KOMMANyhEdsbREv til kOmmuNERNE#37 FEbRuAR 2013

iNfRastRuktuRfORvaltNiNg

Overblik Og dOkumentatiOn

OPP-vuRdERiNg

hvOrnår Og hvOrdan?

klimatilPasNiNgsPROjEkt

urban SammenhÆngSkraFt

OPP-vurdering hvOrnår Og hvOrdan?

OPP-bekendtgørelsen gælder nu også for regioner og kommuner, og det betyder, at de fremover skal lave OPP-egnethedsvurderinger af nye anlægsprojekter.

En OPP-vurdering indeholder overordnet set vurderinger af for-skellige forhold, som enten kan tale for eller imod at gennemfø-re projektet som et OPP. Formå-let med at lave en vurdering er systematisk at sammenligne en OPP-løsning med en mere tradi-tionel løsning, f.eks. en totalen-treprise. Vurderingen kan inde-holde en sammenligning af flere forskellige typer OPP bl.a. pro-jektets egnethed som hhv. OPP med privat finansiering og OPP med offentlig finansiering.

EgnethedsvurderingEn analyse af de finansielle ram-mer omkring et eventuelt OPP-projektet kan være ressource-krævende og kræver eventuelt ekstra bistand. Derfor anbefa-ler vi at gennemføre en mindre OPP-egnethedsvurdering. Hvis den indikerer, at OPP er en re-levant løsning, kan der heref-ter gennemføres en større forun-dersøgelse, inden den endelige beslutning om OPP tages.

OPP kan være en fordel, hvis den offentlige myndighed overve-jer, om sammentænkning af an-læg, drift og vedligeholdelse kan øge værdien i det enkelte pro-jekt. Da muligheden for at ska-be totaløkonomiske fordele er et centralt element i OPP, er det derfor vigtigt, at den offentlige myndighed forholder sig til det-te spørgsmål allerede i forbindel-se med egnethedsvurderingen.

OPP-kontraktEn OPP-kontrakt løber typisk over en periode på 15 til 25 år, fordi den inkluderer drift og vedligehold, og skal give OPP-leverandøren mu-lighed for at afskrive initiale in-vesteringer i projektet. OPP-tan-kegangen betyder også, at den offentlige myndighed begrænser sig til at opstille de overordnede rammer for projektet og overla-de de mere detaljeprægede be-slutninger til OPP-leverandøren.

Dette er elementer, som er nød-vendige for at opnå de forde-le, som OPP kan give. Derfor er det vigtigt, at der er politisk vil-je til at indgå i projektet på dis-

se vilkår, hvis der skal opnås et optimalt fungerende OPP.

Rambøll tilbyderRambøll har et indgående kend-skab til forskellige OPP-model-ler og egnethedsvurderinger op-nået gennem flere projekter bl.a. på Nordstjerneskolen i Helsin-ge, Vildbjerg Skole i Herning og Ørsted Skole på Langeland.

Helen Kristensen, hk@ramboll.dk, T 5161 6029

Fotograf: Berit Aagesen, Gribskovavisen.dk

KOmmA #37

danmarkS StØrSte klimatilPaSningSPrOJekt Skaber urban SammenhÆngSkraFt

I Kokkedal skal regnvand bringe borgere tættere sammen og skabe liv og glæde i byen. Det er grundtanken bag vinderprojektet i konkurrencen om Danmarks største klimatilpasningsprojekt til 118 mio. kr.

”Den blågrønne haveby” hed-der projektet, som har vun-det førstepræmien i konkur-rencen om Danmarks største klimatilpasningsprojekt.

vandets veje er borgernes vejeProjektet skal vise, hvordan lokal håndtering af regnvand og sikring mod oversvømmelser kan kombineres med at skabe rekre-ative værdier og nye aktive ste-der, hvor borgere kan mødes:

”Vi har at gøre med et projekt, der kombinerer klassisk klimatil-pasning med byudvikling på en innovativ og kreativ måde, som jeg tror, vil danne skole frem-over – ikke bare herhjemme – men også i udlandet”, sagde for-mand for dommerkomitéen og Fredensborg Kommunes Plan- og Klimaudvalg Lars Simon-sen under prisoverrækkelsen.

Når klimatilpasning skaber større social sammenhængskraftVinderprojektet imødekommer Kokkedals behov for klima-tilpasning og skaber samtidig stor social sammenhængskraft i bydelen:

”Med ’Den blågrønne haveby’ har vi fundet et vinderprojekt, der har potentialet til at kunne løfte hele Kokkedal og blive en ny start for byen. Vi kan se frem til en helt ny bæredygtig bydel, hvor vandet er med til at knytte borgerne sammen og skabe fællesskab”, siger borgmester i Fredensborg Kommune Thomas Lykke Pedersen.

”Projektet i Kokkedal er et godt eksempel på, hvordan byer kan lykkes med at bruge regnvand positivt til at skabe mere inter- aktivitet mellem byens borgere, smukkere områder og mere tryghed”, forklarer Rikke Hedegaard Jeppesen, arkitekt i Rambøll og ansvarlig for landskabsbaseret regnvands-håndtering. Vandløb, bassiner, hældninger og andet, der kan opsamle og aflejre vand, skal

fremover være en naturlig del af urbane miljøer på samme måde som træer, veje og fortove.

Torben Schønherr, der er ophavsmanden for det landskabsarkitektoniske hovedgrebet, siger: ”Kokkedal er best practice for, hvordan man udarbejder en klimatilpasnings-plan, der forbedrer livet for borgere både miljømæssigt, kulturelt og socialt. Der er et meget stort behov for, at vi fremover tænker vand med ind i vores planløsninger for byer – både når vi opbygger nye byer, og når vi renoverer eksisterende.

69 ha blågrøn haveby Projektområdet dækker en 69 ha stor bydel med ådal, skole, plejecenter, hal, center og bolig-områderne Egedalsvænge, byengen, Nordengen, Skovengen og Engen. I alt bor der cirka 3000 mennesker. Projekteringen og implementeringen af planen forventes at starte primo 2013 med første spadestik i august 2013.

Christian Nyerup Nielsen, cnn@ramboll.dk, T 5161 6277

Fakta”Den blågrønne haveby” er skabt af et team bestående af Schøn-herr A/S som hovedrådgiver og bjarke Ingels Group bIG samt Rambøll Danmark A/S som un-derrådgivere. bag projektet står et partnerskab bestående af Fredensborg Kommune, Real-dania og de to almene boligor-ganisationer boligselskabet Ab Hørsholm Kokkedal v/ boligkon-toret Danmark og boligforenin-gen 3b. Projektet støttes endvi-dere af Lokale og Anlægsfonden.

Illustration: Schønherr og Rambøll

KOmmA #37

En ny undersøgelse foretaget af Rambøll viser, at gamle kondensatorer i lysarmaturer kan lække PCB, som er en af verdens 10 farligste miljøgifte.

undersøgelsen bygger på analy-ser fra en skole i Thyborøn, hvor Rambøll i forbindelse med kort-lægning af PCb-indhold i indekli-maet i Lemvig Kommunes bygnin-ger konstaterede værdier, der var så høje, at de overskrider Sund-hedsstyrelsens aktionsværdi-er for, hvornår det er nødvendigt at foretage øjeblikkelige tiltag til at nedbringe koncentrationen af PCb i indeluften. PCb er bl.a. mis-tænkt for at være hormonforstyr-rende og kræftfremkaldende.

Det høje PCb-indhold i luf-ten viste sig at være forårsa-get af, at kondensatorerne i lys-armaturerne gennem årene var

PCb-aFdamPning Fra lySarmaturer kan give indeklimaPrOblemer

sprunget og havde lækket olie, som var dryppet ned på gul-ve og møbler. Når en kondensa-tor springer medfører dette des-uden en meget kraftig lugt.

”Da der er tale om gamle lamper med stort energispild, vil udskift-ningen af lamperne betyde sto-re energibesparelser på sigt, hvil-ket i høj grad kan være med til at finansiere den omkostning, der er forbundet med udskiftningen,” si-ger Thomas Sørensen, bygnings-ingeniør i Lemvig Kommune.

Indtil videre mangler der tilstræk-kelig viden i Danmark om PCb-af-dampning fra kondensatorer. ”Vi er i øjeblikket i gang med at se nærmere på omfanget af gam-le lysarmaturer i forbindelse med PCb-kortlægning af bygningsmas-ser i flere af landets kommuner, og foreløbige observationer tyder

inFraStrukturFOrvaltning i kOmmuner: Overblik Og dOkumentatiOn København er nu med i den kreds af kommuner der bruger Rambølls erfaring og ekspertise i forvaltningen af broer og andre infrastrukturanlæg. Rambøll assisterer med planlægning, prioritering og udførelse af alle aktiviteter lige fra rutinemæssige

eftersyn over holdbarheds- og bæreevneanalyser til reparation.

Alle aktiviteter planlægges, styres og dokumenteres i det webbaserede forvaltningssystem SmART, der også bruges som digitalt tegnings- og dokumentarkiv. SmART

på, at der også forekommer læk fra armaturer andre steder. Vi hå-ber på, at disse undersøgelser kan være med til at belyse, hvor stort omfanget er, og om der sker en løbende afdampning fra armatu-rerne, eller kun i forbindelse med, at de springer, udtaler kemiingeni-ør Lisbeth Odsbjerg fra Rambøll.

Lisbeth Odsbjerg, lov@ramboll.dk, T 5161 3993

understøtter en systematisk, velorganiseret og dokumenteret forvaltning ved at give overblik til ledelsen og praktisk værktøj til medarbejderen.

med en moderne tablet-pc kan man have SmART med sig overalt. Det betyder, at alle data og dokumenter om et bygværk er til rådighed og kan opdateres på stedet.

SmART er integreret med Google maps® og meget intuitivt at bruge, og det betyder at også medarbejdere, der ikke kender de konkrete anlæg, hurtigt kan finde alle nødvendige oplysninger.

Kommunen og Rambøll er nu i færd med at indsamle data og registrere broer, tunneler, bolværker, havnebusanløbspladser, skilteportaler og springvand i SmART som basis for den fremtidige drift.

Bjørn Nordgaard Lassen, bl@ramboll.dk, T 5161 6127

KOmmA #37

Rambøll har efter forespørg-sel fra flere kommuner foreta-get vurderinger af kommuna-le haller i Lyngby, Holbæk og Hvidovre på baggrund af en vej-ledning fra Erhvervs- og byg-gestyrelsen, ”Forebyg sneska-der på haller og store tage”.

ud fra besigtigelserne og ud fra indhentet data fra kommunale arkiver har Rambøll, som første skridt, udarbejdet en rapport, der fortæller, hvilke haller der skal undersøges nærmere og hvilke haller, der ikke har nogen risiko for sneophobning. Rapporten gi-ver svar på følgende spørgsmål:

• Er der risiko for sneophobning på taget, og er der i så fald taget hensyn til det ved dimensioneringen?

• Er der risiko for sneophobning og snenedskridning på tilstødende bygninger?

• Er der anvendt usædvanlige konstruktionstyper?

• Er der anvendt konstruktionstyper, hvor der erfaringsmæssigt ofte forekommer fejl?

Rambøll har sammen med Rambøll management vundet fire projekter for ESCO (Energy Service Company) i hhv. Hvidovre, Herlev og Favrskov kommuner samt på Regionshospitalet I Randers for Region midt. På alle projekter skal Rambøll være kommunens og regionens bygherrerådgiver og stå for udbud og konceptudvikling frem mod valg af ESCO-leverandør.

Projekterne er på hver 75-100 mio. kr. og omhandler energirenovering af ejendomme, primært teknik, ventilation, klimaskærm, tag og facader. I Herlev drejer det sig desuden om udskiftning af trafiksignalanlæg. De fire bygningsejere forventer at opnå en årlig energibesparelse på de valgte ejendomme på op til 20%.

Carsten Pietras, capi@ramboll.dk, T 5262 8639 Flemming Schmidt, fles@ramboll.dk, T 5161 7628

FOrebyg SneSkader På haller

rambØll FØrende inden FOr eSCO

Derudover har der været en vur-dering af sekundære konstruktio-ner, herunder om den statiske vir-kemåde svarer til den forudsatte.

Krav til brandmodstand, robusthed og valg af høj konsekvensklasse er typisk skærpet gennem de sidste 10-20 år, specielt med 1999-DS- normerne og overgangen til Eurocodes. For ældre bygninger kan disse forhold derfor også spille en rolle. Kommunerne bør overve-je, hvorvidt disse forhold skal med-tages, hvis man beslutter sig for en nøjere gennemgang af udvalg-te bygninger med kritiske forhold.

Næste fase er, at Rambøll udarbejder et notat, der kort beskriver det forventede omfang af de nærmere undersøgelser.

Zickan Kristensen, zk@ramboll.dk, T 5161 5723

KOMMA

NyhEdsbREv til kOmmuNERNE #37 FEbRuAR 2013

Nyhedsbrevet udgives 2-4 gange om året af Rambøll Danmark som nyhedsbrev til kommunerne.

Ansvarshavende redaktør: Kirsten Nørgaard, T 5161 6074, kn@ramboll.dk

Yderligere eksemplarer kan bestilles på: www.ramboll.dk

Oplag: 2000ISSN: 16016300

www.RAMbOLL.DK

Illu

stra

tio

n: S

chø

nh

err

og

Ram

bø

ll