bygge-sektoren generelt, og for den en-kelte kommune og region er der også gevinster at hente. Erfarin-gerne fra de statslige bygherrer er fx, at adgangen til at vurdere og sammenligne projektmateriale forbedres; at den manuelle hånd-tering af projektmateriale i over-

gangen fra byggeprojekt til drift og vedligeholdelse minimeres; og at det økonomiske overblik er intakt byggeforløbet igennem. ”Hen ad vejen har vi lært, at mo-dellerne kan give os overrasken-de meget. Så det er bare med at komme i gang!” siger Mette Car-stad fra Universitets- og byg-ningsstyrelsen om IKT-kravene.

Flere bekendtgørelser har hjemmel i loven og følgende kommer til at gælde for regioner og kommuner:

• Kvalitetssikringsbekendtgørelsen• IKT-bekendtgørelsen• bekendtgørelse om anvendelse

af Opp, partnering og nøgletal• Opp-bekendtgørelsen.

Kvalitetssikrings- bekendtgørelsen der skal udføres totaløkonomiske beregninger af byggeprojekter for at sikre, at bygningen er om-

kostningsoptimal på langt sigt. be-kendtgørelsen indeholder desuden en række krav til kvaliteten af byg-geriet, som bygherren skal sikre.

iKt-bekendtgørelsendigitaliseringen af byggepro-cessen skal i fokus ved at udvik-le og anvende nye digitale værk-tøjer hos byggeriets virksomheder. den øgede anvendelse af IKT skal udnyttes til at skabe nye og mere effektive samarbejdsformer i byggeriet, ligesom det kan bi-drage til at optimere driftsfasen, bl.a. i relation til energiforbrug.

bekendtgørelse om anvendel-se af opp, partnering og nøgle-tal og opp-bekendtgørelsenMed reglerne om Opp og part-nering skal bygherren overveje, om et byggeri med fordel kan op-føres i partnerskab med en pri-vat virksomhed. bekendtgørelser-ne om Opp og partnering bidrager til at udvikle og afprøve nye sam-arbejdsformer i forbindelse med opførelse og drift af bygninger.

I efteråret afholder vi et temaar-rangement om lovændringen og ovenstående bekendtgørelser. Ar-rangementet vil have en praktisk til-gang med gode råd om, hvordan man bedst kommer i gang med de nye krav og vise vejen til de gevin-ster, de statslige bygherrer opnår med kravene. Arrangementet hol-des både i København og Århus.

kikki Gyldenvang Steffensen, kigs@ramboll.dk, T +45 5161 6974

Kommuner vælger miljødøgnvagten

miljødøgnvagten, som er Rambøll og Falcks fælles døgnservice til miljøuheld, tegner nu kontrakt med Fåborg-midtfyn kommune og Tønder kommune. Leder af miljødøgnvagten Thomas Fløe Chemnitz er glad for, at den store indsats over for kommunerne nu udmunder i to betydelige kontrakter, og at kendskabet til miljødøgnvagten begynder at stadfæste sig bredt i Danmark.

”Det er hovedsagligt udsigten til at spare penge på området, der er afgørende for valget af ny leverandør til miljøservice i kommunerne,” forklarer Thomas Fløe Chemnitz.

I forvejen har miljødøgnvagten kontrakt med kommunerne i Syddjurs, Norddjurs, Randers, Holbæk, Hillerød og Ringsted.

Thomas Fløe Chemnitz TFLC@ramboll.dk, T +45 5161 7781

checK af idrætshaller

Rambøll har undersøgt sikkerheden for 12 af Lyngby-Taarbæk kommunes idrætshaller.

Baggrunden er en vejledning fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, ”Forebyg sneskader på haller og store tage”, hvor der henstilles til, at der foretages en besigtigelse og vurdering af alle haller med store spændvidder.

Undersøgelsen viser, at der bør laves supplerende undersøgelser for nogle af hallerne.

Lars krog Christensen lkc@ramboll.dk, T +45 5161 6544

hjælp til vandforsyningsdata

myndigheder og rådgivere anvender vandforsyningsdata i Jupiter-databasen, når de bl.a. laver undersøgelser af grundvands- og/eller drikkevandskvalitet. Derfor er det vigtigt, at data er valide og at ind-beretning, kvalitetssikring og opdatering af data i basen prioriteres. Jo bedre datagrundlaget er, desto bedre bliver de konklusioner, der bliver truffet på baggrund af data.

Rambøll har siden 2007 hjulpet en række kommuner med at indbe-rette og rydde op i allerede eksisterende data i Jupiter-databasen.

Johanne Urup Jnu@ramboll.dk, T +45 5161 8829

komma #33

Når Vandplanerne er endeligt vedtaget, har kommunerne seks måneder til at udarbejde et forslag til den kommunale handleplan. Da der skal være tid til den politiske behandling i kommunen inden den offentlige høring, giver det reelt kun fire måneder til selve arbejdet. En udfordring, der kræver god planlægning af processen.

Kommunen bestemmer indsatserneVandplanerne angiver, hvor meget vandområderne skal forbedres. Indsatsprogrammet indeholder forslag til, hvordan målene kan nås, men det er kommunerne, der bestemmer hvilke foranstaltninger, der reelt skal sættes i gang for at nå forbedringerne. I de kommunale handleplaner skal foranstaltningerne prioriteres, og

det skal angives, hvornår hver enkelt foranstaltning sættes i gang.

I den første vandplanperiode har kommunen ansvaret for at:

• mindske vandindvindingens påvirkning af vandføringen i vandløb

• reducere overløb af spildevand til vandområder

• forbedre spildevandsrensningen i det åbne land

• forbedre de fysiske forhold i vandløbene

• etablere vådområder.

Kom godt i gangArbejdet med handleplanen kan med fordel begynde nu, så tiden udnyttes bedst muligt. Kommunen kan forholde sig til en række centrale spørgsmål:

• Hvordan skal det interne samarbejde foregå i kom-munen?

Klar til Kommunale vandhandleplaner?

• Skal foranstaltningerne i handleplanen koordineres med nabokommuner?

• Hvordan spiller handleplanen sammen med interesser i kommuneplan, spildevandsplan, vandforsyningsplan, klimaplan mv.?

• Hvilke virkemidler og for-anstaltninger er mest omkostningseffektive lokalt i kommunen?

• Kan der opnås synergieffekter mellem virkemidler og klima-tilpasning, og kan de forskellige planområder samtænkes?

Endvidere skal det besluttes, om kommunen selv ønsker at udføre arbejdet eller bruge rådgiver som fx facilitator til at sikre fremdrift i projektet, faglig sparringspartner, skribent og/eller ressourceperson.

KlimatilpasningKlimaændringer indarbejdes først i næste generation af vandplanerne. Tiltag for at reducere overløb af spildevand eller mindske vandindvindingens påvirkning af vandløb kræver ofte nye anlæg med levetider på 75-100 år. Viden om klimaændringer bør derfor tænkes ind i de kommunale vandhandleplaner, så fejlinvesteringer undgås. Anlæg med lange levetider kan planlægges og udbygges i etaper, så det er muligt at udvide og ombygge i takt med mere viden om klimaforandringer eller nye indsatser i næste generation af vandplanerne.

marianne B. marcher Juhl, mbmj@ramboll.dk, D +45 5161 6428

KOMMA

Nyhedsbrev til KommuNerNe #33 SEpTEMbEr 2011

Nyhedsbrevet udgives 2-4 gange om året af Rambøll Danmark som nyhedsbrev til kommunerne.

ansvarshavende redaktør: kirsten Nørgaard, tlf. 4598 6074, kn@ramboll.dk

Yderligere eksemplarer kan bestilles på: www.ramboll.dk

oplag: 2000ISSN: 16016300

www.rAMbOll.dK